Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 12. februar 2020 - StrasbourgEndelig udgave
Indgåelse af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam ***
 Indgåelse af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam (beslutning)
 Investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam ***
 Investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam (beslutning)
 Indsigelse mod en gennemførelsesretsakt: Bly og dets forbindelser
 En EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden
 Automatiserede beslutningsprocesser: Sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser
 Foreslået mandat til forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
 Den Europæiske Centralbank - årsberetning 2018
 Den ulovlige handel med selskabsdyr i EU

Indgåelse af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam ***
PDF 115kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (06050/2019 – C9-0023/2019 – 2018/0356(NLE))
P9_TA(2020)0026A9-0003/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06050/2019),

–  der henviser til udkast til frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (06051/2019),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse i henhold til artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0023/2019),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget og Fiskeriudvalget,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0003/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Socialistiske Republik Vietnams regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P9_TA(2020)0027.


Indgåelse af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam (beslutning)
PDF 166kWORD 60k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (06050/2019 – C9-0023/2019 – 2018/0356M(NLE))
P9_TA(2020)0027A9-0017/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06050/2019),

–  der henviser til udkast til frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (06051/2019),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side (05931/2019),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse i henhold til artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C9-0023/2019),

–  der henviser til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde (PSA), som blev undertegnet i Bruxelles den 27. juni 2012 og trådte i kraft i oktober 2016(1),

–  der henviser til rammeaftalen om deltagelse, som blev undertegnet den 17. oktober 2019, og som vil lette Vietnams deltagelse i EU-ledede civile og militære krisestyringsoperationer og vise et stærkt engagement fra begge sider i en regelbaseret multilateral tilgang til international fred og sikkerhed,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol af 16. maj 2017 i sag 2/15(2) i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF, som Kommissionen anmodede om den 10. juli 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik",

–  der henviser til Rådets afgørelse af 22. december 2009 om at føre bilaterale forhandlinger om en frihandelsaftale med de enkelte medlemsstater i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN),

–  der henviser til forhandlingsdirektiverne af 23. april 2007 om en interregional frihandelsaftale med medlemsstaterne i ASEAN,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 om Vietnam(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om Vietnam, navnlig de politiske fangers situation(6),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 26. februar 2016 i sag 1409/2014/MHZ om Europa-Kommissionens manglende gennemførelse af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam(7),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 91, 100, 168 og 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om børnearbejde,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om erhvervslivet og menneskerettigheder,

–  der henviser til den økonomiske virkning af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam(8),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Vietnam i 2019,

–  der henviser til konklusionerne fra sin undersøgelsesrejse til Vietnam (fra den 28. oktober til den 1. november 2018) og Kommissionens evaluering fra maj 2018 vedrørende landets fremskridt med bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri) efter Kommissionens meddelelse om et "gult kort" den 23. oktober 2017,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020(9) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Fiskeriudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0017/2020),

A.  der henviser til, at Vietnam er en strategisk partner for Den Europæiske Union, og til, at EU og Vietnam har en fælles dagsorden, nemlig at stimulere vækst og beskæftigelse, forbedre konkurrenceevnen, bekæmpe fattigdom og nå målene for bæredygtig udvikling, og deler et stærkt engagement i åben, regelbaseret handel og det multilaterale handelssystem;

B.  der henviser til, at dette er den anden bilaterale handelsaftale, som EU har indgået med en ASEAN-medlemsstat, og et vigtigt skridt i retning af en frihandelsaftale mellem regionerne; der henviser til, at denne aftale sammen med frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Singapore, som Parlamentet godkendte den 13. februar 2019, også vil tjene som benchmark for de aftaler, som EU i øjeblikket forhandler med de andre vigtige ASEAN-økonomier;

C.  der henviser til, at 90 % af den fremtidige økonomiske vækst i verden forventes at blive skabt uden for Europa, heraf en væsentlig del i Asien;

D.  der henviser til, at Vietnam tiltrådte WTO i 2007 og nu er en åben og frihandelsorienteret økonomi, hvilket ses af landets 16 handelsaftaler med 56 lande;

E.  der henviser til, at Vietnam er stiftende medlem af det omfattende og progressive grænseoverskridende Stillehavspartnerskab (CPTPP) og part i de nyligt afsluttede forhandlinger om det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP);

F.  der henviser til, at Vietnam er en blomstrende, konkurrencedygtig og integreret økonomi med næsten 100 millioner borgere, en voksende middelklasse og en ung og dynamisk arbejdsstyrke, selv om landet fortsat er en mellemindkomstøkonomi i den nederste halvdel, der har nogle særlige udviklingsmæssige udfordringer, hvilket fremgår af dets placering på FN's indeks for menneskelig udvikling, hvor det i øjeblikket er nr. 116 ud af 189 lande;

G.  der henviser til, at Vietnam også er en af de hurtigst voksende økonomier i ASEAN med en gennemsnitlig vækst i BNP på omkring 6,51 % i perioden 2000-2018; der henviser til, at det forventes, at Vietnam vil fortsætte med at have tilsvarende høje vækstrater i de kommende år;

H.  der henviser til, at EU i øjeblikket er Vietnams tredjestørste handelspartner efter Kina og Sydkorea og dets næststørste eksportmarked efter USA; der henviser til, at EU's eksport til landet i de seneste ti år er steget hvert år med et anslået gennemsnit på 5-7 %; der henviser til, at der i Kommissionens analyse af de økonomiske virkninger blev forudset "eksportgevinster til EU-virksomheder på 8 mia. EUR frem til 2035", mens Vietnams eksport til EU "forventes at vokse med 15 mia. EUR"; der henviser til, at det er vigtigt i videst mulig udstrækning at udnytte de muligheder, der er forbundet med aftalen, på en så inkluderende måde som muligt for virksomhederne, navnlig SMV'er;

I.  der henviser til, at Rådet har understreget, at det er i EU's interesse fortsat at spille en ledende rolle i at gennemføre 2030-dagsordenen på en sammenhængende, omfattende og effektiv måde som en overordnet prioritet for EU til fordel for EU's borgere og for at opretholde sin troværdighed i Europa og resten af verden; der henviser til, at den valgte formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, i sin opgavebeskrivelse til alle de indstillede kommissærer insisterede på, at alle kommissærer skal sikre, at FN's mål for bæredygtig udvikling nås inden for deres politikområde;

J.  der henviser til, at Vietnam stadig står over for udfordringer med hensyn til bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, politiske rettigheder og borgerlige rettigheder, især hvad angår situationen for mindretal, grundlæggende frihedsrettigheder, religions- og pressefrihed og udnyttelsen af naturressourcer (f.eks. sand, fiskeri og træ), affaldshåndtering og forurening; beklager, at EU og Vietnam fortsat indtager forskellige holdninger til henstillingerne fra internationale menneskerettighedsorganer vedrørende Vietnam og gennemførelsen af disse henstillinger, f.eks. henstillingerne vedrørende den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR); der henviser til, at indsattes tvangsarbejde i Vietnam fortsat giver anledning til bekymring;

K.  der henviser til, at Vietnam på trods af de økonomiske og politiske reformer, der blev påbegyndt i 1986, stadig er en étpartistat, som ikke anerkender grundlæggende frihedsrettigheder såsom foreningsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og pressefrihed; der henviser til, at regimets repressive karakter og den alvorlige og systematiske krænkelse af menneskerettighederne i Vietnam blev dokumenteret af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2018, som navnlig fremhævede det stigende antal politiske fanger i landet;

L.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. november 2018 opfordrede Vietnams regering "til at ophæve, revidere eller ændre alle repressive love, navnlig landets straffelov"; der henviser til, at Vietnam ikke fulgte denne opfordring; der henviser til, at ingen af de henstillinger om at ændre eller ophæve straffelovens undertrykkende bestemmelser, som blev fremsat i forbindelse med den seneste universelle regelmæssige gennemgang i marts 2019, er blevet accepteret af Vietnam;

M.  der henviser til, at frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam anerkender vigtigheden af at sikre bevarelse og bæredygtig forvaltning af levende marine ressourcer og økosystemer samt fremme af bæredygtig akvakultur og i artikel 13.9 indeholder bestemmelser vedrørende samarbejde om bekæmpelse af IUU-fiskeri;

N.  der henviser til, at visse fiskebaserede varer, såsom varer med KN-koderne 1604 14 21 og 1604 14 26, ikke er omfattet af den toldfrie ordning i frihandelsaftalen på grund af varernes følsomhed for Den Europæiske Union;

O.  der henviser til, at det er anerkendt, at IUU-fiskeri udgør organiseret kriminalitet på havene, som har katastrofale miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser på verdensplan og skaber illoyal konkurrence for den europæiske fiskeindustri;

P.  der henviser til, at Vietnam er verdens fjerdestørste fiskeproducent, efterfulgt af Den Europæiske Union, og den fjerdestørste producent af akvakulturprodukter;

Q.  der henviser til, at EU er verdens største aktør inden for handel med fiskevarer og akvakulturprodukter opgjort i værdi, og at det i 2017 opnåede en handelsmængde på mere end 2,3 mia. EUR; der henviser til, at EU importerer over 65 % af de fiskevarer, det forbruger, og er en af de største udenlandske investorer i Vietnam;

R.  der henviser til, at Vietnam indtil videre har sikret beskyttelse af ét produkt med geografisk betegnelse (GB) – Phú Quốc, en fiskesauce – som en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) inden for rammerne af EU's kvalitetsordninger; der henviser til, at frihandelsaftalen indeholder bestemmelser om beskyttelse af 169 europæiske geografiske betegnelser for vin, spiritus og fødevarer i Vietnam og gensidig beskyttelse af 39 vietnamesiske geografiske betegnelser i EU;

S.  der henviser til, at Vietnam har et marked på 95 millioner mennesker med veletablerede traditioner for forbrug af fisk og akvakulturprodukter, og at det er EU's næststørste handelspartner i ASEAN-regionen; der henviser til, at fiskeriet for europæiske små og mellemstore virksomheder kunne indvarsle et stort potentiale for vækst og betydelige fordele; der henviser til, at denne sektor er af vital betydning for europæisk velstand og innovation;

1.  understreger, at frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam (EVFTA) er den mest moderne, omfattende og ambitiøse aftale, der nogensinde er indgået mellem EU og et udviklingsland, og bør tjene som et referencepunkt for EU's engagement med udviklingslande og navnlig med ASEAN-regionen; minder om, at Vietnam fortsat vil være GSP-begunstiget i en overgangsperiode på to år, når frihandelsaftalen er trådt i kraft;

2.  bemærker, at forhandlingerne blev indledt i juni 2012 og afsluttet i december 2015 efter 14 forhandlingsrunder, og beklager de efterfølgende forsinkelser med forelæggelsen af aftalen til undertegning og ratifikation – navnlig at Rådet ikke anmodede om Europa-Parlamentets godkendelse i tilstrækkeligt god tid før valget til Europa-Parlamentet;

3.  fremhæver den økonomiske og strategiske betydning af denne aftale, idet EU og Vietnam har fælles mål – at stimulere vækst og beskæftigelse, forbedre konkurrenceevnen, bekæmpe fattigdom, styrke det regelbaserede multilaterale handelssystem, nå målene for bæredygtig udvikling og støtte arbejdstagerrettigheder og grundlæggende rettigheder; fremhæver de geopolitiske hensyn, der gør EU's partnere i Fjernøsten til centrale samarbejdspartnere i et komplekst lokalt geoøkonomisk miljø;

4.  bemærker, at artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at Unionens optræden på den internationale scene bør bygge på principperne om demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten; understreger, at det er nødvendigt at respektere princippet om, at politikkerne skal hænge sammen med målene for udviklingssamarbejde, jf. artikel 208 i TEUF;

5.  fremhæver aftalens betydning for EU-virksomheders konkurrencedygtighed i regionen; bemærker, at europæiske virksomheder i stigende grad møder konkurrence fra lande, som Vietnam allerede har indgået handelsaftaler med, navnlig den omfattende og progressive aftale om Stillehavspartnerskabet;

6.  håber, at aftalen, sammen med frihandelsaftalen mellem EU og Singapore, vil markere yderligere fremskridt i retning af fastsættelse af høje standarder og regler i ASEAN-regionen, som vil bidrage til at bane vejen for en fremtidig interregional handels- og investeringsaftale; understreger, at aftalen også sender et stærkt signal til fordel for fri, fair og gensidig handel i en tid med tiltagende protektionistiske tendenser og alvorlige udfordringer for multilateral regelbaseret handel; fremhæver, at aftalen hjælper EU med at styrke sin tilstedeværelse i ASEAN-regionen under hensyntagen til de seneste konklusioner fra det regionale omfattende økonomiske partnerskab (RCEP) og ikrafttrædelsen af den omfattende og progressive aftale om et Stillehavspartnerskab (CPTPP); understreger også, at aftalen gør det muligt for EU at fremme sine standarder og værdier i regionen; gentager sin fulde støtte til multilateralisme og betydningen af at opnå en holdbar og ambitiøs reform af WTO, der kan sikre regelbaseret international handel;

7.  understreger, at aftalen vil fjerne over 99 % af toldsatserne(10); bemærker, at Vietnam vil liberalisere 65 % af importtolden på EU's eksport, når aftalen træder i kraft, og at den resterende told gradvist vil blive afskaffet over en periode på ti år; bemærker endvidere, at EU vil liberalisere 71 % af sin import, når aftalen træder i kraft, og at 99 % vil være toldfri efter en periode på syv år; påpeger, at aftalen også vil indeholde specifikke bestemmelser, der adresserer de ikketoldmæssige hindringer for EU's eksport, som ofte er en betydelig barriere for SMV'er; mener, at frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam kan bidrage til at afhjælpe EU's handelsunderskud i forhold til Vietnam og udnytte ASEAN-landenes vækstpotentiale i de kommende år;

8.  understreger vigtigheden af at sikre kontrollernes effektivitet og sikkerhed, også gennem et styrket toldsamarbejde i Europa, så det undgås, at aftalen bruges til at bringe varer fra andre lande ind på europæisk område;

9.  bemærker den forbedrede adgang i henhold til denne aftale til vietnamesiske offentlige udbud i overensstemmelse med aftalen om offentlige udbud (GPA), da Vietnam endnu ikke er medlem af GPA; understreger, at kapitlet om offentlige udbud i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam opnår en grad af gennemsigtighed og proceduremæssig retfærdighed, der svarer til andre frihandelsaftaler, som EU har indgået med udviklede lande og mere udviklede udviklingslande; understreger, at aftalen ikke må begrænse de hjemlige udbudsregler eller råderummet i forbindelse med udbud, når det drejer sig om at fastsætte krav til, hvad der skal indkøbes, og krav inden for områder som miljø- arbejds- og ansættelsesvilkår;

10.  bifalder, at bestemmelserne om oprindelsesregler i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam følger EU's tilgang, og at deres hovedtræk er de samme som dem, der gælder i EU's generelle toldpræferencesystem, samt reglerne i dets handelsaftale med Singapore; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at reglerne gennemføres korrekt og fuldstændigt, med særligt fokus på det nationale indhold og til at optrappe indsatsen mod enhver form for manipulation og misbrug, såsom ompakning af varer, der kommer fra tredjelande;

11.  bemærker, at Vietnam ikke længere vil kunne anvende kumulation med andre handelspartnere i regionen, der er omfattet af GSP-ordningen, til at kunne overholde oprindelsesreglerne; understreger, at oprindelsesregler i frihandelsaftaler ikke bør bryde eksisterende værdikæder unødigt, især med lande, der på nuværende tidspunkt er omfattet af ordningerne GSP, GSP+ eller "alt undtagen våben";

12.  understreger, at omkring 169 europæiske geografiske betegnelser vil drage fordel af anerkendelse og beskyttelse på det vietnamesiske marked på et niveau, der er sammenligneligt med EU-lovgivningen, i betragtning af at Vietnam er et vigtigt eksportmarked i Asien for EU's eksport af føde- og drikkevarer; mener, at denne liste bør udvides i den nærmeste fremtid; understreger desuden, at visse landbrugssektorer i EU, bl.a. rissektoren, risikerer at blive påvirket negativt af bestemmelserne i frihandelsaftalen; opfordrer i denne henseende Kommissionen til konstant at overvåge importen af disse udsatte produkter og benytte bestemmelserne i forordningen om beskyttelsesklausuler fuldt ud, når de juridiske og økonomiske betingelser er opfyldt, for at undgå eventuelle negative virkninger for EU's landbrugssektorer som en direkte konsekvens af gennemførelsen af frihandelsaftalen;

13.  bifalder det stærke kapitel om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, som vil indføre én enkelt gennemsigtig procedure for godkendelse af EU's eksport af fødevarer til Vietnam med henblik på at fremskynde godkendelsen af EU-eksportansøgninger og forhindre forskelsbehandling; glæder sig over Vietnams tilsagn om at anvende samme importkrav til produkter af samme type fra alle EU's medlemsstater;

14.  minder om, at Vietnam hvad angår tjenesteydelser går længere end sine WTO-forpligtelser og giver mulighed for en væsentligt bedre adgang inden for en række af sine undersektorer og tilbyder ny markedsadgang til sektorer som f.eks. pakketjenester, handelsmesser og udstillinger eller leje/leasing; understreger, at Vietnam for første gang har åbnet op for grænseoverskridende tjenesteydelser inden for videregående uddannelser; glæder sig over anvendelsen af en positivliste i planen over tjenesteydelser;

15.  minder om, at en hurtig ratificering af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam kan hjælpe Vietnam til at komme videre med beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og kan sikre de højest mulige produktionsstandarder og den bedste kvalitet for forbrugerne; understreger, at Vietnam vil tiltræde internettraktaterne fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), som fastsætter standarder for at forhindre uautoriseret adgang til eller brug af kreativt arbejde, beskytter ejernes rettigheder og imødegår de udfordringer, som de nye teknologier og kommunikationsmetoder udgør for intellektuel ejendomsret; fremhæver den strategiske betydning af kapacitet til fastsættelse af standarder i en region, der viser tendenser til afkobling på området for normer og standarder; gentager, at manglen på stærke lovgivningsmæssige rammer kan give anledning til et kapløb mod bunden og negativ konkurrence om vigtige lovbestemmelser; påpeger, at fremme af adgangen til lægemidler fortsat er en vigtig søjle i EU's politik, og at bestemmelserne i aftalen om intellektuel ejendomsret i forbindelse med lægemidler specifikt er tilpasset udviklingsniveauet, de nuværende lovgivningsmæssige rammer og de folkesundhedsmæssige problemer i Vietnam;

16.  beklager, at aftalen ikke indeholder et særligt kapitel om SMV'er, men bemærker, at der ikke desto mindre indgår forskellige bestemmelser om SMV'er i flere af dens dele; understreger, at gennemførelsesfasen vil være afgørende for at kunne indføre en handlingsplan, der kan hjælpe SMV'er med at udnytte de muligheder, der ligger i aftalen, idet man først bør øge gennemsigtigheden og udbrede al relevant information, da denne sektor er af vital betydning for velstand og innovation i Europa; mener, at Kommissionen i forbindelse med en eventuel revision af aftalen bør undersøge muligheden for at indføre et kapitel om SMV'er;

17.  bifalder bestemmelserne vedrørende samarbejde om dyrevelfærd, herunder teknisk bistand og kapacitetsopbygning med henblik på udvikling af høje standarder for dyrevelfærd, og opfordrer parterne til at udnytte dem fuldt ud; opfordrer indtrængende parterne til hurtigst muligt at udarbejde en handlingsplan for samarbejde om dyrevelfærd, herunder et program for uddannelse, kapacitetsopbygning og bistand, som led i aftalen med henblik på at sikre dyrevelfærden på aflivningstidspunktet og i højere grad beskytte dyrene på bedrifterne og under transporten i Vietnam;

18.  understreger, at aftalen beskytter EU's ret til at anvende sine egne standarder på alle varer og tjenesteydelser, der sælges i Unionen, og minder om EU's forsigtighedsprincip; understreger, at EU's høje standarder, herunder i nationale love, forskrifter og overenskomster, aldrig bør betragtes som handelshindringer;

19.  beklager, at aftalen ikke indeholder en bestemmelse om grænseoverskridende overførsel af data; mener, at der ved en fremtidig revision af aftalen bør medtages en sådan bestemmelse, som overholder EU's databeskyttelseslovgivning og beskyttelsen af privatlivets fred, og understreger, at alle fremtidige resultater skal godkendes af Parlamentet; bemærker i denne henseende, at den generelle forordning om databeskyttelse er fuldt ud kompatibel med de generelle undtagelser i henhold til GATS;

20.  understreger, at frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam indeholder et omfattende og bindende kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der omhandler arbejds- og miljøspørgsmål, baseret på bredt accepterede multilaterale konventioner og normer; påpeger, at muligheden for at håndhæve kapitlet om handel og bæredygtig udvikling kan forbedres betydeligt, for det første ved at man blandt forskellige håndhævelsesmetoder overvejer en sanktionsbaseret mekanisme som en sidste udvej, og for det andet gennem en reform af ordningen med den interne rådgivende gruppe (DAG), som Parlamentet gentagne gange har opfordret til, og som det også er nævnt i opgavebeskrivelsen for EU's nye handelskommissær; understreger, at kapitlet om handel og bæredygtig udvikling har til formål at bidrage til EU's bredere politiske mål, navnlig om inklusiv vækst, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af menneskerettigheder, herunder arbejdstageres rettigheder, og mere generelt opretholdelse af EU's værdier; understreger, at aftalen også er et instrument til udvikling og sociale fremskridt i Vietnam, som skal støtte landet i dets bestræbelser på at forbedre arbejdstagernes rettigheder og øge beskyttelsen på arbejdspladsen og beskyttelsen af miljøet; opfordrer til, at der hurtigt oprettes brede og uafhængige interne rådgivende grupper, som gøres funktionsdygtige, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde intensivt med de vietnamesiske myndigheder og yde dem den nødvendige støtte; opfordrer det blandede udvalg til straks at indlede arbejdet med at styrke håndhævelsen af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;

21.  opfordrer til, at der nedsættes et blandet udvalg af den vietnamesiske nationalforsamling og Europa-Parlamentet for at forbedre koordineringen og revisionen af foranstaltningerne i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling og gennemførelsen af aftalen som helhed; glæder sig over den positive holdning, som formanden for Vietnams Nationalforsamling har indtaget i forhold til denne opfordring til handling, og opfordrer til, at der hurtigt forhandles et aftalememorandum på plads mellem de to parlamenter;

22.  glæder sig over de konkrete skridt, som den vietnamesiske regering indtil videre har taget, herunder at ændre arbejdsmarkedslovgivningen og de lovgivningsmæssige rammer for minimumsalder for arbejde, med sigte på at afskaffe børnearbejde og give tilsagn om ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen; forventer, at denne nye lovgivning snarest muligt fuldendes med gennemførelsesdekreter og håndhæves fuldt ud af de vietnamesiske myndigheder;

23.  anerkender reduktionen af børnearbejde i Vietnam i de senere år og minder om, at Vietnam var det første land i Asien og det andet i verden til at ratificere FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer yderligere den vietnamesiske regering til at fremlægge en ambitiøs køreplan for afskaffelse af børnearbejde senest i 2025 samt til at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel senest i 2030; ser frem til ILO's vurdering i god tid forud for ratificeringen af aftalen; opfordrer EU og Vietnam til at samarbejde om at udvikle en handlingsplan ledsaget af tilgængelige EU-programmer om bekæmpelse af børnearbejde, herunder de nødvendige due diligence-rammer for virksomheder;

24.  understreger imidlertid, at der til trods for disse fremskridt fortsat er store udfordringer, og opfordrer indtrængende de vietnamesiske myndigheder til at engagere sig mere i en progressiv dagsorden for arbejdstageres rettigheder gennem konkrete foranstaltninger og glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af den reviderede arbejdsmarkedslov den 20. november 2019; glæder sig også over ratificeringen af den grundlæggende ILO-konvention nr. 98 (kollektive forhandlinger) den 14. juni 2019 og den vietnamesiske regerings tilsagn om at ratificere to udestående grundlæggende konventioner, nemlig nr. 105 (afskaffelse af tvangsarbejde) i 2020 og nr. 87 (foreningsfrihed) i 2023 og opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at fremlægge en troværdig køreplan for ratificeringen af dem; understreger den centrale rolle, som gennemførelsesdekreter spiller for gennemførelsen af den reviderede arbejdsmarkedslov og ratificerede ILO-konventioner, og understreger derfor, at det er nødvendigt, at gennemførelsesdekreterne til den reviderede arbejdsmarkedslov får inkorporeret principperne i ILO-konvention nr. 105 og 87; understreger sin villighed til at gå i aktiv dialog om dette spørgsmål; opfordrer den vietnamesiske regering til løbende at holde EU underrettet om fremskridtene med at ratificere og gennemføre disse udestående konventioner; minder om betydningen af sådanne forpligtelser, som viser reelt positive tendenser i et udviklingsland, og understreger samtidig den vigtige rolle, som en reel gennemførelse af bestemmelserne om menneskerettigheder, ILO-konventionerne og miljøbeskyttelse spiller; understreger, at specifikke kriterier i gennemførelseslovgivningen, såsom tærskler og registreringsformaliteter, ikke bør føre til, at uafhængige organisationer reelt udelukkes fra at konkurrere med statsdrevne organisationer; understreger også , at straffelovgivningen bør bringes i overensstemmelse med de relevante ILO-konventioner; understreger, at Vietnams forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den nyligt reformerede arbejdsmarkedslov bør anvendes på en måde, der ikke gør det praktisk umuligt at udøve frihedsrettigheder, navnlig hvad angår uafhængige fagforeningers forsamlingsfrihed; roser det standpunkt, som EU har indtaget med konditionalitet forud for ratificeringen;

25.   glæder sig over det planlagte samarbejde om de handelsrelaterede aspekter af ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, navnlig den indbyrdes forbindelse mellem handel og fuld og produktiv beskæftigelse for alle, herunder unge, kvinder og personer med handicap; opfordrer til en hurtig og meningsfuld indledning af dette samarbejde;

26.  bemærker, at Vietnam er et af de lande, der er mest sårbare over for virkningerne af klimaændringerne, navnlig ekstreme vejrforhold såsom storme og oversvømmelser; opfordrer indtrængende Vietnams regering til at indføre effektive tilpasningsforanstaltninger og sikre en effektiv gennemførelse af lovgivning, der vedrører beskyttelse af miljøet og biodiversiteten;

27.  glæder sig over tilsagnet om reelt at gennemføre multilaterale miljøaftaler såsom Parisaftalen om klimaændringer og træffe foranstaltninger til støtte for bevarelse og bæredygtig forvaltning af vilde dyr og planter, biodiversitet og skovbrug; minder om, at Vietnam er et af de mest aktive lande i den bredere ASEAN-region med hensyn til at vise sit engagement i Parisaftalens dagsorden; understreger, at en hurtig ratificering af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og en fuldstændig overholdelse og effektiv gennemførelse af Parisaftalen vil bidrage til at sikre de højest mulige standarder for miljøbeskyttelse i regionen;

28.  understreger Vietnams strategiske betydning som en afgørende partner for EU i Sydøstasien og blandt ASEAN-landene, navnlig, men ikke udelukkende, for så vidt angår klimaforhandlinger, god regeringsførelse, bæredygtig udvikling, økonomiske og sociale fremskridt og terrorbekæmpelse; fremhæver, at det er nødvendigt, at Vietnam bliver en partner inden for fremme af menneskerettighederne og demokratiske reformer; bemærker, at Vietnam har formandskabet for ASEAN i 2020; understreger nødvendigheden af, at EU og Vietnam overholder og gennemfører Parisaftalen fuldt ud;

29.  glæder sig over aftalen mellem EU og Vietnams regering om rammerne for Vietnams deltagelse i EU's krisestyringsoperationer, som blev undertegnet den 17. oktober 2019; fremhæver, at Vietnam er blevet det andet partnerland i Asien, der har undertegnet en rammeaftale om deltagelse med EU; understreger, at aftalen udgør et vigtigt skridt fremad i forbindelserne mellem EU og Vietnam;

30.  minder om, at aftalen indeholder specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af IUU-fiskeri og til fremme af en bæredygtig og ansvarlig fiskerisektor, herunder akvakultur; anerkender i denne forbindelse Vietnams engagement i at bekæmpe IUU-fiskeri ved at have ansøgt om fuldt medlemskab af Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC), ved at være blevet officielt medlem af aftalen om havnestatsforanstaltninger (PSMA), ved at have vedtaget den reviderede fiskerilov i 2017, som tager hensyn til internationale og regionale forpligtelser, aftaler og henstillinger fra Kommissionen og ved at gennemføre en national handlingsplan for bekæmpelse af IUU-fiskeri;

31.  anerkender imidlertid de enorme udfordringer, som de vietnamesiske myndigheder står over for med hensyn til overkapaciteten i landets meget opsplittede fiskerflåde og overudnyttelsen af marine ressourcer, idet der henvises til det gule kort, som Vietnam har fået, samt de foranstaltninger, der allerede er truffet for at forbedre situationen; opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med konklusionerne fra kontrolbesøget i november 2019 samt til en løbende overvågning og omhyggelig kontrol af Vietnams bestræbelser på at sikre, at landet fortsat gør fremskridt med hensyn til at bekæmpe IUU-fiskeri, og på at garantere fuld sporbarhed af fiskevarer, der kommer ind på EU-markedet, således at ulovlig import udelukkes; minder om, at en ophævelse af det gule kort skal være betinget af en fuldstændig og effektiv gennemførelse af alle de henstillinger, som EU fremsatte i 2017; opfordrer Kommissionen til at indføre beskyttelsesforanstaltninger for fiskevarer i fremtidige aftaler, f.eks. ved at åbne mulighed for at suspendere præferentielle toldtariffer, indtil det gule kort for IUU-fiskeri er ophævet;

32.  anerkender Vietnams engagement i bekæmpelse af ulovlig skovhugst og skovrydning gennem indgåelsen af en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT-partnerskabsaftale) med EU; bemærker, at denne aftale har været i kraft siden den 1. juni 2019 og indfører obligatoriske due diligence-forpligtelser for importører; glæder sig over, at alle relevante interessenter i Vietnam har deltaget åbent og konstruktivt i denne proces;

33.  understreger, at det er af afgørende betydning, at alle aftalens bestemmelser og kapitler fra markedsadgang til bæredygtig udvikling og håndhævelse af alle forpligtelser gennemføres effektivt; mener, at alle bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling bør forstås således, at de indebærer retlige forpligtelser i henhold til folkeretten og til frihandelsaftalen; fremhæver i denne forbindelse den nye stilling som øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler – en person, der vil arbejde direkte under kommissæren for handel – og at Parlamentets Udvalg om International Handel har forpligtet sig til at påtage sig en aktiv rolle i overvågningen af realiseringen af forpligtelserne i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam; understreger endvidere, at europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, bør opfordres til at udnytte aftalens fordele fuldt ud, og at enhver hindring for gennemførelsen straks bør afhjælpes;

34.  understreger, at ikrafttrædelsen af aftalen vil skabe betingelserne for et vigtigt og frugtbart samarbejde mellem de to parter med henblik på en effektiv gennemførelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling, hvilket kan føre til en forbedring af den politiske situation og menneskerettighedssituationen i landet; understreger, at en korrekt gennemførelse af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam kan fremme Vietnams overholdelse af europæiske standarder for miljø, menneskerettigheder, god forvaltning og virksomhedernes sociale ansvar (VSA); glæder sig i denne forbindelse over Vietnams tilsagn om at fremlægge sin nationale gennemførelsesplan for overholdelse af bestemmelserne i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam;

35.  minder om tidligere erfaringer, som viser, at en korrekt gennemførelse af frihandelsaftaler og tilstedeværelsen af EU-virksomheder i et land kan medføre forbedringer i menneskerettighedssituationen, VSA og miljøstandarder; anmoder EU's virksomheder om fortsat at spille en stor rolle med hensyn til at slå bro mellem standarder og god praksis med henblik på at skabe det mest hensigtsmæssige og bæredygtige erhvervsklima i Vietnam gennem frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam;

36.  opfordrer til en nøje og streng overvågning af aftalen og tilsagn om at sikre, at mangler og svagheder hurtigt tages op med vores handelspartner; opfordrer EU til at støtte de nødvendige kapacitetsopbygningstiltag og til, at der ydes konkret teknisk bistand med henblik på at hjælpe Vietnam med at realisere dets forpligtelser ved hjælp af projekter og ekspertise, navnlig i tilknytning til bestemmelserne om miljø og arbejdstagerrettigheder; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam;

37.  understreger, at inddragelse af uafhængige partnere fra civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i overvågningen af aftalens gennemførelse er af afgørende betydning, og opfordrer til, at der forberedes og hurtigt efter aftalens ikrafttrædelse etableres interne rådgivende grupper, og til en bred og velafbalanceret repræsentation af uafhængige, frie og forskelligartede civilsamfundsorganisationer i disse grupper, herunder uafhængige vietnamesiske organisationer fra beskæftigelses- og miljøsektoren og menneskerettighedsforkæmpere; støtter de vietnamesiske civilsamfundsorganisationers bestræbelser på at udarbejde forslag i denne henseende og vil støtte indsatsen for at opbygge kapacitet;

38.  minder om, at forbindelserne mellem EU og Vietnam er baseret på PSA'en, der omfatter ikkeøkonomiske områder, herunder politisk dialog, menneskerettigheder, uddannelse, videnskab og teknologi, retshåndhævelse samt asyl og migration;

39.  anerkender den institutionelle og retlige forbindelse mellem frihandelsaftalen og PSA'en, som sikrer, at menneskerettighederne placeres centralt i forbindelserne mellem EU og Vietnam; fremhæver betydningen af virkelig positive tendenser på menneskerettighedsområdet for en hurtig ratificering af denne aftale og opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre situationen som et tegn på deres engagement; minder om sit krav af 15. november 2018, navnlig med hensyn til reformen af straffelovgivningen, dødsstraffen, politiske fanger og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende parterne til at gøre fuld brug af aftalerne med henblik på at forbedre den presserende menneskerettighedssituation i Vietnam og understreger betydningen af en ambitiøs menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam; påpeger, at artikel 1 i PSA'en indeholder en standardklausul om menneskerettigheder, der kan udløse passende foranstaltninger, herunder, som en sidste udvej, en øjeblikkelig suspendering af PSA'en og underforstået af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam eller dele heraf;

40.  beklager, at Kommissionen ikke har formået at foretage en omfattende vurdering af frihandelsaftalens konsekvenser for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at foretage en sådan vurdering; anmoder den om systematisk at medtage menneskerettighederne i sine konsekvensanalyser, efterhånden som og når de udføres, herunder i forbindelse med handelsaftaler, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser; påpeger, at Kommissionen også har forpligtet sig til at foretage en efterfølgende økonomisk, social og miljømæssig konsekvensanalyse;

41.  opfordrer EU og Vietnam til at etablere en uafhængig overvågningsmekanisme for menneskerettigheder og en uafhængig klagemekanisme, der giver berørte borgere og lokale aktører en effektiv klageadgang og et redskab til at imødegå potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, navnlig gennem anvendelse af mekanismen for mellemstatslig tvistbilæggelse på kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;

42.  giver udtryk for sin bekymring over gennemførelsen af den nye lov om cybersikkerhed, navnlig for så vidt angår kravene om lokalisering og offentliggørelse, overvågning og kontrol på nettet samt beskyttelse af personoplysninger, som ikke er forenelige med EU's værdibaserede og liberaliseringsorienterede handelsdagsorden; glæder sig over viljen til at indgå i en intensiv dialog, herunder løftet fra formanden for den vietnamesiske nationalforsamling om at inddrage begge parlamenter i drøftelsen af og forhandlingerne om gennemførelsesdekreterne; opfordrer endvidere de vietnamesiske myndigheder til at iværksætte konkrete tiltag og glæder sig over EU's bistand i denne henseende;

43.  minder om, at artikel 8 i TEUF fastsætter, at Unionen "i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder"; glæder sig over, at både Vietnam og EU har undertegnet WTO's Buenos Aires-erklæring om kvinder og handel, og opfordrer parterne til at styrke tilsagnene i aftalen vedrørende køn og handel; opfordrer til, at kvinders vilkår forbedres, således at de kan drage fordel af denne aftale, bl.a. gennem kapacitetsopbygning for kvinder på arbejdspladsen og i erhvervslivet, fremme af kvinders repræsentation i beslutningstagning og på myndighedsposter samt forbedring af kvinders adgang til, deltagelse i og lederskab inden for videnskab, teknologi og innovation; minder om Kommissionens forpligtelse til at medtage kønsaspektet i EU's fremtidige handelsaftaler, herunder dem, der bliver indgået efter indgåelsen af denne aftale; opfordrer EU og Vietnam til at forpligte sig til at evaluere aftalens gennemførelse og til at medtage et særligt kapitel om køn og handel i den fremtidige revision af aftalen;

44.  kræver, at alle politiske fanger og medlemmer af civilsamfundet, såsom bloggere eller uafhængige fagforeningsfolk, der i øjeblikket tilbageholdes eller er dømt, straks frigives, navnlig dem, der er nævnt ved navn i Europa-Parlamentets beslutninger af 14. december 2017 og 15. november 2018;

45.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til formelt at aflægge rapport til Parlamentet om Vietnams engagement med hensyn til at gøre fremskridt med en række menneskerettighedsspørgsmål, jf. Parlamentets beslutning af 17. december 2015(11);

46.  understreger, at aftalen allerede har afstedkommet ændringer på mange områder gennem dialog, og betragter den som grundlaget for at skabe yderligere forbedringer for befolkningen gennem dialog;

47.  glæder sig over aftalen, som vil skabe mere frie og fair handelsmuligheder mellem EU og Vietnam; anser Europa-Parlamentets godkendelse for at være berettiget, i betragtning af at Vietnam tager skridt til at forbedre situationen med hensyn til borgerlige rettigheder og arbejdstagerrettigheder for at bevæge sig i retning af at opfylde sine forpligtelser;

48.   opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage aftalen; 

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Den Socialistiske Republik Vietnams regering og parlament.

(1) EUT L 329 af 3.12.2016, s. 8.
(2) Domstolens udtalelse af 16. maj 2017, 2/15, ECLI:EU:C: 2017:376.
(3) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(4) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 122.
(5) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 73.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0459.
(7) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/en/64308
(8) Se: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2019/february/tradoc_157686.pdf
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0026.
(10) EU's eksport til Vietnam: 65 % af tolden vil forsvinde, så snart frihandelsaftalen træder i kraft, og resten vil blive udfaset over en periode på op til 10 år (for eksempel vil tolden på biler blive opretholdt alle ti år for at beskytte den vietnamesiske motorkøretøjssektor fra europæisk konkurrence); Vietnams eksport til EU: 71 % af tolden vil forsvinde, når aftalen træder i kraft, og resten udfases over en periode på op til syv år.
(11) Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 17. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 141).


Investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam ***
PDF 115kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side (05931/2019 – C9-0020/2019 – 2018/0358(NLE))
P9_TA(2020)0028A9-0002/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05931/2019),

–  der henviser til udkast til investeringsbeskyttelsesaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side (05932/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0020/2019),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0002/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Socialistiske Republik Vietnams regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P9_TA(2020)0029.


Investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam (beslutning)
PDF 141kWORD 52k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side (05931/2019 – C9-0020/2019 – 2018/0358M(NLE))
P9_TA(2020)0029A9-0014/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05931/2019),

–  der henviser til udkast til investeringsbeskyttelsesaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side (05932/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0020/2019),

–  der henviser til forhandlingsdirektiverne af 23. april 2007 om en frihandelsaftale med medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), som i oktober 2013 blev suppleret med henblik på at inkludere investeringsbeskyttelse,

–  der henviser til afgørelsen af 22. december 2009 om at føre bilaterale forhandlinger om en frihandelsaftale med de enkelte ASEAN-medlemsstater,

–  der henviser til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, som blev undertegnet i Bruxelles den 27. juni 2012 og trådte i kraft i oktober 2016(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande(3),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol af 16. maj 2017 i sag 2/15(5) i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF, som Kommissionen anmodede om den 10. juli 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 om Vietnam(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa(7),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om Vietnam, navnlig de politiske fangers situation(8),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 26. februar 2016 i sag 1409/2014/MHZ om Europa-Kommissionens manglende gennemførelse af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam(9),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2018 om EU's bidrag til et bindende FN-instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder med transnationale træk for så vidt angår menneskerettigheder(10),

–  der henviser til De Forenede Nationers Kommission for International Handelsrets (UNCITRAL's) regler om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift(11),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig afsnit V om Unionens optræden udadtil,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om børnearbejde, hvori Kommissionen tilskyndes til fortsat at undersøge mulighederne for at anvende EU's handelsinstrumenter, herunder frihandelsaftaler, mere effektivt til at bekæmpe børnearbejde,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om erhvervslivet og menneskerettigheder, hvori det pointeres, at "EU anerkender, at virksomhedernes ansvar for menneskerettigheder og inddragelsen heraf i deres aktiviteter og værdi- og forsyningskæder er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for at opfylde målene for bæredygtig udvikling", at "alle partnerskaber vedrørende gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling bør være baseret på respekt for menneskerettigheder og ansvarlig forretningsskik", og at "Rådet tilskynder virksomheder i EU til at etablere klagemekanismer på operativt plan eller skabe fælles klageinitiativer mellem virksomheder",

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig del fem, afsnit I, II og V, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. februar 2020(12) om forslaget til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0014/2020),

A.  der henviser til, at EU er den førende modtager af og kilde til direkte udenlandske investeringer (FDI) i verden;

B.  der henviser til, at EU er på femtepladsen ud af 80 udenlandske direkte investorer i Vietnam;

C.  der henviser til, at Vietnam er en dynamisk økonomi med den hurtigst voksende middelklasse i ASEAN og har en ung og dynamisk arbejdsstyrke, en høj alfabetiseringsgrad, et højt uddannelsesniveau, forholdsvis lave lønninger, gode transportforbindelser og en central placering i ASEAN;

D.  der henviser til, at Vietnams behov for infrastruktur og investeringer i ekstrem grad overstiger mængden af offentlige midler, der i øjeblikket er til rådighed;

E.  der henviser til, at Vietnam i 2017 modtog direkte udenlandske investeringer til en værdi af 8 % af landets BNP, hvilket er mere end dobbelt så meget som andre økonomier af samme størrelsesorden i regionen;

F.  glæder sig over, at handels-, erhvervs- og investeringsklimaet er blevet væsentligt forbedret i Vietnam i de seneste årtier;

G.  der henviser til, at der i øjeblikket er over 3000 internationale investeringsaftaler i kraft, og at EU-medlemsstater er part i ca. 1400;

H.  der henviser til, at dette – næst efter investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Singapore – er den anden aftale udelukkende om investeringsbeskyttelse, som er indgået mellem EU og et tredjeland efter drøftelser mellem EU-institutionerne om den nye opbygning af EU's frihandelsaftaler på grundlag af udtalelse 2/15 af 16. maj 2017 fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), der vil tjene som et referencepunkt for EU's fremtidige dialog med sine handelspartnere;

I.  der henviser til, at aftalen vil erstatte og afløse de eksisterende bilaterale investeringsaftaler mellem 21 EU-medlemsstater og Vietnam, som ikke indbefatter EU's nye tilgang til investeringsbeskyttelse og håndhævelsesmekanismen hertil, det offentlige investeringsretssystem (ICS);

J.  der henviser til, at ICS blev integreret i den allerede afsluttede CETA-aftale, som blev ratificeret af Parlamentet den 15. februar 2017 og afventer ratificering af flere medlemsstater og dermed erstatter ordningen for tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS);

K.  der henviser til, at EU-Domstolen den 30. april 2019 fastslog, at den mekanisme til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater, der er fastsat i CETA, er forenelig med EU-retten(13);

L.  der henviser til, at parterne har givet tilsagn om, at de vil stræbe efter at oprette en multilateral investeringsret – et initiativ, der er blevet støttet kraftigt og vedvarende af Parlamentet;

M.  der henviser til, at Rådet den 20. marts 2018 vedtog de forhandlingsdirektiver, der bemyndigede Kommissionen til på EU's vegne at forhandle om en konvention om oprettelse af en multilateral investeringsret; der henviser til, at disse forhandlingsdirektiver er offentliggjort;

1.  glæder sig over EU's nye tilgang til investeringsbeskyttelse og håndhævelsesmekanismen hertil (ICS), som har reformeret ISDS og forbedrer kvaliteten af de individuelle tilgange i bilaterale investeringsaftaler (BIA'er), som EU-medlemsstaterne har indgået; understreger, at ICS udgør en moderne, innovativ og reformeret bilæggelsesmekanisme for investeringstvister hvad angår de proceduremæssige mangler ved ISDS; bemærker desuden, at den markerer en betydelig ændring i niveauet af materiel beskyttelse af investorer og måden, hvorpå tvister mellem investorer og stater bilægges; udtrykker imidlertid bekymring over, at anvendelsesområdet stadig kun i beskeden grad rækker videre end blot til ikkeforskelsbehandling mellem udenlandske og indenlandske investorer; minder om, at oprettelsen af en uafhængig multilateral investeringsret vil give alle parter større retssikkerhed; glæder sig over Vietnams stærke engagement i det regelbaserede multilaterale handelssystem;

2.  bemærker, at aftalen vil sikre et højt niveau af investeringsbeskyttelse og retssikkerhed, samtidig med at parternes ret til at regulere og forfølge legitime mål for den offentlige politik, såsom folkesundhed, offentlige tjenester og miljøbeskyttelse, bevares; understreger, at aftalen også vil sikre gennemsigtighed og ansvarlighed; anmoder Kommissionen om at tage yderligere hensyn til bekæmpelsen af klimaforandringer og overholdelsen af Parisaftalen, når den sikrer parternes ret til at regulere, ligesom det er gjort i forbindelse med CETA; insisterer på en regelmæssig overvågning af og rapportering til Europa-Parlamentet om europæiske investorers brug af denne bestemmelse;

3.  understreger, at aftalen garanterer, at EU-investorer i Vietnam får en retfærdig og rimelig behandling, hvilket er en højere grad af beskyttelse end national behandling; bemærker, at aftalen beskytter EU-investorer ordentligt mod ulovlig ekspropriering; mener, at dette bør gå hånd i hånd med investorernes ansvar for at udvise rettidig omhu med hensyn til bæredygtig forretningspraksis i overensstemmelse med menneskerettighederne og de internationale arbejdskonventioner og miljøstandarder;

4.  understreger, at økonomisk udvikling og multilateralisme er vigtige redskaber til at forbedre menneskers liv; påpeger, at et af målene med investeringsbeskyttelsesaftalen er at styrke de økonomiske, handelsmæssige og investeringsmæssige forbindelser mellem EU og Vietnam i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling og at fremme handel og investeringer i fuld overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder og aftaler vedrørende menneskerettigheder, miljø og arbejde;

5.  minder om, at Vietnam er et udviklingsland; understreger, at investeringer for at bidrage til at opfylde målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1 om udryddelse af fattigdom, mål 8 om anstændigt arbejde og mål 10 om mindre ulighed, skal bidrage til skabelsen af kvalitetsjob, støtte den lokale økonomi og fuldt ud respektere nationale bestemmelser, herunder skattemæssige krav;

6.  minder om, at ICS planlægger at oprette en permanent investeringsret i første instans og en appeldomstol, hvis medlemmer skal have kvalifikationer svarende til dem, der besiddes af dommere ved Den Internationale Domstol, og som skal demonstrere, at de har ekspertise i folkeretten og ikke blot i erhvervsret, og som derudover skal leve op til strenge regler om uafhængighed, upartiskhed, integritet og etisk adfærd gennem en bindende adfærdskodeks, som er udformet med henblik på at forhindre direkte eller indirekte interessekonflikter; understreger, at EU-Domstolen anser ICS for at være i fuld overensstemmelse med EU-retten, som det kommer til udtryk i dens udtalelse 1/17;

7.  glæder sig over de gennemsigtighedsregler, som gælder for sager ved retterne, herunder bestemmelser der sikrer, at sagsakter vil være offentligt tilgængelige, at høringer afholdes offentligt og at interesserede parter får lov at komme med indlæg; mener, at øget gennemsigtighed vil bidrage til at skabe offentlig tillid til systemet og til at sikre, at alle aspekter vedrørende menneskerettigheder og bæredygtig udvikling behandles effektivt af investeringsretterne; glæder sig desuden over klarheden med hensyn til de forhold, som en investor kan gøre indsigelse mod, hvilket sikrer en mere gennemsigtig og retfærdig proces;

8.  understreger, at tredjeparter, såsom arbejds- og miljøorganisationer, kan bidrage til ICS-procedurer gennem amicus curiae-indlæg;

9.  understreger, at forumshopping ikke vil være mulig, og at man vil undgå flere og parallelle retssager;

10.  minder om, at aftalen er en forbedring i forhold til bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i CETA, da den indeholder bestemmelser om forpligtelser for tidligere dommere, en adfærdskodeks for at forhindre interessekonflikter og en appelret, der var fuldt fungerende på tidspunktet for aftalens indgåelse;

11.  mener, at oprettelsen af en appelret kan forbedre kvaliteten og ensartetheden af afgørelserne i forhold til den nuværende situation;

12.  bemærker, at investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam (EVIPA) ikke indeholder et særskilt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, da sidstnævnte finder anvendelse på adgang til markedet for investeringer i medfør af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam (EUVFTA); understreger, at investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam også indeholder en bestemmelse, som skaber en institutionel og juridisk forbindelse til partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA), samt specifikke henvisninger i præamblen til værdierne og principperne for handel og bæredygtig udvikling som fastsat i frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og verdenserklæringen om menneskerettigheder, således at det sikres, at menneskerettighederne får en central placering i forbindelserne mellem EU og Vietnam; understreger, at parterne og investorerne skal overholde alle de relevante internationale menneskerettighedsstandarder og ‑forpligtelser; fremhæver investorernes ansvar som beskrevet i OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; påpeger desuden, at bestemmelserne i EVIPA og EUVFTA skal gennemføres på en sådan måde, at de supplerer hinanden, navnlig med hensyn til menneskerettigheder, miljømæssige og sociale rettigheder og bæredygtig udvikling, når disse tages i anvendelse i forbindelse med parternes ret til at regulere; understreger desuden, at det er nødvendigt at sikre overensstemmelse med målene for udviklingssamarbejde i henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

13.  fremhæver betydningen af virkelig positive tendenser på menneskerettighedsområdet for en hurtig ratificering af denne aftale og opfordrer de vietnamesiske myndigheder til i store træk at skitsere konkrete foranstaltninger til forbedring af situationen som et tegn på deres engagement; minder om sine krav vedrørende reformen af straffelovgivningen, anvendelsen af dødsstraf, politiske fanger og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende parterne til at gøre fuld brug af aftalerne med henblik på at forbedre menneskerettighedssituationen i Vietnam og understreger betydningen af en ambitiøs menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam; påpeger, at artikel 1 i PSA'en indeholder en standardklausul om menneskerettigheder, der kan udløse passende foranstaltninger, herunder, som en sidste udvej, en øjeblikkelig suspendering af PSA'en og følgelig af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam eller dele heraf;

14.  gentager, at artikel 35 i PSA'en og artikel 13 i frihandelsaftalen sammen med et system med regelmæssig evaluering udgør redskaber til at håndtere menneskerettighedsproblematikker, der er forbundet med gennemførelsen af investeringsbeskyttelsesaftalen, men at de skal være ledsaget af kontrol fra EU's og dets medlemsstaters side og af en uafhængig overvågnings- og klagemekanisme, der giver de berørte borgere og interessenter effektiv klageadgang og et redskab til afhjælpning af potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne;

15.  giver udtryk for sin bekymring over gennemførelsen af den nye lov om cybersikkerhed, navnlig for så vidt angår kravene om lokalisering og offentliggørelse, overvågning og kontrol på nettet samt beskyttelse af personoplysninger, som ikke er forenelige med EU's værdibaserede og liberaliseringsorienterede handelsdagsorden; glæder sig over viljen til at indgå i en intensiv dialog, herunder løftet fra formanden for den vietnamesiske nationalforsamling om at inddrage begge parlamenter i drøftelsen af og forhandlingerne om gennemførelsesdekreterne; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at iværksætte konkrete tiltag og glæder sig over EU's bistand i denne henseende;

16.  minder om, at artikel 8 i TEUF fastsætter, at Unionen "i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder"; glæder sig over, at både Vietnam og EU har undertegnet WTO's Buenos Aires-erklæring om kvinder og handel, og opfordrer parterne til at styrke deres engagement med hensyn til køn og handel i denne aftale; opfordrer til, at kvinders vilkår forbedres, således at de kan drage fordel af denne aftale, bl.a. gennem kapacitetsopbygning for kvinder på arbejdspladsen og i erhvervslivet, fremme af kvinders repræsentation i beslutningstagning og på myndighedsposter samt forbedring af kvinders adgang til, deltagelse i og lederskab inden for videnskab, teknologi og innovation;

17.  opfordrer EU og Vietnam til at samarbejde om at udarbejde en handlingsplan til bekæmpelse af børnearbejde, herunder de nødvendige rammer for virksomhederne;

18.  glæder sig over Rådets beslutning om at offentliggøre forhandlingsdirektiverne af 20. marts 2018 om den multilaterale investeringsret og opfordrer Rådet til at offentliggøre alle tidligere forhandlingsdirektiver om handels- og investeringsaftaler;

19.  fremhæver, at aftalen vil erstatte de eksisterende 21 bilaterale investeringsaftaler mellem EU-medlemsstater og Vietnam; mener, at dette er et vigtigt skridt i retning af at øge legitimiteten og accepten af den internationale investeringsordning;

20.  opfordrer Kommissionen til at træffe ledsagende foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med henblik på at gøre aftalen gennemsigtig og tilgængelig; tilskynder Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at gøre ICS mere tilgængeligt for SMV'er; fremhæver vækstpotentialet og de betydelige fordele, der herved bliver gjort tilgængelige for europæiske SMV'er, som er af afgørende interesse for europæisk velstand og innovation;

21.  understreger den betydning, som investeringsbeskyttelsesaftalen kan have med hensyn til at bidrage til at hæve levestandarden og fremme velstand og stabilitet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettighederne i Vietnam samt med hensyn til at sætte EU i stand til at fremme sit mål om fred og stabilitet i regionen; understreger, at en utvetydig opretholdelse af disse universelle værdier er en betingelse for enhver aftale mellem EU og et tredjeland;

22.  mener, at godkendelsen af denne aftale vil sikre en solid beskyttelse af investorerne og deres investeringer på begge sider, samtidig med at regeringernes ret til at regulere beskyttes, og vil skabe flere muligheder for fri og fair handel mellem EU og Vietnam; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at ratificere aftalen for at sikre, at alle interessenter kan høste fordelene heraf så hurtigt som muligt i lyset af Vietnams bestræbelser på at forbedre situationen med hensyn til borgerlige og arbejdsretlige rettigheder i overensstemmelse med dets forpligtelser;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Den Socialistiske Republik Vietnams regering og parlament.

(1) EUT L 329 af 3.12.2016, s. 8.
(2) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34.
(3) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 40.
(4) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.
(5) Domstolens udtalelse af 16. maj 2017, 2/15, ECLI:EU:C:2017:376.
(6) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 122.
(7) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 73.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0459.
(9) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/en/64308
(10) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 36.
(11) https://www.uncitral.org/pdf/english/texts/arbitration/rules-on-transparency/Rules-on-Transparency-E.pdf
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0028.
(13) Domstolens udtalelse af 30. april 2019, 1/17.


Indsigelse mod en gennemførelsesretsakt: Bly og dets forbindelser
PDF 150kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om udkastet til Kommissionens forordning om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bly og dets forbindelser (D063675/03 – 2019/2949(RPS))
P9_TA(2020)0030B9-0089/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkastet til Kommissionens forordning om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bly og dets forbindelser (D063675/03),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF ("REACH-forordningen")(1), særligt artikel 68, stk. 1,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 3. april 2001 om Kommissionens grønbog om "Miljøaspekterne i forbindelse med PVC"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse XXX om godkendelse af anvendelser af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(7),

–  der henviser til Rettens dom af 7. marts 2019 i sag T‑837/16(8),

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, og artikel 112, stk. 4, litra c),

–  der henviser til beslutningsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning har til formål at begrænse indholdet af bly, når det anvendes som stabilisator i vinylchloridpolymerer eller -copolymerer (PVC);

B.  der henviser til, at bly er et giftigt stof, der kan forårsage alvorlige sundhedsskader, herunder uoprettelige neurologiske skader, selv ved lave doser(10); Der henviser til, at der ikke er noget sikkert niveau for bly(11)(12); der henviser til, at bly også er skadeligt for miljøet: det er meget giftigt for vandlevende organismer(13) og forbliver i miljøet(14);

C.  der henviser til, at Kommissionen allerede i sin grønbog af 26. juli 2000 om miljøaspekterne i forbindelse med PVC behandlede problemet med anvendelsen af bly som stabilisator i PVC(15);

D.  der henviser til, at Kommissionen i sin grønbog anførte, at den gik ind for en reduktion af anvendelsen af bly som stabilisator i PVC-produkter, og at den påtænkte en række foranstaltninger, herunder en lovgivningsmæssig udfasning, men endte med at lægge sig fast på, at PVC-industrien frivilligt kunne give tilsagn om at holde op med at anvende bly som PVC-stabilisator inden 2015(16);

E.  der henviser til, at denne tilgang var i modstrid med Parlamentets holdning, idet Parlamentet som reaktion på grønbogen opfordrede Kommissionen til at forbyde al anvendelse af bly som stabilisator i PVC(17);

F.  der henviser til, at Kommissionens fremgangsmåde på daværende tidspunkt, dvs. ikke at foretage sig noget, betød, at der i perioden fra 2000 til 2015 blev produceret millioner af ton PVC, som blev stabiliseret med flere hundrede tusind ton bly(18); der henviser til, at PVC-artikler fremstillet af blyholdigt PVC, efterhånden bliver til affald;

G.  der henviser til, at Kommissionen efter PVC-industriens frivillige tilsagn i 2015 konstaterede, at bly fortsat blev anvendt i importerede PVC-artikler; der henviser til, at Kommissionen derfor anmodede Det Europæiske Kemikalieagentur ("agenturet") om at udarbejde en rapport om bilag XV-begrænsning;

H.  der henviser til, at den primære relevans af begrænsningen for importerede PVC-artikler blev bekræftet af agenturet, som konkluderede, at "da den europæiske PVC-industri allerede har indledt udfasningen af blyforbindelser som PVC-stabilisatorer, kan omkring 90 % af de anslåede blyemissioner tilskrives PVC-artikler, der blev importeret til EU i 2016"(19);

I.  der henviser til, at det i udkastet til Kommissionens forordning foreslås at begrænse anvendelsen og tilstedeværelsen af bly og blyforbindelser i artikler fremstillet af PVC, idet der fastsættes en maksimal koncentrationsgrænse for bly på 0,1 vægtprocent af PVC-materialet(20);

J.  der henviser til, at dette er baseret på den konklusion, at risikoen for mennesker fra blystabilisatorer i PVC-artikler i Unionen ikke er tilstrækkeligt kontrolleret(21); der henviser til, at miljøfarerne ikke blev anvendt i risikokarakteriseringen af bly i forbindelse med forslaget om risikobegrænsning(22);

K.  der henviser til, at denne grænse blev anvendt på grundlag af følgende ræsonnement: "I betragtning af at blyforbindelser ikke kan stabilisere PVC på en effektiv måde i koncentrationer under ca. 0,5 vægtprocent, bør den koncentrationsgrænse på 0,1 vægtprocent, som foreslås af agenturet, sikre, at den forsætlige tilsætning af blyforbindelser som stabilisatorer under PVC-sammensætning ikke længere kan finde sted i Unionen"(23);

L.  der henviser til, at det er vigtigt at forstå, at tærsklen på 0,1 % ikke udgør et "sikkert niveau", men snarere et administrativt niveau, der er fastsat for helt at undgå, at bly anvendes som stabilisator i PVC;

M.  der henviser til, at der i udkastet til Kommissionens forordning fastsættes to undtagelser for genvundet PVC-materiale for 15 år: En, der tillader en koncentration af bly på op til 2 vægtprocent af hård PVC(24), og en anden, der tillader en koncentration af bly på op til 1 vægtprocent af fleksibel/blød PVC(25).

N.  der henviser til, at koncentrationerne af bly på 1 eller 2 vægtprocent bestemt ikke svarer til "sikre niveauer", men er grænser, der er fastsat for at give industrien mulighed for fortsat at optimere deres økonomiske fordele ved genanvendelse af blyholdigt PVC-affald(26);

O.  der henviser til, at sådanne undtagelser forlænger anvendelsen af historisk stof via artikler fremstillet af genvundet PVC, selv om Kommissionen udtrykkeligt har anerkendt, at alternativer er tilgængelige(27);

P.  der henviser til, at sådanne undtagelser er i modstrid med Parlamentets mangeårige holdning, som er blevet bekræftet i mange beslutninger; senest den 15. januar 2020; der henviser til, at Parlamentet allerede i 2001 udtrykkeligt understregede, at "genanvendelse af pvc ikke må forlænge problemet med tungmetaller"(28); der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi understregede, at genanvendelse ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer(29); der henviser til, at Parlamentet i 2015 handlede i overensstemmelse hermed ved at gøre indsigelse mod godkendelsen af DEHP, et andet historisk stof, til genanvendelse af PVC(30); der henviser til, at Parlamentet i 2018 igen understregede, at forebyggelse i henhold til affaldshierarkiet prioriteres højere end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer(31); der henviser til, at Parlamentet den 15. januar 2020 i sin beslutning om den europæiske grønne pagt udtrykkeligt anførte, at forbudte stoffer "ikke bør genindføres på EU-markedet i forbindelse med genbrugsaktiviteter";

Q.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning begrunder undtagelserne for genvundet PVC ved at anføre, at "alternativet til genanvendelse af sådanne artikler, dvs. bortskaffelse af PVC-affald via deponering og forbrænding, vil øge emissionerne til miljøet og ikke mindske risikoen"(32);

R.  der henviser til, at det ræsonnement, der ligger til grund for udkastet til Kommissionens forordning, ikke tager hensyn til, at genanvendelse reelt ikke er et alternativ til deponering eller forbrænding, eftersom genanvendelse af PVC ikke kan foregå i en uendelighed og dermed blot udsætter den endelige bortskaffelse af PVC, der indeholder bly og de dertil svarende emissioner, samtidig med at der skabes yderligere emissioner under genanvendelsen og den efterfølgende brugsfase;

S.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning på den ene side vil begrænse importen af bly i importerede PVC-artikler til omkring 1 000-4 000 ton og samtidig tillade, at der (igen) kommer 2 500-10 000 ton bly pr. år på markedet via genvundet PVC(33);

T.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning med andre ord vil begrænse importen af bly gennem PVC-artikler, men kun for at underminere virkningen af denne begrænsning ved, at dobbelt så meget bly igen bringes på markedet via artikler, der er fremstillet af genvundet PVC, der indeholder bly;

U.  der henviser til, at undtagelserne for genvundet PVC i udkastet til Kommissionens forordning er i modstrid med REACH-forordningens primære målsætning om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet(34);

V.  der henviser til, at sådanne undtagelser også er et brud på de tilsagn, der er givet under det syvende miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget i 2013, hvori der udtrykkeligt opfordres til udvikling af ikke-giftige materialekredsløb, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU(35);

W.  der henviser til, at sådanne undtagelser vil føre til et marked med to kvalitetsniveauer, nemlig produkter fremstillet af ren PVC, der er fri for bly, på den ene side, og på den anden side produkter fremstillet af genvundet PVC, som indeholder betydelige mængder bly; der henviser til, at en sådan tolerance for bly i produkter, der fremstilles af genvundet PVC, sår tvivl om genvindingen af produkterne;

X.  der henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt at udsætte problemerne med miljømæssigt forsvarlig håndtering af PVC-affald, der indeholder bly, til fremtiden, og slet ikke ved at overføre bly i fortyndet form til den næste generation af artikler;

Y.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning begrænser undtagelserne for genvundet PVC til visse anvendelser og indfører et krav om, at bly skal være omgivet af et lag af nyfremstillet PVC for en undergruppe af de berørte produkter, med en frist på fem år for fleksibel PVC;

Z.  der henviser til, at begrænsningen af undtagelserne ikke tager hånd om emissionerne af bly i forbindelse med endelig bortskaffelse af affald, som tegner sig for 95 % af emissionerne;

AA.  der henviser til, at det i udkastet til Kommissionens forordning desuden kræves, at PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort PVC, mærkes "indeholder nyttiggjort PVC"; der henviser til, at agenturets Udvalg for Risikovurdering (RAC) har anført, at en sådan mærkning "ikke i sig selv er tilstrækkelig til at skelne mellem blyfri genbrugsmaterialer og genbrugsmaterialer"(36);

AB.  der henviser til, at en sådan mærkning er vildledende, da angivelsen af nyttiggjort indhold har en positiv betydning, men at det i dette tilfælde faktisk betyder, at de nyttiggjorte produkter indeholder betydelige mængder bly i forhold til produkter fremstillet af ren PVC uden bly;

AC.  der henviser til, at en sådan vildledende reklamebetonet mærkning af genvundne PVC-artikler er i modstrid med REACH-forordningens primære målsætning om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet;

AD.  der henviser til, at der i udkastet til Kommissionens forordning desuden indføres en certificeringsordning for at underbygge påstandene om PVC's genvundne oprindelse for at skelne disse artikler fra artikler fremstillet af ren PVC, for hvilke der gælder en anden grænseværdi;

AE.  der henviser til, at afhængigheden af et ekstra niveau af certifikater rejser tvivl om gennemførligheden af en sådan bestemmelse og derfor strider mod bestemmelserne i bilag XV til REACH-forordningen, der kræver, at en begrænsning er gennemførlig, kan håndhæves og er håndterbar;

AF.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning fritager to blypigmenter fra anvendelsesområdet for begrænsningen, da disse er underlagt en godkendelse i henhold til REACH-forordningen;

AG.  der henviser til, at RAC udtrykkeligt har anerkendt, at risiciene ligeledes ville gælde for blyforbindelser, der ikke blev brugt som stabilisatorer(37);

AH.  der henviser til, at det er vanskeligt at bestemme blyforbindelsernes specifikke identitet og funktion i PVC, hvilket RAC udtrykkeligt har anerkendt(38);

AI.  der henviser til, at en sådan undtagelse derfor skaber problemer for håndhævelsen og dermed er i strid med bestemmelserne i bilag XV til REACH-forordningen, der kræver, at en begrænsning er gennemførlig, kan håndhæves og er håndterbar;

AJ.  der henviser til, at en sådan fritagelse heller ikke tager hensyn til dommen i sag T‑837/16, som reelt har annulleret godkendelsen af disse blypigmenter;

AK.  der henviser til, at der i udkastet til Kommissionens forordning fastsættes en henstandsperiode på 24 måneder for de økonomiske aktører til bl.a. at "afhænde deres lager"(39);

AL.  der henviser til, at det er i strid med REACH-forordningens formål at opnå et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet at tillade importører at sælge PVC-artikler, der indeholder tusindvis af ton bly, i yderligere 24 måneder, mens sådanne blyholdige PVC-artikler ikke længere produceres i Unionen;

AM.  der henviser til, at Parlamentet i 2001 anså det for "nødvendigt fortsat at udvikle teknologisk forskning, primært inden for kemisk genanvendelse, der kan adskille chlor fra tungmetaller ... med henblik på at øge procentdelen af genanvendt PVC"(40);

AN.  der henviser til, at både agenturet og Kommissionen har undladt at vurdere gennemførligheden af kemisk genanvendelse/genvinding af udgangsmaterialet af PVC-affald, der muliggør adskillelse og sikker bortskaffelse af bly; Der henviser til, at sådanne teknologier er tilgængelige ifølge PVC-industrien(41)(42);

AO.  der henviser til, at den europæiske sammenslutning af kemiske industrier slår til lyd for kemisk genanvendelse som en metode til at tage hånd om problematiske stoffer(43);

AP.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning ganske enkelt kommer 18 år for sent og indeholder flere elementer, der ikke er forenelige med REACH-forordningens formål eller indhold, nemlig undtagelser for genvundet PVC, positiv mærkning af genvundet PVC på trods af dens blyindhold, undtagelse for blypigmenter og en lang henstandsperiode;

AQ.  der henviser til, at Kommissionen forelagde udkastet til Kommissionens forordning mere end et år efter udløbet af den frist, der er fastsat i REACH-forordningen(44);

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at Kommissionens udkast til forordning ikke er foreneligt med målet med eller indholdet af REACH-forordningen;

3.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt hurtigst muligt;

4.  mener, at genvinding af PVC-affald ikke bør føre til, at blyforbindelser overføres til en ny generation af produkter;

5.  opfordrer Kommissionen til at ændre bilaget til udkastet til forordning ved at lade nr. 14, litra a) og b), og nr. 15, 16, 17 og 19 udgå, samt ved at afkorte den i nr. 13 nævnte henstandsperiode til højst 6 måneder, således at begrænsningen kan være effektiv allerede tidligere end fastsat i udkastet til forordning;

6.  opfordrer Kommissionen til at overholde de frister, der er fastsat i REACH-forordningen;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(3) EUT C 21 E af 24.1.2002, s. 112.
(4) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(5) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 96.
(6) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146.
(7) Vedtagne tekster, P9TA_PROV(2020)0005.
(8) Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, T-837/16, ECLI:EU:T:2019:144, http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=3DE9187FAF56F2A2616EA9541DE1D2B2?text=&docid=211428&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=5232553
(9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(10) Jf. Det Europæiske Kemikalieagenturs rapport om bilag XV-begrænsning af 16. december 2016 ("bilag XV-dossier"), s. 3: "det er fastslået, at eksponering for bly kan føre til alvorlige neuroadfærdsmæssige og neuroudviklingsmæssige virkninger, selv ved lave doser. Bly anses for at være et neurotoksisk stof uden nedre grænse, der er forbundet med skadelige virkninger for børns centralnervesystem [...] EFSA anførte, at husstøv og jord kan være vigtige kilder til børns eksponering for bly. Det blev anbefalet, at der fortsat bør gøres en indsats for at mindske menneskers eksponering for bly fra både kosten og de kilder, der ikke stammer fra kosten.", https://echa.europa.eu/documents/10162/f639cc6f-7403-63de-9407-135544f33d86
(11) Se citatet ovenfor fra bilag XV-dossieret, der henviser til bly som et stof uden nedre grænse.
(12) Verdenssundhedsorganisationen mener, at "der ikke er noget eksponeringsniveau for bly, som vides at være uden skadelige virkninger",https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/lead-poisoning-and-health
(13) bilag XV-dossieret, s. 11.
(14) https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/329953/WHO-CED-PHE-EPE-19.4.7-eng.pdf?ua=1
(15) COM(2000)0469.
(16) https://vinylplus.eu/uploads/Modules/Documents/vc2001_en.pdf
(17) Europa-Parlamentets beslutning af 3. april 2001 om Kommissionens grønbog om miljøproblemer i forbindelse med PVC (EUT C 21 E af 24.1.2002, s. 112).
(18) ifølge grønbogen var den årlige interne produktion af PVC i 1998 på 5,5 mio. ton, mens anvendelsen af bly som stabilisator var på 112 000 ton.
(19) bilag XV-dossieret, s. 4.
(20) Punkt 11 og 12 i bilaget til udkastet til Kommissionens forordning.
(21) Bilag XV-dossieret, s. 4, og betragtning 1 i udkastet til Kommissionens forordning.
(22) Udtalelse af 5. december 2017 fra Udvalget for Risikovurdering og udtalelse af 15. marts 2018 fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse om et bilag XV-dossier, hvori der foreslås begrænsninger for fremstilling, markedsføring eller anvendelse af et stof i EU, s. 10, https://echa.europa.eu/documents/10162/bf4394ef-7b75-99ec-13c1-134ba7ed713d
(23) Betragtning 4 i udkastet til Kommissionens forordning.
(24) Nr. 14, litra a) i udkastet til Kommissionens forordning.
(25) Nr. 14, litra b) i udkastet til Kommissionens forordning.
(26) Som forklaret i bilag XV-dossieret, s. 35. "Industrien (ESPA, EuPC, ECVM) bemærkede, at der bør fastsættes en øvre grænse på 1 vægtprocent for genanvendt PVC (i stedet for de generiske 0,1 %) som følge af de blyrester, der nu er til stede i PVC-affaldet. Generelt understregede genvindings-/forarbejdningsvirksomheder for PVC, at hvis grænsen på 0,1 % kun var muligt at fremstille 10 % af et produkt af (billigere) genanvendt PVC, og at PVC-genanvendelse derfor ikke længere ville være rentabel (på grund af de faste og variable omkostninger, der var forbundet med klargøring og drift af ekstruderingsmaskinerne) og derfor måtte indstilles.
(27) Betragtning 6 i udkastet til Kommissionens forordning.
(28) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 112.
(29) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(30) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 96.
(31) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146.
(32) Betragtning 7 i udkastet til Kommissionens forordning.
(33) Beregning baseret på 500 000 tons PVC-affald med et blyindhold på 0,5-2 %.
(34) REACH-forordningens artikel 1 og betragtning 1 i nævnte forordning.
(35) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(36) Udtalelse af 5. december 2017 fra Udvalget for Risikovurdering og udtalelse af 15. marts 2018 fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse om et bilag XV-dossier, hvori der foreslås begrænsninger for fremstilling, markedsføring eller anvendelse af et stof i EU, s. 48.
(37) Udtalelse af 5. december 2017 fra Udvalget for Risikovurdering og udtalelse af 15. marts 2018 fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse om et bilag XV-dossier, hvori der foreslås begrænsninger for fremstilling, markedsføring eller anvendelse af et stof i EU, s. 6.
(38) Udtalelse af 5. december 2017 fra Udvalget for Risikovurdering og udtalelse af 15. marts 2018 fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse om et bilag XV-dossier, hvori der foreslås begrænsninger for fremstilling, markedsføring eller anvendelse af et stof i EU, s. 9. "RAC bemærker, at der muligvis kan være indhold af bly i PVC, eftersom det anvendes til andet end som stabilisatorer (f.eks. er der udstedt REACH-godkendelse af to blychrom-pigmenter). Begrænsning af bly i PVC (uanset tilsigtet virkning) ville bidrage til at imødegå de risici, der er identificeret i forslaget. Desuden er det heller ikke umiddelbart indlysende, hvorfor der er bly i en artikel, så det er måske ikke nyttigt ud fra en håndhævelsessynsvinkel at specificere en bestemt anvendelse (Håndhævelsesforummet anførte i deres udtalelse, at begrænsningen vil være enklere at håndhæve, hvis de håndhævende myndigheder ikke skal påvise funktionen af bly, der er påvist i PVC, som er over den relevante koncentrationsgrænse)".
(39) Betragtning 17 i udkastet til Kommissionens forordning.
(40) EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 112.
(41) https://vinylplus.eu/uploads/Modules/Documents/ok_brochure_pvc_14-03-2014.pdf
(42) https://vinylplus.eu/uploads/Modules/Documents/pe_recovery_options.pdf
(43) Cefic, ‘Molecule Managers’, 2019, s. 33: "Under de rette forudsætninger vil industrien i hele Europa investere i kemisk genanvendelse, som kan absorbere de mange værdifulde materialer, der i øjeblikket går til spilde, herunder plast og polymerer. Vi kan transformere disse materialer og gendanne dem til råvarer i form af kulbrinter og samtidig tage hånd om problematiske stoffer.", https://cefic.org/app/uploads/2019/06/Cefic_Mid-Century-Vision-Molecule-Managers-Brochure.pdf
(44) I henhold til REACH-forordningens artikel 73 udarbejder Kommissionen, hvis betingelserne i artikel 68 er opfyldt, et udkast til ændring af bilag XVII senest tre måneder efter modtagelsen af udtalelsen fra Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC); SEAC vedtog sin udtalelse den 15. marts 2018; Kommissionen forelagde først udkastet til ændring af REACH-Udvalget i september 2019.


En EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden
PDF 139kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om en EU-strategi for udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden (2019/2988(RSP))
P9_TA(2020)0031B9-0090/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA ("direktivet om ofres rettigheder")(1), hvis bestemmelser også finder anvendelse på ofre for kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til artikel 11 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse ("direktivet om modtagelsesforhold")(2), som specifikt nævner ofre for kvindelig kønslemlæstelse blandt de kategorier af sårbare personer, som bør modtage passende lægebehandling under deres asylprocedurer,

–  der henviser til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse ("kvalifikationsdirektivet")(3), i hvilken kønslig lemlæstelse af piger og kvinder udgør en alvorlig form for psykisk, fysisk eller seksuel vold, der skal tages i betragtning med henblik på indrømmelse af international beskyttelse,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder(4), hvori det opfordrede til afskaffelse kvindelig kønslemlæstelse i hele verden gennem forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger og lovgivning,

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer"(5),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om nultolerance over for kvindelig kønslemlæstelse(6),

–  der henviser til EU's årsberetninger om menneskerettigheder og demokrati i verden, navnlig sin beslutning af 15. januar 2020(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner fra juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. marts 2010 om udryddelse af vold mod kvinder i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 med titlen "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” (COM(2013)0833),

–  der henviser til den fælles erklæring af 6. februar 2013 om den internationale dag mod kvindelig kønslemlæstelse, hvori næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fem kommissærer bekræftede EU's tilsagn om at bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse i sine forbindelser udadtil,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, særlig mål 14b, som specifikt nævner kvindelig kønslemlæstelse, og under hensyntagen til dens igangværende revision og forhandlingerne om fornyelse heraf,

–  der henviser til de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 og med gennemførelsen af foranstaltningerne i den handlingsplan, som indgår i Kommissionens meddelelse af 25. november 2013,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5.3 om afskaffelse af enhver form for skadelig praksis såsom børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994 og dens handlingsprogram og til resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer, navnlig Nairobitopmødet om ICPD25, og forpligtelsen til nul kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til Beijinghandlingsprogrammet og resultaterne af de efterfølgende revisionskonferencer,

–  der henviser til kønshandlingsplanen 2016-2020 (GAP II), navnlig den tematiske prioritet B, som har en specifik indikator for kvindelig kønslemlæstelse, og under hensyntagen til dens igangværende revision og forhandlingerne om fornyelse heraf,

–  der henviser til tilsagnet fra Kommissionens formand om at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder, som anført i hendes politiske retningslinjer,

–  der henviser til den forventede nye EU-strategi for ligestilling mellem kønnene,

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) fra 2013 om kvindelig kønslemlæstelse i Den Europæiske Union og Kroatien og de to efterfølgende rapporter med titlen "Estimation of girls at risk of female genital mutilation in the European Union" fra 2015 om Irland, Portugal og Sverige og fra 2018 om Belgien, Grækenland, Frankrig, Italien, Cypern og Malta,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen") fra 2014, artikel 38, hvori det kræves, at alle de deltagende stater kriminaliserer kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)01092016/0062(NLE))(8),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(9),

–  der henviser til erklæringen fra Europarådets Ministerkomité den 13. september 2017 om behovet for at intensivere bestræbelserne på at forebygge og bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber i Europa,

–  der henviser til WHO's retningslinjer for håndtering af sundhedsproblemer som følge af kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til FN's menneskerettighedsråds resolution af 5. juli 2018 om afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til FN’s generalsekretærs rapport af 27. juli 2018 med titlen "Intensifying global efforts for the elimination of female genital mutilation" (En øget global indsats for at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse),

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 14. november 2018 med titlen "Intensifying global efforts for the elimination of female genital mutilation" (En øget global indsats for at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse),

–  der henviser til Cotonouaftalen og dens igangværende revisionsproces,

–  der henviser til EU's og FN's "spotlight-initiativ" fra september 2017 om afskaffelse af vold mod kvinder og piger,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse anses for at udgøre en grov og systematisk krænkelse af menneskerettighederne, en form for vold mod kvinder og piger og en manifestation af ulighed mellem kønnene, som ikke er forbundet med nogen religion eller kultur, og som nu anerkendes som et globalt problem, der berører mindst 200 millioner kvinder og piger i 30 lande ifølge statistiske rapporter fra UNICEF, De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA) og WHO; der henviser til, at der imidlertid er dokumentation for, at kønslemlæstelse af piger og kvinder foregår i over 90 lande på tværs af alle kontinenter;

B.  der henviser til, at data fra UNFPA fra 2018 viser, at hvis befolkningsudviklingen fortsætter i den retning, den i øjeblikket bevæger sig i, vil 68 millioner piger i hele verden være i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse senest i 2030, og den årlige stigning forventes at stige fra ca. 4.1 mio. i 2019 til 4.6 mio. om året senest i 2030;

C.  der henviser til, at det ifølge de seneste nationale data, der er til rådighed i hele Europa, skønnes, at omkring 600 000 kvinder og piger i Europa lever med de livslange fysiske og psykiske konsekvenser af kvindelig kønslemlæstelse, og at yderligere 180 000 piger er i stor fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse i 13 europæiske lande alene;

D.  der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse omfatter alle procedurer, der indebærer hel eller delvis fjernelse af de ydre kvindelige kønsorganer, såsom klitoridektomi, excision, infibulation og andre skadelige procedurer, og som forsætligt ændrer eller forvolder skade på de kvindelige kønsorganer til ikkemedicinske formål og forårsager fysiske, seksuelle og psykologiske sundhedskomplikationer, der kan medføre døden;

E.  der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse for det meste udføres på unge piger mellem spædbarnsalderen og 15-årsalderen; der henviser til, at en pige eller kvinde i øvrigt kan blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse ved flere lejligheder i løbet af sit liv, f.eks. lige før hun skal giftes, eller når hun skal rejse til udlandet;

F.  der henviser til, at en nylig stigning i andelen af kvinder og piger, der potentielt allerede er berørt af kvindelig kønslemlæstelse, ifølge oplysninger fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) fra 2018 betyder, at problemets relevans bliver endnu større, og at antallet af de berørte personer fortsætter med at stige; der henviser til, at der ifølge UNHCR alene i de sidste fem år er ankommet over 100 000 kvindelige asylansøgere i Europa, som potentielt er berørt af kvindelig kønslemlæstelse;

G.  der henviser til, at der ifølge UNICEF er sket fremskridt med hensyn til risikoen for kønslemlæstelse af piger, som i dag er en tredjedel mindre end for 30 år siden; der henviser til, at mål 5.3 for bæredygtig udvikling om afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse i betragtning af alle tilgængelige oplysninger og af, at der er ti år til 2030, dog er langt fra opnået; der henviser til, at det absolutte antal berørte kvinder og piger tværtimod synes at stige og fortsat vil stige, medmindre der hurtigt gøres en massivt øget indsats for at forhindre dette;

H.  der henviser til, at det med henblik på at fremskynde forandringer og nå målet om at afskaffe kvindelig kønslemlæstelse i hele verden senest i 2030 er presserende nødvendigt at intensivere og koordinere de eksisterende bestræbelser på at sætte en stopper for praksis på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan, at bygge videre på disse bestræbelser og skabe øget og varig forandring gennem effektive og omfattende strategier;

I.  der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse er en form for kønsbaseret vold, og at det er afgørende at bekæmpe de grundlæggende årsager til ulighed mellem kønnene på fællesskabsplan, herunder kønsstereotyper og skadelige sociale normer, for at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse;

J.  der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse ofte er uløseligt forbundet med andre problemer med ulighed mellem kønnene, og at det blot er en af mange krænkelser af kvinders rettigheder, såsom manglende adgang til uddannelse for piger, herunder omfattende seksualundervisning, manglende beskæftigelse for kvinder, manglende mulighed for at eje eller arve ejendom, tvangsægteskab eller tidligt børneægteskab, seksuel og fysisk vold samt manglen på sundhedsydelser af god kvalitet, herunder ydelser på området for seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder;

K.  der henviser til, at "medikalisering" af kvindelig kønslemlæstelse er en praksis, hvor kvindelig kønslemlæstelse udføres af sundhedspersoner eller på et hospital eller en klinik; der henviser til, at medikalisering af kvindelig kønslemlæstelse er et farligt forsøg på at legitimere praksissen med kvindelig kønslemlæstelse og endda potentielt drage fordel heraf;

1.  gentager sit tilsagn om at bidrage til at afskaffe praksis med kvindelig kønslemlæstelse i hele verden som en form for kønsbaseret vold, der har langvarige psykologiske og fysiske konsekvenser for kvinder og piger og i nogle tilfælde medfører døden;

2.  bemærker, at anerkendelsen af The Restorers på listen over kandidater til Sakharovprisen markerer et vigtigt skridt i denne retning og i kampen mod kvindelig kønslemlæstelse; anerkender endvidere den vigtige rolle, som unge spiller med hensyn til at styrke sig selv og andre ved at blive rollemodeller inden for deres egne samfund;

3.  understreger, at det primære mål med enhver aktion vedrørende kvindelig kønslemlæstelse skal være forebyggelse gennem bæredygtige samfundsmæssige ændringer og styrkelse af lokalsamfundene, navnlig af kvinder og piger inden for disse, gennem uddannelse og oplysning og ved at skabe forudsætningerne for kvinders og pigers økonomiske indflydelse; understreger, at beskyttelse og efterpleje af piger og kvinder, der er ofre for kvindelig kønslemlæstelse, skal være en prioritet, der skal opnås ved at give passende beskyttelse og information samt adgang til professionel og tilstrækkelig fysisk, psykologisk, medicinsk og sexologisk pleje og støtte til ofre for denne praksis gennem øgede investeringer;

4.  understreger, at inddragelsen af mænd og drenge i processen med at omskabe kønsrelationerne og ændre adfærden og med at styrke kvinders og pigers indflydelse og status er lige så afgørende for at komme denne skadelige praksis til livs; understreger endvidere, at det er vigtigt at inddrage samfundsledere i at bringe kvindelig kønslemlæstelse til ophør, da kønslemlæstelse videreføres gennem traditioner og kultur med hjælp fra omskærere, som ofte har indflydelsesrige roller i lokalsamfundene og benytter forskellige religioner som legitimering for udførelsen og formidlingen af denne praksis;

5.  understreger, at kvindelig kønslemlæstelse skal bekæmpes ved hjælp af en holistisk og tværsektoriel tilgang, der tager fat på de grundlæggende årsager til ulighed mellem kønnene, der ligger til grund for alle former for kønsbaseret vold mod alle kvinder og piger, herunder krænkelser af deres menneskerettigheder, fysiske integritet og seksuelle og reproduktive sundhed og de dermed forbundne rettigheder, og navnlig sammenkædningen af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder med andre former for skadelig praksis såsom tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, bryststrygning, genskabelse af jomfruhinden og mødomstest;

6.  er bekymret over det stadig mere udbredte fænomen med "medikalisering" af kvindelig kønslemlæstelse i nogle lande – selv dem, hvor kvindelig kønslemlæstelse er ulovlig – og den stigende inddragelse af sundhedspersoner i denne praksis; insisterer på, at dette er en uacceptabel reaktion på de grundlæggende årsager til kvindelig kønslemlæstelse, som allerede er fastslået af FN og WHO; opfordrer de pågældende lande til udtrykkeligt at forbyde medikaliseringen af kvindelig kønslemlæstelse og samtidig øge bevidstheden blandt sundhedspersoner om dette problem gennem oplysning og uddannelse samt passende tilsyn og håndhævelse;

7.  understreger, at medlemsstaterne i henhold til artikel 38 i Istanbulkonventionen er forpligtet til at kriminalisere kvindelig kønslemlæstelse samt det at tilskynde eller tvinge piger til at underkaste sig det eller medvirke til, at det sker, og at konventionen ikke kun beskytter piger og kvinder, der er i fare for at blive kønslemlæstet, men også piger og kvinder, der lider under de livslange følger af denne praksis; glæder sig over, at strafferetten i alle medlemsstaterne beskytter piger og kvinder mod kvindelig kønslemlæstelse, men er dybt bekymret over den tilsyneladende ineffektivitet heraf, idet kun en håndfuld sager ender ved en domstol i EU;

8.  bemærker, at det i mange EU-lande også er muligt at retsforfølge kvindelig kønslemlæstelse foretaget i udlandet i overensstemmelse med eksterritorialitetsprincippet, som derfor også forbyder, at børn tages med til tredjelande for at få foretaget kvindelig kønslemlæstelse; bemærker, at kriminaliseringen skal følges op af retsforfølgning og efterforskning; understreger, at barnets tarv altid skal komme i første række, og at processen med at retsforfølge og straffe familiemedlemmer, der foretager kønslemlæstelse af piger og kvinder, også skal sikre, at de pågældende piger og børn ikke udsættes for yderligere risiko som følge heraf;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det fremtidige EU-budget, både internt og eksternt, fortsat støtter bæredygtigheden af samfundsengagement i projekter og programmer gennem passende finansiering, der tager hensyn til driftsforholdene for organisationer i lokalsamfundet og organisationer og initiativer, der ledes af unge og at ofre for kvindelig kønslemlæstelse; opfordrer med henblik herpå Kommissionen og Rådet til at sikre fleksibilitet, tilgængelighed og bæredygtighed i finansieringen på grundlag af strukturel finansiel støtte på længere sigt i budgetdrøftelserne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR);

10.  glæder sig over det arbejde, der allerede er udført gennem programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at det fremtidige EU-budget tager hensyn til behovet for større fleksibilitet og synergier mellem interne og eksterne finansieringsprogrammer, med henblik på at fremme budgetter, der tager fat på problemets kompleksitet, samt mere omfattende tværnationale og grænseoverskridende tiltag for at opnå udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse i hele verden;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde med europæiske og nationale faglige netværk, herunder inden for sundhed, social omsorg, retshåndhævelse og civilsamfundet, og til at sikre, at EU's midler går til projekter, der tager sigte på uddannelse og oplysningskampagner for fagfolk i, hvordan man effektivt kan forebygge, opdage og reagere på tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og vold mod kvinder og piger;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstaterne omsætter direktivet om ofres rettigheder til national lovgivning og fuldt ud gennemfører det for at sikre, at ofrene for kvindelig kønslemlæstelse er i stand til at få adgang til fortrolige specialiserede hjælpetjenester, herunder traumestøtte og -rådgivning samt krisecentre, i nødsituationer i EU;

13.  noterer sig, at adgang til specialiserede sundhedsydelser, herunder psykologhjælp, for kvindelige asylansøgere og flygtninge, som er ofre for kvindelig kønslemlæstelse, må betragtes som en prioritet på både EU- og medlemsstatsplan, i lyset af de seneste oplysninger fra UNHCR;

14.  opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af reformen af det fælles europæiske asylsystem at sikre, at de højeste internationale beskyttelsesstandarder for anerkendelse, modtagelsesforhold og processuelle rettigheder finder ensartet anvendelse i hele EU, hvilket letter et stærkt samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår sårbare kvindelige asylansøgere, der rammes af eller er i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse og andre former for kønsbaseret vold;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i lyset af stigningen i antallet af kvinder og piger, der er berørt af kvindelig kønslemlæstelse, at iværksætte en revision af meddelelsen fra 2013 med titlen "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” med henblik på at sikre en øget indsats mod denne praksis på verdensplan, og at der arbejdes på at rette op på forskellene i lovgivning, politikker og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, således at kvinder og piger, der er berørt af eller er i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse, kan få adgang til ens standarder for behandling i hele EU;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene omfatter foranstaltninger til at sætte en stopper for kvindelig kønslemlæstelse og sørge for omsorg for ofre, at den indeholder et inklusivt sprog, stærke tilsagn og klare indikatorer på alle områder af EU's kompetence samt regelmæssig rapportering og en stærk overvågningsmekanisme, således at den sikrer ansvarlighed i alle EU's institutioner og medlemsstater;

17.  opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet med tredjelande for at tilskynde dem til at vedtage nationale love om forbud mod kvindelig kønslemlæstelse, til at støtte de retshåndhævende myndigheder i at sikre gennemførelsen af disse love og til at prioritere spørgsmålet om kvindelig kønslemlæstelse og andre former for praksis, der er skadelige for kvinder og piger, i deres eksterne menneskerettighedspolitik, navnlig i deres bilaterale og multilaterale menneskerettighedsdialoger og andre former for diplomatisk engagement; understreger, at EU kan bidrage til at udrydde kvindelig kønslemlæstelse i hele verden ved at etablere og fremme bedste praksis her i EU;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende kønshandlingsplan III blandt sine centrale tiltag fortsat omfatter udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse og ydelse af pleje til ofre herfor som led i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder og piger gennem konkrete og sporbare indikatorer;

19.  opfordrer Kommissionen, herunder EU-Udenrigstjenesten, til at sikre, at den kommende nye EU-handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati fortsat blandt sine mål omfatter udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse og ydelse af pleje til ofre herfor;

20.  gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at foretage EU's ratificering af Istanbulkonventionen baseret på en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres af alle medlemsstater; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre fuld integration af konventionen i EU's lovgivningsmæssige og politiske rammer for at sikre forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse, beskyttelse af kvinder og retsforfølgning af lovovertrædere og passende levering af tjenesteydelser som reaktion på kvindelig kønslemlæstelse fra alle deltagende staters side;

21.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at integrere forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse i alle sektorer, navnlig inden for sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, socialt arbejde, asyl, uddannelse, herunder seksualundervisning, beskæftigelse, retshåndhævelse, retsvæsen, beskyttelse af børn, medier, teknologi og kommunikation; opfordrer til, at der oprettes multiinteressentplatforme mellem de forskellige sektorer for bedre at kunne koordinere et sådant samarbejde;

22.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser og dens aktive fremme af afskaffelsen af kvindelig kønslemlæstelse gennem interne drøftelser med civilsamfundet og eksterne politikker gennem dialoger med partnerlandene samt dens engagement i en årlig vurdering af EU's bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der er passende og strukturerede mekanismer til rådighed til et meningsfuldt samarbejde med repræsentanter for samfund, hvor der forekommer kvindelig kønslemlæstelse, og kvindeorganisationer på græsrodsniveau, herunder organisationer, der ledes af ofre, inden for politik og beslutningstagning;

24.  opfordrer Kommissionen til gennem indføjelse af menneskerettighedsklausuler at sikre, at EU's samarbejds- og handelsaftaler med tredjelande forhandles og revideres i overensstemmelse med deres overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder, herunder afskaffelse af kvindelig kønslemlæstelse som en systematisk krænkelse af menneskerettighederne og en form for vold, der hindrer fuld udvikling af kvinder og piger;

25.  glæder sig over den ajourførte metode, der er indeholdt i "Estimation of girls at risk of female genital mutilation in the European Union: Step-by-step guide (2nd edition)", der er offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, og som har til formål at indsamle mere nøjagtige og solide data; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ajourføre de relevante data og rette op på manglen på pålidelige sammenlignelige statistikker på EU-plan om forekomsten af kvindelig kønslemlæstelse og former heraf og til at inddrage akademikere samt de praktiserende samfund og ofre i processen med dataindsamling og forskning gennem en lokalsamfundsbaseret og deltagerorienteret tilgang; opfordrer organisationer, regeringer og EU-institutionerne til at samarbejde om at give mere præcise kvalitative og kvantitative oplysninger om kvindelig kønslemlæstelse og gøre den tilgængelig for den brede offentlighed; tilskynder endvidere til udveksling af bedste praksis og samarbejde mellem de relevante myndigheder (politi og anklagere), herunder internationale indberetninger;

26.  opfordrer Kommissionen til at investere flere bæredygtige midler i forskning, eftersom en grundig kvalitativ og kvantitativ forskning er den eneste måde, hvorpå man kan opnå en bedre forståelse af fænomenet og sikre, at det bekæmpes på en målrettet og effektiv måde;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(2) EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96.
(3) EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.
(4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 87.
(5) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 142.
(6) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 26.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007.
(8) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 167.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.


Automatiserede beslutningsprocesser: Sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser
PDF 153kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om automatiserede beslutningsprocesser: sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser (2019/2915(RSP))
P9_TA(2020)0032B9-0094/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi(1),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi(2),

–  der henviser til rapporten med titlen "Liability for artificial intelligence and other emerging digital technologies" (Ansvar for kunstig intelligens og andre nye digitale teknologier) fra Kommissionens ekspertgruppe vedrørende ansvar og nye teknologier, offentliggjort den 21. november 2019,

–  der henviser til rapporten med titlen "Policy and investment recommendations for trustworthy artificial intelligence" (Politiske og investeringsmæssige henstillinger vedrørende pålidelig kunstig intelligens) fra Kommissionens ekspertgruppe på højt plan vedrørende kunstig intelligens, offentliggjort den 26. juni 2019,

–  der henviser til dokumentet med titlen "Ethics Guidelines for Trustworthy AI" (Etiske retningslinjer vedrørende pålidelig kunstig intelligens) fra Kommissionens ekspertgruppe på højt plan vedrørende kunstig intelligens, der blev offentliggjort den 8. april 2019, samt evalueringslisten over pålidelig kunstig intelligens,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2019 om opbygning af tillid til menneskecentreret kunstig intelligens (COM(2019)0168),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2018 om en koordineret plan for kunstig intelligens (COM(2018)0795),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 om kunstig intelligens for Europa" (COM(2018)0237),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om automatiserede beslutningsprocesser: sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser (O-000008/2020 – B9‑0007/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at teknologiske fremskridt inden for kunstig intelligens (AI), maskinindlæring, komplekse algoritmebaserede systemer og automatiserede beslutningsprocesser udvikles i hurtigt tempo, og at de anvendelser, muligheder og udfordringer, som disse teknologier giver, er talrige og berører stort set alle sektorer i det indre marked;

B.  der henviser til, at udviklingen af automatiserede beslutningsprocesser forventes at yde et væsentligt bidrag til videnøkonomien og giver fordele for samfundet i form af bl.a. forbedrede offentlige tjenester, for forbrugerne i form af innovative produkter og tjenesteydelser og for virksomheder i form af optimerede præstationer;

C.  der henviser til, at anvendelse og udvikling af kunstig intelligens og automatiserede beslutningsprocesser også indebærer udfordringer for forbrugernes tillid og velfærd, navnlig for så vidt angår at sætte forbrugerne i stand til at identificere sådanne processer, forstå, hvordan de fungerer, træffe informerede beslutninger om deres anvendelse og fravælge;

D.  der henviser til, at etiske retningslinjer såsom de principper, der er vedtaget af Kommissionens ekspertgruppe på højt plan vedrørende kunstig intelligens, er et udgangspunkt; der henviser til, at der imidlertid er behov for en gennemgang af EU's nuværende retlige ramme, herunder forbrugerlovgivningen, lovgivningen om databeskyttelse, produktsikkerhed og markedsovervågning, for at kontrollere, om den er i stand til at reagere på fremkomsten af kunstig intelligens og automatiseret beslutningstagning og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse som krævet i artikel 38 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

E.  der henviser til, at en fælles EU-tilgang til udvikling af automatiserede beslutningsprocesser vil bidrage til at sikre fordelene ved disse processer og afbøde risiciene i hele EU, undgå fragmentering af det indre marked og sætte EU i stand til bedre at fremme sin tilgang og sine værdier rundt om i verden;

Valgmuligheder, tillid og velfærd for forbrugerne

1.  glæder sig over det potentiale, der ligger i automatiseret beslutningstagning for så vidt angår at levere innovative og forbedrede tjenester til forbrugerne, herunder nye digitale tjenester såsom virtuelle assistenter og chatbots; mener imidlertid, at forbrugerne, når de interagerer med systemer, der automatiserer beslutningstagning, bør informeres ordentligt om, hvordan de fungerer, hvordan man kan få fat i et menneske med beslutningsbeføjelser, og hvordan systemets afgørelser kan kontrolleres og korrigeres.

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af nye regler i henhold til direktivet om bedre håndhævelse(3), som kræver, at erhvervsdrivende oplyser forbrugerne, når priser på varer eller tjenesteydelser er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning og profilering af forbrugeradfærd, som giver de erhvervsdrivende mulighed for at vurdere forbrugernes købekraft;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af geoblokeringsforordningen(4) for at sikre , at automatisk beslutningstagning ikke anvendes til at forskelsbehandle forbrugere på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted;

4.  opfordrer Kommissionen til at holde øje med, om erhvervsdrivendes forpligtelser giver mulighed for et effektivt forbrugervalg og giver tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om der findes huller i lovgivningen, og til at undersøge, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre et stærkt sæt af rettigheder til beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med kunstig intelligens og automatiseret beslutningstagning;

5.  bemærker, at der anvendes automatiserede beslutningssystemer i alternative tvistbilæggelsesmekanismer på forskellige digitale platforme til bilæggelse af tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende; opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver kommende revision af direktiv 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet(5) og forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet(6) tager hensyn til brugen af automatiseret beslutningstagning og sikrer, at det stadig er mennesker, der har kontrollen;

Rammer for produktsikkerhed og -ansvar

6.  understreger, at EU's produktsikkerhedsramme forpligter virksomhederne til at sikre, at kun produkter, der er sikre og opfylder kravene, bringes i omsætning; anerkender, at fremkomsten af produkter med automatiseret beslutningskapacitet indebærer nye udfordringer, da sådanne produkter kan udvikle sig og handle på måder, der ikke er forudset, når de første gang bringes i omsætning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at tilpasse EU's sikkerhedsbestemmelser for produkter, der er omfattet af specifik EU-lovgivning, som fastsætter harmoniserede krav, herunder maskindirektivet, (7)direktivet om sikkerhedskrav til legetøj(8), direktivet om radioudstyr(9) og lavspændingsdirektivet(10), og for "ikke-harmoniserede produkter", der er omfattet af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed(11), for at sikre, at de nye regler er egnede til formålet, at brugerne og forbrugerne er beskyttet mod at lide skade, at producenterne har klarhed over deres forpligtelser, og at brugerne har klarhed over, hvordan produkter med automatiseret beslutningskapacitet skal anvendes;

7.  understreger, at der er behov for en risikobaseret tilgang til regulering i lyset af den forskelligartede karakter og kompleksitet af de udfordringer, der opstår som følge af forskellige typer og anvendelser af kunstig intelligens og automatiserede beslutningssystemer; opfordrer Kommissionen til at udvikle en risikovurderingsordning for kunstig intelligens og automatiseret beslutningstagning med henblik på at sikre en konsekvent tilgang til håndhævelsen af lovgivningen om produktsikkerhed i det indre marked; understreger, at medlemsstaterne er nødt til at udvikle harmoniserede risikoforvaltningsstrategier for kunstig intelligens i forbindelse med deres nationale markedsovervågningsstrategier;

8.  bemærker, at produktansvarsdirektivet(12) i over 30 år har udgjort et værdifuldt sikkerhedsnet til at beskytte forbrugerne mod skade forårsaget af defekte produkter; anerkender den udfordring, det er at fastslå ansvaret, når forbrugerne lider skade som følge af selvstændige beslutningsprocesser; opfordrer Kommissionen til at revidere dette direktiv og overveje at tilpasse begreber som "produkt", "skade" og "defekt" såvel som at tilpasse reglerne vedrørende bevisbyrde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille forslag om ajourføring af disse begreber og regler, hvis det er nødvendigt;

Lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydelser

9.  minder om, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydelser, der består af servicedirektivet(13), direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer(14), direktivet om proportionalitetstest(15), direktivet om e-handel(16) og den generelle forordning om databeskyttelse(17), allerede dækker mange politiske aspekter, som er relevante for tjenesteydelser, der omfatter automatiserede beslutningsprocesser, herunder regler om forbrugerbeskyttelse, etik og ansvar; bemærker, at sådanne regler bør gælde for både traditionelle tjenesteydelser og tjenester, der omfatter automatiserede beslutningsprocesser;

10.  understreger, at automatiserede beslutningsprocesser ganske vist kan forbedre effektiviteten og nøjagtigheden af tjenesteydelser, men at mennesker altid skal have det endelige ansvar for og skal kunne omstøde afgørelser, der træffes i forbindelse med professionelle tjenesteydelser, f.eks. inden for de medicinske, juridiske og regnskabsmæssige erhverv, og i banksektoren; minder om betydningen af tilsyn eller uafhængig kontrol fra kvalificerede fagfolks side i sager om automatiseret beslutningstagning, hvor der står legitime offentlige interesser på spil;

11.  understreger i overensstemmelse med direktivet om proportionalitetstest betydningen af en korrekt vurdering af risici før automatisering af professionnelle ydelser; opfordrer indtrængende medlemsstaternes kompetente myndigheder til at sikre, at faglig uddannelse tager hensyn til videnskabelige fremskridt inden for automatiseret beslutningstagning;

Kvalitet og gennemsigtighed i datastyring

12.  bemærker, at automatiserede beslutningssystemer er afhængige af indsamling af store mængder data, og mener, at forordningen om fri udveksling af andre data end personoplysninger(18) vil bidrage til at gøre flere data tilgængelige i hele EU, hvilket vil gøre det muligt at skabe innovative datadrevne tjenester; anerkender potentialet i datadeling, ikke kun fra offentlige, men også private kilder i denne henseende, og understreger samtidig nødvendigheden af at beskytte personoplysninger i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse; understreger betydningen af kun at anvende objektive datasæt af høj kvalitet for at forbedre resultaterne af algoritmiske systemer og styrke forbrugernes tillid og accept;

13.  understreger, at det i lyset af den betydelige indvirkning, som automatiserede beslutningssystemer kan have på forbrugerne, navnlig forbrugere, der befinder sig i sårbare situationer, er det vigtigt, at de pågældende systemer ikke blot anvender objektive datasæt af høj kvalitet, men også anvender forklarlige og objektive algoritmer; mener, at der er behov for revisionsstrukturer inden for forretningsprocesser for at afhjælpe eventuelle fejl i automatiske afgørelser, og at det bør være muligt for forbrugerne at søge menneskelig kontrol med og erstatning for automatiske afgørelser, der er endelige og permanente;

14.  understreger, at det for at vurdere, om produkter med automatiseret beslutningskapacitet er i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsregler, er afgørende, at de algoritmer, der ligger til grund for disse kapaciteter, er tilstrækkeligt gennemsigtige og kan forklares for markedsovervågningsmyndighederne; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om markedsovervågningsmyndighederne bør tildeles yderligere beføjelser i denne henseende;

15.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af forordningen om forbindelserne mellem platforme og virksomheder(19), navnlig reglerne om gennemsigtighed i rangordninger, som indebærer brug af automatiserede beslutningsprocesser;

o
o   o

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0081.
(2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 239.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60I af 2.3.2018, s. 1).
(5) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63.
(6) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).
(12) Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre date end personoplysninger i Den Europæiske Union (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 59).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).


Foreslået mandat til forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
PDF 200kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om det foreslåede forhandlingsmandat med henblik på et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (2020/2557(RSP))
P9_TA(2020)0033B9-0098/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

–  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det havde til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union(1), af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(2), af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(3), af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige(4), af 18. september 2019 om situationen vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union(5) og af 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen(6),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. januar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(7),

–  der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(8) ("udtrædelsesaftalen") og til den ledsagende politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(9) ("den politiske erklæring"),

–  der henviser til skrivelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender samt Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar,

–  der henviser til henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som udpeger Kommissionen som Unionens forhandler, og bilaget hertil, der indeholder direktiverne for forhandling af et nyt partnerskab (COM(2020)0035) ("forhandlingsdirektiverne"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige ophørte med at være medlem af Den Europæiske Union (EU) den 31. januar 2020 kl. 24 (centraleuropæisk tid);

B.  der henviser til, at den politiske erklæring fastlægger parametrene for et ambitiøst, bredt, dybt og fleksibelt partnerskab inden for handel og økonomisk samarbejde med en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale i centrum, samt retshåndhævelse og strafferet, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar og bredere samarbejdsområder, ligesom den fastsætter, at hvis EU og UK under forhandlingerne finder, at det er i deres gensidige interesse, kan de fremtidige forbindelser omfatte samarbejdsområder ud over dem, der er beskrevet i den politiske erklæring;

C.  der finder, at de fremtidige forbindelser bør baseres på en balance mellem rettigheder og forpligtelser og respektere integriteten af det indre marked og toldunionen samt de "fire friheders" udelelighed; der påpeger, at et land, der ikke er medlem af EU, og som ikke opfylder de samme forpligtelser som en medlemsstat, heller ikke kan have de samme rettigheder eller nyde godt af de samme fordele som en medlemsstat;

D.  der henviser til, at det fremtidige økonomiske partnerskab i henhold til den politiske erklæring skal understøttes af bestemmelser, der sikrer lige vilkår for åben og fair konkurrence;

E.  der påpeger, at Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union fortsat vil være nære naboer og have mange interesser til fælles;

F.  der henviser til, at et sådant nært forhold i form af en omfattende partnerskabsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige kan betragtes som en passende ramme for de fremtidige forbindelser, hvorigennem disse fælles interesser vil kunne beskyttes og fremmes, herunder et nyt handelsforhold;

G.  der finder, at aftalen om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige bør udgøre en fleksibel ramme, der giver mulighed for forskellige grader af samarbejde på tværs af en lang række politikområder på grundlag af en fælles forvaltningsstruktur med passende bestemmelser om bilæggelse af tvister;

H.  der henviser til, at et sådant samarbejde vil kræve, at begge parter fastholder høje standarder og lever op til deres internationale forpligtelser på en række politikområder;

I.  der henviser til, at protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen indeholder retlige rammer, der bevarer langfredagsaftalen i alle dens dele og rettighederne for det nordirske folk samt beskytter det indre markeds integritet og hele øens økonomi og derfor undgår en hård grænse, så længe samtykkemekanismen tillader, at den fortsætter; der påpeger, at Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at sikre anvendelsen af Langfredagsaftalen i alle dens dele gælder under alle omstændigheder;

J.  der påpeger, at det er hensigtsmæssigt, at EU's institutioner og medlemsstater sammen med offentlige og private institutioner gør en indsats for at forberede sig på alle de eventualiteter, der kan opstå som følge af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige;

K.  der henviser til, at det fortsatte sammenhold mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne er afgørende for at forsvare EU's og dets borgeres interesser i de efterfølgende forhandlingsfaser, men også for at sikre en vellykket og rettidig afslutning af disse forhandlinger;

1.  understreger, at det er fast besluttet på at etablere et forhold til Det Forenede Kongerige, der er så tæt som muligt; bemærker imidlertid, at et sådant forhold skal være anderledes end det, Det Forenede Kongerige nød godt af som EU-medlemsstat, og at det vil være nødvendigt at overholde nedenstående principper;

2.  minder om, at enhver associeringsaftale, der måtte indgås mellem EU og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 217 i TEUF ("aftalen"), skal være i nøje overensstemmelse med følgende principper:

   i) et tredjeland kan ikke have de samme rettigheder og fordele som en EU-medlemsstat eller et medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
   ii) beskyttelse af det indre markeds fulde integritet og korrekte funktion, toldunionen og de fire friheders udelelighed, navnlig bør graden af samarbejde i den økonomiske søjle modsvare graden af fri bevægelighed for personer
   iii) opretholdelse af uafhængigheden i EU's beslutningstagning
   iv) beskyttelse af EU's retsorden og EU-Domstolens rolle i denne forbindelse
   v) fortsat overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig som defineret i FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og dens protokoller, den europæiske socialpagt, Romstatutten om Den Internationale Straffedomstol og andre af De Forenede Nationers og Europarådets internationale menneskerettighedstraktater samt respekt for retsstatsprincippet
   vi) lige konkurrencevilkår, der sikrer ækvivalente standarder inden for social-, arbejdsmarkeds-, miljø-, konkurrence- og statsstøttepolitik, herunder gennem en solid og omfattende ramme for konkurrence og statsstøttekontrol
   vii) forsigtighedsprincippet, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler
   viii) beskyttelse af EU's aftaler med tredjelande og internationale organisationer, herunder EØS-aftalen, og opretholdelse af den overordnede balance i disse forbindelser
   ix) sikring af EU's finansielle stabilitet og overholdelsen af EU's regulerings- og tilsynsordninger og -standarder såvel som anvendelsen heraf
   x) en korrekt balance mellem rettigheder og forpligtelser, herunder hvor det er relevant proportionelle finansielle bidrag;

3.  gentager, at aftalen bør give et passende grundlag for de fremtidige forbindelser baseret på tre hovedsøjler: økonomisk partnerskab, udenrigspolitisk partnerskab, specifikke sektorspørgsmål og tematisk samarbejde; understreger, at aftalen også bør sikre en konsekvent forvaltningsramme, som bør omfatte en solid tvistbilæggelsesordning, hvorved man kan undgå et utal af bilaterale aftaler og de mangler, der kendetegner EU's forbindelser med Schweiz; minder om, at aftalen skal være i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i TEU;

4.  bemærker, at Det Forenede Kongerige i lyset af det værdigrundlag, det deler med EU, parternes tætte forbindelser og nuværende reguleringsmæssige sammenfald samt landets 47-årige EU-medlemskab og status som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd samt medlemskab af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) fortsat vil være en vigtig partner for EU på alle de ovennævnte områder, og at det er i begge parters interesse at etablere et partnerskab, der sikrer et fortsat samarbejde;

5.  minder om, at aftalen kun kan indgås under fuld inddragelse af og med endelig godkendelse fra Europa-Parlamentet; understreger, at det straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren i overensstemmelse med artikel 207, 217 og 218 i TEUF og med relevant retspraksis og etableret bedste praksis, og at der bør tages behørigt hensyn til dets holdninger på alle stadier, så det sikres, at Europa-Parlamentet og dets kompetente udvalg er i stand til at udøve demokratisk kontrol og træffe afgørelse om aftalen på et fuldt ud informeret grundlag; opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage fuldt hensyn til Parlamentets holdning ved fastlæggelsen af forhandlingsdirektiverne og til at offentliggøre disse;

6.  opfordrer Kommissionen til at føre forhandlinger i åbenhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at sikre inddragelse af offentligheden og en konstant dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet samt med de nationale parlamenter;

7.  mener, at EU i sine forhandlinger med Det Forenede Kongerige bør gøre sit yderste for at sikre EU's interesser og til enhver tid sørge for, at EU's styrkeposition bevares, og at sammenholdet sikres, sådan som det var tilfældet under forhandlingerne om betingelserne for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; insisterer på, at dette sammenhold skal bevares under forhandlingerne om det fremtidige partnerskab, og erindrer derfor om vigtigheden af, at Kommissionen er EU's eneforhandler under forløbet, og at medlemsstaterne følgelig ikke må indlede bilaterale forhandlinger;

8.  kræver, at forhandlingerne indledes snarest muligt på alle de punkter, der er omfattet af udkastet til forhandlingsdirektiver; mener imidlertid, at detaljeringsgraden og ambitionsniveauet nødvendigvis må indrette sig efter den stramme tidsramme, som Det Forenede Kongerige har valgt, hvilket ikke afspejler forhandlingernes kompleksitet og øger risikoen for at ryge "ud over kanten" på visse områder, hvor beredskabsforanstaltninger eller de internationale lovrammer måske ikke er tilstrækkelige til at forhindre alvorlige forstyrrelser;

9.  udtrykker sin betænkelighed ved den britiske premierministers fortolkning af bestemmelserne i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen med hensyn til grænsekontrol i Det Irske Hav; mener, at tillid er et væsentligt element i enhver forhandling, og er af den opfattelse, at Det Forenede Kongeriges premierminister straks må give en fyldestgørende præcisering af, hvordan Det Forenede Kongerige har tænkt sig at gennemføre protokollen om Irland/Nordirland;

10.  støtter forhandlingsdirektivernes princip om, at Gibraltar ikke vil indgå i det territoriale anvendelsesområde for de aftaler, der skal indgås mellem EU og Det Forenede Kongerige, og at enhver særskilt aftale vil kræve forudgående samtykke fra Kongeriget Spanien;

I.ØKONOMISK PARTNERSKAB

Handel & lige konkurrencevilkår

11.  noterer sig, at Det Forenede Kongerige har valgt at bygge sit fremtidige økonomiske og handelsmæssige partnerskab med EU på en frihandelsaftale; understreger, at selv om Europa-Parlamentet går ind for, at EU skal indgå i konstruktive forhandlinger om en afbalanceret, ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Det Forenede Kongerige, vil en frihandelsaftale på ingen måde kunne sidestilles med "gnidningsløs" samhandel;

12.  fastholder, at det med henblik på at bevare Unionens og EU's indre markeds integritet og de fire friheders udelelighed er afgørende at sikre, at omfanget af told- og kvotefri adgang til verdens største indre marked fuldt ud svarer til graden af forskriftsmæssig konvergens og de forpligtelser, der er indgået med hensyn til at respektere lige vilkår for åben og fair konkurrence med henblik på dynamisk tilpasning; understreger, at dette kræver en kombination af materielle regler og foranstaltninger, herunder klausuler om ikkeforringelse og mekanismer til sikring af effektiv gennemførelse, håndhævelse og tvistbilæggelse;

13.  understreger, at en frihandelsaftale bør sigte mod at bringe markedsadgang og handelslettelser så tæt som muligt på det, der eksisterede forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, samtidig med at den også skal fortsætte med at skabe anstændige job og fremme EU's eksportmuligheder, fremme bæredygtig udvikling, opretholde EU's standarder og respektere de demokratiske procedurer; understreger, at der bør sikres lige konkurrencevilkår, og at EU's standarder skal beskyttes for at undgå et "kapløb mod bunden" med henblik på dynamisk tilpasning og behovet for at sikre, at Det Forenede Kongerige ikke opnår en urimelig konkurrencefordel ved at undergrave beskyttelsesniveauerne, og at forhindre regelarbitrage fra markedsaktørernes side;

14.  understreger, at følgende aspekter skal medtages i forhandlingsdirektiverne, hvis en frihandelsaftale reelt skal gavne EU's interesser:

   i) der skal sikres lige konkurrencevilkår ved hjælp af solide forpligtelser og bestemmelser, som kan håndhæves, om konkurrence og statsstøtte, relevante skattespørgsmål (herunder bekæmpelse af skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge), fuld overholdelse af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder (herunder ækvivalente beskyttelsesniveauer og garantier mod social dumping), standarder vedrørende miljøbeskyttelse og klimaændringer, fremme af FN's mål for bæredygtig udvikling, en forbrugerbeskyttelse på højt plan samt bæredygtig udvikling; bestemmelserne bør sikre, at standarderne ikke sænkes, samtidig med at begge parter sættes i stand til at ændre deres forpligtelser over tid med henblik på at fastsætte højere standarder eller medtage yderligere områder; forpligtelser og bestemmelser skal kunne håndhæves ved hjælp af selvstændige midlertidige foranstaltninger, en solid tvistbilæggelsesordning og afhjælpende foranstaltninger med henblik på dynamisk tilpasning
   ii) en ordning for gensidigt fordelagtig markedsadgang for varer, tjenesteydelser, offentlige indkøb, anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og, hvor det er relevant, udenlandske direkte investeringer, som skal forhandles i fuld overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler
   iii) et tilsagn fra begge parter om fortsat at arbejde sammen om stærke regler baseret på fri og fair handel i internationale fora med henblik på at opnå reel multilateralisme
   iv) Kommissionen bør, samtidig med at den tilstræber størst mulig handel med varer, overveje eventuelle kvoter og tariffer for de mest følsomme sektorer samt behovet for beskyttelsesklausuler for at beskytte EU's indre markeds integritet; gentager endvidere, at adgangen til det indre marked for fødevarer og landbrugsprodukter er betinget af nøje overholdelse af alle EU's love og standarder, navnlig på områderne fødevaresikkerhed, genmodificerede organismer (GMO'er), pesticider, geografiske betegnelser, dyrevelfærd, mærkning og sporbarhed, sundheds- og plantesundhedsstandarder (SPS) samt menneskers, dyrs og planters sundhed
   v) oprindelsesreglerne bør afspejle de seneste EU-frihandelsaftaler og være baseret på EU-producenternes interesser; aftalen bør sikre rammerne for de eksisterende handelsforbindelser mellem EU og tredjelande og forhindre "free riding" ved at sikre konsekvens med hensyn til at bibeholde en trimmet told- og kvoteordning og oprindelsesregler for varer over for tredjelande
   vi) forpligtelserne vedrørende antidumping- og udligningsforanstaltninger kan i relevant omfang være mere vidtgående end WTO's regler på området
   vii) forpligtelserne vedrørende tjenesteydelser bør indgås med henblik på at opnå en grad af liberalisering af handelen med tjenesteydelser, der går et godt stykke ud over parternes WTO-forpligtelser, baseret på EU's seneste frihandelsaftaler, samtidig med at den høje kvalitet af EU's offentlige tjenester bibeholdes i overensstemmelse med TEUF og navnlig protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse; desuden bør audiovisuelle tjenester holdes uden for bestemmelser om liberalisering; fastholder, at markedsadgang for tjenesteydelser inden for en frihandelsaftale er begrænset og altid er underlagt udelukkelser, forbehold og undtagelser; alle former for levering af tjenesteydelser bør være omfattet, herunder forpligtelser vedrørende fysiske personers bevægelser på tværs af grænserne (leveringsform 4) og bestemmelser, der er knyttet til EU's regler, og overholdelse af princippet om ligebehandling af arbejdstagerne og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; ordningerne bør omfatte bestemmelser om markedsadgang og national behandling i henhold til værtsstatens regler for at sikre, at EU's tjenesteydere ikke forskelsbehandles, herunder med hensyn til etablering; de nye ordninger bør give mulighed for, at fysiske personer midlertidigt kan indrejse og opholde sig i forretningsøjemed med henblik på at levere tjenesteydelser
   viii) der bør være mulighed for at få adgang til markeder for offentlige indkøb ud over forpligtelserne under WTO-aftalen om offentlige indkøb, så EU-virksomheder sikres adgang i strategiske sektorer og en grad af åbenhed, der modsvarer EU's markeder for offentlige indkøb
   ix) stærke og håndhævelige foranstaltninger vedrørende anerkendelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske betegnelser, såsom ophavsret og beslægtede rettigheder samt varemærker baseret på den nuværende og fremtidige EU-lovgivning
   x) aftalen bør bekræfte beskyttelsen af eksisterende geografiske betegnelser som fastsat i udtrædelsesaftalen og indføre en mekanisme til beskyttelse af fremtidige geografiske betegnelser, der sikrer samme beskyttelsesniveau som det, der er fastsat i udtrædelsesaftalen
   xi) der medtages et ambitiøst kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene; konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU for ligestillingen mellem kønnene bør tages i betragtning, herunder ved at sikre lige vilkår for EU-foranstaltninger, der beskytter og fremmer kvinders rolle i økonomien, for eksempel med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle
   xii) der bør være et overordnet kapitel om mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) behov og interesser med hensyn til spørgsmål om lettelse af markedsadgang, herunder bl.a. tekniske standarders forenelighed, og strømlinede toldprocedurer med det formål at bevare og skabe konkrete forretningsmuligheder og fremme deres internationalisering
   xiii) en omfattende handelsaftale forudsætter, at den indeholder bestemmelser, der sikrer, at Det Forenede Kongerige fortsat er lovgivningsmæssigt tilpasset til EU i fremtiden; for at lette handelen bør aftalen omfatte tværfaglig ekspertise om konsekvens i lovgivningen og ikke-toldmæssige barrierer under hensyntagen til den frivillige karakter af reguleringssamarbejde og retten til at regulere i offentlighedens interesse, samtidig med at den reguleringsmæssige autonomi og de parlamentariske rettigheder bevares, og ihukommende at bestemmelser om reguleringssamarbejde i en handelsaftale ikke fuldt ud kan genskabe den gnidningsløse samhandel, som opnås ved medlemskab af det indre marked
   xiv) med henblik på at bevare den finansielle og reguleringsmæssige stabilitet og sikre fuld overholdelse af EU's regelsæt og standarder og anvendelsen heraf er tilsynsklausuler og begrænsninger i den grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser et almindeligt træk ved EU's handelsaftaler og bør også indgå i denne
   xv) der bør være ambitiøse bestemmelser, der giver mulighed for udvikling af digital handel, og som tager sigte på at fjerne uberettigede hindringer for handel ad elektronisk vej og sikre et åbent, sikkert og pålideligt onlinemiljø for virksomheder og forbrugere, og regulerer datastrømme på tværs af grænserne, herunder principper som fair konkurrence og ambitiøse regler for grænseoverskridende dataoverførsler, i fuld overensstemmelse med, og uden at det berører, EU's nuværende og fremtidige regler om databeskyttelse og privatlivets fred
   xvi) frihandelsaftalen vil medføre toldkontrol, så snart varerne kommer ind på det indre marked, hvilket vil påvirke de globale forsyningskæder og fremstillingsprocesser; det er nødvendigt at forstærke toldmyndighederne med hensyn til såvel personale som teknisk udstyr, så de kan udføre deres ekstra opgaver; de operationelle procedurer under den fremtidige aftale skal sigte på at bevare reglerne for Unionens indre marked for varer og toldunionen; det er derfor af største betydning at sikre, at varerne overholder reglerne for det indre marked
   xvii) reguleringsmæssig tilpasning for markedsovervågning af produkter og solide produktstandarder er derfor en væsentlig og uerstattelig del af enhver fremtidig aftale med Det Forenede Kongerige med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder og et højt niveau af beskyttelse af EU's forbrugere
   xviii) toldunionens integritet og dens regler og procedurer skal bevares; der bør etableres en rettidig og effektiv ordning for arbejdsfordelingen mellem EU og Det Forenede Kongerige på dette område;

15.  understreger, at frihandelsaftalen i sin helhed bør være omfattet af bestemmelser om dialog med civilsamfundet, inddragelse af interessenter og høring fra begge parters side; insisterer på, at der oprettes interne rådgivende grupper, der kan føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen;

16.  gentager, at aftalen bør indeholde en konsekvent styringsramme, som bør omfatte en robust tvistbilæggelsesmekanisme samt styringsstrukturer; understreger i denne forbindelse EU-Domstolens kompetence til at fortolke spørgsmål i forbindelse med EU-retten for at sikre, at en sådan fortolkning er ensartet;

Lige konkurrencevilkår

17.   minder om, at Det Forenede Kongerige fortsat bør respektere og gennemføre de standarder, der følger af landets internationale forpligtelser, med henblik på dynamisk tilpasning af lovgivning og politikker på en måde, der afspejler bredden og dybden af de fremtidige forbindelser;

18.  minder om, at det er fast besluttet på at forhindre enhver form for dumping inden for rammerne af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, og minder i denne forbindelse om, at en tilpasning af politikker på miljø-, arbejdsmarkeds- og socialområdet, inden for relevante skattespørgsmål og vedrørende statsstøtte er nøglen til at forhindre dette;

19.  bemærker, at bredden og dybden af aftalen for så vidt angår lige konkurrencevilkår vil være afgørende for at fastlægge omfanget af de overordnede fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; minder om, at Det Forenede Kongeriges fortsatte tilslutning til EU's sociale model vil spille en central rolle heri; gentager, at det er nødvendigt at indføre sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at der opretholdes både høje standarder og lige konkurrencevilkår inden for sociale og beskæftigelsesmæssige standarder, mindst på det nuværende høje niveau i henhold til de eksisterende fælles standarder;

20.  understreger, at et tættere forhold vil kræve en solid og omfattende ramme for konkurrence- og statsstøttekontrol, der forhindrer unødig handels- og konkurrenceforvridning, for at sikre, at Det Forenede Kongerige ikke udviser en illoyal og konkurrencebegrænsende adfærd, der fører til undergravning af EU's økonomiske aktører;

21.  er af den klare opfattelse, at Det Forenede Kongerige bør overholde de til enhver tid gældende standarder i EU-ret for beskatning og lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge, herunder gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger om skattespørgsmål og foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, og at landet bør rette op på den respektive situation i dets oversøiske territorier, dets baseområder i Cypern og dets kronbesiddelser og deres manglende overholdelse af EU's kriterier for god regeringsførelse og krav om gennemsigtighed;

22.  gentager, at det er nødvendigt at opretholde høje standarder og lige konkurrencevilkår inden for lægemidler, medicinsk udstyr, fødevaresikkerhed og -mærkning samt veterinær-, plantesundheds- og miljøpolitik og -standarder;

23.  bemærker, at bestemmelserne om lige konkurrencevilkår ligesom aftalen i dens helhed vil kræve solide forvaltningsstrukturer, som skal omfatte korrekt forvaltning, tilsyn, tvistbilæggelses- og håndhævelsesmekanismer med sanktioner og foreløbige foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, og en forpligtelse for begge parter til at etablere eller, hvor det er relevant, opretholde uafhængige institutioner, som er i stand til effektivt at overvåge og håndhæve gennemførelsen; understreger, at der skal sikres adgang til domstolsprøvelse og en egentlig klagemekanisme for borgere og ikke-statslige organisationer med hensyn til håndhævelse af arbejds- og miljøstandarder;

II.SEKTORSPECIFIKKE SPØRGSMÅL OG TEMATISK SAMARBEJDE

Fiskeri

24.  understreger endvidere, at spørgsmålet om fri adgang til farvande og havne er uløseligt forbundet med spørgsmålet om fri handel og britiske fiskevarers adgang til EU's marked, og at forhandlingerne med Det Forenede Kongerige om fiskeri ikke kan adskilles, men skal have en direkte forbindelse med forhandlingerne om det overordnede økonomiske partnerskab, navnlig om handel;

25.  minder om og støtter kraftigt bestemmelserne om fiskeri, der skal vedtages inden den 1. juli 2020, og mener, at den fremtidige fiskeriforvaltningsordning i Det Forenede Kongerige ikke bør være svagere end de nuværende regler og forpligtelser i den fælles fiskeripolitik;

26.  understreger, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ikke fritager Det Forenede Kongerige for dets ansvar for at samarbejde som kyststat med henblik på en fælles og bæredygtig forvaltning af fælles fiskebestande i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser;

27.  minder om, at det grundlæggende princip om fri og lige adgang for EU's fiskere til alle medlemsstaters farvande under den fælles fiskeripolitik samt EU's indre marked og dets princip om fri bevægelighed for varer (herunder fiskevarer) har skabt årtier med rettigheder og fordele for kystsamfund, operatører og forbrugere;

28.  fremhæver betydningen af at etablere et gensidigt fordelagtigt og omfattende partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige, der som en ufravigelig prioritet inden overgangsperiodens udløb omfatter en aftale om fiskeri og fiskerirelaterede spørgsmål i overensstemmelse med de gensidige forpligtelser i henhold til folkeretten;

29.  fastholder, at aftalen bør bygge på de principper, der er fastlagt i den fælles fiskeripolitik med henblik på bæredygtig udnyttelse og bevarelse af levende marine ressourcer og til socioøkonomisk fordel for fiskere, operatører i fiskerisektoren og forbrugerne;

30.  opfordrer til, at aftalen navnlig sikrer fortsat gensidig adgang til farvande og opretholdelse af den eksisterende stabile kvoteandel mellem EU og Det Forenede Kongerige af bestande, som begge parter fisker efter; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at bevare i fællesskab aftalte principper og -foranstaltninger for fiskeriforvaltning i tråd med dem, der er fastlagt i den fælles fiskeripolitik;

31.  insisterer på, at der er behov for egentlige høringsmekanismer og en fælles videnskabeligt baseret tilgang sammen med garantier for Det Forenede Kongeriges fortsatte bidrag til dataindsamling og til den videnskabelige vurdering af bestande; opfordrer indtrængende begge parter til at fortsætte samarbejdet om fiskerikontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

Databeskyttelse

32.  minder om , at Kommissionen ifølge EU-Domstolens retspraksis(10) for at kunne erklære Det Forenede Kongeriges databeskyttelsesramme for tilstrækkelig skal kunne påvise, at Det Forenede Kongerige yder et beskyttelsesniveau, som i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU's retlige ramme, herunder i forbindelse med videregivelse til tredjelande; minder om, at den britiske databeskyttelseslov indeholder bestemmelser om en generel og bred undtagelse fra databeskyttelsesprincipperne og de registreredes rettigheder ved behandling af personoplysninger i forbindelse med immigration; finder det betænkeligt, at ikke-britiske borgere, hvis data behandles under denne undtagelse, ikke er beskyttet på samme måde som britiske statsborgere; er af den opfattelse, at denne undtagelse vil være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(11); har endvidere den holdning, at den britiske lovgivningsmæssige ramme for lagring af elektroniske telekommunikationsdata ikke opfylder betingelserne i den relevante gældende EU-ret som fortolket af EU-Domstolen og derfor ikke på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne om tilstrækkelig overensstemmelse;

33.  anser det for nødvendigt at lægge særlig vægt på de retlige rammer i Det Forenede Kongerige for så vidt angår national sikkerhed eller retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger; minder om, at masseovervågningsprogrammer måske ikke er i tilstrækkelig overensstemmelse med EU-retten, og opfordrer kraftigt til, at der tages hensyn til EU-Domstolens retspraksis på dette område, f.eks. Schrems-sagen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis;

34.  pålægger Kommissionen at foretage en omhyggelig vurdering af Det Forenede Kongeriges databeskyttelseslovgivning og sikre, at Det Forenede Kongerige har løst de problemer, der er peget på i denne beslutning, inden den konkluderer, at den britiske databeskyttelseslovgivning er tilstrækkeligt i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen(12), og til at søge rådgivning fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og give dem alle relevante oplysninger og passende tidsfrister til at udfylde deres rolle;

Klimaændringer og miljøet

35.  mener, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige bør baseres ikke blot på økonomiske faktorer, men også på et højt miljøambitionsniveau, som understøttes af samarbejde i de relevante internationale fora med henblik på at tackle grænseoverskridende og globale udfordringer;

36.  mener, at EU og Det Forenede Kongerige bør sikre, at det niveau af miljøbeskyttelse, der er fastsat gennem lov, regler og praksis, ikke sænkes til under det niveau, der er fastsat i de fælles standarder, der gælder i EU og Det Forenede Kongerige ved udløbet af overgangsperioden for så vidt angår: adgang til miljøoplysninger, offentlig deltagelse i og adgang til domstolsprøvelse i miljøanliggender; miljøkonsekvensvurdering og strategisk miljøvurdering; industrielle emissioner; luftemissioner og luftkvalitetsmål og -lofter; bevaring af natur og biodiversitet; affaldshåndtering beskyttelse og bevarelse af vandmiljøet; beskyttelse og bevarelse af havmiljøet; forebyggelse, nedbringelse og fjernelse af risici for menneskers sundhed eller for miljøet, som skyldes fremstilling, anvendelse, udslip og bortskaffelse af kemiske stoffer og plantebeskyttelsesmidler; og klimaændringer og forsigtighedsprincippet;

37.  opfordrer forhandlerne til at sikre, at Det Forenede Kongerige forpligter sig til at gennemføre de standarder, herunder mål, og andre bestemmelser, der vedtages på EU-plan i løbet af overgangsperioden;

38.  opfordrer indtrængende til, at samarbejdet om bekæmpelse af klimaændringer gøres til en absolut prioritet i forhandlingerne, da det er af yderste vigtighed, at dette område bliver en succes, begyndende med en vellykket 26. samling i partskonferencen under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP 26) i Glasgow; mener, at den bedste løsning vil være en fuldstændig tilpasning mellem Det Forenede Kongerige og EU på dette område; giver i den forbindelse udtryk for en stærk præference for, at Det Forenede Kongerige fuldt ud tilslutter sig den nuværende og fremtidige ramme for EU's klimapolitik og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen, og anmoder om, at det loft for EU's emissioner, der er fastsat i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), forordningen om indsatsfordeling, herunder arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, anvendes fuldt ud;

39.  opfordrer Det Forenede Kongerige til at opretholde et system med CO2-prissætning, som er i overensstemmelse med de fælles standarder og mål, der gælder ved udgangen af overgangsperioden, og til, at forhandlerne undersøger muligheden for at koble Det Forenede Kongeriges fremtidige nationale emissionshandelssystem sammen med EU's emissionshandelssystem, forudsat at EU ETS's integritet respekteres fuldt ud;

40.  understreger, at alle forbindelser mellem Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bl.a. bør forudsætte, at Det Forenede Kongerige tilpasser sig EU's forbedrede klima- og miljømål, og at Det Forenede Kongerige overholder forordningen om en ramme for fremme af bæredygtige investeringer og EIB's ambitiøse nye klimastrategi- og energiudlånspolitik;

41.  understreger, at der vil være en risiko for tab af EU's biodiversitet, hvis der sker nogen eventuel forringelse af beskyttelsen i Det Forenede Kongerige, idet mange arter (fugle, flagermus, sommerfugle og hvaler) migrerer mellem EU og Det Forenede Kongerige, ligesom der for mange arter, som ikke er migrerende, er et regelmæssigt genflow mellem Det Forenede Kongerige og EU;

42.  understreger, at det er vigtigt, at Det Forenede Kongerige holder sig i overensstemmelse med lovgivningen om kemikaliesikkerhed (REACH(13)) og sikrer samarbejdet med Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA);

Energi

43.  opfordrer til, at aftalen sikrer ikke-diskriminerende adgang til netværk for markedsdeltagere, effektiv adskillelse af netoperatører, samt sikrer lige konkurrencevilkår og garanti mod forringelser, herunder regler om effektiv CO2-prissætning, statsstøtte og miljøbeskyttelse;

44.  opfordrer til etablering af mekanismer, der i så vid udstrækning som muligt sikrer forsyningssikkerhed og effektiv handel via samkøringslinjer med forskellige tidshorisonter;

45.  forventer, at Det Forenede Kongerige efterlever høje standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse; forventer, at aftalen omfatter Det Forenede Kongeriges forhold til Euratom og ITER-projektet og konsekvenserne af en udtræden for aktiver og passiver, og at den muliggør samarbejde og udveksling af oplysninger mellem Euratom, Det Forenede Kongerige og dets nationale myndigheder; opfordrer til, at aftalen kommer til at omfatte en forpligtelse til at sikre lige vilkår på området standarder for nuklear sikkerhed ved udløbet af overgangsperioden og sikre fuld overholdelse af internationale konventioner, herunder Århuskonventionen og Esbokonventionen, og traktater;

Folkesundhed og fødevaresikkerhed

46.  fremhæver, hvor vigtigt det er for forbrugerne i EU og for de britiske forbrugere, at Det Forenede Kongerige opretholder høje standarder for fødevaresikkerhed og mærkning af fødevarer; minder om, at alle fødevarer, der importeres til EU fra et tredjeland, skal opfylde EU's høje standarder for fødevaresikkerhed, bl.a. hvad angår anvendelsen af GMO'er; bemærker, at det vil være til gensidig fordel, hvis Det Forenede Kongerige fortsætter med at deltage i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder; minder om, at der skal foretages grundig kontrol mellem EU og Det Forenede Kongerige i betragtning af Det Forenede Kongeriges status som tredjeland;

47.  understreger betydningen af, at Det Forenede Kongerige opretholder ækvivalente dyresundhedsstandarder for at forebygge overførsel af zoonotiske sygdomme mellem dyr og mennesker, navnlig for så vidt angår migrerende arter, af hensyn til både menneskers og dyrs sundhed; mener, at det er nødvendigt at opretholde pasordningen for flytning af dyr, både for husdyr og landbrugsdyr, mellem EU og Det Forenede Kongerige på grundlag af eksisterende og fremtidige EU-standarder;

48.  understreger betydningen af høje standarder og lige konkurrencevilkår for så vidt angår beskyttelse af dyrs velfærd og sundhed i hele fødevarekæden og sikring af fair konkurrence mellem landbrugere i Det Forenede Kongerige og EU; udelukker muligheden af import til EU af levende dyr, kød og æg, der ikke opfylder EU's dyrevelfærdsstandarder;

49.  understreger, at det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig forsyning med lægemidler, medicinsk udstyr og andre sundhedsprodukter; opfordrer derfor EU og Det Forenede Kongerige til at sikre, at der træffes foranstaltninger til at begrænse mangelsituationer og begrænse de potentielle alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed; opfordrer navnlig til, at der træffes målrettede foranstaltninger til at sikre fortsat og hurtig adgang til sikker medicin og medicinsk udstyr for patienter, herunder en sikker og konstant forsyning med radioisotoper;

50.  opfordrer indtrængende til, at samarbejdet om sundheds- og folkesundhedsanliggender fortsættes; understreger, at Det Forenede Kongerige som tredjeland ikke vil være i stand til at deltage i godkendelsesprocedurerne for lægemidler i EU;

Borgernes rettigheder og mobilitet for personer

51.  opfordrer forhandlingsparterne til at stræbe efter en fuldstændig videreførelse af de borgerrettigheder, der er sikret i udtrædelsesaftalen for både EU's og Det Forenede Kongeriges borgere og deres familier; understreger, at eventuelle fremtidige mobilitetsordninger bør være baseret på ikke-forskelsbehandling mellem EU's medlemsstater og fuld gensidighed; mener mere generelt, at en yderligere konkretisering af borgernes rettigheder – herunder den frie bevægelighed for Det Forenede Kongeriges statsborgere i EU, baseret på en gensidig tilgang – skal udgøre en hjørnesten og en ufravigelig del af teksten i en fremtidig international aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige; mener, at det også er af afgørende betydning, at EU's medlemsstater præciserer den ramme, som hver enkelt af dem vil anvende på britiske statsborgere, der ønsker at opnå opholdsstatus, og at disse foranstaltninger er brugervenlige og gennemsigtige for at lette processen, samt at de er gratis, og at Kommissionen og Europa-Parlamentet overvåger de relevante udviklinger;

52.  anmoder om, at der etableres passende ordninger for koordinering af social sikring, herunder pensionsrettigheder, i lyset af den fremtidige bevægelighed for personer; glæder sig i den forbindelse over de detaljerede bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger i udtrædelsesaftalen, som beskytter de rettigheder, der følger af perioder med indbetaling af bidrag til social sikring;

53.  opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges regering til at gennemføre et nyt lovforslag om beskæftigelse inden overgangsperiodens udløb for at undgå eventuelle huller, hvor arbejdstagernes rettigheder hverken er beskyttet af den eksisterende EU-lovgivning eller af Det Forenede Kongeriges lovforslag om beskæftigelse;

54.  insisterer i denne forbindelse på en fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen med gennemførelsesfrister i løbet af overgangsperioden, såsom revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere, direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv eller direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår;

55.  opfordrer til, at der tages fuldt hensyn til den særlige situation på øen Irland, og at der tages fat på de udestående spørgsmål vedrørende borgerne i Nordirland; opfordrer indtrængende de britiske myndigheder til at sikre, at der ikke sker nogen forringelse af rettighederne for borgerne i Nordirland, og til fuldt ud at respektere langfredagsaftalen i alle dens aspekter;

56.  går ind for, at Det Forenede Kongerige fortsat anvender roamingforordningen til gavn for både EU's og Det Forenede Kongeriges borgere, navnlig for at lette den grænseoverskridende bevægelighed for personer på øen Irland;

57.  noterer sig Det Forenede Kongeriges hensigt om at tiltræde Haagerkonventionen fra 2007 om underholdsbidrag og opfordrer til passende samarbejde og ambition i civil- og familieretlige anliggender, navnlig med hensyn til børns rettigheder og hjemsendelse af børn; minder om, at den fremtidige aftale også bør tage hensyn til visse kategorier af borgere, der i øjeblikket er omfattet af EU-retten som fortolket af EU-Domstolen, f.eks. britiske statsborgere, der vender tilbage til Det Forenede Kongerige med familiemedlemmer fra lande uden for EU, personer med handicap og omsorgspersoner, tredjelandsstatsborgere bosat i Det Forenede Kongerige, som har stærk juridisk tilknytning til medlemsstaterne, såsom tredjelandsstatsborgere, der er født i EU, anerkendte flygtninge og statsløse personer;

58.  er af den opfattelse, at mobilitetsordninger skal være baseret på ikke-forskelsbehandling og fuld gensidighed; minder om, at medlemsstaterne ikke kan forhandle bilaterale aftaler, når forhandlingsmandatet er vedtaget;

59.  beklager i den forbindelse, at Det Forenede Kongerige har meddelt, at princippet om fri bevægelighed for personer mellem EU og Det Forenede Kongerige ikke længere vil finde anvendelse; mener, at enhver aftale om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige bør indeholde ambitiøse bestemmelser til at sikre, at både EU's og Det Forenede Kongeriges borgere og deres familiemedlemmer bevarer deres rettigheder, navnlig for så vidt angår bevægeligheden for personer og arbejdstagere; minder om, at retten til fri bevægelighed også er direkte forbundet med de tre andre grundlæggende friheder i det indre marked og har særlig relevans for tjenesteydelser og faglige kvalifikationer;

60.  mener, at aftalen bør indeholde bestemmelser om visumfritagelse for kortvarige rejser, herunder kortvarige arbejdsrelaterede rejser, baseret på fuld gensidighed og ikke-forskelsbehandling, og at der bør fastsættes betingelser for indrejse og ophold i forbindelse med forskning, studier, uddannelse og ungdomsudvekslinger;

61.  understreger for så vidt angår det fremtidige samarbejde om asyl- og migrationspolitikker mellem Det Forenede Kongerige og EU27, at dette som minimum bør indeholde ordninger, der etablerer mere sikre og lovlige adgangsveje til international beskyttelse, herunder gennem familiesammenføring; opfordrer i betragtning af, at familiesammenføring fortsat er vigtig for asylansøgere, der er bosat i Det Forenede Kongerige og har familie inden for EU's grænser, til vedtagelsen af en plan for familiesammenføring, som bør træde i kraft efter overgangsperioden for at undgå enhver form for lakuner med humanitære konsekvenser, og til at asylansøgeres ret til familieliv i henhold til artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention respekteres;

Ækvivalens i forbindelse med finansielle tjenesteydelser

62.  minder om, at britiske virksomheder vil miste pasrettigheder;

63.  mener, at markedsadgang bør baseres på ækvivalensafgørelser, forudsat at EU finder det godtgjort, at Det Forenede Kongeriges regulerings- og tilsynsordninger og -standarder svarer til og vil vedblive at svare til EU's og dermed afspejler de aftalte bestemmelser om lige konkurrencevilkår; mener, at der, når Det Forenede Kongerige er blevet indrømmet ækvivalens, skal indføres en effektiv mekanisme til at sikre, at ækvivalensen opretholdes over tid, og minder om, at EU ensidigt kan trække ækvivalensstatussen tilbage på et hvilket som helst tidspunkt;

64.  mener, at enhver fremtidig ramme bør sikre finansiel stabilitet i EU og respektere dets regulerings- og tilsynsordninger og -standarder og deres anvendelse, samtidig med at EU's regulerings- og beslutningsautonomi opretholdes;

Transport

65.  opfordrer forhandlerne til at sikre fortsat konnektivitet mellem Det Forenede Kongerige og EU på grundlag af kravet om gensidighed i adgangen til hinandens transportmarkeder under hensyn til forskellen i størrelse på de to respektive markeder;

66.  minder i denne forbindelse om, at Det Internationale Transportforums multilaterale kvotesystem på nuværende tidspunkt er utilstrækkeligt til fuldt ud at opfylde behovet for vejtransport mellem EU og Det Forenede Kongerige, og at der bør træffes passende foranstaltninger for at undgå trusler mod den offentlige orden og forhindre forstyrrelser af trafikstrømmene for vejgodstransportvirksomheder og busselskaber;

67.  understreger behovet for at sikre, at forhandlingerne også omfatter en ambitiøs og afbalanceret omfattende lufttransportaftale af høj standard, navnlig for så vidt angår lufttrafikrettigheder, luftfartssikkerhed og lufthavnssikkerhed, som bør behandles i overensstemmelse hermed, og minder i denne forbindelse om, at de fremtidige luftfartsforbindelser mellem Det Forenede Kongerige og EU ikke de jure eller de facto må være ensbetydende med, at Det Forenede Kongerige deltager i det indre luftfartsmarked;

68.  understreger, at det fremtidige partnerskab mellem Det Forenede Kongerige og EU bør adressere den særlige situation for Kanaltunnelen, navnlig de lovgivningsmæssige rammer for jernbanesikkerhed;

69.  mener, at der bør sikres EU-intern adgang mellem Irland og de øvrige EU-medlemsstater, herunder transitrettigheder for EU-intern vejtransport mellem Irland og de øvrige EU-medlemsstater;

70.  understreger, at de fremtidige forbindelser mellem Det Forenede Kongerige og EU skal sikre stærke bestemmelser om lige vilkår i alle transportsektorer med særligt fokus på statsstøtte, miljøbeskyttelse, passagerrettigheder, kommerciel fleksibilitet og sociale aspekter, herunder køre- og hviletid;

71.  fremhæver behovet for at sikre løbende finansiering af infrastrukturprojekter, som er aftalt i fællesskab, navnlig inden for rammerne af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og det fælles europæiske luftrum (SES), samt fælles teknologiinitiativer såsom Clean Sky I og II og forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), og finder det afgørende, at Det Forenede Kongerige opfylder sine finansielle tilsagn og forpligtelser fuldt ud, også selv om disse tilsagn og forpligtelser skulle række ud over varigheden af dets EU-medlemskab;

Programmer og agenturer

72.  understreger, at reglerne for Det Forenede Kongeriges deltagelse i EU's agenturer og programmer vil være de regler, der gælder for tredjelande uden for EØS; tilskynder Det Forenede Kongerige til at deltage i EU-programmer under overholdelse af alle relevante regler og mekanismer og betingelser for deltagelse;

73.  understreger, at en eventuel deltagelse fra Det Forenede Kongeriges side i EU-programmer ikke bør medføre nettooverførsler fra EU-budgettet til Det Forenede Kongerige; mener endvidere, at enhver yderligere deltagelse fra Det Forenede Kongeriges side i EU-programmer skal sikre en rimelig balance hvad angår bidragene fra og fordelene for det tredjeland, der deltager i EU-programmet, og at deltagelsen ikke bør give tredjelandet nogen beslutningskompetence; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige bindende bestemmelser og garantier med hensyn til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og forsvarlig økonomisk forvaltning for de programmer, som Det Forenede Kongerige deltager i, herunder kontrol og revision, og efterforskning i tilfælde af svig, overholdelse af retten til adgang for Kommissionens tjenestegrene, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed, Den Europæiske Revisionsret og Europa-Parlamentets kontrolbeføjelse;

74.  mener navnlig, at det er vigtigt, at Det Forenede Kongerige deltager i grænseoverskridende programmer og kultur-, udviklings-, uddannelses- og forskningsprogrammer såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa, Horisont, Det Europæiske Forskningsråd, Life-programmet, TEN-T, CEF, SES, Interreg, fælles teknologiinitiativer såsom Clean Sky I og II, SESAR, ERIC'er, Galileo, Copernicus, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), støtterammen for overvågning og sporing (SST) og offentlig-private partnerskaber;

75.  glæder sig over det bidrag, som Peace-programmet har ydet til at skabe fred og stabilitet i Nordirland, og opfordrer til opretholdelse af fredsprocessen i Nordirland og fordelene ved det nuværende Peace IV-program og Den Internationale Fond for Irland;

76.  anser det for yderst vigtigt, at EU og Det Forenede Kongerige undersøger muligheden af et samarbejde mellem de britiske myndigheder og EU-agenturerne, herunder navnlig Det Europæiske Kemikalieagentur, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Lægemiddelagentur; understreger, at Det Forenede Kongerige ikke vil have nogen beslutningskompetence i forhold til EU-agenturerne; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at definere karakteren og omfanget af og grænserne for dette potentielle samarbejde;

77.  anser det for nødvendigt at præcisere det fremtidige praktiske samarbejde mellem de britiske myndigheder og EU-agenturerne på området retlige og indre anliggender;

III.PARTNERSKAB INDEN FOR SIKKERHED OG UDENRIGSANLIGGENDER

Udenrigspolitik, sikkerhedsudfordringer og forsvar

78.  mener, at Det Forenede Kongerige er en vigtig partner, selv om det vil være udelukket fra EU's beslutningsstrukturer, da der er et afgørende behov for fælles løsninger på de udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer i EU's umiddelbare nabolande og på den internationale scene;

79.  understreger, at de nye forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige vil kræve et intensivt samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, da EU og Det Forenede Kongerige har mange fælles interesser og erfaringer og står for så mange af de samme værdier; fremhæver, at det er i begge parters interesse at opretholde et ambitiøst samarbejde, der tjener Europas og dets borgeres sikkerhed og bidrager til global stabilitet, beskyttelse af menneskerettigheder og fred i overensstemmelse med målene og principperne i artikel 21 i TEU;

80.  bemærker, at EU's fælles holdninger og foranstaltninger vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) kun kan vedtages af EU's medlemsstater; påpeger imidlertid, at dette ikke udelukker høringsmekanismer, der gør det muligt for Det Forenede Kongerige at tilpasse sig EU's udenrigspolitiske holdninger og fælles aktioner, navnlig med hensyn til at forsvare den regelbaserede verdensorden, multilateralt samarbejde og menneskerettigheder, navnlig inden for rammerne af FN, NATO, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådet; støtter høring og koordinering vedrørende sanktionspolitikken med mulighed for at vedtage sanktioner, der er gensidigt forstærkende, når parternes udenrigspolitiske mål er tilpasset hinanden; fremhæver merværdien af et tæt samarbejde inden for FUSP i betragtning af Det Forenede Kongeriges vigtige position som aktør på sikkerhedsområdet;

81.  understreger, at Det Forenede Kongerige skal gennemføre EU's restriktive foranstaltninger, som allerede er indført eller der er truffet afgørelse om i overgangsperioden, støtte EU's erklæringer og holdninger i tredjelande og internationale organisationer og deltage fra sag til sag i EU's militære operationer og civile missioner, der er oprettet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), dog uden en ledende rolle inden for rammerne af en ny rammeaftale om deltagelse, og samtidig respektere EU's beslutningsautonomi og EU's relevante afgørelser og lovgivning, herunder om indkøb og overførsel på forsvarsområdet; et sådant samarbejde er betinget af fuldstændig overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og EU's grundlæggende rettigheder;

82.  minder om, at effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger er en hjørnesten i den globale og europæiske sikkerhed; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at iværksætte en sammenhængende og troværdig strategi for multilaterale forhandlinger på globalt plan om foranstaltninger til regional deeskalering og tillidsopbygning; opfordrer Det Forenede Kongerige til at forpligte sig til fortsat at være bundet af fælles holdning 944/2008/FUSP af den 8. december 2008;

83.  understreger, at et sådant samarbejde vil være gensidigt forstærkende, da det vil gøre det muligt at bevare Det Forenede Kongeriges ekspertise og kapacitet i FSFP-missioner og -operationer; opfordrer kraftigt Det Forenede Kongerige til at bidrage til civile og militære FSFP-missioner og -operationer; understreger, at Det Forenede Kongerige som tredjeland og efter den politiske erklæring, der fastlægger rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, ikke vil være i stand til at deltage i planlægningen af eller kommandoen over EU-missioner og -operationer, og at dets kapacitet og grad af deltagelse i planlægningen eller kommandoen/deltagelse i EU-missioner og -operationer og udveksling af oplysninger og interaktion med EU skal stå i et rimeligt forhold til det britiske bidrag til den enkelte mission eller operation;

84.  forventer, at Det Forenede Kongerige fortsat fuldt ud overholder sine forpligtelser i E3+3-formatet angående den fælles omfattende handlingsplan med Iran, der er nedfældet i FN's Sikkerhedsråds resolution 2231, som en søjle i den internationale ikkespredningsordning og et grundlag for nedtrapning af spændingerne i Mellemøsten og Golfregionen;

85.  understreger, at det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde bør udgøre en integrerende del af den omfattende partnerskabsaftale, der skal regulere de fremtidige forbindelser; understreger, at en sådan aftale ikke berører EU's beslutningsautonomi eller Det Forenede Kongeriges suverænitet;

86.  mener, at det er i Det Forenede Kongeriges og EU's fælles interesse at samarbejde om udvikling af forsvarskapacitet, herunder inden for Det Europæiske Forsvarsagentur, og samarbejde om hybride trusler og derved styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base og fremme reel interoperabilitet og fælles effektivitet for de europæiske og allierede væbnede styrker;

87.  bemærker, at ethvert samarbejde på ovennævnte områder, der indebærer udveksling af EU's fortrolige oplysninger, herunder om efterretninger, er betinget af en aftale om informationssikkerhed til beskyttelse af EU's fortrolige oplysninger; understreger, at der skal tilskyndes til udveksling af oplysninger og efterretninger under overholdelse af princippet om gensidighed; bemærker, at dette kræver en særlig aftale om klassificerede oplysninger og videreudvikling af en selvstændig evaluering af efterretningsdata; opfordrer til udveksling af kontakter og attachéer for at sikre en gnidningsløs udveksling af oplysninger;

88.  bemærker, at Det Forenede Kongerige siden lanceringen af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) ikke har deltaget i nogen af de udvalgte projekter; bemærker, at dets deltagelse - med et centralt mål om interoperabilitet mellem partnerne og undtagelsesvis - bør overvejes, når Rådet for Den Europæiske Union opfordrer hertil i et PESCO-format;

89.  minder om, at Det Forenede Kongerige fortsat er et vigtigt medlem af NATO og vil kunne fortsætte de meget værdifulde partnerskaber, som det har udviklet både med andre europæiske NATO-medlemmer bilateralt og gennem EU-NATO-samarbejdet;

90.  noterer sig, at Det Forenede Kongerige kan deltage i EU-programmer til støtte for forsvar og ekstern sikkerhed (såsom Den Europæiske Forsvarsfond, Galileo og programmer for cybersikkerhed) baseret på andre lignende ordninger for tredjelande afhængigt af de respektive forhandlinger for hvert enkelt instrument og på en passende balance mellem forpligtelser og rettigheder; understreger, at Det Forenede Kongerige har mulighed for at bidrage til EU's eksterne finansieringsinstrumenter med henblik på at nå fælles mål;

91.  fremhæver rumsektorens strategiske dimension for Europa, mener, at en ambitiøs rumpolitik kan bidrage effektivt til at forstærke EU's optræden udadtil og understreger behovet for at bevæge sig fremad i udviklingen af teknologier, der både har civile og militære anvendelser, som kan sikre europæisk strategisk uafhængighed;

Sikkerhed, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager

92.  mener, at det i betragtning af den geografiske nærhed og de fælles trusler, som EU og Det Forenede Kongerige står over for, er meget vigtigt, at EU og Det Forenede Kongerige bestræber sig på at opretholde nogle effektive ordninger inden for samarbejde om retshåndhævelse, som er effektive og gensidigt fordelagtige for sikkerheden for deres borgere, idet der tages hensyn til, at Det Forenede Kongerige er et tredjeland uden for Schengenområdet, og at det derfor ikke kan nyde godt af de samme rettigheder og faciliteter som en medlemsstat;

93.  understreger, at Det Forenede Kongerige ikke kan få direkte adgang til oplysninger i EU's informationssystemer eller deltage i EU-agenturernes forvaltningsstrukturer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, mens enhver udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med Det Forenede Kongerige bør være underlagt strenge sikkerhedsgarantier og revisions- og tilsynsbetingelser, herunder et niveau for beskyttelse af personoplysninger, der svarer til det, der følger af EU-retten;

94.  mener, at Det Forenede Kongerige som tredjeland ikke kan få adgang til Schengeninformationssystemet (SIS); opfordrer Det Forenede Kongerige til straks at afhjælpe de alvorlige mangler, der er konstateret i forbindelse med dets anvendelse af SIS, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at overvåge processen meget nøje for at sikre, at alle mangler adresseres korrekt uden yderligere forsinkelse; mener, at ordningerne for det fremtidige samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige på retshåndhævelsesområdet først bør drøftes, når manglerne er afhjulpet; anmoder om at blive holdt nøje underrettet om enhver udvikling i denne henseende;

95.  eventuelle gensidige ordninger for rettidig og effektiv udveksling af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger), opbevaring af resultaterne af behandlingen af sådanne oplysninger i de respektive nationale PNR-behandlingssystemer og behandling af DNA, fingeraftryk og køretøjsregisterdata (Prüm) samt operationelt samarbejde via Europol og Eurojust skal være baseret på strenge garantier og betingelser og i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens udtalelse 1/15, hvori det blev fastslået, at PNR-aftalen mellem EU og Canada var i strid med chartret;

96.  forventer, at Det Forenede Kongerige vil kunne fortsætte det etablerede samarbejde og udvekslingen af oplysninger med de nationale myndigheder på cybersikkerhedsområdet;

97.  mener, at der skal sikres fuldbyrdelse og anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område uden unødige formaliteter;

98.  fremhæver, at Det Forenede Kongerige er en stor aktør inden for udviklingssamarbejde og nødhjælp, og at et tæt samarbejde på dette område vil være til stor gavn for begge parter, og foreslår, at Det Forenede Kongerige bliver opfordret til at bidrage til EU's instrumenter og mekanismer, samtidig med at det respekterer EU's autonomi; mener, at det påtænkte partnerskab også bør fremme bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom og fortsat støtte til gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og den europæiske konsensus om udvikling;

IV.FORVALTNING AF DEN FREMTIDIGE AFTALE

99.  påpeger, at enhver fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige med Det Forenede Kongerige som tredjeland bør omfatte etableringen af et sammenhængende og solidt forvaltningssystem som en overordnet ramme, der dækker det fælles løbende tilsyn med/forvaltningen af aftalen samt tvistbilæggelses- og håndhævelsesmekanismer for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af aftalens bestemmelser; er af den opfattelse, at en horisontal forvaltningsmekanisme i overensstemmelse hermed bør finde anvendelse på de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige som helhed; minder i den forbindelse om sin beslutning af 15. januar 2020 og mener, at en fuldstændig gennemførelse af udtrædelsesaftalen er en topprioritet; understreger i den forbindelse, at Europa-Parlamentet fortsat vil være på vagt med hensyn til gennemførelsen af alle bestemmelser; påpeger, at konfliktløsningsmekanismen skal være robust, og at den skal sikre effektive, hurtigt anvendelige og afskrækkende retsmidler;

100.  fastholder, at dette forvaltningssystem er absolut nødvendigt for fuldt ud at bevare EU's selvstændige beslutningstagning og retsorden, herunder EU-Domstolens rolle som fortolker af EU-retten;

101.  understreger, at udformningen af forvaltningsordningerne bør stå i et rimeligt forhold til karakteren, omfanget og dybden af de fremtidige forbindelser og tage hensyn til graden af sammenkobling, samarbejde og nærhed, samtidig med at der sikres en effektiv anvendelse af hele den fremtidige aftale;

102.  bifalder tanken om at oprette et forvaltningsorgan, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen, adressere divergenser i fortolkningen og gennemførelsen af aftalte korrigerende foranstaltninger, f.eks. afskrækkende sektorbestemte korrigerende foranstaltninger og garantier, og fuldt ud sikre EU's reguleringsmæssige selvstændighed, herunder Europa-Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige beføjelser; understreger, at EU's repræsentanter i det pågældende forvaltningsorgan bør være underlagt passende ansvarlighedsmekanismer, som involverer Europa-Parlamentet; minder om det tilsagn, Kommissionens formand gav på Europa-Parlamentets plenarmøde den 16. april 2019, om at sikre, at Kommissionen, hver gang der skal træffes en beslutning i det pågældende forvaltningsorgan, vil sørge for tæt involvering af Parlamentet og tage størst muligt hensyn til dets synspunkter, og at der ikke kan træffes beslutninger om brexit uden at tage fuldt hensyn til Europa-Parlamentets holdning;

103.  insisterer også på, at aftalen bør indeholde bestemmelser om oprettelse af et fælles parlamentarisk organ mellem EU og Det Forenede Kongerige, der har til opgave at overvåge gennemførelsen af den kommende aftale;

104.  mener, at forvaltningsordningerne skal give mulighed for forelæggelse for EU-Domstolen, når det drejer sig om bestemmelser, der er baseret på EU-retten; gentager hvad angår anvendelsen og fortolkningen af andre bestemmelser i aftalen end dem, der vedrører EU-retten, at en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme kun kan overvejes, hvis den giver samme garanti for uafhængighed og upartiskhed som EU-Domstolen;

o
o   o

105.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Forenede Kongeriges regering og parlament.

(1) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24.
(2) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.
(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32.
(4) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0006.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0018.
(8) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
(9) EUT C 34 af 31.1.2020, s. 1.
(10) Sag C-362/362, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner, ECLI:EU:C:2015:650.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) Sag C-362/362, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner, ECLI:EU:C:2015:650, udtalelse 1/15 PNR, Canada; ECLI:EU:C:2017:592, forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland m.fl., EU:C:2014:238, Tele2 og Watson: Sagerne C-203/15 — Tele2 Sverige og C-698/15 Watson ECLI:EU:C:2016:970.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).


Den Europæiske Centralbank - årsberetning 2018
PDF 152kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om Den Europæiske Centralbank - årsberetning 2018 (2019/2129(INI))
P9_TA(2020)0034A9-0016/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2018,

–  der henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, navnlig artikel 15,

–  der henviser til artikel 127, stk. 1 og stk. 2, artikel 130 og artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til høringen af 4. september 2019 med kandidaten til posten som formand for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde,

–  der henviser til Mario Draghis sidste monetære dialog med Europa-Parlamentet som formand for Den Europæiske Centralbank af 23. september 2019,

–  der henviser til rapporten af 18. oktober 2019 fra G7's arbejdsgruppe om stablecoins "Investigating the impact of global stablecoins",

–  der henviser til ECB's feedback på input fra Europa-Parlamentet som led i dens beslutning om ECB's årsberetning for 2017,

–  der henviser til den endelige rapport af 31. januar 2018 fra EU's Ekspertgruppe på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering med titlen "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi",

–  der henviser til sin beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering(1) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(2),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til Parisaftalen i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 142, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0016/2020),

A.  der henviser til, at ifølge Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2019 afspejler de seneste tal fra 2019 en afdæmpning i forhold til BNP-væksten i euroområdet i 2018 fra 1,9 % til 1,1 % i 2019 og i EU-27 fra 2,1 % i 2018 til 1,4 % i 2019, som skyldes den seneste optrapning af handelsspændingerne og den deraf følgende usikkerhed samt skyldes brexit;

B.  der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten ifølge tal fra Eurostat i august 2019 lå på 6,2 % i EU og 7,4 % i EU, hvilket er den laveste siden juli 2008; der henviser til, at ledighedsfrekvensen fortsat har været varierende EU-medlemsstaterne imellem; der henviser til, at den høje ungdomsarbejdsløshed, der er mere en dobbelt så høj som gennemsnittet, fortsat er et alvorligt problem, der skal tages hånd om i EU; der henviser til, at der fortsat består voldsomme regionale uligheder inden for ledigheden, både mellem og internt i medlemsstaterne;

C.  der henviser til, at den årlige inflation i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet i henhold til de makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2019 fra Eurosystemets personale ser ud til at komme op på 1,2 %, 1,0 % og 1,5 % i henholdsvis 2019, 2020 og 2021 og dermed ikke formår at fastholde inflationsraterne under, men tæt på 2 %; der henviser til, at fremskrivningerne af inflationen viser store variationer inden for euroområdet;

D.  der henviser til, at eurosystemets balance ved udgangen af 2018 havde nået et rekordhøjt niveau på 4,7 bio. EUR, hvormed det overstiger 40 % af euroområdets BNP og en stigning på 4,25 % (0,2 bio. EUR) i forhold til udgangen af 2017;

E.  der henviser til, at ECB's nettooverskud i 2018 beløb sig til 1,575 mia. EUR sammenlignet med 1,275 mia. EUR i 2017; der henviser til, at denne stigning hovedsagelig kan tilskrives stigningen i nettorenteindtægterne på dollarporteføljen og porteføljen for programmet til opkøb af aktiver (APP);

F.  der henviser til, at en stærkere rolle for euroen og dens øgede anvendelse som reservevaluta vil øge EU's evne til at udforme dets politik uafhængigt i forhold til andre globale aktører og er et vigtigt element i bevarelsen af Europas økonomiske uafhængighed;

G.   der henviser til, at euroområdet, for at euroen kan få en stærkere global rolle, først skal vise, at det er i stand til at modstå en økonomisk afmatning, uden at nogen af medlemsstaterne foretager nedskrivninger (enten frivillige eller ej) af offentlig gæld;

H.  der henviser til, at artikel 127, stk. 5, i TEUF pålægger ESCB at bidrage til opretholdelsen af finansiel stabilitet;

I.  der henviser til, at SMV'er, som fortsat er rygraden i EU's økonomi og samfund, og som styrker den økonomiske og sociale samhørighed, har brug for yderligere støtte;

J.  der henviser til, at den globale udstedelse af grønne obligationer er steget fra mindre end 1 mia. EUR i 2008 til mere end 120 mia. EUR i 2017, og at nettoudstedelsen af grønne obligationer i euro er steget ti gange siden 2013; der henviser til, at forskellen i kursdifferencen for hhv. grønne obligationer og den samlede industrielle sektor gradvist er forsvundet;

K.  der henviser til, at grønne obligationer på trods af denne positive tendens kun tegner sig for 1 % af det samlede udbud af obligationer i euro;

L.  der henviser til, at mængden af transaktioner foretaget med virtuelle valutaer er steget kraftigt og udgør et problem for de traditionelle betalingsmiddelsystemers dominans; der henviser til, at virtuelle valutaer er alternative betalingsmetoder og ikke lovlige betalingsmidler;

M.  der henviser til, at ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra december 2018 steg den folkelige opbakning til euroen til 75 % i 2018;

Generel oversigt

1.  glæder sig over ECB's rolle med hensyn til at sikre euroens stabilitet; understreger, at ECB's lovbestemte uafhængighed som fastlagt i traktaterne er en forudsætning for indfrielsen af dens mandat til fastholdelse af prisstabilitet;

2.  understreger, at euroen foruden projektets rent økonomiske aspekter er et politisk projekt; fremhæver, at den fælles valuta er uigenkaldelig; minder om, at alle medlemsstater, med undtagelse af Danmark, i henhold til traktaterne er forpligtet til at indføre den fælles valuta under forudsætning af overholdelse af Maastricht-konvergenskriterierne; er af den opfattelse, at deltagelse i bankunionen skal betragtes som en fordel for de lande, der ønsker at deltage i euroområdet;

3.  er bekymret over, at væksten efter et kort økonomisk opsving er aftaget til 1,1 % af BNP i euroområdet; er desuden bekymret over faldet i væksten i industriproduktionen og verdenshandelen; bemærker derfor, som Mario Draghi har fremhævet, behovet for at opretholde begge passende likviditetsvilkår og en grad af monetær tilpasning;

4.  understreger, at den monetære politik ikke alene kan sikre bæredygtig vækst og prisstabilitet, men at der også er behov for en støttende finanspolitik og socialt afbalancerede og produktivitetsfremmende strukturreformer;

5.  påpeger, at en imødekommende pengepolitik ikke må ses som en erstatning for strukturreformer;

6.  henleder opmærksomheden på resultaterne af undersøgelsen fra ESCB's ekspertgruppe om lav lønvækst(3), der analyserede fraværet af sammenhæng mellem lønstigninger og arbejdsmarkedsopsving; finder, at disse konklusioner peger på, at den lave lønvækst i de seneste år hovedsagelig kan tilskrives teknologi og udskridning i lønforhandlinger (hvor sidstnævnte påvirkes af ændringer i lønforhandlingsstrukturen, hvad der svækker arbejdstagernes forhandlingsposition) og arbejdsmarkedsbestemmelser, hovedsagelig i de lande, der er hårdest ramt af gældskrisen, og kombinationen af underudnyttelse af arbejdskraften, lave inflationstal og afdæmpet produktivitetsvækst;

7.  understreger, at en styrkelse af euroens rolle forudsætter de rette strukturelle betingelser, herunder:

   en uddybning af Den Europæiske Monetære Union, herunder en finanspolitisk kapacitet der sætter euroområdet i stand til at udøve en konjunkturudlignende stabilitetsfunktion,
   fuldførelsen af bankunionen,
   fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen;

8.  understreger, at alle medlemsstater med undtagelse af Danmark er forpligtede til at indføre den fælles valuta, når de opfylder Maastricht-konvergenskriterierne; opfordrer ECB til opretholde sit givtige samarbejde, også med de EU-medlemsstater der ikke er med i euroområdet;

Pengepolitik

9.  understreger, at åbne markedsoperationer og de ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, der er blevet truffet af ECB, bidrog til den økonomiske genopretning, til en forbedring af finansieringsforholdene via indtil flere transmissionskanaler og til at sammenpresse afkast inden for en bred vifte af aktivklasser; anmoder ECB om at holde øje med de potentielle risici, som dens balancer er udsat for, og på prisinflation på aktiver, uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer og ulemper for opsparere;

10.  noterer sig, at ECB den 12. september 2019 bebudede en omfattende stimuluspakke indbefattende nettoopkøb i henhold til APP-programmet (opkøb af aktiver), som vil være på 20 mia. EUR om måneden, en nedskæring på 10 basispoint i indlånsrenten, et tostrenget system til forretning af reserver og lettere vilkår for målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO-III); bemærker, at der ikke hersker enstemmighed, og mener, at ECB's lederskab og formand Christine Lagarde bør arbejde hen imod at forlige de afvigende synspunkter inden for ECB's Styrelsesråd;

11.  bemærker, at udstederbegrænsningen på 33 %, der gælder for ECB's program for kvantitative lempelser, kan indskrænke ECB's evne til at opkøbe obligationer fra indtil flere medlemsstater; mener, at det kan være nødvendigt at justere denne udstederbegrænsning, da det fornyede program for kvantitative lempelser har ubegrænset løbetid og kan kræve obligationsopkøb, der for visse medlemsstater overskrider grænsen på 33 %; bemærker, at programmet for kvantitative lempelser er udformet med henblik på opkøb af statsobligationer proportionalt med størrelsen af økonomien og befolkningen i en given medlemsstat;

12.  bemærker, at ECB's Styrelsesråd agter at fortsætte med at geninvestere forfaldne afdrag på hovedstolen af de værdipapirer, der udløber, så længe det er nødvendigt;

13.  bemærker, at de negative virkninger på bankernes nettorenteindtægter hidtil er blevet opvejet af fordelene ved bankernes øgede långivning og lavere omkostninger til hensættelser og tab; er bekymret over de vanskeligheder, som især små banker står over for; opfordrer ECB til at overvåge potentialet for en prisboble for aktiver;

14.  understreger, at meget lave eller negative rentesatser giver mulighed for forbrugere, virksomheder, herunder SMV'er, arbejdstagere og låntagere, som kan drage fordel af et stærkere økonomisk impuls, lavere arbejdsløshed og lavere låneomkostninger; er dog bekymret over den potentielle indvirkning på pensions- og forsikringsordninger som følge af lave afkast, økonomiske uligheder og udfordringer for de enkelte opsparere; bemærker endvidere, at nogle medlemsstater ikke har gjort brug af de lave rentesatser til at konsolidere deres budgetter og gennemføre strukturreformer;

15.  noterer sig, at ECB's Styrelsesråd agter at videreføre praksis med at geninvestere afdrag på hovedstolen af forfaldne værdipapirer, så længe det er nødvendigt for at fastholde de gunstige likviditetsforhold og en vid grad af lempelig pengepolitik;

16.  er bekymret over det vedvarende afdæmpede inflationspres og over, at der i for høj grad sættes lid til ECB's pengepolitik for så vidt angår at sikre vækst samt over de stadig mere indskrænkede muligheder, som banken råder over i sin værktøjskasse;

17.  noterer sig ECB's formand Mario Draghis opfordring til en bedre samordning af ECB's pengepolitik med medlemsstaternes finanspolitik, med understregning af at lave rentesatser med en mere afbalanceret sammensætning af makroøkonomiske politikker vil kunne afføde samme grad af stimulus som tidligere, men med færre bivirkninger;

18.  understreger vigtigheden af samarbejde mellem centralbankerne, både i EU og på verdensplan, med henblik på at nå inflationsmålene på mellemlang sigt;

Skridt over for klimaforandringer

19.  minder om, at ECB som EU-institution er bundet af Parisaftalen om klimaændringer, og at denne bør afspejles i dens politikker under fuld respekt for dens mandat og uafhængighed; glæder sig over diskussionen om centralbankernes og de tilsynsførendes rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer; opfordrer ECB til at implementere ESG-principperne (miljø-, sociale og ledelsesprincipper) i sine politikker under nøje iagttagelse af sit mandat og sin uafhængighed;

20.  tilslutter sig de holdninger, som er fremsat af medlemmer af ECB's direktion, om betydningen af at udvikle ægte europæiske betalingssystemer, der er helt frie af eksterne forstyrrelser (herunder politiske); opfordrer ECB til at fortsætte arbejdet med Det Europæiske Betalingsinitiativ (EPI) med det mål at bevare EU's suverænitet, sikre økonomisk effektivitet for alle brugere og udbydere samt sikre fair konkurrence;

21.  noterer sig nøje ECB's formand Christine Lagardes erklæring af 4. september 2019, hvori hun tilsluttede sig "en gradvis overgang til eliminering af kulstofaktiver" fra ECB's portefølje og glædede sig over ECB's deltagelse i Network for Greening the Financial System (NGFS) såvel som over bankens forpligtelse til at afdække og måle det finansielle systems eksponering for klimarelaterede risici og skabe et grønnere finansielt system under samtidig nøje iagttagelse af ECB's mandat til at opretholde prisstabilitet og af andre mål;

22.  foreslår, at ECB gør spørgsmålet om, hvordan centralbanker og banktilsyn kan bidrage til en bæredygtig økonomi og bekæmpelsen af klimaændringerne, til en af sine forskningsprioriteter; foreslår, at ECB til dette formål også samarbejder med andre internationale netværk end NGFS, især Sustainable Banking Network og FN-initiativet Principles for Responsible Banking;

23.  er bekymret over, at 62,1 % af ECB's opkøb af virksomhedsobligationer finder sted i de sektorer, der tegner sig for 58,5 % af drivhusgasemissionerne i euroområdet; opfordrer ECB til at gennemføre en undersøgelse af, hvilken indvirkning APP-programmet har på klimaforandringer, navnlig CSPP-programmet (opkøb af virksomhedsobligationer), som et indledende skridt til en omformning af CSPP på social og miljømæssigt bæredygtig vis; foreslår i denne forbindelse en ramme for samordning mellem ECB og Den Europæiske Investeringsbank, herunder InvestEU;

Andre aspekter

24.  anerkender betydningen af mikro-, små og mellemstore virksomheder i EU; opfordrer ECB til fortsat at drage omsorg for, at disse virksomheder har adgang til kredit, navnlig i lyset af den langsomme forbedring af deres finansielle situation; påpeger i denne forbindelse behovet for at tilskynde til offentlige og private investeringer i EU og opfordrer derfor til yderligere bestræbelser på at sikre finansieringen af realøkonomien;

25.  opfordrer ECB til at fortsætte sin forberedende indsats for at sikre stabiliteten af EU's finansielle markeder for ethvert tilfælde af hændelser og negative konsekvenser, navnlig dem der vedrører den britiske udtræden af EU, under hensyntagen til at nogle lande og regioner er mere direkte berørt end andre;

26.  er bekymret over de risici, der består som følge af forsinkelsen i oprettelsen af bankunionen, og opfordrer til, at denne færdiggøres hurtigst muligt; noterer sig ECB's gentagne opfordringer til oprettelse af en europæisk indskudsgarantiordning (EDIS) som den tredje søjle i bankunionen;

27.  understreger, at de kooperative og gensidige bankers særlige driftsprincipper og mål bør respekteres og afspejles i ECB's politik og praksis;

28.  opfordrer til, at kapitalmarkedsunion-projektet fremskyndes med henblik på at styrke den finansielle integration, forbedre SMV'ers adgang til finansiering, skabe mulighed for virkningsfuld mobilisering af kapital i EU for at fremme bæredygtig vækst i realøkonomien til gavn for alle borgere og for at forbedre den finansielle stabilitet og EU's modstandsdygtighed over for slag; anerkender ECB's massive opbakning til etableringen af en egentlig kapitalmarkedsunion; glæder sig i denne forbindelse over bidraget fra arbejdsgruppen Next CMU;

29.  opfordrer ECB og alle tilsynsmyndigheder til at skærpe deres overvågning af kryptovalutaer og af de øgede risici for så vidt angår cybersikkerhed og hvidvaskning af penge for at forhindre negative indvirkninger på den finansielle sektors stabilitet, integritet og sikkerhed; tilslutter sig EBA's udtalelse 2014/08 med forslag om at undgå at anvende udtrykket "virtuelle valutaer", da anvendelsen af termen "valuta" af forskellige grunde kan være vildledende;

30.  noterer sig Christine Lagardes bemærkninger på mødet i ECON-udvalget den 4. september 2019 vedrørende spørgsmålet om den nye forordning om kryptoaktiver, hvor hun udtalte, at "ECB og centralbankerne generelt klart bør overvåge denne udvikling og bidrage til det løbende internationale arbejde på at udforme politik til håndtering heraf"; opfordrer ECB til i samarbejde med Kommissionen af vurdere EU's love og regler om e-penge, finansielle instrumenter og virtuelle aktiver med henblik på at opnå en omfattende ramme for tilsyn med finansielle instrumenter, enheder eller infrastrukturer, med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge samt på stabilitet og grænseoverskridende samarbejde og samordning; anmoder ECB til at samarbejde med Kommissionen om at skabe rammer for disse nye valutaer, som forener innovation, borgernes behov, opretholdelse af finansiel stabilitet og retssikkerheden;

31.  glæder sig over ECB's fortsatte bestræbelser på yderligere at styrke sin beredskabs- og genopretningskapacitet i tilfælde af cyberangreb på bankens strukturer;

32.  opfordrer ECB til at tilsikre en passende balance mellem finansiel innovation, herunder finansteknologi, og finansiel stabilitet;

33.  opfordrer ECB til at samarbejde med Kommissionen og alle relevante interessenter om at fremme euroens rolle som reservevaluta; mener, at dette kan opnås ad forskellige veje, f.eks. institutionel repræsentation eller EU-finansielle produkter med høj ydeevne;

34.  er enig med ECB-formand Christine Lagardes erklæring om, at en revision af rammerne for ECB's pengepolitik er aktuelt og opportunt for at sikre, at ECB råder over de rette værktøjer til bedre at kunne understøtte EU's generelle politikker uden at tilsidesætte sit primære mandat til at fastholde prisstabiliteten; opfordrer ECB til at afholde en offentlig høring som led i denne proces for at sikre, at revisionen er åben for input og feedback fra en bred vifte af forskellige interessehavere; opfordrer ECB til også at inddrage Parlamentet i denne revisionsproces; er endvidere enig med ECB's formand i, at ECB skal forbedre sin kommunikation til borgerne om virkningen af dens politikker;

35.  påpeger betydningen af kontanter som betalingsmiddel for EU's borgere; opfordrer ECB til, uden at tilsidesætte medlemsstaternes beføjelser, at indrette et system til forbedret tilsyn med store transaktioner i den hensigt at bekæmpe hvidvask, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet;

36.  glæder sig over, at ECB siden 2017 har offentliggjort en fuld fortegnelse over alle beholdninger under CSPP, herunder navnene på udstederne, samt de samlede oplysninger om disse beholdninger efter land, risiko, vurdering og sektor; beklager dybt, at der ikke er indført en tilsvarende politik vedrørende programmet for køb af værdipapirer med sikkerhed i aktiver (ABSPP) og det tredje program om køb af særligt dækkede obligationer (CBPP3); gentager, at der er behov for større gennemsigtighed, navnlig for CBPP3, i betragtning af programmets betydelige størrelse;

37.  glæder sig over indførelsen af korttidsrenten for euroen, den nye dag til dag-referencesats for euroområdets pengemarkeder; opfordrer ECB til i sin næste årsberetning at medtage en første vurdering af korttidsrentens udvikling og funktionsevne på markedet;

38.  noterer sig, at ECB endnu ikke har inkluderet græske obligationer i PSPP (opkøbsprogram for offentlige udstedelser) til trods for Grækenlands fremskridt vedrørende gældsbæredygtighed og fornyet adgang til obligationsmarkederne;

39.  understreger, at ECB's beslutninger om rentefastsættelse er af teknisk art, og at der er behov for offentlighedens opbakning til ekspertledet beslutningstagning på dette område; kritiserer derfor politiseringen af ECB's politikbeslutninger; opfordrer alle politikere og nationale centralbanker til at være forsigtige med offentlige udtalelser, som kan undergrave tilliden og støtten til ECB's politik;

Ansvarlighed

40.  glæder sig over styrkelsen af ECB's ansvarlighed over for Europa-Parlamentet under Mario Draghi og ser frem til en udbygning af denne ansvarlighed med samt dialog og åbenhed under formand Christine Lagarde på grundlag af de forpligtelser, som hun påtog sig under høringen i Økonomi- og Valutaudvalget den 4. september 2019;

41.  er af den opfattelse, at ECB bør tillade tilstrækkelig aktindsigt og adgang til oplysninger for Revisionsrettens revisioner vedrørende banktilsyn; glæder sig i denne forbindelse over det aftalememorandum, der blev indgået mellem Revisionsretten og ECB i oktober 2019, som opstiller de praktiske rammer for informationsudveksling under Revisionsrettens revisioner af ECB's tilsynsaktiviteter;

42.  minder om, at udpegelsen af medlemmer af direktionen bør forberedes omhyggeligt og i fuld åbenhed sammen med Parlamentet i overensstemmelse med traktaterne; opfordrer Rådet til at udarbejde en kønsafbalanceret og afgrænset liste til alle kommende ledige stillinger og dele den med Parlamentet for at give det mulighed for at spille en mere meningsfuld rådgivende rolle i udnævnelsesprocessen; beklager, at der hidtil ikke er gjort tilfredsstillende fremskridt; minder om vigtigheden af punkt 4 i Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i EU's økonomiske og monetære anliggender(4), hvori Parlamentet forpligter sig til at afvise afgrænsede lister, som ikke respekterer princippet om ligestilling mellem kønnene;

43.  anmoder, idet det anerkendes, at bankens funktionsområde er blevet udvidet i det forgangne årti, og at der er behov for flere medarbejdere ansat under forskellige vilkår til at udføre de fastsatte opgaver, om at de opståede problemer vedrørende personaleressourcer løses på retfærdig, gennemsigtig og hurtig vis for alle medarbejderes vedkommende;

44.  understreger behovet for, at ECB's ansvarlighed er af udvidet og mere virkningsfuld karakter som følge af, at dens ansvarsområder har udvidet sig siden begyndelsen af den globale finanskrise; genfremsætter sin opfordring til, at ECB udviser større gennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet; erklærer sig i denne forbindelse parat til at forbedre strukturen af den monetære dialog med ECB-formanden; anerkender de skridt, ECB har taget, navnlig indførelsen af den fælles adfærdskodeks for indehavere af højtstående ECB-embeder, idet kodeksen bl.a. fastsætter krav om, at der fremlægges interesseerklæringer fra medlemmerne af Styrelsesrådet, og fastsætter klare retningslinjer og gennemsigtighedskrav samt passende begrænsninger for møder med interessenter; er af den opfattelse, at en forbedret gennemsigtighedsordning mindst bør omfatte følgende elementer:

   at sikre, at der er uafhængige medlemmer af revisionsudvalget såvel som det etiske udvalg,
   vedtagelse en ny politik for whistleblowere,
   fastsættelse af specifikke krav, hvad angår institutionens holdning inden for rammerne af programmer for finansiel bistand samt i multilaterale fora såsom Baselkomitéen;

45.  glæder sig over den væsentlige, detaljerede og afsnitsopdelte feedback, som ECB har givet på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for 2017; opfordrer ECB til fortsat at forpligte sig til denne form for ansvarlighed og forbedre denne forpligtelse yderligere og fortsætte med hvert år at offentliggøre sin skriftlige feedback på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning;

46.  understreger, at ECB har forbedret sin kommunikation; mener dog, at ECB bør fortsætte sin indsats for at gøre sine beslutninger tilgængelige og forståelige for alle borgere såvel som videreføre sine tiltag til at bevare prisstabiliteten i euroområdet og derved gardere købekraften for den fælles valuta;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0215.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0325.
(3) ECB Occasional Paper Series No 232 / September 2019: Understanding low wage growth in the euro area and European countries. https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op232~4b89088255.en.pdf
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.


Den ulovlige handel med selskabsdyr i EU
PDF 165kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om beskyttelse af EU's indre marked og forbrugerrettigheder mod de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr (2019/2814(RSP))
P9_TA(2020)0035B9-0088/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF(1),

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker skal tage fuldt hensyn til velfærden hos dyr, idet disse er følende væsner,

–  der henviser til artikel 114 i TEUF om det indre markeds oprettelse og funktion og til artikel 169 i TEUF om forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme ("dyresundhedsloven")(2) og til de delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ved denne forordning,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003(3) og til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013 af 28. juni 2013 om standardidentifikationsdokumenter til brug ved ikke-kommerciel flytning af hunde, katte og fritter, fastlæggelse af lister over områder og tredjelande samt krav vedrørende format, layout og sprog for erklæringer, der attesterer opfyldelse af visse betingelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater(5),

–  der henviser til den undersøgelse af hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel, som er finansieret af Kommissionen (SANCO 2013/12364), jf. den erklæring fra Kommissionen, der er knyttet som bilag til forordning (EU) nr. 576/2013(6),

–  der henviser til resultaterne af EU's koordinerede kontrolplan for onlinesalg af hunde og katte(7),

–  der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og Rådet om beskyttelse af EU's indre marked og forbrugerrettigheder mod de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr (O-000011/2020 – B9-0004/2020 og O-000010/2020 – B9-0003/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at NGO'er, retshåndhævende myndigheder, kompetente myndigheder og dyrlæger har vist dokumentation for det stigende antal selskabsdyr, der handles ulovligt på tværs af medlemsstaterne, ofte af organiserede kriminelle netværk, idet de handlende ved at unddrage sig kontrol og ved hjælp af dokumentfalsk i vidt omfang påberåber sig forordning (EU) nr. 576/2013, som er møntet på ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, mens transporterne i virkeligheden burde foregå i henhold til Rådets direktiv 92/65/EØF;

B.  der henviser til, at det anslås, at den ulovlige handel med selskabsdyr inden for EU kan generere meget store fortjenester for de involverede aktører, herunder for ulovlige opdrættere, som løber en minimal risiko for at blive opdaget, hvilket påvirker den lovlige avlssektors rentabilitet negativt;

C.  der henviser til, at mange annoncer på internettet, der reklamerer med salg af dyr, stammer fra ulovlige kilder;

D.  der henviser til, at der ikke findes nogen fælles regler på EU-plan om opdræt af selskabsdyr, og der henviser til, at lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår opdrætternes dyrevelfærdsstandarder har ført til store forskelle i priserne på selskabsdyr, der sælges på det indre marked, forskelle, der udnyttes af ulovlige forhandlere;

E.  der henviser til, at behandlingen af dyr i store opdrætsanlæg til masseproduktion ikke foregår på en måde, der er passende til deres behov, hvilket medfører alvorlige og varige følger for dyrenes sundhed, velfærd og adfærdsudvikling;

F.  der henviser til, at ulovlige forhandlere og sælgere hyppigst handler komplet ustraffet, da de er klar over, at størstedelen af de forbrugere, der har købt et selskabsdyr i en dårlig sundhedstilstand, ikke vil tage retlige skridt;

G.  der henviser til, at ulovligt opdræt af katte og hunde ofte finder sted under forfærdelige forhold, og at omkostningerne holdes så lave som muligt; der henviser til, at ulovligt opdrættede nyfødte dyr ofte bliver taget fra deres mødre alt for tidligt, er dårligt socialiserede og udsat for sygdom samt lider af stress, underernæring, dehydrering og en øget risiko for hypotermi, mens de udsættes for lange transporter på tværs af EU under trange og beskidte forhold uden mad, vand, klimatisering eller pauser; der henviser til, at unge hundehvalpe og kattekillinger sædvanligvis ankommer til bestemmelseslandet uden at være fravænnet og uden grundlæggende sociale kompetencer;

H.  der henviser til, at der til trods for forbedringer stadig er store betænkeligheder forbundet med pas til selskabsdyr, som f.eks. i forbindelse med kontrollen af individuelle dyrs alder og muligheden for at få udstedt et nyt pas; der henviser til, at der er blevet registreret et stort antal falske pas til selskabsdyr, og at det inden for rammerne af denne ulovlige praksis ofte forekommer, at dyrlæger samarbejder med ulovlige forhandlere, hvilket komplicerer gennemførelsen af kontroller og undersøgelser(8);

I.  der henviser til, at ulovligt opdrættede selskabsdyr ofte er helt eller delvist uvaccinerede eller på anden måde ikke er blevet behandlet for sygdomme på behørig vis; der henviser til, at der med den ulovlige handel med selskabsdyr er forbundet forskellige zoonotiske risici, herunder indførelsen af rabies fra endemiske dele af Europa til lande, der er rabiesfri, og af parasitter som f.eks. rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis), der spreder sig let og er vanskelig at kontrollere(9);

J.  der henviser til, at dyresundhedsloven, som vil finde anvendelse fra den 21. april 2021, vil fremme større gennemsigtighed i forbindelse med onlinehandel med katte og hunde og forbedre dyresundheden og -velfærden; der henviser til, at dyresundhedsloven strengt forpligter alle sælgere, opdrættere, transportører af og samlesteder for hunde og katte til at registrere deres virksomheder hos den relevante kompetente nationale myndighed;

K.  der henviser til, at den ulovlige handel med selskabsdyr, ud over at skade dyrs velfærd, har en negativ indvirkning på forbrugerbeskyttelsen, den gnidningsløse funktion af EU's indre marked gennem illoyal konkurrence og de offentlige finanser gennem tab af skatteindtægter;

L.  der henviser til, at det i dag er meget almindeligt at købe selskabsdyr i EU via onlineannoncer, og at den næstmest almindelige metode er via sociale medier(10); der henviser til, at rettighederne for forbrugere, der køber selskabsdyr via onlineannoncer, er dårligt beskyttede, såvel på nationalt plan som på EU-plan; der henviser til, at et stort antal ulovligt opdrættede selskabsdyr sælges på markeder i medlemsstaterne eller direkte fra biler langs de indre grænser i EU;

M.  der henviser til, at 65 % af respondenterne i en Flash Eurobarometerundersøgelse om ulovligt onlineindhold ikke mente, at internettet var sikkert for brugerne, og 90 % var enige i, at onlinehostingtjenester straks burde fjerne indhold, der var erklæret ulovligt af offentlige eller retshåndhævende myndigheder; der henviser til, at 60 % af internetbrugerne sagde, at de minimum én gang om ugen benyttede sig af et online socialt netværk, og at flertallet mindst lejlighedsvis også benyttede sig af onlinemarkedspladser – 30 % minimum én gang om ugen; der henviser til, at 69 % af internetbrugerne i EU sagde, at de havde handlet online, og der henviser til, at antallet af personer, der handler online stiger år for år, også for så vidt angår handelen med dyr(11);

N.  der henviser til, at mishandling af selskabsdyr, herunder dyr, der opdrættes, holdes og sælges med henblik på at blive kæledyr i husholdninger, selskabsdyr såsom greyhounds og mynder, der anvendes til underholdning, sport og arbejde, samt omstrejfende dyr fortsat vækker stor bekymring hos mange borgere; der henviser til, at (bedre) identifikation og registrering af kæledyr kan være et nyttigt redskab i kampen mod dyremishandling og i forbindelse med fremme af ansvarligt ejerskab af kæledyr; der henviser til, at identifikation og registrering er centrale elementer i den ikkedødbringende og humane forvaltning af omstrejfende dyr og i forbindelse med den gradvise reduktion af bestanden heraf;

O.  der henviser til, at over 70 % af de nye sygdomme, der er opstået hos mennesker i løbet af de seneste årtier, er af animalsk oprindelse, og at dyr, der normalt holdes som kæledyr, er værtsorganismer for 41 zoonoser, herunder rabies(12);

P.  der henviser til, at de kæledyr, som tilhører de arter, der er opført i del A i bilag I til forordning (EU) nr. 576/2013, ikke må flyttes fra én medlemsstat til en anden medlemsstat, medmindre dyrene er mærket ved implantering af en transponder; der henviser til, at der ikke er noget krav om harmoniseret obligatorisk identifikation af katte og hunde, der forbliver inden for de nationale grænser og ikke flyttes til andre medlemsstater; der henviser til, at mange katte og hunde i medlemsstaterne fortsat er uidentificerede og uregistrerede;

Q.  der henviser til, at EU's koordinerede kontrolplan for onlinesalg af hunde og katte konstaterede uoverensstemmelser mellem forhandlernes status og deres aktiviteter for så vidt angår 42 % af de kontrollerede annoncer(13);

R.  der henviser til, at visse websteder med klassificerede annoncer er begyndt på frivillig basis at indføre strengere regler med henblik på at kontrollere identiteten af onlinesælgere og forbedre dyrenes velfærd;

S.  der henviser til, at flertallet af medlemsstaterne allerede til en vis grad har indført krav om identifikation og registrering af katte og hunde; der henviser til, at identifikationskravene for katte, hunde og fritter ikke er harmoniserede, hvilket bl.a. har medført misbrug af landekoder og brugen af duplikater og forkerte koder(14); der henviser til, at de fleste registreringsdatabaser ikke er indbyrdes forbundne, hvilket begrænser sporbarheden i EU;

1.  understreger, at ulovlig handel med hunde og katte ikke alene har katastrofale følgevirkninger for dyrevelfærden, men desuden indebærer en risiko for folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen;

Identifikation og registrering af katte og hunde

2.  understreger, at et harmoniseret EU-dækkende system for obligatorisk identifikation og registrering af katte og hunde er et afgørende og nødvendigt første skridt i kampen mod ulovlig handel med selskabsdyr, og at registrering og identifikation er afgørende forudsætninger for kontrol, håndhævelse og sporbarhed;

3.  mener, at det for at sikre en effektiv sporbarhed af selskabsdyr er af afgørende betydning, at disse af en dyrlæge udstyres med et mikrochipnummer og registreres i en national identifikations- og registreringsfil for dyr; mener, at det er af afgørende betydning, at identifikations- og registreringsfiler indeholder registreringsnumre for alle, der har spillet en rolle i dyrets liv, herunder opdrættere og sælgere såvel som dyrlæger, transportører og ejere;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af sine delegerede beføjelser i henhold til artikel 109, stk. 2, og artikel 118 i dyresundhedsloven og til at fremsætte et forslag til detaljerede, EU-dækkende, kompatible systemer for midler og metoder til identifikation og registrering af katte og hunde, der fastsætter minimumskrav til oplysninger om individuel identifikation af dyr og fastsætter regler for udveksling af elektroniske data mellem databaser i medlemsstaterne, som bør være indbyrdes forbundne ved udgangen af denne valgperiode;

5.  opfordrer til, at der etableres en klar sammenkædning mellem EU's pas til selskabsdyr og mikrochipregistrering af selskabsdyr for at sikre, at selskabsdyrets oprindelse forbliver tydelig, selv hvis selskabsdyrets pas skiftes ud;

6.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at bekæmpe dyremishandling at indføre politikker, der har til formål at mærke og registrere alle katte og hunde som standard;

7.  understreger, at oplysninger indsamlet i forbindelse med identifikation af selskabsdyr skal omfatte personoplysninger og bør beskyttes i fuld overensstemmelse med EU's regler om privatlivets fred og databeskyttelse; mener, at sådanne personoplysninger ikke bør anvendes til kommercielle formål;

EU-handlingsplan, der griber ind over for ulovlig handel med selskabsdyr

8.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en tværsektoriel EU-handlingsplan, der griber ind over for den ulovlige handel med selskabsdyr i EU; mener, at handlingsplanen bør tage hensyn til Europa-Parlamentets, medlemsstaternes og de relevante interessenters synspunkter, og at den klart bør definere, hvilket ansvar, der påhviler alle interessenter og beslutningstagere, herunder medlemsstaterne, Kommissionen, grænse-, told- og veterinærmyndighederne, dyrlæger og civilsamfundsorganisationer;

9.  henstiller, at Kommissionen inddrager sine forskellige generaldirektorater, der arbejder med dyrevelfærd, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og ulovlig handel, i handlingsplanen;

10.  mener, at det er nødvendigt at have en ensartet EU-definition af store kommercielle opdrætsanlæg, kendt som hvalpefabrikker, for at bekæmpe den ulovlige handel med selskabsdyr; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at forbyde opdræts- og markedsføringspraksisser, der er skadelige for kæledyrs sundhed, velfærd og adfærdsudvikling;

11.  mener, at det er nødvendigt, at borgerne informeres bedre om handelen med selskabsdyr og de mulige risici, de står over for, når de køber dyr online, eller når de ved købet ikke tager hensyn til retlige procedurer;

12.  opfordrer Kommissionen til som led i dennes digitale dagsorden at forbedre beskyttelsen af forbrugere, der køber selskabsdyr via onlineannoncer;

13.  støtter op om, at salg af levende dyr mellem en forhandler og en forbruger udelukkes fra anvendelsesområdet for det kommende direktiv om aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer;

Kontrol og bedre håndhævelse af EU-lovgivningen

14.  opfordrer medlemsstaterne til med det formål effektivt at begrænse den ulovlige handel med selskabsdyr at forbedre retshåndhævelsen og anvende strengere sanktioner – der bør være effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning – over for økonomiske aktører, dyrlæger og nationale kompetente myndigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelseslande, der leverer forfalskede pas til selskabsdyr;

15.  opfordrer medlemsstaterne til i henhold til forordning (EU) 2017/625(15) at anvende økonomiske sanktioner, der opvejer de fordele, som økonomiske aktører, herunder opdrættere og sælgere, håber at vinde, når de med gevinst for øje opretter dyreannoncer online, der er i strid med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier for regulering eller selvregulering af onlineannoncer vedrørende selskabsdyr med henblik på at sætte en stopper for vildledende reklame og på at føre bedre kontrol med salget af katte og hunde online;

17.  opfordrer Kommissionen til at indføre obligatoriske krav, der skal forpligte onlineplatforme til at foretage minimumskontroller med det formål at validere identiteten af de brugere, der reklamerer med salg af kæledyr online; understreger, at eventuelle revisioner af de relevante lovgivningsmæssige rammer skal føre til en bedre beskyttelse af forbrugere og dyr;

18.  opfordrer direktoratet for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet (Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed) til inden for rammerne af sine inspektionsprogrammer at føre kontrol med medlemsstaternes overholdelse af forordning (EU) nr. 576/2013;

19.  opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der i hele EU indføres fælles standarder for opdræt og markedsføring af katte og hunde med det formål at forhindre urimelig handelspraksis og uhensigtsmæssigt salg af sådanne selskabsdyr og således begrænse videreførelsen af opdrætsspecifikke sundheds- og velfærdsspørgsmål samt skabe lige vilkår for økonomiske aktører;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der er fastsat detaljerede regler for kontrollen med selskabsdyrsopdrættere og for passende dyrlægetilsyn;

21.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at oprette et obligatorisk register over godkendte selskabsdyrsopdrættere og -forhandlere, som de ansvarlige i andre medlemsstater har adgang til;

22.  opfordrer til, at medlemsstaterne i tilgift til den grænsekontrol, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 338/97(16), indfører national kontrol med overholdelsen med regelmæssige kontroller af forhandlere og indehavere af tilladelser, som f.eks. forretninger, der sælger selskabsdyr, opdrættere, forskningscentre og opdrætsanlæg;

23.  mener, at hyppigheden af inspektioner ligeledes bør harmoniseres i hele EU og gennemføres i samarbejde med medlemsstaternes toldmyndigheder, politi og veterinærtjenester;

24.  opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til i tilfælde af manglende overholdelse af forordning (EU) nr. 576/2013 nøje at følge de procedurer, der er fastsat deri, og sikre anbringelse i et nyt hjem af eventuelle tilbageholdte selskabsdyr; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig støtte til dyreredningscentre;

25.  glæder sig over de resultater, der er opnået inden for rammerne af EU-platformen for dyrevelfærd og af "Voluntary Initiative Subgroup on Health and Welfare of Pets in Trade" (en undergruppe baseret på frivilligt initiativ, der tager hånd om dyrevelfærd og -sundhed i forbindelse med handel med kæledyr); opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages og til, at civilsamfundet, kompetente myndigheder, virksomheder og forskere i det fremtidige arbejde med dyrevelfærd på EU-plan repræsenteres på en afbalanceret måde, samt til, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed med henblik på at sikre optimal fremgang;

Samarbejde, kommunikation og uddannelse

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge videre på og udbrede de resultater, der er opnået af "Voluntary Initiative Subgroup on Health and Welfare of Pets in Trade" inden for rammerne af EU-platformen for dyrevelfærd og til senest i 2024 at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med selskabsdyr som led i det kommende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige arbejde; mener, at der i denne sammenhæng er et presserende behov for aktivt samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem alle medlemsstaterne;

27.  opfordrer medlemsstaterne til systematisk at informere de øvrige berørte medlemsstater, når de sagsøger en forhandler, der handler ulovligt med hunde og katte, og hvis aktiviteter kan påvirke disse øvrige medlemsstater;

28.  slår til lyd for, at der indføres tværgående samarbejdsmetoder mellem myndighederne med det formål at gribe ind over for den ulovlige handel med selskabsdyr og afbøde den dermed forbundne zoonotiske risiko, herunder at der udvikles et efterretningssystem til at registrere og udveksle data i forbindelse med kommercielle transporter af ulovligt handlede dyr og et varslingssystem til markering af eventuelle uregelmæssigheder;

29.  opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, herunder anvendelse af teknologier og skræddersyet uddannelse, med det formål at gøre told- og veterinærmyndighederne bedre rustet til at opdage smugling af selskabsdyr;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem udvikling af partnerskaber mellem myndigheder, databaser, websteder og dyrevelfærdsorganisationer at bygge videre på anbefalingerne i EU's koordinerede kontrolplan for onlinesalg af hunde og katte med henblik på at udarbejde præcise foranstaltninger mod vildledende reklame og ulovlig onlinehandel med hunde og katte;

31.  anerkender den vigtige rolle, som dyrebeskyttelsesforeninger og -NGO'er spiller i forbindelse med bekæmpelsen af den ulovlige handel med selskabsdyr; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig økonomisk og anden materiel og ikkemateriel støtte til dyreredningscentre og dyrebeskyttelsesforeninger/-NGO'er;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til håndhævelse af registreringskravet for operatører af alle virksomheder, der opdrætter, holder eller handler med dyr, jf. dyresundhedsloven, med henblik på at begrænse den ulovlige onlinehandel med selskabsdyr;

33.  mener, at der bør gøres mere for at øge bevidstheden blandt potentielle købere og økonomiske aktører, herunder leverandører af onlinetjenester, i forbindelse med ulovligt salg af selskabsdyr og de deraf følgende lave dyrevelfærdsstandarder;

34.  fremhæver det faktum, at der allerede findes enkelte nationale og i visse tilfælde regionale databaser, der indeholder identifikationsoplysninger om selskabsdyr; mener, at disse databaser bør anvendes som indbyrdes forbundne, kompatible og interoperable systemer for at muliggøre sporbarhed i hele EU;

35.  fremhæver, at medlemsstaterne bør sikre, at grænsepersonale er tilstrækkeligt uddannet i de procedurer, der følges, og i de regler, der gælder for import af selskabsdyr fra tredjelande, der er, og tredjelande, der ikke er på listen over lande, hvorfra import er tilladt, og sikre, at personalet håndhæver disse regler;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre flere informations- og bevidstgørelseskampagner med henblik på frem for køb at fremme adoption af selskabsdyr fra pålidelige dyreredningscentre og på at oplyse borgerne om de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr og vigtigheden af udelukkende at købe selskabsdyr, der er blevet opdrættet, holdt og handlet på en forsvarlig måde og med behørig hensyntagen til dyrets velfærd;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.
(2) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(3) EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1.
(4) EUT L 178 af 28.6.2013, s. 109.
(5) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 139.
(6) Undersøgelse af hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel, som er finansieret af Kommissionen i henhold til den specifikke kontrakt SANCO 2013/12364. https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/animals/docs/aw_eu-strategy_study_dogs-cats-commercial-practices_en.pdf
(7) Europa-Kommissionen (2019). Analyse af resultaterne af EU's koordinerede kontrolplan for onlinesalg af hunde og katte. https://ec.europa.eu/food/animals/welfare/other_aspects/online_dog-cat_en
(8) FOUR PAWS' rapport fra 2013 "Puppy trade in Europe" http://www.carodog.eu/wp-content/uploads/2014/10/REPORT_EUROPEAN_PUPPY_TRADE2.pdf. http://www.carodog.eu/wp-content/uploads/2014/10/REPORT_EUROPEAN_PUPPY_TRADE2.pdf
(9) Undersøgelse af hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel, som er finansieret af Kommissionen i henhold til den specifikke kontrakt SANCO 2013/12364, s. 55-56. https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/animals/docs/aw_eu-strategy_study_dogs-cats-commercial-practices_en.pdf; EU Dog and Cat Alliance (2016). Briefing om gennemgangen af lovgivningen om flytning af selskabsdyr i henhold til "dyresundhedsloven". https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/assets.dogandcatwelfare.eu/live/media/publicationtemp/EU_Dog_Cat_‌Alliance_briefing_AHL_pet_movement_review.pdf
(10) EU Dog and Cat Alliance and the Blue Cross (2017). Online Pet Sales in the EU: What’s the cost? https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/assets.dogandcatwelfare.eu/live/media/publicationtemp/12195_-_EU_Pet_‌sales_report_spreads.pdf
(11) Flash Eurobarometer 469/2018, rapport om ulovligt onlineindhold: http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/83669
(12) Michael J. Day et al (2012). Surveillance of Zoonotic Infectious Disease Transmitted by Small Companion Animals: https://wwwnc.cdc.gov/eid/article/18/12/12-0664_article
(13) EU's koordinerede kontrolplan for onlinesalg af hunde og katte: https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/animals/docs/reg-com_ahw_20190612_asf_aw-control-coord-plan-sale-dog-cats_eur.pdf
(14) FOUR PAWS' rapport fra 2016 med titlen "Identification, vaccination and movement of dogs and cats in the EU: How to improve the PetPassport and TRACES systems?" http://www.lawyersforanimalprotection.eu/wp-content/uploads/2016/07/INSIDE-1.pdf.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
(16) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik