Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 22. oktober 2020 - Bruxelles
Fremtiden for uddannelse i Europa i forbindelse med covid-19
 Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806
 Beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020
 Skovrydning

Fremtiden for uddannelse i Europa i forbindelse med covid-19
PDF 136kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020 om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19 (2020/2760(RSP))
P9_TA(2020)0282B9-0338/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til protokollen (nr. 2) om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Achieving the European Education Area by 2025" (opnåelse af det europæiske uddannelsesområde inden 2025) (COM(2020)0625),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Digital Education Action Plan 2021-2027: Resetting education and training for the digital age" (Handlingsplan for digital uddannelse: Omstilling af uddannelse og erhvervsuddannelse til den digitale tidsalder) (COM(2020)0624),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 med titlen "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" (COM(2017)0673),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018, "Uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU(4),

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19 (O-000052/2020 – B9-0020/2020 og O-000053/2020 – B9-0021/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til beslutningsforslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

A.  der henviser til, at adgang til god og inkluderende uddannelse og livslang læring i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder er en grundlæggende menneskeret og spiller en afgørende rolle for erhvervelse og bevarelse af færdigheder, fuld og aktiv deltagelse i samfundet og effektiv adgang til et arbejdsmarked under udvikling;

B.  der henviser til, at næsten 1,6 milliarder uddannelsessøgende i mere end 190 lande – 94 % af samtlige uddannelsessøgende – ifølge UNESCO blev berørt af lukningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, da covid-19-krisen var på sit højeste; der henviser til, at over 60 % af de uddannelsessøgende i hele verden stadig er påvirket heraf; der henviser til, at mindre end 25 % af lavindkomstlandene har tilbudt en eller anden form for fjernundervisning; der henviser til, at adgangen til digital undervisning i de højest udviklede lande var på omkring 90 %, hvilket betyder, at der stadig var 10 % af skoleeleverne, som blev ladt i stikken(5);

C.  der henviser til, at der stadig er alvorlige forskelle på EU-plan, hvor op til 32 % af eleverne ikke havde adgang til uddannelse igennem adskillige måneder i nogle medlemsstater; der henviser til, at denne manglende adgang for mange uddannelsessøgendes vedkommende bundede i manglende digitalt udstyr, utilstrækkelige digitale færdigheder eller ulemper, som allerede var til stede i forvejen; der henviser til, at de uddannelsessøgende, selv hvor de havde adgang til digital undervisning, ofte var henvist til at lære uden støtte fra lærere, jævnaldrende eller hjemmet og undertiden i et ustabilt hjemmemiljø;

D.  der henviser til, at covid-19-pandemien måske har givet anledning til de mest alvorlige forstyrrelser af verdens uddannelsessystemer i historien, at der risikeres tab af læring for en hel generation af studerende, og at flere årtiers fremskridt udviskes; der henviser til, at dette tab af læring sandsynligvis vil sænke de fremtidige indkomstniveauer for den berørte generation og også potentielt vil få negative konsekvenser for væksten i arbejdsproduktiviteten og for Unionens konkurrenceevne som helhed; der henviser til, at samme generation står over for at skulle ud på et arbejdsmarked, der er stærkt påvirket af den økonomiske krise som følge af covid-19;

E.  der henviser til, at uddannelsesinstitutioner har en meget bredere social og støttende rolle og bidrager til elevernes fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at manglen på direkte interaktion mellem lærere og studerende viste sig ofte at påvirke de uddannelsessøgendes trivsel og mentale sundhed; der henviser til, at pandemien har understreget den vigtige rolle, som lærere spiller inden for uddannelse og i samfundet; der henviser til, at lærere og andet uddannelsespersonale ofte har været overbelastede, og understreger behovet for mere støtte til dem og større anerkendelse af deres arbejde;

F.  der henviser til, at krisen har fremskyndet skiftet til digital læring og stimuleret innovation inden for uddannelse, f.eks. ved at forbedre mulighederne for e-læring; der henviser til, at investeringer i virksomheder, der udvikler undervisningsteknologi, i de senere år har forbedret onlineundervisnings- og e-læringsløsninger; der henviser til, at partnerskaber mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner spiller en rolle med hensyn til at fremme innovation i uddannelsessektoren; der henviser til, at uddannelsesinstitutionen fortsat bør være den endelige beslutningstager for så vidt angår indholdet af undervisningen;

G.  der henviser til, at det pludselige skift til generaliseret online- og fjernundervisning, der blev fremskyndet af krisen, samtidig har afsløret enorme mangler i udformningen og gennemførelsen af politikken for digital uddannelse i EU og i medlemsstaterne; der henviser til, at krisen på samme måde har fremhævet behovet for øget samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne om uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker;

H.  der henviser til, at den digitale overgang fra den ene dag til den anden kom i en situation, hvor 43 % af europæerne mangler grundlæggende digitale færdigheder(6); der henviser til, at der er en direkte sammenhæng mellem på den ene side, hvilken medlemsstat folk bor i, og hvor de bor i en given medlemsstat, deres socioøkonomiske status, deres alder, deres indkomstniveau, uddannelsesniveau og erhverv og på den anden side omfanget af deres digitale færdigheder; der henviser til, at den digitale omstilling og anvendelsen af nye teknologier påvirker arbejdsmarkedet og kræver et højere niveau af digitale færdigheder;

I.  der henviser til, at pandemien udgør en mulighed for at genoverveje fremtidens uddannelse;

J.  der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at etablere et europæisk uddannelsesområde inden 2025;

K.  der henviser til, at den politiske aftale, som Det Europæiske Råd har indgået om den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027, vil medføre betydelige nedskæringer i flagskibsprogrammer såsom Erasmus+; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til et ambitiøst budget til uddannelsesprogrammer; der henviser til, at den nuværende økonomiske krise og genopretningsinvesteringerne ikke bør føre til nedskæringer i de offentlige udgifter til uddannelse;

L.  der henviser til, at uddannelsespolitik i henhold til nærhedsprincippet hører under medlemsstaternes enekompetence, idet Unionen spiller en støttende og koordinerende rolle;

1.  glæder sig over den kreativitet og opfindsomhed, som uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, og navnlig deres undervisningspersonale, samt studerende og forældre har udvist med hensyn til at tilpasse sig online- og fjernundervisning, især i betragtning af de hurtigt skiftende betingelser og usikre tider; glæder sig ligeledes over de positive eksempler, som borgere, civilsamfundet og udbydere af ikkeformel uddannelse har udvist med hensyn til at tilpasse deres undervisningspraksis og udvikle initiativer, der har gjort det muligt at fortsætte læringen; opfordrer til at udvide bestræbelserne på at øge omfanget og synligheden af effektive initiativer og fremme bedste praksis inden for alle uddannelsessektorer; opfordrer Kommissionen til at skabe en platform, hvor medlemsstaterne kan udveksle god praksis, og til i denne forbindelse at undersøge mulighederne for nye initiativer, f.eks. oprettelsen af et europæisk onlineuniversitet;

2.  understreger imidlertid, at den pludselige digitale omstilling inden for uddannelse og erhvervsuddannelse endvidere har afsløret en kløft i adgangen til digital infrastruktur og digitale enheder, kvaliteten af onlineundervisningen og de studerendes, lærernes og undervisernes kvalifikationer;

3.  beklager, at vi i Europa stadig har elever og studerende, som ikke har adgang til digital uddannelse; gentager behovet for at forbedre konnektiviteten på europæisk plan, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, og for at øge adgangen til digitalt udstyr; påpeger den banebrydende innovation inden for computere, tablets og software til undervisningsbrug i Europa;

4.  er bekymret over kløfterne med hensyn til digitale færdigheder blandt lærere og studerende, som står i vejen for effektiv digital uddannelse; minder derfor om behovet for at investere i muligheder for opkvalificering og faglig udvikling for lærere og undervisere i hele Europa for at sikre, at de ikke blot besidder, men også kan undervise i digitale færdigheder; påpeger værdien af læreres mobilitet og videndeling som et centralt redskab i den forbindelse og opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte sådanne aktiviteter;

5.  bemærker, at krisen har påvirket forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer i forskellig grad, idet de højere uddannelsesinstitutioner ofte klarer sig bedre takket være eksisterende infrastruktur, ressourcer og erfaring med digitale værktøjer; fremhæver, at afbrydelserne inden for førskoleuddannelse, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og ikkeformel uddannelse har været alvorligere, og opfordrer til at gøre en større indsats for at iværksætte effektiv fjernundervisning i disse sektorer; minder om behovet for tilstrækkelig finansiel støtte hertil;

6.  opfordrer Kommissionen til at indsamle, vurdere og offentliggøre data fra alle medlemsstater om pandemiens indvirkning på de uddannelsessøgendes deltagelse i fjernundervisning med særlig fokus på de steder, hvor de ikke kunne deltage på grund af manglende digitale ressourcer; opfordrer endvidere Kommissionen til at indsamle data om læreres digitale færdigheder i medlemsstaterne;

7.  bemærker med bekymring, at disse kløfter med hensyn til digital uddannelse har forstærket de eksisterende uligheder – både blandt og internt i medlemsstaterne – og har haft en uforholdsmæssigt stor indvirkning på dem, der allerede lider under sociale og økonomiske problemer eller andre ulemper, dem, der har indlæringsvanskeligheder og handicap, samt dem, der tilhører sårbare grupper eller minoritetsgrupper; understreger, at det bør være en øjeblikkelig prioritet at lukke denne digitale kløft;

8.  minder endvidere om den afgørende sociale rolle, som skoler og andre uddannelsesinstitutioner spiller, f.eks. ved at give adgang til regelmæssige måltider og personlig støtte; fremhæver nedlukningsforanstaltningernes negative virkninger på elevernes mentale sundhed og trivsel koblet med presset i forbindelse med bedømmelse og karaktergivning samt isolation fra jævnaldrende;

9.  glæder sig derfor over de bestræbelser, som fagfolk inden for undervisning og medlemsstaterne har gjort for at sikre, at personlig undervisning kan genoptages i et miljø, der er sikkert for så vidt angår covid-19; opfordrer alle medlemsstater til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at alle får adgang til personlig undervisning; erkender den udfordring, som genåbningen af undervisningsinstitutionerne indebærer, og beklager manglen på koordinering og udveksling af bedste praksis på europæisk plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen om at minimere sundhedsrisiciene for personale og uddannelsessøgende og maksimere chancerne for, at den personlige undervisning kan fortsætte; mener samtidig, at uddannelsesinstitutioner i tilfælde af en ny nedlukning skal være klædt på til at levere digital kvalitetsundervisning til alle uddannelsessøgende og til at håndtere mental sundhed og trivsel i samarbejde med forældre og andre relevante interessenter;

10.  understreger, at sociale og uddannelsesmæssige uligheder ofte har rod i den tidlige barndom og har tendens til at vokse gennem voksenlivet, eftersom et lavere uddannelsesniveau typisk fører til dårligere beskæftigelsesudsigter, hvilket igen har tendens til at mindske adgangen til jobtrænings- og udviklingsmuligheder;

11.  er bekymret over det ujævne niveau for digitale færdigheder, som krisen har bragt for en dag, og over, at mange mennesker kæmper med grundlæggende onlinedatabeskyttelse, cybersikkerhed og IT-færdigheder; fremhæver i den forbindelse den særlige udfordring, som desinformation og falske nyheder udgør; understreger vigtigheden af at undervise i grundlæggende digitale færdigheder og IT-færdigheder gennem en tilgang baseret på reel livslang læring og understreger behovet for at forbedre adgangen til digitale færdigheder for ældre og personer fra dårligt stillede grupper; opfordrer til forankring af storstilede europæiske initiativer for digitale færdigheder i den reviderede handlingsplan for digital uddannelse;

12.  mener, at den vigtigste lære, der kan drages af krisen, er, at inklusion og lige muligheder, både med hensyn til tilgængelighed og kvalitet, skal stå i centrum for EU's fremtidige uddannelsespolitikker;

13.  understreger, at krisen har vist, at uddannelsespolitikken har behov for en tilgang med fælles skabelse og flere aktører, hvor lærere og undervisere, uddannelsessøgende, udbydere af ikkeformel uddannelse og erhvervsuddannelse, forældre, virksomheder, civilsamfundet, fagforeninger og lokale myndigheder inddrages i både udformning og gennemførelse; minder om, at læring foregår på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle rammer, og at politikudformningen skal rettes mod denne tilgang med forskellige rammer;

14.  er overbevist om, at krisen giver mulighed for grundige overvejelser om den fremtidige orientering af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken og dens plads i den bredere genopretningsdagsorden for tiden efter pandemien; understreger den centrale rolle, som uddannelse spiller i den grønne og i den digitale omstilling; minder om, at den europæiske grønne pagt anerkender den centrale rolle, som skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter spiller som drivkraft for forandring;

15.  mener desuden, at tiden nu er inde til at genoverveje og modernisere læseplaner og læringsmetoder og fremskynde forandringernes tempo; tilskynder medlemsstaterne til at tage digitaliseringen og innovationen til sig og integrere nye og fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens, blockchain, adaptive læringsløsninger eller gamification i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer på en intelligent og elevcentreret måde; understreger behovet for at undersøge den indvirkning, som innovative teknologier har på uddannelsesområdet, og fremme eksempler på bedste praksis på europæisk plan; minder om betydningen af de juridiske og etiske principper, der ligger til grund for intellektuel ejendomsret i forbindelse med digitalt undervisningsindhold; understreger, at brugen af digitale teknologier bør integreres i undervisningen fra et tidligt alderstrin med en passende voksen- og faglig overvågning og de højeste standarder for databeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse;

16.  understreger, at direkte interaktion mellem lærere og elever ikke kan erstattes, og at kun personlig undervisning effektivt kan sikre tilegnelsen af interpersonelle og sociale færdigheder; mener derfor, at selv om pandemien sandsynligvis kommer til at indvarsle et skift til en mere hybrid undervisningsmodel, der kombinerer personlig undervisning i klasseværelset med e-læringsløsninger, skal personlig undervisning fortsat udgøre kernen i uddannelse og erhvervsuddannelse; minder om betydningen af humanistiske studier og mener, at de er et afgørende supplement til STEM-discipliner og iværksætterfærdigheder;

17.  mener, at bedre samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne og en mere ambitiøs EU-politik på uddannelsesområdet ville have forbedret effektiviteten af reaktionen på covid-19-krisen, og opfordrer Unionen til at spille en mere aktiv koordinerende rolle fremover;

18.  opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en dristig politisk ramme for den fremtidige europæiske uddannelsespolitik og ændre det europæiske uddannelsesområde fra en unøjagtig vision baseret på generelle principper til et konkret arbejdsprogram med en række målbare mål, herunder at gøre automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, eksamensbeviser og uddannelsesperioder i udlandet til en realitet i Unionen senest i 2025; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende en tilsvarende dristig tilgang til den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse ved at gå fra en samling af forskellige tiltag til en fuldt udbygget strategi for digitale færdigheder og digital uddannelse; insisterer på, at Kommissionen aktivt inddrager Parlamentet i alle faser af den politiske beslutningsproces;

19.  insisterer på, at den fremtidige europæiske uddannelsespolitik skal bygge på en fælles politikramme der sikrer, at relevante politiske initiativer – såsom den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse, ungdomsgarantien og børnegarantien – supplerer hinanden og støtter klare overordnede politiske mål; mener, at den uddannelsesmæssige dimension skal indgå i dialogen med borgerne, eksempelvis inden for rammerne af den kommende konference om Europas fremtid;

20.  bemærker, at fremskridtene i retning af et europæisk område for videregående uddannelse er betydeligt længere fremskredne end tilsvarende processer i andre uddannelsessektorer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at yde en større indsats inden for andre uddannelsessektorer, navnlig førskoleuddannelse, skoleuddannelse, voksenuddannelse og erhvervsuddannelse, ved hjælp af en strategi for livslang læring;

21.  minder om, at programmet Erasmus+ er det primære finansieringsinstrument til støtte for opbygningen af det europæiske uddannelsesområde; understreger værdien af de redskaber, der er udviklet med støtte fra Erasmus+, til at producere og dele undervisningsmateriale, f.eks. gennem eTwinning, og til at udvikle læreruddannelsesmoduler, f.eks. gennem School Education Gateway; mener, at sådanne værktøjer bør opskaleres, finansieres bedre og fremmes aktivt inden for uddannelsessektoren for at gøre en reel forskel for onlineundervisning og -læring; minder om sin støtte til Erasmus+-programmet til at supplere, men ikke erstatte, mobilitet med virtuelle lærings- og samarbejdsværktøjer; påpeger det værdifulde bidrag fra en række uddannelsesrelaterede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som Parlamentet har foreslået, og opfordrer til indarbejdelse af vellykkede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i politikker og programmer;

22.  understreger endvidere det potentielle bidrag fra erhvervsuddannelsesinstitutioner af høj kvalitet, DiscoverEU og initiativet om europæiske universiteter til det europæiske uddannelsesområde; beklager imidlertid, at Kommissionens reviderede FFR-forslag fra maj 2020, som blev reduceret yderligere af Det Europæiske Råd i juli 2020, fratager Erasmus+-programmet den finansiering, der er nødvendig for at gennemføre disse flagskibsinitiativer uden at påvirke de centrale dele af programmet, navnlig udvidelsen af mulighederne for læringsmobilitet og at gøre programmet mere inklusivt;

23.  påpeger, at en række af Unionens finansieringsprogrammer kan støtte uddannelsespolitikken; opfordrer Kommissionen til at prioritere målrettede investeringer i digital infrastruktur og digitalt udstyr til uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende for at muliggøre fjern- og onlineundervisning under specifik henvisning til digitalt udstyr og internetadgang i fjerntliggende områder og landdistrikter; fremhæver, at Connecting Europe-faciliteten, genopretnings- og resiliensfaciliteten og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør anvendes til dette formål;

24.  understreger, at uddannelsessystemer af høj kvalitet danner grundlaget for EU's globale konkurrenceevne, og minder om, at velfungerende uddannelsessystemer kræver store offentlige investeringer; fremhæver i den forbindelse, at ambitiøse politikker uden den tilsvarende finansiering savner troværdighed; beklager dybt, at de programmer, hvis budgetter beskæres i den politiske aftale om den næste FFR, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i juli, specifikt omfatter dem, der støtter uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker – navnlig Erasmus+, Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond Plus; gentager sin opfordring til at tredoble budgettet for Erasmus+ i forhold til dets budget i FFR for 2014-2020; opfordrer medlemsstaterne til ambitiøs anvendelse af de midler, der er til rådighed gennem genopretningsplanen, til fremme af investeringer i uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge de offentlige udgifter til uddannelse betragteligt;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0485.
(4) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 8.
(5) Brookings Institution, april 2020.
(6) Digital Economy and Society Index 2019.


Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806
PDF 119kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020 om Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/1806 (2020/2605(RSP))
P9_TA(2020)0283B9-0339/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav(1), særlig artikel 7 ("gensidighedsmekanismen"),

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2017 om Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 539/2001(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om situationer med manglende gensidighed af 12. april 2016 (COM(2016)0221), 13. juli 2016 (COM(2016)0481), 21. december 2016 (COM(2016)0816), 2. maj 2017 (COM(2017)0227), 20. december 2017 (COM(2017)0813), 19. december 2018 (COM(2018)0855) og dens seneste meddelelse af 23. marts 2020 med titlen "Status over situationen med manglende gensidighed på visumområdet" (COM(2020)0119),

–  der henviser til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 80, 265 og 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin drøftelse af "forpligtelser med hensyn til visumgensidighed", som blev holdt den 19. oktober 2020,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om Kommissionens forpligtelser for så vidt angår visumgensidighed i henhold til artikel stk. 7 i forordning (EU) 2018/1806 (O‑000049/2020 – B9‑0022/2020),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at kriteriet om visumgensidighed som et af de kriterier, der styrer EU's visumpolitik, almindeligvis forstås således, at EU-borgere bør være underlagt de samme vilkår, når de rejser til et tredjeland, som statsborgerne i dette land er underlagt, når de rejser til EU;

B.  der henviser til, at formålet med visumgensidighedsmekanismen er at opnå en sådan visumgensidighed; der henviser til, at EU's visumpolitik forbyder de enkelte medlemsstater at indføre et visumkrav for et tredjelands statsborgere, hvis dette land er med på listen i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 (lande, hvis statsborgere er fritaget for visumkrav ved kortvarige ophold);

C.  der henviser til, at gensidighedsmekanismen blev ændret i 2013 med Parlamentet som medlovgiver, da det var nødvendigt at tilpasse den i lyset af Lissabontraktatens ikrafttræden og EU-Domstolens retspraksis om afledte retsgrundlag og "for at give Unionen mulighed for at reagere solidarisk, hvis et tredjeland opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001 indfører visumpligt for mindst én medlemsstats statsborgere" (betragtning 1 i forordning (EU) nr. 1289/2013);

D.  der henviser til, at gensidighedsmekanismen fastsætter en procedure, der begynder med en situation med manglende gensidighed, med præcise tidsfrister og foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at bringe en situation med manglende gensidighed til ophør; der henviser til, at dens indbyggede logik indbefatter foranstaltninger, der bliver stadig strengere, over for det pågældende tredjeland, herunder i sidste ende en suspension af fritagelsen for visumkrav for alle det pågældende tredjelands statsborgere ("anden fase af anvendelsen af gensidighedsmekanismen");

E.  der henviser til, at "[for] at sikre en passende inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet i anden fase af anvendelsen af gensidighedsmekanismen og i betragtning af den særligt følsomme politiske karakter af suspensionen af visumfritagelsen for alle statsborgere fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, og de horisontale virkninger for medlemsstaterne, de associerede Schengenlande og Unionen selv, navnlig for så vidt angår deres eksterne forbindelser og Schengenområdets generelle funktionsmåde, [er] beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde [delegeret] til Kommissionen for så vidt angår visse elementer i gensidighedsmekanismen", herunder for suspensionen af visumfritagelsen for alle statsborgere fra det berørte tredjeland;

F.  der henviser til, at "Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen" (artikel 290, stk. 2, litra a), i TEUF);

G.  der henviser til, at "den delegerede retsakt kun kan træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt" (artikel 290, stk. 2, litra b);

H.  der henviser til, at Kommissionen klagede til EU-Domstolen over valget af delegerede retsakter i anden fase af anvendelsen af gensidighedsmekanismen, og til, at Domstolen anså lovgiverens valg for at være korrekt (sag C-88/14);

I.  der henviser til, at mekanismen således klart og tydeligt tillægger Parlamentet, Rådet og Kommissionen forpligtelser og ansvar i gensidighedsmekanismens forskellige faser;

J.  der henviser til, at problemet derfor er solidaritet mellem EU's medlemsstater og et institutionelt problem, idet Parlamentet og Rådet i øjeblikket fratages deres ret til "passende inddragelse [...] i den anden fase af anvendelsen af gensidighedsmekanismen";

K.  der henviser til, at Kommissionen ikke fortsat bør stå i en situation, hvor dens forsinkelser med og afvisning af at gennemføre EU-lovgivning kan føre til en svækkelse af dens troværdighed som traktaternes vogter, men bør mindes om sine institutionelle og retlige forpligtelser;

1.  gentager den betragtning, at Kommissionen er retligt forpligtet til at vedtage en delegeret retsakt – som midlertidigt ophæver fritagelsen fra visumkravet for borgere fra tredjelande, der ikke har fjernet visumkravet for borgere fra visse medlemsstater – inden for en periode på 24 måneder fra datoen for offentliggørelse af opfordringen hertil, som udløb den 12. april 2016;

2.  opfordrer på grundlag af artikel 265 i TEUF Kommissionen til at vedtage den påkrævede delegerede retsakt senest inden for to måneder fra datoen for vedtagelsen af denne beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Det Europæiske Råd, Rådet og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39.
(2) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 2.


Beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020
PDF 174kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020 om beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020 (2020/2079(INI))
P9_TA(2020)0284A9-0183/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, 5 og artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 4, 6, 9, 145, 148, 149, 151, 152, 153, 154, 155, 156, 158, 165, 166, 168, 174 og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit IV (solidaritet), og til direktiv 2000/43/EF (direktivet om racelighed),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/559 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til håndtering af covid-19-udbruddet(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2020 med titlen "Reaktion på coronavirusset – Brug af hver en tilgængelig euro til at beskytte liv og levebrød på enhver tænkelig måde" (COM(2020)0143),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset)(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020 med titlen "En koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet" (COM(2020)0112),

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters tekniske rapport med titlen "The COVID confinement measures and EU labour markets" (covid-19-foranstaltningerne og EU's arbejdsmarkeder), der blev offentliggjort i 2020, og navnlig rapportens analyse af den senest tilgængelige dokumentation om mønstrene for distancearbejde i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2019 med titlen "Uddybning af Europas Økonomiske og Monetære Union: Status fire år efter de fem formænds rapport – Europa-Kommissionens bidrag til eurotopmødet den 21. juni 2019" (COM(2019)0279),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Completing Europe's Economic and Monetary Union" (fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "Det europæiske semester 2020: Landespecifikke henstillinger (COM(2020)0500),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om aktivering af den generelle undtagelse i stabilitets- og vækstpagten (COM(2020)0123) og Rådets efterfølgende afgørelse af 23. marts 2020,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 26. februar 2020 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2020)0070),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018(5),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2019 med titlen "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020" (COM(2019)0650),

–  der henviser til forslag af 17. december 2019 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (COM(2019)0653),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 17. december 2019 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2019)0652),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 17. december 2019 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2020" (COM(2019)0651),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2019 om udkastene til budgetplaner for 2020: Overordnet vurdering (COM(2019)0900),

–  der henviser til de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen 2019-2024 med titlen "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", som blev fremlagt af Kommissionens formand Ursula von der Leyen,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024) med titlen "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", som lyder: "for at støtte ethvert barn i nød vil jeg gribe Europa-Parlamentets forslag og etablere en europæisk børnegaranti",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250), navnlig princip nr. 11, som understreger vigtigheden af at fremme børns rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om demografiske udfordringer – vejen frem(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om forening af arbejdsliv og familieliv i forbindelse med demografiske ændringer (11841/11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013(8),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 13. marts 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (COM(2018)0132),

–  der henviser til Kommissionens sociale investeringspakke fra 2013, som er nærmere beskrevet i dens meddelelse med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(10),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 om status over henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel" (SWD(2017)0258),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, til den europæiske ligestillingspagt 2011-2020 og Rådets konklusioner herom af 7. marts 2011(11) samt til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322),

–  der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til pakken om cirkulær økonomi (direktiv (EU) 2018/849(12), (EU) 2018/850(13), (EU) 2018/851(14) og (EU) 2018/852(15)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2009 med titlen "Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU "(COM(2009)0567),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa (15071/15),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet(16),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019(17),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker(18),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet(19),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(20),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(21),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(22),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(23),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(24),

–  der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(25),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(26),

–  der henviser til OECD's og Europa-Kommissionens initiativ "State of Health in the EU" og den dermed forbundne rapport "Health at a glance: Europa 2018 ",

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2018 "Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU" (Rapport om tilstrækkelige pensioner: nuværende og fremtidige tilstrækkelige indkomster for ældre i EU), der blev offentliggjort den 26. april 2018,

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2018 med titlen "Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)" af 28. maj 2018,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten,

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU(27),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19(28),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap fra september 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport til komitéen fra juni 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (direktiv om ligebehandling)(29) og til artikel 141 om princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992),

–  der henviser til Kommissionens rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd – 2014,

–  der henviser til EU-strategien for unge 2019-2027, der er baseret på Rådets resolution af 26. november 2018, og til Europa 2020-målet om at mindske antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 %,

–  der henviser til Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti ("Feasibility Study for a Child Guarantee – final report") fra marts 2020,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra april 2017 med titlen "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation" (COM(2020)0276),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (den europæiske lov om tilgængelighed)(30),

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske forårsprognose 2020,

–  der henviser til undersøgelsen fra European Social Policy Network med titlen "In-work poverty in Europe: A study of national policies", der blev offentliggjort i maj 2019,

–  der henviser til Rådets henstilling fra 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (14582/18),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union(31),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen(32),

–  der henviser til Kommissionens økonomiske prognose for sommeren 2020,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Identifying Europe’s recovery needs" (identificering af Europas genopretningsbehov) (SWD(2020)0098),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner af 18. februar 2020 (6129/20),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0183/2020),

A.  der henviser til, at EU har bevæget sig ind i den dybeste økonomiske recession i sin historie, hvor den økonomiske aktivitet i Europa er faldet usædvanligt hurtigt; der henviser til, at EU's BNP ifølge den økonomiske prognose fra sommeren 2020 forventes at falde med omkring 8,3 % og euroområdet med 8,7 % i 2020;

B.  der henviser til, at covid-19-krisen resulterede i et symmetrisk chok i alle medlemsstater, selv om virkningerne af krisen ser ud til at være ulige fordelt, hvilket har en større indvirkning på de over 109 millioner mennesker, der allerede var i risiko for fattigdom inden pandemien; der henviser til, at krisen har sat sociale beskyttelsessystemer under alvorligt pres for at afbøde de sociale konsekvenser af krisen og sikre anstændige levevilkår for alle samt adgang til grundlæggende ydelser såsom sundhed, uddannelse og boliger; der henviser til, at covid-19-krisen sandsynligvis vil øge de eksisterende uligheder og kræver en koordineret europæisk reaktion, der sikrer social og territorial samhørighed;

C.  der henviser til, at den nuværende krise også indebærer en risiko for at øge de regionale og territoriale forskelle på tværs af og inden for medlemsstaterne;

D.  der henviser til, at en effektiv europæisk økonomisk, social og sundhedspolitisk samordning med det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder i centrum er afgørende for at afbøde virkningerne af krisen og sikre et opsving, som er økonomisk innovativt, socialt retfærdigt og miljømæssigt forsvarligt; der henviser til, at større inddragelse af Parlamentet styrker det demokratiske tilsyn med det europæiske semester;

E.  der henviser til, at Rådets afgørelse af 23. marts 2020 aktiverede den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten, der giver mulighed for den nødvendige fleksibilitet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at støtte økonomier og sundhedssystemer; der henviser til, at sociale investeringer er afgørende for at sikre bæredygtig udvikling, fattigdomsudryddelse og rummelige samfund;

F.  der henviser til, at visse politiske valg og restriktive investeringer i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise har haft beklagelige konsekvenser for omfanget af den beskyttelse, der i visse tilfælde er ydet af underfinansierede social- og sundhedssystemer, som ikke i tilstrækkelig grad kan reducere fattigdommen og ulighederne, og som har forværret pandemiens virkninger i nogle medlemsstater;

G.  der henviser til, at der er behov for afgørende foranstaltninger og investeringer for en hurtig genopretning, der bør fokusere på at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af pandemien, genstarte den økonomiske aktivitet, fremme bæredygtig udvikling, grøn omstilling, den digitale omstilling og gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling, målene for den grønne pagt og Parisaftalen samt principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at opnå mere effektive og stærkere velfærdsstater;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne for at kunne drage fordel af den foreslåede genopretnings- og resiliensfacilitet bør udarbejde genopretnings- og resiliensplaner, der bør vedlægges som bilag til deres nationale reformprogrammer under hensyntagen til resultaterne af det europæiske semester, de nationale energi- og klimaplaner og planer for retfærdig omstilling, og aflægge rapport om deres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af planerne i forbindelse med det europæiske semester; der henviser til, at medlemsstaterne bør udarbejde specifikke sociale udviklingsplaner med klare mål, der skitserer, hvor sociale investeringer vil blive målrettet, og hvordan principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive gennemført efter vedtagelsen af den handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som formanden for Europa-Kommissionen har bebudet;

I.  der henviser til, at socialt bæredygtige reformer er dem, der er baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed, en retfærdig fordeling af velstand, ligestilling mellem kønnene, et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet for alle, beskæftigelse af høj kvalitet og bæredygtig vækst – en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, styrker sårbare grupper, styrker deltagelse og medborgerskab og forbedrer levestandarden for alle; der henviser til, at styrkede sociale beskyttelsessystemer er afgørende for bekæmpelsen af fattigdom og uligheder og for at støtte inklusiv og bæredygtig vækst;

J.  der henviser til, at det mest presserende sociale behov ifølge det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Identifying Europe's recovery needs" (Kortlægning af Europas genopretningsbehov) er at tackle arbejdsløsheden; der henviser til, at Kommissionen i dette dokument skønner, at de investeringer, der er nødvendige for den sociale infrastruktur, vil beløbe sig til 192 mia. EUR;

K.  der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten i euroområdet forventes at stige fra 7,5 % i 2019 til omkring 9,5 % i 2020 med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at arbejdsløsheden forventes at stige ujævnt mellem sektorer, køn, alder og socioøkonomiske grupper; der henviser til, at nationale arbejdsfordelingsordninger, løntilskud og støtte til virksomheder, der understøttes af europæiske foranstaltninger, gør det muligt at bevare arbejdspladser og lønninger stort set uændret; der henviser til, at mange arbejdspladser fortsat er meget udsatte på mellemlang sigt, og at der vil være behov for en betydelig indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden; der henviser til, at en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning i fremtiden kan begrænse sådanne forskelle ved at bistå medlemsstaterne med at dække de omkostninger, der er direkte forbundet med oprettelse eller udvidelse af nationale arbejdsfordelingsordninger;

L.  der henviser til, at arbejdsmarkedet i euroområdet i første halvdel af 2020 undergik en voldsom forværring forårsaget af covid-19-pandemien og de foranstaltninger, der blev truffet for at begrænse den; der henviser til, at faldet i beskæftigelsen på omkring 4 % i 2020 dækker over en mere betydelig forværring i antallet af arbejdstimer, da arbejdstagere i arbejdsfordelingsordninger er de facto arbejdsløse, men fortsat figurer som ansatte for at pynte på statistikkerne; der henviser til, at en person, for at blive betragtet som arbejdsløs, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket ikke var muligt overalt under strenge nedlukninger, og at mange personer med kun en løs tilknytning til arbejdsmarkedet også blev afskrækket fra aktivt at søge arbejde og derfor ikke talte som arbejdsløse;

M.  der henviser til, at den byrde, der er forbundet med denne forringelse af arbejdsmarkedet, bæres ujævnt i de forskellige arbejdsmarkedskategorier; der henviser til, at arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår og kontrakter, herunder kontraktansatte og arbejdstagere, der er ansat via vikarbureauer, var de første til at miste deres job; der henviser til, at de ofte ikke er i stand til at håndhæve deres rettigheder, har ringe eller ingen jobsikkerhed og social sikring og står over for større sundheds- og sikkerhedsrisici; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er steget mere end den samlede arbejdsløshed, og at selvstændige erhvervsdrivende også er blevet kraftigt ramt af nedlukningerne;

N.  der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

O.  der henviser til, at flere faktorer ifølge prognosen fra sommeren 2020 forventes at bremse arbejdsmarkedets tilbagevenden til situationen før pandemien, f.eks. tilskudsberettigede midlertidige arbejdsfordelingsordninger; der henviser til, at i tilfælde af en længere periode med svag økonomisk aktivitet og med et stigende antal virksomheder, der forventes at nedlukke deres aktiviteter eller drive forretning, kan ordninger ikke fuldt ud forhindre en eventuel stigning i arbejdsløsheden; der henviser til, at den forventede stigning i arbejdsløsheden i hele EU kan vise sig at være særlig vanskelig at overvinde i de medlemsstater, hvor arbejdsløsheden allerede var forholdsvis høj inden pandemiens start, hvor den økonomiske fremgang forventes at være langsom, eller hvor arbejdsmarkederne og de sociale sikkerhedsnet mangler effektivitet;

P.  der henviser til, at der ifølge Eurostat i 2018 var 8,3 millioner underbeskæftigede deltidsansatte i EU-28, 7,6 millioner mennesker, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke søgte arbejde, og yderligere 2,2 millioner mennesker, der søgte job uden at kunne begynde at arbejde inden for kort tid; der henviser til, at i 2018 i EU-28 oplevede i alt 18,1 millioner mennesker situationer med en vis lighed med arbejdsløshed;

Q.  der henviser til, at andelen af mellemindkomstjob i EU faldt med 13 procentpoint mellem 2002 og 2018;

R.  der henviser til, at medlemsstaterne står over for strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet såsom lav beskæftigelsesfrekvens og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

S.  der henviser til, at forværringen af situationen på arbejdsmarkedet forventes at begrænse lønstigningerne og svække arbejdstagernes forhandlingsposition; der henviser til, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomstforhandlinger er arbejdsgivernes og fagforeningernes vigtigste redskaber til at fastlægge rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at stærke kollektive lønforhandlingsordninger øger medlemsstaternes modstandsdygtighed i økonomiske krisetider;

T.  der henviser til, at retten til at etablere kollektive forhandlinger er et spørgsmål, der vedrører alle europæiske arbejdstagere, og som har afgørende betydning for demokratiet og retsstaten, herunder respekten for grundlæggende sociale rettigheder og kollektive forhandlinger; der henviser til, at kollektive forhandlinger er en grundlæggende europæisk rettighed, og at EU-institutionerne er forpligtet til at overholde den i medfør af artikel 28 i chartret om grundlæggende rettigheder; der i denne forbindelse henviser til, at politikker, der respekterer, fremmer og styrker de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsesordningerne, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå gode arbejdsvilkår;

U.  der henviser til, at dækningen af de kollektive overenskomster er blevet forringet i 22 af 27 medlemsstater siden 2000; der henviser til, at den gennemsnitlige grad af fagforeningsmedlemskab i Den Europæiske Union er på omkring 23 %, med store forskelle mellem medlemsstaterne, fra 74 % til 8 %;

V.  der henviser til, at lønninger, der sikrer en anstændig levestandard, stærke kollektive forhandlingssystemer, demokrati på arbejdspladsen, løngennemsigtighed, forudsigelige arbejdstider, fleksible arbejdsordninger, passende social beskyttelse og investeringer i offentlige tjenesteydelser kan reducere fattigdom blandt personer i arbejde, mindske de sundhedsmæssige og sociale uligheder og skabe efterspørgsel og forbedre sundhed og velfærd;

W.  der henviser til, at De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 ligesom Den Internationale Arbejdsorganisations statut, der er grundlagt i 1919, anerkender behovet for, at arbejdstagerne tjener en eksistenssikrende løn; der henviser til, at en eksistenssikrende løn ifølge Eurofounds definition er den indkomst, der er nødvendig for at give en lønmodtager en grundlæggende, men socialt acceptabel levestandard; der henviser til, at mindstelønninger i de fleste lande fortsat ligger under fattigdomsgrænsen;

X.  der henviser til, at krisen vil få en betydelig indvirkning på de sociale vilkår, navnlig for kvinder, lavindkomsthusstande og familier, ældre, mindretal og andre sårbare grupper, hvilket vil føre til øget ulighed, skrøbelighed, fattigdom, arbejdsløshed og sociale forskelle samt underminere sociale og beskæftigelsesmæssige standarder i Europa; der henviser til, at blandt andet unge, arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår, ikkestandardmæssige og midlertidige kontrakter, personer med ringe kvalifikationer eller ufrivilligt deltidsarbejde og selvstændige arbejdstagere samt platforme og vandrende arbejdstagere er i størst fare for at miste deres job og blive ramt af fattigdom; der henviser til, at mange arbejdstagere, som udfylder væsentlige opgaver i forreste række i bekæmpelsen af covid-19-pandemien, hører til disse sårbare kategorier;

Y.  der henviser til, at krisen har vist, at alle arbejdstagere er af afgørende betydning, og at hvis vores samfund fungerer under nedlukning, vil det ikke kun være takket være sundhedsarbejdere, forskere og sikkerhedsstyrker, men i vid udstrækning også rengøringspersonale, transportarbejdere, kasseassistenter, plejepersonale, leverandører, hushjælp, platformarbejdere, arbejdstagere i callcentre, medarbejdere i fødevareindustrien og landbruget, fiskere og mange andre, hvis bidrag er uundværlige; der henviser til, at disse arbejdstagere alt for ofte har dårlige arbejdsvilkår og lave lønninger, og at størstedelen af dem i mange sektorer er kvinder;

Z.  der henviser til, at løn- og pensionsforskelle mellem mænd og kvinder fortsat er og sandsynligvis vil blive større med covid-19-krisen; der henviser til, at kvinder i hele EU stadig tjener gennemsnitligt 16 % mindre end mænd, og at den kønsbestemte pensionsforskel ligger på omkring 37,2 % i EU;

AA.  der henviser til, at i EU er forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af alder, køn, kønsidentitet, handicap, etnisk eller racemæssig oprindelse, religion eller tro eller seksuel orientering forbudt, og at alle har ret til ligebehandling i forbindelse med ansættelse, arbejdsvilkår, forfremmelse, løn, adgang til uddannelse og arbejdsmarkedspensioner;

AB.  der henviser til, at jobpolariseringen i det næste årti forventes at vokse yderligere, og at arbejdspladser i den højere og lavere ende af færdighedsspektret forventes at stige; der henviser til, at denne tendens forventes at blive yderligere forstærket af pandemien; der henviser til, at progressiv beskatning er en nødvendig forudsætning for at mindske den samlede ulighed og finansiere velfungerende velfærdsstater;

AC.  der henviser til, at arbejdsmarkedet er ved at ændre sig som følge af teknologisk innovation, digitalisering, demografiske forandringer, klimaforandringer og globalisering; der henviser til, at den nuværende krise desuden har haft en enorm indvirkning på vores arbejdsvaner; der henviser til, at brugen af digitale teknologier og fremme heraf på en inklusiv måde er økonomisk og socialt gavnlig på lang sigt, kan øge konkurrenceevnen og skabe jobmuligheder, men at de også skaber udfordringer såsom social isolation, digital udelukkelse, øget ulighed, databeskyttelse, forringelse af arbejdstagernes sundhed og arbejdsvilkår samt beskyttelse af deres rettigheder; der henviser til, at investeringer i digitale færdigheder, kvalifikationer og formel uddannelse af voksne styrker arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, lønudviklingen og virksomhedernes konkurrenceevne; der henviser til, at ovennævnte globale udfordringer kræver en retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken;

AD.  der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og afgørende for et velfungerende indre marked;

AE.  der henviser til, at gennemførelsen af EU's henstilling fra 2013 om investering i børn ikke har givet de lovede resultater; der henviser til, at det europæiske semester ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse, og at EU-midler ikke er blevet anvendt i så stort omfang eller så strategisk, som de kunne; der henviser til, at indførelsen af en EU-børnegaranti med konkrete mål vil være et effektivt middel til at sikre, at medlemsstaterne forpligter sig på højt politisk plan til at sikre børns sociale rettigheder, navnlig for børn i sårbare situationer, og til at bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse;

AF.  der henviser til, at uligheder på sundhedsområdet har rod i sociale uligheder og navnlig er knyttet til køn, uddannelsesmæssige standarder, beskæftigelse, indkomst, boligforhold og ulige adgang til lægehjælp, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme;

AG.  der henviser til, at der skal sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter;

AH.  der henviser til, at der findes en række minimumsindkomstordninger i de fleste medlemsstater med henblik på at etablere et sikkerhedsnet for dem, der lever i risiko for fattigdom;

AI.  der henviser til, at hjemløshed er steget støt i de fleste medlemsstater i løbet af det seneste årti; der henviser til, at mindst 700 000 mennesker er hjemløse i EU, hvilket er 70 % mere end for 10 år siden; der henviser til, at covid-19 har vist, at hjemløshed både er en social og en offentlig sundhedskrise;

1.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en politisk strategi, der skal erstatte Europa 2020-strategien, som har til formål at udrydde fattigdom og samler centrale instrumenter såsom den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og det europæiske semester, med en mere langsigtet vision for velfærden og bæredygtigheden af vores miljø og sociale modeller, i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

2.  noterer sig Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2020; udtrykker sin bekymring over, at medlemsstaterne har gjort begrænsede eller ingen fremskridt i seks ud af ti landespecifikke henstillinger, der blev rettet til dem i 2019, at fremskridtene fortsat er ujævne i de forskellige medlemsstater og politikområder, og at fremskridtene især går langsomt med hensyn til at udvide skattegrundlaget, samt på sundhedspleje- og langtidsplejeområdet; understreger, at de landespecifikke henstillinger bør være i overensstemmelse med EU's økonomiske, sociale og miljømæssige mål; understreger, at gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger er afgørende for at fremme social inklusion og forbedre sociale rettigheder og for at opnå fuld beskæftigelse af høj kvalitet og en socialt retfærdig omstilling; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til, uanset deres medlemskab af euroområdet, at gennemføre henstillingerne bedre, navnlig dem, der vedrører beskæftigelse og sociale anliggender; understreger, at de landespecifikke henstillinger ved at lære af erfaringerne fra den tidligere krise og reaktionen på den økonomiske og sociale covid-19-krise bør fremme regulering af arbejdsmarkedet, styrke modstandsdygtigheden i vores økonomiske politikker og støtte vores offentlige tjenester;

3.  er bekymret over den ødelæggende sociale effekt af covid-19-krisen, navnlig for kvinder, lavindkomsthusstande og familier samt sårbare grupper, såsom ældre, personer med handicap, personer tilhørende mindretal, flygtninge og migranter samt arbejdstagere, der befinder sig i frontlinjen under krisen, som yderligere øger de allerede eksisterende uligheder og skaber nye og kan true sociale og beskæftigelsesmæssige standarder i Europa; understreger, at kun en beslutsom og koordineret europæisk indsats vil bidrage til at afbøde de sociale konsekvenser af den nuværende krise og vise, at EU er et uundværligt projekt baseret på social retfærdighed, solidaritet og integration; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at beskytte borgernes sociale rettigheder og understreger den centrale rolle, som pakken for genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) skal spille med hensyn til at hjælpe de dårligst stillede med at sikre tilstrækkelig finansiering fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, støtte beskæftigelse, navnlig for unge gennem Den Europæiske Socialfond (ESF), samt fremme EU's samhørighed, herunder i regionerne i den yderste periferi;

4.  glæder sig over medlemsstaternes beslutning om at aktivere den generelle undtagelsesklausul for at give øget fleksibilitet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at støtte europæiske borgeres sundhed og civilbeskyttelsessystemer, bevare arbejdspladser, støtte et solidt opsving og stabilisere den europæiske sociale markedsøkonomi; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte denne finanspolitiske fleksibilitet til at forebygge og afbøde de sociale konsekvenser af krisen, styrke de sociale velfærdssystemer og finansiere kvalitetsjob, offentlige tjenester, fattigdomsbekæmpelse og grøn omstilling; glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil lancere en omfattende offentlig høring af alle de relevante aktører med henblik på at undersøge de forskellige muligheder for udvikling af EU's finanspolitiske regler; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i drøftelserne for at tilskynde til bæredygtige vækstfremmende sociale investeringer og samtidig opretholde den finanspolitiske bæredygtighed;

5.  understreger betydningen af en forsvarlig og ansvarlig budgetprocedure og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sætte skub i investeringerne som reaktion på sundhedskrisen, navnlig investeringer i uddannelse og social- og sundhedssystemer; påpeger, at det europæiske semester stadig mangler en dagsorden for overvågning og håndtering af den voksende ulighed i Europa; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foretage en bedre vurdering af de offentlige politikkers fordelingsmæssige konsekvenser og ubalancer med hensyn til indkomst- og formuefordeling, også gennem individuelle dybdegående undersøgelsesrapporter, hvis disse ubalancer opdages, som et middel til at forbinde økonomisk samordning med beskæftigelse og sociale resultater; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke indikatorer der bør være de mest nøjagtige indikatorer for økonomisk ulighed, og til at overvåge udviklingen i ulighederne;

6.  glæder sig over EU's genopretningsplan med titlen Next Generation EU; opfordrer til en afbalanceret tilgang mellem de grønne og digitale overgange på den ene side og uddannelses-, social- og sundhedsinfrastrukturen på den anden; insisterer på, at genopretningsplanen skal være i fuld overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og bidrage til at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne aftale; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af den generelle undtagelsesklausul til at investere i mennesker og velfærdssystemer og støtte levedygtige virksomheder i vanskeligheder med henblik på at sikre arbejdspladser og lønninger; opfordrer til, at der udarbejdes specifikke sociale udviklingsplaner for at sikre mere effektive, retfærdige og stærkere velfærdsstater; kræver en ambitiøs flerårig finansiel ramme (FFR), der styrkes med nye egne indtægter, og afviser enhver nedskæring af midlerne til programmer med fokus på samhørighed, såsom ESF+;

7.  understreger betydningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og af at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i forbindelse med den europæiske genopretningsplan for at sikre social retfærdighed, social samhørighed og velstand for alle; er bekymret over, at velfærdssystemerne er under et hidtil uset pres i den nuværende krise, og at udgifterne til dem vil vokse eksponentielt; understreger, at EU's investeringsindsats gennem genopretningsplanen og den flerårige finansielle ramme bør stimulere økonomisk vækst med en stærk social dimension, navnlig ved at styrke velfærdssystemer og investere i stabile sociale sikringsordninger, sundhedspleje, uddannelse, bolig, beskæftigelse, kultur, retlige anliggender og tilstrækkelige og tilgængelige offentlige sociale tjenester med det formål at bekæmpe de sociale konsekvenser af krisen og udrydde fattigdom;

8.  glæder sig over Kommissionens SURE-forslag som en nødforanstaltning til støtte for medlemsstaternes ordninger for nedsat arbejdstid under covid-19-krisen og dermed til at øge chancerne for, at virksomhederne opnår den likviditet, der er nødvendig for at kunne genoptage den økonomiske aktivitet og sikre arbejdspladser; noterer sig instrumentets midlertidige karakter; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at aktivere et permanent særligt instrument — efter anmodning fra medlemsstaterne — i tilfælde af, at der indtræffer en uventet krise, der fører til en støt stigning i udgifterne til ordninger for nedsat arbejdstid og lignende foranstaltninger;

9.  understreger Kommissionens tilsagn om at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som reaktion på de beskæftigelsesmæssige følger af covid-19-krisen; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at forelægge Kommissionen ansøgninger om midler til støtte for europæiske arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af covid-19, som skal anvendes til omskoling og reintegration på arbejdsmarkedet;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at finansiel bistand kun ydes til virksomheder, der ikke er opført på bilag 1 til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at modtagerne overholder de grundlæggende værdier, der er nedfældet i traktaterne, og at virksomheder, der modtager offentlig finansiel støtte, beskytter arbejdstagerne, garanterer ordentlige arbejdsvilkår, respekterer fagforeninger og gældende kollektive overenskomster, betaler deres andel af skatterne og afholder sig fra at tilbagekøbe eller udbetale bonusser til ledelser eller udbytte til aktionærer;

11.  fremhæver den centrale rolle, som den sociale resultattavle spiller i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at styrke resultattavlen, så den klart afspejler alle 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og udvikle obligatoriske sociale mål, herunder om fattigdomsbekæmpelse, og en metode til integration af de sociale aspekter af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer; understreger betydningen af forhåndsevalueringer og grundige efterfølgende evalueringer af de nationale reformprogrammer;

12.  er bekymret over virkningerne af covid-19-krisen, der påvirker det europæiske arbejdsmarked negativt, og over hidtil usete tab af arbejdspladser, navnlig i strategiske sektorer, samt den dertil knyttede stigning i fattigdom og forskelle i levestandarden, som især vil påvirke unge, kvinder og arbejdstagere i stillinger, der kræver få kvalifikationer, i den uformelle økonomi og i usikre ansættelsesforhold; minder om Kommissionens meddelelse om, at der vil blive fremlagt en EU-arbejdsløshedsgenforsikringsordning; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser og fremme fleksible arbejdsordninger for at bevare arbejdspladser; opfordrer medlemsstaterne til at investere tilstrækkeligt i effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse og erhvervsuddannelse samt livlang læring og gøre fuld brug af eksisterende og nye EU-finansieringsinstrumenter med henblik på at forebygge langtidsledighed, navnlig i de regioner, der lider under betydelige demografiske ulemper, såsom landdistrikter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, herunder gennem offentlige investeringer og beskæftigelsesprogrammer, og til at styrke de offentlige arbejdsformidlingers rolle med særlig fokus på at hjælpe unge, personer med handicap og personer, der udsættes for forskelsbehandling, med at komme ind på arbejdsmarkedet;

13.  bemærker med stor bekymring den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og skrøbeligheden af unge arbejdstageres ansættelseskontrakter, navnlig i sektorer, der i alvorlig grad er påvirket af covid-19; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til at tackle ungdomsarbejdsløsheden ved at gøre fuld brug af nuværende og nye finansielle instrumenter såsom ungdomsgarantien og Erasmus+; opfordrer til en mere effektiv og inklusiv ungdomsgaranti med særlig fokus på beskæftigelse af høj kvalitet med en anstændig løn, navnlig rettet mod dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at covid-19-pandemien ikke forværrer forholdene for de grupper, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, såsom uformelle plejere, personer med langvarige sygdomme, handicap, helbredsproblemer eller komplekse kroniske sygdomme, migranter og flygtninge samt personer fra etniske og religiøse mindretal;

15.  understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en vigtig rolle for en bæredygtig og inklusiv udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres støtte til SMV'er og deres arbejdstagere i genoptagelsen af den økonomiske aktivitet og overgangen til en mere digital og grønnere økonomi;

16.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme udviklingen af de cirkulære og sociale økonomier, fremme social innovation og sociale virksomheder, styrke deres bæredygtighed og fremme de former for arbejde, der skaber jobmuligheder af høj kvalitet;

17.  mener, at arbejdsmarkedsreguleringen i medlemsstaterne med henblik på at bevare og styrke den globale konkurrenceevne er nødt til at være klar, enkel og fleksibel og samtidig opretholde høje arbejdsstandarder;

18.  understreger, at en vellykket gennemførelse af EU's genopretningsplan kræver en passende social dialog på alle niveauer med effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter, styrkelse af arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder samt overenskomstforhandlinger og arbejdstagernes deltagelse, som er grundlæggende redskaber for demokrati og inklusion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter, herunder gennem ESF+, med henblik på at styrke fagforeningstæthed, social dialog, kollektive overenskomstforhandlinger og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedsanliggender og til at respektere kollektive aftaler inden for offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages fuldt ud i politikudformningen, herunder det europæiske semester;

19.  glæder sig over, at Kommissionen har foretaget anden fase af en høring af arbejdsmarkedets parter med hensyn til en EU-ramme for mindsteløn; bemærker, at anstændige lønninger er vigtige for rimelige arbejdsvilkår og for en blomstrende social markedsøkonomi; opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige lønninger, der ligger over fattigdomsgrænsen, for alle arbejdstagere gennem kollektive overenskomster eller gennem national lovgivning; mener, at styrkede kollektive forhandlinger er en af de bedste måder at fremme anstændige lønninger inden for EU; opfordrer Kommissionen til at afdække hindringer for social dialog i EU og fremlægge en europæisk ramme for mindsteløn for at fjerne fattigdom blandt personer i arbejde i overensstemmelse med nationale traditioner og med behørig respekt for de nationale arbejdsmarkedsparters autonomi og velfungerende kollektive forhandlingsmodeller; understreger, at intet initiativ må skade arbejdsmarkedets parters autonomi eller lønfastsættelsen i kollektive overenskomster; efterlyser en koordineret tilgang på EU-plan for at undgå usund konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle; understreger endvidere, at løn bør gøre det muligt for arbejdstagerne at opfylde deres egne og deres familiers behov, og at alle arbejdstagere i Unionen bør modtage en løn, der muliggør et eksistensminimum; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge, hvordan man kan identificere, hvad en løn, der muliggør et eksistensminimum, bør omfatte, og hvordan den bør måles, hvilket kan tjene som reference for arbejdsmarkedets parter;

20.  opfordrer til adgang til offentlig, solidarisk og passende alderspension for alle arbejdstagere og selvstændige, der ligger over fattigdomsgrænsen; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge deres pensionsordningers relevans og bæredygtighed; mener, at reformer af pensionssystemet bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, den sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote, blandt andre aspekter, og ledsages af strategier for aktiv aldring; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid; mener, at medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne;

21.  opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af arbejds- og ansættelsesvilkårene for arbejdstagere i frontlinjen og nødvendige arbejdstagere, platformarbejdere, ikkestandardmæssige arbejdstagere og arbejdstagere i usikre beskæftigelsesformer, som identificerer årsagerne til deres usikre situation, til at fremlægge en europæisk lovramme med klare og enkle retningslinjer for at sikre passende arbejdstider, anstændige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere, rettigheder og universel adgang til social beskyttelse og til at styrke dækningen af kollektive forhandlinger og bekæmpe usikre kontrakter, proformaselvstændighed, ansættelse uden et fast timetal og ukorrekt anvendelse af ikke-standardiserede kontrakter; opfordrer Kommissionen til at fastsætte strenge begrænsninger for praksis med hensyn til underentrepriser og forbedre de sociale beskyttelsesstandarder samt udarbejde retningslinjer for afprøvning af de uafhængige kontrahenters beskæftigelsesstatus med henblik på at bekæmpe proformaselvstændighed; understreger, at arbejdstagere, der er omfattet af midlertidige eller fleksible kontraktforhold, bør nyde samme beskyttelse som alle andre arbejdstagere;

22.  bemærker med bekymring manglen på tilstrækkelig adgang til sociale beskyttelsessystemer og manglen på en sådan adgang for ikkestandardmæssige og selvstændige arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer, navnlig ved at følge Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige; understreger behovet for at gøre adgang til social beskyttelse universel, navnlig i den nuværende vanskelige situation;

23.  understreger, at den nylige pandemi har vist, at digitale løsninger, navnlig telearbejde, er vigtige, og at der er behov for at fastlægge retningslinjer og bestemmelser i denne henseende på EU-plan; mener, at fleksible arbejdsformer, der er behørigt reguleret, telearbejde og job uden arbejdssted kan spille en afgørende rolle i bevarelsen af arbejdspladser, støtte bedre balance mellem arbejde og privatliv, bidrage til lavere CO2-emissioner i forbindelse med den daglige pendling og forbedre beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap, og at de kan bruges til at tackle problemet med affolkning af landdistrikter; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en dagsorden for telearbejde på EU-plan, herunder et forslag til retsakt for at sikre anstændige arbejdsvilkår, herunder overholdelse af arbejdstiden, ferie og orlov, balance mellem arbejdsliv og privatliv og retten til at være offline; understreger, at der er behov for særlig opmærksomhed på situationen for forældre med børn, enlige forældre og uformelle plejere, der yder pleje til omsorgskrævende pårørende, eftersom covid-19-pandemien har vist, at disse grupper har haft de største vanskeligheder med at forene arbejde og familieliv i forbindelse med telearbejde; understreger derfor betydningen af passende børnepasningsmuligheder;

24.  er bekymret over arbejds- og levevilkårene for sæsonarbejdere og andre grænseoverskridende arbejdstagere, navnlig i lavtlønssektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke muligheden for overførsel af rettigheder og sikre retfærdige og rimelige arbejdsforhold for mobile og grænseoverskridende arbejdstagere og sæsonarbejdere i EU; opfordrer medlemsstaterne til at engagere sig fuld ud i digitaliseringen af de offentlige tjenesteydelser for at støtte en fair mobilitet for arbejdstagere, navnlig hvad angår koordineringen af de sociale sikringsordninger; anmoder derfor Kommissionen om efter en egentlig konsekvensanalyse at fremsætte et forslag til et digitalt EU-sygesikringsnummer, der også har potentiale til at indføre en kontrolmekanisme for både enkeltpersoner og relevante myndigheder for at sikre, at social sikring betales i overensstemmelse med forpligtelserne; mener desuden, at alle arbejdstagere skal have adgang til en samlet oversigt over, hvem deres arbejdsgivere er, og deres egne løn- og arbejdsrettigheder, enten i overensstemmelse med den kollektive overenskomst eller den nationale lovgivning, hvor det er relevant; opfordrer desuden til, at der indføres en EU-dækkende underleveranceansvarsforsikring inden for visse sektorer som f.eks. landbrugs- og kødindustrien, navnlig i tilfælde af arbejdskontrakter på stedet, og klare regler om underleverancer i almindelighed;

25.  erklærer, at covid-19-pandemien har medført øgede sundheds- og sikkerhedsrisici for millioner af arbejdstagere; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere direktivet om biologiske agenser (2000/54/EF) med henblik på at tilpasse det til globale pandemier og andre ekstraordinære omstændigheder med det formål at sikre fuld beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponeringsrisici; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ny strategisk ramme for sundhed og sikkerhed, et direktiv om arbejdsrelateret stress og muskel- og knoglelidelser, et direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen og en EU-strategi for mental sundhed med henblik på at beskytte alle arbejdstagere på arbejdspladsen; opfordrer til, at EU-OSHA's rolle styrkes for at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele Unionen; understreger, at investeringer i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen forbedrer jobkvaliteten og arbejdstagernes trivsel og bidrager til den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne;

26.  er bekymret over den begrænsede sociale mobilitet mellem generationerne og den øgede indkomstulighed; påpeger, at den høje grad af ulighed virker undergravende på de økonomiske resultater og potentialet for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe ulighed og forskelsbehandling; understreger, at medlemsstaterne bør udforme deres nationale skatte- og socialsikringssystemer på en måde, der mindsker uligheder, fremmer retfærdighed, beskytter husholdninger og familier og tilskynder til uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet og samtidig sikrer fuld overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og de klima- og miljømål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt; understreger, at investeringer i uddannelse og færdigheder samt bedre udformede skatte- og socialsikringssystemer er vigtige politiske redskaber til at mindske ulighed og fremme lige muligheder;

27.  opfordrer Kommissionen til at opfylde internationale juridiske forpligtelser i forbindelse med børns rettigheder, som medlemsstaterne (samt EU som helhed i tilfælde af visse rettigheder) har forpligtet sig til at opretholde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæiske børnegaranti i 2020; opfordrer til, at der gøres brug af alle muligheder i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 for at investere i børn, og til, at dens midler anvendes til at udvikle den potentielle merværdi af EU's børnegaranti i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom samt skadelige negative tendenser i forbindelse med demografiske forandringer i Europa; kræver, at medlemsstaterne udarbejder europæiske og nationale handlingsplaner for at sikre børns adgang til de fem centrale sociale rettigheder — adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring;

28.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en EU-børnegaranti, der bygger på den tresøjlede tilgang i Rådets henstilling fra 2013 om investering i børn, samt en rettighedsbaseret, omfattende og integreret strategi for bekæmpelse af fattigdom med et fastsat mål for fattigdomsbekæmpelse og en EU-ramme for nationale strategier for hjemløshed ved at vedtage "Housing First"-princippet samt en EU-strategiramme for romaer efter 2020 med konkrete mål og national finansiering; opfordrer Kommissionen til også at foretage en sammenlignende undersøgelse af de forskellige mindsteindkomstordninger i medlemsstaterne, som sikrer en social mindstebeskyttelse og et sikkerhedsnet for dem, der har behov for det, og til at fremhæve eksempler på bedste praksis med henblik på at fremlægge en ramme i denne henseende;

29.  understreger betydningen af den automatiske stabiliseringsdimension i velfærdssystemerne for at dæmpe de sociale chokbølger fra eksterne virkninger såsom recessioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte politikker, der skal genetablere sikkerhed i beskæftigelsen ved at yde social beskyttelse til alle typer arbejdstagere, bl.a. i tilfælde af afskedigelse; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til, på baggrund af ILO-henstilling nr. 202, som definerer social mindstebeskyttelse, at sikre og øge investeringer i sociale beskyttelsesordninger for at garantere, at de kan forebygge og udrydde fattigdom og uligheder og samtidig sikre deres bæredygtighed;

30.  glæder sig over, at mange medlemsstater under covid-19-pandemien har truffet ekstraordinære foranstaltninger for at forebygge og tackle hjemløshed ved at standse udsættelser og skaffe nødboliger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give adgang til boliger og til at levere bæredygtige, proaktive og reaktive løsninger med henblik på at udrydde hjemløshed inden 2030; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle bedre og mere harmoniserede data om hjemløshed og til at integrere hjemløshed i alle relevante politikker;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte specifikke forslag med henblik på at sikre en retfærdig omstilling med hensyn til forbedring af energieffektiviteten i boliger og til i tilstrækkelig grad at løse problemet med energifattigdom i forbindelse med målene og principperne i den grønne pagt;

32.  understreger, at løngennemsigtighed er afgørende for at bekæmpe urimelige lønforskelle og forskelsbehandling; glæder sig derfor over, at Kommissionen har til hensigt at indføre bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed, der bør omfatte et lønligestillingsindeks for mænd og kvinder og fuldt ud respektere de nationale arbejdsmarkedsparters uafhængighed; opfordrer indtrængende til en hurtig vedtagelse af disse foranstaltninger med henblik på at tackle de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og til at undgå yderligere kønsbaserede uligheder og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet; gentager behovet for integration af kønsaspektet i alle budget- og politikområder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme iværksætteri blandt kvinder og lette deres adgang til finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at genåbne forhandlingerne i Rådet om direktivet om kvinder i bestyrelser; opfordrer til en bedre inddragelse af barsels- og forældreorlov i pensionsrettigheder;

33.  er bekymret over den voksende forskelsbehandling og racisme i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke gennemførelsen af lovgivning, politik og praksis til bekæmpelse af forskelsbehandling og sætte en stopper for strukturel forskelsbehandling af mindretal i forbindelse med adgang til beskæftigelse og på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om vejledninger til forebyggelse af opdeling på arbejdsmarkedet af minoriteter, herunder etniske minoriteter, og om standarder for ikkediskriminerende ansættelsespolitikker til medlemsstater og arbejdsgivere, herunder anbefalinger om vedtagelse af ligestillingsplaner på virksomhedsniveau og i kollektive sektoraftaler samt etablering af taskforcer, der sætter fokus på mangfoldighed på arbejdspladserne, herunder bekæmpelse af stereotyper, fordomme og negative holdninger, og forebygger forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, løn og adgang til uddannelse; understreger, at disse ligestillingsplaner også bør anvendes til at fremme etnisk og kulturel mangfoldighed på arbejdspladsen, til at udarbejde interne regler mod racisme, relateret forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen, til at overvåge og revidere ansættelse, forfremmelse og fastholdelse af arbejdskraft ud fra ligestillingsområder med henblik på at påvise direkte eller indirekte diskriminerende praksisser, og til at vedtage korrigerende foranstaltninger for at mindske ulighederne inden for hvert af disse områder; opfordrer til, at disse ligestillingshandlingsplaner omfatter indsamling af data om ligestilling i overensstemmelse med standarder for beskyttelse af privatlivets fred og grundlæggende rettigheder med henblik herpå;

34.  påpeger behovet for at bekæmpe aldersrelateret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, herunder ved at øge bevidstheden om Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og ved at sikre mulighed for livslang læring gennem særligt tilpassede kurser og uddannelser;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilgængelig og prismæssigt overkommelig børnepasning og førskoleundervisning af høj kvalitet samt kort- og langtidspleje og sociale tjenesteydelser, herunder for ældre og personer med handicap, med henblik på at fremme uafhængige tilværelser og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud og hurtigt at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner; opfordrer til, at der udvikles en EU-ramme for pasnings- og plejeydelser for at fastsætte minimumsstandarder og kvalitetsretningslinjer;

36.  anerkender de europæiske omsorgspersoners afgørende rolle under pandemien; opfordrer til en europæisk plejestrategi for at sikre fair arbejdskraftmobilitet i denne sektor og forbedre arbejdsvilkårene for omsorgspersoner;

37.  påpeger, at den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, har forværret levestandarden for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende og langsigtet EU-handicapstrategi for tiden efter 2020 baseret på høringer af personer med handicap og de familiemedlemmer eller organisationer, der repræsenterer dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til afbødning af krisen i overensstemmelse med FN's handicapkonvention med henblik på at sikre beskyttelsen af rettigheder for personer med handicap, deres fulde og effektive deltagelse og inklusion i samfundet og deres lige muligheder og ikkediskriminerende adgang til varer, tjenesteydelser og fritidsaktiviteter; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at sikre personer med handicap adgang til arbejdsmarkedet ved at fjerne hindringer og erstatte dem med de muligheder, som digitalt arbejde giver, og ved at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse;

38.  er foruroliget over det stagnerende antal elever, der forlader skolen tidligt, særlig blandt marginaliserede grupper, og det voksende antal elever med dårlige resultater; understreger, at mangler i de grundlæggende regne- og læse- og skrivefærdigheder og digitale færdigheder er alvorlige hindringer for en meningsfuld deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at tilgængelig og inklusiv uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring af høj kvalitet er en ret for alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at investere i uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og uddannelse med skræddersyet støtte, styrke omskolings- og videreuddannelsesforanstaltninger, navnlig erhvervelse af digitale færdigheder, og fremme livslang læring med henblik på at give arbejdstagerne mulighed for at tilpasse sig ændrede arbejdsmarkedsbehov; understreger, at resultaterne i uddannelsessystemet påvirkes negativt af social udstødelse, forskelsbehandling, stereotype forestillinger, fattigdom og segregation, som ligeledes må bekæmpes; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en omfattende analyse af årsagerne til, at elever forlader skolen tidligt, herunder sociale aspekter, og til at fremsætte et forslag til håndtering af problemet;

39.  understreger, at matchning af kvalifikationer med færdigheder og jobmuligheder samt en hurtig anerkendelse og bedre certificering af erhvervskvalifikationer i EU kan bidrage til at skabe et velfungerende og inklusivt europæisk arbejdsmarked, og at et tættere samarbejde mellem uddannelsessystemer og virksomheder kan bidrage til dette mål; opfordrer medlemsstaterne til at få mest muligt ud af digitale løsninger på uddannelsesområdet under hensyntagen til den hurtige udvikling af teknologi og de fremtidige arbejdsmarkedsbehov;

40.  fremhæver, at kvalifikationer og certificerede kompetencer skaber merværdi for arbejdstagerne, hvilket forbedrer deres position på arbejdsmarkedet og kan overføres i arbejdsmarkedsovergange; opfordrer til, at den offentlige politik vedrørende færdigheder rettes mod certificering og validering af kvalifikationer og kompetencer; understreger, at der bør oprettes færdighedsbaserede kompensationsordninger i virksomheder, som har adgang til offentlige midler til opkvalificering af arbejdstagerne, efter aftale med arbejdstagernes repræsentanter, da denne ordning vil sikre et afkast på den pågældende offentlige investering;

41.  glæder sig over ajourføringen af dagsordenen for færdigheder i Europa, der har til formål at opfylde kravene til færdigheder og fremtidige udfordringer på EU's arbejdsmarked, i samfundet og i den økologiske og digitale omstilling; understreger, at ved at støtte udviklingen af de fornødne færdigheder, navnlig digitale færdigheder, vil produktiviteten blive øget, hvilket vil lette den økologiske og digitale omstilling til en grønnere og mere intelligent økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at tackle digitalisering, automatisering, mangel på kvalifikationer og misforhold mellem udbud og efterspørgsel og digital udelukkelse; understreger, at der bør lægges særlig vægt på unge, langtidsledige, ofre for kønsbaseret vold, personer med handicap, romaer og andre grupper, der risikerer forskelsbehandling; understreger det presserende behov for at etablere en færdighedsgaranti i overensstemmelse med principperne for ungdomsgarantien, således at alle europæere har mulighed for at modtage opkvalificering og omskoling af god kvalitet;

42.  understreger behovet for at tage fat på de sociale, økonomiske og miljømæssige sundhedsdeterminanter; opfordrer til, at der oprettes en europæisk sundhedsunion, stresstest af EU's sundhedssystemer, minimumsstandarder for sundhedspleje af høj kvalitet, en europæisk sundhedsberedskabsmekanisme samt styrkede EU's sundhedsagenturer og civilbeskyttelseskapaciteter, der alle er baseret på principperne om solidaritet, ikke-forskelsbehandling, strategisk autonomi og samarbejde, hvor folkesundhedshensyn er kernen i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter som nedfældet i traktaten, med en systematisk vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af alle relevante politikker og særlig opmærksomhed på sundhedspleje og behandling af de ældre; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til menneskecentrerede og tilgængelige sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder effektiv og velfinansieret universel forebyggende sundhedspleje og sundhedsfremme for alle; glæder sig over skiftet i det europæiske semester fra besparelser til resultatorientering og sundhedsresultater for sundhedspleje; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at tackle sundhedsmæssige uligheder mellem og inden for EU's medlemsstater, udvikle fælles indikatorer og metoder til overvågning af sundhed og sundhedssystemernes resultater med henblik på at mindske uligheder og identificere og prioritere områder, hvor der er behov for forbedringer og øget finansiering; mener, at Kommissionen bør evaluere effektiviteten af foranstaltninger med henblik på at begrænse uligheder på sundhedsområdet, der skyldes politikker, som omfatter sociale, økonomiske og miljømæssige risikofaktorer;

43.  gentager, at retsstatsprincippet – herunder uafhængige og effektive retsvæsener, en høj standard inden for offentlige forvaltninger og offentlige indkøb og solide rammer for korruptionsbekæmpelse – har stor betydning, idet det danner grundlag for et sundt erhvervsklima, velfungerende arbejdsmarkeder og en korrekt anvendelse af EU-midler; understreger, at vurderingen af retsstatsprincippet og retsvæsenets effektivitet derfor fortsat bør medtages i det europæiske semester; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den reviderede europæiske socialpagt;

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(2) EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1.
(3) EUT L 130 af 24.4.2020, s. 7.
(4) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5.
(5) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 196.
(6) EUT L 185 af 11.7.2019, s. 44.
(7) EUT C 205 af 19.6.2020, s. 3.
(8) EUT L 138 af 13.5.2014, s. 5.
(9) EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11.
(10) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
(11) EUT C 155 af 25.5.2011, s. 10.
(12) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93.
(13) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.
(14) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.
(15) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141.
(16) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0033.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0202.
(18) EUT C 134 af 24.4.2020, s. 16.
(19) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 9.
(20) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.
(21) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.
(22) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.
(23) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(24) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(25) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 157.
(26) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 117.
(27) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 25.
(28) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0205.
(29) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(30) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.
(31) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.
(32) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.


Skovrydning
PDF 244kWORD 93k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning (2020/2006(INL))
P9_TA(2020)0285A9-0179/2020

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til artikel  192, stk. 1, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) – Forslag til EU-handlingsplan (COM(2003)0251),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter (EU-tømmerforordningen)(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(3),

—  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling for 2030, navnlig mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion og nr. 15 om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtig skovforvaltning, bekæmpe ørkendannelse og standse udpining af jorden og tab af biodiversitet,

—  der henviser til Parisaftalen, som blev indgået på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21),

—  der henviser til undersøgelsen af due diligence-krav i hele forsyningskæden, som er bestilt af Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere (2020),

—  der henviser til fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') undersøgelse fra september 2020 med titlen "An EU legal framework to halt and reverse EU-driven global deforestation – European added value assessment" (En EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning – evaluering af den europæiske merværdi)(4),

—  der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 16. december 2019 om meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove,

—  der henviser til Amsterdamerklæringen om bekæmpelse af skovrydning i forbindelse med landbrugsråvarer i europæiske lande af 7. december 2015,

—  der henviser til FN's program for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse (REDD+),

—  der henviser til FN's strategiske plan for skove 2017-2030 (UNSPF), som fastlægger seks globale skovmål og 26 tilknyttede delmål, der skal nås senest i 2030,

—  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, som blev vedtaget den 17. juni 1994,

—  der henviser til de nationale platforme for bæredygtige råvarer, der er udviklet af FN's udviklingsprogram (UNDP),

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(5),

—  der henviser til den amerikanske menneskerettighedskonvention fra 1969,

—  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1987,

—  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk fra 1989,

—  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007,

—  der henviser til OECD's/FAO's retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget,

—  der henviser til FAO's rapport om status over verdens skove 2020,

—  der henviser til FAO's publikation om status over verdens skove 2018 – skovveje til bæredygtig udvikling, FAO (2018),

—  der henviser til FAO's opgørelse af verdens skovressourcer 2015 – FRA's dataregister 2015,

—  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) fra 1973,

—  der henviser til biodiversitetskonventionen fra 1992 og den dermed forbundne Cartagenaprotokol fra 2000 om biosikkerhed samt Nagoyaprotokollen fra 2010 om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer,

—  der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser af 6. maj 2019 fra FN's Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

—  der henviser til FN's principper for ansvarlige investeringer fra 2006,

—  der henviser til de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, som blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i 2011, samt til OECD's retningslinjer om multinationale virksomheder, som blev opdateret i 2011,

—  der henviser til den særlige rapport om klimaændringer og landarealer af 8. august 2019 fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

—  der henviser til det globale program for bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter under FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC),

—  der henviser til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev vedtaget den 25. juni 1998 i Århus af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa,

—  der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(6),

—  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(7),

—  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove(8),

—  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(9),

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing(10),

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af naturressourcer i udviklingslandene: skove(11),

—  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(12),

—  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(13),

—  der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove(14),

—  der henviser til "Forest pledge" af 21. marts 2019, hvor mange siddende medlemmer af Europa-Parlamentet forpligtede sig til at fremme politikker til beskyttelse og genopretning af skove verden over og til at anerkende og sikre skovfolks territorier og rettigheder,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2018 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats til beskyttelse og genopretning af verdens skove" (COM(2019)0352),

—  der henviser til Kommissionens feasibilityundersøgelse fra januar 2018 om muligheder for at intensivere EU's indsats mod skovrydning,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020)0380),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020)0381),

—  der henviser til erklæringen fra april 2018 fra repræsentanter for civilsamfundet om EU's rolle i beskyttelsen af skove og rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0179/2020),

A.  der henviser til, at biologisk mangfoldige skove er naturlige kulstofdræn, der er uundværlige i kampen mod klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og at de seneste videnskabelige vurderinger tyder på, at en begrænsning til 1,5 °C vil betyde, at skaderne på mennesker og naturlige økosystemer vil blive begrænset betydeligt i forhold til scenariet med 2° C(15), samt hvad angår tilpasning til klimaændringer og bevarelse af biodiversiteten; der henviser til, at ikke bare afskovede områder, men også skove, der er blev forringet af menneskers indgriben, kan blive en kilde til CO2;

B.  der henviser til, at skovene huser 80 % af Jordens biodiversitet og dækker 30 % af dens overflade(16); der henviser til, at skovene udgør en vital sammenhængende infrastruktur for nogle af klodens tætteste, mest følsomme og forskelligartede økosystemer; der henviser til, at skovrydning udgør den alvorligste trussel for 85 % af de truede eller udryddelsestruede arter, og at 58 % af alle hvirveldyr allerede forsvandt fra Jordens overflade mellem 1970 og 2012 på grund af skovrydning(17);

C.  der henviser til, at skove er eksistensgrundlag og indtægtskilde for omkring 25 % af verdens befolkning(18), og at ødelæggelsen af dem har alvorlige konsekvenser for de mest sårbare, herunder oprindelige folk, der er stærkt afhængige af skovøkosystemerne;

D.  der henviser til, at emissioner, der skyldes ændringer af arealanvendelsen, oftest på grund af skovrydning, tegner sig for omtrent 12 % af de globale drivhusgasemissioner og er den næststørste årsag til klimaændringer efter afbrænding af kul, olie og gas(19);

E.  der henviser til, at primærskovene er særlig hårdt ramt af skovrydning; der henviser til, at primærskovene rummer meget store kulstoflagre og er kendetegnet ved enestående biodiversitetsniveauer og økologiske betingelser og derfor ikke kan erstattes af nyplantede skove; understreger, at skovrejsning, der udføres på en måde, der er forenelig med beskyttelse og forbedring af lokale økosystemer, kan spille en rolle i kampen mod klimaændringer;

F.  der henviser til, at det for at hjælpe med at tackle tabet af biodiversitet og klimakriser er vigtigt, at skovene beskyttes og genoprettes på en sådan måde, at det maksimerer deres kapacitet til kulstoflagring og beskyttelse af biodiversitet; der henviser til, at dette medfører mange fordele, eftersom det fremmer væksten af de eksisterende skove til deres maksimale kulstoflagringspotentiale og samtidig genopretter tidligere forringede økosystemer og giver organisk materiale mulighed for at blive nedbrudt og også beskytter biodiversitet samt jord, luft, land og vand;

G.  der henviser til et stigende pres i offentligheden globalt for udlægning af uproduktiv skov, hvilket ofte er i stærk modstrid med den forværrede skovtilstand;

H.  der henviser til, at skove har vigtige økosystemfunktioner for samfundet, bl.a. ren luft, vandløbsregulering, CO2-reduktion, beskyttelse mod vand- og vinderosion, levesteder for dyr og planter, genopretning af forringede jordarealer og modstandsdygtighed over for klimaforandringer; der henviser til, at den naturlige regulering af vandmængder i skove er blevet anslået til mellem 1 360 og 5 235 USD (2007-tal)(20) pr. hektar pr. år, og at denne "naturlige tjeneste" påvirkes kraftigt af skovrydning; der henviser til, at skove og biodiversitet også har en iboende værdi ud over deres værdi for mennesker, herunder som kulstoflagre, som ikke kan værdisættes eller kvantificeres;

I.  der henviser til, at skove har en kulturel, social og åndelig værdi for mange mennesker og folk;

J.  der henviser til, at skovdækningen i Unionen ganske vist er steget i løbet af de sidste årtier, men at tabet af skovdækning på verdensplan er steget støt gennem de seneste 18 år, og at 3,8 mio. hektar primærregnskove blev ødelagt alene i 2019(21);

K.  der henviser til, at skovrydning, skovforringelse og omlægning af verdens skove forværrer truslen mod oprindelige folk og lokalsamfund, som udsættes for menneskerettighedskrænkelser, angreb og drab som reaktion på deres bestræbelser på at beskytte deres skove, jord og miljøet, og at der i gennemsnit blev myrdet over tre jord- og miljøforkæmpere hver uge i 2018, og at mere end 300 mennesker blev dræbt i konflikter om ressourcer og arealanvendelse i Amazonområdet alene i det seneste årti(22);

L.  der henviser til, at klimaændringer, tab af biodiversitet på verdensplan og ødelæggelse samt ændringer af naturlige økosystemer, herunder skove, har alvorlige følger for dyrelivets levesteder og fører til stigende kontakt mellem vilde dyr, mennesker og husdyr, hvilket øger risikoen for nye udbrud af epidemier og pandemier, der stammer fra vilde dyr; der henviser til, at Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) bekræfter, at stigningen i nye smitsomme sygdomme falder sammen med den stedse hurtigere rydning af tropeskove, som især hænger sammen med plantning af oliepalmer eller sojabønner(23); der henviser til, at mere end to tredjedele af nye smitsomme sygdomme stammer fra dyr, og at langt størstedelen stammer fra vilde dyr; der henviser til, at beskyttelse og genopretning af biodiversitet og velfungerende økosystemer derfor er afgørende for, at vi kan blive mere modstandsdygtige, og for at forebygge, at sygdomme kan opstå og spredes i fremtiden;

M.  der henviser til, at vand er en værdifuld ressource; der henviser til, at mangel på eller utilstrækkelig gennemførelse af en retlig ramme for beskyttelse af vandressourcer gør det umuligt at kontrollere anvendelsen af denne ressource og åbner mulighed for overudnyttelse, forurening og water grabbing; der henviser til, at dette er ødelæggende for økosystemer nedstrøms og for lokalsamfund; der henviser til, at der forekommer tilfælde af water grabbing som følge af produktion af råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer(24);

N.  der henviser til, at bæredygtig forvaltning af skovressourcer og vedvarende råmaterialer samt anvendelse af skovområder på en måde og med en hastighed, som bevarer deres biodiversitet, gendannelsesevne, vitalitet og potentiale til nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke forårsager skade på andre økosystemer, er et vigtigt element i den overordnede politiske tilgang til at standse skovrydning, både på EU-plan og globalt plan;

O.  der henviser til, at forbruget i Unionen skønnes at bidrage til mindst 10 % af den globale skovrydning;

P.  der henviser til betydningen af at fremme bæredygtig kost ved at øge forbrugernes bevidsthed om betydningen af forbrugsmønstre og oplyse om kost, der er bedre for det menneskelige helbred og har et mindre miljøaftryk;

Generelle bemærkninger

1.  understreger, at udvidelsen af landbrugsarealer tegner sig for omkring 80 % af verdens samlede skovrydning(25); understreger i denne forbindelse, at det i Kommissionens meddelelse om intensivering af EU's indsats til beskyttelse og genopretning af verdens skove fra juli 2019 anerkendes, at Unionens efterspørgsel efter produkter som palmeolie, kød, soja, kakao, majs, træ, gummi, herunder i form af forarbejdede produkter eller tjenesteydelser, er en stor drivkraft bag skovrydning, skovforringelse, ødelæggelse af økosystemer og tilknyttede krænkelser af menneskerettighederne i hele verden og udgør omkring 10 % af den globale skovrydning udtrykt i det samlede endelige forbrug(26); bemærker endvidere, at Unionens forbrug af andre råvarer såsom bomuld, kaffe, sukkerrør, raps og rejer opdrættet i mangroveskove også bidrager til den globale skovrydning;

2.  påpeger, at bevarelsen af skove på verdensplan og forebyggelsen af skovforringelse er nogle af de største udfordringer for bæredygtig udvikling i vor tid, uden hvilke målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og den grønne pagt ikke kan opfyldes; understreger, at den bæredygtige udnyttelse af skove og økosystemer mange steder i verden ikke kan sikres med de nuværende politikker;

3.  bemærker med den største bekymring, at tabet af skovdækning i perioden fra 2014-2018 er steget med 43 % til et gennemsnitligt tab på 26,1 mio. hektar om året sammenlignet med 18,3 mio. hektar om året i perioden fra 2002-2013; er navnlig bekymret over tabet af primærskove, eftersom der i de tre seneste år med tilgængelige data (2016, 2017 og 2018) er registreret de højeste tabsprocenter i dette århundrede, idet skovrydningen alene i den brasilianske del af Amazonas er steget med 88 % i juni 2019 sammenlignet med juni 2018; påpeger, at ødelæggelse og forringelse af naturskove ikke kun foregår i tropiske områder, men overalt i verden, herunder i Unionen og i dets umiddelbare nabolande;

4.  beklager, at det nuværende globale skovareal kun ligger på omkring 68 % af de beregnede førindustrielle niveauer, og at skovdækningen blev reduceret med 290 mio. hektarer på grund af landrydning og træproduktion mellem 1990 og 2015, og at de uberørte skove (landarealer på mere end 500 km2, hvor satellitbilleder ikke påviser menneskelig indblanding) blev reduceret med 7 % mellem 2000 og 2013(27);

5.  noterer sig også, at ændringer i og ødelæggelse af levesteder, som indskrænker de naturlige skovområder, har alvorlige konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed på globalt plan og griber ind i biodiversiteten, navnlig i kraft af den øgede forekomst af zoonoser (der har forårsaget 50 pandemier i de seneste 30 år), senest covid‑19‑pandemien;

6.  bemærker med bekymring, at forskningen efter det tragiske covid-19-udbrud stadig bekræfter en bekymrende forbindelse mellem zoonotiske sygdomme og skovrydning, klimaændringer og tab af biodiversitet;

7.  fremhæver, at primærskove er uerstattelige, og at tabet af primærskove ikke kan opvejes af nogen ny skovbaseret tilgang; bemærker, at standsning af skovrydning og skovforringelse kombineret med beskyttelse af eksisterende skove, bæredygtig genopretning, skovrejsning og genplantning af skov på en sådan måde, at skovenes kapacitet til CO2-lagring og beskyttelse af biodiversitet maksimeres, kan sikre eksistensgrundlag, øge den lokale befolknings indtægter og skabe muligheder for økonomisk udvikling; understreger i denne forbindelse betydningen af at fremme agroøkologi og bæredygtig landbrugsproduktion på globalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, forhindre ubæredygtig arealanvendelse og forvaltningspraksis, håndtere naturlige forstyrrelser og afbøde klimaændringer;

8.  understreger, at eksistensen af store skovområder bidrager til at forhindre ørkendannelse i kontinentale områder; foreslår, at der i høj grad også fokuseres på beskyttelsen af skove som en vandkilde inden for udviklings- og handelspolitikker; fremhæver f.eks., at helt op til 40 % af den samlede nedbør i det etiopiske højland – den vigtigste kilde til Nilen – stammer fra vand, der genbruges fra skove i Congobækkenet, og at standsning af skovrydningen i denne region også er relevant for krisen vedrørende klimaflygtninge;

9.  understreger, at årsagerne til skovrydning rækker ud over skovsektoren i sig selv og vedrører en lang række spørgsmål såsom jordbesiddelse, svag forvaltningspraksis og lovhåndhævelse, beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, klimaændringer, demokrati, menneskerettigheder og politisk frihed, niveauet for vareforbrug, stor afhængighed af import af foder, landbrugspolitikker samt mangel på offentlige politikker, der fremmer og skaber incitamenter til bæredygtigt og lovligt producerede råvarer, der stammer fra bæredygtige og lovlige kilder; minder om, at kvinder fra oprindelige folk og kvindelige landbrugere spiller en central rolle i beskyttelsen af skovøkosystemer; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at håndtere skovrydning på en holistisk måde ved hjælp af sammenhængende og juridisk bindende politiske rammer, samtidig med at beskyttelsen af økosystemer sikres; mener, at ligestilling mellem kønnene inden for skovbrugsuddannelse er et centralt punkt i en bæredygtig forvaltning af skovene, som bør afspejles i Unionens politikker;

10.  noterer sig, at skovrydning i mange lande skyldes mangel på relevante politikker (som f.eks. arealplanlægning), uklare regler for besiddelse af og rettigheder til jord, dårlig forvaltningspraksis og manglende lovhåndhævelse, ulovlige aktiviteter og manglende investeringer i bæredygtig skovforvaltning;

11.  bemærker, at Europa-Parlamentet siden december 2015 har vedtaget 40 indsigelser mod importen af genmodificerede fødevarer og foderprodukter, hvoraf 11 var rettet mod importen af genmodificeret soja; minder om, at en af grundene til at gøre indsigelse mod denne import var skovrydningen knyttet til dyrkningen i lande som f.eks. Brasilien og Argentina, hvor soja nærmest udelukkende er genmodificeret med henblik på brug sammen med pesticider; bemærker, at en nylig fagfællebedømt videnskabelig undersøgelse foretaget af forskere i hele Unionen har vist, at Unionen har det største CO2‑aftryk i verden på grund af sojaimport fra Brasilien – 13,8 % større end Kina, der er den største importør af soja i verden; bemærker, at Unionens store CO2‑aftryk på dette område skyldes andelen af emissioner fra indlejret skovrydning(28); bemærker endvidere, at soja ifølge Kommissionen historisk set har været Unionens primære bidrag til global skovrydning og relaterede emissioner, idet den har stået for næsten halvdelen af den skovrydning, der er indlejret i al import til Unionen(29);

12.  henleder opmærksomheden på, at produktionen af genmodificerede organismer er en vigtig drivkraft bag skovrydning, navnlig i Brasilien og Argentina, og mener, at importen af genmodificerede organismer til Unionen bør bringes til ophør; minder om, at kødforbruget, selv inden for EU, bidrager til skovrydning uden for Unionen ved at øge efterspørgslen efter billigt genmodificeret dyrefoder, navnlig import af genmodificerede sojabønner;

13.  noterer sig, at omlægning af enge og landbrugsjord, som oprindeligt blev brugt til fødevare- og foderproduktion, til produktion af biomassebrændsler (indirekte ændringer i arealanvendelsen) også kan påvirke skove negativt;

Frivillig tredjepartscertificering og -mærkning

14.  glæder sig over, at erhvervslivet i stigende grad er opmærksomt på problemet med global skovrydning, skovforringelse og ødelæggelse af økosystemer, behovet for corporate action og de dertil hørende forpligtelser, og i stigende grad opfordrer til gennemsigtige, konsekvente, ensartede og solide krav, som kan håndhæves, til bæredygtige forsyningskæder, herunder en reduceret efterspørgsel efter råvarer, der udgør en risiko for skovene; bemærker, at visse virksomheder har taget New York-erklæringen om skove fra 2014 til sig og har truffet foranstaltninger til tackling af skovrydning, men at disse desværre ofte ikke er ambitiøse nok, kun dækker dele af forsyningskæden og ikke er udformet til at håndtere mange indbyrdes forbundne drivkræfter bag skovrydning(30), hvorfor de ikke lever op til deres påstande om bæredygtighed og de bebudede tilsagn; understreger i denne forbindelse, at virksomhedernes frivillige forpligtelser til bekæmpelse af skovrydning endnu ikke har været tilstrækkelige til at standse den globale skovrydning;

15.  påpeger, at tredjepartscertificeringsordninger har spillet en vigtig rolle med hensyn til at bringe erhvervslivet og civilsamfundet sammen for at udvikle en fælles forståelse af problemet med skovrydning; bemærker imidlertid, at frivillige tredjepartscertificeringsordninger ganske vist har bidraget til at udvikle god praksis, men at disse ordninger ikke i sig selv kan standse og vende den globale skovrydning og forringelsen af økosystemet og kun bør supplere bindende foranstaltninger; bemærker, at en frivillig tredjepartscertificering kan være et supplerende redskab til vurdering og afbødning af risici for skovrydning, når den udformes og gennemføres fuldt ud i overensstemmelse med de veldefinerede, målbare og ambitiøse bæredygtighedskriterier, den bygger på, certificerings- og akkrediteringsprocessens robusthed, uafhængig overvågning og uafhængige efterlevelsesordninger, muligheder for at overvåge forsyningskæden og forsvarlige krav om beskyttelse af primærskove og andre naturlige skove og fremme af bæredygtig skovforvaltning;

16.  bemærker, at tredjepartscertificering og ‑mærkning alene ikke er effektive til at forhindre råvarer og produkter, som udgør en risiko for skove og økosystemer, i at få adgang til Unionens indre marked; understreger derfor, at tredjepartscertificering kun kan supplere, men ikke erstatte virksomheders grundige obligatoriske due diligence-procedurer, som også sikrer deres sociale og miljømæssige ansvar i henhold til princippet om, at "forureneren betaler", som er fastsat i artikel 191 i TEUF;

17.  er bekymret for, at de mange forskellige certificeringsordninger og mærkninger forvirrer forbrugerne og hæmmer deres muligheder for at træffe et informeret valg; understreger i denne forbindelse, at det bør overvejes at harmonisere oplysningspligten;

18.  understreger, at en politisk foranstaltning, der udelukkende afhænger af forbrugernes valg, uretmæssigt overfører ansvaret for at købe skovrydningsfri produkter til forbrugerne, hvilket ikke er tilstrækkeligt effektivt til at mainstreame en mere bæredygtig produktion; mener, at forbrugeroplysninger om skovrydningsfri produkter kan være et effektivt redskab som supplement til den retlige ramme om due diligence og til at arbejde med efterspørgselssiden på området; opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere skovrydningsspørgsmål yderligere i EU-miljømærket, grønne offentlige udbud og andre initiativer i forbindelse med den cirkulære økonomi som led i et omfattende sæt af foranstaltninger og initiativer til at sikre skovrydningsfri forsyningskæder; opfordrer endvidere Kommissionen til at medtage risikoen for skovrydning og forringelse af økosystemerne blandt kriterierne for grønne anprisninger i Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF(31) og til at indføre en EU‑forhåndsgodkendelsesordning for at tillade brugen af grønne anprisninger;

19.  bemærker, at der indtil videre ikke findes nogen regler, der forbyder markedsføring på EU-markedet af produkter, der har bidraget til ødelæggelsen af skove; bemærker, at selv tømmer, der er fældet lovligt i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning, kan bidrage til skovrydning og stadig kan få fri adgang til EU-markedet; bemærker derfor, at forbrugere af mange råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer i Unionen, ikke har nogen garanti for, at disse produkter ikke har bidraget til skovrydning, og at forbrugerne derfor uden skyld, ufrivilligt og uden at vide det bidrager til skovrydning;

20.  bemærker, at kriterierne for, hvad der udgør "skovrydningsfrie" råvarer eller produkter, som ligger til grund for certificeringsordninger, ikke altid har været omfattende nok, idet de undertiden kun dækker nogle af de relevante ingredienser i et produkt, kun dele af et produkts livscyklus eller benytter en utilstrækkelig definition af "skovrydningsfri", hvilket kan føre til, at virksomheder udvælger de mindst krævende mærker og udvander ambitionerne for certificering i almindelighed;

Obligatoriske regler baseret på due diligence

21.  glæder sig i denne forbindelse over et stort antal virksomheders opfordringer til at indføre EU-regler for obligatorisk due diligence i forsyningskæderne for råvarer, der udgør en risiko for skove;

22.  minder om sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt og om sit krav om, at Kommissionen hurtigst muligt forelægger et forslag til en EU-ramme baseret på due diligence for at sikre bæredygtige og skovrydningsfrie forsyningskæder for produkter, der markedsføres i EU, med særlig fokus på tackling af hovedårsagerne til importeret skovrydning, og i stedet tilskynder til import, der ikke medfører skovrydning i udlandet, idet der tages hensyn til den økonomiske betydning af råvareeksporten for udviklingslandene, navnlig for smålandbrugere, og til tilbagemeldinger fra alle interessenter, navnlig SMV'er;

23.  minder om, at Kommissionen i sin meddelelse fra 2008 om skovrydning satte et mål om at standse det globale tab af skovdække senest i 2030 og mindske bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % senest i 2020, selv om den samtidig advarer om, at det andet mål næsten med sikkerhed ikke vil blive nået;

24.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at tackle den globale skovrydning og skovforringelse, men anmoder om en mere ambitiøs politisk tilgang; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag – ledsaget af en konsekvensanalyse – til en EU-retlig ramme baseret på obligatorisk due diligence, rapportering, offentliggørelse og krav vedrørende tredjeparts bidrag samt erstatningsansvar og sanktioner i tilfælde af misligholdelse af forpligtelser for alle virksomheder, der for første gang bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, og produkter, der er afledt af disse råvarer, i omsætning på EU-markedet, samt adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder for ofre for overtrædelser af disse forpligtelser; mener, at der bør indføres sporbarhedsforpligtelser for forhandlere på EU-markedet, navnlig med hensyn til identificeringen af oprindelsen af råvarerne og de produkter, der er afledt heraf, på det tidspunkt, hvor de bringes i omsætning på Unionens indre marked, for at sikre bæredygtige og skovrydningsfri værdikæder som fastsat i bilaget til denne beslutning; understreger, at den samme retlige ramme også bør gælde for alle finansielle institutioner, som har tilladelse til at operere i EU, og som leverer penge til virksomheder, der høster, udvinder, fremstiller, forarbejder eller forhandler råvarer og afledte produkter, som udgør en risiko for skove og økosystemer;

25.  mener, at Unionen er nødt til at sikre, at det kun fremmer globale forsyningskæder og finansielle strømme, som er bæredygtige og skovrydningsfri og ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne; er overbevist om, at obligatoriske bæredygtighedsregler på et stort marked såsom Unionens har potentiale til at styre den globale produktionspraksis i retning af større bæredygtighed;

26.  påpeger, at fastlæggelsen af, hvilke råvarer der udgør en risiko for skove og økosystemer, og som skal være omfattet af denne EU‑retlige ramme, bør ske på grundlag af en objektiv, gennemsigtig og videnskabeligt baseret vurdering af, om disse råvarer er forbundet med ødelæggelse og forringelse af skove og økosystemer med stort kulstoflager og stor biodiversitet, og deres indvirkning på oprindelige folks rettigheder og menneskerettigheder generelt;

27.  understreger, at en sådan EU-retlig ramme ikke kun bør sikre lovligheden af høst, fremstilling, udvinding og forarbejdning i oprindelseslandet af råvarer og afledte produkter, som udgør en risiko for skove og økosystemer, men også bæredygtigheden af denne høst, fremstilling, udvinding og forarbejdning;

28.  understreger, at adskillige undersøgelser(32) viser, at en retlig ramme, der forhindrer, at produkter med forbindelse til skovrydning bringes i omsætning på Unionens indre marked, ikke vil få nogen indvirkning på mængden af og prisen på de råvarer, som sælges i EU, og som er omfattet af bilaget til denne beslutning, og at virksomhedernes ekstra udgifter til at gennemføre disse retlige forpligtelser er minimale;

29.  fremhæver bidraget fra ikkestatslige organisationer, miljøaktivister, industrisammenslutninger og whistleblowere til bekæmpelse af ulovlig skovhugst, der resulterer i skovrydning, tab af biodiversitet og øgede drivshusgasemissioner;

30.  bemærker, at en sådan EU-retlig ramme også bør udvides til at omfatte andre økosystemer, der ikke er skovarealer, f.eks. hav- og kystøkosystemer, vådområder, tørvemoser og savanner, men som også har et stort kulstoflager og en stor biodiversitet, for at undgå, at presset overføres til disse steder;

31.  mener, at disse forpligtelser bør gælde for alle aktører, der bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer (FERC), i omsætning på EU-markedet, uanset deres størrelse eller registreringssted, efter at en omhyggelig undersøgelse har konkluderet, at dette er funktionelt og anvendeligt for alle aktører på markedet, herunder SMV'er; anerkender, at de foranstaltninger, der følger af aktørens risikovurdering, skal stå i et rimeligt forhold til omfanget af de risici, der er forbundet med den pågældende råvare, men mener, at det på et opsplittet slutmarked er afgørende at medtage såvel mindre som større virksomheder for at sikre større virkning og større tillid blandt forbrugerne; understreger, at den lovgivningsmæssige ramme ikke må medføre urimelige byrder for små og mellemstore producenter, herunder smålandbrugere, eller forhindre deres adgang til markeder og international handel på grund af manglende kapacitet; understreger derfor behovet for en koordineret støttemekanisme for SMV'er på EU-plan for at sikre deres forståelse, beredskab og evne til at producere i henhold til miljø- og menneskerettighedskravene;

32.  understreger, at mange EU-virksomheder i forsyningskæden er SMV'er, og opfordrer derfor til en effektiv SMV-venlig gennemførelse, der begrænser virksomhedernes administrative byrder til et uundgåeligt minimum; mener, at der bør indføres et hurtigt varslingssystem for at advare virksomheder, når de importerer fra områder, hvor der er risiko for skovrydning;

33.  mener, at EU-dækkende obligatoriske due diligence-krav vil give virksomheder fordele ved at skabe lige konkurrencevilkår, idet konkurrenter vil skulle overholde de samme standarder, og vil garantere retssikkerhed i modsætning til et kludetæppe af forskellige foranstaltninger på nationalt plan;

34.  minder om resultaterne af undersøgelsen af due diligence-kravene gennem forsyningskæden, som Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere havde bestilt, og som viser, at et flertal af de virksomheder, der har besvaret undersøgelsen, er enige i, at obligatorisk due diligence vil have en positiv indvirkning på menneskerettighederne og miljøet;

35.  understreger, at digitalisering og nye teknologiske værktøjer skaber mulighed for at tilbyde hidtil usete løsninger til virksomhederne med henblik på at identificere, forebygge, afbøde og redegøre for virkningerne for menneskerettighederne og miljøet;

36.  mener, at en fremtidig retlig ramme om varer, der indebærer en risiko for skovene, bør være baseret på erfaringer fra FLEGT-handlingsplanen, EU-tømmerforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821(33) ("forordningen om konfliktmineraler"), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU(34) ("direktivet om ikkefinansiel rapportering"), lovgivningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) samt andre EU-initiativer til regulering af forsyningskæder;

37.  glæder sig over den igangværende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering og opfordrer Kommissionen til at øge kvaliteten og omfanget af ikkefinansielle oplysninger, navnlig finansielle institutioners rapportering om miljøaspekter, og til at fremme integreringen af skovrelevante overvejelser i virksomhedernes sociale ansvar;

EU-tømmerforordningen og frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler

38.  er overbevist om, at EU-tømmerforordningen, navnlig dens due diligence-krav, er en god model at bygge videre på i forbindelse med udarbejdelsen af en fremtidig EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning, men at den manglende gennemførelse, de begrænsede træprodukter, der er omfattet, og håndhævelsen af EU-tømmerforordningen betyder, at den ikke lever op til sin hensigt eller opfylder sit formål; mener derfor, at der kan drages erfaringer fra EU-tømmerforordningen for at sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af en fremtidig EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning; minder om, at lovligheden af skovhugst og handel med skovprodukter i øjeblikket er omfattet af EU-tømmerforordningen, og understreger derfor, at dobbeltregulering i den fremtidige EU-retlige ramme bør undgås, og at foranstaltninger, der regulerer lovlig og ulovlig skovhugst og handel med skovprodukter, bør harmoniseres;

39.  opfordrer Kommissionen til at vurdere den mulige medtagelse af råvarer, der er omfattet af EU-tømmerforordningen, i anvendelsesområdet for forslaget om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning, idet der tages hensyn til den kommende kvalitetskontrol af EU-tømmerforordningen, og idet det sikres, at målene i FLEGT-handlingsplanen forfølges; mener, at Kommissionen i den forbindelse også bør vurdere de potentielle konsekvenser for de nuværende frivillige partnerskabsaftaler, og at der bør sørges for tæt involvering af de tømmerproducerende EU-lande i denne henseende;

40.  glæder sig over de gode resultater, som samarbejdet med tredjelande inden for rammerne af EU's FLEGT-handlingsplan og de frivillige partnerskabsaftaler har vist med hensyn til at imødegå problemet med ulovlig skovhugst på udbudssiden, og understreger, at dette arbejde bør intensiveres, navnlig med hensyn til overvågning og kontrol, men også med hensyn til at tilbyde kapacitetsopbygning; understreger, at de frivillige partnerskabsaftaler udgør en meget effektiv ramme for etablering af gode partnerskaber med disse lande, og at nye frivillige partnerskabsaftaler med yderligere partnere bør fremmes; opfordrer Unionen til at forhøje finansieringen til FLEGT;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en fuldstændig gennemførelse af EU's FLEGT-arbejdsplan for 2018-2022;

42.  glæder sig over Kommissionens kommende kvalitetskontrol af FLEGT-forordningen og af EU-tømmerforordningen som en lejlighed til at styrke håndhævelsen af dem og yderligere forbedre gennemførelsen af dem samt til at udvide deres anvendelsesområde til at omfatte f.eks. tryksager, trævarer og konflikttømmer og styrke civilsamfundets rolle;

43.  gentager sit krav om, at import af tømmer og træprodukter bør kontrolleres grundigere ved EU-grænserne med henblik på at sikre, at de importerede produkter rent faktisk er i overensstemmelse med kriterierne for indførsel i Unionen; opfordrer til en rettidig og effektiv gennemførelse af EU-toldkodeksen og en styrkelse af de nationale toldmyndigheders kapacitet til at sikre en bedre harmonisering og gennemførelse af den; understreger, at Kommissionen skal sikre, at toldkontrol i hele Unionen følger de samme standarder i form af en direkte, fælles toldkontrolmekanisme i koordination med medlemsstaterne og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet;

44.  mener, at handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer, kan være nyttige med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden, og bemærker, at FLEGT-modellen med frivillige partnerskabsaftaler er én mulighed;

45.  mener, at forslaget bør sikre, at der er retssikkerhed for alle relevante interessenter i alle nye EU-dækkende foranstaltninger og rammer vedrørende den nuværende brug af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og licenser for at sikre, at der er interesse i at investere i eksport af skovrydningsfri varer til EU; tilskynder desuden Kommissionen til at etablere handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden;

Handel og internationalt samarbejde

46.  understreger, at handels- og investeringspolitikken skal revideres med henblik på at tackle den globale skovrydning på en mere effektiv måde og ved at skabe lige konkurrencevilkår på globalt plan og tage højde for forbindelsen mellem handelsaftaler og global biodiversitet og skovøkosystemer;

47.  gentager, at Unionens handels- og investeringspolitik, herunder frihandelsaftalen med Mercosur, bør omfatte bindende kapitler om bæredygtig udvikling, som kan håndhæves, og som fuldt ud respekterer de internationale forpligtelser, navnlig Parisaftalen og 2030‑dagsordenen for bæredygtig udvikling, er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler og overholder menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handels- og investeringsaftaler indeholder juridisk bindende bestemmelser, der kan håndhæves, herunder bestemmelser om ulovlig skovhugst og bekæmpelse af korruption, for at forhindre skovrydning og skovforringelse samt ødelæggelse og forringelse af økosystemer;

48.  anbefaler i forbindelse med princippet om ikke at gøre skade – som fremhævet i meddelelsen om den europæiske grønne pagt – at Kommissionen foretager en bedre og regelmæssig vurdering af eksisterende handels- og investeringsaftalers indvirkning på skovrydning, forringelse af skove og økosystemer, land grabbing og menneskerettigheder og sikrer, at der indgår mere ambitiøse bindende bestemmelser, der kan håndhæves, om beskyttelse af skove og økosystemer, biodiversitet, ophør af land grabbing og bæredygtigt skovbrug i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i alle frihandelsaftaler og investeringsaftaler;

49.  påpeger, at det gælder om at undgå prisdumping og sikre en bæredygtig anvendelse af træ, forhindre udbredt indgåelse af bilaterale aftaler, der er baseret på dumping af tømmerpriser, og undgå at fremkalde yderligere skovhugst, og at det følgelig er nødvendigt at overveje modforholdsregler, bl.a. i form af en fælles auktionsordning for tømmer, således at det bliver muligt at spore, hvor materialer kommer fra, og indregne omkostningerne for klimaet, biodiversiteten og menneskerettighederne i prisen;

50.  mener, at handel og internationalt samarbejde er vigtige redskaber til at konsolidere højere standarder for bæredygtighed, navnlig for så vidt angår sektorer, der har tilknytning til skove og de heraf afledte værdikæder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis med hensyn til fredning, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skovene, med særligt fokus på forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og råvarer forbundet med skovrydning, og til at fremme og lette videnskabeligt og akademisk samarbejde med tredjelande samt forskningsprogrammer til fremme af viden og innovation om biodiversitet, "miljøvenlig virksomhed" og den cirkulære økonomi; understreger betydningen af at tage hensyn til foranstaltningernes virkninger på beskæftigelsen og væksten i de mindst udviklede lande (LDC-landene), som er afhængige af fremstillingen af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer; opfordrer Unionen til at støtte og samarbejde med tredjelandes regeringer og civilsamfund i arbejdet mod skovrydning, navnlig via GSP+-ordningen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der bør udvikles et særligt instrument for handelsrelateret bistand for at lette handelen i forbindelse med afbødning af de risici, der er forbundet med fremstilling af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer;

51.  anmoder Kommissionen om at lade de foranstaltninger, der skal vedtages, indeholde en omfattende og differentieret tilgang til skovrydning, hvor der tages hensyn til de mange dimensioner heraf og til forbindelserne både med etableringen af bæredygtige projekter og med kampen mod kriminelle økonomier; opfordrer med henblik herpå til en dialog med tredjelande for i hvert enkelt tilfælde at analysere de væsentligste årsager til tab af skovdække og relevansen af de foranstaltninger, der skal gennemføres;

52.  understreger, at bestemmelser om offentlige udbud i frihandelsaftaler i forbindelse med tildeling af kontrakter bør tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier og kriterier for virksomheders ansvar;

53.  insisterer på, at obligatoriske krav på EU-plan skal suppleres med øget og forstærket globalt samarbejde, styrket global miljøforvaltning og samarbejde med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende bevarelse, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af skove og særligt anerkende bæredygtighedsinitiativer, der udføres af den private sektor; mener, at dette skal ske ved at øge bestræbelserne i centrale internationale fora, herunder i WTO og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), på at indføre foranstaltninger for at standse skovrydning og skovforringelse, for at genetablere skove og for at undgå den omvendte virkning med omdirigering af uønskede forsyningskæder, der er præget af skovrydning, til andre regioner i verden;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem handel og internationalt samarbejde at tilskynde til de nødvendige investeringer med henblik på at konsolidere højere standarder for bæredygtighed i skovbrugssektorerne og deres værdikæder, fremme den cirkulære bioøkonomi, grøn turisme, vedvarende energi, intelligent landbrug og andre relevante områder, også i tredjelande;

55.  mener, at forslaget bør sikre, at der er retssikkerhed for alle relevante interessenter i alle nye EU-dækkende foranstaltninger og rammer vedrørende den nuværende brug af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og licenser for at sikre, at der er interesse i at investere i eksport af skovrydningsfri varer til EU; tilskynder desuden Kommissionen til at etablere handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden;

56.  bemærker, at det er vigtigt at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på landeniveau, og at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skovbrug og bæredygtigt skovbrug; understreger, at de pågældende nationale rammer skal afspejle både nationale behov og globale forpligtelser; fremhæver behovet for at indføre mekanismer, der skaber incitamenter for smålandbrugere til at bevare og forbedre økosystemet og produkterne fra bæredygtigt skovbrug og landbrug;

57.  mener, at en stærk indsats inden for Unionens indre marked skal gå hånd i hånd med en stærk indsats på internationalt plan; mener, at de nationale vejledende programmer under EU's optræden udadtil derfor bør omfatte bestemmelser, der kan hjælpe de virksomheder og smålandbrugere i tredjelande, der samarbejder med erhvervsdrivende, der bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, i omsætning på Unionens indre marked, med at udøve deres aktiviteter uden at skade skove og økosystemer;

58.  er overbevist om, at den forordning, der foreslås i bilaget til denne beslutning, bør være – og kan blive – udformet på en sådan måde, så den er i overensstemmelse med WTO's regler, og at den bør ledsages af handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle årsager til skovrydning på udbudssiden;

59.  foreslår, at Kommissionen – når den forhandler nationale vejledende programmer med tredjelande – bør prioritere bestemmelser, der kan hjælpe de virksomheder og smålandbrugere i tredjelande, der samarbejder med erhvervsdrivende, der bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, i omsætning på Unionens indre marked, med at udøve deres aktiviteter uden at skade skove, økosystemer eller menneskerettighederne;

60.  påpeger, at en styrkelse af Unionens retlige ramme om skovrydning kan få betydelig indvirkning på jordpriserne i tredjelande, og at skæringsdatoen ikke bør fastsættes efter Kommissionens offentliggørelse af det forslag, der beskrives i bilaget til denne beslutning, for at hindre enhver form for spekulation;

Skovrydning og menneskerettigheder

61.  understreger, at en ændring af den retlige ramme med henblik på at lovliggøre anvendelsen af bestemte områder og ændre jordbesiddelsesrettighederne ikke fjerner de negative virkninger på menneskerettighederne og miljøet, som gennemførelsen af denne ændring vil medføre; understreger derfor, at due diligence-kriterier skal indeholde andre elementer ud over foranstaltningernes lovlighed;

62.  bemærker, at produktionen af råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer, ikke bare har en negativ indvirkning på lokalsamfundene på grund af den direkte skovrydning, forringelsen af økosystemer og land grabbing, men også gennem water grabbing, der kan påvirke skove og andre økosystemer;

63.  understreger, at lokalsamfund, oprindelige folk samt jord- og miljøforkæmpere ofte går forrest i kampen for at bevare økosystemer; bemærker, at konflikter om anvendelse af jord og ressourcer i nogle regioner er den vigtigste årsag til vold mod oprindelige folk(35), og er bekymret over, at forringelse og ødelæggelse af skove og andre værdifulde økosystemer ofte går hånd i hånd med menneskerettighedskrænkelser eller følger heraf; fordømmer enhver form for straf, chikane og forfølgelse for deltagelse i aktiviteter, der har til formål at beskytte miljøet; opfordrer derfor indtrængende til, at der i den fremtidige EU-retlige ramme medtages beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig jordbesiddelses-, jord- og arbejdstagerrettigheder, med særlig vægt på oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at retlige reformprocesser i producentlande gennemføres med en effektiv og meningsfuld inddragelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk og lokalsamfundene; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til på FN's næste generalforsamling at støtte den globale anerkendelse af retten til et sundt miljø;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en EU-mekanisme til hurtig reaktion for at støtte miljø- og skovforkæmpere i Unionen og på verdensplan;

65.  understreger, at effektiv adgang til domstolsprøvelse og retsmidler for ofre for virksomheders menneskerettighedskrænkelser og miljøskader skal være en del af en sådan retlig ramme;

66.  understreger, at Unionen – ud over at fastlægge en EU-retlig ramme for råvarer, der bidrager til skovrydning – på en mere beslutsom måde skal tackle spørgsmålet om gennemførelse af menneskerettigheder, miljøansvar og retsstatsprincippet som horisontale aspekter over for de berørte lande og andre vigtige importlande;

67.  understreger, at en sådan retlig ramme skal udformes i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser over for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og tages i betragtning i forbindelse med den fremtidige post-Cotonouaftales ambitioner;

68.  minder om vigtigheden af, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder overholdes; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettigheder og understreger betydningen af Unionens aktive deltagelse i denne proces;

EU-foranstaltninger og politikkohærens

69.  understreger, at indvirkningen af EU-forbruget af råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, skal tackles på passende vis i forbindelse med enhver opfølgning, ethvert regulerende eller ikke-regulerende indgreb, ethvert tiltag og enhver foranstaltning under EU's biodiversitetsstrategi for 2030, jord til bord‑strategien samt forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, herunder medlemsstaternes nationale strategiske planer;

70.  understreger betydningen af at fremme bæredygtig kost ved at øge forbrugernes bevidsthed om betydningen af forbrugsmønstre og levere information om kost, der er bedre for det menneskelige helbred og har et mindre miljøaftryk; finder det nødvendigt at indføje effektive foranstaltninger, der tjener til at øge støtten til agroøkologisk praksis og reducere fødevarespildet i hele forsyningskæden; understreger, at det er vigtigt at planlægge målrettede kampagner til oplysning af forbrugerne for at skærpe deres forståelse af forbrugsmønstres indvirkning på skovene, biodiversiteten og klimaet og at støtte og fremme fødevarevalg, der er centreret omkring plantebaserede produkter;

71.  mener, at Unionen for at minimere CO2-aftrykket fra transport af import fra tredjelande og fremme bæredygtig lokal produktion og bæredygtige lokale arbejdspladser bør tilskynde til anvendelse af bæredygtigt lokalt produceret træ, høstede træprodukter eller skovbiomasse;

72.  fremhæver nødvendigheden af at mindske afhængigheden af import af råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, ved at fremme lokalt produceret planteprotein, græsning på græsarealer og lovligt og bæredygtigt produceret foder, navnlig ved at gennemføre Unionens proteinstrategi;

73.  støtter fremme af kvælstofbindende afgrøder/bælgplanter/proteinafgrøder som led i de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ved hjælp af bl.a. sædskifte, konditionalitet, økoordninger og landbrugs- og miljømæssige foranstaltninger, nye sektorspecifikke interventioner og koblet støtte for at øge Unionens selvforsyning med proteinafgrøder og samtidig bidrage til at nå målene for biodiversitets‑ og jord til bord‑strategierne; noterer sig endvidere, at indtægter fra og rentabilitet af husdyrbrug bør gøres forenelige med de produktionsniveauer, der kan fastholdes ved græsning på græsarealer eller hjemmedyrkede foderafgrøder; efterlyser yderligere forskning i og fremme af innovative produktionssystemer og -metoder, der kan reducere eksterne input og omkostninger, f.eks. fodergræsbaserede græsningssystemer såsom vekselgræsning, selv om produktionsmængderne kan være lavere;

74.  fremhæver betydningen af at udvikle en bæredygtig bioøkonomi, der giver bæredygtigt producerede produkter en høj økonomisk værdi;

75.  understreger, at Unionens bioenergipolitik bør orientere sig mod strenge sociale og miljømæssige kriterier;

76.  minder om, at Unionen håndterer risikoen for skovrydning ved hjælp af EU-tømmerforordningen, EU's FLEGT-handlingsplan, de frivillige partnerskabsaftaler til fremme af processer med mange interessenter i producentlandene og direktivet om vedvarende energi (RED II)(36), som indeholder en række bestemmelser og kan tjene som et værdifuldt grundlag for at minimere risikoen for skovrydning og ulovlig skovhugst; bemærker, at RED II udvider forpligtelsen til at opfylde Unionens bæredygtighedskriterier fra biobrændstoffer til alle slutanvendelser af bioenergi, herunder opvarmning/køling og elektricitet, men at det, eftersom det kun omfatter råmaterialer, der anvendes til produktion af bioenergi, ikke på nuværende tidspunkt kan sikre, at ikke-energirelateret anvendelse af råvarer med forbindelse til skovrydning eller omlægning af økosystemer som biobrændstof ikke er tilladt;

77.  understreger, at de metoder, der anvendes til at nå de mål, der er fastsat i pakken om ren energi til alle europæere, ikke må føre til skovrydning og skovforringelse i andre dele af verden; opfordrer derfor Kommissionen til inden 2021 at revidere de relevante aspekter af den rapport, der er knyttet som bilag til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807(37), og, hvor det er relevant, hurtigst muligt – og under alle omstændigheder inden 2023 – at revidere den forordning på grundlag af den videnskabelige viden og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt og senest i 2030 at genoverveje oplysningerne om soja og udfase biobrændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC);

78.  mener, at en storstilet anvendelse af biobrændstoffer i Unionen skal være ledsaget af tilstrækkelige bæredygtighedskriterier for at undgå direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), herunder skovrydning; bemærker endvidere, at de nuværende kriterier ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at fossile råstoffer anvendes til produktion af biobrændstoffer; opfordrer derfor til, at der foretages overvågning og evaluering af virkningen af det reviderede direktiv om vedvarende energi under den igangværende gennemførelse, herunder effektiviteten af bæredygtighedskriterierne for bioenergi; noterer sig, at lokale forsyningskæder af råstoffer er af stor betydning for at opnå bæredygtighed på lang sigt;

79.  mener, at meget gamle skove og primærskove bør betragtes og beskyttes som globale fællesgoder, og at deres økosystemer bør have juridisk status;

Kommunikation og bevidstgørelse

80.  understreger, at det er vigtigt at sikre forbruget af produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder i Unionen og løbende at vurdere virkningerne af EU-forbruget af sådanne produkter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om de importerede råvarer og produkter og deres indvirkning på verdens skove og biodiversitetsrelaterede økosystemer samt de socioøkonomiske konsekvenser af skovrydning og ødelæggelse af økosystemer og skovrelaterede forbrydelser i Unionen og i tredjelande;

81.  påpeger, at Kommissionen bør overveje muligheden for at stille forslag om, at primærskove udpeges som UNESCO-kulturarvslokaliteter, for at bidrage til at beskytte disse skove mod skovrydning og øge chancen for at skabe offentlig opmærksomhed omkring beskyttelsen af disse skove; mener, at det bør undersøges, om der er andre retlige muligheder for at nå disse mål, hvis ovennævnte ikke er muligt;

Definitioner, skovdata og overvågning

82.  noterer sig, at den nuværende definition af "skov", kategoriseringen af den og en række andre termer og principper knyttet til skovrydning baseret på bæredygtig skovforvaltning, som anvendes af relevante organer, f.eks. FAO, er rent tekniske og ikke i tilstrækkelig grad skelner imellem naturskov og skovplantager, hvor skovens økonomiske funktion langt overstiger dens øvrige funktioner, og understreger, at dette i sidste ende kan resultere i fordrejning af data om området og tilstanden af verdens skove; opfordrer relevante interessenter til at ensrette den anvendte terminologi i overensstemmelse med ordlyden i bilaget til forslag til beslutning, og understreger betydningen af denne præcisering af hensyn til effektiv anvendelse af relaterede instrumenter;

83.  fremhæver navnlig behovet for uafhængig overvågning af produktion af og handel med råvarer, der er forbundet med skovrydning; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats på disse områder gennem Horisont Europa og til at støtte uafhængig overvågning i producentlandene samt udveksling af bedste praksis og indhøstede erfaringer mellem dem med henblik på at forbedre de metoder, der anvendes, og detaljeringsgraden af oplysningerne;

84.  understreger, at der er et afgørende behov for at forbedre de mekanismer, der bidrager til at identificere kilden til eller oprindelsen af træmateriale, der bringes i omsætning på det indre marked;

85.  bemærker, at en øget adgang til toldoplysninger om import til Unionen vil øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i de globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at etablere et toldsamarbejde inden for Unionen og samtidig udvide tolddatakravene, navnlig ved at inkludere eksportøren og producenten som obligatoriske tolddataelementer, hvorved gennemsigtigheden og sporbarheden i de globale værdikæder styrkes;

86.  bemærker, at tilgængeligheden og nøjagtigheden af de data, der anvendes til at vurdere, hvornår jorden er blevet ryddet for skov/omlagt til anden anvendelse, skal være pålidelig for at sikre en effektiv gennemførelse;

87.  opfordrer til, at Unionen videreudvikler forsknings- og overvågningsprogrammer som Copernicus, det europæiske jordobservationssystem og andre overvågningsprogrammer med henblik på at overvåge råvareforsyningskæden for at kunne identificere og på et tidligt tidspunkt advare om produkter, der har givet anledning til skovrydning eller miljøforringelse i produktionsfasen;

88.  anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for øget brug af Copernicus-satellitsystemet til overvågning af skove og forebyggelse af skovbrande og ødelæggelse af skovene, herunder overvågning og identifikation af årsagerne til brande og ødelæggelse af skovene, skovrydning og omlægning af økosystemer, lette adgangen for de relevante myndigheder i de enkelte medlemsstater og tilsikre en direkte kilde til åbne data for SMV'er og nystartede virksomheder;

89.  bifalder etableringen af et skovobservatorium, som skal indsamle data og oplysninger om skovrydning i Europa og globalt, og opfordrer til, at dette observatorium etablerer en mekanisme til beskyttelse af skovforkæmpere;

90.  slår til lyd for, at der oprettes varslingsmekanismer for tidlig varsling med henblik på at underrette offentlige myndigheder, virksomheder, herunder tredjepartsordninger, og forbrugere af råvarer med oprindelse i områder med risiko for økosystemændringer vedrørende tab og forringelse af skove og savanner og områder, hvor menneskerettighederne er blevet krænket, og til at bistå med at løse disse problemer ved at intensivere dialogen og dataudvekslingen med de respektive tredjelande;

91.  opfordrer Kommissionen til at oprette en europæisk database, der skal indsamle oplysninger om igangværende og tidligere samarbejdsprojekter mellem Unionen og tredjelande samt bilaterale samarbejdsprojekter mellem medlemsstater og tredjelande for at vurdere deres virkning på verdens skove; understreger den rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i gennemførelsen af disse projekter;

Skovforvaltning, forskning og innovation

92.  understreger nødvendigheden af at tage hensyn til forbindelserne mellem den skovbaserede sektor og andre sektorer og vigtigheden af digitalisering og investeringer i forskning og innovation med henblik på at overvåge skovrydning;

93.  noterer sig, at skovbrugssektoren beskæftiger mindst 500 000 personer direkte(38) i Unionen og 13 mio. mennesker i hele verden(39), og at disse arbejdspladser især findes i landdistrikterne;

94.  noterer sig, at visse medlemsstaters politikker på EU-plan afspejler en ramme for skove og skovforvaltning, der kan være fragmenteret og usammenhængende, og at de derfor har behov for bedre og mere koordination for at fremme bæredygtighed;

95.  opfordrer til, at regeringer, virksomheder, producenter og civilsamfundet samarbejder tættere om at vedtage politiske foranstaltninger og skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for at støtte projekter i den private sektor;

96.  understreger den vigtige rolle, som forskning og innovation spiller med hensyn til at fremme den bæredygtige skovforvaltnings og den skovbaserede sektors bidrag til at imødegå udfordringerne med skovrydning og bekæmpe klimaændringerne;

97.  opfordrer til gensidig støtte i forbindelse med skadeforvoldende hændelser gennem forskning og udveksling med henblik på at finde foranstaltninger, der er tilpasset til de geografiske forhold, og som kan beskytte mod brande på store arealer eller angreb af skadegørere;

98.  bifalder de foranstaltninger, der har til formål at tilpasse plantager til klimaændringerne; bifalder, at man i mange lande allerede anbefaler og følger den praksis at øge antallet af modstandsdygtige og naturligt hjemmehørende træarter i sunde og biologisk diversificerede skove;

99.  understreger, at det er vigtigt at fremme uddannelse med hensyn til bæredygtig forvaltning af skove, plantager og skovlandbrug, herunder permanent vegetation, inden for Unionen og i tredjelande; mener, at disse faktorer er af afgørende betydning for at sikre biodiversitet samt indtjeningsmuligheder for skovbaserede lokalsamfund og landbrugere, der praktiserer skovlandbrug;

100.  understreger vigtigheden af uddannelse og en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke for at opnå en vellykket gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning i praksis; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og gøre brug af eksisterende partnerskaber for at lette udvekslingen af bedste praksis på dette område;

101.  mener, at det er nødvendigt at styrke det verdensomspændende samarbejde for at sikre en bedre udveksling af viden og erfaringer med hensyn til at forbedre bæredygtigheden i forvaltningen af multifunktionelle skove;

102.  opfordrer derfor Unionen til at udvikle internationale alliancer med tredjelande for at beskytte skovene ved at føre en sund politik, der sigter mod nul skovrydning, integreret arealanvendelse, gennemsigtighed med hensyn til jordbesiddelse og forebyggelse af omlægning af skov til landbrugsjord; slår i denne forbindelse til lyd for, at der sikres international finansiering inden for rammerne af de globale aftaler om beskyttelse af skovene i tæt samarbejde med europæiske regeringer og internationale aktører;

103.  opfordrer til, at der udarbejdes koncepter for en bæredygtig fremtid for verdens skove, som forener økonomiske og økologiske interesser, da skovbestanden for mange lande udgør en vigtig ressource, som de ikke er indstillet på at give afkald på frivilligt;

104.  opfordrer til en mere holistisk tilgang inden for Unionen, hvor Unionen yder direkte støtte til lokale myndigheder med henblik på nyplantning af skov og bæredygtige skovforvaltningsmetoder; opfordrer navnlig til, at Unionen engagerer sig mere i at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at håndhæve gældende bestemmelser om skovbeskyttelse;

105.  opfordrer til robuste finansielle støtte- og incitamentsprogrammer for at fremme foranstaltninger til skovrejsning på ødelagte arealer og arealer, som ikke er egnet til landbrug;

Finansiering

106.   opfordrer Kommissionen til at vedtage en flerårig finansiel ramme, der tager højde for klima- og miljøaspekter; opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på virkningen af EU-midler til foranstaltninger udadtil, som kan bidrage til skovrydning og forringelse af økosystemer, samt visse forsknings- og udviklingsmidler; opfordrer til en kontrol af den flerårige finansielle ramme og alle europæiske budgetter i henhold til den grønne pagt;

107.  mener, at Unionens kriterier for grønne offentlige udbud bør omfatte bestemmelser om skovrydning og overholdelse af pligten til at udvise due diligence; mener, at en revision af direktiv 2014/24/EU(40) om offentlige udbud bør medtage overholdelse af due diligence i tildelingskriterierne;

108.  opfordrer på det kraftigste alle EU-institutioner og -agenturer til at foregå med et godt eksempel ved at ændre deres adfærd, udbud og rammeaftaler, således at der kun anvendes skovrydningsfri produkter;

109.  opfordrer navnlig Kommissionen til at tage initiativer til at forbyde offentlige indkøb af importerede produkter, der fører til skovrydning, inden for rammerne af WTO's plurilaterale aftale om offentlige udbud (GPA) og direktiv 2014/24/EU;

110.  opfordrer Unionen til at yde passende støtte til bevarelsen af eksisterende og oprettelsen af nye og behørigt udvalgte beskyttede områder, især i lande med en stor produktion af tømmer;

111.  opfordrer Unionen til at stille økonomisk bistand til rådighed for partnerlande på betingelse af, at de indfører et funktionelt system af bindende begrebsmæssigt sammenhængende instrumenter, som bidrager til bæredygtig skovforvaltning (f.eks. skovforvaltningsplaner); understreger, at disse kun er funktionelle, hvis de udarbejdes med tilstrækkelig ekspertise, og opfordrer Unionen til at fastsætte og håndhæve klare regler for overholdelse af disse;

112.  opfordrer til, at skovbrugssektoren kommer til at spille en stærk rolle i det kommende instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), og til, at det fulde potentiale i den eksterne investeringsplan og de regionale blandingsfaciliteter udnyttes til at mobilisere privat finansiering til bæredygtig skovforvaltning; opfordrer til, at de standarder og certificeringsordninger, der allerede findes, styrkes, i stedet for at der indføres nye, og understreger, at disse standarder og certificeringsordninger skal overholde WTO's regler;

113.  understreger, at det er nødvendigt at sikre reel anerkendelse af og respekt for de sædvanemæssige jordbesiddelsesrettigheder for lokalsamfund, der er afhængige af skove, og for oprindelige folk som et spørgsmål om social retfærdighed i overensstemmelse med FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed (VGGT), FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og ILO-konvention nr. 169; opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen, anvendelsen og gennemførelsen af VGGT på globalt, regionalt og nationalt plan, også gennem den eksterne investeringsplan;

114.  opfordrer til, at EU-AVS-samarbejdet styrkes med henblik på at tackle det stigende problem med skovrydning og ørkendannelse i AVS-landene gennem udarbejdelse af handlingsplaner, der sigter mod at forbedre forvaltningen og bevarelsen af skovene og etablere overvågningssystemer; opfordrer Unionen til at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på landeniveau, og til at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skove og bæredygtige forsyningskæder og samtidig støtte en effektiv gennemførelse af partnerlandenes nationalt bestemte bidrag (NDC) i henhold til Parisaftalen;

115.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 192, stk 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag til en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

o
o   o

116.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

BILAG TIL BESLUTNINGEN

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

1.  Mål

Forslaget til forordning ("forslaget") bør danne grundlag for sikring af et højt beskyttelsesniveau for naturforekomster såsom naturskove, biodiversitet og naturlige økosystemer og bidrage til en styrket ramme for bæredygtig forvaltning af dem for at undgå, at de forringes og omlægges, idet det sikres, at Unionens markeds- og forbrugsmønstre ikke indvirker negativt på dem. Beskyttelse af oprindelige folks og lokalsamfunds menneskerettigheder samt både deres formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer, som påvirkes af høst, udvinding og fremstilling af produkter, bør også være omfattet af forslaget.

Det bør skabe gennemsigtighed og sikkerhed med hensyn til:

a)  råvarer omfattet af forslaget og produkter afledt heraf, som markedsføres på Unionens indre marked

b)  forsyningspraksis og finansiering, som anvendes af alle aktører, der er aktive på Unionens indre marked

c)  produktionsmetoder, herunder vandindvinding, der anvendes af aktører, som høster, udvinder, leverer og forarbejder råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer (FERC), eller som fremstiller FERC-afledte produkter på Unionens indre marked, samt deres finansfolks metoder.

Det bør bidrage til opfyldelsen af internationale miljø- og menneskerettighedsforpligtelser, der er indgået af Unionen og dets medlemsstater, såsom Parisaftalen, verdensmålene for bæredygtig udvikling og menneskerettighedsforpligtelser, der er fastsat i internationale menneskerettighedstraktater, og fastlægge juridisk bindende bæredygtighedskriterier for menneskerettigheder og beskytte naturskove og naturlige økosystemer mod omlæggelse og forringelse som fastsat i forslaget. Forslaget bør være risikobaseret og forholdsmæssigt og bør kunne håndhæves.

2.  Anvendelsesområde

Forslaget bør gælde for alle aktører, uanset deres retlige form, størrelse eller kompleksiteten af deres værdikæder, dvs. enhver fysisk eller juridisk person (undtagen ikke‑kommercielle forbrugere), der bringer råvarer omfattet af forslaget og deres afledte produkter i omsætning på Unionens indre marked for første gang, eller der finansierer aktører, som udøver disse aktiviteter. Dette bør gælde for både EU‑ og ikke‑EU‑baserede aktører. Aktører, der ikke er etableret i Unionen, bør give en bemyndiget repræsentant mandat til at udføre opgaverne (i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020(41)).

Aktører bør kun have ret til lovligt at markedsføre FERC og FERC-afledte produkter på EU-markedet, når de – i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags afsnit 4 – kan påvise, at der inden for deres egne aktiviteter og alle former for forretningsforbindelser med forretningspartnere og enheder i hele deres værdikæde (dvs. transportvirksomheder, leverandører, forhandlere, koncessionshavere, rettighedshavere, joint ventures, investorer, kunder, kontrahenter, kommercielle kunder, konsulenter, finansielle, juridiske og andre rådgivere) højst er en ubetydelig risiko for, at de varer, der bringes i omsætning på EU-markedet:

–  stammer fra landområder, der er opnået ved omlægning af naturskove eller andre naturlige økosystemer

–  stammer fra naturskove og naturlige økosystemer, der forringes, og

–  fremstilles under eller er forbundet med krænkelser af menneskerettighederne.

Finansielle institutioner, der leverer finansiering, investeringer, forsikring eller andre tjenesteydelser til aktører i forsyningskæden for råvarer, har også et ansvar for at udvise due diligence for at sikre, at virksomheder i forsyningskæden overholder de forpligtelser, der er fastlagt i dette forslag.

Aktører bør træffe passende og gennemsigtige foranstaltninger for at sikre, at disse standarder overholdes i hele deres forsyningskæde.

Forslaget bør omfatte alle råvarer, der oftest forbindes med skovrydning, forringelse af naturskove og omlæggelse samt forringelse af naturlige økosystemer som følge af menneskelig aktivitet. Der bør udarbejdes en liste over disse råvarer på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering, idet der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, og listen bør opføres i et bilag til dette forslag og som minimum omfatte palmeolie, soja, kød, læder, kakao, kaffe, gummi og majs samt alle mellemprodukter eller slutprodukter, der hidrører fra disse råvarer, samt produkter, der indeholder disse råvarer. Hvis de afledte produkter indeholder input fra mere end én råvare, der er omfattet af forslaget, bør der udvises due diligence med hensyn til hver enkelt af disse råvarer. Råvarer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010(42) (EU-tømmerforordningen) bør integreres i forslagets anvendelsesområde efter Kommissionens vurdering på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering, idet der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, senest tre år efter datoen for forslagets ikrafttræden.

Kommissionen bør til behørig tid vedtage delegerede retsakter på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering, idet der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, med henblik på at revidere og ændre listen og medtage yderligere varer og afledte produkter, der skal omfattes af forslaget, hvis der fremlægges dokumentation for eller er væsentlige tegn på skadelige virkninger af deres høst, udvinding eller fremstilling for naturskove, naturlige økosystemer eller menneskerettigheder og oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer. Kommissionen bør årvågent og proaktivt identificere nye risici og aktivt konsultere en bred vifte af interessenter med relevant erfaring, så der kan føres en liste over råvarer, der afspejler aktuel viden om menneskerettigheder og miljørisici inden for relevante sektorer.

Forslaget bør også gælde for alle finansielle institutioner, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, og som leverer finansiering, investeringer, forsikring eller andre tjenesteydelser til aktører, der høster, udvinder, fremstiller, forarbejder, handler med eller sælger råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer, og afledte produkter, for at sikre, at disse finansielle institutioner selv og virksomhederne i deres forsyningskæde respekterer de miljø- og menneskerettighedsforpligtelser, der er fastsat i forslaget.

Forslaget bør finde anvendelse på en forhandler, dvs. enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed sælger råvarer omfattet af forslaget eller et afledt produkt, der allerede er bragt i omsætning på Unionens indre marked, til aktører på Unionens indre marked, eller køber sådanne råvarer/afledte produkter fra aktører på Unionens marked. Aktører på Unionens indre marked bør ikke kunne handle med forhandlere, medmindre forhandlerne kan:

–  identificere de aktører eller forhandlere, der har leveret råvarer, som er omfattet af forordningen, og afledte produkter, og

–  hvor det er relevant, identificere de forhandlere, til hvilke de har leveret råvarer omfattet af forslaget og afledte produkter; og

–  garantere, at deres produkter er sporbare, så det er muligt at identificere deres oprindelse, når de bringes i omsætning på Unionens indre marked.

3.  Generelle forpligtelser

3.1.  Skovrydning og omlægning af naturlige økosystemer

Råvarer omfattet af forslaget og afledte produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, bør ikke føre til eller være resultat af skovrydning eller omlægning af naturlige økosystemer.

Med henblik herpå bør FERC, der bringes i omsætning på EU-markedet i ubearbejdet form eller som produkter afledt af eller indeholdende sådanne råvarer, ikke høstes, udvindes eller fremstilles på landområder, som på en skæringsdato i fortiden (men ikke længere tilbage end i 2015) – der er videnskabeligt funderet, kan begrundes, er gennemførlig i praksis og er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser – havde status som naturskov eller et naturligt økosystem i overensstemmelse med definitionen i afsnit 3.3 "Definitioner", men som i mellemtiden har mistet denne status som følge af skovrydning eller omlægning.

3.2.  Forringelse af naturskove og naturlige økosystemer

Råvarer omfattet af forslaget og afledte produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, må ikke føre til eller være resultatet af forringelse af naturskove eller naturlige økosystemer som følge af menneskelig aktivitet.

Med henblik herpå bør FERC, der bringes i omsætning på EU-markedet i ubearbejdet form eller som produkter afledt af eller indeholdende sådanne råvarer, ikke høstes, udvindes eller fremstilles på landområder, der på en skæringsdato havde status som naturskov eller et naturligt økosystem i overensstemmelse med definitionen i afsnit 3.3. Skæringsdatoen skal ligge i fortiden (men ikke længere tilbage end i 2015), og den skal også være videnskabeligt funderet, kunne begrundes, være gennemførlig i praksis og være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Det bør kun være juridisk muligt at bringe råvarer i omsætning på EU-markedet, der er høstet, udvundet eller fremstillet i overensstemmelse med bevaringsmål og ikke har medført tab eller forringelse af økosystemfunktioner på eller i umiddelbar nærhed af de landområder, hvorfra de blev høstet, udvundet eller fremstillet.

3.3.  Definitioner

Kommissionens lovgivningsforslag bør definere, hvad der udgør en "skov", en "naturskov" – som har mange eller de fleste af de karakteristika, der kendetegner en skov, der er hjemmehørende i det pågældende område, selv under tilstedeværelse af menneskelig aktivitet – "skovrydning", "skovforringelse", et "naturligt økosystem", "forringelse af økosystemet" og "omlægning af økosystemer". Disse definitioner bør være baseret på objektive og videnskabelige overvejelser og tage hensyn til relevante folkeretlige kilder og internationale organisationer samt andre organer eller tiltag, der tilbyder passende definitioner som f.eks. De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, Det Europæiske Miljøagentur, initiativet Accountability Framework og High Carbon Stock Approach.

Definitionerne bør baseres på følgende principper:

–  De bør gøre det muligt at opnå det højest mulige miljøbeskyttelsesniveau, navnlig for skove og andre naturlige økosystemer, og være i overensstemmelse med Unionens internationale og nationale forpligtelser inden for skove, biodiversitet og klimabeskyttelse

–  De bør støtte Unionens mål om at bevare naturskove og naturlige økosystemer, herunder især primærskove og regenererede skove, og forhindre, at de udskiftes med skove og økosystemer, der hidrører fra menneskelig aktivitet som f.eks. træplantager

–  De bør være tilstrækkeligt omfattende til at yde beskyttelse til andre naturlige økosystemer, der som skove er vigtige for at bevare biodiversiteten eller for at opfylde de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen

–  De bør have til formål at sikre, at vedtagelsen af EU-foranstaltninger til beskyttelse af verdens skove ikke fører til, at problemet med omlægning og forringelse overføres til andre naturlige økosystemer, der er lige så vigtige for biodiversiteten, klimaet og beskyttelsen af menneskerettighederne, som naturskove er.

3.4.  Menneskerettighedskrænkelser

FERC, der bringes i omsætning på EU-markedet i ubearbejdet form eller som produkter afledt af eller indeholdende sådanne råvarer, bør ikke høstes, udvindes eller fremstilles på landområder, der er erhvervet eller anvendes i strid med menneskerettigheder fastsat i national lovgivning, eller de rettigheder, der som minimum er udtrykt i Unionens charter om grundlæggende rettigheder eller i internationale aftaler, f.eks. oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder, herunder jordbesiddelsesrettigheder og den proceduremæssige ret til at give eller undlade at give frivilligt, forudgående og informeret samtykke som eksempelvis fastsat i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk og traktatorganer i FN-regi og regionalt regi, retten til vand, retten til miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, retten til at forsvare menneskerettighederne og miljøet uden at blive udsat for forfølgelse eller chikane, arbejdstagerrettigheder som fastsat i ILO's grundlæggende konventioner og andre internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med arealanvendelse, adgang til eller ejerskab over jord og menneskers ret til et sundt miljø som defineret i rammeprincipperne for menneskerettigheder og miljø (Framework Principles on Human Rights and the Environment) og de standarder og den god praksis, der er udpeget af FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø.

Der bør lægges særlig vægt på børnearbejde med det formål at udrydde denne praksis.

I alle faser bør høst, udvinding og fremstilling af de omfattede råvarer respektere lokalsamfundenes og de oprindelige folks fællesskabs- og jordbesiddelsesrettigheder i alle former, uanset om de er offentlige, private, kommunale, kollektive, oprindelige folks, kvinders eller sædvanemæssige rettigheder. Oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer bør identificeres og respekteres, og det samme bør deres mulighed for at forsvare deres rettigheder uden risiko for repressalier. Disse rettigheder omfatter retten til at eje, råde over, bruge og forvalte denne jord og disse områder og ressourcer.

Råvarer omfattet af forslaget bør ikke indhentes fra landområder, hvis erhvervelse og anvendelse påvirker fællesskabs- og jordbesiddelsesrettigheder. Navnlig bør råvarer, der bringes i omsætning på EU-markedet, ikke høstes, udvindes eller fremstilles fra oprindelige folks og lokalsamfunds landområder – uanset om der er tale om landområder omfattet af formelle jordbesiddelsesrettigheder eller sædvanemæssige rettigheder – uden deres frivillige, forudgående og informerede samtykke.

4.  Pligt til at identificere, forebygge og afbøde skader i værdikæder

4.1.  Pligt til at udvise due diligence

Aktørerne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at respektere og sikre beskyttelsen af menneskerettigheder, naturskove og naturlige økosystemer i hele deres værdikæde som fastsat i forslaget. Dette bør omfatte alle former for forretningsforbindelser mellem virksomheden og forretningspartnere og enheder i hele dens værdikæde (f.eks. leverandører, forhandlere, koncessionshavere, rettighedshavere, joint ventures, investorer, kunder, kontrahenter, kommercielle kunder, transportvirksomheder, konsulenter, finansielle og juridiske og andre rådgivere) samt alle andre ikke-statslige eller statslige enheder, der er direkte forbundet med virksomhedens drift, produkter eller tjenesteydelser.

I den forbindelse bør aktørerne anvende en risikobaseret tilgang til due diligence, hvor arten og omfanget af due diligence svarer til risikotypen og niveauet af risici for negative virkninger. Større risikoområder bør gøres til genstand for øget due diligence.

Følgende foranstaltninger bør medtages på passende og effektiv vis:

a)  Kortlægning af hele værdikæden

Aktørerne bør fastslå, om råvarerne og produkterne i hele deres værdikæder opfylder forslagets bæredygtigheds- og menneskerettighedskriterier, ved at få adgang til og evaluere oplysninger om det eller de præcise landområder, hvorfra disse varer stammer. Ud over miljøkriterierne skal adgangen til oplysninger gøre det muligt for aktøren at konkludere, at dem, der anvender jorden til at producere FERC, er berettiget til at gøre det og har indhentet frivilligt, forudgående og informeret samtykke (FPIC) fra dem, der har rettighederne til disse landområder, og at de ikke krænker eller har krænket de menneskerettigheder, der er omhandlet i dette forslag.

Aktørerne er navnlig forpligtet til at være i besiddelse af og stille oplysninger til rådighed om:

i)  det nøjagtige areal eller de nøjagtige arealer for høst, udvinding eller fremstilling af råvarerne; med hensyn til kvæg, oksekød og læder skal aktørerne være i stand til at indhente oplysninger om de forskellige græsningsområder, hvor kvæget er blevet fodret, eller, hvis kvæget er opdrættet med foder, om oprindelsen af det anvendte foder

ii)  høst-, udvindings- eller fremstillingsområdets nuværende økologiske tilstand

iii)  områdets økologiske tilstand på den i dette forslag angivne skæringsdato

iv)  den retlige status for jorden (ejendomsret/skøde, herunder både oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer) og bevis på frivilligt, forudgående og informeret samtykke (FPIC)

v)  elementerne i den pågældende råvares forsyningskæde med henblik på at få oplysninger om sandsynligheden for forureningsrisiko med produkter af ukendt oprindelse eller oprindelse fra afskovede områder eller fra områder, hvor der er sket en omlægning og forringelse af naturskov, skov og økosystemer, og oplysninger om, hvem der har høstet, omdannet eller forarbejdet råvarerne og på hvilke betingelser, med henblik på at fastslå, om menneskerettighedsforpligtelserne i dette forslag er blevet overholdt.

Aktørerne bør have adgang til alle oplysninger om oprindelsen af de produkter, der kommer ind på Unionens indre marked gennem en systematisk angivelse af GPS-koordinater for disse råvarer efter forslagets ikrafttræden som fastsat i afsnit 4.1 i dette bilag.

b)  Udpegning og vurdering af reelle og potentielle risici for skove og økosystemer i værdikæderne på grundlag af de kriterier, der er fastsat i forslaget

Når en aktør etablerer nye aktiviteter eller engagerer nye forretningspartnere, bør vedkommende identificere de aktører, der er involveret i de nye forsynings‑ og investeringskæder, og vurdere deres politikker og praksis samt deres høst, fremstilling, udvinding og forarbejdningsanlæg. For eksisterende operationer bør de aktuelle negative virkninger og skader samt potentielle risici identificeres og vurderes. Der bør foretages en risikoanalyse med hensyn til de risici, der er forbundet med aktørens aktiviteter for eller indvirkning på naturskove og naturlige økosystemer, oprindelige folk, lokalsamfund og de berørte enkeltpersoner i stedet for væsentlige risici for virksomhedens aktionærer. Når aktørerne har et stort antal leverandører, bør de udpege generelle områder, hvor risikoen for negative virkninger er størst, og på grundlag af denne risikovurdering prioritere leverandører, der udviser due diligence.

Når aktørerne har et stort antal leverandører, bør de udpege generelle områder, hvor risikoen for negative virkninger er størst, og på grundlag af risikovurderingen prioritere leverandører, der udviser due diligence.

c)  Forebyggelse af risici og begrænsning af risici til et ubetydeligt niveau

Aktøren bør indføre risikoreduktionsprocedurer medmindre den risiko, der er identificeret i forbindelse med de i litra b) omhandlede procedurer for risikoidentifikation og ‑vurdering, er ubetydelig, og aktøren derfor ikke har nogen grund til at være bekymret for, at råvarerne og produkterne ikke opfylder kriterierne i denne ramme. Disse procedurer bør bestå af en række passende og forholdsmæssige foranstaltninger, der effektivt og påviseligt reducerer alle identificerede risici til et ubetydeligt niveau, f.eks. ved at ændre kontrakter med leverandører, ved at yde støtte til leverandører, så de kan ændre deres praksis, og ved at ændre indkøbs- og investeringspraksisser med henblik på og under hensyn til lovlig markedsføring af de omfattede råvarer og produkter på det indre marked.

d)  Standsning af krænkelser af miljø- og menneskerettigheder

Hvis aktørerne efter nøje at have overholdt kravene i litra a), b) og c), når til den konklusion, at aktiviteterne eller dele af aktiviteterne bidrager til eller muligvis forårsager eller bidrager til negative virkninger på menneskerettigheder, naturskove eller naturlige økosystemer som fastlagt i denne forordning, der ikke kan forebygges eller afbødes, bør de indstille alle disse aktiviteter eller dele af aktiviteterne.

e)  Overvågning og løbende forbedring af effektiviteten af deres due diligence-system og dets gennemførelse

Aktørerne bør regelmæssigt kontrollere, om deres due diligence‑system er i stand til at forebygge skader, og sikre, at råvarer og produkter overholder rammen, og hvis dette ikke er tilfældet, tilpasse det eller udarbejde andre tiltag. Evalueringen af due diligence-systemet bør baseres på kvalitative og kvantitative indikatorer, intern og ekstern feedback og klare ansvarlighedsprocesser.

f)  Integrering af tredjepartscertificeringsordninger

Tredjepartscertificeringsordninger kan supplere og sikre identifikation af produkters oprindelse, risikovurdering og afhjælpningskomponenter i due diligence-ordninger, forudsat at disse ordninger er tilstrækkelige med hensyn til, om bæredygtighedskriterierne er omfattende og strenge nok til at beskytte naturskove og naturlige økosystemer mod omlæggelse og forringelse som fastsat i forslaget, og med hensyn til, om de kan overvåge forsyningskæden, og forudsat at de opfylder passende niveauer af gennemsigtighed, upartiskhed og pålidelighed. Ved hjælp af delegerede retsakter bør Kommissionen opstille minimumskriterier og retningslinjer for, hvordan operatørerne bør vurdere troværdigheden og holdbarheden af tredjepartscertificeringsordninger. Disse minimumskriterier bør navnlig sikre uafhængighed af industrien, inddragelse af sociale og miljømæssige interesser i fastsættelsen af standarder, uafhængig ekstern revision, offentliggørelse af revisionsrapporter, gennemsigtighed i alle faser og åbenhed. Certificeringsordninger bør kun tildele certificering til produkter med 100 % certificeret indhold. Kun certificeringsordninger, der opfylder disse kriterier, kan anvendes af aktørerne med henblik på deres due diligence-systemer. Tredjepartscertificering bør dog ikke svække princippet om aktørens ansvar.

g)  Betydningen af frivillige partnerskabsaftaler

Unionen kan føre forhandlinger om frivillige FERC-partnerskabsaftaler med FERC-producerende lande (partnerlande), der skaber en juridisk bindende forpligtelse for parterne til at gennemføre en licensordning og regulere handelen med FERC i overensstemmelse med de FERC-producerende landes nationale lovgivning og de miljø- og menneskerettighedskriterier, der er fastsat i forslaget. FERC, som er omfattet af forslaget, og som har oprindelse i partnerlande, med hvilke der er indgået frivillige FERC-partnerskabsaftaler, bør anses for at udgøre en ubetydelig risiko i forbindelse med forslaget, for så vidt som partnerskabsaftalen gennemføres. Sådanne aftaler bør baseres på nationale dialoger med mange interessenter og med effektiv samt meningsfuld deltagelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk og lokalsamfund.

4.2.  Høringspligt

Aktørerne bør:

a)  høre berørte og potentielt berørte interessenter på tilstrækkelig, rettidig og direkte vis

b)  tage behørigt hensyn til interessenters synspunkter i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af due diligence-foranstaltningerne

c)  sikre, at repræsentative fagforeninger og repræsentanter for arbejdstagerne inddrages i fastlæggelsen og gennemførelsen af due diligence-foranstaltningerne

d)  etablere en mekanisme for tidlig varsling, så arbejdstagere og interessenter, der har begrundet mistanke, kan oplyse aktøren om enhver risiko for skade på naturskove, naturlige økosystemer og menneskerettigheder i hele værdikæden. Aktøren bør tage hensyn til disse oplysninger i sine due diligence-procedurer

e)  tage behørigt hensyn til de oprindelige folks og de lokales viden og til de risici og bekymringer, som lokalsamfund, oprindelige folk samt jord‑ og miljøforkæmpere giver udtryk for.

4.3.  Pligt til gennemsigtighed og rapportering

Aktørerne bør hvert år på en offentlig, tilgængelig og passende måde aflægge rapport for den kompetente myndighed om deres due diligence- og høringsprocedurer, identificerede risici, deres procedurer for risikoanalyse, afbødning og afhjælpning af risici samt deres gennemførelse og resultater, hvilket ikke må udgøre en uforholdsmæssig byrde, navnlig ikke for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen bør vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge formatet af og elementerne i rapporterne. Aktørerne bør bl.a. navnlig aflægge rapport om: det system, de anvender, og hvordan de anvender det på de pågældende råvarer, identificerede risici og virkninger; de foranstaltninger, der er truffet for at standse og afhjælpe eksisterende krænkelser og for at forebygge og afbøde risici for krænkelser samt resultaterne heraf; foranstaltningerne og resultaterne af kontrollen med gennemførelsen og effektiviteten af sådanne foranstaltninger, advarsler modtaget via mekanismen for tidlig varsling og en beskrivelse af, hvordan aktøren tog hensyn til dem i due diligence-procedurerne, og en liste over alle dattervirksomheder, underentreprenører, leverandører, produkter og deres mængde og oprindelse. Manglende offentliggørelse af fuldstændige og rettidige rapporter bør sanktioneres og i sidste ende føre til suspendering af tilladelsen til at bringe produkter i omsætning på Unionens indre marked.

4.4.  Dokumentationspligt

Aktørerne bør føre en fortegnelse over alle due diligence-foranstaltninger og resultaterne heraf og efter anmodning stille den til rådighed for de kompetente myndigheder.

4.5.  Kommissionens retningslinjer

Kommissionen bør udarbejde retningslinjer og tilbyde vejledning for at lette overholdelsen af de retlige forpligtelser, der er indeholdt i forslaget, navnlig for at præcisere forventningerne til due diligence for så vidt angår bestemte sammenhænge, sektorer eller visse typer aktører. Kommissionen bør i den forbindelse bygge videre på og udvide god praksis i de eksisterende miljøledelsessystemer.

For at støtte de økonomiske aktører i gennemførelsen af deres pligt til at udvise due diligence bør Kommissionen offentliggøre regionale hotspotanalyser for så vidt angår FERC.

5.  Tilsyn, kontrol, håndhævelse, sanktioner og adgang til klage og domstolsprøvelse

5.1.  Offentlig håndhævelse

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis sikre, at forpligtelserne i afsnit 4 håndhæves gennem:

a)  Fastsættelse af forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af afsnittets forpligtelser, og såfremt den manglende overholdelse af de disse forpligtelser medfører, bidrager til, er forbundet med eller forværrer skader på naturskov eller naturlige økosystemer eller krænkelser af menneskerettighederne eller risikoen derfor. Det kunne f.eks. være:

i.  effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der står i et rimeligt forhold til de skadelige virkninger på naturskove, naturlige økosystemer eller menneskerettighederne som fastsat i forslaget, udgifterne til genopretning af naturskov, naturlige økosystemer og menneskerettighederne samt de økonomiske skader påført de berørte samfund som følge af overtrædelsen

ii.  permanent beslaglæggelse af omfattede råvarer og berørte afledte produkter

iii.  øjeblikkelig suspendering af tilladelsen til at bringe produkter i omsætning på Unions indre marked

iv.  udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer

v.  strafferetlige sanktioner mod enkeltpersoner og, hvor det er muligt, mod juridiske enheder, i forbindelse med de alvorligste overtrædelser.

b)  Udpegelse af kompetente nationale efterforsknings- og håndhævelsesmyndigheder ("kompetente myndigheder"). De kompetente myndigheder bør kontrollere, at aktørerne effektivt opfylder forpligtelserne i forslaget. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder føre det fornødne officielle tilsyn, i givet fald i henhold til en plan, som kan omfatte tilsyn i aktørernes bygninger og revisioner på stedet, og de bør kunne vedtage foreløbige ordrer, og de bør desuden, uden at det påvirker anvendelsen af sanktioner, kunne kræve, at aktørerne træffer udbedrende foranstaltninger. De kompetente myndigheder bør endvidere foretage rettidig og grundig kontrol, når de er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke fra tredjemands side, og behandle oplysninger om deres aktiviteter i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger

c)  Sikring af, at medlemmer af offentligheden har ret til at anfægte manglende overholdelse ved retslige eller administrative myndigheder, hvilket bør omfatte alle enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder og forpligtelser eller interesser direkte eller indirekte påvirkes af, at aktøren helt eller delvis ikke varetager sine opgaver, herunder ansatte, kunder, forbrugere og slutbrugere, fagforeninger, tværnationale fagforeningsforbund, lokalsamfund, nationale eller lokale myndigheder eller institutioner, journalister, NGO'er og lokale civilsamfundsorganisationer.

Kommissionen bør vedtage delegerede retsakter, der fastsætter retligt bindende standarder og retningslinjer for de nationale kompetente myndigheder for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse og håndhævelse af forslaget i hele Unionen, navnlig med hensyn til:

—  et offentligt tilgængeligt register over de aktører, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde

—  fastsættelse af standarder for kvaliteten og kvantiteten af de nationale kompetente myndigheders tilsyn med overholdelsen

—  yderligere retningslinjer for tilsyn med overholdelsen, f.eks. retningslinjer til de nationale kompetente myndigheder, hvori der fastsættes tilsynskriterier, så de bedre kan analysere og evaluere produkternes risikoniveau og tilstedeværelsen af tilstrækkelig dokumentation for de due diligence-ordninger, der er i brug

—  retningslinjer for mistanker fra tredjeparters side med henblik på at fastlægge EU-dækkende kriterier til vurdering af, om en mistanke er væsentlig og pålidelig nok til at blive behandlet, og fastlæggelse af klare, proceduremæssige standarder for rettidige, upartiske, effektive og gennemsigtige svar fra de nationale kompetente myndigheder på tredjeparters mistanker

—  EU-kriterier, som skal bidrage til at præcisere, hvornår en aktør bør underrettes om en udbedrende foranstaltning, en sanktion eller pålægning af en anden form for straf og

—  de kompetente myndigheders forpligtelse til at offentliggøre rapporter om tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter, konstaterede overtrædelser og foranstaltninger mod væsentlige problemer.

5.2.  Civilretligt ansvar og adgang til retsmidler

a)  Civilretligt ansvar

Aktørerne bør:

i)  hæfte solidarisk for de skader, som opstår som følge af menneskerettighedskrænkelser eller skader på naturskov og naturlige økosystemer som fastsat i forslaget, og som kontrollerede eller økonomisk afhængige enheder har forvoldt, forværret, bidraget til eller har forbindelse til

ii)  være ansvarlige for de skader, som opstår som følge af menneskerettighedskrænkelser eller skader på naturskov og naturlige økosystemer som fastsat i forslaget, og som er direkte forbundet med deres produkter, tjenesteydelser eller aktiviteter gennem en forretningsforbindelse, medmindre de kan bevise, at de har handlet med den fornødne omhu og truffet alle rimelige foranstaltninger, der kunne have forhindret skaden. Aktørerne kan derfor fritages for ansvar, hvis de kan bevise, at de har udvist den fornødne omhu med hensyn til at identificere og undgå skaden.

b)  Fremlæggelse af beviser

Hvis sagsøger har fremlagt rimeligt tilgængelige faktuelle oplysninger og beviser, der er tilstrækkelige til at støtte søgsmålet, bør sagsøgte bære bevisbyrden for:

i)  karakteren af sit forhold til de enheder, der er involveret i skaden

ii)  udvisning af den fornødne omhu og gennemførelse af alle rimelige foranstaltninger til forhindring af skaden.

c)  Adgang til retsmidler

Skadelidte parter bør have ret til tilgængelige og effektive retsmidler med henblik på at søge erstatning hos de aktører, der forårsager, forværrer, har forbindelse til eller bidrager til negative virkninger på deres rettigheder. Ikke-statslige klagemekanismer bør supplere retslige mekanismer for at forbedre ansvarligheden og adgangen til retsmidler.

6.  Afsluttende bestemmelser

6.1.  Opretholdelse af beskyttelsesniveau

Gennemførelsen af forslaget bør på ingen måde anvendes som begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af menneskerettigheder, af oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer eller af miljøet. Den bør navnlig ikke berøre andre eksisterende rammer for underleverandørers ansvar eller ansvar i forsyningskæden.

6.2.  Gunstigere bestemmelser

Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre end bestemmelserne i forslaget for så vidt angår beskyttelsen af menneskerettighederne og miljøstandarderne i FERC-forsyningskæden.

(1) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
(2) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
(3) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
(4) EPRS, "An EU legal framework to halt and reverse EU-driven global deforestation – European added value assessment", PE 654.174, september 2020.
(5) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0226.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0098.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0330.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0279.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0333.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0212.
(15) "Global Warming of 1.5°C, an IPCC special report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty" (Global opvarmning på 1,5 °C, IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom).
(16) Meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, Europa-Kommissionen, 2019.
(17) "Living planet 2016", Verdensnaturfonden, Zoological society of London, Stockholm Resilience Centre.
(18) Meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, Europa-Kommissionen, 2019.
(19) Smith P et al. (2014) Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU). I: Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Edenhofer O et al (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, UK & New York, NY, USA.
(20) Cook, NASA Goddard Institute for Space Studies, 2005.
(21) We Lost a Football Pitch of Primary Rainforest Every 6 Seconds in 2019, World Resources Institute, online, 2 June 2020.
(22) Rainforest Mafias: How Violence and Impunity Fuel Deforestation in Brazil’s Amazon, Human Rights Watch, online, 17 September 2019.
(23) Bruce A. Wilcox & Brett Ellis, Center for Infectious Disease Ecology, Asia-Pacific Institute for Tropical Medicine and Infectious Diseases, University of Hawaii, Manoa, USA, 2006.
(24) Som der f.eks. rapporteres om i Environmental Justice Atlas https://ejatlas.org/conflict/water-grabbing-and-agribusiness-in-the-south-coast-of-guatemala – vedrørende Guatemala (sukkerrør, palmeolie og bananer).
(25) FAO. 2016. State of the World’s Forests 2016. Forests and agriculture: land-use challenges and opportunities. Rome. http://www.fao.org/3/a-i5588e.pdf
(26) European Commission, 2013. The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation. Final report. Study funded by the European Commission and undertaken by VITO, the International Institute for Applied Systems Analysis, HIVA - Onderzoeksinstituut voor Arbeid en Samenleving and International Union for the Conservation of Nature NL.
(27) IPBES' rapport 2019.
(28) Escobar, N., Tizado, E. J., zu Ermgassen, E. K.,Löfgren, P., Börner, J., & Godar, J. (2020). Spatially-explicit footprints of agricultural commodities: Mapping carbon emissions embodied in Brazil's soy exports. Global Environmental Change, 62, 102067 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959378019308623
(29) Teknisk rapport 2013-063 fra Kommissionen, "The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation", studie finansieret af Europa-Kommissionen, GD ENV, og gennemført af VITO, IIASA, HIVA og IUCN NL, http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf, s. 23-24.
(30) Five year Assessment Report on the New York Declaration "Protecting and restoring forests. A Story of Large Commitments yet Limited Progress", september 2019, https://forestdeclaration.org/images/uploads/resource/2019NYDFReport.pdf
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(32) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959378014001046
(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).
(35) Rapport fra den offentlige anklager i Brasilien: http://www.mpf.mp.br/pgr/noticiaspgr/conflitos-associados-a-terra-saoprincipal-causa-de-violencia-contraindigenas-e-comunidades-tradicionaisno-brasil-segundo-mpf
(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(37) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1).
(38) Eurostats database om skovbrug https://ec.europa.eu/eurostat/web/forestry/data/database
(39) http://www.fao.org/rural-employment/agricultural-sub-sectors/forestry/en
(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EØS-relevant tekst) (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik