Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Den europæiske klimalov ***I |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Ligestilling af markinspektioner, der gennemføres i Ukraine, af afgrøder til formering af sædekorn og ligestilling af sædekorn produceret i Ukraine ***I |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0137), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0100/2020), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse af 18. september 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9‑0164/2020), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/... om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF, for så vidt angår ligestilling af markinspektioner, der gennemføres i Ukraine, af afgrøder til formering af sædekorn og om ligestilling af sædekorn produceret i Ukraine
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2020/1544.)
| |||||||||||
| Indsigelse mod en gennemførelsesretsakt: Specifikationerne for titandioxid (E 171) |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår specifikationerne for titandioxid (E 171), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer(1), særlig artikel 14, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer(2), særlig artikel 7, stk. 5, – der henviser til den sammenfattende rapport af 13. maj 2019 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder(3), – der henviser til den erklæring, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 10. maj 2019 og offentliggjort den 12. juni 2019(4), – der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), og artikel 5a, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5), – der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, og artikel 112, stk. 4, litra c), – der henviser til beslutningsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, A. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1333/2008 fastsætter bestemmelser om fødevaretilsætningsstoffer, der anvendes i fødevarer, med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og et højt niveau for forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af forbrugernes interesser og fair praksis i forbindelse med handel med fødevarer, under hensyntagen til beskyttelsen af miljøet, hvor det er relevant; B. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1331/2008 fastsætter en fælles procedure for vurdering og godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer, bl.a. ved at bidrage til den frie bevægelighed for fødevarer inden for Unionen og til et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder beskyttelse af forbrugernes interesser; Brugen af titandioxid (E 171) i fødevarer C. der henviser til, at titandioxid (E 171) er et fødevaretilsætningsstof, der delvis er fremstillet af nanopartikler og hovedsagelig findes i fødevarer som sukkervarer, kager, desserter, is, kiks, chokoladebarrer, bagværk og konditorvarer; der henviser til, at dets vigtigste funktion er at gøre produkterne hvide eller uigennemsigtige; D. der henviser til, at titandioxid (E 171) hovedsagelig anvendes i fødevarer, der er særligt populære blandt børn såsom tyggegummi, slik, chokolade og is, hvilket giver anledning til bekymring for så vidt angår den potentielle store eksponering af denne sårbare del af befolkningen; Vurdering af sikkerhedsrisici E. der henviser til, at manglen på data allerede blev påpeget i EFSA's videnskabelige udtalelse af 28. juni 2016(6) om titandioxid (E 171), hvilket hindrede en fuldstændig risikovurdering af tilsætningsstoffet; der henviser til, at bekymringerne med hensyn til sikkerheden af titandioxid (E 171) delvist skyldes, at fabrikanterne ikke fremlægger de data, der er nødvendige for at foretage risikovurderingen; F. der henviser til, at et betydeligt antal nyere videnskabelige publikationer(7) har stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden af titandioxid (E 171) og fremhævet potentielle risici i forbindelse med dets forbrug; G. der henviser til, at det franske nationale agentur for fødevaresikkerhed (ANSES) i sin udtalelse af 12. april 2019(8) identificerede mulige kræftfremkaldende virkninger af titandioxid (E 171), herunder andre skadelige virkninger, og konkluderede, at der fortsat er videnskabelig usikkerhed vedrørende sikkerheden af titandioxid (E 171) og manglende data, hvilket betyder, at enhver bekymring over den potentielle toksicitet af titandioxid (E 171) for forbrugerne ikke kan fjernes; der henviser til, at det nederlandske kontor for risikovurdering og forskning (BuRO)(9) også har fremhævet datamangler og usikkerheder; H. der henviser til, at EFSA's seneste erklæring om titaniumdioxid (E 171) i fødevarer(10) henviser til udtalelsen fra ANSES og også anerkender en række usikkerhedsmomenter i forbindelse med sikkerheden ved dets anvendelse; I. der henviser til, at 19 videnskabsfolk fra otte lande mødtes i februar 2016 i Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) i Lyon, Frankrig, for at revurdere de kræftfremkaldende egenskaber af titandioxid (E 171) og konkluderede, at det burde klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker (dvs. gruppe 2B)(11); J. der henviser til, at National Institute for Occupational Safety and Health (det amerikanske nationale institut for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen) har fastslået, at eksponering for ultrafin titandioxid (E 171) bør betragtes som et potentielt erhvervs-carcinogen(12); Risikostyringsbeslutninger K. der henviser til, at den franske regering på baggrund af ANSES' udtalelse og den efterfølgende EFSA-erklæring, der ikke kunne fjerne betænkelighederne, vedtog et dekret, der forbyder salg af fødevarer indeholdende titandioxid (E 171) pr. 1. januar 2020 som en sikkerhedsforanstaltning til beskyttelse af forbrugernes sundhed; L. der henviser til, at Kommissionen i stedet for at foreslå en udfasning af anvendelsen af titandioxid (E 171) i fødevarer har fremlagt et udkast til forordning om ændring af definitionen af og specifikationerne for dette fødevaretilsætningsstof, som fortsat tillader, at titandioxid (E 171) lovligt bringes i omsætning og fastholdes på markedet; M. der henviser til, at enhver beslutning om ikke at forbyde titandioxid (E 171) på markedet, stiller virksomheder, der har valgt at anvende forsigtighedsprincippet og erstatte eller fjerne titandioxid (E 171) fra deres produkter, ufordelagtigt; Forsigtighedsprincippet og "andre faktorer" N. der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper; O. der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter"; P. der henviser til, at mere end 85 000 borgere i hele Europa allerede har underskrevet et andragende(13) om støtte til det franske forbud mod titandioxid (E 171) og har anmodet om, at forsigtighedsprincippet gennemføres på baggrund af usikkerhederne i forbindelse med fødevaretilsætningsstoffer, der ikke tjener noget ernæringsmæssigt formål og kan udgøre en risiko for forbrugerne; Q. der henviser til, at godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer også kan tage hensyn til andre faktorer af relevans for den pågældende sag, herunder samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige faktorer, forsigtighedsprincippet og kontrolmulighederne, jf. forordning (EF) nr. 1331/2008; Betingelser for tilladelser og alternativer R. der henviser til, at et fødevaretilsætningsstof i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1333/2008 kun må tillades, hvis det er sikkert, teknologisk begrundet, og hvis anvendelsen heraf ikke vildleder, men derimod er til fordel for forbrugeren; S. der henviser til, at titandioxid (E 171) kun anvendes til æstetiske formål og ikke har nogen ernæringsmæssig værdi eller en gavnlig teknologisk funktion i fødevarer; T. der henviser til, at der ikke er noget overbevisende teknologisk behov for anvendelse af titandioxid (E 171), og at mange fødevareproducenter og -detailhandlere på det franske marked har formået at fjerne titandioxid (E 171) fra deres produkter for at overholde det franske dekret om suspension af markedsføringen af fødevarer, der indeholder tilsætningsstoffet(14); der henviser til, at nogle multinationale selskaber har forpligtet sig til at fjerne titandioxid (E 171) fra deres fødevareportefølje(15); U. der henviser til, at de fleste medlemsstater indtil videre har kæmpet for at håndhæve kravet om mærkning af nanopartikler i fødevarer; der henviser til, at undersøgelser foretaget af forbrugergrupper i Spanien, Belgien, Italien og Tyskland har fundet nanopartikler af titandioxid (E 171) i mængder på over 50 %, uden at tilsætningsstoffet er blevet mærket som "nano"(16), herunder i fødevarer som f.eks. slik, tyggegummi og kager, der ofte indtages af børn og andre sårbare befolkningsgrupper; 1. modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning; 2. mener, at dette udkast til Kommissionens forordning ikke er foreneligt med formålet med og indholdet af forordning (EF) nr. 1333/2008 og forordning (EF) nr. 1331/2008; 3. er af den opfattelse, at det er i strid med bestemmelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1333/2008 og kan have en negativ indvirkning på de europæiske forbrugeres sundhed, at det fortsat tillades at markedsføre og sælge titaniumdioxid (E 171) som fødevaretilsætningsstof; 4. opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage; 5. opfordrer Kommissionen til at anvende forsigtighedsprincippet og fjerne titandioxid (E 171) fra EU-listen over tilladte fødevaretilsætningsstoffer; 6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Indsigelse mod en gennemførelsesretsakt: grænseværdier for acrylamid i visse fødevarer til spædbørn og småbørn |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for acrylamid i visse fødevarer til spædbørn og småbørn (D067815/03), – der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3, – der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2017/2158 af 20. november 2017 om afbødende foranstaltninger og benchmarkniveauer for reduktion af forekomsten af acrylamid i fødevarer(2), – der henviser til den videnskabelige udtalelse om acrylamid i fødevarer, som blev vedtaget af Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM-panelet) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 30. april 2015 og offentliggjort den 4. juni 2015(3), – der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(4), – der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, og artikel 112, stk. 4, litra c), – der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Generelt A. der henviser til, at acrylamid er en kemisk forbindelse i fødevarer, som dannes af de naturligt forekommende stoffer fri asparagin og sukker i forbindelse med forarbejdning ved høje temperaturer såsom stegning, ristning og bagning; B. der henviser til, at forbrugerne eksponeres for acrylamid gennem industrielt producerede fødevarer såsom chips, brød, kiks og kaffe, men også gennem madlavning i hjemmet, f.eks. når de rister brød eller tilbereder pomfritter; C. der henviser til, at spædbørn, småbørn og andre børn er den mest udsatte aldersgruppe, eftersom de har en lavere kropsvægt og derfor er særligt sårbare; der henviser til, at det er velkendt, at børn har en højere stofskifte på grund af det større forhold mellem lever og kropsvægt, hvilket gør det mere sandsynligt, at glycidamid (acrylamids matabolit, der dannes ved biotransformation) kan dannes i større grad hos børn, hvilket øger risikoen for acrylamidtoksicitet hos børn(5); Sikkerhedsmæssige betænkeligheder D. der henviser til, at acrylamid ifølge den harmoniserede klassificering og mærkning (CLP00), som er godkendt af Unionen, er giftigt, hvis det sluges, kan forårsage genetiske defekter, kan forårsage kræft, forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering, er skadeligt ved kontakt med huden, forårsager alvorlig øjenirritation, er skadeligt ved indånding, er mistænkt for at skade forplantningsevnen, forårsager hudirritation og kan forårsage en allergisk hudreaktion; der henviser til, at den klassificering, som virksomheder har forelagt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i REACH-registreringer, viser, at dette stof mistænkes for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn(6); E. der henviser til, at der ud over dette blev observeret degenerering af den perifere nerve og nerveterminaler i visse hjerneområder, som er forbundet med hukommelse, indlæring og kognitive funktioner(7); F. der henviser til, at CONTAM-panelets videnskabelige udtalelse af 30. april 2015 om acrylamid i fødevarer(8) på baggrund af alle tilgængelige data identificerede fire mulige kritiske endepunkter for acrylamidtoksicitet, dvs. neurotoksicitet, konsekvenser for den mandlige reproduktionsevne, udviklingstoksicitet og karcinogenicitet; der henviser til, at CONTAM-panelet også bemærkede, at acrylamid er et kimcellemutagen, og at der på nuværende tidspunkt ikke findes fastlagte procedurer for risikovurdering, som anvender dette endepunkt; der henviser til, at CONTAM-panelet mere specifikt bekræftede tidligere evalueringer, ifølge hvilke acrylamid i fødevarer potentielt kan øge risikoen for at udvikle kræft hos forbrugere i alle aldersklasser; G. der henviser til, at acrylamidtoksicitet allerede blev anerkendt i en fælles rapport fra FAO/WHO i 2002(9); der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC)(10) har klassificeret acrylamid som værende "sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker", at USA's National Toxicology Program (NTP)(11) har klassificeret det som et stof, der med "rimelighed kan forventes at være kræftfremkaldende hos mennesker", og at den amerikanske miljøstyrelse (EPA)(12) har klassificeret det som et stof, der "sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker"; H. der henviser til, at acrylamids hormonforstyrrende egenskaber drøftes i flere videnskabelige undersøgelser(13) og skal undersøges så hurtigt som muligt; Forsigtighedsprincippet I. der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper; J. der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter"; Særlige lovkrav K. der henviser til, at artikel 2, stk. 1, og 2, i forordning (EØF) nr. 315/93 fastlægger, at fødevarer, der indeholder et forurenende stof i et omfang, som er uacceptabelt ud fra hensynet til den offentlige sundhed og især på det toksikologiske plan, ikke må markedsføres, og at forurenende stoffer skal holdes på et niveau, der er så lavt, som det med rimelighed kan opnås gennem god praksis i alle faser af fødevareproduktionen; L. der henviser til, at fødevarevirksomhedsledere i henhold til forordning (EU) 2017/2158 skal anvende afbødende foranstaltninger og gennemføre visse aktiviteter for at reducere acrylamidindholdet i visse fødevarer med henblik på at sikre, at indholdet af acrylamid i deres produkter forbliver under "benchmarkniveauer", som anvendes til at efterprøve effektiviteten af de afbødende foranstaltninger ved prøveudtagninger og analyser; M. der henviser til, at de benchmarkniveauer, der er fastsat i forordning (EU) 2017/2158, har været gældende siden april 2018, og at de skal revideres af Kommissionen hvert tredje år og første gang senest tre år efter anvendelsesdatoen for denne forordning med henblik på at fastsætte lavere niveauer(14); N. der henviser til, at der mangler benchmarkniveauer for flere produktkategorier såsom grøntsagschips, kroketter eller riskiks, hvoraf nogle har vist sig at indeholde et højt indhold af acrylamid; der henviser til, at der i Kommissionens henstilling (EU) 2019/1888(15) opstilles en ikkeudtømmende liste over fødevarekategorier, som bør overvåges regelmæssigt for forekomsten af acrylamid; O. der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 315/93 om nødvendigt kan fastsætte maksimumstolerancer for bestemte forurenende stoffer for at beskytte den offentlige sundhed; der henviser til, at der endnu ikke er fastsat grænseværdier for acrylamid i fødevarer; der henviser til, at det i betragtning 15 i forordning (EU) 2017/2158 angives, at det som supplement til de afbødende foranstaltninger bør overvejes at fastsætte grænseværdier for acrylamid i visse fødevarer; Udkastet til Kommissionens forordning P. der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning anerkender betydningen af, at indholdet af acrylamid i fødevarer skal være så lavt, som det med rimelighed er muligt; Q. der henviser til, at det i udkastet til Kommissionens forordning foreslås at fastsætte grænseværdier for udelukkende to meget specifikke kategorier af fødevarer, nemlig for "kiks og tvebakker til spædbørn og småbørn" (150 µg/kg, hvilket svarer til det nuværende benchmarkniveau) og for "babymad, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn, undtagen kiks og tvebakker" (50 µg/kg, som er 10 µg/kg højere end det nuværende benchmarkniveau på 40 µg/kg); R. der henviser til, at Kommissionen har baseret sit udkast til forordning på data om forekomst, som stammer fra perioden 2015-2018; der henviser til, at det, hvis forordning (EU) 2017/2158 skal have en virkning på acrylamidindholdet i fødevarer, med rimelighed kan forventes, at fødevareproducenterne i det mindste nu bør have nået den benchmarkværdi, der blev fastsat for tre år siden; Markedssituationen og vurdering af udkastet til Kommissionens forordning S. der henviser til, at forskning, som blev udført i efteråret 2018 af ti forbrugerorganisationer i hele Europa(16), har vist, at en række produkter, som ikke falder ind under de to kategorier, der er reguleret i udkastet til Kommissionens forordning, såsom kiks og vafler, ofte indtages af børn under tre år, og at nogle af disse produkter markedsføres åbenlyst til børn (dvs. emballage med tegneseriefigurer, der appellerer til børn); der henviser til, at en lignende situation formodentlig er gældende for produkter som kiks eller morgenmadscerealier; T. der henviser til, at benchmarkniveauet for "kiks og vafler" (350 μg/kg) og benchmarkniveauet for "kiks og tvebakker til spædbørn og småbørn" (150 μg/kg) er meget forskellige, uden at forældrene gøres opmærksomme på forskellen i forhold til det ønskede maksimumsindhold af acrylamid; U. der henviser til, at det også blev konstateret, at en tredjedel af de testede produkter lå på eller over benchmarkniveauet for kiks og vafler, og ud af de kiks og vafler, der er identificeret som fødevarer, der "ofte indtages af børn under tre år", ville tæt på to tredjedele ikke have overholdt det benchmark, der er fastsat for kategorien "kiks og tvebakker til spædbørn og småbørn"; V. der henviser til, at det er ubestridt, at forekomsten af acrylamid i fødevarer kan minimeres ved at anvende passende afbødende foranstaltninger(17); der henviser til, at det i alle fødevarekategorier har vist sig at være muligt at fremstille produkter med et lavt acrylamidindhold(18); W. der henviser til, at både data fra forbrugerundersøgelser(19) i 2018 og data om forekomst, der stammer fra EFSA's database fra perioden 2015-2018, viser – for så vidt angår udkastet til Kommissionens forordning – at et meget stort flertal af producenter let har opnået lavere niveauer end de foreslåede 150 μg/kg og 50 μg/kg i begge fødevarekategorier; der henviser til, at det kan antages, at næsten alle produkter kan opfylde disse niveauer i dag; der henviser til, at et strengere niveau derfor er nødvendigt for at skabe et incitament til yderligere reduktion; X. der henviser til, at fastsættelsen af grænseværdier klart letter medlemsstaternes håndhævelse af reglerne vedrørende acrylamid; der henviser til, at grænseværdierne dog stadig skal fastsættes i overensstemmelse med ALARA-princippet ("så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt") som fastsat i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 315/93; Y. der henviser til, at det kan konkluderes, at de niveauer, der foreslås i udkastet til Kommissionens forordning, allerede nås nemt af de fleste produkter på markedet, og at det har vist sig at være muligt at opnå lavere niveauer, uden at der er behov for en stor indsats; Andre overvejelser Z. der henviser til, at yderligere forskning kan bidrage til at forstå årsagerne til den store variation i acrylamidindholdet i fødevarekategorier og identificere strategier med henblik på at minimere dannelsen af acrylamid; AA. der henviser til, at det er afgørende at overvåge effektiviteten af reglerne vedrørende acrylamid; der henviser til, at dette indebærer, at medlemsstaterne foretager effektive og tilstrækkeligt hyppige kontroller og indsamler data om forekomsten af acrylamid; AB. der henviser til, at offentlige oplysningskampagner kan bidrage til at øge forbrugernes bevidsthed om produkter med potentielt højere acrylamidindhold og oplyse dem om, hvordan man kan begrænse eksponeringen for acrylamid ved madlavning; 1. modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning; 2. mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet og indholdet i forordning (EØF) nr. 315/93; 3. mener, at det kan have negative konsekvenser for de europæiske forbrugeres sundhed at fortsætte med at tillade et højt indhold af acrylamid i fødevarer; mener derfor, at det er af yderste vigtighed at mindske acrylamidindholdet i fødevarer; 4. mener, at den foreslåede grænseværdi for acrylamid i fødevarekategorien "babymad, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn, undtagen kiks og tvebakker" bør fastsættes under og helt sikkert ikke over det nuværende benchmarkniveau på 40 µg/kg; 5. mener, at den foreslåede grænseværdi for acrylamid i fødevarekategorien "kiks og tvebakker til spædbørn og småbørn" bør fastsættes klart under det nuværende benchmarkniveau på 150 µg/kg; 6. anmoder Kommissionen om at fastsætte strenge grænseværdier for ikke blot de to produktkategorier, der er foreslået i udkastet til Kommissionens forordning, men også for andre produktkategorier og især for kiks og tvebakker, som ikke hører ind under den særlige kategori "kiks og tvebakker til spædbørn og småbørn"; 7. ser frem til en revision af benchmarkniveauerne inden april 2021 med henblik på at sænke dem; insisterer på, at benchmarkniveauerne skal afspejle den løbende reduktion af forekomsten af acrylamid i fødevarer og være orienteret om de bedste resultater med henblik på at tilskynde producenterne til at gøre en yderligere indsats; 8. glæder sig over Kommissionens henstilling (EU) 2019/1888 af 7. november 2019 om overvågning af forekomsten af acrylamid i visse fødevarer; insisterer på, at benchmarkniveauerne (der eventuelt skal efterfølges af grænseværdier) skal fastsættes hurtigt for de produktkategorier, der viser sig at indeholde et højt indhold af acrylamid; 9. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at intensivere forskningen i dannelsen af acrylamid i fødevarer med henblik på at identificere strategier, der har til formål at minimere dannelsen af acrylamid; anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer forskningen i acrylamids og glycidamids mulige hormonforstyrrende egenskaber; 10. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres fødevarekontrolkapacitet med henblik på at overvåge effektiviteten af reglerne vedrørende acrylamid og indsamle, offentliggøre og videregive oplysninger om forekomsten af acrylamid til EFSA; 11. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at oplyse offentligheden om produktkategorier, der har et potentielt højere acrylamidindhold, og om strategier for, hvordan man kan begrænse eksponeringen for acrylamid ved madlavning; 12. opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt; 13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den europæiske skovstrategi – vejen frem |
| |||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640), til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi (COM(2020)0380) og til sine beslutninger af 15. januar 2020 om den europæiske grønne aftale(1) og af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(2), – der henviser til New York-erklæringen om skove, som Den Europæiske Union ratificerede den 23. juni 2014, – der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 7. december 2018 med titlen "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"" (COM(2018)0811), – der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"(3) – der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" (COM(2019)0352), – der henviser til Rådets konklusioner af 15. april 2019 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi og en ny strategisk ramme for skove (08609/2019), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter(4) samt de efterfølgende gennemførelsesforoFrdninger med ajourføring af listen over invasive arter, herunder forstlige slægter og arter, – der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 30. oktober 2019 om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 7. december 2018 med titlen "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"", – der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES), – der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe" (Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om omstillingen til et bæredygtigt Europa), som blev offentliggjort den 4. december 2019, – der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 11. april 2019 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi, – der henviser til midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien frem til 2020, – der henviser til EU's opdaterede bioøkonomiske strategi, – der henviser til klimastrategien for 2050, – der henviser til Rådet konklusioner af 29. november 2019 om EU's opdaterede bioøkonomiske strategi(5), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773), – der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 16. maj 2018 om midtvejsevalueringen af EU's skovstrategi(6), – der henviser til Europa 2020-strategien, der omfatter initiativerne Innovation i EU og Et ressourceeffektivt Europa, – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0154/2020), – der henviser til medlemsstaternes ansvar i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) samt FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), A. der henviser til, at EU's interne og internationale forpligtelser, f.eks. med hensyn til den europæiske grønne pagt, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Kyotoprotokollen, Parisaftalen og skabelsen af et emissionsfrit samfund, vil være umulige at opnå uden de klimamæssige fordele og andre økosystemtjenester, som skovene og den skovbaserede sektor leverer; B. der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke omtaler en fælles EU-skovpolitik, og at ansvaret for skovene ligger hos medlemsstaterne; der henviser til, at EU imidlertid gennem sine politikker og retningslinjer, herunder artikel 4 i TEUF vedrørende energi, miljø og landbrug, traditionelt bidrager til bæredygtig skovforvaltning og medlemsstaternes beslutninger om skove; C. der henviser til, at skove og hele den skovbaserede værdikæde er afgørende for videreudviklingen af den cirkulære bioøkonomi, da de skaber arbejdspladser, sikrer økonomisk velfærd i landdistrikter og byområder, bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, giver sundhedsmæssige fordele og beskytter biodiversiteten og fremtidsudsigterne for bjergområder, øer og landdistrikter samt bekæmper ørkendannelse; D. der henviser til, at velfinansieret forskning af høj kvalitet, innovation, indsamling af information, vedligeholdelse og udvikling af databaser, bedste praksis og videndeling er af den allerstørste betydning for EU's multifunktionelle skoves fremtid og for hele den skovbaserede værdikæde set i lyset af de stigende krav, der stilles til dem, og behovet for at udnytte de mange muligheder og håndtere de mange udfordringer, som samfundet står over for; E. der henviser til, at skovene udgør vores naturarv, som vi bør bevare og opretholde, og at en fornuftig forvaltning af denne naturarv er afgørende for, at den kan trives og være en kilde til biodiversitet og økonomisk, turismemæssig og social velstand; F. der henviser til, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik har stillet redskaber og ressourcer til rådighed med henblik på at støtte skovbrugssektoren og bør fortsætte hermed i den fælles landbrugspolitik efter 2020 ved at have stærkt fokus på bæredygtig skovdrift; G. der henviser til, at der er 16 millioner private skovejere i EU, som ejer omkring 60 % af skovene i EU; der henviser til, at den gennemsnitlige størrelse på privatejede skove er 13 ha, mens omkring to tredjedele af de private skovejere ejer mindre end 3 ha skov; H. der henviser til, at bæredygtigt forvaltede skove har en enorm betydning for sikring af arbejdspladser i landdistrikterne og er til gavn for menneskers sundhed, samtidig med at de yder et vitalt bidrag til miljøet og biodiversiteten; I. der henviser til, at der er en indbyrdes forbindelse mellem foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i skove, eftersom forskellige aspekter skal afbalanceres og synergierne mellem dem fremmes, navnlig i medlemsstaternes tilpasningsstrategier og -planer; J. der henviser til, at de europæiske skove befinder sig i forskellige situationer og derfor bør håndteres forskelligt, men altid med en forbedring af deres økonomiske, sociale og miljømæssige funktioner for øje; K. der henviser til, at regionerne i den yderste periferi rummer reservoirer, som er særdeles rige på biodiversitet, og at det er afgørende, at disse reservoirer bevares; L. der henviser til, at tab af biodiversitet i skovene har betydelige miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser; M. der henviser til, at jordkvalitet spiller en afgørende rolle for økosystemtjenester som vandfiltrering og -lagring og dermed beskyttelse mod oversvømmelser og tørke, CO2-lagring, biodiversitet og vækst i biomasse; der henviser til, at processen med at forbedre jordkvaliteten, som i visse regioner eksempelvis sker ved at omdanne nåleskov til permanent løvskov, er en økonomisk udfordrende proces, der tager årtier; N. der henviser til, at kendskabet til den afgørende rolle, som bæredygtig skovforvaltning spiller, bør fremmes i de europæiske samfund, der i stigende grad har mistet koblingen til skove og skovbrug, og at de mange fordele, som skovene bidrager med set ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt samt kulturelt og historisk synspunkt, bør fremhæves; O. der henviser til, at skovene ud over kulstofbinding har en gavnlig indvirkning på klimaet, på atmosfæren, på bevarelsen af biodiversiteten og på forvaltningen af vandløb og vandmiljøer, beskytter jorden mod erosion forårsaget af vand og vind og besidder andre nyttige naturlige egenskaber; P. der henviser til, at næsten 23 % af skovene i Europa findes i Natura 2000-områder, hvor visse medlemsstater tegner sig for over 50 %, og at næsten halvdelen af naturtyperne i Natura 2000-områder er skove; Q. der henviser til, at man fra skove kan udvinde både primære skovprodukter såsom træ og værdifulde sekundære produkter såsom svampe, trøfler, urter, honning og bær, hvilket er yderst vigtigt for de økonomiske aktiviteter i visse regioner i Unionen; R. der henviser til, at de europæiske skove spiller en vigtig rolle med hensyn til at forbedre miljøet, udvikle økonomien, opfylde medlemsstaternes behov for træprodukter og forbedre befolkningens trivsel; S. der henviser til, at skovlandbrug, hvilket defineres som dyrkningssystemer, hvor træer dyrkes i kombination med landbrug på samme jordstykke, er en samling af arealforvaltningssystemer, som fremmer den overordnede produktivitet, genererer mere biomasse, bevarer og genopretter jorden samt leverer en række værdifulde økosystemtjenester; T. der henviser til, at skovenes multifunktionelle rolle, den betydelige tid, det tager at etablere dem, og betydningen af at sikre en god artsdiversitet gør bæredygtig udnyttelse og bevarelse og forøgelse af skovenes ressourcer til en vigtig europæisk opgave; U. der henviser til, at socialt og miljømæssigt forsvarlig jagt også spiller en vigtig rolle i skovregioner og delvise skovregioner ved at kontrollere mængden af vildt eller spredningen af vildtsygdomme, eksempelvis afrikansk svinepest; V. der henviser til, at skove spiller en afgørende rolle for bekæmpelsen af jorderosion og ørkendannelse i landområder; der henviser til, at undersøgelser viser, at træer i parker og bymiljøer har en positiv effekt med hensyn til at sænke temperaturerne i sammenligning med områder uden træer; W. der henviser til, at der i indeværende programmeringsperiode (2014-2020) er indeholdt foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik, som er rettet mod at bistå de økonomiske aktører i deres opbygning af kapaciteter i relation til skovforvaltning; X. der henviser til, at visse skovbrugsregioner har oplevet en massiv invasion af skadegørere og insekter såsom almindelige borebiller og diverse svampe; der henviser til, at naturlige bestande af kastanjetræer er blevet massivt angrebet af kastanjekræft (Cryphonectria parasitica), som er en alvorlig trussel mod disse bevoksningers overlevelse, men også på længere sigt truer de tilknyttede menneskelige aktiviteter, såsom produktion og indsamling af kastanjer; Y. der henviser til, at de tilgængelige data om skove på EU-niveau er ufuldstændige og af svingende kvalitet, hvilket hæmmer muligheden for at koordinere skovforvaltning på EU-plan; Z. der henviser til, at der også i EU foregår ulovlig skovhugst; Et kig bagud – nylige succeser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen 1. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport med titlen "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's skovstrategi "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"" (COM(2018)0811); 2. glæder sig over medlemsstaternes og Kommissionens tiltag for at opfylde målsætningerne i EU's skovstrategi samt inddragelsen af Den Stående Skovbrugskomité, den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, ekspertgruppen vedrørende skovbrande, ekspertgruppen vedrørende skovbaserede industrier og sektorrelaterede forhold samt relevante interessenter i den flerårige gennemførelsesplan for skove (Forest MAP); 3. anerkender, at det i Kommissionens rapport fra 2018 om fremskridt med gennemførelsen af den nuværende EU-skovstrategi hedder, at strategien har været nyttig som et koordinationsværktøj, og at de "otte plus et" prioriterede områder generelt er blevet gennemført med relativt få hindringer bortset fra de store udfordringer, som skal tackles gennem biodiversitetspolitik, og de aktuelle udfordringer på områderne "hvilke skove har vi, og hvordan ændrer de sig?", navnlig hvad angår offentlighedens opfattelse og oplysninger om skovbrugssektoren, og "at fremme samordning og kommunikation", navnlig hvad angår skovrelaterede politikker; 4. fremhæver, at der som led i den paneuropæiske FOREST EUROPE-proces blev opnået international enighed om en definition af bæredygtig skovforvaltning; bemærker, at definitionen er blevet indarbejdet i national lovgivning og i de frivillige ordninger, eksempelvis med hensyn til skovcertificering, som findes i medlemsstaterne; 5. understreger, at fremme af bæredygtig skovforvaltning i EU som led i EU's skovstrategi og de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er blevet gennemført inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, i det store og hele har haft en positiv indvirkning på skovene og skovenes tilstand og på indkomstmulighederne i landdistrikterne samt på biodiversiteten i EU's skove og har styrket de klimafordele, som den skovbaserede sektor bidrager med; bemærker imidlertid, at der fortsat er behov for at styrke bæredygtig skovforvaltning på en afbalanceret måde for at sikre, at skovenes økologiske tilstand bedres, styrke økosystemernes sundhedsmæssige tilstand og modstandskraft og sikre, at de bedre er i stand til at tilpasse sig ændrede klimaforhold, mindske risiciene ved og virkningerne af naturlige forstyrrelser samt beskytte nuværende og fremtidige generationers muligheder for at forvalte skovene, f.eks. på en sådan måde, at skovejeres og SMV'ers mål realiseres, og forbedre kvaliteten af eksisterende skove og skovområder; mener, at EU-skovstrategien bør indeholde passende instrumenter med henblik herpå; peger på, at medlemsstaterne er forpligtet til at drive bæredygtigt skovbrug på eksemplarisk vis; mener, at modellerne for skovforvaltning bør indarbejde miljømæssig, samfundsmæssig og økonomisk bæredygtighed, hvilket betyder, at forvaltningen og anvendelsen af skovene og skovarealerne foregår på en sådan måde, at man bevarer deres biodiversitet, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og mulighed for både nu og i fremtiden at opfylde deres relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan og ikke skader andre økosystemer; understreger, at anerkendelse og beskyttelse af ejendomsrettigheder er afgørende for at opnå en langsigtet forpligtelse til bæredygtig skovforvaltning; peger på, at bevaring og bæredygtig forvaltning af vores skove er et centralt element i vores almindelige trivsel, da de danner ramme om velfærdsaktiviteter af almen interesse inden for fritid og sundhed samt uddannelse, og anerkender, at bæredygtig skovforvaltning fremmer beskyttelsen af biodiversiteten i Europas skove; opfordrer til beskyttelse af primærskove med en bevaret struktur, artsrigdom og et tilstrækkeligt areal, hvor disse skove stadig findes; bemærker, at der ikke findes nogen EU-definition af urskove, og opfordrer Kommissionen til at indføre en definition, som skal udarbejdes i Den Stående Skovbrugskomité under processen med at udforme EU's fremtidige skovstrategi; understreger, at der kan være divergerende meninger om forskellige skovtypers evne til at absorbere CO2 og mener derfor, at den nye EU-skovstrategi bør fremme bæredygtig skovforvaltning; beklager de ubæredygtige praksisser og den ulovlige skovhugst, der finder sted i nogle medlemsstater på trods af EU's tømmerforordning, og opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gøre mere for at sætte en stopper for den samt til at forbedre eller styrke deres nationale lovgivning, såfremt det er nødvendigt; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at træffe foranstaltninger på disse områder ved nøje at overvåge og håndhæve eksisterende EU-lovgivning og opfordrer Kommissionen til hurtigt at indlede traktatbrudsprocedurer, når der forekommer overtrædelser, og til at følge op på sager om ulovlig skovhugst gennem alle kompetente organer; opfordrer Kommissionen til straks at færdiggøre kvalitetskontrollen af EU's regler mod ulovlig skovhugst; 6. konkluderer, at både forskellene mellem medlemsstaterne og forskellene mellem regionerne i medlemsstaterne har været en vigtig faktor i forbindelse med overvejelserne om foranstaltninger på EU-plan; 7. udtrykker dyb bekymring over, at manglende gennemførelse af gældende EU-lovgivning og mistanke om korruption i dele af Unionen har resulteret i ulovlig skovhugst samt ikkebæredygtige skovbrugsaktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe korruption samt til at gennemføre den gældende lovgivning i fuldt omfang; Lige nu – status for EU's skove 8. understreger, at EU's skove, sammen med skovene i dets oversøiske territorier og i den yderste periferi, er multifunktionelle og kendetegnet ved stor mangfoldighed med hensyn til aspekter som ejerskabsmønstre, størrelse, struktur, biodiversitet, modstandsdygtighed og udfordringer; påpeger desuden, at skovene bidrager til samfundet med en lang række økosystemtjenester, herunder levesteder for arter, kulstofbinding, råmaterialer, vedvarende energi, forbedret luftkvalitet, rent vand, grundvandsdannelse, erosionskontrol og beskyttelse mod tørke, oversvømmelser og laviner og tilvejebringer ingredienser til lægemidler, samtidig med at de rummer et stort kulturelt og rekreativt potentiale; henviser til, at alt dette ikke længere synes at være fuldstændigt sikret, da skovejere på grund af den vanskelige økonomiske situation som følge af klimaændringerne og andre medvirkende årsager ikke længere kan geninvestere i skoven; bemærker, at kun 26 % af skovarterne og 15 % af skovnaturtyperne ifølge de seneste skøn har udvist en gunstig bevaringsstatus; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at økosystemerne beskyttes, og til om nødvendigt at udvikle og forbedre retningslinjerne for andre skovprodukter end træ; 9. bemærker de fremskridt, der er gjort med hensyn til at vurdere økosystemtjenester under initiativet til kortlægning af økosystemtjenester (MAES); understreger imidlertid, at der aktuelt ikke gives noget tilstrækkeligt vederlag for levering af økosystemtjenester såsom kulstofbinding eller fremme af biodiversitet eller jordforbedring, og at skovejere, som fokuserer på at omlægge deres skove i overensstemmelse hermed, måske lige nu forvalter deres skove med tab, selv om de leverer betydelige økosystemtjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at give passende incitamenter til og vederlag for klima-, biodiversitets- og andre økosystemtjenester med henblik på at give mulighed for en økonomisk rentabel omlægning af skovene; 10. bemærker, at EU's skovressourcer over de seneste årtier har været stigende for så vidt angår arealer, der er dækket af skov, og at skove og andre træbevoksede områder på nuværende tidspunkt dækker omkring 43 % af EU's overflade, udgør mindst 182 mio. ha og 5 % af verdens samlede skove takket være skovrejsning og naturlig gendannelse; bemærker, at halvdelen af Natura 2000-nettet (dvs. 37,5 mio. ha) udgøres af skovområder, og at 23 % af alle skove i Europa ligger inden for Natura 2000-områder, mens over halvdelen af territoriet i nogle medlemsstater er dækket af skov, og at disse lande er afhængige af skovbrug; påpeger vigtigheden af at forbedre kendskabet til Natura 2000 og dets virkninger for biodiversitet, skovforvaltning og andre former for arealanvendelse i hele EU; bemærker, at 60 % af EU's skove, hvoriblandt en stor andel små skovbrugsbedrifter (mindre end 3 ha), er på private hænder, og at 40 % er i offentligt eje; påpeger, at over 60 % af de produktive skove i EU og over 20 % af de produktive skove på verdensplan er certificerede i henhold til de frivillige standarder for bæredygtig skovforvaltning; bemærker endvidere, at andelen af det rundtømmer, der stammer fra certificerede skove og bearbejdes af træbaserede industrier, overstiger 20 % på verdensplan, og at andelen heraf i EU er på hele 50 %; påpeger, at sektoren beskæftiger mindst 500 000 personer direkte(7) og 2,6 millioner indirekte i EU(8), og at opretholdelsen af dette beskæftigelsesniveau samt sektorens langsigtede konkurrenceevne kræver en vedvarende indsats for at tiltrække en kvalificeret og uddannet arbejdsstyrke til sektoren og sikre, at arbejdstagerne har ordentlig adgang til social og sundhedsmæssig forsorg; henviser til, at disse job afhænger af skovøkosystemer, der er velforvaltede og modstandsdygtige på lang sigt; understreger den afgørende rolle, som skovejere spiller for gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning og den vigtige rolle, som skovene spiller for skabelsen af grønne job og for væksten i landdistrikter; fremhæver endvidere, at EU's skovejere og -forvaltere har en lang tradition for og erfaring med forvaltning af multifunktionelle skove; opfordrer Kommissionen til at medtage behovet for støtte til skovejere, herunder finansiel støtte, i EU's nye skovstrategi; bemærker, at denne støtte bør gøres afhængig af anvendelsen af bæredygtig skovforvaltning med henblik på at sikre fortsatte investeringer i moderne teknologier og i miljø- og klimaforanstaltninger, der styrker skovenes multifunktionelle rolle, med et specifikt finansielt instrument til forvaltning af områder i Natura 2000-nettet, og skabelse af anstændige arbejdsvilkår; mener, at en sådan finansiel støtte bør være et resultat af en solid kombination af finansielle instrumenter, national finansiering og finansiering fra den private sektor; understreger vigtigheden af at undgå afvandring fra landdistrikterne og anser det for afgørende at investere i økosystemer; hilser skovrejsning og genplantning af skov velkommen som passende værktøjer til at forøge skovdækket, navnlig på opgivne arealer, som ikke egner sig til fødevareproduktion, i byområder og bynære områder samt i bjergområder alt efter tilfældet; tilskynder til finansielt støttede tiltag til at udnytte det skovede træ svarende til den bæredygtige tilvækst og til at øge skovdækket og andre træbevoksede områder, hvor det er relevant, navnlig i de medlemsstater, hvor skovdækket er lavt, samt til bevarelse af skovdækket i områder med forstærkede økologiske funktioner i andre medlemsstater; henviser til, at skove huser en betydelig del af Europas biodiversitet på landjorden; 11. bemærker, at skovarealerne i EU øges, bl.a. som følge af skovrejsning, og at forvaltede kommercielle skove ikke blot binder CO2 bedre end ikkeforvaltede skove, men også nedbringer emissionerne og de problemer, der forårsages af forringelsen af skovenes tilstand; bemærker, at en bæredygtig forvaltning af kommercielle skove har den allerbedste indvirkning på klimaet, og at lande, som forvalter deres skove godt, bør belønnes herfor; 12. anerkender, at langsigtede offentlige og private investeringer i en styrket bæredygtig skovforvaltning, som fokuserer ligeligt på de sociale, miljømæssige og økonomiske fordele ved skove og på gunstige finansierings- og kompensationsmekanismer, kan hjælpe med at sikre skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne og hjælpe skovsektoren med at forblive økonomisk levedygtig og miljømæssigt sund, men også med at indfri mange EU-mål, herunder en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt og overgangen til en cirkulær bioøkonomi samt fremme af biodiversitet; fremhæver også behovet for andre lettilgængelige, velkoordinerede og relevante EU-finansieringsmekanismer såsom finansielle instrumenter eller støtte fra Den Europæiske Investeringsbank til at styrke investeringer i skovbrugsprojekter rettet mod bæredygtig skovforvaltning og forebyggelse og afbødning af skovbrande, samt strukturfondsmidler og midler fra programmerne Horisont, Erasmus+ og LIFE+, som kunne tilvejebringe væsentlig støtte til investeringer og tjenester til CO2-lagring og -binding som led i den bæredygtige skovforvaltning og desuden sikre overensstemmelse med den grønne pagt; 13. anerkender de afgørende klimamæssige fordele, som skovene og den skovbaserede sektor rummer; gentager behovet for at fremme de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af skovene og skovforvaltningen på en afbalanceret måde og samtidig styrke de overordnede klimafordele ved skovene og den skovbaserede værdikæde, nemlig fremme af CO2-binding og kulstoflagring i træprodukter og materialesubstitution; fremhæver behovet for at opretholde, yderligere at fremme og om muligt øge CO2-bindingen i skove til et niveau, der muliggør bæredygtig forvaltning af alle skovenes funktioner, in situ-kulstoflagring, herunder i agroskove, dødt ved og skovbunden samt i træbaserede produkter, ved hjælp af aktiv bæredygtig skovforvaltning; peger på, at skove optager over 10 % af EU's drivhusgasemissioner; understreger nødvendigheden af at fremme anvendelsen af træ som bæredygtigt byggemateriale, da det gør det muligt for os at bevæge os hen imod en mere bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige markedsbaserede mekanismer for at tilskynde til erstatning af fossile brændstoffer med vedvarende råmaterialer, der tilvejebringer klimafordele; understreger den afgørende rolle, som træbaserede materialer spiller med hensyn til at erstatte fossilbaserede alternativer og alternativer med et større miljøaftryk i brancher som byggebranchen, tekstilbranchen, den kemiske industri og emballageindustrien, og behovet for at tage fuldt ud højde for klimaet og de miljømæssige fordele ved denne materialesubstitution; understreger desuden de stadig underudnyttede fordele ved at erstatte engangsprodukter, specielt plastprodukter, med bæredygtige træbaserede produkter; understreger, at cirkulær udnyttelse af træbaserede produkter også bør øges for at forbedre udnyttelsen af vore bæredygtige ressourcer, fremme ressourceeffektivitet, mindske affaldsmængden og forlænge CO2-livscyklussen med henblik på udbredelse af en bæredygtig og lokal cirkulær bioøkonomi; 14. glæder sig for så vidt angår erstatningen af fossilbaserede råmaterialer og energi over det fortsatte arbejde med at fremme den mest effektive anvendelse af træ efter "kaskadeprincippet"; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af bæredygtighedskriterierne for biomasse i forbindelse med omarbejdningen af direktivet om vedvarende energi og udnytte substitutionseffekten bedst muligt ved at erstatte CO2-intensive fossilbaserede materialer og energi; bemærker dog vigtigheden af at undgå unødvendige markedsforvridninger for træbaserede råmaterialer for så vidt angår støtteordninger til bioenergi; henleder opmærksomheden på den omstændighed, at en forudsigelig stigning i efterspørgslen efter træ og biomasse skal ledsages af bæredygtig skovforvaltning; understreger i denne henseende behovet for at øge støtten til forskning i substitution af fossile brændstoffer og råmaterialer; bemærker, at de ubrugte materialer, der er til rest i slutningen af træværdikæden, med fordel kan anvendes som biomasse som erstatning for fossilbaseret varme, men at tømmer så vidt muligt bør anvendes til formål med en længere livstidscyklus for at øge den globale lagring af kuldioxid; 15. understreger den gavnlige virkning, som skovbælter har både for beskyttelsen af landbrugsjorden og for forøgelsen af landbrugsproduktionen; slår kraftigt til lyd for metoder, der kan tilskynde landbrugerne til at udvikle skovbælter; 16. understreger den centrale rolle, som blomstrende træer og buske i naturlige økosystemer spiller for biavlssektoren, for den naturlige bestøvning og for konsolideringen og beskyttelsen af ødelagte og/eller ujævne arealer; opfordrer på det kraftigste til, at sådanne træer og buske bliver omfattet af EU's støtteprogrammer under hensyntagen til regionale karakteristika; 17. beklager, at der – skønt EU's skove forvaltes i overensstemmelse med det almindeligt anerkendte princip om bæredygtig skovforvaltning, og skønt skovarealet i EU er tiltaget gennem de seneste årtier – er blevet udviklet en anden tilgang til bæredygtig skovforvaltning i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets nyligt vedtagne forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088(9); 18. understreger vigtigheden af modstandsdygtige og sunde skovøkosystemer, herunder fauna og flora, med henblik på at opretholde og styrke leveringen af den række af økosystemtjenester, såsom biodiversitet, ren luft, vand, en sund jordbund samt træ og andre råmaterialer end træ, som tilvejebringes af skove; fremhæver, at frivillige værktøjer og gældende lovgivning, såsom EU's fugledirektiv og EU's habitatdirektiv, påvirker beslutninger vedrørende forvaltning af jord og skal overholdes og gennemføres på passende vis; 19. bemærker, at landbrugere og skovejere er nøgleaktører i landdistrikterne; glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som skovbrug, skovlandbrug og skovbaserede industrier spiller i programmet for udvikling af landdistrikter under den fælles landbrugspolitik 2014-2020, samt de forbedringer, der blev indført på grundlag af finansforordningen; opfordrer til, at denne anerkendelse beskyttes i den fælles landbrugspolitik 2021-2027 samt i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt; 20. fremhæver formålstjenligheden og anvendeligheden af totrinstilgangen til verificering af bæredygtigheden af skovbiomasse således som aftalt i omarbejdningen af direktivet om fremme af vedvarende energi; bemærker, at dette bør opnås ved at fortsætte Den Stående Skovbrugskomités og Kommissionens arbejde med at udvikle specifikke bæredygtighedskriterier, der ikke er baseret på slutanvendelse, som er stillet i bero; 21. anerkender skovenes rolle for så vidt angår tilvejebringelse af rekreative værdier og skovrelaterede aktiviteter, såsom høst af andre skovprodukter end træ, eksempelvis svampe og bær; noterer sig mulighederne for at anvende græsning som metode til at fjerne mere biomasse og derved forebygge skovbrande, men bemærker også, at vilde dyrs græssen har en negativ indvirkning på frøplanter og påpeger derfor behovet for bæredygtig forvaltning af græssende fauna; Fremtiden – den afgørende rolle, som EU's skovstrategi for perioden efter 2020 og den europæiske grønne pagt spiller for opfyldelsen af Parismålene samt FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling 22. glæder sig over den nylige offentliggørelse af Kommissionens europæiske grønne pagt og ser frem til den kommende EU-skovstrategi for perioden efter 2020, der bør være overensstemmende med den europæiske grønne pagt og EU-biodiversitetsstrategien; mener endvidere, at en styrkelse af den cirkulære bioøkonomi er en vigtig tilgang til at opnå et lavemissionssamfund ved gennemførelsen af den grønne pagt; påpeger vigtigheden af yderligere at styrke skovenes potentiale med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt samt af at udvikle den cirkulære bioøkonomi og samtidig garantere andre økosystemtjenester, herunder biodiversitet; 23. glæder sig over Kommissionens arbejdsprogram for 2020 og navnlig anerkendelsen af den nye EU-skovstrategis bidrag til den 26. samling i partskonferencen (COP26) under FN's rammekonvention om klimaændringer; understreger i denne forbindelse, at skovene i fremtiden ikke bør betragtes som den eneste type CO2-dræn, da det ville mindske andre sektorers incitament til at nedbringe deres emissioner; fremhæver desuden behovet for konkrete og effektive foranstaltninger i klimatilpasningsstrategier og -planer, der inddrager synergierne mellem modvirkning og tilpasning, hvilket vil være afgørende for at mindske de skadelige virkninger af klimaændringer på forstyrrelser såsom skovbrande og deres negative indvirkning på økonomien i landdistrikterne, biodiversiteten og udbuddet af økosystemtjenester; understreger behovet for flere ressourcer og udvikling af videnskabsbaseret brandforvaltning for at tackle virkningerne af klimaændringer i skovene; bemærker, at med henblik på at bevare skovenes biodiversitet og funktionalitet sammen med behovet for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer udgør dødt ved i skoven – som også anerkendt i forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) – mikrohabitater, som en række arter er afhængige af; 24. gentager, at skovene og den skovbaserede sektor bidrager væsentligt til udviklingen af lokale cirkulære biobaserede økonomier i EU; understreger skovenes, den skovbaserede sektors og bioøkonomiens afgørende rolle med hensyn til at nå målene i den europæiske grønne pagt inden 2050; understreger, at bioøkonomien i 2015 udgjorde et marked med en anslået værdi på over 2,3 billioner EUR, tilvejebragte 20 millioner job og tegnede sig for 8,2 % af den samlede beskæftigelse i EU; bemærker, at hver euro, der investeres i bioøkonomisk forskning og innovation under Horisont 2020, vil generere omkring 10 EUR i merværdi; påpeger, at det aldrig vil være muligt at nå EU's miljø-, klima- og biodiversitetsmål uden multifunktionelle, sunde skove, som drives bæredygtigt under anlæggelse af et langsigtet perspektiv, samt levedygtige skovbaserede industrier; understreger, at det under visse omstændigheder er nødvendigt med en afvejning mellem at beskytte klimaet og beskytte biodiversiteten inden for den bioøkonomiske sektor og navnlig inden for skovbrug, som spiller en central rolle i overgangen til en klimaneutral økonomi; udtrykker bekymring over, at disse afvejninger ikke er blevet behandlet i tilstrækkelig grad i de seneste politiske drøftelser; opfordrer alle interessenter til at udvikle en sammenhængende tilgang til at forene beskyttelse af biodiversiteten og beskyttelse af klimaet i en blomstrende skovbaseret sektor og bioøkonomi; understreger betydningen af at udvikle og sikre en markedsbaseret bioøkonomi i EU, f.eks. ved at tilskynde til innovation og udvikling af nye biobaserede produkter med en forsyningskæde, der gør effektivt brug af biomassematerialer; mener, at EU bør tilskynde til brug af tømmer, høstede træprodukter eller skovbiomasse for at stimulere bæredygtig produktion og bæredygtige job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at materialer af biologisk oprindelse, herunder træaffald, vender tilbage til værdikæden ved at tilskynde til miljøvenligt design, sætte yderligere skub i genanvendelse og fremme anvendelsen af sekundære træråmaterialer til produkter, inden de eventuelt forbrændes ved endt livscyklus; 25. understreger, at det er nødvendigt at støtte den skovbaserede sektor fuldt ud i form af reel politisk støtte og understreger i denne forbindelse, at der parallelt med andre relevante sektorstrategier er brug for en ambitiøs, uafhængig og selvstændig EU-skovstrategi for perioden efter 2020; bemærker, at da skovlandbrug kan have både landbrugsmæssige og skovbrugsmæssige karakteristika, skal EU's skovstrategi koordineres med fra jord til bord-strategien; opfordrer til en ny EU-skovstrategi, som bygger på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig skovforvaltning, som tager hensyn til alle økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i den skovbaserede værdikæde, og som sikrer kontinuiteten i den multifunktionelle og flerdimensionale rolle, som skovene spiller; understreger, at der skal udvikles en EU-skovstrategi, som er koordineret, afbalanceret, sammenhængende og bedre integreret med den relevante EU-lovgivning vedrørende skove, og at den skovbaserede sektor, herunder de mennesker, som direkte eller indirekte arbejder og bor i skoven og skovbrugssektoren, og de mange tjenester, de bidrager med, skal udvikles i betragtning af det stigende antal nationale politikker og EU-politikker, der direkte eller indirekte vedrører skovene og forvaltningen af dem i EU; 26. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af Fonden for Regionaludvikling at arbejde for, at navnlig initiativer til at bremse tabet af biodiversitet i skovene, til at fremme plantning af blandede, hjemmehørende træarter og til at forbedre skovforvaltningen støttes, at projekter gennemføres, og at midlerne anvendes målrettet; 27. er af den opfattelse, at EU's skovstrategi bør fungere som bindeled mellem nationale skov- og skovlandbrugspolitikker og EU's mål vedrørende skove og skovlandbrug og anerkende både behovet for at respektere den nationale kompetence og behovet for at bidrage til EU's mere overordnede mål, samtidig med at de særlige forhold ved både de private og offentligt ejede skove håndteres på sammenhængende vis; opfordrer til en indsats for at sikre langsigtet stabilitet og forudsigelighed for skovbrugssektoren og hele bioøkonomien; 28. understreger betydningen af evidensbaseret beslutningstagning med hensyn til EU-politikker, som vedrører skove, den skovbaserede sektor og dens værdikæder; opfordrer til, at alle aspekter af den europæiske grønne pagt og biodiversitetsstrategien, som har med skove at gøre, skal stemme overens med EU's skovstrategi for perioden efter 2020, navnlig med henblik på at sikre, at bæredygtig skovforvaltning, heriblandt skovøkosystemers konnektivitet og repræsentativitet, har en positiv indvirkning på samfundet, og sikrer langsigtede og stabile fordele for klimaet og miljøet, og samtidig bidrager til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; fremhæver, at alle eventuelle EU-retningslinjer med hensyn til bæredygtig skovforvaltning bør udvikles inden for rammerne af EU's skovstrategi for perioden efter 2020; 29. understreger nødvendigheden af at tage hensyn til forbindelserne mellem den skovbaserede sektor og andre sektorer, eksempelvis landbrug, og koordineringen af disse inden for den cirkulære bioøkonomi samt vigtigheden af digitalisering og investeringer i uddannelse, forskning og innovation og bevarelse af biodiversitet, som kan bidrage positivt til yderligere løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til jobskabelse; bemærker, at skovene er en integreret del af en bæredygtig udvikling; 30. understreger, at skovlandbrugssystemer – som er meget lavintensive og knapt nok økonomisk rentable, i betragtning af at den årlige indtægt suppleres af andre aktiviteter såsom husdyrbrug, turisme og jagt – er vigtige for landdistrikterne og skal modtage tilstrækkelig finansiering for at forhindre ørkendannelse og overudnyttelse; 31. understreger, at naturlige forstyrrelser såsom brande, tørker, oversvømmelser, storme, skadedyrsangreb, sygdomme og erosion som følge af klimaændringer og virkningerne af menneskelig aktivitet allerede indtræffer i dag og vil indtræffe hyppigere og med øget intensitet i fremtiden og anrette skade på EU's skove, hvilket vil kræve en scenarietilpasset risiko- og krisestyring; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle en robust EU-skovstrategi for tiden efter 2020 samt for risikohåndteringsforanstaltninger såsom at styrke EU's katastrofemodstandsdygtighed og værktøjer for tidlig varsling med henblik på at være bedre forberedt på og bedre til at forebygge sådanne begivenheder, øge skovenes modstandsdygtighed og gøre dem mere klimaresistente, f.eks. ved at styrke gennemførelsen af bæredygtig og aktiv skovforvaltning og gennem forskning og innovation, hvilket vil gøre det muligt at optimere vore skoves tilpasningsevne; minder om, at voksende byområder og klimaforandringer ifølge Det Europæiske Miljøagentur er blandt de faktorer, der udgør det største pres på skovene i EU; understreger også behovet for at tilbyde skovejere bedre støttemekanismer og finansielle ressourcer og værktøjer, så de kan træffe forebyggende foranstaltninger samt genoprette berørte områder, eksempelvis genplantning af skov på ødelagte arealer, der ikke egner sig til landbrug, også under anvendelse af særlige katastrofefonde, herunder gennem ekstraordinær intervention, f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond; understreger behovet for at sikre sammenhæng mellem EU's skovstrategi og EU-civilbeskyttelsesmekanismen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en nødmekanisme og mener, at det er afgørende at medtage støtte til skovlandbrug (skovgræsning) blandt skovlandbrugsforanstaltningerne og tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre dette i det næste program for udvikling af landdistrikterne; understreger behovet for flere ressourcer til og udvikling af videnskabsbaseret brandforvaltning og risikoinformeret beslutningstagning i betragtning af skovbrandes socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige rødder; opfordrer til at indføre en reaktionskomponent til klimaændringsrelaterede fælles udfordringer; 32. opfordrer medlemsstaterne til at udforme initiativer til at bevare og om nødvendigt etablere skove med høj bevaringsværdi med de nødvendige mekanismer og instrumenter med henblik på at tilskynde og, hvor det er relevant, kompensere skovejere, således at kendskab og videnskab i relation til disse skove kan øges, samtidig med at naturlige habitater bevares; 33. anerkender biodiversitetens rolle med hensyn til at sikre, at skovøkosystemerne forbliver sunde og modstandsdygtige; fremhæver vigtigheden af Natura 2000-lokaliteterne, som giver mulighed for at levere en række økosystemtjenester til samfundet, herunder råmaterialer; bemærker imidlertid, at der for at forvalte sådanne områder er behov for teknisk rådgivning og nye tilstrækkelige finansielle ressourcer; understreger, at der bør ydes en rimelig godtgørelse for økonomiske tab som følge af beskyttelsesforanstaltninger; fremhæver vigtigheden af at integrere naturbeskyttelse i bæredygtig skovforvaltning på pragmatisk vis uden nødvendigvis at udvide de beskyttede områder, og idet yderligere administrative og finansielle byrder undgås; støtter oprettelsen af netværk, der skabes på grundlag af medlemsstatsdrevne initiativer med henblik herpå; opfordrer de statslige eller regionale aktører til, hvis det er relevant, at forhandle med specialiserede interessenter om genplantning af skove langs floder med det formål at skabe habitater med stor biologisk mangfoldighed, efter skabelsen af hvilke der vil blive udviklet økologiske tjenester, eksempelvis absorption af skadelige stoffer, som cirkulerer gennem grundvandet; understreger resultaterne af evalueringsstudiet om virkningerne af den fælles landbrugspolitik, der viser, hvor instrumenterne og foranstaltningerne i den fælles landbrugspolitik har potentiale til at levere mere væsentlige bidrag til biodiversitetsmålene, og tilskynder til at undersøge måder, hvorpå de eksisterende redskaber kan forbedres; opfordrer endvidere til yderligere forskning i forholdet mellem biodiversitet og modstandsdygtighed; 34. bemærker, at næsten 25 % af det samlede skovareal i EU indgår i Natura 2000-nettet; 35. noterer sig, at de forhandlinger, der blev ført af FN's Økonomiske Kommission for Europa og støttet af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, strandede på vedtagelsen af en juridisk bindende paneuropæisk aftale om skove, eftersom Den Russiske Føderation trak sig ud af forhandlingsprocessen; støtter dog stadig stærke instrumenter til at styrke bæredygtig skovforvaltning på paneuropæisk og globalt niveau; 36. fremhæver, at et voksende antal EU-politikker behandler skove fra forskellige vinkler; tilskynder til fuldbyrdelse af den igangværende proces, som er etableret ved den nuværende EU-skovstrategi, med at udvikle en tilgang til bæredygtighed, som ikke er baseret på slutanvendelse, i nært samarbejde med Den Stående Skovbrugskomité og medlemsstaterne, idet der bygges på totrinstilgangen i det omarbejdede direktiv om vedvarende energi; mener, at totrinstilgangen kan anvendes i andre politikker, der har til formål at sikre bæredygtighedskriterierne ved skovbiomasse og den tværsektorielle sammenhæng i EU's politikker og honorere økosystemrelaterede præstationer, navnlig skovenes samfundsmæssigt vigtige klimarelaterede præstationer; anerkender i denne forbindelse, at skovbruget i EU allerede arbejder efter de højeste standarder for bæredygtighed; bemærker, at bæredygtighedstilgangen for skovbiomasse skal tage hensyn til, at træ skal være konkurrencedygtigt i forhold til andre råmaterialer; fremhæver vigtigheden af markedsudviklede værktøjer, f.eks. de eksisterende skovcertificeringssystemer, og tilskynder til at anvende dem som passende dokumentationsmetoder til at kontrollere skovressourcers bæredygtighed; 37. understreger den afgørende rolle, som skov- og skovlandbrugsforanstaltninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og andre skovbrugsforanstaltninger samt sikring af konkurrencedygtige markedsvilkår i EU spiller for en vellykket udvikling af en bæredygtig cirkulær bioøkonomi, samtidig med at EU's skovstrategi gennemføres; minder om behovet for kontinuitet og for eksplicitte og forbedrede skovbrugs- og skovlandbrugsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik for 2021-2027; påpeger, at yderligere nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik vil få en negativ indvirkning på investeringer i bæredygtig skovforvaltning og på at nå EU's mål for skovsektoren; mener, at bæredygtig skovforvaltning bør have en synlig placering i de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik; understreger behovet for en reduktion af de administrative byrder i EU's skovbrugsforanstaltninger og i statsstøtte generelt, f.eks. for at styrke fremme og bevarelse af trævegetation, der knytter sig til landskabstræk og politikker i forbindelse med betalinger under søjle I og II, og ved at muliggøre gruppefritagelser, således at det bliver muligt at reagere hurtigt på udfordringer for skovene; er samtidig bekymret over, at horisontale foranstaltninger under programmet for udvikling af landdistrikterne, såsom "Ung landbruger", i det mindste i nogle medlemsstater ikke omfatter skovbrugsaktiviteter; 38. fremhæver fordelene ved at forene græsning og skovforvaltning, nemlig mindsket brandrisiko og reducerede omkostninger til vedligeholdelse af skove; mener, at forskning og videnoverførsel til fagfolk med hensyn hertil er af afgørende betydning; fremhæver værdien af traditionelle ekstensive skovlandbrugssystemer og de økosystemtjenester, de leverer; opfordrer Kommissionen til at koordinere EU's skovstrategi med fra jord til bord-strategien med henblik på at nå disse mål og til at fremme EU-dækkende specialiserede uddannelsesprogrammer for at gøre landbrugerne opmærksomme på fordelene ved og praksissen med at integrere trævegetation i landbruget; bemærker den ringe udbredelse af de talrige foranstaltninger i forordningen om udvikling af landdistrikterne for 2014-2020, som var udformet med henblik på at støtte bevidst integration af trævegetation i landbrugsdriften; anerkender skovlandbrugets kapacitet til at øge den samlede biomasseproduktivitet i bestemte områder og understreger, at blandede økosystemer frembringer mere biomasse og absorberer mere atmosfærisk kulstof; 39. understreger, at Unionen bør afsætte tilstrækkelige midler til foranstaltninger for den skovbaserede sektor svarende til de nye forventninger til denne sektor, herunder investeringer i udvikling af skovområder og i at forbedre skovenes levedygtighed, vedligeholde netværket af skovveje, skovbrugsteknologi, innovation og behandling og ibrugtagning af skovbrugsprodukter; 40. opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres forskellige strategier og planer for skovbrugsforvaltning i overensstemmelse med hinanden, så de respektive mål kan følges og korrigeres tilsvarende, når det bliver aktuelt, i stedet for at skabe administrative kludetæpper, som derefter udgør en trussel med hensyn til at nå målene i deres strategiske dokumenter; 41. beklager udeladelsen af skovlandbrug i forslaget til den fælles landbrugspolitik for programmeringsperioden 2021-2027; mener, at det er afgørende at anerkende fordelene ved skovlandbrug og fortsat at fremme og støtte oprettelse, regenerering, renovering og vedligeholdelse af skovlandbrugssystemer i den næste forordning om den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at medtage støtteforanstaltninger til skovlandbrug i deres strategiske planer; 42. glæder sig over det af Kommissionen annoncerede initiativ "Farm Carbon Forest", der har til formål at belønne landbrugere, som deltager i projekter med henblik på at nedbringe CO2-udledningen eller øge CO2-lagringen for at bidrage til målet om "kulstofneutralitet" i 2050 inden for rammerne af den nye grønne pagt; 43. understreger den vigtige rolle, som forskning og innovation på højt niveau spiller med hensyn til at fremme skovenes, skovlandbrugets og den skovbaserede sektors bidrag til at overvinde vor tids udfordringer; understreger betydningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer for perioden efter 2020, anerkender den rolle, som Den Stående Komité for Landbrugsforskning spiller, og bemærker, at forskning og teknologi er kommet langt, siden EU's skovstrategi blev indført i 2013; understreger betydningen af at fremme yderligere forskning i bl.a. skovøkosystemer, biodiversitet, bæredygtig erstatning af fossilbaserede råmaterialer og energikilder, CO2-lagring, træbaserede produkter og bæredygtige skovforvaltningspraksisser; opfordrer til fortsat at finansiere forskning i jordtyper, og hvilken rolle de spiller for skovenes modstandsdygtighed over for og tilpasningsevne til klimaforandringer, beskyttelse og forbedring af biodiversitet samt levering af andre økosystemtjenester og substitutionseffekter, og til at indsamle data om innovative metoder til at beskytte og opbygge skovenes modstandsdygtighed; bemærker med bekymring, at dataene om primærskove fortsat er ufuldstændige; understreger, at mere forskning og finansiering vil yde et positivt bidrag til afbødning af klimaændringer, beskyttelse af skovøkosystemer og fremme af biodiversitet, bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse, navnlig i landdistrikterne; noterer sig Kommissionens henstilling om, at stærk kapitalisering af innovation i værdikæden kan bidrage til at understøtte den skovbaserede sektors konkurrenceevne; glæder sig i denne henseende over EIB's nye klimaambition om at finansiere projekter, der kan styrke mulighederne for den skovbaserede sektor, som spiller en vigtig rolle for substitutionen af fossilbaserede materialer og energikilder; finder den skovrelaterede forskning og innovation, der allerede er gennemført, navnlig under programmerne Horisont 2020- og LIFE+, prisværdig; bifalder de tilfælde, hvor resultaterne bidrager til udviklingen af den bæredygtige bioøkonomi, og hvor man forsøger at finde en balance mellem de forskellige aspekter af bæredygtig skovforvaltning og at understrege skovenes multifunktionelle rolle; opfordrer Kommissionen til at investere i og om nødvendigt intensivere forskningen for at finde en løsning på spredningen af skadedyr og sygdomme i skovene; 44. opfordrer Kommissionen til i samråd med fabrikanter af skovbrugsmaskiner at tage initiativer til et mere miljøvenligt design af skovbrugsmaskiner med henblik på at forene et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne og en så ringe påvirkning af skovenes jordbund og vandmiljø som muligt; 45. er foruroliget over, at det samlede skovareal globalt er gået stærkt tilbage siden 1990'erne; understreger, at global skovrydning og skovforringelse er alvorlige problemer; understreger, at EU's skovstrategi bør udøve indflydelse i den globale politiske kontekst og medtage EU's eksterne mål og foranstaltninger til fremme af bæredygtig skovforvaltning på verdensplan, både bilateralt og gennem multilaterale skovrelaterede processer, og lægge særlig vægt på foranstaltninger til at standse skovrydning i hele verden, herunder yde støtte til lovlige, bæredygtige produktions- og forsyningskæder, som ikke involverer skovrydning og ikke resulterer i krænkelser af menneskerettighederne, og til at sikre en bæredygtig forvaltning af skovressourcerne; påpeger, at der bør udvikles politiske initiativer til håndtering af spørgsmål uden for EU, med fokus på troperne, under hensyntagen til de forskellige ambitionsniveauer hvad angår miljøpolitik i forskellige lande i troperne, og på drivkræfterne for ikkebæredygtig skovdriftspraksis uden for sektoren; understreger behovet for at iværksætte sporbarhedsforanstaltninger for import og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme samarbejdet med tredjelande med henblik på at fastlægge højere standarder for bæredygtighed; understreger behovet for at fremme gennemførelsen af EU's tømmerforordning og FLEGT-handlingsplanen (Forest Law Enforcement, Governance and Trade) for bedre at kunne forhindre træ, som er ulovligt fældet eller er af ulovlig oprindelse, i at komme ind på EU-markedet, hvilket udgør illoyal konkurrence for den europæiske skovbrugssektor og EU-markedet; gentager, at der er behov for certificeringsordninger og for medtagelse af særlige bestemmelser om bæredygtig skovforvaltning i handelsaftaler; opfordrer til en sammenhængende og systematisk fortolkning af due diligence-systemet i EU's tømmerforordning; 46. understreger vigtigheden af uddannelse og en faglært, veluddannet arbejdsstyrke for en vellykket gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning i praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at gennemføre foranstaltninger og til at anvende eksisterende europæiske instrumenter såsom Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og de europæiske uddannelsesprogrammer (ET2020) til at støtte generationsfornyelse og kompensere for manglen på faglært arbejdskraft i sektoren; 47. kræver, at import at ulovligt erhvervet træ medtages i handelsaftaler, og at der pålægges sanktioner ved overtrædelser; 48. opfordrer medlemsstaterne og træindustrien til at yde betydelige bidrag til at sikre, at der genplantes lige så mange områder med skov, som der ryddes; 49. understreger behovet for at udvikle det EU-dækkende Skovinformationssystem for Europa (FISE) yderligere under hensyntagen til eksisterende systemer, noget, som alle Kommissionens relevante generaldirektorater, der beskæftiger sig med forskellige emner, som dækkes af FISE, skal dele ansvaret for; mener, at samordningen af dette instrument bør ske inden for rammerne af EU's skovstrategi; understreger vigtigheden af at tilvejebringe komparativ, videnskabeligt baseret og afbalanceret information i realtid om europæiske skovressourcer og samtidig hermed overvåge, om skove og naturreservater forvaltes og beskyttes godt, hvis det er påkrævet, samt sigte mod at forudsige virkningen af naturlige forstyrrelser, som er forårsaget af klimaforandringer og deres konsekvenser, med miljømæssige og socioøkonomiske indikatorer for udviklingen af enhver skovrelateret EU-politik; bemærker, at nationale skovopgørelser udgør et omfattende overvågningsredskab til vurdering af skovbestandene, der tager regionale forhold i betragtning; opfordrer EU til at skabe et overvågningsnetværk for europæiske skove, som indsamler oplysninger lokalt, i tilknytning til Copernicus-jordobservationsprogrammerne; 50. glæder sig over tendensen til at digitalisere sektoren og opfordrer Kommissionen til at overveje at gennemføre en EU-dækkende digital træsporingsmekanisme til dataindsamling og konsekvent gennemsigtighed, der sikrer lige vilkår og mindsker konkurrenceforvridende adfærd og bevidste uretmæssige handlinger inden for handel med træ i og uden for EU ved hjælp af et kontrolsystem; er endvidere af den opfattelse, at et sådant kontrolsystem vil forbedre overholdelsen ved at begrænse og bekæmpe økonomisk svig og samtidig hindre karteldannelse og eliminere ulovlige logistikoperationer og -bevægelser i forbindelse med ulovlig skovhugst; opfordrer endvidere til at udveksle god praksis med medlemsstater, som allerede har gennemført sådanne reformer på nationalt plan; 51. understreger, at medlemsstaterne har kompetence og indtager en central rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's skovstrategi for perioden efter 2020; opfordrer Kommissionens Stående Skovbrugskomité til at støtte medlemsstaterne i denne opgave; understreger vigtigheden af udveksling af oplysninger og parallel inddragelse af relevante interessenter såsom skovejere og skovforvaltere i den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork, og af at gruppen fortsat afholder regelmæssige møder samt øger samordningen og synergierne med Den Stående Skovbrugskomité; opfordrer indtrængende Kommissionen til mindst hvert år at inddrage Parlamentet i gennemførelsen af EU's skovstrategi; opfordrer til en styrkelse af den rolle, som Den Stående Skovbrugskomité spiller, med henblik på at sikre samordning mellem relevante interessenter og politikker på EU-niveau; understreger endvidere, at lokale og regionale myndigheder har en central rolle at spille med hensyn til at styrke den bæredygtige anvendelse af skove og, navnlig, økonomien i landdistrikterne; fremhæver vigtigheden af et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne for at styrke fordelene ved den nye EU-skovstrategi; opfordrer desuden Kommissionen og dens generaldirektorater med kompetencer for så vidt angår skove til at arbejde strategisk på at sikre sammenhæng i alt skovrelateret arbejde samt styrke bæredygtig skovforvaltning; 52. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere bibeholdelsen af erhvervsuddannelser inden for træsektoren og miljøvenligt byggeri på højt niveau og til at påtage sig de nødvendige offentlige udgifter og investeringer på området for at imødekomme den europæiske træindustris fremtidige behov; 53. minder om Kommissionens tilsagn om nultolerance over for manglende overholdelse; understreger, at en række igangværende traktatbrudssager mod medlemsstater drejer sig om de europæiske skovøkosystemers uerstattelige værdier, og opfordrer Kommissionen til hurtig handling i disse sager; 54. anmoder indtrængende Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaternes arbejdstilsynsmyndigheder at kontrollere, at de maskiner, der markedsføres og anvendes i træindustriens virksomheder, er i overensstemmelse med direktiv 2006/42/EF om maskiner og forsynet med et system til udsugning og opsamling af træstøv; 55. er overbevist om, at EU's skovstrategi bør fremme og støtte udveksling af bedste praksis med hensyn til gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning, faglig uddannelse for skovarbejdere og ledere, resultater i skovsektoren og forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til grænseoverskridende foranstaltninger og udveksling af oplysninger for at sikre vækst i sunde europæiske skove; understreger endvidere behovet for forbedret kommunikation om vigtigheden af bæredygtig forvaltning af skovområder samt muligheden for at udvide, gennemføre og samordne oplysningskampagner om skovenes multifunktionelle karakter og de mange økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, som skovforvaltning medfører, på alle relevante niveauer i EU, med henblik på at gøre alle borgere opmærksomme på, hvor rig denne arv er, og på behovet for forvaltning, opretholdelse og bæredygtig anvendelse af vore ressourcer for at undgå eventuelle samfundsmæssige konflikter; 56. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde deres respektive interessenter inden for skovbrug til at række ud til en større del af befolkningen ved hjælp af uddannelsesværktøjer og -programmer både til elever og mennesker i andre aldersgrupper, som understreger skovenes betydning for både menneskeskabte aktiviteter og for bevarelsen af biodiversitet og varierede økosystemer; 57. bemærker, at digitalisering og bæredygtige teknologier spiller en central rolle med hensyn til at skabe merværdi i den videre udvikling af den skovbaserede sektor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme overførsel af viden og teknologi og udveksling af bedste praksis om f.eks. bæredygtig og aktiv skovforvaltning; o 58. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;
| ||||||||||||||||||||||||||
| Eritrea, sagen vedrørende Dawitt Isaak |
| |||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til sine tidligere beslutninger om Eritrea, navnlig beslutningen af 6. juli 2017(1), – der henviser til rapporten af 11. maj 2020 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea, – der henviser til udtalelsen af 30. juni 2020 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea, der blev afgivet på Menneskerettighedsrådets 44. samling, – der henviser til FN's menneskerettighedsråds beslutninger om menneskerettighedssituationen i Eritrea, – der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2444 af 14. november 2018, der med øjeblikkelig virkning bringer alle FN's sanktioner mod Eritrea (våbenembargo, indefrysning af aktiver og rejseforbud) til ophør, – der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1944 af 10. december 2018 om ophævelse af afgørelse 2010/127/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Eritrea(2), – der henviser til sag 428/12 (2012) indgivet til Den Afrikanske Menneskerettighedskommission på vegne af Dawit Isaak og andre politiske fanger, – der henviser til sluterklæringen fra det 66. møde i Den Afrikanske Menneskerettighedskommission af 22. maj 2017, – der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, – der henviser til Eritreas forfatning, der blev vedtaget i 1997, som garanterer borgernes rettigheder, herunder religionsfrihed, – der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, – der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966, – der henviser til AVS‑EU‑partnerskabsaftalen (Cotonouaftalen)(3) som revideret i 2005 og 2010, som Eritrea har underskrevet, – der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4, A. der henviser til, at Dawit Isaak, som har dobbelt statsborgerskab i Eritrea og Sverige og dermed EU-borgerskab, og som er journalist og medejer af Eritreas første uafhængige avis – den bredt distribuerede Setit – blev anholdt af de eritreiske myndigheder den 23. september 2001 sammen med 21 andre personer; der henviser til, at den eritreiske regering beskylder Dawit Isaak for at være "forræder", selv om han aldrig er blevet sigtet eller stillet for retten; der henviser til, at Dawit Isaak var vendt tilbage fra Sverige efter Eritreas uafhængighed i 1992 for at bidrage til konsolideringen af landets spæde demokrati; B. der henviser til, at fængslingerne fandt sted efter offentliggørelsen af et åbent brev, der fordømte regimet og opfordrede præsident Isaias Afwerki til at gennemføre demokratiske reformer; der henviser til, at regeringen på dagen for anholdelserne bebudede et forbud mod alle uafhængige medier; der henviser til, at de tilbageholdte ikke er blevet sigtet for en forbrydelse; C. der henviser til, at Dawit Isaak blev løsladt den 19. november 2005, efter at bl.a. Sveriges regering havde gjort en betydelig indsats på hans vegne; der henviser til, at han blev anholdt på ny to dage senere, da han var på til hospitalet, idet de eritreiske myndigheder hævdede, at han kun var blevet midlertidigt løsladt med henblik på at få lægebehandling; der henviser til, at Dawit Isaak siden da er blevet holdt i isolation af de eritreiske myndigheder, som nægter at oplyse om, hvor han nøjagtigt befinder sig, eller hvordan hans helbred og velbefindende er; D. der henviser til, at der i december 2008 var ubekræftede forlydender om, at Dawit Isaak var blevet overført til et topsikret fængsel i Embatkala, og at han kort efter, den 11. januar 2009, var blevet indlagt på et af flyvevåbnets hospitaler i Asmara, idet han tilsyneladende var alvorligt syg; der henviser til, at det stadig ikke vides, hvad han fejler, eller hvor alvorligt det er, og at Eritreas regering nægter at bekræfte, at han er blevet indlagt på hospitalet; E. der henviser til, at Dawit Isaaks familie, herunder hans tre børn, har været udsat for enorme lidelser og usikkerhed siden hans forsvinding, idet de kun har haft ringe viden om deres elskedes velbefindende, opholdssted eller fremtidsudsigter; der henviser til, at Dawit Isaaks datter, Betlehem Isaak, fortsat slår til lyd for sin fars løsladelse; der henviser til, at Betlehem Isaak i 2020 bekræftede, at hendes far var i live; F. der henviser til, at Den Afrikanske Menneskerettighedskommission har fastslået, at de journalister, der blev anholdt i Eritrea i september 2001, herunder Dawit Isaak, tilbageholdes vilkårligt og ulovligt, og har opfordret de eritreiske myndigheder til at løslade dem eller i det mindste gennemføre en retfærdig retssag; G. der henviser til, at situationen i Eritreas overfyldte og uhygiejniske detentionscentre svarer til en grusom og umenneskelig behandling; der henviser til, at disse forhold udsætter de tilbageholdte for en forhøjet risiko for overførslen af covid-19; der henviser til, at adgangen til sundhedspleje, fødevarer og sanitet er ekstremt begrænset eller slet ikke findes, således at de tilbageholdte er afhængige af besøgende for at få basale forsyninger; der henviser til, at nedlukning af fængsler med det formål at bekæmpe pandemien har bidraget til yderligere fejlernæring og hertil knyttede psykiske og fysiske lidelser; der henviser til, at mange flere fanger tilbageholdes i skibscontainere, hvor de udsættes for ekstremt barske temperaturforhold; H. der henviser til, at Eritrea siden sin uafhængighed under Isaias Afwerki systematisk har fængslet tusindvis af mennesker for deres politiske synspunkter eller deres arbejde som journalister eller for udøvelsen deres religion; der henviser til, at tvungne forsvindinger finder sted på et strukturelt grundlag; der henviser til, at tilbageholdte typisk er blevet udsat for vilkårlige og ulovlige anholdelser og tilbageholdelser uden sigtelse, og at de nægtes adgang til advokatbistand eller familiebesøg; I. der henviser til, at Eritrea rangerede som nr. 182 ud af 189 lande på indekset for menneskelig udvikling for 2019 ifølge 2019-rapporten om den menneskelige udvikling fra FN's udviklingsprogram; der henviser til, at Eritrea rangerer som nr. 178 ud af 180 på Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2020; der henviser til, at Eritrea var verdens mest censurerede land i 2019 ifølge Komiteen til Beskyttelse af Journalister; J. der henviser til, at det af rapporten fra FN's undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedssituationen i Eritrea, der blev offentliggjort den 9. maj 2016, fremgik, at der var blevet begået forbrydelser mod menneskeheden på en udbredt og systematisk måde i detentionscentre, militære træningslejre og andre steder i hele landet i de sidste 25 år; K. der henviser til, at følgende fremgår af rapporten af 16. maj 2019 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea: "det positive momentum for fred og sikkerhed i regionen har givet anledning til forventninger i Eritrea og i det internationale samfund om, at Eritreas regering vil gennemføre politiske og institutionelle reformer", men at "de eritreiske myndigheder endnu ikke har påbegyndt en proces for nationale reformer, og menneskerettighedssituationen er den samme"; der henviser til, at FN's særlige rapportør siden 2009 er blevet nægtet indrejse i Eritrea med henblik på at aflægge besøg på stedet; L. der henviser til, at de eritreiske myndigheder i maj 2019 gennemførte et angreb på ikkeanerkendte kristne menigheder og beslaglagde katolske skoler og sundhedsfaciliteter, hvilket har påvirket befolkningens sundheds‑ og uddannelsesrettigheder negativt; M. der henviser til, at Eritreas præsident fortsat nægter at afholde valg og gennemføre landets forfatning, selv om denne blev ratificeret i 1997, og Eritreas valglov blev ratificeret i 2002; der henviser til, at det midlertidige parlament ikke har mødtes siden 2002, og at retsvæsenet kontrolleres af regeringen; N. der henviser til, at det var forventet, at den seneste udvikling vedrørende fred og sikkerhed i regionen ville føre til en reform af den nationale værnepligt og til demobiliseringen af værnepligtige i Eritrea; der henviser til, at der til dato ikke har været nogen officielle meddelelser om en begrænsning af varigheden af den nationale værnepligt eller om eventuelle demobiliseringsplaner; der henviser til, at den nationale værnepligt fortsat er ufrivillig og af ubegrænset varighed; der henviser til, at den nationale værnepligt sætter mange borgere, herunder kvinder og piger, i en situation med slaveri, hvor hele deres liv er under andres kontrol, og hvor de bl.a. bliver udsat for fysiske, seksuelle og verbale overgreb og kan tvinges til at arbejde som hushjælp; O. der henviser til, at Eritrea og Etiopien i juli 2018 undertegnede en historisk fredsaftale, der bragte tyve års konflikt til ophør; der henviser til, at fredsaftalen fra juli 2018 åbnede nye perspektiver for landets socioøkonomiske udvikling i forbindelse med fremskridtene i den regionale økonomiske integration på Afrikas Horn; P. der henviser til, at EU efter fredsaftalen mellem Eritrea og Etiopien ændrede sin tilgang til Eritrea, der byggede på principper om samarbejde og som tidligere hverken havde muliggjort politiske dialog eller udviklingssamarbejde mellem EU og Eritrea, og gik over til den såkaldte tosporstilgang; Q. der henviser til, at EU's partnerskab med Eritrea er underlagt Cotonouaftalen, og at alle parter i denne aftale er forpligtet til at respektere og gennemføre bestemmelserne i den, navnlig respekten for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincipperne; R. der henviser til, at EU på trods af Eritreas grove og systematiske overtrædelser af væsentlige og grundlæggende elementer i Cotonouaftalen vedrørende menneskerettighederne aldrig har indledt artikel 96-høringer til trods for Europa-Parlamentets opfordringer hertil; S. der henviser til, at EU er en betydelig donor for Eritrea med hensyn til udviklingsbistand; der henviser til, at EU og Eritrea efter fredsaftalen fra 2018 mellem Eritrea og Etiopien blev enige om en ny udviklingssamarbejdsstrategi for 2019-2020, hvorunder EU bevilgede 180 mio. EUR; T. der henviser til, at den autokratiske regering forsøger at kontrollere den eritreiske diaspora ved hjælp af en indkomstskat på 2 % og ved at spionere på diasporaen og overvåge slægtninge, der er forblevet i Eritrea; 1. kræver, at alle samvittighedsfanger i Eritrea omgående løslades betingelsesløst, navnlig EU-borgeren Dawit Isaak og de andre journalister, der har været tilbageholdt siden september 2001; kræver omgående oplysninger om Dawit Isaaks opholdssted og trivsel; opfordrer indtrængende de eritreiske myndigheder til at give ham adgang til repræsentanter for EU, medlemsstaterne og Sverige med henblik på at fastlægge hans behov for sundhedspleje og al anden nødvendig støtte; 2. fordømmer på det kraftigste Eritreas systematiske, vidt udbredte og grove krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Eritreas regering til at sætte en stopper for tilbageholdelse af oppositionen, journalister, religiøse ledere og uskyldige civile; 3. appellerer til Den Afrikanske Union som EU's partner med en særlig forpligtelse til de universelle værdier om demokrati og menneskerettigheder om at optrappe sine aktiviteter i forbindelse med den beklagelige situation i Eritrea og samarbejde med EU om at sikre løsladelsen af Dawit Isaak og andre politiske fanger; 4. kræver, at de tilbageholdte i betragtning af den nuværende covid-19-sundhedskrise, de dårlige sanitære forhold i eritreiske fængsler og den høje risiko for, at de bliver smittet, omgående får tilstrækkelig mad, vand og lægehjælp; udtrykker bekymring over, at covid-19-pandemien forværrer den situation med sult og fejlernæring, der findes i dele af landet, og bidrager til fødevaremangel; 5. kræver, at Eritreas regering forelægger detaljerede oplysninger om, hvad der er sket med alle dem, der er blevet frataget deres fysiske frihed, hvor de befinder sig, samt dokumentation for, at de er i live; kræver retfærdige rettergange for de anklagede, øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle fanger, der ikke er anklaget for nogen forbrydelse, og afskaffelse af tortur og anden nedværdigende behandling, såsom restriktioner på mad, vand og lægebehandling; minder Eritreas regering om sin forpligtelse til at behandle alle krænkelser af menneskerettighederne, herunder ved at undersøge udenretslige drab og tvungne forsvindinger, samt om dødsstraffen, som bør afskaffes i overensstemmelse med henstillingerne i FN's Menneskerettighedsråds årsrapport for 2020; 6. beklager, at Eritrea ikke indrømmer nogen plads til uafhængige menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af den politiske opposition eller uafhængige journalister; opfordrer derfor den eritreiske regering til at åbne et borgerforum for uafhængige civilsamfundsorganisationer og give mulighed for, at andre politiske partier kan blive stiftet i landet; minder Eritrea om dets forpligtelser i henhold til ILO-konventionerne, navnlig med hensyn til civilsamfundsorganisationers og fagforeningers ret til at organisere sig, afholde fredelige demonstrationer, engagere sig i offentlige anliggender og kæmpe for forbedring af arbejdstagernes rettigheder; 7. kræver, at den eritreiske regering afholder sig fra at bruge sine borgere som tvangsarbejdere på ubestemt tid og sætter en stopper for den obligatoriske praksis, hvorved alle børn udfører deres sidste års skolegang i en militær træningslejr; 8. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om betingelserne for EU-støtte er overholdt, og til at sikre, at ingen finansiering til projekter i Eritrea, navnlig dem, der udføres med anvendelse af værnepligtiges arbejdskraft, kommer den eritreiske regering til gode; beklager i denne forbindelse dybt, at Kommissionen fortsat finansierer "Roads Project" (vejprojektet), og opfordrer den til kun at imødekomme den eritreiske befolknings behov for udvikling, demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse, sikkerhed og ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed og til at evaluere konkrete resultater vedrørende menneskerettighederne, der er et resultat af strategien mellem EU og Eritrea og den såkaldte tosporstilgang; 9. opfordrer til en øjeblikkelig gennemførelse af Eritreas 1997-forfatning, som blev udarbejdet i fuldt samråd med alle interessenter og civilsamfundet og behørigt vedtaget; 10. fordømmer den eritreiske regerings indførelse af den ekstraterritoriale "diaspora-skat"; opfordrer indtrængende regeringen til at respektere den frie bevægelighed og til at sætte en stopper for de "skyldig på grund af tilknytning"-politikker, der tager sigte på familiemedlemmer til personer, der unddrager sig militærtjeneste, forsøger at flygte ud af Eritrea eller undlader at betale den indkomstskat på 2 %, som regeringen har pålagt eritreere statsborgere i udlandet, herunder EU-borgere; 11. opfordrer Eritrea til at ophæve forbuddet mod uafhængige medier og tillade, at der stiftes politiske partier, hvilket er et centralt redskab til fremme af demokrati i landet; opfordrer til, at menneskerettighedsorganisationer frit kan operere i landet; 12. kræver, at Eritreas regering sætter en stopper for tilbageholdelse af oppositionen, journalister, religiøse ledere, repræsentanter fra civilsamfundet og uskyldige civile; opfordrer indtrængende Eritrea til fuldt ud at respektere og beskytte religionsfriheden og standse sine igangværende forfølgelser på grundlag af tro; 13. gentager sin indtrængende anmodning om en global EU-menneskerettighedsmekanisme, den såkaldte europæiske Magnitskij-lov; opfordrer Rådet til at vedtage denne mekanisme gennem en afgørelse vedrørende Unionens strategiske interesser og mål i henhold til artikel 22, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union; 14. kræver, at Eritrea fuldt ud respekterer og straks gennemfører FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, der begge forbyder tortur; 15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, Eritreas præsident, FN's Menneskerettighedsråd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.
| ||||||||||||||
| Loven om "udenlandske agenter" i Nicaragua |
| |||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til sine tidligere beslutninger om Nicaragua, navnlig af 31. maj 2018(1), 14. marts 2019(2) og 19. december 2019(3), – der henviser til aftalen af 29. juni 2012 om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side(4), – der henviser til EU's landestrategidokument og det flerårige vejledende program 2014-2020 for Nicaragua, – der henviser til Rådets konklusioner om Nicaragua, – der henviser til Rådets forordning (EU) 2019/1716 af 14. oktober 2019 om en ramme for målrettede sanktioner i Nicaragua(5) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/606 af 4. maj 2020 om opførelsen af seks nicaraguanske embedsmænd på listen over målrettede sanktioner, herunder indefrysning af aktiver og rejseforbud(6), – der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af Den Europæiske Union om situationen i Nicaragua, navnlig af 20. november 2019 og 4. maj 2020, – der henviser til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, på den 45. samling i Menneskerettighedsrådet den 14. september 2020 og FN's Menneskerettighedsråds rapport om Nicaragua af 19. juni 2020, – der henviser til nyhedsbrevene fra den særlige overvågningsmekanisme for Nicaragua (MESENI), som blev oprettet af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, – der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966, – der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, – der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU-retningslinjerne vedrørende ytringsfrihed online og offline, – der henviser til Nicaraguas forfatning, – der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4, A. der henviser til, at medlemmer af Nicaraguas nationalforsamling fra regeringspartiet Alianza Frente Sandinista de Liberación Nacional (Sandinisternes Nationale Befrielsesfront) den 22. september 2020 fremsatte et forslag til lov om regulering af udenlandske agenter, der er udformet med Ruslands lov om udenlandske agenter fra 2012 som forbillede, hvorefter – hvis loven vedtages – enhver person, organisation eller institution, herunder medieforetagender og ikke-statslige organisationer, der modtager midler fra udlandet, forpligtes til at lade sig registrere hos indenrigsministeriet (Migob) og underkastes finansiel overvågning under den finansielle analyseenhed (UAF); B. der henviser til, at enhver person eller enhed, der er registreret hos indenrigsministeriet som "udenlandsk agent", vil blive overvåget nøje og skal "afstå fra at blande sig i nationale politiske anliggender" som anført i artikel 12, og deres borgerlige og politiske rettigheder begrænses dermed, og det bliver muligt at forfølge, chikanere og retsforfølge dem; der henviser til, at denne lov – hvis den vedtages – vil have en negativ indvirkning på retten til lige politisk og offentlig deltagelse, herunder oppositionens deltagelse, og dermed yderligere skævvride det politiske system i Nicaragua; der henviser til, at dette kan føre til alvorlige situationer med ulovlig kriminalisering af civilsamfundsorganisationer, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere; C. der henviser til, at loven om regulering af udenlandske agenter – hvis den vedtages – vil blive anvendt som et middel til undertrykkelse af mennesker og menneskerettighedsorganisationer, der modtager midler gennem internationalt samarbejde i Nicaragua; der henviser til, at vedtagelsen af denne lov kan få direkte indvirkning på EU's samarbejde med landet og enkeltpersoner med europæiske interesser; D. der henviser til, at flere medlemmer af regeringspartiet i Nationalforsamlingen også har fremsat et forslag til en særlov om cyberkriminalitet, der har til formål at censurere digitale medier, samt en ny lov om hadforbrydelser, der vil reformere straffeloven, så der kan indføres livsvarigt fængsel for politisk protest, uden nogen klar definition af, hvilken adfærd der kan medføre en så hård straf, og som kan anvendes til at straffe dem, der taler imod regeringens undertrykkende politik; E. der henviser til, at disse lovforslag klart har til formål at begrænse de grundlæggende frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed både online og offline, foreningsfrihed og religionsfrihed, og yderligere at begrænse nicaraguanske borgeres civile råderum og udøve totalitær kontrol over Nicaraguas borgere, medieforetagender, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsorganisationer uden kontrolmekanismer og med store skønsbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen, idet alle deres aktiviteter – især i det politiske og økonomiske liv og i arbejdslivet – vil blive overvåget; der henviser til, at disse love, hvis de vedtages, vil krænke en række rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastsat i Nicaraguas forfatning, og som alle er anerkendt i de internationale aftaler, konventioner og traktater, som Nicaragua er part i; F. der henviser til, at disse initiativer er de seneste eksempler på sådanne krænkelser og bekræfter et udbredt mønster af undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at civilsamfundsaktivister, miljøaktivister, journalister, oppositionsledere, medlemmer af religiøse samfund, navnlig den katolske kirke, studerende, tidligere politiske fanger og deres familier fortsat oplever angreb fra sikkerhedsstyrkernes og regeringsvenlige væbnede gruppers side gennem arrestationer, kriminalisering, overdreven magtanvendelse, ransagninger af deres hjem, politichikane, seksuelle overgreb og stigende vold mod og intimidering af kvindelige aktivister, dødstrusler, vandalisme, offentlig bagvaskelse og smædekampagner på internettet; G. der henviser til, at der som anført af FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, "ikke er sket fremskridt i menneskerettighedssituationen og ikke er noget tegn på, at regeringen konstruktivt tager fat på de spændinger og strukturelle problemer, der udløste den samfundsmæssige og politiske krise i april 2018"; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer har rapporteret, at 94 personer, der opfattes som modstandere af regeringen, stadig er vilkårligt tilbageholdt, hovedsagelig på grundlag af opdigtede anklager om overtrædelser, som ikke er forbundet hermed; 1. fordømmer forsøgene på at vedtage den forfatningsstridige lov om regulering af udenlandske agenter, særloven om cyberkriminalitet og loven mod hadforbrydelser og opfordrer nationalforsamlingen til at forkaste disse love samt enhver anden lov, der vil begrænse det nicaraguanske folks grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at disse love, hvis de vedtages, vil give Daniel Ortegas regering endnu et repressivt redskab til at bringe ikke bare dens kritikere, men enhver enkeltperson eller organisation, der modtager udenlandsk finansiering, til tavshed, hvilket vil medføre en stigning i antallet af ofre for denne form for undertrykkelse og forværre det generelt intimiderende og truende klima yderligere og føre til uacceptable menneskerettighedskrænkelser i Nicaragua; 2. udtrykker sin solidaritet med det nicaraguanske folk og fordømmer alle de repressive handlinger fra den nicaraguanske regerings side, navnlig de forårsagede dødsfald; fordømmer undertrykkelsen af civilsamfundsaktivister, oppositionsledere, studerende, journalister, indfødte befolkningsgrupper, medlemmer af religiøse samfund, navnlig den katolske kirke, og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer til omgående løsladelse af alle politiske fanger, der er blevet vilkårligt tilbageholdt, og til, at alle anklager mod dem frafaldes, og til, at deres grundlæggende retsgarantier respekteres; 3. opfordrer indtrængende Nicaraguas regering til at bringe kriminaliseringen af uafhængige stemmer til ophør og standse ethvert forsøg på at kontrollere og begrænse det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsorganisationer, oppositionsledere, medieforetagender og journalister; opfordrer indtrængende Nicaraguas regering til at returnere konfiskeret ejendom til nyhedskanaler og genetablere deres driftstilladelser og til at anerkende NGO'er som juridiske personer; opfordrer til at sikre fuldt samarbejde med internationale organisationer og give dem mulighed for at vende tilbage til landet, herunder Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, MESENI og Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') internationale gruppe af uafhængige eksperter; glæder sig over FN's Menneskerettighedsråds resolution fra juni 2020, der bemyndige FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder til øget overvågning af situationen i Nicaragua og EU's støtte til vedtagelsen heraf; 4. understreger, at enhver begrænsning af retten til menings- og ytringsfrihed, både online og offline, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og retten til at forsvare menneskerettighederne, er uforenelig med Nicaraguas forfatning og landets internationale forpligtelser i henhold til menneskerettighedsaftaler; 5. afviser Nicaraguas autoritære regerings misbrug af institutioner og love med det formål at kriminalisere civilsamfundsorganisationer og politiske modstandere for at opnå politiske og ulovlige mål; opfordrer i denne forbindelse Nicaraguas regering til fuldt ud at overholde de tilsagn, der blev givet i marts 2019 i aftalerne med oppositionsgrupper og den borgerlige alliance, som nu er omfattet af den nationale koalition, med henblik på at nå frem til en demokratisk fredelig forhandlet løsning på den politiske krise i Nicaragua; 6. minder den nicaraguanske regering om, at et frit, troværdigt, inklusivt og gennemsigtigt valg kun kan finde sted, hvis der ikke sker undertrykkelse, og at retsstatsprincippet og respekten for det nicaraguanske folks forfatningsmæssige rettigheder bliver en realitet, herunder retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, trosfrihed og til fredelig protest; opfordrer Nicaraguas regering til at nå til enighed med oppositionsgrupperne, herunder den nationale koalition, ved hjælp af demokratiske og fredelige forhandlinger om de valgmæssige og institutionelle reformer, der er nødvendige for at sikre et troværdigt, inklusivt og gennemsigtigt valg, som i øjeblikket er berammet til november 2021, i overensstemmelse med internationale standarder, og ved også at gennemføre henstillingerne fra EU's valgobservationsmission i 2011 og fra OAS; mener i denne forbindelse, at valget skal overvåges af behørigt akkrediterede nationale og internationale observatører; 7. udtrykker alvorlig bekymring over de seneste rapporter fra nicaraguanske organisationer om, at myndighederne har pålagt det nationale politi at begå menneskerettighedskrænkelser, og at de bistås i deres undertrykkelse af regeringsvenlige civile grupper og det regerende partis territoriale organisationer, hvoraf nogle er bevæbnede og organiseret som paramilitære grupper; opfordrer til, at regeringen afvæbner disse paramilitære grupper, og opfordrer til, at de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og for undergravning af demokratiet og retsstatsprincippet drages til ansvar, og opfordrer desuden til, at den kontroversielle amnestilov, der kan forhindre retsforfølgning af de ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, tages op til revision; 8. anmoder i betragtning af de fortsatte alvorlige overgreb og menneskerettighedskrænkelser om, at Rådet, såfremt den foreslåede lov om regulering af udenlandske agenter, særloven om cyberkriminalitet og loven om hadforbrydelser vedtages, og såfremt Nicaraguas regering fortsat viser manglende vilje til at indlede en national dialog om en egentlig valgreform, og undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Nicaragua fortsætter, udvider listen over enkeltpersoner og enheder, der er genstand for sanktioner, herunder med præsidenten og vicepræsidenten, idet man samtidig er særlig opmærksom på at undgå enhver negativ virkning for det nicaraguanske folk; gentager sin indtrængende anmodning om en global EU-menneskerettighedsmekanisme; opfordrer Rådet til at vedtage denne mekanisme gennem en afgørelse vedrørende Unionens strategiske interesser og mål i henhold til artikel 22, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union; 9. opfordrer til, at der hurtigst muligt sendes en delegation fra Parlamentet til Nicaragua for at genoptage overvågningen af situationen i landet, og opfordrer indtrængende de nicaraguanske myndigheder til at give tilladelse til uhindret indrejse i landet og adgang til alle samtalepartnere og faciliteter; 10. minder om sin anmodning i sin beslutning af 14. marts 2019 om øjeblikkelig udlevering til Italien af Alessio Casimirri, der stadig bor i Managua under beskyttelse af den nicaraguanske regering, og som er idømt seks gange livstidsstraf for sin påviste deltagelse i bortførelsen af og mordet på Aldo Moro, tidligere premierminister og formand for De Kristelige Demokrater, og drabet på betjentene i hans eskorte den 16. marts 1978 i Rom; 11. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til sammen med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder at fortsætte med at intensivere sin materielle og tekniske støtte til menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige medieforetagender i Nicaragua; opfordrer Den Europæiske Unions delegation til Nicaragua og medlemsstater med diplomatiske missioner på stedet til fuldt ud at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; 12. minder om, at Nicaragua i lyset af associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika skal respektere og konsolidere retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne, og henviser til dens krav om, at associeringsaftalens demokratiske bestemmelse under de nuværende omstændigheder skal udløses; 13. understreger, at EU's bistand til civilsamfundsorganisationer bør opretholdes og styrkes for at afbøde virkningerne af covid-19; 14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Centralamerikanske Parlament, Limagruppen samt til Republikken Nicaraguas regering og parlament.
| ||||||||||||||||||||
| Situationen for etiopiske migranter i dententionscentre i Saudi-Arabien |
| |||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, — der henviser til sine tidligere beslutninger om Saudi-Arabien, navnlig af 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika(1), af 12. februar 2015 om Raif Badawi-sagen(2), af 8. oktober 2015 om sagen Ali Mohammed al-Nimr(3), af 31. maj 2018 om situationen for kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien(4), af 25. oktober 2018 om drabet på journalist Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul(5), af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen(6) og af 30. november 2017(7) og 4. oktober 2018(8) om situationen i Yemen, — der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om beskyttelse af migrantbørn (2018/2666(RSP))(9), — der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle (2015/2342(INI))(10), — der henviser til erklæring af 15. september 2020 fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) med titlen ‘Urgent Action Needed to Address Conditions in Detention in Kingdom of Saudi Arabia: IOM Director General", — der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 19. december 2018 med titlen ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”, — der henviser til FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, — der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5 og artikel 132, stk. 4, A. der henviser til, at omkring 30 000 etiopiske migranter, herunder gravide kvinder og børn, ifølge rapporter fra Human Rights Watch siden april 2020 har været vilkårligt frihedsberøvet i Saudi-Arabien under forfærdelige forhold efter at være blevet tvunget til at forlade det nordlige Yemen af houthi-myndighederne; der henviser til, at mange af disse migranter angiveligt passerede grænsen under krydsild fra saudiarabiske og houthi-styrker; der henviser til, at 2 000 migranter siges fortsat at være strandet på den yemenitiske side af grænsen under forfærdelige forhold, der forværres af et udbrud af covid-19, og helt er frataget adgang til dækning af basale behov; B. der henviser til, at migrantarbejdere blev tilbageholdt med vold af saudiarabiske styrker og anbragt i detentionscentret Al-Dayer, inden de blev overført til 10 andre detentionscentre, herunder navnlig Shmeisi-fængslet mellem Jeddah og Mekka, og Jizan-centralfængslet, hvor der angiveligt sidder flere tusinde etiopiske fanger; der henviser til , at disse ifølge de etiopiske konsulære myndigheder savner tilstrækkeligt med mad og vand, ordentlige sanitære forhold og sundhedsydelser, og at skudsår ikke er blevet behandlet; der henviser til, at der er rapporteret om adskillige dødsfald, herunder blandt børn, og at flere fanger har forsøgt at tage deres eget liv; der henviser til, at de, der har forsøgt at protestere mod forholdene over for vagterne, angiveligt er blevet alvorligt tortureret af de saudiarabiske sikkerhedsstyrker; C. der henviser til, at migrantarbejdere fra bl.a. afrikanske og asiatiske lande udgør omkring 20 % af befolkningen i Saudi-Arabien og har ydet et væsentligt bidrag til økonomien i Saudi-Arabien og andre lande i regionen, hovedsageligt ved at udføre lavtlønnet og ofte fysisk opslidende arbejde; der henviser til, at det er er veldokumenteret i talrige rapporter fra FN og andre internationale organisationer, at de udnyttes og misbruges som lavtlønnet arbejdskraft med få eller ingen rettigheder; D. der henviser til, at migrantarbejdere inden for kafala-systemet, som er en visumsponsorordning, der af menneskerettighedsorganisationer betegnes som en moderne form for slaveri, hverken må rejse ind i eller ud af landet eller skifte arbejde uden deres sponsors samtykke, mangler retsbeskyttelse, og ofte er ulønnede eller underbetalte; der henviser til, at Saudi-Arabien efter sigende overvejer at afskaffe kafala-systemet; E. der henviser til, at sårbare grupper, navnlig migrantarbejdere, som følge af den aktuelle covid-19-pandemi har været under stigende pres i Saudi-Arabien og andre lande i regionen, hvilket har ført til øget diskrimination og fjendtlighed over for dem; der henviser til, at migranter ofte stigmatiseres, fordi de påstås at have bragt covid-19-virussen ind i landet, og som resultat heraf ofte mister deres arbejde, hvilket sætter dem i en meget farlig situation uden bolig eller løn og dermed med meget få midler til at lovliggøre deres status eller betale for en eventuel hjemrejse; F. der henviser til, at Saudi-Arabien i november 2017 iværksatte en kampagne rettet mod migranter, der mistænktes for at overtræde bopæls-, grænsesikkerheds- og arbejdsmarkedsreglerne; der henviser til, at myndighederne i september 2019 meddelte, at kampagnen havde resulteret i over 3,8 mio. anholdelser, og at over 962 000 personer var blevet indstillet til udvisning; der henviser til at omkring 380 000 etiopiere blev deporteret fra Saudi-Arabien til Etiopien mellem maj 2017 og april 2020 ifølge IOM ; G. der henviser til, at den etiopiske regering er bekendt med de forfærdelige forhold, hvorunder deres statsborgere tilbageholdes i Saudi-Arabien; der henviser til, at pengeoverførsler fra etiopiere i udlandet udgør en vigtig del af den etiopiske økonomi og er uundværlige for mange familier; H. der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder ikke har foretaget nogen effektiv undersøgelse, selv om de i begyndelsen af september 2020 hævdede, at de ville undersøge sagen; der henviser til, at forholdene under frihedsberøvelsen er blevet forværret, idet nogle tilbageholdte siden da er blevet slået og frataget deres mobiltelefoner; I. der henviser til, at mishandling af migranter indgår i et bredere mønster af udbredte krænkelser af menneskerettighederne i Saudi-Arabien; der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder har benyttet de restriktioner, der følger af behovet for at bekæmpe covid-19, som et påskud til yderligere at krænke menneskerettighederne for politiske fanger, som f.eks. kvinderettighedsforkæmperen Loujain al-Hathloul og dissidenter i den regerende familie såsom prinsesse Basmah bimt Saud og prins Salman bin Abdulaziz bin Salman ved at holde dem vilkårligt frihedsberøvede og i isolation; der henviser til, at anholdelsen af disse og andre politiske aktivister er en del af en alvorlig undertrykkelse af dissidens fra de saudiarabiske myndigheders side, hvori også indgår mordet på journalisten Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul i 2018, som ingen fortsat er stillet reelt til ansvar for; J. der henviser til, at saudiarabiske myndigheder ifølge FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser begår overgreb ved hjælp af elektronisk overvågningsteknologi; der henviser til, at Saudi-Arabien fortsat er blandt de fem lande, der foretager flest henrettelser i verden; K. der henviser til, at Kongeriget Saudi-Arabien er et af de lande, der har ratificeret færrest centrale internationale menneskerettighedstraktater, og ikke har ratificeret de vigtigste instrumenter af relevans for beskyttelse mod vilkårlig frihedsberøvelse og frihedsberøvelse af indvandrere, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den valgfri protokol til konventionen mod tortur, som indeholder bestemmelser om nationale forebyggelsesmekanismer og overvågningsbesøg under frihedsberøvelse, konventionen om vandrende arbejdstagere, flygtningekonventionen og konventionen om statsløshed; L. der henviser til, at den højstående repræsentant Josep Borrell på sit møde med den saudiarabiske udenrigsminister Faisal Bin Farhan Al Saud i Bruxelles den 29. september 2020 gentog, at EU agter at intensivere dialogen om menneskerettigheder; 1. fordømmer på det kraftigste mishandlingen af etiopiske migranter og krænkelserne af deres menneskerettigheder, navnlig i detentionscentrene i Saudi-Arabien; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til omgående at frigive alle fanger, i første række de mest sårbare, herunder kvinder og børn; 2. opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at sikre, at alle personer, der kommer ind i Saudi-Arabien fra Yemen, får mulighed for at gøre dette under trygge forhold og overføres til et passende modtagelsescenter, der opfylder de internationale standarder for forplejning, medicinske og sundhedsmæssige tjenesteydelser, sanitære forhold, personlig hygiejne, vinduer og lys, beklædning, gulvplads, temperatur, ventilation og udendørs motion, samt alle nødvendige forholdsregler for at begrænse smitte med covid-19, tuberkulose og andre sygdomme; opfordrer til, at der gøres forsøg på at finde alternativer til anbringelse af migranter og flygtninge, der ikke indebærer frihedsberøvelse, og forkaster i den forbindelse enhver umenneskelig eller nedværdigende behandling af migranter; 3. opfordrer indtrængende Saudi-Arabien til omgående at sætte en stopper for tortur og anden mishandling under frihedsberøvelse og til at sørge for passende psykisk og fysisk omsorg til alle, navnlig voldtægtsofre; minder om, at børn, som præciseret af FN's Komité for Barnets Rettigheder, aldrig bør frihedsberøves i forbindelse med indvandringsprocedurer, og at frihedsberøvelse aldrig kan begrundes som værende i barnets tarv; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til straks at løslade børn sammen med deres familiemedlemmer og til at sørge for trygge anbringelsesformer, der ikke indebærer frihedsberøvelse, og som de humanitære organisationer kan have regelmæssig adgang til; 4. opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at foretage en uafhængig og uvildig undersøgelse af alle påstande om krænkelser af menneskerettighederne, herunder beskydning af migranter ved grænsen og tilfældene af ulovlige drab, tortur og anden mishandling under frihedsberøvelse, til at drage alle gerningsmænd til ansvar gennem retfærdige processer, der opfylder internationale standarder, uden at ty til dødsstraf eller fysisk afstraffelse, og til at sørge for en passende psykisk og fysisk omsorg for dem, der har lidt under disse forfærdelige forhold; 5. opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til straks at tillade uafhængige internationale observatører, herunder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, at rejse ind i landet, overvåge fængsels- og detentionsfaciliteterne regelmæssigt, foretage uvildige undersøgelser af påstande om tortur og mistænkelige dødsfald under frihedsberøvelse og foretage private og regelmæssige besøg hos fanger; 6. gentager opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om løsladelse af enhver, som er frihedsberøvet uden tilstrækkelig lovhjemmel, samtidig med at der sikres tilstrækkelig adgang til sundhedspleje og skabes betingelser for en korrekt gennemførelse af foranstaltninger til modvirkning af pandemier, herunder social distancering; 7. erindrer på ny de saudiarabiske myndigheder om deres internationale forpligtelser i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; 8. påpeger, at Saudi-Arabien skylder de omkring 13 millioner udenlandske arbejdstagere og migranter i landet en del af sin økonomiske velstand og fremgang, og bemærker derfor, at den igangværende interne moderniseringsproces nødvendigvis må omfatte en reform af arbejdsmarkeds- og indvandringspolitikkerne med henblik på at sikre ordentlige arbejdsvilkår for udenlandske arbejdstagere og forhindre, at de stigmatiseres og udnyttes; 9. opfordrer den saudiarabiske regering til at arbejde sammen med Den Internationale Arbejdsorganisation om fuldstændig afskaffelse af kafala-systemet og til at sikre passende retsgarantier for alle migrantarbejdere i landet, herunder gennem strukturelle inspektioner af deres arbejdsvilkår; er betænkelig ved de særligt negative virkninger af den systemiske forskelsbehandling af kvindelige migrantarbejdere, og husarbejdere, der er mere udsatte for fysiske overgreb, ekstremt lange arbejdstider og mangel på fri bevægelighed og som ofte lider under, at de ikke kan skifte job eller rejse ud af landet uden deres arbejdsgivers tilladelse; opfordrer den saudiarabiske regering til at ratificere de grundlæggende ILO-konventioner om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (nr. 87) og om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (nr. 98); 10. kræver garantier for, at der ikke vil ske massetilbagesendelser, og at asylansøgninger vil blive behandlet på enkeltsagsbasis; 11. opfordrer Etiopiens regering til at fremme frivillig, sikker og værdig hjemvenden af alle etiopiske migranter så hurtigt som muligt, herunder ved at samarbejde med IOM og ved at prioritere kvinder, børn og sårbare personer; kræver, at alle frihedsberøvede etiopiske statsborgere i Saudi-Arabien modtager konsulær bistand og besøg, og opfordrer den etiopiske regering til at reagere hurtigt og effektivt på anmodninger om bistand; 12. gentager sin støtte til FN's globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, da den fremmer standarder, der gør det muligt for værtslandene at beskytte de grundlæggende menneskerettigheder for sårbare grupper såsom de etiopiske økonomiske migranter, der er strandet i Saudi-Arabien og Yemen; 13. anerkender, at Saudi-Arabien og Etiopien har en fælles interesse i at etablere en mekanisme for samarbejde om mobilitet, der kan gøre det lettere at udnytte komplementariteten mellem deres arbejdsmarkeder, og minder om, at FN's globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration yder rådgivning og kapacitetsopbygning på dette område; 14. udtrykker sin bekymring over den stigende undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien og de klart uretfærdige retssager mod migranter og medlemmer af landets shiamuslimske mindretal; bemærker den nylige meddelelse om, at piskning som strafform i de fleste tilfælde vil blive erstattet med fængsel; opfordrer indtrængende den saudiarabiske regering til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf og enhver form for fysisk afstraffelse, herunder amputation og piskning, med henblik på fuldstændig afskaffelse; 15. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til straks at kræve, at Saudi-Arabien omgående løslader alle, der uretmæssigt er blevet anholdt for at udøve deres grundlæggende rettigheder, herunder kvinderettighedsforkæmpere, politiske aktivister og andre; udtrykker bekymring over situationen for den uretmæssigt tilbageholdte Raif Badawi, modtager af Sakharovprisen i 2015, som angiveligt har været udsat for et drabsforsøg i fængslet, og kræver, at han øjeblikkeligt og betingelsesløst sættes på fri fod; 16. opfordrer Kongeriget Saudi-Arabien til at afstå fra enhver systemisk forskelsbehandling af kvinder, migranter, herunder kvindelige migranter, og mindretal, herunder religiøse mindretal; beklager, at der på trods af velkomne reformer for kvinder siden 2019 stadig er diskriminerende love over for kvinder, herunder hvad angår deres personlige status, og det mandlige værgemålssystem stadig ikke er fuldt afskaffet; 17. opfordrer de saudiarabiske myndigheder til betingelsesløst at løslade alle kvinderettighedsforkæmpere, navnlig forkæmperne for kvinders ret til at køre bil, Loujain al-Hathloul and Fahad Albutairi, Samar Badawi, Nassima al-Sada, Nouf Abdulaziz og Maya’a al-Zahrani, og frafalde alle anklager mod dem og mod Iman al-Nafjan, Aziza al-Yousef, Amal al-Harbi, Ruqayyah al-Mharib, Shadan al-Anezi, Abir Namankni samt Hatoon al-Fassi; fordømmer på det kraftigste enhver form for tortur, seksuelt misbrug og andre former for mishandling af disse personer; anmoder om en uvildig undersøgelse af krænkelserne af deres menneskerettigheder og kræver, at alle gerningsmænd retsforfølges; 18. opfordrer den saudiarabiske regering til at ændre artikel 39 i forfatningen fra 1992 og loven om bekæmpelse af cyberkriminalitet for at garantere presse- og ytringsfriheden både offline og online; opfordrer den saudiarabiske regering til at ændre sin lov om foreninger i overensstemmelse med folkeretten for at gøre det muligt at oprette og drive uafhængige menneskerettighedsorganisationer; 19. opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at give FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder og FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere uhindret adgang til landet i overensstemmelse med deres respektive mandater; 20. opfordrer EU-delegationen og EU-medlemsstaternes diplomatiske missioner i Saudi-Arabien til omgående at anmode om tilladelse til at besøge detentionscentrene for migranter; insisterer på, at fremme af menneskerettighederne skal være kernen i EU's udenrigspolitik; 21. opfordrer indtrængende NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til sammen med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder at indlede fastlæggelsen af en fælles tilgang til en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien; opfordrer i denne henseende NF/HR til at identificere specifikke benchmarks og praktiske mål, inden der indledes en menneskerettighedsdialog med Saudi-Arabien; 22. opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, ophæve de forbehold, der er taget over for konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), ratificere den valgfri protokol til CEDAW og ratificere FN-konventionen om beskyttelse af alle vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, den valgfri protokol til konventionen mod tortur, Genève-konventionen af 1951 og konventionen om statsløshed; opfordrer indtrængende de saudiske myndigheder til at fremsætte en stående invitation til besøg af alle menneskerettighedseksperter (Special Procedures) under FN's Menneskerettighedsråd (HRC); opfordrer til, at der oprettes en særlig FN-rapportør om Saudi-Arabien svarende til de øvrige poster, der er oprettet under Menneskerettighedsrådet for de mest alvorlige menneskerettighedssituationer på verdensplan; 23. gentager sin opfordring til, at der sættes en stopper for eksporten til Saudi-Arabien af overvågningsteknologi og andet udstyr, der kan lette den interne undertrykkelse; 24. opfordrer endnu en gang indtrængende Rådet til at vedtage EU's sanktionsmekanisme for menneskerettigheder som en afgørelse vedrørende Unionens strategiske interesser og mål i henhold til artikel 22, stk. 1, i TEU og til at sikre, at der hurtigt efter vedtagelsen indføres EU-dækkende målrettede sanktioner mod de ansvarlige for mordet på journalisten Jamal Khashoggi; 25. opfordrer indtrængende formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at reducere EU's institutionelle og diplomatiske repræsentation på det kommende G20-topmøde mellem stats- og regeringschefer for at undgå at legitimere straffriheden for menneskerettighedskrænkelser og de igangværende ulovlige og vilkårlige tilbageholdelser i Saudi-Arabien; 26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Etiopiens regering, Hans Majestæt Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud og Kronprins Mohammad Bin Salman Al Saud, Kongeriget Saudi-Arabiens regering og generalsekretæren for Kongeriget Saudi-Arabiens center for national dialog; anmoder om, at denne beslutning oversættes til arabisk.
| ||||||||||||||||||||||||||||
| Anvendelsen af reglerne om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0623), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0212/2020), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse af 16. september 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), – efter høring af Regionsudvalget, – der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. september 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163, 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om ændring af direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår anvendelsen af reglerne om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/1530.)
| ||||||||
| Afgørelse om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle en international aftale på plads vedrørende Kanaltunnellen ***I |
| |||||||
| ||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0622(COR1)), – der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 2, stk. 1, og artikel 91, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0211/2020), – der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse af 16. september 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1), – efter høring af Regionsudvalget, – der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. september 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, 40 og 163, 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/... om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle, undertegne og indgå en international tillægsaftale til traktaten mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2020/1531.)
| ||||||||
| Økologisk produktion: anvendelsesdatoen og visse andre datoer ***I |
| ||||||
| |||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0483), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0286/2020), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, – der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. september 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163, 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om ændring af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår anvendelsesdatoen og visse andre datoer omhandlet i nævnte forordning
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/1693.) | |||||||
| Retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 2, 3, 4, 6, 7, 9 og 10, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), – der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, – der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, – der henviser til Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet(1), til de tilsvarende årlige rapporter for perioden 2007-2019 og til Kommissionens rapport af 22. oktober 2019 om Bulgariens fremskridt inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol (COM(2019)0498), – der henviser til det europæiske semesters landespecifikke henstillinger om Bulgarien, der blev offentliggjort den 20. maj 2020 (COM(2020)0502), – der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 5. november 2009 i sagen Kolevi mod Bulgarien(2), – der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2019, – der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 1. juli 2014 i sagen Dimitrov m.fl. mod Bulgarien(3), – der henviser til rapporten fra 2019 fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), – der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 9. december 2019 om udkast til ændring af Bulgariens strafferetsplejelov og lov om retssystemet, der omhandler strafferetlige efterforskninger mod de øverste dommere, – der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 06/2019 med titlen "Håndtering af svig i forbindelse med EU's samhørighedsudgifter: Forvaltningsmyndighederne bør styrke deres afslørings-, reaktions- og koordineringsindsats", – der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 9. oktober 2017 om Bulgariens lov om retssystemet, – der henviser til den fælles udtalelse fra Venedigkommissionen og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) af 19. juni 2017 om ændringer af Bulgariens valglov, – der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 23. oktober 2015 om udkast til retsakt om ændring og supplering af Republikken Bulgariens forfatning (inden for retsvæsenet), – der henviser til Europarådets Ministerkomités afgørelse af 3. september 2020 om fuldbyrdelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagerne S.Z. mod Bulgarien og Kolevi mod Bulgarien, – der henviser til rapporten for 2020 fra partnerorganisationerne i Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed, – der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2296 (2019) af 27. juni 2019 om opfølgningen af dialogen med Bulgarien, – der henviser til Europarådets aktion imod økonomisk kriminalitet og korruption, – der henviser til den anden overholdelsesrapport om Bulgarien af 6. december 2019 fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO), – der henviser til erklæringen fra Europarådets menneskerettighedskommissær af 3. september 2020 om politivold mod journalister i Bulgarien og til hendes rapport efter hendes besøg i Bulgarien fra den 25. til den 29. november 2019, – der henviser til erklæringen fra OSCE's repræsentant for mediefrihed af 18. marts 2020 om det brutale angreb på den bulgarske journalist Slavi Angelov, – der henviser til erklæringen fra formanden for Europarådets konference af INGO'er af 9. juli 2020 om de foreslåede ændringer til Bulgariens lov om ikke-udbyttegivende institutioner der er juridiske personer, – der henviser til den fælles erklæring fra FN's særlige rapportører om racisme og mindretalsspørgsmål af 13. maj 2020, – der henviser til erklæringen af 21. oktober 2019 fra FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og følger, – der henviser til de seneste afsluttende bemærkninger fra FN's traktatorganer om Bulgarien, – der henviser til det forslag til ny forfatning for Republikken Bulgarien, der blev forelagt den 17. august 2020, – der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union(4), – der henviser til sin forhandling om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien af 5. oktober 2020, – der henviser til drøftelsen den 10. september 2020 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om situationen, hvad angår mekanismen for samarbejde og kontrol, – der henviser til de drøftelser, der har været i overvågningsgruppen om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, siden den blev oprettet af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 5. september 2019, navnlig drøftelsen den 28. august 2020 om situationen i Bulgarien, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2020: Retsstatssituationen i Den Europæiske Union"(COM(2020)0580) og det ledsagende dokument med titlen "Country Chapter on the rule of law situation in Bulgaria" (SWD(2020)0301), – der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, A. der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og til, at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd (artikel 2 TEU); B. der henviser til, at retsstatsprincippet og respekten for demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater og skal overholdes; C. der henviser til artikel 6, stk. 3, i TEU, der fastslår, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved EMRK, og som følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten; D. der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de deri indeholdte principper er en del af den primære EU-ret; E. der henviser til, at ytringsfrihed og mediernes frihed og pluralisme er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i EMRK; F. der henviser til, at domstolenes uafhængighed er et væsentligt krav i det demokratiske princip om magtens deling og er nedfældet i artikel 19, stk. 1, i TEU, artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i EMRK; G. der henviser til, at Unionen baserer sit virke på en formodning om og gensidig tillid til, at medlemsstaterne overholder de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder; H. der henviser til, at retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, som Unionen bygger på, og at den er en forudsætning for, at hele Unionen kan fungere effektivt, og at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet i henhold til traktaterne er ansvarlig for at sikre, at retsstatsprincippet overholdes som en grundlæggende værdi i Unionen, og sikre, at Unionens love, værdier og principper overholdes; I. der henviser til, at en medlemsstats systematiske afvisning af at overholde de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union og de traktater, som den pågældende medlemsstat frivilligt har tiltrådt, berører og truer Unionen som helhed; der henviser til, at en manglende reaktion på denne form for situation vil undergrave Unionens troværdighed; J. der henviser til, at Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR har konstateret, at den bulgarske valglov forhindrer sproglig mangfoldighed og stemmeret for borgere, der bor i udlandet(5); K. der henviser til, at der i de seneste år er rapporteret om en række hændelser vedrørende brug af hadefuld tale mod mindretal, herunder af ministre; der henviser til, at parlamentarisk immunitet systematisk anvendes til at beskytte medlemmer af den bulgarske nationalforsamling mod at blive draget til ansvar for hadefuld tale(6); L. der henviser til, at der i de senere år udbredt er blevet rapporteret om misbrug af EU-midler i Bulgarien, og at disse rapporter bør undersøges grundigt; der henviser til, at bulgarske borgere i de seneste måneder har været vidne til en lang række påstande om korruption på højt plan, hvoraf nogle direkte har involveret premierministeren; der henviser til, at internationale medier også i de seneste måneder gentagne gange har rapporteret om mulige forbindelser mellem kriminelle grupper og offentlige myndigheder i Bulgarien; M. der henviser til, at anklagemyndigheden har rejst anklager mod den tidligere minister for miljø og vand, den tidligere viceminister for miljø og vand og den tidligere viceminister for økonomi, som alle øjeblikkeligt blev afskediget af regeringen; N. der henviser til, at disse afsløringer har ført til store demonstrationer og protester fra civilsamfundet, som har stået på i mere end tre måneder, og at man har set bulgarer kræve retfærdighed, respekt for retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og protestere mod erosion af demokratiet og udbredt korruption; der henviser til, at demonstranternes krav omfattede regeringens og statsadvokatens tilbagetræden samt omgående parlamentsvalg; der henviser til, at disse protester angiveligt er blevet mødt med uforholdsmæssig vold fra de retshåndhævende myndigheders side; O. der henviser til, at retten til at protestere er en grundlæggende rettighed, som ikke kan gøres til genstand for forbud eller kontrolforanstaltninger generelt og absolut og kun kan begrænses ved hjælp af legitime, forholdsmæssige og nødvendige politiforanstaltninger under ekstraordinære omstændigheder; der henviser til, at ingen demonstration bør betragtes som ubeskyttet af denne rettighed; der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder skal prioritere frivillig spredning uden magtanvendelse; der henviser til, at forsamlingsfriheden går hånd i hånd med ytringsfriheden, idet det fastslås, at enhver har ret til ytringsfrihed, hvilket omfatter retten til at have meninger og til at modtage og meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlige myndigheder og uden hensyn til landegrænser; P. der henviser til, at indenrigsministeren, finansministeren, økonomiministeren og turismeministeren trådte tilbage den 15. juli 2020, og at justitsministeren trådte tilbage den 26. august 2020; Q. der henviser til, at premierministeren har meddelt, at han vil træde tilbage i det øjeblik, nationalforsamlingen beslutter at afholde valg til Den Store Nationalforsamling(7); R. der henviser til, at der fortsat hersker alvorlig bekymring med hensyn til bekæmpelse af korruption i Bulgarien; der henviser til, at dette truer med at underminere borgernes tillid til offentlige institutioner; S. der henviser til, at 80 % af bulgarerne ifølge en særlig Eurobarometer-undersøgelse om EU-borgernes holdning til korruption, der blev offentliggjort i juni 2020, anså korruption for at være udbredt i deres land, og 51 % mente, at korruptionen var vokset i de foregående tre år; T. der henviser til, at Bulgarien ifølge 2020 World Justice Project Rule of Law Index er placeret som nr. 53 ud af 128 lande og i EU-sammenhæng står næstnederst; der henviser til, at Bulgarien ifølge Transparency Internationals indeks for iagttaget korruption for 2019, der blev offentliggjort i begyndelsen af dette år, står nederst på listen af landene i Unionen og er nr. 74 på verdensplan; U. der henviser til, at et levende civilsamfund og pluralistiske medier spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme et åbent og pluralistisk samfund og offentlighedens deltagelse i den demokratiske proces samt at øge regeringernes ansvarlighed; der henviser til, at mediefriheden i Bulgarien er blevet indskrænket, hvilket fremgår af landets indplacering i rapporterne fra Journalister Uden Grænser; der henviser til, at Bulgarien i det internationale pressefrihedsindeks for 2020, som blev offentliggjort i slutningen af april 2020, ligger på en 111. plads i verden og sidst blandt EU's medlemsstater tredje år i træk; der henviser til, at Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed indeholder tre niveau 1-alarmeringer om alvorlige og skadelige krænkelser af mediefriheden, som de bulgarske myndigheder endnu ikke har reageret på; udtrykker sin bekymring over tredjelandes indflydelse i medielandskabet som led i en bredere strategi for spredning af EU-fjendsk propaganda og misinformation; V. der henviser til, at Bulgarien stadig har mange institutionelle mangler, navnlig for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed, fejl, som Kommissionen gennem årene har erkendt i årene i sine rapporter inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol (MSK); der henviser til, at Kommissionen imidlertid i den sidste MSK-rapport, der blev offentliggjort den 22. oktober 2019, fandt, at de fremskridt, som Bulgarien havde gjort under MSK, var tilstrækkelige til at leve op til de forpligtelser, som det påtog sig ved tiltrædelsen af Unionen, og anbefalede derfor, at tilsynsmekanismen blev ophævet; der henviser til, at Kommissionen, når den har taget hensyn til Parlamentets og Rådets bemærkninger, stadig skal træffe en endelig afgørelse med hensyn til ophævelsen af mekanismen for samarbejde og kontrol; der henviser til, at en skrivelse fra præsident Sassoli gav udtryk for støtte til en ophævelse af mekanismen for samarbejde og kontrol, men understregede behovet for at gennemføre og håndhæve forpligtelserne og reformerne og fremhævede situationen med hensyn til domstolenes uafhængighed, korruption og mediefrihed; W. der henviser til, at den nye omfattende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som anbefalet af Parlamentet, med dens årlige overvågningscyklus, som skal gælde for alle medlemsstater, bør omfatte alle de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og at den i sidste ende bør erstatte CVM'erne for Rumænien og Bulgarien; X. der henviser til, at det i den nyligt offentliggjorte rapport om retsstatssituationen 2020 erkendes, at der fortsat er udfordringer for Bulgarien angående anklagemyndighedens uafhængighed med hensyn til den udøvende magt, og påpeges, at man ikke har lagt sidste hånd på en effektiv ordning for statsadvokatens ansvar; der henviser til, at der i rapporten også nævnes betænkeligheder med hensyn til effektiviteten af efterforskning, retsforfølgelse og pådømmelse af korruptionssager i Bulgarien; der henviser til, at der med hensyn til mediefriheden i rapporten fremhæves adskillige betænkeligheder, fra effektiviteten af de nationale mediemyndigheder i Bulgarien til den manglende gennemsigtighed i medieejerskabet samt trusler og angreb mod journalister; 1. beklager dybt, at udviklingen i Bulgarien har medført en betydelig forringelse af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder domstolenes uafhængighed, magtens tredeling, bekæmpelse af korruption og mediefrihed; udtrykker sin solidaritet med det bulgarske folk i deres legitime krav og forhåbninger om retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati; 2. understreger, at det er af grundlæggende betydning at garantere, at de fælleseuropæiske værdier, der er opregnet i artikel 2 i TEU, opretholdes fuldt ud, og at de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder garanteres; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre fuld og betingelsesløs respekt for disse værdier og rettigheder; 3. noterer sig forslaget om at indkalde Den Store Nationalforsamling med henblik på at vedtage en ny forfatning; understreger, at enhver forfatningsmæssig reform bør være genstand for en grundig og inklusiv debat og baseret på grundige høringer af alle interessenter, navnlig civilsamfundet, og vedtages med den bredest mulige konsensus; noterer sig den skrivelse, som formanden for nationalforsamlingen sendte til formanden for Venedigkommissionen den 18. september 2020 med en officiel anmodning om ydelse af ekspertbistand, og Venedigkommissionens afgivelse af en udtalelse om udkastet til en ny forfatning for Republikken Bulgarien; opfordrer de bulgarske myndigheder til proaktivt at arbejde for, at Venedigkommissionen og andre relevante internationale organisationer foretager en evaluering af de foranstaltninger, der er på spil, inden de vedtages endeligt; 4. noterer sig vedtagelsen ved andenbehandling af ændringerne af den bulgarske valglov; bemærker med bekymring, at det bulgarske parlament i øjeblikket er ved at vedtage en ny valglov, mens almindelige parlamentsvalg skal finde sted senest om syv måneder; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af valglovgivningen med alle henstillingerne fra Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR, navnlig med hensyn til stabiliteten af de grundlæggende elementer i valgloven, som ikke bør være åben for ændringer mindre end et år før et valg; 5. er dybt overbevist om, at det bulgarske parlament bør spille en central rolle med hensyn til at sikre ansvarlighed for den udøvende magt og er en af de nødvendige kontrolmekanismer til at opretholde retsstaten; er bekymret over det regerende flertals praksis med forhastet at vedtage lovgivning, ofte uden en egentlig debat eller høring af de berørte parter; noterer sig den meget lave grad af offentlig tillid til det bulgarske parlament(8); beklager de nylige begrænsninger, der er blevet pålagt journalister i nationalforsamlingens lokaler, som begrænser deres adgang til parlamentarikere og dermed mulighederne for mediernes kontrol med lovgivningsarbejdet; 6. er dybt bekymret over, at visse systemiske spørgsmål i retssystemet, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Venedigkommissionen har påpeget, stadig ikke er løst, især for så vidt angår bestemmelserne om det øverste retsråd og statsadvokaten, navnlig manglen på effektive mekanismer for ansvarlighed eller kontrol og modkontrol i forbindelse med deres arbejde; insisterer på, at de bulgarske myndigheder fuldt ud overholder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og Venedigkommissionens og GRECO's anbefalinger vedrørende retsvæsenet, navnlig hvad angår det øverste retsråd og anklagemyndighedens status, med henblik på at sikre retsvæsenets uafhængighed; bemærker, at det i Kommissionens rapport af 22. oktober 2019 om Bulgariens fremskridt under mekanismen for samarbejde og kontrol nævnes, at der har været en bred debat i medierne, hvor nogle interessenter gav udtryk for bekymring over udnævnelsesproceduren og den vigtigste kandidat til den offentlige anklager, og at gadeprotester blev organiseret af civilsamfundsorganisationer; 7. er bekymret over den fortsatte mangel på korruptionsundersøgelser på højt niveau, som giver konkrete resultater; bemærker, at korruption, ineffektivitet og manglende ansvarlighed fortsat er et udbredt problem i retsvæsenet, og at offentlighedens tillid til retssystemet fortsat er lav på grund af opfattelsen af, at dommere er udsat for politisk pres og ikke dømmer retfærdigt; noterer sig det øgede antal undersøgelser af korruption på højt plan, herunder sager med grænseoverskridende aspekter, der er indledt mod højtstående embedsmænd og personer af stor almen interesse; bemærker med bekymring forskellene mellem afgørelser fra domstole i nedre og øvre instans, som også bidrager til manglen på endelige og effektive domme; påpeger, at det er nødvendigt at foretage seriøse, uafhængige og aktive undersøgelser og opnå resultater inden for bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge og grundigt undersøge påstandene om korruption på højt niveau i kølvandet på de lydoptagelser, der dukkede op i sommeren 2020, og i forbindelse med "Appartment-gate"- og "Guesthouse-gate"-skandalerne, tankeraffæren, sagen om Rosenets Seaside Estate og skandalen omkring den påståede ulovlige overførsel af penge fra den bulgarske udviklingsbank, som alle — samlet set — er tegn på alvorlige og systemiske svagheder i retsstatsprincippet og foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption i Bulgarien; udtrykker endvidere bekymring over de mindre højt profilerede eksempler på mangler ved retsstatsprincippet i Bulgarien, som f.eks. behandlingen af ejere af lejligheder i Sunset Resort, Pomorie; glæder sig over oprettelsen af et forenet agentur til bekæmpelse af korruption i Bulgarien; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre, at agenturet er i stand til at forvalte det brede ansvarsområde effektivt, herunder forebyggelse, efterforskning og konfiskation af ulovlige aktiver; 8. udtrykker dyb bekymring over den alvorlige forringelse af mediefriheden i Bulgarien i det seneste årti; opfordrer de bulgarske myndigheder til at fremme et gunstigt miljø for ytringsfriheden, navnlig ved at øge gennemsigtigheden af ejerskabet til medierne og forhindre en overdreven koncentration af ejerskab af medier og distributionsnet, herunder gennem en korrekt anvendelse af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, samt ved at ophæve strafferetlige bestemmelser mod injurier; understreger behovet for at gøre Rådet for Elektroniske Mediers sammensætning og mandat mere uafhængig og effektiv; er bekymret over rapporterne om den fortsatte praksis med at påvirke medierne ved hjælp af præferencetildeling af EU-midler til statsvenlige medier; 9. bemærker, at beskyttelse af journalister er i samfundets vitale interesse; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre beskyttelse af journalister til enhver tid og således sikre deres uafhængighed; fordømmer på det kraftigste de tilfælde, hvor regeringskritiske journalister er blevet mål for smædekampagner, og opfordrer de bulgarske myndigheder til at begrænse denne udemokratiske praksis; beklager tilfældene af vold mod journalister og ødelæggelse af deres tekniske udstyr; opfordrer indtrængende de bulgarske myndigheder til at iværksætte en omfattende undersøgelse af alle tilfælde af vold mod journalister, der dækker protesterne; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre, at politifolk og andre embedsmænd respekterer pressefriheden og gør det muligt for journalister og mediefolk at dække demonstrationer på sikker vis; understreger, at vold begået af statslige aktører er i strid med medlemsstaternes pligt til at værne om pressefriheden og beskytte journalisters sikkerhed(9); 10. opfordrer de bulgarske myndigheder til fuldt ud og omfattende at behandle alle de indberetninger, der er blevet forelagt på Europarådets platform til fremme af beskyttelsen af journalistik og journalisters sikkerhed, og til fuldt ud at følge anbefalingerne fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder med henblik på at sikre et sikkert miljø for journalister i Bulgarien; 11. udtrykker sin uforbeholdne solidaritet med det bulgarske folk i deres legitime krav og forhåbninger om retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati; tror fuldt og fast på, at fredelige demonstrationer er en grundlæggende rettighed i alle demokratiske lande, og støtter folkets ret til at protestere fredeligt; fordømmer enhver form for vold mod fredelige demonstrationer; understreger, at ytringsfriheden og informationsfriheden til enhver tid skal respekteres; understreger, at brug af vold og overdreven magtanvendelse er uacceptabel; giver udtryk for sin dybeste beklagelse over påstandene om magtanvendelse mod kvinder og børn, herunder børn med handicap; er bekymret over den ulovlige og overdrevne revision af private virksomheder, der offentligt har givet udtryk for deres støtte til protesterne; fordømmer politiets voldelige og uforholdsmæssige indgriben under protesterne i juli, august og september 2020; opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre en gennemsigtig, upartisk og effektiv undersøgelse af politiets handlinger; 12. Fordømmer de umenneskelige forhold i bulgarske fængsler, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har konstateret, herunder at fængslerne ofte er overfyldte og har dårlige sanitære og materielle forhold, begrænsede muligheder for aktiviteter uden for cellen, utilstrækkelig lægebehandling og langvarig anvendelse af restriktive fængselsordninger(10); 13. udtrykker dyb bekymring over, at de bulgarske myndigheder efter over 45 domme mod Bulgarien fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke har overholdt deres forpligtelse til at foretage effektive undersøgelser; mener, at disse tilbagevendende mangler har vist, at der er et systemisk problem(11); fremhæver, at der ifølge Europarådets årsberetning for 2019 om tilsyn med fuldbyrdelsen af domme og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er 79 fremtrædende domme mod Bulgarien, som afventer gennemførelse; 14. er bekymret over, at proceduremæssige rettigheder på trods af adskillige EU-direktiver om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, som fastsat i 2009-køreplanen, ikke bliver tilstrækkeligt håndhævet i Bulgarien; mener, at dette har en dybtgående indvirkning på de grundlæggende rettigheder(12); 15. fordømmer alle tilfælde af hadefuld tale, diskrimination og fjendtlighed mod mennesker af romaoprindelse, kvinder, LGBTI-personer og personer, der tilhører andre minoritetsgrupper, hvilket fortsat vækker alvorlig bekymring; opfordrer myndighederne til at reagere kraftigt på tilfælde af hadefuld tale, herunder fra højtstående politikere, for at forbedre den retlige beskyttelse mod forskelsbehandling og hadforbrydelser og for at efterforske og retsforfølge sådanne forbrydelser effektivt; glæder sig over det retlige forbud mod den årlige nynazistiske "Lukov March" og indledningen af en undersøgelse af den organisation, der står bag — BNU; opfordrer den bulgarske regering til at styrke samarbejdet med internationale og lokale menneskerettighedsobservatører og træffe alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at beskytte mindretals rettigheder, navnlig ytringsfriheden og foreningsfriheden, herunder ved gennemførelse af de relevante domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol(13); opfordrer de bulgarske myndigheder og embedsmænd til på det kraftigste at fordømme alle voldshandlinger og hadefuld tale mod mindretal; 16. beklager den fjendtlige stemning mod mennesker af romaoprindelse i nogle tætbefolkede lokalsamfund, navnlig mod dem, der har måttet forlade deres hjem efter demonstrationer rettet mod deres lokalsamfund i flere områder; beklager mobning og voldelige udsættelser af romaer i Voyvodinovo-området; opfordrer myndighederne til hurtigst muligt at rette op på situationen for de berørte personer; mener, at der fortsat bør træffes afgørende foranstaltninger til forbedring af den generelle boligsituation for mennesker i romaoprindelse; mener, at det er nødvendigt fuldt ud at afskaffe den uddannelsesmæssige adskillelse af børn af romaer; opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for hadefuld tale og racediskrimination mod mennesker fra romamindretallet i reaktionen på covid-19 og standse politiaktioner rettet mod romakvarterer under pandemien; 17. noterer sig forfatningsdomstolens afgørelse af 27. juli 2018 om den manglende overensstemmelse mellem Istanbulkonventionen og Bulgariens forfatning; beklager, at denne afgørelse forhindrer Bulgarien i at ratificere konventionen; er dybt bekymret over den vedvarende negative og misvisende offentlige diskurs vedrørende konventionen, som er blevet formet af en udbredt misinformation og smædekampagne efter en negativ omtale af emnet fra flere medieforetagender med påståede forbindelser til regerings- og oppositionspartier, idet situationen er blevet så meget desto mere foruroligende ved, at politikere og politiske partier, der er repræsenteret i det bulgarske parlament, også er involveret; er bekymret over, at den vedvarende negative holdning til konventionen yderligere bidrager til stigmatisering af sårbare grupper, der risikerer at blive udsat for kønsbaseret vold, og hvis situation er blevet særlig forværret af covid-19 og nedlukningsforanstaltninger i hele Europa, herunder i Bulgarien, og at den yderligere ansporer og giver næring til en følelse af straffrihed blandt gerningsmændene til kønsbaserede forbrydelser; beklager, at de seneste ændringer af straffeloven, som indførte strengere sanktioner for kønsbaseret vold, har vist sig at være utilstrækkelige til at tackle problemets kompleksitet og frem for alt forhindre volden; opfordrer derfor de bulgarske myndigheder til at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af vold i hjemmet, til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre ratificeringen af Istanbulkonventionen, og til at indføre så mange elementer fra konventionen, som er i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige orden, samtidig med at de søger en bredere løsning for de resterende elementer, samt til at øge antallet af krisecentre og andre sociale tjenester, der er nødvendige for at yde støtte til ofre for vold i hjemmet; 18. finder det nødvendigt at afskaffe forskelsbehandling af personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, både retligt og i praksis på alle områder; opfordrer de bulgarske myndigheder til at ændre loven om beskyttelse mod forskelsbehandling udtrykkeligt til at omfatte kønsidentitet som begrundelse for forskelsbehandling; opfordrer de bulgarske myndigheder til at ændre den nuværende straffelov, så den også omfatter hadforbrydelser og hadefuld tale på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og kønskarakteristika; opfordrer de bulgarske myndigheder til at gennemføre Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis og i denne forbindelse tage hånd om situationen med ægtefæller og forældre af samme køn med henblik på at sikre, at de kan udøve retten til ikkeforskelsbehandling i lovgivningen og i praksis og til at skabe passende retlige rammer, der giver lige rettigheder for alle par; 19. er bekymret over, at personer, der kan have behov for international beskyttelse, er blevet forhindret i at komme ind på bulgarsk område eller undertiden udvises med magt uden mulighed for at søge asyl eller en individuel vurdering(14); er især bekymret over den foruroligende deportation af medlemmer af den tyrkiske opposition i strid med internationale traktater og til trods for gyldige kendelser afsagt af kompetente bulgarske domstole(15); opfordrer de bulgarske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af asyllovgivningen og -praksis med EU-retten om asyl og chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at behandle traktatbrudsproceduren mod Bulgarien som en prioritet; 20. udtrykker dyb bekymring over de foreslåede ændringer af loven om ikke-udbyttegivende institutioner som er juridiske personer, som vil skabe et meget fjendtligt miljø for disse civilsamfundsorganisationer med en offentlig status som almennyttige organisationer, der modtager udenlandsk finansiering, og som risikerer at være i strid med princippet om foreningsfrihed og retten til privatlivets fred(16); opfordrer indtrængende de bulgarske myndigheder til grundigt at overveje EU-Domstolens retspraksis i denne henseende; 21. bemærker, at Bulgarien har gjort visse fremskridt under mekanismen for samarbejde og kontrol; opfordrer den bulgarske regering til at samarbejde med Kommissionen i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i TEU og fortsætte gennemførelsen af sine forpligtelser; opfordrer de bulgarske myndigheder til at afstå fra at gennemføre ensidige reformer, der vil bringe overholdelsen af retsstatsprincippet i fare, navnlig domstolenes uafhængighed og magtens tredeling; bemærker, at Kommissionen har meddelt, at den endnu ikke vil ophæve MSK for Bulgarien; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption i Bulgarien inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol, så længe der endnu ikke er indført en fuldt fungerende mekanisme til overvågning af respekten for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, der gælder for alle medlemsstater; opfordrer endvidere Kommissionen til også at gøre brug af andre tilgængelige redskaber, hvor det er relevant, herunder traktatbrudsprocedurer, retsstatsrammen og budgetværktøjerne, når de er tilgængelige; 22. glæder sig over offentliggørelsen af den første årsrapport om retsstatsprincippet i EU, der omfatter alle medlemsstaterne; noterer sig de betænkeligheder, som Kommissionen har påpeget på en række områder angående Bulgarien; opfordrer de bulgarske myndigheder til at handle hurtigt for at adressere disse betænkeligheder; 23. understreger behovet for, at den bulgarske regering i samarbejde med Kommissionen sikrer en strengere kontrol med den måde, hvorpå EU-midlerne anvendes, og straks tager hånd om bekymringer for, at skatteydernes penge bruges til at berige udvalgte kredse, der har forbindelser til regeringspartiet; 24. glæder sig over Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og er overbevist om, at landets deltagelse i EPPO i sig selv vil give en strengere kontrol med den korrekte anvendelse af EU-midler i denne henseende; 25. gentager sin holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet(17), herunder behovet for at beskytte støttemodtagernes rettigheder, og opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at indlede interinstitutionelle forhandlinger; 26. opfordrer de bulgarske myndigheder til at undersøge afsløringerne i FinCEN-dokumenterne, som viste, at tre bulgarske banker har været involveret i behandling af betalinger, der er identificeret som værende i høj risiko for hvidvask af penge og knyttet til finansiering af organiseret kriminalitet og terrorisme; mener, at Bulgarien er nødt til at tage afgørende skridt til at forbedre tilsynet med banksektoren og intensivere foranstaltningerne til bekæmpelse af hvidvask af penge, herunder ved at styrke de institutioner, der undersøger disse spørgsmål; understreger, at FinCEN-dokumenterne har afsløret manglerne ved det globale system og dets sårbarhed over for misbrug fra kriminelle og korrupte personers side og fremhævet, at der er et presserende behov for at forbedre banktilsynet på verdensplan og indføre bedre mekanismer til at håndtere grænseoverskridende transaktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde arbejdet på dette område, herunder gennem oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, som Parlamentet allerede har efterlyst; 27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa samt FN.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Digital finansiering: nye risici forbundet med kryptoaktiver - regulerings- og tilsynsmæssige udfordringer på området finansielle tjenester, institutioner og markeder |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(1), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF(2), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(3), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" COM(2020)0066, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2018 med titlen "Fintechhandlingsplan for en mere konkurrencedygtig og innovativ finanssektor i Europa" COM(2018)0109, – der henviser til Kommissionens og den højtstående repræsentants fælles meddelelse af 6. april 2016 med titlen "Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler - Den Europæiske Unions indsats" JOIN(2016)0018, – der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 med titlen "Kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid" COM(2020)0065, – der henviser til det af næstformand Dombrovskis afgivne svar på vegne af Kommissionen til spørgsmål E-001130/2017 af 10. april 2017, – der henviser til den endelige rapport fra Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (Kommissionen) fra oktober 2019 med titlen "Governance for a DLT/Blockchain enabled European electronic Access Point (EEAP)"(4), – der henviser til Kommissionens undersøgelse af anvendelsen af forordningen om interbankgebyrer(5), – der henviser til Kommissionens offentlige høring af 17. februar 2020 om gennemgangen af den retlige ramme for investeringsselskaber og markedsoperatører, – der henviser til rapporten af 10. juni 2020 fra forummet på højt plan om kapitalmarkedsunionen med titlen "En ny vision for Europas kapitalmarkeder"(6), – der henviser til den endelige rapport fra Kommissionens ekspertgruppe om lovgivningsmæssige hindringer for finansiel innovation: 30 henstillinger om lovgivning, innovation og finansiering af 13. december 2019, – der henviser til den fælles rådgivning fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) til Europa-Kommissionen om behovet for lovgivningsmæssige forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor af 10. april 2019, – der henviser til den fælles rådgivning fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) til Europa-Kommissionen om ulemperne og fordelene ved at udvikle en sammenhængende ramme for test af cyberrobustheden for betydelige markedsdeltagere og infrastrukturer i hele EU's finansielle sektor af 10. april 2019, – der henviser til den fælles rapport fra de europæiske tilsynsmyndigheder med titlen "FinTech: Regulatory sandboxes and innovation hubs" af 7. januar 2019(7), – der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for IKT- og sikkerhedsrisikostyring af 29. november 2019, – der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rapport med rådgivning til Europa-Kommissionen om kryptoaktiver af 9. januar 2019, – der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rådgivning til Kommissionen om initial coin offerings og kryptoaktiver af 9. januar 2019, – der henviser til Europa-Kommissionens høringsdokument om en EU-ramme for markederne i kryptoaktiver fra december 2019, — der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet(8), — der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2018 om distributed ledger-teknologier og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling(9), — der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid(10) — der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi(11), — der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg har bestilt, med titlen "Crypto-assets: Key developments, regulatory concerns and responses" fra april 2020, — der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har bestilt, om forbrugerbeskyttelsesaspekter ved finansielle tjenesteydelser fra februar 2014, – der henviser til Den Europæiske Centralbanks rapport om digitaliseringens indvirkning på detailbetalinger for Eurosystemets katalysatorrolle fra juli 2019, – der henviser til Benoît Coeures hovedtale om "FinTech for the People" af 31. januar 2019, – der henviser til Yves Merschs hovedtale "Lending and payment systems in upheaval: FinTech challenge " af 26. februar 2019 på den 3. årlige konference om Fintech og digital innovation, – der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet "Decentralized financial technologies: Report on financial stability, regulatory and governance implications" af 6. juni 2019, – der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet "FinTech and market structure in financial services: Market developments and potential financial stability implications" af 14. februar 2019, – der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet "Crypto-assets: Report to the G20 on work by the FSB and standard-setting bodies" af 16. juli 2018, – der henviser til rapporten af fra Rådet for Finansiel Stabilitet "Financial Stability Implications from FinTech, Supervisory and Regulatory Issues that Merit Authorities’ Attention" af 27. juni 2017, – der henviser til diskussionspapir fra Rådet for Finansiel Stabilitet ”Addressing the regulatory, supervisory and oversight challenges raised by "global stablecoin" arrangements" af 14. april 2020, – der henviser til undersøgelse fra G7's arbejdsgruppe om stablecoins "Investigating the impact of global stablecoins" fra oktober 2019, – der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes "Guidance for a Risk-Based Approach to Virtual Assets and Virtual Asset Service Providers" fra juni 2019, – der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes anbefalinger, som blev ajourført i juni 2019, navnlig anbefaling 16 om elektroniske overførsler, – der henviser til undersøgelsen fra Den Internationale Betalingsbank "Policy responses to FinTech: a cross-country overview" fra januar 2020, – der henviser til Fernando Restoys indlæg "Regulating FinTech: what is going on, and where are the challenges?" af 16. oktober 2019, i forbindelse med ASBA-BID-FELABAN XVI Banking public-private sector regional policy dialogue, – der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0161/2020), A. der henviser til, at digital finansiering er et område under konstant udvikling i den finansielle sektor, som fortjener konstant overvågning og eftertanke både på sektor- og reguleringsniveau; B. der henviser til, at Unionens indre marked er kendetegnet ved åben konkurrence og har til formål at skabe lige konkurrencevilkår via en harmoniseret reguleringsmæssig ramme, anvendelse af internationale standarder, tilsynsmæssig konvergens og tilsynssamarbejde; der henviser til, at Unionens strategi for digital finansiering derfor bør være baseret på de samme principper; C. der henviser til, at der i forbindelse med reguleringen af fintechvirksomheder er behov for en afbalanceret tilgang for at fremme innovation og sikring af et højt niveau for investorbeskyttelse og finansiel stabilitet; D. der henviser til, at begrebet "kryptoaktiver" anvendes til at henvise til en bred vifte af digitale aktiver, herunder, men ikke begrænset til, virtuelle valutaer og tokens, mens det ikke altid omfatter visse former for stablecoins eller tokens såsom sikkerhedstokens; E. der henviser til, at de to mest almindelige komponenter i kryptoaktiver, som er blevet indført, er i) den private karakter af fordringen vedrørende det underliggende aktiv, krav eller rettighed og ii) brugen af kryptografi og distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologi for at understøtte udvekslingen af aktiver og dets iboende eller opfattede værdi; F. der henviser til, at kryptoaktiver på nuværende tidspunkt hverken udstedes eller garanteres af en centralbank eller offentlig myndighed i Unionen og kan have en række forskellige anvendelsesmuligheder, herunder som omsætningsmiddel, til investeringsformål og med henblik på at få adgang til en vare eller tjenesteydelse; G. der henviser til, at stablecoins har samme karakteristika som kryptoaktiver og ikke udgør en bestemt valuta, men er baseret på en række værktøjer, der tager sigte på at minimere udsvingene i deres pris i en valuta; der henviser til, at visse kryptoaktiver, herunder stablecoins og de hertil knyttede teknologier, potentielt kan øge effektiviteten, konkurrencen og gennemsigtigheden og frembringe væsentlige muligheder og fordele for samfundet, idet nogle af dem kan føre til billigere og hurtigere betalinger og tilbyde nye finansieringskilder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at det sæt af værktøjer, som har til formål at minimere prisudsving, endnu ikke er blevet afprøvet i situationer, hvor der udføres et betragteligt antal transaktioner med stablecoins; H. der henviser til, at den offentlige debat om privatlancerede stablecoins kan være relateret til visse mangler i Unionens betalingslandskab; I. der henviser til, at stablecoins kan blive et betalingsmiddel, der anvendes i vid udstrækning, hvilket bør medføre passende regulerings- og tilsynsmæssige foranstaltninger; J. der henviser til, at en digital centralbanksvaluta (CBDC) er baseret på begrebet et stabilt aktiv, er af selvstændig karakter og adskiller sig derfor fra kryptoaktiver; der henviser til, at People's Bank of China (den kinesiske centralbank) er ved at afprøve en digital centralbankvaluta, digital valuta elektronisk betaling (DCEP); der fremhæver, at den potentielt globale anvendelse af DCEP kan få konsekvenser for den internationale handel og forbrugerbeskyttelsen; K. der henviser til, at eventuelle initiativer til gennemførelse af CBDC'er er under overvejelse, både inden for Unionen og på globalt plan; L. der henviser til, at digital finansiering har et stærkt grænseoverskridende element, der rækker ud over Unionen, og at det internationale samarbejde og fastsættelse af standarder såvel som et effektivt EU-tilsyn på dette område derfor er af afgørende betydning; M. der henviser til, at udviklingen af værktøjer inden for digital finansiering kan have et stærkt kapitalstrømselement, som tiltrækker grænseoverskridende investeringer; der henviser til, at digital finansiering derfor kan bidrage til Unionens konkurrenceevne på de globale markeder; N. der henviser til, at der ifølge markedsdata(12) i juni 2020 findes over 5 600 kryptoaktiver på verdensplan med en samlet markedsværdi på over 260 mia. USD(13), hvoraf bitcoins alene udgør 65 %; O. der henviser til, at ifølge markedsdata nåede stablecoins i juni 2020 en samlet markedskapitalisering på 10 mia. EUR i forhold til 1,5 mia. EUR i januar 2018, og at stablecoins til trods for deres stadig begrænsede anvendelse sammenlignet med andre kryptovalutaer har potentiale til hurtigt at nå et globalt niveau og en bred brugerbase, særligt hvis de store teknologiske virksomheder, som kan udnytte deres netværk, tager dem i brug; P. der henviser til, at eksperter fra Den Europæiske Centralbank (ECB)(14) i deres publikation i 2019 bemærkede, at selv om kryptoaktiver er meget spekulative, udgør de ikke en umiddelbar trussel mod den finansielle stabilitet; der henviser til, at denne holdning er blevet delt af både Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)(15) og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)(16); der henviser til, at samme konklusioner fremgår af Den Internationale Valutafonds (IMF's) rapport fra 2018 om global finansiel stabilitet samt af rapporten fra juli 2018 fra Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), men at sidstnævnte mener, at det er nødvendigt at overvåge situationen i betragtning af den hurtige udvikling af disse markeder; Q. der henviser til, at de finansielle institutioners deltagelse i aktiviteter, der er relateret til kryptoaktiver, er relativt begrænsede, som påpeget i EBA's rapport, men at deres interesse heri vil sandsynligvis stige, navnlig i forbindelse med den stigende anvendelse af DLT-baserede løsninger; der henviser til, at sådanne aktiviteter omfatter besiddelse af eller øget eksponering mod kryptoaktiver, garantistillelse for initial coin offerings (ICO'er) eller udbud af tjenester i relation til kryptoaktiver, såsom udbud af virtuelle tegnebøger eller børser; der henviser til, at de gældende forsigtighedsregler ikke er egnede til at indfange den høje volatilitet og de høje risici ved kryptoaktiver; R. der henviser til, at nyere forskning antyder, at kryptoaktiver primært anvendes som spekulative investeringer frem for som et betalingsmiddel for varer eller tjenesteydelser, der udbydes af en lovlig forretningsdrivende; der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder har fremhævet, at kryptoaktiver, som ikke klassificeres som finansielle instrumenter i henhold til anvendelsesområdet for Unionens finansielle regulering, udgør specifikke risici, navnlig for så vidt angår beskyttelse af investorer og forbrugere samt markedsintegriteten; der henviser til, at kryptoaktiver kan være forbundet med en høj risiko for hvidvask af penge, svig, skatteunddragelse og eksterne angreb; S. der henviser til, at indførelsen af nye teknologier kan gøre det væsentligt lettere for virksomheder, som yder finansielle tjenesteydelser, at opfylde deres løbende tilsyns- og overholdelsespligter; T. der henviser til, at klassificeringen af kryptoaktiver som finansielle instrumenter i henhold til EU-retten er afhængig af den måde, hvorpå den nationale kompetente myndighed anvender EU-retten som gennemført i national ret, hvilket skaber uoverensstemmelser mellem den tilsyns- og reguleringsmæssige tilgang og derved skader sammenhængen og de lige konkurrencevilkår i Unionen; der henviser til, at en sådan klassificering og integration i Unionens lovgivningsmæssige ramme ikke er uden vanskeligheder, da forskellige kryptoaktiver har forskellige egenskaber, som kan ændre sig med tiden; U. der henviser til, at ICO'er kan fungere som en alternativ finansieringskilde for innovative virksomheder og nystartede virksomheder i deres tidlige udviklingsfase, men de kan også udsætte investorer for høje tabsrisici som følge af deres meget spekulative karakteristika og sårbarhed over for svig; der henviser til, at det i Den Internationale Betalingsbanks årlige økonomiske rapport fra 2018 blev fastslået, at mindst 22,5 % af ICO'er har vist sig at være svigagtige Ponzi-systemer; V. der henviser til, at kryptoaktiver potentielt kan reducere transaktionsomkostninger på en sikker måde i en stadig mere digitaliseret verden, hvis de underlægges et stringent og risikobaseret fit-for-purpose regelsæt; W. der henviser til, at digital finansiering på flere måder kan bidrage til at tackle de økonomiske virkninger af covid-19-udbruddet for så vidt angår konsekvenser for borgere, SMV'er og andre virksomheder samt finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at covid-19-udbruddet i varierende omfang i medlemsstaterne har illustreret det potentiale, som digital finansiering rummer for både forbrugerne og økonomien; X. der henviser til, at store teknologivirksomheder og globale digitale platforme i stigende grad tilbyder finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at disse store operatører i den digitale sektor har gavn af konkurrencemæssige fordele såsom stordriftsfordele, store grænseoverskridende brugernetværk, nem adgang til finansiering og evnen til at høste store mængder af data, som leveres af brugere via databehandlingsteknologier såsom "big data-analyser", der genererer enorm merværdi på en række forskellige måder; der henviser til, at tilstedeværelsen af store teknologivirksomheder på fintechmarkedet potentielt er skadelig for fair konkurrence og innovation; Y. der henviser til, at nyligt opdagede svigagtige aktiviteter i forbindelse med virksomheder i fintech-sektoren understreger behovet for et helhedsperspektiv for de risici for forbruger- og investorbeskyttelse, der er forbundet med fejl i forbindelse med regnskabsaflæggelse, svig og insolvensprocedurer; Z. der henviser til, at andelen af kontantløse betalinger er steget væsentligt over de senere år; der henviser til, at meningen med en forbedret ramme for kontantløse transaktioner ikke bør undergrave muligheden for at bruge kontanter som betalingsmiddel; AA. der henviser til, at den finansielle sektor er den største bruger af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i verden og tegner sig for omkring en femtedel af alle IKT-udgifter; AB. der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier i finanssektoren kan føre til nye risici, som bør reguleres og overvåges for at sikre den finansielle stabilitet, det indre markeds integritet og beskyttelsen af forbrugerne; AC. der henviser til, at den stigende anvendelse af kunstig intelligens inden for finansielle tjenesteydelser vil føre til et behov for stærkere operationel modstandsdygtighed og tilstrækkeligt tilsvarende tilsyn såvel som beskyttelse af forbrugernes data som foreskrevet i EU-retten; AD. der henviser til, at nye operationelle problemer, navnlig IKT-risici og sikkerhedsrisici, kan skabe systemiske risici for den finansielle sektor; der henviser til, at sådanne nye risici bør imødegås med passende foranstaltninger som påpeget af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici(17); AE. der henviser til, at det nuværende EU-regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvender en sammenstykket tilgang til spørgsmålet om bestemmelser om operationel risiko; AF. der henviser til, at de IKT- og sikkerhedsrisici, som den finansielle sektor står over for, og dens grad af integration på EU-plan berettiger til specifikke og mere avancerede foranstaltninger, der bygger på, men som er mere vidtgående end Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen(18); AG. der henviser til, at cyberrobusthed er en integreret del af arbejdet med de finansielle institutioners operationelle modstandsdygtighed, som udføres af myndighederne på globalt plan; AH. der henviser til, at et funktionsdygtigt, bæredygtigt og modstandsdygtigt finansmarked i Unionen bør have en stærk og effektiv allokering af kapital og risiko og den størst mulige finansielle inklusion af borgere i de finansielle tjenesteydelser; AI. der henviser til, at anvendelsen af cloudtjenester kan tilbyde væsentlige fordele i relation til den operationelle modstandsdygtighed og effektiviteten for de finansielle serviceudbydere set i forhold til traditionelle on-site-løsninger, men medfører yderligere udfordringer for så vidt angår sikkerheden for data og processer, forretningskontinuitet i tilfælde af udfald og generel sårbarhed over for cyberkriminalitet; AJ. der henviser til, at der er behov for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, som udbyder finansielle tjenesteydelser, og teknologivirksomheder for at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på lige vilkår i henhold til princippet om samme risiko, samme aktivitet, samme regulering; AK. der henviser til, at indførelsen af digitale finansielle tjenesteydelser hverken bør føre til tilsynsarbitrage eller lavere forbrugerbeskyttelse, et lavere sikkerhedsniveau eller risici for den finansielle stabilitet; AL. der henviser til, at mange store finansielle EU-institutioner er afhængige af udbydere af cloudtjenester fra tredjelande; AM. der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd spiller en vigtig rolle i forbindelse med at hjælpe virksomhederne med at forstå deres efterlevelsesforpligtelser i forhold til den generelle forordning om databeskyttelse; AN. der henviser til, at udstederen af kryptoaktiver som udgangspunkt ikke er kendt, og at de ikke resulterer i finansielle krav mod et underliggende aktiv i modsætning til stablecoins, sikkerhedstokens og varetokens, som alle har en kendt udsteder; AO. der henviser til, at selvom tokens udstedt af iværksættere i form af fordringer på cashflow, en fordring på egenkapital eller en fordring på en fremtidig vare eller tjeneste kan klassificeres på alternative måder, og deres klassificering i henhold til EU-retten bør sikre reguleringsmæssig forudsigelighed og homogenitet på de europæiske markeder; der henviser til, at teknologisk relevant og funktionel regulering af tokens bør tage hensyn til potentielle hybridudformninger og tilvejebringe definitioner, som maksimerer forbrugerens og investorens beskyttelse, øger retssikkerheden og udnytter disse instrumenters store potentiale til at finansiere risikobetonede iværksætterprojekter; der henviser til, at tokeners underliggende økonomiske funktion er en væsentlig indikator for deres klassificering; AP. der henviser til, at Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) vedtog en bred definition af virtuel valuta og anbefalede, at alle fysiske eller juridiske personer, som udfører aktiviteter, der omfatter udveksling af kryptoaktiver, overførsel af kryptoaktiver og deltagelse i samt levering af finansielle tjenesteydelser i tilknytning til initial coin offerings, inkluderes i rammerne for forpligtelserne til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT); AQ. der henviser til, at hvidvask af penge er en kritisk fare, som skal forhindres inden for digital finansiering; der henviser til, at selv om digital finansiering kan forbedre den finansielle inklusion, bør der stadig være en omfattende ordning for kendskab til din kunde og overholdelse af AML som fastsat i EU-retten; der henviser til, at selv om kryptoaktiver kan anvendes til ulovlige aktiviteter, kan deres lovgivningsmæssige status som et betalingsmiddel, i stedet for et omsætningsmiddel, forbedre overvågningen og forebyggelsen af økonomisk kriminalitet; AR. der henviser til, at stigende konnektivitet, tingenes internet og interaktionen mellem mennesker og maskiner kan give bedre oplevelser med finansielle tjenesteydelser, men også kan medføre nye risici for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, kvaliteten af interaktionen, den operationelle risikoforvaltning og udfordringer med cybersikkerhed; Henstillinger: Generelle betragtninger 1. glæder sig over Kommissionens vedtagelse af pakken om digital finans, herunder to lovgivningsforslag om kryptoaktiver og operationel modstandsdygtighed; mener, at Kommissionens forslag om kryptoaktiver samt om operationel og cyberrobusthed er rettidige, nyttige og nødvendige på grund af den seneste udvikling i Unionen og de globale markeder og udgør et afgørende skridt i retning af at skabe juridisk klarhed og udvikle en ny reguleringsordning; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt har taget fat på problemerne i forbindelse med hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og kriminalitet forbundet med kryptoaktiver, som i vid udstrækning ikke er løst; anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 114 at træffe hasteforanstaltninger på disse områder i overensstemmelse med de henstillinger, der er anført i bilaget; 2. mener, at digital finansiering, som spiller en central rolle i udviklingen af finansielle aktiviteter, vil være en integreret del af en vellykket kapitalmarkedsunion gennem øgede finansieringsmuligheder for virksomheder og borgere samt investeringsmuligheder, og opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan innovatorer kan styrkes, og dermed udnytte fordelene ved digital finansiering til at fremme kapitalmarkedsintegration og detailinvestorers deltagelse i Unionen og øge dens omfang på verdensplan; 3. understreger den stigende betydning af overvågnings- og revisionsforanstaltninger relateret til reguleringen af digital finansiering, navnlig med tanke på sektorens stigende betydning i forbindelse med den globale håndtering af covid-19-pandemien; understreger endvidere behovet for at tage fat på de specifikke risici, som digital finansiering udgør på regulerings- og tilsynsplan gennem en passende lovgivningsmæssig ramme og bestemmelser om forbrugerbeskyttelse; 4. fremhæver betydningen af, at Kommissionen nøje tilpasser sit arbejde til internationale fora og tilsynsmyndigheder i forbindelse med udviklingen af internationale standarder som følge af, at digital finansiering er kendetegnet ved at foregå på tværs af jurisdiktioner, uden at dette berører Unionens beføjelser til at vedtage strengere regulerings- og tilsynsmæssige bestemmelser, der er relevante for Unionens forhold; minder navnlig om behovet for at sikre interoperabilitet mellem Unionens reguleringsmæssige rammer og internationalt vedtagne principper; 5. bemærker, at udviklingen af mange teknologier relateret til digital finansiering stadig er i sin vorden; understreger, at enhver ny lovgivningsmæssig foranstaltning derfor skal underkastes en grundig og fremtidsorienteret vurdering af risici og fordele for forbrugerne og den finansielle stabilitet; opfordrer Kommissionen til at anvende en forholdsmæssig, risikobaseret, tværsektoriel og helhedsorienteret og resultatorienteret tilgang til sit arbejde med digital finansiering; 6. opfordrer Kommissionen til at trække på den viden og erfaring, der findes i Det Europæiske Forum for Innovationsfacilitatorer og fungere som "first mover" med henblik på at skabe et gunstigt og bæredygtigt miljø for europæiske fintechknudepunkter og -virksomheder samt den etablerede finansielle sektor for at ekspandere, tiltrække udenlandske investeringer og øge Unionens tilstedeværelse på de globale markeder; 7. mener i denne henseende, at digital finansiering bør anses for at være et grundlæggende og effektivt værktøj for europæiske SMV'er for at levere løsninger hurtigt og i realtid, som er tilpasset deres finansielle behov; mener, at digital finansiering har potentialet til at kunne hjælpe med at lukke finansieringsgabet for SMV'erne; 8. understreger, at de foranstaltninger, der træffes i Unionen, bør sikre, at markedsdeltagerne, små som store, har det reguleringsmæssige råderum til at kunne udvikle sig, og at ny eller opdateret lovgivning og tilsynet inden for digital finansiering bør afspejle følgende principper:
9. påpeger, at nye eller opdaterede foranstaltninger, der er vedtaget i Unionen, bør tage højde for den hurtige udvikling på de voksende markeder for kryptoaktiver og ICO'er; understreger, at der skal sikres lige konkurrencevilkår i hele det indre marked, således at man undgår forumshopping og regelarbitrage; advarer om, at sådanne foranstaltninger ikke bør hæmme mulighederne for virksomheder, navnlig SMV'er, for at vokse og bør tilbyde et bæredygtigt økosystem til udvikling af digital finansiering på det indre marked og samtidig sikre finansiel stabilitet, markedsintegritet og beskyttelse af investorer og forbrugere; 10. påpeger, at regulatoriske sandkasser og innovationsknudepunkter har potentialet til at være nyttige værktøjer for virksomheder inden digital finansiering til at afprøve innovative finansielle produkter, finansielle tjenesteydelser eller forretningsmodeller i et kontrolleret miljø og gøre det muligt for de kompetente myndigheder at få en bedre forståelse for sådanne aktiviteter og udvikle reguleringsmæssige ekspertise inden for nye teknologier og dermed lette dialogen mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder; understreger imidlertid, at de også kan indebære betydelige risici for forbruger- og investorbeskyttelsen og muliggøre økonomisk svig, samtidig med at de skaber risiko for tilsynsmæssig fragmentering og regelarbitrage; 11. understreger, at enhver sandkasse, herunder en paneuropæisk "sandkasse", bør forsøge at finde en balance mellem målsætningerne om at fremme innovation og finansiel stabilitet og beskyttelsen af investorer og forbrugere under hensyntagen til de berørte virksomheders størrelse, systemiske betydning og grænseoverskridende aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at etablere en fælles EU-ramme for en paneuropæisk sandkasse for digitale finansielle tjenesteydelser, da den vil medføre yderligere fordele for finansiel innovation og stabilitet og mindre tilsynsmæssig fragmentering; 12. fremhæver betydningen af trekanten tillid, identitetskontrol og data for at sikre, at operatører, investorer, forbrugere og tilsynsmyndigheder kan have tillid til digital finansiering; 13. mener, at det vil være hensigtsmæssigt med yderligere analyse af initiativer til gennemførelse af CBDC'er både i Unionen og på globalt plan; opfordrer ECB til at overveje at foretage en omfattende konsekvensanalyse med henblik på at fremlægge fremtidsmuligheder for CBDC'er, herunder en analyse af de muligheder og risici, der er forbundet med etableringen af en digital euro; mener, at denne vurdering også bør tage hensyn til den rolle, som de underliggende teknologier spiller; opfordrer endvidere Unionens tilsynsmyndigheder til at fremme yderligere forskning på dette område og opfordrer Kommissionen og ECB til at indgå i en dialog på internationalt plan med en vurdering af de potentielle fordele og følger af en bredere anvendelse af CBDC på verdensplan; 14. mener, at parametre og principper for konsekvensanalyser og efterfølgende analyser bør afhænge af CBDC'ernes rolle som alternativ til de stadig mindre brugte kontanter, sikring af tillid til det finansielle system, tilvejebringelse af større finansiel inklusion og adgang til et offentligt betalingsmiddel, samtidig med at den finansielle og pengepolitiske stabilitet sikres; 15. understreger behovet for stærkere regulerings- og tilsynsmæssig konvergens med henblik på at udvikle en fælles EU-ramme; fremhæver den afgørende rolle, som de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) spiller med hensyn til at fremme dette; opfordrer til en struktureret dialog mellem ESA'erne og de kompetente nationale myndigheder, der bør fokusere på de aktuelle tilsynsproblemer og konvergens med hensyn til praksis med henblik på gnidningsløs overvågning på alle niveauer, navnlig med hensyn til digital finansiering, bekæmpelse af hvidvask af penge, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse og cybersikkerhedsudfordringer og -muligheder; mener, at denne strukturerede dialog bør fokusere på at begrænse arbitrage og tilsynskonkurrence og andre eksisterende hindringer for grænseoverskridende operationer inden for digital finansiering; 16. foreslår en fælles europæisk tilsynsmyndighed, der skal arbejde tæt sammen med andre ESA'er og nationale kompetente myndigheder på grundlag af et fælles regelsæt og produktinterventionsbeføjelser i forbindelse med tilsyn på følgende områder med aktiviteter relateret til kryptoaktiver: udbydere, som beskæftiger sig med valutaveksling mellem virtuelle valutaer og papirvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger, og alle andre udbydere af virtuelle aktiver, der er omfattet af FATF's standarder; bemærker samtidig, at det er nødvendigt at sikre, at den europæiske tilsynsmyndighed er ansvarlig, og at der skal gennemføres en domstolskontrol af den europæiske tilsynsmyndigheds aktioner; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag af 24. september 2020 til en forordning om markeder for kryptoaktiver; fremhæver, at den fælles tilsynsmyndighed i samarbejde med andre relevante tilsynsmyndigheder på EU-plan bør føre tilsyn med aktiviteter relateret til kryptoaktiver med et betydeligt grænseoverskridende element i Unionen og bør udvikle passende interne strukturer til at sikre et virkningsfuld og effektivt tilsyn af kryptoaktiver på EU-plan; 17. tilslutter sig ECB's holdning om betydningen af fysiske penge som et lovligt betalingsmiddel; understreger, at fremskridt i relation til virtuelle valutaer og digitale betalinger ikke må føre til begrænsninger for kontantbetalinger i detailhandelen eller til en afskaffelse af kontanter; 18. fremhæver sin bekymring over kryptominingens indvirkning på miljøet; understreger behovet for løsninger, der har til formål at mindske det økologiske fodaftryk af almindelige kryptoaktiver; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i alle kommende reguleringsmæssige initiativer og til at tage hensyn til Unionens forpligtelse i forhold til verdensmålene for bæredygtig udvikling og den fornødne omstilling til et klimaneutralt samfund senest i 2050; Fastlæggelse af en ramme for kryptoaktiver 19. mener, at det er nødvendigt at udvikle en omfattende paneuropæisk klassifikation for nye produkter såsom kryptoaktiver som et skridt i retning af at fremme en fælles forståelse, lette samarbejdet på tværs af jurisdiktioner og skabe større retssikkerhed for markedsdeltagere, der opererer på tværs af grænserne; anbefaler, at der tages hensyn til de eksisterende nationale regulerings- og tilsynsrammer; noterer sig betydningen af internationalt samarbejde og globale initiativer for så vidt angår Unionens ramme for kryptoaktiver, idet der navnlig tages hensyn til deres grænseløse karakter; 20. mener, at det bør være mere hensigtsmæssigt at udvikle en åben klassificeringsmodel på EU-niveau, som tager hensyn til, at der er et markedssegment under udvikling, og at en sådan model bør tjene som grundlag for passende lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige tiltag; mener dog, at der ikke findes en løsning, som passer til alle, når det kommer til juridiske kvalificering af kryptoaktiver, og at det derfor er vigtigt med en ramme, som gør det muligt for de tilsynsførende at overvåge og tilpasse dem; 21. understreger, at forbrugerfokuserede nystartede virksomheder ofte skaber innovative finansielle tjenesteydelser til fordel for Unionens borgere og virksomheder, og at en lovgivningsmæssig ramme bør være udformet med henblik på at fremme mere innovation og flere valg for forbrugerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser; 22. bemærker, at medlemsstaterne som følge af den manglende fælles reguleringsmæssige tilgang for kryptoaktiver i Unionen er begyndt at vedtage unilaterale lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige foranstaltninger og er under stigende pres for at handle af hensyn til forbrugerbeskyttelsen; påpeger, at divergerende fortolkninger og en ukoordineret tilgang på tværs af medlemsstater kan føre til markedsfragmentering, større retsusikkerhed, undergrave den lige konkurrence og resultere i muligheder for tilsynsarbitrage; 23. mener derfor, at enhver yderligere kategorisering bør være afbalanceret og fleksibel for at tilpasse forretningsmodeller og -risici, der er under stadig udvikling, og give plads til innovation i sektoren, samtidig med at det sikres, at risici kan identificeres og afbødes på et tidligt tidspunkt; 24. understreger desuden, at der er behov for at præcisere retningslinjerne for de gældende reguleringsmæssige processer og forsigtighedsprocesser for at skabe reguleringsmæssig sikkerhed og udforme et tilstrækkeligt tilsyn og en tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver; tilslutter sig Baselkomitéens og EBA's holdning om, at de banker, som opkøber kryptoaktiver, bør anvende en konservativ tilsynsmæssigbehandling af kryptoaktiver, navnlig for dem med høj risiko; 25. mener, at regulerede finansielle institutioner, navnlig kreditinstitutter, betalingsinstitutter og pensionskasser, er underlagt specifikke maksimale eksponeringsgrænser i lyset af de potentielle risici for forbruger- og investorbeskyttelsen og for den finansielle stabilitet i forbindelse med et højt aktivitetsniveau med kryptoaktiver; deler endvidere den opfattelse, at stærk due diligence, en robust styring og risikoforvaltning, en fuld afdækning af enhver eksponering og en tæt dialog med de tilsynsførende alle er af afgørende betydning; mener, at den kommende revision af rammen for kapitalkrav bør omfatte ændringer i relation hertil; 26. mener, at alle aktører og deltagere, der er involveret i aktiviteter med kryptoaktiver, bør være omfattet af de standarder, der gælder for den eksisterende finansielle reguleringsmæssige ramme, alt efter hvad der er relevant; understreger desuden behovet for at indføre retlige bestemmelser og mekanismer, som kan sikre, at de lovgivningsmæssige standarder for aktiviteter relateret til kryptoaktiver, navnlig vedrørende forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, også håndhæves, når sådanne aktiviteter eller tjenester leveres eller opereres fra en lokalitet uden for Unionen; understreger endvidere, at specifikke regler om markedsgennemsigtighed og -integritet, der mindst svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU(19) (MiFID II) for alle udstedere eller sponsorer af kryptoaktiver, fastsætter strenge regler for information til potentielle kunder, som bør være klare og ikke vildledende, samt krav til egnethed; 27. mener, at nogle kryptoaktiver, som hovedsagelig anvendes i ulovlige kanaler, ikke bør gøres lovlige ved at bringe dem ind under det eksisterende regelsæt; understreger, at enhver uønsket lovliggørelse ville bringe forbrugerbeskyttelsen i fare og undergrave markedets integritet; opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte strenge regler for advarsler til potentielle kunder og sikre, at de kompetente myndigheder tillægges de nødvendige beføjelser til at begrænse eller forbyde transaktioner og aktiviteter med de kryptoaktiver, der hovedsagelig anvendes til ulovlige formål; 28. understreger, at risici relateret til beholdninger af og eksponeringer mod kryptoaktiver bør være fuldt ud integreret i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, når klassificeringen er tilgængelig; fremhæver i denne henseende behovet for passende og standardiserede oplysningskrav vedrørende alle materielle eksponeringer eller tjenester relateret til kryptoaktiver; 29. påpeger, at det vil være nødvendigt at behandle reguleringsmæssige mangler i eksisterende EU-ret og desuden indføre skræddersyede reguleringsmæssige ordninger for aktiviteter med kryptoaktiver, der er nye og under udvikling, såsom ICO'er eller initial exchange offerings (IEO'er); bemærker, at visse typer af kryptoaktiver kan passe godt ind i den gældende reguleringsmæssige ramme, som f.eks. "værdipapirer", jf. definitionen i MiFID II; mener, at disse kryptoaktiver, som kan falde ind under MiFID II, bør behandles på samme måde som andre værdipapirer, der er omfattet af denne ordning, og derfor ikke kræver en skræddersyet lovgivningsmæssig ramme, men snarere målrettede ændringer af de relevante MiFID II-bestemmelser; 30. understreger nødvendigheden af at regulere visse kryptoaktiver, som ikke falder ind under MiFID II-bestemmelserne på en harmoniseret måde på EU-plan; 31. noterer sig, at stablecoins udgør en enestående kategori af kryptoaktiver; påpeger, at anvendelsen af stablecoins på nuværende tidspunkt ikke er udbredt i Unionen; understreger imidlertid, at deres udbredte anvendelse kan udgøre betydelige trusler mod den finansielle stabilitet og transmissionen af pengepolitikken samt den demokratiske kontrol; glæder sig derfor over Kommissionens vedtagelse af en lovgivningsmæssig ramme, der bl.a. har til formål at sikre, at der er en stabil omregningskurs mellem stablecoins og papirvalutaer, og at de pågældende stablecoins kan rekonverteres til en papirvaluta til en paritetskurs på et hvilket som helst tidspunkt; understreger imidlertid, at det er nødvendigt, at alle udstedere af stablecoins er juridisk forpligtet til at give indehaveren et direkte krav og til på et hvilket som helst tidspunkt at indløse stablecoins til paritetskursen for en papirvaluta og at indføre passende mekanismer til sikring og adskillelse af stabiliseringsreserverne til dette formål; 32. fremhæver, at ICO'er og IEO'er har potentiale til at øge adgangen til finansiering for SMV'er, innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, kan fremskynde teknologioverførsel og kan være en vigtig del af kapitalmarkedsunionen; bemærker imidlertid, at forskellige tilsynsmyndigheder har udstedt advarsler vedrørende ICO'er som følge af deres manglende gennemsigtighed og oplysningskrav, hvilket kan medføre risici for investorer og forbrugere; 33. opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere fordelene ved at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for ICO'er og IEO'er med henblik på at øge gennemsigtigheden, retssikkerheden, beskyttelsen af investorer og forbrugere og reducere de risici, der stammer fra asymmetriske oplysninger, svigagtig adfærd og ulovlige aktiviteter; insisterer på, at tilsynet med og overvågningen af denne ramme koordineres på EU-plan; 34. fremhæver, at en fælles EU-ramme for kryptoaktiver bør bidrage til at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet, håndhæve anvendelsen af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge, f.eks. forpligtelser til at kende sin kunde i forbindelse med aktører, der foretager transaktioner med kryptoaktiver, med undtagelser kun for lejlighedsvise transaktioner under en minimumstærskel, og forbedre tilsynet med den underliggende teknologi med henblik på at sikre, at de myndigheder, der efterforsker kriminalitet, er i stand til at identificere de endelige modtagere af betalingstransaktioner på pålidelig vis og med en begrænset indsats; 35. er bekymret over resultaterne i en nylig undersøgelse(20), som viser, at halvdelen af transaktioner med kryptoaktiver er knyttet til ulovlige aktiviteter, som f.eks. køb og salg af ulovlige varer eller tjenesteydelser, hvidvask af penge og betalinger i forbindelse med ransomware-angreb; fremhæver nylige observationer, som antyder, at bitcoins hvert år er involveret i ulovlige aktiviteter til en værdi af 76 mia. USD; 36. gentager behovet for effektivt at håndtere de risici for bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der følger af grænseoverskridende aktiviteter og nye teknologier, navnlig dem, der stammer fra kryptoaktiver; 37. understreger, at eksisterende mangler i rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge i relation til kryptoaktiver såsom ved anvendelsen af kend din kunde-princippet fører til ulige konkurrencevilkår for de forskellige typer af finansiel aktivitet; mener, at bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, som finder anvendelse for udbydere af serviceydelser relateret til kryptoaktiver, også bør håndhæves for udenlandske udbydere, som tilbyder deres tjenester i Unionen; fremhæver, at der er behov for en omfattende definition af "virtuelle aktiver" for bedre at kunne afspejle karakteristikkerne ved og funktionsmåden for kryptoaktiver med sigte på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; påpeger, at definitionen af finansiering af terrorisme også skal ajourføres for at sikre, at kryptoaktiver er tilstrækkeligt dækkede; 38. bemærker ajourføringen af den gældende anbefaling 16 fra FATF, som omhandler rejsereglen for udbyderne af virtuelle aktiver, og opfordrer Kommissionen til at undersøge konsekvenserne heraf for udbyderne af kryptobørser og elektroniske tegnebøger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(21), 39. opfordrer endvidere Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for forpligtede enheder under rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med anbefalingerne fra FATF og ESMA for at sikre, at alle aktiviteter, som involverer kryptoaktiver, for så vidt angår udbydere af virtuelle til virtuelle-børser, andre kategorier af udbydere af virtuelle tegnebøger og ICO'er, underlægges samme forpligtelser til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; 40. er af den opfattelse, at udbredelsen af digital finansiering ikke bør lade nogen i stikken, og at tilgængeligheden af løsninger inden for digital finansiering for forbrugere og ikke-professionelle investorer skal ledsages af en større indsats for at sikre gennemsigtighed, bevidstgørelse af borgerne og adgang til oplysninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i programmer, som øger digitale og finansielle færdigheder; 41. bemærker, at der ved indførelsen af en eventuel digital valuta, som er udviklet af en centralbank, medfølger væsentlige udfordringer og risici (f.eks. risici for den finansielle stabilitet, garanti for bankindlån, konsekvenser for transmission af pengepolitikker, konsekvenser for kreditformidling, substituering af andre betalingsmidler, crowding-out af private markedsdeltagere osv.), som let kan komme til at veje tungere end de forventede fordele ved CBDC'er; 42. bemærker, at nogle af de anslåede mangler ved det europæiske betalingssystem kan afhjælpes ved gradvist at forbedre de gældende ordninger såsom en større udbredelse af omkostningseffektive øjeblikkelige betalinger; En fælles tilgang til den finansielle sektors cyberrobusthed 43. påpeger, at den stigende digitalisering af finansielle tjenesteydelser samt outsourcing til eksterne udbydere af IT-løsninger eller vedligeholdelse, såsom cloud-udbydere, særligt kan hjælpe nystartede virksomheder med at innovere og få adgang til teknologi, som de ellers ikke ville have adgang til; advarer dog om, at finansielle institutioners og markeders eksponering for forstyrrelser som følge af interne fejl, udefra kommende angreb eller som følge af alvorlige finansielle vanskeligheder bliver mere udtalte, og at operationelle risici derfor skal vurderes grundigt i lyset af disse forhold i forandring; mener, at de retningsgivende målsætninger for eventuelle lovgivningsforslag i denne henseende derfor bør være sikkerhed, modstandsdygtighed og effektivitet; 44. bemærker det faktum, at til trods for, at de samlede omkostninger ved cyberhændelser er notorisk vanskelige at fastsætte, anslår branchen, at omkostningerne for den globale økonomi i 2018 beløb sig til mellem 45 mia. USD og 654 mia. USD; 45. fremhæver, at den finansielle sektor traditionelt har været et centralt mål for cyberkriminelle, som ønsker at opnå en økonomisk gevinst; 46. er bekymret over analysen fra ESRB, som viser, at det er muligt, at en cyberhændelse kan udvikle sig til en systemisk cyberkrise, som truer den finansielle stabilitet(22); 47. påpeger, at visse sektorspecifikke dele af Unionens lovgivning for finansielle tjenesteydelser allerede indeholder specifikke krav i relation til informationssikkerhedsstyring, selv om dette ikke er tilfældet for andre områder af Unionens lovgivning for finansielle serviceudbydere; minder om, at tilsynsmyndighederne har udstedt forbrugeradvarsler mod ICO'er, idet mangel på tilstrækkelig gennemsigtigheds- og oplysningskrav kan resultere i potentielle og alvorlige risici for investorerne; 48. opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige ændringer inden for IKT og cybersikkerhedskrav for Unionens finansielle sektor under hensyntagen til internationale standarder med henblik på at afhjælpe eventuelle uoverensstemmelser, mangler og smuthuller, der findes i den relevante lovgivning; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overveje behovet for at have tilsynskontrol med IKT-udbyderne og bemærker risiciene for koncentration og afsmittende virkninger, som en stor afhængighed af den finansielle tjenestesektor kan udgøre for et lille antal IKT- og cloudcomputingudbydere; 49. mener, at disse ændringer bør fokusere på fire hovedområder:
50. understreger behovet for yderligere udveksling af oplysninger, navnlig om hændelser, og øget koordinering mellem de relevante regulerings- og tilsynsmyndigheder under hensyntagen til, at opbygningen af modstandsdygtighed og parathed for at kunne håndtere cyberhændelser og operationelle hændelser i stor skala kræver et effektivt samarbejde ikke blot på tværs af grænserne, men også på tværs af forskellige sektorer; mener, at dette bør ske ved at tillægge tilsynsmyndighederne visse beføjelser til at føre mere effektivt tilsyn med de aktiviteter, der udføres af tredjeparter, nemlig udvidede inspektionsbeføjelser, revisionsbeføjelser og sanktionsbeføjelser; 51. opfordrer Kommissionen til at øge samarbejdet i internationale fora med henblik på at fremme udviklingen af internationale standarder for så vidt angår cloudcomputing og outsourcing; opfordrer desuden til en undersøgelse af behovet for en EU-specifik ramme med henblik på at bringe tilsynet med cloudcomputing og outsourcing på niveau med tilsynet med traditionelle systemer; påpeger, at der også er behov for at udvikle internationale standarder på disse områder; mener, at selv om ansvaret for overholdelse påhviler de finansielle operatører, bør tilsynet med kritiske tredjepartsudbydere have til formål at overvåge koncentrationsrisici, risici for den finansielle stabilitet og sikre samarbejde mellem relevante myndigheder; mener, at dette bør ske ved at tillægge tilsynsmyndighederne visse beføjelser til at føre mere effektivt tilsyn med de aktiviteter, der udføres af tredjeparter, nemlig udvidede inspektionsbeføjelser, revisionsbeføjelser og sanktionsbeføjelser; 52. understreger, at det finansielle systems modstandsdygtighed kræver en stærk teknologisk ramme for tilsynet med avancerede teknologiske applikationer i finansielle tjenesteydelser; understreger behovet for en konkret strategi, som øger anvendelsen af regulatorisk teknologi (RegTech) og tilsynsteknologi (SupTech); 53. opfordrer Kommissionen og de tilsynsførende til at indføre ikkelovgivningsmæssige tiltag med henblik på at fremme den operationelle parathed i den finansielle sektor for at håndtere cyberhændelser og operationelle hændelser i stor skala ved hjælp af fælles øvelser, operationelle protokoller ("drejebøger"), sikre samarbejdsværktøjer og investeringer i forstærkning af kritiske infrastrukturer og europæiske redundanskapaciteter; fremhæver behovet for, at de tilsynsførende har intern ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sådanne øvelser og tilsynsaktioner; 54. opfordrer Kommissionen til at vurdere risikoen og begrænse mulighederne for transaktioner på det sorte marked, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, skattesvig og -unddragelse og andre kriminelle aktiviteter; Data 55. minder om, at indsamling og analyse af data spiller en central rolle for digital finansiering, og fremhæver derfor behovet for konsekvent og teknologineutral anvendelse af eksisterende datalovgivning; fremhæver, at kunstig intelligens er en af de centrale teknologier med henblik på at øge Unionens konkurrenceevne på globalt plan; 56. påpeger, at Unionen er den globale standardsætter med hensyn til beskyttelse af personoplysninger; fremhæver, at overførsel og brug af personoplysninger og ikke-personoplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser bør ske i overensstemmelse med al relevant EU-ret og internationale aftaler og samtidig muliggøre en lovlig og sikker strøm af data, der er nødvendige for at opskalere innovative finansieringsinitiativer; 57. understreger, at der er behov for en fri strøm af data i Unionen for at kunne opskalere innovative finansieringsinitiativer; påpeger, at grænseoverskridende datastrømme, herunder til og fra tredjelande, skal overvåges og være underlagt EU-retten om privatlivets fred og databeskyttelse; 58. anmoder i denne forbindelse om, at Kommissionen sikrer, at digitale finansenheder på et rimeligt grundlag kan få adgang til relevante, pålidelige og nyttige data i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse ved at skabe mere værdi for kunden, fremme potentialet ved digital finansiering og muliggøre, at innovative fintechvirksomheder kan vokse inden for og uden for Unionen; fremhæver betydningen af at overholde konkurrencereglerne på det indre marked og sikre, at forbrugernes og innovationens interesser ikke skades; opfordrer Kommission til at overvåge udbuddet af finansielle tjenesteydelser fra store teknologivirksomheder, og hvordan disse store operatørers konkurrencefordel i kraft af deres størrelse kan forvride konkurrencen på markedet og dermed skade forbrugernes interesser og bremse innovation; 59. fremhæver behovet for, at Kommissionen opnår en balance mellem sikring af datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse og opretholdelse af forbrugerens oplevelse og effektiviteten af tjenesteydelsen; 60. anmoder Kommissionen om på grundlag af den eksisterende EU-standard i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF(23) at overveje en infrastruktur for digital onboarding og anvendelse af digitale finansielle identiteter, der sigter mod at harmonisere de eksisterende lovgivningsmæssige krav i hele Unionen i det omfang, det er nødvendigt, og fremme deres anvendelse for at muliggøre mindre opsplittede operationer i det indre marked og overholdelse af de relevante bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge; fremhæver vigtigheden af og de potentielle fordele ved at fremme anvendelsen af digitale finansielle identiteter på tværs af alle sektorer og medlemsstater og samtidig sikre, at de overholder databeskyttelses- og privatlivsnormerne, og ved at sikre passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at undgå data- eller identitetshændelser; 61. påpeger, at de retlige krav til de finansielle institutioners detail-onboarding for kend din kunde-processer er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, og grænseoverskridende onboarding med eksisterende datasæt derfor ofte ikke er mulig, hvilket også gør sig gældende for onboarding af erhvervskunder og de hertil relaterede processer for kend din kunde/kend din virksomhed; opfordrer Kommissionen til at håndtere dette problem og fremme harmoniseringen af data om kend din kunde, som kræves af medlemsstaterne; 62. anerkender, at interoperabilitet mellem digitale enheder på nationalt plan og i Unionen er afgørende med henblik på at opnå den ønskede markedsaccept; 63. gør opmærksom på, at finansielle institutioner i stigende grad anvender kundedata eller "big data", der er afgørende for at skabe yderligere værdi for kunden og bevare konkurrenceevnen; gentager konklusionerne og anbefalingerne i sin beslutning af 14. marts 2017 om big datas indvirkning på de grundlæggende rettigheder: minder om den lovgivningsmæssige ramme for behandling af personoplysninger som fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse og opfordrer alle aktører til at øge bestræbelserne for at sikre håndhævelsen af rettighederne heri; fremhæver navnlig princippet vedrørende enkeltpersoners ret til at eje og have kontrol over deres data og retten til dataportabilitet; 64. mener, at en selvforvaltet identitet, som er baseret på distributed ledger-teknologi (DLT), kan være et centralt element i udviklingen af en række nye tjenesteydelser og platforme til det digitale indre marked, som er uafhængige af dataaggregatorer og formidlere, samtidig med at der fastsættes høje standarder for sikkerhed og databeskyttelse for individuelle EU-borgere; 65. mener, at manglen på tilgængelige og pålidelige data og oplysninger om aktiviteter relateret til digital finansiering kan skade forbrugerbeskyttelsen, markedsintegriteten og den finansielle stabilitet samt bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, skatteunddragelse og skatteundgåelse; går ind for øget gennemsigtighed og øget rapportering om aktiviteter relateret til digital finansiering for at mindske asymmetrier og risici, navnlig i relation til etablerede big data-operatører, der kan opnå uforholdsmæssige fordele på grundlag af bedre adgang til data; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår for så vidt angår grænseoverskridende dataadgang, som er sikret i den generelle forordning om databeskyttelse vedrørende personoplysninger; 66. påpeger, at standarder i denne forbindelse spiller en central rolle i forbindelse med at fremme datastyring, -deling og -udveksling yderligere, herunder datainteroperabilitet og -portabilitet; der mener, at det ligeledes kræver en troværdig og retlig sikker infrastruktur såvel som en sund lovgivningsmæssig ramme for så vidt angår samling og deling af data, der skaber tillid blandt virksomhederne til at samarbejde om data på tværs af virksomheder eller sågar på tværs af brancher; 67. opfordrer til et effektivt tilsyn med "big data-analyser" på en måde, der håndterer uoverskueligheden af modeller, samtidig med at det sikres, at der er tilstrækkelig adgang til relevante data af høj kvalitet; understreger behovet for øget ansvarliggørelse, forklarlighed og gennemsigtighed for så vidt angår algoritmer, databehandling og analyser, da det er vigtige værktøjer, som kan garantere, at den enkelte person er tilstrækkeligt oplyst om behandlingen af sine personoplysninger; 68. understreger vigtigheden af open banking i relation til at forbedre kvaliteten af betalingstjenester ved at inkludere nye markedsdeltagere, som tilvejebringer højere operationel og prismæssig effektivitet for forbrugeren; påpeger, at en omstilling fra open banking til åben finansiering, dvs. inklusionen af finansielle tjenesteydelser, er en strategisk prioritet, som har potentialet til at kunne højne effektiviteten, reducere koncentrationsrisici og øge finansiel inklusion; 69. finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger; o 70. pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer. BILAG TIL BESLUTNINGEN HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM A. FORSLAGETS PRINCIPPER OG MÅL 1. At skabe grundlaget for en fremtidsorienteret tilgang til regler vedrørende digital finansiering i Unionen; 2. At sikre, at digital finansiering fortsat kan være en innovativ drivkraft for vækst og beskæftigelse i hele det indre marked; 3. At fremme en fælles forståelse af de vigtigste spørgsmål vedrørende digital finansiering og fremme harmoniseringen af relevante bestemmelser, hvilket vil føre til øget grænseoverskridende aktivitet; 4. At øge dataudvekslingen i overensstemmelse med Unionens principper med henblik på at stimulere innovation. Formålet bør være at lette adgangen til offentlige data i hele Unionen. Dette vil ikke kun være til gavn for digitale finansvirksomheder, men vil også være til gavn for en række andre af Unionens politikområder og øge markedsgennemsigtigheden; 5. At overveje tre områder for Unionens indledende indsats, navnlig udvikling af en ramme for kryptoaktiver, udvikling af en ramme for cyberrobusthed og operationel modstandsdygtighed samt harmonisering af begrebet digital onboarding i det indre marked. B. FORANSTALTNINGER, DER BØR INDGÅ I FORSLAGET 1. At fremsætte et lovgivningsforslag om kryptoaktiver, som giver retssikkerhed for behandlingen af kryptoaktiver og samtidig sikrer høje standarder for beskyttelse af forbrugere og investorer, markedsintegritet og finansiel stabilitet. Denne ramme bør tage hensyn til en åben og omfattende paneuropæisk klassifikation og sigte mod at lovgive i overensstemmelse med princippet om, at de samme regler gælder for de samme aktiviteter og risici, og proportionalitetsprincippet, der mindsker regelarbitrage og sikrer lige konkurrencevilkår. Et sådant lovgivningsforslag bør: a) give vejledning om de gældende regulerings-, tilsyns- og forsigtighedsprocesser og behandling af kryptoaktiver; vedtage specifikke regler om markedsgennemsigtighed og -integritet som minimum svarer til de i MiFID II fastsatte for så vidt angår udstedere eller sponsorer af kryptoaktiver b) afhjælpe de reguleringsmæssige mangler i eksisterende EU-lovgivning for så vidt angår kryptoaktiver, f.eks. klassifikation af visse kryptoaktiver som "værdipapirer" i henhold til MiFID II for at sikre, at de behandles på samme måde som andre værdipapirer c) skabe en skræddersyet reguleringsordning for kryptoaktiver, der er nye og under udvikling, såsom ICO'er eller IEO'er, og alle kryptoaktiver, som ikke falder ind under den eksisterende reguleringsmæssige ramme, og sikre, at de reguleres på en harmoniseret måde på EU-plan d) behandle kryptominingens indvirkning på miljøet og behovet for løsninger, der har til formål at mindske det økologiske fodaftryk af almindelige kryptoaktiver; 2. At bevæge sig i retning af stærkere regulerings- og tilsynsmæssig konvergens med henblik på at udvikle en fælles EU-ramme; opfordrer til en struktureret dialog mellem ESA'erne og de kompetente nationale myndigheder, der bør fokusere på de aktuelle tilsynsproblemer og konvergens af praksis med henblik på gnidningsløs overvågning på alle niveauer inden for digital finansiering; 3. At udvikle en lovgivningsmæssig ramme for stablecoins, der sikrer, at de som minimum opfylder standarderne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF(24), herunder en stabil konverteringssats, der kan indløses til pari med papirvalutaer; 4. På grundlag af en vurdering at fremsætte et forslag til en fælles EU-ramme for en paneuropæisk sandkasse for digitale finansielle tjenesteydelser; 5. At styrke anvendelsen af rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i relation til kryptoaktiver og lukke de eksisterende smuthuller, navnlig de foranstaltninger, der er beskrevet i punkt 33-38; 6. At sikre, at udbredelsen af digital finansiering ikke lader nogen i stikken. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som øger digitale og finansielle færdigheder; 7. At fremsætte et lovgivningsforslag om cyberrobusthed, som sikrer ensartede standarder for IKT- og cybersikkerhed i Unionens finansielle sektor under hensyntagen til internationale standarder. Denne ramme bør være fremtidsorienteret og fokusere på at modernisere de gældende regler for cyberrobusthed, samtidig med at der lukkes eventuelle lovgivningsmæssige huller og afhjælpes mangler, der kan bringe virksomheder, investorer og forbrugere i fare; 8. At udpege en fælles europæisk tilsynsmyndighed, som skal føre kontrol med og registrere alle aktiviteter relateret til kryptoaktiver i Unionen med et grænseoverskridende element sammen med andre tilsynsmyndigheder i Unionen på grundlag af et fælles regelsæt; 9. Opfordrer Kommissionen til at overveje at føre tilsyn med IKT-udbydere på området for finansielle tjenesteydelser, der leverer deres tjenester i Unionen som beskrevet i punkt 47; 10. Opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige ændringer inden for IKT og cybersikkerhedskrav for Unionens finansielle sektor. Disse ændringer bør fokusere på de fire nøgleområder, der er beskrevet i punkt 48. 11. At arbejde på at udvikle EU-standarder for cloud computing og outsourcing og samtidig arbejde sammen med internationale partnere om at udvikle internationale standarder som beskrevet i punkt 50. Data 12. At foreslå en ramme for digital onboarding. Denne ramme bør være i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, såsom bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge, databeskyttelses- og privatlivsnormer og sigte mod at sikre en fælles forståelse af digitale finansielle identiteter i hele det indre marked, samtidig med at harmoniseringen af den grænseoverskridende onboarding fremmes. 13. At arbejde for at øge ansvarligheden, forklarligheden og gennemsigtigheden med hensyn til algoritmer, databehandling og analyse som beskrevet i punkt 66.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Videre udvikling af kapitalmarkedsunionen: bedre adgang til kapitalmarkedsfinansiering, navnlig for SMV'er, og yderligere fremme af detailinvestorers deltagelse |
| |||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til rapporten fra oktober 2019 fra gruppen på højt plan om den næste kapitalmarkedsunion, – der henviser til rapporten af 10. juni 2020 fra forummet på højt plan om kapitalmarkedsunionen, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En SMV‑strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. juli 2020 med titlen "Klar til forandring. Meddelelse til forberedelserne til udløbet af overgangsperioden mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige" (COM(2020)0324), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2018 med titlen "Fintechhandlingsplan for en mere konkurrencedygtig og innovativ finanssektor i Europa" (COM(2018)0109), – der henviser til den genopretningsplan for kapitalmarkeder, som Kommissionen foreslog den 24. juli 2020, – der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion(1), – der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(2), – der henviser til resultaterne af ECB's regelmæssige undersøgelse af virksomheders adgang til finansiering, – der henviser til Kommissionens økonomiske sommerprognose 2020, – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0155/2020), A. der henviser til, at alle de foranstaltninger, der træffes for at skabe en kapitalmarkedsunion, bør have som deres vigtigste mål at forbedre den vifte af attraktive, stabile og bæredygtige finansieringsmuligheder, der tilbydes til virksomheder og borgere, samtidig med at den økonomiske stabilitet sikres, den finansielle risiko minimeres, og detailinvestorers, pensionisters og forbrugeres interesser beskyttes på passende vis, således at der skabes incitamenter for finansiel deltagelse, og sparere gøres til investorer; der henviser til, at adgang til egenkapitalfinansiering for SMV'er, iværksættere og socialøkonomien er blevet endnu mere afgørende i lyset af genopretningen efter covid-19; B. der henviser til, at EU's indre marked er karakteriseret ved åben konkurrence, en lovgivningsmæssig ramme, tillid til internationale standarder og tilsynsmæssigt samarbejde; der henviser til, at strategien for kapitalmarkedsunionen derfor bør være baseret på de samme principper; C. der henviser til, at den finansiering, der kræves for at genoprette EU's økonomi, medfører et tvingende behov for at investere klogt og bæredygtigt for de kommende generationer; der henviser til, at kapitalmarkedsunionen bør være en vigtig bidragyder til overgangen til en bæredygtig, konkurrencedygtig og modstandsdygtig økonomi, der supplerer de offentlige investeringer i overensstemmelse med EU's grønne pagt; der henviser til, at en ramme for fremme af bæredygtige investeringer er under udarbejdelse; der henviser til, at denne ramme udgør en integreret del af EU's indsats inden for kapitalmarkedsunionen for at forbinde finansiering med økonomiens behov og Unionens dagsorden for bæredygtig udvikling; D. der henviser til, at EU's kapitalmarkeder bedst kan tjene økonomien og den meget tiltrængte økonomiske genopretning, hvis de er gennemsigtige, konkurrencedygtige, modstandsdygtige, cleares centralt og understøttes af rimelig regulering; E. der henviser til, at nogle investorer har større risikotolerance end andre, og at ikke alle virksomheder er i stand til at få adgang til og gavn af finansiering fra kapitalmarkedet; F. der henviser til, at skabelsen af et sikkert aktiv i euroområdet er afgørende for den finansielle integration og udviklingen af kapitalmarkedsunionen; der henviser til, at et sikkert aktiv i EU er nødvendigt for at skabe et integreret, dybt og likvidt europæisk obligationsmarked som en central del af kapitalmarkedsunionen, der kan tjene som et prisbenchmark i euroområdet til værdiansættelse af obligationer, aktier og andre aktiver samt som sikkerhed i hele euroområdet; G. der henviser til, at de fleste af de foranstaltninger, der hidtil er truffet for at skabe kapitalmarkedsunionen, bevæger sig i den rigtige retning, selv om flere mål ikke er blevet nået, og andelen af bankudlån i forhold til aktier faktisk er steget i de senere år; der henviser til, at der stadig er meget arbejde, der skal gøres med hensyn til konvergens, præcision, effektivitet og forenkling af de vedtagne foranstaltninger; der henviser til, at en ambitiøs vision for kapitalmarkedsunionen er afgørende for at overvinde de nationale interesser og opbygge momentum til at fuldføre kapitalmarkedsunionen med henblik på at gøre EU til et attraktivt marked for udenlandske kapitalinvesteringer og øge dets konkurrenceevne på de globale markeder; H. der henviser til, at udviklingen af kapitalmarkedsunionen hænger tæt sammen med en uddybning af den økonomiske og monetære union og især med fuldførelsen af bankunionen; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 19. juni 2020 om "Bankunionen – Årsberetning 2019"(3) indtrængende opfordrer til, at bankunionen fuldføres gennem oprettelsen af en fuldt gennemført europæisk indskudsforsikringsordning; der henviser til, at bankunionen fortsat vil være ufuldstændig, så længe den mangler en bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond; opfordrer endvidere til, at der tages hensyn til behovet for at oprette en mekanisme for finanspolitisk stabilisering af euroområdet som helhed; der henviser til, at kapitalmarkedsunionen skal suppleres med kontracykliske politikforanstaltninger for at sikre lige adgang til finansiering og investeringsmuligheder i hele EU; I. der henviser til, at finansielle bestemmelser, navnlig inden for bankvirksomhed og revision, for nylig er blevet ændret som reaktion på covid‑19; der henviser til, at der er behov for kapitalmarkedsfinansiering for at øge den samlede finansieringskapacitet og mindske afhængigheden af bankudlån i EU; der henviser til, at en velkapitaliseret banksektor fortsat vil spille en vigtig rolle i finansieringen af virksomheder, især SMV'er; J. der henviser til, at manglen på en centraliseret mekanisme med lettilgængelige, pålidelige, forståelige og sammenlignelige offentlige oplysninger er en af grundene til, at virksomhederne har svært ved at finde investorer; der henviser til, at investorer har svært ved at vurdere unge og små virksomheder med en kort historik, hvilket er til hinder for innovative åbninger, navnlig for unge iværksættere; K. der henviser til, at der med de erfaringer, der blev indhøstet under den store recession, nu er enighed om, at der er behov for en reform af euroområdets institutionelle arkitektur for at styrke dets evne til at håndtere store økonomiske chok; der henviser til, at den økonomiske litteratur i denne henseende typisk konkluderer, at USA's bedre evne til at absorbere chok hovedsageligt skyldes mere effektiv privat risikodeling via kredit‑ og kapitalmarkederne; L. der henviser til, at SMV'er tegnede sig for 99,8 % af alle virksomheder i den ikkefinansielle erhvervssektor i EU-28 og stod for 56,4 % af den skabte merværdi og 66,6 % af beskæftigelsen i denne sektor; der henviser til, at mikro-SMV'er tegnede sig for 93 % af sektoren, små SMV'er for 5,9 % og mellemstore SMV'er for kun 0,9 %(4); M. der henviser til, at den sociale og økonomiske krise, der er opstået som følge af covid‑19 og nedlukningsforanstaltningerne, vil indvirke særligt negativt på SMV'er og kan få en lignende indvirkning på private sparere; der henviser til, at EU's reaktion på covid‑19 gennem den europæiske genopretningsplan bør tilvejebringe en stor kapitaltilførsel og suppleres af incitamenter til at fremme markedsbaseret finansiering og mindske afhængigheden af banklån med henblik på at øge de europæiske virksomheders adgang til finansiering, opbygge en modstandsdygtig økonomi i EU og bevare arbejdspladser og medlemsstaternes produktionskapacitet; N. der henviser til, at kompleksiteten af skandalen med den tyske betalingstjenesteudbyder Wirecard, et DAX30‑selskab, der indgav konkursbegæring den 24. juni 2020, har afsløret huller i det europæiske regelsæt og fordrer en grundig evaluering for at finde ud af, hvad der gik galt, siden denne omfattende svigagtige adfærd kunne gå ubemærket hen i så lang tid; der henviser til, at tilpasninger til den europæiske tilsynsstruktur for finansiel rapportering, finansiel innovation, betalinger og beslægtede områder, herunder revision og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, endnu en gang er blevet fremhævet som en presserende nødvendighed i lyset af denne seneste skandale; O. der henviser til, at kapitalmarkedsunionen skal mobilisere detailefterspørgslen; der henviser til, at private investorer er nødt til at opleve en ændring i investeringskulturen, hvis et sådant mål skal opnås; der henviser til, at en sådan ændring kun vil ske, hvis detailinvestorerne bliver overbevist om, at det er ønskværdigt at investere på kapitalmarkederne, samtidig med at de udsættes for risici, der er acceptable og klart defineret; der henviser til, at Kommissionen bør undersøge yderligere muligheder for at oplyse om fordelene ved oprettelsen af kapitalmarkedsunionen, f.eks. i form af en navneændring, som afspejler den direkte forbindelse mellem EU-borgernes opsparinger og investeringer i den økonomiske vækst og genopretningen efter covid-19, sådan som gruppen på højt plan om den næste kapitalmarkedsunion har foreslået; P. der henviser til, at nylige rapporter og forbrugerundersøgelser(5) viser, at de fleste europæiske detailinvestorer har præferencer vedrørende bæredygtighed og ønsker at tage højde for faktorer og risici vedrørende miljø, sociale forhold eller forvaltning i forbindelse med deres investeringsbeslutninger, men sjældent tilbydes forenelige produkter; Q. der henviser til, at markedsbevægelserne som følge af covid‑19 har virket som en "stresstest" under virkelige forhold af hele det finansielle økosystems robusthed og bør følges op med en detaljeret vurdering af fordelene og manglerne i det eksisterende EU-regelsæt om finansiel stabilitet og finansielt tilsyn; R. der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union medfører strukturelle ændringer af EU's finansielle system; der henviser til, at EU's kapitalmarkeder efter brexit vil have en polycentrisk karakter og stå over for større risiko for fragmentering i EU; understreger betydningen af at fremme politikker og foranstaltninger, herunder en solid tilgang til tredjelandes adgang til EU's marked og et dynamisk system til overvågning af ækvivalensordninger, der sikrer EU's finansielle markeders modstandsdygtighed, konnektivitet og konkurrenceevne samt deres stabilitet og lige konkurrencevilkår; der henviser til, at ækvivalens kun kan indrømmes, hvis det relevante tredjelands lovgivnings- og tilsynsmæssige ordning og standarder vurderes til at opfylde de relevante krav i EU‑lovgivningen, så der kan sikres lige konkurrencevilkår; S. der henviser til, at finansteknologi har potentiale til at opfylde visse behov hos SMV'er og detailinvestorer ved at give mulighed for decentraliserede måder til at operere og levere effektivitetsforbedringer på; Finansieringsaktiviteter 1. noterer sig Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen "En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan" (COM(2020)0590); fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre kapitalmarkedsunionen for at bidrage til den økonomiske og sociale genopretning efter covid-19-pandemien; anmoder Kommissionen om at udvise et stærkere engagement med hensyn til at opnå reelle fremskridt inden for spørgsmål som tilsyns-, beskatnings- og insolvenslovgivning, der fortsat udgør store hindringer for en reel integration af EU's kapitalmarkeder; 2. opfordrer til, at hindringer og bureaukrati fjernes, hvor det er relevant, herunder til at lovgivningen forenkles og anvendes mere proportionalt, hvor det er relevant og befordrende for den finansielle stabilitet, med det formål at diversificere finansieringskilderne for europæiske virksomheder, idet der lægges særlig vægt på SMV'er, herunder nystartede virksomheder og midcapselskaber, med henblik på at fremme deres mulighed for at få adgang til egenkapitalmarkeder og give detailinvestorer og store investorer adgang til mere forskelligartede, langsigtede og konkurrencedygtige investeringsmuligheder; understreger behovet for at mindske den eksisterende gældsfremmende virkning; påpeger, at den nuværende situation gør europæiske virksomheder og navnlig SMV'er mere skrøbelige og sårbare; opfordrer til, at der indføres en "SMV-test" for konsekvensanalyser af hvert enkelt initiativ vedrørende kapitalmarkedsunionen; 3. bemærker, at de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at SMV'er, herunder nystartede virksomheder og midcapselskaber, finder vej til de finansielle markeder, omfatter fremme af investeringsanalyser, strømlining af definitionen af SMV'er på tværs af relevant EU-lovgivning og lempelse af udstedelseskravene; opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om den gældsfremmende virkning i skattereglerne; støtter revisionen af ordningen for incitamenter til foretagelse af analyser af investeringer i SMV'er som omhandlet i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II); 4. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovgivningsforslag om "europæisk sikrede værdipapirer" som et nyt dual recourse-finansieringsinstrument for banker, der kan bidrage til at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i hele EU; minder om, at europæisk sikrede værdipapirer kan målrettes mod specifikke mål såsom støtte til SMV'er i forbindelse med overgangen til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi og kanaliseringen af finansiering til realøkonomien; 5. opfordrer Kommissionen til at styrke den obligatoriske feedback fra banker, når de afviser låneansøgninger fra SMV'er, eftersom en mere omfattende feedback kan give SMV'er, hvis ansøgninger er blevet afvist, mulighed for at justere deres forretningsstrategi og for at lære; 6. opfordrer til yderligere integration og forbedring af de europæiske kapitalmarkeder for at gøre dem så attraktive, konkurrencedygtige og modstandsdygtige som muligt, især også i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; 7. understreger den grundlæggende betydning af at forbedre euroområdets risikoabsorptionskapacitet; 8. fremhæver, at eurolandene kan forbedre deres interne kapacitet til at håndtere makroøkonomiske chok, navnlig ved effektivt at reducere sårbarheder i deres økonomier, banksektorer og offentlige finanser; mener endvidere, at økonomisk modstandsdygtighed skal forbedres via strukturreformer, der understøtter potentiel vækst og øger fleksibiliteten; 9. understreger, at effektive og integrerede finansielle markeder er en grundlæggende forudsætning for effektiv privat risikodeling i euroområdet; mener, at en ægte kapitalmarkedsunion i væsentlig grad kan bidrage til at diversificere og mindske risici; 10. noterer sig faldet i markeder for børsintroduktion i EU, hvilket afspejler deres begrænsede tiltrækningskraft for især mindre virksomheder; fremhæver i denne forbindelse, at SMV'er oplever uforholdsmæssigt store administrative byrder og opfyldelsesomkostninger i tilknytning til børsnoteringskrav; mener, at de finansielle markeders effektivitet og stabilitet bør forbedres, og at børsnoteringen af virksomheder bør lettes; tilskynder til oprettelse og prioritering af en stor privat paneuropæisk fond, en fond til børsintroduktion, for at støtte SMV'er; fastslår, at der er behov for at sikre SMV'er et attraktivt miljø før og efter børsintroduktion; 11. glæder sig over idéen fra forummet på højt plan om at oprette et fælles europæisk adgangspunkt for at samle oplysninger om virksomheder i EU gennem sammenkoblingen af eksisterende nationale og EU-baserede registre og virksomhedsdatabaser som en måde til at bistå virksomhederne, navnlig i de mindre medlemsstater, med at tiltrække investorer; understreger, at virksomhederne skal kunne kontrollere tilgængeligheden af deres data i det fælles europæiske adgangspunkt; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til et fælles europæisk adgangspunkt for finansielle og ikkefinansielle oplysninger om børsnoterede og ikkebørsnoterede selskaber i EU, samtidig med at der også tages hensyn til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til at afstemme gennemsigtighedskravene i direktivet om ikkefinansiel rapportering med dem i klassificeringsforordningen og forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser; 12. opfordrer til, at det tages op til overvejelse, om kapitalkravsforordningens behandling af datterselskabers minoritetsinteresser afskrækker børsnotering på aktiemarkederne, idet der tages hensyn til bekymringer om finansiel stabilitet og en eventuel merværdi for finansieringen af realøkonomien; 13. opfordrer til at fremskynde udviklingen af EU's venturekapitalmarkeder og private egenkapitalmarkeder inden for en fælles og gennemsigtig ramme for europæiske venturekapitalfonde(6) ved at øge tilgængeligheden af finansiering til venturekapitalinvesteringer og skabe større venturekapitalfonde i den tidlige og sene fase, skatteincitamentsordninger for venturekapital og business angel-investeringer samt aktive børsintroduktionsmarkeder for virksomheder, der har fået venturekapitalstøtte; understreger, at disse skatteincitamentsordninger bør udformes således, at de er økonomisk og socialt bæredygtige og ansvarlige samt underlagt systematisk overvågning og evaluering; 14. påpeger nødvendigheden af at øge gennemsigtigheden af og reducere fragmenteringen på de europæiske venturekapitalmarkeder; understreger behovet for at styrke de europæiske langsigtede investeringsfonde, de europæiske venturekapitalfonde og de europæiske sociale iværksætterfonde med henblik på at udvikle paneuropæiske instrumenter vedrørende privat egenkapital; støtter revisionen af forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde(7), herunder en analyse af mulige målrettede tilpasninger til relaterede tilsynsmæssige kalibreringer inden for de lovgivningsmæssige rammer for bank- og forsikringssektoren under samtidig beskyttelse af den finansielle stabilitet som en måde til at gøre det muligt for detailinvestorer at deltage i den langsigtede finansiering af ikkebørsnoterede selskaber, infrastrukturprojekter og bæredygtige investeringer med henblik på at udnytte de europæiske langsigtede investeringsfondes fulde potentiale; 15. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at revitalisere securitiseringsmarkederne i Europa ved at gøre dem attraktivt for udstedere og investorer; anmoder de europæiske tilsynsmyndigheder og Kommissionen om at færdiggøre alle reguleringsmæssige tekniske standarder; opfordrer til forenkling og strømlining af de lovmæssige krav til offentliggørelse og til simple, transparente og standardiserede kriterier (STS-kriterier), STS-kontrol samt udarbejdelse af simple og risikofølsomme parametre for vurdering af væsentlig risikooverførsel; 16. noterer sig forslagene om securitisering, der blev forelagt den 24. juli 2020 inden for rammerne af genopretningspakken for kapitalmarkederne; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan målrettede ændringer af securitiseringsforordningen kan frigøre finansieringskapacitet, således at der kan undgås en reduktion af den europæiske banklångivning, samtidig med at der tages hånd om bekymringerne vedrørende den finansielle stabilitet, eftersom karakteren af visse former for syntetisk securitisering kan medføre særlige tilsynsmæssige og systemiske risici; mener, at en sådan målrettet vurdering kan omfatte en tilpasning af behandlingen af kontanter og balancens syntetiske securitiseringer og af behandlingen af lovpligtig kapital og likviditet med behandlingen af dækkede obligationer og lån samt en revidering af kravene om fremlæggelse og passende omhu med hensyn til tredjepartssecuritiseringer, dækkede obligationer og STS‑securitisering; 17. opfordrer Kommissionen til at vurdere mulige målrettede foranstaltningers indvirkning på den finansielle stabilitet og afstemme og forenkle lovgivningen om securiteringsmarkedet, lette en hurtig genoprettelse efter covid‑19‑krisen, lette investeringer i realøkonomien, navnlig i SMV'er, og give nytilkomne og nye produkter mulighed for at komme ind på markederne, samtidig med at forbrugerbeskyttelsen og markedets integritet bevares, og der anspores til grænseoverskridende egenkapitalinvesteringer og ‑handler; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere, om det er nødvendigt at revidere forordningen om markeder for finansielle instrumenter, herunder handelsforpligtelsen vedrørende aktier og handelsforpligtelsen vedrørende derivater, for at fjerne mulige gnidninger, der kan påvirke EU‑virksomheders evne til at rejse kapital på nuværende tidspunkt, navnlig i lyset af overgangsperiodens udløb mellem EU og Det Forenede Kongerige; 18. beklager at, EU‑markedet for crowdfunding ikke er lige så udviklet som i andre store økonomier; glæder sig over det nye ensartede sæt kriterier for EU-dækkende regler, der blev vedtaget i december 2019 (2018/0048(COD)) med henblik på at bidrage til en løsning på dette problem og fremme grænseoverskridende finansiering til virksomheder; anmoder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Kommissionen om nøje at overvåge gennemførelsen af de nye regler, så de kan reagere og foreslå ændringer, hvis der ikke ses betydelige forbedringer med hensyn til crowdfunding som et alternativ til finansiering af SMV'er; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at oplyse SMV'er om de alternative finansieringsinstrumenter, de har til rådighed; 19. opfordrer Kommissionen til at undersøge initiativer, der tilskynder til medarbejderaktier, med henblik på at fremme private spareres direkte deltagelse i finansieringen af økonomien og også som et værktøj til at forbedre virksomhedsforvaltning og bidrage til at udvikle en egenkapitalkultur; 20. opfordrer Kommissionen til at fremme private spareres direkte deltagelse i finansieringen af økonomien i lyset af muligheden for investeringsafkast for detailinvestorer; 21. opfordrer Kommissionen til i lyset af covid-19-krisen og brexit at revidere ordningen for afviklingsdisciplin i forordningen om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler; Fremme af langsigtede og grænseoverskridende investeringer og finansielle produkter 22. opfordrer medlemsstaterne til at ændre deres nationale skatteregler med henblik på at mindske skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer, herunder procedurer for grænseoverskridende tilbagebetaling af kildeskat af udbytte til investorer, herunder detailinvestorer, når der er tale om dobbeltbeskatning; mener, at sådanne procedurer bør cleares på gennemsigtig vis på en paneuropæisk digital platform og give investorerne mulighed for at se afkastet i realtid; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde tæt med OECD om dets TRACE‑projekt (Tax Relief and Compliance Enhancement Project) med henblik på at genoprette balancen for så vidt angår den gældsfremmende virkning i skattereglerne, der straffer finansieringen af innovation gennem private investeringer, og med henblik på at fremme langsigtede investeringsmuligheder for investorer for at hjælpe EU-borgerne med at opnå et bedre afkast af deres langsigtede opsparinger; 23. er af den opfattelse, at en ensidig ændring af de nationale skatteregler inden for EU med det formål at reducere de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer vil forankre det kludetæppe af skatteregler, som virksomhederne skal overholde, når de opererer på tværs af grænserne, med mange omkostninger og flere muligheder for skatteunddragelse til følge; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at blive enige om at vedtage forslagene vedrørende det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag samtidigt og tage hensyn til Parlamentets udtalelse, der allerede omfatter begrebet virtuelle faste driftssteder og fordelingsformler; opfordrer medlemsstaterne til at bygge bro over deres divergerende holdninger til det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, i betragtning hvor vigtigt dette instrument er for skabelsen af en ramme, der fremmer sikkerhed, forhindrer dobbeltbeskatning og reducerer administrative omkostninger og derved styrker grænseoverskridende investeringer; 24. fremhæver betydningen af at øge retssikkerheden for grænseoverskridende investeringer ved at gøre de nationale insolvensbehandlinger mere effektive og virkningsfulde og ved at harmonisere reglerne om god virksomhedsforvaltning yderligere, herunder en fælles definition af "en aktionær", der skal lette udøvelsen af aktionærrettigheder og engagementet i de investeringsmodtagende virksomheder i Europa; fremhæver betydningen af at sikre en solid retlig ramme for beskyttelse af grænseoverskridende investeringer inden for EU efter ophævelsen af de bilaterale investeringsaftaler inden for EU; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag og/eller udstede henstillinger til medlemsstaterne, hvor det er relevant; 25. fremhæver betydningen af langsigtede egenkapitalinvesteringer fra deltagerne på de finansielle markeder for at støtte uafhængige europæiske virksomheder i Unionen, stærke og modstandsdygtige strategiske sektorer, bæredygtig økonomisk vækst og velstand til gavn for EU-borgerne; 26. understreger, at det er nødvendigt at gå videre med gennemførelsen og håndhævelsen af et egentligt fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser på det indre marked, herunder fælles definitioner af og standarder for bæredygtig finansiering; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at fokusere på anvendelsen af tilsynsmæssige konvergensinstrumenter og øge deres effektivitet; 27. understreger behovet for at fremme pensionsordninger, navnlig pensioner under anden og tredje søjle, i betragtning af de omfattende demografiske ændringer, som Unionen står over for; glæder sig over det paneuropæiske personlige pensionsprodukt (PEPP‑produktet); bemærker, at PEPP-produkter er et supplerende og frivilligt pensionsprodukt i tillæg til de nationale offentlige pensioner; minder om, at den skattemæssige behandling vil udgøre et centralt aspekt i forbindelse med indførelsen af fremtidige PEPP‑produkter; minder om Kommissionens henstilling af 26. juni 2017, hvori medlemsstaterne opfordres til at sikre, at PEPP‑produkter er underlagt samme skattemæssige behandling som nationale pensionsprodukter for at være en mulighed for sparere; opfordrer til en grundig, evidensbaseret evaluering af PEPP‑markedet, herunder af hvorvidt der foreligger lige konkurrencevilkår, før den næste lovgivningsmæssige revision af PEPP‑forordningen foretages; 28. tilskynder medlemsstaterne til at fremme finansierede pensionsordninger som et middel til at udbygge de puljer af europæisk kapital, der er tilgængelige til langsigtede investeringer, og forbedre markedsdynamikken og incitamenterne til investeringer; mener, at finansierede pensioner bør revitaliseres og gøres mere attraktive; opfordrer til, at der gøres en indsats for at fjerne hindringerne for sameksistensen mellem offentlige og private pensionsordninger; opmuntrer investorer til at deltage i langsigtede produkter med skattebegunstigelsespolitikker, der er udformet til at skabe gunstige økonomiske og sociale virkninger og fremme lige konkurrencevilkår for alle udbydere og produkttyper; 29. opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en "de minimis"‑ eller fritagelsesordning i EU for distribution til professionelle og/eller halvprofessionelle investorer inden for rammerne af direktivet om institutter for kollektiv investering i værdipapirer; 30. minder om, at Solvens II-direktivet indeholder krav om en revision inden udgangen af 2020, og at Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger vil yde teknisk rådgivning til Kommissionen, herunder vedrørende de indhøstede erfaringer fra covid‑19‑udbruddet, navnlig hvad angår dækningen af pandemirelaterede risici, efter høringer af forskellige interessenter; anmoder Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger om på grundlag af en målrettet konsekvensanalyse at vurdere de potentielle fordele ved og den tilsynsmæssige begrundelse for at justere kapitalkravene til investeringer i egenkapital og privat gæld, navnlig for SMV'er, eventuelt også gennem den interne ratingbaserede metode, for at sikre, at kapitalkravene til forsikringsselskaber og pensionskasser ikke afskrækker fra at foretage langsigtede investeringer; opfordrer til en hurtig udfasning af nationale fritagelser og til en reduktion af unødvendig overregulering i den nationale gennemførelse af Solvens II; 31. understreger behovet for at skabe og stimulere tilgængeligheden af egnede bæredygtige aktiver; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til en EU-standard for grønne obligationer; opfordrer til yderligere drøftelser om oprettelsen af et europæisk sikkert aktiv, der er baseret på en evaluering, som Kommissionen skal foretage af forslaget om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer og den mulige udvikling heraf, med henblik på at styrke euroens internationale rolle, stabilisere de finansielle markeder og give bankerne mulighed for at diversificere deres porteføljer; 32. understreger, at passende tilsynsregler, der tillader en tabsabsorberingskapacitet, er af afgørende betydning for at bevare den finansielle stabilitet, og at der skal tilstræbes en balance for at sikre, at de finansielle institutioners evne til at investere og låne til realøkonomien styrkes, og at EU's globale konkurrenceevne forbedres; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af de færdigudarbejdede Basel III‑standarder at være særligt opmærksom på de risikovægte, der finder anvendelse på bankers investeringer i egenkapital, navnlig SMV'ers langsigtede egenkapital; 33. understreger, at kapitalmarkedsunionen bør være sammenhængende og i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og navnlig med investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og EU's klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter; mener, at kapitalmarkedsunionen bør sigte mod at styre investeringer i retning af miljøvenlige og konkurrencedygtige projekter og dermed bidrage til EU's bæredygtighedsdagsorden; Markedsstruktur 34. understreger nødvendigheden af et effektivt samarbejde mellem de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder, så de kan overvinde deres forskelle og arbejde hen imod ægte tilsynsmæssig konvergens, der kan fremme en fælles europæisk model for tilsyn og håndhævelse styret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, således at de eksisterende hindringer for grænseoverskridende finansielle operationer mindskes; fremhæver betydningen af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i denne proces og tager også hensyn de nationale kompetente myndigheders roller som fastsat i den nyligt vedtagne revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem; minder desuden om nødvendigheden af at reformere de europæiske tilsynsmyndigheders forvaltningsstruktur for at gøre dem mere uafhængige af de nationale tilsynsmyndigheder; 35. opfordrer Kommissionen til med henblik på de mulige effektivitetsgevinster at overveje gradvist at tildele Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed direkte tilsynsbeføjelser, herunder direkte tilsyn med visse markedssegmenter såsom EU's centrale modparter og værdipapircentraler og det fælles europæiske adgangspunkt, samt tildele den større produktinterventionsbeføjelser; understreger også behovet for i samarbejde med de relevante nationale kompetente myndigheder at udpege en fælles europæisk tilsynsmyndighed, der på grundlag af et fælles regelsæt og produktinterventionsbeføjelser skal kontrollere aktiviteter relateret til kryptoaktiver med et betydeligt grænseoverskridende element i EU; 36. er bekymret over den nylige skandale med den tyske finansteknologiske virksomhed Wirecard; anmoder i denne forbindelse Kommissionen og EU's kompetente myndigheder om at vurdere, i hvilket omfang denne skandale kan tilskrives mangler i EU's lovgivningsmæssige ramme om revision og tilsyn, og om de nationale tilsynsmyndigheder og EU's tilsynsmyndigheder er tilstrækkeligt rustet til effektivt at føre tilsyn med store grænseoverskridende finansielle institutioner med komplekse forretningsmodeller, der involverer forskellige tredjelandsjurisdiktioner og mange selskabslag; opfordrer til, at der drages konklusioner af denne sag i relation til videreudviklingen af EU's regulerings- og tilsynsramme, navnlig i forbindelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen; mener, at disse konklusioner bør komme ind på, om direkte tilsyn på europæisk plan med specifikke områder kunne have forhindret disse mangler, og om en ambitiøs reform af forvaltningen af de europæiske tilsynsmyndigheder – hvor de tildeles en stærkere rolle med hensyn til at mindske de eksisterende hindringer for grænseoverskridende finansielle transaktioner – ville være berettiget; gentager navnlig sin opfordring til Kommissionen om at undersøge mulighederne for at forbedre regnskabssektorens funktion, herunder gennem fælles revisioner; 37. fremhæver, at EU-dækkende konkurrence, valgmuligheder og adgang til markedsinfrastrukturer er grundlæggende principper for mangfoldigheden af handelsmekanismer i kapitalmarkedsunionen, undtagen i tilfælde hvor en sådan adgang vil bringe den finansielle stabilitet i fare; bemærker med bekymring, at en stigende andel af handelsstrømmene i de seneste år er gået til handelspladser med begrænsede gennemsigtighedskrav, og påpeger, at sådanne handler ikke bidrager på en meningsfuld måde til prisfastsættelse; bemærker, at niveauet af bilateral handel uden for markedspladser fortsat er højt; slår til lyd for et reelt skift i retning af konkurrencedygtig børshandel på de europæiske egenkapital- og derivatmarkeder, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår for de forskellige handelspladser; 38. mener, at velfinansierede civilsamfundsoperatører og forbrugerrepræsentanter inden for finansielle tjenesteydelser kan tilvejebringe uvurderlig indsigt og uafhængige vurderinger til politiske beslutningstagere og tilsynsmyndigheder; 39. understreger, at det er nødvendigt at gøre fremskridt i retning af fælles europæiske standarder for at mindske den fragmenteringsrisiko, der stammer fra anvendelsen af nationale valgmuligheder og skøn; 40. bemærker, at reguleringen af finansielle tjenesteydelser er en meget kompleks opgave, der foregår på internationalt, europæisk og nationalt plan; opfordrer alle relevante aktører til at gøre noget ved denne kompleksitet for at sikre, at den finansielle regulering er proportionel, og for at fjerne unødvendige administrative byrder; bemærker desuden, at proportionaliteten af den finansielle regulering nogle gange kan føre til øget kompleksitet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at gøre en betydelig indsats for at strømline og harmonisere eksisterende og fremtidige regler ved at udfase nationale fritagelser, hvor det er relevant, og undgå unødvendig overregulering af EU-lovgivningen på nationalt plan; understreger, at regler med klare tidsfrister for overgangen fra og udfasningen af eksisterende ordninger kan udstikke en klar og støt kurs mod lovgivningsmæssig konvergens; 41. gentager sin opfordring til Kommissionen i beslutningen af 19. januar 2016 om "Status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser" til hvert femte år, i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder, den fælles tilsynsmekanisme og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, at foretage en omfattende kvantitativ og kvalitativ evaluering af de kumulative virkninger af EU’s regulering af finansielle tjenesteydelser på de finansielle markeder og deres deltagere på såvel EU- som medlemsstatsniveau med henblik på at identificere mangler og smuthuller, vurdere resultaterne og effektiviteten af reguleringen af finansielle tjenesteydelser og sikre, at den ikke hindrer loyal konkurrence og udvikling af økonomien, og til at rapportere tilbage til Parlamentet; beklager, at der endnu ikke er foretaget en sådan evaluering; 42. opfordrer Kommissionen til at forelægge en detaljeret køreplan for styrkelse af det finansielle økosystems robusthed, der trækker på de indhøstede erfaringer om de fordele og mangler i EU's eksisterende regelsæt for finansiel stabilitet og finansielt tilsyn, der blev konstateret under covid-19-krisen; bemærker de seneste henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, navnlig om likviditetsrisici som følge af margin calls og likviditetsrisici i investeringsfonde; Retail investors 43. understreger, at et bredt investorgrundlag er en forudsætning for et sundt marked; er bekymret over, at detailinvestorers engagement i de finansielle markeder fortsat er lavt; fastslår behovet for at øge udbuddet af passende investeringsmuligheder for detailinvestorer; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme detailinvesteringer i lyset af de demografiske udfordringer, som EU står over for, ved at øge detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkederne gennem mere attraktive, gennemsigtige og passende personlige pensionsprodukter; efterlyser initiativer, der er rettet specifikt mod detailinvestorer, og som bl.a. fremmer udviklingen af uafhængige webbaserede EU-sammenligningsværktøjer, for at hjælpe detailinvestorer med at finde de produkter, som er bedst egnede hvad angår risiko, investeringsafkast og værdi i forhold til deres særlige behov og præferencer, og som fremmer incitamenter til konkurrencedygtige produkter inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG) og produkter, der typisk forbindes med større værdi for pengene; 44. beklager med bekymring, at bestemmelserne om forbruger- og investorbeskyttelse i flere dele af EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser er dårligt afstemt, hvilket har resulteret i en unødig kompleksitet for både finansielle formidlere og detailkunder; opfordrer Kommissionen til at vedtage en mere horisontal og harmoniseret tilgang til forbruger- og investorbeskyttelse i EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser, der er tilpasset til den grønne og digitale omstilling, med henblik på at sikre effektive og konsekvente beskyttelsesniveauer for alle finansielle produkter og udbydere; 45. understreger vigtigheden af at forbedre investorernes tillid til kapitalmarkederne gennem fremme af en fornuftig investorbeskyttelse og støtte fra markedsdeltagere med finansiel viden; 46. understreger behovet for lige vilkår mellem virksomheder, som udbyder finansielle tjenesteydelser, og teknologivirksomheder, så længe der ikke anvendes en standardtilgang; understreger, at adgang til finansielle markeder bør være mulig for alle virksomheder i henhold til princippet om "samme aktivitet, samme regler"; bemærker, at dette princip især er relevant inden for finansiel teknologivirksomhed og finansiel innovation, og at gensidig adgang til finansielle data bør afvejes mod behovet for at have lige vilkår for alle udbydere og produkttyper; 47. understreger, at det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet er særdeles underudviklet; bemærker, at det er meget usædvanligt og forbundet med hindringer at købe finansielle tjenesteydelser i detailleddet såsom realkreditlån eller forsikringsprodukter på tværs af landegrænser; mener, at detailmarkedsdeltagerne nemt bør kunne udnytte det indre marked fuldt ud til at få adgang til finansielle tjenesteydelser i detailleddet på tværs af landegrænser og dermed få flere valgmuligheder og bedre produkter; opfordrer Kommissionen til at lancere en ny handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, der udstikker en ambitiøs strategi for fjernelse af hindringer for grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser i detailleddet og afskaffelse af unødvendige og for store gebyrer for sådanne tjenesteydelser; 48. opfordrer til at forbedre offentliggørelsen og sammenligneligheden af centrale oplysninger og fjerne vildledende oplysninger i lovgivningen om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) og til at tage disse spørgsmål op i forbindelse med den næste revision; forventer, at PRIIP-lovgivningen på niveau 2 om dokumentet med central investorinformation overholder lovgivningen på niveau 1, navnlig med hensyn til formidling af nøjagtige, fair, klare og ikkevildledende oplysninger forud for aftaleindgåelsen og med hensyn til metoderne vedrørende resultatscenarierne, og sikrer sammenlignelighed mellem forskellige investeringsprodukter; bemærker vigtigheden af at sikre, at både oplysninger om tidligere resultater er tilgængelige for investorerne, og at tidligere resultater ikke kan anvendes som indikator til at forudsige fremtidige afkast; beklager forsinkelserne i vedtagelsen af PRIIP-lovgivningen på niveau 2, som vil overlappe med den første revision af PRIIP'er og øge den juridiske usikkerhed og omkostningerne for interessenterne; insisterer på, at den kommende revision bør indføre oplysningsmateriale, der er standardiseret og maskinlæsbart, således at der bliver mulighed for sammenlignelighed på en it-venlig måde; opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at koordinere deres respektive forslag til ændringer på niveau 1 og niveau 2 på en måde, der sikrer en høj grad af forudsigelighed for både formidlere og detailkunder; 49. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tydeliggøre sondringen mellem professionelle investorer og detailinvestorer på alle niveauer i MiFID-direktivet, hvilket vil gøre det muligt at tilpasse behandlingen af kunder efter deres viden og erfaring på markederne; mener, at det er vigtigt at give detailinvestorerne mulighed for efter anmodning at blive betragtet som professionelle investorer i henhold til klare kriterier; anmoder Kommissionen om at overveje, om indførelsen af en kategori af halvprofessionelle investorer ville passe bedre til den reelle deltagelse på de finansielle markeder, og om på grundlag af sine konklusioner at vurdere, hvorvidt der er behov for en sådan kategori; anmoder alternativt Kommissionen om at overveje større fleksibilitet i kategoriseringen af kunder, navnlig via fravalgsmuligheder for visse obligationer og tilvalgsmuligheder for visse kunder, eller om at gøre de nuværende kriterier for professionelle investorer mere effektive; 50. er blevet gjort opmærksom på, at den nuværende rapporteringsramme i MiFID II og forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR) er meget bekostelig og kompleks og hindrer systemets effektivitet; mener, at en forenkling heraf bør overvejes, samtidig med at man tager fuld hensyn til de indhøstede erfaringer og undersøger, om der kan foretages en strømlining på tværs af lovgivningen, samt sikrer, at dette på ingen måde bidrager til at underminere de mål, der er fastsat for MIFID II og EMIR, og ikke hæmmer reglerne om markedsintegritet, gennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet; 51. efterlyser ændringer af lovgivningen for at sikre finansielle formidleres adgang til uafhængig rådgivning uden unødig fremme af de finansielle produkter, der er udviklet "internt", og med en grundig vurdering af produkter fra forskellige andre udviklere og for at sikre en retfærdig og gennemsig markedsføring af finansielle produkter; bemærker, at ESMA har indtaget en nuanceret holdning til et eventuelt forbud mod incitamenter, og opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative tilgange med samme evne til at forene interesser i hele distributionskæden; er enig i, at incitamenters betydning for formidling og distribution bør undersøges nærmere for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter, og at investorerne ydes retfærdig, gennemsigtig og fyldestgørende finansiel rådgivning; 52. understreger, at mystery shopping er et vigtigt tilsynsredskab, der kan give en markant forbedret ensartethed og effektivitet af forbrugerbeskyttelsen i hele EU; opfordrer ESMA til at udnytte sine nye koordineringsbeføjelser fuldt ud ved at fremme mystery shopping-undersøgelser i hele EU med henblik på at afdække vildledende salgspraksis og sikre, at eventuelle konstaterede overtrædelser af reglerne om forbrugerbeskyttelse og god forretningsskik følges op af passende håndhævelsestiltag; 53. foreslår Kommissionen at undersøge muligheden for at oprette en individuel opsparingskonto på EU-plan som et supplement til nationale ordninger, der kan overvinde fragmenteringen på de nationale markeder ved at fungere på en ensartet måde og på tværs af heterogene markeder og dermed sikre opsparingers overførbarhed og sikkerhed; 54. insisterer på, at detailinvestorer bliver et fast punkt på dagsordenen for bæredygtig finansiering og EU's dagsorden for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at sikre, at taksonomimærkningsmetoden er klar og forstås af detailinvestorerne; Finansiel uddannelse 55. bemærker, at manglende finansiel forståelse og adgang til omfattende offentlige oplysninger om finansmarkederne er blandt de faktorer, der forklarer den manglende egenkapitalkultur i EU; understreger, at der er behov for finansiel uddannelse, således at forbrugerne får kendskab til deres rettigheder og forstår de risici, der er forbundet med deltagelse på det finansielle marked, med henblik på at fremskynde detailinvestorers engagement i de finansielle markeder på grundlag af øget viden, tillid og risikobevidsthed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lancere og støtte programmer for at fremme finansiel og digital forståelse i medlemsstaterne ved hjælp af en række instrumenter, herunder digitale og sociale medier, og for at nå ud til borgere og virksomheder, navnlig gennem offentlige agenturer, der er oprettet til formålet; opfordrer udbydere af finansielle tjenesteydelser til at lette detailinvestorers deltagelse på kapitalmarkederne og hjælpe dem med at overvinde deres forudindtagethed med hensyn til opsparing ved at skabe en egenkapitalkultur i overensstemmelse med deres risikoprofil; 56. understreger, at finansiel uddannelse er et mellemsigtet redskab, der har begrænset virkning på grund af en uundgåelig kognitiv forudindtagethed, udviklingshastigheden på de finansielle markeder og hele deres kompleksitet; understreger, at finansiel uddannelse ikke kan erstatte adgang til pålidelig og upartisk professionel finansiel rådgivning; bemærker, at medarbejderaktieordninger er blandt de mest effektive midler til at øge kendskabet til og forståelsen af finansielle forhold for voksne EU-borgere; 57. mener, at borgere, der er bedre oplyst om og uddannet i finansielle forhold, har en gavnlig indvirkning på demokratiske systemer, bidrager til de finansielle systemers stabilitet og fremmer finansielle institutioners gennemsigtighed og oplysningspligt; opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring og indføre finansiel forståelse som en selvstændig nøglekompetence; opfordrer ligeledes de finansielle institutioner til at udforme og gennemføre programmer, der sigter mod at fremme finansiel forståelse og kunnen og skabe nye muligheder for finansiel inklusion af alle borgere; 58. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og i givet fald de kompetente lokale, regionale eller andre offentlige myndigheder til at overveje at medtage eller udvide finansiel forståelse i alle læseplaner, fra skoler til universiteter, med programmer, der konstant udvikler sig, og som er tilpasset til elevernes og de studerendes behov, og læseplaner, som tager sigte på at udvikle autonomi med hensyn til finansielle forhold; foreslår, at sådanne programmer som minimum bør omfatte grundlæggende finansielle begreber såsom rentes rente, afkast og annuiteter samt forskellen mellem obligationer og aktier; foreslår, at finansiel forståelse medtages i programmet for international elevevaluering (PISA); Digitalisering og data 59. mener, at digitaliseringen af finansielle tjenesteydelser kan være en katalysator for mobiliseringen af kapital og kan bidrage til at overvinde fragmenteringen af de finansielle markeder i EU og samtidig mindske hindringerne og øge effektiviteten af tilsyn; understreger, at digitalisering hverken bør føre til regelarbitrage eller til ringere kundebeskyttelse, mindre sikkerhed eller risici for den finansielle stabilitet; understreger, at en EU-ramme med høje standarder for cybersikkerhed, herunder beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, kan være gavnlig for kapitalmarkedsunionen; bemærker, at digital finans har et stærkt element af kapitalstrømning, der tiltrækker grænseoverskridende investeringer; bemærker, at en sådan EU-ramme primært bør være tilpasset den digitale tidsalder og være teknologineutral; 60. opfordrer Kommissionen til at arbejde i retning af gennemførelsen af handlingsplanen om digital finans for at skabe bedre adgang til finansielle tjenesteydelser og sikre flere valgmuligheder og øge effektiviteten af aktiviteter; 61. opfordrer Kommissionen til at udnytte de kommende revisioner af forordningerne om finansielle tjenesteydelser til at fremme investor- og aktionærengagementet ved hjælp af digitale værktøjer; 62. understreger, at det er nødvendigt, at de europæiske markeder kan konkurrere globalt; opfordrer Kommissionen til at skabe et gunstigt miljø for innovative og konkurrencedygtige finansielle produkter i EU med global rækkevidde for at tiltrække udenlandsk kapital og udenlandske investeringer og fremme EU's konkurrenceevne på de globale markeder, samtidig med at der opretholdes en høj grad af tilsynsmæssig regulering og finansiel stabilitet; minder igen om behovet for en mere strømlinet og kodificeret repræsentation af EU i multilaterale organisationer og organer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer(8); 63. understreger, at kryptoaktiver er ved at blive en utraditionel finansieringskanal for SMV'er, navnlig initial coin offerings, der kan finansiere innovative nyetablerede virksomheder og vækstvirksomheder; insisterer i den forbindelse på, at der er brug for klar og samstemmende vejledning på EU-plan om anvendelsen af de eksisterende regulerings- og tilsynsprocesser på kryptoaktiver, der ifølge EU-lovgivningen klassificeres som finansielle instrumenter, for at skabe reguleringsmæssig sikkerhed og undgå ulige vilkår, forumshopping og regelarbitrage i det indre marked; 64. bemærker, at visse oligopolistiske strukturer har udviklet sig inden for finansielle tjenesteydelser, og at visse store teknologivirksomheder er blevet vigtige aktører på markedet for finansielle tjenesteydelser; opfordrer Kommission til at overvåge og undersøge, hvordan disse store operatørers konkurrencefordel i kraft af deres størrelse kan forvride konkurrencen på markedet og dermed skade forbrugernes interesser og bremse innovation; understreger, at der ikke må skabes afskrækkende foranstaltninger til at levere markedsdata, og at der bør foretages en omfattende revision af markedsdatas omkostninger og tilgængelighed for alle markedsdeltagere; 65. fremhæver, at "sandkasser" kan være et passende redskab til at forbedre innovationen og konkurrenceevnen i sektoren for finansielle tjenesteydelser; understreger, at enhver sandkasse, herunder en paneuropæisk "sandkasse", bør forsøge at finde en balance mellem målet om at fremme innovation og finansiel stabilitet og beskyttelsen af investorer og forbrugere under hensyntagen til de berørte virksomheders størrelse, systemiske betydning og grænseoverskridende aktiviteter; anmoder om, at Kommissionen på baggrund af erfaringerne fra Det Europæiske Forum for Innovationsfacilitatorer (EFIF) vurderer, hvorvidt en fælles EU-ramme for en paneuropæisk "sandkasse" for finansielle tjenesteydelser vil skabe yderligere fordele for finansiel innovation; 66. opfordrer til, at der gøres en koncentreret indsats for at bevare lige vilkår baseret på grænseoverskridende dataadgang og en høj grad af beskyttelse af forbrugerdata og privatlivets fred for at gøre EU til en ramme med høje standarder for cybersikkerhed, der vil være gavnlig for kapitalmarkedsunionen; EU's rolle på de globale markeder 67. påpeger, at Europa konkurrerer om kapital på et globalt marked, og at dybere, mere integrerede, velregulerede, stabile, effektive og modstandsdygtige europæiske kapitalmarkeder derfor er afgørende for at beskytte Europas økonomiske suverænitet, fremme anvendelsen af euroen i tredjelande og tiltrække udenlandske investorer; mener, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU gør dette mål endnu vigtigere, og at det bør forfølges i henhold til gennemsigtige, regelbaserede kriterier og ikke på et individuelt grundlag; 68. gentager, at EU-lovgivningen giver mulighed for at betragte tredjelandes regler som ækvivalente på grundlag af en teknisk, proportional og risikobaseret analyse, og at sådanne afgørelser bør træffes ved en delegeret retsakt; minder om, at EU ensidigt kan trække enhver afgørelse om ækvivalens tilbage, og at enhver afvigelse fra EU's reguleringsstandarder bør overvåges nøje; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder og, hvor det er relevant, de nationale kompetente myndigheder at oprette et dynamisk overvågningssystem for ækvivalensordninger i tilfælde af retlige og tilsynsmæssige afvigelser i tredjelande, der kan udgøre potentielle risici for EU, hvad angår finansiel stabilitet, markedsgennemsigtighed, markedsintegritet, investor- og forbrugerbeskyttelse og lige vilkår; understreger, at Kommissionen bør indføre nødprocedurer for tilbagetrækning af afgørelser om ækvivalens i tilfælde af, at det er nødvendigt at reagere hurtigt, og under hensyntagen til de mulige konsekvenser af en hastetilbagetrækning af en afgørelse om ækvivalens; understreger nødvendigheden af at sikre, at EU's tilsynsmyndigheder har direkte tilsynsbeføjelser i tilfælde, hvor aktiviteter hos visse tredjelandsvirksomheder, der er godkendt under EU's ækvivalensramme, kan få indflydelse på den finansielle stabilitet, ordnede markeder eller investorbeskyttelsen; 69. minder om nødvendigheden af at sikre interoperabilitet mellem EU's lovramme og internationalt godkendte principper fra Baselkomitéen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet; 70. opfordrer til, at der gøres en indsats for at styrke euroens internationale rolle og dens anvendelse ved at gennemføre Den Økonomiske og Monetære Union, kapitalmarkedsunionen og bankunionen, støtte udviklingen af eurobenchmarks for råvaremarkeder og styrke euroens rolle som referencevaluta; 71. mener, at der bør sikres lige vilkår i de fremtidige relationer med Det Forenede Kongerige efter overgangsperioden, så man fremmer de finansielle markeders stabilitet i EU; 72. opfordrer EU's finansielle sektor til at forberede sig på de mange tekniske udfordringer, som de vil stå over for i forbindelse med at flytte handel fra London til EU; minder om, at ECB, SRB, de europæiske tilsynsmyndigheder og Kommissionen konkluderede, at markedsdeltagerne ville skulle bruge mindst 18 måneder på betydeligt at mindske deres eksponering for britiske CCP'er; noterer sig i denne forbindelse Kommissionens afgørelse om at tildele Det Forenede Kongerige tilsvarende status i 18 måneder i tilfælde af et brexit uden aftale; minder om, at Kommissionen ensidigt kan trække ækvivalensafgørelser tilbage på et hvilket som helst tidspunkt, navnlig hvis tredjelandenes rammer divergerer, og betingelserne for ækvivalens ikke længere er opfyldt; o 73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank.
| ||||||||||||||||||||||||
| Styrkelse af ungdomsgarantien |
| |||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 145, 147 og 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), – der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2017, og navnlig dens princip 4 "Aktiv beskæftigelsesstøtte", – der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-21. juli 2020, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(1), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/779 af 20. maj 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2013 for så vidt angår et yderligere første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet(2), – der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(3), – der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti(4), – der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 "EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude", nr. 17/2015 "Kommissionens støtte til indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen: ESF-finansieringen er blevet omdirigeret, men der fokuseres ikke nok på resultater" og nr. 5/2017 "Ungdomsarbejdsløshed – Har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet", – der henviser til arbejdsdokument nr. 4/2015 fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) med titlen "The Youth Guarantee programme in Europe: Features, implementation and challenges" og til 2015 Eurofounds rapport med titlen "Social inclusion of young people", – der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation" (COM(2020)0276), – der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (COM(2020)0277) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0124), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 med titlen "Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge" (COM(2018)0269) og til Rådets resolution af 15. november 2018 om EU-strategien for unge 2019-2027(5), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0323), – der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(6), – der henviser til sin beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne(7), – der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet(8), – der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti(9), – der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om styrkelse af ungdomsgarantien (O-000058/2020 – B9-0018/2020 og O-000059/2020 – B9‑0019/2020), – der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2, – der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, A. der henviser til, at ungdomsgarantien siden oprettelsen i 2013 har skabt muligheder for og har hjulpet over 24 millioner unge med at finde beskæftigelse eller tilbud om videreuddannelse, lærepladser eller praktikophold; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden (15-24-årige) før covid-19-krisen lå på 14,9 % i gennemsnit og var på sit højeste med 24,4 % i 2013; der henviser til, at denne procentsats stadig er mere end dobbelt så høj som den samlede arbejdsløshed (6,5 %); der henviser til, at forekomsten af atypisk arbejde er meget høj blandt unge, idet 43,8 % af de unge er i midlertidig beskæftigelse i EU; der henviser til, at den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshedsprocent skjuler store forskelle mellem medlemsstaterne, idet arbejdsløsheden for aldersgruppen under 25 ligger på 40,8 % i Spanien (juni 2020) og 33,6 % i Grækenland (april 2020); der henviser til, at alt for mange unge er i usikre ansættelsesforhold, og at alt for mange er nødt til at forlade deres region eller land for at finde et anstændigt arbejde; B. der henviser til, at ungdomsgarantien anerkendes som en drivkraft for strukturreformer i offentlige arbejdsformidlinger og uddannelsessystemer i medlemsstaterne; der henviser til, at den imidlertid har oplevet en ret langsom og mangelfuld gennemførelse i medlemsstaterne i sine tidlige faser, og at de berørte parter og de unge har fremhævet adskillige fejl i dets udformning og funktion i praksis; der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 5/2017 kritiserede de begrænsede fremskridt i ungdomsgarantien og konkluderede, at bidraget fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til opfyldelsen af målene for ungdomsgarantien i de fem besøgte medlemsstater var meget begrænset på tidspunktet for revisionen, og at situationen mere end tre år efter vedtagelsen af Rådets henstilling ikke levede op til de oprindelige forventninger, der blev fremsat i forbindelse med lanceringen af ungdomsgarantien, som havde til formål at sikre et kvalitetstilbud til alle NEET'er – unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse – inden for fire måneder; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne gradvist har indført tilpasninger og forbedret vejledning for programmet, hvilket gør ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet afgørende redskaber til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i EU; C. der henviser til, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden er en politisk prioritet, som deles af Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne, og som bidrager til at nå EU's mål om varig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, samtidig med at den er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder; D. der henviser til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med offentliggørelsen af sine politiske prioriteter har erklæret, at hun vil gøre ungdomsgarantien til et permanent instrument til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, og at den bør have et øget budget og regelmæssig rapportering for at sikre, at den lever op til det, den lover, i alle medlemsstater; E. der henviser til, at covid-19-pandemien har udløst en hidtil uset økonomisk og social krise, som har medført, at arbejdsløsheden i EU er stigende, og millioner af mennesker risikerer at miste deres job; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i juni 2020 lå på 16,8 % i hele EU, og at dette tal stadig forventes at stige kraftigt, i betragtning af at unge risikerer at blive hårdest ramt, som det var tilfældet under krisen i 2008; der henviser til, at den høje ungdomsarbejdsløshed er til skade for de berørte personer, idet den ofte fører til den såkaldte "areffekt"; der henviser til, at disse skadelige virkninger især vil komme til udtryk blandt det stigende antal langtidsledige unge og samfundet som helhed og derfor kræver en beslutsom og målrettet politisk indsats; der henviser til, at investeringer i unge europæers menneskelige kapital vil bidrage til at styrke de europæiske økonomier og samfund og gøre dem mere inklusive og robuste; der henviser til, at en veluddannet, kreativ og innovativ arbejdsstyrke er en forudsætning for et konkurrencedygtigt Europa; F. der henviser til, at unge påvirkes uforholdsmæssigt af en økonomisk krise(10); der henviser til, at imødegåelse af den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har skabt, vil være afgørende for at undgå en høj ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at hver sjette unge, der var beskæftiget før covid-19-pandemien, har mistet sit job eller er blevet afskediget; der henviser til, at arbejdstiden blandt unge i beskæftigelse er faldet med næsten en fjerdedel, og at to ud af fem unge har indberettet et fald i deres indkomst, og at unge i lavindkomstlande er hårdest ramt, hvad angår både arbejdstid og indkomst; G. der henviser til, at nedlukningsforanstaltningerne har forårsaget en pludselig afbrydelse af de unges formelle og uformelle uddannelse, praktikophold og lærepladser samt job, hvilket påvirker deres indkomst, indtjeningsmuligheder og velvære, herunder deres helbred, og navnlig deres mentale sundhed; der henviser til, at ungdomsarbejdsløshedsforanstaltninger bør tage hensyn til problemets flerdimensionelle karakter; H. der henviser til, at unge med handicap er særlig hårdt ramt af pandemien, og at de nu befinder sig i en endnu større risiko for socioøkonomisk udstødelse; der henviser til, at det er nødvendigt at iværksætte målrettede foranstaltninger for at støtte deres integration på arbejdsmarkedet og sikre deres adgang til tjenester af høj kvalitet og samtidig sikre, at de ikke udsættes for forskelsbehandling eller hindringer af nogen art, herunder økonomiske; I. der henviser til, at unge er mere tilbøjelige til at blive afskediget, fordi de oftere arbejder i den uformelle økonomi, i atypiske former for beskæftigelse, uden social beskyttelse og ikke har erhvervserfaring; J. der henviser til, at andelen af ikkestandardmæssige former for ansættelse som f.eks. platformsarbejde eller "gig"-arbejde (arbejde baseret på enkeltopgaver) er meget høj blandt unge, og at atypisk arbejde giver mindre jobsikkerhed og begrænset eller ingen adgang til social beskyttelse, hvilket gør unge mere tilbøjelige til at blive arbejdsløse under en krise som covid-19-krisen og samtidig begrænser deres adgang til social beskyttelse; K. der henviser til, at det er vigtigt at understrege forskellen mellem arbejdsløshedsniveauet og frekvensen af ikke-erhvervsaktive for bedre at kunne forstå krisens indvirkning på de unge, eftersom en stigning i den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen også kan føre til en statistisk nedgang i arbejdsløsheden; der henviser til, at flere medlemsstater har registreret en større stigning i den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen end i arbejdsløsheden, både fordi folk under krisen er ophørt med at søge arbejde og på grund af indførelsen af offentlige arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom ordninger med nedsat arbejdstid og blokering af afskedigelser; L. der henviser til, at lavtlønnede og usikre kontrakter, proformaselvstændighed, mangel på grundlæggende social beskyttelse og aldersdiskriminerende praksis er ansættelsesbetingelser, som millioner af unge oplever; der henviser til, at andelen af ikke-erhvervsaktive unge er steget i de fleste medlemsstater, og at den kønsbestemte forskel også er steget blandt NEET'er i denne periode; der henviser til, at mange unge skifter mellem at være i beskæftigelse og at være arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive, eller de er fanget i usikre former for atypisk beskæftigelse; der henviser til, at unge har en højere risiko end andre for at miste deres job til automatisering; M. der henviser til, at kvinder, og navnlig unge kvinder, udsættes for dobbelt forskelsbehandling for at være unge og kvinder på grund af en foruroligende ubalance på arbejdsmarkedet; N. der henviser til, at pandemien kan øge uligheden i samfundet, herunder den digitale kløft, hvilket fortsat er et alvorligt problem i EU som helhed og i medlemsstaterne; der henviser til, at manglen på ordentlig adgang til bredbånd og passende IT-udstyr til unge generelt, herunder i forbindelse med fjernundervisning og telearbejde, kan føre til yderligere ulighed, udelukkelse og forskelsbehandling; O. der henviser til, at den forrige krise viste, at hvis unge ikke tilbydes praktikophold og job af høj kvalitet – baseret på skriftlige aftaler og anstændige arbejdsvilkår, herunder en anstændig løn, karriererådgivning og vejledning og videreuddannelse – vil der endnu en gang være en høj risiko for, at de vil blive tvunget til at acceptere usikre job, forlade deres land for at finde arbejde eller tage en uddannelse, selv om de leder efter et reelt arbejde; P. der henviser til, at den lave kvalitet af tilbud under ungdomsgarantien er en af dens største mangler; der henviser til, at praktikophold, der tilbydes under ungdomsgarantien, ikke kun skal betales, men også skal være begrænset i varighed og antal, således at unge ikke bliver fanget i uendeligt gentagne praktikophold og udnyttes som billig eller endog gratis arbejdskraft, og uden social beskyttelse og pensionsrettigheder; der henviser til, at undersøgelser viser, at den nuværende generation af unge finder deres første rigtige job, når de er i begyndelsen af trediverne; Q. der henviser til, at den nuværende generation af unge er højt kvalificerede; der henviser til, at kvalificering, omskoling og opkvalificering ikke er det eneste svar på unges mangel på arbejdspladser; der henviser til, at skabelsen af bæredygtige kvalitetsjob på den anden side er nøglen til deres stabilitet; R. der henviser til, at beskæftigelsesprogrammer kan have en effekt på arbejdsløsheden, men at de ikke kan træde i stedet for en bredere indsats for at fremme mere fleksible arbejdsmarkeder; der henviser til, at hindringer på arbejdsmarkedet har særligt skadelige følger for de unge, idet de øger arbejdsløsheden og efterlader nye generationer sårbare; der henviser til, at forskning(11) har vist, at der er behov for både aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale beskyttelsesordninger baseret på fattigdomsrisikotærsklen for at undgå en situation, hvor foranstaltningerne blot ændrer beskæftigelsesmulighederne som et nulsumsspil mellem forskellige undergrupper af sårbare personer; S. der henviser til, at 2019-retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker opfordrer medlemsstaterne til fortsat at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og problemet med NEET'er, gennem forebyggelse af skolefrafald og strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien; T. der henviser til, at forslaget til Rådets henstilling om styrkelse af ungdomsgarantien bygger på de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af ungdomsgarantien siden 2013, og har til formål at nå ud til et stigende antal unge, idet aldersintervallet udvides til at omfatte alle personer under 30 år, og de støttes i at udvikle færdigheder og tilegne sig erhvervserfaring inden for et moderniseret system for erhvervsrettede uddannelser; U. der henviser til, at ungdomsgarantien i den næste programmeringsperiode (2021-2027) vil blive finansieret gennem Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der nu omfatter ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som er ungdomsgarantiens vigtigste finansieringsprogram; der henviser til, at "Next Generation EU" via genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT-EU vil yde yderligere støtte til beskæftigelsesforanstaltninger for unge; der henviser til, at investeringer i almen og erhvervsfaglig uddannelse, som er tilpasset den kombinerede digitale og den grønne omstilling, vil blive finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling; der henviser til, at medlemsstaterne efter anmodning og efter opfyldelse af forud fastsatte kriterier bl.a. kan få midler fra det tekniske støtteinstrument til at finansiere forberedelsen og gennemførelsen af strukturreformer inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker; 1. glæder sig over forslaget til Rådets henstilling om styrkelse af ungdomsgarantien og Kommissionens intention om at indføre strukturelle forbedringer baseret på erfaringerne fra finanskrisen i 2008 og gennemførelsen af dette instrument; minder om, at en henstilling fra Rådet ikke har bindende virkning for medlemsstaterne; påpeger, at ikke alle medlemsstater har fulgt Rådets henstilling, hvilket har medført, at unge lades i stikken; mener, at det er på tide at gøre ungdomsgarantien bindende i stedet for frivillig; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at foreslå et ungdomsgarantiinstrument, der er bindende for alle medlemsstater; 2. understreger, at der er behov for en flerdimensional tilgang til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, som omfatter aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker og effektiv adgang til sociale integrationsforanstaltninger, og til sociale, sundheds- og boligrelaterede tjenesteydelser for unge med henblik på at sikre disse foranstaltningers kvalitet og bæredygtighed; 3. understreger, at en styrket ungdomsgaranti bør afhjælpe manglerne ved den tidligere tilgang, som var baseret på beskæftigelsesegnethed, og den bør udformes som en strategi, der skal sikre, at alle involverede unge inden for en rimelig frist får et godt og permanent arbejde; gentager, at ungdomsgarantien ikke bør institutionalisere usikre ansættelsesforhold blandt unge, navnlig i form af atypisk status, der fører til ekstremt lave lønninger, manglende social beskyttelse, manglende beskæftigelsessikkerhed og falsk selvstændig virksomhed og til, at reel lønnet beskæftigelse erstattes af usikre ansættelsesforhold; 4. glæder sig over, at den styrkede ungdomsgaranti vil dække en bredere aldersgruppe og komme til at omfatte unge i alderen 15-29 år, og at der vil blive anvendt en mere individualiseret og målrettet tilgang for alle unge, både dem, der midlertidigt ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og dem, der ikke har været det i længere tid; glæder sig også over bestræbelserne på at gøre ungdomsgarantien mere inklusiv og at undgå enhver form for forskelsbehandling, herunder af sårbare og dårligt stillede grupper, racemæssige og etniske minoriteter, migranter og flygtninge, unge med handicap og unge, der bor i fjerntliggende områder, landdistrikter eller ugunstigt stillede byområder eller i oversøiske territorier og øregioner; udtrykker sin bekymring over den manglende ligevægt på arbejdsmarkedet, hvor kvinder generelt, og især unge kvinder, udsættes for en dobbelt forskelsbehandling, fordi de er unge, og fordi de er kvinder; understreger behovet for, at Kommissionen tager hensyn til unge kvinders behov i forbindelse med sin indsats for at afhjælpe kønsskævhederne; 5. glæder sig over inddragelsen af kønsaspektet i ungdomsgarantien; bemærker imidlertid, at den kønsbestemte forskel blandt NEET'er er steget i de seneste år, og at det at have en familie fortsat udgør en hindring for beskæftigelse af unge kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre bindende foranstaltninger for at undgå forskelsbehandling på grund af ansøgerens køn eller familiesituation; 6. understreger, at NEET'er omfatter forskellige undergrupper såsom unge med handicap, hjemløse unge, unge romaer og unge migranter og flygtninge, som har forskellige behov, der skal dækkes med særligt skræddersyede tjenester, f.eks. – for handicappedes vedkommende – garanterede rimelige boligforhold og arbejdsindtægter, der er forenelige med de fortsatte ydelser til handicappede; understreger i denne forbindelse betydningen af at have nøjagtige data og passende måder at identificere disse undergrupper på og at vedtage en differentieret tilgang over for unge, der i længere tid ikke har været i beskæftigelse eller under uddannelse, og som ofte kommer fra en dårligt stillet socioøkonomisk baggrund og udsættes for intersektionel forskelsbehandling inden for uddannelse og beskæftigelse, blandt andre områder af livet, og for hvem effektive opsøgende programmer bør iværksættes; understreger, at ungdomsgarantien for at nå disse målgrupper bør integreres i et sammenhængende sæt social- og velfærdspolitikker såsom adgang til social sikring, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og minimumsindkomst, børnepasning, sundhedstjenester, passende, prismæssigt overkommelige og tilgængelige boliger og psykologisk støtte for at sikre, at alle unge har adgang til ordningen; insisterer på, at enhver form for forskelsbehandling, som unge oplever af en hvilken som helst årsag, skal bekæmpes aktivt i ungdomsgarantiordningerne; 7. glæder sig over anbefalingen til medlemsstaterne om at styrke systemer for tidlig varsling med henblik på at identificere de unge personer, der er i fare for at blive NEET'er; er overbevist om, at forebyggende foranstaltninger såsom færdighedsvurderinger og karriere- og erhvervsvejledning, der fokuserer på at hjælpe unge, der forlader skolen tidligt, i arbejde eller uddannelse, inden de bliver arbejdsløse, på længere sigt kan føre til en reduktion af antallet af NEET'er, hvis de gennemføres korrekt, og der er adgang til en inklusiv og ikkediskriminerende almen uddannelse; 8. støtter idéen om at vurdere færdighederne hos alle NEET'er, der tilmelder sig ungdomsgarantiordningerne, navnlig deres digitale færdigheder, og forslaget om at forbedre de digitale, sproglige og bløde sociale færdigheder med forberedende uddannelse og at fremme opkvalificering og omskoling til grønne færdigheder, iværksætterfærdigheder og færdigheder inden for økonomi og karriereplanlægning gennem individuel karrierevejledning og -orientering; fremhæver i denne forbindelse betydningen af uformelle og ikkeformelle færdigheder; opfordrer også til, at ejerskabet til digitalt udstyr og sammenkoblingen af alle NEET'er vurderes, samtidig med at deres digitale færdigheder vurderes; mener endvidere, at unge, der tilmelder sig ungdomsgarantiordningerne, bør støttes i at udvikle sociale og tværfaglige færdigheder, så de bedre kan håndtere overgange og vende sig mod et arbejdsmarked i hastig forandring; mener, at skræddersyet uddannelse af denne art bør sigte mod at afhjælpe den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer på arbejdsmarkedet; mener, at lærlingeuddannelser kan spille en vigtig rolle i denne henseende, da de forbereder unge til job, der er stærkt efterspurgte, og dermed kan bidrage til deres bæredygtige integration på arbejdsmarkedet; 9. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at unge, der tilmelder sig ungdomsgarantiordningerne, får varierede og skræddersyede job-, uddannelses-, lærlinge- eller praktiktilbud af god kvalitet, hvilket omfatter et rimeligt vederlag, og at beskæftigelsestilbuddene er i overensstemmelse med de relevante principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der sikrer retten til en retfærdig og lige behandling for så vidt angår arbejdsvilkår, herunder sikring af et arbejdsmiljø, der er tilpasset handicappedes behov, adgang til social beskyttelse og uddannelse og prøvetid med en rimelig varighed samt forbud mod misbrug af atypiske kontrakter; insisterer på, at tilbud under den styrkede ungdomsgaranti under ingen omstændigheder bør bidrage til social dumping, løndumping, fattigdom blandt personer i arbejde eller usikkerhed for unge; gentager, at praktikophold kan spille en rolle i erhvervsuddannelse; minder om, at kontrakter om praktikophold bør have form af skriftlige og juridisk bindende aftaler, der præciserer praktikantens opgaver og omfatter anstændige vederlag; mener, at målet med ungdomsgarantien skal være at lede til beskæftigelse, og at praktikophold aldrig bør medføre tab af job; 10. opfordrer til en kvalitetsgaranti, der sikrer, at personer, der har afsluttet deres uddannelse og/eller erhvervsuddannelse under covid-19-krisen, (på ny) kan gennemføre kurser, der indgik i deres praktikophold og/eller lærlingeuddannelse, selv efter at have modtaget deres eksamensbevis og/eller afsluttet deres praktikophold og/eller lærlingeuddannelse, med henblik på at udfylde eventuelle huller i deres uddannelse, som måtte være opstået, fordi disse kurser var nødt til at bortfalde eller afkortes eller på anden vis forringes som følge af covid-19-relaterede foranstaltninger; 11. insisterer på, at Rådet i sin henstilling skal opstille klare og bindende kvalitetskriterier og standarder for tilbud, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en kvalitetsramme for ungdomsgarantien; er overbevist om, at en sådan ramme vil styrke programmet og gøre det til et mere effektivt redskab til en vellykket overgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at revidere eksisterende europæiske instrumenter såsom kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser og indføre kvalitetskriterier for tilbud til unge, herunder princippet om en rimelig løn til praktikanter, adgang til social beskyttelse, bæredygtig beskæftigelse og sociale rettigheder; understreger, at disse kriterier sikrer, at programmet effektivt hjælper unge med at foretage overgangen til stabil beskæftigelse af høj kvalitet og bidrager til at sikre kønsafbalancerede muligheder for unge på tværs af sektorer, muligheder, der tilbyder langsigtet sikkerhed, social beskyttelse og lige og anstændige arbejdsvilkår, og som ikke bidrager til skabelse af usikre ansættelsesforhold; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle programmer, der støtter iværksætteri, navnlig i områder, hvor der er et svagt industrigrundlag; 12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede god praksis for så vidt angår sociale investeringer med henblik på at fremme et mere inklusivt samfund og skabe ny balance i de økonomiske og sociale fremskridt; understreger betydningen af både aktive arbejdsmarkedspolitikker og sociale beskyttelsesordninger for at undgå et nulsumsspil af omfordelingen mellem forskellige undergrupper af sårbare personer og navnlig NEET'er; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse for at analysere forbindelsen mellem unge uden social beskyttelse og usikre ansættelsesforhold; 13. er stærk tilhænger af målet om at forbedre de socioøkonomiske vilkår for unge med den rette gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti; bekræfter på ny sin holdning om, at vederlag bør stå i et rimeligt forhold til det udførte arbejde, den pågældende persons færdigheder og erfaring og behovet for at give praktikanter og lærlinge på arbejdsmarkedet uden for undervisningsplanerne mulighed for at få det til at løbe rundt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Parlamentet og under overholdelse af nærhedsprincippet at foreslå mulige veje frem for indførelsen af et fælles retsinstrument, der sikrer og håndhæver en rimelig godtgørelse for praktikophold og lærlingeuddannelser på EU's arbejdsmarked; fordømmer praksissen med ubetalte praktikophold og lærlingeuddannelser, som udgør en form for udnyttelse af unges arbejde og en krænkelse af deres rettigheder; 14. kræver, at finansieringen af ungdomsgarantien styrkes i programmeringsperioden 2021-2027 ved hjælp af en forøget ESF+ og tilstrækkelige tematiske koncentrationer; understreger, at Kommissionens ændrede forslag af 28. maj 2020 om ESF+ omfatter et krav om, at medlemsstater med en NEET-andel over EU-gennemsnittet i 2019 skal afsætte mindst 15 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til målrettede aktioner og strukturelle reformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse samt erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger; beklager det faktum, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 21. juli 2020 foretog en væsentlig nedskæring i dette beløb til 10 %, hvilket er fuldstændig i modstrid med EU’s ambition om at investere i unge mennesker; 15. minder om sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. april 2019, som indeholder et supplerende krav om, at alle medlemsstater, ikke kun dem med en NEET-andel, der ligger over EU-gennemsnittet, bør investere mindst 3 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger i programmeringsperioden 2021-2027; 16. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje det forhold, at NEET-andelen er den eneste faktor, der tages hensyn til i forbindelse med afgørelser om tildeling af midler; mener, at selv om denne andel viser antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, udelukker den fuldstændig et stort antal unge, der ufrivilligt er i deltidsbeskæftigelse, har forladt landet for at finde et anstændigt arbejde, udfører sort arbejde eller arbejder, men stadig lever i fattigdom; 17. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til konsekvent at forpligte sig til en fuldstændig gennemførelse af ungdomsgarantien; understreger, at EU-finansieringen fungerer som et supplement til de nationale budgetter, men ikke træder i stedet for disse budgetter; 18. minder om, at en styrket ungdomsgaranti kan spille en vigtig rolle ved at bistå medlemsstaterne med at investere – som led i den europæiske grønne pagt – i at skabe beskæftigelsesmuligheder i en klimaneutral, energieffektiv og cirkulær økonomi og i at have en veluddannet arbejdsstyrke til disse arbejdspladser og sikre, at ingen unge mennesker, navnlig ikke unge fra underprivilegerede grupper, bliver ladt i stikken ved overgangen til en klimaneutral økonomi; 19. gentager, at det er nødvendigt at øge den effektive anvendelse af midlerne; forventer, at de strømlinede programmerings- og gennemførelsesregler under ESF+ vil føre til en reduktion af støttemodtagernes administrative omkostninger, herunder forenklede rapporteringsordninger; forventer, at medlemsstaterne omhyggeligt bruger midler på ungdomsprogrammer, hvilket vil fremme ungdomsbeskæftigelsen; 20. understreger, at det er vigtigt at optimere de potentielle synergier mellem ungdomsgarantien og andre relevante EU-fonde og -instrumenter, herunder genopretning- og resiliensfaciliteten, den europæiske børnegaranti, Erasmus +, InvestEU, Horisont Europa og Fonden for Retfærdig Omstilling, også i forbindelse med REACT-EU og nationale genopretningsplaner; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at prioritere støtten til beskæftigelse af unge mennesker i disse planer og i deres genopretnings- og resiliensplaner samt inden for rammerne af REACT-EU; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af SURE-ressourcer for at støtte foranstaltninger til fordel for unge praktikanter såsom indkomststøtteordninger og ordninger med korttidsarbejde; 21. kræver, at Kommissionen forbedrer sin overvågning af gennemførelsen af ungdomsgarantien og sin rapportering om resultaterne, herunder overvågningen af støttemodtagerne under ungdomsgarantiordningerne og arten af tilbuddene, for at sikre, at de lever op til en ny ramme af kvalitetsstandarder under den styrkede ungdomsgaranti, og at støttemodtagerne under ungdomsgarantiordningerne opnår en langsigtet integration på arbejdsmarkedet; 22. understreger, at en forbedret indsamling af data er en afgørende forudsætning for en bæredygtig integration af støttemodtagerne på arbejdsmarkedet og en effektiv anvendelse af ungdomsgarantien; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at udarbejde opfølgningsrapporter om gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne; mener, at det i denne kontekst er vigtigt, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse for at belyse forbindelsen mellem unge i stillinger uden social beskyttelse og usikre ansættelsesforhold; 23. understreger, at en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantiordningerne og forbedret adgang til stabile og bæredygtige job kræver stærkere partnerskaber og effektiv koordinering mellem udbydere af ungdomsgarantien og relevante interessenter såsom regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og fagforeninger), uddannelsesinstitutioner, ungdomsrådgivere, udbydere af solidaritetsskabende aktiviteter og medborgeraktiviteter, handelskamre og håndværkskamre, ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer, herunder NGO'er, der arbejder med dårligt stillede personer, navnlig ved udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; mener, at disse interessenter bør inddrages i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningerne for at sikre deres effektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at disse partnere og navnlig ungdomsorganisationerne deltager i alle faser af styringen af ungdomsgarantiordningerne og tilhørende EU-finansieringsinstrumenter på europæisk, nationalt og lokalt plan; mener, at partnerskaber klart bør definere strukturer og mekanismer til en meningsfyldt deltagelse i beslutningsprocessen, herunder en gennemsigtig deling af information; 24. er overbevist om, at målrettede oplysningskampagner i tilgængelige formater – også i forhold til handicappede personer – og ungdomsvenlige kommunikationskanaler kan spille en afgørende rolle i bestræbelserne for at nå ud til unge mennesker og ungdomsorganisationer og højne initiativets profil, og at det kunne være særlig formålstjenligt at fokusere på personer med kort skolegang; understreger, at den størst mulige finansiering bør gå direkte til unge mennesker; understreger, at effektive opsøgende politikker kræver tilstrækkelig finansiering og personalekapacitet, navnlig i de offentlige arbejdsformidlinger, som spiller en afgørende rolle med hensyn til effektivt at nå ud til NEET'er, men stadig lider under konsekvenserne af de spareforanstaltninger, der blev indført i kølvandet på den seneste finansielle krise; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at investere i deres offentlige arbejdsformidlinger for at tilvejebringe tilstrækkelige menneskelige ressourcer og økonomisk støtte til uddannelse af personale samt udstyr til dette formål; 25. opfordrer Kommissionen til at undersøge tanken om en EU-webportal, der specifikt vedrører praktikophold og lærepladser i EU, og som samler alle eksisterende EU-initiativer på en synlig, tilgængelig og brugervenlig portal; mener, at denne portal bør offentliggøres på passende vis gennem passende kanaler for at nå ud til sine målgrupper med henblik på at sætte fokus på unge europæere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i hele EU; er af den opfattelse, at portalen bør styre de unge talenter til de områder, hvor der er størst efterspørgsel, gøre unge mennesker opmærksom på specifikke behov på arbejdsmarkedet, fremme adgangen til tilknyttede læringsmuligheder, forbedre den samlede beskæftigelsesegnethed i EU og bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og bygge bro over kvalifikationskløfter; 26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |