Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2070(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0134/2020

Indgivne tekster :

A9-0134/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 16/09/2020 - 12
PV 17/09/2020 - 12

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0227

Vedtagne tekster
PDF 210kWORD 70k
Torsdag den 17. september 2020 - Bruxelles
Maksimering af potentialet for energieffektivitet i EU's bygningsmasse
P9_TA(2020)0227A9-0134/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om maksimering af potentialet for energieffektivitet i EU's bygningsmasse (2020/2070(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 194,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017,

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under FN’s rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571) og til det initiativ vedrørende produkters miljøaftryk, der blev bebudet heri,

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 11/2020 af 28. april 2020 med titlen ”Energieffektivitet i bygninger: Der er stadig behov for mere fokus på omkostningseffektivitet",

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2019 om fremtiden for energisystemerne i energiunionen med henblik på at sikre energiomstillingen og opfyldelsen af energi- og klimamålene i tiden frem til 2030 og derefter,

—  der henviser til Amsterdampagten med EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s ministre med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016,

—  der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s ministre med ansvar for byudvikling den 24.-25. maj 2007,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(11),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(12),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2018 om hurtigere innovation inden for ren energi(15),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om "Mod en ny udformning af energimarkedet"(16),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for opvarmning og køling(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0134/2020),

A.  der henviser til, at bygninger tegner sig for ca. 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne i EU, og at en gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering af dem derfor er af central betydning for at nå EU's mål om drivhusgasneutralitet i 2050;

B.  der henviser til, at byggesektoren er den største enkeltstående energiforbruger i EU, at 97 % af EU's bygningsmasse ikke er energieffektiv, idet kun 0,2 % af boligejendommene i EU gøres til genstand for gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering hvert år, og at over 94 % af de nuværende bygninger stadig vil stå i 2050, ligesom de fleste af de boliger, skoler og kontorer, vi til den tid vil opholde os i, allerede er bygget;

C.  der henviser til, at rum- og vandopvarmning står for omkring 80 % husstandenes energiforbrug, idet halvdelen af EU's bygninger har individuelle fyr, der er installeret før 1992 og har en effektivitet på 60 % eller derunder, og til, at 22 % af de individuelle gasfyr, 34 % af enhederne til direkte elopvarmning, 47 % af oliefyrene og 58 % kulfyrene er ældre end deres tekniske levetid;

D.  der henviser til, at man ved at øge renoveringsraten til knap 3 % og renovere 210 mio. eksisterende bygninger kan skabe op til 2 mio. job(18) i byggesektoren, hvilket svarer til omkring 9 % af EU's BNP og udgør en vigtig del af genopretningsstrategien efter covid-19-krisen, ligesom det kan bidrage til en ren økonomi som led i den europæiske grønne pagt;

E.  der henviser til, at EU's overvågningsorgan for bygningsmassen (BSO) spiller en central rolle med hensyn til at overvåge og forbedre bygningernes samlede energimæssige ydeevne i EU gennem data, der er troværdige, konsekvente og lette at sammenligne;

F.  der henviser til, at livskvaliteten for alle borgere kan forbedres ved at træffe foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i EU's bygningsmasse, og at den største udfordring derfor er at lette byrden for de anslåede 50 millioner husstande i EU, der lever i energifattigdom, nedbringe energiregningerne og sikre komfortable, energieffektive og prismæssigt overkommelige boliger til alle;

G.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skønner, at mennesker tilbringer omkring 90 % af deres tid indendørs i boliger og andre bygninger, og at mere end en halv million europæere hvert år dør før tiden på grund af dårlig indendørs luftkvalitet(19), og til, at korrekt udluftning ved at åbne vinduerne forbedrer luftkvaliteten i folks hjem, ligesom naturligt dagslys gør dem sundere, hvilket er blevet særdeles vigtigt, navnlig under den aktuelle covid-19-krise;

H.  der henviser til sin opfordring til, ”at direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne revideres i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner, og at gennemførelsen af direktiverne styrkes, ved hjælp af bindende nationale mål”(20);

I.  der påpeger, at der er brug for mindst 282 mia. EUR i investeringer i renovering af den europæiske bygningsmasse samt en intelligent kombination af streng implementering af eksisterende politikker, nye politiske initiativer med henblik på at udfase de bygninger, der har den dårligste energiperformance, yderligere og passende finansieringsmekanismer samt investeringer i innovative løsninger med henblik på at opnå en energieffektiv bygningsmasse samt Unionens energieffektivitetsmål for 2030;

J.  der henviser til, at integrerede renoveringsprogrammer sigter mod at være helhedsorienterede, prioritere energieffektivitet og fokusere på de bredere bykvarter-økosystemer, omfattende høje energireduktionsmål for individuelle bygninger, er baseret på bedste praksis og antages at hvile på tre søjler:

   a) bygningstypologi og byggematerialer, hvilket kræver indgående kendskab til bygningers alder, anvendelse og konstruktionsmetode og til det energibesparelsespotentiale, de rummer, samt en beskrivelse af de materialetyper, der skal anvendes under renoveringen, herunder deres livscykluspåvirkning
   b) levering af og adgang til bæredygtige energikilder, navnlig vedvarende energikilder på stedet og i nærheden, inklusive fjernvarme- eller fjernkølingssystemer eller udnyttelse af bygningernes varmelagringskapacitet, vehicle-to-X-tjenester og andre muligheder for fleksibilitet, der giver mulighed for sektorintegration
   c) samfundsgavnlige virkninger i form af integration af lokalsamfund i alle energirenoveringsprojekter og -programmer for at løse problemer såsom energifattigdom, mangel på tekniske og/eller økonomiske ressourcer og informationsmangel;

K.  der henviser til, at denne tilgang med tre søjler sikrer, at de integrerede renoveringsprogrammer designes og gennemføres på en måde, der fokuserer på de bredere fordele, som energirenovering kan indebære for mennesker og lokalsamfund, såsom energieffektivitet, modstandsdygtighed over for klimaforandringer, industriel konkurrenceevne, bæredygtighed, social inklusion og tilgængelighed;

Kvarterer og lokalsamfund

1.  fremhæver den rolle, som kvarterer og lokalsamfund samt andre aktører såsom lokale og regionale myndigheder og SMV'er spiller i integrerede renoveringsprogrammer som en holistisk tilgang til renovering med henblik på at opnå en stærkt energieffektiv og klimaneutral bygningssektor inden 2050 i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD);

2.  kræver, at bygnings- og renoveringspolitikker er helhedsorienterede og inklusive, bidrager til EU's klimamål, omfatter integrerede renoveringsprogrammer, der integrerer lokale værdikæder, sociale tjenesteydelser og prismæssig overkommelighed, intelligent parathed, et passende og sundt indeklima og miljøkvalitet, mobilitet og bygningers tekniske, industrielle og energieffektive funktioner samt muliggør produktion og udveksling af vedvarende energi på stedet eller i nærheden samt prisfleksibelt elforbrug og udnyttelse af overskudsvarme og -kulde fra nærliggende industrianlæg, lokale transportsystemer eller vandveje, hvor dette er en bæredygtig mulighed;

3.  understreger den vigtige rolle, som borgerne spiller i renoveringen af boligmassen, og betydningen af tilvejebringelse af effektive værktøjer, bedste praksisser og tilrådighedsstillelse af al relevant information og viden på lokalt plan, herunder muligheder vedrørende teknologier (dvs. intelligente målere); anerkender endvidere de impulser, som energifællesskaber giver ved at bringe borgere sammen, informere dem og gøre dem interesserede i at påbegynde deres egen renovering og/eller produktion af vedvarende energi, og opfordrer til en omfattende pakke af politiske foranstaltninger for at sætte yderligere skub i disse processer;

4.  opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af den såkaldte gentrificering og ”renoviction” [fortrængning af beboere som følge af renovering] af kvarterer samt kønsskævheder og sårbare borgeres situation; mener, at en fællesskabstilgang i tilgift til beskyttelsesforanstaltninger på lovgivningsplan kan bidrage til at bevare eksisterende lokalsamfund samt skabe de incitamenter, der er afgørende for at maksimere energieffektiviteten og generere de nødvendige private og offentlige investeringer; understreger behovet for at støtte de mest sårbare borgere ved at give dem adgang til værdige boligforhold, komfort og sundhed og fremhæver det sociale boligbyggeris vigtige funktion;

5.  understreger, at forholdene med hensyn til ejerskabet af bygninger, lejelovgivning og antallet af personer, der henholdsvis ejer og lejer deres bolig, samt investeringsmuligheder, boligstøtteordninger, vejrforhold og energisystemer varierer medlemsstaterne imellem; mener, at en strategi for en "renoveringsbølge" skal tage hensyn til de forskellige forhold, der gør sig gældende i hver enkelt medlemsstat, og endvidere være i overensstemmelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner; understreger navnlig, at renoveringer ikke må medføre uoverkommelige huslejestigninger for lejere;

6.  fremhæver den udbredte energifattigdom i EU, som skønnes at berøre op imod 50 millioner husstande(21); understreger, at et af hovedformålene med renoveringsbølgen og de relaterede initiativer, som er på vej, bør være at bekæmpe energifattigdom og sikre sunde og trygge levevilkår for alle; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har til hensigt at lægge særlig vægt på renovering af energifattige husstande. og understreger betydningen af at vedtage energibesparende foranstaltninger, fremme energieffektive forbrugsvaner og opnå adfærdsændringer; understreger, at den offentlige sektor skal være førende på dette område;

7.  fremhæver den umiddelbare succes med "one-stop-shops" for energirenovering af bygninger, der fungerer som gennemsigtige og tilgængelige rådgivningsværktøjer set ud fra kundeperspektivet, samler projekter og kopierbare modeller, informerer om tredjepartsfinansiering, koordinerer og følger renoveringer samt leverer kapacitetsopbygning for kommuner og aktiv inddragelse af lokale aktører såsom energifællesskaber, forbrugerorganisationer, lokale erhvervssammenslutninger, herunder i byggesektoren, og andelsboligselskaber under hele processen;

8.  minder om, at opnåelsen af konkrete forbedringer af energieffektiviteten i den eksisterende bygningsmasse kræver en indsats fra såvel offentlig som privat side; understreger nødvendigheden af ikke blot at etablere, men også at opretholde "one-stop-shop"-rådgivningstjenester for løbende at kunne levere projekter til markedet, herunder projekter i mindre skala; mener, at etableringen af en "one-stop-shop" på regionalt eller lokalt niveau vil give bedre adgang til finansieringsmekanismer;

9.  hilser den europæiske grønne pagts forslag om åbne platforme velkommen; understreger, at sådanne platforme skal være gennemsigtige, inddrage flere niveauer og være inklusive, herunder omfatte en bred vifte af interessenter, og gøre det muligt at overvinde fragmenteringen inden for byggesektoren; påpeger, at platformene skal tjene målsætningen om at opnå en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse i 2050, og mener, at de bør fungere som et redskab til at overvinde hindringerne for renovering og engagere borgerne i indsatsen for at opnå konsensus baseret på lokalsamfundets behov;

10.  understreger, at regionale platforme bør opstille målbare mål, arbejde hen imod køreplaner samt regelmæssigt udveksle erfaringer med eksisterende platforme for koordinerede foranstaltninger relateret til energieffektivitetsdirektivet (EED), bygningsdirektivet (EPBD) og direktivet om vedvarende energikilder (VE-direktivet)(22) samt eksisterende agenturer og organer i medlemsstaterne for at maksimere deres virkning; er overbevist om, at platformene er et vigtigt værktøj til implementering af integrerede bygningsrenoveringsprogrammer og til støtte for medlemsstaternes gennemførelse af deres langsigtede renoveringsstrategier;

11.  noterer sig det nye Leipzigcharter, der skal vedtages under det tyske formandskab, og deler det synspunkt, at byerne spiller en central rolle for en dramatisk reduktion af drivhusgasemissioner og forbedret energieffektivitet; mener, at renovering af bygninger vil yde et stort bidrag til disse mål og samtidig fremme retfærdige, grønne og produktive byer gennem resiliente kvarterer; opfordrer det tyske rådsformandskab, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at byerne udstyres med de nødvendige, direkte tilgængelige økonomiske ressourcer til renoveringsforanstaltninger, navnlig i lyset af behovet for økonomisk genopretning;

12.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politik til fremme af integrerede renoveringsprogrammer på lokalt og regionalt niveau i medlemsstaterne, der leverer gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renoveringer og tager hensyn til bygningers behov på en inklusiv og interaktiv måde; understreger, at de integrerede renoveringsprogrammer er en anledning til at sikre flere løsninger med vedvarende energi på stedet og i nærheden; opfordrer Kommissionen til at intensivere arbejdet med borgmesterpagten for klima og energi og EU's City Facility; fremhæver endvidere i denne forbindelse den store betydning af dagsordenen for byerne og partnerskabet for byerne;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at give deres lokale myndigheder de fornødne beføjelser med henblik på gennemførelse af integrerede renoveringsprogrammer i kvarterer og lokalsamfund, hvor borgerne sættes i centrum, hvor der sikres en tilstrækkelig afstemning af ønsket om renovering med bevarelsen af Europas materielle historiske arv (monumenter og bygninger), og hvor de lokale myndigheder skal give feedback om de opnåede resultater og om bedste praksis til brug for den fremtidige politikudformning på nationalt plan;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe en ramme for løsning af problemet med skæv incitamentsfordeling, f.eks. gennem tilvejebringelse af nøjagtige oplysninger, passende incitamenter og effektiv håndhævelse(23), og til at tage passende hensyn til familier og lokalsamfund, der lever i energifattigdom, gennem et regelsæt for forebyggelse af "renoviction", f.eks. i form af et krav om, at en passende andel af et gennemgribende renoveret etageareal skal være forbeholdt sådanne personer, ved at prioritere bygninger med højere energiforbrug eller energispild i forbindelse med udformningen af integrerede renoveringsprogrammer samt ved at begrænse huslejestigninger, forudsat at dette ikke begrænser kapaciteten til at foretage energieffektiv renovering;

15.  opfordrer Kommissionen til at oprette en støttetjeneste for borgerstyrede renoveringsprojekter samt til at udstede gennemførelsesretningslinjer til medlemsstaterne vedrørende de principper om en befordrende ramme og ensartede grundvilkår for energifællesskaber, som indførtes med elmarkedsdirektivet(24) og VE-direktivet, for at sikre en vellykket implementering og fuld anerkendelse af fordelene ved borgerstyrede energiprojekter;

16.  opfordrer Kommissionen til straks at lancere platforme som angivet i dens meddelelse om den europæiske grønne pagt og medtage disse platforme som en nøgleprioritet i de integrerede renoveringsprogrammer; understreger, at de integrerede renoveringsprogrammer bør ledsages af EU-initiativer, der spreder den bedste praksis med hensyn til programmernes kopierbarhed, udbredelse af kapacitet, sektoriel integration og beskyttelsesforanstaltninger for befolkningsgrupper, der lever i energifattigdom, i henhold til forpligtelserne i EPBD-direktivet;

Finansiering

17.  fremhæver, at de indledende investeringsomkostninger, de komplekse finansieringsordninger, dilemmaet med skæv incitamentsfordeling (mellem ejere og lejere), de mellem- og langsigtede tilbagebetalingstider, de lovgivningsmæssige og administrative hindringer, herunder for bygninger med flere ejere, udformningen af den eksisterende støtte og manglen på forudsigelige, langsigtede politiske rammer udgør væsentlige hindringer for investeringer;

18.  understreger, at finansieringsordninger i forbindelse med covid-19-genopretningen og dens indvirkning på de offentlige og private finanser bør tilskynde til og prioritere gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renoveringer, der har til formål at nå 2050-målene for klimaneutralitet med passende incitamenter samt mål for opnåelse af en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse; mener, at dette er en forudsætning for, at bygningsrenoveringer kan betragtes som bæredygtige langsigtede investeringer; understreger den rolle, som omkostningseffektivitetsindikatorer, inklusive sidegevinster, spiller i denne henseende;

19.  fremhæver, at medlemsstaterne bør opstille klare retningslinjer og udforme målbare og målrettede foranstaltninger samt fremme lige adgang til finansiering, herunder for de segmenter af den nationale bygningsmasse, der har den dårligste energiperformance, energifattige forbrugere, socialt boligbyggeri og husstande, der står over for dilemmaet med skæv incitamentsfordeling, samtidig med at der tages hensyn til prismæssig overkommelighed;

20.  understreger, at boligejere, især lavindkomst- og energifattige boligejere, boligselskaber og kooperativer, almennyttige boligselskaber og lokale myndigheder bør støttes i klimasikring af deres bygningsmasse og det byggede miljø, f.eks. gennem tilskud eller finansielle instrumenter kombineret med midlerne fra den flerårige finansielle ramme (FFR), de nationale budgetter samt finansieringskilder fra den private sektor;

21.  mener, at det er nødvendigt, at hver enkelt relevant europæisk fond prioriterer finansiering af energieffektive renoveringer, samt at der sker en stærk koordinering for at finde synergier, lette blandet finansiering, sammenlægge projekter og opbygge projektpipelines for at sikre rettidig udnyttelse af midlerne; opfordrer de finansielle institutioner til at afsætte væsentlige ressourcer til kapacitetsopbygning og teknisk bistand; understreger, at der er behov for mindst 75 mia. EUR om året i EU-incitamenter ud over en vedvarende og stabil finansiering på europæisk, nationalt og regionalt niveau samt private investeringer for at sikre gennemgribende renoveringer med det formål at opnå en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse inden 2050; opfordrer EU-lovgiverne til at sikre den nødvendige finansiering inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan, ikke mindst for at hjælpe de samfundsgrupper, der vil få størst gavn af renoveringer;

22.  glæder sig over undersøgelser, der viser, at der er en prispræmie på meget energieffektive bygninger(25), hvilket sikrer bygningernes ejere et afkast på deres investeringer, men påpeger samtidig nødvendigheden af at nedbringe bolig-, bygge- og renoveringsomkostningerne i almindelighed;

23.  understreger behovet for at sikre tilstrækkelig og enkel adgang til kreditter og finansiering for at hjælpe SMV'er, lokalsamfund og familier med at udføre de nødvendige renoveringer af den eksisterende bygningsmasse;

24.  påskønner de eksisterende muligheder for finansiering af bygningsrenovering såsom grøn støtte og skatte- og låneincitamenter; anerkender den rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) spiller i finansieringen af energieffektivitetsprojekter og for definitionen af energieffektivitet som en specifikt mål for regionaludvikling i perioden 2021-2027; understreger Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes rolle med at yde lån, garantier og finansielle instrumenter såsom PF4EE-faciliteten (privatfinansiering af energieffektivitet), garantifaciliteten til intelligent finansiering til intelligente bygninger og InvestEU-Fonden, som også giver mulighed for finansiering af renoveringsprojekter for socialt boligbyggeri;

25.  henleder opmærksomheden på medlemsstaternes gode praksisser, f.eks. anvendelse af indtægter fra EU's emissionshandelssystem (ETS), blandingsfinansiering, sikring af, at lavindkomsthusstandes behov tages i betragtning, og anvendelse af EU's regionalfonde som garantier og revolverende fonde; understreger muligheden for at finansiere uddannelse inden for vedvarende energi samt i energi- og ressourceeffektivitet via Fonden for Retfærdig Omstilling;

26.  understreger behovet for at øge udnyttelsesgraden af midlerne ved at fjerne hindringer, navnlig gennem teknisk bistand, mindre komplekse kriterier og forenkling af blandingen med andre midler; beklager, at det fortsat kun er store projekter, der støttes under den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (ELENA), idet mindre projekter og projekter i lokalsamfundene har behov for yderligere støtte og aggregering; anser EU's City Facility for at være en potentielt meget effektiv støttemekanisme, som byerne kan bruge til at udvikle integrerede renoveringsprogrammer, hvorfor den bør videreføres og ligeledes yde støtte til mindre projekter;

27.  anerkender den vigtige rolle, som tilskud til forskning og innovation spiller; finder det nødvendigt, at der ydes løbende og stabil finansiering til integrerede renoveringsprogrammer fra såvel europæiske som nationale kilder uden afbrydelser, der skyldes forskellige budgetplanlægningsforanstaltninger;

28.  mener, at medlemsstaterne skal sikre, at alle integrerede renoveringsprogrammer stiller midler til rådighed til bekæmpelse af energifattigdom, tilgængelighedsrelaterede, tekniske og infrastrukturmæssige barrierer for sårbare og lavindkomsthusstande, så de kan nyde godt af passende, sunde og energieffektive boligforhold og blive omfattet af bydelsrenoveringsprogrammer; anmoder om, at man udarbejder og deler bedste praksis med innovative finansieringsinstrumenter såsom finansiering over energiregningen og ordninger, herunder energieffektive boliglån til energieffektivitet, EuroPACE-lån og REnOnBill-lån;

29.  noterer sig den rolle, som både de regionale myndigheder og Den Europæiske Investeringsbank spiller med hensyn til at yde finansiel støtte gennem offentlige lån, som vil give forretningsbanker, pensionsfonde og den private sektor, navnlig SMV'er, incitament til at investere yderligere i renovering af bygninger, f.eks. gennem offentlige kreditgarantier og innovative finansieringsmetoder;

30.  anerkender den rolle, som nye forretningsmodeller, eksempelvis kontrakter om energimæssig ydeevne, borgerstyrede renoveringer, energifællesskaber og energitjenesteselskaber, kan spille i forbindelse med renovering og navnlig ikkebalanceført støtte til socialt boligbyggeri, andelsboligselskaber og erhvervsparker; understreger behovet for at kæde finansieringsintensiteten sammen med det opnåede energieffektivitetsniveau som krævet i EPBD-direktivet og foreslår, at der ydes et tillæg for energi-plus-bygninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udstede retningslinjer for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i pakken om ren energi til alle europæere, især for at skabe en gunstig ramme ved at kræve regelmæssige høringer for at forstå markedets behov, fremme blanding af private og offentlige midler og anvende klare kontraktmodeller og specifikke indkøbsprocedurer med yderligere præciseringer vedrørende korrekt bogføring af offentlige investeringer i bygningers energieffektivitet;

31.  opfordrer Kommissionen til at revidere målene for energieffektivitet i opadgående retning som krævet i EED-direktivet, i første række ved at øge det overordnede mål for 2030 på grundlag af en egentlig konsekvensanalyse og på en forudsigelig måde, og foreslå årlige minimumsrenoveringssatser for bygninger og politiske foranstaltninger, der sikrer gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renoveringer, finansielle udløsningsmekanismer og investeringsstabilitet;

32.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at de forskellige fonde under den nye FFR prioriterer dedikerede beløb til energieffektivitet og bygningsrenovering, med klare betingelser og tidsrammer, inklusive teknisk bistand, med henblik på at sikre tilstrækkelige udnyttelsesgrader; fremhæver betydningen af EU-garantier i forbindelse med investeringer, blanding af finansieringskilder samt tilskudskomponenter for at udløse energieffektivitetsrenoveringer i boliger; anerkender, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investering (som skal afløses af InvestEU) har været en vellykket model og spillet en vigtig rolle; opfordrer til, at finansieringen af energieffektivitet i bygninger inden for rammerne af InvestEU's politikområde for bæredygtig infrastruktur prioriteres, og at der afsættes øremærkede beløb til energieffektivitet som et specifikt mål for regional udvikling, der skal afspejles i medlemsstaternes respektive partnerskabsaftaler med Kommissionen;

33.  opfordrer Kommissionen til senest i 2021 at fjerne de økonomiske og ikke-økonomiske hindringer for højere udnyttelsesgrader for regionale midler, der er afsat til integreret bygningsrenovering;

34.  opfordrer til at øge ELENA-facilitetens og Den Europæiske Investeringsbanks kapacitet til at yde skræddersyet og direkte finansiel og teknisk bistand til lokale myndigheder samt specifik vejledning til medlemsstaterne i forbindelse med covid-19-genopretningsplanerne;

35.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for benytte ETS-indtægter til energieffektivitetstiltag såsom bygningsrenovering, inklusive sikkerhedsmekanismer mod udsving, samt muligheden for at øremærke en del af auktionsindtægterne på EU-niveau; opfordrer EIB og de nationale finansieringsinstitutioner til at yde støtte til projektudviklere gennem hele projektcyklussen med en fast tilskudsandel for at gøre renovering attraktiv og økonomisk overkommelig for borgerne;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere fleksible modeller for synergierne mellem de forskellige finansieringsprogrammer og -instrumenter til finansiering af energieffektivitet i bygninger; anmoder endvidere om, at der i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets beretning(26) vedtages en omkostningseffektivitetsstrategi for energieffektive renoveringer af bygninger; tilskynder til grundig overvågning af omkostningseffektiviteten af de operationelle programmer, der er baseret på omkostningen pr. sparet CO2-enhed; mener endvidere, at Kommissionen bør sikre, at de nationale myndigheder overholder principperne om omkostningseffektivitet, effektivitet med henblik på energibesparelser, når de yder EU-midler til renoveringsprojekter;

37.  opfordrer Kommissionen til yderligere at lette brugen af offentligt-private partnerskaber (PPP'er), herunder PF4EE-faciltieten, vedrørende intelligent og bæredygtig finansiering og identificere mulige lokale investeringskoncepter;

38.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU's regler for statsstøtte, herunder i forbindelse med investeringer foretaget af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med henblik på at etablere en gunstig ramme for energieffektivitetsforanstaltninger og fremme integrerede renoveringsprogrammer, herunder etablering eller modernisering af fjernvarmesystemer gennem forenklede procedurer og hensigtsmæssige tærskler, samt skrotningsordninger for opvarmningsanordninger baseret på fossile brændstoffer, når disse udskiftes med individuel eller kollektiv varmeforsyning baseret på vedvarende energikilder eller overskudsvarme; understreger imidlertid, at enhver revision af EU's statsstøtteregler primært skal bidrage til ligebehandling og øget konkurrence;

Byggeteknologi og -materialer

39.  fremhæver behovet for at reducere omkostningerne, øge varigheden, effektiviteten, pålideligheden og integrationen med henblik på at øge de integrerede renoveringsprogrammer ved at skabe åbne og konkurrencedygtige renoveringsmarkeder, industrielt producerede, bæredygtige, præfabrikerede elementer samt at anerkende de eksisterende teknologiers potentiale for at integrere vedvarende energikilder i byggematerialer, som kan anvendes som multifunktionelle indkapslingselementer til renovering af eksisterende bygningsmasse, og nødvendigheden af at gå ind i serie- og distriktsrenovering; understreger den betydning, som ekstern præfabrikation af komponenter har for tidsbesparelser, renoveringsskala og omkostningseffektivitet; påpeger, at der i medlemsstaterne findes bedste praksisser for bygningsrenoveringer i forskellige bygningssegmenter, som nu skal kopieres og opskaleres for at opnå resultater; understreger de gavnlige virkninger af en øget forskningsindsats på dette område;

40.  understreger vigtigheden af fleksibilitet i valget af teknologier, der bruges til renovering og byggeri; mener, at alle tilgængelige teknologier bør anvendes i en målorienteret tilgang for at fremskynde dekarboniseringen af bygningsmassen; fremhæver, at brugen af vedvarende energi spiller en afgørende rolle i en sådan dekarbonisering; understreger vigtigheden af kulstoffri fjernvarme og fjernkøling med integreret lagring med henblik på at opnå flere tilsluttede og integrerede energifællesskaber; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme og tilskynde til fuld integration af vedvarende energikilder i bygningssektoren;

41.  opfordrer Kommissionen til at støtte forsknings- og udviklingsprogrammer for effektive byggematerialer og opfordrer under hensyntagen til den sociale situation til, at der indføres et billigt opvarmningssystem baseret på vedvarende energikilder i landdistrikter og afsides liggende områder; henleder opmærksomheden på den danske bedste praksis med kulstoffri opvarmning via lokale fællesejede fjernvarmeselskaber baseret på solvarme, varmepumper og biomasse;

42.  understreger behovet for at oplyse forbrugerne og tilskynde dem til at udskifte gamle, ineffektive opvarmnings- og afkølingsteknologier med moderne, højeffektive og vedvarende løsninger, navnlig når der skal træffes beslutning om udskiftning, samtidig med at det erkendes, at fossile brændstoffer, især naturgas, i øjeblikket spiller en rolle i varmesystemerne for bygninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå skrotningsordninger i overensstemmelse med den cirkulære økonomi og til at gøre brug af effektivitetsmærkning og -rådgivning i forbindelse med rutineeftersyn for at fremskynde udskiftninger; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en køreplan for udfasning af opvarmnings- og afkølingsteknologier baseret på fossile brændstoffer som en del af deres nationale energi- og klimaplaner;

43.  peger på Europas ledende rolle inden for bygningsintegreret fotovoltaik; foreslår, at vedvarende energiteknologier generelt anerkendes som en central strategisk værdikæde, og foreslår endvidere, at der oprettes et europæisk program for solcelletage med henblik på den næste renoveringsbølge;

44.  understreger vigtigheden af, at princippet om "energieffektivitet først" integreres i alle politikker og foranstaltninger, også i forbindelse med reduktion af energiforbruget til opvarmning, køling, varmt vand, belysning og ventilation, samtidig med at den residuale efterspørgsel elektrificeres ved hjælp af vedvarende energikilder kombineret med varmepumper eller effektive fjernvarme- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, samt i laststyring og fleksibilitet;

45.  påpeger behovet for at fjerne hindringer, forbedre adgangen til nettet, herunder bl.a. behovet for harmonisering og forenkling af tilladelser til SMV'er, og understreger nødvendigheden af at planlægge integrerede renoveringsprogrammer, så der opnås synergier, f.eks. i forbindelse med bygningers tilgængelighed, seismiske sikkerhed og brandsikkerhed, elektromobilitet (herunder forudgående kabelføring og opstilling af ladestandere til elektriske køretøjer), forbedring af bygningers klimaresiliens, herunder ved at skabe grønne områder, tage og mure, som forbedrer vandforvaltningen og bidrager til at øge biodiversiteten i byerne;

46.  minder om, at der bør tages hensyn til brandsikkerhedsaspekter under design, materialevalg, byggeri, renovering og drift af bygninger med henblik på at forbedre forebyggelse, detektion, tidlig bekæmpelse, evakuering, sektionering, strukturel modstandsevne og brandslukning, samt de relevante kvalifikationer hos de berørte fagpersoner i forbindelse med design, konstruktion og renovering;

47.  mener, at energieffektive bygninger bør være sunde, prismæssige overkommelige, sikre og bæredygtige; understreger betydningen af indlejret energi, bæredygtighed i bygninger, ressourceeffektivitet, termisk komfort, forbedret luftkvalitet, et sundt indeklima og livscyklustilgange i tråd med den cirkulære økonomi og behovet for, at strategien for et bæredygtigt bygget miljø anvender en holistisk og integreret tilgang; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at medtage passive og naturlige elementer i bygningsdesignet og det enorme potentiale, der ligger i at udnytte bygningers ydersider, hvorved det byggede miljø kan blive til en decentral producent af vedvarende energi, samtidig med at jordarealer og landskaber spares;

48.  understreger behovet for tilstrækkelig forvaltning og reduktion af bygge- og nedrivningsaffald; bemærker, at der bør oprettes indsamlings- og returordninger og sorteringsanlæg for at sikre en passende og sikker håndtering af alt byggeaffald samt for genanvendelse eller genbrug af byggematerialer, sikker håndtering, fjernelse og substitution af farlige stoffer i affaldsstrømme for at beskytte beboernes og arbejdstagernes sundhed samt miljøet; mener, at der bør indføres en mærkningsordning for den cirkulære økonomi baseret på miljøstandarder og -kriterier for materialer på grundlag af deres potentiale for let og uden større energiforbrug at blive genindført i værdikæden, navnlig under hensyntagen til den rolle, som sekundære råvarer spiller; bemærker, at den eksisterende tilgang med miljøvaredeklarationer bør udvides og bruges som input til bygningsvurderinger som f.eks. Level(s)-indberetningsrammen; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger om disse emner som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og strategien for et bæredygtigt bygget miljø;

49.  fremhæver, at byer i stadig højere grad vil blive udsat for højere temperaturer om sommeren som følge af klimaændringer; fremhæver endvidere de grønne infrastrukturløsningers mange fordele med hensyn at forbedre luftkvaliteten, komforten og klimaresiliensen, nedbringe energibehovet væsentligt og bidrage til at genskabe vandkredsløbet og understøtte biodiversiteten i byområderne, samtidig med at der bidrages til cirkularitetsprincipperne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til brugen af naturlige byggematerialer med lav CO2-emission, indførelse af grønne tage og mure, kølige overflader og andre passive teknikker under større bygningsrenoveringer og opførelse af nye bygninger; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse overvejelser og fremme løsninger med grøn infrastruktur og biodiversitetselementer i forbindelse med renoveringsbølgeinitiativet;

50.  minder om, at bæredygtige byggematerialer såsom certificeret træ er afgørende for at opnå en holdbar bygningsmasse med lavt kulstofindhold, og at byggeri åbner mulighed for at lagre kulstof i biobaserede byggeprodukter inden for de grænser, der sættes af deres bæredygtige tilgængelighed;

51.  fremhæver betydningen af at revidere de eksisterende harmoniserede standarder, så de også omfatter byggevarers bæredygtighedsperformance, i overensstemmelse med den fælles europæiske tilgang til livscyklusberegning og eksisterende europæiske standarder, dvs. EN 15978 for bygninger og EN 15804 for byggevarer; understreger, at man ved design af renoveringer bør optimere bygningens energi- og klimavirkninger i hele dens livscyklus i overensstemmelse med målene for den cirkulære økonomi og under hensyntagen til fremstillingens, anvendelsens og designets konsekvenser for genanvendeligheden, genbruget af byggevarer og affald og det udstyr, der skal bruges til reparationer; og opfordrer Kommissionen til at adressere disse spørgsmål i strategien for den cirkulære økonomi og til senest i 2021 at revidere forordning (EU) nr. 305/2011 om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer(27) for at muliggøre en god funktion af det indre marked for disse varer og belønne teknologisk forskning og innovation, der sigter på at støtte renoveringen og konstruktionen af bygninger med høj energieffektivitet;

52.  opfordrer Kommissionen til yderligere at fastlægge bedste praksis for integrerede renoveringsprogrammer med henblik på også at omfatte historiske bygninger og bygninger, som er del af kulturarven; anerkender specificiteten og skrøbeligheden af kulturarvsbygninger og mener, at beskyttelsen af bygninger i langt de fleste tilfælde kan forenes med målsætningen om øget energieffektivitet, samtidig med at det understreges, at renoveringer af kulturarvsbygninger altid skal foretages i overensstemmelse med nationale regler for bevarelse, Venedig-charteret af 1964 om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder og under hensyn til den oprindelige arkitektur;

53.  understreger behovet for at sikre reelle energibesparelser via certificerede eksperter og med kontrol af bygningernes energiperformance efter renoveringen, da dette vil sikre renoveringer af høj kvalitet, forbedre investeringsmulighederne og øge omkostningseffektiviteten;(28)

54.  opfordrer medlemsstaterne til at maksimere og promovere genbrug, genanvendelse og genvinding af materialer, herunder i deres indkøbsstrategier og offentligt finansierede renoverings- og byggeprojekter, f.eks. ved at revidere deres mål for grønne offentlige indkøb(29) og strømline kriterierne for energieffektivitet, miljø og sociale hensyn ved renovering af bygninger, og samtidig sikre lige konkurrencevilkår i offentlige udbudsprocedurer; minder om vigtigheden af at indkøbe byggematerialer lokalt for at bevare byggetraditioner, sikre, at byggematerialerne er de bedst egnede til den enkelte regions klimaforhold, og reducere emissioner og transportomkostninger;

Standarder, færdigheder og sunde bygninger

55.  understreger vigtigheden af sidegevinster i forbindelse med renoveringskrav ved tærskelpunkter, idet sådanne krav ikke blot fører til energibesparelser, men også øger ejendomsværdien og er med til at overvinde hindringer såsom skæv incitamentsfordeling; mener, at gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering af de mindst energieffektive bygninger bør prioriteres, især ved at fastsætte minimumsnormer for energiperformance, der er afgørende for investeringer i renovering og bør anvendes horisontalt, samtidig med at de bygger på de eksisterende nationale energimærker; mener, at sådanne foranstaltninger er til gavn for beboerne og kan bidrage til at løfte dem ud af energifattigdom(30); konstaterer, at gennemgribende renoveringer med en forventet andel på 0,2 % ligger på et lavt niveau; foreslår, at der foretages en undersøgelse og indførelse af minimumsrenoveringsprocenter for at nå 2050-målene for klimaneutralitet;

56.  understreger, at gradvist skærpede minimumsnormer for energiperformance er med til at realisere langsigtede renoveringsstrategier, når de planlægges og indfases korrekt, skabe investeringssikkerhed for markedet, især hvis de ledsages af kapacitetsopbygning, skræddersyet rådgivning, teknisk bistand og finansiel støtte;

57.  opfordrer til en stærkere evidensbaseret tilgang, som ved at anvende pålidelige og styrkede data gør det muligt nøjagtigt at vurdere energieffektiviteten i bygninger og omkostningseffektive foranstaltninger, så der skabes ens vilkår for "bedste praksis" i omkostningseffektive løsninger i EU;

58.  er overbevist om, at indførelsen af et bygningsrenoveringspas som et værktøj til at fremme, koordinere og følge fortsatte forbedringer og overvåge renoveringsgrundighed og energiperformance vil gavne husejere, bygningsforvaltere og lejere, som bør have adgang til renoveringspasset; understreger, at dette renoveringspas bør være et fælles EU-værktøj, der er tilpasset til særlige nationale og regionale forhold for at imødegå de udfordringer, der er forbundet med bygningsmassens uensartethed, og afstemt med den eksisterende certificering af bygningers energiperformance;

59.  understreger betydningen af at konsolidere bygningsoplysningerne i et enkelt digitalt redskab; mener, at dette bør omfatte byggematerialernes cirkularitetspotentiale, evaluering af faktorer vedrørende den indendørs luftkvalitet, herunder fra et sundheds- og sikkerhedsperspektiv, og solide indikatorer baseret på eksisterende miljøværktøjer og -standarder;

60.  understreger den betydning og det potentiale, som Fonden for Retfærdig Omstilling har inden for rammerne af genopretningsplanen efter covid-19-krisen for uddannelse og kvalificering af arbejdstagere i bygge- og renoveringssektoren og for at op- og omkvalificere arbejdstagere i de berørte regioner, herunder i forbindelse med digitaliseringen af virksomheder med henblik på omstilling til en kulstofneutral økonomi;

61.  fremhæver, at bygningsrenoveringsprojekter altid bør føre til sunde, skimmelfri bygninger under hensyntagen til den indendørs miljøkvalitet; understreger, at revideringen af standarderne for luftkvalitet, termiske betingelser og andre indendørs sundheds- og komfortaspekter, herunder tilstrækkeligt dagslys og mekanisk ventilation, bidrager til at holde bygningens brugere sunde og produktive og styrker deres arbejds- og indlæringsevne ud over at sikre væsentlige besparelser på velfærdsudgifterne, hvorved den reducerer medlemsstaternes offentlige udgifter og er til gavn for EU's økonomi og befolkning som helhed;

62.  understreger behovet for at sikre et passende niveau af knowhow omkring vedligeholdelse og brug af bygninger blandt fagfolk og brugere af bygninger, herunder i form af adfærdsændringer, for fuldt ud at udnytte de fordele, der er forbundet med en øget energimæssig ydeevne;

63.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte et EU-færdigheds- og informationsinitiativ i renoveringssektoren, hvori der indgår en kønsdimension, med henblik på et samarbejde med interessenter om omskoling, opkvalificering og kapacitetsopbygning med fokus på beskæftigelse, navnlig for at tiltrække unge til at arbejde i renoveringssektoren; understreger, at sikring af kvalitet, regelefterlevelse og sikkerhed kræver, at de fagfolk, der er involveret i design- og bygnings-/renoveringsfaserne, herunder mellemled såsom installatører, arkitekter og entreprenører, er i besiddelse af de nødvendige kompetencer og færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en national strategi for at forbedre færdigheder i byggesektoren med fokus på energieffektivitet, materialernes bæredygtighed og cirkularitet, passive teknikker og integration af vedvarende energikilder, herunder egetforbrug og digitale løsninger, og for at yde specifik støtte til arbejdstagere i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder;

64.  opfordrer Kommissionen til at støtte færdigheder og innovation for integrerede renoveringsprogrammer via Fonden for Retfærdig Omstilling, målrettede Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter og Erasmus+-programmet og til at oprette en Horisont Europa-mission om renovering af lokalsamfund og bykvarterer samt Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACE) for at fremme og implementere en strategisk kvalifikationsalliance for byggesektoren, hvis mål det skal være at designe og levere fælles uddannelsesindhold for at overvinde eksisterende kvalifikationsgab; opfordrer ligeledes enkeltpersoner, virksomheder og organisationer til at anvende pilotprojektet for færdigheds- og uddannelsesgaranti og lignende ordninger til uddannelse, opgradering af færdigheder og uddannelse i renoveringssektorerne;

65.  opfordrer Kommissionen til senest i 2022 at offentliggøre grundige konsekvensvurderinger af bygnings-, beboer- og ejerskabstyper og udvikle en lovgivningsramme for indførelse af minimumsnormer for energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger, som gradvis skal skærpes i overensstemmelse med 2050-målet; understreger, at sådanne standarder vil være med til at bane vejen til en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse senest i 2050 og kan give synlighed og sikkerhed til markedet vedrørende omlægningen af den eksisterende bygningsmasse; understreger, at minimumskrav til energiperformance på nationalt plan bør ledsages af en omfattende pakke af politiske foranstaltninger, herunder i det mindste oplysninger og skræddersyet rådgivning til borgere og passende finansiel støtte;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til senest i 2025 at indføre fremskyndede digitale pas for renovering af bygninger, herunder et afsnit med oplysninger om bedre indendørs luftkvalitet og sunde bygninger;

67.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en "EU-klimaberegner" som en del af sin "renoveringsbølge", der kan sikre en nøjagtig og letforståelig mærkning af byggematerialer, -produkter og -tjenester relateret til renoveringen af EU's bygningsmasse frem til 2050; understreger, at EU-klimaberegneren skal sikre lige konkurrencevilkår for de centrale aktører, som er en del af eller relateret til de integrerede renoveringsprogrammers drivhusgasfodaftryk i EU's bygningsmasse, og at en sådan "holistisk tilgang" vil bane vejen for en positiv påvirkning af adfærdsmønstre hos EU's borgere, industrier og SMV'er; understreger, at konceptet skal baseres på principperne for den cirkulære, livscyklusbaserede økonomi for at skabe efterspørgsel efter klimavenlige varer "made in Europe" og således styrke konkurrenceevnen i EU's byggesektor; foreslår, at Kommissionen anvender kendte videnskabelige metoder ved vurdering af drivhusgasemissioner, f.eks. ved at lade sig inspirere af sin metode vedrørende produkters miljøaftryk;

68.  opfordrer til, at den kommende revision af EED-direktivet kommer til at omfatte et øget ambitionsniveau i artikel 3, 5 og 18, og at der indføres en ny tilgang til fastlæggelsen af byggestandarder, der overholder EU's energi- og klimamål, i forbindelse med revisionen af EPBD-direktivet;

69.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå virkningerne af energiattesterne i de forskellige medlemsstater og styrke de eksisterende bestemmelser; bemærker, at energiattesternes pålidelighed, konsistens og sammenlignelighed på tværs af EU-medlemsstaterne bør forbedres, så attesterne kan blive et pålideligt markedsværktøj til at vurdere bygningers performance og kvalitet, navnlig for finanssektoren;

Digitalisering og pålidelige data

70.  anser digitalisering for at være en katalysator for borgernes aktive deltagelse i energisystemet via decentral elproduktion, lagring, fleksibilitet samt sektorintegration og -kobling; understreger den rolle, som digitalisering og data spiller for fremskyndelsen af udformningen og gennemførelsen af renoveringsplanerne og kontrollen og overvågningen af deres resultater samt for en mere effektiv planlægning og forvaltning af energi;

71.  opfordrer Kommissionen til at undersøge pålideligheden af, samt manglen på, bygningsrelaterede data og overveje, hvordan yderligere brug af digitalisering kan bidrage positivt for at sikre en stærk, evidensbaseret tilgang ved fastlæggelsen af politikker relateret til energieffektivitet og renovering; anerkender behovet for at digitalisere nationale energiattestdatabaser, byggedata og anden byggeinformation, så de kan være tilgængelige, når der indgives ansøgninger om digitale byggepas og andre ansøgninger vedrørende intelligent byggeri;

72.  betragter "tingenes internet" som et middel til at måle renoveringens reelle virkning bygningers energiperformance og som en katalysator for omkostningseffektive renoveringsstrategier i stor skala; fremhæver det potentiale, som integreret kunstig intelligens rummer i forbindelse med dataanalyse og med overvågning, administration og regulering af energiforbrug i bygninger;

73.  mener, at digitaliseringen af bygninger og byggeteknologier er afgørende drivkræfter for større energieffektivitet; opfordrer alle berørte lokale, regionale, nationale og europæiske aktører til at spille en proaktiv rolle i promoveringen af digitalisering;

74.  fremhæver de fordele, som net med meget høj kapacitet til kommunikationsinfrastruktur har med hensyn til at fremme intelligente boliger, forstået som boliger, der indgår i et bredere digitalt energiøkosystem, der sætter bygninger i stand til at drage fordel af og levere intelligente funktioner og muliggøre energiintegration og -besparelser i forskellige økonomiske sektorer, herunder prisfleksibelt elforbrug og optimering af energiforbruget inde i bygningen, herunder via intelligente apparater, boligautomationsapparater, elektriske varmepumper, batterioplagring, ladestandere til elektriske køretøjer og intelligente målere blandt andre digitale teknologier; hilser det velkomment, at formålet med revisionen af EPBD-direktiv er yderligere at fremme intelligente bygningsteknologier via indikatoren for intelligensparathed (SRI) som støtteværktøj for bedømmelsen af bygningers intelligensparathed og for bevidstgørelsen af bygningers sejere og beboere om værdien af bygningsautomatiserings- og -kontrolsystemer (BACS) for bygningers overordnede performance, hvis anvendelser i henhold til artikel 14 og 15 bør udvides;

75.  fremhæver vigtigheden af intelligente net som katalysator for effektiv integration af vedvarende energikilder i elnet og tilskynder til søgning efter nye muligheder med grænseflader til transmissionssystemoperatører (TSO'er) og distributionssystemoperatører (DSO'er) for at forbedre energieffektiviteten og elektricitetstjenesterne; understreger, at intelligente bygninger, der er forbundet til nano- eller mikronet, kan sikre forbedret stabilitet af elektricitetsforsyningen og tilgængeligheden af opvarmnings- og kølingssystemer;

76.  understreger, at bolig- og forbrugerrettigheder kræver sociale garantier, databeskyttelse, respekt for privatlivets fred og samtykke i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR); understreger, at de digitale løsninger, der indføres under renoveringer, skal være intuitive, enkle og interoperable, og deres installation skal ledsages af den nødvendige uddannelse og information af samt støtte til beboerne; understreger det potentiale, der ligger i ikke-intrusive digitale teknologier i denne henseende;

77.  opfordrer Kommissionen til at evaluere behovet for at revidere kravene til ladeinfrastruktur i EPBD-direktivet; understreger, at en intelligent ladeinfrastruktur er en forudsætning for en stigning i ren elektromobilitet;

Renoveringsbølge

78.  anser renoveringsbølgen for at være en mulighed for at opnå en energieffektiv og klimaneutral bygningsmasse i 2050 ved hjælp af en handlingsplan for integrerede renoveringsprogrammer med fokus på lokalsamfund, navnlig sådanne, som lever i energifattigdom, og for at tilvejebringe sunde, anstændige, prismæssigt overkommelige og energieffektive bygninger, hvor folk kan udfolde deres fulde potentiale i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og nettonulemissionsmålet for 2050, som også kan gennemføres i fuld synergi med den nye industrielle strategi for Europa, SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa, strategien for en cirkulær økonomi, strategien for en retfærdig omstilling og genopretningsinstrumenterne samt strategierne for at gøre Europa klar til den digitale tidsalder;

79.  er overbevist om, at renoveringsbølgen kan afbøde virkningerne af covid-19-krisen ved at stimulere nationale og lokale økonomier og for eksempel fremme essentielle job af høj kvalitet i bygge- og VE-sektoren og støtte arbejdstagere i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV), som udgør 97 % af sektoren, og i sidste ende udløse mange forskellige muligheder og fordele, der kan opnås gennem forbedret energieffektivitet i den europæiske bygningsmasse, herunder sociale og miljømæssige sidegevinster; understreger, at renoveringsbølgen kan spille en vigtig rolle i et bæredygtigt opsving og i enhver post-covid-19-genopretningsplan; understreger derfor, at Kommissionen ikke bør forsinke dette forslag og bør sørge for at give et overblik over alle tilgængelige finansieringsmuligheder;

80.  kræver en ambitiøs gennemførelse af pakken om ren energi; understreger den rolle, som de nationale energi- og klimaplaner spiller med hensyn til at maksimere mulighederne i bygningssektoren; bekræfter sit engagement i nøje at følge implementeringen af denne og alle øvrige bestemmelser og opfordrer Kommissionen til at sikre håndhævelsen af de foranstaltninger, der indgår i det reviderede EPBD-direktiv;

81.  opfordrer Kommissionen til at gøre princippet om energieffektivitet først til et centralt element i processen for renovering af EU's bygningsmasse i overensstemmelse med forordningen om forvaltning af energiunionen;

82.  glæder sig over, at der i medlemsstaternes langsigtede renoveringsstrategier fastsættes delmål for 2030 and 2040 på vejen mod målet om klimaneutralitet; er foruroliget over, at mange medlemsstater er stærkt forsinkede med at indgive deres langsigtede renoveringsstrategi; opfordrer disse medlemsstater til at gribe muligheden for at overholde deres retlige forpligtelser i henhold til EPBD-direktivet og indsende deres forsinkede langsigtede renoveringsstrategier; tilskynder regeringerne til at gennemføre innovative politikker for aktivt at inddrage borgerne i energieffektivitetsprogrammer; mener, at langsigtede renoveringsstrategier bør anerkendes som et nøgleinstrument for planlægning, måling af fremskridt og opnåelse af energieffektivitetsmålene;

83.  fremhæver, at en kulstoffri bygningsmasse med høj energieffektivitet bør opnås ved væsentligt at reducere energiforbruget via implementering af stærke politikker til fremme af energieffektivitet og samtidig dække residuale behov med vedvarende energi; understreger, at bygningsrenovering bør integreres med en bredere indsats for at dekarbonisere energisystemet og gå hånd i hånd med investeringer i f.eks. effektive fjernvarmenet og varmepumper via en system-/fjernvarme-tilgang, der integrerer alle potentielle effektivitetsforanstaltninger såsom genvinding af overskudsvarme; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge konkrete tiltag til udnyttelse af identificerede potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme; understreger, at denne systemtilgang er nødvendig for at opnå omstillingen til en yderst energieffektiv økonomi, der fuldt ud er baseret på vedvarende energi, og opnå målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5oC;

84.  påskønner Kommissionens erklæring vedrørende fremme af renovering af skoler, hospitaler og boliger for socialt udsatte, navnlig i den offentlige bygningsmasse, som ofte er den, der er i dårligst forfatning; understreger dog den udfordring, som den store masse af beboelsesejendomme, der tegner sig for 75 % af de bebyggede etagemeter i EU, udgør;

85.  tilslutter sig vurderingen af, at der kan høstes mange sidegevinster af energieffektivitetsrenoveringer i bygninger, herunder bedre læring, hurtigere restitution og nedbringning af antallet af personer i energifattigdom; fremhæver endvidere forbedret kvalitet af inde- og udeluft, emissionsreduktioner, øget energieffektivitet, forbedret termisk komfort og mindsket importafhængighed; opfordrer til en systematisk inddragelse af disse fordele i de integrerede renoveringsprogrammer;

86.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte tværsektorielle, landespecifikke og skræddersyede kommunikationskampagner om de mange muligheder og fordele, der er opnået gennem en forbedring af bygningsmassens energieffektivitet, samt til at give oplysninger om one-stop-shops og finansieringsmuligheder, herunder på EU-niveau;

87.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde foranstaltningerne i renoveringsbølgen i nye og reviderede EU-lovbestemmelser og revidere klima- og energimålene for 2030 under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet og omkostningseffektiviteten, muliggøre synergier mellem de forskellige lovgivningsområder og bringe dem på kurs henimod målet om klimaneutralitet i 2050, samtidig med at det sikres, at energieffektivitetsforanstaltninger, herunder bygningsrenovering, integreres som en central politik for at udfylde efterslæbet i opnåelsen af 2030-målene; understreger, at der er behov for finansiel støtte til at sikre den økonomiske overkommelighed af boliger for ejere og lejere;

88.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de langsigtede renoveringsstrategier og rette henstillinger til medlemsstaterne om både eksisterende mangler og bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge gennemførelsen og revidere deres langsigtede renoveringsstrategier hvert femte år i overensstemmelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og dens opgørelsescyklus og ratchet-up-arkitektur for at sikre, at målet om en meget energieffektiv og klimaneutral bygningsmasse inden 2050 nås; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at fastlægge ambitiøse og detaljerede langsigtede renoveringsstrategier som et redskab til at fastlægge en vej til økonomisk stimulering og genopretning; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest at indsende deres langsigtede renoveringsstrategier;

89.  opfordrer til at inddrage bygge- og renoveringssektoren, navnlig mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, i genopretningspakker; opfordrer til prioritering af investeringer i bygningsrenoveringer med sigte mod en meget energieffektiv bygningsmasse baseret på vedvarende energikilder i den økonomiske stimuleringsplan;

o
o   o

90.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210.
(2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75.
(3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.
(4) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
(5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125.
(6) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54.
(7) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.
(8) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
(9) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(10) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0438.
(15) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 10.
(16) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 23.
(17) EUT C 204 af 13.6. 2018, s. 35.
(18) Ürge-Vorsatz, Diana, Tirado-Herrero, Sergio, Fegyverneky, Sándor, Arena, Daniele, Butcher, Andrew og Telegdy, Almos, Employment Impacts of a Large-Scale Deep Building Energy Retrofit Programme in Hungary, 2010; Janssen, Rod og Staniaszek, Dan, How Many Jobs? A Survey of the Employment Effects of Investment in Energy Efficiency of Buildings, The Energy Efficiency Industrial Forum, 2012.
(19) WHO: Over half a million premature deaths annually in the European Region attributable to household and ambient air pollution, 2018.
(20) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt, vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(21) Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(23) Castellazzi, L., Bertoldi, P., Economidou, M., Overcoming the split incentive barrier in the building sectors: unlocking the energy efficiency potential in the rental & multifamily sectors, Luxembourg, Publications Office of the European Union, 2017, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC101251/ldna28058enn.pdf
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(25) Hyland, Marie, Lyons, Ronan, Lyons, Sean, The value of domestic building energy efficiency - evidence from Ireland, Energy Economics, Vol. 40, 2012; Mangold, Mikael, Österbring, Magnus, Wallbaum, Holger, Thuvander, Liane, Femenias, Paula, Socio-economic impact of renovation and retrofitting of the Gothenburg building stock, Energy and Buildings, Vol. 123, 2016.
(26) Revisionsrettens særberetning nr. 11/2020 af 28. april 2020 med titlen ”Energieffektivitet i bygninger: Der er stadig behov for mere fokus på omkostningseffektivitet" https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=53483.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(28) Den Europæiske Revisionsret, op. cit.
(29) Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 med titlen ”Offentlige indkøb for et bedre miljø” (COM(2008)0400).
(30) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – ledsagedokument i form af konsekvensanalyse til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (SWD(2016)0414).

Seneste opdatering: 12. januar 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik