Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 18. juni 2020 - BruxellesForeløbig udgave
Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) ***
 Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (beslutning)
 Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Guinea-Bissau (2019-2024) ***
 Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Guinea-Bissau (2019-2024) (beslutning)
 Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab ***
 Aftale EU-Schweiz om ændring af Schweiz’ WTO-indrømmelser (artikel XXVIII i GATT 1994) for krydret kød ***
 Anmodning om finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: teknisk bistand på Kommissionens initiativ
 Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
 Forslag til ændringsbudget nr. 3/2020: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019
 Forslag til ændringsbudget nr. 4/2020: forslag om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
 Indgåelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova ***
 Ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Marokko (Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse) ***
 Indgåelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Jordan ***
 Indgåelse af aftalen mellem EU og Kina om civilluftfartens sikkerhed ***
 Indgåelse af aftalen om fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien ***
 Indgåelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Israel ***
 Henstillinger om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
 Konference om Europas fremtid
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: støtte til frugt-, grøntsags- og vinsektoren i forbindelse med covid-19-pandemien
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse
 EU's handicapstrategi efter 2020
 Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 for så vidt angår justeringer som reaktion på covid-19-pandemien ***I
 Konkurrencepolitik - årlig beretning 2019
 Nedsættelse af et underudvalg om skatteanliggender
 Nedsættelse af et særligt udvalg om kræftbekæmpelse, dets sagsområder, medlemstal og mandatets varighed
 Nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation, dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode
 Nedsættelse af et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder, dets sagsområder, medlemstal og funktionsperiode

Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) ***
PDF 124kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08662/1/2019 – C9-0004/2019 – 2019/0078(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0134A9-0024/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08662/1/2019),

–  der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08668/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0004/2019),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9‑0024/2020),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kap Verdes regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA-PROV(2020)0135.


Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (beslutning)
PDF 142kWORD 49k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08662/2019 – C9-0004/2019 – 2019/0078M(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0135A9-0023/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08662/2019),

–  der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08668/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C9-0004/2019),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til artikel 31, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler(3),

–  der henviser til den endelige rapport fra februar 2018 med titlen "Ex-post and Ex-ante evaluation study of the Sustainable Fisheries Partnership Agreement between the European Union and the Republic of Cabo Verde" (Efterfølgende og forudgående evaluering af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2,

–  der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0023/2020),

A.  der henviser til, at Kommissionen og Kap Verdes regering har ført forhandlinger om en ny partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og en gennemførelsesprotokol for en periode på fem år;

B.  der henviser til, at det overordnede mål med partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde er at øge fiskerisamarbejdet mellem EU og Kap Verde til gavn for begge parter ved at fremme en bæredygtig fiskeripolitik og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone;

C.  der henviser til, at udnyttelsen af fiskerimulighederne i henhold til den tidligere partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde har ligget mellem 58 % og 68 % med god anvendelse for not- og vodfartøjer og en moderat anvendelse for langline- og stangfiskerfartøjer;

D.  der henviser til, at hajer udgør 20 % af fangsterne, men at manglen på videnskabelige data betyder, at det samlede tal måske ikke er nøjagtigt og kan være meget højere;

E.  der henviser til, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde bør fremme en mere effektiv bæredygtig udvikling af Kap Verdes fiskersamfund og de dermed forbundne industrier og aktiviteter, herunder fiskerividenskab; der henviser til, at den støtte, der skal ydes i henhold til protokollen, skal være i overensstemmelse med de nationale udviklingsplaner og handlingsplanen for blå vækst for udvikling inden for miljømæssige grænser, som er udarbejdet sammen med FN for at øge produktionen i og professionalisere sektoren med henblik på at opfylde befolkningens fødevare- og beskæftigelsesbehov;

F.  der henviser til, at EU's forpligtelser i henhold til internationale aftaler også bør støttes via partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, dvs. FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig SDG 14, og til, at alle EU-tiltag, herunder partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, skal bidrage til disse mål;

G.  der henviser til, at EU via Den Europæiske Udviklingsfond bidrager med et flerårigt budget på 55 mio. EUR til Kap Verde med fokus på én hovedsektor, nemlig kontrakten om god regeringsførelse og udvikling;

H.  der henviser til, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri bør bidrage til fremme og udvikling af Kap Verdes fiskerisektor, og til, at det er nødvendigt at bygge eller renovere grundlæggende infrastruktur såsom havne, landingssteder, opbevaringsfaciliteter og fabrikker til forarbejdning;

I.  der henviser til, at Parlamentet skal informeres omgående og fuldstændigt på alle stadier i de procedurer, der knytter sig til protokollen og fornyelse af den;

1.  mener, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde bør forfølge to lige vigtige mål, nemlig: 1) at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige viden og rådgivning og uden at gribe ind i bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger iværksat af de regionale organisationer, som Kap Verde er medlem af – navnlig Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) – eller at overskride det disponible overskud og 2) at fremme yderligere økonomisk, finansielt, teknisk og videnskabeligt samarbejde mellem EU og Kap Verde inden for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone, samtidig med at Kap Verdes uafhængige valgmuligheder og strategier for så vidt angår dets egen udvikling ikke undermineres; mener samtidig og i lyset af den store værdi af havets biodiversitet i Kap Verdes farvande, at aftalen bør sikre, at der indføres foranstaltninger til at mindske EU-fartøjers utilsigtede fiskeri i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone;

2.  mener, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at den referencemængde, der er fastsat i aftalen, ikke overskrides;

3.  henleder opmærksomheden på konklusionerne på de efterfølgende og forudgående vurderinger af protokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde for 2014-2018, som blev udarbejdet i maj 2018, hvoraf det fremgik, at protokollen samlet set havde vist sig at være virkningsfuld, effektiv, hensigtsmæssig for de involverede interesser, i overensstemmelse med Kap Verdes sektorpolitik og i høj grad accepteret af interessenterne, og hvori det blev anbefalet at indgå en ny protokol; understreger, at der er mulighed for mere effektive fremskridt i fiskerisamarbejdet mellem EU og Kap Verde, og mener, at den nye protokol derfor bør gå videre end tidligere protokoller i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale, navnlig for så vidt angår udviklingsstøtte til Kap Verdes fiskerisektor;

4.  understreger, at der er behov for betydelige fremskridt i udviklingen af Kap Verdes fiskerisektor, herunder i fiskeindustrien og de dertil knyttede aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder en eventuel revision og styrkelse af den del af aftalen, der vedrører sektorstøtte, samtidig med at man skaber betingelserne for at øge udnyttelsesgraden af denne støtte;

5.  mener, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde ikke opfylder sine målsætninger, hvis den ikke bidrager til at øge merværdien i Kap Verde som følge af udnyttelsen af dets fiskeressourcer;

6.  fastholder, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde og protokollen hertil skal være i overensstemmelse med de nationale udviklingsplaner og handlingsplanen for blå vækst for udviklingen af Kap Verdes fiskerisektor inden for miljømæssige grænser, som er prioriterede områder for EU-støtten, hvortil der skal mobiliseres den nødvendige tekniske og finansielle bistand, og navnlig bør:

   styrke den institutionelle kapacitet og forbedre regeringsførelsen: udarbejde lovgivning på grundlag af forvaltningsplaner og støtte gennemførelsen af ovennævnte lovgivning og forvaltningsplaner
   skærpe tilsynet, kontrollen med og overvågningen af Kap Verdes eksklusive økonomiske zone og de tilstødende områder
   styrke foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri, herunder i de indre farvande
   styrke partnerskaber med andre lande, der er interesseret i fiskeri i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone, dvs. ved hjælp af fiskeriaftaler, og sikre gennemsigtighed ved at offentliggøre indholdet heraf og ved at oprette et regionalt program for uddannelse og brug af observatører
   støtte etableringen og videreudviklingen af et dataindsamlingsprogram, der gør det muligt for Kap Verdes myndigheder at få en forståelse for de ressourcer, der er til rådighed, og støtte den videnskabelige vurdering af ressourcerne, hvilket vil føre til beslutningstagning baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige viden
   gøre det muligt at bygge og/eller renovere vigtig infrastruktur til fiskeri og dertil knyttede aktiviteter såsom havnemoler og landingshavne (til både industrielt og ikkeindustrielt fiskeri, for eksempel i Mindelos havn på São Vicente), anlæg til oplagring og forarbejdning af fisk, markeder, distributions- og markedsføringsinfrastruktur og laboratorier til kvalitetskontrol
   støtte og forbedre arbejdsvilkårene for alle arbejdstagere, navnlig for kvinder inden for alle fiskerirelaterede aktiviteter, herunder ikke bare kommercialisering, men også forarbejdning, fiskeriforvaltning og videnskab
   støtte den videnskabelige viden, der er nødvendig for at etablere beskyttede havområder, herunder gennemførelse, overvågning og kontrol heraf
   begrænse bifangster af følsomme arter, f.eks. havskildpadder
   muliggøre en styrkelse af organisationer, der repræsenterer mænd og kvinder i fiskeindustrien, især dem, der udøver ikkeindustrielt fiskeri i lille målestok, og dermed bidrage til at styrke tekniske, forvaltningsmæssige og forhandlingsmæssige kapaciteter
   tjene til at oprette og/eller modernisere grund- og erhvervsuddannelsescentre og dermed hæve niveauet af færdigheder blandt fiskere, søfolk og kvinder i fiskerisektoren samt andre aktiviteter, der er forbundet med den blå økonomi
   styrke foranstaltninger, der kan tilskynde unge til at beskæftige sig med fiskeri
   fremme den videnskabelige forskningskapacitet og evnen til at overvåge fiskeressourcerne og havmiljøet
   forbedre havressourcernes bæredygtighed samlet set;

7.  glæder sig over, at aftalen ikke vedrører små pelagiske fisk, som har stor betydning for den lokale befolkning, og som der ikke er overskud fra;

8.  udtrykker sin bekymring over fiskeriaktiviteternes potentielt skadelige indvirkning på hajbestanden i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone;

9.  mener, at der er behov for en mere detaljeret evaluering af de fordele, som gennemførelsen af protokollen medfører for de lokale økonomier (inden for beskæftigelse, infrastruktur og det sociale område);

10.  mener, at det er ønskeligt at forbedre mængden og nøjagtigheden af data om alle fangster (målarter og bifangster), om fiskeressourcernes bevaringsstatus og om fiskeriets indvirkning på havmiljøet, og at forbedre gennemførelsen af sektorstøttemidlerne for at muliggøre en mere nøjagtig vurdering af aftalens indvirkning på det marine økosystem, fiskeressourcerne og lokalsamfundene, herunder dens sociale og økonomiske indvirkning;

11.  mener i lyset af en eventuel nedlukning af eller indførelse af begrænsninger på fiskeriet, at de lokale behov for fiskeri bør tilgodeses først på grundlag af solid videnskabelig rådgivning for at sikre, at ressourcerne er bæredygtige;

12.  opfordrer Kommissionen og Kap Verdes myndigheder til at forbedre indsamlingen af data om og overvågningen af bestandene i forbindelse med overfiskning, med særligt fokus på hajer;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politikker for samarbejde og officiel udviklingsbistand med fokus på Kap Verde at huske på, at Den Europæiske Udviklingsfond og den sektorstøtte, der er fastsat i denne partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, bør supplere hinanden med henblik på at bidrage til styrkelsen af den lokale fiskerisektor og til at sikre, at landet har fuldstændig suverænitet over sine egne ressourcer; opfordrer Kommissionen til gennem Den Europæiske Udviklingsfond og andre relevante instrumenter at fremme de nødvendige foranstaltninger til tilvejebringelse af infrastruktur, som på grund af størrelsen og omkostningerne ikke kan bygges udelukkende ved hjælp af sektorstøtte inden for rammerne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, f.eks. fiskerihavne (til både industrielt og ikkeindustrielt fiskeri);

14.  bakker op om behovet for at øge bidraget fra partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri til lokal skabelse af direkte og indirekte job – enten på fartøjer, der fisker i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, eller inden for fiskerirelaterede aktiviteter, både i tidligere og senere led; mener, at medlemsstaterne kan spille en central rolle og deltage aktivt i kapacitetsopbygnings- og uddannelsesindsatsen for at opnå dette;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke deres samarbejde med Kap Verde med henblik på at evaluere mulighederne for at forbedre den fremtidige udviklingsbistand, primært under det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), der er foreslået som en del af EU's budget for 2021-2027, og navnlig tage hensyn til den gode anvendelse af EU-midlerne i Kap Verde og landets politiske stabilitet i en kompleks geopolitisk kontekst, som skal støttes og belønnes;

16.  opfordrer Kommissionen til indtrængende at opfordre Kap Verde til at anvende den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollen, til at styrke landets nationale fiskeindustri på lang sigt, fremme efterspørgslen efter lokale investerings- og industriprojekter og tilskynde til vækst i en bæredygtig blå økonomi, således at der skabes lokale arbejdspladser, og fiskeriets tiltrækningskraft over for de unge generationer styrkes;

17.  opfordrer Kommissionen til at tilsende Parlamentet og offentliggøre referaterne og konklusionerne fra møderne i det blandede udvalg, der er omhandlet i aftalens artikel 9, såvel som konklusionerne fra de årlige evalueringer; opfordrer Kommissionen til at gøre det muligt for repræsentanter for Parlamentet at deltage som observatører i møderne i det blandede udvalg og til at fremme inddragelse af Kap Verdes fiskersamfund og dermed forbundne interessenter;

18.  mener, at der bør indsamles oplysninger om de fordele, som gennemførelsen af protokollen medfører for de lokale økonomier (inden for beskæftigelse, infrastruktur og det sociale område);

19.  opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af deres beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og, hvis det er relevant, dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

20.  henleder Kommissionens og især Rådets opmærksomhed på, at en fortsat fremgangsmåde med midlertidig anvendelse af internationale aftaler, før Parlamentet har godkendt dem, ikke er forenelig med de vejledende principper i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, at denne praksis i høj grad underkender Parlamentets status som den eneste direkte demokratisk valgte EU-institution, og at det også skader hele EU's demokratiske legitimitet;

21.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at integrere de henstillinger, der er fremsat i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde, og til at tage dem i betragtning, f.eks. i forbindelse med procedurerne for fornyelse af protokollen;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kap Verdes regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA-PROV(2020)0134.
(2) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(3) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 93.


Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Guinea-Bissau (2019-2024) ***
PDF 112kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024) (08928/2019 – C9-0011/2019 – 2019/0090(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0136A9-0012/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08928/2019),

–  der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (08894/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0011/2019),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9-0012/2020),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Guinea-Bissaus regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA_PROV(2020)0137.


Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Guinea-Bissau (2019-2024) (beslutning)
PDF 145kWORD 50k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024) (08928/2019 – C9-0011-2019 – 2019/0090M(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0137A9-0013/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08928/2019),

–  der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (08894/2019) ("protokollen"),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0011/2019),

–  der henviser til artikel 31, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (forordningen om den fælles fiskeripolitik)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler(2),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020(3) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2,

–  der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0013/2020),

A.  der henviser til, at det overordnede mål for partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau er at styrke fiskerisamarbejdet mellem EU og Guinea-Bissau i begge parters interesse ved at fremme en bæredygtig fiskeripolitik og en ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskerizone ud over udviklingen af Guinea-Bissaus fiskerisektor og blå økonomi;

B.  der henviser til, at udnyttelsen af fiskerimuligheder i henhold til den tidligere partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri generelt anses for at være tilfredsstillende;

C.  der henviser til, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau har fået stor betydning i forbindelse med de forskellige fiskeripartnerskabsaftaler, som EU har indgået med tredjelande, idet den for øjeblikket er den tredjevigtigste, hvad angår de involverede beløb, hvortil kommer det faktum, at den er én ud af kun tre aftaler, som tillader adgang til blandet fiskeri;

D.  der henviser til, at Guinea-Bissaus fiskeris bidrag til landets velstand er meget lavt (3,5 % af BNP i 2015), selv om de midler, der overføres gennem partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri som finansiel kompensation for adgangen til ressourcer, udgør et relevant bidrag til de nationale offentlige finanser;

E.  der henviser til, at EU's finansielle bidrag i forhold til den foregående protokol er steget fra 9 mio. EUR til 11,6 mio. EUR pr. år for så vidt angår det årlige beløb for adgang til fiskeressourcer og fra 3 mio. EUR til 4 mio. EUR pr. år for så vidt angår EU-støtte til Guinea-Bissaus sektorpolitik for fiskeriet;

F.  der henviser til, at fiskerimulighederne i den periode, der er omfattet af protokollen, vil blive defineret på to forskellige måder: i de to første år af fiskeriindsatsen (målt i bruttoregistertonnage, BRT) og de sidste tre år i samlede tilladte fangstmængder (TAC, målt i ton); der henviser til, at denne overgang bør ledsages af en elektronisk fangst- og fangstdatabehandlingsordning i de første to år af protokollen;

G.  der henviser til, at de fiskerimuligheder, som tildeles EU-flåder i den første periode, der er omfattet af protokollen, er følgende: 3 700 BRT for frysetrawlere til rejefiskeri, 3 500 BRT for frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte og 15 000 BRT for trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter, 28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer og 13 stangfiskerfartøj til tunfiskeri; der henviser til, at de fiskerimuligheder, som tildeles EU-flåder i den anden periode, er følgende: 2 500 ton for frysetrawlere til rejefiskeri, 11 000 ton for frysetrawlere til fiskeri efter fisk, 1 500 ton for frysetrawlere til blæksprutte og 18 000 ton for trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter, 28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer og 13 stangfiskerfartøjer til tunfiskeri;

H.  der henviser til, at den første fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Guinea-Bissau går tilbage til 1980; der henviser til, at den foregående protokol til aftalen udløb den 23. november 2017; der henviser til, at resultaterne af komponenten vedrørende udviklingssamarbejde i disse aftaler (dvs. sektorstøtte) samlet set ikke har været tilfredsstillende; der henviser til, at der ikke desto mindre er gjort fremskridt inden for fiskeritilsyn, -kontrol og -overvågning, sundhedskontrol og Guinea-Bissaus deltagelse i regionale fiskeriorganer; der henviser til, at det sektorspecifikke samarbejde skal styrkes for bedre at fremme udviklingen af den lokale fiskerisektor og dertil knyttede industrier og aktiviteter for at sikre, at en større del af den merværdi, der skabes ved udnyttelsen af landets naturressourcer, forbliver i Guinea-Bissau;

I.  der henviser til, at der for at fremme udviklingen af Guinea-Bissaus fiskerisektor er behov for grundlæggende infrastrukturer, der stadig mangler, såsom havne, landingssteder, lageranlæg og forarbejdningsanlæg, i bestræbelserne på at tiltrække landinger af fisk, der er fanget i Guinea-Bissaus farvande;

J.  der henviser til, at FN's "Decade of Ocean Science for Sustainable Development" (2021-2030) vil blive indledt i 2021; der henviser til, at tredjelande skal opfordres til at spille en central rolle i erhvervelsen af viden;

K.  der henviser til, at handel med fiskevarer fra Guinea-Bissau i mange år har været forbudt i EU, fordi landet ikke har været i stand til at overholde de sundhedsforanstaltninger, som EU kræver; der henviser til, at forsinkelsen i analyselaboratoriets certificeringsproces (CIPA) udgør den største hindring for eksport af fiskevarer fra Guinea-Bissau til EU; der henviser til, at de guineanske myndigheder og Kommissionen samarbejder i certificeringsprocessen med henblik på at få ophævet forbuddet;

L.  der henviser til, at der er behov for at sikre, at en større del af den merværdi, der skabes ved udnyttelsen af fiskeressourcerne i den guineanske fiskerizone, forbliver i landet;

M.  der henviser til, at der kun i begrænset omfang er skabt direkte beskæftigelse i fiskerisektoren i Guinea-Bissau, selv hvis der tages hensyn til de tilfælde, hvor der har været lokale besætningsmedlemmer om bord (pt arbejder et lavere antal på disse fartøjer end i den foregående protokols gyldighedsperiode), eller til kvinder, hvis arbejde eller indkomstmuligheder afhænger af fiskerisektoren;

N.  der henviser til, at antallet af søfolk, der skal påmønstre EU-flåden, er steget betydeligt i forhold til den foregående protokol; der henviser til, at EU-fartøjernes redere skal bestræbe sig på at påmønstre flere guineanske søfolk; der henviser til, at Guinea-Bissaus myndigheder udarbejder og ajourfører en vejledende liste over kvalificerede søfolk med henblik på påmønstring på EU-fartøjer;

O.  der henviser til, at der er sket fremskridt i bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i Guinea-Bissaus territorialfarvande takket være en styrkelse af overvågningsmetoderne i Guineas eksklusive økonomiske zone (EEZ), navnlig dem, der er tildelt FISCAP (inspektion og kontrol af fiskeri), herunder et korps af observatører og hurtigtgående patruljeskibe; der henviser til, at der stadig er utilstrækkeligheder og mangler, som skal afhjælpes, herunder med hensyn til fartøjsovervågningssystemet (FOS);

P.  der henviser til, at der er gjort fremskridt i karakteristikken af de demersale bestande i Guinea-Bissaus EEZ, og navnlig rapporten om evalueringen af demersale bestande i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone fra januar 2019;

Q.  der henviser til, at Guinea-Bissau er et af de 13 lande, der er omfattet af projektet "Forbedret regional fiskeriforvaltning i Vestafrika" (PESCAO), der blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse C(2017)2951 af 28. april 2017, som blandt andre mål sigter mod at styrke forebyggelsen af og indsatsen mod IUU-fiskeri ved at forbedre overvågningen, kontrollen og overvågningen på nationalt og regionalt plan;

R.  der henviser til, at indarbejdelsen af de henstillinger, som Parlamentet tidligere har fremsat, i den nuværende protokol, ikke har været fuldt tilfredsstillende;

S.  der henviser til, at Parlamentet på alle stadier bør informeres i god tid om procedurerne i forbindelse med protokollen eller fornyelsen af den;

1.  fremhæver betydningen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau, både for Guinea-Bissau og for EU-flåder, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone; understreger, at der er mulighed for mere effektive fremskridt i fiskerisamarbejdet mellem EU og Guinea-Bissau, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage alle nødvendige skridt til at gøre den nye protokol mere ambitiøs end de foregående for så vidt angår gennemførelsen af denne aftale for at sikre, at denne partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri samlet set fører til et tilfredsstillende udviklingsniveau i den lokale fiskerisektor, og understreger, at den bør være i overensstemmelse med de nævnte målsætninger i FN's bæredygtige udviklingsmål (SDG) nr. 14, som opfordrer til at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling;

2.  er af den opfattelse, at målene for partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau er nået i varierende grad: mens aftalen har givet og giver vigtige fiskerimuligheder for EU-fartøjer i Guinea-Bissaus fiskerizone, og europæiske rederier har udnyttet disse muligheder i betydelig grad, er de resultater, der er opnået med hensyn til udviklingen af den lokale fiskerisektor, generelt utilstrækkelige og utilfredsstillende;

3.  understreger, at artikel 3 i denne protokol indeholder en klausul om ikke-forskelsbehandling, ifølge hvilken Guinea-Bissau forpligter sig til ikke at give mere gunstige tekniske vilkår til andre udenlandske flåder, som fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone, og som har samme karakteristika og fisker efter de samme arter; opfordrer Kommissionen til nøje at følge EU-fiskeriaftaler med tredjelande i Guinea-Bissaus fiskerizone;

4.  glæder sig over, at EU-fartøjer har bidraget til fødevaresikkerheden i Guinea-Bissau gennem direkte landinger, som omhandlet i kapitel 5 i bilaget til protokollen, til gavn for lokalsamfundene og til fremme af intern fiskehandel og forbrug af fisk;

5.  mener, at en overgang fra én metode til forvaltning af fiskerimuligheder til en anden (fra forvaltning af fiskeriindsatsen til forvaltning af den samlede tilladte fangstmængde) udgør en udfordring for denne protokol; opfordrer Kommissionen og Guinea-Bissau til hurtigst muligt at fremme en passende og effektiv overgang, der sikrer den nødvendige troværdighed og effektivitet i det elektroniske fangstindberetningssystem (ERS) og behandlingen af fangstdata;

6.  understreger, at der er behov for betydelige fremskridt i udviklingen af Guinea-Bissaus fiskerisektor, herunder i fiskeindustrien og de dertil knyttede aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger — herunder en eventuel revision og udvidelse af den del af aftalen, der vedrører sektorstøtte, sammen med foranstaltninger til at øge udnyttelsesgraden af det finansielle bidrag — for at nå dette mål;

7.  mener, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau ikke når sine mål, hvis den ikke bidrager til oprettelsen af et bæredygtigt forvaltningssystem, der på lang sigt kan udnytte landets fiskeressourcer; finder det yderst vigtigt, at de bestemmelser, der er fastsat i protokollen om sektorstøtte, overholdes, således at den bidrager til den fulde gennemførelse af den nationale fiskeristrategi og den blå økonomi; påpeger i den forbindelse, at EU bør prioritere at mobilisere den nødvendige tekniske og finansielle bistand med henblik på at:

   a. opbygge institutionel kapacitet, navnlig regionale og globale strategier for fiskeriforvaltning, for at tage hensyn til de kumulative virkninger af de forskellige fiskeriaftaler i landene i regionen
   b. støtte styrkelsen af beskyttede havområder med henblik på at gøre fremskridt hen imod en integreret forvaltning af fiskeressourcer
   c. udvikle relevant infrastruktur for fiskeri og dertil knyttede aktiviteter såsom havne (for industrielt og ikkeindustrielt fiskeri), landingssteder, anlæg til oplagring og forarbejdning af fisk, markeder, distributions- og markedsføringsstrukturer og laboratorier til kvalitetskontrol med det formål at tiltrække landinger af fisk, der er fanget i Guinea-Bissaus farvande
   d. styrke de lokale aktørers kapacitet i fiskerisektoren ved at fremme fiskernes organisationer
   e. uddanne fagfolk inden for fiskeri
   f. støtte ikkeindustrielt fiskeri
   g. bidrage til en god miljøtilstand af havmiljøet, navnlig ved at fremme lokale aktørers indsamling af affald og fiskeredskaber
   h. anerkende og styrke kvinders rolle i fiskeriet samt bedre tilrettelæggelse af deres roller ved at støtte de nødvendige betingelser herfor;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politik vedrørende samarbejde og officiel udviklingsbistand at tage hensyn til, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og den sektorstøtte, der er fastsat i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau, bør supplere hinanden og samordnes fuldt ud med henblik på at bidrage til en styrkelse af den lokale fiskerisektor;

9.  udtrykker sin bekymring over den stigende mængde fiskemel og fiskeolieplanter på den vestafrikanske kyst, som også får leveret fisk fra Guinea-Bissaus farvande; understreger, at industrifiskeri er i strid med princippet om bæredygtighed og tilvejebringelse af værdifulde proteinressourcer til lokalsamfundet; glæder sig over udvidelsen af havnen og landingsfaciliteterne i Guinea-Bissau, men udtrykker samtidig sin bekymring over, at dette kunne blive efterfulgt af opførelsen af nye fiskemelsfabrikker;

10.  opfordrer Kommissionen og Guinea-Bissaus myndigheder til at styrke deres samarbejde med henblik på at fastsætte betingelserne for eksport af Guinea-Bissaus fiskevarer til EU, navnlig for så vidt angår kontrol af de påkrævede sanitære forhold og certificering af analyselaboratoriet (CIPA), for at ophæve det nuværende forbud, sætte skub i udviklingen af den lokale fiskerisektor og dermed gøre fremskridt i retning af at opfylde målene for partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri;

11.  støtter behovet for at øge bidraget fra partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri til lokal skabelse af direkte og indirekte job enten på fartøjer, der fisker i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, eller inden for fiskerirelaterede aktiviteter, både i tidligere og senere led; mener, at medlemsstaterne kan spille en relevant rolle og deltage aktivt i indsatsen for kapacitetsopbygning og uddannelse for at opnå dette;

12.  minder om Guinea-Bissaus marine og kystnære økosystemers unikke karakter, f.eks. mangroveskovene, som fungerer som planteskoler for fiskeressourcer, og som kræver, at der iværksættes målrettede foranstaltninger for at beskytte og genoprette biodiversiteten;

13.  mener, at der bør indsamles oplysninger om de fordele, som gennemførelsen af protokollen medfører for de lokale økonomier (inden for f.eks. beskæftigelse, infrastruktur og det sociale område);

14.  anser det for nødvendigt at forbedre mængden og kvaliteten af data om alle fangster (mål- og bifangster), om fiskeressourcernes bevaringsstatus i Guinea-Bissaus fiskerizone og om betydningen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri for økosystemer generelt, idet der bør gøres en indsats for at udvikle Guinea-Bissaus egen kapacitet til at indsamle sådanne data; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at sikre, at de organer, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, navnlig Den Blandede Komité og Den Fælles Videnskabelige Komité samtidig med inddragelse af foreninger for ikkeindustrielle fiskere, kvindeorganisationer, der arbejder i fiskerisektoren, fagforeninger, repræsentanter for kystsamfund og civilsamfundsorganisationer i Guinea-Bissau;

15.  mener, at det er absolut nødvendigt at forbedre indsamlingen af data om fangster i Guinea-Bissau; opfordrer endvidere til en forbedring af overførslen af data, der genereres af EU-fartøjernes FOS-systemer via flagstaten til de afrikanske myndigheder; opfordrer til bedre datasysteminteroperabilitet;

16.  opfordrer indtrængende til, at der offentliggøres rapporter om de foranstaltninger, der har fået støtte inden for rammerne af sektorstøtten, med henblik på større gennemsigtighed;

17.  mener, at der i tilfælde af lukning af fiskeriet eller indførelse af fiskerirestriktioner for at sikre ressourcernes bæredygtighed, som fastlagt i protokollen, først skal tages hensyn til det lokale fiskeris behov på grundlag af forsvarlig videnskabelig rådgivning;

18.  understreger vigtigheden af kravet vedrørende overskydende bestande for EU-fartøjer, der fisker i tredjelandsfarvande;

19.  slår til lyd for nødvendigheden af at forbedre forvaltningen, kontrollen og overvågningen af Guinea-Bissaus fiskerizone og bekæmpe IUU-fiskeri, bl.a. ved at styrke overvågningen af fartøjer (via FOS) med henblik på at forbedre fiskeriets bæredygtighed;

20.  opfordrer indtrængende til, at der medtages gennemsigtighedsbestemmelser, som vil medføre offentliggørelse af alle aftaler med stater eller private enheder, der giver udenlandske fartøjer adgang til Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone;

21.  understreger vigtigheden af, at de fiskerimuligheder, som partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri giver, fordeles på grundlag af principperne om lighed, balance og gennemsigtighed;

22.  understreger vigtigheden af, at landinger af fisk i havne i Guinea-Bissau bidrager til lokale forarbejdningsaktiviteter og fødevaresikkerhed, både hvad angår art og kvalitet;

23.  opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra Den Blandede Komités møder, det i artikel 5 i protokollen nævnte flerårige sektorprogram og resultaterne af de enkelte årlige evalueringer, oplysninger om koordineringen af dette program med den strategiske plan for udvikling af Guinea-Bissaus fiskeri (2015-2020) samt referater og konklusioner fra Den Fælles Videnskabelige Komités møder samt oplysninger om IUU-fiskeri i Guineas fiskerizone, integration af EU's erhvervsdrivende i Guinea-Bissaus fiskerisektor (artikel 10 i protokollen) og kontrol af redernes overholdelse af deres forpligtelser (f.eks. i forbindelse med det bidrag, der er fastsat i kapitel V i bilaget til protokollen); opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af protokollen, at forelægge Parlamentet en fuldstændig rapport om gennemførelsen heraf;

24.  opfordrer Kommissionen og Guinea-Bissaus myndigheder til at fremlægge mere detaljerede oplysninger om udviklingen af aktiviteter relateret til industrifiskeri i regionen;

25.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at integrere Parlamentets henstillinger i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau og tage hensyn til dem i forbindelse med procedurerne for fornyelse af protokollen;

26.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Guinea-Bissaus regering og parlament.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) EUT C 58 af 28.2.2018, s. 93.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA_PROV(2020)0136.


Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab ***
PDF 125kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (12199/2019 – C9-0001/2020 – 2019/0173(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0138A9-0001/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12199/2019),

–  der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (12202/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0001/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9‑0001/2020),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes regering og parlament.


Aftale EU-Schweiz om ændring af Schweiz’ WTO-indrømmelser (artikel XXVIII i GATT 1994) for krydret kød ***
PDF 132kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af den aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Schweiz, der følger af forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af Schweiz' WTO-indrømmelser for krydret kød (12482/2019 – C9-0194/2019 – 2019/0196(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0139A9-0092/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12482/2019),

–  der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af Schweiz' WTO-indrømmelser for krydret kød (12483/2019),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0194/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0092/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament.


Anmodning om finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis
PDF 135kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om supplerende finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis (2020/2580(RSP))
P9_TA-PROV(2020)0140B9-0186/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 og artikel 179 til 181 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 2. september 2019 om "forskning i myalgisk encephalomyelitis (ME)" (E-002599-19) og Kommissionens svar af 28. oktober 2019,

–  der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 4. december 2018 om "kronisk træthedssyndrom" (E-006124/2018) og Kommissionens svar af 30. januar 2019,

–  der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 28. august 2018 om "Myalgisk encephalomyelitis: Verdenssundhedsorganisationens anerkendelse og Kommissionens støtte til forskning og uddannelse" (E-004360/2018) og Kommissionens svar af 1. november 2018,

–  der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 9. november 2017 (E-006901-17) om finansiering af forskning i ME/CFS og Kommissionens svar af 18. december 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget adskillige andragender, hvori der gives udtryk for bekymring over manglen på behandling og den nuværende underfinansiering af biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) i EU;

B.  der henviser til, at artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at enhver har ret "til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning og praksis", mens andre internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og konventionen om rettigheder for personer med handicap, anerkender eller henviser til retten til sundhed eller elementer heraf, som f.eks. retten til lægebehandling;

C.  der henviser til, at medlemsstaternes og EU's tiltag skal rettes mod at forbedre folkesundheden; der henviser til, at dette mål bør opfyldes gennem støtte fra Unionen til medlemsstaterne, ved at fremme samarbejde og ved at tilskynde til, at der forskes i årsager til samt overførsel og forebyggelse af sygdomme;

D.  der henviser til, at ME/CFS er en invaliderende kronisk multisystemsygdom af ukendt ætiologi, hvis symptomer, sværhedsgrad og udvikling varierer i meget høj grad;

E.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen har klassificeret ME/CFS som en sygdom i nervesystemet, jf. Den Internationale Sygdomsklassifikation (ICD-11), kode 8E49 (postviralt træthedssyndrom);

F.  der henviser til, at ME/CFS er en kompleks og stærkt invaliderende sygdom, eftersom ekstrem træthed og andre fysiske symptomer kan gøre det umuligt at udføre hverdagsaktiviteter; der henviser til, at livskvaliteten kan blive påvirket i alvorlig grad, og at patienter med ME/CFS kan ende med at være sengeliggende eller bundet til hjemmet, hvilket kan medføre alvorlig lidelse, få negative følger for de sociale og familiære relationer og føre til betydelige omkostninger for samfundet i form af tabt arbejdsevne;

G.  der henviser til, at der skal lægges særlig vægt på den store risiko for social udstødelse af personer med ME/CFS; der henviser til, at det i denne henseende er af afgørende betydning, at beskæftigede, der lider af denne sygdom, er i stand til at beholde deres arbejde, så de ikke isoleres;

H.  der henviser til, at der bør træffes enhver mulig foranstaltning for at tilpasse arbejdsforholdene og -miljøet til beskæftigede med ME/CFS; der henviser til, at de bør have ret til, at også arbejdspladsen og arbejdstiden tilpasses deres situation;

I.  der henviser til, at der stadig ikke findes nogen veletablerede biomedicinske diagnostiske tests for ME/CFS, og at der heller ikke findes nogen behandlinger, der er godkendt af EU/EMA;

J.  der henviser til, at manglen på en samordnet og omfattende dataindsamling på EU-plan gør, at incidensen og prævalensen af ME/CFS i EU er ukendt, og at det forholder sig ligeledes med den samlede sociale og økonomiske byrde, der følger heraf;

K.  der henviser til, at det af Kommissionens svar af 30. august 2019 på andragende nr. 0204/2019 fremgår, at ME/CFS er diagnosticeret hos ca. 24 millioner mennesker på verdensplan, men at dette kun anses for at være 10 % af hele populationen af ME/CFS-ramte;

L.  der henviser til, at American Myalgic Encephalomyelitis and Chronic Fatigue Syndrome Society skønner, at ca. 17-24 millioner mennesker på verdensplan lider af ME/CFS;

M.  der henviser til, at omkring to millioner mennesker i EU af forskellig etnisk oprindelse, alder og køn menes at være ramt af ME/CFS; der henviser til, at det blandt voksne er kvinder, der er hårdest ramt;

N.  der henviser til, at kendskabet til ME/CFS indtil videre er ringe, og at sygdommen derfor er underdiagnosticeret som følge af sundhedstjenesteyderes utilstrækkelige viden eller af vanskelighederne med at opdage symptomerne og manglen på passende diagnostiske tests; der henviser til, at det manglende kendskab til ME/CFS i betydelig grad kan hæmme anerkendelsen af patienters uarbejdsdygtighed;

O.  der henviser til, at patienterne føler sig dårligt stillede og ignoreret af de offentlige myndigheder og samfundet som helhed, og at de med rette anmoder om øget bevidsthed og supplerende finansiering til støtte for fremskridt i forskningen; der henviser til, at patienterne klager over at blive udsat for stigmatisering på grund af ringe viden om denne sygdom; der henviser til, at stigmatiseringen omkring rettighederne for personer med ME/CFS og de psykologiske lidelser, som er forbundet hermed, og som har en dramatisk indvirkning på enkeltpersoner, familier og samfundet og på alle aspekter af borgernes liv, alt for ofte er utilstrækkeligt anerkendt;

P.  der henviser til, at børn og unge med ME/CFS potentielt kan få svært ved at få adgang til uddannelse;

Q.  der henviser til, at det er indlysende, at der er behov for en bedre anerkendelse af denne type sygdomme på medlemsstatsniveau; der henviser til, at der specifikt bør tilbydes målrettet uddannelse, som generelt kan øge bevidstheden blandt offentlige myndigheder, sundhedstjenesteydere og offentligt ansatte i almindelighed;

R.  der henviser til, at andragende nr. 0204/2019 har modtaget og fortsat modtager et betydeligt antal støtteunderskrifter fra patienter og deres familier og også fra det videnskabelige samfund, som opfordrer til, at der investeres flere ressourcer i biomedicinsk forskning i ME/CFS og i patientstøtte;

S.  der henviser til, at der gennem årene er adskillige medlemmer af Europa-Parlamentet, der har stillet spørgsmål til Kommissionen vedrørende tilgængeligheden af EU-midler til forskning i ME/CFS;

T.  der henviser til, at forskningen i ME/CFS fortsat er temmelig fragmenteret, og at der mangler samordning af forskningen på EU-plan; der henviser til, at der ganske vist er ydet støtte under Horisont 2020, som er EU's rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020), til en række forskningsprojekter vedrørende neurologiske forstyrrelser af forskellig ætiologi samt til forskning i smerte (f.eks. Help4Me, GLORIA og RTCure), men at Kommissionen i sit svar af 30. januar 2019 på forespørgsel til skriftlig besvarelse E-006124/2018 erkendte, at EU's rammeprogrammer for forskning og innovation til dato ikke havde ydet støtte til nogen specifikke projekter vedrørende diagnosticering/behandling af ME/CFS;

1.  udtrykker sin bekymring over den høje forekomst i EU af ME/CFS, som 2 millioner borgere skønnes at være ramt af;

2.  påskønner Kommissionens støtte til organisationen for det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), som for nylig har skabt et integreret netværk af forskere, der arbejder på ME/CFS (EUROMENE); mener, at EUROMENE kan "tilføre merværdi" til aktiviteter, der ikke ville være lige så effektive, hvis de kun blev gennemført på nationalt plan;

3.  påskønner det arbejde, som i øjeblikket udføres af EUROMENE-netværket, og som har til formål at etablere en fælles europæisk tilgang til håndteringen af de alvorlige huller i vores viden om denne komplekse sygdom og tilvejebringe oplysninger til sundhedstjenesteydere, patienter og andre interessenter om sygdomsbyrden i Europa og om klinisk diagnose og mulig behandling;

4.  bifalder, at Kommissionen i sit svar af 28. oktober 2019 på forespørgsel E-002599/2019 gav tilsagn om at skabe flere muligheder for at forske i ME/CFS gennem det kommende rammeprogram for forskning og innovation, dvs. Horisont Europa, der skal efterfølge Horisont 2020;

5.  beklager imidlertid, at de finansieringsinitiativer, som Kommissionen hidtil har vedtaget, ikke er tilstrækkelige; er bekymret over den nuværende underfinansiering af forskning i ME/CFS, som kan betragtes som et skjult folkesundhedsproblem i EU; understreger, at der er et stadig mere presserende behov for at håndtere de menneskelige og socioøkonomiske konsekvenser af det stigende antal personer, der lever og arbejder med disse langsigtede invaliderende og kroniske lidelser, som påvirker bæredygtigheden af og kontinuiteten i deres arbejde og beskæftigelse;

6.  opfordrer Kommissionen til at tildele supplerende midler og prioritere projektindkaldelser, der specifikt fokuserer på biomedicinsk forskning i ME/CFS, med henblik på at udvikle og validere en biomedicinsk diagnostisk test og effektiv biomedicinsk behandling, der kan helbrede sygdommen eller afbøde dens virkninger;

7.  mener, at den nuværende underfinansiering af biomedicinsk forskning i ME/CFS er uberettiget i betragtning af det anslåede store antal patienter og den deraf følgende økonomiske og sociale indvirkning af denne sygdom;

8.  understreger, at der er behov for at gennemføre innovative projekter, der kan sikre en samordnet og omfattende dataindsamling om denne sygdom i medlemsstaterne, og opfordrer til obligatorisk indberetning i alle medlemsstater, der er berørt af ME/CFS;

9.  opfordrer alle medlemsstater til beslutsomt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre behørig anerkendelse af ME/CFS;

10.  opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne for så vidt angår screeningsmetoder, diagnose og behandling og til at oprette et europæisk prævalensregister over patienter med ME/CFS;

11.  anmoder Kommissionen om at tilvejebringe finansiering, der kan sikre passende og bedre medicinsk uddannelse og træning for sundheds- og plejepersonale, der arbejder med ME/CFS-patienter; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af en EU-fond til forebyggelse og behandling af ME/CFS;

12.  opfordrer Kommissionen til at sikre finansieringen af den nødvendige logistiske støtte til forskere med henblik på at fremme samordningen af forskningsaktiviteterne på dette område i EU og afdække den kompleksitet, der kendetegner diagnosticeringen af ME/CFS og udfordringerne vedrørende patientplejen, og frigøre det fulde potentiale af adgang til innovation og sundhedsdata, der indsamles ved hjælp af eksperters input og alle interessenternes engagement, så den rette politik kan prioriteres;

13.  opfordrer til øget internationalt samarbejde om forskning i ME/CFS med henblik på at fremskynde udviklingen af objektive diagnostiske standarder og effektive behandlingsformer;

14.  opfordrer Kommissionen til at bestille en undersøgelse, der vurderer de samlede sociale og økonomiske omkostninger, der kan henføres til ME/CFS i EU;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner blandt sundhedspersonale og offentligheden for at gøre befolkningen opmærksom på eksistensen af og symptomerne på ME/CFS;

16.  opfordrer Rådet til i forbindelse med de igangværende forhandlinger om EU's næste flerårige finansielle ramme at imødekomme Parlamentets anmodning om et øget budget til Horisont Europa og en hurtig vedtagelse af dette budget, således at arbejdet kan begynde til tiden med henblik på at sikre forskning i ME/CFS;

17.  opfordrer Kommissionen til at anerkende de særlige udfordringer, som de forskere, der arbejder med sygdomme, hvis årsag er ukendt, herunder ME/CFS, står over for, og til at sikre, at biomedicinsk forskning i sådanne sygdomme – på trods af disse vanskeligheder – gives lige adgang til finansiering fra Horisont Europa;

18.  understreger vigtigheden af at øge bevidstheden om emnet ved yderligere at fremme aktiviteter på EU- og medlemsstatsplan i forbindelse med den internationale dag for sjældne sygdomme, der afholdes hvert år den sidste dag i februar;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: teknisk bistand på Kommissionens initiativ
PDF 152kWORD 50k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2020/000 TA 2020 - teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2020)0146 – C9-0112/2020 – 2020/2062(BUD))
P9_TA-PROV(2020)0141A9-0109/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0146 – C9-0112/2020),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 13,

–  der henviser til sin beslutning af 18. september 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2019/000 TA 2019 – teknisk bistand på Kommissionens initiativ)(4),

—  der henviser til sin førstebehandling af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)(5),

—  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0109/2020),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og bidrage til deres nødvendige og hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1309/2013 afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at det maksimale årlige budget for EGF er på 150 mio. EUR i 2011-priser, og til, at op til 0,5 % af dette beløb, dvs. 179 264 000 EUR i 2020-priser, ifølge artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1309/2013 kan stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at finansiere forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en vidensbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsaktiviteter samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre forordning (EU) nr. 1309/2013;

E.  der henviser til, at det foreslåede beløb på 345 000 EUR svarer til ca. 0,19 % af det maksimale årlige budget for EGF i 2020;

1.  støtter de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår finansieret som teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1309/2013;

2.  anerkender betydningen af overvågning og dataindsamling; minder om betydningen af solide statistiske serier, der er indsamlet i passende form, således at de er lettilgængelige og forståelige; gentager, at der er behov for opdateret forskning og analyse af de aktuelle udfordringer, som covid-19 skaber på det globale marked;

3.  gentager, at der er behov for et særligt websted, der er tilgængeligt for alle unionsborgere, og som indeholder detaljerede oplysninger om EGF;

4.  glæder sig over det fortsatte arbejde med standardprocedurer for EGF-ansøgninger og -forvaltning ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC), som giver mulighed for forenkling og hurtigere behandling af ansøgninger samt bedre tilbagemelding;

5.  noterer sig, at Kommissionen vil anvende det disponible budget til at afholde to møder i EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner (ét medlem fra hver medlemsstat) og højst sandsynligt samtidig hermed to seminarer med deltagelse af EGF's gennemførelsesorganer og arbejdsmarkedets parter for at fremme netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne;

6.  opfordrer Kommissionen til fortsat systematisk at indbyde Parlamentet til alle sådanne møder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen;

7.  fremhæver behovet for yderligere at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem alle dem, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder især arbejdsmarkedets parter og interessenter på regionalt og lokalt plan, for at skabe så mange synergier som muligt; understreger, at samspillet mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der er omhandlet i sagen, bør styrkes, og at kommunikation og støtteordninger og informationsstrømme (intern opdeling, opgaver og ansvar) bør fastlægges udtrykkeligt og gøres til genstand for aftaler mellem alle berørte parter;

8.  minder de ansøgende medlemsstater om deres centrale rolle med hensyn til at skabe bred offentlig omtale af de tiltag, der finansieres af EGF, over for de personer, der er tiltænkt støtte, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og den brede offentlighed, som fastsat i artikel 12 i forordning (EU) nr. 1309/2013;

9.  minder om, at EGF i henhold til de nuværende regler kan mobiliseres for at støtte permanent afskedigede arbejdstagere og selvstændige i forbindelse med den globale krise forårsaget af covid-19 uden ændring af forordning (EU) nr. 1309/2013;

10.  anmoder derfor Kommissionen om på enhver mulig måde at bistå de medlemsstater, der agter at udarbejde en ansøgning, i de kommende uger og måneder;

11.  anmoder endvidere Kommissionen om at gøre sit yderste for at udvise fleksibilitet og afkorte bedømmelsesperioden i det omfang, det er muligt, ved vurderingen af, om en ansøgning opfylder betingelserne for at yde økonomisk støtte;

12.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

13.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2020/000 TA 2020 - teknisk bistand på Kommissionens initiativ)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(6), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(7), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis virksomhed er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, der kan tilskrives globaliseringen, og som skyldes en fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise eller en ny international finansiel og økonomisk krise, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013(8).

(3)  I henhold til forordning (EU) nr. 1309/2013 kan højst 0,5 % af det årlige maksimale beløb fra EGF hvert år anvendes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

(4)  EGF bør følgelig mobiliseres til at stille et beløb på 345 000 EUR til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2020 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 345 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0015.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0019.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(8) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
PDF 151kWORD 48k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig (COM(2020)0200 – C9-0127/2020 – 2020/2068(BUD))
P9_TA-PROV(2020)0142A9-0105/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0200 – C9-0127/2020),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0105/2020),

1.  hilser afgørelsen velkommen som et udtryk for Unionens solidaritet med unionsborgerne og med de regioner, der er ramt af naturkatastrofer;

2.  fremhæver det presserende behov for at yde finansiel bistand gennem Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") til de regioner, der var ramt af naturkatastrofer i Unionen i 2019;

3.  mener, at den finansielle støtte, der frigøres til medlemsstaterne, skal gøres til genstand for en retfærdig fordeling til de hårdest ramte regioner og områder;

4.  påpeger, at naturkatastrofer vil blive mere voldsomme og hyppige som følge af klimaændringer; opfordrer til en reform af fonden i den kommende flerårige finansielle ramme for at tage hensyn til de fremtidige konsekvenser af klimaændringer, samtidig med at det understreges, at fonden kun er et afhjælpende instrument, og at klimaændringer primært kræver en forebyggende politik i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt;

5.  minder om, at Den Europæiske Union i henhold til artikel 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal fortsætte indsatsen for at styrke sin territoriale samhørighed under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi; påpeger, at den samme naturkatastrofe i en region i den yderste periferi har større sociale og økonomiske konsekvenser end i nogen anden europæisk region, og at genopretningen derfor er langsommere; mener derfor, at midlerne til regionerne i den yderste periferi bør forhøjes inden for rammerne af fondens anvendelsesområde;

6.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

7.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(4), særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5), særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)  Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013(6).

(3)  Den 8. november 2019 indsendte Portugal en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrbegivenheder på Azorerne.

(4)  Den 28. november 2019 indsendte Spanien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstrem nedbør, der førte til oversvømmelser i regionerne Valencia, Murcia, Castilla-La Mancha og Andalusien.

(5)  Den 10. januar 2020 indsendte Italien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrbegivenheder i 17 regioner i efteråret 2019.

(6)  Den 29. januar 2020 indsendte Østrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrbegivenheder i november 2019.

(7)  Ansøgningerne fra Portugal, Spanien, Italien og Østrig opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(8)  Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Portugal, Spanien, Italien og Østrig.

(9)  For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond:

a)  et beløb på 8 212 697 EUR til Portugal

b)  et beløb på 56 743 358 EUR til Spanien

c)  et beløb på 211 707 982 EUR til Italien

d)  et beløb på 2 329 777 EUR til Østrig.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra … [datoen for dens vedtagelse](7)***.

Udfærdiget i ..., den [...]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 311 af 14.11.2002, s 3.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
(7)** Datoen indsættes af Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.


Forslag til ændringsbudget nr. 3/2020: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019
PDF 133kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2020 for regnskabsåret 2020 – opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019 (07764/2020 – C9-0131/2020 – 2020/2061(BUD))
P9_TA-PROV(2020)0143A9-0104/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, endeligt vedtaget den 27. november 2019(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/ 2020, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2020 (COM(2020)0180),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2020, vedtaget af Rådet den 6. maj 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet den følgende dag (07764/2020 – C9‑0131/2020),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9‑0104/2020),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2020 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2019 på i alt 3 218,4 mio. EUR på 2020-budgettet;

B.  der henviser til, at dette overskud hovedsageligt skyldes større indtægter end forventet på 2 414,8 mio. EUR og en underudnyttelse på udgiftssiden på 803,6 mio. EUR;

C.  der henviser til, at på indtægtssiden skyldes den største forskel morarenter og bøder (2 510,5 mio. EUR), som består af bøder i konkurrencesager og morarenter, andre tvangsbøder og renter i forbindelse med bøder og tvangsbøder;

D.  der henviser til, at på udgiftssiden når Kommissionens underudnyttelse af betalinger op på 592,3 mio. EUR for 2019 (heraf 351,5 mio. EUR fra nødhjælpsreserven og 94,5 mio. EUR af reserven under udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab") og 86,3 mio. EUR i fremførsler fra 2018, samt at de øvrige institutioners underudnyttelse når op på 82,4 mio. EUR for 2019 og 39 mio. EUR i fremførsler fra 2017;

1.  noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 3/2020 som forelagt af Kommissionen udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2019 med et beløb på 3 218,4 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18 og Rådets holdning hertil;

2.  gentager sin holdning om, at alle tilgængelige midler og uudnyttede midler i EU-budgettet, herunder overskuddet, skal anvendes til hurtigt at yde finansiel bistand til de regioner og virksomheder, der er mest berørt af covid-19-pandemien; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at øremærke de forventede reduktioner i deres BNI-baserede bidrag, der hidrører fra 2019-overskuddet, til budgettering af covid-19-relaterede tiltag, helst på EU-plan med henblik på at sikre en optimal tildeling af midler;

3.  bemærker, at bøderne i konkurrencesager ifølge Kommissionen udgjorde 2 510,5 mio. EUR i 2019; påpeger atter engang, at der bør åbnes mulighed for, at eventuelle indtægter, der stammer fra bøder eller er forbundet med for sen betaling, kan genanvendes i EU-budgettet uden en tilsvarende mindskning af BNI-bidragene; minder om, at det fortsat er af den opfattelse, at den foreslåede EU-reserve (den samlede margen for forpligtelser) i den næste flerårige finansielle ramme bør forhøjes med et beløb svarende til indtægterne fra bøder og sanktioner;

4.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2020;

5.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2020 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 57 af 27.2.2020.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.


Forslag til ændringsbudget nr. 4/2020: forslag om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
PDF 132kWORD 42k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2020 for regnskabsåret 2020, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig (08097/2020 – C9-0146/2020 – 2020/2069(BUD))
P9_TA-PROV(2020)0144A9-0106/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, endeligt vedtaget den 27. november 2019(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) ("FFR-forordningen"),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2020, vedtaget af Kommissionen den 30. april 2020 (COM(2020)0190),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2020, vedtaget af Rådet den 25. maj 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (08097/2020 – C9‑0146/2020),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig (COM(2020)0200),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9‑0106/2020),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2020 omfatter den foreslåede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig i forbindelse med de naturkatastrofer, som fandt sted i disse medlemsstater i løbet af 2019;

B.  der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre budgettet for 2020 og at forhøje budgetpost 13 06 01 "Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien" med 272 498 208 EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme;

1.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2020;

2.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 4/2020 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 57 af 27.2.2020.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Indgåelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova ***
PDF 122kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (14205/2019 – C9-0192/2019 – 2012/0006(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0145A9-0084/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14205/2019),

–  der henviser til udkast til aftale om oprettelse af et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (08185/2012),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0192/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0084/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Moldovas regering og parlament.


Ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 125kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af en protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07048/2015 – C9-0195/2019 – 2015/0035(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0146A9-0083/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07048/2015),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07047/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0195/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0083/2020),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Moldovas regering og parlament.


Ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Marokko (Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse) ***
PDF 127kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union (06198/2013 – C9-0006/2019 – 2007/0181(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0147A9-0005/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06198/2013),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a) og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0006/2019),

–  der henviser til sin holdning af 12. december 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0005/2020),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Marokkos regering og parlament.

(1) EUT L 200 af 27.7.2012, s. 25.
(2) EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 259.


Indgåelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Jordan ***
PDF 124kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (14209/2019 – C9-0193/2019 – 2010/0180(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0148A9-0086/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14209/2019),

–  der henviser til udkast til Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden (14366/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0193/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0086/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regering og parlament.


Indgåelse af aftalen mellem EU og Kina om civilluftfartens sikkerhed ***
PDF 123kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om civilluftfartens sikkerhed mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering (14185/2019 – C9-0191/2019 – 2018/0155(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0149A9-0087/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14185/2019),

–  der henviser til udkast til aftale om civilluftfartens sikkerhed mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering (09702/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0191/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0087/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament.


Indgåelse af aftalen om fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien ***
PDF 122kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (09556/2019 – C9-0013/2019 – 2010/0186(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0150A9-0082/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09556/2019),

–  der henviser til udkast til aftale om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Georgien (14370/2010),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0013/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0082/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Georgiens regering og parlament.


Indgåelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Israel ***
PDF 124kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (14207/2019 – C9-0196/2019 – 2012/0324(NLE))
P9_TA-PROV(2020)0151A9-0085/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14207/2019),

–  der henviser til udkast til Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (16828/2012),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0196/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0085/2020),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Israels regering og parlament.


Henstillinger om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
PDF 244kWORD 83k
Europa-Parlamentets henstilling af 18. juni 2020 om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (2020/2023(INI))
P9_TA-PROV(2020)0152A9-0117/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 218 i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 af 25. februar 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale(1) og de direktiver, der er fastsat i addendummet hertil med henblik på forhandling af et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som er blevet offentliggjort,

–  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union(2), af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(3), af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige(4), af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige(5), af 18. september 2019 om situationen vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union(6), af 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen(7) og af 12. februar 2020 om det foreslåede forhandlingsmandat med henblik på et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(8),

–  der henviser til udkast til aftale af 18. marts 2020 om det nye partnerskab med Det Forenede Kongerige(9),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. januar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(10),

–  der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(11) ("udtrædelsesaftalen") og til den ledsagende politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland(12) ("den politiske erklæring"),

–  der henviser til udtalelserne fra Budgetudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Fiskeriudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender,

–  der henviser til skrivelserne fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 4, og artikel 54,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel, jf. forretningsordenens artikel 58,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A9-0117/2020),

A.  der henviser til, at den politiske erklæring er målestokken for forhandlingerne og fastlægger parametrene for et ambitiøst, bredt, dybt og fleksibelt partnerskab, der inkluderer handel og økonomisk samarbejde med en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale som kernen i aftalen, retshåndhævelse og strafferetspleje, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar og andre samarbejdsområder; der henviser til, at Den Europæiske Unions (EU's) mandat, der blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2020 på det grundlag, udgør den forhandlingsramme, der er forudsætningen for et stærkt og omfattende partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige og udgør en sammenhængende struktur og en overordnet forvaltningsramme; der henviser til, at EU ikke vil acceptere Det Forenede Kongeriges à la carte-tilgang, der sigter mod at forhandle en række separate, selvstændige aftaler;

B.  der henviser til, at EU's mandat er baseret på Det Europæiske Råds retningslinjer af 23. marts 2018 og den politiske erklæring;

C.  der henviser til, at forhandlingerne om det fremtidige partnerskab med Det Forenede Kongerige kun kan baseres på en effektiv og fuld gennemførelse af udtrædelsesaftalen og af dens tre protokoller;

D.  der henviser til, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på og fastholde sin beslutsomhed om at forhandle en ambitiøs aftale som klart fastsat i den politiske erklæring, som de to parter, herunder Det Forenede Kongeriges premierminister, undertegnede den 17. oktober 2019, og i EU's mandat; der henviser til, at Det Forenede Kongerige ophørte med at være en EU-medlemsstat den 31. januar 2020;

E.  der henviser til, at det nuværende tidspres i forhandlingerne alene er et resultat af Det Forenede Kongeriges valg;

F.  der henviser til, at den fremtidige aftale bør forankres i en overordnet forvaltningsramme, og til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) bør være det eneste organ, der er ansvarligt for fortolkningen af EU-retten;

G.  der henviser til, at EU-lovgivningen i overgangsperioden stadig er gældende på alle politikområder for og i Det Forenede Kongerige, med undtagelse af de bestemmelser i traktaterne og retsakterne, der ikke var bindende for og i det Forenede Kongerige, før udtrædelsesaftalen trådte i kraft; der henviser til, at Europa-Kommissionen den 14. maj 2020 indledte traktatbrudsprocedurer mod Det Forenede Kongerige for manglende overholdelse af EU's regler om fri bevægelighed;

H.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU berører millioner af borgere, borgere fra Det Forenede Kongerige, der bor, rejser eller arbejder i EU, EU-borgere, der bor, rejser eller arbejder i Det Forenede Kongerige; og andre borgere end EU-borgere og borgere fra Det Forenede Kongerige;

I.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige som tredjeland ikke kan have de samme rettigheder og nyde godt af de samme fordele og ikke kan være underlagt de samme forpligtelser som en medlemsstat, og at situationen i både EU og Det Forenede Kongerige derfor vil ændre sig markant ved udgangen af overgangsperioden; der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige deler grundlæggende principper og værdier; der henviser til, at der i den kommende partnerskabsaftale bør tages hensyn til Det Forenede Kongeriges geografiske nærhed, graden af indbyrdes forbundethed og den nuværende høje grad af tilpasning til og indbyrdes afhængighed i forhold til EU's regler; og der henviser til, at EU fra starten har gjort det klart, at jo flere privilegier og rettigheder, Det Forenede Kongerige ønsker, desto flere forpligtelser vil der blev tilknyttet;

J.  der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige i den politiske erklæring enedes om at mødes på højt plan i juni 2020 for at gøre status over fremskridtene med henblik på at nå til enighed om de videre skridt i forhandlingerne om de fremtidige forbindelser; der henviser til, at begge parter ved afslutningen af mødet på højt plan den 15. juni 2020 udsendte en fælles erklæring, hvori det bl.a. blev bemærket, at der var behov for ny fremdrift;

K.  der henviser til, at EU's og dets medlemsstaters enhed under hele forhandlingsforløbet er væsentlig for bedst muligt at forsvare EU's, herunder dets borgeres, interesser; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har stået sammen under forhandlingerne om og vedtagelsen af udtrædelsesaftalen og har gjort det lige siden; der henviser til, at denne enhed har vist sig i vedtagelsen af det forhandlingsmandat, der blev betroet EU's forhandler og chefen for EU's taskforce, Michel Barnier, der nyder stor opbakning fra EU og dets medlemsstater;

L.  der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige i den politiske erklæring er nået til enighed om, at de fremtidige forbindelser bør understøttes af fælles værdier såsom respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, de demokratiske principper, retsstaten, en international regelbaseret orden, herunder FN-pagten, og støtte til ikke-spredning, principperne om nedrustning, fred og sikkerhed samt bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet, og at disse værdier er en væsentlig forudsætning for samarbejde inden for rammerne af den politiske erklæring, som bør formuleres i bindende politiske bestemmelser og samtidig bygge på gensidig tillid; der henviser til, at selv om EU fortsat vil være bundet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal aftalen om de fremtidige forbindelser være betinget af Det Forenede Kongeriges fortsatte tilsagn om at respektere den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK);

M.  der henviser til, at covid-19-pandemien har skabt en helt uventet og ny situation uden fortilfælde, som har betydelige konsekvenser for rytmen i og effektiviteten af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, så må begge parter forberede sig på meget dramatiske ændringer i deres økonomier, som vil blive forværret af covid-19-pandemien og dens forventede økonomiske konsekvenser; der henviser til, at det at stå over for en global pandemi og dens forudsigelige geopolitiske, økonomiske og sociale konsekvenser forstærker behovet for at forbedre samarbejdsmekanismerne mellem partnere og allierede;

Generelle principper

1.  beklager, at der efter fire forhandlingsrunder ikke er gjort reelle fremskridt med undtagelse af meget små åbninger på nogle få områder; bemærker de betydelige forskelle mellem EU og Det Forenede Kongerige, bl.a. hvad angår omfanget og den retlige opbygning af den tekst, der skal forhandles; udtrykker dyb bekymring over det begrænsede omfang af det fremtidige partnerskab, som Det Forenede Kongeriges regering påtænker, og dens à la carte-tilgang til forhandlingerne med fokus udelukkende på de områder, som er i Det Forenede Kongeriges interesse; gentager, at en sådan tilgang, hvor der vælges og vrages, er uacceptabel for EU; påpeger, at Det Forenede Kongeriges forslag ikke lever op til dets forpligtelser i henhold til udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring, som Det Forenede Kongerige har tilsluttet sig, herunder dets afvisning af at forhandle en aftale om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål;

2.  gentager, at EU står ved sin holdning om, at der skal gøres konkrete fremskridt på alle forhandlingsområder sideløbende, herunder hvad angår lige vilkår, fiskeri, indre sikkerhed og forvaltning, som beskrevet i den politiske erklæring; understreger, at alle forhandlinger er udelelige, og at EU ikke vil acceptere en aftale for enhver pris, navnlig ikke en frihandelsaftale (FTA), uden at have solide garantier for lige vilkår og en tilfredsstillende aftale om fiskeri; støtter derfor fuldt ud Kommissionen i forsvaret af behovet for et omfattende udkast til traktat, som EU foreslog fra begyndelsen, i stedet for indgåelsen af særskilte aftaler, som Det Forenede Kongerige foreslår;

3.  fastholder, at enhver aftale om et nyt forhold mellem EU og Det Forenede Kongerige skal være sammenhængende og tilpasset dels de to parters geografiske nærhed og dels den store indbyrdes forbundethed mellem de to parters økonomier;

4.  glæder sig over offentliggørelsen, selvom den har ladet vente på sig, af Det Forenede Kongeriges forslag til lovgivning; konstaterer, at mange af disse forslag, på trods af Det Forenede Kongerige påstande om at basere sig på eksisterende fortilfælde, går langt ud over, hvad EU har forhandlet sig frem til i andre frihandelsaftaler med tredjelande i de seneste år; minder om, at en endelig aftale skal baseres på en balance mellem rettigheder og forpligtelser;

5.  glæder sig over, at der er en høj grad af konvergens mellem de forhandlingsmål, der kom til udtryk i Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 og Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 af 25. februar 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale(13) ("forhandlingsdirektiverne"); understreger, at Kommissionen har fuld opbakning fra Parlamentet i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne, da alle tre institutioner i vid udstrækning deler de mål, som disse forhandlinger bør nå;

6.  glæder sig over EU's udkast til aftalen om det nye partnerskab med Det Forenede Kongerige, der blev offentliggjort den 18. marts 2020, og som foreslår en omfattende aftale om et indgående og tæt partnerskab, der ikke blot omfatter fri handel med varer og tjenesteydelser, men også metoder til at hindre forvridninger og urimelige konkurrencefordele, herunder dem, der vedrører landbrugssektoren, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-foranstaltninger) og statsstøtte, og til at skabe et gunstigt klima for udviklingen af handel og investeringer;

7.  opfordrer Kommissionen til fortsat at føre forhandlingerne på gennemsigtig vis, da det er til gavn for forhandlingsprocessen og også til gavn for borgerne og virksomhederne, da det giver dem mulighed for bedre at forberede sig på fasen efter overgangen; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at sikre, at der gennemføres offentlige høringer, og at der er en konstant dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet samt med de nationale parlamenter; glæder sig over Kommissionens praksis med at give Parlamentet regelmæssige og rettidige oplysninger om forhandlingerne og forventer, at denne praksis fortsætter, i overensstemmelse med de oplysninger, der deles med medlemsstaterne;

8.  minder om, at enhver fremtidig associeringsaftale, der måtte indgås mellem EU og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 217 i TEUF ("aftalen"), skal være i nøje overensstemmelse med følgende principper:

   i) et tredjeland kan ikke have de samme rettigheder og fordele og skal ikke opfylde samme forpligtelser som en EU-medlemsstat eller et medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
   ii) beskyttelsen af det indre markeds og toldunionens fulde integritet og korrekte funktion, de fire friheders udelelighed; navnlig skal graden af samarbejde i den økonomiske søjle være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet for at fremme borgernes mobilitet, såsom visumfritagelse i forbindelse med rejser, mobilitet for forskere, studerende, midlertidige tjenesteudbydere og forretningsrejsende og samarbejde inden for social sikring,
   iii) opretholdelsen af EU's beslutningsautonomi;
   iv) beskyttelsen af EU's retsorden og EU-Domstolens rolle som det eneste organ med ansvaret for fortolkningen af EU-retten i denne forbindelse
   v) fortsat overholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som defineret i verdenserklæringen om menneskerettighederne og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og dens protokoller, den europæiske socialpagt, Romstatutten om Den Internationale Straffedomstol og andre af FN's og Europarådets internationale menneskerettighedstraktater, og respekt for retsstatsprincippet, minder navnlig om, at de fremtidige forbindelser bør være betinget af Det Forenede Kongeriges fortsatte tilsagn om at respektere rammerne for den europæiske menneskerettighedskonvention;
   vi) lige vilkår, herunder for virksomheder, der sikrer høje standarder inden for social-, arbejdsmarkeds-, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af klimaændringer samt beskatning, konkurrence- og statsstøttepolitikker, herunder gennem en solid og omfattende ramme for konkurrence og statsstøttekontrol. De lige vilkår skal sikres gennem effektive mekanismer til bilæggelse af tvister og håndhævelsesmekanismer, herunder kapitlet om handel og bæredygtig udvikling; minder navnlig om, at enhver fremtidig aftale bør gøres fuldt betinget af overholdelse af Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen");
   vii) forsigtighedsprincippet, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler
   viii) beskyttelsen af EU's aftaler med tredjelande og internationale organisationer, herunder EØS-aftalen, og opretholdelsen af den overordnede balance i disse forbindelser;
   ix) sikringen af EU's finansielle stabilitet og overholdelsen af EU's regulerings- og tilsynsordninger og -standarder såvel som anvendelsen heraf
   x) den korrekte balance mellem rettigheder og forpligtelser, herunder, hvor det er relevant, proportionelle finansielle bidrag;
   xi) sikkerhed for, at resultatet er ret og rimeligt for alle medlemsstaterne og er i EU-borgernes interesse;

9.  understreger, at EU's chefforhandler har Parlamentets fulde og urokkelige støtte til at insistere på, at garantier for lige vilkår er et afgørende element i enhver aftale med Det Forenede Kongerige, da dette ikke er et spørgsmål om dogmatisme eller ideologi fra EU's side, men en forudsætning for at etablere et ambitiøst og afbalanceret partnerskab med Det Forenede Kongerige og for at bevare det indre markeds og EU-virksomhedernes konkurrenceevne samt for at opretholde og udvikle et højt social-, miljø- og forbrugerbeskyttelsesniveau i fremtiden;

10.  respekterer i denne forbindelse fuldt ud Det Forenede Kongeriges suverænitet, som EU ikke har til hensigt at underminere under de igangværende forhandlinger; minder imidlertid om, at Det Forenede Kongerige aldrig vil blive betragtet som andre tredjelande på grund af sin status som tidligere EU-medlemsstat, den nuværende fuldstændige lovgivningsmæssige tilpasning og den betydelige samhandel mellem de to parter samt dets geografiske nærhed til EU, som alle er forhold, der forklarer behovet for stærke og robuste lige vilkår i aftalen;

11.  understreger, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på og sit engagement med hensyn til at forhandle en aftale, som det altid har anført i den politiske erklæring og i forhandlingsmandaterne, om følgende områder: handel og økonomisk samarbejde, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar samt tematiske samarbejdsområder som samarbejde om bæredygtig udvikling; opfordrer til en pragmatisk og rimelig tilgang fra begge sider;

12.  understreger betydningen af at være helt forberedt på Det Forenede Kongeriges udtræden af det indre marked og toldunionen ved overgangsperiodens udløb, uanset resultatet af forhandlingerne; understreger, at konsekvenserne vil blive endnu større, hvis der ikke opnås enighed; påpeger imidlertid, at EU er klar til begge scenarier;

13.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens sektorspecifikke meddelelser om brexitforberedelser, som skal sikre, at EU's industri er klar til det uundgåelige chok, som Det Forenede Kongeriges udtræden af det indre marked vil medføre; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på fuldt ud at informere EU's borgere og virksomheder om risikoen for, at overgangsperioden kunne udløbe, før der er indgået en aftale, så der er mulighed for passende forberedelser;

14.  understreger, at det er vigtigt at optrappe og sørge for passende finansiering af de forberedende foranstaltninger og beredskabsforanstaltningerne i god tid inden overgangsperiodens udløb, navnlig i tilfælde af at forhandlingerne går i stå; understreger, at sådanne beredskabsforanstaltninger bør være midlertidige og ensidige;

15.  gentager sin støtte til forhandlingsdirektiverne, hvori det fastslås, at Gibraltar ikke indgår i det territoriale anvendelsesområde for de aftaler, som indgås mellem EU og Det Forenede Kongerige, og at enhver særskilt aftale vil kræve en forudgående aftale med Kongeriget Spanien;

16.  understreger betydningen af at gennemføre bestemmelserne i protokollen om Gibraltar vedrørende grænsearbejdere, beskatning, miljø og fiskeri; opfordrer Spaniens og Det Forenede Kongeriges regering til at sikre, at der etableres det nødvendige samarbejde for at behandle disse spørgsmål;

17.  minder om, at artikel 132 i udtrædelsesaftalen giver mulighed for, at Det Blandede Udvalg senest den 30. juni 2020 kan vedtage en afgørelse om forlængelse af overgangsperioden ud over den 31. december 2020; anerkender efter mødet i Det Blandede Udvalg den 12. juni 2020 Det Forenede Kongeriges beslutning om ikke at overveje en forlængelse af overgangsperioden; understreger, at EU fortsat er åbent for en sådan forlængelse;

Gennemførelse af udtrædelsesaftalen

18.  minder om, at den retligt bindende udtrædelsesaftale er instrumentet til gennemførelse af ordningerne for Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af EU, at den ikke kan være genstand for nogen form for genforhandling, og at Det Blandede Udvalg mellem EU og Det Forenede Kongerige kun har til formål at føre tilsyn med gennemførelsen heraf; understreger, at en effektiv gennemførelse af udtrædelsesaftalen er en forudsætning for og et grundlæggende element i at sikre den tillid, der er nødvendig for en vellykket indgåelse af en aftale med Det Forenede Kongerige, og er en lakmusprøve på den gode tro, som Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bringe til forhandlingsprocessen;

19.  insisterer på at se konkrete fremskridt så tidligt som muligt og opnå solide garantier for, at Det Forenede Kongerige vil gennemføre udtrædelsesaftalen effektivt og i sin helhed inden overgangsperiodens udløb, understreger, at overvågningen af dets gennemførelse er en integreret del af Parlamentets arbejde, og gentager, at Parlamentet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF straks skal underrettes fuldt ud om alle de drøftelser, der er afholdt, og de afgørelser, der træffes af Det Blandede Udvalg, og fortsat vil være på vagt og fuldt ud udøve sine beføjelser; minder i den forbindelse om det tilsagn, der blev afgivet af formanden for Europa-Kommissionen på plenarmødet den 16. april 2019, samt de forpligtelser, der følger af Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020; opfordrer Det Blandede Udvalgs formænd til aktivt at inddrage borgere og civilsamfundsorganisationer i deres drøftelser;

20.  minder om, at udtrædelsesaftalen indeholder bestemmelser om gensidig beskyttelse af EU-borgere og Det Forenede Kongeriges statsborgere, inklusive deres familiemedlemmer, som bør få alle de nødvendige oplysninger med hensyn til deres rettigheder og til de procedurer, der skal følges for at fortsætte med at bo, arbejde og rejse i eller til deres bopælsland; minder om, at borgere, der er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden, er afhængige af rettidige og pålidelige oplysninger om deres rettigheder og status, og opfordrer indtrængende både medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige til at prioritere dette spørgsmål; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at respektere og beskytte de rettigheder, som britiske statsborgere, der bor i EU, har i henhold til udtrædelsesaftalen, og til at give dem alle de oplysninger, de har behov for, og retssikkerhed med hensyn til deres situation og rettigheder, uanset om de anvender en ansøgningsbaseret registreringsordning eller en automatisk registreringsordning;

21.  gentager, at borgernes rettigheder fortsat vil være en absolut prioritet, og er fast besluttet på at sørge for, at borgernes rettigheder sikres under udtrædelsesaftalen både for EU's og Det Forenede Kongeriges borgere og for deres familier; opfordrer indtrængende EU og Det Forenede Kongerige til at stræbe efter et højt niveau af mobilitetsrettigheder i den fremtidige aftale; beklager den omstændighed, at Det Forenede Kongerige hidtil har udvist ringe ambitioner med hensyn til borgernes mobilitet, hvilket landet og dets borgere ellers tidligere har nydt godt af;

22.  udtrykker bekymring over forlydender om, at EU-borgere, der har fået foreløbig opholdsret, er blevet nægtet sociale ydelser i Det Forenede Kongerige på grund af bureaukratiske hindringer; understreger, at sådanne situationer er uretmæssig forskelsbehandling og har betydelige konsekvenser, navnlig i en tid med alvorlig økonomisk og social usikkerhed;

23.  understreger, at EU-borgere i Det Forenede Kongerige oplever betydelige problemer med at opnå tidsubegrænset opholdsret, blandt andet som følge af covid-19-pandemien; mener, at antallet af ansøgere, der er blevet tildelt foreløbig opholdsret, er uforholdsmæssigt højt sammenlignet med antallet af ansøgere, der er tildelt tidsubegrænset opholdsret; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges indenrigsministerium til at være fleksibelt i godtagelsen af ansøgeres dokumentation for ophold i landet i de foreskrevne fem år; er desuden bekymret over, at ansøgerne ikke får udstedt noget fysisk bevis for den status, de har fået tildelt;

24.  opfordrer parterne til at sikre en nøje gennemførelse af protokollen om Irland/Nordirland, da dette er en forudsætning for en vellykket indgåelse af den fremtidige aftale; minder om, at denne protokol blev udformet og vedtaget med henblik på at respektere fredsprocessen og opretholde Langfredagsaftalen med henblik på at undgå en hård grænse på øen Irland, samtidig med at det indre markeds integritet beskyttes, og er af afgørende betydning for virksomheder, navnlig for landbrugsfødevaresektoren, beskyttelse af borgere, miljø og biodiversitet; understeger, at det er vigtigt, at der er fri bevægelighed for EU-borgere og fri bevægelighed for tjenesteydelser på øen Irland for at begrænse skaderne på øens samlede økonomi, og at en fremtidig aftale bør omfatte dette spørgsmål; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges myndigheder til at sikre, at der ikke sker nogen forringelse af rettighederne for borgere i Nordirland;

25.  udtrykker bekymring over offentlige udtalelser fra Det Forenede Kongeriges regering, der giver udtryk for en manglende politisk vilje til fuldt ud at overholde de retlige forpligtelser i henhold til udtrædelsesaftalen, navnlig vedrørende kontrol af varer i Det Irske Hav;

26.  minder om, at Det Blandede Udvalg mellem EU og Det Forenede Kongerige skal træffe vigtige afgørelser om gennemførelsen af protokollen om Irland/Nordirland inden overgangsperiodens udløb;

27.  håber, at der kan indgås en aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige om alle institutionelle ordninger, såsom oprettelsen af Europa-Kommissionens tekniske kontor i Belfast, trods Det Forenede Kongeriges gentagne afvisning af at give tilladelse til at åbne et sådant kontor; understreger, at Det Forenede Kongerige skal forelægge en detaljeret tidsplan og gå videre med de nødvendige foranstaltninger, såsom forberedelse til gennemførelse af EU-toldkodeksen og indførelse af toldprocedurer for varer, der indføres i Nordirland fra Storbritannien, og sikre, at alle nødvendige SPS-kontroller samt andre forskriftsmæssige kontroller kan foretages for varer, der indføres til Nordirland fra lande uden for EU, hvilket også er nødvendigt for at skabe klarhed for virksomhederne;

28.  understreger betydningen af klare retlige regler, gennemsigtig gennemførelse og effektive kontrolmekanismer for at undgå systemiske risici for moms og toldsvig, ulovlig handel (smugling) eller andre former for svigagtig misbrug af en potentielt uklar retlig ramme, herunder af den øgede risiko for ulovlige oprindelsesbetegnelser og produkter, der ikke er bestemt til det indre marked; opfordrer Kommissionen til at gennemføre regelmæssig og effektiv kontrol og regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om situationen vedrørende grænsekontrol;

29.  bemærker, at begrebet varer, for hvilke "der er risiko for, at den pågældende vare efterfølgende indføres i Unionen", som anvendes i artikel 5 i protokollen om Irland/Nordirland, afhænger af senere afgørelser fra Det Blandede Udvalg, og insisterer på, at sådanne afgørelser underlægges kontrol fra Europa-Parlamentets side; anmoder om at blive holdt fuldt underrettet om anvendelsen af denne artikel og om eventuelle forslag til afgørelser fra Det Blandede Udvalg med hensyn til anvendelsen af denne artikel, såsom fastlæggelse af de specifikke kriterier for, at en vare kan anses at udgøre en "risiko" eller om ændring af nogle af dets foregående afgørelser;

30.  minder om, at Det Forenede Kongerige ved udgangen af overgangsperioden blandt andet er forpligtet til at bidrage til finansieringen af Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier og EU-Satellitcentret og til omkostningerne i forbindelse med de operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som det deltager i;

31.  understreger, at Det Forenede Kongerige skal gennemføre alle EU's restriktive foranstaltninger og sanktioner, som allerede er indført, eller der er truffet afgørelse om i overgangsperioden, støtte EU's erklæringer og holdninger i tredjelande og internationale organisationer og efter en konkret og individuel vurdering deltage i EU's militære operationer og civile missioner, der er oprettet under FSFP, dog uden en ledende rolle inden for en ny rammeaftale om deltagelse, og samtidig respektere EU's beslutningsautonomi og EU's relevante afgørelser og lovgivning, herunder om udbud og overførsler på forsvarsområdet; gør gældende, at et sådant samarbejde er betinget af fuldstændig overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og EU's grundlæggende rettigheder;

Økonomisk partnerskab

Handel

32.  noterer sig, at Det Forenede Kongerige har valgt at etablere sit fremtidige økonomiske og handelsmæssige partnerskab med EU på grundlag af en "omfattende frihandelsaftale" som fastlagt i det dokument, som Det Forenede Kongeriges regering offentliggjorde den 27. februar 2020 med titlen "The Future Relationship with the EU – The UK’s Approach to Negotiations" (De fremtidige forbindelser med EU – Det Forenede Kongeriges tilgang til forhandlingerne); understreger, at selv om Parlamentet går ind for, at EU skal indgå i konstruktive forhandlinger om en afbalanceret, ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Det Forenede Kongerige, vil en frihandelsaftale i sagens natur aldrig kunne sidestilles med "gnidningsløs" samhandel; deler den holdning, der er fastlagt i forhandlingsdirektiverne, som de 27 medlemsstater har vedtaget i fællesskab, ifølge hvilken anvendelsesområdet og ambitionen for en frihandelsaftale, som EU ville indvillige i, afhænger af og skal være direkte knyttet til, at Det Forenede Kongerige tilslutter sig omfattende og bindende bestemmelser, der kan håndhæves, vedrørende lige vilkår, i betragtning af den geografiske nærhed, den indbyrdes økonomiske afhængighed og forbundethed og markedernes integration, samt af indgåelsen af en bilateral fiskeriaftale som en integrerende del af partnerskabet; bekræfter på ny, at der ikke kan indgås en handelsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvis den ikke indeholder en fuldstændig, bæredygtig, afbalanceret og langsigtet fiskeriaftale, der giver mulighed for fortsat adgang under optimale betingelser til farvande, ressourcer og markeder, og som er i overensstemmelse med principperne i den fælles fiskeripolitik og vedtages inden udgangen af overgangsperioden;

33.  bemærker, at i modsætning til Det Forenede Kongeriges påstand om, at de bygger på eksisterende fortilfælde, går mange forslag i Det Forenede Kongeriges forslag til lovgivning langt ud over, hvad EU har forhandlet sig frem til i andre frihandelsaftaler med tredjelande i de seneste år, f.eks. på områder som finansielle tjenesteydelser, gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og overensstemmelsesvurdering, ækvivalens i SPS-ordningen eller kumulation af oprindelsesreglerne; støtter ordningen med bilateral kumulation, som er den mest hensigtsmæssige, da den indebærer støtte til integrationen mellem EU og Det Forenede Kongerige og ikke med de tredjelande, som EU har indgået frihandelsaftaler med, og der bør indføres en ad hoc-mekanisme mod "swap"-risici(14);

34.  beklager i denne henseende dybt, at Det Forenede Kongerige hidtil har nægtet at forpligte sig, selv om det i den politiske erklæring har givet tilsagn om f.eks. offentlige udbud, søtransport og beskyttelse af fremtidige geografiske betegnelser, navnlig fordi Det Forenede Kongerige medtog nogle af disse emner i sine forhandlingsmandater med USA og Japan; beklager endvidere, at Det Forenede Kongerige endnu ikke har forelagt et forslag om små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

35.  minder om, at det fortsatte fælles tilsagn til fordel for et mål om handelsforbindelser uden kvoter og told fortsat er en væsentlig betingelse for den rettidige indgåelse af en aftale inden for den meget snævre tidsramme, som Det Forenede Kongerige selv har pålagt disse forhandlinger, navnlig da tidligere erfaringer tydeligt har vist, at forhandlinger, der gennemføres toldposition for toldposition, kan tage flere år; udtrykker bekymring over, at Det Forenede Kongeriges regering agter at bevæge sig væk fra dette mål; fremhæver, at landbrugsprodukter sandsynligvis vil blive hårdest ramt, idet de tilbageværende toldpositioner, hvor der ikke er toldfritagelse i frihandelsaftaler, sædvanligvis berører denne sektor; gentager i denne henseende, at uanset om samtlige eller færre toldpositioner skrottes, vil dette ikke ændre EU's krav om solide lige vilkår; gentager, at bestemmelserne om lige vilkår skal opretholde miljø-, social- og beskæftigelsesstandarder på høje ækvivalente niveauer over tid, som er baseret på passende og relevante EU-standarder og internationale standarder og omfatter passende mekanismer til at sikre en effektiv gennemførelse på nationalt plan og ligeledes omfatter en robust og omfattende ramme for konkurrence- og statsstøttekontrol, som forhindrer utilbørlig fordrejning af samhandelen og konkurrencen, og ikke blot henvise til støtte, således som Det Forenede Kongerige beklageligvis gør;

36.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udnytte det momentum, der er skabt af disse forhandlinger, til at øge europæiske virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne; understreger, at aftalen bør tage sigte på tættest mulig markedsadgang og handelslettelser for at minimere forstyrrelser af handelen; opfordrer parterne til at oprette kontaktpunkter for SMV'er og opfordrer generelt til en stabil, gennemsigtig og forudsigelig retlig ramme, som ikke pålægger SMV'erne en uforholdsmæssig stor byrde;

37.  understreger, at for at en frihandelsaftale reelt kan fremme EU's interesser, bør forhandlingerne sigte mod at nå følgende mål som fastsat i Parlamentets beslutning af 12. februar 2020, navnlig punkt 14, hvis bestemmelser fortsat er fuldt gyldige; understreger endvidere, at følgende bør dækkes:

   i) gensidigt fordelagtig markedsadgang for varer, tjenesteydelser, offentlige udbud, anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt produktregler understreger desuden behovet for stabile, pålidelige og bæredygtige værdikæder;
   ii) Kommissionen bør evaluere behovet for beskyttelsesklausuler for at beskytte EU's indre markeds integritet og stabilitet, f.eks. mod uventede store importstigninger, svig og omgåelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger;
   iii) forpligtelserne vedrørende antidumping- og udligningsforanstaltninger bør være mere vidtgående end Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler på det pågældende område, hvor det er relevant, og forpligtelser og håndhævelsesmuligheder vedrørende konkurrence og statsstøtte;
   iv) regler for udvikling og fremme af digital handel bør adressere uberettigede hindringer for handel ad elektronisk vej, herunder datalokaliseringskrav, bevare EU's reguleringsmæssige autonomi og sikre et åbent, sikkert og pålideligt onlinemiljø for virksomheder og forbrugere, forudsat at Det Forenede Kongeriges onlineforhandlere overholder de relevante regler for det indre marked, og forudsat at Det Forenede Kongerige yder et beskyttelsesniveau, der i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU's retlige ramme, herunder om videreoverførsel til tredjelande;
   v) eventuelle SPS-foranstaltninger bør baseres på risikovurderinger under fuld overholdelse af forsigtighedsprincippet;
   vi) beskyttelsen af geografiske betegnelser, der er nedfældet i udtrædelsesaftalen, kan ikke forhandles; den fremtidige aftale bør også beskytte og opretholde geografiske betegnelser, der er registreret efter overgangsperiodens udløb;
   vii) omfatte solide tilsynsklausuler for retligt at sikre begge parters ret til at lovgive i offentlighedens interesse;
   viii) minder om, at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU for ligestillingen mellem kønnene bør tages i betragtning, herunder ved at sikre lige vilkår for EU-foranstaltninger, der beskytter og fremmer kvinders rolle i økonomien, for eksempel med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle;
   ix) partnerskab til opnåelse af langsigtede klimamål;
   x) opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige forberedelser og forholdsregler i tilfælde af, at udtrædelsesaftalen udløber, uden at der er indgået en aftale om de fremtidige forbindelser, og navnlig de handelsmæssige og økonomiske forbindelser, der træder i kraft den 1. januar 2021, herunder beredskabsforanstaltninger, der i videst muligt omfang kan mindske skaden for de berørte arbejdstagere og virksomheder;
   xi) opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at mindske virkningerne for Unionens handelspartnere i tredjelande, navnlig udviklingslandene, i tilfælde af at der ikke kan findes nogen aftale med Storbritannien, da den britiske import kan have udgjort en betydelig del af deres eksport til Den Europæiske Union;

Lige vilkår

38.  beklager Det Forenede Kongeriges forhandlingsposition over for EU, som hidtil ikke har omhandlet detaljerede forhandlinger om lige vilkår; påpeger, at denne position ikke afspejler punkt 77 i den politiske erklæring, der er undertegnet af EU og Det Forende Kongerige; opfordrer derfor indtrængende Det Forenede Kongeriges regering til snarest muligt at revidere sin forhandlingsposition og deltage konstruktivt i forhandlingerne om lige vilkår, da det er en nødvendig betingelse for, at Parlamentet kan give sit samtykke til en handelsaftale med Det Forenede Kongerige;

39.  gentager, at bredden og dybden af aftalen for så vidt angår lige vilkår i betragtning af Det Forenede Kongeriges geografiske nærhed og den indbyrdes økonomiske afhængighed mellem Det Forenede Kongerige og EU vil være afgørende for at fastlægge omfanget af de overordnede fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; mener derfor, at der skal sikres lige vilkår, der svarer til aftalens ambitionsniveau og liberaliseringsniveau for så vidt angår forskriftsmæssig konvergens i overensstemmelse med den politiske erklæring, og at EU's standarder skal beskyttes for at undgå et "kapløb mod bunden" såvel som foranstaltninger med en uberettiget og uforholdsmæssig skadelig virkning på handelsstrømmene, med henblik på dynamisk tilpasning; herunder for så vidt angår statsstøtte; understreger behovet for at sikre, at Det Forenede Kongerige ikke opnår en urimelig konkurrencefordel ved at undergrave beskyttelsesniveauerne, og for at forhindre regelarbitrage fra markedsaktørernes side;

40.  minder om, at det er fast besluttet på at forhindre enhver form for dumping inden for rammerne af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; påpeger, at et af de vigtigste resultater af forhandlingerne er at sikre lige vilkår for at bevare konkurrenceevnen, høje sociale standarder og bæredygtighedsstandarder, herunder bekæmpelse af klimaændringer og borgernes og arbejdstagernes rettigheder, i fremtiden ved hjælp af solide forpligtelser, bestemmelser, der kan håndhæves, og klausuler om ikkeforringelse med henblik på dynamisk tilpasning til:

   i) konkurrence og statsstøtte og alle andre generelle eller sektorspecifikke lovgivningsforanstaltninger, som skal forhindre unødig handels- og konkurrenceforvridning og omfatte bestemmelser om statsejede virksomheder, herunder bestemmelser vedrørende foranstaltninger til støtte for landbrugsproduktion;
   ii) relevante skattespørgsmål, herunder bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse og hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme samt finansielle tjenesteydelser
   iii) fuld overholdelse af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i EU's sociale model (herunder ækvivalente beskyttelsesniveauer og garantier mod social dumping) mindst på det nuværende høje niveau i henhold til de gældende fælles standarder;
   iv) standarder vedrørende miljøbeskyttelse og klimaændringer, et tilsagn om effektivt at fortsætte gennemførelsen af Parisaftalen, fremme af verdensmålene for bæredygtig udvikling;
   v) et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, herunder produkters sundhedsmæssige kvalitet i fødevaresektoren;
   vi) bæredygtig udvikling;

41.  påpeger, at disse bestemmelser bør sikre, at standarderne ikke sænkes, samtidig med at EU og Det Forenede Kongerige sættes i stand til at ændre deres forpligtelser over tid med henblik på at fastsætte højere standarder eller medtage yderligere områder under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet; understreger endvidere, at forpligtelser og bestemmelser skal kunne håndhæves ved hjælp af selvstændige midlertidige foranstaltninger, en solid tvistbilæggelsesordning, der dækker alle områder og afhjælpende foranstaltninger, herunder retligt tilsyn, for at give EU mulighed for at vedtage sanktioner som en sidste udvej, herunder i forbindelse med bæredygtig udvikling, med henblik på dynamisk tilpasning; understreger, at lige vilkår kræver en horisontal mekanisme, såsom en overordnet styringsramme, der dækker alle samarbejdsområder;

42.  understreger navnlig klausulerne om ikkeforringelse på følgende områder: i) grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen, ii) standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, iii) retfærdige arbejdsvilkår og beskæftigelsesstandarder, iv) ret til information og høring i virksomheden, og v) omstrukturering;

43.  mener, at bekæmpelse af klimaændringer, stop for og udligning af tab af biodiversitet, fremme af bæredygtig udvikling, miljøet og vigtige sundhedsspørgsmål bør udgøre afgørende elementer i det påtænkte partnerskab; bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse om den europæiske grønne pagt forpligtede sig til at gøre overholdelse af Parisaftalen til et afgørende element i alle fremtidige omfattende handelsaftaler;

44.  understreger, at en "spærreklausul" for fremtidige beskyttelsesniveauer ikke er tilstrækkelig, eftersom den ikke giver mulighed for lige vilkår eller incitamenter til at hæve ambitionsniveauet, og mener, at hvis en EU eller Det Forenede Kongerige øger sit klima- eller miljøbeskyttelsesniveau, bør den anden part sikre, at dens standarder og mål som minimum har et tilsvarende klima- eller miljøbeskyttelsesniveau;

45.  er af den klare opfattelse, at Det Forenede Kongerige bør overholde de til enhver tid gældende standarder vedrørende beskatning og lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i den gældende EU-ret og på verdensplan, herunder gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger om skattespørgsmål og foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, for sikre et frugtbart og tillidsbaseret gensidigt samarbejde og bør rette op på de respektive situationer i dets oversøiske territorier, dets suveræne baseområder og dets kronbesiddelser og deres overholdelse af EU's kriterier for god regeringsførelse og krav om gennemsigtighed, navnlig om udveksling af skatteoplysninger, gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning, foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse og OECD's standarder mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af fortjeneste; opfordrer endvidere EU og Det Forenede Kongerige til at overholde Den Finansielle Aktionsgruppes standarder; minder med hensyn til Gibraltar om forhandlingsdirektiverne og de bestemmelser, der er fastsat i EU's udkast til retsakt;

46.  gentager, at det er nødvendigt at opretholde høje standarder, klar sporbarhed, inspektionstjenester af høj kvalitet og lige vilkår inden for lægemidler, medicinsk udstyr, fødevaresikkerhed og -mærkning, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærd samt veterinære standarder, SPS og miljøpolitik og -standarder;

47.  anmoder Kommissionen om at garantere, at eksisterende og fremtidige principper og redskaber inden for rammerne af EU's social-, miljø- og klimapolitik (f.eks. antidumpingforanstaltninger, europæisk industripolitik, obligatorisk due diligence-lovgivning, EU's klassificeringssystem for bæredygtige investeringer, princippet om ikke at gøre væsentlig skade, CO2-grænsetilpasningsmekanismen, bæredygtighedsrelaterede oplysninger i finanssektoren) ikke kan anfægtes rent juridisk inden for rammerne af frihandelsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og i fremtidige handelsaftaler;

Sektorspecifikke spørgsmål og tematisk samarbejde

Det indre marked

48.  understreger, at adgang til EU's indre marked som en forudsætning kræver fuld overholdelse af EU-lovgivningen vedrørende det indre marked;

49.  understreger, at dynamisk lovgivningsmæssig tilpasning og bestemmelser, der sikrer en solid markedsovervågning, der bidrager til at håndhæve produktreglerne, herunder produktsikkerheds- og sporbarhedsregler, og sikre retssikkerhed for EU-virksomheder kombineret med et højt beskyttelsesniveau for EU's forbrugere, bør være en afgørende og uerstattelig del af enhver fremtidig aftale, der har til formål at sikre lige vilkår;

50.  minder om, at en ny aftale under alle omstændigheder vil medføre toldkontrol og verifikation, inden varer kan komme ind i det indre marked, og insisterer på, at det er af største betydning at sikre, at varerne er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked;

51.  understreger betydningen af at opretholde et tæt og struktureret samarbejde om regulerings- og tilsynsspørgsmål på både politisk og teknisk plan, samtidig med at EU's reguleringssystem og beslutningsautonomi respekteres;

52.  fremhæver betydningen af at sikre gensidige ordninger for anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser og opfordrer begge parter og navnlig professionelle organer og myndigheder til at udarbejde og fremlægge yderligere fælles henstillinger om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig i forbindelse med Partnerskabsrådet;

Finansielle tjenester

53.  er af den opfattelse, at den fremtidige aftale bør indeholde specifikke bestemmelser om samarbejde mellem de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Forenede Kongeriges finansielle tilsynsmyndigheder med henblik på at fremme lovgivningsmæssig tilpasning, dele tilsynsspørgsmål og bedste praksis samt sikre et gnidningsløst samarbejde og bevare integrerede kapitalmarkeder;

54.  minder om, at pasrettigheder, der er baseret på gensidig anerkendelse, harmoniserede tilsynsregler og tilsynskonvergens på det indre marked, vil ophøre mellem EU og Det Forenede Kongerige ved udgangen af overgangsperioden, når Det Forenede Kongerige bliver til et tredjeland; understreger, at adgangen til det europæiske finansielle marked derefter skal baseres på EU's selvstændige ækvivalensramme; minder imidlertid om den begrænsede rækkevidde af afgørelser om ækvivalens;

55.  fremhæver, at Kommissionen vil foretage en vurdering af ækvivalensen af Det Forenede Kongeriges finanselle bestemmelser, og at der kun kan indrømmes ækvivalens med fuld respekt for beslutningstagningens autonomi, og hvis Det Forenede Kongeriges regulerings- og tilsynsordninger og -standarder er fuldt ud ækvivalente med EU's; opfordrer til, at denne vurdering foretages så hurtigt som muligt for at opfylde forpligtelsen i den politiske erklæring; minder om, at EU ensidigt kan ophæve denne status på et hvilket som helst tidspunkt;

56.  minder om, at en betydelig mængde derivater denomineret i euro cleares i Det Forenede Kongerige, hvilket potentielt kan få konsekvenser for EU for så vidt angår finansiel stabilitet;

Told

57.  noterer sig Det Forenede Kongeriges hensigt om ikke at anmode om en fortsættelse af dets nuværende status for så vidt angår det indre marked og toldunionen; fremhæver betydningen af at bevare toldunionens og dens procedurers integritet, da de er garanter for forbrugernes sikkerhed og beskyttelse og for EU's og EU-baserede virksomheders økonomiske interesser; understreger behovet for, at der foretages flere investeringer i toldkontrolfaciliteter ved fælles transitpunkter på de fælles grænser, og, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, for yderligere koordination og udveksling af information med hinanden og medtagelse af muligheden for et permanent EU-kontor i Nordirland, der beskæftiger sig med overholdelse af toldbestemmelserne;

58.  fremhæver, at enhver fremtidig aftale bør indeholde bestemmelser om omfattende mekanismer for toldsamarbejdet for at lette den grænseoverskridende handel og om samarbejdsmekanismer mellem toldmyndighederne og markedstilsynsmyndighederne; opfordrer endvidere EU og Det Forenede Kongerige til, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, at arbejde hen imod en forenkling af toldprocedurekrav og ‑formaliteter for erhvervsdrivende og økonomiske aktører, herunder for SMV'er;

59.  understreger, at EU og Det Forende Kongerige bør bestræbe sig på at opretholde en høj grad af konvergens mellem deres toldlovgivning og -praksis med henblik på at sikre effektiv toldkontrol og -behandling, håndhævelse af toldlovgivningen og beskyttelse af parternes økonomiske interesser med kapacitet til at inddrive uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter samt beskyttelsesforanstaltninger til brug ved systematiske overtrædelser af den gældende toldlovgivning;

60.  fremhæver, at det for Det Forenede Kongerige vil være særdeles ønskeligt at fastholde den nuværende produktklassifikation, der er baseret på De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (Taric), således at procedurerne kan forblive enkle og regelbyrden mindskes;

Forbrugerpolitik

61.  understreger, at EU's nuværende standarder for forbrugerbeskyttelse og borgernes rettigheder i henhold til gældende EU-ret skal opretholdes af begge parter i enhver fremtidig aftale; mener, at aftalen bør sikre merværdi for EU's forbrugere ved at tilvejebringe de bedste rammer for beskyttelse af forbrugernes rettigheder og for håndhævelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser;

62.  anser det for afgørende vigtigt at opretholde sikkerheden ved varer importeret fra Det Forenede Kongerige på en sådan måde, at de vil svare til EU's standarder;

63.  understreger betydningen af et reguleringssamarbejde og administrativt samarbejde, der i relevant og hensigtsmæssigt omfang ledsages af parlamentarisk kontrol og ikke-forringende forpligtelser, for at kunne tackle ikketoldmæssige hindringer og forfølge mål af offentlig interesse med det formål at beskytte EU-forbrugernes interesser, herunder et sikkert og pålideligt miljø for forbrugere og virksomheder på internettet, såvel som at bekæmpe urimelig handelspraksis.

Fiskeri

64.  gentager, at der ikke kan indgås en samlet aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvis den ikke indeholder en fuldstændig, afbalanceret og langsigtet aftale om fiskeri og fiskerirelaterede spørgsmål, der opretholder fortsat adgang under optimale betingelser til de berørte parters farvande, ressourcer og markeder samt eksisterende fiskeriaktiviteter;

65.  minder om, at den største gensidige fordel vil blive opnået ved at beskytte de delte økosystemer og sikre en bæredygtig forvaltning af deres udnyttelse, ved at opretholde den eksisterende gensidige adgang til farvande og fiskeriressourcer med henblik på at opretholde eksisterende fiskeriaktiviteter såvel som ved at fastlægge fælles, sammenhængende, klare og stabile principper og regler, der muliggør gensidig åben adgang til markeder for fiskeri- og akvakulturprodukter uden at skabe økonomiske eller sociale spændinger gennem ulige konkurrence; insisterer på, at der er behov for en overordnet forvaltningsramme til at sikre, at enhver overtrædelse af bestemmelserne om den gensidige adgang til farvande og ressourcer kan underlægges sanktioner, herunder suspension af britiske varers toldpræferencer på EU's marked;

66.  understreger, at det er nødvendigt at lade aftalen indeholde den procentfordeling, der i øjeblikket gælder for de bestande, som skal deles mellem de to parter, i bilag FISH-2 (fordeling af fiskerimuligheder) i overensstemmelse med det gældende princip om relativ stabilitet;

67.  opfordrer parterne til at opretholde de nuværende kvoteandele og den stabile og konstante fordeling af fiskerirettigheder; understreger betydningen af en langsigtet forvaltning af ressourcerne baseret på overholdelse af principperne i den fælles fiskeripolitik såsom maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og tekniske foranstaltninger, dets regionale forvaltningsværktøjer såsom de flerårige planer for Nordsøen og de vestlige farvande samt havstrategirammedirektivet, der hidtil alle har bidraget til at forbedre fiskebestandenes tilstand til gavn for både EU-medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges flåder;

68.  understreger, at aftalen skal sikre, at tekniske foranstaltninger eller beskyttede havområder er gensidige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige og ikke udgør en reel mulighed for at udelukke EU-fartøjer fra Det Forenede Kongeriges farvande; insisterer på, at aftalen ikke må føre til, at EU's miljømæssige og sociale standarder nedjusteres;

69.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) i EU's og Det Forenede Kongeriges farvande;

70.  understreger behovet for passende samarbejds- og høringsmekanismer, en fælles videnskabelig tilgang og garantier for, at Det Forenede Kongerige fortsat vil bidrage til dataindsamling og til den videnskabelige vurdering af bestande som grundlag for fremtidige afgørelser om fælles fiskeriforvaltning i alle delte havområder; opfordrer indtrængende EU og Det Forenede Kongerige til at fortsætte deres aktive og loyale samarbejde om fiskerikontrol og bekæmpelse af IUU-fiskeri;

Borgernes rettigheder og den frie bevægelighed for personer

71.  noterer sig med beklagelse, at Det Forenede Kongerige har besluttet, at princippet om fri bevægelighed for personer mellem Unionen og Det Forenede Kongerige ikke længere vil finde anvendelse efter overgangsperioden; fastholder nødvendigheden af, at det fremtidige partnerskab omfatter ambitiøse bestemmelser om bevægeligheden for personer på grundlag af fuld gensidighed og ikkeforskelsbehandling blandt medlemsstaterne; gentager, at Det Forenede Kongeriges adgang til det indre marked skal stå i et rimeligt forhold til de tilsagn, der er givet om at fremme borgernes mobilitet; understreger, at ordningen for grænsepassage ikke bør skabe besværlige administrative eller økonomiske hindringer;

72.  understreger, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på behovene hos børn fra blandede familier, hvor kun én af forældrene er EU-borger, og at stille passende retlige mekanismer til rådighed med henblik på at løse tvister mellem forældre, f.eks. i tilfælde af skilsmisse;

73.  er af den opfattelse, at mobilitetsaftaler, herunder visumfrihed i forbindelse med kortvarige ophold, bør baseres på ikkeforskelsbehandling blandt Unionens medlemsstater og på fuld gensidighed og bør omfatte EU-retten om mobilitet samt reglerne om udstationering af arbejdstagere og om samordning af sociale sikringsordninger;

74.  mener endvidere, at en yderligere kodificering af borgernes rettigheder gennem juridisk bindende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af en fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige; mener, at dette skal indbefatte situationen for grænsependlere, hvis bevægelsesfrihed bør sikres, baseret på ikkeforskelsbehandling og gensidighed; opfordrer til, at der tages hensyn til bedre regulering af betingelserne for indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, au pair-ansættelse og volontørtjeneste i det europæiske solidaritetskorps, som bør være en del af den fremtidige aftale og ikke overlades til national lovgivning; minder om, at covid-19-krisen har vist, at vitale britiske erhvervssektorer såsom folkesundhed og landbrug er dybt afhængige af EU-arbejdstagere, herunder sæsonarbejdere;

Arbejdskraft, mobilitet og koordinering af social sikring

75.  beklager, at den britiske regering endnu ikke har opfyldt sin forpligtelse til at give et nyt lovforslag om beskæftigelse lovkraft, og opfordrer indtrængende Det Forenede Kongerige til at gøre dette inden overgangsperiodens udløb; henviser i denne forbindelse navnlig til nyligt vedtagne EU-retsakter, hvis gennemførelsesfrist ligger i overgangsperioden; understreger, at det er af yderst vigtighed at undgå enhver form for huller, hvor arbejdstagernes rettigheder hverken beskyttes af eksisterende EU-ret eller Det Forenede Kongeriges lovforslag om beskæftigelse;

76.  minder om betydningen af at bevare de eksisterende og fremtidige sociale sikringsrettigheder for berørte personer i alle dimensioner; opfordrer aftalens forhandlingsparter til at prioritere disse borgeres rettigheder for så vidt angår koordinering af social sikring med alle midler og til at sikre fortsat anvendelse af reglerne om koordinering af social sikring i alle kapitler;

77.  beklager imidlertid, at der ikke findes nogen særlige bestemmelser om arbejdsløshedsydelser for grænsegængere og arbejdstagere i grænseområder, og tilskynder derfor EU og Det Forenede Kongerige til at se på passende bestemmelser om arbejdsløshedsydelser for grænsegængere og arbejdstagere i grænseområder,

78.  understreger betydningen af en dynamisk aftale om koordinering af de sociale sikringsordninger; understreger, at bestemmelserne i den endelige aftale om mobilitet for personer skal omfatte forholdsmæssige og solide rettigheder med hensyn til koordineringen af social sikring i overensstemmelse med den politiske erklæring;

Databeskyttelse

79.  understreger vigtigheden af databeskyttelse både som en grundlæggende rettighed og som en vigtig katalysator for den digitale økonomi; bemærker, at Kommissionen ifølge EU-Domstolens retspraksis for at kunne erklære Det Forenede Kongeriges databeskyttelsesramme for tilstrækkelig skal kunne påvise, at Det Forenede Kongerige yder et beskyttelsesniveau, som i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU's retlige ramme, herunder i forbindelse med videregivelse til tredjelande;

80.  minder om, at den britiske databeskyttelseslov indeholder bestemmelser om en generel og bred undtagelse fra databeskyttelsesprincipperne og de registreredes rettigheder ved behandling af personoplysninger i forbindelse med immigration; finder det betænkeligt, at ikke-britiske borgere, hvis data behandles under denne undtagelse, ikke er beskyttet på samme måde som britiske statsborgere, og at dette vil være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(15); er af den opfattelse, at de britiske retlige rammer for lagring af elektroniske telekommunikationsdata ikke opfylder betingelserne i den relevante gældende EU-ret som fortolket af EU-Domstolen og derfor ikke på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne om tilstrækkelig overensstemmelse;

81.  understreger og støtter, at det fremtidige partnerskab skal understøttes af tilsagn om at respektere de grundlæggende rettigheder, herunder tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, som er en nødvendig forudsætning for det påtænkte samarbejde, og automatisk suspension af retshåndhævelsesaftalen, hvis Det Forenede Kongerige ophæver den nationale lovgivning, der gennemfører EMRK; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på Det Forenede Kongeriges retlige rammer, når den vurderer, om der er tilstrækkelig overensstemmelse med EU-retten; slår til lyd for, at der tages hensyn til EU-Domstolens retspraksis på dette område, såsom Schrems-sagen, samt Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

82.  indtager den holdning, at hvis Det Forenede Kongerige ikke udtrykkeligt forpligter sig til at håndhæve EMRK og ikke vil acceptere EU-Domstolens rolle, vil det ikke være muligt at nå til enighed om retligt og politimæssigt samarbejde i straffesager; beklager, at Det Forenede Kongerige hidtil har nægtet at give solide garantier for grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder og insisteret på at sænke de nuværende standarder og fravige de aftalte databeskyttelsesmekanismer, herunder ved anvendelse af masseovervågning;

83.  opfordrer Kommissionen til at tage ovennævnte elementer i betragtning, når den vurderer tilstrækkeligheden af de britiske retlige rammer for niveauet af persondatabeskyttelse, og til at sikre, at Det Forenede Kongerige har løst de problemer, der er fremhævet i denne beslutning, inden britisk databeskyttelseslovgivning eventuelt godkendes som værende tilstrækkeligt i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen; opfordrer Kommissionen til også at søge rådgivning fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

Sikkerhed, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager

84.  gentager, at der bør gøres mærkbare fremskridt inden for sikkerhed, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager for at sikre, at der kan opnås enighed om et omfattende og effektivt samarbejde, som vil være til gensidig gavn for EU-borgernes og de britiske borgeres sikkerhed;

85.  opponerer kraftigt imod den britiske anmodning om at få direkte adgang til EU's datainformationssystemer inden for retlige og indre anliggender; understreger endnu en gang i denne forbindelse, at Det Forenede Kongerige som et ikke-Schengenland ikke kan få direkte adgang til oplysninger i EU's informationssystemer; advarer om, at enhver udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med Det Forenede Kongerige bør være underlagt strenge beskyttelses-, revisions- og tilsynsbetingelser, herunder et beskyttelsesniveau for personoplysninger, der svarer til det, der er fastsat i EU-retten;

86.  påpeger, at lovgivningen om Schengeninformationssystemet (SIS) udtrykkeligt forbyder tredjelandes adgang til systemet, og at Det Forenede Kongerige som et tredjeland ikke må have adgang til SIS; minder om, at Rådet den 5. marts 2020 fremsatte en række henstillinger vedrørende alvorlige krænkelser i forbindelse med Det Forenede Kongeriges anvendelse af SIS, og at der i det britiske svar kun er begrænset vilje til at anvende disse henstillinger, i strid med EU-retten; mener, at det fremtidige EU-britiske samarbejde om retshåndhævelse og retsligt samarbejde bør være baseret på gensidig tillid; understreger, at et sådant samarbejde kun kan aftales, hvis der er fastsat solide regler om databeskyttelse og indført strenge håndhævelsesmekanismer;

87.  påpeger, at den automatiserede udveksling af DNA-oplysninger med Det Forenede Kongerige i henhold til Prüm-rammen først blev iværksat i 2019, og at Rådet er ved at træffe afgørelse om vedtagelsen af en gennemførelsesafgørelse, som vil åbne mulighed for britisk deltagelse i automatiseret udveksling af fingeraftryksdata; påpeger i den forbindelse, at Parlamentet i forbindelse med den særlige høringsprocedure for retsakter under den tidligere tredje søjle den 13. maj 2020 afviste Rådets udkast til afgørelse som følge af usikkerhed om den fulde gensidighed med hensyn til udveksling af fingeraftryksoplysninger, databeskyttelsesgarantier samt den meget korte anvendelsestid; opfordrer Rådet til nøje at overveje Parlamentets argumenter for afvisning; minder forhandlerne om, at Rådets afgørelser om bemyndigelse til disse automatiske dataudvekslinger, såfremt de vedtages, udløber ved overgangsperiodens ophør; understreger behovet for en rettidig aftale om nye ordninger for de fremtidige forbindelser i betragtning af betydningen af informationsudveksling for kampen mod grov og organiseret kriminalitet og terrorisme på tværs af grænserne;

88.  er bekymret over, at det britiske forhandlingsmandat mangler ambitioner inden for vigtige områder af det retslige samarbejde i straffesager; mener, at det vil være muligt for EU og Det Forenede Kongerige at finde frem til en løsning, der giver mulighed for et mere ambitiøst samarbejde end det, der gælder i henhold til den europæisk konvention om udlevering;

Migration, asyl og grænseforvaltning

89.  understreger, at der er behov for at nå til enighed om betingelserne for samarbejde om andre statsborgeres migration end de to parters, under samtidig iagttagelse af respekten for de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed og anerkendelse af nødvendigheden af at beskytte særligt sårbare personer; gentager sin opfordring til, at et sådant samarbejde i det mindste bør indeholde ordninger, der udbygger sikrede og lovlige adgangsveje til international beskyttelse, herunder gennem familiesammenføring;

90.  understreger behovet for et solidt samarbejde mellem parterne for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel i overensstemmelse med folkeretten, som fortsat vil gælde for grænsen mellem EU og Det Forenede Kongerige;

91.  fastholder, at Det Forenede Kongerige ikke kan vælge og vrage blandt elementerne i de gældende EU-asyl- og migrationsregler;

92.  understreger endnu en gang, at der er behov for at vedtage en plan for familiesammenføring, der er klar til at træde i kraft ved overgangsperiodens udløb;

93.  som en del af en sådan plan og mere generelt minder Parlamentet forhandlerne om både EU's og Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at beskytte alle børn på deres område og i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 (UNCRC opfordrer medlemsstaterne til, når Det Forenede Kongerige har fremsat konkrete forslag, at give Kommissionen mandat til at forhandle en plan om familiesammenføring for asylansøgere);

94.  understreger betydningen af en koordineret tilgang fra EU's side med hensyn til alle disse spørgsmål, idet bilaterale ordninger mellem Det Forenede Kongerige og de enkelte medlemsstater om spørgsmål som familiesammenføring for asylansøgere eller flygtninge, omfordelings- eller tilbagetagelsesordninger risikerer at få negative konsekvenser for sammenhængen i EU's asyl- og migrationspolitik; opfordrer både EU og Det Forenede Kongerige til at stræbe efter en afbalanceret og konstruktiv tilgang i alle disse spørgsmål;

Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme

95.  opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at medtage bestemmelser om en politik til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) i den fremtidige partnerskabsaftale, herunder en mekanisme til udveksling af oplysninger; minder om, at EU og Det Forenede Kongerige i den politiske erklæring forpligtede sig til at gå videre end Den Finansielle Aktionsgruppes standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med hensyn til gennemsigtighed vedrørende reelt ejerskab og at sætte en stopper for den anonymitet, der er forbundet med brugen af virtuelle valutaer, herunder gennem rettidig omhu ved kontrol af kundelegitimation;

96.  opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at indføje specifikke bestemmelser i den nye partnerskabsaftale om tilsyn med finansielle og ikke-finansielle forpligtede enheder i forbindelse med rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge;

Skattespørgsmål

97.  opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at prioritere en koordineret bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer parterne til at gribe ind over for skadelig skattepraksis ved at tilstræbe samarbejdsmomenter inden for rammerne af EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning; bemærker, at Det Forenede Kongerige ifølge Kommissionen rangerer højt på indikatorer, der identificerer et land som havende kendetegn, der kan anvendes af selskaber til skatteunddragelse; opfordrer til, at den fremtidige aftale specifikt behandler dette spørgsmål; bemærker, at Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb vil blive betragtet som et tredjeland og skal bedømmes af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet for EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at sikre fuldt administrativt samarbejde om at sikre overholdelse af momslovgivningen og af beskyttelsen og inddrivelsen af momsindtægter;

Bekæmpelse af klimaændringer og miljøbeskyttelse

98.  mener, at Det Forenede Kongerige fuldt ud bør tilpasse sig EU's nuværende og fremtidige klimapolitikramme, herunder reviderede 2030-mål og 2040-mål og den kurs, der vil blive fulgt for at opnå klimaneutralitet inden 2050;

99.  mener, at Det Forenede Kongerige bør indføre et system med CO2-prissætning med mindst samme omfang og effektivitet som det, der er fastsat i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), og bør anvende de samme principper for anvendelsen af eksterne kreditter inden udgangen af overgangsperioden; mener endvidere, at de følgende to betingelser bør gælde, hvis Det Forenede Kongerige anmoder om, at dets eget emissionshandelssystem knyttes til EU ETS: Det Forenede Kongeriges emissionshandelssystem bør ikke undergrave integriteten af EU ETS, navnlig dets balance mellem rettigheder og forpligtelser, og bør afspejle den fortsatte stigning i omfanget og effektiviteten af EU ETS; understreger, at der allerede bør være oprettet og indført et system med CO2-prissætning inden afstemningen i Parlamentet om, hvorvidt det skal godkende udkastet til aftale;

100.  understreger betydningen af at sikre en passende overvågning og vurdering i Det Forenede Kongerige af luft- og vandkvaliteten ud over vedtagelsen af fælles standarder og mål; understreger endvidere vigtigheden af, at Det Forenede Kongerige gennemfører og håndhæver de emissionsgrænseværdier og andre bestemmelser, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284(16), og tilpasser sig dynamisk til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU(17), herunder ajourføringerne af referencedokumenterne om den bedste tilgængelige teknik;

Folkesundhed

101.  understreger, at Det Forenede Kongerige, hvis det ønsker at blive opført på listen over lande, der har tilladelse til at eksportere varer, som er omfattet af SPS-foranstaltninger, til EU, fuldt ud skal opfylde EU's krav til disse varer, herunder krav vedrørende produktionsprocesser; understreger endvidere, at oprindelsesreglerne for fødevarer i særdeleshed bør respekteres fuldt ud, og at der bør fastsættes klare regler for forarbejdningen af fødevarer i Det Forenede Kongerige for at forebygge omgåelse af EU's krav, navnlig i forbindelse med eventuelle frihandelsaftaler mellem Det Forenede Kongerige og andre lande;

102.  understreger, at Det Forenede Kongerige skal være på linje med EU's lovgivning vedrørende genetisk modificerede organismer og plantebeskyttelsesmidler; mener, at parterne bør sigte mod at mindske anvendelsen af og risiciene ved pesticider; understreger nødvendigheden af, at begge parter bestræber sig på at reducere brugen af antibiotika i animalsk produktion og fortsat forbyder anvendelsen heraf som vækstfremmer og mindsker upassende eller unødvendig menneskelig brug;

103.  understreger vigtigheden af at forhindre mangel på lægemidler og medicinsk udstyr; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder og interesseparterne til at sikre, at processen med at omfordele de nationalt godkendte lægemidler afsluttes inden overgangsperiodens udløb; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at indlede et langsigtet samarbejde om at forebygge, opdage, forberede sig på og reagere på anerkendte og nye trusler mod sundhedssikkerheden; opfordrer i den forbindelse til et fortsat samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige med henblik på effektivt at bekæmpe covid-19-pandemien; mener, at hvis en af parterne ikke træffer passende foranstaltninger til at imødegå en sundhedstrussel, kan den anden part træffe ensidige foranstaltninger til at beskytte folkesundheden;

104.  understreger betydningen af at opretholde EU-lovgivningen om lægemidler, medicinsk udstyr, kemikaliesikkerhed, herunder hormonforstyrrende kemiske stoffer, og samtidig sikre fortsat adgang til lægemidler og medicinsk udstyr, og understreger, at britiske virksomheder under alle omstændigheder vil være underlagt de samme forpligtelser, som gælder for virksomheder uden for EØS: understreger desuden behovet for at fastsætte stærke betingelser for SPS-foranstaltninger, der går videre end WTO-aftalen, med henblik på at beskytte EU's indre marked, og navnlig forbrugerne, mod eventuelle risici i forbindelse med import eller eksport af produkter fra og til Det Forenede Kongerige;

Transport

105.  understreger, at det planlagte partnerskab baseret på tætte økonomiske forbindelser og fælles interesser bør tilbyde fortsatte og uhindrede forbindelsesmuligheder for alle transportformer ud fra et princip om gensidighed og bør sikre lige konkurrencevilkår, navnlig hvad angår sociale standarder samt beskæftigelses- og miljømæssige standarder og passagerrettigheder; understreger, at det også bør omfatte den særlige situation for Kanaltunnelen, navnlig hvad angår aspekter af ordningen vedrørende sikkerhed og tilladelser;

106.  mener, at det fremtidige samarbejde med Det Forenede Kongerige bør omfatte transportprojekter af fælles interesse og fremme gode grænseoverskridende handels- og erhvervsvilkår, navnlig ved at lette og bistå SMV'er med at undgå enhver yderligere administrativ byrde;

107.  mener, at det bør planlægges at lade Det Forenede Kongerige deltage i EU's grænseoverskridende forsknings- og udviklingsprogrammer inden for transport på grundlag af fælles interesser;

108.  minder om, at det er vigtigt, at Kommissionen er alene om at forhandle på vegne af EU, og at medlemsstaterne ikke må indlade sig på bilaterale forhandlinger; opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til at repræsentere hver enkelt medlemsstats interesser i den endelige samlede aftale;

109.  understreger, at rettigheder og privilegier er forbundet med forpligtelser, og at niveauet for adgang til det indre marked i EU fuldt ud bør svare til graden af regelkonvergens og indgåede forpligtelser med hensyn til at respektere lige vilkår for åben og fair konkurrence baseret på de fælles minimumsstandarder, der finder anvendelse i EU;

110.  minder om, at luftfart er den eneste transportform, der ikke har noget retligt alternativ fra WTO at falde tilbage på, i tilfælde af at der ikke opnås enighed inden overgangsperiodens udløb;

111.  mener, at det påtænkte partnerskab bør omfatte et ambitiøst og omfattende kapitel om lufttransport, der sikrer EU's strategiske interesser og indeholder passende bestemmelser om markedsadgang, investeringer og operationel og kommerciel fleksibilitet (f.eks. fælles rutenumre), idet der tages hensyn til afbalancerede rettigheder og forpligtelser, og bør omfatte et tæt samarbejde inden for luftfartssikkerhed og lufttrafikstyring;

112.  understreger, at enhver eventuel bevilling af visse elementer, der indgår i den såkaldte femte frihedsrettighed (frihed i luften), bør være af begrænset omfang og skal omfatte afbalancerede og tilsvarende forpligtelser i EU's interesse;

113.  noterer sig, at den nuværende ramme for Det Internationale Transportforum, der er baseret på et begrænset antal tilladelser, ikke egner sig til at blive anvendt på forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige i betragtning af den store mængde gods, der transporteres ad landevejen mellem EU og Det Forenede Kongerige; understreger i den forbindelse, at der bør træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at undgå trusler mod den offentlige orden og forhindre forstyrrelser af trafikstrømmene for vejgodstransportvirksomheder og busselskaber; understreger i denne forbindelse betydningen af at forbedre de direkte søruter fra Irland til kontinentet og dermed mindske afhængigheden af den britiske "landbro";

114.  understreger, at Det Forenede Kongeriges godstransportvirksomheder ikke kan opnå rettigheder og goder på samme niveau som EU's egne godstransportvirksomheder med hensyn til vejgodstransport;

115.  mener, at det påtænkte partnerskab bør omfatte retten til transit i forbindelse med ture med læs og tomture fra én parts område til den samme parts område gennem den anden parts område;

116.  mener, at det påtænkte partnerskab bør omfatte lige vilkår, navnlig inden for arbejde og køre- og hviletider, udstationering af førere, fartskrivere, køretøjers vægt og dimensioner, kombineret transport og uddannelse af personale, såvel som særlige bestemmelser til at sikre et sammenligneligt beskyttelsesniveau for operatørers og føreres vedkommende;

117.  opfordrer indtrængende til, at der sker en prioritering af fleksibilitet i søhandelen mellem EU og Det Forenede Kongerige og den frie bevægelighed for passagerer, søfolk og personale til søs og på land; understreger i den forbindelse, at EU og Det Forenede Kongerige bør sikre, at der findes ordentlige grænse- og toldsystemer for at undgå forsinkelser og forstyrrelser;

Kultur og uddannelse

118.  mener, at aftalen bør gøre det klart, at den vil opretholde kulturel og sproglig mangfoldighed i overensstemmelse med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

119.  glæder sig over den klare erklæring i forhandlingsdirektiverne om, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige også bør omfatte dialog og udveksling på uddannelses- og kulturområdet; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den kulturelle sektors særlige karakter ved forhandlingerne om relevante mobilitetsbestemmelser; er endvidere bekymret over, at bestemmelserne om fysiske personers indrejse og midlertidige ophold i forretningsøjemed i det udkast til aftale, som Kommissionen har offentliggjort, ikke opfylder den kulturelle og kreative sektors behov og risikerer at hæmme den fortsatte kulturelle udveksling;

120.  bifalder uforbeholdent den klare tilkendegivelse i forhandlingsdirektiverne af, at audiovisuelle tjenester bør udelukkes fra anvendelsesområdet for det økonomiske partnerskab, og opfordrer indtrængende Kommissionen til ufravigeligt at fastholde denne holdning;

121.  understreger, at adgang til EU's marked for audiovisuelle tjenester kun kan garanteres, hvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU(18) gennemføres fuldt ud, således at begge parter får samme rettigheder til re-transmission; minder om, at audiovisuelt indhold af britisk oprindelse fortsat vil blive klassificeret som "europæiske programmer" efter overgangsperiodens udløb, så længe programmer med oprindelse i ikke-medlemsstater og i stater uden for EØS, som er parter til Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, er omfattet af indholdskvoten for "europæiske programmer";

122.  glæder sig over, at spørgsmål vedrørende tilbagelevering eller tilbagegivelse af ulovligt fjernede kulturgoder til deres oprindelsesland er blevet inkluderet; og understreger betydningen af et fortsat samarbejde med Det Forenede Kongerige på det område;

Ramme for økonomisk forvaltning og kontrol

123.  opfordrer til at sikre og respektere den ret til indsigt, som indehaves af Kommissionens tjenestegrene, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret, såvel som Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser; minder om, at EU-Domstolen skal accepteres som den kompetente domstol i sager, hvor overholdelsen og fortolkningen af EU-retten er berørt;

Deltagelse i EU-programmer

124.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på de følgende gældende principper og betingelser i forbindelse med både "Deltagelse i EU-programmer" og "Horisontale ordninger og styring":

   a) at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de generelle principper, vilkår og betingelser, der skal fastsættes som led i det påtænkte partnerskab med henblik på deltagelse i EU-programmer, omfatter kravet om, at Det Forenede Kongerige skal yde et rimeligt og passende finansielt bidrag til alle de EU-programmer, som det deltager i, og det såvel i form af et deltagelsesgebyr som i form af et bidrag til de operationelle omkostninger
   b) at sikre, at den generelle regel for Det Forenede Kongeriges deltagelse i ethvert program er i overensstemmelse med de standardbetingelser, der gælder for tredjelandes deltagelse, og er for hele det pågældende programs varighed og for alle dele af programmet, undtagen hvor delvis deltagelse er berettiget af f.eks. fortrolighedshensyn; anbefaler, at den sikrer forudsigelighed for deltagerne i EU-programmer, der er etableret i EU, og stabilitet med hensyn til budgetbevillinger
   c) at sikre, at Det Forenede Kongeriges deltagelse i EU-programmer ikke indebærer en samlet nettooverførsel fra EU-budgettet til Det Forenede Kongerige, og at EU ensidigt kan suspendere eller bringe Det Forenede Kongeriges deltagelse i et program til ophør, hvis betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, eller hvis Det Forenede Kongerige ikke betaler sit finansielle bidrag
   d) at sikre, at traktaten med Det Forenede Kongerige omfatter de foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle finansielle uregelmæssigheder, svig, hvidvask af penge og andre strafbare handlinger, som skader Unionens finansielle interesser, og sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

125.  mener navnlig, at det er vigtigt med Det Forenede Kongeriges deltagelse på linje med de generelle principper for tredjelandes deltagelse i grænseoverskridende, kulturelle, udviklings-, uddannelses- og forskningsprogrammer som Erasmus+, Creative Europe, Horisont, Det Europæiske Forskningsråd, LIFE-programmet, det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Connecting Europe-faciliteten (CEF), det fælles europæiske luftrum (SES), Interreg, fælles teknologiske initiativer som f.eks. Clean Sky I og II, forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), ERIC, Galileo, Copernicus, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), støtterammen for overvågning og sporing i rummet (SST) og offentlige-private partnerskaber;

126.  forventer, at aftalen omfatter Det Forenede Kongeriges forhold til Euratom og ITER-projektet og konsekvensen af en tilbagetrækning for aktiver og passiver; forventer desuden, at Det Forenede Kongerige efterlever de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse;

127.  mener, at Det Forenede Kongerige, hvis landet alligevel skulle ønske at deltage i det indre marked, bør bidrage til samhørighedsfondene for perioden 2021-2027 i overensstemmelse med den model, der anvendes for EØS-landene;

128.  mener, at den nye aftale bør tage hensyn til behovene i de EU-regioner, der er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

129.  understreger, at det er af største betydning, at Peace-programmet fortsætter med at operere i Nordirland og i Irlands grænseområder, og at det forvaltes selvstændigt af Organet for Særlige EU-Programmer;

130.  mener, at samarbejdet om emner af gensidig interesse mellem regionerne i EU's yderste periferi og oversøiske lande og territorier på den ene side og Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier på den anden side, navnlig i Caribien og Stillehavet, bør fortsætte; opfordrer til, at der fastsættes særlige bestemmelser, der i påkommende tilfælde kan muliggøre fremtidige fælles projekter inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond og samhørighedsfondene; og påpeger, at der er behov for at opretholde en passende støtte til de resterende OLT'er;

131.  understreger, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ved at stille finansielle midler til rådighed over EU-budgettet er et konkret udtryk for solidaritet, når f.eks. én eller flere regioner i EU eller et land, der ansøger om tiltrædelse, rammes af alvorlige økonomiske virkninger;

132.  understreger, at der er behov for at knytte deltagelsen i programmer til tilpasning til relaterede politikker, såsom klima- og cyberpolitikker;

133.  mener, at en aftale om energisamarbejde i overensstemmelse med den overordnede aftale om de fremtidige forbindelser og baseret på en solid forvaltning og lige vilkår vil være i begge parters interesse;

134.  understreger, at det for at sikre kontinuitet i det indre marked for elektricitet på øen Irland efter Det Forenede Kongeriges udtræden er nødvendigt fortsat at anvende EU's energilovgivning i Nordirland;

135.  er af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige fortsat kan være en vigtig partner i EU's rumpolitik, og understreger, at Det Forenede Kongeriges fremtidige adgang til EU's rumprogram skal behandles under forhandlingerne, samtidig med at Unionens interesser sikres og i overensstemmelse med den gældende retlige ramme for tredjelandes deltagelse i EU's rumprogram;

Intellektuel ejendomsret

136.  fremhæver, at den påtænkte aftale bør indeholde stærke og håndhævelige bestemmelser om anerkendelse og en høj grad af beskyttelse af geografiske betegnelser samt intellektuelle ejendomsrettigheder såsom ophavsret og beslægtede rettigheder, varemærker og industrielle design, patenter og forretningshemmeligheder baseret på de nuværende og fremtidige EU-retlige rammer, uden at bringe adgang til økonomisk overkommelige lægemidler såsom generisk medicin i fare; mener, at den også bør sikre muligheden for et tæt bilateralt samarbejde mellem Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og de britiske instanser for intellektuel ejendomsret;

Selskabsret

137.  bemærker, at det for at undgå en sænkning af standarderne og sikre søgsmålskompetence i Det Forenede Kongerige og EU er ønskeligt, at den påtænkte aftale indeholder fælles minimumsstandarder for etablering og gennemførelse af aktiviteter, beskyttelse af aktionærer, kreditorer og ansatte, virksomheders regnskabsaflæggelse og revision og regler om gennemsigtighed samt gensidig anerkendelse af retsafgørelser vedrørende rekonstruktion og konkurs eller insolvens;

Civilretligt samarbejde, herunder i familiesager

138.  understreger, at civilretligt samarbejde er af altafgørende betydning for at sikre den fremtidige samhandel og forretningsmæssige interaktion mellem borgere og virksomheder og for at skabe sikkerhed og tilstrækkelig beskyttelse af parterne ved tværnationale transaktioner og andre aktiviteter; er af den opfattelse, at det derfor bør overvejes nøje, hvorvidt Luganokonventionen kunne være en passende løsning, der ville gøre det muligt for EU at opretholde den overordnede balance i dets forbindelser med tredjelande og internationale organisationer, eller hvorvidt en ny løsning, der kan sikre en "dynamisk tilpasning" mellem de to parter, ville være mere passende;

139.  understreger, at den påtænkte aftale bør finde en meningsfuld og omfattende løsning med hensyn til navnlig ægteskabssager, forældreansvar og andre familiesager; noterer sig i den forbindelse, at enhver bestemmelse om gensidig håndhævelse i familieretlige sager i den påtænkte aftale ikke kun bør baseres på princippet om gensidig tillid mellem retssystemerne, men også på eksistensen af visse forfatningsmæssige garantier og fælles standarder for grundlæggende rettigheder;

Udviklingssamarbejde og humanitær bistand

140.  bemærker, at Det Forenede Kongerige fortsat er en af de største bilaterale donorer i verden, og påpeger, at EU skal gribe mulighederne for at samarbejde med Det Forenede Kongerige i en ånd af partnerskab; beklager, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil efterlade huller i EU's overordnede politik for udviklingssamarbejde og humanitær bistand;

141.  understreger EU's og Det Forenede Kongeriges centrale rolle i forbindelse med håndteringen af de fælles udfordringer gennem udviklingspolitik og humanitær bistand; understreger betydningen af at forfølge udviklingsvenlig politikkohærens i denne henseende;

142.  understreger betydningen af et stærkt partnerskab, der værner om den rettighedsbaserede tilgang og samtidig sikrer en fortsat forpligtelse til – og et fortsat samarbejde om – dels at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fattigdomsudryddelse og dels at gennemføre Parisaftalen; understreger endvidere vigtigheden af en harmoniseret indsats i forbindelse med humanitære kriser og af de grundlæggende principper for humanitær bistand;

143.  er overbevist om, at det er muligt at styrke partnerskabet efter Cotonou og EU-Afrika-strategien ved effektivt at samarbejde med Det Forenede Kongerige og bygge videre på landets stærke tilstedeværelse i Afrika, Vestindien og Stillehavet; understreger, at EU, Det Forenede Kongerige og AVS-landene bør samarbejde på alle niveauer i overensstemmelse med principperne om partnerskab, solidaritet og komplementaritet;

Sikkerheds- og udenrigspolitik

144.  noterer sig, at de britiske forhandlingsmål, der blev offentliggjort den 27. februar 2020, fastslog, at udenrigspolitikken kun vil blive fastlagt inden for rammerne af en bredere venskabelig dialog og et bredere samarbejde mellem Det Forenede Kongerige og EU, hvilket degraderer dette vigtige område til en ikkeinstitutionaliseret forbindelse, der skal træffes aftale om på et senere tidspunkt;

145.  beklager, at dette er i modstrid med bestemmelserne i den politiske erklæring, som lægger op til et ambitiøst, bredt, dybtgående og fleksibelt partnerskab på det udenrigspolitiske område og på sikkerheds- og forsvarsområdet, og opfordrer til, at der oprettes et fremtidigt bredt, omfattende og afbalanceret sikkerhedspartnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige, som Det Forenede Kongerige har tilsluttet sig;

146.  minder om EU's holdning om, at udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar bør være en del af en omfattende aftale om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige;

147.  beklager, at Det Forenede Kongerige ikke udviser nogen ambitioner om forbindelser med EU inden for udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar, og at disse områder udtrykkeligt ikke er omfattet af Det Forenede Kongeriges mandat og derfor ikke er en del af de 11 forhandlingsborde;

148.  minder om, at EU og Det Forenede Kongerige deler principper, værdier og interesser; understreger, at det er i begge parters interesse at opretholde et ambitiøst, tæt og varigt samarbejde med respekt for EU's autonomi i form af en fælles ramme for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, der er baseret på artikel 21 i TEU og tager hensyn til FN-pagten og NATO på følgende områder:

   a) fremme af fred
   b) en fælles tilgang til fælles sikkerhedsudfordringer og global stabilitet, herunder i det europæiske naboskab
   c) fremme af en regelbaseret verdensorden
   d) konsolidering af demokrati og retsstatsprincippet
   e) beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
   f) fremme af global velstand, bæredygtig udvikling, bekæmpelse af klimaændringer og mindskelse af tab af biodiversitet;

149.  bemærker, at et dybt integreret og koordineret internationalt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige ville være til stor fordel for begge parter og for den globale verdensorden generelt, da parterne har ensartede tilgange til effektiv multilateralisme, bevarelse af fred, sikkerhed og bæredygtighed samt sikring og gennemførelse af menneskerettigheder; foreslår, at en sådan koordinering bør styres af en systemisk platform for høringer på højt plan og koordinering af udenrigspolitiske spørgsmål; understreger betydningen og merværdien af interparlamentarisk samarbejde om globale problemer;

150.  understreger, at fælles løsninger på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer såsom terrorisme, cyberkrig, naboskabskriser, respekt for menneskerettighederne, desinformationskampagner og hybride trusler er nødvendige for begge parter; tilskynder til en effektiv, rettidig og gensidig dialog, høring, koordinering og udveksling af oplysninger og efterretninger; mener, at de skal være underlagt demokratisk kontrol fra Det Forenede Kongeriges og EU-institutionernes side; minder om, at udvekslinger af klassificerede oplysninger skal organiseres inden for en specifik ramme;

151.  understreger, at Det Forenede Kongerige fra afslutningen af overgangsperioden vil blive et tredjeland uden nogen særlig ramme for forbindelserne, hvilket vil få væsentlig indflydelse på det eksisterende samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik;

152.  opfordrer både EU og Det Forenede Kongerige til at styrke international fred og stabilitet, herunder ved at udvikle fælles strategier for en styrkelse af FN's fredsbevarende indsats; opfordrer begge parter til at fremme en kultur af fred og dialog som et middel til konfliktforebyggelse, konfliktstyring og konfliktløsning og til at opretholde rettigheder for kvinder og ligestilling; støtter en fortsættelse af det eksisterende samarbejde på disse områder; opfordrer til systematisk præferentielt samarbejde med hensyn til fredsbevarende operationer; opfordrer til øget samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige om spørgsmål vedrørende demokratisk udvikling, reformprocesser og demokratisk parlamentarisk praksis i tredjelande, herunder valgobservation;

153.  erklærer, at EU har en stærk interesse i et sådant partnerskab vedrørende udenrigspolitik og sikkerhed i betragtning af de gensidige fordele som følge af Det Forenede Kongeriges og Frankrigs permanente medlemskab af Sikkerhedsrådet, Det Forenende Kongeriges og EU-medlemmers effektive diplomatiske tjeneste og den omstændighed, at Det Forenede Kongerige har Europas stærkeste væbnede styrker;

154.  foreslår at basere det fremtidige partnerskab på et meget tæt og regelmæssigt samarbejde og koordinering i FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd og i Menneskerettighedsrådet;

155.  understreger den gensidige betydning af sikkerhed og udvikling; tilskynder både EU og Det Forenede Kongerige til at arbejde tæt sammen om bæredygtig udvikling og humanitær bistand; minder begge parter om betydningen af at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI og at støtte princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; mener, at partnerskabet efter Cotonou og EU's strategi for Afrika kan drage nytte af et effektivt samarbejde med Det Forenede Kongerige, som tager sigte på høje sociale standarder for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse for at opnå verdensmålene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen;

156.  understreger, at det er i Det Forenede Kongeriges og EU's fælles interesse, forstærket ved deres geografiske nærhed, at samarbejde om udviklingen af effektive og reelt interoperable forsvarskapaciteter, herunder inden for Det Europæiske Forsvarsagentur, som der bør indgås en administrativ ordning med, og at fortsætte de meget værdifulde partnerskaber inden for NATO's og EU's programmer om forsvar og ekstern sikkerhed, Galileo, programmer for cybersikkerhed, og bekæmpelse af målrettede desinformationskampagner og cyberangreb, hvilket den nuværende covid-19-pandemi har illustreret; minder om, at en specifik aftale med hensyn til deltagelse i den statsregulerede tjeneste Galileo er både mulig og nødvendig; bemærker også, at Det Forenede Kongerige for den kommende Europæiske Forsvarsfonds vedkommende kunne tilknyttes på de vilkår, der gælder for tredjelande; opfordrer både EU og Det Forenede Kongerige til at udvikle en fælles tilgang til standardisering af forsvarsteknologi;

157.  forventer, at Det Forenede Kongerige vil kunne fortsætte det etablerede samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem nationale myndigheder på cybersikkerhedsområdet;

158.  minder om, at en række restriktive foranstaltninger (sanktionsordninger) i øjeblikket er i kraft i Det Forenede Kongerige i henhold til EU-lovgivningen; anerkender den effektive anvendelse af sanktioner i forbindelse med menneskerettigheder, demokrati og retsstat i overensstemmelse med FN-pagten; understreger, at Det Forenede Kongerige stadig vil være forpligtet til at anvende FN's sanktionsordninger efter udtrædelsen, og opfordrer Det Forenede Kongerige til fortsat at tilpasse sin sanktionspolitik til EU; opfordrer til, at der etableres en passende koordineringsmekanisme for sanktioner mellem de to parter, og et tæt samarbejde om sanktioner i globale fora, med henblik på at maksimere deres virkning og sikre konvergens, og at gensidige interesser forfølges og opfyldes med det formål at fremme fælles værdier;

159.  opfordrer Det Forenede Kongerige til at deltage i de relevante EU-agenturer og indtage en fremtrædende rolle i EU's krisestyringsoperationer og i FSFP-missioner og -operationer, herunder i humanitære missioner og redningsmissioner, konfliktforebyggelse og fredsbevarelse, militær rådgivning og bistand samt postkonfliktstabilisering samt i projekter inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), hvor landet opfordres til at deltage, og understreger, at en sådan deltagelse bør være underlagt strenge betingelser, der respekterer EU's beslutningsautonomi og Det Forenede Kongeriges suverænitet, princippet om afbalancerede rettigheder og forpligtelser og er baseret på reel gensidighed, herunder et rimeligt og passende finansielt bidrag; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til regelmæssigt at informere Europa-Parlamentet om processen med den politiske dialog med Det Forenede Kongerige og om de vigtigste aspekter af udvekslingen af oplysninger om FSFP og krisestyring;

160.  minder om, at effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger er en hjørnesten i den globale og europæiske sikkerhed; minder om vigtigheden af en sammenhængende og troværdig europæisk strategi for multilaterale forhandlinger på globalt plan og om foranstaltninger til regional deeskalering og tillidsopbygning; minder om den vigtige rolle, som Det Forenende Kongerige spillede med hensyn til udvikling og etablering af disse normer, institutioner og organisationer; opfordrer Det Forenede Kongerige til at udvikle en fælles strategi med EU vedrørende dette politikområde, særligt i overensstemmelse med FN's nedrustningsdagsorden; opfordrer Det Forenede Kongerige til at forpligte sig til fortsat at være bundet af kriterier, der svarer til de kriterier, der er opstillet i fælles holdning 2008/944/FUSP(19) og sammen med EU at fremme den universelle anvendelse og strenge gennemførelse af våbenhandelstraktaten, ikkespredningstraktaten (NPT) og fornyelsen af den nye START-traktat;

161.  understreger den store vigtighed af konsulært og diplomatisk samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige, da dette vil sikre effektiv bistand til den anden parts borgere og gøre det muligt for både Det Forenede Kongerige og EU at give sine borgere mulighed for at drage fordel af konsulær beskyttelse i tredjelande, hvor en af parterne ikke har nogen diplomatisk repræsentation i overensstemmelse med artikel 20 , litra c), i TEUF;

162.  fremhæver, at covid-19-pandemien har illustreret betydningen af militær kapacitet og militære aktiver, idet europæiske væbnede styrker har spillet en afgørende rolle med hensyn til at understøtte den civile indsats for at komme pandemien til livs, samtidig med at de varetager deres centrale missioner; understreger, at denne pandemi har vist betydningen af strategisk uafhængighed for EU og europæisk forsvarssamarbejde for så vidt angår at beskytte europæiske befolkninger i nødsituationer og fremme medlemsstaternes modstandskraft; mener, at der bør indføres mekanismer til at muliggøre hurtigt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige i tilfælde af fremtidige kriser af lignende art og omfang; er af den opfattelse, at europæisk militærs lægetjenester baseret på erfaringerne med covid-19-pandemien bør oprette et informationsudvekslings- og støttenetværk til fremme af bred europæiske modstandskraft i perioder med nødsituationer og kriser; mener, at Det Forenede Kongeriges deltagelse i sådanne fremtidige europæiske militærmedicinske netværk vil være til gensidig fordel;

Institutionelle bestemmelser og forvaltning

163.  påpeger, at hele aftalen med Det Forenede Kongerige som tredjeland, herunder bestemmelser om lige vilkår, sektorspecifikke spørgsmål og tematiske samarbejdsområder og fiskeri, bør omfatte etableringen af et fælles, sammenhængende og solidt forvaltningssystem som en overordnet ramme, der dækker det fælles løbende tilsyn og forvaltningen af aftalen samt gennemsigtige tvistbilæggelses-, overholdelses- og håndhævelsesmekanismer med sanktioner og foreløbige foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af aftalens bestemmelser;

164.  er af den opfattelse, at en fælles, omfattende og horisontal forvaltningsmekanisme bør finde anvendelse i de fremtidige forbindelse med Det Forenede Kongerige som helhed, omfattende eventuelle supplerende aftaler, der måtte blive indgået på et senere tidspunkt, samtidig med at der sikres overensstemmelse med bestemmelserne i udtrædelsesaftalen, og ineffektivitet undgås; påpeger, at tvistbilæggelsesmekanismen skal være robust og indeholde bestemmelser om gradvise sanktioner såvel som retsmidler, når det fastslås, at en af parterne er i strid med aftalen, og at en sådan mekanisme skal sikre effektive, hurtigt anvendelige og afskrækkende retsmidler; understreger, at Parlamentet fortsat vil være på vagt med hensyn til gennemførelsen af alle bestemmelser; minder om, at Det Forenede Kongerige som tidligere medlemsstat har udviklet vigtige institutionelle samarbejds- og dialogstrukturer med EU, som bør lette operationaliseringen af sådanne horisontale ordninger; gentager, at EU forventer et højere ambitionsniveau af Det Forenede Kongerige med hensyn til forvaltning med henblik på at opbygge et solidt fremtidigt partnerskab med Det Forenede Kongerige;

165.  fastholder, at det er absolut nødvendigt, at dette forvaltningssystem respekterer autonomien på begge sider for fuldt ud at opretholde autonomien i EU's beslutningstagning og retsorden, herunder Parlamentets og Rådets rolle som medlovgivere af EU-retten, og herunder EU-Domstolens rolle som den eneste fortolker af EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener, at forvaltningsordningerne skal give mulighed for forelæggelse for EU-Domstolen, når det drejer sig om bestemmelser, der er baseret på EU-retlige aspekter;

166.  glæder sig over forslaget om at oprette et Parlamentarisk Partnerskabsudvalg for medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det britiske parlament med ret til at modtage information fra Partnerskabsrådet og fremsætte anbefalinger til det og understreger, at aftalen bør udgøre retsgrundlaget for bestemmelser, der muliggør institutionel oprettelse af dette organ;

167.  kræver, at Parlamentets rolle respekteres i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne om lovgivningsmæssigt samarbejde for at sikre, at det er i stand til at udøve korrekt politisk kontrol, og at dets rettigheder og beføjelser som lovgivende part sikres; minder om, at Parlamentet har ret til at blive informeret om ordningerne for revision af aftalen;

168.  understreger, at aftalen i sin helhed bør være omfattet af bestemmelserne om dialog med civilsamfundet, inddragelse af interessenter og høring af begge parter i overensstemmelse med punkt 125 i den politiske erklæring, hvilket navnlig bør omfatte arbejdsmarkedets parter, herunder organisationer og arbejdstagersammenslutninger, der repræsenterer både EU-borgere, der bor og arbejder i Det Forenede Kongerige, og britiske statsborgere i EU; insisterer på, at der oprettes interne rådgivende grupper, der kan føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen;

169.  støtter Det Forenede Kongeriges fortsatte deltagelse som tredjelandsobservatør uden nogen beslutningstagende rolle i ikkelovgivningsmæssige EU-agenturer, f.eks. på transport-, miljø- eller beskæftigelsesområdet, samt eventuelle samarbejdsaftaler mellem organer i Det Forenede Kongerige og tilsvarende reguleringsorganer, såsom Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed med henblik på at udveksle data, bedste praksis og videnskabelig viden; gentager sin opfordring til Kommissionen om under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges status som et ikke-Schengenland og som en central partner i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet at overveje et muligt fremtidigt praktisk samarbejde mellem de britiske myndigheder og EU-agenturerne på området retlige og indre anliggender;

o
o   o

170.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Kommissionen og til orientering til Rådet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og parlament.

(1) EUT L 58 af 27.2.2020, s. 53.
(2) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24.
(3) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.
(4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32.
(5) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0006.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0033.
(9) UKTF(2020)14.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0018.
(11) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
(12) EUT C 34 af 31.1.2020, s. 1.
(13) EUT L 58 af 27.2.2020, s. 53.
(14) Det er nødvendigt i den kommende aftale at medtage en ad hoc-mekanisme mod "swap"-risici for at beskytte det indre marked mod en situation, hvor Det Forenede Kongerige vælger at importere varer til lave priser fra tredjelande (for at tilfredsstille sit indenlandske forbrug) og eksportere sin indenlandske produktion toldfrit til det mere lukrative EU-marked. Dette fænomen, der gavner både Det Forenede Kongerige og tredjelande, og som oprindelsesreglerne ikke kan forhindre, vil destabilisere EU's landbrugssektorer og kræver derfor specifikke operative mekanismer.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EF af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(19) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.


Konference om Europas fremtid
PDF 128kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid (2020/2657(RSP))
P9_TA-PROV(2020)0153B9-0170/2020

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: støtte til frugt-, grøntsags- og vinsektoren i forbindelse med covid-19-pandemien
PDF 126kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 4. maj 2020 om fravigelse i 2020 fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 for så vidt angår frugt- og grøntsagssektoren og fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 for så vidt angår vinsektoren i forbindelse med covid-19-pandemien (C(2020)02908 – 2020/2636(DEA))
P9_TA-PROV(2020)0154B9-0185/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2020)02908),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 27. maj 2020, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 2. juni 2020 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008(1), særlig artikel 62, stk. 1, artikel 64, stk. 6, og artikel 115, stk. 5,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007(2), særlig artikel 37, 53, 173 og artikel 227, stk. 5,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

A.  der henviser til, at alle medlemsstater og landbrugere i alle medlemsstater som følge af den nuværende covid-19-pandemi og de deraf følgende omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden er stødt på ekstraordinære vanskeligheder med hensyn til planlægningen og gennemførelsen af de støtteordninger, der er fastsat i artikel 32-38 i forordning (EU) nr. 1308/2013 for frugt- og grøntsagssektoren og i artikel 39-54 i samme forordning for vinsektoren;

B.  der henviser til, at situationen har medført økonomiske vanskeligheder, likviditetsproblemer, markedsforstyrrelser og alvorlige forstyrrelser i forsyningskæden i såvel frugt- og grøntsagssektoren som i vinsektoren;

C.  der henviser til, at producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren i samtlige medlemsstater ligeledes er stødt på ekstraordinære vanskeligheder i forbindelse med planlægningen, forvaltningen og gennemførelsen af operationelle programmer, og at der i vinsektoren i vinproducerende medlemsstater er opstået vanskeligheder i forbindelse med planlægningen, forvaltningen og gennemførelsen af operationer under støtteprogrammer;

D.  der henviser til, at Kommissionen i betragtning af den hidtil usete karakter af denne kombination af omstændigheder har vedtaget bestemmelser, som skal tilsikre fleksibilitet og tillade, at der kan gøres undtagelser fra de delegerede forordninger, der finder anvendelse i såvel frugt- og grøntsagssektoren som i vinsektoren;

E.  der henviser til, at en hurtig gennemførelse af disse fleksibilitets- og undtagelsesforanstaltninger er af afgørende betydning for, at de kan fungere ordentligt og effektivt, når det drejer sig om dels at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med gennemførelsen af støtteordningerne i begge sektorer, dels at forhindre yderligere økonomiske tab, vurdere markedssituationen og tage hånd om forstyrrelserne i forsyningskæden i såvel frugt- og grøntsagssektoren som i vinsektoren;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse
PDF 128kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. maj 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/101 af 26. oktober 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse i henhold til artikel 105, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013 (C(2020)03428 - 2020/2668(DEA))
P9_TA-PROV(2020)0155B9-0183/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2020)03428),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 29. maj 2020, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 9. juni 2020 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(1), særlig artikel 105, stk. 14,

–  der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(2),

–  der henviser til det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA/RTS/2020/04) forelagde den 22. april 2020 i henhold til artikel 105, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

A.  der henviser til, at den delegerede retsakt midlertidigt ændrer tilsynsrammen for banksektoren som reaktion på covid-19-udbruddet; med den delegerede retsakt – og navnlig for at afbøde virkningerne af den ekstreme markedsvolatilitet for reglerne for forsigtig værdiansættelse – øges den aggregeringsfaktor, der anvendes ved beregning af de samlede AVA-værdier (yderligere værdijusteringer) efter "kernemetoden", fra 50 % til 66 % frem til og med den 31. december 2020, hvilket skal give institutter mulighed for at klare sig igennem den nuværende ekstreme markedsvolatilitet; dette vil mindske de samlede AVA-værdier og dermed mindske det beløb, der fratrækkes institutternes egentlige kernekapital;

B.  der henviser til, at denne delegerede retsakt bør træde i kraft snarest muligt for hurtigt at mindske de kapitalkrav, institutterne stadig er underlagt i dette kvartal og indtil årets udgang;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
(2) EUT L 331 af 20.11.2010, s. 12.


EU's handicapstrategi efter 2020
PDF 187kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020 (2019/2975(RSP))
P9_TA-PROV(2020)0156B9-0123/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 2, 9, 10, 19 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 3, 15, 20, 21, 23, 25, 26 og 47,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig til det 17. princip om inklusion af personer med handicap, det 3. princip om lige muligheder og det 10. princip om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til de generelle kommentarer til UNCRPD som de autoritative retningslinjer for gennemførelsen af UNCRPD,

–  der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(2),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap (FN’s Handicapkomité) af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder (CRC) og FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelser af, hvordan Kommissionen sikrer, at personer med handicap kan få adgang til dens websteder (OI/6/2017/EA), hvordan Kommissionen behandler personer med handicap under den fælles sygesikringsordning for EU's personale (OI/4/2016/EA), og hendes beslutning om fælles undersøgelse i sagerne 1337/2017/EA og 1338/2017/EA om tilgængelighed for synshæmmede deltagere i udvælgelsesprøver afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som EU har forpligtet sig til at gennemføre,

–  der henviser til de eksplicitte handicapreferencer i målene for bæredygtig udvikling vedrørende uddannelse (SDG 4), vækst og beskæftigelse (SDG 8), ulighed (SDG 10), tilgængelighed for boligbyggeri (SDG 11) og dataindsamling (SDG 17),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sonderende udtalelse om handicappede kvinders situation udarbejdet på anmodning af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning)(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),

–  der henviser til arbejdsdokument af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy 2010-2020" (status over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020) (SWD(2017)0029),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017(10),

–  der henviser til sin beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi(11),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(12),,

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(15),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve(16), af 18. november 1998 om tegnsprog(17) og af 23. november 2016 om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke(18),

–  der henviser til undersøgelsen fra 2016 fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling C, med titlen "European structural and investment funds and persons with disabilities in the European Union" (Europæiske struktur- og investeringsfonde og handicappede i Den Europæiske Union),

–  der henviser til briefing fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen: "The European Disability Strategy 2010-2020" (den europæiske handicapstrategi 2010-2020),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse med titlen "Shaping the EU agenda for disability rights 2020-2030" (udformning af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030),

–  der henviser til 2019-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

–  der henviser til FRA's tematiske rapporter,

–  der henviser til Kommissionens redegørelse af 17. december 2019 om EU's handicapstrategi efter 2020,

–  der henviser til statistikken fra Eurostat vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

–  der henviser til rapporter og henstillinger fra organisationer, der repræsenterer personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(19), særlig artikel 4, 6 og 7,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(20), særlig artikel 5, stk. 9, litra a),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(21), særlig artikel 2, stk. 3, og 8,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(22),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at alle personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder i alle livets aspekter (herunder med hensyn til adgang til et åbent arbejdsmarked og uddannelse) og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet, hvor deres bidrag til den sociale og økonomiske udvikling i EU respekteres og værdsættes; der henviser til, at mere end halvdelen af medlemsstaterne fratager mennesker, der lider af mentale sundhedsproblemer eller et intellektuelt handicap, deres ret til at stemme;

B.  der henviser til, at det anslås, at 100 mio. personer med handicap i Den Europæiske Union(23) stadig fratages deres grundlæggende menneskerettigheder og dagligt bliver forhindret i at føre et selvstændigt liv; der henviser til, at kvinder tegner sig for over 60 % af personer med handicap og for langt de fleste omsorgspersoner for personer med handicap; der henviser til, at antallet af børn med handicap er ukendt på grund af manglende statistikker, men at det kan udgøre omkring 15 % af det samlede antal børn i EU; der henviser til, at med en stadig mere aldrende befolkning vil vi se flere mennesker med handicap og med behov for et mere tilgængeligt og støttende miljø, herunder passende tilpassede tjenester;

C.  der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til at vedtage lovgivning om bekæmpelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.  der henviser til, at artikel 21 og 26 i chartret udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres lige deltagelse i samfundet;

E.  der henviser til, at UNCRPD er den første internationale menneskerettighedstraktat, der skal ratificeres af EU og alle dets medlemsstater;

F.  der henviser til, at retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol understøtter, at UNCRPD er bindende for EU og dets medlemsstater ved gennemførelse af EU-lovgivningen, da den er et afledt retsinstrument(24);

G.  der henviser til, at den valgfri protokol til UNCRPD ikke er ratificeret af EU og flere medlemsstater;

H.  der henviser til, at børn med handicap fuldt ud bør nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, herunder retten til at vokse op i et familiemæssigt miljø i overensstemmelse med deres bedste interesser som fastsat i konventionen om barnets rettigheder; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende; der henviser til, at det i en gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti fra Europa-Kommissionen fremhæves, at de største hindringer, der er konstateret for børn med handicap, er problemer med fysisk adgang, manglende tilpasning af tjenester og faciliteter til børns behov og i mange tilfælde simpelthen manglende tilgængelighed; der henviser til, at der ofte nævnes forskelsbehandling som et problem i forbindelse med uddannelse, og i forbindelse med boliger nævnes ofte, at det er svært at finde bolig til en overkommelig pris;

I.  der henviser til, at principperne i UNCRPD går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

J.  der henviser til, at ifølge EU-Domstolens retspraksis kan en politik anses for at være indirekte diskriminerende, hvis den anfægtede bestemmelse i praksis har en negativ indvirkning på en væsentligt højere andel af personer med handicap; der henviser til, at hvis en bestemmelse derimod menes at være diskriminerende i sig selv og kan have en tilsvarende negativ virkning, vil den blive anset for at være direkte diskriminerende;

K.  der henviser til, at artikel 1 i UNCRPD fastsætter, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre; der henviser til, at artikel 9 i UNCRPD er særlig vigtig i den henseende;

L.  der henviser til, at 37 % af befolkningen i EU-28 i alderen 15 år og derover har rapporteret om moderate eller alvorlige fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder i 2018; der henviser til, at 24,7 % af befolkningen på 16 år og derover i EU-28 har rapporteret om nogle eller alvorlige langvarige begrænsninger i deres sædvanlige aktiviteter på grund af sundhedsproblemer i 2018; der henviser til, at 17,7 % rapporterede om visse langvarige funktionsvanskeligheder, og at 7 % rapporterede om alvorlige langvarige funktionsvanskeligheder(25);

M.  der henviser til, at byrden ved store kroniske sygdomme beregnes på grundlag af sygdomsjusterede leveår (DALY); der henviser til, at rammerne for kroniske sygdomme varierer i hele EU og kan være en del af bredere handicapordninger i visse medlemsstater;

N.  der henviser til, at Eurofound har påpeget, at der mangler klarhed med hensyn til indarbejdelsen af begrebet (kronisk) "sygdom" i definitionen af handicap(26); der henviser til, at agenturet anbefaler, at en revision af Den Europæiske Handicapstrategi bør søge at imødegå dette problem;

O.  der henviser til, at EU's handicapstrategi for 2010-2020 ikke integrerer ligestilling og ikke medtager og håndterer den specifikke situation for kvinder og piger med handicap, der udsættes for mange former for forskelsbehandling og andre krænkelser af deres rettigheder; der henviser til, at virkningerne af flere forskellige former for forskelsbehandling er fattigdom, social udstødelse, udelukkelse fra uddannelse og arbejdsmarkedet (de er mere tilbøjelige til at arbejde i lavtlønnede, midlertidige eller usikre job), hvilket forårsager yderligere stress og psykologisk belastning for personer med handicap og deres familier og omsorgspersoner; der henviser til, at ligebehandling kan sikres ved at anvende positive foranstaltninger og politikker rettet mod kvinder med handicap, mødre/fædre til børn med handicap, enlige forældre med handicap og/eller enlige forældre til børn med handicap; der henviser til, at indførelse af en kønsdimension i den forventede europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 vil bidrage til en tværgående indsats for at udrydde forskelsbehandling af kvinder og piger med handicap;

P.  der henviser til, at i 2018 var 28,7 % af alle personer med handicap (i aldersgruppen fra 16 år og opefter) i risiko for at havne i fattigdom eller opleve social udstødelse(27);

Q.  der henviser til, at på trods af, at artikel 19 i UNCRPD fastsætter, at "Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet (..)", er der stadig 800 000 personer med handicap, som har fået frataget deres stemmeret i EU;

R.  der henviser til at døvblinde personer lider af unikke, dobbelte handicap, der kombinerer to sensoriske svækkelser (syns- og hørenedsættelse), som begrænser deres fulde deltagelse og skaber specifikke problemer, f.eks. med hensyn til adgang til kommunikation, information, mobilitet og sociale interaktioner;

S.  der henviser til, at handicapydelser bør betragtes som statsstøtte, der har til formål at hjælpe mennesker med at fjerne hindringer, der stammer fra deres handicap og/eller sygdom, for dermed at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet, suppleret med overførselsindkomst, hvor det er nødvendigt;

T.  der henviser til, at artikel 9 i UNCRPD anerkender, at der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap, navnlig kvinder og piger, har reel adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter;

U.  der henviser til direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner vedtaget i juni 2019(28) for første gang på EU-plan fastsætter en ret for enhver arbejdstager til en omsorgsorlov på fem dage om året;

V.  der henviser til, at den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (strategien) har fungeret som en ramme for politiske forslag til gennemførelse af UNCRPD både inden for og uden for EU;

W.  der henviser til, at personer med handicap stadig ikke fuldt ud deltager i samfundet og nyder deres rettigheder; der henviser til, at ifølge artikel 29 i UNCRPD kan deltagelsen i samfundet af personer med handicap kun opnås, hvis de inddrages i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenteret;

X.  der henviser til, at strategien ikke er blevet tilpasset nye politikområder, f.eks. er den hverken tilpasset 2030-dagsordenen, som EU og alle dets medlemsstater er forpligtede til at gennemføre, eller den europæiske søjle for sociale rettigheder;

Y.  der henviser til, at personer med handicap under covid-19-krisen har oplevet alvorlige udfordringer og krænkelser af rettigheder, såsom afbrydelser i den personlige bistand, pleje- og støttetjenester, ulige adgang til og/eller fuldstændig udelukkelse fra sundhedsrelaterede oplysninger og sundhedspleje, herunder akut behandling, mangel på generelle og sikkerhedsrelaterede oplysninger præsentere på en klar og enkel måde, herunder i tilgængelige, barrierefri og anvendelige formater, manglende sikkerhedsforanstaltninger i døgninstitutioner, ulige adgang til de alternativer, der tilbydes af uddannelsesinstitutioner, nemlig fjern- og onlinelæring, og en stigning i antallet af tilfælde af vold i hjemmet; der henviser til, at der er en mulighed for, at pandemien og de ovennævnte udfordringer kan komme igen i de kommende måneder;

Z.  der henviser til, at strategien ikke dækker alle bestemmelserne i UNCRPD;

AA.  der henviser til, at Kommissionen indtil videre ikke har foretaget en tværgående, omfattende gennemgang af sin lovgivning for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i UNCRPD;

AB.  der henviser til, at der er gjort begrænset fremskridt med strategien;

AC.  der henviser til, at der har manglet integrering af rettigheder for personer med handicap på en stor del af EU's politikområder;

AD.  der henviser til, at der fortsat laves ny og revideret lovgivning uden henvisninger til UNCRPD eller til tilgængelighed; der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for en uafhængig tilværelse og deltagelse i samfundet; der henviser til, at EU som part i UNCRPD har pligt til at sikre, at personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, idet der tages hensyn til forskellige tilgange til spørgsmål om handicap;

AE.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt for personer med handicap at have fuld og lige adgang til arbejdsmarkedet, hvilket fortsat er problematisk i betragtning af den nuværende beskæftigelsesfrekvens, som er på 50,6 % (53,3 % for mænd og 48,3 % for kvinder med handicap), sammenlignet med 74,8 % blandt personer uden handicap(29), og arbejdsløsheden for personer i alderen 20-64 år med handicap er på 17 %, sammenlignet med 10 % for personer uden handicap, og dermed forhindres mange personer med handicap i at leve et uafhængigt og aktivt liv; der henviser til, at en betydelig andel af de 4 millioner mennesker, der hvert år kommer i en situation, hvor de er hjemløse, har handicap; der henviser til, at data varierer markant mellem forskellige typer af handicap og støttebehov;

AF.  der henviser til, at arbejdsgiverne skal støttes og opfordres til at sikre, at personer med handicap støttes i hele processen fra uddannelse til beskæftigelse; der henviser til, at oplysning til arbejdsgivere i denne forbindelse er et middel til at afskaffe forskelsbehandling af personer med handicap i ansættelsesprocesserne;

AG.  der henviser til, at tiltag på arbejdspladserne er afgørende for at fremme et positivt psykisk arbejdsmiljø og forebygge psykisk mistrivsel og psykosociale handicap;

AH.  der henviser til, at tiltag målrettet mod udfordringerne i forbindelse med den demografiske udvikling også skal omfatte passende tiltag til at fastholde personer med handicap i aktivitet og på arbejdsmarkedet; der henviser til, at dette ikke kun gælder forebyggende tiltag vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen men også tiltag til rehabilitering og deltagelse efter et sygdomsforløb eller en ulykke;

AI.  der henviser til, at deltagelse kun fuldt ud kan opnås, hvis et bredt udsnit af personer med handicap samt de organisationer, der repræsenterer dem, inkluderes, og hvis alle typer interessenter høres i tilstrækkeligt omfang med respekt for forskellige opfattelser af handicap;

1.  anerkender de fremskridt i gennemførelsen af UNCRPD, som blev gjort med den europæiske handicapstrategi 2010-2020; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på det, der er opnået, ved at opskalere sin forpligtelse vedrørende rettigheder for personer med handicap gennem en ambitiøs europæisk dagsorden for handicappedes rettigheder efter 2020;

2.  minder om, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger kritisk noterede, at de økonomiske stramninger, som EU og medlemsstaterne har gennemført, har forværret levestandarden for personer med handicap, idet de har ført til større fattigdom og social eksklusion og til beskæringer i sociale ydelser, støtte til familier og lokalsamfundsbaserede tjenester;

3.  minder om, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap har udtrykt sin dybe bekymring om den usikre situation for personer med handicap i den aktuelle migrationskrise i EU, især fordi flygtninge, migranter og asylsøgere med handicap bliver tilbageholdt i EU under forhold, som ikke giver tilstrækkelig støtte og rimelige tilpasninger; opfordrer derfor Kommissionen til at rette op på situationen ved at udgive retningslinjer til sine agenturer og medlemsstater, der siger, at restriktiv frihedsberøvelse af personer med handicap i forbindelse med migration og asylsøgning ikke er på linje med UNCRPD;

4.  er især bekymret for unge mennesker med handicap og for dem, der har været arbejdsløse i en længere periode; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at prioritere integreringen af dem på arbejdsmarkedet, f.eks. som del af ungdomsgarantiordningen;

5.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende, ambitiøs og langsigtet europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020, som:

   a) omfatter klart udpegede prioriterede områder, der dækker alle bestemmelserne i CRPD og afspejler de generelle kommentarer til CRPD, herunder definitioner af nøgletermer, navnlig en fælles definition på EU-plan af "handicap" på alle områder af EU's politik, som tager hensyn til de afsluttende bemærkninger fra CRPD-komitéen til EU, der blev vedtaget i 2015;
   b) omfatter ambitiøse, klare og målbare mål, herunder en liste over planlagte aktioner med klare tidsrammer og tildelte midler inden for følgende områder: ligestilling, deltagelse, fri bevægelighed og en uafhængig tilværelse, tilgængelighed, beskæftigelse og erhvervsuddannelse, uddannelse og kultur, fattigdom og social eksklusion, foranstaltninger udadtil, frihed fra vold og misbrug, integrering af handicapspørgsmål og øget bevidsthed;
   c) omfatter faste tidsplaner og tidsfrister for gennemførelsen;
   d) afspejler mangfoldigheden af personer med handicap og af deres behov, herunder gennem målrettede tiltag;
   e) integrerer alle handicappede personers rettigheder i alle politikker og på alle områder;
   f) anerkender og imødekommer de forskellige og tværgående former for forskelsbehandling, som personer med handicap møder;
   g) omfatter en tilgang, der tager hensyn til børn;
   h) sikrer integrering af kønsaspektet;
   i) er målrettet mod voksne med handicap og særlig er målrettet personer med intellektuel funktionsnedsættelse og deres fremtid efter omsorgsgiverens død;
   j) er bakket op af en passende og tilstrækkeligt finansieret kontrolmekanisme med klare benchmarks og indikatorer;
   k) letter forbindelserne mellem forskellige politikområder på EU-plan og strategiens tilpasningsevne til nye politikområder og udfordringer ud over bestemmelserne i CRPD, såsom digitalisering og nye teknologier, automatisering og kunstig intelligens;
   l) er sammenhængende med andre EU-initiativer og -strategier og integrerer opfølgningen på Europa 2020-strategien og -initiativerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og køreplanen for et socialt Europa;
   m) afsætter et passende budget til gennemførelsen af og tilsynet med strategien for tiden efter 2020, herunder et passende budget til EU's ramme for UNCRPD, som fremmer, beskytter og overvåger gennemførelsen af UNCRPD med hensyn til EU's kompetencer, dvs. inden for EU-lovgivningen og -politikkerne og EU's offentlige forvaltning;
   n) fremmer samarbejde med myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfund på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at sikre en vellykket gennemførelse af strategien efter 2020;
   o) integrerer lige adgang til tjenester for personer med handicap, herunder adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse, offentlig transport, boliger, kultur, sport og fritid, og andre områder ved at fjerne hindringerne for social deltagelse og ved at anvende universelle designprincipper ved investeringerne i infrastruktur og ved digitale investeringer i hele EU;
   p) sikrer, at effektiv fremme af og støtte til social økonomi er blandt prioriteterne i strategien;

6.  understreger behovet for sammenhæng mellem strategien for tiden efter 2020 og rammerne målrettet mod personer med kroniske sygdomme, herunder med hensyn til jobaktivering, da strategier målrettet mod handicappede personer ikke nødvendigvis imødekommer deres behov;

7.  fremhæver betydningen af en holistisk definition og anvendelse af tilgængelighed, ud over anerkendelse af dets værdi, således at personer med handicap har lige muligheder, som anerkendt i UNCRPD og i overensstemmelse med generel kommentar nr. 2 hertil; understreger betydningen af at tage hensyn til mangfoldigheden af handicappedes behov og fremme universelt design som et princip i EU;

8.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og kontinuerligt overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder den europæiske lov om tilgængelighed(30), direktivet om audiovisuelle medietjenester, direktivet om telekommunikationspakken, direktivet om nettilgængelighed(31) samt relevante forordninger om transport og passagerrettigheder; insisterer på, at overvågningen ikke bør gennemføres ved hjælp af selvvurderinger, men af en uafhængig enhed, der omfatter personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at lette gennemførelsen og nedsætte et europæisk tilgængelighedsudvalg, der skal overvåge gennemførelsen af EU's lovgivning om tilgængelighed;

9.  opfordrer Kommissionen til at bruge den europæiske lov om tilgængelighed som et grundlag for at vedtage en stærk EU-ramme for et tilgængeligt og inklusivt miljø med fuldt tilgængelige offentlige rum og tjenester, herunder offentlig transport, kommunikation og finansielle tjenesteydelser og det bebyggede miljø; opfordrer Kommissionen til at styrke passagerernes rettigheder for at undgå yderligere forskelsbehandling;

10.  opfordrer Kommissionen til at revidere bestemmelserne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA) for at beskytte rettighederne for passagerer med handicap med henblik på at sikre integriteten af både deres krop og udstyr under transporten og anerkende behovet for ekstra sæder til en personlig hjælper eller for de personer, der ligger ned;

11.  påpeger, at gennemførelsen af alle forpligtelser i tilknytning til tilgængelighed kræver tilstrækkelig finansiering på EU-, nationalt og lokalt niveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at booste de offentlige investeringer for at sikre tilgængelighed for personer med handicap til såvel det fysiske som det digitale miljø;

12.  er bekymret over det forhold, at forhåndsbetingelsen ved offentlige indkøb om at sikre tilgængelighed, før offentlige indkøbskontrakter indgås, ikke i tilstrækkelig grad er gennemført på nationalt niveau; anbefaler derfor etablering af en portal, der indeholder alle retningslinjerne vedrørende tilgængelighed, på samme måde som der eksisterer en portal for grønne offentlige indkøb;

13.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EU-Domstolen om kommunikationsstrategier og strategier for tilgængelighed for at sikre, at handicappede bedre kan gøre brug af EU's retssystem;

14.  understreger, at strategien for perioden efter 2020 bør baseres på en tværgående, omfattende gennemgang af al EU-lovgivning og -politik for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i CRPD; insisterer på, at den bør omfatte en revideret kompetenceerklæring, der omfatter alle politikområder, på hvilke EU har lovgivet eller vedtaget bløde lovgivningsforanstaltninger, der har indvirkning på personer med handicap, og at den bør foreslå konkrete lovgivningsforslag med gennemførelses- og tilsynsforanstaltninger;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der inddrages en kønsbaseret og tværgående tilgang til bekæmpelse af de forskellige former for forskelsbehandling, som handicappede kvinder og piger udsættes for; understreger nødvendigheden af at indsamle kønsopdelte data med henblik på at klarlægge de forskellige former for tværgående forskelsbehandling, som handicappede kvinder og piger udsættes for på alle de områder, der er omfattet af Istanbulkonventionen, og hvor det i øvrigt er relevant; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille et konsolideret forslag inden for EU's handicapstrategi efter 2020 og til at vedtage effektive foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder og børn med handicap, herunder seksuel chikane og misbrug, som rettes mod familier, lokalsamfund, professionelle og institutioner; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen;

16.  opfordrer til, at der i strategien for perioden efter 2020 udvikles en interinstitutionel struktur til overvågning af dens gennemførelse med anvendelse af de procedurer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(32); understreger, at der bør være handicapkontaktpunkter i alle EU's institutioner og agenturer, og at det centrale kontaktpunkt bør være i Kommissionens Generalsekretariat; understreger, at handicap- og sårbarhedskontaktpunkter bør understøttes af en passende interinstitutionel mekanisme med henblik på at koordinere gennemførelsen af CRPD i EU's institutioner og agenturer; understreger, at bør oprettes en interinstitutionel mekanisme for at lette samarbejdet mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, der omfatter, at de respektive formænd mødes ved begyndelsen af deres mandatperioder; understreger i denne henseende, at EU-institutionerne som offentlige administrationer i alle henseender skal overholde UNCRPD;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde strategien for perioden efter 2020 med en tæt, meningsfuld og systematisk inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer og til at sikre, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne arbejder tæt sammen med dem for at gennemføre, overvåge og evaluere strategien efter 2020 også gennem tilstrækkelig finansiering;

18.  opfordrer Kommissionen til at inkludere en revision af strategien hvert tredje år med en klart defineret rolle for EU's ramme for overvågning af CRPD og til systematisk og aktiv at inddrage personer med handicap og deres repræsentative organisationer (på både EU-plan og nationalt plan);

19.  understreger, at der er behov for løbende overvågning af gennemførelsen af CRPD i denne sammenhæng:

   a) opfordrer til indsamling (med lovligt etablerede beskyttelsesforanstaltninger) af solide, opdelte data, fordelt på handicaptype, alder, køn og faktorer, som er relevante for overvågningen af fremskridt i gennemførelsen af CRPD og for tackling af de barrierer, som personer med handicap møder i udøvelsen af deres rettigheder;
   b) opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til EU's ramme for overvågning af CRPD, så den kan fungere uafhængigt og på tilfredsstillende vis;
   c) opfordret til en fleksibel mekanisme, der kan give incitamenter til optimal gennemførelse af CRPD, såsom Access City-prisen;
   d) opfordrer til relevante initiativer på nationalt plan;

20.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien efter 2020 vil fremme garanteret adgang til beskæftigelse og faglig samt erhvervsmæssig uddannelse, herunder overkommelige sundhedsydelser af god kvalitet, digitale tjenester og sportsaktiviteter for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien omfatter foranstaltninger til sikring af rimelige tilpasninger på arbejdspladsen; understreger, at strategien bør indeholde bestemmelser om, at personer med handicap skal aflønnes på samme niveau som ansatte uden handicap, ud over andre foranstaltninger, der har til formål at fjerne alle former for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udvikle og/eller forbedre gennemførelsen af foranstaltninger, der fremmer handicappedes deltagelse på arbejdsmarkedet, og til at anerkende personer med handicap, der arbejder i beskyttede værksteder, som arbejdstagere i henhold til loven, og til at sikre, at de har ret til samme sociale beskyttelse som andre arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af kvalitetsrammer for praktikophold og til at fremme og udvikle uddannelsesmuligheder gennem lærlingeuddannelser for personer med handicap; opfordrer til, at Kommissionen inkluderer gode praksisser i fremtidige rapporter for at gøre det muligt for arbejdsgivere effektivt at implementere lovgivningen om handicap; opfordrer Kommissionen til at anerkende, fremme og beskytte en europæisk retlig ramme for inklusive virksomheder for at skabe permanent beskæftigelse på arbejdsmarkedet for personer med handicap; understreger socialøkonomiske virksomheders og organisationers potentiale til at fremme integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet støtte fra Den Europæiske Socialfond til den sociale økonomi;

21.  understreger, at det er af afgørende betydning at sikre et højt serviceniveau og et højt niveau af hjælp til personer med handicap; mener derfor, at det er nødvendigt at fastsætte minimumsstandarder på EU-plan for at sikre, at alle handicappedes behov opfyldes;

22.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå direktivet om sundhedspleje på tværs af landegrænser, så det er på linje med UNCRPD, for at der kan garanteres adgang til prisoverkommelig kvalitetssundhedspleje på tværs af landegrænser for personer med handicap;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som er kønssensitive, herunder sundhedsrelateret rehabilitering og evt. langtidsomsorg;

24.  er af den opfattelse, at kvinder og piger med handicap skal have fuld adgang til sundhedsydelser, som imødekommer deres særlige behov, herunder gynækologisk konsultation, lægeundersøgelser, familieplanlægning og tilpasset støtte under graviditet; opfordrer indtrængende EU til at tage disse ydelser i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af strategien for tiden efter 2020;

25.  understreger, at døvblinde personer har behov for yderligere pleje leveret af fagfolk med specialiseret og kvalificeret viden samt døvblinde tolke; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den rød-hvide stok som symbol på den døvblinde fodgænger for at gøre døvblinde personer mere synlige i trafikken;

26.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at personer, der er frataget deres retlige handleevne, kan udøve alle de rettigheder, der er indeholdt i den Europæiske Unions traktater og lovgivning;

27.  noterer sig med beklagelse, at EU's nuværende politikker vedrørende børns rettigheder ikke i tilstrækkelig grad omfatter en omfattende rettighedsbaseret strategi for drenge og piger med handicap, og at politikkerne heller ikke indeholder garantier for at beskytte deres rettigheder eller integrere dem;

28.  opfordrer Kommissionen til at forbedre udsatte børns adgang til væsentlige tjenester og sociale rettigheder (navnlig sundhedsydelser, uddannelse, førskolepædagogik og pleje, ernæring og boliger);

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre EU førende med hensyn til at fremme handicappedes rettigheder og fremme ratificeringen af CRPD på verdensplan; opfordrer Kommissionens ekspertgruppe under tilsyn af kommissæren for ligestilling til systematisk at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU-love, -beslutninger, -politikker og -programmer; tilskynder til fuld integration af perspektivet om rettigheder for personer med handicap i alle aspekter af den europæiske søjle for sociale rettigheder, i ligestillingsstrategien med særlig fokus på bekæmpelse af vold, i Erasmus- og ungdomsgarantien, i mekanismen for retfærdig omstilling, i børnegarantien, i den kommende grønbog om aldring, i det europæiske semester og i EU's udenrigspolitik og fremhæver nødvendigheden af at en garanti for personer med handicap for at hjælpe dem til beskæftigelse, praktikophold, jobpladser og videreuddannelse; minder Kommissionen om også at overvåge dette inden for EU-institutionerne;

30.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en evaluering af de udfordringer og rettighedskrænkelser, som personer med handicap har oplevet under covid-19-pandemien, de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget som reaktion på pandemien, samt hullerne og manglerne i lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at foreslå relevante og specifikke genopretningsforanstaltninger og afbødende foranstaltninger i handicapstrategien efter 2020 for at afhjælpe sådanne mangler og forhindre dem i fremtiden; minder om, at sådanne foranstaltninger skal udvikles på grundlag af høringer af personer med handicap og de familiemedlemmer eller organisationer, der repræsenterer dem, samt Europa-Parlamentets netværk vedrørende konventionen om rettigheder for personer med handicap;

31.  opfodrer Kommissionens ekspertgruppe til at etablere og opretholde systematiske konsultationer med handicappede personer og deres repræsentative organisationer;

32.  fremhæver retten til at leve uafhængigt og være inkluderet i samfundet som en integreret del af gennemførelsen af mange af de andre rettigheder, der er fastlagt i UNCRPD, herunder lighed og ikke-forskelsbehandling, autonomi og frihed, rets- og handleevne og fri bevægelighed;

33.  opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme overgangen fra institutions- og/eller adskillende pleje til lokalt forankrede tjenester, herunder personlig hjælp, og inklusive tjenester (både almindelige tjenester og skræddersyede tjenester) i alle EU's politiske initiativer; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at samlet fremskridt med hensyn til afinstitutionalisering indgår som en indikator i EU's sociale resultattavle;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse ved at fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen inden for en bestemt tidsramme og ved at erstatte beslutninger ved værge med støttet beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afinstitutionalisering aldrig fører til hjemløshed for personer med handicap på grund af manglende passende og/eller tilgængelige boliger;

35.  opfordrer Kommissionen til at indtage et stærkt standpunkt med hensyn til det forhold, at det er afgørende for overgangen fra institutionspleje til en bolig i samfundet, at der er generel adgang til almene lokalt forankrede tjenester;

36.  opfordrer Kommissionen til at fremme retten til fri bevægelighed for personer med handicap;

37.  opfordrer Kommissionen til at udvikle konkrete aktioner på EU-plan for at sikre, at alle personer med handicap er i stand til at udøve deres ret til fri bevægelighed og nyde godt af fri bevægelighed og arbejde i udlandet på lige fod med andre;

38.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at anvendelsen af EU-midler er i overensstemmelse med UNCRPD, og til at sikre, at EU's midler ikke bidrager til opførelse eller istandsættelse af institutionsmiljøer eller andre former for miljøer, der nemt kan blive til institutioner, eller til projekter, som ikke på en meningsfuld måde involverer personer med handicap, deres repræsentative familiemedlemmer og deres organisationer; opfordrer Kommissionen til ikke at investere i strukturer, der er utilgængelige for personer med handicap;

39.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's midler ikke bidrager til uetisk forskning, ufrivillig sterilisering eller krænkelse af handicappede personers ret til reproduktion;

40.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at personer med mentale og psykosociale handicap er særlig sårbare over for eksperimentelle tilgange og behandlinger, der ikke har en solidt videnskabeligt evidensbaseret grundlag, og som kan forårsage betydelig skade;

41.  fastholder, at EU-midler bør sigte mod at fremme inklusive, tilgængelige miljøer, tjenester, praksisser og anordninger efter en universel designtilgang og fremme afinstitutionalisering, og omfatte stærk støtte til personlig bistand og en uafhængig tilværelse; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer, der sikrer, at de støttetjenester, der finansieres med EU-midler, imødekommer behovene hos personer med handicap; understreger, at der aktivt bør investeres midler i forskning til udvikling af bedre og mere overkommelige hjælpemidler til handicappede personer; opfordrer til aktivt opsøgende arbejde over for personer med handicap, deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer i alle EU-finansierede programmer;

42.  opfordrer Revisionsretten til at undersøge, om EU-finansierede muligheder når ud til personer med handicap;

43.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle projekter og al infrastruktur, som støttes med EU-midler i tredjelande, er tilgængelige for inklusion af personer med handicap, og at der investeres EU-midler til gennemførelse og overvågning af UNCRPD og kapacitetsopbygning af organisationer for personer med handicap;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's strategi og de nationale tiltag er helt i overensstemmelse med SDG'erne og FN's 2030-dagsorden, som udgør en stor global ramme for handling bæredygtighed, lighed og inklusion, der omfatter handicap som et horisontalt tema i SDG 4, 8, 10, 11 og 17;

45.  opfordrer Kommissionen til at være førende inden for handicapinkluderende gennemførelse af SDG'erne som led i indsatsen udadtil, uafhængigt af en ny europæisk handicapstrategi, ved at vedtage en tydelig, transparent og inklusiv køreplan til at opnå målene;

46.  glæder sig over det nyligt vedtagne direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og navnlig indførelsen af en omsorgsorlov på fem arbejdsdage om året; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet hurtigt og opfordrer dem til at gå videre end de minimumskrav, der er fastsat heri, herunder ved at indføre retten til betalt fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov; tilskynder medlemsstaterne til at indføre ordninger for omsorgspersoners orlov, forældreorlov og fleksible arbejdsordninger, der er tilpasset behovene for forældre, der befinder sig i særligt ugunstige situationer, såsom forældre med handicap eller forældre til børn med handicap eller forældre til langtidssyge børn; opfordrer alle medlemsstater til at sikre tilstrækkelig støtte, finansiel såvel som professionel, til mennesker, som passer deres familiemedlemmer med handicap, som bor i samme hjem; understreger den omstændighed, at de er nødt til at passe deres slægtninge, hvilket har ofte en negativ indvirkning på deres familieliv og professionelle liv, og kan føre til, at de udsættes for eksklusion og forskelsbehandling;

47.  opfordrer Kommissionen til at skabe mekanismer til at koordinere mulighederne for overførsel og tilpasning af ydelser og tjenesteydelser for personer med handicap mellem medlemsstaterne og udvide pilotprojektet om EU-handicapkortet til alle medlemsstater, så det ikke kun omfatter kultur og sport, og sikre, at EU-parkeringskortet for personer med handicap overholdes fuldt ud i alle medlemsstater; understreger, at sådanne foranstaltninger er afgørende for at sikre, at personer med handicap i hele EU kan få adgang til handicapstøtte, uden at der er behov for at foretage særskilte vurderinger i hver enkelt medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til i deres lovgivning at indarbejde anerkendelse af specifikke handicap med henblik på at håndtere og dække deres specifikke behov (f.eks. døvblindhed);

48.  opfordrer Kommissionen til at fremme strukturel inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer i alle beslutningsfaser, både nationalt og på EU-niveau, og at finansiere kapacitetsopbygning i organisationer for personer med handicap, så de bliver i stand til at deltage på en struktureret måde i alle beslutninger, som vedrører dem; opfordrer Kommissionen til at udvikle initiativer, der fremmer selvhjælp og politisk deltagelse af personer med handicap, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke de nationale initiativer i denne henseende;

49.  opfordrer Kommissionen til at fremme en bedre koordinering af støttetjenester mellem landene og oprettelse af kontaktpunkter i alle medlemsstater, så EU-borgere med handicap kan få oplysning om deres sociale rettigheder, og de støttetjenester de kan modtage;

50.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med den private sektor at oprette en portal, som indeholder alle de tilgængelige instrumenter til at sikre, at personer med handicap kan deltage optimalt i samfundslivet;

51.  minder om, at personer med handicap har ret til en ordentlig levestandard og social beskyttelse, især for så vidt angår finansiel hjælp og aflastningspleje; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske handicapstrategi 2030 omfatter specifikke foranstaltninger til at fremme inklusive, sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som kan garantere adgang til ydelser og tjenester for personer med handicap igennem hele deres livscyklus; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte en social mindstebeskyttelse for personer med handicap, som kan garantere, at de får en passende levestandard;

52.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde videre med Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse(33) og forslaget til en forordning om koordinering af de sociale sikringssystemer (COM(2016)0815) med henblik på at give alle EU-borgere adgang til sociale støttetjenester i hele EU; bemærker, at dette er i overensstemmelse med en henstilling fra FN’s komité for rettigheder for personer med handicap;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en omfattende kampagne, der involverer handicappede, deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer, og som bør tilbydes i tilgængelige formater, herunder en letlæselig udgave, og i nationale tegnsprog; understreger, at formålet med denne kampagne bør være at øge bevidstheden om UNCRPD og om rettighederne for personer med handicap, deres behov og de hindringer, de støder på; opfordrer de ansvarshavende til at beskytte og realisere rettighederne for personer med handicap i samfundet generelt og til at fremme, koordinere og skabe undervisningsmateriale, der kan anvendes i medlemsstaterne, med henblik på at bidrage til positive holdninger til personer med handicap og forbedre deres inklusion;

54.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelse for og af personer med handicap og også rettet mod deres organisationer, fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger, ligestillingsorganer og tjenestemænd om princippet om ikke-forskelsbehandling, herunder mangfoldig og intersektionel forskelsbehandling og rimelig tilpasning;

55.  opfordrer alle medlemsstater til at støtte og højne profileringen af socialt arbejde, dvs. socialarbejdere og mennesker, som er aktive inden for de sociale tjenester;

56.  opfordrer Kommissionen til at skabe en klar mekanisme for ansvar, kontrol og sanktioner for sine strategier;

57.  opfordrer alle medlemsstater til hurtigst muligt at løse problemet med hjemløshed ved at vedtage langsigtede boligbaserede strategier for hjemløshed på nationalt, regionalt og lokalt plan og anerkende de særlige risici, som personer med handicap oplever, herunder personer med autismespektrumforstyrrelser;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap, herunder retten til fri bevægelighed og ophold og retten til at stemme ved valg i overensstemmelse med artikel 12 i UNCRPD, og til at sikre respekt for deres iboende værdighed ved at gennemføre og føre nøje tilsyn med gennemførelsen af strategien for perioden efter 2020 med en meningsfuld inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer eller organisationer i samarbejde med myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan og til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen heraf;

59.  opfordrer alle medlemsstaterne til at udvikle deres egne nationale handicapstrategier for at fremme ligestillingen af personer med handicap og håndtere gennemførelsen af UNCRPD;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier, der tager hensyn til bedste praksis fra andre medlemsstater med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af FN's handicapkonvention;

61.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere den valgfrie protokol til UNCRPD;

62.  opfordrer alle medlemsstaterne til at rapportere om gennemførelsen af EU's handicapstrategi;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at rapportere om opfølgningen på de nationale henstillinger, som udvalget om handicappedes rettigheder efter evalueringen af gennemførelsen af UNCRPD i de enkelte lande har udarbejdet;

64.  understreger vigtigheden af at nå frem til en aftale så hurtigt som muligt; opfordrer Rådet til at bryde dødvandet og komme videre i retning af en pragmatisk løsning og uden yderligere forsinkelse at vedtage det horisontale EU-direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som blev foreslået af Kommissionen i 2008 og efterfølgende vedtaget af Parlamentet; mener, at det er en forudsætning for at sikre en konsolideret og sammenhængende EU-rammelovgivning, som beskytter mod forskelsbehandling på grund af religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering uden for arbejdspladsen; bemærker, at ingen ubegrundet begrænsning af direktivets anvendelsesområde bør accepteres; mener, at konsolideringen af EU’s lovgivningsmæssige ramme om håndtering af hadforbrydelser også er et afgørende element, da lignende forbrydelser også er udbredte i arbejdsmiljøet;

65.  anbefaler, at EU strukturelt integrerer den europæiske handicapstrategi i processen for det europæiske semester;

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Revisionsretten, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på videredistribution til subnationale parlamenter og råd, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11.
(3) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.
(4) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.
(5) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.
(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(7) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 179.
(8) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.
(9) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(11) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 110.
(12) EUT C 101 af 16.3 2018, s. 138.
(13) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 41.
(14) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(15) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(16) EFT C 187 af 18.7 1988, s. 236.
(17) EFT C 379 af 7.12.1,1998 s. 66.
(18) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 68.
(19) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(20) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(21) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(22) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487-548.
(23) Dette tal omfatter 99 mio. mennesker ifølge EU-SILC-undersøgelsen fra 2016 og 1 mio. mennesker, der skønnes at være adskilt i døgninstitutioner og derfor ikke er repræsenteret i undersøgelsen.
(24) Domme af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11 og C-337/11, præmis 29-30; af 18. marts 2014, sag C-363/12, præmis 73; og af 22. maj 2014 i sag C-356/12.
(25) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Functional_and_activity_limitations_statistics
(26) Eurofound (2019), How to respond to chronic health problems in the workplace? Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg
(27) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20191029-2
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79).
(29) Kommissionens forslag af 17. december 2019 til en fælles rapport om beskæftigelsen fra Kommissionen og Rådet (COM(2019)0653).
(30) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.
(31) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.
(32) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(33) EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1.


Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 for så vidt angår justeringer som reaktion på covid-19-pandemien ***I
PDF 257kWORD 71k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 for så vidt angår justeringer som reaktion på covid-19-pandemien (COM(2020)0310 – C9-0122/2020 – 2020/0066(COD))
P9_TA-PROV(2020)0157A9-0113/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0310),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0122/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 20. maj 2020 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 10. juni 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. juni 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0113/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. juni 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien

P9_TC1-COD(2020)0066


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(6) fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(7) den reguleringsmæssige ramme for tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber ("institutter"), der driver virksomhed i Unionen. Denne reguleringsmæssige tilsynsramme, som blev vedtaget i kølvandet på den finanskrise, der udspillede sig i 2007-2008, og som hovedsagelig er baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen, har bidraget til at styrke modstandsdygtigheden hos de institutter, der udøver virksomhed i Unionen, og til at gøre dem bedre rustet til at imødegå potentielle vanskeligheder, herunder vanskeligheder som følge af eventuelle fremtidige kriser.

(2)  Siden forordning (EU) nr. 575/2013 trådte i kraft, er den blevet ændret flere gange for at afhjælpe de resterende svagheder i den reguleringsmæssige ramme for tilsyn og for at gennemføre nogle udestående elementer af den globale reform af finansielle tjenesteydelser, som er afgørende for at sikre institutternes modstandsdygtighed. Blandt disse ændringer er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395(8) indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for afbødning af virkningen på kapitalgrundlaget af indførelsen af den internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter (IFRS 9). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630(9) er der indført et krav i forordning (EU) nr. 575/2013 til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige bagstopperordning.

(3)  Desuden er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876(10) indført nogle af Basel III-rammens sidste elementer i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse elementer omfatter bl.a. en ny definition af gearingsgraden og en gearingsgradbuffer, der begge forhindrer institutter i at øge gearingen i overdrevent omfang, samt bestemmelser om en gunstigere tilsynsmæssig behandling af visse softwareaktiver og om en gunstigere behandling af visse lån med sikkerhed i pensioner eller løn, en revideret støttefaktor for lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ("SMV-støttefaktoren") og en støttefaktor for infrastrukturprojekter og en ny justering af kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester ("infrastrukturstøttefaktorerne").

(4)  Det alvorlige økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og de ekstraordinære inddæmningsforanstaltninger har haft vidtrækkende konsekvenser for økonomien. Virksomheder står over for forstyrrelser i forsyningskæderne, midlertidige lukninger og mindre efterspørgsel, mens husholdningerne er konfronteret med arbejdsløshed og et fald i indtægterne. Offentlige myndigheder på EU-niveau og medlemsstatsniveau har truffet afgørende tiltag for at støtte husholdninger og solvente virksomheder, således at de kan modstå denne alvorlige, men midlertidige afmatning i den økonomiske aktivitet og den deraf følgende mangel på likviditet .

(5)  Institutterne spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen. Samtidig vil de sandsynligvis blive påvirket af forværringen af den økonomiske situation. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(11), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(12) og de kompetente myndigheder har stillet midlertidig kapital, likviditet og driftsmæssig lempelse til rådighed for institutterne for at sikre, at institutterne fortsat kan opfylde deres rolle med hensyn til at finansiere realøkonomien trods det mere udfordrende miljø. Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EBA har navnlig skabt klarhed om anvendelsen af den fleksibilitet, der allerede er indbygget i forordning (EU) nr. 575/2013, ved at udstede fortolkninger og retningslinjer for anvendelsen af tilsynsrammen i forbindelse med covid-19 Sådanne retningslinjer omfatter Kommissionens fortolkende meddelelse af 28. april 2020 "om anvendelse af de regnskabs- og tilsynsmæssige rammer til at fremme banklångivningen i EU - Støtte til virksomheder og husholdninger under covid-19". Som reaktion på covid-19-pandemien har BCBS også udvist en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af internationale standarder.

(6)  Det er vigtigt, at institutterne anvender deres kapital der, hvor det er mest nødvendigt, og at Unionens reguleringsmæssige ramme gør dette lettere, samtidig med at det sikres, at institutterne udviser forsigtighed. I tillæg til den fleksibilitet, som allerede er indbygget i de eksisterende regler, vil målrettede ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 sikre, at denne tilsynsmæssige ramme fungerer problemfrit sammen med de forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe covid-19-pandemien.

(7)  De særlige omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien og udfordringernes hidtil usete omfang har udløst krav om omgående handling for at sikre, at institutterne er i stand til effektivt at kanalisere midler videre til virksomheder og husholdninger og afbøde det økonomiske chok, der er forårsaget af covid-19-pandemien.

(8)  De garantier, som ydes i forbindelse med covid-19-pandemien af nationale regeringer eller andre offentlige enheder, der anses som lige så kreditværdige i henhold til standardmetoden til kreditrisikoreduktion i tredje del, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan for så vidt angår deres risikobegrænsende virkninger sammenlignes med garantier fra officielle eksportkreditagenturer, jf. artikel 47c i forordning (EU) nr. 575/2013. Det er derfor berettiget at bringe kravene til minimumsdækning for misligholdte eksponeringer, der drager fordel af garantier fra nationale regeringer eller andre offentlige enheder, på linje med kravene til misligholdte eksponeringer, der drager fordel af garantier fra officielle eksportkreditagenturer.

(9)  Det er i forbindelse med covid-19-pandemien blevet klart, at muligheden for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker fra beregningen af et instituts samlede eksponeringsmål, jf. artikel 429a i forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret ved forordning (EU) 2019/876, kunne vise sig at være af afgørende betydning i en krisesituation. Muligheden for at udelukke sådanne eksponeringer finder dog først anvendelse fra den 28. juni 2021. De kompetente myndigheder vil derfor inden nævnte dato ikke kunne gøre brug af nævnte instrument til at imødegå den stigning i eksponeringer mod centralbanker, som forventes at indtræffe som følge af de pengepolitiske foranstaltninger, der træffes for at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Desuden synes nævnte instruments effektivitet hæmmet af den mindskede fleksibilitet, der følger af den afbødningsmekanisme, der er knyttet til sådanne midlertidige udelukkelser, og som ville begrænse institutternes mulighed for at øge eksponeringer mod centralbanker i en krisesituation. Dette kunne i sidste ende føre til, at et institut tvinges til at reducere sit omfang af långivning til husholdninger og virksomheder. For at undgå uønskede konsekvenser i forbindelse med afbødningsmekanismen og sikre denne udelukkelses effektivitet i forhold til eventuelle fremtidige chok og kriser bør afbødningsmekanismen derfor ændres. Med henblik på at sikre, at denne valgmulighed er til rådighed under covid-19-pandemien, bør muligheden for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker allerede være til rådighed, inden gearingsgradkravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse den 28. juni 2021. Indtil de ændrede bestemmelser om beregningen af gearingsgraden, jf. forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse, bør artikel 429a fortsat finde anvendelse med den ordlyd, som blev indført ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62(13).

(10)  I 2017 reviderede BCBS beregningen af eksponeringsværdien bag gearingsgraden af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, for at sikre, at behandlingen korrekt afspejler den indbyggede gearing i forbindelse med disse handler, og at eventuelle regnskabsmæssige forskelle ikke påvirker beregningen mellem institutter med sammenlignelige positioner. I Unionen blev revisionen indført ved forordning (EU) 2019/876. Denne gunstigere behandling finder dog først anvendelse fra den 28. juni 2021. Eftersom den reviderede beregning vil afspejle en transaktions faktiske gearing mere hensigtsmæssigt og samtidig øge et instituts evne til at yde lån og absorbere tab under covid-19-pandemien, bør institutterne derfor allerede have mulighed for midlertidigt at anvende den reviderede beregning, inden den bestemmelse, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse på alle institutter i Unionen.

(11)  Mange af de institutter, der udøver virksomhed i Unionen, har været omfattet af IFRS 9 siden den 1. januar 2018. I overensstemmelse med internationale standarder vedtaget af BCBS blev der ved forordning (EU) 2017/2395 indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for at afbøde den potentielt betydelige negative indvirkning på institutters egentlige kernekapital som følge af indregningen af forventede kredittab i henhold til IFRS 9.

(12)  Hvis IFRS 9 anvendes under den økonomiske nedgang forårsaget af covid-19-pandemien, kan det føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab, da det for mange eksponeringers vedkommende kan blive nødvendigt at beregne de forventede tab i deres løbetid. BCBS, EBA og ESMA har præciseret, at institutter forventes ikke at anvende deres eksisterende tilgange til forventede kredittab automatisk i ekstraordinære situationer som covid-19-pandemien, men i stedet gøre brug af den fleksibilitet, der er indbygget i IFR 9, f.eks. til at tillægge langsigtede økonomiske tendenser behørig vægt. BCBS indvilligede den 3. april 2020 i at tillade større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af de overgangsordninger, som indfaser virkningen af IFRS 9. For at begrænse den eventuelle volatilitet i den lovpligtige kapital, der kan opstå, hvis covid-19-pandemien medfører en markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab, er det nødvendigt at forlænge overgangsordningerne også i EU-retten.

(13)  For at afbøde den potentielle indvirkning, som en pludselig stigning i nedskrivninger til forventede kredittab kan få på institutternes evne til at yde lån til kunder på tidspunkter, hvor det er mest nødvendigt, bør overgangsordningerne forlænges med to år, og institutterne bør kunne medregne enhver stigning i nye nedskrivninger til forventede kredittab, som de indregner i 2020 og 2021 for finansielle aktiver, der ikke er værdiforringede, fuldt ud i deres egentlige kernekapital. Disse ændringer vil yderligere afbøde covid-19-pandemiens indvirkning på den mulige stigning i institutternes behov for nedskrivninger i henhold til IFRS 9, samtidig med at overgangsordningerne for de beløb, der blev fastsat for de forventede kredittab før covid-19-pandemien, opretholdes.

(14)  De institutter, der tidligere har besluttet at anvende eller ikke at anvende overgangsordningerne, bør kunne omgøre denne beslutning når som helst i den nye overgangsperiode på betingelse af, at de har fået forudgående tilladelse fra deres kompetente myndighed. Den kompetente myndighed bør sikre, at sådanne omgørelser ikke er motiveret af overvejelser om regelarbitrage. Institutterne bør efterfølgende og betinget af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse have mulighed for at beslutte at ophøre med at anvende overgangsordningerne.

(15)  Covid-19-pandemiens ekstraordinære indvirkning kan også iagttages i forbindelse med den ekstreme grad af volatilitet på de finansielle markeder, som sammen med usikkerheden fører til en højere forrentning af den offentlige gæld, hvilket for sit vedkommende fører til urealiserede tab på institutternes beholdninger af offentlig gæld. For at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten på statsgældsmarkederne under covid-19-pandemien på institutternes lovpligtige kapital og dermed på institutternes evne til at yde lån til kunder bør der genindføres et midlertidigt filter til at afbøde disse virkninger.

(16)  Institutterne skal dagligt backteste deres interne modeller for at vurdere, om disse modeller skaber tilstrækkelige kapitalkrav til at absorbere tab på handelsbeholdningen. Fejl i backtestingkravet, også kendt som overskridelser, vil, hvis de overstiger et vist antal pr. år, medføre, at der anvendes en supplerende kvantitativ multiplikator på kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet ved hjælp af interne modeller. Backtestingkravet er yderst procyklisk i en periode med ekstrem volatilitet, såsom den der er forårsaget af covid-19-pandemien. Som følge af krisen er den kvantitative markedsrisikomultiplikator, der anvendes på interne modeller, steget betydeligt. Selv om Basel III-rammen vedrørende markedsrisiko giver de kompetente myndigheder mulighed for at udjævne sådanne ekstraordinære hændelser i interne modeller for markedsrisici, er en sådan tilsynsmæssig beslutning ikke fuldt ud til rådighed i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør derfor indføres yderligere fleksibilitet for de kompetente myndigheder med henblik på at afbøde de negative virkninger af den ekstreme markedsvolatilitet, der er konstateret under covid-19-pandemien, for at udelukke de overskridelser mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021, der ikke skyldes mangler i de interne modeller. På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien bør Kommissionen vurdere, om der også bør stilles en sådan fleksibilitet til rådighed under fremtidige tilfælde af ekstrem markedsvolatilitet.

(17)  I marts 2020 reviderede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer tidsplanen for gennemførelsen af de sidste elementer i Basel III-rammen. Selv om de fleste af de sidste elementer stadig mangler at blive gennemført i EU-retten, er gearingsgradbufferkravet for globale systemisk vigtige institutter allerede blevet gennemført ved de ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876. Derfor og for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, og som også driver virksomhed uden for Unionen, bør anvendelsesdatoen for gearingsgradbufferkravet i nævnte forordning udskydes et år til den 1. januar 2023. Hvis anvendelsen af gearingsgradbufferkravet udsættes, vil der i udsættelsesperioden ikke være nogen konsekvenser som følge af manglende opfyldelse af dette krav, jf. artikel 141c i direktiv 2013/36/EU, og ingen relateret udlodningsrestriktion, jf. nævnte direktivs artikel 141b.

(18)  Hvad angår lån, der ydes af kreditinstitutter til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod en ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende kreditinstitut, blev artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013 ændret ved forordning (EU) 2019/876 for at give mulighed for en gunstigere behandling af sådanne lån. Hvis sådan behandling anvendes i forbindelse med covid-19-pandemien, vil det give institutterne et incitament til at øge långivningen til arbejdstagere og pensionister. Det er derfor nødvendigt at fremrykke nævnte bestemmelses anvendelsesdato, således at institutterne kan anvende bestemmelsen allerede under covid-19-pandemien.

(19)  Da SMV-støttefaktoren og infrastrukturstøttefaktoren giver mulighed for en gunstigere behandling af visse eksponeringer mod SMV'er og infrastruktur, vil deres anvendelse i forbindelse med covid-19-pandemien give institutterne et incitament til at øge hårdt tiltrængt långivning. Det er derfor nødvendigt at fremrykke disse to støttefaktorers anvendelsesdato, således at institutterne kan anvende dem allerede under covid-19-pandemien.

(20)  Den tilsynsmæssige behandling af visse softwareaktiver blev ændret ved forordning (EU) 2019/876 for yderligere at støtte overgangen til en mere digitaliseret banksektor. Der bør i forbindelse med den fremskyndede udbredelse af digitale tjenester som følge af offentlige foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe covid-19-pandemien, ske fremrykning af datoen for anvendelsen af disse ændringer.

(21)  Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, kan være nødvendig for at støtte foranstaltninger til at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-pandemien. For at undgå unødvendige begrænsninger for institutter, der investerer i sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningerne for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen og at forlænge overgangsordningerne for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til grænserne for store eksponeringer.

(22)  Under de særlige omstændigheder, som covid-19-pandemien har foranlediget, forventes interessenterne at bidrage til indsatsen hen imod genopretning. EBA, Den Europæiske Centralbank og andre kompetente myndigheder har udstedt henstillinger til institutter om at suspendere udbyttebetalinger og aktietilbagekøb under covid-19-pandemien. For at sikre en konsekvent anvendelse af sådanne henstillinger bør de kompetente myndigheder gøre fuld brug af deres tilsynsbeføjelser, herunder beføjelser til at pålægge bindende restriktioner på udlodninger for institutter eller begrænsninger på variabel løn, hvor det er relevant, i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU. På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien bør Kommissionen vurdere, om de kompetente myndigheder bør tillægges yderligere bindende beføjelser til at indføre restriktioner på udlodninger under særlige omstændigheder.

(23)  Målet for denne forordning, nemlig at maksimere institutternes evne til at yde lån og til at absorbere tab i forbindelse med covid-19-pandemien, samtidig med at sådanne institutters modstandsdygtighed fortsat sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)  For at de ekstraordinære støtteforanstaltninger, der vedtages med henblik på at afhjælpe virkningen af covid-19-pandemien, skal være fuldt ud effektive med hensyn til fortsat at sikre en mere modstandsdygtig banksektor og tilskynde institutterne til at fortsætte långivningen, er det nødvendigt, at den afhjælpende virkning af disse foranstaltninger omgående afspejles i den måde, som de reguleringsmæssige kapitalkrav fastsættes på. Denne forordning bør under hensyn til disse hastende justeringer af den tilsynsmæssige ramme træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(25)  I betragtning af den hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, der følger af covid-19-pandemien, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(26)  Forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres som følger:

1)  I artikel 47c, stk. 4, affattes indledningen således:"

"4. Uanset denne artikels stk. 3 gælder følgende faktorer for den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur eller garanteret eller regaranteret af en anerkendt udbyder af dækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-e), hvor disse usikrede eksponeringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2"

"

2)  Artikel 114, stk. 6, udgår

3)  Artikel 150, stk. 1, litra d), første afsnit, nr. ii), affattes således:"

"ii) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker risikovægtes med 0 % i henhold til artikel 114, stk. 2 eller 4"

"

4)  I artikel 429a, som ændret ved forordning (EU) 2019/876, foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1, litra n), affattes indledningen således:"

"n) følgende eksponeringer mod instituttets centralbank og underlagt betingelserne i stk. 5 og 6:"

"

b)  Stk. 5 ændres således:

i)  Indledningen affattes således:"

"Institutterne kan udelukke de i stk. 1, litra n), anførte eksponeringer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:"

"

ii)  følgende litra tilføjes:"

"c) instituttets kompetente myndighed har efter høring af den relevante centralbank bestemt, fra hvilken dato de særlige omstændigheder anses for at være indtrådt, og meddelt denne dato offentligt; datoen fastsættes til udgangen af et kvartal."

"

c)  I stk. 7 affattes definitionerne af "EMLR" og "CB" således:"

"EM LR = instituttets samlede eksponeringsmål som beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4, inklusive de udelukkede eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra n), på datoen for den offentlige erklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, litra c), og

CB = den samlede daglige gennemsnitlige værdi af instituttets eksponeringer mod dets centralbank, beregnet over den fulde reservekravsperiode for centralbanken umiddelbart inden datoen omhandlet i stk. 5, litra c), som kan udelukkes i overensstemmelse med stk. 1, litra n) ▌."

"

5)  Artikel 467 udgår

6)  Artikel 468 affattes således:"

"Artikel 468

Midlertidig behandling af urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi gennem anden totalindkomst i lyset af covid-19-pandemien

1.   Uanset artikel 35 kan institutterne i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022 ("perioden med midlertidig behandling") fratrække et beløb A som fastlagt i overensstemmelse med følgende formel i beregningen af deres egentlige kernekapitalposter:

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000002.png

hvor:

a = beløbet for urealiserede gevinster og tab akkumuleret siden den 31. december 2019 medregnet som "ændringer i dagsværdien af gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst" på balancen, svarende til eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller lokale myndigheder, jf. nærværende forordnings artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder, jf. nærværende forordnings artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 ("bilaget vedrørende IFRS 9"), og

f = den faktor, der gælder for hvert indberetningsår i perioden med midlertidig behandling i overensstemmelse med stk. 2.

2.   Institutterne anvender følgende faktorer f til beregning af beløbet A omhandlet i stk. 1:

   a) 1 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
   b) 0,7 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
   c) 0,4 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022.

3.   Hvis et institut beslutter at anvende den midlertidige behandling, jf. stk. 1, underretter det den kompetente myndighed om sin beslutning senest 45 dage før skæringsdatoen for indberetning af de oplysninger, der er baseret på nævnte behandling. Med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse kan instituttet omgøre sin oprindelige beslutning én gang i løbet af perioden med midlertidig behandling. Institutterne offentliggør dette, hvis de anvender nævnte behandling.

4.   Hvis et institut fratrækkerr et beløb for urealiserede tab fra sin egentlige kernekapital i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, genberegner det alle de krav, der er fastsat i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og som beregnes ved at anvende en af følgende poster:

   a) værdien af udskudte skatteaktiver, der er fradraget i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra c), eller som er risikovægtet i overensstemmelse med artikel 48, stk. 4
   b) værdien af de specifikke kreditrisikojusteringer.

Ved genberegningen af det relevante krav tager instituttet ikke hensyn til de virkninger, som nedskrivninger til forventede kredittab vedrørende eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller lokale myndigheder, jf. denne forordning artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder, jf. denne forordnings artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, har på disse poster.

5.   Ud over at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, oplyser institutter, der har besluttet at anvende den midlertidige behandling, der er fastsat i denne artikels stk. 1, i de perioder, der er fastsat i denne artikels stk. 2, værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den samlede kapitalprocent, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten og den gearingsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte den nævnte behandling."

"

7)  I artikel 473a foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)  I første afsnit affattes indledningen således:"

"1. Uanset artikel 50 og indtil udgangen af de overgangsperioder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6 og 6a, kan følgende institutter indregne beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke i deres egentlige kernekapital:"

"

ii)  Andet afsnit affattes således:"

"Beløbet omhandlet i første afsnit beregnes som summen af følgende:

   a) for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, et beløb (ABSA) beregnet efter følgende formel:

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000003.png

hvor:

A2,SA = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2

A4,SA = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000004.png

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000005.png

= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000006.png

= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste

f1 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6

f2 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6a

t1 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A2,SA

t2 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A4,SA

t 3 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

   b) for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, et beløb (ABIRB) beregnet efter følgende formel:

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000008.png

hvor:

A2,IRB = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra a)

A4,IRB = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra b) og c)

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000009.png

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000010.png

= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, den 1. januar 2020. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af til nul

20200618-P9_TA-PROV(2020)0157_DA-p0000012.png

= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af til nul

f1 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6

f2 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6a

t1 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A2,IRB

t2 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A4,IRB

t3 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet .

"

b)  Stk. 3, litra a) og b), affattes således:"

"a) summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, på indberetningsdatoen, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9

   b) summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9 den 1. januar 2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste."

"

c)  Stk. 5, litra b) og c), affattes således:"

"b) Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra a), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivninger til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvor denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, pr. indberetningsdatoen. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra a), til nul

   c) Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra b), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskrivninger til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9 og, hvor denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, den 1. januar 2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra b), til nul."

"

d)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Institutter anvender følgende faktorer f1 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):

   a) 0,7 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
   b) 0,5 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
   c) 0,25 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022
   d) 0 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024.

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-d), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-d), så de starter med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder."

"

e)  Følgende stykke indsættes:"

"6a. Institutter anvender følgende faktorer f2 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):

   a) 1 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
   b) 1 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
   c) 0,75 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022
   d) 0,5 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023
   e) 0,25 i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024.

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-e), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-e), så de starter med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder."

"

f)  Følgende stykke indsættes:"

"7a. Ved genberegning af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU kan institutter uanset nærværende artikels stk. 7, litra b), tillægge en risikovægt på 100 % til det beløb ABSA, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a). Ved beregningen af det samlede eksponeringsmål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, tilføjer institutterne beløbene ABSA og ABIRB som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), til det samlede eksponeringsmål.

Institutterne må kun én gang vælge, om de vil anvende beregningen i stk. 7, litra b), eller beregningen i nærværende stykkes første afsnit. Institutterne offentliggør deres beslutning."

"

g)  Stk. 8 affattes således:"

"8. Udover at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, indberetter institutter, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, i de perioder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6 og 6a, til de kompetente myndigheder og oplyser værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten, den samlede kapitalprocent og den gearingsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte nærværende artikel."

"

h)  I stk. 9 foretages følgende ændringer:

i)  Første og andet afsnit affattes således:"

"9. Et institut beslutter, om det vil anvende ordningerne fastsat i nærværende artikel i overgangsperioden og underretter den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke at anvende stk. 4 og underretter i så fald den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. I så fald skal instituttet sætte beløbene A4,SA, A4,IRB, , , t2 og t3 omhandlet i stk. 1 til nul. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit."

"

ii)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke at anvende stk. 2 og underretter i så fald straks den kompetente myndighed om sin beslutning. I så fald skal instituttet sætte beløbet A2,SA, A2,IRB og t1 omhandlet i stk. 1 til nul. Et institut kan omgøre sin beslutning i overgangsperioden, forudsat at det har modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed.

De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er omfattet af deres tilsyn, anvender denne artikel."

"

8)  I artikel 495 udgår stk. 2

9)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 500a

Midlertidig behandling af offentlig gæld udstedt i en anden medlemsstats valuta

1.   Uanset artikel 114, stk. 2, gælder følgende indtil den 31. december 2024 for eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret og finansieret i en anden medlemsstats nationale valuta:

   a) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne indtil den 31. december 2022, udgør 0 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
   b) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2023, udgør 20 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
   c) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2024, udgør 50 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2.

2.   Uanset artikel 395, stk. 1, og artikel 493, stk. 4, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at påtage sig eksponeringer som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 op til følgende grænser:

   a) 100 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2023
   b) 75 % af instituttets kernekapital mellem den 1. januar og den 31. december 2024
   c) 50 % af instituttets kernekapital mellem den 1 januar og den 31. december 2025.

De grænser, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse med artikel 399-403.

3.   Uanset artikel 150, stk. 1, litra d), nr. ii), kan institutterne efter at have modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse og på de betingelser, der er fastsat i artikel 150, også anvende standardmetoden på eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, når disse eksponeringer tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til nærværende artikels stk. 1.

Artikel 500b

Midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af covid-19-pandemien

1.   Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut indtil den 27. juni 2021 udelukke følgende eksponeringer mod instituttets centralbank fra sit samlede eksponeringsmål, jf. dog betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3:

   a) mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion
   b) aktiver, der udgør fordringer på centralbanken, herunder reserver i centralbanken.

Det beløb, som instituttet udelukker, må ikke overstige det daglige gennemsnitlige beløb for eksponeringerne anført i første afsnit, litra a) og b), over den seneste fulde reservekravsperiode for instituttets centralbank.

2.   Et institut kan udelukke de i stk. 1 anførte eksponeringer, hvis instituttets kompetente myndighed efter høring af den relevante centralbank har bestemt og erklæret offentligt, at der er særlige omstændigheder, der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af pengepolitikker.

Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, skal opfylde begge følgende betingelser:

   a) de er denomineret i den samme valuta som de indskud, der modtages af instituttet
   b) deres gennemsnitlige løbetid overstiger ikke væsentligt den gennemsnitlige løbetid for de indskud, der modtages af instituttet.

Et institut, der fra sit samlede eksponeringsmål udelukker eksponeringer mod sin centralbank i overensstemmelse med stk. 1, skal også oplyse den gearingsgrad, som det ville have, hvis det ikke udelukkede de pågældende eksponeringer.

Artikel 500c

Udelukkelse af overskridelser fra beregningen af plusfaktoren for backtesting i lyset af covid-19-pandemien

Uanset artikel 366, stk. 3, kan de kompetente myndigheder under særlige omstændigheder og i individuelle tilfælde tillade institutter, at de i særlige tilfælde udelukker de overskridelser, der fremgår af instituttets backtesting af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af plusfaktoren omhandlet i artikel 366, stk. 3, forudsat at de pågældende overskridelser ikke skyldes mangler i den interne model, og forudsat at de er opstået mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021.

Artikel 500d

Midlertidig beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, i lyset af covid-19-pandemien

1.   Uanset artikel 429, stk. 4, kan institutterne indtil den 27. juni 2021 beregne eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.

2.   Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret til almindelige køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4, litra a).

3.   Institutter, som i overensstemmelse mede gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender for almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med de pågældende regnskabsregler. Når institutterne har tilbageført den regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser, hvis de tilknyttede almindelige salg og køb begge afregnes på grundlag af levering mod betaling.

4.   Institutter, der i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg, som endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsforpligtelser vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål.

Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige køb med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

   a) både de almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling
   b) de finansielle aktiver, der købes og sælges, og som er forbundet med likvide forpligtelser og likvide tilgodehavender, er målt til dagsværdi gennem overskud eller tab og optaget i instituttets handelsbeholdning.

5.   Med henblik på denne artikel forstås ved "almindeligt køb eller salg" et køb eller salg af et værdipapir i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at værdipapiret overdrages inden for den almindelige ved lov eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode."

"

10)   Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 518b

Rapport om overskridelser og tilsynsbeføjelser til at begrænse udlodninger

Senest den 31. december 2021 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt særlige omstændigheder, der medfører alvorlige økonomiske forstyrrelser i de finansielle markeders ordentlige funktion og integritet, kan begrunde, at:

   a) de kompetente myndigheder i sådanne perioder gives mulighed for at udelukke interne modeloverskridelser, der ikke skyldes mangler i de pågældende modeller, fra institutternes markedsrisiko
   b) de kompetente myndigheder tillægges yderligere bindende beføjelser til at indføre restriktioner for institutters udlodninger i sådanne perioder.

Kommissionen overvejer yderligere foranstaltninger, hvis det er relevant."

"

Artikel 2

Ændringer af forordning (EU) 2019/876

I artikel 3 i forordning (EU) 2019/876 foretages følgende ændringer:

1)  Følgende stykke indsættes:"

"3a. Følgende numre i denne forordnings artikel 1 finder anvendelse fra den … [datoen for nærværende ændringsforordnings ikrafttræden]:

   a) nr. 59) for så vidt angår bestemmelserne om behandlingen af visse lån, der ydes af kreditinstitutter til pensionister eller arbejdstagere, fastsat i artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013
   b) nr. 133) for så vidt angår bestemmelserne om justering af risikovægtede ikkemisligholdte eksponeringer mod SMV'er fastsat i artikel 501 i forordning (EU) nr. 575/2013
   c) nr. 134) for så vidt angår bestemmelserne om justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester, fastsat i artikel 501a i forordning (EU) nr. 575/2013."

"

2)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Denne forordnings artikel 1, nr. 46), litra b), finder for så vidt angår det nye krav til kapitalgrundlag for G-SII'er fastsat i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendelse fra den 1. januar 2023."

"

3)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Denne forordnings artikel 1, nr. 18), finder for så vidt angår artikel 36, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelsen om undtagelsen fra fradrag af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, som er omhandlet i artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013."

"

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den … [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Uanset nærværende artikels stk. 2 finder artikel 1, nr. 4), anvendelse fra den 28. juni 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 180 af 29.5.2020, s. 4.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3)EUT C 180 af 29.5.2020, s. 4.
(4)Udtalelse af 10.6.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(5)Europa-Parlamentets holdning af 18.6.2020.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 27).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 4).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(13)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 af 10. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgraden (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 37).


Konkurrencepolitik - årlig beretning 2019
PDF 208kWORD 65k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om konkurrencepolitik – årlig beretning 2019 (2019/2131(INI))
P9_TA-PROV(2020)0158A9-0022/2020

Europa-Parlamentet

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101-109,

–  der henviser til de relevante regler, retningslinjer, beslutninger, offentlige høringer, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen,

–  der henviser til Kommissionens beretning af 15. juli 2019 om konkurrencepolitikken 2018 (COM(2019)0339) og til det ledsagende arbejdsdokument af samme dato fra Kommissionens tjenestegrene,

–  der henviser til sin beslutning af 31. januar 2019 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik(1),

–  der henviser til opgavebeskrivelsen af 10. september 2019 fra den valgte formand Ursula von der Leyen til Margrethe Vestager,

–  der henviser til den indstillede kommissær Margrethe Vestagers skriftlige og mundtlige svar i forbindelse med høringen i Europa-Parlamentet den 8. oktober 2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse — Kommissionens meddelelse om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester(4);

–  der henviser til udtalelse af 11. december 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens beretning af 15. juli 2019 om konkurrencepolitikken 2018,

—  der henviser til udtalelse af 5. december 2019 fra Regionsudvalget om Kommissionens beretning af 15. juli 2019 om konkurrencepolitikken 2018,

—  der henviser til rapport af 4. april 2019 med titlen "Competition policy for the digital era" udarbejdet af Kommissionens eksperter på højt plan,

—  der henviser til foreløbig udtalelse af 26. marts 2014 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med titlen "Privacy and competitiveness in the age of big data: The interplay between data protection, competition law and consumer protection in the Digital Economy" og udtalelse 8/2016 af 23. september 2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med titlen "Coherent enforcement of fundamental rights in the age of big data",

—  der henviser til udtalelse af 29. august 2018 fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd om virkningerne af økonomisk koncentration for databeskyttelsen,

—  der henviser til skrivelse af 4. februar 2020 til kommissær Margrethe Vestager fra Frankrigs, Tysklands, Italiens og Polens økonomi- og finansministre samt det fælles bidrag fra Østrig, Tjekkiet, Estland, Finland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige udarbejdet med henblik på det kommende møde i Det Europæiske Råd i marts 2020,

—  der henviser til forslag af 4. juli 2019 fra Frankrig, Tyskland og Polen med titlen "For a modernised European Competition Policy",

—  der henviser til rapport fra Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) med titlen "The Role of Competition Policy in Protecting Consumers' Well-being in the Digital Era" fra 2019,

—  der henviser til Kommissionens afgørelse af 7. januar 2019 om at forlænge syv EU-statsstøtteregelsæt (initiativet til modernisering af statsstøttereglerne for 2014-2020) indtil udgangen af 2022 og om at iværksætte evalueringer i mellemtiden,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts og 27. maj 2019,

—  der henviser til erklæring af 18. december 2018 fra 18 medlemsstater på det 6. ministermøde mellem "Industriens Venner",

—  der henviser til rapport fra det strategiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse med titlen "Strengthening strategic value chains for a future-ready EU industry",

—  der henviser til den igangværende revision af retningslinjerne for horisontalt samarbejde,

—  der henviser til den offentlige høring om de horisontale gruppefritagelsesforordninger,

—  der henviser til udtalelse af 19. juni 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "En europæisk retlig ramme, der er tilpasset virksomhederne i den sociale økonomi",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0022/2020),

A.  der henviser til, at konkurrence og effektiv håndhævelse af konkurrencepolitikken skal være til gavn for alle EU-borgere, navnlig dem, der befinder sig i en svag forbrugersituation, og samtidig fremme innovation og loyal konkurrence mellem virksomheder på det indre marked, navnlig ved at sikre, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) får mulighed for at konkurrere på fair vilkår;

B.  der henviser til, at konkurrencepolitikken skal tilpasses til at kunne håndtere de digitale, økologiske, geopolitiske, industrielle og sociale udfordringer og skal være i overensstemmelse med de prioriteringer, der er skitseret i den europæiske grønne pagt og målene i Parisaftalen, for at sikre lige vilkår i alle sektorer som en hjørnesten i EU's sociale markedsøkonomi, samtidig med at der tages hensyn til socialøkonomiske virksomheder;

C.  der henviser til, at et globalt samarbejde om håndhævelse af konkurrencelovgivningen bidrager til at forhindre inkonsekvens i metoder og resultater i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger og hjælper virksomhederne med at nedbringe deres opfyldelsesomkostninger;

D.  der henviser til, at konkurrencepolitikken på digitale markeder i hastig udvikling i nogle tilfælde kan være alt for langsom og derfor risikere at miste sin effektivitet, når det drejer sig om at afhjælpe systemiske markedssvigt og genoprette konkurrencen; der henviser til, at supplerende forudgående regulering og overvågning kan vise sig at være til gavn for at sikre et mere effektivt tilsyn;

E.  der henviser til, at EU's konkurrencemyndigheder bør være lige så opmærksomme på at undgå underhåndhævelse på de digitale markeder, som de er på at undgå overhåndhævelse;

F.  der henviser til, at det primære formål med EU's konkurrencepolitik er at forhindre konkurrenceforvridning for at bevare det indre markeds integritet og beskytte forbrugerne;

G.  der henviser til, at de seneste dataskandaler, -undersøgelser og -dokumentation har vist, hvordan personoplysninger indsamles, anvendes og sælges til tredjeparter af platforme, og hvordan dominerende teknologiaktører og -platforme systematisk har overvåget forbrugerne online;

Konkurrencepolitikkens rolle på de globaliserede markeder

1.  påpeger, at internationalt samarbejde i en globaliseret verden er afgørende for at sikre effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle EU-konkurrencepolitikkens indflydelse i verden, navnlig ved at fortsætte den relevante dialog og styrke samarbejdet med USA, Kina og Japan og andre tredjelande, om muligt via andengenerationssamarbejdsaftaler, der muliggør en mere effektiv informationsudveksling mellem konkurrencemyndighederne; støtter Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders aktive deltagelse i Det Internationale Konkurrencenetværk; opfordrer Kommissionen til altid at søge at få medtaget konkurrenceregler (som også omfatter statsstøtte) i EU's frihandelsaftaler (FTA'er) og i Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at sikre gensidig respekt for fair konkurrence; noterer sig med beklagelse den negative indvirkning, som lammelsen inden for WTO's tvistbilæggelsesorgan har på Kommissionen;

2.  opfordrer Kommissionen til at udvikle værktøjer til at lette en bedre overvågning af udenlandske direkte investeringer (FDI'er) i alle medlemsstaterne, til at sikre en hurtig gennemførelse af screeningmekanismen for FDI'er og til at fremsætte forslag om et værktøj, der kan styrke den nuværende mekanisme, og samtidig sikre, at Den Europæiske Union forbliver åben og attraktiv for FDI'er; henleder Kommissionens opmærksomhed på, at virksomheder i tredjelande får en favorabel behandling på deres hjemmemarkeder, hvilket kan forvride konkurrencen, når der investeres i det indre marked;

3.  anmoder Kommissionen om at sikre gensidighed med tredjelande i forbindelse med offentlige udbud, statsstøtte og investeringspolitikken og også at tage højde for social og miljømæssig dumping; minder om behovet for at åbne markeder for offentlige udbud i tredjelande, hvortil der endnu ikke er adgang; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod at få vigtige tredjelande som f.eks. Kina til at tiltræde WTO's aftale om offentlige udbud med et acceptabelt første udbud; understreger, at ethvert instrument, der har til formål at forbedre åbningen af det internationale marked, som f.eks. EU's instrument for internationale offentlige udbud, der skal færdiggøres i 2021, skal undgå yderligere bureaukrati og nye markedsforvridninger, der har negative konsekvenser for EU's virksomheder;

4.  opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige efter dets udtræden af EU for at sikre lige vilkår og undgå dumping;

5.  støtter fuldt ud gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse såsom den europæiske batterialliance; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse inden for disruptive teknologier, forenkle reglerne herom og lempe kravene hertil, så mindre industrielle forskningsprojekter også bliver godkendt;

6.   minder om, at Kommissionen skal anvende statsstøttekontrollen på både aktører fra EU og fra tredjelande for at undgå asymmetrier i forhold til udenlandske konkurrenter og lægge større vægt på statsejede virksomheder i udlandet, som subsidieres af deres regeringer på en måde, som EU's regler for det indre marked forbyder for enheder fra EU; anmoder Kommissionen om at se på det nylige forslag fra den nederlandske regering og undersøge muligheden for at tilføje en søjle til EU's konkurrencelovgivning, der giver Kommissionen passende undersøgelsesværktøjer i sager, hvor en virksomhed anses for at udvise forvridende adfærd som følge af statsstøtte eller for at opnå en overdrevent stor fortjeneste på baggrund af en dominerende markedsstilling i sit hjemland (f.eks. ved at indføre en statsstøttekontrol med virksomheder fra tredjelande i EU's regler for offentlige udbud);

7.  gentager sin anmodning til Kommissionen om at undersøge, om programmet til opkøb af virksomhedsobligationer giver anledning til mulige konkurrenceforvridninger, navnlig mellem SMV'er og multinationale selskaber;

8.  opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere positiv tilgang til en stærk EU-industripolitik for at sikre og opretholde en høj konkurrenceevne på de globale markeder; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme og støtte EU-projekter af strategisk interesse og fjerne barrierer og hindringer for, at der kan skabes innovative EU-frontløbere inden for specifikke prioriterede sektorer for EU, samtidig med at der tages hensyn til den uafhængige anvendelse af de konkurrenceregler, som sikrer lige konkurrencevilkår; præciserer, at denne tilgang ikke bør være til skade for SMV'er og forbrugernes interesser og bør fokusere på overgangen til en mere bæredygtig økonomi og en konkurrencedygtig EU-dataindustri og digital infrastruktur såsom udviklingen af 5G;

9.   opfordrer Kommissionen til at gribe muligheden for at revidere retningslinjerne for horisontale samarbejdsaftaler for at skabe en mere fleksibel ramme og øge retssikkerheden for virksomhederne; opfordrer Kommissionen til på en mere rettidig og effektiv måde at informere indehaverne af samarbejdsprojekter af en vis størrelsesorden og give mulighed for, at der kan stilles nye spørgsmål som led i en frivillig hurtig notifikationsprocedure;

10.  glæder sig over Kommissionens forpligtelse som fastsat i dens meddelelse af 9. december 1997(5) til at revidere sin definition af det relevante marked for at tage hensyn til en mere langsigtet vision, der omfatter den globale dimension, digitaliseringen og den potentielle fremtidige konkurrence; opfordrer Kommissionen til fortsat at tage udgangspunkt i sunde økonomiske og juridiske principper i sine undersøgelser under overholdelse af proportionalitetsprincippet og princippet om en retfærdig rettergang, når den undersøger nye markedsformer;

11.  understreger, at lige vilkår på internationalt plan inden for et regelbaseret multilateralt handelssystem, der sikrer staternes politiske handlerum, er af afgørende betydning for Europa, herunder europæiske virksomheder og navnlig SMV'er, samt for arbejdstagere og forbrugere; mener, at det bidrager til at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling, sikre et stabilt og forudsigeligt miljø, forbedre konkurrenceevnen og gensidighed, sikre og skabe anstændige job i EU og tredjelande og sikre høje arbejds- og miljøstandarder, eftersom et stigende antal job er afhængige af globale værdikæder; understreger i denne henseende behovet for øget gennemsigtighed, bæredygtighed og virksomhedsansvar i de globale værdikæder og opfordrer EU til blandt andre foranstaltninger at overveje at etablere en retlig ramme for obligatorisk fornøden omhu i de globale værdikæder som et nødvendigt skridt til at opnå dette;

12.  opfordrer Kommissionen til i lyset af den tiltagende debat at forene EU's konkurrenceregler, industripolitik og internationale handel, som skal gå hånd i hånd med bæredygtighed og respekt for miljøet; understreger det specifikke behov for finansiering af forskning som grundlaget for innovation og udvikling af europæiske virksomheder og et centralt element til styrkelse af handel og konkurrenceevne;

13.  understreger, at SMV'er spiller en afgørende rolle i den internationale handel og tegner sig for ca. 30 % af EU's eksport af varer til resten af verden(6); mener, at det indre marked fortsat er langt det vigtigste marked for SMV'er; minder om, at EU's handels- og konkurrencepolitik bør bidrage til økonomisk diversitet og et SMV-venligt handelsmiljø for at hjælpe SMV'erne med at klare de store udfordringer, der er forbundet med at komme ind på nye markeder og sætte dem i stand til at konkurrere på egen hånd, og at det i denne forbindelse bør overvejes at modernisere EU's definition af SMV'er, navnlig ved at tilføje kvalitative kriterier;

14.  støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser i forbindelse med den igangværende reform af WTO, herunder dens appelorgan, på at ajourføre de multilaterale regler om subsidier eller sektorspecifikke initiativer og sikre, at de faktisk kan håndhæves, med henblik på at behandle subsidier på passende vis på internationalt plan, navnlig for så vidt angår industrisubsidier, statsejede virksomheder og tvungen teknologioverførsel, og rette op på ikkemarkedsorienterede politikker og praksisser i tredjelande; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Parlamentet og medlemsstaterne på dette område;

15.  understreger, at en effektiv håndhævelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling i handelsaftaler er vigtig for at sikre fair konkurrence og miljømæssige og sociale standarder; glæder sig i dette lys over indførelsen af miljømæssige og sociale kriterier i reformen af antisubsidie- og antidumpingforanstaltninger; mener, at det i forbindelse med den igangværende WTO-reform også bør undersøges, om det er muligt at medtage præcise, grundlæggende standarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der kan lægges til grund for retslig prøvning, under WTO's regelsæt med det formål at bidrage til lige konkurrencevilkår på globalt plan;

16.  glæder sig i denne forbindelse over de igangværende plurilaterale WTO-forhandlinger om e-handel og opfordrer til et omfattende og ambitiøst regelsæt, der kan fjerne digitale handelshindringer, sikre, at virksomheder kan konkurrere på verdensplan på lige vilkår og øge forbrugernes tillid til onlinemiljøet, uden at det forringer de europæiske databeskyttelsesstandarder; understreger, at EU bør indtage en førende rolle i disse internationale forhandlinger i tæt samråd med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interessenter, herunder civilsamfundet;

17.  mener, at adgangen til EU's indre marked bør være betinget af overholdelsen af sundheds-, plantesundheds- og miljøstandarder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handels- og konkurrencepolitik ikke undergraver respekten for EU's social- og økologistandarder eller undergraver udviklingen af mere ambitiøse standarder;

18.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse og undersøgelse af markederne for offentlige udbud i de tredjelande, som den har eller forhandler en frihandelsaftale med, med henblik på at forhandle de bedst mulige adgangsbetingelser for europæiske virksomheder;

19.  opfordrer Kommissionen til at koordinere den nødvendige indsats i de berørte generaldirektorater, Generaldirektoratet for Handel og Generaldirektoratet for Konkurrence, for at sikre, at konkurrencereglerne og gennemførelsen heraf sikrer fair konkurrence for europæiske virksomheder på tredjelandes markeder og omvendt;

20.  opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den rolle, som internationale standarder for fair konkurrence spiller; fastholder, at EU bør styrke sin multilaterale tilgang til fastsættelse af standarder, navnlig i forbindelse med Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC); advarer mod nationalisering af fastsættelse af standarder, navnlig i forbindelse med Kinas "ét bælte, én vej"-initiativ og andre strategier for bedre konnektivitet; opfordrer Kommissionen til at udpege en højtstående koordinator for standardiseringspolitik i denne forbindelse;

21.  fremhæver betydningen af at indarbejde et kønsperspektiv på både multilateralt og bilateralt plan, herunder i form af kapitler om kønsspørgsmål i handelsaftaler og udformning af kønssensitive foranstaltninger (dvs. i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser at sikre, at der medtages en kønsspecifik konsekvensanalyse af EU's handelspolitik og -aftaler) for at øge konkurrencen og fremme inklusiv økonomisk vækst;

Tilpasning af konkurrencen til den digitale tidsalder

22.  opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne om fusioner og overtagelser og styrke indsatsen over for karteller og tage hensyn til de markedsstyrke- og netværkseffekter, der er forbundet med både persondata og finansielle data; opfordrer navnlig Kommissionen til at vurdere kontrollen med sådanne data som en indikator for markedsstyrke i henhold til dens vejledning om artikel 102 i TEUF; opfordrer Kommissionen til at tage ved lære af fusionen mellem Facebook og WhatsApp og tilpasse sine kriterier i overensstemmelse hermed; foreslår følgelig, at enhver fusion på markedet for sådanne data underkastes et forudgående uformelt tilsagn;

23.  opfordrer Kommissionen til at revidere begrebet "misbrug af dominerende stilling" og doktrinen om "væsentlige faciliteter" med henblik på at sikre, at de er tilpasset den digitale tidsalder; foreslår en mere overordnet analyse af markedsstyrke i forbindelse med konglomerat- og gatekeepereffekterne for at bekæmpe store operatørers misbrug af deres dominerende stilling og manglende interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at afholde en høring af interessenter med henblik på at afspejle den digitale økonomis udvikling, herunder dens flersidede natur;

24.  opfordrer Kommissionen til at overveje at revidere tærsklerne for en undersøgelse af fusioner med henblik på at medtage faktorer såsom antallet af forbrugere, der påvirkes, og værdien af de relaterede transaktioner som led i sin igangværende evaluering af fusionsforordningen(7);

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere højere koncentrationsniveauer på grund af porteføljeadministrationsselskabers horisontale ejerskab i sin løbende evaluering af fusionsforordningen og at overveje at opstille retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF i denne henseende;

26.  bemærker, at oligopolistisk koncentration på adskillige specifikke markeder for finansielle data (f.eks. aktiehandel, vurderinger, benchmarks) kan føre til leverandørers misbrug af dominerende stillinger over for investorer og forbrugere af finansielle data; opfordrer Kommissionen til at føre en målrettet kamp mod et sådant misbrug af dominerende stillinger, som er skadeligt for finansielle markeders fleksibilitet og er i modstrid med den bæredygtige udvikling;

27.  understreger, at en række nystartede virksomheder skabes i håb om at blive overtaget af en større virksomhed, men at det kan hæmme innovation og true suveræniteten, at nystartede virksomheder opkøbes af dominerende aktører, herunder store teknologivirksomheder og -platforme; opfordrer Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at undersøge praksis i forbindelse med sådanne opkøb og deres indvirkning på konkurrencen, navnlig med hensyn til såkaldte "killer acquisitions" som defineret i Kommissionens rapport af 4. april 2019 fra eksperter på højt plan med titlen "Competition policy for the digital era"; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af omvendt bevisbyrde, jf. loven om digitalisering af den tyske konkurrencelov ("GWB-Digitalisierungsgesetz"), der blev offentliggjort i oktober 2019;

28.  anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan der kan indføres mere krævende ordninger for dataadgang, herunder datainteroperabilitet, navnlig hvor dataadgang åbner for sekundære markeder for supplerende tjenester, eller hvor data begrænses til dominerende virksomheder;

29.  understreger, at visse enheder, der har status som både platform og leverandør, misbruger deres stilling til at påtvinge konkurrenter urimelige vilkår og betingelser, uanset om de er aktive online eller offline; opfordrer Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om virksomheder, der giver fortrinsret til sig selv, og håndhæve de nødvendige love og anvende de instrumenter, som er nødvendige over for de enheder, der giver fortrinsret til sig selv; anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for at indføre regulerende forhåndsforpligtelser, hvor konkurrencelovgivningen ikke er tilstrækkelig til at sikre konkurrencen på de digitale markeder, og således undgå, at konkurrenterne afskærmes, og sikre, at nye flaskehalse ikke fortsætter på grund af monopolisering af fremtidig innovation;

30.  noterer sig, at Kommissionen overvejer behovet for målrettet forhåndsregulering af specifikke systemiske spørgsmål, der kan opstå på digitale markeder; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre et centraliseret forudgående markedsovervågningssystem (samtidig med at der tages hensyn til resultaterne af en konsekvensanalyse), til at give EU's og de nationale konkurrence- og tilsynsmyndigheder de nødvendige midler til at indsamle data anonymt, således at de bedre kan opdage markedssvigt i rette tid, og til – hvor det er relevant – at indføre målrettet regulering, når praksis bliver systemisk;

31.  opfordrer derfor Kommissionen til at identificere vigtige digitale aktører og etablere et sæt indikatorer til at definere deres systemiske natur; understreger, at følgende indikatorer kan overvejes: visse omfattende netværks misbrug af praksis, kontrol med en betydelig mængde data, der ikke kan kopieres, en uundgåelig situation på et mangesidet marked eller aktørens evne til selv at definere markedsreglerne;

32.  henleder Kommissionens opmærksomhed på opkøb foretaget af udenlandske monopoler af digitale dataoperatører, herunder sundhedsmæssige, finansielle og uddannelsesmæssige data, og på de hermed forbundne risici for privatlivets fred, som rækker langt ud over denne form for transaktioners allerede skadelige indvirkning på konkurrence; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse aspekter i forbindelse med den kommende europæiske datastrategi og til at undersøge krydsanvendelse af data, hvor data, der stammer fra én tjeneste, anvendes til at udvide platformenes tilbud til ligeledes at omfatte nye tjenester;

33.  glæder sig over Kommissionens europæiske datastrategi, der blev fremlagt den 19. februar 2020, og som har til formål at forbedre anvendelsen af data til gavn for forbrugere og virksomheder; støtter Kommissionens hensigt om at lovgive om anvendelse af og adgang til data; understreger vigtigheden af at beskytte forbrugernes personoplysninger og af, hvordan de deles, med henblik på at øge forbrugernes sikkerhed og tillid; understreger, at forbrugerne skal forsikres om, at deres data opbevares sikkert, og at samarbejde generelt om datasikkerhed derfor skal prioriteres; fremhæver, at en klausul om ikke at sælge personoplysninger til tredjeparter uden den berørte registreredes samtykke ligeledes bør være et centralt element i strategien;

34.  understreger, at formidlingsplatformene ganske vist spiller en vigtig rolle med hensyn til at give forbrugerne adgang til onlinetjenester, men at nogle af dem misbruger deres privilegerede stilling ved at optræde som gatekeepere, bl.a. i lukkede økosystemer og på elektroniske markedspladser; anmoder Kommissionen om i sin konkurrencepolitik udtrykkeligt at være opmærksom på disse gatekeepere og afslutte sine igangværende undersøgelser hurtigst muligt;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge forbrugernes valgfrihed og styrke Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og til at gennemføre en undersøgelse af, om der er behov for en egentlig EU-forbrugermyndighed; bemærker i denne forbindelse, at konkurrencepolitikken ikke kun handler om at sikre rimelige priser for forbrugerne, men også om kvalitet, variation og innovation;

36.  understreger, at det er i Den Europæiske Unions interesse at have paneuropæiske betalingssystemer; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, der opfylder dette mål, og anerkende, at deres succes afhænger af både systemets innovative karakter for forbrugere og virksomheder og af levedygtigheden af dets økonomiske model;

Effektiviteten af de konkurrencepolitiske instrumenter

37.  understreger den rolle, som bøder kan spille for de straffede virksomheders omdømme; minder dog om, at selv når der pålægges store bøder, er de ofte ikke tilstrækkeligt afskrækkende og kan i sidste ende væltes over på forbrugerne; opfordrer Kommissionen til også at gøre brug af alternative adfærdsmæssige og om nødvendigt strukturelle foranstaltninger for fuldt ud at sikre effektiviteten af EU's konkurrencepolitik; understreger, at forbud bør være mere præskriptive i kommende foranstaltninger;

38.  minder om, at misbrug af markedsstyrke kan finde sted, selv om produkter eller tjenester leveres gratis; mener, at videregivelse af private data til tredjeparter til markedsføring eller i kommercielt øjemed ofte finder sted uden forbrugerens reelle samtykke, da der ofte ikke tilbydes nogen alternativer til at dele oplysninger; mener, at koncentrationen af data i en mindre række virksomheder i den digitale økonomi fører til markedssvigt, overdrevent lejeudbytte og blokering for nye deltagere;

39.  minder om, at markedet for onlinesøgning er af særlig betydning i forbindelse med at sikre konkurrencevilkår på det digitale indre marked; beklager, at én søgemaskine med en markedsandel på over 92 % inden for onlinesøgning i de fleste medlemsstater er blevet internettets gatekeeper; opfordrer alle aktører til at bidrage med input om de sidste ni års kartelhistorik, som kan anvendes til omgående at vurdere, om de foreslåede foranstaltninger reelt er til forbrugernes, internetbrugernes og onlinevirksomhedernes fordel på den lange bane; opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag om adskillelse af søgemaskiner – som skitseret i Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om støtte til forbrugerrettigheder på det digitale indre marked(8) – fra deres kommercielle tjenester med henblik på at bringe status quo til ophør, hvilket kan være et potentielt langsigtet middel til at opnå fair og effektiv konkurrence på det europæiske digitale marked;

40.  fremhæver de langsommelige kartelundersøgelser, som f.eks. sagen om Google Shopping, i forhold til de digitale markeder i hastig udvikling; understreger den skadelige virkning af denne situation og de finansielle og strukturelle risici, som nogle aktører udsættes for, hvis de indleder langvarige og dyre procedurer; understreger, at en retfærdig rettergang skal respekteres, men opfordrer Kommissionen til at gøre brug af hurtige kartelprocedurer og finde nye incitamenter, som f.eks. samarbejdsordningen, for at gøre virksomhederne mere samarbejdsvillige, når det drejer sig om at spore karteller i hele EU;

41.  understreger behovet for regelmæssigt at undersøge muligheden for at anvende midlertidige foranstaltninger til at standse enhver praksis, der er til alvorlig skade for konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at lette kriterierne i forbindelse med disse foranstaltninger under iagttagelse af retsstatsprincippet for at undgå uoprettelige skader; opfordrer Kommissionen til at revidere meddelelsen om løsningsforslag(9) ved at tage højde for udviklingen i den digitale sektor i de seneste år;

42.  glæder sig over Kommissionens fortsatte bestræbelser på at imødegå store platformes misbrug; opfordrer Kommissionen til at tage sager op, hvor de tilbudte foranstaltninger tydeligvis har været ineffektive med hensyn til at genoprette konkurrencen på markedet, sådan som det har været tilfældet med Google Shopping; understreger, at det i mangel af målrettede og effektive adfærdsregulerende foranstaltninger, der er afprøvet på forhånd sammen med den berørte virksomhed, kan være nødvendigt med en fuldstændig strukturel adskillelse mellem de almindelige og specialiserede søgetjenester, herunder lokale søgninger; understreger, at adfærdsmæssige foranstaltninger sammenlignet med strukturelle foranstaltninger kan være tidseffektive og reducere muligheden for, at konkurrenterne tvinges ud af markedet under langvarige drøftelser om afhændelse;

43.  påpeger, at Kommissionen skal bevilge tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndhæve EU's konkurrenceregler; bemærker behovet for at sikre konkret ekspertise, navnlig med hensyn til voksende problemer som onlineplatformes dominerende stilling eller kunstig intelligens;

44.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde vejledning i fortolkningen af "en væsentlig hindring for effektiv konkurrence" som fastsat i fusionsforordningen, så Kommissionen i tilfælde af en fusion ikke kun ser på priser, produktion og innovation, men også er opmærksom på de sociale og miljømæssige omkostninger ved sådanne transaktioner i lyset af principperne i TEUF, og til at være særlig opmærksom på miljøbeskyttelse;

45.  opfordrer Kommissionen til at forhøre sig om den nye kontotjeneste, som vil blive udbudt til forbrugerne af nogle af verdens største teknologivirksomheder i de kommende år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at være særlig opmærksom på deres adgang til dette nye digitale finansielle marked og de enorme datamængder, som de vil indsamle fra deres forbrugere, og hvordan de potentielt kan bruge dem;

46.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt og de deri fastsatte mål om at bidrage til en omkostningseffektiv omstilling til klimaneutralitet senest i 2050 og udfase fossile brændstoffer; støtter tilsagnet om at revidere EU's retningslinjer for statsstøtte senest i 2021 for at afspejle disse mål;

Konkurrenceregler, der støtter den europæiske grønne pagt

47.  støtter Kommissionens revision af retningslinjerne for statsstøtte i alle relevante sektorer, f.eks. inden for transport, herunder luft- og søfart, i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt ved at anvende princippet om retfærdig overgang og anerkende, at medlemsstaternes regeringer spiller en supplerende rolle med hensyn til at støtte investeringer i dekarbonisering og ren energi, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår, og at der ikke er nogen markedsforvridning; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af energibeskatningsdirektivet(10) at undersøge, om de nuværende skattefritagelser giver mulighed for ulige konkurrencevilkår på tværs af sektorer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om afgiftsfritagelsen for petroleum fører til en konkurrenceforvridning, der er til gavn for luftfartssektoren;

48.  opfordrer Kommissionen til som led i sin kommende revision af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi at skabe større fleksibilitet med hensyn til støtte til vedvarende energi genereret af borgerne, i overensstemmelse med EU's klimaforpligtelser;

49.  understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen hindrer eventuelle negative bivirkninger i tilfælde, hvor store virksomheder anvender offentlig støtte til at gøre deres forretningsmodeller "grønne" med andre formål for øje såsom at styrke deres dominerende stilling i en given sektor;

50.  opfordrer derfor Kommissionen til at tilvejebringe yderligere vejledning og en befordrende ramme for yderligere investeringer i energieffektivitet og bygningsrenovering samt repowering, hybride projekter og oplagring af elektricitet;

51.  understreger i denne forbindelse, at de europæiske producenter af bæredygtige produkter og tjenester skal kunne se fordelene ved den europæiske grønne pagt, hvis denne pagt skal blive vellykket, og ikke opleve illoyal konkurrence fra virksomheder i tredjelande;

52.  bemærker, at den europæiske grønne pagt skal sikre politikkohærens mellem landbrug, klimaindsats, miljø og handel;

Sektorpolitikker

53.  opfordrer Kommissionen til at gøre mere systematisk brug af undersøgelser i de sektorer, der er afgørende for borgernes dagligdag, såsom sundhed, mobilitet, onlinereklamer, energi, turisme, herunder overvågning af prisgrænser i forbindelse med onlineplatforme for indkvartering, kultur, finansielle tjenester og betalingstjenester og medier i den digitale tidsalder, samtidig med at EU's høje standarder opretholdes;

54.  opfordrer Kommissionen til at bemærke tilstedeværelsen af nationale monopoler og oligopoler som et potentielt signal om svagheder på det indre marked eller barrierer for loyal konkurrence;

55.  anmoder Kommissionen om at gennemføre en indledende undersøgelse af koncentrationen af medieejerskab i Europa, også i forbindelse med multinationale selskabers opkøb af europæiske medieleverandører;

56.  gentager, at skattesystemet undertiden bliver brugt til at yde indirekte statsstøtte, hvilket skaber ulige vilkår på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine eksisterende retningslinjer for begrebet statsstøtte for at sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte i form af skattefordele; beklager misbruget af skatteafgørelser og glæder sig over Rettens nylige domme, der bekræfter, at Kommissionens undersøgelse af en skatteafgørelse ud fra et statsstøtteperspektiv ikke udgør skatteharmonisering; bemærker, at Kommissionens afgørelser ofte indbringes for retten og derfor bør være grundigt udarbejdet; insisterer på, at Kommissionen skal have adgang til de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder for bedre at kunne afsløre overtrædelser af konkurrencereglerne; opfordrer til vedtagelse af forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) og offentlig landeopdelt rapportering;

57.  opfordrer Kommissionen til at se på muligheden for at udstede bøder til lande, som overtræder reglerne for statsstøtte;

58.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at undersøge forskellene mellem reglerne for statsstøtte i forbindelse med afviklingsstøtte og afviklingsordningen i direktivet om genopretning og afvikling(11) og revidere sin bankmeddelelse af 30. juli 2013(12) i overensstemmelse hermed, bl.a. i lyset af de seneste sager og under hensyntagen til behovet for at beskytte skatteyderne;

59.  opfordrer Kommissionen til at se nærmere på sager i banksektoren med potentiel konkurrencemæssig relevans i visse medlemsstater, hvor forbrugerne i øjeblikket står over for høje rentesatser(13) og manglende gennemsigtighed, når det drejer sig om lån, hvilket kan skyldes koncentration af ejerskab i banksektoren, der kan føre til vildledende salgsmetoder for realkredit;

60.  opfordrer Kommissionen til på årlig basis at vurdere, om kravene for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i finanssektoren fortsat er opfyldt;

61.  opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage grundige undersøgelser af og foreslå yderligere foranstaltninger med henblik på at sætte ind over for det kvasimonopol, som de "fire store" revisionsfirmaer har med hensyn til at revidere de største børsnoterede selskaber, såsom adskillelse af revisions- og rådgivningstjenester og indførelse af obligatoriske fælles revisioner, så andre virksomheder end de "fire store" får mulighed for at udvikle den nødvendige kapacitet til at revidere de største virksomheder;

62.  opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence og større gennemsigtighed i handelspraksisser hos offlineplatforme, bl.a. supermarkeder og hypermarkeder, for at sikre, at EU-producenter får rimelige betingelser og priser for deres produkter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin tilbundsgående analyse af omfanget og virkningen af indkøbsalliancer, der vedrører både prissætnings- og ikkeprissætningsstrategier, på den økonomiske funktion af landbrugs- og fødevareforsyningskæden og tage særligt hensyn til virkningerne på små leverandører og landbrugere; beklager, at tabsgivende salg ikke er en del af listen over former for praksis, der er forbudt på EU-plan; understreger, at "fra jord til bord"-strategien og EU's konkurrencelovgivning skal anerkende det vigtige bidrag, som primærproducenter yder i form af levering af fødevarer af høj kvalitet og levering af offentlige goder til samfundet;

63.  opfordrer til en klarere, mere fleksibel og mere forudsigelig anvendelse af konkurrencereglerne på producenter og producentorganisationer med henblik på at øge retssikkerheden; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere gennemførelsen og præcisere bestemmelserne i fusionsmarkedsordningen(14), navnlig for så vidt angår de undtagelser fra konkurrencereglerne, der er indrømmet visse aftaler og praksisser mellem landbrugere i forening; opfordrer til, at der oprettes flere producentorganisationer som en måde, hvorpå landbrugerne kan styrke deres position og effektivt forhandle om priser og håndtere de ubalancer i magtforholdet, der findes i fødevareforsyningskæden;

64.  opfordrer Kommissionen til fra statsstøtteordningen at fritage de særlige skatteordninger, som medlemsstaterne specifikt indførte for at tilskynde landbrugerne til frivilligt at foretage forebyggende opsparinger for bedre at kunne håndtere de øgede klima- og sundhedsrisici og økonomiske kriser; glæder sig over gennemførelsen af revisionen af de minimis-forordningen(15), som vil hjælpe landbrugerne med at tackle klimaudfordringerne og samtidig forhindre markedsforvridninger; fremhæver det særlige behov for klare retningslinjer for landbrugssektoren på grund af de miljømæssige og bæredygtighedsmæssige krav; glæder sig over den igangværende kvalitetskontrol med pakken om modernisering af statsstøtte fra 2012 og den igangværende revision af gruppefritagelsesforordningen for landbruget(16);

65.  opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af og præcisere anvendelsesområdet for artikel 209 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, navnlig for så vidt angår undtagelser fra konkurrencereglerne for visse aftaler og praksisser hos landbrugere i sammenslutninger, med henblik på at skabe større klarhed og retssikkerhed for de berørte landbrugere, når denne artikel anvendes, og for at give Kommissionen større fleksibilitet i gennemførelsen af denne artikel;

66.  anerkender brancheorganisationernes rolle i kæden, idet de fungerer som en platform for dialog, forskning og udvikling, bedste praksis og markedsgennemsigtighed;

67.  opfordrer til, at brancheorganisationernes rolle styrkes med henblik på at fremme mere afbalancerede forbindelser i fødevarekæden, og støtter udvidelsen af bestemmelsen om værdideling til at gælde for alle aktører og ikke kun den første køber i overensstemmelse med det udkast til betænkning, som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtog i april 2019 om den nye fælles markedsordning for landbrugsprodukter i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik;

68.  opfordrer til, at en automatisk udtrykkelig undtagelse fra artikel 101 i TEUF medtages i artikel 210 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, forudsat at den er underkastet principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, for at give brancheorganisationer inden for landbruget mulighed for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved forordningen om fusionsmarkedsordningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel 39 i TEUF;

69.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen aktiveres hurtigt i tilfælde af alvorlige ubalancer på markedet;

70.  glæder sig over de vellykkede udbudsstyringsforanstaltninger, der er indført for ost og skinke af høj kvalitet på anmodning af producentorganisationer, brancheorganisationer og sammenslutninger af erhvervsdrivende; opfordrer til, at bestemmelserne i forordningen om fusionsmarkedsordningen, der muliggør indførelsen af kontrolforanstaltninger, udvides til omfatte alle produkter, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB), for at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel;

71.  anmoder Kommissionen om at indgå i en dialog med alle relevante interessenter om den måde, landbrugs- og fødevareforsyningskæden fungerer på, og til at tilpasse EU's konkurrencepolitik til de seneste udviklinger i handelsmiljøet;

72.  glæder sig over vedtagelsen af direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden(17), som udgør et vigtigt første skridt i retning af at sikre retfærdighed mellem aktørerne og at rette op på ubalancen i forhandlingspositionerne i fødevareforsyningskæden; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktivet hurtigst muligt og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge fremskridtene med gennemførelsen og fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at opføre yderligere former for urimelig praksis på forbudslisten og fastsætte højere standarder;

73.  minder om, at der har fundet en betydelig horisontal og vertikal omstrukturering sted, hvilket har ført til yderligere konsolidering i de allerede koncentrerede sektorer for frø, landbrugskemikalier, kunstgødning, dyregenetik og landbrugsmaskiner samt inden for forarbejdning og detailhandel; opfordrer Kommissionen til ved vurderingen af fusioner i disse sektorer at overveje virkningerne ud over forbrugerpriserne; understreger, at EU's landbrugeres, borgeres og miljøers interesser skal beskyttes ved en omfattende og holistisk vurdering af virkningerne på bedriftsniveau af fusioner og overtagelser blandt leverandører af landbrugsinput, herunder producenter af plantebeskyttelsesmidler;

74.  mener, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen fortsætter sin detaljerede overvågning af EU's marked for pesticider, frø og agronomiske egenskaber og at overvåge digitaliseringens indvirkning på landbrugssektoren;

75.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en permanent informationsplatform på EU-plan om risikostyringsværktøjer for at hjælpe landbrugerne med at håndtere klimausikkerheden, markedsvolatilitet og andre risici, hvor aktører kan udveksle bedste praksis, som der er lagt op til i Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug fra november 2017;

76.  påpeger, at de store forskelle i direkte betalinger hæmmer bæredygtige landbrugsinitiativer for klimaet og miljøet og forvrider konkurrencen i EU; minder om tilsagnet af 7. og 8. februar 2013 fra Det Europæiske Råd om at harmonisere betalinger i hele EU senest 2020;

77.  henleder opmærksomheden på det stigende antal protester fra landbrugere og bemærker, at den kumulative virkning af FTA'er på EU's landbrugsfødevaresektor er en af deres bekymringer; sætter spørgsmålstegn ved, om FTA'erne giver landbrugsfødevareproducenterne i EU en konkurrencemæssig ulempe i betragtning af forskellene inden for sociale, sundhedsmæssige, arbejdsmarkedsrelaterede, miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige standarder i tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge den seneste rapport om den samlede virkning af igangværende og fremtidige handelsaftaler og opfordrer til anvendelse af principperne om gensidighed og overholdelse af reglerne for landbrugsprodukter og beskyttelse af sårbare sektorer i fremtidige og igangværende handelsforhandlinger og således sikre, at alle nødvendige inspektioner gennemføres;

78.  glæder sig over forslaget til forordning om programmet for det indre marked og mere specifikt de foranstaltninger i fødevarekæden, der støttes deri, som f.eks. veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger til håndtering af dyre- og plantesundhedskriser; opfordrer indtrængende Rådet og Parlamentet til hurtigt at afslutte forhandlingerne og vedtage forordningen;

79.  understreger betydningen af rettidige konklusioner om Kommissionens to forslag til overgangsforordninger for at undgå forsinkelser og komplikationer, der kan føre til ustabilitet på markedet;

80.  finder det absolut nødvendigt, at GD AGRI bevarer alle de beføjelser, der er knyttet til anvendelsen af artikel 209 og 210 i forordningen om fusionsmarkedsordningen og til statsstøtten til udviklingen af landbrug, skovbrug og landdistrikter, således at der sikres den ekspertise, der er nødvendig for at håndtere og koordinere spørgsmål på dette område, hvilket er nødvendigt i betragtning af disse sektorers særlige karakter og er i fuld overensstemmelse med de mål og den støtte, der er fastsat inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

81.  opfordrer Kommissionen til fortsat at være særlig opmærksom på tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved anvendelsen af statsstøttereglerne, navnlig i forbindelse med isolerede, fjerntliggende eller perifere regioner og øer i Unionen; bemærker visse vanskeligheder med at anvende reglerne i Almuniapakken for visse tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse såsom postsektoren, hvis offentlige serviceopgave i overensstemmelse med EU-lovgivningen kan defineres og tilrettelægges på nationalt niveau;

82.  minder om behovet for en køreplan for mere målrettet statsstøtte, navnlig med hensyn til leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport eller telekommunikation;

83.  gentager sin opfordring til at identificere kulregioner som støtteberettigede områder, således at EU's støtteregler kan blive tilpasset, så der kan vedtages foranstaltninger, der håndterer de nødvendige strukturændringer, indtil der er afgivet klare tilsagn fra de virksomheder, der opererer i de pågældende regioner, om at træffe konkrete foranstaltninger i retning af kulstofneutralitet og EU's klimamål; minder om, at de aktiviteter, som traditionelt indgår i virksomhedernes sociale ansvar, ikke bør modtage privilegeret statsstøttebehandling;

84.  glæder sig over, at Kommissionen i sin målrettede revision af den generelle gruppefritagelsesforordning(18) har medtaget udvidelsen af denne ordning til ligeledes at omfatte projekter om europæisk territorialt samarbejde (også kaldet Interreg);

85.  er bekymret over den asymmetriske behandling af EU-finansierede operationer, afhængigt af om de på EU-siden støttes med ressourcer fra samhørighedspolitikken eller andre EU-fonde eller -programmer såsom Horisont 2020/Horisont Europa eller EFSI 2.0/InvestEU som foreslået af Kommissionen i sin revision af den generelle gruppefritagelsesforordning; mener, at der bør sikres lige vilkår for projekter, som minder om hinanden, men som har forskellige finansieringskilder, eftersom dette ville give bestemte finansieringsordninger forrang, mens andre ville blive presset ud;

Bedre hensyntagen til borgerne gennem Parlamentet

86.  opfordrer til, at man uden traktatændringer regelmæssigt anvender den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med konkurrencepolitikken, som det var tilfældet med direktivet om erstatning i konkurrencesager(19) og ECN+-direktivet;

87.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen og overvågningen af samarbejdsaftaler på konkurrenceområdet og om screening af udenlandske direkte investeringer; opfordrer Kommissionen til at opretholde høje standarder for gennemsigtighed;

88.  understreger sit ønske om at spille en større rolle i fastlæggelsen og udviklingen af de generelle rammer for konkurrencepolitikken; bemærker, at Parlamentet bør inddrages mere i arbejdet i arbejdsgrupper og ekspertgrupper, som f.eks. Det Internationale Konkurrencenetværk (ICN), som observatør for at få et bedre kendskab til sagen og holde det opdateret om udviklingen, således at det kan være bedre forberedt på sin rolle som medlovgiver; opfordrer Kommissionen til især at inddrage Parlamentet i udformningen af bløde lovgivningsinstrumenter såsom meddelelser og retningslinjer;

89.  opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge tværfaglige og interinstitutionelle fora med deltagelse af industrien, nationale lovgivere, herunder databeskyttelsesmyndigheder, forbrugersammenslutninger og andre relevante aktører for at undgå opdeling af konkurrencepolitikken;

90.  understreger, at den nuværende klageformular for statsstøttesager kræver mange specifikke oplysninger om, hvornår statsstøtten er blevet tildelt, hvilket almindelige borgere ikke har mulighed for at vide; opfordrer derfor Kommissionen til at forenkle klageformularen for at give almindelige borgere mulighed for at indgive klager;

91.  beklager den manglende information under Kommissionens undersøgelse af indkomne klager; opfordrer Kommissionen til at give klageren en bekræftelse af modtagelsen og til at sende en meddelelse, når undersøgelsen går i gang, herunder oplysninger om, hvor længe man forventer, at undersøgelsen vil vare;

92.  minder om vigtigheden af koordinering med de nationale konkurrencemyndigheder og opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en evaluering af gennemførelsen af ECN+-direktivet; minder om, at Kommissionen i bilaget til ECN+-direktivet fastlagde, at "foreløbige forholdsregler" var "et vigtigt redskab for konkurrencemyndighederne til at sikre, at konkurrencen ikke skades under en igangværende undersøgelse"; minder om behovet for at vurdere, om der er mulighed for at forenkle vedtagelsen af foreløbige forholdsregler inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk senest to år efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv for at give konkurrencemyndighederne mulighed for at håndtere udviklingen på markeder i hastig udvikling mere effektivt;

93.  påpeger, at konkurrencemyndighedernes politiske uafhængighed er af yderste vigtighed for at sikre en upartisk og troværdig konkurrencepolitik; erkender, at forebyggelse af konkurrenceforvridning kræver offentlig kontrol med lobbyarbejdet i alle EU-institutionerne; gentager derfor sin opfordring til et forbedret EU-åbenhedsregister; insisterer på, at der skal være en mere regelmæssig udveksling med Kommissionen i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale med Parlamentet; opfordrer den ledende næstformand med ansvar for konkurrence til at holde sig i tæt kontakt med Økonomi- og Valutaudvalget og med dets arbejdsgruppe for konkurrence, som er et passende sted for etablering af en mere regelmæssig dialog;

94.  minder om, at den ledende næstformand for Kommissionen med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder under sin godkendelseshøring den 8. oktober 2019 forpligtede til at holde sin digitalpolitiske portefølje og konkurrenceporteføljen skarpt adskilt;

Konkurrencepolitiske reaktioner på covid-19

95.  glæder sig over Kommissionens hurtige reaktion i form af vedtagelsen af midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte og de to ændringer heraf samt over de betingelser, den giver for at hjælpe virksomheder, der er berørt af krisen; støtter Kommissionen og medlemsstaterne i at anvende den fulde fleksibilitet, som de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte under covid-19-krisen giver mulighed for;

96.  støtter anvendelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte så længe det er nødvendigt i løbet af genoprettelsesperioden; opfordrer Kommissionen til rettidigt at evaluere, om denne midlertidige ramme bør forlænges ud over udgangen af 2020, hvis det er nødvendigt;

97.  glæder sig over de vilkår, der er fastsat med den anden ændring af de midlertidige rammebestemmelser, i forbindelse med rekapitalisering af hjælp til virksomheder, navnlig for så vidt angår forbud mod udbyttebetalinger, aktietilbagekøb og uddeling af bonusser til banker og andre virksomheder samt beskyttelsesforanstaltninger mod aggressiv adfærd fra virksomheder, der har modtaget statsstøtte over for andre EU-virksomheder;

98.  glæder sig over, at statsstøtte, der ydes til banker inden for rammerne af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, sikrer finansiering af økonomien og bidrager til at sikre finansiel stabilitet, samtidig med at den opererer inden for den stærke eksisterende lovramme, der er fastsat i direktivet om genopretning og afvikling og afviklingsreglerne;

99.  fremhæver, at der er risiko for markedsforvridninger og for, at der opstår ulige vilkår på grund af stadig større forskelle i niveauerne af statsstøtte, der ydes af medlemsstaterne; noterer sig det solvensstøtteinstrument, der er en del af genopretningsplanen Next Generation EU, til at imødegå de risici, som disse forskelle udgør for det indre markeds integritet;

100.  glæder sig over de ekstraordinære finansielle midler og den statsstøtte, der ydes for at hjælpe virksomheder og arbejdstagere med at modstå de økonomiske konsekvenser af pandemien; opfordrer Kommissionen til at fastsætte fælles minimumsstandarder med henblik på at præcisere kravet om, at virksomheder, der modtager finansiel støtte, skal efterleve ESG-kriterierne og udvise gennemsigtighed på skatteområdet for at undgå, at forskellige nationale kriterier giver anledning til yderligere forskelle, og at de skal påvise, hvordan den modtagne offentlige støtte anvendes til at tilpasse deres aktiviteter til EU's klima- og miljømål og Parisaftalen; minder om, at der kun bør ydes støtte til dækning af tab, som skyldes covid-19; understreger, at der kun bør ydes statsstøtte til virksomheder, der står over for de umiddelbare virkninger af covid-19, og ikke til virksomheder, der allerede var i finansielle vanskeligheder før krisen; opfordrer indtrængende til, at virksomheder, der er registreret i skattely, får forbud mod at få adgang til statsstøtte eller finansielle hjælpepakker, hvis de ikke forpligter sig til at ændre deres adfærd;

101.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende covid-19-udbrud; understreger, at Kommissionen har udsendt sin første administrative skrivelse siden 2003; understreger, at denne krise har sat fokus på behovet for hurtige og effektive reaktioner i et miljø i hurtig forandring, og understreger fordelene ved deltagelsesbaserede kartelregler og ved at skabe retssikkerhed for virksomheder, når de indgår erhvervsmæssigt samarbejde i centrale strategiske sektorer;

102.  fremhæver med hensyn til konsekvenserne af pandemien behovet for at styrke den økonomiske modstandsdygtighed i centrale europæiske sektorer ved at fremme vores økonomiske genopretning gennem forskning og innovation; opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere dynamisk tilgang i forbindelse med revisionen af meddelelsen fra 1997 om markedsafgrænsning og gøre innovationskriterierne til et centralt element i den relevante markedsanalyse, når det gælder europæisk fusionskontrol; opfordrer Kommissionen til som led i sin formålstjenlighedsanalyse at vurdere muligheden for at anlægge en mere fordelagtig tilgang til samarbejds- og forsknings- og udviklingsaftaler;

103.  understreger, at pandemien har gjort virksomheder sårbare over for udenlandske overtagelser; noterer sig, at covid-19-krisen afslørede, at EU har mangelfulde forsyningskæder og savner strategisk suverænitet inden for områder som medicinske produkter og fødevarer, og at det er påkrævet at beskytte kritisk vigtige EU-virksomheder og -aktiver mod fjendtlige overtagelser fra store dominerende aktørers side;

104.  understreger, at det er yderst vigtigt at intensivere EU's bestræbelser på effektivt at bekæmpe udenlandske statsejede enheders eller regeringstilknyttede virksomheders illoyale konkurrence og fjendtlige adfærd over for sårbare europæiske virksomheder, som kæmper for at overleve den økonomiske tilbagegang som følge af covid-19-pandemien, eftersom en sådan adfærd har til formål at sikre kontrol med vigtige europæiske teknologier samt europæisk infrastruktur og ekspertise; opfordrer derfor Kommissionen til omgående at foreslå et midlertidigt forbud mod, at statsejede enheder eller regeringstilknyttede virksomheder i tredjelande overtager europæiske virksomheder;

105.  glæder sig over initiativer fra sociale medieplatforme, der har til formål at bekæmpe falske nyheder og formidle officielle oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen om covid-19 via deres platforme; advarer dog mod disse platforme, som allerede havde en meget stærk markedsposition før krisen; støtter Kommissionens ønske om en undersøgelse af platforme med betydelige netværkseffekter, der fungerer som "gatekeepere", som skal gennemføres som led i det kommende forslag om en ramme for forudgående regulering, forudsat at den ikke fører til yderligere forsinkelser; opfordrer Kommissionen til at forbyde platforme at vise mikromålrettede reklamer og til at øge gennemsigtigheden for brugerne; støtter samarbejdet om udvikling af kontaktopsporingsapplikationer mellem vigtige ikke-europæiske aktører på markedet for operativsystemer til smartphones; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dataindsamling ikke yderligere styrker nogle få dominerende aktørers markedsposition;

106.  understreger, at covid-19-krisen udgør en eksistentiel risiko for et hidtil uset antal virksomheder i hele EU og har medført en enorm stigning i arbejdsløsheden; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det konkurskriterium, der finder anvendelse i øjeblikket, er formålstjenligt i den nuværende krise; er af den faste overbevisning, at konkurrencepolitikken og industripolitikken tilsammen kan bidrage til at opbygge den europæiske suverænitet på en bæredygtig måde; glæder sig over Kommissionens industripolitiske strategi;

107.  udtrykker sig anerkendende om Kommissionens effektive indsats under covid-19-krisen; understreger, at det var nødvendigt at omfordele menneskelige ressourcer i væsentligt omfang for at føre kontrol med statsstøtte under disse ekstraordinære omstændigheder; efterlyser flere oplysninger om personalesituationen i Generaldirektoratet for Konkurrence og udviklingen i så henseende i denne mandatperiode;

108.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at informere Parlamentet bedre om sit igangværende arbejde, navnlig revisionen af definitionen af det relevante marked og revisionen af retningslinjerne for statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en detaljeret evaluering af fordelingen af det samlede statsstøttebeløb, der er godkendt inden for rammerne af de midlertidige statsstøtteregler, pr. medlemsstat, sektor og type godkendt støtte (tilskud, garantier osv.) samt eventuelle yderligere betingelser, der anvendes af medlemsstaterne; mener, at en samlet og detaljeret evaluering ville give medlemmerne af Europa-Parlamentet et overblik over de økonomiske foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan, samt specifikke oplysninger om typen af støtte, typen af støttemodtagere og eventuelle godkendelsesmetoder; understreger, at resultattavlen for statsstøtte, som omfatter adskillige tabeller og grafer om statsstøtte og konsekvenserne for det indre marked, bør ajourføres rettidigt;

109.  opfordrer Kommissionen til efter krisen at forelægge Parlamentet og Rådet en meddelelse om covid-19-pandemiens konsekvenser for konkurrencen på markedet og håndhævelsen af konkurrencereglerne, det indre markeds integritet og den fremtidige konkurrencepolitik;

110.  opfordrer Kommissionen til at gøre det obligatorisk for banker, der modtager statsstøtte, at bevare alle deres detailbanktjenester/forbrugerorienterede banktjenester og sikre, at det ikke tillades, at bankerne anvender covid-19-krisen som påskud for at reducere sådanne tjenester permanent;

o
o   o

111.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og de nationale konkurrencemyndigheder.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0062.
(2) EUT C 247 af 23.7.2019, s. 1.
(3) EUT L 11 af 14.1.2019, s. 3.
(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57.
(5) EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5.
(6) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/International_trade_in_goods_by_enterprise_size
(7) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
(8) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 65.
(9) EUT C 267 af 22.10.2008, s. 1.
(10) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
(11) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.
(12) EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.
(13) https://data.worldbank.org/indicator/FR.INR.LNDP?locations=RO&most_recent_value_desc=false
(14) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(15) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1.
(16) EUT C 213 af 8.9.2009, s. 9.
(17) EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59.
(18) EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1.
(19) EUT L 349 af 5.12.2014, s. 1.


Nedsættelse af et underudvalg om skatteanliggender
PDF 121kWORD 41k
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et underudvalg om skatteanliggender (2020/2681(RSO))
P9_TA-PROV(2020)0159B9-0187/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag,

–  der henviser til sin afgørelse af 15. januar 2014 om de stående udvalgs sagsområder(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 206 og 212,

1.  vedtager at nedsætte et underudvalg til Økonomi- og Valutaudvalget;

2.  vedtager, at det pågældende underudvalg skal være ansvarligt for skatterelaterede spørgsmål, navnlig bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt finansiel gennemsigtighed i skattespørgsmål;

3.  vedtager, at følgende stykke tilføjes i forretningsordenens bilag VI, del VI:" "Udvalget bistås af et underudvalg om skatteanliggender, der er ansvarligt for skatterelaterede spørgsmål, navnlig bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt finansiel gennemsigtighed i skattespørgsmål";"

4.  vedtager, at underudvalget skal bestå af 30 medlemmer;

5.  vedtager under henvisning til Formandskonferencens afgørelse af 30. juni 2019 og 9. januar 2020 om sammensætningen af et underudvalgs formandskab, at udvalgets formandskab kan udgøres af op til fire næstformænd;

6.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 160.


Nedsættelse af et særligt udvalg om kræftbekæmpelse, dets sagsområder, medlemstal og mandatets varighed
PDF 140kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om kræftbekæmpelse og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (2020/2682(RSO))
P9_TA-PROV(2020)0160B9-0188/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(1),

–  der henviser til EU's finansiering af forskning og innovation 2021-2027 (Horisont Europa),

–  der henviser til Horisont Europas særlige kræftmission,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2009 med titlen "Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft" (COM(2009)0291),

–  der henviser til Rådets henstilling 2003/878/EF af 2. december 2003 om kræftscreening(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om nedbringelse af forekomsten af kræft,

–  der henviser til rapporten fra maj 2017 om gennemførelsen af Rådets henstilling om kræftscreening,

–  der henviser til de europæiske retningslinjer for screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om Kommissionens meddelelse "Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft" (4),

–  der henviser til den europæiske kodeks mod kræft (fjerde udgave),

–  der henviser til arbejdet i og konklusionerne fra den tværpolitiske interessegruppe "MEPs Agains Cancer (MAC)",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 207,

A.  der henviser til, at europæisk samarbejde inden for forebyggelse, diagnose, behandling, forskning og andre områder klart gavner kampen mod kræft;

B.  der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder en række retsgrundlag for EU's indsats på sundhedsområdet, herunder artikel 114, hvor der sikres det højeste beskyttelsesniveau inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse i det indre marked, navnlig under hensyntagen til enhver ny udvikling på grundlag af videnskabelige kendsgerninger, artikel 168, hvorefter der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed, artikel 181, som pålægger EU og medlemsstaterne at samordne deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og støtter initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer og udveksling af bedste praksis, og artikel 191, hvorefter Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til at beskytte menneskers sundhed på grundlag af forsigtighedsprincippet, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på sundhedsområdet;

C.  der henviser til, at kræft er den næststørste dødsårsag i medlemsstaterne efter hjerte-kar-sygdomme; der henviser til, at 1.3 millioner mennesker i 2015 døde af kræft i EU-28, hvilket svarede til mere end en fjerdedel (25,4 %) af det samlede antal dødsfald; der henviser til, at kræft påvirker mennesker forskelligt afhængigt af alder, køn, socioøkonomisk status, genetik og andre faktorer; der henviser til, at demografiske ændringer vil øge forekomsten af kræft i de kommende årtier;

D.  der henviser til, at kræft ikke kun berører den enkelte patient, men også patientens kære, deres familier, venner, lokalsamfund og omsorgspersoner; der henviser til, at disse gruppers udfordringer, psykosociale behov og krav, navnlig indvirkningen på den mentale sundhed, også kræver opmærksomhed;

E.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) identificerer en række centrale risikofaktorer, der kan forebygges, nemlig tobak, fysisk inaktivitet, usund kost og fedme, alkoholforbrug, HPV og hepatitis B og C og Helicobacter (H. pylori), miljøforurening, herunder kemisk eksponering og luftforurening, arbejdskræftfremkaldende stoffer og stråling; der henviser til, at 30-50 % af alle kræfttilfælde ifølge WHO kan forebygges; der henviser til, at forebyggelse er den mest omkostningseffektive, langsigtede strategi for kræftbekæmpelse; der henviser til, at forebyggelse af virusrelaterede kræftformer kan være afhængig af vaccination; der henviser til, at kræftforebyggelsesprogrammer bør gennemføres inden for rammerne af et integreret program for forebyggelse af kroniske sygdomme, da de fleste individuelle determinanter er risikofaktorer, der er fælles for andre kroniske sygdomme; der henviser til, at bekæmpelse af miljøforurening vil være en del af den målsætning om nul forurening, som Kommissionen har foreslået i sin politiske dagsorden;

F.  der henviser til, at genetisk prædisposition for kræft som følge af mutationer af specifikke gener er blevet påvist; der henviser til, at det er muligt at opdage disse mutationer, og at personlig screening giver mulighed for at mindske risikoen for visse former for kræft;

G.  der henviser til, at kræftscreeningsprogrammerne, hvis de gennemføres på rette måde, kan medføre enorme fordele og spille en rolle i forbindelse med kræftbekæmpelse;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne kæmper med kræftforebyggelse og -behandling, da de økonomiske konsekvenser af kræft er betydelige og stiger;

I.  der henviser til, at offentligt finansieret forskning er en vigtig kilde til videnskabelige fremskridt; der henviser til, at en robust biovidenskabelig industri, der er førende på verdensplan, også er vigtig for at sikre privat forskning og udvikling, hvilket er afgørende i kampen mod kræft, men at det er afgørende, at de politiske beslutningstagere sætter de rette rammer, så innovation kommer alle patienter til gode og beskytter befolkningen som helhed; der henviser til, at den offentlige og private sektor bør samarbejde om dette;

J.  der henviser til, at kræft fortsat er en af de største udfordringer, som de europæiske borgere vil stå overfor i fremtiden, da det forventes, at mere end 100 millioner europæere vil blive diagnosticeret med kræft i løbet af de næste 25 år; der henviser til, at det er yderst vigtigt, at både nationale og europæiske politiske beslutningstagere tager skridt i retning af en stærkere kræftbekæmpelse og bidrager til alle europæeres trivsel;

K.  der henviser til, at der er betydelige uligheder mellem og internt i medlemsstaterne med hensyn til kræftforebyggelse, screeningbehandlingsfaciliteter, indførelse af evidensbaserede retningslinjer for bedste praksis og rehabilitering;

L.  der henviser til, at priserne på lægemidler kan være uoverkommelige for nogle enkeltpersoner og sundhedssystemer, idet kræftlægemidler ofte er særlig dyre; der henviser til, at det af en undersøgelse fremgår, at de samlede kræftudgifter i perioden 2010-2020 skønnes at være steget med 26 %, mens udgifterne til kræftlægemidler vil være steget med 50 %(5);

1.  vedtager at nedsætte et særligt udvalg om kræftbekæmpelse med følgende ansvarsområder:

   a) at overveje foranstaltninger til styrkelse af tilgangen på alle de vigtigste stadier i sygdommen: forebyggelse, diagnose, behandling, livet som kræftoverlevende og palliativ pleje, sikring af en tæt forbindelse til forskningsmissionen om kræft i det fremtidige Horisont Europa-program og med fokus på EU-kompetence
   b) at lytte til den foreliggende dokumentation og tilgængelige data og at reagere ved at identificere politikker og prioriteter, der opfylder patienternes behov
   c) at evaluere mulighederne, hvor EU i overensstemmelse med TEUF kan tage konkrete skridt til at bekæmpe kræft, og hvor kun henstillinger til medlemsstaterne og udveksling af bedste praksis er mulig og fokuserer på konkrete tiltag
   d) at evaluere den videnskabelige viden om den bedste mulige kræftforebyggelse og fastlægge konkrete foranstaltninger, herunder en nøje gennemførelse af den gældende lovgivning og fastlæggelse af fremtidige foranstaltninger inden for bekæmpelse af tobaksforbruget, foranstaltninger til reduktion af forekomsten af alkohol og forbedring af ernæringsforholdene, foranstaltninger til at øge vaccineringen og behandling af infektioner, foranstaltninger til begrænsning af den kemiske eksponering, herunder kumulative virkninger, luftforurening som nævnt i den europæiske grønne pagt og eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen samt foranstaltninger til beskyttelse mod stråling; at vurdere, hvor det er muligt, de kvantificerbare virkninger af sådanne foranstaltninger
   e) at analysere og vurdere tidlig påvisning af kræft i form af screeningsprogrammer for at sikre, at fremtidige revisioner af henstillingen indarbejdes hurtigt og effektivt
   f) at evaluere den bedste mulige støtte til forskning med henblik på at styrke forebyggelse, diagnose, behandling og innovation, navnlig med henblik på at gennemføre den nye kræftopgave inden for Horisont Europa; at fokusere på områder, hvor medlemsstaterne ikke kan stå alene, f.eks. med hensyn til kræft hos børn eller sjældne kræftformer
   g) navnlig at støtte ikke-kommercielle kliniske forsøg med henblik på at forbedre behandlingen på de områder, som lægemiddelindustrien ikke undersøger, fordi rentabiliteten er begrænset
   h) at vurdere den nuværende ramme for lægemiddellovgivningen og evaluere, om der er behov for ændringer for bedre at fremme ægte innovation og banebrydende behandlingsformer for patienter, navnlig for at vurdere mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen hos børn og for i EU at harmonisere den videnskabeligt baserede evaluering af effektiviteten, merværdien og cost-benefit-forholdet for hvert kræftlægemiddel, herunder HPV-vacciner og e-sundhedsapplikationer
   i) at evaluere muligheden for at træffe foranstaltninger, herunder lovgivning, for at sikre, at der udvikles fælles standarder med henblik på at forbedre interoperabiliteten mellem sundhedsvæsenerne, herunder kræftregistre og de nødvendige e-sundhedsstrukturer til håndtering af forskellige former for specialiserede behandlinger, herunder undgåelse af unødvendig transport af patienter
   j) at evaluere gennemførelsen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og om nødvendigt foreslå forbedringer, der gør det muligt for patienterne at se de specialister, der er bedst egnet til at behandle dem, uden at pålægge dem en unødvendig byrde
   k) at analysere og vurdere, hvordan de europæiske referencenetværk fungerer, herunder deres rolle med hensyn til indsamling og udveksling af viden og bedste praksis inden for forebyggelse og bekæmpelse af sjældne kræftformer
   l) at evaluere muligheden for en EU-indsats for at gøre behandlingspriserne mere gennemsigtige med henblik på at forbedre kræftlægemidlers prisoverkommelighed og tilgængelighed, undgå mangel på lægemidler og mindske ulighederne mellem og inden for medlemsstaterne
   m) at evaluere muligheden for i overensstemmelse med TEUF at forbedre patienternes rettigheder, herunder deres rettigheder over deres personoplysninger (retten til at blive glemt), og deres ret til ikke-forskelsbehandling, for at de kan fortsætte deres beskæftigelse og vende tilbage til arbejdet, ret til adgang til fertilitetsbehandlinger og reproduktive behandlingsformer, til livslang overvågning og til optimal palliativ behandling samt til at undgå enhver form for psykologisk eller økonomisk forskelsbehandling på grund af genetisk prædisposition for kræft
   n) at evaluere muligheden for at forbedre patienternes og deres familiers livskvalitet
   o) at evaluere mulighederne for at støtte forskning inden for palliativ pleje og at igangsætte en mere intensiv udveksling af bedste praksis for hospitalspleje og palliativ pleje
   p) at fremsætte de henstillinger, som det finder nødvendige i forbindelse med Unionens politik for bekæmpelse af kræft med henblik på at opnå et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed baseret på en patientorienteret tilgang; at gennemføre besøg og afholde høringer med de andre EU-institutioner og relevante agenturer samt med internationale og nationale institutioner, ikke-statslige organisationer og relevante industrier under hensyntagen til perspektivet hos en række interessenter, herunder læger, patienter og deres kære; at anbefale, hvordan specifikke EU-midler bør mobiliseres for at nå disse mål;

2.  understreger, at enhver henstilling fra det særlige udvalg skal forelægges for og om nødvendigt følges op på af Parlamentets kompetente stående udvalg;

3.  vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, overvågning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til det særlige udvalgs ansvarsområde ikke vil blive påvirket eller kopieret, og at de således forbliver uændrede;

4.  vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(6); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre;

5.  vedtager, at listen over personer, der indbydes til offentlige møder, listen over mødedeltagerne og protokollerne fra sådanne møder vil blive offentliggjort;

6.  vedtager, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 221 i dets forretningsorden, og at sådanne oplysninger udelukkende skal anvendes med henblik på udarbejdelse af den endelige betænkning i det særlige udvalg;

7.  vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer;

8.  vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på 12 måneder, medmindre Parlamentet forlænger den periode, inden den udløber, og at udvalgets funktionsperiode starter på datoen for dets konstituerende møde;

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(2) EUT L 327 af 16.12.2003, s. 34.
(3) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 11.
(4) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 95.
(5) Prasad, V., Jesús, de K., Mailankody, S., "The high price of anti cancer drugs: origins, implications, barriers, solutions," Nature Reviews Clinical Oncology, bind 14 (2017), s. 381–390.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).


Nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation, dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode
PDF 132kWORD 44k
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union og om fastlæggelse af dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (2020/2683(RSO))
P9_TA-PROV(2020)0161B9-0190/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 13, 16 og 17, samt protokollen til denne konvention, særlig artikel 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 207,

A.  der henviser til, at formålet med det særlige udvalg, der nedsættes ved denne afgørelse, bør være en fælles, holistisk og langsigtet tilgang til behandling af dokumentation for udenlandsk indblanding i EU's og dets medlemsstaters demokratiske processer og institutioner, ikke blot indblanding i tiden op til alle større nationale og europæiske valg, men på en vedvarende måde i hele EU og i et utal af former, herunder gennem desinformationskampagner på traditionelle og sociale medier med sigte på at påvirke den offentlige mening, cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur, direkte og indirekte finansiel støtte, økonomisk tvang over for politiske aktører og undergravning af civilsamfundet;

B.  der henviser til, at der i de senere år har været tale om et genkommende systematisk mønster i de rapporterede tilfælde af udenlandsk indblanding i demokratiske processer og institutioner;

C.  der henviser til, at forsøg fra statslige aktører fra tredjelande og ikkestatslige aktører på gennem ondsindet indblanding dels at øve indflydelse på demokratiets funktion i EU og i dets medlemsstater og dels at sætte de værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, under pres er en del af en bredere tendens, som demokratier verden over konfronteres med;

D.  der henviser til, at udenlandsk indblanding går hånd i hånd med økonomisk og militært pres for at skade den europæiske enhed;

1.  beslutter at nedsætte et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union med følgende ansvarsområder:

   a) at foretage en grundig analyse af de undersøgelser, der har vist, at meget vigtige valgregler er blevet overtrådt eller omgået, navnlig de eksisterende bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med kampagnefinansiering, med påstande om politiske udgifter afholdt af forskellige lovlige og ulovlige kanaler og stråmænd ved hjælp af kilder i tredjelande;
   b) at identificere områder, hvor der vil kunne opstå behov for lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, som vil kunne bevirke, at sociale medieplatforme kan gribe ind og systematisk mærke indhold, der deles af bots, revidere de algoritmer, der afgør, hvilket indhold, der vises, prioriteres, deles eller fjernes og gøre disse algoritmer så gennemsigtige som muligt og – uden at der gås på kompromis med ytringsfriheden – lukke konti oprettet af personer, hvis adfærd online er uægte, eller som deltager i koordinerede, ulovlige onlineaktiviteter, der har til formål systematisk at undergrave demokratiske processer eller anspore til hadefuld tale;
   c) at bidrage til den løbende debat om, hvordan ansvaret for at bekæmpe udenlandsk indblanding, herunder desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union kan styrkes, og at det ikke udelukkende skal varetages af offentlige myndigheder, men også i samarbejde med virksomheder inden for teknologi og de sociale medier samt med den private sektor som helhed med henblik på at øge bevidstheden om disse aktørers rolle, forpligtelser og ansvar i forbindelse med bekæmpelsen af udenlandsk indblanding, uden at ytringsfriheden derved undergraves;
   d) at vurdere nationale tiltag, hvorved restriktionerne på kilderne til politisk finansiering kan gøres strengere, eftersom udenlandske aktører har fundet lovlige og ulovlige måder, hvorpå de kan omgå nationale lovgivninger og har tilbudt deres allierede skjult støtte ved at optage lån i udenlandske banker og ved at tilvejebringe værdifulde naturalier samt gennem købs- og handelsaftaler, skuffeselskaber, almennyttige organisationer, stråmænd, nye teknologier, der tilbyder anonymitet, onlinereklamer, ekstremistiske onlinemedier såvel som gennem fremme af finansielle aktiviteter; at identificere områder, hvor der vil kunne opstå behov for foranstaltninger vedrørende finansieringen af politiske partier og politiske kampagner;
   e) at foreslå en samordnet indsats på EU-plan for at tackle hybride trusler, herunder cyberangreb på militære og ikkemilitære mål, hacking- og lækageoperationer rettet mod lovgivere, offentlige embedsmænd, journalister, politiske partier og kandidater samt cyberspionage med henblik på tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder og tyveri af følsomme borgeroplysninger, da disse trusler hverken kan imødegås af de nationale myndigheder alene eller gennem ren selvregulering af den private sektor, men kræver en samordnet tilgang på flere niveauer og med inddragelse af flere interessenter; at vurdere sikkerhedsaspektet af disse trusler, som kan få alvorlige politiske, økonomiske og sociale konsekvenser for de europæiske borgere;
   f) at undersøge EU's afhængighed af udenlandske teknologier i forsyningskæderne for kritisk infrastruktur, herunder internetinfrastruktur, bl.a. hardware, software, applikationer og tjenester, samt at undersøge de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke kapaciteten til at modvirke den strategiske kommunikation fra fjendtlige tredjeparter og til at udveksle oplysninger og bedste praksis på dette område; at støtte og tilskynde til samordning mellem medlemsstaterne om udveksling af oplysninger, viden og god praksis med henblik på at imødegå trusler og afhjælpe de nuværende mangler;
   g) at identificere, vurdere og foreslå metoder til håndtering af brud på sikkerheden i EU-institutionerne;
   h) at imødegå oplysningskampagner og strategisk kommunikation fra ondsindede tredjelande, herunder når de gennemføres af aktører og organisationer, der er etableret i Europa, og som undergraver EU's mål og er udarbejdet med den hensigt at påvirke den offentlige mening i Europa og derved gøre det sværere at nå en fælles EU-holdning, herunder når det drejer sig om spørgsmål vedrørende FUSP og FSFP;
   i) at gøre brug af alle de relevante tjenester og institutioner på EU-plan og i medlemsstaterne, som af udvalget måtte anses for at være relevante og effektive med henblik på opfyldelsen af sit mandat;

2.  understreger, at det særlige udvalgs henstilling skal tages i betragtning af de kompetente stående udvalg i forbindelse med disses arbejde;

3.  vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, overvågning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til det særlige udvalgs ansvarsområde ikke vil blive påvirket eller kopieret, og at de således forbliver uændrede;

4.  vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(1); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre;

5.  vedtager, at listen over personer, der indbydes til offentlige møder, listen over mødedeltagerne og protokollerne fra sådanne møder vil blive offentliggjort;

6.  beslutter, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forretningsordenens artikel 221; fastslår desuden, at sådanne oplysninger udelukkende anvendes med henblik på udarbejdelse af det særlige udvalgs endelige rapport;

7.  vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer;

8.  vedtager, at det særlige udvalgs mandatperiode skal være på 12 måneder, og at dette mandat starter på datoen for dets konstituerende møde;

9.  vedtager, at det særlige udvalg kan forelægge en midtvejsbetænkning for Parlamentet, og at det skal forelægge en endelig betænkning med faktiske resultater og henstillinger vedrørende de foranstaltninger og initiativer, der skal iværksættes, uden at dette berører de stående udvalgs beføjelser i overensstemmelse med bilag VI til forretningsordenen.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).


Nedsættelse af et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder, dets sagsområder, medlemstal og funktionsperiode
PDF 129kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (2020/2684(RSO))
P9_TA-PROV(2020)0162B9-0189/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 207,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har klare beføjelser inden for den digitale dagsorden og kunstig intelligens, jf. artikel 4, 13, 16, 26, 173, 179, 180, 181, 182, 186 og 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at resultatet af det særlige udvalg, der nedsættes herved, bør være en holistisk tilgang, der giver en fælles langsigtet holdning, som fremhæver EU's centrale værdier og mål vedrørende kunstig intelligens i den digitale tidsalder;

C.  der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at den digitale overgang er menneskecentreret og i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at anvendelsen af kunstig intelligens medfører væsentlige udfordringer med hensyn til de grundlæggende rettigheder, som f.eks., men ikke begrænset til, beskyttelse af personoplysninger og retten til privatlivets fred, og ligeledes betydelig teknologisk udvikling og udbredelse af innovative løsninger;

E.  der henviser til, at den digitale overgang vil påvirke alle aspekter af økonomien og samfundet;

F.  der henviser til, at digitaliseringen vil ændre vores industri og markeder, og at den eksisterende lovgivning derfor bør tilpasses;

G.  der henviser til, at det er vigtigt, at Den Europæiske Union taler med én stemme for at undgå en opsplitning af det indre marked som følge af forskelle i national lovgivning;

1.  vedtager at nedsætte et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder med følgende ansvarsområder:

   a) at analysere den fremtidige indvirkning af kunstig intelligens i den digitale tidsalder på EU's økonomi, navnlig på færdigheder, beskæftigelse, finansiel teknologivirksomhed, uddannelse, sundhed, transport, turisme, landbrug, miljø, forsvar, industri, energi og e-forvaltning
   b) yderligere at undersøge udfordringen forbundet med at anvende kunstig intelligens og dens bidrag til forretningsværdi og økonomisk vækst
   c) at analysere tilgangen i tredjelande og deres bidrag til at supplere EU's tiltag
   d) at forelægge Parlamentets kompetente stående udvalg en evaluering, der fastlægger fælles EU-mål på mellemlang og lang sigt og omfatter de vigtigste skridt, der skal tages for at opfylde dem, med udgangspunkt i følgende meddelelser fra Kommissionen offentliggjort den 19. februar 2020:
   Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020)0067)
   En europæisk strategi for data (COM(2020)0066)
   Hvidbog om kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020)0065)
   Rapport om de konsekvenser, som kunstig intelligens, tingenes internet og robotteknologi vil have for sikkerhed og erstatningsansvar (COM(2020)0064),

herunder en køreplan om et Europa klar til den digitale tidsalder, der skal give EU en strategisk plan, som fastlægger dets fælles mål på mellemlang og lang sigt og omfatter de vigtigste skridt, der skal tages for at opfylde dem;

2.  understreger, at enhver henstilling fra det særlige udvalg skal forelægges for og om nødvendigt følges op på af Parlamentets kompetente stående udvalg;

3.  vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, opfølgning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til ansvarsområdet for det særlige udvalg ikke vil blive påvirket eller flerdoblet og vil således forblive uændrede;

4.  vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(1); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre;

5.  vedtager, at listen over personer, der inviteres til offentlige møder, listen over dem, der deltager i dem, og referaterne af sådanne møder offentliggøres;

6.  vedtager, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 221 i dets forretningsorden; vedtager, at sådanne oplysninger udelukkende skal anvendes med henblik på udarbejdelse af den endelige betænkning i det særlige udvalg;

7.  vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer;

8.  vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på 12 måneder, og at dets funktionsperiode starter på datoen for dets konstituerende møde;

9.  vedtager, at det særlige udvalg kan forelægge en midtvejsbetænkning for Parlamentet, og at det skal forelægge en endelig betænkning med faktiske resultater og henstillinger vedrørende de foranstaltninger og initiativer, der skal iværksættes, uden at dette berører de stående udvalgs sagsområder i overensstemmelse med bilag VI til forretningsordenen.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik