Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2020 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinformation (05142/1/2020 – C9-0103/2020– 2018/0140(COD))

P9_TA(2020)0177 A9-0119/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05142/1/2020 – C9-0103/2020),

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0279),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 40,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0119/2020),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 265. (2) Vedtagne tekster af 12.3.2019, P8_TA(2019)0139.

Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juli 2020 om den foreslåede udnævnelse af Helga Berger til medlem af Revisionsretten (C9-0129/2020 – 2020/0802(NLE))

P9_TA(2020)0178 A9-0126/2020

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0129/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 129,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0126/2020),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 25. juni 2020 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Helga Berger til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juli 2020 om forslag om udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (C9-0080/2020 – 2020/0905(NLE))

P9_TA(2020)0179 A9-0132/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag af 5. marts 2020 fra tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (C9-0080/2020),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til sin afgørelse til af 30. januar 2020 om forslag om udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0132/2020),

A.  der henviser til, at den tidligere administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed trådte tilbage fra stillingen den 31. januar 2020;

B.  der henviser til, at Tilsynsrådet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed den 5. marts 2020, efter en åben udvælgelsesprocedure, foreslog at udnævne François-Louis Michaud til administrerende direktør for en mandatperiode på fem år i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010;

C.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 29. juni 2020 afholdt en høring med François-Louis Michaud, hvor han efter at have holdt et oplæg besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af François-Louis Michaud til administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0023.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (COM(2020)0206 – C9–0145/2020 – 2020/0086(COD))

P9_TA(2020)0180 A9-0111/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0206),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 177 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0145/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. juni 2020(1),

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. juni 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til skrivelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0111/2020),

A.  der henviser til, at det på grund af sagens hastende karakter er berettiget at stemme inden udløbet af fristen på otte uger som fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juli 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, for så vidt angår midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/1041.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2020 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/2454 for så vidt angår anvendelsesdatoerne på grund af udbruddet af covid-19-krisen (COM(2020)0201 – C9-0136/2020 – 2020/0084(CNS))

P9_TA(2020)0181 A9-0123/2020

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2020)0201),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0136/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0123/2020),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny) (4a)  Selv om covid-19-udbruddet skaber reelle problemer for de nationale myndigheder, bør det ikke bruges som undskyldning for yderligere at forsinke gennemførelsen af regler vedtaget i fællesskab. Før udbruddet havde nogle medlemsstater tilkendegivet, at de ville blive forsinket med gennemførelsen af det nye system. Ud over de umiddelbare vanskeligheder i forbindelse med covid-19-udbruddet bør regeringerne gøre, hvad de kan, for at gennemføre det nye system. Medlemsstater, der står over for problemer, som kan medføre forsinkelser i den fuldstændige gennemførelse af reglerne, bør anvende den tekniske bistand, som Kommissionen yder, for at sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse af e-handelspakken. E‑handelspakkens mål om at fremme europæiske SMV'ers globale konkurrenceevne, lette det administrative pres på sælgere i Unionen og sikre, at onlineplatforme bidrager til et mere retfærdigt momsopkrævningssystem, samtidig med at skattesvig bekæmpes, er centrale aspekter af lige vilkår for alle virksomheder, hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med genopretningen efter covid-19. Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 5 (5)  I betragtning af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for i forbindelse med at håndtere covid-19-krisen, og den kendsgerning, at de nye bestemmelser er baseret på princippet om, at alle medlemsstater skal opdatere deres IT-systemer for at være i stand til at anvende bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2454 og således sikre indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger og indbetalinger i henhold til de ændrede ordninger, er det nødvendigt at udsætte datoen for anvendelse af denne forordning med seks måneder. En udsættelse på seks måneder er hensigtsmæssig, fordi forsinkelsen bør holdes så kort som muligt for at minimere yderligere budgetmæssige tab for medlemsstaterne. (5)  I betragtning af de nye udfordringer, som medlemsstaterne står over for som følge af covid-19-udbruddet, og af den kendsgerning, at de nye bestemmelser er baseret på princippet om, at alle medlemsstater skal opdatere deres IT-systemer for at være i stand til at anvende bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2454 og således sikre indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger og indbetalinger i henhold til de ændrede ordninger, kan det være nødvendigt at udsætte datoen for anvendelse af denne forordning med tre måneder. Udsættelse er ikke ønskelig, da en sådan vil føre til et indtægtstab og et større momsgab, samtidig med at den forlænger den illoyale konkurrence mellem sælgere uden for Unionen og sælgere i Unionen. Ikke desto mindre kan en udsættelse på tre måneder være hensigtsmæssig, da den svarer nogenlunde til nedlukningsperioden i de fleste medlemsstater. En endnu længere udsættelse ville øge risikoen for momssvig i en tid, hvor de offentlige finanser bør genopbygges for at bekæmpe pandemien og dens økonomiske og sociale konsekvenser. En længere forsinkelse på seks måneder kunne føre til et indtægtstab på mellem 2,5 mia. og 3,5 mia. EUR for medlemsstaterne. I lyset af krisen forårsaget af covid-19-udbruddet er det af største betydning at undgå yderligere tab af indtægter. Ændring 3 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra a Forordning (EU) 2017/2454 Artikel 1 – stk. 7 – litra a – overskrift – afdeling 2 "Bestemmelser gældende fra den 1. januar 2015 indtil den 30. juni 2021". "Bestemmelser gældende fra den 1. januar 2015 indtil den 31. marts 2021" Ændring 4 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra b – nr. i Forordning (EU) 2017/2454 Artikel 1 – stk. 7 – litra b – overskrift – afdeling 3 "Bestemmelser gældende fra den 1. juli 2021" "Bestemmelser gældende fra den 1. april 2021" Ændring 5 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 Forordning (EU) 2017/2454 Artikel 2 – stk. 2 "Den anvendes fra den 1. juli 2021." "Den anvendes fra den 1. april 2021."

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2020 om internationale og nationale forældrebortførelser af børn fra EU i Japan (2020/2621(RSP))

P9_TA(2020)0182 B9-0205/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989,

–  der henviser til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (i det følgende "Haagerkonventionen"),

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 1, 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963,

–  der henviser til de principper, der er fremhævet i Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet(1),

–  der henviser til EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets koordinator for børns rettigheders funktion og tiltag i forbindelse med forældres bortførelse af børn og tvister om forældremyndighed og samværsret, der involverer børn med EU-borgerskab i Japan,

–  der henviser til Udvalget for Andragenders drøftelser på udvalgets møde den 19.-20. februar 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at Udvalget for Andragender på sit møde den 19. februar 2020 drøftede andragende 0594/2019, 0841/2019, 0842/2019 og 0843/2019 om forældres bortførelse af børn og samværsret mellem par af blandet nationalitet i tilfælde, hvor den ene partner er EU-borger og den anden japansk statsborger;

B.  der henviser til, at disse andragender udtrykker bekymring over den mangelfulde fuldbyrdelse i Japan af retsafgørelser om tilbagegivelse af børn under Haagerkonventionen fra 1980 og over, at der mangler midler til at håndhæve samværsretten, hvilket forhindrer forældre fra EU i at bevare et meningsfyldt forhold til deres børn, der bor i Japan;

C.  der henviser til, at det store antal uopklarede sager om forældres bortførelse af børn, hvor den af forældrene er statsborger i EU og den anden i Japan, er alarmerende;

D.  der henviser til, at den japanske lovgivning ikke giver mulighed for delt eller fælles forældremyndighed; der henviser til, at det fremgår af forskellige kilder, at børnebortførelser er en alvorlig form for børnemishandling;

E.  der henviser til, at samværsretten for "efterladte" forældre i Japan er meget begrænset eller ikkeeksisterende;

F.  der henviser til, at alle medlemsstater er parter i Haagerkonventionen fra 1980 og UNCRC;

G.  der henviser til, at Japan i 2014 tiltrådte Haagerkonventionen fra 1980 og har været part i UNCRC siden 1994;

H.  der henviser til, at børn, der er statsborgere i EU, og som bor i Japan, har krav på den beskyttelse og pleje, som er nødvendig for deres trivsel; der henviser til, at de bør kunne udtrykke deres synspunkter frit; der henviser til, at der bør tages hensyn til deres synspunkter om forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed;

I.  der henviser til, at forældre har det primære ansvar for deres barns opvækst og udvikling; der henviser til, at parterne er forpligtet til at gøre deres bedste for at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for deres barns opdragelse og udvikling;

J.  der henviser til, at i alle sager vedrørende børn fra EU i Japan må barnets tarv komme i første række;

K.  der henviser til, at ethvert barn fra EU i Japan bør have ret til at opretholde en regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets tarv;

L.  der henviser til, at parterne er forpligtet til at sikre, at et barn ikke fjernes fra sine forældre mod sin vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser kan prøves ved en domstol, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan fjernelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv; der henviser til, at en sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt, og der skal træffes beslutning om barnets bopæl;

M.  der henviser til, at parterne skal respektere den ret, et barn, der er adskilt fra en eller begge forældre, har til at opretholde en regelmæssig personlig forbindelser og direkte kontakt med begge forældre, medmindre det er i modstrid med barnets tarv;

N.  der henviser til, at alle parter i Haagerkonventionen fra 1980 med henblik på at sikre, at barnet hurtigt kan vende tilbage, skal indføre foranstaltninger og lovgivning på nationalt plan, der er i overensstemmelse med deres traktatmæssige forpligtelser og pligter;

O.  der henviser til, at et barn, hvis forældre er bosiddende i forskellige stater, undtagen i undtagelsestilfælde skal have ret at opretholde en regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre;

P.  der henviser til, at den franske præsident Emmanuel Macron, den italienske premierminister Giuseppe Conte og den tyske forbundskansler Angela Merkel har talt med den japanske premierminister Shinzo Abe på vegne af franske, italienske og tyske forældre, og at de europæiske ambassadører i Japan har sendt en fælles skrivelse til Japans justitsminister om forældres bortførelser af børn;

Q.  der henviser til, at der i august 2019 blev indgivet en formel klage til FN's Menneskerettighedsråd af forældre, hvis børn var blevet bortført af den anden forælder;

R.  der henviser til, at Europa-Parlamentets koordinator for børns rettigheder har bistået individuelle forældre og rejst specifikke spørgsmål vedrørende forældres bortførelse af børn og tvister om forældremyndighed og samvær, der involverer statsborgere i EU, over for de japanske myndigheder siden 2018, herunder den japanske justitsminister i oktober 2018 og den japanske ambassadør i EU i maj 2019;

S.  der henviser til, at Udvalget for Andragender den 6. marts 2020 og Parlamentets koordinator for børns rettigheder den 5. februar 2020 sendte en skrivelse til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, hvori de opfordrede til, at Japans internationale forpligtelser i henhold til Haagerkonventionen fra 1980 og UNCRC blev optaget på dagsordenen for det næste fælles møde, der afholdes som led i den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan;

T.  der henviser til, at EU på det andet fælles udvalgsmøde som led i den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan den 31. januar 2020 opfordrede Japan til at forbedre sin nationale retlige ramme og den effektive gennemførelse heraf for at sikre respekten for retsafgørelser og Japans internationale forpligtelser, herunder UNCRC og Haagerkonventionen fra 1980; der henviser til, at EU også insisterede på, at det er nødvendigt at varetage barnets tarv og respektere den samværsret, der indrømmes forældre;

U.  der henviser til, at Udvalget for Andragender til opfølgning af sit møde den 19.-20. februar 2020 sendte en skrivelse til Japans repræsentation ved Den Europæiske Union, hvori det indtrængende opfordrede de japanske myndigheder til at overholde den nationale og internationale lovgivning om børns rettigheder og de civile aspekter af internationale børnebortførelser;

1.  udtrykker sin bekymring over situationen for børn, der lider som følge af forældrebortførelse i Japan, og over, at relevante love og retsafgørelser ikke håndhæves overalt; minder om, at børn fra EU i Japan har krav på den beskyttelse, der er fastsat i de internationale aftaler, som sikrer deres rettigheder;

2.  beklager, at Japan, der er en strategisk partner for EU, ikke synes at overholde de internationale regler i sager om børnebortførelser; minder om, at landets retlige ramme bør forbedres, således at f.eks. afgørelser truffet af japanske og andre domstole i relevante lande i procedurer omfattet af Haagerkonventionen fra 1980 om tilbagegivelse af barnet reelt håndhæves i Japan;

3.  understreger, at menneskerettighedsprincipperne for børn afhænger af den japanske regerings nationale tiltag; understreger, at der er behov for en række lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for bl.a. at sikre barnets ret til begge forældre; opfordrer indtrængende de japanske myndigheder til effektivt at håndhæve domstolsafgørelser om samværsret, der er indrømmet efterladte forældre, og om deres ret til at bevare en meningsfuld kontakt med deres børn, som bor i Japan; understreger, at disse afgørelser altid skal træffes med barnets tarv for øje;

4.  understreger, at sager om børnebortførelser bør behandles hurtigt, da det kan få langvarige negative konsekvenser for barnet og for den fremtidige forbindelse mellem barnet og den efterladte forælder, hvis der går for lang tid;

5.  påpeger, at forældrebortførelser af børn kan skade barnets trivsel og kan medføre skadelige virkninger på lang sigt; understreger, at bortførelse af børn kan føre til problemer med psykiske lidelser for både barnet og den efterladte forælder;

6.  understreger, at et af hovedformålene med Haagerkonventionen fra 1980 er at beskytte børn mod de skadelige virkninger af forældrebortførelser af børn, hvorfor der skal indføres procedurer, der kan sikre, at barnet hurtigt kan vende tilbage til den stat, hvor det havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før bortførelsen;

7.  påskønner den støtte, som Europa-Parlamentets koordinator for børns rettigheder yder, og hendes deltagelse i håndteringen af denne situation og anmoder hende om at fortsætte samarbejdet med Udvalget for Andragender om sager, der rejses af andragere;

8.  mener, at der i alle systemer til beskyttelse af børn bør findes tværnationale og grænseoverskridende mekanismer, der tager hensyn til den særlige karakter af grænseoverskridende konflikter;

9.  foreslår, at der i tilknytning til Haagerkonferencen oprettes etableres en borgervenlig europæisk informationsplatform for at yde støtte til forældre i grænseoverskridende familietvister (f.eks. ved at e-justice-portalen suppleres med oplysninger om forældrebortførelser af børn til tredjelande og om andre rettigheder for børn);

10.  anbefaler medlemsstaterne at stille pålidelige oplysninger til rådighed for deres borgere om familieret og børns rettigheder i tredjelande, herunder advarsler om vanskeligheder, de kan støde på i lande som f.eks. Japan i tilfælde af skilsmisse eller separation;

11.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at rejse spørgsmålet i ethvert muligt forum, herunder det blandede udvalg under den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan;

12.  opfordrer NF/HR til at medtage dette spørgsmål på dagsordenen for det næste møde, der afholdes som led i den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan; opfordrer de japanske myndigheder til at anvende landets straffe- og civilretlige regler;

13.  minder om, at de japanske myndigheder under Haagerkonventionen fra 1980 er forpligtet til at sikre, at de centrale myndigheder opfylder deres forpligtelser i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 7 og bl.a. bistår efterladte forældre, således at de kan opretholde kontakten til deres børn;

14.  minder om, at de japanske myndigheder er forpligtet til at respektere bestemmelserne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser og således gøre det muligt for repræsentanter for medlemsstaterne at udføre deres konsulære opgaver, navnlig i sager, der drejer sig om at beskytte børns tarv og deres forældres (dvs. EU-borgeres) rettigheder;

15.  understreger, at det er i strid med artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder at begrænse eller fuldstændigt nægte forældre samværsret;

16.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremhæve parternes forpligtelser under UNCRC og navnlig børns ret til regelmæssigt at opretholde en regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, medmindre det er i modstrid med barnets tarv;

17.  opfordrer i denne forbindelse de japanske myndigheder til at følge internationale henstillinger om at indføre de nødvendige ændringer i landets retsorden og give mulighed for delt eller fælles forældremyndighed efter opløsningen af forældrenes forhold, således at Japans lovgivning kan blive bragt i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser, og således at det sikres, at samværsretten afspejler forpligtelserne under UNCRC; opfordrer de japanske myndigheder til at overholde deres forpligtelser under UNCRC, som de har ratificeret;

18.  opfordrer de japanske myndigheder til at sikre et bedre samarbejde med EU og muliggøre effektiv håndhævelse af en samværsret, der er blevet tildelt efterladte forældre i en retsafgørelse;

19.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de anbefalinger om grænseoverskridende mægling, der modtages fra alle relevante aktører på nationalt og EU-plan;

20.  opfordrer til øget internationalt samarbejde mellem medlemsstaterne og med tredjelande om gennemførelse af den internationale lovgivning om beskyttelse af børn og navnlig Haagerkonventionen af 1980;

21.  understreger, at en passende overvågning af situationen i fasen efter en domsafsigelse er nødvendig, herunder når sagen vedrører kontakt til forældrene; opfordrer medlemsstaterne til på deres udenrigsministeriers og ambassaders websteder i Japan at oplyse om risikoen for bortførelse af børn i landet og om de japanske myndigheders optræden på dette område;

22.  opfordrer Rådet til at styrke samarbejdet mellem alarmsystemerne for børnebortførelser med grænseoverskridende konsekvenser, der er etableret i medlemsstaterne, til at samarbejde med Kommissionen om at indføre varslingsmekanismer om forsvundne børn, og til at rapportere om indgåelsen af de relevante samarbejdsaftaler om grænseoverskridende bortførelsessager på grundlag af Kommissionens retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at yde en fælles indsats og medtage dette spørgsmål på dagsordenen for alle bilaterale eller multilaterale møder med Japan for at lægge pres på de japanske myndigheder, således at de fuldt ud lever op til deres forpligtelser under international lovgivning om beskyttelse af børn;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Japans regering og parlament.

(1) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 2.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2020 om rettigheder for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres familier under covid-19-krisen (2020/2680(RSP))

P9_TA(2020)0183 B9-0204/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 2, 9, 10, 19, 165, 166, 168, og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 14, 20, 21, 26 og 35,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), særlig artikel 4, stk. 3, og artikel 11, 24, 25 og 28, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig til det 17. princip om inklusion af personer med handicap, det 3. princip om lige muligheder og det 10. princip om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG), som EU har forpligtet sig til at gennemføre,

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget andragende nr. 0470/2020, der rejser bekymring vedrørende rettighederne for personer med intellektuelle handicap og deres familier under covid-19-krisen og opfordrer EU til at sikre, at de foranstaltninger, der træffes under covid-19-krisen og i kølvandet på den, er forenelige med både FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og chartret om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at artikel 11 i konventionen om rettigheder for personer med handicap som den første internationale menneskerettighedstraktat, der er ratificeret af EU og dens 28 medlemsstater, fastsætter, at de stater, der er parter i konventionen, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelse af og sikkerhed for personer med handicap i risikosituationer og humanitære krisesituationer;

C.  der henviser til, at foranstaltninger, der træffes af regeringer under ekstraordinære omstændigheder, som f.eks. alvorlige sundhedskriser, humanitære krisesituationer og naturkatastrofer, altid bør respektere de grundlæggende rettigheder for hver enkelt person og ikke må forskelsbehandle visse grupper såsom personer med handicap;

D.  der henviser til, at der er større sandsynlighed for, at personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bliver ramt af covid-19 på grund af hindringer i deres adgang til forebyggende information og hygiejne, afhængigheden af fysisk kontakt med støttepersoner, fordi de meget ofte bor på institutioner eller i lokalsamfundsbaserede tjenester, og på grund af andre helbredsproblemer knyttet til visse handicap;

E.  der henviser til, at personer med intellektuelle funktionsnedsættelser i særlig grad påvirkes af strenge isolationsforanstaltninger;

F.  der henviser til, at covid-19-krisen og lockdown-foranstaltningerne åbenbarer den fortsatte og vedvarende sociale segregation og forskelsbehandling af personer med intellektuelle funktionsnedsættelser;

G.  der henviser til, at adgangen til disaggregerede data til at fastslå pandemiens indvirkning på personer med intellektuelle funktionsnedsættelser er begrænset;

H.  der henviser til, at det forlyder, at personer med intellektuelle funktionsnedsættelser i nogle medlemsstater er blevet nægtet lægebehandling, er blevet underlagt lockdown på institutioner og oplever social isolation uden mulighed for at modtage besøg fra familiemedlemmer eller komme hjem til deres pårørende, og at der er indført diskriminerende visitationsretningslinjer;

I.  der henviser til, at strukturer for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser såsom dagplejecentre eller skoler er blevet midlertidigt lukket, og at der er opstået nødsituationer, som kræver, at familier selv må passe deres familiemedlemmer med intellektuelle funktionsnedsættelser;

J.  der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at begrebet inklusiv uddannelse endnu ikke er en realitet; der henviser til, at lærende med intellektuelle funktionsnedsættelser i mange medlemsstater ikke har haft mulighed for at fortsætte deres læring i lockdown-perioden; der henviser til, at familier mangler støtte til uddannelsen af lærende med intellektuelle funktionsnedsættelser, navnlig hvad angår tilgængelige digitale og innovative teknologier og applikationer til fjernundervisning;

K.  der henviser til, at teknologi kan spille en afgørende rolle for ydelsen af kvalitetspræget støtte til personer med handicap, deres forældre, hjemmeundervisere og plejere;

L.  der henviser til, at der er rapporteret om en betydelig mangel på værnemidler til personer med handicap, navnlig til dem, der bor på institutioner, deres plejere og personalet;

M.  der henviser til, at artikel 4, stk. 3, i konventionen om rettigheder for personer med handicap pålægger de deltagende stater omhyggeligt at rådføre sig med og aktivt at inddrage personer med handicap, herunder børn med handicap, via deres repræsentative organisationer i alle beslutningsprocesser, der berører dem;

N.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør rådføre sig med og aktivt inddrage organisationer af personer med handicap i deres respons på covid-19-pandemien, som ellers kan føre til vedtagelse af foranstaltninger, der krænker deres grundlæggende rettigheder;

O.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand har iværksat et initiativ rettet mod Kommissionen for at indsamle oplysninger om, hvordan covid-19-krisen har påvirket dens handicappede medarbejdere, og om de rimelige tilpasningsforanstaltninger, der er truffet for at imødekomme deres behov, og for at fastslå, om nogle af de løsninger, der er fundet og planlagt, kan bruges til at fremme en nemmere interaktion med EU-administrationen for almindelige borgere med handicap;

1.  er dybt bekymret over covid-19-krisens uforholdsmæssigt store konsekvenser for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og personer med andre mentale sundhedsproblemer og deres familier, som skaber en ekstra byrde for de familiemedlemmer, der tager sig af dem, hvoraf mange er kvinder; understreger, at personer med handicap ikke bør blive yderligere isoleret, når de kommer ud af lockdown-fasen, og at de bør prioriteres i denne fase;

2.  minder om, at lockdown har været et alvorligt problem, ikke kun for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser, men også for alle personer med en psykisk lidelse, idet isolation kun kan forværre problemerne;

3.  mener, at strenge isolationsforanstaltninger har en særligt negativ indvirkning på personer med handicap, og at der er behov for større fleksibilitet fra myndighedernes side;

4.  fordømmer på det kraftigste enhver form for lægelig forskelsbehandling af personer med intellektuelle funktionsnedsættelser; minder om, at relevante foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne skal være i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre lige og ikkediskriminerende adgang til sundhedspleje og sociale tjenester; understreger, at personer med intellektuelle funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser fortjener samme lægebehandling som enhver anden person med covid-19, herunder intensiv behandling;

5.  minder om, at lægefaglige retningslinjer skal være ikkediskriminerende og skal overholde folkeretten og eksisterende etiske retningslinjer for pleje i tilfælde af nødsituationer, sundhedskriser og naturkatastrofer;

6.  minder om, at der skal tilbydes støttetjenester, personlig assistance, fysisk tilgængelighed og kommunikation for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser under lockdown gennem indførelse af innovative metoder til sundhedspleje;

7.  anmoder om, at der indsamles data i hver af medlemsstaterne om behandling af personer med intellektuelle funktionsnedsættelser på hospitaler, institutioner og i lokalsamfundsbaserede tjenester og om dødsrater for personer med handicap med henblik på at vurdere, om personer med handicap modtager tilstrækkelig beskyttelse, sundhedspleje og støtte under covid-19-krisen;

8.  understreger, at isolationsforanstaltninger i høj grad påvirker den mentale sundhed hos personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres pårørende, og at relaterede foranstaltninger bør tilpasses behovene hos personer med intellektuelle funktionsnedsættelser for at sikre deres velbefindende og uafhængige tilværelse;

9.  understreger, at alle har ret til en uafhængig tilværelse og til at blive informeret omgående og korrekt i et tilgængeligt format om pandemien og de foranstaltninger, der berører dem og deres familie; kræver, at al offentlig kommunikation om folkesundhed skal være tilgængelig for personer med handicap og stilles til rådighed i et letforståeligt sprog, i en række forskellige traditionelle og digitale formater og på det nationale tegnsprog;

10.  erkender, at situationen under covid-19 er en øjenåbner hvad angår den opmærksomhed, denne gruppe får; anerkender, at der skal ydes opmærksomhed gennem stærke offentlige sundhedstjenester; opfordrer til, at det overvejes at styrke disse gennem finansiering på EU-plan, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt; fremhæver betydningen af hensigtsmæssige sundhedspolitikker i medlemsstaterne;

11.  fremhæver, at det er vigtigt at fjerne de hindringer, som personer med intellektuelle funktionsnedsættelser står over for hvad angår adgangen til sundhedsydelser og hygiejneprodukter, og at overveje rimelige tilpasningsforanstaltninger for at gøre det muligt for dem at telearbejde;

12.  understreger, at covid-19-pandemien har afsløret store mangler i støttesystemerne for en række risikogrupper i samfundet; understreger, at investeringer i en gradvis overgang fra institutionel pleje til lokalsamfundsbaserede tjenester for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bør prioriteres; understreger, at investeringsfonde bør støtte leveringen af persontilpassede støttetjenester, da mange af udbyderne af disse tjenester har været hårdt ramt under og efter pandemien og risikerer at blive lukket ned på ubestemt tid;

13.  opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt til at mobilisere væsentlige investeringer og ressourcer for at sikre kontinuitet i pleje- og støttetjenesterne i overensstemmelse med principperne i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og den europæiske søjle for sociale rettigheder;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilsikre fælles protokoller for eventuelle fremtidige risikosituationer eller humanitære nødsituationer og naturkatastrofer baseret på erfaringerne fra covid-19-krisen, herunder tilvejebringelse af de nødvendige værnemidler, informationsmaterialer og uddannelse af fagfolk inden for sundhedspleje og socialforsorg og tilsynsmyndigheder, idet der altid tages hensyn til de særlige behov og forhold, der gør sig gældende for personer med handicap;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at rådføre sig med og inddrage personer med handicap og deres repræsentative organisationer helt fra begyndelsen, når de vedtager foranstaltninger som reaktion på en fremtidig krise;

16.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overvåge, om sundheds- og socialtjenesterne er bæredygtige og i stand til at tilpasse sig nye former for levering af tjenesteydelser; opfordrer til, at reel social inklusion fremmes, når der bevilges EU-midler til disse tjenester, idet der fokuseres på dem, der tilbyder et liv i lokalsamfundet i stedet for institutionalisering; understreger, at det er vigtigt at sikre, at der ikke er nogen finansielle hindringer for adgangen til sundhedspleje;

17.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende, ambitiøs og langsigtet europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020, som inkluderer de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med covid-19-krisen;

18.  understreger, at det er nødvendigt at følge principperne om design for alle under hensyntagen til de muligheder, som digitale og innovative teknologier og applikationer giver, når der udvikles ressourcer, som er tilgængelige for lærende med intellektuelle funktionsnedsættelser, og at tilbyde fjernundervisningsaktiviteter;

19.  minder Kommissionen om det uudnyttede potentiale i digitale teknologier og applikationer til at fremme en uafhængig tilværelse for personer med handicap; opfordrer til en bedre anvendelse af disse teknologier og applikationer i forbindelse med eventuelle fremtidige risikosituationer eller humanitære nødsituationer og naturkatastrofer; fremhæver betydningen af, at der er adgang til open license-ressourcer online, og af opkvalificering af lærere i brugen af informations- og kommunikationsteknologier;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at yde psykologisk støtte til personer med intellektuelle funktionsnedsættelser for at afbøde virkningerne af isolationsforanstaltninger;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre klageadgang for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser ved at lægge særlig vægt på proaktivt at identificere tilfælde, hvor personer med intellektuelle funktionsnedsættelser, som mangler rets- og handleevne, ikke har adgang til eller har utilstrækkelig adgang til deres juridiske værge, for at sikre deres rettigheder;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.