Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2003(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0137/2020

Indgivne tekster :

A9-0137/2020

Forhandlinger :

PV 14/09/2020 - 24
CRE 14/09/2020 - 24

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0224

Vedtagne tekster
PDF 182kWORD 58k
Torsdag den 17. september 2020 - Bruxelles
Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP
P9_TA(2020)0224A9-0137/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP (2020/2003(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til principperne i artikel 346, stk. 1, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om fabrikation af og handel med våben, artikel 42, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om fastlæggelse af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik, og artikel 21 i TEU, navnlig fremme af demokrati og retsstatsprincippet, bevarelse af freden, forebyggelse af konflikter og styrkelse af den internationale sikkerhed,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 af 16. september 2019 om ændring af fælles holdning 2008/944/CFSP ("den fælles holdning") om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(1) og til Rådets konklusioner af 16. september 2019 om Rådets revision af den fælles holdning,

–  der henviser til den tyvende årsberetning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning(2),

–  der henviser til den enogtyvende årsberetning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/101 af 22. januar 2018 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol(4) og Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 af 29. maj 2017 om EU-outreachaktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel(5),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2191 af 19. december 2019 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf ("iTrace IV")(6),

–  der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte fælles liste over militært udstyr vedtaget af Rådet den 17. februar 2020(7),

–  der henviser til brugervejledningen til den fælles holdning,

–  der henviser til Wassenaar-arrangementet af 12. maj 1996 om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse sammenholdt med de i december 2019 ajourførte lister over disse varer og teknologier og ammunition,

–  der henviser til traktaten om våbenhandel (ATT), som FN's generalforsamling vedtog den 2. april 2013(8), og som trådte i kraft den 24. december 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet(9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF(10),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(11), som ændret ved forordning (EU) 2016/1969 af 12. september 2016(12), og til listen over produkter og teknologi med dobbelt anvendelse i bilag I hertil ("dobbeltanvendelsesforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri(13),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13. juni 2018 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) (COM(2018)0476),

–  der henviser til forslaget fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (EPF) (HR(2018)94),

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16 om at støtte retfærdige, fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2216 (2015) om en våbenembargo mod Yemen og til rapport A/HRC/39/43 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) om menneskerettighedssituationen i Yemen, herunder krænkelser og overgreb siden september 2014,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/472 af 31. marts 2020 om Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI)(14),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2473 (2019), som blev vedtaget den 10. juni 2019, og som fornyede foranstaltningerne til gennemførelse af våbenembargoen mod Libyen, og til erklæringen af 25. januar 2020 fra FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) om fortsatte overtrædelser af våbenembargoen i Libyen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011) om indførelse af en våbenembargo mod Libyen og til alle efterfølgende resolutioner fra Sikkerhedsrådet om dette emne samt til resolution 2292 (2016), 2357 (2017), 2420 (2018) og 2473 (2019) om streng gennemførelse af våbenembargoen,

–  der henviser til FN's publikation fra 2018 "Securing our Common Future: An Agenda for Disarmament",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(15),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16. oktober 2019 om Tyrkiet med godkendelse af Udenrigsrådets konklusioner af 14. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige foranstaltninger i det nordlige Syrien og det østlige Middelhav,

–  der henviser til FN's mål nr. 16 for bæredygtig udvikling, som tager sigte på fremme af fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling(16),

–  der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til Menneskerettighedsrådet om indvirkningen af våbenoverførsler på udøvelsen af menneskerettighederne(17),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om våbeneksport og gennemførelsen af den fælles holdning, navnlig beslutningerne af 14. november 2018(18), 13. september 2017(19) og 17. december 2015(20),

–  der henviser til sin henstilling af 28. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet(21),

–  der henviser til sine beslutninger om den humanitære situation i Yemen af hhv. 25. februar 2016(22), 15. juni 2017(23) og 30. november 2017(24),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner(25),

–  der henviser til workshoppen under overskriften "Gennemførelsen af EU's våbeneksportkontrolsystem", som blev afholdt den 12. april 2017 på mødet i Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar,

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Recommendations for a transparent and detailed reporting system on arms exports within the EU and to third countries" (Anbefalinger til et gennemsigtigt og detaljeret rapporteringssystem om våbeneksport inden for EU og til tredjelande) bestilt af Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar,

–  der henviser til traktaten mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om fransk-tysk samarbejde og integration (den fransk-tyske overenskomst af 22. januar 2019),

–  der henviser til konklusionerne fra EU-Udenrigsrådets møde om Egypten den 21. august 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0137/2020),

A.  der henviser til, at de seneste tal(26) fra SIPRI viser, at våbeneksporten fra EU-28 tegnede sig for omkring 26 % af den samlede globale våbeneksport i løbet af perioden 2015-2019, hvilket gør EU-28 under ét til den næststørste våbenleverandør i verden efter USA (36 %) og efterfulgt af Rusland (21 %); der henviser til, at fabrikationen af eller handelen med våben i henhold til artikel 346 i TEU fortsat ligger hos medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at de seneste tal fra SIPRI viser, at EU-28 er den næststørste våbeneksportør til både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater; der henviser til, at parter i den væbnede konflikt i Yemen ifølge FN's gruppe af regionale og internationale eksperter har begået og fortsat begår forbrydelser i strid med folkeretten;

C.  der henviser til, at eksporten af våben og udstyr forbedrer forsvarsindustriens evne til effektivt at forske i og udvikle defensive teknologier og derfor sikrer EU-medlemsstaternes mulighed for at forsvare sig og beskytte deres borgere;

D.  der henviser til, at der er et tiltagende nyt våbenkapløb i verden, og at de største militære magter ikke længere forlader sig på våbenkontrol og nedrustning med henblik på at mindske de internationale spændinger og forbedre den globale sikkerhedssituation;

E.  der henviser til, at Rådets fælles holdning af 8. december 2008 er et meget vigtigt instrument til et styrket samarbejde og til at bringe medlemsstaternes eksportpolitikker mere på linje med hinanden;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne anerkender det særlige ansvar, der kan følge med eksport af militærteknologi og -udstyr til tredjelande med hensyn til at påvirke eller forværre eksisterende spændinger og konflikter;

G.  der henviser til, at den globale krise, som covid-19-pandemien har skabt, kan få betydelige geostrategiske konsekvenser, og påpeger desuden behovet for at opbygge reel europæisk strategisk autonomi;

H.  der henviser til, at EU-Udenrigsrådet i sine konklusioner af 21. august 2013 bl.a. anførte flg.: "medlemsstaterne nåede endvidere til enighed om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne for udstyr dækket af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP samt tage deres sikkerhedsbistand til Egypten op til fornyet overvejelse"; der henviser til, at virksomheder med hjemsted i flere EU-medlemsstater fortsat eksporterer våben, overvågningsteknologi og andet sikkerhedsudstyr til Egypten og derved fremmer hacking og malware samt andre former for angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, både fysisk og online; der henviser til, at denne aktivitet har ført til undertrykkelse af ytringsfriheden på internettet;

I.  der henviser til, at det i en stadig mere ustabil, multipolær verden, hvor nationalistiske, fremmedfjendske og antidemokratiske kræfter vinder frem, er af afgørende betydning for Den Europæiske Union at blive en indflydelsesrig aktør på den internationale scene og bevare sin ledende rolle som en global "blød magt", der er engageret i nedrustning, både for så vidt angår konventionelle våben og atomvåben, og investere i konfliktforebyggelse, krisestyring og mægling, inden militære løsninger overvejes;

J.  der henviser til, at våbeneksport er afgørende, når det handler om at styrke det industrielle og teknologiske grundlag for den europæiske forsvarsindustri, som hovedsagelig er forpligtet til at sikre EU-medlemsstaternes beskyttelse og sikkerhed, samtidig med at den bidrager til gennemførelsen af FUSP;

K.  der henviser til, at forskelle i medlemsstaternes adfærd med hensyn til våbeneksport til tider svækker EU's mulighed for at nå sine udenrigspolitiske mål og undergraver dets troværdighed som en aktør, der taler med én stemme på den internationale scene;

L.  der henviser til, at både det globale og det regionale sikkerhedsmiljø har ændret sig dramatisk, navnlig hvad angår landene i Unionens sydlige og østlige naboskabsområde;

M.  der henviser til, at militære gennemsigtighedsforanstaltninger, såsom indberetning om våbeneksport, bidrager til tillidsskabelse på tværs af grænserne;

EU's 20. og 21. årsberetning om våbeneksport

1.  understreger, at opretholdelsen af en forsvarsindustri tjener som en del af Unionens selvforsvar og er en del af dens strategiske autonomi; bemærker, at dette kun er muligt, hvis medlemsstaterne prioriterer europæiske produkter i deres materielprogrammer; understreger, at et rentabelt europæisk marked vil mindske afhængigheden af våbeneksport til tredjelande;

2.  bemærker, at den fælles holdning indeholder bestemmelser om en gennemsigtighedsprocedure, der omfatter offentliggørelse af EU-årsberetninger om våbeneksport; glæder sig over offentliggørelsen af 20. og 21. årsberetning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP, som er udarbejdet af Rådets Gruppe vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM-Gruppen) og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omend med forsinkelse; mener, at offentliggørelsen af begge årsberetninger er et skridt i retning af en fælles EU-holdning til våbeneksport inden for rammerne af en stadig mere udfordrende international kontekst, der er præget af stigende eksportmængder og svindende gennemsigtighed; anser begge årsberetninger for at være værdifulde supplementer til FN's rapporter om gennemsigtigheden af den globale og regionale våbeneksport;

3.  noterer sig medlemsstaternes bestræbelser på at overholde artikel 346, stk. 1, litra b), i TEUF om fabrikation af eller handel med våben;

4.  noterer sig, at 19 medlemsstater har indsendt fuldstændige oplysninger til den 20. årsberetning og 19 til den 21.; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til fuldt ud at overholde deres forpligtelser som fastsat i den fælles holdning i en tid med svindende global gennemsigtighed i våbenhandelen, navnlig fra flere store våbeneksportlandes side; understreger, at fuld indsendelse er ensbetydende med at forelægge den samlede mængde og værdi af både de eksporttilladelser, der er givet, og den faktiske eksport, opdelt efter bestemmelsesland og kategori i listen over militært udstyr; bemærker, at 27 medlemsstater, med undtagelse af Grækenland, foretog i det mindste delvise indberetninger til den 20. årsberetning, og at alle 28 medlemsstater indsendte data til den 21. årsberetning, omend ca. en tredjedel foretog ufuldstændige indberetninger; glæder sig imidlertid over de yderligere oplysninger, som regeringerne har givet via nationale rapporter; gentager sin anmodning om, at alle medlemsstater, som ikke har foretaget fuldstændige indberetninger, fremlægger yderligere oplysninger om deres tidligere eksport med henblik på den næste årsberetning;

5.  er bekymret over, at medlemsstaterne bruger meget forskellige oplysninger til at generere data om værdien af eksporttilladelser, hvilket vanskeliggør muligheden for at anvende ensartede og sammenlignelige data effektivt; understreger vigtigheden af at indberette den faktiske våbeneksport, herunder dens samlede værdi og mængde, under globale og generelle eksporttilladelser opdelt efter kategorierne i listen over militært udstyr og bestemmelsesland;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at øge deres koordinering og fastlægge fælles bedste praksis for indsamling og behandling af information og data med henblik på at udarbejde mere harmoniserede årsberetninger og dermed forbedre beretningernes gennemsigtighed og anvendelighed;

7.  noterer sig, at landene i Mellemøsten og Nordafrika, en region hvor der er flere væbnede konflikter, fortsat er den primære regionale destination for eksporten ifølge de seneste to årsberetninger; bemærker, at disse regioner står over for betydelige og fortsatte sikkerhedsmæssige udfordringer, og at al eksport skal vurderes fra sag til sag på grundlag af de otte kriterier i den fælles holdning;

8.  støtter Rådets tilsagn om at styrke kontrollen med eksport af militærteknologi og -udstyr; noterer sig medlemsstaternes vilje til at styrke samarbejdet og fremme konvergensen på dette område inden for rammerne af FUSP; glæder sig over disse bestræbelser, fordi de er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) som fastsat i artikel 21 i TEU og med de regionale prioriteter, der er fastsat i EU's globale strategi (2016); opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle, gennemføre og opretholde fælles standarder for forvaltning af overførsel af militærteknologi og -udstyr;

9.  minder om, at EU har gennemført en række våbenembargoer, herunder alle FN's embargoer, i overensstemmelse med målene for FUSP, over for lande som Den Centralafrikanske Republik, Den Russiske Føderation, Hviderusland, Kina, Iran, Libyen, Myanmar, Nordkorea, Somalia, Sudan, Sydsudan, Syrien, Venezuela, Yemen og Zimbabwe; bemærker, at selv om disse embargoer kan fratage et land de militære ressourcer, bidrager de i visse tilfælde til regional fred og stabilitet; bemærker, at sådanne embargoer sikrer, at EU ikke bidrager til humanitære kriser, menneskerettighedskrænkelser og grusomheder; opfordrer EU til at hjælpe med at styrke medlemsstaternes kapacitet til at indføre solide procedurer for overvågning af alle medlemsstaters overholdelse af EU's våbenembargoer og til at offentliggøre de relevante resultater(27);

10.  minder om sin beslutning af 4. oktober 2018 om situationen i Yemen; opfordrer på denne baggrund indtrængende alle EU's medlemsstater til at afholde sig fra at sælge våben og nogen form for militært udstyr til Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater eller noget andet medlem af den internationale koalition samt til Yemens regering og andre parter i konflikten;

11.  glæder sig over de afgørelser, der er truffet af regeringerne i Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Italien, Nederlandene og Tyskland, om indførelse af restriktioner på deres våbeneksport til lande, som er medlemmer af den saudisk-ledede koalition, der er involveret i krigen i Yemen; bemærker, at våben, der er eksporteret til disse lande, ifølge rapporter fra NGO'er i nogle tilfælde er blevet brugt i Yemen, hvor 22 millioner mennesker har behov for humanitær bistand og beskyttelse; der henviser til, at den slags eksport er en klar overtrædelse af den fælles holdning; noterer sig Tysklands fornyede forlængelse af moratoriet for våbeneksport til Saudi-Arabien frem til udgangen af 2020 samt flere medlemsstaters beslutninger om at håndhæve alle restriktioner; minder om, at Parlamentet i perioden fra den 25. februar 2016 til den 14. februar 2019 via plenarforsamlingens beslutninger mindst ti gange har opfordret NF/HR til at indlede en proces, der fører til en EU-våbenembargo over for Saudi-Arabien, herunder i 2018, også for så vidt angår andre medlemmer af den saudisk-ledede koalition i Yemen; gentager endnu en gang denne opfordring;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at følge eksemplet fra Tyskland, Finland og Danmark, som efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi har vedtaget restriktioner på deres våbeneksport til Saudi-Arabien;

13.  gentager sine opfordringer til medlemsstaterne om at følge op på Rådets konklusioner om Egypten af 21. august 2013 ved at bekendtgøre suspensionen af eksporttilladelser til alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse i overensstemmelse med fælles holdning 2008/944/FUSP, og fordømmer medlemsstaternes vedvarende undladelse af at overholde disse forpligtelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at standse eksporten til Egypten af våben, overvågningsteknologi og andet sikkerhedsudstyr, der kan lette angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, herunder på sociale medier, samt enhver anden form for intern undertrykkelse; opfordrer NF/HR til at aflægge rapport om den nuværende situation med hensyn til medlemsstaterne militære og sikkerhedsmæssige samarbejde med Egypten; opfordrer EU til fuldt ud at gennemføre sin eksportkontrol over for Egypten med hensyn til varer, der kan anvendes i forbindelse med undertrykkelse, tortur eller henrettelse;

14.  gentager sine nylige opfordringer til, at der sættes en stopper for eksport af overvågningsteknologi og andet udstyr, der kan lette intern undertrykkelse, til en række lande, herunder Bahrain, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Vietnam;

15.  bemærker, at EU gennemfører missioner inden for rammerne af FSFP, herunder en mission, som håndhæver en våbenembargo i Libyen, med det formål at styrke fred og stabilitet i regionen; beklager dybt de fortsatte åbenlyse overtrædelser af våbenembargoen i Libyen, selv efter de pågældende landes tilsagn desangående på den internationale konference om Libyen, som blev holdt i Berlin den 19. januar 2020; opfordrer alle medlemsstater til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og materialer til alle parter, der er involveret i den libyske konflikt;

16.  bifalder Operation IRINI's målsætning om streng gennemførelse af FN's våbenembargo gennem anvendelse af luft-, satellit- og maritime aktiver ved at foretage inspektioner af fartøjer på åbent hav ud for Libyens kyst, der mistænkes for at fragte våben eller dertil knyttet materiel til og fra Libyen, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2292 (2016), 2357 (2017), 2420 (2018) og 2473 (2019);

17.  fordømmer på det kraftigste undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af havområder og om omfattende sikkerhedssamarbejde og militært samarbejde, som er indbyrdes forbundne og i klar strid med både folkeretten og FN's Sikkerhedsråds resolution om indførelse af en våbenembargo mod Libyen; minder om den beslutning, som visse medlemsstater har truffet for at standse våbeneksporttilladelser til Tyrkiet; minder om, at medlemsstaterne gav tilsagn om at vedtage stærke nationale holdninger til deres politik om våbeneksport til Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet; opfordrer NF/HR til – så længe Tyrkiet fortsætter sine nuværende ulovlige ensidige foranstaltninger i Det Østlige Middelhavsområde, som er i strid med enhver medlemsstats suverænitet (navnlig Grækenlands og Cyperns) og folkeretten, og ikke indgår i en dialog på grundlag af folkeretten – at forelægge et initiativ i Rådet for alle medlemsstater for at sætte en stopper for våbeneksporttilladelser til Tyrkiet i overensstemmelse med den fælles holdning; opfordrer de relevante fora inden for NATO, navnlig Taskforcen på Højt Plan om Kontrol med Konventionelle Våben, til at drøfte våbenkontrol i Det Østlige Middelhavsområde hurtigst muligt;

18.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med eksportkontrol at være mere opmærksomme på varer, der kan anvendes til både civile og militære formål;

19.  bemærker, at der ikke findes nogen sanktionsmekanismer, hvis en medlemsstat indlader sig på eksport, som tydeligvis ikke er forenelig med de otte kriterier;

Rådets revision af den fælles holdning

20.  glæder sig over Rådets intention om at øge konvergensen og gennemsigtigheden, som er de vigtigste mål for den seneste revision af den fælles holdning, samt Rådets konklusioner om revisionen af den fælles holdning og dets erklæring om, at "styrkelse af et europæisk forsvars teknologiske og industrielle basis bør ledsages af et tættere samarbejde og konvergens inden for eksportkontrol af militærteknologi og -udstyr"(28);

21.  hilser medlemsstaternes fornyede engagement i den juridisk bindende fælles holdning som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 velkommen og understreger betydningen af grundigt at vurdere ansøgninger om tilladelse til eksport af militærteknologi og -udstyr i henhold til de kriterier, der er fastsat heri; påpeger, at Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 og de relevante konklusioner af 16. september 2019 afspejler en voksende bevidsthed blandt medlemsstaterne om behovet for større gennemsigtighed og konvergens på nationalt plan og på EU-plan inden for våbeneksport og om behovet for at styrke det offentlige tilsyn på dette følsomme område af national sikkerhed; understreger, at disse afgørelser har potentiale til at sikre, at nationale tilsynsorganer og parlamenter og EU-borgerne får bedre information om de strategiske valg, som deres regeringer træffer på et område, der direkte påvirker deres sikkerhed, og deres landes fastholdelse af værdier og normer;

22.  er bekymret over det tiltagende våbenkapløb i verden; minder om EU's ambition om at være en global forkæmper for fred; opfordrer derfor EU til at spille en aktiv rolle inden for ikkespredning af våben og global nedrustning; glæder sig over, at ajourføringen af den fælles holdning tager højde for relevante udviklinger i denne henseende, f.eks. vedtagelsen af våbenhandelstraktaten (ATT), som alle medlemsstaterne er parter i; glæder sig over EU's aktiviteter med sigte på at støtte den universelle udbredelse af ATT, navnlig bistanden til tredjelande med at forbedre og indføre effektive våbenkontrolsystemer i overensstemmelse med den fælles holdning; opfordrer de vigtigste våbeneksporterende lande, såsom USA, Kina og Rusland, til at undertegne og ratificere ATT;

23.  støtter Rådets genbekræftelse af, at militærudstyr og -teknologi bør handles på en ansvarlig og ansvarsbevidst måde; glæder sig over Rådets fornyede tilsagn om yderligere at fremme samarbejde og konvergens i medlemsstaternes politikker for at forhindre eksport af militærteknologi og ‑udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse eller international aggression eller bidrage til regional ustabilitet;

24.  noterer sig med bekymring, at forskelle mellem medlemsstaternes politikker og praksis med hensyn til våbeneksport forsinker konvergensen af EU's regler på dette område; bemærker, at der er behov for at indføre nye instrumenter i denne henseende; bemærker, at fremtidige foranstaltninger finansieret af midler fra Den Europæiske Forsvarsfond vil bidrage til udvikling af ny militærteknologi og -udstyr;

25.  bemærker med tilfredshed, at Rådet anerkender betydningen af en konsekvent eksportkontrolpolitik vedrørende forsvarsrelaterede materialer og produkter med dobbelt anvendelse; mener, at EU bør opstille klare kriterier og retningslinjer for eksport af sådanne varer;

26.  glæder sig over indførelsen af konkrete foranstaltninger, der har til formål at lette korrekt, overensstemmende og rettidig indberetning af medlemsstaternes våbeneksport; støtter navnlig Rådets beslutning om at indføre en klar frist for indsendelse af nationale indberetninger, klare standarder for beretningens format og yderligere retningslinjer for indholdet og indberetningsprocessen; tilskynder medlemsstaterne til at indsende deres data snarest muligt og senest i maj efter rapporteringsåret med henblik på at muliggøre en rettidig offentlig debat; glæder sig over de skridt, der er taget hen imod en onlinetilgang, og tilskynder til, at den udvikles yderligere; glæder sig også over Rådets støtte til klare retningslinjer for udveksling af oplysninger og udvekslinger mellem medlemsstaterne om deres våbeneksportpolitikker; glæder sig over de skridt, der er taget hen imod en digital tilgang med COARM Online-systemet, og tilskynder til, at det udvides yderligere;

Det voksende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for våbenproduktion

27.  bemærker, at medlemsstaterne siden vedtagelsen af den juridisk bindende fælles holdning i 2008 har intensiveret deres overvågning af våbeneksport; bemærker endvidere, at et stigende antal våbensystemer, der er fabrikeret i Europa, består af komponenter fra flere EU-medlemsstater og involverer bilateralt eller multilateralt samarbejde af teknologiske, industrielle og politiske grunde; fremhæver den positive rolle, som denne form for samarbejde spiller med hensyn til at fremme tillidsskabelse mellem medlemsstaterne og tredjelande;

28.  understreger, at ambitionen om at øge den europæiske forsvarssektors konkurrenceevne ikke må undergrave anvendelsen af de otte kriterier i den fælles holdning, da de går forud for medlemsstaternes økonomiske, sociale, handelsmæssige eller erhvervsmæssige interesser;

29.  bemærker en stigning i overførslen af viden og teknologi, som gør det muligt for tredjelande at fabrikere europæisk militærteknologi på licens; mener, at denne proces ikke bør begrænse EU's kapacitet til at kontrollere fabrikation af våben og militært udstyr, men snarere bør skabe konvergens mellem offentlige tilsyns- og gennemsigtighedsstandarder inden for fabrikation af forsvarsmateriel og fremskynde oprettelsen af internationalt anerkendte og respekterede regler om fabrikation og eksport af våben;

30.  bemærker, at et stigende antal komponenter i våbensystemer er af civil oprindelse eller har dobbeltanvendelseskarakter; finder det derfor nødvendigt at skabe et sammenhængende kontrolsystem for overførsel af disse komponenter mellem alle medlemsstaterne;

31.  bemærker, at medlemsstaterne ikke har skitseret en fælles politik for regulering af overførsel af våbenkomponenter til en anden medlemsstat, som vil sikre, at enhver eksport til tredjelande fra den medlemsstat, hvor våbnene samles, er i overensstemmelse med eksportpolitikken i den medlemsstat, der leverer komponenterne; bemærker, at nogle af medlemsstaterne fortsat betragter overførsler af våben og forsvarsrelaterede produkter inden for EU som svarende til eksportvirksomhed til tredjelande; anser dette for at være en særlig udfordring på baggrund af de tiltagende forskelle mellem licenspraksisser rundt omkring i EU; bemærker, at direktiv 2009/43/EF om overførsler inden for Fællesskabet i sin nuværende form ikke er udformet med henblik på at opnå de højeste fælles standarder for kontrol med våbeneksport til tredjelande og samtidig lette overførsler på det europæiske forsvarsmaterielmarked;

32.  bemærker, at et første forsøg på at regulere overførsler inden for EU var den såkaldte "de minimis"-regel i Schmidt-Debré-harmoniseringsaftalen mellem Frankrig og Tyskland; bemærker i denne forbindelse den fransk-tyske aftale om kontrol med eksport af forsvarsmateriel;

33.  bemærker, at de enkelte medlemsstaters våbeneksportpolitikker kan hindre samarbejdsprojekter; bemærker, at sådanne forskelle kan give anledning til bilaterale og specifikke aftaler om våbensystemer, som i nogle tilfælde giver mulighed for eksport til tredjelande baseret på de mindst restriktive standarder i stedet for en fælles EU-dækkende tilgang; minder om, at formålet med Rådets fælles holdning om våbeneksport var og er at forhindre sådanne forskelle og etablere en sammenhængende fælles politik for våbeneksport; bemærker, at der er en forbindelse mellem forskelle i eksportpolitikkerne og vanskeligheder med samarbejde inden for EU, en vedvarende fragmentering af det indre marked for forsvarsrelaterede produkter og eksistensen af industrielle overlapninger; opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at yde et passende niveau af finansiering for at muliggøre en mindskelse af markedsfragmenteringen og konsolidering af industrien, samtidig med at det sikres, at EU og dets medlemsstater har de militære kapabiliteter, de har brug for; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af direktiv 2009/81/EF og 2009/43/EF, herunder håndhævelsesforanstaltninger vedrørende indkøb;

34.  bemærker, at det bilaterale samarbejde mellem medlemsstaterne om industrielle forsvarsrelaterede projekter fører til aftaler om eksportkontrol, som kan udgøre en basislinje for EU som helhed;

35.  understreger, at bilaterale og multilaterale aftaler bør bane vejen for øget konvergens og harmonisering af eksportpolitikkerne på EU-plan, fordi den manglende konvergens og gennemsigtighed i beslutninger om eksport til tredjelande kan have en negativ indvirkning på EU's mulighed for at tale med én stemme og have indflydelse på den internationale scene med hensyn til fremme af menneskerettighederne, folkeretten og regional fred og stabilitet; bemærker, at denne forskelligartethed har potentiale til at skabe markedsforvridninger og hindre industriel strategisk planlægning, stordriftsfordele og lige konkurrencevilkår;

EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation

36.  understreger, at udvikling af egnet udstyr er et vigtigt middel til at understøtte den europæiske forsvarssektors industrielle og teknologiske grundlag; noterer sig, at EU-initiativer såsom den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR), programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) samt det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og den europæiske fredsfacilitet (EPF), lovgivning som f.eks. direktivet om overførsel inden for Fællesskabet og direktivet om indkøb på forsvarsområdet fra 2009 og skabelsen af administrativ kapacitet, såsom Kommissionens Generaldirektorat for Forsvarsindustri og rumfart (GD DEFIS), bidrager til at øge samarbejdet med henblik på våbenfabrikation og kapacitetsudvikling på europæisk plan; mener, at styrkelsen af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis bør ledsages af tættere samarbejde og konvergens inden for kontrol af eksport af militærteknologi og -udstyr med henblik på at forbedre effektiviteten af FUSP, og navnlig FSFP;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den nuværende mangel på effektivitet i forsvarsudgifterne som følge af overlapning, fragmentering og manglende interoperabilitet og tilstræbe, at EU bliver en garant for sikkerhed, også ved at forbedre kontrollen med våbeneksport;

38.  bemærker, at flere medlemsstater har givet udtryk for, at de agter at udvikle store våbensystemer, såsom kampvogne, jagerfly og væbnede droner, i fællesskab;

39.  understreger, at den foreløbige interinstitutionelle aftale om oprettelse af EDF giver Kommissionen beføjelse til at vurdere, hvorvidt overdragelsen af ejendomsretten eller udstedelsen af en eksklusiv licens til militær teknologi, der er samfinansieret af EDF, strider mod EU's og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser og fondens mål som fastsat i artikel 3 i den foreslåede forordning; bemærker, at denne nye lovgivning bl.a. indfører en civil tilsynspligt for Kommissionen med hensyn til en bestemt kategori af eksport af militærteknologi til tredjelande og dermed yderligere øger gennemsigtigheden og minimerer risikoen for misbrug af EU-midler, dog uden at dette berører medlemsstaternes eksportkontrolmyndigheders kompetence til at udstede licenser;

40.  noterer sig, at de internationale forpligtelser, som de europæiske partnere har indgået, omfatter levering af oplysninger om deres nationale kontrolordninger og våbenoverførsler; bemærker, at EPF, medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har muligheden for at udruste tredjelande militært, hvilket vil kræve overvågning på EU-plan; understreger, at et nyt EU-instrument inden for rammerne af EPF potentielt vil kunne levere fælles risikovurderinger forud for enhver beslutning om overførsel af våben og ammunition til tredjelande inden for rammerne af EPF's søjle for militær kapacitetsopbygning, vurdere individuelle foranstaltninger på grundlag af de otte kriterier i den fælles holdning og indføre beskyttelsesforanstaltninger og mulige sanktioner over for slutbrugeren;

41.  opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter med tilknytning til konstruktion af droner; opfordrer indtrængende NF/HR til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding;

42.  påpeger, at forskning og udvikling vedrørende våben og forsvarsmateriel er vigtig for at sikre, at medlemsstaterne kan forsvare sig selv, og for at forsvarsindustrierne kan gøre teknologiske fremskridt;

Gennemførelsen af den fælles holdning i lyset af EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation

43.  bemærker den manglende konvergens af nationale våbeneksportpolitikker og den nationale beslutningstagning i lyset af EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation og de erklærede ambitioner og planer om at udvikle den yderligere; bemærker, at den manglende konvergens af den nationale våbeneksport risikerer at skabe yderligere markedsforvridninger og relaterede hindringer for de relevante virksomheders og væbnede styrkers strategiske planlægning og vil kræve en gradvist voksende konvergens af de nationale våbeneksportpolitikker og den nationale beslutningstagning; minder om, at det er vigtigt, at inddrage medlemsstaterne i denne proces; beklager de nuværende forskelle mellem medlemsstaternes nationale våbeneksportpolitikker og beslutningsprocesser; opfordrer Rådet til at fortsætte sin indsats for at fremme konvergensen mellem våbeneksportpolitikkerne og beslutningstagningen;

44.  foreslår, at eksport af produkter, der finansieres under EDIDP og/eller Den Europæiske Forsvarsfond (EUF), bør angives særskilt i de data, der fremsendes til COARM, med henblik på at sikre en nøje overvågning af de produkter, der er blevet finansieret via EU-budgettet, og en strikt anvendelse af kriterierne i den fælles holdning, for så vidt angår de produkter, der finansieres under EDIDP og EUF;

45.  glæder sig over styrkelsen af EU's forsvarssamarbejde inden for rammerne af FSFP; mener, at EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation er nødt til at gå hånd i hånd med øget gennemsigtighed; mener, at der stadig er plads til forbedring på dette område, navnlig hvad angår kvaliteten og ensartetheden af de data, som medlemsstaterne indsender; mener, at definitionen af en "europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik" i artikel 42, stk. 3, i TEU skal være i overensstemmelse med fælles holdning 2008/944/FUSP; mener, at øget konvergens mellem fælles regler og standarder for gennemsigtighed i våbeneksport og -teknologi fremmer tillidsskabelse blandt medlemsstaterne og tredjelandspartnere; glæder sig over COARM's indsats, navnlig vejledningen om medlemsstaternes gennemførelse af den fælles holdning med hensyn til samarbejde, koordinering og konvergens; bemærker, at COARM-informationsudvekslingssystemet og vejledningen til gennemførelsen af den fælles holdning er nyttige, daglige redskaber for kontrolmyndighederne; fremhæver medlemsstaternes indsats for at støtte COARM's arbejde med at fremme udveksling af bedste praksis; henstiller til COARM:

   a) at tilføje følgende yderligere kategorier i en revideret indberetningsmodel i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder med henblik på at gennemføre Rådets konklusioner fra september 2019: den nøjagtige type af våben og den eksporterede mængde, kategorien af ammunition, partiets størrelse og den specifikke slutbruger, tilbagekaldte licenser samt værdien og varigheden af kontrakter, der vedrører ydelser efter leveringen, såsom uddannelse og vedligeholdelse; at bringe EU's definition af håndvåben i overensstemmelse med FN's bredere definition
   b) at udvikle definitioner, der anerkendes i EU og på internationalt plan, såsom licenseret værdi og faktisk eksport med henblik på at lette sammenligneligheden af data mellem medlemsstaterne;

46.  glæder sig over beslutningen om at omdanne årsberetningen til en interaktiv, pålidelig og søgbar onlinedatabase og forventer, at den vil være klar til brug inden offentliggørelsen af eksportoplysningerne for 2019; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at informere Parlamentet om den nøjagtige dato, hvor denne database bliver tilgængelig online; opfordrer indtrængende COARM til at bruge en løsning, som er brugervenlig og lettilgængelig for EU-borgerne og civilsamfundet, og som gør det muligt at eksportere data i et sikkert og struktureret format;

47.  opfordrer COARM til at holde fast i sine bestræbelser på at indføre en meddelelses- og udvekslingscentral for medlemsstaterne med henblik på at udveksle politiske oplysninger om eksport til tredjelande og deres beslutninger om at afvise ansøgninger om de fornødne licenser; opfordrer endvidere COARM til som angivet i artikel 7 i den fælles holdning at arbejde hen imod en bedre udveksling af "relevante oplysninger, herunder oplysninger om meddelelser om afslag og politikker for våbeneksport" og andre "foranstaltninger til yderligere forøgelse af konvergensen"; foreslår i dette øjemed at udveksle nationale vurderinger og arbejde hen imod en fælles EU-vurdering af forholdene i bestemte lande eller af potentielle eksportmodtagere i lyset af principperne og kriterierne i den fælles holdning inden for rammerne af FUSP og i samråd med eksterne interessenter, herunder Parlamentet; opfordrer til en regelmæssig ajourføring af listen over tredjelande, der opfylder kriterierne i den fælles holdning;

48.  mener, at EU-institutionerne bør foreslå peer reviews med henblik på at tilskynde nationale myndigheder til at udveksle bedste praksis vedrørende indsamling og behandling af data, fremme en bedre forståelse af forskellige nationale tilgange, identificere forskelle med hensyn til fortolkningen af de otte kriterier og drøfte midler til at forbedre harmoniseringen, ensartetheden og konvergensen mellem medlemsstaterne;

49.  er af den faste overbevisning, at en mere konsekvent gennemførelse af EU's fælles holdning er afgørende for EU's troværdighed som en værdibaseret global aktør, og at en højere grad af konvergens med hensyn til den fuldstændige anvendelse af kriterierne mere effektivt vil sikre respekten for menneskerettighederne og folkeretten for alle parter, der er involveret i våbenhandel, bidrage til fremme af fred og stabilitet og styrke EU's strategiske sikkerhedsinteresser og strategiske autonomi; mener, at dette vil styrke gennemførelsen af FUSP;

50.  er af den opfattelse, at der ikke længere bør gives licens til fabrikation i tredjelande, hvis dette vil gøre det muligt at omgå de otte kriterier i den fælles holdning eller andre EU-direktiver om våbeneksport;

51.  understreger, at effektiv kontrol af den endelige anvendelse fører til en mere ansvarlig eksportpolitik og navnlig kan mindske risikoen for omledning af varer; glæder sig i denne henseende over det EU-finansierede iTrace-projekt og støtter dets videreførelse og anbefaler, at der benyttes et lignende værktøj til at spore lovlig våbeneksport fra EU-medlemsstater til tredjelande; opfordrer Rådet, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde et omfattende uddannelses- og kapacitetsopbygningsprogram for nationale embedsmænd og EU-embedsmænd om kontrol af våbeneksport med et stærkt fokus på at opbygge en fælles forståelse af de otte kriterier, fælles risikovurderinger, etablering af beskyttelsesforanstaltninger og kontrol før og efter udstedelsen af eksporttilladelser; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at tage skridt til at sikre en bedre overholdelse af deres bestemmelser om den endelige anvendelse, herunder indførelse af kontrol efter afsendelsen; understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige EU-midler til at sikre, at de nødvendige personaleressourcer er til rådighed på nationalt plan og på EU-plan samt på delegationer og ambassader i importlandene med henblik på at gennemføre anvendelige risikovurderinger, kontroller af den endelige anvendelse og kontroller efter afsendelsen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og COARM til som led i årsberetningen at lave indberetninger i iTrace om enhver påvist omledning af varer med oprindelse i EU;

52.  mener, at EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation, Rådets nylige konklusioner om konvergens i våbeneksporten og oprettelsen af den europæiske fredsfacilitet bør suppleres med en mekanisme for overvågning og kontrol på EU-plan, som er baseret på en fuldstændig overholdelse af de otte kriterier; minder om definitionen af en "europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik" som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU; mener, at "sammenlægning og deling" og øget samarbejde inden for våbenpolitikken og politikken for offentlige indkøb kun er muligt, hvis der indføres solide eksportkontroller, ordninger for gensidig information og regelmæssig parlamentarisk kontrol, og hvis håndfaste sanktionsmekanismer i tilfælde af manglende overholdelse af fælles regler kan håndhæves i forbindelse med EU-finansierede projekter; kræver desuden, at Europa-Parlamentet – sammen med de nationale parlamenter – kan garantere parlamentarisk kontrol med EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og dens budget;

53.  opfordrer COARM til at undersøge spørgsmålet om gennemsigtighed i våbeneksport sammen med spørgsmålet om gennemsigtighed i udstedelsen af tilladelser til eksport af produkter med dobbelt anvendelse og til at overveje at stræbe efter en fælles tilgang til gennemsigtighed på tværs af begge instrumenter; mener, at Kommissionens øgede kontrol med handelen med produkter med dobbelt anvendelse i forbindelse med anvendelsen af en revideret EU-forordning om produkter med dobbelt anvendelse bør holdes i balance ved hjælp af en øget deltagelse af og en tilsynsrolle til Parlamentet for at sikre ansvarlighed;

54.  understreger den skadelige virkning, som EU-virksomhedernes ukontrollerede eksport af cyberovervågningsteknologier kan have på sikkerheden i EU's digitale infrastruktur og på menneskerettighederne; udtrykker bekymring over den stadig stigende brug af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod politikere, aktivister og journalister; fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data, gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; understreger i denne forbindelse betydningen af en hurtig, effektiv og omfattende ajourføring af EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse; gentager Parlamentets holdning til omarbejdningen af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, der sigter mod at forhindre eksport, salg, ajourføring og vedligeholdelse af cybersikkerhedsudstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder overvågning af internettet; glæder sig i denne forbindelse over EU-institutionernes vedvarende indsats inden for rammerne af de igangværende interinstitutionelle forhandlinger med sigte på en ajourføring af EU's forordning om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse;

55.  mener, at regelmæssige høringer af Europa-Parlamentet, nationale parlamenter, myndigheder med ansvar for våbenkontrol, erhvervsorganisationer og civilsamfundet bidrager til meningsfuld gennemsigtighed. opfordrer de nationale parlamenter til at udveksle bedste praksis med hensyn til indberetning og tilsyn for at styrke alle de nationale parlamenters kontrollerende rolle i beslutninger vedrørende våbeneksportkontrol; opfordrer COARM til at fortsætte sin dialog med civilsamfundet og de relevante industrier og sine høringer af Parlamentet og våbeneksportkontrolmyndighederne; tilskynder civilsamfundet og den akademiske verden til at øge deres engagement og dialog med COARM og til at udøve uafhængig kontrol med eksport af forsvarsteknologi og -materiel; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at støtte sådanne aktiviteter, herunder gennem øgede finansielle midler;

56.  understreger behovet for – i overensstemmelse med ånden i Rådets konklusioner af 16. september 2019 – en meningsfuld parlamentarisk kontrol og for hvert år at respondere på årsberetningen fra COARM med en betænkning fra Europa-Parlamentet for at sikre et minimum af parlamentarisk kontrol;

57.  tilskynder medlemsstaterne til at bistå tredjelande i forbindelse med oprettelse, forbedring og anvendelse af våbenkontrolsystemer i overensstemmelse med den fælles holdning;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær og FN's generalsekretær.

(1) EUT L 239 af 17.9.2019, s. 16.
(2) EUT C 453 af 14.12.2018, s. 1.
(3) EUT C 437 af 30.12.2019, s. 1.
(4) EUT L 17 af 23.1.2018, s. 40.
(5) EUT L 139 af 30.5.2017, s. 38.
(6) EUT L 330 af 20.12.2019, s. 53.
(7) EUT C 85 af 13.3.2020, s. 1.
(8) Traktaten om våbenhandel, FN, 13-27217.
(9) EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.
(10) EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.
(11) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(12) EUT L 307 af 15.11.2016, s. 1.
(13) EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30.
(14) EUT L 101 af 1.4.2020, s. 4.
(15) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 1.
(16) https://sustainabledevelopment.un.org/sdg16
(17) A/HRC/35/8.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0451.
(19) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 63.
(20) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 178.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0330.
(22) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 142.
(23) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 146.
(24) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 104.
(25) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.
(26) Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), faktablad fra marts 2020 med titlen "Trends in international arms transfers, 2019".
(27) https://www.sanctionsmap.eu/#/main?checked=
(28) Konklusion nr. 11 i Rådets konklusioner om revision af Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP af 8. december 2008 om kontrol med våbeneksport, som vedtaget af Rådet (almindelige anliggender), Rådet for Den Europæiske Union, 12195/19, COARM 154, Bruxelles, den 16. september 2019.

Seneste opdatering: 12. januar 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik