Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2128(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0103/2020

Indgivne tekster :

A9-0103/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0192

Vedtagne tekster
PDF 184kWORD 63k
Fredag den 10. juli 2020 - Bruxelles
Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig - årsrapport 2018
P9_TA(2020)0192A9-0103/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig – årsrapport 2018 (2019/2128(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 310, stk. 6, og artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

—  der henviser til rapport af 11. oktober 2019 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen: "30. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelse af svig (2018)" (COM(2019)0444) og de ledsagende arbejdsdokumenter (SWD(2019)0361, SWD(2019)0362, SWD(2019)0363, SWD(2019)0364 og SWD(2019)0365),

—  der henviser til OLAF's rapport for 2018(1) og til OLAF-Overvågningsudvalgets aktivitetsrapport for 2018,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Revisionsretten med titlen "Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig: en øget indsats for at beskytte EU's budget" (COM(2019)0196),

—  der henviser til "handlingsplanen" (SWD(2019)0170) og "vurderingen af risikoen for svig" (SWD(2019)0171), der ledsager meddelelsen med titlen "Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig: en øget indsats for at beskytte EU's budget" (COM(2019)0196),

—  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for regnskabsåret 2018, med institutionernes svar(2),

—  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (COM(2018)0324),

—  der henviser til indførelsen af standardbestemmelser om beskyttelse af EU's finansielle interesser i alle Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR),

—  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 8/2018 om Kommissionens forslag af 23. maj 2018 om ændring af OLAF-forordning nr. 883/2013 for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser (COM(2018)0338),

—  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 9/2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig (COM(2018)0386),

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 26/2018 med titlen "En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt?",

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 01/2019 med titlen "Bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter: Der er behov for handling",

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 06/2019 med titlen "Håndtering af svig i forbindelse med EU's samhørighedsudgifter: Forvaltningsmyndighederne bør styrke deres afslørings-, reaktions- og koordineringsindsats",

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2019 med titlen "E-handel: Mange af udfordringerne med at opkræve moms og told er stadig ikke løst",

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)(3), og til midtvejsevalueringen heraf, som blev offentliggjort af Kommissionen den 2. oktober 2017 (COM(2017)0589),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(4) (BFI-direktivet),

—  der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO")(5),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7),

—  der henviser til rapporten af 4. september 2019, som Kommissionen bestilte, med titlen "Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28 Member States: Final Report",

—  der henviser til rapporten fra maj 2015, som Kommissionen bestilte, med titlen "Study to quantify and analyse the VAT Gap in the EU Member States: 2015 report" og til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan på momsområdet med titlen "Mod et fælles europæisk momsområde – De svære valg" (COM(2016)0148),

—  der henviser til Kommissionens rapport af 3. februar 2014 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(8),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 med titlen "Bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2011)0308),

—  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(9),

—  der henviser til statusrapport af 12. maj 2017 om gennemførelsen af Kommissionens meddelelse med titlen "Intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer – En samlet EU-strategi (COM(2013)0324) af 6.6.2013)" (COM(2017)0235),

—  der henviser til rapporten med titlen "Fraud in Public Procurement – A collection of red flags and best practices", som blev samordnet af OLAF og offentliggjort den 20. december 2017, og til OLAF-håndbogen af 2017 om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med delt forvaltning,

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2017 med titlen "Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU's finansielle interesser",

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-105/14: straffesag mod Ivo Taricco m.fl.(10),

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-42/17: straffesag mod M.A.S. og M.B.(11),

—  der henviser til Rettens dom i sag T-48/16: Sigma Orionis SA mod Europa-Kommissionen(12),

—  der henviser til vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2018/1541 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 og (EU) 2017/2454, for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift,

—  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om "Beskyttelse af EU's finansielle interesser – Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig"(13),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer – Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" (COM(2018)0321),

—  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2018 om bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af EU's egne indtægter(14),

—  der henviser til den fortsatte gennemførelse af Hercule III-programmet(15),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0103/2020),

A.  der henviser til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemfører Unionens budget, hvoraf 74 % blev gennemført ved delt forvaltning i 2018;

B.  der henviser til, at Kommissionen bør opfylde sine tilsyns-, kontrol- og revisionsforpligtelser ved delt forvaltning;

C.  der henviser til, at medlemsstaterne ved udførelsen af opgaver med tilknytning til budgetgennemførelsen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig, jf. artikel 63 i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne for at beskytte Unionens finansielle interesser bør foretage forudgående og efterfølgende kontrol, inddrive uretmæssigt udbetalte midler og om nødvendigt indlede retsforfølgning i den henseende;

E.  der henviser til, at forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af EU's finansielle interesser er centrale principper i EU's budgetgennemførelsespolitik, som skal øge borgernes tillid ved at sikre, at skatteydernes penge anvendes korrekt, og at EU-budgettet gennemføres effektivt;

F.  der henviser til, at den forsvarlige forvaltning af offentlige udgifter og beskyttelsen af EU's finansielle interesser bidrager til en effektiv forvaltning af EU-budgettet;

G.  der henviser til, at det i artikel 310, stk. 6, i TEUF hedder, at "Unionen og medlemsstaterne bekæmper i overensstemmelse med artikel 325 svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser"; der henviser til, at det i artikel 325, stk. 2, i TEUF hedder, at "medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser"; der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 325, stk. 3, i TEUF samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder; der henviser til, at Revisionsretten i henhold til artikel 325, stk. 4, i TEUF skal høres om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser;

H.  der henviser til, at EU-budgettet støtter fælles målsætninger og bidrager til at tackle fælles udfordringer, og til, at god performance er en forudsætning for at opnå resultater og realisere prioriteringer, samt til, at forenklingen og den regelmæssige vurdering af indtægter, udgifter, resultater og virkninger ved hjælp af forvaltningsrevisioner er væsentlige elementer i performancebudgetteringen;

I.  der henviser til, at EU, inden for de grænser, der er fastsat i TEUF, har en forpligtelse til at handle, når det drejer sig om spørgsmål om bekæmpelse af korruption; der henviser til, at Unionens forpligtelse til at sikre et højt sikkerhedsniveau, herunder ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved indbyrdes tilnærmelse af straffelovgivningen, er fastsat ved artikel 67 i TEUF; der henviser til, at korruption ifølge artikel 83 i TEUF er på listen over kriminalitetsområder af særlig grov karakter med en grænseoverskridende dimension, som har negative konsekvenser for EU's finansielle interesser;

J.  der henviser til, at svig med EU-midler er en af de måder, hvorpå kriminelle organisationer kan komme ind i økonomien og undergrave den økonomiske frihed og den frie konkurrence;

K.  der henviser til, at mangfoldigheden af retlige og administrative systemer i medlemsstaterne skal håndteres på passende vis for at muliggøre en mere samordnet EU-indsats til forebyggelse af uregelmæssigheder og bekæmpelse af svig; der henviser til, at Kommissionen bør styrke sine bestræbelser på at bekæmpe svig yderligere og fortsætte med at gennemføre dem effektivt for at opnå resultater, der er endnu mere håndgribelige og tilfredsstillende;

L.  der henviser til, at korruption udgør en alvorlig trussel mod såvel Unionens finansielle interesser som mod demokratiet og tilliden til den offentlige forvaltning;

M.  der henviser til, at moms, der er opkrævet af medlemsstater, er en vigtig indtægtskilde for de nationale budgetter, og at momsbaserede egne indtægter udgjorde 11,9 % af EU's samlede budget i 2018;

N.  der henviser til, at systematiske og institutionaliserede tilfælde af korruption i visse medlemsstater er til alvorlig skade for EU's finansielle interesser og samtidig udgør en trussel mod demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet; der henviser til, at det ved den særlige eurobarometerundersøgelse 470 om korruption, som blev offentliggjort i december 2017, blev fastslået, at den generelle opfattelse af og de generelle holdninger til korruption forblev stabile i forhold til 2013, hvilket tyder på, at der ikke er opnået nogen konkrete resultater med hensyn til at forbedre EU-borgernes tillid til deres institutioner;

Afsløring og indberetning af uregelmæssigheder

1.  glæder sig over den 30. årsberetning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig samt over de fremskridt, der er gjort i de seneste tre årtier med hensyn til at opstille og udvikle det lovgivningsmæssige grundlag og de institutionelle rammer (OLAF og EPPO) i forbindelse med bekæmpelsen af svig og uregelmæssigheder på EU-plan og til at etablere et samarbejde såvel medlemsstaterne imellem som mellem dem og Kommissionen samt med hensyn til de resultater, der er opnået i forbindelse med beskyttelsen af EU-budgettet, og som kun er blevet en realitet i kraft af den fælles indsats fra både EU-institutionerne og de nationale myndigheder;

2.  bemærker med stor bekymring, at svigagtige praksisser er i konstant udvikling, og at der opstår nye svigmønstre, som har en stærk tværnational dimension og er af grænseoverskridende karakter (f.eks. svig i forbindelse med salgsfremstød for landbrugsprodukter; skuffeselskaber; toldunddragelse ved at værdisætte tekstiler og fodtøj, der importeres til Unionen og går gennem toldklarering i adskillige medlemsstater, for lavt; e-handel; forøgelse af den grænseoverskridende dimension af svig på udgiftssiden; og forfalskning), og som har en negativ indvirkning på EU-budgettets indtægtsside, og hvortil der kræves en ny og samordnet reaktion på EU-plan og på nationalt plan;

3.  bemærker, at det samlede antal svigagtige og ikkesvigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2018 (11 638 tilfælde), var 25 % lavere end i 2017 (15 213 tilfælde), og at den pågældende værdi forblev stabil i forhold til det foregående år (2,5 mia. EUR i 2018 mod 2,58 mia. EUR i 2017);

4.  påpeger, at det ikke er alle uregelmæssigheder, der skal betegnes som svigagtige, og at der skal sondres klart blandt de fejl, der begås;

5.  minder om, at antallet af indberettede svigagtige uregelmæssigheder og de tilhørende beløb ikke er en direkte indikator for omfanget af den svig, der påvirker EU-budgettet eller en given medlemsstats budget; bemærker, at antallet af svigagtige uregelmæssigheder, der hvert år ikke bliver indberettet af Kommissionen og navnlig af medlemsstaterne, er uklart; bemærker, at dette gør det vanskeligt for Parlamentet at drage nyttige konklusioner om effektiviteten af Kommissionens aktiviteter til bekæmpelse af svig; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en metode, der kan forbedre pålideligheden og tilvejebringe mere nøjagtige skøn over omfanget af svig i EU; bemærker, at svigagtige uregelmæssigheder påvirkede 0,71 % af betalingerne i 2018 og 0,65 % af bruttobeløbet af traditionelle egne indtægter opkrævet for 2018; bemærker endvidere, at ikkesvigagtige uregelmæssigheder påvirkede 0,58 % af betalingerne i 2018 og 1,78 % af bruttobeløbet af traditionelle egne indtægter opkrævet for 2018;

6.  noterer sig med bekymring Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionen ikke har tilstrækkelig indsigt i omfanget, arten og årsagerne til svig; gentager sin opfordring til Kommissionen om at oprette et ensartet system til indsamling af sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og tilfælde af svig fra medlemsstaterne med henblik på at standardisere rapporteringsprocessen og sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de data, der tilvejebringes;

7.  opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage omfattende kontrol for at sikre fuld gennemsigtighed og kvalitet af de data, der indberettes af medlemsstaterne i systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS);

8.  bemærker, at antallet af svigagtige uregelmæssigheder i 2018 (1 152 tilfælde) forblev på det samme niveau som i 2017; beklager imidlertid, at de pågældende beløb steg med 183 %, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring; denne stigning beror i overvejende grad på to svigagtige uregelmæssigheder vedrørende udgifterne inden for rammerne af samhørighedspolitikken; understreger behovet for at få disse store beløb tilbage så hurtigt som muligt;

9.  noterer sig det forhold, at antallet af ikkesvigagtige uregelmæssigheder, der blev registreret i 2018, viste et fald på 27 % (10 487 tilfælde), mens de pågældende finansielle beløb faldt med 37 % til 1,3 mia. EUR;

10.  påpeger med dyb beklagelse den kendsgerning, at der i mange medlemsstater ikke er specifikke love mod organiseret kriminalitet, selv om denne spiller en stadig større rolle i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og inden for sektorer, der skader Unionens finansielle interesser, som f.eks. smugling og falskmøntneri;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen for så vidt angår udveksling af oplysninger med henblik på at forbedre deres dataindsamling, øge effektiviteten af deres kontroller og sikre borgernes rettigheder og friheder; minder om Kommissionens rolle i forbindelse med samordningen af samarbejdet mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at koordinere indførelsen af et ensartet system til indsamling af data om uregelmæssigheder og tilfælde af svig fra medlemsstaterne;

12.  opfordrer Den Europæiske Revisionsret til løbende at inddrage institutioner og forvaltningsorganer, der er ansvarlige for tilfælde af bevidst misbrug af midler, i sine stikprøver;

13.  finder det bekymrende, at medlemsstaternes myndigheder – for at mindske deres administrative byrde – kun påkræves at indberette svigagtige eller ikkesvigagtige uregelmæssigheder, ved hvilke det drejer sig om mere end 10 000 EUR i bidrag fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, jf. forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser; minder om, at der på landbrugsområdet og inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond er et stort antal betalinger, som ligger et godt stykke under tærsklen på 10 000 EUR, og som (forudsat at visse betingelser er opfyldt) udbetales som betalingsrettigheder, og at der derfor kan være potentielt svigagtige betalinger, som ligger under indberetningstærsklen, men som ikke indberettes; noterer sig dog, at Revisionsretten i sine årsberetninger for 2017 og 2018 har påpeget, at betalingsrettigheder er forbundet med færre fejl end godtgørelse af omkostninger, som er udbetalingsmetoden for projekter på over 10 000 EUR;

14.  fordømmer på det kraftigste det omfattende misbrug af europæiske struktur- og investeringsfonde, der er begået af højtstående regeringsembedsmænd i Den Tjekkiske Republik og af andre offentlige aktører i Ungarn, Grækenland, Polen, Rumænien og Italien; bemærker, at denne form for svig sker på bekostning af små familievirksomheder, som har størst behov for støtte;

15.  fordømmer på det kraftigste misbruget af samhørighedsfondene; beklager, at EU-midler, der er berørt af finansielle korrektioner med tilknytning til svigagtige uregelmæssigheder, kan genanvendes uden yderligere konsekvenser eller begrænsninger; er af den opfattelse, at et sådant system bringer EU's finansielle interesser i fare; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge genanvendelsen af EU-midler og til at overveje at udvikle et system, i hvilket korrektionerne også vil være ledsaget af begrænsninger for yderligere anvendelse;

16.  minder om den fælles landbrugspolitiks og samhørighedspolitikkernes gennemsigtighedskrav, hvorved medlemsstaternes ansvarlige myndigheder forpligtes til at føre en offentligt tilgængelig liste over endelige modtagere; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre sådanne data i et ensartet maskinlæsbart format og sikre oplysningernes interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at indsamle og aggregere dataene og til at offentliggøre lister over de største modtagere fra hver fond i hver medlemsstat;

17.  insisterer på, at Kommissionen foreslår, at der bliver indført en særlig klagemekanisme på EU-plan, som skal støtte landbrugere eller modtagere, der f.eks. er ofre for jordrøveri, forseelser begået af nationale myndigheder, pres fra kriminelle strukturer eller organiseret kriminalitet, eller personer, der udsættes for tvangs- eller slavearbejde, ved at give dem mulighed for hurtigt at indgive en klage til Kommissionen, som denne bør undersøge omgående;

18.  understreger, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at tackle denne form for svig; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en effektiv kontrol og i den sammenhæng træffe bindende foranstaltninger; bemærker, at EPPO bør spille en central rolle i forbindelse med grænseoverskridende forskning, afsløring og indberetning af tilfælde af svig samt i forbindelse med retsforfølgning af svindlere;

Indtægter – egne indtægter

19.  noterer sig stigningen på 1 % i antallet af registrerede svigagtige sager vedrørende opkrævede traditionelle egne indtægter (til 473 i 2018) og beklager stigningen på 116 % i de pågældende finansielle beløb;

20.  bemærker, at antallet af uregelmæssigheder, der i 2018 blev indberettet som ikkesvigagtige, var 10 % lavere end gennemsnittet for perioden 2014-2018, men beklager, at det berørte beløb er 17 % højere;

21.  udtrykker dyb bekymring over, at momsgabet i 2018 ifølge statistikker udarbejdet på grundlag af Kommissionens "hurtige skøn" beløb sig til 130 mia. EUR, hvilket udgør ca. 10 % af de samlede forventede momsindtægter, og at Kommissionen anslår, at tilfælde af momssvig inden for Fællesskabet koster omkring 50 mia. EUR om året; beklager, at tabet ved levering af varer af ringe værdi fra tredjelande beløber sig til 5 mia. EUR om året;

22.  glæder sig over vedtagelsen af BFI-direktivet, som præciserer spørgsmålene om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp mellem medlemsstaterne, Eurojust, EPPO og Kommissionen i forbindelse med bekæmpelsen af momssvig;

23.  gentager sin holdning om, at OLAF's beføjelser på momsområdet på ingen måde bør begrænses eller gøres til genstand for yderligere administrative betingelser; opfordrer Rådet til under forhandlingerne om "undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser" at tage hensyn til Parlamentets holdning til dette spørgsmål;

24.  fremhæver OLAF's vigtige rolle i forbindelse med undersøgelser på momsområdet; glæder sig over ændringen af Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift(16), der blev vedtaget i 2018, og hvorved der blev indført foranstaltninger til at styrke de nationale skattemyndigheders kapacitet til at kontrollere grænseoverskridende leverancer, udvide OLAF's beføjelser til at lette og samordne undersøgelser af momssvig samt afhjælpe de mest skadelige momssvigordninger og mindske momsgabet;

25.  glæder sig over Rådets ændrede forordning (EU) nr. 904/2010 om at udnytte potentialet for det nye softwareprogram "Transaction Network Analysis" (TNA) optimalt for at identificere svigagtige netværk i hele EU og styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de nationale skattemyndigheder og således være bedre rustet til at opdage og hurtigt sætte en stopper for momskarruselsvig; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til fuldt ud at sikre databeskyttelsen for økonomiske aktører, der er genstand for efterforskning, og hvis navn forekommer i den nye TNA-software;

26.  glæder sig over indførelsen af foranstaltninger til udveksling af relevante data fra og med 2020 om "toldprocedure 42" og "toldprocedure 63" mellem de nationale skattemyndigheder, som gør det muligt at krydstjekke momsnumre, importvarers værdi, varetype osv. i importmedlemsstaten og i kundens medlemsstat;

27.  understreger vigtigheden af, at alle medlemsstaterne prioriterer udviklingen af nationale strategier til bekæmpelse af svig;

28.  understreger alvoren af svig i forbindelse med moms, navnlig de såkaldte "momskarruseller" hvor den forsvundne forhandler ikke indbetaler moms til de relevante skattemyndigheder, selv om den er blevet opkrævet kunden;

29.  bemærker, at solcellepaneler var de varer, der i 2018 var mest påvirket af svig og økonomiske uregelmæssigheder, hvilket også var tilfældet i 2017 og 2016; glæder sig over Kommissionens kontrolbesøg på stedet og understreger betydningen af OLAF's undersøgelser og OLAF's koordinerende rolle på dette område;

30.  glæder sig over det forhold, at adskillige medlemsstater har indført nye IT-værktøjer, risikobaserede tilgange og initiativer til at imødegå udfordringer i forbindelse med opkrævning af traditionelle egne indtægter; tilskynder medlemsstaterne til fortsat at samarbejde om at gøre fælles brug af disse værktøjer, tilgange og initiativer, så udvekslingen af god praksis og samarbejdet inden for rammerne af Eurofisc kan styrkes yderligere;

31.  er bekymret over, at svig med indtægter gennem for lav værdiansættelse af varer, der importeres til EU fra tredjelande, fortsat udgør en trussel mod EU's finansielle interesser; anerkender, at den grænseoverskridende e-handel med varer er en væsentlig kilde til skattesvig i EU, navnlig når det drejer sig om mindre varer; opfordrer medlemsstaterne til at tage fat på de problemer, der er forbundet med grænseoverskridende e-handel, navnlig for så vidt angår det potentielle misbrug af fritagelser for mindre forsendelser ved fuldt ud at gennemføre Kommissionens henstillinger i denne henseende;

32.  noterer sig, at Kommissionen i december 2018 fremlagde en ny handlingsplan til bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer, der hovedsagelig er baseret på operationelle retshåndhævende foranstaltninger;

33.  bemærker, at ikkesvigagtige uregelmæssigheder primært blev konstateret ved hjælp af kontrol efter frigivelse, men understreger betydningen af toldkontrol før eller på tidspunktet for frigivelsen af varer samt af frivillige tilladelser til afsløring af uregelmæssigheder;

34.  minder igen om, at den mest effektive måde til afsløring af svig er at kombinere forskellige metoder (frigivelseskontrol, kontrol efter frigivelse, inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig osv.), og at effektiviteten af hver enkelt metode afhænger af den pågældende medlemsstat, den effektive samordning af dens forvaltning og af, i hvilket omfang de relevante tjenester i medlemsstaterne er i stand til at kommunikere indbyrdes;

35.  finder det betænkeligt, at visse medlemsstater regelmæssigt ikke indberetter et eneste tilfælde af svig; opfordrer Kommissionen til at undersøge situationen, da det finder det usandsynligt, at der ikke skulle finde svigagtige aktiviteter sted i disse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at foretage stikprøvekontrol i disse lande;

36.  bemærker, at den gennemsnitlige inddrivelsesrate for tilfælde, der blev indberettet som svig i perioden 1989-2018, var på ca. 41 %; bemærker endvidere, at inddrivelsesraten for de tilfælde af svig, der blev indberettet og afsløret i 2018, var 70 %, hvilket ligger betydeligt over gennemsnittet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en strategi til at forbedre inddrivelsesraten i disse tilfælde;

37.  noterer sig, at den samlede inddrivelsesrate for ikkesvigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i perioden 1989-2018, var på 72 %;

38.  gentager sin opfordring til Kommissionen om årligt at indberette det beløb i EU's egne indtægter, der er inddrevet som følge af OLAF's henstillinger, og angive de beløb, der stadig skal inddrives;

Udgifter

39.  noterer sig faldet på 3 % i antallet af tilfælde (679), der i 2018 blev indberettet som svigagtige uregelmæssigheder og påvirkede udgifterne; understreger imidlertid den foruroligende rate, hvormed de pågældende beløb (1 032 mia. EUR) viste en modsat tendens, nemlig en stigning på 198 %;

40.  glæder sig over, at antallet af registrerede ikkesvigagtige uregelmæssigheder er faldet med 4 %, og at de pågældende finansielle beløb er faldet med 48 % (844,9 mio. EUR);

41.  glæder sig over, at visse medlemsstater har vedtaget en række operationelle foranstaltninger på udgiftssiden, såsom indførelsen af IT-værktøjer til risikoscoring, vurderinger af risiko for svig og uddannelseskurser, der skal øge den generelle bevidsthed om svig; opfordrer alle de resterende medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at vedtage sådanne foranstaltninger så hurtigt som muligt;

42.  bemærker, at uregelmæssigheder i visse medlemsstater ikke indberettes som svigagtige; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte medlemsstaterne med henblik på at sikre, at såvel kvaliteten som antallet af kontroller forbedres, og til at udveksle bedste praksis i forbindelse med bekæmpelse af svig;

43.  understreger betydningen af den respektive forvaltning og nøje overvågning af de tilskud, der uddeles under ESI-fondenes programmer (de europæiske struktur- og investeringsfonde, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, AMIF (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden), FEAD (Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede) og EGF (Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen), med henblik på at afstedkomme en effektiv ikkeinflationær budgettering for fondene og på at undgå svig;

44.  opfordrer Kommissionen, OLAF, EPPO og medlemsstaterne til at tage højde for den fælles landbrugspolitik, hvor der i 2018 blev registreret 249 svigagtige uregelmæssigheder (-6 %), som i alt beløb sig til 63,3 mio. EUR (+10 %), og samhørighedspolitikken, hvor der i 2018 blev registreret 363 svigagtige uregelmæssigheder (+5 %), som i alt beløb sig til 959,6 mio. EUR (+199 %); opfordrer ligeledes Kommissionen til at anvende de strengeste foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der omfatter offentlige midler betalt over EU-budgettet;

45.  bemærker, at "frekvensniveauet for svig", der angiver procentdelen af mistænkte og konstaterede tilfælde af svig i forbindelse med det samlede antal indberettede uregelmæssigheder, ligger på 10 % for den fælles landbrugspolitik for indberetningsårene 2014-2018, og at "omfanget af svig" er ca. 23 % af det samlede finansielle beløb, der er påvirket af uregelmæssigheder; bemærker endvidere, at "afsløringsgraden for svig", som angiver den procentdel af det samlede finansielle beløb, der er berørt af mistænkt eller konstateret svig i forbindelse med de samlede udgifter, kun er på 0,11 %, mens "afsløringsgraden for uregelmæssigheder", som angiver den procentdel af det samlede finansielle beløb, der er påvirket af uregelmæssigheder i forbindelse med de samlede udgifter, er 0,37 %;

46.  understreger ligeledes udtrykkeligt, at "afsløringsgraden for svig" for samhørighedspolitikken er på 0,86 %, mens "afsløringsgraden for uregelmæssigheder" er på ca. 0,34 %;

47.  gentager vigtigheden af, at udgifterne er gennemsigtige, og anmoder om fuld adgang til oplysninger om EU-finansiering;

Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig:

OLAF

48.  bemærker, at OLAF i 2018 indledte 219 undersøgelser og afsluttede 167 og anbefalede finansielle inddrivelser til en værdi af 371 mio. EUR; bemærker endvidere, at der ved slutningen af året var 414 igangværende undersøgelser;

49.  noterer sig udvidelsen af den rolle, som koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig spiller med hensyn til at fremme effektiviteten af de forskellige kanaler for grænseoverskridende samarbejde mellem nationale myndigheder, navnlig når det gælder toldsvig, men også samarbejde med OLAF;

50.  glæder sig over vedtagelsen i april 2019 af Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig, der er tilpasset to væsentlige tilføjelser til EU's lovgivning om bekæmpelse af svig, som begge blev vedtaget i 2017, nemlig BFI-direktivet, der fastsætter strengere fælles standarder for straffelovgivningen i medlemsstaterne med det formål at beskytte EU's finansielle interesser, og forordningen om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO);

51.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har medtaget et forslag til et instrument for gensidig administrativ bistand på udgiftssiden i sit årlige arbejdsprogram; mener, at et sådant initiativ er i overensstemmelse med bestemmelsen i traktatens artikel 225;

52.  henleder opmærksomheden på den afgørende rolle, som OLAF spiller, og på behovet for at styrke denne rolle yderligere og sikre en effektiv samordning med Den Europæiske Anklagemyndighed;

53.  beklager, at der for øjeblikket kun er 12 medlemsstater, der har gennemført det nye BFI-direktiv, at otte har gennemført det delvist, og at de øvrige slet ikke har gennemført det; bemærker, at fristen for gennemførelse af det nye BFI-direktiv allerede udløb den 6. juli 2019; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre en liste over alle de medlemsstater, som ikke gennemførte direktivet inden fristens udløb; opfordrer alle de resterende medlemsstater til at træffe alle nødvendige foranstaltninger og sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsesprocessen i alle medlemsstater og til at gøre brug af sine beføjelser til at indlede traktatbrudsprocedurer, såfremt medlemsstaterne ikke overholder gennemførelsesproceduren;

54.  minder om, at Kommissionens nye strategi til bekæmpelse af svig omfatter: i) svig (herunder momssvig), korruption og misbrug af midler, der skader EU's finansielle interesser, som fastlagt i artikel 3 og 4 i BFI-direktivet; ii) andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, f.eks. strafbare handlinger med forbindelse til misbrug af udbudsprocedurer, hvor de påvirker EU-budgettet; iii) uregelmæssigheder som fastlagt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (for så vidt de er forsætlige, men ikke allerede er omfattet af ovennævnte strafbare handlinger); og iv) alvorlige overtrædelser af de faglige forpligtelser for ansatte eller medlemmer af Unionens institutioner og organer, som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i OLAF-forordningen og i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig(17);

55.  glæder sig over, at der i den nye strategi for bekæmpelse af svig er fastlagt nye prioriteter, som f.eks. en bedre forståelse af svigmønstre, svindlerprofiler og systemiske sårbarheder i forbindelse med svig, der skader EU-budgettet, samt optimering af koordineringen, samarbejdet og arbejdsgangene i forbindelse med bekæmpelsen af svig, navnlig mellem Kommissionens tjenestegrene og forvaltningsorganer;

56.  beklager, at der kun er 11 medlemsstater, der har vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer alle de resterende medlemsstater til at gå videre med vedtagelsen af deres nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til at tilskynde de resterende medlemsstater til at fremskynde vedtagelsen af deres nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til at overveje at gøre adgang til EU-midler betinget af vedtagelsen af nationale strategier til bekæmpelse af svig;

57.  glæder sig over det nye forslag til EU-programmet for bekæmpelse af svig for 2021-2027, som vil blive gennemført under OLAF's direkte forvaltning; noterer sig, at EU-programmet for bekæmpelse af svig omfatter i) Hercule III-udgiftsprogrammet, som støtter aktiviteter til bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, ii) AFIS-systemet (Anti Fraud Information System), et driftssystem, som primært består af en række IT-applikationer på toldområdet, der forvaltes af Kommissionen ved hjælp af et fælles informationssystem, og iii) systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS), som er et sikkert elektronisk kommunikationsværktøj, der gør det nemmere for medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelse til at indberette konstaterede tilfælde af uregelmæssigheder, herunder svig, og som understøtter håndteringen og analysen af disse uregelmæssigheder;

58.  bemærker, at der er behov for tilstrækkelig finansiering, hvis EU-programmet for bekæmpelse af svig og dets nye prioriteter skal kunne opnå resultater; er derfor bekymret over forslaget fra formanden for Det Europæiske Råd om at reducere budgettet for EU-programmet for bekæmpelse af svig fra 156 mio. EUR for perioden 2014-2020 til 111 mio. EUR for perioden 2021-2027;

59.  gentager behovet for, at der i de nationale strategier til bekæmpelse af svig medtages proaktive metoder til bekæmpelse af svig, der skal sikre, at svig ikke blot opdages, men også effektivt forhindres;

Fremskridt i forbindelse med oprettelsen af EPPO

60.  noterer sig, at der i 2018 blev udnævnt en midlertidig administrerende direktør;

61.  understreger, at der ved oprettelsen af EPPO markeres en grundlæggende udvikling i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; fremhæver vigtigheden af EPPO, når det gælder bekæmpelse af svig, korruption og grænseoverskridende momssvig;

62.  glæder sig over, at Nederlandene og Malta i 2018 besluttede at tiltræde EPPO; bemærker, at der ved udgangen af oktober 2019 stadig var fem medlemsstater, der ikke havde tilsluttet sig EPPO; minder imidlertid om, at de i henhold til betragtning 9 i forordning (EU) 2017/1939 når som helst kan tilslutte sig dette grænseoverskridende samarbejde; tilskynder alle de resterende medlemsstater til snarest muligt at blive medlemmer af EPPO; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme medlemskab af EPPO og til at tilskynde de medlemsstater, der hidtil har været tilbageholdende i den henseende, til at blive medlemmer, så der kan sikres en effektiv grænseoverskridende funktion i hele EU;

63.  understreger, at udvælgelsesproceduren for den europæiske chefanklager blev afsluttet i 2019; glæder sig over, at Laura Codruta Kovesi efter en udvælgelsesprocedure med deltagelse af Europa-Parlamentet, Rådet og en uafhængig ekspertgruppe udvalgt af Kommissionen er blevet udnævnt til den første europæiske chefanklager;

64.  understreger, at underfinansieringen og underbemandingen af EPPO i løbet af dennes opbygningsfase er uacceptabel; beklager dybt, at Kommissionen i vidt omfang har undervurderet de nødvendige ressourcer; fremhæver, at EPPO fra første færd skal behandle op til 3 000 sager om året; fremhæver, at EPPO har behov for mindst 76 yderligere stillinger og 8 mio. EUR, hvis den som planlagt skal være fuldt operationel ved udgangen af 2020; er imod princippet om anklagere på deltid; anmoder medlemsstaterne om at udpege offentlige anklagere på fuld tid så hurtigt som muligt; tilskynder på det kraftigste Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget;

65.  understreger, at OLAF efter oprettelsen af EPPO fortsat vil være det eneste organ med ansvar for at beskytte EU's finansielle interesser i de medlemsstater, der har besluttet ikke at tilslutte sig EPPO; fremhæver, at Kommissionens forslag om ændring af OLAF-forordningen i henhold til Revisionsrettens udtalelse nr. 8/2018 ikke løser problemet med den ringe effektivitet af OLAF's administrative undersøgelser; understreger betydningen af at sikre, at OLAF forbliver en stærk og fuldt fungerende partner til EPPO;

66.  understreger, at de fremtidige relationer mellem OLAF og EPPO bør være baseret på et tæt samarbejde, effektiv udveksling af oplysninger og komplementaritet, samtidig med at der undgås dobbeltarbejde eller kompetencekonflikter; minder om, at Parlamentet modsætter sig OLAF's personalenedskæring på 45 stillinger;

67.  opfordrer de lovgivende parter til betids at nå til enighed om revisionen af OLAF-forordningen, så OLAF's og EPPO's beføjelser klart adskilles, inden sidstnævnte bliver operationel;

Mulighed for forbedringer

68.  påpeger to områder, hvor der er mulighed for forbedringer; for det første bør Kommissionen og medlemsstaterne styrke deres analytiske kapacitet med henblik på at forbedre risikovurderingen af svig og risikostyringen af svig for bedre at kunne identificere data om svigmønstre, svindleres profiler og sårbarheder i EU's interne kontrolsystemer; for det andet skal vurderingen og styringen af risici for svig samordnes og overvåges nøje for at sikre sammenhæng og optimere effektiviteten;

69.  fremhæver, at forbindelsen mellem korruption og svig i EU kan få en negativ indvirkning på EU-budgettet; beklager, at Kommissionen ikke længere finder det nødvendigt at offentliggøre rapporten om bekæmpelse af korruption; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at oprette et netværk af korruptionsbekæmpende myndigheder i EU; beklager Kommissionens beslutning om at gøre overvågning af korruptionsbekæmpelse til en del af den økonomiske styringsproces i forbindelse med det europæiske semester; er af den opfattelse, at dette har mindsket Kommissionens overvågning yderligere, da der kun er tilgængelige data for meget få lande; beklager endvidere det forhold, at denne ændring af tilgangen hovedsagelig fokuserer på de økonomiske konsekvenser af korruption og næsten fuldstændigt overser de andre dimensioner, der er berørt af korruption, såsom borgernes tillid til den offentlige forvaltning og sågar medlemsstaternes demokratiske strukturer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til fortsat at offentliggøre sine rapporter om bekæmpelse af korruption; gentager sin opfordring til Kommissionen om at føre en bredere og mere sammenhængende EU-politik til bekæmpelse af korruption og i den forbindelse til at foretage en tilbundsgående evaluering af de enkelte medlemsstaters politikker til bekæmpelse af korruption;

70.  gentager, at "svingdørseffekten" kan være til skade for forbindelserne mellem institutionerne og interesserepræsentanter; opfordrer EU-institutionerne til at udvikle en systematisk tilgang til denne udfordring;

71.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at indføre en intern evalueringsmekanisme for korruption for EU's institutioner;

72.  opfordrer Kommissionen til som en overordnet prioritet at udarbejde en europæisk strategi, der skal tage sigte på proaktivt at undgå interessekonflikter mellem alle finansielle aktører, der gennemfører EU-budgettet;

73.  mener, at der er behov for at iværksætte yderligere initiativer til at måle toldgabet og i den forbindelse at udvikle en effektiv metode, hvorpå en sådan måling kan foretages, i det mindste for de vigtigste dele heraf;

74.  mener desuden, at toldkontrollen bør tilpasses de nye risici for svig og den grænseoverskridende handels hurtige vækst, der er et resultat af såvel e-handel som af papirløs forretning;

75.  bemærker, at væksten i e-handel er en seriøs udfordring for skattemyndighederne, som f.eks. i tilfælde hvor sælgeren ikke har noget skattenummer i EU, og hvor momsangivelsen ligger et godt stykke under den faktiske værdi af de anmeldte transaktioner;

76.  fremhæver, at et system til udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder vil gøre det muligt at krydskontrollere bogføringen af transaktioner mellem to eller flere medlemsstater med henblik på at undgå grænseoverskridende svig i forbindelse med struktur- og investeringsfondene og således tilvejebringe en horisontal og omfattende tilgang til beskyttelse af medlemsstaternes finansielle interesser; gentager sin anmodning til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag om gensidig administrativ bistand inden for de udgiftsområder for EU-midler, hvor der ikke er fastsat en sådan bestemmelse;

77.  er bekymret over risikoen for en for lav værdiansættelse af leveringer af e-handelsvarer fra tredjelande; glæder sig over de skridt, OLAF har taget for at løse problemet med momssvig i forbindelse med e-handel;

78.  minder om, at Kommissionen ikke har adgang til de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstater med henblik på at forebygge og bekæmpe svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC-svig), ofte kaldet "karruselsvig"; er af den opfattelse, at Kommissionen bør have adgang til Eurofisc for bedre at kunne kontrollere, vurdere og forbedre udvekslingen af data mellem medlemsstaterne; opfordrer samtlige medlemsstater til at engagere sig i alle Eurofiscs aktiviteter, således at udvekslingen af oplysninger med retlige og retshåndhævende myndigheder såsom Europol og OLAF kan lettes og fremskyndes i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger; opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at give Kommissionen adgang til disse data med henblik på at fremme samarbejde, styrke dataenes pålidelighed og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet;

79.  opfordrer OLAF til at informere Parlamentet om resultaterne af de undersøgelser, det har foretaget af e-handelsimport af beklædningsgenstande af ringe værdi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge e-handelstransaktioner, der omfatter sælgere, som er etableret uden for EU, og som ikke angiver moms (f.eks. ved uretmæssigt at benytte sig af "prøver"), eller som bevidst sætter værdien af varer for lavt med det formål at reducere eller helt at omgå den moms, der skal betales;

80.  fremhæver behovet for at afhjælpe visse mangler i EU's nuværende system til bekæmpelse af svig, navnlig med hensyn til indsamling af nøjagtige data om svigagtige og ikkesvigagtige uregelmæssigheder;

81.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at anvende og forbedre fælles indberetningsmetoder med henblik på at tilvejebringe omfattende og sammenlignelige oplysninger om de tilfælde af svig, der er konstateret i forbindelse med EU's udgifter;

82.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at det IT-system, der er kendt som "systemet til indberetning af uregelmæssigheder" (IMS), og som forvaltes af OLAF, fungerer effektivt, således at alle kompetente myndigheder rettidigt indberetter oplysninger om strafferetlige efterforskninger relateret til svig, der skader EU's finansielle interesser;

83.  påpeger, at det er af afgørende betydning, at der er fuld gennemsigtighed i forbindelse med bogføringen af udgifter, navnlig for så vidt angår infrastrukturarbejder, der finansieres direkte gennem Unionens midler eller finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at EU-borgerne har fuld adgang til oplysninger om samfinansierede projekter;

84.  minder medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at samarbejde med Kommissionen for at sikre en effektiv udnyttelse af midlerne og evaluere resultaterne;

85.  noterer sig, at Kommissionen på området for delt forvaltning ikke har beføjelse til at udelukke upålidelige økonomiske aktører fra at modtage EU-midler, når medlemsstaternes myndigheder ikke gør dette; opfordrer medlemsstaterne til straks at indberette svigagtige uregelmæssigheder i IMS og til at gøre bedst mulig brug af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse;

86.  insisterer på, at medlemsstaterne gør effektiv brug af det værktøj til forebyggelse af svig, der tilbydes af Arachne-databasen, ved at indsende rettidige data og udnytte de muligheder, big data giver, med det formål at forhindre svigagtig og irregulær anvendelse af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at overveje at gøre brugen af Arachne obligatorisk;

87.  fremhæver medlemsstaternes rolle og ansvar, når det drejer sig om gennemførelsen af administrative samarbejdsordninger, effektiviteten af kontroller, håndhævelsen af dataindsamling samt overvågningen af erhvervsdrivendes overholdelse af rammebestemmelserne;

88.  opfordrer Kommissionen til at tilsikre undersøgende journalister passende retsbeskyttelse, der kan sammenlignes med den retsbeskyttelse, whistleblowere nyder godt af;

Offentlige udbud

89.  bemærker, at et betydeligt beløb af de offentlige investeringer anvendes gennem offentlige udbud (2 billioner EUR om året); fremhæver fordelene ved e-udbud med hensyn til bekæmpelse af svig, såsom besparelser for alle parter, øget gennemsigtighed og forenklede og afkortede processer;

90.  beklager, at det kun er et fåtal af medlemsstater, der anvender nye teknologier til alle de store skridt i forbindelse med udbudsproceduren, som f.eks. e-anmeldelse, e-adgang til udbudsdokumenter, e-indgivelse, e-evaluering, e-tildeling, e-bestilling, e-fakturering og e-betaling; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alle den offentlige udbudsprocedures formularer og de offentligt tilgængelige kontraktregistre tilgængelige online i et maskinlæsbart format;

91.  glæder sig over, at Kommissionen har fastlagt en tidsplan for indførelsen af e-udbud i EU og opfordrer Kommissionen til at følge op herpå;

Digitalisering

92.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ramme for digitaliseringen af alle processer i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikker (indkaldelser af forslag, anvendelse, evaluering, gennemførelse, betaling), der skal anvendes af alle medlemsstater;

93.  opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter til oprettelse af en elektronisk profil for de ordregivende myndigheder i de medlemsstater, hvor sådanne profiler ikke findes;

94.  glæder sig over EU's beslutning om endelig at tiltræde Greco som observatør; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at genoptage forhandlingerne med Greco for rettidigt at vurdere dens overholdelse af De Forenede Nationers konvention mod korruption og til at indføre en intern evalueringsmekanisme for EU-institutionerne;

Internationalt samarbejde

95.  tager højde for ikrafttrædelsen den 1. september 2018 af aftalen mellem EU og Norge om administrativt samarbejde og inddrivelse af fordringer på momsområdet;

96.  glæder sig over gennemførelsen af det årlige seminar (der fandt sted i Bosnien-Hercegovina i juni 2018) for partnermyndigheder i kandidatlande og potentielle kandidatlande om bedste praksisser i forbindelse med vellykkede undersøgelser af svig samt over gennemførelsen af workshoppen, der inden for rammerne af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine fandt sted i juli 2018 i Ukraine og havde deltagelse af alle relevante tjenester for bekæmpelse af svig;

97.  opfordrer indtrængende Kommissionen, OLAF og alle de øvrige EU-institutioner og -organer, der har til opgave at beskytte Unionens finansielle interesser, til aktivt at engagere sig og samarbejde med partnermyndigheder i kandidatlande, potentielle kandidatlande og de østlige partnerskabslande og i den henseende fremme foranstaltninger til effektiv håndtering af mulige tilfælde af svig; opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke og regelmæssige mekanismer, der effektivt kan forebygge og bekæmpe svig med EU-midler i disse stater;

98.  glæder sig over, at OLAF indgik to administrative samarbejdsordninger med henholdsvis Den Afrikanske Udviklingsbank og kontoret for generalinspektøren for USAID (De Forenede Staters statslige bistandsorganisation);

99.  påpeger de problemer, der kan opstå i forbindelse med at håndhæve gennemførelsen af rammekonventionen om tobakskontrol ("FCTC-protokollen") i tredjelande;

100.  opfordrer indtrængende EU-agenturerne, især Europol, Eurojust og OLAF, til at arbejde endnu tættere sammen med de nationale myndigheder for mere effektivt at kunne afsløre tilfælde af svig;

101.  fremhæver den vigtige rolle, som whistleblowere spiller med hensyn til forebyggelse, afsløring og indberetning af svig; understreger behovet for at beskytte whistleblowere og tilskynde til undersøgende journalistik ved hjælp af lovlige midler såvel i medlemsstaterne som inden for Unionen; glæder sig over EU's nye whistleblowerdirektiv, der fra december 2021 vil yde beskyttelse til enkeltpersoner fra den private eller offentlige sektor, der indberetter overtrædelser; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaterne og bistå dem med at sikre en fuldstændig, korrekt og rettidig gennemførelse af direktivet;

102.  er af den opfattelse, at undersøgende journalistik spiller en central rolle, når det handler om at øge den nødvendige grad af gennemsigtighed i Unionen og medlemsstaterne, og at den skal fremmes og støttes gennem retsmidler på både medlemsstats- og EU-niveau; opfordrer Kommissionen til at udarbejde omfattende foranstaltninger til beskyttelse af undersøgende journalistik, herunder at udvikle en mekanisme for hurtig reaktion, der skal bistå journalister i nød, og en effektiv lovgivning til at forhindre retssager med det formål at få bestemte personer til at holde mund ("Strategic Lawsuit Against Public Participation" (SLAPP));

103.  fremhæver den centrale rolle, som gennemsigtighed spiller i forbindelse med forebyggelse og tidlig afsløring af tilfælde af svig og interessekonflikter; opfordrer alle medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed ved at sikre, at relevante data vedrørende offentlige udbudsprocedurer og tildelingen af offentligt finansierede kontrakter er til rådighed og let tilgængelige for offentligheden;

Regler for gennemsigtighed og tværgående bestemmelser

104.  glæder sig over vedtagelsen af den såkaldte omnibusforordning og forventer, at den vil medføre en drastisk reduktion i omfanget af svig i forbindelse med landbrugs- og samhørighedspolitikkerne, samtidig med at EU's finansielle regler forenkles;

105.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af oplysninger om mulige svigagtige virksomheder og transaktioner gennem Eurofisc-netværket; påpeger, at retslige myndigheders og undersøgelsesmyndigheders udveksling af og adgang til oplysninger – med behørig respekt for beskyttelsen af personoplysninger – er af afgørende betydning for bekæmpelsen af svig og organiseret kriminalitet;

106.  anerkender betydningen af artikel 61 i finansforordningen og dens udvidede definition af begrebet "interessekonflikter" for alle finansielle aktører, der gennemfører EU-budgettet i de forskellige forvaltningsmetoder, herunder på nationalt plan;

107.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at bekæmpe alle former for interessekonflikter og regelmæssigt evaluere de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at undgå dem; opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles retningslinjer for at undgå interessekonflikter, der berører højtstående politikere;

108.  påpeger, at der i mange medlemsstater ikke er specifikke love mod organiseret kriminalitet, selv om denne spiller en stadig større rolle i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter og inden for sektorer, der skader Unionens finansielle interesser;

109.  opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage fælles etiske standarder for alle spørgsmål vedrørende interessekonflikter og til at tilskynde til en fælles forståelse af dette spørgsmål i alle medlemsstater; understreger, at det i betragtning af de udbredte problemer med interessekonflikter ved fordelingen af EU's landbrugs- og samhørighedsfonde ikke kan accepteres, at medlemmerne af Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union eller deres familiemedlemmer deltager i afgørelser, der vedrører den fremtidige flerårige finansielle ramme eller tildelingen af nationale budgetter, dersom disse afgørelser på nogen måde vil kunne gavne dem personligt;

110.  minder om betydningen af "afkølingsperioder" for tjenestemænd, der tidligere har været ansat af Unionens institutioner eller agenturer, eftersom ubehandlede interessekonflikter kan bringe håndhævelsen af høje etiske standarder i hele den europæiske forvaltning i fare; understreger, at artikel 16 i personalevedtægten tillader Unionens institutioner og agenturer at afvise en tidligere tjenestemands anmodning om at tilgå en bestemt stilling, hvis begrænsningerne ikke er tilstrækkelige til at beskytte institutionernes legitime interesser; opfordrer endvidere EU-administrationen til nøje at offentliggøre sin vurdering af hvert enkelt tilfælde som krævet i henhold til personalevedtægten;

111.  gentager sin holdning om, at der er behov for et klart retsgrundlag, der kan gøre det muligt for OLAF til at få adgang til bankkontooplysninger med hjælp fra de nationale kompetente myndigheder og håndtere momssvig, jf. revisionen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013;

o
o   o

112.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), OLAF-Overvågningsudvalget og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).

(1) OLAF, "Nittende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, 1. januar til 31. december 2018", 2019.
(2) EUT C 340 af 8.10.2019, s. 1.
(3) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(4) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(5) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(8) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(9) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 56.
(10) Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. september 2015 i sag C-105/14, straffesag mod Ivo Taricco m.fl., ECLI:EU:C:2015:555.
(11) Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. december 2017 i sag C-42/17, straffesag mod M.A.S. og M.B., 42/17, ECLI:EU:C:2017:936.
(12) Rettens dom af 3. maj 2018 i sag T-48/16, Sigma Orionis SA mod Europa-Kommissionen, ECLI:EU:T:2018:245.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0419.
(14) EUT C 11, af 13.1.2020, s. 50.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).
(16) EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1.
(17) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20.

Seneste opdatering: 9. december 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik