Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 3, og artikel 5, 6, 7 og 11, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende respekt for og beskyttelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder artikel 70, 258, 259, 260, 263 og 265,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters funktion i Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis,

–  der henviser til Københavnskriterierne og gældende EU-ret, som et kandidatland skal overholde, hvis det ønsker at tiltræde Unionen,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationer instrumenter til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og De Forenede Nationers universelle regelmæssige gennemgangs anbefalinger og rapporter, samt De Forenede Nationers traktatorganers retspraksis og Menneskerettighedsrådets særlige procedurer,

–  der henviser til De Forenede Nationers erklæring om menneskerettighedsforkæmpere af 8. marts 1999,

–  der henviser til anbefalingerne og rapporterne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, højkommissæren for nationale mindretal, repræsentanten for mediefrihed og andre organer under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheders retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, styringskomitéen for bekæmpelse af forskelsbehandling, inklusion og mangfoldighed, Venedigkommissionen og andre organer under et,

–  der henviser til aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union af 23. maj 2007,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption,

–  der henviser til aftalen om etablering af Sammenslutningen af Stater mod Korruption;

–  der henviser til tjeklisten over retsstatskriterier, der blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 106. plenarforsamling den 18. marts 2016,

–  der henviser til Europarådets værktøjssæt til medlemsstaterne om respekt for demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne inden for rammerne af covid-19-sundhedskrisen af 7. april 2020,

–  der henviser til 2020-rapporten fra partnerorganisationerne til Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2019 med titlen "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen – En handlingsplan" (COM(2019)0343),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 indeholdende Kommissionens arbejdsprogram for 2020 (COM(2020)0037) og Kommissionens tilpassede arbejdsprogram af 27. maj 2020 (COM(2020)0440),

–  der henviser til EU's resultattavle for retlige anliggender 2020,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. juni 2019 "Yderligere styrkelse af retsstatsprincippet i Unionen – status og eventuelle næste skridt", der foreslog oprettelsen af et årligt forum om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet,

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Gruppe om Grundlæggende Rettigheder og Retsstatsprincippet fra juni 2020 med titlen "National developments from a civil society perspective, 2018-2019" (nationale udviklinger i et civilsamfundsperspektiv 2018-2019),

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU" (udfordringer for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder i EU), offentliggjort den 17. januar 2018, og til dets andre rapporter og data,

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med titlen "Beijing +25: The 5th Review of the Implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States" (Beijing +25: femte gennemgang af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet i EU-medlemsstaterne) offentliggjort den 5. marts 2020,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne forsamlet i Rådet om sikring af overholdelsen for retsstatsprincippet af 16. december 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om behovet for at oprette et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer de grundlæggende værdier inden for Den Europæiske Union på lokalt og nationalt plan(2),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2017(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 28. marts 2019 om retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet(7)

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-frie områder(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden i og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2018(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn(10),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(11),

–  der henviser til de fælles henstillinger fra civilsamfundsorganisationerne med titlen "From blueprint to footprint: Safeguarding media freedom and pluralism through the European Rule of Law Mechanism" (Fra plan til fodaftryk: beskyttelse af mediefrihed og pluralisme gennem den europæiske retsstatsmekanisme) fra april 2020,

–  der henviser til rapporten af 11. maj 2020 fra Det Europæiske Netværk af Nationale Menneskerettighedsorganisationer med titlen "The Rule of Law in the European Union" (Retsstatsprincippet i Den Europæiske Union),

–  der henviser til bidrag af 4. maj 2020 fra Netværket om Menneskerettigheder og Demokratis arbejdsgruppe om EU's interne menneskerettighedspolitik til Kommissionen i forbindelse med høringen af interessenter om rapporten om retsstatsprincippet,

–  der henviser til den vurdering af dens europæiske merværdi, der ledsagede den lovgivningsmæssige initiativbetænkning om oprettelsen af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fra oktober 2016,

–  der henviser til Parlamentets foreløbige vurdering af den europæiske merværdi af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fra april 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46, 54 og 148,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0170/2020),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); der henviser til, at dette er værdier, som er fælles for medlemsstaterne, og som alle medlemsstaterne frivilligt har tilsluttet sig; der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er principper, der gensidigt forstærker hinanden;

B.  der henviser til, at Unionen i sine tiltrædelseskriterier har kodificeret, at medlemskab af Unionen kræver, at et kandidatland har opnået stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal; understreger imidlertid, at Unionen mangler effektive værktøjer til håndhævelse af disse kriterier, når først et land er blevet del af Unionen;

C.  der henviser til, at der i det seneste årti har været skamløse angreb på Unionens værdier i flere medlemsstater; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har taget disse bekymrende udviklinger op i sine beslutninger siden 2011, herunder aktiveringen af proceduren i artikel 7 i TEU i 2018; der henviser til, at Parlamentet siden 2016 har opfordret til en omfattende, forebyggende og evidensbaseret overvågning på dette område via en EU-mekanisme om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at sårbare grupper såsom kvinder, personer med handicap, romaer, LGBTI-personer og ældre fortsat ikke oplever fuld respekt for deres rettigheder i nogle medlemsstater og ikke beskyttes fuldt ud mod had og diskrimination, hvilket er en krænkelse af Unionens værdier, som de fremgår af artikel 2 i TEU, og retten til ikke-forskelsbehandling, som de fremgår af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at nødforanstaltningerne til imødegåelse af covid-19-pandemien har ført til et yderligere pres på grundlæggende rettigheder og demokratiske kontrolmekanismer;

E.  der henviser til, at ca. 10 % af Unionens borgere tilhører et nationalt mindretal; der henviser til, at respekt for mindretals rettigheder er en integreret og vigtig del af Unionens værdier, som de fremgår af artikel 2 i TEU; der henviser til, at mindretal bidrager til Unionens kulturelle og sproglige mangfoldighed; der henviser til, at der aktuelt ikke findes nogen EU-retsramme, der garanterer og overvåger mindretals rettigheder;

F.  der henviser til, at krænkelser af de værdier, der er omhandlet i artikel 2 TEU, uden en passende reaktion og passende konsekvenser på europæisk plan, svækker samhørigheden i det europæiske projekt, alle unionsborgeres rettigheder og den gensidige tillid blandt medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at korruption udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet og ligebehandling af alle borgere;

H.  der henviser til, at uafhængig journalistik og adgang til pluralistisk information er blandt demokratiets hjørnesten; der henviser til, at den bekymrende situation for mediefrihed og pluralisme i Unionen ikke er blevet håndteret tilstrækkeligt håndfast; der henviser til, at civilsamfundet er afgørende for, at ethvert demokrati kan blomstre; der henviser til, at s det indskrænkede råderum for civilsamfundet bidrager til krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at EU-institutioner skal opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet på alle planer;

I.  der henviser til, at nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet er afgørende for at opnå reel retfærdighed; der henviser til, at tilgængeligheden af retshjælp og størrelsen på retsafgifter kan have en stor indflydelse på adgangen til retsvæsenet; der henviser til, at chartret har samme juridiske værdi som traktaterne; der henviser til, at chartret i henhold til vejledning fra Den Europæiske Unions Domstol kun anvendes af medlemsstaternes retslige myndigheder i forbindelse med gennemførelse af EU-retsakter, men at det ikke desto mindre er vigtigt for udviklingen af en fælles retlig, retslig og retsstatslig kultur, at rettighederne som nedfældet i chartret altid tages i betragtning;

J.  der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde sin Rapport om retsstatssituationen 2020 den 30. september 2020 (COM(2020)0580), som vil blive fulgt op af den nye strategi for gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske demokratihandlingsplan;

K.  der henviser til, at en forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, når den først bliver vedtaget, vil blive et uundværligt redskab til at beskytte retsstatsprincippet i Unionen;

L.  der henviser til, at enhver overvågningsmekanisme nøje skal involvere interessenter, der er aktive inden for beskyttelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder civilsamfundet, Europarådets og De Forenede Nationers organer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, nationale menneskerettighedsinstitutioner, relevante myndigheder og faglige sammenslutninger, der støtter domstolene i en uafhængig domsudøvelse; der henviser til, at tilstrækkelig EU-finansiering til civilsamfundet derfor er nødvendig, især gennem programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke og strømline eksisterende mekanismer og udvikle en effektiv mekanisme til sikring af, at de principper og værdier, der er nedfældet i traktaterne, efterleves i hele Unionen;

N.  der henviser til, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet ("de tre institutioner") deler det politiske ansvar for at opretholde Unionens værdier inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i traktaterne; der henviser til, at en interinstitutionel aftale baseret på artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vil sikre de nødvendige ordninger til at lette samarbejdet mellem de tre institutioner i denne henseende; der henviser til, at enhver af de tre institutioner i henhold til artikel 295 i TEUF kan foreslå en sådan aftale;

1.  understreger det presserende behov for, at Unionen udvikler en solid, omfattende og positiv dagsorden til effektiv beskyttelse og styrkelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder for alle dens borgere; insisterer på, at Unionen skal forblive en forkæmper for frihed og retfærdighed i Europa og verden;

2.  advarer om, at Unionen står over for en hidtil uset og eskalerende krise for sine grundlæggende værdier, som truer dens langsigtede overlevelse som et demokratisk fredsprojekt; er dybt bekymret over fremvæksten og forankringen af autokratiske og illiberale tendenser, som yderligere forværres af covid-19-pandemien og den økonomiske recession, samt korruption, desinformation og erobring af staten (state capture) i en række medlemsstater; understreger farerne ved denne tendens for samhørigheden i Unionens retsorden, beskyttelsen af alle dens borgeres grundlæggende rettigheder, det indre markeds funktion, effektiviteten af dens fælles politikker og dens internationale troværdighed;

3.  minder om, at Unionen fortsat er strukturelt dårligt rustet til at bekæmpe tilbageskridt for og krænkelser af demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i medlemsstaterne; beklager Rådets manglende evne til at gøre meningsfulde fremskridt med hensyn til at håndhæve Unionens værdier i de verserende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU; bemærker, at Rådets manglende effektive anvendelse af artikel 7 i TEU rent faktisk muliggør fortsat afvigelse fra værdierne i artikel 2 i TEU; bemærker med bekymring den usammenhængende karakter af Unionens værktøjer på dette område og opfordrer til at strømline og håndhæve dem;

4.  glæder sig over Kommissionens arbejde med sin årsrapport om retsstatsprincippet; glæder sig over, at korruption og mediefrihed indgår i den årlige vurdering; bemærker imidlertid, at den ikke omfatter områderne demokrati og grundlæggende rettigheder; beklager især, at foreningsfrihed og indskrænkningen af civilsamfundets råderum ikke indgår i den årlige vurdering; understreger med bekymring, at sårbare grupper, herunder kvinder, personer med handicap, romaer, LGBTI-personer og ældre, fortsat ikke oplever fuld respekt for deres rettigheder i nogle medlemsstater og ikke beskyttes fuldt ud mod had og diskrimination, hvilket er en krænkelse af Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU; minder om, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en overvågningsmekanisme, der dækker hele anvendelsesområdet for artikel 2 i TEU; gentager behovet for en objektiv og evidensbaseret overvågningsmekanisme, som er nedfældet i en retsakt, der binder de tre institutioner til en gennemsigtig og reguleret proces med klart definerede ansvarsområder, så beskyttelse og fremme af alle Unionens værdier bliver en permanent og synlig del af Unionens dagsorden;

5.  foreslår, at der oprettes en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ("mekanismen") byggende på Parlamentets forslag fra 2016 og Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet, der skal reguleres af en interinstitutionel aftale mellem de tre institutioner og bestå af en årlig overvågningscyklus for Unionens værdier, der dækker alle aspekter af artikel 2 i TEU og finder lige, objektiv og retfærdig anvendelse på alle medlemsstater, samtidig med at principperne om nærhed og proportionalitet respekteres;

6.  understreger, at den årlige overvågningscyklus skal indeholde klare landespecifikke henstillinger med tidsplaner og mål for gennemførelse, der skal følges op i efterfølgende årlige rapporter eller hasterapporter; understreger, at manglende gennemførelse af henstillingerne skal knyttes til konkrete EU-håndhævelsesforanstaltninger, herunder procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, traktatbrudssøgsmål og budgetmæssig konditionalitet, når den er trådt i kraft; påpeger, at henstillingerne ikke kun skal rettes mod afhjælpning af overtrædelser, men også bør fremme politikker, som sætter borgerne i stand til at nyde godt af Unionens rettigheder og værdier;

7.  påpeger, at mekanismen for at undgå overlapninger bør konsolidere og erstatte eksisterende instrumenter, især Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet, Kommissionens ramme om retsstatsforhold, Kommissionens årlige rapportering om anvendelsen af chartret, Rådets dialog om retsstatsprincippet og mekanismen for samarbejde og kontrol, samtidig med at komplementariteten og sammenhængen øges med andre tilgængelige værktøjer, herunder procedurer i henhold til artikel 7 TEU, traktatbrudsprocedurer og budgetmæssig konditionalitet, når den er trådt i kraft; mener, at de tre institutioner bør bruge resultaterne af den årlige overvågningscyklus i deres vurdering i forhold til at udløse artikel 7 i TEU og budgetmæssig konditionalitet, når den er trådt i kraft; understreger, at hver af de tre institutioners roller og beføjelser skal respekteres;

8.  understreger, at retsvæsenets uafhængighed er en integreret del af den retlige beslutningsproces og et krav, som følger af princippet om effektiv retsbeskyttelse fastlagt i artikel 19 i TEU; er bekymret over, at de seneste angreb på retsstatsprincippet hovedsageligt har bestået i forsøg på at bringe retsvæsenets uafhængighed i fare, og understreger, at enhver national domstol også er en europæisk domstol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge alle instrumenter, som den har til sin rådighed, imod ethvert forsøg fra medlemsstaternes regeringers side på at bringe nationale domstoles uafhængighed i fare, og til rettidigt at informere Europa-Parlamentet om enhver sådan situation;

9.  minder om, at Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er en retlig forpligtelse nedfældet i artikel 6, stk. 2, i TEU; gentager, at det er nødvendigt at opnå en hurtig afslutning af tiltrædelsesprocessen for at sikre konsekvente rammer for beskyttelse af menneskerettigheder overalt i Europa og for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og friheder i Unionen yderligere; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere bestræbelserne for at gennemføre traktaterne til fulde og afslutte tiltrædelsesprocessen uden unødig forsinkelse;

10.  minder om den uundværlige rolle, som civilsamfundet, de nationale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer og andre relevante aktører skal spille i alle faser af den årlige overvågningscyklus, fra at give input til at lette gennemførelse og overvågning; understreger behovet for at yde beskyttelse til menneskerettighedsforkæmpere og -rapportører på både nationalt plan og EU-plan, herunder om nødvendigt mod misbrug af sagsanlæg, samt passende finansiering på alle niveauer; opfordrer i denne forbindelse til, at der efter en grundig konsekvensanalyse oprettes en statut for europæiske grænseoverskridende sammenslutninger og nonprofitorganisationer; understreger, at whistleblowere leverer et vigtigt bidrag til at beskytte retsstatsprincippet og bekæmpe korruption; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(12); påpeger, at de nationale menneskerettighedsinstitutioners akkrediteringsstatus og den plads, der indrømmes civilsamfundet, i sig selv kan tjene som indikatorer i vurderingsøjemed; opfordrer de nationale parlamenter til at afholde offentlige debatter og vedtage holdninger til resultatet af overvågningscyklussen; fremhæver, at uddannelse af retsvæsenets aktører er af afgørende betydning for en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten og dermed for styrkelsen af en fælles retskultur i hele Unionen; mener, at den kommende europæiske uddannelsesstrategi for retsvæsenets aktører skal fokusere yderligere på at fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed og omfatte uddannelse i færdigheder og ikkejuridiske emner for at klæde dommerne bedre på med hensyn til at modstå utilbørligt pres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme og lette dialogen mellem domstolene og retsvæsnets aktører ved at tilskynde til regelmæssig udveksling af oplysninger og bedste praksis for på denne måde at styrke og fremme et retligt EU-område baseret på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; understreger, at der er behov for at sikre tilstrækkelig finansiering af sektorprogrammet for retlige anliggender og programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier i den kommende flerårige finansielle ramme, da disse programmer tager sigte på at fremme og sikre udviklingen af et retligt EU-område baseret på retsstatsprincippet og på at støtte civilsamfundet;

11.  peger på den komplementaritet, der bør være til stede mellem EU's resultattavle for retsområdet, som gør det muligt at foretage en sammenligning mellem medlemsstaternes retssystemer, og mekanismen; bemærker, at der ifølge EU's resultattavle for retsområdet 2020 stadig er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til antallet af verserende sager, og at ophobningen af uafsluttede sager er steget i nogle medlemsstater, at ikke alle medlemsstater tilbyder uddannelse i IKT-færdigheder med henblik på tilpasning til digitalisering og på at give lettere adgang til domstolsprøvelse, at adgangen til retshjælp i nogle medlemsstater er blevet ringere i årenes løb, og at der endnu ikke er sikret ligestilling mellem kønnene i retssystemerne i de fleste medlemsstater.

12.  bekræfter Parlamentets rolle i overensstemmelse med artikel 7 i TEU for så vidt angår overvågning af overholdelsen af Unionens værdier; gentager sin opfordring til, at Parlamentet skal kunne forelægge sit begrundede forslag for Rådet og deltage i artikel 7-høringer, når det er Parlamentet, der har indledt proceduren, under hensyntagen til de tre institutioners beføjelser og princippet om loyalt samarbejde; opfordrer Rådet til regelmæssig orientering og tæt inddragelse af Parlamentet og til at arbejde på en gennemsigtig måde; tror på, at mekanismen understøttet af en interinstitutionel aftale vil skabe de nødvendige rammer for bedre koordinering;

13.  er af den opfattelse, at styrkelse af Unionens muligheder for at fremme og forsvare dens forfatningsmæssige kerne på lang sigt kan kræve en traktatændring; ser frem til overvejelserne og konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid i så henseende; understreger, at effektiviteten af artikel 7-proceduren i TEU bør styrkes ved at ændre det flertal, som kræves for at agere, og skærpe sanktionsmekanismen; opfordrer konferencen om Europas fremtid til at overveje at styrke Den Europæiske Unions Domstols rolle med hensyn til at beskytte Unionens grundlæggende værdier; opfordrer til en revision af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder(13) – efter en grundig konsekvensanalyse – med henblik på at styrke og udvide dets mandat til at omfatte alle de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU;

14.  er fuldstændig overbevist om, at overvindelse af krisen for Unionens værdier, herunder gennem den foreslåede mekanisme, er en forudsætning for at genskabe den gensidige tillid blandt medlemsstaterne og dermed gøre det muligt for Unionen som helhed at opretholde og skabe fremskridt med hensyn til alle fælles politikker;

15.  beklager, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 21. juli 2020 svækkede den af Kommissionen foreslåede budgetmæssige konditionalitetsmekanisme; gentager sin opfordring til at sikre, at systemiske krænkelser af værdierne omhandlet i artikel 2 i TEU gøres uforenelige med EU-finansiering; understreger behovet for at anvende omvendt kvalificeret flertal for at beskytte Unionens budget, idet effektiviteten af den nye mekanisme for budgetmæssig konditionalitet ellers vil være truet; kræver, at anvendelsen af budgetmæssig konditionalitet ledsages af foranstaltninger med henblik på at afbøde potentielle konsekvenser for individuelle modtagere af EU-finansiering, herunder civilsamfundsorganisationer; understreger, at den budgetmæssige konditionalitetsmekanisme ikke alene kan erstattes af den foreslåede årlige overvågningscyklus; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at følge op på sit løfte i Sibiuerklæringen af 9. maj 2019 om at beskytte demokratiet og retsstatsprincippet;

16.  opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at indlede forhandlinger med Parlamentet om en interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 TEUF; anser forslaget i bilaget for at udgøre et egnet grundlag for sådanne forhandlinger;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og det ledsagende forslag til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162. (2) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 117. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0407. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0456. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0328. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0014. (11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054. (12) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17. (13) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

Forslag til en interinstitutionel aftale om styrkelse af Unionens værdier

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 295, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ifølge artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger Unionen på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal ("Unionens værdier").

(2)  Ifølge artikel 49 i TEU er respekt for og forpligtelse til at fremme Unionens værdier en grundlæggende betingelse for medlemskab af Unionen. I medfør af artikel 7 TEU kan eksistensen af en medlemsstats grove og vedvarende overtrædelse af Unionens værdier føre til suspension af de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Respekten for Unionens værdier danner grundlaget for en høj grad af tillid og gensidig tillid mellem medlemsstaterne.

(3)  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ("de tre institutioner") anerkender, at respekten for Unionens værdier er vigtig. Respekt for Unionens værdier er nødvendig for, at Unionen kan fungere godt og kan opfylde sine mål, som de fremgår af artikel 3 i TEU. De tre institutioner er forpligtet til gensidigt oprigtigt samarbejde med det formål at fremme og sikre respekten for Unionens værdier.

(4)  De tre institutioner anerkender behovet for at strømline og styrke effektiviteten af eksisterende værktøjer, der er udviklet til at fremme overholdelsen af Unionens værdier. Der bør derfor etableres en omfattende og evidensbaseret interinstitutionel mekanisme, der respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, med henblik på at forbedre koordineringen mellem de tre institutioner og konsolidere tidligere initiativer. I overensstemmelse med konklusionerne fra Rådet for retlige og indre anliggender af 6. og 7. juni 2013 bør en sådan mekanisme fungere på en "gennemsigtig måde, på grundlag af beviser, der er objektivt samlet, sammenlignet og analyseret samt på grundlag af lige behandling af alle medlemsstaterne".

(5)  De tre institutioner er enige om, at en årlig overvågningscyklus for Unionens værdier er nødvendig for at styrke fremme af og respekt for Unionens værdier. Den årlige overvågningscyklus bør være omfattende, objektiv, upartisk, evidensbaseret og anvendes lige og retfærdigt på alle medlemsstater. Det primære mål med den årlige overvågningscyklus bør være at forhindre krænkelser og manglende overholdelse af Unionens værdier og at fremhæve positive udviklinger og udveksle bedste praksis, samtidig med at den giver et fælles grundlag for andre tiltag fra de tre institutioners side. De tre institutioner er også, for at undgå overlapning og styrke den samlede effektivitet, enige om at bruge denne interinstitutionelle aftale til at integrere eksisterende instrumenter og initiativer, der vedrører fremme af og respekt for Unionens værdier, især Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet, Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet og Kommissionens ramme om retsstatsforhold.

(6)  Den årlige overvågningscyklus bør bestå af en forberedende fase, offentliggørelsen af en årlig overvågningsrapport om efterlevelse af Unionens værdier, herunder landespecifikke henstillinger, og en opfølgende fase, der omfatter gennemførelsen af henstillingerne. Den årlige overvågningscyklus bør gennemføres i en ånd af gennemsigtighed og åbenhed med involvering af borgere og civilsamfund og bør beskyttes mod desinformation.

(7)  De tre institutioner deler den opfattelse, at den årlige overvågningscyklus bør erstatte Kommissionens beslutning 2006/928/EF(1) og 2006/929/EF(2) og opfylde bl.a. målene i disse beslutninger. Denne interinstitutionelle aftale berører ikke tiltrædelsesakten af 2005, særlig dennes artikel 37 og 38.

(8)  Den årlige overvågningscyklus bør også supplere og hænge sammen med andre instrumenter, der vedrører fremme og styrkelse af Unionens værdier. Navnlig forpligter de tre institutioner sig til at anvende konklusionerne fra de årlige overvågningsrapporter i deres vurdering af, om der er en klar risiko for en grov overtrædelse, eller om der foreligger en grov og vedvarende overtrædelse af Unionens værdier fra en medlemsstats side i relation til artikel 7 i TEU. Tilsvarende har Kommissionen forpligtet sig til at anvende resultaterne af den årlige overvågningsrapport i sin vurdering af, om der skal indledes en traktatbrudsprocedure, og om der er generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets i forordning (EU) 2020/xxxx(3). De tre institutioner er enige om, at de årlige overvågningsrapporter mere generelt bør vejlede deres ageren med hensyn til Unionens værdier.

(9)  I overensstemmelse med artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastlægger denne interinstitutionelle aftale alene ordninger med henblik på at lette samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i TEU skal disse institutioner handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Denne interinstitutionelle aftale berører ikke Den Europæiske Unions Domstols beføjelser til at foretage den autentiske fortolkning af EU-retten,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

I.  MÅL

1.  De tre institutioner erklærer sig hermed enige om at fremme og styrke respekten for Unionens værdier i overensstemmelse med artikel 2 i TEU gennem koordinering og samarbejde.

II.  DEN ÅRLIGE OVERVÅGNINGSCYKLUS

2.  De tre institutioner er enige om i oprigtigt og gensidigt samarbejde at tilrettelægge en årlig overvågningscyklus for Unionens værdier, der dækker spørgsmål og bedste praksis på alle områder, der vedrører Unionens værdier. Overvågningscyklussen skal bestå af en forberedende fase, offentliggørelse af en årlig overvågningsrapport om Unionens værdier ("årsrapporten") med henstillinger, og en opfølgende fase.

3.  De tre institutioner er enige om at oprette en permanent interinstitutionel arbejdsgruppe om Unionens værdier ("arbejdsgruppen"). Arbejdsgruppen skal lette koordination og samarbejde mellem de tre institutioner under den årlige overvågningscyklus. Arbejdsgruppen skal regelmæssigt informere offentligheden om sit arbejde.

4.  Et panel af uafhængige eksperter skal rådgive arbejdsgruppen og de tre institutioner. Panelet af uafhængige eksperter skal i samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder identificere de vigtigste positive og negative udviklinger i hver medlemsstat på en upartisk måde og bidrage til udviklingen af en metode til årsrapporten. De tre institutioner kan på et hvilket som helst trin i den årlige overvågningscyklus rådføre sig med panelet.

Forberedelsesfasen

5.  Kommissionen skal årligt arrangere en målrettet høring af interessenter for at indsamle oplysninger til årsrapporten. Høringen af interessenter skal finde sted hvert år i første kvartal. Høringen skal være gennemsigtig og baseret på en klar og stringent metode, som arbejdsgruppen har vedtaget. Metoden skal under alle omstændigheder i passende form omfatte benchmarks såsom dem, der er anført i bilagene til Kommissionens beslutninger 2006/928/EF og 2006/929/EF.

6.  Høringen af interessenter skal give civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer, faglige sammenslutninger og netværk, organer under Europarådet og andre internationale organisationer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og medlemsstaterne, herunder relevante nationale myndigheder, mulighed for at bidrage til årsrapporten. Kommissionen skal indarbejde de oplysninger, som interessenterne fremkommer med, i årsrapporten. Kommissionen skal offentliggøre bidrag til høringen på sit websted inden offentliggørelsen af årsrapporten.

7.  Kommissionen skal trække på alle de oplysninger, den råder over, når den udarbejder årsrapporten på basis af den metode, der er opnået enighed om i arbejdsgruppen. Af særlig relevans i den forbindelse er rapporter og data fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og andre EU-organer, -kontorer og agenturer, Europarådet, herunder Venedigkommissionen og Sammenslutningen af Stater mod Korruption, samt andre internationale organisationer, der udarbejder relevante studier og vurderinger. Afviger årsrapporten som udarbejdet af Kommissionen fra resultaterne fra panelet af uafhængige eksperter, kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode Kommissionen om at oplyse arbejdsgruppen om sine grunde hertil.

8.  Udpegede repræsentanter for alle tre institutioner skal efter koordinering i arbejdsgruppen kunne foretage undersøgelsesrejser til medlemsstaterne med henblik på at tilvejebringe yderligere oplysninger og præciseringer om situationen med hensyn til Unionens værdier i de pågældende medlemsstater. Kommissionen skal indarbejde resultaterne i årsrapporten.

9.  Kommissionen skal regelmæssigt underrette arbejdsgruppen om de fremskridt, der er gjort i løbet af den forberedende fase.

Årsrapport og henstillinger

10.  Kommissionen skal udarbejde årsrapporten på grundlag af oplysninger, der er indsamlet i den forberedende fase. Årsrapporten bør dække både positive og negative udviklinger med hensyn til Unionens værdier i medlemsstaterne. Årsrapporten skal være upartisk, baseret på objektivt indsamlede beviser og overholde princippet om lige behandling af alle medlemsstater. Udførligheden af rapporteringen bør afspejle alvorligheden af den situation, der er tale om. Årsrapporten skal indeholde et afsnit om traktatbrudsprocedurer vedrørende Unionens værdier.

11.  Årsrapporten skal indeholde konkrete henstillinger til hver medlemsstat med det formål at styrke beskyttelse og fremme af Unionens værdier. Henstillingerne skal indeholde konkrete mål og tidsplaner for gennemførelsen og tage behørigt hensyn til eventuelle betænkeligheder, som er fremsat i begrundede forslag, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU. Henstillingerne skal tage hensyn til forskellene i medlemsstaternes politiske og retlige systemer. Gennemførelsen af henstillingerne skal vurderes i efterfølgende årsrapporter eller i hasterapporter, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

12.  Årsrapporten med dens henstillinger skal offentliggøres hvert år i september. Datoen for offentliggørelsen skal koordineres af de tre institutioner i arbejdsgruppen. Forud for offentliggørelsen skal Kommissionen forelægge udkastet til årsrapport for arbejdsgruppen.

Opfølgning

13.  Senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen skal Europa-Parlamentet og Rådet drøfte indholdet af årsrapporten. Drøftelserne skal offentliggøres. Parlamentet og Rådet skal tage stilling til årsrapporten gennem beslutninger og konklusioner. Som led i opfølgningen skal Europa-Parlamentet og Rådet vurdere og overveje, i hvilket omfang tidligere henstillinger, herunder relevante domme fra Den Europæiske Unions Domstol, er blevet gennemført af medlemsstaterne. De tre institutioner skal gøre brug af deres respektive beføjelser i henhold til traktaterne med henblik på at bidrage til en effektiv opfølgning. De tre institutioner skal bestræbe sig på rettidigt at fremme debat om årsrapporten i medlemsstaterne, især i de nationale parlamenter.

14.  På grundlag af konklusionerne i årsrapporten skal Kommissionen enten på eget initiativ eller på anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet indlede en dialog med en eller flere medlemsstater, herunder relevante myndigheder, med det mål at lette gennemførelsen af henstillingerne. Kommissionen skal regelmæssigt aflægge rapport om udviklingen i dialogen til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen kan til enhver tid, herunder på den pågældende medlemsstats anmodning, yde teknisk bistand til medlemsstaterne gennem forskellige tiltag. Europa-Parlamentet skal i samarbejde med de nationale parlamenter tilrettelægge en interparlamentarisk debat om resultaterne af årsrapporten.

15.  De tre institutioner bør tage hensyn til resultaterne i årsrapporten ved fastlæggelsen af finansieringsprioriteringer. Kommissionen bør navnlig medtage målrettet støtte til nationale aktører, der bidrager til fremme og beskyttelse af Unionens værdier, såsom civilsamfunds- og medieorganisationer, når den fastlægger relevante årlige arbejdsprogrammer for udbetaling af EU-midler under både delt og direkte forvaltning.

16.  Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF og artikel 5 i forordning (EU) 2020/xxxx og den ret, som en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen har til at forelægge Rådet et begrundet forslag i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU, er de tre institutioner enige om, at årsrapporterne bør udgøre en rettesnor for deres ageren for så vidt angår Unionens værdier.

17.  Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode Kommissionen om at udarbejde supplerende retningslinjer og indikatorer til håndtering af relevante horisontale spørgsmål, der opstår i forbindelse med den årlige overvågningscyklus.

Hasterapport

18.  Hvor situationen i en eller flere medlemsstater varsler overhængende og alvorlig skade på Unionens værdier, kan Kommissionen enten på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet udarbejde en hasterapport om situationen. Kommissionen skal udarbejde rapporten i samråd med arbejdsgruppen. Kommissionen skal straks udarbejde hasterapporten og offentliggøre den senest to måneder efter en anmodning derom fra Europa-Parlamentet eller Rådet. Resultaterne i hasterapporten skal indarbejdes i den næste årsrapport. Hasterapporten kan indeholde henstillinger, der sigter mod at imødegå den overhængende trussel mod Unionens værdier.

III.  KOMPLEMENTARITET MED ANDRE INSTRUMENTER

19.  De tre institutioner anerkender den komplementære karakter af den årlige overvågningscyklus og andre mekanismer til beskyttelse og fremme af Unionens værdier, navnlig proceduren i artikel 7 i TEU, traktatbrudsprocedurer og forordning (EU) 2020/xxxx. De tre institutioner forpligter sig til at tage hensyn til målene med denne interinstitutionelle aftale i Unionens politikker.

20.  Hvor årsrapporten konstaterer systemiske mangler med hensyn til en eller flere af Unionens værdier, forpligter de tre institutioner sig til straks at træffe passende foranstaltninger inden for de beføjelser, som de hver især har fået tillagt i traktaterne. De tre institutioner er enige om, at årsrapportens resultater skal tjene som grundlag for at beslutte, hvorvidt proceduren i artikel 7 i TEU skal aktiveres, og om der skal indledes traktatbrudsprocedurer vedrørende beskyttelsen af Unionens værdier. De tre institutioner skal bl.a. overveje, om EU-politikker, der kræver en høj grad af gensidig tillid, kan opretholdes i lyset af de systemiske mangler, der er konstateret i årsrapporten.

21.  Den årlige overvågningscyklus, der etableres ved denne aftale, skal erstatte mekanismen for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption, der blev etableret ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF, og mekanismen for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, der blev etableret ved Kommissionens beslutning 2006/929/EF, og skal bl.a. opfylde de mål, der forfølges med disse beslutninger. Kommissionen forpligter sig derfor til at ophæve disse beslutninger på et passende tidspunkt.

Fælles ordninger for artikel 7 i TEU

22.  De tre institutioner er enige om at bruge årsrapportens resultater i forbindelse med deres vurdering af, om der er en klar fare for en grov overtrædelse, eller om der foreligger en grov og vedvarende overtrædelse af Unionens værdier fra en medlemsstats side i henhold til artikel 7 i TEU.

23.  For at styrke gennemsigtigheden og effektiviteten af proceduren i artikel 7 i TEU er de tre institutioner enige om at sikre, at den institution, der tager initiativ til et forslag i henhold til artikel 7 i TEU, skal kunne forelægge forslaget for Rådet og informeres og inddrages fuldt ud på alle stadier af proceduren. De tre institutioner er enige om regelmæssigt at rådføre sig med hinanden i arbejdsgruppen vedrørende eksisterende og potentielle procedurer, der indledes i medfør af artikel 7 i TEU.

24.  De tre institutioner er enige om at udarbejde metoder med henblik på at gøre proceduren i artikel 7 i TEU mere effektiv. Sådanne nye metoder kan omfatte en regelmæssig tidsplan for høringer og statusmøder, henstillinger med henblik på at afhjælpe de betænkeligheder, der er fremsat i det begrundede forslag, og tidsplaner for gennemførelsen.

Fælles ordninger for budgetmæssig konditionalitet

25.  De tre institutioner er enige om at bruge årsrapportens resultater ved deres vurdering af, om der er generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2020/xxxx samt ved enhver anden relevant vurdering med henblik på eksisterende og fremtidige budgetmæssige værktøjer. Fastslås det i årsrapporten, at en generel mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller risikerer at påvirke principperne om forsvarlig økonomiske forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, skal Kommissionen sende en skriftlig meddelelse til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 2020/xxxx.

IV.  AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

26.  De tre institutioner skal tage de fornødne skridt til at sikre, at de råder over de midler og ressourcer, der er nødvendige for at kunne gennemføre denne interinstitutionelle aftale på korrekt vis.

27.  De tre institutioner skal i fællesskab og kontinuerligt overvåge gennemførelsen af denne interinstitutionelle aftale såvel på politisk niveau gennem regelmæssige drøftelser som på teknisk niveau i arbejdsgruppen.

28.  Denne aftale træder i kraft på dagen for undertegnelsen.

(1) Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 56). (2) Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 58). (3) [i stedet for xxxx indsættes nummeret for 2018/136 (COD) i teksten (også i stk. 16, 19 og 25) og den korrekte EUT-henvisning i fodnoten] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet EUT C ... af … , s. …