Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989,

–  der henviser til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (i det følgende "Haagerkonventionen"),

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 1, 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963,

–  der henviser til de principper, der er fremhævet i Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet(1),

–  der henviser til EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets koordinator for børns rettigheders funktion og tiltag i forbindelse med forældres bortførelse af børn og tvister om forældremyndighed og samværsret, der involverer børn med EU-borgerskab i Japan,

–  der henviser til Udvalget for Andragenders drøftelser på udvalgets møde den 19.-20. februar 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at Udvalget for Andragender på sit møde den 19. februar 2020 drøftede andragende 0594/2019, 0841/2019, 0842/2019 og 0843/2019 om forældres bortførelse af børn og samværsret mellem par af blandet nationalitet i tilfælde, hvor den ene partner er EU-borger og den anden japansk statsborger;

B.  der henviser til, at disse andragender udtrykker bekymring over den mangelfulde fuldbyrdelse i Japan af retsafgørelser om tilbagegivelse af børn under Haagerkonventionen fra 1980 og over, at der mangler midler til at håndhæve samværsretten, hvilket forhindrer forældre fra EU i at bevare et meningsfyldt forhold til deres børn, der bor i Japan;

C.  der henviser til, at det store antal uopklarede sager om forældres bortførelse af børn, hvor den af forældrene er statsborger i EU og den anden i Japan, er alarmerende;

D.  der henviser til, at den japanske lovgivning ikke giver mulighed for delt eller fælles forældremyndighed; der henviser til, at det fremgår af forskellige kilder, at børnebortførelser er en alvorlig form for børnemishandling;

E.  der henviser til, at samværsretten for "efterladte" forældre i Japan er meget begrænset eller ikkeeksisterende;

F.  der henviser til, at alle medlemsstater er parter i Haagerkonventionen fra 1980 og UNCRC;

G.  der henviser til, at Japan i 2014 tiltrådte Haagerkonventionen fra 1980 og har været part i UNCRC siden 1994;

H.  der henviser til, at børn, der er statsborgere i EU, og som bor i Japan, har krav på den beskyttelse og pleje, som er nødvendig for deres trivsel; der henviser til, at de bør kunne udtrykke deres synspunkter frit; der henviser til, at der bør tages hensyn til deres synspunkter om forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed;

I.  der henviser til, at forældre har det primære ansvar for deres barns opvækst og udvikling; der henviser til, at parterne er forpligtet til at gøre deres bedste for at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for deres barns opdragelse og udvikling;

J.  der henviser til, at i alle sager vedrørende børn fra EU i Japan må barnets tarv komme i første række;

K.  der henviser til, at ethvert barn fra EU i Japan bør have ret til at opretholde en regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets tarv;

L.  der henviser til, at parterne er forpligtet til at sikre, at et barn ikke fjernes fra sine forældre mod sin vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser kan prøves ved en domstol, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan fjernelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv; der henviser til, at en sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt, og der skal træffes beslutning om barnets bopæl;

M.  der henviser til, at parterne skal respektere den ret, et barn, der er adskilt fra en eller begge forældre, har til at opretholde en regelmæssig personlig forbindelser og direkte kontakt med begge forældre, medmindre det er i modstrid med barnets tarv;

N.  der henviser til, at alle parter i Haagerkonventionen fra 1980 med henblik på at sikre, at barnet hurtigt kan vende tilbage, skal indføre foranstaltninger og lovgivning på nationalt plan, der er i overensstemmelse med deres traktatmæssige forpligtelser og pligter;

O.  der henviser til, at et barn, hvis forældre er bosiddende i forskellige stater, undtagen i undtagelsestilfælde skal have ret at opretholde en regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre;

P.  der henviser til, at den franske præsident Emmanuel Macron, den italienske premierminister Giuseppe Conte og den tyske forbundskansler Angela Merkel har talt med den japanske premierminister Shinzo Abe på vegne af franske, italienske og tyske forældre, og at de europæiske ambassadører i Japan har sendt en fælles skrivelse til Japans justitsminister om forældres bortførelser af børn;

Q.  der henviser til, at der i august 2019 blev indgivet en formel klage til FN's Menneskerettighedsråd af forældre, hvis børn var blevet bortført af den anden forælder;

R.  der henviser til, at Europa-Parlamentets koordinator for børns rettigheder har bistået individuelle forældre og rejst specifikke spørgsmål vedrørende forældres bortførelse af børn og tvister om forældremyndighed og samvær, der involverer statsborgere i EU, over for de japanske myndigheder siden 2018, herunder den japanske justitsminister i oktober 2018 og den japanske ambassadør i EU i maj 2019;

S.  der henviser til, at Udvalget for Andragender den 6. marts 2020 og Parlamentets koordinator for børns rettigheder den 5. februar 2020 sendte en skrivelse til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, hvori de opfordrede til, at Japans internationale forpligtelser i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 og UNCRC blev optaget på dagsordenen for det næste fælles møde, der afholdes som led i den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan;

T.  der henviser til, at EU på det andet fælles udvalgsmøde som led i den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan den 31. januar 2020 opfordrede Japan til at forbedre sin nationale retlige ramme og den effektive gennemførelse heraf for at sikre respekten for retsafgørelser og Japans internationale forpligtelser, herunder UNCRC og Haagerkonventionen fra 1980; der henviser til, at EU også insisterede på, at det er nødvendigt at varetage barnets tarv og respektere den samværsret, der indrømmes forældre;

U.  der henviser til, at Udvalget for Andragender til opfølgning af sit møde den 19.-20. februar 2020 sendte en skrivelse til Japans repræsentation ved Den Europæiske Union, hvori det indtrængende opfordrede de japanske myndigheder til at overholde den nationale og internationale lovgivning om børns rettigheder og de civile aspekter af internationale børnebortførelser;

1.  udtrykker sin bekymring over situationen for børn, der lider som følge af forældrebortførelse i Japan, og over, at relevante love og retsafgørelser ikke håndhæves overalt; minder om, at børn fra EU i Japan har krav på den beskyttelse, der er fastsat i de internationale aftaler, som sikrer deres rettigheder;

2.  beklager, at Japan, der er en strategisk partner for EU, ikke synes at overholde de internationale regler i sager om børnebortførelser; minder om, at landets retlige ramme bør forbedres, således at f.eks. afgørelser truffet af japanske og andre domstole i relevante lande i procedurer omfattet af Haagerkonventionen fra 1980 om tilbagegivelse af barnet reelt håndhæves i Japan;

3.  understreger, at menneskerettighedsprincipperne for børn afhænger af den japanske regerings nationale tiltag; understreger, at der er behov for en række lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for bl.a. at sikre barnets ret til begge forældre; opfordrer indtrængende de japanske myndigheder til effektivt at håndhæve domstolsafgørelser om samværsret, der er indrømmet efterladte forældre, og om deres ret til at bevare en meningsfuld kontakt med deres børn, som bor i Japan; understreger, at disse afgørelser altid skal træffes med barnets tarv for øje;

4.  understreger, at sager om børnebortførelser bør behandles hurtigt, da det kan få langvarige negative konsekvenser for barnet og for den fremtidige forbindelse mellem barnet og den efterladte forælder, hvis der går for lang tid;

5.  påpeger, at forældrebortførelser af børn kan skade barnets trivsel og kan medføre skadelige virkninger på lang sigt; understreger, at bortførelse af børn kan føre til problemer med psykiske lidelser for både barnet og den efterladte forælder;

6.  understreger, at et af hovedformålene med Haagerkonventionen fra 1980 er at beskytte børn mod de skadelige virkninger af forældrebortførelser af børn, hvorfor der skal indføres procedurer, der kan sikre, at barnet hurtigt kan vende tilbage til den stat, hvor det havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før bortførelsen;

7.  påskønner den støtte, som Europa-Parlamentets koordinator for børns rettigheder yder, og hendes deltagelse i håndteringen af denne situation og anmoder hende om at fortsætte samarbejdet med Udvalget for Andragender om sager, der rejses af andragere;

8.  mener, at der i alle systemer til beskyttelse af børn bør findes tværnationale og grænseoverskridende mekanismer, der tager hensyn til den særlige karakter af grænseoverskridende konflikter;

9.  foreslår, at der i tilknytning til Haagerkonferencen oprettes etableres en borgervenlig europæisk informationsplatform for at yde støtte til forældre i grænseoverskridende familietvister (f.eks. ved at e-justice-portalen suppleres med oplysninger om forældrebortførelser af børn til tredjelande og om andre rettigheder for børn);

10.  anbefaler medlemsstaterne at stille pålidelige oplysninger til rådighed for deres borgere om familieret og børns rettigheder i tredjelande, herunder advarsler om vanskeligheder, de kan støde på i lande som f.eks. Japan i tilfælde af skilsmisse eller separation;

11.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at rejse spørgsmålet i ethvert muligt forum, herunder det blandede udvalg under den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan;

12.  opfordrer NF/HR til at medtage dette spørgsmål på dagsordenen for det næste møde, der afholdes som led i den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan; opfordrer de japanske myndigheder til at anvende landets straffe- og civilretlige regler;

13.  minder om, at de japanske myndigheder under Haagerkonventionen fra 1980 er forpligtet til at sikre, at de centrale myndigheder opfylder deres forpligtelser i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 7 og bl.a. bistår efterladte forældre, således at de kan opretholde kontakten til deres børn;

14.  minder om, at de japanske myndigheder er forpligtet til at respektere bestemmelserne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser og således gøre det muligt for repræsentanter for medlemsstaterne at udføre deres konsulære opgaver, navnlig i sager, der drejer sig om at beskytte børns tarv og deres forældres (dvs. EU-borgeres) rettigheder;

15.  understreger, at det er i strid med artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder at begrænse eller fuldstændigt nægte forældre samværsret;

16.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremhæve parternes forpligtelser under UNCRC og navnlig børns ret til regelmæssigt at opretholde en regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, medmindre det er i modstrid med barnets tarv;

17.  opfordrer i denne forbindelse de japanske myndigheder til at følge internationale henstillinger om at indføre de nødvendige ændringer i landets retsorden og give mulighed for delt eller fælles forældremyndighed efter opløsningen af forældrenes forhold, således at Japans lovgivning kan blive bragt i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser, og således at det sikres, at samværsretten afspejler forpligtelserne under UNCRC; opfordrer de japanske myndigheder til at overholde deres forpligtelser under UNCRC, som de har ratificeret;

18.  opfordrer de japanske myndigheder til at sikre et bedre samarbejde med EU og muliggøre effektiv håndhævelse af en samværsret, der er blevet tildelt efterladte forældre i en retsafgørelse;

19.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de anbefalinger om grænseoverskridende mægling, der modtages fra alle relevante aktører på nationalt og EU-plan;

20.  opfordrer til øget internationalt samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande om gennemførelse af den internationale lovgivning om beskyttelse af børn og navnlig Haagerkonventionen af 1980;

21.  understreger, at en passende overvågning af situationen i fasen efter en domsafsigelse er nødvendig, herunder når sagen vedrører kontakt til forældrene; opfordrer medlemsstaterne til på deres udenrigsministeriers og ambassaders websteder i Japan at oplyse om risikoen for bortførelse af børn i landet og om de japanske myndigheders optræden på dette område;

22.  opfordrer Rådet til at styrke samarbejdet mellem alarmsystemerne for børnebortførelser med grænseoverskridende konsekvenser, der er etableret i medlemsstaterne, til at samarbejde med Kommissionen om at indføre varslingsmekanismer om forsvundne børn, og til at rapportere om indgåelsen af de relevante samarbejdsaftaler om grænseoverskridende bortførelsessager på grundlag af Kommissionens retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at yde en fælles indsats og medtage dette spørgsmål på dagsordenen for alle bilaterale eller multilaterale møder med Japan for at lægge pres på de japanske myndigheder, således at de fuldt ud lever op til deres forpligtelser under international lovgivning om beskyttelse af børn;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Japans regering og parlament.

(1) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 2.