Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,

—  der henviser til Parisaftalen,

—  der henviser til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 7, "Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris",

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2019 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066),

—  der henviser til Kommissionens rapport af 9. april 2019 om gennemførelsen af den strategiske handlingsplan om batterier: opbygning af en strategisk batteriværdikæde i Europa (COM(2019)0176),

—  der henviser til Kommissionens rapport af 9. april 2019 om gennemførelsen og virkningerne for miljøet og det indre markeds funktion af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (COM(2019)0166),

—  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2019 om fremtiden for energisystemerne i energiunionen med henblik på at sikre energiomstillingen og opfyldelsen af energi- og klimamålene i tiden frem til 2030 og derefter,

—  der henviser til initiativet for en bæredygtig og intelligent gasinfrastruktur for Europa, som det rumænske rådsformandskab lancerede i Bukarest den 1. og 2. april 2019,

—  der henviser til brintinitiativet, som blev lanceret af det østrigske formandskab for Rådet i Linz den 17. og 18. september 2018,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009(4),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (5), som i øjeblikket er under revision,

—  der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (6),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF(7),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(8),

—  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(9),

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingdokument af 1. april 2019 med titlen "Review No 04/2019: EU support for energy storage" (Analyse nr. 04/2019: EU-støtte til energilagring)

—  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (10),

—  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(11),

—  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's klimakonference 2019 i Madrid, Spanien (COP 25)(12),

—  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om "Klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen”(13),

—  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om "Etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!"(14),

—  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2018 om hurtigere innovation inden for ren energi(15),

—  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 med titlen "Mod en ny udformning af energimarkedet"(16),

—  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for opvarmning og køling(17),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0130/2020),

A.  der henviser til, at Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen har godkendt målsætningen om drivhusgasneutralitet i EU inden 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen;

B.  der henviser til, at omstillingen til en klimaneutral økonomi kræver en omkostningseffektiv energiomstilling til en overkommelig pris væk fra et system, der hovedsagelig er baseret på fossile brændstoffer og over til et system, der er baseret på høj effektivitet, klimaneutralitet og vedvarende energi;

C.  der henviser til, at vedvarende energikilder såsom geotermisk energi, vandkraft og biomasse kan levere noget grundlastkapacitet, mens andre, f.eks. vind- og solenergi, er intermitterende og variable; der henviser til, at integrationen af variable vedvarende energikilder i elektricitetssystemet kræver øget fleksibilitet med hensyn til udbud og efterspørgsel med henblik på at stabilisere elektricitetsnettet, forebygge ekstreme prisudsving og bevare forsyningssikkerheden og sikre energi til overkommelige priser; der henviser til, at denne større fleksibilitet kræver en forøgelse af energilagringsfaciliteterne i EU;

D.  der henviser til, at princippet om afkobling til enhver tid skal opretholdes;

E.  der henviser til, at kun 22,7 % af det endelige energiforbrug i EU-28 var elektricitetsbaseret i 2017; der henviser til, at i 2018 var mere end 60 % af EU-28's elektricitetsmix endnu ikke baseret på vedvarende kilder; der henviser til, at man forventer en yderligere elektrificering; der henviser til, at Kommissionen skønner, at EU vil skulle kunne lagre seks gange så meget energi som i dag for at opnå nettodrivhusgasemission på nul inden 2050;

F.  der henviser til, at sektorintegration kommer til at spille en central rolle for styrkelsen af energisektorens fleksibilitet og effektivitet og mindskelsen af dens CO2-aftryk;

G.  der henviser til, at grønne gasarter såsom gasarter fremstillet ved hjælp af elektrolyse, hvor der anvendes elektricitet fra vedvarende energikilder, udgør en stor lagringskapacitet på forskellige årstider;

H.  der henviser til, at Kommissionen bør undersøge, hvordan den eksisterende gasinfrastruktur kan spille en rolle i dekarboniseringen af energisystemet, navnlig med hensyn til energilagringskapacitet for grønne gasser, f.eks. transmissions- og distributionsrørledninger eller underjordisk oplagring som årstidsbestemt lagring, for at afgøre, hvilken infrastruktur eller optimeret og opgraderet anvendelse af eksisterende kapacitet, der er behov for;

I.  der henviser til, at i 2018 befandt kun 3 % af den globale produktionskapacitet til lithium-ion-batterier sig i EU, mens 85 % lå i Asien og Stillehavsregionen;

J.  der henviser til, at batterier og andre decentraliserede lagringsfaciliteter såsom svinghjul ikke kun øger forsyningssikkerheden, men ligeledes styrker økonomisk gennemførlig infrastruktur til hurtigladning af elkøretøjer;

K.  der henviser til, at pumpelagring har stået for mere end 90 % af EU's energilagringskapacitet; der henviser til, at den i dag spiller en vigtig rolle for afbalancering af udbud og efterspørgsel på elektricitet, lagring i stor skala med høj samlet effektivitet og fleksibilitet på kort og mellemlang sigt med et stort kapacitetsområde;

L.  der henviser til, at varmelagringsteknologier kan skabe betydelige muligheder for dekarbonisering af energisektoren ved at gøre det muligt at lagre varme eller kulde i adskillige måneder ved at absorbere vedvarende energi ved hjælp af varmepumper i industriel skala og ved at anvende biomasse, biogas eller geotermisk energi samt ved at stille fleksibilitetstjenester til rådighed til f.eks. et elektricitetssystem domineret af vedvarende energikilder; der henviser til, at velisolerede bygninger, fjernvarmenet og dedikerede lagringsfaciliteter kan anvendes til lagring i forskellige tidsrum;

M.  der henviser til, at den energimodellering, som Kommissionen har anvendt til vurdering af dekarboniseringsforløb og tilknyttede politiske valgmuligheder, er af central betydning, da den fastlægger fremtidig lovgivning og udformning af markedet; der henviser til, at den nuværende modelberegning i høj grad undervurderer de positive virkninger af energilagring og derfor skal forbedres;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge deres energilagringspotentiale til bunds;

2.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi for energilagring med henblik på at muliggøre omstillingen til en økonomi, der er meget energieffektiv og baseret på vedvarende energi, under hensyntagen til alle tilgængelige teknologier samt markedsnære teknologier og bevare en teknologineutral tilgang for at sikre lige konkurrencevilkår;

3.  opfordrer Kommissionen til at oprette en taskforce med deltagelse af alle relevante generaldirektorater med henblik på at udvikle denne strategi, som skal baseres på en omfattende analyse af:

4.  mener navnlig, at man i en sådan strategi bør udpege nødvendige foranstaltninger til forbedring af grænseoverskridende forbindelser og koordinering, mindske administrative byrder for markedsadgang og forbedre adgang til kapital, færdigheder og råstoffer for lagringsteknologier med henblik på at styrke det europæiske markeds og den europæiske industris konkurrenceevne;

5.  bemærker, at en omkostningseffektiv energiomstilling til et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi, kræver et veludviklet og intelligent energinet, avancerede lagrings- og fleksibilitetsteknologier, backup af produktion og prisfleksibelt elforbrug med henblik på at sikre en konstant, prismæssigt overkommelig og bæredygtig energiforsyning samt anvendelse af princippet om "energieffektivitet først", en omfattende udvidelse af vedvarende energikilder, forbrugerindflydelse og ikkeforvrængede prissignaler; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at yde støtte til forskning i lagring, herunder i nye og opdukkende alternative teknologier, inden for rammerne af Horisont Europa;

6.  anerkender digitaliseringens centrale rolle for udvikling af et mere decentraliseret og integreret energisystem og i sidste ende gennemførelsen af energiomstillingen;

7.  understreger, at omstillingen til en klimaneutral økonomi ikke må bringe forsyningssikkerheden eller adgang til energi i fare; understreger den rolle, som lagring spiller, især for medlemsstater, der er energiisolerede eller ømedlemsstater; understreger, at en pålidelig energiforsyning, omkostningseffektivitet og energiomstillingen skal gå hånd i hånd; Understreger yderligere, at energieffektivitet, intelligente net, deltagelse og distribuerede fleksibilitetsmuligheder, herunder lagring, styrker energisikkerheden;

8.  understreger, at det er vigtigt at sikre lige vilkår for alle energilagringsløsninger i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet med henblik på at gøre det muligt for markedskræfterne at fremme det bedste valg af teknologi og fremme innovation, og at de vigtigste faktorer, der har indflydelse på udviklingen af forskellige teknologiske løsninger, bør være indikatorer for energiforbrug, CO2-fodaftryk og omkostninger til produktion, udnyttelse, genanvendelse og nedlukning;

9.  beklager dybt, at infrastrukturprojekter eller store lagringsanlæg, som er afgørende for energiomstillingen, ofte møder stærk modstand og forsinkelser på lokalt plan; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at tilskynde til offentlig støtte på lokalt plan, f.eks. gennem tidlig inddragelse af offentligheden eller ved at give lokalsamfundene mulighed for at medvirke, deltage økonomisk eller få erstatning og til tæt samarbejde mellem sektorer;

10.  understreger lagringens potentiale som alternativ til traditionel netudvidelse; understreger betydningen af en koordineret infrastrukturplanlægning som led i den kommende strategi for integration af energisystemerne for at opnå en klimaneutral og konkurrencedygtig europæisk økonomi;

11.  opfordrer til en rettidig gennemførelse af direktiv (EU) 2019/944 om det indre marked for elektricitet og forordning (EU) 2019/943 om det indre marked for elektricitet; understreger, at energilagring bør defineres konsekvent på tværs af de nationale lovgivningsrammer; peger på, at der hersker uvished for så vidt angår dens anvendelsesområde, navnlig medtagelsen af forskellige Power-to-X-teknologier og opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at fremlægge vejledninger om dette;

12.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med strategien for integration af energisystemet at tilvejebringe et solidt retsgrundlag for gastransmissions- og distributionssystemoperatører for at levere energilagringsløsninger i overensstemmelse med Unionens klimamål og Parisaftalen;

Lovgivningsmæssige hindringer

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng og undgå overlapninger i lovgivningen på europæisk, nationalt og regionalt niveau;

14.  gør opmærksom på, at de fleste medlemsstater kræver, at operatører af lagerfaciliteter, herunder aktive forbrugere, betaler netafgifter eller energiafgifter og andre afgifter to gange; er overbevist om, at en afskaffelse af denne byrde vil føre til, at der vil blive sat flere energilagringsprojekter i gang; opfordrer Kommissionen til at differentiere mellem slutbrug og lagring eller konvertering og til at udvikle et effektivt beskatningssystem, forbyde dobbeltbeskatning i forbindelse med energilagringsprojekter i sit kommende forslag til et revideret energibeskatningsdirektiv; opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe dobbeltbeskatning af enhver art ved at udvikle effektive beskatningsordninger og omstrukturere afgifter i forbindelse med energilagring på en sådan måde, at de samfundsmæssige fordele ved oplagring afspejles, og hindringer for lagringsprojekter, der får adgang til markedet, fjernes;

15.  understreger behovet for en sammenlignelig behandling af lagring inden for alle forskellige energibærere og for lagring, der er placeret før og efter måleren, med henblik på at undgå at skabe problemer med krydssubsidiering gennem undgåelse af nettakster eller systemafgifter, -skatter og -gebyrer; gør opmærksom på, at i dag betaler elforbrugerne for størstedelen af den økonomiske dekarboniseringsindsats, og derfor straffes lagring af elektricitet indirekte;

16.  bemærker, at med undtagelse af hydrostatisk energilagring omfatter EU's netværkskoder normalt ikke energilagringsfaciliteter, hvilket betyder, at de behandles forskelligt i forskellige medlemsstater, navnlig i forbindelse med kravene om opkobling til nettet; mener, at dette skaber ulige konkurrencevilkår, som hindrer udviklingen af levedygtige forretningsmodeller for energilagringsfaciliteter; opfordrer Kommissionen til at lette arbejdet med at indføre fælles krav for opkobling til nettet og til at fjerne andre hindringer for integrationen af lagring i elektricitetsmarkederne;

17.  opfordrer til hurtigst muligt at revidere TEN-E-forordningen(18) med hensyn til kriterierne for støtteberettigelse og elinfrastrukturkategorier med for bedre at kunne håndtere udviklingen af energilageranlæg inden vedtagelsen af den næste liste over projekter af fælles interesse; opfordrer til en gennemgribende reform af processen for udarbejdelse af den tiårige netudviklingsplan for at integrere princippet om energieffektivitet først i infrastrukturplanlægningen sammen med fleksibilitet, sektorintegration og grænseoverskridende forbindelser; opfordrer til, at kriterierne for, at få status af projekter af fælles interesse tilpasses Parisaftalens langsigtede temperaturmål og EU's mål for klimaneutralitet i 2050 gennem en systematisk klimavurdering af alle kandidatprojekter til listen over projekter af fælles interesse;

18.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at alle fleksibilitets- og lagringsteknologier spiller en central rolle med henblik på at sikre en effektiv energiomstilling og på at sikre et højt niveau for forsyningssikkerhed og systemstabilitet; fremhæver den offentlige interesse i at udvikle nye og opgradere eksisterende lagringsprojekter, hvilket bør afspejles i en hurtig, prioriteret og strømlinet godkendelsesproces i medlemsstaterne;

19.  noterer sig med bekymring, at godkendelsesprocedurer på nationalt plan tager betydeligt længere tid end de maksimale perioder, der er fastsat for projekter af fælles interesse i TEN-E-forordningen; opfordrer Kommissionen til at løse dette problem i sin kommende revision gennem en effektiv og synkroniseret håndhævelsesmekanisme, hvor den overordnede offentlige interesse i lagringsprojekter af fælles interesse anerkendes;

20.  beklager manglen på markedsudbredelse af forskningsprojekter under Horisont 2020 og manglen på systematisk opfølgning af færdiggjorte projekter og formidling af forskningsresultater samt glæder sig over den planlagte større fokus på markedsnære aktiviteter, idet man fastholder de grundlæggende forskningsambitioner om fremover at skabe en pipeline af teknologier og projekter, der er tæt på markedet, under Horisont Europa, navnlig gennem oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd; opfordrer til øget anvendelse af prækommercielle udbud; understreger, at forskning i rene, bæredygtige og lavemissionsteknologier skal intensiveres, herunder i energilagring;

21.  understreger, at der er behov for mere forskning i kemiske stoffer, der kan bruges til energilagring, samt grundforskning i superledere, hvilket bør afspejles i det kommende Horisont-program;

22.  bemærker med bekymring, at der kun er en indirekte henvisning til energilagringsprojekter i Kommissionens retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020; bemærker endvidere, at der tidligere er blevet anmeldt overraskende få statsstøtteforanstaltninger til lagringsprojekter;

23.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den vigtige rolle, som lagring spiller i energiomstillingen og til at behandle den i overensstemmelse hermed, i forbindelse med revisionen af retningslinjerne for statsstøtte; opfordrer ligeledes Kommissionen til at sikre, at de nye retningslinjer tager hensyn til bæredygtighed og effektivitet, bidrag til netstabilitet og bidrag til klimaneutralitet med forskellige lagringsteknologier; understreger endvidere, at ikke-kommercielle projekter (f.eks. til forskning) kan undtages fra statsstøttereglerne, således at ineffektiv finansiering og konkurrenceforvridning undgås; understreger, at ikke-markedsaktørers drift af lagringsaktiver er begrænset til tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen markedsinteresse, og hvor den nationale reguleringsmyndighed har indrømmet en undtagelse;

24.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at man i de nye retningslinjer tager hensyn til alle de forskellige lagringsteknologiers effektivitet og bidrag til stabiliteten i net med henblik på at undgå ineffektiv finansiering, og at ikkemarkedsaktørers deltagelse begrænses til de tilfælde og omstændigheder, der fremgår af artikel 36 og 54 i direktivet om det indre marked for elektricitet (EU) 2019/944;

Kemisk lagring (Power to X)

25.  understreger den vigtige rolle som power til X-teknologien spiller for at muliggøre intelligent sektorintegration og sammenkobling af elektricitets- og gassektorerne; understreger i denne forbindelse det store potentiale af hydrogen, navnlig grøn brint, og af syntetisk metan og biomethan til sæsonbestemt energilagring i store mængder og som energibærer, som brændsel og råmateriale til energiintensive industrier, og som et bæredygtigt brændstof for flere transportformer; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte FoU vedrørende udviklingen af en brintøkonomi og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en yderligere opskalering af power to X-teknologien, navnlig gennem støtte til et brintinitiativ som et vigtigt projekt af fælles europæisk interesse;

26.  bemærker, at brugen af brint til energilagring endnu ikke er konkurrencedygtig på grund af høje produktionsomkostninger; bemærker endvidere den store omkostningsforskel mellem grøn og blå brint; påpeger betydningen af støtteforanstaltninger, der fører til en omkostningsreduktion for grøn brint med henblik på at gøre forretningen rentabel;

27.  bemærker, at der er forskellige standarder i medlemsstaterne med hensyn til blanding af brint med naturgas; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere og udarbejde en tydelig taksonomi og standarder for blanding af brint til både gasnettet og de endelige anvendelsesformål; påpeger, at disse standarder skal tilpasses slutbrugernes kvalitetsbehov og teknologiske kapacitet, idet hvert lands særlige forhold tages i betragtning;

28.  bemærker, at hydrogen, der produceres med el til gas, kan omdannes yderligere til andre typer gas, såsom methanol og ammoniak, der kan anvendes som brændstof til den maritime sektor og luftfartssektoren samt til tung transport;

29.  fremhæver, at den store energilagringskapacitet leveres af den eksisterende gasinfrastruktur, og at disse aktiver og dem, der tager højde for nye gaskilder, navnlig grøn brint, vil lette integrationen af vedvarende elektricitet; bemærker i denne forbindelse, at det er nødvendigt at behandle spørgsmålet om den nye rolle, som gastransmissionssystemoperatører spiller i lyset af reglerne om adskillelse;

30.  opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende konsekvensanalyse, en cost-benefit-analyse og en analyse af tilgængeligheden af gasinfrastrukturen eller opbygningen af en særlig ny infrastruktur, som er vigtig for brugen af grøn brint, til transport i store mængder og til indførelse af brintmobilitet; anerkender potentialet ved underjordisk gaslagring såsom tomme huler eller lagring i porer;

31.  mener, at EU's politikker specifikt bør fremme innovation og udbredelse af lagring af bæredygtig energi og grøn hydrogen; understreger nødvendigheden af at sikre, at brugen af energikilder såsom naturgas kun er af midlertidig art i betragtning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; anerkender, at EU vil kræve stigende mængder af brint; understreger, at med henblik på at sikre tilstrækkelige mængder af energi og bevare den europæiske industris konkurrenceevne skal brintproduktion støttes;

32.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en harmoniseret definition af grøn brint baseret på en gennemsigtig metodologi; opfordrer yderligere endvidere til indførelse af en ordning for gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier for disse gasser med forslag til udvikling af en fælles certificeringsordning og et dokumentationssystem i hele værdikæden, f.eks. ved at udstede et grønt mærke; tilskynder medlemsstaterne til at minimere de administrative hindringer for certificering af brint fremstillet med grøn energi og/eller lavemissionsbrint; opfordrer Kommissionen til at sikre retfærdig og effektiv konkurrence mellem teknologier og energibærere og mellem importeret hydrogen og hydrogen produceret i EU;

33.  bemærker, at EU's transmissions- og distributionssystemoperatører for gasinfrastruktur under de nuværende regler for det indre gasmarked kun har tilladelse til at transportere naturgas som en reguleret aktivitet; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med strategien for intelligent sektorintegration at give operatørerne mulighed for også at transportere lavemissionsgasser som brint, biometan og syntetisk metan;

34.  understreger, at alle markedsaktører bør have adgang til de fordele og incitamenter, der skabes inden for pilotprojekter eller laboratorier i den virkelige verden, for at demonstrere brintproduktion baseret på vedvarende energikilder;

35.  minder om, at produktion af syntetiske kemiske bærere kun er fornuftig, når der anvendes vedvarende energi; opfordrer til en forhøjelse af målene for vedvarende energi for 2030 på baggrund af en grundig konsekvensanalyse;

Elektrokemisk lagring

36.  er overbevist om, at en række batteriteknologier, herunder dem, der allerede har veletablerede værdikæder i EU, vil spille en vigtig rolle i at sikre en stabil og fleksibel elforsyning; understreger, at batteriteknologier er af afgørende betydning for at sikre EU strategisk autonomi og modstandsdygtighed i elforsyningen;

37.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at etablere standarder for europæiske batterier;

38.  anerkender, at velfungerende indsamlings- og genvindingsordninger samt lukkede kredsløb i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi allerede er indført for en række batteriteknologier, navnlig i EU-baserede automobil- og industribatteriværdikæder, f.eks. bly-startbatterier, og mener, at disse ordninger kan betragtes som en plan for batterigenanvendelse;

39.  bemærker, at adgang til el- og fleksibilitetsmarkeder vil være afgørende for at kunne udnytte potentialet ved lagring af batterier;

40.  er bekymret over, at EU har en meget lav produktionskapacitet for lithium-ion-batterier og er afhængig af produktion, der foregår uden for Europa med begrænset gennemsigtighed; glæder sig derfor over den europæiske batterialliance og den strategiske handlingsplan for batterier; opfordrer til, at de udvides til at omfatte alle tilgængelige batteriteknologier; opfordrer til, at der løbende ydes støtte til dem, og til, at gennemførelsen af den strategiske handlingsplan styrkes i henhold til de bredere mål i forbindelse med cirkulær økonomi, industriel strategi og kemikalieforvaltning; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om, at den vil fremsætte lovgivningsforslag om batterier til støtte for den strategiske handlingsplan og den cirkulære økonomi; opfordrer i denne forbindelse til livscyklusanalyse af batterier, indførelse af cirkulært design, sikker håndtering og håndtering af farlige stoffer i cellefremstilling og indførelse af en mærkning med CO2-fodaftryk, der angiver miljøpåvirkningen fra alle batteriværdikæder, der bringes i omsætning på det europæiske marked; understreger betydningen af at skabe økosystemer omkring batteriværdikæden med henblik på at fremme industriens konkurrenceevne og bæredygtighed;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte krav til miljøvenligt design til batterier for at forbedre den indbyggede genanvendelighed;

42.  er bekymret over EU's store afhængighed af import af råstoffer til batteriproduktion, herunder fra kilder, hvor udvindingen af råstofferne ødelægger miljøet, krænker arbejdsstandarder og skaber lokale konflikter over naturressourcer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre noget ved denne afhængighed i de relevante EU-strategier; fremhæver den rolle, som bæredygtige indkøb af råstoffer og potentialet ved indenlandske kilder til råstoffer kan spille i EU; er overbevist om, at forbedrede genanvendelsesordninger for batterier kan levere en betydelig andel af de råstoffer, der kræves til batteriproduktion i EU;

43.  anerkender potentialet for, at brugte batterier fra elektriske køretøjer kan genbruges til energilagring i private hjem eller i større batterienheder; er bekymret over, at klassificeringen af brugte batterier som affald i batteridirektivet, uafhængigt af genanvendelse, kan udgøre en hindring for en sådan genanvendelse; erkender, at genanvendte batterier ikke returneres til genanvendelse, og at sikkerhedsstandarderne ikke kontrolleres, når et batteri anvendes til anvendelsesområder med andre kendetegn end det, det oprindelig er beregnet til; opfordrer Kommissionen til at anvende producentansvar med ydelses- og sikkerhedsgarantier for den nye producent, der genindfører batteriet på markedet; opfordrer Kommissionen til at præcisere den udvidede ordning for producentansvar vedrørende genanvendte batterier;

44.  anerkender det potentiale, som elektriske køretøjer og deres batterier gennem opladningsinfrastruktur til intelligente elektriske køretøjer har til at levere fleksibilitet til nettet som en del af prisfleksibelt elforbrug og derved mindske behovet for backup-anlæg i elsystemet;

45.  opfordrer Kommissionen til at foreslå ambitiøse mål for indsamling og genanvendelse af batterier baseret på kritiske metalfraktioner i forbindelse med revisionen af batteridirektivet og efter en konsekvensanalyse; understreger behovet for yderligere at fremme forskning og innovation til genanvendelsesprocesser og -teknologier under Horisont Europa;

46.  opfordrer Kommissionen til at udvikle retningslinjer og/eller standarder for anvendelse af batterier fra elkøretøjer til andre formål, herunder test- og vurderingsprocesser, samt sikkerhedsretningslinjer;

47.  understreger behovet for at støtte forskning, knowhow og færdigheder med henblik på at fremme batteriproduktion i EU;

48.  anerkender potentialet ved det globale batteripas med hensyn til udvikling af en bæredygtig batteriværdikæde, herunder ved at tage menneskerettigheder og miljøpåvirkning i betragtning; anser mineralcertificering for et vigtigt værktøj til at sikre bæredygtige batteriværdikæder;

Mekanisk lagring

49.  bemærker, at pumpelagring spiller en afgørende rolle i energilagring; er bekymret over, at EU ikke udnytter det fulde potentiale af denne kulstofneutrale og højeffektive måde at lagre energi på;

50.  mener, at medlemsstaterne bør søge yderligere måder til at forbedre pumpekraftskapaciteten, samtidig med at der tages hensyn til den multifunktionelle anvendelse af eksisterende og nye reservoirer; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne alle administrative hindringer, der forsinker disse projekter, og til at yde reguleringsmæssig støtte til innovative tilgange på dette område; opfordrer Kommissionen til at prioritere den nødvendige energiomstilling, foretage en omfattende gennemgang af den relevante lovgivning og foreslå ændringer, hvor det er nødvendigt, men idet miljøpåvirkningen minimeres;

51.  påpeger, at af hensyn til miljøbeskyttelsen kan opgradering af eksisterende faciliteter og projekter med højere kapacitet være bedre end nye projekter;

52.  anerkender, at bidraget fra lagringsteknologier såsom trykluft, superledere og svinghjul kan sikre fleksibilitet; anerkender betydningen af en europæisk svinghjulsteknologi til energilagring og frekvensregulering; understreger, at denne teknologi er en relevant lagrings- og reguleringsmetode til intelligente net eller til strategisk netudvikling;

Termisk energilagring

53.  anser termisk fjernvarme (såsom store kedler) og varmelagring i tæt befolkede områder for at være et meget effektivt værktøj til energilagring, der sikrer den nødvendige fleksibilitet til at integrere en større andel af energi fra intermitterende vedvarende kilder og affaldsvarme fra industriprocesser og den tertiære sektor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og udvikle meget energieffektive fjernvarmenetværk; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage varmeinfrastruktur og varmeoplagring i betragtning ved udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan for både det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E) og det europæiske net af gastransmissionssystemoperatører (ENTSO-G);

54.  mener, at varmelagring i vandførende lag, navnlig i forbindelse med brugen af geotermiske kilder, kan udgøre et innovativt redskab i områder uden for byerne og i industriområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og udvikling af disse løsninger og til at etablere pilotanlæg i stor skala;

55.  anerkender, at fleksibel kraftvarmeproduktion udgør en fremadskuende, integreret energilagringsløsning, der kan sikre fleksibilitet i elektricitetsnettene og en effektiv varmeforsyning, fordi varmelagring afkobler elproduktionen fra varmeforbruget; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge sektorintegration, intelligente energisystemer og brugen af overskudsvarme fra f.eks. datacentre, industrianlæg og metrosystemer nærmere; opfordrer Kommissionen til at fremme innovative varmelagringskoncepter såsom varme-til-elektricitetslagring og islagring;

56.  glæder sig over, at fjernvarme- og fjernkølingsnetværk vil være berettiget til støtte i henhold til den reviderede CEF-forordning, og opfordrer til, at de medtages som potentielle projekter af fælles interesse i henhold til TEN-E-forordningen;

57.  mener, at teknologier til termisk lagring af energi i overensstemmelse med teknologineutralitet bør fremmes for at forbedre deres ydeevne, pålidelighed og integration i de eksisterende systemer for regulerbar strøm; mener, at termisk teknologiudvikling og markedsudrulning af varmelagring kan skabe muligheder for fælles projekter med henblik på at tilskynde til energipartnerskaber mellem lande;

58.  anerkender energieffektive bygningers lagringspotentiale i form af lagringseffektiv masse, termiske eller massive bygningskomponenter eller lagring af kold eller varmt vand; opfordrer Kommissionen til at anspore til energieffektivitetsrenoveringer i sin kommende strategi for renoveringsbølgen og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at efterkomme deres langsigtede renoveringsstrategier, idet de samtidig overvejer lagringspotentialet i bygninger;

59.  opfordrer Kommissionen til at overveje varmelagrings og opvarmningsinfrastrukturens rolle med at sikre fleksibilitet i energisystemet i den kommende strategi for integration af energisystemer;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje alle bæredygtige og omkostningseffektive lagringsteknologier og muligheder for fleksibilitet, herunder vedrørende varme, som led i en integreret energisystembaseret tilgang, når de omlægger deres energisystemer til yderst energieffektive økonomier, der er baseret på vedvarende energikilder i deres nationale energi- og klimaplaner;

Decentraliseret oplagring — de aktive forbrugeres rolle

61.  er af den opfattelse, at hjemmebatterier, varmelagring i hjemmet, vehicle-to-grid-teknologi, intelligente energisystemer i boliger, prisfleksibelt elforbrug og sektorintegration bidrager til at mindske spidsbelastninger, giver fleksibilitet og spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til at sikre, at energinettet er effektivt og integreret; mener, at en tidlig standardisering af nye anordninger, forbrugeroplysning og gennemsigtighed i forbrugerdata samt velfungerende elektricitetsmarkeder, der sikrer nem adgang for forbrugerne, bliver nøglen til at opnå dette; understreger desuden den rolle, som aktive forbrugere og energifællesskaber for borgerne kan spille i energiomstillingsprocessen, og mener, at de bør fremmes tilstrækkeligt;

62.  bemærker, at brugere i den private sektor er tilbageholdende med at stille deres bilbatterier til rådighed for lagringstjenester, selv om det er teknisk muligt; glæder sig i den forbindelse over de incitamenter til fleksibilitet, som forbrugerne sikres i direktiv (EU) 2019/944 (direktivet om det indre marked for elektricitet ), og opfordrer medlemsstaterne til en hurtig og beslutsom gennemførelse af de relevante bestemmelser; understreger, at en bred markedsintroduktion af vehicle-to-grid-teknologi vil kræve en højere grad af interoperabilitet og dermed ensartede EU-dækkende bestemmelser eller standarder, der fjerner en række hindringer, herunder administrative, juridiske og skattemæssige hindringer;

63.  anerkender aktive forbrugeres bidrag til at sikre fleksibilitet i systemet, f.eks. gennem decentraliserede energilagringsløsninger, også i lille skala, og i sidste ende til at nå klima- og energimålene; opfordrer medlemsstaterne til at støtte borgernes deltagelse i energisystemet (f.eks. gennem skatteincitamenter til batterilagringsteknologier) og fjerne de hindringer, der forhindrer forbrugerne i at producere elektricitet eller forbruge eller lagre egenproduceret elektricitet eller sælge det på markedet; opfordrer Kommissionen til behørigt at overvåge den korrekte gennemførelse af direktivet om det indre marked for elektricitet og direktiv (EU) 2018/2001 (direktivet om vedvarende energi) for så vidt angår de artikler, der etablerer lovgivningsmæssige rammer for egenforbrugere og energifællesskaber;

64.  understreger, at decentraliseret lagring er en afgørende del af efterspørgselsstyringen; fremhæver den rolle, som batterier til elkøretøjer spiller med hensyn til at sikre netfleksibilitet gennem intelligente opladnings- og vehicle-to-x-tjenester; opfordrer Kommissionen til at skabe en ramme, der sikrer, at den funktionalitet, der anvendes til at levere sådanne tjenester, muliggøres af producenter af elkøretøjer, opladningssoftware og ladestationen, og til at opnå fuld interoperabilitet inden for rammerne af et revideret direktiv om alternative brændstoffer;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125. (2) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54. (3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82. (4) EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39. (5) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129. (6) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. (7) EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1. (8) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (9) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (11) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217. (14) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0438. (15) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 10. (16) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 23. (17) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 35. (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).