(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2020)0070),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0079/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0124/2020),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til afgørelse Betragtning 1 (1)  Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, afbalanceret vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Medlemsstaterne skal betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar. (1)  Medlemsstaterne og Unionen skal udvikle og gennemføre en effektiv og samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der er dynamiske, fremtidsorienterede og reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå målene om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, inklusion og økonomisk, social og territorial samhørighed, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Medlemsstaterne skal betragte fremme af kvalitetsbeskæftigelse baseret på lige muligheder og social retfærdighed som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet under hensyntagen til national praksis og arbejdsmarkedsparternes uafhængighed. Den nuværende situation som følge af covid-19-pandemien, som vil få alvorlige og langvarige konsekvenser for Unionens arbejdsmarkeder, social retfærdighed og arbejdsvilkår, kræver en indsats af hidtil uset omfang med henblik på at støtte beskæftigelsen, stimulere økonomien og styrke den industrielle struktur. Der er behov for en beslutsom indsats for at beskytte virksomheder og arbejdstagere mod umiddelbare beskæftigelses- og indkomsttab og hjælpe med at dæmme op for det økonomiske og sociale chok fra krisen og forhindre omfattende tab af arbejdspladser og en dyb recession. Ændring 2 Forslag til afgørelse Betragtning 2 (2)  Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal Unionen tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse, jf. artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. (2)  For fuldt ud at opfylde sine grundlæggende principper — social samhørighed og fred — i endnu højere grad i en dyb krise, hvor disse principper udfordres, bør Unionen sætte bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling øverst på listen over sine politiske prioriteringer og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne, inklusion af personer med handicap og beskyttelse af børns og andre meget ugunstigt stillede gruppers rettigheder. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal Unionen tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af beskyttelse af folkesundheden, inkluderende arbejdsmarkeder af høj kvalitet og fuld beskæftigelse, sikring af tilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige tjenester af høj kvalitet, sikring af anstændige lønninger, anstændige levestandarder og social beskyttelse for alle samt et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse gennem hele livet, jf. artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ændring 3 Forslag til afgørelse Betragtning 3 (3)  I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Som led i disse instrumenter udgør nærværende retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/11845, de integrerede retningslinjer. Disse integrerede retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af bæredygtige økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger. (3)  I overensstemmelse med TEUF har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne. Som led i disse instrumenter udgør nærværende retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/11845, de integrerede retningslinjer. Disse integrerede retningslinjer skal støtte den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder (søjlen), den reviderede europæiske socialpagt, Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling samt være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af bæredygtige økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger og samtidig vende begrænsningen af omfanget af kollektive overenskomster. __________________ __________________ 5 Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27). 5 Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker (EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27). Ændring 4 Forslag til afgørelse Betragtning 4 (4)  Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne er forenelige med stabilitets- og vækstpagten, den nugældende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, heriblandt Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti6, Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet7, Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb8, Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet9, Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring10, Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet11 og Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige12. (4)  Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne er forenelige med den nugældende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, heriblandt Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti6, Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet7, Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne8, Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet9, Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring10, Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet11 og Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige12. Efter Rådets afgørelse af 23. marts 2020 om at aktivere den såkaldte "generelle undtagelsesklausul" kan medlemsstaterne få fuld fleksibilitet til at fremme og beskytte gode arbejdspladser og arbejdsvilkår og til at finansiere offentlige sundhedstjenester og sociale tjenester. Varigheden af anvendelsen af "den generelle undtagelsesklausul" skal afspejle dimensionen og varigheden af covid-19-krisen. På grundlag af Kommissionens offentlige høring bør det undersøges, hvilke mulige retninger udviklingen af Unionens finanspolitiske regler kan tage. __________________ __________________ 6 EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1. 6 EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1. 7 EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1. 7 EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1. 8 EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1. 8 EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1. 9 EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1. 9 EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1. 10 EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1. 10 EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1. 11 EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4. 11 EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4. 12 EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1. 12 EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1. Ændring 5 Forslag til afgørelse Betragtning 5 (5)  Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateralt samordning og overvågning af økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, integreres principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter. Det understøtter opfyldelsen af de målene for bæredygtig udvikling13. Unionens og medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med Europas omstilling til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig og digital økonomi og samtidig forbedre konkurrenceevnen, fremme innovation, social retfærdighed og lige muligheder samt tackle uligheder og regionale skævheder. (5)  Det europæiske semester kombinerer de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateralt samordning og overvågning af økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker, social- og miljøpolitikker. Det er nødvendigt, at det europæiske semester sætter bæredygtighed, social inklusion og borgernes trivsel i centrum for Unionens økonomiske politik og sikrer, at sociale, miljømæssige og økonomiske mål behandles på samme niveau. Samtidig med at der i det europæiske semester tilstræbes miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, bør principperne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder et tættere samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter integreres yderligere og støtte opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling13, herunder ligestilling mellem kønnene. Ligestillingsindekset kunne tjene som et af semesterets redskaber til at overvåge fremskridt i retning af beskæftigelse og sociale mål og til at måle de kønsbestemte virkninger af beskæftigelses- og socialpolitikkerne. Unionens og medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker og økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med Europas reaktion på krisen og bør også, henset til de særdeles alvorlige virkninger af krisen på visse europæiske industri- og erhvervssektorer, støtte omstillingen til en klimaneutral, miljømæssigt bæredygtig, socialt inkluderende og digital økonomi, sikre den opadgående sociale konvergens og samtidig forbedre konkurrenceevnen, støtte SMV'er, fremme innovation, social retfærdighed og lige muligheder og investere i ungdommen samt tackle uligheder og regionale skævheder. __________________ __________________ 13 FN-resolution A/RES/70/1. 13 FN-resolution A/RES/70/1. Ændring 6 Forslag til afgørelse Betragtning 6 (6)  Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, globalisering, digitalisering og demografiske forandringer vil forvandle de europæiske økonomier og samfund. Unionen og dens medlemsstater bør samarbejde om effektivt at håndtere disse strukturelle faktorer og tilpasse eksisterende systemer efter behov i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og tilknyttede politikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF's og Unionens bestemmelser om økonomisk styring. Denne politiske indsats bør omfatte fremme af bæredygtige investeringer, et fornyet tilsagn om strukturreformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som øger produktiviteten, den økonomiske vækst, den sociale og territoriale samhørighed, den opadgående konvergens, modstandsdygtigheden og udøvelsen af finanspolitisk ansvarlighed. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser. (6)  Klimaændringer og miljørelaterede udfordringer, globalisering, digitalisering og demografiske forandringer forvandler gennemgribende de europæiske økonomier og samfund. Unionen og dens medlemsstater bør samarbejde om at reagere på denne hidtil usete situation ved at integrere sociale rettigheder og arbejde hen imod en reduktion af fattigdom og ulighed og tilpasse eksisterende systemer til at styrke modstandsdygtighed og bæredygtighed i anerkendelse af den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder og social- og miljøpolitikker. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats på både EU-plan og nationalt plan. Denne politiske indsats bør omfatte fremme af de sociale og miljømæssige investeringer, effektive langsigtede foranstaltninger, der er nødvendige for at afbøde virkningerne af krisen, og finansiel bistand til både virksomheder, almennyttige og velgørende organisationer og husholdninger, navnlig dem, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse. Den bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden, idet der også tages behørigt hensyn til udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft og anvendelsen af nye teknologier, samtidig med at der tages hensyn til deres miljømæssige, beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger. Medlemsstaterne og Unionen bør vedtage langsigtede instrumenter i denne henseende, og Kommissionens arbejde med en europæisk permanent genforsikringsordning for langtidsarbejdsløshed hilses velkommen. Ændring 37 Forslag til afgørelse Betragtning 7 (7)  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har undertegnet en interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder14. Denne søjle hviler på 20 principper og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, som er struktureret omkring følgende tre kategorier: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Disse principper og rettigheder er retningsgivende for vores strategi og sikrer, at omstillingen til klimaneutralitet og miljømæssig bæredygtighed, digitalisering og demografiske forandringer er socialt fair og retfærdig. Søljen fungerer som referenceramme for overvågning af medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, for fremme af reformer på nationalt, regionalt og lokalt plan og for forening af det "sociale område" og "markedet" i nutidens moderne økonomi, herunder ved at fremme den sociale økonomi. (7)  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har undertegnet en interinstitutionel proklamation om søjlen14. Denne søjle hviler på 20 principper og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, som er struktureret omkring følgende tre kategorier: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Disse principper og rettigheder er retningsgivende for vores strategi og kræver handling for at sikre, at omstillingen til klimaneutralitet, miljømæssig bæredygtighed og digitalisering er socialt fair og retfærdig og tager hensyn til demografiske ændringer og udfordringer. I betragtning af at søjlen og dens principper udgør en referenceramme for overvågning af medlemsstaternes beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, kan beskæftigelsesretningslinjerne være et vigtigt redskab for medlemsstaterne i forbindelse med udvikling og gennemførelse af politikker og foranstaltninger for et mere afbalanceret og inklusivt samfund og en mere afbalanceret og inklusiv økonomi og samtidig fremme arbejdstagerrettigheder og forfølge målet om opadgående konvergens med henblik på yderligere udvikling af den europæiske sociale model. __________________ __________________ 14 EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10. 14 EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10. Ændring 8 Forslag til afgørelse Betragtning 8 (8)  Arbejdsmarkedsreformer, herunder de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for arbejdsmarkedsdialog og give tilstrækkelig mulighed for en bred anskuelse af samfundsøkonomiske aspekter, herunder forbedring af bæredygtighed, konkurrenceevnen, innovation, jobskabelse, politikker for livslang læring og uddannelse samt realindkomster, arbejdsvilkår, uddannelse og færdigheder, folkesundhed og inklusion og realindkomst. (8)  Med behørig respekt for subsidiaritetsprincippet, således som det er fastsat i TEUF, bør arbejdsmarkedsreformer, herunder de nationale lønfastsættelsesmekanismer, fremme en hurtig genopretning og give tilstrækkelig mulighed for en bred anskuelse af samfundsøkonomiske aspekter, herunder forbedring af bæredygtighed, konkurrenceevnen, vækst, innovation, skabelse af job af høj kvalitet, inklusion af personer med handicap og på anden vis ugunstigt stillede grupper, politikker for livslang læring og uddannelse, arbejdsvilkår, uddannelse og færdigheder, folkesundhed og inklusion og realindkomst. Medlemsstaterne bør derfor respektere og styrke arbejdsmarkedets parter og udvide dækningen af de kollektive forhandlinger og træffe foranstaltninger til at fremme organiseringen i fagforeninger og i arbejdsgiverforeninger med henblik på at sikre en demokratisk, inklusiv og socialt retfærdig genopretning. Ændring 9 Forslag til afgørelse Betragtning 9 (9)  Medlemsstaterne og Unionen bør sikre, at omstillingen er fair og socialt retfærdig, og at den styrker indsatsen hen imod et inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de aktivt kan deltage i samfundet og økonomien Alle former for forskelsbehandling bør håndteres. Der bør sikres adgang og muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse (også blandt børn) bør reduceres, navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer og ved at fjerne hindringer for uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder gennem investeringer i førskoleundervisning og børnepasning. Rettidig og lige adgang til økonomisk overkommelige sundhedsydelser, hvorunder forebyggelse og sundhedsfremme, er særligt relevant i en kontekst med aldrende samfund. Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør i højere grad udnyttes. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på Unionens arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, bevarer og styrker Europas sociale model. (9)  Navnlig på et tidspunkt, hvor omfattende ændringer, både på økonomisk og socialt plan, vil udfordre Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at disse ændringer er fair og socialt retfærdige, og at de styrker indsatsen hen imod et mere inkluderende og modstandsdygtigt samfund, hvor borgerne beskyttes og har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer, og hvor de fuldt ud kan deltage i samfundet og økonomien. Alle former for forskelsbehandling bør fjernes. Alle bør have mulighed for at bidrage fuldt ud i samfundet. Lige muligheder for alle bør sikres, og fattigdom, forskelsbehandling og social udstødelse (herunder børn, personer med handicap og andre ugunstigt stillede grupper) bør udryddes. Med henblik herpå bør Unionen gennemføre foranstaltninger såsom den europæiske børnegaranti. Potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling bør udnyttes fuldt ud. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på Unionens arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Som covid-19-krisen har fremhævet, er mange lavtuddannede arbejdstagere uundværlige for, at økonomien grundlæggende kan fungere. Alt for ofte er de dårligt betalt og arbejder under ringe vilkår. Medlemsstaterne bør styrke Europas sociale model yderligere ved at sikre, at alle arbejdstagere har de samme rettigheder og anstændige arbejdsvilkår, herunder et godt arbejdsmiljø og anstændige lønninger. Medlemsstaterne bør endvidere håndtere usikre ansættelsesformer og proformaselvstændighed og sikre, at ansættelsesforhold, der opstår som følge af nye arbejdsformer, er i overensstemmelse med Europas sociale model. Ændring 10 Forslag til afgørelse Betragtning 10 (10)  De integrerede retningslinjer bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU, for at fremme beskæftigelse, sociale investeringer, social inklusion, tilgængelighed, opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder digitale færdigheder. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet. (10)  De integrerede retningslinjer bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond Plus, de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-fonde, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU, for at fremme beskæftigelse og sociale investeringer af høj kvalitet, samt bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fremme tilgængelighed, ledsage omstillingen til en grøn, digital økonomi og fremme opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for arbejdsstyrken, livslang læring og uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder digitale færdigheder. Anvendelsen af disse midler bør også spille en vigtig rolle i styrkelsen af de offentlige tjenester, navnlig på uddannelses-, sundheds- og boligområdet. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt og aktivt samarbejde med parlamenter under deres gennemførelse, overvågning og evaluering samt med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet. Ændring 11 Forslag til afgørelse Artikel 2 – stk. 1 a (nyt) Retningslinjerne i bilaget revideres senest et år efter deres vedtagelse for at tage hensyn til covid-19-krisen og dens sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser og for bedre at kunne reagere på lignende fremtidige kriser. Med henblik på at styrke den demokratiske beslutningstagning inddrages Europa-Parlamentet i fastsættelsen af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse på lige fod med Rådet. Ændring 12 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 5 – afsnit 1 Medlemsstaterne bør aktivt fremme en bæredygtig social markedsøkonomi samt fremme og støtte investeringer i skabelsen af job af høj kvalitet. Med henblik herpå bør de mindske de hindringer for nyansættelse, som virksomheder møder, fremme ansvarligt entreprenørskab og reel selvstændig erhvervsvirksomhed samt navnlig støtte oprettelsen af og væksten i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, herunder gennem adgang til finansiering. Medlemsstaterne bør aktivt fremme udviklingen af den sociale økonomi, fremme social innovation, sociale virksomheder og tilskynde til disse innovative arbejdsformer, skabe jobmuligheder af høj kvalitet og sociale fordele på lokalt plan. Medlemsstaterne bør aktivt fremme fuld beskæftigelse af høj kvalitet baseret på en stærk økonomi. I erkendelse af, at statslige investeringer spiller en afgørende rolle for jobskabelsen, bør medlemsstaterne føre an i omfattende offentlige investeringer og intelligente og ambitiøse beskæftigelsespolitikker med henblik på at skabe arbejdspladser. Medlemsstaterne bør tilpasse deres beskæftigelsespolitikker og på EU-plan koordinere gennemførelsen af bedste praksis med hensyn til midlertidige foranstaltninger, der beskytter alle arbejdstagere og arbejdsmarkeder. Sådanne foranstaltninger bør omfatte løntilskud, indkomststøtte og udvidelse af arbejdsløshedsunderstøttelses­ordningerne, forlængelse af betalt sygeorlov og omsorgsorlov og telearbejdsordninger. Medlemsstaterne bør støtte omstillingen af europæiske virksomheder til at sikre selvforsyning, navnlig med hensyn til beskyttelsesudstyr og medicinsk udstyr. Medlemsstaterne bør øge deres støtte til virksomheder, der kæmper som følge af krisen, forudsat at disse virksomheder beholder hele deres personale. Medlemsstaterne bør også overveje at suspendere afskedigelser i kriseperioden. Medlemsstaterne bør sikre inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør opretholdes over tid, indtil der er opnået fuld økonomisk genopretning, hvorefter de bør udfases. Der bør lægges særlig vægt på at sikre rettigheder og job for mobile arbejdstagere og grænsearbejdere, der er hårdt ramt af lukningen af grænserne mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fremme ansvarligt entreprenørskab, herunder blandt kvinder og unge mennesker, og reel selvstændig erhvervsvirksomhed samt navnlig støtte oprettelsen af og væksten i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, herunder gennem adgang til finansiering. Medlemsstaterne bør aktivt fremme udviklingen af den cirkulære og sociale økonomi, fremme social innovation og sociale virksomheder og styrke deres bæredygtighed og tilskynde til de arbejdsformer, som skaber jobmuligheder af høj kvalitet, som medfører sociale fordele på lokalt plan, navnlig i strategiske sektorer med højt vækstpotentiale. I den forbindelse bør der også gennemføres politikker til støtte for jobskabelse, navnlig inden for offentlige og private tjenesteydelser af almen interesse, navnlig børnepasning, sundhedspleje og boliger. Ændring 13 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 5 – afsnit 2 Skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der i højere grad støtter beskæftigelse og inklusiv vækst, og som samtidig er på linje med klima- og miljømål, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter. Beskatningen bør flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre kilder, hvor den vil have mindre ødelæggende virkning på inklusiv vækst og samtidig sikre fuld tilpasning til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling og de klima- og miljømål, der er opstillet i den europæiske grønne pagt, som styrker skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og offentlige investeringer. Ændring 14 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 5 – afsnit 3 Medlemsstater, der har indført nationale mekanismer til fastlæggelse af lovbestemt mindsteløn, bør sikre en reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter på en gennemsigtig og forudsigelig måde, således at lønningerne kan justeres tilstrækkeligt i forhold til udviklingen i produktivitet, og der sikres rimelige lønninger, der giver en anstændig levestandard, idet der lægges særlig vægt på de lavere og mellemste indkomstgrupper med henblik på opadgående konvergens. Disse mekanismer bør tage hensyn til økonomiske resultater i de forskellige regioner og sektorer. Medlemsstaterne bør fremme social dialog og kollektive forhandlinger med henblik på lønfastsættelse. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i respekt for den nationale praksis og gennem kollektive overenskomster eller passende lovbestemte mindstelønninger sikre, at alle arbejdstagere har ret til tilstrækkelige og fair lønninger, idet der tages hensyn til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde. Politikker, der skal sikre, at fair lønninger muliggør en passende levestandard, er fortsat vigtige for at skabe beskæftigelse og mindske fattigdommen i Unionen, og det samme er dem, der skal sikre foreneligheden af lønnet arbejde og retten til statstilskud til kompensation for de hindringer, som marginaliserede grupper står over for. Medlemsstater, der har indført nationale mekanismer til lovbestemt mindsteløn, bør sikre reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i proceduren for fastsættelse af lønninger på en gennemsigtig og forudsigelig måde. Udviklingen af mindstelønninger bør tage hensyn til udviklingen i produktivitet i bekæmpelsen af usikre ansættelsesforhold og fattigdom blandt personer i arbejde, idet der lægges særlig vægt på de lavere og mellemste indkomstgrupper med henblik på opadgående konvergens. Disse mekanismer bør tage hensyn til indikatorer for fattigdom, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, og økonomiske resultater i de forskellige regioner og sektorer. Medlemsstaterne bør styrke social dialog og træffe foranstaltninger til at udvide dækningen med kollektive forhandlinger. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i respekt for den nationale praksis og arbejdsmarkedets parters autonomi og gennem kollektive overenskomster eller passende lovbestemte mindstelønninger udrydde enhver lønmæssig forskelsbehandling på grund af alder eller køn og sikre, at alle arbejdstagere har ret til tilstrækkelige og fair lønninger, idet der tages hensyn til den deraf følgende positive indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde. Ændring 15 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 5 – afsnit 3 a (nyt) Medlemsstaterne vil kunne anmode om bistand fra instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Medlemsstaterne bør sikre, at finansiel bistand i denne henseende kun ydes til virksomheder, der overholder gældende kollektive overenskomster. Medlemsstaterne bør sikre, at modtagende virksomheder ikke foretager tilbagekøb af aktier eller udbetaler udbytte til aktionærer eller bonusser til direktionsmedlemmer, og at disse virksomheder ikke er registreret i skattely. Ændring 16 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 6 – afsnit 1 På baggrund af teknologiske og miljømæssige omstillinger samt demografiske forandringer bør medlemsstaterne fremme bæredygtighed, produktivitet, beskæftigelsesegnethed og menneskelig kapital, der støtter relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer gennem hele livet alt efter de aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør også tilpasse og investere i deres uddannelsessystemer for at tilbyde inklusiv uddannelse af høj kvalitet, herunder erhvervsrettet uddannelse. Medlemsstaterne bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, virksomheder og andre interessenter for at afhjælpe strukturelle svagheder i deres uddannelsessystemer og forbedre deres kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans også med henblik på at muliggøre miljømæssig omstilling. Der bør lægges særlig vægt på udfordringer for lærerfaget. Uddannelsessystemerne bør udstyre alle lærende med de vigtigste kompetencer, herunder grundlæggende og digitale færdigheder samt tværgående færdigheder, der skal skabe grundlag for tilpasningsevne senere i livet. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre, at retten til uddannelse kan overføres ved erhvervsskift, herunder gennem individuelle læringskonti, når det er relevant. De bør sætte alle i stand til at foregribe og bedre tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, navnlig gennem løbende omskoling og opkvalificering, med henblik på at støtte fair og retfærdige omstillinger for alle, idet de sociale resultater styrkes, manglen på arbejdskraft afhjælpes og økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok forbedres. På baggrund af de vedvarende teknologiske og miljømæssige omstillinger og de demografiske ændringer og aktuelle udfordringer bør medlemsstaterne fremme sociale rettigheder, bæredygtighed, produktivitet, beskæftigelsesegnethed og menneskelige kapaciteter, der støtter relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer gennem hele livet som reaktion på den aktuelle arbejdsløshedskrise og som forberedelse på aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Medlemsstaternes behov for omskoling og opkvalificering af deres personale med henblik på at imødegå krisen bør styrkes af investeringer i deres offentlige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at tilbyde inkluderende uddannelse af høj kvalitet, herunder erhvervsrettet uddannelse og formel og uformel livslang læring. Medlemsstaterne bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, virksomheder, sociale ikke-statslige organisationer og andre relevante interessenter for at afhjælpe strukturelle og nye svagheder i deres uddannelsessystemer og forbedre deres kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans. Medlemsstaterne bør imødekomme behovene i sektorer med en kronisk mangel på kvalifikationer, også med henblik på at muliggøre en samtidig miljømæssig overgang samt teknologiske og digitale ændringer, der går i retning af løsninger baseret på kunstig intelligens. Der bør lægges særlig vægt på udfordringer for lærerfaget. Uddannelsessystemerne bør udstyre alle lærende med de vigtigste kompetencer, herunder grundlæggende og digitale færdigheder samt tværgående færdigheder, der skal skabe grundlag for tilpasningsevne senere i livet, og bør forberede lærerne på at kunne formidle disse kompetencer til deres elever. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre, at retten til uddannelse kan overføres ved erhvervsskift, herunder gennem individuelle læringskonti. De bør samtidig garantere, at denne tilgang ikke udgør en risiko for uddannelsers humanistiske natur og enkeltpersoners ønsker. Det er afgørende, at medlemsstaterne griber tidligt ind med henblik på at undgå negative virkninger for individer og virksomheder af at stå uden for arbejdsmarkedets behov, navnlig gennem løbende omskoling og opkvalificering, med henblik på at støtte fair og retfærdige omstillinger for alle, med en tilstrækkelig dækning og en tilstrækkelig grad af arbejdsløshedsunderstøttelse, idet de sociale resultater styrkes, manglen på arbejdskraft afhjælpes og økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok forbedres. Ændring 17 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 6 – afsnit 2 Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder for alle ved at afhjælpe uligheder i uddannelsessystemerne, herunder ved at give adgang til førskoleundervisning af god kvalitet. De bør højne det generelle uddannelsesniveau, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, sikre øget adgang til og gennemførelse af videregående uddannelser og øge voksnes deltagelse i efter-og videreuddannelse, navnlig blandt lærende fra ugunstigt stillede miljøer, som er de lavest kvalificerede. Idet medlemsstaterne tager hensyn til nye krav i digitale, grønne og aldrende samfund, bør de styrke arbejdsbaseret læring i deres systemer for erhvervsrettet uddannelse (VET-systemer) (herunder ved hjælp af effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet) og øge antallet af personer med en afsluttende eksamen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik både i VET-systemer på mellemniveau og på videregående uddannelser. Derudover bør medlemsstaterne øge de videregående uddannelsers og forskningens relevans for arbejdsmarkedet, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering, gøre færdighederne mere synlige og kvalifikationerne sammenlignelige, herunder de færdigheder og kvalifikationer, der opnået i udlandet, og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af fleksibel erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør også hjælpe lavtuddannede voksne til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet ved hjælp af gennemførelsen af opkvalificeringsforløb, herunder en vurdering af færdigheder, et tilbud om uddannelse, der matcher mulighederne på arbejdsmarkedet, samt validering og anerkendelse af de erhvervede færdigheder. Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder for alle ved at fjerne uligheder i uddannelsessystemerne, herunder ved at give adgang til universel inkluderende førskoleundervisning af god kvalitet. De bør højne det generelle uddannelsesniveau, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen, sikre øget adgang til og gennemførelse af videregående uddannelser og øge voksnes deltagelse i efter-og videreuddannelse, navnlig blandt lærende fra ugunstigt stillede miljøer, som ofte er de lavest kvalificerede. Idet medlemsstaterne tager hensyn til nye krav i digitale, grønne og aldrende samfund samt eksisterende kønsstereotyper, bør de styrke arbejdsbaseret læring i deres systemer for erhvervsrettet uddannelse (VET-systemer) (herunder ved hjælp af effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet), og uden at undervurdere betydningen af vedvarende investeringer i humanistiske videnskaber øge antallet af personer med en afsluttende eksamen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) gennem en kønsafbalanceret strategi både i VET-systemer på mellemniveau og på videregående uddannelser. Derudover bør medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, øge de videregående uddannelsers og forskningens relevans for arbejdsmarkedet, styrke tosporede og kooperative erhvervsuddannelser, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering, gøre færdighederne mere synlige og kvalifikationerne sammenlignelige, herunder de færdigheder og kvalifikationer, der opnået i udlandet, og øge mulighederne for at få anerkendt og formelt valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet både inden for og uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af mere fleksibel og inkluderende erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør investere i job og sociale beskyttelsesordninger for dem, der ikke kan omskoles, og gennem offentlige tjenester støtte lavtuddannede voksne ved at hjælpe dem med at få adgang til stabil beskæftigelse af høj kvalitet til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet ved hjælp af gennemførelsen af opkvalificeringsforløb, herunder en vurdering af færdigheder og et tilbud om uddannelse, der matcher mulighederne på arbejdsmarkedet. Retten til betalt uddannelsesorlov til erhvervsmæssige formål bør fremmes i overensstemmelse med ILO’s (Den Internationale Arbejdsorganisations) relevante konventioner, som giver arbejdstagerne mulighed for at deltage i uddannelsesprogrammer i arbejdstiden. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme universel adgang til fjernundervisning og -uddannelse, idet der fuldt ud tages højde for behovene hos personer med handicap. Ændring 18 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 6 – afsnit 3 Medlemsstaterne bør give arbejdsløse og inaktive personer effektiv, rettidig, koordineret og skræddersyet bistand i form af støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling og adgang til andre støttetjenester. Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående arbejdsløshedsvurdering, bør tilstræbes snarest muligt med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og problemet med unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør fortsat behandles gennem forebyggelse af skolefrafald og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien15. Medlemsstaterne bør give arbejdsløse effektiv, rettidig, koordineret og skræddersyet bistand i form af støtte til jobsøgning, uddannelse, omskoling og adgang til andre støttetjenester, navnlig på sundheds- og boligområdet. Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående vurdering af arbejdsløse, bør tilstræbes snarest muligt med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe risikoen for langtidsledighed og strukturel arbejdsløshed, herunder strategier til at mindske arbejdsløsheden blandt personer med handicap og personer, som på anden måde er ugunstigt stillet. Medlemsstaterne bør med inddragelse af arbejdsmarkedets parter etablere eller styrke mekanismer og systemer til støtte for jobskifte med støtte fra Den Europæiske Socialfond. Ungdomsarbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold blandt unge og problemet med unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), bør fortsat behandles som en prioritet gennem forebyggelse af skolefrafald, adgang til uddannelse for fremtidsorienterede sektorer såsom den grønne og digitale økonomi inden for strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv og adgang til beskæftigelse af høj kvalitet for at imødegå den stigende udvikling i usikre ansættelsesforhold for unge. Spørgsmålet bør også behandles gennem en fornyet og effektiv ungdomsgaranti, der er i stand til at levere tilbud om arbejde, uddannelse eller erhvervsuddannelse af høj kvalitet, som inddrager alle relevante interessenter på en meningsfuld måde. __________________ 15 EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1. Ændring 19 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 6 – afsnit 4 Medlemsstaterne bør sigte mod at fjerne hindringer for og manglende incitament til arbejdsmarkedsdeltagelse og skabe incitamenter hertil, navnlig for personer med lav indkomst, sekundære forsørgere og de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset personer med handicap, herunder gennem målrettede finansielle støttetiltag og tjenesteydelser, som sætter personer med handicap i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet. Medlemsstaterne bør sigte mod at fjerne hindringer for og manglende incitament til adgang til arbejdsmarkedet og skabe incitamenter hertil, navnlig ugunstigt stillede grupper og de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset personer med handicap, herunder gennem målrettede finansielle støttetiltag og tjenesteydelser, som sætter personer med handicap i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet. Ændring 20 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 6 – afsnit 5 Medlemsstaterne bør sikre ligestilling mellem kønnene og øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder, herunder ved at sikre lige muligheder og karriereudvikling og fjerne hindringer for deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen. Løngabet mellem mænd og kvinder bør tackles. Der bør sikres lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt løngennemsigtighed. Forening af arbejds-, familie- og privatliv for både kvinder og mænd bør fremmes, navnlig gennem adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje, førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør sikre ligestilling mellem kønnene og øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder, herunder ved at sikre lige muligheder og karriereudvikling og fjerne hindringer for deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningstagningen. Medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at godkende og gennemføre minimumsprocentandelen som fastlagt i forslaget til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser1a. Løn-, pensions- og beskæftigelsesgabet mellem mænd og kvinder bør lukkes. Barsels- og forældreorlovsperioder bør vurderes ligeligt både med hensyn til bidrag og pensionsrettigheder, for således at afspejle vigtigheden af at uddanne kommende generationer, navnlig i lyset af et aldrende samfund. Der bør sikres lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt løngennemsigtighed, herunder ved hjælp af oprettelsen af et indeks for lige løn for mænd og kvinder. Forening af arbejds-, familie- og privatliv for både kvinder og mænd bør fremmes, navnlig gennem adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje, førskoleundervisning og livslang læring samt pasning af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejds-, familie- og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd. De bør bevæge sig i retning af fuldt betalt barselsorlov og fædreorlov. ______________ 1a COM(2012)0614. Ændring 21 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 1 For at drage fordel af en dynamisk og produktiv arbejdsstyrke, nye arbejdsmønstre og forretningsmodeller bør medlemsstaterne arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at sikre fair, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og samtidig sikre balance mellem rettigheder og forpligtelser. De bør mindske og forhindre segmentering på arbejdsmarkedet, bekæmpe sort arbejde og fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelsesforhold. Jobbeskyttelsesregler, arbejdsret og institutioner bør alle sikre både passende rammer for ansættelse og tilstrækkelig fleksibilitet til arbejdsgiverne, så de hurtigt kan tilpasse sig ændringer i den økonomiske kontekst, samtidig med at der opretholdes passende sikkerhedsforanstaltninger og et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø for arbejdstagerne, som beskytter arbejdstagerrettighederne og sikrer social beskyttelse. Ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, bør hindres, herunder for platformsarbejderes vedkommende og ved at bekæmpe misbrug af atypiske kontrakter. Der bør sikres adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning, herunder passende erstatning, i tilfælde af uberettiget afskedigelse. For at drage fordel af en dynamisk og produktiv arbejdsstyrke, nye arbejdsmønstre og forretningsmodeller bør medlemsstaterne arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at sikre fair, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og samtidig sikre balance mellem rettigheder og forpligtelser. Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe konkrete foranstaltninger til at fremme og styrke den sociale dialog på alle niveauer og kollektive forhandlinger, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF1a. De bør mindske og forhindre segmentering på arbejdsmarkedet, bekæmpe sort arbejde og proformaselvstændighed og fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelsesforhold. Jobbeskyttelsesregler, arbejdsret og institutioner bør alle sikre passende rammer for skabelsen af stabil beskæftigelse af høj kvalitet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for sunde, sikre og veltilpassede arbejdsmiljøer for arbejdstagerne, som sikrer arbejdstagerrettighederne og anstændig social beskyttelse. De bør også samarbejde med repræsentanter for fagforeningerne for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, idet der særligt bør fokuseres på at forebygge arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår og lønkonkurrence, bør hindres, herunder for platformsarbejderes vedkommende. Der bør ikke forekomme misbrug af atypiske kontrakter. Medlemsstaterne bør sikre sig, at alle disse arbejdstagere rent faktisk opnår rimelige arbejdsvilkår, sociale rettigheder og adgang til en tilstrækkelig social beskyttelse og forbedret repræsentation. Med henblik herpå bør medlemsstaterne fuldt ud gennemføre ILO’s konvention fra 1947 om arbejdstilsyn og investere i effektive arbejdstilsyn af tilstrækkeligt bemyndigede kompetente myndigheder og koordinere deres indsats og samarbejde for at bekæmpe grænseoverskridende misbrug inden for rammerne af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Der bør sikres adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning, herunder passende erstatning, i tilfælde af uberettiget afskedigelse. Medlemsstaterne skal støtte sig til det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger og europæiske organer for at kortlægge evidensbaseret bedste praksis, fremme gensidige læringsaktiviteter og i højere grad begunstige koordinering af beskæftigelsespolitikkerne. ____________ 1a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre medarbejderne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28). Ændring 22 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 2 Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte deltagelse i og matchning på arbejdsmarkedet samt erhvervsskift. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør styrke effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres målrettethed, rækkevidde, dækning og sammenkædning med indkomststøtte til de arbejdsløse, mens de søger arbejde, og med udgangspunkt i deres rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne bør tilstræbe mere effektive og virkningsfulde offentlige arbejdsformidlinger ved at sikre rettidig og skræddersyet bistand til at støtte jobsøgende, understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft og gennemføre resultatbaseret forvaltning. Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte deltagelse i og matchning på arbejdsmarkedet samt omstillinger, navnlig økologiske og digitale omstillinger, og mod at forbedre beskæftigelsen også i dårligt stillede områder. Medlemsstaterne bør effektivt tilskynde de personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, i at finde beskæftigelse af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør styrke effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres målrettethed, rækkevidde og dækning og sikre anstændig indkomststøtte til de arbejdsløse, mens de søger arbejde. Medlemsstaterne bør tilstræbe mere effektive og virkningsfulde offentlige arbejdsformidlinger, også for grænsearbejdere, ved at sikre rettidig og skræddersyet bistand til at støtte jobsøgende og understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft. Beskæftigelse af høj kvalitet bør være formålet med sådanne tjenester. Ændring 23 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 3 Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Disse ydelser bør ikke skabe manglende incitament til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og bør være ledsaget af aktive arbejdsmarkedspolitikker. Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en tilstrækkelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Dette bør være ledsaget af aktive arbejdsmarkedspolitikker og med støtte fra fremme af gensidige læringsmekanismer mellem medlemsstaterne. Ændring 24 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 4 Mobiliteten blandt lærende og arbejdstagere bør støttes i passende grad ud fra en målsætning om at forbedre beskæftigelsesegnetheden og færdigheder og fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked, samtidig med at der sikres fair vilkår for alle med aktiviteter på tværs af grænser og der sker en intensivering af det administrative samarbejde mellem de nationale forvaltninger med hensyn til mobile arbejdstagere. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner og for anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes, og anerkendelse af kvalifikationer bør gøres nemmere. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke udgør en unødvendig hindring for, at en arbejdstager kan påbegynde et ansættelsesforhold i en anden medlemsstat, herunder for grænsearbejdere. Medlemsstaterne bør desuden forhindre misbrug af de gældende regler og aktivt forholde sig til de underliggende årsager til potentiel "hjerneflugt" fra visse regioner, herunder ved hjælp af passende regionale udviklingsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør støtte arbejdskraftens mobilitet i hele Europa med henblik på at skabe nye jobmuligheder for arbejdstagerne. Mobiliteten blandt lærende bør støttes i passende grad under deres uddannelse, navnlig ved en styrkelse af mobilitetsprogrammet ERASMUS+, der giver de lærende mulighed for at øge deres færdigheder og styrke deres kompetencer. Arbejdstagerne bør også tilskyndes til at styrke deres beskæftigelsesegnethed og færdigheder for fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. For så vidt angår sikring af rettigheder og rimelige arbejdsvilkår for alle med aktiviteter på tværs af grænser, bør overførslen af rettigheder styrkes gennem det administrative samarbejde mellem de nationale forvaltninger med hensyn til mobile arbejdstagere. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner og for anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes, og anerkendelse af kvalifikationer bør gøres nemmere. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke udgør en unødvendig hindring for, at en arbejdstager kan påbegynde et ansættelsesforhold i en anden medlemsstat, herunder for grænsearbejdere og arbejdstagere i grænseområder. Medlemsstaterne bør arbejde for digitaliseringen af de offentlige myndigheder for at støtte en fair mobilitet for arbejdstagere, navnlig hvad angår koordineringen af de sociale sikringsordninger. Det vil være vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til mobile arbejdstagere, herunder grænsearbejdere, når de gennemfører foranstaltninger såsom grænselukning for at mindske udbredelsen af covid-19, f.eks. med hensyn til sundhed og sikkerhed, skatter og social sikkerhed og koordinering heraf. Medlemsstaterne bør tillade mobile arbejdstagere og grænsearbejdere at fortsætte deres grænsepassage, når de anses for at være sikre i overensstemmelse med EU-OSHA's retningslinjer for sundhed og sikkerhed. Medlemsstaterne bør desuden forhindre misbrug af de gældende regler og aktivt forholde sig til de underliggende årsager til potentiel "hjerneflugt" fra visse regioner, der skader disse områders udvikling og tiltrækningskraft, herunder ved hjælp af passende regionale udviklingsforanstaltninger. Medlemsstaterne skal fremme og anvende relevante europæiske værktøjer, såsom Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures), og udvide grænseoverskridende partnerskaber for at hjælpe mobile arbejdstagere i grænseregioner. Ændring 25 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 5 Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis og med henblik på at opnå en mere effektiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater sikre en rettidig og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesmæssige, sociale og, hvis det er relevant, økonomiske reformer og politikker, herunder ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter. Medlemsstaterne bør fremme social dialog og kollektive forhandlinger. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuld respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt. Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis og med henblik på at fremme og opnå en mere effektiv og styrket social dialog samt bedre socioøkonomiske resultater sikre en rettidig og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesmæssige, sociale og, hvis det er relevant, økonomiske reformer og politikker, herunder ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter. Medlemsstaterne bør styrke og fremme social dialog og kollektive forhandlinger. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuld respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt. Ændring 26 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 6 Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis tage hensyn til erfaringerne med beskæftigelse og sociale spørgsmål hos de relevante civilsamfundsorganisationer. Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne med udgangspunkt i deres eksisterende nationale praksis tage hensyn til erfaringerne med beskæftigelse og sociale spørgsmål hos de relevante civilsamfundsorganisationer, herunder dem der repræsenterer grupper, der har svært ved at finde beskæftigelse af høj kvalitet. Ændring 27 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 7 – afsnit 6 a (nyt) En sund og sikker arbejdsplads er af afgørende betydning for at bekæmpe risikoen for infektion og spredning af virus og andre sygdomme. Medlemsstaterne bør sikre, at arbejdsgiverne tager deres ansvar for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed alvorligt, og at de giver arbejdstagerne og deres repræsentanter fyldestgørende oplysninger, foretager risikovurderinger og træffer forebyggende foranstaltninger. Det drejer sig især om at opnå en reduktion i antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang og erhvervsrelateret kræft til nul ved at fastsætte bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og at tage hensyn til psykosociale og sundhedsmæssige erhvervsrisici og erhvervssygdomme. For at styrke arbejdsmarkedernes funktion bør medlemsstaterne investere i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og sikre passende midler og bestemmelser for arbejdstilsyn og fagforeningers sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter. Ændring 38 Forslag til afgørelse Bilag I - retningslinje 7 – afsnit 6 b (nyt) Medlemsstaterne bør samarbejde om at tilvejebringe sociale beskyttelsessystemer for mobile arbejdstagere, herunder selvstændige, som arbejder i en anden medlemsstat. Moderniseringen af sociale beskyttelsessystemer bør bidrage til principperne for det europæiske arbejdsmarked og give en bæredygtig social beskyttelse, som er universel og grænseoverskridende, undgår forskelle i beskyttelse og endelig sikrer en produktiv arbejdsstyrke. Ændring 29 Forslag til afgørelse Bilag I - retningslinje 7 – afsnit 6 c (nyt) Medlemsstaterne bør arbejde med covid-19-krisens indvirkning på arbejdsmarkedet ved at støtte arbejdstagere, som midlertidigt er "teknisk arbejdsløse", fordi arbejdsgiverne har været tvunget til at lukke deres tjenester, samt ved at støtte selvstændige og små virksomheder i at beholde medarbejderne og opretholde deres aktiviteter. Ændring 30 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 1 Medlemsstaterne bør fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet, idet de lægger behørig vægt på den regionale og territoriale dimension. De bør sikre ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, sundheds- og langtidspleje, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Medlemsstaterne bør som led i en integreret aktiv inklusionsstrategi fremme sociale rettigheder og rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet, idet de lægger behørig vægt på den regionale og territoriale dimension. De bør sikre ligeløn og lige rettigheder for lige arbejde på samme sted, samt ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, sundheds- og langtidspleje, boliger, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Ændring 31 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 2 Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde tilstrækkelig, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet og uligheder afhjælpes, herunder gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer. En supplering af de universelle strategier med udvalgte strategier vil forbedre effektiviteten af de sociale beskyttelsessystemer. Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer bør føre til bedre adgang, kvalitet, tilstrækkelighed og bæredygtighed. Medlemsstaterne bør modernisere og investere i sociale beskyttelsessystemer for at yde tilstrækkelig, effektiv, virkningsfuld og bæredygtig social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, idet fattigdom bekæmpes og social inklusion og opadgående social konvergens fremmes, deltagelse på arbejdsmarkedet og adgang til kvalitetsjob støttes og uligheder afhjælpes, herunder gennem den progressive udformning af deres skatte- og socialsikringssystemer. En supplering af de universelle strategier med yderligere udvalgte strategier vil forbedre effektiviteten af de sociale beskyttelsessystemer, hvilket vil føre til en bedre adgang, kvalitet, tilstrækkelighed og bæredygtighed. Ændring 32 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 3 Medlemsstaterne bør udvikle og integrere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til støttetjenester af høj kvalitet, der opfylder individuelle behov. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet, herunder ved hjælp af målrettede sociale tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør udvikle og integrere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til tjenester af høj kvalitet, der opfylder individuelle behov. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet, herunder ved hjælp af målrettede sociale tjenesteydelser. Ændring 33 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 4 Et udbud af tjenesteydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom førskoleundervisning og børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig, sundheds- og langtidspleje, er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder. Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder fattigdom blandt personer i arbejde og børnefattigdom. Medlemsstaterne bør sikre, at alle, herunder børn, har adgang til grundlæggende tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør sikre, at trængende og udsatte mennesker gives adgang til passende sociale boliger eller tilstrækkelig boligstøtte. Der bør tages hensyn til de særlige behov, herunder for tilgængelighed, som personer med handicap har i forbindelse med disse tjenesteydelser. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet. I betragtning af de fortsatte alarmerende fattigdomsniveauer, der er væsentligt højere end målet for fattigdom, der blev fastsat i Europa 2020-strategien i 2010, og virkningerne af covid-19-krisen, bør der gøres større bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse med særligt fokus på og horisontale strategier for fattige personer i arbejde, børn, ældre, enlige forældre og navnlig enlige mødre, etniske minoriteter, migranter, personer med handicap og hjemløse. Samtidig bør der lægges særlig vægt på de potentielle virkninger af covid-19-krisen for andre grupper, f.eks. personer med usikre ansættelsesforhold eller personer, der er nye arbejdsløse. Med hensyn til investering i børn bør medlemsstaterne vedtage omfattende strategier for bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd, og derved bidrage til børns lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boliger og tilstrækkelig ernæring. Medlemsstaterne bør sikre, at alle har adgang til tjenester af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør sikre, at trængende og udsatte mennesker gives adgang til passende sociale boliger eller tilstrækkelig boligstøtte, investeringer i tilgængelige boliger for bevægelseshæmmede personer, træffe foranstaltninger til at sikre en retfærdig overgang for så vidt angår forbedring af energieffektiviteten i eksisterende boliger og imødegå problemet med energifattigdom i forbindelse med Europas grønne aftale samt tilstrækkelige tjenesteydelser for hjemløse. Medlemsstaterne bør imødegå problemet med udsættelser, som er stigende. Der bør tages hensyn til de særlige behov, herunder for tilgængelighed, som personer med handicap har i forbindelse med disse tjenesteydelser. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet med udgangspunkt i tilgangen, der prioriterer adgang til bolig. Ændring 34 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 5 Medlemsstaterne bør sikre rettidig adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtig drift på lang sigt. Covid-19-krisen viser, at der er behov for flere offentlige investeringer for at sikre et tilstrækkeligt og veluddannet personale og adgang til sundhedspleje for alle, herunder sårbare grupper. Medlemsstaterne bør derfor sikre den universelle adgang til prismæssigt overkommelig offentlig forebyggende og helbredende sundhedspleje og langtidspleje af høj og bæredygtig kvalitet. Ændring 35 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 5 a (nyt) Medlemsstaterne bør drage omsorg for de ældres sundhed, garantere deres hospitalsbehandling og sundhedspleje og undgå enhver form for aldersbaseret diskrimination. Ændring 36 Forslag til afgørelse Bilag I – retningslinje 8 – afsnit 6 I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og samtidig sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at optjene pensionsrettigheder, herunder gennem tillægsordninger, der sikrer en tilstrækkelig indkomst. Pensionsreformer bør understøttes af foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet, som f.eks. forhøjelse af den reelle pensionsalder, og bør udarbejdes inden for rammerne af strategier for aktiv aldring. Medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne. I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og samtidig sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at optjene pensionsrettigheder i offentlige ordninger eller arbejdsmarkedsordninger, der sikrer en anstændig pensionsindkomst over fattigdomsgrænsen. Pensionsreformer bør understøttes af foranstaltninger baseret på aktiv aldring gennem optimering af mulighederne for, at arbejdstagere i alle aldre kan arbejde under gode, produktive og sunde forhold indtil den lovbestemte pensionsalder, idet man samtidig respekterer ældre medborgeres beslutning om enten at blive ved med at være økonomisk aktive længere eller ikke længere at være på arbejdsmarkedet. Der bør fastlægges specifikke foranstaltninger inden for arbejdsstyrkens demografi, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, færdigheder og kompetencestyring, og arbejdstilrettelæggelse for et sundt og produktivt arbejdsliv inden for en strategi på tværs af generationerne. Dermed ønsker man at fremme både de unges beskæftigelse og arbejdstagernes gradvise overgang til pensionering, idet man sikrer en overførsel af viden og erfaring mellem generationerne. Medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter, herunder direkte dialog med dem, der står over for fattigdom og udstødelse i alderdommen, og muliggøre en passende indfasning af enhver reform.