Europa-Parlamentets henstilling af 21. oktober 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forbindelserne med Hviderusland (2020/2081(INI))

P9_TA(2020)0280 A9-0167/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3 og 8 og afsnit V, særlig artikel 21, 22, 36 og 37, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del fem i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland af 15. februar 2016,

–  der henviser til lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009 som et fælles projekt mellem EU og dets seks østlige partnerlande, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2009 i Prag, i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius, i 2015 i Riga og i 2017 i Bruxelles samt til videokonferencen mellem Det Østlige Partnerskabs ledere, som blev holdt i 2020,

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, som trådte i kraft den 1. juli 2020(1),

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om lempelse af reglerne for udstedelse af visa(2), som trådte i kraft den 1. juli 2020,

–  der henviser til den 6. bilaterale menneskerettighedsdialog mellem EU og Hviderusland, som blev afholdt den 18. juni 2019 i Bruxelles,

–  der henviser til den fælles erklæring af 10. august 2020 fra den højtstående repræsentant/næstformanden, Josep Borrell, og kommissæren for naboskabspolitik og udvidelseskommissær, Olivér Várhelyi, samt erklæringen af 11. august 2020 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om præsidentvalget i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 19. juni 2020 om den seneste udvikling i Hviderusland og erklæringerne af hhv. 14. juli 2020, 7. august 2020 og 17. august 2020 fra den højtstående repræsentant/næstformanden, Josep Borrell, om valget i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringerne fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om anvendelsen af dødsstraf i Hviderusland, navnlig dem af 30. juli 2019, 28. oktober 2019, 20. december 2019, 11. januar 2020 og 7. marts 2020,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds rapport af 10. juli 2020 fra den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland,

–  der henviser til FN's erklæringer om situationen i Hviderusland, navnlig dem fra FN's højkommissær for menneskerettigheder af 12. august 2020, FN's særlige rapportør om menneskerettigheder af 13. august 2020 og talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder af 21. august 2020,

–  der henviser til erklæringen fra Europa-Parlamentets formand af 13. august 2020, hvori han opfordrede til at standse volden i Hviderusland,

–  der henviser til den fælles erklæring af 17. august 2020 om Hviderusland fra de politiske ledere af grupperne PPE, S&D, Renew Europe, Verts/ALE og ECR i Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de vigtigste resultater af det ekstraordinære møde i Udenrigsrådet den 14. august 2020, til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 19. august 2020 om situationen i Hviderusland efter præsidentvalget den 9. august 2020 samt til konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 1. oktober 2020 og fra Udenrigsrådet af 12. oktober 2020 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for personer, der er udpeget som ansvarlige for undertrykkelse og intimidering af fredelige demonstranter, medlemmer af oppositionen og journalister i kølvandet på præsidentvalget i Hviderusland i 2020 og for uredelig embedsførelse i forbindelse med valget,

–  der henviser til det åbne brev om aktiviteter udført af Diplomatic Watch under præsidentvalget i Hviderusland i 2020 (Minsk, den 13. august 2020),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til EU's globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til sine beslutninger om Hviderusland, navnlig beslutningerne af 24. november 2016 om situationen i Hviderusland(3), af 6. april 2017 om situationen i Hviderusland(4), af 19. april 2018 om Hviderusland(5), af 4. oktober 2018 om forringelse af mediefriheden i Hviderusland, navnlig sagen om Charter 97(6) og af 17. september 2020 om situationen i Hviderusland(7)

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0167/2020),

A.  der henviser til, at Lukasjenko-regimets handlinger er kriminelle og strider mod de europæiske værdier, principperne om demokrati og det hviderussiske folks vilje; der henviser til, at EU's politik for kritisk dialog med Hviderusland på trods af de grundlæggende begrænsninger af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder i Hviderusland har skabt nogle resultater i form af undertegnede aftaler og øget samarbejde på områder som miljø og konnektivitet, grænseoverskridende samarbejde og grænseforvaltning, men at der ikke er tilstrækkelige resultater for så vidt angår regimets overholdelse af de grundlæggende værdier i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at det hviderussiske regimes ulovlige handlinger truer disse resultater, og at forbindelserne mellem EU og Hviderusland skal gøres til genstand for en grundig gennemgang i lyset af regimets manglende overholdelse af dets egne forpligtelser i henhold til folkeretten og dets aftaler med EU; der henviser til, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Hviderusland vil blive fastlagt i de partnerskabsprioriteter, som skal vedtages af EU og nye legitime, demokratisk valgte myndigheder i Hviderusland, og bør være baseret på de fælles værdier, som EU bygger på, nemlig demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

B.  der henviser til, at befolkningen i Hviderusland deler en fælles europæisk arv og kultur i et land, der grænser direkte op til tre EU-medlemsstater; der henviser til, at situationen i Hviderusland kan have direkte indvirkning på EU;

C.  der henviser til, at ingen af de parlaments- eller præsidentvalg, der har fundet sted i Hviderusland fra 1994 til dato, har været frie og retfærdige, men at Hvideruslands befolkning til trods for disse barske udemokratiske forhold klart har stemt for en ændring efter mere end to årtiers undertrykkelse; der henviser til, at det nylige præsidentvalg hverken var frit eller retfærdigt, og at de tidligere var skæmmet af manglende respekt for forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden og fandt sted efter en begrænset mulighed for at føre valgkampagner og i et ekstremt restriktivt miljø kendetegnet ved undertrykkelse, som generelt ikke gav mulighed for en meningsfuld eller konkurrencepræget politisk kamp om magten;

D.  der henviser til, at de hviderussiske myndigheder ikke har overholdt de internationale minimumsstandarder for en troværdig, gennemsigtig, fri og retfærdig valgproces ved præsidentvalget;

E.  der henviser til, at valgkampen op til præsidentvalget blev skæmmet af en omfattende bureaukratisk indblanding, der favoriserede den siddende præsident, intimidering og undertrykkelse af andre kandidater og deres familier og tilhængere, nægtelse af registrering af kandidater, der havde indsamlet et tilstrækkeligt antal underskrifter, mange anholdelser samt forsøg på at bringe uafhængige journalister og bloggere til tavshed og lukke systemkritiske websteder ned;

F.  der henviser til, at en restriktiv og vilkårlig registreringsproces forhindrede de fleste kandidater i at deltage, herunder anholdelserne af den primære modkandidat til præsidentposten, Viktor Babariko, og af Sergej Tikhanovskij, ægtemanden til en anden central kandidat, Svetlana Tikhanovskaja, og den centrale valgkommissions nægtelse af at registrere en central oppositionskandidat, Valery Tsapkalo, på grund af et utilstrækkeligt antal gyldige opstillingsunderskrifter uden mulighed for at anmode om en fornyet vurdering af afvisningen; der henviser til, at dette understreger den uforholdsmæssige og urimelige karakter af hindringerne for at opstille, som er i strid med OSCE-forpligtelserne og andre internationale standarder; der henviser til, at sådanne udelukkelser af kandidater begrænsede det hviderussiske folks mulighed for at vælge deres kandidater;

G.  der henviser til, at yderligere foranstaltninger ifølge "Human Rights Defenders for Free Elections" har stillet oppositionskandidaterne i en ugunstig position, f.eks. begrænsninger af steder, hvor valgaktiviteter lovligt kunne finde sted, tilbageholdelse af medlemmer af kandidaternes kampagneteams og blokering af næsten alle de medlemmer, som oppositionen havde udpeget til valgkredskommissioner, hvilket førte til, at kun 1,1 % af det samlede antal valgte medlemmer kom fra oppositionspartier, mens 96,7 % var fra regeringsvenlige parter;

H.  der henviser til, at Hvideruslands regering undlod at sende en rettidig indbydelse til OSCE/ODIHR til at observere præsidentvalget den 9. august 2020, hvilket førte til, at der ikke var nogen uafhængige internationale observatører ved dette valg;

I.  der henviser til, at de lokale valgobservatører på grund af de restriktioner, der blev indført af den centrale valgkommission midt under coronaviruspandemien, blev forhindret i at udføre deres opgaver fuldt ud i alle faser af afstemningen, dvs. tidlig stemmeafgivning, afstemning på valgdagen og afstemning i hjemmet; der henviser til, at ordningen med tidlig stemmeafgivning blev brugt af det hviderussiske regime til at gøre valgdeltagelsen flere gange større, samtidig med at der blev dokumenteret mange tilfælde af tvungen afstemning blandt visse kategorier af vælgere, f.eks. militærpersonel, offentligt ansatte, ansatte i statsejede virksomheder og borgere, der bor i offentligt ejede boliger; der henviser til, at de lokale valgobservatører på valgdagen blev forhindret i at overvåge optællingen og antallet af vælgere, og at de valgresultater, der blev bekendtgjort af valgkredskommissionerne og af den centrale valgkommission, i betydelig grad afveg fra deres observationer;

J.  der henviser til, at uafhængige platforme oprettet af hviderussiske civilsamfundsorganisationer (såsom Golos-Belarus2020.org) gennemførte uafhængige valgstedsmålinger (exit polls) og analyserede protokoller fra mere end 200 valgkredskommissioner, som gav reelle resultater, der klart viser, at Svetlana Tikhanovskaja fik et absolut flertal af stemmerne (mellem 71,1 % og 97,6 %);

K.  der henviser til, at den centrale valgkommission udråbte Alexander Lukasjenko som vinder af valget, idet han angiveligt skulle have fået 80,10 % af stemmerne, mens hans hovedmodstander, Svetlana Tikhanovskaja, kun fik 10,12 %; der henviser til, at der konstant blev indberettet om uregelmæssigheder i løbet af valgdagene, at folk ofte blev nægtet deres stemmeret, og at protokoller fra valgkredskommissioner blev forfalsket;

L.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater ikke anerkendte resultatet af præsidentvalget på grund af betydelig tvivl om dets retfærdighed, fordømte den uforholdsmæssige og uacceptable brug af magt mod fredelige demonstranter og støttede det hviderussiske folks ret til at bestemme sin fremtid;

M.  der henviser til, at Svetlana Tikhanovskaja, som ifølge det hviderussiske folk var den nyvalgte præsident, blev truet og tvunget til at forlade Hviderusland to dage efter præsidentvalget; der henviser til, at andre civile og politiske aktivister og arbejderledere også har forladt Hviderusland på grund af trusler mod deres eller deres familiemedlemmers sikkerhed;

N.  der henviser til, at det hviderussiske regime nægter at indlede en national dialog med folket og ikke anerkender det koordineringsråd, som Svetlana Tikhanovskaja tog initiativ til med det ene formål at fremme en fredelig og velordnet magtoverdragelse gennem dialog, og forsøger at intimidere og splitte det ved at angribe dets medlemmer og indlede en straffesag mod dem; der henviser til, at kun ét medlem af koordineringsrådets præsidium, Svetlana Aleksejevitj, endnu ikke er tilbageholdt eller tvangsudvist af landet af de hviderussiske myndigheder;

O.  der henviser til, at Hviderusland har oplevet hidtil usete fredelige protester i hele landet med krav om et frit og retfærdigt nyvalg efter præsidentvalget den 9. august 2020 og bekendtgørelsen af et forfalsket resultat, som gør gældende, at den siddende præsident vandt; der henviser til, at protesterne har ført til en hård, voldelig kurs, idet tusindvis af hviderussiske borgere er blevet tilbageholdt, hundreder er indlagt på hospitaler, mindst seks er bekræftet døde og snesevis er forsvundet;

P.  der henviser til, at Europa-Parlamentet udtrykker sin støtte til det hviderussiske folks krav om frie og retfærdige valg og muligheden for frit at kunne træffe afgørelser om landets fremtid;

Q.  der henviser til, at Parlamentet glæder sig over og tilskynder til en vedvarende fredelig organisering af landsdækkende protester og roser de hviderussiske kvinders rolle og stærke lederskab;

R.  der henviser til vidnesbyrd fra hviderussiske demonstranter om de umenneskelige forhold og den behandling, de blev udsat for, mens de var ulovligt tilbageholdt, herunder rapporter om endeløse tæsk, voldtægter, nedværdigende behandling og umenneskelige tilbageholdelsesforhold i overfyldte celler uden adgang til drikkevand, mad, sanitære faciliteter eller lægehjælp; der henviser til, at den hviderussiske oppositionsleder og politiske fange, Pavel Sevjarinets, skar sig i håndleddene i protest mod tortur og umenneskelige tilbageholdelsesforhold; der henviser til, at mange mennesker er blevet hospitalsindlagt efter deres løsladelse, hvoraf nogle kom på intensivafdelingen med skader såsom brækkede lemmer, kraniebrud og beskadiget syn og hørelse, og at nogle af dem udover de psykiske traumer, de har pådraget sig, vil få livsvarige mén, herunder infertilitet;

S.  der henviser til, at repressalier mod modstandere af regimet, valgobservatører, journalister, bloggere, civilsamfundsaktivister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder i form af fysisk vold, bortførelser foretaget af ukendte personer uden identifikationsmarkører, administrative bøder, trusler om tab af forældremyndigheden over et barn, straffesager samt fysisk og psykisk tortur er blevet almindelig praksis i Hviderusland i de seneste måneder;

T.  der henviser til, at det hviderussiske folk har presserende behov for bistand og støtte fra det internationale samfund;

U.  der henviser til, at situationen i Hviderusland kræver en hurtig international undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne mod fredelige demonstranter og den overdrevne magtanvendelse fra det hviderussiske regimes side;

V.  der henviser til, at arbejdsklimaet for menneskerettighedsforkæmpere, repræsentanter for oppositionen, civilsamfundet og medierne er blevet stadig værre, idet de systematisk udsættes for intimidering, chikane og begrænsninger af deres grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer systematisk nægtes registrering, og at medlemskab af ikkeregistrerede grupper og modtagelse af udenlandske midler er gjort ulovligt; der henviser til, at menneskerettighedsadvokater udelukkes fra at forsvare tilbageholdte civile og politiske aktivister, som ikke kan regne med at få en retfærdig rettergang;

W.  der henviser til, at den udbredte straffrihed for retshåndhævelsespersonale bidrager til endnu flere menneskerettighedskrænkelser og repressalier mod menneskerettighedsforkæmpere og uskyldige mennesker;

X.  der henviser til, at rapporten fra den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland fra juli 2020 ikke bemærker nogen væsentlige forbedringer af den retslige og lovgivningsmæssige beskyttelse af menneskerettighederne i Hviderusland og desuden henleder opmærksomheden på den fortsatte anvendelse af dødsstraf, den udbredte diskrimination af sårbare grupper, herunder kvinder, personer med handicap, etniske og religiøse mindretal og LGBTQI-personer, den fortsatte praksis med tvangsarbejde, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf for tilbageholdte personer samt forskelsbehandling af personer, der taler det hviderussiske sprog;

Y.  der henviser til, at der ifølge hviderussiske menneskerettighedsorganisationer tilbageholdes omkring 100 personer af politiske årsager i Hviderusland; der henviser til, at der blandt de fængslede hviderussiske oppositionsmedlemmer er Mikola Statkevitj, en demokratisk kandidat ved præsidentvalget i 2010, som var samvittighedsfange fra 2011 til 2017, en anden tidligere samvittighedsfange, Anatol Liabedska, medlemmer af det hviderussiske koordinationsråds præsidium, Maria Kalesnikava, Lilija Ulasava og Maksim Snak, præsidentkandidat Viktor Babariko og videoblogger Sergej Tikhanovskij;

Z.  der henviser til, at Europa-Parlamentet udtrykker sin dybeste medfølelse i anledning af Alexandr Tarajkovskijs, Aleksandr Vikhors, Artjom Parukovs, Gennadij Sjutovs (=Henadz Shutaus) og Konstantin Sjisjmakovs død over for deres familier og hele den hviderussiske nation;

AA.  der henviser til, at det hviderussiske regime den 14. august 2020 nægtede adgang til landet for to medlemmer af Europa-Parlamentet, Robert Biedroń, formand for Delegationen for Forbindelserne med Hviderusland, og Petras Auštrevičius, Parlamentets faste ordfører om Hviderusland, som skulle besøge landet efter invitation fra det hviderussiske civilsamfund;

AB.  der henviser til, at 18 000 hviderussiske mindreårige siden 2014 er blevet idømt uforholdsmæssigt lange fængselsstraffe på mellem 8 og 15 år for ikkevoldelige, narkotikarelaterede lovovertrædelser i medfør af straffelovens paragraf 328; der henviser til, at hviderussiske mindreårige under tilbageholdelse og fængsling udsættes for mange krænkelser af deres rettigheder, herunder fysisk vold og tortur, og udsættes for sundhedsfarlige arbejdsvilkår;

AC.  der henviser til, at EU i 2016 ophævede de fleste sanktioner mod Hviderusland med undtagelse af en våbenembargo og sanktioner mod fire enkeltpersoner, men at dette ikke skete, fordi Hviderusland opfyldte alle betingelserne, men snarere i håbet om, at det ville gå videre i retning af at forbedre klimaet for politisk deltagelse og aktivt medborgerskab og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at der ikke er gjort nogen fremskridt med hensyn til demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder med en stigende administrativ, finansiel og fysisk undertrykkelse af den demokratiske opposition, civilsamfundsorganisationer, journalister og bloggere og endog almindelige mennesker;

AD.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i 2020 besluttede at indføre sanktioner mod et betydeligt antal personer, der er ansvarlige for vold, undertrykkelse og valgsvindel i Hviderusland, så de fik forbud mod at rejse ind i EU, og deres finansielle aktiver i EU blev indefrosset;

AE.  der henviser til, at det er uacceptabelt, hvis en medlemsstat ikke utvetydigt fordømmer valgsvindelen, volden og undertrykkelsen og anser Lukasjenkos Hviderusland for at være en partnerstat, eftersom situationen i Hviderusland kræver indtagelse af en urokkelig og principfast holdning og enighed om fælles EU-foranstaltninger;

AF.  der henviser til, at de hviderussiske myndigheder benægtede, at covid-19 havde spredt sig i landet, og derved spildte værdifuld tid, som kunne have været brugt til at forberede og beskytte landets befolkning og navnlig sundhedspersonalet, undlod at aflyse massearrangementer – navnlig den militære parade den 9. maj 2020 med tusindvis af deltagere og den årlige dag, hvor der arbejdes for samfundet, med deltagelse af en fjerdedel af den hviderussiske befolkning – og i stedet gav sig af med intimidering af journalister, bloggere, den demokratiske opposition, civilsamfundsorganisationer og almindelige mennesker, der udvekslede vigtig information om pandemien og de nødvendige forsigtighedsforanstaltninger, hvilket resulterede i en af Europas højeste covid-19-infektionsrater pr. indbygger, og i at Hviderusland udgør en sundhedstrussel for regionen; der henviser til, at regeringen og præsidenten i Hviderusland undlod at fremlægge fakta om og reagere rettidigt på pandemien, og at de i stedet aktivt spredte falske oplysninger, som bragte deres borgeres sundhed i fare;

AG.  der henviser til, at EU har udvist solidaritet med det hviderussiske folk fra begyndelsen af covid-19-pandemien og har bevilget 60 mio. EUR til landet til afbødning af de umiddelbare og direkte virkninger af udbruddet, efterfulgt af yderligere 53 mio. EUR som reaktion på situationen efter valget i Hviderusland til støtte for det hviderussiske folk; der henviser til, at Hviderusland undersøger muligheden for at søge om makrofinansiel bistand fra EU;

AH.  der henviser til, at covid-19-pandemien har vist det hviderussiske samfunds modstandsdygtighed, stærke beslutsomhed og hidtil usete selvorganisering, navnlig i lyset af myndighedernes sløve reaktion på og sågar benægtelse af pandemien og dens virkninger;

AI.  der henviser til, at der ikke findes nogen uafhængige hviderussiske nyhedsbureauer registreret i landet, og at pressefriheden i Hviderusland er blevet betydeligt forringet siden 2015, hvilket bekræftes hvert år af det internationale pressefrihedsindeks, og at situationen er blevet endnu værre siden præsidentvalget i august 2020; der henviser til, at de få uafhængige journalister, bloggere, fotografer eller medieforetagender, der er i stand til at operere i landet og fordømme menneskerettighedskrænkelser, udsættes for systematisk chikane og straffeforanstaltninger, såsom anholdelser eller indledning af strafferetlige efterforskninger, herunder anklager om ulovlig fremstilling og formidling af information, ekstremisme, miskreditering og fornærmelse af præsidenten eller hooliganisme, og antallet af retsforfølgninger for udtalelser på internettet er steget; der henviser til, at to menneskerettighedsjournalister blev dræbt i hhv. 2000 og i 2016, efter at de aktivt havde rapporteret om menneskerettighedskrænkelser og kritiseret de undertrykkende politikker, der føres af den autoritære regering i Hviderusland;

AJ.  der henviser til, at det hviderussiske regime efter præsidentvalget yderligere strammede sit greb om mediefriheden og folks ret til at få adgang til og dele information ved at blokere for internetadgang, stoppe trykningen af aviser og arrestere lokale journalister og udenlandske korrespondenter, der observerede eller dækkede demonstrationer, samt dem, der har kritiseret statens miljøpolitik eller kommenteret på covid-19-pandemien i Hviderusland, og udsætte dem for tortur og umenneskelig behandling; der henviser til, at journalister i særlig grad blev angrebet, og adskillige blev såret, mens de dækkede det hviderussiske regimes autoriserede nedkæmpelse af fredelige demonstranter; der henviser til, at de statsejede tv-stationer ikke dækker de igangværende protester eller rædselsgerninger begået af Lukasjenko-regimet og anvendes til spredning af misinformation, angreb på og miskreditering af Svetlana Tikhanovskaja, politiske aktivister og fredelige demonstranter; der henviser til, at efter at journalister på de statsejede tv-stationer sagde op, blev de erstattet af propagandaeksperter fra Rusland;

AK.  der henviser til, at uafhængige journalister, der samarbejder med og arbejder for udenlandske medier, retsforfølges i henhold til paragraf 22, stk. 9, i lov om administrative lovovertrædelser af strafferetlig karakter, som gør det ulovligt at modtage økonomisk honorering fra medier, der ikke er behørigt registreret og akkrediteret i Hviderusland; der henviser til, at tv-kanalen Belsat, som officielt er registreret i Polen, ikke er registreret i Hviderusland, og at dens aktiviteter er under konstant pres og angreb, herunder brutale tilbageholdelser af dens journalister og bøder, der bliver pålagt dens bidragydere, på i alt 101 791 USD pr. 18. juni 2020;

AL.  der henviser til, at Hviderusland har været udsat for et hidtil uset pres fra Rusland for at uddybe sin integration i Fællesskabet af Stater på bekostning af Hvideruslands suverænitet, hvilket bl.a. har ført til en vedvarende hårdknude med hensyn til olie- og gasimporten fra Rusland;

AM.  der henviser til, at Lukasjenkos 26 år ved magten har været præget af politikker, der har undergravet landets suverænitet og uafhængighed og svækket den hviderussiske identitet, kulturarv og kultur;

AN.  der henviser til, at Hviderusland set ud fra et sikkerhedssynspunkt er tæt knyttet til og afhængigt af Rusland og deltager i aktioner, der udgør en trussel mod EU's medlemsstater, bl.a. de ikkegennemsigtige fælles militærøvelser Zapad 2017, den planlagte fælles militærøvelse Zapad 2021 og opførelsen af usikre atomanlæg;

AO.  der henviser til, at Aleksandr Lukasjenko efter udbruddet af massive protester rakte ud til Rusland efter hjælp med at sikre det hviderussiske regimes overlevelse og søger at redde sit omdømme og offentlighedens støtte ved at skabe falske fortællinger om eksterne trusler mod Hviderusland fra vestlige aktører i Hviderusland og bruge dem til at retfærdiggøre en optrapning af de hviderussiske militærstyrkers aktiviteter og bevægelser i Grodno-regionen ved grænsen til Polen og Litauen, som udgør en direkte trussel mod EU og dets medlemsstater;

AP.  der henviser til, at Hviderusland i partnerskab med det russiske selskab ROSATOM bygger Astravjets-atomkraftværket på et uberettiget sted blot 20 kilometer fra EU's ydre grænse og 45 kilometer fra den litauiske hovedstad; der henviser til, at opførelsen af Astravjets-atomkraftværket er blevet efterfulgt af manglende overholdelse af internationale standarder for nuklear sikkerhed, alvorlige brud på sikkerheden og alvorlige hændelser, herunder fortsat anlægsarbejde på stedet til trods for covid-19-udbruddet; der henviser til, at den første reaktor på Astravjets-atomkraftværket var planlagt til at starte før præsidentvalget i august 2020 og inden den fuldstændige gennemførelse af anbefalingerne fra de stresstest, der blev gennemført af EU's atomsikkerhedsmyndigheder;

AQ.  der henviser til, at den vanskelige økonomiske situation, der vil blive forværret som følge af landsdækkende strejker og det hviderussiske regimes afvisning af at indlede en national dialog med det hviderussiske folk, tyder på, at Hvideruslands økonomiske model har nået sine grænser, og at landet kan være på vej ind i en overgangsperiode, hvor EU kan spille en vigtig balanceskabende rolle;

AR.  der henviser til, at der har været en bemærkelsesværdig stigning i dialogen med det hviderussiske civilsamfund, bl.a. gennem EU-støttede aktiviteter og intensivering af de mellemfolkelige kontakter;

1.  henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) EUT L 181 af 9.6.2020, s. 3. (2) EUT L 180 af 9.6.2020, s. 3. (3) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 135. (4) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 60. (5) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 100. (6) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 18. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0231. (8) EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets henstilling af 21. oktober 2020 til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen om forberedelsen af gennemgangsprocessen for den 10. ikkespredningstraktat (NPT), kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning (2020/2004(INI))

P9_TA(2020)0281 A9-0020/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU(1),

–  der henviser til Rådets fælles holdning af 13. april 2000 vedrørende gennemgangskonferencen i 2000 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT)(2) og af 25. april 2005 vedrørende gennemgangskonferencen i 2005 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2010/212/FUSP af 29. marts 2010 vedrørende Den Europæiske Unions holdning med henblik på gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikke-spredning af kernevåben(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. april 2015 om den niende gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben,

–  der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget den 12. december 2003,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. februar 2019 om Iran,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/615 af 15. april 2019 om Unionens støtte til aktiviteter forud for gennemgangskonferencen i 2020 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben(5),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/938 af 6. juni 2019 til støtte for en proces, der fører til oprettelse i Mellemøsten af en zone, som er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben(6),

–  der henviser til den årlige situationsrapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (2018), som blev offentliggjort den 14. juni 2019,

–  der henviser til forpligtelserne under traktaten om ikkespredning af kernevåben, hvori alle deltagende stater forpligter sig til at arbejde for nuklear nedrustning i god tro og til at standse kernevåbenkapløbet,

–  der henviser til traktaten om forbud mod kernevåben (TPNW), der blev vedtaget i FN den 7. juli 2017 og åbnet for undertegnelse den 20. september 2017,

–  der henviser til det kommuniké, der blev vedtaget på NATO's topmøde i Warszawa i 2016,

–  der henviser til Det Nordatlantiske Råds erklæring af 20. september 2017 om forbud mod kernevåben,

–  der henviser til NATO's generalsekretærs erklæring af 2. august 2019 om traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter,

–  der henviser til den nye START-traktat, der er undertegnet af USA og Den Russiske Føderation og har været i kraft siden den 5. februar 2011,

–  der henviser til slutdokumentet fra gennemgangskonferencen i 2000 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben,

–  der henviser til slutdokumentet fra gennemgangskonferencen i 2010 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben,

–  der henviser til FN's generalsekretærs nonpaper fra 2018 "Securing Our Common Future: An Agenda for Disarmament",

–  der henviser til arbejdsdokumentet "Unlocking disarmament diplomacy through a "stepping stone" approach", forelagt af Sverige for Komitéen til Forberedelse af den 10. NPT-Gennemgangskonference,

–  der henviser til arbejdsdokumentet "Operationalising the Creating an Environment for Nuclear Disarmament (CEND) Initiative", forelagt af USA for Komitéen til Forberedelse af den 10. NPT-Gennemgangskonference,

–  der henviser til arbejdsdokumentet "The Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons at 50: a brief assessment by the European Union", forelagt af Den Europæiske Union for Komitéen til Forberedelse af den 10. NPT-Gennemgangskonference,

–  der henviser til arbejdsdokumentet "Proposals by the Non-Proliferation and Disarmament Initiative to enhance transparency for strengthening the review process for the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons", forelagt af medlemmerne af initiativet for ikkespredning og nedrustning (Australien, Canada, Chile, Tyskland, Japan, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Filippinerne, Polen, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater) for Komitéen til Forberedelse af den 10. NPT-Gennemgangskonference,

–  der henviser til den fælles erklæring fra generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og vicepræsident for Den Islamiske Republik Iran og chef for Atomic Energy Organisation of Iran (AEOI) af 26. august 2020,

–  der henviser til IAEA-rapporterne af 20. august 2018, 19. august 2019 og 3. september 2020 om anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger i Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til meddelelsen af 22. maj 2020 fra USA om dets beslutning om at udtræde af Open Skies-traktaten,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0020/2020),

A.  der henviser til, at traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) uden tvivl har været det vigtigste internationale instrument til regulering af det nukleare system i de sidste 50 år; der henviser til, at den udgør hjørnestenen i global strategisk stabilitet og er et uerstatteligt bolværk mod risikoen for spredning af kernevåben; der henviser til, at den har bidraget markant til at begrænse atomarsenalet og fremme en fredelig udnyttelse af kernekraft; der henviser til, at det er en moden og pragmatisk traktat, som er næsten universel og i meget vidt omfang overholdes; der henviser til, at deltagerstaterne i NPT i 1995 blev enige om at forlænge traktaten på ubestemt tid; der henviser til, at det i betragtning af, at det i 2015 ikke lykkedes at nå til enighed om et slutdokument med konkrete resultater, er yderst vigtigt, at den 10. gennemgangskonference bliver en succes;

B.  der henviser til, at NPT siden 1968 har bevirket, at kernevåben er blevet opgivet af en række lande i Europa, Latinamerika, Afrika, Asien og Stillehavsområdet; der henviser til, at den har muliggjort en fredelig udvikling af kernekraft; der henviser til, at den har ført til drastiske nedskæringer i arsenalerne af kernevåben siden den kolde krig; der henviser til, at kun nogle få lande har udviklet arsenaler uden om NPT;

C.  der henviser til, at de tre søjler i NPT – ikkespredning, nedrustning og fredelig udnyttelse af kerneenergi – er komplementære, gensidigt forstærkende og uløseligt forbundne; der henviser til, at det i enhver fremtidig udvikling hen imod nedrustning og fuldstændig afskaffelse af kernevåben derfor er nødvendigt at bevare de eksisterende bestemmelser mod spredning af disse våben; der henviser til, at NPT har gjort det muligt at skabe et internationalt sikkerhedssystem;

D.  der henviser til, at formålet med NPT's periodiske gennemgangskonferencer er at evaluere gennemførelsen af NPT og fastlægge en køreplan for opnåelsen af fremskridt på basis af en trinvis tilgang; der henviser til, at gennemgangsprocessen giver deltagerstaterne mulighed for at opretholde og styrke ordningen for nuklear ikkespredning hvert femte år;

E.  der henviser til, at gennemgangskonferencen i 2010 bekræftede det endelige mål om at styrke den globale ikkespredningsordning, idet NPT-staterne gentog, at de sluttede op om de grundlæggende bestemmelser i NPT, og vedtog en 64-punkts handlingsplan, der bl.a. omfatter specifikke handlingsplaner for ikkespredning, nedrustning og fredelig udnyttelse af kerneenergi, understøttet af konkrete og målbare foranstaltninger, som de kontraherende parter skulle træffe for at støtte de tre søjler;

F.  der henviser til, at deltagerstaterne, herunder erkendte kernevåbenstater, i afsnittet om nuklear nedrustning for første gang forpligtede sig på at fremskynde reelle nedrustningsfremskridt for i sidste ende at fuldføre en fuldstændig afskaffelse af deres kernevåbenarsenaler, såvel opstillede som ikke-opstillede; der henviser til, at de tiltag, der blev aftalt under ikkespredningssøjlen, dækker en lang række emner såsom styrkelse af garantier, støtte til Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), fysisk beskyttelse af nukleart materiale, indgåelse og ikrafttræden af tillægsprotokoller, sikkerhedsgarantier for nuklearrelateret eksport, overførsler af nuklear teknologi og nuklear terrorisme;

G.  der henviser til, at princippet om gennemsigtighed er et nødvendigt element i nuklear nedrustning, da det bidrager til at skabe klarhed om eksisterende arsenaler og understøtter kontrolprocessen; der henviser til, at gennemsigtighed bidrager til at opbygge tillid og skabe et fælles grundlag for dialog som en forudsætning for at mindske og i sidste ende udrydde kernevåben; der henviser til, at rapporter til IAEA's Styrelsesråd er et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed med hensyn til ikke-kernevåbenstaters opfyldelse af ikkespredningsforpligtelserne;

H.  der henviser til, at bestemmelserne i NPT respekterer staternes ret til at bruge kernekraft til fredelige formål og til at deltage i udvekslingen af udstyr, materialer og videnskabelige og teknologiske oplysninger om fredelig anvendelse af kernekraft, samtidig med at der gives præferencebehandling til kernevåbenfri stater og tages behørigt hensyn til udviklingslandenes behov;

I.  der henviser til, at bestemmelsen om forbud mod forsøg understøtter både ikkespredningssøjlen og nedrustningssøjlen og dermed også bidrager til at forhindre, at potentielle kernevåbenstater udvikler og erhverver kernevåben; der henviser til, at deltagerstaterne har forpligtet sig til at afstå fra enhver form for kernesprængninger og fra at anvende nye kernevåbenteknologier, mens man afventer, at traktaten om et altomfattende forbud mod nukleare prøvesprængninger (CTBT) træder i kraft; der henviser til, at alle kernevåbenstater forpligtede sig til straks at ratificere CTBT; der henviser til, at alle stater også var enige om, at der hurtigst muligt skulle indledes forhandlinger om en traktat om forbud mod produktion af fissilt materiale til brug i kernevåben;

J.  der henviser til, at NPT skabte grundlaget for oprettelsen af kernevåbenfri zoner rundt om i verden; der henviser til, at oprettelsen af en kernevåbenfri zone i Mellemøsten (MENWFZ) længe har været et mål for EU; der henviser til, at EU for nylig har øremærket et budget til aktiviteter, der skal fremme en inklusiv dialog mellem eksperter og politiske beslutningstagere med det formål at fremme oprettelsen af en masseødelæggelsesvåbenfri zone i Mellemøsten;

K.  der henviser til, at deltagerstaterne bortset fra de 28 EU-medlemsstater, som undlod at stemme, i den politiske erklæring, der blev vedtaget på det første møde i konferencen om oprettelse i Mellemøsten af en zone, der er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben (WMD), der fandt sted i New York i november 2019, forpligtede sig til at fortsætte udarbejdelsen af en retligt bindende aftale om oprettelse af en zone i Mellemøsten, der er fri for kernevåben og andre WMD;

L.  der henviser til, at siden NPT trådte i kraft i 1970, har halvdelen af gennemgangskonferencerne ikke kunnet nå til enighed om en væsentlig sluterklæring, og at den sidste sluterklæring blev vedtaget på gennemgangskonferencen i 2010;

M.  der henviser til, at den 10. gennemgangskonference vil finde sted i en særligt udfordret international sikkerhedsmæssig kontekst på grund af de manglende fremskridt med atomafrustningen af den koreanske halvø, USA's udtrædelse af den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) med Iran, Irans påståede overtrædelser og de formelle klager fra Frankrig, Det Forenede Kongerige og Tyskland som svar, hvilket udløste tvistbilæggelsesmekanismen under JCPOA, INF-traktatens sammenbrud og dødvandet i forhandlingerne om en forlængelse af den nye START-traktat mellem Rusland og USA; der henviser til, at den nuværende grad af uenighed og splittelse mellem de 191 NPT-deltagerstater med eller uden kernevåben om den bedste tilgang til at reducere og eliminere kernevåben vil føje en yderligere udfordring til forhandlingerne;

N.  der henviser til, at flere kernevåbenstater planlægger eller er i færd med at modernisere deres kernevåben eller fremføringsmidler, og at nogle af dem sænker tærsklerne for anvendelse heraf i deres nationale militære doktriner;

O.  der henviser til, at Budapestmemorandummet fra 1994, der blev undertegnet af Ukraine, Rusland, USA og Det Forenede Kongerige, gav sikkerhedsgarantier mod trusler om eller anvendelse af magt mod Ukraines territoriale integritet og politiske uafhængighed til gengæld for, at landet gav afkald på sit kernevåbenarsenal og tiltrådte NPT; der henviser til, at Ruslands fuldstændige tilsidesættelse af de sikkerhedsgarantier, som Ukraine fik i Budapestmemorandummet, og dets foragt for folkeretten, har haft en ødelæggende virkning på klimaet i nedrustnings- og ikke-spredningsforhandlingerne;

P.  der henviser til, at forringelsen af det globale sikkerhedsmiljø er blevet yderligere forværret af den voksende mistillid mellem nationer, at moderniseringen af arsenalerne er blevet befordret af nye teknologier, der øger de globale sikkerhedsrisici, navnlig hvad angår mulige cyberangreb mod kernevåben samt deres kommando-, kontrol- og tidlig varslingssystemer, og at kernevåben spiller en stadig større rolle i de nationale politikker, strategier og doktriner, hvilket fører til risiko for et nyt globalt kernevåbenkapløb; der henviser til, at et stigende antal lande er i færd med at udvikle kernevåben, der kan indsættes på slagmarken;

Q.  der henviser til, at der er betydelig risiko for, at de store militærmagter ikke længere tilstræber våbenkontrol og nedrustning for at lette internationale spændinger og forbedre den globale sikkerhedssituation, hvilket i sidste instans betyder, at kernevåben igen kan komme til at spille en central plads i den strategiske balance, og dermed fører til en stigning i de nukleare risici på verdensplan;

R.  der henviser til, at der i det globale kernevåbenarsenal indgår næsten 14 000 kernesprænghoveder, og at USA og Rusland besidder over 90 % af dette arsenal; der henviser til, at selv en begrænset anvendelse af kernevåben kan få katastrofale humanitære følger, og at ingen stat eller international organisation har kapacitet til at håndtere de umiddelbare konsekvenser af et sådant angreb og yde den nødvendige bistand til ofrene;

S.  der henviser til, at det kunne være et centralt element til opretholdelse af strategisk stabilitet og inddæmning af et nyt våbenkapløb, at den nye bilaterale START-traktat mellem USA og Rusland forlænges, idet dens primære mål må være på en kontrollerbar måde at fortsætte nedbringelsen af de lagre af kernevåben, der blev oprettet som et resultat af våbenkapløbet under den kolde krig, og idet den begrænser antallet af strategiske nukleare sprængladninger på begge sider til 1 550, inden den udløber i februar 2021;

T.  der henviser til, at USA har meddelt, at dets udtræden af Open Skies-traktaten vil træde i kraft den 22. november 2020; der henviser til, at Open Skies-traktaten har været et vigtigt våbenkontrolinstrument, der har bidraget til tillidsskabelse;

U.  der henviser til, at NATO har givet udtryk for sin stærke støtte til, at NPT gennemføres fuldt ud, og har forpligtet sig til at skabe betingelser for en verden uden kernevåben i fuld overensstemmelse med NPT-bestemmelserne på grundlag af en trinvis tilgang;

V.  der henviser til, at det USA-ledede initiativ "Oprettelse af et miljø for nuklear nedrustning" (CEND), der fastsætter de opgaver, der skal udføres for at skabe betingelser for nedrustning, sigter mod at gå videre end den traditionelle trinvise strategi for at tackle den nuværende forværring af sikkerhedsmiljøet;

W.  der henviser til, at den trinvise tilgang, som Sverige har forelagt, indfører gradvise, lettere gennemførlige tiltag på fire hovedområder, der tager sigte på at opbygge samarbejdsvaner, mindske forekomsten af kernevåben, øge gennemsigtigheden og mindske de nukleare risici, hvilket vil gøre det muligt at opfylde de eksisterende nedrustningsmål;

X.  der henviser til, at forskellige former for cyberangreb såsom datamanipulering, digital jamming og cyberspoofing, kan bringe integriteten i kommunikationer i fare og føre til øget usikkerhed i beslutningstagningen; der henviser til, at sådanne cyberangreb på nukleare våbensystemer i krisetider kan føre til eskalering, herunder utilsigtede nukleare angreb;

Y.  der henviser til, at multilateral dialog og diplomati har vist sig som effektive redskaber til at forhindre en spredningskrise og optrapning af konflikter, sådan som det kan ses af JCPOA, der betragtes som et resultat af historisk betydning og et vigtigt bidrag til den globale ikkespredningsordning;

Z.  der henviser til, at situationen med hensyn til masseødelæggelsesvåben i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), som i 2003 trak sig tilbage fra traktaten og skaffede sig mulighed for at fremstille kernevåben uanset kraftige internationale sanktioner, er uændret; der henviser til, at Pyongyang ifølge IAEA's årsberetninger for 2018 og 2019 har fortsat sine nukleare aktiviteter; der henviser til, at der gennem hele 2020 blev rapporteret om tegn på aktivitet i Nordkoreas nukleare anlæg; der henviser til, at der i Nordkoreas nukleare anlæg den 7. december 2019 blev foretaget en afprøvning på jorden af en stor raketmotor med flydende brændstof; der henviser til, at Nordkorea den 1. januar 2020 meddelte, at landet agter at ophæve moratoriet mod interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) og atomprøvesprængninger ; der henviser til, at udsigterne for konkrete skridt i retning af atomafrustning i regionen på kort sigt er meget begrænsede; der henviser til, at Nordkorea stadig udgør en atomtrussel og ballistisk trussel mod regionen og verden;

AA.  der henviser til, at antallet af kernedrevne fartøjer er steget kraftigt i det seneste årti inden for polarcirklen; der henviser til, at tilstedeværelsen af radiologisk og nukleart materiale i Arktis udgør en risiko for alvorlige hændelser eller ulykker;

AB.  der henviser til, at NPT-gennemgangskonferencen i 2020, der oprindeligt var berammet til at finde sted fra den 27. april til den 22. maj 2020, måtte udsættes på grund af coronavirus-pandemien;

1.  henstiller til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen at:

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0130. (2) EFT L 97 af 19.4.2000, s. 1. (3) EUT L 106 af 27.4.2005, s. 32. (4) EUT L 90 af 10.4.2010, s. 8. (5) EUT L 105 af 16.4.2019, s. 25. (6) EUT L 149 af 7.6.2019, s. 63.