Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640), til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi (COM(2020)0380) og til sine beslutninger af 15. januar 2020 om den europæiske grønne aftale(1) og af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(2),

–  der henviser til New York-erklæringen om skove, som Den Europæiske Union ratificerede den 23. juni 2014,

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 7. december 2018 med titlen "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"" (COM(2018)0811),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"(3)

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" (COM(2019)0352),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. april 2019 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi og en ny strategisk ramme for skove (08609/2019),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter(4) samt de efterfølgende gennemførelsesforoFrdninger med ajourføring af listen over invasive arter, herunder forstlige slægter og arter,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 30. oktober 2019 om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 7. december 2018 med titlen "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"",

–  der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe" (Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om omstillingen til et bæredygtigt Europa), som blev offentliggjort den 4. december 2019,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 11. april 2019 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi,

–  der henviser til midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien frem til 2020,

–  der henviser til EU's opdaterede bioøkonomiske strategi,

–  der henviser til klimastrategien for 2050,

–  der henviser til Rådet konklusioner af 29. november 2019 om EU's opdaterede bioøkonomiske strategi(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 16. maj 2018 om midtvejsevalueringen af EU's skovstrategi(6),

–  der henviser til Europa 2020-strategien, der omfatter initiativerne Innovation i EU og Et ressourceeffektivt Europa,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0154/2020),

–  der henviser til medlemsstaternes ansvar i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) samt FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

A.  der henviser til, at EU's interne og internationale forpligtelser, f.eks. med hensyn til den europæiske grønne pagt, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Kyotoprotokollen, Parisaftalen og skabelsen af et emissionsfrit samfund, vil være umulige at opnå uden de klimamæssige fordele og andre økosystemtjenester, som skovene og den skovbaserede sektor leverer;

B.  der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke omtaler en fælles EU-skovpolitik, og at ansvaret for skovene ligger hos medlemsstaterne; der henviser til, at EU imidlertid gennem sine politikker og retningslinjer, herunder artikel 4 i TEUF vedrørende energi, miljø og landbrug, traditionelt bidrager til bæredygtig skovforvaltning og medlemsstaternes beslutninger om skove;

C.  der henviser til, at skove og hele den skovbaserede værdikæde er afgørende for videreudviklingen af den cirkulære bioøkonomi, da de skaber arbejdspladser, sikrer økonomisk velfærd i landdistrikter og byområder, bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, giver sundhedsmæssige fordele og beskytter biodiversiteten og fremtidsudsigterne for bjergområder, øer og landdistrikter samt bekæmper ørkendannelse;

D.  der henviser til, at velfinansieret forskning af høj kvalitet, innovation, indsamling af information, vedligeholdelse og udvikling af databaser, bedste praksis og videndeling er af den allerstørste betydning for EU's multifunktionelle skoves fremtid og for hele den skovbaserede værdikæde set i lyset af de stigende krav, der stilles til dem, og behovet for at udnytte de mange muligheder og håndtere de mange udfordringer, som samfundet står over for;

E.  der henviser til, at skovene udgør vores naturarv, som vi bør bevare og opretholde, og at en fornuftig forvaltning af denne naturarv er afgørende for, at den kan trives og være en kilde til biodiversitet og økonomisk, turismemæssig og social velstand;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik har stillet redskaber og ressourcer til rådighed med henblik på at støtte skovbrugssektoren og bør fortsætte hermed i den fælles landbrugspolitik efter 2020 ved at have stærkt fokus på bæredygtig skovdrift;

G.  der henviser til, at der er 16 millioner private skovejere i EU, som ejer omkring 60 % af skovene i EU; der henviser til, at den gennemsnitlige størrelse på privatejede skove er 13 ha, mens omkring to tredjedele af de private skovejere ejer mindre end 3 ha skov;

H.  der henviser til, at bæredygtigt forvaltede skove har en enorm betydning for sikring af arbejdspladser i landdistrikterne og er til gavn for menneskers sundhed, samtidig med at de yder et vitalt bidrag til miljøet og biodiversiteten;

I.  der henviser til, at der er en indbyrdes forbindelse mellem foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i skove, eftersom forskellige aspekter skal afbalanceres og synergierne mellem dem fremmes, navnlig i medlemsstaternes tilpasningsstrategier og -planer;

J.  der henviser til, at de europæiske skove befinder sig i forskellige situationer og derfor bør håndteres forskelligt, men altid med en forbedring af deres økonomiske, sociale og miljømæssige funktioner for øje;

K.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi rummer reservoirer, som er særdeles rige på biodiversitet, og at det er afgørende, at disse reservoirer bevares;

L.  der henviser til, at tab af biodiversitet i skovene har betydelige miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser;

M.  der henviser til, at jordkvalitet spiller en afgørende rolle for økosystemtjenester som vandfiltrering og -lagring og dermed beskyttelse mod oversvømmelser og tørke, CO2-lagring, biodiversitet og vækst i biomasse; der henviser til, at processen med at forbedre jordkvaliteten, som i visse regioner eksempelvis sker ved at omdanne nåleskov til permanent løvskov, er en økonomisk udfordrende proces, der tager årtier;

N.  der henviser til, at kendskabet til den afgørende rolle, som bæredygtig skovforvaltning spiller, bør fremmes i de europæiske samfund, der i stigende grad har mistet koblingen til skove og skovbrug, og at de mange fordele, som skovene bidrager med set ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt samt kulturelt og historisk synspunkt, bør fremhæves;

O.  der henviser til, at skovene ud over kulstofbinding har en gavnlig indvirkning på klimaet, på atmosfæren, på bevarelsen af biodiversiteten og på forvaltningen af vandløb og vandmiljøer, beskytter jorden mod erosion forårsaget af vand og vind og besidder andre nyttige naturlige egenskaber;

P.  der henviser til, at næsten 23 % af skovene i Europa findes i Natura 2000-områder, hvor visse medlemsstater tegner sig for over 50 %, og at næsten halvdelen af naturtyperne i Natura 2000-områder er skove;

Q.  der henviser til, at man fra skove kan udvinde både primære skovprodukter såsom træ og værdifulde sekundære produkter såsom svampe, trøfler, urter, honning og bær, hvilket er yderst vigtigt for de økonomiske aktiviteter i visse regioner i Unionen;

R.  der henviser til, at de europæiske skove spiller en vigtig rolle med hensyn til at forbedre miljøet, udvikle økonomien, opfylde medlemsstaternes behov for træprodukter og forbedre befolkningens trivsel;

S.  der henviser til, at skovlandbrug, hvilket defineres som dyrkningssystemer, hvor træer dyrkes i kombination med landbrug på samme jordstykke, er en samling af arealforvaltningssystemer, som fremmer den overordnede produktivitet, genererer mere biomasse, bevarer og genopretter jorden samt leverer en række værdifulde økosystemtjenester;

T.  der henviser til, at skovenes multifunktionelle rolle, den betydelige tid, det tager at etablere dem, og betydningen af at sikre en god artsdiversitet gør bæredygtig udnyttelse og bevarelse og forøgelse af skovenes ressourcer til en vigtig europæisk opgave;

U.  der henviser til, at socialt og miljømæssigt forsvarlig jagt også spiller en vigtig rolle i skovregioner og delvise skovregioner ved at kontrollere mængden af vildt eller spredningen af vildtsygdomme, eksempelvis afrikansk svinepest;

V.  der henviser til, at skove spiller en afgørende rolle for bekæmpelsen af jorderosion og ørkendannelse i landområder; der henviser til, at undersøgelser viser, at træer i parker og bymiljøer har en positiv effekt med hensyn til at sænke temperaturerne i sammenligning med områder uden træer;

W.  der henviser til, at der i indeværende programmeringsperiode (2014-2020) er indeholdt foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, som er rettet mod at bistå de økonomiske aktører i deres opbygning af kapaciteter i relation til skovforvaltning;

X.  der henviser til, at visse skovbrugsregioner har oplevet en massiv invasion af skadegørere og insekter såsom almindelige borebiller og diverse svampe; der henviser til, at naturlige bestande af kastanjetræer er blevet massivt angrebet af kastanjekræft (Cryphonectria parasitica), som er en alvorlig trussel mod disse bevoksningers overlevelse, men også på længere sigt truer de tilknyttede menneskelige aktiviteter, såsom produktion og indsamling af kastanjer;

Y.  der henviser til, at de tilgængelige data om skove på EU-niveau er ufuldstændige og af svingende kvalitet, hvilket hæmmer muligheden for at koordinere skovforvaltning på EU-plan;

Z.  der henviser til, at der også i EU foregår ulovlig skovhugst;

Et kig bagud – nylige succeser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen

1.  glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport med titlen "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"" (COM(2018)0811);

2.  glæder sig over medlemsstaternes og Kommissionens tiltag for at opfylde målsætningerne i EU's skovstrategi samt inddragelsen af Den Stående Skovbrugskomité, den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, ekspertgruppen vedrørende skovbrande, ekspertgruppen vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold samt relevante interessenter i den flerårige gennemførelsesplan for skove (Forest MAP);

3.  anerkender, at det i Kommissionens rapport fra 2018 om fremskridt med gennemførelsen af den nuværende EU-skovstrategi hedder, at strategien har været nyttig som et koordinationsværktøj, og at de "otte plus et" prioriterede områder generelt er blevet gennemført med relativt få hindringer bortset fra de store udfordringer, som skal tackles gennem biodiversitetspolitik, og de aktuelle udfordringer på områderne "hvilke skove har vi, og hvordan ændrer de sig?", navnlig hvad angår offentlighedens opfattelse og oplysninger om skovbrugssektoren, og "at fremme samordning og kommunikation", navnlig hvad angår skovrelaterede politikker;

4.  fremhæver, at der som led i den paneuropæiske FOREST EUROPE-proces blev opnået international enighed om en definition af bæredygtig skovforvaltning; bemærker, at definitionen er blevet indarbejdet i national lovgivning og i de frivillige ordninger, eksempelvis med hensyn til skovcertificering, som findes i medlemsstaterne;

5.  understreger, at fremme af bæredygtig skovforvaltning i EU som led i EU's skovstrategi og de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er blevet gennemført inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, i det store og hele har haft en positiv indvirkning på skovene og skovenes tilstand og på indkomstmulighederne i landdistrikterne samt på biodiversiteten i EU's skove og har styrket de klimafordele, som den skovbaserede sektor bidrager med; bemærker imidlertid, at der fortsat er behov for at styrke bæredygtig skovforvaltning på en afbalanceret måde for at sikre, at skovenes økologiske tilstand bedres, styrke økosystemernes sundhedsmæssige tilstand og modstandskraft og sikre, at de bedre er i stand til at tilpasse sig ændrede klimaforhold, mindske risiciene ved og virkningerne af naturlige forstyrrelser samt beskytte nuværende og fremtidige generationers muligheder for at forvalte skovene, f.eks. på en sådan måde, at skovejeres og SMV'ers mål realiseres, og forbedre kvaliteten af eksisterende skove og skovområder; mener, at EU-skovstrategien bør indeholde passende instrumenter med henblik herpå; peger på, at medlemsstaterne er forpligtet til at drive bæredygtigt skovbrug på eksemplarisk vis; mener, at modellerne for skovforvaltning bør indarbejde miljømæssig, samfundsmæssig og økonomisk bæredygtighed, hvilket betyder, at forvaltningen og anvendelsen af skovene og skovarealerne foregår på en sådan måde, at man bevarer deres biodiversitet, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og mulighed for både nu og i fremtiden at opfylde deres relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan og ikke skader andre økosystemer; understreger, at anerkendelse og beskyttelse af ejendomsrettigheder er afgørende for at opnå en langsigtet forpligtelse til bæredygtig skovforvaltning; peger på, at bevaring og bæredygtig forvaltning af vores skove er et centralt element i vores almindelige trivsel, da de danner ramme om velfærdsaktiviteter af almen interesse inden for fritid og sundhed samt uddannelse, og anerkender, at bæredygtig skovforvaltning fremmer beskyttelsen af biodiversiteten i Europas skove; opfordrer til beskyttelse af primærskove med en bevaret struktur, artsrigdom og et tilstrækkeligt areal, hvor disse skove stadig findes; bemærker, at der ikke findes nogen EU-definition af urskove, og opfordrer Kommissionen til at indføre en definition, som skal udarbejdes i Den Stående Skovbrugskomité under processen med at udforme EU's fremtidige skovstrategi; understreger, at der kan være divergerende meninger om forskellige skovtypers evne til at absorbere CO2 og mener derfor, at den nye EU-skovstrategi bør fremme bæredygtig skovforvaltning; beklager de ubæredygtige praksisser og den ulovlige skovhugst, der finder sted i nogle medlemsstater på trods af EU's tømmerforordning, og opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gøre mere for at sætte en stopper for den samt til at forbedre eller styrke deres nationale lovgivning, såfremt det er nødvendigt; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at træffe foranstaltninger på disse områder ved nøje at overvåge og håndhæve eksisterende EU-lovgivning og opfordrer Kommissionen til hurtigt at indlede traktatbrudsprocedurer, når der forekommer overtrædelser, og til at følge op på sager om ulovlig skovhugst gennem alle kompetente organer; opfordrer Kommissionen til straks at færdiggøre kvalitetskontrollen af EU's regler mod ulovlig skovhugst;

6.  konkluderer, at både forskellene mellem medlemsstaterne og forskellene mellem regionerne i medlemsstaterne har været en vigtig faktor i forbindelse med overvejelserne om foranstaltninger på EU-plan;

7.  udtrykker dyb bekymring over, at manglende gennemførelse af gældende EU-lovgivning og mistanke om korruption i dele af Unionen har resulteret i ulovlig skovhugst samt ikkebæredygtige skovbrugsaktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe korruption samt til at gennemføre den gældende lovgivning i fuldt omfang;

Lige nu – status for EU's skove

8.  understreger, at EU's skove, sammen med skovene i dets oversøiske territorier og i den yderste periferi, er multifunktionelle og kendetegnet ved stor mangfoldighed med hensyn til aspekter som ejerskabsmønstre, størrelse, struktur, biodiversitet, modstandsdygtighed og udfordringer; påpeger desuden, at skovene bidrager til samfundet med en lang række økosystemtjenester, herunder levesteder for arter, kulstofbinding, råmaterialer, vedvarende energi, forbedret luftkvalitet, rent vand, grundvandsdannelse, erosionskontrol og beskyttelse mod tørke, oversvømmelser og laviner og tilvejebringer ingredienser til lægemidler, samtidig med at de rummer et stort kulturelt og rekreativt potentiale; henviser til, at alt dette ikke længere synes at være fuldstændigt sikret, da skovejere på grund af den vanskelige økonomiske situation som følge af klimaændringerne og andre medvirkende årsager ikke længere kan geninvestere i skoven; bemærker, at kun 26 % af skovarterne og 15 % af skovnaturtyperne ifølge de seneste skøn har udvist en gunstig bevaringsstatus; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at økosystemerne beskyttes, og til om nødvendigt at udvikle og forbedre retningslinjerne for andre skovprodukter end træ;

9.  bemærker de fremskridt, der er gjort med hensyn til at vurdere økosystemtjenester under initiativet til kortlægning af økosystemtjenester (MAES); understreger imidlertid, at der aktuelt ikke gives noget tilstrækkeligt vederlag for levering af økosystemtjenester såsom kulstofbinding eller fremme af biodiversitet eller jordforbedring, og at skovejere, som fokuserer på at omlægge deres skove i overensstemmelse hermed, måske lige nu forvalter deres skove med tab, selv om de leverer betydelige økosystemtjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at give passende incitamenter til og vederlag for klima-, biodiversitets- og andre økosystemtjenester med henblik på at give mulighed for en økonomisk rentabel omlægning af skovene;

10.  bemærker, at EU's skovressourcer over de seneste årtier har været stigende for så vidt angår arealer, der er dækket af skov, og at skove og andre træbevoksede områder på nuværende tidspunkt dækker omkring 43 % af EU's overflade, udgør mindst 182 mio. ha og 5 % af verdens samlede skove takket være skovrejsning og naturlig gendannelse; bemærker, at halvdelen af Natura 2000-nettet (dvs. 37,5 mio. ha) udgøres af skovområder, og at 23 % af alle skove i Europa ligger inden for Natura 2000-områder, mens over halvdelen af territoriet i nogle medlemsstater er dækket af skov, og at disse lande er afhængige af skovbrug; påpeger vigtigheden af at forbedre kendskabet til Natura 2000 og dets virkninger for biodiversitet, skovforvaltning og andre former for arealanvendelse i hele EU; bemærker, at 60 % af EU's skove, hvoriblandt en stor andel små skovbrugsbedrifter (mindre end 3 ha), er på private hænder, og at 40 % er i offentligt eje; påpeger, at over 60 % af de produktive skove i EU og over 20 % af de produktive skove på verdensplan er certificerede i henhold til de frivillige standarder for bæredygtig skovforvaltning; bemærker endvidere, at andelen af det rundtømmer, der stammer fra certificerede skove og bearbejdes af træbaserede industrier, overstiger 20 % på verdensplan, og at andelen heraf i EU er på hele 50 %; påpeger, at sektoren beskæftiger mindst 500 000 personer direkte(7) og 2,6 millioner indirekte i EU(8), og at opretholdelsen af dette beskæftigelsesniveau samt sektorens langsigtede konkurrenceevne kræver en vedvarende indsats for at tiltrække en kvalificeret og uddannet arbejdsstyrke til sektoren og sikre, at arbejdstagerne har ordentlig adgang til social og sundhedsmæssig forsorg; henviser til, at disse job afhænger af skovøkosystemer, der er velforvaltede og modstandsdygtige på lang sigt; understreger den afgørende rolle, som skovejere spiller for gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning og den vigtige rolle, som skovene spiller for skabelsen af grønne job og for væksten i landdistrikter; fremhæver endvidere, at EU's skovejere og -forvaltere har en lang tradition for og erfaring med forvaltning af multifunktionelle skove; opfordrer Kommissionen til at medtage behovet for støtte til skovejere, herunder finansiel støtte, i EU's nye skovstrategi; bemærker, at denne støtte bør gøres afhængig af anvendelsen af bæredygtig skovforvaltning med henblik på at sikre fortsatte investeringer i moderne teknologier og i miljø- og klimaforanstaltninger, der styrker skovenes multifunktionelle rolle, med et specifikt finansielt instrument til forvaltning af områder i Natura 2000-nettet, og skabelse af anstændige arbejdsvilkår; mener, at en sådan finansiel støtte bør være et resultat af en solid kombination af finansielle instrumenter, national finansiering og finansiering fra den private sektor; understreger vigtigheden af at undgå afvandring fra landdistrikterne og anser det for afgørende at investere i økosystemer; hilser skovrejsning og genplantning af skov velkommen som passende værktøjer til at forøge skovdækket, navnlig på opgivne arealer, som ikke egner sig til fødevareproduktion, i byområder og bynære områder samt i bjergområder alt efter tilfældet; tilskynder til finansielt støttede tiltag til at udnytte det skovede træ svarende til den bæredygtige tilvækst og til at øge skovdækket og andre træbevoksede områder, hvor det er relevant, navnlig i de medlemsstater, hvor skovdækket er lavt, samt til bevarelse af skovdækket i områder med forstærkede økologiske funktioner i andre medlemsstater; henviser til, at skove huser en betydelig del af Europas biodiversitet på landjorden;

11.  bemærker, at skovarealerne i EU øges, bl.a. som følge af skovrejsning, og at forvaltede kommercielle skove ikke blot binder CO2 bedre end ikkeforvaltede skove, men også nedbringer emissionerne og de problemer, der forårsages af forringelsen af skovenes tilstand; bemærker, at en bæredygtig forvaltning af kommercielle skove har den allerbedste indvirkning på klimaet, og at lande, som forvalter deres skove godt, bør belønnes herfor;

12.  anerkender, at langsigtede offentlige og private investeringer i en styrket bæredygtig skovforvaltning, som fokuserer ligeligt på de sociale, miljømæssige og økonomiske fordele ved skove og på gunstige finansierings- og kompensationsmekanismer, kan hjælpe med at sikre skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne og hjælpe skovsektoren med at forblive økonomisk levedygtig og miljømæssigt sund, men også med at indfri mange EU-mål, herunder en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt og overgangen til en cirkulær bioøkonomi samt fremme af biodiversitet; fremhæver også behovet for andre lettilgængelige, velkoordinerede og relevante EU-finansieringsmekanismer såsom finansielle instrumenter eller støtte fra Den Europæiske Investeringsbank til at styrke investeringer i skovbrugsprojekter rettet mod bæredygtig skovforvaltning og forebyggelse og afbødning af skovbrande, samt strukturfondsmidler og midler fra programmerne Horisont, Erasmus+ og LIFE+, som kunne tilvejebringe væsentlig støtte til investeringer og tjenester til CO2-lagring og -binding som led i den bæredygtige skovforvaltning og desuden sikre overensstemmelse med den grønne pagt;

13.  anerkender de afgørende klimamæssige fordele, som skovene og den skovbaserede sektor rummer; gentager behovet for at fremme de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af skovene og skovforvaltningen på en afbalanceret måde og samtidig styrke de overordnede klimafordele ved skovene og den skovbaserede værdikæde, nemlig fremme af CO2-binding og kulstoflagring i træprodukter og materialesubstitution; fremhæver behovet for at opretholde, yderligere at fremme og om muligt øge CO2-bindingen i skove til et niveau, der muliggør bæredygtig forvaltning af alle skovenes funktioner, in situ-kulstoflagring, herunder i agroskove, dødt ved og skovbunden samt i træbaserede produkter, ved hjælp af aktiv bæredygtig skovforvaltning; peger på, at skove optager over 10 % af EU's drivhusgasemissioner; understreger nødvendigheden af at fremme anvendelsen af træ som bæredygtigt byggemateriale, da det gør det muligt for os at bevæge os hen imod en mere bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige markedsbaserede mekanismer for at tilskynde til erstatning af fossile brændstoffer med vedvarende råmaterialer, der tilvejebringer klimafordele; understreger den afgørende rolle, som træbaserede materialer spiller med hensyn til at erstatte fossilbaserede alternativer og alternativer med et større miljøaftryk i brancher som byggebranchen, tekstilbranchen, den kemiske industri og emballageindustrien, og behovet for at tage fuldt ud højde for klimaet og de miljømæssige fordele ved denne materialesubstitution; understreger desuden de stadig underudnyttede fordele ved at erstatte engangsprodukter, specielt plastprodukter, med bæredygtige træbaserede produkter; understreger, at cirkulær udnyttelse af træbaserede produkter også bør øges for at forbedre udnyttelsen af vore bæredygtige ressourcer, fremme ressourceeffektivitet, mindske affaldsmængden og forlænge CO2-livscyklussen med henblik på udbredelse af en bæredygtig og lokal cirkulær bioøkonomi;

14.  glæder sig for så vidt angår erstatningen af fossilbaserede råmaterialer og energi over det fortsatte arbejde med at fremme den mest effektive anvendelse af træ efter "kaskadeprincippet"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af bæredygtighedskriterierne for biomasse i forbindelse med omarbejdningen af direktivet om vedvarende energi og udnytte substitutionseffekten bedst muligt ved at erstatte CO2-intensive fossilbaserede materialer og energi; bemærker dog vigtigheden af at undgå unødvendige markedsforvridninger for træbaserede råmaterialer for så vidt angår støtteordninger til bioenergi; henleder opmærksomheden på den omstændighed, at en forudsigelig stigning i efterspørgslen efter træ og biomasse skal ledsages af bæredygtig skovforvaltning; understreger i denne henseende behovet for at øge støtten til forskning i substitution af fossile brændstoffer og råmaterialer; bemærker, at de ubrugte materialer, der er til rest i slutningen af træværdikæden, med fordel kan anvendes som biomasse som erstatning for fossilbaseret varme, men at tømmer så vidt muligt bør anvendes til formål med en længere livstidscyklus for at øge den globale lagring af kuldioxid;

15.  understreger den gavnlige virkning, som skovbælter har både for beskyttelsen af landbrugsjorden og for forøgelsen af landbrugsproduktionen; slår kraftigt til lyd for metoder, der kan tilskynde landbrugerne til at udvikle skovbælter;

16.  understreger den centrale rolle, som blomstrende træer og buske i naturlige økosystemer spiller for biavlssektoren, for den naturlige bestøvning og for konsolideringen og beskyttelsen af ødelagte og/eller ujævne arealer; opfordrer på det kraftigste til, at sådanne træer og buske bliver omfattet af EU's støtteprogrammer under hensyntagen til regionale karakteristika;

17.  beklager, at der – skønt EU's skove forvaltes i overensstemmelse med det almindeligt anerkendte princip om bæredygtig skovforvaltning, og skønt skovarealet i EU er tiltaget gennem de seneste årtier – er blevet udviklet en anden tilgang til bæredygtig skovforvaltning i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets nyligt vedtagne forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088(9);

18.  understreger vigtigheden af modstandsdygtige og sunde skovøkosystemer, herunder fauna og flora, med henblik på at opretholde og styrke leveringen af den række af økosystemtjenester, såsom biodiversitet, ren luft, vand, en sund jordbund samt træ og andre råmaterialer end træ, som tilvejebringes af skove; fremhæver, at frivillige værktøjer og gældende lovgivning, såsom EU's fugledirektiv og EU's habitatdirektiv, påvirker beslutninger vedrørende forvaltning af jord og skal overholdes og gennemføres på passende vis;

19.  bemærker, at landbrugere og skovejere er nøgleaktører i landdistrikterne; glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som skovbrug, skovlandbrug og skovbaserede industrier spiller i programmet for udvikling af landdistrikter under den fælles landbrugspolitik 2014-2020, samt de forbedringer, der blev indført på grundlag af finansforordningen; opfordrer til, at denne anerkendelse beskyttes i den fælles landbrugspolitik 2021-2027 samt i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

20.  fremhæver formålstjenligheden og anvendeligheden af totrinstilgangen til verificering af bæredygtigheden af skovbiomasse således som aftalt i omarbejdningen af direktivet om fremme af vedvarende energi; bemærker, at dette bør opnås ved at fortsætte Den Stående Skovbrugskomités og Kommissionens arbejde med at udvikle specifikke bæredygtighedskriterier, der ikke er baseret på slutanvendelse, som er stillet i bero;

21.  anerkender skovenes rolle for så vidt angår tilvejebringelse af rekreative værdier og skovrelaterede aktiviteter, såsom høst af andre skovprodukter end træ, eksempelvis svampe og bær; noterer sig mulighederne for at anvende græsning som metode til at fjerne mere biomasse og derved forebygge skovbrande, men bemærker også, at vilde dyrs græssen har en negativ indvirkning på frøplanter og påpeger derfor behovet for bæredygtig forvaltning af græssende fauna;

Fremtiden – den afgørende rolle, som EU's skovstrategi for perioden efter 2020 og den europæiske grønne pagt spiller for opfyldelsen af Parismålene samt FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling

22.  glæder sig over den nylige offentliggørelse af Kommissionens europæiske grønne pagt og ser frem til den kommende EU-skovstrategi for perioden efter 2020, der bør være overensstemmende med den europæiske grønne pagt og EU-biodiversitetsstrategien; mener endvidere, at en styrkelse af den cirkulære bioøkonomi er en vigtig tilgang til at opnå et lavemissionssamfund ved gennemførelsen af den grønne pagt; påpeger vigtigheden af yderligere at styrke skovenes potentiale med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt samt af at udvikle den cirkulære bioøkonomi og samtidig garantere andre økosystemtjenester, herunder biodiversitet;

23.  glæder sig over Kommissionens arbejdsprogram for 2020 og navnlig anerkendelsen af den nye EU-skovstrategis bidrag til den 26. samling i partskonferencen (COP26) under FN's rammekonvention om klimaændringer; understreger i denne forbindelse, at skovene i fremtiden ikke bør betragtes som den eneste type CO2-dræn, da det ville mindske andre sektorers incitament til at nedbringe deres emissioner; fremhæver desuden behovet for konkrete og effektive foranstaltninger i klimatilpasningsstrategier og -planer, der inddrager synergierne mellem modvirkning og tilpasning, hvilket vil være afgørende for at mindske de skadelige virkninger af klimaændringer på forstyrrelser såsom skovbrande og deres negative indvirkning på økonomien i landdistrikterne, biodiversiteten og udbuddet af økosystemtjenester; understreger behovet for flere ressourcer og udvikling af videnskabsbaseret brandforvaltning for at tackle virkningerne af klimaændringer i skovene; bemærker, at med henblik på at bevare skovenes biodiversitet og funktionalitet sammen med behovet for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer udgør dødt ved i skoven – som også anerkendt i forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) – mikrohabitater, som en række arter er afhængige af;

24.  gentager, at skovene og den skovbaserede sektor bidrager væsentligt til udviklingen af lokale cirkulære biobaserede økonomier i EU; understreger skovenes, den skovbaserede sektors og bioøkonomiens afgørende rolle med hensyn til at nå målene i den europæiske grønne pagt inden 2050; understreger, at bioøkonomien i 2015 udgjorde et marked med en anslået værdi på over 2,3 billioner EUR, tilvejebragte 20 millioner job og tegnede sig for 8,2 % af den samlede beskæftigelse i EU; bemærker, at hver euro, der investeres i bioøkonomisk forskning og innovation under Horisont 2020, vil generere omkring 10 EUR i merværdi; påpeger, at det aldrig vil være muligt at nå EU's miljø-, klima- og biodiversitetsmål uden multifunktionelle, sunde skove, som drives bæredygtigt under anlæggelse af et langsigtet perspektiv, samt levedygtige skovbaserede industrier; understreger, at det under visse omstændigheder er nødvendigt med en afvejning mellem at beskytte klimaet og beskytte biodiversiteten inden for den bioøkonomiske sektor og navnlig inden for skovbrug, som spiller en central rolle i overgangen til en klimaneutral økonomi; udtrykker bekymring over, at disse afvejninger ikke er blevet behandlet i tilstrækkelig grad i de seneste politiske drøftelser; opfordrer alle interessenter til at udvikle en sammenhængende tilgang til at forene beskyttelse af biodiversiteten og beskyttelse af klimaet i en blomstrende skovbaseret sektor og bioøkonomi; understreger betydningen af at udvikle og sikre en markedsbaseret bioøkonomi i EU, f.eks. ved at tilskynde til innovation og udvikling af nye biobaserede produkter med en forsyningskæde, der gør effektivt brug af biomassematerialer; mener, at EU bør tilskynde til brug af tømmer, høstede træprodukter eller skovbiomasse for at stimulere bæredygtig produktion og bæredygtige job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at materialer af biologisk oprindelse, herunder træaffald, vender tilbage til værdikæden ved at tilskynde til miljøvenligt design, sætte yderligere skub i genanvendelse og fremme anvendelsen af sekundære træråmaterialer til produkter, inden de eventuelt forbrændes ved endt livscyklus;

25.  understreger, at det er nødvendigt at støtte den skovbaserede sektor fuldt ud i form af reel politisk støtte og understreger i denne forbindelse, at der parallelt med andre relevante sektorstrategier er brug for en ambitiøs, uafhængig og selvstændig EU-skovstrategi for perioden efter 2020; bemærker, at da skovlandbrug kan have både landbrugsmæssige og skovbrugsmæssige karakteristika, skal EU's skovstrategi koordineres med fra jord til bord-strategien; opfordrer til en ny EU-skovstrategi, som bygger på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig skovforvaltning, som tager hensyn til alle økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i den skovbaserede værdikæde, og som sikrer kontinuiteten i den multifunktionelle og flerdimensionale rolle, som skovene spiller; understreger, at der skal udvikles en EU-skovstrategi, som er koordineret, afbalanceret, sammenhængende og bedre integreret med den relevante EU-lovgivning vedrørende skove, og at den skovbaserede sektor, herunder de mennesker, som direkte eller indirekte arbejder og bor i skoven og skovbrugssektoren, og de mange tjenester, de bidrager med, skal udvikles i betragtning af det stigende antal nationale politikker og EU-politikker, der direkte eller indirekte vedrører skovene og forvaltningen af dem i EU;

26.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af Fonden for Regionaludvikling at arbejde for, at navnlig initiativer til at bremse tabet af biodiversitet i skovene, til at fremme plantning af blandede, hjemmehørende træarter og til at forbedre skovforvaltningen støttes, at projekter gennemføres, og at midlerne anvendes målrettet;

27.  er af den opfattelse, at EU's skovstrategi bør fungere som bindeled mellem nationale skov- og skovlandbrugspolitikker og EU's mål vedrørende skove og skovlandbrug og anerkende både behovet for at respektere den nationale kompetence og behovet for at bidrage til EU's mere overordnede mål, samtidig med at de særlige forhold ved både de private og offentligt ejede skove håndteres på sammenhængende vis; opfordrer til en indsats for at sikre langsigtet stabilitet og forudsigelighed for skovbrugssektoren og hele bioøkonomien;

28.  understreger betydningen af evidensbaseret beslutningstagning med hensyn til EU-politikker, som vedrører skove, den skovbaserede sektor og dens værdikæder; opfordrer til, at alle aspekter af den europæiske grønne pagt og biodiversitetsstrategien, som har med skove at gøre, skal stemme overens med EU's skovstrategi for perioden efter 2020, navnlig med henblik på at sikre, at bæredygtig skovforvaltning, heriblandt skovøkosystemers konnektivitet og repræsentativitet, har en positiv indvirkning på samfundet, og sikrer langsigtede og stabile fordele for klimaet og miljøet, og samtidig bidrager til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; fremhæver, at alle eventuelle EU-retningslinjer med hensyn til bæredygtig skovforvaltning bør udvikles inden for rammerne af EU's skovstrategi for perioden efter 2020;

29.  understreger nødvendigheden af at tage hensyn til forbindelserne mellem den skovbaserede sektor og andre sektorer, eksempelvis landbrug, og koordineringen af disse inden for den cirkulære bioøkonomi samt vigtigheden af digitalisering og investeringer i uddannelse, forskning og innovation og bevarelse af biodiversitet, som kan bidrage positivt til yderligere løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til jobskabelse; bemærker, at skovene er en integreret del af en bæredygtig udvikling;

30.  understreger, at skovlandbrugssystemer – som er meget lavintensive og knapt nok økonomisk rentable, i betragtning af at den årlige indtægt suppleres af andre aktiviteter såsom husdyrbrug, turisme og jagt – er vigtige for landdistrikterne og skal modtage tilstrækkelig finansiering for at forhindre ørkendannelse og overudnyttelse;

31.  understreger, at naturlige forstyrrelser såsom brande, tørker, oversvømmelser, storme, skadedyrsangreb, sygdomme og erosion som følge af klimaændringer og virkningerne af menneskelig aktivitet allerede indtræffer i dag og vil indtræffe hyppigere og med øget intensitet i fremtiden og anrette skade på EU's skove, hvilket vil kræve en scenarietilpasset risiko- og krisestyring; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle en robust EU-skovstrategi for tiden efter 2020 samt for risikohåndteringsforanstaltninger såsom at styrke EU's katastrofemodstandsdygtighed og værktøjer for tidlig varsling med henblik på at være bedre forberedt på og bedre til at forebygge sådanne begivenheder, øge skovenes modstandsdygtighed og gøre dem mere klimaresistente, f.eks. ved at styrke gennemførelsen af bæredygtig og aktiv skovforvaltning og gennem forskning og innovation, hvilket vil gøre det muligt at optimere vore skoves tilpasningsevne; minder om, at voksende byområder og klimaforandringer ifølge Det Europæiske Miljøagentur er blandt de faktorer, der udgør det største pres på skovene i EU; understreger også behovet for at tilbyde skovejere bedre støttemekanismer og finansielle ressourcer og værktøjer, så de kan træffe forebyggende foranstaltninger samt genoprette berørte områder, eksempelvis genplantning af skov på ødelagte arealer, der ikke egner sig til landbrug, også under anvendelse af særlige katastrofefonde, herunder gennem ekstraordinær intervention, f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond; understreger behovet for at sikre sammenhæng mellem EU's skovstrategi og EU-civilbeskyttelsesmekanismen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en nødmekanisme og mener, at det er afgørende at medtage støtte til skovlandbrug (skovgræsning) blandt skovlandbrugsforanstaltningerne og tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre dette i det næste program for udvikling af landdistrikterne; understreger behovet for flere ressourcer til og udvikling af videnskabsbaseret brandforvaltning og risikoinformeret beslutningstagning i betragtning af skovbrandes socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige rødder; opfordrer til at indføre en reaktionskomponent til klimaændringsrelaterede fælles udfordringer;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme initiativer til at bevare og om nødvendigt etablere skove med høj bevaringsværdi med de nødvendige mekanismer og instrumenter med henblik på at tilskynde og, hvor det er relevant, kompensere skovejere, således at kendskab og videnskab i relation til disse skove kan øges, samtidig med at naturlige habitater bevares;

33.  anerkender biodiversitetens rolle med hensyn til at sikre, at skovøkosystemerne forbliver sunde og modstandsdygtige; fremhæver vigtigheden af Natura 2000-lokaliteterne, som giver mulighed for at levere en række økosystemtjenester til samfundet, herunder råmaterialer; bemærker imidlertid, at der for at forvalte sådanne områder er behov for teknisk rådgivning og nye tilstrækkelige finansielle ressourcer; understreger, at der bør ydes en rimelig godtgørelse for økonomiske tab som følge af beskyttelsesforanstaltninger; fremhæver vigtigheden af at integrere naturbeskyttelse i bæredygtig skovforvaltning på pragmatisk vis uden nødvendigvis at udvide de beskyttede områder, og idet yderligere administrative og finansielle byrder undgås; støtter oprettelsen af netværk, der skabes på grundlag af medlemsstatsdrevne initiativer med henblik herpå; opfordrer de statslige eller regionale aktører til, hvis det er relevant, at forhandle med specialiserede interessenter om genplantning af skove langs floder med det formål at skabe habitater med stor biologisk mangfoldighed, efter skabelsen af hvilke der vil blive udviklet økologiske tjenester, eksempelvis absorption af skadelige stoffer, som cirkulerer gennem grundvandet; understreger resultaterne af evalueringsstudiet om virkningerne af den fælles landbrugspolitik, der viser, hvor instrumenterne og foranstaltningerne i den fælles landbrugspolitik har potentiale til at levere mere væsentlige bidrag til biodiversitetsmålene, og tilskynder til at undersøge måder, hvorpå de eksisterende redskaber kan forbedres; opfordrer endvidere til yderligere forskning i forholdet mellem biodiversitet og modstandsdygtighed;

34.  bemærker, at næsten 25 % af det samlede skovareal i EU indgår i Natura 2000-nettet;

35.  noterer sig, at de forhandlinger, der blev ført af FN's Økonomiske Kommission for Europa og støttet af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, strandede på vedtagelsen af en juridisk bindende paneuropæisk aftale om skove, eftersom Den Russiske Føderation trak sig ud af forhandlingsprocessen; støtter dog stadig stærke instrumenter til at styrke bæredygtig skovforvaltning på paneuropæisk og globalt niveau;

36.  fremhæver, at et voksende antal EU-politikker behandler skove fra forskellige vinkler; tilskynder til fuldbyrdelse af den igangværende proces, som er etableret ved den nuværende EU-skovstrategi, med at udvikle en tilgang til bæredygtighed, som ikke er baseret på slutanvendelse, i nært samarbejde med Den Stående Skovbrugskomité og medlemsstaterne, idet der bygges på totrinstilgangen i det omarbejdede direktiv om vedvarende energi; mener, at totrinstilgangen kan anvendes i andre politikker, der har til formål at sikre bæredygtighedskriterierne ved skovbiomasse og den tværsektorielle sammenhæng i EU's politikker og honorere økosystemrelaterede præstationer, navnlig skovenes samfundsmæssigt vigtige klimarelaterede præstationer; anerkender i denne forbindelse, at skovbruget i EU allerede arbejder efter de højeste standarder for bæredygtighed; bemærker, at bæredygtighedstilgangen for skovbiomasse skal tage hensyn til, at træ skal være konkurrencedygtigt i forhold til andre råmaterialer; fremhæver vigtigheden af markedsudviklede værktøjer, f.eks. de eksisterende skovcertificeringssystemer, og tilskynder til at anvende dem som passende dokumentationsmetoder til at kontrollere skovressourcers bæredygtighed;

37.  understreger den afgørende rolle, som skov- og skovlandbrugsforanstaltninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og andre skovbrugsforanstaltninger samt sikring af konkurrencedygtige markedsvilkår i EU spiller for en vellykket udvikling af en bæredygtig cirkulær bioøkonomi, samtidig med at EU's skovstrategi gennemføres; minder om behovet for kontinuitet og for eksplicitte og forbedrede skovbrugs- og skovlandbrugsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik for 2021-2027; påpeger, at yderligere nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik vil få en negativ indvirkning på investeringer i bæredygtig skovforvaltning og på at nå EU's mål for skovsektoren; mener, at bæredygtig skovforvaltning bør have en synlig placering i de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik; understreger behovet for en reduktion af de administrative byrder i EU's skovbrugsforanstaltninger og i statsstøtte generelt, f.eks. for at styrke fremme og bevarelse af trævegetation, der knytter sig til landskabstræk og politikker i forbindelse med betalinger under søjle I og II, og ved at muliggøre gruppefritagelser, således at det bliver muligt at reagere hurtigt på udfordringer for skovene; er samtidig bekymret over, at horisontale foranstaltninger under programmet for udvikling af landdistrikterne, såsom "Ung landbruger", i det mindste i nogle medlemsstater ikke omfatter skovbrugsaktiviteter;

38.  fremhæver fordelene ved at forene græsning og skovforvaltning, nemlig mindsket brandrisiko og reducerede omkostninger til vedligeholdelse af skove; mener, at forskning og videnoverførsel til fagfolk med hensyn hertil er af afgørende betydning; fremhæver værdien af traditionelle ekstensive skovlandbrugssystemer og de økosystemtjenester, de leverer; opfordrer Kommissionen til at koordinere EU's skovstrategi med fra jord til bord-strategien med henblik på at nå disse mål og til at fremme EU-dækkende specialiserede uddannelsesprogrammer for at gøre landbrugerne opmærksomme på fordelene ved og praksissen med at integrere trævegetation i landbruget; bemærker den ringe udbredelse af de talrige foranstaltninger i forordningen om udvikling af landdistrikterne for 2014-2020, som var udformet med henblik på at støtte bevidst integration af trævegetation i landbrugsdriften; anerkender skovlandbrugets kapacitet til at øge den samlede biomasseproduktivitet i bestemte områder og understreger, at blandede økosystemer frembringer mere biomasse og absorberer mere atmosfærisk kulstof;

39.  understreger, at Unionen bør afsætte tilstrækkelige midler til foranstaltninger for den skovbaserede sektor svarende til de nye forventninger til denne sektor, herunder investeringer i udvikling af skovområder og i at forbedre skovenes levedygtighed, vedligeholde netværket af skovveje, skovbrugsteknologi, innovation og behandling og ibrugtagning af skovbrugsprodukter;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres forskellige strategier og planer for skovbrugsforvaltning i overensstemmelse med hinanden, så de respektive mål kan følges og korrigeres tilsvarende, når det bliver aktuelt, i stedet for at skabe administrative kludetæpper, som derefter udgør en trussel med hensyn til at nå målene i deres strategiske dokumenter;

41.  beklager udeladelsen af skovlandbrug i forslaget til den fælles landbrugspolitik for programmeringsperioden 2021-2027; mener, at det er afgørende at anerkende fordelene ved skovlandbrug og fortsat at fremme og støtte oprettelse, regenerering, renovering og vedligeholdelse af skovlandbrugssystemer i den næste forordning om den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at medtage støtteforanstaltninger til skovlandbrug i deres strategiske planer;

42.  glæder sig over det af Kommissionen annoncerede initiativ "Farm Carbon Forest", der har til formål at belønne landbrugere, som deltager i projekter med henblik på at nedbringe CO2-udledningen eller øge CO2-lagringen for at bidrage til målet om "kulstofneutralitet" i 2050 inden for rammerne af den nye grønne pagt;

43.  understreger den vigtige rolle, som forskning og innovation på højt niveau spiller med hensyn til at fremme skovenes, skovlandbrugets og den skovbaserede sektors bidrag til at overvinde vor tids udfordringer; understreger betydningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer for perioden efter 2020, anerkender den rolle, som Den Stående Komité for Landbrugsforskning spiller, og bemærker, at forskning og teknologi er kommet langt, siden EU's skovstrategi blev indført i 2013; understreger betydningen af at fremme yderligere forskning i bl.a. skovøkosystemer, biodiversitet, bæredygtig erstatning af fossilbaserede råmaterialer og energikilder, CO2-lagring, træbaserede produkter og bæredygtige skovforvaltningspraksisser; opfordrer til fortsat at finansiere forskning i jordtyper, og hvilken rolle de spiller for skovenes modstandsdygtighed over for og tilpasningsevne til klimaforandringer, beskyttelse og forbedring af biodiversitet samt levering af andre økosystemtjenester og substitutionseffekter, og til at indsamle data om innovative metoder til at beskytte og opbygge skovenes modstandsdygtighed; bemærker med bekymring, at dataene om primærskove fortsat er ufuldstændige; understreger, at mere forskning og finansiering vil yde et positivt bidrag til afbødning af klimaændringer, beskyttelse af skovøkosystemer og fremme af biodiversitet, bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse, navnlig i landdistrikterne; noterer sig Kommissionens henstilling om, at stærk kapitalisering af innovation i værdikæden kan bidrage til at understøtte den skovbaserede sektors konkurrenceevne; glæder sig i denne henseende over EIB's nye klimaambition om at finansiere projekter, der kan styrke mulighederne for den skovbaserede sektor, som spiller en vigtig rolle for substitutionen af fossilbaserede materialer og energikilder; finder den skovrelaterede forskning og innovation, der allerede er gennemført, navnlig under programmerne Horisont 2020- og LIFE+, prisværdig; bifalder de tilfælde, hvor resultaterne bidrager til udviklingen af den bæredygtige bioøkonomi, og hvor man forsøger at finde en balance mellem de forskellige aspekter af bæredygtig skovforvaltning og at understrege skovenes multifunktionelle rolle; opfordrer Kommissionen til at investere i og om nødvendigt intensivere forskningen for at finde en løsning på spredningen af skadedyr og sygdomme i skovene;

44.  opfordrer Kommissionen til i samråd med fabrikanter af skovbrugsmaskiner at tage initiativer til et mere miljøvenligt design af skovbrugsmaskiner med henblik på at forene et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne og en så ringe påvirkning af skovenes jordbund og vandmiljø som muligt;

45.  er foruroliget over, at det samlede skovareal globalt er gået stærkt tilbage siden 1990'erne; understreger, at global skovrydning og skovforringelse er alvorlige problemer; understreger, at EU's skovstrategi bør udøve indflydelse i den globale politiske kontekst og medtage EU's eksterne mål og foranstaltninger til fremme af bæredygtig skovforvaltning på verdensplan, både bilateralt og gennem multilaterale skovrelaterede processer, og lægge særlig vægt på foranstaltninger til at standse skovrydning i hele verden, herunder yde støtte til lovlige, bæredygtige produktions- og forsyningskæder, som ikke involverer skovrydning og ikke resulterer i krænkelser af menneskerettighederne, og til at sikre en bæredygtig forvaltning af skovressourcerne; påpeger, at der bør udvikles politiske initiativer til håndtering af spørgsmål uden for EU, med fokus på troperne, under hensyntagen til de forskellige ambitionsniveauer hvad angår miljøpolitik i forskellige lande i troperne, og på drivkræfterne for ikkebæredygtig skovdriftspraksis uden for sektoren; understreger behovet for at iværksætte sporbarhedsforanstaltninger for import og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme samarbejdet med tredjelande med henblik på at fastlægge højere standarder for bæredygtighed; understreger behovet for at fremme gennemførelsen af EU's tømmerforordning og FLEGT-handlingsplanen (Forest Law Enforcement, Governance and Trade) for bedre at kunne forhindre træ, som er ulovligt fældet eller er af ulovlig oprindelse, i at komme ind på EU-markedet, hvilket udgør illoyal konkurrence for den europæiske skovbrugssektor og EU-markedet; gentager, at der er behov for certificeringsordninger og for medtagelse af særlige bestemmelser om bæredygtig skovforvaltning i handelsaftaler; opfordrer til en sammenhængende og systematisk fortolkning af due diligence-systemet i EU's tømmerforordning;

46.  understreger vigtigheden af uddannelse og en faglært, veluddannet arbejdsstyrke for en vellykket gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning i praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at gennemføre foranstaltninger og til at anvende eksisterende europæiske instrumenter såsom Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og de europæiske uddannelsesprogrammer (ET2020) til at støtte generationsfornyelse og kompensere for manglen på faglært arbejdskraft i sektoren;

47.  kræver, at import at ulovligt erhvervet træ medtages i handelsaftaler, og at der pålægges sanktioner ved overtrædelser;

48.  opfordrer medlemsstaterne og træindustrien til at yde betydelige bidrag til at sikre, at der genplantes lige så mange områder med skov, som der ryddes;

49.  understreger behovet for at udvikle det EU-dækkende Skovinformationssystem for Europa (FISE) yderligere under hensyntagen til eksisterende systemer, noget, som alle Kommissionens relevante generaldirektorater, der beskæftiger sig med forskellige emner, som dækkes af FISE, skal dele ansvaret for; mener, at samordningen af dette instrument bør ske inden for rammerne af EU's skovstrategi; understreger vigtigheden af at tilvejebringe komparativ, videnskabeligt baseret og afbalanceret information i realtid om europæiske skovressourcer og samtidig hermed overvåge, om skove og naturreservater forvaltes og beskyttes godt, hvis det er påkrævet, samt sigte mod at forudsige virkningen af naturlige forstyrrelser, som er forårsaget af klimaforandringer og deres konsekvenser, med miljømæssige og socioøkonomiske indikatorer for udviklingen af enhver skovrelateret EU-politik; bemærker, at nationale skovopgørelser udgør et omfattende overvågningsredskab til vurdering af skovbestandene, der tager regionale forhold i betragtning; opfordrer EU til at skabe et overvågningsnetværk for europæiske skove, som indsamler oplysninger lokalt, i tilknytning til Copernicus-jordobservationsprogrammerne;

50.  glæder sig over tendensen til at digitalisere sektoren og opfordrer Kommissionen til at overveje at gennemføre en EU-dækkende digital træsporingsmekanisme til dataindsamling og konsekvent gennemsigtighed, der sikrer lige vilkår og mindsker konkurrenceforvridende adfærd og bevidste uretmæssige handlinger inden for handel med træ i og uden for EU ved hjælp af et kontrolsystem; er endvidere af den opfattelse, at et sådant kontrolsystem vil forbedre overholdelsen ved at begrænse og bekæmpe økonomisk svig og samtidig hindre karteldannelse og eliminere ulovlige logistikoperationer og -bevægelser i forbindelse med ulovlig skovhugst; opfordrer endvidere til at udveksle god praksis med medlemsstater, som allerede har gennemført sådanne reformer på nationalt plan;

51.  understreger, at medlemsstaterne har kompetence og indtager en central rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's skovstrategi for perioden efter 2020; opfordrer Kommissionens Stående Skovbrugskomité til at støtte medlemsstaterne i denne opgave; understreger vigtigheden af udveksling af oplysninger og parallel inddragelse af relevante interessenter såsom skovejere og skovforvaltere i den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, og af at gruppen fortsat afholder regelmæssige møder samt øger samordningen og synergierne med Den Stående Skovbrugskomité; opfordrer indtrængende Kommissionen til mindst hvert år at inddrage Parlamentet i gennemførelsen af EU's skovstrategi; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som Den Stående Skovbrugskomité spiller, med henblik på at sikre samordning mellem relevante interessenter og politikker på EU-niveau; understreger endvidere, at lokale og regionale myndigheder har en central rolle at spille med hensyn til at styrke den bæredygtige anvendelse af skove og, navnlig, økonomien i landdistrikterne; fremhæver vigtigheden af et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne for at styrke fordelene ved den nye EU-skovstrategi; opfordrer desuden Kommissionen og dens generaldirektorater med kompetencer for så vidt angår skove til at arbejde strategisk på at sikre sammenhæng i alt skovrelateret arbejde samt styrke bæredygtig skovforvaltning;

52.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere bibeholdelsen af erhvervsuddannelser inden for træsektoren og miljøvenligt byggeri på højt niveau og til at påtage sig de nødvendige offentlige udgifter og investeringer på området for at imødekomme den europæiske træindustris fremtidige behov;

53.  minder om Kommissionens tilsagn om nultolerance over for manglende overholdelse; understreger, at en række igangværende traktatbrudssager mod medlemsstater drejer sig om de europæiske skovøkosystemers uerstattelige værdier, og opfordrer Kommissionen til hurtig handling i disse sager;

54.  anmoder indtrængende Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaternes arbejdstilsynsmyndigheder at kontrollere, at de maskiner, der markedsføres og anvendes i træindustriens virksomheder, er i overensstemmelse med direktiv 2006/42/EF om maskiner og forsynet med et system til udsugning og opsamling af træstøv;

55.  er overbevist om, at EU's skovstrategi bør fremme og støtte udveksling af bedste praksis med hensyn til gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning, faglig uddannelse for skovarbejdere og ledere, resultater i skovsektoren og forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til grænseoverskridende foranstaltninger og udveksling af oplysninger for at sikre vækst i sunde europæiske skove; understreger endvidere behovet for forbedret kommunikation om vigtigheden af bæredygtig forvaltning af skovområder samt muligheden for at udvide, gennemføre og samordne oplysningskampagner om skovenes multifunktionelle karakter og de mange økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, som skovforvaltning medfører, på alle relevante niveauer i EU, med henblik på at gøre alle borgere opmærksomme på, hvor rig denne arv er, og på behovet for forvaltning, opretholdelse og bæredygtig anvendelse af vore ressourcer for at undgå eventuelle samfundsmæssige konflikter;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde deres respektive interessenter inden for skovbrug til at række ud til en større del af befolkningen ved hjælp af uddannelsesværktøjer og -programmer både til elever og mennesker i andre aldersgrupper, som understreger skovenes betydning for både menneskeskabte aktiviteter og for bevarelsen af biodiversitet og varierede økosystemer;

57.  bemærker, at digitalisering og bæredygtige teknologier spiller en central rolle med hensyn til at skabe merværdi i den videre udvikling af den skovbaserede sektor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme overførsel af viden og teknologi og udveksling af bedste praksis om f.eks. bæredygtig og aktiv skovforvaltning;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015. (3) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 17. (4) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35. (5) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14594-2019-INIT/da/pdf (6) EUT C 361 af 5.10.2018, s. 5. (7) Eurostats database om skovbrug, tilgængelig på: https://ec.europa.eu/eurostat/web/forestry/data/database (8) Europa-Parlamentets faktablad fra maj 2019 om Den Europæiske Union og skovene. (9) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.