Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2070(ACI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0261/2020

Indgivne tekster :

A9-0261/2020

Forhandlinger :

PV 16/12/2020 - 4
CRE 16/12/2020 - 4

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0358

Vedtagne tekster
PDF 220kWORD 74k
Onsdag den 16. december 2020 - Bruxelles
Interinstitutionel aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter
P9_TA(2020)0358A9-0261/2020
Afgørelse
 Bilag
 Bilag
 Bilag

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. december 2020 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (2018/2070(ACI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 om en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2018)0323) og det ændrede forslag (COM(2020)0444),

–  der henviser til udkastet til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelsen af nye egne indtægter,

–  der henviser til artikel 295, 310, 311, 312, 323 og 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Parisaftalen, som blev vedtaget på det 21. møde i partskonferencen (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev afholdt i Paris i december 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om en ny flerårig finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen(4),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde, vedtaget den 21. juli 2020,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(5),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 148, stk. 1,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0261/2020),

A.  der henviser til, at det i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) er passende at vedtage en interinstitutionel aftale, som fastsætter bestemmelserne for gennemførelsen heraf;

B.  der henviser til, at der den 10. november 2020 blev opnået generel politisk enighed mellem repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om FFR for 2021-2027, egne indtægter og EU-genopretningsinstrumentet "Next Generation EU" (NGEU);

C.  der henviser til, at en sådan politisk aftale indeholder en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (i det følgende "den interinstitutionelle aftale");

D.  der desuden henviser til, at der den 5. november 2020 blev indgået en politisk aftale om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet,

E.  der henviser til, at denne nye aftale erstatter den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(7);

F.  der henviser til, at gennemførelsen af budgetdisciplin og samarbejde mellem institutionerne på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning kræver, at Rådet deler de nødvendige oplysninger med Parlamentet inden for rammerne af dechargeproceduren vedrørende Det Europæiske Råd og Rådet for at sikre, at Parlamentet har de nødvendige oplysninger om, hvordan Rådet gennemfører sit budget, enten direkte eller via Kommissionen;

G.  der henviser til, at den nye aftale indeholder vigtige nye elementer, navnlig en køreplan for indførelsen af nye egne indtægter over de næste syv år, bestemmelser om udvidet budgetkontrol med udgifterne til NGEU-finansiering og ordninger til overvågning af udgifter til klima- og biodiversitetsmålsætninger samt til kønsligestilling og kønsmainstreaming;

H.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale for første gang indeholder bestemmelser om Den Europæiske Unions egne indtægter, nemlig et nyt bilag med en køreplan for indførelse af nye egne indtægter i FFR-perioden 2021-2027, som vil være tilstrækkelige til at dække renterne og tilbagebetalingsomkostningerne i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet (NGEU); der henviser til, at køreplanen øger troværdigheden og bæredygtigheden af ændringen af afgørelsen om egne indtægter og sikrer, at lofterne for egne indtægter er tilstrækkeligt høje til at kunne dække Unionens forpligtelser i overensstemmelse med princippet om budgetdisciplin som omhandlet i artikel 310, stk. 4, i TEUF; der henviser til, at provenu fra egne indtægter, der overstiger tilbagebetalingsbehovet, fortsat vil finansiere Unionens budget som almindelige indtægter i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse; der henviser til, at køreplanen ikke udelukker yderligere forslag til nye egne indtægter i løbet af finansieringsperioden 2021-2027;

I.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder en ny del om samarbejde vedrørende EU-genopretningsinstrumentet (NGEU), der har til formål at sikre passende inddragelse af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter under NGEU; der henviser til, at der i denne del henvises til en ny fælles erklæring om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget;

J.  der henviser til, at aftalen indeholder bestemmelser om overvågning af udgifter på tværs af EU-programmer for så vidt angår klima- og biodiversitetsmålsætninger, ligestilling mellem kønnene og FN's mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder betydelige forbedringer med hensyn til udformning og gennemførelse af metoder til sporing af klimaudgiftsmålet på 30 % for det samlede EU-budget og udgifterne til EU-genopretningsinstrumentet, til opstilling af et nyt årligt mål for biodiversitetsudgifter i FFR på 7,5 % fra 2024 og 10 % i 2026 og 2027 og til måling af kønsrelaterede udgifter, herunder fremme af integration af kønsaspektet;

K.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder en ny del om kvaliteten og sammenligneligheden af data om modtagere med henblik på indførelse af standardiserede foranstaltninger til indsamling, sammenligning og samling af oplysninger og tal vedrørende de endelige modtagere af EU-midler;

L.  der henviser til, at anvendelsen af den interinstitutionelle aftale skal forstås som horisontal og ikke forhindrer medlovgiverne i inden for rammerne af en specifik forordning at nå til enighed om yderligere foranstaltninger til forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af data, navnlig for så vidt angår programmer under direkte forvaltning, eller yderligere at styrke inddragelsen af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter;

M.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale for første gang indeholder bestemmelser om samarbejde og dialog mellem institutionerne under forhandlingerne om FFR, med det sigte at operationalisere traktatens bestemmelser, ifølge hvilke institutionerne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette vedtagelsen af en FFR og fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af deres holdninger til budgetspørgsmål;

N.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale bibeholder eksisterende bestemmelser og indeholder nye ordninger vedrørende anvendelse af særlige instrumenter herunder Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, solidaritets- og nødhjælpsreserven, brexittilpasningsreserven, det fælles margeninstrument og fleksibilitetsinstrumentet;

O.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder bestemmelser om yderligere målrettede tilpasninger af gennemsigtigheden i programmeringen og overslagene;

P.  der henviser til, at EU-genopretningsinstrumentet omfatter en ny genopretnings- og resiliensfacilitet; der henviser til, at det i forbindelse med den politiske aftale om EU-genopretningsinstrumentet og inddragelsen af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter under dette instrument er hensigtsmæssigt at minde om behovet for en objektiv, retfærdig og gennemsigtig retlig ramme for udvælgelsen af de projekter, der skal finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt at fremhæve de regionale og lokale myndigheders rolle med hensyn til at bidrage til en symmetrisk genopretning ikke kun mellem medlemsstaterne, men også mellem regionerne;

1.  godkender indgåelsen af aftalen, der er vedføjet som bilag;

2.  pålægger sin formand at underskrive aftalen sammen med formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med bilag til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.
(7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


BILAG

INTERINSTITUTIONEL AFTALE MELLEM EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN OM BUDGETDISCIPLIN, OM SAMARBEJDE PÅ BUDGETOMRÅDET OG OM FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING SAMT OM NYE EGNE INDTÆGTER, HERUNDER EN KØREPLAN FOR INDFØRELSE AF NYE EGNE INDTÆGTER

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN,

i det følgende benævnt "institutionerne", HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 295 —

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

1.  Formålet med denne aftale er at gennemføre budgetdisciplin, at forbedre den årlige budgetprocedures forløb og samarbejdet mellem institutionerne på budgetområdet samt at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og at gennemføre et samarbejde og udarbejde en køreplan hen imod indførelse i perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 ("FFR 2021-2027") af nye egne indtægter, som er tilstrækkelige til at dække tilbagebetalingen af det EU-genopretningsinstrument, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/…(1)(2) ("EURI-forordningen").

2.  Budgetdisciplin som omhandlet i denne aftale dækker alle udgifter. Denne aftale er bindende for institutionerne, så længe den er i kraft. Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af denne.

3.  Denne aftale ændrer ikke institutionernes respektive budget- og lovgivningsbeføjelser, således som de er fastsat i traktaterne, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/…(3)(4) ("FFR-forordningen"), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(5) ("finansforordningen") og i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/…(6)(7) ("afgørelsen om egne indtægter"), og berører ikke de nationale parlamenters beføjelser for så vidt angår egne indtægter.

4.  Denne aftale kan kun ændres ved fælles aftale mellem institutionerne.

5.  Denne aftale består af fire dele:

—  Del I indeholder bestemmelser vedrørende den flerårige finansielle ramme (FFR) og vedrørende de tematiske og ikketematiske særlige instrumenter

—  Del II vedrører interinstitutionelt samarbejde på budgetområdet

—  Del III indeholder bestemmelser vedrørende en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

—  Del IV indeholder bestemmelser vedrørende kvaliteten og sammenligneligheden af data om støttemodtagere i forbindelse med beskyttelse af Unionens budget.

6.  Denne aftale træder i kraft den …(8) og erstatter den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(9).

DEL I

FFR OG SÆRLIGE INSTRUMENTER

A.  BESTEMMELSER VEDRØRENDE FFR

7.  Med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning sørger institutionerne under budgetproceduren og ved vedtagelsen af Unionens almindelige budget så vidt muligt for, at der er tilstrækkelige margener under lofterne for de forskellige udgiftsområder i FFR, med undtagelse af underudgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed".

Ajourføring af overslag over betalingsbevillinger

8.  Kommissionen ajourfører hvert år overslagene over betalingsbevillinger for perioden frem til mindst 2027. Ved denne ajourføring tages der hensyn til alle relevante oplysninger, herunder den faktiske udnyttelse af budgettets forpligtelses- og betalingsbevillinger, samt den forventede bevillingsudnyttelse. Der tages også hensyn til de regler, der skal sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og med vækstprognoserne for Unionens bruttonationalindkomst (BNI).

B.  BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE TEMATISKE OG IKKETEMATISKE SÆRLIGE INSTRUMENTER

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

9.  Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om dens mobilisering, og afgørelsen om at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet.

Samtidig med at Kommissionen forelægger sit forslag til afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførsler i forbindelse med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

Solidaritets- og nødhjælpsreserven

10.  Når Kommissionen finder, at betingelserne for at mobilisere solidaritets- og nødhjælpsreserven er opfyldt, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra den pågældende reserve til de tilsvarende budgetposter i overensstemmelse med finansforordningen.

Afgørelsen om at mobilisere beløb efter FFR-forordningens artikel 9, stk. 1, litra a), træffes af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen i overensstemmelse med den relevante basisretsakt.

Inden Kommissionen forelægger et forslag om overførsel fra solidaritets- og nødhjælpsreserven til bistand i henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 1, litra b), undersøger den mulighederne for omfordeling af bevillinger.

Brexittilpasningsreserve

11.  Når betingelserne i det relevante instrument for at mobilisere brexittilpasningsreserven er opfyldt, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførsler i forbindelse med brexittilpasningsreserven foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

Det fælles margeninstrument

12.  Kommissionen kan foreslå at mobilisere beløb, der svarer til alle eller en del af de margener, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra a) og c), i forbindelse med et budgetforslag eller et forslag til ændringsbudget. Mobiliseringen af beløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra c), foreslås af Kommissionen efter en grundig analyse af alle andre finansielle muligheder.

De pågældende beløb kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Fleksibilitetsinstrumentet

13.  Kommissionen forelægger et forslag om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler.

I forslaget fastlægges de behov, der skal dækkes, og beløbet. Et sådant forslag kan forelægges i forbindelse med et budgetforslag eller et forslag til ændringsbudget.

Fleksibilitetsinstrumentet kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

DEL II

FORBEDRING AF DET INTERINSTITUTIONELLE SAMARBEJDE PÅ BUDGETOMRÅDET

A.  PROCEDURE FOR INTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE

14.  De nærmere bestemmelser om det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren er fastsat i bilag I.

15.  I overensstemmelse med artikel 312, stk. 5, i TEUF træffer institutionerne de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen af en ny FFR eller en revision heraf efter den særlige lovgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 312, stk. 2, i TEUF. Sådanne foranstaltninger vil omfatte regelmæssige møder og udveksling af oplysninger mellem Europa-Parlamentet og Rådet og, på Kommissionens initiativ, møder mellem institutionernes formænd som fastsat i artikel 324 i TEUF for at fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af institutionernes holdninger. Hvis der er fremlagt et forslag til en ny FFR eller til en omfattende revision, vil institutionerne søge at fastlægge særlige ordninger for samarbejde og dialog mellem dem under hele den procedure, der fører til vedtagelsen heraf.

Budgetgennemsigtighed

16.  Kommissionen udarbejder en årlig rapport, der ledsager Unionens almindelige budget, og som samler tilgængelige ikkefortrolige oplysninger om:

a)  Unionens aktiver og passiver, herunder de aktiver og passiver, der følger af lånoptagelses- og långivningstransaktioner, som Unionen foretager i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til traktaterne

b)  Den Europæiske Udviklingsfonds(10), den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitets, den europæiske stabilitetsmekanismes og andre mulige fremtidige mekanismers indtægter, udgifter, aktiver og passiver

c)  udgifter afholdt af medlemsstaterne inden for rammerne af et forstærket samarbejde, i det omfang de ikke indgår i Unionens almindelige budget

d)  klimaudgifter på grundlag af en effektiv metode fastsat af Kommissionen og, hvis det er relevant, i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning til overvågning af klimaudgifterne og resultaterne heraf med henblik på at nå et overordnet mål om, at tilsammen mindst 30 % af udgifterne i Unionens budget og i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet støtter klimamål, idet der tages hensyn til virkningerne af udfasningen af finansieringen under EU-genopretningsinstrumentet og, hvis det er muligt, skelnes mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

I tilfælde af utilstrækkelige fremskridt hen imod klimaudgiftsmålet i et eller flere af de relevante programmer vil institutionerne i overensstemmelse med deres ansvarsområder og den relevante lovgivning rådføre sig med hinanden om passende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at Unionens udgifter til klimamål i hele FFR for 2021-2027 svarer til mindst 30 % af udgifterne i Unionens budget og under EU-genopretningsinstrumentet tilsammen

e)  udgifter, der bidrager til at standse og vende tabet af biodiversitet, på grundlag af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode fastsat af Kommissionen i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet og, hvis det er relevant, i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning med henblik på at arbejde hen imod ambitionen om at afsætte 7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og i 2027 af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmål, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene

f)  fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd samt rettigheder og lige muligheder for alle under hele gennemførelsen og overvågningen af de relevante programmer og mainstreaming af disse mål samt integration af ligestillingsaspektet, herunder ved at styrke vurderingen af indvirkningerne på ligestillingsaspektet i konsekvensanalyser og evalueringer inden for rammen for bedre lovgivning. Kommissionen vil undersøge, hvordan der kan udvikles en metode til måling af de relevante udgifter på programniveau i FFR for 2021-2027. Kommissionen vil anvende denne metode, så snart den er tilgængelig. Senest den 1. januar 2023 vil Kommissionen gennemføre denne metode for visse centralt forvaltede programmer for at afprøve dens gennemførlighed. Det vil midtvejs blive undersøgt, om metoden kan udvides til andre programmer for den resterende del af FFR for 2021-2027

g)  gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-programmer inden for FFR for 2021-2027.

De effektive metoder, der er omhandlet i første afsnit, litra d) og e), vil så vidt muligt indeholde en henvisning til bidraget fra Unionens budget til den europæiske grønne pagt, som omfatter princippet om ikke at gøre skade.

Den effektive metode, der er omhandlet i første afsnit, litra d), vil være gennemsigtig, omfattende, resultatorienteret og præstationsbaseret, omfatte årlig høring fra Kommissionens side af Europa-Parlamentet og Rådet og angive relevante foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå de gældende mål.

Ingen af de i dette punkt omhandlede metoder bør medføre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for projektansvarlige eller støttemodtagere.

17.  Kommissionen udarbejder en årlig rapport om gennemførelsen af EU-genopretningsinstrumentet. Denne årlige rapport skal samle de tilgængelige ikkefortrolige oplysninger vedrørende:

—   de aktiver og passiver, der følger af lånoptagelses- og långivningstransaktioner, som foretages i henhold til artikel 5 i afgørelsen om egne indtægter

—   det samlede provenu afsat til EU-programmer til gennemførelse af EU-genopretningsinstrumentet i det foregående år, fordelt på program og budgetpost

—   de lånte midlers bidrag til opfyldelsen af målene for EU-genopretningsinstrumentet og de specifikke EU-programmer.

B.  INDFØJELSE AF FINANSIELLE BESTEMMELSER I LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER

18.  Hver lovgivningsmæssig retsakt vedrørende et flerårigt program vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure skal indeholde en bestemmelse, hvori lovgiver fastlægger finansieringsrammen for programmet.

Dette beløb udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

For programmer omhandlet i bilag II til FFR-forordningen øges det primære referencebeløb automatisk med de yderligere tildelinger, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 4a, stk. 1.

Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig, ligesom Kommissionen ved udarbejdelsen af budgetforslaget, til ikke at afvige mere end 15 % fra dette beløb i hele det pågældende programs varighed, medmindre der indtræffer nye omstændigheder af objektiv og langsigtet karakter, som begrundes udtrykkeligt og præcist, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, navnlig på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af en sådan variation skal holdes under det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde, uden at dette berører anvendelsen af de instrumenter, der er omhandlet i FFR-forordningen og i denne aftale.

Fjerde afsnit finder ikke anvendelse på de yderligere tildelinger, der er omhandlet i tredje afsnit.

Dette punkt finder ikke anvendelse på bevillinger til samhørighedsprogrammer, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og på forhånd er allokeret til de enkelte medlemsstater, og som indeholder en finansieringsramme for hele programmets varighed, og ej heller på de storstilede projekter, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 18.

19.  Retligt bindende EU-retsakter om flerårige programmer, som ikke vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, må ikke indeholde et "beløb, som skønnes nødvendigt".

Ønsker Rådet at indføre et finansielt referencebeløb, betragtes dette beløb som et udtryk for lovgivers ønske og berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets budgetbeføjelser i henhold til TEUF. En bestemmelse herom medtages alle retligt bindende EU-retsakter, der indeholder et sådant finansielt referencebeløb.

C.  UDGIFTER VEDRØRENDE FISKERIAFTALER

20.  Udgifter vedrørende fiskeriaftaler er undergivet følgende særlige regler:

Kommissionen forpligter sig til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet informeret om forberedelsen og forløbet af forhandlingerne om fiskeriaftaler, herunder disse aftalers budgetmæssige følger.

Institutionerne forpligter sig til som led i lovgivningsproceduren vedrørende fiskeriaftaler at sørge for, at alle procedurer gennemføres så hurtigt som muligt.

Beløb, der er afsat i budgettet til nye fiskeriaftaler eller til fornyelse af fiskeriaftaler, som træder i kraft efter den 1. januar i det pågældende regnskabsår, hensættes til reserven.

Viser bevillingerne vedrørende fiskeriaftalerne, herunder reserven, sig at være utilstrækkelige, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige oplysninger om årsagerne til denne situation og om, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan vedtages efter gældende procedurer. Kommissionen foreslår, hvor det er nødvendigt, passende foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hvert kvartal Europa-Parlamentet og Rådet detaljerede oplysninger om gennemførelsen af de gældende fiskeriaftaler samt et finansielt overslag for resten af året.

21.  Uden at det berører den relevante procedure for forhandling af fiskeriaftaler, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til inden for rammerne af budgetmæssigt samarbejde at nå frem til en aftale om passende finansiering af fiskeriaftaler i rette tid.

D.  FINANSIERING AF DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)

22.  De samlede FUSP-aktionsudgifter opføres i ét og samme kapitel i budgettet med overskriften FUSP. Beløbet skal dække de reelle, forudsigelige behov, som de vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget på grundlag af årlige overslag udarbejdet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant"). Der tillades en rimelig margen til dækning af uforudsete aktioner. Der må ikke hensættes midler til en reserve.

23.  Hvad angår de FUSP-udgifter, der i henhold til artikel 41 i traktaten om Den Europæiske Union afholdes over Unionens budget, bestræber institutionerne sig hvert år i Forligsudvalget, jf. artikel 314, stk. 5, i TEUF, og på grundlag af det budgetforslag, som Kommissionen har opstillet, at nå til enighed om aktionsudgiftsbeløbet og om fordelingen af dette beløb på artiklerne i budgettets FUSP-kapitel. Opnås der ikke enighed, er det underforstået, at Europa-Parlamentet og Rådet opfører det samme beløb på budgettet, som blev opført på det tidligere budget, eller det beløb, der foreslås i budgetforslaget, hvis dette er lavere.

De samlede FUSP-aktionsudgifter fordeles på artiklerne i budgettets FUSP-kapitel som foreslået i tredje afsnit. Hver artikel omfatter aktioner, der allerede er vedtaget, aktioner, der er planlagt, men endnu ikke vedtaget, og beløb for fremtidige, men ikke planlagte, aktioner, der skal vedtages af Rådet i det pågældende regnskabsår.

Inden for budgettets FUSP-kapitel kunne de artikler, hvorunder FUSP-aktionerne skal opføres, affattes som følger:

—  enkelte større missioner som omhandlet i finansforordningens artikel 52, stk. 1, litra g)

—  andre missioner (i forbindelse med krisestyringsoperationer, konfliktforebyggelse, -løsning og -stabilisering samt overvågning og gennemførelse af freds- og sikkerhedsprocesser)

—  ikkespredning og nedrustning

—  nødforanstaltninger

—  forberedelses- og opfølgningsforanstaltninger

—  Den Europæiske Unions særlige repræsentanter.

Da Kommissionen i henhold til finansforordningen har beføjelse til selvstændigt at overføre bevillinger mellem artikler i budgettets FUSP-kapitel, betragtes den fleksibilitet, der anses for at være nødvendig med henblik på hurtig udførelse af FUSP-aktioner, som sikret. Hvis det i et regnskabsår viser sig, at beløbet i budgettets FUSP-kapitel er utilstrækkeligt til at dække de nødvendige udgifter, søger Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen hurtigst muligt at finde en løsning.

24.  Den højtstående repræsentant hører hvert år Europa-Parlamentet om et fremadrettet dokument, som fremsendes senest den 15. juni det pågældende år, og som angiver de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, herunder de finansielle virkninger for Unionens budget, og en evaluering af de foranstaltninger, der blev iværksat i år n-1, samt en vurdering af FUSP's samordning med og komplementaritet i forhold til Unionens øvrige eksterne finansielle instrumenter. Den højtstående repræsentant holder desuden regelmæssigt Europa-Parlamentet orienteret ved mindst fem gange om året og inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog om FUSP at holde fælles konsultationsmøder, som senest aftales den 30. november hvert år. Deltagelse i disse møder bestemmes af henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet under hensyntagen til formålet med og arten af de oplysninger, der udveksles på disse møder.

Kommissionen indbydes til at deltage i disse møder.

Såfremt Rådet vedtager en afgørelse på FUSP-området, der medfører udgifter, tilsender den højtstående repræsentant øjeblikkeligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage herefter Europa-Parlamentet et overslag over de forventede udgifter (en "finansieringsoversigt"), navnlig udgifterne i forbindelse med tidsplan, personaleforbrug, anvendelse af lokaler og anden infrastruktur, transportmidler, uddannelsesbehov og sikkerhedsforanstaltninger.

En gang pr. kvartal underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af FUSP-aktioner og om de finansielle overslag for resten af regnskabsåret.

E.  INSTITUTIONERNES INDDRAGELSE

I UDVIKLINGSPOLITISKE SPØRGSMÅL

25.  Kommissionen etablerer en uformel dialog med Europa-Parlamentet om udviklingspolitiske spørgsmål.

DEL III

FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING AF UNIONENS MIDLER

A.  FINANSIEL PROGRAMMERING

26.  Kommissionen fremlægger to gange om året, første gang sammen med de dokumenter, der ledsager budgetforslaget, og anden gang efter vedtagelsen af Unionens almindelige budget, en fuldstændig finansiel programmering for udgiftsområde 1, 2 (undtagen for underudgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed"), 3 (for "miljø- og klimaindsats" og "hav- og fiskeripolitik"), 4, 5 og 6 i FFR. I denne programmering, der er struktureret efter udgiftsområde, politikområde og budgetpost, bør anføres:

a)  den gældende lovgivning, idet der skelnes mellem flerårige programmer og årlige aktioner:

i)  i forbindelse med de flerårige programmer bør Kommissionen angive den procedure, hvorefter de blev vedtaget (almindelig eller særlig lovgivningsprocedure), deres varighed, den samlede finansieringsramme og den andel, der afsættes til administrative udgifter

ii)  for flerårige programmer omhandlet i bilag II til FFR-forordningen bør Kommissionen på en gennemsigtig måde angive de supplerende tildelinger i henhold til FFR-forordningens artikel 4a

iii)  i forbindelse med de årlige aktioner (vedrørende pilotprojekter, forberedende foranstaltninger og agenturer) og aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens prærogativer, bør Kommissionen fremlægge flerårige overslag

b)  lovgivningsforslag under behandling: forslag fra Kommissionen, der er under behandling, med den seneste ajourføring.

Kommissionen bør overveje, hvordan der kan skabes krydsreferencer mellem den finansielle og den lovgivningsmæssige programmering og sikres mere præcise og pålidelige overslag. For hvert lovgivningsforslag bør Kommissionen angive, om det er medtaget i den programmering, der blev fremlagt på tidspunktet for forelæggelse af budgetforslaget eller efter den endelige vedtagelse af budgettet. Kommissionen bør navnlig underrette Europa-Parlamentet og Rådet om:

a)  alle nye lovgivningsmæssige retsakter, der er vedtaget, og alle lovgivningsforslag, der er fremsat og under behandling, men som ikke er medtaget i den programmering, der blev fremlagt på tidspunktet for budgetforslaget eller efter den endelige vedtagelse af budgettet (med de tilsvarende beløb)

b)  lovgivning, der er planlagt i lovgivningsdelen i Kommissionens årlige arbejdsprogram, med angivelse af, om foranstaltningerne vil kunne få finansielle virkninger.

Når det er nødvendigt, bør Kommissionen angive, om der er tale om omprogrammering som følge af nye lovgivningsforslag.

B.  AGENTURER OG EUROPASKOLER

27.  Inden Kommissionen forelægger et forslag om oprettelse af et nyt agentur, udarbejder den en forsvarlig, komplet og objektiv konsekvensanalyse under hensyntagen til bl.a. den kritiske masse for medarbejdere og kompetencer, cost-benefit-aspekter, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, konsekvenser for aktiviteter på nationalt plan og EU-plan og de budgetmæssige følger for det pågældende udgiftsområde. På grundlag af disse oplysninger, og uden at det berører de lovgivningsmæssige procedurer for oprettelse af agenturet, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til inden for rammerne af det budgetmæssige samarbejde nå frem til en aftale om finansiering af det foreslåede agentur i rette tid.

Der anvendes følgende proceduremæssige skridt:

—  For det første fremlægger Kommissionen systematisk et forslag om oprettelse af et nyt agentur på det første trepartsmøde efter forslagets vedtagelse og fremlægger den finansieringsoversigt, der ledsager lovgivningsforslaget om oprettelse af agenturet, og belyser konsekvenserne heraf for den resterende del af den finansielle programmeringsperiode

—  For det andet bistår Kommissionen under lovgivningsprocessen lovgiver med at vurdere de foreslåede ændringers finansielle følger. Disse finansielle følger bør tages i betragtning i løbet af de relevante lovgivningsmæssige trepartsmøder

—  For det tredje fremlægger Kommissionen inden lovgivningsprocessens afslutning en ajourført finansieringsoversigt, der tager hensyn til potentielle ændringer fra lovgiver; denne endelige finansieringsoversigt sættes på dagsordenen for det sidste lovgivningsmæssige trepartsmøde og godkendes formelt af lovgiver. Den sættes også på dagsordenen for et senere budgettrepartsmøde (i hastetilfælde i forenklet form) med henblik på at indgå en aftale om finansieringen

—  For det fjerde bekræftes den aftale, der indgås på et trepartsmøde, under hensyntagen til Kommissionens budgetvurdering med hensyn til indholdet af lovgivningsprocessen i en fælles erklæring. Denne aftale skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, som hver godkender den i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener.

Den samme procedure vil finde anvendelse i forbindelse med enhver ændring af en lovgivningsmæssig retsakt vedrørende et agentur, når ændringen påvirker det pågældende agenturs ressourcer.

Ændres et agenturs opgaver grundlæggende, uden at den lovgivningsmæssige retsakt om oprettelse af det pågældende agentur ændres, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet herom ved hjælp af en revideret finansieringsoversigt, således at Europa-Parlamentet og Rådet kan nå frem til en aftale om finansieringen af agenturet i rette tid.

28.  Der bør i budgetproceduren tages behørigt hensyn til relevante bestemmelser i den fælles indstilling, der er vedlagt den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som blev undertegnet den 19. juli 2012.

29.  Når Det Øverste Råd planlægger at oprette en ny Europaskole, finder en lignende procedure tilsvarende anvendelse for dens budgetmæssige følger for Unionens budget.

DEL IV

BESKYTTELSE AF UNIONENS BUDGET: KVALITET OG SAMMENLIGNELIGHED AF DATA OM STØTTEMODTAGERE

30.  For at øge beskyttelsen af Unionens budget og EU-genopretningsinstrumentet mod svig og uregelmæssigheder er institutionerne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger og som svar på punkt 24 i Det Europæiske Råds konklusioner fra 17. til 21. juli 2020 enige om at indføre standardiserede foranstaltninger for at indsamle, sammenligne og samle oplysninger og tal vedrørende de endelige modtagere af EU-midler med henblik på kontrol og revision.

31.  For at sikre effektiv kontrol og revision er det nødvendigt at indsamle data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte modtager EU-midler under delt forvaltning og midler fra projekter og reformer, der støttes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet, herunder data om de reelle ejere af modtagerne af midlerne. Reglerne for indsamling og behandling af sådanne data vil skulle overholde de gældende databeskyttelsesregler.

32.  For at øge beskyttelsen af Unionens budget vil Kommissionen stille et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj, til vurdering og analyse af de data, der er omhandlet i punkt 31, med henblik på medlemsstaternes generelle anvendelse. Nævnte system vil sikre en effektiv kontrol af interessekonflikter, uregelmæssigheder, spørgsmål om dobbeltfinansiering og eventuel misbrug af midlerne. Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og andre EU-undersøgelses- og kontrolorganer bør have den nødvendige adgang til nævnte data for at kunne udøve deres tilsynsfunktioner i forbindelse med den kontrol og revision, der i første omgang skal foretages af medlemsstaterne for at opdage uregelmæssigheder og gennemføre administrative undersøgelser af misbruget af de pågældende EU-midler, og for at få et præcist overblik over fordelingen heraf.

33.  Uden at det berører institutionernes prærogativer i henhold til traktaterne, forpligter institutionerne sig til som led i lovgivningsproceduren vedrørende de relevante basisretsakter loyalt at samarbejde om at sikre, at der følges op på Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-21. juli 2020 i overensstemmelse med den i denne del beskrevne fremgangsmåde.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne På Kommissionens vegne

Formand Formand Formand

(1) Rådets forordning (EU) 2020/… af … om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L …, af …, s. …).
(2)+ EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument ST 9971/20 (2020/0111(NLE)) i teksten og nummeret og datoen på nævnte forordning i den tilhørende fodnote og udfyld EUT-henvisningen.
(3) Rådets forordning (EU, Euroatom) 2020/… af … om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L … af …, s. …).
(4)+ EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument ST 9970/20 (2018/0166(APP)) i teksten og nummeret og datoen på nævnte forordning i den tilhørende fodnote og udfyld EUT-henvisningen.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(6) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/… af … om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU (EUT L …, af …, s. …).
(7)++ EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument ST 10046/20 (2018/0135(CNS)) i teksten og nummeret og datoen på nævnte forordning i den tilhørende fodnote og udfyld EUT-henvisningen.
(8)+ EUT: Indsæt venligst datoen for sidste undertegnelse af denne aftale.
(9) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(10) Som fastsat i den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1), og i de forudgående interne aftaler.


BILAG I

INTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE UNDER BUDGETPROCEDUREN

Del A. Tidsplan for budgetproceduren

1.  Institutionerne enes om en pragmatisk tidsplan hvert år i god tid inden budgetprocedurens indledning på grundlag af nuværende praksis.

2.  For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet kan udøve deres budgetmæssige prærogativer på en effektiv måde, forelægges budgetstillinger, overførsler eller andre underretninger, der indebærer aktivering af frister, under behørig hensyntagen til eventuelle ferieperioder, som de pågældende institutioner i god tid har meddelt hinanden datoerne for gennem deres respektive tjenester.

Del B. Prioriteter for budgetproceduren

3.  I god tid inden Kommissionen vedtager budgetforslaget, indkaldes der til et trepartsmøde med henblik på drøftelse af de mulige budgetprioriteter for det kommende regnskabsår og eventuelle spørgsmål, der er opstået som følge af gennemførelsen af budgettet for det aktuelle regnskabsår, på grundlag af oplysninger fra Kommissionen i overensstemmelse med punkt 37.

Del C. Udarbejdelse af budgetforslaget og ajourføring af overslag

4.  Institutionerne, bortset fra Kommissionen, opfordres til at vedtage deres finansieringsoversigt inden udgangen af marts.

5.  Kommissionen fremlægger hvert år et budgetforslag, der viser Unionens faktiske finansieringsbehov.

Den tager hensyn til:

a)  medlemsstaternes overslag vedrørende strukturfondene

b)  mulighederne for at udnytte bevillingerne, samtidig med at det tilstræbes at sikre, at bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger er nøje afpasset efter hinanden

c)  mulighederne for at iværksætte nye politikker via pilotprojekter, nye forberedende foranstaltninger eller begge dele eller for at videreføre flerårige foranstaltninger, der er ved at være afsluttede, efter at have vurderet mulighederne for at sikre vedtagelsen af en basisretsakt, jf. finansforordningen (definition af en basisretsakt, nødvendigheden af en basisretsakt af hensyn til gennemførelse og undtagelser)

d)  behovet for at sikre, at enhver ændring i udgifterne i forhold til det foregående år overholder de begrænsninger, der sættes af budgetdisciplinen.

6.  Institutionerne undgår så vidt muligt, at der på budgettet opføres budgetposter med ubetydelige aktionsudgifter.

7.  Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig ligeledes til at tage hensyn til Kommissionens vurdering af mulighederne for at gennemføre budgettet i dens forslag og i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for det aktuelle regnskabsår.

8.  Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og på grund af virkningen af større ændringer i budgetkontoplanens afsnit og kapitler om Kommissionens tjenestegrenes forpligtelser til at redegøre for forvaltningen forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at drøfte enhver større ændring med Kommissionen under forligsproceduren.

9.  Af hensyn til loyalt og forsvarligt institutionelt samarbejde forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at opretholde regelmæssige og aktive kontakter på alle niveauer gennem deres respektive forhandlere under hele budgetproceduren og navnlig i hele forligsperioden med henblik på at opnå enighed. Europa-Parlamentet og Rådet påtager sig at sikre rettidig og konstant gensidig udveksling af relevante oplysninger og dokumenter på både formelt og uformelt niveau samt til at holde tekniske eller uformelle møder efter behov i forligsperioden i samarbejde med Kommissionen. Kommissionen sikrer rettidig og lige adgang til oplysninger og dokumenter for Europa-Parlamentet og Rådet.

10.  I overensstemmelse med artikel 314, stk. 2, i TEUF kan Kommissionen indtil indkaldelsen af Forligsudvalget om nødvendigt fremsende ændringsskrivelser til budgetforslaget, herunder en ændringsskrivelse om ajourføring af navnlig udgiftsoverslagene på landbrugsområdet. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om ajourføringer til deres overvejelse, så snart de foreligger. Den forsyner Europa-Parlamentet og Rådet med alle de behørigt begrundede årsager, som de måtte efterspørge.

Del D. Budgetproceduren inden forligsproceduren

11.  Der indkaldes til et trepartsmøde i behørig tid inden Rådets behandling, så institutionerne kan udveksle deres synspunkter om budgetforslaget.

12.  For at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende indførelse af nye forberedende foranstaltninger eller pilotprojekter eller forlængelse af allerede eksisterende foranstaltninger eller pilotprojekter, underretter Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionen om deres hensigter i denne henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede på dette trepartsmøde.

13.  Der kan indkaldes til trepartsmøde inden Europa-Parlamentets afstemning i plenarforsamlingen.

Del E. Forligsproceduren

14.  Vedtager Europa-Parlamentet ændringer til Rådets holdning, noterer Rådets formand sig på samme plenarmøde, hvad de to institutioner er uenige om, og indvilliger i, at formanden for Europa-Parlamentet straks indkalder Forligsudvalget. Skrivelsen med indkaldelse af Forligsudvalget sendes senest den første arbejdsdag i ugen efter afslutningen af det plenarmøde, hvor afstemningen fandt sted, og forligsperioden begynder den efterfølgende dag. Fristen på 21 dage beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71(1).

15.  Er Rådet ikke enigt i alle Europa-Parlamentets vedtagne ændringer, bør det bekræfte sin holdning ved en skrivelse, der sendes inden det første planlagte møde i forligsperioden. I dette tilfælde fortsætter Forligsudvalget i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de følgende punkter.

16.  Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter. Forligsudvalgets møder ledes af medformanden for den institution, der er vært for mødet. Hver institution udpeger i henhold til sin forretningsorden sine deltagere i hvert møde og fastlægger deres forhandlingsmandat. Europa-Parlamentet og Rådet skal i Forligsudvalget være repræsenteret på et passende niveau, der gør det muligt for hver delegation at forpligte sin respektive institution politisk, og at reelle fremskridt hen imod den endelige aftale kan finde sted.

17.  I overensstemmelse med artikel 314, stk. 5, andet afsnit, i TEUF deltager Kommissionen i Forligsudvalgets arbejde og tager de initiativer, der er nødvendige for at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

18.  Trepartsmøder finder sted under hele forligsproceduren, på forskellige repræsentationsniveauer, med det formål at få løst udestående spørgsmål og berede grunden for at nå en aftale i Forligsudvalget.

19.  Forligsudvalgets møder og trepartsmøderne holdes på skift i Europa-Parlamentets og Rådets lokaler med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter.

20.  Datoerne for Forligsudvalgets møder og for trepartsmøderne aftales på forhånd mellem institutionerne.

21.  Et fælles sæt dokumenter ("inputdokumenter"), der sammenfatter de forskellige skridt i budgetproceduren, stilles til rådighed for Forligsudvalget(2). Disse dokumenter omfatter tal "post for post", samlede beløb for hvert udgiftsområde i FFR og et konsolideret dokument med tal og anmærkninger for alle budgetposter, der anses for teknisk "åbne". Uden at det berører Forligsudvalgets endelige beslutning, anføres alle de budgetposter, der anses for teknisk lukkede, i et særskilt dokument(3). Disse dokumenter klassificeres efter kontoplan.

Andre dokumenter vedlægges også inputdokumenterne til Forligsudvalget, herunder en skrivelse fra Kommissionen om gennemførligheden vedrørende Rådets holdning og Europa-Parlamentets ændringer og enhver skrivelse fra andre institutioner vedrørende Rådets holdning eller Europa-Parlamentets ændringer.

22.  Med henblik på at opnå enighed inden forligsperiodens udløb skal trepartsmøder:

a)  fastlægge rækkevidden af forhandlingerne om de budgetspørgsmål, der skal tages op,

b)  godkende listen over de budgetposter, der anses for teknisk lukkede, med forbehold af den endelige aftale om hele regnskabsårets budget,

c)  drøfte spørgsmål, der blev identificeret i henhold til litra a), for at nå frem til mulig enighed med henblik på Forligsudvalgets godkendelse

d)  behandle tematiske spørgsmål, herunder efter udgiftsområderne i FFR.

Der drages i fællesskab foreløbige konklusioner på eller umiddelbart efter hvert trepartsmøde, og samtidigt aftales dagsordenen for det følgende møde. Disse konklusioner registreres af den institution, der er vært for trepartsmødet, og betragtes som foreløbigt godkendte efter 24 timer, uden at dette berører Forligsudvalgets endelige beslutning.

23.  Konklusionerne fra trepartsmøderne og et dokument med henblik på mulig godkendelse skal være til rådighed for Forligsudvalget på dets møder sammen med de budgetposter, der er opnået foreløbig enighed om på trepartsmøderne.

24.  Det fælles udkast, jf. artikel 314, stk. 5, i TEUF, udarbejdes af Europa-Parlamentets og Rådets sekretariater med bistand fra Kommissionen. Det skal indeholde en følgeskrivelse fra formændene for de to delegationer til formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet med datoen for Forligsudvalgets opnåelse af enighed og bilag, der skal indeholde:

a)  tal post for post for alle budgetkonti og sammenfattende tal for hvert FFR-udgiftsområde

b)  et konsolideret dokument, der angiver tallene og den endelige tekst til alle de budgetposter, der er blevet ændret under forligsproceduren

c)  en liste over de poster, der ikke er blevet ændret i forhold til budgetforslaget eller Rådets holdning.

Forligsudvalget kan også godkende konklusioner og eventuelle fælles erklæringer vedrørende budgettet.

25.  Det fælles udkast oversættes til alle EU-institutionernes officielle sprog (af Europa-Parlamentets tjenestegrene) og forelægges Europa-Parlamentet og Rådet til godkendelse inden for en frist på 14 dage fra datoen for opnåelse af enighed om det fælles udkast omhandlet i punkt 24.

Budgettet underkastes en juridisk-sproglig gennemgang efter vedtagelsen af det fælles udkast, idet bilagene til det fælles udkast integreres med de budgetposter, der ikke er blevet ændret under forligsproceduren.

26.  Den institution, der er vært for et møde (trepartsmøde eller forligsmøde), stiller tolkefaciliteter med fuld sprogordning til rådighed på Forligsudvalgets møder og en sproglig ad hoc-ordning på trepartsmøderne.

Den institution, der er vært for et møde, sørger for kopiering og distribution af mødedokumenter.

Institutionernes tjenestegrene samarbejder om at registrere resultaterne af forhandlingerne med henblik på endelig udformning af det fælles udkast.

Del F. Ændringsbudgetter

Generelle principper

27.  Henset til, at ændringsbudgetter ofte vedrører specifikke og til tider hastende spørgsmål, er institutionerne enige om følgende principper for at sikre et godt interinstitutionelt samarbejde om en smidig og hurtig beslutningsproces for ændringsbudgetter og så vidt muligt undgå, at der skal indkaldes til et forligsmøde om ændringsbudgetter.

28.  Institutionerne bestræber sig så vidt muligt på at begrænse antallet af ændringsbudgetter.

Tidsplan

29.  Kommissionen oplyser på forhånd Europa-Parlamentet og Rådet om de mulige datoer for vedtagelse af forslag til ændringsbudgetter, uden at dette dog berører det endelige vedtagelsestidspunkt.

30.  Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig på i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener at behandle Kommissionens forslag til ændringsbudget hurtigt, efter at Kommissionen har vedtaget det.

31.  For at fremskynde proceduren sørger Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt for at koordinere deres respektive tidsplaner for at sikre en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet. De søger derfor hurtigst muligt at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af ændringsbudgettet.

Europa-Parlamentet og Rådet tager hensyn til ændringsbudgettets forholdsvis hastende karakter og behovet for at godkende det i rette tid, så det kan have virkning i det pågældende regnskabsår.

Samarbejde under behandlingerne

32.  Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren for så vidt muligt at sikre, at ændringsbudgetterne kan vedtages på et tidligt tidspunkt i proceduren.

Hvor det er relevant, og i tilfælde af eventuel uenighed kan Europa-Parlamentet eller Rådet, før de hver især tager endelig stilling til ændringsbudgettet, eller Kommissionen til enhver tid, foreslå, at der indkaldes til et særligt trepartsmøde med henblik på at drøfte uoverensstemmelserne og forsøge at nå frem til et kompromis.

33.  Alle forslag til ændringsbudgetter, som Kommissionen har fremsat, og som endnu ikke er endeligt godkendt, sættes systematisk på dagsordenen for trepartsmøder, der er planlagt i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Kommissionen fremlægger forslagene til ændringsbudgetter, og Europa-Parlamentet og Rådet meddeler så vidt muligt deres respektive holdninger forud for trepartsmødet.

34.  Indgås der kompromis på et trepartsmøde, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at tage hensyn til resultaterne af trepartsmødet, når de forhandler om ændringsbudgettet, i overensstemmelse med TEUF og deres respektive forretningsordener.

Samarbejde efter behandlingerne

35.  Godkender Europa-Parlamentet Rådets holdning uændret, er ændringsbudgettet vedtaget i overensstemmelse med TEUF.

36.  Vedtager Europa-Parlamentet ændringer med et flertal af sine medlemmer, finder artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF anvendelse. Inden Forligsudvalget træder sammen, indkaldes der dog til et trepartsmøde:

a)  Hvis der opnås enighed på nævnte trepartsmøde og med forbehold af, at Europa-Parlamentet og Rådet tilslutter sig resultaterne af trepartsmødet, afsluttes forligsproceduren ved en brevveksling uden et møde i Forligsudvalget.

b)  Hvis der ikke opnås enighed på nævnte trepartsmøde, træder Forligsudvalget sammen og tilrettelægger sit arbejde efter omstændighederne for i videst muligt omfang at afslutte beslutningsprocessen inden for fristen på 21 dage i henhold til artikel 314, stk. 5, i TEUF. Forligsudvalget kan afslutte proceduren ved en brevveksling.

Del G. Budgetgennemførelse, betalinger og uindfriede forpligtelser (UF)

37.  I betragtning af behovet for at sikre en velordnet udvikling i de samlede betalingsbevillinger i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt skift i UF fra det ene år til det andet er institutionerne enige om nøje at overvåge betalingsoverslagene og niveauet for UF for at mindske risikoen for at hindre gennemførelsen af EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen af FFR.

For at sikre et omfang og en profil for betalingerne inden for alle udgiftsområder, der er til at håndtere, anvendes frigørelsesreglerne stringent inden for alle udgiftsområder, navnlig reglerne for automatiske frigørelser.

Under budgetproceduren mødes institutionerne regelmæssigt for i fællesskab at vurdere status og perspektiverne for gennemførelsen af budgettet i indeværende og de kommende regnskabsår. Vurderingen sker i form af særlige interinstitutionelle møder på et passende niveau, forud for hvilke Kommissionen leverer en detaljeret status over betalingsgennemførelse, overførsler, modtagne anmodninger om godtgørelse og reviderede overslag, herunder langsigtede overslag, hvor det er relevant, opdelt i midler og medlemsstater. For at sikre, at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2021-2027 i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF, analyserer og drøfter Europa-Parlamentet og Rådet navnlig Kommissionens overslag med hensyn til den nødvendige størrelse af betalingsbevillingerne.

Del H. Samarbejde om EU-genopretningsinstrumentet(4)(5)

38.  Med det ene formål at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen vil Kommissionen blive tillagt beføjelse til på Unionens vegne at låne midler på kapitalmarkederne for et beløb på op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser, hvoraf op til 390 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til udgifter, og op til 360 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til at yde lån i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i afgørelsen om egne indtægter. Jf. EURI-forordningen udgør det beløb, der skal anvendes til udgifter, eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på finansforordningens artikel 21, stk. 5.

39.  Institutionerne er enige om, at Europa-Parlamentets og Rådets rolle i deres egenskab af budgetmyndighed skal styrkes med hensyn til de eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet med henblik på at sikre et passende tilsyn med og inddragelse i anvendelsen af sådanne indtægter inden for de grænser, der er fastsat i EURI-forordningen, og, hvis det er relevant, i den relevante sektorspecifikke lovgivning. Institutionerne er også enige om behovet for at sikre fuld gennemsigtighed og synlighed for så vidt angår alle midler under EU-genopretningsinstrumentet.

Eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet

40.  I betragtning af behovet for at sikre en passende inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet er institutionerne enige om proceduren i punkt 41-46.

41.  Kommissionen vil give detaljerede oplysninger med sine udkast til overslag i forbindelse med budgetproceduren. Sådanne oplysninger skal indeholde detaljerede overslag over forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger samt over retlige forpligtelser opdelt efter udgiftsområde og efter program, der modtager formålsbestemte indtægter i henhold til EURI-forordningen. Kommissionen vil give enhver yderligere relevant oplysning, som Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om. Kommissionen vil vedlægge budgetforslaget et dokument med alle relevante oplysninger om EU-genopretningsinstrumentet, herunder oversigtstabeller, der samler budgetbevillinger og formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet. Nævnte dokument vil indgå i bilaget til Unionens almindelige budget om eksterne formålsbestemte indtægter, jf. punkt 44.

42.  Kommissionen vil forelægge regelmæssige ajourføringer af de i punkt 41 omhandlede oplysninger i løbet af regnskabsåret og som minimum forud for hvert af de særlige møder, der er omhandlet i punkt 45. Kommissionen vil stille de relevante oplysninger til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet i tide til, at der kan føres meningsfulde drøftelser og forhandlinger om tilsvarende planlægningsdokumenter, herunder inden Kommissionen vedtager relevante afgørelser.

43.  Institutionerne vil mødes regelmæssigt i forbindelse med budgetproceduren med henblik på i fællesskab at vurdere gennemførelsen af eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet, navnlig status og perspektiver, og for at drøfte de årlige overslag, der forelægges sammen med de respektive budgetforslag, og deres fordeling, under behørig hensyntagen til de begrænsninger og betingelser, der er fastsat i EURI-forordningen og, hvis det er relevant, i den relevante sektorspecifikke lovgivning.

44.  Europa-Parlamentet og Rådet vil vedlægge Unionens almindelige budget et dokument i form af et bilag, der indeholder alle de budgetposter, hvor formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet er opført. Desuden vil de anvende budgetstrukturen for opførelse af de formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet og navnlig budgetanmærkningerne til at føre behørig kontrol med anvendelsen af nævnte indtægter. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 22 vil Europa-Parlamentet og Rådet i oversigten over udgifter medtage anmærkninger, herunder generelle anmærkninger, der angiver, under hvilke budgetposter bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter kan opføres på grundlag af EURI-forordningen, og som angiver relevante beløb. Kommissionen forpligter sig i forbindelse med udøvelsen af sit ansvar for at gennemføre de formålsbestemte indtægter til at tage behørigt hensyn til sådanne anmærkninger.

45.  Institutionerne er enige om at afholde særlige interinstitutionelle møder på et passende niveau med henblik på at vurdere status og perspektiver for eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet. Disse møder vil finde sted mindst tre gange i løbet af et regnskabsår kort inden eller efter budgettrepartsmøderne. Desuden mødes institutionerne ad hoc, hvis en institution fremsætter en begrundet anmodning herom. Europa-Parlamentet og Rådet kan til enhver tid fremsætte skriftlige bemærkninger vedrørende gennemførelsen af eksterne formålsbestemte indtægter. Kommissionen forpligter sig til at tage behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger og forslag fra Europa-Parlamentet og Rådet. Disse møder kan behandle betydelige afvigelser i udgifter i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet i overensstemmelse med punkt 46.

46.  Kommissionen forelægger detaljerede oplysninger om enhver afvigelse fra sine oprindelige overslag forud for et særligt interinstitutionelt møde som omhandlet i punkt 45 og ad hoc i tilfælde af en betydelig afvigelse. En afvigelse fra forventede udgifter i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet er betydelig, hvis udgifterne afviger mere end 10 % fra overslaget for et givent regnskabsår og et givent program. I tilfælde af betydelige afvigelser fra de oprindelige overslag vil institutionerne drøfte spørgsmålet, hvis enten Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder herom inden for to uger efter meddelelsen om en sådan betydelig afvigelse. Institutionerne vil i fællesskab foretage en vurdering af spørgsmålet med henblik på at nå til enighed inden for tre uger fra anmodning om et møde. Kommissionen vil tage størst muligt hensyn til eventuelle modtagne bemærkninger. Kommissionen forpligter sig til ikke at træffe afgørelser, før forhandlingerne er afsluttet, eller perioden på tre uger er udløbet. I sidstnævnte tilfælde begrunder Kommissionen behørigt sin afgørelse. I hastende tilfælde kan institutionerne aftale at afkorte fristerne med en uge.

Lån ydet under EU-genopretningsinstrumentet

47.  For at sikre fuld information samt gennemsigtighed og synlighed med hensyn til lånekomponenten under EU-genopretningsinstrumentet vil Kommissionen give detaljerede oplysninger om lån ydet til medlemsstater under EU-genopretningsinstrumentet sammen med sine udkast til overslag, idet der lægges særlig vægt på følsomme oplysninger, som beskyttes.

48.  Oplysninger om lån under EU-genopretningsinstrumentet vil blive vist i budgettet i overensstemmelse med kravene i finansforordningens artikel 52, stk. 1, litra d), og vil også omfatte det bilag, der er omhandlet i nævnte litras nr. iii).

(1) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).
(2) De forskellige skridt omfatter: budgettet for det indeværende regnskabsår (inklusive vedtagne ændringsbudgetter), det oprindelige budgetforslag, Rådets holdning til budgetforslaget, Europa-Parlamentets ændringer til Rådets holdning og Kommissionens ændringsskrivelser (hvis de endnu ikke er fuldt godkendt af institutionerne).
(3) En budgetpost, der anses for teknisk lukket, er en budgetpost, hvor Europa-Parlamentet og Rådet ikke er uenige, og hvor der ikke er fremlagt nogen ændringsskrivelse.
(4) Hvis Kommissionen fremsætter et forslag til Rådets retsakt i henhold til artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige budgetmæssige virkninger, finder proceduren i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af … om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget (EUT …, s. …) anvendelse.
(5)+ EUT: Indsæt venligst datoen for den fælles erklæring, der er indeholdt i dokument SN 3633/3/20 REV 3 ADD 1, i teksten og udfyld EUT-henvisningen.


BILAG II

INTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE OM EN KØREPLAN HEN IMOD INDFØRELSE AF NYE EGNE INDTÆGTER

Præambel

A.  Institutionerne forpligter sig til loyalt og gennemsigtigt samarbejde og til at arbejde hen imod gennemførelse af en køreplan for indførelse af nye egne indtægter i hele perioden for FFR for 2021-2027.

B.  Institutionerne anerkender betydningen af den kontekst for EU-genopretningsinstrumentet, i hvilken de nye egne indtægter bør indføres.

C.  Med det ene formål at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen vil Kommissionen blive tillagt beføjelse til i henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelsen om egne indtægter på Unionens vegne at låne op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser på kapitalmarkederne, hvoraf op til 390 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til udgifter i overensstemmelse med nævnte afgørelses artikel 5, stk. 1, litra b).

D.  Tilbagebetalingen af hovedstolen af sådanne midler, der skal anvendes til udgifter i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet, og de påløbne renter vil skulle finansieres over Unionens almindelige budget, herunder ved hjælp af et tilstrækkeligt provenu fra nye egne indtægter, som indføres efter 2021. Alle tilknyttede forpligtelser vil være tilbagebetalt fuldt ud senest den 31. december 2058, jf. artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i afgørelsen om egne indtægter. De årlige beløb, der skal betales, vil afhænge af løbetiden for de udstedte obligationer og strategien for tilbagebetaling af gæld og samtidig overholde grænsen for tilbagebetaling af hovedstolen af de i nævnte stykkes tredje afsnit omhandlede midler, som er fastsat til 7,5 % af det maksimumsbeløb, der skal anvendes til de udgifter, som er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 5, stk. 1, litra b).

E.  Udgifter i Unionens budget vedrørende tilbagebetalingen af EU-genopretningsinstrumentet bør ikke føre til en uretmæssig reduktion i programudgifter eller investeringsinstrumenter inden for FFR. Det er også ønskeligt at begrænse stigningerne i medlemsstaternes egne BNI-baserede indtægter.

F.  Institutionerne vil derfor og med henblik på at øge troværdigheden og bæredygtigheden af tilbagebetalingsplanen for EU-genopretningsinstrumentet arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter for at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalingen. I overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse vil dette ikke indebære, at bestemte egne indtægter øremærkes eller afsættes til at dække en bestemt type udgifter.

G.  Institutionerne anerkender, at indførelsen af en vifte af nye egne indtægter bør støtte en passende finansiering af Unionens udgifter i FFR, samtidig med at andelen af nationale BNI-baserede bidrag reduceres i forbindelse med finansieringen af Unionens årlige budget. Diversificeringen af indtægtskilder kan på sin side gøre det lettere at opnå en bedre koncentration af udgifterne på EU-plan på prioriterede områder og på fælles offentlige goder med store effektivitetsgevinster i forhold til nationale udgifter.

H.  Derfor bør nye egne indtægter tilpasses Unionens politikmål og bør støtte EU-prioriteter såsom den europæiske grønne pagt og et Europa klar til den digitale tidsalder og bør bidrage til fair beskatning og styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.

I.  Institutionerne er enige om, at nye egne indtægter helst bør oprettes på en sådan måde, at der kan skabes "friske penge". Sideløbende sigter de mod at mindske bureaukratiet og byrden for virksomhederne, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og for borgerne.

J.  Nye egne indtægter bør opfylde kriterierne om forenkling, gennemsigtighed, forudsigelighed og rimelighed. Beregningen og overførslen af samt kontrollen med de nye egne indtægter bør ikke medføre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for EU-institutionerne og de nationale forvaltninger.

K.  I betragtning af de omfattende proceduremæssige krav til indførelse af nye egne indtægter er institutionerne enige om, at den nødvendige reform af ordningen for egne indtægter bør opnås med et begrænset antal revisioner af afgørelsen om egne indtægter.

L.  Institutionerne er derfor enige om at samarbejde i perioden 2021-2027 på grundlag af principperne i dette bilag med henblik på at arbejde hen imod indførelse af nye egne indtægter i overensstemmelse med køreplanen i del B og de deri fastsatte datoer.

M.  Institutionerne anerkender også betydningen af værktøjerne til bedre lovgivning i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(1), navnlig konsekvensanalyse.

Del A. Principper for gennemførelsen

1.  Kommissionen vil i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning fremsætte de nødvendige lovgivningsforslag om nye egne indtægter og om potentielle andre nye egne indtægter som omhandlet i punkt 10. Den vil i den forbindelse tage behørigt hensyn til forslag fra Europa-Parlamentet og Rådet. Disse lovgivningsforslag vil blive ledsaget af den relevante gennemførelseslovgivning om egne indtægter.

2.  Institutionerne er enige om følgende vejledende principper for indførelse af en vifte af nye egne indtægter:

a)  Der tilvejebringes et beløb ved hjælp af de nye egne indtægter, der er tilstrækkeligt til at dække niveauet for de samlede forventede udgifter til tilbagebetaling af hovedstolen og renten på de midler, der er lånt for at anvendes til de udgifter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i afgørelsen om egne indtægter, idet princippet om bruttoopgørelse overholdes. Provenu fra egne indtægter, der overstiger tilbagebetalingsbehovet, skal fortsat finansiere Unionens budget som almindelige indtægter i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse.

b)  Udgifter til dækning af finansieringsomkostningerne ved EU-genopretningsinstrumentet skal sigte mod ikke at reducere udgifterne til EU-programmer og -fonde.

c)  De egne indtægter tilpasses til EU-prioriteter såsom bekæmpelse af klimaændringer, den cirkulære økonomi og et Europa klar til den digitale tidsalder, og der bidrages til fair beskatning og til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.

d)  Kriterierne om forenkling, gennemsigtighed og rimelighed opfyldes.

e)  Der sikres stabilitet og forudsigelighed i indtægtsstrømmen.

f)  Der skabes ikke en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for EU-institutionerne og de nationale forvaltninger.

g)  Der skabes helst yderligere "friske" indtægter

h)  Sideløbende sigtes der mod at mindske bureaukratiet og byrden for virksomhederne, især for SMV'erne, og for borgerne.

3.  Europa-Parlamentet og Rådet vil uden unødig forsinkelse analysere, drøfte og gå videre med de i punkt 1 omhandlede lovgivningsforslag i overensstemmelse med deres interne procedurer med henblik på at lette en hurtig afgørelse. Efter at Kommissionen har fremlagt sine forslag, vil medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter for Rådet i løbet af deres forhandlinger mødes under Kommissionens repræsentanters tilstedeværelse for at orientere hinanden om den respektive status. Desuden vil institutionerne indlede en regelmæssig dialog for at gøre status over fremskridtene med hensyn til køreplanen.

Del B. Køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter

Første skridt: 2021

4.  Som første skridt vil der med virkning fra den 1. januar 2021 blive indført en ny egen indtægt, der består af en andel af indtægterne fra nationale bidrag beregnet på grundlag af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, jf. afgørelsen om egne indtægter. Denne afgørelse træder efter planen i kraft i januar 2021 med forbehold af medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav.

5.  Kommissionen vil fremskynde sit arbejde og efter konsekvensanalyser, der iværksættes i 2020, fremsætte forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og en digital afgift samt et ledsagende forslag om senest i juni 2021 at indføre nye egne indtægter på dette grundlag med henblik på deres indførelse senest den 1. januar 2023.

6.  Kommissionen vil gennemgå EU's emissionshandelssystem i foråret 2021, herunder en mulig udvidelse heraf til luftfart og søfart. Den vil senest i juni 2021 foreslå en egen indtægt baseret på EU's emissionshandelssystem.

7.  Institutionerne er enige om, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen og EU's emissionshandelssystem er indbyrdes tematisk forbundne, og at det derfor vil være påkrævet at drøfte dem i samme ånd.

Andet skridt: 2022 og 2023

8.  Efter de gældende procedurer i henhold til traktaterne og med forbehold af medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav forventes disse nye egne indtægter at blive indført senest den 1. januar 2023.

9.  Rådet vil senest den 1. juli 2022 drøfte disse nye egne indtægter med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2023.

Tredje skridt: 2024-2026

10.  Kommissionen vil på grundlag af konsekvensanalyser foreslå yderligere nye egne indtægter, som kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner og et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fælles selskabsskattegrundlag. Kommissionen bestræber sig på at fremsætte et forslag senest i juni 2024.

11.  Efter de gældende procedurer i henhold til traktaterne og med forbehold af medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav forventes sådanne yderligere nye egne indtægter at blive indført senest den 1. januar 2026.

12.  Rådet vil senest den 1. juli 2025 drøfte disse nye egne indtægter med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2026.

(1) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

Seneste opdatering: 16. marts 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik