Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 17. september 2020 - Bruxelles
Typegodkendelse af motorkøretøjer (emissionsprøvning ved faktisk kørsel) ***I
 Oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling ***I
 Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP
 Fastslåelse af, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet
 En strategisk tilgang til lægemidler i miljøet
 Maksimering af potentialet for energieffektivitet i EU's bygningsmasse
 Manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem
 Betænkning om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa
 Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde
 Situationen i Hviderusland
 Situationen i Rusland: forgiftningen af Alekséj Naválnyj
 Situationen i Filippinerne, herunder sagen vedrørende Maria Ressa
 Sagen vedrørende Dr. Denis Mukwege i Den Demokratiske Republik Congo
 Den humanitære situation i Mozambique
 Bæredygtigt jernbanemarked på baggrund af covid-19-udbruddet ***I
 Forslag til ændringsbudget nr. 8: forhøjelse af betalingsbevillingerne til nødhjælpsinstrumentet for at finansiere strategien for covid-19-vacciner og i forbindelse med investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus
 Indsigelse mod en gennemførelsesretsakt: Maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer for flere stoffer, herunder flonicamid, haloxyfop, mandestrobin
 Kulturel genopbygning af Europa
 Covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked
 Byernes og den grønne infrastrukturs betydning - Det europæiske år for grønnere byer 2022

Typegodkendelse af motorkøretøjer (emissionsprøvning ved faktisk kørsel) ***I
PDF 179kWORD 59k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. september 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (COM(2019)0208 – C9-0009/2019 – 2019/0101(COD))(1)
P9_TA(2020)0222A9-0139/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  I henhold til forordning (EF) nr. 715/2007 skal nye lette køretøjer overholde visse emissionsgrænseværdier (Euronorm 5 og 6), og den fastsætter yderligere krav om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer. De specifikke tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af nævnte forordning, blev vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 692/20084 og efterfølgende ved Kommissionens forordning (EU) 2017/11515.
(2)  I henhold til forordning (EF) nr. 715/2007, som ændret og yderligere konsolideret ved forordning (EU) 2018/8583a, der finder anvendelse fra den 1. september 2020, skal nye lette køretøjer overholde visse emissionsgrænseværdier (Euronorm 5 og 6) og yderligere krav om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer. De specifikke tekniske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 715/2007, blev vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 692/20084 og efterfølgende ved Kommissionens forordning (EU) 2017/11515.
__________________
__________________
3a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).
4 Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
4 Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
5 Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
5 Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Kravene til typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emission er gradvist blevet skærpet betydeligt gennem indførelsen af Euronormerne og den efterfølgende revision heraf. Mens køretøjer generelt har leveret betydelige emissionsreduktioner på tværs af de regulerede forurenende stoffer, var dette ikke tilfældet for NOx-emissioner fra dieselmotorer eller partikler for motorer med direkte benzinindsprøjtning, navnlig i lette køretøjer. Der er derfor behov for en indsats for at rette op på denne situation.
(3)  Kravene til typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emission er gradvist blevet skærpet betydeligt gennem indførelsen af Euronormerne og den efterfølgende revision heraf. Mens køretøjer generelt har leveret betydelige emissionsreduktioner på tværs af de regulerede forurenende stoffer, var dette ikke tilfældet for NOx-emissioner fra dieselmotorer eller partikler for motorer med direkte benzinindsprøjtning, navnlig i lette køretøjer. Der er derfor behov for tiltag, der kan rette op på denne situation.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  I Miljøagenturets (EEA) rapport om luftkvaliteten fra 20191a anslås det, at længere tids eksponering for luftforurening var årsag til mere end 506 000 for tidlige dødsfald i EU-28 i 2016. Rapporten bekræftede også, at vejtransport fortsat var den primære kilde til NOx-emissioner i EU-28 i 2017 og tegnede sig for omkring 40 % af de samlede NOx-emissioner i Unionen, samt at ca. 80 % af den samlede NOx-emission fra vejtransport stammer fra dieselkøretøjer.
__________________
1a EEA: Air quality in Europe — 2019 report.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3 b (ny)
(3b)  Uafhængige aktørers adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer er afgørende for at genvinde forbrugernes tillid.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 3 c (ny)
(3c)  Fabrikanternes nylige overtrædelser af de eksisterende retlige rammer, herunder af deres retlige forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007, har afsløret kontrol- og håndhævelsesmekanismernes svagheder. Forbrugerne endte uden tilfredsstillende kompensation, og selv i de tilfælde hvor der blev tildelt kompensation, blev køretøjerne ofte ikke bragt i overensstemmelse med Euronorm 5 og 6. Eftersom det stigende antal forbud mod dieselkøretøjer i de europæiske byer påvirker borgernes dagligdag, ville en passende kompenserende foranstaltning være at udstyre de køretøjer, der ikke opfylder normerne, med en passende udstødningsbehandlingsteknologi (udskiftning af fysisk udstyr) eller at tilbyde forbrugeren et tilskud til at skifte et indkøbt køretøj ud med en renere model.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Som følge heraf udviklede Kommissionen en ny metode til prøvning af køretøjers emissioner under faktiske kørselsforhold, nemlig prøvningsproceduren for emission ved faktisk kørsel (RDE). RDE-prøvningsproceduren blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2016/4276 og (EU) 2016/6467, efterfølgende overtaget i forordning (EU) 2017/1151 og yderligere forbedret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/11548.
(5)  Som følge heraf udviklede Kommissionen en ny metode til prøvning af køretøjers emissioner under faktiske kørselsforhold, nemlig prøvningsproceduren for emission ved faktisk kørsel (RDE). RDE-prøvningsproceduren blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2016/4276 og (EU) 2016/6467, efterfølgende overtaget i forordning (EU) 2017/1151 og yderligere forbedret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/11548 og (EU) 2018/18328a.
__________________
__________________
6 Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 82 af 31.3.2016, s. 1).
6 Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 82 af 31.3.2016, s. 1).
7 Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).
7 Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).
8 Kommissionens forordning (EU) 2017/1154 af 7. juni 2017 om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 708).
8 Kommissionens forordning (EU) 2017/1154 af 7. juni 2017 om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 708).
8a Kommissionens forordning (EU) 2018/1832 af 5. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 med henblik på forbedring af typegodkendelsesprøvninger og -procedurer for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer, herunder procedurer for køretøjers overensstemmelse efter ibrugtagning og emission ved faktisk kørsel og indførelse af udstyr til overvågning af forbruget af brændstof og elektrisk energi (EUT L 301 af 27.11.2018, s. 1).
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Ved forordning (EU) 2016/6469 blev datoerne for anvendelse af RDE-prøvningsproceduren og overholdelseskriterierne for RDE indført. Til dette formål blev der anvendt forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktorer for at tage højde for den statistiske og tekniske usikkerhed ved de målinger, der blev foretaget ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS).
(6)  Ved forordning (EU) 2016/6469 blev datoerne for anvendelse af RDE-prøvningsproceduren og overholdelseskriterierne for RDE indført. Kravene for personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer skulle tages i anvendelse over en årrække for at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at lægge planer for hver køretøjsgruppe. Til dette formål blev der indført forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktorer for at tage højde for den statistiske og tekniske usikkerhed ved de målinger, der blev foretaget ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS).
__________________
__________________
9 Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).
9 Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  I henhold til Miljøagenturets rapport fra 2016 skyldtes forskellen mellem de emissioner, der blev målt henholdsvis ved faktisk kørsel og i laboratorier, primært tre faktorer: En forældet prøvningsmetode, fleksibiliteter i den nuværende metode samt forhold under brugen, der afhænger af føreren. Der er behov for en undersøgelse med henblik på at fastslå, hvor stor en margen der kan tilskrives kørestilen og udendørstemperaturen. Der bør skelnes klart mellem overensstemmelsesfaktoren, den udstyrsrelaterede margen samt den fører- og temperaturafhængige margen i brugsfaktoren.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Den 13. december 2018 afsagde Retten dom i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/1622 om et annullationssøgsmål vedrørende forordning (EU) 2016/646. Retten annullerede den del af forordning (EU) 2016/646, som fastsatte de overensstemmelsesfaktorer, der lå til grund for vurderingen af, om RDE-prøvningsresultaterne var i overensstemmelse med emissionsgrænseværdierne i forordning (EF) nr. 715/2007. Retten fandt, at kun lovgiveren selv kunne indføre disse overensstemmelsesfaktorer, da de berørte et væsentligt element i forordning (EF) nr. 715/2007.
(7)  Den 13. december 2018 afsagde Retten dom i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/1622 om et annullationssøgsmål vedrørende forordning (EU) 2016/646. Retten annullerede den del af forordning (EU) 2016/646, som havde fastsat de overensstemmelsesfaktorer, der lå til grund for vurderingen af, om RDE-prøvningsresultaterne var i overensstemmelse med emissionsgrænseværdierne i forordning (EF) nr. 715/2007. Retten fandt, at kun lovgiveren selv kunne indføre disse overensstemmelsesfaktorer, da de berørte et væsentligt element i forordning (EF) nr. 715/2007 og ”fører (...) de facto til at ændre de emissionsgrænser for nitrogenoxider, der er fastsat for Euro 6-normen, (...) selv om disse grænser (...) skal finde anvendelse på RDE-prøvninger”.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Retten rejste ikke tvivl om den tekniske begrundelse for overensstemmelsesfaktorerne. Derfor og i betragtning af at der på det nuværende stade af den teknologiske udvikling stadig er en uoverensstemmelse mellem emissioner målt ved faktisk kørsel og emissioner målt i et laboratorium, er det hensigtsmæssigt at indføre overensstemmelsesfaktorerne i forordning (EF) nr. 715/2007.
(8)  Retten rejste tvivl om, hvorvidt Kommissionens påberåbelse af mulige statistiske fejl var velbegrundet, navnlig hvad angik den midlertidige overensstemmelsesfaktor på 2,1, og anførte, at statistiske usikkerheder korrigeres gennem foranstaltninger vedrørende repræsentativiteten af stikprøven eller af forsøget eller gennem antallet af forsøg. For så vidt angik den indførte tekniske usikkerhedsmargen anførte Retten endvidere, at det efter en RDE-prøvning er umuligt at fastslå, hvorvidt det prøvede køretøj overholder de retlige grænser eller overhovedet er i nærheden af dem. Alt måleudstyr har en teknisk usikkerhedsmargen, og PEMS-udstyr har, som følge af dets anvendelse under mere variable forhold, vist sig at have en noget større margen end ikke-mobilt laboratorieudstyr, hvilket kan resultere i såvel over- som undervurdering af emissionerne. I betragtning af at der på det nuværende stade af den teknologiske udvikling stadig er en uoverensstemmelse mellem emissioner målt ved faktisk kørsel og emissioner målt i et laboratorium, er det hensigtsmæssigt midlertidigt at indføre overensstemmelsesfaktorerne i forordning (EF) nr. 715/2007.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Europa-Parlamentet bifaldt i sin beslutning af 28. marts 2019 om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen Rettens afgørelse og anmodede eksplicit Kommissionen om ikke at indføre flere nye overensstemmelsesfaktorer med henblik på at sikre, at Euronorm 6 ikke blev udvandet yderligere og i stedet overholdes ved normal brug, som det oprindeligt var tiltænkt i forordning (EF) nr. 715/2007.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  For at give fabrikanterne mulighed for at overholde emissionsgrænserne for Euro 6 i forbindelse med RDE-prøvningsproceduren, bør overensstemmelseskriterierne for RDE indføres i to trin. I det første trin bør der på fabrikantens anmodning anvendes en midlertidig overensstemmelsesfaktor, mens der som andet trin kun anvendes en endelig overensstemmelsesfaktor. Kommissionen bør løbende overvåge de endelige overensstemmelsesfaktorer i lyset af den tekniske udvikling.
(9)  For at give fabrikanterne mulighed for at overholde emissionsgrænserne for Euro 6 i forbindelse med RDE-prøvningsproceduren, bør overensstemmelseskriterierne for RDE indføres i to trin. I det første trin bør der på fabrikantens anmodning anvendes en midlertidig overensstemmelsesfaktor, mens der som andet trin kun anvendes en endelig overensstemmelsesfaktor. Den endelige overensstemmelsesfaktor bør gælde i en overgangsperiode og omfatte en margen, der udtrykker den ekstra måleusikkerhed, der er forbundet med indførelsen af PEMS. Kommissionen bør løbende vurdere denne overensstemmelsesfaktor i lyset af den tekniske udvikling og årligt nedjustere den på grundlag af videnskabelig dokumentation, måleprocedurens forbedrede nøjagtighed og de tekniske fremskridt med PEMS. Overensstemmelsesfaktoren bør gradvist sænkes og ophøre med at gælde senest den 30. september 2022.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Kommissionen bør senest i juni 2021 fastsætte strengere krav for PEMS-måleudstyr, der må anvendes i forbindelse med RDE-prøvninger. De fastsatte standarder bør så vidt muligt tage hensyn til relevante standardiseringselementer udviklet af CEN baseret på det bedst tilgængelige PEMS-udstyr.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 9 b (ny)
(9b)  Det er vigtigt at understrege, at mens dette forslag omhandler overensstemmelsesfaktoren, skal spørgsmålet om emissionsgrænsenormerne behandles i det kommende post-Euro 6-forslag. For at sikre hurtige fremskridt hen imod vedtagelsen af de fremtidige emissionsgrænseværdier (efter Euro 6) og forbedre luftkvaliteten for EU-borgerne er det vigtigt, at Kommissionen, såfremt det er relevant, forelægger et forslag til retsakt herom snarest muligt og senest i juni 2021 som bebudet i dens meddelelse af 11. december 2019 om "Europas grønne pagt", der fremhæver behovet for at skifte til bæredygtig og intelligent mobilitet og sikre vejen mod nulemissionsmobilitet. Der bør ikke anvendes overensstemmelsesfaktorer i forbindelse med implementeringen af post-Euro 6-standarderne.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 9 c (ny)
(9c)  Med henblik på at anspore producenterne til at anlægge en proaktiv og miljøvenlig indstilling bør de nye teknologiske innovationer, som sigter på at absorbere NOx, prøves, kvantificeres og tages i betragtning i den efterfølgende revision af Euro-normerne.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Lissabontraktaten gav mulighed for, at lovgiveren kan delegere beføjelser til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt. De foranstaltninger, der kan være omfattet af delegeringer af beføjelser som omhandlet i artikel 290, stk. 1, i TEUF, svarer i princippet til dem, der er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF11. Det er derfor nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i forordning (EF) nr. 715/2007, som foreskriver benyttelse af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i TEUF.
(10)  Lissabontraktaten gav mulighed for, at lovgiveren kan delegere beføjelser til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt. De foranstaltninger, der kan være omfattet af delegeringer af beføjelser som omhandlet i artikel 290, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, svarer i princippet til dem, der er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF11. Det er derfor nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i forordning (EF) nr. 715/2007, som foreskriver benyttelse af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i TEUF.
_________________
_________________
11 Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
11 Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  For at bidrage til opfyldelsen af Unionens luftkvalitetsmålsætninger og reducere emissioner fra køretøjer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen for så vidt angår de detaljerede regler om de specifikke procedurer, prøvninger og krav vedrørende typegodkendelse. Denne delegering bør omfatte supplering af forordning (EF) nr. 715/2007 ved hjælp af sådanne reviderede regler samt af de prøvningscyklusser, der anvendes til emissionsmåling, kravene til gennemførelsen af forbuddet mod anvendelse af manipulationsanordninger, som mindsker emissionsbegrænsende systemers effektivitet, de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelse af en fabrikants forpligtelse til at give ubegrænset og standardiseret adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, samt vedtagelse af en revideret metode til måling af partikler. Delegeringen bør endvidere omfatte ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 med henblik på at nedjustere de endelige overensstemmelsesfaktorer, så de afspejler de tekniske fremskridt vedrørende PEMS, og justere de grænseværdier, der er baseret på partikelmasse, og indføre grænseværdier baseret på partikelantal. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(11)  For at bidrage til opfyldelsen af Unionens luftkvalitetsmålsætninger og reducere emissioner fra køretøjer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår de detaljerede regler om de specifikke procedurer, prøvninger og krav vedrørende typegodkendelse. Denne delegering bør omfatte supplering af forordning (EF) nr. 715/2007 ved hjælp af sådanne reviderede regler samt af de prøvningscyklusser, der anvendes til emissionsmåling, kravene til gennemførelsen af forbuddet mod anvendelse af manipulationsanordninger, som mindsker emissionsbegrænsende systemers effektivitet, samt vedtagelse af en revideret metode til måling af partikler. Uagtet det korte tidsrum mellem ikrafttrædelsen af denne forordning og ophævelsen af bestemmelserne angående reparations- og vedligeholdelsesinformationer (RMI) ved forordning (EU) 2018/858 bør delegeringen af hensyn til retssikkerheden og for at sikre, at alle muligheder står åbne for lovgiveren, også omfatte de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelse af en fabrikants forpligtelse til at give ubegrænset og standardiseret adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Delegeringen bør endvidere omfatte ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 med henblik på at nedjustere overensstemmelsesfaktorerne, så de afspejler måleprocedurens forbedrede kvalitet eller de tekniske fremskridt vedrørende PEMS, og justere de grænseværdier, der er baseret på partikelmasse, og indføre grænseværdier baseret på partikelantal. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning1a. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
_________________
1a EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2
Disse forpligtelser omfatter opfyldelse af de i bilag I fastsatte emissionsgrænser. Med henblik på at fastslå, om Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I, er overholdt, skal emissionsværdier, der er fastsat ved en gyldig emissionsprøvning ved faktisk kørsel (RDE), divideres med den gældende overensstemmelsesfaktor, jf. skema 2a i bilag I. Resultatet skal forblive under Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i samme bilag.
Disse forpligtelser omfatter overholdelse af de i bilag I fastsatte emissionsgrænser. Med henblik på at fastslå, om Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i bilag I, er overholdt, skal emissionsværdier, der er fastsat ved en gyldig emissionsprøvning ved faktisk kørsel (RDE), divideres med den gældende overensstemmelsesfaktor, jf. skema 2a i bilag I. Resultatet skal forblive under Euro 6-emissionsgrænserne i skema 2 i samme bilag. Overensstemmelsesfaktoren sænkes gradvist ved årlige nedjusteringer baseret på vurderinger fra FFC. Overensstemmelsesfaktoren ophører med at gælde senest den 30. september 2022.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – litra a
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 5 – stk. 1
1.  Fabrikanten skal sikre, at de komponenter i køretøjet, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er udformet, konstrueret og samlet, således at køretøjet ved normal brug er i overensstemmelse med denne forordning."
1.  Fabrikanten skal sikre, at de komponenter i køretøjet, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er udformet, konstrueret og samlet, således at køretøjet ved normal brug er i overensstemmelse med denne forordning. Fabrikanten skal også garantere pålideligheden af de forureningsbegrænsende anordninger og stræbe efter at mindske risikoen for tyveri eller manipulation af disse anordninger.
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 8 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14a med henblik på at supplere artikel 6 og 7. Dette omfatter definitionen og opdateringen af de tekniske specifikationer for, hvordan OBD-systemer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal stilles til rådighed, under særlig hensyntagen til SMV'ers specifikke behov."
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14a med henblik på at supplere artikel 6 og 7. Dette omfatter definitionen og opdateringen af de tekniske specifikationer for, hvordan OBD-systemer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal stilles til rådighed, under særlig hensyntagen til SMV'ers, mikrovirksomheders og selvstændige erhvervsdrivendes specifikke behov.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 2
Overholdelsen af Euro 6-emissionsgrænserne skal under alle gyldige RDE-prøvninger bestemmes under hensyntagen til den forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktor, der er fastsat i skema 2a i bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit.
Overholdelsen af Euro 6-emissionsgrænserne skal under alle gyldige RDE-prøvninger bestemmes under hensyntagen til den forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktor, der er fastsat i skema 2a i bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit. Overensstemmelsesfaktoren sænkes gradvist ved årlige nedjusteringer baseret på vurderinger fra FFC. Overensstemmelsesfaktoren ophører med at gælde senest den 30. september 2022.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 10 – stk. 5 – afsnit 2
Overholdelsen af Euro 6-emissionsgrænserne skal under alle gyldige RDE-prøvninger bestemmes under hensyntagen til den forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktor, der er fastsat i skema 2a i bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit.
Overholdelsen af Euro 6-emissionsgrænserne skal under alle gyldige RDE-prøvninger bestemmes under hensyntagen til den forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktor, der er fastsat i skema 2a i bilag I i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit. Overensstemmelsesfaktoren sænkes gradvist ved årlige nedjusteringer baseret på vurderinger fra FFC. Overensstemmelsesfaktoren ophører med at gælde senest den 30. september 2022.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Forordning (EF) nr. 715/2007
Artikel 14 – stk. 3 og stk. 3 a (nyt)
3.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a:
3.  Kommissionen vedtager senest den 1. juni 2021 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a til supplering af denne forordning med henblik på at tilpasse procedurer, prøvninger og krav samt de prøvningscyklusser, der anvendes til emissionsmåling, for på tilstrækkelig vis at afspejle emissioner ved faktisk kørsel under normale anvendelsesbetingelser, herunder bl.a. temperatur- og grænsebetingelser, sænkning af nulpunktsforskydningen og håndtering af farlige stigninger i partikeludledningen i forbindelse med filterrensning, under hensyntagen til eventuelle relevante standardiseringselementer udviklet af CEN og baseret på det bedste tilgængelige udstyr.
a)  supplering af denne forordning med henblik på at tilpasse procedurer, prøvninger og krav samt de prøvningscyklusser, der anvendes til emissionsmåling, for på tilstrækkelig vis at afspejle emissioner ved faktisk kørsel
b)  ændring af denne forordning med henblik på at tilpasse de forureningsspecifikke endelige overensstemmelsesfaktorer, der er anført i skema 2a i bilag I, til den tekniske udvikling."
3a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a til ændring af denne forordning med henblik på at nedjustere de forureningsspecifikke overensstemmelsesfaktorer, der er anført i skema 2a i bilag I, og tilpasse dem til den tekniske udvikling.
Ændring 24
Forslag til forordning
Bilag – afsnit 1
Forordning (EF) nr. 715/2007
Bilag I – tabel 2a – række 2

Kommissionens forslag

CF pollutant-final (2)

1,43

1,5

-

-

-

(2)   CF pollutant-final er den overensstemmelsesfaktor, der anvendes til at bestemme overensstemmelse med Euro 6-emissionsgrænserne under hensyntagen til den tekniske usikkerhed, der er forbundet med anvendelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS).

Ændring

CF pollutant-final (2)

1 + margen (margen =0,32*)

1 + margen (margen =0,5*)

-

-

-

* Skal nedjusteres årligt på grundlag af Det Fælles Forskningscenters løbende vurderinger.

(2)   CF pollutant-final er den overensstemmelsesfaktor, der i en overgangsperiode anvendes til at bestemme overensstemmelse med Euro 6-emissionsgrænserne under hensyntagen til den yderligere tekniske måleusikkerhed, der er forbundet med indførelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS). Den udtrykkes som 1 + en margen for måleusikkerhed. Margenen skal nedbringes til 0 og overensstemmelsesfaktoren ophøre med at gælde senest den 30. september 2022.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0139/2020).


Oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling ***I
PDF 207kWORD 77k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 17. september 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020)0022 – C9-0007/2020 – 2020/0006(COD))(1)
P9_TA(2020)0223A9-0135/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  De lovgivningsmæssige rammer for Unionens samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme bidrager til opfyldelsen af Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling ved at koncentrere Unionens finansiering om grønne målsætninger. Denne forordning gennemfører en af de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt ("den europæiske grønne pagt")11, og er en del af investeringsplanen12 for et bæredygtigt Europa, der i forbindelse med samhørighedspolitikken yder målrettet finansiering under mekanismen for retfærdig omstilling til at tackle de økonomiske og sociale omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi, hvor de resterende drivhusgasemissioner opvejes af tilsvarende absorptioner.
(1)  De lovgivningsmæssige rammer for Unionens samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme bidrager til opfyldelsen af Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen med hensyn til at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5 °C samt til FN's mål for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder ved at koncentrere Unionens finansiering om grønne målsætninger. Denne forordning gennemfører en af de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt ("den europæiske grønne pagt")11, og er en del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa12, der i forbindelse med samhørighedspolitikken yder målrettet finansiering under mekanismen for retfærdig omstilling til at tackle de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger ved omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi, hvor de resterende drivhusgasemissioner opvejes af tilsvarende absorptioner, idet der tages hensyn til konsekvenserne af covid-19-pandemien.
__________________
__________________
11 COM(2019)0640, 11.12.2019.
11 COM(2019)0640, 11.12.2019.
12 COM(2020)0021, 14.1.2020.
12 COM(2020)0021, 14.1.2020.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi er en af Unionens vigtigste politikmålsætninger. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målesætningen om at opnå en klimaneutral Union inden 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Mens bekæmpelse af klimaforandringer og miljøforringelse vil være til gavn for alle på lang sigt og skaber muligheder og udfordringer for alle på mellemlang sigt, vil ikke alle regioner og medlemsstater starte deres omstilling fra samme udgangspunkt eller have samme kapacitet til at reagere. Nogle er mere avancerede end andre, mens omstillingen medfører større sociale og økonomiske virkninger for de regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer — navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer — eller drivhusgasintensive industrier. En sådan situation skaber ikke blot en risiko for en omstilling i flere hastigheder i Unionen for så vidt angår klimaindsatsen, men også for voksende forskelle mellem regionerne, hvilket er til skade for målsætningerne om social, økonomisk og territorial samhørighed.
(2)  Omstillingen til en klimaneutral og cirkulær økonomi er en af Unionens vigtigste politikmålsætninger. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målsætningen om at opnå en klimaneutral Union inden 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen. Mens bekæmpelse af klimaforandringer og miljøforringelse vil være til gavn for alle på lang sigt og skaber muligheder og udfordringer for alle på mellemlang sigt, vil ikke alle regioner og medlemsstater starte deres omstilling fra samme udgangspunkt eller have samme kapacitet til at reagere. Nogle er mere avancerede end andre, mens omstillingen medfører større sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger for de regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændsler — navnlig kul, brunkul, tørv til energiforbrug og olieskifer — eller drivhusgasintensive industrier. En sådan situation skaber ikke blot en risiko for en omstilling i flere hastigheder i Unionen for så vidt angår klimaindsatsen, men også for voksende forskelle mellem regionerne, navnlig for regionerne i den yderste periferi, fjerntliggende områder, øområder og geografisk ugunstigt stillede områder samt for områder med affolkningsproblemer, hvilket er til skade for målsætningerne om social, økonomisk og territorial samhørighed.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  For at blive en succes skal omstillingen være retfærdig og socialt acceptabel for alle. Derfor skal både Unionen og medlemsstaterne tage hensyn til dens økonomiske og sociale konsekvenser lige fra starten og anvende alle mulige instrumenter til at afbøde de negative konsekvenser. Unionens budget spiller i den forbindelse en vigtig rolle.
(3)  For at blive en succes skal omstillingen være retfærdig, inkluderende og socialt acceptabel for alle. Derfor skal både Unionen og medlemsstaterne og deres regioner tage hensyn til dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser lige fra starten og anvende alle mulige instrumenter til at afbøde de negative konsekvenser. Unionens budget spiller i den forbindelse en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at ingen lades i stikken.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Som fastsat i den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør en mekanisme for retfærdig omstilling supplere de øvrige foranstaltninger under den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Den bør bidrage til at tackle de sociale og økonomiske konsekvenser af at gøre Unionen klimaneutral ved at samle EU-budgettets udgifter til klimarelaterede og sociale målsætninger på regionalt plan.
(4)  Som fastsat i den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør en mekanisme for retfærdig omstilling supplere de øvrige foranstaltninger under den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Den bør bidrage til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, navnlig for arbejdstagere, der påvirkes af processen, af at gøre Unionen klimaneutral senest i 2050 ved at samle EU-budgettets udgifter til klimarelaterede og sociale målsætninger på regionalt plan, fremme en bæredygtig økonomi, grønne job og folkesundhed.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Ved denne forordning oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling ("FRO"), som er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der gennemføres under samhørighedspolitikken. Formålet med FRO er at afbøde de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte territorier og den pågældende arbejdsstyrke. I overensstemmelse med den specifikke målsætning for FRO bør foranstaltninger, der støttes af FRO, bidrage direkte til at afbøde virkningerne af omstillingen ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale økonomi og afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen. Dette afspejles i den specifikke målsætning for FRO, som er fastsat på samme niveau og er anført sammen med de politikmålsætninger, der er fastsat i artikel [4] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
(5)  Ved denne forordning oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling ("FRO"), som er en af søjlerne i mekanismen for retfærdig omstilling, der gennemføres under samhørighedspolitikken. Formålet med FRO er at afbøde og kompensere for de negative virkninger af klimaomstillingen ved at støtte de mest berørte territorier og den pågældende arbejdsstyrke samt at fremme en velafbalanceret socioøkonomisk omstilling, som bekæmper social usikkerhed og et ustabilt erhvervsklima. I overensstemmelse med den specifikke målsætning for FRO bør foranstaltninger, der støttes af FRO, bidrage direkte til at afbøde virkningerne af omstillingen ved at finansiere diversificering og modernisering af den lokale økonomi, ved at genskabe naturaktiver og ved at afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen og levestandarden. Dette afspejles i den specifikke målsætning for FRO, som er fastsat på samme niveau og er anført sammen med de politikmålsætninger, der er fastsat i artikel [4] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  I betragtning af betydningen af at tackle klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, forpligtelsen vedrørende FN's mål for bæredygtig udvikling og Unionens øgede ambition som foreslået i den europæiske grønne pagt bør FRO yde et vigtigt bidrag til at integrere klimaindsatsen. Midler fra FRO's egen finansieringsramme kommer i tillæg til og oven i de investeringer, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om, at 25 % af Unionens budgetudgifter skal bidrage til klimamålene. Midler, der overføres fra EFRU og ESF+, vil bidrage fuldt ud til opfyldelsen af dette mål.
(6)  I betragtning af betydningen af at tackle klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, forpligtelsen vedrørende FN's mål for bæredygtig udvikling og Unionens øgede ambition som foreslået i den europæiske grønne pagt bør FRO yde et vigtigt bidrag til at integrere klima- og miljøindsatsen. Midler fra FRO's egen finansieringsramme kommer i tillæg til og oven i de investeringer, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om, at 30 % af Unionens budgetudgifter skal bidrage til klimamålene. Midler, der overføres på frivillig basis fra EFRU og ESF+, kan bidrage fuldt ud til opfyldelsen af dette mål.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Midlerne fra FRO bør supplere de midler, der er til rådighed under samhørighedspolitikken.
(7)  Midlerne fra FRO bør supplere de midler, der er til rådighed under samhørighedspolitikken. Oprettelsen af FRO bør ikke føre til nedskæringer i eller tvungne overførsler fra de andre samhørighedsfonde.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer eller drivhusgasintensive industrielle aktiviteter, som skal udfases, eller som er nødt til at tilpasse sig som følge af omstillingen til klimaneutralitet, og som mangler de finansielle midler til at gøre dette. FRO bør derfor dække alle medlemsstater, men fordelingen af dens finansielle midler bør afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til klimaneutralitet.
(8)  Omstillingen til en klimaneutral økonomi er en udfordring for alle medlemsstater. Den vil være særlig krævende for de medlemsstater, der er eller indtil for nylig har været stærkt afhængige af fossile brændsler eller drivhusgasintensive industrielle aktiviteter, som skal udfases, eller som er nødt til at tilpasse sig som følge af omstillingen til klimaneutralitet, og som mangler de finansielle midler til at gøre dette. FRO bør derfor dække alle medlemsstater, men fordelingen af dens finansielle midler bør fokusere på de hårdest ramte territorier og afspejle medlemsstaternes evne til at finansiere de nødvendige investeringer for at klare omstillingen til klimaneutralitet, med særligt fokus på de mindst udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi, bjergrige områder, øer, tyndtbefolkede, landlige, fjerntliggende og geografisk ugunstigt stillede områder, hvis ringe befolkningstal gør energiomstillingen til klimaneutralitet vanskeligere at gennemføre, og under hensyntagen til den enkelte medlemsstats udgangspunkt.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  For at udstikke passende finansielle rammer for FRO bør Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible bevillinger pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst baseret på objektive kriterier.
(9)  For at udstikke passende finansielle rammer for FRO bør Kommissionen fastsætte den årlige fordeling af de disponible bevillinger pr. medlemsstat under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst baseret på objektive kriterier. Medlemsstaterne bør sikre, at kommuner og byer har direkte adgang til FRO-midlerne, som skal være til rådighed for dem, alt efter deres objektive behov.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  I denne forordning fastlægges de investeringstyper, for hvilke der kan ydes støtte til udgifter fra FRO. Alle støttede aktiviteter bør videreføres under fuld overholdelse af Unionens klima- og miljøpolitiske prioriteter. Listen over investeringer bør omfatte dem, der støtter de lokale økonomier og er bæredygtige på lang sigt, idet der tages hensyn til alle målsætningerne i den grønne pagt. De finansierede projekter bør bidrage til en omstilling til en klimaneutral og cirkulær økonomi. For sektorer i tilbagegang, såsom energiproduktion baseret på kul, brunkul, tørv og olieskifer eller udvinding af disse faste fossile brændstoffer, bør støtten knyttes til udfasningen af aktiviteten og den tilsvarende reduktion af beskæftigelsen. For så vidt angår omdannelse af sektorer med høje drivhusgasemissionsniveauer bør støtte fremme nye aktiviteter gennem indførelse af nye teknologier, nye processer eller produkter, der fører til en betydelig emissionsreduktion, i overensstemmelse med EU's klimamålsætninger for 2030 og målsætningen om klimaneutralitet i EU inden 205013, samtidig med at beskæftigelsen opretholdes og styrkes og en forringelse af miljøet undgås. Der bør også lægges særlig vægt på aktiviteter, der fremmer innovation og forskning inden for avancerede og bæredygtige teknologier, samt inden for digitalisering og konnektivitet, forudsat at sådanne foranstaltninger hjælper med at afbøde de negative bivirkninger af en omstilling til og bidrager til en klimaneutral og cirkulær økonomi.
(10)  I denne forordning fastlægges de investeringstyper, for hvilke der kan ydes støtte til udgifter fra FRO. Alle støttede aktiviteter bør videreføres under fuld overholdelse af Unionens klimamæssige, miljømæssige og sociale forpligtelser og prioriteter. Listen over investeringer bør omfatte dem, der støtter mennesker, lokalsamfund og de lokale økonomier og er bæredygtige på lang sigt, idet der tages hensyn til alle målsætningerne i den europæiske grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder. De finansierede projekter bør bidrage til en gradvis og fuldstændig omstilling til en bæredygtig, klimaneutral, forureningsfri og cirkulær økonomi. For sektorer i tilbagegang, såsom energiproduktion baseret på kul, brunkul, tørv og olieskifer eller udvinding af disse faste fossile brændsler, bør støtten knyttes til udfasningen af aktiviteten og den tilsvarende reduktion af beskæftigelsen. For så vidt angår omdannelse af sektorer med høje drivhusgasemissionsniveauer bør støtte fremme nye aktiviteter gennem indførelse af nye teknologier, nye processer eller produkter, der fører til en betydelig emissionsreduktion, i overensstemmelse med EU's klimamålsætninger for 2030 og målsætningen om klimaneutralitet i Unionen inden 205013, samtidig med at den kvalificerede beskæftigelse opretholdes og styrkes og en forringelse af miljøet undgås. Der bør også lægges særlig vægt på aktiviteter, der fremmer innovation og forskning inden for avancerede og bæredygtige teknologier, samt inden for digitalisering, konnektivitet og intelligent og bæredygtig mobilitet, forudsat at sådanne foranstaltninger hjælper med at afbøde de negative bivirkninger af en omstilling til og bidrager til en klimaneutral og cirkulær økonomi under hensyntagen til den enkelte medlemsstats økonomiske, sociale og energimæssige særegenheder. Betydningen af kultur, uddannelse og opbygning af fællesskab for omstillingsprocessen bør også imødekommes med aktiviteter, der fokuserer på arven efter minedrift.
__________________
__________________
13 Jf. "En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank (COM(2018)0773).
13 Jf. "En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank (COM(2018)0773).
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  For at beskytte de borgere, der er mest sårbare over for klimaomstillingen, bør FRO også dække opkvalificering og omskoling af de berørte arbejdstagere med henblik på at hjælpe dem med at tilpasse sig nye beskæftigelsesmuligheder samt yde hjælp til jobsøgende og deres aktive inklusion på arbejdsmarkedet.
(11)  For at beskytte de borgere, der er mest sårbare over for klimaomstillingen, bør FRO også dække opkvalificering, omskoling og uddannelse af de berørte arbejdstagere og jobsøgende, navnlig kvinder, med henblik på at hjælpe dem med at tilpasse sig nye beskæftigelsesmuligheder og opnå nye kvalifikationer, der passer til den grønne økonomi, samt yde hjælp til jobsøgende og deres aktive inklusion på arbejdsmarkedet. Fremme af social samhørighed bør være et vejledende princip for tildeling af støtte under FRO.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  For at fremme den økonomiske diversificering af territorier, der påvirkes af omstillingen, bør FRO yde støtte til produktive investeringer i SMV'er. Produktive investeringer bør forstås som faste investeringer eller investeringer i immaterielle aktiver i virksomheder med henblik på produktion af varer og tjenesteydelser, hvorved der bidrages til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. For andre virksomheder end SMV'er bør der kun ydes støtte til produktive investeringer, hvis de er nødvendige for at mindske tabet af arbejdspladser som følge af omstillingen, ved at skabe eller beskytte et betydeligt antal job, og hvis de ikke fører til eller er et resultat af udflytning. Investeringer i eksisterende industrianlæg, herunder dem, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, bør tillades, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi inden 2050 og ligger betydeligt under de relevante benchmarks, der er oprettet til gratistildeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF14, og hvis de resulterer i beskyttelse af et betydeligt antal job. Enhver sådan investering bør anføres som sådan i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling. For at beskytte integriteten af det indre marked og samhørighedspolitikken bør støtte til virksomheder være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF, og navnlig bør støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er begrænses til virksomheder i områder, der er udpeget som støtteberettigede områder i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF.
(12)  For at fremme den økonomiske diversificering af territorier, der påvirkes af omstillingen, bør FRO yde støtte til produktive investeringer i SMV'er. Produktive investeringer bør forstås som faste investeringer eller investeringer i immaterielle aktiver i virksomheder med henblik på produktion af varer og tjenesteydelser, hvorved der bidrages til bruttoinvesteringer og beskæftigelse. For andre virksomheder end SMV'er bør der kun ydes støtte til produktive investeringer, hvis de er nødvendige for at mindske tabet af arbejdspladser som følge af omstillingen, ved at skabe eller beskytte et betydeligt antal job, og hvis de ikke fører til eller er et resultat af udflytning. Investeringer i eksisterende industrianlæg, herunder dem, der er omfattet af Unionens emissionshandelssystem, bør tillades, hvis de bidrager til omstillingen til en klimaneutral økonomi inden 2050 og ligger betydeligt under de relevante benchmarks, der er oprettet til gratistildeling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, og hvis de resulterer i skabelse og fastholdelse af et betydeligt antal job. Enhver sådan investering bør anføres som sådan i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling, være bæredygtig og, hvor det er relevant, i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og princippet om energieffektivitet først. For at beskytte integriteten af det indre marked og samhørighedspolitikken bør støtte til virksomheder være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.
__________________
__________________
14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
14 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er via FRO bør begrænses til mindre udviklede regioner og overgangsregioner, jf. artikel 102, stk. 2, i forordning(EU) .../... [forordningen om fælles bestemmelser].
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  For at sikre fleksibilitet i programmeringen af FRO-midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør det være muligt at udarbejde et selvstændigt FRO-program eller at programmere FRO-midler i én eller flere særlige prioriteter inden for et program, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) eller Samhørighedsfonden. I overensstemmelse med artikel 21a i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] bør midler fra FRO styrkes med supplerende finansiering fra EFRU og ESF+. De respektive beløb, der overføres fra EFRU og ESF+, bør være i overensstemmelse med den type operationer, der er fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling.
(13)  For at sikre fleksibilitet i programmeringen af FRO-midlerne under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør det være muligt at udarbejde et selvstændigt FRO-program eller at programmere FRO-midler i én eller flere særlige prioriteter inden for et program, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) eller Samhørighedsfonden. I overensstemmelse med artikel 21a i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] kan midler fra FRO på frivillig basis styrkes med supplerende finansiering fra EFRU og ESF+. De respektive beløb, der overføres fra EFRU og ESF+, bør være i overensstemmelse med den type operationer, der er fastsat i de territoriale planer for retfærdig omstilling.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Støtten fra FRO bør være betinget af en effektiv gennemførelse af en omstillingsproces i et specifikt område med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi. I den forbindelse bør medlemsstaterne i samarbejde med de relevante interessenter og med støtte fra Kommissionen udarbejde territoriale planer for retfærdig omstilling med angivelse af omstillingsprocessen i overensstemmelse med deres nationale energi- og klimaplaner. Med henblik herpå bør Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling, som vil bygge videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling for at muliggøre bilaterale og multilaterale udvekslinger af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer.
(14)  Støtten fra FRO bør være betinget af en effektiv og målbar gennemførelse af en omstillingsproces i et specifikt område med henblik på at opnå en klimaneutral økonomi. I den forbindelse bør medlemsstaterne i dialog med arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med de relevante interessenter i overensstemmelse med partnerskabsprincippet i artikel 6 i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og med støtte fra Kommissionen udarbejde territoriale planer for retfærdig omstilling med angivelse af omstillingsprocessen i overensstemmelse med og eventuelt ud over deres nationale energi- og klimaplaner. Med henblik herpå bør Kommissionen etablere en platform for retfærdig omstilling, som vil bygge videre på den eksisterende platform for kulregioner under omstilling for at muliggøre bilaterale og multilaterale udvekslinger af erfaringer og bedste praksis på tværs af alle berørte sektorer.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  De territoriale planer for retfærdig omstilling bør identificere de mest negativt påvirkede territorier, hvor støtten fra FRO bør koncentreres, og beskrive specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at nå en klimaneutral økonomi, navnlig med hensyn til omlægning eller lukning af anlæg, der omfatter produktion af fossile brændstoffer eller andre drivhusgasintensive aktiviteter. Disse territorier bør defineres præcist og svare til NUTS 3-regioner eller bør være dele deraf. Planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af disse territoriers udfordringer og behov og identificere den type operationer, der er behov for, på en måde, der sikrer en sammenhængende udvikling af klimaresistente økonomiske aktiviteter, der også er i overensstemmelse med omstillingen til klimaneutralitet og målsætningerne i den grønne pagt. Kun investeringer i overensstemmelse med omstillingsplanerne bør modtage finansiel støtte fra FRO. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør være en del af programmerne (støttet af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden eller FRO, alt efter omstændighederne), der godkendes af Kommissionen.
(15)  De territoriale planer for retfærdig omstilling bør identificere de mest negativt påvirkede territorier, hvor støtten fra FRO bør koncentreres, og beskrive specifikke foranstaltninger, der skal træffes for at nå Unionens klimamål for 2030 og en klimaneutral økonomi senest i 2050, navnlig med hensyn til omlægning eller lukning af anlæg, der omfatter produktion af fossile brændsler eller andre drivhusgasintensive aktiviteter, samtidig med at beskæftigelsesmulighederne i de berørte områder bevares og udvides for at undgå social udstødelse. Der bør tages hensyn til skærpende omstændigheder såsom arbejdsløshedsrater og faldende befolkningstal. Disse territorier bør defineres præcist og svare til NUTS 3-regioner eller bør være dele deraf. Planerne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af disse territoriers udfordringer, behov og muligheder og identificere den type operationer, der er behov for, på en måde, der sikrer en sammenhængende udvikling af klimaresistente økonomiske aktiviteter, der også er i overensstemmelse med omstillingen til klimaneutralitet og målsætningerne i den europæiske grønne pagt. Kun investeringer i overensstemmelse med omstillingsplanerne bør modtage finansiel støtte fra FRO. De territoriale planer for retfærdig omstilling bør være en del af programmerne (støttet af EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden eller FRO, alt efter omstændighederne), der godkendes af Kommissionen.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Målene for denne forordning, nemlig at støtte territorier, der står over for økonomisk og social forandring i deres omstilling til en klimaneutral økonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. De vigtigste årsager hertil er dels forskellene mellem de forskellige territoriers udviklingsniveauer og de mindst begunstigede territoriers tilbageståenhed samt grænsen for medlemsstaternes og territoriernes økonomiske ressourcer, dels behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse, der omfatter flere EU-fonde under delt forvaltning. Eftersom målene for denne forordning bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
(19)  Målene for denne forordning, nemlig at støtte menneskene, økonomien og miljøet i territorier, der står over for økonomisk og social forandring i deres omstilling til en klimaneutral økonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. De vigtigste årsager hertil er dels forskellene mellem de forskellige territoriers udviklingsniveauer og de mindst begunstigede territoriers tilbageståenhed samt grænsen for medlemsstaternes og territoriernes økonomiske ressourcer, dels behovet for en sammenhængende ramme for gennemførelse, der omfatter flere EU-fonde under delt forvaltning, og for at sikre overholdelse af høje sociale og miljømæssige standarder og fremme af arbejdstagerdeltagelse. Eftersom målene for denne forordning bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  Ved denne forordning oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling ("FRO") til at yde støtte til territorier, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod en klimaneutral økonomi i Unionen inden 2050.
1.  Ved denne forordning oprettes Fonden for Retfærdig Omstilling ("FRO") til at yde støtte til menneskene, økonomien og miljøet i territorier, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingsprocessen hen imod opfyldelsen af Unionens 2030-mål for energi og klima og en klimaneutral økonomi i Unionen inden 2050.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
I overensstemmelse med artikel [4, stk. 1], andet afsnit, i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] skal FRO bidrage til den specifikke målsætning om at "give regioner og mennesker mulighed for at håndtere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi".
I overensstemmelse med artikel [4, stk. 1], andet afsnit, i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] skal FRO bidrage til den specifikke målsætning om at "give regioner, mennesker, virksomheder og andre interessenter mulighed for at håndtere de sociale, beskæftigelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi" senest i 2050 og delmålene for 2030 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen.
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 1
2.  De midler til FRO under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, er på 11 270 459 000 EUR i løbende priser, som kan forhøjes, alt efter tilfældet, med yderligere midler, der er afsat på Unionens budget, og med andre midler i overensstemmelse med den gældende basisretsakt.
2.  De midler til FRO under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, som er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2021-2027, er på 25 358 532 750 EUR i 2018-priser ("hovedstol") og må ikke overføres fra tildelingerne af midler fra andre fonde, der er omfattet af forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser]. Hovedstolen kan forhøjes, alt efter tilfældet, med yderligere midler, der er afsat på Unionens budget, og med andre midler i overensstemmelse med den gældende basisretsakt.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 3a – stk. 3
3.  Den årlige fordeling mellem medlemsstaterne af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, indgår i den i artikel 3, stk. 3, omhandlede kommissionsafgørelse i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag I.
3.   Efter anmodning fra en medlemsstat stilles det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, også til rådighed for årene 2025-2027. De respektive årlige fordelinger mellem medlemsstaterne af det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, indgår for hver periode i den i artikel 3, stk. 3, omhandlede kommissionsafgørelse i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag I.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 3 b (ny)
Artikel 3b
Grønt belønningssystem
18 % af de samlede beløb, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, og artikel 3a, stk. 1, første afsnit, fordeles i overensstemmelse med hastigheden, hvormed medlemsstaterne reducerer deres drivhusgasemissioner, divideret med deres seneste gennemsnitlige BNI.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 3 c (ny)
Artikel 3c
Særlige bevillinger til regionerne i den yderste periferi og til øer
1 % af de samlede beløb, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, første afsnit, og artikel 3a, stk. 1, første afsnit, skal være en særlig bevilling til øer, og 1 % skal være en særlig bevilling til regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, som gives til de pågældende medlemsstater.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 3d (ny)
Artikel 3d
Adgang til Fonden for Retfærdig Omstilling
Adgang til Fonden for Retfærdig Omstilling er betinget af, at der vedtages et nationalt mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
For de medlemsstater, der endnu ikke har forpligtet sig til et nationalt mål for klimaneutralitet, frigives kun 50 % af deres nationale tildeling, mens de resterende 50 % stilles til rådighed, når de har vedtaget dette mål.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a
a)  produktive investeringer i SMV'er, herunder nystartede virksomheder, som fører til økonomisk diversificering og omstilling
a)  produktive og bæredygtige investeringer i mikrovirksomheder og SMV'er, herunder nystartede virksomheder og bæredygtig turisme, som fører til jobskabelse, modernisering, økonomisk diversificering og omstilling
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  investeringer i etablering af nye virksomheder, herunder gennem virksomhedskuvøser og konsulenttjenester
b)  investeringer i etablering af nye virksomheder og i udvikling af de eksisterende, herunder gennem virksomhedskuvøser og konsulenttjenester, som fører til jobskabelse
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)  investeringer i social infrastruktur, som fører til jobskabelse og økonomisk diversificering
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c
c)  investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter og fremme af overførsel af avancerede teknologier
c)  investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder på universiteter og offentlige forskningsinstitutioner, og fremme af overførsel af avancerede og markedsparate teknologier
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d
d)  investeringer i anvendelse af teknologi og infrastrukturer til økonomisk overkommelig ren energi, nedbringelse af drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi
d)  investeringer i anvendelse af teknologi og infrastrukturer til økonomisk overkommelig ren energi og de tilhørende systemer, nedbringelse af drivhusgasemissioner, energieffektivitet, energilagringsteknologier og bæredygtig vedvarende energi, når det fører til jobskabelse og fastholdelse af bæredygtig beskæftigelse i betydeligt omfang
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  investeringer i intelligent og bæredygtig mobilitet og miljøvenlig transportinfrastruktur
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d b (nyt)
db)  investeringer i projekter til bekæmpelse af energifattigdom, navnlig i socialt boligbyggeri, og fremme af energieffektivitet, en klimaneutral tilgang og lavemissionsfjernvarme i de mest berørte regioner
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra e
e)  investeringer i digitalisering og digital konnektivitet
e)  investeringer i digitalisering, digital innovation og digital konnektivitet, herunder digitalt landbrug og præcisionslandbrug
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra f
f)  investeringer i projekter vedrørende regenerering og dekontaminering af anlæg, landskabsretablering og nye anvendelser
f)  investeringer i grøn infrastruktur og projekter vedrørende regenerering og dekontaminering af anlæg, forladte industrigrunde og nye anvendelser, når princippet om, at forureneren betaler, ikke kan anvendes
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra g
g)  investeringer i forbedring af den cirkulære økonomi, herunder gennem affaldsforebyggelse, reduktion, ressourceeffektivitet, genbrug, reparation og genanvendelse
g)  investeringer i forbedring af den cirkulære økonomi gennem affaldsforebyggelse, reduktion, ressourceeffektivitet, genbrug, reparation og genanvendelse
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra g a (nyt)
ga)  tilvejebringelse og udvikling af sociale og offentlige ydelser af almen interesse
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra g b (nyt)
gb)  investeringer i kultur, uddannelse og opbygning af fællesskab, herunder udnyttelse af den materielle og immaterielle minearv og fællesskabsknudepunkter
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra h
h)  opkvalificering og omskoling af arbejdstagere
h)  opkvalificering, omskoling og uddannelse af arbejdstagere og jobsøgende
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra i
i)  hjælp til jobsøgning for jobsøgende
i)  hjælp til jobsøgning for jobsøgende, støtte til aktiv aldring og indkomststøtte til arbejdstagere, der befinder sig i en overgangsfase mellem job
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1 – litra j
j)  aktiv inklusion af jobsøgende
j)  aktiv inklusion af jobsøgende, navnlig kvinder, personer med handicap og sårbare grupper
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 2
Derudover kan FRO i områder, der er udpeget som støtteberettigede områder i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF, yde støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, litra h). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling.
Derudover kan FRO i mindre udviklede regioner og overgangsregioner, jf. artikel 102, stk. 2, i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser], yde støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, litra h). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling med henblik på at skabe nye job, og når de opfylder sociale mål om jobskabelse, ligestilling mellem kønnene og ligeløn og miljømål, og når de letter omstillingen til en klimaneutral økonomi uden at støtte udflytning i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 3
FRO kan også støtte investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, litra i). Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling.
FRO kan også støtte investeringer med henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, forudsat at sådanne investeringer er godkendt som en del af den territoriale plan for retfærdig omstilling baseret på de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordnings artikel 7, stk. 2, litra i), og at de opfylder de øvrige betingelser i dette stykkes andet afsnit. Sådanne investeringer er kun støtteberettigede, hvis de er nødvendige for at gennemføre den territoriale plan for retfærdig omstilling.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra c
c)  kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/201416;
c)  kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/201416, undtagen i tilfælde, hvor vanskelighederne skyldes energiomstillingsprocessen, eller hvor vanskelighederne begyndte efter den 15. februar 2020 og skyldes covid-19-krisen
__________________
__________________
16 Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
16 Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra d
d)  investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer
d)  investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, transport, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændsler
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra e
e)  investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori.
e)  investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor markedet leverer tilsvarende løsninger til kunderne på konkurrencemæssige vilkår
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 5 – afsnit 1 – litra e a (nyt)
ea)  investeringer i andre virksomheder end SMV'er, som indebærer overførsel af job og produktionsprocesser fra én medlemsstat til en anden eller til et tredjeland
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra e b (nyt)
eb)  operationer i en NUTS 2-region, hvor der er planlagt åbning af en ny kul-, brunkuls- eller olieskifermine eller af et tørveudvindingsområde, eller genåbning af en midlertidigt nedlukket kul-, brunkuls- eller olieskifermine eller et tørveudvindingsområde i programmets løbetid.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)
Uanset denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra d), kan Kommissionen for regioner, der er stærkt afhængige af udvinding og forbrænding af kul, brunkul, olieskifer eller tørv, godkende territoriale planer for retfærdig omstilling, som omfatter investeringer i aktiviteter med relation til naturgas, forudsat at disse aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/85216a og opfylder følgende kumulative betingelser:
a)  anvendes som en overgangsteknologi, der erstatter kul, brunkul, tørv eller olieskifer
b)  falder inden for grænserne for bæredygtig tilgængelighed eller er forenelige med anvendelsen af ren brint, biogas og biomethan
c)  bidrager til Unionens miljømål vedrørende afbødning af og tilpasning til klimaforandringer ved at fremskynde den fuldstændige udfasning af kul, brunkul, tørv eller olieskifer
d)  medfører betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner og luftforurening og øger energieffektiviteten
e)  bidrager til at tackle energifattigdom
f)  ikke hindrer udviklingen af vedvarende energikilder i de berørte territorier og er kompatible og i synergi med en senere anvendelse af vedvarende energikilder.
I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen også godkende investeringer, der ikke er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, hvis de opfylder alle de øvrige betingelser, der er fastsat i dette stykkes første afsnit, og medlemsstaten i den territoriale plan for retfærdig omstilling kan begrunde behovet for at støtte disse aktiviteter og påviser sammenhængen mellem disse aktiviteter og Unionens energi- og klimamålsætninger og -lovgivning samt med sin nationale energi- og klimaplan.
______________
16a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1
FRO-midlerne programmeres for de kategorier af regioner, hvor de pågældende territorier er beliggende, på grundlag af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er fastlagt i henhold til artikel 7 og godkendt af Kommissionen som led i et program eller en programændring. De programmerede midler skal ydes i form af et eller flere særprogrammer eller en eller flere prioriteter inden for et program.
FRO-midlerne programmeres for de kategorier af regioner, hvor de pågældende territorier eller økonomiske aktiviteter befinder sig, på grundlag af de territoriale planer for retfærdig omstilling, der er fastlagt i henhold til artikel 7 og godkendt af Kommissionen som led i et program eller en programændring. De programmerede midler skal ydes i form af et eller flere særprogrammer eller en eller flere prioriteter inden for et program.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionen godkender kun et program, hvor identificeringen af de territorier, der påvirkes mest negativt af omstillingsprocessen, og som er indeholdt i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling, er behørigt begrundet, og hvor den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling er i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale energi- og klimaplan.
Medmindre den behørigt begrunder sin manglende godkendelse, godkender Kommissionen et program, hvor de territorier, der påvirkes mest negativt af omstillingsprocessen, og som er indeholdt i den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling, er behørigt udpeget, og hvor den relevante territoriale plan for retfærdig omstilling er i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale energi- og klimaplan, målet om klimaneutralitet i 2050, dens mellemliggende trin i 2030 og den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2
2.  FRO-prioriteten eller -prioriteterne omfatter de FRO-midler, der udgøres af hele eller dele af tildelingen fra FRO til medlemsstaterne, og de midler, der er overført i overensstemmelse med artikel [21a] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser]. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der overføres til FRO, skal mindst svare til halvanden gang størrelsen af støtten fra FRO til denne prioritet, eksklusive de i artikel 3a, stk. 1, omhandlede midler, men må ikke overstige tre gange dette beløb.
2.  FRO-prioriteten eller -prioriteterne omfatter de FRO-midler, der udgøres af hele eller dele af tildelingen fra FRO til medlemsstaterne. Disse midler kan suppleres med de midler, der på frivillig basis er overført i overensstemmelse med artikel [21a] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser]. De samlede midler fra EFRU og ESF+, der skal overføres til FRO-prioriteten, må ikke overstige halvanden gang størrelsen af støtten fra FRO til denne prioritet. De midler, der overføres fra EFRU og ESF+, beholder deres oprindelige mål og indgår i niveauerne for den tematiske koncentration i EFRU og ESF+.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)
2a.  FRO er udformet med henblik på de mest sårbare lokalsamfund i hver region, og støtteberettigede projekter, som finansieres via FRO, og som bidrager til det specifikke mål i artikel 2, medfinansieres derfor med op til 85 % af de relevante omkostninger.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal sammen med de relevante myndigheder fra de pågældende territorier udarbejde en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, som dækker et eller flere berørte territorier, der svarer til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder ("NUTS 3-regioner") som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 868/201417 , eller dele heraf, i overensstemmelse med modellen i bilag II. Disse territorier er dem, der påvirkes mest negativt ud fra de økonomiske og sociale virkninger som følge af omstillingen, navnlig hvad angår forventede tab af arbejdspladser i produktion og anvendelse af fossile brændstoffer og behovet for omlægning af produktionsprocesserne for industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet.
1.  Medlemsstaterne skal sammen med de relevante lokale og regionale myndigheder fra de pågældende territorier i overensstemmelse med partnerskabsprincippet i artikel 6 i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og, hvor det er relevant, med bistand fra EIB og EIF, udarbejde en eller flere territoriale planer for retfærdig omstilling, som dækker et eller flere berørte territorier, der svarer til niveau 3 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder ("NUTS 3-regioner") som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/206617 eller dele heraf, i overensstemmelse med modellen i bilag II. Disse territorier er dem, der påvirkes mest negativt ud fra de økonomiske og sociale virkninger som følge af omstillingen, navnlig hvad angår forventede tab af arbejdspladser i produktion og anvendelse af fossile brændsler og behovet for omlægning af produktionsprocesserne for industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet.
__________________
__________________
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
17 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra a
a)  en beskrivelse af omstillingsprocessen på nationalt plan til en klimaneutral økonomi, herunder en tidsplan for de vigtigste omstillingstrin, som er i overensstemmelse med den seneste udgave af den nationale energi- og klimaplan
a)  en beskrivelse af omstillingsprocessen på nationalt plan til opfyldelse af Unionens 2030-klimamål og opnåelse af en klimaneutral økonomi senest i 2050, herunder en tidsplan for de vigtigste omstillingstrin, som er i overensstemmelse med den seneste udgave af den nationale energi- og klimaplan
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra b
b)  en begrundelse for at identificere de territorier, der påvirkes mest negativt af den omstillingsproces, der er beskrevet i litra a), og som skal støttes af FRO i overensstemmelse med stk. 1
b)  en begrundelse for at identificere de territorier, der påvirkes mest negativt af den omstillingsproces, der er beskrevet i litra a), og som skal støttes af FRO i overensstemmelse med stk. 1, herunder indikatorer såsom arbejdsløshedsraten og affolkningsraten
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra c
c)  en vurdering af de omstillingsudfordringer, som de mest negativt påvirkede territorier står over for, herunder de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, med angivelse af det potentielle antal af berørte job og tabte arbejdspladser, udviklingsbehov og målsætninger, der skal nås inden 2030, i forbindelse med omstillingen eller lukningen af drivhusgasintensive aktiviteter i disse territorier
c)  en konsekvensvurdering af de omstillingsudfordringer, som de mest negativt påvirkede territorier står over for, herunder de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, med angivelse af det potentielle antal af berørte job og tabte arbejdspladser, udviklingsbehov og målsætninger i forbindelse med omstillingen eller lukningen af drivhusgasintensive aktiviteter i disse territorier samt udfordringerne med hensyn til energifattigdom
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra d
d)  en beskrivelse af det forventede bidrag fra FRO-støtten til afhjælpning af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi
d)  en beskrivelse af det forventede bidrag fra FRO-støtten til afhjælpning af de sociale, demografiske, økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra e
e)  en vurdering af dens overensstemmelse med andre nationale, regionale eller territoriale strategier og planer
e)  en vurdering af dens overensstemmelse med andre nationale, regionale eller territoriale strategier og planer, når det er relevant
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 – litra h
h)  hvis der ydes støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, en udtømmende liste over sådanne operationer og virksomheder og en begrundelse for nødvendigheden af en sådan støtte ved hjælp af en mangelanalyse, der viser, at det forventede tab af arbejdspladser vil overstige det forventede antal job, der skabes uden investeringen
h)  hvis der ydes støtte til produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er, en vejledende liste over sådanne operationer og virksomheder og en begrundelse for nødvendigheden af en sådan støtte ved hjælp af en mangelanalyse, der viser, at det forventede tab af arbejdspladser vil overstige det forventede antal job, der skabes uden investeringen
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af territoriale planer for retfærdig omstilling inddrages de relevante partnere i overensstemmelse med artikel [6] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser].
3.  Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af territoriale planer for retfærdig omstilling inddrages de relevante partnere i overensstemmelse med artikel [6] i forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser] og, når det er relevant, EIB og EIF.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 er kumulative. Målene må ikke revideres, efter at den anmodning om programændring, der er indgivet i henhold til artikel [14, stk. 2,] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser], er blevet godkendt af Kommissionen.
2.  For outputindikatorer sættes referencescenarierne til nul. Delmålene for 2024 og målene for 2029 er kumulative.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af programmets endelige performancerapport konkluderer, at der ikke er opnået mindst 65 % af det fastsatte mål for en eller flere output- eller resultatindikatorer for FRO-midlerne, kan den foretage finansielle korrektioner i henhold til artikel [98] i forordning (EU) [den nye forordning om fælles bestemmelser] ved at reducere støtten fra FRO til den pågældende prioritet i forhold til resultaterne.
På grundlag af programmets endelige performancerapport kan Kommissionen foretage finansielle korrektioner i overensstemmelse med forordning (EU) .../... [den nye forordning om fælles bestemmelser].
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Overgangsbestemmelser
Medlemsstaterne er omfattet af en overgangsperiode indtil ... [et år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] til udarbejdelse og vedtagelse af de territoriale planer for retfærdig omstilling. Alle medlemsstater er fuldt ud berettiget til støtte i henhold til denne forordning i overgangsperioden, og Kommissionen tager ikke hensyn hertil, når den overvejer afgørelser om frigørelse eller tab af finansiering.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 10 b (ny)
Artikel 10b
Revision
Senest ved afslutningen af midtvejsrevisionen af den næste flerårige finansielle ramme gennemgår Kommissionen gennemførelsen af FRO og vurderer, om det er hensigtsmæssigt at ændre dens anvendelsesområde i overensstemmelse med eventuelle ændringer i forordning (EU) 2020/852, Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2020/... og udviklingen i gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering. På dette grundlag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0135/2020).


Våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP
PDF 182kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP (2020/2003(INI))
P9_TA(2020)0224A9-0137/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til principperne i artikel 346, stk. 1, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om fabrikation af og handel med våben, artikel 42, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om fastlæggelse af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik, og artikel 21 i TEU, navnlig fremme af demokrati og retsstatsprincippet, bevarelse af freden, forebyggelse af konflikter og styrkelse af den internationale sikkerhed,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 af 16. september 2019 om ændring af fælles holdning 2008/944/CFSP ("den fælles holdning") om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(1) og til Rådets konklusioner af 16. september 2019 om Rådets revision af den fælles holdning,

–  der henviser til den tyvende årsberetning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning(2),

–  der henviser til den enogtyvende årsberetning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/101 af 22. januar 2018 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol(4) og Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 af 29. maj 2017 om EU-outreachaktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel(5),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2191 af 19. december 2019 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf ("iTrace IV")(6),

–  der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte fælles liste over militært udstyr vedtaget af Rådet den 17. februar 2020(7),

–  der henviser til brugervejledningen til den fælles holdning,

–  der henviser til Wassenaar-arrangementet af 12. maj 1996 om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse sammenholdt med de i december 2019 ajourførte lister over disse varer og teknologier og ammunition,

–  der henviser til traktaten om våbenhandel (ATT), som FN's generalforsamling vedtog den 2. april 2013(8), og som trådte i kraft den 24. december 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet(9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF(10),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(11), som ændret ved forordning (EU) 2016/1969 af 12. september 2016(12), og til listen over produkter og teknologi med dobbelt anvendelse i bilag I hertil ("dobbeltanvendelsesforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri(13),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13. juni 2018 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) (COM(2018)0476),

–  der henviser til forslaget fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (EPF) (HR(2018)94),

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16 om at støtte retfærdige, fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2216 (2015) om en våbenembargo mod Yemen og til rapport A/HRC/39/43 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) om menneskerettighedssituationen i Yemen, herunder krænkelser og overgreb siden september 2014,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/472 af 31. marts 2020 om Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI)(14),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2473 (2019), som blev vedtaget den 10. juni 2019, og som fornyede foranstaltningerne til gennemførelse af våbenembargoen mod Libyen, og til erklæringen af 25. januar 2020 fra FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) om fortsatte overtrædelser af våbenembargoen i Libyen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011) om indførelse af en våbenembargo mod Libyen og til alle efterfølgende resolutioner fra Sikkerhedsrådet om dette emne samt til resolution 2292 (2016), 2357 (2017), 2420 (2018) og 2473 (2019) om streng gennemførelse af våbenembargoen,

–  der henviser til FN's publikation fra 2018 "Securing our Common Future: An Agenda for Disarmament",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(15),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16. oktober 2019 om Tyrkiet med godkendelse af Udenrigsrådets konklusioner af 14. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige foranstaltninger i det nordlige Syrien og det østlige Middelhav,

–  der henviser til FN's mål nr. 16 for bæredygtig udvikling, som tager sigte på fremme af fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling(16),

–  der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til Menneskerettighedsrådet om indvirkningen af våbenoverførsler på udøvelsen af menneskerettighederne(17),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om våbeneksport og gennemførelsen af den fælles holdning, navnlig beslutningerne af 14. november 2018(18), 13. september 2017(19) og 17. december 2015(20),

–  der henviser til sin henstilling af 28. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet(21),

–  der henviser til sine beslutninger om den humanitære situation i Yemen af hhv. 25. februar 2016(22), 15. juni 2017(23) og 30. november 2017(24),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner(25),

–  der henviser til workshoppen under overskriften "Gennemførelsen af EU's våbeneksportkontrolsystem", som blev afholdt den 12. april 2017 på mødet i Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar,

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Recommendations for a transparent and detailed reporting system on arms exports within the EU and to third countries" (Anbefalinger til et gennemsigtigt og detaljeret rapporteringssystem om våbeneksport inden for EU og til tredjelande) bestilt af Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar,

–  der henviser til traktaten mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om fransk-tysk samarbejde og integration (den fransk-tyske overenskomst af 22. januar 2019),

–  der henviser til konklusionerne fra EU-Udenrigsrådets møde om Egypten den 21. august 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0137/2020),

A.  der henviser til, at de seneste tal(26) fra SIPRI viser, at våbeneksporten fra EU-28 tegnede sig for omkring 26 % af den samlede globale våbeneksport i løbet af perioden 2015-2019, hvilket gør EU-28 under ét til den næststørste våbenleverandør i verden efter USA (36 %) og efterfulgt af Rusland (21 %); der henviser til, at fabrikationen af eller handelen med våben i henhold til artikel 346 i TEU fortsat ligger hos medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at de seneste tal fra SIPRI viser, at EU-28 er den næststørste våbeneksportør til både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater; der henviser til, at parter i den væbnede konflikt i Yemen ifølge FN's gruppe af regionale og internationale eksperter har begået og fortsat begår forbrydelser i strid med folkeretten;

C.  der henviser til, at eksporten af våben og udstyr forbedrer forsvarsindustriens evne til effektivt at forske i og udvikle defensive teknologier og derfor sikrer EU-medlemsstaternes mulighed for at forsvare sig og beskytte deres borgere;

D.  der henviser til, at der er et tiltagende nyt våbenkapløb i verden, og at de største militære magter ikke længere forlader sig på våbenkontrol og nedrustning med henblik på at mindske de internationale spændinger og forbedre den globale sikkerhedssituation;

E.  der henviser til, at Rådets fælles holdning af 8. december 2008 er et meget vigtigt instrument til et styrket samarbejde og til at bringe medlemsstaternes eksportpolitikker mere på linje med hinanden;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne anerkender det særlige ansvar, der kan følge med eksport af militærteknologi og -udstyr til tredjelande med hensyn til at påvirke eller forværre eksisterende spændinger og konflikter;

G.  der henviser til, at den globale krise, som covid-19-pandemien har skabt, kan få betydelige geostrategiske konsekvenser, og påpeger desuden behovet for at opbygge reel europæisk strategisk autonomi;

H.  der henviser til, at EU-Udenrigsrådet i sine konklusioner af 21. august 2013 bl.a. anførte flg.: "medlemsstaterne nåede endvidere til enighed om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne for udstyr dækket af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP samt tage deres sikkerhedsbistand til Egypten op til fornyet overvejelse"; der henviser til, at virksomheder med hjemsted i flere EU-medlemsstater fortsat eksporterer våben, overvågningsteknologi og andet sikkerhedsudstyr til Egypten og derved fremmer hacking og malware samt andre former for angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, både fysisk og online; der henviser til, at denne aktivitet har ført til undertrykkelse af ytringsfriheden på internettet;

I.  der henviser til, at det i en stadig mere ustabil, multipolær verden, hvor nationalistiske, fremmedfjendske og antidemokratiske kræfter vinder frem, er af afgørende betydning for Den Europæiske Union at blive en indflydelsesrig aktør på den internationale scene og bevare sin ledende rolle som en global "blød magt", der er engageret i nedrustning, både for så vidt angår konventionelle våben og atomvåben, og investere i konfliktforebyggelse, krisestyring og mægling, inden militære løsninger overvejes;

J.  der henviser til, at våbeneksport er afgørende, når det handler om at styrke det industrielle og teknologiske grundlag for den europæiske forsvarsindustri, som hovedsagelig er forpligtet til at sikre EU-medlemsstaternes beskyttelse og sikkerhed, samtidig med at den bidrager til gennemførelsen af FUSP;

K.  der henviser til, at forskelle i medlemsstaternes adfærd med hensyn til våbeneksport til tider svækker EU's mulighed for at nå sine udenrigspolitiske mål og undergraver dets troværdighed som en aktør, der taler med én stemme på den internationale scene;

L.  der henviser til, at både det globale og det regionale sikkerhedsmiljø har ændret sig dramatisk, navnlig hvad angår landene i Unionens sydlige og østlige naboskabsområde;

M.  der henviser til, at militære gennemsigtighedsforanstaltninger, såsom indberetning om våbeneksport, bidrager til tillidsskabelse på tværs af grænserne;

EU's 20. og 21. årsberetning om våbeneksport

1.  understreger, at opretholdelsen af en forsvarsindustri tjener som en del af Unionens selvforsvar og er en del af dens strategiske autonomi; bemærker, at dette kun er muligt, hvis medlemsstaterne prioriterer europæiske produkter i deres materielprogrammer; understreger, at et rentabelt europæisk marked vil mindske afhængigheden af våbeneksport til tredjelande;

2.  bemærker, at den fælles holdning indeholder bestemmelser om en gennemsigtighedsprocedure, der omfatter offentliggørelse af EU-årsberetninger om våbeneksport; glæder sig over offentliggørelsen af 20. og 21. årsberetning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP, som er udarbejdet af Rådets Gruppe vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM-Gruppen) og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omend med forsinkelse; mener, at offentliggørelsen af begge årsberetninger er et skridt i retning af en fælles EU-holdning til våbeneksport inden for rammerne af en stadig mere udfordrende international kontekst, der er præget af stigende eksportmængder og svindende gennemsigtighed; anser begge årsberetninger for at være værdifulde supplementer til FN's rapporter om gennemsigtigheden af den globale og regionale våbeneksport;

3.  noterer sig medlemsstaternes bestræbelser på at overholde artikel 346, stk. 1, litra b), i TEUF om fabrikation af eller handel med våben;

4.  noterer sig, at 19 medlemsstater har indsendt fuldstændige oplysninger til den 20. årsberetning og 19 til den 21.; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til fuldt ud at overholde deres forpligtelser som fastsat i den fælles holdning i en tid med svindende global gennemsigtighed i våbenhandelen, navnlig fra flere store våbeneksportlandes side; understreger, at fuld indsendelse er ensbetydende med at forelægge den samlede mængde og værdi af både de eksporttilladelser, der er givet, og den faktiske eksport, opdelt efter bestemmelsesland og kategori i listen over militært udstyr; bemærker, at 27 medlemsstater, med undtagelse af Grækenland, foretog i det mindste delvise indberetninger til den 20. årsberetning, og at alle 28 medlemsstater indsendte data til den 21. årsberetning, omend ca. en tredjedel foretog ufuldstændige indberetninger; glæder sig imidlertid over de yderligere oplysninger, som regeringerne har givet via nationale rapporter; gentager sin anmodning om, at alle medlemsstater, som ikke har foretaget fuldstændige indberetninger, fremlægger yderligere oplysninger om deres tidligere eksport med henblik på den næste årsberetning;

5.  er bekymret over, at medlemsstaterne bruger meget forskellige oplysninger til at generere data om værdien af eksporttilladelser, hvilket vanskeliggør muligheden for at anvende ensartede og sammenlignelige data effektivt; understreger vigtigheden af at indberette den faktiske våbeneksport, herunder dens samlede værdi og mængde, under globale og generelle eksporttilladelser opdelt efter kategorierne i listen over militært udstyr og bestemmelsesland;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at øge deres koordinering og fastlægge fælles bedste praksis for indsamling og behandling af information og data med henblik på at udarbejde mere harmoniserede årsberetninger og dermed forbedre beretningernes gennemsigtighed og anvendelighed;

7.  noterer sig, at landene i Mellemøsten og Nordafrika, en region hvor der er flere væbnede konflikter, fortsat er den primære regionale destination for eksporten ifølge de seneste to årsberetninger; bemærker, at disse regioner står over for betydelige og fortsatte sikkerhedsmæssige udfordringer, og at al eksport skal vurderes fra sag til sag på grundlag af de otte kriterier i den fælles holdning;

8.  støtter Rådets tilsagn om at styrke kontrollen med eksport af militærteknologi og -udstyr; noterer sig medlemsstaternes vilje til at styrke samarbejdet og fremme konvergensen på dette område inden for rammerne af FUSP; glæder sig over disse bestræbelser, fordi de er i overensstemmelse med de overordnede mål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) som fastsat i artikel 21 i TEU og med de regionale prioriteter, der er fastsat i EU's globale strategi (2016); opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle, gennemføre og opretholde fælles standarder for forvaltning af overførsel af militærteknologi og -udstyr;

9.  minder om, at EU har gennemført en række våbenembargoer, herunder alle FN's embargoer, i overensstemmelse med målene for FUSP, over for lande som Den Centralafrikanske Republik, Den Russiske Føderation, Hviderusland, Kina, Iran, Libyen, Myanmar, Nordkorea, Somalia, Sudan, Sydsudan, Syrien, Venezuela, Yemen og Zimbabwe; bemærker, at selv om disse embargoer kan fratage et land de militære ressourcer, bidrager de i visse tilfælde til regional fred og stabilitet; bemærker, at sådanne embargoer sikrer, at EU ikke bidrager til humanitære kriser, menneskerettighedskrænkelser og grusomheder; opfordrer EU til at hjælpe med at styrke medlemsstaternes kapacitet til at indføre solide procedurer for overvågning af alle medlemsstaters overholdelse af EU's våbenembargoer og til at offentliggøre de relevante resultater(27);

10.  minder om sin beslutning af 4. oktober 2018 om situationen i Yemen; opfordrer på denne baggrund indtrængende alle EU's medlemsstater til at afholde sig fra at sælge våben og nogen form for militært udstyr til Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater eller noget andet medlem af den internationale koalition samt til Yemens regering og andre parter i konflikten;

11.  glæder sig over de afgørelser, der er truffet af regeringerne i Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Italien, Nederlandene og Tyskland, om indførelse af restriktioner på deres våbeneksport til lande, som er medlemmer af den saudisk-ledede koalition, der er involveret i krigen i Yemen; bemærker, at våben, der er eksporteret til disse lande, ifølge rapporter fra NGO'er i nogle tilfælde er blevet brugt i Yemen, hvor 22 millioner mennesker har behov for humanitær bistand og beskyttelse; der henviser til, at den slags eksport er en klar overtrædelse af den fælles holdning; noterer sig Tysklands fornyede forlængelse af moratoriet for våbeneksport til Saudi-Arabien frem til udgangen af 2020 samt flere medlemsstaters beslutninger om at håndhæve alle restriktioner; minder om, at Parlamentet i perioden fra den 25. februar 2016 til den 14. februar 2019 via plenarforsamlingens beslutninger mindst ti gange har opfordret NF/HR til at indlede en proces, der fører til en EU-våbenembargo over for Saudi-Arabien, herunder i 2018, også for så vidt angår andre medlemmer af den saudisk-ledede koalition i Yemen; gentager endnu en gang denne opfordring;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at følge eksemplet fra Tyskland, Finland og Danmark, som efter drabet på journalisten Jamal Khashoggi har vedtaget restriktioner på deres våbeneksport til Saudi-Arabien;

13.  gentager sine opfordringer til medlemsstaterne om at følge op på Rådets konklusioner om Egypten af 21. august 2013 ved at bekendtgøre suspensionen af eksporttilladelser til alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse i overensstemmelse med fælles holdning 2008/944/FUSP, og fordømmer medlemsstaternes vedvarende undladelse af at overholde disse forpligtelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at standse eksporten til Egypten af våben, overvågningsteknologi og andet sikkerhedsudstyr, der kan lette angreb på menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, herunder på sociale medier, samt enhver anden form for intern undertrykkelse; opfordrer NF/HR til at aflægge rapport om den nuværende situation med hensyn til medlemsstaterne militære og sikkerhedsmæssige samarbejde med Egypten; opfordrer EU til fuldt ud at gennemføre sin eksportkontrol over for Egypten med hensyn til varer, der kan anvendes i forbindelse med undertrykkelse, tortur eller henrettelse;

14.  gentager sine nylige opfordringer til, at der sættes en stopper for eksport af overvågningsteknologi og andet udstyr, der kan lette intern undertrykkelse, til en række lande, herunder Bahrain, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Vietnam;

15.  bemærker, at EU gennemfører missioner inden for rammerne af FSFP, herunder en mission, som håndhæver en våbenembargo i Libyen, med det formål at styrke fred og stabilitet i regionen; beklager dybt de fortsatte åbenlyse overtrædelser af våbenembargoen i Libyen, selv efter de pågældende landes tilsagn desangående på den internationale konference om Libyen, som blev holdt i Berlin den 19. januar 2020; opfordrer alle medlemsstater til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og materialer til alle parter, der er involveret i den libyske konflikt;

16.  bifalder Operation IRINI's målsætning om streng gennemførelse af FN's våbenembargo gennem anvendelse af luft-, satellit- og maritime aktiver ved at foretage inspektioner af fartøjer på åbent hav ud for Libyens kyst, der mistænkes for at fragte våben eller dertil knyttet materiel til og fra Libyen, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2292 (2016), 2357 (2017), 2420 (2018) og 2473 (2019);

17.  fordømmer på det kraftigste undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af havområder og om omfattende sikkerhedssamarbejde og militært samarbejde, som er indbyrdes forbundne og i klar strid med både folkeretten og FN's Sikkerhedsråds resolution om indførelse af en våbenembargo mod Libyen; minder om den beslutning, som visse medlemsstater har truffet for at standse våbeneksporttilladelser til Tyrkiet; minder om, at medlemsstaterne gav tilsagn om at vedtage stærke nationale holdninger til deres politik om våbeneksport til Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet; opfordrer NF/HR til – så længe Tyrkiet fortsætter sine nuværende ulovlige ensidige foranstaltninger i Det Østlige Middelhavsområde, som er i strid med enhver medlemsstats suverænitet (navnlig Grækenlands og Cyperns) og folkeretten, og ikke indgår i en dialog på grundlag af folkeretten – at forelægge et initiativ i Rådet for alle medlemsstater for at sætte en stopper for våbeneksporttilladelser til Tyrkiet i overensstemmelse med den fælles holdning; opfordrer de relevante fora inden for NATO, navnlig Taskforcen på Højt Plan om Kontrol med Konventionelle Våben, til at drøfte våbenkontrol i Det Østlige Middelhavsområde hurtigst muligt;

18.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med eksportkontrol at være mere opmærksomme på varer, der kan anvendes til både civile og militære formål;

19.  bemærker, at der ikke findes nogen sanktionsmekanismer, hvis en medlemsstat indlader sig på eksport, som tydeligvis ikke er forenelig med de otte kriterier;

Rådets revision af den fælles holdning

20.  glæder sig over Rådets intention om at øge konvergensen og gennemsigtigheden, som er de vigtigste mål for den seneste revision af den fælles holdning, samt Rådets konklusioner om revisionen af den fælles holdning og dets erklæring om, at "styrkelse af et europæisk forsvars teknologiske og industrielle basis bør ledsages af et tættere samarbejde og konvergens inden for eksportkontrol af militærteknologi og -udstyr"(28);

21.  hilser medlemsstaternes fornyede engagement i den juridisk bindende fælles holdning som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 velkommen og understreger betydningen af grundigt at vurdere ansøgninger om tilladelse til eksport af militærteknologi og -udstyr i henhold til de kriterier, der er fastsat heri; påpeger, at Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1560 og de relevante konklusioner af 16. september 2019 afspejler en voksende bevidsthed blandt medlemsstaterne om behovet for større gennemsigtighed og konvergens på nationalt plan og på EU-plan inden for våbeneksport og om behovet for at styrke det offentlige tilsyn på dette følsomme område af national sikkerhed; understreger, at disse afgørelser har potentiale til at sikre, at nationale tilsynsorganer og parlamenter og EU-borgerne får bedre information om de strategiske valg, som deres regeringer træffer på et område, der direkte påvirker deres sikkerhed, og deres landes fastholdelse af værdier og normer;

22.  er bekymret over det tiltagende våbenkapløb i verden; minder om EU's ambition om at være en global forkæmper for fred; opfordrer derfor EU til at spille en aktiv rolle inden for ikkespredning af våben og global nedrustning; glæder sig over, at ajourføringen af den fælles holdning tager højde for relevante udviklinger i denne henseende, f.eks. vedtagelsen af våbenhandelstraktaten (ATT), som alle medlemsstaterne er parter i; glæder sig over EU's aktiviteter med sigte på at støtte den universelle udbredelse af ATT, navnlig bistanden til tredjelande med at forbedre og indføre effektive våbenkontrolsystemer i overensstemmelse med den fælles holdning; opfordrer de vigtigste våbeneksporterende lande, såsom USA, Kina og Rusland, til at undertegne og ratificere ATT;

23.  støtter Rådets genbekræftelse af, at militærudstyr og -teknologi bør handles på en ansvarlig og ansvarsbevidst måde; glæder sig over Rådets fornyede tilsagn om yderligere at fremme samarbejde og konvergens i medlemsstaternes politikker for at forhindre eksport af militærteknologi og ‑udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse eller international aggression eller bidrage til regional ustabilitet;

24.  noterer sig med bekymring, at forskelle mellem medlemsstaternes politikker og praksis med hensyn til våbeneksport forsinker konvergensen af EU's regler på dette område; bemærker, at der er behov for at indføre nye instrumenter i denne henseende; bemærker, at fremtidige foranstaltninger finansieret af midler fra Den Europæiske Forsvarsfond vil bidrage til udvikling af ny militærteknologi og -udstyr;

25.  bemærker med tilfredshed, at Rådet anerkender betydningen af en konsekvent eksportkontrolpolitik vedrørende forsvarsrelaterede materialer og produkter med dobbelt anvendelse; mener, at EU bør opstille klare kriterier og retningslinjer for eksport af sådanne varer;

26.  glæder sig over indførelsen af konkrete foranstaltninger, der har til formål at lette korrekt, overensstemmende og rettidig indberetning af medlemsstaternes våbeneksport; støtter navnlig Rådets beslutning om at indføre en klar frist for indsendelse af nationale indberetninger, klare standarder for beretningens format og yderligere retningslinjer for indholdet og indberetningsprocessen; tilskynder medlemsstaterne til at indsende deres data snarest muligt og senest i maj efter rapporteringsåret med henblik på at muliggøre en rettidig offentlig debat; glæder sig over de skridt, der er taget hen imod en onlinetilgang, og tilskynder til, at den udvikles yderligere; glæder sig også over Rådets støtte til klare retningslinjer for udveksling af oplysninger og udvekslinger mellem medlemsstaterne om deres våbeneksportpolitikker; glæder sig over de skridt, der er taget hen imod en digital tilgang med COARM Online-systemet, og tilskynder til, at det udvides yderligere;

Det voksende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for våbenproduktion

27.  bemærker, at medlemsstaterne siden vedtagelsen af den juridisk bindende fælles holdning i 2008 har intensiveret deres overvågning af våbeneksport; bemærker endvidere, at et stigende antal våbensystemer, der er fabrikeret i Europa, består af komponenter fra flere EU-medlemsstater og involverer bilateralt eller multilateralt samarbejde af teknologiske, industrielle og politiske grunde; fremhæver den positive rolle, som denne form for samarbejde spiller med hensyn til at fremme tillidsskabelse mellem medlemsstaterne og tredjelande;

28.  understreger, at ambitionen om at øge den europæiske forsvarssektors konkurrenceevne ikke må undergrave anvendelsen af de otte kriterier i den fælles holdning, da de går forud for medlemsstaternes økonomiske, sociale, handelsmæssige eller erhvervsmæssige interesser;

29.  bemærker en stigning i overførslen af viden og teknologi, som gør det muligt for tredjelande at fabrikere europæisk militærteknologi på licens; mener, at denne proces ikke bør begrænse EU's kapacitet til at kontrollere fabrikation af våben og militært udstyr, men snarere bør skabe konvergens mellem offentlige tilsyns- og gennemsigtighedsstandarder inden for fabrikation af forsvarsmateriel og fremskynde oprettelsen af internationalt anerkendte og respekterede regler om fabrikation og eksport af våben;

30.  bemærker, at et stigende antal komponenter i våbensystemer er af civil oprindelse eller har dobbeltanvendelseskarakter; finder det derfor nødvendigt at skabe et sammenhængende kontrolsystem for overførsel af disse komponenter mellem alle medlemsstaterne;

31.  bemærker, at medlemsstaterne ikke har skitseret en fælles politik for regulering af overførsel af våbenkomponenter til en anden medlemsstat, som vil sikre, at enhver eksport til tredjelande fra den medlemsstat, hvor våbnene samles, er i overensstemmelse med eksportpolitikken i den medlemsstat, der leverer komponenterne; bemærker, at nogle af medlemsstaterne fortsat betragter overførsler af våben og forsvarsrelaterede produkter inden for EU som svarende til eksportvirksomhed til tredjelande; anser dette for at være en særlig udfordring på baggrund af de tiltagende forskelle mellem licenspraksisser rundt omkring i EU; bemærker, at direktiv 2009/43/EF om overførsler inden for Fællesskabet i sin nuværende form ikke er udformet med henblik på at opnå de højeste fælles standarder for kontrol med våbeneksport til tredjelande og samtidig lette overførsler på det europæiske forsvarsmaterielmarked;

32.  bemærker, at et første forsøg på at regulere overførsler inden for EU var den såkaldte "de minimis"-regel i Schmidt-Debré-harmoniseringsaftalen mellem Frankrig og Tyskland; bemærker i denne forbindelse den fransk-tyske aftale om kontrol med eksport af forsvarsmateriel;

33.  bemærker, at de enkelte medlemsstaters våbeneksportpolitikker kan hindre samarbejdsprojekter; bemærker, at sådanne forskelle kan give anledning til bilaterale og specifikke aftaler om våbensystemer, som i nogle tilfælde giver mulighed for eksport til tredjelande baseret på de mindst restriktive standarder i stedet for en fælles EU-dækkende tilgang; minder om, at formålet med Rådets fælles holdning om våbeneksport var og er at forhindre sådanne forskelle og etablere en sammenhængende fælles politik for våbeneksport; bemærker, at der er en forbindelse mellem forskelle i eksportpolitikkerne og vanskeligheder med samarbejde inden for EU, en vedvarende fragmentering af det indre marked for forsvarsrelaterede produkter og eksistensen af industrielle overlapninger; opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at yde et passende niveau af finansiering for at muliggøre en mindskelse af markedsfragmenteringen og konsolidering af industrien, samtidig med at det sikres, at EU og dets medlemsstater har de militære kapabiliteter, de har brug for; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af direktiv 2009/81/EF og 2009/43/EF, herunder håndhævelsesforanstaltninger vedrørende indkøb;

34.  bemærker, at det bilaterale samarbejde mellem medlemsstaterne om industrielle forsvarsrelaterede projekter fører til aftaler om eksportkontrol, som kan udgøre en basislinje for EU som helhed;

35.  understreger, at bilaterale og multilaterale aftaler bør bane vejen for øget konvergens og harmonisering af eksportpolitikkerne på EU-plan, fordi den manglende konvergens og gennemsigtighed i beslutninger om eksport til tredjelande kan have en negativ indvirkning på EU's mulighed for at tale med én stemme og have indflydelse på den internationale scene med hensyn til fremme af menneskerettighederne, folkeretten og regional fred og stabilitet; bemærker, at denne forskelligartethed har potentiale til at skabe markedsforvridninger og hindre industriel strategisk planlægning, stordriftsfordele og lige konkurrencevilkår;

EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation

36.  understreger, at udvikling af egnet udstyr er et vigtigt middel til at understøtte den europæiske forsvarssektors industrielle og teknologiske grundlag; noterer sig, at EU-initiativer såsom den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR), programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) samt det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og den europæiske fredsfacilitet (EPF), lovgivning som f.eks. direktivet om overførsel inden for Fællesskabet og direktivet om indkøb på forsvarsområdet fra 2009 og skabelsen af administrativ kapacitet, såsom Kommissionens Generaldirektorat for Forsvarsindustri og rumfart (GD DEFIS), bidrager til at øge samarbejdet med henblik på våbenfabrikation og kapacitetsudvikling på europæisk plan; mener, at styrkelsen af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis bør ledsages af tættere samarbejde og konvergens inden for kontrol af eksport af militærteknologi og -udstyr med henblik på at forbedre effektiviteten af FUSP, og navnlig FSFP;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den nuværende mangel på effektivitet i forsvarsudgifterne som følge af overlapning, fragmentering og manglende interoperabilitet og tilstræbe, at EU bliver en garant for sikkerhed, også ved at forbedre kontrollen med våbeneksport;

38.  bemærker, at flere medlemsstater har givet udtryk for, at de agter at udvikle store våbensystemer, såsom kampvogne, jagerfly og væbnede droner, i fællesskab;

39.  understreger, at den foreløbige interinstitutionelle aftale om oprettelse af EDF giver Kommissionen beføjelse til at vurdere, hvorvidt overdragelsen af ejendomsretten eller udstedelsen af en eksklusiv licens til militær teknologi, der er samfinansieret af EDF, strider mod EU's og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser og fondens mål som fastsat i artikel 3 i den foreslåede forordning; bemærker, at denne nye lovgivning bl.a. indfører en civil tilsynspligt for Kommissionen med hensyn til en bestemt kategori af eksport af militærteknologi til tredjelande og dermed yderligere øger gennemsigtigheden og minimerer risikoen for misbrug af EU-midler, dog uden at dette berører medlemsstaternes eksportkontrolmyndigheders kompetence til at udstede licenser;

40.  noterer sig, at de internationale forpligtelser, som de europæiske partnere har indgået, omfatter levering af oplysninger om deres nationale kontrolordninger og våbenoverførsler; bemærker, at EPF, medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har muligheden for at udruste tredjelande militært, hvilket vil kræve overvågning på EU-plan; understreger, at et nyt EU-instrument inden for rammerne af EPF potentielt vil kunne levere fælles risikovurderinger forud for enhver beslutning om overførsel af våben og ammunition til tredjelande inden for rammerne af EPF's søjle for militær kapacitetsopbygning, vurdere individuelle foranstaltninger på grundlag af de otte kriterier i den fælles holdning og indføre beskyttelsesforanstaltninger og mulige sanktioner over for slutbrugeren;

41.  opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter med tilknytning til konstruktion af droner; opfordrer indtrængende NF/HR til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding;

42.  påpeger, at forskning og udvikling vedrørende våben og forsvarsmateriel er vigtig for at sikre, at medlemsstaterne kan forsvare sig selv, og for at forsvarsindustrierne kan gøre teknologiske fremskridt;

Gennemførelsen af den fælles holdning i lyset af EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation

43.  bemærker den manglende konvergens af nationale våbeneksportpolitikker og den nationale beslutningstagning i lyset af EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation og de erklærede ambitioner og planer om at udvikle den yderligere; bemærker, at den manglende konvergens af den nationale våbeneksport risikerer at skabe yderligere markedsforvridninger og relaterede hindringer for de relevante virksomheders og væbnede styrkers strategiske planlægning og vil kræve en gradvist voksende konvergens af de nationale våbeneksportpolitikker og den nationale beslutningstagning; minder om, at det er vigtigt, at inddrage medlemsstaterne i denne proces; beklager de nuværende forskelle mellem medlemsstaternes nationale våbeneksportpolitikker og beslutningsprocesser; opfordrer Rådet til at fortsætte sin indsats for at fremme konvergensen mellem våbeneksportpolitikkerne og beslutningstagningen;

44.  foreslår, at eksport af produkter, der finansieres under EDIDP og/eller Den Europæiske Forsvarsfond (EUF), bør angives særskilt i de data, der fremsendes til COARM, med henblik på at sikre en nøje overvågning af de produkter, der er blevet finansieret via EU-budgettet, og en strikt anvendelse af kriterierne i den fælles holdning, for så vidt angår de produkter, der finansieres under EDIDP og EUF;

45.  glæder sig over styrkelsen af EU's forsvarssamarbejde inden for rammerne af FSFP; mener, at EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation er nødt til at gå hånd i hånd med øget gennemsigtighed; mener, at der stadig er plads til forbedring på dette område, navnlig hvad angår kvaliteten og ensartetheden af de data, som medlemsstaterne indsender; mener, at definitionen af en "europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik" i artikel 42, stk. 3, i TEU skal være i overensstemmelse med fælles holdning 2008/944/FUSP; mener, at øget konvergens mellem fælles regler og standarder for gennemsigtighed i våbeneksport og -teknologi fremmer tillidsskabelse blandt medlemsstaterne og tredjelandspartnere; glæder sig over COARM's indsats, navnlig vejledningen om medlemsstaternes gennemførelse af den fælles holdning med hensyn til samarbejde, koordinering og konvergens; bemærker, at COARM-informationsudvekslingssystemet og vejledningen til gennemførelsen af den fælles holdning er nyttige, daglige redskaber for kontrolmyndighederne; fremhæver medlemsstaternes indsats for at støtte COARM's arbejde med at fremme udveksling af bedste praksis; henstiller til COARM:

   a) at tilføje følgende yderligere kategorier i en revideret indberetningsmodel i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder med henblik på at gennemføre Rådets konklusioner fra september 2019: den nøjagtige type af våben og den eksporterede mængde, kategorien af ammunition, partiets størrelse og den specifikke slutbruger, tilbagekaldte licenser samt værdien og varigheden af kontrakter, der vedrører ydelser efter leveringen, såsom uddannelse og vedligeholdelse; at bringe EU's definition af håndvåben i overensstemmelse med FN's bredere definition
   b) at udvikle definitioner, der anerkendes i EU og på internationalt plan, såsom licenseret værdi og faktisk eksport med henblik på at lette sammenligneligheden af data mellem medlemsstaterne;

46.  glæder sig over beslutningen om at omdanne årsberetningen til en interaktiv, pålidelig og søgbar onlinedatabase og forventer, at den vil være klar til brug inden offentliggørelsen af eksportoplysningerne for 2019; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at informere Parlamentet om den nøjagtige dato, hvor denne database bliver tilgængelig online; opfordrer indtrængende COARM til at bruge en løsning, som er brugervenlig og lettilgængelig for EU-borgerne og civilsamfundet, og som gør det muligt at eksportere data i et sikkert og struktureret format;

47.  opfordrer COARM til at holde fast i sine bestræbelser på at indføre en meddelelses- og udvekslingscentral for medlemsstaterne med henblik på at udveksle politiske oplysninger om eksport til tredjelande og deres beslutninger om at afvise ansøgninger om de fornødne licenser; opfordrer endvidere COARM til som angivet i artikel 7 i den fælles holdning at arbejde hen imod en bedre udveksling af "relevante oplysninger, herunder oplysninger om meddelelser om afslag og politikker for våbeneksport" og andre "foranstaltninger til yderligere forøgelse af konvergensen"; foreslår i dette øjemed at udveksle nationale vurderinger og arbejde hen imod en fælles EU-vurdering af forholdene i bestemte lande eller af potentielle eksportmodtagere i lyset af principperne og kriterierne i den fælles holdning inden for rammerne af FUSP og i samråd med eksterne interessenter, herunder Parlamentet; opfordrer til en regelmæssig ajourføring af listen over tredjelande, der opfylder kriterierne i den fælles holdning;

48.  mener, at EU-institutionerne bør foreslå peer reviews med henblik på at tilskynde nationale myndigheder til at udveksle bedste praksis vedrørende indsamling og behandling af data, fremme en bedre forståelse af forskellige nationale tilgange, identificere forskelle med hensyn til fortolkningen af de otte kriterier og drøfte midler til at forbedre harmoniseringen, ensartetheden og konvergensen mellem medlemsstaterne;

49.  er af den faste overbevisning, at en mere konsekvent gennemførelse af EU's fælles holdning er afgørende for EU's troværdighed som en værdibaseret global aktør, og at en højere grad af konvergens med hensyn til den fuldstændige anvendelse af kriterierne mere effektivt vil sikre respekten for menneskerettighederne og folkeretten for alle parter, der er involveret i våbenhandel, bidrage til fremme af fred og stabilitet og styrke EU's strategiske sikkerhedsinteresser og strategiske autonomi; mener, at dette vil styrke gennemførelsen af FUSP;

50.  er af den opfattelse, at der ikke længere bør gives licens til fabrikation i tredjelande, hvis dette vil gøre det muligt at omgå de otte kriterier i den fælles holdning eller andre EU-direktiver om våbeneksport;

51.  understreger, at effektiv kontrol af den endelige anvendelse fører til en mere ansvarlig eksportpolitik og navnlig kan mindske risikoen for omledning af varer; glæder sig i denne henseende over det EU-finansierede iTrace-projekt og støtter dets videreførelse og anbefaler, at der benyttes et lignende værktøj til at spore lovlig våbeneksport fra EU-medlemsstater til tredjelande; opfordrer Rådet, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde et omfattende uddannelses- og kapacitetsopbygningsprogram for nationale embedsmænd og EU-embedsmænd om kontrol af våbeneksport med et stærkt fokus på at opbygge en fælles forståelse af de otte kriterier, fælles risikovurderinger, etablering af beskyttelsesforanstaltninger og kontrol før og efter udstedelsen af eksporttilladelser; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at tage skridt til at sikre en bedre overholdelse af deres bestemmelser om den endelige anvendelse, herunder indførelse af kontrol efter afsendelsen; understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige EU-midler til at sikre, at de nødvendige personaleressourcer er til rådighed på nationalt plan og på EU-plan samt på delegationer og ambassader i importlandene med henblik på at gennemføre anvendelige risikovurderinger, kontroller af den endelige anvendelse og kontroller efter afsendelsen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og COARM til som led i årsberetningen at lave indberetninger i iTrace om enhver påvist omledning af varer med oprindelse i EU;

52.  mener, at EU-niveauets voksende betydning inden for våbenfabrikation, Rådets nylige konklusioner om konvergens i våbeneksporten og oprettelsen af den europæiske fredsfacilitet bør suppleres med en mekanisme for overvågning og kontrol på EU-plan, som er baseret på en fuldstændig overholdelse af de otte kriterier; minder om definitionen af en "europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik" som fastsat i artikel 42, stk. 3, i TEU; mener, at "sammenlægning og deling" og øget samarbejde inden for våbenpolitikken og politikken for offentlige indkøb kun er muligt, hvis der indføres solide eksportkontroller, ordninger for gensidig information og regelmæssig parlamentarisk kontrol, og hvis håndfaste sanktionsmekanismer i tilfælde af manglende overholdelse af fælles regler kan håndhæves i forbindelse med EU-finansierede projekter; kræver desuden, at Europa-Parlamentet – sammen med de nationale parlamenter – kan garantere parlamentarisk kontrol med EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og dens budget;

53.  opfordrer COARM til at undersøge spørgsmålet om gennemsigtighed i våbeneksport sammen med spørgsmålet om gennemsigtighed i udstedelsen af tilladelser til eksport af produkter med dobbelt anvendelse og til at overveje at stræbe efter en fælles tilgang til gennemsigtighed på tværs af begge instrumenter; mener, at Kommissionens øgede kontrol med handelen med produkter med dobbelt anvendelse i forbindelse med anvendelsen af en revideret EU-forordning om produkter med dobbelt anvendelse bør holdes i balance ved hjælp af en øget deltagelse af og en tilsynsrolle til Parlamentet for at sikre ansvarlighed;

54.  understreger den skadelige virkning, som EU-virksomhedernes ukontrollerede eksport af cyberovervågningsteknologier kan have på sikkerheden i EU's digitale infrastruktur og på menneskerettighederne; udtrykker bekymring over den stadig stigende brug af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod politikere, aktivister og journalister; fordømmer kraftigt, at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere udsættes for digitale trusler, herunder beskadigelse af data, gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; understreger i denne forbindelse betydningen af en hurtig, effektiv og omfattende ajourføring af EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse; gentager Parlamentets holdning til omarbejdningen af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, der sigter mod at forhindre eksport, salg, ajourføring og vedligeholdelse af cybersikkerhedsudstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder overvågning af internettet; glæder sig i denne forbindelse over EU-institutionernes vedvarende indsats inden for rammerne af de igangværende interinstitutionelle forhandlinger med sigte på en ajourføring af EU's forordning om kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse;

55.  mener, at regelmæssige høringer af Europa-Parlamentet, nationale parlamenter, myndigheder med ansvar for våbenkontrol, erhvervsorganisationer og civilsamfundet bidrager til meningsfuld gennemsigtighed. opfordrer de nationale parlamenter til at udveksle bedste praksis med hensyn til indberetning og tilsyn for at styrke alle de nationale parlamenters kontrollerende rolle i beslutninger vedrørende våbeneksportkontrol; opfordrer COARM til at fortsætte sin dialog med civilsamfundet og de relevante industrier og sine høringer af Parlamentet og våbeneksportkontrolmyndighederne; tilskynder civilsamfundet og den akademiske verden til at øge deres engagement og dialog med COARM og til at udøve uafhængig kontrol med eksport af forsvarsteknologi og -materiel; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at støtte sådanne aktiviteter, herunder gennem øgede finansielle midler;

56.  understreger behovet for – i overensstemmelse med ånden i Rådets konklusioner af 16. september 2019 – en meningsfuld parlamentarisk kontrol og for hvert år at respondere på årsberetningen fra COARM med en betænkning fra Europa-Parlamentet for at sikre et minimum af parlamentarisk kontrol;

57.  tilskynder medlemsstaterne til at bistå tredjelande i forbindelse med oprettelse, forbedring og anvendelse af våbenkontrolsystemer i overensstemmelse med den fælles holdning;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær og FN's generalsekretær.

(1) EUT L 239 af 17.9.2019, s. 16.
(2) EUT C 453 af 14.12.2018, s. 1.
(3) EUT C 437 af 30.12.2019, s. 1.
(4) EUT L 17 af 23.1.2018, s. 40.
(5) EUT L 139 af 30.5.2017, s. 38.
(6) EUT L 330 af 20.12.2019, s. 53.
(7) EUT C 85 af 13.3.2020, s. 1.
(8) Traktaten om våbenhandel, FN, 13-27217.
(9) EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.
(10) EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.
(11) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.
(12) EUT L 307 af 15.11.2016, s. 1.
(13) EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30.
(14) EUT L 101 af 1.4.2020, s. 4.
(15) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 1.
(16) https://sustainabledevelopment.un.org/sdg16
(17) A/HRC/35/8.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0451.
(19) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 63.
(20) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 178.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0330.
(22) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 142.
(23) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 146.
(24) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 104.
(25) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.
(26) Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), faktablad fra marts 2020 med titlen "Trends in international arms transfers, 2019".
(27) https://www.sanctionsmap.eu/#/main?checked=
(28) Konklusion nr. 11 i Rådets konklusioner om revision af Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP af 8. december 2008 om kontrol med våbeneksport, som vedtaget af Rådet (almindelige anliggender), Rådet for Den Europæiske Union, 12195/19, COARM 154, Bruxelles, den 16. september 2019.


Fastslåelse af, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet
PDF 218kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)08352017/0360R(NLE))
P9_TA(2020)0225A9-0138/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2017)0835),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og artikel 7, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers internationale traktater om menneskerettigheder såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 20. april 2004 om meddelelse fra Kommissionen om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(1),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. oktober 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union – Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(2),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 11. marts 2014 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen ”En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet"’(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen(6),

–  der henviser til Kommissionens indledning af den strukturerede dialog under rammen for retsstatsprincippet i januar 2016,

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374 af 27. juli 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen(7),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2017/146 af 21. december 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen, der supplerer Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374(8),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520 af 26. juli 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen, der supplerer henstilling (EU) 2016/1374 og (EU) 2017/146 (9),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/103 af 20. december 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374, (EU) 2017/146 og (EU) 2017/1520(10),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen(11),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen(12),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder(13),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017(14),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union(15),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn(16),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(17),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(18),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(19),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(20),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet(21),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier(22),

–  der henviser til de fire traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt mod Polen i forbindelse med reformen af det polske retssystem, hvoraf de to første har ført til, at Domstolen(23) har fastslået overtrædelser af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, der stadfæster princippet om effektiv retsbeskyttelse, mens de to andre procedurer endnu ikke er afsluttet,

–  der henviser til de tre høringer af Polen, som Rådet for Almindelige Anliggender afholdt i 2018 inden for rammerne af proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU,

–  der henviser til rapporten af 3. december 2018 efter Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders besøg i Warszawa fra den 19.-21. september 2018 og til høringerne om retsstatssituationen i Polen i dette udvalg den 20. november 2018 og den 23. april 2020,

–  der henviser til årsrapporterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

–  der henviser til WHO's henstillinger om unges seksuelle og reproduktive sundhed og de dertilhørende rettigheder fra 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. juli 2014, Al Nashiri mod Polen (begæring nr. 28761/11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 89 og artikel 105, stk. 5,

–  der henviser til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til interimsbetænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0138/2020),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og nedfældet i internationale menneskerettighedstraktater;

B.  der henviser til, at anvendelsesområdet for artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union i modsætning til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke er begrænset til de områder, der er omfattet af traktaterne, som anført i Kommissionens meddelelse af 15. oktober 2003, og til, at Unionen derfor kan vurdere, om der er en klar fare for grov overtrædelse af de fælles værdier, der er omhandlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, ikke kun i tilfælde af en overtrædelse på dette begrænsede område, men også i tilfælde af en overtrædelse på et område, der udelukkende reguleres ved national lovgivning;

C.  der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor faren er til stede, men indvirker negativt på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem medlemsstaterne og på selve Unionens grundsubstans;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union frit og frivilligt har forpligtet sig til de fælles værdier som omhandlet i artikel 2 heri;

1.  erklærer, at Europa-Parlamentets bekymringer vedrører følgende spørgsmål:

   lovgivningssystemets og valgsystemets funktionsmåde
   retsvæsenets uafhængighed og dommeres rettigheder
   beskyttelse af grundlæggende rettigheder;

2.  gentager den holdning, som Parlamentet har fremsat i flere af sine beslutninger om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen, og hvorefter de forhold og tendenser, der er nævnt i denne beslutning, udgør en systemisk trussel mod værdierne i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og udgør en klar fare for grov overtrædelse heraf;

3.  udtrykker sin dybe bekymring over, at retsstatssituationen i Polen trods tre høringer med de polske myndigheder i Rådet, flere drøftelser i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med de polske myndigheders tilstedeværelse, alarmerende rapporter fra FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet samt fire traktatbrudsprocedurer indledt af Kommissionen ikke alene ikke er blevet håndteret, men er blevet alvorligt forværret siden iværksættelsen af artikel 7, stk. 1, i TEU; mener, at drøftelserne i Rådet inden for rammerne af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU hverken har været regelmæssige eller strukturerede og hverken har taget fat på de væsentlige spørgsmål, der gav anledning til, at proceduren blev aktiveret, eller i tilstrækkelig grad har kortlagt den virkning, som den polske regerings foranstaltninger har på de værdier, der henvises til i artikel 2 i TEU;

4.  bemærker, at Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende retsstatsprincippet i Polen: forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet(24), har et begrænset anvendelsesområde, nemlig retsstatssituationen i Polen i snæver forstand som retsvæsenets uafhængighed; ser et presserende behov for at udvide anvendelsesområdet for det begrundede forslag ved at medtage klare risici for grove overtrædelser af andre grundlæggende værdier i Unionen, navnlig demokrati og respekt for menneskerettighederne;

5.  er af den opfattelse, at den seneste udvikling i de igangværende høringer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU endnu en gang understreger det presserende behov for en supplerende og forebyggende EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som Parlamentet har foreslået i sin beslutning af 25. oktober 2016;

6.  gentager sin holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, herunder behovet for at beskytte støttemodtagernes rettigheder, og opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at indlede interinstitutionelle forhandlinger;

7.  gentager sin holdning med hensyn til budgetrammen for det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier under den flerårige finansielle ramme og opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at der ydes tilstrækkelig finansiering til nationale og lokale organisationer og civilsamfundsorganisationer for at styrke græsrodsstøtten til demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, herunder Polen;

****

Lovgivningssystemets og valgsystemets funktionsmåde i Polen

Det polske parlaments anvendelse af beføjelser til at foretage en revision af forfatningen

8.  beklager, at det polske parlament tildrog sig beføjelser til at foretage en revision af forfatningen, som det ikke havde, da det som ordinær lovgivende forsamling vedtog loven af 22. december 2015 om ændring af loven om forfatningsdomstolen(25) og loven af 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen(26), hvilket forfatningsdomstolen konstaterede i sine domme af 9. marts(27), 11. august(28) og 7. november 2016(29)(30);

9.  beklager endvidere, at der er blevet vedtaget mange særligt følsomme lovgivningsmæssige retsakter af det polske parlament på et tidspunkt, hvor der ikke længere reelt kan garanteres en uafhængig forfatningsmæssig prøvelse af love, såsom loven af 30. december 2015 om ændring af tjenestemandsloven og visse andre love(31), loven af 15. januar 2016 om ændring af politiloven og visse andre love(32), loven af 28. januar 2016 om anklagemyndigheden(33) og loven af 28. januar 2016 – forordninger om gennemførelse af loven om anklagemyndigheden(34), loven af 18. marts 2016 om ændring af ombudsmandsloven og visse andre love(35), loven af 22. juni 2016 om det nationale medieråd(36), loven af 10. juni 2016 om terrorbekæmpelse(37) og flere andre love, der grundlæggende omorganiserer retssystemet(38);

Anvendelse af hasteprocedurer i lovgivningsarbejdet

10.  beklager det polske parlaments hyppige brug af hasteprocedurer til vedtagelse af afgørende lovgivning, der omarbejder organisationen og funktionsmåden af retsvæsenet, uden en meningsfuld høring af de berørte parter, herunder medlemmer af retssamfundet(39);

Valglov og tilrettelæggelse af valg

11.  noterer sig med bekymring, at OSCE konkluderede, at partiskhed i medierne og intolerant retorik i kampagnen til parlamentsvalget i oktober 2019 gav anledning til betydelig bekymring(40), og at alle kandidater var i stand til at føre valgkamp frit, men højtstående statslige embedsmænd anvendte offentligt finansierede arrangementer til udbredelse af deres kampagnebudskaber; bemærker endvidere, at regeringspartiets dominans i de offentlige medier yderligere forstærkede dets fordele(41); beklager, at fjendtlighed, trusler mod medierne, intolerant retorik og misbrug af statsmidler svækkede processen for præsidentvalget i Polen i juni og juli 2020(42);

12.  er bekymret over, at det nye kammer for ekstraordinær kontrol og offentlige anliggender i Polens højesteret (herefter "det ekstraordinære kammer"), hvis fleste medlemmer er enkeltpersoner, der er udpeget af det nye nationale råd for retsvæsenet, og som risikerer ikke at blive betragtet som en uafhængig domstol i vurderingen fra Den Europæiske Unions Domstol (herefter "Domstolen) skal vurdere gyldigheden af valg og undersøge valgtvister; noterer sig, at dette giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår magtens tredeling og det polske demokratis funktion, da det gør domstolsprøvelse af valgtvister særligt sårbare over for politisk påvirkning og kan skabe retsusikkerhed med hensyn til gyldigheden af en sådan prøvelse(43);

13.  bemærker, at Venedigkommissionen i sin kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål fra 2002(44) giver klare retningslinjer om afholdelse af almindelige valg under offentlige nødsituationer, herunder epidemier; bemærker endvidere, at selv om kodeksen giver mulighed for usædvanlige valgmetoder, kan enhver ændring med henblik på at indføre sådanne metoder kun anses for at være i overensstemmelse med europæisk bedste praksis, hvis princippet om fri valgret er garanteret; mener, at dette ikke er tilfældet med de ændringer af valgrammen for præsidentvalget, der skulle finde sted den 10. maj 2020, eftersom de kunne hindre et retfærdigt, hemmeligt og lige valg med fuld respekt for retten til privatlivets fred(45) og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679(46); bemærker endvidere, at disse ændringer er i strid med den polske forfatningsdomstols retspraksis, som blev udviklet, da en prøvelse i forfatningsdomstolen stadig var effektiv, og som fastslog, at valgloven ikke måtte ændres seks måneder før et valg; bemærker med bekymring, at meddelelsen om at udsætte præsidentvalget kun kom fire dage før den planlagte dato;

Retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed samt dommeres rettigheder i Polen

Reform af retsvæsenet – generelle overvejelser

14.  anerkender, at selv om opbygningen af retsvæsenet er en national kompetence, har Domstolen gentagne gange fastslået, at medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, når de udøver denne kompetence; gentager, at nationale dommere også er europæiske dommere, der anvender EU-retten, hvilket gør deres uafhængighed til et fælles anliggende for Unionen, herunder Domstolen, der skal håndhæve respekten for retsstatsprincippet som fastsat i artikel 19 i TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret") på EU-rettens anvendelsesområde; opfordrer de polske myndigheder til at fastholde og bevare de polske domstoles uafhængighed;

Forfatningsdomstolens sammensætning og funktionsmåde

15.  minder om, at de love vedrørende forfatningsdomstolen, der blev vedtaget den 22. december 2015 og den 22. juli 2016, samt pakken med tre love, som blev vedtaget ved udgangen af 2016(47), i alvorlig grad undergravede forfatningsdomstolens uafhængighed og legitimitet, og at lovene af 22. december og 22. juli blev erklæret forfatningsstridige af forfatningsdomstolen henholdsvis den 9. marts 2016 og den 11. august 2016; minder om, at disse domme ikke blev offentliggjort på det pågældende tidspunkt eller gennemført af de polske myndigheder; beklager dybt, at polske loves overensstemmelse med forfatningen ikke længere har kunnet garanteres i Polen, siden ovennævnte lovgivningsmæssige ændringer trådte i kraft(48); opfordrer Kommissionen til at overveje at indlede en traktatbrudsprocedure i forbindelse med loven om forfatningsdomstolen, dens ulovlige sammensætning og dens rolle med hensyn til at hindre overholdelse af Domstolens præjudicielle afgørelse af 19. november 2019(49);

Pensionering og udnævnelse af samt disciplinærsystemer for højesteretsdommere

16.  minder om, at ændringer i metoden for udnævnelse af kandidater til stillingen som førstepræsident for højesteret i 2017 (herefter "førstepræsident") reelt gjorde højesteretsdommernes deltagelse i udvælgelsesproceduren meningsløs; fordømmer det forhold, at loven af 20. december 2019 om ændring af loven om almindelige domstole, loven om højesteret og visse andre love(50) ("loven af 20. december 2019") tilmed yderligere reducerer dommernes deltagelse i processen med udvælgelse af førstepræsidenten for højesteret ved at indføre en stilling som fungerende førstepræsident for højesteret (herefter "fungerende førstepræsident"), der udpeges af præsidenten for Republikken Polen, og ved at reducere det beslutningsdygtige flertal i den tredje runde til blot 32 ud af 125 dommere, hvorved magtfordelingen mellem præsidenten for Republikken Polen og retsvæsenet, der er fastsat i artikel 183, stk. 3, i den polske forfatning, reelt opgives(51);

17.  bemærker med bekymring de uregelmæssigheder, som omgiver udpegelsen af den fungerende førstepræsident og dennes videre handlinger; er dybt bekymret over, at processen med at vælge kandidater til posten som førstepræsident ikke var i overensstemmelse med artikel 183 i den polske forfatning eller højesterets forretningsorden og tilsidesatte grundlæggende standarder for forhandlinger blandt medlemmerne af generalforsamlingen af dommere ved højesteret (i det følgende benævnt "generalforsamlingen"); bemærker med beklagelse, at tvivl om gyldigheden af valgprocessen i generalforsamlingen og de fungerende førstepræsidenters upartiskhed og uafhængighed under valgprocessen yderligere kan undergrave magtens tredeling og legitimiteten af den nye førstepræsident for højesteret, som blev udpeget af præsidenten for Republikken Polen den 25. maj 2020, og dermed kan sætte spørgsmålstegn ved højesterets uafhængighed: minder om, at Præsidenten for Republikken Polen på samme måde overtrådte lovgivningen, da han udnævnte præsidenten for forfatningsdomstolen;

18.  deler Kommissions bekymring over, at præsidenten for Republikken Polen (og i nogle tilfælde justitsministeren) kan øve indflydelse på disciplinærsager mod højesteretsdommere ved at udpege en disciplinærembedsmand til at behandle sagen, hvilket udelukker disciplinærembedsmanden ved højesteret fra verserende sager, og at denne beføjelse vækker bekymring hvad angår princippet om magtens tredeling og kan påvirke retsvæsenets uafhængighed(52);

19.  minder om, at Domstolen i sin dom af 24. juni 2019 fastslog(53), at en nedsættelse af pensionsalderen for siddende dommere ved højesteret er i strid med EU-retten og tilsidesætter princippet om dommeres uafsættelighed og dermed retsvæsenets uafhængighed, efter at den tidligere havde imødekommet Kommissionens begæring om foreløbige forholdsregler i sagen ved kendelse af 17. december 2018(54); bemærker, at de polske myndigheder vedtog loven af 21. november 2018 om ændring af loven om højesteret(55) for at overholde Domstolens kendelse, hvilket er hidtil er det eneste eksempel, hvor Polen har tilbagerullet ændringer til den lovramme, der regulerer retsvæsenet, i forbindelse med en afgørelse fra Domstolen;

Højesterets disciplinærkammers og ekstraordinære kammers sammensætning og funktionsmåde

20.  minder om, at der i 2018 blev oprettet to nye kamre inden for højesteret, nemlig disciplinærkammeret og det ekstraordinære kammer, der var bemandet med nyudnævnte dommere, som blev valgt af det nye nationale råd for retsvæsenet og fik tillagt særlige beføjelser – herunder det ekstraordinære kammers beføjelser til at omstøde endelige domme afsagt af lavere domstole eller af højesteret selv i form af en ekstraordinær gennemgang og disciplinærkammerets beføjelse til at disciplinere andre dommere i højesteret og almindelige domstole, hvilket de facto har skabt en "højesteret i højesteret"(56);

21.  minder om, at Domstolen i sin dom af 19. november 2019(57), der var et svar på en anmodning om præjudiciel afgørelse fra højesteret (kammeret for arbejdsmarked og socialforsikring, herefter "det arbejdsretlige kammer") vedrørende disciplinærkammeret ved højesteret fastslog, at nationale domstole har pligt til at undlade at anvende de bestemmelser i den nationale lov, som forbeholder et organ, der ikke opfylder kravene om uafhængighed og upartiskhed, retten til at behandle en sag, hvor EU-retten kan finde anvendelse;

22.  noterer sig, at den forelæggende højesteret (det arbejdsretlige kammer) efterfølgende konkluderede i sin dom af 5. december 2019(58), at disciplinærkammeret ikke opfylder kravene til en uafhængig og upartisk domstol i henhold til polsk ret og EU-retten, og at højesteret (de civilretlige, strafferetlige og arbejdsretlige kamre) den 23. januar 2020 vedtog en afgørelse(59), der gentog, at disciplinærkammeret ikke er en domstol på grund af dens manglende uafhængighed, og at dets domme derfor ikke kan betragtes som domme afsagt af en behørigt udpeget domstol; bemærker med stor bekymring, at de polske myndigheder har erklæret, at disse afgørelser ikke har nogen juridisk betydning, når det drejer sig om den fortsatte funktion af disciplinærkammeret og det nationale råd for retsvæsenet, og at forfatningsdomstolen erklærede højesterets afgørelse forfatningsstridig den 20. april 2020(60), hvorved der blev skabt en farlig juridisk dualitet i Polen, og EU-rettens forrang, navnlig artikel 19, stk. 1, i TEU som fortolket af Domstolen, åbenlyst blev tilsidesat, idet den hindrer effektiviteten og anvendelsen af Domstolens afgørelse af 19. november 2019(61) fra de polske domstoles side(62);

23.  noterer sig Domstolens kendelse af 8. april 2020(63), som pålægger Polen straks at suspendere anvendelsen af de nationale bestemmelser om de beføjelser, der er tillagt disciplinærkammeret, og opfordrer de polske myndigheder til hurtigt at gennemføre kendelsen; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at efterkomme kendelsen og opfordrer Kommissionen til at fremsætte en yderligere anmodning om betaling af en bøde i tilfælde af vedvarende manglende overholdelse; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at indlede en traktatbrudsprocedure vedrørende de nationale bestemmelser om det ekstraordinære kammers beføjelser, eftersom dets sammensætning lider under de samme mangler som disciplinærkammerets;

Det nye nationale råd for retsvæsenets sammensætning og funktionsmåde

24.  minder om, at det er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil oprette et råd for retsvæsenet, men at dets uafhængighed i så fald skal sikres i overensstemmelse med europæiske standarder og medlemsstatens forfatning; minder om, at som følge af reformen af det nationale råd for retsvæsenet, som er det organ, der har ansvaret for at sikre domstolenes og dommernes uafhængighed i overensstemmelse med artikel 186, stk. 1, i den polske forfatning, gennem loven af 8. december 2017 om ændring af loven om det nationale råd for retsvæsenet og visse andre love(64), har retssamfundet i Polen mistet beføjelsen til at delegere repræsentanter til det nationale råd for retsvæsenet og dermed øve indflydelse på ansættelse og forfremmelse af dommere; minder om, at før reformen var 15 ud af 25 medlemmer af det nationale råd for retsvæsenet dommere, der var valgt af deres ligestillede, men at disse dommere efter 2017-reformen nu vælges af det polske parlament; beklager dybt, at denne foranstaltning sammen med den for førtidig afslutning i begyndelsen af 2018 af mandaterne for alle medlemmer, der var udnævnt i henhold til de gamle regler, førte til en vidtrækkende politisering af det nationale råd for retsvæsenet(65);

25.  minder om, at højesteret (det arbejdsretlige kammer), som gennemfører de krav, der er fastsat i Domstolens dom af 19. november 2019, i sin dom af 5. december 2019 og i sine afgørelser af 15. januar 2020 og sin beslutning af 23. januar 2020(66) fastslog, at den afgørende rolle, som det nye nationale råd for retsvæsenet spiller i udvælgelsen af dommere til det nyoprettede disciplinærkammer, undergraver sidstnævntes uafhængighed og upartiskhed(67); er bekymret over den retlige status for de dommere, som udpeges eller forfremmes af det nationale råd for retsvæsenet i dets nuværende sammensætning, og over den indvirkning, deres deltagelse i afgørelser kan have på sagers gyldighed og lovlighed;

26.  minder om, at Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer den 17. september 2018 suspenderede det nye nationale råd for retsvæsenet, fordi det ikke længere opfyldte kravene om at være uafhængig af den udøvende og lovgivende magt og indledte udvisningsproceduren i april 2020(68);

27.  opfordrer Kommissionen til at indlede en traktatbrudsprocedure vedrørende loven af 12. maj 2011 om det nationale råd for retsvæsenet(69) som ændret den 8. december 2017 og anmode Domstolen om at suspendere aktiviteterne under det nye nationale råd for retsvæsenet ved hjælp af foreløbige forholdsregler;

Reglerne for organiseringen af de almindelige domstole og udnævnelse af retspræsidenter og pensionsordninger for dommere ved de almindelige domstole

28.  beklager, at justitsministeren, der i det polske system også er statsadvokat, fik beføjelse til at udnævne og afskedige retspræsidenter ved de lavere domstole efter eget skøn i en overgangsperiode på seks måneder, og at justitsministeren i 2017-2018 udskiftede over 150 retspræsidenter og -vicepræsidenter; bemærker, at justitsministeren efter udløbet af denne periode har beholdt retten til at fjerne retspræsidenter, og at der stort set ikke er foretaget nogen effektiv kontrol af denne beføjelse; bemærker endvidere, at justitsministeren også har fået andre "disciplinære" beføjelser over for retspræsidenter og præsidenter for højere domstole, som for deres del nu har store administrative beføjelser over for præsidenterne ved de lavere domstole(70); beklager dette store tilbageslag for retsstaten og retsvæsenets uafhængighed i Polen(71);

29.  beklager, at loven af 20. december 2019, der trådte i kraft den 14. februar 2020, har ændret sammensætningen af dommerforsamlingerne og flyttet nogle af disse retsligt selvforvaltende organers beføjelser til de kollegier af retspræsidenter, der er udpeget af justitsministeren(72);

30.  minder om, at Domstolen i sin dom af 5. november 2019(73) fandt, at bestemmelserne i loven af 12. juli 2017 om ændring af loven om de almindelige domstoles organisation og visse andre love(74), hvorefter pensionsalderen for dommere ved de almindelige domstole blev nedsat, samtidig med at justitsministeren fik beføjelse til at træffe afgørelse om at forlænge dommernes aktive embedsperiode, og hvorefter der blev fastsat forskellig pensionsalder afhængig af dommernes køn, var i strid med EU-retten;

Dommeres rettigheder og uafhængighed, herunder det nye disciplinærsystem for dommere

31.  fordømmer de nye bestemmelser, der indfører yderligere disciplinære forsømmelser og sanktioner over for dommere og retspræsidenter, da de udgør en alvorlig risiko for retsvæsenets uafhængighed(75); fordømmer de nye bestemmelser, der forbyder dommere at udøve enhver form for politisk aktivitet, forpligter dem til at offentliggøre deres foreningsmedlemskaber og i betydelig grad begrænser handlerummet for retsligt selvforvaltende organer, som går ud over principperne om retssikkerhed, nødvendighed og proportionalitet ved at begrænse dommernes ytringsfrihed(76);

32.  er dybt bekymret over de disciplinærsager, der er indledt mod dommere og anklagere i Polen i forbindelse med deres retlige afgørelser truffet i overensstemmelse med EU-retten eller offentlige erklæringer til forsvar for retsvæsenets uafhængighed og retsstatsprincippet i Polen; fordømmer navnlig truslen om disciplinærsager(77) mod over 10 % af dommerne for at undertegne en skrivelse til OSCE om korrekt afvikling af præsidentvalget og for at yde støtte til undertrykte dommere; fordømmer smædekampagnen mod polske dommere og inddragelsen af embedsmænd deri; opfordrer de polske myndigheder til at afstå fra misbruget af disciplinærsager og fra andre aktiviteter, der undergraver retsvæsenets myndighed;

33.  opfordrer de polske myndigheder til at fjerne de nye bestemmelser (om disciplinære forsømmelser og andet), der hindrer domstolene i at undersøge spørgsmål om andre dommeres uafhængighed og upartiskhed i forhold til EU-retten og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og dermed forhindrer dommerne i at udøve deres forpligtelser i henhold til EU-retten til at se bort fra nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten;(78)

34.  glæder sig over, at Kommissionen har indledt en traktatbrudsprocedure i forbindelse med ovennævnte nye bestemmelser; beklager, at der ikke har været nogen fremskridt siden den 29. april 2020; opfordrer Kommissionen til at behandle sagen som en prioritet og anmode Domstolen om at anvende den fremskyndede procedure og tillade midlertidige foranstaltninger, når det drejer sig om henvisning af sagen til Domstolen;

Statsadvokatens status og anklagemyndighedens opbygning

35.  fordømmer sammenlægningen af justitsministeren og statsadvokaturen, statsadvokatens øgede beføjelser i forhold til anklagemyndigheden, justitsministerens øgede beføjelser i forhold til retsvæsenet (loven af 27. juli 2001 om organiseringen af de almindelige domstole(79), som ændret) og den svage kontrol af disse beføjelser (det nationale råd af offentlige anklagere), hvilket resulterer i en akkumulering af for mange beføjelser hos en enkelt person og har direkte negative konsekvenser for retsforfølgelsessystemets uafhængighed af den politiske sfære som fastslået af Venedigkommissionen(80);

36.  minder om, at Domstolen i sin dom af 5. november 2019 fandt, at en nedsættelse af pensionsalderen for offentlige anklagere var i strid med EU-retten, da den fastsatte en forskellig pensionsalder for mandlige og kvindelige offentlige anklagere i Polen;

Overordnet vurdering af retsstatssituationen i Polen

37.  er enig med Kommissionen, Europarådets Parlamentariske Forsamling, Sammenslutningen af Stater mod Korruption og FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed i, at ovennævnte særskilte ændringer af den retlige ramme for retssystemet, i betragtning af deres samspil og samlede indvirkning, udgør en alvorlig, vedvarende og systemisk overtrædelse af retsstatsprincippet, der gør det muligt for den lovgivende og udøvende magt at gribe ind i hele retsvæsenets struktur og resultater på en måde, der er uforenelig med principperne om magtens tredeling og retsstatsprincippet og derved i betydelig grad svækker retsvæsenets uafhængighed i Polen(81); fordømmer den destabiliserende indvirkning på den polske retsorden, som de polske myndigheders foranstaltninger og aftaler har haft siden 2016;

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder i Polen

Den polske menneskerettighedskommissær

38.  er bekymret over politiske angreb på uafhængigheden af menneskerettighedskommissærens kontor(82); understreger, at menneskerettighedskommissæren har været offentligt kritisk, inden for hans ansvarsområde, over for forskellige foranstaltninger truffet af den nuværende regering ; minder om, at statutten for menneskerettighedskommissæren er nedfældet i den polske forfatning, og at mandatet for den nuværende menneskerettighedskommissær udløber i slutningen af september 2020; minder om, at kommissæren i henhold til den polske forfatning bør vælges af Sejm med Senatets samtykke;

Retten til en retfærdig rettergang

39.  er bekymret over rapporter om uberettigede forsinkelser i retssager, vanskeligheder med at få adgang til juridisk bistand under arrestation og tilfælde af manglende respekt for fortroligheden af kommunikation mellem advokater og klienter(83); anmoder Kommissionen om at overvåge situationen for advokater i Polen nøje; minder om alle borgeres ret til at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret af en uafhængig advokat i henhold til artikel 47 og 48 i chartret;

40.  er bekymret over, at det siden ikrafttrædelsen den 14. februar 2020 af loven af 20. december 2019 kun er det ekstraordinære kammer, hvis uafhængighed og upartiskhed der i sig selv sættes spørgsmålstegn ved, der kan afgøre, om en dommer eller domstol er uafhængig og upartisk, og at borgerne dermed fratages et vigtigt element af domstolsprøvelse ved alle andre instanser(84); minder om, at ifølge Domstolens retspraksis forpligter retten til en retfærdig rettergang enhver domstol til af egen drift at efterprøve, om den opfylder kriterierne om uafhængighed og upartiskhed(85);

Retten til information og ytringsfrihed, herunder mediefrihed og -pluralisme

41.  gentager, at mediefrihed og -pluralisme er uadskillelig fra demokratiet og retsstatsprincippet, og at retten til at informere og retten til at blive informeret er en del af de grundlæggende demokratiske værdier, som Unionen bygger på; minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 16. januar 2020 opfordrede Rådet til, at høringer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU også behandler nye udviklinger inden for ytringsfrihed, herunder mediefrihed;

42.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 14. september 2016 gav udtryk for sin bekymring over allerede vedtagne og nyligt foreslåede ændringer af den polske medielov; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en vurdering af den vedtagne lovgivning for så vidt angår dens forenelighed med EU-retten, navnlig artikel 11 i chartret og EU's lovgivning om offentlige medier;

43.  udtrykker alvorlig bekymring over de tiltag, som de polske myndigheder har gennemført i de seneste år i forhold til det offentlige radio- og TV-selskab, herunder en omstilling af det offentlige radio- og TV-selskab til et regeringsvenligt radio- og TV-selskab, hvilket hindrer offentlige medier og deres styrende organer i at udtrykke uafhængige eller afvigende røster, og udøvelse af kontrol med radio- og TV-indholdet(86); minder om, at artikel 54 i den polske forfatning garanterer ytringsfrihed og forbyder censur;

44.  er dybt bekymret over nogle politikeres overdrevne brug af injuriesager mod journalister, herunder ved at pålægge bødestraf og frakende af journalister retten til at udøve deres erhverv; frygter, at dette kan have en afdæmpende virkning på erhvervet og påvirke journalisters og mediers uafhængighed(87); opfordrer de polske myndigheder til at sikre adgang til passende retsmidler for journalister og deres familier, som bliver genstand for sagsanlæg med henblik på at bringe uafhængige medier til tavshed eller intimidere dem; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at gennemføre Europarådets anbefaling af 13. april 2016 om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører(88); beklager, at Kommissionen hidtil ikke har fremlagt lovgivning til bekæmpelse af SLAPP (strategiske retssager mod offentligt engagement), som også ville beskytte polske journalister og medier mod besværlige retssager;

45.  er bekymret over rapporterede tilfælde af tilbageholdelse af journalister, der gør deres arbejde, når de rapporterer om protester mod nedlukning under covid-19-epidemien(89);

Akademisk frihed

46.  udtrykker bekymring over brugen af og truslen om injuriesager mod akademikere; opfordrer de polske myndigheder til at respektere ytringsfriheden og den akademiske frihed i henhold til internationale standarder(90);

47.  opfordrer det polske parlament til at ophæve kapitel 6c i loven af 18. december 1998 om Instituttet for National Erindring – udvalget for retsforfølgning af forbrydelser mod den polske nation(91), som bringer ytringsfriheden og den uafhængige forskning i fare ved at gøre det til en lovovertrædelse, der kan indbringes for en civilretlig domstol, at skade Polens og dets befolknings omdømme, f.eks. ved at beskylde Polen og polakkerne for meddelagtighed i holocaust(92);

Forsamlingsfrihed

48.  gentager sin opfordring til den polske regering om at respektere forsamlingsfriheden ved at fjerne de bestemmelser, der prioriterer regeringsgodkendte "regelmæssige/tilbagevendende forsamlinger"(93), fra den gældende lov af 24. juli 2015 om offentlige forsamlinger(94), som ændret den 13. december 2016;(95) opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at afstå fra at anvende strafferetlige sanktioner over for personer, der deltager i fredelige forsamlinger eller moddemonstrationer, og til at frafalde straffesagerne mod fredelige demonstranter; opfordrer endvidere indtrængende de polske myndigheder til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af fredelige forsamlinger og retsforfølge dem, som angriber personer, der deltager i fredelige forsamlinger, med vold;

49.  er bekymret over det meget restriktive forbud mod offentlige forsamlinger(96), der var i kraft under covid-19-pandemien uden indførelse af en tilstand af naturkatastrofe som fastsat i artikel 232 i den polske forfatning, og fastholder, at der er behov for at anvende proportionalitetsprincippet, når retten til forsamlinger begrænses;

Foreningsfrihed

50.  opfordrer de polske myndigheder til at ændre loven af 15. september 2017 om Det Nationale Institut for Frihed – Center for udvikling af civilsamfundet(97),(98)med henblik på at sikre adgang til statslig finansiering af kritiske civilsamfundsgrupper på lokalt, regionalt og nationalt plan og en retfærdig, upartisk og gennemsigtig fordeling af offentlige midler til civilsamfundet, der sikrer pluralistisk repræsentation(99); gentager sin opfordring til, at de berørte organisationer skal have adgang til tilstrækkelig finansiering gennem forskellige finansieringsinstrumenter såsom indsatsområdet EU's værdier inden for rammerne af programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier og EU-pilotprojekter; er dybt bekymret over, at polske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udsættes for politisk pres for de foranstaltninger, de træffer inden for rammerne af deres mandat(100);

51.  er bekymret over presseerklæringen fra justitsministeren og miljøministeren vedrørende visse ikkestatslige organisationer, som har til formål at stigmatisere dem som personer, der arbejder for udenlandske aktørers interesser; er alvorligt bekymret over det planlagte udkast til lovforslag om oprettelse af et offentligt register over finansiering af ikkestatslige organisationer, der forpligter dem til at angive eventuelle udenlandske finansieringskilder(101);

Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

52.  gentager konklusionen fra sin beslutning af 14. september 2016 om, at de retssikkerhedsgarantier og materielle betingelser, der er fastsat i loven af 10. juni 2016 om terrorbekæmpelse og loven af 6. april 1990 om politiet(102) som ændret, for så vidt angår brugen af hemmelig overvågning ikke er tilstrækkelige til at forhindre overdreven brug heraf eller uberettiget krænkelse af personers privatliv og databeskyttelse, herunder oppositions- og civilsamfundslederes(103); gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en vurdering af denne lovgivning for så vidt angår dens forenelighed med EU-retten og opfordrer indtrængende de polske myndigheder til fuldt ud at respektere alle borgeres privatliv;

53.  er dybt bekymret over, at det polske ministerium for digitale anliggender den 22. april 2020 videregav personoplysninger fra det universelle elektroniske system til registrering af befolkningen (i det følgende benævnt "PESEL-registret") til operatøren af postvæsenet med det formål at lette organiseringen af præsidentvalget den 10. maj 2020 via brevafstemning uden et egentligt retsgrundlag herfor, eftersom det polske parlament først vedtog en lov, der tillod et rent postvalg, den 7. maj 2020; bemærker endvidere, at PESEL-registret ikke er identisk med valglisten og også omfatter personoplysninger om borgere i andre EU-medlemsstater, hvilket betyder, at ovennævnte videregivelse kan udgøre en potentiel overtrædelse af forordning (EU) 2016/679; minder om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd anførte, at offentlige myndigheder kan videregive oplysninger om enkeltpersoner på valglisterne, men kun hvis dette er specifikt godkendt af national lovgivning(104); bemærker, at den polske menneskerettighedskommissær indgav en klage til den regionale forvaltningsdomstol i Warszawa på grundlag af en mulig overtrædelse af artikel 7 og 51 i den polske forfatning begået af det polske ministerium for digitale anliggender;

Bredtfavnende seksualundervisning

54.  gentager den dybe bekymring, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 14. november 2019, og som også blev delt af Europarådets menneskerettighedskommissær(105), over udkastet til en lov om ændring af artikel 200b i den polske straffelov, der blev forelagt for det polske parlament af "Stop pædofili"-initiativet, for så vidt angår de yderst vage, brede og uforholdsmæssige bestemmelser, som de facto har til formål at kriminalisere formidling af seksualundervisning til mindreårige, og hvis omfang potentielt truer alle personer, navnlig forældre, lærere og seksualundervisere, med op til tre års fængsel for undervisning i menneskelig seksualitet, sundhed og intime forhold;

55.  understreger, at alderssvarende og evidensbaseret bredtfavnende undervisning i seksualitet og forhold er nøglen til at opbygge unges færdigheder til at danne sunde, lige, nærende og sikre forhold uden forskelsbehandling, tvang og vold; mener, at bredtfavnende seksualundervisning også har en positiv indvirkning på resultaterne af ligestilling mellem kønnene, herunder omdannelse af skadelige kønsnormer og holdninger til kønsbaseret vold, og dermed bidrager til at forhindre vold og seksuel tvang i parforhold, homofobi og transfobi, bryde tavsheden omkring seksuel vold, seksuel udnyttelse eller misbrug og til at give unge styrken til at søge hjælp; opfordrer det polske parlament til ikke at vedtage det foreslåede udkast til lov om ændring af artikel 200b i den polske straffelov og opfordrer kraftigt de polske myndigheder til at sikre adgang til videnskabeligt nøjagtig og bredtfavnende seksualundervisning for alle skolebørn i overensstemmelse med internationale standarder, og at dem, som leverer en sådan uddannelse og information, støttes deri på en faktuel og objektiv måde;

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

56.  minder om, at kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder i henhold til chartret, EMRK og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis er knyttet til flere menneskerettigheder, herunder retten til liv og værdighed, frihed fra umenneskelig og nedværdigende behandling, retten til adgang til sundhedspleje, retten til privatliv, retten til uddannelse og forbuddet mod forskelsbehandling, som også afspejler sig i den polske forfatning; minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. november 2017 kraftigt kritiserede ethvert lovforslag, der ville forbyde abort i tilfælde, hvor der er alvorlige eller fatale misdannelser af fostret, og dermed reelt forbyde muligheden for pleje i forbindelse med abort i Polen, da de fleste aborter udføres på dette grundlag(106), og samtidig understregede, at universel adgang til sundhedspleje, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje og de dertil knyttede rettigheder, er en grundlæggende menneskerettighed(107); beklager de foreslåede ændringer(108) af loven af 5. december 1996 om lægers og tandlægers professioner(109), i henhold til hvilke læger ikke længere er juridisk forpligtet til at angive en alternativ facilitet eller praktiserende læge i tilfælde af afslag på tjenester inden for seksuel og reproduktiv sundhed på grund af personlige overbevisninger; er bekymret over anvendelsen af samvittighedsklausulen, herunder manglen på pålidelige henvisningsmekanismer og manglen på rettidige appelmuligheder for kvinder, der nægtes lovlig adgang til sådanne tjenester; opfordrer det polske parlament til at afstå fra yderligere forsøg på at begrænse kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og dertilhørende rettigheder; bekræfter på det kraftigste, at benægtelse af tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er en form for vold mod kvinder og piger; opfordrer de polske myndigheder til fuldt ud at gennemføre domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager mod Polen, som ved flere lejligheder har afgjort, at restriktive abortlove og manglende gennemførelse krænker kvinders menneskerettigheder(110);

57.  minder om, at tidligere forsøg på yderligere begrænsning af retten til abort, som i Polen allerede er blandt de mest begrænsede i Unionen, blev standset i 2016 og 2018 som følge af massiv modstand fra polske borgere, som kom til udtryk i de såkaldte "sorte marcher"; opfordrer kraftigt de polske myndigheder til at overveje at ophæve den lov, der begrænser kvinders og pigers adgang til nødpræventionspiller;

Hadefuld tale, offentlig diskrimination, vold mod kvinder, vold i hjemmet og intolerant adfærd over for mindretal og andre sårbare grupper, herunder LGBTI-personer

58.  opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til kraftigt at bekæmpe racistiske hadefulde udtalelser og tilskyndelse til vold, (online og offline), og fordømmer offentligt og tager afstand fra hadefulde udtalelser fra offentlige personer, herunder politikere og mediepersoner(111), til at bekæmpe fordomme og negative følelser over for nationale og etniske minoriteter (herunder romaer), migranter, flygtninge og asylansøgere og at sikre en effektiv håndhævelse af de love, der erklærer partier eller organisationer, som fremmer eller tilskynder til racediskrimination, ulovlige;(112); opfordrer de polske myndigheder til at efterkomme henstillingerne fra De Forenede Nationers Komité om Bekæmpelse af Racediskrimination(113) fra 2019;

59.  er dybt bekymret over den polske justitsministers nylige afgørelse(114) om officielt at indlede Polens udtrædelse af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); tilskynder de polske myndigheder til at foretage en praktisk og effektiv gennemførelse af denne konvention, herunder ved at sikre anvendelse af de eksisterende bestemmelser i hele landet, samt tilvejebringe et tilstrækkeligt antal og en tilstrækkelig kvalitet af krisecentre for kvinder, der er ofre for vold, og deres børn; er bange for, at dette skridt kunne være et alvorligt tilbageslag med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

60.  noterer sig, at resultaterne af LGBTI II-undersøgelsen fra maj 2020, som blev foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, fremhæver en stigning i intolerance og vold i Polen over for LGBTI-personer og personer, der opfattes som LGBTI-personer, og en fuldstændig manglende tro på statens bekæmpelse af fordomme og intolerance hos polske LGBTI-respondenter, idet den registrerer den laveste andel i Union (blot 4 %) og den højeste andel af respondenter, der undgår visse steder af frygt for at blive overfaldet, chikaneret eller truet (79 %);

61.  minder – også i forbindelse med kampagnen op til præsidentvalget i 2020 – om den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 18. december 2019, hvori det på det kraftigste fordømte enhver forskelsbehandling af LGBTI-personer og krænkelser af deres grundlæggende rettigheder fra myndighedernes side, herunder hadefulde udtalelser fra offentlige myndigheder og folkevalgte beslutningstagere, forbud mod og utilstrækkelig beskyttelse mod angreb på Pride-parader og oplysningsprogrammer, erklæringer om "LGBT-ideologi"-frie zoner i Polen og vedtagelsen af "regionale chartre for familierettigheder", der navnlig diskriminerer mod familier med enlige forsørgere og LGBTI-familier; bemærker den manglende forbedring af situationen for LGBTI-personer i Polen siden vedtagelsen af denne beslutning, og at den mentale og fysiske sikkerhed for polske LGBTI-personer er særligt udsat; minder om, at den polske menneskerettighedskommissærs fordømte sådanne handlinger og indgav ni klager til forvaltningsdomstole med påstand om, at LGBTI-fri områder er i strid med EU-retten, og at Kommissionen og internationale organisationer også fordømte disse handlinger; minder om, at finansiering under samhørighedsfondene ikke må forskelsbehandle på grund af seksuel orientering, og at kommuner, der fungerer som arbejdsgivere, skal respektere Rådets direktiv 2000/78/EF(115), som forbyder forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering i forbindelse med beskæftigelse(116); udtrykker i lyset heraf sin alvorlige bekymring over, at justitsministeren har ydet finansiel støtte til de kommuner, der blev udelukket fra det europæiske venskabsbyprogram som følge af vedtagelsen af erklæringer om "LGBTI-frit område"; er endvidere dybt bekymret over, at der vil blive ydet finansiel støtte fra ministeriets justitsfond, der blev oprettet for at støtte ofre for forbrydelser; opfordrer Kommissionen til fortsat at afvise ansøgninger om EU-finansiering fra de myndigheder, der har vedtaget sådanne beslutninger; opfordrer de polske myndigheder til at gennemføre Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis og i denne forbindelse tage hånd om situationen med ægtefæller og forældre af samme køn med henblik på at sikre, at de kan udøve retten til ikkeforskelsbehandling i lovgivningen og i praksis(117); fordømmer retssagerne mod de civilsamfundsaktivister, der udgav det såkaldte "Atlas over had", som dokumenterer tilfælde af homofobi i Polen; opfordrer kraftigt den polske regering til at sikre den retlige beskyttelse af LGBTI-personer mod alle former for hadforbrydelser og hadefuld tale;

62.  beklager dybt den "polske Stonewall"-massearrestation af 48 LGBTI-aktivister den 7. august 2020, der sender et bekymrende signal om ytrings- og forsamlingsfriheden i Polen; beklager den måde, hvorpå de tilbageholdte blev behandlet, som den nationale forebyggende mekanisme til forebyggelse af tortur(118) har rapporteret; opfordrer til øjeblikkelig fordømmelse fra alle europæiske institutioner af politivold mod LGBTI-personer i Polen;

63.  beklager dybt den officielle holdning fra den polske biskopskonference(119), der opfordrer til "konversionsterapi" for LGBTI-personer; gentager Parlamentets holdning(120), ifølge hvilken medlemsstaterne tilskyndes til at kriminalisere sådanne praksisser, og minder om rapporten fra maj 2020 fra FN's uafhængige ekspert om beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, hvori medlemsstaterne opfordres til at vedtage forbud mod praksisser for "konversionsterapi"(121);

****

64.  bemærker, at manglen på et uafhængigt retsvæsen i Polen allerede er begyndt at påvirke den gensidige tillid mellem Polen og andre medlemsstater, især inden for det retlige samarbejde i straffesager, idet de nationale domstole har nægtet eller tøvet med at udlevere polske mistænkte under den europæiske arrestordre på grund af stor tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed; mener, at truslen mod ensartetheden i Unionens retssystem som følge af nedbrydningen af retsstatsprincippet i Polen er særlig alvorlig; påpeger, at gensidig tillid mellem medlemsstaterne kun kan genetableres, når de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, respekteres;

65.  opfordrer den polske regering til at overholde alle bestemmelser vedrørende retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne, chartret, EMRK og de internationale menneskerettighedsstandarder, og til at gå i ærlig dialog med Kommissionen; understreger, at en sådan dialog skal gennemføres på en upartisk, evidensbaseret og samarbejdsorienteret måde; opfordrer den polske regering til at samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i TEU; opfordrer den polske regering til hurtigt og fuldt ud at gennemføre Domstolens afgørelser og respektere EU-rettens forrang; opfordrer indtrængende den polske regering til fuldt ud at tage hensyn til Venedigkommissionens anbefalinger i forbindelse med retssystemets opbygning, herunder ved gennemførelsen af yderligere reformer af højesteret;

66.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at afholde sig fra en snæver fortolkning af retsstatsprincippet og bruge proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU fuldt ud ved at tage fat på virkningerne af den polske regerings foranstaltninger for alle principperne i artikel 2 i TEU, herunder demokrati og grundlæggende rettigheder som fremhævet i denne betænkning;

67.  opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at genoptage de formelle høringer – hvoraf den sidste blev afholdt helt tilbage i december 2018 – og i disse høringer at medtage alle de seneste og væsentlige negative udviklingstendenser inden for retsstatsforhold, demokrati og grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Rådet til endelig at handle i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU ved at fastslå, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, i lyset af de overvældende beviser, som fremlægges i denne beslutning og i så mange rapporter fra internationale og europæiske organisationer, Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis og rapporter fra civilsamfundsorganisationer; anbefaler på det kraftigste, at Rådet som opfølgning på høringerne retter konkrete henstillinger til Polen, jf. artikel 7, stk. 1, i TEU, og angiver fristerne for gennemførelsen af disse henstillinger; opfordrer endvidere Rådet til at forpligte sig til at vurdere gennemførelsen af disse henstillinger rettidigt; opfordrer Rådet til regelmæssigt at informere og inddrage Parlamentet og arbejde på en gennemsigtig måde for at give alle europæiske institutioner og organer samt civilsamfundsorganisationer mulighed for meningsfuld deltagelse og tilsyn;

68.  opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af de redskaber, den har til rådighed, for at imødegå en klar fare for, at Polen groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på, navnlig fremskyndede traktatbrudsprocedurer og begæringer om foreløbige forholdsregler ved Domstolen, men også budgetredskaber; opfordrer Kommissionen til fortsat regelmæssigt at informere og inddrage Parlamentet;

o
o   o

69.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til Republikken Polens præsident, regering og parlament, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408.
(2) COM(2003)0606.
(3) COM(2014)0158.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0123.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0344.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0442.
(7) EUT L 217 af 12.8.2016, s. 53.
(8) EUT L 22 af 27.1.2017, s. 65.
(9) EUT L 228 af 2.9.2017, s. 19.
(10) EUT L 17 af 23.1.2018, s 50.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0055.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0058.
(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0204.
(16) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0014.
(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111.
(20) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0349.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0407.
(23) Domstolens dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531; Domstolens dom af 5. november 2019, Kommissionen mod Polen, C-192/18, ECLI:EU:C:2019:924.
(24) COM(2017)0835.
(25) Ustawa z dnia 22 grudnia 2015 r. o zmianie ustawy o Trybunale Konstytucyjnym (Dz.U. 2015 poz. 2217).
(26) Ustawa z dnia 22 lipca 2016 r. o Trybunale Konstytucyjnym (Dz.U. 2016 poz. 1157).
(27) Forfatningsdomstolens dom af 9. marts 2016, K 47/15.
(28) Forfatningsdomstolens dom af 11. august 2016, K 39/16.
(29) Forfatningsdomstolens dom af 7. november 2016, K 44/16.
(30) Jf. Venedigkommissionens udtalelse af 14. oktober 2016 om lov af 22. juli 2016 om forfatningsdomstolen, udtalelse nr. 860/2016, punkt 127; Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017, punkt 91 ff.
(31) Ustawa z dnia 30 grudnia 2015 r. o zmianie ustawy o służbie cywilnej oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2016 poz. 34).
(32) Ustawa z dnia 15 stycznia 2016 r. o zmianie ustawy o Policji oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2016 poz. 147).
(33) Ustawa z dnia 28 stycznia 2016 r. Prawo o prokuraturze (Dz.U. 2016 poz. 177).
(34) Ustawa z dnia 28 stycznia 2016 r. Przepisy wprowadzające ustawę - Prawo o prokuraturze (Dz.U. 2016 poz. 178).
(35) Ustawa z dnia 18 marca 2016 r. o zmianie ustawy o Rzeczniku Praw Obywatelskich oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2016 poz. 677).
(36) Ustawa z dnia 22 czerwca 2016 r. o Radzie Mediów Narodowych (Dz.U. 2016 poz. 929).
(37) Ustawa z dnia 10 czerwca 2016 r. o działaniach antyterrorystycznych (Dz.U. 2016 poz. 904).
(38) Jf. Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017, punkt 112-113.
(39) ENCJ, Warszawaerklæringen af 3. juni 2016.
(40) OSCE/ODIHR's erklæring om foreløbige resultater og konklusioner efter den begrænsede valgobservationsmission af 14. oktober 2019.
(41) OSCE/ODIHR's endelige rapport om den begrænsede valgobservation i forbindelse med parlamentsvalget den 13. oktober 2019, Warszawa, af 14. februar 2020.
(42) OSCE/ODIHR, Særlig valgvurderingsmission, Erklæring om foreløbige resultater og konklusioner om anden runde af præsidentvalget den 12. juli 2020, Warszawa, den 13. juli 2020.
(43) Venedigkommissionen, udtalelse af 8.-9. december 2017, CDL-AD (2017)031, punkt 43; Kommissionens henstilling (EU) 2018/103 af 20. december 2017 vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til henstilling (EU) 2016/1374, (EU) 2017/146 og (EU) 2017/1520 (EUT L 17 af 23.1.2018, s. 50), punkt 25.
(44) Venedigkommissionen, CDL-AD (2002) 23, udtalelse nr. 190/2002, kodeks for god praksis i forbindelse med valgspørgsmål. Retningslinjer og forklarende rapport, af 30. oktober 2002; Jf. også Venedigkommissionen, CDL-PI (2020) 005rev-e, Report on Respect for Democracy Human Rights and Rule of Law in States of Emergency — Reflections, s. 23.
(45) Jf. også OSCE/ODIHR's udtalelse om udkast til retsakt om særlige regler for valget af præsident for Republikken Polen i 2020 (Senatets dokument nr. 99) af 27. april 2020.
(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(47) Ustawa z dnia 30 listopada 2016 r. o organizacji i trybie postępowania przed Trybunałem Konstytucyjnym (Dz.U. 2016 poz. 2072); ustawa z dnia 30 listopada 2016 r. o statusie sędziów Trybunału Konstytucyjnego (Dz.U. 2016 poz. 2073); Ustawa z dnia 13 grudnia 2016 r. - Przepisy wprowadzające ustawę o organizacji i trybie postępowania przed Trybunałem Konstytucyjnym oraz ustawę o statusie sędziów Trybunału Konstytucyjnego (Dz.U. 2016 poz. 2074).
(48) Venedigkommissionen, udtalelse af 14.-15. oktober 2016, punkt 128; FN, Menneskerettighedskomitéen, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 31. oktober 2016, punkt 7-8; Kommissionens henstilling (EU) 2017/1520.
(49) Domstolens dom af 5. november 2019 A.K. m.fl. mod Sąd Najwyższy, C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982.
(50) Ustawa z dnia 20 grudnia 2019 r. o zmianie ustawy - Prawo o ustroju sądów powszechnych, ustawy o Sądzie Najwyższym oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2020 poz. 190).
(51) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, CDL-PI(2020)002, punkt 51-55.
(52) Jf. Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017, COM(2017)0835, punkt 133. Jf. også OSCE-ODIHR, udtalelse om visse bestemmelser i lovforslaget vedrørende højesteret i Polen. (pr. 26. september 2017), af 13. november 2017, s. 33.
(53) Domstolens dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531.
(54) Domstolens dom af 17. december 2018, Kommissionen mod Polen, C-619/18 R, ECLI:EU:C:2018:1021.
(55) Ustawa z dnia 21 listopada 2018 r. o zmianie ustawy o Sądzie Najwyższym (Dz.U. 2018 poz. 2507).
(56) OSCE-ODIHR's udtalelse af 13. november 2017, s. 7-20; Venedigkommissionen, udtalelse af 8.-9. december 2017, punkt 43; Kommissionens henstilling (EU) 2018/103, punkt 25; GRECO, Addendum til fjerde rapport om evaluering af Polen (artikel 34) af 18.-22. juni 2018, punkt 31; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 8.
(57) Domstolens dom af 19. november 2019, A.K. m.fl. mod Sąd Najwyższy, C-585/18, C-624/18 og C-625/18, ECLI:EU:C:2019:982.
(58) Højesterets dom af 5. december 2019, III PO 7/19.
(59) Afgørelse af 23. januar 2020 fra de fælles civilretlige, strafferetlige og arbejdsretlige afdelinger i højesteret BSA I-4110-1/2020.
(60) Forfatningsdomstolens dom af 20. april 2020, U 2/20.
(61) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 38.
(62) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 38.
(63) Domstolens kendelse af 8. april 2020, Kommissionen mod Polen, C-791/19 R, ECLI:EU:C:2020:277.
(64) Ustawa z dnia 8 grudnia 2017 r. o zmianie ustawy o Krajowej Radzie Sądownictwa oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2018 poz. 3).
(65) Europarådets rådgivende dommerkomité, Præsidiets udtalelser af 7. april 2017 og 12. oktober 2017; OSCE/ODIHR, Endelig udtalelse om udkast til ændringer af loven om det nationale råd for retsvæsenet, af 5. maj 2017. Venedigkommissionen, udtalelse af 8.-9. december 2017, punkt 5-7; GRECO, Ad hoc-rapport om Polen (artikel 34) af 19.-23. marts 2018 og addendum af 18.-22. juni 2018; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 42 og 61.
(66) Højesterets afgørelse af 15. januar 2020, III PO 8/18. Højesterets afgørelse af 15. januar 2020, III PO 9/18.
(67) Om dette emne, se også følgende verserende sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Reczkowicz og to andre mod Polen (begæring nr. 43447/19, 49868/19 og 57511/19), Grzęda mod Polen (nr. 43572/18), Xero Flor w Polsce sp. z o.o. mod Polen (nr.4907/18), Broda mod Polen og Bojara mod Polen (nr. 26691/18 og 27367/18), Żurek mod Polen (nr. 39650/18) og Sobczyńska m.fl. mod Polen (nr. 62765/14, 62769/14, 62772/14 og 11708/18).
(68) ENCJ, skrivelse af 21. februar 2020 fra ENCJ's bestyrelse. Jf. også skrivelse af 4. maj 2020 fra den europæiske dommersammenslutning til støtte for ENCJ.
(69) Ustawa z dnia 12 maja 2011 r. o Krajowej Radzie Sądownictwa (Dz.U. 2011 nr 126 poz. 714).
(70) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 45.
(71) Jf. også Europarådet, Europarådets rådgivende dommerkomités præsidium (CCJE-BU), CCJE-BU(2018)6REV, af 18. juni 2018.
(72) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 46-50.
(73) Domstolens dom af 5. november 2019, Kommissionen mod Polen, C-192/18, ECLI:EU:C:2019:924.
(74) Ustawa z dnia 12 lipca 2017 r. o zmianie ustawy - Prawo o ustroju sądów powszechnych oraz niektórych innych ustaw (Dz.U. 2017 poz. 1452).
(75) OSCE/ODIHR, foreløbig hasteudtalelse om lovforslaget om ændring af loven om de almindelige domstoles organisation, loven om højesteret og visse andre polske love (pr. 20. december 2019), af 14. januar 2020, s. 23-26; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 44-45.
(76) OSCE-ODIHR, foreløbig hasteudtalelse, af 14. januar 2020, s. 18-21; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 24-30.
(77) Meddelelse fra den stedfortrædende disciplinæranklager for dommere ved de almindelige domstole, juli 2020, http://rzecznik.gov.pl/wp-content/uploads/2020/07/KomunikatFWS.pdf.
(78) OSCE-ODIHR, foreløbig hasteudtalelse, af 14. januar 2020, s. 13-17; Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 31-43.
(79) Ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. Prawo o ustroju sądów powszechnych (Dz.U. 2001 nr 98 poz. 1070).
(80) Venedigkommissionens udtalelse af 8.-9. december 2017 om loven om statsadvokaturen, som ændret, CDL-AD (2017) 028, punkt 115, CDL-AD(2017)028, punkt 115.
(81) Kommissionens henstilling (EU) 2018/103; FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, erklæring af 25. juni 2018; Europa-Kommissionen, det europæiske semester 2020: Landerapport om Polen, af 27. februar 2019, SWD(2019)01020, s. 42; formændene for Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer, Det Europæiske Netværk af Formændene for de Øverste Domstole og den europæiske dommersammenslutning, skrivelse af 20. september 2019; GRECO, Opfølgning af addendum til fjerde rapport om evaluering (artikel 34) – Polen, af 6. december 2019, punkt 65; PACE, resolution 2316 (2020) af 28. januar 2020 om de demokratiske institutioners funktion i Polen, punkt 4.
(82) Jf. også Europarådets menneskerettighedskommissærs skrivelse til Polens premierminister af 19. januar 2018; Fælles erklæring til støtte for den polske menneskerettighedskommissær, undertegnet af ENNHRI, Equinet, GANHRI, IOI, OHCHR Europe, juni 2019.
(83) FN's Menneskerettighedskomité, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, punkt 33;
(84) Venedigkommissionen og Europarådets DGI, fælles hasteerklæring af 16. januar 2020, punkt 59.
(85) Domstolens dom af 26. marts 2020, Simpson mod Rådet og HG mod Kommissionen, de forenede sager C-542/18 RX-II og C-543/18 RX-II, ECLI:EU:C:2020:232, præmis 57.
(86) Se også det internationale pressefrihedsindeks, ifølge hvilket Polen siden 2015 er faldet fra 18. til 62. plads.
(87) Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed, årsrapport for 2020, marts 2020, s. 42.
(88) Europarådet, anbefaling CM/Rec (2016)4 af 13. april 2016 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører.
(89) Det Internationale Presseinstitut (IPI), Tracker on Press Freedom Violations Linked to COVID-19 Coverage, https://ipi.media/covid19-media-freedom-monitoring/.
(90) Europarådet, Organisationen af Amerikanske Stater m.fl., erklæring fra det globale forum for akademisk frihed, institutionel anatomi, og fremtiden for akademisk frihed, af 21. juni 2019.
(91) Ustawa z dnia 18 grudnia 1998 r. o Instytucie Pamięci Narodowej - Komisji Ścigania Zbrodni przeciwko Narodowi Polskiemu (Dz.U. 1998 nr 155 poz. 1016).
(92) Jf. også erklæringen af 28. juni 2018 fra OSCE's repræsentant for frie medier.
(93) Jf. også meddelelsen af 23. april 2018, hvori FN's eksperter opfordrer Polen til at sikre fuld og fri deltagelse i klimaforhandlingerne.
(94) Ustawa z dnia 24 lipca 2015 r. Prawo o prokuraturze (Dz.U. 2015 poz. 1485).
(95) Ustawa z dnia 13 grudnia 2016 r. o zmianie ustawy - Prawo o zgromadzeniach (Dz.U. 2017 poz. 579).
(96) Den polske menneskerettighedskommissær, skrivelse til indenrigs- og forvaltningsministeriet, af 6. maj 2020.
(97) Ustawa z dnia 15 września 2017 r. o Narodowym Instytucie Wolności - Centrum Rozwoju Społeczeństwa Obywatelskiego (Dz.U. 2017 poz. 1909).
(98) OSCE/ODIHR, udtalelse om Polens udkast til lov om Det Nationale Institut for Frihed - Center for civilsamfundsudvikling, Warszawa, af 22. august 2017.
(99) EØSU, rapport om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet: nationale udviklinger set ud fra et civilsamfundsperspektiv 2018-2019, juni 2020, s. 41-42.
(100) EØSU's pressemeddelelse "Alarmerende pres på civilsamfundet: Polsk medlem af EØSU bliver et mål for regeringens hævn, og NGO'er har ikke længere mulighed for at vælge deres egne kandidater ", af 23. juni 2020.
(101) Pressemeddelelse fra miljøministeren i samarbejde med justitsministeren af 7. august 2020, https://www.gov.pl/web/srodowisko/nowe-prawo-wzmocni--przejrzystosc-finansowania-organizacji-pozarzadowych.
(102) Ustawa z dnia 6 kwietnia 1990 r. o Policji (Dz.U. 1990 nr 30 poz. 179).
(103) FN's Menneskerettighedskomité, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, punkt 39-40. Jf. også den meddelelse af 23. april 2018, hvori FN's eksperter opfordrer Polen til at sikre fuld og fri deltagelse i klimaforhandlingerne.
(104) Det Europæiske Databeskyttelsesråd, skrivelse af 5. maj 2020 om videregivelse af oplysninger om præsidentvalget i Polen.
(105) Europarådets menneskerettighedskommissær, erklæring af 14. april 2020.
(106) I 2017 udgjorde abort som følge af fostermisdannelser 97,9 % af alle behandlinger: Center for Sundhedsinformationssystemer, rapporter fra det statistiske forskningsprogram MZ-29 offentliggjort på den polske Sejms websted. Sprawozdanie Rady Ministrów z wykonywania oraz o skutkach stosowania w 2016 r. ustawy z dnia 7 stycznia 1993 r. o planowaniu rodziny, ochronie płodu ludzkiego i warunkach dopuszczalności przerywania ciąży (Dz. U. poz. 78, z późnn. zm.).
(107) Jf. også baggrundsdokumentet fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder fra december 2017 om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i Europa; Erklæring af 22. marts 2018 fra FN's eksperter, der rådgiver FN's arbejdsgruppe om diskrimination mod kvinder, og erklæring af 14. april 2020 fra Europarådets menneskerettighedskommissær.
(108) Ustawa z dnia 16 lipca 2020 r. o zmianie ustawy o zawodach lekarza i lekarza dentystyoraz niektórych innych ustaw (endnu ikke offentliggjort i det officielle tidende).
(109) Ustawa z dnia 5 grudnia 1996 r. o zawodach lekarza i lekarza dentysty (Dz.U. 1997 nr 28 poz. 152).
(110) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. marts 2007, Tysiąc mod Polen (begæring nr. 5410/03); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. marts 2007, R. R mod Polen, (begæring nr. 27617/04). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. oktober 2012, P og S. mod Polen, (begæring nr. 57375/08).
(111) Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2017, punkt 18. PACE, resolution 2316 (2020) af 28. januar 2020 om de demokratiske institutioners funktion i Polen, punkt 14; FN's Menneskerettighedskomité, Afsluttende bemærkninger om den syvende periodiske rapport om Polen, af 23. november 2016, CCPR/C/POL/CO/7, punkt 15-18.
(112) De Forenede Nationers Komité om Bekæmpelse af Racediskrimination, afsluttende bemærkninger om Polens kombinerede 22.-24. periodiske rapporter, august 2019.
(113) Ibidem.
(114) Justitsministeriet, pressemeddelelse, "Forslag om opsigelse af Istanbulkonventionen" af 25. juli 2020, https://www.rpo.gov.pl/en/content/national-preventive-mechanism-prevention-torture-kmpt-visits-police-places-detention-after-overnight
(115) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16)
(116) Europa-Kommissionen, GD REGIO, skrivelse af 27. maj 2020 til myndighederne i de polske regioner Lublin, Łódź, Małopolskie, Podkarpackie og Świętokrzyskie. Jf. også Domstolens dom af 23. april 2020, NH mod Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI, C-507/18, ECLI:EU:C:2020:289.
(117) Domstolens dom af 5. juni 2018, Coman, C-673/16, ECLI:EU:C:2018:385; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. marts 2010, Kozak mod Polen (begæring nr. 13102/02); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 22. januar 2008, E.B. mod Frankrig (begæring nr. 43546/02); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 19. februar 2013, X m.fl. mod Østrig (begæring nr. 19010/07); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. juni 2016, Taddeucci og McCall mod Italien (begæring nr. 51362/09); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21. juli 2015, Oliari m.fl. mod Italien (begæring nr. 18766/11 og 36030/11); Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. december 2017, Orlandi m.fl. mod Polen (begæring nr. 26431/12, 26742/12, 44057/12 og 60088/12). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. januar 2020, Beizaras og Levickas mod Litauen (begæring nr. 41288/15);
(118) Den polske menneskerettighedskommissær, pressemeddelelse, "The National Preventive Mechanism for the Prevention of Torture (KMPT) visits police places of detention after overnight detentions in Warsaw, af 11. august 2020https://www.rpo.gov.pl/en/content/national-preventive-mechanism-prevention-torture-kmpt-visits-police-places-detention-after-overnight
(119) Holdning fra den polske biskopskonference om LGBT+anliggender, august 2020, https://episkopat.pl/wp-content/uploads/2020/08/Stanowisko-Konferencji-Episkopatu-Polski-w-kwestii-LGBT.pdf.
(120) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(121) FN's uafhængige ekspert vedrørende beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, rapport om konversionsterapi, maj 2020, https://undocs.org/A/HRC/44/53.


En strategisk tilgang til lægemidler i miljøet
PDF 159kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet (2019/2816(RSP))
P9_TA(2020)0226B9-0242/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 11, artikel 168 og artikel 191, stk. 2,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (REACH-forordningen)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" ("det syvende miljøhandlingsprogram")(9),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet) (COM(2017)0753),

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning om mindstekrav til genbrug af vand (COM(2018)0337),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2019 om de næste skridt hen imod at gøre EU til forbillede for bedste praksis i bekæmpelsen af antimikrobiel resistens,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. juni 2019 med titlen "Mod en strategi for en bæredygtig kemikaliepolitik i Unionen",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2019 med titlen "Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet" (COM(2019)0128),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. november 2018 med titlen "Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer" (COM(2018)0734),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 med titlen "En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017)0339),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2011 med titlen "En handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens" (COM(2011)0748),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. december 2008 med titlen "Sikre, innovative og tilgængelige lægemidler: et nyt perspektiv for lægemiddelsektoren" (COM(2008)0666).

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR)(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt,(11)

–  der henviser til adskillige medlemsstaters programmer til at reducere lægemiddelrester i vand,

–  der henviser til den fælles videnskabelige udtalelse af 1. december 2016 fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om foranstaltninger til at mindske behovet for at anvende antimikrobielle stoffer i husdyrbrug i Den Europæiske Union og de deraf følgende virkninger for fødevaresikkerheden (RONAFA-udtalelse),

–  der henviser til de successive årlige (siden 2011) rapporter om europæisk overvågning af veterinært forbrug af antimikrobielle stoffer (ESVAC),

–  der henviser til Kommissionens publikation "Science for Environment Policy – Future brief" nr. 11 fra maj 2015 med titlen "Sustainable Aquaculture",

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 30. januar 2019 med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030" (COM(2019)0022),

–  der henviser til undersøgelse af 13. november 2019 foretaget af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen "Pharmaceutical Residues in Freshwater – Hazards and Policy Responses",

–  der henviser til politisk erklæring af 22. september 2016 fra mødet på højt plan i De Forenede Nationers Generalforsamling om antimikrobiel resistens,

–  der henviser til FN's "Drinking Water Parameter Cooperation Project",

–  der henviser til Verdensbankens rapport fra marts 2017 med titlen "Drug-Resistant Infections: A Threat to Our Economic Future",

–  der henviser til Kommissionens rapport fra juli 2018 med titlen "Options for a strategic approach to pharmaceuticals in the environment",

–  der henviser til rapport af 12. december 2013 fra Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer om de miljømæssige risici ved lægemidler,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet O-000040/2020 – B9‑0015/2020 og O-000041/2020 – B9‑0016/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at lægemidler spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre et højt folke- og dyresundhedsniveau; der henviser til, at der i øjeblikket findes mere end 3 000 aktivstoffer til fremstilling af lægemidler på det europæiske marked;

B.  der henviser til, at den udbredte brug af human- og veterinærmedicinske lægemidler, herunder antimikrobielle stoffer, har øget deres koncentrationer i mange miljøreservoirer såsom jord, sedimenter og vandområder i de sidste 20 år; der henviser til, at koncentrationerne i miljøet sandsynligvis vil stige yderligere, efterhånden som befolkningen vokser og ældes; der henviser til, at klimaændringerne endvidere vil påvirke både mængden og kvaliteten af vandressourcerne, da koncentrationerne i perioder med tørke vil være større, hvilket også har afledte følger for vandrensningen; der henviser til, at der er behov for en udvidet indsamling af data, som kan måle dette problem i hele verden; der henviser til, at lægemidler primært kommer ud i miljøet som resultat af deres brug og bortskaffelse;

C.  der henviser til, at lægemidler kommer ud i miljøet gennem afløbet fra kommunale rensningsanlæg og dambrug, via spredning af husdyrgødning og udledning af spildevand fra produktionsanlæg og spildevandsslam, via græssende husdyr og medicinerede kæledyr samt gennem uforsvarlig bortskaffelse af ubrugte lægemidler i deponeringsanlæg og forurenet affald;

D.  der henviser til, at uhensigtsmæssig brug af antibiotika, navnlig i husdyrbrug, og i det hele taget dårlig praksis inden for både human- og veterinærmedicin gradvist har gjort antimikrobiel resistens til en alvorlig trussel mod menneskers og dyrs sundhed;

E.  der henviser til, at OECD i sin seneste rapport om lægemiddelrester i ferskvand fandt, at "de nuværende politiske tiltag til håndtering af lægemiddelrester er utilstrækkelige til beskyttelse af vandkvalitet og ferskvandsøkosystemer, som sunde liv afhænger af";

F.  der henviser til, at den kemiske og/eller metaboliske stabilitet af visse lægemidler betyder, at op til 90 % af deres aktivstoffer frigives til miljøet i deres oprindelige form efter brug;

G.  der henviser til, at lægemidler, der var godkendt til mennesker og kom på markedet før 2006, ikke blev underkastet en miljørisikovurdering som en del af godkendelsesprocessen og derfor stadig kan mangle en sådan vurdering;

H.  der henviser til, at en miljørisikovurdering indgår i vurderingen af benefit/risk-forholdet for veterinærlægemidler, men ikke for humanmedicinske lægemidler;

I.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 11. marts 2019 selv erkender videnshuller med hensyn til koncentrationer af visse lægemidler i miljøet og de deraf følgende risikoniveauer;

J.  der henviser til, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der bør gøres en indsats for at mindske den indvirkning, som lægemidler har på miljøet, og som kan udgøre en risiko for miljøet, navnlig beskyttelsen af vandressourcer, der bruges til indvinding af drikkevand;

K.  der henviser til, at de miljømæssige virkninger af lægemidler er blevet anerkendt som et problem af et stort antal internationale organisationer, tredjelande, EU-institutioner, brancheorganisationer og ikkestatslige organisationer; der henviser til, at nogle medlemsstater, såsom Nederlandene, Tyskland og Sverige, allerede gør en indsats for at tage hånd om den voksende forekomst af lægemidler i miljøet;

L.  der henviser til, at Kommissionen i 2008 forpligtede sig til at foreslå foranstaltninger til at mindske de potentielt skadelige virkninger af lægemidler på miljøet(12);

M.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 8c i direktiv 2013/39/EU var forpligtet til at udvikle en strategisk tilgang til vandforurening med farmaceutiske stoffer inden den 13. september 2015 og foreslå foranstaltninger inden den 14. september 2017;

N.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner fra juni 2019 opfordrede Kommissionen til at "vurdere og definere de mest effektive foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, til at afbøde virkningerne af lægemidler i miljøet og bekæmpe udviklingen af antimikrobiel resistens og styrke forbindelsen med sundhedssektoren i denne henseende"; der henviser til, at Rådet erkendte, at der er behov for yderligere forskning for bedre at kunne forstå omfanget af de nye virkninger af lægemidler og rester heraf på menneskers sundhed og miljøet;

O.  der henviser til, at AMR Industry Alliance har udviklet branchespecifikke principper til den fælles ramme for fremstilling af antibiotika og fastlagt mål for udledning af antibiotikakoncentrationer for at beskytte økologiske ressourcer og mindske den potentielle risiko for udvikling af antimikrobiel resistens i miljøet;

P.  der henviser til, at aktører og fagfolk inden for dyrs og menneskers sundhed, patienter, industrien, affaldshåndteringsvirksomheder, vandrensningsvirksomheder osv. skal spille en rolle, når det gælder om at reducere lægemidlers indvirkning på miljøet;

Q.  der henviser til, at OECD går ind for fire proaktive strategier med fokus på forebyggende muligheder tidligt i et lægemiddels livscyklus for at kunne håndtere lægemidler omkostningseffektivt i miljøet og opnå de mest langsigtede og store miljøfordele;

R.  der henviser til, at flere interessenter som led i initiativet MedsDisposal iværksatte en kampagne for at øge bevidstheden om, hvordan man korrekt bortskaffer ubrugte eller udløbne lægemidler i Europa;

S.  der henviser til, at for enhver foranstaltning, som vedrører lægemidlers indvirkning på miljøet, må det fremherskende princip være patienternes ret til hurtig adgang til lægemidler, der anses for at være sikre og effektive med hensyn til de nuværende kriterier for vurdering af benefit/risk-forholdet;

Generelle betragtninger

1.  glæder sig over, at Kommissionen endelig vedtog sin meddelelse af 11. marts 2019; beklager, at fremlæggelsen af den strategiske tilgang og de foreslåede foranstaltninger er blevet stærkt forsinket;

2.  er enigt i de fire hovedmål for den strategiske tilgang, som Kommissionen har forelagt;

3.  bemærker imidlertid med bekymring den meget bløde karakter af de foranstaltninger, der indgår i meddelelsen; mener, at der er brug for effektive foranstaltninger til at afbøde den negative virkning af lægemidler i miljøet;

4.  erindrer om, at alle fremtidige initiativer vedrørende lægemidlers indvirkning på miljøet bør være videnskabeligt baserede og målorienterede samt teknologineutrale, samtidig med at det sikres, at sikkerhed og effektivitet forbliver centrale prioriteter for patienters adgang til behandling med lægemidler;

5.  mener, at bekæmpelsen af lægemiddelforurening kræver en holistisk tilgang, der inddrager alle berørte parter og tager hensyn til lægemidlers samlede livscyklus; understreger, at det med henblik på at sikre effektiviteten af reguleringsmæssige foranstaltninger er afgørende, at de træffes i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og princippet om, at miljøskader fortrinsvis bør afhjælpes ved kilden; fremhæver, at princippet om, at forureneren betaler, bør finde anvendelse, først og fremmest i fremstillingsprocessen, men også for at give incitament til en bedre receptudskrivningspraksis og ansvarlig forbrugeradfærd; bemærker med bekymring den rolle, som lægemidler spiller ved at bidrage til antimikrobiel resistens, når de frigives i miljøet via udledning af husdyrgødning, vandforurening eller forkert bortskaffelse; opfordrer Kommissionen til at overveje brugen af udvidet producentansvar for at mindske lægemidlers negative virkninger på miljøet:

6.  finder det nødvendigt at føre kampagner i samarbejde med medlemsstaterne for at informere og uddanne offentligheden om farerne ved overforbrug af ikkeordinerede lægemidler; henleder opmærksomheden på stigningen i antallet af supermarkeder og onlineforhandlere af medicin uden medicinsk anbefaling og på faren for reklame i medierne for sådanne salgssteder, der ikke er apoteker eller passende akkrediterede virksomheder;

7.  understreger, at udledningen af lægemidler i miljøet muligvis ikke blot er til skade for økosystemerne og den vilde fauna, men også kan undergrave effektiviteten af disse lægemidler, især hvad angår antibiotika, eftersom de kan være årsag til, at der opstår antibiotikaresistens;

8.  minder om, at lægemidler har forskellige virkninger på akvatiske og marine økosystemer, men også den vilde fauna, herunder adfærdsændringer, nedsat befrugtningsevne, størrelsesændring eller udvikling af kønslige og reproduktive abnormiteter; opfordrer derfor Kommissionen til at integrere konkrete foranstaltninger under hensyntagen til de kumulative virkninger af lægemidlers forurening på akvatiske og marine arter;

9.  minder om, at undersøgelser har vist, at lægemidler og rester især er til stede i vandområder, og at de ikke altid fjernes fuldstændig i konventionelle rensningsanlæg, der endnu ikke på effektiv vis kan bortfiltrere alle lægemidler; fremhæver, at forurening af ferskvand og vandløbsoplande fører til forurening af havene;

10.  bemærker, at risiciene for menneskers sundhed på grund af generelt lave koncentrationer i højere grad er knyttet til mulige kumulative virkninger af langvarig lavdosiseksponering end til akutte eller umiddelbare helbredsvirkninger; er især bekymret over de hormonforstyrrende egenskaber ved visse af de lægemidler, der ender i miljøet;

11.  påpeger behovet for at regulere mængden af lægemiddelrester inden for rammerne af vandlovgivningen;

12.  anmoder om, at der sættes særligt fokus på udledningsmæssige hotspots som f.eks. farmaceutiske produktionsanlæg, hospitaler og rensningsanlæg;

13.  opfordrer Kommissionen til også at overveje virkningen af lægemidler i forbindelse med den handlingsplan for nulforurening for luft, vand og jord, som Kommissionen har bebudet for 2021;

14.  opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og interessenter med henblik på at reducere den miljømæssige indvirkning af produktion, anvendelse og bortskaffelse af lægemidler;

15.  mener, at disse eksisterende og selvregulerede initiativer bør analyseres og i givet fald tages i betragtning i fremtidige EU-initiativer om lægemidler i miljøet;

Øget bevidsthed om og fremme af forebyggelsesforanstaltninger og hensigtsmæssig anvendelse af lægemidler

16.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis inden for forebyggende anvendelse af antibiotika og i fuld udstrækning gennemføre og om nødvendigt styrke One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens; gentager de holdninger, der blev givet udtryk for i dets beslutning af 13. september 2018 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens;

17.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme uddannelse til sundhedspersonale, herunder dyrlæger, læger og farmaceuter, og oplysningskampagner for patienter om hensigtsmæssig anvendelse af lægemidler såsom antibiotika, antidepressive midler eller kontrastvæsker; opfordrer aktører i lægemiddelforsyningskæden til at bidrage til at give patienter og husdyravlere klar og fyldestgørende information om, hvordan ukorrekt bortskaffet medicin kan indvirke negativt på miljøet; opfordrer til mærkning på emballage i form af et passende piktogram, der kan informere forbrugerne om, hvordan ubrugt medicin kan bortskaffes på korrekt vis;

18.  understreger, at sundhedspersonale skal holdes løbende ajour med hensyn til den seneste udvikling inden for forskning og god praksis med henblik på at forhindre udbredelsen af antimikrobiel resistens;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage spørgsmålet om lægemidler i miljøet i deres grænseoverskridende samarbejde om vandløbsoplande og til at koordinere foranstaltninger, hvor de anses for nyttige;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme vaccination som en sygdomsforebyggende foranstaltning til at minimere behovet for lægemidler;

Støtte til udvikling af lægemidler, der i deres væsen er mindre skadelige for miljøet, og fremme af en grønnere fremstilling

21.  fremhæver betydningen af hurtigere, mere ambitiøse og målrettede foranstaltninger til at minimere den risiko, som lægemidler udgør for miljøet, og erkender samtidig behovet for en bedre forståelse af omfanget af lægemidlers nuværende indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, og at prisen på lægemidler ikke bør stige som følge heraf;

22.  bemærker for så vidt angår sundhedssektoren, at det er nødvendigt at tage hånd om det meget store arbejdsmæssige pres på læger, således at sundhedsfagfolk kan foretage korrekt udskrivning af antimikrobielle stoffer; bemærker endvidere, at sundhedsfagfolk kan hjælpes yderligere ved at give klare, evidensbaserede udskrivningsvejledninger, der giver sammenhængende rådgivning på tværs af forskellige kliniske indikationer;

23.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte forskning, udvikling og innovation inden for lægemidler, der er lige så effektive for patienterne, og som i sig selv er mindre skadelige for miljøet, eftersom "grønnere lægemidler" ikke er giftige for miljøet, ikke bioakkumulerer og nedbrydes lettere til uskadelige stoffer i rensningsanlæg og i miljøet, samtidig med at der tages hensyn til, at øget bionedbrydelighed potentielt kan forringe effektiviteten;

24.  opfordrer medlemsstaterne og alle de berørte aktører til at gøre brug af EU-programmer til at investere i teknologier, som skal give en mere effektiv bortskaffelse af lægemidler og antimikrobielt resistente gener, og som samtidig sikrer, at sådanne produkter er lige så effektive til at opfylde patienternes behov;

25.  mener, at lægemidlers indvirkning på miljøet bør indgå i vurderingen af benefit/risk-forholdet i humanmedicinske lægemidler, sådan som det allerede er tilfældet for veterinærlægemidler, forudsat at markedsføringstilladelser ikke forsinkes eller afvises udelukkende på grund af negative miljøvirkninger;

26.  mener, at miljøvurderingen af lægemidler bør omfatte deres nedbrydningsprodukter og metabolitter;

27.  opfordrer Kommissionen til i relevant omfang at tage hensyn til interessenters igangværende bestræbelser på at iværksætte fremtidige initiativer, der skal mindske miljørisici og fremme miljømæssigt forsvarlige praksisser og korrekt brug og returnering af lægemidler;

28.  opfordrer til, at overvågningsdata fra vandrammedirektivet anvendes til evaluering efter markedsføringen;

29.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at udledningen af lægemidler i vand behandles som et muligt centralt miljøproblem, når der foretages en gennemgang af referencedokumenterne for bedste tilgængelige teknik i henhold til direktivet om industrielle emissioner for relevante sektorer;

30.  påpeger den vigtige rolle, som indkøbspolitikken spiller for fremme af grønnere lægemidler; opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer for dette spørgsmål;

31.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktionen af importerede lægemidler opfylder de samme høje miljøstandarder, som gælder for lægemidler produceret i Unionen;

32.  opfordrer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at lette fælles inspektioner af udledninger fra produktion i oversøiske lægemiddelfabrikker, der leverer til EU;

Forbedring af miljørisikovurderingen og revisionen heraf

33.  er af den opfattelse, at der er behov for en klar køreplan for at færdiggøre miljørisikovurderinger, når de ikke er tilgængelige;

34.  opfordrer medlemsstaterne og EMA til at sikre, at ansøgerne fremlægger en færdiggjort vurdering på tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen til markedsføring af humanmedicinske lægemidler, således at der kan etableres og offentliggøres passende risikostyringsforanstaltninger;

35.  finder det hensigtsmæssigt, at medicinalfirmaer fremlægger en fælles miljørisikovurdering pr. aktivstof med henblik på at sikre sammenhængende information, undgå dobbeltarbejde og begrænse dyreforsøg;

36.  påpeger nødvendigheden af fuld implementering af forordningerne om henholdsvis veterinærlægemidler og foderlægemidler for at reducere brugen af antibiotika, herunder ved at evaluere muligheden for at indføre et EU-dækkende aktivstofbaseret vurderingssystem inden den 28. januar 2022 og andre potentielle alternativer til miljørisikovurdering;

37.  opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i vurderingen af blandingseffekter, kronisk lavdosiseksponering og udvikling af antimikrobiel resistens, især i relation til sårbare grupper;

Reduktion af spild og forbedring af affaldshåndteringen

38.  understreger, at tiltagene skal være baseret på videnskabelig dokumentation, og opfordrer alle relevante aktører til at sikre, at de foranstaltninger, der træffes, ikke bringer adgangen til sikker og effektiv lægemiddelbehandling for patienter og dyr i fare; støtter i denne forbindelse Kommissionens planer om at reducere mængden af affald ved at tillade, at lægemidler udleveres i mængder, der svarer bedre til patienternes behov, samtidig med at der sikres overensstemmelse med eksisterende sporbarhedslovgivning, bl.a. ved at optimere pakkestørrelser, og om at undersøge muligheden for at forlænge lægemidlers holdbarhedsdatoer for at undgå, at lægemidler unødigt smides ud på et tidspunkt, hvor de stadig trygt kan bruges;

39.  opfordrer til en ajourføring af kravene med hensyn til miljørisikovurderingen for at sikre en korrekt vurdering af persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer og blandingseffekter og for at tage hensyn til risikoen for, at der udvikles antimikrobiel resistens i miljøet;

40.  mener, at det samlede forbrug af lægemidler pr. indbygger bør reduceres, uden at det skaber problemer med adgang til lægemidler, og uden at det går ud over behandlingernes effektivitet; mener, at det samlede forbrug af veterinærlægemidler pr. dyr også bør reduceres, uden at det går ud over dyrenes sundhed og velfærd, og at der bør findes bedre alternativer;

41.  mener, at der for længst burde have været foretaget en revision af direktiv 86/278/EØF om slam fra rensningsanlæg; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om revision og ajourføring af direktiv 86/278/EØF senest ved udgangen af 2021 for at opdatere kvalitetsnormerne i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige dokumentation og fremme en ægte cirkulær økonomi, som ikke skader menneskers sundhed og miljøet;

42.  er af den opfattelse, at farmaceutiske produktionsanlæg på forhånd bør rense deres spildevand i overensstemmelse med de bedste teknikker, der er til rådighed;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte, oplyse bredt om og fuldt håndhæve bestemmelser om returordninger for ubrugte lægemidler;

44.  opfordrer Kommissionen til at koordinere samarbejdet om ordninger, der sigter mod at undgå ukorrekt bortskaffelse af lægemidler;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning, innovation og udvikling af mere avancerede teknologier til spildevandsrensning, der kan opdage og forbedre fjernelsen af lægemiddelrester;

Udvidet miljøovervågning

46.  finder det betænkeligt, at kontrollen med lægemidler i miljøet, herunder i jordbunden, stadig er meget begrænset; understreger behovet for at styrke mekanismerne for overvågning efter markedsføring, også med hensyn til miljøvirkninger, for i tilstrækkelig grad og systematisk at kunne dække det miljømæssige dataunderskud;

47.  opfordrer Kommissionen til at se nærmere på spørgsmålet om de mulige virkninger af lægemidler på vandrammedirektivets overvågningsliste og vurdere, om listen bør ajourføres;

48.  opfordrer Kommissionen til at medtage lægemidler, der udgør en betydelig risiko for miljøet, på listen over prioriterede stoffer i vandrammedirektivet og fastsætte miljøkvalitetsnormer og koncentrationsgrænser i henhold til direktivet om miljøkvalitetsnormer (EQS);

49.  fremhæver, at der er indført omfattende overvågning af antibiotika i landbruget; opfordrer Kommissionen til også at udvikle et overvågningssystem for antibiotika til mennesker;

Udfyldning af videnshuller

50.  understreger nødvendigheden af at støtte yderligere forskning, navnlig i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme, i den direkte indvirkning, som eksponering for lægemidler og deres restkoncentrationer i miljøet har på menneskers sundhed og økologien, og i en bedre forståelse af, hvordan lægemidler kommer ud i og forbliver i miljøet, herunder i akvatiske og marine økosystemer;

51.  er af den opfattelse, at de analysemetoder, der anvendes til kvantificering af forekomsten af lægemidler i miljøet, og udviklingen heraf bør forbedres, og at metoderne til den analytiske sporing bør gøres offentligt tilgængelige;

Større åbenhed

52.  minder om, at miljøinformation om lægemidler, som f.eks. indvirkning på vand, miljøadfærd, nedbrydelighed og mulige cocktaileffekter, spiller en central rolle for risikostyringen, og at denne type information bør være gennemsigtig og stilles til rådighed for relevante interessenter; opfordrer derfor Kommissionen og de kompetente myndigheder til at oprette en sikker og centraliseret database, der gør det muligt for alle de berørte aktører at få adgang til resultaterne af produkternes miljørisikovurderinger;

53.  mener, at der bør etableres en stærk lovgivningsmæssig ramme for at øge åbenheden i hele forsyningskæden, da dette vil gøre det muligt at foretage en passende kontrol og sikre, at virksomhederne stilles til ansvar for udledningen af lægemidler i miljøet;

54.  opfordrer lægemiddelindustrien til at være mere gennemsigtig i forsyningskæderne ved at oplyse om oprindelsen af lægemidler og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler på tidspunktet for råvareproduktionen for at sikre fuldstændig sporbarhed af alle lægemidler;

o
o   o

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43.
(2) EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(4) EUT L 226 af 24.8.2013, s. 1.
(5) EFT L 311 af 28.1.2001, s. 67.
(6) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(7) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(8) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(9) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(10) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 153.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(12) Kommissionens meddelelse af 10. december 2008 med titlen "Sikre, innovative og tilgængelige lægemidler: et nyt perspektiv for lægemiddelsektoren" (COM(2008)0666).


Maksimering af potentialet for energieffektivitet i EU's bygningsmasse
PDF 210kWORD 70k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om maksimering af potentialet for energieffektivitet i EU's bygningsmasse (2020/2070(INI))
P9_TA(2020)0227A9-0134/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 194,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017,

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under FN’s rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571) og til det initiativ vedrørende produkters miljøaftryk, der blev bebudet heri,

—  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 11/2020 af 28. april 2020 med titlen ”Energieffektivitet i bygninger: Der er stadig behov for mere fokus på omkostningseffektivitet",

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2019 om fremtiden for energisystemerne i energiunionen med henblik på at sikre energiomstillingen og opfyldelsen af energi- og klimamålene i tiden frem til 2030 og derefter,

—  der henviser til Amsterdampagten med EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s ministre med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016,

—  der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s ministre med ansvar for byudvikling den 24.-25. maj 2007,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(11),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(12),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2018 om hurtigere innovation inden for ren energi(15),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om "Mod en ny udformning af energimarkedet"(16),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for opvarmning og køling(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0134/2020),

A.  der henviser til, at bygninger tegner sig for ca. 40 % af energiforbruget og 36 % af CO2-emissionerne i EU, og at en gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering af dem derfor er af central betydning for at nå EU's mål om drivhusgasneutralitet i 2050;

B.  der henviser til, at byggesektoren er den største enkeltstående energiforbruger i EU, at 97 % af EU's bygningsmasse ikke er energieffektiv, idet kun 0,2 % af boligejendommene i EU gøres til genstand for gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering hvert år, og at over 94 % af de nuværende bygninger stadig vil stå i 2050, ligesom de fleste af de boliger, skoler og kontorer, vi til den tid vil opholde os i, allerede er bygget;

C.  der henviser til, at rum- og vandopvarmning står for omkring 80 % husstandenes energiforbrug, idet halvdelen af EU's bygninger har individuelle fyr, der er installeret før 1992 og har en effektivitet på 60 % eller derunder, og til, at 22 % af de individuelle gasfyr, 34 % af enhederne til direkte elopvarmning, 47 % af oliefyrene og 58 % kulfyrene er ældre end deres tekniske levetid;

D.  der henviser til, at man ved at øge renoveringsraten til knap 3 % og renovere 210 mio. eksisterende bygninger kan skabe op til 2 mio. job(18) i byggesektoren, hvilket svarer til omkring 9 % af EU's BNP og udgør en vigtig del af genopretningsstrategien efter covid-19-krisen, ligesom det kan bidrage til en ren økonomi som led i den europæiske grønne pagt;

E.  der henviser til, at EU's overvågningsorgan for bygningsmassen (BSO) spiller en central rolle med hensyn til at overvåge og forbedre bygningernes samlede energimæssige ydeevne i EU gennem data, der er troværdige, konsekvente og lette at sammenligne;

F.  der henviser til, at livskvaliteten for alle borgere kan forbedres ved at træffe foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i EU's bygningsmasse, og at den største udfordring derfor er at lette byrden for de anslåede 50 millioner husstande i EU, der lever i energifattigdom, nedbringe energiregningerne og sikre komfortable, energieffektive og prismæssigt overkommelige boliger til alle;

G.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skønner, at mennesker tilbringer omkring 90 % af deres tid indendørs i boliger og andre bygninger, og at mere end en halv million europæere hvert år dør før tiden på grund af dårlig indendørs luftkvalitet(19), og til, at korrekt udluftning ved at åbne vinduerne forbedrer luftkvaliteten i folks hjem, ligesom naturligt dagslys gør dem sundere, hvilket er blevet særdeles vigtigt, navnlig under den aktuelle covid-19-krise;

H.  der henviser til sin opfordring til, ”at direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne revideres i overensstemmelse med EU's øgede klimaambitioner, og at gennemførelsen af direktiverne styrkes, ved hjælp af bindende nationale mål”(20);

I.  der påpeger, at der er brug for mindst 282 mia. EUR i investeringer i renovering af den europæiske bygningsmasse samt en intelligent kombination af streng implementering af eksisterende politikker, nye politiske initiativer med henblik på at udfase de bygninger, der har den dårligste energiperformance, yderligere og passende finansieringsmekanismer samt investeringer i innovative løsninger med henblik på at opnå en energieffektiv bygningsmasse samt Unionens energieffektivitetsmål for 2030;

J.  der henviser til, at integrerede renoveringsprogrammer sigter mod at være helhedsorienterede, prioritere energieffektivitet og fokusere på de bredere bykvarter-økosystemer, omfattende høje energireduktionsmål for individuelle bygninger, er baseret på bedste praksis og antages at hvile på tre søjler:

   a) bygningstypologi og byggematerialer, hvilket kræver indgående kendskab til bygningers alder, anvendelse og konstruktionsmetode og til det energibesparelsespotentiale, de rummer, samt en beskrivelse af de materialetyper, der skal anvendes under renoveringen, herunder deres livscykluspåvirkning
   b) levering af og adgang til bæredygtige energikilder, navnlig vedvarende energikilder på stedet og i nærheden, inklusive fjernvarme- eller fjernkølingssystemer eller udnyttelse af bygningernes varmelagringskapacitet, vehicle-to-X-tjenester og andre muligheder for fleksibilitet, der giver mulighed for sektorintegration
   c) samfundsgavnlige virkninger i form af integration af lokalsamfund i alle energirenoveringsprojekter og -programmer for at løse problemer såsom energifattigdom, mangel på tekniske og/eller økonomiske ressourcer og informationsmangel;

K.  der henviser til, at denne tilgang med tre søjler sikrer, at de integrerede renoveringsprogrammer designes og gennemføres på en måde, der fokuserer på de bredere fordele, som energirenovering kan indebære for mennesker og lokalsamfund, såsom energieffektivitet, modstandsdygtighed over for klimaforandringer, industriel konkurrenceevne, bæredygtighed, social inklusion og tilgængelighed;

Kvarterer og lokalsamfund

1.  fremhæver den rolle, som kvarterer og lokalsamfund samt andre aktører såsom lokale og regionale myndigheder og SMV'er spiller i integrerede renoveringsprogrammer som en holistisk tilgang til renovering med henblik på at opnå en stærkt energieffektiv og klimaneutral bygningssektor inden 2050 i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD);

2.  kræver, at bygnings- og renoveringspolitikker er helhedsorienterede og inklusive, bidrager til EU's klimamål, omfatter integrerede renoveringsprogrammer, der integrerer lokale værdikæder, sociale tjenesteydelser og prismæssig overkommelighed, intelligent parathed, et passende og sundt indeklima og miljøkvalitet, mobilitet og bygningers tekniske, industrielle og energieffektive funktioner samt muliggør produktion og udveksling af vedvarende energi på stedet eller i nærheden samt prisfleksibelt elforbrug og udnyttelse af overskudsvarme og -kulde fra nærliggende industrianlæg, lokale transportsystemer eller vandveje, hvor dette er en bæredygtig mulighed;

3.  understreger den vigtige rolle, som borgerne spiller i renoveringen af boligmassen, og betydningen af tilvejebringelse af effektive værktøjer, bedste praksisser og tilrådighedsstillelse af al relevant information og viden på lokalt plan, herunder muligheder vedrørende teknologier (dvs. intelligente målere); anerkender endvidere de impulser, som energifællesskaber giver ved at bringe borgere sammen, informere dem og gøre dem interesserede i at påbegynde deres egen renovering og/eller produktion af vedvarende energi, og opfordrer til en omfattende pakke af politiske foranstaltninger for at sætte yderligere skub i disse processer;

4.  opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af den såkaldte gentrificering og ”renoviction” [fortrængning af beboere som følge af renovering] af kvarterer samt kønsskævheder og sårbare borgeres situation; mener, at en fællesskabstilgang i tilgift til beskyttelsesforanstaltninger på lovgivningsplan kan bidrage til at bevare eksisterende lokalsamfund samt skabe de incitamenter, der er afgørende for at maksimere energieffektiviteten og generere de nødvendige private og offentlige investeringer; understreger behovet for at støtte de mest sårbare borgere ved at give dem adgang til værdige boligforhold, komfort og sundhed og fremhæver det sociale boligbyggeris vigtige funktion;

5.  understreger, at forholdene med hensyn til ejerskabet af bygninger, lejelovgivning og antallet af personer, der henholdsvis ejer og lejer deres bolig, samt investeringsmuligheder, boligstøtteordninger, vejrforhold og energisystemer varierer medlemsstaterne imellem; mener, at en strategi for en "renoveringsbølge" skal tage hensyn til de forskellige forhold, der gør sig gældende i hver enkelt medlemsstat, og endvidere være i overensstemmelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner; understreger navnlig, at renoveringer ikke må medføre uoverkommelige huslejestigninger for lejere;

6.  fremhæver den udbredte energifattigdom i EU, som skønnes at berøre op imod 50 millioner husstande(21); understreger, at et af hovedformålene med renoveringsbølgen og de relaterede initiativer, som er på vej, bør være at bekæmpe energifattigdom og sikre sunde og trygge levevilkår for alle; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har til hensigt at lægge særlig vægt på renovering af energifattige husstande. og understreger betydningen af at vedtage energibesparende foranstaltninger, fremme energieffektive forbrugsvaner og opnå adfærdsændringer; understreger, at den offentlige sektor skal være førende på dette område;

7.  fremhæver den umiddelbare succes med "one-stop-shops" for energirenovering af bygninger, der fungerer som gennemsigtige og tilgængelige rådgivningsværktøjer set ud fra kundeperspektivet, samler projekter og kopierbare modeller, informerer om tredjepartsfinansiering, koordinerer og følger renoveringer samt leverer kapacitetsopbygning for kommuner og aktiv inddragelse af lokale aktører såsom energifællesskaber, forbrugerorganisationer, lokale erhvervssammenslutninger, herunder i byggesektoren, og andelsboligselskaber under hele processen;

8.  minder om, at opnåelsen af konkrete forbedringer af energieffektiviteten i den eksisterende bygningsmasse kræver en indsats fra såvel offentlig som privat side; understreger nødvendigheden af ikke blot at etablere, men også at opretholde "one-stop-shop"-rådgivningstjenester for løbende at kunne levere projekter til markedet, herunder projekter i mindre skala; mener, at etableringen af en "one-stop-shop" på regionalt eller lokalt niveau vil give bedre adgang til finansieringsmekanismer;

9.  hilser den europæiske grønne pagts forslag om åbne platforme velkommen; understreger, at sådanne platforme skal være gennemsigtige, inddrage flere niveauer og være inklusive, herunder omfatte en bred vifte af interessenter, og gøre det muligt at overvinde fragmenteringen inden for byggesektoren; påpeger, at platformene skal tjene målsætningen om at opnå en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse i 2050, og mener, at de bør fungere som et redskab til at overvinde hindringerne for renovering og engagere borgerne i indsatsen for at opnå konsensus baseret på lokalsamfundets behov;

10.  understreger, at regionale platforme bør opstille målbare mål, arbejde hen imod køreplaner samt regelmæssigt udveksle erfaringer med eksisterende platforme for koordinerede foranstaltninger relateret til energieffektivitetsdirektivet (EED), bygningsdirektivet (EPBD) og direktivet om vedvarende energikilder (VE-direktivet)(22) samt eksisterende agenturer og organer i medlemsstaterne for at maksimere deres virkning; er overbevist om, at platformene er et vigtigt værktøj til implementering af integrerede bygningsrenoveringsprogrammer og til støtte for medlemsstaternes gennemførelse af deres langsigtede renoveringsstrategier;

11.  noterer sig det nye Leipzigcharter, der skal vedtages under det tyske formandskab, og deler det synspunkt, at byerne spiller en central rolle for en dramatisk reduktion af drivhusgasemissioner og forbedret energieffektivitet; mener, at renovering af bygninger vil yde et stort bidrag til disse mål og samtidig fremme retfærdige, grønne og produktive byer gennem resiliente kvarterer; opfordrer det tyske rådsformandskab, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at byerne udstyres med de nødvendige, direkte tilgængelige økonomiske ressourcer til renoveringsforanstaltninger, navnlig i lyset af behovet for økonomisk genopretning;

12.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politik til fremme af integrerede renoveringsprogrammer på lokalt og regionalt niveau i medlemsstaterne, der leverer gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renoveringer og tager hensyn til bygningers behov på en inklusiv og interaktiv måde; understreger, at de integrerede renoveringsprogrammer er en anledning til at sikre flere løsninger med vedvarende energi på stedet og i nærheden; opfordrer Kommissionen til at intensivere arbejdet med borgmesterpagten for klima og energi og EU's City Facility; fremhæver endvidere i denne forbindelse den store betydning af dagsordenen for byerne og partnerskabet for byerne;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at give deres lokale myndigheder de fornødne beføjelser med henblik på gennemførelse af integrerede renoveringsprogrammer i kvarterer og lokalsamfund, hvor borgerne sættes i centrum, hvor der sikres en tilstrækkelig afstemning af ønsket om renovering med bevarelsen af Europas materielle historiske arv (monumenter og bygninger), og hvor de lokale myndigheder skal give feedback om de opnåede resultater og om bedste praksis til brug for den fremtidige politikudformning på nationalt plan;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe en ramme for løsning af problemet med skæv incitamentsfordeling, f.eks. gennem tilvejebringelse af nøjagtige oplysninger, passende incitamenter og effektiv håndhævelse(23), og til at tage passende hensyn til familier og lokalsamfund, der lever i energifattigdom, gennem et regelsæt for forebyggelse af "renoviction", f.eks. i form af et krav om, at en passende andel af et gennemgribende renoveret etageareal skal være forbeholdt sådanne personer, ved at prioritere bygninger med højere energiforbrug eller energispild i forbindelse med udformningen af integrerede renoveringsprogrammer samt ved at begrænse huslejestigninger, forudsat at dette ikke begrænser kapaciteten til at foretage energieffektiv renovering;

15.  opfordrer Kommissionen til at oprette en støttetjeneste for borgerstyrede renoveringsprojekter samt til at udstede gennemførelsesretningslinjer til medlemsstaterne vedrørende de principper om en befordrende ramme og ensartede grundvilkår for energifællesskaber, som indførtes med elmarkedsdirektivet(24) og VE-direktivet, for at sikre en vellykket implementering og fuld anerkendelse af fordelene ved borgerstyrede energiprojekter;

16.  opfordrer Kommissionen til straks at lancere platforme som angivet i dens meddelelse om den europæiske grønne pagt og medtage disse platforme som en nøgleprioritet i de integrerede renoveringsprogrammer; understreger, at de integrerede renoveringsprogrammer bør ledsages af EU-initiativer, der spreder den bedste praksis med hensyn til programmernes kopierbarhed, udbredelse af kapacitet, sektoriel integration og beskyttelsesforanstaltninger for befolkningsgrupper, der lever i energifattigdom, i henhold til forpligtelserne i EPBD-direktivet;

Finansiering

17.  fremhæver, at de indledende investeringsomkostninger, de komplekse finansieringsordninger, dilemmaet med skæv incitamentsfordeling (mellem ejere og lejere), de mellem- og langsigtede tilbagebetalingstider, de lovgivningsmæssige og administrative hindringer, herunder for bygninger med flere ejere, udformningen af den eksisterende støtte og manglen på forudsigelige, langsigtede politiske rammer udgør væsentlige hindringer for investeringer;

18.  understreger, at finansieringsordninger i forbindelse med covid-19-genopretningen og dens indvirkning på de offentlige og private finanser bør tilskynde til og prioritere gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renoveringer, der har til formål at nå 2050-målene for klimaneutralitet med passende incitamenter samt mål for opnåelse af en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse; mener, at dette er en forudsætning for, at bygningsrenoveringer kan betragtes som bæredygtige langsigtede investeringer; understreger den rolle, som omkostningseffektivitetsindikatorer, inklusive sidegevinster, spiller i denne henseende;

19.  fremhæver, at medlemsstaterne bør opstille klare retningslinjer og udforme målbare og målrettede foranstaltninger samt fremme lige adgang til finansiering, herunder for de segmenter af den nationale bygningsmasse, der har den dårligste energiperformance, energifattige forbrugere, socialt boligbyggeri og husstande, der står over for dilemmaet med skæv incitamentsfordeling, samtidig med at der tages hensyn til prismæssig overkommelighed;

20.  understreger, at boligejere, især lavindkomst- og energifattige boligejere, boligselskaber og kooperativer, almennyttige boligselskaber og lokale myndigheder bør støttes i klimasikring af deres bygningsmasse og det byggede miljø, f.eks. gennem tilskud eller finansielle instrumenter kombineret med midlerne fra den flerårige finansielle ramme (FFR), de nationale budgetter samt finansieringskilder fra den private sektor;

21.  mener, at det er nødvendigt, at hver enkelt relevant europæisk fond prioriterer finansiering af energieffektive renoveringer, samt at der sker en stærk koordinering for at finde synergier, lette blandet finansiering, sammenlægge projekter og opbygge projektpipelines for at sikre rettidig udnyttelse af midlerne; opfordrer de finansielle institutioner til at afsætte væsentlige ressourcer til kapacitetsopbygning og teknisk bistand; understreger, at der er behov for mindst 75 mia. EUR om året i EU-incitamenter ud over en vedvarende og stabil finansiering på europæisk, nationalt og regionalt niveau samt private investeringer for at sikre gennemgribende renoveringer med det formål at opnå en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse inden 2050; opfordrer EU-lovgiverne til at sikre den nødvendige finansiering inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan, ikke mindst for at hjælpe de samfundsgrupper, der vil få størst gavn af renoveringer;

22.  glæder sig over undersøgelser, der viser, at der er en prispræmie på meget energieffektive bygninger(25), hvilket sikrer bygningernes ejere et afkast på deres investeringer, men påpeger samtidig nødvendigheden af at nedbringe bolig-, bygge- og renoveringsomkostningerne i almindelighed;

23.  understreger behovet for at sikre tilstrækkelig og enkel adgang til kreditter og finansiering for at hjælpe SMV'er, lokalsamfund og familier med at udføre de nødvendige renoveringer af den eksisterende bygningsmasse;

24.  påskønner de eksisterende muligheder for finansiering af bygningsrenovering såsom grøn støtte og skatte- og låneincitamenter; anerkender den rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) spiller i finansieringen af energieffektivitetsprojekter og for definitionen af energieffektivitet som en specifikt mål for regionaludvikling i perioden 2021-2027; understreger Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes rolle med at yde lån, garantier og finansielle instrumenter såsom PF4EE-faciliteten (privatfinansiering af energieffektivitet), garantifaciliteten til intelligent finansiering til intelligente bygninger og InvestEU-Fonden, som også giver mulighed for finansiering af renoveringsprojekter for socialt boligbyggeri;

25.  henleder opmærksomheden på medlemsstaternes gode praksisser, f.eks. anvendelse af indtægter fra EU's emissionshandelssystem (ETS), blandingsfinansiering, sikring af, at lavindkomsthusstandes behov tages i betragtning, og anvendelse af EU's regionalfonde som garantier og revolverende fonde; understreger muligheden for at finansiere uddannelse inden for vedvarende energi samt i energi- og ressourceeffektivitet via Fonden for Retfærdig Omstilling;

26.  understreger behovet for at øge udnyttelsesgraden af midlerne ved at fjerne hindringer, navnlig gennem teknisk bistand, mindre komplekse kriterier og forenkling af blandingen med andre midler; beklager, at det fortsat kun er store projekter, der støttes under den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (ELENA), idet mindre projekter og projekter i lokalsamfundene har behov for yderligere støtte og aggregering; anser EU's City Facility for at være en potentielt meget effektiv støttemekanisme, som byerne kan bruge til at udvikle integrerede renoveringsprogrammer, hvorfor den bør videreføres og ligeledes yde støtte til mindre projekter;

27.  anerkender den vigtige rolle, som tilskud til forskning og innovation spiller; finder det nødvendigt, at der ydes løbende og stabil finansiering til integrerede renoveringsprogrammer fra såvel europæiske som nationale kilder uden afbrydelser, der skyldes forskellige budgetplanlægningsforanstaltninger;

28.  mener, at medlemsstaterne skal sikre, at alle integrerede renoveringsprogrammer stiller midler til rådighed til bekæmpelse af energifattigdom, tilgængelighedsrelaterede, tekniske og infrastrukturmæssige barrierer for sårbare og lavindkomsthusstande, så de kan nyde godt af passende, sunde og energieffektive boligforhold og blive omfattet af bydelsrenoveringsprogrammer; anmoder om, at man udarbejder og deler bedste praksis med innovative finansieringsinstrumenter såsom finansiering over energiregningen og ordninger, herunder energieffektive boliglån til energieffektivitet, EuroPACE-lån og REnOnBill-lån;

29.  noterer sig den rolle, som både de regionale myndigheder og Den Europæiske Investeringsbank spiller med hensyn til at yde finansiel støtte gennem offentlige lån, som vil give forretningsbanker, pensionsfonde og den private sektor, navnlig SMV'er, incitament til at investere yderligere i renovering af bygninger, f.eks. gennem offentlige kreditgarantier og innovative finansieringsmetoder;

30.  anerkender den rolle, som nye forretningsmodeller, eksempelvis kontrakter om energimæssig ydeevne, borgerstyrede renoveringer, energifællesskaber og energitjenesteselskaber, kan spille i forbindelse med renovering og navnlig ikkebalanceført støtte til socialt boligbyggeri, andelsboligselskaber og erhvervsparker; understreger behovet for at kæde finansieringsintensiteten sammen med det opnåede energieffektivitetsniveau som krævet i EPBD-direktivet og foreslår, at der ydes et tillæg for energi-plus-bygninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udstede retningslinjer for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i pakken om ren energi til alle europæere, især for at skabe en gunstig ramme ved at kræve regelmæssige høringer for at forstå markedets behov, fremme blanding af private og offentlige midler og anvende klare kontraktmodeller og specifikke indkøbsprocedurer med yderligere præciseringer vedrørende korrekt bogføring af offentlige investeringer i bygningers energieffektivitet;

31.  opfordrer Kommissionen til at revidere målene for energieffektivitet i opadgående retning som krævet i EED-direktivet, i første række ved at øge det overordnede mål for 2030 på grundlag af en egentlig konsekvensanalyse og på en forudsigelig måde, og foreslå årlige minimumsrenoveringssatser for bygninger og politiske foranstaltninger, der sikrer gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renoveringer, finansielle udløsningsmekanismer og investeringsstabilitet;

32.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at de forskellige fonde under den nye FFR prioriterer dedikerede beløb til energieffektivitet og bygningsrenovering, med klare betingelser og tidsrammer, inklusive teknisk bistand, med henblik på at sikre tilstrækkelige udnyttelsesgrader; fremhæver betydningen af EU-garantier i forbindelse med investeringer, blanding af finansieringskilder samt tilskudskomponenter for at udløse energieffektivitetsrenoveringer i boliger; anerkender, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investering (som skal afløses af InvestEU) har været en vellykket model og spillet en vigtig rolle; opfordrer til, at finansieringen af energieffektivitet i bygninger inden for rammerne af InvestEU's politikområde for bæredygtig infrastruktur prioriteres, og at der afsættes øremærkede beløb til energieffektivitet som et specifikt mål for regional udvikling, der skal afspejles i medlemsstaternes respektive partnerskabsaftaler med Kommissionen;

33.  opfordrer Kommissionen til senest i 2021 at fjerne de økonomiske og ikke-økonomiske hindringer for højere udnyttelsesgrader for regionale midler, der er afsat til integreret bygningsrenovering;

34.  opfordrer til at øge ELENA-facilitetens og Den Europæiske Investeringsbanks kapacitet til at yde skræddersyet og direkte finansiel og teknisk bistand til lokale myndigheder samt specifik vejledning til medlemsstaterne i forbindelse med covid-19-genopretningsplanerne;

35.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for benytte ETS-indtægter til energieffektivitetstiltag såsom bygningsrenovering, inklusive sikkerhedsmekanismer mod udsving, samt muligheden for at øremærke en del af auktionsindtægterne på EU-niveau; opfordrer EIB og de nationale finansieringsinstitutioner til at yde støtte til projektudviklere gennem hele projektcyklussen med en fast tilskudsandel for at gøre renovering attraktiv og økonomisk overkommelig for borgerne;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere fleksible modeller for synergierne mellem de forskellige finansieringsprogrammer og -instrumenter til finansiering af energieffektivitet i bygninger; anmoder endvidere om, at der i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets beretning(26) vedtages en omkostningseffektivitetsstrategi for energieffektive renoveringer af bygninger; tilskynder til grundig overvågning af omkostningseffektiviteten af de operationelle programmer, der er baseret på omkostningen pr. sparet CO2-enhed; mener endvidere, at Kommissionen bør sikre, at de nationale myndigheder overholder principperne om omkostningseffektivitet, effektivitet med henblik på energibesparelser, når de yder EU-midler til renoveringsprojekter;

37.  opfordrer Kommissionen til yderligere at lette brugen af offentligt-private partnerskaber (PPP'er), herunder PF4EE-faciltieten, vedrørende intelligent og bæredygtig finansiering og identificere mulige lokale investeringskoncepter;

38.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU's regler for statsstøtte, herunder i forbindelse med investeringer foretaget af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med henblik på at etablere en gunstig ramme for energieffektivitetsforanstaltninger og fremme integrerede renoveringsprogrammer, herunder etablering eller modernisering af fjernvarmesystemer gennem forenklede procedurer og hensigtsmæssige tærskler, samt skrotningsordninger for opvarmningsanordninger baseret på fossile brændstoffer, når disse udskiftes med individuel eller kollektiv varmeforsyning baseret på vedvarende energikilder eller overskudsvarme; understreger imidlertid, at enhver revision af EU's statsstøtteregler primært skal bidrage til ligebehandling og øget konkurrence;

Byggeteknologi og -materialer

39.  fremhæver behovet for at reducere omkostningerne, øge varigheden, effektiviteten, pålideligheden og integrationen med henblik på at øge de integrerede renoveringsprogrammer ved at skabe åbne og konkurrencedygtige renoveringsmarkeder, industrielt producerede, bæredygtige, præfabrikerede elementer samt at anerkende de eksisterende teknologiers potentiale for at integrere vedvarende energikilder i byggematerialer, som kan anvendes som multifunktionelle indkapslingselementer til renovering af eksisterende bygningsmasse, og nødvendigheden af at gå ind i serie- og distriktsrenovering; understreger den betydning, som ekstern præfabrikation af komponenter har for tidsbesparelser, renoveringsskala og omkostningseffektivitet; påpeger, at der i medlemsstaterne findes bedste praksisser for bygningsrenoveringer i forskellige bygningssegmenter, som nu skal kopieres og opskaleres for at opnå resultater; understreger de gavnlige virkninger af en øget forskningsindsats på dette område;

40.  understreger vigtigheden af fleksibilitet i valget af teknologier, der bruges til renovering og byggeri; mener, at alle tilgængelige teknologier bør anvendes i en målorienteret tilgang for at fremskynde dekarboniseringen af bygningsmassen; fremhæver, at brugen af vedvarende energi spiller en afgørende rolle i en sådan dekarbonisering; understreger vigtigheden af kulstoffri fjernvarme og fjernkøling med integreret lagring med henblik på at opnå flere tilsluttede og integrerede energifællesskaber; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme og tilskynde til fuld integration af vedvarende energikilder i bygningssektoren;

41.  opfordrer Kommissionen til at støtte forsknings- og udviklingsprogrammer for effektive byggematerialer og opfordrer under hensyntagen til den sociale situation til, at der indføres et billigt opvarmningssystem baseret på vedvarende energikilder i landdistrikter og afsides liggende områder; henleder opmærksomheden på den danske bedste praksis med kulstoffri opvarmning via lokale fællesejede fjernvarmeselskaber baseret på solvarme, varmepumper og biomasse;

42.  understreger behovet for at oplyse forbrugerne og tilskynde dem til at udskifte gamle, ineffektive opvarmnings- og afkølingsteknologier med moderne, højeffektive og vedvarende løsninger, navnlig når der skal træffes beslutning om udskiftning, samtidig med at det erkendes, at fossile brændstoffer, især naturgas, i øjeblikket spiller en rolle i varmesystemerne for bygninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå skrotningsordninger i overensstemmelse med den cirkulære økonomi og til at gøre brug af effektivitetsmærkning og -rådgivning i forbindelse med rutineeftersyn for at fremskynde udskiftninger; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en køreplan for udfasning af opvarmnings- og afkølingsteknologier baseret på fossile brændstoffer som en del af deres nationale energi- og klimaplaner;

43.  peger på Europas ledende rolle inden for bygningsintegreret fotovoltaik; foreslår, at vedvarende energiteknologier generelt anerkendes som en central strategisk værdikæde, og foreslår endvidere, at der oprettes et europæisk program for solcelletage med henblik på den næste renoveringsbølge;

44.  understreger vigtigheden af, at princippet om "energieffektivitet først" integreres i alle politikker og foranstaltninger, også i forbindelse med reduktion af energiforbruget til opvarmning, køling, varmt vand, belysning og ventilation, samtidig med at den residuale efterspørgsel elektrificeres ved hjælp af vedvarende energikilder kombineret med varmepumper eller effektive fjernvarme- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi, samt i laststyring og fleksibilitet;

45.  påpeger behovet for at fjerne hindringer, forbedre adgangen til nettet, herunder bl.a. behovet for harmonisering og forenkling af tilladelser til SMV'er, og understreger nødvendigheden af at planlægge integrerede renoveringsprogrammer, så der opnås synergier, f.eks. i forbindelse med bygningers tilgængelighed, seismiske sikkerhed og brandsikkerhed, elektromobilitet (herunder forudgående kabelføring og opstilling af ladestandere til elektriske køretøjer), forbedring af bygningers klimaresiliens, herunder ved at skabe grønne områder, tage og mure, som forbedrer vandforvaltningen og bidrager til at øge biodiversiteten i byerne;

46.  minder om, at der bør tages hensyn til brandsikkerhedsaspekter under design, materialevalg, byggeri, renovering og drift af bygninger med henblik på at forbedre forebyggelse, detektion, tidlig bekæmpelse, evakuering, sektionering, strukturel modstandsevne og brandslukning, samt de relevante kvalifikationer hos de berørte fagpersoner i forbindelse med design, konstruktion og renovering;

47.  mener, at energieffektive bygninger bør være sunde, prismæssige overkommelige, sikre og bæredygtige; understreger betydningen af indlejret energi, bæredygtighed i bygninger, ressourceeffektivitet, termisk komfort, forbedret luftkvalitet, et sundt indeklima og livscyklustilgange i tråd med den cirkulære økonomi og behovet for, at strategien for et bæredygtigt bygget miljø anvender en holistisk og integreret tilgang; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at medtage passive og naturlige elementer i bygningsdesignet og det enorme potentiale, der ligger i at udnytte bygningers ydersider, hvorved det byggede miljø kan blive til en decentral producent af vedvarende energi, samtidig med at jordarealer og landskaber spares;

48.  understreger behovet for tilstrækkelig forvaltning og reduktion af bygge- og nedrivningsaffald; bemærker, at der bør oprettes indsamlings- og returordninger og sorteringsanlæg for at sikre en passende og sikker håndtering af alt byggeaffald samt for genanvendelse eller genbrug af byggematerialer, sikker håndtering, fjernelse og substitution af farlige stoffer i affaldsstrømme for at beskytte beboernes og arbejdstagernes sundhed samt miljøet; mener, at der bør indføres en mærkningsordning for den cirkulære økonomi baseret på miljøstandarder og -kriterier for materialer på grundlag af deres potentiale for let og uden større energiforbrug at blive genindført i værdikæden, navnlig under hensyntagen til den rolle, som sekundære råvarer spiller; bemærker, at den eksisterende tilgang med miljøvaredeklarationer bør udvides og bruges som input til bygningsvurderinger som f.eks. Level(s)-indberetningsrammen; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger om disse emner som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og strategien for et bæredygtigt bygget miljø;

49.  fremhæver, at byer i stadig højere grad vil blive udsat for højere temperaturer om sommeren som følge af klimaændringer; fremhæver endvidere de grønne infrastrukturløsningers mange fordele med hensyn at forbedre luftkvaliteten, komforten og klimaresiliensen, nedbringe energibehovet væsentligt og bidrage til at genskabe vandkredsløbet og understøtte biodiversiteten i byområderne, samtidig med at der bidrages til cirkularitetsprincipperne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til brugen af naturlige byggematerialer med lav CO2-emission, indførelse af grønne tage og mure, kølige overflader og andre passive teknikker under større bygningsrenoveringer og opførelse af nye bygninger; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse overvejelser og fremme løsninger med grøn infrastruktur og biodiversitetselementer i forbindelse med renoveringsbølgeinitiativet;

50.  minder om, at bæredygtige byggematerialer såsom certificeret træ er afgørende for at opnå en holdbar bygningsmasse med lavt kulstofindhold, og at byggeri åbner mulighed for at lagre kulstof i biobaserede byggeprodukter inden for de grænser, der sættes af deres bæredygtige tilgængelighed;

51.  fremhæver betydningen af at revidere de eksisterende harmoniserede standarder, så de også omfatter byggevarers bæredygtighedsperformance, i overensstemmelse med den fælles europæiske tilgang til livscyklusberegning og eksisterende europæiske standarder, dvs. EN 15978 for bygninger og EN 15804 for byggevarer; understreger, at man ved design af renoveringer bør optimere bygningens energi- og klimavirkninger i hele dens livscyklus i overensstemmelse med målene for den cirkulære økonomi og under hensyntagen til fremstillingens, anvendelsens og designets konsekvenser for genanvendeligheden, genbruget af byggevarer og affald og det udstyr, der skal bruges til reparationer; og opfordrer Kommissionen til at adressere disse spørgsmål i strategien for den cirkulære økonomi og til senest i 2021 at revidere forordning (EU) nr. 305/2011 om harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer(27) for at muliggøre en god funktion af det indre marked for disse varer og belønne teknologisk forskning og innovation, der sigter på at støtte renoveringen og konstruktionen af bygninger med høj energieffektivitet;

52.  opfordrer Kommissionen til yderligere at fastlægge bedste praksis for integrerede renoveringsprogrammer med henblik på også at omfatte historiske bygninger og bygninger, som er del af kulturarven; anerkender specificiteten og skrøbeligheden af kulturarvsbygninger og mener, at beskyttelsen af bygninger i langt de fleste tilfælde kan forenes med målsætningen om øget energieffektivitet, samtidig med at det understreges, at renoveringer af kulturarvsbygninger altid skal foretages i overensstemmelse med nationale regler for bevarelse, Venedig-charteret af 1964 om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder og under hensyn til den oprindelige arkitektur;

53.  understreger behovet for at sikre reelle energibesparelser via certificerede eksperter og med kontrol af bygningernes energiperformance efter renoveringen, da dette vil sikre renoveringer af høj kvalitet, forbedre investeringsmulighederne og øge omkostningseffektiviteten;(28)

54.  opfordrer medlemsstaterne til at maksimere og promovere genbrug, genanvendelse og genvinding af materialer, herunder i deres indkøbsstrategier og offentligt finansierede renoverings- og byggeprojekter, f.eks. ved at revidere deres mål for grønne offentlige indkøb(29) og strømline kriterierne for energieffektivitet, miljø og sociale hensyn ved renovering af bygninger, og samtidig sikre lige konkurrencevilkår i offentlige udbudsprocedurer; minder om vigtigheden af at indkøbe byggematerialer lokalt for at bevare byggetraditioner, sikre, at byggematerialerne er de bedst egnede til den enkelte regions klimaforhold, og reducere emissioner og transportomkostninger;

Standarder, færdigheder og sunde bygninger

55.  understreger vigtigheden af sidegevinster i forbindelse med renoveringskrav ved tærskelpunkter, idet sådanne krav ikke blot fører til energibesparelser, men også øger ejendomsværdien og er med til at overvinde hindringer såsom skæv incitamentsfordeling; mener, at gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering af de mindst energieffektive bygninger bør prioriteres, især ved at fastsætte minimumsnormer for energiperformance, der er afgørende for investeringer i renovering og bør anvendes horisontalt, samtidig med at de bygger på de eksisterende nationale energimærker; mener, at sådanne foranstaltninger er til gavn for beboerne og kan bidrage til at løfte dem ud af energifattigdom(30); konstaterer, at gennemgribende renoveringer med en forventet andel på 0,2 % ligger på et lavt niveau; foreslår, at der foretages en undersøgelse og indførelse af minimumsrenoveringsprocenter for at nå 2050-målene for klimaneutralitet;

56.  understreger, at gradvist skærpede minimumsnormer for energiperformance er med til at realisere langsigtede renoveringsstrategier, når de planlægges og indfases korrekt, skabe investeringssikkerhed for markedet, især hvis de ledsages af kapacitetsopbygning, skræddersyet rådgivning, teknisk bistand og finansiel støtte;

57.  opfordrer til en stærkere evidensbaseret tilgang, som ved at anvende pålidelige og styrkede data gør det muligt nøjagtigt at vurdere energieffektiviteten i bygninger og omkostningseffektive foranstaltninger, så der skabes ens vilkår for "bedste praksis" i omkostningseffektive løsninger i EU;

58.  er overbevist om, at indførelsen af et bygningsrenoveringspas som et værktøj til at fremme, koordinere og følge fortsatte forbedringer og overvåge renoveringsgrundighed og energiperformance vil gavne husejere, bygningsforvaltere og lejere, som bør have adgang til renoveringspasset; understreger, at dette renoveringspas bør være et fælles EU-værktøj, der er tilpasset til særlige nationale og regionale forhold for at imødegå de udfordringer, der er forbundet med bygningsmassens uensartethed, og afstemt med den eksisterende certificering af bygningers energiperformance;

59.  understreger betydningen af at konsolidere bygningsoplysningerne i et enkelt digitalt redskab; mener, at dette bør omfatte byggematerialernes cirkularitetspotentiale, evaluering af faktorer vedrørende den indendørs luftkvalitet, herunder fra et sundheds- og sikkerhedsperspektiv, og solide indikatorer baseret på eksisterende miljøværktøjer og -standarder;

60.  understreger den betydning og det potentiale, som Fonden for Retfærdig Omstilling har inden for rammerne af genopretningsplanen efter covid-19-krisen for uddannelse og kvalificering af arbejdstagere i bygge- og renoveringssektoren og for at op- og omkvalificere arbejdstagere i de berørte regioner, herunder i forbindelse med digitaliseringen af virksomheder med henblik på omstilling til en kulstofneutral økonomi;

61.  fremhæver, at bygningsrenoveringsprojekter altid bør føre til sunde, skimmelfri bygninger under hensyntagen til den indendørs miljøkvalitet; understreger, at revideringen af standarderne for luftkvalitet, termiske betingelser og andre indendørs sundheds- og komfortaspekter, herunder tilstrækkeligt dagslys og mekanisk ventilation, bidrager til at holde bygningens brugere sunde og produktive og styrker deres arbejds- og indlæringsevne ud over at sikre væsentlige besparelser på velfærdsudgifterne, hvorved den reducerer medlemsstaternes offentlige udgifter og er til gavn for EU's økonomi og befolkning som helhed;

62.  understreger behovet for at sikre et passende niveau af knowhow omkring vedligeholdelse og brug af bygninger blandt fagfolk og brugere af bygninger, herunder i form af adfærdsændringer, for fuldt ud at udnytte de fordele, der er forbundet med en øget energimæssig ydeevne;

63.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte et EU-færdigheds- og informationsinitiativ i renoveringssektoren, hvori der indgår en kønsdimension, med henblik på et samarbejde med interessenter om omskoling, opkvalificering og kapacitetsopbygning med fokus på beskæftigelse, navnlig for at tiltrække unge til at arbejde i renoveringssektoren; understreger, at sikring af kvalitet, regelefterlevelse og sikkerhed kræver, at de fagfolk, der er involveret i design- og bygnings-/renoveringsfaserne, herunder mellemled såsom installatører, arkitekter og entreprenører, er i besiddelse af de nødvendige kompetencer og færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en national strategi for at forbedre færdigheder i byggesektoren med fokus på energieffektivitet, materialernes bæredygtighed og cirkularitet, passive teknikker og integration af vedvarende energikilder, herunder egetforbrug og digitale løsninger, og for at yde specifik støtte til arbejdstagere i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder;

64.  opfordrer Kommissionen til at støtte færdigheder og innovation for integrerede renoveringsprogrammer via Fonden for Retfærdig Omstilling, målrettede Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter og Erasmus+-programmet og til at oprette en Horisont Europa-mission om renovering af lokalsamfund og bykvarterer samt Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACE) for at fremme og implementere en strategisk kvalifikationsalliance for byggesektoren, hvis mål det skal være at designe og levere fælles uddannelsesindhold for at overvinde eksisterende kvalifikationsgab; opfordrer ligeledes enkeltpersoner, virksomheder og organisationer til at anvende pilotprojektet for færdigheds- og uddannelsesgaranti og lignende ordninger til uddannelse, opgradering af færdigheder og uddannelse i renoveringssektorerne;

65.  opfordrer Kommissionen til senest i 2022 at offentliggøre grundige konsekvensvurderinger af bygnings-, beboer- og ejerskabstyper og udvikle en lovgivningsramme for indførelse af minimumsnormer for energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger, som gradvis skal skærpes i overensstemmelse med 2050-målet; understreger, at sådanne standarder vil være med til at bane vejen til en stærkt energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse senest i 2050 og kan give synlighed og sikkerhed til markedet vedrørende omlægningen af den eksisterende bygningsmasse; understreger, at minimumskrav til energiperformance på nationalt plan bør ledsages af en omfattende pakke af politiske foranstaltninger, herunder i det mindste oplysninger og skræddersyet rådgivning til borgere og passende finansiel støtte;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til senest i 2025 at indføre fremskyndede digitale pas for renovering af bygninger, herunder et afsnit med oplysninger om bedre indendørs luftkvalitet og sunde bygninger;

67.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en "EU-klimaberegner" som en del af sin "renoveringsbølge", der kan sikre en nøjagtig og letforståelig mærkning af byggematerialer, -produkter og -tjenester relateret til renoveringen af EU's bygningsmasse frem til 2050; understreger, at EU-klimaberegneren skal sikre lige konkurrencevilkår for de centrale aktører, som er en del af eller relateret til de integrerede renoveringsprogrammers drivhusgasfodaftryk i EU's bygningsmasse, og at en sådan "holistisk tilgang" vil bane vejen for en positiv påvirkning af adfærdsmønstre hos EU's borgere, industrier og SMV'er; understreger, at konceptet skal baseres på principperne for den cirkulære, livscyklusbaserede økonomi for at skabe efterspørgsel efter klimavenlige varer "made in Europe" og således styrke konkurrenceevnen i EU's byggesektor; foreslår, at Kommissionen anvender kendte videnskabelige metoder ved vurdering af drivhusgasemissioner, f.eks. ved at lade sig inspirere af sin metode vedrørende produkters miljøaftryk;

68.  opfordrer til, at den kommende revision af EED-direktivet kommer til at omfatte et øget ambitionsniveau i artikel 3, 5 og 18, og at der indføres en ny tilgang til fastlæggelsen af byggestandarder, der overholder EU's energi- og klimamål, i forbindelse med revisionen af EPBD-direktivet;

69.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå virkningerne af energiattesterne i de forskellige medlemsstater og styrke de eksisterende bestemmelser; bemærker, at energiattesternes pålidelighed, konsistens og sammenlignelighed på tværs af EU-medlemsstaterne bør forbedres, så attesterne kan blive et pålideligt markedsværktøj til at vurdere bygningers performance og kvalitet, navnlig for finanssektoren;

Digitalisering og pålidelige data

70.  anser digitalisering for at være en katalysator for borgernes aktive deltagelse i energisystemet via decentral elproduktion, lagring, fleksibilitet samt sektorintegration og -kobling; understreger den rolle, som digitalisering og data spiller for fremskyndelsen af udformningen og gennemførelsen af renoveringsplanerne og kontrollen og overvågningen af deres resultater samt for en mere effektiv planlægning og forvaltning af energi;

71.  opfordrer Kommissionen til at undersøge pålideligheden af, samt manglen på, bygningsrelaterede data og overveje, hvordan yderligere brug af digitalisering kan bidrage positivt for at sikre en stærk, evidensbaseret tilgang ved fastlæggelsen af politikker relateret til energieffektivitet og renovering; anerkender behovet for at digitalisere nationale energiattestdatabaser, byggedata og anden byggeinformation, så de kan være tilgængelige, når der indgives ansøgninger om digitale byggepas og andre ansøgninger vedrørende intelligent byggeri;

72.  betragter "tingenes internet" som et middel til at måle renoveringens reelle virkning bygningers energiperformance og som en katalysator for omkostningseffektive renoveringsstrategier i stor skala; fremhæver det potentiale, som integreret kunstig intelligens rummer i forbindelse med dataanalyse og med overvågning, administration og regulering af energiforbrug i bygninger;

73.  mener, at digitaliseringen af bygninger og byggeteknologier er afgørende drivkræfter for større energieffektivitet; opfordrer alle berørte lokale, regionale, nationale og europæiske aktører til at spille en proaktiv rolle i promoveringen af digitalisering;

74.  fremhæver de fordele, som net med meget høj kapacitet til kommunikationsinfrastruktur har med hensyn til at fremme intelligente boliger, forstået som boliger, der indgår i et bredere digitalt energiøkosystem, der sætter bygninger i stand til at drage fordel af og levere intelligente funktioner og muliggøre energiintegration og -besparelser i forskellige økonomiske sektorer, herunder prisfleksibelt elforbrug og optimering af energiforbruget inde i bygningen, herunder via intelligente apparater, boligautomationsapparater, elektriske varmepumper, batterioplagring, ladestandere til elektriske køretøjer og intelligente målere blandt andre digitale teknologier; hilser det velkomment, at formålet med revisionen af EPBD-direktiv er yderligere at fremme intelligente bygningsteknologier via indikatoren for intelligensparathed (SRI) som støtteværktøj for bedømmelsen af bygningers intelligensparathed og for bevidstgørelsen af bygningers sejere og beboere om værdien af bygningsautomatiserings- og -kontrolsystemer (BACS) for bygningers overordnede performance, hvis anvendelser i henhold til artikel 14 og 15 bør udvides;

75.  fremhæver vigtigheden af intelligente net som katalysator for effektiv integration af vedvarende energikilder i elnet og tilskynder til søgning efter nye muligheder med grænseflader til transmissionssystemoperatører (TSO'er) og distributionssystemoperatører (DSO'er) for at forbedre energieffektiviteten og elektricitetstjenesterne; understreger, at intelligente bygninger, der er forbundet til nano- eller mikronet, kan sikre forbedret stabilitet af elektricitetsforsyningen og tilgængeligheden af opvarmnings- og kølingssystemer;

76.  understreger, at bolig- og forbrugerrettigheder kræver sociale garantier, databeskyttelse, respekt for privatlivets fred og samtykke i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR); understreger, at de digitale løsninger, der indføres under renoveringer, skal være intuitive, enkle og interoperable, og deres installation skal ledsages af den nødvendige uddannelse og information af samt støtte til beboerne; understreger det potentiale, der ligger i ikke-intrusive digitale teknologier i denne henseende;

77.  opfordrer Kommissionen til at evaluere behovet for at revidere kravene til ladeinfrastruktur i EPBD-direktivet; understreger, at en intelligent ladeinfrastruktur er en forudsætning for en stigning i ren elektromobilitet;

Renoveringsbølge

78.  anser renoveringsbølgen for at være en mulighed for at opnå en energieffektiv og klimaneutral bygningsmasse i 2050 ved hjælp af en handlingsplan for integrerede renoveringsprogrammer med fokus på lokalsamfund, navnlig sådanne, som lever i energifattigdom, og for at tilvejebringe sunde, anstændige, prismæssigt overkommelige og energieffektive bygninger, hvor folk kan udfolde deres fulde potentiale i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og nettonulemissionsmålet for 2050, som også kan gennemføres i fuld synergi med den nye industrielle strategi for Europa, SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa, strategien for en cirkulær økonomi, strategien for en retfærdig omstilling og genopretningsinstrumenterne samt strategierne for at gøre Europa klar til den digitale tidsalder;

79.  er overbevist om, at renoveringsbølgen kan afbøde virkningerne af covid-19-krisen ved at stimulere nationale og lokale økonomier og for eksempel fremme essentielle job af høj kvalitet i bygge- og VE-sektoren og støtte arbejdstagere i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV), som udgør 97 % af sektoren, og i sidste ende udløse mange forskellige muligheder og fordele, der kan opnås gennem forbedret energieffektivitet i den europæiske bygningsmasse, herunder sociale og miljømæssige sidegevinster; understreger, at renoveringsbølgen kan spille en vigtig rolle i et bæredygtigt opsving og i enhver post-covid-19-genopretningsplan; understreger derfor, at Kommissionen ikke bør forsinke dette forslag og bør sørge for at give et overblik over alle tilgængelige finansieringsmuligheder;

80.  kræver en ambitiøs gennemførelse af pakken om ren energi; understreger den rolle, som de nationale energi- og klimaplaner spiller med hensyn til at maksimere mulighederne i bygningssektoren; bekræfter sit engagement i nøje at følge implementeringen af denne og alle øvrige bestemmelser og opfordrer Kommissionen til at sikre håndhævelsen af de foranstaltninger, der indgår i det reviderede EPBD-direktiv;

81.  opfordrer Kommissionen til at gøre princippet om energieffektivitet først til et centralt element i processen for renovering af EU's bygningsmasse i overensstemmelse med forordningen om forvaltning af energiunionen;

82.  glæder sig over, at der i medlemsstaternes langsigtede renoveringsstrategier fastsættes delmål for 2030 and 2040 på vejen mod målet om klimaneutralitet; er foruroliget over, at mange medlemsstater er stærkt forsinkede med at indgive deres langsigtede renoveringsstrategi; opfordrer disse medlemsstater til at gribe muligheden for at overholde deres retlige forpligtelser i henhold til EPBD-direktivet og indsende deres forsinkede langsigtede renoveringsstrategier; tilskynder regeringerne til at gennemføre innovative politikker for aktivt at inddrage borgerne i energieffektivitetsprogrammer; mener, at langsigtede renoveringsstrategier bør anerkendes som et nøgleinstrument for planlægning, måling af fremskridt og opnåelse af energieffektivitetsmålene;

83.  fremhæver, at en kulstoffri bygningsmasse med høj energieffektivitet bør opnås ved væsentligt at reducere energiforbruget via implementering af stærke politikker til fremme af energieffektivitet og samtidig dække residuale behov med vedvarende energi; understreger, at bygningsrenovering bør integreres med en bredere indsats for at dekarbonisere energisystemet og gå hånd i hånd med investeringer i f.eks. effektive fjernvarmenet og varmepumper via en system-/fjernvarme-tilgang, der integrerer alle potentielle effektivitetsforanstaltninger såsom genvinding af overskudsvarme; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge konkrete tiltag til udnyttelse af identificerede potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme; understreger, at denne systemtilgang er nødvendig for at opnå omstillingen til en yderst energieffektiv økonomi, der fuldt ud er baseret på vedvarende energi, og opnå målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5oC;

84.  påskønner Kommissionens erklæring vedrørende fremme af renovering af skoler, hospitaler og boliger for socialt udsatte, navnlig i den offentlige bygningsmasse, som ofte er den, der er i dårligst forfatning; understreger dog den udfordring, som den store masse af beboelsesejendomme, der tegner sig for 75 % af de bebyggede etagemeter i EU, udgør;

85.  tilslutter sig vurderingen af, at der kan høstes mange sidegevinster af energieffektivitetsrenoveringer i bygninger, herunder bedre læring, hurtigere restitution og nedbringning af antallet af personer i energifattigdom; fremhæver endvidere forbedret kvalitet af inde- og udeluft, emissionsreduktioner, øget energieffektivitet, forbedret termisk komfort og mindsket importafhængighed; opfordrer til en systematisk inddragelse af disse fordele i de integrerede renoveringsprogrammer;

86.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte tværsektorielle, landespecifikke og skræddersyede kommunikationskampagner om de mange muligheder og fordele, der er opnået gennem en forbedring af bygningsmassens energieffektivitet, samt til at give oplysninger om one-stop-shops og finansieringsmuligheder, herunder på EU-niveau;

87.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde foranstaltningerne i renoveringsbølgen i nye og reviderede EU-lovbestemmelser og revidere klima- og energimålene for 2030 under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet og omkostningseffektiviteten, muliggøre synergier mellem de forskellige lovgivningsområder og bringe dem på kurs henimod målet om klimaneutralitet i 2050, samtidig med at det sikres, at energieffektivitetsforanstaltninger, herunder bygningsrenovering, integreres som en central politik for at udfylde efterslæbet i opnåelsen af 2030-målene; understreger, at der er behov for finansiel støtte til at sikre den økonomiske overkommelighed af boliger for ejere og lejere;

88.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de langsigtede renoveringsstrategier og rette henstillinger til medlemsstaterne om både eksisterende mangler og bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge gennemførelsen og revidere deres langsigtede renoveringsstrategier hvert femte år i overensstemmelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og dens opgørelsescyklus og ratchet-up-arkitektur for at sikre, at målet om en meget energieffektiv og klimaneutral bygningsmasse inden 2050 nås; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at fastlægge ambitiøse og detaljerede langsigtede renoveringsstrategier som et redskab til at fastlægge en vej til økonomisk stimulering og genopretning; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest at indsende deres langsigtede renoveringsstrategier;

89.  opfordrer til at inddrage bygge- og renoveringssektoren, navnlig mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, i genopretningspakker; opfordrer til prioritering af investeringer i bygningsrenoveringer med sigte mod en meget energieffektiv bygningsmasse baseret på vedvarende energikilder i den økonomiske stimuleringsplan;

o
o   o

90.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210.
(2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75.
(3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.
(4) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
(5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125.
(6) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54.
(7) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.
(8) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
(9) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(10) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0438.
(15) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 10.
(16) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 23.
(17) EUT C 204 af 13.6. 2018, s. 35.
(18) Ürge-Vorsatz, Diana, Tirado-Herrero, Sergio, Fegyverneky, Sándor, Arena, Daniele, Butcher, Andrew og Telegdy, Almos, Employment Impacts of a Large-Scale Deep Building Energy Retrofit Programme in Hungary, 2010; Janssen, Rod og Staniaszek, Dan, How Many Jobs? A Survey of the Employment Effects of Investment in Energy Efficiency of Buildings, The Energy Efficiency Industrial Forum, 2012.
(19) WHO: Over half a million premature deaths annually in the European Region attributable to household and ambient air pollution, 2018.
(20) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt, vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(21) Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(23) Castellazzi, L., Bertoldi, P., Economidou, M., Overcoming the split incentive barrier in the building sectors: unlocking the energy efficiency potential in the rental & multifamily sectors, Luxembourg, Publications Office of the European Union, 2017, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC101251/ldna28058enn.pdf
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(25) Hyland, Marie, Lyons, Ronan, Lyons, Sean, The value of domestic building energy efficiency - evidence from Ireland, Energy Economics, Vol. 40, 2012; Mangold, Mikael, Österbring, Magnus, Wallbaum, Holger, Thuvander, Liane, Femenias, Paula, Socio-economic impact of renovation and retrofitting of the Gothenburg building stock, Energy and Buildings, Vol. 123, 2016.
(26) Revisionsrettens særberetning nr. 11/2020 af 28. april 2020 med titlen ”Energieffektivitet i bygninger: Der er stadig behov for mere fokus på omkostningseffektivitet" https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=53483.
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
(28) Den Europæiske Revisionsret, op. cit.
(29) Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 med titlen ”Offentlige indkøb for et bedre miljø” (COM(2008)0400).
(30) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – ledsagedokument i form af konsekvensanalyse til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (SWD(2016)0414).


Manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem
PDF 215kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem (2020/2071(INI))
P9_TA(2020)0228A9-0142/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 6, stk. 1, i TEU, og til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om retten til sundhedsbeskyttelse for alle europæiske borgere,

–  der henviser til artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 101 og 102 i TEUF og til protokol nr. 27 om det indre marked og konkurrence,

–  der henviser til bestemmelserne i artikel 107 og 108 i TEUF om statsstøtte,

–  der henviser til artikel 168 i TEUF, hvoraf det fremgår, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(1) og til de forpligtelser, der er fastlagt i dets artikel 81 vedrørende opretholdelse af en hensigtsmæssig og fortsat levering af lægemidler og direktivets artikel 23a om underretning af den kompetente myndighed, hvis et produkt midlertidigt eller permanent ophører med at blive markedsført,

–   der henviser til vurderingsrapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (COM(2017)0135),

–   der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2010 om "Lighed og sundhed i alle politikker: Solidaritet på sundhedsområdet",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(4),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/161 af 2. oktober 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF i form af de nærmere regler for sikkerhedselementerne på humanmedicinske lægemidlers emballage(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF(6),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/561 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr, for så vidt angår datoerne for anvendelse af visse af dens bestemmelser(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/5 af 11. december 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(8),

–  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv 2011/24/EU (COM(2018)0051) og til Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning af 14. februar 2019 om dette forslag,

–  der henviser til aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og til Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2020 med titlen "Retningslinjer for optimal og rationel lægemiddelforsyning for at undgå mangler under covid-19-udbruddet" (C(2020)2272),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" (COM(2020)0456),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa" (COM(2020)0442),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En ny industristrategi for Europa" (COM(2020)0102),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (COM(2020)0380),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2019 om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om EU's muligheder for forbedring af adgangen til lægemidler(11),

–  der henviser til retningslinjerne fra taskforcen for tilgængeligheden af godkendte human- og veterinærmedicinske lægemidler, der samler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og lederne af lægemiddelagenturerne (HMA), navnlig retningslinjerne af 1. juli 2019 med titlen "Guidance on detection and notification of shortages of medicinal products for Marketing Authorisation Holders (MAHs) in the Union (EEA)" (EMA/674304/2018) (vejledning om påvisning og anmeldelse af mangel på lægemidler til indehavere af markedsføringstilladelser i Den Europæiske Union (EØS)) og af 4. juli 2019 med titlen "Good practice guidance for communication to the public on medicines’ availability issues" (EMA/632473/2018) (retningslinjer for god praksis for formidling af information til offentligheden om lægemidlers tilgængelighed),

–   der henviser til de nye platforme, som er etableret i lyset af den aktuelle covid-19-krise, herunder EMA's system med i-SPOC-kontaktpunkter (Industry Single Point of Contact), som effektiviserer processen i forbindelse med rapportering om risiko for mangel på lægemidler for at forebygge denne mangel og gøre opmærksom på den så tidligt som muligt; der henviser til, at disse platforme har muliggjort og fremmet en dialog om eventuel mangel mellem interessenter i forsyningskæden for lægemidler og lovgivere,

–  der henviser til rapporten fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med titlen "WHO Expert Committee on the Selection of Essential Drugs, [meeting in Geneva from 17 to 21 October 1977] – WHO Technical Report Series, No. 615" og rapporten fra WHO's sekretariat af 7. december 2001 med titlen "WHO medicines strategy: Revised procedure for updating WHO’s Model List of Essential Drugs" (EB109/8), WHO's rapport fra marts 2015 om "Access to new medicines in Europe" og WHO's rapport af 9. juli 2013 om "Priority Medicines for Europe and the World",

–  der henviser til WHO's One Health-tilgang,

–  der henviser til FN's mål nr. 3 for bæredygtig udvikling om at "Vi skal sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle aldersgrupper",

–  der henviser til rapport nr. 737 af 27. september 2018 fra det franske Senat om mangel på lægemidler og vacciner - større fokus på folkesundhedsmæssige spørgsmål i lægemiddelforsyningskæden, der er udarbejdet af Jean-Pierre Decool for det franske Senats informationsmission om mangel på lægemidler og vacciner,

–   der henviser til Kommissionens vejledning vedrørende udenlandske direkte investeringer og fri bevægelighed for kapital fra tredjelande og beskyttelsen af EU's strategiske aktiver i forbindelse med covid-19-krisen forud for anvendelsen af forordning (EU) 2019/452 (om screening af udenlandske direkte investeringer), som træder i kraft den 11. oktober 2020,

–  der henviser til konklusionerne fra mødet den 9. og 10. december 2019 i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik,

–   der henviser til rapporten fra 2016 fra FN's generalsekretærs højniveaupanel om adgang til lægemidler med titlen "Promoting innovation and access to health technologies",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0142/2020),

A.  der henviser til, at manglen på lægemidler, der længe har været et problem, er steget eksponentielt i de senere år i EU; der henviser til, at forøgelsen af den globale efterspørgsel samt covid-19-pandemien har forværret situationen med mangel på lægemidler yderligere, hvilket svækker sundhedssystemerne i medlemsstaterne og medfører betydelige risici for patienternes sundhed og behandling, herunder forværring af sygdomme og/eller symptomer, længere forsinkelser i forbindelse med pleje eller behandling, længere hospitalsindlæggelser, øget eksponering for forfalskede lægemidler, medicineringsfejl eller skadelige hændelser, der opstår, når et manglende lægemiddel erstattes af et andet, unødig overførsel af smitsomme sygdomme, alvorlig psykisk skade og øgede udgifter for sundhedssystemerne; der henviser til, at det er medlemsstaternes pligt at finde hurtige og konkrete løsninger, bl.a. i kraft af en fælles koordinering og indsats på EU-plan;

B.  der henviser til, at det i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er fastlagt, at enhver skal have adgang til forebyggende sundhedsydelser og ret til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning og praksis; der henviser til, at denne rettighed bør håndhæves for alle borgere, herunder indbyggere i mindre medlemsstater og i Unionens yderste periferi; der henviser til, at mangel på lægemidler udgør en voksende trussel mod folkesundheden med alvorlige konsekvenser for sundhedssystemerne og den ret, som enhver patient i EU har til at få adgang til tilstrækkelig lægebehandling;

C.  der henviser til, at sikring af patienters adgang til vigtige lægemidler er et af hovedmålene for EU og WHO og for FN's tredje mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at adgang for alle til lægemidler afhænger af deres rettidige tilgængelighed og overkommelige priser for alle uden en geografisk forskelsbehandling;

D.  der henviser til, at patienter bør have adgang til muligheder for sundhedspleje og behandling efter eget valg;

E.  der henviser til, at adgang til passende diagnosticering og vacciner til overkommelige priser er lige så vigtigt som adgang til sikre og effektive lægemidler til overkommelige priser;

F.  der henviser til, at der ligger mange og komplekse årsager til grund for manglen på lægemidler; der henviser til, at visse dele af beslutningstagningen i medicinalindustrien, f.eks. indstilling af fremstillingen af produkter og tilbagetrækning af produkter fra bestemte medlemsstaters mindre rentable markeder, også ofte er en årsag til mangel på lægemidler;

G.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at forebygge mangel på lægemidler og at afbøde følgevirkningerne af en eventuel mangel;

H.  der henviser til, at en effektiv strategi bør omfatte foranstaltninger ikke kun til at afbøde manglen på lægemidler, men også til at forebygge, at sådan en situation opstår, idet der ses nærmere på de mange grundlæggende årsager til mangler;

I.  der henviser til, at der ikke findes nogen harmoniserede definitioner medlemsstaterne imellem af "mangler", "problemer", "afbrydelser af forsyningerne", "udtømte lagre" og "opbygning af for store lagre"; der henviser til, at der bør skelnes mellem "lægemidler af betydelig terapeutisk interesse" og "lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning";

J.  der henviser til, at mangel på lægemidler indebærer betydelige omkostninger for både offentlige og private interessenter på sundhedsområdet;

K.  der henviser til, at lægemidler er et af de vigtigste elementer af sundhedsydelser, og til, at utilstrækkelig adgang til vigtige lægemidler og høje priser for innovative lægemidler udgør en alvorlig trussel for folkesundheden og for de nationale sundhedssystemers bæredygtighed;

L.  der henviser til, at priserne på nye lægemidler, navnlig til behandling af cancer, i de seneste årtier i mange tilfælde er steget så meget, at mange EU-borgere ikke har råd til dem;

M.  der henviser til, at den industrisektor, der fremstiller generiske og biosimilære lægemidler, leverer størstedelen af alle lægemidler til patienter i EU (næsten 70 % af alle udleverede lægemidler);

N.  der henviser til, at markedsadgang for generiske og biosimilære lægemidler er en vigtig mekanisme til at øge konkurrencen, reducere priserne og sikre sundhedssystemernes bæredygtighed; der henviser til, at deres markedsadgang ikke bør forsinkes;

O.  der henviser til, at EU-baserede producenter af generiske lægemidler spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde den stigende efterspørgsel efter økonomisk overkommelige lægemidler i medlemsstaterne;

P.  der henviser til, at lægemidler til behandling af kræft, diabetes, infektioner og forstyrrelser i nervesystemet tegner sig for mere end halvdelen af disse mangler; der henviser til, at speciallægemidler til injektion synes at være de lægemidler, som er mest sårbare over for risikoen for mangel, fordi det er så komplekst at fremstille dem;

Q.  der henviser til, at mangel på lægemidler kan udgøre en risiko for manglende succes med Unionens og medlemsstaternes sundhedsinitiativer, herunder den europæiske kræfthandlingsplan;

R.  der henviser til, at der i medlemsstater med små markeder ofte ikke er adgang til lægemidler til behandling af sjældne sygdomme, eller kun til væsentligt højere priser end på større markeder;

S.  der henviser til, at covid-19-pandemien har fremhævet, hvor vigtigt det er at have et velfungerende indre marked og solide forsyningskæder for lægemidler og medicinsk udstyr; der henviser til, at der er behov for en europæisk dialog om, hvordan vi kan sikre dette;

T.  der henviser til, at ukoordinerede initiativer på nationalt plan, f.eks. stor lageropbygning og sanktionsordninger, ikke er den rette løsning og kan øge risikoen for mangel på lægemidler;

U.  der henviser til, at tabet af uafhængighed på sundhedsområdet i Europa hænger tæt sammen med udflytningen af produktionen, idet 40 % af de færdige lægemidler, der markedsføres i Unionen, nu kommer fra tredjelande; der henviser til, at selvom Europa har et stærkt produktionsgrundlag, så er forsyningskæden stadig i høj grad afhængig af underleverandører uden for EU med hensyn til fremstillingen af farmaceutiske råvarer, hvor arbejdskraftomkostningerne og miljøstandarderne ofte er lavere, hvilket betyder, at 60 - 80 % af de aktive stoffer fremstilles uden for EU, hovedsageligt i Kina og Indien; der henviser til, at den andel var 20 % for 30 år siden; der henviser til, at disse to lande angiveligt fremstiller 60 % af al paracetamol, 90 % af al penicillin og 50 % af al ibuprofen i verden; der henviser til, at der for så vidt angår lægemidler og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler i dag ikke er krav om en etiket eller om mærkning med oprindelse og fremstillingsland, der er synlig for patienter og kunder; der henviser til, at begrænset adgang til de aktive stoffer, der er nødvendige for at fremstille generiske lægemidler, udgør en særlig udfordring; der henviser til, at de afbrydelser af den globale forsyningskæde, der er fulgt med covid-19-pandemien, i endnu højere grad har fremhævet EU's afhængighed af tredjelande i sundhedssektoren; der henviser til, at ny coronavirus-pandemien også har afsløret mangel på medicinsk udstyr, medicinske produkter og værnemidler;

V.  der henviser til, at EU fortsat har en stærk lægemiddelsektor, navnlig i den innovative del, og er verdens største eksportør af farmaceutiske produkter, som indgår i den globale samhandel med lægemidler; der henviser til, at forsyningen af generiske lægemidler til en lavere pris, som involverer fremstilling uden for EU, gør det muligt at sikre økonomisk overkommelige lægemidler, hvilket har en indvirkning på medlemsstaternes sundhedsbudgetter og patienternes adgang til lægemidler;

W.  der henviser til, at EU som følge af covid-19-sundhedskrisen vil opleve en økonomisk krise, som vil få konsekvenser i form af mangel på lægemidler og påvirke EU's medicinalindustris konkurrenceevne;

X.  der henviser til, at det er lige så vigtigt at beskytte og understøtte det nuværende produktionsanlæg i EU og styrke det europæiske forskningsmiljø;

Y.  der henviser til, at stigende efterspørgsel kombineret med pristryk bl.a. har ført til en koncentration af udbuddet af aktive stoffer, færre producenter af kemiske produkter og en mangel på alternative løsninger, hvis der opstår problemer såsom den nuværende covid-19-krise;

Z.  der henviser til, at der er utilstrækkelige lagre af lægemidler af betydelig terapeutisk interesse og af sundhedsmæssig og strategisk betydning, at aktive stoffer er billige og lette at fremstille, og at lagrene af kendte lægemidler, som er vigtige for folkesundheden, i særdeleshed er begrænsede; der henviser til, at medicinalfirmaer arbejder på "just-in-time"-basis, hvilket kan gøre producenter sårbare over for forsyningschok, hvor der opstår uventede afbrydelser af produktions- og forsyningskæden og udsving i efterspørgslen på markedet;

AA.  der henviser til, at differentieret prissætning blandt medlemsstaterne fremmer paralleleksport til de lande, hvor lægemidlet er dyrere; der henviser til, at paralleleksport i visse tilfælde kan have den utilsigtede konsekvens at skabe forstyrrelser i forsyningskæderne i alle medlemsstaterne og herved bidrage til at skabe uligevægt mellem udbud og efterspørgsel; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 2. marts 2017 opfordrede Kommissionen og Rådet til at vurdere parallelhandels og forsyningskvoters indvirkning;

AB.  der henviser til, at fraværet af effektiv koordinering på EU-plan har ført til uhensigtsmæssig opbygning af for store lagre i visse medlemsstater, der igen har ført til uligevægt mellem udbud og efterspørgsel, der yderligere har forværret manglen på lægemidler og indskrænket adgangen til behandling for patienter i hele EU;

AC.  der henviser til, at ukoordinerede foranstaltninger på nationalt plan har vist sig at være ineffektive til bekæmpelse af den nuværende covid-19-krise, og at der derimod er behov for paneuropæisk koordinering og dialog;

AD.  der henviser til, at covid-19-pandemien har gjort det tydeligt, i hvilken grad koordinering mellem EU-institutionerne, reguleringsmyndighederne og eksperter i den farmaceutiske forsyningskæde er afgørende for at kunne reagere på sundhedskriser og forsyningsafbrydelser som f.eks. mangel på lægemidler; der henviser til, at krisen også har vist betydningen af koordinering mellem EU's politikker og tjenester for at kunne reagere hurtigt og effektivt på nødsituationer samt forebygge mangel på lægemidler og afbøde en sådan situation, hvis den skulle opstå;

AE.  der henviser til, at et stigende antal medlemsstater arbejder på at opbygge nationale lagre af lægemidler og medicinsk udstyr, og at den deraf følgende øgede efterspørgsel vil overstige de nuværende efterspørgselsprognoser baseret på epidemiologiske behov; der henviser til, at pludselige store stigninger i efterspørgslen kan lægge et betydeligt pres på leverandørerne og dermed medføre udfordringer med hensyn til at dække efterspørgslen i andre lande;

AF.  der henviser til, at finanskrisen i 2009 tvang flere europæiske lande til at træffe uholdbare omkostningsbegrænsende foranstaltninger, bl.a. i form af tilbagebetalinger og ineffektive udbudsmekanismer, for at mindske udgifterne til lægemidler, hvilket har ført til tilbagetrækning af produkter og virksomheders udtræden af markedet;

AG.  der henviser til, at lægemidlers bevægelighed inden for det indre marked vanskeliggøres af den manglende harmonisering af reglerne medlemsstaterne imellem;

AH.  der henviser til, at covid-19-krisen har fremhævet den øgede risiko for forsøg på at erhverve kapacitet inden for sundhedspleje gennem udenlandske direkte investeringer og sat fokus på behovet for at bevare og fremme, at en sådan vigtig kapacitet deles inden for det indre marked;

AI.  der henviser til, at en stærk, innovativ og konkurrencedygtig medicinalindustri i Europa bestemt er i EU's og medlemsstaternes interesse;

AJ.  der henviser til, at medicinalindustrien har behov for et velegnet retsgrundlag for at foretage forskning, udvikling og produktion af lægemidler inden for EU;

AK.  der henviser til, at patentbeskyttelse skaber en retlig ramme, som er vigtig for lægemiddelinnovation, idet en sådan beskyttelse giver virksomhederne finansielle incitamenter til at dække omkostningerne ved forskning i og udvikling (FoU) af nye lægemidler;

AL.  der henviser til, at medlemsstaterne frit kan fastlægge yderligere grunde til at udstede tvangslicenser og beslutte, hvad der udgør en national nødsituation;

AM.  der henviser til, at underretningsmekanismer for mangel på lægemidler for forsyningskædeoperatører og apoteker især i øjeblikket er meget fragmenterede i medlemsstaterne; der henviser til, at dette kunne hindre passende overvågning og kommunikation mellem medlemsstaternes myndigheder vedrørende mangel på lægemidler;

AN.  der henviser til, at artikel 81 i direktiv 2001/83/EF indeholder en opfordring til, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at forebygge mangel på lægemidler eller distributionsproblemer i medlemsstaterne; der henviser til, at Kommissionen har udstedt retningslinjer for en optimal og rationel lægemiddelforsyning for at undgå mangler under covid-19-pandemien; der henviser til, at Kommissionen i disse retningslinjer anerkender, at intet land er selvforsynende med de råmaterialer, aktive stoffer eller mellemprodukter eller de færdige lægemidler, som er nødvendige for at sikre et velfungerende sundhedssystem;

AO.  der henviser til, som nævnt af Kommissionen, at medlemsstaternes reaktion på den pandemiske covid-19-krise har krævet en betydelig forøgelse af produktionen af både aktive stoffer og lægemidler i EU, hvilket har gjort det nødvendigt at omorganisere forsyningskæder og produktionslinjer; der henviser til, at kommissær Stella Kyriakides i sine udtalelser den 22. april 2020 på et møde med medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) pegede på behovet for at øge produktionen af lægemidler og innovationsniveauet inden for EU; der henviser til, at alle små og mellemstore farmaceutiske laboratorier hver især udgør et aktiv, der skal bevares, og en grobund for forskning og opdagelser, der skal understøttes, da disse virksomheder kan bidrage til forebyggelsen af mangel på lægemidler;

AP.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. marts 2011(13) og Rådet i dets konklusioner af 13. september 2010 begge understregede behovet for at indføre en fælles procedure for fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger, og især af pandemiske vacciner; der henviser til, at medlemsstaterne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU(14) opfordres til at benytte sig af fælles indkøbsprocedurer, forudsat at der forud for sådanne procedurer er indgået en aftale om fælles indkøb mellem de deltagende medlemsstater;

AQ.  der henviser til, at Kommissionen har meddelt sin hensigt om ved udgangen af 2020 at offentliggøre anbefalinger for en fremtidig lægemiddelstrategi for EU;

AR.  der henviser til, at transport- og logistikstyring er af afgørende betydning for forsyningen af lægemidler, farmaceutiske produkter, medicinsk udstyr, personlige værnemidler, andre medicinske forsyninger og råmaterialer, ikke mindst i betragtning af transportkædens stigende kompleksitet; der henviser til, at det er vigtigt at have effektive "grønne baner" ved grænseovergangsstederne med hurtigspor for at sikre en uhindret strøm af lægemidler, mindske de administrative hindringer og lette adgangen til transporttjenester;

AS.  der henviser til, at der bør sikres høje sikkerhedsstandarder, og at anstændige arbejdsvilkår for arbejdstagerne bør bevares; der henviser til, at lægemiddellovgivningen bør sikre kvalitet, kvantitet, sikkerhed og effektivitet i lægemiddelforsyningen mellem medlemsstaterne;

AT.  der henviser til, at patienter er afhængige af lige og effektiv adgang til lægemidler baseret på et bæredygtigt, konkurrencedygtigt og velfungerende indre marked, som der leveres til fra mange kilder, og som omfatter det fælles europæiske transportområde;

AU.  der henviser til, at covid-19-udbruddet har gjort det klart, at bevægelighed for lægemidler inden for og uden for EU er afgørende for at overvinde de eksisterende begrænsninger og prioritere bevægeligheden for basale varer;

AV.  der henviser til, at det er nødvendigt at forhindre, at covid-19-udbruddet forværrer den socioøkonomiske situation og levevilkårene for sårbare borgere;

AW.  der henviser til, at forøgelsen af antallet, den geografiske spredning og de øgede konsekvenser af epidemier til dels skyldes klimaændringer sammen med globalisering, urbanisering og øget rejseaktivitet; der henviser til, at der på europæisk plan nu foretages øget overvågning af vektorbårne sygdomme såsom malaria-, dengue-, chikungunya-, zika- og vestnilvirus;

AX.  der henviser til, at der er en øget sammenhæng mellem ødelæggelsen af biodiversitet, ulovlig handel med vilde dyr og planter, udbredelsen af menneskeskabte levesteder og beskadigelse af naturområder med en stor befolkningstæthed samt ikkebæredygtige metoder til fremstilling af fødevarer og spredning af zoonoser, dvs. overførsel til mennesker og hurtig spredning af patogener af animalsk oprindelse; der henviser til, at biodiversitet er en vigtig kilde til både nuværende lægemidler og udvikling af nye lægemidler i fremtiden;

1.  understreger, at det er en geostrategisk nødvendighed for Unionen, at den genvinder sin uafhængighed på sundhedsområdet, således at den hurtigt og effektivt kan sikre forsyningen af lægemidler til en overkommelig pris, medicinsk udstyr, aktive stoffer, diagnoseværktøjer og vacciner og forebygge mangel herpå, idet patienternes interesser og sikkerhed prioriteres; understreger betydningen af at sikre, at alle medlemsstater har lige adgang til forsyningskæden; understreger i den forbindelse behovet for, at Unionens medicinalindustri har en diversificeret forsyningskæde og en plan for afbødning af risikoen for mangel på lægemidler, så den kan håndtere eventuelle sårbarheder og risici vedrørende forsyningskæden;

2.  påpeger, at selv om medlemsstaterne er ansvarlige for udformningen og organiseringen af deres sundhedspolitikker, er Unionen ansvarlig for lægemiddellovgivningen og forskellige folkesundhedspolitikker, og det påhviler EU at koordinere og supplere nationale foranstaltninger for at sikre adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet for alle borgere og indbyggere i EU;

3.  understreger betydningen af altid at sætte patienternes interesser og sikkerhed i centrum for sundhedspolitikkerne uden at give mulighed for forskelsbehandling med hensyn til adgangen til lægemidler og behandlinger og behovet for tættere samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne samt for at lette udvekslingen af god praksis; fremhæver den potentielle skade for patienter som følge af mangel på lægemidler og medicinsk udstyr; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at koordinere med henblik på at beskytte sundhedssektorens forsyningskædes modstandskraft og bæredygtighed og sikre kontinuerlig adgang til lægemidler;

4.  understreger, at mangel på lægemidler udgør en alvorlig trussel mod retten til vigtig medicinsk behandling for patienter i EU, der skaber ulighed mellem patienter afhængigt af deres opholdsland, og som også kan skabe forstyrrelser af det indre marked;

5.  understreger betydningen af en harmoniseret definition på EU-plan af "mangel", "problem", "afbrydelser af forsyningerne", "udtømte lagre" og "opbygning af for store lagre"; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og alle relevante interessenter, herunder patientorganisationer, at arbejde hen imod disse harmoniserede definitioner; opfordrer navnlig Kommissionen til at styrke den definition af "mangel", som i 2019 blev foreslået af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og den fælles taskforce af lederne af lægemiddelstyrelserne; opfordrer Kommissionen til at skelne mellem "lægemidler af betydelig terapeutisk interesse", dvs. lægemidler, for hvilke det er sandsynligt, at en afbrydelse af behandlingen risikerer at være livstruende for patienten på kort eller mellemlang sigt eller i væsentlig grad reducerer patientens chancer med hensyn til sygdommens mulige udvikling, eller for hvilke der ikke findes egnede terapeutiske alternativer i tilstrækkelig mængde, og "lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning", for hvilke afbrydelsen af behandlingen er umiddelbar livstruende for patienten;

6.  mener, at det er af afgørende betydning, at der foretages en vurdering af og tages hånd om de mange underliggende årsager til manglen på lægemidler; glæder sig i denne forbindelse over det udbud, som Kommissionen har iværksat vedrørende en undersøgelse af årsagerne til mangel på lægemidler i Unionen, og opfordrer til, at undersøgelsen offentliggøres inden årets udgang; opfordrer imidlertid til, at der iværksættes endnu en undersøgelse om virkningerne af mangel på lægemidler for patientpleje, -behandling og -sundhed;

7.  opfordrer Kommissionen til i sin planlagte lægemiddelstrategi at foreslå ambitiøse og konkrete tiltag for at løse disse problemer; opfordrer Kommissionen til at indarbejde foranstaltninger for lægemiddelsektoren i forslaget til lovgivning om due diligence for virksomheder i 2021;

8.  glæder sig over Kommissionens forslag til et nyt europæisk sundhedsprogram "EU4Health" og over, at et af programmets erklærede mål er at fremme tilgængeligheden af og adgangen til lægemidler og medicinsk udstyr; opfordrer til en fælles foranstaltning om forebyggelse af mangel på lægemidler, som skal finansieres af det kommende sundhedsprogram;

9.  minder om, at mangel på lægemidler er en global udfordring; understreger, at udviklingslandene, herunder en række afrikanske lande, er blandt de hårdest ramte af disse mangler; opfordrer indtrængende til, at problemerne med adgang til lægemidler i udviklingslande tackles i en bredere sammenhæng inden for WHO; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til udviklingslandene, navnlig gennem den strategiske reserve RescEU;

10.  fremhæver alle menneskers grundlæggende ret til en levestandard, der er er tilstrækkelig til at sikre deres og deres familiers sundhed og trivsel, jf. artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettigheder; minder i denne forbindelse om, at EU har forpligtet sig til at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed i alle sine politikker og aktiviteter i henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og princippet om udviklingsvenlig politikkohærens samt i fuld overensstemmelse med internationale forpligtelser, navnlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dennes mål 3 om "at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper";

Sikring af forsyninger til gavn for patienterne, sikring af adgang til medicinsk behandling for alle patienter og genoprettelse af EU's uafhængighed på sundhedsområdet

11.  minder om, at mangel på lægemidler har en direkte indvirkning på patienternes helbred og sikkerhed og fortsættelsen af deres behandling; understreger, at konsekvenserne af mangel på lægemidler for patienterne omfatter: sygdomsprogression og/eller forværring af symptomer som følge af forsinket behandling, undgåelig overførsel af smitsomme sygdomme, øget risiko for eksponering for falske lægemidler og betydelige psykologiske lidelser for patienter og deres familier; minder om, at ingen medlemsstat er selvforsynende med hensyn til de råvarer, mellemprodukter, aktive stoffer og færdige lægemidler, som er nødvendige for at sikre et velfungerende sundhedssystem;

12.  bemærker, at risiciene er størst for sårbare personer såsom børn, ældre, gravide kvinder, personer med handicap, patienter med kroniske sygdomme eller kræft og personer på intensivafdelinger;

13.  minder om manglen på kvindelige hormonelle lægemidler, der anvendes til svangerskabsforebyggelse og hormonsubstitutionsterapi; bemærker med bekymring den trussel, sådanne mangler udgør for kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; understreger betydningen af at forbedre kontrollen med og styringen af produktion, opbygning af lagre og markedsføring af disse lægemidler for at sikre kontinuitet i forsyningskæderne, rimelige priser og tilgængelighed for kvinder;

14.  understreger, at en højere pris på det erstatningslægemiddel, som tilbydes patienten, en lavere godtgørelse heraf eller manglende godtgørelse heraf i flere medlemsstater udgør store hindringer for adgang til lægemidler for personer med lav indkomst eller kroniske sygdomme; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til erstatningslægemidler til en tilsvarende pris eller med en tilsvarende godtgørelse i tilfælde af manglende forsyninger;

15.  opfordrer Kommissionen til i EU's statistikker om indkomst og levevilkår (EU-SILC) at medtage data om selvrapporterede udækkede behov for adgang til lægemidler, idet adgangen til lægemidler ikke på nuværende tidspunkt måles i EU-SILC;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre forsyningssikkerheden for lægemidler, mindske EU's afhængighed af tredjelande og støtte fremstilling af lægemidler af betydelig terapeutisk interesse i nærområdet, hvor der i nært samarbejde med medlemsstaterne prioriteres lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med hjælp fra de relevante interessenter at kortlægge EU-produktionssteder i tredjelande, og til løbende at kortlægge eksisterende og potentielle produktionssteder i EU, der kan anvendes som reference, for at kunne opretholde, modernisere og styrke deres kapacitet, hvor det er muligt og levedygtigt; understreger betydningen af, at lægemiddelindustrien har kapacitet til at håndtere pludselige stigninger i efterspørgslen i kritiske situationer;

17.  opfordrer Kommissionen til i sine kommende lægemiddel- og industristrategier at behandle spørgsmål vedrørende tilgængeligheden af og adgangen til lægemidler, vedrørende samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og vedrørende EU´s afhængighed af tredjelande med hensyn til produktionskapacitet og forsyning af aktive stoffer og startmaterialer; mener, at disse strategier skal omfatte lovgivningsmæssige foranstaltninger og tilskynde til fremstilling af essentielle aktive stoffer og lægemidler i Europa med det formål at stille lægemidler, som er overkommelige i pris, bæredygtige og tilgængelige for alle, til rådighed;

18.  opfordrer Kommissionen til at gøre manglen på lægemidler til en af søjlerne i den kommende lægemiddelstrategi og til at skabe et lægemiddelforum, der overvåges af EMA, og som samler politiske beslutningstagere, lovgivere, betalere, patient- og forbrugerorganisationer, repræsentanter for industrien og andre relevante interessenter i sundhedsforsyningskæden med henblik på at forebygge mangler, løse problemer med lægemiddelbæredygtighed og sikre den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne; opfordrer navnlig Kommissionen til yderligere at styrke dialogen med relevante interessenter og med internationale aktører med henblik på at vurdere nye behandlinger og vacciner samt med EMA for at finde måder til hurtigt at afstemme videnskabelige vurderinger mellem nationale agenturer, herunder om samarbejde i forvurderingsfasen før de kritiske kliniske data er tilgængelige, om afstemning af datagenerering efter godkendelse og om fleksible tilgange til opskalering af fremstilling af behandlinger og vacciner;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens lægemiddelstrategi kan bekæmpe uacceptabel handelspraksis alle steder i lægemiddelkredsløbet, som kan undergrave gennemsigtigheden og det afbalancerede forhold mellem de forskellige offentlige og private enheder, der direkte eller indirekte er involveret i at opfylde den vigtige offentlige serviceforpligtelse, der består i at sikre adgang til lægemidler;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til, hvis det er nødvendigt i almenhedens interesse, at overveje at indføre foranstaltninger samt finansielle incitamenter i overensstemmelse med statsstøttereglerne og bæredygtige politikker til gengæld for forpligtelser, at beskytte EU's stærke lægemiddelindustrifundament og at tilskynde industrien til at placere sine aktiviteter i EU, lige fra produktion af aktive stoffer til fremstilling, emballering og distribution af lægemidler; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre eksisterende aktiviteter, f.eks. ved at belønne investeringer i lægemidlernes kvalitet og i forsyningssikkerhed; minder om denne industris strategiske betydning og vigtigheden af at investere i europæiske virksomheder med henblik på at diversificere ressourcerne og tilskynde til udvikling af innovative produktionsteknologier, der kan øge hele produktionslinjens modtagelighed; minder om, at al offentlig finansiering skal gøres betinget af fuld gennemsigtighed og sporbarhed af investeringer, af leveringsforpligtelser på det europæiske marked og af fremme af det bedste resultat for patienterne, herunder med hensyn til tilgængelighed og prisoverkommelighed for færdige lægemidler;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre de rette økonomiske rammer for at sikre og modernisere eksisterende produktionskapaciteter for lægemidler, teknologi og aktive stoffer i Europa ved f.eks. at belønne investeringer i lægemidlers kvalitet og i forsyningssikkerhed;

22.  understreger, at lægemiddelsektoren forbliver en vigtig industriel søjle og en drivkraft med hensyn til jobskabelse;

23.  mener, at den europæiske grønne pagt indebærer en reel mulighed for at tilskynde lægemiddelproducenter til at deltage i den grønne genoprettelsesplan ved at producere i overensstemmelse med miljømæssige og økologiske standarder;

24.  understreger, at det i en global økonomi måske ikke er muligt at flytte hele den medicinske forsyningskæde tilbage til EU; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU's multilaterale partnere, navnlig WHO og WTO, til at etablere en international ramme for at sikre kvaliteten og integriteten af de globale forsyningskæder med henblik på at begrænse anvendelsen af skadelige protektionistiske foranstaltninger og samtidig opretholde de højeste arbejds- og miljøstandarder i produktionen over hele verden; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i den nye lægemiddelstrategi også at medtage foranstaltninger til håndtering af eventuelle forstyrrelser i de globale forsyningskæder; opfordrer Kommissionen til at adressere spørgsmålet om levering af lægemidler, herunder i forbindelse med den kommende revision af handelspolitikken;

25.  bemærker, at visse biologiske lægemidler såsom lægemidler, der er fremstillet på basis af blod og plasma, der giver Europa mulighed for at øge sin kapacitet for indsamling af blod og plasma, vil være afgørende for at mindske afhængigheden af import af plasma fra tredjelande; opfordrer Kommissionen til at fremskynde revisionen af lovgivningen vedrørende blod, væv og celler (direktiv 2002/98/EF(15) og direktiv 2004/23/EF(16)) med henblik på at reducere risikoen for mangel på disse væsentlige og livsvigtige lægemidler;

26.  minder om, at artikel 81 og 23a i direktiv 2001/83/EF fastlægger generelle forpligtelser med hensyn til indehavere af markedsføringstilladelsers og distributørers opretholdelse af forsyningen af lægemidler, samt en underretningsforpligtelse i tilfælde af midlertidig eller permanent forsyningsafbrydelse; beklager dog de forskelle, som Kommissionen har observeret, i gennemførelsen af disse forpligtelser i de nationale lovgivninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at indehavere af markedsføringstilladelser og engrosforhandlere overholder kravene i direktiv 2001/83/EF for at sikre passende og uafbrudte forsyninger af lægemidler; opfordrer Kommissionen til at yderligere at præcisere de forpligtelser, som indehavere af markedsføringstilladelser har ifølge direktiv 2001/83/EF, og fremhæver behovet for at sikre, at mangler på lægemidler indberettes inden for de fastsatte tidsrammer; understreger behovet for at anvende afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af disse retlige forpligtelser i overensstemmelse med de eksisterende lovgivningsmæssige rammer;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at opstille harmoniserede planer for forebyggelse og styring af mangelsituationer, der forpligter producenter til at identificere lægemidler af betydelig terapeutisk interesse, for hvilke der bør træffes forebyggende og afhjælpende foranstaltninger for at undgå eller afhjælpe forsyningsafbrydelser; påpeger, at sådanne planer bør omfatte løsninger for strategisk oplagring af lægemidler for at sikre forsyningen i en rimelig periode samt gennemsigtige og permanente kommunikationskanaler, hvorigennem patienter og sundhedspersoner kan rapportere om og foregribe mangler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge retningslinjer til at sikre, at nationale initiativer til lageropbygning står i et rimeligt forhold til behovet og ikke får utilsigtede konsekvenser i andre medlemsstater;

28.  bemærker, at forsyningssikkerhed er et væsentligt element i bekæmpelsen af mangelsituationer og bør anvendes som et kvalitetskriterium i forbindelse med tildeling af offentlige apotekerkontrakter og udbud vedrørende levering af lægemidler, som anbefalet i artikel 67 i direktiv 2014/24/EU; understreger vigtigheden af diversificerede forsyninger og indkøbspraksisser for lægemidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af direktiv 2014/24/EU hurtigt at foreslå retningslinjer for medlemsstaterne, navnlig om, hvordan de bedst implementerer kriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor der ikke kun fokuseres på kriteriet om laveste pris; foreslår, at investeringer i produktion af aktive stoffer og færdige lægemidler i Unionen også bør komme i betragtning som et kriterium ligesom produktionsstedernes antal og placering, forsyningernes pålidelighed, geninvesteringen af overskud i FoU og overholdelsen af sociale, miljømæssige, etiske og kvalitetsmæssige standarder;

29.  bemærker, at udbudsprocedurer med kun en enkelt vinder og/eller kun ét produktionssted for basisstoffet kan bidrage til øget sårbarhed i tilfælde af afbrydelse af forsyningerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at indføre udbudsprocedurer, der gør det muligt at udvælge flere vindere, herunder fælles tilbudsgivere, ved at fokusere på produktion inden for EU, og som garanterer mindst to forskellige kilder til basisstoffet, for at bevare konkurrencen på markedet og mindske risikoen for mangler og samtidig sikre kvalitetsbehandling af patienterne til en overkommelig pris; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge muligheden for at skabe en lovgivningsramme, der fremmer og muliggør, at sundhedssystemerne kan iværksætte udbud, der belønner medicinalfirmaer, der kan sikre levering af lægemidler under vanskelige omstændigheder;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at oprette en eller flere europæiske almennyttige lægemiddelvirksomheder, der i samfundets interesse fremstiller lægemidler af særlig strategisk og sundhedsmæssig betydning, i mangel af en eksisterende industriel produktion, for at supplere og sikre forsyningen og forebygge eventuelle mangler på lægemidler i nødstilfælde; minder om den afgørende rolle, som nye teknologier, digitalisering og kunstig intelligens kan spille med hensyn til at sætte forskere fra europæiske laboratorier i stand til at arbejde i et netværk og dele deres mål og resultater, samtidig med at den europæiske databeskyttelsesramme respekteres fuldt ud;

31.  opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere det positive bidrag, som kunstig intelligens kan yde til hurtig og pålidelig levering af lægemidler og medicinsk udstyr;

32.  understreger betydningen af offentlig-private partnerskaber såsom det europæiske initiativ om innovative lægemidler (IMI) inden for rammerne af programmer for forskning og innovation; mener, at Kommissionen også bør overveje at oprette en europæisk pendant til den amerikanske Biomedical Advanced Research and Development Authority;

33.  understreger, at det presserende behov for lægemidler og medicinsk udstyr ikke må betyde, at der gås på kompromis med kvaliteten, sikkerheden, effektiviteten og omkostningseffektiviteten af lægemidler og sundhedsprodukter til mennesker;

34.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger over for spredningen af forfalskede lægemidler fra uautoriserede websteder og leverandører, der for tiden er kilde til bekymring; mener, at en sådan praksis kan forårsage alvorlige skade og føre til alvorlige helbredsproblemer eller forværre EU-borgernes helbredstilstand; understreger, at det er af afgørende betydning i EU at koordinere kortlæggelse og bekæmpelse af forfalskning af lægemidler;

35.  opfordrer til en styrket dialog mellem lægemiddelindustrien og andre produktionssektorer, f.eks. landbrug, gartneri og skovbrug, med henblik på at udvikle fremstillingen af aktive stoffer i Unionen; opfordrer til, at der gøres en indsats for at bekæmpe overspecialisering i visse sektorer og til, at der investeres kraftigt i forskning, bioøkonomi og bioteknologi med henblik på at diversificere ressourcerne; mener, at den industrielle genopretning i Europa bør prioritere den dobbelte digitale og økologiske omstilling af vores samfund og opbygning af modstandsdygtighed over for eksterne chok;

36.  understreger betydningen af medicinsk forskning og innovation af høj kvalitet, herunder det ikke-patenterede segment; opfordrer til, at der etableres et egentligt europæisk netværk til støtte for terapeutisk og medicinsk forskning, og understreger, at flytning af produktionssteder ikke må føre til en forringelse af kvaliteten af den medicinske forskning; understreger, at et stabilt forsknings- og udviklingssystem kan have en positiv indvirkning på produktionskapaciteten og forsyningssikkerheden;

37.  anerkender, at den forskningsbaserede lægemiddelindustri er en meget vigtig sektor, der bidrager til at sikre kvalitet i produktionen og forsyningen af lægemidler, til at sikre fremtidig innovation til imødegåelse af udestående og ikkeopfyldte behov og til at støtte sundhedssystemernes modstandsdygtighed, modtagelighed og parathed med hensyn til fremtidige udfordringer, herunder pandemier;

38.  opfordrer Kommissionen til at skabe et miljø, hvor den forskningsbaserede medicinalindustri anspores til at udvikle prismæssigt overkommelige løsninger til udækkede medicinske behov som f.eks. bekæmpelse af antimikrobiel resistens; opfordrer Kommissionen til at opretholde et robust europæisk system for intellektuel ejendomsret inden for rammerne af den kommende lægemiddelstrategi for at tilskynde til FoU og produktion i Europa og sikre, at Europa forbliver innovativ og førende på verdensplan, og i sidste ende for at beskytte og styrke Europas strategiske autonomi hvad angår folkesundhed;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på at tilskynde til større inddragelse af EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i lægemiddelforsyningskæden i betragtning af disses centrale betydning for forskning og innovation og deres iboende evne til hurtigt at tilpasse deres produktionsfokus for bedre at håndtere uforudsete chok;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe et miljø, der sikrer, at Europa fortsat er et attraktivt sted for investeringer i FoU, for at bevare en aktiv og konkurrencedygtig forskningsbaseret lægemiddelindustri, der understøttes af flere investeringer i FoU-kapaciteter og -infrastruktur, herunder universiteter, og under hensyntagen til, at EU fortsat er langt den førende region i verden for fremstilling af aktive stoffer til patenterede lægemidler; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed inden for rammerne af Horisont Europa og andre EU-programmer med henblik på at styrke Unionens forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) til støtte for fremstillingsindustrien inden for vigtige industrisektorer, herunder lægemiddelindustrien, samtidig med at den geografiske balance og deltagelse af medlemsstater med lavt præsterende FoU sikres i EU's samarbejdsprojekter og -programmer, og samtidig med at princippet om topkvalitet opretholdes;

41.  fremhæver, at Horisont 2020 allerede har finansieret et betydeligt antal sundhedsrelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter; understreger, at finansieringen af forskning relateret til coronavirus ikke bør berøre andre sundhedsprioriteter i Horisont 2020; opfordrer til, at der stilles flere midler til rådighed gennem Horisont Europa for at skabe og støtte medicinsk fokuserede forsknings- og innovationsmiljøer, der er medicinsk orienterede, herunder offentlig-private partnerskaber og støtte til offentlig forskning inden for sektorer med stor merværdi og innovative sektorer; understreger, at et førende dynamisk miljø for medicinsk forskning kræver færdigheder, netværk og akademiske forbindelser, infrastruktur for sundhedsdata, fungerende lovgivningsmæssige rammer og politikker for intellektuel ejendomsret, der fremmer innovation; opfordrer til en gennemgang af eksisterende incitamenter til fremme af forskning i lægemidler til sjældne sygdomme for at fastslå, om de virker, og opfordrer til nye incitamenter, hvis dette ikke er tilfældet; understreger, at Horisont Europa og andre EU-programmer er nødt til at støtte sjældne sygdomme, og at forskning, bedste praksis, kliniske forsøg og medicin rettet mod sjældne sygdomme skal gøres tilgængelige til gavn for borgerne i alle medlemsstater; minder om den store betydning, som ikke-eksklusive licenser kan have med hensyn til at afhjælpe mangler og stabilisere priserne på lægemidler, navnlig i forbindelse med sundhedsmæssige nødsituationer;

42.  opfordrer Kommissionen til at gøre status over virkningen af coronavirus på industrien og SMV'er og til at fremlægge en ny industristrategi for EU, som vil prioritere den dobbelte digitale og økologiske omstilling af vores samfund og opbygning af modstandsdygtighed over for eksterne chok; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte medlemsstaterne i stand til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at små og mellemstore medicinalvirksomheder fortsætter eller genoptager deres forskningsaktiviteter og bidrager til at sikre mangfoldigheden i vores produktion og bevarelsen af de arbejdspladser, der følger med den, samtidig med at betydningen af bæredygtig, etisk og kvalitetsbaseret produktion for jobs, vækst og konkurrenceevne fremhæves;

43.  understreger, at patientforeninger i højere grad bør involveres i at fastlægge forskningsstrategier til offentlige og private kliniske forsøg for at sikre, at de opfylder ikkeopfyldte behov hos europæiske patienter;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremme gennemsigtighed for offentlige investeringer i FoU i lægemidler, så disse investeringer afspejles i tilgængelighed og prisfastsættelse for offentligheden; minder om sin holdning til direktiv 89/105/EF(17) og anmoder Kommissionen om at træffe passende foranstaltninger i den kommende lægemiddelstrategi i denne henseende, herunder at overveje en revision af direktivet;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at screene direkte udenlandske investeringer i anlæg til produktion af lægemidler, som er en del af Europas kritiske sundhedsinfrastruktur;

46.  understreger behovet for at sikre, at sundhedspersonale og offentligheden har adgang til sikre og effektive lægemidler og medicinsk udstyr af god kvalitet ved at overvåge og regulere den løbende overholdelse af god klinisk praksis med hensyn til godkendelsen af kliniske forsøg og gennemførelsen af disse i overensstemmelse med de højeste standarder for sundhedsbeskyttelse;

47.  opfordrer til en styrkelse af det europæiske marked for lægemidler med henblik på at fremskynde patienters adgang til lægemidler, gøre plejen mere prisoverkommelig, optimere besparelser i de nationale sundhedsbudgetter og undgå administrative byrder for lægemiddelvirksomheder;

48.  påpeger, at generiske og biosimilære lægemidler øger konkurrencen, giver lavere priser og besparelser for sundhedssystemerne og således bidrager til en forbedring af adgangen til lægemidler for patienter;

49.  understreger, at merværdien og den økonomiske indvirkning af biosimilære lægemidler på sundhedsvæsenets bæredygtighed bør analyseres, deres markedsadgang bør ikke forsinkes og, når det er nødvendigt, bør foranstaltninger, der støtter deres indførelse på markedet, undersøges;

50.  beklager de retssager, der har til formål at forhale generiske produkters indførsel på markedet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at innovators periode med kommercielle ejendomsrettigheder respekteres fuldt ud;

51.  er bekymret over de mulige negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU for leveringen af lægemidler, navnlig for Irland; opfordrer til, at der i aftalen om de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige medtages målrettede bestemmelser, såsom aftaler om gensidig anerkendelse, der giver begge parter mulighed for at reagere på nye sundhedstrusler og sikrer uafbrudt og hurtig adgang til sikker medicin og medicinsk udstyr til patienter samt til, at der fastlægges beredskabsplaner i tilfælde af, at der ikke opnås en aftale;

Styrkelse af EU's indsats for en bedre koordinering og supplering af medlemsstaternes sundhedspolitikker

52.  anbefaler, at Kommissionen, medlemsstaterne og industrien under EMA's ledelse samarbejder om at skabe større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden for lægemidler og om at oprette en europæisk enhed til forebyggelse og forvaltning af mangler;

53.  opfordrer medlemsstaterne til i nært samarbejde med Kommissionen og andre berørte parter samtidig at undersøge alternative metoder til at sikre tilstrækkelige lagre, såsom effektiv håndhævelse af eksisterende lovgivningsmæssige krav for alle aktører i forsyningskæden på nationalt plan, og foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden i forsyningskæden;

54.  opfordrer Kommissionen til at udvikle europæiske sundhedsstrategier på grundlag af en fælles kurv af lægemidler til behandling af kræft, infektioner, sjældne sygdomme og andre områder, der rammes særligt hårdt af mangelsituationer, for at sikre, at patienterne har adgang til behandling, og under hensyntagen til de forskellige medlemsstaters kliniske tilgange; opfordrer Kommissionen til også at undersøge muligheden for at harmonisere kriterierne for prisfastsættelse med henblik på at gøre disse lægemidler overkommelige i pris i et forsøg på at imødegå tilbagevendende mangler, idet der tages hensyn til købekraftsparitet i alle medlemsstater;

55.  opfordrer Kommissionen til at give problemet med mangel på kræftmedicin en central plads i behandlingsdelen af den kommende europæiske kræfthandlingsplan;

56.  opfordrer til, at der indføres en særlig statut for visse kendte lægemidler, der ledsages af incitamenter for producenter til at bevare deres markedsføring på det europæiske marked og til at sikre diversificering af den europæiske produktion;

57.  opfordrer Kommissionen til at oprette en europæisk strategisk reserve for lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning, for hvilke der er høj risiko for, at der kan opstå en mangelsituation, i tråd med RescEU-mekanismen, med henblik på at afhjælpe tilbagevendende mangler og skabe et EU-nødapotek; insisterer på, at denne reserve skal stå i et rimeligt forhold til målet og bør anvendes på en måde, der er gennemsigtig, ansvarlig og retfærdig for alle medlemsstater; understreger, at en sådan mekanisme bør forvaltes omhyggeligt, navnlig med hensyn til holdbarhed og til at undgå spild;

58.  opfordrer til, at der udpeges en europæiske tilsynsmyndighed til sammen med Kommissionen at varetage opgaven med at oprette en mekanisme for en fair fordeling af lægemidler fra den europæiske reserve mellem de medlemsstater, der er berørt af forstyrrelser eller forsyningsknaphed; opfordrer denne udpegede europæiske tilsynsmyndighed til at planlægge uafhængige og gennemsigtige evalueringer for at sikre, at alle medlemsstater behandles ens;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle innovative og koordinerede strategier og til at styrke udvekslingen af god praksis for så vidt angår forvaltning af lagre; mener, at EMA er det bedst egnede organ til at blive udpeget som den regulerende myndighed, der har til opgave at forebygge mangel på lægemidler på EU-plan i nødsituationer og derudover, og at organet med henblik herpå bør gives et bredere mandat og tildeles flere ressourcer; opfordrer Kommissionen til at ændre den nuværende lovgivning for at styrke EMA's kapacitet; understreger, at EMA på lang sigt bør være i stand til at udstede markedsføringstilladelser med forbehold af opfyldelse af forsynings- og tilgængelighedskrav fra fabrikanternes side, uden at sådanne krav medfører mangel på lægemidler; håber, at forhøjelsen af EMA's ressourcer vil sætte det i stand til at bevare det nuværende system for inspektion af produktionsanlæg, der er etableret i tredjelande, gennem koordinering med de nationale inspektører;

60.  opfordrer til, at forordning (EF) nr. 141/2000 om lægemidler til sjældne sygdomme(18) revideres med henblik på at vende "bevisbyrden" i klausulen om eneret på markedet i 10 år, så indehaveren af tilladelsen til markedsføring skal bevise, at produktet ikke giver tilstrækkeligt overskud til at dække FoU-omkostninger;

61.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og etablere en fond for lægemidler til sjældne sygdomme, der finansieres af medlemsstaterne, for i fællesskab og på vegne af medlemsstaterne at indkøbe disse lægemidler til hele EU;

62.  opfordrer til, at der iværksættes flere fælles indkøbsprocedurer på europæisk plan i bestræbelserne på at afhjælpe mangler, navnlig i forbindelse med sundhedskriser, som det er sket i forbindelse med covid-19-udbruddet, med forenklede og gennemsigtige procedurer for at sikre hurtigere reaktionstider; opfordrer navnlig til, at der indføres en EU-procedure for fælles indkøb af lægemidler til behandling af sjældne sygdomme for at sikre, at disse lægemidler er til rådighed i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at foretage en hasteevaluering og eventuel revision af afgørelse nr. 1082/2013/EU om grænseoverskridende sundhedstrusler, hvorved der oprettes en fælles indkøbsmekanisme i overensstemmelse med traktaterne;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at genoverveje idéen om gennemsigtig nettoprissætning og godtgørelse i forbindelse med forskellige behandlingsformer med henblik på at bringe medlemsstaterne på lige fod, når de forhandler med medicinalvirksomheder om behandlingsformer, som ikke indkøbes i fællesskab;

64.  opfordrer Kommissionen til at øge sit engagement i at støtte beskyttelsen af kritisk sundhedsinfrastruktur i medlemsstaterne og til at starte anvendelsen af det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur i sundhedsinfrastruktursektoren;

65.  efterlyser hurtig og fuldstændig anvendelse af forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler; mener, at denne forordning vil gøre det lettere at iværksætte store kliniske forsøg, der gennemføres på en harmoniseret og koordineret måde på EU-plan;

66.  opfordrer Kommissionen og EMA til at samarbejde med industrien for at sikre, at lægemidler, som stilles til rådighed i én medlemsstat, også gøres tilgængelige i alle de øvrige medlemsstater, navnlig i mindre medlemsstater;

67.  opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af parallelhandel på manglen på lægemidler i medlemsstaterne og til at tackle problemerne på passende vis ved at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at lægemidler når rettidigt ud til alle patienter i EU; understreger i denne forbindelse behovet for at medtage erfaringerne fra patienter, forbrugergrupper og sundhedsprofessionelle;

68.  understreger betydningen af patientindflydelse og en patientcentreret tilgang; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre patientrepræsentation og -input i beslutningsprocessen omkring tacklingen af potentielle forsyningsproblemer, der berører deres lægemidler;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning og påbegynde forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv 2011/24/EU;

Styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne

70.  opfordrer Kommissionen til at oprette en innovativ, brugervenlig, gennemsigtig og central digital platform for rapportering af og underretning om harmoniserede oplysninger fra nationale agenturer og interessenter, herunder producenter, grossister og farmaceuter, vedrørende disponible lagre og mangel på lægemidler og medicinsk udstyr og for at undgå overlapning; glæder sig over det arbejde, som den fælles EMA-HMA-taskforce udfører vedrørende tilgængeligheden af lægemidler, og EMA's oprettelse af centrale kontaktpunkter (SPOC) og centrale kontaktpunkter for industrien (i-SPOC); opfordrer til, at de eksisterende informationssystemer vurderes og forbedres for at gøre det muligt at få et klart overblik over de enkelte medlemsstaters problemer, mangler og behov med henblik på at forhindre opbygning af for store lagre; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at anvende og gennemføre de digitale og telematiske værktøjer på paneuropæisk plan og til at overveje at ændre forordningen om behandling af ændringer(19) og retningslinjen for klassificering af ændringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et system for tidlig varsling såvel på nationalt plan som på EU-plan for at forstærke lægemiddelvirksomhedernes forpligtelse til at underrette om enhver afbrydelse eller forstyrrelse af lægemiddelforsyningen;

71.  mener, at det er afgørende at forbedre tidlig kommunikation med sundhedspersonale og patienter om lægemidlers tilgængelighed ved brug af innovative digitale værktøjer, der giver realtids- og ajourførte data om et givet lægemiddels tilgængelighed, placering, mængde og pris, under overholdelse af databeskyttelseslovgivningen; minder om, at sundhedspersonale skal have adgang til opdateret information for at være i stand til at reagere korrekt på nye og eksisterende mangler; understreger, at tidlig opmærksomhed på et forsyningsproblem og tidlig identifikation af potentielle behandlingsalternativer kan styrke patientsikkerheden; anbefaler derfor medtagelsen af information til sundhedspersonale om tilgængelige alternativer;

72.  mener, at medlemsstaterne bør dele information såsom epidemiologiske prognoser med alle de involverede aktører for at hjælpe dem med at planlægge deres aktiviteter bedre i tilfælde af øget efterspørgsel og reagere bedre på behovene i forbindelse med mangler;

73.  minder om, at misinformation kan føre til uhensigtsmæssig brug af lægemidler og unødvendig lageropbygning;

74.  konstaterer, at folk i så fald hamstrer lægemidler, fordi de frygter, at de skal slippe op; opfordrer regeringerne til at imødegå disse bekymringer gennem uddannelse og garantier for at sætte en stopper for det overdrevne forbrug af ressourcer;

75.  opfordrer til, at der som supplement til papirudgaven af produktinformationerne udarbejdes en elektronisk produktinformation på alle sprog i alle de lande, hvor lægemidlet markedsføres, med henblik på at lette overførslen og salget af lægemidler inden for det indre marked og således afhjælpe mangler; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at tillade producenter, på frivillig basis og uden yderligere byrde for dem, at indføre et mærkningssystem – der er synligt og kan identificeres af patienter/kunder – vedrørende lægemidlers og aktive stoffers oprindelse og produktionssted;

76.  understreger vigtigheden af at sikre, at det indre marked fungerer gnidningsløst, således at hindringer for adgang for alle borgere til lægemidler, medicinsk udstyr og beskyttelsesudstyr fjernes, navnlig borgere i medlemsstater, som på grund af deres ringe størrelse eller deres afsides beliggenhed er stærkt afhængige af import og ikke har let adgang til forsyningskæden;

77.  anbefaler, at der udarbejdes et katalog over mangler i alle medlemsstaterne, så EMA nemt kan ajourføre sit offentlige katalog over mangler, der er udarbejdet af Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler og/eller Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC);

78.  fremhæver vigtigheden af, at Kommissionen vedtager alle nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af spekulation, svig og prismisbrug i forbindelse med handel med livsvigtige lægemidler.

79.  fordømmer udnyttelsen af mangler til kriminelle formål; minder om, at kopiering eller forfalskning af lægemidler og medicinske produkter forværrer forsyningsvanskelighederne; opfordrer til en styrkelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af sådanne praksisser ved at kontrollere de onlineplatforme, der tilbyder lægemidler, styrke samarbejdet mellem de relevante EU-agenturer og nationale agenturer og sikre, at ofres rettigheder respekteres;

Forebyggelse af og reaktion på mangler i tilfælde af sundhedskriser

80.  understreger med bekymring den mangel på visse lægemidler, der er opstået under covid-19-krisen, herunder manglen på de lægemidler, der anvendes på intensivafdelinger; understreger vigtigheden af at opretholde produktion, forsyning, distribution, udvikling og lige adgang til lægemidler af høj kvalitet, der koordineres af EMA; noterer sig med bekymring de globale eksportforbud, der gælder for visse lægemidler, og bifalder Kommissionens indsats for at sikre lægemiddelforsyningen; understreger, at eksperimentel brug af lægemidler til behandling af covid-19 ikke må føre til mangler for patienter med andre sygdomme, som er afhængige af disse lægemidler;

81.  opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at vedtage en europæisk plan for et pandemiberedskab for at sikre en koordineret og effektiv reaktion; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har oprettet et clearingcenter for medicinsk udstyr vedrørende covid-19; gentager sin opfordring fra sin beslutning af 17. april 2020 om oprettelse af en europæisk sundhedsberedskabsmekanisme til at reagere på alle former for sundhedskriser;

82.  understreger, at en europæisk pandemiberedskabsplan bør omfatte koordinering af information om lægemiddeldistributionen og -forbruget i medlemsstaterne og en passende fastlæggelse af reguleringsmæssig fleksibilitet til at tackle forsyningsvanskeligheder; mener, at en sådan plan også bør omfatte udbredt brug af krisesamarbejdsmekanismer på EU-plan, som er rettet mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, såsom RescEU og aftalen om fælles indkøb, for effektivt at fremme medlemsstaternes beredskabskapacitet;

83.  understreger, at gennemførelse af et åbent, frit, fair, gennemsigtigt og regelbaseret multilateralt handelssystem, der kan håndhæves, er afgørende for at sikre global adgang til lægemidler og for at begrænse vores sårbarhed i fremtidige nødsituationer;

84.  glæder sig over indførelsen af mere fleksible regler i forbindelse med starten af covid-19-krisen med henblik på at afhjælpe mangler og lette udvekslingen af lægemidler mellem medlemsstaterne, herunder accept af forskellige emballagetyper, en procedure for genbrug, der gør det muligt for indehavere af markedsføringstilladelser at opnå godkendelse i en anden medlemsstat, en forlængelse af gyldigheden af certifikater for god fremstillingspraksis, længere udløbsfrister og anvendelse af veterinærlægemidler osv.; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af disse løsninger for at sikre, at patientsikkerheden ikke bringes i fare, og til at opretholde dem i tilfælde af problemer eller mangler; bifalder i den forbindelse forlængelsen af anvendelsesdatoen for forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr; opfordrer i den forbindelse navnlig til en særlig tilgang for lægemidler til sjældne sygdomme;

85.  bemærker, at patentbeskyttelse udgør et afgørende incitament for virksomheder til at investere i innovation og fremstille nye lægemidler; bemærker samtidig, at patenters udelukkende virkning kan føre til en begrænsning af udbuddet på markedet og reduceret adgang til lægemidler og farmaceutiske produkter; understreger, at der bør findes en balance mellem at tilskynde til innovation gennem den udelukkende virkning af patenter og at sikre adgang til lægemidler og beskytte folkesundheden; minder om, at en virksomhed, der markedsfører et lægemiddel, kan have eneret til data i en periode på otte år fra den første markedsføringstilladelse i henhold til artikel 14, stk. 11, i forordning (EF) nr. 726/2004; opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af denne forordning med henblik på at gøre det muligt at give midlertidig tilladelse til at udstede tvangslicenser i tilfælde af en sundhedskrise for at tillade produktion af generiske udgaver af livsvigtige lægemidler; minder om, at dette er en af de folkesundhedsrelaterede fleksibilitetsordninger på området for patentbeskyttelse, der allerede er omfattet af WHO's aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og som også er bekræftet i Doha-erklæringen fra 2001; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af EU's frihandelsaftaler (FTA) ikke berører mulighederne for at gøre brug af fleksibiliteten i TRIPS-aftalen, og til at yde medlemsstaterne vejledning for at tilskynde til frivillig licensgivning frem for øjeblikkelig, ikke-frivillig licensgivning;

86.  minder om, at forordning (EF) nr. 816/2006(20) harmoniserer proceduren for udstedelse af tvangslicenser for patenter og supplerende beskyttelsescertifikater vedrørende fremstilling og salg af farmaceutiske produkter, når disse produkter fremstilles med henblik på eksport til berettigede importerende lande, der har brug for sådanne produkter for at løse folkesundhedsproblemer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin kommende lægemiddelstrategi at overveje muligheden for harmoniserede regler om udstedelse af tvangslicenser for lægemidler, såsom vacciner, hvilket ville give medlemsstaterne mulighed for at reagere hurtigere og mere effektivt på fremtidige folkesundhedskriser i Europa;

87.  understreger, at tvangslicensordninger skal være en del af en bredere EU-indsats for at løse problemet med adgang til lægemidler; opfordrer Kommissionen til at foreslå en europæisk handlingsplan med henblik herpå;

88.  fremhæver, at patientbeskyttelse og håndhævelse bør ske med behørig hensyntagen til samfundets interesser, nemlig beskyttelsen af menneskerettigheder og offentlige sundhedsprioriteringer; minder i samme ånd om, at patientbeskyttelse ikke må påvirke retten til sundhed og ikke bør medvirke til at udvide kløften mellem rigere og fattigere borgere, hvad angår adgang til lægemidler; mener, at Unionens tilgang til dette spørgsmål bør sikre harmonisering og sammenhæng mellem de forskellige foranstaltninger, der er til rådighed for medlemsstaterne;

89.  understreger, at et bredt netværk af velgennemførte frihandelsaftaler med afbalancerede regler for intellektuel ejendomsret og reguleringssamarbejde sammen med et fuldt ud velfungerende multilateralt handelssystem med WTO og en operationel appelinstans i centrum er den bedste måde til at sikre, at der er flere kilder til fremstilling af essentielle lægemidler til rådighed, og at de reguleringsmæssige standarder konvergerer på globalt plan, således at der sikres en stærk global innovationsramme, der kan supplere den europæiske produktion; understreger betydningen af at råde over flere muligheder for at sikre adgang til nødvendige lægemidler, herunder ved at være parat til om nødvendigt at godkende import af lægemidler, der er produceret i udlandet med brug af tvangslicenser; minder om, at forskelle i lovgivningsmæssige rammer og standarder for lægemidler kan skabe unødvendige hindringer for handel; understreger vigtigheden af europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder; tilskynder til vedtagelse af internationale standarder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle importerede endelige lægemidler eller halvfabrikata, der er bestemt til det europæiske marked, opfylder de gældende europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder, og at det ikke er ulovlig kopimedicin; bemærker, at en anden måde at sikre EU's strategiske autonomi på sundhedsområdet på er at inkludere den farmaceutiske produktion af visse produkter i IPCEI-programmet (vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse);

90.  opfordrer kraftigt alle lande til at tilslutte sig WTO's aftale om afskaffelse af told på lægemidler; opfordrer indtrængende til, at dens anvendelsesområde udvides til at omfatte alle farmaceutiske produkter og lægemidler, samtidig med at alle landes politiske råderum respekteres, og borgernes adgang til lægemidler sikres; understreger, at lægemidler og medicinsk udstyr, herunder halvfabrikata, altid bør holdes fri af gengældelsesforanstaltninger i forbindelse med handelstvister, og at de skal være let tilgængelige; opfordrer desuden indtrængende til en umiddelbar, unilateral og midlertidig fjernelse af told på lægemidler og farmaceutiske produkter for at lette importen af disse varer; understreger, at udviklingen af medicinsk udstyr skal ske i overensstemmelse med de internationale standarder for menneskerettigheder og Parisaftalen, og at arbejdstagerrettigheder skal være i overensstemmelse med ILO's grundlæggende konventioner; noterer sig Kommissionens arbejde med lovgivning om due diligence;

91.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse – og om nødvendigt en revision – af forordningen om FDI-screening, hvori sundhedssektoren bør medtages som en strategisk sektor;

92.  minder om, at covid-19-krisen har være en test af de offentlige sundhedssystemers modstandsdygtighed; er af den opfattelse, at indførelsen af stresstest, der vurderer sundhedssystemernes modstandsdygtighed i krisesituationer, kunne hjælpe med at identificere de strukturelle risikofaktorer og ville udgøre et effektivt middel til at bekæmpe mangler i tilfælde af pandemier; anmoder Kommissionen og Rådet om på grundlag af resultaterne af disse tests at udarbejde anbefalinger rettet mod medlemsstaterne med henblik på at styrke deres sundhedssystemer og dække alle vigtige behov, som kan opstå i tilfælde af nødsituationer på sundhedsområdet;

93.  mener, at der er behov for flere fælles standarder og bedre interoperabilitet i EU's sundhedssystemer for at undgå mangel på lægemidler og sikre sundhedspleje af høj kvalitet for alle i samfundet; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå et direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for sundhedssystemer af høj kvalitet på grundlag af resultaterne af stresstestene;

94.  mener, at grænselukning og toldkontrol i tilfælde af en sundhedskrise ikke må udgøre en hindring for den grænseoverskridende bevægelighed for lægemidler af væsentlig betydning i Unionen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre sikre og hurtige procedurer for kontrol af produkter ved grænsen under en sundhedskrise i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

95.  bemærker, at covid-19-udbruddet har klarlagt betydningen af samarbejde og solidaritet mellem medlemsstaterne og rettidig levering af lægemidler under presserende og ekstraordinære omstændigheder, som kan opstå igen i fremtiden; understreger endvidere, at en ny industri- og transportpolitik og FoU-investeringer er afgørende for at sikre, at lægemiddelindustrien kan imødekomme fremtidens behov;

96.  understreger behovet for et mere effektivt og bæredygtigt transport- og logistiknet og en reduktion af transportruternes længde, hvilket vil føre til en reduktion af emissionerne og dermed afbøde indvirkningen på miljøet og på klimaet, forbedre det indre markeds funktion og mindske de administrative hindringer;

97.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de "grønne baner", som Kommissionen foreslog i sine retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser med henblik på at sikre en problemfri afvikling af transporten af ikke kun lægemidler, men også råvarer, mellemprodukter og dertil knyttede materialer, herunder emballage; understreger behovet for at opretholde åbne grænser via grønne baner, så de kan anvendes til at håndtere fremtidige uventede begivenheder;

98.  anser det for nødvendigt at fjerne flaskehalse og tackle eksisterende hindringer for et fuldt integreret og velfungerende fælles europæisk transportområde for alle transportformer; understreger, at det er nødvendigt at styrke intermodalitet (samtidig med at overgangen til jernbanetransport fremmes), finansiere de vigtigste knudepunkter og sikre uhindret levering af forskellige typer varer, herunder farligt gods, som er af afgørende betydning for produktionen i kemi- og medicinalindustrien; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at lægefaciliteter og lægepersonale styrkes som forberedelse til den stigende trafikmængde, der vil følge af genåbningen;

99.  understreger betydningen af IT-systemer for at lette sporbarheden, overvågningen og den rettidige levering af lægemidler og udvekslingen af oplysninger mellem de forskellige aktører, der er involveret i transportlogistikkæden, herunder toldmyndighederne;

100.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle mekanismer, der sikrer hurtig og sikker transport og bedre tilsyn med transport og oplagring af lægemidler, navnlig indførelsen af en beredskabsplan, der sikrer uhindret transport af lægemidler, når transportsektoren forstyrres, samt ukonventionelle distributionsplaner som f.eks. tidsfølsomme lægemiddelleverancer via planlagt blandet trafik;

101.  bemærker, at det er vigtigt at garantere ikkediskriminerende og høje sikkerhedsstandarder for både transportinfrastruktur og transportmedarbejdere og dermed gøre det muligt at håndtere betydelige mængder i forsyningskæden uden forstyrrelser og samtidig gøre det muligt for de kompetente myndigheder at træffe forholdsmæssige og tilpassede foranstaltninger med henblik på at minimere de sundhedsmæssige risici; understreger betydningen af at bevare gode arbejdsvilkår for chauffører;

102.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at sundhedspersonale har tilladelse til at krydse de indre grænser, hvis de arbejder i et naboland;

103.  bemærker, at det i forbindelse med indgående og udgående transport af varer er vigtigt med en omhyggelig forvaltning af lagerkapaciteten, både hvad angår oplagring ved stuetemperatur og på køl;

104.  understreger vigtigheden af at fjerne hindringer for adgang til lægemidler, medicinsk udstyr og værnemidler for alle borgere, navnlig borgere i medlemsstater, som på grund af deres ringe størrelse eller afsides beliggenhed er stærkt afhængige af import og ikke har let adgang til forsyningskæden;

105.  understreger vigtigheden af at tilgodese særlige transportbehov på lokalt og regionalt plan, navnlig i regioner i periferien, landdistrikter, bjergområder, tyndt befolkede områder, øområder og regioner i den yderste periferi, som er vanskeligere at få adgang til, og hvor leveringsomkostningerne er højere; mener, at strategiske planer om en opgradering af infrastrukturen i medlemsstaterne bør omfatte konkrete tiltag for disse regioner; bemærker, at det er vigtigt at sikre, at den digitale overgang når ud til disse områder, og at der er behov for at fremskynde anvendelsen af nye løsninger, der er tilpasset deres behov, og forbedre konnektiviteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden; understreger, at adgang til lægemidler i disse områder ikke på nogen måde må hæmmes;

106.  opfordrer Kommissionen til at yde medlemsstaterne og transportvirksomheder organisatorisk og finansiel støtte – herunder gennem de arbejdsprogrammer, der er vedtaget inden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 – i nødsituationer såsom pandemier, og til at prioritere og sikre, at der i forbindelse med alle fragtforsendelser reserveres plads til basale varer som f.eks. lægemidler, aktive stoffer og medicinsk udstyr.

107.  opfordrer til gennemførelse af hurtige og innovative løsninger til afhjælpning af manglen på lægemidler i rette tid og muliggøre sikker transport af temperaturfølsomme lægemidler, og til at spore produkterne gennem konstant fjernovervågning; opfordrer Kommissionen til at udvide Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes (ECDC) beføjelser på folkesundhedsområdet og fremme udvekslingen af bedste praksis;

108.  opfordrer ECDC til at frigive modeldata om covid-19-pandemiens sandsynlige udvikling i hver enkelt medlemsstat samt data om patientbehov og hospitalernes kapacitet i medlemsstaterne for bedre at kunne foregribe efterspørgslen og levere lægemidler, når der er behov for det; mener, at EMA bør arbejde sammen med ECDC for bedre at forhindre mangel på lægemidler og almindeligt brugt medicin i lyset af mulige fremtidige epidemier og pandemier;

109.  opfordrer Kommissionen, EMA og de nationale reguleringsmyndigheder til – ved at udnytte hele den pragmatiske indsats, der er blevet gjort under covid-19-krisen – fortsat at give reguleringsmæssig fleksibilitet til indehavere af markedsføringstilladelser, f.eks. i forbindelse med procedurer for ændring af leverandører af aktive stoffer, udpegelse af nye produktionssteder og hurtigere importtilladelser med henblik på bedre at kunne afhjælpe manglen på lægemidler;

110.  erkender, at de leveringskvoter, som indehaverne af markedsføringstilladelser anvender på distribution af sundhedsprodukter, fastsættes efter flere parametre, herunder skøn over patientbehov på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til sammen med interessenterne i lægemiddelindustrien at foretage en volumenvurdering af de lagre af lægemidler, der er til rådighed; minder i den forbindelse om, at kvoterne for distributørernes lagervolumener ofte er stramme og forårsager flaskehalse og knaphed, og at man har set mangel på gennemsigtighed omkring lagrene i visse dele af distributionskæden;

111.  understreger, at prissætningspolitikker for lægemidler, der udelukkende indeholder udgifter, ikke muliggør prisjusteringer, der afspejler ændringer i omkostningerne til varer, fremstilling, forskriftsmæssige procedurer og distribution, og har en negativ indvirkning på forsyningspålideligheden; bemærker med bekymring, at øget efterspørgsel efter produkter i tider med mangel på lægemidler kan øge risikoen for illoyale prisfastsættelsespraksisser i regioner, der er påvirket af manglen, og i tilfælde, hvor alternative lægemidler kan erstatte de produkter, der er berørt af manglen;

112.  gør opmærksom på eksempler på mangler, der hænger sammen med den tid, der er nødvendig for at opfylde lovgivningsmæssige krav, herunder lovgivningsmæssige tidsforskydninger og nationale krav, men understreger i mellemtiden, at behovet for lægemidler og medicinsk udstyr ikke må ske på bekostning af kvalitet, sikkerhed, effektivitet og omkostningseffektivitet af humanmedicinske lægemidler og sundhedsprodukter, herunder medicinsk udstyr; minder om, at overholdelse af de gældende regler for godkendelse af kliniske forsøg med lægemidler samt kontrol af efterlevelse af god klinisk praksis i forbindelse med deres virkning fortsat skal reguleres og overvåges i henhold til de højeste standarder for beskyttelse af folkesundheden; minder også om, at man bør prioritere optimering af lovgivningsprocesserne, samtidig med at de høje videnskabelige standarder opretholdes, for at muliggøre forenklet administration i forbindelse med lægemidlers fortsatte tilstedeværelse på markedet ved at ændre den gældende såkaldte ændringsforordning, sikre bedre adgang til oplysninger for patienter og sundhedspersonale og muliggøre forenklet overførsel af lægemidler fra én medlemsstat til en anden i tilfælde af knaphed; tilskynder Kommissionen til at gøre bedst mulig brug af informationsteknologi til lovgivningsmæssige processer, herunder digitale og telematiske værktøjer, med henblik på at forbedre lovgivningens effektivitet i hele EU, samtidig med at standarderne for beskyttelse af privatlivets fred som fastsat i forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse/GDPR) opretholdes(21);

113.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, med hensyn til den europæiske datastrategi og den digitale omstilling af sundhedsplejen og i betragtning af det enorme potentiale i sundhedsdata til at forbedre sundhedsydelsernes kvalitet og patientresultater, at fremme gennemførelse af interoperable teknologier i medlemsstaternes sundhedssektorer, som vil lette levering af innovative sundhedsløsninger til patienterne; opfordrer til, at der skabes et fuldt samarbejdsbaseret og operationelt europæisk sundhedsdataområde med en forvaltningsramme, der fremmer skabelsen af et innovativt databaseret dynamisk miljø baseret på sikker og kontrolleret udveksling af information og kritiske data mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at fremme næste generation af standarder, værktøjer og infrastruktur for at lagre og behandle data, der er egnede til forskning og udvikling af innovative produkter og tjenester; understreger, at personlige helbredsoplysninger kun må indsamles og behandles af de retlige grunde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i GDPR, sammenholdt med de betingelser, der er fastsat i artikel 9 i GDPR; mener, at yderligere behandling af personlige sundhedsoplysninger bør forbydes i denne forbindelse; minder de dataansvarlige om databeskyttelsesprincippet om gennemsigtighed og om deres forpligtelser som følge heraf over for patienter og andre registrerede;

114.  understreger vigtigheden af at sikre universel adgang til vacciner og medicinsk behandling, navnlig i nødsituationer og i forbindelse med nye sygdomme, for hvilke der ikke findes behandling, som i tilfældet med covid-19; opfordrer indtrængende til et tæt samarbejde mellem WHO og WTO for at sikre forsyningen af vaccinen, når den er fundet; opfordrer samtidig Kommissionen til at styrke mekanismerne for fælles indkøb af lægemidler med henblik på at sikre universel adgang til behandling for alle borgere uanset deres bopæl;

115.  insisterer på, at der i forbindelse med udviklingen og godkendelsen af en sikker og effektiv vaccine mod eller behandling af covid-19 tages alle de nødvendige skridt for at garantere, at en hurtig produktion og distribution er mulig i Europa og i hele verden, så der sikres en retfærdig og lige adgang til vaccinen eller behandlingen;

116.  anerkender, at covid-19-epidemien har forværret det vedvarende problem med mangel på lægemidler og værnemidler i EU, samtidig med at det må understreges, at adgang til lægemidler og værnemidler er et spørgsmål af global betydning, der også har alvorlige konsekvenser i udviklingslande, hvor fattigdomsrelaterede sygdomme spreder sig, og tilgængeligheden af lægemidler er lav; understreger behovet for, at EU sikrer sammenhæng i sine politikker, navnlig inden for udvikling, handel, sundhed, forskning og innovation, for at bidrage til at sikre den fortsatte adgang til livsvigtige lægemidler i de fattigste lande og navnlig i de mindst udviklede lande;

117.  bemærker, at den manglende adgang til lægemidler i alvorlig grad har påvirket de mest sårbare og marginaliserede grupper, herunder kvinder og børn, personer, der lever med hiv og andre kroniske sygdomme, migranter, flygtninge og internt fordrevne, ældre og personer med handicap;

118.  opfordrer Kommissionen til at udvise globalt lederskab for at sikre, at udviklingslande har garanteret adgang til og forsyninger af livsnødvendige lægemidler, navnlig i nødsituationer;

119.  fremhæver, at covid-19-epidemien viser, at det er nødvendigt at afkorte de eksisterende forsyningskæder så meget som muligt, navnlig for at undgå afhængighed af lange og skrøbelige globale forsyningskæder for medicinsk udstyr og lægemidler af kritisk betydning; opfordrer indtrængende EU til at hjælpe udviklingslandene med at opbygge lokal fremstillings-, produktions- og distributionskapacitet gennem teknisk støtte, kritisk viden og information og ved at give incitamenter til teknologioverførsel og skabe sammenhæng i reguleringsvejledning, overvågningssystemer og uddannelse af sundhedspersonale; understreger behovet for at skabe stærkere sundhedssystemer og velfungerende forsyningskæder; understreger, at udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, er stærkt afhængige af internationale forsyningskæder, hvilket kan føre til alvorlige mangler, når den globale efterspørgsel vokser, og udbuddet er begrænset;

120.  opfordrer til en global kollektiv respons og glæder sig over resultatet af ”Coronavirus Global Pledging”-arrangementet den 4. maj 2020, hvor donorer fra hele verden gav tilsagn om 7,4 mia. EUR til at fremskynde arbejdet med diagnosticering, behandling og udvikling af vacciner; understreger, at medicinske værktøjer for covid-19 bør være økonomisk overkommelige, sikre, effektive, lette at administrere og universelt tilgængelige for alle overalt og betragtes som "globale offentlige goder"; mener derfor, at tilgængelighed og prisoverkommelighed bør være en integreret del af hele FoU- og fremstillingsprocessen; mener i denne forbindelse, at der bør knyttes strenge betingelser til offentlig finansiering, navnlig med hensyn til kollektiv styring, gennemsigtighed, udveksling af teknologi, teknisk knowhow og kliniske resultater osv.; understreger, at disse betingelser skal offentliggøres, da offentlige finansiering ikke må have karakter af blankochecks;

121.  understreger, at deling af patogenprøver og sekvensinformation er afgørende for en hurtig udvikling af diagnoser, behandlinger og vacciner; minder om de bindende internationale forpligtelser om retfærdig og lige benefit-sharing i konventionen om den biologiske mangfoldighed og Nagoyaprotokollen med hensyn til genetisk materiale;

o
o   o

122.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT L 311 af 28.11.2001, s 67.
(2) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(3) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1.
(4) EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9.
(5) EUT L 32 af 9.2.2016, s. 1.
(6) EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1.
(7) EUT L 130 af 24.4.2020, s. 18.
(8) EUT L 4 af 7.1.2019, s. 24.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0105.
(11) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 4.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(13) Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2011 om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU (EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 7).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF (EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humant væv og celler (EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48).
(17) Europa-Parlamentets holdning af 6. februar 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for humanmedicinske lægemidler og disse lægemidlers inddragelse under de offentlige sygesikringsordninger (Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0039).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1).
(19) Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 7).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 816/2006 af 17. maj 2006 om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 1)
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).


Betænkning om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa
PDF 197kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa (2020/2011(INI))
P9_TA(2020)0229A9-0147/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal samt rapporter og henstillinger fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) og andre af Europarådets mekanismer,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og FN-traktater på menneskerettighedsområdet, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(5) og til Rådets konklusioner af 8. december 2016 om fremskyndelse af processen med romaernes integration og af 13. oktober 2016 om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2016,

–  der henviser til Europa-Parlamentets betænkninger fra 2010 om EU's strategi for integration af romaer og betænkningen om kønsaspekter i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration fra 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes inklusion for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(11),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. september 2019 om rapport om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (COM(2019)0406)(14),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2018 med titlen "Rapport om evalueringen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2018)0785)(15),

–  der henviser til traktatbrudssagerne om manglende overensstemmelse med direktiv 2000/43/EF om ligebehandling af alle uanset race – forskelsbehandling af romabørn i uddannelsessystemet (traktatbrudssag nr. 20142174, 20152025 og 20152206),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om romakvinders situation (SOC/585-EESC-2018),

–  der henviser til Poznan-erklæringen fra partnerne på Vestbalkan om integration af romaer i EU's udvidelsesproces,

–  der henviser til Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) udarbejdet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

–  der henviser til generel henstilling nr. 13 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Verdensbankens fattigdomskort fra 2016, der klart identificerer de mest tilbagestående regioner i Europa,

–  der henviser til de relevante rapporter og henstillinger fra forskningsinstitutioner og romacivilsamfundsorganisationer og romavenlige civilsamfundsorganisationer, herunder græsrods-NGO'er for romaer,

–  der henviser til de europæiske borgerinitiativer "Minority SafePack Initiative" og "Samhørighedspolitik til fremme af regionerne og de regionale kulturers bæredygtighed",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0147/2020),

A.  der henviser til, at romaerne er Europas største etniske mindretal;

B.  der henviser til, at den nuværende ramme fremhævede, at der findes stor mangfoldighed under den brede paraplybetegnelse "romaer"; der henviser til, at den ikke tog hensyn til mangfoldigheden i romabefolkningen; der henviser til, at betegnelsen roma eller dobbeltbetegnelsen sintier og romaer blev anvendt i en tid, hvor beslutningstagerne traf afgørelse om romapolitikker uden reel inddragelse af romasamfundene, og at disse samfund derfor følte sig fremmedgjorte, og der henviser til, at denne definition, som anvendes i EU's politikker og drøftelser, ikke afspejler romasamfundets forskelligartethed og derfor ofte kritiseres af dem;

C.  der henviser til, at mangfoldigheden blandt romaer skal afspejles langt bedre i det lovgivningsmæssige forslag om lighed for og inklusion og inddragelse af romaer for perioden efter 2020; der henviser til, at betegnelsen "romaer" omfatter mennesker med roma-, kalè-, manouche-, lovari-, rissende-, boyash-, domare-, kalderash-, romanichal- og sintibaggrund; der henviser til, at den nye definition, romaer, bedre omfatter selv dem, der stigmatiseres som sigøjnere uden at have en tilsvarende etnisk baggrund, såsom egyptere, ashkalier eller omrejsende;

D.  der henviser til, at en betydelig del af romaerne i Europa lever under ekstremt usikre forhold i både landdistrikter og byområder og under meget dårlige socioøkonomiske vilkår(16); der henviser til, at de fleste romaer fratages deres grundlæggende menneskerettigheder på alle områder i livet;

E.  der henviser til, at 61 % af EU-borgerne ifølge EU MIDIS II mener, at forskelsbehandlingen af romaer er udbredt i deres land; der henviser til, at der fortsat finder dybt rodfæstet, vedvarende og strukturel og ofte institutionel og statslig romafjendtlighed sted på alle niveauer i det europæiske samfund, og at det kommer til udtryk dagligt, hvilket er anerkendt som en væsentlig hindring for, at romaer kan nå deres fulde potentiale som EU-borgere og fuldt ud nyde godt af de grundlæggende rettigheder, social inklusion og lighed inden for alle områder af livet, herunder bolig, uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse;

F.  der henviser til, at romaer fortsat i voksende omfang udsættes for hadefuld tale, navnlig i det offentlige rum og på de sociale medier og fra offentlige personers, politikeres og embedsmænds side; der henviser til, at de også lider under politivold, herunder kollektiv afstraffelse, racemæssig profilering og segregering på bolig- og skoleområdet; der henviser til, at der er behov for særlige foranstaltninger for at bekæmpe dette fænomen; der henviser til, at mangler i overholdelsen af retsstatsprincippet inden for strafferet fører til et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau og utilstrækkelig adgang til domstolsprøvelse for ofre for politivold, og at ofrene ofte retsforfølges af de statslige myndigheder;

G.  der henviser til, at bekæmpelsen af romafjendtlighed gennem den eksisterende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling ikke er tilstrækkelig; der henviser til, at EU's medlemsstater bør udvise beslutsomhed med hensyn til at bryde den onde cirkel med romafjendtlighed, navnlig i forbindelse med romaernes forhold til de lokale, regionale og nationale administrative myndigheder, og med hensyn til at sikre ligestilling og ikkeforskelsbehandling af deres romaborgere og sikre, at de til fulde kan nyde godt af deres grundlæggende menneskerettigheder;

H.  der henviser til, at racisme mod romaer har ført til vold og drab; der henviser til, at omfanget af hadmotiveret chikane og hadforbrydelser fortsat er meget stort over for romaer, og at størstedelen af de hadmotiverede hændelser ikke indberettes;

I.  der henviser til, at omkring 80 % af romaerne i de ni EU-medlemsstater med de største romabefolkninger lever under deres lands fattigdomsgrænse ifølge EU MIDIS II fra 2016; der henviser til, at fattigdom både er et resultat af og en drivkraft for romafjendtlighed og udstødelse inden for uddannelses-, beskæftigelses-, sundheds- og boligområdet; der henviser til, at et vigtigt mål for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst var at fjerne risikoen for fattigdom for 20 millioner mennesker, herunder romaer; der henviser til, at antallet af personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse, faldt med 3,1 millioner mellem 2008 og 2017, men at EU er langt fra sit Europa 2020-mål om at reducere dette tal med 20 millioner inden 2020;

J.  der henviser til, at hver tredje person med romabaggrund bor i en bolig uden postevand, og én ud af ti bor i en bolig uden elektricitet; der henviser til, at kun lidt over halvdelen har et indendørs skylletoilet eller brusebad, og at 78 % af romaerne lever i overfyldte boliger; der henviser til, at et stort antal romaer stadig lever i uformelle, uhygiejniske og ureglementerede bebyggelser under elendige leveforhold; der henviser til, at mange ikke er i besiddelse af identifikationsdokumenter og ikke har en sygeforsikring(17);

K.  der henviser til at 43 % af romaerne forskelsbehandles, når de forsøger at købe eller leje en bolig, og at de ikke er tilstrækkeligt orienteret om deres rettigheder hvad ligebehandling angår; der henviser til, at regulering af ejendomsrettigheder, hvor det er muligt, navnlig i uformelle sammenhænge, bør styrkes; der henviser til, at afskaffelsen af uformelle sammenhænge (udsættelser) bør ledsages af passende ledsageforanstaltninger, herunder tilbud om en alternativ bolig; der henviser til, at der ikke er truffet nogen retlige eller politiske foranstaltninger mod medlemsstaterne til at sætte en stopper for den boligmæssige segregering og tvangsudsættelser og sikre adgang til boliger af høj kvalitet; der henviser til, at ringe adgang til boliger og offentlig forsyning, såsom rent drikkevand og sanitære faciliteter, har en negativ indvirkning på uddannelse, beskæftigelse og sundhed, og at det generelt påvirker den sociale inklusion negativt;

L.  der henviser til, at romaernes forventede levetid og sundhedstilstand stadig er betydeligt ringere end for ikkeromaer i alle europæiske lande; der henviser til, at den forventede levetid ved fødslen i EU er 76 år for mænd og 82 år for kvinder, og at den for romaer anslås at være ti år lavere; der henviser til, at spædbørnsdødeligheden i EU ligger på 4,3 pr. 1 000 levendefødte, men at der er dokumentation for, at den er betydelig højere blandt romasamfundene;

M.  der henviser til, at mange romaer lider under en ekstremt høj grad af analfabetisme og forlader uddannelsessystemet tidligt; der henviser til, at kun ét ud af to romabørn går i børnehaveklasse eller børnehave, og en meget lille andel fortsætter i skole efter den obligatoriske skolegang; der henviser til, at 50 % af romaerne i alderen fra seks til 24 år ikke er under uddannelse; der henviser til, at kun 21 % af romakvinder og 25 % af romamænd i alderen 16-24 år har afsluttet en uddannelse på sekundærtrinnet (ISCED3) eller højere; der henviser til, at 68 % af romabørn i 2019 forlod uddannelsessystemet tidligt på trods af målet om 10 % i den tidligere romaramme og Europa 2020-strategien; der henviser til, at kun 18 % af romabørnene fortsatte videre til et højere uddannelsesniveau, og at fraværsprocenten for romaelever og andelen af romaelever, der forlod skolen tidligt, var betydeligt højere end for andre kategorier af elever; der henviser til, at den diskriminerende fejldiagnose af mange romabørn, der fastlægger, at de har særlige undervisningsbehov, fører til, at et uforholdsmæssigt stort antal romabørn går i skole for børn med handicap, hvilket adskiller dem fra det almindelige skolesystem og giver dem en uddannelse af ringere kvalitet; der henviser til, at direkte og indirekte segregering af romabørn er et fænomen, som stadig praktiseres af medlemsstaterne;

N.  der henviser til, at romaer udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelsesinitiativer såsom ungdomsgarantien, og at de offentlige arbejdsformidlinger ofte mangler kapacitet til at nå dem eller udøver indirekte forskelsbehandling; der henviser til, at andelen af romaer i alderen 20-64 år i lønnet beskæftigelse med 43 % var et godt stykke under EU-gennemsnittet på 70 % i 2015, at situationen for unge er væsentligt forværret, idet 63 % af romaerne i alderen 16-24 år ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), sammenlignet med EU-gennemsnittet på 12 %, og at resultaterne viser en betydelig kønsskævhed, idet 72 % af unge romakvinder ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, sammenlignet med 55 % af unge romamænd; der henviser til, at 43 % af alle romamænd og 22 % af alle romakvinder er i en eller anden form for lønnet beskæftigelse; der henviser til, at vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har sat fokus på alles grundlæggende ret til at arbejde og styrkelsen af de sociale rettigheder, hvilket har haft en positiv indvirkning på livene for mennesker, der tilhører marginaliserede grupper, som f.eks. romaer; der henviser til, at mange af de romaer, som lever på grænsen til ekstrem fattigdom, tvinges af denne situation til at acceptere job med løn, der ligger langt under mindstelønnen, mens andre er tvunget til at overleve ved at udføre uformelle aktiviteter, som f.eks. indsamling af metalaffald og plastikflasker, hvilket i høj grad øger risikoen for udnyttelse af disse mennesker;

O.  der henviser til, at ekspertrapporter og Kommissionens rapport fra 2019 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration erkender, at succesfaktorer omfatter intersektionelle, tværsektorielle og integrerede tilgange til håndtering af forskelsbehandling og flerdimensionel udstødelse, og at romakvinder, LGBT-romaer og romaer med handicap udsættes for intersektionalitet; der henviser til, at det i rapporten nævnes blandt prioriteterne, at der er behov for at støtte romaernes adgang til domstolsprøvelse med fokus på ofre for intersektionalitet og styrke ligestillingsorganernes kapacitet til at bekæmpe forskelsbehandling af romaer;

P.  der henviser til, at romakvinder er særlig berørt hvad angår kvinders rettigheder og ofte udsættes for alvorligere former for verbal, fysisk, psykisk og racemæssig chikane og etnisk adskillelse i sundhedsfaciliteter for mødre; der henviser til, at romakvinder anbringes i adskilte rum med adskilte badeværelser og spisefaciliteter; der henviser til, at romakvinder i visse medlemsstater har været udsat for systematisk tvangssterilisation og ikke har kunnet opnå passende kompensation, herunder erstatning, for de deraf følgende krænkelser af deres menneskerettigheder;

Q.  der henviser til, at miljømæssig uretfærdighed ofte er forbundet med sundhedsrisici og negative konsekvenser for romaer, og der henviser til, at de i uforholdsmæssig grad påvirkes af miljøbyrder, har ringere adgang til miljøressourcer og -tjenester og forskelsbehandles i forbindelse med deres ret til information, deltagelse i beslutningstagning og adgang til domstolsprøvelse om miljøspørgsmål;

R.  der henviser til, at oprettelsen af den første europæiske ramme for de nationale strategier for romaernes integration satte behovet for at forbedre romaernes situation på den europæiske politiske dagsorden, skabte afgørende institutionelle strukturer og netværk og lagde pres på medlemsstaterne for at udarbejde nationale strategier til at afhjælpe deres mangler; der henviser til, at det på grundlag af resultaterne af evalueringen af den nuværende EU-ramme er af afgørende betydning, at de nationale strategier for inklusion af romaer, der er styret af et forslag efter 2020, videreføres og forbedres, idet medlemsstaterne skal opfordres til at styrke deres overholdelse, og anvendelsen af mere bindende mål skal fremmes for at øge engagementet og ansvarligheden; der henviser til, at en bedre gennemførelse af de nationale strategier kræver, at sådanne strategier integreres i de nationale, regionale og lokale sektorpolitikker, og en mere effektiv anvendelse af EU's finansiering, navnlig i forbindelse med langsigtede integrationsprojekter;

S.  der henviser til, at der er behov for et lovgivningsmæssigt forslag om romaers ligestilling, inklusion og deltagelse og bekæmpelse af romafjendtlighed, som bør udvikles på grundlag af mere realistiske kvantitativt og kvalitativt opdelte data, der indsamles med støtte fra romacivilsamfundsorganisationer (ÆF 87), herunder på lokalt niveau;

T.  der henviser til, at romakulturen udgør en del af Europas kultur og værdier, og at romaerne har bidraget til EU's kulturelle rigdom, mangfoldighed, økonomi og fælles historie (ÆF 89); der henviser til, at beskyttelse og styrkelse af kulturarven i forhold til nationale mindretal i medlemsstaterne spiller en afgørende rolle for social samhørighed;

U.  der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for udviklingen og den effektive gennemførelse af de nationale strategier for inklusion af romaer i overensstemmelse med nærhedsprincippet; der henviser til, at der på medlemsstaternes lokale, regionale og nationale budgetter bør afsættes tilstrækkelige midler til gennemførelse af de nationale strategier for inklusion af personer med romabaggrund efter 2020, og at disse midler bør suppleres med EU-midler; der henviser til, at der bør udvikles effektive og styrkede overvågnings-, tilsyns- og sanktionsmekanismer; der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal sikre, at midlerne bevilges til mål og projekter, der har den størst mulige langsigtede indvirkning på romaernes situation, og at de anvendes korrekt og ikke misbruges;

V.  der henviser til, at omkring halvdelen af romaerne i Europa lever uden for Den Europæiske Union; der henviser til, at deres situation fortsat er særlig problematisk i de fleste kandidatlande, potentielle kandidatlande og naboskabslande; der henviser til, at Den Europæiske Union kan have en stærk indflydelse på deres situation gennem tiltrædelsesforhandlingerne og ved at stille økonomisk bistand til rådighed;

W.  der henviser til, at lige deltagelse og styrkelse af romaer i den politiske beslutningsproces på alle niveauer bør sikres bedre: lokale, regionale, nationale og europæiske aktører (NGO'er, aktivister, eksperter, medlemmer af lokalsamfundet osv.) bør i høj grad inddrages i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de offentlige politikker over for personer med romabaggrund efter 2020;

X.  der henviser til, at de fleste af de ugunstigt stillede samfundsgrupper med romabaggrund ofte lades i stikken og udelukkes fra fordelene ved de nationale inklusionsprogrammer som følge af begrænsninger i de kortlægningsmetoder, der anvendes til at identificere de mest trængende samfundsgrupper; der henviser til, at de analyser, der foretages ved udformningen af programinterventionerne, bør være rettet mod det præcise geografiske område og antallet af familier og personer, der oplever samfundsøkonomisk udstødelse;

Y.  der henviser til, at målene for integration af romaer bør bringes i overensstemmelse med EU's horisontale mål, navnlig med genopretningsplanen, den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027, den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder, det europæiske semester, FN's 2030-verdensmål for bæredygtig udvikling, den nye fælles landbrugspolitik, Fonden for Retfærdig Omstilling, den nye dagsorden for færdigheder i Europa, den europæiske digitale strategi og SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa; der henviser til, at politisk støtte er en central forudsætning for inklusion af romaer; der henviser til, at der er behov for en større mobilisering af vigtige aktører på alle niveauer, bl.a. i Rådet, for at sikre politisk engagement og ansvarlighed fra medlemsstaternes side;

Z.  der henviser til, at der har været romafjendtlighed i vores samfund i århundreder, og at denne fjendtlighed manifesterede sig i sin mest grusomme form under holocaust, hvor et anslået antal på 500 000 personer med romabaggrund blev udryddet; der henviser til, at romafjendtlighed førte til næsten 500 års slaveri for romaer på det nuværende Rumæniens territorium; der henviser til, at personer med romabaggrund på grund af århundreders forskelsbehandling og social udstødelse ikke effektivt og i væsentlig grad har haft mulighed for at drage fordel af den vedvarende samfundsøkonomiske udvikling i vore samfund; der henviser til, at de blev ladt i stikken, og at der derfor kan konstateres voksende ulighed mellem romaer og den almindelige befolkning;

AA.  der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at situationen for marginaliserede samfundsgrupper med romabaggrund i overfyldte områder og bosættelser er blevet forværret, at racisme, diskrimination, udstødelse, politivold mod romaer og romafjendtlighed breder sig (idet de romafjendtlige holdninger har deres udspring i en mistanke om, at romaerne spreder denne virussygdom), og at romaer, fordi de har begrænset adgang til passende sundhedspleje, drikkevand, ordentlige sanitære forhold og fødevarer, er mere udsatte for at blive smittet med covid-19; der henviser til, at covid-19-krisen derfor har vist med al ønskelig tydelighed, at der er et presserende behov for, at EU og medlemsstaterne satser på inklusion af romaer; der henviser til, at medlemsstaterne bør yde nødhjælp og lægehjælp for at begrænse spredningen af virusset, og at de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen truer med at få de værste konsekvenser for romabefolkningen og uddybe de eksisterende uligheder på alle de prioriterede områder med hensyn til inklusion af romaer;

EU-lovgivningsforslag om ligestilling, inklusion og deltagelse for romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed; EU's forslag med en strategi for tiden efter 2020, prioriteter og tilstrækkelige midler

1.  noterer sig, at romaer er genstand for vedholdende romafjendlighed – en særlig form for racisme – som fører til den højeste grad af fattigdom og social udstødelse; beklager, at den generelle situation for romaerne i EU ikke er forbedret trods den vedvarende samfundsøkonomiske udvikling i EU og bestræbelserne på at sikre inklusion af romaer på både EU-plan og nationalt plan; henviser til, at dette ofte skyldes vedholdende romafjendtlighed og manglende politisk vilje; opfordrer derfor Kommissionen til at optræde som forbillede og indføre en politik for "roma-mainstreaming" med henblik på at integrere romabefolkningens synsvinkel i alle faser og niveauer af de almindelige politikker, programmer og projekter, men uden at udelukke den målrettede tilgang, og forhindre forskelsbehandling i EU's politik generelt og fremme en positiv særbehandling og aktiv kontakt til romaer; opfordrer medlemsstaterne til også at følge denne vej og skabe politikker, der bidrager til en aktiv inklusion af personer med romabaggrund i vore samfund;

2.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om ligestilling, inklusion og deltagelse for romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed på grundlag af en grundig konsekvensanalyse og i systematiske høringer af romaer, (pro-)roma-eksperter og ngo'er fra nationalt og regionalt niveau og navnlig fra græsrodsniveau samt andre interesserede parter såsom Europarådet og FRA; mener, at dette forslag kunne baseres på artikel 19, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som en passende foranstaltning til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af romabefolkningens etniske oprindelse; er af den opfattelse, at den tidligere anvendte henstilling fra Rådet ikke er en fyldestgørende form for retsakt, da den ikke var juridisk bindende og ikke har haft nogen væsentlig positiv indvirkning på romafolket; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den interne mangfoldighed i romasamfundet inden for de prioriterede områder i forslaget om tiden efter 2020, således at det sikres, at ingen lades i stikken, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende betegnelsen "personer med romabaggrund", når der henvises til grupper af romaer i EU's politikker og drøftelser om tiden efter 2020; bemærker, at romaers lige deltagelse på alle områder af det offentlige liv, deres politiske deltagelse og sprog, kunst, kultur og historie bør nævnes udtrykkeligt i EU-forslaget om romaer i tiden efter 2020, som supplerende foranstaltninger til de fire vigtigste prioriterede områder, nemlig uddannelse, beskæftigelse, boliger og sundhedspleje;

3.  er af den opfattelse, at hovedformålet med forslaget skal være at opnå væsentlige positive virkninger; mener, at forslaget bør kombinere de samfundsøkonomiske aspekter med en rettighedsbaseret tilgang, herunder en plan om at eliminere uligheder med hensyn til boliger, sundhed, beskæftigelse og uddannelse; mener, at forslaget bør omfatte specifikke, sammenlignelige, opnåelige, bindende og tidsafgrænsede mål for at beskytte og forbedre inklusionen af romaer, herunder dem, der tilhører grupper, der udsættes for flere former for forskelsbehandling, såsom unge, kvinder og piger, LGBTI-personer og personer med handicap, for at fremme inklusiv uddannelse, udvikling i den tidlige barndom og for at bekæmpe forskelsbehandling og segregation; mener, at forslaget bør prioritere en rettighedsbaseret strategi i betragtning af den kollektive og strukturelle karakter af forskelsbehandlingen af romaer; understreger, at Kommissionens forslag for tiden efter 2020 bør fokusere på bekæmpelse af fattigdom og romafjendtlighed, forbedring af levevilkårene og sundhedsforholdene og kombination af en målrettet og integreret tilgang;

4.  noterer sig, at det er nødvendigt med en helt anderledes tilgang for at gøre EU's fremtidige inklusionsproces for romaer vellykket og troværdig, idet man skal bevæge sig fra en paternalistisk til en ikke-paternalistisk tilgang, når der udvikles politikker til fordel for romaer; understreger, at den nationale indsats for at fremme inklusion af romaer bør fremskyndes i alle EU-medlemsstater; understreger imidlertid, at der bør fokuseres på lande med en betydelig romabefolkning, hvor en ineffektiv inklusionsproces i forhold til romaer giver makroøkonomiske udfordringer, øger de regionale forskelle og dermed hæmmer den sociale samhørighed i EU; understreger, at EU's støtte til disse lande bør afpasses efter de foreliggende udfordringer, og at der bør lægges større vægt på at sikre effektive politikker og foranstaltninger i disse lande; mener, at forslaget til en strategi for tiden efter 2020 også bør omfatte en ekstern komponent vedrørende kandidatlande og potentielle kandidatlande samt naboskabslande, hvorigennem EU vil kunne støtte disse lande i at udvikle omfattende langsigtede strategier for inklusion af romaer, og med det formål at yde finansiel støtte på områder som uddannelse, sundhed, boliger og beskæftigelse;

5.  opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelsen mellem EU's generelle finansielle og politiske instrumenter og de målsætninger for den samfundsøkonomiske udvikling og inklusion af romaer, der fremgår af Kommissionens retligt bindende forslag; opfordrer Kommissionen til at mobilisere midler til ligestilling, inklusion og deltagelse for romaer i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og EU's genopretningsplan; insisterer i denne forbindelse på, at enheder, der udsætter romaer for en diskriminerende praksis eller træffer beslutninger eller gennemfører foranstaltninger med en sådan diskrimination til følge, ikke bør være berettiget til finansiering via Unionens budget; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udvidelseslandene til at tilpasse de eksisterende almindelige finansielle mekanismer og gøre dem fleksible med henblik på blandet anvendelse af midler i romasamfundene, idet adgang til information, opsøgende aktiviteter, kapacitetsopbygning, levering af teknisk bistand og garantier under processen for ansøgning om finansiering muliggøres; er af den opfattelse, at midler ofte anvendes mest effektivt på lokalt plan af lokale myndigheder og NGO'er, og opfordrer derfor Kommissionen til at øge de midler, der uddeles direkte til dem, og til at inddrage lokale romarepræsentanter i gennemførelsen; mener, at der bør skabes mulighed for mere fleksible krav om samfinansiering for at støtte romacivilsamfundsorganisationer og romavenlige civilsamfundsorganisationer, da mange NGO'er, især fra lokalt niveau, ikke har råd til selv at betale finansielle bidrag, hvilket stiller sig hindrende i vejen for, at NGO'er på græsrodsniveau får adgang til EU-midler; opfordrer Kommissionen til reelt at reagere på bekymringerne om, at der sker stadige indskrænkninger i råderummet for det uafhængige civilsamfund i visse medlemsstater; er foruroliget over, at udbruddet af coronavirus kan føre til nedskæringer i forhold til programmer til fremme af rettigheder og værdier i FFR for 2021-2027, hvilket vil have negative konsekvenser for de civilsamfundsorganisationer, der er forkæmpere for romasamfund, og således påvirke det opsøgende arbejde i forhold til romasamfund; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at imødegå denne risiko;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at supplere den finansielle støtte fra EU for at forbedre romaernes situation; opfordrer medlemsstaterne til at angive, hvilket finansieringsniveau der vil være nødvendigt for at gennemføre de foreslåede foranstaltninger til inklusion af romaer, og til at angive det beløb, der er til rådighed for sådanne foranstaltninger fra det nationale budget og fra EU-budgettet;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere bedre kortlægningsmetoder i forhold til marginaliserede romasamfund og styrkede finansieringsmekanismer i deres regionale og lokale udviklingsstrukturer og således muliggøre mere målrettede investeringer i marginaliserede romasamfund og en bedre inddragelse af romasamfund i forbindelse med anvendelsen af midler med det formål at sikre, at de tildelte midler når frem til romaerne og bliver anvendt hensigtsmæssigt og ikke misbrugt;

Indsamling af opdelte data

8.  understreger, at der er behov for en systematisk indsamling af brugbare data opdelt efter etnicitet og køn, der kan danne grundlag for behovs- og kontekstanalyse og bidrage til fastsættelse af mål og effektindikatorer for at sikre det bedste resultat med hensyn til matchning af behov i forhold til planlægning og budgettering på både nationalt plan og EU-plan; understreger, at kontrafaktuelle konsekvensevalueringsmetoder spiller en vigtig rolle for at reducere afstanden mellem de politiske rammer og gennemførelsen i praksis; minder om, at forskellen mellem ambitionsniveauet og kapaciteten i den struktur, der er til rådighed for at opnå resultater, kan være en alvorlig begrænsning for visse interventioner på grund af manglende databaseret planlægning, utilstrækkelig budgettering og nye uforudsete behov;

9.  erindrer om, at Revisionsretten i 2016 konkluderede, at overvågning og vurdering af forløbet i de nationale strategier for inklusion af romaer var en betydelig udfordring for alle besøgte medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative, konsekvensorienterede og databaserede tilgange som direkte input til den næste generation af programmer;

10.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om en fælles metode til indsamling og offentliggørelse af data opdelt efter etnisk oprindelse som defineret i EU's direktiv om racelighed, der er frivillig, anonym og sikrer beskyttelse af personoplysninger, selvidentificering og høring af relevante samfund med henblik på at opnå pålidelige, sammenlignelige data i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning for at støtte evidensbaserede politikker, forbedre effektiviteten af de strategier og foranstaltninger, der træffes, og identificere strukturelle problemer;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige data med henblik på at fastlægge benchmarks og styre udviklingen af politiske programmer; understreger, at det er af afgørende betydning at afdække romabefolkningens profil og behov mere præcist, herunder i kandidatlandene; understreger, at retningslinjerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse;

Ligelig deltagelse for romaer i beslutningsprocesserne, nationale inklusionsstrategier

12.  opfordrer Kommissionen til at indføre en inkluderende mekanisme for at sikre en ligelig inddragelse af romacivilsamfundsorganisationer og romavenlige civilsamfundsorganisationer, eksperter og samfundsaktører på alle niveauer, herunder dem, der er aktive på lokalt og regionalt niveau, under hensyntagen til kønsaspektet både i den politiske debat og i beslutningsprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at fremme vælgeruddannelse af romaer og romaers valgdeltagelse;

13.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en taskforce af romaer på EU-plan for at lette romaernes inklusion inden for forskellige politikområder og give romaer større indflydelse ved at støtte kapacitetsopbygning hos alle aktører, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af EU's romapolitik og de nationale romapolitikker, på en substantiel, værdig, upartisk, inklusiv og gennemsigtig måde; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme, når de udarbejder deres egne nationale strategier for inklusion af personer med romabaggrund for tiden efter 2020; understreger, at lokale og regionale aktører, herunder NGO'er, aktivister, lokale eksperter, regionale eksperter, medlemmer af romasamfundet, personer, der er udsat for romafjendtlighed, i væsentlig grad skal inddrages i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de nationale inklusionsstrategier og andre offentlige politikker over for personer med romabaggrund, således at romaers deltagelse bliver en bindende fælles kvalitetsstandard for den fremtidige ramme og de nationale inklusionsstrategier;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale strategier for inklusion af personer med romabaggrund for tiden efter 2020 – disse strategier skal være ledsaget af en omfattende fælles vurderingsramme og have et passende foruddefineret budget, der er integreret i de nationale, regionale og lokale budgetter, som underkastes periodisk revision og evaluering, og som afspejler omfanget af romaers behov for social inklusion; understreger, at inklusion af personer med romabaggrund skal være blandt prioriteterne, når der fastlægges lokale, regionale og nationale budgetter; opfordrer medlemsstaterne til at medtage bekæmpelsen af romafjendtlighed i en horisontal tilgang i deres nationale inklusionsstrategier inden for alle områder af det offentlige liv; opfordrer Kommissionen til i de landespecifikke henstillinger at medtage en vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i de nationale inklusionsstrategier;

Romafjendtlighed og intersektionel forskelsbehandling

15.  gentager sin holdning og sine henstillinger, der blev fremsat i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed; opfordrer i lyset af de begrænsede foranstaltninger, der hidtil er blevet iværksat, Kommissionen til at indarbejde disse henstillinger i sit forslag for tiden efter 2020 om lighed, inklusion og deltagelse for romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed, navnlig henstillinger, som vedrører romafjendtlighed samt sandhed og forsoning, eftersom disse henstillinger er en hjørnesten i opbygningen af et stærkt og inklusivt samfund; afviser på det kraftigste den politiske fortælling og populisme, der går ud på at basere regeringspolitik på tilskyndelse til romafjendtlighed og diskrimination eller segregation både direkte og indirekte; er af den opfattelse, at sådanne politiske handlinger er i strid med ikke blot de nationale forfatninger, men også de grundlæggende rettigheder og værdier i EU-traktaterne; opfordrer derfor Kommissionen til straks at gribe ind ved at indlede traktatbrudsprocedurer, når der er risiko for en overtrædelse af EU-retten;

16.  opfordrer medlemsstaterne til officielt at anerkende romafjendtlighed som en særlig form for racisme mod romaer;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle romafjendtlighed på de centrale områder i forslaget om strategien for tiden efter 2020 i forhold til romafolket og kræver effektive europæiske og nationale lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger til håndtering af dette fænomen både i medlemsstaterne og udvidelseslandene; mener, at kampen mod romafjendtlighed er et horisontalt anliggende, og at det bør tages i betragtning inden for alle EU-politiske områder, også med hensyn til nye teknologier; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nye teknologier, der er udformet og anvendes af de retshåndhævende myndigheder, ikke skaber risiko for forskelsbehandling af racemæssige og etniske mindretal; opfordrer Kommissionen til yderligere at integrere de nationale ligestillingsorganers arbejde i udviklingen og gennemførelsen af den fremtidige politiske ramme; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvikle stærkere synergier mellem de nationale ligestillingsorganer og de nationale romakontaktpunkter for at bekæmpe romafjendtlighed; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ligestillingsorganerne reelt er uafhængige, og at de har mandat og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver i forbindelse med at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder, også for personer med romabaggrund; mener, at ligestillingsorganer er de rette institutioner til at indsamle data og påpege tendenser vedrørende romafjendtlighed og videreformidle dem på europæisk plan;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til retfærdighed og lighed for loven for romaer; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte romaer mod trusler fra højreekstremistiske grupper, efterforske tilfælde af magtmisbrug fra politiets side og sikre romaers deltagelse i retshåndhævende myndigheder og sikkerhedsstyrker;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage retningslinjer og udvikle kurser til politiet mod uforholdsmæssig kriminalisering af personer med romabaggrund, etnisk profilering, overdrevne procedurer for standsning og visitering, uopfordrede razziaer mod romabopladser, vilkårlig beslaglæggelse og ødelæggelse af ejendom, overdreven magtanvendelse under anholdelser, overfald, trusler, ydmygende behandling, fysiske overgreb og nægtelse af rettigheder under politiafhøringer og varetægtsfængslinger samt utilstrækkelig opfølgning af forbrydelser begået mod romaer, idet der kun ydes beskeden eller ingen assistance, beskyttelse (eksempelvis i sager om menneskehandel eller til ofre for vold i hjemmet) eller efterforskning af forbrydelser, som anmeldes af romaer (navnlig hadforbrydelser); opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en fuldstændig efterforskning af sådanne sager; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe passende retsmidler;

20.  støtter Europarådets erklæringer om, at hadefuld tale online kræver yderligere undersøgelser og tiltag med henblik på regulering og nye metoder til at bekæmpe retorik af denne art såsom teknologier til alternative narrativer og faktatjek;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv praktisk gennemførelse og håndhævelse af direktivet om racelighed og sikre en effektiv håndhævelse af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad med henblik på at bekæmpe vedvarende romafjendtlighed; gentager sin opfordring til Rådet om at genåbne forhandlingerne om det horisontale direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling, da dette er en forudsætning for at opnå lighed i EU;

22.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling, hadefuld tale og hadforbrydelser i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling, navnlig med hensyn til at overvåge berørte romaofres situation og yde retslig bistand;

23.  minder om medlemsstaternes forpligtelse i henhold til direktivet om racelighed til at udpege et specialiseret organ for fremme af ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grundlag af race og etnisk oprindelse;

24.  mener, at EU og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger vedrørende situationen og rettighederne for personer, der risikerer at blive udsat for flere former for forskelsbehandling i EU, navnlig kvinder, LGBTI-personer og personer med handicap;

25.  minder om den kritiske rolle, som medierne spiller med hensyn til at mindske romafjendtlige holdninger gennem en ikkediskriminerende dækning af mindretal;

Sundhed

26.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle foranstaltninger til forbedring af romaers adgang til forebyggende og helbredende sundhedspleje af høj kvalitet og til overkommelige priser, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje, navnlig for kvinder, børn, ældre og personer med handicap; gentager, at et centralt element i denne forbindelse er at forbedre adgangen til sundhedstjenester – både ved at fremme den fysiske adgang og ved at fjerne uhåndgribelige barrierer i form af fordomme og racisme;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til at forbedre den generelle sundhedstilstand i romasamfundene gennem sundheds- og seksualundervisning, mobile sundhedsscreeninger i segregerede områder, sundhedsfremmende undervisningskampagner om forebyggelse og ved at uddanne personalet i sundhedssektoren og den sociale sektor i mangfoldighed, hvilket bidrager til at tilpasse EU's sundhedssystemer til mangfoldighed;

28.  fordømmer på det kraftigste den etniske segregation af romakvinder i sundhedsfaciliteter for mødre; opfordrer medlemsstaterne til straks at forbyde alle former for etnisk segregation i sundhedsfaciliteter, herunder i forbindelse med sundhedspleje for mødre;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektive og rettidige retsmidler for alle, der har overlevet tvangssterilisation, herunder gennem indførelse af effektive erstatningsordninger;

Lige og retfærdig adgang til uddannelse, romaernes kunst, sprog og kultur

30.  opfordrer Kommissionen til at udforme nye finansieringsværktøjer eller delprogrammer, der supplerer medlemsstaternes foranstaltninger til målrettet og skræddersyet støtte til uddannelse af høj kvalitet til romaelever fra 3 år, som lever i ekstrem fattigdom og ikke har adgang til eksisterende og fremtidige EU-initiativer til finansiering af uddannelse og social inklusion, såsom Erasmus +, børnegarantien eller Den Europæiske Socialfond Plus;

31.  noterer sig, at der i visse medlemsstater i løbet af de seneste år kun er gjort begrænsede fremskridt for så vidt angår uddannelsen af socialt dårligt stillede romabørn, hvilket især skyldes manglen på politisk vilje og romafjendtlighed, der forårsager, at forskellen mellem uddannelsesresultater blandt elever og studerende med og uden romabaggrund forbliver høj; minder om, at det er af afgørende betydning at sikre, at romabørn får en ligeværdig start i livet for at forhindre, at fattigdom går i arv fra generation til generation; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende en holistisk tilgang på tværs af alle politikområder og til at sætte uddannelsen af romabørn højt på regeringernes dagsordener;

32.  henstiller, at uddannelsen af sårbare romaelever bør påbegyndes så tidligt som muligt under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater, ved at inddrage dem i økonomisk overkommelige, tilgængelige og inklusive førskole- og børnepasningsordninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle og implementere strategier og programmer, der har til formål at fremme romaers adgang til børnepasningsmuligheder, skoler og universiteter, hvilket er en betingelse for personlig og karrieremæssig udvikling, og minder om, at eksterne skoleaktiviteter, såsom sportslige eller kunstneriske aktiviteter, er fremragende midler til at fremme inklusion;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til NGO'er, der tilvejebringer sådanne aktiviteter, da disse aktiviteter er afgørende for at skabe et miljø og vilkår, hvor børn fra alle baggrunde har lige muligheder; mener, at udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne også er af afgørende betydning på dette område;

34.  er især bekymret over det høje niveau af segregation af romabørn i skolerne og den diskriminerende praksis med at placere romabørn i skoler for børn med mentale handicap, som fortsat findes i nogle medlemsstater; opfordrer indtrængende de berørte medlemsstater til at sætte en stopper for sådanne praksisser i overensstemmelse med den gældende lovgivning mod forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere foranstaltninger til at fjerne enhver form for segregation af romaelever i skoler eller klasser i overensstemmelse med Rådets henstilling fra 2013 ved at gennemføre en bred vifte af foranstaltninger, der aktivt inddrager lokale interessenter, navnlig romaforældre og -børn og lokale organisationer, og ved at udvikle oplysningsaktiviteter;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle skoler og undervisningsinspektører faktisk opfylder deres juridiske forpligtelse til at afskaffe segregation i skolen og til at forpligte sig til hvert år at indsamle og offentliggøre oplysninger om situationen med hensyn til segregation i skolen på alle niveauer, herunder ved at straffe dem, der ikke overholder reglerne; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis såsom at oprette, udruste og give ressourcer til en ministeriel desegregationskommission med henblik på at støtte skoler, der ønsker at bekæmpe segregation, og straffe dem, der ikke overholder reglerne (ÆF 251); minder om, at Kommissionen har indledt tre traktatbrudsprocedurer om segregering af romabørn; er af den opfattelse, at der de seneste år ikke har været tegn på forbedring på trods af Kommissionens bestræbelser; opfordrer derfor Kommissionen til at tage yderligere skridt og om nødvendigt indbringe disse sager for Domstolen;

36.  minder om det presserende behov for at inddrage romaforældre i hvert enkelt trin af deres børns skolegang; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle programmer, der har til formål at inddrage romaforældre i processen med deres børns skolegang og uddannelsesmæssige og personlige udvikling; understreger, at medlemsstaternes evne til at sikre, at romaforældre inddrages, i høj grad afhænger af mange faktorer, både samfundsmæssige og økonomiske, og anmoder om, at der ydes særlig støtte – med hensyn til integreret sundhed, skolemad og beklædning – til romafamilier, der står over for økonomiske, sociale, medicinske og boligmæssige problemer; mener, at der bør skabes nye muligheder for børn, der har forladt skolen og/eller er analfabeter og mangler grundlæggende færdigheder, så de kan fortsætte deres uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i denne henseende;

37.  opfordrer EU's medlemsstater til at sikre romabørn lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder gennem undervisning i lokalsamfundet og muligheder for livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at behandle aspekterne respekt for mangfoldighed, interkulturel forståelse og menneskerettigheder på strukturel vis i skolernes læseplaner og medierne og at medtage uddannelse i menneskerettigheder, lederskab og demokratisk medborgerskab samt romaernes historie i skolernes læseplaner og formidle og udbrede universitetsprogrammer for romaer på europæisk plan;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme love og politiske foranstaltninger, der har til formål at sikre retsmidler til alle romabørn, der er blevet fejldiagnosticeret og placeret i specialskoler eller klasser og skoler kun med romaer på grund af deres etniske oprindelse og derfor er blevet frataget grundlæggende rettigheder og muligheder for uddannelse af høj kvalitet og gode job;

39.  er af den opfattelse, at covid-19 har gjort den aktive brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og -metoder nødvendig; understreger imidlertid, at pandemien afslørede en utilstrækkelig forberedelse på den digitale omstilling, da mange familier med romabaggrund og deres skoler ikke er udstyret med tilstrækkelige IKT-værktøjer og -færdigheder og ofte ikke har råd til elektricitet og digital opkobling; mener, at besiddelse af et IKT-apparat er det altafgørende element i digital uddannelse, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at oprette en pulje af IKT-værktøjer og fordele dem mellem de mest sårbare familier og børn for således at give dem de grundlæggende værktøjer til fjernundervisning og forberede dem til den digitale tidsalder; mener, at adgang til internettet og IKT-færdigheder er en hjørnesten i den kommende digitale tidsalder for alle borgere og som sådan også er af afgørende betydning for at styrke romaers indflydelse og status; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre bestemmelser vedrørende internetadgang i forslaget for perioden efter 2020; opfordrer medlemsstaterne til at tilføje IKT-færdigheder i deres læseplaner for børn fra en tidlig alder og investere i programmer for digitale færdigheder, der kan støtte romabørn;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme romaernes sprog, kultur og historie i skolernes læseplaner, på museer og i andre kulturelle og historiske udtryksformer og til at anerkende romakulturens bidrag som en del af den europæiske kulturarv; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sammenhængende og konsekvente foranstaltninger med passende budgetter til at stimulere, støtte og fremme romaernes kunst og kultur, forske i og bevare den traditionelle romakulturs materielle og immaterielle kulturarv og genoplive og fremme traditionelle romahåndværk;

Kvalitet og økonomisk overkommelige boliger, miljømæssig retfærdighed

41.  understreger, at en bolig ikke er en handelsvare, men en nødvendighed, uden hvilken folk ikke kan deltage fuldt ud i samfundet og få adgang til grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde anbefalingerne fra Europarådets menneskerettighedskommissærs rapport med titlen "ECSR – The Right to affordable housing, Europe's neglected duty" (Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder – Retten til en bolig til en overkommelig pris, Europas forsømte pligt), idet der lægges særlig vægt på at sikre, at alle medlemsstater straks accepterer at være bundet af artikel 31 i den reviderede europæiske socialpagt, der omhandler retten til en bolig, og til at øge investeringer i socialt og økonomisk overkommeligt boligbyggeri for at udrydde overdrevent høje boligudgifter, navnlig blandt marginaliserede grupper;

42.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at sikre, at romaer registreres behørigt ved hjælp af identitetspapirer og fødselsattester, og at deres ejendom (jord og bolig) ligeledes registreres, og til at sikre mere fleksible juridiske og administrative procedurer for fremtiden;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at minimere virkningerne af covid-19-pandemien i romaernes overbefolkede og umenneskelige boligforhold ved at legalisere deres uformelle bosættelser og investere i infrastruktur og forbedring af boligforholdene i nyligt legaliserede uformelle bosættelser;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en omfattende mekanisme til sikring af, at forskelsbehandling og overgreb mod romaer på boligområdet forebygges og straffes, til at sætte ind over for problemet med hjemløshed og stille tilstrækkelige og passende bopladser til rådighed for ikkefastboende romaer; opfordrer medlemsstaterne til at forhindre yderligere tvangsudsættelser af romaer ved at sikre, at en sådan praksis altid finder sted i fuld overensstemmelse med folkeretten, EU-lovgivningen og national lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de berørte personer får et rimeligt varsel og tilstrækkelige oplysninger, og påpeger, at ingen udsættelser bør ske uden en erstatning i form af standardboliger, økonomisk overkommelige boliger af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige, i et desegregeret område med adgang til offentlige ydelser; understreger det akutte behov for offentlige investeringer for at afhjælpe segregation; opfordrer medlemsstaterne til at fremme geografisk desegregation og påpeger, at geografisk isolation og boligsegregation holder medlemmer af etniske minoritetsgrupper væk fra anstændige job, uanset deres kvalifikationsniveau; bemærker, at det er afgørende at finde løsninger på udsættelsesproblemet ved at involvere forskellige institutioner, mens handlinger, der er rettet mod romaboliger, skal integreres i de bredere nationale aktiviteter og lovforslag, der fokuserer på sociale boliger eller støtteprogrammer;

45.  minder om, at virkningerne af covid-19-udbruddet hovedsageligt kan mærkes af de socialt dårligst stillede, herunder romasamfundene, i hele EU, og beklager, at romasamfundene udsættes yderligere for forskelsbehandling og marginalisering på grund af coronaviruspandemien; opfordrer medlemsstaterne til under covid-19-krisen akut at vedtage foranstaltninger til at afhjælpe manglen på vand, ordentlige sanitære forhold, elektricitet og nødvendig infrastruktur i fattige romasamfund; opfordrer medlemsstaterne til at inkludere romabosættelser fuldt ud i desinfektionsforanstaltninger, til at forbyde annullering af grundlæggende offentlige tjenesteydelser under pandemien, til at overveje at yde støtte til forbrugsomkostningerne for de mest sårbare og folk med mistet indtægt eller standse betalingerne, indtil perioden for genopretningsplanen ophører, til at yde økonomisk støtte til enlige forældre/enlige mødre til børnepasning samt til betaling af husleje og andre husholdningsudgifter for at afhjælpe de økonomiske problemer, navnlig på baggrund af tabet af arbejdspladser;

46.  opfordrer til gennemførelse på EU-plan af Århuskonventionen, der knytter miljømæssige rettigheder og menneskerettigheder sammen; anbefaler, at miljømæssige uretfærdigheder medtages i forslaget for perioden efter 2020, og opfordrer Kommissionen til at afhjælpe de forskellige former for miljømæssig forskelsbehandling;

Romakvinder og -piger

47.  understreger behovet for at prioritere kønsaspektet og kønssensitive politikker og bekæmpe vold (herunder menneskehandel); opfordrer indtrængende alle medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre det hurtigst muligt; bemærker, at fremtidige politikker skal anerkende disse forskelle og tage hånd om dem ved at stille specifikke tiltag og særlige former for støtte til rådighed for romakvinder; understreger, at romakvinder og -piger ofte udsættes for flere former for forskelsbehandling, og at der derfor bør planlægges særlige foranstaltninger til styrkelse af deres indflydelse og status;

48.  opfordrer medlemsstaternes regeringer, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, EU-institutionerne til at inddrage romakvinder gennem kvindeorganisationer og relevante interessenter i udarbejdelsen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af de nationale strategier for romaernes inklusion og til at skabe forbindelser mellem ligestillingsorganer, kvinderettighedsorganisationer og strategier for social inklusion med henblik på at opbygge tillid i lokalsamfundene og sikre opmærksomhed på lokale forhold;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at et særligt kapitel om kvinders rettigheder og ligestilling medtages i deres nationale inklusionsstrategier, og at foranstaltninger til integration af ligestillingsaspektet, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder og ligestillingsperspektivet, anvendes i hver del af strategierne og navnlig i forbindelse med fordelingen af midlerne i overensstemmelse med Rådets konklusioner om en EU-ramme for nationale strategier for romaernes integration, hvori det understreges, at det er nødvendigt at anvende et kønsperspektiv i alle politikker og foranstaltninger til fremme af romaernes inklusion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, om politikkerne opnår de ønskede forbedringer for romakvinder og -piger, og til at træffe foranstaltninger, hvis der ikke sker nok fremskridt;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme foranstaltninger til at støtte romakvinder i den fulde udfoldelse af deres potentiale og muligheder for at handle som uafhængige, selvsikre og frigjorte aktive borgere; opfordrer medlemsstaterne til at udvide de obligatoriske sundheds- og skolemæglingssystemer til alle romasamfund, sikre, at der er en mægler for hver 500 personer, og afsætte tilstrækkelige midler til og støtte systemerne, så mæglerne får en mere fremtrædende rolle i inklusionsprocessen;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage romapiger og -kvinder mere eksplicit i aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder hvad angår ungdomsgarantien;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at romakvinders og -børns grundlæggende rettigheder overholdes, og til – bl.a. gennem bevidstgørelseskampagner – at sikre, at romakvinder og -piger gøres bevidste om deres rettigheder i henhold til den eksisterende nationale lovgivning om kønsligestilling og forskelsbehandling, og til yderligere at bekæmpe patriarkalske og sexistiske traditioner;

Arbejdsformidlingstjenester af høj kvalitet

53.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre arbejdsformidlingstjenester af høj kvalitet for unge romaer, herunder dem, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som kæmper med ekstrem fattigdom;

54.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om vejledninger og standarder for ikkediskriminerende ansættelsespolitikker til medlemsstater og arbejdsgivere, inklusive anbefalinger om vedtagelse af ligestillingsplaner på virksomhedsniveau og i kollektive sektoroverenskomster samt implementering af taskforcer, der sætter fokus på mangfoldighed på arbejdspladsen, herunder bekæmpelse af stereotyper, fordomme og negative holdninger, forebyggelse af forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, løn og adgang til uddannelse; understreger, at disse ligestillingsplaner også skal bruges til at fremme etnisk og kulturel mangfoldighed på arbejdspladsen, til at udvikle interne regler mod racisme, racismerelateret forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen, til at overvåge og gennemgå ansættelse, forfremmelse og fastholdelse af arbejdskraft ud fra ligestillingsområder, med henblik på at påvise direkte eller indirekte diskriminerende praksisser, og til at vedtage korrigerende foranstaltninger for at mindske ulighederne inden for hvert af disse områder og, med henblik herpå, at indsamle data om ligestilling under hensyntagen til standarderne for privatlivsrettigheder og grundlæggende rettigheder;

55.  fremhæver, at de mest kritiske punkter, der skal tackles for så vidt angår beskæftigelsen af romaer, vedrører effektiv overgang fra uddannelse til det åbne arbejdsmarked; fremhæver betydningen af at tackle forskellige former for sort arbejde, forskelsbehandling fra arbejdsgivernes side, og at skabe overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft;

56.  opfordrer Kommissionen til at gøre alvor af sin hensigt om at vedtage en handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, og til at indføje integration af romaer som en indikator på den sociale resultattavle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sikre romaer adgang til anstændigt arbejde, rimelige lønninger og arbejdsforhold og til at garantere, at de sociale sikringsordninger og sociale tjenesteydelser er tilstrækkelige og tilgængelige, og at de bruges af alle potentielle støttemodtagere og inkluderer universel sygesikring uden forskelsbehandling, mindsteindkomstordninger og pensionsrettigheder;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, medlemsstaternes og kandidatlandenes subnationale parlamenter og råd, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Det Europæiske Regionsudvalg, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(4) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.
(5) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
(6) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 4.
(7) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 171.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0075.
(10) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 21.
(11) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 24.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0428.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0447.
(14) Europa-Kommissionen, Rapport om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration – 2019.
(15) Europa-Kommissionen, Mid-term evaluation of the EU framework for NRIS.
(16) FRA, Den Europæiske Unions anden undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling, romaer – udvalgte resultater, 2016.
(17) FRA, Den Europæiske Unions anden undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling, romaer – udvalgte resultater, 2016.


Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde
PDF 139kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige optrapning og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhav (2020/2774(RSP))
P9_TA(2020)0230RC-B9-0260/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 24. november 2016(1), om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet(2), af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet(3), af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet(4) og at 19. september 2019 om situationen i Tyrkiet, navnlig for så vidt angår fjernelsen af folkevalgte borgmestre(5), og af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone(6),

–  der henviser til sin forhandling den 9. juli 2020 om stabilitet og sikkerhed i det østlige Middelhavsområde og Tyrkiets negative rolle,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2019)0220),

–  der henviser til de tidligere erklæringer fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om Tyrkiets boreaktiviteter i det østlige Middelhavsområde, navnlig erklæring af 16. august 2020 om Tyrkiets genoptagede boreaktiviteter i det østlige Middelhavområde; der henviser til de bemærkninger, han fremsatte på pressekonferencen efter sit møde med den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Çavuşoğlu , den 6. juli 2020, de bemærkninger, han fremsatte efter sit møde med den græske forsvarsminister, Nikolaos Panagiotopoulos, den 25. juni 2020 og de bemærkninger, han fremsatte efter sit møde med den cypriotiske udenrigsminister, Nikos Christodoulides, den 26. juni 2020,

–  der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd om Tyrkiet og navnlig til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. august 2020 om det østlige Middelhavsområde, til Rådets konklusioner af 27. februar 2020 om Tyrkiets ulovlige boringer i det østlige Middelhavsområde og til Rådets konklusioner af 17.-18. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone,

–  der henviser til erklæringerne af 15. maj 2020 og 14. august 2020 fra EU's udenrigsministre om situationen i det østlige Middelhavsområde,

–  der henviser til resultaterne af det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre (Gymnich) den 28. august 2020,

–  der henviser til NATO-traktaten fra 1949 og til NATO's generalsekretærs erklæring af 3. september 2020,

–  der henviser til Ajaccio-erklæringen efter det syvende topmøde mellem Unionens sydlige medlemslande (MED7) af 10. september 2020,

–  der henviser til den relevante internationale sædvaneret og til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) fra 1982, som såvel Grækenland og Cypern som Den Europæiske Union er parter i, samt til FN-pagten,

–  der henviser til Romstatutten, Den Internationale Domstols grundlæggende dokumenter og den præcedens, som dens retspraksis udgør,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det østlige Middelhav, der er et område af strategisk betydning for EU og et centralt område for fred og stabilitet i hele Middelhavsområdet og Mellemøsten, i mange år har været præget af en lang række tvister af politisk, økonomisk og geostrategisk karakter; der henviser til, at optrapningen af spændingerne i det østlige Middelhavsområde næres af ensidige foranstaltninger fra Tyrkiets side, herunder militære aktioner, manglen på en inklusiv diplomatisk dialog og de forgæves bestræbelser på at mægle i konflikten;

B.  der henviser til, at Tyrkiet siden opdagelsen af offshore naturgasreserver i begyndelsen af 2000'erne har udfordret sine naboer med hensyn til folkeretten og afgrænsningen af deres eksklusive økonomiske zoner; der henviser til, at opdagelsen af betydelige gasreserver i Middelhavet, herunder opdagelsen af gasfeltet Leviathan i 2010, efterfulgt af gasfeltet Zohr i 2015 ud for Egyptens kyst, som er den største forekomst af naturgas, der nogensinde er fundet i Middelhavet, udløste interesse i regionen og førte til yderligere undersøgelses- og boreaktiviteter i 2018 og 2019;

C.  der henviser til, at Tyrkiet ikke har undertegnet UNCLOS, som Grækenland og Cypern er part i, på grund af den igangværende maritime tvist om afgrænsningen af en EEZ; der henviser til, at udviklingen af havretten, som i sig selv er kompleks, fortolkes forskelligt af Grækenland og Tyrkiet; der henviser til, at begge parter hver især hævder, at den anden parts fortolkning af søretten er i strid med folkeretten, og at den anden parts aktiviteter er ulovlige; der henviser til, at ovennævnte strid om afgrænsningen af EEZ'er og kontinentalsoklen mellem Tyrkiet på den ene side og Grækenland på den anden side er forblevet uløst siden november 1973;

D.  der henviser til, at Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU, og at det som kandidatland forventes at opretholde de højeste standarder for demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, herunder overholdelse af internationale konventioner; der henviser til, at EU er klart og fast besluttet på at forsvare EU's interesser ved at vise sin urokkelige støtte og solidaritet med Grækenland og Cypern og opretholde folkeretten;

E.  der henviser til, at Tyrkiets ulovlige efterforskning og boring i det østlige Middelhavsområde resulterer i en voldsom og farlig militarisering af det østlige Middelhav og således udgør en alvorlig trussel mod freden og sikkerheden i hele regionen; der henviser til, at Frankrig for at støtte Grækenland og Cypern den 12. august 2020 indsatte to flådefartøjer og jagerfly i området og den 26. august 2020 deltog i militærøvelser sammen med Grækenland, Cypern og Italien;

F.  der henviser til, at tyrkiske krigsskibe den 10. juni 2020 udviste en ekstremt fjendtlig adfærd over for et fransk flådefartøj, da dette inden for rammerne af NATO-missionen Sea Guardian anmodede om tilladelse til at inspicere et tyrkisk fartøj, som mistænktes for at overtræde FN's våbenembargo mod Libyen; der henviser til, at Grækenland siden januar 2020 har registreret over 600 krænkelser af dets luftrum fra det tyrkiske luftvåbens side; der henviser til, at disse aktiviteter i Tyrkiet ledsages af en stadig mere fjendtlig retorik over for både Grækenland og Cypern, andre EU-medlemsstater og EU selv;

G.  der henviser til, at de sonderende drøftelser mellem Grækenland og Tyrkiet har ligget stille siden marts 2016; der henviser til, at både den græske premierminister og den tyrkiske præsident udviste positive takter med hensyn til de bilaterale forbindelser efter deres møde i september 2019 i FN's Generalforsamling og i december med hensyn til en genoptagelse af den politiske dialog, hvorefter højtstående embedsmænd mødtes i Ankara i januar 2020, og tillidsskabende foranstaltninger blev drøftet i Athen i februar 2020;

H.  der henviser til, at regeringerne i Cypern, Egypten, Grækenland, Israel, Italien, Jordan og Den Palæstinensiske Myndighed i januar 2019 etablerede Eastern Mediterranean Gas Forum, der er et multinationalt organ, der har til opgave at udvikle et regionalt gasmarked og en ressourceudviklingsmekanisme; der henviser til, at dette er blevet kritiseret af Tyrkiets udenrigsministerium, som hævder, at det har til formål at udelukke Ankara fra regionalt samarbejde og samordning på gasmarkedet;

I.  der henviser til, at Tyrkiet og den libyske nationale samlingsregering undertegnede et aftalememorandum i november 2019 om fastlæggelse af en ny havafgrænsning mellem de to lande på trods af, at de ikke har nogen tilstødende eller modsatte kyster; der henviser til, at aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsningen af maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjestaters suveræne rettigheder, ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retsvirkninger for tredjestater. der henviser til, at dette aftalememorandum, hvis det anvendes, effektivt vil trække en skillelinje mellem den østlige og den vestlige del af Middelhavet og dermed true den maritime sikkerhed;

J.  der henviser til, at Tyrkiet den 20. april 2020 sendte boringsskibet Yavuz, ledsaget af et tyrkisk flådefartøj, ind i Cyperns eksklusive økonomiske zone; der henviser til, at Tyrkiet den 30. juli 2020 sendte det seismiske undersøgelsesskib Barbaros, ledsaget af et tyrkisk flådefartøj, ind i Cyperns eksklusive økonomiske zone; der henviser til, at Tyrkiet den 10. august 2020 sendte undersøgelsesfartøjet Oruç Reis, ledsaget af 17 flådefartøjer ind i græsk farvand for at kortlægge havområder med henblik på mulige olie- og gasboringer i et område, hvor også Tyrkiet hævder at have jurisdiktion; der henviser til, at Grækenland reagerede ved at sende sine egne krigsskibe ud for at opspore de tyrkiske fartøjer, hvoraf den ene kolliderede med et græsk skib; der henviser til, at Tyrkiet den 31. august 2020 på ny forlængede Oruç Reis' undersøgelsesaktiviteter i det østlige Middelhavsområde indtil den 12. september 2020; der henviser til, at Tyrkiets flådeindberetning (NAVTEX) vedrører et område, der ligger inden for Grækenlands kontinentalsokkel; der henviser til, at disse tyrkiske aktiviteter har medført en betydelig forværring af forbindelserne mellem Grækenland og Tyrkiet;

K.  der henviser til, at efter udløbet af NAVTEX for farvandet mellem Tyrkiet, Cypern og Kreta, der blev udstedt den 10. august 2020, sendes Tyrkiets seismiske forskningsfartøj Oruç Reis tilbage den 13. september 2020 til farvandene omkring den sydlige provins Antalya efter flere forhandlingsbestræbelser, et træk der kan bidrage til at mindske spændingerne mellem Ankara og Athen;

L.  der henviser til, at der i november 2019 blev etableret en ramme af restriktive foranstaltninger som reaktion på Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav, efter at Rådet gentagne gange havde givet udtryk for sin bekymring og kraftigt fordømt boreaktiviteterne i en række konklusioner, herunder Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018 og 20. juni 2019; der henviser til, at Rådet den 27. februar 2020 opførte to medlemmer af ledelsen i Turkish Petroleum Corporation (TPAO) på EU's sanktionsliste og har indført rejseforbud og indefrosset aktiver efter Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav; der henviser til, at der på det uformelle rådsmøde (Gymnich) den 28. august 2020 blev opfordret til yderligere målrettede sanktioner mod Tyrkiet, hvis det ikke optrapper spændingerne i regionen; der henviser til, at disse restriktive foranstaltninger vil blive drøftet på Det Europæiske Råds ekstraordinære topmøde den 24.-25. september 2020; der henviser til, at nationale ledere på MED 7-topmødet for Middelhavslande den 10. september 2020 udtrykte deres fulde støtte til og solidaritet med Grækenland og beklagede, at Tyrkiet ikke havde reageret på EU's gentagne opfordringer til at bringe sine ensidige og ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhav og Det Ægæiske Hav til ophør;

M.  der henviser til, at NF/HR Borrell, som har udfoldet en intens aktivitet i regionen, sammen med det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union har søgt at finde løsninger gennem dialog mellem Tyrkiet, Grækenland og Cypern; der henviser til, at Tyrkiet skal afstå fra ensidige handlinger for at gøre det muligt at komme videre med dialogen; der henviser til, at mæglingsforsøg under ledelse af det tyske formandskab i juli og august beklageligvis mislykkedes; der henviser til, at selv om forhandlingerne var i gang, indgik Egypten og Grækenland den 6. august 2020 en bilateral havaftale, der fastlagde en eksklusiv økonomisk zone for retten til at foretage olie- og gasboringer, efter 15 års forhandlinger med Tyrkiet og Cypern om sagen;

N.  der henviser til, at NATO også har foreslået forskellige initiativer til dialog mellem Grækenland og Tyrkiet og formidlet forhandlinger mellem dem; der henviser til, at artikel 1 i NATO-traktaten fastsætter, at parterne forpligter sig til at bilægge eventuelle internationale tvister, som de indblandes i, ved fredelige midler og på en sådan måde, at international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke bringes i fare, og at afstå fra trusler eller magtanvendelse på en måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers mål;

O.  der henviser til, at FN-pagten foreskriver, at staterne skal påtage sig at bilægge eventuelle internationale tvister, som de indblandes i, ved hjælp af fredelige midler og på en sådan måde, at international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke bringes i fare, og at afstå fra trusler eller magtanvendelse på en måde, der er uforenelig med De Forenede Nationers mål;

1.  er meget bekymret over den igangværende konflikt og den dermed forbundne risiko for yderligere militær optrapning i det østlige Middelhavsområde mellem EU's medlemsstater og et EU-kandidatland; er fast overbevist om, at en bæredygtig konfliktløsning kun kan findes gennem dialog, diplomati og forhandlinger i en ånd af god vilje og i overensstemmelse med folkeretten;

2.  fordømmer Tyrkiets ulovlige aktiviteter på Grækenlands og Cyperns kontinentalsokkel/eksklusive økonomiske zone, som krænker EU-medlemsstaters suveræne rettigheder, og udtrykker sin fulde solidaritet med Grækenland og Cypern; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at engagere sig i en fredelig bilæggelse af tvister og til at afstå fra enhver ensidig og ulovlig handling eller trussel, da dette kan have en negativ indvirkning på gode naboskabsforbindelser;

3.  glæder sig over Tyrkiets beslutning af 12. september 2020 om at trække det seismiske undersøgelsesfartøj Oruç Reis tilbage og dermed tage det første skridt til at lette spændingerne i det østlige Middelhavsområde; fordømmer Tyrkiets beslutning af 15. september 2020 om at udstede en ny NAVTEX for at forlænge tjenesteperioden for boringsskibet Yavuz til den 12. oktober 2020; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at udvise tilbageholdenhed og proaktivt at bidrage til at nedtrappe situationen, bl.a. ved at respektere alle sine naboers territoriale integritet og suverænitet, ved straks at bringe alle yderligere ulovlige undersøgelses- og boreaktiviteter i det østlige Middelhav til ophør, afstå fra at krænke græsk luftrum og græsk og cypriotisk territorialfarvand og ved at tage afstand fra nationalistisk krigsretorik; afviser brugen af trusler og ubehørig sprogbrug over for medlemsstaterne og EU som uacceptabel og upassende for et EU-kandidatland;

4.  udtrykker behovet for at finde en løsning med diplomatiske midler, mægling og folkeretten og støtter kraftigt en tilbagevenden til dialog mellem parterne; opfordrer alle involverede aktører, navnlig Tyrkiet, til at forpligte sig til en hurtig nedtrapning ved at trække deres militære tilstedeværelse i regionen tilbage for at muliggøre dialog og effektivt samarbejde;

5.  opfordrer Tyrkiet til som EU-kandidatland fuldt ud at respektere havretten og EU-medlemsstaterne Grækenlands og Cyperns suverænitet over deres territorialfarvande samt deres suveræne rettigheder i deres havområder; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere UNCLOS og minder om, at selv om Tyrkiet ikke har undertegnet den, indeholder sædvaneretten bestemmelser om eksklusive økonomiske zoner, selv for ubeboede øer;

6.  beklager, at den voksende eskalering af spændingerne undergraver mulighederne for at genoptage de direkte forhandlinger om en samlet løsning af Cypern-spørgsmålet, men dette er stadig den mest effektive vej til at afgrænse de eksklusive økonomiske zoner mellem Cypern og Tyrkiet; opfordrer indtrængende alle de berørte parter til aktivt at støtte forhandlingerne om en retfærdig, samlet og holdbar løsning på det cypriotiske spørgsmål inden for rammerne af FN, som defineret i de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, i overensstemmelse med folkeretten, gældende EU-ret og på grundlag af respekt for de principper, som Unionen bygger på;

7.  glæder sig over Cyperns og Grækenlands regeringers opfordring til Tyrkiet til i god tro at forhandle om den maritime afgrænsning mellem deres respektive kyster; opfordrer indtrængende parterne til at forelægge de relevante tvister for Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag eller til at gøre brug af international voldgift, hvis det ikke er muligt at nå til en aftale gennem mægling;

8.  glæder sig over den indsats, som EU, navnlig NF/HR og det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, og andre internationale institutioner såsom NATO har gjort for at bidrage til at finde en løsning gennem dialog og diplomati; opfordrer alle parter til oprigtigt at engagere sig i forhandlinger om afgrænsning af EEZ'er og kontinentalsoklen i god tro under fuld overholdelse af folkeretten og princippet om gode forbindelser mellem nabolande; støtter forslaget om en multilateral konference om det østlige Middelhavsområde med deltagelse af alle involverede aktører for at skabe en platform til bilæggelse af tvister gennem dialog;

9.  opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at fortsætte en bredere, inklusiv dialog med Tyrkiet og en omfattende og strategisk sikkerhedsarkitektur og et energisamarbejde for Middelhavsområdet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i denne dialog fortsat fuldt ud at forpligte sig til Unionens grundlæggende værdier og principper, herunder respekt for menneskerettighederne, demokratiet, retsstatsprincippet og solidaritetsprincippet;

10.  opfordrer indtrængende til, at der foretages en omfattende miljørisikovurdering af alle boreaktiviteter i betragtning af de mange risici, der er forbundet med offshore gasefterforskning for miljøet, arbejdsstyrken og lokalbefolkninger; opfordrer alle involverede parter til at investere i vedvarende energi og en bæredygtig klimavenlig fremtid og opfordrer EU til at støtte udviklingen af en sådan grøn pagt for Middelhavsområdet, som vil omfatte investering i vedvarende energi i regionen som helhed med henblik på at undgå konflikter om begrænsede fossile ressourcer, der er skadelige for vores klima og miljøet;

11.  udtrykker alvorlig bekymring over den nuværende situation i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, navnlig hvad angår den frygtelige menneskerettighedssituation i Tyrkiet og undergravelsen af demokratiet og retsstatsprincippet; understreger de tidligere og aktuelle negative konsekvenser af Tyrkiets ensidige udenrigspolitiske initiativer i regionen som helhed, og at Tyrkiets ulovlige undersøgelses- og boreaktiviteter i det østlige Middelhavsområde yderligere forværrer forringelsen af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet generelt set; opfordrer Tyrkiet og EU's medlemsstater til at mødes for at støtte op om en fredelig løsning af konflikten og den politiske dialog i Libyen og til at tilslutte sig den våbenembargo, som FN's Sikkerhedsråd har indført; beklager den negative indvirkning, som den nuværende tyrkiske udenrigspolitik og andre tiltag i Middelhavsområdet har på stabiliteten i regionen; gentager sin holdning som udtrykt i sin beslutning af 24. oktober 2019 om den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf(7);

12.  opfordrer de relevante fora inden for NATO, navnlig Taskforcen på Højt Plan om Kontrol med Konventionelle Våben, til hurtigst muligt at drøfte spørgsmålet om våbenkontrol i Det Østlige Middelhavsområde;

13.  gentager, at den parlamentariske dialog mellem EU og Tyrkiet er et vigtigt element i dialogen og deeskaleringsindsatsen; beklager dybt det tyrkiske parlaments fortsatte afvisning af at genoptage de bilaterale møder i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet; opfordrer til en øjeblikkelig fortsættelse af disse møder;

14.  understreger, at yderligere sanktioner kun kan undgås gennem dialog, loyalt samarbejde og konkrete fremskridt på stedet; opfordrer Rådet til at være parat til at udarbejde en liste over yderligere restriktive foranstaltninger i mangel af væsentlige fremskridt i forbindelserne med Tyrkiet; foreslår, at sådanne foranstaltninger skal være sektorspecifikke og målrettede; er fast besluttet på, at disse sanktioner ikke bør have en negative virkninger for Tyrkiets befolkning, for vores støtte til Tyrkiets uafhængige civilsamfund eller for de flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, NATO's Parlamentariske Forsamling og NATO's generalsekretær, Tyrkiets præsiden, regering og parlament og EU's medlemsstater.

(1) EUT C 224 af 27.6 2018, s. 93.
(2) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 199.
(3) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 56.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0200.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0017.
(6) EUT C 285 af 5.8.2016, s. 11.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0049.


Situationen i Hviderusland
PDF 139kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om situationen i Hviderusland (2020/2779(RSP))
P9_TA(2020)0231RC-B9-0271/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Hviderusland, navnlig beslutningen af 4. oktober 2018 om forringelse af mediefriheden, navnlig sagen om Charter 97(1), af 19. april 2018 om Hviderusland(2), af 6. april 2017 om situationen i Hviderusland(3), af 24. november 2016 om situationen i Hviderusland(4), og 8. oktober 2015 om dødsstraf i Hviderusland(5),

–  der henviser til lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009 som et fælles projekt mellem EU og dets seks østlige partnerlande, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2009 i Prag, i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius, i 2015 i Riga og i 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til præsidentvalget, der blev afholdt i Hviderusland den 9. august 2020,

–  der henviser til erklæringerne fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union om præsidentvalget, navnlig erklæringen af 11. august 2020 og 17. august 2020,

–  der henviser til den højtstående repræsentants/næstformandens erklæringer, navnlig erklæringen af 7. august 2020 forud for præsidentvalget og af 14. juli 2020 om manglende registrering af præsidentkandidater, til den fælles erklæring fra den højtstående repræsentant/næstformanden og Canadas udenrigsminister af 26. august 2020 samt til den fælles erklæring fra den højtstående repræsentant/næstformanden og kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse af 10. august 2020 om præsidentvalget,

–  der henviser til erklæringen af 13. august 2020 fra formanden for Europa-Parlamentet og erklæringen fra lederne af de fem politiske grupper af 17. august 2020 om situationen i Hviderusland efter det såkaldte præsidentvalg den 9. august 2020,

–  der henviser til det ekstraordinære møde i Rådet for Udenrigsanliggender den 14. august 2020 og konklusionerne fra Det Europæiske Råds formandskab af 19. august 2020 om situationen i Hviderusland efter præsidentvalget den 9. august 2020,

–  der henviser til erklæringen fra NF/HR af 7. september 2020 om vilkårlige og uforklarlige anholdelser og tilbageholdelser af politiske årsager og af 11. september 2020 om optrapningen af volden og truslerne mod medlemmer af koordinationsrådet,

–  der henviser til EU's globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til erklæringerne fra EU-Udenrigstjenestens talsperson, navnlig erklæringen af 19. juni 2020 om den seneste udvikling forud for præsidentvalget og af 18. november 2019 om parlamentsvalget i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 17. februar 2020 om at forlænge EU's embargo fra 2004 mod våben og udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse i Hviderusland(6),

–  der henviser til ODIHR's erklæring af 15. juli 2020 om ikke at udsende en valgobservationsmission til Hviderusland på grund af manglen på en indbydelse,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til alle de menneskerettighedskonventioner, som Hviderusland er part i,

–  der henviser til rapporten af 10. juli 2020 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringen fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) af 17. juli 2020 og til OSCE/ODIHR's tidligere rapporter om valg i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's generalsekretær af 10. og 14. august 2020 om udviklingen efter valget i Hviderusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at ingen nye politiske partier er blevet registreret i Hviderusland siden 2000 på trods af gentagne forsøg; der henviser til, at den hviderussiske centrale valgkommission nægtede at registrere systemkritiske politikere som kandidater til præsidentvalget i 2020, selv om de angiveligt havde indsamlet mere end 100 000 underskrifter som foreskrevet i den nationale lovgivning, hvilket understreger de uforholdsmæssige og urimelige hindringer for at opstille og er i strid med OSCE's forpligtelser og andre internationale standarder;

B.  der henviser til, at præsidentkampagnen allerede siden begyndelsen af maj 2020 har været præget af overgreb i hele landet på fredelige demonstranter, civilsamfundsaktivister, bloggere og journalister samt alvorlige trusler mod politiske aktivister, deres familier og tilhængere; der henviser til, at mere end 650 fredelige demonstranter, journalister og borgeraktivister fra hele landet er blevet tilbageholdt for at protestere mod regimet;

C.  der henviser til, at den hviderussiske valgproces ikke levede op til retningslinjerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der kræver respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, lighed, universalitet, politisk pluralisme, tillid, gennemsigtighed og ansvarlighed, selv om Hviderusland deltager i OSCE;

D.  der henviser til, at valgprocessen ikke kunne overvåges af en OSCE/ODIHR-valgobservationsmission på grund af de hviderussiske myndigheders bevidste undladelse af at sende en rettidig indbydelse;

E.  der henviser til, at der blev rapporteret om systematiske uregelmæssigheder og krænkelser af internationale valgstandarder under valghandlingen, herunder intimidering af vælgere, nægtelse af deres ret til at stemme og forfalskning af protokoller fra valgkredsene i massivt omfang; der henviser til, at uafhængige nationale observatører fra hele landet, herunder dem, der overvågede den tidlige stemmeafgivning ved præsidentvalget i Hviderusland, er blevet tilbageholdt efter at have dokumenteret talrige overtrædelser af valgloven;

F.  der henviser til, at Hvideruslands centrale valgkommission erklærede den siddende præsident Aliaksandr Lukasjenka som vinder af det såkaldte valg;

G.  der henviser til, at troværdige landsdækkende rapporter og græsrodsinitiativer på de sociale medier dokumenterede omfattende valgsvindel til fordel for Aliaksandr Lukasjenka, og til, at mange hviderussere betragter Sviatlana Tsikhanouskaja som valgets vinder;

H.  der henviser til, at fredelige protester af et hidtil uset omfang, der udtrykker et ønske om demokratisk forandring og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, brød ud umiddelbart efter offentliggørelsen af det såkaldte valgresultat og fortsætter frem til i dag, hvor flere hundrede tusinde samles på gaderne i Hviderusland, og endnu flere i løbet af weekenderne til enhedsmarcher, hvilket beviser folks store utilfredshed og mobiliseringen af det hviderussiske samfund;

I.  der henviser til, at protesterne er blevet ledsaget af omfattende strejker på industrianlæg, herunder store statsejede selskaber inden for forskellige økonomiske sektorer, virksomheder, skoler og universiteter og i byer og landsbyer over hele landet;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater ikke har anerkendt resultatet af præsidentvalget, fordi der er betydelig tvivl om, hvorvidt valget var retfærdigt, og der er udbredte forlydender om forfalskning; der henviser til, at den siddende præsident Lukasjenkas nuværende embedsperiode udløber den 5. november 2020;

K.  der henviser til, at de hviderussiske protester er af hidtil uset omfang, er landsdækkende og går på tværs af generationer, med en tydelig ledelse af kvinder;

L.  der henviser til, at de hviderussiske myndigheder reagerede med uforholdsmæssig vold på de legitime og fredelige protester; der henviser til, at sikkerhedsstyrkernes reaktion på de fredelige protester har været meget barsk med hyppig anvendelse af overdreven, unødvendig og vilkårlig magt såsom udbredt anvendelse af tåregas, knipler, chokgranater og vandkanoner; der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder har rapporteret, at mere end 6 700 personer er blevet tilbageholdt i de seneste uger, efter at de har udøvet deres ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger; der henviser til, at eksperter har modtaget rapporter om mindst 450 tilfælde af tortur, seksuel vold, voldtægt og mishandling af frihedsberøvede personer, mens flere personer siden den 9. august 2020 er meldt savnet og fundet døde, herunder Aljaksandr Tarajkouski, Konstantin Sjisjmakov, Alexander Vikhor og Gennady Sjutov;

M.  der henviser til, at der blev oprettet et koordinationsråd med henblik på at etablere en midlertidig institutionel partner i en national dialogproces med det formål at tilrettelægge nyvalg, der skal afholdes i henhold til internationale standarder og under ODIHR's valgobservation; der henviser til, at flere tusinde mennesker siden har givet udtryk for deres støtte til disse opfordringer til nyvalg, og at alle førende medlemmer af koordinationsrådet er blevet chikaneret, forhørt eller arresteret (Lilija Ulasaova, Maksim Znak, Siarhei Dyleuski, Maria Kalesnikaova); der henviser til, at vedvarende chikane og trusler har ført til, at de ledende medlemmer af oppositionen, Sviatlana Tsikhanouskaja og Veronika Tsepkalo, har søgt tilflugt i Den Europæiske Union; der henviser til, at en anden leder, Maria Kalesnikaova, den 7. september 2020 ved højlys dag blev bortført på åben gade i Minsk af maskerede mænd i en civil varevogn; der henviser til, at nobelprismodtageren, Sviatlana Aleksijevitj, er det eneste medlem af koordinationsrådets præsidium, som fortsat befinder sig i Hviderusland; der henviser til, at der fortsat er alvorlige bekymringer med hensyn til hendes sikkerhed på trods af den ekstraordinære støtte, hun har modtaget fra europæiske diplomater;

N.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 19. august 2020 besluttede at pålægge sanktioner mod et betydeligt antal personer, der er ansvarlige for vold, undertrykkelse og valgsvindel i Hviderusland, og at forbyde dem at rejse ind i EU og indefryse deres finansielle aktiver i EU;

O.  der henviser til, at valgkampen og præsidentvalget fandt sted under covid‑19‑pandemien, og at virkningerne heraf konsekvent blev afvist af Hvideruslands politiske ledelse og myndigheder, hvilket førte til, at journalister, sundhedspersonale og almindelige mennesker trådte frem for at dele afgørende oplysninger om pandemien og de nødvendige forebyggende foranstaltninger, hvad der vidner om folks samfundsmæssige engagement og livskraften i det hviderussiske civilsamfund;

P.  der henviser til, at præsidenten for Den Russiske Føderation den 27. august 2020 gav udtryk for sin støtte til de hviderussiske myndigheder i forbindelse med deres undertrykkelse af den legitime folkelige utilfredshed ved at tilbyde indsættelsen af særlige politistyrker; der henviser til, at Lukasjenka den 21. august 2020 meddelte, at strejkende og fratrådte journalister ved statslige medier ville blive erstattet af såkaldte russiske mediespecialister; der henviser til, at Rusland, Kina og Tyrkiet var blandt de første stater til at lykønske Lukasjenka med den svigagtige valgsejr;

Q.  der henviser til, at de hviderussiske myndigheder fortsætter deres voldelige angreb på uafhængige hviderussiske journalister og borgerjournalister og bevidst forsøger at hindre objektiv journalistik med henblik på at dæmpe den nationale og internationale bekymring og fordømmelse, bl.a. ved den 29. august 2020 at inddrage mere end et dusin internationale journalisters presseakkreditering;

R.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Hviderusland fortsat forværredes under valgkampen og efter valget; der henviser til, at det miljø, menneskerettighedsforkæmperne arbejder i, løbende er blevet forværret, idet de systematisk udsættes for intimidering, chikane og begrænsninger af deres grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf;

1.  understreger, at Europa-Parlamentet i overensstemmelse med Det Europæiske Råds holdning ikke anerkender resultatet af det såkaldte præsidentvalg, der fandt sted den 9. august 2020 i Hviderusland, da det blev gennemført i klar modstrid med alle internationalt anerkendte standarder; vil ikke anerkende Aliaksandr Lukasjenka som præsident for Hviderusland, når hans nuværende mandatperiode udløber;

2.  fordømmer i de stærkest mulige vendinger de hviderussiske myndigheder for deres voldelige undertrykkelse af fredelige demonstrationer for retfærdighed, frihed og demokrati i kølvandet på det svigagtige præsidentvalg den 9. august 2020; opfordrer til en øjeblikkelig standsning af volden, til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af og frafald af alle anklager mod alle personer, som er blevet tilbageholdt af politiske grunde før og efter det såkaldte valg den 9. august 2020, herunder alle personer, der tilbageholdes på grund af deres deltagelse i protester mod valgresultatet eller imod den vold, der anvendes af myndighederne, eller for deres tilkendegivelse af støtte til disse protester;

3.  fordømmer den fortsatte intimidering, forfølgelse og uforholdsmæssige magtanvendelse over for deltagere i strejker, medlemmer af koordinationsrådet og andre oppositionsfigurer, civilsamfundsaktivister, uafhængige journalister og bloggere; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der er blevet tilbageholdt vilkårligt før og efter det forfalskede valg den 9. august 2020, herunder Pavel Sevjarynets, Mikalaj Statkievitj, Maria Kalesnikaova, Andrei Jahorau, Anton Radniankou og Ivan Krautsou; kræver, at al retsforfølgelse af politiske grunde stoppes;

4.  glæder sig over koordinationsrådet som en midlertidig repræsentation af de mennesker, der kræver demokratisk forandring i Hviderusland, og som er åbent for alle politiske og sociale aktører;

5.  støtter en fredelig og demokratisk magtoverdragelse oven på en inklusiv national dialog med fuld respekt for det hviderussiske folks demokratiske og grundlæggende rettigheder; minder i denne forbindelse om det hviderussiske folks opfordringer til snarest muligt at afholde et nyt, frit og retfærdigt valg under internationalt tilsyn med OSCE/ODIHR i spidsen og i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder;

6.  udtrykker sin utvetydige støtte til det hviderussiske folk i forbindelse med dets legitime krav og forhåbninger om et nyt, frit og retfærdigt valg, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, demokratisk repræsentation, politisk deltagelse, værdighed og retten til at vælge sin egen skæbne; anerkender, at den aktuelle protestbevægelse i Hviderusland er baseret på et generelt og bredt krav om en demokratisering af Hviderusland, hvis folk bør nyde godt af de samme grundlæggende demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder som alle andre borgere på det europæiske kontinent;

7.  opfordrer Kommissionen, NF/HR og Rådet til at yde bistand til den demokratiske opposition i Hviderusland, herunder koordinationsrådet, der ledes af Sviatlana Tsikhanouskaja;

8.  påskønner det store bidrag, der er blevet ydet af de modige kvinder fra Hviderusland under ledelse af Sviatlana Tsikhanouskaja, Veranika Tsapkala og Maria Kalesnikaova og af deres tilhængere ved at repræsentere og give udtryk for det hviderussiske folks legitime krav; bemærker, at mange hviderussere betragter Sviatlana Tsikhanouskaja som vinder af præsidentvalget og Hvideruslands kommende præsident;

9.  kræver øjeblikkelig løsladelse af de anholdte medlemmer af koordinationsrådet, Lilija Ulasaova, Maksim Znak, Siarhei Dyleuski og Maria Kalesnikaova; insisterer på, at enhver national dialog skal finde sted med koordinationsrådets fulde og uhindrede deltagelse; glæder sig over den beskyttelse, som repræsentanter for EU-medlemsstaterne og andre ligesindede lande har givet Sviatlana Aleksijevitj;

10.  fordømmer i de stærkest mulige vendinger de forfærdelige voldshandlinger og den grusomme undertrykkelse og tortur mod fredelige demonstranter og tilbageholdte; opfordrer til en uafhængig og effektiv undersøgelse af de protestrelaterede dødsfald for Aljaksandr Tarajkouski, Alexander Vikhor, Artsyom Parukou, Gennady Sjutov og Konstantin Sjisjmakov;

11.  opfordrer til, at der sættes en stopper for al mishandling og tortur, at der indføres en præcis definition af tortur i Hvideruslands straffelov i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og at der foretages lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at kriminalisere tvungne forsvindinger;

12.  fastholder, at det er nødvendigt at sikre borgernes ret til forsamlings-, forenings-, ytrings- og meningsfrihed samt mediefriheden og således ophæve alle de retlige og praktiske hindringer, der begrænser disse frihedsrettigheder; fordømmer på det kraftigste den fortsatte anvendelse af dødsstraf og opfordrer til en øjeblikkelig og permanent afskaffelse af denne og, i afventning heraf, en effektiv ret til at klage over dødsdomme;

13.  støtter fuldt ud de hviderussiske arbejdstagere og uafhængige fagforeninger og opfordrer de hviderussiske myndigheder og arbejdsgivere til at anerkende hviderussiske arbejdstageres grundlæggende rettigheder til at strejke uden risiko for afskedigelse, anholdelse eller andre repressalier i overensstemmelse med ILO-konvention 87 og 98; støtter Den Internationale Faglige Samarbejdsorganisations opfordring til Den Internationale Arbejdsorganisation om omgående at gribe ind over for anholdelser og domfældelser af ledere af strejkeudvalg og uafhængige fagforeningsaktivister med henblik på at beskytte deres forsamlings- og foreningsfrihed; udtrykker sin støtte til den koordinerende rolle, som Den Hviderussiske Sammenslutning af Demokratiske Fagforeninger spiller;

14.  støtter kraftigt EU's sanktioner mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for forfalskning af valgresultatet og undertrykkelsen i Hviderusland, herunder Aliaksandr Lukasjenka; opfordrer Rådet til hurtigst muligt og i tæt samarbejde med internationale partnere at gennemføre brede og effektive sanktioner mod alle de hviderussiske gerningsmænd bag valgsvindel, vold og undertrykkelse i Hviderusland; opfordrer Rådet til at følge det eksempel, som de baltiske stater har sat, ved at opføre Lukasjenka på deres sanktionsliste og udvide den oprindeligt foreslåede gruppe af sanktionerede personer til også at omfatte et betydeligt antal embedsmænd på højt og mellemhøjt niveau samt arbejdsgivere, der er kendt for at støtte regimet eller afskedige ansatte på grund af deres deltagelse i strejker; opfordrer NF/HR og Rådet til at undersøge muligheden for at medtage russiske statsborgere, der er direkte involveret i støtten til Lukasjenkas regime i Hviderusland;

15.  glæder sig meget over forslaget fra OSCE's formand i samordning med hans efterfølger om at bistå Hviderusland med at tilrettelægge en dialogproces; insisterer på, at de hviderussiske myndigheder skal acceptere tilbuddet fra den nuværende og den kommende formand for OSCE;

16.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udarbejde en omfattende gennemgang af EU's politik over for Hviderusland med henblik på at støtte det hviderussiske folk og deres demokratiske forhåbninger samt civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige fagforeninger og uafhængige medier; opfordrer til en forøgelse af EU's finansiering til det hviderussiske civilsamfund, samtidig med at enhver overførsel af EU-midler til den nuværende hviderussiske regering og statskontrollerede projekter fastfryses, og at lån fra EIB og EBRD og andre til det siddende regime standses; opfordrer indtrængende EU til at arrangere en donorkonference for et demokratisk Hviderusland, der samler internationale finansielle institutioner, G7-lande, EU's medlemsstater og institutioner, og andre, der er villige til at give tilsagn om en finansiel pakke på flere milliarder euro til støtte for fremtidige reformbestræbelser og omstruktureringen af økonomien;

17.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at suspendere forhandlingerne om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Hviderusland, indtil der er afholdt et frit og retfærdigt præsidentvalg;

18.  opfordrer indtrængende regeringen til at styrke sundhedssystemet og til på en gennemsigtig og inklusiv måde at give hviderussiske borgere alle relevante og livreddende oplysninger om pandemien; understreger, at der er behov for at forbedre adgangen til og tilgængeligheden og kvaliteten af sundhedsydelser på tilbageholdelsessteder, navnlig i betragtning af covid-19-pandemien, samt arbejdsvilkårene for sundhedspersonale på baggrund af rapporter om, at politiet forhindrer hjælp til sårede demonstranter og anholder sundhedspersonale;

19.  opfordrer EU's medlemsstater til at lette og fremskynde etableringen af en humanitær korridor og procedurerne for opnåelse af visum til de personer, der flygter fra Hviderusland af politiske grunde, eller til de personer, der har behov for lægebehandling som følge af vold mod dem, og til at tilbyde dem og deres familier al den nødvendige støtte og bistand; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gå videre med den effektive gennemførelse af EU's finansielle bistand til støtte for civilsamfundet og ofrene for undertrykkelse og til at mobilisere flere ressourcer til at støtte dem fysisk, psykologisk og materielt;

20.  opfordrer EU til yderligere at styrke de mellemfolkelige kontakter ved at støtte hviderussiske uafhængige NGO'er, civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, repræsentanter for medierne og uafhængige journalister ved at skabe yderligere muligheder for unge hviderussere for at studere i EU og ved fortsat at støtte European Humanities University; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at oprette et stipendieprogram for studerende, der er blevet bortvist fra hviderussiske universiteter på grund af deres prodemokratiske synspunkter,

21.  understreger behovet for en omfattende efterforskning af de forbrydelser, der er begået af regimet mod befolkningen i Hviderusland, og understreger, at det er fast besluttet på at bidrage til en sådan efterforskning;

22.  fordømmer undertrykkelsen af udsagn på internettet og i medierne samt intimideringen af journalister og bloggere for at standse strømmen af oplysninger om situationen i landet; understreger det hviderussiske folks ret til at have uhindret adgang til oplysninger; opfordrer EU til at anvende Den Europæiske Demokratifond og andre instrumenter til at støtte disse medieforetagender og journalister, der er genstand for regimets undertrykkelse;

23.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at yde fuld støtte til den indsats, der gøres af FN's Menneskerettighedsråd og OSCE's Moskvamekanisme for at sikre internationale organisationers dokumentation af og rapportering om menneskerettighedskrænkelser og efterfølgende ansvarlighed og retfærdighed for ofrene;

24.  understreger vigtigheden af at modvirke spredningen af desinformation i Hviderusland vedrørende EU og dets medlemsstater og desinformation om situationen i Hviderusland i EU samt andre former for hybride trusler fra tredjeparters side; advarer regimet mod ethvert forsøg på at udpege nationale, religiøse, etniske og andre mindretal som syndebukke og aflede samfundets opmærksomhed fra valgsvindelen og de efterfølgende massive protester og undertrykkelsen heraf; fordømmer, at ærkebiskop Tadeusz Kondrusiewicz, som er leder af den katolske kirke i Hviderusland, ikke må vende tilbage til landet;

25.  fordømmer Den Russiske Føderations hybride indblanding i Hviderusland, navnlig ved at udsende såkaldte medieeksperter til de hviderussiske medier og rådgivere til de militære og retshåndhævende myndigheder, og opfordrer Den Russiske Føderations regering til at standse enhver skjult eller åbenlys indblanding i Hvideruslands interne anliggender; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til at respektere folkeretten og Hvideruslands suverænitet; advarer om, at Aliaksandr Lukasjenka ikke har noget politisk eller moralsk mandat til at indgå yderligere aftalemæssige forbindelser på Hvideruslands vegne, herunder med de russiske myndigheder, som kan true Hvideruslands suverænitet og territoriale integritet;

26.  understreger vigtigheden af, at udviklingen i Hviderusland fortsætter med at være en prioritet for EU; minder om, at EU er nødt til at være forenet og vedholdende i sin reaktion på situationen i Hviderusland;

27.  beklager, at Hviderusland allerede har tilført nukleart brændsel til den første reaktor i atomkraftværket i Astraviec og planlægger at producere energi i november 2020 uden at gennemføre stresstestens anbefalinger fuldt ud, hvilket er endnu mere bekymrende i disse tider med stor politisk ustabilitet;

28.  anmoder de nationale ishockeyforbund i EU's medlemsstater og alle andre demokratiske lande om indtrængende at opfordre det internationale ishockeyforbund (IIHF) til at omgøre sin beslutning om delvist at afholde verdensmesterskabet i ishockey i 2021 i Hviderusland, indtil situationen og navnlig menneskerettighedssituationen i landet er blevet bedre;

29.  gentager sin opfordring til Rådet til at indføre en omfattende, effektiv og rettidig EU-dækkende sanktionsmekanisme (den såkaldte Magnitskij-liste), der uden yderligere forsinkelser vil gøre det muligt at udpege alle individuelle, statslige og ikkestatslige aktører og andre enheder, der er ansvarlige for eller er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og myndighederne i Republikken Hviderusland og Den Russiske Føderation.

(1) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 18.
(2) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 100.
(3) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 60.
(4) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 135.
(5) EUT C 349 af 17.10. 2017, s. 41.
(6) EUT L 45 af 18.2.2020, s. 3.


Situationen i Rusland: forgiftningen af Alekséj Naválnyj
PDF 131kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om situationen i Rusland: forgiftningen af Alekséj Naválnyj (2020/2777(RSP))
P9_TA(2020)0232RC-B9-0280/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Rusland,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til Den Russiske Føderations forfatning, navnlig kapitel 2 og specifikt artikel 29, som beskytter ytringsfriheden, og til de internationale menneskerettighedsforpligtelser, som Rusland har påtaget sig som medlem af Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN,

–  der henviser til erklæringen på vegne af EU fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forgiftningen af Aleksej Navalnyj af 3. september 2020,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 24. august 2020 og af 2. september 2020 om forgiftningen af Aleksej Navalnyj,

–  der henviser til erklæringen af 8. september 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hvori der kræves en uafhængig undersøgelse af forgiftningen af Aleksej Navalnyj,

–  der henviser til erklæringerne fra G7-landenes udenrigsministre af 8. september 2020 om forgiftningen af Aleksej Navalnyj,

–  der henviser til konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (konventionen om kemiske våben), som forbyder anvendelse, udvikling, fremstilling, oplagring og overførsel af kemiske våben,

–  der henviser til den enstemmige vedtagelse af afgørelse C-24/DEC.4 og C-24/DEC.5 på den 24. samling i Konferencen af Deltagende Stater under konventionen om kemiske våben af 27. november 2019, der tilføjer de organiske fosforfholdige Novitjok-nervegasser til skema 1 i bilaget om kemikalier til konventionen, og til ikrafttrædelsen af disse afgørelser den 7. juni 2020,

–  der henviser til erklæringen af 24. august 2020 fra hospitalet Charité – Universitätsmedizin Berlin om, at Aleksej Navalnyj var offer for en forgiftning med en kemisk nervegas,

–  der henviser til den tyske forbundsregerings erklæring af 2. september 2020, hvori den indtrængende opfordrer den russiske regering til at fremsætte en erklæring om hændelsen og på det kraftigste fordømmer angrebet,

–  der henviser til erklæringen af 3. september 2020 fra generaldirektøren for Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) vedrørende påstande om anvendelse af kemiske våben mod Aleksej Navalnyj, der understreger, at enhver forgiftning af en person ved hjælp af en nervegas i henhold til konventionen om kemiske våben betragtes som anvendelse af kemiske våben,

–  der henviser til artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der begge fastslår, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som Den Russiske Føderation har tiltrådt,

–  der henviser til erklæringen om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1998,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj, en ledende russisk oppositionspolitiker, advokat, blogger og antikorruptionsaktivist, har afsløret en lang række korruptionsanliggender, der involverer erhvervsvirksomheder og russiske politikere, og har stået i spidsen for adskillige offentlige protester over hele Rusland og er blevet en af de få reelle ledere af den russiske opposition; der henviser til, at han tidligere er blevet tilbageholdt, anholdt og dømt i et forsøg på at standse hans politiske og offentlige aktiviteter; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at en række af disse procedurer er udtryk for misbrug og i strid med princippet om en retfærdig rettergang; der henviser til, at Aleksej Navalnyj i 2017 blev fysisk angrebet ved hjælp af et medicinsk desinfektionsmiddel, som gjorde ham næsten blind, og angiveligt blev udsat for forgiftning under sin tilbageholdelse i 2019; der henviser til, at ingen af gerningsmændene i disse sager er blevet retsforfulgt;

B.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj efter sigende gik i koma den 20. august 2020 om bord på et russisk indenrigsfly, blev transporteret til et hospital i den russiske by Omsk og på anmodning af sin familie har modtaget lægebehandling på Charité-hospitalet i Berlin siden den 22. august 2020;

C.  der henviser til, at attentatforsøget mod Aleksej Navalnyj fandt sted i tiden op til lokal- og regionalvalget i Rusland den 13. september 2020, hvor han og hans team havde været aktivt involveret i at indføre en strategi for "intelligent stemmeafgivning" med henblik på at besejre Putin-regimets kandidater; der henviser til, at dette kaster et særligt bekymrende lys over demokratiets tilstand, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i landet;

D.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj lige inden forgiftningsforsøget befandt sig i Novosibirsk og Tomsk, hvor han undersøgte korruptionssager blandt de lokale guvernører; der henviser til, at Aleksej Navalnyj gennem sine antikorruptionsaktiviteter i regionerne øgede bevidstheden om sådanne sager i den lokale offentlighed og som følge heraf øgede valgdeltagelsen ved regionalvalget og mobiliserede oppositionens stemmer; der henviser til, at Aleksej Navalnyj har etableret et system med 40 regionale kontorer rundt om i landet, som på permanent basis kontrollerer de lokale myndigheder, men som også udsættes for intimidering og forfølgelse fra de russiske myndigheders side;

E.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj udtrykte sin stærke støtte til demonstranterne i Khabarovsk og Hviderusland og anså forandringerne i Hviderusland for at være en inspiration for Ruslands befolkning;

F.  der henviser til, at politiske mord og forgiftninger i Rusland er systemiske instrumenter, som regimet anvender for bevidst at angribe oppositionen; der henviser til, at dette forværres yderligere af myndighedernes manglende vilje til at foretage en grundig efterforskning af de politisk motiverede mord og mordforsøg på Anna Politkovskaja, Boris Nemtsov, Sergej Protasanov, Vladimir Kara-Mursa m.fl.; der henviser til, at repræsentanter for oppositionen systematisk udsættes for verbale angreb, personlige smædekampagner og umenneskeliggørelse af regeringen eller regeringsvenlige medier;

G.  der henviser til, at dette nylige mordforsøg blot er det seneste eksempel på de meget alvorlige tilbageskridt med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og respekt for de fælles demokratiske principper og retsstatsprincippet i Den Russiske Føderation;

H.  der henviser til, at den fortsatte undertrykkelse af social kritik forstærkes som følge af straffriheden for politiet og for sikkerhedsstyrkerne samt af domstolenes uvilje til at retsforfølge de egentlige gerningsmænd til disse forbrydelser, som ikke blot går ustraffet hen, men sågar belønnes af Kreml;

I.  der henviser til, at der ifølge den anerkendte russiske menneskerettighedsorganisation Memorial er over 300 politiske og religiøse fanger i Den Russiske Føderation; der henviser til, at EU udviser solidaritet med alle systemkritikere og den russiske befolkning, der til trods for truslen mod deres frihed og liv og presset fra Kreml og de russiske myndigheder fortsætter kampen for frihed, menneskerettigheder og demokrati;

J.  der henviser til, at politisk motiverede mord og mordforsøg fra den russiske efterretningstjenestes side har en direkte indvirkning på EU's indre sikkerhed;

K.  der henviser til, at hospitalet Charité – Universitätsmedizin Berlin har konkluderet, at Aleksej Navalnyj blev forgiftet af en kemisk nervegas i Novitjok‑gruppen, som er en militær nervegas udviklet af Sovjetunionen og Den Russiske Føderation; der henviser til, at denne konstatering er blevet bekræftet af et specialiseret laboratorium inden for rammerne af de tyske væbnede styrker og af flere andre laboratorier, der arbejder uafhængigt; der henviser til, at Novitjok-nervegassen for nylig, nemlig i marts 2018, på EU's område blev anvendt i et angreb på den tidligere russiske efterretningsofficer Sergej Skripal og hans datter, Julia Skripal, i Salisbury, Det Forenede Kongerige, hvilket også utilsigtet kostede Dawn Sturgess, som boede i Amesbury, livet;

L.  der henviser til, at russiske læger var de første til at behandle Aleksej Navalnyj for forgiftning og senere hævdede, at der ikke fandtes spor af gift i hans krop og forsøgte at forhindre ham i at blive transporteret ud af landet, og der henviser til, at de russiske myndigheder benægter enhver forbindelse til hændelsen;

M.  der henviser til, at Novitjok-nervegassen er et instrument, der er udviklet til og kun er tilgængeligt for militære strukturer og for sikkerhedstjenesterne i Rusland; der henviser til, at sådanne stoffer reguleres af russisk lovgivning; der henviser til, at Novitjok-nervegassen er et kemisk våben, som kun kan udvikles i statsejede militære laboratorier og ikke kan erhverves af privatpersoner; der henviser til, at skulle dette imidlertid ske, er det en overtrædelse af Ruslands internationale retlige forpligtelser;

N.  der henviser til, at Rådet har opfordret de russiske myndigheder til at gennemføre en grundig undersøgelse af attentatforsøget mod Aleksej Navalnyj, har opfordret til en fælles international reaktion og forbeholdt sig ret til at træffe passende foranstaltninger, herunder restriktive foranstaltninger;

O.  der henviser til, at enhver forgiftning af en person ved brug af en nervegas i henhold til konventionen om kemiske våben betragtes som anvendelse af kemiske våben, og der henviser til, at enhvers brug af kemiske våben under enhver omstændighed udgør en alvorlig overtrædelse af folkeretten og internationale menneskerettighedsstandarder; der henviser til, at Novitjok efter den enstemmige vedtagelse af to forslag i denne retning, herunder et forslag fra Den Russiske Føderation, blev tilføjet til listen over stoffer, der kontrolleres under konventionen om kemiske våben, og derfor er underlagt de strengeste retningslinjer for kontrol i henhold til konventionen;

P.  der henviser til, at retten til tanke- og ytringsfrihed, retten til foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger er nedfældet i Den Russiske Føderations forfatning;

Q.  der henviser til, at russiske statskontrollerede informationskanaler forsøger at mørklægge de russiske myndigheders ansvar for mordforsøget på Aleksej Navalnyj ved at sprede desinformation og flytte fokus fra de vedvarende krænkelser af demokrati, retsstatsprincippet, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i Den Russiske Føderation;

R.  der henviser til, at de regionale valg i Rusland den 13. september 2020 resulterede i et rekordstort antal klager over forfalskning af resultaterne; der henviser til, at i de byer, som Aleksej Navalnyj havde besøgt inden forgiftningsforsøget (Novosibirsk og Tomsk), viste hans system for intelligent stemmeafgivning sig at være effektivt og bidrog til at besejre Putins kandidater;

S.  der henviser til, at Europa-Parlamentet officielt har konkluderet, at Rusland ikke længere kan betragtes som en "strategisk partner", også i lyset af dets fjendtlige udenrigspolitik, der omfatter militære interventioner og ulovlige aktiviteter i tredjelande;

1.  fordømmer på det kraftigste attentatforsøget mod Aleksej Navalnyj og udtrykker sin dybeste bekymring over den gentagne anvendelse af kemisk nervegas mod russiske statsborgere;

2.  minder om, at brugen af kemiske våben under alle omstændigheder udgør en strafbar handling i henhold til folkeretten, navnlig i henhold til konventionen om kemiske våben;

3.  understreger, at attentatforsøget mod Aleksej Navalnyj var et led i en systemisk indsats for at bringe ham og andre systemkritikere til tavshed, og at det havde til formål at hindre ham og sådanne andre systemkritikere i at afsløre yderligere alvorlig korruption i regimet og generelt hindre politisk opposition i landet, navnlig med henblik på at påvirke det lokale og regionale suppleringsvalg i Rusland den 11.-13. september 2020;

4.  gentager, at sagen om Aleksej Navalnyj er et led i en bredere russisk politik, der fokuserer på at undertrykke interne politikker og aggressive handlinger i hele verden, skabe ustabilitet og kaos, genstabilisere landets indflydelsessfære og dominans og undergrave den regelbaserede internationale orden;

5.  anmoder om, at der omgående indledes en international efterforskning (med inddragelse af EU, FN, Europarådet, deres allierede og OPCW), og understreger, at det er fast besluttet på at bidrage til en sådan efterforskning; opfordrer Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben til at foretage en detaljeret undersøgelse af overtrædelser af Ruslands internationale forpligtelser på dette område; opfordrer de russiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med OPCW med henblik på at sikre en upartisk international efterforskning og med henblik på at stille de ansvarlige for den forbrydelse, som er begået mod Aleksej Navalnyj, til ansvar;

6.  opfordrer Rådet for Udenrigsanliggender til at tage aktiv stilling til dette spørgsmål på dets møde den 21. september 2020; kræver, at EU snarest muligt udarbejder en liste over ambitiøse restriktive foranstaltninger over for Rusland og styrker sine eksisterende sanktioner over for Rusland; opfordrer indtrængende til anvendelse af sådanne sanktionsmekanismer, som gør det muligt at indsamle og indefryse europæiske aktiver, der tilhører korrupte personer i overensstemmelse med de forhold, der er dokumenteret af Aleksej Navalnyjs antikorruptionsfond;

7.  opfordrer de russiske myndigheder til at standse chikane, intimidering, vold og undertrykkelse af deres politiske modstandere ved at sætte en stopper for den fremherskende straffrihed, som allerede har ført til, at mange journalister, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionspolitikere har mistet livet; understreger nødvendigheden af at sikre, at sådanne enkeltpersoner er i stand til at udføre deres legitime og nyttige aktiviteter uden frygt for indblanding og uden frygt for deres, deres familiemedlemmers eller deres venners liv;

8.  opfordrer EU til løbende at kræve, at Rusland ophæver eller ændrer al lovgivning, der er uforenelig med internationale standarder, herunder de ulovligt vedtagne nye ændringer af den russiske forfatning og de retlige rammer for valg og lovgivningen om udenlandske agenter og uønskede organisationer med henblik på at fremme pluralisme og frie og retfærdige valg i overensstemmelse med internationale standarder, samt til at skabe lige betingelser for kandidater fra oppositionen;

9.  udtrykker sin solidaritet med de demokratiske kræfter i Rusland, som kæmper for et åbent og frit samfund, og sin støtte til alle enkeltpersoner og organisationer, som er mål for angreb og undertrykkelse;

10.  understreger Den Russiske Føderations pligt til som medlem af FN's Sikkerhedsråd at respektere folkeretten, de relevante aftaler og konventioner og til fuldt ud at overholde sine internationale forpligtelser, herunder samarbejde med OPCW om undersøgelse af enhver overtrædelse af konventionen om kemiske våben;

11.  opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til straks at adressere de spørgsmål, som det internationale samfund har rejst, og til øjeblikkeligt at give OPCW fuldt og komplet indblik i Novichok-programmet;

12.  understreger, at Den Russiske Føderation som medlem af Europarådet og OSCE har forpligtet sig til at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet som nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

13.  opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle tilfælde af retsforfølgelse af politiske grunde tages op under menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland, når disse genoptages, og til formelt at afkræve Ruslands repræsentanter under disse konsultationer svar i hvert enkelt tilfælde; opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen og NF/HR til fortsat nøje at følge disse sager og tage disse spørgsmål op i forskellige sammenhænge og på møder med Rusland, samt til at orientere Parlamentet om drøftelserne med de russiske myndigheder;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at samordne deres holdninger over for Rusland og til at tale med én stemme i bilaterale og multilaterale fora med de russiske myndigheder;

15.  gentager, at det er yderst presserende, at der iværksættes en grundig og strategisk revurdering af EU's forbindelser med Rusland, som bør omfatte følgende principper:

   a. at opfordre NF/HR til at gennemgå EU's politik over for Rusland og de fem EU-principper for forbindelserne med Rusland og udvikle en ny omfattende strategi, som vil være betinget af de russiske lederes og myndigheders videre udvikling med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne
   b. at opfordre medlemsstaterne til fortsat at isolere Rusland i internationale fora (såsom G7 og andre fora) og til at foretage en kritisk gennemgang af EU's samarbejde med Rusland gennem forskellige udenrigspolitiske platforme
   c. at opfordre Rådet til at prioritere godkendelsen af EU's Magnitskij-lignende sanktionsmekanisme for menneskerettigheder og dens gennemførelse i den nærmeste fremtid, som vil omfatte en liste over enkeltpersoner, og som også kan omfatte sektorbestemte sanktioner rettet mod det russiske regime
   d. i lyset af Navalnyj-sagen at gentage sin tidligere holdning om at standse Nord Stream 2-projektet
   e. at opfordre Rådet til at vedtage en EU-strategi til støtte for russiske systemkritikere, ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier/journalister ved til fulde at anvende mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, skabe yderligere muligheder for unge russere for at studere i EU og bistå ved etableringen af et russisk universitet i eksil i en af medlemsstaterne
   f. at opfordre Rådet til straks at påbegynde forberedelserne til og vedtage en EU-strategi for fremtidige forbindelser med et demokratisk Rusland, herunder en bred vifte af incitamenter og betingelser til at styrke de nationale tendenser hen imod frihed og demokrati;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.


Situationen i Filippinerne, herunder sagen vedrørende Maria Ressa
PDF 135kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om situationen i Filippinerne, herunder sagen vedrørende Maria Ressa (2020/2782(RSP))
P9_TA(2020)0233RC-B9-0290/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Filippinerne, særlig beslutningerne af 15. september 2016(1), 16. marts 2017(2) og 19. april 2018(3),

–  der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (på daværende tidspunkt De Europæiske Fællesskaber (EF)), som blev oprettet den 12. maj 1964,

–  der henviser til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side,

–  der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN),

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument af 10. februar 2020 fra Kommissionens tjenestegrene om vurdering af Filippinerne inden for rammerne af EU's særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) for perioden 2018-2019 (SWD(2020)0024),

–  der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsperson af 16. juni 2020 om domfældelsen af Maria Ressa og Reynaldo Santos,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til resolutionen om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Filippinerne, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 11. juli 2019,

–  der henviser til rapporten af 30. juni 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om menneskerettighedssituationen i Filippinerne,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

–  der henviser til Republikken Filippinernes lov nr. 11479 af 3. juli 2020, også kendt som antiterrorloven,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til de langvarige diplomatiske, økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser mellem Filippinerne og EU; der henviser til, at Den Europæiske Union og Filippinerne med ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen har bekræftet deres fælles engagement i principperne om god regeringsførelse, demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder, fremme af den sociale og økonomiske udvikling samt fred og sikkerhed i regionen;

B.  der henviser til, at det i rapporten af 30. juni 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Filippinerne blev konstateret, at drabene i forbindelse med regeringens kampagne til bekæmpelse af narkotika, var "udbredte og systematiske", og at mindst 8 663 mennesker var blevet dræbt i henhold til regeringens oplysninger; der henviser til, at der er skøn på op til tre gange dette antal; der henviser til, at præsident Duterte udtrykkeligt har opfordret politiet til at begå udenretslige henrettelser og lovet dem immunitet, og at politifolk, der anvender en sådan praksis, er blevet forfremmet; der henviser til, at præsident Duterte har lovet at fortsætte sin kampagne til bekæmpelse af narkotika, indtil hans nuværende præsidentperiode udløber i 2022; der henviser til, at størstedelen af ofrene tilhører fattige og marginaliserede befolkningsgrupper;

C.  der henviser til, at civilsamfundets råderum indsnævres i stadigt højere grad; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister rutinemæssigt udsættes for trusler, chikane, intimidering og vold, når de søger at afdække påstande om udenretslige drab og andre krænkelser af menneskerettighederne i landet; der henviser til, at "bestræbelser på at fremme menneskerettighederne ligestilles rutinemæssigt med opstand" ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR); der henviser til, at mindst 208 menneskerettighedsforkæmpere, journalister og fagforeningsfolk, heriblandt 30 kvinder, blev dræbt mellem januar 2015 og december 2019;

D.  der henviser til, at Maria Ressa, en filippinsk journalist, medstifter af og administrerende direktør for nyhedswebstedet Rappler, længe har været i søgelyset på grund af hendes kritik af regeringens "krig mod narkotika" og Rapplers kritiske rapportering om udenretslige drab; der henviser til, at Maria Ressa og Reynaldo Santos Jr, der er undersøgende journalist fra Rappler, blev anklaget for "cyberinjurier" og den 15. juni 2020 ved en regional domstol i Manila idømt en ubestemt dom med mulighed for op til seks års fængsel; der henviser til, at Maria Ressa og Rappler er anklaget for mindst seks andre forhold;

E.  der henviser til, at den filippinske Kongres i begyndelsen af juli 2020 stemte for at afslå at forlænge sendetilladelsen for ABS-CBN, landets største TV- og radionetværk; der henviser til, at præsident Dutertes afslag på at forny dets sendetilladelse ses som en gengældelse for mediets dækning af kampagnen til bekæmpelse af narkotika og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at senator Leila de Lima, en af hovedmodstanderne af præsident Dutertes kampagne mod narkotika, den 19. september 2016 blev frataget sin stilling som formand for Senatets Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder og har været varetægtsfængslet siden sin anholdelse den 24. februar 2017; der henviser til, at der er stærk mistanke om, at de lovovertrædelser, senator de Lima er anklaget for at have begået, er fabrikerede og politisk motiverede;

G.  der henviser til, at mindst 43 menneskerettighedsforkæmpere ifølge Global Witness blev dræbt i 2019; der henviser til, at de fleste af dem var ledere af lokalsamfund og deltog aktivt i kampagner mod mineprojekter og agroindustrien;

H.  der henviser til, at oprindelige folk i Filippinerne udgør 10-20 % af den samlede befolkning; der henviser til, at FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder i 2018 udpegede Filippinerne som et af de lande på verdensplan, der har den højeste hyppighed af kriminalisering af og angreb mod menneskerettighedsforkæmpere, der tilhører oprindelige folk; der henviser til, at FN har advaret om, at militariseringen af oprindelige folks områder og indskrænkninger af forsamlings- og ytringsfriheden er tiltagende, og at denne udvikling er tæt forbundet med erhvervsmæssige interesser; der henviser til, at den vedvarende mangel på sikkerhed og økonomisk udvikling på øen Mindanao samt de rapporterede overtrædelser af den humanitære folkeret og de manglende fremskridt for så vidt angår retsopgør og forsoning stadig giver anledning til alvorlig bekymring;

I.  der henviser til, at Zara Alvarez, som er en juridisk medarbejder i menneskerettighedsgruppen Karapatan, blev skudt og døde den 17. august 2020; der henviser til, at Zara Alvarez havde modtaget gentagne trusler, blev chikaneret på grund af sin indsats for menneskerettighederne, og at hun var det 13. medlem af sin organisation, som er blevet dræbt siden midten af 2016; der henviser til, at Randall Echeanis, kaldet Randy, en fredsforkæmper, ejendomsretsaktivist og medlem af Karapatan, blev tortureret og dræbt den 10. august 2020; der henviser til, at både Randall Echeanis og Zara Alvarez gentagne gange var blevet beskyldt for at være terrorister eller kommunister, og at deres navne stod på listen over mindst 600 personer, som det filippinske justitsministerium anmodede om at erklære for "terrorister" i 2018;

J.  der henviser til, at OHCHR's og FN's særlige rapportører har udtrykt bekymring over, hvad der synes at være et "mønster for intimidering" af uafhængige nyhedskilder; der henviser til, at Filippinerne i 2020 lå som nr. 136 ud af 180 lande på det pressefrihedsindeks, der udgives en gang om året af Journalister uden Grænser; der henviser til, at 16 journalister er blevet myrdet, siden Duterte har været ved magten;

K.  der henviser til, at Filippinerne i marts 2018 trak sig ud af Den Internationale Straffedomstol (ICC), efter at ICC påbegyndte sin "indledende undersøgelse" af den klage, der var blevet indgivet over Duterte i forbindelse med det høje antal drab under kampagnen til bekæmpelse af narkotika;

L.  der henviser til, at det filippinske Repræsentanternes Hus i marts 2017 vedtog et lovforslag om genindførelse af dødsstraffen; der henviser til, at dette lovforslag kræver forudgående godkendelse af Senatet, inden præsident Duterte – som aktivt kæmper for genindførelsen – kan omsætte det til lov; der henviser til, at genindførelse af dødsstraffen ville være en åbenlys krænkelse af den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Filippinerne er part i;

M.  der henviser til, at de filippinske myndigheder vedtog den nye antiterrorlov den 3. juli 2020; der henviser til, at loven ifølge lokale civilsamfundsgrupper i alarmerende grad svækker beskyttelsen af menneskerettighederne, udvider definitionen af terrorisme og forlænger varigheden af frihedsberøvelse uden en arrestordre fra 3 til 14 dage, hvorved vigtige sondringer mellem kritik, kriminalitet og terrorisme udviskes, noget som rejser spørgsmål om lovlighed og øger risikoen for krænkelser af menneskerettighederne yderligere;

N.  der henviser til, at præsident Duterte gentagne gange har udtalt sig og optrådt sexistisk og kvindehadsk; der henviser til, at der ifølge lokale NGO'er er sket en stigning i antallet af tilfælde af vold og seksuelle overgreb mod kvinder, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, i Dutertes regeringsperiode; der henviser til, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere udsættes for nedværdigende og seksuelt ladede bemærkninger, trusler om voldtægt og angreb;

O.  der henviser til, at Filippinerne i rapporten fra Den Internationale Faglige Sammenslutning (ITUC) for 2020 figurerer blandt de ti farligste lande i verden for arbejdstagere; der henviser til, at den filippinske fagforeningsbevægelse har klaget over undertrykkelsen af arbejdstagernes rettigheder, herunder gennem anklager om kommunisme, forsvindinger og drab på tillidsrepræsentanter og fagforeningsfolk;

P.  der henviser til, at LGBTQI-samfundet udsættes for vedvarende chikane; der henviser til, at præsident Duterte gentagne gange har henvist til politiske modstanderes seksuelle orientering for at tilsværte dem og i maj 2019 offentligt kom med udtalelser, der lod forstå, at homoseksualitet er en sygdom; der henviser til, at politiet i juni 2020 slog ned på et LGBTQI-pridearrangement og angiveligt anholdt 20 personer;

Q.  der henviser til, at der er anslået 60 000-100 000 børn i Filippinerne, som er involveret i prostitutionsringe; der henviser til, at et ukendt antal børn er tvunget til at arbejde under forhold, hvor de udnyttes; der henviser til, at UNICEF har givet udtryk for alvorlig bekymring over nedsættelsen af den kriminelle lavalder;

R.  der henviser til, at Filippinerne i 2019 lå som nr. 113 ud af 180 lande på det korruptionsindeks, der udgives en gang om året af Transparency International;

S.  der henviser til, at Filippinerne siden den 25. december 2014 har været omfattet af udvidede handelspræferencer under EU's generelle toldpræferencesystem plus (GSP+); der henviser til, at denne status afhænger af ratificeringen og gennemførelsen af 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse; der henviser til, at 25 % af den filippinske eksport til EU (på næsten 2 mia. EUR) i 2019 var omfattet af præferencebehandling i henhold til denne ordning; der henviser til, at EU, på trods af at det noterer store tilbageskridt i menneskerettighedssituationen i landet, hidtil ikke har udløst den mekanisme, der kan føre til suspension af disse handelsfordele;

1.  udtrykker sin dybeste bekymring over den hastigt forværrede menneskerettighedssituation i Filippinerne under præsident Duterte; anerkender offentliggørelsen af rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder fra juni 2020 og opfordrer den filippinske regering til at vedtage og gennemføre alle de heri anførte henstillinger;

2.  fordømmer kraftigt de tusindvis af udenretslige drab og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med den såkaldte "krig mod narkotika"; opfordrer den filippinske regering til øjeblikkeligt at sætte en stopper for al vold rettet mod formodede narkotikalovovertrædere og til at opløse private og statsstøttede paramilitære grupper; insisterer på, at bekæmpelsen af ulovlig narkotika skal ske under fuld overholdelse af retfærdige retsprocedurer, i overensstemmelse med national international ret og med særlig vægt på folkesundheden;

3.  fordømmer alle trusler, chikane, intimidering, voldtægt og vold mod personer, der forsøger at afdække påstande om udenretslige henrettelser og andre krænkelser af menneskerettighederne i landet, herunder menneskerettigheds- og miljøaktivister, fagforeningsfolk og journalister; fordømmer misbruget af lovgivningen og retsvæsenet som et middel til at bringe kritiske røster til tavshed;

4.  opfordrer de filippinske myndigheder til straks at gennemføre upartiske, gennemsigtige, uafhængige og meningsfulde undersøgelser af alle udenretslige drab, herunder Jory Porquias, Randall Echemanis' og Zara Alvarez' dødsfald samt andre påståede krænkelser;

5.  er foruroliget over den stadige forringelse af pressefriheden i Filippinerne; fordømmer alle trusler, al chikane og intimidering, alle uretfærdige retsforfølgelser og al vold mod journalister, herunder sagen vedrørende Maria Ressa; opfordrer til, at alle politisk motiverede anklagepunkter mod hende og hendes kolleger frafaldes; minder om, at pressefrihed og ytringsfrihed er grundlæggende demokratiske elementer; opfordrer de filippinske myndigheder til at forny sendetilladelsen til den vigtigste audiovisuelle gruppe, ABS-CBN; opfordrer EU-delegationen og EU-medlemsstaternes repræsentationer i Manila til nøje at overvåge sagerne mod Maria Ressa og Reynaldo Santos Jr og til at yde al nødvendig bistand;

6.  gentager sin opfordring til de filippinske myndigheder om at frafalde alle politisk motiverede anklager mod senator Leila de Lima og løslade hende, mens hun afventer retssagen, således at hun frit kan udøve sine rettigheder og pligter som en valgt repræsentant, og give hende passende sikkerhed og sanitære forhold under tilbageholdelsen; opfordrer EU til fortsat nøje at overvåge hendes sag;

7.  minder om sin stærke støtte til alle menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere i Filippinerne og til deres arbejde; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer i landet til at styrke deres støtte til civilsamfundet i deres samarbejde med de filippinske myndigheder og til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at øge deres støtte til menneskerettigheds- og miljøforkæmperes arbejde og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og yde midlertidig husly i EU's medlemsstater;

8.  opfordrer de filippinske myndigheder til at anerkende, at menneskerettighedsforkæmpere spiller en legitim rolle med hensyn til at sikre fred, retfærdighed og demokrati; opfordrer de filippinske myndigheder til under alle omstændigheder at garantere den fysiske og psykiske integritet af alle menneskerettighedsforkæmpere og journalister i landet og til at sikre, at de kan udføre deres arbejde i et gunstigt miljø og uden frygt for repressalier; glæder sig over, at Repræsentanternes Hus i Filippinerne enstemmigt har vedtaget loven om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, og opfordrer Senatet og præsidenten til snarest at vedtage den;

9.  udtrykker alvorlig bekymring over den nylige vedtagelse af antiterrorloven og minder om, at fortalervirksomhed, protester, afvigende udtalelser, strejker og lignende udøvelse af borgerlige og politiske rettigheder under ingen omstændigheder kan betragtes som terrorhandlinger;

10.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte vedtagelsen af en resolution på den igangværende 45. samling i FN's Menneskerettighedsråd for at etablere en uafhængig international efterforskning af menneskerettighedskrænkelser begået i Filippinerne siden 2016;

11.  beklager dybt, at den filippinske regering har besluttet at trække sig ud af Romstatutten; opfordrer regeringen til at omgøre sin beslutning; tilskynder ICC til at fortsætte sin undersøgelse af påstande om forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med drab begået under "krigen mod narkotika"; opfordrer den filippinske regering til at samarbejde fuldt ud med anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol under dennes indledende undersøgelse af Filippinerne;

12.  opfordrer på ny myndighederne i Filippinerne til øjeblikkeligt at standse de igangværende procedurer for genindførelse af dødsstraf; minder om, at EU anser dødsstraf for at være en grusom og umenneskelig straf, der ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd;

13.  opfordrer indtrængende Filippinerne til at overholde sine folkeretlige forpligtelser til at værne om oprindelige folks menneskerettigheder, herunder i forbindelse med væbnede konflikter; opfordrer regeringen til at opretholde deres rettigheder, styrke disse befolkningsgrupper og vedtage en effektiv politik til forbedring af deres levevilkår;

14.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og minder om, at en sådan vold udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og værdighed; fordømmer på det kraftigste præsident Dutertes ofte gentagne kvindehadske udtalelser; opfordrer præsidenten til at behandle kvinder med respekt og til at afholde sig fra at opildne til vold mod kvinder;

15.  fordømmer alle former for vold mod LGBTQI-personer og minder om, at en sådan vold udgør en alvorlig krænkelse af en persons menneskerettigheder og værdighed; fordømmer på det kraftigste præsident Dutertes nedværdigende og sexistiske udtalelser om personer, der identificerer sig som tilhørende LGBTQI-samfundet;

16.  er foruroliget over de stigende korruptionsniveauer under den nuværende filippinske forvaltning; opfordrer de filippinske myndigheder til at intensivere indsatsen for at bekæmpe korruption effektivt; understreger betydningen af at overholde de grundlæggende principper om demokrati og retsstatsforhold i denne henseende;

17.  minder om, at de foranstaltninger, der træffes af regeringer som reaktion på pandemien, bør beskytte og ikke undergrave borgernes menneskerettigheder; understreger, at disse foranstaltninger bør være nødvendige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende, bør være i overensstemmelse med de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og de nationale love, og at de kun bør opretholdes, så længe de er strengt nødvendige og ikke må bruges som påskud til at begrænse det demokratiske og civile råderum, de grundlæggende frihedsrettigheder og respekten for retsstaten;

18.  er forfærdet over praksissen med menneskehandel, militær rekruttering og inddragelse af børn i konflikter i landet og opfordrer den filippinske regering til at standse denne praksis; opfordrer regeringen til at øge sine bestræbelser på at beskytte alle børn mod misbrug og opretholde deres rettigheder, herunder retten til uddannelse for børn af oprindelige folk; modsætter sig på det kraftigste ethvert forslag om yderligere at sænke den kriminelle lavalder;

19.  fordømmer trusler, intimidering og personlige angreb, der er rettet mod FN's mandatindehavere for særlige procedurer; opfordrer indtrængende de filippinske myndigheder til at samarbejde med OHCHR og alle FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder ved at lette landebesøg og afstå fra intimiderings- eller gengældelsestiltag over for disse;

20.  opfordrer, i betragtning af alvoren af menneskerettighedskrænkelserne i landet, Europa-Kommissionen til straks at indlede den procedure, der kan føre til midlertidig tilbagetrækning af GSP+-præferencer, hvis der ikke sker en væsentlig forbedring, og de filippinske myndigheder ikke udviser mere samarbejdsvilje;

21.  opfordrer de filippinske myndigheder til at støtte gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og til at sikre effektive due diligence-procedurer på menneskerettighedsområdet for investeringer, udvikling og erhvervsprojekter, navnlig med hensyn til opkøb i stor skala inden for agroindustrien, udvindingsindustrier, infrastrukturprojekter og samarbejde, der involverer sikkerhedssektoren; opfordrer virksomheder, der er etableret i eller opererer inden for EU, til nøje at følge FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og både international og national menneskerettighedslovgivning samt til at gennemføre en omhyggelig og omfattende due diligence-proces i forbindelse med alle deres forretningsaktiviteter og relationer i landet;

22.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til nøje at overvåge situationen i Filippinerne og til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer, præsidenten, regeringen og parlamentet i Filippinerne, regeringerne i medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), FN's højkommissær for menneskerettigheder, De Forenede Nationers generalsekretær og generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

(1) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 123.
(2) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 113.
(3) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 104.


Sagen vedrørende Dr. Denis Mukwege i Den Demokratiske Republik Congo
PDF 130kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om sagen vedrørende Dr. Denis Mukwege i Den Demokratiske Republik Congo (2020/2783(RSP))
P9_TA(2020)0234RC-B9-0287/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC), særlig beslutningen af 18. januar 2018(1),

–  der henviser til erklæringen af 20. maj 2020 på vegne af EU fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om sikkerhedssituationen i Ituri,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9. december 2019 om Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner, navnlig resolution 2528 af 25. juni 2020 om situationen vedrørende Den Demokratiske Republik Congo og resolution 2463 af 29. marts 2019 om forlængelse af mandatet for FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO),

–  der henviser til foranstaltningerne i FN's Sikkerhedsråds resolution 2528, hvorved en række sanktioner såsom en våbenembargo mod væbnede grupper i DRC, et rejseforbud for enkeltpersoner og en indefrysning af aktiver for enkeltpersoner og enheder udpeget af sanktionskomitéen blev forlænget indtil juli 2021,

–  der henviser til FN's rapport fra august 2010 om den kortlægning, der dokumenterer de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, som blev begået på DRC's område mellem marts 1993 og juni 2003,

–  der henviser til, at Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed i 2014 gik til Dr. Denis Mukwege,

–  der henviser til, at Nobels fredspris i 2018 gik til Dr. Denis Mukwege,

–  der henviser til erklæringen af 28. august 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet,

–  der henviser til den fælles erklæring af 18. juni 2020 fra NF/HR, Josep Borrell, og FN's særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Pramila Patten, på den internationale dag for afskaffelse af seksuel vold i konflikter,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(2),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonouaftalen),

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, der blev vedtaget den 27. juni 1981 og trådte i kraft den 21. oktober 1986,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der blev vedtaget enstemmigt den 31. oktober 2000,

–  der henviser til Den Demokratiske Republik Congos forfatning, der blev vedtaget den 18. februar 2006,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Demokratiske Republik Congo fortsat er udsat for vold, angreb, drab og udbredte krænkelser af menneskerettighederne begået af inden- og udenlandske væbnede grupper, navnlig i den østlige del af landet; der henviser til, at disse angreb er blevet stadig hyppigere i de seneste uger, navnlig på grænsen mellem Ituri og Nordkivu;

B.  der henviser til, at Dr. Denis Mukwege, gynækolog i Den Demokratiske Republik Congo, har viet det meste af sit liv til at sætte en stopper for brugen af seksuel vold som krigsvåben og for væbnede konflikter; der henviser til, at Dr. Denis Mukwege i 1999 grundlagde Panzihospitalet i Bukavu for at behandle ofre for seksuel og kønsbaseret vold i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo; der henviser til, at næsten 55 000 overlevende fra Panzihospitalet er blevet behandlet fra det tidspunkt, hvor hospitalet blev grundlagt, og frem til august 2018;

C.  der henviser til, at Dr. Denis Mukwege længe har givet udtryk for sit forsvar af menneskerettighederne, for behovet for ansvarlighed samt for gennemførelsen af henstillingerne i FN's rapport om menneskerettigheder, der kortlægger overgreb i regionen mellem 1993 og 2003; der henviser til, at Dr. Denis Mukwege kun med nød og næppe undgik et attentatforsøg i oktober 2012, da bevæbnede mænd i civilt tøj angreb hans hus i Bukavu, hvor hans livvagt mistede livet;

D.  der henviser til, at Dr. Denis Mukwege har modtaget alvorlige og vedvarende trusler, herunder dødstrusler rettet imod ham selv, hans familie og mod lægepersonalet på Panzihospitalet; der henviser til, at antallet af disse trusler er steget i de seneste måneder som følge af Dr. Denis Mukweges gentagne opfordringer i juli 2020 om at sætte en stopper for straffriheden for gerningsmænd til seksuelle forbrydelser og massakrer i Kipupu‑, Sange‑ og Ituriprovinserne;

E.  der henviser til, at Dr. Denis Mukwege blev tildelt Nobels fredspris i 2018 og Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed i 2014 for at have viet sit liv til at tage sig af ofre for seksuel vold i Den Demokratiske Republik Congo; der henviser til, at Dr. Denis Mukwege som Sakharovprismodtager er berettiget til Europa-Parlamentets fulde støtte; der henviser til, at Dr. Denis Mukwege er blevet en fremtrædende offentlig figur og et internationalt symbol som følge af sine resultater og den internationale anerkendelse, hvilket berettiger en særlig beskyttelse mod trusler;

F.  der henviser til, at præsidenten for Den Demokratiske Republik Congo, Félix Tshisekedi, i august 2020 fordømte dødstruslerne og forpligtede sig til at træffe foranstaltninger til at sikre Dr. Denis Mukweges sikkerhed;

G.  der henviser til, at beskyttelsen af Dr. Denis Mukwege og Panzihospitalet er blevet leveret af FN gennem MONUSCO; der henviser til, at denne beskyttelse blev indstillet i maj 2020, men blev genindført den 9. september 2020 som følge af internationale protester angående Dr. Denis Mukweges sikkerhed, hvilket omfattede opfordringer fra Europa-Parlamentet; der henviser til, at den langsigtede beskyttelse af Dr. Denis Mukwege fortsat er uklar og skal sikres;

H.  der henviser til, at demonstranter er gået på gaderne i Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo, for at give udtryk for deres støtte til Dr. Denis Mukwege samt med opfordringer om at sikre hans beskyttelse;

I.  der henviser til, at bevæbnede mænd den 12. marts 2017 henrettede to FN-efterforskere – Zaida Catalán, en svensker, og Michael Sharp, en amerikaner – mens de var i færd med at dokumentere krænkelser af menneskerettighederne i den centrale Kasai-region i Den Demokratiske Republik Congo;

J.  der henviser til, at flere menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af borgerbevægelsen "kampen for forandring" (La lutte pour le changement, LUCHA) den 22. juli 2020 vilkårligt blev arresteret i Kalehe (det sydlige Kivu) for at fordømme tyveriet af den gadebelysning, som var blevet installeret for at forbedre sikkerheden; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen og LUCHA-medlemmet Lucien Byamungu Munganga blev vilkårligt arresteret i Kalehe, mens han fredeligt protesterede til fordel for deres løsladelse og i øjeblikket tilbageholdes i centralfængslet i Kalehe; der henviser til, at der er givet udtryk for bekymring over menneskerettighedsforkæmperen Josué Aruna – formand for Société Civile Environnementale et Agro-Rurale du Congo i provinsen Bukavu;

K.  der henviser til, at Den Demokratiske Republik Congo har været signatar af Maputoprotokollen siden marts 2018;

L.  der henviser til, at 20 soldater og politifolk fra Den Demokratiske Republik Congo den 3. september 2020 blev idømt fængselsstraffe på mellem fem og tyve år for voldtægt i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo;

M.  der henviser til, at Europa-Parlamentet den 12. august 2020, NF/HR den 20. august 2020, FN's højkommissær for menneskerettigheder den 28. august 2020 samt en række andre nationale og internationale institutioner og organisationer ved flere lejligheder offentligt opfordrede de congolesiske myndigheder til at iværksætte en strafferetlig efterforskning vedrørende de vedvarende trusler mod Dr. Denis Mukwege og til at genindsætte FN's fredsbevarende styrker;

N.  der henviser til, at FN gav udtryk for sit tilsagn om at fortsætte uddannelsen af Den Demokratiske Republik Congos modparter for at sikre en stabil og langsigtet sikkerhedsløsning;

1.  er dybt bekymret over den alvorlige fare, som Dr. Denis Mukwege er udsat for; fordømmer truslerne mod hans liv og truslerne mod hans familie og personale; udtrykker sin solidaritet med og sin fulde støtte til Dr. Denis Mukwege;

2.  roser Dr. Denis Mukwege for hans mod og hans livslange indsat for at bekæmpe brugen af seksuel vold som et krigsvåben og væbnede konflikter; understreger betydningen af Dr. Denis Mukweges offentlige standpunkt, som han har fastholdt i flere årtier, med hensyn til at fordømme de menneskerettighedskrænkelser og overgreb, der begås i Den Demokratiske Republik Congo;

3.  glæder sig over FN's beslutning om at genindføre MONUSCO's sikkerhedsbeskyttelse for Dr. Denis Mukwege; gentager, at hans personlige beskyttelse er af afgørende betydning og af presserende karakter; opfordrer FN til at sikre en stabil og vedvarende beskyttelse af ham, navnlig i lyset af de alvorlige trusler mod hans liv;

4.  opfordrer indtrængende Den Demokratiske Republik Congos regering til – således som præsident Félix Tshisekedi har lovet – straks at iværksætte en omfattende undersøgelse af de trusler, som er blevet fremsat på sociale medier og via telefonopkald og direkte meddelelser, og som er rettet mod ikke blot Dr. Denis Mukwege, men også mod hans familie og Panzihospitalets personale;

5.  understreger, at Sakharovprisen for tankefrihed ikke blot er en pris, men især er et tilsagn fra Europa-Parlamentets medlemmer om at fremme menneskerettighederne sammen med Sakharovprismodtagerne og om at gøre alt for at sikre, at prismodtageren frit og sikkert kan fortsætte med at forsvare menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

6.  glæder sig over Dr. Denis Mukweges udtrykkelige engagement i det arbejde, der blev udført i forbindelse med FN's kortlægningsrapport fra 2010; fordømmer manglen på fremskridt fra det internationale samfunds side med hensyn til at gennemføre dets henstillinger; opfordrer de congolesiske myndigheder til at styrke indsatsen for at forhindre yderligere krænkelser af menneskerettighederne i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og til at tage skridt til at etablere mekanismer, der kan sikre retten til retfærdighed og erstatning for ofre for fremtidige konflikter;

7.  støtter derfor forslagene om at oprette specialiserede blandede kamre i Den Demokratiske Republik Congo med henblik på at give Den Demokratiske Republik Congos retsvæsen og det internationale samfund mulighed for at samarbejde og retsforfølge menneskerettighedskrænkelser;

8.  opfordrer indtrængende Den Demokratiske Republik Congos regering til at gennemgå det arbejde, som blev udført i dens tidligere Sandheds- og Forsoningskommission; støtter fuldt ud den anmodning, som præsident Tshisekedi har fremsat over for sin regering om at oprette en midlertidig retsopgørsmekanisme, der kan bedømme de mest alvorlige forbrydelser, og håber kraftigt på en rettidig vedtagelse af de to udkast til dekreter fra Ministerrådet, som har været under overvejelse i adskillige måneder;

9.  opfordrer FN's Sikkerhedsråds medlemsstater til at opfordre til oprettelse af en international straffedomstol, der skal arbejde videre med de dokumenterede tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, der fandt sted før 2002;

10.  fordømmer på det kraftigste den vilkårlige anholdelse af Lucien Byamungu Munganga og af andre LUCHA-medlemmer og opfordrer til deres ubetingede og omgående løsladelse; understreger vigtigheden af at beskytte menneskerettighedsforkæmpere som f.eks. Josué Aruna;

11.  mener, at det er et positivt skridt i den rigtige retning, at soldater, der har gjort sig skyldige i voldtægt i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo den 3. september 2020, er blevet dømt; mener, at det er nødvendigt at intensivere kampen mod militsers og de væbnede styrkers straffrihed i landet for at sikre fred og sikkerhed for de berørte befolkninger;

12.  roser alle menneskerettighedsforkæmpere i Den Demokratiske Republik Congo, som stadig udfører deres arbejde på trods af de udfordringer, de står over for, og glæder sig over, at flere nationale og internationale organisationer har fordømt hændelserne;

13.  opfordrer NF/HR, EU's delegation til og EU's missioner i Den Demokratiske Republik Congo til at øge deres synlige støtte til udsatte menneskerettighedsforkæmpere i Den Demokratiske Republik Congo ved at anvende alle tilgængelige redskaber (dvs. politiske, diplomatiske og finansielle) som en beskyttende foranstaltning til at anerkende deres arbejde på menneskerettighedsområdet og anerkende deres vigtige rolle som menneskerettighedsforkæmpere i kampen for stabilitet og fred i regionen;

14.  opfordrer EU til at opretholde sanktioner mod gerningsmændene bag vold og menneskerettighedskrænkelser i Den Demokratiske Republik Congo og opfordrer til, at disse sanktioner udvides til også at omfatte de gerningsmænd, der nævnes i FN's rapport om kortlægningen;

15.  fordømmer brugen af seksuel vold mod kvinder i konflikter og opfordrer det internationale samfund til at fremskynde sine bestræbelser på at udrydde seksuel og kønsbaseret vold under væbnede konflikter og krige, til at beskytte ofrene, til at sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene og til at sikre adgang til domstolsprøvelse, erstatning og kompensation til efterladte;

16.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til ratificeringen af Maputoprotokollen vedrørende kvinders rettigheder; understreger vigtigheden af at gennemføre denne protokol;

17.  minder om, at volden i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo opretholdes af væbnede inden- og udenlandske oprørsgrupper, der finansieres af og kappes om adgang til handel med mineraler; understreger, at enhver virksomhed, enkeltperson eller stat eller statsrelateret aktør, der bidrager til udførelsen af sådanne forbrydelser, skal retsforfølges; glæder sig over den planlagte ikrafttræden af forordningen om konfliktmineraler i EU i januar 2021, hvilket er det første af mange skridt, som det internationale samfund skal tage for at løse dette dybt rodfæstede problem; understreger det presserende behov for yderligere tiltag vedrørende obligatorisk due diligence og ansvarlig forretningsskik blandt virksomheder, der opererer i konfliktområder;

18.  opfordrer indtrængende til, at der iværksættes et grænseoverskridende samarbejde i De Store Søers Område i Afrika, og til, at nabolandene etablerer en regional strategi med henblik på at bekæmpe volden og menneskerettighedskrænkelserne i Den Demokratiske Republik Congo;

19.  beklager udsættelsen på ubestemt tid af minitopmødet i Goma, som oprindeligt var berammet til den 13. september 2020, efter indbydelse fra Den Demokratiske Republik Congo, i et forsøg på at indkalde de fem stats- og regeringschefer i De Store Søers Område til at drøfte mulighederne for at bringe fred til regionen; håber inderligt, at dette topmøde kan ændres til en anden dato snarest muligt og kan føre til en lettelse af spændingerne mellem nabolande;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, AVS-EU-Ministerrådet, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Norske Nobelkomité, Den Demokratiske Republik Congos præsident, premierminister og parlament samt Den Afrikanske Union og dens institutioner.

(1) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 52.
(2) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.


Den humanitære situation i Mozambique
PDF 139kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om den humanitære situation i Mozambique (2020/2784(RSP))
P9_TA(2020)0235RC-B9-0300/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til de internationale konventioner og protokoller imod terrorisme,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til den humanitære rapport af 10. september 2020 fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) om situationen i Mozambique(1),

–  der henviser til OCHA's rapport af 29. juni 2020 om situationen i Mozambique,

–  der henviser til den udtalelse om Mozambique, der blev vedtaget på det 87. møde i FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse (UNWGAD) den 1. maj 2020,

–  der henviser til rapporterne om Mozambique fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) fra december 2017,

–  der henviser til rapporten af 12. april 2016 fra FN's Arbejdsgruppe om Universel Regelmæssig Gennemgang,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. december 1984, og den valgfri protokol hertil, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 18. december 2002,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Mozambique af 22. april 2020,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2020: "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020)0004),

–  der henviser til EU's årsberetning 2019 om menneskerettigheder og demokrati i verden: Mozambique,

–  der henviser til EU's nationale vejledende program for Mozambique og den 11. Europæiske Udviklingsfond 2014-2020,

–  der henviser til den endelige rapport fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission (EU EOM) til Mozambique om parlamentsvalget og provinsforsamlingerne af 15. oktober 2019,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til den 28. politiske dialog mellem EU og Mozambique af 5. juni 2020,

–  der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Southern African Development Community (SADC) og EU,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Mozambique og SADC-regionen,

–  der henviser til erklæring af 29. juni 2020 fra medformanden for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder;

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme,

–  der henviser til de grundlæggende principper for SADC,

–  der henviser til SADC's konklusioner af 17. august 2020 om Mozambique,

–  der henviser til aftalen fra 2019 om fred og national forsoning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at den såkaldte al-Shabaab-terrorgruppe, der angiveligt er tilknyttet den væbnede gruppe, der kalder sig Islamisk Stat i Den Centralafrikanske Provins, siden oktober 2017 har iværksat over 500 voldelige angreb i den nordlige del af provinsen Cabo Delgado, terroriseret den lokale befolkning, hvilket har kostet over 1 500 mennesker livet og ført til fordrivelse af over 250 000 mennesker og over 700 000 mennesker, der har behov for bistand;

B.  der henviser til, at terrorangrebene er blevet mere og mere voldelige, og at mange landsbyer er blevet overfaldet, idet mere end 1 000 boliger er blevet afbrændt eller ødelagt; der henviser til, at der har været forlydender om, at militante personer er begyndt at kidnappe kvinder og piger;

C.  der henviser til, at jihadistiske grupper i august erobrede den strategiske havneby Mocimboa da Praia, som er en vigtig havn for fremme af udvindingen af olie og flydende naturgas (LNG); der henviser til, at al-Shabaabs fortsatte engagement i byen tyder på, at terrorgruppen bliver stærkere og mere avanceret;

D.  der henviser til, at de islamistiske oprørere i stigende grad benytter sig af ulovlig narkotikahandel som finansieringskilde;

E.  der henviser til, at Mozambique ikke tidligere har været hjemsøgt af militant islamisme; der henviser til, at omkring 30 % af Mozambiques 31 millioner mennesker er romerskkatolske, mens 18 % er muslimer og kun to provinser — Cabo Delgado og Niassa — har et muslimsk flertal;

F.  der henviser til, at de mozambiquiske myndigheders militære aktioner ikke har været i stand til at standse angrebene og gøre det muligt at tage fat på denne humanitære nødsituation, der er blevet forværret med alarmerende hast;

G.  der henviser til, at Mozambiques sikkerhedsstyrker har reageret med uforholdsmæssig hård vold, til tider i strid med de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at Mozambiques præsident Filipe Nyusi havde erkendt, at myndighederne i Cabo Delgado havde begået "ufrivillige krænkelser" af menneskerettighederne; der henviser til, at der er blevet rapporteret om tilfælde af undertrykkelse af ytringsfriheden og chikane mod journalister;

H.  der henviser til, at den mozambiquiske hær er dårligt rustet til at håndtere den kraftigt tiltagende terrorisme i regionen; der henviser til, at der fortsat er en legitim frygt for, at oprøret vil sprede sig til nabolandene og destabilisere regionen;

I.  der henviser til, at mere end halvdelen af de mennesker, der rammes af volden i Cabo Delgado, er børn; der henviser til, at der har været klager over rekruttering af børn til væbnede grupper, kidnapninger og seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder og piger; der henviser til, at befolkningen ofte bliver gidsel i kampene mellem væbnede grupper og statslige militære styrker;

J.  der henviser til, at Mozambique er forpligtet til at overholde de grundlæggende menneskerettighedsstandarder gennem de internationale konventioner, som det har ratificeret, navnlig i tilbageholdelsesfaciliteterne; der henviser til, at de barbariske handlinger, der tilskrives al-Shabaab, ikke bør imødegås med yderligere krænkelser af menneskerettighederne fra Mozambiques sikkerhedsstyrkers side;

K.  der henviser til, at Agenturet for Integreret Udvikling af Nordregionen, ADIN (Agencia de desenvolvimento integrado do norte), blev lanceret i marts 2020 med det specifikke formål at afhjælpe de nordlige områders socioøkonomiske mangler;

L.  der henviser til, at der i august 2019 blev undertegnet en aftale om fred og national forsoning med det formål at bringe fred til landet, standse voldsudøvelserne, opnå demokratisk inklusion og forbedre menneskerettighedssituationen;

M.  der henviser til, at Mozambique fortsat befinder sig i en meget skrøbelig situation og kæmper for at klare mange sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale udfordringer; der henviser til, at Mozambique er blandt de fattigste og mindst udviklede lande og rangerer som nr. 180 ud af 189 på indekset for menneskelig udvikling, og at den gennemsnitlige forventede levetid ved fødslen kun er på 58 år; der henviser til, at mere end 10 millioner indbyggere i Mozambique lever i ekstrem fattigdom og fødevareusikkerhed; der henviser til, at denne situation især rammer kvinder og sårbare grupper, der har de største vanskeligheder;

N.  der henviser til, at covid-19 yderligere har blotlagt skrøbeligheden af den regionale økonomi, som i mangel af passende social beskyttelse har ført til, at millioner af mennesker kun finder beskæftigelse i den uformelle økonomi, og til, at de, der har mistet deres arbejde, rammes af sult og fattigdom og kan blive udsat for overgreb, herunder i nogle tilfælde grundlæggende krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at Mozambique den 9. september 2020 havde registreret i alt over 4 500 bekræftede tilfælde af covid-19 i landets 11 provinser og 27 dødsfald;

O.  der henviser til, at Mozambique i de seneste år har oplevet katastrofale klimarelaterede naturkatastrofer, herunder to store cykloner i 2019, som har forværret den allerede store fattigdom og usikkerhed; der henviser til, at sådanne katastrofer har ført til udbredt fødevareusikkerhed og kronisk fejlernæring i visse dele af landet, og at over 43 % af alle børn under fem år lider af vækstforstyrrelser; der henviser til, at i alt 7.9 mio. mennesker skønnes at have akut behov for humanitær bistand i 2020;

P.  der henviser til, at solidariteten inden for Mozambique er vokset, og at befolkningens problemer i Cabo Delgado har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, hvilket har fået navnlig unge i Mozambique til at iværksætte en national solidaritetskampagne til fordel for Cabo Delgado under hashtagget #CaboDelgadoTambénÉMocambique (Cabo Delgado er også Mozambique) for at øge bevidstheden om den tragiske situation i regionen;

Q.  der henviser til, at der i 2010 og 2013 blev fundet enorme gasreserver i Mozambique: der henviser til, at disse reserver omtrent udgør 5 000 kubikmeter, hvilket er den 9. største gasreserve i verden; der henviser til, at dette potentielt kan placere Mozambique blandt de fire største LNG-producenter i verden; der henviser til, at det forventes, at der i løbet af de kommende år vil blive investeret mindst 60 mia. USD for at udnytte disse reserver, hvilket er de største investeringer, der nogensinde er foretaget i Afrika syd for Sahara;

R.  der henviser til, at europæiske og alle andre udenlandske industrielle og økonomiske interesser i Mozambique bør forfølges i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; der henviser til, at Kommissionen undersøger obligatoriske due diligence-forpligtelser for at sikre, at EU-investorer og de, der er involveret i udvindingsindustrien, handler ansvarligt og bidrager til den lokale udvikling i lande som Mozambique;

S.  der henviser til, at Mozambique, og navnlig Cabo Delgado, samtidig med at det har Mozambiques højeste antal analfabeter, de største uligheder og det største antal underernærede børn, er rigt på naturressourcer og råvarer, hvilket har tiltrukket investeringer fra adskillige internationale og europæiske virksomheder, der konkurrerer om markedsadgang til naturressourcer; der henviser til, at indtægterne fra naturressourcer ifølge visse rapporter er ujævnt fordelt i Mozambique;

T.  der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) den 13. april 2020 godkendte en øjeblikkelig gældssanering til 25 medlemslande, herunder ca. 309 mio. USD til Mozambique under katastrofehjælpsfonden Catastrophe Containment and Relief Trust (CCRT) for at hjælpe med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien;

U.  der henviser til, at FN's humanitære koordinator for Mozambique, Myria Kaulard, den 4. juni 2020 opfordrede det internationale samfund til at optrappe sin støtte til Mozambique;

V.  der henviser til, at Den Europæiske Union har givet tilsagn om 200 mio. EUR i støtte til genopbygning af Mozambique i kølvandet på de 2019 cykloner, efterfulgt af 110 mio. EUR i covid-19-støtte fra EU;

W.  der henviser til, at SADC's regionale terrorbekæmpelsesstrategi for 2015, som blev udarbejdet i overensstemmelse med FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi, indeholder bestemmelser om bistand til forebyggelse af radikalisering af unge, grænsesikkerhed, humanitær bistand og bekæmpelse af de grundlæggende årsager til terrorisme;

X.  der henviser til, at Mozambique i øjeblikket har det roterende formandskab for SADC; der henviser til, at den regionale organisation under sit 40. topmøde den 17. august 2020 "roste landet for dets fortsatte bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og voldelige angreb" og "udtrykte SADC's solidaritet og engagement med hensyn til at støtte Mozambique i bekæmpelsen af terrorisme og voldelige angreb og fordømte alle terrorhandlinger og væbnede angreb";

Y.  der henviser til, at både EU-delegationen i Mozambique og Rådet i april 2020 gav udtryk for alvorlig bekymring over angrebene i Cabo Delgado og optrapningen af volden mod civile;

Z.  der henviser til, at situationen i Cabo Delgado på trods af dens brutalitet og de forfærdelige tab af menneskeliv ikke har formået at tiltrække sig international opmærksomhed, hvilket har betydet, at værdifuld tid til effektivt at tackle problemet på et tidligere tidspunkt er gået tabt;

1.  tilkendegiver sin alvorlige bekymring over den forværrede sikkerhedsmæssige situation i det nordlige Mozambique, navnlig i provinsen Cabo Delgado, og udtrykker sin medfølelse med de mere end 1 500 voldsofre; udtrykker sin solidaritet og støtte til befolkningen, navnlig til de mere end 250 000 mennesker, der har måttet flygte fra deres hjem;

2.  understreger, at de nuværende sikkerhedsproblemer yderligere forværrer en allerede yderst skrøbelig humanitær situation, der skyldes høje niveauer af underudvikling, klimachok og konflikter;

3.  opfordrer de mozambiquiske myndigheder til at træffe effektive og beslutsomme foranstaltninger til bekæmpelse af den islamiske opstand og til at beskytte alle borgere i Cabo Delgado; udtrykker alvorlig bekymring over, at oprøret vinder stigende tilslutning blandt regionale og internationale terrororganisationer; påpeger i denne forbindelse de uheldige ligheder med andre regioner såsom Sahel og Afrikas Horn;

4.  understreger, at oprøret muligvis vil vokse og sprede sig til nabolandene og dermed true den regionale stabilitet, hvis det ikke standses; understreger i denne forbindelse behovet for en effektiv og bæredygtig politik både fra den nationale regerings og de regionale og internationale aktørers side;

5.  minder regeringen i Mozambique om dens ansvar for at retsforfølge alle dem, der mistænkes for terrorhandlinger, gennem en retfærdig rettergang; opfordrer regeringen i Mozambique til at iværksætte en uafhængig og upartisk undersøgelse af tortur og andre alvorlige krænkelser, der angiveligt er blevet begået af dens sikkerhedsstyrker i Cabo Delgado; minder om, at Mozambique er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og FN's konvention mod tortur, som forbyder tortur og anden mishandling og vilkårlig livsberøvelse;

6.  understreger betydningen af at beskytte rettighederne for journalister, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og alle dem, der blot udøver deres menneskerettigheder og giver udtryk for deres synspunkter om spørgsmål af offentlig interesse; opfordrer de mozambiquiske myndigheder til at foretage en upartisk undersøgelse af alle formodede tilfælde af hærværk mod nyhedsmedier, undertrykkelse af ytringsfriheden og beskyldninger om chikane og intimidering af journalister;

7.  opfordrer de mozambiquiske myndigheder til at fremme demokrati, menneskerettigheder, effektiv lokal forvaltning og effektiv genoprettelse af retsstaten i det nordlige Mozambique; minder om, at overholdelsen af den humanitære folkeret og respekten for de demokratiske frihedsrettigheder også er afgørende for, at den endelige fredsaftale, der blev undertegnet i 2019 mellem Mozambiques Befrielsesfront (Frelimo) og Mozambiques Nationale Modstandsbevægelse (Renamo), bliver en succes;

8.  understreger betydningen af at gennemføre de nødvendige reformer med henblik på at imødekomme det mozambiquiske folks behov på passende vis og forhindre, at det bliver et sårbart mål for radikalisering; understreger især det presserende behov for at skabe job og muligheder for befolkningen i Cabo Delgado, navnlig de unge; understreger endvidere, at det er nødvendigt at arbejde på at fjerne nogle af de grundlæggende årsager til terrorisme såsom usikkerhed, fattigdom, menneskerettighedskrænkelser, ulighed, udstødelse, arbejdsløshed, miljøforringelse, korruption, misbrug af offentlige midler og straffrihed og derved bidrage betydeligt til at udrydde terrororganisationer;

9.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at al militær intervention i regionen beskytter, respekterer og fremmer menneskerettighederne, tilskynder de mozambiquiske myndigheder til at støtte og samarbejde med regionale og internationale organisationer samt civilsamfundsorganisationer og grupper i lokalsamfundet om at skabe platforme for fredsopbyggende initiativer, der fremmer et fredeligt engagement, dialog, forsoning og sameksistens blandt alle interessenterne; beklager dybt, at der i denne konflikt anvendes private sikkerhedsstyrker, som øger de økonomiske omkostninger for landet yderligere og fungerer uden nogen form for internationalt tilsyn;

10.  noterer sig med bekymring den forværrede situation for internt fordrevne i Mozambique; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde tæt med SADC og dets medlemsstater om at løse den forværrede humanitære krise i regionen og udarbejde en effektiv handlingsplan;

11.  opfordrer Mozambiques regering til åbent at samarbejde med internationale institutioner såsom FN's særlige rapportører, til at tillade uafhængige menneskerettighedsundersøgere og ‑observatører at rejse ind i landet og til at foretage en korrekt analyse af de humanitære behov hos befolkningen i Cabo Delgado med henblik på at give den nødvendige hjælp; mener endvidere, at ofrene for vold skal beskyttes ved hjælp af en nødhjælpsplan, således at de kan komme videre med deres liv;

12.  mener, at der er behov for en mere koordineret regional og international indsats for at imødegå den overhængende sikkerhedsmæssige og humanitære krise i Cabo Delgado, herunder at der er behov for at imødegå grænseoverskridende trusler såsom terroroprør, fødevaresikkerhed, internt fordrevne og smugling; opfordrer derfor Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at yde yderligere støtte til SADC og Den Afrikanske Union for at nå frem til en varig og fredelig løsning;

13.  påpeger, at SADC's Organ for Politik, Forsvar og Sikkerhed med sin multinationale kampenhed til håndtering af alvorlige oprørssituationer bør være en vigtig aktiv aktør i håndteringen af denne konflikt og bør fordømme den på kort sigt og samtidig opmuntre og støtte de mozambiquiske myndigheder på lang sigt i forbindelse med gennemførelsen af yderligere reformer, der skal fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, hvilket er en forudsætning for stabilitet, fred og udvikling;

14.  gentager, at EU er rede til at indgå i en dialog med Mozambique med henblik på at udpege effektive muligheder for at gennemføre EU's bistand under hensyntagen til situationens komplekse og regionale karakter og opfordrer regeringen i Mozambique til at være mere lydhør over for denne dialog og samarbejdet med EU og SADC; tilskynder i denne forbindelse til, at de mozambiquiske myndigheder og alle niveauer af civilsamfundet samarbejder om at finde en inklusiv løsning og hurtigst muligt tage hånd om de mest sårbare gruppers behov;

15.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, og EU's medlemsstater til fortsat at følge situationen nøje og øge deres støtte til de nationale og regionale myndigheder; glæder sig i denne forbindelse over Rådets konklusioner af 22. juni 2020, men insisterer på, at der bør træffes yderligere diplomatiske foranstaltninger, navnlig fra de medlemsstater, der har historiske og venskabelige forbindelser til landet, med henblik på at fremhæve behovet for en hurtig indsats vedrørende denne sag med dens regionale sikkerhedsmæssige og humanitære dimensioner og henlede regeringens opmærksomhed på de geopolitiske konsekvenser, der vil opstå i mangel af en koordineret regional og international reaktion;

16.  udtrykker håb om, at EU's nye Afrikastrategi vil – når den er reelt på plads – bidrage til at intensivere samarbejdet mellem EU og Afrika på grundlag af et partnerskab mellem ligestillede på hele kontinentet, og at begge parter vil samarbejde om at forbedre den økonomiske, sociale, sikkerhedsmæssige og menneskerettighedsrelaterede situation i lande som Mozambique;

17.  mener, at den nuværende udvikling i Mozambique og dens sociale og økonomiske konsekvenser vil blive behandlet behørigt i EU's politik over for Afrika i den næste flerårige finansielle ramme for 2021; understreger, at befolkningen i Mozambique bør modtage al den støtte og humanitære bistand, der er til rådighed, eftersom landet ofte er hærget af oversvømmelser og andre naturkatastrofer;

18.  mener, at det kommende topmøde mellem EU og Afrika er en fremragende mulighed for at forbedre håndteringen af denne humanitære tragedie og for at øge EU's støtte til regionale og kontinentale organisationer;

19.  minder om de internationale tilsagn om bistand, som blev givet på den internationale donorkonference i Beira den 30. maj og 1. juni 2019, hvor EU gav tilsagn om 200 mio. EUR i genopretningsstøtte; opfordrer EU og dets medlemsstater til at opfylde disse forpligtelser fuldt ud; påpeger, at langsigtet genopretning kun kan opnås gennem bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling; opfordrer derfor til, at EU's bistand støtter Mozambiques bestræbelser på at stabilisere sin økonomi, skabe arbejdspladser og fremme konkurrenceevnen i landdistrikterne og samtidig sikre inklusion og miljøbeskyttelse;

20.  glæder sig over IMF's CCRT som et skridt i den rigtige retning med hensyn til at bistå Mozambique i bekæmpelsen af de økonomiske følgevirkninger af covid‑19; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bidrage med flere donationer til IMF og til, at IMF undersøger yderligere alternativer med henblik på at øge de midler, der er til rådighed for CCRT, f.eks. ved at anvende egne eksisterende reserver; minder om, at bidrag til fonden på ingen måde må fungere som en erstatning for officiel udviklingsbistand;

21.  mener, at det er yderst vigtigt, at lokalbefolkningen, navnlig i landets fattigste provinser, drager fordel af udnyttelsen af deres naturressourcer; opfordrer regeringen til på retfærdig vis at tildele lokale udviklingsprojekter indtægter fra udvindingsprojekter, samtidig med at høje miljømæssige og sociale standarder respekteres;

22.  minder om, at befolkningen i Mozambique, både den kristne og den muslimske, har levet i fredelig sameksistens i lang tid, og er overbevist om, at denne model for tolerance og solidaritet vil sejre på trods af islamistiske terroristers angreb;

23.  understreger behovet for at prioritere uddannelse og fremme udvikling af landdistrikterne med henblik på at bekæmpe radikalisering, navnlig blandt unge i landdistrikterne;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Mozambiques regering og parlament og medlemmerne og lederne af Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Den Afrikanske Union.

(1) https://reliefweb.int/report/mozambique/mozambique-situation-report-10-september-2020


Bæredygtigt jernbanemarked på baggrund af covid-19-udbruddet ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. september 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af foranstaltninger for at bidrage til et bæredygtigt jernbanemarked på baggrund af covid-19-pandemien (COM(2020)0260 – C9-0186/2020 – 2020/0127(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure : førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0260),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0186/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. juli 2020(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. september 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. september 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om fastsættelse af foranstaltninger for at bidrage til et bæredygtigt jernbanemarked på baggrund af covid-19-udbruddet

P9_TC1-COD(2020)0127


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/1429.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Forslag til ændringsbudget nr. 8: forhøjelse af betalingsbevillingerne til nødhjælpsinstrumentet for at finansiere strategien for covid-19-vacciner og i forbindelse med investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus
PDF 118kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 8/2020 for regnskabsåret 2020: forhøjelse af betalingsbevillingerne til nødhjælpsinstrumentet for at finansiere strategien for covid-19-vacciner og i forbindelse med investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (10696/2020 – C9-0290/2020 – 2020/1997(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, endeligt vedtaget den 27. november 2019(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 8/2020, vedtaget af Kommissionen den 28. august 2020 (COM(2020)0900),

–  der henviser til Rådets holdning om forslag til ændringsbudget nr. 8/2020, vedtaget af Rådet den 11. september 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (10696/2020 – C9-0290/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, 96 og 163,

1.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 8/2020;

2.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2020 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 57 af 27.2.2020.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Indsigelse mod en gennemførelsesretsakt: Maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer for flere stoffer, herunder flonicamid, haloxyfop, mandestrobin
PDF 161kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af cycloxydim, flonicamid, haloxyfop, mandestrobin, mepiquat, Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 og prohexadion i eller på visse produkter (D063880/06 – 2020/2734(RPS))
P9_TA(2020)0238B9-0245/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af cycloxydim, flonicamid, haloxyfop, mandestrobin, mepiquat, Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 og prohexadion i eller på visse produkter (D063880/06),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF(1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a),

–  der henviser til udtalelse af 17.-18. februar 2020 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(2),

–  der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 27. maj 2019 og offentliggjort den 2. august 2019(3),

–  der henviser til den konklusion, der blev vedtaget af EFSA den 18. december 2009 og offentliggjort den 7. maj 2010(4),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, der blev vedtaget af EFSA den 18. oktober 2018 og offentliggjort den 2. november 2018(5),

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), og artikel 5a, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, og artikel 112, stk. 4, litra c),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at flonicamid er et selektivt insekticid, der bl.a. anvendes på kartofler, hvede, æbler, pærer, ferskner og peberfrugter;

B.  der henviser til, at godkendelsesperioden for flonicamid som et aktivstof er blevet forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/2069(7);

C.  der henviser til, at den kompetente myndighed i medlemsstaten Danmark i udtalelsen af 5. juni 2013(8) fra Udvalget for Risikovurdering under Det Europæiske Kemikalieagentur, i hvilken der blev foreslået en harmoniseret klassificering og mærkning af flonicamid, konkluderer "tydelige effekter på viscerale misdannelser, som forekommer ved ikkematernelle toksiske niveauer i kaninen";

D.  der henviser til, at flonicamid i USA undersøges for potentielt at udgøre en højere risiko for bestøvere end tidligere antaget, efter at nye studier fremlagt af flonicamid-fabrikanten, ISK Biosciences, viser, at flonicamid udsætter bier for op til 51 gange den mængde flonicamid, der ville påføre dem betydelig skade(9);

E.  der henviser til, at haloxyfop-P er et herbicid, der bl.a. anvendes på gulerødder, foderbælgplanter, rapsfrø, sojabønner og sukkerroer;

F.  der henviser til, at haloxyfop-P er skadeligt ved indtagelse og skadeligt for vandlevende organismer med langvarige virkninger baseret på ECHA's klassificering; der henviser til, at der i forbindelse med haloxyfop-P er påvist levertoksicitet, nefrotoksicitet og oxidativ stress hos rotter efter eksponering for Haloxyfop-P-methyl(10);

G.  der henviser til, at fremstilling, distribution og anvendelse af haloxyfop-P har været forbudt i Frankrig til alle landbrugsmæssige og ikkelandbrugsmæssige formål siden den 4. september 2007(11); der henviser til, at haloxyfop-P blev forbudt i fire år i hele Unionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1376/2007(12);

H.  der henviser til, at haloxyfop-P er blevet godkendt som et aktivt stof i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011(13) med en meget begrænset anvendelse(14) og strenge krav til medlemsstaterne med hensyn til grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af vandorganismer og beskyttelse af operatørerne;

I.  der henviser til, at Kommissionen i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/2233(15) for så vidt angår anvendelsen af haloxyfop-P som aktivstof konkluderede, at "at de krævede yderligere bekræftende oplysninger ikke var blevet forelagt fuldt ud, og at en uacceptabel risiko for grundvandet ikke kunne udelukkes, medmindre der indføres yderligere restriktioner;

J.  der henviser til, at Kommissionen i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2233 endvidere konkluderede, at "betingelserne for anvendelse af dette aktivstof [bør] ændres, navnlig ved at fastsætte grænser for anvendelsesdoseringer og -hyppighed";

K.  der henviser til, at Kommissionen den 30. april 2018 besluttede at forlænge godkendelsesperioden for haloxyfop-P som aktivstof indtil den 31. december 2023(16);

L.  der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

M.  der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter";

N.  der henviser til, at direktiv 2009/128/EF har til formål at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i Unionen ved at reducere risici ved og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskers og dyrs sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikkekemiske alternativer til pesticider;

O.  der henviser til, at der ved fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL'er) skal tages hensyn til kumulative og synergistiske virkninger, og at det er yderst vigtigt, at der hurtigst muligt udvikles passende metoder til at foretage denne vurdering;

P.  der henviser til, at de forhøjede MRL-værdier for haloxyfop-P på hørfrø og for mandestrobin på jordbær og druer er baseret på anmodninger om normativ tilpasning fra tredjelande;

Q.  der henviser til, at ansøgerne hævder, at den godkendte anvendelse af haloxyfop-P og mandestrobin på sådanne afgrøder i Australien og Canada fører til restkoncentrationer, der overstiger maksimalgrænseværdierne i forordning (EF) nr. 396/2005, og at det er nødvendigt at fastsætte MRL-værdier for at undgå handelsbarrierer for importen af disse afgrøder;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet og indholdet i forordning (EF) nr. 396/2005;

3.  mener, at Unionen og Kommissionen bør respektere princippet om miljøansvar, og at de ikke bør tilskynde til, at der i tredjelande anvendes produkter, som nogle medlemsstater har forbudt på deres område, og som Unionen forsøger at begrænse brugen af;

4.  mener, at reglerne om fri handel aldrig bør føre til en forringelse af EU's beskyttelsesstandarder;

5.  anerkender, at EFSA arbejder på at udvikle metoder til at vurdere kumulative risici, men bemærker også, at problemet med at vurdere kumulative virkninger af pesticider og restkoncentrationer har været kendt i årtier; anmoder derfor EFSA og Kommissionen om hurtigst muligt at tage hånd om problemet;

6.  bemærker, at MRL-værdierne for flonicamid i henhold til udkastet til forordning vil stige fra 0,03 til 0,5 mg/kg for jordbær, fra 0,03 til 1 mg/kg for brombær og hindbær, fra 0,03 til 0,7 mg/kg for andre små frugter og bær, fra 0,03 til 0,3 mg/kg for andre rod- og knoldgrøntsager generelt, men fra 0,03 til 0,6 mg/kg for radiser, fra 0,03 til 0,07 mg/kg for hoved- og pluksalat og salatplanter og fra 0,03 til 0,8 mg/kg for bælgfrugter;

7.  foreslår, at MRL-værdien for clothianidin forbliver på 0,03 mg/kg;

8.  bemærker, at MRL-værdien for haloxyfop-P i henhold til udkastet til forordning vil stige fra 0,01 til 0,05 mg/kg for hørfrø;

9.  foreslår, at MRL-værdien for haloxyfop-P forbliver på 0,01 mg/kg;

10.  bemærker, at MRL-værdierne for mandestrobin i henhold til udkastet til forordning vil stige fra 0,01 til 5 mg/kg for druer og fra 0,01 til 3 mg/kg for jordbær;

11.  foreslår, at MRL-værdien for mandestrobin forbliver på 0,01 mg/kg;

12.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(3) EFSA's begrundede udtalelse med titlen "Modification of the existing maximum residue levels for flonicamid in strawberries and other berries", EFSA Journal 2019, 17(7):5745, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5745
(4) EFSA's konklusion med titlen "Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance flonicamid", EFSA Journal 2010, 8(5):1445, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1445
(5) EFSA's begrundede udtalelse med titlen "Setting of import tolerances for haloxyfop‐P in linseed and rapeseed", EFSA Journal 2018, 16(11):5470, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5470
(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2017/2069 af 13. november 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne clothianidin, dimoxystrobin, oxamyl og pethoxamid (EUT L 295 af 14.11.2017, s. 51).
(8) Udtalelse af 5. juni 2013 fra Udvalget for Risikovurdering med forslag om harmoniseret klassificering og mærkning af flonicamid på EU-plan, https://echa.europa.eu/documents/10162/0916c5b3-fa52-9cdf-4603-2cc40356ed95
(9) https://oag.ca.gov/news/press-releases/attorney-general-becerra-warns-against-expanded-use-pesticide-found-harm-bees
(10) Olayinka, E.T, og Ore, A., "Hepatotoxicity, Nephrotoxicity and Oxidative Stress in Rat Testis Following Exposure to Haloxyfop-p-methyl Ester, an Aryloxyphenoxypropionate Herbicide", Toxics., december 2015, 3(4), s. 373-389, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5606644/
(11) https://www.legifrance.gouv.fr/affichTexte.do;jsessionid=235653D01B24A4B694A6C342E7323D6F .tplgfr38s_1?cidTexte=JORFTEXT000000464899&dateTexte=&oldAction=rechJO&categorieLien=id&idJO=JORFCONT000000005119
(12) Kommissionens forordning (EU) nr. 1376/2007 af 23. november 2007 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 307 af 24.11.2007, s. 14).
(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
(14) Kun anvendelser som herbicid kan godkendes i doseringer på højst 0,052 kg aktivstof pr. hektar pr. anvendelse og må kun anvendes én gang hvert tredje år.
(15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2233 af 2. december 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet haloxyfop-P (EUT L 317 af 3.12.2015, s. 26).
(16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2018/670 af 30. april 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne bromuconazol, buprofezin, haloxyfop-P og napropamid (EUT L 113 af 3.5.2018, s. 1).


Kulturel genopbygning af Europa
PDF 144kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa (2020/2708(RSP))
P9_TA(2020)0239RC-B9-0246/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen og artikel 2, 3 og 4 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 6 og 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 19,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om "Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik" (COM(2018)0268),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om "En ny europæisk kulturdagsorden" (COM(2018)0267),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" (COM(2017)0673),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(4) ("forordningen"),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17., 18., 19., 20. og 21. juli 2020,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (2018/C 460/10),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Identifying Europe’s recovery needs" (Kortlægning af Europas genopretningsbehov), som ledsager Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation (COM(2020)0456),

–  der henviser til rapporten "Cultural Heritage Counts for Europe" (Kulturarven tæller for Europa) fra 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at kultur er en strategisk sektor for EU, der ikke kun udgør en vigtig del af vores økonomi, men også bidraget til demokrati og bæredygtige, frie og inklusive samfund og samtidig afspejler vores europæiske værdier, historie, friheder og levevis;

B.  der henviser til, at kultur og kunstarternes frihed bidrager betydeligt til et samfunds dynamik og gør det muligt for alle samfundsgrupper at udtrykke deres identitet og bidrager til social samhørighed og interkulturel dialog, der baner vejen for en stadig snævrere Union;

C.  der henviser til, at kultur har en iboende værdi som et udtryk for medmenneskelighed, demokrati og aktivt medborgerskab, der kan være afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling;

D.  der henviser til, at kultur styrker samfundets sociale kapital, fremmer demokratisk medborgerskab, kreativitet, trivsel og kritisk tænkning, integration og samhørighed samt mangfoldighed, lighed og pluralisme;

E.  der henviser til, at deltagelse i det kulturelle liv er blevet anerkendt som en af de vigtigste acceleratorer til sociale forandringer og opbygningen af inklusive, modstandsdygtige samfund;

F.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er et vigtigt redskab til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder racisme og fremmedhad, og er en platform for ytringsfrihed;

G.  der henviser til, at pandemien har tydeliggjort de kulturelle og kreative sektorer og industriers reelle sociale værdi for det europæiske samfund samt deres økonomiske betydning; der henviser til, at den økonomiske del af kulturen er en strategisk sektor for Den Europæiske Union og dens økonomi, der sikrer meningsfuld beskæftigelse for millioner af europæere og bæredygtig finansiering af europæisk mangfoldighed, samtidig med at den afspejler vores europæiske værdier, historie og frihedsrettigheder;

H.  der henviser til, at de europæiske kulturelle og kreative aktører bevarer og fremmer kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa og deltager aktivt i styrkelsen af en europæisk identitet på alle niveauer; der henviser til, at disse aktører udgør en uvurderlig drivkraft for social samhørighed og bæredygtig udvikling og økonomisk vækst i EU og dets medlemsstater og er en vigtig kilde til global konkurrenceevne;

I.  der henviser til, at de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier tegner sig for omkring 4 % af det europæiske bruttonationalprodukt, hvilket ligger på niveau med IKT- og hotel- og restaurationsbranchen; der henviser til, at der i 2019 var 7,4 mio. mennesker beskæftiget i kultursektoren i EU-27, svarende til 3,7 % af den samlede beskæftigelse i EU-27; der henviser til, at andelen af selvstændige inden for kulturområdet i EU-27 i 2019 var mere end dobbelt så stor som gennemsnittet for økonomien som helhed(5);

J.  der henviser til, at det fremgår af Kommissionens egne skøn, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier, som tegner sig for 509 mia. EUR i merværdi til BNP, sandsynligvis vil have mistet 80 % af deres omsætning i andet kvartal af 2020 som følge af covid-19-krisen og inddæmningsforanstaltningerne;

K.  der henviser til, at over 300 000 mennesker i Europa er ansat i kulturarvssektoren og 7,8 millioner arbejdspladser i Europa er indirekte forbundet hermed; der henviser til, at den europæiske kreative arbejdsstyrke i de kulturelle og kreative sektorer og industrier i øjeblikket er underrepræsenteret i de statistiske systemer;

L.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er tæt forbundne og har vist sig at være til gavn for andre sektorer såsom turisme og transport; der henviser til, at fire ud af ti turister ifølge Verdensturistorganisationen vælger deres rejsemål ud fra de kulturelle tilbud, og at to tredjedele af europæerne mener, at tilstedeværelsen af kulturarv har indflydelse på deres valg af feriedestination; der henviser til, at Europa fortsat er verdens mest populære rejsemål for kulturturisme;

M.  der henviser til, at Europas mangfoldige kulturelle landskab lider alvorligt under covid-19-pandemien, og at mange aktører i de kulturelle og kreative sektorer og industrier risikerer at blive ruineret uden offentlige investeringer og støtte; der henviser til, at nedlukningen af denne økonomiske sektor har haft afsmittende virkninger på andre sektorer såsom transport og turisme og uddannelse;

N.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er atypiske sektorer baseret på deres specifikke økonomiske model, behov og størrelse, men at de hovedsagelig består af små strukturer (SMV'er, mikroorganisationer og selvstændige erhvervsdrivende) uden eller med ringe adgang til finansielle markeder og ofte med uregelmæssige og blandede indtægter fra forskellige kilder, såsom offentlige tilskud, private sponsorater, publikumsbaserede indtægter eller ophavsret;

O.  der henviser til, at covid-19-pandemien også har fremhævet de allerede eksisterende sårbarheder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier, herunder kunstneres og kulturarbejderes usikre levevilkår samt mange kulturelle institutioners stramme budgetter;

P.  der henviser til, at de fulde konsekvenser af covid-19-pandemien på de kulturelle og kreative sektorer og industrier først lige er ved at vise sig, og at den overordnede mellem- og langsigtede indvirkning stadig er ukendt; der henviser til, at dette påvirker de sociale rettigheder for kunstnere og kulturarbejdere, som har ret til en rimelig økonomisk kompensation for deres arbejde, og beskyttelsen af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

Q.  der henviser til, at covid-19-krisen allerede har og vil fortsætte med at have varige negative indvirkninger på den kulturelle og kreative produktion, udbredelse og indtægter og dermed på den europæiske kulturelle mangfoldighed;

R.  der henviser til, at teatre, biografer, festivaler, koncertsale, museer, kulturarvssteder og andre kunstcentre var blandt de første til at lukke på grund af inddæmningsforanstaltninger og er blandt de sidste til at genåbne; der henviser til, at mange kulturelle og kunstneriske begivenheder såsom messer, festivaler, koncerter og forestillinger er blevet aflyst eller udsat for en lang tid fremover; der henviser til, at de sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, der er indført for at forhindre et nyt udbrud, ikke gør det muligt for dem at være aktive med fuld kapacitet, hvilket medfører yderligere tab af indtægter;

S.  der henviser til, at i forbindelse med pandemien, hvor mange europæere befandt sig i en situation med indeslutning, blev deling af kulturelt og kreativt indhold en støtte for mange borgere; der henviser til, at mulighederne for at få adgang til kulturelt indhold på nettet er mangedoblet, og at kulturelt indhold er blevet mere tilgængeligt og ofte gratis takket være forfattere, kunstnere, udøvende kunstnere og andre skabere; der henviser til, at dette yderligere reducerer skabernes indtægter; der henviser til, at tilgængeligheden af kulturelt indhold online ikke har givet sig udslag i en stigning i rettighedshavernes og udøvende kunstneres indkomst;

T.  der henviser til, at uligheder i adgangen til digital infrastruktur har indskrænket de grundlæggende rettigheder i forbindelse med adgang til kultur, retten til at deltage i det kulturelle liv og retten til at udtrykke kunst;

U.  der henviser til, at de successive budgetforslag for programmet Et Kreativt Europa under den næste flerårige finansielle ramme (FFR) selv før covid-19-krisen klart ikke lever op til forventningerne i hverken sektoren eller Parlamentet, og at sidstnævnte har krævet en fordobling af midlerne til dets finansiering i forhold til FFR for 2014-2020;

V.  der henviser til, at Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme indeholder en nedskæring på 20 % til Det Europæiske Solidaritetskorps, en nedskæring på 13 % til Et Kreativt Europa og en nedskæring på 7 % til Erasmus + i forhold til Kommissionens FFR-forslag fra 2018; der henviser til, at Det Europæiske Råds holdning af 17. juli 2020 kun svarer til Kommissionens forslag fra 2018; der henviser til, at Et Kreativt Europa er det eneste EU-program, der yder direkte støtte til de kulturelle og kreative sektorer og industrier i hele Europa; der henviser til, at hverken de initiativer, som Et Kreativt Europa skal dække, eller det budget, der er afsat til det, yder den nødvendige støtte, idet programmet allerede er overtegnet og underfinansieret;

W.  der henviser til, at pandemien udgør en mulighed for nytænkning af kulturens fremtid, og der henviser til, at skabelsen af et mere modstandsdygtigt kulturelt økosystem kræver bredere overvejelser om planetens fremtid og det presserende behov for at reagere på klimakrisen;

X.  der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er af afgørende betydning for at opnå miljømæssig bæredygtighed; der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier fortsat vil skulle finansieres ordentligt for at være klar til omstillingen til et kulstofneutralt kontinent på linje med den europæiske grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling;

1.  udtrykker sin oprigtige solidaritet med de udøvende kunstnere, kunstnerne, forfatterne, forlæggerne, deres selskaber og de øvrige arbejdstagere og aktører inden for den europæiske kulturelle sektor, herunder amatørkunstnere, som er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien, og hylder dem for deres indsats og solidaritet i de vanskelige tider, som millioner af europæere oplever;

2.  understreger, at den postpandemiske genopretning og genoplivning af den europæiske kulturpolitik nøje er forbundet med de andre udfordringer, som Den Europæiske Union og verden står over for, begyndende med klimakrisen; er overbevist om, at den fremtidige kulturpolitik skal være tæt forbundet med sociale udfordringer samt med de grønne og digitale omstillinger;

3.  mener, at det er vigtigt at øremærke en betydelig del af de økonomiske genopretningsforanstaltninger, som de europæiske institutioner planlægger, til de kulturelle og kreative sektorer og industrier og at kombinere dette med en omfattende og hurtig indsats til fordel for Europas kulturelle og kreative kræfter, således at de kan fortsætte deres arbejde i de kommende måneder og overleve disse krisetider og skabe modstandsdygtighed i sektoren; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samordne deres indsats for at støtte de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

4.  glæder sig over Kommissionens og Det Europæiske Råds bestræbelser i udarbejdelsen af genopretningsplanen "Next Generation EU"; er imidlertid foruroliget over, at der ikke klart er øremærket noget specifikt beløb direkte til de kulturelle og kreative sektorer og industrier; insisterer i denne forbindelse på, at de kulturelle og kreative aktører bør være klart i fokus for medlemsstaternes målrettede foranstaltninger og i vidt omfang og hurtigt bør få gavn af den europæiske økonomiske genopretningsplan;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øremærke mindst 2 % af genopretningsstøttefaciliteten til genopretning til de kulturelle og kreative sektorer og industrier i overensstemmelse med disses særlige behov; fremhæver, at denne procentdel bør afspejle betydningen af de kulturelle og kreative sektorer og industrier for EU's BNP, eftersom de tegner sig for 7,8 millioner job og 4 % af BNP; gentager, at der er behov for præcise programmer og finansieringsplaner med henblik på at sikre driftskontinuitet i de kulturelle og kreative sektorer og industrier og skabe forudsigelighed for de mennesker, der er aktive på området;

6.  glæder sig over oprettelsen af REACT-EU som en direkte handlingsplan med det formål at skaffe yderligere midler til hårdt ramte regioner og økonomiske sektorer; glæder sig over, at kultur er blevet udpeget som en vigtig og ramt sektor; er imidlertid bekymret over, at der ikke blev truffet foranstaltninger til at sikre, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier får gavn af dette initiativ; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at betragte de kulturelle og kreative sektorer og industrier som strategiske sektorer og som værende en prioritet under EU's genopretningsplan og til at fastlægge et klart budget og hurtige og konkrete tiltag til genopretning af disse aktører, som bør være til gavn for alle interessenter, herunder uafhængige kunstnere, og ikke kun tager sigte på økonomisk genopretning, men også på forbedring af arbejdsvilkårene for de mennesker, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

7.  kritiserer, at Et Kreativt Europa ikke modtog yderligere midler fra Next Generation EU, og opfordrer til, at det samlede budget for Et Kreativt EU øges til 2,8 mia. EUR;

8.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at anvendelsesområdet for de særlige nationale sociale, skattemæssige og økonomiske regler, der normalt anvendes på aktører fra de kulturelle og kreative sektorer, kan udvides under og efter krisen; anmoder om, at medlemsstaterne medtager SMV'er fra de kulturelle og kreative sektorer og industrier i de genopretningsplaner for SMV'er, som de allerede har implementeret; anmoder medlemsstaterne om at overveje at yde finansiel støtte til kulturlokaliteter og -arrangementer, når de indfører nye sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger;

9.  opfordrer til mere koordinering med henblik på at kortlægge bedste praksis og konkrete løsninger, der kan støtte de kulturelle og kreative sektorer og industrier i den nuværende situation og enhver fremtidig relancering; glæder sig over sektorens # saveEUCultures og #double4culture-kampagner og over Kommissionens bestræbelser på at fremme de kulturelle og kreative sektorer og industrier med kampagnen # CreativeEuropeAtHome;

10.  bemærker med bekymring, at sociale sikkerhedsnet ofte ikke er tilgængelige for kreative fagfolk i ikkestandardmæssige former for ansættelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til sociale ydelser for alle kreative fagfolk, herunder fagfolk i ikkestandardmæssige former for ansættelse;

11.  opfordrer Kommissionen til at indføre en europæisk ramme for arbejdsvilkår i de kulturelle og kreative sektorer og industrier på EU-plan, som afspejler de særlige forhold i sektoren, og indføre retningslinjer og principper med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene, idet der lægges særlig vægt på tværnational beskæftigelse;

12.  bemærker, at rejserestriktioner fortsat udgør en hindring for det europæiske kulturelle samarbejde og i alvorlig grad har påvirket den internationale mobilitet og internationale turnéer, hvilket udgør en vigtig indtægtskilde for kulturelle aktører; bemærker, at midler til internationalt samarbejde, turnévirksomhed og samproduktion ofte er blevet beskåret og omdirigeret til midler i forbindelse med pandemien; er bekymret over de skadelige virkninger af disse foranstaltninger på europæisk kulturelt samarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at begrænse uberettigede Schengenbegrænsninger og opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende sikker grænseoverskridende turnévirksomhed, livearrangementer og kulturelle aktiviteter med liveoptræden;

13.  opfordrer Kommissionen til at støtte kunstneres mobilitet, så de kan udveksle praksis og teknikker og til i væsentlig grad at fremme integration af dem på arbejdsmarkedet; støtter kraftigt den samtidige gensidige anerkendelse af kunstneriske kompetencer;

14.  glæder sig over oprettelsen af EU's instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), som har til formål at støtte de ordninger med nedsat arbejdstid, der er indført af medlemsstaterne, navnlig dem, der vedrører SMV'er og selvstændige; mener, at dette instrument ved at omfatte så mange kulturelle aktører som muligt, herunder freelanceforfattere, udøvende kunstnere, kunstnere og andre skabere, kan gøre det muligt for kulturelle og kreative aktører at forblive på deres aktivitetsområde og samtidig kompensere for deres tab af indkomst og sikre, at ekspertisen ikke går tabt; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige garantier for, at SURE hurtigt kan fungere og være tilgængeligt for alle juridiske enheder, herunder ikke-formelle enheder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

15.  er af den opfattelse, at den nuværende pandemi og dens indvirkning på vores økonomier ikke bør anvendes som argument for yderligere at sænke de nationale eller europæiske offentlige udgifter til kultur; understreger den afgørende rolle, som programmet Et Kreativt Europa og delprogrammerne Media og Kultur og det tværfaglige delprogram spiller med hensyn til at sikre en rimelig grad af stabilitet i sektoren gennem adgang til EU-finansiering, der giver projekter mulighed for at udvikle langvarige partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at integrere den kulturelle og kreative industri i hele den flerårige finansielle ramme; minder i denne forbindelse om, at Parlamentet har anmodet om en nødvendig fordobling af det budget, der er afsat til programmet Et Kreativt Europa for den næste FFR, og bekræfter på ny sin holdning med hensyn til at støtte de kulturelle og kreative sektorer og industrier og arbejdstagerne inden for disse; mener, at det er yderst vigtigt, at programmerne færdiggøres og godkendes så hurtigt som muligt for at sikre en gnidningsløs overgang fra det foregående program; understreger, at Kommissionen, hvis starten af den nye finansieringsperiode bliver forsinket, skal sikre, at der bygges bro mellem det nuværende program Et Kreativt Europa og det nye program;

16.  opfordrer Kommissionen til at kortlægge og kommunikere om en bred vifte af blandede finansieringskilder, som de kulturelle og kreative sektorer og industrier kan få gavn af; mener, at det fremtidige viden- og innovationsfællesskab for de kulturelle og kreative industrier inden for rammerne af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør spille en ledende rolle i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at medtage finansiering under Horisont Europa til de kulturelle og kreative aktører, der er aktive inden for kulturelle eksperimenter, innovation og kunstnerisk forskning; gentager, at der er behov for øgede synergier på europæisk plan, samtidig med at nye innovative og digitale løsninger, der kan hjælpe sektoren i de nuværende tider og fremover, fremmes;

17.  anerkender betydningen af digitalisering i forbindelse med skabelse, produktion, udbredelse af og adgang til kulturelle og kreative frembringelser og opfordrer Kommissionen til yderligere at kortlægge finansiering af digitalisering af europæiske kulturelle værker og lette SMV'ers og organisationers adgang til digitale færdigheder og infrastruktur;

18.  noterer sig, at de fleste støtteforanstaltninger, der hidtil er blevet udformet, har været gældsbaseret, hvilket er en mulighed, som ikke er holdbar for alle aktører i de kulturelle økosystemer; opfordrer til omfattende og primært tilskudsbaseret støtte til de kulturelle og kreative sektorer og industrier med henblik på at sikre lokalsamfundenes eksistensgrundlag;

19.  glæder sig over de nye støtteforanstaltninger under garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, som har til formål at forbedre adgangen til økonomisk overkommelig lånefinansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer og industrier; understreger, at det er nødvendigt at de gøres mere bredt tilgængelige, og at det bør tilstræbes, at de dækker alle medlemsstater og regioner og SMV'er i alle størrelser; opfordrer til, at der gøres øget brug af garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer inden for rammerne af InvestEU, og at der gives mere fleksibilitet til de kulturelle og kreative industrier;

20.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at kulturelle og kreative SMV'er nyder godt af øget støtte i form af lånefinansiering via de fremtidige garantifacilitetsinstrumenter under InvestEU-programmet for 2021-2027;

21.  beklager, at der ikke skete nogen yderligere udvikling med hensyn til at give NGO'er og mindre organisationer adgang til finansielle ressourcer; anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at revidere deres nuværende kriterier og politikker med hensyn til garanti, navnlig for de SMV'er, der har højere risikoprofiler med lav eller ingen adgang til finansielle markeder, og som genererer immaterielle aktiver;

22.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at afbøde krisens stadigt større indvirkning på de kulturelle og kreative sektorer og industrier i en tid, hvor den fortsatte aflysning af festivaler og kulturelle begivenheder har katastrofale økonomiske konsekvenser, navnlig for musiksektoren, sektoren for scenekunst og uafhængige kunstnere: mener, at der bør oprettes europæiske digitale platforme særligt for scenekunst med henblik på at dele så meget europæisk kulturelt indhold og så mange europæiske kreative produkter som muligt; anmoder om, at sådanne platforme udformes, så der gives et rimeligt vederlag til kunstnere, ophavsmænd og virksomheder; anmoder om at blive mere involveret i sammen med relevante aktører at finde frem til løsninger til støtte til aktiviteter og især de kunstnere og skabere, der er berørt af aflysningen af store festivaler og kulturelle begivenheder;

23.  opfordrer Kommissionen til at fastslå, om de nationale finansielle distributionsmetoder for finansiering af kulturlivet er tilgængelige for alle skabere, og om tildelingen er uafhængig, fri og retfærdig; opfordrer Kommissionen til at arbejde på bedre kvantitative og kvalitative indikatorer for at tilvejebringe en pålidelig og stabil strøm af data vedrørende de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

24.  minder medlemsstaterne om, at der kan anvendes andre foranstaltninger til at hjælpe de kulturelle og kreative sektorer og industrier med at komme på fode igen efter krisen, f.eks. nedsatte momssatser for alle kulturelle varer og tjenesteydelser, en bedre værdiansættelse af immaterielle aktiver og skattefradrag for kulturel produktion;

25.  gør opmærksom på, at turismen tegner sig for 10,3 % af EU's BNP, hvoraf 40 % er forbundet med kulturudbuddet; mener, at den gradvise genopretning af turismen er en mulighed for aktivt at fremme europæisk kultur og kulturarv og samtidig lægge fundamentet til en bæredygtig europæisk turisme; opfordrer i denne forbindelse til iværksættelse af et årligt europæisk værdiskabelsesprogram for kultur og kulturarv, der afspejler den kulturelle mangfoldighed i Europa; anmoder om, at strukturfondene så vidt muligt inddrager kulturel bevarelse og kunstneriske frembringelser i de projekter, de støtter; understreger den vigtige merværdi af historisk og kulturel turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en integreret politik for at støtte genopretningen af denne sektor;

26.  mener, at vi bør gribe denne lejlighed til at fremme europæisk kulturelt indhold i hele verden ved at tilskynde til europæisk produktion og udvikling af europæiske sendernet; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne, således at den relevante lovgivning kan gennemføres så gnidningsløst som muligt, f.eks. via revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester(6), direktivet om ophavsret på det digitale indre marked(7) og satellit- og kabeldirektivet(8); understreger det potentiale, der ligger i film- og videoindustrien, og ser gerne et paneuropæisk partnerskab udformet med henblik på at støtte de europæiske skabere på området; understreger, at gennemførelsen af disse direktiver og kommende lovgivningsforslag skal bevare og fremme kollektive mekanismer for at sikre en passende beskyttelse af de enkelte ophavsmænd;

27.  anerkender den svækkede situation for medieøkosystemet og den alvorlige situation for de lokale og regionale nyhedsmedier samt dem, der opererer på mindre markeder; mener, at eftersom frie, uafhængige og tilstrækkeligt finansierede medier også er en modgift mod udbredelsen og effektiviteten af desinformation, bør Kommissionen fremlægge strategier på mellemlang og lang sigt, herunder specifikke initiativer til støtte for lokale og regionale medier og medier, der opererer på små markeder; mener, at det bør overvejes at oprette en nyhedsmediefond baseret på armslængdeprincippet; støtter Kommissionens kommende forslag til en pakke om digitale tjenester, navnlig de nye og reviderede regler for onlineplatforme og onlinereklamer; er af den opfattelse, at man bør være opmærksom på koncentrationen af medieejerskab, som ofte mindsker antallet og mangfoldigheden af nyheder og også kan have en negativ indvirkning på informationsmarkedet; støtter den planlagte handlingsplan for medier og audiovisuelle medier og dens erklærede mål om at øge konkurrenceevnen og bidrage til den digitale omstilling i sektoren;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og fremme friheden til kunstnerisk udfoldelse, som er af afgørende betydning for demokratiet og en sund genopretning af samfundet fra den hidtil usete krise; understreger betydningen af EU-finansiering til fremme og bevarelse af kulturelle og medierelaterede friheder og mangfoldighed; mener, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier er blandt de mest dynamiske sektorer i økonomien, at de bør fremme ligestilling mellem kønnene, og at de bør fungere som en stærk katalysator for bæredygtig udvikling og en retfærdig omstilling;

29.  understreger den kulturelle mangfoldigheds potentiale i den globale rækkevidde af de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier og opfordrer til en afbalanceret tilgang, der integrerer en bred vifte af aktører fra forskellige regioner og af forskellige størrelser; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en grundig evaluering af eksisterende programmer og EU-aktioner, såsom det europæiske kulturarvsmærke, og til at integrere en finansiel evaluering for at muliggøre en bedre kommunikation om arv og kulturruter, således at borgerne har adgang til en bedre forståelse af EU's aktioner; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå en ambitiøs og inklusiv kommunikations- og markedsføringspolitik for kultur i Europa, som vil betyde, at europæisk(e) kulturindhold, -arrangementer og -lokaliteter kan få en virkelig europæisk og global udbredelse;

30.  er af den opfattelse, at de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne og Kommissionen for at bistå kulturelle og kreative aktører i Europa, bør støtte aktører og initiativer, der afspejler Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, herunder mindretalssprog og små sprog;

31.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de europæiske kulturhovedstæder for at fastlægge praktiske løsninger og hjælpe dem med at begrænse forstyrrelserne som følge af pandemien mest muligt, navnlig med de byer, der har titlen i 2020 og 2021, gennem en indgående dialog med arrangørerne; fremhæver betydningen af, at der stilles flere støttemekanismer og finansielle løsninger til rådighed for dem; gentager, at der på grund af de nuværende omstændigheder er foretaget ændringer i tidsplanen for de europæiske kulturhovedstæder, og opfordrer beslutningstagerne til at vurdere muligheden for at forlænge perioden for de kommende værtsbyer;

32.  opfordrer til, at der gøres en større indsats for at bygge videre på det europæiske år for kulturarv med henblik på at give det varig form: opfordrer indtrængende Kommissionen til at anlægge en mere integreret tilgang til kulturarven ved at behandle materiel, immateriel, naturlig og digital kulturarv som indbyrdes forbundne og uadskillelige; understreger behovet for at etablere en permanent platform med det organisationsbaserede civilsamfund i centrum for samarbejde om og samordning af kulturarvspolitikker på EU-plan; opfordrer også til en omfattende ramme for digital kulturarv med særlig fokus på digitalisering af bestræbelserne på den eksisterende kulturarv og den udbredte tilgængelighed af digitaliseret kulturelt materiale; bemærker i denne forbindelse vigtigheden af interoperabilitet og standarder; opfordrer til en grundig revision af Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring(9);

33.  understreger, at mange kulturarvssteder i løbet af nedlukningsperioden har været uden opsyn og ikke er blevet behørigt vedligeholdt, hvilket har ført til skader på disse steder, der allerede var sårbare over for miljøforringelse, naturkatastrofer og klimaændringer samt ulovlige udgravninger og af, at genstande fra disse steder er blevet ulovligt handlet; understreger behovet for at beskytte beskæftigelsen i kulturarvssektoren, støtte restaureringsspecialister og kulturarvseksperter og give dem de værktøjer, de har brug for til beskyttelse af europæiske kulturarvssteder;

34.  mener, at den kulturelle dimension skal indgå i dialogen med borgerne, navnlig i forbindelse med den kommende konference om Europas fremtid;

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 28.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0169.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
(5) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Culture_statistics_-_cultural_employment#Self-employment
(6) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.
(7) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.
(8) EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15.
(9) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.


Covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked
PDF 146kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked (2020/2780(RSP))
P9_TA(2020)0240RC-B9-0257/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 4, 6, 9, 21, 67, 114, 153, 169 og 191,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 35 og 45,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage(1) (Schengengrænsekodeks),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(2) (direktivet om fri bevægelighed) og det deri fastsatte princip om ikkeforskelsbehandling,

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser(3) og for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – Covid-19"(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2020 om 3. vurdering af anvendelsen af de midlertidige rejserestriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU (COM(2020)0399),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid‑19-udbruddet(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 om EU's kortsigtede sundhedsberedskab for covid-19-udbrud (COM(2020)0318),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 4. september 2020 til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (COM(2020)0499),

–  der henviser til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes (ECDC's) seneste rapport om trusler fra smitsomme sygdomme (Communicable Disease Threats Report) og til ECDC's retningslinjer for folkesundhed og rapporteringsprotokoller vedrørende covid-19,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at covid-19-pandemien har udviklet sig fra at være i en akut risikostyringsfase til nu at være i en permanent risikostyringsfase; der henviser til, at det forekommer sandsynligt, at virusset vil forblive aktivt, indtil der er fundet en effektiv og sikker vaccine, som kan leveres i en mængde, der er stor nok til at sikre passende beskyttelse af en meget stor del af verdens befolkning; der henviser til, at dette betyder, at vi vil fortsætte med at leve under vanskelige forhold – i hvert fald i de næste mange måneder;

B.  der henviser til, at forekomsten af covid-19 og spredningens intensitet og varighed er meget uensartet fra medlemsstat til medlemsstat og fra region til region inden for samme medlemsstat,

C.  der henviser til, at flere vacciner befinder sig på avancerede testtrin, men at der endnu ikke er en vaccine, som er nået igennem EU's procedure for markedsføringstilladelse;

D.  der henviser til, at den normale influenzasæson sandsynligvis vil øge antallet af personer med milde symptomer, som bør blive testet;

E.  der henviser til, at testkapaciteten i nogle medlemsstater stadig ikke er tilstrækkelig; der henviser til, at mennesker nogle gange må vente i dagevis på at få resultatet af deres covid-19-test; der henviser til, at dette i høj grad påvirker deres evne til at arbejde og rejse;

F.  der henviser til, at nogle medlemsstater nægter at anerkende covid-19-test, der er blevet foretaget i en anden medlemsstat; der henviser til, at denne mistro i høj grad komplicerer livet for borgerne;

G.  der henviser til, at de forskellige tilgange til indsamling af data om covid-19 i EU gør det vanskeligt at sammenligne data;

H.  der henviser til, at der stadig ikke findes en harmoniseret metode til indsamling og evaluering af antallet af smittede personer og ej heller en harmoniseret metode for så vidt angår covid-19-retningslinjerne; der henviser til, at data om inficerede personer ofte fortolkes meget forskelligt i medlemsstaterne på grund af denne manglende harmonisering, hvilket kan føre til, at borgere fra andre medlemsstater diskrimineres unødigt;

I.  der henviser til, at EU's reaktion på covid-19-pandemien hidtil har påvist den manglende koordinering mellem medlemsstaterne indbyrdes og med EU-institutionerne for så vidt angår koordinering af folkesundhedstiltag, herunder begrænsning af personers bevægelighed inden for og på tværs af grænserne;

J.  der henviser til, at med den seneste stigning i nye tilfælde af covid-19 i EU har medlemsstaterne nok en gang truffet nye, forskellige og ukoordinerede foranstaltninger med hensyn til den frie bevægelighed for personer, der rejser fra andre EU-lande, og i nogle tilfælde lukket deres grænser; der henviser til, at hver medlemsstat har truffet sine egne nationale foranstaltninger uden koordinering på EU-plan, herunder obligatorisk eller anbefalet karantæne (med forskellige perioder med karantæne), negative polymerasekædereaktionstest (PCR-test) ved ankomst med forskellige maksimale gyldighedsperioder, forskellige nationale formularer til lokalisering af rejsende, forskellige kriterier for afgrænsning af risikoområder og forskellige foranstaltninger vedrørende anvendelse af mundbind;

K.  der henviser til, at mange europæere har været underlagt forskellige regler afhængigt af ikke blot deres nationalitet eller bopæl, men også hvor de er rejst hen; der henviser til, at denne manglende koordinering i sommerperioden bragte forstyrrelser i kontroller og andre foranstaltninger ved grænserne samt i lufthavne og på togstationer;

L.  der henviser til, at covid-19-krisen har haft alvorlige følger for ikke blot sundheden, men i mange tilfælde også betydelige negative konsekvenser for de grundlæggende rettigheder og for økonomiske, videnskabelige, sociale, turistmæssige og kulturelle udvekslinger;

M.  der henviser til, at levering af sundhedsydelser først og fremmest er en national kompetence, men at folkesundhed er en delt kompetence mellem medlemsstaterne og Unionen;

N.  der henviser til, at der stadig er plads til forbedringer af EU's folkesundhedspolitik inden for traktaternes nuværende rammer; der henviser til, at traktaternes bestemmelser på folkesundhedsområdet stadig i vid udstrækning er underudnyttede i forhold til de forpligtelser, som de kunne anvendes til at opfylde; der henviser til, at Parlamentets opfordring til oprettelse af en europæisk sundhedsunion, således som det kom til udtryk i dets beslutning af 10. juli 2020, bør gentages i denne henseende;

O.  der henviser til, at grænseoverskridende trusler kun kan håndteres sammen og derfor kræver samarbejde og solidaritet inden for Unionen og en fælles europæisk tilgang;

P.  der henviser til, at Europa-Parlamentet siden starten af den større udbredelse af covid-19 i EU gentagne gange har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage koordinerede foranstaltninger vedrørende den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser inden for det indre marked; der henviser til, at den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser udgør tre vigtige fundamenter for de fire friheder, som et velfungerende indre marked hviler på;

Q.  der henviser til, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, herunder genindførelse af kontrollen ved de indre grænser, påvirker borgernes rettigheder og frihedsrettigheder som fastsat i EU-retten; der henviser til, at de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne eller Unionen, altid bør overholde de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at disse foranstaltninger bør være nødvendige, forholdsmæssige, midlertidige og begrænset i omfang;

R.  der henviser til, at solidaritet mellem medlemsstaterne ikke er en valgmulighed, men derimod en traktatfæstet forpligtelse og en del af vores europæiske værdier;

S.  der henviser til, at ukoordinerede begrænsninger af den frie bevægelighed for personer i EU er årsag til en markant fragmentering af det indre marked;

T.  der henviser til, at Kommissionen allerede har taget forskellige initiativer til at forbedre koordineringen i form af vedtagelse af retningslinjer, meddelelser, administrative skrivelser og et forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien;

U.  der henviser til, at Rådet bør støtte denne henstilling og træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne koordinerer deres afgørelser og tiltag for at standse eller begrænse spredningen af virusset;

V.  der henviser til, at en tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af helt afgørende betydning for at sikre princippet om fri bevægelighed og et velfungerende indre marked som to af de vigtigste resultater af europæisk integration og som en vigtig forudsætning for EU's økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien;

W.  der henviser til, at de forskellige rejserestriktioner har ført til, at mange borgere har fået aflyst deres flyrejser og stadig ikke er blevet kompenseret herfor;

X.  der henviser til, at Parlamentet som medlovgiver og den eneste institution, der er direkte valgt af EU-borgerne, skal medtages som en integreret og væsentlig del af alle drøftelser om EU's koordinering for at tackle denne sundhedskrise;

Y.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke synes at have lært af erfaringerne fra begyndelsen af krisen; der henviser til, at der ikke er nogen fælles europæisk sundhedspolitik, men kun en hel række nationale politikker;

Z.  der henviser til, at EU er nødt til at lægge planer ud i fremtiden for at imødegå en mulig fortsættelse af covid-19-pandemien og/eller andre mulige kriser af lignende beskaffenhed;

1.  udtrykker bekymring over virkningerne af covid-19-udbruddet og dets langsigtede konsekvenser for folkesundheden i hele verden, navnlig for de mest sårbare grupper og mennesker i sårbare situationer, herunder ældre og mennesker, der allerede lider af dårligt helbred;

2.  udtrykker bekymring over stigningen i antallet af covid-19-tilfælde i flere medlemsstater siden juni og understreger kraftigt behovet for en fælles og koordineret sundhedsforvaltning til effektivt at bekæmpe denne pandemi;

3.  påpeger, at det er vigtigt at forsikre borgerne om sammenhængen i de foranstaltninger, der træffes fra én medlemsstat til en anden, hvilket vil hjælpe til at overbevise borgerne om at tilslutte sig disse foranstaltninger;

4.  minder om, at unionsborgernes ret til fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed, der er forankret i EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

5.  understreger, at denne ret kun kan indskrænkes under henvisning til ganske bestemte og begrænsede offentlige interesser, nemlig beskyttelsen af den offentlige orden og den offentlige sikkerhed; fastholder, at sådanne begrænsninger bør anvendes i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen og de generelle principper i EU-retten, navnlig principperne om proportionalitet og ikkeforskelsbehandling;

6.  påpeger, at kontrol ved de indre grænser er en sidste udvej, og minder om, at medlemsstaterne bør kontrollere, om andre foranstaltninger kan være lige så egnede eller bedre egnede til at opfylde det samme mål; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende muligheden for at indføre minimumssundhedskontroller og/eller forholdsmæssigt afpasset politikontrol som et bedre alternativ til at indføre kontrol ved de indre grænser og til kun at vedtage strengt nødvendige, koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger;

7.  mener, at det er afgørende at holde EU's indre grænser åbne for varer og tjenesteydelser inden for EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eftersom en lukning af de indre grænser kan have en skadelig indvirkning på det indre marked; påpeger, at en forpligtelse til vedtagelse af fælles foranstaltninger, der vil genopbygge tilliden mellem medlemsstaterne, så den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser i det indre marked kan genoptages, er af afgørende betydning;

8.  gentager sin indtrængende opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at tilstræbe et målrettet, struktureret og effektivt samarbejde i denne sammenhæng med henblik på at fastlægge og forudse behovet for fælles foranstaltninger;

9.  gør opmærksom på, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) fortsat fremhæver forskellene i medlemsstaternes dataindsamling og dataindberetning; beklager dybt, at denne mangel på harmonisering forhindrer os i at få et klart og fuldstændigt billede af spredningen af virusset i Europa på et givent tidspunkt;

10.  understreger, at ECDC udfører et uvurderligt arbejde og straks bør tildeles flere ressourcer, herunder flere fastansatte, med henblik på at kunne fortsætte sit arbejde med covid-19, samtidig med at det fortsætter og genoptager arbejdet med andre sygdomme; opfordrer Kommissionen til at foreslå et revideret mandat til ECDC med henblik på at øge centrets langsigtede budget, personale og kompetencer betydeligt, således at det til enhver tid kan tilbyde en beskyttelse af folkesundheden i verdensklasse, også under epidemier;

11.  bemærker, at hver medlemsstat har fulgt henstillingerne fra sit eget videnskabelige råd med kun begrænset koordinering med de øvrige medlemsstater eller Kommissionen;

12.  mener, at ECDC bør være i stand til at evaluere risikoen for spredning af virusset på en passende og effektiv måde og offentliggøre et ugentligt, opdateret risikokort baseret på en fælles farvekode, der udarbejdes i henhold til de oplysninger, som indsamles og indberettes af medlemsstaterne;

13.  støtter den farvekode, som Kommissionen har foreslået i sit seneste forslag til Rådets henstilling; mener, at den foreslåede kategorisering (grøn, orange, rød og grå) vil lette bevægeligheden inden for EU og give borgerne mere gennemsigtige oplysninger;

14.  opfordrer derfor indtrængende Rådet til hurtigt at vedtage og gennemføre Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien; fastholder, at en sådan fælles ramme er af afgørende betydning for at undgå enhver forstyrrelse af det indre marked, ikke mindst ved, at den indfører klare regler for rejsende, der udfører væsentlige funktioner, såsom transportarbejdere, leverandører af grænseoverskridende tjenesteydelser såsom sundheds- og ældreomsorg, og sæsonarbejdere;

15.  understreger, at de fælles metoder og kriterier, der er vedtaget, og de kort, der er udarbejdet af ECDC, bør fremme en koordineret tilgang for så vidt angår medlemsstaternes egne beslutningsprocesser og sikre, at alle beslutninger, som træffes af medlemsstaterne, er sammenhængende og velkoordinerede;

16.  anerkender vigtigheden af kumulative incidensrater og positive testrater ved evalueringen af spredningen af virusset, men mener, at der også bør tages hensyn til andre kriterier såsom hospitalsindlæggelser og belægningsgrader på intensivafdelinger;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremme en fælles metode til at indsamle sundhedsdata samt til at tælle og indberette antallet af dødsfald;

18.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage samme definition af et positivt tilfælde af covid-19, af et covid-19-dødsfald samt af at være kommet sig over infektionen;

19.  understreger, at fælles definitioner, sundhedskriterier og metoder vil gøre det muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at foretage en fælles analyse af den epidemiologiske risiko på EU-plan;

20.  glæder sig meget over den regionale tilgang, som Kommissionen har foreslået; mener, at ECDC's risikokortlægning bør foretages på regionalt plan og ikke kun på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sende ECDC data, som er indsamlet af de regionale offentlige myndigheder;

21.  minder om, at ECDC har henstillet, at medlemsstaterne følger minimumsbasisforanstaltninger til at undgå, at virusset spredes, f.eks. hygiejneforanstaltninger, fysisk distancering og begrænsning af forsamlinger, anvendelse af mundbind i særlige miljø, hjemmearbejdsordninger, omfattende test, isolation af tilfælde, karantæne for nære kontakter og beskyttelse af sårbare befolkningsgrupper;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at følge ovennævnte henstillinger fra ECDC og til at fastlægge en fælles ramme for sundhedsmæssige tiltag, som de offentlige myndigheder i de berørte områder bør anvende for at standse pandemiens spredning;

23.  anerkender, at yderligere foranstaltninger bør overvejes og deles af de offentlige myndigheder, hvis smittetallet stiger, herunder indgreb, der begrænser befolkningens bevægelser, reducerer antallet af kontakter pr. person, forbyder forsamlinger med mange mennesker og retter særlig opmærksomhed mod højrisikoområder;

24.  mener, at en sådan ramme vil styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og mellem de berørte områder og således give mulighed for at undgå restriktive foranstaltninger;

25.  påpeger, at økonomien og hverdagen for personer, der bor i grænseoverskridende regioner, er blevet negativt påvirket af grænselukninger, og at flere medlemsstater har indført specifikke undtagelser fra og tilpasninger af reglerne for disse regioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på de særlige forhold i grænseoverskridende regioner, hvor pendling på tværs af grænserne er almindeligt, og til at insistere på, at det er nødvendigt at samarbejde på lokalt og regionalt plan i sådanne områder, til i fællesskab at etablere sundhedsmæssige mekanismer for koordinering og udveksling af oplysninger i realtid og til at indføre såkaldte grønne baner for medarbejdere, der varetager kritiske funktioner;

26.  opfordrer til vedtagelse og indførelse af en fælles teststrategi med gensidig anerkendelse af testresultater i alle medlemsstater og tilstrækkelig testkapacitet for at sikre, at alle, der har brug for at tage en test, kan gøre det uden uforholdsmæssigt lange ventetider; mener, at testning med henblik på rejse, hvor det er nødvendigt, helst bør foretages i oprindelseslandet; mener endvidere, at medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde en liste over de myndigheder, der har tilladelse til at fremlægge et testcertifikat til disse formål, for at sikre denne proces mod misbrug;

27.  opfordrer Kommissionen og ECDC til at vurdere muligheden for at anvende pålidelige, men billige 15 minutters test;

28.  minder om, at de fleste medlemsstater har udviklet covid-19-sporingsapps, der anvender samme decentraliserede opbygning; forventer, at interoperabiliteten mellem disse apps vil blive opnået på EU-plan senest i oktober for at sikre EU-dækkende covid-19-sporing; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at tilskynde borgerne til at bruge disse apps og til at gøre det i fuld overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse;

29.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, under hensyntagen til ECDC's udtalelse, at nå til enighed om en fælles karantæneperiode for så vidt angår væsentlige og ikkevæsentlige rejser inden for EU og for væsentlige og ikkevæsentlige rejser til EU fra tredjelande;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en fælles protokol for overvågning af asymptomatiske tilfælde og foranstaltninger vedrørende isolation af patienter, der er blevet testet positive for covid-19, og for isolationsforanstaltninger over for de personer, som disse personer har været i kontakt med;

31.  glæder sig over, at borgerne bruger kontaktopsporingsformularer; mener, at en harmoniseret version af kontaktopsporingsformularer i digitalt format bør anvendes som en prioritet for at forenkle behandlingen, og at den bør tilbydes i et analogt format for at sikre adgang for alle europæere; opfordrer Kommissionen til at udvikle en harmoniseret kontaktopsporingsfomular med henblik på at skabe tillid til et EU-dækkende kontrolsystem;

32.  insisterer på, at alle foranstaltninger, der begrænser vores ret til privatlivets fred og databeskyttelse, skal være lovlige, være effektive for at imødegå risikoen for liv og offentlig sundhed, være strengt forholdsmæssige samt udelukkende anvendes i folkesundhedsmæssig henseende og være underlagt strenge tidsfrister; understreger, at hasteforanstaltninger ikke må føre til masseovervågning efter krisen, og opfordrer til, at der indføres garantier i denne henseende;

33.  insisterer på, at der i forbindelse med kontaktopsporingsformularen og brugen heraf er behov for en fuldstændig efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, navnlig hvad angår dataintegriteten og -fortroligheden; insisterer på, at de registrerede data kun bør anvendes til covid-19-kontaktopsporing og ikke til noget andet formål i overensstemmelse med princippet om formålsbegrænsning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at ajourføre deres relevante lovgivning i overensstemmelse hermed;

34.  gentager sin opfordring til Kommissionen fra sin beslutning om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19 til at foreslå, at der oprettes en europæisk sundhedsberedskabsmekanisme for at imødegå alle former for sundhedskriser, styrke den operationelle koordinering på EU-plan og overvåge tilstanden og udløsningen af den strategiske reserve af lægemidler og medicinsk udstyr og sikre en korrekt funktion heraf; mener, at sundhedsberedskabsmekanismen bør formalisere de arbejdsmetoder, der blev indført under covid-19-sundhedskrisen, og bygge videre på foranstaltningerne i direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, afgørelsen om grænseoverskridende sundhedstrusler(10) og EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

35.  opfordrer til, at der oprettes en taskforce for covid-19, der ledes af Kommissionen inden for rammerne af den europæiske sundhedsreaktionsmekanisme; mener, at alle medlemsstaterne bør være repræsenteret i denne taskforce og bør udpege et kontaktpunkt blandt deres nationale ledere; foreslår, at hovedformålet med denne taskforce bør være regelmæssigt at udstede henstillinger på europæisk og nationalt plan; mener, at Parlamentet bør have et permanent evalueringsmandat til at vurdere arbejdet i denne taskforce;

36.  minder om, at det er afgørende at give offentligheden klare, rettidige og omfattende oplysninger for at begrænse konsekvenserne af eventuelle indførte restriktioner for den frie bevægelighed og for at sikre forudsigelighed og retssikkerhed for borgerne og hjælpe dem med at overholde reglerne;

37.  understreger vigtigheden af klare, tilgængelige og forståelige oplysninger om antallet af smittede på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, om sundhedssystemer, gældende foranstaltninger og rejserestriktioner; understreger, at disse vigtige oplysninger skal være tilgængelige på alle officielle sprog og på de sprog, der anvendes af store dele af befolkningen, således at de også omfatter personer med migrantbaggrund;

38.  understreger, at alle oplysninger skal gøres let forståelige for hele befolkningen, herunder personer med et lavt niveau af læse- og skrivefærdigheder, ved hjælp af klare, harmoniserede farver og symboler i offentlig information, og understreger, at disse oplysninger også bør gives i et analogt format på egnede steder til personer uden eller med begrænset adgang til internettet;

39.  opfordrer luftfartsselskaberne til hurtigst muligt at refundere passagerer, som havde aflyst deres flyvninger på grund af pandemien, og til at opfylde deres forpligtelser som fastsat i forordning (EF) nr. 261/2004; anmoder Kommissionen om at undersøge overtrædelserne af passagerers rettigheder under denne pandemi;

40.  minder om, at adskillige kritiske sektorer, såsom fødevare-, lægemiddel- og sundhedssektoren og deres forsyningskæder, har været udsat for massive forstyrrelser under covid-19-pandemien;

41.  understreger behovet for at sikre et effektivt, modstandsdygtigt og fremtidssikret indre marked, hvor vigtige produkter og tjenesteydelser for borgerne fortsat leveres i hele EU og er tilgængelige for alle borgere;

42.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at foretage en omfattende og tværsektoriel analyse af økonomierne i EU for at forstå dybden af covid-19-pandemiens konsekvenser og vurdere det fulde omfang af forstyrrelserne i de grænseoverskridende værdikæder; anser dette for at udgøre et væsentligt dokumentationsgrundlag for, at Kommissionen kan udstede opdaterede henstillinger og fastlægge de vigtigste politikker, der skal styrke den samlede langsigtede genopretning i det indre marked, som ikke hægter nogen af;

43.  gentager, at det er af afgørende betydning for menneskers hverdag, at leverancerne af vigtige varer såsom fødevarer, medicinsk udstyr eller beskyttelsesmidler til enhver tid opretholdes i hele EU; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til et opgraderet direktiv om kritisk infrastruktur for at sikre fortsat fri bevægelighed for basale varer og tjenesteydelser i det indre marked i krisetider, f.eks. under en pandemi;

44.  mener, at der bør udvikles en omfattende strategi i denne henseende for at sikre den frie bevægelighed for varer til enhver tid og for at undgå ensidige restriktive foranstaltninger, samtidig med at der tages hensyn til den offentlige sikkerhed og folkesundhedsmæssige foranstaltninger, og for at tilskynde til økonomisk genopretning med henblik på at styrke det indre markeds modstandsdygtighed og forberede sig på en ny krise;

45.  støtter kraftigt Kommissionens opfordring til medlemsstaterne til at afstå fra at træffe nationale foranstaltninger, der forbyder eksport inden for EU af personlige værnemidler eller andre vigtige medicinske instrumenter eller lægemidler;

46.  understreger betydningen af, at medlemsstaterne er i stand til at samle ressourcerne, herunder produktionskapaciteten, for at imødekomme den øgede efterspørgsel i EU efter personlige værnemidler, respiratorer og andet medicinsk udstyr, laboratorieforsyninger og desinficeringsprodukter, hvilket også vil bidrage til at styrke reserverne i det strategiske rescEU-lager;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af den nuværende lovgivning om offentlige indkøb for at maksimere potentialet i de allerede eksisterende fleksibilitetsbestemmelser for enklere, hurtigere og mere fleksible udbud, og understreger betydningen af fælles indkøb af medicin, medicinsk udstyr og personlige værnemidler for at sikre, at de er tilgængelige i alle regioner, herunder landdistrikter, perifere områder og regioner i den yderste periferi;

48.  minder om, at covid-19-krisen har vist, at der er svagheder i beskyttelsen af forbrugerne på grund af udbredelsen af svindel og usikre produkter, navnlig online; understreger behovet for at afhjælpe disse svagheder og sikre, at det digitale indre marked er fair og sikkert for alle ved hjælp af den kommende lov om digitale tjenester, således at onlineplatforme tvinges til at træffe passende foranstaltninger mod disse produkter;

49.  understreger, at forbrugerne skal informeres om deres rettigheder og om de muligheder, de har, når de køber varer eller tjenesteydelser, især i krisetider; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at handle for at sikre pålidelige og tilstrækkelige oplysninger på en måde, der er let tilgængelig for forbrugere i hele Unionen;

50.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre "Next Generation EU"-foranstaltninger fuldt ud så hurtigt som muligt ved at gøre de nødvendige nationale procedurer så enkle og ubureaukratiske som muligt for at sikre, at EU's økonomiske genopretning er effektiv til at håndtere den dybeste krise, som EU har håndteret i den seneste tid; understreger, at covid-19-krisen ikke bør anvendes som en undskyldning for at udsætte, svække eller afskaffe gennemførelsen af forskellige produkt- og industristandarder, herunder standarder, der har til formål at fremme bæredygtighed, men at den snarere bør betragtes som en mulighed for at forbedre det indre marked på en måde, der fremmer en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug;

51.  mener, at en hurtig tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af helt afgørende betydning, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Parlamentet, Rådet og Kommissionen så hurtigt som muligt at drøfte en genopretningsplan for Schengen, herunder måder og midler til at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser, samt beredskabsplaner med henblik på at forhindre, at midlertidig kontrol ved de indre grænser bliver halvpermanente på mellemlang sigt;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at fuldføre integrationen af Schengenreglerne i alle EU's medlemsstater, således at samordnede og harmoniserede foranstaltninger kommer til at gælde for hele Unionen, og således at alle dens borgere nyder samme fordel af dem;

53.  minder om, at der er indført midlertidige restriktioner for alle ikkevæsentlige rejser fra tredjelande ind i Schengenområdet; understreger, at alle afgørelser om nægtelse af indrejse ved de ydre grænser skal efterleve bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig de grundlæggende rettigheder, jf. artikel 4 heri;

54.  opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til proaktivt at overvåge markedet under og efter krisen for at forhindre, at forbrugerne lider skade i forbindelse med covid-19-situationen, og til at hjælpe forbrugerne med at udøve deres rettigheder i henhold til EU-retten;

55.  understreger, at alle restriktive foranstaltninger, som de nationale myndigheder har indført som følge af covid-19-pandemien, pr. definition bør være af begrænset varighed, da deres eneste begrundelse er at håndtere pandemien; forventer, at Kommissionen nøje overvåger, om midlertidige foranstaltninger bliver ubegrundede varige hindringer for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer i det indre marked;

56.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for et "modstandsdygtigt Europa", der består af et risikovurderingskort og muligheder for at sikre forsvarlig forvaltning af og investeringer i sundhedssystemer og reaktioner på pandemier på EU-plan, herunder robuste forsyningskæder i EU, og sikre produktionen af vigtige produkter som lægemidler og medicinsk udstyr;

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
(2) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(3) EUT C 86 I af 16.3.2020, s. 1.
(4) EUT C 102 I af 30.3.2020, s. 12.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(6) EUT C 169 af 15.5.2020, s. 30.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0175.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0205.
(9) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.
(10) EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.


Byernes og den grønne infrastrukturs betydning - Det europæiske år for grønnere byer 2022
PDF 148kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om det europæiske år for grønnere byer 2022 (2019/2805(RSP))
P9_TA(2020)0241B9-0243/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om "Grøn infrastruktur – Styrkelse af Europas naturkapital"(4),

–  der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til EU-strategien for grøn infrastruktur(5),

–  der henviser til rapport af 24. maj 2019 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Status over gennemførelsen af EU's strategi for grøn infrastruktur" (COM(2019)0236),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2013 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Grøn infrastruktur - Styrkelse af Europas naturkapital" (COM(2013)0249),

–  der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget om Kommissionens meddelelse om "Grøn infrastruktur – Styrkelse af Europas naturkapital"(6),

–  der henviser til udtalelse af 16. oktober 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Grøn infrastruktur – Styrkelse af Europas naturkapital"(7),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen af 19. september 2013 om udvikling af en EU-politik for grøn infrastruktur (GI-politik) (O-000094/2013 – B7-0525/2013),

–  der henviser til Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet,

–  der henviser til prisen for Europas miljøhovedstad(8),

–  der henviser til borgmesterpagten om klima og energi(9),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om "Byernes og den grønne infrastrukturs betydning – Det europæiske år for grønnere byer 2022 (O‑000039/2020 – B9‑0014/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at grøn infrastruktur forstås som et strategisk planlagt net af naturlige og delvis naturlige områder, herunder miljøindslag, der er udformet og forvaltes til at levere en bred vifte af økosystemtjenester, og forstås som omfattende grønne områder (eller blå områder, hvis der er tale om akvatiske økosystemer) og andre fysiske karakteristika på landjorden (herunder i kystområder) og i havområder i såvel landlige som bymæssige omgivelser;

B.  der henviser til, at 72 % af befolkningen i EU bor i byer og forstæder, og at denne andel bliver ved med at stige og kunne nå 80 % inden 2020(10); der henviser til, at disse tal viser, at grønne byer er vigtigere end nogensinde før for håndteringen af de store udfordringer, som vores planet står over for, og at de har et stadig større potentiale som vigtige knudepunkter både for gennemførelsen af globale dagsordener og for inddragelsen af borgerne i den politiske beslutningstagning;

C.  der henviser til, at byerne står over for en række udfordringer, der spænder fra klimaændringernes indvirkning på borgernes sundhed til miljømæssige problemer, og der henviser til, at grøn infrastruktur har et bemærkelsesværdigt potentiale til at tilbyde naturbaserede økologiske, økonomiske og sociale løsninger på mange af disse problemer, der som regel er billige og bæredygtige og skaber job;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at øge bevidstheden om grøn infrastruktur og dens mange positive virkninger for økosystemerne og de tjenester, de leverer til befolkningen, for bedre at fremme naturbaserede løsninger inden for arealanvendelse og fysisk planlægning samt skabelse og genskabelse af grønne områder og for at fremskynde overgangen til en model baseret på grøn frem for grå infrastruktur i forbindelse med byplanlægning og territorial udvikling og for at sætte byerne i stand til at tilpasse sig bedre til de negative effekter af klimaændringerne;

E.  der henviser til, at grøn infrastruktur leverer økosystemtjenester, som er af afgørende betydning for vores trivsel, produktion af fødevarer i byerne, vandcirkulation og ‑tilbageholdelse, som fremmer nedsivning og mindsker forurening ved hjælp af naturlige processer, regulerer den omgivende lufttemperatur, støtter biodiversitet (herunder bestøvere), forbedrer næringsstofkredsløb, får boligområder til at se bedre ud, gør det lettere for beboerne at motionere og forbedrer deres trivsel;

F.  der henviser til, at grøn infrastruktur bidrager til udviklingen af Natura 2000-nettet i byområder, forbedrer forbindelserne mellem økologiske grønne og blå korridorer, fremmer bevarelsen af arter og levesteder, der er af afgørende betydning for økosystemet, og bidrager til opretholdelsen af økosystemtjenester i byområder; der henviser til, at de årlige fordele ved økosystemtjenester, der leveres af Natura 2000-nettet, er blevet anslået til 300 mia. EUR i hele EU, og at fordelene ved grøn infrastruktur er langt mere værd;

G.  der henviser til, at skabelsen af stadig grønnere byer indebærer mere end blot at gennemføre initiativer, som får byerne til at se grønnere ud, eftersom det er vigtigt at have ren luft, rent vand og ren jord og et bymiljø, der fremmer biodiversitet, for at sikre de grønne områders bæredygtighed;

H.  der henviser til, at grøn infrastruktur er en afgørende del af biodiversitetsstrategien for 2020 og biodiversitetsstrategien for 2030;

I.  der henviser til, at grøn infrastruktur bidrager til at afbøde klimaændringerne, da den styrker økosystemernes modstandsdygtighed over for klimaændringer og bidrager til at reducere mængden af atmosfærisk CO2 gennem direkte kulstofbinding, navnlig i tørvemoser, have og skove; der henviser til, at den også bidrager til at reducere vand- og spildevandspumpning og ‑behandling samt de dertil knyttede energibehov, og til at reducere bygningers energiforbrug og emissioner takket være "intelligente bygninger", som har grønne elementer såsom tage og mure og også består af nye materialer, der øger ressourceeffektiviteten; der henviser til, at grøn infrastruktur også bidrager til at reducere energiefterspørgslen og den transportrelaterede forurening ved at gøre det lettere at anvende alternative, rene transportformer såsom cykling, gang og ren offentlig transport, herunder transport ad vandveje;

J.  der henviser til, at grøn infrastruktur bidrager til klimatilpasning gennem beskyttelse af naturkapital, bevaring af naturtyper og arter, forbedring af miljøtilstanden, forvaltning af vandområder og fødevaresikkerhed; der henviser til, at udviklingen af grøn infrastruktur er en af de mest effektive foranstaltninger til klimatilpasning, som kan anvendes i byer, eftersom den afbøder de negative virkninger af klimaændringerne og de stadig hyppigere ekstreme vejrfænomener, f.eks. hedebølger, skovbrande, ekstreme regnskyl, oversvømmelser og tørke, og udligner ekstreme temperaturer og forbedrer livskvaliteten for EU-borgere, der bor i byområder;

K.  der henviser til, at mere end 22 % af de europæiske arter ifølge IUCN's rødliste over truede arter nu er truet af udryddelse; der henviser til, at grønnere byer bidrager til at fremme biodiversiteten og kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afbøde biodiversitetskrisen; der henviser til, at fremme af biodiversitet i byerne kan have sidegevinster såsom forøgelse af økosystemernes modstandsdygtighed og af potentialet for kulstofbinding;

L.  der henviser til, at god byplanlægning, tilplantet jord og gennemtrængelige belægninger er bedre til at øge vandbindingen, forvalte nedsivning, forhindre jorderosion og bekæmpe mængderne af ikkeoptaget vand i byområder, end asfalt og beton er; der henviser til, at grøn infrastruktur af høj kvalitet reducerer risikoen for oversvømmelser;

M.  der henviser til, at veludformet grøn infrastruktur er en af de bedste måder at øge mængden af økologiske grønne og blå korridorer på og dermed beskytte biodiversiteten;

N.  der henviser til, at planter renser luften ved at filtrere små partikler væk og producere ilt; der henviser til, at luftkvaliteten i vores byer er blevet en af de største sundhedsudfordringer i EU i dag; der henviser til, at renere luft vil forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker, herunder mennesker, der lider af astma og luftvejssygdomme; der henviser til, at 430 000 mennesker hvert år dør for tidligt som følge af indånding af forurenet luft i EU; der henviser til, at en forbedring af luftkvaliteten bør være en prioritet for EU, medlemsstaterne, regionerne og kommunerne for at beskytte mennesker og økosystemer mod følgerne af luftforurening; der henviser til, at en forbedring af luftkvaliteten kan reducere antallet af for tidlige dødsfald betydeligt;

O.  der henviser til, at anvendelse af træer og vegetation kan mindske støjforureningen i byområder; der henviser til, at støj er den andenstørste miljømæssige årsag til sundhedsproblemer næst efter dårlig luftkvalitet; der henviser til, at det EU-finansierede forskningsprojekt HOSANNA konstaterede, at naturlige plantestøjskærme er bedre til at beskytte indbyggere mod trafikstøj end de ligesidede lydbarrierer, der almindeligvis anvendes; der henviser til, at biodiversitet og natur påvirkes negativt af støjforurening, og at bestræbelserne på at gøre byer grønnere bør omfatte initiativer til reduktion af støjforurening;

P.  der henviser til, at grøn infrastruktur også bør fremmes i kystbyer, der som regel grænser op til vådområder, for at bevare biodiversiteten og økosystemerne i hav- og kystområderne og for at styrke en bæredygtig udvikling af kystøkonomien, turismen og landskabet, hvilket er en positiv udvikling, der så også forbedrer modstandsdygtigheden over for klimaændringer i disse sårbare områder, der er særlig berørt af stigninger i havenes vandstand;

Q.  der henviser til, at grøn infrastruktur bør fremmes i havneområder, da de er en vigtig del af kystbyer og normalt dækker store landområder, der også indgår i Natura 2000-nettet; der henviser til, at dette vil være en bedre måde at gøre noget ved miljøproblemer, f.eks. forurening og tab af biodiversitet, og bidrage til at fremme udviklingen af nye infrastrukturprojekter såsom elektrificering af havne;

R.  der henviser til, at grøn infrastruktur giver adgang til naturen for dem, som måske ellers ikke kommer i kontakt med den – f.eks. børn, ældre og personer med handicap – og bidrager til at lære dem om og øge deres bevidsthed om naturen og økologiske udfordringer;

S.  der henviser til, at grønnere byer kan skabe betydelige sundhedsmæssige fordele, da de forbedrer luftkvaliteten, tilskynder beboerne til at bevæge sig og motionere mere, og bidrager til at forebygge og helbrede depression, forbedre immunsystemet og i sidste ende øge lykke og velvære(11);

T.  der henviser til, at et større antal byparker og byhaver, grønnere gader, grønne tage på bygninger, busstoppesteder dækket af vegetation og grønnere legepladser, blandt andre ting, øger bydeles og byers tiltrækningskraft og komfort; der henviser til, at de også forbedrer de sociale kontakter mellem borgerne, fremmer positive adfærdsmæssige forandringer og skaber en stærkere fællesskabsfølelse; der henviser til, at offentligt ejede grønne områder kan give indbyggere i byerne uvurderlige fordele;

U.  der henviser til, at grønnere kvarterer har vist sig at kunne øge ejendommes økonomiske værdi, da de gør områder mere populære hos potentielle købere, hvilket gør det nødvendigt at træffe foranstaltninger til afbødning af såkaldt gentrificering og til sikring af ligelig adgang til grønnere kvarterer;

V.  der henviser til, at grønnere byer kan fremme mere bæredygtig fødevareproduktion i lille målestok og reducere fødevarernes fodaftryk ved at styrke korte forsyningskæder, hvilket gør det muligt for nye mikrovirksomheder at opstå og tilskynder indbyggerne til at være aktive på dette område og forstå fødevarekæden bedre, navnlig økologisk og miljømæssigt bæredygtig landbrugsdrift;

W.  der henviser til, at 80 % af det affald, der findes i havet, kommer fra byer, herunder fra tilstrømningsområder længere inde i landet; der henviser til, at det er vigtigt at forbedre affaldshåndteringssystemerne i byområder, navnlig forvaltning af diffus forurening, henkastet affald og makroaffald, f.eks. ved at styrke filtreringen i spildevandsrensningsanlæg med henblik på at gøre byerne grønnere og bekæmpe havforurening;

X.  der henviser til, at borgerne er nødt til at blive inddraget i og føle sig styrket til at komme med input til byplanlægning og udformning af grøn infrastruktur under hensyntagen til lokale miljømæssige, sociale, økonomiske og teknologiske karakteristika;

Y.  der henviser til, at udvikling af grøn infrastruktur går hånd i hånd med bæredygtig forvaltning af den, navnlig hvad angår vandressourcer; der henviser til, at det er vigtigt at forbinde grøn og blå infrastruktur på en miljømæssigt forsvarlig måde, herunder ved at genanvende vand og regnvand og forvalte vand effektivt;

Z.  der henviser til, at de økosystemtjenester, som træerne leverer, bliver langt vigtigere, jo ældre de bliver; der henviser til, at en sund og integreret forvaltning og planlægning af byområder er afgørende for at maksimere deres udviklingspotentiale og sætte borgerne i stand til fuldt ud at udnytte såvel potentialet i den grønne infrastruktur som de tjenester, den leverer;

1.  anerkender det bidrag, som grønnere byer kan yde til at nå de mål, der blev fastsat i Parisaftalen, og styrke EU's modstandsdygtighed over for og tilpasningsevne til klimaændringerne; fremhæver den vigtige rolle, som grønnere byer kan spille med hensyn til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling og indfri forpligtelserne i den nye dagsorden for byer, navnlig når det drejer sig om at forbedre udnyttelsen af vandressourcerne og at forbedre biodiversiteten i bymiljøet;

2.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ny EU-strategi for grønnere byer og grøn infrastruktur for at hjælpe byer med at bidrage til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og forbedre trivslen for mennesker, der bor i byerne;

3.  opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, der specifikt vedrører byernes rolle og fremmer investeringer i grøn infrastruktur;

4.  understreger betydningen af, at der reelt sker en integrering af klima- og miljøaspekterne i udformningen af bypolitik på lokalt, regionalt, nationalt og globalt plan;

5.  fremhæver behovet for at vedtage en tilpasningsstrategi for byer, der er eksponeret for følgerne af klimaforandringer, baseret på en ny innovativ økosystembaseret tilgang til risikoforebyggelse og -styring, navnlig ved at udpege områder, hvor vand trækker sig tilbage, områder, hvor oversvømmelse bliver absorberet, områder med naturlig beskyttelse og, i tilfælde hvor det er nødvendigt, områder, der kræver kunstig beskyttelse;

6.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at udarbejde handlingsplaner og deltage aktivt i aktiviteter, der tager sigte på at fremme og vedligeholde grønne byområder i samarbejde med relevante interessenter, herunder civilsamfundet;

7.  anerkender den store betydning, som offentlige grønne områder har for byboeres fysiske og psykiske velbefindende, navnlig i lyset af covid-19-pandemien; opfordrer de lokale, regionale og nationale myndigheder til at beskytte og fremme grønne områder i byerne, forbedre disses kvalitet og sikre, at deres indbyggere har let adgang til offentlige grønne områder i deres lokalområder;

8.  fastholder, at byernes potentiale til at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet og økosystemtjenester undervurderes; minder om, at styrkelse af biodiversitet, økosystemtjenester og grøn infrastruktur i byer og forstadsområder forbedrer menneskers sundhed; minder om, at udvikling og gennemførelse af naturbaserede løsninger til bevaring af biodiversitet og indarbejdelse og yderligere integration af biodiversitet og økosystemfunktioner i byudformning, -politik og -planlægning kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne i byerne, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme disse praksisser;

9.  glæder sig over, at biodiversitetsstrategien for 2030, som en del af den europæiske grønne pagt, indeholder et stærkt fokus på at gøre byområder og bynære områder grønnere og at forøge biodiversiteten i byområder; glæder sig især over de nye planer for grønnere byer og opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske byer er særdeles ambitiøse med udarbejdelsen af disse planer, og at de gennemføres effektivt; opfordrer medlemsstaterne til også at fremme grønnere områder i byområder med færre end 20 000 indbyggere;

10.  foreslår, at 2022 udpeges som europæisk år for grønnere byer;

11.  foreslår, at målene for det europæiske år for grønnere byer 2022 skal være at:

   a. skabe øget bevidsthed om fordelene ved grønne områder i et bebygget miljø; indføre initiativer til at øge skabelsen af grønne områder, herunder i nærheden af beboelsesområder
   b. øge mængden og kvaliteten af forskning og udviklingen af nye innovationer inden for forskellige ekspertiseområder og dermed skabe en grønnere merværdi og øge livskvaliteten i byer; stille målrettet støtte til rådighed til bæredygtig digitalisering i EU og dermed til nystartede virksomheder og digitale innovationer; styrke opskalering af grønne infrastrukturprojekter
   c. tilskynde lokale myndigheder og borgere til at gøre noget og forbedre deres egne bydele og deres eget miljø ved at bringe dem sammen som et fællesskab med henblik på at øge deres modstandsdygtighed og skabe en ny fremtid for deres byer; øge inddragelsen af borgerne i andre tiltag og beslutningsprocesser vedrørende byens miljø og livet i byen generelt
   d. skabe en kultur med påskønnelse af grønne områder og blå-grøn infrastruktur; tilskynde til byudvikling, der respekterer behovet for grønne områder som et vigtigt aspekt af livskvaliteten i byerne
   e. fremme brugen af klimavenlige materialer og tjenesteydelser gennem offentlige indkøb
   f. øge antallet af grønne infrastrukturprojekter; fortsætte og tilføje ressourcer til EU's strategi for grøn infrastruktur
   g. forbinde eksisterende initiativer og udveksle bedste praksis på tværs af medlemsstaterne, således som det er bestemt i adskillige initiativer og strategier, bl.a. for byplanlægning, bæredygtig byudvikling og bæredygtig infrastruktur, naturbaserede løsninger, grøn arkitektur, renere energi, mobilitet for fodgængere og cyklister, effektiv vandressourceforvaltning og bæredygtig og cirkulær affaldshåndtering på grundlag af affaldshierarkiet, der har til formål at nå målet om nul affald eller at reducere mængden af affald til et minimum gennem en maksimal stigning i omfanget af genanvendelse
   h. udarbejde en køreplan for, hvordan byerne i EU kan gøres grønnere og eksisterende grønne områder kan vedligeholdes frem til 2030, og formidle princippet om økologisk byplanlægning som et middel til at fremme harmoniske forbindelser mellem land- og bymiljøer og anerkende deres indbyrdes afhængighed og behovet for et tovejsforhold
   i. iværksætte uddannelsesaktiviteter rettet mod forskellige modtagere med et indhold, der er skræddersyet til målgruppen, navnlig børn
   j. tilskynde til initiativer med det formål at reducere bytrafik og fremme og investere i offentlig transport
   k. udfase brugen af pesticider og herbicider i byområder for at beskytte beboerne og biodiversiteten
   l. sikre den bredest mulige deltagelse fra miljøengagerede NGO'er i miljøbeskyttelse og uddannelsesaktiviteter
   m. i betydelig grad øge udnyttelsen af byens tage og facader til beplantning med henblik på at forbedre klimaet i byerne, luftkvaliteten og isoleringen
   n. støtte byhaver og bevarelse og udbygning af kolonihaver samt skolehaver i alle byer, da disse udgør en vigtig søjle i miljøuddannelse for børn;

12.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at gøre en indsats for at forbedre luftkvaliteten i byerne, navnlig ved at nedbringe emissioner ved hjælp af nye mobilitetsløsninger, som fremmer mere effektive og miljømæssigt bæredygtige offentlige transportmuligheder;

13.  fremhæver betydningen af at fremme og give borgerne mulighed for deltagelse i at gøre byområder grønnere og bevare grønne områder gennem deres inddragelse i bæredygtige fysiske planlægnings- og gennemførelsesfaser, hvor det er relevant, med henblik på at opnå bæredygtige byplanlægningsløsninger, at skabe ejerskab til relevante tiltag og at få socialt inklusive, modstandsdygtige og kulstofneutrale byer, som er attraktive for deres borgere; mener, at det er vigtigt at sikre, at borgerne er klar over, hvordan de kan bidrage til at gøre deres byer grønnere, bevare grønne områder og omdanne dem til sundere miljøer; opfordrer kommuner og regioner til i videst muligt omfang at støtte grønne initiativer, som er iværksat af borgere, og udvikle sponsorprojekter, hvor beboerne tager sig af friarealer; opfordrer kommuner og regioner til at vedtage og gennemføre ambitiøse initiativer for grønnere byer;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at støtte ambitiøse foranstaltninger til forbedring af energi- og ressourceeffektivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage til at sikre tilstrækkelige midler til tiltag, der bidrager til bæredygtig byudvikling og grøn infrastruktur, såsom innovationspartnerskaber og fælles indkøbsordninger mellem byer i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe med at styrke byernes kollektive magt for hurtigt at opskalere effektive løsninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte den private sektors deltagelse gennem offentlig-private partnerskaber, et mere ambitiøst program fra Den Europæiske Investeringsbank og incitamenter for SMV'er, som kan spille en afgørende rolle i udviklingen af innovative bæredygtige løsninger;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(3) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.
(4) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 190.
(5) Som beskrevet i Kommissionens EU-strategi for grøn infrastruktur: http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/strategy/index_en.htm
(6) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 43.
(7) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 153.
(8) https://ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/index_en.htm
(9) https://www.covenantofmayors.eu/da/
(10) Det Europæiske Miljøagentur, Analysing and managing urban growth (analyse og styring af væksten i byerne), Det Europæiske Miljøagentur, København, 2019, https://www.eea.europa.eu/articles/analysing-and-managing-urban-growth
(11) Europa-Kommissionen, Urban Green Spaces Increase Happiness (grønne byområder giver øget lykke), Europa-Kommissionen, Bruxelles, http://ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/space-increase-happiness/.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik