Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/0036(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0162/2020

Indgivne tekster :

A9-0162/2020

Forhandlinger :

PV 06/10/2020 - 11
CRE 06/10/2020 - 11
PV 24/06/2021 - 2
PV 24/06/2021 - 4
CRE 24/06/2021 - 2
CRE 24/06/2021 - 4

Afstemninger :

PV 07/10/2020 - 2
PV 07/10/2020 - 11
PV 08/10/2020 - 2
PV 24/06/2021 - 11

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0253
P9_TA(2021)0309

Vedtagne tekster
PDF 312kWORD 124k
Torsdag den 8. oktober 2020 - Bruxelles
Den europæiske klimalov ***I
P9_TA(2020)0253A9-0162/2020

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. oktober 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (COM(2020)0080 – COM(2020)0563 – C9-0077/2020 – 2020/0036(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning   Ændring
Ændring 1
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning
Henvisning 5 a (ny)
—   der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), herunder verdensmål nr. 3 om global sundhed og trivsel,
Ændring 2
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning
Henvisning 5 b (ny)
—   der henviser til luftforureningens dramatiske konsekvenser for menneskers sundhed, idet denne ifølge Det Europæiske Miljøagentur forårsager 400 000 for tidlige dødsfald om året,
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
(-1)   Den eksistentielle trussel, som klimaændringerne udgør, kræver højere ambitioner og en større klimaindsats fra Unionens og medlemsstaternes side. Unionen forpligter sig til at gøre en større indsats for at håndtere klimaændringer og gennemføre Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen")1a på grundlag af ligelighed og den bedste tilgængelige videnskab samt til at løfte sin rimelige del af den globale opgave for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5°C i forhold til det førindustrielle niveau.
_________________
1a EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" af 11. december 2019 fastlagt en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken.
 (1)  Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt"19 af 11. december 2019 fastlagt en ny bæredygtig vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et sundere, retfærdigt og velstående samfund med en moderne, bæredygtig, ressourceeffektiv og internationalt konkurrencedygtig økonomi samt arbejdspladser af høj kvalitet, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare, genoprette og øge Unionens naturkapital, havenes og landjordens økosystemer og biodiversitet, og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Denne omstilling skal være baseret på den seneste uafhængige videnskabelige dokumentation. Samtidig skal den være socialt retfærdig og inklusiv og bygge på solidaritet og samarbejdsbestræbelser på EU-plan og sikre, at ingen lades i stikken, samtidig med at det tilstræbes at skabe økonomisk vækst, job af høj kvalitet og et forudsigeligt miljø for investeringer, og man følger princippet om ikke at gøre skade.
_________________
 _________________
19 Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019)0640 af 11. december 2019.
 19 Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019)0640 af 11. december 2019.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb20 giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for at styrke klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES)21 fra 2019 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet22.
 (2)  Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb20 giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for hurtigt at styrke klimaindsatsen og for en hurtig omstilling til en klimaneutral økonomi. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser og for at nå vippepunkterne. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES)21 fra 2019 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet22. Den viser også, at naturbaserede løsninger anslås at komme til at tegne sig for 37 % af modvirkningen af klimaændringer frem til 2030. Klimaændringer har en alvorlig indvirkning på marine og terrestriske økosystemer, der fungerer som vigtige dræn for menneskeskabte kulstofemissioner med en bruttoabsorption på omkring 60 % af de globale menneskeskabte emissioner pr. år.
_________________
 _________________
20 IPCC, 2018: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty (global opvarmning på 1,5 °C. IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)].
 20 IPCC, 2018: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty (global opvarmning på 1,5 °C. IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)].
21 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).
 21 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).
22 Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).
 22 Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til den økonomiske og samfundsmæssige forandring, beskæftigelse og vækst og opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling samt for på en retfærdig og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").
 (3)  Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til en retfærdig økonomisk og samfundsmæssig forandring, beskæftigelse af høj kvalitet, social velfærd, bæredygtig vækst og opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling samt for på en hurtig, retfærdig, effektiv, omkostningseffektiv og socialt retfærdig måde, uden at nogen lades i stikken, at nå temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   Videnskabelige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem kriser på sundheds-, miljø- og klimaområdet, navnlig i tilknytning til konsekvenserne af klimaændringerne og tabet af biodiversitet og økosystemer. Sundhedsmæssige og sanitære kriser såsom covid-19 vil muligvis forekomme langt hyppigere i de kommende årtier og kræve, at Unionen som en global aktør gennemfører en global strategi med sigte på at forebygge, at sådanne episoder udvikler sig, ved at håndtere de grundlæggende årsager til problemerne og fremme en integreret tilgang, som er baseret på verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 3 b (ny)
(3b)   Klimaændringer vil ifølge WHO påvirke de sociale og miljømæssige faktorer, der er afgørende for sundheden - ren luft, sikkert drikkevand, tilstrækkeligt med føde og sikre boliger - og der forventes 250 000 yderligere dødsfald om året i perioden 2030-2050 som følge af fejlernæring, malaria, diarré og varmebelastning, idet ekstremt høje lufttemperaturer vil bidrage direkte til dødsfald, især blandt ældre og sårbare borgere. Klimaændringer har i kraft af oversvømmelser, hedebølger, tørke og brande en betydelig indvirkning på menneskers sundhed, herunder i form af underernæring, hjerte-kar- og luftvejssygdomme og vektorbårne infektioner.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 3 c (ny)
(3c)   I præamblen til Parisaftalen anerkendes "retten til sundhed" som en central rettighed. Ifølge De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer skal alle parter i konventionen anvende passende metoder, f.eks. konsekvensanalyser, som udformes og fastsættes på nationalt plan, med henblik på at minimere de negative følger for økonomien, folkesundheden og miljøets kvalitet af projekter eller foranstaltninger, der træffes for at afbøde eller tilpasse sig til klimaændringerne.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 3 d (ny)
(3d)   Denne forordning bidrager til at beskytte EU-borgernes umistelige rettigheder til livet og et sikkert miljø, som er anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og kræver, at de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan for at kunne håndtere de reelle og umiddelbare risici, som den globale klimakrise udgør for menneskers liv, velfærd og den naturlige verden, som de er afhængige af. Denne forordning bør sætte mennesket i centrum og have til formål at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger.
Ændring 153
Forslag til forordning
Betragtning 3 e (ny)
(3e)  Klimabeskyttelse bør være en mulighed for den europæiske økonomi og bør bidrage til at sikre de europæiske industriers lederskab inden for global innovation. Innovationer inden for bæredygtig produktion kan fremme den europæiske industrielle styrke i vigtige markedssegmenter og derved beskytte og skabe arbejdspladser. For at opfylde det retligt bindende 2030-mål om klima og 2050-målet om klimaneutralitet ved at reducere disse emissioner til nettonul senest i 2050 bør Kommissionen fremme sektorspecifikke "klimapartnerskaber" på EU-plan ved at samle de vigtigste interessenter (f.eks. fra industrien, NGO'er, forskningsinstitutter, SMV'er, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer). Klimapartnerskaberne bør fungere som en sektorspecifik dialog og fremme udvekslingen af bedste praksis blandt europæiske "aktører, der er pionerer inden for dekarbonisering", og fungere som det centrale konsulentorgan for Kommissionen, når den vedtager sine fremtidige klimarelaterede lovgivningsmæssige forslag.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Med Parisaftalen fastsættes et langsigtet mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau23, og deri understreges vigtigheden af tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringer og af at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.
 (4)  Med Parisaftalen fastsættes et langsigtet mål om at fortsætte bestræbelserne på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau23, øge kapaciteten til at tilpasse sig de skadelige virkninger af klimaændringer24 og at lede de finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling25. Denne forordning bør som den overordnede ramme for Unionens bidrag til Parisaftalen sikre, at både Unionen og medlemsstaterne bidrager fuldt ud til at nå disse tre mål i Parisaftalen.
_________________
 _________________
23 Artikel 2, stk. 1, litra a), i Parisaftalen.
 23 Artikel 2, stk. 1, litra a), i Parisaftalen.
24 Artikel 2, stk. 1, litra b), i Parisaftalen
 24 Artikel 2, stk. 1, litra b), i Parisaftalen.
25 Artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen.
 25 Artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Unionens og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer.
 (5)  Unionens og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, økonomien, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer. I lyset heraf bør Unionens og medlemsstaternes handlinger være styret af forsigtighedsprincippet, princippet om, at forureneren betaler, princippet om energieffektivitet først og princippet om ikke at gøre skade.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Drevet af den af Unionen fastsatte lovramme og de bestræbelser, som de europæiske industrier har gjort sig, blev Unionens drivhusgasemissioner reduceret med 23 % mellem 1990 og 2018, samtidig med at økonomien voksede med 61 % over samme periode, hvilket viser, at det er muligt at afkoble økonomisk vækst fra drivhusgasemissioner.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det bidrag fra alle økonomiske sektorer. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et bæredygtigt, økonomisk overkommeligt og sikkert energisystem, der bygger på et velfungerende indre marked for energi, af afgørende betydning. Den digitale omstilling, teknologisk innovation og forskning og udvikling er også vigtige drivkræfter med henblik på at nå målet om klimaneutralitet.
 (6)  Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det, at alle økonomiske sektorer, herunder luftfart og søtransport, nedbringer deres emissioner til tæt på nul. Princippet om, at forureneren betaler, bør være en central faktor i denne forbindelse. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et yderst energieffektivt, bæredygtigt, økonomisk overkommeligt og sikkert energisystem baseret på vedvarende energi, der bygger på et velfungerende indre marked for energi, og samtidig hermed reducerer energifattigdommen, af afgørende betydning. Den cirkulære økonomis bidrag til klimaneutralitet bør udvides ved at forbedre ressourceeffektiviteten og øge anvendelsen af lavemissionsmaterialer, samtidig med at affaldsforebyggelse og genanvendelse fremmes. Den digitale omstilling, teknologisk innovation og forskning og udvikling, som vil kræve yderligere finansiering, er også vigtige drivkræfter med henblik på at nå målet om klimaneutralitet. Unionen og medlemsstaterne er nødt til at vedtage ambitiøse og sammenhængende lovrammer for at sikre, at alle økonomiens sektorer bidrager til Unionens klimamål.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  De kumulative samlede menneskeskabte drivhusgasemissioner over tid og den deraf følgende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er særlig relevante for klimasystemet og temperaturstigningen. IPCC's særrapport om den globale opvarmning på 1,5 °C og den tilgrundliggende database med scenarier tilvejebringer den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige evidens for den resterende del af det globale budget for drivhusgasemissioner, som skal begrænse den globale temperaturstigning i det 21. århundrede til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at være i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau er det nødvendigt at etablere en rimelig EU-andel af det resterende globale budget for drivhusgasemissioner. Budgettet for drivhusgasemissioner er også et vigtigt redskab til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i Unionens klimapolitikker. I sin dybdegående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" anfører Kommissionen, at et 1,5 °C-kompatibelt EU-28-kulstofbudget for 2018-2050 vil beløbe sig til 48 Gt CO2. Kommissionen bør fastlægge et nettobudget for drivhusgasemissioner for EU-27, angivet i CO2-ækvivalenter, baseret på de seneste videnskabelige beregninger, der anvendes af IPCC, og som repræsenterer Unionens rimelige andel af de resterende globale emissioner i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Unionens budget for drivhusgasemissioner bør være retningsgivende for fastlæggelsen af Unionens kurs frem mod nulemission af drivhusgasser senest i 2050, navnlig dens fremtidige mål for drivhusgasemissioner for 2030 og 2040.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktionen af drivhusgasemissionerne i 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF26, som indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84227, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84128, som pålægger medlemsstaterne at opveje drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.
 (7)  Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå sit nuværende mål for reduktionen af drivhusgasemissionerne i 2030, som blev vedtaget før, Parisaftalen trådte i kraft. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF26, som indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84227, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84128, som pålægger medlemsstaterne at opveje drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.
__________________
 __________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
 26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
 27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
 28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Emissionshandelssystemet er en hjørnesten i Unionens klimapolitik og dens centrale redskab til reduktion af emissioner på en omkostningseffektiv måde.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere"29 fulgt en ambitiøs dekarboniseringsdagsorden, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU30 og (EU) 2018/200131, og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU32.
 (9)  Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere"29 fulgt en dekarboniseringsdagsorden, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU30 og (EU) 2018/200131, og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU32.
__________________
 __________________
29 COM(2016)0860 af 30. november 2016.
 29 COM(2016)0860 af 30. november 2016.
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
 30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
 31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
 32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Kommissionen har udviklet og vedtaget en række lovgivningsmæssige initiativer inden for energisektoren, navnlig for så vidt angår vedvarende energi og energieffektivitet, herunder om bygningers energimæssige ydeevne. Disse initiativer danner en pakke under det overordnede tema om at sætte energieffektivitet først og Unionens globale lederskab inden for vedvarende energi. Disse initiativer bør tages i betragtning i forbindelse med de nationale langsigtede fremskridt med arbejdet hen imod målet om klimaneutralitet i 2050 for at sikre et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi, og udvikling af vedvarende energi inden for Unionen.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 9 b (ny)
(9b)   Omstillingen til ren energi vil munde ud i et energisystem, hvor størstedelen af den primære energiforsyning vil stamme fra vedvarende energikilder, hvilket i væsentlig grad vil forbedre forsyningssikkerheden, mindske energiafhængigheden og fremme EU-arbejdspladser.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 9 c (ny)
(9c)   Energiomstillingen forbedrer energieffektiviteten og mindsker Unionens og medlemsstaternes energiafhængighed. Denne strukturelle forandring hen imod en mere effektiv økonomi, som er baseret på vedvarende energi i alle sektorer, vil ikke alene være til gavn for handelsbalancen, men vil ligeledes styrke energisikkerheden og bekæmpe energifattigdom.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 9 d (ny)
(9d)   For at sikre solidaritet og muliggøre en effektiv energiomstilling skal Unionens klimapolitik udstikke en klar vej frem mod opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. Unionen bør fortsat være realistisk omkring omkostningseffektivitet og tekniske udfordringer og sikre, at der findes energikilder klar til brug, som kan opveje spidsbelastninger og nedgange i efterspørgslen efter energi, såsom brintteknologier.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 9 e (ny)
(9e)  Klimabeskyttelse tilvejebringer en mulighed for Unionens økonomi for at øge sin indsats og høste first mover-fordelene ved at være førende inden for rene teknologier. Det kan bidrage til at sikre Unionens industri en førerposition inden for global innovation. Innovationer inden for bæredygtig produktion kan fremme Unionens industrielle styrke i vigtige markedssegmenter og derved beskytte og skabe arbejdspladser.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 9 f (ny)
(9f)  Der er behov for at etablere støtte til de nødvendige investeringer i nye bæredygtige teknologier, som er af afgørende betydning for at nå målet om klimaneutralitet. I denne henseende er det vigtigt at respektere den teknologiske neutralitet og samtidig undgå enhver form for fastlåsningseffekt. Som anført i Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen "En brintstrategi for et klimaneutralt Europa" kan brint også spille en rolle med hensyn til at støtte Unionens tilsagn om at opnå kulstofneutralitet senest i 2050, navnlig i energiintensive sektorer.
Ændring 154
Forslag til forordning
Betragtning 9 g (ny)
(9g)  Kommissionen bør intensivere sine bestræbelser på at opbygge europæiske alliancer, navnlig inden for batteri- og brintsektorerne, eftersom de er af afgørende betydning. Ved at være koordineret på europæisk niveau giver de store muligheder for de regionale genopretningsprocesser i tiden efter covid-19 og en vellykket strukturel forandring. Lovkravene bør skabe en ramme for innovationer inden for klimavenlig mobilitet og energiproduktion. Disse alliancer bør modtage tilstrækkelig støtte, og finansiering bør endvidere være en del af den fremtidige udenrigs- og naboskabspolitik og af handelsaftaler.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Unionen er en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati.
 (10)  Unionen har både ansvaret for og midlerne til fortsat at være en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at opnå dette på en fair, socialt retfærdig og inkluderende måde samt at bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati, handels-, investerings- og industripolitik. Unionen bør styrke sit miljødiplomati i alle internationale fora, der er relevante for at nå internationale klimamål, i overensstemmelse med Parisaftalen.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Europa-Parlamentet har opfordret til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie33, og Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise34. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 201935 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og det anerkendte også, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til EU's langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
 (11)  Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at øge klimaindsatsen for at lette den nødvendige omstilling til et klimaneutralt samfund hurtigst muligt og senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie33, og Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise34. Det har også gentagne gange opfordret Unionen til at forhøje sit klimamål for 2030 og til, at det pågældende højere mål skal indgå som en del af den europæiske klimalov34a. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 201935 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, som dog skal være baseret på rimelighed, en retfærdig omstilling og tage hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, og anerkendte, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til Unionens langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
_________________
 _________________
33 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).
 33 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).
34 Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).
 34 Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).
34a Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP 25) (2019/2712(RSP)).
35 Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, CONCL 9.
 35 Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, KONKL 9.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Unionen bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i Unionen som helhed senest i 2050. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør forfølges kollektivt af alle medlemsstaterne, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet.
 (12)  Unionen og medlemsstaterne bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i hele økonomien, både i Unionen som helhed og på medlemsstatsplan, senest i 2050. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør nås af alle medlemsstaterne, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet. Efter 2050 bør Unionen og alle medlemsstaterne fortsætte med at reducere emissionerne for at sikre, at optaget af drivhusgasser overstiger de menneskeskabte emissioner.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Hver enkelt medlemsstat har ansvaret for selv at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Af hensyn til retfærdigheden og solidariteten og for at støtte energiomstillingen i medlemsstater med forskellige udgangspunkter er der behov for tilstrækkelige EU-støttemekanismer og -midler, som f.eks. Fonden for Retfærdig Omstilling, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...1a, og andre relevante finansieringsmekanismer.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... af ... om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L ...).
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 12 b (ny)
(12b)   Præamblen til Parisaftalen anerkender vigtigheden af at sikre økosystemers integritet, herunder havenes. I De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer understreges det, at parterne i konventionen skal fremme bæredygtig forvaltning samt bevarelsen og forøgelsen af dræn og reservoirer for alle drivhusgasser, herunder biomasse, skove og have såvel som andre terrestriske og marine økosystemer og kystøkosystemer. Hvis det ikke lykkes at nå målene i Parisaftalen, vil temperaturen kunne overstige vippepunktet, hvorefter havene ikke længere vil være i stand til at absorbere så meget kulstof og bidrage til modvirkningen af klimaændringer.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 12 c (ny)
(12c)  Naturlige kulstofdræn spiller en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt samfund. Kommissionen er ved at undersøge udviklingen af en lovgivningsmæssig ramme for certificering af kulstoffjernelse i overensstemmelse med sin handlingsplan for den cirkulære økonomi og fra jord til bord-strategien. Unionens biodiversitetsstrategi for 2030 og initiativerne heri vil spille en vigtig rolle med hensyn til at genoprette skadede økosystemer, navnlig dem, der har det største potentiale til at opsamle og lagre kulstof og til at forebygge og mindske virkningerne af naturkatastrofer. Genopretningen af økosystemer vil bidrage til at bevare, forvalte og forbedre de naturlige dræn og fremme biodiversiteten og samtidig bekæmpe klimaændringer.
Ændring 144
Forslag til forordning
Betragtning 12 d (ny)
(12d)  Kommissionen bør undersøge muligheden for at indføre CO2-kreditordninger, herunder certificering i forbindelse med dræn af drivhusgasser gennem kulstofbinding i arealanvendelse, jordbund og biomasse i landbruget med henblik på at opnå klimaneutralitet i Unionen samt muligheden for udvikling af et særskilt marked for kulstoffjernelse for landbaseret drivhusgasbinding. En sådan ramme bør være baseret på den bedste tilgængelige videnskab og på et system til vurdering og godkendelse af Kommissionen, samtidig med at det sikres, at der ikke er nogen negative indvirkninger på miljøet, navnlig biodiversiteten, folkesundheden eller sociale eller økonomiske mål. Kommissionen bør senest den 30. juni 2021 forelægge resultaterne af denne vurdering.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 12 e (ny)
(12e)   For at skabe større klarhed bør Kommissionen fremlægge en definition af naturlige og andre kulstofdræn.
Ændring 156
Forslag til forordning
Betragtning 12 f (ny)
(12f)  Unionen bør i sin omstilling til klimaneutralitet bevare sin industris konkurrenceevne, navnlig i den energiintensive industri, bl.a. ved at udvikle effektive foranstaltninger til at tackle kulstoflækage på en måde, som er forenelig med WTO's regler, og for at skabe lige konkurrencevilkår mellem Unionen og tredjelande for at undgå urimelig konkurrence som følge af manglende gennemførelse af klimapolitikker, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Unionen bør fortsætte sin klimaindsats og sit internationale klimalederskab efter 2050 for at beskytte mennesker og planeten mod truslen fra farlige klimaændringer og leve op til de temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen i overensstemmelse med IPCC's videnskabelige anbefalinger.
 (13)  Unionen bør fortsætte sin klimaindsats og sit internationale klimalederskab efter 2050, navnlig ved at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper gennem sine foranstaltninger udadtil og sin udviklingspolitik, for at beskytte mennesker og planeten mod truslen fra farlige klimaændringer og leve op til de temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger fra IPCC, De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), IPBES og Det Europæiske Råd for Klimaændringer (ECCC).
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Økosystemer, mennesker og økonomier i Unionen vil stå over for store konsekvenser af klimaændringerne, hvis vi ikke meget hurtigt modvirker drivhusgasemissioner eller tilpasser os klimaændringerne. En tilpasning til klimaændringerne vil endvidere minimere de uundgåelige konsekvenser på en omkostningseffektiv måde, med betragtelige sidegevinster fra brugen af naturbaserede løsninger.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 13 b (ny)
(13b)   De negative virkninger af klimaændringer kan potentielt overstige medlemsstaternes tilpasningskapacitet. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor arbejde sammen for at afværge, minimere og håndtere tab og skader i henhold til artikel 8 i Parisaftalen, herunder via den internationale Warszawamekanisme.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer.
 (14)  Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer, og Kommissionen bør bidrage til overvågningen af de fremskridt, der gøres med hensyn til tilpasning, ved at udvikle indikatorer.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)   Når medlemsstaterne vedtager deres tilpasningsstrategier og -planer, bør de være særligt opmærksomme på de hårdest ramte områder. Det er desuden helt afgørende at fremme, bevare og genoprette biodiversiteten, for at dens potentiale kan udnyttes fuldt ud til klimaregulering og ‑tilpasning. Tilpasningsstrategier og -planer bør derfor tilskynde til naturbaserede løsninger og økosystembaseret tilpasning, som bidrager til genoprettelse og bevarelse af biodiversiteten, og tage behørigt hensyn til de territoriale særegenheder og lokalkendskab samt fastsætte konkrete foranstaltninger til beskyttelse af hav- og kystøkosystemer. Endvidere bør aktiviteter, som hæmmer økosystemers evne til at tilpasse sig klimaændringer, fjernes for at sikre biodiversitetens og økosystemtjenesternes modstandsdygtighed.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 14 b (ny)
(14b)   Tilpasningsstrategier bør også tilskynde til en ændring af den anvendte model i områder, der er ramt af virkningerne, med udgangspunkt i miljøvenlige og naturbaserede løsninger. De bør sikre bæredygtige leveveje for at sikre bedre levevilkår, herunder bæredygtigt og lokalt landbrug, bæredygtig forvaltning af vand samt vedvarende energi, i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling med henblik på at fremme deres modstandsdygtighed og beskyttelsen af deres økosystemer.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes velfærd, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, retfærdighed og solidaritet på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer i investerings- og planlægningsbeslutninger, omkostningseffektivitet og teknologineutralitet i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse at øge modstandsdygtigheden samt udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.
 (15)  Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes sundhed, livskvalitet og velfærd, social retfærdighed, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, herunder fair konkurrence og lige konkurrencevilkår på globalt plan. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør også tage hensyn til eventuelle bureaukratiske hindringer og andre lovgivningsmæssige hindringer, der kan være til hinder for, at de økonomiske aktører eller sektorer kan opfylde klimamålene, de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved manglende handling eller utilstrækkelige foranstaltninger, den omstændighed, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaændringer, og behovet for at styrke ligestillingen mellem kønnene, behovet for at fremme bæredygtige måder at leve på, maksimering af energi- og ressourceeffektiviteten, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, samtidig med at der især tages hensyn til behovet for at bekæmpe energifattigdom, retfærdighed og solidaritet og lige konkurrencevilkår på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet og nationale forhold og forskellige udgangspunkter og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations retningslinjer fra 2015 for en retfærdig omstilling til miljømæssigt bæredygtige økonomier og samfund for alle, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's og IPBES' resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer og vurderinger af sårbarhed over for og tilpasning til klimaændringer i investerings- og planlægningsbeslutninger, samtidig med at det sikres, at EU-politikkerne er klimasikrede, omkostningseffektivitet og teknologineutralitet i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse med at øge modstandsdygtigheden på grundlag af lighed, behovet for at forvalte, bevare og genoprette havenes og landjordens økosystemer og biodiversitet, den aktuelle status for vigtig infrastruktur og eventuelle behov for opdatering af og investeringer i Unionens infrastruktur, udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau, de forskellige aktørers evne til at investere i omstillingen på en økonomisk og socialt bæredygtig måde samt den potentielle risiko for kulstoflækage og foranstaltninger til forebyggelse heraf.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Overgangen til klimaneutralitet kræver ændringer på tværs af alle politiske områder og en kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.
 (16)  Overgangen til klimaneutralitet kræver en omskabende ændring på tværs af alle politiske områder, ambitiøs og vedvarende finansiering og en kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, herunder luftfart og søtransport, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)   Alle de økonomiske nøglesektorer vil være nødt til at arbejde sammen for at opnå klimaneutralitet, navnlig energi-, industri-, transport-, opvarmnings- og køle-, bygge- samt landbrugssektoren, sektoren for affalds- og arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen samt skovbrugssektoren. Alle sektorer, uanset om de er omfattet af Unionens emissionshandelssystem (EU ETS), bør iværksætte sammenlignelige indsatser for at opfylde Unionens mål om klimaneutralitet. Med henblik på at tilvejebringe forudsigelighed, tillid og inddragelse af alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, bør Kommissionen udarbejde en vejledning for de sektorer i økonomien, som kan bidrage mest til at nå målet om klimaneutralitet. Vejledningen bør indeholde vejledende kurser, der kan udstikkes, med henblik på en reduktion af drivhusgasser i disse sektorer på EU-plan. Den vil give dem sikkerhed til at træffe de egnede foranstaltninger, planlægge de nødvendige investeringer og vil som følge heraf hjælpe dem med at holde omstillingskursen. Samtidig vil den også tjene som en mekanisme for sektorernes engagement i at forfølge løsninger med henblik på klimaneutralitet.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 16 b (ny)
(16b)   Omstillingen til klimaneutralitet kræver, at alle sektorer løfter deres del af opgaven. Unionen bør fortsætte sine bestræbelser på at styrke og fremme den cirkulære økonomi og yderligere støtte løsninger og alternativer med vedvarende energi, der kan erstatte produkter og materialer baseret på fossile brændstoffer. Yderligere anvendelse af produkter og materialer baseret på vedvarende energi vil være til stor gavn for modvirkningen af klimaændringer og en fordel for mange forskellige sektorer.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 16 c (ny)
(16c)   I betragtning af risikoen for kulstoflækage bør omstillingen til og det fortsatte arbejde med at opretholde klimaneutralitet være en ægte grøn omstilling, som fører til en egentlig reduktion af emissioner og ikke skaber et falsk EU-baseret resultat som følge af, at produktion og emissioner er flyttet uden for Unionen. For at opnå dette bør Unionens politikker være udformet med henblik på at minimere risikoen for kulstoflækage og udforske teknologiske løsninger.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 16 d (ny)
(16d)   Omstillingen til klimaneutralitet må ikke udelukke landbrugssektoren, som er den eneste produktionssektor, der er i stand til at lagre CO2. Langsigtet lagring sikres navnlig af skovbrug, vedvarende græsningsarealer og flerårige afgrøder i almindelighed.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 16 e (ny)
(16e)   For at opnå klimaneutralitet skal landbrugets og skovbrugets særlige rolle tages i betragtning, idet kun et levedygtigt og produktivt landbrug og skovbrug kan forsyne befolkningen med sikre fødevarer af høj kvalitet i tilstrækkelige mængder og til overkommelige priser samt med vedvarende råstoffer til alle formål i bioøkonomien.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 16 f (ny)
(16f)   Skove spiller en meget vigtigt rolle for omstillingen til klimaneutralitet. Bæredygtig og tæt på naturen-skovforvaltning er afgørende for fortsat absorption af drivhusgasser fra atmosfæren og gør det desuden muligt at skaffe vedvarende og klimavenlige råmaterialer til træprodukter, som lagrer kulstof og kan fungere som erstatning for fossilt baserede materialer og brændstoffer. Skovenes tredobbelte rolle (dræn, lagring og erstatning) bidrager til at reducere CO2-udledningerne i atmosfæren og sikrer samtidig, at skovene fortsat kan vokse og levere mange andre tjenester.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 16 g (ny)
(16g)   EU-lovgivningen bør fremme skovplantning og bæredygtig skovforvaltning i de medlemsstater, som ikke er i besiddelse af væsentlige skovressourcer, ved at udveksle bedste praksis og faglig ekspertise.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Som bebudet i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" vurderede Kommissionen Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner inden 2030 i sin meddelelse "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne"1 på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/19992. I lyset af 2050-målet om klimaneutralitet bør drivhusgasemissionerne inden 2030 reduceres og optaget øges, således at nettoemissionerne af drivhusgasser, der er emissioner efter fratrækning af optag, reduceres for økonomien som helhed og på nationalt plan med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med niveauerne i 1990. Dette nye 2030-klimamål for Unionen er et efterfølgende mål for så vidt angår artikel 2, nr. 11, i forordning (EU) 2018/1999 og erstatter derfor 2030-målet på EU-plan for drivhusgasemissioner, der er fastsat i dette punkt. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan den relevante EU-lovgivning til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå sådanne nettoemissionsreduktioner.
 (17)  Kommissionen bebudede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. I betragtning af Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 er det helt afgørende, at klimaindsatsen styrkes yderligere og navnlig, at Unionens klimamål for 2030 forhøjes til en reduktion af emissionerne på 60 % sammenlignet med niveauerne i 1990. Følgelig bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette højere mål og anden relevant EU-lovgivning, som bidrager til at reducere drivhusgasemissioner og fremmer den cirkulære økonomi, bør ændres i overensstemmelse hermed.
__________________
9 COM(2020)0562.
10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  For at sikre, at Unionen og alle medlemsstaterne fortsat er på rette vej mod at nå målet om klimaneutralitet, og for at sikre forudsigelighed og tillid for alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere og fagforeninger, investorer og forbrugere, bør Kommissionen undersøge mulighederne for at opstille et EU-klimamål for 2040 og stille lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet, hvor det er relevant.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 17 b (ny)
(17b)   Kommissionen bør inden den 30. juni 2021 gennemgå og om nødvendigt forelægge forslag om at revidere alle politikker og instrumenter, som er relevante for opnåelsen af Unionens 2030-klimamål og for opnåelsen af den i artikel 2, stk. 1, fastsatte målsætning om klimaneutralitet. I denne henseende kræver Unionens højere mål, at Unionens emissionshandelssystem er egnet til formålet. Kommissionen bør derfor hurtigt gennemgå Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF1a og styrke Innovationsfonden derunder for at skabe yderligere finansielle incitamenter til nye teknologier, fremme væksten, konkurrenceevnen og yde støtte til rene teknologier, samtidig med at det sikres, at styrkelsen af Innovationsfonden bidrager til processen med henblik på en retfærdig omstilling.
_____________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
Ændring 51
Forslag til forordning
Betragtning 17 c (ny)
(17c)   Kommissionen bør for at signalere vigtigheden og betydningen af klimapolitikken og for at give de politiske aktører den fornødne information i forbindelse med lovgivningsprocessen vurdere al fremtidig lovgivning i et nyt lys, hvor klimaet og konsekvenserne for klimaet inddrages, og den skal afgøre, hvilken virkning den foreslåede lovgivning vil få på klimaet og miljøet, på samme niveau som den vurderer retsgrundlaget, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Ændring 52
Forslag til forordning
Betragtning 17 d (ny)
(17d)   Kommissionen bør endvidere sikre, at industrien i tilstrækkelig grad er i stand til at gennemgå den væsentlige omstilling til klimaneutralitet og de yderst ambitiøse mål for 2030 og 2040 via en grundig lovramme og finansielle ressourcer, der svarer til udfordringerne. Denne lovgivningsmæssige og finansielle ramme bør regelmæssigt vurderes og om nødvendigt tilpasses for at forhindre kulstoflækage, konkurser i industrien, tab af arbejdspladser og unfair international konkurrence.
Ændring 53
Forslag til forordning
Betragtning 17 e (ny)
(17e)   Kommissionen bør vurdere beskæftigelsesbehovet, herunder uddannelseskrav, udvikling af økonomien og etablering af en rimelig og retfærdig omstilling.
Ændring 157
Forslag til forordning
Betragtning 17 f (ny)
(17f)  For at Unionen kan nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 og de mellemliggende klimamål for 2030 og 2040, bør EU-institutionerne og alle medlemsstaterne så tidligt som muligt og senest i 2025 udfase alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer. Udfasningen af disse subsidier bør ikke påvirke bestræbelserne på at bekæmpe energifattigdom og bør tage hensyn til den overgangsrolle, som naturgas kan spille i omstillingen til en kulstofneutral økonomi.
Ændring 55
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.
 (18)  For at sikre, at Unionen og alle medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå Unionens klimamål og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis fremskridtene i den enkelte medlemsstat og de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå Unionens klimamål eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller nogle af Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer. Kommissionen bør offentliggøre denne vurdering og resultaterne heraf på tidspunktet for vedtagelsen.
Ændring 56
Forslag til forordning
Betragtning 18 a (ny)
(18a)   Det er kun muligt at opnå klimaneutralitet, hvis alle medlemsstaterne deles om byrden og forpligter sig fuldt ud til en omstilling til klimaneutralitet. Hver medlemsstat har en forpligtelse til at opfylde de mellemliggende og endelige mål, og hvis Kommissionen vurderer, at disse forpligtelser ikke er opfyldt, bør Kommissionen have beføjelse til at træffe foranstaltninger mod medlemsstaterne. Foranstaltningerne bør stå i et rimeligt forhold til den manglende opfyldelse, være hensigtsmæssige og i overensstemmelse med traktaterne.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 18 b (ny)
(18b)   Videnskabelig ekspertise og den bedste tilgængelige og ajourførte dokumentation samt oplysninger om klimaændringer, der både er faktuelle og gennemsigtige, er bydende nødvendige og skal understøtte Unionens klimaindsats og bestræbelser på at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer spiller en vigtig rolle med hensyn til at informere offentligheden og bidrage til den politiske debat om klimaændringer i de medlemsstater, hvor sådanne forefindes. Derfor tilskyndes de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette et nationalt klimarådgivningsorgan bestående af videnskabsfolk, der udvælges på grundlag af deres ekspertise på klimaændringsområdet, og andre fagområder, der er relevante for opfyldelsen af denne forordnings målsætninger. I samarbejde med disse nationale klimarådgivningsorganer bør Kommissionen oprette et uafhængigt videnskabeligt rådgivende panel om klimaændringer, Det Europæiske Råd for Klimaændringer (ECCC), som bør supplere det arbejde, der udføres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), og Unionens eksisterende forskningsinstitutioner og agenturer. Dets opgaver bør ikke overlappe med IPCC's opgaver på internationalt plan. ECCC bør bestå af et videnskabeligt udvalg bestående af udvalgte senioreksperter og være støttet af en bestyrelse, der mødes to gange om året. Formålet med ECCC er hvert år at forsyne EU-institutionerne med vurderinger af overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og Unionens klimamål og internationale klimaforpligtelser. ECCC bør også vurdere foranstaltningerne og vejene til reduktion af drivhusgasemissioner og til at indkredse potentialet for CO2-binding.
Ændring 58
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.
 (19)  Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC, UNEP, IPBES, ECCC og, hvor det er muligt, medlemsstaternes nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.
Ændring 59
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Eftersom borgerne spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen. Kommissionen bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører henimod et klimaneutralt samfund, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt.
 (20)  Eftersom borgere, lokalsamfund og regioner spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at tilskynde til og fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen på lokalt, regionalt og nationalt plan. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet i fuld åbenhed for at sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører henimod et socialt retfærdigt, klimaneutralt og klimarobust samfund med ligelig deltagelse af begge køn, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt.
Ændring 60
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at fastlægge en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet senest 2050. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
 (21)  For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, SMV'er, arbejdstagere og fagforeninger, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet bør Kommissionen vurdere mulighederne for at fastlægge en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet i Unionen senest i 2050 og bør, hvis det er relevant, forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 61
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at følge principperne om bedre lovgivning bør der tilstræbes sammenhæng mellem Unionens instrumenter for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner. Systemet til måling af fremskridtene med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der træffes med dette mål for øje, bør bygge på og være i overensstemmelse med den forvaltningsramme, som er fastlagt i forordning (EU) 2018/1999. Navnlig bør systemet med regelmæssig rapportering og den tidsmæssige rækkefølge af Kommissionens vurdering og foranstaltninger på grundlag af rapporteringen bringes i overensstemmelse med kravene til medlemsstaterne om forelæggelse af oplysninger og rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Forordning (EU) 2018/1999 bør derfor ændres for at føje målet om klimaneutralitet til de relevante bestemmelser.
 (22)  I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at følge principperne om bedre lovgivning bør der tilstræbes sammenhæng mellem Unionens instrumenter for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner. Systemet til måling af fremskridtene med hensyn til at nå Unionens klimamål og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der træffes med dette mål for øje, bør bygge på og være i overensstemmelse med den forvaltningsramme, som er fastlagt i forordning (EU) 2018/1999. Navnlig bør systemet med regelmæssig rapportering og den tidsmæssige rækkefølge af Kommissionens vurdering og foranstaltninger på grundlag af rapporteringen bringes i overensstemmelse med kravene til medlemsstaterne om forelæggelse af oplysninger og rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Forordning (EU) 2018/1999 bør derfor ændres for at føje målet om klimaneutralitet til de relevante bestemmelser.
Ændring 62
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Klimaændringer er pr. definition en grænseoverskridende udfordring, og der er behov for en koordineret indsats på EU-plan for effektivt at supplere og styrke nationale politikker. Målene for denne forordning, nemlig senest i 2050 at opnå klimaneutralitet i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
 (23)  Klimaændringer er pr. definition en grænseoverskridende udfordring, og der er behov for en koordineret indsats på EU-plan for effektivt at supplere og styrke nationale politikker. Målene for denne forordning, nemlig senest i 2050 at opnå klimaneutralitet i Unionen og i alle medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 63
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)   Unionen er i øjeblikket ansvarlig for 10 % af verdens drivhusgasemissioner. Målet om klimaneutralitet er begrænset til emissioner fra Unionens produktion. En sammenhængende klimapolitik omfatter også kontrol af emissioner fra forbrug og import af energi og ressourcer.
Ændring 64
Forslag til forordning
Betragtning 23 b (ny)
(23b)   Klimafodaftrykket fra Unionens forbrug er et afgørende redskab at udvikle for at forbedre den overordnede sammenhæng i Unionens klimamål.
Ændring 65
Forslag til forordning
Betragtning 23 c (ny)
(23c)   En EU-klimapolitik, som er fuldstændigt effektiv, bør sætte ind over for kulstoflækage og udvikle passende redskaber, såsom en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, til at håndtere dette og beskytte vores standarder og frontløberne blandt vores industrier.
Ændring 66
Forslag til forordning
Betragtning 23 d (ny)
(23d)   Importen af landbrugsprodukter og fødevarer fra tredjelande er steget løbende i de senere år. Denne tendens tilsiger, at der bør foretages en vurdering af, hvilke produkter importeret fra tredjelande, der er omfattet af krav, som er sammenlignelige med de krav, der gælder for Unionens landbrugere, og hvor kravenes oprindelse falder ind under målsætningerne i Unionens politikker for at mindske virkningerne af klimaændringerne. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport og en meddelelse om dette emne senest den 30. juni 2021.
Ændring 67
Forslag til forordning
Betragtning 23 e (ny)
(23e)  Kommissionen fremhævede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" nødvendigheden af at fremskynde omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet som en prioriteret politik med henblik på klimaneutralitet. For at sikre omstillingen i retning af bæredygtig og intelligent mobilitet har Kommissionen anført, at den vil vedtage en omfattende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet i 2020 med ambitiøse foranstaltninger, der tager sigte på at reducere emissioner af CO2 og forurenende stoffer betydeligt inden for alle transportformer, herunder ved at sætte skub i udbredelsen af rene køretøjer og alternative brændstoffer til vej-, sø- og lufttransport, idet man øger andelen af mere bæredygtige transportformer såsom jernbane og indre vandveje og forbedrer effektiviteten i hele transportsystemet, indfører incitamenter til mere bæredygtige forbrugervalg og lavemissionspraksisser og investerer i lav- og nulemissionsløsninger, herunder infrastruktur.
Ændring 68
Forslag til forordning
Betragtning 23 f (ny)
(23f)  Transportinfrastrukturen kan spille en central rolle i fremskyndelsen af omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet ved at understøtte et modalskift til mere bæredygtige transportformer, navnlig for godstransport. Samtidig kan hændelser som følge af klimaændringer såsom stigende vandstand, ekstreme vejrforhold, tørke og stigende temperaturer medføre infrastrukturskader, driftsforstyrrelser, pres på forsyningskædens kapacitet og effektivitet og følgelig få negative konsekvenser for den europæiske mobilitet. Derfor er fuldendelsen af hovednettet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) inden 2030 og fuldendelsen af det komplementære TEN-T-net inden 2040 af allerstørste vigtighed, idet der tages hensyn til de forpligtelser, der er fastlagt i EU-lovgivningen om håndtering af drivhusgasemissionerne i forbindelse med projekter gennem hele deres livscyklus. Kommissionen bør endvidere overveje at foreslå en lovramme for at øge risikostyringen, modstandsdygtigheden og klimatilpasningen i transportinfrastrukturen.
Ændring 69
Forslag til forordning
Betragtning 23 g (ny)
(23g)   Konnektiviteten i det europæiske jernbanenet, navnlig internationale forbindelser, for at gøre passagertransport med jernbane mere attraktiv ved mellemlange og lange rejser samt forbedringer af jernbanernes og de indre vandvejes kapacitet til transport af gods bør være kernen i Unionens lovgivningsmæssige tiltag.
Ændring 70
Forslag til forordning
Betragtning 23 h (ny)
(23h)   Det er vigtigt at sikre, at der foretages tilstrækkelige investeringer i udviklingen af passende infrastruktur til nulemissionsmobilitet, herunder intermodale platforme, og at Connecting Europe-faciliteten (CEF) kommer til at spille en øget rolle med hensyn til at støtte omstillingen til intelligent, bæredygtig og sikker mobilitet i Unionen.
Ændring 71
Forslag til forordning
Betragtning 23 i (ny)
(23i)   I tråd med Unionens indsats for at flytte vejtransport over til jernbanetransport for at sætte den mest CO2-effektive transportform forrest og samtidig tage højde for det kommende europæiske år for jernbanetransport i 2021 bør der navnlig lægges lovgivningsmæssig vægt på at skabe et reelt europæisk jernbaneområde ved at fjerne alle administrative byrder og protektionistiske nationale love senest i 2024.
Ændring 72
Forslag til forordning
Betragtning 23 j (ny)
(23j)   For at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 bør Kommissionen også styrke den særlige lovgivning om præstationsnormer for CO2-emissioner for biler, varevogne og lastbiler, fremlægge særlige foranstaltninger, som skal bane vejen for elektrificering af vejtransport, og tage initiativer med henblik på at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtige alternative brændstoffer.
Ændring 73
Forslag til forordning
Betragtning 23 k (ny)
(23k)  Europa-Parlamentet bemærkede i sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP 25), at de aktuelle globale mål og foranstaltninger, som Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænkte at indføre, ikke ville leve op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de blev gennemført fuldt ud, og at der var behov for væsentlige yderligere tiltag på europæisk og globalt plan i overensstemmelse med målsætningen om drivhusgasneutralitet på tværs af hele økonomien;
Ændring 158
Forslag til forordning
Betragtning 23 l (ny)
(23l)  Kommissionen bør intensivere sine bestræbelser hen imod et velfungerende indre marked for energi, eftersom det er en vigtig komponent i energiomstillingen og vil bidrage til at gøre den økonomisk rentabel. Udviklingen af intelligent og digital elektricitet samt gasnet bør derfor have førsteprioritet i den flerårige finansielle ramme (FFR). Genopretningsprogrammerne som følge af covid-19 bør også støtte udviklingen af grænseoverskridende energinet. Der er behov for effektive og hurtige beslutningsprocedurer for at yde støtte til udviklingen af grænseoverskridende net, navnlig i fremtidsorienterede og brintkompatible gasinfrastrukturer.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
 Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
 Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning fastlægger en ramme for den uigenkaldelige og gradvise reduktion af drivhusgasemissioner og styrkelsen af optaget gennem naturlige dræn eller andre dræn i Unionen.
 Denne forordning fastlægger en ramme for den uigenkaldelige, forudsigelige og hurtige reduktion af drivhusgasemissioner og styrkelsen af optaget gennem naturlige dræn eller andre dræn i Unionen i overensstemmelse med Unionens klima- og miljømål.
Ved denne forordning fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i artikel 2 i Parisaftalen, og den opstiller en ramme for at opnå fremskridt i bestræbelserne på at nå det globale tilpasningsmål, der er fastsat i artikel 7 i Parisaftalen. Den fastsætter også et bindende EU-mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030.
Ved denne forordning fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i artikel 2 i Parisaftalen, og den opstiller en ramme for at opnå fremskridt i bestræbelserne på at nå det globale tilpasningsmål, der er fastsat i artikel 7 i Parisaftalen.
Denne forordning finder anvendelse på menneskeskabte emissioner og optag gennem naturlige eller andre dræn af de drivhusgasser, der er anført i del 2 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.
 Denne forordning finder anvendelse på menneskeskabte emissioner og optag gennem naturlige eller andre dræn af de drivhusgasser, der er anført i del 2 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.
Ændring 75 + 159
Forslag til forordning
Artikel 2
Artikel 2
 Artikel 2
Målet om klimaneutralitet
 Målet om klimaneutralitet
1.  De emissioner og det optag af drivhusgasser, der finder sted i Unionen, og som er reguleret ved EU-lovgivning, skal være i balance senest i 2050, således at nettoemissionerne nedbringes til nul senest denne dato.
 1.  De menneskeskabte emissioner fra kilder og det optag fra dræn af drivhusgasser, der finder sted i Unionen, og som er reguleret ved EU-lovgivning, skal være i balance i Unionen senest i 2050, således at der opnås drivhusgasneutralitet senest på denne dato. Hver medlemsstat skal opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050.
2.  De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på henholdsvis EU-plan og nationalt plan til at sikre, at man kollektivt når det i stk. 1 fastsatte mål om klimaneutralitet, under hensyntagen til vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.
 2.  De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på grundlag af den bedste tilgængelige, ajourførte videnskab og yder støtte på henholdsvis EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan til at sikre, at man i Unionen og i alle medlemsstaterne er i stand til at nå det i stk. 1 fastsatte mål om klimaneutralitet, under hensyntagen til vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet og en retfærdig omstilling mellem medlemsstaterne, social og økonomisk samhørighed, beskyttelse af sårbare EU-borgere og vigtigheden af at forvalte, genoprette, beskytte og forbedre biodiversitet, økosystemer og kulstofdræn til vands og til lands.
2a.  Fra den 1. januar 2051 skal optag af drivhusgasser fra dræn overstige de menneskeskabte emissioner i Unionen og i alle medlemsstaterne.
2b.  Inden den 31. maj 2023 undersøger Kommissionen efter en detaljeret konsekvensanalyse og under hensyntagen til det i artikel 3, stk. 2a, omhandlede budget for drivhusgasemissioner mulighederne for at opstille et EU-mål for 2040 for drivhusgasemissionsreduktion i forhold til 1990 og forelægger i givet fald forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
Ved undersøgelsen af mulighederne for 2040-klimamålet rådfører Kommissionen sig med ECCC og tager hensyn til kriterierne i artikel 3, stk. 3.
2c.  Kommissionen vurderer senest 12 måneder efter vedtagelsen af klimamålet for 2040, hvordan al EU-lovgivning, der er relevant for opfyldelsen af dette mål, skal ændres, og overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.
2d.  Senest i december 2020 udarbejder Kommissionen en plan med en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan for at sikre, at der mobiliseres de nødvendige ressourcer, således at der kan foretages de nødvendige investeringer med henblik på at opnå en klimaneutral EU-økonomi. Planen skal gennemgå de nuværende kompensationsmekanismer for lavindkomstmedlemsstater under hensyntagen til den øgede byrde, der er forbundet med høje ambitioner på klimaområdet, støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU-programmer og Fonden for Retfærdig Omstilling.
Ændring 100 + 148 + 150
Forslag til forordning
Artikel 2 a
Artikel 2a
 Artikel 2a
Klimamålet for 2030
 Klimamålet for 2030
1.  For at nå målet om klimaneutralitet i artikel 2, stk. 1, er Unionens bindende 2030-mål for klimaet en reduktion af nettoemissionerne af drivhusgasser (emissioner efter fratrækning af optag) på mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne inden 2030.
1.  Unionens 2030-mål for klimaet er en emissionsreduktion på 60 % sammenlignet med 1990.
2.  Senest den 30. juni 2021 reviderer Kommissionen den relevante EU-lovgivning for at muliggøre gennemførelsen af det i ovenstående stk. 1 og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og den overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.
 2.  Senest den 30. juni 2021 vurderer Kommissionen, hvordan al EU-lovgivning, som er relevant for opfyldelsen af Unionens 2030-mål for klimaet og anden relevant EU-lovgivning, som fremmer den cirkulære økonomi og bidrager til at mindske drivhusgasemissioner, bør ændres med henblik på at gøre det muligt at nå det i denne artikels stk. 1 omhandlede emissionsreduktionsmål og nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen vurderer navnlig mulighederne for at bringe emissionerne fra alle sektorer, herunder luftfart og søtransport, i overensstemmelse med 2030-klimamålet og 2050-målet om klimaneutralitet med henblik på at reducere disse emissioner til nul senest i 2050 og forelægger, hvor det er relevant, lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen mobiliserer tilstrækkelige midler til alle de investeringer, der er nødvendige for at nå de mål, der er omhandlet i dette stykke.
2a.  Kommissionen baserer sine forslag som omhandlet i stk. 2 på en omfattende konsekvensanalyse, der dækker de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser, og som afspejler den økonomiske situation efter covid-19, og som tager særligt hensyn til muligheden for sektorreduktion og -optag og brexits indvirkning på Unionens emissioner. Kommissionen vurderer den kumulative virkning, som en ændring af EU-lovgivningen om gennemførelse af Unionens 2030-mål som fastsat i stk. 1, vil have på forskellige industrisektorer.
2b.  Når Kommissionen fremsætter sine forslag som omhandlet i stk. 2 om revision af relevant klima- og energilovgivning for 2030, skal den sikre en omkostningseffektiv og rimelig balance mellem ETS og indsatsfordelingssektoren og mellem de nationale mål i indsatsfordelingssektoren, og den må under ingen omstændigheder blot gå ud fra en yderligere indsats for hver enkelt medlemsstat, der svarer til et 15 % højere ambitionsniveau. Kommissionen vurderer virkningerne af indførelsen af yderligere europæiske foranstaltninger, der kan supplere eksisterende foranstaltninger, såsom markedsbaserede foranstaltninger, der omfatter en stærk solidaritetsmekanisme.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 2 b (ny)
Artikel 2b
Medlemsstaternes klimarådgivningsorganer og Det Europæiske Råd for Klimaændringer
1.   Senest den 30. juni 2021 underretter alle medlemsstaterne Kommissionen om deres nationale, uafhængige klimarådgivningsorgan, som er ansvarligt for, men ikke begrænset til, at yde videnskabelig ekspertrådgivning om den nationale klimapolitik. Hvis der ikke forefindes et sådant organ, tilskyndes medlemsstaterne til at oprette et.
For at støtte det nationale uafhængige klimarådgivningsorgans videnskabelige uafhængighed og autonomi tilskyndes medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, der gør det muligt for organet at operere på fuldstændig gennemsigtig vis, således at dets konklusioner gøres offentligt tilgængelige, og underrette Kommissionen om disse foranstaltninger.
2.   Senest den 30. juni 2022 nedsætter Kommissionen i samarbejde med disse nationale klimarådgivningsorganer Det Europæiske Råd for Klimaændringer (ECCC) som et permanent, uafhængigt, tværfagligt videnskabeligt rådgivende panel for klimaændringer, der skal tage udgangspunkt i de seneste videnskabelige resultater som udtrykt af IPCC. ECCC supplerer arbejdet i Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Unionens eksisterende forskningsinstitutioner og agenturer. For at undgå overlapning fungerer Det Europæiske Miljøagentur (EEA) som sekretariat for ECCC, samtidig med at ECCC's budgetmæssige og administrative uafhængighed opretholdes.
3.   Medlemmerne af ECCC sidder for en periode på fem år og kan genvælges én gang. ECCC skal bestå af et videnskabeligt udvalg bestående af højst 15 senioreksperter, idet der sikres en fuldstændig vifte af den ekspertise, som er nødvendig for de i stk. 4 anførte aktiviteter. Det videnskabelige udvalg skal på uafhængig vis være ansvarligt for at udarbejde ECCC's videnskabelige rådgivning.
4.   Det videnskabelige udvalgs aktiviteter omfatter følgende:
a)   vurdering af overensstemmelsen af Unionens eksisterende og foreslåede kurs, drivhusgasbudget og klimamål med Unionens tilsagn og internationale klimaforpligtelser
b)  vurdering af sandsynligheden for at holde sig inden for Unionens drivhusgasbudget og opnå klimaneutralitet i henhold til eksisterende og planlagte foranstaltninger
c)   vurdering af overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og de i artikel 2 fastsatte mål
d)   udpegning af foranstaltninger til og muligheder for at reducere drivhusgasemissioner og indkredse potentialet for CO2-binding, og
e)   identificering af konsekvenserne af manglende handling eller utilstrækkelige foranstaltninger.
5.   Ved udførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 4, sikrer ECCC en behørig høring af de nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer.
6.   En bestyrelse støtter det videnskabelige udvalgs arbejde. Bestyrelsen består af et medlem fra hvert af de nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer, som Kommissionen har fået underretning om, jf. stk. 1, to repræsentanter udvalgt af Kommissionen, to repræsentanter udvalgt af Europa-Parlamentet og formanden for sekretariatet, som udpeges af EEA.
Bestyrelsen mødes to gange om året og er ansvarlig for organiseringen og overvågningen af ECCC's aktiviteter. Europa-Parlamentet og Rådet udnævner bestyrelsen efter fælles aftale på grundlag af forslag fra Kommissionen. Bestyrelsens formand vælges blandt dens medlemmer.
Bestyrelsens ansvarsområder er:
a)   vedtagelse af det årlige arbejdsprogram på forslag af det videnskabelige udvalg og sikring af, at det er i overensstemmelse med ECCC's mandat
b)   udnævnelse af medlemmerne af det videnskabelige udvalg, således at det sikres, at sammensætningen heraf tilvejebringer den vifte af ekspertise, der er nødvendig for aktiviteterne i arbejdsprogrammet
c)   godkendelse af ECCC's budget, og
d)   koordinering med nationale klimarådgivningsorganer.
7.   Medlemmerne af det videnskabelige udvalg udpeges personligt af bestyrelsen. Formanden for det videnskabelige udvalg vælges blandt dets medlemmer. Det videnskabelige udvalg vedtager med to tredjedeles flertal sine procedureregler, som skal sikre dets fulde videnskabelige uafhængighed og autonomi.
Kandidater til medlemskab af det videnskabelige udvalg udpeges via en åben evalueringsproces. Den faglige erfaring hos kandidater, der ansøger om medlemskab af det videnskabelige udvalg, og som opfylder adgangskravene i indkaldelsen, gøres til genstand for en sammenlignende vurdering baseret på følgende udvælgelseskriterier:
a)   videnskabelig ekspertise
b)   erfaring med at foretage videnskabelige vurderinger og/eller yde videnskabelig rådgivning inden for ekspertiseområderne
c)   bred ekspertise inden for klima- og miljøvidenskab eller andre videnskabelige områder, der er relevante for opfyldelsen af Unionens klimamål
d)   erfaring med fagfællevurdering af videnskabeligt arbejde
e)   erhvervserfaring fra et tværfagligt miljø i en international sammenhæng.
Sammensætningen af det videnskabelige udvalg skal sikre balance mellem køn, faglig og sektormæssig ekspertise samt regional fordeling.
8.   EPCC aflægger årligt rapport til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om sine konklusioner under stk. 4. Hvor det er nødvendigt, fremsætter ECCC henstillinger til Kommissionen med henblik på at sikre, at målene i denne forordning nås. ECCC sikrer, at det følger en fuldt ud gennemsigtig proces, og at dets rapporter gøres tilgængelige for offentligheden. Kommissionen tager rapporterne og alle de heri anførte henstillinger under overvejelse og sender et formelt svar til ECCC senest tre måneder efter modtagelsen heraf. Svaret på disse rapporter og henstillinger gøres tilgængeligt for offentligheden.
Ændring 77 + 123 + 145
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
 Artikel 3
Kursen med henblik på at opnå klimaneutralitet
 Kursen med henblik på at opnå klimaneutralitet
1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge en kurs frem til 2050 på EU-plan for at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet. Senest seks måneder efter hver af de globale statusopgørelser, som er omhandlet i artikel 14 i Parisaftalen, foretager Kommissionen en gennemgang af kursen.
 1.  Senest den 31. maj 2023 vurderer Kommissionen mulighederne for at fastlægge en vejledende kurs på EU-plan med henblik på at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål, idet den tager udgangspunkt i Unionens 2030‑mål for klimaet som omhandlet i artikel 2a, stk. 1, og tager hensyn til det mellemliggende bindende 2040‑mål for klimaet som omhandlet i artikel 2, stk. 2b, og fremsætter om nødvendigt et lovgivningsforslag herom.
1a.  Når den i stk. 1 omhandlede kurs er fastlagt, foretager Kommissionen senest seks måneder efter hver af de globale statusopgørelser, som er omhandlet i artikel 14 i Parisaftalen, en gennemgang af kursen og starter i den forbindelse med den globale statusopgørelse i 2028. Kommissionen fremsætter et lovgivningsforslag om tilpasning af kursen, hvis den finder en sådan tilpasning hensigtsmæssig som følge af gennemgangen.
2.   Kursen tager sit udgangspunkt i Unionens 2030-mål for klimaet, jf. artikel 2a, stk. 1.
 2.   Når Kommissionen fremsætter lovgivningsforslag om fastsættelse af en kurs i overensstemmelse med stk. 1, tager den hensyn til Unionens budget for drivhusgasemissioner, der angiver den samlede resterende mængde drivhusgasemissioner i CO2‑ækvivalenter, der kan udledes indtil senest 2050, uden at det bringer Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen i fare.
2a.   Kommissionen fastsætter Unionens budget for drivhusgasemissioner i en rapport og forelægger rapporten for Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021. Kommissionen offentliggør rapporten og dens tilgrundliggende metode.
3.  Når Kommissionen fastlægger en kurs i overensstemmelse med stk. 1, tager den hensyn til følgende:
 3.  Når Kommissionen fremsætter lovgivningsforslag om fastlæggelse eller tilpasning af kursen i overensstemmelse med henholdsvis stk. 1 og stk. 1a, tager den hensyn til følgende kriterier:
-a)  den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, IPBES, ECCC og, hvor det er muligt, medlemsstaternes uafhængige klimarådgivningsorganer
-aa)  de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved manglende handling eller utilstrækkelige foranstaltninger
-ab)  behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle
a)  omkostningseffektivitet og energieffektivitet
b)  konkurrenceevnen i EU's økonomi
 b)  konkurrenceevnen i EU's økonomi, navnlig hvad angår SMV'er og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage
ba)   CO2-fodaftrykket fra færdige produkter og forbrug i Unionen
c)  den bedste tilgængelige teknologi
 c)  de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier under hensyntagen til princippet om teknologineutralitet og undgåelse af mulige fastlåsningsvirkninger
d)  energieffektivitet, overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed
 d)  energieffektivitet og princippet om energieffektivitet først, overkommelige energipriser, nedbringelse af energifattigdom og energiforsyningssikkerhed
da)  behovet for at udfase fossile brændstoffer og sikre, at de erstattes af vedvarende energi, materialer og produkter, der er produceret på en bæredygtig måde
e)  retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne
 e)  retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne og regionerne
f)  behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid
 f)  behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid
fa)  behovet for at sikre miljømæssig bæredygtighed, herunder behovet for at tackle biodiversitetskrisen og samtidig genoprette beskadigede økosystemer og forebygge uoprettelig skade på økosystemer med henblik på at opfylde Unionens biodiversitetsmål
fb)   behovet for at sikre stabile, langvarige og klimaeffektive naturlige dræn over tid
g)  investeringsbehov og -muligheder
 g)  investeringsbehov og innovationsmuligheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/... [klassificeringsforordningen] under hensyntagen til risikoen for strandede aktiver.
h)  behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling
i)  den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
j)  den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC.
3a.  Senest den ... [et år efter denne forordnings ikrafttræden] udsteder Kommissionen efter en indgående dialog med alle relevante interessenter inden for en relevant sektor en sektorspecifik dekarboniseringskøreplan for klimaneutralitet senest i 2050 for den pågældende sektor.
Ændring 78 + 146
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
 Artikel 4
Tilpasning til klimaændringerne
 Tilpasning til klimaændringerne
-1a.   Senest den 31. januar 2021 og hvert femte år derefter vedtager Kommissionen en ajourført EU-strategi for tilpasning til klimaændringerne. Den ajourførte EU-strategi skal have til formål at sikre, at tilpasningspolitikkerne prioriteres, integreres og gennemføres konsekvent i Unionens politikker, internationale forpligtelser, handelsaftaler og internationale partnerskaber.
1.  De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen.
 1.  De relevante EU-institutioner og medlemsstater bestræber sig på at opfylde de nationale og Unionens klimatilpasningsmål som fastsat i EU-strategien om tilpasning til klimaændringerne og sikrer fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer, herunder for både marine og terrestriske økosystemer, i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen og integrerer tilpasningen i relevante socioøkonomiske og miljømæssige politikker og ‑foranstaltninger. De skal især fokusere på de mest sårbare og hårdest ramte befolkningsgrupper og økonomiske sektorer, identificere mangler i denne forbindelse i samråd med civilsamfundet og træffe foranstaltninger til at udbedre disse.
2.  Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører tilpasningsstrategier og ‑planer, som skal indeholde omfattende rammer for risikohåndtering, der bygger på robuste klima‑ og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.
 2.  Senest den 31. december 2021 og hvert femte år derefter vedtager og gennemfører medlemsstaterne tilpasningsstrategier og ‑planer på nationalt og regionalt plan, som skal indeholde omfattende rammer for lokal risikohåndtering under hensyntagen til lokale behov og særlige forhold, bygge på robuste klima‑ og sårbarhedsreferencescenarier og ‑indikatorer samt fremskridtsvurderinger ud fra den bedste tilgængelige og ajourførte videnskabelige dokumentation. Disse strategier og planer skal desuden indeholde foranstaltninger i overensstemmelse med medlemsstaternes og Unionens klimatilpasningsmål. Disse strategier skal navnlig tage hensyn til sårbare og ramte grupper, samfund og økosystemer og omfatte foranstaltninger til forvaltning, genopretning og beskyttelse af marine og terrestriske økosystemer med henblik på at øge deres modstandsdygtighed. Medlemsstaterne skal i deres strategier tage hensyn til landbrugets og fødevaresystemernes særlige sårbarhed samt fødevaresikkerheden og fremme naturbaserede løsninger og økosystembaseret tilpasning.
2a.  Kommissionen anmoder modtagerne af Unionens finansielle instrumenter, herunder projekter, der støttes af Den Europæiske Investeringsbank, om at gennemføre en stresstest vedrørende klimatilpasning for projekter, der anses for at være særligt sårbare over for klimaændringers virkninger. Senest den ... [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning, som fastsætter de detaljerede kriterier for stresstesten, herunder listen over de berørte sektorer, projekter og regioner, og omsætningsgrænsen for støttemodtagerne, samtidig med at det sikres, at der ikke opstår en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Kommissionen yder vejledning til støttemodtagerne baseret på EU's strategi for tilpasning til klimaændringer og Det Europæiske Miljøagenturs data om, hvordan et investeringsprojekt bringes i overensstemmelse med kravene om klimatilpasning.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Lede finansielle strømme i retning af et klimaneutralt og robust samfund
1.  De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer fortsatte fremskridt hen imod at lede offentlige og private finansielle strømme i retning af et klimaneutralt og robust samfund i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen, under hensyntagen til Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 i denne forordning.
2.  Senest den 1. juni 2021 og derefter med regelmæssige mellemrum forelægger Kommissionen som led i de vurderinger, der er omhandlet i artikel 5, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, hvordan al relevant EU-lovgivning, herunder Unionens flerårige finansielle ramme og alle specifikke forordninger vedrørende midler og instrumenter under Unionens budget, vil skulle ændres for at omfatte bindende bestemmelser, som kan håndhæves, og som sikrer sammenhæng mellem offentlige og private finansielle strømme og Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 i denne forordning. Vurderingen ledsages af lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant.
3.  Kommissionen offentliggør hvert år, hvilken del af Unionens udgifter der er i overensstemmelse med de klassificeringskategorier, som er fastsat i forordning (EU) 2020/...[klassificeringsforordningen].
4.  I lyset af opfyldelsen af Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 skal EU-institutionerne og alle medlemsstater udfase alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer og mobilisere bæredygtige investeringer i overensstemmelse hermed. Udfasningen af disse subsidier må ikke påvirke bestræbelserne på at bekæmpe energifattigdom.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 5
Artikel 5
 Artikel 5
Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger
 Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger
1.  Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen sammen med den vurdering, der er omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999, en vurdering af:
 1.  Senest den 30. september 2023 og hvert andet år derefter foretager Kommissionen sammen med den vurdering, der er omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999, en vurdering af:
a)  de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs
 a)  de individuelle fremskridt, som hver medlemsstat har gjort, og de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå Unionens klimamål som fastsat i artikel 2, som kommer til udtryk ved den kurs, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 1. Hvis der ikke er fastlagt en kurs, skal vurderingen foretages på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 3, og 2030‑målet for klimaet
b)  de kollektive fremskridt, som er gjort af alle medlemsstaterne med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
 b)  de individuelle fremskridt, som hver medlemsstat har gjort, og de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4
Kommissionen forelægger konklusionerne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.
 Kommissionen forelægger disse vurderinger og konklusionerne herpå for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, og gør dem offentligt tilgængelige.
2.  Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen en gennemgang af:
 2.  Senest den 30. september 2023 og hvert andet år derefter foretager Kommissionen en gennemgang af:
a)  overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs
 a)  overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger og politikker, herunder den sektorspecifikke lovgivning, Unionens optræden udadtil og EU-budgettet, med Unionens klimamål som fastsat i artikel 2, som kommer til udtryk ved den kurs, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 1. Hvis der ikke er fastlagt en kurs, skal vurderingen foretages på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 3, og 2030‑målet for klimaet
b)  tilstrækkeligheden af Unionens foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
 b)  tilstrækkeligheden af Unionens foranstaltninger og politikker, herunder den sektorspecifikke lovgivning, Unionens optræden udadtil og EU-budgettet, til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
3.  Hvis Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, konstaterer, at EU-foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, eller at fremskridtene i retning af enten målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, er utilstrækkelige, træffer den de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne samtidig med gennemgangen af den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs.
 3.  Hvis Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, konstaterer, at EU-foranstaltningerne og -politikkerne ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, eller at fremskridtene i retning af enten Unionens klimamål, jf. artikel 2, eller målet med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, er utilstrækkelige, træffer den så hurtigt som muligt – eller senest samtidig med gennemgangen af den i artikel 3, stk. 1a, omhandlede kurs – de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne til at udbedre denne uoverensstemmelse.
4.  Kommissionen vurderer ethvert udkast til foranstaltninger eller til lovgivningsforslag i lyset af det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, inden vedtagelsen og inddrager denne analyse i enhver konsekvensanalyse til disse foranstaltninger eller forslag og offentliggør resultatet på vedtagelsestidspunktet.
 4.  Kommissionen vurderer overensstemmelsen mellem ethvert udkast til foranstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, lovgivnings‑ og budgetforslag, med Unionens klimamål, jf. artikel 2, og tilpasser udkastet til foranstaltning til disse mål inden vedtagelsen. Denne analyse skal inddrages i enhver konsekvensanalyse til disse foranstaltninger eller forslag. Når den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs og det i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede budget for drivhusgasemissioner er fastlagt, skal de understøtte vurderingen. Kommissionen offentliggør denne vurdering og resultaterne heraf direkte, så snart vurderingen er afsluttet, og under alle omstændigheder inden vedtagelsen af den dertil knyttede foranstaltning eller det dertil knyttede forslag.
4a.   Kommissionen anvender den i stk. 4 omhandlede vurdering til at fremme udveksling af bedste praksis og til at udpege foranstaltninger, der bidrager til at nå denne forordnings mål.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 6
Artikel 6
 Artikel 6
Vurdering af nationale foranstaltninger
 Vurdering af nationale foranstaltninger
1.  Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter vurderer Kommissionen:
 1.  Senest den 30. september 2023 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen:
a)  sammenhængen mellem de nationale foranstaltninger, der er fastlagt på grundlag af de nationale energi- og klimaplaner eller de toårige statusrapporter, der forelægges i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, i det omfang de er relevante for at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs
 a)  sammenhængen mellem de nationale foranstaltninger, der er fastlagt på grundlag af de nationale energi- og klimaplaner, de nationale langsigtede strategier eller de statusrapporter, der forelægges i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, i det omfang de er relevante for at nå Unionens klimamål som fastsat i artikel 2, med de mål, som kommer til udtryk ved den kurs, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 1. Hvis der ikke er fastlagt en kurs, skal vurderingen foretages på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 3, og 2030‑målet for klimaet
b)  tilstrækkeligheden af de relevante nationale foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
 b)  tilstrækkeligheden og effektiviteten af de relevante nationale foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
Kommissionen forelægger konklusionerne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.
 Kommissionen forelægger disse vurderinger og konklusionerne herpå for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, og gør dem offentligt tilgængelige.
2.  Konstaterer Kommissionen under behørig hensyntagen til de kollektive fremskridt, som er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med det mål, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, kan den fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat. Kommissionen gør disse henstillinger offentligt tilgængelige.
 2.  Konstaterer Kommissionen under behørig hensyntagen til de individuelle fremskridt, som hver medlemsstat har gjort, og de kollektive fremskridt, som er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, når den først er fastlagt, eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, fremsætter den henstillinger til den pågældende medlemsstat. Kommissionen gør disse henstillinger offentligt tilgængelige.
2b.   Kommissionen medtager i henstillingen, jf. denne artikels stk. 2, forslag, der skal sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4. Disse forslag kan, hvor det er relevant, omfatte yderligere teknisk, innovations‑ eller knowhowrelateret, finansiel eller anden nødvendig støtte.
3.  Hvis en henstilling fremsættes i overensstemmelse med stk. 2, finder følgende principper anvendelse:
 3.  Hvis en henstilling fremsættes i overensstemmelse med stk. 2, finder følgende principper anvendelse:
a)  den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes
 a)  den pågældende medlemsstat underretter senest seks måneder efter modtagelsen af henstillingen, Kommissionen om de foranstaltninger, den agter at vedtage, for at tage behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde
b)  den berørte medlemsstat angiver i sin første statusrapport, der forelægges i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 i det år, som følger efter det år, hvor henstillingen blev fremsat, på hvilken måde den har taget behørigt hensyn til henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor over for Kommissionen
 b)  den berørte medlemsstat angiver inden for 18 måneder efter modtagelsen af henstillingen, hvordan den har taget behørigt hensyn til henstillingen og de foranstaltninger, den har truffet som reaktion herpå. Disse oplysninger medtages i den statusrapport, der skal forelægges det pågældende år i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999
c)  henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.
 c)  henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.
3a.   Inden for tre måneder efter forelæggelsen af statusrapporten, jf. stk. 3, litra b), vurderer Kommissionen, om de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har vedtaget, er tilstrækkelige til at tackle de spørgsmål, der er rejst i henstillingen. Denne vurdering og resultaterne heraf offentliggøres på vedtagelsestidspunktet.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
 Artikel 7
Fælles bestemmelser med hensyn til Kommissionens vurdering
 Fælles bestemmelser med hensyn til Kommissionens vurdering
1.  Ud over de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), baserer Kommissionen sin vurdering, jf. artikel 5 og 6, på mindst følgende:
 1.  Ud over de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), baserer Kommissionen sin vurdering, jf. artikel 5 og 6, på mindst følgende:
a)  oplysninger, der er fremlagt og indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999
 a)  oplysninger, der er fremlagt og indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999
b)  rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur
 b)  rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Fælles Forskningscenter
c)  europæiske statistikker og data, herunder data om tab som følge af negative klimapåvirkninger, hvis sådanne foreligger
 c)  europæiske og globale statistikker og data, herunder data om konstaterede og forventede tab som følge af negative klimapåvirkninger og vurderinger af omkostningerne ved manglende handling eller en forsinket indsats, hvis sådanne foreligger
d)  den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, og
 d)  den bedste tilgængelige og ajourførte videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, UNEP, IPBES, ECCC og, hvor det er muligt, medlemsstaternes nationale uafhængige klimarådgivningsorganer, og
e)  eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].
 e)  eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].
2.  Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af den i artikel 5 og 6 omhandlede vurdering i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.
 2.  Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af den i artikel 5 og 6 omhandlede vurdering i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 8
Artikel 8
 Artikel 8
Offentlig deltagelse
 Offentlig deltagelse og gennemsigtighed
Kommissionen søger at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører hen imod et klimaneutralt samfund. Kommissionen fremmer en inklusiv og tilgængelig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, borgerne og civilsamfundet med henblik på udveksling af bedste praksis og for at identificere foranstaltninger, der kan bidrage til at nå målene i denne forordning. Derudover kan Kommissionen også trække på de klima- og energidialoger på flere niveauer, som medlemsstaterne har etableret i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999.
 1.  Kommissionen og medlemsstaterne søger at samarbejde med alle dele af samfundet, herunder lokale og regionale regeringer, med henblik på at sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører hen imod et socialt retfærdigt, klimaneutralt og klimarobust samfund, herunder gennem den europæiske klimapagt, jf. stk. 2. Kommissionen og medlemsstaterne fremmer en inklusiv, tilgængelig og gennemsigtig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, borgerne og civilsamfundet med henblik på udveksling af bedste praksis og for at identificere foranstaltninger, der kan bidrage til at nå målene i denne forordning. Derudover kan Kommissionen også trække på de klima- og energidialoger på flere niveauer, som medlemsstaterne har etableret i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999.
2.   Kommissionen udarbejder en europæisk klimapagt med det formål at inddrage borgere, arbejdsmarkedets parter og interessenter i udformningen af klimapolitikker på EU-plan og fremme dialog og udbredelse af videnskabeligt baserede oplysninger om klimaændringer og deres sociale og ligestillingsmæssige aspekter samt udveksling af bedste praksis for bæredygtige klimainitiativer.
3.   Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger til opnåelse af målet om klimaneutralitet, jf. artikel 2, stk. 1, skal de sikre, at borgerne, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter informeres og høres gennem hele lovgivningsprocessen. Medlemsstaterne skal handle på en gennemsigtig måde i forbindelse hermed.
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 8 a (ny)
Artikel 8a
Unionen bringer beskyttelsen af investeringer i fossile brændstoffer til ophør i forbindelse med moderniseringen af energichartertraktaten.
Ændring 84 + 175/rev
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
 udgår
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra ... [OP: date of entry into force of this Regulation].
3.  Den i artikel 3, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Gennemgang
Kommissionen gennemgår seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. artikel 14 i Parisaftalen, alle denne forordnings elementer i lyset af den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder IPCC's og ECCC's seneste resultater og henstillinger, den internationale udvikling og indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som om nødvendigt ledsages af lovgivningsforslag.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 1 – stk. 1 – litra a
a)  gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"] og målsætningerne og målene for energiunionen samt for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima
 a)  gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at opfylde energiunionens mål og Unionens langsigtede forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen, navnlig Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"] samt for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 2 – nr. 11
2a)   Artikel 2, nr. 11), affattes således:
11)  »Unionens 2030-mål for energi og klima«: det EU-dækkende bindende mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 32 %, det overordnede mål på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 32,5 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller af Europa-Parlamentet og af Rådet
 11)  »Unionens 2030-mål for energi og klima«: det EU-dækkende bindende mål om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien, der skal nås senest i 2030, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning …/... ["klimaloven"], det bindende mål på EU-plan for den vedvarende energis andel af forbruget i Unionen i 2030 i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001, det overordnede mål på EU-plan for forbedring af energieffektiviteten senest i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 2 – nr. 62 a (nyt)
2b)   I artikel 2 tilføjes følgende nr.:
”62a) »den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i kapitel 2 og 3; med henblik på denne definition anses ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have en interesse.”
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 3 – stk. 2 – litra f
f)  en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15
 f)  en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15"
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – nr. 1 – indledning
3a)  Artikel 4, stk. 1, litra a), nr. 1, indledningen, affattes således:
1)  for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens reduktionsmål for drivhusgasser i økonomien som helhed:
 ”1) for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning .../ .... ["klimaloven"]:”
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 8 – stk. 2 – litra e
e)  den måde, hvorpå eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"].
 e)  den måde, hvorpå eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger bidrager til at nå Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"].
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 11 a (ny)
5a)  Følgende artikel indsættes:
”Artikel 11a
Adgang til klage og domstolsprøvelse
1.  Medlemsstaterne sikrer i henhold til deres nationale lovgivning, at medlemmer af offentligheden, som har tilstrækkelig interesse, eller som gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler, har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ, der er oprettet ved lov, at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af afgørelser, handlinger eller undladelser, der er omfattet af artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999.
2.  Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium afgørelser, handlinger eller undladelser kan prøves.
3.  I overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed en vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse fastsætter medlemsstaterne, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed. Med henblik herpå anses en ikkestatslig organisation, der er omfattet af definitionen i artikel 2, nr. 62a, for at have tilstrækkelig interesse eller rettigheder, der kan krænkes med henblik på formålet i stk. 1 i denne artikel.
4.  Bestemmelserne i denne artikel udelukker ikke muligheden for foreløbig prøvelse ved en administrativ myndighed og påvirker ikke krav om udtømning af administrative klagemuligheder, forinden sagen påklages eller indbringes for domstolen, hvor et sådant krav måtte eksistere efter national ret. Disse procedurer skal være rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at praktiske oplysninger om adgang til administrativ og retslig prøvelse stilles til rådighed for offentligheden.”
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt)
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 15 – stk. 1
5b)  Artikel 15, stk. 1, affattes således:
1.   Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat og forelægger Kommissionen sin langsigtede strategi med en horisont på mindst 30 år. Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.
 1.  Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat sin langsigtede strategi med et 2050‑perspektiv og med en horisont på 30 år og forelægger den for Kommissionen. Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EU) 2018/1999
Artikel 15 – stk. 3 – litra c
c)  opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]
 c)  opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne inden for alle sektorer af økonomien og forbedret optag gennem dræn i forbindelse med den ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) nødvendige reduktion af Unionens drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde og øget optag gennem dræn i bestræbelserne på at nå temperaturmålene i Parisaftalen og således opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn i Unionen senest i 2050 og opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 7 – litra a
Forordning (EU) 2018/1999
Bilag I – Del I – afdeling A – punkt 3.1.1. – litra i
i)  Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på målet om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]
 i)  Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Forordning (EU) 2018/1999
Bilag I – Del I – afdeling B – punkt 5.5
5.5.  Bidraget fra planlagte politikker og foranstaltninger til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]
 5.5.  Bidraget fra planlagte politikker og foranstaltninger til at nå Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
Forordning (EU) 2018/1999
Bilag IV – punkt 2.1.1.
7a)   I bilag IV affattes punkt 2.1.1 således:
2.1.1.  Projekterede emissionsreduktioner og forbedring af optag gennem dræn senest i 2050
 2.1.1.  Projekterede kumulative emissioner for perioden 2021-2050 med henblik på at bidrage til opnåelsen af Unionens budget for drivhusgasemissioner som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning …/… ["klimaloven"]
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – nr. 8
Forordning (EU) 2018/1999
Bilag VI – litra c – nr. viii
viii)  en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], og til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15.
 viii)  en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til at nå Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], og til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Ændring af forordning (EU) 2018/842
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8421a indsættes følgende stykker i artikel 5:
”5a. Ved alle transaktioner, der foretages i henhold til bestemmelsen i artikel 5, stk. 5, fastsættes den årlige mindstepris for emissionstildelinger til 100 EUR for hvert ton CO2‑ækvivalent.
5b.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle de foranstaltninger, de træffer i medfør af dette stykke, og meddeler senest den 31. marts 2025, at de har til hensigt at anvende bestemmelserne i artikel 5, stk. 5.
5c.   Senest den 30. juni 2025 vurderer Kommissionen alle medlemsstaternes hensigt om at anvende bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, og offentliggør de budgetmæssige virkninger af anvendelsen af disse bestemmelser.
____________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 56 af 19.6.2018, s. 26).”

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0162/2020).

Seneste opdatering: 13. januar 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik