Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2137(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0240/2020

Indgivne tekster :

A9-0240/2020

Forhandlinger :

PV 14/12/2020 - 30
CRE 14/12/2020 - 30

Afstemninger :

PV 16/12/2020 - 15
PV 17/12/2020 - 9

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0372

Vedtagne tekster
PDF 177kWORD 58k
Torsdag den 17. december 2020 - Bruxelles
Bæredygtig virksomhedsledelse
P9_TA(2020)0372A9-0240/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om bæredygtig virksomhedsledelse (2020/2137(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2011(1),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling(2),

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer for multinationale selskaber(3),

–  der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd(4) og for ansvarlig forretningsadfærd for institutionelle investorer(5),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om principper for multinationale selskaber og socialpolitik(6),

–  der henviser til Parisaftalen, der blev vedtaget den 12. december 2015(7),

–  der henviser til særrapporten fra 2018 "Global Warming of 1,5 °C" fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC)(8),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 4. marts 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (COM(2020)0080),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006(9),

–  der henviser til handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst (COM(2018)0097),

–  der henviser til den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020 (COM(2020)0440),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF(10) ("regnskabsdirektivet"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(11) ("direktivet om ikkefinansiel rapportering"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab(13) ("direktivet om aktionærrettigheder"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser(15) ("oplysningsforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088(16) ("klassificeringsforordningen"),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer for ikkefinansiel rapportering (metode til rapportering af ikkefinansielle oplysninger)(17) og til Kommissionens retningslinjer for ikke-finansiel rapportering: Tillæg om rapportering af klimarelaterede oplysninger(18),

–  der henviser til den endelige rapport fra forummet på højt plan om kapitalmarkedsunionen med titlen "En ny vision for Europas kapitalmarkeder"(19),

–  der henviser til den undersøgelse, der blev udarbejdet for Kommissionen i juli 2020 om ledernes pligter og bæredygtig virksomhedsledelse,

–  der henviser til FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme for erhvervslivet og menneskerettighederne fra 2008(20),

–  der henviser til den undersøgelse, der blev udarbejdet for Kommissionen i maj 2020 med titlen "Improving financial security in the context of the Environmental Liability Directive"(21),

–  der henviser til Oslo-principperne om globale forpligtelser til at reducere klimaændringer(22),

–  der henviser til anbefalingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger fra juni 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0240/2020),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og at dens miljøpolitik er baseret på respekten for forsigtighedsprincippet, som er nævnt i artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at en bæredygtighedstilgang i en virksomhedskontekst indebærer, at virksomhederne tager behørigt hensyn til generelle samfundsmæssige og miljømæssige hensyn, såsom deres ansattes rettigheder og respekt for klodens begrænsninger, med henblik på at imødegå de mest presserende risici, som deres aktiviteter udgør for disse;

C.  der henviser til, at de mange internationale initiativer, der fremmer bæredygtig virksomhedsledelse, kun er frivillige, bløde lovgivningsinstrumenter, og at de i høj grad har vist sig at være ineffektive med hensyn til at ændre virksomhedernes adfærd i retning af bæredygtighed; der henviser til, at den undersøgelse, der er udarbejdet for Kommissionen om virksomhedslederes pligter og bæredygtig virksomhedsledelse i henhold til handlingsplanen for bæredygtig finansiering, understreger fordelene ved at præcisere direktørernes forpligtelser med hensyn til bæredygtighed og langsigtede overvejelser; der fremhæver de problemer, der er forbundet med kortsigtethed, og minder om behovet for, at virksomheder integrerer langsigtede interesser for at holde EU på rette spor med hensyn til at opfylde dets egne bæredygtighedsforpligtelser; understreger, at undersøgelsen peger klart i retning af behovet for EU-lovgivning i denne henseende;

D.  der henviser til, at EU i den sidste valgperiode iværksatte en række initiativer for at fremme gennemsigtighed og langsigtethed i forbindelse med finansielle og økonomiske aktiviteter, såsom direktivet om aktionærrettigheder, handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst, oplysningsforordningen og klassificeringsforordningen; der henviser til, at denne tendens bl.a. begyndte med vedtagelsen af direktivet om ikkefinansiel rapportering; der henviser til, at videregivelse af ikkefinansielle oplysninger er nødvendigt for at måle, overvåge og forvalte virksomheders præstationer og deres langsigtede indvirkning på samfundet og miljøet;

E.  der henviser til, at direktivet om ikkefinansiel rapportering er tæt forbundet med bæredygtig virksomhedsledelse og har været et væsentligt skridt fremad for at fremme ikkefinansiel rapportering i Unionen; der henviser til, at den ikke desto mindre er behæftet med alvorlige mangler, som skal afhjælpes for at gøre den mere nyttig for investorer og interessenter;

F.  der henviser til , at virksomheder og finansielle institutioner ifølge den europæiske grønne pagt skal øge deres åbenhed om klima- og miljødata, så investorerne er fuldt informeret om bæredygtigheden af deres investeringer; der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at revidere direktivet om ikkefinansiel rapportering med henblik herpå; der henviser til, at Kommissionen ifølge sit tilpassede arbejdsprogram for 2020 i første kvartal af 2021 har til hensigt at fremsætte et forslag til revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering;

G.  der henviser til, at interessenter ofte har givet udtryk for den opfattelse, at de ikkefinansielle oplysninger, som virksomhederne har tilvejebragt i henhold til direktivet om ikkefinansiel rapportering, er utilstrækkelige, upålidelige og ikke sammenlignelige; der henviser til, at de, der er blevet betroet opgaven med at udarbejde disse oplysninger, har udtrykt forvirring over de mange forskellige rapporteringsrammer og har opfordret til retlig præcisering og standardisering; der henviser til, at det er nødvendigt, at der gives mere fuldstændige og pålidelige oplysninger for at undgå potentielle negative indvirkninger på klimaet, miljøet og samfundet; der henviser til, at forbedringer inden for ikkefinansiel rapportering kan øge virksomhedernes ansvarlighed og øge tilliden til dem; der henviser til, at disse forbedringer ikke bør skabe uretfærdig skævvridning af konkurrencen; der henviser til, at oplysningsforpligtelserne derfor bør tage hensyn til administrative omkostninger og bør stå i et rimeligt forhold til virksomhedens størrelse og være i overensstemmelse med anden lovgivning, der finder anvendelse på forretningsaktiviteter, såsom respekt for forretningshemmeligheder og beskyttelse af whistleblowere;

H.  der henviser til, at den undersøgelse, som er udarbejdet for Kommissionen om virksomhedslederes forpligtelser og bæredygtig virksomhedsledelse, viser den stigende tendens til, at børsnoterede selskaber i EU fokuserer på deres aktionærers kortsigtede interesser; der henviser til, at undersøgelsen foreslår flere lovgivningsmæssige muligheder på EU-plan, som i væsentlig grad vil forbedre virksomhedernes bæredygtighed; der henviser til, at der er et behov for at fastlægge en ramme for europæiske virksomheder, idet man til fulde respekterer proportionalitetsprincippet og udelukker enhver overdreven administrativ byrde for de europæiske virksomheder; der henviser til, at denne ramme skal sikre overholdelse af og forbedre retssikkerheden på det indre marked og ikke bør skabe konkurrencemæssige ulemper;

I.  der henviser til, at en bæredygtighedstilgang til virksomhedsledelse omfatter både menneskerettigheder og miljøbeskyttelse; der henviser til, at et krav om at videregive oplysninger vedrørende miljømæssige, sociale og medarbejderrelaterede spørgsmål og menneskerettigheder, bestikkelse og korruption bør betragtes som en del af "virksomhedernes ansvar for at respektere" som defineret i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

J.  der henviser til, at Parisaftalen tilstræber at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau;

K.  der henviser til, at den stigende globale konkurrence om adgang til naturressourcer ofte fører til en ikkebæredygtig udnyttelse af det naturlige og menneskelige miljø;

L.  der henviser til, at bæredygtig virksomhedsledelse spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af EU's forpligtelser til at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen;

M.  der henviser til, at klimaændringer indebærer alvorlige risici for fødevaresikkerheden, navnlig for så vidt angår tilgængelighed, adgang til og anvendelse af fødevarer og fødevaresystemernes stabilitet; der henviser til, at kvindelige landbrugere, der i øjeblikket tegner sig for 45-80 % af den samlede fødevareproduktion i udviklingslandene, er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaændringer og miljøforringelser;

N.  der henviser til, at Aarhuskonventionen fastlægger en række miljømæssige rettigheder for offentligheden og for sammenslutninger, herunder retten til adgang til miljøoplysninger, retten til at deltage i beslutningsprocesser angående miljøet samt adgang til klage og domstolsprøvelse;

O.  der henviser til, at FN's komité til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen i 2017 fandt, at EU i strid med Aarhuskonventionen ikke gav medlemmer af offentligheden mulighed for at anfægte EU-institutionernes afgørelser ved EU's domstole;

P.  der henviser til, at Kommissionen har forhøjet sine ambitioner for perioden 2019-2024 ved at opstille en dagsorden for en europæisk grøn pagt, hvori det hedder, at Europa skal "føre an i overgangen til en sund planet";

Q.  der henviser til, at virksomhedsledere har juridisk og lovbestemt pligt til at handle i deres virksomheds interesse; der henviser til, at denne forpligtelse har været genstand for forskellige fortolkninger i forskellige jurisdiktioner, og at virksomhedens interesser ofte er blevet sidestillet med aktionærens finansielle interesser; der henviser til, at det, der anses for at være virksomhedens interesse, også bør omfatte relevante interessenters, herunder medarbejderes, interesser og bredere samfundsmæssige interesser; der henviser til, at en snæver fortolkning af denne pligt med overdreven fokus på kortsigtet profitmaksimering er skadelig for virksomhedernes langsigtede resultater og bæredygtighed og følgelig for aktionærernes interesser på lang sigt;

R.  der henviser til, at der bør sikres sammenhæng i EU-lovgivningen om bæredygtig virksomhedsledelse gennem fastlæggelse af konkrete forpligtelser og incitamenter til at handle og ikke kun til at rapportere oplysninger; der henviser til, at det derfor er nødvendigt med en yderligere ramme, der fastlægger virksomhedsbestyrelsers forpligtelser for så vidt angår bæredygtighed;

S.  der henviser til, at Kommissionen for at gøre bæredygtig virksomhedsledelse i EU mere bæredygtig, gennemsigtig og ansvarlig, ud over forslagene om revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering bør indføre ny lovgivning om due diligence og virksomhedslederes forpligtelser; der henviser til, at hvis due diligence-forpligtelserne og ledelsens pligter skal medtages i ét lovgivningsinstrument, bør de holdes klart adskilt i to forskellige dele; der henviser til, at disse forpligtelser og pligter supplerer hinanden, men at de ikke er udskiftelige, og at den ene ikke er underordnet den anden;

Ikkefinansielle rapporteringsforpligtelser

1.  opfordrer Kommissionen til, når den foreslår nye foranstaltninger på området for selskabsret og virksomhedsledelse at sørge for, at der er god balance mellem på den ene side behovet for at lette det kortsigtede pres på virksomhedslederne og anspore til integrering af bæredygtighedshensyn i virksomhedernes beslutningstagning og på den anden side behovet for tilstrækkelig fleksibilitet, samtidig med at man sikrer harmonisering; understreger betydningen af at styrke ledelsens rolle med hensyn til at forfølge virksomhedernes langsigtede interesser i fremtidige tiltag på EU-plan og af at skabe en kultur i virksomhedernes styrende organer, der tager hensyn til og gennemfører bæredygtig virksomhedsledelse;

2.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at gennemgå direktivet om ikkefinansiel rapportering; understreger, at en sådan revision bør være i fuld overensstemmelse med de krav, der stilles i oplysningsforordningen og klassificeringsforordningen; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne i nærværende beslutning;

3.  gentager sin opfordring til en udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om ikkefinansiel rapportering til at omfatte alle store børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder, der er etableret på EU's område, som defineret i artikel 3, stk. 4, i regnskabsdirektivet; understreger, at kravene om bæredygtig virksomhedsledelse, herunder ikkefinansiel rapportering, for at sikre lige vilkår bør gælde alle virksomheder, både i og uden for EU, der opererer i EU-området; opfordrer Kommissionen til at identificere erhvervsvirksomhed i højrisikosektorer med en betydelig indvirkning på bæredygtigheden, der kan berettige, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) medtages i de pågældende sektorer inden for anvendelsesområdet for direktivet om ikkefinansiel rapportering; mener med henblik herpå, at Kommissionen bør trække på ekstern uafhængig ekspertise til at tilvejebringe en vejledende, ikkeudtømmende og regelmæssigt ajourført liste over konfliktramte områder og højrisikoområder samt specifik vejledning til SMV'er; mener navnlig, at der specifikt bør fokuseres på investeringer og sektorer, der ofte er knyttet til ulovlige erhvervsaktiviteter, såsom miljøkriminalitet, ulovlig handel med vilde dyr og planter, korruption eller økonomisk kriminalitet; understreger, at en gennemgang af direktivet om ikkefinansiel rapportering også er nødvendig for at give deltagere på det finansielle marked adgang til de relevante data med henblik på at opfylde forpligtelserne i oplysningsforordningen;

4.  understreger, at bæredygtig virksomhedsledelse udgør en vigtig søjle, som gør det muligt for EU at opnå en økonomi, der er både robust og bæredygtig, styrke de lige konkurrencevilkår for at opretholde og styrke EU-virksomhedernes internationale konkurrenceevne og beskytte EU's arbejdstagere og virksomheder mod illoyal konkurrence fra tredjelande og derfor kan være til gavn for EU's handels- og investeringspolitik, hvis den er velafbalanceret og proportionel;

5.  bemærker, at covid-19-pandemien har blotlagt sårbarheden i de globale forsyningskæder og har tydeliggjort, at de frivillige regler i sig selv ikke er tilstrækkelige, hvilket f.eks. fremgår af situationen i beklædningssektoren, hvor produktionen blev afbrudt under krisen, hvilket har ført til negative virkninger i hele forsyningskæden; bemærker, at virksomheder med bedre fastlagte miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige praksisser og risikoafbødning er bedre i stand til at håndtere kriser; anerkender, at OECD har erklæret(23), at virksomheder, der tager proaktive skridt til at håndtere risiciene i forbindelse med covid-19-krisen på en måde, der afbøder de negative virkninger for arbejdstagere og forsyningskæder, sandsynligvis vil opbygge mere langsigtet værdi og modstandsdygtighed samt forbedre deres levedygtighed på kort sigt og deres udsigter til genopretning på mellemlang og lang sigt;

6.  bemærker, at klassificeringsforordningen fastsætter en række miljømål, navnlig vedrørende klimaændringer, anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt biodiversitet og økosystemer; er af den opfattelse, at miljøspørgsmål i forbindelse med direktivet om ikkefinansiel rapportering bør fortolkes i overensstemmelse med klassificeringsforordningen og omfatte alle former for forurening; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til anbefalingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger og fremme udviklingen af innovative regnskabsteknikker, der afspejler økosystemernes værdi; mener, at det er lige så vigtigt præcist at definere de andre bæredygtighedsspørgsmål, som direktivet om ikkefinansiel rapportering henviser til, såsom sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse; mener, at personalespørgsmål kunne omfatte offentliggørelse af virksomhedernes lønpolitik, som kunne omfatte at vise lønninger efter deciler og kønsbestemte lønforskelle;

7.  mener, at bæredygtig virksomhedsledelse er afgørende for virksomhedernes langsigtede kurs og for tilpasningen af deres aktiviteter, så de opfylder EU's overordnede miljømål som fastsat i den europæiske grønne pagt samt EU's forpligtelser til at reducere sine drivhusgasemissioner, efterhånden som det bevæger sig i retning af målet om klimaneutralitet i 2050; understreger, at alle sektorer bør bidrage til at nå dette mål;

8.  mener, at definitionen af væsentlighed bør referere til alle relevante miljømæssige, menneskerettighedsrelaterede og forvaltningsmæssige indvirkninger på samfundet som helhed, ud over virksomhedernes værdiskabelse og spørgsmål vedrørende deres rent finansielle resultater; opfordrer til, at denne definition revideres i overensstemmelse med princippet om dobbelt væsentlighed, som blev indført med direktivet om ikkefinansiel rapportering og yderligere forklaret i Kommissionens retningslinjer for rapportering af klimarelaterede oplysninger; mener, at væsentlighed bør vurderes i en proces, der involverer relevante interessenter;

9.  bemærker, at direktivet om ikkefinansiel rapportering giver virksomheder, der er omfattet af dets anvendelsesområde, en betydelig fleksibilitet til at videregive relevante oplysninger på den måde, de finder mest nyttig; bemærker, at virksomhederne på nuværende tidspunkt efter eget skøn kan basere sig på en række forskellige rammer; bemærker, at de stadig er usikre på, hvordan de bedst overholder deres oplysningsforpligtelser; mener, at det er nødvendigt at etablere en omfattende EU-ramme under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet, der omfatter alle de bæredygtighedsspørgsmål, der er relevante for en omfattende ikkefinansiel rapportering; fremhæver i denne forbindelse, at EU-lovgivningsrammen bør sikre, at oplysningerne er klare, afbalancerede, forståelige, sammenlignelige mellem virksomheder inden for en sektor, kan kontrolleres og er objektive og omfatter tidsbestemte bæredygtighedsmål; understreger, at denne ramme også bør omfatte både generelle og sektorspecifikke obligatoriske standarder; bifalder i denne forbindelse Kommissionens tilsagn om at støtte en proces til udvikling af ikkefinansielle rapporteringsstandarder i EU18; understreger, at de specifikke obligatoriske rapporteringsforpligtelser og -standarder bør fastlægges i forbindelse med revisionen af direktivet om ikkefinansiel rapportering, med passende inddragelse af samtlige berørte interessenter, såsom civilsamfundet, miljøorganisationer og arbejdsmarkedets parter;

10.  mener, at ikkefinansielle redegørelser bør medtages i den årlige ledelsesberetning for at undgå yderligere byrder for virksomhederne; glæder sig over det tilsagn, som Kommissionen har givet sig i forbindelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (COM(2020)0590), om at stille et lovgivningsforslag i tredje kvartal af 2021 for at oprette en digital platform, som er offentligt tilgængelig i hele EU, og som giver gratis adgang til både de finansielle og ikkefinansielle oplysninger, som virksomhederne rapporterer; mener, at denne platform bør give brugerne mulighed for online at sammenligne de oplysninger, som virksomhederne offentliggør, ved at medtage kategorier såsom emne, sektor, land, omsætning og antal medarbejdere;

11.  bemærker, at direktivet om ikkefinansiel rapportering udelukker ikkefinansielle redegørelser fra kravet om kvalitetssikring af indholdet, som virksomhedernes regnskaber ellers er omfattet af; mener, at ikkefinansielle redegørelser bør underkastes en obligatorisk revision, afhængigt af det pågældende selskabs størrelse og aktivitetsområde; mener, at udbyderen af kvalitetssikringstjenester, med forbehold af krav om objektivitet og uafhængighed, bør foretage sin revision i overensstemmelse med den fremtidige EU-ramme; understreger i lyset af det foregående nødvendigheden af at behandle de hermed forbundne forkerte incitamenter i den lovpligtige revision via en gennemgang af direktivet om lovpligtig revision(24); fastholder, at dette også vil være en mulighed for at se på den næsten monopollignende stilling hos de fire store revisionsfirmaer, som typisk står for revisionen af de største børsnoterede selskaber;

12.  understreger, at medarbejderrepræsentanterne bør inddrages i fastlæggelsen af processen for rapportering af ikkefinansielle oplysninger og i kontrollen af oplysningerne, navnlig vedrørende målene om social bæredygtighed og spørgsmålene i forbindelse med forsynings- og produktionskæden, herunder outsourcing og underentreprise;

13.  fremhæver betydningen af at indføre en forpligtelse, der forpligter visse EU-virksomheder til hvert år at udarbejde landespecifikke rapporter for hver skattejurisdiktion, de opererer i; opfordrer Rådet til snarest muligt at tilpasse sin generelle tilgang for at genoptage forhandlingerne med Parlamentet om Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016) 0198);

14.  mener, at EU bør gøre enhver bestræbelse på at sikre, at de frihandelsaftaler, som det forhandler, omfatter bestemmelser, der pålægger partnerstaterne at stille tilsvarende forpligtelser for deres virksomheder for at undgå at skabe en ny konkurrenceforvridende kilde;

Ledelsens pligt til at udvise rettidig omhu og yderligere foranstaltninger for at gøre virksomhedsledelse mere bæredygtighedsorienteret

15.  understreger betydningen af mangfoldighed og inklusion i virksomhederne, hvilket fører til bedre forretningsresultater; opfordrer Rådet til at vedtage sin generelle tilgang så hurtigt som muligt med henblik på at indlede forhandlinger med Parlamentet om forslaget om at få kvinder med i bestyrelser(25), som har til formål at sætte en stopper for den gennemgribende skævhed mellem kvinder og mænd på højeste niveau i virksomhedernes beslutningstagning; opfordrer Kommissionen til at behandle yderligere forslag om at forbedre kønsbalancen i den øverste ledelse og blandt dem, der beklæder indflydelsesrige poster i virksomhederne;

16.  understreger nødvendigheden af en større inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedens beslutningsprocesser for bedre at integrere virksomhedernes langsigtede mål og indvirkninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at revidere direktivet om europæiske samarbejdsudvalg(26) og etablere en ny ramme for information, høring og inddragelse af arbejdstagerne i europæiske virksomheder;

17.  understreger, at den grønne omstilling og den øgede digitalisering vil få alvorlige følger for arbejdsstyrken; mener derfor, at enhver bæredygtig virksomhedsledelse bør anerkende og effektivt garantere arbejdstagernes ret til fortsat erhvervsuddannelse og livslang uddannelse i arbejdstiden;

18.  bemærker, at virksomhederne ikke er abstrakte enheder uden forbindelse til nutidens miljø- og samfundsmæssige udfordringer; mener, at virksomhederne bør yde et mere aktivt bidrag til bæredygtighed, idet deres performance på lang sigt, deres modstandsdygtighed og endog deres overlevelse kan afhænge af, om de reagerer hensigtsmæssigt på miljøspørgsmål og sociale spørgsmål; understreger i denne forbindelse, at ledelsens pligt til rettidig omhu over for dens virksomhed ikke kun bør defineres i forhold til kortsigtet gevinstmaksimering gennem aktier, men også i forhold til bæredygtighedsspørgsmål; noterer sig den betydelige rolle, som bestyrelsen spiller med hensyn til at fastlægge en virksomheds strategi og overvåge dens aktiviteter; mener, at de administrerende direktørers pligt til at handle i deres virksomheds interesse bør forstås som en pligt til at integrere langsigtede interesser og bæredygtighedsrelaterede risici, virkninger, muligheder og afhængighed i selskabets overordnede strategi; understreger, at denne forpligtelse til prioritering kan medføre et skift i retning af bæredygtige investeringer fra ikkebæredygtige investeringer;

19.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag for at sikre, at ledelsens pligter ikke kan misforstås som værende udelukkende en kortsigtet maksimering af aktionærværdien, men at den i stedet tager højde for virksomhedens og de bredere samfundsmæssige – såvel som arbejdstagernes og andre interessenters – langsigtede interesser; mener desuden, at et sådant forslag bør sikre, at medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, der handler inden for de beføjelser, de har fået tildelt i henhold til national lovgivning, har en juridisk pligt til at definere, offentliggøre og overvåge en virksomhedsstrategi for bæredygtighed;

20.  understreger, hvad angår den igangværende revision af miljøansvarsdirektivet(27), at virksomheder bør have finansiel sikkerhed for miljøansvaret for de miljøskader, der påføres enkeltpersoner og økosystemer;

21.  mener, at virksomhedernes bæredygtighedsstrategier i overensstemmelse med deres due diligence-forpligtelser på den ene side bør identificere og behandle væsentlige spørgsmål i overensstemmelse med de ikkefinansielle indberetningskrav og på den anden side de betydelige indvirkninger, som disse virksomheder kan have på miljømæssige, klimamæssige, sociale og arbejdstagerrelaterede spørgsmål, og konsekvenserne for menneskerettighederne, bestikkelse og korruption som følge af deres forretningsmodeller, operationer og forsyningskæder, herunder uden for EU; mener, at den pligt til rettidig omhu, som ledelsen skylder virksomheden, også kræver, at man overholder forpligtelsen til ikke at skade økosystemer og til at beskytte de relevante parters interesser, herunder ansatte, der kan blive påvirket negativt af virksomhedens aktiviteter;

22.  mener, at anvendelsesområdet for fremtidig lovgivning bør omfatte alle store børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder, der er etableret på EU's område, som defineret i artikel 3, stk. 4, i regnskabsdirektivet; understreger, at denne lovgivning for at sikre lige vilkår også bør gælde for ikke-EU-virksomheder, der opererer i EU-området; opfordrer Kommissionen til at identificere erhvervsvirksomhed i højrisikosektorer med en betydelig indvirkning på bæredygtigheden, der kan berettige til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bliver omfattet af lovgivningen; mener endvidere, at bæredygtighedsstrategierne efter den konsekvensanalyse, som Kommissionen er i færd med at gennemføre, bør omfatte målbare, specifikke, tidsbundne og videnskabeligt baserede mål samt overgangsplaner, der er i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser vedrørende miljø og klimaændringer, navnlig Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og internationale aftaler om bekæmpelse af skovrydning; mener, at strategierne også kunne omfatte en intern politik om en rimelig løn baseret på en anstændig løn pr. land, en politik for ligestilling mellem kønnene og en politik, der sikrer, at arbejdstagernes rettigheder integreres bedre i forretningsaktiviteter; understreger, at indholdet af disse interne politikker bør fastlægges af virksomhederne selv under behørig hensyntagen til og i samråd med deres ansatte; mener, at disse politikker bør tage hensyn til sektorspecifikke og/eller geografiske forhold og rettigheder for personer, der tilhører særligt sårbare grupper eller samfund ; mener, at en sammenkædning af den variable del af aflønningen af ledende bestyrelsesmedlemmer med opnåelsen af de målbare mål, der er fastsat i strategien, vil bidrage til at afstemme bestyrelsesmedlemmernes interesser med deres selskabers langsigtede interesser; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme sådanne aflønningsordninger for toplederstillinger;

23.  bemærker, at nogle medlemsstater har indført begrebet "loyalitetsaktier" i deres lovgivning, hvorved langsigtet aktiebesiddelse belønnes gennem stemmerettigheder og skattefordele; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre nye mekanismer til fremme af bæredygtige afkast og virksomheders langsigtede resultater; understreger, at tilbageholdte overskud kan bidrage til at skabe tilstrækkelige reserver;

24.  mener, at direktivet om aktionærrettigheder også bør ændres for at fremme "tålmodig" aktionæradfærd, navnlig ved at belønne langvarig aktiebesiddelse gennem stemmerettigheder og skattefordele;

25.  udtrykker bekymring over, at visse internationale investeringsaftaler som f.eks. energichartertraktaten placerer multinationale selskabers finansielle interesser over miljø- og klimaprioriteter; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at skride til handling og sikre, at eksisterende og fremtidige handelsinvesteringsaftaler fuldt ud er i overensstemmelse med EU's miljø- og klimamål, og fremsætte forslag til at modvirke selskabers land grabbing og skovrydning i forbindelse med den kommende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering;

26.  mener, at virksomhederne i forbindelse med fastlæggelsen og overvågningen af deres bæredygtighedsstrategier bør have pligt til at informere og rådføre sig med de relevante interessenter; mener, at begrebet interessenter bør fortolkes bredt og omfatte alle personer, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af virksomhedens beslutninger, såsom arbejdstagere, fagforeninger, lokalsamfund, oprindelige folk, borgersammenslutninger, aktionærer, civilsamfundet og miljøorganisationer; anser det desuden for nødvendigt at høre nationale og lokale offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med bæredygtighed i økonomiske anliggender, navnlig myndigheder med ansvar for offentlige beskæftigelses- og miljøpolitikker;

27.  mener, at dette samarbejde bør finde sted, afhængigt af den pågældende virksomheds størrelse og aktivitetsområde og med en undtagelse for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der ikke opererer i højrisikosektorer, sektorer, der bør defineres af Kommissionen, ved hjælp af rådgivende udvalg, hvori repræsentanter for interessenter eller talsmænd deltager, herunder ansatte såvel som uafhængige eksperter, med det overordnede mål at yde rådgivning om indholdet og gennemførelsen af virksomhedens bæredygtighedsstrategi; mener, at disse rådgivende udvalg bør have ret til, hvis de godkendes med et stort flertal, at anmode om en uafhængig revision, hvis der opstår velbegrundede betænkeligheder med hensyn til en korrekt gennemførelse af bæredygtighedsstrategien;

28.  mener, at virksomheder, der modtager statsstøtte, EU-finansiering eller andre offentlige midler, eller virksomheder, der gennemfører afskedigelsesplaner, bør sigte mod at bevare deres medarbejderes job og tilbyde dem beskyttelse, tilpasse aflønningen af deres direktører i overensstemmelse hermed, betale deres rimelige andel af skatterne, gennemføre deres bæredygtighedsstrategi i overensstemmelse med målet om at reducere deres kulstoffodaftryk og afholde sig fra at udbetale udbytte eller tilbyde aktietilbagekøbsordninger med henblik på at aflønne aktionærerne;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;

(1) https://www.ohchr.org/documents/publications/guidingprinciplesbusinesshr_en.pdf
(2) https://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/
(3) http://mneguidelines.oecd.org/guidelines/
(4) https://www.oecd.org/investment/due-diligence-guidance-for-responsible-business-conduct.htm
(5) https://mneguidelines.oecd.org/RBC-for-Institutional-Investors.pdf
(6) https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---emp_ent/---multi/documents/publication/wcms_094386.pdf
(7) https://unfccc.int/files/essential_background/convention/application/pdf/english_paris_agreement.pdf
(8) https://www.ipcc.ch/2018/10/08/summary-for-policymakers-of-ipcc-special-report-on-global-warming-of-1-5c-approved-by-governments/
(9) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195.
(10) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
(11) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(12) EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1.
(13) EUT L 132 af 20.5.2017, s. 1.
(14) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.
(15) EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1.
(16) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
(17) EUT C 215 af 5.7.2017, s. 1.
(18) EUT C 209 af 20.6.2019, s. 1.
(19)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_economy_euro/growth_and_investment/documents/200610-cmu-high-level-forum-final-report_en.pdf
(20) http://www.undocs.org/A/HRC/8/5
(21) https://ec.europa.eu/environment/legal/liability/pdf/Final_report.pdf
(22) https://climateprinciplesforenterprises.files.wordpress.com/2017/12/osloprincipleswebpdf.pdf
(23)  http://www.oecd.org/coronavirus/policy-responses/covid-19-and-responsible-business-conduct-02150b06/#:~:text=A%20responsible%20business%20conduct%20(RBC,both%20government%20and%20business%20response
(24) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 196.
(25) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 14. november 2012 om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger COM(2012)0614.
(26) EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28.
(27) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

Seneste opdatering: 16. marts 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik