Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2708(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B9-0246/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0239

Vedtagne tekster
PDF 144kWORD 48k
Torsdag den 17. september 2020 - Bruxelles
Kulturel genopbygning af Europa
P9_TA(2020)0239RC-B9-0246/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa (2020/2708(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen og artikel 2, 3 og 4 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 6 og 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 19,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om "Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik" (COM(2018)0268),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om "En ny europæisk kulturdagsorden" (COM(2018)0267),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" (COM(2017)0673),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(4) ("forordningen"),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (2018/C 460/10),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Identifying Europe’s recovery needs" (Kortlægning af Europas genopretningsbehov), som ledsager Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation (COM(2020)0456),

–  der henviser til rapporten "Cultural Heritage Counts for Europe" (Kulturarven tæller for Europa) fra 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at kultur er en strategisk sektor for EU, der ikke kun udgør en vigtig del af vores økonomi, men også bidraget til demokrati og bæredygtige, frie og inklusive samfund og samtidig afspejler vores europæiske værdier, historie, friheder og levevis;

B.  der henviser til, at kultur og kunstarternes frihed bidrager betydeligt til et samfunds dynamik og gør det muligt for alle samfundsgrupper at udtrykke deres identitet og bidrager til social samhørighed og interkulturel dialog, der baner vejen for en stadig snævrere Union;

C.  der henviser til, at kultur har en iboende værdi som et udtryk for medmenneskelighed, demokrati og aktivt medborgerskab, der kan være afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling;

D.  der henviser til, at kultur styrker samfundets sociale kapital, fremmer demokratisk medborgerskab, kreativitet, trivsel og kritisk tænkning, integration og samhørighed samt mangfoldighed, lighed og pluralisme;

E.  der henviser til, at deltagelse i det kulturelle liv er blevet anerkendt som en af de vigtigste acceleratorer til sociale forandringer og opbygningen af inklusive, modstandsdygtige samfund;

F.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er et vigtigt redskab til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder racisme og fremmedhad, og er en platform for ytringsfrihed;

G.  der henviser til, at pandemien har tydeliggjort de kulturelle og kreative sektorer og industriers reelle sociale værdi for det europæiske samfund samt deres økonomiske betydning; der henviser til, at den økonomiske del af kulturen er en strategisk sektor for Den Europæiske Union og dens økonomi, der sikrer meningsfuld beskæftigelse for millioner af europæere og bæredygtig finansiering af europæisk mangfoldighed, samtidig med at den afspejler vores europæiske værdier, historie og frihedsrettigheder;

H.  der henviser til, at de europæiske kulturelle og kreative aktører bevarer og fremmer kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa og deltager aktivt i styrkelsen af en europæisk identitet på alle niveauer; der henviser til, at disse aktører udgør en uvurderlig drivkraft for social samhørighed og bæredygtig udvikling og økonomisk vækst i EU og dets medlemsstater og er en vigtig kilde til global konkurrenceevne;

I.  der henviser til, at de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier tegner sig for omkring 4 % af det europæiske bruttonationalprodukt, hvilket ligger på niveau med IKT- og hotel- og restaurationsbranchen; der henviser til, at der i 2019 var 7,4 mio. mennesker beskæftiget i kultursektoren i EU-27, svarende til 3,7 % af den samlede beskæftigelse i EU-27; der henviser til, at andelen af selvstændige inden for kulturområdet i EU-27 i 2019 var mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for økonomien som helhed(5);

J.  der henviser til, at det fremgår af Kommissionens egne skøn, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier, som tegner sig for 509 mia. EUR i merværdi til BNP, sandsynligvis vil have mistet 80 % af deres omsætning i andet kvartal af 2020 som følge af covid-19-krisen og inddæmningsforanstaltningerne;

K.  der henviser til, at over 300 000 mennesker i Europa er ansat i kulturarvssektoren og 7,8 millioner arbejdspladser i Europa er indirekte forbundet hermed; der henviser til, at den europæiske kreative arbejdsstyrke i de kulturelle og kreative sektorer og industrier i øjeblikket er underrepræsenteret i de statistiske systemer;

L.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er tæt forbundne og har vist sig at være til gavn for andre sektorer såsom turisme og transport; der henviser til, at fire ud af ti turister ifølge Verdensturistorganisationen vælger deres rejsemål ud fra de kulturelle tilbud, og at to tredjedele af europæerne mener, at tilstedeværelsen af kulturarv har indflydelse på deres valg af feriedestination; der henviser til, at Europa fortsat er verdens mest populære rejsemål for kulturturisme;

M.  der henviser til, at Europas mangfoldige kulturelle landskab lider alvorligt under covid-19-pandemien, og at mange aktører i de kulturelle og kreative sektorer og industrier risikerer at blive ruineret uden offentlige investeringer og støtte; der henviser til, at nedlukningen af denne økonomiske sektor har haft afsmittende virkninger på andre sektorer såsom transport og turisme og uddannelse;

N.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er atypiske sektorer baseret på deres specifikke økonomiske model, behov og størrelse, men at de hovedsagelig består af små strukturer (SMV'er, mikroorganisationer og selvstændige erhvervsdrivende) uden eller med ringe adgang til finansielle markeder og ofte med uregelmæssige og blandede indtægter fra forskellige kilder, såsom offentlige tilskud, private sponsorater, publikumsbaserede indtægter eller ophavsret;

O.  der henviser til, at covid-19-pandemien også har fremhævet de allerede eksisterende sårbarheder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier, herunder kunstneres og kulturarbejderes usikre levevilkår samt mange kulturelle institutioners stramme budgetter;

P.  der henviser til, at de fulde konsekvenser af covid-19-pandemien på de kulturelle og kreative sektorer og industrier først lige er ved at vise sig, og at den overordnede mellem- og langsigtede indvirkning stadig er ukendt; der henviser til, at dette påvirker de sociale rettigheder for kunstnere og kulturarbejdere, som har ret til en rimelig økonomisk kompensation for deres arbejde, og beskyttelsen af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

Q.  der henviser til, at covid-19-krisen allerede har og vil fortsætte med at have varige negative indvirkninger på den kulturelle og kreative produktion, udbredelse og indtægter og dermed på den europæiske kulturelle mangfoldighed;

R.  der henviser til, at teatre, biografer, festivaler, koncertsale, museer, kulturarvssteder og andre kunstcentre var blandt de første til at lukke på grund af inddæmningsforanstaltninger og er blandt de sidste til at genåbne; der henviser til, at mange kulturelle og kunstneriske begivenheder såsom messer, festivaler, koncerter og forestillinger er blevet aflyst eller udsat for en lang tid fremover; der henviser til, at de sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, der er indført for at forhindre et nyt udbrud, ikke gør det muligt for dem at være aktive med fuld kapacitet, hvilket medfører yderligere tab af indtægter;

S.  der henviser til, at i forbindelse med pandemien, hvor mange europæere befandt sig i en situation med indeslutning, blev deling af kulturelt og kreativt indhold en støtte for mange borgere; der henviser til, at mulighederne for at få adgang til kulturelt indhold på nettet er mangedoblet, og at kulturelt indhold er blevet mere tilgængeligt og ofte gratis takket være forfattere, kunstnere, udøvende kunstnere og andre skabere; der henviser til, at dette yderligere reducerer skabernes indtægter; der henviser til, at tilgængeligheden af kulturelt indhold online ikke har givet sig udslag i en stigning i rettighedshavernes og udøvende kunstneres indkomst;

T.  der henviser til, at uligheder i adgangen til digital infrastruktur har indskrænket de grundlæggende rettigheder i forbindelse med adgang til kultur, retten til at deltage i det kulturelle liv og retten til at udtrykke kunst;

U.  der henviser til, at de successive budgetforslag for programmet Et Kreativt Europa under den næste flerårige finansielle ramme (FFR) selv før covid-19-krisen klart ikke lever op til forventningerne i hverken sektoren eller Parlamentet, og at sidstnævnte har krævet en fordobling af midlerne til dets finansiering i forhold til FFR for 2014-2020;

V.  der henviser til, at Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme indeholder en nedskæring på 20 % til Det Europæiske Solidaritetskorps, en nedskæring på 13 % til Et Kreativt Europa og en nedskæring på 7 % til Erasmus + i forhold til Kommissionens FFR-forslag fra 2018; der henviser til, at Det Europæiske Råds holdning af 17. juli 2020 kun svarer til Kommissionens forslag fra 2018; der henviser til, at Et Kreativt Europa er det eneste EU-program, der yder direkte støtte til de kulturelle og kreative sektorer og industrier i hele Europa; der henviser til, at hverken de initiativer, som Et Kreativt Europa skal dække, eller det budget, der er afsat til det, yder den nødvendige støtte, idet programmet allerede er overtegnet og underfinansieret;

W.  der henviser til, at pandemien udgør en mulighed for nytænkning af kulturens fremtid, og der henviser til, at skabelsen af et mere modstandsdygtigt kulturelt økosystem kræver bredere overvejelser om planetens fremtid og det presserende behov for at reagere på klimakrisen;

X.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er af afgørende betydning for at opnå miljømæssig bæredygtighed; der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier fortsat vil skulle finansieres ordentligt for at være klar til omstillingen til et kulstofneutralt kontinent på linje med den europæiske grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling;

1.  udtrykker sin oprigtige solidaritet med de udøvende kunstnere, kunstnerne, forfatterne, forlæggerne, deres selskaber og de øvrige arbejdstagere og aktører inden for den europæiske kulturelle sektor, herunder amatørkunstnere, som er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien, og hylder dem for deres indsats og solidaritet i de vanskelige tider, som millioner af europæere oplever;

2.  understreger, at den postpandemiske genopretning og genoplivning af den europæiske kulturpolitik nøje er forbundet med de andre udfordringer, som Den Europæiske Union og verden står over for, begyndende med klimakrisen; er overbevist om, at den fremtidige kulturpolitik skal være tæt forbundet med sociale udfordringer samt med de grønne og digitale omstillinger;

3.  mener, at det er vigtigt at øremærke en betydelig del af de økonomiske genopretningsforanstaltninger, som de europæiske institutioner planlægger, til de kulturelle og kreative sektorer og industrier og at kombinere dette med en omfattende og hurtig indsats til fordel for Europas kulturelle og kreative kræfter, således at de kan fortsætte deres arbejde i de kommende måneder og overleve disse krisetider og skabe modstandsdygtighed i sektoren; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samordne deres indsats for at støtte de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

4.  glæder sig over Kommissionens og Det Europæiske Råds bestræbelser i udarbejdelsen af genopretningsplanen "Next Generation EU"; er imidlertid foruroliget over, at der ikke klart er øremærket noget specifikt beløb direkte til de kulturelle og kreative sektorer og industrier; insisterer i denne forbindelse på, at de kulturelle og kreative aktører bør være klart i fokus for medlemsstaternes målrettede foranstaltninger og i vidt omfang og hurtigt bør få gavn af den europæiske økonomiske genopretningsplan;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øremærke mindst 2 % af genopretningsstøttefaciliteten til genopretning til de kulturelle og kreative sektorer og industrier i overensstemmelse med disses særlige behov; fremhæver, at denne procentdel bør afspejle betydningen af de kulturelle og kreative sektorer og industrier for EU's BNP, eftersom de tegner sig for 7,8 millioner job og 4 % af BNP; gentager, at der er behov for præcise programmer og finansieringsplaner med henblik på at sikre driftskontinuitet i de kulturelle og kreative sektorer og industrier og skabe forudsigelighed for de mennesker, der er aktive på området;

6.  glæder sig over oprettelsen af REACT-EU som en direkte handlingsplan med det formål at skaffe yderligere midler til hårdt ramte regioner og økonomiske sektorer; glæder sig over, at kultur er blevet udpeget som en vigtig og ramt sektor; er imidlertid bekymret over, at der ikke blev truffet foranstaltninger til at sikre, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier får gavn af dette initiativ; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at betragte de kulturelle og kreative sektorer og industrier som strategiske sektorer og som værende en prioritet under EU's genopretningsplan og til at fastlægge et klart budget og hurtige og konkrete tiltag til genopretning af disse aktører, som bør være til gavn for alle interessenter, herunder uafhængige kunstnere, og ikke kun tager sigte på økonomisk genopretning, men også på forbedring af arbejdsvilkårene for de mennesker, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

7.  kritiserer, at Et Kreativt Europa ikke modtog yderligere midler fra Next Generation EU, og opfordrer til, at det samlede budget for Et Kreativt EU øges til 2,8 mia. EUR;

8.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at anvendelsesområdet for de særlige nationale sociale, skattemæssige og økonomiske regler, der normalt anvendes på aktører fra de kulturelle og kreative sektorer, kan udvides under og efter krisen; anmoder om, at medlemsstaterne medtager SMV'er fra de kulturelle og kreative sektorer og industrier i de genopretningsplaner for SMV'er, som de allerede har implementeret; anmoder medlemsstaterne om at overveje at yde finansiel støtte til kulturlokaliteter og -arrangementer, når de indfører nye sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger;

9.  opfordrer til mere koordinering med henblik på at kortlægge bedste praksis og konkrete løsninger, der kan støtte de kulturelle og kreative sektorer og industrier i den nuværende situation og enhver fremtidig relancering; glæder sig over sektorens # saveEUCultures og #double4culture-kampagner og over Kommissionens bestræbelser på at fremme de kulturelle og kreative sektorer og industrier med kampagnen # CreativeEuropeAtHome;

10.  bemærker med bekymring, at sociale sikkerhedsnet ofte ikke er tilgængelige for kreative fagfolk i ikkestandardmæssige former for ansættelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til sociale ydelser for alle kreative fagfolk, herunder fagfolk i ikkestandardmæssige former for ansættelse;

11.  opfordrer Kommissionen til at indføre en europæisk ramme for arbejdsvilkår i de kulturelle og kreative sektorer og industrier på EU-plan, som afspejler de særlige forhold i sektoren, og indføre retningslinjer og principper med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene, idet der lægges særlig vægt på tværnational beskæftigelse;

12.  bemærker, at rejserestriktioner fortsat udgør en hindring for det europæiske kulturelle samarbejde og i alvorlig grad har påvirket den internationale mobilitet og internationale turnéer, hvilket udgør en vigtig indtægtskilde for kulturelle aktører; bemærker, at midler til internationalt samarbejde, turnévirksomhed og samproduktion ofte er blevet beskåret og omdirigeret til midler i forbindelse med pandemien; er bekymret over de skadelige virkninger af disse foranstaltninger på europæisk kulturelt samarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at begrænse uberettigede Schengenbegrænsninger og opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende sikker grænseoverskridende turnévirksomhed, livearrangementer og kulturelle aktiviteter med liveoptræden;

13.  opfordrer Kommissionen til at støtte kunstneres mobilitet, så de kan udveksle praksis og teknikker og til i væsentlig grad at fremme integration af dem på arbejdsmarkedet; støtter kraftigt den samtidige gensidige anerkendelse af kunstneriske kompetencer;

14.  glæder sig over oprettelsen af EU's instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), som har til formål at støtte de ordninger med nedsat arbejdstid, der er indført af medlemsstaterne, navnlig dem, der vedrører SMV'er og selvstændige; mener, at dette instrument ved at omfatte så mange kulturelle aktører som muligt, herunder freelanceforfattere, udøvende kunstnere, kunstnere og andre skabere, kan gøre det muligt for kulturelle og kreative aktører at forblive på deres aktivitetsområde og samtidig kompensere for deres tab af indkomst og sikre, at ekspertisen ikke går tabt; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige garantier for, at SURE hurtigt kan fungere og være tilgængeligt for alle juridiske enheder, herunder ikke-formelle enheder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

15.  er af den opfattelse, at den nuværende pandemi og dens indvirkning på vores økonomier ikke bør anvendes som argument for yderligere at sænke de nationale eller europæiske offentlige udgifter til kultur; understreger den afgørende rolle, som programmet Et Kreativt Europa og delprogrammerne Media og Kultur og det tværfaglige delprogram spiller med hensyn til at sikre en rimelig grad af stabilitet i sektoren gennem adgang til EU-finansiering, der giver projekter mulighed for at udvikle langvarige partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at integrere den kulturelle og kreative industri i hele den flerårige finansielle ramme; minder i denne forbindelse om, at Parlamentet har anmodet om en nødvendig fordobling af det budget, der er afsat til programmet Et Kreativt Europa for den næste FFR, og bekræfter på ny sin holdning med hensyn til at støtte de kulturelle og kreative sektorer og industrier og arbejdstagerne inden for disse; mener, at det er yderst vigtigt, at programmerne færdiggøres og godkendes så hurtigt som muligt for at sikre en gnidningsløs overgang fra det foregående program; understreger, at Kommissionen, hvis starten af den nye finansieringsperiode bliver forsinket, skal sikre, at der bygges bro mellem det nuværende program Et Kreativt Europa og det nye program;

16.  opfordrer Kommissionen til at kortlægge og kommunikere om en bred vifte af blandede finansieringskilder, som de kulturelle og kreative sektorer og industrier kan få gavn af; mener, at det fremtidige viden- og innovationsfællesskab for de kulturelle og kreative industrier inden for rammerne af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør spille en ledende rolle i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at medtage finansiering under Horisont Europa til de kulturelle og kreative aktører, der er aktive inden for kulturelle eksperimenter, innovation og kunstnerisk forskning; gentager, at der er behov for øgede synergier på europæisk plan, samtidig med at nye innovative og digitale løsninger, der kan hjælpe sektoren i de nuværende tider og fremover, fremmes;

17.  anerkender betydningen af digitalisering i forbindelse med skabelse, produktion, udbredelse af og adgang til kulturelle og kreative frembringelser og opfordrer Kommissionen til yderligere at kortlægge finansiering af digitalisering af europæiske kulturelle værker og lette SMV'ers og organisationers adgang til digitale færdigheder og infrastruktur;

18.  noterer sig, at de fleste støtteforanstaltninger, der hidtil er blevet udformet, har været gældsbaseret, hvilket er en mulighed, som ikke er holdbar for alle aktører i de kulturelle økosystemer; opfordrer til omfattende og primært tilskudsbaseret støtte til de kulturelle og kreative sektorer og industrier med henblik på at sikre lokalsamfundenes eksistensgrundlag;

19.  glæder sig over de nye støtteforanstaltninger under garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som har til formål at forbedre adgangen til økonomisk overkommelig lånefinansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer og industrier; understreger, at det er nødvendigt at de gøres mere bredt tilgængelige, og at det bør tilstræbes, at de dækker alle medlemsstater og regioner og SMV'er i alle størrelser; opfordrer til, at der gøres øget brug af garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer inden for rammerne af InvestEU, og at der gives mere fleksibilitet til de kulturelle og kreative industrier;

20.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at kulturelle og kreative SMV'er nyder godt af øget støtte i form af lånefinansiering via de fremtidige garantifacilitetsinstrumenter under InvestEU-programmet for 2021-2027;

21.  beklager, at der ikke skete nogen yderligere udvikling med hensyn til at give NGO'er og mindre organisationer adgang til finansielle ressourcer; anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at revidere deres nuværende kriterier og politikker med hensyn til garanti, navnlig for de SMV'er, der har højere risikoprofiler med lav eller ingen adgang til finansielle markeder, og som genererer immaterielle aktiver;

22.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at afbøde krisens stadigt større indvirkning på de kulturelle og kreative sektorer og industrier i en tid, hvor den fortsatte aflysning af festivaler og kulturelle begivenheder har katastrofale økonomiske konsekvenser, navnlig for musiksektoren, sektoren for scenekunst og uafhængige kunstnere: mener, at der bør oprettes europæiske digitale platforme særligt for scenekunst med henblik på at dele så meget europæisk kulturelt indhold og så mange europæiske kreative produkter som muligt; anmoder om, at sådanne platforme udformes, så der gives et rimeligt vederlag til kunstnere, ophavsmænd og virksomheder; anmoder om at blive mere involveret i sammen med relevante aktører at finde frem til løsninger til støtte til aktiviteter og især de kunstnere og skabere, der er berørt af aflysningen af store festivaler og kulturelle begivenheder;

23.  opfordrer Kommissionen til at fastslå, om de nationale finansielle distributionsmetoder for finansiering af kulturlivet er tilgængelige for alle skabere, og om tildelingen er uafhængig, fri og retfærdig; opfordrer Kommissionen til at arbejde på bedre kvantitative og kvalitative indikatorer for at tilvejebringe en pålidelig og stabil strøm af data vedrørende de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

24.  minder medlemsstaterne om, at der kan anvendes andre foranstaltninger til at hjælpe de kulturelle og kreative sektorer og industrier med at komme på fode igen efter krisen, f.eks. nedsatte momssatser for alle kulturelle varer og tjenesteydelser, en bedre værdiansættelse af immaterielle aktiver og skattefradrag for kulturel produktion;

25.  gør opmærksom på, at turismen tegner sig for 10,3 % af EU's BNP, hvoraf 40 % er forbundet med kulturudbuddet; mener, at den gradvise genopretning af turismen er en mulighed for aktivt at fremme europæisk kultur og kulturarv og samtidig lægge fundamentet til en bæredygtig europæisk turisme; opfordrer i denne forbindelse til iværksættelse af et årligt europæisk værdiskabelsesprogram for kultur og kulturarv, der afspejler den kulturelle mangfoldighed i Europa; anmoder om, at strukturfondene så vidt muligt inddrager kulturel bevarelse og kunstneriske frembringelser i de projekter, de støtter; understreger den vigtige merværdi af historisk og kulturel turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en integreret politik for at støtte genopretningen af denne sektor;

26.  mener, at vi bør gribe denne lejlighed til at fremme europæisk kulturelt indhold i hele verden ved at tilskynde til europæisk produktion og udvikling af europæiske sendernet; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne, således at den relevante lovgivning kan gennemføres så gnidningsløst som muligt, f.eks. via revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester(6), direktivet om ophavsret på det digitale indre marked(7) og satellit- og kabeldirektivet(8); understreger det potentiale, der ligger i film- og videoindustrien, og ser gerne et paneuropæisk partnerskab udformet med henblik på at støtte de europæiske skabere på området; understreger, at gennemførelsen af disse direktiver og kommende lovgivningsforslag skal bevare og fremme kollektive mekanismer for at sikre en passende beskyttelse af de enkelte ophavsmænd;

27.  anerkender den svækkede situation for medieøkosystemet og den alvorlige situation for de lokale og regionale nyhedsmedier samt dem, der opererer på mindre markeder; mener, at eftersom frie, uafhængige og tilstrækkeligt finansierede medier også er en modgift mod udbredelsen og effektiviteten af desinformation, bør Kommissionen fremlægge strategier på mellemlang og lang sigt, herunder specifikke initiativer til støtte for lokale og regionale medier og medier, der opererer på små markeder; mener, at det bør overvejes at oprette en nyhedsmediefond baseret på armslængdeprincippet; støtter Kommissionens kommende forslag til en pakke om digitale tjenester, navnlig de nye og reviderede regler for onlineplatforme og onlinereklamer; er af den opfattelse, at man bør være opmærksom på koncentrationen af medieejerskab, som ofte mindsker antallet og mangfoldigheden af nyheder og også kan have en negativ indvirkning på informationsmarkedet; støtter den planlagte handlingsplan for medier og audiovisuelle medier og dens erklærede mål om at øge konkurrenceevnen og bidrage til den digitale omstilling i sektoren;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme friheden til kunstnerisk udfoldelse, som er af afgørende betydning for demokratiet og en sund genopretning af samfundet fra den hidtil usete krise; understreger betydningen af EU-finansiering til fremme og bevarelse af kulturelle og medierelaterede friheder og mangfoldighed; mener, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er blandt de mest dynamiske sektorer i økonomien, at de bør fremme ligestilling mellem kønnene, og at de bør fungere som en stærk katalysator for bæredygtig udvikling og en retfærdig omstilling;

29.  understreger den kulturelle mangfoldigheds potentiale i den globale rækkevidde af de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier og opfordrer til en afbalanceret tilgang, der integrerer en bred vifte af aktører fra forskellige regioner og af forskellige størrelser; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig evaluering af eksisterende programmer og EU-aktioner, såsom det europæiske kulturarvsmærke, og til at integrere en finansiel evaluering for at muliggøre en bedre kommunikation om arv og kulturruter, således at borgerne har adgang til en bedre forståelse af EU's aktioner; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå en ambitiøs og inklusiv kommunikations- og markedsføringspolitik for kultur i Europa, som vil betyde, at europæisk(e) kulturindhold, -arrangementer og -lokaliteter kan få en virkelig europæisk og global udbredelse;

30.  er af den opfattelse, at de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne og Kommissionen for at bistå kulturelle og kreative aktører i Europa, bør støtte aktører og initiativer, der afspejler Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, herunder mindretalssprog og små sprog;

31.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de europæiske kulturhovedstæder for at fastlægge praktiske løsninger og hjælpe dem med at begrænse forstyrrelserne som følge af pandemien mest muligt, navnlig med de byer, der har titlen i 2020 og 2021, gennem en indgående dialog med arrangørerne; fremhæver betydningen af, at der stilles flere støttemekanismer og finansielle løsninger til rådighed for dem; gentager, at der på grund af de nuværende omstændigheder er foretaget ændringer i tidsplanen for de europæiske kulturhovedstæder, og opfordrer beslutningstagerne til at vurdere muligheden for at forlænge perioden for de kommende værtsbyer;

32.  opfordrer til, at der gøres en større indsats for at bygge videre på det europæiske år for kulturarv med henblik på at give det varig form: opfordrer indtrængende Kommissionen til at anlægge en mere integreret tilgang til kulturarven ved at behandle materiel, immateriel, naturlig og digital kulturarv som indbyrdes forbundne og uadskillelige; understreger behovet for at etablere en permanent platform med det organisationsbaserede civilsamfund i centrum for samarbejde om og samordning af kulturarvspolitikker på EU-plan; opfordrer også til en omfattende ramme for digital kulturarv med særlig fokus på digitalisering af bestræbelserne på den eksisterende kulturarv og den udbredte tilgængelighed af digitaliseret kulturelt materiale; bemærker i denne forbindelse vigtigheden af interoperabilitet og standarder; opfordrer til en grundig revision af Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring(9);

33.  understreger, at mange kulturarvssteder i løbet af nedlukningsperioden har været uden opsyn og ikke er blevet behørigt vedligeholdt, hvilket har ført til skader på disse steder, der allerede var sårbare over for miljøforringelse, naturkatastrofer og klimaændringer samt ulovlige udgravninger og af, at genstande fra disse steder er blevet ulovligt handlet; understreger behovet for at beskytte beskæftigelsen i kulturarvssektoren, støtte restaureringsspecialister og kulturarvseksperter og give dem de værktøjer, de har brug for til beskyttelse af europæiske kulturarvssteder;

34.  mener, at den kulturelle dimension skal indgå i dialogen med borgerne, navnlig i forbindelse med den kommende konference om Europas fremtid;

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 28.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0169.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
(5) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Culture_statistics_-_cultural_employment#Self-employment
(6) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.
(7) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.
(8) EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15.
(9) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.

Seneste opdatering: 12. januar 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik