Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2640(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0165/2020

Indgivne tekster :

B9-0165/2020

Forhandlinger :

PV 18/06/2020 - 11
CRE 18/06/2020 - 11

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0175

Vedtagne tekster
PDF 129kWORD 48k
Fredag den 19. juni 2020 - Bruxelles Endelig udgave
Situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet
P9_TA(2020)0175B9-0165/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (2020/2640(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til 35-året for den Schengenaftale, der blev undertegnet den 14. juni 1985(1), 30-årsdagen for konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen undertegnet den 19. juni 1990(2), og 25-året for Schengenaftalens ikrafttræden den 26. marts 1995,

–  der henviser til artikel 67, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det hedder, at Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som "sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser",

–  der henviser til artikel 21, stk. 1, i TEUF, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 45, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)(3), der kodificerede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006(4) af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), som var den første retsakt vedtaget i henhold til den fælles beslutningsprocedure på området for retlige og indre anliggender,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (direktivet om fri bevægelighed)(5) og det deri fastsatte princip om ikkeforskelsbehandling,

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer ("Covid-19: Retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser") af 16. marts 2020 (C(2020)1753), godkendt af regeringscheferne den 17. marts 2020,

–  der henviser til konklusionerne fra formanden for Det Europæiske Råd efter videokonferencen den 17. marts 2020 med medlemmer af Det Europæiske Råd om covid-19, der støttede opfordringen om at styrke de ydre grænser ved at anvende en koordineret midlertidig begrænsning af ikkevæsentlige rejser til EU i en periode på 30 dage baseret på Kommissionens meddelelse "Covid19: midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU" (COM(2020)0115) og den efterfølgende forlængelse heraf,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken" af 30. marts 2020 (C(2020)2050),

–  der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne, forelagt af formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2020 om en vurdering af anvendelsen af de midlertidige rejserestriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU (COM(2020)0148),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – Covid-19" (C(2020)3250),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser(7),

–  der henviser til det forberedende arbejde med henblik på denne beslutning, der er udarbejdet af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders arbejdsgruppe om kontrol med Schengensamarbejdet,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (O-000037/2020 – B9-0010/2020 og O-000038/2020 – B9-0011/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at de fleste medlemsstater som reaktion på covid-19-pandemien, hvilket i betragtning af emnet for denne beslutning også omfatter de associerede Schengenlande, har genindført grænsekontrol ved de indre grænser eller lukket sådanne grænser enten helt eller delvist eller har lukket dem for visse typer rejsende, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer og tredjelandsstatsborgere bosiddende på deres område eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at der var en klar mangel på samordning mellem medlemsstaterne og med EU-institutionerne, da disse foranstaltninger blev indført;

B.  der henviser til, at kontroller ved de indre grænser påvirker borgernes rettigheder og frihedsrettigheder som fastsat i EU-retten; der henviser til, at rejserestriktioner ved de ydre grænser ikke må berøre retten til at søge asyl;

C.  der henviser til, at den fri bevægelighed for personer i henhold til Schengenaftalen og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen ledsages af kompensationsforanstaltninger, der har til formål at garantere sikkerheden på Schengenstaternes område(8); der henviser til, at disse kompenserende foranstaltninger omfatter instrumenter såsom Schengeninformationssystemet (SIS) og andre store IT-systemer, som findes med henblik på at sikre udveksling af oplysninger mellem myndighederne i Schengenstaterne og fælles regler for beskyttelsen af de ydre grænser;

D.  der henviser til, at gensidig tillid mellem medlemsstaterne er den afgørende forudsætning for et velfungerende område uden kontrol ved de indre grænser;

E.  der henviser til, at sådanne kontroller kun sjældent er blevet genindført, efter at den oprindelige kontrol ved de indre grænser blev ophævet; der henviser til, at flere medlemsstater siden 2015 imidlertid har opretholdt kontrol ved de indre grænser under henvisning til en øget migrationstrussel og/eller øgede sikkerhedstrusler; der henviser til, at Parlamentet har rejst spørgsmål om lovligheden og proportionaliteten af disse kontroller ved de indre grænser;

F.  der henviser til, at en tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af helt afgørende betydning for at sikre princippet om fri bevægelighed som et af de vigtigste resultater af europæisk integration og som en vigtig forudsætning for EU's økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien;

1.  minder om, at Schengenområdet er et håndgribeligt og værdsat resultat, som udgør selve kernen i EU-projektet, og som gør det muligt for mere end 400 millioner mennesker at rejse uden begrænsninger, hvilket er af uvurderlig betydning for såvel borgere som virksomheder og fuldstændig enestående i både historisk forstand og i resten af verden;

2.  udtrykker bekymring over den nuværende situation for så vidt angår kontrol ved de indre grænser, som er indført af så mange medlemsstater, og over de forskellige andre foranstaltninger, der er truffet, herunder hel eller delvis lukning af grænser eller lukning af grænser for visse typer rejsende, herunder EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende på medlemsstaternes område, og den meget alvorlige indvirkning, som disse foranstaltninger har på mennesker og virksomheder, herunder på turisme og sæsonarbejde;

3.  påpeger, at medlemsstaterne, selv om de fuldt ud støtter de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der er indført for at begrænse udbredelsen af covid-19, i form af fysisk afstandtagen, herunder påtvungne indeslutningsforanstaltninger, som medlemsstaterne har besluttet at indføre på deres områder, i deres formelle meddelelser i medfør af Schengengrænsekodeksen kun har givet meget begrænsede begrundelser for, på hvilken måde grænsekontrol udgør et passende middel til at begrænse udbredelsen af covid-19; minder i denne forbindelse om, at grænsekontrol i Schengengrænsekodeksen er defineret som "den aktivitet, som [...] foretages ved en grænse udelukkende på grund af den planlagte eller faktiske grænsepassage uagtet andre hensyn [...]"; mener, at mere målrettede begrænsninger gældende på regionalt plan, herunder i grænseoverskridende regioner, ville have været mere passende og mindre indgribende;

4.  påpeger, at reglerne for Unionens indre grænser er fastlagt i Schengengrænsekodeksen, og at medlemsstaterne, når de vedtager foranstaltninger, der har en indvirkning på passagen af de indre grænser, skal overholde såvel kodeksens ånd som bogstav;

5.  minder om, at terminologien i Schengengrænsekodeksen er utvetydig: Kontrol ved de indre grænser bør kun ske undtagelsesvis og bør kun gennemføres som en sidste udvej i et strengt begrænset tidsrum og ske på grundlag af specifikke objektive kriterier og en vurdering af nødvendigheden heraf, såfremt det vurderes, at en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed; mener, at mange af de meddelelser, som medlemsstaterne har indgivet, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere, hvorvidt disse principper er blevet overholdt;

6.  påpeger, at begrebet "sidste udvej" kræver en kontrol af, hvorvidt andre foranstaltninger kan være lige så egnede eller bedre egnede til at nå målet; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende muligheden for at indføre minimumskontrol på sundhedsområdet som et overordnet alternativ til indførelse af kontrol ved de indre grænser; minder i denne forbindelse om de sundhedsrelaterede foranstaltninger, der er beskrevet i Kommissionens retningslinjer(9); minder endvidere om Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol(10), af hvilken det fremgår, at "hvis en medlemsstat i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed overvejer at anvende kapitel II i afsnit III i forordning (EU) 2016/399 (indførelse af kontrol ved de indre grænser), først bør undersøge, om situationen kan løses tilfredsstillende gennem en intensivering af politikontrollen på medlemsstatens område, herunder i grænseområder.";

7.   anerkender, at Schengenområdet aldrig har oplevet et udbrud af en så alvorlig pandemi på sit område; minder om, at det af bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen udtrykkeligt fremgår, at en trussel mod den offentlige sundhed kan udgøre en grund til nægtelse af indrejse ved de ydre grænser, og minder endvidere om, at kodeksen – og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen – ikke anfører den offentlige sundhed som en grund til at genindføre kontrol ved de indre grænser, men derimod indeholder bestemmelser om, at kun en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed kan begrunde genindførelsen af kontrol ved de indre grænser;

8.  beklager, at visse medlemsstater har indført grænsekontrol og andre grænserestriktioner med kort varsel uden forinden at have forsynet deres egne befolkninger og andre medlemsstater med tilstrækkelige oplysninger herom; beklager endvidere de sikkerhedsmæssige konsekvenser af grænsekontroller, der er observeret ved visse indre grænser, såsom uforholdsmæssigt lange ventetider uden passende hygiejnefaciliteter og passende fysisk afstandtagen, hvorved der opstår sundhedsrisici både for de personer, der underkastes ind- og udrejsekontrol, samt for grænsevagterne, og den ekstra byrde, der pålægges grænsevagter og politifolk, der allerede er overbebyrdede, og som ikke er uddannede sundhedsprofessionelle; udtrykker endvidere bekymring over de mange hindringer, som mange grænsependlere i Schengenområdet har haft siden udbruddet af pandemien, herunder manglen på klare og tilgængelige oplysninger om de begrænsninger, der gælder for dem, når de krydser grænserne;

9.  bemærker, at medlemsstaterne i henhold til direktivet om fri bevægelighed kan begrænse retten til fri bevægelighed og ophold for unionsborgere og deres familiemedlemmer uanset nationalitet af hensyn til folkesundheden; insisterer ikke desto mindre på, at de garantier, der er fastsat i dette direktiv, skal sikres af alle medlemsstater, og at der fremfor alt skal sikres ikkediskrimination mellem medlemsstaternes egne borgere og bosiddende EU-borgere;

10.  mener, at en hurtig tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af afgørende betydning og både afhænger af medlemsstaternes politiske vilje og af deres tilsagn om at koordinere foranstaltninger inden for rammerne af Schengenreglerne; opfordrer Kommissionen til at gå forrest med at koordinere indsatsen på europæisk plan med det formål at tackle den udfordring, som covid-19 udgør for de europæiske borgeres sundhed, samtidig med at Schengenområdet bevares som et område uden kontrol ved de indre grænser under fuld overholdelse af principperne om solidaritet og gensidig tillid; mener, at bestræbelserne på at finde europæiske løsninger vil munde ud i gensidige fordele; beklager dybt og afviser enhver ukoordineret, bilateral eller multilateral indsats fra de enkelte medlemsstaters side, som drøftes uden for Unionens rammer; kræver, at enhver aftale skal overholde princippet om ikkeforskelsbehandling;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at lempe begrænsningerne for den frie bevægelighed i samme udstrækning som covid-19-indeslutningsforanstaltningerne er lempet; mener, at en mere regional tilgang med den rette koordinering på EU-plan eventuelt ville være mere forholdsmæssig end national grænsekontrol og muligvis kunne gøre det muligt at ophæve begrænsningerne af den frie bevægelighed de steder, hvor den folkesundhedsmæssige situation i naboregioner har forbedret sig;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Parlamentet, Rådet og Kommissionen så hurtigt som muligt at drøfte en genopretningsplan for Schengen, herunder måder og midler til at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser samt beredskabsplaner, i tilfælde af at situationen endnu engang topper, med henblik på at forhindre, at midlertidig grænsekontrol bliver halvpermanent på mellemlang sigt;

13.  minder om, at Schengengrænsekodeksen fastsætter, at vurderingen af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og enhver forlængelse heraf, når en sådan er blevet genindført som en øjeblikkelig handling, overvåges på EU-plan; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at foretage en passende kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og navnlig vurdere de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet, samt rettidigheden og kvaliteten af medlemsstaternes meddelelser, til nøje at overvåge udviklingen og om nødvendigt minde medlemsstaterne om deres retlige forpligtelser samt til at vedtage udtalelser; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser til at anmode medlemsstaterne om yderligere oplysninger; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin rapportering til Parlamentet om, hvordan den udøver sine beføjelser i henhold til traktaterne;

14.   beklager, at bestemmelsen i Schengengrænsekodeksen, i henhold til hvilken medlemsstaterne senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen skal forelægge Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport, har mistet sit formål, hvilket førte til, at Parlamentet ikke blev informeret; opfordrer derfor de medlemsstater, der har indført kontrol ved de indre grænser, til rettidigt og mindst hver sjette måned at rapportere til Parlamentet ved at give præcise og detaljerede oplysninger om grundene til genindførelsen af kontrol ved de indre grænser; beklager dybt, at Kommissionen siden 2015 ikke har offentliggjort den årlige rapport om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser, hvilket den er forpligtet til i henhold til Schengengrænsekodeksen;

15.  minder om, at der er indført midlertidige restriktioner for alle ikkevæsentlige rejser fra tredjelande ind i Schengenområdet; understreger, at alle afgørelser om nægtelse af indrejse ved de ydre grænser skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig de grundlæggende rettigheder, jf. artikel 4 heri;

16.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at fuldføre integrationen af Schengenreglerne i alle EU's medlemsstater; gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at fremlægge et nyt udkast til afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien; er rede til efter høring af Rådet i overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten at afgive sin udtalelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien; mener, at solidaritet og ansvar gælder for alle, og at fremtiden for Schengenområdet kun kan være en fremtid uden opsplitning;

17.  mener, at det på mellemlang sigt er nødvendigt at overveje, hvordan den gensidige tillid mellem medlemsstaterne kan styrkes, og at det er nødvendigt at sikre, at EU's lovgivningsmæssige redskaber gør en ægte europæisk forvaltning af Schengenområdet mulig, hvilket vil åbne mulighed for at sikre en effektiv europæisk koordineret reaktion på udfordringer som covid-19-pandemien, samtidig med at såvel retten til fri bevægelighed som princippet om, at der ikke foretages kontrol ved de indre grænser, fortsat sikres, hvilket er en central del af Schengenprojektet, som EU-borgerne værdsætter højt; opfordrer Kommissionen til i lyset af de nye udfordringer at fremsætte et forslag herom med henblik på at reformere forvaltningen af Schengensamarbejdet;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Schengenaftalen – aftale mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 13).
(2) Schengenreglerne – konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
(3) EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
(4) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
(5) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(6) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 106.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0497.
(8) Eksekutivkomitéens erklæring af 26. juni 1996 (SCH/Com-ex (96) decl. 6 rev. 2) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 435).
(9) Kommissionens henstilling C(2020)1753 af 16. marts 2020 om retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser.
(10) Kommissionens henstilling C(2017)3349 af 12. maj 2017 om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet.

Seneste opdatering: 8. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik