Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal samt rapporter og henstillinger fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) og andre af Europarådets mekanismer,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og FN-traktater på menneskerettighedsområdet, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(5) og til Rådets konklusioner af 8. december 2016 om fremskyndelse af processen med romaernes integration og af 13. oktober 2016 om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2016,

–  der henviser til Europa-Parlamentets betænkninger fra 2010 om EU's strategi for integration af romaer og betænkningen om kønsaspekter i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration fra 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes inklusion for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(11),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2019 om rapport om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (COM(2019)0406)(14),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2018 med titlen "Rapport om evalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2018)0785)(15),

–  der henviser til traktatbrudssagerne om manglende overensstemmelse med direktiv 2000/43/EF om ligebehandling af alle uanset race – forskelsbehandling af romabørn i uddannelsessystemet (traktatbrudssag nr. 20142174, 20152025 og 20152206),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om romakvinders situation (SOC/585-EESC-2018),

–  der henviser til Poznan-erklæringen fra partnerne på Vestbalkan om integration af romaer i EU's udvidelsesproces,

–  der henviser til Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) udarbejdet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

–  der henviser til generel henstilling nr. 13 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Verdensbankens fattigdomskort fra 2016, der klart identificerer de mest tilbagestående regioner i Europa,

–  der henviser til de relevante rapporter og henstillinger fra forskningsinstitutioner og romacivilsamfundsorganisationer og romavenlige civilsamfundsorganisationer, herunder græsrods-NGO'er for romaer,

–  der henviser til de europæiske borgerinitiativer "Minority SafePack Initiative" og "Samhørighedspolitik til fremme af regionerne og de regionale kulturers bæredygtighed",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0147/2020),

A.  der henviser til, at romaerne er Europas største etniske mindretal;

B.  der henviser til, at den nuværende ramme fremhævede, at der findes stor mangfoldighed under den brede paraplybetegnelse "romaer"; der henviser til, at den ikke tog hensyn til mangfoldigheden i romabefolkningen; der henviser til, at betegnelsen roma eller dobbeltbetegnelsen sintier og romaer blev anvendt i en tid, hvor beslutningstagerne traf afgørelse om romapolitikker uden reel inddragelse af romasamfundene, og at disse samfund derfor følte sig fremmedgjorte, og der henviser til, at denne definition, som anvendes i EU's politikker og drøftelser, ikke afspejler romasamfundets forskelligartethed og derfor ofte kritiseres af dem;

C.  der henviser til, at mangfoldigheden blandt romaer skal afspejles langt bedre i det lovgivningsmæssige forslag om lighed for og inklusion og inddragelse af romaer for perioden efter 2020; der henviser til, at betegnelsen "romaer" omfatter mennesker med roma-, kalè-, manouche-, lovari-, rissende-, boyash-, domare-, kalderash-, romanichal- og sintibaggrund; der henviser til, at den nye definition, romaer, bedre omfatter selv dem, der stigmatiseres som sigøjnere uden at have en tilsvarende etnisk baggrund, såsom egyptere, ashkalier eller omrejsende;

D.  der henviser til, at en betydelig del af romaerne i Europa lever under ekstremt usikre forhold i både landdistrikter og byområder og under meget dårlige socioøkonomiske vilkår(16); der henviser til, at de fleste romaer fratages deres grundlæggende menneskerettigheder på alle områder i livet;

E.  der henviser til, at 61 % af EU-borgerne ifølge EU MIDIS II mener, at forskelsbehandlingen af romaer er udbredt i deres land; der henviser til, at der fortsat finder dybt rodfæstet, vedvarende og strukturel og ofte institutionel og statslig romafjendtlighed sted på alle niveauer i det europæiske samfund, og at det kommer til udtryk dagligt, hvilket er anerkendt som en væsentlig hindring for, at romaer kan nå deres fulde potentiale som EU-borgere og fuldt ud nyde godt af de grundlæggende rettigheder, social inklusion og lighed inden for alle områder af livet, herunder bolig, uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse;

F.  der henviser til, at romaer fortsat i voksende omfang udsættes for hadefuld tale, navnlig i det offentlige rum og på de sociale medier og fra offentlige personers, politikeres og embedsmænds side; der henviser til, at de også lider under politivold, herunder kollektiv afstraffelse, racemæssig profilering og segregering på bolig- og skoleområdet; der henviser til, at der er behov for særlige foranstaltninger for at bekæmpe dette fænomen; der henviser til, at mangler i overholdelsen af retsstatsprincippet inden for strafferet fører til et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau og utilstrækkelig adgang til domstolsprøvelse for ofre for politivold, og at ofrene ofte retsforfølges af de statslige myndigheder;

G.  der henviser til, at bekæmpelsen af romafjendtlighed gennem den eksisterende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling ikke er tilstrækkelig; der henviser til, at EU's medlemsstater bør udvise beslutsomhed med hensyn til at bryde den onde cirkel med romafjendtlighed, navnlig i forbindelse med romaernes forhold til de lokale, regionale og nationale administrative myndigheder, og med hensyn til at sikre ligestilling og ikkeforskelsbehandling af deres romaborgere og sikre, at de til fulde kan nyde godt af deres grundlæggende menneskerettigheder;

H.  der henviser til, at racisme mod romaer har ført til vold og drab; der henviser til, at omfanget af hadmotiveret chikane og hadforbrydelser fortsat er meget stort over for romaer, og at størstedelen af de hadmotiverede hændelser ikke indberettes;

I.  der henviser til, at omkring 80 % af romaerne i de ni EU-medlemsstater med de største romabefolkninger lever under deres lands fattigdomsgrænse ifølge EU MIDIS II fra 2016; der henviser til, at fattigdom både er et resultat af og en drivkraft for romafjendtlighed og udstødelse inden for uddannelses-, beskæftigelses-, sundheds- og boligområdet; der henviser til, at et vigtigt mål for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst var at fjerne risikoen for fattigdom for 20 millioner mennesker, herunder romaer; der henviser til, at antallet af personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse, faldt med 3,1 millioner mellem 2008 og 2017, men at EU er langt fra sit Europa 2020-mål om at reducere dette tal med 20 millioner inden 2020;

J.  der henviser til, at hver tredje person med romabaggrund bor i en bolig uden postevand, og én ud af ti bor i en bolig uden elektricitet; der henviser til, at kun lidt over halvdelen har et indendørs skylletoilet eller brusebad, og at 78 % af romaerne lever i overfyldte boliger; der henviser til, at et stort antal romaer stadig lever i uformelle, uhygiejniske og ureglementerede bebyggelser under elendige leveforhold; der henviser til, at mange ikke er i besiddelse af identifikationsdokumenter og ikke har en sygeforsikring(17);

K.  der henviser til at 43 % af romaerne forskelsbehandles, når de forsøger at købe eller leje en bolig, og at de ikke er tilstrækkeligt orienteret om deres rettigheder hvad ligebehandling angår; der henviser til, at regulering af ejendomsrettigheder, hvor det er muligt, navnlig i uformelle sammenhænge, bør styrkes; der henviser til, at afskaffelsen af uformelle sammenhænge (udsættelser) bør ledsages af passende ledsageforanstaltninger, herunder tilbud om en alternativ bolig; der henviser til, at der ikke er truffet nogen retlige eller politiske foranstaltninger mod medlemsstaterne til at sætte en stopper for den boligmæssige segregering og tvangsudsættelser og sikre adgang til boliger af høj kvalitet; der henviser til, at ringe adgang til boliger og offentlig forsyning, såsom rent drikkevand og sanitære faciliteter, har en negativ indvirkning på uddannelse, beskæftigelse og sundhed, og at det generelt påvirker den sociale inklusion negativt;

L.  der henviser til, at romaernes forventede levetid og sundhedstilstand stadig er betydeligt ringere end for ikkeromaer i alle europæiske lande; der henviser til, at den forventede levetid ved fødslen i EU er 76 år for mænd og 82 år for kvinder, og at den for romaer anslås at være ti år lavere; der henviser til, at spædbørnsdødeligheden i EU ligger på 4,3 pr. 1 000 levendefødte, men at der er dokumentation for, at den er betydelig højere blandt romasamfundene;

M.  der henviser til, at mange romaer lider under en ekstremt høj grad af analfabetisme og forlader uddannelsessystemet tidligt; der henviser til, at kun ét ud af to romabørn går i børnehaveklasse eller børnehave, og en meget lille andel fortsætter i skole efter den obligatoriske skolegang; der henviser til, at 50 % af romaerne i alderen fra seks til 24 år ikke er under uddannelse; der henviser til, at kun 21 % af romakvinder og 25 % af romamænd i alderen 16-24 år har afsluttet en uddannelse på sekundærtrinnet (ISCED3) eller højere; der henviser til, at 68 % af romabørn i 2019 forlod uddannelsessystemet tidligt på trods af målet om 10 % i den tidligere romaramme og Europa 2020-strategien; der henviser til, at kun 18 % af romabørnene fortsatte videre til et højere uddannelsesniveau, og at fraværsprocenten for romaelever og andelen af romaelever, der forlod skolen tidligt, var betydeligt højere end for andre kategorier af elever; der henviser til, at den diskriminerende fejldiagnose af mange romabørn, der fastlægger, at de har særlige undervisningsbehov, fører til, at et uforholdsmæssigt stort antal romabørn går i skole for børn med handicap, hvilket adskiller dem fra det almindelige skolesystem og giver dem en uddannelse af ringere kvalitet; der henviser til, at direkte og indirekte segregering af romabørn er et fænomen, som stadig praktiseres af medlemsstaterne;

N.  der henviser til, at romaer udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelsesinitiativer såsom ungdomsgarantien, og at de offentlige arbejdsformidlinger ofte mangler kapacitet til at nå dem eller udøver indirekte forskelsbehandling; der henviser til, at andelen af romaer i alderen 20-64 år i lønnet beskæftigelse med 43 % var et godt stykke under EU-gennemsnittet på 70 % i 2015, at situationen for unge er væsentligt forværret, idet 63 % af romaerne i alderen 16-24 år ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), sammenlignet med EU-gennemsnittet på 12 %, og at resultaterne viser en betydelig kønsskævhed, idet 72 % af unge romakvinder ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, sammenlignet med 55 % af unge romamænd; der henviser til, at 43 % af alle romamænd og 22 % af alle romakvinder er i en eller anden form for lønnet beskæftigelse; der henviser til, at vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har sat fokus på alles grundlæggende ret til at arbejde og styrkelsen af de sociale rettigheder, hvilket har haft en positiv indvirkning på livene for mennesker, der tilhører marginaliserede grupper, som f.eks. romaer; der henviser til, at mange af de romaer, som lever på grænsen til ekstrem fattigdom, tvinges af denne situation til at acceptere job med løn, der ligger langt under mindstelønnen, mens andre er tvunget til at overleve ved at udføre uformelle aktiviteter, som f.eks. indsamling af metalaffald og plastikflasker, hvilket i høj grad øger risikoen for udnyttelse af disse mennesker;

O.  der henviser til, at ekspertrapporter og Kommissionens rapport fra 2019 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration erkender, at succesfaktorer omfatter intersektionelle, tværsektorielle og integrerede tilgange til håndtering af forskelsbehandling og flerdimensionel udstødelse, og at romakvinder, LGBT-romaer og romaer med handicap udsættes for intersektionalitet; der henviser til, at det i rapporten nævnes blandt prioriteterne, at der er behov for at støtte romaernes adgang til domstolsprøvelse med fokus på ofre for intersektionalitet og styrke ligestillingsorganernes kapacitet til at bekæmpe forskelsbehandling af romaer;

P.  der henviser til, at romakvinder er særlig berørt hvad angår kvinders rettigheder og ofte udsættes for alvorligere former for verbal, fysisk, psykisk og racemæssig chikane og etnisk adskillelse i sundhedsfaciliteter for mødre; der henviser til, at romakvinder anbringes i adskilte rum med adskilte badeværelser og spisefaciliteter; der henviser til, at romakvinder i visse medlemsstater har været udsat for systematisk tvangssterilisation og ikke har kunnet opnå passende kompensation, herunder erstatning, for de deraf følgende krænkelser af deres menneskerettigheder;

Q.  der henviser til, at miljømæssig uretfærdighed ofte er forbundet med sundhedsrisici og negative konsekvenser for romaer, og der henviser til, at de i uforholdsmæssig grad påvirkes af miljøbyrder, har ringere adgang til miljøressourcer og -tjenester og forskelsbehandles i forbindelse med deres ret til information, deltagelse i beslutningstagning og adgang til domstolsprøvelse om miljøspørgsmål;

R.  der henviser til, at oprettelsen af den første europæiske ramme for de nationale strategier for romaernes integration satte behovet for at forbedre romaernes situation på den europæiske politiske dagsorden, skabte afgørende institutionelle strukturer og netværk og lagde pres på medlemsstaterne for at udarbejde nationale strategier til at afhjælpe deres mangler; der henviser til, at det på grundlag af resultaterne af evalueringen af den nuværende EU-ramme er af afgørende betydning, at de nationale strategier for inklusion af romaer, der er styret af et forslag efter 2020, videreføres og forbedres, idet medlemsstaterne skal opfordres til at styrke deres overholdelse, og anvendelsen af mere bindende mål skal fremmes for at øge engagementet og ansvarligheden; der henviser til, at en bedre gennemførelse af de nationale strategier kræver, at sådanne strategier integreres i de nationale, regionale og lokale sektorpolitikker, og en mere effektiv anvendelse af EU's finansiering, navnlig i forbindelse med langsigtede integrationsprojekter;

S.  der henviser til, at der er behov for et lovgivningsmæssigt forslag om romaers ligestilling, inklusion og deltagelse og bekæmpelse af romafjendtlighed, som bør udvikles på grundlag af mere realistiske kvantitativt og kvalitativt opdelte data, der indsamles med støtte fra romacivilsamfundsorganisationer (ÆF 87), herunder på lokalt niveau;

T.  der henviser til, at romakulturen udgør en del af Europas kultur og værdier, og at romaerne har bidraget til EU's kulturelle rigdom, mangfoldighed, økonomi og fælles historie (ÆF 89); der henviser til, at beskyttelse og styrkelse af kulturarven i forhold til nationale mindretal i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle for social samhørighed;

U.  der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for udviklingen og den effektive gennemførelse af de nationale strategier for inklusion af romaer i overensstemmelse med nærhedsprincippet; der henviser til, at der på medlemsstaternes lokale, regionale og nationale budgetter bør afsættes tilstrækkelige midler til gennemførelse af de nationale strategier for inklusion af personer med romabaggrund efter 2020, og at disse midler bør suppleres med EU-midler; der henviser til, at der bør udvikles effektive og styrkede overvågnings-, tilsyns- og sanktionsmekanismer; der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal sikre, at midlerne bevilges til mål og projekter, der har den størst mulige langsigtede indvirkning på romaernes situation, og at de anvendes korrekt og ikke misbruges;

V.  der henviser til, at omkring halvdelen af romaerne i Europa lever uden for Den Europæiske Union; der henviser til, at deres situation fortsat er særlig problematisk i de fleste kandidatlande, potentielle kandidatlande og naboskabslande; der henviser til, at Den Europæiske Union kan have en stærk indflydelse på deres situation gennem tiltrædelsesforhandlingerne og ved at stille økonomisk bistand til rådighed;

W.  der henviser til, at lige deltagelse og styrkelse af romaer i den politiske beslutningsproces på alle niveauer bør sikres bedre: lokale, regionale, nationale og europæiske aktører (NGO'er, aktivister, eksperter, medlemmer af lokalsamfundet osv.) bør i høj grad inddrages i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de offentlige politikker over for personer med romabaggrund efter 2020;

X.  der henviser til, at de fleste af de ugunstigt stillede samfundsgrupper med romabaggrund ofte lades i stikken og udelukkes fra fordelene ved de nationale inklusionsprogrammer som følge af begrænsninger i de kortlægningsmetoder, der anvendes til at identificere de mest trængende samfundsgrupper; der henviser til, at de analyser, der foretages ved udformningen af programinterventionerne, bør være rettet mod det præcise geografiske område og antallet af familier og personer, der oplever samfundsøkonomisk udstødelse;

Y.  der henviser til, at målene for integration af romaer bør bringes i overensstemmelse med EU's horisontale mål, navnlig med genopretningsplanen, den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027, den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder, det europæiske semester, FN's 2030-verdensmål for bæredygtig udvikling, den nye fælles landbrugspolitik, Fonden for Retfærdig Omstilling, den nye dagsorden for færdigheder i Europa, den europæiske digitale strategi og SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa; der henviser til, at politisk støtte er en central forudsætning for inklusion af romaer; der henviser til, at der er behov for en større mobilisering af vigtige aktører på alle niveauer, bl.a. i Rådet, for at sikre politisk engagement og ansvarlighed fra medlemsstaternes side;

Z.  der henviser til, at der har været romafjendtlighed i vores samfund i århundreder, og at denne fjendtlighed manifesterede sig i sin mest grusomme form under holocaust, hvor et anslået antal på 500 000 personer med romabaggrund blev udryddet; der henviser til, at romafjendtlighed førte til næsten 500 års slaveri for romaer på det nuværende Rumæniens territorium; der henviser til, at personer med romabaggrund på grund af århundreders forskelsbehandling og social udstødelse ikke effektivt og i væsentlig grad har haft mulighed for at drage fordel af den vedvarende samfundsøkonomiske udvikling i vore samfund; der henviser til, at de blev ladt i stikken, og at der derfor kan konstateres voksende ulighed mellem romaer og den almindelige befolkning;

AA.  der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at situationen for marginaliserede samfundsgrupper med romabaggrund i overfyldte områder og bosættelser er blevet forværret, at racisme, diskrimination, udstødelse, politivold mod romaer og romafjendtlighed breder sig (idet de romafjendtlige holdninger har deres udspring i en mistanke om, at romaerne spreder denne virussygdom), og at romaer, fordi de har begrænset adgang til passende sundhedspleje, drikkevand, ordentlige sanitære forhold og fødevarer, er mere udsatte for at blive smittet med covid-19; der henviser til, at covid-19-krisen derfor har vist med al ønskelig tydelighed, at der er et presserende behov for, at EU og medlemsstaterne satser på inklusion af romaer; der henviser til, at medlemsstaterne bør yde nødhjælp og lægehjælp for at begrænse spredningen af virusset, og at de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen truer med at få de værste konsekvenser for romabefolkningen og uddybe de eksisterende uligheder på alle de prioriterede områder med hensyn til inklusion af romaer;

EU-lovgivningsforslag om ligestilling, inklusion og deltagelse for romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed; EU's forslag med en strategi for tiden efter 2020, prioriteter og tilstrækkelige midler

1.  noterer sig, at romaer er genstand for vedholdende romafjendlighed – en særlig form for racisme – som fører til den højeste grad af fattigdom og social udstødelse; beklager, at den generelle situation for romaerne i EU ikke er forbedret trods den vedvarende samfundsøkonomiske udvikling i EU og bestræbelserne på at sikre inklusion af romaer på både EU-plan og nationalt plan; henviser til, at dette ofte skyldes vedholdende romafjendtlighed og manglende politisk vilje; opfordrer derfor Kommissionen til at optræde som forbillede og indføre en politik for "roma-mainstreaming" med henblik på at integrere romabefolkningens synsvinkel i alle faser og niveauer af de almindelige politikker, programmer og projekter, men uden at udelukke den målrettede tilgang, og forhindre forskelsbehandling i EU's politik generelt og fremme en positiv særbehandling og aktiv kontakt til romaer; opfordrer medlemsstaterne til også at følge denne vej og skabe politikker, der bidrager til en aktiv inklusion af personer med romabaggrund i vore samfund;

2.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om ligestilling, inklusion og deltagelse for romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed på grundlag af en grundig konsekvensanalyse og i systematiske høringer af romaer, (pro-)roma-eksperter og ngo'er fra nationalt og regionalt niveau og navnlig fra græsrodsniveau samt andre interesserede parter såsom Europarådet og FRA; mener, at dette forslag kunne baseres på artikel 19, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som en passende foranstaltning til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af romabefolkningens etniske oprindelse; er af den opfattelse, at den tidligere anvendte henstilling fra Rådet ikke er en fyldestgørende form for retsakt, da den ikke var juridisk bindende og ikke har haft nogen væsentlig positiv indvirkning på romafolket; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den interne mangfoldighed i romasamfundet inden for de prioriterede områder i forslaget om tiden efter 2020, således at det sikres, at ingen lades i stikken, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende betegnelsen "personer med romabaggrund", når der henvises til grupper af romaer i EU's politikker og drøftelser om tiden efter 2020; bemærker, at romaers lige deltagelse på alle områder af det offentlige liv, deres politiske deltagelse og sprog, kunst, kultur og historie bør nævnes udtrykkeligt i EU-forslaget om romaer i tiden efter 2020, som supplerende foranstaltninger til de fire vigtigste prioriterede områder, nemlig uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje;

3.  er af den opfattelse, at hovedformålet med forslaget skal være at opnå væsentlige positive virkninger; mener, at forslaget bør kombinere de samfundsøkonomiske aspekter med en rettighedsbaseret tilgang, herunder en plan om at eliminere uligheder med hensyn til boliger, sundhed, beskæftigelse og uddannelse; mener, at forslaget bør omfatte specifikke, sammenlignelige, opnåelige, bindende og tidsafgrænsede mål for at beskytte og forbedre inklusionen af romaer, herunder dem, der tilhører grupper, der udsættes for flere former for forskelsbehandling, såsom unge, kvinder og piger, LGBTI-personer og personer med handicap, for at fremme inklusiv uddannelse, udvikling i den tidlige barndom og for at bekæmpe forskelsbehandling og segregation; mener, at forslaget bør prioritere en rettighedsbaseret strategi i betragtning af den kollektive og strukturelle karakter af forskelsbehandlingen af romaer; understreger, at Kommissionens forslag for tiden efter 2020 bør fokusere på bekæmpelse af fattigdom og romafjendtlighed, forbedring af levevilkårene og sundhedsforholdene og kombination af en målrettet og integreret tilgang;

4.  noterer sig, at det er nødvendigt med en helt anderledes tilgang for at gøre EU's fremtidige inklusionsproces for romaer vellykket og troværdig, idet man skal bevæge sig fra en paternalistisk til en ikke-paternalistisk tilgang, når der udvikles politikker til fordel for romaer; understreger, at den nationale indsats for at fremme inklusion af romaer bør fremskyndes i alle EU-medlemsstater; understreger imidlertid, at der bør fokuseres på lande med en betydelig romabefolkning, hvor en ineffektiv inklusionsproces i forhold til romaer giver makroøkonomiske udfordringer, øger de regionale forskelle og dermed hæmmer den sociale samhørighed i EU; understreger, at EU's støtte til disse lande bør afpasses efter de foreliggende udfordringer, og at der bør lægges større vægt på at sikre effektive politikker og foranstaltninger i disse lande; mener, at forslaget til en strategi for tiden efter 2020 også bør omfatte en ekstern komponent vedrørende kandidatlande og potentielle kandidatlande samt naboskabslande, hvorigennem EU vil kunne støtte disse lande i at udvikle omfattende langsigtede strategier for inklusion af romaer, og med det formål at yde finansiel støtte på områder som uddannelse, sundhed, boliger og beskæftigelse;

5.  opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelsen mellem EU's generelle finansielle og politiske instrumenter og de målsætninger for den samfundsøkonomiske udvikling og inklusion af romaer, der fremgår af Kommissionens retligt bindende forslag; opfordrer Kommissionen til at mobilisere midler til ligestilling, inklusion og deltagelse for romaer i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og EU's genopretningsplan; insisterer i denne forbindelse på, at enheder, der udsætter romaer for en diskriminerende praksis eller træffer beslutninger eller gennemfører foranstaltninger med en sådan diskrimination til følge, ikke bør være berettiget til finansiering via Unionens budget; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udvidelseslandene til at tilpasse de eksisterende almindelige finansielle mekanismer og gøre dem fleksible med henblik på blandet anvendelse af midler i romasamfundene, idet adgang til information, opsøgende aktiviteter, kapacitetsopbygning, levering af teknisk bistand og garantier under processen for ansøgning om finansiering muliggøres; er af den opfattelse, at midler ofte anvendes mest effektivt på lokalt plan af lokale myndigheder og NGO'er, og opfordrer derfor Kommissionen til at øge de midler, der uddeles direkte til dem, og til at inddrage lokale romarepræsentanter i gennemførelsen; mener, at der bør skabes mulighed for mere fleksible krav om samfinansiering for at støtte romacivilsamfundsorganisationer og romavenlige civilsamfundsorganisationer, da mange NGO'er, især fra lokalt niveau, ikke har råd til selv at betale finansielle bidrag, hvilket stiller sig hindrende i vejen for, at NGO'er på græsrodsniveau får adgang til EU-midler; opfordrer Kommissionen til reelt at reagere på bekymringerne om, at der sker stadige indskrænkninger i råderummet for det uafhængige civilsamfund i visse medlemsstater; er foruroliget over, at udbruddet af coronavirus kan føre til nedskæringer i forhold til programmer til fremme af rettigheder og værdier i FFR for 2021-2027, hvilket vil have negative konsekvenser for de civilsamfundsorganisationer, der er forkæmpere for romasamfund, og således påvirke det opsøgende arbejde i forhold til romasamfund; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at imødegå denne risiko;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at supplere den finansielle støtte fra EU for at forbedre romaernes situation; opfordrer medlemsstaterne til at angive, hvilket finansieringsniveau der vil være nødvendigt for at gennemføre de foreslåede foranstaltninger til inklusion af romaer, og til at angive det beløb, der er til rådighed for sådanne foranstaltninger fra det nationale budget og fra EU-budgettet;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere bedre kortlægningsmetoder i forhold til marginaliserede romasamfund og styrkede finansieringsmekanismer i deres regionale og lokale udviklingsstrukturer og således muliggøre mere målrettede investeringer i marginaliserede romasamfund og en bedre inddragelse af romasamfund i forbindelse med anvendelsen af midler med det formål at sikre, at de tildelte midler når frem til romaerne og bliver anvendt hensigtsmæssigt og ikke misbrugt;

Indsamling af opdelte data

8.  understreger, at der er behov for en systematisk indsamling af brugbare data opdelt efter etnicitet og køn, der kan danne grundlag for behovs- og kontekstanalyse og bidrage til fastsættelse af mål og effektindikatorer for at sikre det bedste resultat med hensyn til matchning af behov i forhold til planlægning og budgettering på både nationalt plan og EU-plan; understreger, at kontrafaktuelle konsekvensevalueringsmetoder spiller en vigtig rolle for at reducere afstanden mellem de politiske rammer og gennemførelsen i praksis; minder om, at forskellen mellem ambitionsniveauet og kapaciteten i den struktur, der er til rådighed for at opnå resultater, kan være en alvorlig begrænsning for visse interventioner på grund af manglende databaseret planlægning, utilstrækkelig budgettering og nye uforudsete behov;

9.  erindrer om, at Revisionsretten i 2016 konkluderede, at overvågning og vurdering af forløbet i de nationale strategier for inklusion af romaer var en betydelig udfordring for alle besøgte medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative, konsekvensorienterede og databaserede tilgange som direkte input til den næste generation af programmer;

10.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om en fælles metode til indsamling og offentliggørelse af data opdelt efter etnisk oprindelse som defineret i EU's direktiv om racelighed, der er frivillig, anonym og sikrer beskyttelse af personoplysninger, selvidentificering og høring af relevante samfund med henblik på at opnå pålidelige, sammenlignelige data i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning for at støtte evidensbaserede politikker, forbedre effektiviteten af de strategier og foranstaltninger, der træffes, og identificere strukturelle problemer;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige data med henblik på at fastlægge benchmarks og styre udviklingen af politiske programmer; understreger, at det er af afgørende betydning at afdække romabefolkningens profil og behov mere præcist, herunder i kandidatlandene; understreger, at retningslinjerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse;

Ligelig deltagelse for romaer i beslutningsprocesserne, nationale inklusionsstrategier

12.  opfordrer Kommissionen til at indføre en inkluderende mekanisme for at sikre en ligelig inddragelse af romacivilsamfundsorganisationer og romavenlige civilsamfundsorganisationer, eksperter og samfundsaktører på alle niveauer, herunder dem, der er aktive på lokalt og regionalt niveau, under hensyntagen til kønsaspektet både i den politiske debat og i beslutningsprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at fremme vælgeruddannelse af romaer og romaers valgdeltagelse;

13.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en taskforce af romaer på EU-plan for at lette romaernes inklusion inden for forskellige politikområder og give romaer større indflydelse ved at støtte kapacitetsopbygning hos alle aktører, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af EU's romapolitik og de nationale romapolitikker, på en substantiel, værdig, upartisk, inklusiv og gennemsigtig måde; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme, når de udarbejder deres egne nationale strategier for inklusion af personer med romabaggrund for tiden efter 2020; understreger, at lokale og regionale aktører, herunder NGO'er, aktivister, lokale eksperter, regionale eksperter, medlemmer af romasamfundet, personer, der er udsat for romafjendtlighed, i væsentlig grad skal inddrages i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de nationale inklusionsstrategier og andre offentlige politikker over for personer med romabaggrund, således at romaers deltagelse bliver en bindende fælles kvalitetsstandard for den fremtidige ramme og de nationale inklusionsstrategier;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier for inklusion af personer med romabaggrund for tiden efter 2020 – disse strategier skal være ledsaget af en omfattende fælles vurderingsramme og have et passende foruddefineret budget, der er integreret i de nationale, regionale og lokale budgetter, som underkastes periodisk revision og evaluering, og som afspejler omfanget af romaers behov for social inklusion; understreger, at inklusion af personer med romabaggrund skal være blandt prioriteterne, når der fastlægges lokale, regionale og nationale budgetter; opfordrer medlemsstaterne til at medtage bekæmpelsen af romafjendtlighed i en horisontal tilgang i deres nationale inklusionsstrategier inden for alle områder af det offentlige liv; opfordrer Kommissionen til i de landespecifikke henstillinger at medtage en vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i de nationale inklusionsstrategier;

Romafjendtlighed og intersektionel forskelsbehandling

15.  gentager sin holdning og sine henstillinger, der blev fremsat i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed; opfordrer i lyset af de begrænsede foranstaltninger, der hidtil er blevet iværksat, Kommissionen til at indarbejde disse henstillinger i sit forslag for tiden efter 2020 om lighed, inklusion og deltagelse for romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed, navnlig henstillinger, som vedrører romafjendtlighed samt sandhed og forsoning, eftersom disse henstillinger er en hjørnesten i opbygningen af et stærkt og inklusivt samfund; afviser på det kraftigste den politiske fortælling og populisme, der går ud på at basere regeringspolitik på tilskyndelse til romafjendtlighed og diskrimination eller segregation både direkte og indirekte; er af den opfattelse, at sådanne politiske handlinger er i strid med ikke blot de nationale forfatninger, men også de grundlæggende rettigheder og værdier i EU-traktaterne; opfordrer derfor Kommissionen til straks at gribe ind ved at indlede traktatbrudsprocedurer, når der er risiko for en overtrædelse af EU-retten;

16.  opfordrer medlemsstaterne til officielt at anerkende romafjendtlighed som en særlig form for racisme mod romaer;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle romafjendtlighed på de centrale områder i forslaget om strategien for tiden efter 2020 i forhold til romafolket og kræver effektive europæiske og nationale lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger til håndtering af dette fænomen både i medlemsstaterne og udvidelseslandene; mener, at kampen mod romafjendtlighed er et horisontalt anliggende, og at det bør tages i betragtning inden for alle EU-politiske områder, også med hensyn til nye teknologier; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nye teknologier, der er udformet og anvendes af de retshåndhævende myndigheder, ikke skaber risiko for forskelsbehandling af racemæssige og etniske mindretal; opfordrer Kommissionen til yderligere at integrere de nationale ligestillingsorganers arbejde i udviklingen og gennemførelsen af den fremtidige politiske ramme; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvikle stærkere synergier mellem de nationale ligestillingsorganer og de nationale romakontaktpunkter for at bekæmpe romafjendtlighed; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ligestillingsorganerne reelt er uafhængige, og at de har mandat og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver i forbindelse med at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder, også for personer med romabaggrund; mener, at ligestillingsorganer er de rette institutioner til at indsamle data og påpege tendenser vedrørende romafjendtlighed og videreformidle dem på europæisk plan;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til retfærdighed og lighed for loven for romaer; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte romaer mod trusler fra højreekstremistiske grupper, efterforske tilfælde af magtmisbrug fra politiets side og sikre romaers deltagelse i retshåndhævende myndigheder og sikkerhedsstyrker;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage retningslinjer og udvikle kurser til politiet mod uforholdsmæssig kriminalisering af personer med romabaggrund, etnisk profilering, overdrevne procedurer for standsning og visitering, uopfordrede razziaer mod romabopladser, vilkårlig beslaglæggelse og ødelæggelse af ejendom, overdreven magtanvendelse under anholdelser, overfald, trusler, ydmygende behandling, fysiske overgreb og nægtelse af rettigheder under politiafhøringer og varetægtsfængslinger samt utilstrækkelig opfølgning af forbrydelser begået mod romaer, idet der kun ydes beskeden eller ingen assistance, beskyttelse (eksempelvis i sager om menneskehandel eller til ofre for vold i hjemmet) eller efterforskning af forbrydelser, som anmeldes af romaer (navnlig hadforbrydelser); opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en fuldstændig efterforskning af sådanne sager; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe passende retsmidler;

20.  støtter Europarådets erklæringer om, at hadefuld tale online kræver yderligere undersøgelser og tiltag med henblik på regulering og nye metoder til at bekæmpe retorik af denne art såsom teknologier til alternative narrativer og faktatjek;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv praktisk gennemførelse og håndhævelse af direktivet om racelighed og sikre en effektiv håndhævelse af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad med henblik på at bekæmpe vedvarende romafjendtlighed; gentager sin opfordring til Rådet om at genåbne forhandlingerne om det horisontale direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling, da dette er en forudsætning for at opnå lighed i EU;

22.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling, hadefuld tale og hadforbrydelser i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling, navnlig med hensyn til at overvåge berørte romaofres situation og yde retslig bistand;

23.  minder om medlemsstaternes forpligtelse i henhold til direktivet om racelighed til at udpege et specialiseret organ for fremme af ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grundlag af race og etnisk oprindelse;

24.  mener, at EU og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger vedrørende situationen og rettighederne for personer, der risikerer at blive udsat for flere former for forskelsbehandling i EU, navnlig kvinder, LGBTI-personer og personer med handicap;

25.  minder om den kritiske rolle, som medierne spiller med hensyn til at mindske romafjendtlige holdninger gennem en ikkediskriminerende dækning af mindretal;

Sundhed

26.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger til forbedring af romaers adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje af høj kvalitet og til overkommelige priser, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje, navnlig for kvinder, børn, ældre og personer med handicap; gentager, at et centralt element i denne forbindelse er at forbedre adgangen til sundhedstjenester – både ved at fremme den fysiske adgang og ved at fjerne uhåndgribelige barrierer i form af fordomme og racisme;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at forbedre den generelle sundhedstilstand i romasamfundene gennem sundheds- og seksualundervisning, mobile sundhedsscreeninger i segregerede områder, sundhedsfremmende undervisningskampagner om forebyggelse og ved at uddanne personalet i sundhedssektoren og den sociale sektor i mangfoldighed, hvilket bidrager til at tilpasse EU's sundhedssystemer til mangfoldighed;

28.  fordømmer på det kraftigste den etniske segregation af romakvinder i sundhedsfaciliteter for mødre; opfordrer medlemsstaterne til straks at forbyde alle former for etnisk segregation i sundhedsfaciliteter, herunder i forbindelse med sundhedspleje for mødre;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektive og rettidige retsmidler for alle, der har overlevet tvangssterilisation, herunder gennem indførelse af effektive erstatningsordninger;

Lige og retfærdig adgang til uddannelse, romaernes kunst, sprog og kultur

30.  opfordrer Kommissionen til at udforme nye finansieringsværktøjer eller delprogrammer, der supplerer medlemsstaternes foranstaltninger til målrettet og skræddersyet støtte til uddannelse af høj kvalitet til romaelever fra 3 år, som lever i ekstrem fattigdom og ikke har adgang til eksisterende og fremtidige EU-initiativer til finansiering af uddannelse og social inklusion, såsom Erasmus +, børnegarantien eller Den Europæiske Socialfond Plus;

31.  noterer sig, at der i visse medlemsstater i løbet af de seneste år kun er gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår uddannelsen af socialt dårligt stillede romabørn, hvilket især skyldes manglen på politisk vilje og romafjendtlighed, der forårsager, at forskellen mellem uddannelsesresultater blandt elever og studerende med og uden romabaggrund forbliver høj; minder om, at det er af afgørende betydning at sikre, at romabørn får en ligeværdig start i livet for at forhindre, at fattigdom går i arv fra generation til generation; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende en holistisk tilgang på tværs af alle politikområder og til at sætte uddannelsen af romabørn højt på regeringernes dagsordener;

32.  henstiller, at uddannelsen af sårbare romaelever bør påbegyndes så tidligt som muligt under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater, ved at inddrage dem i økonomisk overkommelige, tilgængelige og inklusive førskole- og børnepasningsordninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle og implementere strategier og programmer, der har til formål at fremme romaers adgang til børnepasningsmuligheder, skoler og universiteter, hvilket er en betingelse for personlig og karrieremæssig udvikling, og minder om, at eksterne skoleaktiviteter, såsom sportslige eller kunstneriske aktiviteter, er fremragende midler til at fremme inklusion;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til NGO'er, der tilvejebringer sådanne aktiviteter, da disse aktiviteter er afgørende for at skabe et miljø og vilkår, hvor børn fra alle baggrunde har lige muligheder; mener, at udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne også er af afgørende betydning på dette område;

34.  er især bekymret over det høje niveau af segregation af romabørn i skolerne og den diskriminerende praksis med at placere romabørn i skoler for børn med mentale handicap, som fortsat findes i nogle medlemsstater; opfordrer indtrængende de berørte medlemsstater til at sætte en stopper for sådanne praksisser i overensstemmelse med den gældende lovgivning mod forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere foranstaltninger til at fjerne enhver form for segregation af romaelever i skoler eller klasser i overensstemmelse med Rådets henstilling fra 2013 ved at gennemføre en bred vifte af foranstaltninger, der aktivt inddrager lokale interessenter, navnlig romaforældre og -børn og lokale organisationer, og ved at udvikle oplysningsaktiviteter;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler og undervisningsinspektører faktisk opfylder deres juridiske forpligtelse til at afskaffe segregation i skolen og til at forpligte sig til hvert år at indsamle og offentliggøre oplysninger om situationen med hensyn til segregation i skolen på alle niveauer, herunder ved at straffe dem, der ikke overholder reglerne; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis såsom at oprette, udruste og give ressourcer til en ministeriel desegregationskommission med henblik på at støtte skoler, der ønsker at bekæmpe segregation, og straffe dem, der ikke overholder reglerne (ÆF 251); minder om, at Kommissionen har indledt tre traktatbrudsprocedurer om segregering af romabørn; er af den opfattelse, at der de seneste år ikke har været tegn på forbedring på trods af Kommissionens bestræbelser; opfordrer derfor Kommissionen til at tage yderligere skridt og om nødvendigt indbringe disse sager for Domstolen;

36.  minder om det presserende behov for at inddrage romaforældre i hvert enkelt trin af deres børns skolegang; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle programmer, der har til formål at inddrage romaforældre i processen med deres børns skolegang og uddannelsesmæssige og personlige udvikling; understreger, at medlemsstaternes evne til at sikre, at romaforældre inddrages, i høj grad afhænger af mange faktorer, både samfundsmæssige og økonomiske, og anmoder om, at der ydes særlig støtte – med hensyn til integreret sundhed, skolemad og beklædning – til romafamilier, der står over for økonomiske, sociale, medicinske og boligmæssige problemer; mener, at der bør skabes nye muligheder for børn, der har forladt skolen og/eller er analfabeter og mangler grundlæggende færdigheder, så de kan fortsætte deres uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i denne henseende;

37.  opfordrer EU's medlemsstater til at sikre romabørn lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder gennem undervisning i lokalsamfundet og muligheder for livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at behandle aspekterne respekt for mangfoldighed, interkulturel forståelse og menneskerettigheder på strukturel vis i skolernes læseplaner og medierne og at medtage uddannelse i menneskerettigheder, lederskab og demokratisk medborgerskab samt romaernes historie i skolernes læseplaner og formidle og udbrede universitetsprogrammer for romaer på europæisk plan;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme love og politiske foranstaltninger, der har til formål at sikre retsmidler til alle romabørn, der er blevet fejldiagnosticeret og placeret i specialskoler eller klasser og skoler kun med romaer på grund af deres etniske oprindelse og derfor er blevet frataget grundlæggende rettigheder og muligheder for uddannelse af høj kvalitet og gode job;

39.  er af den opfattelse, at covid-19 har gjort den aktive brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og -metoder nødvendig; understreger imidlertid, at pandemien afslørede en utilstrækkelig forberedelse på den digitale omstilling, da mange familier med romabaggrund og deres skoler ikke er udstyret med tilstrækkelige IKT-værktøjer og -færdigheder og ofte ikke har råd til elektricitet og digital opkobling; mener, at besiddelse af et IKT-apparat er det altafgørende element i digital uddannelse, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at oprette en pulje af IKT-værktøjer og fordele dem mellem de mest sårbare familier og børn for således at give dem de grundlæggende værktøjer til fjernundervisning og forberede dem til den digitale tidsalder; mener, at adgang til internettet og IKT-færdigheder er en hjørnesten i den kommende digitale tidsalder for alle borgere og som sådan også er af afgørende betydning for at styrke romaers indflydelse og status; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre bestemmelser vedrørende internetadgang i forslaget for perioden efter 2020; opfordrer medlemsstaterne til at tilføje IKT-færdigheder i deres læseplaner for børn fra en tidlig alder og investere i programmer for digitale færdigheder, der kan støtte romabørn;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme romaernes sprog, kultur og historie i skolernes læseplaner, på museer og i andre kulturelle og historiske udtryksformer og til at anerkende romakulturens bidrag som en del af den europæiske kulturarv; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sammenhængende og konsekvente foranstaltninger med passende budgetter til at stimulere, støtte og fremme romaernes kunst og kultur, forske i og bevare den traditionelle romakulturs materielle og immaterielle kulturarv og genoplive og fremme traditionelle romahåndværk;

Kvalitet og økonomisk overkommelige boliger, miljømæssig retfærdighed

41.  understreger, at en bolig ikke er en handelsvare, men en nødvendighed, uden hvilken folk ikke kan deltage fuldt ud i samfundet og få adgang til grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde anbefalingerne fra Europarådets menneskerettighedskommissærs rapport med titlen "ECSR – The Right to affordable housing, Europe's neglected duty" (Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder – Retten til en bolig til en overkommelig pris, Europas forsømte pligt), idet der lægges særlig vægt på at sikre, at alle medlemsstater straks accepterer at være bundet af artikel 31 i den reviderede europæiske socialpagt, der omhandler retten til en bolig, og til at øge investeringer i socialt og økonomisk overkommeligt boligbyggeri for at udrydde overdrevent høje boligudgifter, navnlig blandt marginaliserede grupper;

42.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at sikre, at romaer registreres behørigt ved hjælp af identitetspapirer og fødselsattester, og at deres ejendom (jord og bolig) ligeledes registreres, og til at sikre mere fleksible juridiske og administrative procedurer for fremtiden;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at minimere virkningerne af covid-19-pandemien i romaernes overbefolkede og umenneskelige boligforhold ved at legalisere deres uformelle bosættelser og investere i infrastruktur og forbedring af boligforholdene i nyligt legaliserede uformelle bosættelser;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en omfattende mekanisme til sikring af, at forskelsbehandling og overgreb mod romaer på boligområdet forebygges og straffes, til at sætte ind over for problemet med hjemløshed og stille tilstrækkelige og passende bopladser til rådighed for ikkefastboende romaer; opfordrer medlemsstaterne til at forhindre yderligere tvangsudsættelser af romaer ved at sikre, at en sådan praksis altid finder sted i fuld overensstemmelse med folkeretten, EU-lovgivningen og national lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de berørte personer får et rimeligt varsel og tilstrækkelige oplysninger, og påpeger, at ingen udsættelser bør ske uden en erstatning i form af standardboliger, økonomisk overkommelige boliger af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige, i et desegregeret område med adgang til offentlige ydelser; understreger det akutte behov for offentlige investeringer for at afhjælpe segregation; opfordrer medlemsstaterne til at fremme geografisk desegregation og påpeger, at geografisk isolation og boligsegregation holder medlemmer af etniske minoritetsgrupper væk fra anstændige job, uanset deres kvalifikationsniveau; bemærker, at det er afgørende at finde løsninger på udsættelsesproblemet ved at involvere forskellige institutioner, mens handlinger, der er rettet mod romaboliger, skal integreres i de bredere nationale aktiviteter og lovforslag, der fokuserer på sociale boliger eller støtteprogrammer;

45.  minder om, at virkningerne af covid-19-udbruddet hovedsageligt kan mærkes af de socialt dårligst stillede, herunder romasamfundene, i hele EU, og beklager, at romasamfundene udsættes yderligere for forskelsbehandling og marginalisering på grund af coronaviruspandemien; opfordrer medlemsstaterne til under covid-19-krisen akut at vedtage foranstaltninger til at afhjælpe manglen på vand, ordentlige sanitære forhold, elektricitet og nødvendig infrastruktur i fattige romasamfund; opfordrer medlemsstaterne til at inkludere romabosættelser fuldt ud i desinfektionsforanstaltninger, til at forbyde annullering af grundlæggende offentlige tjenesteydelser under pandemien, til at overveje at yde støtte til forbrugsomkostningerne for de mest sårbare og folk med mistet indtægt eller standse betalingerne, indtil perioden for genopretningsplanen ophører, til at yde økonomisk støtte til enlige forældre/enlige mødre til børnepasning samt til betaling af husleje og andre husholdningsudgifter for at afhjælpe de økonomiske problemer, navnlig på baggrund af tabet af arbejdspladser;

46.  opfordrer til gennemførelse på EU-plan af Århuskonventionen, der knytter miljømæssige rettigheder og menneskerettigheder sammen; anbefaler, at miljømæssige uretfærdigheder medtages i forslaget for perioden efter 2020, og opfordrer Kommissionen til at afhjælpe de forskellige former for miljømæssig forskelsbehandling;

Romakvinder og -piger

47.  understreger behovet for at prioritere kønsaspektet og kønssensitive politikker og bekæmpe vold (herunder menneskehandel); opfordrer indtrængende alle medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre det hurtigst muligt; bemærker, at fremtidige politikker skal anerkende disse forskelle og tage hånd om dem ved at stille specifikke tiltag og særlige former for støtte til rådighed for romakvinder; understreger, at romakvinder og -piger ofte udsættes for flere former for forskelsbehandling, og at der derfor bør planlægges særlige foranstaltninger til styrkelse af deres indflydelse og status;

48.  opfordrer medlemsstaternes regeringer, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, EU-institutionerne til at inddrage romakvinder gennem kvindeorganisationer og relevante interessenter i udarbejdelsen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af de nationale strategier for romaernes inklusion og til at skabe forbindelser mellem ligestillingsorganer, kvinderettighedsorganisationer og strategier for social inklusion med henblik på at opbygge tillid i lokalsamfundene og sikre opmærksomhed på lokale forhold;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at et særligt kapitel om kvinders rettigheder og ligestilling medtages i deres nationale inklusionsstrategier, og at foranstaltninger til integration af ligestillingsaspektet, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder og ligestillingsperspektivet, anvendes i hver del af strategierne og navnlig i forbindelse med fordelingen af midlerne i overensstemmelse med Rådets konklusioner om en EU-ramme for nationale strategier for romaernes integration, hvori det understreges, at det er nødvendigt at anvende et kønsperspektiv i alle politikker og foranstaltninger til fremme af romaernes inklusion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, om politikkerne opnår de ønskede forbedringer for romakvinder og -piger, og til at træffe foranstaltninger, hvis der ikke sker nok fremskridt;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme foranstaltninger til at støtte romakvinder i den fulde udfoldelse af deres potentiale og muligheder for at handle som uafhængige, selvsikre og frigjorte aktive borgere; opfordrer medlemsstaterne til at udvide de obligatoriske sundheds- og skolemæglingssystemer til alle romasamfund, sikre, at der er en mægler for hver 500 personer, og afsætte tilstrækkelige midler til og støtte systemerne, så mæglerne får en mere fremtrædende rolle i inklusionsprocessen;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage romapiger og -kvinder mere eksplicit i aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder hvad angår ungdomsgarantien;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at romakvinders og -børns grundlæggende rettigheder overholdes, og til – bl.a. gennem bevidstgørelseskampagner – at sikre, at romakvinder og -piger gøres bevidste om deres rettigheder i henhold til den eksisterende nationale lovgivning om kønsligestilling og forskelsbehandling, og til yderligere at bekæmpe patriarkalske og sexistiske traditioner;

Arbejdsformidlingstjenester af høj kvalitet

53.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre arbejdsformidlingstjenester af høj kvalitet for unge romaer, herunder dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som kæmper med ekstrem fattigdom;

54.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om vejledninger og standarder for ikkediskriminerende ansættelsespolitikker til medlemsstater og arbejdsgivere, inklusive anbefalinger om vedtagelse af ligestillingsplaner på virksomhedsniveau og i kollektive sektoroverenskomster samt implementering af taskforcer, der sætter fokus på mangfoldighed på arbejdspladsen, herunder bekæmpelse af stereotyper, fordomme og negative holdninger, forebyggelse af forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, løn og adgang til uddannelse; understreger, at disse ligestillingsplaner også skal bruges til at fremme etnisk og kulturel mangfoldighed på arbejdspladsen, til at udvikle interne regler mod racisme, racismerelateret forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen, til at overvåge og gennemgå ansættelse, forfremmelse og fastholdelse af arbejdskraft ud fra ligestillingsområder, med henblik på at påvise direkte eller indirekte diskriminerende praksisser, og til at vedtage korrigerende foranstaltninger for at mindske ulighederne inden for hvert af disse områder og, med henblik herpå, at indsamle data om ligestilling under hensyntagen til standarderne for privatlivsrettigheder og grundlæggende rettigheder;

55.  fremhæver, at de mest kritiske punkter, der skal tackles for så vidt angår beskæftigelsen af romaer, vedrører effektiv overgang fra uddannelse til det åbne arbejdsmarked; fremhæver betydningen af at tackle forskellige former for sort arbejde, forskelsbehandling fra arbejdsgivernes side, og at skabe overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft;

56.  opfordrer Kommissionen til at gøre alvor af sin hensigt om at vedtage en handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, og til at indføje integration af romaer som en indikator på den sociale resultattavle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sikre romaer adgang til anstændigt arbejde, rimelige lønninger og arbejdsforhold og til at garantere, at de sociale sikringsordninger og sociale tjenesteydelser er tilstrækkelige og tilgængelige, og at de bruges af alle potentielle støttemodtagere og inkluderer universel sygesikring uden forskelsbehandling, mindsteindkomstordninger og pensionsrettigheder;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, medlemsstaternes og kandidatlandenes subnationale parlamenter og råd, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Det Europæiske Regionsudvalg, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (4) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13. (5) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1. (6) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 4. (7) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 171. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0075. (10) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 21. (11) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 24. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0428. (13) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0447. (14) Europa-Kommissionen, Rapport om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration – 2019. (15) Europa-Kommissionen, Mid-term evaluation of the EU framework for NRIS. (16) FRA, Den Europæiske Unions anden undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling, romaer – udvalgte resultater, 2016. (17) FRA, Den Europæiske Unions anden undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling, romaer – udvalgte resultater, 2016.