Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 15. september 2020 - Bruxelles
Udnævnelse af formanden for CCP-Tilsynsudvalget
 Udnævnelse af et uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget
 Udnævnelse af et uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget
 Reduceret punktafgiftssats på visse alkoholholdige produkter i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne *
 Effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere

Udnævnelse af formanden for CCP-Tilsynsudvalget
PDF 123kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. september 2020 om forslag om udnævnelse af formanden for CCP-Tilsynsudvalget under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (N9-0041/2020 – C9-0276/2020 – 2020/0906(NLE))
P9_TA(2020)0207A9-0152/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag af 27. august 2020 fra Tilsynsrådet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (C9-0276/2020),

—  der henviser til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(1),

–  der henviser til artikel 24a, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0152/2020),

A.  der henviser til, at Tilsynsrådet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds, efter en åben udvælgelsesprocedure, den 27. august 2020 har foreslået at udnævne Klaus Löber til formand for CCP-Tilsynsudvalget i overensstemmelse med artikel 24a, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012;

B.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 2. september 2020 afholdt en høring med Klaus Löber, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Klaus Löber til formand for CCP-Tilsynsudvalget under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(2) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Udnævnelse af et uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget
PDF 118kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. september 2020 om forslag om udnævnelse af et uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (N9-0042/2020 – C9-0277/2020 – 2020/0907(NLE))
P9_TA(2020)0208A9-0151/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag af 27. august 2020 fra Tilsynsrådet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Værdipapirer og Markeder (C9-0277/2020),

–  der henviser til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(1),

–  der henviser til artikel 24a, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0151/2020),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds Tilsynsråd, efter en åben udvælgelsesprocedure, den 27. august 2020 har foreslået at udnævne Nicoletta Giusto til uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget i overensstemmelse med artikel 24a, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012;

B.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 2. september 2020 afholdt en høring med Nicoletta Giusto, hvor hun efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Nicoletta Giusto til uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(2) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Udnævnelse af et uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget
PDF 118kWORD 42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. september 2020 om forslag om udnævnelse af et uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (N9-0042/2020 – C9-0278/2020 – 2020/0908(NLE))
P9_TA(2020)0209A9-0153/2020

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag af 27. august 2020 fra Tilsynsrådet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (C9-0278/2020),

–  der henviser til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(1),

–  der henviser til artikel 24a, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0153/2020),

A.  der henviser til, at Tilsynsrådet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, efter en åben udvælgelsesprocedure, den 27. august 2020 har foreslået at udnævne Froukelien Wendt til uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget i overensstemmelse med artikel 24a, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012;

B.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 2. september 2020 afholdt en høring med Froukelien Wendt, hvor hun efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Froukelien Wendt til uafhængigt medlem af CCP-Tilsynsudvalget under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(2) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.


Reduceret punktafgiftssats på visse alkoholholdige produkter i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne *
PDF 112kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. september 2020 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Portugal til at anvende en reduceret punktafgiftssats på visse alkoholholdige produkter i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne (COM(2020)0240 – C9-0190/2020 – 2020/0118(CNS))
P9_TA(2020)0210A9-0140/2020

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2020)0240),

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0190/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9‑0140/2020),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere
PDF 163kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere (2019/2195(INI))
P9_TA(2020)0211A9-0141/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 11, 165, 166, 167, 191 og 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Parisaftalen, som er indgået inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(1),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(3),

–  der henviser til resolution af 5. juni 2019 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog – EU-strategien for unge 2019-2027,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik" (COM(2018)0268),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt(4),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 30. maj 2018 om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (COM(2018)0367),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt(5),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. januar 2018 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Midtvejsevaluering af Erasmus+ (2014-2020)" (COM(2018)0050),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt(6),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps(7),

–  der henviser til forslag af 11. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (COM(2018)0440),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 af 2. oktober 2018 om fastlæggelse af den retlige ramme for Det Europæiske Solidaritetskorps(8),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)(9),

–  der henviser til forslag af 30. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) (COM(2018)0366),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)(10),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 30. april 2018 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Midtvejsevaluering af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)" (COM(2018)0248),

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)(12),

–  der henviser til tilsagnene fra det udpegede medlem af Kommissionen med ansvar for innovation, forskning, uddannelse, kultur og ungdom under høringen den 30. september 2019 i Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0141/2020),

A.  der henviser til, at den europæiske grønne pagt opstiller en målsætning om et klimaneutralt EU i 2050 og således sætter klimakrisen i centrum for alle EU's programmer og politikker; der henviser til, at den europæiske grønne pagt også har til formål at øge offentlighedens bevidsthed og inddrage borgerne i klimaindsatsen ved at udvikle en omfattende europæisk dagsorden; der henviser til, at en sådan tilgang også bør baseres på nytænkning af uddannelse, kultur og ungdomsprogrammer; der henviser til, at miljøbeskyttelse, bæredygtighed og bekæmpelse af klimaændringer bør integreres i alle programmer og fremmes som tværgående færdigheder;

B.  der henviser til, at der i verdensmål nr. 13 for bæredygtig udvikling opfordres til handling for at bekæmpe klimaændringer og deres følgevirkninger, og at verdensmål nr. 13 sigter mod at forbedre uddannelse, bevidstgørelse og institutionel kapacitet vedrørende afbødning af og tilpasning til klimaændringer samt mindskelse af deres følgevirkninger;

C.  der henviser til, at covid-19-krisen har en dramatisk indvirkning på folks hverdag, navnlig hvad angår mobilitet, uddannelse og fysisk adgang til kultur, kunst og idræt; der henviser til, at de tre programmer også er blevet påvirket i væsentlig grad af krisen; der henviser til, at det i kølvandet på pandemien er vigtigt at bevare EU's kulturværdier og genopbygge Europas image for de kommende generationer; der henviser til, at den kulturudveksling og den interaktion, der fremmes gennem de tre programmer, vil hjælpe Europa med at komme ud af krisen, som har udviklet sig til andet og mere end en sundhedskrise;

D.  der henviser til, at uddannelse, idræt, frivilligt arbejde og kultur spiller en fremtrædende rolle i omstillingen til grøn økonomi for så vidt angår bevidstgørelse, læring, kommunikation og deling af viden og god praksis, og at dette potentiale kan udnyttes til at udvikle innovative løsninger på de miljøpolitiske udfordringer gennem hele den næste programmeringsperiode;

E.  der henviser til, at programmerne Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa alle har indflydelse på millioner af europæeres dagligdag og understøtter bedre samhørighed og kulturel forståelse på tværs af EU, i kandidat- og tiltrædelseslande, naboskabslande og overalt i verden via tredjelandes deltagelse;

F.  der henviser til, at programmerne – selv om de ikke primært fokuserer på miljøet – ikke desto mindre bidrager til den grønne omstilling gennem deres indhold og omfang ved at realisere en tankegang, der tager hensyn til miljøet og klimaet, og ved at skabe et samfund, der er forankret i gensidig forståelse og respekt; der henviser til, at deres iboende kendetegn derfor bør bevares;

G.  der henviser til, at store sportslige og kulturelle begivenheder bringer folk sammen;

H.  der henviser til, at Erasmus+-programmet i høj grad kan bidrage til at fremme bæredygtig udvikling; der minder om, at programmet fremmer livslang læring;

I.  der henviser til, at målsætningen for og selve essensen i Det Europæiske Solidaritetskorps er at give unge mennesker mulighed for konkret at dele viden og gøre en praktisk indsats for at beskytte miljøet;

J.  der henviser til, at de mobilitetserfaringer, som disse programmer tilbyder, kan være en skelsættende livserfaring for deltagerne og påvirke deres daglige adfærd, og at denne form for mobilitet derfor bør fremmes;

K.  der henviser til, at Et Kreativt Europa spiller en central rolle med hensyn til at fremme kunst, kultur og audiovisuelt indhold og støtte medier af høj kvalitet; der henviser til, at disse faktorer er centrale elementer i en bæredygtig udvikling, som bidrager til opbygningen af mere modstandsdygtige samfund; der henviser til, at samarbejde på disse områder kan udvikle instrumenter til at øge borgernes bevidsthed om miljø-, klima- og bæredygtighedsspørgsmål og således kan være en unik kilde til kreative løsninger i hele Europa og overalt i verden via deltagende tredjelande;

L.  der henviser til, at der er behov for at koordinere et fælles initiativ til udvikling af bæredygtig praksis i de kulturelle og kreative sektorer; der henviser til, at et sådant initiativ kræver, at de omkostninger, der er forbundet med "grønnere" aktiviteter, er berettigede til projektstøtte;

M.  der henviser til, at ytringsfrihed og kunstnerisk frihed er et ufravigeligt element i Et Kreativt Europa, og at bestræbelser på at gøre programmet grønnere skal respektere denne frihed; der henviser til, at en grøn tankegang i projektgennemførelsen kan fremmes ved at medregne miljøaspekter i forbindelse med projektevaluering;

N.  der henviser til, at der er gennemført en betydelig andel af miljørelaterede projekter i tidsrummet 2014-2020;

O.  der henviser til, at programmerne bør være tilgængelige og blottet for diskrimination; der henviser til, at det er vigtigt at iværksætte konkrete foranstaltninger for at gøre programmerne mere inklusive i forhold til personer med færre muligheder, navnlig personer med handicap;

P.  der henviser til, at Parlamentet som optakt til den kommende programmeringsperiode har krævet et ambitiøst budget for de tre programmer, navnlig for at gøre dem mere inklusive og tilgængelige, og at et lavere budget ikke ville gøre det muligt at nå denne målsætning eller at iværksætte miljø-, klima- og bæredygtighedsforanstaltninger uden negative konsekvenser for andre centrale elementer i programmerne;

Q.  der henviser til, at målsætningen ifølge den nuværende flerårige finansielle ramme om at afsætte 20 % af udgifterne til klimaindsatsen ikke lader sig realisere, hvis der ikke er adgang til de nødvendige oplysninger og instrumenter for at måle programmernes bidrag til denne målsætning, og at det derfor er bydende nødvendigt at tilvejebringe disse oplysninger og instrumenter;

R.  der henviser til, at fysisk mobilitet gør det muligt at fordybe sig i og opnå et optimalt samspil med andre kulturer; der henviser til, at virtuel udveksling og læring er et værdifuldt supplement til fysisk mobilitet, men ikke giver den samme erfaring;

S.  der henviser til, at digitale teknologier også har et miljøaftryk;

T.  der henviser til, at der i øjeblikket kun findes få incitamenter, navnlig af økonomisk karakter, som kan lede deltagerne i de tre programmer i retning af mere miljøvenlige transport- og adfærdsformer; der henviser til, at der er en tendens til, at mere miljøvenlige transportmidler i mindre grad er tilgængelige og økonomisk overkommelige;

Fælles målsætninger for de tre programmer

1.  noterer sig, at begreberne klima og miljø og endog mobilitet kun dækker en del af de mål, som den europæiske grønne pagt har til formål at forfølge; mener, at formålet er at række ud over de rent miljømæssige spørgsmål og udvikle et mere retfærdigt samfund for alle på grundlag af en rationel og komplementær anvendelse af ressourcer, ansvarligt forbrug, sameksistens under gensidig hensyntagen til forskelle og under hensyntagen til regional og national komplementaritet; understreger, at undervisere, kunstnere og personer, der udøver skabende virksomhed, også har central betydning i bestræbelserne for at opnå denne samfundsmæssige ændring, og at programmerne Erasmus +, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af de bredere mål for Europas grønne pagt;

2.  glæder sig i denne forbindelse over, at ungdommen er fast besluttet på at bidrage til gennemførelsen af EU's indsats for bæredygtighed og på at vælge "et bæredygtigt grønt Europa" som et af de europæiske ungdomsmål;

3.  understreger, at de tre programmer spiller en vigtig rolle ved at fremme samarbejde og innovation i den europæiske uddannelses-, kultur- og ungdomspolitik og ved at bidrage til de positive sociale og økonomiske virkninger af mobilitet; understreger, at programmerne kan medvirke til at udvikle kreative og innovative løsninger, der i tilfælde af en krise som covid-19 vil gøre det muligt at sikre, at uddannelse og kulturelle aktiviteter kan fortsætte effektivt; opfordrer Kommissionen og de nationale agenturer og kontorer til at udvise maksimal fleksibilitet og yde støtte til deltagere og projektudviklere, således at de kan genoptage deres aktiviteter efter pandemien på en bæredygtig måde;

4.  understreger, at det er nødvendigt at foretage en grundlæggende vurdering af programmernes bidrag til og indvirkning på miljø- og klimamål, der kan anvendes ved udformningen af den fremtidige gennemførelse af programmerne; beklager, at Kommissionen ikke har foreslået miljø-, klima- og bæredygtighedsindikatorer for de nye programmer; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge medlovgiverne forslag om specifikke indikatorer, som skal indarbejdes i forordningerne om den nye generation af programmer; mener, at sådanne indikatorer skal fastsættes omhyggeligt på grundlag af solid forskning og en fælles metodologi og omfatte en grundig analyse af både programmernes bidrag til miljø- og klimamål (f.eks. gennem deres målsætninger og projektindkaldelser) og deres miljøvirkninger (f.eks. gennem de rejseformer, der er støtteberettigede); understreger, at sådanne indikatorer skal tage hensyn til kendetegnene ved programmernes relevante målgrupper for at undgå at skabe for store byrder; mener, at der bør forelægges en rapport med de indsamlede oplysninger for Parlamentet hvert år, og at denne rapport bør offentliggøres;

5.  opfordrer Kommissionen til systematisk at registrere og beregne deltagernes individuelle transportrelaterede CO2-fodaftryk; anser det for hensigtsmæssigt at anvende det såkaldte Mobility Tool til dette formål og at udbrede anvendelsen af dette værktøj til alle dele af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps; opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at indføre en lignende beregningsmekanisme for rejser, som finder sted inden for rammerne af Et Kreativt Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alle relevante indsamlede data let tilgængelige for offentligheden sammen med sine rapporter om programmerne og i denne forbindelse fremhæve god praksis; minder om, at alle digitale værktøjer og apps altid skal overholde databeskyttelseslovgivningen;

6.  understreger, at de organer, der står for programgennemførelsen, spiller en positiv og aktiv rolle ved at foreslå, hvordan de fremtidige programmer bedst kan håndtere miljøspørgsmål, og hvordan støttemodtagerne kan styres i retning af at blive mere miljøbevidste; finder det nødvendigt at identificere, koordinere og vurdere eksempler på god praksis, som allerede anvendes af nationale agenturer og kontorer samt af projektudviklere; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med interessenterne om at udvikle og udsende en liste med henstillinger, som tager udgangspunkt i en analyse af god praksis; anbefaler, at der udvikles et mærke med henblik på at certificere og synliggøre ansvarlig miljøpraksis og belønne miljømæssigt innovative og lovende projekter i hvert af programmerne;

7.  noterer sig, at der mangler oplysninger om de midler, der er til rådighed inden for de tre programmer til projekter vedrørende miljø, klima og bæredygtighed; opfordrer Kommissionen samt de nationale agenturer og kontorer til at forbedre kommunikationen på dette punkt og gøre miljøspørgsmål mere synlige i forbindelse med projektudformningen og blandt de modtagende organisationer og deltagere;

8.  anmoder programmernes hovedaktører om dels effektivt at videreformidle og aktivt fremme eksempler på god miljø- og forbrugspraksis til deltagerne, således at de kan følge disse eksempler i deres hverdag, mens de deltager i programmet, og dels informere deltagerne om de miljømæssige virkninger af deres handlinger; mener, at en række digitale værktøjer kan være effektive, herunder onlinekurser forud for mobilitet og potentielt en digital app;

9.  understreger den centrale rolle, som spilles af organisationer, der modtager deltagere, herunder de "grønne kontorer" og eksisterende netværk i målbyerne, og betydningen af eksisterende netværk, såsom tidligere studerende fra Erasmus+, med hensyn til at fremme en bæredygtig levevis ved at dele praktiske anbefalinger og nyttige tips på lokalt plan i den by, region eller det land, hvor de befinder sig;

10.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde nationale agenturer, nationale kontorer og projektudviklere til at lade sig registrere i EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) med henblik på at evaluere, formidle og forbedre deres miljøpræstationer og forbedre bæredygtigheden af deres egne operationer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og koordinere de bestræbelser, der gøres af de nationale agenturer og kontorer for at mindske deres miljøfodaftryk, f.eks. gennem anvendelse af bæredygtigt reklamemateriale, en forsigtig rejseforvaltning, øget brug af videokonferencer og affaldsreduktion; mener, at bæredygtige praksisser i de nationale agenturer og kontorer vil tilskynde deltagerne til at indføre mere bæredygtige forbrugsmønstre;

11.  opfordrer Kommissionen og de nationale agenturer og kontorer til at opstille kriterier for, hvordan miljøaspekterne af projekter kan indgå i projektevalueringen, og dermed fremme grønnere praksisser, mens princippet om kreativ frihed konsekvent opretholdes, og hvert projekt evalueres i overensstemmelse med programmets mål;

12.  understreger det potentiale og den værdi, som virtuel læring og udveksling repræsenterer, når det drejer sig om at sikre, at mobilitetsprogrammer kan videreføres i den særlige kontekst under covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af virtuelle formater som et supplement til fysisk mobilitet, hvor det er relevant, både for at begrænse unødvendige rejser og for at sikre, at deltagerne, når de ikke kan rejse, alligevel kan drage fordel af programmerne;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde deltagerne til og give dem mulighed for at vælge de mindst forurenende transportformer, f.eks. jernbanerejser, men uden at stigmatisere, forskelsbehandle eller udelukke deltagere, der ikke har andet valg end lufttransport; anmoder om, at der udvises særlig opmærksomhed over for regionerne i den yderste periferi sammen med landdistrikter og afsidesliggende områder i denne forbindelse;

14.  opfordrer Kommissionen til at revidere de gældende finansielle regler, således at der ydes fuld kompensation for de supplerende omkostninger og den supplerende transporttid, der er forbundet med de mere miljøvenlige transportformer, og der tages højde for supplerende transporttid i forbindelse med støttetildeling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive ordninger for finansiel bistand for at sikre, at personer, der har brug for programmerne, kan få adgang til dem;

15.  opfordrer Kommissionen til – navnlig som led i planerne om et europæisk jernbaneår i 2021 – at etablere partnerskaber med europæiske jernbaneselskaber for at lade deltagerne nyde godt af fordelagtige takster; understreger, at lignende initiativer også kan udvikles sammen med busselskaber, navnlig i forhold til afsidesliggende regioner og landdistrikter, hvor der ikke findes jernbaner;

16.  noterer sig, at programdeltagerne rejser igennem deres værtsland og ud over dets grænser for at udforske den lokale kultur; opfordrer de nationale agenturer og kontorer samt projektmedarbejdere til at fremme "slow travel", økoturisme og miljøvenlige rejseformer til såvel lange rejser som lokale rejser;

17.  bemærker, at intelligent brug af digitale teknologier, kunstig intelligens og robotteknologi har potentiale til at øge den sociale inklusion og reducere programmernes CO2-fodaftryk; understreger, at det er nødvendigt at tackle den digitale kløft ved at sikre adgang til digital infrastruktur og digitalt udstyr og erhvervelse af digitale færdigheder, som er en forudsætning for en intelligent digital omstilling; fremhæver i denne forbindelse betydningen af en mere ambitiøs handlingsplan for digital uddannelse, som navnlig skal støttes gennem Erasmus+-programmet;

18.  påpeger samtidig, at digitaliseringen kan få miljømæssige konsekvenser; minder om, at alle tre programmer og navnlig Et Kreativt Europa er kendetegnet ved brugen af digitale værktøjer, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til programmernes digitale miljøkonsekvenser; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan reducere det miljøaftryk, som kendetegner digitale værktøjer, herunder websteder og software, der anvendes inden for programmerne; opfordrer de vigtigste programaktører til at fremme anvendelsen af mere miljøvenlige digitale værktøjer; understreger, at der er behov for en fælles politikudformning på tværs af den fremtidige digitale dagsorden og den europæiske grønne pagt for at sammenkoble den digitale omstilling med miljøpolitikken;

19.  understreger, at effektive foranstaltninger til at gøre programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere vil koste penge, og insisterer på, at nye foranstaltninger ikke yderligere må undergrave programmernes allerede særdeles begrænsede budgetter; henviser i denne forbindelse til værdien af at fremme effektive synergier og komplementaritet med andre relevante finansieringsprogrammer, såsom strukturfondene, Fonden for Retfærdig Omstilling, LIFE, InvestEU, Horisont Europa, navnlig under søjle II, gennem klyngen "Kultur, kreativitet og inklusivt samfund", det nuværende videns- og innovationssamfund om klima og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi – navnlig forslaget om at lade instituttet huse et videns- og innovationsfællesskab, der er helliget den kulturelle og kreative sektor;

20.  minder om, at mange af de tre programmers støttemodtagere ofte er små og må kæmpe med komplicerede administrative krav; opfordrer derfor Kommissionen til at yde vejledning til nationale agenturer og kontorer og til at støtte og fremme dialog med interessenter for at sikre, at synergier opnås på en meningsfuld måde i praksis;

Erasmus+

21.  opfordrer Kommissionen til at integrere respekt for miljøet, forsvarlig miljøpraksis og miljøbeskyttelse blandt principperne i Erasmus+-chartret for videregående uddannelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende denne tilgang på alle de sektorer, der er omfattet af programmet, og til at træffe foranstaltninger til at sikre, at principperne overholdes; tilskynder til samarbejde mellem nationale agenturer, partneruniversiteter og studenterforeninger med henblik på at inkorporere information og rådgivning om bæredygtighed og miljømæssigt forsvarlig praksis i velkomstaktiviteter og andre former for integrationsaktiviteter;

22.  fremhæver det potentiale, der findes hos europæiske universiteter og ekspertisecentre med hensyn til praktikpladser og erhvervsuddannelse, eftersom de kan iværksætte særlige spidskompetencekurser vedrørende undervisning og uddannelse inden for miljø, klima og bæredygtighed i forhold til en lang række interessenter og studerende og støtte forskningsprojekter på dette område; understreger, at de nye initiativer kun vil være i stand til at opnå dette, hvis der afsættes tilstrækkelige midler til Erasmus+-programmet i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

23.  noterer, at den fremtidige indførelse af det europæiske studiekort kan blive et vigtigt skridt, når det drejer sig om at sikre deltagerne i Erasmus+-programmet et mere miljøvenligt ophold, eftersom det kommer til at indebære, at der sker en overgang fra en papirbaseret proces til en strømlinet digital proces, som skal være af høj kvalitet, inklusiv og tilgængelig, idet man således også forenkler forvaltningen af mobilitetscyklussen; bemærker, at det europæiske studiekort kan udvikles med henblik på at give adgang til tjenester, der fremmer mere miljøvenlige livsvalg; opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at fremskynde indførelsen af det europæiske studiekort;

24.  påpeger, at de SALTO-onlineplatforme (Support, Advanced Learning and Training Opportunities), der indgår i programmet, udgør en fremragende kilde til information og rådgivning for projektudviklere; opfordrer Kommissionen til at oprette en SALTO-platform til fremme af grøn omstilling;

25.  understreger værdien af eTwinning-netværket, som anvendes af lærere til at udvikle og dele uddannelsesmoduler, navnlig hvad angår bæredygtighed og klimaændringer – det årlige tema for 2020; anmoder Kommissionen om i videst muligt omfang at videreformidle den årlige rapport om denne prioritering samt det materialesæt, der er beregnet på lærerne; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at det er vigtigt at udvikle europæiske e-læringsplatforme, der i tilfælde af en krise som covid-19 vil gøre det muligt at sikre kontinuitet i undervisningen;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at støtte udviklingen af skoleprogrammer om klimaændringer og bæredygtighed på både primær- og sekundærtrinnet; mener, at både nøgleaktion 2 og 3 i Erasmus+-programmet kan bidrage til at støtte en sådan indsats gennem målrettede indkaldelser af forslag om miljøuddannelse og udveksling af bedste praksis mellem skoler og lærere;

27.  opfordrer Kommissionen til som led i de initiativer, der iværksættes for at koordinere det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske uddannelsesområde, at medtage en liste over grønne kriterier for regionale og nationale uddannelsesmyndigheder vedrørende de faciliteter, der stilles til rådighed for skoler, inddragelse af institutioner i offentlige transportnet og sikring af respekt for miljøet og energiressourcerne;

28.  understreger, at Erasmus+ gennem sin støtte til formel og uformel uddannelse og til aktiviteter, som unge kan deltage i, spiller en afgørende rolle for at øge bevidstheden blandt europæerne, navnlig de unge generationer, og således tilskynde dem til at indtage en aktiv og velinformeret holdning til bæredygtighed og relevante politikker og blive engagerede og bevidste fremtidige borgere; fremhæver i denne forbindelse, at ungdomsorganisationer og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle ved at dele bedste praksis og gennemføre projekter, der styrker de yngre generationers bevidsthed om bæredygtighed; mener, at Erasmus+ også bør bidrage til at fremme viden om klimaændringer og miljø blandt ungdomsledere;

29.  anmoder indtrængende om, at der inden for idrætssektionen bliver gjort en indsats for at fremme samarbejdsprojekter med idrætsforbund inden for miljø- og naturbeskyttelse, en sund og bæredygtig livsstil, innovation for at fremme en miljømæssigt mere forsvarlig praksis inden for idræt og afholdelse af bæredygtige sportsbegivenheder; påpeger behovet for at gøre sportsbegivenheder mere miljøvenlige og mener, at Erasmus+ kan bidrage til at udvikle og fremme bedste praksis i denne henseende; mener, at frivillige fra Det Europæiske Solidaritetskorps kan støtte tilrettelæggelsen af bæredygtige idrætsarrangementer på græsrodsniveau;

30.  mener, at man ved at fremme langsigtede programmer, der gennemføres lokalt, og mobilitet blandt lokale idrætsorganisationers personale kan bidrage til at skabe større opmærksomhed omkring behovet for at tilrettelægge mere miljøvenlige sportsbegivenheder; anmoder om, at der i forbindelse med den europæiske idrætsuge lægges større vægt på de miljø- og klimapolitiske samt de bæredygtighedsrelaterede udfordringer;

31.  fremhæver betydningen af en bæredygtig inklusion af deltagere i lokalsamfundet med henblik på at opnå et aktivt borgerskab og kulturudveksling som et centralt element i Erasmus+-programmet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvilke programaktioner der kan udvikles i affolkede landdistrikter, hvor et aktivt engagement fra lokalsamfundet kan bidrage til f.eks. at fremme naturbevarelse og kulturarv;

32.  påpeger muligheden for at etablere et samarbejde med Europa-Parlamentets program for skoleambassadører for at berige begge programmer, støtte deltagernes involvering i lokalsamfundet og opbygge viden om EU-borgerskab blandt lokale studerende;

Det Europæiske Solidaritetskorps

33.  minder om, at beskyttelse af miljøet betragtes som en vigtig solidaritetsaktivitet inden for Det Europæiske Solidaritetskorps i overensstemmelse med både det nuværende retsgrundlag, Kommissionens forslag til det nye program efter 2020 og Parlamentets holdning ved førstebehandlingen;

34.  mener, at det kvalitetsmærke, som alle organisationer, der udsender eller modtager frivillige, skal være i besiddelse af for at få adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter, med tiden også bør komme til at omfatte forsvarlig miljøpraksis; minder om, at de organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, ofte er små sammenslutninger; insisterer derfor på, at de har brug for målrettet støtte for at blive i stand til at anvende mere bæredygtige praksisser;

35.  påpeger, at Kommissionen kan iværksætte procedurer til indkaldelse af temabaserede projekter; opfordrer Kommissionen til i højere grad at fremme miljø, klima og bæredygtighed som en dimension af Det Europæiske Solidaritetskorps ved at gøre sådanne projekter mere synlige på PASS-platformen (Placement Administration and Support System);

36.  opfordrer de nationale agenturer, der har ansvaret for Det Europæiske Solidaritetskorps, til at støtte og aktivt rådgive de organisationer, der står for at udsende og modtage deltagere; understreger, at de også er i stand til at identificere omfanget af og hjælpe med at etablere miljøprojekter på stedet og sikre, at de frivillige bliver gjort opmærksomme på en forsvarlig miljøpraksis i deres arbejde og i dagligdagen; mener, at der bør udvikles digitale værktøjer til fremme af udbredelse og udveksling af god praksis og erfaringer mellem deltagerne;

37.  opfordrer Kommissionen og de nationale agenturer til at fremme projekter på mindre populære destinationer for at stimulere udviklingen af den lokale økonomi og bæredygtighed, samtidig med at man fremmer udforskningen af nye destinationer;

Et Kreativt Europa

38.  understreger det kolossale potentiale i den kulturelle og den kreative sektor, når det drejer sig om at anspore borgerne til at handle bæredygtigt; bemærker, at museer, kulturcentre og medborgerhuse, de udøvende kunster, litteratur, visuelle kunstarter og initiativer på tværs af kunstarter kan fremme bæredygtighed og bidrage til at vende klimatendenserne, forudsat at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed; understreger, at bæredygtighed og god miljøpraksis spiller en vigtig rolle som led i indsatsen for at bevare både den materielle og den immaterielle kulturarv;

39.  opfordrer Kommissionen og de nationale kontorer til at høre interessenter fra de kulturelle og kreative sektorer og indsamle oplysninger om eksisterende chartre inden for de forskellige kunstneriske aktivitetsområder med henblik på udarbejdelse af et charter med et sæt miljømæssige principper, som alle deltagere i programmet skal overholde; mener, at processen med at fastlægge de rigtige principper bør finde sted på sektorplan, muliggøre gensidig læring og anlægge en bred synsvinkel med hensyn til de spørgsmål, der skal tages op, og som bør omfatte genanvendelse, cirkulær økonomi og ændrede adfærdsmønstre blandt både kulturskabere og -forbrugere;

40.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte et grundigt forskningsarbejde og foretage en høring af interessenter med henblik på at udvikle en sektorspecifik strategi og en vejledning om god miljøpraksis, som skal dække audiovisuel og kulturel produktion, formidling og tilrettelæggelse af arrangementer, med særlig vægt på transport, energi, ressourceeffektivitet og affaldsforvaltning, med det formål at lade disse praksisser fungere som standard for alle de projekter, der finansieres under programmet; minder om, at sådanne standardpraksisser ikke må tages i anvendelse på bekostning af kvalitetsbetonede kulturelle og audiovisuelle produkter og begivenheder;

41.  understreger, at det er vigtigt at satse på grønne offentlige udbud og indkøb for at sikre forsyningen af bæredygtige og miljøvenlige varer og tjenesteydelser ved kulturelle begivenheder; opfordrer Kommissionen til at fastsætte fælles grønne kriterier for offentlige udbud og indkøb i den kulturelle sektor og udvikle et redskab til evaluering af kulturbegivenheders indvirkning på miljøet; fremhæver endvidere, at produktionen af audiovisuelt indhold har miljømæssige konsekvenser, og opfordrer Kommissionen til at anvende Media-delen af Et Kreativt Europa til at fremme bedste praksis i den audiovisuelle sektor med hensyn til bæredygtighed, energieffektivitet og miljøbeskyttelse;

42.  opfordrer Kommissionen til at medtage bæredygtighed og respekt for miljøet i de udvælgelses- og evalueringskriterier, der gælder for de europæiske kulturhovedstæder; kræver, at de europæiske kulturhovedstæder også overholder det ovennævnte charter med miljøprincipper;

43.  opfordrer Kommissionen til som en tværsektoriel foranstaltning at godkende oprettelsen af et europæisk netværk af miljø-, klima- og bæredygtighedskonsulenter, der skal have til opgave at rådgive projektudviklere og kontorer, der fungerer som kontaktpunkter for Et Kreativt Europa; mener, at bedste praksis bør deles og offentliggøres;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer og kontorer, der har til opgave at gennemføre de tre programmer.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0324.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 5.
(6) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 31.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0150.
(8) EUT L 250 af 4.10.2018, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0323.
(10) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
(11) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 19.
(12) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik