Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme (COM(2019)0551),

—  der henviser til Rådets afgørelse af 13. maj 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 2, 6, 7, 8 og 47,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 6, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 16 og 218,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(4),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(5),

—  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af personoplysninger (ETS nr. 108) af 28. januar 1981 og tillægsprotokollen af 8. november 2001 til konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af personoplysninger, om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling (ETS nr. 181),

—  der henviser til udtalelse 1/2020 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om forhandlingsmandatet for indgåelsen af en international aftale om udveksling af personoplysninger mellem Europol og de newzealandske retshåndhævende myndigheder,

—  der henviser til Europols rapport fra 2019 om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme,

—  der henviser til "Christchurch Call to Action", som blev vedtaget af New Zealand, Frankrig, Kommissionen, teknologivirksomheder m.fl. for at fjerne indhold på internettet med relation til terror og voldelig ekstremisme,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 1,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-01310/2020),

A.  der henviser til, at forordning (EU) 2016/794 muliggør videregivelse af personoplysninger til den kompetente myndighed i et tredjeland eller til en international organisation, i det omfang denne videregivelse er nødvendig, for at Europol kan udføre sine opgaver, på grundlag af en beslutning fra Kommissionen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i henhold til direktiv (EU) 2016/680, en international aftale, jf. artikel 218 i TEUF, som frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og personers grundlæggende rettigheder og friheder, eller samarbejdsaftaler, som muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017, og i ekstraordinære situationer på et individuelt grundlag under strenge betingelser, som er fastsat i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) 2016/794, og forudsat at der sikres tilstrækkelige garantier; understreger, at aftalen fuldt ud bør overholde de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i chartret;

B.  der henviser til, at internationale aftaler, som giver Europol og tredjelande mulighed for at samarbejde og udveksle personoplysninger, bør overholde de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i chartret, navnlig artikel 2, 6, 7, 8 og 47, samt artikel 16 i TEUF, og dermed respektere princippet om formålsbegrænsning og retten til adgang og berigtigelse; der henviser til, at disse aftaler bør være underlagt overvågning af en uafhængig myndighed, hvilket specifikt er fastsat i chartret, og bør være nødvendige for og stå i et rimeligt forhold til opfyldelsen af Europols opgaver;

C.  der henviser til, at det i Europols programmeringsdokument 2020-2022(6) understreges, at en fuldstændig og vellykket gennemførelse af aktiviteterne under den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), navnlig på operationelt plan, ikke er mulig uden et tæt partnerskab med tredjelande og organisationer; der henviser til, at EU og New Zealand ligger tæt på hinanden i deres holdning til globale sikkerhedsspørgsmål og har samme tilgang i denne henseende;

D.  der henviser til, at Europol og det newzealandske politi allerede har etableret en ramme for et forstærket samarbejde gennem en samarbejdsordning og et aftalememorandum, som begge blev undertegnet i 2019, og som giver det newzealandske politi mulighed for at bruge netværksprogrammet til sikker informationsudveksling (SIENA) og permanent at have en forbindelsesofficer i Europols hovedkvarter i Haag;

E.  der henviser til, at Europol tidligere har indgået mange operationelle aftaler om udveksling af personoplysninger med tredjelande; der henviser til, at Unionen i 2018 indledte forhandlinger om dette spørgsmål med otte lande i Mellemøsten og Nordafrika (Tyrkiet, Israel, Tunesien, Marokko, Libanon, Egypten, Algeriet og Jordan); der henviser til, at Parlamentet har vedtaget beslutninger om forhandlingsmandater for disse aftaler(7);

F.  der henviser til, at Europol har kategoriseret trusselsniveauet fra jihadist-terrorister som højt, og til, at terrorisme i 2018 fortsat udgjorde en stor trussel for sikkerheden i medlemsstaterne; der henviser til, at antallet af anholdelser af højreekstremistiske terrorister ganske vist stadig lå på et forholdsvist lavt niveau, men steg for tredje år i træk; der henviser til, at medlemsstaterne har indberettet til Europol, at retshåndhævende myndigheder benyttede dataudvekslingsværktøjer til at forhindre, afbryde eller efterforske 129 terrorangreb i 2018;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har ført tilsyn med Europol siden den 1. maj 2017 og også rådgiver EU-institutionerne om politikker og lovgivning vedrørende databeskyttelse, herunder når de forhandler om aftaler på retshåndhævelsesområdet;

H.  der i lyset af det højreekstremistiske terrorangreb på to moskéer i Christchurch i 2019 henviser til, at det operationelle samarbejde, der skal formaliseres i henhold til aftalen mellem Europol og New Zealand ved at muliggøre udveksling af personoplysninger, kan være af afgørende betydning for at forebygge og retsforfølge andre alvorlige forbrydelser og terrorangreb, som muligvis kunne blive planlagt eller begået i EU eller i resten af verden;

I.   der henviser til, at videregivelse af personoplysninger, som indsamles i forbindelse med strafferetlige efterforskninger og yderligere behandles af Europol i henhold til aftalen, kan have en betydelig indvirkning på de pågældende personers liv;

1.  mener, at et samarbejde med New Zealand på retshåndhævelsesområdet vil hjælpe Den Europæiske Union med at beskytte sine sikkerhedsinteresser yderligere, navnlig når det gælder om at forebygge og bekæmpe terrorisme, lægge hindringer i vejen for international kriminalitet og bekæmpe cyberkriminalitet; tilskynder Kommissionen til hurtigt at indlede forhandlinger med New Zealand om udveksling af personoplysninger mellem Europol og New Zealands kompetente myndigheder for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme under fuldstændig overholdelse af de forhandlingsretningslinjer, som Rådet har vedtaget; opfordrer endvidere Kommissionen til at følge de yderligere henstillinger i denne beslutning;

2.  fastholder, at det databeskyttelsesniveau, der fastsættes i aftalen, i det væsentlige bør svare til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i EU-retten, både i lovgivningen og i praksis; fastholder desuden, at aftalen ikke kan indgås, hvis et sådant beskyttelsesniveau ikke garanteres; fremhæver i denne forbindelse, at Kommissionen i 2012 formelt anerkendte New Zealand som et land, der sikrer et tilstrækkeligt niveau af databeskyttelse; der henviser til, at denne afgørelse imidlertid kun finder anvendelse på spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/679 og derfor ikke finder anvendelse på retshåndhævelsesanliggender;

3.  mener, at grænseoverskridende informationsudveksling mellem alle relevante retshåndhævende myndigheder inden for EU og med globale partnere bør prioriteres med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme mere effektivt;

4.  kræver, at aftalen kommer til at indeholde alle de nødvendige garantier og kontroller med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, som er angivet i forhandlingsdirektiverne; bemærker, at overførsel af følsomme personoplysninger kun bør tillades i særlige tilfælde, hvor sådanne overførsler er strengt nødvendige og står i et rimeligt forhold til forebyggelsen og bekæmpelsen af strafbare handlinger, der er omfattet af aftalen; understreger, at der bør fastlægges klare garantier for den registrerede, personer med tilknytning til den registrerede og personer med tilknytning til den strafbare handling, såsom vidner og ofre, for at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder;

5.  er af den opfattelse, at den fremtidige aftale i overensstemmelse med princippet om formålsbegrænsning udtrykkeligt bør fastsætte en liste over strafbare handlinger, i forbindelse med hvilke der kan videregives personoplysninger, i tråd med EU's definitioner af strafbare handlinger, når sådanne foreligger; mener, at denne liste bør indeholde de aktiviteter, der er omfattet af sådanne forbrydelser, og de sandsynlige virkninger af videregivelsen af personoplysninger;

6.  understreger, at videregivne personoplysninger bør være relateret til individuelle straffesager; påpeger, at en klar definition af begrebet individuelle straffesager bør medtages i aftalen, eftersom dette begreb er nødvendigt for at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af videregivelsen af oplysninger;

7.  insisterer på, at aftalen skal indeholde en klar og præcis bestemmelse, der fastsætter opbevaringsperioden for personoplysninger, der er blevet overført til New Zealand, og kræver, at oplysningerne skal slettes ved udløbet af denne periode; anmoder om, at der fastsættes proceduremæssige foranstaltninger i aftalen for at sikre overholdelse; anmoder i denne forbindelse om, at aftalen specifikt fastsætter bestemmelse om en regelmæssig gennemgang af opbevaringsperioderne og behovet for fortsat at opbevare personoplysninger, og at den fastsætter passende foranstaltninger til at sikre, at tidsfristerne overholdes; insisterer på, at Europol og EDPS i særlige tilfælde, hvor der foreligger behørigt begrundede årsager til at opbevare oplysninger i en længere periode efter udløbet af opbevaringsperioden, skal oplyses om disse årsager og tilsendes den tilhørende dokumentation;

8.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at arbejde sammen med New Zealands regering om i henhold til EU-Domstolens retspraksis og i henhold til chartrets artikel 8, stk. 3, at fastlægge, hvilken uafhængig tilsynsmyndighed med effektive undersøgelses- og interventionsbeføjelser der skal have ansvaret for at føre tilsyn med gennemførelsen af den internationale aftale; anmoder om, at denne myndighed aftales og oprettes, inden den internationale aftale kan træde i kraft; insisterer på, at navnet på denne myndighed bør være udtrykkeligt indeholdt i aftalen;

9.  mener, at den internationale aftale bør omfatte en bestemmelse, der giver EU mulighed for at suspendere eller opsige aftalen, såfremt der sker en overtrædelse heraf; anser det for vigtigt, at den uafhængige tilsynsmyndighed også bør have beføjelse til at beslutte at suspendere eller opsige aftalen i tilfælde af en overtrædelse heraf; mener, at myndighederne i henhold til aftalen bør have mulighed for at fortsætte med behandlingen af alle personoplysninger, der er omfattet af aftalen, som blev overført forud for suspensionen eller opsigelsen; mener, at der bør etableres en ordning for overvågning og regelmæssig evaluering af aftalen med henblik på at evaluere begge partnernes overholdelse af aftalen og aftalens måde at fungere på i forhold til Europols operationelle behov samt deres overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning;

10.  mener, at yderligere videregivelse af Europol-oplysninger fra de kompetente myndigheder i New Zealand til andre myndigheder i New Zealand, herunder til brug i retssager, kun bør være tilladt i henhold til Europols oprindelige formål med videregivelsen og bør gøres til genstand for forudgående tilladelse fra Europol; påpeger, at videregivelse af Europol-oplysninger fra New Zealands kompetente myndigheder til et tredjelands myndigheder ikke bør være tilladt;

11.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at høre EDPS om bestemmelserne i aftaleudkastet inden færdiggørelsen og under hele forhandlingsprocessen;

12.  mener, at den internationale aftale med New Zealand bør værne om de registreredes ret til information, berigtigelse og sletning som fastsat i anden EU-lovgivning om databeskyttelse; anmoder i den forbindelse om, at aftalen kommer til at omfatte klare og detaljerede regler for, hvilken information de registrerede skal modtage;

13.  understreger, at Parlamentets godkendelse af indgåelsen af aftalen vil være betinget af, at det er blevet inddraget på tilfredsstillende vis i alle faser af proceduren; forventer at blive holdt fuldt ud og proaktivt informeret om fremskridtene i forhandlingerne i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF og forventer at modtage dokumenterne på samme tid som Rådet, så det kan varetage sin kontrolfunktion;

14.  understreger, at Parlamentet kun vil godkende aftalens indgåelse, hvis aftalen ikke indebærer risici for retten til privatlivets fred og databeskyttelse eller for andre grundlæggende rettigheder og friheder, der er beskyttet af chartret; gør i den forbindelse opmærksom på, at Parlamentet i henhold til artikel 218, stk. 11, i TEUF kan indhente udtalelse fra Domstolen om, hvorvidt den påtænkte aftale er forenelig med traktaterne;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til New Zealands regering.

(1) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53. (2) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39. (3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (4) EUT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (5) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89. (6) Europols programmeringsdokument 2020-2022 vedtaget af Europols Styrelsesråd den 25. marts 2020, EDOC# 1003783v20E. (7) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 69.