Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 14 om ret til uddannelse,

–  der henviser til FN's 2030‑dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 4 og dets målsætninger,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Rådet, Parlamentet og Kommissionen i november 2017, og navnlig dens princip 1 om uddannelse og livslang læring og princip 4 om aktiv beskæftigelsesstøtte,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 1. juli 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0275) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0123),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra oktober 2017 med titlen "Mapping of VET graduate tracking measures in EU Member States" (Kortlægning af foranstaltninger til sporing af færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser i EU‑medlemsstaterne),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2020 om imødegåelse af covid‑19‑krisen på uddannelsesområdet,

–  der henviser til Rådets resolution af 8. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0274) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0121) og (SWD(2020)0122),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 om støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation (COM(2020)0276),

–  der henviser til forslag til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 1. juli 2020 om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (COM(2020)0277),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020)0625) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0212),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 – Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (COM(2020)0624) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0209),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til den politiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020),

–  der henviser til European Framework for Personal Social and Learning to Learn Key Competence (den europæiske ramme for den personlige nøglekompetence, den sociale nøglekompetence og læringsnøglekompetencen) (LifeComp),

–  der henviser til den sammenfattende rapport af 15. april 2020 fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), der er baseret på oplysninger fra Cedefop-fællesskabet af eksperter om lærlingeuddannelser, med titlen "How are European countries managing apprenticeships to respond to the COVID‑19 crisis?" (Hvordan forvalter de europæiske lande lærlingeuddannelser som reaktion på covid‑19‑krisen?),

–  der henviser til Cedefops rapport fra 2020 med titlen "Vocational education and training in Europe, 1995-2035 – Scenarios for European vocational education and training in the 21st century" (Erhvervsrettet uddannelse i Europa 1995-2035 – Scenarier for europæisk erhvervsrettet uddannelse i det 21. århundrede),

–  der henviser til serien på syv forskningsdokumenter fra Cedefop med titlen "The changing nature and role of vocational education and training in Europe" (De erhvervsrettede uddannelsers ændrede karakteristika og rolle i Europa),

–  der henviser til Cedefops publikation fra 2013 med titlen "Benefits of vocational education and training in Europe for people, organisations and countries" (Fordelene ved erhvervsrettet uddannelse i Europa for mennesker, organisationer og lande),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om ungdomsgarantien(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang(9),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020‑strategien(10),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2008 om forslag til Europa‑Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer(11),

–  der henviser til undersøgelsen af 6. maj 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling med titlen "VET in a time of crisis: Building foundations for resilient vocational education and training systems" (Erhvervsrettet uddannelse i krisetider: etablering af grundlag for modstandsdygtige systemer for erhvervsrettet uddannelse),

–  der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og Rådet om Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (O‑000068/2020 – B9‑0027/2020 og O‑000069/2020 – B9‑0028/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at erhvervsrettet uddannelse er en væsentlig del af de europæiske uddannelsessystemer og systemer for livslang læring, idet den udstyrer unge og voksne med den viden og knowhow samt de færdigheder og kompetencer, de har brug for på arbejdsmarkedet; der henviser til, at de erhvervsrettede uddannelser tegner sig for ca. halvdelen af de personer, der har afsluttet en sekundæruddannelse på andet trin i Den Europæiske Union; der henviser til, at erhvervsrettet uddannelse kan være afgørende for at tackle de udfordringer, der opstår som følge af de stadig hurtigere makrotendenser og fremtidige omstillinger, og kan være afgørende for at lukke den voksende kvalifikationskløft på EU's arbejdsmarked;

B.  der henviser til, at omkring to tredjedele af europæerne (68 %) ifølge Cedefop mener, at en erhvervsuddannelse i form af en sekundæruddannelse på andet trin har et positivt image i deres land, mens blot lidt under en fjerdedel (23 %) siger, at den har et negativt image(12);

C.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse også spiller en central rolle med hensyn til at integrere mennesker i samfundet og fremme deltagelsen i den politiske proces og dermed bidrage til at skabe inklusion samt demokratisk og aktivt medborgerskab;

D.  der henviser til, at erhvervsrettet uddannelse kan fremme de studerendes og arbejdstagernes faglige udvikling, virksomhedernes resultater, konkurrenceevnen og forskning og innovation og er et centralt element i en vellykket beskæftigelses‑ og socialpolitik;

E.  der henviser til, at de erhvervsrettede uddannelser i Europa er yderst forskelligartede og ikke lige attraktive for alle lærende; der henviser til, at de nationale systemer og tiltag skal være mere kompatible og indbyrdes forbundne på EU‑plan; der henviser til, at Kommissionen og EU's politikker kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte og koordinere medlemsstaternes tiltag vedrørende erhvervsrettet uddannelse på EU‑plan; der henviser til, at den rolle, som tværnationale og nationale netværk og partnerskaber for udbydere af erhvervsrettede uddannelser spiller, er afgørende for udbredelsen af den politiske dagsorden vedrørende erhvervsrettet uddannelse og EU's bedste praksis;

F.  der henviser til, at erhvervsrettet grunduddannelse ikke længere kun betragtes som en erhvervsrettet uddannelsesvej, men som et alternativ til den akademiske vej, der indeholder mange elementer af en akademisk uddannelse, som i sidste ende kan føre til en universitetsuddannelse på tertiært niveau; der henviser til, at den erhvervsrettede uddannelsesvej i lande, hvor vekselsystemet er veletableret, altid har kombineret praktisk erfaring på arbejdspladsen med akademiske studier i klasseværelset;

G.  der henviser til, at erhvervsrettet efteruddannelse er afgørende for at nå EU's sociale og økonomiske mål; der henviser til, at erhvervsrettet efteruddannelse forbedrer voksnes deltagelse i livslang læring, styrker deres beskæftigelsesegnethed og øger beskæftigelsen i Europa;

H.  der henviser til, at de europæiske systemer for erhvervsrettet uddannelse står over for store udfordringer; der henviser til, at disse systemer skal udstyres med kapacitet til at tilpasse sig den grønne og digitale omstilling, som udvikler sig hurtigt, den teknologiske udvikling, de beskæftigelsesmæssige ændringer og overgangen til mere højtkvalificerede job, arbejdsmarkedets skiftende behov, imødekommelsen af den nuværende mangel på kvalifikationer og afværgelsen af fremtidige mangler, nye forretningsmodeller, nye former for arbejdstilrettelæggelse, demografiske tendenser, samhørighed og infrastrukturudvikling; der henviser til, at medlemsstaterne og EU‑institutionerne er nødt til at øge deres indsats og støtte for at skabe de bedst mulige betingelser for erhvervsrettet uddannelse, så hurtigt tilpasning til disse udfordringer og kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet lykkes;

I.  der henviser til, at lande med veltilrettelagte erhvervsuddannelsesprogrammer finder det lettere at undgå ungdomsarbejdsløshed, selv i krisetider; der henviser til, at en analyse foretaget af IZA Institute of Labor Economics viste, at lande med et vekselsystem for erhvervsuddannelser klarede den økonomiske krise i 2008 og dens indvirkning på unge på arbejdsmarkedet bedre; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i lande uden et vekselsystem for erhvervsrettet uddannelse steg betydeligt dengang(13);

J.  der henviser til, at der ganske vist er blevet gjort en indsats for at etablere en koordineret europæisk referenceramme for kvalifikationer og udarbejde nationale kvalifikationsrammer, men at adskillige mobile arbejdstagere i EU har svært ved at få deres færdigheder og uddannelse anerkendt og finde tilsvarende beskæftigelse i andre medlemsstater;

K.  der henviser til, at vekselsystemet normalt ikke giver mulighed for at fortsætte uddannelsesprocessen på alle niveauer; der henviser til, at vekselsystemet skal være fleksibelt og kunne reagere på ændringer på arbejdsmarkedet og på nye, endnu ukendte job;

L.  der henviser til, at praktikophold og erhvervsuddannelse hos udenlandske arbejdsgivere inden for rammerne af Erasmus+‑programmet har en betydelig indvirkning med hensyn til at hjælpe de studerende og færdiguddannede fra erhvervsskoler og tekniske skoler med at finde beskæftigelse og udvikle de kompetencer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet, herunder sproglige, erhvervssproglige og sociale færdigheder;

M.  der henviser til, at covid‑19‑pandemien har bragt de erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter og den almene uddannelse generelt under et alvorligt pres, idet den afbryder læringen både på arbejdspladserne og i klasseværelset; der henviser til, at pandemien har været særligt ødelæggende for arbejdsbaseret læring, herunder på lærepladserne og uddannelserne, med ofte betydeligt færre fremmødte, tilbud og nye studerende; der henviser til, at konsekvenserne af covid‑19‑krisen også udgør en mulighed for at iværksætte en digital og teknologisk revolution inden for erhvervsrettet uddannelse, som – hvor det er muligt – kan nedbryde fysiske barrierer og øge dens rækkevidde og indvirkning på de forventede resultater betydeligt;

N.  der henviser til, at lærlingeuddannelse i mange sektorer i høj grad påvirkes af virksomhedslukninger og korttidsarbejde;

O.  der henviser til, at det er sandsynligt, at unge vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af følgerne af den økonomiske krise, der er udløst af covid‑19‑pandemien, i form af arbejdsløshed; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i august 2020, efter at den var steget hurtigt i de foregående måneder, lå på 17,6 % i EU og 18,1 % i euroområdet (sammenlignet med henholdsvis 14,1 % og 15,4 % i august 2019), og at den forventes at stige yderligere i den nærmeste fremtid og holde mange unge fanget i usikre og atypiske former for beskæftigelse eller inaktivitet med utilstrækkelig social beskyttelse; der henviser til, at EU skal gøre ungdomsarbejdsløshed og personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, til en af de vigtigste politiske prioriteter for at undgå at skabe endnu en "tabt generation" som følge af den nuværende krise, hvilket også vil have en skadelig indvirkning på millioner af unges mentale sundhed og liv; der henviser til, at erhvervsrettet uddannelse er en afgørende faktor i forbindelse med at forberede lærende på demokratiske samfund og en vellykket indtræden og deltagelse på arbejdsmarkedet;

P.  der henviser til, at den seneste socioøkonomiske udvikling og den krise, som covid‑19‑pandemien har udløst, har øget den sociale ulighed og understreget behovet for ikke blot at gøre systemerne for erhvervsrettet uddannelse mere effektive, men også mere tilgængelige og inklusive i forhold til sårbare grupper og mennesker i landdistrikter eller fjerntliggende områder; der henviser til, at lige muligheder for alle er afgørende; der henviser til, at adgang til computere, en bredbåndsforbindelse, digital støtte og andre teknologiske læringsværktøjer er afgørende, ikke kun for udbydere af erhvervsrettet uddannelse, men også for studerende for at undgå at forværre uligheder og sikre, at ingen lades i stikken;

Q.  der henviser til, at 60 millioner voksne i EU er lavtuddannede; der henviser til, at der ifølge Cedefop er 128 millioner voksne i EU, som har et lavt uddannelsesniveau, ringe digitale færdigheder eller begrænsede kognitive færdigheder, eller som har et mellemhøjt uddannelsesniveau, men som risikerer at miste færdigheder, eller at deres færdigheder bliver forældet, og derfor har behov for opkvalificering og omskoling; der henviser til, at veludformede og inklusive systemer for erhvervsrettet uddannelse er af strategisk betydning for at øge alle lærendes kompetencer og færdigheder og støtte adgangen til jobmuligheder af høj kvalitet;

R.  der henviser til, at 4,3 % af de elever, der i 2017 var i gang med en sekundæruddannelse på første trin i EU, fulgte en erhvervsuddannelse, og at denne andel nåede op på 47,8 % for sekundæruddannelser på andet trin og 92 % for postsekundær ikke‑tertiær uddannelse; der henviser til, at 46,7 % af alle færdiguddannede fra erhvervssekundæruddannelser på andet trin i EU i 2017 var kvinder(14);

S.  der henviser til, at covid‑19‑krisen har fremhævet, at der både inden for erhvervsrettet og almen uddannelse er visse udfordringer og begrænsninger for fjernundervisning i tekniske og indholdsrelaterede områder;

T.  der henviser til, at fjernundervisning risikerer at øge frafaldsprocenten for sårbare lærende og derfor skal forblive et supplement snarere end et alternativ til konventionel læring;

U.  der henviser til, at der hverken findes en vedtaget definition eller en fælles forståelse af mikroeksamensbeviser inden for erhvervsrettet uddannelse på EU‑plan; der henviser til, at mikroeksamensbeviser bør betragtes som et supplement til komplette kvalifikationer og anerkendes som dokumentation for meningsfulde resultater af høj kvalitet baseret på en standardiseret udstedelsesmodel, bedømmelsesprocedure og varighed;

V.  der henviser til, at næsten en tredjedel (30,5 %) af alle virksomheder med 10 eller flere ansatte i EU‑28's erhvervsøkonomi i 2015 tilbød erhvervsrettet grunduddannelse, selv om denne andel varierede meget fra medlemsstat til medlemsstat(15);

W.  der henviser til, at 72,6 % af alle virksomheder med 10 eller flere ansatte i EU‑28 i 2015 tilbød erhvervsrettet efteruddannelse til deres medarbejdere; der henviser til, at dette var en stigning i forhold til 2005 og 2010, hvor de tilsvarende andele lå på 59,7 % og 65,7 %(16);

X.  der henviser til, at indvirkningen af erhvervsrettet grund‑ og efteruddannelse på arbejdsmarkedsresultaterne ofte afspejler direkte eller indirekte samlede individuelle produktivitetsvirkninger; der henviser til, at de vigtigste resultater, som landene har fremhævet, er større deltagelse på arbejdsmarkedet, lavere arbejdsløshed, mulighed for at opnå kvalifikationer inden for alle kategorier, der ikke tidligere havde kvalifikationer, og mulighed for at avancere i erhvervshierarkiet; der henviser til, at den enkelt gennem livslang læring kan forbedre sine arbejdsmuligheder og kvalifikationsniveauer, hvilket fører til højere løn og større økonomiske og sociale resultater, herunder økonomisk uafhængighed, og at livslang læring også kan forbedre den psykiske trivsel(17);

Y.  der henviser til, at erhvervsrettet grund‑ og efteruddannelse har en direkte indvirkning på generationsbetingede ændringer og familiers situation;

Z.  der henviser til, at erhvervsrettet grund‑ og efteruddannelse bidrager til at gøre virksomheder og innovation mere effektive;

1.  understreger, at erhvervsrettet uddannelse, navnlig gennem dens fokus på praksis og arbejdsbaseret læring, spiller en afgørende rolle på et arbejdsmarked, som er rettet mod retfærdig omstilling og er under konstant forandring; understreger, at erhvervsrettet uddannelse, hvis den er rettet mod kvalitet, kan tilbyde relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer af høj kvalitet på alle niveauer i virksomheder af alle størrelser og sektorer og for personer i både grund- og videreuddannelse, der er skræddersyet til deres individuelle behov; fremhæver, at erhvervsrettet uddannelse er vigtig for at lukke kvalifikationskløfter på EU's arbejdsmarked, for at udstyre unge studerende med de færdigheder, de har brug for for at komme i beskæftigelse, og for at opkvalificere og omskole arbejdstagerne med henblik på at tilpasse deres kompetencer til arbejdsgivernes behov, hvilket er særlig vigtigt for SMV'er og nye investeringer i økonomien; fremhæver desuden behovet for at fremme personlige udviklingsfærdigheder for at hjælpe den enkelte med at vokse både personligt og professionelt, så vedkommendes potentiale maksimeres;

2.  opfordrer til, at erhvervsrettet uddannelse afstemmes med formelle og traditionelle uddannelsessystemer og integreres som et politikområde inden for alle uddannelsespolitikkers anvendelsesområde på EU‑ og medlemsstatsplan, uden at den skubbes i baggrunden eller blot gøres til en sekundær prioritet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at erhvervsrettet og klassisk uddannelse supplerer hinanden og prioriteres lige højt;

3.  minder desuden om betydningen af at behandle erhvervsrettet uddannelse som et grundlæggende redskab til fremme af integration og inklusion med henblik på at udvikle et samfund med mere sammenhængskraft;

4.  fremhæver det presserende behov for at modernisere og væsentligt udvide politikkerne for erhvervsrettet uddannelse for at gøre dem mere inklusive, tilgængelige, modstandsdygtige, attraktive og effektive med hensyn til at støtte fair beskæftigelse, udvikling af menneskelig kapital og aktiv deltagelse i samfundet; mener, at politikker for erhvervsrettet uddannelse bør udstyre folk med gode grundlæggende færdigheder og nøglekompetencer, så de kan tilpasse sig den nuværende og fremtidige socioøkonomiske og arbejdsmarkedsrelaterede udvikling og de muligheder og udfordringer, der følger af digital og grøn omstilling, demografiske ændringer og alle andre makroøkonomiske tendenser, og at disse politikker bør opfylde målene i den europæiske grønne pagt; understreger den centrale rolle, som politikker for erhvervsrettet uddannelse spiller med hensyn til at opkvalificere og omskole alle arbejdstagere, så de bedre kan håndtere disse vigtige omstillinger;

5.  minder om, at erhvervsrettet uddannelse bidrager til konkurrenceevnen og den sociale samhørighed; understreger behovet for at øge investeringerne i menneskelig kapital og færdigheder og tilvejebringe et færdighedsgrundlag, der er relevant for arbejdslivet;

6.  minder om, at de nedlukningsforanstaltninger, der er truffet for at standse spredningen af covid‑19‑pandemien, har bragt de europæiske systemer for erhvervsrettet uddannelse under alvorligt pres og sat de lærende i usikre situationer; fremhæver, at afbrydelsen af de erhvervsrettede uddannelser forværrer de allerede eksisterende uligheder på uddannelsesområdet ved at reducere mulighederne for mange af samfundets mest sårbare personer, som skal bistås ved hjælp af bæredygtige investeringer og effektive ikke‑finansielle foranstaltninger i sektoren; fremhæver i denne forbindelse, at der bør lægges særlig vægt på at sikre lige adgang til erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet, herunder i fjerntliggende områder eller landdistrikter, hvor fjernundervisning kan hæmmes af manglende internetdækning;

7.  understreger, at det er afgørende at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler og den nødvendige tekniske bistand og vejledning for at sikre udbydere af erhvervsrettet uddannelse, lærere, undervisere og studerende adgang til digitalt udstyr og e‑læringsløsninger; opfordrer medlemsstaterne til at fremme fleksible uddannelsesmodeller og støtte til fjernstuderende ved hjælp af f.eks. e‑ressourcer, e‑materiale, gratis onlineuddannelse og – vigtigst af alt – udstyr og bredbåndsinternet til alle skoler og husholdninger; fremhæver, at de offentlige myndigheder bør lægge særlig vægt på og tilskynde til løsninger for husstande, der ikke har adgang til computere og en god bredbåndsforbindelse, med henblik på at forebygge en digital kløft og øgede uligheder i en uddannelsessektor, hvor mange dårligt stillede studerende er indskrevet;

8.  frygter et dramatisk fald i antallet af lærlingepladser til næste efterår i betragtning af, at covid‑19‑krisen kan medføre en mulig reduktion af uddannelsesaktiviteter i mange sektorer; understreger, at denne mangel på uddannelsesmuligheder for unge også kan øge manglen på kvalificeret arbejdskraft på visse områder på mellemlang sigt; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at overveje, hvordan alternativ uddannelse på et plan over virksomhedsniveau kan udvides på en fornuftig måde med henblik på at imødegå den truende mangel på lærlingepladser;

9.  opfordrer til en kvalitetsgaranti, der sikrer, at personer, der har afsluttet deres erhvervsuddannelse og/eller uddannelse under covid‑19‑krisen, kan udfylde eventuelle huller i deres uddannelse ved (på ny) at gennemføre kurser, der indgik i deres praktikophold eller lærlingeuddannelse, selv efter at have modtaget deres eksamensbevis og/eller afsluttet deres praktikophold eller lærlingeuddannelse, som man måske måtte aflyse, afkorte eller på anden vis forringe som følge af covid‑19‑relaterede foranstaltninger;

10.  glæder sig over forslaget til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed; støtter forslagets overordnede mål om at modernisere EU's politik for erhvervsrettet uddannelse og bekræfte den centrale rolle, som erhvervsrettet uddannelse spiller for livslang læring og den hurtige tilpasning til et arbejdsmarked i hastig forandring; glæder sig over bestræbelserne på at forenkle forvaltningen af erhvervsrettede uddannelser, udvikle en internationaliseringsstrategi og sikre mere europæisk samarbejde og mobilitetsmuligheder for lærende og lærere; fremhæver den centrale rolle, som færdigheder, der når ud til alle slags arbejdstagere, spiller i forbindelse med omstillingen til en grøn og digital økonomi;

11.  glæder sig over forslagets kvantitative mål, nemlig at andelen af beskæftigede færdiguddannede inden 2025 bør være mindst 82 %, at 60 % af de nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser bør have mulighed for at blive eksponeret for arbejdsbaseret læring under deres erhvervsrettede uddannelse, og at 8 % af de lærende på erhvervsrettede uddannelser bør nyde godt af læringsmobilitet i udlandet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme læringsveje, herunder arbejdsbaseret læring; minder om, at specifikke mål kan hjælpe medlemsstaterne med at opstille mål og gøre politikkerne for erhvervsrettet uddannelse mere inklusive og tilpasset til arbejdsmarkedets behov; opfordrer Kommissionen til hvert femte år at aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af henstillingen;

12.  opfordrer Kommissionen til at udvide effektive mobilitetsprogrammer for lærlinge, f.eks. ErasmusPro, ved at styrke synergierne mellem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Erasmus+‑programmerne og ved at sikre tilstrækkelige midler i programmeringsperioden 2021‑2027; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte et mere ambitiøst mål for læringsmobilitet i udlandet for studerende på erhvervsrettede uddannelser; minder om, at målet for mobilitet for færdiguddannede fra videregående uddannelser var fastsat til 20 % for 2020 i lignende initiativer i ET2020‑rammen og Erasmusprogrammet for videregående uddannelser; understreger, at øgede mobilitetsmuligheder kan bidrage til at udvide lærlinges personlige, uddannelsesmæssige og faglige netværk og gøre erhvervsrettet uddannelse mere attraktiv frem for at blive opfattet som et andetvalg og frigøre de erhvervsrettede uddannelsers mobilitetspotentiale, hvilket igen kan bidrage til, at det fremtidige Erasmus+‑program bliver en succes;

13.  opfordrer Kommissionen til at medtage en indikator for kvalifikationskløfter på den sociale resultattavle i tråd med målsætningerne for og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som kan være nyttig for de nationale politiske beslutningstagere på området for erhvervsrettet uddannelse til at finde ud af, hvor der skal gøres en større indsats og koordineres bedre på EU-plan, og dermed følge med i udviklingen af kvalifikationskløfter og fremskridt på dette område samt tilskynde til opadgående konvergens blandt medlemsstater;

14.  fremhæver, at nøje målrettede oplysningskampagner og ungdomsvenlige kommunikationskanaler såsom sociale medier kan spille en afgørende rolle med hensyn til at nå ud til de unge og højne de erhvervsrettede uddannelsers profil og gøre dem mere attraktive; understreger den afgørende rolle, som skoler, navnlig skoler på primærtrinnet og sekundærskoler på første trin, spiller med hensyn til at formidle de muligheder, som erhvervsrettede uddannelser tilbyder, gøre dem mere attraktive og gøre mere for at lede unge studerende ind på disse karriereveje;

15.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde med interessenter om at udvikle en EU-onlineplatform for erhvervsrettet uddannelse som ønsket af mange udbydere af erhvervsrettet uddannelse og politiske beslutningstagere i en nylig EU-undersøgelse(18), hvilket bør fremmes så hurtigt som muligt; støtter idéen om, at en sådan platform kan give mulighed for netværkssamarbejde og udveksling af god praksis og kan levere digitale løsninger, herunder for arbejdsbaseret læring, og alt tilgængeligt materiale til onlinelæring i et sikkert, kvalitetssikret og flersproget miljø; understreger, at en platform for erhvervsrettet uddannelse kan være bindeleddet mellem platformene for erhvervsekspertisecentre på EU-plan; foreslår, at platformen knyttes til en EU-webportal om erhvervsrettet uddannelse, der er åben for bidrag fra interessenter, med henblik på at synliggøre erhvervsekspertisecentrenes aktiviteter og tjenester for deres økosystemer, vise de mange muligheder, som erhvervsrettet uddannelse giver lærende på nationalt plan og EU-plan, og øge kommunikationsindsatsen og gøre erhvervsrettet uddannelse mere attraktivt;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge tanken om en EU-webjobportal, der specifikt vedrører muligheder for praktikophold og lærepladser i hele EU, og som samler alle lignende eksisterende EU-initiativer på en mere synlig, omfattende og brugervenlig måde; mener, at dette instrument, hvis det offentliggøres på passende vis gennem de rette kanaler, kan blive et knudepunkt for unge europæere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i hele EU; er af den opfattelse, at portalen kan kobles sammen med erhvervsrettet uddannelse, hjælpe med at vejlede unge talenter, hvor arbejdsmarkedets behov gør det mest påkrævet, øge mobiliteten i EU, tackle ungdomsarbejdsløshed og slå bro over nuværende og fremtidige kvalifikationskløfter; mener, at et sådant initiativ kan støttes af ungdomsgaranti- og Erasmus+-programmet for at forstærke virkningen af disse programmer og kan supplere og forbindes med andre EU-initiativer såsom den europæiske portal for jobmobilitet (Eures), Europass og en fremtidig EU-portal for erhvervsrettet uddannelse;

17.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at analysere og tilvejebringe støtte og løsninger til de anmodninger, som interessenterne inden for erhvervsrettet uddannelse fremsatte i den nylige EU-undersøgelse om udfordringerne ved covid-19-pandemien og dens indvirkning på erhvervsrettet uddannelse, som Kommissionen foretog mellem marts og maj 2020; støtter navnlig, at der som supplement til oprettelsen af en fælles EU-platform for erhvervsrettet uddannelse udvikles virtual reality-simuleringssystemer og andre digitale værktøjer til erhvervsrettet uddannelse ved hjælp af forskningsprojekter og testfaser, oprettelse af åbne onlinekurser for erhvervsrettet uddannelse, virtuelle europæiske projekter såsom Erasmus Virtual, en EU-YouTube-kanal for erhvervsrettet uddannelse for den brede offentlighed, europæiske uddannelsesuger, og at man endvidere gør ESF og det fremtidige ESF+ mere fleksible og i stand til at finansiere uddannelsesteknologi, uddannelse af lærere og undervisere og indførelse af e-læring;

18.  understreger, at afbrydelsen af leveringen af erhvervsrettet uddannelse som følge af covid-19-pandemien har haft en betydelig uddannelsesmæssig og social indvirkning på studerende på de erhvervsrettede uddannelser, navnlig fra dårligt stillede miljøer, og giver nogle vanskelige udfordringer for studerende, der arbejder bedst under direkte vejledning og med en lærer til stede; understreger, at dette ikke kun bør ses som et problem, men at det også giver en enestående mulighed for at modernisere systemerne for erhvervsrettet uddannelse gennem teknologiske innovationer på områder som virtual reality, kunstig intelligens, industri 4.0 og tingenes internet samt øget brug af online- og fjernundervisning, hybride lærlingeuddannelser og alternativ bedømmelse; fremhæver, at sådanne reformer i sidste ende kan bidrage til at gøre systemerne for erhvervsrettet uddannelse stærkere, mere tilpasningsparate og mere modstandsdygtige end før covid-19-krisen og gøre studerende og arbejdstagere klar til fremtidens kvalifikationer og job; bemærker samtidig, at højtudviklede digitale færdigheder for lærere, undervisere og studerende er en afgørende forudsætning for onlinelæring af høj kvalitet;

19.  understreger det presserende behov for at vedtage alle de nødvendige foranstaltninger til at reducere antallet af elever, der forlader de erhvervsrettede uddannelser, styrke de erhvervsrettede uddannelsers inklusivitet og kvalitet, sikre lige adgang til lærlingeuddannelser af høj kvalitet for alle unge og voksne lærende og sikre lige adgang og ret til medarbejderuddannelse for alle arbejdstagere i alle virksomheder af alle størrelser og i alle sektorer med særligt fokus på SMV'er;

20.  glæder sig over idéen om at udvikle virtuelle mobilitetsmuligheder for at overvinde begrænsningerne som følge af covid-19 og opfordrer medlemsstaterne og udbydere af erhvervsrettet uddannelse til at fremme digitale undervisningsmuligheder, herunder i fremtiden, så studerende i fjerntliggende områder og landdistrikter eller andre lande om muligt kan få adgang til uddannelser i EU uden at være begrænset af deres geografiske placering;

21.  minder om, at inddragelse af alle de relevante aktører i udformning og gennemførelse af politikken for erhvervsrettet uddannelse hjælper med til at sikre, at de erhvervsrettede uddannelser dækker arbejdsmarkedets behov for færdigheder og bidrager til en bedre gennemførelse af politikken; opfordrer derfor medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med alle relevante interessenter såsom arbejdsmarkedets parter, virksomheder, herunder mikrovirksomheder og SMV'er, socialøkonomiske virksomheder, såsom kooperativer og nonprofitorganisationer, udbydere af erhvervsrettede uddannelser og deres sammenslutninger, studerende på erhvervsrettede uddannelser, studenterforeninger på erhvervsrettede uddannelser, forskningscentre, civilsamfundsorganisationer, offentlige og private arbejdsformidlinger, vejledere og lokale og regionale myndigheder om at koordinere på EU-plan med henblik på at skabe bedre forbindelser mellem de forskellige systemer og udveksle bedste praksis; opfordrer til, at der oprettes lokale økosystemer, der omfatter de ovennævnte interessenter, for at styrke de erhvervsrettede uddannelsers kvalitet, kvantitet, inklusivitet og omdømme som et positivt valg; understreger behovet for aktivt at promovere beskæftigelsesmulighederne i forbindelse med erhvervsrettet uddannelse blandt potentielle ansøgere og lede de studerende mod sektorer, der mangler ansatte med kvalifikationer fra erhvervsrettet uddannelse; understreger, at det er af afgørende betydning, at der er en stærk forbindelse mellem de erhvervsrettede uddannelser og erhvervsverdenen; understreger, at den tilbudte uddannelse bør tage højde for de lokale udfordringer og behov;

22.  fastholder, at et stærkt uddannelsesgrundlag, der giver de studerende bred viden og grundlæggende færdigheder inden for læse-, regne- og kommunikationsfærdigheder, digitale færdigheder og bløde færdigheder, såsom kritisk tænkning, problemløsning og følelsesmæssig intelligens, tjener som grundlag for yderligere læring og uddannelse på arbejdspladsen og er afgørende for unges fremtid som både arbejdstagere og mennesker, idet det sætter dem i stand til at tilpasse sig skiftende krav gennem hele deres arbejdsliv;

23.  fremhæver behovet for en gennemsigtig fælles definition af mikroeksamensbeviser; mener, at mikroeksamensbeviser kun kan være et supplement til komplette kvalifikationer og skal være kvalitetssikrede, akkrediterede og baseret på en standardiseret udstedelsesmodel, bedømmelsesprocedure og varighed; understreger den afgørende betydning af veldefinerede kvalitetskrav til udbydere af mikroeksamensbeviser;

24.  minder om uddannelses iboende værdi ud over rollen i forhold til arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på uddannelses rolle ud over arbejdsmarkedets behov, idet der tages hensyn til udviklingen af viden og færdigheder, der støtter personlig udvikling, trivsel og aktivt medborgerskab;

25.  opfordrer medlemsstaterne til under inddragelse af arbejdsmarkedets parter at udforme inkluderende systemer for erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet og voksenuddannelsespolitikker med henblik på at forbedre færdigheder og kompetencer hos lavtuddannede voksne, både arbejdstagere og arbejdsløse, som har behov for hurtig støtte for at få adgang til kvalitetsjob;

26.  støtter oprettelsen og fremme af repræsentative strukturer for lærende på erhvervsrettede uddannelser på alle niveauer med henblik på at give disse lærende en stemme i forvaltningen af ordningerne for erhvervsrettet uddannelse og dermed bidrage til at forbedre kvaliteten af programmerne for erhvervsrettet uddannelse;

27.  støtter den foreslåede fremme af erhvervsekspertisecentre, der samler en bred vifte af aktører inden for erhvervsrettet uddannelse og lokale partnere; påpeger, at sådanne centre kan være drivkræfter for innovation, kvalitet og inklusivitet og lette udveksling af god praksis, fremme gensidig læring og bidrage til at forbedre kvaliteten og udbuddet af erhvervsrettede uddannelser i hele EU; opfordrer medlemsstaterne til at sikre solide investeringer i udviklingen af disse centre og alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse og minder om, at støtte til erhvervsekspertisecentre gennem Erasmus+-programmet kræver et ambitiøst programbudget; opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at samle og inddrage de relevante interessenter med henblik på at bidrage til at øge relevansen og kvaliteten af uddannelsen i disse centre og til bedre at matche udbuddet af og efterspørgslen efter færdigheder og støtte arbejdsgiverne i at finde løsninger til erhvervsuddannelsesfaciliteter; opfordrer medlemsstaterne til at gøre erhvervsekspertisecentrene til drivkraften for udviklingen af fælles europæiske kvalifikationer, læseplaner og eksamensbeviser inden for erhvervsrettet uddannelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fremme regionale samarbejdsstrategier med henblik på at udarbejde grænseoverskridende programmer, der har til formål at lette mobiliteten for lærende og arbejdstagere og forbedre det territoriale og regionale samarbejde, herunder gennem den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

28.  er af den faste overbevisning, at alle elever bør have adgang til en afbalanceret, stringent og kognitivt krævende videnbaseret læseplan, da dette er den bedst mulige forberedelse til både erhvervsfaglige og akademiske studier, idet det sikrer, at unge, der har valgt et program for erhvervsrettet uddannelse, har gjort det, fordi det var deres valg eller kald snarere end på grund af ringe resultater eller manglende evne til at forfølge andre akademiske muligheder; understreger, at digitale og grønne færdigheder bør integreres i alle undervisningsplaner, idet det anerkendes, at de er grundlæggende færdigheder for alle lærende; minder om, at det ifølge Cedefop er bedre at tilpasse læseplanerne og inkludere miljøbevidsthed med forståelse af bæredygtig udvikling og forretningseffektivitet end at udarbejde helt nye uddannelsesprogrammer;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende finansiering af politikker for erhvervsrettet uddannelse, både på nationalt plan og på EU-plan, for at sikre de investeringer, der er nødvendige for at gøre systemerne for erhvervsrettet uddannelse mere moderne, modstandsdygtige, attraktive og inkluderende; understreger behovet for øget finansiering til mobilitet for lærende og lærere på erhvervsrettede uddannelser, herunder i Erasmus+; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle incitamenter til at hjælpe SMV'er med at tilskynde lærende på erhvervsrettede uddannelser til at deltage i europæisk mobilitet; understreger behovet for flere midler til uddannelsescentre til finansiering af særlige hold, der skal stå for den praktiske tilrettelæggelse af mobilitet; opfordrer Kommissionen til at organisere en EU-dækkende kampagne rettet mod SMV'er for at understrege de fordele, som indgående og udgående erhvervsmæssig mobilitet indebærer for deres velstand;

30.  understreger behovet for at udvikle flere programmer som e-Twining og den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE), der har til formål at fremme netværkssamarbejde og samarbejde mellem skoler; minder om, at disse projekter kan bidrage til gennemførelsen af grundlæggende læseplaner og hjælpe med at tilskynde studerende, der er har en modvilje mod at lære via fjernundervisning, til at deltage;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på efteruddannelse og faglig udvikling af lærere og undervisere på erhvervsrettede uddannelser for at sætte dem i stand til at opfylde deres stadig mere multifunktionelle roller og opgaver som drivkraft for kvalitet og innovation inden for uddannelse; minder om, at det er vigtigt, at lærere på erhvervsrettede uddannelser har digitale færdigheder af høj kvalitet og det rigtige teknologiske udstyr til rådighed for at kunne udnytte de mulighederne ved den digitale omstilling og hjælpe med at udstyre de studerende med de færdigheder, den digitale omstilling kræver; understreger, at repræsentanterne for de brancher og virksomheder, der samarbejder inden for erhvervsrettet uddannelse, skal have pædagogiske kompetencer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til bedre at udvikle mulighederne for lærere på erhvervsrettede uddannelser for også at udføre forskning gennem hele deres karriere, da dette kan gøre det muligt for dem at udveksle og stimulere bedste praksis og hjælpe med at realisere det fulde potentiale i det europæiske forskningsrum;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme vekselmodellen for erhvervsrettet uddannelse, som kan gøre det meget lettere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet, navnlig i sammenligning med almen uddannelse, eftersom uddannelse, der kombinerer struktureret læring på arbejdspladsen med teori, fører til certificerede færdigheder, der er relevante for arbejdsgiverne og kan overføres til arbejdsmarkedet; understreger i denne forbindelse potentialet i digitale løsninger, som kan yde et positivt bidrag til et effektivt vekselsystem;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ved udformningen af erhvervsrettet uddannelse at drage bedre fordel af udviklingen af den grønne jobsektor, skabe højt kvalificerede lærlingeuddannelser for at give unge specialiseret viden og uddannelse og bidrage til at bekæmpe den høje ungdomsarbejdsløshed;

34.  tilskynder medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at integrere bæredygtig udvikling og miljømæssige kompetencer og færdigheder i uddannelsessystemerne, navnlig ved at styrke systemerne for erhvervsrettet uddannelse og ved at tilskynde forskningscentre til at udvikle teknologier, projekter og patenter for grønne produkter i samarbejde med nye grønne virksomheder; støtter idéudvekslingen mellem forskningscentre og netværk af virksomheder og fagfolk; minder om betydningen af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og behovet for at sikre, at flere kvinder studerer emner inden for disse områder;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre systemerne til foregribelse af færdighedsbehov for dermed at være bedre i stand til at opdage nye ændringer og behov for kvalifikationer, således at systemerne for erhvervsrettet uddannelse er bedre informerede om, hvor der er behov for at investere i færdigheder, og således at de er bedre i stand til at reagere på skiftende uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet, og til at sikre, at alle har ret til uddannelse og livslang læring; understreger, at den erhvervsrettede uddannelse vil være mere effektiv, hvis den er baseret på solide færdighedsprognoser, der gør det muligt at forudsige og identificere kvalifikationskløfter og skræddersy erhvervsuddannelsesprogrammerne og programmerne for livslang læring til et fremtidsorienteret arbejdsmarked; mener, at programmerne for erhvervsrettet uddannelse bør gøres mere fleksible og lettere at tilpasse med henblik på at matche og modstå udsving på arbejdsmarkedet og muliggøre en intelligent og målrettet orientering af lærende på erhvervsrettede uddannelser, både grunduddannelse og opkvalificering og omskoling af voksne lærende, for at mindske kvalifikationsmismatch og forældelse af kvalifikationer;

36.  opfordrer til udarbejdelse af politikker for lønnet uddannelsesorlov i overensstemmelse med ILO's konvention om betalt frihed til uddannelse, der giver arbejdstagere mulighed for at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer i arbejdstiden uden omkostning for dem selv for at fremme livslang læring;

37.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til under inddragelse af arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere at vedtage og gennemføre strategier for udvikling og forudsigelse af færdigheder med det formål at forbedre generiske, sektorspecifikke og erhvervsspecifikke kvalifikationer; bemærker, at disse strategier bør medtage en grundig vurdering af den type og det antal arbejdspladser, der skal skabes, og de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden, der fører til forudsigelse og identificering af kvalifikationskløfter og målrettede programmer for faglig uddannelse og livslang læring, som fokuserer på at matche kvalifikationer og job, med det formål at øge beskæftigelsen;

38.  glæder sig over henstillingen om, at udbydere af erhvervsrettet uddannelse bør få en passende grad af autonomi, fleksibilitet, støtte og finansiering; minder om, at det er vigtigt, at udbydere af erhvervsrettet uddannelse er finansielt og strategisk uafhængige, med henblik på hurtigt at kunne tilpasse sig ændringer i efterspørgslen efter kvalifikationer og de muligheder og udfordringer, som opstår i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at skabe kvalificerede uddannelsesprogrammer i sektorer, der mangler en passende arbejdsstyrke, såsom sundheds- og plejesektoren, landbruget, bygge- og anlægssektoren, miljøsektoren og den cirkulære økonomi;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på at gøre systemerne for erhvervsrettet uddannelse mere inkluderende og tilgængelige for alle gennem hele deres arbejdsliv, herunder sårbare grupper såsom personer med handicap, personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, ældre arbejdstagere, langtidsledige, lavtkvalificerede voksne, afskedigede arbejdstagere, minoriteter og etniske grupper, personer med migrantbaggrund, flygtninge og personer med færre muligheder på grund af deres geografiske placering; opfordrer til, at der træffes konkrete foranstaltninger til at sikre, at personer med en ugunstig socioøkonomisk baggrund, som ofte befinder sig i en ond cirkel af fattigdom, har adgang til erhvervsrettet uddannelse i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer medlemsstater, der oplever demografisk tilbagegang, til at sikre, at navnlig unge nyder godt af programmer for erhvervsrettet uddannelse som en vej til beskæftigelse af høj kvalitet; understreger, at forebyggende foranstaltninger såsom færdighedsvurderinger og karriere- og erhvervsvejledning kan reducere antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på længere sigt og adressere behovene hos virksomheder og sektorer, der lider under mangel på kvalifikationer;

40.  glæder sig over forslaget om, at systemerne for erhvervsrettet uddannelse bør spille en lige så vigtig rolle for voksne, der har behov for fortsat opkvalificering og omskoling; opfordrer Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse, der omfatter formel, ikkeformel og uformel læring; opfordrer medlemsstaterne til at gøre erhvervsrettede uddannelser mere attraktive og tilgængelige for voksne lærende og skabe stærkere forbindelser og et tættere samarbejde mellem erhvervsrettet uddannelse for voksne og ikkeformel voksenuddannelse for at fremme nøglekompetencer, herunder gode grundlæggende færdigheder, digitale færdigheder og tværfaglige, grønne og andre livsfærdigheder, der giver et stærkt grundlag for modstandsdygtighed, livslang beskæftigelsesegnethed, social inklusion, aktivt medborgerskab og personlig udvikling; understreger, at bestræbelserne på at forbedre inklusiviteten af programmerne for erhvervsrettet uddannelse og deres image skal ledsages af bestræbelser på at styrke deres uddannelsesmæssige værdi og øge kvaliteten af og respekten for lærlinges sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder;

41.  understreger vigtigheden af at nå ud til mennesker i landdistrikterne og fjerntliggende områder og gøre erhvervsrettet uddannelse tilgængelig for og målrettet til mennesker, der arbejder inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og andre job i de pågældende regioner, og at give dem alle de nødvendige færdigheder, herunder grønne og digitale færdigheder, til bedre at forstå de nuværende og fremtidige muligheder i den grønne og blå økonomi og gøre det muligt for dem at yde et vigtigt bidrag til bevarelsen af miljøet;

42.  understreger, at arbejdsbaseret læring og fremme og gennemførelse af vekselsystemet for erhvervsrettet uddannelse bør være prioriteter i det nye Erasmusprogram;

43.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med EU-strategien for ligestilling fortsat at adressere kønsskæve og kønsstereotype valg ved at sikre og fremme lige deltagelse af kvinder i erhvervsuddannelse for erhverv, der normalt er traditionelle "mandeerhverv", og af mænd i "kvindeerhverv"; opfordrer til, at kønsdimensionen styrkes i bestræbelserne på at modernisere systemerne for erhvervsrettet uddannelse og gøre læring både på og uden for arbejdspladsen mere tilgængelig for kvindelige arbejdstagere og personer med familiemæssige omsorgsforpligtelser, ikke mindst i sektorer, hvor kvinder er underrepræsenteret, navnlig den digitale sektor, sektoren naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og den grønne sektor, med henblik på at bekæmpe kønsopdeling inden for uddannelse og beskæftigelse og bekæmpe kønsstereotyper;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved omstillingen til den grønne økonomi at tage højde for kvinders og pigers behov for bedre muligheder for livslang læring, navnlig inden for områder med et betragteligt potentiale til at skabe et betydeligt antal nye grønne job, såsom videnskab, forskning, teknik, digital teknologi og nye teknologier, med sigte på at styrke kvinders stilling i samfundet, eliminere kønsstereotyper og skabe arbejdspladser, som fuldt ud svarer til kvinders særlige behov og færdigheder;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse i erhvervsrettet uddannelser gennem kampagner, der fremhæver fordelene for den enkelte og arbejdsgiveren, og ved at skabe incitamenter, herunder vedvarende incitamenter, til at dække nogle af udgifterne for arbejdsgiverne i forbindelse med lærlingeuddannelser; anerkender betydningen af initiativer som f.eks. WorldSkills-konkurrencer, der har en central indvirkning med hensyn til det positive image, som erhvervsrettet uddannelse har, fremme af nye job og nye færdigheder, tiltrækning af unge til karrierer inden for erhvervsrettet uddannelse, tilpasning af systemerne for erhvervsrettet uddannelse til den moderne økonomi og styrkelse af samarbejdet mellem uddannelse, arbejdsgivere og arbejdsmarkedet;

46.  glæder sig over målet for det europæiske uddannelsesområde om at udvikle et reelt europæisk læringsrum, hvor inklusiv uddannelse af høj kvalitet ikke hæmmes af grænser; mener, at henstillingen bør opfylde denne målsætning;

47.  glæder sig over forslaget om at øge fleksibiliteten i programmerne for erhvervsrettet uddannelse, anvende mikroeksamensbeviser og skabe større gennemtrængelighed i forhold til andre uddannelsessektorer, da denne øgede fleksibilitet gør det muligt at tilpasse programmerne for erhvervsrettet uddannelse til individuelle behov, samtidig med at de fulde kvalifikationer respekteres; bemærker, at dette initiativ også giver mulighed for overførsel af anerkendelse og akkumulering af læringsresultater; glæder sig i denne forbindelse over idéen om europæiske kerneprofiler inden for erhvervsrettet uddannelse og integreringen i Europass-platformen, herunder i fremtidige individuelle læringskonti, som bør tjene til at lette anerkendelsen af kvalifikationer og mobiliteten; understreger, at læseplanerne skal skabe grundlaget for, at folk kan skifte mellem akademiske og erhvervsrettede ruter, herunder de kompetencer, de opnår; understreger, at kvalifikationsstrukturen skal muliggøre sammenlignelighed; understreger, at læseplanerne også skal sikre den enkeltes fremtidige beskæftigelsesegnethed ved at forudsige færdighedsbehovene på mellemlang til lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til yderligere modulisering af de erhvervsrettede uddannelser med henblik på at bygge flere broer mellem uddannelsessystemerne; understreger betydningen af ECVET-systemet, som har givet bedre anerkendelse af læringsresultater, der er opnået i mobilitetsperioder; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at udvikle ECTS-meritpointsystemet for erhvervsrettet uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at programmerne for erhvervsrettet uddannelse kan skabe højere kvalifikationsniveauer;

48.  glæder sig over EQAVET-rammebestemmelserne og opfordrer til en vurdering af gennemførelsen heraf; glæder sig over integreringen af EQAVET-rammen og elementer, der adresserer manglerne ved gennemførelsen heraf, i henstillingen, navnlig med hensyn til kvalitetsstandarder, og medtagelsen af centrale principper fra ECVET til støtte for fleksibilitet og mobilitet, der er udviklet inden for rammerne af andre instrumenter såsom Erasmus+;

49.  glæder sig over alle mulige synergier og en større rolle for erhvervsrettet uddannelse under ungdomsgarantien i betragtning af dens effektivitet med hensyn til at lette overgangen til arbejdsmarkedet for unge, der risikerer arbejdsløshed og social udstødelse;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke sproglæringen i systemerne for erhvervsrettet uddannelse, da manglen på færdigheder på dette område er en væsentlig hindring for mobiliteten, mens en god beherskelse af flere sprog giver merværdi på arbejdsmarkederne;

51.  fremhæver, at enhver forbedring af udbuddet af erhvervsrettet uddannelse er nødt til at blive ledsaget af forbedringer af adgangen til information, rådgivning og vejledning i et tilgængeligt format for alle voksne lærende og studerende fra en tidlig alder;

52.  understreger, at lærlingeuddannelser er en meget vigtig del af programmerne for erhvervsrettet uddannelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at sikre diversificerede og skræddersyede lærlingeuddannelser af høj kvalitet, herunder rimelige lønninger, som er i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig retten til en retfærdig og lige behandling med hensyn til arbejdsvilkår, herunder sikring af et arbejdsmiljø, der er tilpasset behovene hos personer med handicap, adgang til social beskyttelse og uddannelse; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere den europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme mobiliteten inden for erhvervsrettet uddannelse ved at lempe de nationale administrative forudsætninger for udenlandske studerende på erhvervsrettede uddannelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod oprettelsen af en europæisk statut for lærlingeuddannelser;

53.  understreger betydningen af at sikre, at målene i henstillingen er i overensstemmelse med den nuværende politiske og lovgivningsmæssige ramme i forbindelse med genopretningsplanen for Europa, navnlig med hensyn til investering i færdigheder og uddannelse gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU samt den europæiske dagsorden for færdigheder, handlingsplanen for digital uddannelse, det europæiske uddannelsesområde, Erasmus+ og ungdomsgarantien;

54.  understreger behovet for at forbedre sporingen af færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser, da en bedre forståelse af deres resultater på arbejdsmarkedet er en af de vigtigste måder til at vurdere og forbedre kvaliteten og relevansen af erhvervsrettet uddannelse for arbejdsmarkedet sammen med prognoser for udbuddet af og efterspørgslen efter færdigheder;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere ressourcer til digitalisering af programmer for erhvervsrettet uddannelse og sporing af færdiguddannede;

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1. (2) EUT C 155 af 8.7.2009, s. 11. (3) EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1. (4) EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0267. (6) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 8. (7) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135. (8) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 44. (9) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 65. (10) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 67. (11) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 119. (12) Cedefop, "European public opinion survey on vocational education and training" (Europæisk opinionsundersøgelse om erhvervsrettet uddannelse), 2017. (13) Eichhorst, W., "Does vocational training help young people find a (good) job?" (Hjælper erhvervsuddannelse unge med at finde et (godt) job?), IZA Institute of Labor Economics. (14) Eurostat, "Vocational education and training statistics" (Statistikker over erhvervsrettet uddannelse), data fra september 2020. (15) Eurostat, "Vocational education and training statistics" (Statistikker over erhvervsrettet uddannelse), data fra september 2020. (16) Eurostat, "Vocational education and training statistics" (Statistikker over erhvervsrettet uddannelse), data fra september 2020. (17) Cedefop, "Benefits of vocational education and training" (Fordelene ved erhvervsrettet uddannelse), 2011. (18) Kommissionens undersøgelse i forbindelse med den europæiske uge for erhvervskompetencer 2020, 9.-13. november 2020.