Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2126(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0081/2020

Indgivne tekster :

A9-0081/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0190

Vedtagne tekster
PDF 180kWORD 61k
Fredag den 10. juli 2020 - Bruxelles Endelig udgave
Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter - årsberetning 2019
P9_TA(2020)0190A9-0081/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter - årsberetning 2019 (2019/2126(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 177, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

–  der henviser til EIB’s forretningsplan 2019, som er offentliggjort på EIB’s websted,

–  der henviser til EIB's aktivitetsberetning for 2018 med titlen "Opportunity Delivered" (frigjort potentiale),

–  der henviser til EIB's finansielle beretning og statistiske beretning for 2018,

–  der henviser til EIB's rapport med titlen "EIB operations inside the European Union – Annual report 2018" (EIB's aktiviteter i Den Europæiske Union – Årsberetning 2018), offentliggjort i 2019,

–  der henviser til EIB's rapport med titlen "The EIB outside the European Union – Financing with global impact – Annual report 2018" (EIB uden for Den Europæiske Union – Finansiering med global indvirkning — Årsberetning 2018)), der er helliget EIB's transaktioner uden for Den Europæiske Union, og som blev offentliggjort i 2019,

–  der henviser til den EIB-rapport, der blev offentliggjort i 2019 med titlen "Annual Report 2018: European Investment Advisory Hub" (Årsberetning 2018: Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning),

–  der henviser til den nye klimastrategi og den nye udlånspolitik inden for energisektoren, der blev vedtaget af EIB i november 2019,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning(1),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 146/2017/DR om, hvordan Den Europæiske Investeringsbank behandlede en klage over overtrædelser af miljø-, sundheds- og sikkerhedskrav i et projekt, den finansierede,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Investeringsplan for et bæredygtigt Europa Investeringsplan for den europæiske grønne pagt" (COM(2020)0021),

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 14. januar 2020 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020)0022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2018 med titlen "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst" (COM(2018)0097),

–  der henviser til EIB's initiativ med henblik på økonomisk modstandsdygtighed,

–  der henviser til EIB’s godkendelse af EU's ratificering af Parisaftalen af 7. oktober 2016,

–  der henviser til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de bæredygtige udviklingsmål (SDG),

–  der henviser til den åbningstale, der blev holdt den 16. juli 2019 af Ursula von der Leyen som kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen på Parlamentets plenarmøde i Strasbourg,

–  der henviser til den tale, der blev holdt af formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, den 11. december 2019 på Parlamentets plenarmøde i Strasbourg,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0081/2020),

A.  der henviser til artikel 309 i TEUF og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, ifølge hvilke EIB skal bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål, og til artikel 18 i EIB's vedtægter, ifølge hvilken EIB skal anvende sine midler på en velordnet måde i Unionens interesse; der henviser til, at dette omfatter overholdelse af Parisaftalen om klima og Unionens forpligtelser på miljøområdet, der er fastsat i artikel 11 og 191 i TEUF;

B.  der henviser til, at EIB's obligationer er vurderet til AAA af de største kreditvurderingsbureauer, bl.a. på grund af, at EIB tilhører medlemsstaterne, og på grund af dens forsigtighedsbaserede risikostyring;

C.  der henviser til, at EIB fastholdt sin rentabilitet i 2018 med et nettooverskud på 2,3 mia. EUR; der henviser til, at EIB bør opretholde sit høje niveau af kreditværdighed samt beholde en portefølje af solide aktiver af høj kvalitet;

D.  der henviser til, at EIB som verdens største multilaterale låntager og donor, og som er ejet i fællesskab af EU's medlemsstater, er EU's naturlige partner i gennemførelsen af finansielle instrumenter i tæt samarbejde med nationale og multilaterale finansielle institutioner;

E.  der henviser til, at EIB-Gruppen i henhold til traktaterne er forpligtet til at bidrage til integrationen i EU og til den økonomiske og sociale samhørighed og regionaludviklingen gennem forskellige investeringsinstrumenter som lån, aktier, garantier, risikodelingsfaciliteter og rådgivningstjenester;

F.  der henviser til, at Kommissionen anslår de årlige investeringer, der er nødvendige for at nå EU's mål for 2030, til 1 115 mia. EUR(2); der henviser til, at Kommissionens investeringsplan for et bæredygtigt Europa sigter mod at frigøre investeringer til en værdi af 1 billion EUR i det næste årti;

G.  der henviser til, at bæredygtige investeringer normalt har et højere udbytte end normale investeringer, og at mængderne derfor har tendens til at være beskedne, mens de dermed forbundne risici har tendens til at være højere; der henviser til, at likviditeten på markederne for bæredygtige finansielle produkter må øges, og at dette kun kan ske ved at øge antallet af produkter på markedet; understreger, at den private sektor alene ikke kan forventes at tilvejebringe den kritiske masse, og at den offentlige sektor skal være mere til stede på markedet for bæredygtige finansielle aktiver og øge sin markedsandel og dermed bidrage til at mindske risici og udbytter samt til at øge markedsdeltagelse og -likviditet;

H.  der henviser til, at EIB spiller en vigtig rolle i EU's strategi for håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer — udfordringer, der er denne generations afgørende opgave — og at der som beskrevet af Kommissionen er behov for 260 mia. EUR årligt i yderligere investeringer for at nå de nuværende klima- og energimål for 2030;

I.  der henviser til, at der bør sættes konstant fokus på udviklingen af bedste praksis i relation til EIB-Gruppens resultatpolitik og resultatstyring og i relation til forvaltning og gennemsigtighed;

Generelle råd

1.  fremhæver betydningen af EIB's aktiviteter som Unionens bank med hensyn til at øge de nuværende investeringsniveauer i EU, som ligger under de historiske gennemsnit og ikke er tilstrækkelige til at opfylde EU's ambitioner vedrørende bæredygtighed, økonomi, sociale forhold og jobskabelse og med hensyn til at skabe regional samhørighed, sikre innovation og konkurrenceevne på EU-plan samt sikre finansiering på lokalt plan, herunder i kommuner, af løsninger, der imødekommer borgernes behov;

2.  anerkender, at EU og medlemsstaterne er nødt til at investere mere i bekæmpelsen af klimaændringer, den digitale revolution og offentlige tjenester;

3.  hilser EU's koordinerede reaktion på covid-19-pandemien velkommen og gentager, at der er behov for en hurtig indsats for at ændre vores økonomier og afbøde de sociale og økonomiske konsekvenser af krisen; glæder sig navnlig over den rolle, som EIB opfordres til at spille med hensyn til at støtte EU's økonomi gennem Den Europæiske Garantifond, det reviderede InvestEU-program, mekanismen for retfærdig omstilling og solvensstøtteinstrumentet; understreger, at denne rolle er særlig vigtig for SMV'er og de sektorer, der er mest berørt; opfordrer samtidig EIB til at fastholde sit tilsagn om at tilpasse alle sine foranstaltninger til EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; noterer sig EIB's holdningsdokument af 15. juni 2020 om dens klimabankkøreplan og gentager dens opfordring til ambitiøse foranstaltninger og klare mål, og navnlig om at gøre støtte betinget af udfasningsforanstaltninger i overensstemmelse med EU's dekarboniseringsmål for 2050;

4.  noterer sig den forværrede økonomiske situation i verden, hvor væksten i det reale BNP er aftaget, og hvor de globale udfordringer bidrager til usikkerheden; bemærker de lave investeringsniveauer i EU i det seneste årti; opfordrer til flere offentlige og private investeringer i EU på nationalt, regionalt og lokalt plan;

5.  bemærker EIB's investeringsrapport for 2019-2020, hvori der fremhæves de udfordringer, som EU står over for med hensyn til konkurrenceevne, såsom stigende ulighed og utilstrækkelige investeringsniveauer, navnlig i klimarelateret F&U og digitalisering, der truer Europas økonomiske fremtid; opfordrer indtrængende EIB til at gøre sit yderste for at tackle disse problemer gennem sine aktiviteter;

6.  bemærker, at EIB i 2018 investerede 64 mia. EUR i 854 projekter; bemærker, at EIB overholder forsigtighedsprincippet, idet kun 0,3 % af lånene er misligholdte;

7.  gentager, at det er nødvendigt at gøre den geografiske fordeling af EIB's finansiering mere afbalanceret; opfordrer EIB til at afhjælpe systemiske mangler, der forhindrer visse regioner eller lande i at drage fuld nytte af dens finansielle aktiviteter, bl.a. ved at styrke sin indsats for at udvide sine låneaktiviteter, yde teknisk bistand og yde rådgivning, navnlig i regioner med lav investeringskapacitet, og ved at rådgive om udvikling af projekter med henblik på at fremme inklusiv vækst og økonomisk, social og territorial konvergens og samhørighed og under hensyntagen til, at EIB's finansiering er af efterspørgselsbaseret karakter;

8.  opfordrer EIB til at spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig finansiering både i og uden for Europa og til gennem sine udlånsaktiviteter at prioritere gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling ved yderligere at frigøre investeringer i sociale, grønne og bæredygtige projekter;

9.  opfordrer til passende støtte til at styrke ordningerne for ydelse af teknisk bistand, finansiel ekspertise og kapacitetsopbygning til lokale og regionale myndigheder i fasen, inden projekterne godkendes, for at give større muligheder for at få adgang til ordningerne og inddrage alle medlemsstater; opfordrer i denne forbindelse også til øget støtte til rådgivningstjenester såsom InvestEU-rådgivningsplatformen, Jaspers, Elena og Fi-Compass; opfordrer til et intensiveret samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner;

10.  glæder sig over EIB's rettidige indsats for at støtte de projekter, det finansierer, i gennemførelsesfasen (ved at stille eksperter og støtteinstrumenter til rådighed og ved at udarbejde forberedende undersøgelser); anmoder EIB og Kommissionen om at arbejde sammen om at udarbejde forslag til mere systematisk inddragelse af EIB's hold i projektgennemførelsen i de lande, der anmoder om dette, navnlig på områder, der kræver avanceret ekspertise, eller som er af strategisk betydning for Unionen, såsom bekæmpelse af klimaændringer;

11.  glæder sig over EIB's støtte til samhørighedsmålene på mere end 200 mia. EUR alene mellem 2009 og 2018;

12.  opfordrer EIB til at lægge vægt på sine samråd med alle interessenter, der er berørt af dens projekter, navnlig lokalsamfund, civilsamfundet og den brede offentlighed;

13.  mener, at innovation og færdigheder er grundlæggende elementer for at sikre bæredygtig vækst og skabe arbejdspladser af høj kvalitet og fremme den langsigtede konkurrenceevne; glæder sig over, at EIB i 2018 støttede innovation og færdigheder med 13,5 mia. EUR; forventer fortsat støtte fra EIB til innovation og færdigheder;

14.  mener, at Europa er nødt til at fremskynde vedtagelsen af digitale teknologier og investeringer i digital infrastruktur og digitale færdigheder for at forblive konkurrencedygtig; opfordrer EIB til at støtte den teknologiske overgang ved at øge sin støtte til digitalisering;

15.  betragter de ti standarder, der er fastsat i EIB's miljø- og arbejdsmarkedsvejledning, som værende af afgørende betydning og som en forudsætning for deltagelse i EIB's lånetransaktioner, herunder inden for forebyggelse og bekæmpelse af forurening, biodiversitet og økosystemer, klimarelaterede standarder, kulturarv, ufrivillig genbosættelse, rettigheder og interesser for sårbare grupper, arbejdsstandarder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, folkesundhed, sikkerhed og inddragelse af interessenter;

16.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på at sikre, at EU's finanspolitiske regler støtter de fremtidige bestræbelser på at øge omfanget af offentlige investeringer i EU, hvilket vil gøre det muligt for EIB at maksimere udnyttelsen af denne investering;

17.  mener, at der i de sociale projekters evalueringskriterier bør tages hensyn til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger i denne forbindelse betydningen af at foretage forudgående og efterfølgende evalueringer af projekternes bæredygtighed, konkurrenceevne og økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

18.  glæder sig over de skridt, som EIB hidtil har taget; opfordrer EIB til at forbedre sin rapportering og evaluering af de faktiske resultater og sin analyse af de faktiske økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af dens investeringer;

19.  opfordrer EIB til at følge op på konklusionerne i Revisionsrettens særberetning nr. 3/2019, hvori det blev vurderet, om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) var effektiv nok med hensyn til at skaffe finansiering til yderligere investeringer i hele EU; bemærker, at det i beretningen blev konkluderet, at nogle af EFSI-transaktionerne blot erstattede andre EIB-transaktioner, og at en del af finansieringen gik til projekter, der kunne have brugt andre kilder til offentlig eller privat finansiering, hvilket i nogle tilfælde førte til en overvurdering af, i hvilket omfang EFSI-støtten rent faktisk medførte yderligere investeringer;

20.  understreger, at det centrale kvantitative mål for EFSI om at mobilisere yderligere 500 mia. EUR af private og offentlige investeringer ikke bør være den væsentligste succesfaktor for EFSI, og at kvantificerbare mål om bæredygtighed, additionalitet, geografisk dækning og social indvirkning bør veje mindst lige så meget i de fremtidige investeringsstrategier;

21.  opfordrer EIB til at øge andelen af finansiering via EFSI og InvestEU til projekter, der i væsentlig grad bidrager til EU's mål om bæredygtighed og sociale mål, i overensstemmelse med relevante EU-regler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at InvestEU's metoder til troværdig kontrol af bæredygtighed er i fuld overensstemmelse med EU's bæredygtighedsmål, og at evalueringskriterierne for sociale projekter tager hensyn til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger i denne forbindelse betydningen af at foretage forudgående og efterfølgende evalueringer af projekternes bæredygtighed, konkurrenceevne og økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

22.  mener, at der er behov for yderligere ekstern evaluering af den supplerende karakter ved EIB's udlånspolitik, og at resultaterne af denne evaluering bør gøres tilgængelige for offentligheden;

23.  er af den opfattelse, at det efter offentliggørelsen af resultaterne af den eksterne evaluering bør overvejes, om der er behov for en generel forhøjelse af EIB's kapitalisering med henblik på at give mulighed for flere langfristede lån og innovative instrumenter i forbindelse med finansiering af projekter, der rummer et betydeligt potentiale for bæredygtighed og for sociale og innovative gevinster, herunder projekter, der skaber bæredygtige arbejdspladser og mindsker uligheder;

24.  opfordrer EIB til at sikre en tæt koordinering, sammenhæng og konsekvens mellem EU's politikker, finansieringsinstrumenter og investeringer med henblik på at undgå overlapninger og øge finansieringssynergier;

Et EIB, der er mere fokuseret på klima og en retfærdig omstilling

25.  glæder sig over de beslutninger, som EIB's bestyrelse traf den 14. november 2019 om at bringe EIB's politik i overensstemmelse med målet om at sikre en opvarmning på højst 1,5 °C over det førindustrielle niveau;

26.  anerkender, at der kan være behov for, at EIB tager flere risici, navnlig i sektorer og regioner, der tiltrækker færre investeringer, for at indfri de ovennævnte ambitioner og dem, der er anført i den grønne pagt, forudsat at denne långivning er i overensstemmelse med EIB's kriterier for støtteberettigelse, og at EIB beholder sin AAA-rating;

27.  glæder sig over, at EIB er verdens største udsteder af grønne obligationer og en pioner i lanceringen af grønne obligationer, og at EIB har rejst over 23 mia. EUR over 11 år, og bemærker, at det globale marked for grønne obligationer nu har en værdi på over 400 mia. EUR; bemærker, at det har været en stor udfordring at fastsætte fælles standarder for at undgå grønvaskning; glæder sig over EIB's nye bæredygtighedsbevidsthedsobligationer, der blev lanceret i 2018, og som er udformet med henblik på at støtte investeringer, der har forbindelse til FN's mål for bæredygtig udvikling; understreger betydningen af at fastsætte fælles standarder for disse nye obligationer for at sikre, at projekterne er gennemsigtige, verificerbare og målelige; opfordrer EIB til at fortsætte og øge udstedelsen af grønne obligationer, der tager sigte på at lette gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og indkøbes af Den Europæiske Centralbank, og til at bidrage til udviklingen af markedet for grønne obligationer, der er baseret på EU's handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, herunder EU's taksonomi for bæredygtig finansiering;

28.  opfordrer til, at Den Europæiske Investeringsfond (EIF) integreres fuldt ud i alle EIB's klimaforanstaltninger; opfordrer EIF til at lægge større vægt på innovationsbehov i forbindelse med omstillingen til et klimaneutralt Europa; opfordrer den til at sikre, at den i alle sine investeringer aktivt samarbejder med de virksomheder, der er investeret i, med henblik på at forbedre disse virksomheders klimarelaterede oplysninger, reducere deres emissioner og lede investeringer i retning af omkostningseffektive alternativer (f.eks. energieffektivitet eller klimasikring til modstandsdygtighed);

29.  glæder sig over, at EIB i 2018 ydede 29 % af sin långivning til klimaprojekter;

30.  opfordrer ECB til inden for rammerne af sin igangværende strategiske revision at undersøge værktøjer til støtte og koordinering med EIB, navnlig i dens rolle som EU's klimabank, og navnlig i forbindelse med finansieringen af den grønne omstilling og økonomiens bæredygtighed;

31.  minder om, at EIB's klimastrategi blev vedtaget i 2015 sammen med støtteberettigede sektorer og støttekriterier for klimaet og klimagennemførelsesstrategien; anmoder om, at der i 2020 foretages en revision af gennemførelsesstrategien for tilpasning til Parisaftalen, herunder en konkret køreplan for opnåelse af det granulerede mål på 50 %(3) inden 2025 samt garantier for klimaneutralitet for de resterende lån efter en åben og gennemsigtig offentlig høringsproces; opfordrer EIB til i vid udstrækning at informere interessenter og publikum, når dokumenterne er blevet vedtaget; minder EIB om, at grønne investeringer skal være bæredygtige og lette samhørigheden mellem medlemsstaterne;

32.  opfordrer til at styrke kriterierne for støtteberettigelse i forbindelse med klimaindsatsen for at imødekomme risikoen for, at investeringer ikke resulterer i betydelige reduktioner af drivhusgasser, ved at sikre sammenhæng med relevant EU-lovgivning og tilpasse EIB's aktiviteter til den nye taksonomi; mener, at en generel bestemmelse om undgåelse af skadelige følger bør understøtte alle EIB's transaktioner og medtages i dens erklæring om miljømæssige og sociale standarder, som i 2020 skal revideres og tilpasses til målet om en opvarmning på højst 1,5 °C;

33.  glæder sig over EIB's ændrede metodologi til at evaluere CO2-fodaftryk og opfordrer til en systematisk gennemførelse heraf med særlig fokus på emissioner, der relaterer sig til marginale efterspørgsler, og indirekte emissioner (den såkaldte "type 3"); opfordrer til, at projekterne evalueres fuldstændigt og ikke ud fra en simpel økonomisk analyse af deres emissioners livscyklus; opfordrer til streng klimaregnskabsføring, navnlig i forbindelse med den økonomiske og finansielle vurdering af projekter og med hensyn til overvågning af klimarelaterede udgifter i forbindelse med tildelte ressourcer og faktiske udgifter; opfordrer i denne forbindelse til at ajourføre beregningerne af udnyttelsesraterne;

34.  er af den opfattelse, at EIB bør kræve, at dens formidlende kunder offentliggør deres eksponering for fossile brændstoffer, og at den gradvist bør pålægge begrænsninger for svært eksponerede mellemmænd; håber, at alle formidlere ved udgangen af 2025 vil have en dekarboniseringsplan klar, da dette er nødvendigt for at kunne fortsætte deres finansiering; understreger, at sådanne nye krav ikke bør være til skade for SMV'ernes adgang til finansiering;

35.  glæder sig over, at EIB har afsluttet sin støtte til kulsektoren allerede i 2013 med vedtagelsen af 2013-udgaven af sin energiudlånspolitik; er af den opfattelse, at EIB's finansiering bør være underlagt en videnskabeligt baseret overgangsplan med klare mål og tidsbaserede forpligtelser for at tilpasse sig Parisaftalen og med henblik på at udfase dens støtte til projekter, hvis aktiviteter fører til betydelige drivhusgasemissioner, i overensstemmelse med bedste praksis i den kommercielle banksektor(4); opfordrer EIB til at tilbyde rådgivning om, hvordan virksomhederne kan dekarbonisere;

36.  opfordrer EIB til at medtage klausuler i finansieringsdokumentationen, der kræver, at modtagerne af dens lån forpligter sig til fuldt ud at opfylde ethvert dekarboniseringsmål, som måtte være medtaget i deres ansøgning om lån; mener, at sådanne klausuler bør indeholde en bestemmelse om, at udbetalinger skal være betinget af, at disse tilsagn opfyldes på tilfredsstillende vis, og at der i tilfælde, hvor der skal foretages udbetalinger forud for opfyldelsen af dekarboniseringsmålene, bør være en effektiv ordning for efterfølgende godtgørelse;

37.  glæder sig over EIB's nye udlånspolitik med hensyn til energi, navnlig dens potentiale til at ændre forholdene mellem de finansielle institutioner for så vidt angår deres indflydelse på andre banker; glæder sig over, at politikken omfatter finansielle formidlere, prioritering af energieffektivitet og vedvarende energi med en positiv henvisning til energifællesskaber og mikronet, og at den rummer potentiale for øget finansiel støtte til lokale energikilder med henblik på at sætte en stopper for Europas store afhængighed af eksterne energikilder og sikre forsyninger; bemærker, at der gælder undtagelser for godkendelse af visse gasprojekter indtil udgangen af 2021, og at støtte til gasprojekter, der er planlagt til transport af gasser med lav CO2-udledning, kan fortsætte; understreger risikoen ved at investere i strandede aktiver via lån til infrastruktur til fossile brændstoffer; opfordrer EIB til at præcisere, at den ikke vil indlede nogen vurdering af et projekt vedrørende fossile brændstoffer, som ikke var blevet forelagt den før den 14. november 2019; opfordrer til, at denne politik regelmæssigt tages op til revision og holdes i overensstemmelse med den europæiske taksonomi for bæredygtig finansiering og, når den formelt er vedtaget, at taksonomien anvendes som benchmark for dens klima- og miljøinvesteringer for at være på linje med en kurs, der er forenelig med en begrænsning af den globale opvarmning til under 1,5 °C, samt med udviklingen af passende nye eksterne foranstaltninger i EU;

38.  insisterer på, at EIB bør gennemføre princippet om energieffektivitet og fastsætte et mål om at bekæmpe energifattigdom i alle sine energiudlån under hensyntagen til energieffektivitetens indvirkning på den fremtidige efterspørgsel og dens bidrag til energisikkerheden;

39.  mener, at revisionen af EIB's udlånspolitik vedrørende transportsektoren er en hovedprioritet; opfordrer til en hurtig vedtagelse af en ny politik for finansiering af transport med henblik på at dekarbonisere EU's transportsektor inden 2050; understreger, at EIB bør fortsætte sit engagement i finansieringen af innovation og grøn teknologi til luftfart, herunder udvikling af bæredygtige biobrændstoffer, elektrificering og hybrid teknologi med henblik på at dekarbonisere luftfarten og nå Parisaftalens primære mål;

40.  opfordrer til, at der gennemføres nye politikker i de kulstofintensive industrisektorer, hvor EIB er aktiv, såsom cement, petrokemikalier og stål, med fokus på bæredygtigheden af disse sektorer og fremme af en cirkulær økonomi baseret på ikke-giftige materialecyklusser, med henblik på at tilpasse alle sektorlån til opnåelsen af klimaneutralitet senest i 2050; minder om, at der kun kan opnås store ændringer, hvis industrien spiller med;

41.  minder EIB om, at beskyttelse af biodiversitet er et centralt element i tilpasningen til klimaforandringer, og at genopretning af økosystemer er den eneste dokumenterede teknologi, hvad angår negative emissioner; opfordrer EIB til at udvikle biodiversitetssikrede komponenter yderligere i sine finansielle instrumenter for at undgå negative virkninger for biodiversiteten; opfordrer EIB til at forpligte sig til at sætte en stopper for finansieringen af projekter, der bidrager til tab og forringelse af biodiversitet og økosystemer og bidrager til ulovlig skovrydning, til i væsentlig grad at øge sin finansiering til projekter, der kan bidrage til opnåelse af EU's mål på dette område, navnlig målet om nul nettoskovrydning og målene for beskyttelse af hav- og kystområder, og til at støtte foranstaltninger for biodiversitet og tilpasning, økosystemtjenester såsom bestøvning og grøn infrastruktur;

42.  glæder sig over de retningslinjer for vandkraft, der blev vedtaget i 2018(5), og opfordrer til, at kravene om gennemsigtighed udvides til at omfatte alle infrastrukturprojekter, herunder dem, der finansieres af finansielle mellemmænd;

43.  opfordrer EIB til at arbejde med små markedsaktører og græsrodskooperativer for at konsolidere små vedvarende energiprojekter og dermed sætte dem i stand til at opfylde betingelserne for EIB's finansiering.

EIB's rolle i den europæiske grønne pagt og mekanismen for retfærdig omstilling

44.  understreger EIB's afgørende rolle med hensyn til at opfylde de mål, der er fastsat i Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, og nå målene i den europæiske grønne pagt og mekanismen for en retfærdig omstilling, og anerkender samtidig betydningen af både den private og den offentlige sektor med hensyn til at indfri investeringsmålene på 1 billion EUR og 100 milliarder EUR for henholdsvis den europæiske grønne pagt og mekanismen for en retfærdig omstilling;

45.  tilskynder EIB til at støtte projekter, der tager sigte på at lette en retfærdig omstilling i medlemsstaterne; mener, at EIB bør koncentrere sin støtte om de medlemsstater, der har den længste vej tilbage, eftersom medlemsstaterne har forskellige udgangspunkter; understreger, at overgangen til en kulstofneutral økonomi ikke må lade nogen i stikken; opfordrer derfor EIB til at sikre tilstrækkelig støtte, herunder teknisk bistand, til de hårdest ramte regioner under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige økonomiske forhold og kapaciteter; fremhæver navnlig behovet for proaktivt at støtte områder, hvor job i øjeblikket er afhængige af industrier med høje emissioner, ved at investere i uddannelse og alternative økonomiske muligheder for effektivt at udnytte de nødvendige private og offentlige ressourcer og fremme overgangen til en grønnere økonomi;

46.  understreger behovet for en foregribende og deltagelsesbaseret tilgang for at sikre, at alle dele af samfundet drager fordel af overgangen; opfordrer til støtte til de berørte regioner (kulminedrift, kulstofintensiv osv.) og lokalsamfund samt til arbejdsstyrken i de sektorer, der er mest påvirket af dekarbonisering, samtidig med fremme af udviklingen af nye fælles projekter og teknologier for og med disse samfund og regioner;

47.  er af den opfattelse, at hvis EIB skal være EU's klimabank og spille en rolle i den retfærdige omstilling, skal den fremme mekanismer, der sikrer bedre inkorporering af bidrag fra forskellige interessenter såsom lokale og regionale myndigheder, fagforeninger, NGO'er og relevante eksperter i dens investeringsstrategi;

48.  opfordrer EIB til at forpligte sig til og forelægge en fair, sammenhængende og inklusiv plan i samråd med medlemsstaterne og regionerne og i overensstemmelse med deres sociale og geografiske forhold for effektivt at mobilisere de nødvendige private og offentlige ressourcer og fremme overgangen til en grønnere økonomi; understreger i denne forbindelse, at der skal lægges særlig vægt på beskyttelsen af de borgere og arbejdstagere, som vil blive mest berørt af overgangen, bl.a. ved at give adgang til omskolingsprogrammer og fremme investeringer i nye økonomiske sektorer, der vil skabe nye arbejdspladser af høj kvalitet;

SMV'er og midcapselskaber

49.  glæder sig over, at EIB-Gruppen er villig til at styrke EU's konkurrenceevne og give sin støtte til vækst og jobskabelse gennem støtte på områder som innovation, SMV'er, infrastruktur, social samhørighed, klima og miljø;

50.  understreger, at uanset EIB's aktive deltagelse i arbejdet med at nå målene om klimaneutralitet bør det fastholde sit fokus på at støtte projekter, der skaber ny vækst og arbejdspladser;

51.  glæder sig over den stærke støtte fra EIB til SMV'er med en samlet investering i 2018 på 23,27 mia. EUR, hvilket har gavnet 374 000 virksomheder, der beskæftiger 5 mio. mennesker; noterer sig resultaterne i EIB's investeringsrapport 2019/2020 med hensyn til finansiering af SMV'er og midcapselskaber; mener, at støtte til SMV'er og midcapselskaber bør forblive en grundlæggende målsætning for EIB, og opfordrer indtrængende til, at der lægges større vægt på finansiering af SMV'er for at mindske disse virksomheders finansieringsgab; glæder sig i denne forbindelse over finansieringsvinduet for SMV'er i InvestEU-fonden; understreger behovet for at fokusere på langsigtet finansiering, navnlig ved at støtte projekter, der ellers ikke ville blive finansieret, navnlig vedrørende innovative nystartede virksomheder og SMV'er; understreger dog, at EIB's finansieringsaktiviteter ikke kan erstatte bæredygtige finanspolitikker i medlemsstaterne;

52.  bemærker, at SMV'er er dobbelt så tilbøjelige som store virksomheder til at være finansielt begrænsede med hensyn til ekstern finansiering, og at andelen af virksomheder i EU, der er finansielt begrænset, varierer fra 1 % til helt op til 13 %;

53.  bemærker, at ser man på alle virksomheder i hele EU, udgør ekstern finansiering kun lidt over en tredjedel af finansieringen af deres investeringer;

54.  mener i betragtning af SMV'ernes centrale rolle, at EIB under hensyn til de mindre udviklede regioner bør fortsætte sin finansielle støtte og forstærke sin administrative og rådgivende kapacitet for at give SMV'er information og teknisk støtte med henblik på at lette deres adgang til finansiering;

55.  understreger, at EIB for at konkretisere sine ambitioner kan være nødt til at tage yderligere risici, samtidig med at den øger sin egenkapital og uddannelsesekspertise vedrørende innovative finansieringsinstrumenter; opfordrer til, at EIB's aktionærer sikrer de tilstrækkelige ressourcer til at sætte den i stand til at anvende innovative instrumenter til finansiering af projekter med et betydeligt potentiale for vedvarende sociale og innovative fordele; opfordrer derfor til en stigning i EIB's kapitalisering efter offentliggørelse af resultaterne af den eksterne evaluering med henblik på at yde flere langfristede lån og anvende flere innovative instrumenter i forbindelse med finansiering af projekter, der rummer et betydeligt potentiale for bæredygtighed og for sociale og innovative gevinster, herunder projekter, der skaber bæredygtige arbejdspladser og mindsker uligheder, samt med henblik på at yde vækstkapital til at sætte SMV'er i stand til at opskalere deres aktiviteter; understreger betydningen af den additionalitet, som EIB skal bidrage med i forbindelse med investeringer i hele EU og af samarbejdet med flere partnere; påpeger endvidere, at noget af merværdien ved EIB-finansiering også består i at yde teknisk rådgivning og kapacitetsopbygning for at hjælpe projekter med at blive investeringsklare og sikre en så stor geografisk ligevægt som mulig;

56.  foreslår, at EIB yderligere forgrønner sin SMV-portefølje, f.eks. ved at øremærke flere aktier til mere miljøvenlige projekter og ved at yde støtte til formidlende banker med henblik på udvikling af produkter, der tilskynder til energieffektivitet eller vedvarende energi; foreslår endvidere, at EIB støtter digitalisering af SMV'er med henblik på at lukke den digitale kløft;

57.  stiller i denne forbindelse spørgsmålstegn ved EIB's opfordring til investeringer i små virksomheder og spørger, om den er for begrænset af dens begrænsninger, der gælder for finansiering af projekter med en væsentlig risikokomponent;

Udlån uden for EU

58.  glæder sig over, at EIB er aktiv i mere end 130 lande uden for EU og yder lån til projekter til støtte for EU's eksterne samarbejds- og udviklingspolitik;

59.  noterer sig, at EIB i 2018 undertegnede finansieringskontrakter for 101 nye projekter uden for EU med en samlet godkendt finansiering på 9,05 mia. EUR med det formål at gøre det muligt at foretage samlede investeringer på 41 mia. EUR med et rekordhøjt niveau for långivning til klimamæssig, social og økonomisk infrastruktur;

60.  opfordrer indtrængende EIB, som er den største multilaterale långiver i verden, til at bevare sin førende rolle i fremtidige EU-finansieringsmekanismer og fremme bæredygtig finansiering uden for EU, samtidig med at den bevarer en central rolle i etableringen af EU-finansieringsmekanismer over for tredjelande;

61.  bemærker, at omkring 10 % af EIB's långivning går til tredjelande, og at størstedelen af støtten tildeles de mest velstående mellemindkomstlande, idet kun få transaktioner finansieres i de mindst udviklede lande;

62.  noterer sig Kommissionens evaluering af EU-garantien til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen; mener, at EIB bør forbedre sammenhængen i og tilpasningen af sine eksterne udlån til EU's udenrigs- og udviklingspolitiske mål og medlemsstaternes indsats for bedst muligt at støtte EU's politiske mål;

63.  opfordrer EIB til at forbedre sin ekspertise inden for udviklingsprojekter, navnlig projekter, der omfatter direkte lån til den private sektor;

64.  opfordrer EIB til at styrke det lokale samarbejde, herunder før og under gennemførelsen af projekter, og forbedre samarbejdet med EU-delegationerne;

65.  mener, at EIB bør styrke sin overvågning af projekter og forbedre sin rapportering og evaluering af de faktiske resultater og sin analyse af de faktiske økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger; foreslår derfor at øge antallet af lokalt ansatte i partnerlandene;

66.  noterer sig, at størrelsen af den klimarelaterede finansiering, der blev undertegnet i 2014-2018, ligger over målet for det eksterne lånemandat på 25 %;

67.  opfordrer EIB til fuldt ud at anvende kontraktbestemmelser, der sætter den i stand til at suspendere udbetalingerne i tilfælde af manglende overholdelse af miljø-, social-, menneskerettigheds-, skatte- og gennemsigtighedsstandarder;

68.  bemærker, at omkring 40 % af det eksterne lånemandats transaktioner går gennem finansielle formidlere, og anmoder EIB om at fremlægge mere omfattende og mere regelmæssige oplysninger om omfordeling af lån fra finansielle formidlere; anmoder EIB om at opretholde sin kontrol med de lån, der ydes via ikke-lokale finansielle formidlere; fremhæver i forbindelse med nationale erhvervsfremmende banker og institutioner betydningen af på den ene side at genoverveje deres forbindelser med EIB, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og udviklingsbankerne for at sikre sammenhæng mellem deres respektive mandater og på den anden side at styrke deres samarbejde med Kommissionen, EIB og nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på at skabe flere synergier mellem ESI-fondene og EIB's finansieringsinstrumenter og lån, mindske de administrative byrder, forenkle procedurerne, øge den administrative kapacitet, fremme territorial udvikling og samhørighed og forbedre synligheden af ESI-fondene og EIB's finansiering;

69.  noterer sig EIB's evalueringsrapport fra juli 2017 om formidlede lån i AVS-landene (Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet)(6); er bekymret over den synlige mangel på kontrol med de midler, der forvaltes af finansielle formidlere, og problemerne med at overvåge fordelene ved lånene; understreger navnlig, at mellem 2015 og 2018 var 30 % af de formidlede lån ikke øremærket(7);

70.  bemærker, at menneskerettighedsprincipperne er integreret i bankens centrale procedurer og standarder for due diligence; opfordrer indtrængende EIB til i forbindelse med den kommende revision af sin politik for miljø og sociale standarder at styrke sin menneskerettighedsstrategi, herunder risikoen for repressalier mod menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere, og til at respektere kravet om behørig information og høring af lokalsamfundene; mener, at denne politik bør gennemføres gennem en vurdering af risiciene for menneskerettighederne, og at den navnlig bør indeholde en metode til at undgå negative konsekvenser for menneskerettighedsforkæmpere samt passende svar, hvis dette skulle ske, bl.a. ved at sikre den effektive ret til adgang til oplysninger og kravet om en reel forudgående høring af oprindelige folk, der er berørt af investeringen; mener, at denne strategi også bør omfatte en systematisk vurdering af menneskerettighedsrisici, herunder forudgående evaluering og løbende overvågning på stedet; opfordrer EIB til i sine kontrakter at medtage bestemmelser, der giver mulighed for suspension af udbetalinger i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettigheder eller miljømæssige og sociale standarder, og til at sikre, at selv fjerne og marginaliserede samfund har let adgang til klagemekanismer, der er rettidige og effektive;

71.  glæder sig over, at EIB allerede beskæftiger specialister i menneskerettigheder, og anbefaler, at den yderligere rekrutterer sådanne specialister fra partnerlande, således at den bedre kan forstå de lokale forhold og kan overvåge ethvert misbrug;

72.  bifalder undertegnelsen af et aftalememorandum den 26. september 2019 mellem EIB og Japans internationale samarbejdsagenturs (JICA's), som åbner mulighed for yderligere samfinansiering og saminvestering i udviklingslande; er af den opfattelse, at dette samarbejde styrker det vigtige strategiske partnerskab mellem EIB og JICA vedrørende projekter i tredjelande, som tackler globale problemer;

73.  noterer sig de seneste udtalelser fra EIB's formand, Werner Hoyer, om EIB's fokus på udvikling; bemærker også, at EIB har foreslået at oprette et særligt udviklingsdatterselskab, den europæiske bank for bæredygtig udvikling; anmoder EIB om at føre en dialog med Parlamentet om dens planer om at etablere et datterselskab, der integrerer dens udviklingsaktiviteter, navnlig i forbindelse med drøftelserne med Rådet, som opfølgning på rapporten fra gruppen af vismænd på højt plan om den europæiske finansielle struktur for udvikling;

74.  opfordrer EIB til at følge bedste praksis og udvide princippet om frit, forudgående og informeret samtykke til at gælde for alle berørte samfund i forbindelse med investeringer i jord og naturressourcer, hvilket er forskelligt fra kun at henvende sig til oprindelige folk;

Styring, gennemsigtighed og ansvarlighed

75.  minder om, at de samme principper om ansvarlighed og gennemsigtighed bør gælde for alle EU-organer(8); fastholder, at EIB-Gruppens øgede økonomiske rolle og forøgelsen af dens investeringskapacitet og anvendelse af EU-budgettet til at garantere dens transaktioner skal gå hånd i hånd med gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med dens økonomiske transaktioner, anvendelsen af EU's budgetgaranti, EIB-transaktionernes additionalitet og eventuelle fremtidige planer for et udviklingsdatterselskab i EIB; opfordrer til gennemsigtig beslutningstagning og tæt samarbejde med EU-institutionerne for at sikre sammenhæng i de fastsatte mål, og sikre, at de er troværdige; bemærker, at EIB-Gruppens gennemsigtighedspolitik er baseret på en formodning om offentliggørelse, og minder EIB om dens retlige forpligtelser i henhold til Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet i EU;

76.  støtter den forpligtelse, som EIB indgik under den tredje strategi for mangfoldighed og inklusion, som omfatter perioden 2018-2021, til at øge antallet af kvinder på lederniveau til 50 % senest i 2021; opfordrer EIB til at sikre, at den opfylder sit mål om at opnå Economic Dividends for Gender Equality-certificering (EDGE) (Økonomisk udbytte til ligestilling) i løbet af de næste 12 måneder;

77.  glæder sig over, at møder i direktionen nu er genstand for offentlige referater, som det er anbefalet i de seneste betænkninger fra Parlamentet; understreger behovet for systematisk at offentliggøre indholdet af møderne i alle EIB's styrende organer og anmoder om større gennemsigtighed vedrørende direktionens møder og resultaterne heraf;

78.  anmoder EIB om på linje med EU-lovgivningen at offentliggøre alle oplysninger om lån, der direkte godkendes af bestyrelsen, herunder ved for hvert projekt at offentliggøre en udtalelse fra Kommissionen og fra den medlemsstat, hvor projektet er beliggende, samt efter anmodning også resultatmålingsarket;

79.  opfordrer EIB til at revidere sin gennemsigtighedspolitik i 2020 med henblik på at sikre rettidig offentliggørelse af så mange oplysninger som muligt om dens finansieringsaktiviteter for at gøre det muligt at kontrollere, at dens gennemsigtighedspolitik lever op til sine forpligtelser på det sociale område og klima- og miljøområdet; understreger betydningen af, at der er sammenhæng mellem EIB's aktiviteter og EU's politikker;

80.  opfordrer EIB til yderligere at fremme gennemsigtighed og give adgang til aktindsigt, navnlig vedrørende systemet for kontrahenter og underkontrahenter, resultatet af interne undersøgelser samt udvælgelse, overvågning og evaluering af dens aktiviteter og programmer;

81.  opfordrer EIB til at sikre den højest mulige grad af integritet for de finansielle formidlere og til at sikre, at deres lån underlægges de samme gennemsigtighedskrav, som gælder for andre typer lån; opfordrer EIB til at ophøre med at arbejde sammen med finansielle formidlere med en negativ resultatliste, hvad angår gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet eller hvidvaskning af penge eller overholdelse af menneskerettighederne; understreger, at sådanne nye krav ikke bør være til skade for SMV'ernes adgang til finansiering;

82.  opfordrer til en revision af de lovgivningsmæssige rammer for EIB's pligt til rettidig omhu, som navnlig bør styrke kontraktvilkårene i dens relation til kunderne, f.eks. vedrørende svig og korruption;

83.  opfordrer EIB til at øge inddragelsen af interessenter og forbedre de offentlige høringsprocesser i forbindelse med de projekter, den finansierer; anmoder EIB om bedre at føre tilsyn med og overvåge de forskellige faser af interessenternes engagement og sikre, at projektinitiativtagerne har solide garantier i kraft af bindende krav;

84.  opfordrer EIB til at intensivere sine due diligence-forpligtelser i overensstemmelse med EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask og skabe omfattende lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt for banken effektivt at hindre deltagelse i ulovlige aktiviteter, og sikre en passende sanktionsordning ved manglende efterlevelse af EU-retten.

85.  forventer, at EIB tilpasser sine interne politikker for at tage hensyn til de nye retlige rammer, der er indført for at bekæmpe ikke kun skattesvig men også skatteunddragelse og skatteundgåelse, og understreger betydningen af uafhængigheden og effektiviteten af dens afdeling for efterforskning af svig; tilskynder EIB til at øge samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og de nationale myndigheder for at forebygge svig og hvidvaskning af penge og til at sikre, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) informeres, og til at indberette alle sager om svig til de nationale myndigheder; interesserer sig proaktivt for EIB's aktiviteter; er af den opfattelse, at EPPO i fremtiden bør have mandat til i de EU-medlemsstater, der er medlem af EPPO, at retsforfølge kriminel aktivitet, der vedrører EIB-midler; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til denne nye opgave;

86.  udtrykker alvorlig bekymring efter den nylige artikel(9) om en intern revision af EIB, som konstaterede alvorlige mangler i bankens anvendelse af standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge; glæder sig over, at EIB håndterer disse mangler, og opfordrer den indtrængende til at afslutte sit arbejde som en prioritet senest i juli 2020 og til at aflægge rapport til Parlamentet om de konkrete foranstaltninger, der er truffet, navnlig dem, der har til formål at styrke due diligence vedrørende EIB's kunder; opfordrer EIB til at dele denne interne revisionsberetning med Parlamentet og til at offentliggøre et fyldestgørende resumé af revisionsberetningen og en vurdering af, hvordan hver enkelt mangel konkret er blevet håndteret, samt gøre dem tilgængelige for den brede offentlighed med henblik på at vurdere EIB's fremskridt på disse områder; foreslår derfor, at EIB-Gruppen ajourfører sin politik om whistleblowing for at afspejle Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(10), som i øjeblikket er ved at blive gennemført af medlemsstaterne;

87.  bemærker, at EIB har en politik for bekæmpelse af svig med et uafhængigt kontor til at undersøge påstande om svig, der indberettes internt eller eksternt; opfordrer EIB til at overveje at ajourføre sin politik for at forbedre sin ramme for bekæmpelse af svig og sikre tilstrækkelige ressourcer, navnlig i betragtning af den store rolle, som EIB spiller i gennemførelsen af EU's politikker såsom InvestEU og den europæiske grønne pagt; bemærker, at EIB's politik til bekæmpelse af svig allerede nu omfatter sanktioner og retsmidler, som f.eks. giver mulighed for at suspendere udbetalinger, søge tilbagebetalinger og suspendere eller annullere projekter; opfordrer EIB til at suspendere udbetalingerne i tilfælde af alvorlig dårlig forvaltning og/eller påstande om korruption;

88.  glæder sig over vedtagelsen af EIB's reviderede politik over for svagt regulerede, uigennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner(11); opfordrer andre europæiske finansielle institutioner til at anvende samme standarder; forventer, at EIB vedtager detaljerede operationelle procedurer og due diligence-foranstaltninger med henblik på at gennemføre den nye politik om ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner (NJC); bemærker, at EIB offentliggør oplysninger om sine kunder for hver transaktion på sit websted og kontrollerer de reelle ejere af sine kunder, når de EIB-lån, de modtager, garanteres af EU-budgettet i overensstemmelse med EU-lovgivningen; opfordrer endvidere til, at EIB's websted giver et link til registrene på medlemsstatsniveau, hvor der kan indhentes oplysninger om de reelle ejere; minder om, at det er af største betydning at den styrker sin politik vedrørende uigennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i lyset af nye og eksisterende metoder til at undgå skattebetalinger, såsom anvendelse af hybride mismatch, præferencebehandling af intellektuelle ejendomsrettigheder eller anvendelse af jurisdiktioner med lav eller ingen skat med henblik på at overføre overskud, navnlig ved at lade ydelsen af direkte og indirekte lån være omfattet af en opgørelse land for land af skatte- og regnskabsdata; opfordrer EIB til at fremlægge en liste over udestående transaktioner, navnlig hvor det vedrører listen over internationale skattely; opfordrer EIB til i løbet af sin due diligence-undersøgelse af skatteforhold at gøre fuld brug af sin værktøjskasse til bekæmpelse af skatteundgåelse i forbindelse med risikofølsomme projekter og til at kræve flytning, når det er nødvendigt; noterer sig EIB-Gruppens reviderede ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og opfordrer EIB til at ajourføre sin politik i lyset af det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og til at samarbejde med de relevante myndigheder for at sikre passende sanktioner for finansielle formidlere, der overtræder lovgivningen, og sikre, at der gælder strenge standarder for disse;

89.  noterer sig gennemgangen af EIB's klagemekanisme og klageprocedurer til at sikre, at mekanismen er fuldt funktionsdygtig med hensyn til at opdage og afhjælpe eventuelle krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med EIB-relaterede projekter; opfordrer EIB til at sikre denne mekanismes uafhængighed og effektivitet; opfordrer til, at henstillingerne fra Den Europæiske Ombudsmand implementeres;

90.  opfordrer EIB til at styrke sit samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand;

91.  glæder sig over EIB-Gruppens strategi for ligestilling og kønshandlingsplan og ser frem til handlingsplanens anden gennemførelsesfase;

92.  opfordrer EIB til at fremme kvinders deltagelse og aktivt fremme en ligelig kønsfordeling i dets ledende stillinger;

93.  opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret (ECA) og EIB til at styrke Revisionsrettens rolle i den kommende fornyelse af trepartsaftalen om revisionsreglerne; opfordrer Revisionsretten til at foretage revision af alle EIB's transaktioner, herunder evaluere omkostningseffektiviteten af dens investeringsbestræbelser og additionaliteten af dens projekter, og til, at disse revisioner offentliggøres; opfordrer også Revisionsretten til at udarbejde henstillinger om resultaterne af EIB's eksterne långivningsaktiviteter og deres tilpasning til EU's politikker;

94.  opfordrer til, at der indgås en interinstitutionel aftale mellem EIB og Parlamentet for at forbedre adgangen til EIB's dokumenter og data;

95.  anmoder om, at Parlamentets beføjelser, hvad angår EIB's strategiske retning og politikker, straks styrkes for at sikre demokratisk kontrol med investeringerne, herunder muligheden for at indgive forespørgsler til skriftlig besvarelse til EIB, således som det allerede er muligt vedrørende ECB; opfordrer EIB-Gruppen til at forbedre sin ansvarlighed i disse spørgsmål og foreslår, at der etableres en kvartalsvis dialog med de relevante udvalg i Parlamentet med henblik på at sikre deltagelse i EIB's investeringsstrategi samt passende tilsyn; understreger betydningen af, at Parlamentet i højere grad gennemgår afgørelserne fra EIB's bestyrelse, og peger på muligheden for, at Parlamentet kan få observatørstatus i bestyrelsens møder for at sikre en bedre udveksling af oplysninger; kræver, at Kommissionen øger sin gennemsigtighed over for Parlamentet om de standpunkter, den fremlægger og forsvarer i EIB's bestyrelse; opfordrer til, at der for at styrke EIB's ansvarlighed udarbejdes et aftalememorandum mellem EIB og Parlamentet med henblik på at forbedre adgangen til EIB's dokumenter og data vedrørende fremtidige strategiske retningslinjer og finansieringspolitikker;

96.  anmoder EIB's formand om at forelægge denne beslutning for EIB's bestyrelse og EIB's styrelsesråd, og opfordrer til, at den drøftes i forvaltningsudvalget;

o
o   o

97.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 345 af 29.12.2017, s. 34.
(2) Europa-Kommissionen, SWD(2016)0405 af 6.12.2016, tabel 22 (EUCO30-scenario, kilde: Primes model).
(3) "Granularitet": hvor det er muligt og relevant, vil banken kun søge at registrere klimaelementerne i større overordnede projekter eller programmer. Denne metode giver en større detaljeringsgrad og er i overensstemmelse med den harmoniserede MDB-metode til beregning af den flerårige finansielle ramme (EIB: "Climate Action Lending – List of eligible sectors and eligibility criteria" (Långivning til klimaindsatsen — Liste over støtteberettigede sektorer og kriterier for støtteberettigelse", 20. december 2017).
(4) Crédit Agricole har forpligtet sig til ikke længere at støtte virksomheder, der udvikler eller planlægger at udvikle deres kulaktiviteter. Crédit Agricoles nultolerancepolitik gælder for alle virksomheder, der udvikler eller planlægger at udvikle deres kulaktiviteter, hvilket omfatter udvinding af kul, elproduktion fra kul og handel med og transport af kul.
(5) EIB, "Environmental, Climate and Social Guidelines on Hydropower Development", (miljømæssige, klimamæssige og sociale retningslinjer for udvikling af vandkraft), oktober 2019.
(6) EIB: "Évaluation de l’activité de prêt intermédié de la BEI au titre de la Facilité d’investissement dans les pays ACP" (Evaluering af EIB's formidlede långivningsaktiviteter under AVS-investeringsfaciliteten), juli 2017.
(7) Rapport: "Cachez ces fossiles que l’on ne saurait voir: 3 institutions financières publiques à l’épreuve de l’Accord de Paris" (Skjulte fossile brændstoffer: 3 finansielle institutioner og overholdelse af Parisaftalen), Les Amis de la Terre France, Oxfam France og Réseau Action Climate-France, juli 2019.
(8) Som påpeget af Den Europæiske Revisionsret i 2018.
(9) https://luxtimes.lu/european-union/40483-eib-under-scrutiny-for-failings-after-whistleblowing-complaints.
(10) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.
(11) EIB, "EIB Group Policy towards weakly regulated, non-transparent and non-cooperative jurisdictions and tax good governance", (EIB's politik over for svagt regulerede, uigennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og god forvaltning på skatteområdet), marts 2019.

Seneste opdatering: 9. december 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik