Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. november 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 573/2014/EU om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (COM(2019)0620 – C9-0117/2019 – 2019/0188(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0620),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0117/2019),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 30. oktober 2019(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. oktober 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0128/2020),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. november 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/... om ændring af afgørelse nr. 573/2014/EU om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger