Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2017)0835),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og artikel 7, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers internationale traktater om menneskerettigheder såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 20. april 2004 om meddelelse fra Kommissionen om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(1),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. oktober 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union – Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(2),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 11. marts 2014 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen ”En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet"’(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen(6),

–  der henviser til Kommissionens indledning af den strukturerede dialog under rammen for retsstatsprincippet i januar 2016,

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374 af 27. juli 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen(7),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2017/146 af 21. december 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen, der supplerer Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374(8),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520 af 26. juli 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen, der supplerer henstilling (EU) 2016/1374 og (EU) 2017/146 (9),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/103 af 20. december 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374, (EU) 2017/146 og (EU) 2017/1520(10),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen(11),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen(12),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder(13),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017(14),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union(15),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn(16),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(17),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(18),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(19),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(20),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet(21),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier(22),

–  der henviser til de fire traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt mod Polen i forbindelse med reformen af det polske retssystem, hvoraf de to første har ført til, at Domstolen(23) har fastslået overtrædelser af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, der stadfæster princippet om effektiv retsbeskyttelse, mens de to andre procedurer endnu ikke er afsluttet,

–  der henviser til de tre høringer af Polen, som Rådet for Almindelige Anliggender afholdt i 2018 inden for rammerne af proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU,

–  der henviser til rapporten af 3. december 2018 efter Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders besøg i Warszawa fra den 19.-21. september 2018 og til høringerne om retsstatssituationen i Polen i dette udvalg den 20. november 2018 og den 23. april 2020,

–  der henviser til årsrapporterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

–  der henviser til WHO's henstillinger om unges seksuelle og reproduktive sundhed og de dertilhørende rettigheder fra 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. juli 2014, Al Nashiri mod Polen (begæring nr. 28761/11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 89 og artikel 105, stk. 5,

–  der henviser til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til interimsbetænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0138/2020),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og nedfældet i internationale menneskerettighedstraktater;

B.  der henviser til, at anvendelsesområdet for artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union i modsætning til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke er begrænset til de områder, der er omfattet af traktaterne, som anført i Kommissionens meddelelse af 15. oktober 2003, og til, at Unionen derfor kan vurdere, om der er en klar fare for grov overtrædelse af de fælles værdier, der er omhandlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, ikke kun i tilfælde af en overtrædelse på dette begrænsede område, men også i tilfælde af en overtrædelse på et område, der udelukkende reguleres ved national lovgivning;

C.  der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor faren er til stede, men indvirker negativt på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem medlemsstaterne og på selve Unionens grundsubstans;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union frit og frivilligt har forpligtet sig til de fælles værdier som omhandlet i artikel 2 heri;

1.  erklærer, at Europa-Parlamentets bekymringer vedrører følgende spørgsmål:

2.  gentager den holdning, som Parlamentet har fremsat i flere af sine beslutninger om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen, og hvorefter de forhold og tendenser, der er nævnt i denne beslutning, udgør en systemisk trussel mod værdierne i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og udgør en klar fare for grov overtrædelse heraf;

3.  udtrykker sin dybe bekymring over, at retsstatssituationen i Polen trods tre høringer med de polske myndigheder i Rådet, flere drøftelser i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med de polske myndigheders tilstedeværelse, alarmerende rapporter fra FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet samt fire traktatbrudsprocedurer indledt af Kommissionen ikke alene ikke er blevet håndteret, men er blevet alvorligt forværret siden iværksættelsen af artikel 7, stk. 1, i TEU; mener, at drøftelserne i Rådet inden for rammerne af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU hverken har været regelmæssige eller strukturerede og hverken har taget fat på de væsentlige spørgsmål, der gav anledning til, at proceduren blev aktiveret, eller i tilstrækkelig grad har kortlagt den virkning, som den polske regerings foranstaltninger har på de værdier, der henvises til i artikel 2 i TEU;

4.  bemærker, at Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende retsstatsprincippet i Polen: forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet(24), har et begrænset anvendelsesområde, nemlig retsstatssituationen i Polen i snæver forstand som retsvæsenets uafhængighed; ser et presserende behov for at udvide anvendelsesområdet for det begrundede forslag ved at medtage klare risici for grove overtrædelser af andre grundlæggende værdier i Unionen, navnlig demokrati og respekt for menneskerettighederne;

5.  er af den opfattelse, at den seneste udvikling i de igangværende høringer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU endnu en gang understreger det presserende behov for en supplerende og forebyggende EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som Parlamentet har foreslået i sin beslutning af 25. oktober 2016;

6.  gentager sin holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, herunder behovet for at beskytte støttemodtagernes rettigheder, og opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at indlede interinstitutionelle forhandlinger;

7.  gentager sin holdning med hensyn til budgetrammen for det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier under den flerårige finansielle ramme og opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at der ydes tilstrækkelig finansiering til nationale og lokale organisationer og civilsamfundsorganisationer for at styrke græsrodsstøtten til demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, herunder Polen;

****

Lovgivningssystemets og valgsystemets funktionsmåde i Polen

Det polske parlaments anvendelse af beføjelser til at foretage en revision af forfatningen

8.  beklager, at det polske parlament tildrog sig beføjelser til at foretage en revision af forfatningen, som det ikke havde, da det som ordinær lovgivende forsamling vedtog loven af 22. december 2015 om ændring af loven om forfatningsdomstolen(25) og loven af 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen(26), hvilket forfatningsdomstolen konstaterede i sine domme af 9. marts(27), 11. august(28) og 7. november 2016(29)(30);

9.  beklager endvidere, at der er blevet vedtaget mange særligt følsomme lovgivningsmæssige retsakter af det polske parlament på et tidspunkt, hvor der ikke længere reelt kan garanteres en uafhængig forfatningsmæssig prøvelse af love, såsom loven af 30. december 2015 om ændring af tjenestemandsloven og visse andre love(31), loven af 15. januar 2016 om ændring af politiloven og visse andre love(32), loven af 28. januar 2016 om anklagemyndigheden(33) og loven af 28. januar 2016 – forordninger om gennemførelse af loven om anklagemyndigheden(34), loven af 18. marts 2016 om ændring af ombudsmandsloven og visse andre love(35), loven af 22. juni 2016 om det nationale medieråd(36), loven af 10. juni 2016 om terrorbekæmpelse(37) og flere andre love, der grundlæggende omorganiserer retssystemet(38);

Anvendelse af hasteprocedurer i lovgivningsarbejdet

10.  beklager det polske parlaments hyppige brug af hasteprocedurer til vedtagelse af afgørende lovgivning, der omarbejder organisationen og funktionsmåden af retsvæsenet, uden en meningsfuld høring af de berørte parter, herunder medlemmer af retssamfundet(39);

Valglov og tilrettelæggelse af valg

11.  noterer sig med bekymring, at OSCE konkluderede, at partiskhed i medierne og intolerant retorik i kampagnen til parlamentsvalget i oktober 2019 gav anledning til betydelig bekymring(40), og at alle kandidater var i stand til at føre valgkamp frit, men højtstående statslige embedsmænd anvendte offentligt finansierede arrangementer til udbredelse af deres kampagnebudskaber; bemærker endvidere, at regeringspartiets dominans i de offentlige medier yderligere forstærkede dets fordele(41); beklager, at fjendtlighed, trusler mod medierne, intolerant retorik og misbrug af statsmidler svækkede processen for præsidentvalget i Polen i juni og juli 2020(42);

12.  er bekymret over, at det nye kammer for ekstraordinær kontrol og offentlige anliggender i Polens højesteret (herefter "det ekstraordinære kammer"), hvis fleste medlemmer er enkeltpersoner, der er udpeget af det nye nationale råd for retsvæsenet, og som risikerer ikke at blive betragtet som en uafhængig domstol i vurderingen fra Den Europæiske Unions Domstol (herefter "Domstolen) skal vurdere gyldigheden af valg og undersøge valgtvister; noterer sig, at dette giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår magtens tredeling og det polske demokratis funktion, da det gør domstolsprøvelse af valgtvister særligt sårbare over for politisk påvirkning og kan skabe retsusikkerhed med hensyn til gyldigheden af en sådan prøvelse(43);

13.  bemærker, at Venedigkommissionen i sin kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål fra 2002(44) giver klare retningslinjer om afholdelse af almindelige valg under offentlige nødsituationer, herunder epidemier; bemærker endvidere, at selv om kodeksen giver mulighed for usædvanlige valgmetoder, kan enhver ændring med henblik på at indføre sådanne metoder kun anses for at være i overensstemmelse med europæisk bedste praksis, hvis princippet om fri valgret er garanteret; mener, at dette ikke er tilfældet med de ændringer af valgrammen for præsidentvalget, der skulle finde sted den 10. maj 2020, eftersom de kunne hindre et retfærdigt, hemmeligt og lige valg med fuld respekt for retten til privatlivets fred(45) og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679(46); bemærker endvidere, at disse ændringer er i strid med den polske forfatningsdomstols retspraksis, som blev udviklet, da en prøvelse i forfatningsdomstolen stadig var effektiv, og som fastslog, at valgloven ikke måtte ændres seks måneder før et valg; bemærker med bekymring, at meddelelsen om at udsætte præsidentvalget kun kom fire dage før den planlagte dato;

Retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed samt dommeres rettigheder i Polen

Reform af retsvæsenet – generelle overvejelser

14.  anerkender, at selv om opbygningen af retsvæsenet er en national kompetence, har Domstolen gentagne gange fastslået, at medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, når de udøver denne kompetence; gentager, at nationale dommere også er europæiske dommere, der anvender EU-retten, hvilket gør deres uafhængighed til et fælles anliggende for Unionen, herunder Domstolen, der skal håndhæve respekten for retsstatsprincippet som fastsat i artikel 19 i TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret") på EU-rettens anvendelsesområde; opfordrer de polske myndigheder til at fastholde og bevare de polske domstoles uafhængighed;

Forfatningsdomstolens sammensætning og funktionsmåde

15.  minder om, at de love vedrørende forfatningsdomstolen, der blev vedtaget den 22. december 2015 og den 22. juli 2016, samt pakken med tre love, som blev vedtaget ved udgangen af 2016(47), i alvorlig grad undergravede forfatningsdomstolens uafhængighed og legitimitet, og at lovene af 22. december og 22. juli blev erklæret forfatningsstridige af forfatningsdomstolen henholdsvis den 9. marts 2016 og den 11. august 2016; minder om, at disse domme ikke blev offentliggjort på det pågældende tidspunkt eller gennemført af de polske myndigheder; beklager dybt, at polske loves overensstemmelse med forfatningen ikke længere har kunnet garanteres i Polen, siden ovennævnte lovgivningsmæssige ændringer trådte i kraft(48); opfordrer Kommissionen til at overveje at indlede en traktatbrudsprocedure i forbindelse med loven om forfatningsdomstolen, dens ulovlige sammensætning og dens rolle med hensyn til at hindre overholdelse af Domstolens præjudicielle afgørelse af 19. november 2019(49);

Pensionering og udnævnelse af samt disciplinærsystemer for højesteretsdommere

16.  minder om, at ændringer i metoden for udnævnelse af kandidater til stillingen som førstepræsident for højesteret i 2017 (herefter "førstepræsident") reelt gjorde højesteretsdommernes deltagelse i udvælgelsesproceduren meningsløs; fordømmer det forhold, at loven af 20. december 2019 om ændring af loven om almindelige domstole, loven om højesteret og visse andre love(50) ("loven af 20. december 2019") tilmed yderligere reducerer dommernes deltagelse i processen med udvælgelse af førstepræsidenten for højesteret ved at indføre en stilling som fungerende førstepræsident for højesteret (herefter "fungerende førstepræsident"), der udpeges af præsidenten for Republikken Polen, og ved at reducere det beslutningsdygtige flertal i den tredje runde til blot 32 ud af 125 dommere, hvorved magtfordelingen mellem præsidenten for Republikken Polen og retsvæsenet, der er fastsat i artikel 183, stk. 3, i den polske forfatning, reelt opgives(51);

17.  bemærker med bekymring de uregelmæssigheder, som omgiver udpegelsen af den fungerende førstepræsident og dennes videre handlinger; er dybt bekymret over, at processen med at vælge kandidater til posten som førstepræsident ikke var i overensstemmelse med artikel 183 i den polske forfatning eller højesterets forretningsorden og tilsidesatte grundlæggende standarder for forhandlinger blandt medlemmerne af generalforsamlingen af dommere ved højesteret (i det følgende benævnt "generalforsamlingen"); bemærker med beklagelse, at tvivl om gyldigheden af valgprocessen i generalforsamlingen og de fungerende førstepræsidenters upartiskhed og uafhængighed under valgprocessen yderligere kan undergrave magtens tredeling og legitimiteten af den nye førstepræsident for højesteret, som blev udpeget af præsidenten for Republikken Polen den 25. maj 2020, og dermed kan sætte spørgsmålstegn ved højesterets uafhængighed: minder om, at Præsidenten for Republikken Polen på samme måde overtrådte lovgivningen, da han udnævnte præsidenten for forfatningsdomstolen;

18.  deler Kommissions bekymring over, at præsidenten for Republikken Polen (og i nogle tilfælde justitsministeren) kan øve indflydelse på disciplinærsager mod højesteretsdommere ved at udpege en disciplinærembedsmand til at behandle sagen, hvilket udelukker disciplinærembedsmanden ved højesteret fra verserende sager, og at denne beføjelse vækker bekymring hvad angår princippet om magtens tredeling og kan påvirke retsvæsenets uafhængighed(52);

19.  minder om, at Domstolen i sin dom af 24. juni 2019 fastslog(53), at en nedsættelse af pensionsalderen for siddende dommere ved højesteret er i strid med EU-retten og tilsidesætter princippet om dommeres uafsættelighed og dermed retsvæsenets uafhængighed, efter at den tidligere havde imødekommet Kommissionens begæring om foreløbige forholdsregler i sagen ved kendelse af 17. december 2018(54); bemærker, at de polske myndigheder vedtog loven af 21. november 2018 om ændring af loven om højesteret(55) for at overholde Domstolens kendelse, hvilket er hidtil er det eneste eksempel, hvor Polen har tilbagerullet ændringer til den lovramme, der regulerer retsvæsenet, i forbindelse med en afgørelse fra Domstolen;

Højesterets disciplinærkammers og ekstraordinære kammers sammensætning og funktionsmåde

20.  minder om, at der i 2018 blev oprettet to nye kamre inden for højesteret, nemlig disciplinærkammeret og det ekstraordinære kammer, der var bemandet med nyudnævnte dommere, som blev valgt af det nye nationale råd for retsvæsenet og fik tillagt særlige beføjelser – herunder det ekstraordinære kammers beføjelser til at omstøde endelige domme afsagt af lavere domstole eller af højesteret selv i form af en ekstraordinær gennemgang og disciplinærkammerets beføjelse til at disciplinere andre dommere i højesteret og almindelige domstole, hvilket de facto har skabt en "højesteret i højesteret"(56);

21.  minder om, at Domstolen i sin dom af 19. november 2019(57), der var et svar på en anmodning om præjudiciel afgørelse fra højesteret (kammeret for arbejdsmarked og socialforsikring, herefter "det arbejdsretlige kammer") vedrørende disciplinærkammeret ved højesteret fastslog, at nationale domstole har pligt til at undlade at anvende de bestemmelser i den nationale lov, som forbeholder et organ, der ikke opfylder kravene om uafhængighed og upartiskhed, retten til at behandle en sag, hvor EU-retten kan finde anvendelse;

22.  noterer sig, at den forelæggende højesteret (det arbejdsretlige kammer) efterfølgende konkluderede i sin dom af 5. december 2019(58), at disciplinærkammeret ikke opfylder kravene til en uafhængig og upartisk domstol i henhold til polsk ret og EU-retten, og at højesteret (de civilretlige, strafferetlige og arbejdsretlige kamre) den 23. januar 2020 vedtog en afgørelse(59), der gentog, at disciplinærkammeret ikke er en domstol på grund af dens manglende uafhængighed, og at dets domme derfor ikke kan betragtes som domme afsagt af en behørigt udpeget domstol; bemærker med stor bekymring, at de polske myndigheder har erklæret, at disse afgørelser ikke har nogen juridisk betydning, når det drejer sig om den fortsatte funktion af disciplinærkammeret og det nationale råd for retsvæsenet, og at forfatningsdomstolen erklærede højesterets afgørelse forfatningsstridig den 20. april 2020(60), hvorved der blev skabt en farlig juridisk dualitet i Polen, og EU-rettens forrang, navnlig artikel 19, stk. 1, i TEU som fortolket af Domstolen, åbenlyst blev tilsidesat, idet den hindrer effektiviteten og anvendelsen af Domstolens afgørelse af 19. november 2019(61) fra de polske domstoles side(62);

23.  noterer sig Domstolens kendelse af 8. april 2020(63), som pålægger Polen straks at suspendere anvendelsen af de nationale bestemmelser om de beføjelser, der er tillagt disciplinærkammeret, og opfordrer de polske myndigheder til hurtigt at gennemføre kendelsen; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at efterkomme kendelsen og opfordrer Kommissionen til at fremsætte en yderligere anmodning om betaling af en bøde i tilfælde af vedvarende manglende overholdelse; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indlede en traktatbrudsprocedure vedrørende de nationale bestemmelser om det ekstraordinære kammers beføjelser, eftersom dets sammensætning lider under de samme mangler som disciplinærkammerets;

Det nye nationale råd for retsvæsenets sammensætning og funktionsmåde

24.  minder om, at det er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil oprette et råd for retsvæsenet, men at dets uafhængighed i så fald skal sikres i overensstemmelse med europæiske standarder og medlemsstatens forfatning; minder om, at som følge af reformen af det nationale råd for retsvæsenet, som er det organ, der har ansvaret for at sikre domstolenes og dommernes uafhængighed i overensstemmelse med artikel 186, stk. 1, i den polske forfatning, gennem loven af 8. december 2017 om ændring af loven om det nationale råd for retsvæsenet og visse andre love(64), har retssamfundet i Polen mistet beføjelsen til at delegere repræsentanter til det nationale råd for retsvæsenet og dermed øve indflydelse på ansættelse og forfremmelse af dommere; minder om, at før reformen var 15 ud af 25 medlemmer af det nationale råd for retsvæsenet dommere, der var valgt af deres ligestillede, men at disse dommere efter 2017-reformen nu vælges af det polske parlament; beklager dybt, at denne foranstaltning sammen med den for førtidig afslutning i begyndelsen af 2018 af mandaterne for alle medlemmer, der var udnævnt i henhold til de gamle regler, førte til en vidtrækkende politisering af det nationale råd for retsvæsenet(65);

25.  minder om, at højesteret (det arbejdsretlige kammer), som gennemfører de krav, der er fastsat i Domstolens dom af 19. november 2019, i sin dom af 5. december 2019 og i sine afgørelser af 15. januar 2020 og sin beslutning af 23. januar 2020(66) fastslog, at den afgørende rolle, som det nye nationale råd for retsvæsenet spiller i udvælgelsen af dommere til det nyoprettede disciplinærkammer, undergraver sidstnævntes uafhængighed og upartiskhed(67); er bekymret over den retlige status for de dommere, som udpeges eller forfremmes af det nationale råd for retsvæsenet i dets nuværende sammensætning, og over den indvirkning, deres deltagelse i afgørelser kan have på sagers gyldighed og lovlighed;

26.  minder om, at Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer den 17. september 2018 suspenderede det nye nationale råd for retsvæsenet, fordi det ikke længere opfyldte kravene om at være uafhængig af den udøvende og lovgivende magt og indledte udvisningsproceduren i april 2020(68);

27.  opfordrer Kommissionen til at indlede en traktatbrudsprocedure vedrørende loven af 12. maj 2011 om det nationale råd for retsvæsenet(69) som ændret den 8. december 2017 og anmode Domstolen om at suspendere aktiviteterne under det nye nationale råd for retsvæsenet ved hjælp af foreløbige forholdsregler;

Reglerne for organiseringen af de almindelige domstole og udnævnelse af retspræsidenter og pensionsordninger for dommere ved de almindelige domstole

28.  beklager, at justitsministeren, der i det polske system også er statsadvokat, fik beføjelse til at udnævne og afskedige retspræsidenter ved de lavere domstole efter eget skøn i en overgangsperiode på seks måneder, og at justitsministeren i 2017-2018 udskiftede over 150 retspræsidenter og -vicepræsidenter; bemærker, at justitsministeren efter udløbet af denne periode har beholdt retten til at fjerne retspræsidenter, og at der stort set ikke er foretaget nogen effektiv kontrol af denne beføjelse; bemærker endvidere, at justitsministeren også har fået andre "disciplinære" beføjelser over for retspræsidenter og præsidenter for højere domstole, som for deres del nu har store administrative beføjelser over for præsidenterne ved de lavere domstole(70); beklager dette store tilbageslag for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed i Polen(71);

29.  beklager, at loven af 20. december 2019, der trådte i kraft den 14. februar 2020, har ændret sammensætningen af dommerforsamlingerne og flyttet nogle af disse retsligt selvforvaltende organers beføjelser til de kollegier af retspræsidenter, der er udpeget af justitsministeren(72);

30.  minder om, at Domstolen i sin dom af 5. november 2019(73) fandt, at bestemmelserne i loven af 12. juli 2017 om ændring af loven om de almindelige domstoles organisation og visse andre love(74), hvorefter pensionsalderen for dommere ved de almindelige domstole blev nedsat, samtidig med at justitsministeren fik beføjelse til at træffe afgørelse om at forlænge dommernes aktive embedsperiode, og hvorefter der blev fastsat forskellig pensionsalder afhængig af dommernes køn, var i strid med EU-retten;

Dommeres rettigheder og uafhængighed, herunder det nye disciplinærsystem for dommere

31.  fordømmer de nye bestemmelser, der indfører yderligere disciplinære forsømmelser og sanktioner over for dommere og retspræsidenter, da de udgør en alvorlig risiko for retsvæsenets uafhængighed(75); fordømmer de nye bestemmelser, der forbyder dommere at udøve enhver form for politisk aktivitet, forpligter dem til at offentliggøre deres foreningsmedlemskaber og i betydelig grad begrænser handlerummet for retsligt selvforvaltende organer, som går ud over principperne om retssikkerhed, nødvendighed og proportionalitet ved at begrænse dommernes ytringsfrihed(76);

32.  er dybt bekymret over de disciplinærsager, der er indledt mod dommere og anklagere i Polen i forbindelse med deres retlige afgørelser truffet i overensstemmelse med EU-retten eller offentlige erklæringer til forsvar for retsvæsenets uafhængighed og retsstatsprincippet i Polen; fordømmer navnlig truslen om disciplinærsager(77) mod over 10 % af dommerne for at undertegne en skrivelse til OSCE om korrekt afvikling af præsidentvalget og for at yde støtte til undertrykte dommere; fordømmer smædekampagnen mod polske dommere og inddragelsen af embedsmænd deri; opfordrer de polske myndigheder til at afstå fra misbruget af disciplinærsager og fra andre aktiviteter, der undergraver retsvæsenets myndighed;

33.  opfordrer de polske myndigheder til at fjerne de nye bestemmelser (om disciplinære forsømmelser og andet), der hindrer domstolene i at undersøge spørgsmål om andre dommeres uafhængighed og upartiskhed i forhold til EU-retten og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og dermed forhindrer dommerne i at udøve deres forpligtelser i henhold til EU-retten til at se bort fra nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten;(78)

34.  glæder sig over, at Kommissionen har indledt en traktatbrudsprocedure i forbindelse med ovennævnte nye bestemmelser; beklager, at der ikke har været nogen fremskridt siden den 29. april 2020; opfordrer Kommissionen til at behandle sagen som en prioritet og anmode Domstolen om at anvende den fremskyndede procedure og tillade midlertidige foranstaltninger, når det drejer sig om henvisning af sagen til Domstolen;

Statsadvokatens status og anklagemyndighedens opbygning

35.  fordømmer sammenlægningen af justitsministeren og statsadvokaturen, statsadvokatens øgede beføjelser i forhold til anklagemyndigheden, justitsministerens øgede beføjelser i forhold til retsvæsenet (loven af 27. juli 2001 om organiseringen af de almindelige domstole(79), som ændret) og den svage kontrol af disse beføjelser (det nationale råd af offentlige anklagere), hvilket resulterer i en akkumulering af for mange beføjelser hos en enkelt person og har direkte negative konsekvenser for retsforfølgelsessystemets uafhængighed af den politiske sfære som fastslået af Venedigkommissionen(80);

36.  minder om, at Domstolen i sin dom af 5. november 2019 fandt, at en nedsættelse af pensionsalderen for offentlige anklagere var i strid med EU-retten, da den fastsatte en forskellig pensionsalder for mandlige og kvindelige offentlige anklagere i Polen;

Overordnet vurdering af retsstatssituationen i Polen

37.  er enig med Kommissionen, Europarådets Parlamentariske Forsamling, Sammenslutningen af Stater mod Korruption og FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed i, at ovennævnte særskilte ændringer af den retlige ramme for retssystemet, i betragtning af deres samspil og samlede indvirkning, udgør en alvorlig, vedvarende og systemisk overtrædelse af retsstatsprincippet, der gør det muligt for den lovgivende og udøvende magt at gribe ind i hele retsvæsenets struktur og resultater på en måde, der er uforenelig med principperne om magtens tredeling og retsstatsprincippet og derved i betydelig grad svækker retsvæsenets uafhængighed i Polen(81); fordømmer den destabiliserende indvirkning på den polske retsorden, som de polske myndigheders foranstaltninger og aftaler har haft siden 2016;

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder i Polen

Den polske menneskerettighedskommissær

38.  er bekymret over politiske angreb på uafhængigheden af menneskerettighedskommissærens kontor(82); understreger, at menneskerettighedskommissæren har været offentligt kritisk, inden for hans ansvarsområde, over for forskellige foranstaltninger truffet af den nuværende regering ; minder om, at statutten for menneskerettighedskommissæren er nedfældet i den polske forfatning, og at mandatet for den nuværende menneskerettighedskommissær udløber i slutningen af september 2020; minder om, at kommissæren i henhold til den polske forfatning bør vælges af Sejm med Senatets samtykke;

Retten til en retfærdig rettergang

39.  er bekymret over rapporter om uberettigede forsinkelser i retssager, vanskeligheder med at få adgang til juridisk bistand under arrestation og tilfælde af manglende respekt for fortroligheden af kommunikation mellem advokater og klienter(83); anmoder Kommissionen om at overvåge situationen for advokater i Polen nøje; minder om alle borgeres ret til at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret af en uafhængig advokat i henhold til artikel 47 og 48 i chartret;

40.  er bekymret over, at det siden ikrafttrædelsen den 14. februar 2020 af loven af 20. december 2019 kun er det ekstraordinære kammer, hvis uafhængighed og upartiskhed der i sig selv sættes spørgsmålstegn ved, der kan afgøre, om en dommer eller domstol er uafhængig og upartisk, og at borgerne dermed fratages et vigtigt element af domstolsprøvelse ved alle andre instanser(84); minder om, at ifølge Domstolens retspraksis forpligter retten til en retfærdig rettergang enhver domstol til af egen drift at efterprøve, om den opfylder kriterierne om uafhængighed og upartiskhed(85);

Retten til information og ytringsfrihed, herunder mediefrihed og -pluralisme

41.  gentager, at mediefrihed og -pluralisme er uadskillelig fra demokratiet og retsstatsprincippet, og at retten til at informere og retten til at blive informeret er en del af de grundlæggende demokratiske værdier, som Unionen bygger på; minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 16. januar 2020 opfordrede Rådet til, at høringer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU også behandler nye udviklinger inden for ytringsfrihed, herunder mediefrihed;

42.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 14. september 2016 gav udtryk for sin bekymring over allerede vedtagne og nyligt foreslåede ændringer af den polske medielov; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en vurdering af den vedtagne lovgivning for så vidt angår dens forenelighed med EU-retten, navnlig artikel 11 i chartret og EU's lovgivning om offentlige medier;

43.  udtrykker alvorlig bekymring over de tiltag, som de polske myndigheder har gennemført i de seneste år i forhold til det offentlige radio- og TV-selskab, herunder en omstilling af det offentlige radio- og TV-selskab til et regeringsvenligt radio- og TV-selskab, hvilket hindrer offentlige medier og deres styrende organer i at udtrykke uafhængige eller afvigende røster, og udøvelse af kontrol med radio- og TV-indholdet(86); minder om, at artikel 54 i den polske forfatning garanterer ytringsfrihed og forbyder censur;

44.  er dybt bekymret over nogle politikeres overdrevne brug af injuriesager mod journalister, herunder ved at pålægge bødestraf og frakende af journalister retten til at udøve deres erhverv; frygter, at dette kan have en afdæmpende virkning på erhvervet og påvirke journalisters og mediers uafhængighed(87); opfordrer de polske myndigheder til at sikre adgang til passende retsmidler for journalister og deres familier, som bliver genstand for sagsanlæg med henblik på at bringe uafhængige medier til tavshed eller intimidere dem; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at gennemføre Europarådets anbefaling af 13. april 2016 om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører(88); beklager, at Kommissionen hidtil ikke har fremlagt lovgivning til bekæmpelse af SLAPP (strategiske retssager mod offentligt engagement), som også ville beskytte polske journalister og medier mod besværlige retssager;

45.  er bekymret over rapporterede tilfælde af tilbageholdelse af journalister, der gør deres arbejde, når de rapporterer om protester mod nedlukning under covid-19-epidemien(89);

Akademisk frihed

46.  udtrykker bekymring over brugen af og truslen om injuriesager mod akademikere; opfordrer de polske myndigheder til at respektere ytringsfriheden og den akademiske frihed i henhold til internationale standarder(90);

47.  opfordrer det polske parlament til at ophæve kapitel 6c i loven af 18. december 1998 om Instituttet for National Erindring – udvalget for retsforfølgning af forbrydelser mod den polske nation(91), som bringer ytringsfriheden og den uafhængige forskning i fare ved at gøre det til en lovovertrædelse, der kan indbringes for en civilretlig domstol, at skade Polens og dets befolknings omdømme, f.eks. ved at beskylde Polen og polakkerne for meddelagtighed i holocaust(92);

Forsamlingsfrihed

48.  gentager sin opfordring til den polske regering om at respektere forsamlingsfriheden ved at fjerne de bestemmelser, der prioriterer regeringsgodkendte "regelmæssige/tilbagevendende forsamlinger"(93), fra den gældende lov af 24. juli 2015 om offentlige forsamlinger(94), som ændret den 13. december 2016;(95) opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at afstå fra at anvende strafferetlige sanktioner over for personer, der deltager i fredelige forsamlinger eller moddemonstrationer, og til at frafalde straffesagerne mod fredelige demonstranter; opfordrer endvidere indtrængende de polske myndigheder til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af fredelige forsamlinger og retsforfølge dem, som angriber personer, der deltager i fredelige forsamlinger, med vold;

49.  er bekymret over det meget restriktive forbud mod offentlige forsamlinger(96), der var i kraft under covid-19-pandemien uden indførelse af en tilstand af naturkatastrofe som fastsat i artikel 232 i den polske forfatning, og fastholder, at der er behov for at anvende proportionalitetsprincippet, når retten til forsamlinger begrænses;

Foreningsfrihed

50.  opfordrer de polske myndigheder til at ændre loven af 15. september 2017 om Det Nationale Institut for Frihed – Center for udvikling af civilsamfundet(97),(98)med henblik på at sikre adgang til statslig finansiering af kritiske civilsamfundsgrupper på lokalt, regionalt og nationalt plan og en retfærdig, upartisk og gennemsigtig fordeling af offentlige midler til civilsamfundet, der sikrer pluralistisk repræsentation(99); gentager sin opfordring til, at de berørte organisationer skal have adgang til tilstrækkelig finansiering gennem forskellige finansieringsinstrumenter såsom indsatsområdet EU's værdier inden for rammerne af programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier og EU-pilotprojekter; er dybt bekymret over, at polske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udsættes for politisk pres for de foranstaltninger, de træffer inden for rammerne af deres mandat(100);

51.  er bekymret over presseerklæringen fra justitsministeren og miljøministeren vedrørende visse ikkestatslige organisationer, som har til formål at stigmatisere dem som personer, der arbejder for udenlandske aktørers interesser; er alvorligt bekymret over det planlagte udkast til lovforslag om oprettelse af et offentligt register over finansiering af ikkestatslige organisationer, der forpligter dem til at angive eventuelle udenlandske finansieringskilder(101);

Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

52.  gentager konklusionen fra sin beslutning af 14. september 2016 om, at de retssikkerhedsgarantier og materielle betingelser, der er fastsat i loven af 10. juni 2016 om terrorbekæmpelse og loven af 6. april 1990 om politiet(102) som ændret, for så vidt angår brugen af hemmelig overvågning ikke er tilstrækkelige til at forhindre overdreven brug heraf eller uberettiget krænkelse af personers privatliv og databeskyttelse, herunder oppositions- og civilsamfundslederes(103); gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en vurdering af denne lovgivning for så vidt angår dens forenelighed med EU-retten og opfordrer indtrængende de polske myndigheder til fuldt ud at respektere alle borgeres privatliv;

53.  er dybt bekymret over, at det polske ministerium for digitale anliggender den 22. april 2020 videregav personoplysninger fra det universelle elektroniske system til registrering af befolkningen (i det følgende benævnt "PESEL-registret") til operatøren af postvæsenet med det formål at lette organiseringen af præsidentvalget den 10. maj 2020 via brevafstemning uden et egentligt retsgrundlag herfor, eftersom det polske parlament først vedtog en lov, der tillod et rent postvalg, den 7. maj 2020; bemærker endvidere, at PESEL-registret ikke er identisk med valglisten og også omfatter personoplysninger om borgere i andre EU-medlemsstater, hvilket betyder, at ovennævnte videregivelse kan udgøre en potentiel overtrædelse af forordning (EU) 2016/679; minder om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd anførte, at offentlige myndigheder kan videregive oplysninger om enkeltpersoner på valglisterne, men kun hvis dette er specifikt godkendt af national lovgivning(104); bemærker, at den polske menneskerettighedskommissær indgav en klage til den regionale forvaltningsdomstol i Warszawa på grundlag af en mulig overtrædelse af artikel 7 og 51 i den polske forfatning begået af det polske ministerium for digitale anliggender;

Bredtfavnende seksualundervisning

54.  gentager den dybe bekymring, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 14. november 2019, og som også blev delt af Europarådets menneskerettighedskommissær(105), over udkastet til en lov om ændring af artikel 200b i den polske straffelov, der blev forelagt for det polske parlament af "Stop pædofili"-initiativet, for så vidt angår de yderst vage, brede og uforholdsmæssige bestemmelser, som de facto har til formål at kriminalisere formidling af seksualundervisning til mindreårige, og hvis omfang potentielt truer alle personer, navnlig forældre, lærere og seksualundervisere, med op til tre års fængsel for undervisning i menneskelig seksualitet, sundhed og intime forhold;

55.  understreger, at alderssvarende og evidensbaseret bredtfavnende undervisning i seksualitet og forhold er nøglen til at opbygge unges færdigheder til at danne sunde, lige, nærende og sikre forhold uden forskelsbehandling, tvang og vold; mener, at bredtfavnende seksualundervisning også har en positiv indvirkning på resultaterne af ligestilling mellem kønnene, herunder omdannelse af skadelige kønsnormer og holdninger til kønsbaseret vold, og dermed bidrager til at forhindre vold og seksuel tvang i parforhold, homofobi og transfobi, bryde tavsheden omkring seksuel vold, seksuel udnyttelse eller misbrug og til at give unge styrken til at søge hjælp; opfordrer det polske parlament til ikke at vedtage det foreslåede udkast til lov om ændring af artikel 200b i den polske straffelov og opfordrer kraftigt de polske myndigheder til at sikre adgang til videnskabeligt nøjagtig og bredtfavnende seksualundervisning for alle skolebørn i overensstemmelse med internationale standarder, og at dem, som leverer en sådan uddannelse og information, støttes deri på en faktuel og objektiv måde;

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

56.  minder om, at kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder i henhold til chartret, EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis er knyttet til flere menneskerettigheder, herunder retten til liv og værdighed, frihed fra umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til adgang til sundhedspleje, retten til privatliv, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling, som også afspejler sig i den polske forfatning; minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. november 2017 kraftigt kritiserede ethvert lovforslag, der ville forbyde abort i tilfælde, hvor der er alvorlige eller fatale misdannelser af fostret, og dermed reelt forbyde muligheden for pleje i forbindelse med abort i Polen, da de fleste aborter udføres på dette grundlag(106), og samtidig understregede, at universel adgang til sundhedspleje, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje og de dertil knyttede rettigheder, er en grundlæggende menneskerettighed(107); beklager de foreslåede ændringer(108) af loven af 5. december 1996 om lægers og tandlægers professioner(109), i henhold til hvilke læger ikke længere er juridisk forpligtet til at angive en alternativ facilitet eller praktiserende læge i tilfælde af afslag på tjenester inden for seksuel og reproduktiv sundhed på grund af personlige overbevisninger; er bekymret over anvendelsen af samvittighedsklausulen, herunder manglen på pålidelige henvisningsmekanismer og manglen på rettidige appelmuligheder for kvinder, der nægtes lovlig adgang til sådanne tjenester; opfordrer det polske parlament til at afstå fra yderligere forsøg på at begrænse kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og dertilhørende rettigheder; bekræfter på det kraftigste, at benægtelse af tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er en form for vold mod kvinder og piger; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at gennemføre domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager mod Polen, som ved flere lejligheder har afgjort, at restriktive abortlove og manglende gennemførelse krænker kvinders menneskerettigheder(110);

57.  minder om, at tidligere forsøg på yderligere begrænsning af retten til abort, som i Polen allerede er blandt de mest begrænsede i Unionen, blev standset i 2016 og 2018 som følge af massiv modstand fra polske borgere, som kom til udtryk i de såkaldte "sorte marcher"; opfordrer kraftigt de polske myndigheder til at overveje at ophæve den lov, der begrænser kvinders og pigers adgang til nødpræventionspiller;

Hadefuld tale, offentlig diskrimination, vold mod kvinder, vold i hjemmet og intolerant adfærd over for mindretal og andre sårbare grupper, herunder LGBTI-personer

58.  opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til kraftigt at bekæmpe racistiske hadefulde udtalelser og tilskyndelse til vold, (online og offline), og fordømmer offentligt og tager afstand fra hadefulde udtalelser fra offentlige personer, herunder politikere og mediepersoner(111), til at bekæmpe fordomme og negative følelser over for nationale og etniske minoriteter (herunder romaer), migranter, flygtninge og asylansøgere og at sikre en effektiv håndhævelse af de love, der erklærer partier eller organisationer, som fremmer eller tilskynder til racediskrimination, ulovlige;(112); opfordrer de polske myndigheder til at efterkomme henstillingerne fra De Forenede Nationers Komité om Bekæmpelse af Racediskrimination(113) fra 2019;

59.  er dybt bekymret over den polske justitsministers nylige afgørelse(114) om officielt at indlede Polens udtrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); tilskynder de polske myndigheder til at foretage en praktisk og effektiv gennemførelse af denne konvention, herunder ved at sikre anvendelse af de eksisterende bestemmelser i hele landet, samt tilvejebringe et tilstrækkeligt antal og en tilstrækkelig kvalitet af krisecentre for kvinder, der er ofre for vold, og deres børn; er bange for, at dette skridt kunne være et alvorligt tilbageslag med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

60.  noterer sig, at resultaterne af LGBTI II-undersøgelsen fra maj 2020, som blev foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, fremhæver en stigning i intolerance og vold i Polen over for LGBTI-personer og personer, der opfattes som LGBTI-personer, og en fuldstændig manglende tro på statens bekæmpelse af fordomme og intolerance hos polske LGBTI-respondenter, idet den registrerer den laveste andel i Union (blot 4 %) og den højeste andel af respondenter, der undgår visse steder af frygt for at blive overfaldet, chikaneret eller truet (79 %);

61.  minder – også i forbindelse med kampagnen op til præsidentvalget i 2020 – om den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 18. december 2019, hvori det på det kraftigste fordømte enhver forskelsbehandling af LGBTI-personer og krænkelser af deres grundlæggende rettigheder fra myndighedernes side, herunder hadefulde udtalelser fra offentlige myndigheder og folkevalgte beslutningstagere, forbud mod og utilstrækkelig beskyttelse mod angreb på Pride-parader og oplysningsprogrammer, erklæringer om "LGBT-ideologi"-frie zoner i Polen og vedtagelsen af "regionale chartre for familierettigheder", der navnlig diskriminerer mod familier med enlige forsørgere og LGBTI-familier; bemærker den manglende forbedring af situationen for LGBTI-personer i Polen siden vedtagelsen af denne beslutning, og at den mentale og fysiske sikkerhed for polske LGBTI-personer er særligt udsat; minder om, at den polske menneskerettighedskommissærs fordømte sådanne handlinger og indgav ni klager til forvaltningsdomstole med påstand om, at LGBTI-fri områder er i strid med EU-retten, og at Kommissionen og internationale organisationer også fordømte disse handlinger; minder om, at finansiering under samhørighedsfondene ikke må forskelsbehandle på grund af seksuel orientering, og at kommuner, der fungerer som arbejdsgivere, skal respektere Rådets direktiv 2000/78/EF(115), som forbyder forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med beskæftigelse(116); udtrykker i lyset heraf sin alvorlige bekymring over, at justitsministeren har ydet finansiel støtte til de kommuner, der blev udelukket fra det europæiske venskabsbyprogram som følge af vedtagelsen af erklæringer om "LGBTI-frit område"; er endvidere dybt bekymret over, at der vil blive ydet finansiel støtte fra ministeriets justitsfond, der blev oprettet for at støtte ofre for forbrydelser; opfordrer Kommissionen til fortsat at afvise ansøgninger om EU-finansiering fra de myndigheder, der har vedtaget sådanne beslutninger; opfordrer de polske myndigheder til at gennemføre Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis og i denne forbindelse tage hånd om situationen med ægtefæller og forældre af samme køn med henblik på at sikre, at de kan udøve retten til ikkeforskelsbehandling i lovgivningen og i praksis(117); fordømmer retssagerne mod de civilsamfundsaktivister, der udgav det såkaldte "Atlas over had", som dokumenterer tilfælde af homofobi i Polen; opfordrer kraftigt den polske regering til at sikre den retlige beskyttelse af LGBTI-personer mod alle former for hadforbrydelser og hadefuld tale;

62.  beklager dybt den "polske Stonewall"-massearrestation af 48 LGBTI-aktivister den 7. august 2020, der sender et bekymrende signal om ytrings- og forsamlingsfriheden i Polen; beklager den måde, hvorpå de tilbageholdte blev behandlet, som den nationale forebyggende mekanisme til forebyggelse af tortur(118) har rapporteret; opfordrer til øjeblikkelig fordømmelse fra alle europæiske institutioner af politivold mod LGBTI-personer i Polen;

63.  beklager dybt den officielle holdning fra den polske biskopskonference(119), der opfordrer til "konversionsterapi" for LGBTI-personer; gentager Parlamentets holdning(120), ifølge hvilken medlemsstaterne tilskyndes til at kriminalisere sådanne praksisser, og minder om rapporten fra maj 2020 fra FN's uafhængige ekspert om beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, hvori medlemsstaterne opfordres til at vedtage forbud mod praksisser for "konversionsterapi"(121);

****

64.  bemærker, at manglen på et uafhængigt retsvæsen i Polen allerede er begyndt at påvirke den gensidige tillid mellem Polen og andre medlemsstater, især inden for det retlige samarbejde i straffesager, idet de nationale domstole har nægtet eller tøvet med at udlevere polske mistænkte under den europæiske arrestordre på grund af stor tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed; mener, at truslen mod ensartetheden i Unionens retssystem som følge af nedbrydningen af retsstatsprincippet i Polen er særlig alvorlig; påpeger, at gensidig tillid mellem medlemsstaterne kun kan genetableres, når de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, respekteres;

65.  opfordrer den polske regering til at overholde alle bestemmelser vedrørende retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne, chartret, EMRK og de internationale menneskerettighedsstandarder, og til at gå i ærlig dialog med Kommissionen; understreger, at en sådan dialog skal gennemføres på en upartisk, evidensbaseret og samarbejdsorienteret måde; opfordrer den polske regering til at samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i TEU; opfordrer den polske regering til hurtigt og fuldt ud at gennemføre Domstolens afgørelser og respektere EU-rettens forrang; opfordrer indtrængende den polske regering til fuldt ud at tage hensyn til Venedigkommissionens anbefalinger i forbindelse med retssystemets opbygning, herunder ved gennemførelsen af yderligere reformer af højesteret;

66.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at afholde sig fra en snæver fortolkning af retsstatsprincippet og bruge proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU fuldt ud ved at tage fat på virkningerne af den polske regerings foranstaltninger for alle principperne i artikel 2 i TEU, herunder demokrati og grundlæggende rettigheder som fremhævet i denne betænkning;

67.  opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at genoptage de formelle høringer – hvoraf den sidste blev afholdt helt tilbage i december 2018 – og i disse høringer at medtage alle de seneste og væsentlige negative udviklingstendenser inden for retsstatsforhold, demokrati og grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Rådet til endelig at handle i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU ved at fastslå, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, i lyset af de overvældende beviser, som fremlægges i denne beslutning og i så mange rapporter fra internationale og europæiske organisationer, Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis og rapporter fra civilsamfundsorganisationer; anbefaler på det kraftigste, at Rådet som opfølgning på høringerne retter konkrete henstillinger til Polen, jf. artikel 7, stk. 1, i TEU, og angiver fristerne for gennemførelsen af disse henstillinger; opfordrer endvidere Rådet til at forpligte sig til at vurdere gennemførelsen af disse henstillinger rettidigt; opfordrer Rådet til regelmæssigt at informere og inddrage Parlamentet og arbejde på en gennemsigtig måde for at give alle europæiske institutioner og organer samt civilsamfundsorganisationer mulighed for meningsfuld deltagelse og tilsyn;

68.  opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af de redskaber, den har til rådighed, for at imødegå en klar fare for, at Polen groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på, navnlig fremskyndede traktatbrudsprocedurer og begæringer om foreløbige forholdsregler ved Domstolen, men også budgetredskaber; opfordrer Kommissionen til fortsat regelmæssigt at informere og inddrage Parlamentet;

o
o   o

69.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til Republikken Polens præsident, regering og parlament, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408. (2) COM(2003)0606. (3) COM(2014)0158. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0123. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0344. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0442. (7) EUT L 217 af 12.8.2016, s. 53. (8) EUT L 22 af 27.1.2017, s. 65. (9) EUT L 228 af 2.9.2017, s. 19. (10) EUT L 17 af 23.1.2018, s 50. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0055. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0058. (13) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101. (14) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032. (15) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0204. (16) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0014. (17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054. (18) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409. (19) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111. (20) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080. (21) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0349. (22) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0407. (23) Domstolens dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531; Domstolens dom af 5. november 2019, Kommissionen mod Polen, C-192/18, ECLI:EU:C:2019:924. (24) COM(2017)0835. (25) Ustawa z dnia 22 grudnia 2015 r. o zmianie ustawy o Trybunale Konstytucyjnym (Dz.U. 2015 poz. 2217). (26) Ustawa z dnia 22 lipca 2016 r. o Trybunale Konstytucyjnym (Dz.U. 2016 poz. 1157). (27) Forfatningsdomstolens dom af 9. marts 2016, K 47/15. (28) Forfatningsdomstolens dom af 11. august 2016, K 39/16. (29) Forfatningsdomstolens dom af 7. november 2016, K 44/16. (30) Jf. Venedigkommissionens udtalelse af 14. oktober 2016 om lov af 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen, udtalelse nr. 860/2016, punkt 127; Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017, punkt 91 ff. (31) Ustawa z dnia 30 grudnia 2015 r. o zmianie ustawy o służbie cywilnej oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2016 poz. 34). (32) Ustawa z dnia 15 stycznia 2016 r. o zmianie ustawy o Policji oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2016 poz. 147). (33) Ustawa z dnia 28 stycznia 2016 r. Prawo o prokuraturze (Dz.U. 2016 poz. 177). (34) Ustawa z dnia 28 stycznia 2016 r. Przepisy wprowadzające ustawę - Prawo o prokuraturze (Dz.U. 2016 poz. 178). (35) Ustawa z dnia 18 marca 2016 r. o zmianie ustawy o Rzeczniku Praw Obywatelskich oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2016 poz. 677). (36) Ustawa z dnia 22 czerwca 2016 r. o Radzie Mediów Narodowych (Dz.U. 2016 poz. 929). (37) Ustawa z dnia 10 czerwca 2016 r. o działaniach antyterrorystycznych (Dz.U. 2016 poz. 904). (38) Jf. Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017, punkt 112-113. (39) ENCJ, Warszawaerklæringen af 3. juni 2016. (40) OSCE/ODIHR's erklæring om foreløbige resultater og konklusioner efter den begrænsede valgobservationsmission af 14. oktober 2019. (41) OSCE/ODIHR's endelige rapport om den begrænsede valgobservation i forbindelse med parlamentsvalget den 13. oktober 2019, Warszawa, af 14. februar 2020. (42) OSCE/ODIHR, Særlig valgvurderingsmission, Erklæring om foreløbige resultater og konklusioner om anden runde af præsidentvalget den 12. juli 2020, Warszawa, den 13. juli 2020. (43) Venedigkommissionen, udtalelse af 8.-9. december 2017, CDL-AD (2017)031, punkt 43; Kommissionens henstilling (EU) 2018/103 af 20. december 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374, (EU) 2017/146 og (EU) 2017/1520 (EUT L 17 af 23.1.2018, s. 50), punkt 25. (44) Venedigkommissionen, CDL-AD (2002) 23, udtalelse nr. 190/2002, kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål. Retningslinjer og forklarende rapport, af 30. oktober 2002; Jf. også Venedigkommissionen, CDL-PI (2020) 005rev-e, Report on Respect for Democracy Human Rights and Rule of Law in States of Emergency — Reflections, s. 23. (45) Jf. også OSCE/ODIHR's udtalelse om udkast til retsakt om særlige regler for valget af præsident for Republikken Polen i 2020 (Senatets dokument nr. 99) af 27. april 2020. (46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (47) Ustawa z dnia 30 listopada 2016 r. o organizacji i trybie postępowania przed Trybunałem Konstytucyjnym (Dz.U. 2016 poz. 2072); ustawa z dnia 30 listopada 2016 r. o statusie sędziów Trybunału Konstytucyjnego (Dz.U. 2016 poz. 2073); Ustawa z dnia 13 grudnia 2016 r. - Przepisy wprowadzające ustawę o organizacji i trybie postępowania przed Trybunałem Konstytucyjnym oraz ustawę o statusie sędziów Trybunału Konstytucyjnego (Dz.U. 2016 poz. 2074). (48) Venedigkommissionen, udtalelse af 14.-15. oktober 2016, punkt 128; FN, Menneskerettighedskomitéen, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 31. oktober 2016, punkt 7-8; Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520. (49) Domstolens dom af 5. november 2019 A.K. m.fl. mod Sąd Najwyższy, C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982. (50) Ustawa z dnia 20 grudnia 2019 r. o zmianie ustawy - Prawo o ustroju sądów powszechnych, ustawy o Sądzie Najwyższym oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2020 poz. 190). (51) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, CDL-PI(2020)002, punkt 51-55. (52) Jf. Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017, COM(2017)0835, punkt 133. Jf. også OSCE-ODIHR, udtalelse om visse bestemmelser i lovforslaget vedrørende højesteret i Polen. (pr. 26. september 2017), af 13. november 2017, s. 33. (53) Domstolens dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531. (54) Domstolens dom af 17. december 2018, Kommissionen mod Polen, C-619/18 R, ECLI:EU:C:2018:1021. (55) Ustawa z dnia 21 listopada 2018 r. o zmianie ustawy o Sądzie Najwyższym (Dz.U. 2018 poz. 2507). (56) OSCE-ODIHR's udtalelse af 13. november 2017, s. 7-20; Venedigkommissionen, udtalelse af 8.-9. december 2017, punkt 43; Kommissionens henstilling (EU) 2018/103, punkt 25; GRECO, Addendum til fjerde rapport om evaluering af Polen (artikel 34) af 18.-22. juni 2018, punkt 31; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 8. (57) Domstolens dom af 19. november 2019, A.K. m.fl. mod Sąd Najwyższy, C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982. (58) Højesterets dom af 5. december 2019, III PO 7/19. (59) Afgørelse af 23. januar 2020 fra de fælles civilretlige, strafferetlige og arbejdsretlige afdelinger i højesteret BSA I-4110-1/2020. (60) Forfatningsdomstolens dom af 20. april 2020, U 2/20. (61) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 38. (62) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 38. (63) Domstolens kendelse af 8. april 2020, Kommissionen mod Polen, C-791/19 R, ECLI:EU:C:2020:277. (64) Ustawa z dnia 8 grudnia 2017 r. o zmianie ustawy o Krajowej Radzie Sądownictwa oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2018 poz. 3). (65) Europarådets rådgivende dommerkomité, Præsidiets udtalelser af 7. april 2017 og 12. oktober 2017; OSCE/ODIHR, Endelig udtalelse om udkast til ændringer af loven om det nationale råd for retsvæsenet, af 5. maj 2017. Venedigkommissionen, udtalelse af 8.-9. december 2017, punkt 5-7; GRECO, Ad hoc-rapport om Polen (artikel 34) af 19.-23. marts 2018 og addendum af 18.-22. juni 2018; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 42 og 61. (66) Højesterets afgørelse af 15. januar 2020, III PO 8/18. Højesterets afgørelse af 15. januar 2020, III PO 9/18. (67) Om dette emne, se også følgende verserende sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Reczkowicz og to andre mod Polen (begæring nr. 43447/19, 49868/19 og 57511/19), Grzęda mod Polen (nr. 43572/18), Xero Flor w Polsce sp. z o.o. mod Polen (nr.4907/18), Broda mod Polen og Bojara mod Polen (nr. 26691/18 og 27367/18), Żurek mod Polen (nr. 39650/18) og Sobczyńska m.fl. mod Polen (nr. 62765/14, 62769/14, 62772/14 og 11708/18). (68) ENCJ, skrivelse af 21. februar 2020 fra ENCJ's bestyrelse. Jf. også skrivelse af 4. maj 2020 fra den europæiske dommersammenslutning til støtte for ENCJ. (69) Ustawa z dnia 12 maja 2011 r. o Krajowej Radzie Sądownictwa (Dz.U. 2011 nr 126 poz. 714). (70) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 45. (71) Jf. også Europarådet, Europarådets rådgivende dommerkomités præsidium (CCJE-BU), CCJE-BU(2018)6REV, af 18. juni 2018. (72) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 46-50. (73) Domstolens dom af 5. november 2019, Kommissionen mod Polen, C-192/18, ECLI:EU:C:2019:924. (74) Ustawa z dnia 12 lipca 2017 r. o zmianie ustawy - Prawo o ustroju sądów powszechnych oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2017 poz. 1452). (75) OSCE/ODIHR, foreløbig hasteudtalelse om lovforslaget om ændring af loven om de almindelige domstoles organisation, loven om højesteret og visse andre polske love (pr. 20. december 2019), af 14. januar 2020, s. 23-26; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 44-45. (76) OSCE-ODIHR, foreløbig hasteudtalelse, af 14. januar 2020, s. 18-21; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 24-30. (77) Meddelelse fra den stedfortrædende disciplinæranklager for dommere ved de almindelige domstole, juli 2020, http://rzecznik.gov.pl/wp-content/uploads/2020/07/KomunikatFWS.pdf. (78) OSCE-ODIHR, foreløbig hasteudtalelse, af 14. januar 2020, s. 13-17; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 31-43. (79) Ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. Prawo o ustroju sądów powszechnych (Dz.U. 2001 nr 98 poz. 1070). (80) Venedigkommissionens udtalelse af 8.-9. december 2017 om loven om statsadvokaturen, som ændret, CDL-AD (2017) 028, punkt 115, CDL-AD(2017)028, punkt 115. (81) Kommissionens henstilling (EU) 2018/103; FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, erklæring af 25. juni 2018; Europa-Kommissionen, det europæiske semester 2020: Landerapport om Polen, af 27. februar 2019, SWD(2019)01020, s. 42; formændene for Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, Det Europæiske Netværk af Formændene for de Øverste Domstole og den europæiske dommersammenslutning, skrivelse af 20. september 2019; GRECO, Opfølgning af addendum til fjerde rapport om evaluering (artikel 34) – Polen, af 6. december 2019, punkt 65; PACE, resolution 2316 (2020) af 28. januar 2020 om de demokratiske institutioners funktion i Polen, punkt 4. (82) Jf. også Europarådets menneskerettighedskommissærs skrivelse til Polens premierminister af 19. januar 2018; Fælles erklæring til støtte for den polske menneskerettighedskommissær, undertegnet af ENNHRI, Equinet, GANHRI, IOI, OHCHR Europe, juni 2019. (83) FN's Menneskerettighedskomité, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, punkt 33; (84) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 59. (85) Domstolens dom af 26. marts 2020, Simpson mod Rådet og HG mod Kommissionen, de forenede sager C-542/18 RX-II og C-543/18 RX-II, ECLI:EU:C:2020:232, præmis 57. (86) Se også det internationale pressefrihedsindeks, ifølge hvilket Polen siden 2015 er faldet fra 18. til 62. plads. (87) Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed, årsrapport for 2020, marts 2020, s. 42. (88) Europarådet, anbefaling CM/Rec (2016)4 af 13. april 2016 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører. (89) Det Internationale Presseinstitut (IPI), Tracker on Press Freedom Violations Linked to COVID-19 Coverage, https://ipi.media/covid19-media-freedom-monitoring/. (90) Europarådet, Organisationen af Amerikanske Stater m.fl., erklæring fra det globale forum for akademisk frihed, institutionel anatomi, og fremtiden for akademisk frihed, af 21. juni 2019. (91) Ustawa z dnia 18 grudnia 1998 r. o Instytucie Pamięci Narodowej - Komisji Ścigania Zbrodni przeciwko Narodowi Polskiemu (Dz.U. 1998 nr 155 poz. 1016). (92) Jf. også erklæringen af 28. juni 2018 fra OSCE's repræsentant for frie medier. (93) Jf. også meddelelsen af 23. april 2018, hvori FN's eksperter opfordrer Polen til at sikre fuld og fri deltagelse i klimaforhandlingerne. (94) Ustawa z dnia 24 lipca 2015 r. Prawo o prokuraturze (Dz.U. 2015 poz. 1485). (95) Ustawa z dnia 13 grudnia 2016 r. o zmianie ustawy - Prawo o zgromadzeniach (Dz.U. 2017 poz. 579). (96) Den polske menneskerettighedskommissær, skrivelse til indenrigs- og forvaltningsministeriet, af 6. maj 2020. (97) Ustawa z dnia 15 września 2017 r. o Narodowym Instytucie Wolności - Centrum Rozwoju Społeczeństwa Obywatelskiego (Dz.U. 2017 poz. 1909). (98) OSCE/ODIHR, udtalelse om Polens udkast til lov om Det Nationale Institut for Frihed - Center for civilsamfundsudvikling, Warszawa, af 22. august 2017. (99) EØSU, rapport om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet: nationale udviklinger set ud fra et civilsamfundsperspektiv 2018-2019, juni 2020, s. 41-42. (100) EØSU's pressemeddelelse "Alarmerende pres på civilsamfundet: Polsk medlem af EØSU bliver et mål for regeringens hævn, og NGO'er har ikke længere mulighed for at vælge deres egne kandidater ", af 23. juni 2020. (101) Pressemeddelelse fra miljøministeren i samarbejde med justitsministeren af 7. august 2020, https://www.gov.pl/web/srodowisko/nowe-prawo-wzmocni--przejrzystosc-finansowania-organizacji-pozarzadowych. (102) Ustawa z dnia 6 kwietnia 1990 r. o Policji (Dz.U. 1990 nr 30 poz. 179). (103) FN's Menneskerettighedskomité, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, punkt 39-40. Jf. også den meddelelse af 23. april 2018, hvori FN's eksperter opfordrer Polen til at sikre fuld og fri deltagelse i klimaforhandlingerne. (104) Det Europæiske Databeskyttelsesråd, skrivelse af 5. maj 2020 om videregivelse af oplysninger om præsidentvalget i Polen. (105) Europarådets menneskerettighedskommissær, erklæring af 14. april 2020. (106) I 2017 udgjorde abort som følge af fostermisdannelser 97,9 % af alle behandlinger: Center for Sundhedsinformationssystemer, rapporter fra det statistiske forskningsprogram MZ-29 offentliggjort på den polske Sejms websted. Sprawozdanie Rady Ministrów z wykonywania oraz o skutkach stosowania w 2016 r. ustawy z dnia 7 stycznia 1993 r. o planowaniu rodziny, ochronie płodu ludzkiego i warunkach dopuszczalności przerywania ciąży (Dz. U. poz. 78, z późnn. zm.). (107) Jf. også baggrundsdokumentet fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder fra december 2017 om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i Europa; Erklæring af 22. marts 2018 fra FN's eksperter, der rådgiver FN's arbejdsgruppe om diskrimination mod kvinder, og erklæring af 14. april 2020 fra Europarådets menneskerettighedskommissær. (108) Ustawa z dnia 16 lipca 2020 r. o zmianie ustawy o zawodach lekarza i lekarza dentystyoraz niektórych innych ustaw (endnu ikke offentliggjort i det officielle tidende). (109) Ustawa z dnia 5 grudnia 1996 r. o zawodach lekarza i lekarza dentysty (Dz.U. 1997 nr 28 poz. 152). (110) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. marts 2007, Tysiąc mod Polen (begæring nr. 5410/03); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. marts 2007, R. R mod Polen, (begæring nr. 27617/04). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. oktober 2012, P og S. mod Polen, (begæring nr. 57375/08). (111) Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017, punkt 18. PACE, resolution 2316 (2020) af 28. januar 2020 om de demokratiske institutioners funktion i Polen, punkt 14; FN's Menneskerettighedskomité, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, CCPR/C/POL/CO/7, punkt 15-18. (112) De Forenede Nationers Komité om Bekæmpelse af Racediskrimination, afsluttende bemærkninger om Polens kombinerede 22.-24. periodiske rapporter, august 2019. (113) Ibidem. (114) Justitsministeriet, pressemeddelelse, "Forslag om opsigelse af Istanbulkonventionen" af 25. juli 2020, https://www.rpo.gov.pl/en/content/national-preventive-mechanism-prevention-torture-kmpt-visits-police-places-detention-after-overnight (115) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16) (116) Europa-Kommissionen, GD REGIO, skrivelse af 27. maj 2020 til myndighederne i de polske regioner Lublin, Łódź, Małopolskie, Podkarpackie og Świętokrzyskie. Jf. også Domstolens dom af 23. april 2020, NH mod Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI, C-507/18, ECLI:EU:C:2020:289. (117) Domstolens dom af 5. juni 2018, Coman, C-673/16, ECLI:EU:C:2018:385; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. marts 2010, Kozak mod Polen (begæring nr. 13102/02); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 22. januar 2008, E.B. mod Frankrig (begæring nr. 43546/02); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 19. februar 2013, X m.fl. mod Østrig (begæring nr. 19010/07); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. juni 2016, Taddeucci og McCall mod Italien (begæring nr. 51362/09); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21. juli 2015, Oliari m.fl. mod Italien (begæring nr. 18766/11 og 36030/11); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. december 2017, Orlandi m.fl. mod Polen (begæring nr. 26431/12, 26742/12, 44057/12 og 60088/12). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. januar 2020, Beizaras og Levickas mod Litauen (begæring nr. 41288/15); (118) Den polske menneskerettighedskommissær, pressemeddelelse, "The National Preventive Mechanism for the Prevention of Torture (KMPT) visits police places of detention after overnight detentions in Warsaw, af 11. august 2020https://www.rpo.gov.pl/en/content/national-preventive-mechanism-prevention-torture-kmpt-visits-police-places-detention-after-overnight (119) Holdning fra den polske biskopskonference om LGBT+anliggender, august 2020, https://episkopat.pl/wp-content/uploads/2020/08/Stanowisko-Konferencji-Episkopatu-Polski-w-kwestii-LGBT.pdf. (120) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032. (121) FN's uafhængige ekspert vedrørende beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, rapport om konversionsterapi, maj 2020, https://undocs.org/A/HRC/44/53.