Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(3) (i det følgende benævnt "den generelle forordning om databeskyttelse"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område(5),

–  der henviser til forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet(6),

–  der henviser til konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(7) og til konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, som blev undertegnet den 10. juni 1958 i New York,

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2018 om distributed ledger-teknologier og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020)0067),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. maj 2016 om onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa (COM(2016)0288),

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen “Digital Services Act: European added value assessment (Retsakt om digitale tjenester: Evaluering af den europæiske merværdi)”(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0177/2020),

A.  der henviser til, at det er nødvendigt at regulere digitale tjenester, som udgør en hjørnesten i Unionens økonomi og i mange af dens borgeres livsgrundlag, på en måde, der sikrer borgernes grundlæggende rettigheder og andre rettigheder og samtidig understøtter udvikling og økonomisk fremgang, det digitale miljø og skaber tillid online under hensyntagen til brugernes og alle markedsdeltageres interesser, navnlig med hensyn til små virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder;

B.  der henviser til, at nogle regler vedrørende udbydere, der deler onlineindhold, og audiovisuelle medietjenester for nylig er blevet ajourført, navnlig ved direktiv (EU) 2018/1808 og direktiv (EU) 2019/790, men at en række vigtige civil- og handelsretlige aspekter ikke er behandlet på tilfredsstillende vis i EU-retten eller i national ret, og til, at betydningen af dette spørgsmål er blevet forstærket af en hurtig og accelererende udvikling i løbet af de seneste årtier inden for digitale tjenester, navnlig fremkomsten af nye forretningsmodeller, teknologier og sociale realiteter; der i denne forbindelse henviser til, at der er behov for en omfattende ajourføring af de væsentlige bestemmelser i civil- og handelsretten, der finder anvendelse på kommercielle enheder på internettet;

C.  der henviser til, at nogle virksomheder, som tilbyder digitale tjenester, på grund af stærke datadrevne netværkseffekter har en stærk markedsposition, som gør det muligt for dem at påtvinge brugerne deres forretningsmetoder og gør det stadig vanskeligere for andre aktører, især nystartede virksomheder og SMV'er, at konkurrere og for nye virksomheder overhovedet at komme ind på markedet;

D.  der henviser til, at efterfølgende håndhævelse af konkurrenceretten ikke i sig selv på effektiv vis kan tackle den indvirkning, som visse onlineplatformes markedsposition har, bl.a. på fair konkurrence på det digitale indre marked;

E.  der henviser til, at indholdshostingplatforme har udviklet sig fra blot at vise indhold til at være avancerede organismer og markedsaktører, i særdeleshed de sociale netværk, som høster og udnytter brugerdata; der henviser til, at brugerne har et legitimt grundlag for at forvente rimelige vilkår hvad angår adgang, gennemsigtighed, prisfastsættelse og konfliktløsning i forbindelse med anvendelsen af sådanne platforme og med platformenes anvendelse af brugernes data; der henviser til, at gennemsigtighed kan bidrage til at øge tilliden til digitale tjenester betydeligt;

F.  der henviser til, at indholdshostingplatforme kan afgøre, hvilket indhold der vises for deres brugere, og dermed indgående påvirker måden, hvorpå vi indhenter og videregiver oplysninger, i en sådan grad, at indholdshostingplatforme i realiteten er blevet offentlige rum i den digitale verden; der henviser til, at offentlige rum skal forvaltes på en måde, som beskytter almenhedens interesser, respekterer brugernes grundlæggende rettigheder og borgerlige rettigheder, navnlig retten til ytrings- og informationsfrihed;

G.  der henviser til, at overholdelse af lovgivningen i den digitale verden ikke alene indebærer en effektiv håndhævelse af grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden, privatlivets fred, sikkerhed, ikkeforskelsbehandling, respekt for ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret, men også adgang til domstolsprøvelse for alle; der henviser til, at uddelegering af afgørelser om lovligheden af indhold eller af retshåndhævelsesbeføjelser til private virksomheder undergraver principperne om gennemsigtighed og retfærdig rettergang, hvilket fører til en fragmenteret tilgang; der henviser til, at der derfor er behov for en hurtig retsprocedure med tilstrækkelige garantier for at sikre, at der findes effektive retsmidler;

H.  der henviser til, at automatiserede værktøjer i øjeblikket ikke er i stand til på pålidelig vis at skelne ulovligt indhold fra indhold, der er lovligt i en given sammenhæng, og at mekanismer til automatisk påvisning og fjernelse af indhold derfor kan give anledning til legitime juridiske betænkeligheder, navnlig for så vidt angår eventuelle begrænsninger af ytrings- og informationsfriheden, som er beskyttet i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at brugen af automatiserede mekanismer derfor bør stå i et rimeligt forhold til formålet, kun bør omfatte begrundede tilfælde og følge gennemsigtige procedurer;

I.  der henviser til, at artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder også beskytter friheden for og pluralismen i medierne, som i stigende grad er afhængige af onlineplatforme for at nå ud til deres publikum;

J.  der henviser til, at digitale tjenester anvendes af de fleste europæere på daglig basis, men er omfattet af et stadig mere omfattende regelsæt i hele Unionen, som fører til en betydelig fragmentering på markedet og dermed til juridisk usikkerhed for europæiske brugere og tjenester, der opererer på tværs af grænserne; der henviser til, at de civilretlige ordninger, der gælder for indholdshostingplatformes praksisser med hensyn til indholdsmoderation, er baseret på visse sektorspecifikke bestemmelser på EU-plan og på nationalt plan med betydelige forskelle mellem de forpligtelser, der pålægges, og mellem håndhævelsesmekanismerne i de forskellige civilretlige ordninger, der anvendes; der henviser til, at denne situation har ført til et fragmenteret regelsæt for det digitale indre marked, som kræver en reaktion på EU-plan;

K.  der henviser til, at den nuværende forretningsmodel for visse indholdshostingplatforme er at fremme indhold, som sandsynligvis vil tiltrække brugernes opmærksomhed og således skabe flere profileringsdata med henblik på at tilbyde mere effektive målrettede reklamer og dermed øge fortjenesten; der henviser til, at denne profilering i kombination med målrettet reklame kan føre til en forstærkning af indhold, som er rettet mod at udnytte følelser, hvilket ofte tilskynder til og fremmer sensationsjagt i nyhedsfeeds og anbefalingssystemer og potentielt kan føre til manipulation af brugere;

L.  der henviser til, at det kræver færre brugerdata at vise kontekstuelle reklamer til brugere end målrettet, adfærdsbetinget annoncering og dermed er mindre indgribende;

M.  der henviser til, at valget af algoritmelogik bag anbefalingssystemer, sammenligningstjenester, indholdskuratering eller reklameplaceringer stadig er overladt til indholdshostingplatformene med ringe mulighed for offentligt tilsyn, hvilket giver anledning til betænkeligheder med hensyn til ansvarlighed og gennemsigtighed;

N.  der henviser til, at indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition gør det muligt for deres brugere at anvende deres profiler til at logge ind på tredjepartswebsteder, hvorved disse opnår tilladelse til at spore brugernes aktiviteter, selv uden for deres eget platformmiljø, hvilket udgør en konkurrencemæssig fordel i forhold til adgangen til data for indholdskurateringsalgoritmer;

O.  der henviser til, at de såkaldte intelligente kontrakter, som er baseret på distributed ledger-teknologier, herunder blockchains, der muliggør en decentraliseret og fuldstændig sporbar registrering og selveksekvering, anvendes på en række områder uden en egentlig retlig ramme; der henviser til, at der hersker usikkerhed om lovligheden af sådanne kontrakter og deres anvendelighed i grænseoverskridende situationer;

P.  der henviser til, at platformene i deres ufravigelige vilkår og betingelser ofte angiver gældende lovgivning og kompetente domstole uden for Unionen, hvilket kan hindre adgangen til domstolsprøvelse; der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(10) fastsætter regler om kompetence; der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse præciserer den registreredes ret til privat håndhævelse direkte mod den dataansvarlige eller databehandleren, uanset om behandlingen finder sted i Unionen eller ej, og uanset om den dataansvarlige er etableret i Unionen eller ej; der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse fastsætter, at der skal anlægges sag ved domstolene i den medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret, eller alternativt, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted;

Q.  der henviser til, at adgang til og udvinding af andre data end personoplysninger er en vigtig faktor for væksten i den digitale økonomi; der henviser til, at passende retlige standarder og databeskyttelsesgarantier vedrørende interoperabiliteten af data kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre rimelige markedsvilkår ved at fjerne "lock-in"-effekter;

R.  der henviser til, at det er vigtigt at vurdere muligheden for at give en europæisk enhed ansvaret for at sikre en harmoniseret tilgang i hele Unionen til gennemførelsen af retsakten om digitale tjenester, fremme koordinering på nationalt plan og imødegå de nye muligheder og udfordringer, navnlig af grænseoverskridende karakter, der opstår som følge af den løbende teknologiske udvikling;

Retsakten om digitale tjenester

1.  anmoder Kommissionen om uden unødigt ophør at forelægge en række lovgivningsforslag, der udgør en retsakt om digitale tjenester med et passende materielt, personelt og territorialt anvendelsesområde, som definerer centrale begreber og indbefatter de henstillinger, der er indeholdt i bilaget til denne beslutning; er af den opfattelse, at artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør være retsgrundlaget, med forbehold af de detaljerede aspekter af de fremtidige lovgivningsforslag;

2.  foreslår, at retsakten om digitale tjenester skal omfatte en forordning, der fastsætter kontraktlige rettigheder med hensyn til indholdsstyring, fastsætter gennemsigtige, rimelige, bindende og ensartede standarder og procedurer for indholdsmoderation og sikrer tilgængelig og uafhængig domstolsprøvelse; understreger, at lovgivningsforslag bør være evidensbaserede og sigte mod at fjerne nuværende og forhindre potentielt nye uberettigede hindringer i forbindelse med de digitale tjenesteydelser, der leveres af onlineplatforme, samtidig med at beskyttelsen af forbrugerne og borgerne forbedres; mener, at lovgivningsforslagene bør sigte mod at opnå bæredygtig og intelligent vækst, tackle teknologiske udfordringer og sikre, at det digitale indre marked er fair og sikkert for alle;

3.  foreslår endvidere, at de foreslåede foranstaltninger til indholdsmoderation kun finder anvendelse på ulovligt indhold, snarere end på indhold, der blot er skadeligt; foreslår med dette for øje, at forordningen indeholder universelle kriterier for bestemmelse af platformes markedsstyrke med henblik på at tilvejebringe en klar definition af, hvad der udgør en platform med en stærk markedsposition, og dermed afgøre, om visse indholdshostingplatforme, som ikke har en stærk markedsposition, kan undtages fra visse bestemmelser; understreger, at den ramme, der etableres ved retsakten om digitale tjenester, bør være til at håndtere for små virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder, og derfor bør omfatte forholdsmæssige forpligtelser for alle sektorer;

4.  foreslår, at retsakten om digitale tjenester pålægger udbydere af digitale tjenester, der er etableret uden for Unionen, en forpligtelse til at udpege en retlig repræsentant for brugernes interesser i Unionen, som anmodninger kan rettes til, f.eks. for at give forbrugerne klageadgang i tilfælde af urigtige eller vildledende reklamer, og at gøre denne repræsentants kontaktoplysninger synlige og tilgængelige på den digitale tjenesteudbyders websted;

Rettigheder med hensyn til indholdsmoderation

5.  understreger, at ansvaret for at håndhæve loven skal påhvile offentlige myndigheder; er af den opfattelse, at den endelige afgørelse om lovligheden af brugergenereret indhold skal træffes af et uafhængigt retsvæsen og ikke af en privat kommerciel enhed;

6.  insisterer på, at forordningen skal forbyde praksis i forbindelse med indholdsmoderation, som er diskriminerende eller indebærer udnyttelse og udelukkelse, især af de mest sårbare mennesker, og altid skal respektere brugernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ytringsfrihed;

7.  understreger nødvendigheden af at beskytte forbrugerne bedre ved at give pålidelig og gennemsigtig information om eksempler på uredelighed, såsom fremsættelse af vildledende påstande og svindel;

8.  anbefaler, at anvendelsen af forordningen overvåges nøje af en europæisk enhed, der har til opgave at sikre, at indholdshostingplatforme overholder forordningens bestemmelser, navnlig ved at overvåge overholdelsen af de standarder, der er fastsat for indholdsstyring, på grundlag af rapporter om gennemsigtighed og overvågning af de algoritmer, der anvendes af indholdshostingplatformene til indholdsstyring; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at udpege et eksisterende eller nyt europæisk agentur eller europæisk organ eller for selv at koordinere et netværk af nationale myndigheder med henblik på at udføre disse opgaver (i det følgende benævnt "den europæiske enhed");

9.  foreslår, at indholdshostingplatforme regelmæssigt fremsender omfattende gennemsigtighedsrapporter til den europæiske enhed baseret på en konsekvent metode og vurderes på grundlag af relevante resultatindikatorer, herunder om deres indholdspolitikker og deres vilkår og betingelser er i overensstemmelse med bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester; foreslår endvidere, at indholdshostingplatforme offentliggør og på en nem og let tilgængelig måde stiller disse rapporter og deres indholdspolitikker til rådighed i en offentligt tilgængelig database;

10.  opfordrer til, at indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition evaluerer den risiko, som deres politikker for styring af juridisk indhold udgør for samfundet, navnlig med hensyn til deres indvirkning på de grundlæggende rettigheder, og indgår i en halvårlig dialog med den europæiske enhed og de relevante nationale myndigheder på grundlag af en fremlæggelse af gennemsigtighedsrapporterne;

11.  henstiller, at medlemsstaterne sørger for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, der får til opgave at bilægge tvister vedrørende indholdsmoderation; mener, at det for at beskytte anonyme publikationer og almenhedens interesse ikke kun er den bruger, der har uploadet indholdet, som er genstand for en tvist, men at også en tredjepart, f.eks. en ombudsmand med en legitim interesse i at skride ind, bør kunne anfægte afgørelser om indholdsmoderation; bekræfter brugernes ret til yderligere domstolsprøvelse;

12.  er af den faste overbevisning, at retsakten om digitale tjenester ikke må tvinge indholdshostingplatforme til at anvende nogen form for fuldautomatiseret forudgående kontrol af indhold, medmindre andet er fastsat i eksisterende EU-ret, og mener, at mekanismer, der anvendes af platforme på frivillig basis, ikke må føre til forudgående kontrolforanstaltninger baseret på automatiserede værktøjer eller upload-filtrering af indhold og skal gøres til genstand for revision af den europæiske enhed for at sikre, at retsakten om digitale tjenester overholdes;

13.  understreger, at indholdshostingplatforme skal være gennemsigtige i forbindelse med behandlingen af algoritmer og af de data, der bruges til at oplære dem;

Rettigheder med hensyn til indholdskuratering, data og onlinereklamer

14.  mener, at den brugerrettede udbredelse af indhold baseret på de synspunkter eller holdninger, der kommer til udtryk i sådant indhold, er en af de mest skadelige praksisser i den digitale verden, navnlig i tilfælde, hvor synligheden af sådant indhold øges på grundlag af tidligere brugerinteraktion med andet udbredt indhold og med det formål at optimere brugerprofilerne for målrettede reklamer; er bekymret over, at sådanne praksisser er baseret på omsiggribende sporing og dataudvinding; opfordrer Kommissionen til at analysere virkningerne af sådanne praksisser og træffe passende lovgivningsmæssige foranstaltninger;

15.  er af den opfattelse, at anvendelsen af målrettet reklame skal være strengere reguleret til fordel for mindre indgribende former for reklame, der ikke kræver nogen sporing af brugernes interaktion med indhold, og at det bør være betinget af brugernes frivillige, specifikke, informerede og utvetydige samtykke at blive forevist adfærdsbaserede reklamer;

16.  bemærker de eksisterende bestemmelser vedrørende målrettede reklamer i den generelle forordning om databeskyttelse og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(11);

17.  henstiller derfor, at retsakten om digitale tjenester fastsætter klare grænser og indfører gennemsigtighedsregler for så vidt angår betingelserne for akkumulering af data med henblik på at tilbyde målrettede reklamer og for så vidt angår disse målrettede reklamers funktion og ansvarlighed, navnlig når data spores på tredjeparters websteder; fastholder, at der er behov for nye foranstaltninger til etablering af en ramme for forbindelserne mellem platforme og forbrugere med hensyn til gennemsigtighedsbestemmelser for reklamer, digital nudging og præferencebehandling; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for at regulere målrettet reklame, herunder en udfasning, der fører frem til et forbud;

18.  understreger, at retsakten om digitale tjenester i overensstemmelse med princippet om dataminimering og for at forhindre uautoriseret offentliggørelse, identitetstyveri og andre former for misbrug af personoplysninger bør fastsætte bestemmelse om retten til at bruge digitale tjenester anonymt, når det er teknisk muligt; opfordrer Kommissionen til at kræve, at indholdshostingplatforme kontrollerer identiteten af de annoncører, som de har forretningsmæssige forbindelser med, for at sikre, at annoncørerne drages til ansvar i tilfælde af, at indhold, der promoveres, viser sig at være ulovligt; anbefaler derfor, at retsakten om digitale tjenester omfatter lovbestemmelser, der forhindrer platforme i at udnytte tredjeparters data kommercielt, i situationer hvor de konkurrerer med disse tredjeparter;

19.  beklager den eksisterende informationsasymmetri mellem indholdshostingplatforme og offentlige myndigheder og opfordrer til en strømlinet udveksling af nødvendige oplysninger; understreger, at offentlige myndigheder i overensstemmelse med retspraksis vedrørende kommunikationsmetadata kun må gives adgang til en brugers metadata for at efterforske personer, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet, og med en forudgående retskendelse;

20.  anbefaler, at udbydere, der støtter et fælles indlogningssystem med en dominerende markedsposition, også bør pålægges at støtte mindst ét åbent og decentraliseret identitetssystem baseret på en generisk ramme; anmoder Kommissionen om at foreslå fælles EU-standarder for medlemsstaternes nationale systemer, navnlig for så vidt angår databeskyttelsesstandarder og grænseoverskridende interoperabilitet;

21.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at fastlægge rimelige kontraktvilkår for at lette datadeling og øge gennemsigtigheden med det formål at rette op på ubalancer i markedsstyrke; foreslår i denne forbindelse, at mulighederne for at lette datainteroperabilitet, ‑interkonnektivitet og ‑portabilitet undersøges; påpeger, at datadeling bør ledsages af tilstrækkelige og hensigtsmæssige garantier, herunder effektiv anonymisering af personoplysninger;

22.  henstiller, at retsakten om digitale tjenester kræver, at platforme med en stærk markedsposition stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, hvorigennem tredjepartsplatforme og deres brugere kan interagere med de vigtigste funktioner og brugere på den platform, der leverer applikationsprogrammeringsgrænsefladen, herunder tredjepartstjenester, der er udformet med henblik på at forbedre og skræddersy brugeroplevelsen, navnlig gennem tjenester, der tilpasser privatlivsindstillinger samt indholdskurateringspræferencer; foreslår, at platforme offentligt dokumenterer alle applikationsprogrammeringsgrænseflader, som de stiller til rådighed med henblik på at muliggøre interoperabilitet og interkonnektivitet mellem tjenester;

23.  mener på den anden side ganske afgjort, at platforme med en stærk markedsposition, der stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, ikke må dele, lagre, tjene penge på eller anvende nogen af de oplysninger, de modtager fra tredjepartstjenester;

24.  understreger, at de ovenfor beskrevne interoperabilitets- og interkonnektivitetsforpligtelser ikke må begrænse, hindre eller forsinke indholdshostingplatformenes mulighed for at ordne sikkerhedsproblemer, og at behovet for at ordne sikkerhedsproblemer heller ikke bør føre til en unødig suspendering af bestemmelserne om interoperabilitet og interkonnektivitet;

25.  minder om, at bestemmelserne om interoperabilitet og interkonnektivitet skal overholde alle relevante databeskyttelseslove; anbefaler i denne forbindelse, at i retsakten om digitale tjenester pålægges platformene at sikre den tekniske gennemførlighed af bestemmelserne om dataportabilitet i artikel 20, stk. 2, i den generelle forordning om databeskyttelse;

26.  opfordrer indholdshostingplatformene til at give brugerne en reel mulighed for at vælge, hvorvidt de vil give forudgående samtykke til at blive forevist målrettet reklame baseret på brugerens forudgående interaktion med indhold på samme indholdshostingplatform eller på tredjepartswebsteder; understreger, at dette valg skal præsenteres på en klar og forståelig måde, og at nægtelse heraf ikke må føre til, at adgangen til platformens funktioner bliver deaktiveret; understreger, at samtykke til målrettet reklame ikke må betragtes som frivilligt givet og gyldigt, hvis adgangen til tjenesten gøres betinget af databehandling; bekræfter på ny, at direktiv 2002/58/EF gør målrettet reklame til genstand for en tilvalgsbeslutning, og at den ellers er forbudt; bemærker, at eftersom en persons onlineaktiviteter giver mulighed for dybtgående indsigt i deres adfærd og gør det muligt at manipulere dem, griber den generelle og vilkårlige indsamling af personoplysninger om enhver anvendelse af en digital tjeneste uforholdsmæssigt meget ind i retten til privatlivets fred; bekræfter, at brugerne ved anvendelse af digitale tjenester har ret til ikke at blive gjort til genstand for omfattende sporing;

27.  anmoder Kommissionen om i samme ånd at sikre, at forbrugerne stadig kan anvende en forbundet enhed til alle dennes primære funktioner, også selv om en forbruger trækker sit samtykke til at dele ikkeoperationelle data med enhedsfabrikanten eller tredjeparter tilbage eller ikke giver det; gentager, at der er behov for gennemsigtighed i kontraktvilkår og -betingelser for så vidt angår muligheden for og omfanget af datadeling med tredjeparter;

28.  opfordrer yderligere til, at brugerne sikres en passende grad af gennemsigtighed i og indflydelse på kriterierne for, hvordan indhold kurateres og gøres synligt for dem; bekræfter, at dette også bør omfatte muligheden for at fravælge enhver form for indholdskuratering, bortset fra kronologisk orden; påpeger, at applikationsprogrammeringsgrænseflader, som stilles til rådighed af platforme, bør gøre det muligt for brugerne at få deres indhold kurateret af software eller tjenester efter eget valg;

29.  understreger vigtigheden af, at retsakten om digitale tjenester viser sig at være juridisk forsvarlig og effektiv med hensyn til beskyttelse af børn i onlinemiljøet og samtidig undgår at indføre generelle forpligtelser vedrørende overvågning og filtrering og sikrer fuldstændig samordning med og undgår overlapning med den generelle forordning om databeskyttelse og med direktivet om audiovisuelle medietjenester;

30.  minder om, at betalte reklamer eller en betalt placering af sponsoreret indhold bør tilkendegives på en klar, koncis og forståelig måde; foreslår, at platformene bør offentliggøre oprindelsen af betalte reklamer og sponsoreret indhold; foreslår med dette for øje, at indholdshostingplatforme offentliggør alt sponsoreret indhold og alle reklamer og gør dem klart synlige for deres brugere i et reklamearkiv, der er offentligt tilgængeligt, med angivelse af, hvem der har betalt for dem, og i givet fald på vegne af hvem; understreger, at dette omfatter både direkte og indirekte betalinger eller enhver anden form for vederlag, som tjenesteydere modtager;

31.  mener, at det er rimeligt at overveje yderligere muligheder for at sikre overholdelse af gældende ret i Unionen, såfremt relevante data viser, at der i forbindelse med vildledende reklamepraksis og retshåndhævelse konstateres en betydelig forskel mellem EU-baserede platforme og platforme med base i tredjelande; understreger nødvendigheden af at sikre lige vilkår for annoncører fra Unionen og annoncører fra tredjelande;

Bestemmelser vedrørende vilkår og betingelser, intelligente kontrakter og blockchains og international privatret

32.  noterer sig fremkomsten af såkaldte intelligente kontrakter, såsom kontrakter baseret på distributed ledger-teknologier, der ikke er omfattet af klare retlige rammer;

33.  opfordrer Kommissionen til at vurdere udviklingen og anvendelsen af distributed ledger-teknologier, herunder blockchains, og navnlig af intelligente kontrakter, komme med retningslinjer for at sikre retssikkerhed for virksomheder og forbrugere, navnlig vedrørende spørgsmål om lovlighed, håndhævelse af intelligente kontrakter i grænseoverskridende situationer og krav om notarial bekræftelse, hvor det er relevant, og fremsætte forslag til en passende retlig ramme;

34.  understreger, at rimeligheden og overensstemmelsen med standarder for grundlæggende rettigheder af de vilkår og betingelser, som formidlere pålægger brugerne af deres tjenester, skal være underlagt retslig prøvelse; understreger, at vilkår og betingelser, der uretmæssigt begrænser brugernes grundlæggende rettigheder, såsom retten til privatlivets fred og ytringsfriheden, ikke bør være bindende;

35.  anmoder Kommissionen om at undersøge metoder til at sikre en passende balance og lighed mellem parterne i intelligente kontrakter ved at tage hensyn til den svage parts private interesser eller almenhedens interesser, såsom dem der vedrører kartelaftaler; understreger nødvendigheden af at sikre, at kreditorrettigheder i insolvens- og rekonstruktionsprocedurer respekteres; anbefaler på det kraftigste, at intelligente kontrakter indeholder mekanismer, der kan standse og tilbageføre effektueringen af dem og relaterede betalinger;

36.  anmoder Kommissionen om navnlig at ajourføre sin eksisterende vejledning om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder(12) for at præcisere, hvorvidt det anser intelligente kontrakter for at være omfattet af undtagelsen i dette direktivs artikel 3, stk. 3, litra l), og i givet fald under hvilke omstændigheder for at præcisere spørgsmålet om fortrydelsesretten;

37.  understreger, at det er nødvendigt, at blockchain-teknologier og navnlig intelligente kontrakter, anvendes i overensstemmelse med antitrustregler og -krav, herunder dem, der forbyder kartelaftaler eller samordnet praksis;

38.  mener, at standardvilkår og ‑betingelser ikke bør forhindre effektiv adgang til domstolsprøvelse ved Unionens domstole eller fratage Unionens borgere eller virksomheder deres rettigheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om beskyttelsen af retten til adgang til data i henhold til international privatret er usikker og fører til ulemper for Unionens borgere og virksomheder;

39.  fremhæver betydningen af at sikre, at brugen af digitale tjenester i Unionen er fuldt ud reguleret af EU-retten og hører under Unionens domstoles kompetence;

40.  konkluderer endvidere, at lovgivningsmæssige løsninger på disse spørgsmål bør findes på EU-plan, hvis foranstaltninger på internationalt plan ikke synes mulige, eller hvis der er risiko for, at sådanne foranstaltninger vil tage for lang tid at virkeliggøre;

41.  understreger, at tjenesteudbydere, der er etableret i Unionen, ikke må pålægges at fjerne eller deaktivere adgangen til oplysninger, som er lovlige i deres oprindelsesland;

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57. (2) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92. (3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (4) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (5) EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3. (6) EUT L 63 af 6.3.2018, s. 50. (7) EUT L 339 af 21.12.2007, s. 3. (8) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 7. (9) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/654180/EPRS_STU(2020)654180_EN.pdf (10) EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1. (11) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (12) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A.  PRINCIPPER OG MÅL FOR DET FORSLAG, DER ANMODES OM

FORSLAGETS VIGTIGSTE PRINCIPPER OG MÅL:

—  Forslaget indeholder både retsakter, der bør indgå i retsakten om digitale tjenester, og retsakter, der er tilknyttet retsakten om digitale tjenester.

—  Forslaget har til formål at styrke de civil- og handelsretlige regler for kommercielle enheder, der opererer online, for så vidt angår digitale tjenester.

—  Forslaget har til formål at styrke og tilvejebringe klarhed om de kontraktlige rettigheder for brugere med hensyn til moderation og kuratering af indhold.

—  Forslaget har til formål yderligere at imødegå uantagelige og urimelige vilkår og betingelser, der anvendes i forbindelse med digitale tjenester.

—  Forslaget tager fat på problemet med, at visse aspekter af dataindsamling strider mod brugernes rimelige kontraktmæssige rettigheder og reglerne om databeskyttelse og fortrolighed online.

—  Forslaget adresserer betydningen af en rimelig virkeliggørelse af brugernes rettigheder med hensyn til interoperabilitet og portabilitet.

—  Forslaget fremhæver betydningen af internationale privatretlige regler, der skaber juridisk klarhed om de ufravigelige vilkår og betingelser, der anvendes af onlineplatforme, samt af at sikre retten til adgang til data og til domstolsprøvelse.

—  Dette forslag kommer ikke ind på aspekter vedrørende regulering af onlinemarkedspladser, som ikke desto mindre bør tages op til overvejelse i den pakke om digitale tjenester, som Kommissionen foreslår.

—  Forslaget øger behovet for en vurdering af, om der er behov for egentlig regulering af civil- og handelsretlige aspekter inden for distributed ledger-teknologi, herunder blockchains, og kommer navnlig ind på behovet for egentlig regulering af de civil- og handelsretlige aspekter af intelligente kontrakter.

I.  FORSLAG, DER SKAL INDGÅ I RETSAKTEN OM DIGITALE TJENESTER

De centrale elementer i de forslag, der skal indgå i retsakten om digitale tjenester, bør være:

En forordning om kontraktlige rettigheder med hensyn til indholdsstyring, som indeholder følgende elementer:

—  Den bør finde anvendelse på indholdsstyring, herunder moderation og kuratering af indhold, for så vidt angår indhold, der er tilgængeligt i Unionen.

—  Den bør fastsætte forholdsmæssige principper for indholdsmoderation.

—  Den bør fastsætte formelle og proceduremæssige standarder for en anmeldelses- og fjernelsesmekanisme, som står i et rimeligt forhold til platformen og til arten og virkningen af skaden, og som er effektiv og fremtidssikret.

—  Den bør tilvejebringe en uafhængig tvistbilæggelsesmekanisme i medlemsstaterne uden at begrænse adgangen til domstolsprøvelse.

—  Den bør angive et sæt klare indikatorer til bestemmelse af indholdshostingplatformes markedsposition, med henblik på at afgøre, om visse indholdshostingplatforme, som ikke har en stærk markedsposition, kan undtages fra visse bestemmelser. Disse indikatorer kunne omfatte størrelsen af dens netværk (antal brugere), dens økonomiske styrke, adgangen til data, graden af vertikal integration eller tilstedeværelsen af en "lock-in"-effekt.

—  Den bør fastsætte regler om indholdshostingplatformes ansvar for varer, der sælges eller annonceres på dem, idet der tages højde for støtteaktiviteter for SMV'er for at minimere deres byrde, når de tilpasser sig til dette ansvar.

—  Den bør skelne klart mellem ulovligt og skadeligt indhold, når det gælder anvendelsen af de rette politikmuligheder. I denne forbindelse bør enhver foranstaltning i retsakten om digitale tjenester kun vedrøre ulovligt indhold som defineret i EU-retten og i national ret.

—  Den bør være baseret på etablerede principper for fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes i forbindelse med overholdelsen af forvaltningsret, og bør – i lyset af den stigende grad af konvergens mellem brugernes rettigheder – klart fastslå, at alle aspekter inden for dens anvendelsesområde er styret af disse principper.

—  Den bør fuldt ud overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EU-reglerne om beskyttelse af brugerne og deres sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger samt andre grundlæggende rettigheder.

—   Den bør skabe en dialog mellem indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition og den europæiske enhed angående risikostyring af indholdsstyringen af lovligt indhold.

Kommissionen bør overveje muligheder for en europæisk enhed, der har til opgave at sikre overholdelsen af bestemmelserne i forslaget ved hjælp af følgende foranstaltninger:

—  regelmæssig overvågning af de algoritmer, der anvendes af indholdshostingplatformene med henblik på indholdsstyring

—  regelmæssig evaluering af indholdshostingplatformenes overholdelse af forordningens bestemmelser på grundlag af gennemsigtighedsrapporter fremsendt af indholdshostingplatformene og den offentlige database over afgørelser om fjernelse af indhold, som skal oprettes ved retsakten om digitale tjenester

—  samarbejde med indholdshostingplatforme om bedste praksis med hensyn til opfyldelse af kravene om gennemsigtighed og ansvarlighed i vilkår og betingelser samt bedste praksis med hensyn til indholdsmoderation og gennemførelse af anmeldelses- og fjernelsesprocedurer

—  samarbejde og koordinering med medlemsstaternes nationale myndigheder om gennemførelsen af retsakten om digitale tjenester

—  forvaltning af en særlig fond til at hjælpe medlemsstaterne med at finansiere driftsomkostningerne for de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, som er beskrevet i forordningen, finansieret af bøder, der pålægges indholdhostingsplatforme for manglende overholdelse af bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester, samt et bidrag fra indholdhostingsplatforme med en stærk markedsposition

—  pålæggelse af bøder for manglende overholdelse af retsakten om digitale tjenester. Bøderne bør bidrage til den særlige fond, som har til formål at hjælpe medlemsstaterne med finansiering af driftsomkostningerne for de tvistbilæggelsesinstanser, som er beskrevet i forordningen. Tilfælde af manglende overholdelse bør omfatte:

–  manglende gennemførelse af forordningens bestemmelser

–  undladelse af at fremsætte gennemsigtige, tilgængelige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser

–  undladelse af at give den europæiske enhed adgang til algoritmer for indholdsstyring med henblik på gennemgang

–  manglende fremsendelse af gennemsigtighedsrapporter til den europæiske enhed

—  offentliggørelse af halvårlige rapporter om alle dens aktiviteter og aflæggelse af rapport til EU-institutionerne.

Der bør udarbejdes gennemsigtighedsrapporter om indholdsstyring som følger:

Retsakten om digitale tjenester bør indeholde bestemmelser, der pålægger indholdshostingplatforme at offentliggøre og fremlægge regelmæssige gennemsigtighedsrapporter for den europæiske enhed. Disse rapporter bør være omfattende og følge en konsekvent metode og bør navnlig indeholde:

—  information om anmeldelser, der behandles af indholdshostingplatformen, bl.a. følgende:

–  det samlede antal modtagne anmeldelser, for hvilke typer af indhold, og hvad man har gjort i relation hertil

–  antallet af modtagne anmeldelser pr. kategori af indberettende enhed, såsom privatpersoner, offentlige myndigheder eller private virksomheder

–  det samlede antal anmodninger om fjernelse, som er efterkommet, og det samlede antal overdragelser af indhold til de kompetente myndigheder

–  det samlede antal modtagne anfægtelser af anmeldelser eller klager samt oplysninger om, hvordan de blev løst

–  det gennemsnitlige tidsrum mellem offentliggørelse, anmeldelse, anfægtelse af anmeldelsen og fjernelse

—  oplysninger om antallet af ansatte, der er ansat til at tage sig af indholdsmoderation, deres placering, uddannelse og sprogkundskaber samt eventuelle algoritmer, der anvendes til at træffe afgørelser

—  oplysninger om anmodninger om oplysninger fra offentlige myndigheder, såsom retshåndhævelsesmyndigheder, herunder antallet af anmodninger, der blev efterkommet fuldt ud, anmodninger, der ikke blev efterkommet eller kun delvist blev efterkommet

—  oplysninger om håndhævelsen af vilkår og betingelser og oplysninger om retsafgørelser, der foreskriver annullering og/eller ændring af vilkår og betingelser, som en medlemsstat anser for ulovlige.

Indholdshostingplatforme bør desuden offentliggøre deres afgørelser om fjernelse af indhold i en offentligt tilgængelig database for at øge gennemsigtigheden for brugerne.

De uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, der oprettes ved denne forordning, bør udsende rapporter om antallet af sager, der er indbragt for dem, herunder antallet af sager, som er blevet antaget.

II.  FORSLAG, DER SKAL UNDERBYGGE RETSAKTEN OM DIGITALE TJENESTER

Foranstaltninger vedrørende indholdskuratering, data og onlinereklamer i strid med brugernes rimelige kontraktlige rettigheder bør omfatte:

—  Foranstaltninger til minimering af data, som indsamles af indholdshostingplatforme på grundlag af brugernes interaktioner med indhold på indholdshostingplatformene med henblik på at fuldstændiggøre målrettede reklameprofiler, navnlig ved at indføre strenge betingelser for anvendelsen af målrettede personlige reklamer og ved at kræve brugerens frivillige, specifikke, informerede og utvetydige forudgående samtykke. Samtykke til målrettet reklame betragtes ikke som frivilligt givet og gyldigt, hvis adgangen til tjenesten gøres betinget af databehandling.

—  Brugere af indholdshostingplatforme skal informeres, hvis de er genstand for målrettet reklame, have adgang til deres profil, som indholdshostingplatformene har opbygget, og have mulighed for at ændre den samt have mulighed for at vælge eller fravælge at modtage målrettede reklamer og til at trække deres samtykke tilbage.

—  Indholdshostingplatforme bør stille et arkiv til rådighed, som viser, hvilket sponsoreret indhold og hvilke reklamer der er blevet vist for brugerne, herunder følgende oplysninger:

–  om det sponsorerede indhold eller sponsoratet i øjeblikket er aktivt eller inaktivt

–  det tidsrum, hvori det sponsorerede indhold eller reklamen var aktiv(t)

–  navn og kontaktoplysninger på sponsoren eller annoncøren og, hvis de er forskellige, på vegne af hvem det sponsorerede indhold eller reklamen var placeret

–  det samlede antal brugere, som man nåede ud til

–  oplysninger om hvilken gruppe af brugere det sponsorerede indhold eller reklamen var rettet mod.

Vejen til en rimelig virkeliggørelse af brugernes rettigheder med hensyn til interoperabilitet, interkonnektivitet og portabilitet bør omfatte:

—  en vurdering af muligheden for at fastlægge rimelige kontraktvilkår for at lette datadeling med det formål at rette op på ubalancer i markedsstyrke, navnlig gennem datainteroperabilitet, ‑interkonnektivitet og ‑portabilitet

—  et krav om, at platforme med en stærk markedsposition stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, hvorigennem tredjepartsplatforme og deres brugere kan interagere med de vigtigste funktioner og brugere på den platform, der leverer applikationsprogrammeringsgrænsefladen, herunder tredjepartstjenester, der er udformet med henblik på at forbedre og skræddersy brugeroplevelsen, navnlig gennem tjenester, der tilpasser privatlivsindstillinger samt indholdskurateringspræferencer

—  bestemmelser, der sikrer, at platforme med en stærk markedsposition, der stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, ikke må dele, opbevare, tjene penge på eller anvende nogen af de data, de modtager fra tredjepartstjenester

—  bestemmelser, der sikrer, at interoperabilitets- og interkonnektivitetsforpligtelserne ikke må begrænse, hindre eller forsinke indholdshostingplatformenes mulighed for at ordne sikkerhedsproblemer, og at behovet for at ordne sikkerhedsproblemer heller ikke bør føre til en unødig suspendering af bestemmelserne om interoperabilitet og interkonnektivitet

—  bestemmelser, der sikrer, at platforme i henhold til retsakten om digitale tjenester skal sikre den tekniske gennemførlighed af bestemmelserne om dataportabilitet fastsat i artikel 20, stk. 2, i den generelle forordning om databeskyttelse

—  bestemmelser, der sikrer, at indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition offentligt dokumenterer alle applikationsprogrammeringsgrænseflader, som de stiller til rådighed med henblik på at muliggøre interoperabilitet og interkonnektivitet mellem tjenester.

Vejen til en korrekt regulering af civil- og handelsretlige aspekter af distributed ledger-teknologier, herunder blockchains og navnlig intelligente kontrakter, bør omfatte:

—  foranstaltninger, der sikrer, at der etableres en passende lovgivningsmæssig ramme for udvikling og indførelse af digitale tjenester, herunder distributed ledger-teknologier, såsom blockchains og intelligente kontrakter

—  foranstaltninger, der sikrer, at intelligente kontrakter udstyres med mekanismer, der kan standse og tilbageføre effektueringen af dem, navnlig for at tage hensyn til svagere parters private interesser eller almenhedens interesser, såsom med hensyn til kartelaftaler, og af respekt for kreditorrettigheder i forbindelse med insolvens- og rekonstruktionsprocedurer

—  foranstaltninger, der sikrer en passende balance og jævnbyrdighed mellem parterne i intelligente kontrakter, navnlig under hensyntagen til små virksomheders og SMV'ers interesser, for hvilke Kommissionen bør undersøge mulige metoder

—  en ajourføring af den eksisterende vejledning om direktiv 2011/83/EU for at præcisere, om intelligente kontrakter er omfattet af undtagelsen i artikel 3, stk. 3, litra i), i nævnte direktiv samt spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, krav om notarial bekræftelse og fortrydelsesretten.

Vejen til rimelige internationale privatretlige regler, der ikke fratager brugerne deres ret til adgang til domstolsprøvelse, bør:

—  sikre, at standardkontraktvilkår og -betingelser ikke omfatter bestemmelser, der regulerer anliggender inden for international privatret på en måde, der er til skade for adgangen til domstolsprøvelse, navnlig ved en effektiv håndhævelse af eksisterende tiltag i denne forbindelse

—  omfatte foranstaltninger, der tydeliggør de internationale privatretlige regler vedrørende platformenes aktiviteter med hensyn til data, så de ikke er til skade for EU-borgere

—  bygge på multilateralisme og, hvis det er muligt, vedtages i de relevante internationale fora.

Kun hvis det viser sig at være umuligt at nå en løsning baseret på multilateralisme inden for en rimelig frist, bør der foreslås foranstaltninger, der finder anvendelse i Unionen, for at sikre, at anvendelsen af digitale tjenester i Unionen er fuldt ud reguleret af EU-retten og hører under Unionens domstoles kompetence.

B.  ORDLYDEN AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om kontraktlige rettigheder med hensyn til indholdsstyring

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  De vilkår og betingelser, som udbydere af digitale tjenester anvender i deres forbindelser med brugerne, er ofte ufravigelige og kan ændres ensidigt af disse udbydere. Der er behov for foranstaltninger på det lovgivningsmæssige plan for at indføre minimumsstandarder for sådanne vilkår og betingelser, navnlig for så vidt angår proceduremæssige standarder for indholdsstyring.

(2)  De civilretlige ordninger, der regulerer indholdshostingplatformes praksisser med hensyn til indholdsmoderation er baseret på visse sektorspecifikke bestemmelser på EU-plan og på love vedtaget af medlemsstaterne på nationalt plan, og der er markante forskelle mellem de forpligtelser, der pålægges indholdshostingplatforme af disse civilretlige ordninger, og mellem deres håndhævelsesmekanismer.

(3)  Den deraf følgende fragmentering af de civilretlige ordninger, der regulerer indholdshostingplatformes indholdsmoderation, skaber ikke blot juridisk usikkerhed, som kan føre til, at sådanne platforme indfører strengere praksisser end nødvendigt for at minimere de risici, der opstår som følge af brugen af deres tjenester, men fører også til en fragmentering af det digitale indre marked, som hæmmer vækst og innovation og udviklingen af europæiske virksomheder på det digitale indre marked.

(4)  I betragtning af de skadelige virkninger af fragmenteringen af det digitale indre marked og den deraf følgende juridiske usikkerhed for virksomheder og forbrugere, den internationale karakter af indholdshosting, den enorme mængde af indhold, der kræver moderation, og den betydelige markedsstyrke, som nogle få indholdshostingplatforme, der befinder sig uden for Unionen, har, er det nødvendigt, at de forskellige problemer, der opstår i forbindelse med indholdshosting, reguleres på en måde, som indebærer fuldstændig harmonisering, og derfor ved hjælp af en forordning.

(5)  Med hensyn til forbindelserne med brugerne bør denne forordning fastsætte minimumsstandarder for rimelighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med indholdshostingplatformes vilkår og betingelser. Vilkår og betingelser bør være klare, tilgængelige, forståelige og utvetydige og omfatte rimelige, gennemsigtige, bindende og ensartede standarder og procedurer for indholdsmoderation, som bør sikre tilgængelig og uafhængig domstolsprøvelse og være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

(6)  Brugerrettet udbredelse af indhold baseret på de synspunkter eller holdninger, der kommer til udtryk i sådant indhold, er en af de mest skadelige praksisser i den digitale verden, navnlig i tilfælde, hvor synligheden af sådant indhold øges på grundlag af tidligere brugerinteraktion med andet udbredt indhold og med det formål at optimere brugerprofilerne for målrettede reklamer.

(7)  Algoritmer, der bestemmer rangordenen af søgeresultater, påvirker individuel og social kommunikation og interaktion og kan være meningsdannende, især hvad angår medieindhold.

(8)  Med henblik på bl.a. at sikre, at brugerne kan gøre deres rettigheder gældende, bør de gives en passende grad af gennemsigtighed og indflydelse på kurateringen af indhold, der gøres synligt for dem, herunder muligheden for helt at fravælge indholdskuratering, bortset fra kronologisk orden. Navnlig bør brugerne ikke gøres til genstand for indholdskuratering uden deres frivillige, specifikke, informerede og utvetydige forudgående samtykke. Samtykke til målrettet reklame bør ikke betragtes som frivilligt givet og gyldigt, hvis adgangen til tjenesten gøres betinget af databehandling.

(9)  En brugers generelle samtykke til indholdshostingplatformes vilkår og betingelser eller til enhver anden generel beskrivelse af reglerne om indholdshostingplatformes indholdsstyring bør ikke betragtes som tilstrækkeligt samtykke til forevisning af automatisk kurateret indhold for brugeren.

(10)  Denne forordning pålægger ikke indholdshostingplatforme at anvende nogen form for automatisk forudgående kontrol af indhold, medmindre andet er fastsat i eksisterende EU-ret, og fastsætter bestemmelse om, at procedurer for indholdsmoderation, der anvendes frivilligt af platforme, ikke fører til forudgående kontrolforanstaltninger baseret på automatiserede værktøjer eller upload-filtrering af indhold.

(11)  Denne forordning bør også omfatte bestemmelser til bekæmpelse af diskriminerende praksisser for indholdsmoderation, udnyttelse eller udelukkelse, navnlig når brugergenereret indhold fjernes på grund af udseende, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religion eller tro, handicap, alder, graviditet eller børneopdragelse, sprog eller samfundsklasse.

(12)  Enhver fysisk eller juridisk person, herunder offentlige organer, som modtager indhold via et websted eller en applikation, bør fortsat have ret til at foretage en anmeldelse i henhold til denne forordning.

(13)  Når der er foretaget en anmeldelse, bør uploaderen underrettes herom af indholdshostingplatformen, og navnlig om årsagen til anmeldelsen og om, hvilke foranstaltninger der træffes, og bør gives oplysninger om proceduren, herunder om muligheden for anke og indbringelse af sagen for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, og om tilgængelige retsmidler i tilfælde af falske anmeldelser. Sådanne oplysninger bør imidlertid ikke gives, hvis de offentlige myndigheder har informeret indholdshostingplatformen om, at de retshåndhævende myndigheder er ved at foretage en efterforskning. I så fald bør det være op til de relevante myndigheder at underrette uploaderen om foretagelsen af en anmeldelse i overensstemmelse med de gældende regler.

(14)  Alle berørte parter bør underrettes om en afgørelse vedrørende en anmeldelse. De oplysninger, der gives til de berørte parter, bør også, bortset fra udfaldet af afgørelsen, som minimum omfatte begrundelsen for afgørelsen og oplysninger om, hvorvidt afgørelsen blev truffet udelukkende af et menneske, samt relevante oplysninger om prøvelse eller retsmidler.

(15)  Indhold bør anses for at være åbenbart ulovligt, hvis det umiskendeligt og uden at kræve en tilbundsgående undersøgelse er i strid med de retlige bestemmelser, der regulerer lovligheden af indhold på internettet.

(16)  I betragtning af den umiddelbare karakter af indholdshosting og det ofte kortvarige formål med uploading af indhold er det nødvendigt at tilvejebringe uafhængige tvistbilæggelsesinstanser med henblik på at sørge for en hurtig og effektiv udenretslig tvistbilæggelse. Sådanne instanser bør være kompetente til at træffe afgørelse i tvister vedrørende lovligheden af brugeruploadet indhold og den korrekte anvendelse af vilkår og betingelser. Denne proces bør imidlertid ikke forhindre brugeren i at have ret til adgang til domstolsprøvelse og andre retsmidler.

(17)  Oprettelsen af uafhængige tvistbilæggelsesinstanser kan aflaste domstolene ved at tilvejebringe en hurtig bilæggelse af tvister om afgørelser vedrørende indholdsstyring, uden at dette berører retten til domstolsprøvelse. I betragtning af, at indholdshostingplatforme, der har en stærk markedsposition, i særlig grad kan drage fordel af indførelsen af uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, er det på sin plads, at de bidrager til finansieringen af sådanne instanser. Denne fond bør forvaltes på uafhængig vis af den europæiske enhed for at hjælpe medlemsstaterne med at finansiere driftsomkostningerne for de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser. Medlemsstaterne bør sikre, at disse instanser får tilstrækkelige ressourcer til at sikre deres kompetence og uafhængighed.

(18)  Brugere bør have ret til at anlægge sag ved en retfærdig og uafhængig tvistbilæggelsesinstans, som en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme, for at anfægte en afgørelse truffet af en indholdshostingplatform efter en anmeldelse af indhold, de har uploadet. Anmeldere bør have denne ret, hvis de ville have haft søgsmålskompetence i forbindelse med en civil retssag vedrørende det pågældende indhold.

(19)  For så vidt angår kompetence bør den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans være den, der befinder sig i den medlemsstat, hvor det indhold, der er genstand for tvisten, er blevet uploadet. Det bør altid være muligt for fysiske personer at indbringe klager for deres bopælsmedlemsstats uafhængige tvistbilæggelsesinstans.

(20)  Whistleblowere bidrager til at forebygge lovovertrædelser og opdage trusler mod eller skade på almenhedens interesse, som ellers ikke ville blive opdaget. Beskyttelse af whistleblowere spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af ytringsfriheden, mediefriheden og offentlighedens ret til adgang til information. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937(1) bør derfor finde anvendelse på de relevante overtrædelser af denne forordning. Direktivet bør således ændres.

(21)  Denne forordning bør omfatte forpligtelser til at rapportere om dens gennemførelse og til at revidere den inden for en rimelig frist. Til dette formål bør de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, som medlemsstaterne sørger for i henhold til denne forordning, indsende rapporter om antallet af sager, der er indbragt for dem, de trufne afgørelser, eventuelt med anonymiserede personoplysninger, herunder antallet af sager, som er behandlet, data om systemiske problemer, tendenser og udpegelse af platforme, der ikke efterlever de alternative tvistbilæggelsesinstansers afgørelser.

(22)  Målet for denne forordning, nemlig at etablere en lovgivningsmæssig ramme for kontraktlige rettigheder for så vidt angår indholdsstyring i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)  Foranstaltninger på EU-plan som fastsat i denne forordning vil blive væsentligt forbedret med en europæisk enhed, der har til opgave at foretage passende overvågning og sikre, at indholdshostingplatforme overholder bestemmelserne i denne forordning. Med henblik herpå bør Kommissionen overveje mulighederne for at udpege et eksisterende eller nyt europæisk agentur eller europæisk organ eller koordinere et netværk af nationale myndigheder med henblik på at kontrollere overholdelsen af de standarder, der er fastlagt for indholdsstyring, på grundlag af gennemsigtighedsrapporter og overvågning af de algoritmer, som anvendes af indholdshostingplatformene til indholdsstyring (i det følgende benævnt "den europæiske enhed").

(24)  For at sikre, at de risici, der er forbundet med udbredelsen af indhold, evalueres, bør der indføres en halvårlig dialog om indvirkningen af politikker for styring af lovligt indhold på de grundlæggende rettigheder mellem indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition og den europæiske enhed sammen med relevante nationale myndigheder.

(25)  Denne forordning respekterer alle grundlæggende rettigheder og respekterer de friheder og principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som knæsat i traktaterne, navnlig ytrings- og informationsfriheden og retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer rimelige kontraktlige rettigheder for så vidt angår indholdsstyring, og at etablere uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer for tvister vedrørende indholdsstyring.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på indholdshostingplatforme, der hoster og styrer indhold, som er tilgængeligt for offentligheden på websteder eller via applikationer i Unionen, uanset indholdshostingplatformens etablerings-, registrerings- eller hjemsted.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på indholdshostingplatforme, der:

a)  er af ikkekommerciel karakter eller

b)  har mindre end [100 000](2) brugere.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "indholdshostingplatform": en tjeneste i informationssamfundet som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535(3), hvis primære formål eller ene hovedformål blandt flere er at give en registreret eller uregistreret bruger mulighed for at uploade indhold til visning på et offentligt tilgængeligt websted eller i en applikation

2)  "en indholdshostingplatform med en stærk markedsposition": en indholdhostingplatform med mindst to af følgende karakteristika:

a)  evnen til at udvikle eller bevare sit brugergrundlag på grund af netværkseffekter, der fastlåser en betydelig del af brugerne, eller dens position på nedstrømsmarkedet gør det muligt for den at skabe økonomisk afhængighed

b)  den har en betragtelig størrelse på markedet, målt enten på antallet af aktive brugere eller på platformens årlige globale omsætning

c)  den er integreret i et virksomheds- eller netværksmiljø, som kontrolleres af dens koncern eller moderselskab, og som gør det muligt at udnytte markedsstyrken fra ét marked til et tilstødende marked

d)  den har en gatekeeper-rolle for en hel kategori af indhold eller information

e)  den har adgang til store mængder personoplysninger af høj kvalitet, enten leveret af brugerne eller udledt om brugerne på grundlag af en overvågning af deres adfærd på nettet, og sådanne oplysninger er uundværlige for at kunne levere og forbedre en lignende tjeneste og er vanskelige at få adgang til eller kopiere for potentielle konkurrenter

3)  "indhold": enhver form for koncept, idé, udtryksform eller oplysninger i et hvilket som helst format såsom tekst, billeder, lyd og video

4)  "ulovligt indhold": enhver form for indhold, som ikke overholder EU-retten eller retten i en medlemsstat, hvor det hostes

5)  "indholdsstyring": indholdsmoderation og -kuratering på indholdshostingplatforme

6)  "indholdsmoderation": overvågning af og anvendelse af et forud fastsat sæt af regler og retningslinjer for indhold, der genereres, offentliggøres eller deles af brugere, for at sikre, at indholdet overholder de retlige og forskriftsmæssige krav, brugerfællesskabets retningslinjer og vilkår og betingelser samt enhver foranstaltning, der følger heraf, såsom fjernelse af indhold eller sletning eller suspension af brugerens konto, det være sig ved hjælp af automatiserede midler eller menneskelige aktører

7)  "indholdskuratering": praksis med at udvælge, optimere, prioritere og anbefale indhold baseret på individuelle brugerprofiler med henblik på at vise det på et websted eller i en applikation

8)  "vilkår og betingelser": alle vilkår, betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem indholdshostingplatformen og dens brugere, og som er ensidigt bestemt af indholdshostingplatformen

9)  "bruger": en fysisk eller juridisk person, der anvender tjenester leveret af en indholdshostingplatform eller interagerer med indhold, der hostes på en sådan platform

10)  "uploader": en fysisk eller juridisk person, der tilføjer indhold til en indholdshostingplatform, uanset om det er synligt for andre brugere

11)  "anmeldelse": en formaliseret underretning, der gør indsigelse mod indholdets overensstemmelse med de retlige og forskriftsmæssige krav, brugerfælleskabets retningslinjer og vilkår og betingelser.

Artikel 4

Principper for indholdsstyring

1.  Indholdsstyringen skal foregå på en fair, lovlig og gennemsigtig måde. Praksisser for indholdsstyring skal være passende, proportionale med indholdets art og omfang, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, som indholdet styres ud fra. Indholdshostingplatforme er ansvarlige for at sikre, at deres praksisser for indholdsstyring er rimelige, gennemsigtige og proportionale.

2.  Indholdshostingplatformene må ikke udsætte brugerne for diskriminerende praksisser, udnyttelse eller udelukkelse med henblik på indholdsmoderation såsom fjernelse af brugergenereret indhold baseret på udseende, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religion eller tro, handicap, alder, graviditet eller børneopdragelse, sprog eller samfundsklasse.

3.  Indholdshostingplatformene skal give brugerne tilstrækkelige oplysninger om deres indholdskurateringsprofiler og de individuelle kriterier for, hvornår indholdshostingplatforme kuraterer indhold for dem, herunder om eventuel anvendelse af algoritmer og disses formål.

4.  Indholdshostingplatformene skal give brugerne en passende grad af indflydelse på kuratering af indhold, der forevises dem, herunder muligheden for helt at fravælge indholdskuratering. Navnlig skal brugerne ikke gøres til genstand for indholdskuratering uden deres frivillige, specifikke, informerede og utvetydige forudgående samtykke.

Artikel 5

Struktureret dialog om risici i forbindelse med indholdsstyring

Som led i en struktureret dialog om risici, der føres med den europæiske enhed sammen med de relevante nationale myndigheder, fremlægger indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition en halvårlig rapport for den europæiske enhed om indvirkningen af deres politikker for indholdsstyring på de grundlæggende rettigheder og på deres risikostyring og om, hvordan de afbøder disse risici.

Artikel 6

Gennemsigtighedsforpligtelse

1.  Udbydere af digitale tjenester skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre offentliggørelsen af finansieringen af eventuelle interessegrupper, som brugerne af udbydernes digitale tjenester er tilknyttet, og oplysninger om karakteren af forholdet mellem sådanne interessegrupper og brugere. Denne offentliggørelse skal gøre det muligt at identificere den person, der er juridisk ansvarlig.

2.  Kommercielle udbydere af digitale tjenester, som er etableret uden for Unionen, udpeger en retlig repræsentant for brugernes interesser i Unionen og gør denne repræsentants kontaktoplysninger synlige og tilgængelige på deres onlineplatforme.

Artikel 7

Adgang til at foretage anmeldelser

1.  Enhver fysisk eller juridisk person eller ethvert offentligt organ, som indholdet leveres til via et websted, en applikation eller en anden form for software, har ret til at foretage en anmeldelse i henhold til denne forordning.

2.  Medlemsstaterne sørger for sanktioner i tilfælde, hvor en person, der handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, systematisk og gentagne gange indgiver uretmæssige anmeldelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 8

Anmeldelsesprocedurer

Indholdshostingplatformene skal i deres vilkår og betingelser inkludere klare, lettilgængelige, letforståelige og utvetydige oplysninger om anmeldelsesprocedurer, navnlig:

a)  det maksimale tidsrum, inden for hvilket uploaderen af det pågældende indhold skal orienteres om en anmeldelsesprocedure

b)  det tidsrum, inden for hvilket uploaderen kan indlede en klagesag

c)  indholdshostingplatformens frist for hurtigt at behandle en anmeldelse og træffe en afgørelse

d)  indholdshostingplatformens frist for at underrette begge parter om udfaldet af afgørelsen, herunder en begrundelse for de foranstaltninger, der er truffet.

Artikel 9

Anmeldelsers indhold

1.  En anmeldelse af indhold skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)  et link til det pågældende indhold og, hvis det er relevant, f.eks. i tilfælde af en video, et tidsstempel

b)  årsagen til anmeldelsen

c)  beviser, der understøtter påstanden i anmeldelsen

d)  en erklæring på tro og love fra anmelderen og

e)  anmelderens identitet, hvis det drejer sig om en krænkelse af personlige rettigheder eller intellektuel ejendomsret.

2.  I tilfælde af krænkelser som omhandlet i stk. 1, litra e), er anmelderen den person, der er berørt af krænkelsen af personlige rettigheder, eller indehaveren af den krænkede intellektuelle ejendomsret, eller en person, der handler på denne persons vegne.

Artikel 10

Oplysninger til uploaderen

1.  Efter anmeldelsen og før der træffes afgørelse om indholdet, skal uploaderen af det pågældende indhold modtage følgende oplysninger:

a)  årsagen til anmeldelsen og hvilke foranstaltninger, indholdshostingplatformen muligvis vil træffe

b)  tilstrækkelige oplysninger om den procedure, der skal følges

c)  oplysninger om retten til genmæle som fastsat i stk. 3 og

d)  oplysninger om de tilgængelige midler i tilfælde af falske anmeldelser.

2.  De oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, gives ikke, hvis de offentlige myndigheder har informeret indholdshostingplatformen om de retshåndhævende myndigheders igangværende efterforskning.

3.  Uploaderen har ret til genmæle over for indholdshostingplatformen i form af en anfægtelse af anmeldelsen. Indholdshostingplatformen skal tage hensyn til uploaderens svar, når den træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Artikel 11

Afgørelser om anmeldelser

1.  Indholdshostingplatformene skal sikre, at afgørelser om anmeldelser træffes af kvalificeret personale uden unødig forsinkelse efter de nødvendige undersøgelser.

2.  Efter en anmeldelse træffer indholdshostingplatformene straks afgørelse om sletning, fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, som har været genstand for en anmeldelse, hvis indholdet ikke er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Uden at det berører artikel 14, stk. 2, medfører det forhold, at en indholdshostingplatform har vurderet, at et specifikt indhold ikke er i overensstemmelse med kravene, ikke automatisk, at en anden brugers indhold slettes, fjernes eller gøres utilgængeligt.

Artikel 12

Underretning om afgørelser

Når en indholdshostingplatform har truffet en afgørelse, skal den underrette alle parter, der er involveret i anmeldelsesproceduren, om udfaldet af afgørelsen med følgende oplysninger på en klar og enkel måde:

a)  begrundelsen for afgørelsen

b)  hvorvidt afgørelsen er truffet udelukkende af et menneske eller er understøttet af en algoritme

c)  oplysninger om muligheden for en fornyet overvejelse som omhandlet i artikel 13, og domstolsprøvelse for begge parter.

Artikel 13

Fornyet overvejelse af afgørelser

1.  Indholdshostingplatforme kan stille en mekanisme til rådighed, som giver brugerne mulighed for at anmode om fornyet overvejelse af afgørelser, de træffer.

2.  Indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition skal stille den i stk. 1 omhandlede mekanisme til rådighed.

3.  I alle tilfælde træffes den endelige afgørelse om fornyet overvejelse af et menneske.

Artikel 14

Fjernelse af indhold

1.  Indhold, der har været genstand for en anmeldelse, forbliver synligt, indtil der er truffet en endelig afgørelse om dets lovlighed, med forbehold af retslige eller administrative afgørelser om indhold på internettet.

2.  Indholdshostingplatforme skal handle hurtigt for at gøre indhold, som er åbenbart ulovligt, utilgængeligt eller fjerne det.

Artikel 15

Uafhængig tvistbilæggelse

1.  Medlemsstaterne sørger for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser med henblik på at sikre hurtig og effektiv udenretslig tvistbilæggelse, når afgørelser om indholdsmoderation anfægtes.

2.  De uafhængige tvistbilæggelsesinstanser skal bestå af uafhængige juridiske eksperter med mandat til at træffe afgørelse i tvister mellem indholdshostingplatforme og brugere om, hvorvidt det pågældende indhold er i overensstemmelse med de lovgivnings- og forskriftsmæssige krav, brugerfællesskabets retningslinjer og vilkår og betingelser.

3.  Indbringelse af en tvist om indholdsmoderation for en uafhængigt tvistbilæggelsesinstans er ikke til hinder for, at en bruger efterfølgende kan anlægge sag ved domstolene, medmindre tvisten er bilagt ved fælles aftale.

4.  Indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition bidrager finansielt til de uafhængige tvistbilæggelsesinstansers driftsomkostninger gennem en særlig fond, der forvaltes af den europæiske enhed, med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at finansiere disse instanser. Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser får tilstrækkelige ressourcer til at sikre deres kompetence og uafhængighed.

Artikel 16

Procedureregler for uafhængig tvistbilæggelse

1.  Uploaderen og en tredjepart såsom en ombudsmand, der har en legitim interesse i at skride ind, har ret til at indbringe en sag om indholdsmoderation for den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans, hvis indholdshostingplatformen har besluttet at slette, fjerne eller deaktivere adgangen til indhold eller på anden vis handle på en måde, der strider mod den handlemåde, som foretrækkes af uploaderen, således som denne har givet udtryk for, eller udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder.

2.  Hvor indholdshostingplatformen har besluttet ikke at fjerne indhold, der er omfattet af en anmeldelse, har anmelderen ret til at indbringe sagen for den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans, forudsat at anmelderen har retlig status som civil part i forbindelse med det pågældende indhold.

3.  For så vidt angår kompetence er den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans den, som befinder sig i den medlemsstat, hvor det indhold, der er genstand for tvisten, er blevet uploadet. Fysiske personer skal i alle tilfælde have mulighed for at indbringe klager for deres bopælsmedlemsstats uafhængige tvistbilæggelsesinstans.

4.  Hvor anmelderen har ret til at indbringe en sag om indholdsmoderation for en uafhængig tvistbilæggelsesinstans i overensstemmelse med stk. 2, kan anmelderen indbringe sagen for den uafhængige tvistbilæggelsesinstans i den medlemsstat, hvor anmelderen har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor uploaderen har det, hvis sidstnævnte bruger tjenesten til ikkekommercielle formål.

5.  Hvor en sag om indholdsmoderation, som vedrører samme spørgsmål, er genstand for en indbringelse for en anden uafhængig tvistbilæggelsesinstans, kan den uafhængige tvistbilæggelsesinstans suspendere indbringelsesproceduren. Hvis et spørgsmål om indholdsmoderation har været genstand for henstillinger fra en uafhængig tvistbilæggelsesinstans, kan den uafhængige tvistbilæggelsesinstans afvise at behandle en anmodning.

6.  Medlemsstaterne fastsætter alle øvrige nødvendige regler og procedurer for de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser inden for deres jurisdiktion.

Artikel 17

Personoplysninger

Enhver behandling af fysiske personers personoplysninger i medfør af denne forordning skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(4) og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/58/EF(5).

Artikel 18

Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer

Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på personer, der indberetter sådanne overtrædelser.

Artikel 19

Ændringer af direktiv (EU) 2019/1937

I direktiv (EU) 2019/1937 foretages følgende ændringer:

1)  i artikel 2, stk. 1, litra a), indsættes følgende nummer:

"xi) indholdsstyring på internettet"

2)  I Del I i bilaget indsættes følgende punkt:

"K. Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. xi) – indholdsstyring på internettet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning [XXX] om kontraktlige rettigheder for så vidt angår indholdsstyring.".

Artikel 20

Rapportering, evaluering og revision

1.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af denne forordning. På grundlag af de fremlagte oplysninger og offentlige høringer skal Kommissionen senest den... [tre år efter denne forordnings ikrafttræden] forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af denne forordning og overveje behovet for yderligere foranstaltninger, herunder om nødvendigt ændringer af denne forordning.

2.  Uden at det berører de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i andre EU-retsakter, indberetter medlemsstaterne årligt følgende statistiske oplysninger til Kommissionen:

a)  antallet af tvister, der indbringes for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, og arten af indhold, der var genstand for tvister

b)  antallet af tvister, der er afgjort af uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, kategoriseret efter udfald.

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den XX.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17). (2) Ved fastlæggelsen af antallet af brugere bør Kommissionen tage hensyn til SMV'ers og nystartede virksomheders situation. (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1). (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).