Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack – en million underskrifter for mangfoldighed i Europa" (ECIXXXX),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, artikel 3, stk. 2 og artikel 11, stk. 4,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), særlig artikel 19, 24, artikel 53, stk. 1, artikel 63, artikel 79, stk. 2, artikel 107, stk. 3, litra e), artikel 108, stk. 4, artikel 109, 118, artikel 165, stk. 4, artikel 167, stk. 5, artikel 173, stk. 3, artikel 177, 178 og artikel 182, stk. 1,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ(1) ("forordningen om det europæiske borgerinitiativ"),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 10, 21, 22 og 51,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 21.-22. juni 1993, hvori det fastsættes, hvilke krav et land skal opfylde for at kunne blive medlem af Den Europæiske Union (Københavnskriterierne),

–  der henviser til artikel 27 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som begge blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 16. december 1966,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog samt til udtalelserne fra de relevante overvågningsorganer,

–  der henviser til Københavnsdokumentet fra 1990 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE) og til de adskillige tematiske henstillinger og retningslinjer om mindretalsrettigheder, som er blevet udstedt af OSCE's højkommissær for nationale mindretal og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om ligebehandling af sprog i en digital tidsalder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2019 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring(6),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) afgørelser og retspraksis, navnlig sag T-646/13 (Minority SafePack – one million signatures for diversity in Europe mod Kommissionen)(7)og sag T-391/17 (Rumænien mod Kommissionen)(8),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/652 af 29. marts 2017 om forslaget til borgerinitiativet "Minority SafePack – en million underskrifter for mangfoldighed i Europa"(9),

–  der henviser til den offentlige høring af 15. oktober 2020 om det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack", som blev afholdt af Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender,

–  der henviser til forslaget i det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack" vedrørende de lovgivningsmæssige retsakter, der forventes fra Kommissionens side på grundlag af det europæiske borgerinitiativ, som blev fremlagt for Kommissionen efter indsendelse af underskrifterne og præsenteret for Parlamentet under den offentlige høring,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 222, stk. 8,

A.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

B.  der henviser til, at artikel 3, stk. 3, i TEU fastslår, at Unionens mål er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne samt at respektere dens rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at Europas kulturarv beskyttes og udvikles;

C.  der henviser til, at artikel 6 i TEUF anerkender, at EU har kompetencer på områderne kultur og uddannelse til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at støtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes foranstaltninger; der henviser til, at Kommissionen bør gå i aktiv dialog med medlemsstaterne på disse politikområder, som også er af stor interesse for personer, der tilhører mindretal;

D.  der henviser til, at Unionen ifølge artikel 10 i TEUF skal tilstræbe at bekæmpe forskelsbehandling på grund af bl.a. race eller etnisk oprindelse ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter;

E.  der henviser til, at det i artikel 21, stk. 1, i chartret fastslås, at enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt;

F.  der henviser til, at artikel 22 i chartret fastslår, at "Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed".

G.  der henviser til, at respekten for kulturel mangfoldighed er nedfældet i artikel 167 i TEUF;

H.  der henviser til, at ca. 8 % af EU-borgerne tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et mindretalssprog; der henviser til, at de udgør et væsentligt element i Unionens kulturelle rigdom gennem deres unikke sprog og kulturer;

I.  der henviser til, at det generelle begreb "mindretal" i Europa er dækket af en bred vifte af termer i juridisk og akademisk sprogbrug; der henviser til, at disse grupper i samfundet ofte i flæng omtales som nationale mindretal, etniske grupper, traditionelle eller oprindelige mindretal, nationaliteter, indbyggere i forfatningsdækkede regioner, sproglige mindretal, grupper, der taler mindre udbredte sprog, sproggrupper osv.; der henviser til, at Europarådet i sin rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, som stadig er den højeste internationale standard for beskyttelse af mindretal i Europa, anvender udtrykket "nationalt mindretal" for at komme uden om vanskelighederne med at videreføre de forskellige udtryk, der anvendes rundt omkring i Europa; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ om "Minority SafePack" anvender udtrykket "nationale og sproglige mindretal", når der henvises til sådanne mindretalsgrupper;

J.  der henviser til, at de fleste nationale og sproglige mindretal er oppe imod en stigende tendens til assimilation og sprogtab, som fører til en sproglig og kulturel forarmelse i EU og tabet af dets mangfoldighed – noget, som EU er påbudt at beskytte i henhold til traktaterne; der henviser til, at uddannelse er det vigtigste redskab til revitalisering og bevarelse af mindretalssprog;

K.  der henviser til, at UNESCO's atlas over verdens truede sprog oplister 186 sprog fra EU's medlemsstater som sårbare eller truede og yderligere tre sprog som udryddet;

L.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack" blev indsendt til Kommissionen den 15. juli 2013 med opfordring til en EU-indsats for at støtte nationale og sproglige mindretal på 11 områder;

M.  der henviser til, at Kommissionen den 13. september 2013 ikke fandt det tilstrækkeligt underbygget til at registrere det europæiske borgerinitiativ; der henviser til, at initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ indgav en anke til EU-Domstolen, og at Retten den 3. februar 2017 afsagde sin dom, der annullerede Kommissionens afgørelse;

N.  der henviser til, at Kommissionen for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Rettens dom foretog en ny analyse af det europæiske borgerinitiativs retlige antagelighed og med vedtagelsen af afgørelse (EU) 2017/652 registrerede initiativet på ni områder ud af de 11 områder, der oprindeligt var anmodet om;

O.  der henviser til, at Kommissionens juridiske antagelighedskontrol i overensstemmelse med artikel 15 i forordningen om borgerinitiativer efterfølges af en undersøgelse af det europæiske borgerinitiativs substans efter en vellykket indsamling af underskrifter; der henviser til, at Kommissionen fremlægger sine juridiske og politiske konklusioner om det europæiske borgerinitiativ på grundlag af EU-traktaterne;

P.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Ret i sin dom af 24. september 2019 i sag T-391/17 bekræftede Kommissionens afgørelse om at registrere det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack";

Q.  der henviser til, at der mellem den 3. april 2017 og den 3. april 2018 blev indsamlet 1 123 422 bekræftede underskrifter i EU, og at den nationale minimumstærskel blev nået i 11 medlemsstater;

R.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ er det første instrument til tværnationalt deltagelsesdemokrati i verden, som gør det muligt for borgerne at gå i direkte dialog med EU-institutionerne;

S.  der henviser til, at "Minority SafePack" er den femte ud af kun seks vellykkede europæiske borgerinitiativer indtil videre;

T.  der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2019/788 efter afholdelsen af en offentlig høring skal vurdere den politiske opbakning til de enkelte borgerinitiativer; der henviser til, at Parlamentet afholdt sin offentlige høring den 15. oktober 2020 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 222;

1.  gentager sin stærke støtte til instrumentet "det europæiske borgerinitiativ" og opfordrer til, at dets potentiale udnyttes fuldt ud; fremhæver, at borgerinitiativet giver borgerne en enestående mulighed for at identificere og formulere deres ønsker og anmode om foranstaltninger fra EU's side; understreger, at det er afgørende at give borgerne mulighed for at deltage aktivt i politiske processer, der berører dem, for at bringe det europæiske integrationsprojekt tættere på borgerne;

2.  påpeger, at den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ trådte i kraft den 1. januar 2020, og at det er af afgørende betydning, at EU-institutionerne og de nationale institutioner gør alt, hvad de kan, for at gøre relanceringen af dette EU-deltagelsesinstrument til en succes; fremhæver, at Kommissionen bør tage behørigt hensyn til de anmodninger, som mere end 1,1 millioner EU-borgere har fremsat gennem det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack";

3.  minder om, at beskyttelse af personer, der tilhører mindretal, er en eksplicit grundlæggende værdi for EU sammen med demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne som fastsat i artikel 2 i TEU;

4.  minder om, at artikel 3, stk. 3, i TEU fastsætter, at Unionen skal respektere sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og styrkes; understreger, at mindretalssprog og -kulturer er en integreret og umistelig del af Unionens kultur og kulturarv; understreger, at Unionen bør tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af rettighederne for personer, der tilhører mindretal;

5.  gentager sin opfordring til Kommissionen(10) om i overensstemmelse med nærhedsprincippet at udarbejde en fælles ramme for EU-minimumsstandarder for beskyttelse af rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som er stærkt forankret i en retlig ramme, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder overalt i EU;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger og til at værne om rettighederne for personer, der tilhører mindretal, og sikre, at disse rettigheder respekteres fuldt ud;

7.  mener, at det er nødvendigt at respektere sproglige rettigheder i samfund, hvor der er mere end ét officielt sprog, uden at indskrænke én gruppes rettigheder i forhold til en anden, i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats forfatningsmæssige orden og dens nationale lovgivning; mener, at fremme af regionale sprog og beskyttelse af sprogsamfund bør respektere alle menneskers grundlæggende rettigheder;

8.  mener, at EU fortsat bør øge bevidstheden om flersprogethed i hele Europa gennem EU-programmer og aktivt promovere fordelene ved flersprogethed;

9.  minder om, at der ikke findes nogen fælles definition af, hvem der kan betragtes som en person, der tilhører et nationalt eller sprogligt mindretal i EU; understreger, at det er nødvendigt at beskytte alle mindretal, uanset definition, og understreger, at enhver definition bør anvendes på en fleksibel måde under overholdelse af nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling;

10.  opfordrer til et gensidigt bestyrkende samarbejde mellem EU og Europarådet om beskyttelse af nationale og sproglige mindretals rettigheder; påpeger, at et sådant samarbejde vil give EU mulighed for at bygge videre på Europarådets resultater og erfaringer og samtidig give Europarådet mulighed for at øge effektiviteten af gennemførelsen af dets henstillinger, som er fremsat i forbindelse med rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og ratificere Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog;

Om de ni forslag til europæiske borgerinitiativer

11.  anerkender, at beskyttelsen af nationale og sproglige mindretal er medlemsstaternes myndigheders primære ansvar; påpeger imidlertid, at Unionen har en stærk rolle at spille med hensyn til at støtte medlemsstaternes myndigheder i disse bestræbelser; påpeger, at en række af medlemsstaterne står for vellykkede eksempler på respektfuld og harmonisk sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper, bl.a. inden for sprog- og kulturrevitaliseringspolitikker; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om beskyttelse af og støtte til rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og opfordrer EU til at lette sådanne udvekslinger;

12.  er af den opfattelse, at foranstaltninger til bevarelse af den kulturelle og sproglige identitet til gavn for personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, skal sigte mod positiv særbehandling, herunder inden for områderne uddannelse, kultur og offentlige tjenester;

13.  giver udtryk for bekymring over den alarmerende stigning i hadforbrydelser og hadefuld tale, som er motiveret af racisme, fremmedhad eller intolerance og rettet mod personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte kampagner til bekæmpelse af hadefuld tale samt til at bekæmpe racisme og fremmedhad mod personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal;

14.  anerkender nationale og sproglige mindretals bidrag til EU's kulturarv og fremhæver mediernes rolle;

15.  påpeger, at sproglig mangfoldighed er et værdifuldt element i Europas kulturrigdom, som bør beskyttes for at sikre, at regionale sprog eller mindretalssprog kan videregives fra generation til generation; giver udtryk for sin stærke bekymring over regionale sprog eller mindretalssprog, der er udsat for risikoen for at blive udryddet; understreger, at der er behov for at træffe flere foranstaltninger på dette område; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sprogindlæring i hele EU, herunder indlæringen af mindretalssprog; bemærker, at det europæiske borgerinitiativ opfordrer til oprettelse af et europæisk center for sproglig mangfoldighed med henblik på at beskytte den rige mangfoldighed af europæiske sprog;

16.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage hensyn til nationale og sproglige mindretals behov, når de udformer Unionens finansieringsprogrammer; mener, at beskyttelsen af flersprogethed og kulturel mangfoldighed er en drivkraft for regional udvikling og innovation, og mener derfor, at de europæiske struktur- og investeringsfonde og Samhørighedsfonden bør tage hensyn hertil; mener, at finansiering fra Horisont Europa til undersøgelse af kulturel og sproglig mangfoldighed og dens indvirkning på den økonomiske udvikling i EU's regioner vil give mulighed for bedre målretning af offentlige politikker for nationale og sproglige mindretal;

17.  anerkender sprogets rolle i kulturen; er bekymret over, at kulturelle aktører, der er aktive på regionale sprog eller mindretalssprog, kan opleve en yderligere udfordring med at nå ud til et bredt publikum og få adgang til de finansielle og administrative ressourcer; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til regionale forhold og udvikle foranstaltninger til at hjælpe kulturelle aktører med at udtrykke kulturel frihed, uanset deres sproglige eller andre særegenheder;

18.  mener, at alle EU-borgere bør kunne nyde kultur og underholdning på vedkommendes eget sprog; påpeger, at sproglige mindretal ofte er for små eller mangler den institutionelle støtte til at opbygge et omfattende system af egne medietjenester; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en vurdering og træffe de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til at støtte udviklingen af sådanne medietjenester; bemærker, at siden det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack" blev indsendt til Kommissionen i 2013, er vigtige forslag, som vedrører ophavsret og audiovisuelle medietjenester, allerede blevet vedtaget af den lovgivende myndigheds to parter; anerkender den nyligt vedtagne meddelelse fra Kommissionen om den første kortsigtede revision af forordningen om geoblokering (COM(2020)0766), hvori Kommissionen foreslår en detaljeret statusopgørelse for 2022, når forordningens fulde virkninger er blevet synlige; glæder sig over Kommissionens plan om at indlede en dialog med interessenter om audiovisuelt indhold som led i dens handlingsplan for medier og audiovisuelle medier; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at der tages hensyn til mindretalssprog i fremtidige forordninger;

19.  påpeger, at et stort antal statsløse personer i Den Europæiske Union tilhører nationale og sproglige mindretal; mener, at der under behørig hensyntagen til medlemsstaternes suverænitet og kompetencer kan træffes og bliver truffet positive foranstaltninger i denne henseende; påpeger, at tildeling eller fratagelse af statsborgerskab er en national kompetence;

20.  giver udtryk for sin støtte til det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack – en million underskrifter for mangfoldighed i Europa"; opfordrer Kommissionen til at skride til handling i overensstemmelse hermed og foreslå retsakter baseret på traktaterne og forordningen om det europæiske borgerinitiativ i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; påpeger, at det initiativ, som Kommissionen har registreret, opfordrer til lovgivningsforslag på ni forskellige områder, og minder om, at der i initiativet anmodes om, at hvert enkelt forslag verificeres og vurderes selvstændigt;

o
o   o

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55. (2) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 13. (3) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 21. (4) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 42. (5) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52. (6) EUT C 189 af 5.6.2019, s. 15. (7) ECLI:EU:T:2017:59. (8) ECLI:EU:T:2019:672. (9) EUT L 92 af 6.4.2017, s. 100. (10) Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 13).