Indeks 
Vedtagne tekster
Fredag den 19. juni 2020 - BruxellesEndelig udgave
Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelsen af dyr under transport i og uden for Unionen og fastlæggelse af dets sagsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode
 Genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter
 Bankunionen - årsberetning 2019
 Retningslinjer for budgettet for 2021 - Sektion III
 Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020
 Vestbalkan efter topmødet i 2020
 Turisme og transport i 2020 og derefter
 Administrativt samarbejde på beskatningsområdet: udsættelse af visse frister som følge af covid-19-pandemien *
 Ekstraordinær, midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på covid-19-udbruddet (ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013) ***I
 Det europæiske borgerinitiativ: midlertidige foranstaltninger med hensyn til fristerne for indsamling, kontrol og undersøgelse i lyset af covid-19-udbruddet ***I
 Protesterne mod racisme efter George Floyds død
 Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi
 Situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet
 Europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen

Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelsen af dyr under transport i og uden for Unionen og fastlæggelse af dets sagsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode
PDF 129kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 19. juni 2020 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om overtrædelser og om fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelsen af dyr under transport i og uden for Unionen, og fastsættelse af dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode (2020/2690(RSO))
P9_TA(2020)0163B9-0191/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning fra 183 medlemmer om, at der nedsættes et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten om transport af levende dyr både i og uden for Unionen,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag,

–  der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97(2),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 23. april 2015 i sag C-424/13(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 208,

1.  vedtager at nedsætte et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår medlemsstaternes gennemførelse og Kommissionens håndhævelse af forordning (EF) nr. 1/2005;

2.  vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have til opgave at:

   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at reagere på dokumentationen for alvorlige og systematiske overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005, der forekommer, når levende dyr transporteres i hele Unionen og til tredjelande. Kommissionen er regelmæssigt blevet underrettet om de systematiske og alvorlige overtrædelser, som forekommer under transporten af levende dyr. Siden 2007 har Kommissionen modtaget ca. 200 indberetninger vedrørende overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005. I 2016 indgav advokatfirmaet Conte & Giacomini på vegne af Animal Welfare Foundation/Tierschutzbund Zürich (AWF/TSB) en formel klage til Kommissionen om overtrædelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 under transporten af dyr fra Europa til Tyrkiet ad vej(4) med anmodning til Kommissionen om at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater involveret i den ulovlige praksis
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om pladsforhold og råderum fastsat i artikel 3, stk. 2, litra g), i og i bilag I, kapitel II, punkt 1.2, kapitel III, punkt 2.3, og kapitel VII til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om godkendelse af vejtransportmidler og af skibe til transport af levende dyr fastsat i artikel 7, 18 og 19 i forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om vand og foder fastsat i artikel 3, stk. 2, litra h), i og i bilag I, kapitel V, punkt 1.4, punkt 1.5 og punkt 2.1, litra a) og b), og i kapitel VI, punkt 1.3 og 2.2, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om strøelse fastsat i bilag I, kapitel II, punkt 1.1, litra h), og punkt 1.5, og kapitel VI, punkt 1.2, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om temperatur og ventilationssystem fastsat i bilag I, kapitel II, punkt 1.1, litra b), kapitel III, punkt 2.6, og kapitel VI, punkt 3.1, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve forbuddet mod at transportere uegnede dyr fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i og i bilag I, kapitel I, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om adskillelse af visse dyr fastsat i bilag I, kapitel III, punkt 1.12, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve de yderligere bestemmelser om lange transporter fastsat i artikel 14 i og i bilag I, kapitel VI, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om den kontrol, der skal foretages, fastsat i artikel 15, stk. 2, og artikel 21 i forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve medlemsstaternes kompetente myndigheders forpligtelse til i tilfælde af overtrædelser at træffe særlige foranstaltninger og indberette overtrædelserne , fastsat i artikel 26 i forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om den kompetente myndigheds forpligtelse til at undgå eller mindske forsinkelser under transporten og de passende foranstaltninger, der skal træffes i dette tilfælde, fastsat i artikel 22 i forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om transport af dyr, der ikke er fravænnede, fastsat i bilag I, kapitel V, punkt 1.4, litra a), til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om søtransport af levende dyr, herunder pålæsningspraksis og strukturerne på skibe, fastsat i artikel 19, 20 og 21 i og i bilag I, kapitel II, punkt 1 og 3, kapitel III, punkt 1, og kapitel IV, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om transportmidler fastsat i bilag I, kapitel II, punkt 1, 2 og 5, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om håndteringen af dyr, herunder pålæsning og aflæsning, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra e), i og i bilag I, kapitel III, punkt 1.2, 1.3, 1.4, 1.6, 1.7, 1.8, 1.9 og 1.11, til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om planlægningen af ruter og logbogen fastsat i artikel 5, stk. 4, artikel 8, artikel 14, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 21, stk. 2, i og i bilag II til forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve bestemmelserne om medlemsstaternes kompetente myndigheders opgaver og forpligtelser fastsat i artikel 10 og 13 i forordning (EF) nr. 1/2005
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt effektivt at håndhæve og medlemsstaterne har undladt effektivt at gennemføre og håndhæve forordning (EF) nr. 1/2005 uden for Unionen i overensstemmelse med Domstolens dom (Femte Afdeling) af 23. april 2015 i sag C-424/13;i sin dom mindede Domstolen om, at forordning (EF) nr. 1/2005 pålægger strenge forpligtelser vedrørende ikke blot transporter af levende hvirveldyr, som udelukkende finder sted inden for Unionens område, men ligeledes for transporter, der har afgangssted på dette område og bestemmelsessted i tredjelande. Domstolen fastslog i samme dom, at medlemsstaternes kompetente myndigheder bør sikre, at bestemmelserne overholdes, når de tillader rejser, der finder sted i tredjelande
   undersøge potentielle overtrædelser af pligten til loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der er relevant for undersøgelsens område, og med henblik herpå navnlig vurdere, om en sådan overtrædelse kan opstå som følge af den angivelige undladelse af at træffe passende foranstaltninger til at forhindre, at transportformer drives på en sådan måde, at de endelige reelle ejeres identitet er skjult for EU-institutionerne, de kompetente myndigheder og andre mellemled, og overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005 bliver lettet
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at lette OIE's mission om at gennemføre internationale standarder for dyrevelfærd under transport
   undersøge påstanden om, at Kommissionen har undladt at overholde Unionens handelsværdier som fastsat i den nye EU-handelsstrategi "Trade4All", navnlig i forhold til den forfærdende transportpraksis, der er dokumenteret i tredjelande, og som ikke kun er kritisk ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, men også med hensyn til fødevaresikkerhed og folkesundhed
   fremsætte alle henstillinger, som det anser for nødvendige i denne sag, herunder om medlemsstaternes gennemførelse af Domstolens ovennævnte dom;

3.  vedtager, at undersøgelsesudvalget skal forelægge sin endelige beretning senest 12 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse;

4.  vedtager, at undersøgelsesudvalget i forbindelse med sit arbejde bør tage højde for enhver relevant udvikling inden for udvalgets ansvarsområde, som måtte opstå i løbet af dets funktionsperiode;

5.  vedtager, at alle henstillinger, der udarbejdes af undersøgelsesudvalget, bør behandles af de relevante stående udvalg;

6.  vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have 30 medlemmer;

7.  pålægger sin formand at drage omsorg for, at denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(2) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.
(3) Domstolens dom af 23. april 2015, Zuchtvieh-Export GmbH v Stadt Kempten, C-424/13, ECLI:EU:C:2015:259.
(4) (CHAP(2016) 01703-01707-01708-01709-01710-01711-01712-01713-01714-01715-0171601­717-01718). I oktober 2016 sendte advokatfirmaet Conte & Giacomini en sammenfatning af klagen til Kommissionen.


Genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter
PDF 203kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter (2019/2987(RSP))
P9_TA(2020)0164B9-0192/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 13, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til sine tidligere afgørelser og beslutninger om decharge til Kommissionen for årene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018,

–  der henviser til de administrative undersøgelser, som er foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af det projekt i Tjekkiet, der er kendt som "Stork Nest" (storkereden), og hvor der blev konstateret "alvorlige uregelmæssigheder",

–  der henviser til den undersøgelsesrejse til Tjekkiet, som Budgetkontroludvalget foretog den 26. og 27. marts 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2018 om interessekonflikter og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik(1),

–  der henviser til den tjekkiske lov nr. 159/2006 af 16. marts 2006 om interessekonflikter, hvis artikel 4, litra c), trådte i kraft i februar 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(2) (den nye finansforordning), som trådte i kraft den 2. august 2018, særlig artikel 61,

–  der henviser til artikel 144 og 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond(3),

–  der henviser til de forespørgsler og den klage, der er sendt til Kommissionen vedrørende den potentielle interessekonflikt i Tjekkiet(4),

–  der henviser til udtalelse af 19. november 2018 fra Kommissionens Juridiske Tjeneste om virkningen af artikel 61 i den nye finansforordning (interessekonflikter) på betalinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde),

–  der henviser til den pressekonference, som den offentlige chefanklager holdt den 4. december 2019, om genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister vedrørende misbrug af EU-midler,

–  der henviser til sin forhandling på plenarmødet den 18. december 2019 om interessekonflikter og korruption med indvirkning på beskyttelsen af EU's finansielle interesser i medlemsstaterne,

–  der henviser til sin drøftelse på plenarmødet den 15. januar 2020 om genåbningen af retsforfølgningen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter,

–  der henviser til den undersøgelsesrejse til Tjekkiet, som Budgetkontroludvalget foretog fra den 26. til den 28. februar 2020,

–  der henviser til afgørelse Pl. ÚS 4/17 fra den tjekkiske forfatningsdomstol af 18. februar 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at den strafferetlige undersøgelse af den tjekkiske premierminister, Andrej Babiš, som fulgte i kølvandet på OLAF's rapport om uregelmæssig anvendelse af EU-støtte beregnet til små virksomheder, og som blev suspenderet to år senere, for nylig er blevet genåbnet af den tjekkiske offentlige chefanklager; minder om, at Agrofert som led i "Stork Nest"-projektet kunstigt oprettede en mellemstor virksomhed, som forblev under Agroferts kontrol, med henblik på at opnå midler, der var tiltænkt små og mellemstore virksomheder, som i alt beløb sig til ca. 2 mio. EUR;

B.  der henviser til, at den tjekkiske offentlige chefanklager fordømte opgivelsen af den strafferetlige undersøgelse som "ulovlig og forhastet", eftersom EU-retten ikke var taget i betragtning, og tilføjede, at processen med tildeling af støtte ikke havde været genstand for tilstrækkelig kontrol;

C.  der henviser til, at artikel 61, stk. 1, i finansforordningen (sammenholdt med artikel 61, stk. 3) fastsætter:

   a) en negativ forpligtelse for finansielle aktører til at forebygge interessekonflikter i forhold til EU-budgettet
   b) en positiv forpligtelse for finansielle aktører til at træffe passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår interessekonflikt i de funktioner, der henhører under deres ansvar, og for at afhjælpe situationer, der objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 63 i finansforordningen skal indføre forvaltnings- og kontrolsystemer, der som krævet i artikel 36, stk. 3, skal være i stand til at forhindre interessekonflikter;

E.  der henviser til, at den tjekkiske lov nr. 159/2006 om interessekonflikter i februar 2017 blev ændret med en udvidet liste over forbudte aktiviteter, herunder bestemmelser, der forhindrer visse virksomheder i at deltage i offentlige udbud, også som underleverandører, eller i at modtage tilskud; der henviser til, at loven har til formål at forebygge alle former for interessekonflikter;

F.  der henviser til, at reglerne for offentlige udbud forpligter medlemsstaterne til at undgå interessekonflikter (artikel 24 i direktiv 2014/24/EU(5)), herunder direkte eller indirekte personlige interesser, og der er fastsat regler med henblik på at håndtere situationer, der kan opfattes som en interessekonflikt, såvel som specifikke forpligtelser inden for delt forvaltning (f.eks. forordning (EU) nr. 1303/2013);

G.  der henviser til, at det fremgår af EU-Domstolens retspraksis(6), at "sammenblandingen af interesser objektivt set i sig selv [nemlig udgør] en så alvorlig mangel, at det ikke er nødvendigt ved bedømmelsen heraf at tage hensyn til de impliceredes hensigter og til, om de var i god eller ond tro";

H.  der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til at suspendere udbetalingen af EU-midler i tilfælde, hvor der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion, og hvor der er konstateret uopdagede, urapporterede og ukorrigerede alvorlige uregelmæssigheder vedrørende en interessekonflikt;

I.  der henviser til, at Agrofert er et konglomerat, som er oprettet af den tjekkiske premierminister, bestående af over 230 virksomheder og mere end 34 000 ansatte (2017); der henviser til, at det er blevet afsløret, at Andrej Babiš også er den reelle ejer af Agrofert, det kontrollerende selskab i Agrofert-koncernen, herunder blandt andet et stort antal tjekkiske medieforetagender, via trustfondene AB I og AB II, hvor han både er stifter og den eneste begunstigede; der henviser til, at Babiš, i det øjeblik han beslutter at opløse disse trustfonde, genvinder fuldt ejerskab over alle de aktiver, de råder over;

J.  der henviser til, at flere af Kommissionens tjenestegrene (GD REGIO/GD EMPL, GD AGRI (associeret GD)) i januar og februar 2019 gennemførte en koordineret og omfattende revision af anvendelsen af EU-retten og den nationale lovgivning; der henviser til, at en igangværende AGRI-revision undersøger påståede interessekonflikter for så vidt angår den tjekkiske landbrugsminister;

K.  der henviser til, at Kommissionen i november 2019 sendte den endelige revisionsrapport fra GD REGIO og GD EMPL til de tjekkiske myndigheder som opfølgning på påstande om interessekonflikter i Tjekkiet på grundlag af artikel 61 i finansforordningen, og at rapporten blev lækket til de tjekkiske medier;

L.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget holdt et møde for lukkede døre med kommissæren for budget og administration, Johannes Hahn, den 16. december 2019;

M.  der henviser til, at kommissær Hahn oplyste Budgetkontroludvalget om, at Kommissionen først ville offentliggøre sine konklusioner på revisionen, når alle beviser på behørig vis var blevet taget i betragtning og grundigt analyseret; der henviser til, at de tjekkiske myndigheder fremsendte deres svar på den endelige revisionsrapport fra GD REGIO den 29. maj 2020;

N.  der henviser til, at Kommissionens revision stadig er i gang, og at der som en sikkerhedsmæssig foranstaltning, og indtil situationen er afklaret, ikke foretages nogen udbetalinger fra EU-budgettet under ESI-fondene til virksomheder, der direkte eller indirekte er ejet af Babiš, som potentielt kan være impliceret i den påståede interessekonflikt;

O.  der henviser til, at Kommissionen ikke godtgør de tjekkiske myndigheder for betalinger foretaget under Fonden for Udvikling af Landdistrikterne til projekter, der vedrører Agrofert-koncernen, som potentielt kan være berørt af den påståede interessekonflikt;

P.  der henviser til, at det tjekkiske parlament ikke har noget tilsyn med eventuelle offentlige udbud, den nationale tjekkiske statsstøtte eller statsstøttede offentlige investeringer, som Agrofert-koncernen muligvis stadig kan drage fordel af;

Q.  der henviser til, at Agrofert-koncernen ejer to af de største tjekkiske dagblade, Mladá fronta Dnes og Lidové Noviny, og kontrollerer tv-stationen Óčko og radiostationerne Impuls og RockZone; der henviser til, at Babiš ifølge en rapport fra Det Europæiske Journalistforbund er den reelle ejer af 30 % af de private medier i Tjekkiet(7);

R.  der henviser til, at Agrofert-koncernens indtægter er vokset betydeligt i Babiš' periode i offentlige hverv, samtidig med at Agrofert-koncernen har nydt godt af EU's landbrugsstøtte, som i alt beløb sig til 970 414 000 CZK i 2016, 1 048 685 000 CZK i 2017 og 973 284 000 CZK i 2018, alene i Tjekkiet; der henviser til, at Agrofert-koncernen angiveligt har modtaget tilskud fra EU's Samhørighedsfond på 427 385 000 CZK for perioden 2014-2020 i Tjekkiet; der henviser til, at Agrofert-koncernen sandsynligvis har modtaget yderligere støtte i andre medlemsstater, såsom Slovakiet og Tyskland;

S.  der henviser til, at den tjekkiske forfatningsdomstol i afgørelse Pl. ÚS 4/17 fra februar 2020 afviste det søgsmål, som Tjekkiets præsident og medlemmer af det tjekkiske parlament havde anlagt over ophævelsen af den tjekkiske lov, der definerer interessekonflikter blandt embedsmænd; der henviser til, at forfatningsdomstolen i samme afgørelse præciserede, at valg ikke skal benyttes som et middel til at bemægtige sig kontrollen over staten med henblik på at bruge eller sågar misbruge dens kapaciteter og ressourcer;

1.  glæder sig over den genåbnede strafferetlige undersøgelse af den tjekkiske premierminister angående hans involvering i "Stork Nest"-projektet; har tillid til, at det nationale retssystem vil gå videre med denne proces uafhængigt og uden mulig politisk indflydelse;

2.  fordømmer alle potentielle tilfælde af interessekonflikter, der kan bringe gennemførelsen af EU-budgettet i fare og undergrave EU-borgernes tillid til en korrekt forvaltning af EU-skatteydernes penge;

3.  anmoder Kommissionen om i dens egenskab af traktaternes vogter at bekæmpe alle former for interessekonflikter og foretage en evaluering af de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at undgå dem;

4.  opfordrer Kommissionen til som en af sine prioriteter at oprette en kontrolmekanisme til håndtering af spørgsmålet om interessekonflikter i medlemsstaterne og til at grundfæste aktiv undgåelse af interessekonflikter, herunder identifikation af de endelige modtagere af EU-støtte;

5.  opfordrer Kommissionen til at tilsikre en nultolerancepolitik over for interessekonflikter, til at sikre en hurtig inddrivelse af potentielt uretmæssigt udbetalt støtte under overholdelse af retsstatsprincippet og de proceduremæssige krav og til at gribe håndfast ind, især når nationale myndigheder undlader at tage affære for at forhindre interessekonflikter blandt deres højest rangerende repræsentanter;

6.  understreger, at national lovgivning om forebyggelse af interessekonflikter skal være forenelig med den nye finansforordnings ånd og bogstav; opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles retningslinjer for at bistå medlemsstaterne med at undgå interessekonflikter blandt højtstående politikere;

7.  opfordrer indtrængende Rådet og Det Europæiske Råd til at vedtage fælles standarder for alle spørgsmål vedrørende interessekonflikter og tilstræbe en fælles forståelse i alle medlemsstater;

8.  opfordrer Kommissionen til i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne at træffe passende foranstaltninger med henblik på at beskytte EU-budgettet, herunder korrigerende foranstaltninger for at inddrive alle midler, der er udbetalt ulovligt eller uregelmæssigt, når dette er muligt;

9.  opfordrer alle medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed ved at sikre, at relevante data vedrørende offentlige udbudsprocedurer og tildelingen af offentligt finansierede kontrakter er nemt og frit tilgængelige for offentligheden;

10.  er bekymret over beretninger fra forskellige dele af EU om voksende politisk indflydelse fra politikere med personlige interesser, tæt på eller i regeringen, på lovgivningen og anvendelsen af offentlige midler, som potentielt har til formål at tjene specifikke personers egen interesse frem for den brede befolkning;

11.  beklager, at den tjekkiske premierminister var og fortsat er aktivt involveret i gennemførelsen af EU's budget i Tjekkiet i hans stilling som premierminister (og tidligere formand for Rådet for de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde), samtidig med at han stadig kontrollerer Agrofert-koncernen som stifter og eneste begunstigede af to trustfonde i strid med artikel 61, stk. 1, i finansforordningen, og sætter derfor spørgsmålstegn ved den upartiske og objektive udøvelse af hans funktioner; er dybt bekymret over de nylige medieberetninger(8) om, at premierministeren fortsat udøver kontrol over de forretningsmæssige beslutninger, der træffes i Agrofert;

12.  noterer sig, at nylige medieberetninger tilsyneladende har afsløret, at Babiš og hans kone stadig står opført på listen over de seks aktive personer med betydelig indflydelse på eller kontrol over forvalterne af en trustfond med tilknytning til Agroferts datterselskab GreenChem Solutions Ltd. i Det Forenede Kongerige;

13.  insisterer på, at en interessekonflikt på højeste regeringsniveau i en medlemsstat – hvis den bekræftes – ikke kan tolereres og skal løses af den eller de berørte person(er) enten ved at:

   a) træffe foranstaltninger, der sikrer, at den pågældende person ikke længere har nogen økonomiske interesser eller andre interesser, der falder ind under anvendelsesområdet for finansforordningens artikel 61, i forbindelse med en forretningsenhed
   b) de forretningsenheder, som er under vedkommendes kontrol, ophører med at modtage midler fra EU-fonde, offentlig støtte eller midler, der fordeles af den nationale regering
   c) afholde sig fra at deltage i afgørelser, der vedrører vedkommendes interesser; understreger imidlertid, at det i lyset af premierministerens og regeringsmedlemmernes funktioner og beføjelser er tvivlsomt, om en sådan foranstaltning i tilstrækkelig grad kan løse interessekonflikten i praksis, hvis de pågældende personer fortsætter med at udøve deres offentlige hverv, og at tilbagetræden fra det offentlige hverv derfor er en mere passende måde at håndtere interessekonflikten på;

14.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge processen med tildeling af betalinger i Tjekkiet, navnlig betalinger fra EU-fonde til virksomheder, der direkte og indirekte ejes af premierministeren, eller ethvert andet medlem af regeringen, der er involveret i budgetgennemførelsen;

15.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere, hvorvidt de tilfælde, hvor virksomheder, der er en del af Agrofert-koncernen, fortsat modtager støtte fra det nationale budget, er i overensstemmelse med statsstøttereglerne; bemærker den potentielle risiko for finansiel skade, som disse tilfælde kan udgøre, og opfordrer de nationale myndigheder til at vurdere disse tilfælde; mener, at de tjekkiske skatteydere og EU's skatteydere bør informeres behørigt om en sådan situation;

16.  er dybt bekymret over beretninger(9) om, at Agrofert-koncernens selskaber er i stand til kunstigt at flytte aktiver rundt mellem datterselskaber, således at kriterierne for støtte til små og mellemstore virksomheder opfyldes, eller omvendt at sammenlægge deres aktiviteter for at præsentere sig som en stor virksomhed og dermed vinde offentlige udbud;

17.  beklager dybt rapporterne om, at revisorerne konstaterede alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion i forbindelse med regional- og samhørighedsfondsmidler i Tjekkiet og derfor foreslog en finansiel korrektion på næsten 20 %; opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af, om disse sager udgør tilfælde af systemisk misbrug af EU-midler;

18.  er bekymret over det økonomiske tab som følge af mangler i de nationale betalings- og kontrolorganer; opfordrer på denne baggrund Rådet til hurtigst muligt at vedtage forslaget til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet;

19.  er dybt bekymret over de retlige rammer i Tjekkiet, som nægter den øverste nationale revisionsinstans ret til at kontrollere den formelle rigtighed og resultaterne af de offentlige udgifter på regionalt og lokalt plan og således forhindrer instansen i at få indsigt i, hvem de reelle ejere af de komplekse virksomhedsstrukturer er; beklager beretningerne(10) om, at den øverste revisionsmyndighed ikke foretager systematisk kontrol på stedet af de endelige modtagere; er bekymret over den tjekkiske premierministers nedsættende bemærkninger om det arbejde, der udføres af Tjekkiets øverste revisionsmyndighed;

20.  understreger, at en politisk skæv sammensætning af tilsynsrådet for den statslige landbrugsinterventionsfond (SZIF) indebærer en risiko for politisk påvirkning og dermed undergraver evnen til at gennemføre uafhængige revisioner;

21.  er bekymret over beretninger(11) om, at embedsmænd modtog instrukser om og blev presset til ikke at undersøge påstande om potentielle interessekonflikter i forbindelse med Agrofert-koncernen og angiveligt blev pålagt at vurdere kommercielle tilbud modtaget af Agrofert; er dybt bekymret over beretninger om, at embedsmænd har oplevet negative konsekvenser, såsom afskedigelser under påskud af systematisering, efter at have afvist at efterkomme sådanne ordrer; understreger, at disse foranstaltninger sår tvivl om den statslige forvaltnings upartiskhed og den uafhængige udøvelse af offentlig tjeneste;

22.  beklager, at der er tegn på systemiske svagheder med hensyn til påvisning af interessekonflikter; beklager, at der ikke er nogen krydskontroller, og at forskellige ansvarsområder skaber uigennemsigtige strukturer, der hindrer en effektiv forebyggelse og påvisning af interessekonflikter i Tjekkiet; minder om, at en positivistisk tilgang, hvor embedsmænd skal afgive deres egne erklæringer om fravær af interessekonflikter, ikke er tilstrækkelig til effektivt at forhindre interessekonflikter; opfordrer de tjekkiske myndigheder til omgående at afhjælpe disse systemiske mangler, navnlig ved at kræve en verificerbar erklæring om interessekonflikter, hvori embedsmænd opstiller en liste over deres respektive økonomiske interesser;

23.  beklager, at EU-midler, der er berørt af finansielle korrektioner i forbindelse med uregelmæssigheder, kan anvendes på ny uden yderligere konsekvenser eller begrænsninger; er af den opfattelse, at et sådant system bringer EU's finansielle interesser i fare; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge genanvendelsen af EU-midler og til at overveje at udvikle et system, i hvilket korrektionerne også vil være ledsaget af begrænsninger på den yderligere anvendelse af midlerne;

24.  noterer sig Kommissionens beslutning af 28. november 2019 om at suspendere de relevante beløb, som de tjekkiske myndigheder havde medtaget i deres foreløbige udgiftsanmeldelser for det tjekkiske program for udvikling af landdistrikter for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019;

25.  noterer sig, at Kommissionen har bekræftet, at den har foretaget betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik for 2018 til selskaber tilhørende Agrofert-koncernen og også til selskaber med samme reelle ejer i flere andre medlemsstater uden for Tjekkiet; insisterer på, at Kommissionen bør give dechargemyndigheden et fuldstændigt og pålideligt overblik over alle betalinger til Agrofert-koncernen og til selskaber med samme reelle ejer i alle medlemsstater for regnskabsårene 2018 og 2019;

26.  opfordrer de tjekkiske myndigheder til at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling af EU-midlerne, således at EU-skatteydernes penge kommer det store flertal af befolkningen til gavn, både økonomisk og socialt;

27.  er bekymret over den utilstrækkelige gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849(12) og (EU) 2018/843(13) om forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (fjerde og femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge); understreger forpligtelsen til at sikre fuldstændig og korrekt gennemførelse af begge direktiver og sikre, at alle bestemmelser, herunder bestemmelserne om gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab, gennemføres fuldt ud;

28.  opfordrer indtrængende den tjekkiske finansielle analyseenhed til at anlægge en mere proaktiv tilgang til bekæmpelse af skattekriminalitet, svig og korruption og til at sikre en effektiv kontrol af de reelle ejere af de enheder, der er ansvarlige i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge;

29.  beklager, at godkendelse, fordeling og revision af EU-midler ved delt forvaltning er komplekse og uigennemsigtige processer, hvor kun medlemsstaterne har fuld adgang til dataene, hvilket betyder, at Kommissionen er ude af stand til at give Parlamentet en rettidig og udtømmende oversigt, når den anmodes om oplysninger om betalinger til bestemte støttemodtagere i flere medlemsstater; understreger, at dette udgør en alvorlig hindring for Budgetkontroludvalgets og Den Europæiske Revisionsrets effektivitet og evne til at udføre deres funktioner som kontrolinstanser;

30.  opfordrer Kommissionen til under fuld anerkendelse af princippet om delt forvaltning at indføre ensartede og standardiserede midler, som medlemsstaterne kan benytte til at indberette oplysninger om de endelige modtagere af EU-midler; understreger, at oplysningerne om de endelige modtagere bør omfatte nærmere angivelse af de reelle ejere af selskaber (fysiske og juridiske personer); opfordrer Kommissionen til at foreslå en forordning om indførelse af et IT-system, der giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for ensartet og standardiseret indberetning i realtid og sikrer interoperabilitet med systemerne i medlemsstaterne med henblik på at sikre større gennemsigtighed og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, at forbedre ansvarliggørelsen med hensyn til betalinger yderligere og navnlig at bidrage til tidligere afsløring af systemiske fejl og misbrug;

31.  beklager, at ingen af de forordninger, der regulerer anvendelsen af landbrugs- eller samhørighedsfondene, pålægger de nationale myndigheder en forpligtelse til at offentliggøre den endelige reelle ejer af en individuel juridisk person eller en trust, der drager fordel af midlerne; opfordrer den lovgivende myndigheds to parter til at være særligt opmærksomme på dette problem og til at behandle det indgående, når der træffes beslutning om fremtidige regler for gennemsigtigheden af EU's støtte;

32.  insisterer på, at registret over reelt ejerskab kun skal indeholde fuldt ud verificerede oplysninger om den eller de kontrollerende person(er), og at det skal være helt åbent for offentligheden;

33.  er stærkt utilfreds med skabelsen og etableringen af oligarkiske strukturer, der trækker på EU's landbrugs- og samhørighedsfonde, således at et lille mindretal af modtagerne modtager langt størstedelen af EU-midlerne; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udvikle effektive retlige instrumenter til at sikre overholdelse af retsstatsprincippet og forhindre, at sådanne strukturer fremhjælpes;

34.  gentager sin bekymring over, at sager om interessekonflikter skader målene for samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, som har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, og skaber et negativt image for disse politikker;

35.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om ændring af reglerne for den fælles landbrugspolitik med henblik på en mere retfærdig fordeling af EU-midlerne for at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles rimeligt til aktive landbrugere, der dyrker jorden, og ikke resulterer i jordhandeler, der gavner en udvalgt gruppe af politiske insidere eller tilskynder til misbrug under auktioner, der privatiserer statsejede arealer; anerkender Kommissionens forslag om en ny gennemførelsesmodel, herunder et loft kombineret med en nedtrapningsmekanisme; er imidlertid af den opfattelse, at et loft med indførelse af en modregning af arbejdskraftomkostningerne inden loftet nås, ikke er tilstrækkeligt til at sikre en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger; støtter idéen om en obligatorisk omfordelingsmekanisme;

36.  noterer sig, at ejendomsretten til jord ofte ikke var klart defineret, og at jord stadig var klassificeret som statsejet jord under tilsyn af statsforvaltningen for statsejede arealer, som havde en tendens til at leje den ud til store landbrugskoncerner; anerkender de tjekkiske myndigheders indsats for at identificere de reelle ejere før 2023; insisterer på, at bortauktionering af jord, hvis retmæssige ejere ikke kan fastslås, skal foregå på en retfærdig måde, der giver små og mellemstore landbrugere og unge landbrugere lige så gode muligheder for at erhverve jorden;

37.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille forslag om et maksimumbeløb i direkte betalinger pr. fysisk person, der er endelig ejer af en eller flere virksomheder, samtidig med at der anvendes en nultolerancepolitik over for personer med en interessekonflikt; understreger, at det ikke bør være muligt at modtage hundreder af millioner i EU-støtte inden for én flerårig finansiel ramme (FFR);

38.  insisterer på, at de ansvarlige for misbrug af EU-midler bør få konsekvenserne at føle, og at byrden i tilfælde af finansielle korrektioner ikke bør væltes over på de nationale skatteydere; opfordrer de tjekkiske nationale myndigheder til at kræve uretmæssigt udbetalt støtte tilbage fra dem, der ulovligt har nydt godt af den; er af den opfattelse, at der i den næste programmeringsperiode bør indføres en understøttende betingelse for anvendelsen af EU-midler med krav om, at den nationale lovgivning skal indeholde bestemmelser, der forpligter den ansvarlige støttemodtager til at inddrive de midler, der uretmæssigt er ansøgt om;

39.  fordømmer på det kraftigste den offentlige anvendelse af ærekrænkende sprogbrug og hadefuld tale fra premierministerens side mod deltagerne i undersøgelsesrejsen den 26.-28. februar 2020 under premierministerens pressekonference; finder det uacceptabelt, at medlemmer af Europa-Parlamentet, som deltog i Budgetkontroludvalgets undersøgelsesrejse til Tjekkiet, modtog dødstrusler og blev udsat for andre verbale angreb, mens de opfyldte deres forpligtelser som medlemmer af Europa-Parlamentet;

40.  opfordrer Budgetkontroludvalget til at rapportere tilbage til Parlamentet om al relevant viden, der er opnået i forbindelse med undersøgelsesrejsen, og underrette Kommissionen og relevante myndigheder herom;

41.  opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at få afsluttet de igangværende revisionsprocedurer uden unødig forsinkelse og offentliggøre sine resultater, så snart alle beviser er blevet behørigt evalueret; tilskynder Rådet og Det Europæiske Råd til at tage resultaterne af disse revisioner i betragtning og tage finansforordningens artikel 61 under behørig overvejelse med henblik på forhandlingerne om den næste FFR;

42.  opfordrer Kommissionen til at følge op på påstande om uløste interessekonflikter i andre medlemsstater;

43.  gentager sin beklagelse over, at land for land-rapporten ikke blev videreført i Kommissionens anden rapport om bekæmpelse af korruption i EU (ARES (2017)455202); opfordrer endnu en gang Kommissionen til separat fra det økonomiske semester at genoptage rapporteringen om status med hensyn til korruption i medlemsstaterne, herunder en evaluering af effektiviteten af den EU-støttede indsats for at bekæmpe korruption; gentager sin opfordring til Kommissionen om ikke kun at evaluere indsatsen for at bekæmpe korruption udtrykt i økonomiske tab;

44.  understreger betydningen af at værne om retsstaten, magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed og mediernes uafhængighed og pluralisme som en forudsætning for en vellykket anvendelse af EU-midler;

45.  fremhæver betydningen af uafhængige offentlige medier og af undersøgende journalister og ikkestatslige organisationer, der arbejder for at styrke retsstaten; understreger i den forbindelse, at EU's støtte til uafhængige journalister og civilsamfundsorganisationer er af afgørende betydning, herunder i forbindelse med den næste FFR; er bekymret over den høje koncentration af private medier i hænderne på få personer i Tjekkiet;

46.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de bekymringer, der er givet udtryk for i denne beslutning, når den overvåger situationen i forbindelse med retsstatsmekanismen;

47.  opfordrer de tjekkiske myndigheder til snarest muligt at underrette EU-institutionerne om resultatet af den genåbnede "Stork Nest"-undersøgelse;

48.  opfordrer Rådet og Det Europæiske Råd til at træffe alle nødvendige og passende foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med forhandlingerne om det kommende EU-budget og den næste FFR i overensstemmelse med finansforordningens artikel 61, stk. 1;

49.  udtrykker solidaritet med det tjekkiske folk, der kræver rimelighed, retfærdighed og en løsning på uforeneligheden af den tjekkiske premierministers forretningsmæssige interesser med hans politiske rolle og beføjelser;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til Den Tjekkiske Republiks regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0530.
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(4) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/P-8-2019-001656_EN.html
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(6) Ismeri Europa Srl mod Revisionsretten, dom af 15.6.1999, sag T-277/97, ECLI:EU:T:1999:124.
(7) https://europeanjournalists.org/wp-content/uploads/2019/10/Czech-Republic-fact-finding-mission.pdf
(8) https://www.seznamzpravy.cz/clanek/babis-mu-zadal-praci-pro-agrofert-ja-jen-splnil-pokyn-rika-exnamestek-90945; https://www.seznamzpravy.cz/clanek/soukromy-obchod-agrofertu-na-stole-premiera-poslete-odpoved-napsal-babis-90494; https://www.seznamzpravy.cz/clanek/dukazy-z-e-mailu-babis-kvuli-agrofertu-ukoluje-vladou-placene-experty-90815
(9) Information modtaget fra Sammenslutningen af Private Landbrugere i Tjekkiet i forbindelse med undersøgelsesrejsen den 26.-28. februar 2020.
(10) Information modtaget fra Tjekkiets øverste revisionsinstans i forbindelse med undersøgelsesrejsen den 26.-28. februar 2020.
(11) Beretninger fra embedsmænd og repræsentanter for NGO'er, som medlemmerne af undersøgelsesmissionen til Tjekkiet den 26.-28. februar 2020 blev gjort opmærksomme på.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).


Bankunionen - årsberetning 2019
PDF 170kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Bankunionen - Årsberetning 2019 (2019/2130(INI))
P9_TA(2020)0165A9-0026/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 on Bankunionen - Årsberetning 2018(1),

–  der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om Bankunionen – Årsberetning 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af bankpakken,

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Completing Europe’s Economic and Monetary Union",

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586),

–  der henviser til rammeaftalen fra 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024) - "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", som blev fremlagt af Ursula von der Leyen den 16. juli 2019,

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelse af Basel III(2), og til Økofinrådets konklusioner af 12. juli 2016,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 24. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (COM(2018)0339),

–  der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2018, der blev offentliggjort i marts 2019(3),

–  der henviser til rapport fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) fra september 2019 med titlen "EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2019"(4),

–  der henviser til den europæiske bankmyndigheds (EBA's) konklusioner om fintechkøreplanen fra høringen om EBA's tilgang til finansiel teknologi (fintech) fra marts 2018,

–  der henviser til EBA's rapport fra november 2019 med titlen "Risk Assessment of the European Banking System"(5),

–  der henviser til EBA's rapport af 18. juli 2019 om lovgivningsmæssige rammer, lovgivningsmæssig status og godkendelsesordninger i forbindelse med fintech-aktiviteter,

–  der henviser til De Europæiske Tilsynsmyndigheders (ESA'ers) rapport fra januar 2019 med titlen "FinTech: Regulatory sandboxes and innovation hubs"(6),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2013 mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og tilsyn i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme(7),

–  der henviser til aftalememorandummet af 9. oktober 2019 mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret om revision af ECB's tilsynsopgaver(8),

–  der henviser til Eurotopmødets godkendelse den 14. december 2018 af rapporten fra Eurogruppen i inklusivt format om at nedsætte en højniveauarbejdsgruppe,

–  der henviser til godkendelsen fra det samme eurotopmøde af referencerammen for den fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 30. april 2019 om anvendelse og revision af direktiv 2014/59/EU (direktiv om genopretning og afvikling (BRRD)) og forordning (EU) nr. 806/2014 (forordning om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)) (COM(2019)0213),

–  der henviser til den erklæring, som blev vedtaget på eurotopmødet den 21. juni 2019,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning af 10. juli 2019 om stresstest af banker på EU-plan(9),

–  der henviser til ECB's meddelelse af 22. august 2019 om revision af de tilsynsmæssige forventninger til hensættelser for nye misligholdte lån for at tage højde for den nye EU-forordning om tilsynsmæssige forventninger til hensættelser(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2019 med titlen "Fjerde statusrapport om nedbringelsen af misligholdte lån og yderligere risikoreduktion i bankunionen" (COM(2019)0278),

–  der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tekniske rådgivning af 18. juli 2019 til Europa-Kommissionen om overvejelser vedrørende bæredygtighed på kreditvurderingsmarkedet(11),

–  der henviser til oplægget af oktober 2019 fra den europæiske stabilitetsmekanisme om fuldførelse af bankunionen til støtte for Den Økonomiske og Monetære Union(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst " (COM(2018)0097),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om kreditvurderingsbureauernes fremtidsperspektiver(13),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra november 2019 om forskellene mellem love om bankers insolvens og en potentiel harmonisering heraf,

–  der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge(14),

–  der henviser til EBA's udtalelser af 8. august 2019 om berettigede indskud, dækningsniveau og samarbejde mellem indskudsgarantiordninger, af 30. oktober 2019 om udbetalinger fra indskudsgarantiordninger og af 23. januar 2020 om finansiering af indskudsgarantiordninger og anvendelse af midler fra indskudsgarantiordninger,

–  der henviser til den fælles udtalelse fra ESA'erne af 4. oktober 2019 om de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker EU's finansielle sektor(15),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra november 2019 om valgmuligheder og nationale skøn i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger og deres behandling i forbindelse med en europæisk indskudsforsikringsordning,

–  der henviser til aftalen om udveksling af oplysninger mellem ECB og de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT),

–  der henviser til Kommissionens tilbagetrækning af forslaget om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU (COM(2014)0043),

–  der henviser til EBA's rapport fra november 2019 om "Nabs: Progress made and challenges ahead"(16),

–  der henviser til ECB's Financial Stability Review fra november 2019,

–  der henviser til den fælles rådgivning fra ESA'erne til Europa-Kommissionen af 10. april 2019 om behovet for forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor(17),

–  der henviser til Den Internationale Betalingsbanks (BIS) årlige økonomiske rapport for 2018,

–  der henviser til EBA's rapport af 29. oktober 2019 om "potential impediments to the cross-border provision of banking and payment services"(18),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0026/2020),

A.  der henviser til, at en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergerende økonomisk og monetær union kræver en solid bankunion og en mere udviklet og sikker kapitalmarkedsunion samt oprettelsen af et budgetinstrument;

B.  der henviser til, at fuldførelsen af bankunionen bidrager centralt til den internationale opfattelse af euroen og dens øgede rolle på de globale markeder;

C.  der henviser til, at risikoen for fald i den økonomiske vækst globalt og i euroområdet er steget, navnlig siden det globale udbrud af covid-19 pandemien, og fortsat skaber udfordringer for den finansielle stabilitet;

D.  der henviser til, at bankunionen fortsat er ufuldstændig, så længe den mangler en bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) og en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) som den tredje søjle i bankunionen;

E.  der henviser til, at et velfungerende marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet er af stor betydning for både økonomien og borgerne i EU;

F.  der henviser til, at bankunionen stadig mangler effektive værktøjer til at tackle de problemer, som forbrugerne står over for: kunstig kompleksitet, urimelig handelspraksis, udelukkelse af sårbare grupper fra basale tjenester samt begrænset inddragelse af offentlige myndigheder;

G.  der henviser til, at omfanget af misligholdte lån i visse finansielle institutioner stadig er højt på trods af den samlede nedgang i omfanget af misligholdte lån i de seneste år;

H.  der henviser til, at overdragelse af beføjelser til ECB vedrørende tilsyn med systemisk vigtige finansielle institutioner har vist sig at være en succes; der henviser til, at ECB i nødvendigt omfang kan udføre tilsynsopgaver i forbindelse med alle kreditinstitutter, der er godkendt i, og filialer, der er etableret i de deltagende medlemsstater.

I.  der henviser til, udviklingen af den fælles afviklingsmekanisme (SRM), der har til formål at sikre ensartede regler og procedurer og en fælles beslutningsprocedure for en velordnet afvikling af nødlidende banker med minimale konsekvenser for realøkonomien, har været effektiv; der henviser til, at der dog stadig er et arbejde, der skal gøres for effektivt at forhindre skatteyderfinansierede indgreb i nødlidende banker;

J.  der henviser til, at de seneste omfattende skandaler om hvidvaskning af penge, der involverer finansielle institutioner i EU, viser, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelse af hvidvaskning af penge ikke kan behandles separat, og at der mangler en egentlig ordning for tilsyn med og håndhævelse af EU-lovgivningen;

K.  der henviser til, at den europæiske banksektor stadig er langt den største leverandør af finansiering til virksomheder i modsætning til andre jurisdiktioner, hvor kapitalmarkederne tegner sig for en betydelig andel af finansieringen til virksomheder;

L.  der henviser til, at der mere end ti år efter finanskrisen stadig ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til problemerne med "for store til at krakke" og "for indbyrdes forbundne til at krakke", hvilket er under gennemgang af Rådet for Finansiel Stabilitet;

Generelle betragtninger

1.  minder om de fremskridt, der er gjort for så vidt angår gennemførelsen af bankunionen, navnlig hvad angår risikoreduktion; understreger imidlertid, at der skal gøres yderligere fremskridt, både med hensyn til risikodeling og risikoreduktion med henblik på at tackle de udfordringer, der fortsat findes i specifikke institutioner;

2.  minder om, at alle medlemsstater, der ønsker det, har adgang til bankunionen;

3.  glæder sig over støtten fra formanden for Europa-Kommissionen og formanden for ECB til fuldførelsen af bankunionen og, mere bredt set, Den Økonomiske og Monetære Union, gennem f.eks. oprettelsen af et budgetinstrument for at sikre en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergent Union;

4.  understreger, at Eurogruppen hverken er en institution, et organ eller et EU-agentur, men et uformelt mellemstatsligt diskussionsforum; beklager, at medlemsstaterne fortsat agerer uden for Fællesskabets rammer, hvilket bringer Parlamentets rolle som medlovgiver og dets ret til at udøve demokratisk kontrol i fare;

5.  fremhæver den manglende effektivitet af de mellemstatslige forhandlinger, der er ført indtil nu, navnlig dem, der involverer budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne og Eurogruppens arbejdsgruppe på højt plan vedrørende bankunionen; opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne fortsættes i et åbent miljø, der sikrer en aktiv inddragelse af Parlamentet i EU's retsorden; understreger den øgede retsbeskyttelse, som disse ændringer i givet fald vil medføre, sammen med strengere krav til gennemsigtighed og adgang til dokumenter;

6.  glæder sig over, at det europæiske banksystem generelt er blevet mere modstandsdygtigt, hvilket bekræftes af EBA's risikovurdering af det europæiske banksystem fra 2019; glæder sig især over, at bankerne har holdt deres kapitalprocenter stabile, og at kvaliteten af aktiverne er blevet forbedret, hvilket afspejles i et yderligere fald i antallet af misligholdte lån;

7.  understreger imidlertid, at rentabilitetsniveauet fortsat er lavt, og at den makroøkonomiske situation forværres, navnlig i lyset af covid-19-pandemien, som har givet anledning til hidtil usete udfordringer for den globale økonomi, som påvirker aktivernes kvalitet og dermed bankernes rentabilitet; bemærker endvidere, at en høj grad af konkurrence, navnlig inden for finansiel teknologi (fintech), samt større operationelle risici som følge af digitalisering og innovation og den manglende integration af markederne som følge af den resterende fragmentering medlemsstaterne imellem forventes at skabe yderligere udfordringer for bankernes rentabilitet;

8.  noterer sig den nuværende udsigt til en lav risiko og lav rentabilitet i banksektoren; fremhæver, at der fortsat er lave rentesatser som et middel til at tackle den nuværende makroøkonomiske situation; understreger endvidere, at økonomisk afmatning og geopolitiske spændinger, herunder virkningerne af brexit, samt cyberrisici og datasikkerhed er blandt de store udfordringer, som EU's banksektor står over for, ud over klimaforandringer og risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

9.  bemærker, at bankernes rentabilitet er steget støt siden 2012 med en egenkapitalforrentning på over 6 % siden 2017; understreger imidlertid, at denne udvikling i de fleste banker stadig ikke svarer til de anslåede kapitalomkostninger; understreger, at den lave risiko og lave rente har medført lavere omkostninger til hensættelser og tab; påpeger, at dette dog ikke er en strukturel forbedring, og at udfordringerne for rentabiliteten ikke forventes at blive mindre på kort sigt; minder om behovet for løbende at vurdere finansieringsniveauet for økonomien og navnlig for SMV'er fra det finansielle system som helhed; opfordrer til, at der foretages en egentlig vurdering af virkningerne af tidligere og fremtidige reguleringer med henblik på at nå målet om finansiering af økonomien;

10.  understreger, at bankernes långivning og likviditetstilførsel spiller en afgørende rolle med hensyn til at afbøde de alvorligste økonomiske konsekvenser af covid-19-udbruddet for befolkningen i EU; bemærker i denne forbindelse de lovgivnings- og tilsynsmæssige foranstaltninger, der er blevet foreslået eller vedtaget for at sikre, at bankerne bliver ved med at låne ud under denne krise; glæder sig over den fleksibilitet, der gives til bankerne i forbindelse med den tilsynsmæssige behandling af lån, anvendelsen af regnskabsregler og frigørelsen af kapitalbuffere; understreger, at enhver lempelse, der gives, bør gøres fuldt tilgængelig til støtte for bankkunder, -familier og -virksomheder; støtter de foranstaltninger, der træffes af banktilsynsmyndighederne med henblik på at indføre stærke midlertidige begrænsninger på udbetalingen af udbytter og bonusser og bankernes tilbagekøb af egne aktier;

11.  understreger banksektorens afgørende rolle med hensyn til at kanalisere finansiering ind i realøkonomien og navnlig til bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer og dermed fremme vækst og beskæftigelse og muliggøre omstillingen til en klimaneutral økonomi uden at sætte den finansielle stabilitet på spil;

12.  glæder sig i denne forbindelse over den politiske aftale, der er indgået om forordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer; opfordrer til en revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering med henblik på bedre at afspejle de ESG-relaterede rapporterings- og oplysningsforpligtelser;

13.  er bekymret over, at man ikke helt forstår, hvor sårbare bankerne er over for klimarelaterede risici, og glæder sig over EBA's tilsagn om at medtage klimarisikobetragtninger i sin årlige risikovurdering og indføre stresstests vedrørende klimaændringer; understreger i denne forbindelse betydningen af passende oplysninger og risikovurdering;

14.  opfordrer endvidere alle europæiske banker til at tilslutte sig de FN-ledede principper for ansvarlig bankvirksomhed og til i overensstemmelse hermed årligt at rapportere om deres bestræbelser på at gennemføre bæredygtig finansiering og på at reducere risici i forbindelse med klimaændringer i deres balancer; opfordrer EU's og de nationale kompetente myndigheder med ansvar for banksektoren til at følge og, hvor det er muligt, at implementere henstillingerne i "Principles for Responsible Banking", "Sustainable Banking Network" og "Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System";

15.  opfordrer til, at der indføres en EU-dækkende standard for grønne obligationer og fastlægges en ramme, der er gunstig for udvikling af disse obligationer med henblik på at øge gennemsigtigheden, effektiviteten og troværdigheden af bæredygtige investeringer;

16.  noterer sig arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) for så vidt angår risici forbundet med statslige låntagere; understreger, at EU's lovgivningsmæssige rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer til yderligere drøftelser om oprettelsen af et europæisk sikkert aktiv, der er baseret på en evaluering, som Kommissionen skal foretage af forslaget om værdipapir med sikkerhed i statsobligationer (SBBS) og den mulige udvikling heraf, med henblik på at styrke euroens internationale rolle, stabilisere de finansielle markeder og give bankerne mulighed for at diversificere deres porteføljer;

17.  understreger, at de finansielle markeder er indbyrdes tæt forbundne; fremhæver betydningen af, at banktilsynsmyndighederne er forberedt på alle mulige resultater af brexit, dog med det for øje, at dette er et supplement til, at de private aktører selv er forberedt; glæder sig over alle væsentlige foranstaltninger og samarbejdet indtil videre; noterer sig britiske virksomheders praksis med at etablere filialer i EU for fortsat at kunne levere tjenesteydelser; fremhæver i denne forbindelse risikoen for regelarbitrage som følge af en uensartet anvendelse af reglerne i de enkelte medlemsstater; mener derfor, at der er behov for yderligere harmonisering for at undgå regelarbitrage og sikre, at der tages behørigt hensyn til risiciene; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår i de finansielle regler mellem EU og Det Forenede Kongerige efter brexit samt behovet for at forhindre et reguleringsmæssigt kapløb mod bunden;

18.  gentager de tilsagn, som EU sammen med Det Forenede Kongerige har givet i henhold til den reviderede politiske erklæring; forpligter sig til at opretholde et tæt og struktureret samarbejde om regulerings- og tilsynsspørgsmål på både politisk og teknisk plan;

19.  beklager, at Kommissionen og størstedelen af EU's regeringer indtil videre ikke har sikret fuldstændig kønsbalance i EU's institutioner og organer, navnlig med hensyn til udnævnelser på højt niveau inden for økonomiske, finansielle og monetære anliggender; opfordrer regeringerne i medlemsstaterne, Det Europæiske Råd, Eurogruppen og Kommissionen til aktivt at arbejde hen imod en ligelig kønsfordeling i deres kommende forslag om endelige lister og udnævnelser, idet det tilstræbes at medtage mindst én kvindelig og én mandlig kandidat pr. udnævnelsesprocedure; gentager sin beslutsomhed hvad angår princippet om kønsbalance på fremtidige kandidatlister;

20.  understreger, at det er vigtigt at fuldføre kapitalmarkedsunionen, som komplementerer bankunionen i finansieringen af realøkonomien; understreger endvidere, at en fuldt integreret kapitalmarkedsunion sammen med en fuldt udbygget bankunion vil give mulighed for offentlig og privat risikodeling og desuden vil styrke euroens internationale rolle og yderligere styrke de europæiske markeders konkurrenceevne og fremme bæredygtige private investeringer; fremhæver i denne forbindelse behovet for lige konkurrencevilkår, som undgår ulemper for SMV'er med hensyn til adgang til finansiering, og behovet for nøje at overvåge udstedelsen af securitiserede produkter;

Tilsyn

21.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i banksektoren for at mindske risici og øge den finansielle stabilitet; bemærker imidlertid, at der fortsat er svagheder i visse institutioner, og at der er behov for yderligere fremskridt; minder om, at bankunionen har til formål at sikre finansiel stabilitet og fremme et ægte indre marked, lige vilkår og forudsigelighed for markedsaktørerne;

22.  mener ikke desto mindre, at de aktuelle tilsynsrammer primært har fokuseret på kreditrisikoeksponeringer på bekostning af markedsrisikoeksponeringer i forbindelse med illikvide værdipapirer, herunder derivater; opfordrer indtrængende til, at der indføres passende foranstaltninger til at fremme en gennemgang af aktivernes kvalitet, og glæder sig i den forbindelse over, at niveau 2- og niveau 3-instrumenter er blevet medtaget i 2018-stresstestens anvendelsesområde; gentager sin opfordring til, at FTM i forbindelse med sit tilsyn gør en reduktion af disse komplekse og illikvide finansielle instrumenter, herunder derivater, til en hovedprioritet;

23.  glæder sig over bestræbelserne på at styrke finanssektoren og reducere omfanget af misligholdte lån på europæisk plan og over de risikobegrænsende foranstaltninger, der er gennemført i den nylige bankpakke; bemærker, at andelen af misligholdte lån hos signifikante kreditinstitutter faldt med mere end halvdelen fra starten af ECB's banktilsyn i november 2014 til juni 2019; fremhæver, at den gennemsnitlige andel af misligholdte lån i euroområdet i september 2019 lå på 2,9 %, hvilket er et fald fra 6,5 % i december 2014; glæder sig over disse betydelige fremskridt; påpeger, at omfanget af misligholdte lån stadig er højt i visse institutioner, og at der er behov for en yderligere indsats for at løse dette problem; noterer sig det igangværende lovgivningsarbejde vedrørende direktivet om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og understreger behovet for at sikre, at udviklingen af sekundære markeder for lån og indførelsen af en udenretslig håndhævelsesmekanisme omfatter passende forbrugerbeskyttelse;

24.  understreger behovet for at beskytte kundernes rettigheder i forbindelse med transaktioner med misligholdte lån; noterer sig betydningen af en fuldstændig gennemførelse af realkreditdirektivet (2014/17/EU); opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger for at sikre, at låntagere, som måske allerede er i sårbare finansielle situationer, ikke udsættes for en aggressiv og uretfærdig behandling og adfærd fra dårligt regulerede gældskøberes og inkassatorers side; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den kommende revision af forbrugerkreditdirektivet at fastsætte mere ambitiøse bestemmelser om beskyttelse af låntagere mod misbrug og sikre, at disse rettigheder gælder både for eksisterende og fremtidige lån;

25.  understreger betydningen af at beskytte forbrugernes rettigheder, navnlig hvad angår bankgebyrer og gennemsigtigheden i produktomkostninger, rentabilitet og risici; opfordrer i denne forbindelse EBA til at fokusere mere på at opfylde sit mandat med hensyn til korrekt indsamling og analyse af og rapportering om forbrugertendenser samt på gennemgang og koordinering af initiativer fra de kompetente myndigheders side vedrørende finansiel forståelse og uddannelse;

26.  bemærker, at de seneste bankkriser har vist, at kreditinstitutter har foretaget uhensigtsmæssige salg af obligationer og andre finansielle produkter til detailkunder; opfordrer tilsyns- og afviklingsmyndighederne til strengt at håndhæve de nyligt indførte BRRD-bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, navnlig for så vidt angår minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser (MREL); opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af spørgsmålet om bankinstitutters uhensigtsmæssige salg af finansielle produkter;

27.  opfordrer ESA'erne til at gøre fuld brug af deres beføjelser for at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse, herunder, hvor det er relevant, produktinterventionsbeføjelser, når finansielle produkter og kreditprodukter har været eller sandsynligvis vil være til skade for forbrugerne;

28.  bemærker, at arbejdet med gennemførelsen af de endelige Basel III-standarder allerede er påbegyndt; understreger, at BCBS's standarder bør gennemføres i europæisk lovgivning rettidigt og under behørig hensyntagen til deres mål, samtidig med at der tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn, hvor det er relevant, og til proportionalitetsprincippet; advarer om, at anvendelsen af en universalløsning på grund af de mange forskellige bankmodeller i EU kan være uhensigtsmæssig på det europæiske marked; understreger, at der bør sikres konkurrenceevne og finansiel stabilitet i EU's banksektor, og at dens evne til at finansiere økonomien, navnlig SMV'er, ikke bør skades; er overbevist om, at der er behov for levedygtige og velkapitaliserede finansielle institutioner for at sikre en forsvarlig finansiering af EU's økonomi og en stabil bankunion; minder om sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III og opfordrer Kommissionen til at tage anbefalingerne heri i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af de nye lovgivningsforslag;

29.  bemærker, at det er vigtigt at vurdere de interne modellers egnethed og løbende evaluere dem for at sikre, at de er pålidelige og robuste; noterer sig resultaterne af den målrettede gennemgang af de interne modeller (TRIM), som ECB har foretaget; opfordrer bankerne til at forbedre deres anvendelse og gennemførelse af deres interne modeller i overensstemmelse hermed;

30.  er bekymret over, at EBA har advaret om, at den ikke vil være i stand til at indsende sine forslag til reduktion af den administrative byrde for små institutioner inden for den frist, som lovgiverne har fastsat i bankpakken;

31.  minder om, at standarder, der fastlægges i internationale fora, bør sikre ensartethed i reglerne og medvirke til at fremme ens spilleregler for alle internationalt aktive banker;

32.  bemærker, at EBA i sin rapport om vurdering af risici og sårbarheder i EU's banksektor peger på forskelle mellem medlemsstaterne i anvendelsen og fastsættelsen af O-SII-bufferen; opfordrer derfor til yderligere harmonisering af anvendelsen af kapitalbuffere i hele EU for at skabe lige konkurrencevilkår;

33.  glæder sig over, at der er opnået enighed om et aftalememorandum mellem Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Revisionsret om fastlæggelse af de praktiske foranstaltninger med hensyn til informationsudveksling mellem institutionerne med hensyn til deres respektive mandater;

34.  anmoder om øget gennemsigtighed i banktilsynet, f.eks. hvad angår resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, for at styrke kapitalmarkedernes og de finansielle markeders samt virksomhedernes og borgernes tillid såvel som for at sikre ensartet behandling i alle medlemsstater; glæder sig over en forbedret og finpudset informationsudveksling mellem tilsyns- og afviklingsinstitutioner;

35.  bemærker, at innovative finansielle teknologier er i gang med grundlæggende at forandre den finansielle sektor, herunder bank- og betalingstjenester, og glæder sig over den effektivitet og det større udvalg af valgmuligheder, som disse teknologier giver forbrugerne; støtter teknologineutralitet som et vejledende princip og tilskynder til investeringer i finansiel teknologi;

36.  fremhæver behovet for at tage de udfordringer, som disse nye teknologier udgør, op, såsom sikring af bæredygtige forretningsmodeller, der er interoperable på tværs af grænserne, lige vilkår med hensyn til regulering og tilsyn samt cybersikkerhed; understreger de finansielle institutioners ansvar for at sikre beskyttelsen af kundernes data og deres sikkerhed i overensstemmelse med EU-retten; bemærker endvidere, at banksektoren i stigende grad er afhængige af cloud computing, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at reagere på den fælles rådgivning fra ESA'erne om behovet for lovgivningsmæssige forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor; gentager, at en afbalanceret lovgivningsmæssig ramme og retssikkerhed kan forbedre et miljø, der er sårbart over for innovation, uden at underminere den finansielle stabilitet;

37.  anerkender det bidrag, som den ikkebankmæssige finansielle formidling, tidligere kaldet skyggebankvirksomhed, kan yde til yderligere at diversificere finansieringskilderne til økonomien; understreger imidlertid, at der er en betydelig indbyrdes afhængighed mellem den ikkebankmæssige finansielle formidling og den traditionelle banksektor, hvilket giver anledning til bekymring for så vidt angår systemiske risici på grund af manglen på passende regulering af og tilsyn med førstnævnte;

38.  opfordrer i denne forbindelse til en koordineret indsats for at imødegå disse risici, herunder at der etableres en makroprudentiel værktøjskasse og yderligere ibrugtagning af eksisterende værktøjer til imødegåelse af trusler mod den finansielle stabilitet som følge af den stadig større rolle, ikkebankmæssige finansielle formidling spiller; mener, at det er nødvendigt at vurdere, om de tilsynsmæssige krav til store eksponeringer, navnlig i forbindelse med ikkebankmæssig finansiel formidling, er tilstrækkelige til at sikre finansiel stabilitet; understreger endvidere de risici, der er fremhævet i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) rapport "EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2019", f.eks. de forbundne risici, der skylde omdannelse af likviditet, risikotagning og gearing, der i bredere forstand påvirker sektoren;

39.  glæder sig over aftalen om udveksling af oplysninger mellem ECB og de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme (CFT); minder om sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; glæder sig over det fælles oplæg af 8. november 2019, der er udarbejdet af flere finansministre i euroområdet, og som opfordrer til en harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

40.  minder om, at for at AML/CFT's bestræbelser kan være effektive, skal de kompetente myndigheder og de finansielle institutioner handle koordineret; understreger, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge i højere grad skal tilpasses hinanden; minder om sin alvorlige bekymring over den lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige opsplitning på AML/CFT-området, som har medført, at de ikke har formået at levere passende tilsyn og svar på de nationale tilsynsmyndigheders mangler, og som undergraver deres mulighed for at føre tilsyn med den stigende grænseoverskridende aktivitet i EU;

41.  er overbevist om, at FTM også har en rolle at spille i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, og glæder sig over oprettelsen af en særlig enhed til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker navnlig kompleksiteten ved at foretage den vigtige egnethedsvurdering af bankers øverste ledelse som følge af den meget forskelligartede gennemførelse af kapitalkravsdirektivet; opfordrer derfor til, at "egnetheds- og hæderligheds"-kravene integreres i kapitalkravsforordningen;

42.  glæder sig over Rådets konklusioner af 5. december 2019, der giver Kommissionen mandat til at undersøge, hvordan man kan sikre et bedre samarbejde mellem myndigheder og overdrage AML-opgaver til et EU-organ, og til at omdanne visse dele af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge til en forordning for at sikre et fælles regelsæt; glæder sig over Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for en omfattende EU-politik om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som skitserer forslag til yderligere at harmonisere AML/CFT-regelsættet og effektivt imødegå de risici, som grænseoverskridende ulovlig aktivitet udgør for EU's finansielle systems integritet og EU-borgernes sikkerhed, herunder gennem oprettelsen af et nyt EU-organ;

43.  erkender, at det er nødvendigt at træffe retlige og tilsynsmæssige foranstaltninger for at imødegå de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er forbundet med kryptoaktiver; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere konsekvensanalyser af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der kan opstå som følge af sårbarheder skabt af kredit- og finansieringsinstitutternes øgede brug af nye teknologier, og den hurtige spredning af kryptoaktiver på grund af manglen på en fælles reguleringsordning og den anonymitet, der er forbundet med disse aktiver;

44.  opfordrer Kommissionen til i 2020 at evaluere det nuværende marked for kreditvurderingsbureauer med henblik på at vurdere det med hensyn til konkurrence, informationsasymmetrier og gennemsigtighed på markederne; bemærker, at bæredygtighedsvurderinger baseret på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) kriterier kan komme til at udgøre et vigtigt supplement til kreditrisikovurderinger; understreger betydningen af en standardisering af kriterierne for bæredygtighedsvurderinger og af at sikre, at udviklingen af et marked for udarbejdelse af bæredygtighedsvurderinger er konkurrencepræget og ikke koncentreret med et begrænset antal udbydere;

45.  konstaterer behovet for en indsats for i højere grad at gøre aktiviteterne på det finansielle marked overensstemmende med bæredygtighedsmålene og ESG-kriterierne, idet den centrale rolle, som de europæiske tilsynsmyndigheder spiller i disse mål understreges; opfordrer i denne forbindelse EBA til i samarbejde med ESRB tage skridt hen imod udviklingen af en fælles metode til måling af intensiteten af de klimarisici, som de finansielle institutioner udsættes for, herunder risici i forbindelse med nedskrivning af aktiver i tilfælde af ændringer i den lovgivningsmæssige behandling som følge af afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, makroøkonomiske virkninger af pludselige ændringer i energiforbruget og en stigning i forekomsten af naturkatastrofer;

Afvikling

46.  glæder sig over, at Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) ikke har skullet træffe afviklingsforanstaltninger i 2019; opfordrer Kommissionen til at overveje en passende opfølgning af sin egen rapport om gennemførelsen af BRRD og SRMR fra april 2019; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om lovgivningen er tilstrækkelig til at sikre, at alle banker vil kunne afvikles uden brug af skatteydernes penge, hvis det skulle blive nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Rådet for Finansiel Stabilitets gennemgang af lovgivningen om "for stor til at krakke" og til at afhjælpe potentielle mangler, navnlig med hensyn til beskyttelse af detailindskud;

47.  opfordrer SRB til at fuldføre processen med at udarbejde afviklingsplaner og analysere, om alle relevante banker opfylder kravet til MREL; bemærker, at SRB ikke regelmæssigt oplyser, i hvilket omfang bankerne opfylder MREL-målene;

48.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for yderligere harmonisering af specifikke aspekter af eksisterende nationale konkurslovgivninger og til at vurdere, i hvilket omfang en sådan yderligere harmonisering er nødvendig for at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af krisestyringsrammen; opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af revisionen af direktivet om indskudsgarantiordninger, at skabe større klarhed om princippet om den laveste værdi i direktivet om indskudsgarantiordninger;

49.  opfordrer til yderligere overvejelser om rammerne for den fælles afviklingsmekanisme og behovet for at vurdere anvendeligheden af bankmeddelelsen af 2013(19); bemærker, at det er nødvendigt at sikre lige konkurrencevilkår og en konsekvent anvendelse af kriteriet om offentlig interesse;

50.  bemærker, at foranstaltninger til tidlig indgriben kan spille en vigtig rolle med hensyn til at forhindre bankkrak og -kriser; bemærker imidlertid, at kravene til brug af tidlig indgriben overlapper nogle af ECB's standardinterventionsforanstaltninger; understreger, at standardinterventionsforanstaltninger i sådanne tilfælde favoriseres; mener derfor, at denne overlapning bør fjernes ved i tilstrækkelig grad at præcisere retsgrundlaget for hvert instrument med henblik på at sikre en gradvis gennemførelse af foranstaltningerne;

51.  noterer sig Eurogruppens afgørelse om, at der hersker "principiel enighed" om reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme og dens opgaver; opfordrer til, at der skabes en bagstopperordning for Afviklingsfonden og at det hurtigt tages i brug; er bekymret over manglen på mekanismer i bankunionen til at sikre, at der kan stilles likviditetsstøtte til rådighed til en bank i tilfælde af en afvikling for at sikre kontinuiteten af tjenester og stabiliteten på de finansielle markeder, og opfordrer Kommissionen til omgående at forsøge at afhjælpe denne mangel;

52.  understreger, at bankerne skal kunne operere på tværs af grænserne og samtidig forvalte deres kapital og likviditet på konsolideret niveau for at sprede deres risici og afhjælpe en eventuel manglende rentabilitet; fremhæver, at reglerne bør give moderselskabet større fleksibilitet i denne henseende, samtidig med at der indføres troværdige og retskraftige mekanismer, der i tilfælde af en krise kræver, at moderselskabet (afviklingsenheden) tilvejebringer kapital, MREL og likviditet til det datterselskab, som ligger i et værtsland inden for bankunionen;

Indskudsforsiking

53.  fremfører, at bankunionen stadig mangler sin tredje søjle; opfordrer indtrængende til, at bankunionen fuldføres gennem oprettelsen af en fuldt ud gennemført europæisk indskudsforsikringsordning med henblik for at beskytte indskydere mod bankforstyrrelser, sikre tilliden blandt indskydere og investorer i hele bankunionen og styrke stabiliteten i euroområdet som helhed; anerkender fordelene ved risikodeling og yderligere risikoreduktion i visse institutioner;

54.  opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at genoptage forhandlingerne om EDIS og til samtidig at sikre en sammenhængende ramme med indskudsgarantiordningsdirektivet med henblik på at opfylde målet om at øge den finansielle stabilitet;

55.  opfordrer Kommissionen til at analysere rammerne for fungerende institutsikringsordninger i forbindelse med EDIS;

56.  noterer sig de fortsatte drøftelser om fuldførelsen af bankunionen i Gruppen på Højt Plan vedrørende EDIS, der blev nedsat i januar 2019 med henblik på at aflægge rapport til Eurogruppen, herunder om yderligere forbedringer af rammerne for krisestyring for banker; er bekymret over, at Parlamentet ikke er blevet holdt underrettet om drøftelserne i Gruppen på Højt Plan om EDIS, som rapporterer til Eurogruppen; bemærker, at Kommissionen deltager i arbejdsgruppen på højt plan, og minder om artikel 9 i rammeaftalen fra 2010, som indeholder en forpligtelse for Kommissionen til at sikre ligebehandling, navnlig i lovgivningsmæssige spørgsmål, mellem Parlamentet og Rådet;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0030.
(2) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 45.
(3) https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/publications/annual-report/pdf/ssm.ar2018~927cb99de4.en.pdf?eacb68897aba01af07abf90319758ded
(4) https://www.esrb.europa.eu/pub/pdf/reports/nbfi_monitor/esrb.report190717_NBFImonitor2019~ba7c155135.en.pdf?aad1f4a011a6d589537645242475aa89
(5) https://eba.europa.eu/sites/default/documents/files/document_library/Risk%20Analysis%20and%20Data/Risk%20Assessment%20Reports/2019/Risk%20Assessment%20Report_November%202019.PDF
(6) JC 2018 74.
(7) EUT L 320 af 30.11.2013, s. 1.
(8) https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/legal/pdf/memorandum_of_understanding_between_the_eca_and_the_ecb_regarding_the_ecbs_supervisory_tasks.pdf
(9) "Særberetning nr. 10/2019: Stresstest af banker på EU-plan: Der gives oplysninger om banker i et hidtil uset omfang, men der er brug for bedre koordinering og større fokus på risici", Den Europæiske Revisionsret, 10. juli 2019, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR19_10/SR_EBA_STRESS_TEST_DA.pdf
(10) Pressemeddelelse, "ECB revises supervisory expectations for prudential provisioning for new non-performing loans to account for new EU regulation", 22. august 2019, https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2019/html/ssm.pr190822~f3dd1be8a4.en.html
(11) ESMA 33-9-321.
(12) Discussion Paper Series/7, Den europæiske stabilitetsmekanisme, oktober 2019.
(13) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0022.
(15) JC 2019 59.
(16) https://eba.europa.eu/file/233465/download?token=xH5hxq39
(17) JC 2019 26, https://eba.europa.eu/file/102634/download?token=ZR98JZp8
(18) https://eba.europa.eu/file/178124/download?token=7fFsD9og
(19) EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.


Retningslinjer for budgettet for 2021 - Sektion III
PDF 175kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen (2019/2213(BUD))
P9_TA(2020)0166A9-0110/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen "Global Warming of 1.5°C"(1),

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020(6) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale(7) og til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(9),

–  der henviser til sin beslutning af 13. maj 2020 om et sikkerhedsnet til beskyttelse af modtagerne af EU-programmer: udarbejdelse af en FFR-nødplan(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen(11),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(12),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017(13),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(14),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2020 om de budgetmæssige retningslinjer for 2021 (06092/2020),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93,

–  der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0110/2020),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union står over for en uventet og hidtil uset sundhedsmæssig, økonomisk, social og miljømæssig krise som følge af pandemien med coronavirus covid-19;

B.  der henviser til, at disse usædvanlige omstændigheder ikke kan håndteres med et budget, der er udformet til "business as usual";

C.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 i TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at budgettet skal finansieres fuldt ud af egne indtægter;

D.  der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF med enstemmighed skal vedtage en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer;

E.  der henviser til, at den nuværende FFR udløber ved udgangen af 2020 og til, at 2021 bør være det første gennemførelsesår i den næste FFR i en revideret og ændret form;

F.  der henviser til, at Parlamentet har været klar til at forhandle om FFR'en siden november 2018, men at Rådet hidtil ikke har deltaget i én eneste meningsfuld drøftelse med Parlamentet ud over den minimale kontakt, der har været i tilknytning til samlinger i Rådet for Almindelige Anliggender; der henviser til, at tidsrammen for at nå frem til en aftale i Det Europæiske Råd er blevet forlænget gentagne gange;

G.  der henviser til, at Kommissionen den 27. maj 2020 fremlagde et ajourført forslag til den næste FFR;

H.  der henviser til, at IPCC-videnskabsfolk i deres seneste rapport opfordrer til en radikal indsats for at komme på niveau med den økologiske omstilling, idet de advarer om, at CO2-koncentrationen steg tre gange hurtigere i 2018-2019 end i 1960'erne, hvilket understreger, at der kun er få år tilbage til at forhindre, at klimaændringerne og deres miljøvirkninger kommer uigenkaldeligt ud af kontrol;

I.  der henviser til, at ofre for kønsbaseret vold i forbindelse med covid-19-udbruddet kan være udsat for den skyldige i overgrebet i lange perioder og være afskåret fra social og institutionel støtte, som det fremgår af data i flere EU-lande, og at kvinder udgør en uforholdsmæssig stor andel af de ansatte i erhverv, hvor risikoen for at blive smittet er høj;

Håndtering af covid-19-krisen: et budget til beskyttelse og innovation...

1.  insisterer på, at EU-budgettet er af afgørende betydning i forhold til at kunne reagere på de udfordringer, som Unionen står over for, og som er blevet endnu mere synlige og akutte som følge af covid-19-krisen, og på at det skal afspejle medlemsstaternes og institutionernes ambitionsniveau; understreger derfor, at det primære fokus i 2021-budgettet bør være at afbøde virkningerne af covid-19-udbruddet og støtte genopretningen, der bygger på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling;

2.  understreger, at Unionen og alle dens medlemsstater skal vise fuld solidaritet med dem, der har størst behov, ved at stå sammen som et fællesskab og sikre, at intet land står alene i bekæmpelsen af denne pandemi og dens følger, blandt andet gennem et budget for 2021, der står i et rimeligt forhold til denne historiske udfordring;

3.  fremhæver i denne forbindelse, at 2021-budgettet bør være det første i en ajourført, tilpasset og meget ambitiøs FFR 2021-2027;

4.  gentager i overensstemmelse med sin beslutning af 13. maj 2020 sin anmodning til Kommissionen om senest den 15. juni 2020 at fremsætte forslag til en FFR-nødplan på grundlag af den automatiske forlængelse af lofterne for 2020 med henblik på at beskytte modtagerne af EU-programmer og sikre kontinuitet i finansieringen; understreger, at denne FFR-nødplan bør give mulighed for en forlængelse af eksisterende EU-programmer og disse programmers fornyede fokus på at tackle konsekvenserne af krisen samt for at etablere de mest presserende nye instrumenter og initiativer; understreger behovet for at undgå enhver risiko for diskontinuitet eller en ukontrolleret forlængelse af den nuværende FFR og de nuværende programmer i 2021 og for at sikre, at Unionen vil være i stand til at udføre sine aktiviteter og fremlægge en ambitiøs kriseberedskabs- og genopretningsstrategi;

5.  understreger, at ingen medlemsstat i sig selv vil kunne finansiere en omfattende genopretningsplan, så længe det er nødvendigt for at imødegå covid-19-krisen, og at de nationale genopretningsplaner, hvis de udelukkende finansieres med gæld, vil være meget begrænsede i omfang og varighed; insisterer på, at genopretningsplanen skal omfatte en massiv investeringskomponent, der finansieres over Unionens budget fra 2021, og opfordrer derfor til, at budgettet for 2021 bliver en vigtig del af denne genopretningsplan;

6.  mener, at genopretningsplanen skal bygge på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling af vores samfund med henblik på at genopbygge vores økonomi, sikre modstandsdygtighed og inklusion under hensyntagen til klodens begrænsninger, beskytte folks trivsel og sundhed mod yderligere risici og miljøvirkninger, skabe arbejdspladser af høj kvalitet og sikre social, økonomisk og territorial samhørighed og konvergens, navnlig gennem investeringer i SMV'er og de sektorer, der er mest berørt af krisen, såsom turisme, og i udviklingen af bæredygtige offentlige infrastrukturer og tjenester og af de strategiske sektorer, såsom sundhedssektoren, der tackler krisen på frontlinjen; opfordrer Kommissionen til at forelægge et budgetforslag for 2021, som er i overensstemmelse med disse prioriteter;

7.  mener, at EU-budgettets indtægtsside skal ses som et redskab til gennemførelse af EU's politikker; understreger, at nye supplerende egne indtægter, der overføres direkte til EU-budgettet som ordinære indtægter, vil skulle spille en central rolle fra og med 2021 med henblik på at dække de ekstra udgifter, der er afholdt som følge af krisen, og mindske overvægten af BNI-bidrag i EU-budgettet; mener, at manglen på nye egne indtægter vil få negative politiske konsekvenser for Unionens budget for 2021 og bringe Kommissionens nye politiske dagsorden i fare; mener i denne forbindelse, at Kommissionens forslag om egne indtægter fra maj 2018 er et godt udgangspunkt, der generelt skal uddybes i lyset af de aktuelle udfordringer og kriser; minder som anført i sin interimsbetænkning af 14. november 2018 og sin beslutning af 10. oktober 2019 om, at Europa-Parlamentet ikke vil give sit samtykke til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 uden en aftale om reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder indførelsen af en kurv af nye egne indtægter;

8.  er overbevist om, at den nuværende krise ikke bør undergrave ambitionen om at bevæge sig i retning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, hvilket kræver en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2030; minder om, at der i FN's miljøprograms (UNEP's) 2019-rapport om emissionskløften (2019 Emissions Gap Report) opfordres til en samlet reduktion af drivhusgasemissionerne på 7,6 % hvert år for at begrænse temperaturstigningen til under 1,5 °C, hvilket vil sige en reduktion på ca. 6,8 % hvert år på EU-plan; fremhæver, at det er en enorm udfordring, navnlig med hensyn til den stærkt tiltrængte bæredygtige, socialt retfærdige omstilling, som bør tage hensyn til de forskellige udgangspunkter i EU's regioner og medlemsstater og ledsages af jobskabelse i massivt omfang; insisterer på, at det for at klare denne udfordring, som er uden sidestykke, på kun ti år er nødvendigt, at der træffes hasteforanstaltninger, som bakkes op af et stærkt EU-budget fra og med 2021;

9.  er bekymret over yderligere økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af krisen, hvis EU ikke hurtigt får nye og effektive redskaber til at beskytte den sociale samhørighed, bevare arbejdspladser og forhindre omfattende afskedigelser; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om et program for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og tilsagnet fra Kommissionens formand om at forelægge et forslag til retsakt om en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning med henblik på at gennemføre det snarest muligt;

... med henblik på at løse de sociale, miljømæssige, økonomiske og finansielle udfordringer, der er blevet endnu større

10.  glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

11.  bemærker imidlertid, at Kommissionen for at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 og den forestående hævelse af dette ambitionsniveau har skønnet, at det vil være nødvendigt at dække et finansieringsunderskud på mindst 260 mia. EUR hvert år, samt yderligere omkostninger til miljøbeskyttelse, ressourceforvaltning og sociale tilpasningsforanstaltninger; mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, EU's emissionshandelssystem (ETS) og EU's klimalovgivning fuldt ud bør bidrage til et kvantespring i den politiske og finansielle indsats for at bidrage til at reducere EU's drivhusgasemissioner og det samlede CO2-fodaftryk; mener, at en retfærdig omstilling som en naturlig del af svaret på krisen kræver retfærdig og tilstrækkelig finansiering;

12.  gentager, at Parlamentets mandat til FFR'en blev fastsat i dets interimsbetænkning af 14. november 2018 om lofter, programtildelinger, egne indtægter og fleksibilitetsbestemmelser, midtvejsrevisionen og horisontale principper som mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling, klima og ligestilling mellem kønnene; bemærker, at resultatet af FFR-forhandlingerne i vid udstrækning vil bestemme finansieringsniveauet for EU-programmerne for den næste periode, og gentager sin holdning om, at forpligtelsesbevillingerne for perioden 2021-2027 bør fastsættes til 1 324,1 mia. EUR i 2018-priser, hvilket svarer til 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI); er med henblik på at afspejle denne holdning fast besluttet på at bakke op om et budget for 2021 på 192,1 mia. EUR i løbende priser i forpligtelsesbevillinger; understreger, at der er behov for betydelige yderligere bevillinger ud over dette for at reagere på den aktuelle krise;

13.  minder om sin holdning om, at målene for mainstreaming af klima og biodiversitet i FFR 2021-2027 skal gå ud over de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i dets interimsbetænkning; sigter derfor mod at opnå et udgiftsniveau til biodiversitet på 10 % og et udgiftsniveau til klimamainstreaming på 30 % for 2021; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte klare støtteberettigelseskriterier for en ny stringent og omfattende metodologi i form af en rammeforordning til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetsudgifter i overensstemmelse med princippet om ikke at forvolde skade, sammen med de tilsvarende korrigerende foranstaltninger, hvor det er relevant, og proofing-mekanismen til identificering af potentielle skadelige virkninger af EU's tiltag vedrørende biodiversitet og klima i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og sin opfordring til en gradvis udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer;

14.  støtter anvendelsen af midler og fleksibiliteten til at mobilisere midler til forskning og udvikling (FoU) til covid-19-relaterede foranstaltninger såsom udvikling af vacciner, nye behandlinger, diagnostiske prøver og medicinske systemer for at forhindre spredningen af coronavirus og redde liv;

15.  understreger kraftigt, at Unionens klimamål kræver bæredygtige og langsigtede løsninger; fremhæver den afgørende rolle, som FoU spiller med hensyn til at finde effektive, realistiske og gennemførlige løsninger for borgere, virksomheder og samfundet; understreger, at Horisont Europa vil være det vigtigste program til udvikling af nye klimaløsninger; anmoder om øget finansiering til alle bidragende FoU-programmer med henblik på at etablere Unionen som global leder inden for grønne teknologier og styrke dens globale konkurrenceevne i større målestok, mindske dens afhængighed af udenlandske nøgleteknologier, blive førende inden for informations- og kommunikationsteknologier (IKT), kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed, udvikle nye behandlingsformer for alvorlige sygdomme såsom kræft og opbygge kapacitet inden for supercomputing og databehandling;

16.  bemærker med stor bekymring, at mange fremragende forslag til forskning ikke kan gennemføres, ikke på grund af dårlig kvalitet, men som følge af betydelig underfinansiering af de relevante programmer; understreger, at forskning og innovation er meget konkurrenceprægede markeder, og at forskere drages mod andre regioner i verden som følge af manglende finansieringsmuligheder i Europa; understreger, at Det Forenede Kongerige vil gå fra at være hovedmodtageren under mange af Unionens FoU-programmer til at være en stærk konkurrent; opfordrer Rådet til at tage hensyn til, at ethvert hul på 10 mia. EUR i Horisont Europa vil medføre et BNP-tab på 110 mia. EUR over de næste 25 år; konkluderer, at lave budgetmæssige ambitioner for FoU vil være i strid med ethvert tilsagn, der er gunstigt for konkurrenceevne eller bekæmpelse af klimaændringer, navnlig hvad angår den indsats, der stadig ligger forude med hensyn til at opfylde Europa 2020-målet på 3 % af BNP;

17.  understreger, at investeringer i transportinfrastruktur kan opfylde såvel målene om at støtte EU's økonomi i den nuværende kontekst og indsatsen for at bekæmpe klimaændringer som overgangen til bæredygtig mobilitet, idet der navnlig bygges på færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Shift2Rail og Connecting Europe-faciliteten (CEF); opfordrer Kommissionen til at bringe alle CEF-projekter i overensstemmelse med Parisaftalens mål;

18.  gentager, at en konkurrencedygtig rumindustri er af afgørende betydning for Europas erhvervslandskab, idet den leverer job af høj kvalitet, giver mulighed for betydelige FoU-aktiviteter og siker europæisk satellitinfrastrukturs autonomi; fremhæver fordelene ved data, der genereres i rummet som et vigtigt redskab til land- og miljøovervågning;

19.  understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør 99 % af alle virksomheder i medlemsstaterne og i væsentlig grad bidrager til skabelse af arbejdspladser, økonomisk stabilitet og i stigende grad til indsatsen for bæredygtighed, og at disse virksomheder er mest tilbøjelige til at blive hårdest ramt af den økonomiske nedgang som følge af covid-19-udbruddet; understreger, at SMV'er har vanskeligt ved at finde finansieringsmuligheder, og minder om den rolle, som EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) spiller i denne henseende; minder om Parlamentets holdning til en fordobling af finansieringsrammen for dets efterfølgers budgetposter inden for rammerne af programmet for det indre marked i den næste FFR, som forventes at give mulighed for en succesrate for forslag af høj kvalitet på mindst 80 %; understreger, at finansiel støtte til SMV'er også bør kanaliseres gennem InvestEU's SMV-vindue for at gøre markedet for produkter og tjenester tilgængeligt og muliggøre en hurtig opskalering af dem på de globale markeder; gentager, at det er nødvendigt yderligere at udvide mulighederne for at skabe og opskalere nystartede virksomheder og lægge særlig vægt på den digitale omstilling af SMV'er, også støttet af portalen for det indre marked som erhvervsfacilitator af e-forvaltning, i overensstemmelse med ambitiøse forbrugerbeskyttelsespolitikker samt deres økologiske omstilling; glæder sig i denne forbindelse endvidere over de forskellige initiativer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen), nemlig mobiliseringen af 40 mia. EUR til de berørte SMV'er, de 5 mia. EUR, der er til rådighed for virksomheder i sundhedssektoren, og den garantifond på 25 mia. EUR, der skal finansieres af dens aktionærer;

20.  understreger, at den aktuelle krise vil påvirke mange regioner og sektorer betydeligt; er i denne forbindelse overbevist om, at samhørighedspolitikken vil spille en central rolle og mere end nogensinde før vil blive afgørende med hensyn til at stimulere den økonomiske genopretning i alle EU's områder, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og kræve yderligere finansiering og mere fleksibilitet til at reagere på de komplekse miljømæssige, sociale, økonomiske og demografiske udfordringer, der ligger forude; understreger, at en overgangsperiode mellem de to programmeringsperioder vil være absolut nødvendig, hvis vedtagelsen af FFR 2021-2027 og det relevante retsgrundlag forsinkes;

21.  Mener, at der for turismesektoren, som er en af de sektorer, der er hårdest ramt af krisen, er behov for en omfattende strategi, der støttes med en specifik tildeling gennem et særskilt EU-program i den næste FFR; fastholder, at der bør være særlig fokus på og ydes særlig støtte til små og familiedrevne virksomheder, navnlig i forbindelse med landboturisme og små tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen, som vil få vanskeligere ved at overholde de nye sikkerhedsstandarder, ligesom øregioner og meget afsides beliggende regioner;

22.  understreger i lyset af de umiddelbare og langsigtede store negative sociale virkninger af den nuværende situation betydningen af fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder i EU's budget for 2021 og den afgørende rolle, som styrkede sociale foranstaltninger fra EU's side, navnlig Den Europæiske Socialfond+, spiller for den økonomiske genopretning, og navnlig for at tackle arbejdsløsheden blandt unge og ældre, børnefattigdom, risikoen for fattigdom og social udstødelse, forskelsbehandling, sikre en styrket social dialog, tackle den langsigtede strukturelle demografiske forandring og sikre adgang for alle, og især for den aldrende befolkning, til vitale og centrale tjenester såsom sundhedspleje, mobilitet, tilstrækkelig ernæring og anstændige boligforhold;

23.  opfordrer til, at der i budgettet for 2021 lægges særlig vægt på behovene i og forbindelserne med de oversøiske lande og territorier (OLT'er), da de kan være særligt sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringerne; understreger endvidere, at OLT'ernes adgang til finansiering skal forbedres, da de har begrænsede administrative ressourcer og begrænset ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse;

24.  understreger, at intern sikkerhed er en integreret del af EU-borgernes forventninger til en Union, der beskytter; understreger, at trusler mod sikkerheden, såsom terrorangreb, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og nye typer af kriminel aktivitet såsom cyberkriminalitet, udgør en vedvarende trussel mod Den Europæiske Unions samhørighed og kræver en stærk, koordineret europæisk indsats; mener, at dette kræver et intensiveret grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder; understreger, at en styrkelse og modernisering af IT-systemerne med fokus på bedre interoperabilitet mellem systemer, lettere adgang og læsbarhed af data er obligatorisk for at sikre et effektivt og hurtigt samarbejde mellem politi, retsvæsen og andre kompetente myndigheder; noterer sig, at Kommissionen forventes at iværksætte en ny sikkerhedsstrategi i 2021, som vil omfatte en række initiativer på centrale områder i relation til disse trusler;

25.  opfordrer Kommissionen til at tildele de nødvendige budgetmidler til at sikre, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har en større kapacitet, således at EU bliver bedre forberedt og i stand til at reagere på alle former for naturkatastrofer, pandemier og nødsituationer, såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare nødsituationer; gentager betydningen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme med henblik på bedre at beskytte borgerne mod katastrofer;

26.  fremhæver Erasmus+ programmets succes med at fremme unges mobilitet, uddannelse og færdigheder; understreger behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til programmet, bl.a. for at gøre det tilgængeligt for personer fra alle baggrunde og aldersgrupper;

27.  minder om, at fremme af europæiske værdier og kulturer spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte demokrati, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe desinformation og falske nyheder; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige midler til programmer for retfærdighed, rettigheder og værdier og at styrke de midler, der afsættes til at støtte ofre for kønsbaseret vold under dette program; understreger, at de kulturelle og kreative sektorer samt turisme er og vil være blandt de vigtigste sektorer, der er rammes af den krise, som EU oplever; opfordrer til nødforanstaltninger for disse sektorer og til en styrkelse af programmet Et Kreativt Europa;

28.  forventer, at en stærk EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil være på plads senest i 2021; understreger, at FFR 2021‑2027 bør indeholde en betingelsesklausul vedrørende beskyttelsen af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som vil sikre, at medlemsstaterne for at kunne drage fordel af EU-finansiering skal overholde artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fuldt ud;

29.  mener, at det europæiske solidaritetskorps er et grundlæggende redskab til at fremme aktivt medborgerskab i hele Unionen og til at styrke unionsborgerskabet; insisterer på, at 2021-budgettet for det europæiske solidaritetskorps skal stå mål med de mange forventninger, som det har skabt blandt unge i hele Europa, navnlig inden for den del af programmet, der omfatter frivilligt arbejde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at dække den store efterspørgsel efter ophold med henblik på frivilligt arbejde;

30.  opfordrer til, at der tildeles tilstrækkelige midler som en prioritet til at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er aktive inden for fremme af rettigheder og styrkelse og fremme af Unionens værdier og retsstatsprincippet, herunder gennem det fremtidige program for borgere, lighed, rettigheder og værdier, i en tid, hvor der i flere medlemsstater har kunnet konstateres en indskrænkning af råderummet for civilsamfundet;

31.  understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af EU's instrumenter, herunder instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), med henblik på at tackle denne situation; beklager, at Kommissionen ikke medtog et specifikt program om ligestilling mellem kønnene i sit forslag, og opfordrer til, at der afsættes ambitiøse og særlige budgetmidler til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og for beskyttelse og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; understreger derfor behovet for at styrke de budgetbevillinger, der støtter universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

32.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestenene i den europæiske integration, der har til formål at garantere en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet og fødevaresuverænitet for europæerne, velfungerende fødevaremarkeder, bæredygtig udvikling af landdistrikterne, generationsskifte og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten; minder om den centrale rolle, som disse politikker spiller med hensyn til at bidrage til en stabil og acceptabel indtægt for landbrugere og fiskere, navnlig i den nuværende vanskelige situation; minder om sin holdning ved forhandlingerne om FFR 2021-2027 om at bevare budgetterne for den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik; anmoder om, at disse politikker styrkes, og at der lægges særlig vægt på mindre landbrug og ikkeindustrielt fiskeri; noterer sig, at den fælles landbrugspolitik sammen med andre EU-politikker vil have en vigtig rolle at spille med hensyn til at opfylde ambitionerne i den grønne pagt;

33.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag og i sin efterfølgende ændringsretsakt til budgetforslaget for 2021 at tage hensyn til resultatet af den politiske aftale, der skal indgås om overgangsforanstaltningerne for 2021 (som anført i Kommissionens forslag af 31. oktober 2019 (COM(2019)0581)); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at der rettidigt afsættes tilstrækkelige midler til den fortsatte forbedring af kvaliteten af de data og indikatorer, der indberettes til Unionen, med henblik på fuldt ud at efterleve initiativet "EU-budget med fokus på resultater", insisterer på, at det med henblik på at foretage en korrekt vurdering af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt, at dataene og indikatorerne er af høj kvalitet;

34.  noterer sig den seneste udvikling med hensyn til migrationssituationen ved EU's ydre grænse til Tyrkiet, som førte til vedtagelsen for nylig af et ændringsbudget 1/2020 med henblik på at reagere på det øgede migrationspres; understreger, at der skal sikres et passende niveau af ressourcer i budgettet for 2021 med henblik på en mulig fortsættelse eller endog forværring af denne situation; minder om behovet for solidaritet og samarbejde mellem alle medlemsstaterne på dette område og for en fælles asylpolitik; understreger de yderligere behov, der følger af covid-19-udbruddet, med hensyn til at vedtage særlige foranstaltninger for migranter som særligt sårbare personer, herunder forebyggende evakuering og omfordeling; minder om, at der regelmæssigt har været behov for at styrke Asyl- og Migrationsfonden i den seneste tid for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere flygtningekrisen og at mobilisere de særlige instrumenter til dette formål, fordi loftet under udgiftsområde 3 var for lavt, eller gennem ændringsbudgetter; forventer, at medlemsstaterne forstår deres egne interesser og kompenserer for virkningen af den forsinkede vedtagelse af Dublin IV-forordningen ved at støtte de nødvendige bevillinger og gennemføre solidaritetsprincippet på dette område; minder om behovet for tilstrækkelige midler til at forbedre migranters og flygtninges levevilkår i EU's flygtningelejre, til retshåndhævelse, uddannelse af grænsevagter og kystvagter og til effektive foranstaltninger til integration af migranter og flygtninge;

35.  påpeger, at en velforvaltet lovlig migration er vigtig for at sikre en passende reaktion på et arbejdsmarked i stadig udvikling;

36.  bemærker, at Tyrkiet fortsat huser den største flygtningebefolkning i verden, og at der i øjeblikket føres drøftelser om, hvordan EU bør fortsætte sin støtte til Tyrkiet efter udløbet af EU's forpligtelser i henhold til EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet;

37.  understreger, at der bør indføres øjeblikkelige solidaritetsforanstaltninger, navnlig et omfordelingsprogram, mens man afventer gennemførelsen af en meningsfuld reform af EU's asylregler; anmoder endvidere om, at der fortsat afsættes midler i EU's budget til støtte til flygtninge i Tyrkiet;

38.  opfordrer til et ambitiøst 2021-budget til EU's eksterne politikker, som vil sætte Unionen i stand til at løfte de udfordringer, den står over for; minder om, at fred og solidaritet er centrale værdier, der konsekvent bør støttes af EU-budgettet; understreger behovet for at øge finansieringen til landene på det vestlige Balkan og til det østlige og sydlige naboskabsområde med henblik på at støtte politiske og økonomiske reformer, samt til andre regioner, der har behov for finansiel støtte til deres udvikling;

39.  mener, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) bør målrette sin finansiering på de områder, der vedrører demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og offentlig forvaltning; glæder sig over, at der er givet grønt lys til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, og opfordrer til, at der afsættes passende finansielle midler til at støtte politiske reformer og tilpasning til gældende EU-ret;

40.  understreger, at de finansielle tildelinger under IPA III bør være betinget af respekt for europæiske værdier såsom retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed, den demokratiske proces, respekt for grundlæggende værdier og gode naboskabsforbindelser; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af konditionalitet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket tildeles under IPA III, til gennem direkte forvaltning af EU at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgangen for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

41.  understreger, at Parlamentets førstebehandlingsholdning til NDICI blev vedtaget den 4. marts 2019, og at dets mandat vedrørende NDICI blev bekræftet den 8. oktober 2019; minder om sin holdning til fordel for et bidrag på 45 % af NDICI's samlede finansielle ramme til klimamålsætninger, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse samt til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, og lægger stor vægt på fremme af demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettighederne for kvinder, børn, flygtninge, fordrevne, LGBTI-personer, personer med handicap, oprindelige folk og etniske og religiøse mindretal;

42.  minder om, at den langsigtede løsning på det aktuelle migrationsfænomen ligger i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de lande, hvorfra migrationsstrømmene stammer; opfordrer til, at de respektive eksterne politikprogrammer tildeles tilstrækkelige finansielle midler til at støtte retfærdige og gensidigt fordelagtige partnerskaber mellem EU og oprindelseslande og transitlande, herunder dem på det afrikanske kontinent; opfordrer i samme forbindelse i betragtning af den vanskelige finansielle situation for De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) EU til at øge sin økonomiske støtte til organisationen i 2021 for at bevare den uafbrudte levering af livsvigtige tjenesteydelser til millioner af palæstinensiske flygtninge;

43.  er bekymret over den hurtige udbredelse af covid-19-pandemien på verdensplan og dens indvirkning på de berørte lande; er overbevist om, at internationalt samarbejde er afgørende for at overvinde denne globale krise; mener, at EU bør gå i spidsen for den globale indsats for at inddæmme pandemien og afbøde dens virkninger; mener, at Unionen bør udvise solidaritet med de berørte tredjelande, herunder ved at mobilisere yderligere ressourcer for at hjælpe dem med at genopbygge deres økonomier, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af denne krise og styrke kapaciteten i de offentlige sundhedssystemer på verdensplan;

44.  minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af EU's politik udadtil; gentager behovet for flere midler til støtte til menneskerettighederne i hele verden med særlig fokus på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig de mest udsatte; understreger i denne forbindelse behovet for at opretholde mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu) og øge finansieringen hertil; mener, at EU fuldstændig bør afholde sig fra at anvende budgetstøtte som en metode til at yde bistand i lande, der klart ikke lever op til de internationale standarder på menneskerettigheds- og demokratiområdet, eller som ikke viser deres vilje til at bekæmpe korruption; fremhæver betydningen af valgobservationsmissioner, navnlig dem, der gennemføres af lokale civilsamfundsgrupper, og opfordrer til et passende finansieringsniveau;

45.  opfordrer til yderligere finansiering af strategiske kommunikationstiltag til bekæmpelse af desinformationskampagner, som i stigende grad anvendes til at undergrave den demokratiske orden i Unionen og i EU's nærmeste nabolande; fremhæver betydningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtils flagskibsprojekt "East StratCom-taskforce – EUvs Disinfo" i kampen mod desinformation, propaganda og fremmed indflydelse;

46.  understreger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiel støtte til udformningen af en egentlig europæisk forsvarsunion, fremme strategisk autonomi og styrke EU's rolle på globalt plan; understreger navnlig betydningen af at fastholde Parlamentets holdning for så vidt angår beløbene til Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet; understreger, at fortsat støtte til og øget koordinering af forsvarsrelaterede politikker og aktioner under Det Europæiske Forsvarsagentur, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond og andre initiativer bør sikres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe finansieringen af administrations- og aktionsudgifterne til Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO fra Unionens budget og derved genetablere Parlamentets budgetfunktion som fastsat i artikel 41 i TEU;

47.  gentager, at den nye arkitektur for eksterne finansieringsinstrumenter (EFI) bør styrke sammenhæng, ansvarlighed, effektivitet og demokratisk kontrol; understreger behovet for, at Parlamentet spiller en større rolle i den strategiske styring af de nye instrumenter; forventer at blive inddraget fra et tidligt tidspunkt i (præ)programmeringen af de nye instrumenter;

48.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og forberede sig på alle mulige scenarier for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, definere klare forpligtelser og skitsere mekanismer og beskytte EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Forenede Kongeriges fremtidige deltagelse i EU-programmer respekterer en rimelig balance med hensyn til bidrag og fordele;

49.  udtrykker sin hensigt om, at Det Forenede Kongerige fortsat vil være en tæt partner i så mange EU-programmer som muligt, navnlig Erasmus+ og Horisont Europa;

50.  minder om den centrale rolle, som EU-agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikmål, og bekræfter på ny betydningen af, at disse organer får tilstrækkelig og forudsigelig finansiering og personale til, at de kan udføre deres opgaver effektivt, og afviser samtidig uberettigede og vilkårlige nedskæringer i deres budgetter i faste priser; fremhæver den centrale rolle, som Det Europæiske Miljøagentur spiller med hensyn til at skabe bevidsthed om klimaændringer, som Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller med hensyn til at fremme arbejdskraftens mobilitet, og som Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller hensyn til at støtte asylansøgere, der søger beskyttelse i Europa;

51.  understreger samtidig det stærke behov for at bekæmpe menneskehandel og -smugling samt støtte EU's agenturer for retlige og indre anliggender, som yder bistand til medlemsstaterne ved de ydre grænser, såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex); noterer sig den rolle, som Frontex opfordres til at spille i forbindelse med den aktuelle migrationskrise, der udspiller sig ved EU's ydre grænser med Tyrkiet; opfordrer til passende finansieringsniveauer for grænseforvaltning i budgettet for 2021;

52.  noterer sig, at agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retshåndhævelse og strafferetligt samarbejde, pålægges et stigende antal opgaver; anmoder om øgede finansielle ressourcer og flere stillinger til disse agenturer, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Politienhed (Europol), Det Europæiske Politiakademi (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), samt tilstrækkelige midler og ansatte til dem, der kommer til at arbejde med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

53.  er bekymret over den utilstrækkelige finansiering og det utilstrækkelige antal ansatte, der er stillet til rådighed for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i løbet af budgetproceduren for 2020, og opfordrer med henblik på 2021 Kommissionen til at øge personalet og ressourcerne til dette institutionelle organ og beskytte dets budgetmæssige autonomi; understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed ikke må føre til en forringelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) kapacitet til at fungere korrekt;

54.  opfordrer som følge af det nylige udbrud af covid-19-udbrud i Europa og behovet for en hurtig, koordineret og sammenhængende EU-indsats indtrængende Kommissionen til at yde passende og nødvendig finansiering til de relevante EU-agenturer, der er nødt til at arbejde og støtte Kommissionen og medlemsstaterne i indsatsen for at tackle denne pandemi, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA); insisterer på, at Kommissionen og Rådet afstår fra at reducere midlerne til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA);

55.  understreger behovet for i væsentlig grad at styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) under hensyntagen til de yderligere opgaver, det er blevet tildelt gennem den seneste lovgivning, herunder pakken om ren energi; minder endvidere om behovet for yderligere ressourcer til Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) til gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i BEREC-forordningen og i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation;

56.  minder om, at ingen EU-politik, hvad enten det drejer sig om at håndtere covid-19-krisen eller gennemføre den europæiske grønne pagt, kan gennemføres korrekt uden støtte fra et specifik EU-embedsværk og tilstrækkelig finansiering;

57.  mener i den aktuelle politiske og økonomiske kontekst, at konferencen om Europas fremtid bør støttes på passende vis, også i budgetmæssig henseende, og at Kommissionen samt de andre institutioner, der er involveret i dette projekt, bør udstyres med de nødvendige midler til at gøre den til en succes;

58.  anmoder Kommissionen om at gå foran med et godt eksempel med hensyn til at sikre udbud af høj kvalitet, der er socialt ansvarlige, således at kontrakter tildeles virksomheder, der overholder miljøstandarderne og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og til at håndhæve strengere kriterier for at forhindre interessekonflikter;

59.  opfordrer til en kønsspecifik evaluering af den foregående budgetperiode og gennemførelse af kønsbudgettering i EU's budget for 2021; forventer derfor, at Kommissionen i sit budgetforslag medtager et bilag, der indeholder kønsspecifikke oplysninger om mål, input, output og resultater, og som præsenterer finansieringsforpligtelserne for ligestilling mellem kønnene og de tilknyttede sporingsforanstaltninger;

Et tilstrækkeligt og realistisk betalingsniveau

60.  er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis også skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal indfries under den næste FFR; bemærker endvidere, at betalingsbevillingerne i 2021 i stor udstrækning vil have fokus på at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer;

61.  insisterer derfor i overensstemmelse med foranstaltningerne for 2020 på, at det er nødvendigt at sikre et højt likviditetsniveau for medlemsstaterne som led i indsatsen mod covid-19-pandemien;

62.  understreger, at et samarbejde mellem medlemsstaterne inden for indkomstbeskatning vil føre langt mere tilbage til deres nationale budgetter end en nedskæring i EU's årlige budgetter;

63.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ikke ydes EU-finansiering til parter, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger (herunder kontrahenter eller underkontrahenter, deltagere i workshopper og/eller uddannelseskurser og modtagere af finansiel støtte til tredjeparter);

64.  er overbevist om, at enhver juridisk person, der er retmæssig ejer af juridiske enheder, der modtager midler fra EU-budgettet, skal have forbud mod at modtage midler fra det eksisterende samt det fremtidige EU-budget i henhold til reglerne i forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2017, herunder direkte betalinger til landbruget og udbetalinger, udgifter, garantier eller andre ydelser, der er omhandlet heri, hvis de er i klar interessekonflikt som defineret i artikel 61 i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046;

65.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæring af bevillingerne til eksisterende programmer; mener, at dette princip også bør gælde for ændringsbudgetter;

66.  bemærker, at 2021 vil være det første år i den næste flerårige finansielle ramme, der eventuelt vedtages, og at budgettet for det år derfor vil være det første, der afspejler en ny kontoplan; opfordrer Kommissionen til på passende vis at inddrage budgetmyndigheden i sine forberedelser; mener, at den nye kontoplan ud over at være bedre tilpasset til politikprioriteterne også skal være tilstrækkelig detaljeret til, at budgetmyndigheden kan opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde, og navnlig til at Parlamentet kan varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn og kontrol;

67.  bemærker, at Parlamentet som den af budgetmyndighedens parter, der er direkte valgt af borgerne, vil udfylde sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som giver udtryk for dets politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med hvert af Parlamentets udvalg med henblik på at finde den rette balance mellem politisk vilje og teknisk gennemførlighed efter Kommissionens vurdering; o

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) https://www.ipcc.ch/sr15/
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(6) EUT L 57 af 27.2.2020, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0065.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(13) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.


Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020
PDF 192kWORD 67k
Europa-Parlamentets henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020 (2019/2209(INI))
P9_TA(2020)0167A9-0112/2020

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 2, 3 og 8 og afsnit V, særlig artikel 21, 22, 36 og 37, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009 som et fælles projekt mellem EU og dets seks østlige partnerlande, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2009 i Prag, i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius, i 2015 i Riga og i 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side(1), til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side(2), til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side(3), herunder vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), samt til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side(4),

–  der henviser til de prioriteter for partnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan, der blev godkendt af samarbejdsrådet den 28. september 2018(5),

–  der henviser til sluterklæringerne og henstillingerne fra møderne i de parlamentariske associeringsudvalg EU-Ukraine og EU-Moldova, som blev afholdt den 19. december 2019,

–  der henviser til Parlamentets årlige betænkning om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik af 18. december 2019(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806(7) om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav,

–  der henviser til aftalerne mellem Den Europæiske Union og hhv. Republikken Armenien(8) og Republikken Aserbajdsjan(9) om lempelse af reglerne for udstedelse af visa og til undertegnelsen den 8. januar 2020 af en aftale mellem Den Europæiske Unions og Republikken Hviderusland(10) om lempelse af reglerne for udstedelse af visa,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. marts 2020 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en politik for Det Østlige Partnerskab efter 2020 med titlen "Styrkelse af robustheden – resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab",

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om den europæiske naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab,

–  der henviser til henstillingerne fra og aktiviteterne i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum, Regionsudvalget og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP),

–  der henviser til Den Parlamentariske Forsamling Euronests beslutning af 9. december 2019 om "Fremtiden for Trio Plus-strategien 2030: opbygning af en fremtid for Det Østlige Partnerskab",

–  der henviser til EU's globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–  der henviser til sine beslutninger af 20. maj 2010 om behovet for en EU-strategi for Sydkaukasus(11), af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik(12), af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland(13), af 15. januar 2015 om situationen i Ukraine(14), af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(15), af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(16), af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Republikken Moldova og Ukraine(17), af 23. november 2016 om EU’s strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU(18), af 13. december 2016 om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande(19), af 16. marts 2017 om ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim(20), af 19. april 2018 om Hviderusland(21), af 14. juni 2018 om georgiske besatte områder ti år efter den russiske invasion(22), af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en omfattende og udvidet partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side(23), af 4. oktober 2018 om forringelse af mediefriheden i Hviderusland, navnlig sagen om Charter 97(24), af 14. november 2018 om gennemførelse af EU's associeringsaftale med Moldova(25), af 14. november 2018 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Georgien(26) og af 12. december 2018 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine(27),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig dem, der vedrører Ruslands handlinger i territorier tilhørende landene i Det Østlige Partnerskab, krænkelser af krimtatarernes rettigheder, besættelsen af dele af Georgiens territorium og grænsedragningsaktiviteter i forbindelse hermed samt fjendtlig propaganda og desinformation rettet mod EU og landene i Det Østlige Partnerskab,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(28) og til sin henstilling af 4. juli 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forhandlingerne om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan(29),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0112/2020),

A.  der henviser til, at EU i en overskuelig fremtid fortsat vil være Europas dominerende politiske og økonomiske magt, og at dette afføder ansvar over for dets nabolande;

B.  der henviser til, at EU's globale strategi fra juni 2016 fastslår, at EU's prioritet er at fremme modstandsdygtige, velforvaltede, velstående og tilpassede stater i nabolandene;

C.  der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er inkluderende af karakter, er baseret på gensidige interesser og gensidig forståelse, fælles ejerskab og ansvar, differentiering og konditionalitet og sigter mod et fælles tilsagn fra Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova, Ukraine og Den Europæiske Union om at uddybe deres forbindelser og overholde folkeretten og grundlæggende værdier, såsom demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, en social markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, med øget stabilitet og velstand som mål;

D.  der henviser til, at øget samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab ikke er en lineær proces, og at et fuldt udbygget samarbejde kun kan opnås og opretholdes, hvis de grundlæggende europæiske værdier og principper overholdes i den forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige proces, og hvis bekæmpelsen af korruption, organiseret kriminalitet, hvidvask af penge, oligarkiske strukturer og nepotisme garanteres; understreger dog, at samarbejdet kan ændres radikalt, hvis der sker alvorlige tilbageskridt;

E.  der henviser til, at visse lande i Det Østlige Partnerskab har valgt at tilstræbe en tættere politisk, menneskelig og økonomisk integration med EU baseret på princippet om differentiering og i overensstemmelse med deres performanceresultater og ambitioner og har indgået ambitiøse associeringsaftaler (AA'er), herunder vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), samt visumfrie ordninger og aftaler om et fælles luftfartsområde; desuden har de tilkendegivet det strategiske mål om medlemskab af EU og har allerede vist sig i stand til at sikre større stabilitet, sikkerhed, velstand og modstandsdygtighed i det østlige naboskabsområde; der henviser til, at befolkningens støtte i deres samfund til europæisk integration fortsat ligger på et meget højt niveau;

F.  der henviser til, at andre lande i Det Østlige Partnerskab har et mere nuanceret ambitionsniveau i forhold til EU; der henviser til, at Armenien er med i de russiskledede økonomiske og militære regionale integrationsstrukturer (Den Eurasiske Økonomiske Union og Collective Security Treaty Organisation) og har indgået den omfattende og udvidede partnerskabsaftale med EU; der henviser til, at Aserbajdsjan siden 2017 har forhandlet om en ny omfattende aftale med EU, som skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1999; der henviser til, at Hviderusland ikke har nogen traktatbaserede forbindelser med EU, men at der for nylig er undertegnet aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse;

G.  der henviser til, at partnerlandene siden oprettelsen af Det Østlige Partnerskab har udvist et forskelligartet tempo i deres politiske og økonomiske reformer grundet både interne og eksterne faktorer og endnu ikke er nået til et punkt, hvor disse reformer ikke står til at ændre;

H.  der henviser til, at fastholdelse af et langsigtet europæisk perspektiv for de interesserede lande i Det Østlige Partnerskab er en katalysator for demokratisering og yderligere reformer i landene i Det Østlige Partnerskab;

I.  der henviser til, at der er behov for at tilskynde til udvikling af skræddersyede strategier med alle landene i Det Østlige Partnerskab og for at fremme mere ambitiøse former for samarbejde og integration, hvis partnerlandene ønsker det, samt for at støtte og opretholde et ambitiøst tempo i gennemførelsen af reformer med henblik på europæisk integration;

J.  der henviser til, at dette mål kan nås, hvis der opnås fremskridt med hensyn til respekt for retsstatsprincippet og styrkelse af demokratiet, og der gennemføres omfattende reformer på en rettidig, pålidelig, holdbar og effektiv måde med støtte fra fleksible EU-instrumenter og i overensstemmelse med internationale tilsagn og forpligtelser, som også sker under hensyntagen til de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder;

K.  der henviser til, at resultaterne og den øgede differentiering i de bilaterale forbindelser mellem EU og de lande i Det Østlige Partnerskab, som det har undertegnet en associeringsaftale med, hilses velkommen, og til, at tiden nu er inde til at give disse lande klarere retningslinjer vedrørende specifikke reformprioriteter, tilpasningskriterier og de næste skridt i EU-integrationsprocessen;

L.  der henviser til, at det primære formål med AA'erne/DCFTA'erne er at skabe de nødvendige betingelser for at fremskynde politisk associering og yderligere økonomisk integration mellem EU og interesserede partnerlande;

M.  der henviser til, at østpartnerskabslandenes uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet fortsat krænkes af uløste regionale konflikter, angreb udefra og den vedvarende besættelse af territorier i nogle af disse lande, hvilket underminerer menneskerettighedssituationen, udgør en hindring for at øge velstanden, stabiliteten og væksten i Det Østlige Partnerskab og bringer EU's indsats og dermed hele projektet med Det Østlige Partnerskab i fare; der henviser til, at Rusland spiller en aktiv rolle som aggressor i størstedelen af disse konflikter gennem dets hybride krigsførelse, ulovlige besættelses- og annekteringspolitik, cyberangreb, propaganda og desinformation, der truer den europæiske sikkerhed som helhed;

N.  der henviser til, at europæisk velstand og sikkerhed er tæt forbundet med situationen i nabolandene, og navnlig i landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at Det Østlige Partnerskab efterstræber de fælles mål om gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde, og den reviderede europæiske naboskabspolitik bør fremme og styrke kapaciteten til at løse bilaterale tvister og tilstræbe forsoning mellem samfundene i det østlige naboskabsområde;

O.  der henviser til, at Europa-Parlamentet fordømmer krænkelsen af østpartnerskabslandenes suverænitet og territoriale integritet, ikke anerkender tvungne ændringer af deres grænser og forsøg på annektering af deres territorier, og afviser magtanvendelse eller trusler om magtanvendelse, tilslutter sig EU's tilsagn om at støtte fredelig konfliktløsning med diplomatiske midler og i overensstemmelse med normerne og principperne i folkeretten, FN-pagten og Helsingforsslutakten, det vil sige i de konflikter, som Rusland er part i;

P.  der henviser til, at EU siden oprettelsen af Det Østlige Partnerskab har udvidet og opretholdt sin politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige tilstedeværelse i partnerlandene og dermed har opnået øget indflydelse og mulighed for at fremme sine værdier og principper og øge den indbyrdes afhængighed mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab;

Q.  der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab kan spille en væsentlig rolle for direkte adgang til Centralasien og bidrage til EU's strategi for Centralasien som pålidelige østeuropæiske partnere;

R.  der henviser til, at EU gennem Det Østlige Partnerskab har været med til at kickstarte strukturreformer, herunder af institutioner og forvaltningsstrukturer, og til at skabe grundlaget for en dybtgående socioøkonomisk og politisk omstilling i hele det østlige naboskabsområde; der henviser til, at der er gjort fremskridt med østpartnerskabslandenes tilnærmelse til EU's regelværk og dets normer, standarder og praksis;

S.  der henviser til, at en direkte konsekvens af Det Østlige Partnerskab har været styrkelsen af civilsamfundet og dets øgede forventninger og krav om ansvarlighed og gennemsigtighed til regeringerne i landene i Det Østlige Partnerskab, hvilket har vist sig at være en stor indre drivkraft for reformer; der henviser til, at en vellykket omstilling i landene i Det Østlige Partnerskab, og navnlig i de tre associerede partnerlande, kan give et positivt eksempel for andre lande;

T.  der henviser til, at uafhængige anklagere og dommere, frie domstole og institutioner, et stærkt civilsamfund og uafhængige medier, der alle fungerer som vagthunde, er centrale elementer, som EU bør fortsætte med aktivt at støtte i sit østlige naboskabsområde;

U.  der henviser til, at stærke og modstandsdygtige institutioner, retsstatens udbredelse, gennemførelsen af reformer af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption og hvidvask af penge er afgørende elementer i opbygningen af et retfærdigt, stabilt og pålideligt miljø, som derefter kan tiltrække og fastholde langsigtede investeringer og vækst i landene i Det Østlige Partnerskab;

V.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i anledning af 10-året for Det Østlige Partnerskab understregede betydningen af det strategiske partnerskab med landene i Det Østlige Partnerskab og opfordrede Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fremsætte langsigtede politikforslag med henblik på at forberede topmødet i juni 2020;

W.  der henviser til, at Europa-Parlamentet er fast besluttet på at vedtage årlige beslutninger om de associerede landes gennemførelse af AA'er/DCFTA'er og mindst halvårlige henstillinger om forbindelserne med de resterende lande i Det Østlige Partnerskab og østpartnerskabspolitikken som helhed;

1.  henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

Struktureret dialog, statsopbygning og demokratisk ansvarlighed

Sektorsamarbejde hen imod et fælles økonomisk område

Styrkelse af den menneskelige kapital

Sikkerhed, stabilitet, territorial integritet og konfliktløsning

Lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet

Bedre medier, kommunikation og politikforvaltning

   a) at anerkende, at landene i Det Østlige Partnerskab i stigende grad har påtaget sig større ansvar for og ejerskab over østpartnerskabsinitiativet; at understrege, at det er vigtigt at stræbe efter fortsat fremdrift i retning af et effektivt samarbejde, en intens dialog og et tæt partnerskab inden for Det Østlige Partnerskab, som forstærkes af de forandringsskabende virkninger af østpartnerskabspolitikken, som støtter reformer, der skaber positive politiske, sociale, økonomiske og retlige forandringer i landene i Det Østlige Partnerskab under hensyntagen til deres ambitionsniveau i forhold til EU; at fremhæve de associerede landes bestræbelser på at opnå stadig tættere forbindelser til EU; at bekræfte østpartnerskabslandenes suveræne ret til frit at vælge deres individuelle niveau af samarbejde eller integration med EU og afvise ethvert eksternt pres på dette valg
   b) at understrege, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af EU, forudsat at den respekterer værdierne menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som omhandlet i artikel 2 i TEU; at anerkende, at selv om der ikke er planer om tiltrædelse inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab, kan østpartnerskabspolitikken fremme en gradvis integration i EU; at tage i betragtning, at både EU og det pågældende land i Det Østlige Partnerskab skal være velforberedte på en eventuel tiltrædelsesproces, idet der tages hensyn til EU's fremtidige reformproces og partnerlandets tilnærmelse til gældende EU-ret samt til dets opfyldelse af kriterierne for medlemskab af EU; at tilsikre, at den fuldstændige gennemførelse af de nuværende aftaler mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab bliver det første skridt i denne gradvise integrationsproces
   c) straks at vedtage en strategisk og fremtidsorienteret vision for østpartnerskabspolitikkens næste ti år efter 2020 med det formål at skabe fordele, først og fremmest for borgerne, styrke modstandsdygtigheden, fremme bæredygtig udvikling, sikre resultater, som ikke kan ændres igen, og uddybe samarbejdet og integrationsprocessen mellem EU og Det Østlige Partnerskab, hvilket er i EU's egen sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse
   d) at sikre, at konklusionerne fra topmødet i juni 2020 kommer til at omfatte en klar strategi og en langsigtet fælles vision for yderligere engagement i og udvikling af Det Østlige Partnerskab efter 2020, styrkede forpligtelser og politiske incitamenter fra EU's side samt et løfte fra landene i Det Østlige Partnerskab om selv at levere resultater; tilskynder EU-Rådets fremtidige formandskaber til i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutninger og henstillinger at udarbejde detaljerede og ambitiøse dagsordener for samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab, hvilket vil bidrage til at forme forbindelserne med landene i Det Østlige Partnerskab i de kommende årtier
   e) at anerkende, at Det Østlige Partnerskab fortsat bør være en attraktiv ramme for samarbejde, og støtte denne proces i overensstemmelse med princippet om "mere for mere" for at holde østpartnerskabslandene engageret i reformprocessen og fastholde dem på deres vej mod EU
   f) at anerkende, at Det Østlige Partnerskab går i begge retninger, eftersom erfaringer fra landene i Det Østlige Partnerskab kan deles til gavn for både EU og dets medlemsstater og for landene Det Østlige Partnerskab
   g) at fastholde en afbalanceret tilgang mellem en skræddersyet differentiering inden for Det Østlige Partnerskab og den rummelighed, sammenhæng og konsistens i de multilaterale rammer, som fortsat er et referencepunkt for alle landene i Det Østlige Partnerskab; at undlade at splitte Det Østlige Partnerskab op efter de forskellige landes ambitioner i forhold til EU; at tage hensyn til, at omfanget og dybden af samarbejdet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab skal fastlægges ud fra parternes ambitioner og deres gennemførelse af reformer; at anerkende, at de AA'er/DCFTA'er, der er indgået med Georgien, Republikken Moldova og Ukraine, er bevis for en differentieret tilgang og bør føre til yderligere styrkede bilaterale forbindelser og køreplaner baseret på princippet om "mere for mere"
   h) i lyset af en skræddersyet tilgang at overveje at skabe en styrket samarbejdsstrategi for de tre associerede lande, som kan etablere et reform- og investeringsstøtteprogram inden for områder som kapacitetsopbygning, transport, infrastruktur, konnektivitet, energi, retsvæsen og den digitale økonomi, som senere kan omfatte en udvidelse til de resterende lande i Det Østlige Partnerskab på grundlag af individuelle vurderinger af engagementet i EU-reformer og de fremskridt, der er gjort, idet der tages hensyn til behovet for at bevare sammenhængen i Det Østlige Partnerskab, og i overensstemmelse med princippet om inklusion; denne dialog kunne omfatte strukturerede møder i forbindelse med møderne i Det Europæiske Råd med ledere fra de associerede lande og regelmæssig deltagelse af deres repræsentanter i møder i arbejdsgrupperne og udvalgene i Det Europæiske Råd
   i) at igangsætte en proces for at skabe et fælles økonomisk område, der fører frem til integration med de fire friheder, som vil fremme en dybere økonomisk integration af og konvergens mellem landene i Det Østlige Partnerskab og EU's politikker og et dybere indbyrdes økonomisk samarbejde mellem landene i Det Østlige Partnerskab, efter samme mønster som er benyttet med landene på Vestbalkan
   j) at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på en dybere integration af og et yderligere sektorsamarbejde mellem landene i Det Østlige Partnerskab og EU samt deres deltagelse i udvalgte EU-agenturer, investeringsrammeplatforme og EU-interne programmer og initiativer i fuld overensstemmelse med de eksisterende konditionaliteter og i henhold til EU's incitamentsbaserede tilgang for at opnå yderligere konvergens i overensstemmelse med princippet om "mere for mere" og under hensyntagen til den bedste reformstøttepraksis
   k) at yde større finansiel bistand til landene i Det Østlige Partnerskab og stille betingelser herfor, herunder i forbindelse med de igangværende lovgivningsmæssige forhandlinger om de eksterne finansieringsinstrumenter for perioden 2021-2027; at sikre, at denne bistand bør skræddersys til de enkelte østpartnerskabslandes specifikke behov efter Europa-Parlamentets vejledning ved hjælp af delegerede retsakter og anvendes til at gennemføre aktiviteter under programmet for Det Østlige Partnerskab; at anerkende, at EU's finansielle bistand også er en investering i fremtiden, eftersom den støtter reformer, der øger den økonomiske og sociale stabilitet i landene i Det Østlige Partnerskab og skaber fundamentet for et vellykket fremtidigt samarbejde
   l) at anerkende, at der er brug for en yderligere politisk, administrativ og finansiel støtteramme for de tre associerede lande inden for det overordnede Østpartnerskab baseret på individuelle tilgange, der skal adressere deres specifikke behov for strukturreformer, modernisering og institutionsopbygning; at notere sig, at denne adgang til EU-finansiering bør være knyttet til reformtilsagn og bør indbefatte et sæt ambitiøse benchmarks
   m) at prioritere den absolutte nødvendighed af princippet om "mere for mere" for så vidt angår demokrati og retsstatsforhold i lyset af den seneste udvikling i både EU og landene i Det Østlige Partnerskab og sikre, at fungerende og modstandsdygtige demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelsen af korruption og nepotisme, mediefrihed og respekt for menneskerettighederne fortsat er de vigtigste kriterier og betingelser for et tættere politisk partnerskab og finansiel bistand
   n) at foretage regelmæssige konsekvensanalyser af EU's støtteprogrammer for at øge deres effektivitet og foretage rettidige tilpasninger; at reagere hurtigere på forværringen af retsstatsforholdene og den demokratiske ansvarlighed i landene i Det Østlige Partnerskab og anvende intelligent konditionalitet, herunder ved at knytte leveringen af makrofinansiel bistand til demokratisering og reformer, så partnerregeringerne forhindres i at foretage yderligere tilbageskridt; at skabe betingelserne for at kunne omdirigere bistand i et givet partnerland i Det Østlige Partnerskab fra de statslige myndigheder, hvis de ikke overholder deres forpligtelser, til lokale myndigheder eller civilsamfundsaktører
   o) at styrke Europa-Parlamentets rolle i kontrollen af og tilsynet med programmer ved hjælp af delegerede retsakter i forbindelse med anvendelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter
   p) at styrke det parlamentariske diplomati og evaluere, hvordan Euronest fungerer, med henblik på at sætte det i stand til at nå sit fulde potentiale
   q) samtidig med at partnerskabets inkluderende karakter fastholdes, og dialogen med alle landene i Det Østlige Partnerskab fortsættes, at anerkende den associerede partnerskabsstatus for videreudviklede lande i Det Østlige Partnerskab, navnlig signatarerne af associeringsaftaler med DCFTA'er, og etablere flere fora for en styrket politisk dialog med dem med henblik på at fremme yderligere økonomisk integration og lovgivningsmæssig harmonisering, f.eks. at medtage de associerede lande som observatører i arbejdet i de udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 291 i TEUF og forordning (EU) nr. 182/2011, som en måde at vise EU's engagement i yderligere integration og styrke landenes reformorientering og administrative knowhow på
   r) at gå i dialog med landene i Det Østlige Partnerskab om yderligere bistand til statsopbygning og styrkelse af institutionerne og deres ansvarlighed ved at stille instrumenter af samme slags som støttegruppen for Ukraine til rådighed for alle landene i Det Østlige Partnerskab, idet de associerede partnere har prioritet; at udvikle eksisterende og nye EU-værktøjer inden for retsstatsområdet og god regeringsførelse med henblik på at overvåge og vurdere de associerede partneres fremskridt, navnlig EU's resultattavle for retlige anliggender og retsstatsmekanismen; at yde effektiv vejledning og komme med benchmarks for reformer, bl.a. ved at vedtage køreplaner, der skal udspecificere associeringforpligtelserne; at udarbejde detaljerede arbejdsdokumenter med en klar metode og et komparativt perspektiv, der bygger på praksis i forbindelse med handlingsplanen for visumliberalisering og tiltrædelsesprocessen, og med henblik på at supplere de nuværende fremskridtsrapporter og associeringsdagsordener
   s) at medtage overvågning, der inddrager mange forskellige interessenter, i vurderingen af reformer i landene i Det Østlige Partnerskab, og – i overensstemmelse med den praksis, der allerede er etableret i Ukraine – gøre det obligatorisk for regeringerne i Det Østlige Partnerskab; at sikre, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fortsætter med de årlige associeringsgennemførelsesrapporter om de fremskridt, der gøres af de tre associerede partnere, og anvender en ensartet evalueringsmetode, navnlig i forbindelse med analyser af reformer inden for de samme områder og sektorer; at udgive regelmæssige, mindst halvårlige, rapporter om forbindelserne med lande i Det Østlige Partnerskab, der ikke er associeret; at forelægge en gennemførelsesrapport om handels- og associeringsaftalerne mellem Unionen og landene i Det Østlige Partnerskab med fokus på social, miljømæssig og økonomisk udvikling i samfundene i østpartnerskabslandene, herunder inden for rammerne af Parisaftalen
   t) at anerkende, at stærke, uafhængige og effektive institutioner på centralt og lokalt plan er afgørende for demokratisk ansvarlighed, fjernelse af oligarki og bekæmpelse af korruption og state capture; derfor at anmode om et fornyet tilsagn fra landene i Det Østlige Partnerskab om at gennemføre omfattende reformer af retsvæsenet og den offentlige forvaltning med henblik på at sikre uafhængighed, kompetence og meritbaseret rekruttering af dommere og embedsmænd samt prioritering af bekæmpelsen af korruption, bl.a. ved at reducere muligheden for korruption gennem øget gennemsigtighed, ansvarliggørelse og fremme af renfærdig adfærd i befolkningen som helhed, styrkelse af retsstaten og fremme af god regeringsførelse; at anerkende, at det vil være praktisk talt umuligt at opnå bæredygtig vækst, fremme økonomisk aktivitet og udvikling, mindske fattigdommen, øge de direkte udenlandske investeringer og øge tilliden i samfundet og den politiske stabilitet, uden at nå ovennævnte mål
   u) at gå videre med en bredere vifte af retlige og økonomiske reformer med overførsel af erfaringer fra EU's medlemsstater gennem twinning-projekter, navnlig ved at udvide Twinning-programmet til også at omfatte lokale og regionale myndigheder
   v) at udvikle en offentlig forvaltning af europæisk kvalitet i de associerede østpartnerskabslande ved at åbne for jobskyggeordninger og tilbyde offentligt ansatte fra østpartnerskabslandene midlertidige ophold i de relevante tjenestegrene i EU-institutionerne og medlemsstaterne inden for specifikke områder
   w) at fremme arbejdet i politiske fonde med at skabe den næste generation af politiske ledere i landene i Det Østlige Partnerskab
   x) at anerkende initiativerne fra de associerede landes regeringer med henblik på at styrke deres indbyrdes samarbejde og et fælles standpunkt i Det Østlige Partnerskab og tilskynde til, at de udbreder dette på tværs af de forskellige sektorer, navnlig inden for områderne energi, transport, digitale spørgsmål, cybersikkerhed, miljøbeskyttelse, den maritime økonomi, grænsekontrol, toldsamarbejde, handelslettelser og retlige og indre anliggender; en lignende tilgang bør anvendes på samarbejdet mellem alle landene i Det Østlige Partnerskab om forskellige spørgsmål
   y) at fremme den intraregionale handel mellem landene i Det Østlige Partnerskab, da øget handel med flere partnere bidrager til at gøre landene og deres økonomier mere modstandsdygtige; at tilskynde til en øget inddragelse af landene i Det Østlige Partnerskab i gennemførelsen af EU's makroregionale strategier og en effektiv dialog om interregionalt og grænseoverskridende samarbejde med henblik på at styrke partnerlandenes nationale og regionale kapaciteter og fremme deres sociale og økonomiske udvikling
   z) at fremme valgreformer med henblik på at sikre frie, retfærdige, konkurrenceprægede og gennemsigtige valg og at tilskynde til, at valgprocesserne, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningsmæssige ændringer af valglove og partifinansiering, er fuldt ud i overensstemmelse med internationale standarder, henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Venedigkommissionens udtalelser; indtrængende at opfordre landene i Det Østlige Partnerskab til at sikre, at politiske aktører, der ikke er på linje med den siddende regering, ikke chikaneres, hverken retligt, fysisk eller institutionelt, og til at sikre ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, herunder retten til fredelig demonstration; at rose de lande i Det Østlige Partnerskab, der er gået ind på at gennemføre demokratiserende politiske reformer og støtte en styrkelse af valglovgivningen gennem inkluderende politiske dialoger
   aa) at sikre, at landene i Det Østlige Partnerskab under processen med at ændre deres valglovgivning skaber lige muligheder for repræsentation af alle etniske og nationale mindretal
   ab) at sikre regelmæssige europæiske valgobservationsmissioner til landene i Det Østlige Partnerskab for at støtte processen med at styrke institutioner, valgprocesser og demokratisk ansvarlighed
   ac) at bidrage til at forhindre tredjeparters indblanding i de politiske, valgmæssige og andre demokratiske processer i landene i Det Østlige Partnerskab, hvad enten de har til formål at påvirke et valg til fordel for en foretrukken kandidat eller et foretrukkent parti eller at undergrave tilliden til det demokratiske system, navnlig gennem desinformation, ulovlig politisk finansiering, cyberangreb på politiske aktører og medieaktører eller andre ulovlige midler
   ad) at vedtage en EU-sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne eller EU's "Magnitskij-lov", som skal finde anvendelse på enkeltpersoner eller enheder, der tilsidesætter menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ved at deltage i anholdelser, kidnapninger eller prygl af civilsamfunds- eller oppositionsaktivister og journalister og i voldelig undertrykkelse af fredelige protester samt de personer, der er involveret i korruptionssager på højt niveau i landene i Det Østlige Partnerskab
   ae) at fremme en løbende og effektiv gennemførelse af DCFTA'erne med henblik på gradvist at skabe betingelserne for åbning af EU's indre marked; at overveje at oprette en særlig mekanisme for tilnærmelse af lovgivningen med henblik på at hjælpe associerede partnere med at harmonisere deres lovgivning med gældende EU-ret og bistå dem i deres bestræbelser på at gennemføre den; at anerkende, at gennemførelsen af DCFTA'erne har givet mange positive resultater, men at der stadig er nogle problemer, der skal håndteres på passende vis
   af) at notere sig betydningen af at uddybe det økonomiske samarbejde og markedsintegrationen med landene i Det Østlige Partnerskab gennem en gradvis åbning af EU's indre marked, herunder en fuldstændig gennemførelse af DCFTA'erne og overholdelse af retlige, økonomiske og tekniske forskrifter og standarder samt etablering af et fælles økonomisk område
   ag) at sigte mod at undersøge og sikre samarbejdet og en gradvis, differentieret sektormæssig integration af kvalificerede og villige østpartnerskabslande i bl.a. energiunionen, transportfællesskabet og det digitale indre marked; at fokusere på telekommunikation og prioritere etableringen af en ordning uden roamingtakster mellem EU og landene Det Østlige Partnerskab og en intern ordning i Det Østlige Partnerskab så hurtigt som muligt; at opbygge tillidstjenester, herunder cyberkapacitet til at beskytte kritisk infrastruktur og persondata, og opnå et bedre samarbejde om told, banktjenester og finansielle tjenester, som kan hjælpe landene i Det Østlige Partnerskab med at bekæmpe hvidvask af penge og styrke den finansielle overvågning, samtidig med at det kan føre frem til en mulig udvidelse af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) til landene i Det Østlige Partnerskab
   ah) at indføre instrumenter såsom screening af lovgivningen og sektorspecifikke køreplaner for at fastslå, om landene i Det Østlige Partnerskab er rede til at overholde gældende EU-ret, og bekræfte, at de er klar til en differentieret integration af de enkelte sektorer
   ai) at fremme udviklingen af e-tjenester, både kommercielle og offentlige, og e-økonomien samt en bred vifte af telearbejdskapaciteter med henblik på at styrke modstandsdygtigheden og modstandskraften i tilfælde af kriser, som man har oplevet med pandemier
   aj) at sikre, at landene i Det Østlige Partnerskab er stærkt involveret i og bidrager til bekæmpelsen af klimaforandringer, herunder gennem deltagelse i den nye europæiske grønne pagt, og ved at sikre, at DCFTA'erne ikke er i modstrid med de klimamål og -initiativer, der er fastsat heri; et sådant engagement bør ske gennem EU's investeringsstøtte, herunder fra EBRD og EIB, og bør være betinget af en grundig vurdering af den miljømæssige indvirkning og af virkningerne for lokalsamfundene, med særligt fokus på de sektorer, der kan blive berørt, og som vil have behov for ekstra støtte
   ak) at sikre, at der øremærkes passende foranstaltninger og finansiering til at forbedre spildevandsforvaltningen i overensstemmelse med partnerlandenes absorptionsevne og til at forbedre energisikkerhed og -sammenkobling, navnlig gaslinjer med reverse flow-kapacitet, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder i landene i Det Østlige Partnerskab; at anerkende Aserbajdsjans vigtige rolle i diversificeringen af energiforsyningen til EU og Ukraines succes med opsplitning af gastransmissionssystemet og støtte indsatsen for at opnå energiuafhængighed og diversificering af forsyningen i andre lande i Det Østlige Partnerskab; at tilskynde landene i Det Østlige Partnerskab til at fuldføre deres reformer i energisektoren i overensstemmelse med EU-retten, herunder miljø- og sikkerhedspolitikken
   al) at yde løbende støtte til opgradering af østpartnerskabslandenes systemer til håndtering af fast affald til EU's standarder ved at opstille genanvendelsesmål og etablere genanvendelsessystemer for at nå målene; at imødegå den negative indvirkning af forældede og uautoriserede anlæg til fast affald på miljøet og folkesundheden; at identificere finansielle instrumenter til støtte for EU's og nationale/lokale fondes finansiering af affaldshåndteringsprojekter
   am) at sikre, at eksisterende og nye nukleare anlæg i landene i Det Østlige Partnerskab overholder de højeste miljøstandarder og standarder for nuklear sikkerhed i overensstemmelse med de internationale konventioner; at sikre, at usikre energiprojekter, som f.eks. atomkraftværket i Ostrovets, ikke indgår i det europæiske elektricitetsnet
   an) at vedtage en omfattende plan for opførelse af infrastruktur, herunder grænseovergange, og støtte gennemførelsen af de prioriterede projekter, der er identificeret i den vejledende TEN-T-plan og andre investeringshandlingsplaner, med henblik på at forbedre transport, energi og digital konnektivitet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab og mellem landene i Det Østlige Partnerskab indbyrdes, samtidig med at der sikres miljømæssig bæredygtighed under gennemførelsen; at tilskynde til reguleringsmæssig konvergens i transportsektoren
   ao) at opfordre landene i Det Østlige Partnerskab til i samarbejde med Kommissionen fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i handlingsplanen for investeringer i det transeuropæiske transportnet (TEN-T); fremhæver behovet for en bedre udnyttelse af konnektivitetspotentialet i Sortehavet og for at støtte infrastrukturprojekter, som er afgørende for at øge konnektiviteten med regionen og med Centralasien; anerkender i denne forbindelse østpartnerskabslandenes strategiske geografiske beliggenhed som en forbindelse mellem Den Europæiske Union, Asien og det bredere naboskabsområde, der kan bringe øget værdi til EU's udenrigspolitiske engagementer
   ap) at gennemføre EU's ambitiøse strategi for Centralasien med aktiv deltagelse af landene i Det Østlige Partnerskab som pålidelige partnere med direkte adgang til denne region
   aq) at sikre, at den flerårige finansielle ramme (FFR) bekræfter EU's finansielle støtte til infrastruktur- og investeringsprojekter i landene i Det Østlige Partnerskab, som øger deres modstandsdygtighed over for cybertrusler og forbedrer og moderniserer deres uddannelsessystemer; at træffe aktive foranstaltninger for at forbedre østpartnerskabslandenes absorptionskapacitet; at anvende erfaringerne fra investeringsrammen for Vestbalkan med henblik på at tiltrække og koordinere finansiel og teknisk bistand og øge infrastrukturprojekternes effektivitet
   ar) at prioritere behovet for bæredygtige og troværdige investeringer i landene i Det Østlige Partnerskab ved at udtænke en strategi for et langsigtet engagement, som ikke kun fokuserer på stabilisering, men også på demokratisering
   as) at udvide den tilgang, som EU anvender i sine bestræbelser på at støtte genopretningen af den ukrainske økonomi, bl.a. ved hjælp af skræddersyet og fleksibel makrofinansiel bistand og tilhørende instrumenter samt dialog med og koordinering af internationale finansielle institutioner og donorer og ved at forbedre miljøet for direkte udenlandske investeringer, til andre associerede partnere, idet der tages hensyn til sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige rettigheder; at gøre fremme af direkte udenlandske investeringer fra EU til et centralt aspekt af østpartnerskabspolitikken og udvikle en handlingsplan til dette formål med henblik på yderligere at forbedre erhvervsklimaet og garantere retssikkerheden
   at) at støtte øget diversificering af og konkurrenceevne i østpartnerskabslandenes økonomier gennem forstærket støtte til SMV'er og til afmonopolisering, fjernelse af oligarki og privatisering ved at styrke og udvide anvendelsesområdet for, den geografiske dækning af og relevansen for modtagernes behov af programmer som EU4Business; navnlig at yde lån til SMV'er i lokale valutaer, udvikle nye initiativer med henblik på at tiltrække risikovillig kapital til landene i Det Østlige Partnerskab og yde løbende støtte til udviklingen af eksportorienterede industrier
   au) at gøre noget ved kløften mellem land og by i landene i Det Østlige Partnerskab gennem effektive finansielle og tekniske incitamenter for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (MSMV'er), smålandbrugere og familievirksomheder i landdistrikter og bynære områder og gennem forbedring af den menneskelige konnektivitet og infrastrukturen mellem storbyer og landområder med henblik på at fremme social samhørighed
   av) at støtte øget arbejdskraftmobilitet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab samt mellem landene i Det Østlige Partnerskab indbyrdes, med et kraftigt fokus på processens lovlighed og holdbarhed, således at man giver mulighed for udveksling af færdigheder og erfaring og undgår hjerneflugt og lokal mangel på arbejdskraft; i denne forbindelse at gøre status over den vellykkede gennemførelse af visumfrie ordninger med de tre associerede lande
   aw) at tage hensyn til de udfordringer, som hjerneflugt giver landene i Det Østlige Partnerskab, og imødegå dem ved at fremme inkluderende uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og andre uddannelsesprogrammer og skabe jobmuligheder med henblik på at skabe socioøkonomiske perspektiver for unge mennesker og familier i deres lokalsamfund
   ax) at håndtere de alvorlige konsekvenser af affolkning og migration i landene i Det Østlige Partnerskab ved at inddrage dem i den europæiske dagsorden for migration
   ay) at støtte og iværksætte landebaserede handlingsplaner til bekæmpelse af arbejdsløshed og tackle sociale og regionale uligheder; at investere i unge, fremme iværksætteri og skabe nye programmer og incitamenter for unge erhvervsdrivende til at vende tilbage til arbejdsmarkederne i landene i Det Østlige Partnerskab
   az) at tilskynde landene i Det Østlige Partnerskab til at stræbe efter omfattende arbejdspolitiske reformer med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og arbejdstagernes rettigheder; at udarbejde en handlingsplan til bekæmpelse af sort arbejde, støtte oprettelsen af fuldt udviklede fagforeninger og opfordre til, at ILO's konventioner gennemføres i national ret og implementeres
   ba) at afhjælpe manglerne i gennemførelsen af tilsagnene vedrørende socialpolitik og arbejdstagerrettigheder og beskytte EU's arbejdsmarked mod social dumping; at kontrollere ikke bare gennemførelsen af relevante EU-direktiver og -normer i national ret, men også gennemførelsen heraf i praksis; sammen med landene i Det Østlige Partnerskab at oprette en overvågningsordning for grundlæggende arbejdstagerrettigheder, der involverer fagforeninger og civilsamfundsorganisationer; at benytte udbetalingen af makrofinansiel bistand som en løftestang eller konditionalitet for at tvinge landene i Det Østlige Partnerskab til at forbedre arbejdsvilkårene
   bb) at støtte uddannelsesreformer i de østpartnerskabslande, der er villige, da dette er afgørende for deres fremtid, med henblik på at afhjælpe manglerne mellem reformen af uddannelsessystemerne og efterspørgslen på arbejdsmarkedet og fremme erhvervsuddannelse, blandt andre foranstaltninger; at anerkende betydningen af mobilitet på tværs af grænserne for at styrke de mellemfolkelige kontakter, øge finansieringen til og deltagelsen af østpartnerskabslandene i programmer, der fremmer uddannelse og styrkelse af erhvervskompetencer, og udvekslingsprogrammer såsom Erasmus+ og Et Kreativt Europa, og styrke østpartnerskabslandenes evne til at deltage i Horisont Europa
   bc) at styrke det akademiske og uddannelsesmæssige samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab, herunder samarbejdet inden for Det Østlige Partnerskab, ved at: i) iværksætte et regionalt program til støtte for akademiske og forskningsmæssige ekspertisecentre i regionen, ii) oprette Det Østlige Partnerskabs Universitet i Ukraine, iii) oprette målrettede østpartnerskabsprogrammer på specialiserede universiteter og en elektronisk uddannelsesplatform for onlinekurser med fokus på europæiske værdier og retsstaten, god regeringsførelse, offentlig forvaltning og udryddelse af korruption i landene i Det Østlige Partnerskab og iv) tilvejebringe et forum for fælles uddannelse af østpartnerskabslandenes offentligt ansatte, herunder dem, der arbejder for lokale og regionale myndigheder
   bd) at iværksætte et pilotprojekt, der har til formål at oprette Det Østlige Partnerskabs åbne videnskabs- og innovationscenter, et netværk af tematiske kompetencecentre, der er beliggende i hvert enkelt af landene i Det Østlige Partnerskab, og som leverer support og tjenester til forskning og innovation
   be) at sikre, at alle EU's støtteprogrammer omfatter en konsekvent kønsligestillings- og menneskerettighedsdimension, henvender sig til og er målrettet mod de dårligst stillede og mest udsatte grupper i samfundet, herunder etniske og andre mindretal, såsom romaer, flygtninge og internt fordrevne personer fra områder, der er ramt af voldelige konflikter; at styrke initiativer til styrkelse af disse gruppers politiske og socioøkonomiske indflydelse og forbedring af deres adgang til uddannelse, sundhedspleje og anstændige boliger
   bf) at sikre, at EU's bistand og programmer når ned på det lokale niveau, også i de fjerntliggende dele af landene i Det Østlige Partnerskab, navnlig i landdistrikterne, for at sætte indbyggerne i stand til at presse på for positive forandringer i deres lokalsamfund, navnlig dem, der er mere sårbare over for postsovjetiske anskuelser og russisk manipulation
   bg) at insistere kraftigt på ikkeforskelsbehandling for så vidt angår alle LGBTI+-personer, beskyttelse af dem mod forskelsbehandling i lovgivningen samt retsforfølgning af alle former for mishandling af, hadefulde ytringer og fysisk vold mod dem; at anerkende de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, der har tilpasset deres retlige rammer i overensstemmelse hermed
   bh) at støtte tros-, menings- og ytringsfrihed og retten til information på alle borgeres modersmål; at fordømme og bekæmpe hadefulde ytringer og forskelsbehandling på grundlag af etnicitet eller sprog samt falske nyheder og desinformation rettet mod etniske og nationale mindretal
   bi) at sikre den grundlæggende ret til religions- og trosfrihed ved at beskytte og fremme rettighederne for alle religiøse elementer i regionen på grundlag af konceptet om fuldt og ligeværdigt medborgerskab
   bj) at styrke dialogen og samarbejdet med kirker og religiøse samfund og organisationer inden for områder som fredsopbygning og forsoning og derved styrke tilliden til et retfærdigt og frit samfund samt inden for uddannelse, sundhedspleje og grundlæggende sociale tjenester
   bk) at anerkende, at EU via dets politiske, kulturelle og økonomiske investeringer i landene i Det Østlige Partnerskab investerer i regionens sikkerhed og stabilitet
   bl) at anerkende den øgede gensidige afhængighed mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab samt betydningen af sikkerhed, stabilitet og fred for den fremtidige udvikling i landene i Det Østlige Partnerskab i betragtning af, at de i de seneste år har været genstand for interesser og ambitioner i tredjelande, som f.eks. Kina, Tyrkiet eller visse Golfstater, som ikke nødvendigvis deler EU's værdier og interesser; på denne baggrund at styrke samarbejdet mellem EU og Det Østlige Partnerskab om sikkerhed og forsvar ved at lægge særlig vægt på en fredelig løsning af regionale konflikter og på forebyggelse og løsning af de nye typer af udfordringer, såsom hybride trusler, cyberangreb, herunder utidig indblanding i valg ved brug af internettet, desinformation og propagandakampagner og tredjeparters indblanding i politiske, valgmæssige og andre demokratiske processer; at styrke samarbejdet og støtten for så vidt angår østpartnerskabslandenes modstandsdygtighed over for korruption, hvidvask af penge, terrorisme og organiseret kriminalitet generelt og understrege behovet for at styrke modstandsdygtigheden hos enkeltpersoner såvel som i samfund og statslige institutioner
   bm) at gentage EU's engagement i østpartnerskabslandenes suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed inden for deres internationalt anerkendte grænser og støtte deres bestræbelser på at håndhæve disse principper fuldt ud; at understrege betydningen af sammenhold og solidaritet mellem medlemsstaterne i denne henseende
   bn) på det kraftigste at fordømme de fortsatte krænkelser af folkerettens grundlæggende principper og normer i den region, der omfatter Det Østlige Partnerskab, navnlig destabiliseringen, invasionen, besættelsen og annekteringen af områder i flere af landene i Det Østlige Partnerskab fra Den Russiske Føderations side og dets afvisning af at følge de afgørelser, der træffes af internationale retter og domstole; at fastlægge en mere samordnet politik over for Den Russiske Føderation blandt EU's medlemsstater, navnlig hvad angår engagementet i anliggender, der vedrører landene i Det Østlige Partnerskab
   bo) at opfordre til øjeblikkelig tilbagetrækning af udenlandske tropper fra alle besatte områder og til at standse de militære fjendtligheder, som unødigt koster civile og soldater livet og samtidig hæmmer den socioøkonomiske udvikling, og dermed at gøre det muligt for hundredtusindvis af internt fordrevne at vende tilbage til deres hjemlande
   bp) at udvikle en mere aktiv rolle for EU, repræsenteret ved næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i en fredelig løsning af de igangværende konflikter og i forebyggelsen af eventuelle fremtidige konflikter i EU's østlige naboskabsområde, samtidig med at de aftalte forhandlingsformater og ‑processer, såsom de internationale drøftelser i Genève, OSCE's Minskgruppe, Normandietkvartetten og 5+2-forhandlingerne anerkendes; at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbas-området
   bq) fortsat at fremme et klima, der er gunstigt for konfliktløsning, og støtte aktiviteter, som fremmer tillid og mellemfolkelige kontakter på tværs af konfliktsplittede samfund; at prioritere bestræbelserne på og forhøje finansieringen af forebyggende fredsopbygning, herunder forebyggende diplomati, samt tidlige varslings- og indsatsmekanismer
   br) på ny at bekræfte sin støtte til de bestræbelser, som formændene for OSCE's Minskgruppe har gjort for at løse Nagorno-Karabakh-konflikten, og til deres grundlæggende principper fra 2009 med henblik på at finde en løsning baseret på normerne og principperne i folkeretten, FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt fra 1975; at tilskynde alle parter til at intensivere dialogen og afholde sig fra opildnende retorik, der vil bringe mulighederne for tvistbilæggelse yderligere i fare
   bs) at træffe foranstaltninger til at sikre effektive aktiviteter og gennemførelsen af et fuldt mandat for følgende eksisterende EU-missioner i østpartnerskabsregionen, herunder koordinering af deres aktiviteter: EU's observatørmission i Georgien, EU's rådgivende mission i Ukraine, EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine og missionen for EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien
   bt) at tage de opfordringer under overvejelse, som den ukrainske regering er kommet med, om en udvidet international fredsbevarende styrke, der skal placeres langs grænsen mellem Ukraine og Rusland og i distrikterne Lugansk og Donetsk; når situationen tillader det, og som en del af den fulde gennemførelse af Minskaftalerne, bør parterne i konflikten tilbydes en EU-ledet FSFP-mission til at hjælpe med opgaver som f.eks. minerydning, forberedelse af lokalvalg og sikring af fri adgang for humanitære hjælpeorganisationer
   bu) at støtte retten til fri sejlads og kraftigt modsætte sig blokaden af Det Asovske Hav og Ruslands fortsatte gradvise annektering af Sortehavet
   bv) at anerkende den enestående erfaring og ekspertise i landene i Det Østlige Partnerskab; at anerkende østpartnerskabslandenes bidrag til missioner, kampgrupper og operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); fortsat at støtte sikkerhedssektorreformen (SSR); at uddybe samarbejdet om EU-relaterede forsvarspolitikker, herunder deltagelse i PESCO, når spørgsmålet om tredjelandes deltagelse er løst
   bw) at anerkende, at cybersikkerhed er et af de områder, hvor EU og landene i Det Østlige Partnerskab kan samarbejde mere effektivt, og EU kan drage fordel af erfaringerne fra landene i Det Østlige Partnerskab i bekæmpelsen af hybride trusler og trusler mod cybersikkerheden; at oprette en formel cyberdialog med de interesserede lande i Det Østlige Partnerskab og fremme samarbejdsplatforme mellem landene i østpartnerskabsregionen for at imødegå hybride trusler mere effektivt med henblik på at styrke disse landes modstandsdygtighed, navnlig efter Den Russiske Føderations storstilede cyberangreb mod Georgien i oktober 2019
   bx) at fordømme tredjelandes indflydelse på undermineringen af den demokratiske orden i landene i Det Østlige Partnerskab og deres påvirkning af valg, udbredelse af desinformation og gennemførelse af målrettede desinformationskampagner
   by) at styrke samarbejdet om opbygningen af samfundsmæssig og institutionel modstandsdygtighed i landene i Det Østlige Partnerskab med et stærkere fokus på bekæmpelse af desinformation, propaganda, manipulation og fjendtlig indflydelse, som udføres af eksterne kræfter med henblik på at splitte og destabilisere landene i Det Østlige Partnerskab og undergrave integriteten af deres politiske processer og deres forbindelser med EU; at bistå interesserede lande i Det Østlige Partnerskab i de aktiviteter, der gennemføres på EU-plan for at tackle ovennævnte fjendtligheder, herunder gennemførelsen af god praksis og løsninger, såsom handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation og EU's adfærdskodeks om desinformation, og ved at anvende ekspertisen fra Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler, NATO's StratCom Centre of Excellence i Riga og EU's East StratCom-taskforce
   bz) at fremme integreret grænseforvaltning og samarbejde mellem EU og associerede lande og fremme samarbejdet om retshåndhævelse
   ca) at bifalde yderligere samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab med det formål at fremme international stabilitet og sikkerhed i overensstemmelse med EU's globale strategi og foreslå nye former for frivilligt samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet, idet dette betragtes som et ambitiøst mål i den kommende fremtid, da EU gradvist vil sigte mod at skabe den europæiske forsvarsunion
   cb) at fremme FoU og industrielt samarbejde om udvikling af udrustning og militære teknologier og kapaciteter blandt EU-medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab
   cc) at anerkende, at enhver mangel på EU-tilstedeværelse eller manglende handling i forhold til dets partnere i Det Østlige Partnerskab vil skabe plads til, at andre globale aktører kan gribe ind; at øge samarbejdet eller skabe et forum med ligesindede demokratiske allierede og internationale aktører for at afbøde og modvirke de negative virkninger af tredjelandsmagter i østpartnerskabsregionen
   cd) at anerkende bidraget fra civilsamfundsaktører og -organisationer i Det Østlige Partnerskab til demokratiserings- og reformprocessen i deres lande og i hele østpartnerskabsregionen og opfordre regeringerne i landene i Det Østlige Partnerskab til større åbenhed over for dem og dialog med dem, og navnlig en mere meningsfuld og effektiv inddragelse af dem i den politiske beslutningsproces
   ce) at fortsætte en bred dialog med civilsamfundsaktører i Det Østlige Partnerskab og øge EU's støtte til demokratisk orienterede civilsamfundsorganisationers aktiviteter ved at støtte deres aktiviteter og sikkerhed og sikre deres arbejdsmiljø
   cf) at øge EU's indsats for at styrke dets engagement i og støtte til græsrodsinitiativer i regioner og landdistrikter med henblik på at udvikle civilsamfundets organisatoriske og kontrolmæssige kapaciteter og lokale demokratiske praksisser
   cg) at styrke evnen i civilsamfundene i Det Østlige Partnerskab til at fungere som vagthunde for reformer og holde de respektive statslige institutioner op på deres ansvar ved at mindske bureaukratiet og sikre civilsamfundets tilstedeværelse på trepartsmøder, bl.a. i forbindelse med alle menneskerettighedsdialoger og møder i associerings- og samarbejdsrådene
   ch) at fremme samarbejdet mellem civilsamfundene i østpartnerskabslandene ved at oprette et regionalt center for at øge kompetencerne og udveksle bedste praksis og arbejdsmetoder som en del af det nye projekt med Det Østlige Partnerskabs Universitet i Ukraine
   ci) at fortsætte med at yde strukturel og finansiel støtte og kapacitetsudviklingsstøtte til organisationer, der bistår uafhængige prodemokratiske civilsamfundsaktører; at insistere på, at EU, medlemsstaterne og uafhængige programmer til støtte for demokrati, menneskerettigheder og retsstat, herunder Den Europæiske Demokratifond, fortsat skal kunne arbejde frit og uden chikane eller retlige begrænsninger; at træffe alle mulige foranstaltninger for at forhindre, at uafhængige NGO'er fortrænges gennem indførelse af retslige begrænsninger og økonomiske hindringer, selektiv anvendelse af lovbestemmelser eller øget tilstedeværelse af statsligt organiserede NGO'er (GONGO'er)
   cj) at skabe opmærksomhed om yderligtgående kræfters og også statslige myndigheders angreb på civile aktivister i landene i Det Østlige Partnerskab, som underminerer EU's værdier, internationale menneskerettighedsstandarder og fælles forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention
   ck) at optrappe EU's støtte til og initiativer for at styrke lokale myndigheder og deres sammenslutninger og sætte dem i stand til at gennemføre nationale reformer på lokalt plan; at fremme lokale myndigheders rolle som taktikplanlæggere og beslutningstagere og tilskynde til regelmæssige udvekslinger mellem statslige og lokale myndigheder om reformdagsordener med en aktiv og inkluderende deltagelse af civilsamfundet og andre relevante interessenter
   cl) at udvikle køreplaner og indikatorer på landeniveau for samarbejde med lokale og regionale myndigheder efter samme model som eksemplerne på et tilsvarende engagement i civilsamfundet
   cm) at udvide repræsentationen af Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) i udformningen og gennemførelsen af politikken for Det Østlige Partnerskab og øge dens kapacitet til at støtte de lokale og regionale myndigheder i væsentlige foranstaltninger; i samarbejde med CORLEAP og Det Europæiske Regionsudvalg at udvikle et kapacitetsopbygningsprogram for lokal og regional forvaltning i landene i Det Østlige Partnerskab, som skal indbefatte en systematisk indsats for at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle
   cn) at tilskynde til, at borgere i Det Østlige Partnerskab deltager i betydeligt omfang i EU-finansierede projekter og tager ejerskab over dem, i overensstemmelse med en bottom-up-tilgang baseret på EU's værdier og standarder
   co) at anerkende, at fraværet af en ordentlig kommunikations- og informationskampagne midt i den desinformationbølge, som landene i Det Østlige Partnerskab udsættes for, kan resultere i, at partnerskabets ti år lange indsats, investeringer og resultater går tabt; derfor at optrappe den strategiske kommunikationsindsats og i en åben dialog med borgerne øge synligheden af den støtte, som EU yder i landene i Det Østlige Partnerskab, både på nationalt og lokalt plan; med henblik herpå at henvende sig til folk i små lokalsamfund og landdistrikter, erhvervslivet og samfundsledere, diasporaer og nationale mindretal, ud over de grupper, der allerede er positivt indstillet over for EU
   cp) at modarbejde desinformation og propaganda mod EU ved at styrke borgernes (både EU- og østpartnerskabsborgeres) modstandsdygtighed over for falsk og vildledende information og deres viden om Det Østlige Partnerskab og de muligheder og fordele, det giver – navnlig dem, der følger af et tæt politisk og økonomisk samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab og af gennemførelsen af AA'er/DCFTA'er, som forbinder dem med økonomisk vækst og øget handel
   cq) at anvende de eksisterende EU-strukturer, såsom EU-Udenrigstjenestens East StratCom-taskforce, mere effektivt til at identificere og reagere på desinformations- og propagandakampagner, der underminerer forholdet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab og dets mål
   cr) at styrke EU-delegationerne i landene i Det Østlige Partnerskab og sætte dem i stand til at bistå landene i Det Østlige Partnerskab med at fuldføre reformerne og kommunikere mere effektivt om, hvordan EU hjælper borgerne dér; at udvikle mere horisontale forbindelser og fremme samarbejdet mellem EU-delegationerne og tilskynde til regelmæssig udveksling af information og ekspertise og andre vellykkede arbejdsmetoder
   cs) at sikre, at EU's forbindelseskontorer i medlemsstaterne spiller en mere aktiv rolle med hensyn til at promovere østpartnerskabslandenes betydning for det europæiske projekt
   ct) at forbedre informationsudvekslingen mellem EU-institutionerne, navnlig Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, og sikre den institutionelle hukommelse, navnlig om den ydede støtte og de projekter, der er gennemført inden for teknisk bistand, med henblik på at bygge videre på resultaterne heraf, når der iværksættes nye projekter og programmer
   cu) at få mest muligt ud af programmet "unge ambassadører" og stipendierne til civilsamfundet under Det Østlige Partnerskab ved at etablere et aktivt netværk af tidligere deltagere/modtagere på grundlag af eksisterende vellykkede modeller
   cv) at fremme frie medier og ytringsfrihed som et grundlæggende princip og derfor støtte et demokratisk, uafhængigt, pluralistisk og afbalanceret medielandskab i landene i Det Østlige Partnerskab, som sikrer beskyttelse af lokale journalister, opinionsdannere og systemkritikere mod chikane og intimidering, giver ikkediskriminerende adgang til information online og offline og meningsfuld deltagelse i samfundslivet samt beskytter og sikrer menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder
   cw) at optrappe støtten til den lokale kamp mod falske nyheder, hybrid krigsførelse på kommunikationsområdet og forringelse af medieprogrammer, som kan undergrave bekæmpelsen af korruption og af udbredelsen af falske oplysninger med henblik på at opnå økonomiske eller politiske fordele; at støtte udviklingen af foranstaltninger til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab; løbende at bistå og overvåge det lokale officielle reguleringsorgan i alle landene i Det Østlige Partnerskab
   cx) at støtte programmer og reformer vedrørende medie- og IT-kendskab for at afspejle den nuværende digitale tidsalder
   cy) at fremme udsendelsen af europæiske medieproduktioner i landene i Det Østlige Partnerskab og østpartnerskabslandenes produktioner i EU for at bygge bro over de forskelle, der er fremprovokeret af historien og af den falske information, der er givet i de seneste årtier; at støtte lokale medieforetagender i at få adgang til europæiske medieprogrammer og ‑initiativer med henblik på et tæt samarbejde mellem medieforetagender fra EU og Det Østlige Partnerskab
   cz) at fordømme myndighedernes misbrug af pandemirelaterede foranstaltninger som et middel til at bringe den politiske opposition, civilsamfundet og medierne til tavshed ved at begrænse deres legitime rettigheder
   da) at styrke og om muligt øge EU's og østpartnerskabslandenes fælles indsats med hensyn til mellemfolkelige kontakter og udvekslinger med henblik på at opbygge gensidigt positive billeder i befolkningen og gøre god brug af den pro-europæiske stemning blandt borgerne i Det Østlige Partnerskab
   db) at fremme inkluderende og deltagelsesorienterede platforme for dialog og samarbejde, der samler interessenter på tværs af forskellige sektorer og niveauer, herunder politiske beslutningstagere, økonomiske aktører, akademiske kredse og civilsamfundet såvel som kirker, religiøse samfund og ugunstigt stillede borgere, med det formål at bekæmpe polariserende og ekstremistiske tendenser inden for politik og i samfundet samt virkningerne af desinformation og propagandakampagner;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.
(2) EUT L 260 af 30.8.2014, s. 4.
(3) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.
(4) EUT L 23 af 26.1.2018, s. 4.
(5) Henstilling nr. 1/2018 fra Samarbejdsrådet EU-Aserbajdsjan af 28. september 2018 om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan, EUT L 265 af 24.10.2018, s. 18.
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning. Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0008.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).
(8) EUT L 289 af 31.10.2013, s. 2.
(9) EUT L 128 af 30.4.2014, s. 49.
(10) 12363/19 VISA 191 COEST 210.
(11) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 136.
(12) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 119.
(13) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 14.
(14) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 27.
(15) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 2.
(16) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.
(17) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 82.
(18) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58.
(19) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 42.
(20) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 109.
(21) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 100.
(22) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 97.
(23) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 43.
(24) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 18.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0458.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0457.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0518.
(28) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.
(29) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 158.


Vestbalkan efter topmødet i 2020
PDF 163kWORD 57k
Europa-Parlamentets henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Vestbalkan efter topmødet i 2020 (2019/2210(INI))
P9_TA(2020)0168A9-0091/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018, Rådets konklusioner af 18. juni 2019 og Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. oktober 2019 om udsættelse af afgørelserne om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien,

–  der henviser til Zagreberklæringen af 6. maj 2020,

–  der henviser til den endelige aftale om løsning af uoverensstemmelserne som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolution 817 (1993) og 845 (1993), ophævelsen af interimsaftalen af 1995 og etableringen af et strategisk partnerskab mellem Grækenland og Nordmakedonien den 17. juni 2018, også kaldet Prespa-aftalen,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 26. marts 2020 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, som godkendte Rådets konklusioner af 25. marts 2020 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen – Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" (COM(2020)0057),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til EU's globale strategi fra 2016, hvori det præciseres, at en troværdig udvidelsespolitik udgør en strategisk investering i Europas sikkerhed og velstand og allerede i høj grad har bidraget til fred i tidligere krigshærgede områder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. oktober 2013 med titlen "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014" (COM(2013)0700),

–  der henviser til den fornyede konsensus om udvidelse, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2006 og efterfølgende godkendt i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2019,

–  der henviser til den endelige erklæring af 24. november 2000 fra topmødet i Zagreb,

–  der henviser til Thessaloniki-erklæringen af 21. juni 2003 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan tiltræde Den Europæiske Union,

–  der henviser til Sofia-erklæringen af 17. maj 2018 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan og den prioriterede Sofiadagsorden, der var vedføjet denne erklæring,

–  der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014, og navnlig til erklæringen fra udenrigsministrene fra Vestbalkan om regionalt samarbejde og bilaterale tvister af 27. august 2015 samt oprettelsen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde, og de yderligere topmøder, der blev afholdt i Wien (2015), Paris (2016), Trieste (2017), London (2018) og Poznan (2019),

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender den 29.-30. april 1997 om anvendelse af konditionalitet med henblik på at udvikle en sammenhængende EU-strategi for forbindelserne med landene i regionen,

–  der henviser til den fælles erklæring af 11. juni 2019 fra udenrigsministrene fra 13 EU-medlemsstater om EU's engagement i Vestbalkans integration i EU,

–  der henviser til den fælles erklæring fra topmødet mellem Europa-Parlamentet og formændene for parlamenterne på Vestbalkan, som Europa-Parlamentets formand sammenkaldte med ledelsen af parlamenterne på Vestbalkan den 28. januar 2020,

–  der henviser til det uformelle møde den 16. februar 2020, som samlede lederne af landene på Vestbalkan, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Republikken Kroatiens premierminister, som er formand for Rådet for Den Europæiske Union,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution af 31. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien: EU's troværdighed og geostrategiske interesser bør opretholdes(1),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om udvidelsespakken fra 2019, som blev vedtaget den 13. februar 2020(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om Srebrenica-mindedagen(3),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om styrkelse af samarbejdet med partnerne på Vestbalkan på migrations- og sikkerhedsområdet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien" (COM(2020)0315),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0091/2020),

A.  der henviser til, at udvidelse er en af EU's mest vellykkede og strategiske politikker og det mest effektive udenrigspolitiske instrument, der bidrager til at udvide rækkevidden af Unionens kerneværdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, fremme af fred og velstand, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, i hele Europa;

B.  der henviser til, at udvidelsesprocessen er en fast bestanddel af den europæiske integration og fortsat er strategisk vigtig for Den Europæiske Union;

C.  der henviser til, at det er i Unionens egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse, at landene på Vestbalkan har denne resultatbaserede udsigt til fuldgyldigt medlemskab af EU;

D.  der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab er en anerkendelse af en stor geopolitisk udfordring med at forene det europæiske kontinent og et grundlæggende incitament til reformer i landene på Vestbalkan;

E.  der henviser til, at landene på Vestbalkan geografisk, historisk og kulturelt er en del af Europa, og at processen med at integrere dem i Den Europæiske Union er af afgørende betydning for, at hele kontinentet er stabilt, sikkert, frit og fredeligt;

F.  der henviser til, at EU's udvidelsesproces bygger på gensidighed – dvs. at begge parter skal fastholde deres engagement – og på forudsætningen om, at både Den Europæiske Union og kandidatlandene skal overholde deres forpligtelser;

G.  der henviser til, at den forbedrede metode, som Kommissionen har foreslået, har til formål at tilføre udvidelsesprocessen ny dynamik og giver tiltrædelseslandenes omstilling ny fremdrift;

H.  der henviser til, at EU er den største investor, handelspartner og donor i regionen;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sine beslutninger har hilst de fremskridt, som Nordmakedonien og Albanien har gjort, velkommen; der henviser til, at Parlamentet i betragtning af disse fremskridt har indvilliget i at give en resultatbelønning under instrumentet til førtiltrædelsesbistand til Nordmakedonien og Albanien;

J.  der henviser til, at topmødet i Zagreb i 2020 anerkendte, at demokrati og retsstatsprincippet kommer i første række, og opfordrede EU til yderligere at intensivere sit samarbejde med regionen;

K.  der henviser til, at Parlamentet beklagede, at Det Europæiske Råd i 2019 ikke nåede til enighed om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien; der henviser til, at denne fiasko i kølvandet på Kommissionens henstillinger fra 2018 og 2019, som Parlamentet tilsluttede sig, har svækket Den Europæiske Unions troværdighed, bidraget til den stigende populisme, nationalisme og EU-skepsis, undermineret den indsats, der gøres af kandidatlandene, risikerer at skabe et politisk tomrum og har opildnet tredjeparter, der forsøger at opnå politisk indflydelse i regionen til skade for EU-integrationsprocessen;

L.  der henviser til, at udvidelsesprocessen fremmer og styrker kapaciteten til at løse bilaterale tvister og tilstræber forsoning mellem samfundene i regionen;

M.  der henviser til, at landene på Vestbalkan bør øge deres bestræbelser på at overvinde politisk polarisering og langvarige boykotter af det parlamentariske arbejde med henblik på at styrke den parlamentariske kontrol;

N.  der henviser til, at Europa-Parlamentet fortsat er en pålidelig partner for landene i EU-tiltrædelsesprocessen og er fortaler for udvidelsesprocessen som en positiv mekanisme, hvormed Den Europæiske Union kan stimulere reformer, der sigter mod institutionel og socioøkonomisk styrkelse af disse lande til gavn for deres borgere;

O.  der henviser til, at Thessalonikidagsordenen og Sofia-erklæringen fremhævede, at der vil blive lagt særlig vægt på at skabe flere muligheder for unge, samtidig med at det sikres, at dette bidrager til den socioøkonomiske udvikling på Vestbalkan;

P.  der henviser til, at Parlamentet er fast besluttet på at intensivere den politiske og institutionelle støtte til demokratiske og økonomiske reformer i regionen og bistå landene på Vestbalkan i EU-tiltrædelsesprocessen;

Q.  der henviser til, at Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 på ny bekræfter det europæiske perspektiv for Vestbalkan;

R.  der henviser til, at både næstformanden/den højtstående repræsentant, Borrell, og kommissær Várhelyi under deres høringer i Europa-Parlamentet gav tilsagn om at prioritere udvidelsesprocessen og forpligtede sig til at fremskynde strukturelle og institutionelle reformer og integrationsprocesser på Vestbalkan;

S.  der henviser til, at en ambitiøs udvidelsespolitik kræver et passende budget; der henviser til, at Rådet bør sikre tilstrækkelige budgetmidler til støtte for udvidelsespolitikken;

T.  der henviser til, at EU også er nødt til at styrke retsstatsmekanismerne inden for Unionen og fastlægge en ambitiøs dagsorden for konferencen om Europas fremtid;

U.  der henviser til, at Europas velstand og sikkerhed er nært knyttet til integrationsprocessen og til fremme af fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstaten i Vestbalkanregionen og til dens landes fremtid i et stærkt og reformeret EU;

V.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 5. februar 2020 forpligtede sig til at forelægge en meddelelse om foranstaltninger til at fremme grundlæggende reformer, herunder om retsstatsprincippet;

W.  der henviser til, at EU har mobiliseret 3.3 mia. EUR til håndtering af coronaviruspandemien på Vestbalkan, herunder 38 mio. EUR i umiddelbar støtte til sundhedssektoren, 389 mio. til den sociale og økonomiske genopretning, 750 mio. EUR til makrofinansiel bistand, 455 mio. EUR til økonomisk reaktivering og 1,7 mia. EUR i præferencelån fra Den Europæiske Investeringsbank;

X.  der henviser til, at landene på Vestbalkan har draget fordel af EU's civilbeskyttelsesmekanisme, fælles indkøb af medicinsk udstyr, fritagelse fra EU's ordning for udførselstilladelser for personlige værnemidler og "grønne baner" for nødvendighedsvarer;

1.  henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

   a) at støtte det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og forbedre tiltrædelsesprocessen ved at sikre, at den styrker de grundlæggende værdier og retsstaten og skaber en bæredygtig demokratisk, økonomisk og miljømæssig omstilling og social konvergens og sikrer gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde som væsentlige elementer i udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen, og ved at sikre, at udvidelsen af Unionen fortsætter sideløbende med drøftelserne om Europas fremtid og den interne reform af EU
   b) at øge bestræbelserne på at opbygge politisk vilje blandt medlemsstaterne til at gå videre med udvidelsen til det vestlige Balkan i stedet for at lade interne EU-processer stå i vejen og forbedre EU's politiske og strategiske retningslinjer for den overordnede politik i regionen
   c) at holde fast i udvidelse som en nødvendig forudsætning for EU's troværdighed, succes og indflydelse i og uden for regionen
   d) at fremskynde tiltrædelsesprocessen for de lande, der er engagerede, både politisk og administrativt, i gennemførelsen af EU-relaterede reformer
   e) at sikre, at den forbedrede metode fastholder fuldgyldigt EU-medlemskab som det endelige mål, og at EU fastsætter mere forudsigelige regler og kriterier baseret på konditionalitet og reversibilitet og anvender dem konsekvent, hvilket vil gøre tiltrædelsesprocessen mere dynamisk, og derved genopretter sin troværdighed ved at tage den ændrede metode i anvendelse
   f) at sikre, at den større vægt, der lægges på processens politiske karakter, som det fremstilles i Kommissionens reviderede forslag om udvidelse, ikke går forud for evalueringer på ekspertniveau af opfyldelsen af benchmarks eller hindrer EU's engagement i en udvidelsesproces baseret på resultater
   g) at sikre, at grupperingen af politikområder styrker dybden, kvaliteten og bæredygtigheden af reformerne og skaber konkrete resultater i tiltrædelseslandene, samtidig med at den muliggør parallelle forhandlinger om forskellige kapitler
   h) at fremlægge klare, gennemsigtige og konsekvente benchmarks for tiltrædelse og yde løbende politisk og teknisk støtte under hele processen, herunder til at parlamenter kan sikre deres uafhængige tilsynsroller, samt at forbedre målingen af fremskridt i landene, således at det sikres, at hvert ansøgerland vurderes på grundlag af konditionalitet og princippet om egne resultater
   i) at sikre kontinuitet, ansvarlighed, konsekvens og forudsigelighed i udvidelsesprocessen ved at forankre Kommissionens nye metode som en langsigtet politiktilpasning og undgå ad hoc-ændringer af processen og dens parametre som følge af en medlemsstats politiske overvejelser; at sikre, at benchmarkene for tiltrædelse og støtten er baseret på indhøstede erfaringer, for at undgå tidligere konstaterede mangelfuldheder og forbedre tiltrædelsesprocessen
   j) at lette indførelsen af den forbedrede metode for de tiltrædelseslande, der allerede er i gang med forhandlinger, hvis de beslutter sig for at vælge den til, med henblik på at opnå en meningsfuld og langvarig tilpasning til EU's standarder og normer
   k) at øge de politiske og økonomiske incitamenter for landene på Vestbalkan og forbedre sammenhængen mellem udvidelsesprocessen og politiske initiativer i EU via årlige regionale møder med Vestbalkans ledere i tilknytning til Det Europæiske Råd for at sikre regelmæssig deltagelse af repræsentanter for landene på Vestbalkan i Det Europæiske Råds møder, i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og i Kommissionens arbejdsgrupper
   l) at fremme tiltrædelseslandenes gradvise integration i EU's processer, sektorpolitikker og -programmer forud for tiltrædelsen, herunder gennem målrettet finansiel støtte fra EU-fonde, med henblik på at bringe borgerne, navnlig børn og unge, konkrete fordele, og styrke EU's tiltrædelsesbistand og tilstedeværelse i disse lande forud for deres fuldgyldige medlemskab
   m) at støtte en udvidet parlamentarisk rolle i tiltrædelsesprocessen gennem de etablerede fora og konsekvent at tilskynde til nye initiativer såsom topmødet for parlamentsformænd, der for allerførste gang blev indkaldt af Europa-Parlamentets formand og lederne af parlamenterne på Vestbalkan den 28. januar 2020
   n) at lette og fremme en tættere inddragelse af parlamentsmedlemmer fra lande, der er i gang med forhandlinger, i Europa-Parlamentets arbejde
   o) at inddrage repræsentanter for landene på Vestbalkan i konferencen om Europas fremtid, med særligt fokus på unges deltagelse
   p) at styrke konditionalitetsmekanismen og insistere på tiltrædelsesprocessens reversibilitet ved at anvende objektive kriterier, når de træffer afgørelse om, hvorvidt forhandlinger skal stilles i bero eller suspenderes; at sikre, at Kommissionen indleder disse procedurer efter en grundig evaluering og som reaktion på et forslag fra medlemsstaterne eller Europa-Parlamentet, idet det samtidig bemærkes, at bestemmelsen om uligevægtsprincippet og reversibilitet allerede finder anvendelse på de nuværende forhandlingsrammer for Serbien og Montenegro; at sikre, at konditionalitets- og suspensionsmekanismen ledsages af en klar meddelelse fra EU-institutionerne om de nærmere omstændigheder ved en eventuel suspension
   q) at øge medlemsstaternes ejerskab over udvidelsesprocessen ved at øge inddragelsen af eksperter i retsstatsforhold og andre områder fra medlemsstaterne samt civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere på stedet og forbedre målingen af den generelle udvikling ved fortsat at holde sig til de mangeårige objektive standarder og undgå politisering af de tekniske aspekter af tiltrædelsesprocessen, navnlig ved at trække på Europarådets og andre europæiske toneangivende organers overvågningsrapporter og henstillinger
   r) at anerkende, at Berlinprocessen støtter op om og supplerer EU's udvidelsespolitik og ikke kan behandles hverken som et alternativ til tiltrædelse eller som en gentagelse af den indsats, der gøres som led i udvidelsen
   s) at erkende, at indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien er i Unionens egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse
   t) at anerkende, at Det Europæiske Råds undladelse af at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien i juni 2018, juni 2019 og oktober 2019 har haft en skadelig indvirkning på EU's rolle i regionen og på den offentlige mening hvad angår EU-tiltrædelse og sendte et negativt signal til landene på Vestbalkan, og anerkende, at indledningen af tiltrædelsesforhandlinger som anbefalet af Europa-Parlamentet og Kommissionen genskaber processens troværdighed
   u) at indrømme Kosovo visumliberalisering hurtigst muligt, eftersom benchmarkene har været opfyldt siden juli 2018
   v) at øge dynamikken i forhandlingerne med henblik på at fremskynde Montenegros og Serbiens tiltrædelse
   w) atter at sætte demokratiets, retsstatens, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders forrang tilbage helt i centrum af udvidelsesprocessen, ved at de kapitler, der vedrører retsvæsenet, korruption og organiseret kriminalitet, samt dem, der omfatter respekt for menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder, mediefrihed og ytringsfrihed, åbnes først og lukkes sidst
   x) at fokusere på institutionel og administrativ kapacitetsopbygning for at styrke gennemsigtigheden og effektiviteten af god forvaltning på alle niveauer
   y) at gøre brug af erfaringerne fra de seneste udvidelser, herunder indhøstede erfaringer fra de centraleuropæiske lande
   z) at fortsætte samarbejdet med landene på Vestbalkan om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet
   aa) at sikre et målrettet fokus på kapacitetsopbygning af staten, fuldbyrdelse af domstolsafgørelser, reform af retsvæsenet og indsatsen for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet
   ab) at insistere på respekt for og fuldstændig gennemførelse af nationale og internationale retsafgørelser, herunder afgørelser truffet af forfatningsdomstole og alle afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) og dets efterfølger, den internationale residualmekanisme for krigsforbryderdomstole (International Residual Mechanism for Criminal Tribunals – IRMCT), samt Kosovos specialistkamre (SC) og den specialiserede anklagemyndighed (SPO) såvel som henstillingerne fra Europarådets overvågningsorganer, herunder Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI)
   ac) indtrængende at opfordre landene på Vestbalkan til at overholde deres internationale forpligtelser med hensyn til retsforfølgning af krigsforbrydelser og klarlæggelse af forsvundne personers skæbne; at slå til lyd for et fuldt samarbejde med IRMCT, Kosovos specialistkamre og den specialiserede anklagemyndighed og at man uforbeholdent tager ICTY's arbejde og konklusioner til følge og fremmer og udbreder dets arbejde og den arv, det efterlader sig, til borgerne; at fordømme alle forsøg på at forherlige krigsforbrydere og benægte historiske fakta og i denne forbindelse støtte den regionale kommission for påvisning af kendsgerninger vedrørende krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM-initiativet)
   ad) at øge EU's engagement i løsningen af udestående bilaterale problemstillinger, fremme gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde gennem en tillidsopbygnings- og mæglingsindsats og indtrængende opfordre landene på Vestbalkan til at engagere sig i forsoning og fredelige løsninger på langvarige tvister
   ae) at styrke tiltrædelsesprocessen med henblik på at styrke solidariteten mellem befolkningerne i landene på Vestbalkan og medlemsstaterne, samtidig med at deres historie, kultur og traditioner respekteres
   af) at støtte den nyudnævnte særlige EU-repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan med henblik på at opnå en omfattende normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo og fremme gode naboskabsforbindelser i regionen under hans mandat
   ag) at fremme bredere støtte i samfundet til regional forsoning ved bl.a. at støtte parlamenternes fulde engagement i dialogen mellem Beograd og Pristina og i at opnå en bæredygtig regional forsoning
   ah) at styrke og om muligt forøge EU's og de vestlige balkanlandes fælles indsats for at fremme mellemfolkelige kontakter og udvekslinger med henblik på at opbygge gensidigt positive billeder af hinanden blandt deres respektive befolkninger
   ai) at fremme skabelsen af lige vilkår for inkluderende politiske miljøer og fremme bestræbelserne i alle de vestlige balkanlande på at overvinde politisk polarisering og langvarige boykotter af parlamentet; at udvikle en inkluderende og konstruktiv parlamentarisk kultur og styrke parlamentarisk kontrol og tilsyn; at fremme en ansvarlig tilgang til repræsentation af borgernes interesser i parlamenterne med henblik på at fremme demokratisk kontrol og bedre kvalitet i lovgivningen
   aj) at notere sig og lette Europa-Parlamentets tiltrædelsesrelaterede arbejde og demokratistøtteaktiviteter, herunder aktiviteterne i dets stående udvalg og delegationer, og inddrage Parlamentets faste ordførere for landene på Vestbalkan i kontrolprocessen og kontroller på stedet
   ak) at fremme valgreformer, der sikrer frie, retfærdige, konkurrenceprægede og gennemsigtige valg på centralt og lokalt niveau, som er frie for intimidering og desinformationskampagner, i overensstemmelse med internationale standarder, herunder om gennemsigtighed med hensyn til partifinansiering, og med henstillingerne fra internationale observationsmissioner; at følge op på gennemførelsen af Venedigkommissionens udtalelser; at bidrage til Europa-Parlamentets demokratistøtteprogrammer i regionen
   al) at tilskynde de nationale parlamenter til at gøre brug af Europa-Parlamentets demokratistøtteredskaber, såsom Jean Monnet-dialogen og dialogen på tværs af partiskel, for at fremme det politiske arbejde med parlamentarisk dialog og øge ansvarligheden, tilsynet, den demokratiske kontrol og kvaliteten af lovgivningsarbejdet
   ak) at styrke og inddrage civilsamfundet tæt i dets egenskab af uundværlig aktør i processerne med demokratisk konsolidering, regionalt samarbejde og tiltrædelsesrelaterede reformer, med fokus på proeuropæiske og prodemokratiske kræfter i regionen
   an) at sikre, at borgerne og samfundene i ansøgerlandene er tættere forbundet med og drager fordel af tiltrædelsesprocessen; inden for disse rammer at yde særlig støtte til og fremme de proeuropæiske og prodemokratiske dele af samfundet, synspunkter og holdninger
   ao) at sikre, at alle de skridt, der tages, indbefatter en solid og omfattende dialog med civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden og unge, lige fra den tidlige fase af beslutningstagningen til gennemførelses- og evalueringsfasen, idet der lægges særlig vægt på ikke at støtte eller finansiere eksisterende lokale antieuropæiske magtstrukturer eller lokale strukturer med et tvivlsomt demokratisk omdømme, og derved fremme udviklingen af EU's værdier, retsstatsprincippet, bekæmpelsen af korruption og opbygningen af stærke og effektive demokratiske institutioner som fundamentet for en vellykket tiltrædelse af EU
   ap) på det kraftigste at fordømme smædekampagner, trusler og intimidering mod journalister og medieforetagender og insistere på efterforskning og retsforfølgning af sådanne lovovertrædelser, således at der skabes et sikkert miljø for journalister, samtidig med at der tages fat på spørgsmålene om koncentration af medieejerskab, politisk og økonomisk pression mod finansiering af medier og manglende gennemsigtighed hvad angår medieejerskab
   aq) aktivt at støtte og styrke et demokratisk, uafhængigt og mangfoldigt medielandskab såvel som mediernes ansvarlighed og forvaltning
   ar) at forøge de støtteforanstaltninger, der fremmer modstandsdygtighed over for desinformationskampagner og disruptive mediekampagner, herunder dem, der gennemføres via fremmede magters operationer med henblik på at undergrave de demokratiske processer og de vestlige balkanlandes suverænitet samt EU's rolle i regionen ved hjælp af hybrid krigsførelse
   as) at fremme og aktivt støtte gennemførelsen af politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og insistere på, at hadforbrydelser skal retsforfølges; at tilskynde til, at der gøres hurtigere fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene og med bekæmpelse af forskelsbehandling og sikring af social inklusion af etniske, nationale og religiøse mindretal, personer med handicap, romaer og LGBTQI+-personer, med særligt fokus på børn, ved at indføre inkluderende politikker til beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder
   at) at opfordre til en stærkere retlig ramme for at forebygge og aktivt bekæmpe drab på kvinder og vold mod kvinder og børn og andre former for vold i hjemmet, bl.a. ved at minde om forpligtelserne i henhold til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til ratificering heraf; at forebygge og bekæmpe menneskehandel
   au) at anerkende de vanskeligheder, som landene på Vestbalkan står over for i forbindelse med forvaltningen af migrations- og flygtningestrømmene, og den betydelige indsats, som regionen har gjort for at tilvejebringe husly og humanitære forsyninger, primært med støtte fra EU; at sikre en effektiv gennemførelse af statusaftalerne mellem landene på Vestbalkan og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)
   av) at understrege betydningen af de vestlige balkanlandes bidrag til beskyttelsen af Den Europæiske Unions ydre grænser og intensivere den europæiske støtte til grænseforvaltning i regionen; at styrke kapaciteten af asylsystemet i regionen i samarbejde med Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)
   aw) at understrege den afgørende betydning af den sociale dimension og af den socioøkonomiske samhørighed og dens centrale rolle i hele tiltrædelsesprocessen
   ax) at fokusere mere på fattigdomsbekæmpelse, støtte til civilsamfundet og gennemførelse af forpligtelserne på det arbejdsretlige område
   ay) at tilskynde landene på Vestbalkan til at hæve standarden for deres arbejdsmæssige og sociale rettigheder, fremme vækst og gennemføre EU's sociale regelværk og til at inkludere en bred vifte af interessenter såsom fagforeninger, handelskamre og arbejdsmarkedskamre i forhandlingsprocessen med EU-partnerne
   az) at bekæmpe hjerneflugt med konkrete foranstaltninger såsom fremme af kvalitetsprægede uddannelsesreformer, som er inkluderende, navnlig inden for erhvervsuddannelse, for at sikre, at uddannelsessektoren bedre matcher behovene på arbejdsmarkedet, og bidrager til at skabe varige og bæredygtige jobmuligheder for unge
   ba) at støtte den regionale dialogplatform "Bridging the Gap" under Europa-Parlamentets program for unge politiske ledere for at fjerne kløften mellem ungdomspolitik, ungdomsdeltagelse og parlamentarikere på Vestbalkan og for at tilskynde til konkrete foranstaltninger med henblik på at øge unges deltagelse i politik og gennemførelsen af ungdomscentrerede politikker i hele regionen
   bb) at fremme mulighederne for unge inden for frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab og investere mere i regionens unge ved at øge tiltrædelseslandenes deltagelse i eksisterende mobilitetsprogrammer, såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og Horisont 2020, og etablere nye programmer for mobilitet internt i regionen
   bc) at styrke samarbejdet inden for videnskab, forskning og innovation via særlig programmering fra Kommissionens side
   bd) at intensivere bistanden til landene på Vestbalkan med henblik på at forbedre deres miljø-, energieffektivitets- og klimalovgivning og sikre, at de har kapacitet til at gennemføre den i overensstemmelse med EU's standarder og Parisaftalen, herunder ved fuldt ud og hurtigt at gennemføre deres internationale forpligtelser i henhold til energifællesskabstraktaten for så vidt angår fuld tilpasning til og gennemførelse af gældende EU-ret på energiområdet
   be) at opfordre myndighederne til at træffe hasteforanstaltninger med hensyn til overvågning, afbødning og forebyggelse af luft- og vandforurening; at sikre forudgående strategiske miljøvurderinger og miljøkonsekvensvurderinger for at sikre en bæredygtig udvikling af vandkraft og turisme, som er afbalanceret i forhold til bevaringsindsatsen
   bf) at fremme regional energiintegration, øge diversificeringen og forsyningssikkerheden og forbedre energiinfrastrukturernes og de digitale netværks konnektivitet
   bg) at fremme den nødvendige energiomstilling til renere vedvarende energikilder og væk fra kul og brunkul, som medfører alvorlige sociale og sundhedsmæssige risici for lokalbefolkningerne og nabolandene; at inddrage tiltrædelseslandene på Vestbalkan i processerne vedrørende den europæiske grønne pagt og Fonden for Retfærdig Omstilling
   bh) at minde om, at EU er den største udenlandske investor i regionen og har investeret 12,7 mia. EUR i direkte udenlandske investeringer mellem 2014 og 2018; at implementere en strategisk økonomisk plan og investeringsplan med henblik på at forbedre konkurrenceevnen, lov- og erhvervsklimaet, SMV'ernes situation og den bæredygtige udvikling i hele regionen i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået under Parisaftalen og den europæiske grønne pagt, idet det bemærkes, at væksten på Vestbalkan er blevet langsommere efter en kortvarig genopblomstring af investeringer i tidligere år, og at investeringernes og eksportens bidrag til regionens vækst er aftagende
   bi) at fremme og styrke den regionale økonomiske integration på Vestbalkan, som allerede er gennemført inden for rammerne af den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA) og inspireret af gældende EU-ret, og aktivt at støtte økonomisk integration mellem EU og regionen ved at udvide EU's politikker og det indre marked til landene på Vestbalkan, når betingelserne er opfyldt
   bj) at støtte initiativer baseret på den flerårige handlingsplan for et regionalt økonomisk område (MAP REA), som blev vedtaget af premierministrene fra landene på Vestbalkan på topmødet i Trieste i 2017 og består af fire søjler – handel, investeringer, mobilitet og digital integration – som er afgørende for regionens økonomiske udvikling og for at fremskynde konvergens med EU
   bk) at støtte samarbejdet mellem landene på Vestbalkan og regionale og internationale organisationer som Det Regionale Samarbejdsråd, Det Regionale Kontor for Ungdomssamarbejde, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og med internationale finansielle institutioner som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
   bl) fortsat at støtte og yde den bistand, der er brug for hurtigst muligt for at gennemføre processen for Serbiens og Bosnien-Hercegovinas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og hilse deres ansøgninger om medlemskab af WTO, som blev indgivet i henholdsvis 1999 og 2005, velkommen, og minde om betydningen af WTO-medlemskab for at åbne mulighederne for handel og bringe kandidatlandene tættere på EU-medlemskab
   bm) at forsvare Unionens interesser ved at afbøde de negative virkninger af frihandelsaftaler, der er indgået med Den Eurasiske Økonomiske Union og undertegnet af lande, som har ansøgt om medlemskab af Den Europæiske Union, og som har fået muligheden for en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Europæiske Union, herunder ved at genoverveje omfanget af den bistand, der ydes til disse lande
   bn) at fremme regionalt samarbejde inden for udvikling af infrastruktur mellem landene på Vestbalkan
   bo) at give regionen høj prioritet under EU's konnektivitetsstrategi og fremhæve betydningen af at forbedre transportinfrastrukturen i regionen, og især den rolle, den spiller for handelsfremme; at støtte anlæggelsen af europæiske jernbane- og vejkorridorer i alle landene på Vestbalkan; tilskynder Kommissionen til at fremskynde finansieringen af infrastrukturinvesteringer
   bp) at bringe befolkningerne og økonomierne i regionen og EU tættere sammen ved at forankre landene på Vestbalkan i TEN-T- og TEN-E-nettene og bistå med at tilsikre kvalitet og sikre transport- og energitjenester og forbedre infrastrukturen og den overordnede konnektivitet internt i regionen såvel som mellem regionen og EU i overensstemmelse med Kommissionens forslag om en strategisk økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan
   bq) at fremskynde gennemførelsen af den digitale dagsorden for Vestbalkan, således at borgerne kan få gavn af fordelene ved den digitale omstilling; at bistå landene i regionen med at forbedre finansieringsmulighederne og udviklingsmulighederne for nystartede virksomheder og SMV'er
   br) at fastlægge en forudsigelig tidsplan og fremskynde gennemførelsen af et regionalt roamingfrit område og tage initiativ til en yderligere reduktion af taksterne for kommunikation med EU baseret på øget fysisk og digitalt regionalt samarbejde og konnektivitet
   bs) at forbedre sammenhængen, effektiviteten, synligheden og gennemsigtigheden af Unionens finansiering af foranstaltninger udadtil og dermed fremme Unionens værdier, retsstatsprincippet, bekæmpelsen af korruption og opbygningen af stærke og effektive demokratiske institutioner; hvor det er relevant, at tilpasse IPA III-finansieringen til målene for den europæiske grønne pagt
   bt) at tilsikre tilstrækkelig, retfærdig og proportional, performancebaseret og resultatorienteret førtiltrædelsesbistand, som matcher modtagernes omstillingsbehov og hjælper dem til at kunne opfylde EU's tiltrædelsesforpligtelser; at prioritere specifikke projekter til gavn for befolkningen i de pågældende lande og forbedre modtagernes absorptionskapacitet
   bu) at koordinere spørgsmål vedrørende økonomisk styring tættere med internationale finansielle institutioner og forbedre det gensidige samarbejde for at strømline støtteindsatsen og undgå dobbeltfinansiering
   bv) at styrke konditionaliteten mellem makrofinansiel bistand og fremskridt i bekæmpelsen af korruption og respekten for retsstatsprincippet og menneskerettighederne
   bw) at undgå nedskæringer i den samlede IPA-finansiering, som kan bremse tempoet for EU-relaterede reformer og undergrave Unionens kapacitet til at opfylde sit strategiske mål om at stabilisere og omstille tiltrædelseslandene og forberede dem til forpligtelserne ved medlemskab og i alvorlig grad begrænse mulighederne for at tackle de mange udfordringer i forbindelse med retsstatsprincippet, forsoning, regional integration og klimaforandringer, samtidig med at regionen bliver endnu mere modtagelig for tredjelandsaktørers påvirkning; at sikre passende og vedvarende støtte til civilsamfundet
   bx) at sikre, at IPA III drives af politiske prioriteter, der gennem konkrete projekter har en direkte indvirkning på borgernes liv, og at førtiltrædelsesfinansieringen tildeles på en gennemsigtig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde og er baseret på solide resultatindikatorer, som tager hensyn til det engagement, der udvises, og de fremskridt, som modtagerlandene har gjort med gennemførelsen af reformer
   by) at styrke den performancebaserede tilgang ved hjælp af en suspensionsmekanisme og sikre sammenhæng med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI); at supplere IPA III-forordningen med en reformeret og forbedret "strategisk dialog", der sikrer, at Europa-Parlamentet underrettes og høres i tide
   bz) at fastholde den demokratiske ansvarlighed ved at sikre fuld inddragelse af Europa-Parlamentet i kontrollen, tilsynet med og den strategiske styring af udformningen, programmeringen og overvågningen samt evalueringen af IPA III ved hjælp af delegerede retsakter
   ca) at forbedre den generelle synlighed af og informationen om EU's støtte i regionen ved at styrke strategisk kommunikation og offentligt diplomati med henblik på at viderebringe Unionens værdier og fremhæve merværdien af de EU-finansierede projekter og programmer; at udarbejde en fælles kommunikationsstrategi i samarbejde med landene på Vestbalkan; yderligere at udvikle en forståelse af fordelene ved tiltrædelsen og samlingsprocessen på hele det europæiske kontinent
   cb) at insistere på, at tiltrædelseslandene gradvist skal tilpasse sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fælles handelspolitik
   cc) i væsentlig grad at øge kommunikationen vedrørende EU's bistand, navnlig med hensyn til den væsentlige støtte, som EU har ydet til det vestlige Balkan for at bekæmpe covid-19-pandemien, og for at sikre, at modtagerne af denne støtte ikke spreder desinformation og negativ retorik om EU's reaktion på covid-19
   cd) at udtrykke sin anerkendelse af de vestlige balkanlandes samarbejde med EU i missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)
   ce) at fordømme tredjelandes handlinger, der har til formål at destabilisere og undergrave demokratisk regeringsførelse i Vestbalkanregionen
   cf) at fortsætte samarbejdet om imødegåelse af hybride trusler, herunder bekæmpelse af russisk propaganda
   cg) at følge op på topmødet mellem EU og Vestbalkan i 2020 for at evaluere, revurdere og tilføre udvidelsesprocessen ny dynamik og give ny fremdrift til tiltrædelseslandenes omstilling
   ch) hurtigt at gennemføre den reviderede udvidelsesmetode med henblik på en relancering af tiltrædelsesprocessen og på grundlag af Vestbalkantopmødet i Zagreb at vedtage forhandlingsrammer og indkalde til mellemstatslige konferencer med henblik på at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien
   ci) understreger de 15 betingelser, som Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget, og som Albanien skal have opfyldt forud for sin første regeringskonference med EU's medlemsstater
   cj) at opretholde samarbejdet med Det Forenede Kongerige på Vestbalkan i betragtning af de britiske forbindelser med regionen og de fælles målsætninger, fra fremme af retsstaten og bekæmpelse af organiseret kriminalitet til terrorbekæmpelse og andre af FSFP-missionernes mål
   ck) at intensivere den politiske dialog på højt plan gennem regelmæssige topmøder mellem EU og Vestbalkan
   cl) at gennemføre anbefalingerne i den tematiske evaluering fra 2019 af EU's støtte til retsstatsprincippet i nabo- og udvidelseslande (2010-2017) samt sikre en hurtig vedtagelse af en meddelelse fra Kommissionen, der tager sigte på at afhjælpe alvorlige problemer med retsstatsprincippet ved hjælp af en konditionalitets- og reversibilitetsmekanisme
   cm) at følge op på den betydelige støtte til alle landene på Vestbalkan med henblik på at imødekomme de umiddelbare sundhedsmæssige og humanitære behov som følge af covid-19
   cn) at fortsætte med at støtte EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan med henblik på koordinering af indsatsen og afbødning af de socioøkonomiske konsekvenser af udbruddet af covid-19 og at tilpasse foranstaltningerne til den fælles økonomiske krisepakke, som EU har udarbejdet sammen med internationale finansielle institutioner
   co) at sikre, at den nuværende og næste FFR sammen med den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan i væsentlig grad bidrager til genopretningen efter covid-19 og fremmer økonomisk vækst og integration gennem forbedrede og bæredygtige digitale forbindelser og energi- og transportforbindelser
   cp) at sikre, at den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan ikke overvejende finansieres via de eksisterende IPA-midler og således potentielt absorberer finansiering til andre vigtige politikker og programmer; at bringe denne plan helt i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, navnlig EU's dekarboniseringsmål
   cq) at prioritere Vestbalkan i den nye garanti for foranstaltninger udadtil og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI); at sikre en dobbelt forhøjelse af ydelsen af tilskud gennem investeringsrammen for Vestbalkan til støtte for udvikling af den private sektor, konnektivitet, digitalisering, den grønne dagsorden og sociale investeringer og væsentligt at øge de finansielle garantier til støtte for offentlige og private investeringer i regionen gennem garantiinstrumentet
   cr) at udvide det geografiske anvendelsesområde for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der allerede omfatter folkesundhedskriser, til at omfatte alle landene på Vestbalkan;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt tiltrædelseslandenes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 47 af 11.2.2020, s. 15.
(2) Regionsudvalget 2727/2019.
(3) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 142.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0299.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0050.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0010.


Turisme og transport i 2020 og derefter
PDF 167kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter (2020/2649(RSP))
P9_TA(2020)0169RC-B9-0166/2020

Europa-Parlamentet

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at turisme er en tværgående økonomisk aktivitet med vidtrækkende konsekvenser for økonomisk vækst, beskæftigelse og social og bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at turistsektoren beskæftiger 22,6 millioner mennesker, svarende til 11,2 % af den samlede beskæftigelse i EU, bidrog med 9,5 % til EU's BNP i 2019, hjælper med at fremme en afbalanceret regional struktur og har en positiv indvirkning på den regionale udvikling; noterer sig, at mindst 6,4 mio. arbejdspladser er i farezonen i EU;

C.  der henviser til, at turisme, og navnlig overturisme, som alle menneskelige aktiviteter, har en indvirkning på klimaændringer samt miljømæssige og økonomiske virkninger såsom øget forurening, tab af biodiversitet, trafikbelastning, udgifter til vedligeholdelse af infrastruktur og stigende priser; der henviser til, at sektoren imidlertid er indstillet på at fremskynde udviklingen hen imod bæredygtig turisme og sikre, at den bidrager til de europæiske og internationale klimamål gennem initiativer, der tager sigte på at nedbringe emissionerne;

D.  der henviser til, at turisme består af en kompleks værdikæde af mange aktører med en direkte forbindelse til passagertransport;

E.  der henviser til, at transport, kultur og turisme blandt alle de større økonomiske sektorer er dem, der er blevet hårdest ramt af coronaviruskrisen, idet udbredt ledighed især har ramt sæsonarbejdere og personer i udsatte situationer;

F.  der henviser til, at kultursteder, festivaler og museer er blevet særlig hårdt ramt af sundhedskrisen, idet fire ud af ti turister vælger deres rejsedestination ud fra kulturtilbuddene på stedet;

G.  der henviser til, at Kommissionen vedtog meddelelsen om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550) og pakken om turisme og transport den 13. maj 2020 og dermed tog det første nødvendige skridt til at støtte genoprettelsen af vores værdifulde transport- og turistsektorer i kølvandet på covid-19-udbruddet;

H.  der henviser til, at der er gået ti år siden Kommissionens meddelelse "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352) fra juni 2010, som indeholder en strategi og handlingsplan for turisme i EU;

I.  der henviser til, at EU siden Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 har haft understøttende kompetencer med henblik på at koordinere og supplere medlemsstaternes indsats på dette område(1);

Europæiske genopretningsplaner for turisme og transport efter covid-19-udbruddet

1.  mener, at det er nødvendigt at yde både hurtig kortsigtet støtte og langsigtet støtte til transport- og turistsektorerne for at sikre deres overlevelse og konkurrenceevne, mens der er et presserende behov for at iværksætte foranstaltninger, som kan give turister tillid til at rejse til og inden for Europa igen, for at mindske yderligere tab i sektoren mest muligt og for at sikre sektorens overlevelse på længere sigt; understreger, at den nuværende krise også udgør en historisk mulighed for at modernisere turismen i EU og gøre den mere bæredygtig og bedre tilgængelig for personer med handicap og begynde at betragte den som et industrielt økosystem med investeringsmål, menneskelig kapital, teknologiske innovationsbehov og resultatindikatorer og som en større sektor, der kan bidrage til at opnå målene om klimaneutralitet senest i 2050;

2.  understreger, at det i den nuværende krise, hvor mange transportvirksomheder kæmper for at overleve, er af største betydning at investere yderligere i strategisk transportinfrastruktur på EU-plan; understreger endvidere, at genopretningsplaner for transport sammen med støtte til at redde eksisterende transportsektorer bør fokusere på innovative vækstmuligheder;

3.  glæder sig over meddelelsen med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – covid-19", som Kommissionen vedtog som en del af pakken, og forslaget om en faseinddelt og koordineret tilgang med det formål at vende tilbage til ubegrænset fri bevægelighed for personer; anmoder om, at der indføres en mekanisme på EU-plan for at definere en tilstrækkeligt lav smittesats, og at der sikres en ensartet anvendelse af denne sats i hele EU; opfordrer Kommissionen til at støtte "genstarten af turisme" med en anbefaling om at fremhæve "bæredygtig turisme" og gøre troværdige certificerede virksomheder og destinationer førende inden for miljøvenlig, socialt ansvarlige og økonomisk bæredygtige rejser og turisme; glæder sig over Kommissionens initiativ, der har til formål at sikre en fortsat strøm af varer, navnlig fødevarer og medicinsk udstyr, i hele EU og alle initiativer, der har til formål at sikre, at EU's indre marked fungerer fuldt ud uden uberettiget kontrol og forsinkelse;

4.  gentager betydningen af princippet om ikke-forskelsbehandling i den gradvise ophævelse af nationale og grænseoverskridende restriktioner samt den gensidige anerkendelse af de aftalte foranstaltninger på EU-plan og understreger, at det er vigtigt at undgå aftaler mellem enkelte medlemsstater (såkaldte korridorer), som yderligere vil påvirke økonomien i de medlemsstater, der er blevet særligt ramt af sundhedskrisen, og navnlig deres turistsektor; er bekymret over, at flere medlemsstater for nylig har indført ensidige foranstaltninger, som ikke blot kan undergrave det indre markeds funktionsevne og have en negativ indvirkning på millioner af EU-borgeres liv, men også tilføje turismen og tilliden et yderligere slag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at modsætte sig implementeringen af enhver form for diskriminerende og ikke-epidemiologisk foranstaltning i medlemsstaterne, som vil kunne så tvivl om Schengenområdets integritet og være til hinder for en hurtig genrejsning af EU's rejse- og turistsektor;

5.  understreger behovet for støtte til og fremme af turistområder i EU, bl.a. gennem attraktive tilbud for besøgende, forudsat at de epidemiologiske, sociale og sundhedsmæssige forhold på de respektive områder giver mulighed herfor; mener, at det er afgørende, at alle sundheds-, hygiejne- og sanitetskrav såsom foranstaltninger til at holde fysisk afstand, respekteres fuldt ud og gennemføres af både virksomheder og deres kunder med henblik på at garantere sikre forhold for de besøgende; opfordrer til, at der indføres ensartede vurderingskriterier i hele EU for at fremhæve de områder, der repræsenterer sikre miljøer for ind- og udrejsende turiststrømme; er indforstået med, at det er nødvendigt at håndhæve og opretholde det højest mulige sikkerhedsniveau, hvortil der kan anvendes interoperable digitale teknologier (f.eks. et særligt informationswebsted i Kommissionens regi eller ved brug af digitale innovationsknudepunkter) med henblik på at hjælpe rejse- og turistsektoren og turisterne selv, samtidig med at privatlivets fred og databeskyttelsesrettighederne respekteres; understreger, at der bør udvikles et tidligt varslingssystem, som effektivt advarer turister om potentielle sundhedstrusler på deres bestemmelsessted, således at protokoller vedrørende karantæne og evakuering fungerer omgående og effektivt;

6.  anerkender betydningen af internationale rejsende for vores turistsektor; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, om restriktionerne på ikke-essentielle rejser kan ophæves ved EU's ydre grænser, uden at den offentlige sundhed og sikkerheden hæmmes, idet der tages hensyn til den epidemiologiske situation i de respektive tredjelande og arbejdes hen imod gensidig anerkendelse af covid-19-forholdsregler, navnlig inden for luftfart, i henhold til standarderne fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og det fælles dokument fra Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om sundhedssikkerhed inden for luftfart med titlen "COVID-19 Aviation Health Safety Protocol: Operational Guidelines for the management of air passengers and aviation personnel in relation to the COVID-19 pandemic" med henblik på en sikker genstart af lufttransport i Europa, og opfordrer indtrængende til, at de gennemføres hurtigt;

7.  understreger betydningen af udenlandske arbejdstagere og sæsonarbejdere for levering af tjenesteydelser i turistsektoren som et centralt element i de økonomiske genopretningsbestræbelser, og opfordrer til at træffe foranstaltninger til at fremme deres mobilitet og beskytte deres rettigheder, herunder forbedret gennemførelse af eksisterende lovgivning;

8.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Retningslinjer for gradvis genindførelse af transporttjenester og transportforbindelser — COVID-19" så vel som retningslinjerne baseret på principielle rammer og en fælles værktøjskasse, der vil bidrage til genopretningen af transporttjenester af enhver art i hele EU ved at træffe koordinerede, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige foranstaltninger;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nå til enighed om midlertidige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende foranstaltninger, der er i tråd med de videnskabelige kendsgerninger, til at befordre ufarlig transitrejse og bevægelse over landegrænser baseret på en velunderbygget risikovurdering og i overensstemmelse med internationale standarder som defineret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) eller Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC); fremhæver betydningen af at sikre gensidig anerkendelse af de foranstaltninger, der aftales på EU-plan vedrørende genoptagelse af EU-intern og international rejseaktivitet; understreger endvidere, at gennemførelsen af restriktionsforanstaltninger og lempelsen af disse på intet tidspunkt må føre til en forringelse af EU's høje niveau af sikkerhed og standarder på transportområdet;

10.  understreger, at screening er et effektivt middel til at mindske spredningen af virusset og opbygge tillid i tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde fysisk afstand, forudsat at der findes hurtige, pålidelige og prisoverkommelige screeningsmetoder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med ECDC og medlemsstaterne regelmæssigt at vurdere, om der findes test, der opfylder disse betingelser, og til at gennemføre koordinerede indkøb, når de er tilgængelige, for at sikre de bedst mulige vilkår og priser; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige finansieringsredskaber til at sikre, at borgerne kan testes gratis;

11.  fastslår, at rejserestriktioner og grænsekontrol bør ophæves for de regioner, områder og medlemsstater, hvor den epidemiologiske situation forbedres og er tilstrækkeligt ensartet, når der er fastlagt fælles kriterier til vurdering heraf; understreger, at forbedringer i den epidemiologiske situation er afgørende for at genoprette sikre rejse- og transportforhold og for at genoptage turistydelser; opfordrer endvidere Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge gennemførligheden og merværdien af sundhedsscreeningtiltag såsom diagnostiske test (f.eks. serologiske tests eller udstrygning) og temperaturkontrol af passagerer, der afrejser fra transportknudepunkter; opfordrer til, at der udarbejdes standarder og detaljerede protokoller for fælles hygiejneforanstaltninger for de forskellige transportformer; mener, at hver enkelt transportvirksomhed bør anvende ensartede foranstaltninger på en harmoniseret måde for at skabe forudsigelighed og klarhed; mener, at tekniske driftsprotokoller bør være en forudsætning for sikker transport;

12.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "EU-retningslinjer for gradvis genoptagelse af turisttjenester og for sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen — covid-19" og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at dele disse retningslinjer med de kompetente myndigheder på regionalt og lokalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til rejse- og turistsektoren til gennemførelsen af disse foranstaltninger, i fuldt samarbejde med turist- og rejsebranchen og i tråd med ambitionerne for den europæiske grønne pagt og digitaliseringen;

13.  opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-mærke for sikkerhedscertificering og klare og effektive sundhedsprotokoller, der garanterer, at turisme- og rejseselskaber og -operatører i EU lever op til de højeste hygiejne- og sikkerhedsstandarder, i samarbejde med medlemsstaternes offentlige myndigheder, turismeinteressenter og internationale organisationer med henblik på at lette gennemførelsen af specifikke foranstaltninger baseret på EU's retningslinjer, øge tilliden, sikkerheden og trygheden for rejsende, der besøger EU's medlemsstater, og fremme sektorens genopretning;

14.  opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles EU-regler om vilkår og betingelser for de vouchers, der udstedes i forbindelse med covid-19, idet der bevares et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, altid betinget af forbrugernes frivillige accept, og uden at det berører virksomhedernes forpligtelse til at refundere deres rejsende inden for den tidsramme, der er fastsat i EU-retten, for at gøre vouchers mere fleksible og dermed mere attraktive og levedygtige og for at forhindre anden, mere spraglet gennemførelse, der resulterer i uens behandling af forbrugerne og konkurrenceforvridning på transport- og turistmarkedet; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at anvende alle de midler, den har til rådighed, for at sikre korrekt håndhævelse og ensartet anvendelse af EU-retten og til at fremme anvendelsen af harmoniserede regler om frivillige vouchers;

15.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for på grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen og lignende ordninger i medlemsstaterne at udarbejde en europæisk rejsegarantiordning for virksomheder med henblik på at sikre finansiel likviditet for at garantere refusion til de rejsende såvel som udgifter til hjemsendelse, sammen med en rimelig kompensation for eventuelle skader i tilfælde af konkurs; er endvidere af den opfattelse, at turister bør anspores til at tegne rejseforsikringer;

16.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en særlig EU-kommunikationskampagne om rejser og turisme, der omfatter en EU-dækkende informationsapp, med henblik på at fremme rejser inden for EU, genoprette borgernes tillid til rejser og turisme under covid-19, uddanne turister i de gældende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger og udvikle bæredygtigheds- og samhørighedsstandarder gennem et "EU-turismemærke"; opfordrer til, at begrebet "sikker og intelligent destination" gøres til omdrejningspunktet i at sikre udviklingen af en bæredygtig, ansvarlig og tilgængelig turisme;

17.  anmoder om, at der indføres en mekanisme på EU-plan for fastsættelse af en sikkerhedstærskel på grundlag af videnskabelige kendsgerninger og pålidelige og ensartede data, når det drejer sig om at ophæve eller indføre rejserestriktioner, og at der udarbejdes et passende niveau for overvågning og en handlingsplan for enhver negativ udvikling vedrørende det epidemiologiske landskab; understreger i denne forbindelse, at der er behov for en mere konkret og detaljeret handlingsplan for overvågning og evaluering af den foreslåede trinvise exitstrategi for at komme videre efter covid-19-krisen;

18.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaternes offentlige myndigheder og interessenter til at samarbejde om at udarbejde klare retningslinjer og beredskabshandlingsplaner for en potentiel anden bølge af pandemien så hurtigt som muligt og håndtere foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af infektioner i forbindelse med rejser og turisme, i betragtning af at udvidede nedlukningsforanstaltninger kan føre til et fald i BNP på 16 % i år ifølge fremskrivningerne;

19.  glæder sig over SURE-programmet, som hjælper medlemsstaterne med at dække omkostningerne til nationale ordninger for korttidsarbejde og lignende foranstaltninger, der giver virksomhederne mulighed for at bevare arbejdspladser i turistbranchen; fremhæver endvidere betydningen af at investere i omskoling, uddannelse i digitale færdigheder og jobstøtteinitiativer, hvilket vil forhindre fortsat tab af arbejdspladser og sociale uligheder som følge af pandemien;

Øget solidaritet og koordinering i EU's turistsektor

20.  fremhæver betydningen af at bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik, som i væsentlig grad vil bidrage til at øge Unionens konkurrenceevne i denne sektor, fremme samarbejdet mellem medlemsstater og regioner og skabe muligheder for yderligere bæredygtige investeringer og innovationer i sektoren; minder om vigtigheden af at undgå overregulering inden for det indre marked for turisttjenester med det formål at fjerne og forhindre lovgivningsmæssige modsigelser og dobbeltarbejde ved at sikre en bedre koordinering af politikker og lovgivning med indvirkning på turistsektoren;

21.  glæder sig over Kommissionens forslag om at afholde et europæisk turismetopmøde med deltagelse af EU-institutioner, branchen, regioner, byer og interessenter med henblik på overvejelser om den europæiske turisme fremover og støtter udviklingen af en 2050-køreplan hen imod et bæredygtigt, innovativt og modstandsdygtigt europæisk turistøkosystem ("den europæiske dagsorden for turisme 2050"); opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage en ny strategi og handlingsplan for turisme i EU i 2021 på grundlag af resultatet af denne dialog for at bevare Europas position som en førende destination gennem et "EU Tourism Brand"; understreger, at denne langsigtede strategi skal omfatte en digitaliseringsplan for branchen og ordninger, der har til formål at regenerere turistområderne; understreger, at strategien skal støtte den grønne overgang i branchen ved at tilpasse processer og forny infrastrukturer og faciliteter; understreger, at Kommissionen nøje bør overvåge, at den gennemføres korrekt;

22.  glæder sig over Kommissionens initiativ om fleksibilitet i henhold til statsstøttereglerne; fastholder imidlertid, at der er behov for levedygtige projekter og konkurrenceevne og sociale og økologiske standarder samt klar og sektorspecifik vejledning inden for transport- og turismesektoren for at muliggøre effektiv samordning mellem alle medlemsstater og for at sikre, at de nationale godtgørelsesordninger implementeres på rimelig, rettidig og proportionel vis og kun i en begrænset periode, med henblik på at imødegå tab forårsaget af covid-19-udbruddet og uden at fordreje konkurrencen unødigt;

23.  fremhæver betydningen af et øget samarbejde mellem EU, nationale, regionale og lokale myndigheder og alle relevante interessenter med henblik på at tackle tværgående turismerelaterede spørgsmål; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at udarbejde en EU-strategi for turisme, der indeholder en mere konkret og detaljeret handlingsplan med kort-, mellem- og langsigtede mål, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling, og som foreslår, at medlemsstaterne fastsætter klare, strategiske og resultatorienterede mål; kræver, at der vedtages en egentlig strategi for bæredygtig turisme i samråd med Parlamentet og medlemsstaterne, som omfatter foranstaltninger, der skal anvendes og overholdes af samtlige medlemsstater, industrier og turister;

24.  understreger, at forslaget om en EU-genopretningsplan, som Kommissionen forelagde den 27. maj 2020, og som omfatter et styrket langsigtet EU-budget (FFR 2021-2027) og et nyt genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, som bør være betinget af gennemførelse af strukturreformer og overholdelse af økologiske og sociale standarder, udgør et godt grundlag for yderligere forhandlinger; glæder sig over anerkendelsen af turisme som en af de økonomiske aktiviteter, der er hårdest ramt af covid-19-krisen; noterer sig, at det nye genopretningsinstrument, Next Generation EU, skitserer, at turistsektoren kan opleve et fald på over 70 % i omsætningen i andet kvartal af 2020, mens de grundlæggende investeringsbehov i forhold til turisme tegner sig for 161 mia. EUR og dermed indtager førstepladsen blandt de forskellige økonomiske systemer; opfordrer Kommissionen til at lægge behørig vægt på turistsektoren i genopretningspakken og udstede retningslinjer for at sikre hurtig og fair adgang, uden besværliggørelse i form af uforholdsmæssige administrative byrder, til finansiering under de igangværende og kommende programmer; fremhæver i denne forbindelse betydningen af investeringer i denne sektor gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, som vil gøre det muligt at udvikle en strategi for en bæredygtig, fleksibel og konkurrencedygtig turistsektor i hele EU; mener, at EU's genopretningsplan skal omfatte muligheden for at yde yderligere finansiel støtte til turistsektoren på grundlag af den andel, rejse- og turistsektoren bidrager med til en medlemsstats BNP;

25.  beklager manglen på en særlig budgetpost for bæredygtig turisme i den næste flerårige finansielle ramme (FFR 2021-2027) og beklager, at der på nuværende tidspunkt ikke findes noget konkret, målrettet finansielt instrument på kort sigt til at hjælpe sektorens genopretning; understreger, at der bør overvejes særbehandling og særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi og øregioner;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at støtte virksomheder og arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i transport-, kultur- og turistsektoren, navnlig SMV'er, herunder makrovirksomheder og familiedrevne virksomheder, med at forvalte deres likviditet, hjælpe dem med at bevare arbejdspladser og mindske unødvendige administrative byrder; opfordrer endvidere til, at der udvikles en europæisk ramme for arbejdstagere i hele turistindustriens værdikæde i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og omfattende alle typer af arbejdstagere;

27.  opfordrer til en revideret europæisk strategi for SMV'er, der ville tage højde for indvirkningerne af covid-19 på SMV'er og foreslår konkrete genopretningsinitiativer med en køreplan, der kan hjælpe dem med at komme på fode igen ved at mindske de bureaukratiske procedurer, nedbringe omkostningerne ved adgang til finansiering og ved at fremme investeringer i strategiske værdikæder i overensstemmelse med den europæiske industripolitik baseret på økosystemer, den grønne pagt og digital omstilling; minder om, at det er nødvendigt at foretage de nødvendige tilpasninger for at overholde de nye sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, sikre betydelige investeringer for at garantere sikkerheden for forbrugerne og respekten for den sociale distancering og andre relevante forebyggende foranstaltninger; understreger betydningen af at oprette netværk og klynger i hele EU, som har potentiale til at føre til en harmonisering af bedste praksis, strategier og synergier inden for SMV-sektoren;

28.  understreger, at tusindvis af virksomheder, navnlig SMV'er, kæmper for deres overlevelse, og at mange af dem er insolvente; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge udviklingen og vurdere muligheden for øget nødhjælp i forbindelse med de instrumenter, der allerede er bebudet, ved at træffe passende foranstaltninger for at undgå konkurs;

Mod en fremtidssikret, bæredygtig EU-turistsektor

29.  understreger, at turistsektoren i høj grad afhænger af transportsektoren, og at forbedringen af tilgængeligheden, bæredygtigheden og konnektiviteten ved alle former for transport, samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau i alle transportsektorer (vej, jernbane, luftfart, søfart og indre vandveje) opretholdes, derfor vil have en betydelig indvirkning på styrkelsen af EU's turistsektor; understreger i denne forbindelse, at Kommissionen i forbindelse med det europæiske år for jernbanetransport i 2021 og behovet for at reducere transportemissionerne bør fremme alle bæredygtige alternative transportformer;

30.  understreger behovet for at fremme bæredygtige rejsemuligheder såsom øget støtte til infrastruktur for cykelturisme og nattog; understreger de økonomiske og miljømæssige fordele, som bæredygtige transportformer såsom cykling kan have for turisme, og opfordrer Kommissionen til at fremme og investere i cykelinfrastruktur for at fremme denne turisme;

31.  understreger nødvendigheden af, at alle medlemsstater har et net af udviklet, moderne, sikker og bæredygtig infrastruktur med henblik på at gøre det lettere at rejse i hele EU og gøre de perifere medlemsstater mere tilgængelige for turisme inden for Europa og international turisme; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte genindførelsen af grænseoverskridende manglende forbindelser, til at udføre kvalitetskontrol på det eksisterende infrastrukturnet og til at foreslå øjeblikkelige yderligere foranstaltninger for de mindst udviklede områder og fjerntliggende områder, som ofte har de mindst veludviklede net, og som kræver særlig opmærksomhed; bemærker, at grænseregioner i hele EU udgør 40 % af EU's territorium og en tredjedel af EU's befolkning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne har en passende planlægning med henblik på at gennemføre hele TEN-T-kernen i 2030 og de samlede net senest i 2050 med angivelse af tidsplan og budgetmæssigt råderum og navnlig fokusere på grænseoverskridende strækninger, navnlig i de medlemsstater, som ikke gør fremskridt på disse områder; påpeger, at dette omfatter det stærkt tiltrængte projekt om det fælles europæiske luftrum, som, selv om det har stået stille på EU-plan i mange år, vil skabe sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed for europæisk luftfart på én gang;

32.  opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden og de potentielle fordele ved en krisestyringsmekanisme for EU's turismesektor til hensigtsmæssig og hurtig reaktion ikke blot på det nuværende covid-19-udbrud, men også til at opstille beredskab for fremtidige problemer af tilsvarende art eller omfang; understreger betydningen af at inkludere finansieringsløsninger i forbindelse med kortvarig mangel på finansielle midler og også at fastlægge rammer og strategier på mellemlang og lang sigt; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer baseret på bedste praksis i turismesektoren i tilfælde af en omfattende krise som den aktuelle pandemi og for at fremme udviklingen og samordningen af passende onlineplatforme, hvor aktører kan udveksle bedste praksis og dele oplysninger;

33.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ny europæisk ordning for inklusiv turisme efter Calypso-initiativets model, der gør det muligt for sårbare sociale grupper at bruge nationale turistvouchers i tilknyttede virksomheder i andre medlemsstater, som også tilbyder deres egne borgere et program for social turisme; bemærker, at mange medlemsstater gennemfører sådanne programmer med meget gode resultater, og mener, at det vil være meget positivt at gøre disse ordninger interoperable på EU-plan;

34.  understreger betydningen af en fælles EU-tilgang til beskyttelse af sektorens konkurrenceevne ved at forbedre dens kommunikationsstrategi over for borgerne; understreger endvidere EU's koordinerende rolle for turistsektoren, som bør forbedres ved at iværksætte tiltag med merværdi på EU-plan og yderligere lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer til reduktion af uberettigede administrative og skattemæssige byrder, støtte til virksomhedsetablering og fremme af salg og tjenesteydelser på tværs af grænserne;

35.  fremhæver betydningen af internationalt samarbejde inden for rejse- og turistsektoren og tilskynder EU-institutionerne til fortsat at fremme dialog og samarbejde med FN's Verdensturistorganisation (UNWTO);

36.  mener, at fremkomsten af nye teknologier og yderligere digitalisering vil gøre rejse- og turistsektoren betydelig mere attraktiv, og at brugervenlige platforme og nye forretningsmodeller vil øge sektorens vækst, konkurrenceevne og velstand; mener derfor, at regelmæssig uddannelse og omskoling af den eksisterende arbejdsstyrke i sektoren er af afgørende betydning, med særligt fokus på digitale færdigheder og innovative teknologier;

37.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at etablere en onlinevisumansøgningsproces og samtidig opretholde den stærke beskyttelse af de europæiske grænser som et middel til at tiltrække en øget strøm af internationale turister til Europa; bemærker, at der i forbindelse med udbruddet af covid-19 har vist sig at være behov for innovation og gentænkning af leveringen af tjenesteydelser, herunder dem, der giver mulighed for øgede mellemfolkelige kontakter; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge mulighederne for fjernbaseret, billig og tidsbesparende e-visumadgang til Europas turistmål for tredjelandsstatsborgere i oprigtigt ærinde, der har brug for visum, og hvis biometriske data ville blive indsamlet under alle omstændigheder, når ind- og udrejsesystemet er blevet fuldt operationelt;

38.  understreger betydningen af at fremme bæredygtig turisme, bidrage til jobskabelse, beskyttelse og genopretning af naturlige økosystemer og biodiversitet og til vækst og konkurrenceevne ved at bygge på nye forretningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til EU-finansiering for turismeinteressenter, navnlig små tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen, inden for alle segmenter af markedet, som skal have særlig opmærksomhed og støtte; bekræfter, at en sådan finansiering bør støtte omstillingen til mere bæredygtige, innovative og modstandsdygtige turisttilbud og -tjenesteydelser af høj kvalitet og yderligere bidrage til bæredygtighed, rejser uden for sæsonen og geografisk spredning af turiststrømmene; mener, at der skal ydes støtte til og koordinering på EU-plan for at forbedre turistforvaltningen på nationalt, regionalt og lokalt plan, bl.a. ved at indføre certificering af turismebæredygtighed; understreger betydningen af at fremme et skift fra overturisme til andre former for kulturel og bæredygtig turisme, der respekterer miljøet og vores kulturarv;

39.  fremhæver turismens betydning for bestemte lande og geografiske områder i EU, hvor turismerelaterede tjenesteydelser ofte er en vigtig faktor for at sikre beskæftigelsen og er en af de vigtigste indtægtskilder for lokalbefolkningen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde skræddersyede foranstaltninger, når den frie bevægelighed og transportforbindelserne mellem regionerne i den yderste periferi og øerne og det europæiske fastland genoprettes; påpeger, at særlige forbindelseslinjer og supplerende finansiel og administrativ støtte er af afgørende betydning for disse regioner; understreger betydningen af at sætte fokus på kyst- og havområder i EU's turismestrategi og -initiativer, herunder finansieringsmuligheder og promoverings- og kommunikationsredskaber såvel som styrkelsen af de relevante markeders funktionsevne, ved at udforme skræddersyede politikker i samarbejde med interessenter og myndigheder på de pågældende destinationer; minder om, at det er vigtigt at støtte familieforetagender, der udvikler lokale eller regionale markeder og fremmer lokal turisme, da de tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsen i den private sektor og udgør de naturlige væksthuse for iværksætterånden;

40.  minder om, at kulturturisme tegner sig for 40 % af al europæisk turisme, og at 68 % af europæerne mener, at tilstedeværelsen af kulturarv, hvilket indbefatter kulturruter, bl.a. Jakobsvejen ("Camino de Santiago) der i 2021 vil fejre jubilæum eller "Skt. Jakobsår", påvirker deres valg af feriedestination(2); opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå, at medlemsstaterne fastsætter klare strategiske og operationelle resultatorienterede mål i den næste arbejdsplan for kultur og forbedrer den nuværende strategiske ramme for kultur; understreger, at investeringer i kultursteder bør ses og behandles som en ressource, der kan forbedre konkurrenceevnen og væksten på lokalt plan, uden at glemme deres iboende værdi som en del af vores kulturarv, der skal beskyttes, navnlig mod klimaændringer og overturisme; opfordrer Kommissionen til at styrke den finansielle bæredygtighed af kulturmindesmærker, der finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), og til at fremme udviklingen af finansieringsordninger, der bygger på private midler; efterlyser endvidere en forhøjelse af budgettet til DiscoverEU, et program, der har potentialet til at styrke ungdomsturismen i væsentlig grad; fremhæver de særlige behov hos de kulturinstitutioner, der modtager offentlig støtte i denne genopretningsperiode, eftersom de er nødt til at garantere sikkerheden for de besøgende og opretholde deres økonomiske model; anmoder Kommissionen om at finde alternative støttemekanismer for arbejdstagere på kulturområdet, som er stærkt afhængige af funktionel turisme;

41.  fremhæver fordelene ved turisme i landdistrikterne og agro-økologisk turisme og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme og støtte initiativer, der vil kunne skabe yderligere indtægtskilder for landdistrikterne, jobmuligheder, forhindre affolkning og øge de sociale fordele; understreger den rolle, som Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), især Leader-programmet, kan spille med at støtte turismeinitiativer på lokalt plan og i landdistrikter, og opfordrer til, at dette program tildeles tilstrækkelige midler til programmeringsperioden 2021-2027; mener, at det er nødvendigt at styrke landboturisme i landdistrikterne for at diversificere landbrugernes indtægtskilder, navnlig for små bedrifter, og dermed forhindre nedlæggelse af landbrug, affolkning og støtte til økonomien i landdistrikterne; understreger i denne forbindelse behovet for at afsætte en urørlig, specifik bevilling til landboturisme, som spiller en væsentlig rolle for diversificeringen af landbrugernes indtægter og for udviklingen af landdistrikterne;

42.  påpeger betydningen af sundhedsturisme, der omfatter medicinsk turisme, wellness- og kurstedsturisme; opfordrer Kommissionen til, når det er relevant, at fremme europæisk sygdomsforebyggelse, balneologi, bæredygtig turisme og medicinsk turisme i bjergområder; understreger behovet for yderligere investeringer i forbedringer af infrastrukturen for bæredygtig turisme og betydningen af øget synlighed for europæiske kursteder og wellnessturisme; opfordrer Kommissionen til at sørge for yderligere videnskabeligt baserede finansieringsmuligheder, eftersom medicinsk turisme kan bidrage til at reducere sundhedsomkostningerne gennem forebyggende foranstaltninger og lavere forbrug af lægemidler og yderligere vil kunne forbedre bæredygtigheden og arbejdskraftens kvalitet;

43.  understreger betydningen af tilgængelighed af rejse- og turisttjenester for den aldrende befolkning samt personer med handicap og personer med funktionelle begrænsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme den igangværende udvikling af Den Internationale Standardiseringsorganisations standard for tilgængelige turisttjenester og sikre, at denne standard gennemføres hurtigt og korrekt, når den er vedtaget, og at tjenesteudbyderne respekterer de relevante standarder for tilgængelighed, der allerede er indført eller er ved at blive gennemført; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre en indsats for at lette den mulige bredere gennemførelse og anerkendelse af EU's handicapkort;

44.  understreger, at sport spiller en fremtrædende rolle i turistsektoren, og at sportsbegivenheder og sportslige aktiviteter i høj grad medvirker til at gøre Europas regioner attraktive for turister; fremhæver de muligheder, som opstår, når idrætsudøvere og tilskuere rejser til sportsbegivenheder, som kan tiltrække turister til selv de fjernest beliggende områder; fremhæver betydningen af Europas gastronomi, gastronomiske ruter og HORECA-sektoren for turistbranchen og samfundsøkonomien som helhed; understreger, at disse elementer derfor skal integreres i den overordnede strategi for turisme;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd og formandskabet for Rådet.

(1) Artikel 195, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
(2) Special Eurobarometer 466 - Cultural Heritage, 12/2017


Administrativt samarbejde på beskatningsområdet: udsættelse af visse frister som følge af covid-19-pandemien *
PDF 149kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2020 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet som følge af covid-19-pandemien (COM(2020)0197 – C9-0134/2020 – 2020/0081(CNS))
P9_TA(2020)0170

(Særlig lovgivningsprocedure: høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2020)0197),

–  der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0134/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82 og 163,

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Ved fastsættelsen af udsættelsens længde skal det tages i betragtning, at formålet er at afhjælpe en ekstraordinær situation, og at dette ikke gribe forstyrrende ind i den struktur og funktion, der er fastlagt for direktiv 2011/16/EU. Udsættelsen bør derfor begrænses til en periode, der står i rimeligt forhold til de vanskeligheder, som covid-19-pandemien har medført, med hensyn til indgivelse og udveksling af oplysninger.
(5)  Ved fastsættelsen af udsættelsens længde skal det tages i betragtning, at formålet er at afhjælpe en ekstraordinær situation. Den bør ikke undergrave Unionens politik til bekæmpelse af skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning gennem udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger og bør derfor ikke gribe forstyrrende ind i den struktur og funktion, der er fastlagt for direktiv 2011/16/EU. Udsættelsen bør derfor begrænses til en periode, der står i rimeligt forhold til de vanskeligheder, som covid-19-pandemien har medført, med hensyn til indgivelse og udveksling af oplysninger.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)   I betragtning af den aktuelle usikkerhed med hensyn til udviklingen af covid-19-pandemien vil det også være hensigtsmæssigt at give mulighed for en yderligere forlængelse af udsættelsesperioden for indgivelse og udveksling af oplysninger. Dette vil være nødvendigt, hvis de ekstraordinære omstændigheder med alvorlige risici for folkesundheden forårsaget af covid-19-pandemien fortsat består under en del af eller hele udsættelsesperioden, og medlemsstaterne enten må gennemføre nye eller videreføre eksisterende nedlukningsforanstaltninger. En sådan forlængelse må ikke gribe forstyrrende ind i den struktur og funktion, der er fastlagt for Rådets direktiv 2011/16/EU. Den skal snarere være af begrænset og på forhånd fastsat varighed og stå i rimeligt forhold til de praktiske vanskeligheder, som den midlertidige nedlukning har medført. Forlængelsen må ikke berøre de væsentlige elementer af forpligtelsen til at indberette og udveksle oplysninger i henhold til dette direktiv. Den skal alene forlænge udsættelsen af fristen for opfyldelsen af sådanne forpligtelser og samtidig sikre, at alle oplysninger i sidste ende udveksles.
udgår
Ændring 4
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2
2011/16/EU
Artikel 27b
Artikel 27b
udgår
Forlængelse af udsættelsesperioden
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 27c for at forlænge udsættelsesperioden for indgivelse og udveksling af oplysninger, jf. artikel 8ab, stk. 12 og 18, og artikel 27a, med op til yderligere 3 måneder.
Kommissionen må kun vedtage den i stk. 1 nævnte delegerede retsakt, hvis de ekstraordinære omstændigheder med alvorlige risici for folkesundheden forårsaget af covid-19-pandemien fortsat består under en del af eller hele udsættelsesperioden, og medlemsstaterne må gennemføre nedlukningsforanstaltninger.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2
Direktiv 2011/16/EU
Artikel 27c
Artikel 27c
Udøvelse af de delegerede beføjelser
udgår
1.  Beføjelsen til at vedtage den delegerede retsakt, jf. artikel 27b, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  Beføjelsen til at vedtage den i artikel 27b omhandlede delegerede retsakt tillægges kun Kommissionen for perioden for udsættelse af fristerne for indgivelse og udveksling af oplysninger, jf. artikel 8ab, stk. 12 og 18, og artikel 27a.
3.  Den i artikel 27b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af den delegerede retsakt, der allerede er i kraft.
4.  Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.  Så snart Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, giver den Rådet meddelelse herom. I meddelelsen til Rådet af den delegerede retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
6.  Den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 27b, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe Rådet ikke gør indsigelse. Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt senest fem arbejdsdage efter meddelelsen af den pågældende retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.
7.  Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af en delegeret retsakt, om enhver indsigelse mod den og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.

Ekstraordinær, midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på covid-19-udbruddet (ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013) ***I
PDF 123kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at yde ekstraordinær, midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på covid-19-udbruddet (COM(2020)0186 – C9-0128/2020 – 2020/0075(COD))
P9_TA(2020)0171

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0186),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42, og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0128/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. juni 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. juni 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær, midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på covid-19-udbruddet

P9_TC1-COD(2020)0075


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/872.)

(1) Udtalelse af 11.6.2020.


Det europæiske borgerinitiativ: midlertidige foranstaltninger med hensyn til fristerne for indsamling, kontrol og undersøgelse i lyset af covid-19-udbruddet ***I
PDF 149kWORD 49k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 19. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidige foranstaltninger med hensyn til fristerne for indsamling, kontrol og undersøgelse, der er fastsat i forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ, i lyset af covid-19-udbruddet (COM(2020)0221 – C9-0142/2020 – 2020/0099(COD))(1)
P9_TA(2020)0172

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, at covid-19-udbruddet havde udviklet sig til en verdensomspændende pandemi. Pandemien har haft dramatiske og ekstraordinære konsekvenser i medlemsstaterne. De har truffet en række restriktive foranstaltninger for at standse eller sinke spredningen af covid-19, herunder nedlukningsforanstaltninger for at begrænse borgernes frie bevægelighed, forbud mod offentlige arrangementer og lukning af butikker, restauranter og skoler. Disse foranstaltninger har fået det offentlige liv til nærmest at gå i stå i næsten alle medlemsstater.
(1)  Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, at covid-19-udbruddet havde udviklet sig til en verdensomspændende pandemi. Pandemien har haft dramatiske og ekstraordinære konsekvenser i medlemsstaterne. De har truffet en række restriktive foranstaltninger for at standse eller sinke spredningen af covid-19, herunder nedlukningsforanstaltninger for at begrænse borgernes frie bevægelighed, forbud mod offentlige arrangementer og lukning af butikker, restauranter og skoler. Disse foranstaltninger har fået det offentlige liv til at gå i stå i næsten alle medlemsstater.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Medlemsstaterne har oplyst, at de for at kunne overvåge og kontrollere den folkesundhedsmæssige situation kun gradvist vil reducere omfanget af de restriktioner, der er indført som reaktion på covid-19-pandemien. Det er derfor passende at forlænge perioden for indsamling af støttetilkendegivelser med seks måneder, som dækker perioden fra den 11. marts 2020, hvor Verdenssundhedsorganisationen erklærede, at udbruddet havde udviklet sig til en pandemi. Denne forlængelse bygger på den antagelse, at et flertal af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, i hvert fald i de første seks måneder fra den 11. marts 2020 vil have truffet foranstaltninger, der i væsentlig grad vil begrænse initiativtagernes muligheder for at gennemføre lokale kampagner og indsamle støttetilkendegivelser på papir. Indsamlingsperioden bør derfor forlænges med seks måneder for de initiativer, hvor indsamlingen var i gang den 11. marts 2020. Hvis indsamlingsperioden for et initiativ begyndte efter den 11. marts, bør fristen forlænges forholdsmæssigt.
(6)  Medlemsstaterne har oplyst, at de for at kunne overvåge og kontrollere den folkesundhedsmæssige situation kun gradvist vil reducere omfanget af de restriktioner, der er indført som reaktion på covid-19-pandemien. Det er derfor passende at forlænge perioden for indsamling af støttetilkendegivelser med seks måneder, som dækker perioden fra den 11. marts 2020, hvor Verdenssundhedsorganisationen erklærede, at udbruddet havde udviklet sig til en pandemi. Denne forlængelse bygger på den antagelse, at mindst en fjerdedel af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35% af Unionens befolkning, i hvert fald i de første seks måneder fra den 11. marts 2020 vil have truffet foranstaltninger, der i væsentlig grad vil begrænse initiativtagernes muligheder for at gennemføre lokale kampagner og indsamle støttetilkendegivelser på papir. Indsamlingsperioden bør derfor forlænges med seks måneder for de initiativer, hvor indsamlingen var i gang den 11. marts 2020. Hvis indsamlingsperioden for et initiativ begyndte efter den 11. marts, bør fristen forlænges forholdsmæssigt.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Eftersom det er vanskeligt at forudsige pandemiens afslutning i Unionen, bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om yderligere forlængelse af indsamlingsperioden for initiativer, for hvilke indsamlingen stadig er i gang den 11. september 2020, såfremt ekstraordinære omstændigheder som følge af covid-19-pandemien fortsat gør sig gældende. Den seksmåneders forlængelse af indsamlingsperioden, der er fastsat i denne forordning, bør give Kommissionen tilstrækkelig tid til at afgøre, om en yderligere forlængelse af indsamlingsperioden er berettiget. Beføjelsen bør også gøre det muligt for Kommissionen at vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsperioden i tilfælde af en ny folkesundhedskrise i forbindelse med et nyt covid-19-udbrud, hvis et flertal af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, har truffet foranstaltninger, der sandsynligvis får samme virkning.
(7)  Eftersom det er vanskeligt at forudsige pandemiens afslutning i Unionen, bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om yderligere forlængelse af indsamlingsperioden for initiativer, for hvilke indsamlingen stadig er i gang den 11. september 2020, såfremt ekstraordinære omstændigheder som følge af covid-19-pandemien fortsat gør sig gældende. Den seksmåneders forlængelse af indsamlingsperioden, der er fastsat i denne forordning, bør give Kommissionen tilstrækkelig tid til at afgøre, om en yderligere forlængelse af indsamlingsperioden er berettiget. Beføjelsen bør også gøre det muligt for Kommissionen at vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsperioden i tilfælde af en ny folkesundhedskrise i forbindelse med et nyt covid-19-udbrud, hvis mindst en fjerdel af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, har truffet foranstaltninger, der sandsynligvis får samme virkning.
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 2 - stk. 1 - afsnit 2 a (nyt)
Kommissionen underretter initiativtagerne og medlemsstaterne om forlængelsen af hvert enkelt initiativ og offentliggør sin afgørelse i det onlineregister, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU)  2019/788. Den offentliggør også listen over alle sådanne initiativer og den nye indsamlingsperiode for hvert initiativ i Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 2 - stk. 2 - afsnit 1
2)  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsfristerne for de i stk. 1 omhandlede initiativer, såfremt et flertal af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, efter den 11. september 2020 fortsat anvender foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien, der i væsentlig grad begrænser initiativtagernes mulighed for at indsamle støttetilkendegivelser på papir og informere offentligheden om deres igangværende initiativer.
2)  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsfristerne for de i stk. 1 omhandlede initiativer, såfremt mindst en fjerdedel af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35% af Unionens befolkning, efter den 11. september 2020 fortsat anvender foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien, der i væsentlig grad begrænser initiativtagernes mulighed for at indsamle støttetilkendegivelser på papir og informere offentligheden om deres igangværende initiativer.
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 2 - stk. 2 - afsnit 2
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsfristen for initiativer med en igangværende indsamling ved et nyt udbrud af covid-19, såfremt et flertal af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, som følge heraf har truffet foranstaltninger, der påvirker initiativtagerne til disse initiativer i tilsvarende omfang.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsfristen for initiativer med en igangværende indsamling ved et nyt udbrud af covid-19, såfremt mindst en fjerdedel af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35% af Unionens befolkning, som følge heraf har truffet foranstaltninger, der påvirker initiativtagerne til disse initiativer i tilsvarende omfang.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 2 - stk. 2 - afsnit 3
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 6, stk. 2, og deri fastlægges, hvilke initiativer der er berørt, og den nye slutdato for deres indsamlingsperiode.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første og andet afsnit, skal fastlægge de initiativer, for hvilke indsamlingsperioden forlænges, samt den nye slutdato for indsamlingsperioden og resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i femte afsnit.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 6, stk. 2.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 2 - stk. 2 - afsnit 5
Med henblik på at vurdere om kravet i første og andet afsnit er opfyldt, giver medlemsstaterne efter anmodning Kommissionen oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet eller agter at træffe som reaktion på covid-19-pandemien.
Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet eller agter at træffe som reaktion på covid-19-pandemien eller som reaktion på et nyt udbrud af covid-19.
Med henblik på at vurdere, om kravene i første og andet afsnit er opfyldt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere kriterier for en sådan vurdering.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 4, stk. 1
(1)  Har Europa-Parlamentet og Kommissionen siden den 11. marts 2020 haft vanskeligt ved henholdsvis at arrangere en offentlig høring og afholde et møde med initiativtagere som følge af de foranstaltninger, der er blevet truffet som reaktion på covid-19-pandemien i den medlemsstat, hvor disse institutioner har til hensigt at afholde høringen eller mødet, afholder de høringen eller mødet, så snart den folkesundhedsmæssige situation i den pågældende medlemsstat tillader det, uanset artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2019/788.
(1)  Har Europa-Parlamentet og Kommissionen siden den 11. marts 2020 haft vanskeligt ved henholdsvis at arrangere en offentlig høring og afholde et møde med initiativtagere som følge af de foranstaltninger, der er blevet truffet som reaktion på covid-19-pandemien i den medlemsstat, hvor disse institutioner har til hensigt at afholde høringen eller mødet, afholder de høringen eller mødet, så snart den folkesundhedsmæssige situation i den pågældende medlemsstat tillader det, uanset artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2019/788, eller, hvis arrangørerne er enige om at deltage i høringen eller mødet på afstand, så snart de er i stand til at nå til enighed med institutionerne om datoen herfor.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit.


Protesterne mod racisme efter George Floyds død
PDF 148kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død (2020/2685(RSP))
P9_TA(2020)0173B9-0196/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden henvisning, fjerde til syvende henvisning, præamblen i artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6,

–  der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 3, 4, 5 og 21,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(3),

–  der henviser til rapport af 2020 om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), 2. undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) fremlagt i december 2017 af FRA, FRA-undersøgelserne "Being black in the EU" af 23. november 2018 og 15. november 2019 og til FRA-rapporten om erfaringer med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme og had vendt mod mindretal rundt om i verden,

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om retten til fredelig protest og forholdsmæssig magtanvendelse(6),

–  der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

–  der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI),

–  der henviser til videopressekonferencen med næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 2. juni 2020 efter George Floyds død,

–  der henviser til sin drøftelse den 5. juni 2020 i Underudvalget om Menneskerettigheder om George Floyd-sagen,

–  der henviser til FRA-publikationen af 5. december 2018 med vejledning i at forebygge retsstridig profilopbygning nu og i fremtiden ("Preventing unlawful profiling today and in the future: a guide"),

–  der henviser til protokol nr. 12 om ikkeforskelsbehandling til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der forbyder diskrimination,

–  der henviser til henstillingen fra Europarådets Ministerkomité af 19. september 2001 om det europæiske etiske kodeks for politi,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og til de generelle henstillinger fra FN's Racediskriminationskomité (CERD),

–  der henviser til erklæringen af 28. maj 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, med fordømmelse af drabet på George Floyd,

–  der henviser til udtalelsen om demonstrationerne mod systemisk racisme i USA af 5. juni 2020 fra FN's Menneskerettighedsråds mandatindehavere vedrørende særlige procedurer,

–  der henviser til Durban-erklæringen og handlingsprogrammet af 2002 og opfølgninger herpå, og til rapporten fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance om bekæmpelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed forbundet intolerance,

–  der henviser til det internationale tiår for folk af afrikansk afstamning,

–  der henviser til den amerikanske forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at George Floyd, en 46-årig ubevæbnet afroamerikansk mand den 25. maj 2020 blev anholdt for angiveligt at have benyttet en forfalsket pengeseddel i Minneapolis i delstaten Minnesota, og blev dræbt ved, at en hvid politibetjent knælede på hans hals i 8 minutter og 46 sekunder; der henviser til, at George Floyd gentagne gange sagde, at han ikke kunne trække vejret;

B.  der henviser til, at George Floyds død, der føjer sig til en hel liste af eksempler på politifolks overdrevne magtanvendelse, udløste massive demonstrationer og protester mod racisme og politibrutalitet over hele USA såvel som i resten af verden;

C.  der henviser til, at politibetjenten Derek Chauvin, der oprindeligt var blevet sigtet for uagtsomt manddrab af 3. grad (Minnesota-ret), efter de massive protestdemonstrationer i stedet blev sigtet for mord og manddrab af 2. grad, sigtelser med en samlet øvre strafferamme på 35 års fængsel; der henviser til, at tre andre betjente, som var involveret i anholdelsen af George Floyd, er blevet afskediget og sigtet for medvirken;

D.  der henviser til, at vold og ødelæggelse af ejendom ikke vil løse problemet med den rodfæstede forskelsbehandling og skal fordømmes kraftigt; der henviser til, at demonstranterne skal udtrykke deres krav om retfærdighed på en fredelig måde, og at politiet og andre sikkerhedsstyrker skal afholde sig fra at forværre den nuværende anspændte situation gennem overdreven magtanvendelse;

E.  der henviser til, at demonstrationerne efter George Floyds død blot er de seneste i en lang historie af protester mod politibrutalitet og racisme i USA; der henviser til, at sorte og farvede i USA udgør op mod 40 % af indsatte i fængsler, men kun 13 % af den samlede befolkning; der henviser til, at raten for dødsfald i politiets varetægt i USA er seks gange højere for sorte end for hvide og tre gange højere end for latinamerikanske personer(7), og det samme er tilfældet med anvendelse af overdrevne eller dødelige magtmidler, der i uforholdsmæssig grad berører farvede personer;

F.  der henviser til, at der fandt enkelte voldelige episoder sted under demonstrationerne, herunder i Minneapolis;

G.  der henviser til, at præsident Trump udkommanderede Nationalgarden;

H.  der henviser til, at den amerikanske præsidents reaktion og provokerende retorik, inklusive trusler om at indsætte den amerikanske hær, hvis demonstrationerne ikke holdt op, kun havde til virkning at styrke demonstrationerne;

I.  der henviser til, at Omar Jimenez, en CNN-reporter, og hans kolleger blev anholdt, mens de dækkede demonstrationen i Minneapolis, og at de senere blev løsladt, efter at det blev bekræftet, at de var medierepræsentanter; der henviser til, at en lang række journalister blev hindret i frit at rapportere om demonstrationerne, selv om de tydeligt viste deres pressekort, og at flere blev angrebet af politistyrker, der tilføjede nogle af dem alvorlige kvæstelser;

J.  der henviser til, at EU er forpligtet til at respektere ytrings- og informationsfriheden samt forsamlings- og foreningsfriheden; der henviser til, at i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal alle indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder overholde principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet;

K.  der henviser til, at udøvelsen af disse frihedsrettigheder, eftersom de også medfører pligter og ansvar, kan være underlagt de formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, som fastsat i artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention;

L.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union skal respektere medlemsstaternes "centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed"; der henviser til, at "navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar";

M.  der henviser til, at tusinder af mennesker i europæiske og andre byer i verden efter George Floyds død gik i demonstration til støtte for de amerikanske demonstrationer og for at opponere mod racisme med Black Lives Matter-bevægelsen; der henviser til, at Black Lives Matter-bevægelsen ikke er opstået her og nu;

N.  der henviser til, at demonstrationerne i nogle EU- medlemsstater styrkede bevægelsen mod racisme rettet mod sorte og farvede personer og endvidere fremkaldte en ihukommelse af Europas kolonihistorie og rolle i den transatlantiske slavehandel; der henviser til, at disse uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden bør anerkendes på EU- og medlemsstatsniveau og tages hånd om i institutionelt regi og gennem undervisning;

O.  der henviser til, at dele af det internationale samfund har taget skarpt afstand fra den overdrevne magtanvendelse, fordømt vold og racisme af enhver art og opfordret til, at alle sådanne hændelser skal håndteres hurtigt, effektivt og under fuld overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne; der henviser til, at EU-institutionernes ledere offentligt og uden forbehold bør fordømme den racisme og politivold, der har ført til George Floyds og andres død;

P.  der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er centrale principper fastsat i EU-retten; der henviser til, at disse fælles principper og værdier bør forene os i kampen mod uretfærdighed, racisme og enhver form for diskrimination;

Q.  der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i chartret for grundlæggende rettigheder, og bør respekteres fuldt ud;

R.  der henviser til artikel 21, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt;

S.  der henviser til, at EU's valgsprog "forenet i mangfoldighed" ikke kun sigter til nationalitet, men også til de ovennævnte forhold;

T.  der henviser til, at racisme er en kilde til bekymring overalt på kloden, og til at racistiske og fremmedhadske holdninger stadig trives rundt om i verden;

U.  der henviser til, at strukturel racisme også afspejles i socioøkonomisk ulighed og fattigdom, og at disse faktorer interagerer og styrker hinanden; der henviser til, at dette er særlig synligt på arbejdsmarkedet, hvor arbejdstagerne i de mest usikre job er farvede, men også i forbindelse med boliger og i uddannelse; der henviser til, at foranstaltninger for ligestilling og imod strukturel racisme nødvendigvis må følges ad og adresseres systematisk;

V.  der henviser til, at racediskrimination og -forfølgelse ifølge FRA fortsat er udbredt i hele den Europæiske Union(8); der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal er genstand for forfølgelse, vold og hadtale, både på og uden for internettet; der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal står over for strukturel diskrimination i EU på alle områder, herunder bolig, sundhedsydelser, beskæftigelse og uddannelse;

W.  der henviser til, at FRA-undersøgelsen rapporterede, at de raceanskuede grupper, der er mest berørt af racisme og diskrimination i EU, baseret på etnisk eller immigrationsmæssig baggrund, er romaer og personer fra Nordafrika eller Afrika syd for Sahara(9); der henviser til, at FRA-undersøgelser også rapporterer om et højt niveau af diskrimination og racisme mod muslimer(10) og jøder(11);

X.  der henviser til, at racistiske og fremmedfjendske holdninger er blevet taget op af visse opinionsdannere og politikere i hele EU, hvilket fremmer et socialt klima, der giver grobund for racisme, diskrimination og hadforbrydelser; der henviser til, at dette klima yderligere næres af populister og ekstremistiske bevægelser, der søger at skabe splid i vore samfund; der henviser til, at disse handlinger strider mod de fælles europæiske værdier, som alle medlemsstaterne har tilsluttet sig;

Y.  der henviser til, at det arbejde, der udføres af politi og retshåndhævende myndigheder har til formål at værne om sikkerheden for mennesker i EU og beskytte dem mod kriminalitet, terrorisme og illegale aktiviteter eller handlinger, og til at sikre retssamfundet, sommetider under vanskelige forhold; der henviser til, at politifolk ofte bringer deres liv i fare for at beskytte andre;

Z.  der henviser til, at racisme, diskrimination og overdreven magtanvendelse fra politiets side også forekommer inden for EU; der henviser til, at ordensmagten i adskillige medlemsstater er blevet kritiseret for overdreven magtanvendelse; der henviser til, at når en person konfronteres med politiet eller andre repræsentanter for statsmagten, er brug af fysiske tvangsmidler, når dette ikke er strengt nødvendiggjort af personens egen adfærd, en forringelse af den menneskelige værdighed og principielt en overtrædelse af rettigheden fastsat i artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention(12); der henviser til, at uforholdsmæssig voldsanvendelse bør fordømmes på det kraftigste;

AA.  der henviser til, at FRA har rapporteret, at sorte og farvede personer i EU oplever racebaseret og diskriminerende profilering; der henviser til, at en fjerdedel af alle personer af afrikansk oprindelse i FRA-undersøgelsen var blevet standset af politiet inden for fire år forud for undersøgelsen, og af disse karakteriserede de 41 % den seneste standsning som racebaseret profilering(13);

AB.  der henviser til, at et flertal (63 %) af ofre for racistiske fysiske overgreb fra politiets side ikke anmeldte episoden, enten fordi de mente, at det ikke ville gøre nogen forskel (34 %) eller fordi de ikke har tillid til eller de er bange for politiet (28 %)(14); der henviser til, at der er behov for at sikre beskyttelse af og adgang til prøvelse ved domstol for ofre for politivold;

AC.  der henviser til, at det i den årlige rapport om hadforbrydelser fra OSCE-Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODHIR) konstateres, at sorte og farvede personer ofte er mål for racistisk vold, men at der i mange lande mangler juridisk bistand og finansiel støtte til ofre, mens de kommer sig oven på voldelige angreb;

AD.  der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at tage konkrete skridt til at imødegå strukturel racisme, diskrimination og underrepræsentation af racemæssige og etniske mindretal inden for sine strukturer;

AE.  der henviser til, at kampen mod racisme og diskrimination i vore samfund bør intensiveres og er et fælles ansvar; der henviser til, at der er presserende behov for, at EU gør sig overvejelser og giver tilsagn om at tage hånd om den strukturelle racisme og diskrimination, som mange mindretalsgrupper står over for;

1.  erklærer, at sortes liv har betydning (Black Lives Matter);

2.  fordømmer på det kraftigste det rystende drab på George Floyd i USA såvel som lignende drab andre steder i verden; udtrykker sin medfølelse med hans pårørende og venner, og ligeledes med andre ofres; opfordrer indtrængende myndighederne til at undersøge dette og lignende sager grundigt og retsforfølge de ansvarlige;

3.  fordømmer på det kraftigste alle former for racisme, had og vold såvel som fysiske eller verbale overgreb rettet mod mennesker af specifik racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, og nationalitet, både i det offentlige rum og i privatsfæren; minder om, at der er ikke skal være plads til racisme eller diskrimination i vore samfund; opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet til at træde fast og beslutsomt op mod racisme, vold og retskrænkelser i EU;

4.  opfordrer USA's regering og myndigheder til at tage beslutsomme skridt til at løse op for den strukturelle racisme og ulighederne i landet, som politibrutalitet vidner om; fordømmer politiets voldelige fremfærd mod fredelige amerikanske demonstranter og journalister og finder den amerikanske præsidents trussel om at indsætte hæren dybt beklagelig;

5.  tilslutter sig de nylige, massive demonstrationer i de europæiske hovedstæder og byer over hele verden mod racisme og diskrimination efter George Floyds død; fremhæver demonstranternes opfordringer til at træde op imod undertrykkelse og strukturel racisme i Europa; udtrykker sin solidaritet med, respekt for og støtte til de fredelige demonstrationer og er af den opfattelse, at vore samfund er nødt til at sætte en stopper for strukturel racisme og uligheder; minder om den enkeltes ret til fredeligt at demonstrere som nedfældet i internationale traktater; fordømmer de isolerede voldelige episoder, der fandt sted;

6.  fordømmer ideologien om hvidt overherredømme i alle dens former, herunder brugen af slagord, der har til formål at undergrave eller nedgøre Black Lives Matter-bevægelsen og svække dens betydning;

7.  fordømmer de tilfælde af plyndring, brandstiftelse, hærværk og ødelæggelse af offentlig og privat ejendom, som er forårsaget af visse voldelige demonstranter; fordømmer de ekstremistiske og antidemokratiske kræfter, som bevidst misbruger de fredelige protester til at forværre konflikterne for at sprede uorden og anarki;

8.  opfordrer ledere og borgere til at afstå fra at give køb på værdier og til at styrke bestræbelserne på at fremme menneskerettigheder, demokrati, lighed for loven og frie, uafhængige medier; fordømmer udtalelser og handlinger fra ledere, hvormed de risikerer at undergrave disse værdier og skærpe splittelserne i vores samfund; bemærker, at disse værdier udgår det fælles grundlag for både EU og USA og vores transatlantiske samarbejde; understreger betydningen af tættere tværparlamentarisk samarbejde gennem Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere med henblik på at udveksle synspunkter og bedste praksis på kommende møder og til at indkredse juridiske midler til at bekæmpe strukturel racisme og stå vagt om menneskerettighederne;

9.  opfordrer til tættere multilateralt samarbejde om bekæmpelse af racisme og diskrimination; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med internationale aktører såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), FN, Den Afrikanske Union og Europarådet samt andre internationale partnere med henblik på at bekæmpe racisme på internationalt plan; glæder sig over anmodningen fra 54 afrikanske lande om en hastedebat i FN's Menneskerettighedsråd til afholdelse den 17. juni 2020 om "de aktuelle, racistisk motiverede menneskerettighedskrænkelser, systemisk racisme, politibrutalitet og vold mod fredelige demonstranter";

10.  opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer og medlemsstaterne til offentligt og på det kraftigste at fordømme uforholdsmæssige magtanvendelse og racistiske tendenser inden for ordenshåndhævelse, hvad enten det finder sted i EU, USA eller resten af verden;

11.  mener, at kampen mod racisme er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU-politiske områder; minder om, at alle borgere bør være berettiget til beskyttelse mod urimelig behandling, både som individer og som gruppe, inklusive positive foranstaltninger til fremme og fuldstændig og lige oppebæring af deres rettigheder;

12.  minder om vedtagelsen af sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at implementere den;

13.  er dybt bekymret over de rapporterede tilfælde af højreekstremisme inden for sikkerhedsstyrker, der i de seneste år er kommet til offentlighedens kendskab i EU(15);

14.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstater til officielt at anerkende fortidige uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden begået mod sorte og farvede mennesker samt romaer; erklærer, at slaveriet var en forbrydelse mod menneskeheden, og opfordrer til, at den 2. december udråbes til europæisk mindedag for ophævelsen af slavehandlen; opfordrer medlemsstater til at indføje sorte og farvede menneskers samt romaers historie i skolernes læseplaner;

15.  gentager, at undervisning spiller en central rolle i at afkræfte fordomme og stereotype forestillinger, fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed, og fremhæver, at undervisning er et central redskab til at gøre en ende på strukturel diskrimination og racisme i vore samfund;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og afholde sig fra racistiske og afrofobiske traditioner, såsom "black face"-praksis;

17.  opfordrer EU's ledere til inden for en overskuelig fremtid at organisere et europæisk topmøde for antiracisme til drøftelse af bekæmpelsen af strukturel diskrimination i Europa; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en altomfattende strategi mod racisme og diskrimination og EU-rammer for nationale handlingsplaner mod racisme med en specifik komponent til bekæmpelse af disse fænomener inden for retshåndhævelse, idet der anlægges en intersektionel tilgang; opfordrer indtrængende Rådet til at oprette en Rådskonfiguration specifikt for ressortområdet lighed; opfordrer EU-institutionerne til at oprette en tværinstitutionel arbejdsgruppe for bekæmpelse af racisme og diskrimination på EU-niveau;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme anti-diskriminationspolitik inden for alle områder og til at udarbejde nationale handlingsplaner mod racisme, der omhandler områder som undervisning, bolig, sundhed, beskæftigelse, politi, sociale forhold, retsvæsenet og politisk deltagelse og repræsentation i tæt samarbejde med civilsamfundet og de berørte samfundsgrupper;

19.  anmoder om, at alle politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling har en intersektionel og kønsspecifik tilgang med henblik på at tackle multipel forskelsbehandling;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at øge mangfoldigheden i politistyrkerne og etablere rammer for dialog og samarbejde mellem politi og samfund;

21.  opfordrer indtrængende til bekæmpelse af diskrimination af enhver årsag i EU og opfordrer derfor Rådet til straks at indstille sin blokering af og færdiggøre forhandlingerne om det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling, der har været blokeret, siden det blev fremlagt af Kommissionen i 2008;

22.  fordømmer alle former for tilfælde af hadforbrydelser og hadtale, både på og uden for internettet, der finder sted i EU hver dag, og minder om, at racistisk og fremmedfjendsk tale ikke er omfattet af ytringsfriheden;

23.  fastholder, at medlemsstaterne skal gennemføre og på behørig vis håndhæve Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, navnlig ved at efterforske fordomsrelaterede bevæggrunde til forbrydelser baseret på racemæssig, national eller etnisk oprindelse og ved at drage omsorg for, at racistiske hadforbrydelser registreres, efterforskes, retsforfølges og straffes; opfordrer endvidere Kommissionen til, hvor det er hensigtsmæssigt, at gennemgå og revidere rammeafgørelsen og implementeringen heraf og til at tage skridt over for medlemsstater, der ikke til fulde efterlever den;

24.  minder medlemsstaterne om, at der bør oprettes uafhængige politiklagemekanismer til at lede efterforskningen af sager om politifolks embedsmisbrug og overgreb; understreger, at politiarbejde i et demokrati kræver, at politifolk står til ansvar for deres handlinger over for loven, de offentlige myndigheder og hele den befolkning, de tjener; mener, at det centrale krav med hensyn til ansvarlighed er opretholdelse af virkningsfulde og effektive tilsynsinstrumenter;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at arbejde på indsamling af yderligere date opdelt på race og etnisk oprindelse (som defineret i EU-direktivet om racelighed) på frivillig og anonym basis; mener, at hvis der skal indsamles data om etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser, bør det alene ske med det formål at indkredse årsagerne til og bekæmpe racisme og diskriminerende tale og handlinger i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning;

26.  bemærker, at Kommissionen vil fremlægge den første af sine årlige retsstatsberetninger, med begrænset emneområde; gentager sin opfordring til en altomfattende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der bør indbefatte tilsyn med situationen vedrørende racisme og diskrimination i alle EU-medlemsstaterne;

27.  fordømmer politi og retshåndhævende myndigheders brug af racebaseret og etnisk profilering, og mener, at politis og retshåndhævende myndigheders adfærd skal være mønstereksempler på anti-racisme og anti-diskrimination; opfordrer EU og medlemsstaterne til at formulere politikker og tiltag til at imødegå diskrimination og til at bringe racebaseret og etnisk profilering af enhver art til ophør inden for retshåndhævelse, terrorbekæmpelse og immigrationskontrol; betoner i særdeleshed, at de nye teknologier, som de retshåndhævende myndigheder vil gøre brug af, skal udformes og benyttes på en sådan måde, at de ikke skaber risiko for forskelsbehandling af racemæssige eller etniske mindretal; foreslår tiltag til at styrke uddannelsen af medlemmer af politikorps og andre retshåndhævende myndigheder om strategier til at bekæmpe racisme og diskrimination og til at forebygge, indkredse og reagere på racebaseret profilering; opfordrer medlemsstaterne til ikke at lade sager om politibrutalitet og -magtmisbrug gå ustraffet hen, men til at sørge for behørig efterforskning, retsforfølgelse og straf;

28.  fordømmer statsmagtens brug af voldelige og uforholdsmæssige indgreb; opfordrer de relevante myndigheder til at sikre en gennemsigtig, upartisk, uafhængig og reel efterforskning, når der er mistanke eller fremsat påstand om overdreven magtanvendelse; minder om, at retshåndhævende myndigheder altid skal drages til ansvar for varetagelsen af deres hverv og efterlevelse af de relevante retlige og udførelsesmæssige rammer, navnlig FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheders magtanvendelse altid er lovlig, forholdsmæssig, nødvendig og anvendt som sidste udvej, og at den bevarer menneskers liv og fysiske integritet; bemærker, at overdreven magtanvendelse mod menneskemængder er i strid med proportionalitetsprincippet;

30.  minder om borgernes ret til at optage episoder med politivold, der kan bruges som bevismateriale, og at politiet eller den ansvarlige myndighed aldrig må true folk, når de optager, eller tvinge dem til at destruere bevismateriale eller fratage dem deres objekter for at forhindre dem i at afgive vidneudsagn;

31.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe med det opdrag at udarbejde en europæisk etisk kodeks for politi, der opstiller en række principper og retningslinjer for politiets formål og præstationer samt for tilsyn og kontrol med politiet i demokratiske samfund, som er styret af reststatsprincippet, der også kan bistå aktører inden for politietaten i deres daglige arbejde med at sikre ordentlig håndhævelse af forbud mod racisme, diskrimination og etnisk profilering;

32.  understreger, at en fri presse er et bærende element i ethvert demokrati; bemærker den vigtige rolle, som journalister og fotojournalister spiller i forbindelse med indberetning af sager om uforholdsmæssig vold, og fordømmer alle tilfælde, hvor de bevidst er blevet udsat herfor;

33.  opfordrer de relevante EU-agenturer, herunder FRA, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) til, inden for deres respektive mandater, at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe racisme og diskrimination;

34.  opfordrer til et seriøst finansieringstilsagn i den næste FFR til at bekæmpe racisme og forskelsbehandling i hele EU; beklager dybt, at det foreslåede beløb under udgiftsområdet "Retfærdighed, Rettigheder og Værdier" blev beskåret betydeligt i Kommissionens forslag til den reviderede flerårige finansielle ramme; opfordrer Kommissionen til reelt at reagere på bekymringerne om det stadig snævrere råderum for det uafhængige civilsamfund i visse medlemsstater; minder om, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til at støtte civilsamfundsaktører, der arbejder med antiracisme og diskrimination, i deres aktiviteter;

35.  understreger, at enheder, der tager del i diskriminerende aktiviteter mod samfundsgrupper, som udsættes for racistisk diskrimination, eller træffer beslutninger eller gennemfører foranstaltninger med henblik herpå, ikke bør være berettiget til finansiering via Unionens budget;

36.  fordømmer, at ekstremistiske og fremmedfjendske politiske kræfter i hele verden i stigende grad tyer til forvanskning af historiske, statistiske og videnskabelige kendsgerninger, og at de anvender en symbolik og retorik, der genspejler aspekter af totalitær propaganda, herunder racisme, antisemitisme og had rettet mod mindretal;

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, De Forenede Nationer, den amerikanske præsident Donald Trump og hans regering samt den amerikanske kongres.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0239.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0127.
(7) https://www.ncbi.nih.gov/pmc/articles/PMC5559881/
(8) https:// fra.europa.eu/en/news/2019/rising-inequalities-and-harassment-fundamental-rights-protection-falters
(9) https://fra.europa.eu/en/publication/2017/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey-main-results/
(10) https://fra.europa.eu/en/publication/2017/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey-muslims-selected
(11) https://fra.europa.eu/en/publication/2018/experiences-and-perceptions-antisemitism-second-survey-discrimination-and-hate
(12) ECHR's dom af 17. april 2012, Rizvanov mod Aserbajdsjan, præmis 49.
(13) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, "Second European Union Minorities and Discrimination Survey: Being black in the EU" https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c046fe4f-388-11e8-9982-01aa75ed71a1/language-en
(14) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, "Second European Union Minorities and Discrimination Survey: Being black in the EU", https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c046fe4f-f388-11e8-9982-01aa75ed71a1/language-en
(15) https://www.dw.com/en/germany-over-500-right-wing-extremists-suspected-in-bundeswehr/a-52152558


Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi
PDF 145kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi (2020/2665(RSP))
P9_TA(2020)0174RC-B9-0169/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine beslutninger af 18. juli 2019 om situationen i Hongkong(1), af 24. november 2016 om sagen om Gui Minha, den fængslede forlægger i Kina(2) og af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong(3) og til sine tidligere henstillinger vedrørende Hongkong, navnlig henstillingen af 13. december 2017 om Hongkong, 20 år efter overdragelsen(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina, navnlig beslutningen af 12. september 2018(5) og af 16. december 2015(6)om forbindelserne mellem EU og Kina,

–  der henviser til Kinas Nationale Folkekongres' vedtagelse den 28. maj 2020 af en resolution om den nationale sikkerhedslov for Hongkong,

–  der henviser til erklæringer afgivet af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af Den Europæiske Union den 22. og 29. maj 2020,

–  der henviser til den fælles erklæring af 9. april 2019 fra det 21. topmøde mellem EU og Kina,

–  der henviser til forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong (HKSAR), der blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 22. juni 2016 om elementer til en ny EU-strategi for Kina (JOIN(2016) 0030), den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 12. marts 2019 med titlen "Forbindelserne mellem EU og Kina - Et strategisk perspektiv" (JOIN (2019)0005) og Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om EU's strategi over for Kina,

–  der henviser til de fælles rapporter fra Kommissionen og NF/HR af 8. maj 2019 (JOIN(2019)008), af 26. april 2017 (JOIN (2016) 0016) og af 25. april 2016 (JOIN (2016) 0010) om Det Særlige Administrative Område Hongkong – Årsrapport og de øvrige 20 lignende rapporter, der ligger forud,

–  der henviser til den 13. årlige strukturerede dialog, der fandt sted den 28. november 2019 i Hongkong, og den 37. dialog om menneskerettigheder mellem EU og Kina, der fandt sted i Bruxelles den 1. og 2. april 2019,

–  der henviser til fælles erklæring af 19. december 1984 fra Det Forenede Kongeriges regering og Folkerepublikken Kinas regering om spørgsmålet vedrørende Hongkong, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring,

–  der henviser til EU's "ét Kina"-politik,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 og forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong (HKSAR) fra 1990 fastslår, at Hongkong bevarer autonomi og uafhængighed for den udøvende, lovgivende og dømmende magt samt grundlæggende rettigheder og friheder, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og pressefrihed, i 50 år efter suverænitetsoverdragelsen; der henviser til, at forfatningen for HKSAR fastsætter bestemmelser, der sikrer dets autonomi i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed og orden og vedtagelse af lovgivning om enhver form for forræderi, løsrivelse, oprør eller undergravende virksomhed mod den centrale folkeregering; der henviser til, at både fælleserklæringen og forfatningen sikrer princippet om "ét land, to systemer" som aftalt mellem Kina og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at Folkerepublikken Kina også har undertegnet og ratificeret internationale aftaler, som sikrer disse rettigheder, og således har anerkendt menneskerettighedernes betydning og universalitet; der henviser til, at Hongkong er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

B.  der henviser til, at EU går ind for fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet som centrale værdier, der styrer vores mangeårige forbindelser med Folkerepublikken Kina, i overensstemmelse med EU's tilsagn om at opretholde disse værdier i sin optræden udadtil; der henviser til, at Den Europæiske Union fremdeles er en kraftig tilhænger af Hongkongs fortsatte stabilitet og velstand inden for rammerne af princippet om "ét land, to systemer" og lægger stor vægt på opretholdelsen af Hongkongs høje grad af autonomi i overensstemmelse med forfatningen og med internationale forpligtelser samt på respekten for dette princip; der henviser til, at navnlig siden Occupy-protesten er princippet om "ét land, to systemer" blevet undermineret ved indblanding fra de kinesiske myndigheders side, politiske ledere er blevet fængslet, ytringsfriheden er blevet udhulet, antallet af tvungne forsvindinger er steget, og boghandlere og medier er blevet opkøbt af ejere, der er venligt stemt over for Beijing;

C.  der henviser til, at Kinas Nationale Folkekongres' den 28. maj 2020 vedtog en resolution, der bemyndiger Folkekongressens stående udvalg til at vedtage lovgivning rettet mod separatisme, underminering af statsmagten, terrorisme og udenlandsk indblanding i Hongkong og nævner andre foranstaltninger, der skal træffes, herunder uddannelse i national sikkerhed, oprettelse af nationale sikkerhedsorganer under den centrale folkeregering i Hongkong og regelmæssige indberetninger fra regeringslederen til den centrale folkeregering om Hongkongs opfyldelse af sin pligt til at beskytte den nationale sikkerhed;

D.  der henviser til, at det internationale samfund ser denne beslutning som en trussel mod princippet om "ét land, to systemer", og mener, at den ser bort fra bestemmelserne i forfatningen og den fælles kinesisk-britiske erklæring, går imod Hongkongs forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, fuldstændigt tilsidesætter Hongkongs egen lovgivningsproces og udgør det seneste og mest iøjnefaldende af Beijings vedvarende og årelange forsøg på at begrænse Hongkongs frihed og autonomi og dets borgeres frihedsrettigheder;

E.  der henviser til, at Hongkongs befolkning i de seneste år er gået på gaden i hidtil uset omfang og har udøvet deres grundlæggende ret til at forsamles og protestere; der henviser til, at denne lov i stedet for at mindske de vedvarende spændinger i Hongkongs politik og samfund forstærker den eksisterende uro yderligere; der henviser til, at regeringen i HKSAR i februar 2019 forelagde et forslag til ændring af loven om gerningsmænd på flugt og om gensidig bistand i straffesager med henblik på at ændre bekendtgørelsen om gerningsmænd på flugt, som mødte massiv modstand blandt Hongkongs borgere og udløste massive protester i Hongkong i 2019 og 2020, men senere blev trukket tilbage efter 20 uger med protester;

F.  der henviser til, at Beijing i april og maj 2020 fordoblede sine bestræbelser på at påtvinge Hongkong sit styre ved at lukke munden på, anholde og retsforfølge hundredvis af prodemokratiske aktivister og medlemmer af oppositionsgrupper; der henviser til, at Hongkongs politi har undgået straf for sine brutale overgreb mod demonstranter i 2019 og 2020; der henviser til, at mere end 360 af Hongkongs demokratiske aktivister blev arresteret den 27. maj 2020 under demonstrationer mod den kinesiske lov om tilskyndelse til oprør; der henviser til, at Hongkongs politi påberåbte sig covid-19-relaterede foranstaltninger for social afstand som påskud for at anvende unødvendig og overdreven magt mod det store fredelige flertal, herunder tåregas, gummikugler, "beanbags" og peberspray;

G.  der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet den 20. april 2020 indtrængende opfordrede regeringslederen til at sikre, at anklagerne mod 15 prodemokratiske aktivister, som deltog i fredelige protester i Hongkong i 2019, blev frafaldet; der henviser til, at menneskerettighedseksperter fra FN den 13. maj 2020 indtrængende opfordrede myndighederne i Det Særlige Administrative Område Hongkong til øjeblikkeligt at indstille den strafferetlige forfølgning af de 15 prodemokratiske aktivister;

H.  der henviser til, at aktivistgrupper under den foreslåede nationale sikkerhedsplan kan forbydes og retsforfølges, at domstolene kan pålægge langvarige fængselsstraffe for brud på den nationale sikkerhed, at Kinas sikkerhedsmyndigheder kan operere åbent i byen, og at et nyt forbud mod terrorisme vil give de kinesiske myndigheder, sikkerheds- og militærstyrker omfattende og ukontrolleret beføjelse til at operere i Hongkong; der henviser til, at Kinas retshåndhævende myndigheder angiveligt allerede har opereret ulovligt i Hongkong; der henviser til, at enhver handling fra Folkerepublikken Kinas retshåndhævende myndigheders side i Hongkong er en alvorlig overtrædelse af princippet om "ét land, to systemer";

I.  der henviser til, at Hongkongs leder, Carrie Lam, har forsvaret den lovgivning, som blev foreslået af Beijing, idet hun har indrømmet, at der ikke vil blive afholdt nogen offentlig høring om sikkerhedsplanen i Hongkong, og har hævdet, at rettigheder og friheder ikke er absolutte; der henviser til, at regeringslederen i et brev, der blev offentliggjort i aviserne den 29. maj 2020, appellerede til Hongkongs borgere om deres fulde forståelse af og solid støtte til den beslutning, som Folkekongressen havde truffet;

J.  der henviser til, at Kinas statsråd den 10. juni 2014 udsendte en hvidbog om praksis med hensyn til "ét land, to systemer"-politikken i Hongkong og understregede, at HKSAR's selvstyre i sidste instans er underlagt den kinesiske regering; der henviser til, at den kinesiske regering har opfordret regeringen i HKSAR til at indføre en ny nultolerancepolitik over for enhver omtale af "selvbestemmelse" eller "uafhængighed" af hensyn til den nationale sikkerhed og i strid med forfatningen;

K.  der henviser til, at retsvæsenet på Kinas fastland ikke er uafhængigt af regeringen og det kinesiske kommunistparti og er karakteriseret ved vilkårlige tilbageholdelser, tortur og anden mishandling, alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang, tvungne forsvindinger og forskellige systemer med isolationsfængsling uden rettergang;

L.  der henviser til, at en international tværpolitisk koalition ledet af den tidligere guvernør i Hongkong, Lord Patten, som indtil videre har fået opbakning fra omkring 900 parlamentarikere og politiske beslutningstagere fra mere end 40 lande, har udstedt en erklæring, der fordømmer Beijings "ensidige indførelse af national sikkerhedslovgivning i Hongkong" og opfordrer til, at ligesindede regeringer i fællesskab træder op mod denne "åbenlyse overtrædelse af den kinesisk-britiske fælleserklæring";

M.  der henviser til, at den pandemokratiske lejr vandt en overvældende sejr ved Hongkongs distriktsvalg den 24. november 2019; der henviser til, at der er planlagt valg til Hongkongs lovgivende råd i september 2020;

N.  der henviser til, at den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, den 2. juni 2020 erklærede i Underhuset, at regeringen – hvis Kina går videre med den foreslåede lovgivning – vil indføre nye ordninger, som vil gøre det muligt for personer med britisk oversøisk pas i Hongkong at komme til Det Forenede Kongerige uden den nuværende seksmånedersbegrænsning, således at de kan bo og ansøge om tilladelse til at studere og arbejde der i perioder a 12 måneder, som kan forlænges, hvorved der også åbnes en mulighed for statsborgerskab på sigt;

O.  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det hedder: "Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden",

1.  fordømmer Beijings ensidige indførelse af national sikkerhedslovgivning i Hongkong, da dette er et omfattende angreb på byens autonomi, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at integriteten af "ét land, to systemer" er alvorligt truet; understreger, at indførelsen af den planlagte nationale sikkerhedslovgivning vil blive betragtet som en overtrædelse af Folkerepublikken Kinas tilsagn og forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig den kinesisk-britiske fælleserklæring, truer med at gøre alvorlig skade på tillidsforholdet mellem Kina og EU og påvirker det fremtidige samarbejde samt virksomhedernes tillid til Hong Kong som et vigtigt globalt finanscentrum;

2.  fordømmer på det kraftigste Kinas konstante og stigende indblanding i Hongkongs indre anliggender og Kinas nylige påstand om, at den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 er et historisk dokument og derfor ikke længere er gyldigt; understreger, at den kinesiske regering i medfør af fælleserklæringen, der blev registreret i FN som en juridisk bindende traktat, er forpligtet til at opretholde Hongkongs høje grad af autonomi og dets rettigheder og frihedsrettigheder; udtrykker dyb bekymring over, at en permanent krænkelse af rammerne for Hongkongs autonome ledelse vil lægge en alvorlig dæmper på landets økonomi; opfordrer den kinesiske centralregering til at afstå fra at presse erhvervslivet til at støtte den nationale sikkerhedslovgivning og fra at betragte international støtte til Hongkongs autonomi og Hongkongs frihedsrettigheder som "indblanding i indre anliggender" og som undergravende og separatistisk virksomhed, da disse bekymringer vedrører Folkerepublikken Kinas bindende internationale forpligtelser;

3.  opfordrer de kinesiske myndigheder til at overholde Kinas internationale forpligtelser i henhold til den kinesisk-britiske fælleserklæring; understreger, at Kina fuldt ud bør respektere forfatningen og princippet om "ét land, to systemer", bl.a. ved omsider at gennemføre almindelige valg; understreger, at Kina ikke bør undergrave Det Særlige Administrative Område Hongkongs høje grad af autonomi;

4.  støtter NF/HR's vurdering af, at der er behov for en ny og mere robust strategi til at håndtere et mere assertivt Kina samt en åben og ærlig dialog; opfordrer indtrængende Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at indtage en stærkere holdning, der støtter Hongkongs fortsatte retlige autonomi; understreger, at dette er af afgørende betydning for at lade demokratiforkæmpere i Hongkong og det internationale samfund generelt vide, at EU vil stå vagt om de grundlæggende værdier frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

5.  opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at sikre, at alle aspekter af EU's forbindelser med Folkerepublikken Kina ledes af de principper og værdier, der er fastsat i artikel 21 i TEU, og til at behandle spørgsmålet om den nationale sikkerhedslov for Hongkong som en absolut prioritet på det kommende topmøde mellem EU og Kina og på det planlagte møde for EU's og Kinas ledere samt andre menneskerettighedsspørgsmål såsom uygurernes situation;

6.  understreger, at EU er Kinas største eksportmarked; mener, at EU bør bruge sin økonomiske indflydelse til at udfordre Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne gennem økonomiske midler; understreger, at den nuværende situation bestyrker Parlamentet i dets overbevisning om, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være et vigtigt element i forhandlingerne om en investeringsaftale mellem EU og Kina; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle dens til rådighed værende midler – sammen med de igangværende forhandlinger om en bilateral investeringsaftale – til at lægge pres på de kinesiske myndigheder for at bevare Hongkongs høje grad af autonomi samt dets borgeres og uafhængige civilsamfundsorganisationers grundlæggende rettigheder og friheder og til at forbedre menneskerettighedssituationen på fastlandet og i Hongkong; gentager sin opfordring til at medtage et bindende kapitel, der kan håndhæves, om bæredygtig udvikling i aftalen; opfordrer indtrængende EU til i overensstemmelse med artikel 21 i TEU at indføje en menneskerettighedsklausul i enhver fremtidig handelsaftale med Folkerepublikken Kina; pålægger Kommissionen at underrette de kinesiske myndigheder om, at Parlamentet vil tage menneskerettighedssituationen i Kina, herunder i Hongkong, i betragtning, når det anmodes om at godkende en omfattende investeringsaftale eller fremtidige handelsaftaler med Kina;

7.  understreger, at det internationale samfund skal arbejde tæt sammen for at lægge pres på Beijing for at sikre, at Kinas handlinger er i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser i henhold til den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984;

8.  bemærker, at Kinas politik, som bevæger sig væk fra princippet om "ét land, to systemer", vækker store bekymringer blandt befolkningen i Taiwan, og understreger sin vilje til at samarbejde med internationale partnere om at bidrage til at styrke demokratiet i Taiwan;

9.  opfordrer EU og dets medlemsstater til, såfremt den nye sikkerhedslov bliver taget i anvendelse, at overveje at indbringe en sag for Den Internationale Domstol med påstand om, at Kinas beslutning om at pålægge Hongkong den nationale sikkerhedslov krænker den kinesisk-britiske fælleserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

10.  opfordrer indtrængende de EU-medlemsstater, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, til at indkalde til et "Arria-møde" for at drøfte situationen i Hongkong med aktivister, repræsentanter for NGO'er og FN's særlige rapportører; opfordrer i denne forbindelse EU til at presse på for, at FN's generalsekretær eller FN's højkommissær for menneskerettigheder udnævner en særlige FN-udsending eller særlig FN-rapportør om situationen i Hongkong, og til at tilslutte sig det initiativ, der udgår fra formændene for Det Forenede Kongeriges, Canadas, Australiens og New Zealands udenrigsudvalg;

11.  opfordrer Rådet og NF/HR til at samarbejde med det internationale samfund om at oprette en international kontaktgruppe om Hongkong og koordinere indsatsen med internationale partnere, navnlig Det Forenede Kongerige;

12.  opfordrer Rådet og navnlig det kommende formandskab for Rådet til i 2020 at færdiggøre arbejdet med en global EU-sanktionsmekanisme for menneskerettigheder, således som Europa-Parlamentet udtrykte støtte til i sin beslutning af 14. marts 2019(7), og opfordrer Rådet til at vedtage målrettede sanktioner og indefrysning af aktiver over for kinesiske embedsmænd, der er ansvarlige for udformningen og gennemførelsen af politikker, der krænker menneskerettighederne; mener, at denne menneskerettighedsramme vil kunne bruges til at pålægge Magnitsky-lignende sanktioner mod de ledere, der er ansvarlige for undertrykkelsen af Hongkong og dets befolkning og for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at sådanne sanktioner bør drøftes og om muligt koordineres med demokratiske partnere såsom Australien, Canada, USA, Japan og Sydkorea;

13.  opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at arbejde hen imod indførelse af passende eksportkontrolmekanismer, herunder cyberovervågningsudstyr, med henblik på at nægte Kina, og navnlig Hongkong, adgang til teknologier, der anvendes til at krænke grundlæggende rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlovgiverne til at vedtage en fælles holdning om ændring af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse; understreger, at Parlamentet har videreudviklet og skærpet Kommissionens forslag om at indføre streng eksportkontrol for cyberovervågningsteknologi, uanset om den er opført på listerne eller ej;

14.  opfordrer EU's medlemsstater til nøje at overveje, hvordan man kan undgå økonomisk og navnlig teknologisk afhængighed af Folkerepublikken Kina, herunder i deres beslutninger om udvikling af deres 5G-net;

15.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at skabe en "redningsbådsordning" for Hongkongs borgere i tilfælde af en yderligere forringelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

16.  fordømmer på det kraftigste alle tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, navnlig vilkårlige anholdelser, personers forsvinden, tvungne tilståelser, isolationsvaretægt og krænkelser af trykkefriheden og ytringsfriheden; opfordrer til, at menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering bringes til ophør øjeblikkeligt; udtrykker dyb bekymring over de rapporterede praksisser med hemmelig tilbageholdelse, tortur og mishandling og tvungne tilståelser; opfordrer EU's medlemsstater til fuldt ud at anvende de relevante EU-retningslinjer for menneskerettigheder, mobilisere alt diplomatisk personale til resolut at reagere på anholdelser og domfældelser af aktivister, herunder ved at sikre overvågning af retssager, anmode om fængselsbesøg og række ud til de relevante myndigheder for at opfordre dem til at løslade dem, der er tilbageholdt eller dømt for fredeligt at have udøvet deres ytringsfrihed;

17.  opfordrer til, at der straks iværksættes en uafhængig, upartisk og effektiv undersøgelse af Hongkongs politis magtanvendelse mod demonstranter; opfordrer myndighederne i Det Særlige Administrative Område Hongkong til at sikre, at sigtelserne mod de 15 prodemokratiske aktivister og politikere og fredelige demonstranter frafaldes, bl.a. Martin Lee, Margaret Ng, Lee Cheuk-yan, Benny Tai, Jimmy Lai, Albert Ho og Leung Kwok-hung;

18.  udtrykker stor bekymring over den stadige forringelse af borgerlige rettigheder, politiske rettigheder og pressefrihed; er dybt bekymret over ophævelsen af journalisters rettigheder, det hidtil usete pres på journalister og deres stigende selvcensur, navnlig med hensyn til dækningen af følsomme spørgsmål på det kinesiske fastland eller spørgsmål, der vedrører regeringen i HKSAR;

19.  udtrykker stigende bekymring over den øgede risiko, som ikrafttrædelsen af den nationale sikkerhedslov indebærer for hundredtusinder af EU-borgere i Hongkong;

20.  opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaternes delegationer til nøje at overvåge og regelmæssigt at aflægge rapport om forberedelserne til valget af det lovgivende råd, der for øjeblikket er berammet til september, til at være særlig opmærksomme på, om kandidater uden rimelig grund bliver forhindret i at stille op enten gennem proceduremæssige hindringer eller grundløse retssager, og til samtidig at undersøge, om alle har adgang til at deltage i forsamlinger i forbindelse med valgkampen, og om vælgerne kan stemme frit; opfordrer regeringen i HKSAR til at sikre et frit og retfærdigt valg til det lovgivende råd i september 2020; opfordrer indtrængende Kina til at afholde sig fra indblanding i valghandlingerne i HKSAR; gentager sin opfordring til en strukturel reform, der kan føre til indførelse af direkte valg til posten som regeringsleder og til det lovgivende råd, således som det er fastsat i forfatningen, og opfordrer til, at der indgås en aftale om et valgsystem, som er fuldt ud demokratisk, retfærdigt, åbent og gennemsigtigt, og som giver befolkningen i HKSAR ret til at vælge kandidater og til at stille op til valg i udvælgelsesprocessen til alle ledende embeder;

21.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af den svenske boghandler Gui Minhai, der er fængslet i Folkerepublikken Kina;

22.  opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at rejse alle disse bekymringer og til sikre en dialog med regeringerne i HKSAR og Kina; gentager, at det er vigtigt, at EU rejser spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina, navnlig i forbindelse med mindretal i Tibet og Xinjiang, i hver eneste politiske og menneskerettighedsrelaterede dialog med de kinesiske myndigheder i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at udtrykke sig med en stærk, klar og fælles stemme over for landet; erindrer endvidere om, at Kina i forbindelse med landets igangværende reformproces og stigende globale engagement har valgt at tilslutte sig folkeretten om menneskerettigheder ved at undertegne en lang række vifte af internationale menneskerettighedsaftaler; opfordrer derfor til, at dialogen med Kina fortsættes for at sikre, at det lever op til disse forpligtelser;

23.  giver udtryk for sin respekt for de modige mennesker i Kina, som i juni 1989 samledes på Den Himmelske Freds Plads i Beijing med krav om udryddelse af korruptionen og om politiske reformer og borgerlige frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at tillade arrangementer til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads, ikke blot i Hongkong, men også på hele Folkerepublikken Kinas territorium;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament samt Det Særlige Administrative Område Hongkongs regeringsleder og lovgivende forsamling.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0004.
(2) EUT C 244 af 27.6.2018, s. 78.
(3) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 46.
(4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 156.
(5) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 103.
(6) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 92.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0215.


Situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet
PDF 129kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (2020/2640(RSP))
P9_TA(2020)0175B9-0165/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til 35-året for den Schengenaftale, der blev undertegnet den 14. juni 1985(1), 30-årsdagen for konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen undertegnet den 19. juni 1990(2), og 25-året for Schengenaftalens ikrafttræden den 26. marts 1995,

–  der henviser til artikel 67, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det hedder, at Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som "sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser",

–  der henviser til artikel 21, stk. 1, i TEUF, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 45, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)(3), der kodificerede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006(4) af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), som var den første retsakt vedtaget i henhold til den fælles beslutningsprocedure på området for retlige og indre anliggender,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (direktivet om fri bevægelighed)(5) og det deri fastsatte princip om ikkeforskelsbehandling,

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer ("Covid-19: Retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser") af 16. marts 2020 (C(2020)1753), godkendt af regeringscheferne den 17. marts 2020,

–  der henviser til konklusionerne fra formanden for Det Europæiske Råd efter videokonferencen den 17. marts 2020 med medlemmer af Det Europæiske Råd om covid-19, der støttede opfordringen om at styrke de ydre grænser ved at anvende en koordineret midlertidig begrænsning af ikkevæsentlige rejser til EU i en periode på 30 dage baseret på Kommissionens meddelelse "Covid19: midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU" (COM(2020)0115) og den efterfølgende forlængelse heraf,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken" af 30. marts 2020 (C(2020)2050),

–  der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne, forelagt af formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2020 om en vurdering af anvendelsen af de midlertidige rejserestriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU (COM(2020)0148),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – Covid-19" (C(2020)3250),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser(7),

–  der henviser til det forberedende arbejde med henblik på denne beslutning, der er udarbejdet af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders arbejdsgruppe om kontrol med Schengensamarbejdet,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (O-000037/2020 – B9-0010/2020 og O-000038/2020 – B9-0011/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at de fleste medlemsstater som reaktion på covid-19-pandemien, hvilket i betragtning af emnet for denne beslutning også omfatter de associerede Schengenlande, har genindført grænsekontrol ved de indre grænser eller lukket sådanne grænser enten helt eller delvist eller har lukket dem for visse typer rejsende, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer og tredjelandsstatsborgere bosiddende på deres område eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at der var en klar mangel på samordning mellem medlemsstaterne og med EU-institutionerne, da disse foranstaltninger blev indført;

B.  der henviser til, at kontroller ved de indre grænser påvirker borgernes rettigheder og frihedsrettigheder som fastsat i EU-retten; der henviser til, at rejserestriktioner ved de ydre grænser ikke må berøre retten til at søge asyl;

C.  der henviser til, at den fri bevægelighed for personer i henhold til Schengenaftalen og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen ledsages af kompensationsforanstaltninger, der har til formål at garantere sikkerheden på Schengenstaternes område(8); der henviser til, at disse kompenserende foranstaltninger omfatter instrumenter såsom Schengeninformationssystemet (SIS) og andre store IT-systemer, som findes med henblik på at sikre udveksling af oplysninger mellem myndighederne i Schengenstaterne og fælles regler for beskyttelsen af de ydre grænser;

D.  der henviser til, at gensidig tillid mellem medlemsstaterne er den afgørende forudsætning for et velfungerende område uden kontrol ved de indre grænser;

E.  der henviser til, at sådanne kontroller kun sjældent er blevet genindført, efter at den oprindelige kontrol ved de indre grænser blev ophævet; der henviser til, at flere medlemsstater siden 2015 imidlertid har opretholdt kontrol ved de indre grænser under henvisning til en øget migrationstrussel og/eller øgede sikkerhedstrusler; der henviser til, at Parlamentet har rejst spørgsmål om lovligheden og proportionaliteten af disse kontroller ved de indre grænser;

F.  der henviser til, at en tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af helt afgørende betydning for at sikre princippet om fri bevægelighed som et af de vigtigste resultater af europæisk integration og som en vigtig forudsætning for EU's økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien;

1.  minder om, at Schengenområdet er et håndgribeligt og værdsat resultat, som udgør selve kernen i EU-projektet, og som gør det muligt for mere end 400 millioner mennesker at rejse uden begrænsninger, hvilket er af uvurderlig betydning for såvel borgere som virksomheder og fuldstændig enestående i både historisk forstand og i resten af verden;

2.  udtrykker bekymring over den nuværende situation for så vidt angår kontrol ved de indre grænser, som er indført af så mange medlemsstater, og over de forskellige andre foranstaltninger, der er truffet, herunder hel eller delvis lukning af grænser eller lukning af grænser for visse typer rejsende, herunder EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende på medlemsstaternes område, og den meget alvorlige indvirkning, som disse foranstaltninger har på mennesker og virksomheder, herunder på turisme og sæsonarbejde;

3.  påpeger, at medlemsstaterne, selv om de fuldt ud støtter de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der er indført for at begrænse udbredelsen af covid-19, i form af fysisk afstandtagen, herunder påtvungne indeslutningsforanstaltninger, som medlemsstaterne har besluttet at indføre på deres områder, i deres formelle meddelelser i medfør af Schengengrænsekodeksen kun har givet meget begrænsede begrundelser for, på hvilken måde grænsekontrol udgør et passende middel til at begrænse udbredelsen af covid-19; minder i denne forbindelse om, at grænsekontrol i Schengengrænsekodeksen er defineret som "den aktivitet, som [...] foretages ved en grænse udelukkende på grund af den planlagte eller faktiske grænsepassage uagtet andre hensyn [...]"; mener, at mere målrettede begrænsninger gældende på regionalt plan, herunder i grænseoverskridende regioner, ville have været mere passende og mindre indgribende;

4.  påpeger, at reglerne for Unionens indre grænser er fastlagt i Schengengrænsekodeksen, og at medlemsstaterne, når de vedtager foranstaltninger, der har en indvirkning på passagen af de indre grænser, skal overholde såvel kodeksens ånd som bogstav;

5.  minder om, at terminologien i Schengengrænsekodeksen er utvetydig: Kontrol ved de indre grænser bør kun ske undtagelsesvis og bør kun gennemføres som en sidste udvej i et strengt begrænset tidsrum og ske på grundlag af specifikke objektive kriterier og en vurdering af nødvendigheden heraf, såfremt det vurderes, at en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed; mener, at mange af de meddelelser, som medlemsstaterne har indgivet, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere, hvorvidt disse principper er blevet overholdt;

6.  påpeger, at begrebet "sidste udvej" kræver en kontrol af, hvorvidt andre foranstaltninger kan være lige så egnede eller bedre egnede til at nå målet; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende muligheden for at indføre minimumskontrol på sundhedsområdet som et overordnet alternativ til indførelse af kontrol ved de indre grænser; minder i denne forbindelse om de sundhedsrelaterede foranstaltninger, der er beskrevet i Kommissionens retningslinjer(9); minder endvidere om Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol(10), af hvilken det fremgår, at "hvis en medlemsstat i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed overvejer at anvende kapitel II i afsnit III i forordning (EU) 2016/399 (indførelse af kontrol ved de indre grænser), først bør undersøge, om situationen kan løses tilfredsstillende gennem en intensivering af politikontrollen på medlemsstatens område, herunder i grænseområder.";

7.   anerkender, at Schengenområdet aldrig har oplevet et udbrud af en så alvorlig pandemi på sit område; minder om, at det af bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen udtrykkeligt fremgår, at en trussel mod den offentlige sundhed kan udgøre en grund til nægtelse af indrejse ved de ydre grænser, og minder endvidere om, at kodeksen – og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen – ikke anfører den offentlige sundhed som en grund til at genindføre kontrol ved de indre grænser, men derimod indeholder bestemmelser om, at kun en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed kan begrunde genindførelsen af kontrol ved de indre grænser;

8.  beklager, at visse medlemsstater har indført grænsekontrol og andre grænserestriktioner med kort varsel uden forinden at have forsynet deres egne befolkninger og andre medlemsstater med tilstrækkelige oplysninger herom; beklager endvidere de sikkerhedsmæssige konsekvenser af grænsekontroller, der er observeret ved visse indre grænser, såsom uforholdsmæssigt lange ventetider uden passende hygiejnefaciliteter og passende fysisk afstandtagen, hvorved der opstår sundhedsrisici både for de personer, der underkastes ind- og udrejsekontrol, samt for grænsevagterne, og den ekstra byrde, der pålægges grænsevagter og politifolk, der allerede er overbebyrdede, og som ikke er uddannede sundhedsprofessionelle; udtrykker endvidere bekymring over de mange hindringer, som mange grænsependlere i Schengenområdet har haft siden udbruddet af pandemien, herunder manglen på klare og tilgængelige oplysninger om de begrænsninger, der gælder for dem, når de krydser grænserne;

9.  bemærker, at medlemsstaterne i henhold til direktivet om fri bevægelighed kan begrænse retten til fri bevægelighed og ophold for unionsborgere og deres familiemedlemmer uanset nationalitet af hensyn til folkesundheden; insisterer ikke desto mindre på, at de garantier, der er fastsat i dette direktiv, skal sikres af alle medlemsstater, og at der fremfor alt skal sikres ikkediskrimination mellem medlemsstaternes egne borgere og bosiddende EU-borgere;

10.  mener, at en hurtig tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af afgørende betydning og både afhænger af medlemsstaternes politiske vilje og af deres tilsagn om at koordinere foranstaltninger inden for rammerne af Schengenreglerne; opfordrer Kommissionen til at gå forrest med at koordinere indsatsen på europæisk plan med det formål at tackle den udfordring, som covid-19 udgør for de europæiske borgeres sundhed, samtidig med at Schengenområdet bevares som et område uden kontrol ved de indre grænser under fuld overholdelse af principperne om solidaritet og gensidig tillid; mener, at bestræbelserne på at finde europæiske løsninger vil munde ud i gensidige fordele; beklager dybt og afviser enhver ukoordineret, bilateral eller multilateral indsats fra de enkelte medlemsstaters side, som drøftes uden for Unionens rammer; kræver, at enhver aftale skal overholde princippet om ikkeforskelsbehandling;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at lempe begrænsningerne for den frie bevægelighed i samme udstrækning som covid-19-indeslutningsforanstaltningerne er lempet; mener, at en mere regional tilgang med den rette koordinering på EU-plan eventuelt ville være mere forholdsmæssig end national grænsekontrol og muligvis kunne gøre det muligt at ophæve begrænsningerne af den frie bevægelighed de steder, hvor den folkesundhedsmæssige situation i naboregioner har forbedret sig;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Parlamentet, Rådet og Kommissionen så hurtigt som muligt at drøfte en genopretningsplan for Schengen, herunder måder og midler til at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser samt beredskabsplaner, i tilfælde af at situationen endnu engang topper, med henblik på at forhindre, at midlertidig grænsekontrol bliver halvpermanent på mellemlang sigt;

13.  minder om, at Schengengrænsekodeksen fastsætter, at vurderingen af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og enhver forlængelse heraf, når en sådan er blevet genindført som en øjeblikkelig handling, overvåges på EU-plan; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at foretage en passende kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og navnlig vurdere de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet, samt rettidigheden og kvaliteten af medlemsstaternes meddelelser, til nøje at overvåge udviklingen og om nødvendigt minde medlemsstaterne om deres retlige forpligtelser samt til at vedtage udtalelser; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser til at anmode medlemsstaterne om yderligere oplysninger; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin rapportering til Parlamentet om, hvordan den udøver sine beføjelser i henhold til traktaterne;

14.   beklager, at bestemmelsen i Schengengrænsekodeksen, i henhold til hvilken medlemsstaterne senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen skal forelægge Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport, har mistet sit formål, hvilket førte til, at Parlamentet ikke blev informeret; opfordrer derfor de medlemsstater, der har indført kontrol ved de indre grænser, til rettidigt og mindst hver sjette måned at rapportere til Parlamentet ved at give præcise og detaljerede oplysninger om grundene til genindførelsen af kontrol ved de indre grænser; beklager dybt, at Kommissionen siden 2015 ikke har offentliggjort den årlige rapport om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser, hvilket den er forpligtet til i henhold til Schengengrænsekodeksen;

15.  minder om, at der er indført midlertidige restriktioner for alle ikkevæsentlige rejser fra tredjelande ind i Schengenområdet; understreger, at alle afgørelser om nægtelse af indrejse ved de ydre grænser skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig de grundlæggende rettigheder, jf. artikel 4 heri;

16.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at fuldføre integrationen af Schengenreglerne i alle EU's medlemsstater; gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at fremlægge et nyt udkast til afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien; er rede til efter høring af Rådet i overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten at afgive sin udtalelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien; mener, at solidaritet og ansvar gælder for alle, og at fremtiden for Schengenområdet kun kan være en fremtid uden opsplitning;

17.  mener, at det på mellemlang sigt er nødvendigt at overveje, hvordan den gensidige tillid mellem medlemsstaterne kan styrkes, og at det er nødvendigt at sikre, at EU's lovgivningsmæssige redskaber gør en ægte europæisk forvaltning af Schengenområdet mulig, hvilket vil åbne mulighed for at sikre en effektiv europæisk koordineret reaktion på udfordringer som covid-19-pandemien, samtidig med at såvel retten til fri bevægelighed som princippet om, at der ikke foretages kontrol ved de indre grænser, fortsat sikres, hvilket er en central del af Schengenprojektet, som EU-borgerne værdsætter højt; opfordrer Kommissionen til i lyset af de nye udfordringer at fremsætte et forslag herom med henblik på at reformere forvaltningen af Schengensamarbejdet;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Schengenaftalen – aftale mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 13).
(2) Schengenreglerne – konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
(3) EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
(4) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
(5) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(6) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 106.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0497.
(8) Eksekutivkomitéens erklæring af 26. juni 1996 (SCH/Com-ex (96) decl. 6 rev. 2) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 435).
(9) Kommissionens henstilling C(2020)1753 af 16. marts 2020 om retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser.
(10) Kommissionens henstilling C(2017)3349 af 12. maj 2017 om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet.


Europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen
PDF 170kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (2020/2664(RSP))
P9_TA(2020)0176B9-0172/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 4, 9, 26, stk. 2, 45, 46, 48, 151, 153 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 5, 6, 10, 12 og 16,

–  der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen(2) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(14),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – Covid-19" (C(2020)3250),

–  der henviser til den fælles erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter på landbrugsområdet — sammenslutningen af landbrugsforeninger i EU (GEOPA-COPA) og den europæiske sammenslutning af fagforeninger inden for fødevarer, landbrug og turisme (EFFAT) — af 15. maj 2020 om udstationering af sæsonarbejdere fra europæiske lande i EU,

–  der henviser til fælleserklæringerne fra arbejdsmarkedets parter i den europæiske hotel- og restaurationssektoren — EFFAT og paraplyorganisationen af hoteller, restauranter og caféer (HOTEC) af 11. marts 2020 og 27. april 2020,

–  der henviser til retningslinjerne fra arbejdsmarkedets parter i fødevarefremstillingsindustrien EFFAT og FoodDrinkEurope af 9. april 2020 om at beskytte sundheden og sikkerheden for arbejdstagere i fødevarevirksomheder under covid-19-pandemien,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union(15),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat(16),

–  der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration fra 2018, navnlig mål 5 og 22,

–  der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne,

–  der henviser til fælles erklæring af 26. marts 2020 fra medlemmerne af Det Europæiske Råd,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020 om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet (COM(2020)0112),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 om retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 med titlen "Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken" (C(2020)2050),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(17),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikre ansættelsesforhold(18),

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3 og 8,

–  der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsvilkår,

–  der henviser til ILO-konvention nr. 184 (sikkerhed og sundhed i landbruget),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550),

–  der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) af 24. april 2020 med titlen "COVID-19: back to the workplace – adapting workplaces and protecting workers" (Covid-19: tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er en ret for arbejdstagerne og et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og afgørende for et velfungerende indre marked; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet ikke kun bør være fri, men også retfærdig; der henviser til, at princippet om ligebehandling er knæsat i artikel 45, stk. 2, i TEUF der forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår; der henviser til, at dette princip også gælder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som skal sikres ligebehandling med arbejdstagere, der er statsborgere i deres værtsland, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, hvad enten det er lige rettigheder, lige arbejdsvilkår eller lige beskyttelse;

B.  der henviser til, at grænsearbejdere omfatter personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed til at arbejde i én EU-medlemsstat og samtidig forblive bosiddende i en anden, og udstationerede arbejdstagere; der henviser til, at en grænsearbejder er en arbejdstager, der er beskæftiget i en medlemsstats grænseområde, men som vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen i grænseområdet i et naboland, hvori han/hun er bosat og er statsborgere i; der henviser til, at en udstationeret arbejdstager er en ansat, som af deres arbejdsgiver midlertidigt udsendes for at udføre en tjenesteydelse i en anden EU-medlemsstat i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale, en koncernintern udstationering eller en ansættelse gennem et vikarbureau; der henviser til, at sæsonarbejdere omfatter EU-borgere og tredjelandsstatsborgere med en rejse til en medlemsstat for midlertidigt at leve der og udøve en sæsonbestemt aktivitet;

C.  der henviser til, at der er over 17 millioner EU-borgere, som bor og arbejder i et andet EU-land end det, hvor de er statsborgere (3,9 % af den samlede arbejdsstyrke i 2018); der henviser til, at i 2014 var der 1,5 mio. grænsearbejdere i EU; der henviser til, at der er over 2,3 mio. udstationeringer, hvor tjenesteydelser udføres i en anden medlemsstat;

D.  der henviser til, at covid-19-pandemien er en alvorlig trussel mod folkesundheden, som påvirker sundheden og livet for alle, der bor i EU, og sundheds- og plejesystemerne i medlemsstaterne; der henviser til, at krisen desuden har påvirket det europæiske samfund og den europæiske økonomi, navnlig de arbejdstagere og sektorer, der befinder sig i forreste række; der henviser til, at alle arbejdstagere er berørt, uanset deres status; der henviser til, at udbruddet af pandemien har kastet lys over den iboende forbindelse mellem retfærdig og sikker mobilitet;

E.  der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere har en afgørende betydning med hensyn til levering af kritiske varer og tjenesteydelser inden for vigtige økonomiske sektorer såsom landbrug og fødevareproduktion, transport, logistik, byggeri, sociale tjenesteydelser, herunder pleje, socialt arbejde og turisme, men også forarbejdning og emballering af fødevarer, fiskeri, skovbrug, sundhedspleje og forskning, IT og lægemiddelindustrien, kritiske infrastrukturindustrier og andre sektorer, og som er af afgørende betydning for enhver økonomisk genopretning; der henviser til, at visse midlertidige agenturers og arbejdsgiveres forretningsmodeller kan være baseret på en reduktion af arbejdskraftomkostningerne og usikre arbejdsvilkår; der henviser til, at arbejdstilsyn gentagne gange indberetter overtrædelser af arbejdstagerrettigheder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere i disse sektorer;

F.  der henviser til, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere er blevet hårdt ramt af både krisen og medlemsstaternes foranstaltninger til at begrænse og forhindre spredning af virus, navnlig grænselukninger, midlertidige restriktioner og kontrol ved de indre grænser; der henviser til, at covid-19-pandemien førte til lukning af grænserne og ophør med eller suspension af en lang række økonomiske aktiviteter, hvilket igen førte til øget arbejdsløshed og alvorlige problemer med at vende tilbage for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som befandt sig i en medlemsstat, hvor de tidligere var ansat, uden indkomst, beskyttelse eller transport og til tider uden tag over hovedet og uden adgang til sundhedspleje og fødevarer; der henviser til, at unge og kvindelige grænsearbejdere og sæsonarbejdere kan være særligt sårbare;

G.  der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er ansat under kortvarige arbejdskontrakter, som giver dem ringe eller ingen jobsikkerhed og utilstrækkelige eller ingen socialsikringsdækning, og at de ofte ligger under de nationale kvalifikationstærskler for modtagelse af sociale ydelser; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der ofte kommer fra fattige og sårbare regioner, mindretal og sociale grupper, ofte risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse og kan blive udsat for mulige krænkelser af deres rettigheder af rekrutteringsvirksomheder, agenturer eller arbejdsgivere, hvilket alle er forhold, som alle er blevet forværret af pandemien; der henviser til, at arbejdstagere, der arbejder på kortfristede kontrakter, ofte bor i grupper, hvilket vanskeliggør en social afstandtagen og øger deres infektionsrisiko; der henviser til, at der er forekommet store udbrud af covid-19-infektioner i industrier såsom fødevareproduktion, og at de sandsynligvis vil fortsætte i sektorer og på arbejdspladser, hvor det kan være vanskeligt at overholde social afstandtagen, medmindre der træffes passende foranstaltninger;

H.  der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er i en særlig sårbar situation med hensyn til arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med covid-19-krisen; der henviser til, at der er kommet foruroligende meldinger om overtrædelser af grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder med hensyn til arbejds- og levevilkår under krisen, navnlig om arbejdstid, mindsteløn, urimelige afskedigelser, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, såsom manglende skriftlige instrukser og opslag på arbejdspladsen, mangel på sikker transport og anstændige boliger, der opfylder de sundhedsmæssige krav, og hvor foranstaltninger til begrænsning af den sociale afstand kan opretholdes, højt pres og uhensigtsmæssige arbejdsmønstre, udstationeringsordninger og praksis med hensyn til underleverancer, manglende overholdelse af karantænerestriktioner og repatrieringsstøtte samt utilstrækkelig ydelse af personlige værnemidler; der henviser til, at disse meldinger og krisen generelt har blotlagt og forværret den sociale dumping og eksisterende usikkerhed i situationen for mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere og huller i gennemførelsen og håndhævelsen af eksisterende lovgivning til beskyttelse heraf; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere i praksis er afhængige af deres arbejdsgiver eller midlertidige agentur ikke blot for deres indkomst, men også for deres bolig; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er endt på gaden efter at være blevet fyret; der henviser til, at disse arbejdstagere på grund af deres sårbare situation også har svært ved at indberette misbrug eller blive væk fra arbejde, hvis de er syge, på grund af manglende oplysninger eller frygt for at miste deres indkomst, bolig eller opholdsstatus;

I.  der henviser til, at grænseoverskridende selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere også er blevet hårdt ramt af krisen; der henviser til, at tiltag og foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne under covid-19-pandemien med henblik på at yde økonomisk kompensation til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere, hovedsageligt er baseret på det nationale arbejdsmarked og ofte mangler passende bestemmelser for grænseoverskridende og selvstændige erhvervsdrivende;

J.  der henviser til, at en række arbejdstagere er blevet smittet med covid-19, der har haft dødelig udgang, i flere medlemsstater; der henviser til, at nogle af disse arbejdstageres adgang til ordentlig pleje, lægehjælp og -faciliteter samt sundheds- og socialforsikringer var problematiske eller i nogle tilfælde ikke eksisterede før krisen; der henviser til, at fremme af og adgang til sygeorlov blandt disse arbejdstagere også er et problem;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet i juli 2019 med det formål at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger; der henviser til, at arbejdsmarkedsmyndigheden forventes at nå sin fulde operationelle kapacitet inden 2024;

L.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter har medvirket til at yde hjælp til arbejdstagere under krisen, både i deres hjemlande og i deres beskæftigelsesmedlemsstater;

M.  der henviser til, at langt størstedelen af de grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er berørt af de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien, endnu ikke har været i stand til at få adgang til passende sociale beskyttelses- og sikkerhedsrettigheder på grund af den begrænsede koordinering mellem de sociale sikringsinstitutioner i medlemsstaterne, hvilket covid-19 har forværret; der henviser til, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere har befundet sig i situationer, hvor de ikke nødvendigvis er berettigede til midlertidige støtteforanstaltninger, såsom ordninger med nedsat arbejdstid, tilpassede arbejdsløshedsydelser og foranstaltninger til at fremme hjemmearbejde;

N.  der henviser til, at nogle medlemsstater under krisen har truffet foranstaltninger til at afhjælpe de sårbarheder, som grænsearbejdere og vandrende sæsonarbejdere står over for i forbindelse med covid-19-krisen, og noterer sig deres rolle i vores samfund;

O.  der henviser til, at grænsearbejdere og EU's grænseregioner også er blevet hårdt ramt af krisen med hensyn til beskæftigelse, adgang til arbejdspladsen og fjernarbejde og juridisk usikkerhed med hensyn til gældende socialsikrings- og skatteordninger;

P.  der henviser til, at der i den europæiske landbrugssektor undertiden kan konstateres lavere gennemsnitsindkomster sammen med en høj arbejdstid, høj frekvens af ulykker og sygdomme og lav deltagelse i uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, navnlig for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; der henviser til, at dårlige arbejdsvilkår i landbrugssektoren er en af hovedårsagerne til mangel på arbejdskraft i nogle medlemsstater;

Q.  der henviser til, at der ikke findes et EU-system for systematisk dataindsamling eller digital overvågning i hele EU for at tilvejebringe tilstrækkelige data om det samlede antal af grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er berørt, eller for at give arbejdstagerne mulighed for let og hurtigt at få fastlagt status af deres socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige rettigheder, der er optjent, inden krisen begyndte; der henviser til, at kommunerne alt for ofte mangler oplysninger om de grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der bor og arbejder der;

R.  der henviser til, at der er risiko for, at krisen fortsat forværrer de eksisterende problemer i forbindelse med visse rekrutteringsvirksomheders og lokale arbejdsgiveres behandling af grænsearbejdere og sæsonarbejdere;

Beskyttelse af rettigheder, sikring af håndhævelse af eksisterende lovgivning

1.  glæder sig over Kommissionens fortsatte vejledning som led i den løbende koordinering af en fælles EU-reaktion på covid-19-udbruddet, navnlig med hensyn til gennemførelsen af princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og udøvelsen af den frie og fair bevægelighed for arbejdstagere; understreger, at grænsekontrol, sundhedsscreening og restriktioner for bevægeligheden skal stå i et rimeligt forhold til målet og være en undtagelse, og at al bevægelsesfrihed bør genetableres, så snart det anses for at være sikker med hensyn til nationale situationer vedrørende covid-19; minder om, at princippet om ligebehandling ikke er begrænset til grænsearbejdere og sæsonarbejdere i væsentlige sektorer og erhverv, men omfatter alle sådanne arbejdstagere, der har behov for at krydse de indre grænser, da de pågældende sektorer også er åbne for lokale arbejdstagere i værtsmedlemsstaten; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at ophæve alle rejserestriktioner og diskriminerende inddæmnings- og karantæneforanstaltninger for grænsearbejdere og sæsonarbejdere for at undgå mangel på arbejdskraft i nøglesektorer og til gavn for arbejdstagerne, samtidig med at deres sundhed og sikkerhed skal sikres;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere og grænseoverskridende iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende sikres en passende beskyttelse mod covid-19 og virkningerne heraf, herunder let adgang til testning, og informeres om risiciene og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, på et sprog, de forstår; understreger, at unge og kvindelige grænsearbejdere og sæsonarbejdere er særligt udsatte; opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at deres sundhed og sikkerhed beskyttes under deres rejse og ordentlige boligforhold, som sikrer social afstandtagen på deres tjenestesteder uden for deres bopæl, og at der stilles repatrieringsløsninger, som ikke sker på bekostning af arbejdstageren, til rådighed, hvis det er nødvendigt; understreger, at den eksisterende lovgivning om adgang til sociale rettigheder, herunder deres eksport, skal overholdes; understreger, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere ikke må lades i stikken for at have udøvet deres ret til fri bevægelighed som EU-borgere;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte det arbejde, der udføres af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der arbejder aktivt på dette område, for at sikre, at alle arbejdstagere, der er strandet på deres område som følge af krisen eller på anden måde, kan få passende og hurtig adgang til offentlige tjenester, faglig bistand, anstændige boligforhold, beskyttelsesudstyr, måltider og sundhedspleje; glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at tage fat på sektorspecifikke spørgsmål med hensyn til mobilitet og rettigheder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med covid-19 at sikre ligebehandling af sæsonarbejdere fra tredjelande med EU-borgere, som anført i direktiv 2014/36/EU, og minder om, at sådanne arbejdstagere har samme arbejdsmæssige og sociale rettigheder som EU-borgere;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-lovgivning for så vidt angår grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder, navnlig hvad angår retten til lige løn for lige arbejde på samme sted, herunder gennem nationale og grænseoverskridende samordnede og fælles arbejdstilsyn; insisterer på, at der skal tages klare skridt til at sikre, at arbejdstagerne har en klar forståelse af, fuldstændige oplysninger om og uhindret adgang til deres kontrakter, rettigheder og forpligtelser inden afrejse, og at disse kontrakter stilles til rådighed for arbejdsbeskyttelsesenheder inden for deres arbejdsområde; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre arbejdstilsynenes kapacitet og prioritere de sektorer, hvor arbejdstagerne er i fare;

6.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af sine retningslinjer for arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet og navnlig udstede nye, specifikke retningslinjer for grænsearbejdere og sæsonarbejdere og grænseoverskridende iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere og medlemsstater i forbindelse med covid-19, navnlig hvad angår udøvelse af fri og fair bevægelighed, anstændige boligforhold, de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår samt sundheds- og sikkerhedskrav, herunder behovet for at sikre social afstandtagen under transport, i boliger og på arbejdspladsen, social sikring og koordinering, adgang til og levering af sundhedsydelser, tilvejebringelse af information, såsom skriftlige instrukser og notitser på arbejdspladsen til arbejdstagere på et sprog, de forstår, og udveksling af bedste praksis herom; understreger, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af disse retningslinjer;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre ordentlige boligforhold for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som bør være afkoblet fra deres løn og sikre ordentlige faciliteter, respekt for privatlivets fred og skriftlige lejekontrakter, der håndhæves af arbejdstilsyn, og til at indføre standarder i denne henseende;

8.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedsmyndigheden bliver fuldt operationel som en prioritet og arbejder for at tilvejebringe relevante oplysninger om enkeltpersoners rettigheder og pligter i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, herunder gennem et fælles websted for hele EU, som bør fungere som en portal for adgang til informationskilder og tjenester på EU-plan og nationalt plan; konstaterer, at der ikke findes en harmoniseret proces for at signalere misbrug og problemer; opfordrer derfor Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til i samarbejde med de relevante myndigheder i medlemsstaterne at oprette en europæisk ordning for grænsearbejdere med henblik på anonym indberetning af misbrug og gennemføre artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1149 med henblik på at foretage fælles eller samordnede inspektioner i de tilfælde, hvor den har fået kendskab til et eventuelt misbrug;

9.  opfordrer Kommissionen til at foreslå langsigtede løsninger til at håndtere urimelig underleverandørpraksis og sikre sæsonarbejdere og grænsearbejdere, der er beskæftiget i underleverandør- og forsyningskæden;

Fremme af fair mobilitet og styrkelse af det indre marked

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forberede eventuelle fremtidige bølger af covid-19 og opfordrer endnu en gang til koordinering af nationale grænseforanstaltninger og udvikling af sikkerhedsforanstaltninger for mobile arbejdstagere, herunder sikker beskyttelse; bemærker, at der bør indføres stående nødmobilitetsforanstaltninger med fastlægges og vedligeholdelse af "grønne korridorer", der skal suppleres med sikkerhedsforanstaltninger og veletablerede og velinformerede betingelser for rejse; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som regionale og lokale myndigheder og eksisterende grænseoverskridende institutioner spiller, herunder med hensyn til at vedligeholde og regelmæssigt ajourføre registre over alle grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er registreret i de kommuner, hvor de har deres bolig; understreger, at de vejledende principper for enhver foranstaltning, der træffes i lyset af krisen og vejen mod genopretning, bør være alle arbejdstageres sundhed og sikkerhed og respekten for og en effektiv håndhævelse af alle gældende arbejdsvilkår med anerkendelse af den særligt sårbare situation for grænsearbejdere og mobile arbejdstagere under covid-19-udbruddet og eftervirkningerne heraf;

11.  minder om betydningen af og behovet for godt samarbejde med tredjelande, hvor der er et stort antal grænsearbejdere, såsom dem i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Det Forenede Kongerige;

12.  understreger behovet for et godt samarbejde mellem medlemsstaterne om indsamling af data om grænsearbejdere og sæsonarbejdere for at lukke huller i national praksis, få bedre adgang til tilgængelige oplysninger og skabe et forudsigeligt og tilgængeligt indre arbejdsmarked; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at spille en aktiv rolle med hensyn til indsamling og koordinering af data med henblik på at foretage analyser af arbejdskraftens mobilitet og risikovurderinger i overensstemmelse med dens oprettelsesforordning;

13.  mener, at arbejdsgiverne med henblik på at beskytte grænsearbejdere og sæsonarbejdere også har brug for klare regler og juridisk klarhed; opfordrer medlemsstaterne til på deres relevante nationale institutioners websteder at indsamle og ajourføre ajourførte oplysninger om alle sådanne regler, herunder om covid-19 og rejsebegrænsninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en portal eller en mobilapplikation, der kan indsamle data fra medlemsstaterne med henblik på at give EU-borgerne nøjagtige oplysninger om rejsebegrænsninger i realtid, og suppleret med rejsemuligheder og tilgængelige ruter, hvis nødforanstaltningerne helt eller delvis genindføres;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at grænsearbejdere, navnlig grænsearbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, der er berørt af krisen, herunder dem, der udfører telearbejde fra deres bopælsland, har adgang til gældende social sikring, arbejdstagerrettigheder og skatteordninger og har sikkerhed omkring, hvad der er den kompetente myndighed, og at de kan drage fordel af ordninger med nedsat arbejdstid på samme vilkår som andre arbejdstagere, og at de ikke påvirkes negativt på deres skattemæssige eller sociale sikringsrettigheder på grund af varigheden af deres ophold i deres bopælsland som følge af pandemien; anmoder om , at den tid, der er arbejdet som telearbejde i udlandet, klassificeres som om den blev udført i arbejdslandet;

Modstandsdygtighed, digital omstilling og garanti for gennemsigtighed

15.   opfordrer Kommissionen til at foretage en hurtig undersøgelse af den generelle situation med hensyn til beskæftigelses- og sundheds- og sikkerhedsforholdene for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, herunder den rolle, som vikarbureauer, rekrutteringsbureauer, andre formidlere og underleverandører spiller, med henblik på at afdække mangler i beskyttelsen af dem og et eventuelt behov for at revidere de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, såsom den lovgivningsmæssige ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, direktiv 2014/36/EU om sæsonarbejdere og direktiv 2008/104/EF om vikararbejde samt relevansen heraf i forbindelse med pandemier; understreger, at de erfaringer, der er gjort med hensyn til covid-19-krisen, også bør styrke evidensbaseret politikudformning med henblik på at afhjælpe manglerne i EU's og medlemsstaternes lovgivning i krisetider og under normale forhold;

16.  understreger, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at deres sociale sikringsordninger er stabile, pålidelige og krisesikrede, og at EU fastsætter fælles regler for beskyttelse af sociale sikringsrettigheder i forbindelse med flytninger inden for EU: opfordrer de nuværende og fremtidige rådsformandskaber og medlemsstaterne til at samarbejde med Parlamentet om at nå frem til en hurtig og afbalanceret aftale om den foreslåede revision af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at skabe moderniserede og formålstjenlige regler, der fremmer fair mobilitet og social beskyttelse for alle EU-borgere, samtidig med at man effektivt bekæmper social svig og misbrug af mobile arbejdstageres sociale rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre alle komponenter i den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) for at sikre et mere effektivt samarbejde mellem de sociale sikringsinstitutioner og en hurtigere digital behandling af individuelle sager til gavn for personer i grænseoverskridende situationer;

17.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine websider i lyset af covid-19 og fremme dem i overensstemmelse hermed, tilbyde oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og den relevante nationale lovgivning for grænsearbejdere og sæsonarbejdere samt nærmere oplysninger om nationale og regionale arbejdsbeskyttelsesmyndigheder og til i samarbejde med medlemsstaterne at oprette tilgængelige oplysningskampagner rettet mod grænsearbejdere og sæsonarbejdere med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer med henblik på at udbrede oplysningerne yderligere;

18.  minder om , at det er vigtigt at sikre en passende beskyttelse af whistleblowere i medlemsstaterne, herunder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at gå videre end de minimumskrav, der er fastsat i direktiv 2019/1937 for alle arbejdstagere, uanset deres status, og til at undersøge, hvordan den nationale lovgivning om beskyttelse af whistleblowere kan anvendes på grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der signalerer misbrug; understreger behovet for gennemsigtig medtagelse af tilgængelige muligheder for at signalere misbrug og modtage støtte i ansættelseskontrakter uden frygt for repressalier; understreger, at adgangen til fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, herunder i værtslandet, skal sikres for disse arbejdstagere;

19.  mener, at indførelsen af et digitalt og dynamisk system til identifikation og udveksling af data mellem medlemsstaterne kunne bidrage til at lette bekæmpelsen af misbrug og problemer med grænsearbejdere og sæsonarbejderrettigheder og sort arbejde og bidrage til at fastlægge det ansvarlige sociale sikringssystems dækning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde en udtømmende konsekvensanalyse af indførelsen af et digitalt europæisk socialsikringsnummer med henblik på at fremsætte et forslag; understreger, at alle personoplysninger kun må bruges til det specifikke formål, der er tiltænkt, og kun af de kompetente myndigheder for social sikring i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse(19);

20.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere på en korrekt, rettidig og ambitiøs måde, der sikrer fuld ligebehandling og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere, navnlig for at overholde forpligtelsen i henhold til artikel 3, stk. 7, i direktivet om, at arbejdsgivere skal tilbagebetale udstationerede arbejdstagere de godtgørelser, der faktisk er afholdt i forbindelse med udstationering, såsom udgifter til rejse, kost og logi, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og/eller praksis, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet;

21.  peger på behovet for, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne afhjælper manglen på klare bestemmelser for oprettelse af vikarbureauer og rekrutteringsbureauer, der er rettet mod grænsearbejdere og sæsonarbejdere i EU; minder om eksisterende god praksis, hvor sådanne virksomheder er underlagt klare gennemsigtighedslicenser af specifikke administrative organer;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at strategien "fra jord til bord" og den kommende revision af den fælles landbrugspolitik gavner landbrugsarbejder i EU, herunder sæsonarbejdere, vandrende arbejdstagere og andre mobile arbejdstagere;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sæsonarbejderes og grænsearbejderes negative image, hvor dette er tilfældet; bemærker, at bopælsmedlemsstaten har et ansvar for at sikre tilstrækkelig adgang til arbejds- og socialsikringsoplysninger for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; fremhæver betydningen af støtte til grænsearbejdere og sæsonarbejdere i tilfælde af arbejdsrelaterede ulykker og bistand til hjemsendelse og reintegration og samtidig sikre, at deres rettigheder respekteres af rekrutteringsbureauer, underleverandører og andre mellemmænd, der opererer på deres område;

o
o   o

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Det Europæiske Råd og Kommissionen.

(1) EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8.
(2) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375.
(4) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.
(5) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.
(6) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.
(7) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
(8) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1.
(9) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(10) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.
(11) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
(12) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
(13) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.
(14) EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.
(15) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.
(16) EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1.
(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(18) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 88.
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik