Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og om ændring af forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår midler og deres anvendelse i 2021 (COM(2019)0581 – C9-0162/2019 – 2019/0254(COD))

P9_TA(2020)0354 A9-0101/2020

(Den almindelige lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0581),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0162/2019),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 26. februar 2020(1) fra Revisionsretten,

–  der henviser til udtalelse af 7. maj 2020(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og til oplysningen fra Rådet om godkendelse af Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0101/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender sine erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

5.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. december 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/2220.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets erklæring om overgangsforanstaltninger i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og den flerårige finansielle ramme

Krisereservefond

Siden reserven til kriser i landbrugssektoren blev oprettet i 2014, er den aldrig blevet aktiveret på grund af den mekanisme til sikring af finansiel disciplin, der er fastsat i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, og som indebærer, at der ved begyndelsen af hvert år trækkes midler til denne reserve fra det samlede beløb i direkte betalinger. Uudnyttede midler returneres til direkte betalinger ved årets udgang. Følgelig er reserven aldrig blevet anvendt for at undgå at tilbageholde midler fra landbrugerne.

Reserven blev oprettet for at bistå landbrugere i forbindelse med manglende pris- eller markedsstabilitet, og det faktum, at reserven aldrig er blevet aktiveret, vidner om begrænsningerne i dens finansielle struktur og funktionsmåde. Det er med voksende hyppighed, at der optræder økonomiske og ugunstige klima- og sundhedsmæssige forhold, som medfører betydelige markedsforstyrrelser, og derfor er der et presserende behov for en fuldt funktionsdygtig krisereservefond, som kan aktiveres og stilles til rådighed på en fleksibel og effektiv måde.

Europa-Parlamentet understreger, at en fuldt finansieret krisereservefond, der indledningsvis er oprettet med 400 mio. EUR ud over EGFL- og ELFUL-budgetterne, og som er kumulativ, således at uudnyttede midler fremføres til det følgende år i hele programmeringsperioden, vil fungere mere effektivt og have større gennemslagskraft, når det drejer sig om at yde rettidig krisebistand og finansiere målrettede foranstaltninger i forhold til de berørte sektorer.

POSEI og øerne i Det Ægæiske Hav

På grund af deres geografiske placering, navnlig deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal samt deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold står regionerne i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, over for særlige samfundsøkonomiske problemer i forbindelse med forsyning med fødevarer og landbrugsprodukter, der er af afgørende betydning for forbruget eller landbrugsproduktionen. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 blev der fastsat særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for at afhjælpe de problemer, der skyldes denne særlige situation. Endvidere fokuserer ordningen med særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013, på de samme problemer, men med en anden geografisk lokalisering.

Betydningen af særlige foranstaltninger og muligheder i disse regioner og på disse øer berettiger det særlige støtteniveau, som er afgørende for en vellykket gennemførelse af disse foranstaltninger. Under hensyntagen til de offentlige tilsagn, som Kommissionen tidligere har givet disse regioner og øer, ønsker Europa-Parlamentet derfor, at de meget vellykkede programmer, der bliver gennemført i henhold til forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013, kommer til at fortsætte uden forstyrrelser, og at der mindst sker en opretholdelse af det nuværende støtteniveau i forhold til disse regioner og øer. På denne måde kan Unionen udvise solidaritet og engagement over for de regioner og øer, der står over for særlige ulemper.

Europa-Parlamentets erklæring om brancheorganisationer i regionerne i den yderste periferi

På grund af deres lille areal og deres status som øsamfund er de lokale markeder i regionerne i den yderste periferi særligt sårbare over for prisudsving i forbindelse med importstrømme fra resten af Unionen eller fra tredjelande. Artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) anerkender de særlige behov i regionerne i den yderste periferi og etablerer en lovgivningsmæssig ramme, der kan hjælpe dem med at håndtere deres særlige situation. Dette forhold behandles yderligere i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013. Navnlig må det konstateres, at anvendelsen af brancheorganisationer har vist potentiale til at imødekomme de særlige behov i landbrugsproduktionssektorerne i regionerne i den yderste periferi, og at der følgelig bør udvises fleksibilitet ved gennemførelsen af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 i disse regioner for fuldt ud at udnytte de ressourcer, der ifølge denne overgangsforordning er afsat til disse regioner.

Derfor bør de brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 157 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som anses for repræsentative, have mulighed for at træffe de nødvendige kollektive foranstaltninger for at sikre, at den lokale produktion forbliver konkurrencedygtig på de pågældende lokale markeder og bæredygtig.

I dette øjemed understreger Europa-Parlamentet, uanset artikel 28, 29 og 110 i TEUF og artikel 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og uden at det berører artikel 164 i nævnte forordning, og på grundlag af artikel 349 i TEUF som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol i dens dom i de forenede sager C-132/14 – C-136/14, at det er vigtigt at undersøge alle egnede instrumenter for at gøre det muligt for de berørte medlemsstater i forbindelse med udvidede brancheaftaler og efter høring af de berørte interessenter at lade selvstændige aktører eller sammenslutninger af økonomiske aktører, som ikke er medlem af den pågældende brancheorganisation, men som opererer på det pågældende lokale marked, uanset deres oprindelse over for organisationen helt eller delvis yde de finansielle bidrag, som medlemmerne betaler, også i de tilfælde, hvor indtægterne fra disse bidrag bliver brugt til at finansiere foranstaltninger, som kun har til formål at opretholde lokal produktion, eller hvor disse bidrag opkræves i en anden fase af markedsføringsprocessen.

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav

Europa-Parlamentet og Rådet henviser til:

–  betydningen af særlige foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 for at tage hensyn til disse regioners særlige karakteristika

–  betydningen af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013, og

–  at de ovennævnte forhold berettiger særlig støtte til disse regioner og øer med henblik på at gennemføre passende foranstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om EU-finansieringsordninger for POSEI og de mindre øer i Det Ægæiske Hav

Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at EU's finansieringsordninger for POSEI og de mindre øer i Det Ægæiske Hav, der er omfattet af denne overgangsforordning for 2021 og 2022, er ekstraordinære og afspejler de særlige forhold og ikke danner præcedens for den fremtidige finansiering af den fælles landbrugspolitik, hverken for regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav eller for de direkte betalinger.

Erklæring fra Kommissionen om afsætningsregler for olivenolie

Kommissionen noterer sig den politiske aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet vedrørende Parlamentets ændringsforslag 106, hvorved der indsættes en ny artikel 167a vedrørende olivenoliesektoren i forordningen om den fælles markedsordning. Kommissionen bemærker, at det ændringsforslag, som Parlamentet og Rådet er blevet enige om, ikke er i overensstemmelse med det princip om kontinuitet, der finder anvendelse på overgangsforordningen, at det er væsentligt, og at det er blevet indarbejdet af Parlamentet og Rådet, uden at der er foretaget en konsekvensanalyse som krævet i henhold til punkt 15 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Kommissionen minder om sin forpligtelse til at opretholde effektiv konkurrence i landbrugssektoren og til i fuld udstrækning at virkeliggøre målsætningen for den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Erklæring fra Kommissionen om betalinger for områder med naturbetingede begrænsninger

Kommissionen noterer sig, at Parlamentet og Rådet er blevet enige om, at EURI-midlerne, når de integreres i ELFUL, må anvendes til at finansiere betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger.

Kommissionen har allerede givet udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til sådanne betalingers begrænsede bidrag til realiseringen af miljø- og klimamål, idet den mener, at landbrugerne ikke er forpligtet til at anvende en særlig praksis for at modtage betalingerne. Inkluderingen af betalinger for områder med naturbetingede begrænsninger i den del af EURI-midlerne, der har til formål at bidrage til miljø- og klimamål, bør derfor ikke danne præcedens under forhandlingerne om den kommende fælles landbrugspolitik.

(1) EUT C 109 af 1.4.2020, s. 1. (2) EUT C 232 af 14.7.2020, s. 29.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår ekstraordinære supplerende midler og gennemførelsesordninger under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU) (COM(2020)0451 – C9–0149/2020 – 2020/0101(COD))

P9_TA(2020)0355 A9-0150/2020

(Den almindelige lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0451),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 177 og artikel 322, stk. 1a, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9–0149/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 13. juli 2020(1),

–  efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 14. oktober 2020(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og til oplysningen fra Rådet om godkendelse af Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkningen fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0150/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. december 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/... om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/2221.)

(1) EUT C 272 af 17.8.2020, s. 1. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (09980/1/2020 – C9-0407/2020 – 2018/0136(COD))	P9_TA(2020)0356 A9-0262/2020
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (09980/1/2020 – C9-0407/2020),

–  der henviser til udtalelse af 17. august 2018(1) fra Revisionsretten,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2020)0843),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0324),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A9‑0262/2020),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

5.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Med forbehold af Kommissionens initiativret er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indforstået med at overveje at indarbejde indholdet af denne forordning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 ("finansforordningen") ved den næste revision.

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen er indforstået med at overveje om nødvendigt at lade rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning ledsage af passende forslag.

(1) EUT C 291 af 17.8.2018, s. 1. (2) Vedtagne tekster af 4.4.2019, P8_TA(2019)0349.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (09970/2020 – C9-0409/2020 – 2018/0166(APP))

P9_TA(2020)0357 A9-0260/2020

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets forordning (09970/2020),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C9‑0409/2020),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(2),

–  der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 92 og artikel 105, stk. 1 og 4,

–  der henviser til skrivelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til henstilling fra Budgetudvalget (A9‑0260/2020),

1.  godkender udkastet til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som angivet i bilag til denne forordning;

2.  godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

3.  godkender sin erklæring, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

4.  noterer sig Kommissionens erklæringer, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

5.  pålægger sin formand sammen med formanden for Rådet og formanden for Kommissionen at undertegne den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetkontrol af nye forslag baseret på artikel 122 i TEUF med potentielle mærkbare følger for Unionens budget;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG 1: UDKAST TIL RÅDETS FORORDNING OM FASTLÆGGELSE AF DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR ÅRENE 2021-2027

RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2020/…

af …

om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 312,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet(4),

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Under hensyntagen til behovet for en passende forudsigelighed med henblik på forberedelse og gennemførelse af investeringer på mellemlang sigt bør den periode, som den flerårige finansielle ramme ("FFR") dækker, fastsættes til syv år regnet fra den 1. januar 2021.

(2)  Den økonomiske virkning af covid-19-krisen kræver, at Unionen stiller en langsigtet finansiel ramme til rådighed, som baner vejen for en retfærdig og inklusiv omstilling til en grøn og digital fremtid, støtter Unionens langsigtede strategiske autonomi og gør den mere modstandsdygtig over for fremtidige chok.

(3)  De årlige lofter for forpligtelsesbevillinger for hver enkelt udgiftskategori og de årlige lofter for betalingsbevillinger, som fastsættes i denne forordning, skal overholde de relevante lofter for forpligtelser og egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets gældende afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, som er vedtaget i medfør af artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ("afgørelsen om egne indtægter").

(4)  Hvis det er nødvendigt at anvende de garantier, der er stillet under Unionens almindelige budget, for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 220, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(5) ("finansforordningen"), bør det nødvendige beløb mobiliseres ud over lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger i FFR'en under overholdelse af loftet for egne indtægter.

(5)  Der bør i FFR'en ikke tages hensyn til budgetposter finansieret med formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningen.

(6)  FFR'en bør fastlægges i 2018-priser. Der bør desuden fastsættes regler for årlige tekniske justeringer af FFR'en med henblik på en ny beregning af lofterne og margenerne.

(7)  Der bør fastsættes regler for andre situationer, som kan gøre det nødvendigt at justere FFR'en. Sådanne justeringer kan vedrøre den forsinkede vedtagelse af nye regler eller programmer under delt forvaltning eller foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til foranstaltninger vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget. Der bør også fastsættes regler for en mekanisme til programspecifik justering.

(8)  Der bør indføres specifik og størst mulig fleksibilitet, således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF.

(9)  Følgende tematiske særlige instrumenter er nødvendige for at sætte Unionen i stand til at reagere på specifikke uforudsete omstændigheder eller konsekvenser og derved muliggøre en problemfri afvikling af budgetproceduren: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, solidaritets- og nødhjælpsreserven og brexittilpasningsreserven. Solidaritets‑ og nødhjælpsreserven har ikke til formål at afbøde konsekvenserne af markedsrelaterede kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.

(10)  Følgende ikketematiske særlige instrumenter er nødvendige for at øge fleksibiliteten yderligere: det fælles margeninstrument og fleksibilitetsinstrumentet. Det fælles margeninstrument bør gøre det muligt at flytte disponible margener under lofterne for henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger mellem regnskabsår og, for så vidt angår forpligtelsesbevillinger, mellem udgiftsområder i FFR'en uden at overskride de samlede beløb under FFR-lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger for hele FFR-perioden. Fleksibilitetsinstrumentet bør gøre det muligt at finansiere specifikke uforudsete udgifter for et givet regnskabsår.

(11)  Der bør fastsættes specifikke bestemmelser, som giver mulighed for at opføre forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over lofterne i FFR'en, når det er nødvendigt for at anvende særlige instrumenter.

(12)  Der bør tages højde for nødvendigheden af en revision af FFR'en i tilfælde af en revision af traktaterne med budgetmæssige virkninger, Cyperns genforening eller en udvidelse af Unionen og i forbindelse med budgetgennemførelsen.

(13)  Det kan også være nødvendigt at revidere denne forordning i forbindelse med uforudsete omstændigheder, som ikke kan håndteres inden for de rammer, der er fastsat i FFR'en. Det er derfor nødvendigt at indføre bestemmelser om revision af FFR'en i sådanne tilfælde.

(14)  Der er også behov for specifikke regler for håndtering af storstilede projekter, der strækker sig langt ud over den periode, som FFR'en dækker. Det er nødvendigt at fastsætte maksimumbeløb for bidragene fra Unionens almindelige budget til disse projekter for dermed at sikre, at de ikke får betydning for andre projekter, der finansieres over budgettet.

(15)  Det er nødvendigt at fastsætte generelle regler for det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren, samtidig med at Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens ("institutionernes") budgetbeføjelser som fastsat i traktaterne samt kravene om gennemsigtighed respekteres.

(16)  Kommissionen bør fremlægge et forslag til en ny flerårig finansiel ramme inden den 1. juli 2025 for at sætte institutionerne i stand til at vedtage forslaget i tilstrækkelig god tid, inden den efterfølgende flerårige finansielle ramme skal træde i kraft. I overensstemmelse med artikel 312, stk. 4, i TEUF skal de lofter, der er fastsat for det sidste år af FFR'en i nærværende forordning, fortsat finde anvendelse, hvis der ikke vedtages en ny flerårig finansiel ramme inden udløbet af den FFR, der fastlægges i nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Den flerårige finansielle ramme

I denne forordning fastlægges den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 ("FFR").

Artikel 2

Overholdelse af lofterne i FFR'en

1.  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ("institutionerne") overholder under hver budgetprocedure og i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår de årlige udgiftslofter, der er fastsat i bilag I ("FFR-lofterne").

Underloftet for udgiftsområde 3 som fastsat i bilag I berører ikke fleksibiliteten mellem den fælles landbrugspolitiks to søjler. Det justerede loft, der skal anvendes på søjle I i den fælles landbrugspolitik efter overførslerne mellem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og de direkte betalinger, fastsættes i den relevante retsakt, og FFR'en justeres tilsvarende i overensstemmelse med den tekniske justering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4.

2.  Hvis det er nødvendigt at anvende ressourcerne fra de særlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 8, 9, 10 og 12, opføres der forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over de relevante FFR-lofter.

Hvis det er nødvendigt at anvende ressourcerne fra det fælles margeninstrument, der er fastsat i artikel 11, opføres der forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over de relevante FFR-lofter for et givent år.

3.  Hvis det er nødvendigt at anvende en garanti for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i henhold til finansforordningens artikel 220, stk. 1, mobiliseres de nødvendige beløb ud over FFR-lofterne.

Artikel 3

Overholdelse af loftet for egne indtægter

1.  For hvert af de regnskabsår, som FFR'en dækker, må de samlede nødvendige betalingsbevillinger efter den årlige justering og under hensyntagen til eventuelle andre justeringer og revisioner samt anvendelsen af artikel 2, stk. 2 og 3, ikke føre til, at opkrævningssatsen for egne indtægter overstiger det loft for egne indtægter, der er fastsat i Rådets gældende afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, som er vedtaget i medfør af artikel 311, stk. 3, i TEUF ("afgørelsen om egne indtægter").

2.  Om nødvendigt nedsættes FFR-lofterne for at sikre overholdelsen af det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter.

Kapitel 2

Justering af FFR'en

Artikel 4

Tekniske justeringer

1.  Hvert år foretager Kommissionen forud for budgetproceduren for regnskabsåret n+1 følgende tekniske justeringer af FFR'en:

a)  en opskrivning til år n+1-priser af lofterne og af de samlede tal for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger

b)  en beregning af den disponible margen under det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter

c)  en beregning af beløbet for disponible forpligtelsesbevillinger under det fælles margeninstrument som omhandlet i artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra a), og af det samlede maksimumbeløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra a)

d)  en beregning af justeringen af loftet for betalingsbevillinger under det fælles margeninstrument som omhandlet i artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra b), og af det maksimumbeløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b)

e)  en beregning af de supplerende tildelinger til specifikke programmer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og resultatet af den årlige justering, der er omhandlet i artikel 5a, stk. 2.

2.  Kommissionen foretager de tekniske justeringer, der er omhandlet i stk. 1, på grundlag af en fast deflator på 2 % årligt.

3.  Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer, der er omhandlet i stk. 1, og om de underliggende økonomiske prognoser.

4.  Der må ikke foretages andre tekniske justeringer for det pågældende år, hverken i løbet af regnskabsåret eller i form af efterfølgende korrektioner i følgende regnskabsår, jf. dog artikel 6 og 7.

Artikel 5

Programspecifik justering

1.  Et beløb svarende til indtægterne fra bøder pålagt af EU-institutionerne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003(6) og forordning (EF) nr. 139/2004(7), som opføres på budgettet for år n-1 i overensstemmelse med finansforordningens artikel 107 efter fradrag af det beløb for år n‑1, der er omhandlet i artikel 141, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(8), er tilgængeligt med henblik på en supplerende tildeling af:

a)  forpligtelsesbevillinger for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027 til de programmer, der er opført i bilag II, i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastsat for disse programmer i kolonnen "Fordelingsnøgle" i tabellen i bilag II, og

b)  betalingsbevillinger for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027.

De samlede supplerende tildelinger for perioden 2022-2027 til henholdsvis forpligtelses‑ og betalingsbevillinger udgør 11 000 mio. EUR (i 2018-priser). For hvert af årene 2022‑2026 udgør de årlige supplerende tildelinger til henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger mindst 1 500 mio. EUR (i 2018-priser) og må ikke overstige 2 000 mio. EUR (i 2018-priser).

De samlede supplerende tildelinger til forpligtelsesbevillinger til programmerne i perioden 2022-2027 er fastsat i kolonnen "Samlet supplerende tildeling af forpligtelsesbevillinger i henhold til artikel 5" i tabellen i bilag II.

2.  Lofterne for forpligtelsesbevillinger for de relevante udgiftsområder for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027 justeres i opadgående retning med de beløb, der svarer til de supplerende tildelinger, der er fastsat i stk. 1, i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastsat for de pågældende udgiftsområder i kolonnen "Fordelingsnøgle" i tabellen i bilag II. Loftet for betalingsbevillinger for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027 justeres automatisk i opadgående retning med de beløb, der svarer til de supplerende tildelinger, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 6

Justeringer i forbindelse med foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget

1.  Hvis en suspension af budgetmæssige forpligtelser vedrørende Unionens fonde ophæves i overensstemmelse med de relevante basisretsakter i forbindelse med foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til foranstaltninger vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, overføres de beløb, der svarer til de suspenderede forpligtelser, til de følgende år, og de tilsvarende FFR-lofter justeres i overensstemmelse hermed.

2.  Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af eventuelle justeringer i henhold til stk. 1.

3.  Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på Unionens almindelige budget ud over år n+2.

Artikel 7

Justering som følge af nye regler eller programmer under delt forvaltning

1.  Hvis der efter den 1. januar 2021 vedtages nye regler eller programmer under delt forvaltning vedrørende strukturfondene, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav‑ og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa under Fonden for Integreret Grænseforvaltning, overføres de beløb, der svarer til de tildelinger, der ikke anvendes i 2021, til hvert af årene 2022-2025 i lige store trancher, og de tilsvarende FFR-lofter justeres i overensstemmelse hermed.

2.  Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af eventuelle justeringer i henhold til stk. 1.

Kapitel 3

Særlige instrumenter

Afdeling 1

Tematiske særlige instrumenter

Artikel 8

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

1.  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, hvis målsætninger og anvendelsesområde er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen , må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser).

2.  Bevillingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.

Artikel 9

Solidaritets- og nødhjælpsreserve

1.  Solidaritets- og nødhjælpsreserven kan anvendes til at finansiere:

a)  bistand til at reagere på nødsituationer, der opstår som følge af større katastrofer omfattet af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, hvis målsætninger og anvendelsesområde er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002(9), og

b)  hurtig reaktion på specifikke behov for nødhjælp inden for Unionen eller i tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses, da budgettet blev opstillet, navnlig til nødberedskab og støtte til operationer som følge af naturkatastrofer, der ikke er omfattet af litra a), menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser i tilfælde af trusler i stor skala mod den offentlige sundhed eller mod dyre- og plantesundheden samt, hvis omstændighederne kræver det, i situationer med særligt pres ved Unionens ydre grænser som følge af migrationsstrømme.

2.  Solidaritets- og nødhjælpsreserven må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 1 200 mio. EUR (i 2018-priser). En eventuel del af det årlige beløb, der ikke anvendes i år n, kan anvendes indtil år n+1. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. En eventuel del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder.

3.  Bevillingerne til solidaritets- og nødhjælpsreserven opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.

4.  Pr. 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb omhandlet i stk. 2 stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

Uden at det berører første afsnit, kan følgende maksimale procentdele af det samlede disponible beløb indtil den 1. september hvert år mobiliseres:

—  50 % til bistand i henhold til stk. 1, litra a); det beløb, der fremkommer ved denne beregning, reduceres med et eventuelt beløb, der er mobiliseret i det foregående år ved anvendelse af stk. 5

—  35 % til bistand til tredjelande i henhold til stk. 1, litra b)

—  15 % til bistand inden for Unionen i henhold til stk. 1, litra b).

Uden at det berører første afsnit, kan den resterende del af det disponible beløb fra den 1. september hvert år anvendes til støtte, der er omhandlet i andet afsnit, til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

5.  I undtagelsestilfælde, og hvis de resterende finansielle midler, der er til rådighed i solidaritets- og nødhjælpsreserven, ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der anses for at være nødvendige til bistand i henhold til stk. 1, litra a), i det år, hvor en katastrofe som omhandlet i nævnte litra indtræffer, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres ved hjælp af de årlige beløb, der er til rådighed for solidaritets- og nødhjælpsreserven i det følgende år, op til maksimalt 400 mio. EUR (i 2018-priser).

Artikel 10

Brexittilpasningsreserve

1.  En brexittilpasningsreserve skal yde bistand til at afbøde uforudsete og negative konsekvenser i de medlemsstater og sektorer, der er mest berørt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, uden at dette berører og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i det relevante instrument.

2.  Brexittilpasningsreserven må ikke overstige et beløb på 5 000 mio. EUR (i 2018-priser).

3.  Bevillingerne til brexittilpasningsreserven opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.

Afdeling 2

Ikketematiske særlige instrumenter

Artikel 11

Fælles margeninstrument

1.  Det fælles margeninstrument omfatter:

a)  fra 2022 beløb svarende til de margener, der resterer under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for år n-1, som skal stilles til rådighed ud over FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for årene 2022-2027

b)  fra 2022 beløb svarende til forskellen mellem de gennemførte betalinger og FFR-betalingsloftet for år n-1 for at justere betalingsloftet for årene 2022-2027 i opadgående retning og

c)  yderligere beløb, som kan stilles til rådighed ud over FFR-lofterne i et givent år for forpligtelses- eller betalingsbevillinger eller alt efter omstændighederne begge, forudsat at de i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder i FFR'en for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår for så vidt angår forpligtelsesbevillinger og i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne under betalingsloftet for kommende regnskabsår for så vidt angår betalingsbevillinger.

Beløb kan kun mobiliseres i henhold til første afsnit, litra c), hvis de beløb, der er til rådighed i medfør af nævnte afsnits litra a) og b), alt efter hvad der er relevant, er utilstrækkelige og i alle tilfælde kun som en sidste mulighed for at reagere på uforudsete omstændigheder.

Anvendelse af første afsnit, litra c), må ikke medføre overskridelse af de samlede beløb under FFR-lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår. Eventuelle beløb, der er udlignet i overensstemmelse med nævnte litra, må derfor ikke mobiliseres yderligere i forbindelse med FFR.

2.  Anvendelse af det fælles margeninstrument i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a) og c), må i et givent år ikke overstige i alt:

a)  0,04 % af Unionens bruttonationalindkomst i forpligtelsesbevillinger som beregnet i den årlige tekniske justering af FFR'en, jf. artikel 4

b)  0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst i betalingsbevillinger som beregnet i den årlige tekniske justering af FFR'en, jf. artikel 4.

Anvendelse af det fælles margeninstrument i et givent år må ikke overstige de lofter for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter.

3.  De årlige justeringer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), må ikke overstige følgende maksimumbeløb (i 2018-priser) for årene 2025-2027 sammenlignet med det oprindelige betalingsloft for de pågældende år:

—  2025 – 8 000 mio. EUR

—  2026 – 13 000 mio. EUR

—  2027 – 15 000 mio. EUR.

De beløb, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, lægges til de maksimumbeløb, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Enhver opjustering udlignes i fuldt omfang ved en tilsvarende nedsættelse af betalingsloftet for år n-1.

4.  De beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og c), kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for budgetprocedurens rammer i henhold til artikel 314 i TEUF for at gøre det muligt at finansiere udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de relevante FFR-lofter, der var til rådighed i et givent år.

Den opjustering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), foretages af Kommissionen fra og med 2022 som led i den tekniske justering, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 12

Fleksibilitetsinstrument

1.  Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til finansiering for et givent regnskabsår af specifikke uforudsete udgifter i forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger, som ikke kan finansieres inden for de lofter, der er til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder. Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, er 915 mio. EUR (i 2018-priser).

2.  Den uudnyttede del af det årlige beløb, der indgår i fleksibilitetsinstrumentet, kan anvendes frem til år n+2. En eventuel del af det årlige beløb, der stammer fra tidligere år, anvendes først i den rækkefølge, hvori de er blevet overført. En eventuel del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes inden udgangen af år n+2, bortfalder.

Kapitel 4

Revision af FFR'en

Artikel 13

Revision af FFR'en

1.  Uden at dette berører artikel 3, stk. 2, og artikel 14-17 kan FFR'en i tilfælde af uforudsete omstændigheder revideres under overholdelse af det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter.

2.  Som hovedregel skal et forslag om revision af FFR'en i henhold til stk. 1 forelægges og vedtages inden påbegyndelsen af budgetproceduren for det regnskabsår eller det første af de regnskabsår, revisionen vedrører.

3.  I forbindelse med ethvert forslag til revision af FFR'en i henhold til stk. 1 undersøges mulighederne for omfordeling af udgifterne mellem de programmer, der henhører under det af revisionen berørte udgiftsområde, navnlig med hensyn til enhver forventet underudnyttelse af bevillingerne.

4.  I forbindelse med enhver revision af FFR'en i henhold til stk. 1 tages der hensyn til mulighederne for at udligne enhver forhøjelse af loftet for et udgiftsområde ved at nedsætte loftet for et andet udgiftsområde.

5.  I forbindelse med enhver revision af FFR'en i henhold til stk. 1 skal der fortsat være et rimeligt forhold mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 14

Revision i forbindelse med budgetgennemførelsen

Når Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer af FFR'en, forelægger den, hvis det er relevant, forslag om at revidere de samlede betalingsbevillinger, som den under hensyntagen til budgetgennemførelsen skønner nødvendige for at sikre en forsvarlig forvaltning af de årlige betalingslofter og navnlig en ordnet udvikling i forhold til forpligtelsesbevillingerne.

Artikel 15

Revision i tilfælde af en revision af traktaterne

I tilfælde af en revision af traktaterne med budgetmæssige virkninger revideres FFR'en i overensstemmelse hermed.

Artikel 16

Revision i tilfælde af en udvidelse af Unionen

I tilfælde af, at nye medlemsstater tiltræder Unionen, revideres FFR'en for at tage hensyn til de udgiftsbehov, der følger af resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne.

Artikel 17

Revision i tilfælde af Cyperns genforening

I tilfælde af Cyperns genforening revideres FFR'en for at tage hensyn til en samlet løsning på Cypernproblematikken og de ekstra finansielle behov, der følger af en genforening.

Kapitel 5

Bidrag til finansieringen af storstilede projekter

Artikel 18

Bidrag til finansieringen af storstilede projekter

1.  Der afsættes et maksimumbeløb på 13 202 mio. EUR (i 2018-priser) på Unionens almindelige budget for perioden 2021-2027 til storstilede projekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

2.  Der afsættes et maksimumbeløb på 5 000 mio. EUR (i 2018-priser) på Unionens almindelige budget for perioden 2021-2027 til projektet vedrørende den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).

Kapitel 6

Det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren

Artikel 19

Det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren

1.  Institutionerne træffer foranstaltninger til at lette den årlige budgetprocedure.

2.  Institutionerne samarbejder loyalt under hele budgetproceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger til hinanden. Institutionerne samarbejder på alle stadier af proceduren gennem passende interinstitutionelle kontakter for at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, i hvilken grad der er overensstemmelse.

3.  Institutionerne sørger for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner med henblik på at sikre en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet indtil den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget.

4.  Der kan holdes trepartsmøder på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsenta­tionsniveauer afhængig af de forventede drøftelsers karakter. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, fastlægger sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om de nærmere detaljer vedrørende møderne.

Artikel 20

Budgettets enhed

Alle Unionens og Det Europæiske Atomenergifællesskabs udgifter og indtægter indgår i Unionens almindelige budget i overensstemmelse med finansforordningens artikel 7, herunder udgifter, der skyldes en relevant afgørelse, som Rådet har truffet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet inden for rammerne af artikel 332 i TEUF.

Kapitel 7

Afsluttende bestemmelser

Artikel 21

Overgangen til den næste flerårige finansielle ramme

Kommissionen fremlægger inden den 1. juli 2025 et forslag til en ny flerårig finansiel ramme.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (EU-27)

(mio. EUR - 2018-priser)

BILAG II

PROGRAMSPECIFIK JUSTERING – LISTE OVER PROGRAMMER, FORDELINGSNØGLE

OG SAMLET SUPPLERENDE TILDELING AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

BILAG 2: ERKLÆRINGER

1.  Rammebeløb for prioritetsprogrammer, omkostninger ved NGEU og fleksibilitet

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter

Uden at det berører lovgivningsmyndighedens og budgetmyndighedens beføjelser, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at forhøje finansieringsrammerne i basisretsakterne eller den finansielle programmering, alt efter hvad der er relevant, med 2,5 mia. EUR i 2018-priser for de programmer, som Europa-Parlamentet har identificeret. Dette opnås gennem en tilsvarende reduktion af de disponible margener under FFR-lofterne, uden at det berører den mulige anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i 2021.

Uden at det berører institutionernes lovgivningsbeføjelser, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om i basisretsakterne for de programmer, der er opført i bilag II til FFR-forordningen, at indsætte en bestemmelse om forhøjelse af finansieringsrammerne med de beløb, der er fastsat deri. For programmer, der fastsætter budgetgarantier, vil det yderligere beløb blive afspejlet i det supplerende garantiniveau, der ydes.

Erklæring fra Europa-Parlamentet om styrkelse af særprogrammer fra ikketildelte margener

Det beløb på 2,5 mia. EUR i 2018-priser, som er omhandlet i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter, fordeles således:

—  Horisont Europa: +0,5 mia. EUR

—  Erasmus+: +0,5 mia. EUR, heraf 165 mio. EUR i 2021

—  EU4Health: +0,5 mia. EUR, heraf 70 mio. EUR i 2021

—  Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning: +0,5 mia. EUR

—  Humanitær bistand: +0,5 mia. EUR

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om anvendelse af tilbageførsler fra AVS-investeringsfaciliteten til fordel for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

Rådet er enigt om, at et beløb på op til 1 mia. EUR (i 2018-priser) fra tilbageførslerne fra AVS-investeringsfaciliteten til aktiviteter i henhold til 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond skal anvendes til fordel for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde i perioden 2021-2027. De tre institutioner er enige om, at instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde bør gøre det muligt at modtage disse midler.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet

Uden at det berører deres institutionelle prærogativer, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at genopføre af hensyn til forskningsprogrammet forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb på op til 0,5 mia. EUR (i 2018-priser) i perioden 2021-2027 af frigørelser, der følger af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter, der henhører under det pågældende program eller dets forgænger, som fastsat i finansforordningens artikel 15, stk. 3.

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om behandlingen af renteomkostninger og tilbagebetalinger vedrørende NGEU i FFR for 2021-2027

De tre institutioner er enige om, at udgifter til dækning af finansieringsomkostningerne ved Next Generation EU skal sigte mod ikke at reducere EU-programmer og -fonde.

De tre institutioner er enige om, at behandlingen af renteomkostninger og tilbagebetalinger vedrørende NGEU i FFR for 2021-2027, der i øjeblikket forventes at beløbe sig til 12,9 mia. EUR for de syv år, ikke berører den måde, hvorpå dette spørgsmål vil blive behandlet i fremtidige FFR'er fra 2028 og frem.

De tre institutioner er enige om at arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter med henblik på at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalinger og renteomkostninger.

2.  Egne indtægter

Kommissionens erklæring om fastlæggelse af en egen indtægt baseret på en digital afgift

Under hensyntagen til udviklingen på internationalt plan vil Kommissionen fremskynde sit arbejde med fremsættelse af de nødvendige forslag med henblik på indførelse af en digital afgift i Unionen og fremsætte et forslag til en basisretsakt så hurtigt som muligt og senest i juni 2021. På grundlag heraf vil den foreslå, at indtægterne fra den digitale afgift bliver en egen indtægt senest i januar 2023.

Kommissionens erklæring om fastlæggelse af en afgift på finansielle transaktioner baseret på egne indtægter

Drøftelserne om afgiften på finansielle transaktioner inden for rammerne af et forstærket samarbejde er i gang med henblik på at blive afsluttet inden udgangen af 2022. Såfremt der opnås enighed om denne afgift på finansielle transaktioner, vil Kommissionen fremsætte et forslag med henblik på at overføre indtægter fra denne afgift på finansielle transaktioner til EU-budgettet som en egen indtægt.

Hvis der ikke er opnået enighed inden udgangen af 2022, vil Kommissionen på grundlag af konsekvensanalyser foreslå en ny egen indtægt baseret på en ny afgift på finansielle transaktioner. Kommissionen bestræber sig på at fremsætte disse forslag senest i juni 2024 med henblik på dens indførelse senest den 1. januar 2026.

3.  Budgetmyndighedens rolle

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (de "tre institutioner") anerkender, at artikel 122 i TEUF udgør et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger til håndtering af specifikke krisesituationer, der potentielt kan have budgetmæssige virkninger, som kan påvirke udviklingen i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter.

(2)  I lyset af budgetmyndighedens to parters budgetbeføjelser i henhold til traktaterne er det hensigtsmæssigt, at de drøfter de budgetmæssige virkninger af sådanne påtænkte retsakter, hvor disse virkninger kan forventes at være betydelige. Med henblik herpå bør Kommissionen fremlægge alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at bistå Europa-Parlamentet og Rådet i deres drøftelser —

ER FØLGENDE AFTALT:

1.  Denne erklæring fastsætter de nærmere bestemmelser for en procedure for budgetkontrol ("proceduren") mellem Europa-Parlamentet og Rådet med aktiv bistand fra Kommissionen.

2.  Denne procedure kan følges i forbindelse med et forslag fra Kommissionen til Rådets retsakt på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget.

3.  Kommissionen vil lade ethvert sådant forslag ledsage af en vurdering af de budgetmæssige virkninger af den foreslåede retsakt og vil angive, om den pågældende retsakt efter dens opfattelse kan have betydelige virkninger for Unionens budget. På dette grundlag kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode om, at proceduren indledes.

4.  Proceduren vil finde sted i et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet og Rådet på et passende niveau. Kommissionen vil deltage i det blandede udvalgs arbejde.

5.  Uden at det berører Rådets beføjelser i henhold til artikel 122 i TEUF vil Europa-Parlamentet og Rådet indgå i en konstruktiv dialog med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af de budgetmæssige virkninger af den påtænkte retsakt under behørig hensyntagen til sagens hastende karakter.

6.  Proceduren bør finde sted i en periode på højst to måneder, medmindre den pågældende retsakt skal vedtages inden en bestemt dato eller, hvis sagens hastende karakter kræver det, inden for en kortere frist fastsat af Rådet."

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordningens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning

Inden for rammerne af NGEU er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, at følgende spørgsmål vil blive vurderet og revideret, hvis det er relevant, i forbindelse med den næste revision af finansforordningen:

—  bestemmelserne om de eksterne formålsbestemte indtægter, navnlig som omhandlet i artikel 21, stk. 5, i finansforordningen

—  bestemmelserne om indberetning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner.

De tre institutioner anerkender, at de eksisterende regler om revisioner og dechargeproceduren finder anvendelse på formålsbestemte indtægter.

4.  Horisontale spørgsmål – Klima, biodiversitet, ligestilling mellem mænd og kvinder og verdensmålene for bæredygtig udvikling

Kommissionens erklæring om metoden til identificering af klimarelaterede udgifter og inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen vil sikre, at metoden til identificering af klimarelaterede udgifter er tilgængelig og gennemsigtig, og at den offentliggøres. Kommissionen vil udveksle synspunkter om metoden til identificering af klimarelaterede udgifter med Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger med Parlamentet og Rådet om fremskridt med hensyn til at nå klimamålene vil være et centralt princip i identificeringen af klimarelaterede udgifter.

Kommissionens erklæring om klimabidrag pr. program

Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets lovgivningsbeføjelser vedrørende de relevante sektorspecifikke basisretsakter, angives klimabidragene for 2021-2027 med henblik på at nå et overordnet mål på mindst 30 % af det samlede beløb for EU-budgettet og NGEU-udgifterne på følgende måde for de relevante programmer og fonde:

Kommissionen vil bruge disse klimabidrag som referencepunkt til at vurdere afvigelser og foreslå foranstaltninger i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt.

Kommissionens erklæring om metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter og inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen vil sikre, at metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter er tilgængelig og gennemsigtig, og at den offentliggøres. Når den undersøgelse af metoden, som Kommissionen for nylig har iværksat, er afsluttet, vil Kommissionen udveksle synspunkter om metoden med Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger med Parlamentet og Rådet om fremskridt med hensyn til at nå målene vedrørende biodiversitet vil være afgørende for identificeringen.

5.  Andre erklæringer

Kommissionens erklæring om en midtvejsgennemgang/-revision

Senest den 1. januar 2024 forelægger Kommissionen en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer.

Gennemgangen kan, hvis det er relevant, ledsages af relevante forslag til revision af FFR-forordningen i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i TEUF.

(1) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206. (4) Godkendelse af … (endnu ikke offentliggjort i EUT). (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). (6) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1). (7) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1). (8) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7. (9) Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3).

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. december 2020 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (2018/2070(ACI))

P9_TA(2020)0358 A9-0261/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 om en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2018)0323) og det ændrede forslag (COM(2020)0444),

–  der henviser til udkastet til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelsen af nye egne indtægter,

–  der henviser til artikel 295, 310, 311, 312, 323 og 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Parisaftalen, som blev vedtaget på det 21. møde i partskonferencen (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev afholdt i Paris i december 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om en ny flerårig finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen(4),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde, vedtaget den 21. juli 2020,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(5),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 148, stk. 1,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0261/2020),

A.  der henviser til, at det i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) er passende at vedtage en interinstitutionel aftale, som fastsætter bestemmelserne for gennemførelsen heraf;

B.  der henviser til, at der den 10. november 2020 blev opnået generel politisk enighed mellem repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om FFR for 2021-2027, egne indtægter og EU-genopretningsinstrumentet "Next Generation EU" (NGEU);

C.  der henviser til, at en sådan politisk aftale indeholder en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (i det følgende "den interinstitutionelle aftale");

D.  der desuden henviser til, at der den 5. november 2020 blev indgået en politisk aftale om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet,

E.  der henviser til, at denne nye aftale erstatter den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(7);

F.  der henviser til, at gennemførelsen af budgetdisciplin og samarbejde mellem institutionerne på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning kræver, at Rådet deler de nødvendige oplysninger med Parlamentet inden for rammerne af dechargeproceduren vedrørende Det Europæiske Råd og Rådet for at sikre, at Parlamentet har de nødvendige oplysninger om, hvordan Rådet gennemfører sit budget, enten direkte eller via Kommissionen;

G.  der henviser til, at den nye aftale indeholder vigtige nye elementer, navnlig en køreplan for indførelsen af nye egne indtægter over de næste syv år, bestemmelser om udvidet budgetkontrol med udgifterne til NGEU-finansiering og ordninger til overvågning af udgifter til klima- og biodiversitetsmålsætninger samt til kønsligestilling og kønsmainstreaming;

H.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale for første gang indeholder bestemmelser om Den Europæiske Unions egne indtægter, nemlig et nyt bilag med en køreplan for indførelse af nye egne indtægter i FFR-perioden 2021-2027, som vil være tilstrækkelige til at dække renterne og tilbagebetalingsomkostningerne i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet (NGEU); der henviser til, at køreplanen øger troværdigheden og bæredygtigheden af ændringen af afgørelsen om egne indtægter og sikrer, at lofterne for egne indtægter er tilstrækkeligt høje til at kunne dække Unionens forpligtelser i overensstemmelse med princippet om budgetdisciplin som omhandlet i artikel 310, stk. 4, i TEUF; der henviser til, at provenu fra egne indtægter, der overstiger tilbagebetalingsbehovet, fortsat vil finansiere Unionens budget som almindelige indtægter i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse; der henviser til, at køreplanen ikke udelukker yderligere forslag til nye egne indtægter i løbet af finansieringsperioden 2021-2027;

I.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder en ny del om samarbejde vedrørende EU-genopretningsinstrumentet (NGEU), der har til formål at sikre passende inddragelse af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter under NGEU; der henviser til, at der i denne del henvises til en ny fælles erklæring om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget;

J.  der henviser til, at aftalen indeholder bestemmelser om overvågning af udgifter på tværs af EU-programmer for så vidt angår klima- og biodiversitetsmålsætninger, ligestilling mellem kønnene og FN's mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder betydelige forbedringer med hensyn til udformning og gennemførelse af metoder til sporing af klimaudgiftsmålet på 30 % for det samlede EU-budget og udgifterne til EU-genopretningsinstrumentet, til opstilling af et nyt årligt mål for biodiversitetsudgifter i FFR på 7,5 % fra 2024 og 10 % i 2026 og 2027 og til måling af kønsrelaterede udgifter, herunder fremme af integration af kønsaspektet;

K.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder en ny del om kvaliteten og sammenligneligheden af data om modtagere med henblik på indførelse af standardiserede foranstaltninger til indsamling, sammenligning og samling af oplysninger og tal vedrørende de endelige modtagere af EU-midler;

L.  der henviser til, at anvendelsen af den interinstitutionelle aftale skal forstås som horisontal og ikke forhindrer medlovgiverne i inden for rammerne af en specifik forordning at nå til enighed om yderligere foranstaltninger til forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af data, navnlig for så vidt angår programmer under direkte forvaltning, eller yderligere at styrke inddragelsen af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter;

M.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale for første gang indeholder bestemmelser om samarbejde og dialog mellem institutionerne under forhandlingerne om FFR, med det sigte at operationalisere traktatens bestemmelser, ifølge hvilke institutionerne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette vedtagelsen af en FFR og fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af deres holdninger til budgetspørgsmål;

N.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale bibeholder eksisterende bestemmelser og indeholder nye ordninger vedrørende anvendelse af særlige instrumenter herunder Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, solidaritets- og nødhjælpsreserven, brexittilpasningsreserven, det fælles margeninstrument og fleksibilitetsinstrumentet;

O.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale indeholder bestemmelser om yderligere målrettede tilpasninger af gennemsigtigheden i programmeringen og overslagene;

P.  der henviser til, at EU-genopretningsinstrumentet omfatter en ny genopretnings- og resiliensfacilitet; der henviser til, at det i forbindelse med den politiske aftale om EU-genopretningsinstrumentet og inddragelsen af budgetmyndigheden i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter under dette instrument er hensigtsmæssigt at minde om behovet for en objektiv, retfærdig og gennemsigtig retlig ramme for udvælgelsen af de projekter, der skal finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt at fremhæve de regionale og lokale myndigheders rolle med hensyn til at bidrage til en symmetrisk genopretning ikke kun mellem medlemsstaterne, men også mellem regionerne;

1.  godkender indgåelsen af aftalen, der er vedføjet som bilag;

2.  pålægger sin formand at underskrive aftalen sammen med formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med bilag til Rådet og Kommissionen til orientering.

BILAG

INTERINSTITUTIONEL AFTALE MELLEM EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN OM BUDGETDISCIPLIN, OM SAMARBEJDE PÅ BUDGETOMRÅDET OG OM FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING SAMT OM NYE EGNE INDTÆGTER, HERUNDER EN KØREPLAN FOR INDFØRELSE AF NYE EGNE INDTÆGTER

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN,

i det følgende benævnt "institutionerne", HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 295 —

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

1.  Formålet med denne aftale er at gennemføre budgetdisciplin, at forbedre den årlige budgetprocedures forløb og samarbejdet mellem institutionerne på budgetområdet samt at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og at gennemføre et samarbejde og udarbejde en køreplan hen imod indførelse i perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 ("FFR 2021-2027") af nye egne indtægter, som er tilstrækkelige til at dække tilbagebetalingen af det EU-genopretningsinstrument, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/…(8)(9) ("EURI-forordningen").

2.  Budgetdisciplin som omhandlet i denne aftale dækker alle udgifter. Denne aftale er bindende for institutionerne, så længe den er i kraft. Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af denne.

3.  Denne aftale ændrer ikke institutionernes respektive budget- og lovgivningsbeføjelser, således som de er fastsat i traktaterne, i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/…(10)(11) ("FFR-forordningen"), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(12) ("finansforordningen") og i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/…(13)(14) ("afgørelsen om egne indtægter"), og berører ikke de nationale parlamenters beføjelser for så vidt angår egne indtægter.

4.  Denne aftale kan kun ændres ved fælles aftale mellem institutionerne.

5.  Denne aftale består af fire dele:

—  Del I indeholder bestemmelser vedrørende den flerårige finansielle ramme (FFR) og vedrørende de tematiske og ikketematiske særlige instrumenter

—  Del II vedrører interinstitutionelt samarbejde på budgetområdet

—  Del III indeholder bestemmelser vedrørende en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler

—  Del IV indeholder bestemmelser vedrørende kvaliteten og sammenligneligheden af data om støttemodtagere i forbindelse med beskyttelse af Unionens budget.

6.  Denne aftale træder i kraft den …(15) og erstatter den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(16).

DEL I

FFR OG SÆRLIGE INSTRUMENTER

A.  BESTEMMELSER VEDRØRENDE FFR

7.  Med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning sørger institutionerne under budgetproceduren og ved vedtagelsen af Unionens almindelige budget så vidt muligt for, at der er tilstrækkelige margener under lofterne for de forskellige udgiftsområder i FFR, med undtagelse af underudgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed".

Ajourføring af overslag over betalingsbevillinger

8.  Kommissionen ajourfører hvert år overslagene over betalingsbevillinger for perioden frem til mindst 2027. Ved denne ajourføring tages der hensyn til alle relevante oplysninger, herunder den faktiske udnyttelse af budgettets forpligtelses- og betalingsbevillinger, samt den forventede bevillingsudnyttelse. Der tages også hensyn til de regler, der skal sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og med vækstprognoserne for Unionens bruttonationalindkomst (BNI).

B.  BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE TEMATISKE OG IKKETEMATISKE SÆRLIGE INSTRUMENTER

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

9.  Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om dens mobilisering, og afgørelsen om at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet.

Samtidig med at Kommissionen forelægger sit forslag til afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførsler i forbindelse med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

Solidaritets- og nødhjælpsreserven

10.  Når Kommissionen finder, at betingelserne for at mobilisere solidaritets- og nødhjælpsreserven er opfyldt, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra den pågældende reserve til de tilsvarende budgetposter i overensstemmelse med finansforordningen.

Afgørelsen om at mobilisere beløb efter FFR-forordningens artikel 9, stk. 1, litra a), træffes af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen i overensstemmelse med den relevante basisretsakt.

Inden Kommissionen forelægger et forslag om overførsel fra solidaritets- og nødhjælpsreserven til bistand i henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 1, litra b), undersøger den mulighederne for omfordeling af bevillinger.

Brexittilpasningsreserve

11.  Når betingelserne i det relevante instrument for at mobilisere brexittilpasningsreserven er opfyldt, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførsler i forbindelse med brexittilpasningsreserven foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

Det fælles margeninstrument

12.  Kommissionen kan foreslå at mobilisere beløb, der svarer til alle eller en del af de margener, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra a) og c), i forbindelse med et budgetforslag eller et forslag til ændringsbudget. Mobiliseringen af beløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra c), foreslås af Kommissionen efter en grundig analyse af alle andre finansielle muligheder.

De pågældende beløb kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Fleksibilitetsinstrumentet

13.  Kommissionen forelægger et forslag om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler.

I forslaget fastlægges de behov, der skal dækkes, og beløbet. Et sådant forslag kan forelægges i forbindelse med et budgetforslag eller et forslag til ændringsbudget.

Fleksibilitetsinstrumentet kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

DEL II

FORBEDRING AF DET INTERINSTITUTIONELLE SAMARBEJDE PÅ BUDGETOMRÅDET

A.  PROCEDURE FOR INTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE

14.  De nærmere bestemmelser om det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren er fastsat i bilag I.

15.  I overensstemmelse med artikel 312, stk. 5, i TEUF træffer institutionerne de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen af en ny FFR eller en revision heraf efter den særlige lovgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 312, stk. 2, i TEUF. Sådanne foranstaltninger vil omfatte regelmæssige møder og udveksling af oplysninger mellem Europa-Parlamentet og Rådet og, på Kommissionens initiativ, møder mellem institutionernes formænd som fastsat i artikel 324 i TEUF for at fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af institutionernes holdninger. Hvis der er fremlagt et forslag til en ny FFR eller til en omfattende revision, vil institutionerne søge at fastlægge særlige ordninger for samarbejde og dialog mellem dem under hele den procedure, der fører til vedtagelsen heraf.

Budgetgennemsigtighed

16.  Kommissionen udarbejder en årlig rapport, der ledsager Unionens almindelige budget, og som samler tilgængelige ikkefortrolige oplysninger om:

a)  Unionens aktiver og passiver, herunder de aktiver og passiver, der følger af lånoptagelses- og långivningstransaktioner, som Unionen foretager i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til traktaterne

b)  Den Europæiske Udviklingsfonds(17), den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitets, den europæiske stabilitetsmekanismes og andre mulige fremtidige mekanismers indtægter, udgifter, aktiver og passiver

c)  udgifter afholdt af medlemsstaterne inden for rammerne af et forstærket samarbejde, i det omfang de ikke indgår i Unionens almindelige budget

d)  klimaudgifter på grundlag af en effektiv metode fastsat af Kommissionen og, hvis det er relevant, i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning til overvågning af klimaudgifterne og resultaterne heraf med henblik på at nå et overordnet mål om, at tilsammen mindst 30 % af udgifterne i Unionens budget og i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet støtter klimamål, idet der tages hensyn til virkningerne af udfasningen af finansieringen under EU-genopretningsinstrumentet og, hvis det er muligt, skelnes mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

I tilfælde af utilstrækkelige fremskridt hen imod klimaudgiftsmålet i et eller flere af de relevante programmer vil institutionerne i overensstemmelse med deres ansvarsområder og den relevante lovgivning rådføre sig med hinanden om passende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at Unionens udgifter til klimamål i hele FFR for 2021-2027 svarer til mindst 30 % af udgifterne i Unionens budget og under EU-genopretningsinstrumentet tilsammen

e)  udgifter, der bidrager til at standse og vende tabet af biodiversitet, på grundlag af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode fastsat af Kommissionen i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet og, hvis det er relevant, i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning med henblik på at arbejde hen imod ambitionen om at afsætte 7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og i 2027 af de årlige udgifter under FFR til biodiversitetsmål, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene

f)  fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd samt rettigheder og lige muligheder for alle under hele gennemførelsen og overvågningen af de relevante programmer og mainstreaming af disse mål samt integration af ligestillingsaspektet, herunder ved at styrke vurderingen af indvirkningerne på ligestillingsaspektet i konsekvensanalyser og evalueringer inden for rammen for bedre lovgivning. Kommissionen vil undersøge, hvordan der kan udvikles en metode til måling af de relevante udgifter på programniveau i FFR for 2021-2027. Kommissionen vil anvende denne metode, så snart den er tilgængelig. Senest den 1. januar 2023 vil Kommissionen gennemføre denne metode for visse centralt forvaltede programmer for at afprøve dens gennemførlighed. Det vil midtvejs blive undersøgt, om metoden kan udvides til andre programmer for den resterende del af FFR for 2021-2027

g)  gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-programmer inden for FFR for 2021-2027.

De effektive metoder, der er omhandlet i første afsnit, litra d) og e), vil så vidt muligt indeholde en henvisning til bidraget fra Unionens budget til den europæiske grønne pagt, som omfatter princippet om ikke at gøre skade.

Den effektive metode, der er omhandlet i første afsnit, litra d), vil være gennemsigtig, omfattende, resultatorienteret og præstationsbaseret, omfatte årlig høring fra Kommissionens side af Europa-Parlamentet og Rådet og angive relevante foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå de gældende mål.

Ingen af de i dette punkt omhandlede metoder bør medføre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for projektansvarlige eller støttemodtagere.

17.  Kommissionen udarbejder en årlig rapport om gennemførelsen af EU-genopretningsinstrumentet. Denne årlige rapport skal samle de tilgængelige ikkefortrolige oplysninger vedrørende:

—   de aktiver og passiver, der følger af lånoptagelses- og långivningstransaktioner, som foretages i henhold til artikel 5 i afgørelsen om egne indtægter

—   det samlede provenu afsat til EU-programmer til gennemførelse af EU-genopretningsinstrumentet i det foregående år, fordelt på program og budgetpost

—   de lånte midlers bidrag til opfyldelsen af målene for EU-genopretningsinstrumentet og de specifikke EU-programmer.

B.  INDFØJELSE AF FINANSIELLE BESTEMMELSER I LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER

18.  Hver lovgivningsmæssig retsakt vedrørende et flerårigt program vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure skal indeholde en bestemmelse, hvori lovgiver fastlægger finansieringsrammen for programmet.

Dette beløb udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

For programmer omhandlet i bilag II til FFR-forordningen øges det primære referencebeløb automatisk med de yderligere tildelinger, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 4a, stk. 1.

Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig, ligesom Kommissionen ved udarbejdelsen af budgetforslaget, til ikke at afvige mere end 15 % fra dette beløb i hele det pågældende programs varighed, medmindre der indtræffer nye omstændigheder af objektiv og langsigtet karakter, som begrundes udtrykkeligt og præcist, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, navnlig på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af en sådan variation skal holdes under det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde, uden at dette berører anvendelsen af de instrumenter, der er omhandlet i FFR-forordningen og i denne aftale.

Fjerde afsnit finder ikke anvendelse på de yderligere tildelinger, der er omhandlet i tredje afsnit.

Dette punkt finder ikke anvendelse på bevillinger til samhørighedsprogrammer, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og på forhånd er allokeret til de enkelte medlemsstater, og som indeholder en finansieringsramme for hele programmets varighed, og ej heller på de storstilede projekter, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 18.

19.  Retligt bindende EU-retsakter om flerårige programmer, som ikke vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, må ikke indeholde et "beløb, som skønnes nødvendigt".

Ønsker Rådet at indføre et finansielt referencebeløb, betragtes dette beløb som et udtryk for lovgivers ønske og berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets budgetbeføjelser i henhold til TEUF. En bestemmelse herom medtages alle retligt bindende EU-retsakter, der indeholder et sådant finansielt referencebeløb.

C.  UDGIFTER VEDRØRENDE FISKERIAFTALER

20.  Udgifter vedrørende fiskeriaftaler er undergivet følgende særlige regler:

Kommissionen forpligter sig til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet informeret om forberedelsen og forløbet af forhandlingerne om fiskeriaftaler, herunder disse aftalers budgetmæssige følger.

Institutionerne forpligter sig til som led i lovgivningsproceduren vedrørende fiskeriaftaler at sørge for, at alle procedurer gennemføres så hurtigt som muligt.

Beløb, der er afsat i budgettet til nye fiskeriaftaler eller til fornyelse af fiskeriaftaler, som træder i kraft efter den 1. januar i det pågældende regnskabsår, hensættes til reserven.

Viser bevillingerne vedrørende fiskeriaftalerne, herunder reserven, sig at være utilstrækkelige, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige oplysninger om årsagerne til denne situation og om, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan vedtages efter gældende procedurer. Kommissionen foreslår, hvor det er nødvendigt, passende foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hvert kvartal Europa-Parlamentet og Rådet detaljerede oplysninger om gennemførelsen af de gældende fiskeriaftaler samt et finansielt overslag for resten af året.

21.  Uden at det berører den relevante procedure for forhandling af fiskeriaftaler, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til inden for rammerne af budgetmæssigt samarbejde at nå frem til en aftale om passende finansiering af fiskeriaftaler i rette tid.

D.  FINANSIERING AF DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)

22.  De samlede FUSP-aktionsudgifter opføres i ét og samme kapitel i budgettet med overskriften FUSP. Beløbet skal dække de reelle, forudsigelige behov, som de vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget på grundlag af årlige overslag udarbejdet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant"). Der tillades en rimelig margen til dækning af uforudsete aktioner. Der må ikke hensættes midler til en reserve.

23.  Hvad angår de FUSP-udgifter, der i henhold til artikel 41 i traktaten om Den Europæiske Union afholdes over Unionens budget, bestræber institutionerne sig hvert år i Forligsudvalget, jf. artikel 314, stk. 5, i TEUF, og på grundlag af det budgetforslag, som Kommissionen har opstillet, at nå til enighed om aktionsudgiftsbeløbet og om fordelingen af dette beløb på artiklerne i budgettets FUSP-kapitel. Opnås der ikke enighed, er det underforstået, at Europa-Parlamentet og Rådet opfører det samme beløb på budgettet, som blev opført på det tidligere budget, eller det beløb, der foreslås i budgetforslaget, hvis dette er lavere.

De samlede FUSP-aktionsudgifter fordeles på artiklerne i budgettets FUSP-kapitel som foreslået i tredje afsnit. Hver artikel omfatter aktioner, der allerede er vedtaget, aktioner, der er planlagt, men endnu ikke vedtaget, og beløb for fremtidige, men ikke planlagte, aktioner, der skal vedtages af Rådet i det pågældende regnskabsår.

Inden for budgettets FUSP-kapitel kunne de artikler, hvorunder FUSP-aktionerne skal opføres, affattes som følger:

—  enkelte større missioner som omhandlet i finansforordningens artikel 52, stk. 1, litra g)

—  andre missioner (i forbindelse med krisestyringsoperationer, konfliktforebyggelse, -løsning og -stabilisering samt overvågning og gennemførelse af freds- og sikkerhedsprocesser)

—  ikkespredning og nedrustning

—  nødforanstaltninger

—  forberedelses- og opfølgningsforanstaltninger

—  Den Europæiske Unions særlige repræsentanter.

Da Kommissionen i henhold til finansforordningen har beføjelse til selvstændigt at overføre bevillinger mellem artikler i budgettets FUSP-kapitel, betragtes den fleksibilitet, der anses for at være nødvendig med henblik på hurtig udførelse af FUSP-aktioner, som sikret. Hvis det i et regnskabsår viser sig, at beløbet i budgettets FUSP-kapitel er utilstrækkeligt til at dække de nødvendige udgifter, søger Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen hurtigst muligt at finde en løsning.

24.  Den højtstående repræsentant hører hvert år Europa-Parlamentet om et fremadrettet dokument, som fremsendes senest den 15. juni det pågældende år, og som angiver de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for FUSP, herunder de finansielle virkninger for Unionens budget, og en evaluering af de foranstaltninger, der blev iværksat i år n-1, samt en vurdering af FUSP's samordning med og komplementaritet i forhold til Unionens øvrige eksterne finansielle instrumenter. Den højtstående repræsentant holder desuden regelmæssigt Europa-Parlamentet orienteret ved mindst fem gange om året og inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog om FUSP at holde fælles konsultationsmøder, som senest aftales den 30. november hvert år. Deltagelse i disse møder bestemmes af henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet under hensyntagen til formålet med og arten af de oplysninger, der udveksles på disse møder.

Kommissionen indbydes til at deltage i disse møder.

Såfremt Rådet vedtager en afgørelse på FUSP-området, der medfører udgifter, tilsender den højtstående repræsentant øjeblikkeligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage herefter Europa-Parlamentet et overslag over de forventede udgifter (en "finansieringsoversigt"), navnlig udgifterne i forbindelse med tidsplan, personaleforbrug, anvendelse af lokaler og anden infrastruktur, transportmidler, uddannelsesbehov og sikkerhedsforanstaltninger.

En gang pr. kvartal underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af FUSP-aktioner og om de finansielle overslag for resten af regnskabsåret.

E.  INSTITUTIONERNES INDDRAGELSE

I UDVIKLINGSPOLITISKE SPØRGSMÅL

25.  Kommissionen etablerer en uformel dialog med Europa-Parlamentet om udviklingspolitiske spørgsmål.

DEL III

FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING AF UNIONENS MIDLER

A.  FINANSIEL PROGRAMMERING

26.  Kommissionen fremlægger to gange om året, første gang sammen med de dokumenter, der ledsager budgetforslaget, og anden gang efter vedtagelsen af Unionens almindelige budget, en fuldstændig finansiel programmering for udgiftsområde 1, 2 (undtagen for underudgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed"), 3 (for "miljø- og klimaindsats" og "hav- og fiskeripolitik"), 4, 5 og 6 i FFR. I denne programmering, der er struktureret efter udgiftsområde, politikområde og budgetpost, bør anføres:

a)  den gældende lovgivning, idet der skelnes mellem flerårige programmer og årlige aktioner:

i)  i forbindelse med de flerårige programmer bør Kommissionen angive den procedure, hvorefter de blev vedtaget (almindelig eller særlig lovgivningsprocedure), deres varighed, den samlede finansieringsramme og den andel, der afsættes til administrative udgifter

ii)  for flerårige programmer omhandlet i bilag II til FFR-forordningen bør Kommissionen på en gennemsigtig måde angive de supplerende tildelinger i henhold til FFR-forordningens artikel 4a

iii)  i forbindelse med de årlige aktioner (vedrørende pilotprojekter, forberedende foranstaltninger og agenturer) og aktioner, der finansieres inden for rammerne af Kommissionens prærogativer, bør Kommissionen fremlægge flerårige overslag

b)  lovgivningsforslag under behandling: forslag fra Kommissionen, der er under behandling, med den seneste ajourføring.

Kommissionen bør overveje, hvordan der kan skabes krydsreferencer mellem den finansielle og den lovgivningsmæssige programmering og sikres mere præcise og pålidelige overslag. For hvert lovgivningsforslag bør Kommissionen angive, om det er medtaget i den programmering, der blev fremlagt på tidspunktet for forelæggelse af budgetforslaget eller efter den endelige vedtagelse af budgettet. Kommissionen bør navnlig underrette Europa-Parlamentet og Rådet om:

a)  alle nye lovgivningsmæssige retsakter, der er vedtaget, og alle lovgivningsforslag, der er fremsat og under behandling, men som ikke er medtaget i den programmering, der blev fremlagt på tidspunktet for budgetforslaget eller efter den endelige vedtagelse af budgettet (med de tilsvarende beløb)

b)  lovgivning, der er planlagt i lovgivningsdelen i Kommissionens årlige arbejdsprogram, med angivelse af, om foranstaltningerne vil kunne få finansielle virkninger.

Når det er nødvendigt, bør Kommissionen angive, om der er tale om omprogrammering som følge af nye lovgivningsforslag.

B.  AGENTURER OG EUROPASKOLER

27.  Inden Kommissionen forelægger et forslag om oprettelse af et nyt agentur, udarbejder den en forsvarlig, komplet og objektiv konsekvensanalyse under hensyntagen til bl.a. den kritiske masse for medarbejdere og kompetencer, cost-benefit-aspekter, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, konsekvenser for aktiviteter på nationalt plan og EU-plan og de budgetmæssige følger for det pågældende udgiftsområde. På grundlag af disse oplysninger, og uden at det berører de lovgivningsmæssige procedurer for oprettelse af agenturet, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til inden for rammerne af det budgetmæssige samarbejde nå frem til en aftale om finansiering af det foreslåede agentur i rette tid.

Der anvendes følgende proceduremæssige skridt:

—  For det første fremlægger Kommissionen systematisk et forslag om oprettelse af et nyt agentur på det første trepartsmøde efter forslagets vedtagelse og fremlægger den finansieringsoversigt, der ledsager lovgivningsforslaget om oprettelse af agenturet, og belyser konsekvenserne heraf for den resterende del af den finansielle programmeringsperiode

—  For det andet bistår Kommissionen under lovgivningsprocessen lovgiver med at vurdere de foreslåede ændringers finansielle følger. Disse finansielle følger bør tages i betragtning i løbet af de relevante lovgivningsmæssige trepartsmøder

—  For det tredje fremlægger Kommissionen inden lovgivningsprocessens afslutning en ajourført finansieringsoversigt, der tager hensyn til potentielle ændringer fra lovgiver; denne endelige finansieringsoversigt sættes på dagsordenen for det sidste lovgivningsmæssige trepartsmøde og godkendes formelt af lovgiver. Den sættes også på dagsordenen for et senere budgettrepartsmøde (i hastetilfælde i forenklet form) med henblik på at indgå en aftale om finansieringen

—  For det fjerde bekræftes den aftale, der indgås på et trepartsmøde, under hensyntagen til Kommissionens budgetvurdering med hensyn til indholdet af lovgivningsprocessen i en fælles erklæring. Denne aftale skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, som hver godkender den i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener.

Den samme procedure vil finde anvendelse i forbindelse med enhver ændring af en lovgivningsmæssig retsakt vedrørende et agentur, når ændringen påvirker det pågældende agenturs ressourcer.

Ændres et agenturs opgaver grundlæggende, uden at den lovgivningsmæssige retsakt om oprettelse af det pågældende agentur ændres, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet herom ved hjælp af en revideret finansieringsoversigt, således at Europa-Parlamentet og Rådet kan nå frem til en aftale om finansieringen af agenturet i rette tid.

28.  Der bør i budgetproceduren tages behørigt hensyn til relevante bestemmelser i den fælles indstilling, der er vedlagt den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som blev undertegnet den 19. juli 2012.

29.  Når Det Øverste Råd planlægger at oprette en ny Europaskole, finder en lignende procedure tilsvarende anvendelse for dens budgetmæssige følger for Unionens budget.

DEL IV

BESKYTTELSE AF UNIONENS BUDGET: KVALITET OG SAMMENLIGNELIGHED AF DATA OM STØTTEMODTAGERE

30.  For at øge beskyttelsen af Unionens budget og EU-genopretningsinstrumentet mod svig og uregelmæssigheder er institutionerne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets anmodninger og som svar på punkt 24 i Det Europæiske Råds konklusioner fra 17. til 21. juli 2020 enige om at indføre standardiserede foranstaltninger for at indsamle, sammenligne og samle oplysninger og tal vedrørende de endelige modtagere af EU-midler med henblik på kontrol og revision.

31.  For at sikre effektiv kontrol og revision er det nødvendigt at indsamle data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte modtager EU-midler under delt forvaltning og midler fra projekter og reformer, der støttes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet, herunder data om de reelle ejere af modtagerne af midlerne. Reglerne for indsamling og behandling af sådanne data vil skulle overholde de gældende databeskyttelsesregler.

32.  For at øge beskyttelsen af Unionens budget vil Kommissionen stille et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj, til vurdering og analyse af de data, der er omhandlet i punkt 31, med henblik på medlemsstaternes generelle anvendelse. Nævnte system vil sikre en effektiv kontrol af interessekonflikter, uregelmæssigheder, spørgsmål om dobbeltfinansiering og eventuel misbrug af midlerne. Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og andre EU-undersøgelses- og kontrolorganer bør have den nødvendige adgang til nævnte data for at kunne udøve deres tilsynsfunktioner i forbindelse med den kontrol og revision, der i første omgang skal foretages af medlemsstaterne for at opdage uregelmæssigheder og gennemføre administrative undersøgelser af misbruget af de pågældende EU-midler, og for at få et præcist overblik over fordelingen heraf.

33.  Uden at det berører institutionernes prærogativer i henhold til traktaterne, forpligter institutionerne sig til som led i lovgivningsproceduren vedrørende de relevante basisretsakter loyalt at samarbejde om at sikre, at der følges op på Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-21. juli 2020 i overensstemmelse med den i denne del beskrevne fremgangsmåde.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne På Kommissionens vegne

Formand Formand Formand

BILAG I

INTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE UNDER BUDGETPROCEDUREN

Del A. Tidsplan for budgetproceduren

1.  Institutionerne enes om en pragmatisk tidsplan hvert år i god tid inden budgetprocedurens indledning på grundlag af nuværende praksis.

2.  For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet kan udøve deres budgetmæssige prærogativer på en effektiv måde, forelægges budgetstillinger, overførsler eller andre underretninger, der indebærer aktivering af frister, under behørig hensyntagen til eventuelle ferieperioder, som de pågældende institutioner i god tid har meddelt hinanden datoerne for gennem deres respektive tjenester.

Del B. Prioriteter for budgetproceduren

3.  I god tid inden Kommissionen vedtager budgetforslaget, indkaldes der til et trepartsmøde med henblik på drøftelse af de mulige budgetprioriteter for det kommende regnskabsår og eventuelle spørgsmål, der er opstået som følge af gennemførelsen af budgettet for det aktuelle regnskabsår, på grundlag af oplysninger fra Kommissionen i overensstemmelse med punkt 37.

Del C. Udarbejdelse af budgetforslaget og ajourføring af overslag

4.  Institutionerne, bortset fra Kommissionen, opfordres til at vedtage deres finansieringsoversigt inden udgangen af marts.

5.  Kommissionen fremlægger hvert år et budgetforslag, der viser Unionens faktiske finansieringsbehov.

Den tager hensyn til:

a)  medlemsstaternes overslag vedrørende strukturfondene

b)  mulighederne for at udnytte bevillingerne, samtidig med at det tilstræbes at sikre, at bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger er nøje afpasset efter hinanden

c)  mulighederne for at iværksætte nye politikker via pilotprojekter, nye forberedende foranstaltninger eller begge dele eller for at videreføre flerårige foranstaltninger, der er ved at være afsluttede, efter at have vurderet mulighederne for at sikre vedtagelsen af en basisretsakt, jf. finansforordningen (definition af en basisretsakt, nødvendigheden af en basisretsakt af hensyn til gennemførelse og undtagelser)

d)  behovet for at sikre, at enhver ændring i udgifterne i forhold til det foregående år overholder de begrænsninger, der sættes af budgetdisciplinen.

6.  Institutionerne undgår så vidt muligt, at der på budgettet opføres budgetposter med ubetydelige aktionsudgifter.

7.  Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig ligeledes til at tage hensyn til Kommissionens vurdering af mulighederne for at gennemføre budgettet i dens forslag og i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for det aktuelle regnskabsår.

8.  Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og på grund af virkningen af større ændringer i budgetkontoplanens afsnit og kapitler om Kommissionens tjenestegrenes forpligtelser til at redegøre for forvaltningen forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at drøfte enhver større ændring med Kommissionen under forligsproceduren.

9.  Af hensyn til loyalt og forsvarligt institutionelt samarbejde forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at opretholde regelmæssige og aktive kontakter på alle niveauer gennem deres respektive forhandlere under hele budgetproceduren og navnlig i hele forligsperioden med henblik på at opnå enighed. Europa-Parlamentet og Rådet påtager sig at sikre rettidig og konstant gensidig udveksling af relevante oplysninger og dokumenter på både formelt og uformelt niveau samt til at holde tekniske eller uformelle møder efter behov i forligsperioden i samarbejde med Kommissionen. Kommissionen sikrer rettidig og lige adgang til oplysninger og dokumenter for Europa-Parlamentet og Rådet.

10.  I overensstemmelse med artikel 314, stk. 2, i TEUF kan Kommissionen indtil indkaldelsen af Forligsudvalget om nødvendigt fremsende ændringsskrivelser til budgetforslaget, herunder en ændringsskrivelse om ajourføring af navnlig udgiftsoverslagene på landbrugsområdet. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om ajourføringer til deres overvejelse, så snart de foreligger. Den forsyner Europa-Parlamentet og Rådet med alle de behørigt begrundede årsager, som de måtte efterspørge.

Del D. Budgetproceduren inden forligsproceduren

11.  Der indkaldes til et trepartsmøde i behørig tid inden Rådets behandling, så institutionerne kan udveksle deres synspunkter om budgetforslaget.

12.  For at Kommissionen rettidigt kan vurdere gennemførligheden af de ændringsforslag, der overvejes af Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende indførelse af nye forberedende foranstaltninger eller pilotprojekter eller forlængelse af allerede eksisterende foranstaltninger eller pilotprojekter, underretter Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionen om deres hensigter i denne henseende, så en første drøftelse kan finde sted allerede på dette trepartsmøde.

13.  Der kan indkaldes til trepartsmøde inden Europa-Parlamentets afstemning i plenarforsamlingen.

Del E. Forligsproceduren

14.  Vedtager Europa-Parlamentet ændringer til Rådets holdning, noterer Rådets formand sig på samme plenarmøde, hvad de to institutioner er uenige om, og indvilliger i, at formanden for Europa-Parlamentet straks indkalder Forligsudvalget. Skrivelsen med indkaldelse af Forligsudvalget sendes senest den første arbejdsdag i ugen efter afslutningen af det plenarmøde, hvor afstemningen fandt sted, og forligsperioden begynder den efterfølgende dag. Fristen på 21 dage beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71(18).

15.  Er Rådet ikke enigt i alle Europa-Parlamentets vedtagne ændringer, bør det bekræfte sin holdning ved en skrivelse, der sendes inden det første planlagte møde i forligsperioden. I dette tilfælde fortsætter Forligsudvalget i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de følgende punkter.

16.  Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter. Forligsudvalgets møder ledes af medformanden for den institution, der er vært for mødet. Hver institution udpeger i henhold til sin forretningsorden sine deltagere i hvert møde og fastlægger deres forhandlingsmandat. Europa-Parlamentet og Rådet skal i Forligsudvalget være repræsenteret på et passende niveau, der gør det muligt for hver delegation at forpligte sin respektive institution politisk, og at reelle fremskridt hen imod den endelige aftale kan finde sted.

17.  I overensstemmelse med artikel 314, stk. 5, andet afsnit, i TEUF deltager Kommissionen i Forligsudvalgets arbejde og tager de initiativer, der er nødvendige for at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

18.  Trepartsmøder finder sted under hele forligsproceduren, på forskellige repræsentationsniveauer, med det formål at få løst udestående spørgsmål og berede grunden for at nå en aftale i Forligsudvalget.

19.  Forligsudvalgets møder og trepartsmøderne holdes på skift i Europa-Parlamentets og Rådets lokaler med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter.

20.  Datoerne for Forligsudvalgets møder og for trepartsmøderne aftales på forhånd mellem institutionerne.

21.  Et fælles sæt dokumenter ("inputdokumenter"), der sammenfatter de forskellige skridt i budgetproceduren, stilles til rådighed for Forligsudvalget(19). Disse dokumenter omfatter tal "post for post", samlede beløb for hvert udgiftsområde i FFR og et konsolideret dokument med tal og anmærkninger for alle budgetposter, der anses for teknisk "åbne". Uden at det berører Forligsudvalgets endelige beslutning, anføres alle de budgetposter, der anses for teknisk lukkede, i et særskilt dokument(20). Disse dokumenter klassificeres efter kontoplan.

Andre dokumenter vedlægges også inputdokumenterne til Forligsudvalget, herunder en skrivelse fra Kommissionen om gennemførligheden vedrørende Rådets holdning og Europa-Parlamentets ændringer og enhver skrivelse fra andre institutioner vedrørende Rådets holdning eller Europa-Parlamentets ændringer.

22.  Med henblik på at opnå enighed inden forligsperiodens udløb skal trepartsmøder:

a)  fastlægge rækkevidden af forhandlingerne om de budgetspørgsmål, der skal tages op,

b)  godkende listen over de budgetposter, der anses for teknisk lukkede, med forbehold af den endelige aftale om hele regnskabsårets budget,

c)  drøfte spørgsmål, der blev identificeret i henhold til litra a), for at nå frem til mulig enighed med henblik på Forligsudvalgets godkendelse

d)  behandle tematiske spørgsmål, herunder efter udgiftsområderne i FFR.

Der drages i fællesskab foreløbige konklusioner på eller umiddelbart efter hvert trepartsmøde, og samtidigt aftales dagsordenen for det følgende møde. Disse konklusioner registreres af den institution, der er vært for trepartsmødet, og betragtes som foreløbigt godkendte efter 24 timer, uden at dette berører Forligsudvalgets endelige beslutning.

23.  Konklusionerne fra trepartsmøderne og et dokument med henblik på mulig godkendelse skal være til rådighed for Forligsudvalget på dets møder sammen med de budgetposter, der er opnået foreløbig enighed om på trepartsmøderne.

24.  Det fælles udkast, jf. artikel 314, stk. 5, i TEUF, udarbejdes af Europa-Parlamentets og Rådets sekretariater med bistand fra Kommissionen. Det skal indeholde en følgeskrivelse fra formændene for de to delegationer til formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet med datoen for Forligsudvalgets opnåelse af enighed og bilag, der skal indeholde:

a)  tal post for post for alle budgetkonti og sammenfattende tal for hvert FFR-udgiftsområde

b)  et konsolideret dokument, der angiver tallene og den endelige tekst til alle de budgetposter, der er blevet ændret under forligsproceduren

c)  en liste over de poster, der ikke er blevet ændret i forhold til budgetforslaget eller Rådets holdning.

Forligsudvalget kan også godkende konklusioner og eventuelle fælles erklæringer vedrørende budgettet.

25.  Det fælles udkast oversættes til alle EU-institutionernes officielle sprog (af Europa-Parlamentets tjenestegrene) og forelægges Europa-Parlamentet og Rådet til godkendelse inden for en frist på 14 dage fra datoen for opnåelse af enighed om det fælles udkast omhandlet i punkt 24.

Budgettet underkastes en juridisk-sproglig gennemgang efter vedtagelsen af det fælles udkast, idet bilagene til det fælles udkast integreres med de budgetposter, der ikke er blevet ændret under forligsproceduren.

26.  Den institution, der er vært for et møde (trepartsmøde eller forligsmøde), stiller tolkefaciliteter med fuld sprogordning til rådighed på Forligsudvalgets møder og en sproglig ad hoc-ordning på trepartsmøderne.

Den institution, der er vært for et møde, sørger for kopiering og distribution af mødedokumenter.

Institutionernes tjenestegrene samarbejder om at registrere resultaterne af forhandlingerne med henblik på endelig udformning af det fælles udkast.

Del F. Ændringsbudgetter

Generelle principper

27.  Henset til, at ændringsbudgetter ofte vedrører specifikke og til tider hastende spørgsmål, er institutionerne enige om følgende principper for at sikre et godt interinstitutionelt samarbejde om en smidig og hurtig beslutningsproces for ændringsbudgetter og så vidt muligt undgå, at der skal indkaldes til et forligsmøde om ændringsbudgetter.

28.  Institutionerne bestræber sig så vidt muligt på at begrænse antallet af ændringsbudgetter.

Tidsplan

29.  Kommissionen oplyser på forhånd Europa-Parlamentet og Rådet om de mulige datoer for vedtagelse af forslag til ændringsbudgetter, uden at dette dog berører det endelige vedtagelsestidspunkt.

30.  Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig på i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener at behandle Kommissionens forslag til ændringsbudget hurtigt, efter at Kommissionen har vedtaget det.

31.  For at fremskynde proceduren sørger Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt for at koordinere deres respektive tidsplaner for at sikre en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet. De søger derfor hurtigst muligt at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af ændringsbudgettet.

Europa-Parlamentet og Rådet tager hensyn til ændringsbudgettets forholdsvis hastende karakter og behovet for at godkende det i rette tid, så det kan have virkning i det pågældende regnskabsår.

Samarbejde under behandlingerne

32.  Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren for så vidt muligt at sikre, at ændringsbudgetterne kan vedtages på et tidligt tidspunkt i proceduren.

Hvor det er relevant, og i tilfælde af eventuel uenighed kan Europa-Parlamentet eller Rådet, før de hver især tager endelig stilling til ændringsbudgettet, eller Kommissionen til enhver tid, foreslå, at der indkaldes til et særligt trepartsmøde med henblik på at drøfte uoverensstemmelserne og forsøge at nå frem til et kompromis.

33.  Alle forslag til ændringsbudgetter, som Kommissionen har fremsat, og som endnu ikke er endeligt godkendt, sættes systematisk på dagsordenen for trepartsmøder, der er planlagt i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Kommissionen fremlægger forslagene til ændringsbudgetter, og Europa-Parlamentet og Rådet meddeler så vidt muligt deres respektive holdninger forud for trepartsmødet.

34.  Indgås der kompromis på et trepartsmøde, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at tage hensyn til resultaterne af trepartsmødet, når de forhandler om ændringsbudgettet, i overensstemmelse med TEUF og deres respektive forretningsordener.

Samarbejde efter behandlingerne

35.  Godkender Europa-Parlamentet Rådets holdning uændret, er ændringsbudgettet vedtaget i overensstemmelse med TEUF.

36.  Vedtager Europa-Parlamentet ændringer med et flertal af sine medlemmer, finder artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF anvendelse. Inden Forligsudvalget træder sammen, indkaldes der dog til et trepartsmøde:

a)  Hvis der opnås enighed på nævnte trepartsmøde og med forbehold af, at Europa-Parlamentet og Rådet tilslutter sig resultaterne af trepartsmødet, afsluttes forligsproceduren ved en brevveksling uden et møde i Forligsudvalget.

b)  Hvis der ikke opnås enighed på nævnte trepartsmøde, træder Forligsudvalget sammen og tilrettelægger sit arbejde efter omstændighederne for i videst muligt omfang at afslutte beslutningsprocessen inden for fristen på 21 dage i henhold til artikel 314, stk. 5, i TEUF. Forligsudvalget kan afslutte proceduren ved en brevveksling.

Del G. Budgetgennemførelse, betalinger og uindfriede forpligtelser (UF)

37.  I betragtning af behovet for at sikre en velordnet udvikling i de samlede betalingsbevillinger i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt skift i UF fra det ene år til det andet er institutionerne enige om nøje at overvåge betalingsoverslagene og niveauet for UF for at mindske risikoen for at hindre gennemførelsen af EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen af FFR.

For at sikre et omfang og en profil for betalingerne inden for alle udgiftsområder, der er til at håndtere, anvendes frigørelsesreglerne stringent inden for alle udgiftsområder, navnlig reglerne for automatiske frigørelser.

Under budgetproceduren mødes institutionerne regelmæssigt for i fællesskab at vurdere status og perspektiverne for gennemførelsen af budgettet i indeværende og de kommende regnskabsår. Vurderingen sker i form af særlige interinstitutionelle møder på et passende niveau, forud for hvilke Kommissionen leverer en detaljeret status over betalingsgennemførelse, overførsler, modtagne anmodninger om godtgørelse og reviderede overslag, herunder langsigtede overslag, hvor det er relevant, opdelt i midler og medlemsstater. For at sikre, at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2021-2027 i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF, analyserer og drøfter Europa-Parlamentet og Rådet navnlig Kommissionens overslag med hensyn til den nødvendige størrelse af betalingsbevillingerne.

Del H. Samarbejde om EU-genopretningsinstrumentet(21)(22)

38.  Med det ene formål at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen vil Kommissionen blive tillagt beføjelse til på Unionens vegne at låne midler på kapitalmarkederne for et beløb på op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser, hvoraf op til 390 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til udgifter, og op til 360 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til at yde lån i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i afgørelsen om egne indtægter. Jf. EURI-forordningen udgør det beløb, der skal anvendes til udgifter, eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på finansforordningens artikel 21, stk. 5.

39.  Institutionerne er enige om, at Europa-Parlamentets og Rådets rolle i deres egenskab af budgetmyndighed skal styrkes med hensyn til de eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet med henblik på at sikre et passende tilsyn med og inddragelse i anvendelsen af sådanne indtægter inden for de grænser, der er fastsat i EURI-forordningen, og, hvis det er relevant, i den relevante sektorspecifikke lovgivning. Institutionerne er også enige om behovet for at sikre fuld gennemsigtighed og synlighed for så vidt angår alle midler under EU-genopretningsinstrumentet.

Eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet

40.  I betragtning af behovet for at sikre en passende inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet i forvaltningen af eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet er institutionerne enige om proceduren i punkt 41-46.

41.  Kommissionen vil give detaljerede oplysninger med sine udkast til overslag i forbindelse med budgetproceduren. Sådanne oplysninger skal indeholde detaljerede overslag over forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger samt over retlige forpligtelser opdelt efter udgiftsområde og efter program, der modtager formålsbestemte indtægter i henhold til EURI-forordningen. Kommissionen vil give enhver yderligere relevant oplysning, som Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om. Kommissionen vil vedlægge budgetforslaget et dokument med alle relevante oplysninger om EU-genopretningsinstrumentet, herunder oversigtstabeller, der samler budgetbevillinger og formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet. Nævnte dokument vil indgå i bilaget til Unionens almindelige budget om eksterne formålsbestemte indtægter, jf. punkt 44.

42.  Kommissionen vil forelægge regelmæssige ajourføringer af de i punkt 41 omhandlede oplysninger i løbet af regnskabsåret og som minimum forud for hvert af de særlige møder, der er omhandlet i punkt 45. Kommissionen vil stille de relevante oplysninger til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet i tide til, at der kan føres meningsfulde drøftelser og forhandlinger om tilsvarende planlægningsdokumenter, herunder inden Kommissionen vedtager relevante afgørelser.

43.  Institutionerne vil mødes regelmæssigt i forbindelse med budgetproceduren med henblik på i fællesskab at vurdere gennemførelsen af eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet, navnlig status og perspektiver, og for at drøfte de årlige overslag, der forelægges sammen med de respektive budgetforslag, og deres fordeling, under behørig hensyntagen til de begrænsninger og betingelser, der er fastsat i EURI-forordningen og, hvis det er relevant, i den relevante sektorspecifikke lovgivning.

44.  Europa-Parlamentet og Rådet vil vedlægge Unionens almindelige budget et dokument i form af et bilag, der indeholder alle de budgetposter, hvor formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet er opført. Desuden vil de anvende budgetstrukturen for opførelse af de formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet og navnlig budgetanmærkningerne til at føre behørig kontrol med anvendelsen af nævnte indtægter. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 22 vil Europa-Parlamentet og Rådet i oversigten over udgifter medtage anmærkninger, herunder generelle anmærkninger, der angiver, under hvilke budgetposter bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter kan opføres på grundlag af EURI-forordningen, og som angiver relevante beløb. Kommissionen forpligter sig i forbindelse med udøvelsen af sit ansvar for at gennemføre de formålsbestemte indtægter til at tage behørigt hensyn til sådanne anmærkninger.

45.  Institutionerne er enige om at afholde særlige interinstitutionelle møder på et passende niveau med henblik på at vurdere status og perspektiver for eksterne formålsbestemte indtægter under EU-genopretningsinstrumentet. Disse møder vil finde sted mindst tre gange i løbet af et regnskabsår kort inden eller efter budgettrepartsmøderne. Desuden mødes institutionerne ad hoc, hvis en institution fremsætter en begrundet anmodning herom. Europa-Parlamentet og Rådet kan til enhver tid fremsætte skriftlige bemærkninger vedrørende gennemførelsen af eksterne formålsbestemte indtægter. Kommissionen forpligter sig til at tage behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger og forslag fra Europa-Parlamentet og Rådet. Disse møder kan behandle betydelige afvigelser i udgifter i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet i overensstemmelse med punkt 46.

46.  Kommissionen forelægger detaljerede oplysninger om enhver afvigelse fra sine oprindelige overslag forud for et særligt interinstitutionelt møde som omhandlet i punkt 45 og ad hoc i tilfælde af en betydelig afvigelse. En afvigelse fra forventede udgifter i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet er betydelig, hvis udgifterne afviger mere end 10 % fra overslaget for et givent regnskabsår og et givent program. I tilfælde af betydelige afvigelser fra de oprindelige overslag vil institutionerne drøfte spørgsmålet, hvis enten Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder herom inden for to uger efter meddelelsen om en sådan betydelig afvigelse. Institutionerne vil i fællesskab foretage en vurdering af spørgsmålet med henblik på at nå til enighed inden for tre uger fra anmodning om et møde. Kommissionen vil tage størst muligt hensyn til eventuelle modtagne bemærkninger. Kommissionen forpligter sig til ikke at træffe afgørelser, før forhandlingerne er afsluttet, eller perioden på tre uger er udløbet. I sidstnævnte tilfælde begrunder Kommissionen behørigt sin afgørelse. I hastende tilfælde kan institutionerne aftale at afkorte fristerne med en uge.

Lån ydet under EU-genopretningsinstrumentet

47.  For at sikre fuld information samt gennemsigtighed og synlighed med hensyn til lånekomponenten under EU-genopretningsinstrumentet vil Kommissionen give detaljerede oplysninger om lån ydet til medlemsstater under EU-genopretningsinstrumentet sammen med sine udkast til overslag, idet der lægges særlig vægt på følsomme oplysninger, som beskyttes.

48.  Oplysninger om lån under EU-genopretningsinstrumentet vil blive vist i budgettet i overensstemmelse med kravene i finansforordningens artikel 52, stk. 1, litra d), og vil også omfatte det bilag, der er omhandlet i nævnte litras nr. iii).

BILAG II

INTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE OM EN KØREPLAN HEN IMOD INDFØRELSE AF NYE EGNE INDTÆGTER

Præambel

A.  Institutionerne forpligter sig til loyalt og gennemsigtigt samarbejde og til at arbejde hen imod gennemførelse af en køreplan for indførelse af nye egne indtægter i hele perioden for FFR for 2021-2027.

B.  Institutionerne anerkender betydningen af den kontekst for EU-genopretningsinstrumentet, i hvilken de nye egne indtægter bør indføres.

C.  Med det ene formål at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen vil Kommissionen blive tillagt beføjelse til i henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelsen om egne indtægter på Unionens vegne at låne op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser på kapitalmarkederne, hvoraf op til 390 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til udgifter i overensstemmelse med nævnte afgørelses artikel 5, stk. 1, litra b).

D.  Tilbagebetalingen af hovedstolen af sådanne midler, der skal anvendes til udgifter i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet, og de påløbne renter vil skulle finansieres over Unionens almindelige budget, herunder ved hjælp af et tilstrækkeligt provenu fra nye egne indtægter, som indføres efter 2021. Alle tilknyttede forpligtelser vil være tilbagebetalt fuldt ud senest den 31. december 2058, jf. artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i afgørelsen om egne indtægter. De årlige beløb, der skal betales, vil afhænge af løbetiden for de udstedte obligationer og strategien for tilbagebetaling af gæld og samtidig overholde grænsen for tilbagebetaling af hovedstolen af de i nævnte stykkes tredje afsnit omhandlede midler, som er fastsat til 7,5 % af det maksimumsbeløb, der skal anvendes til de udgifter, som er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 5, stk. 1, litra b).

E.  Udgifter i Unionens budget vedrørende tilbagebetalingen af EU-genopretningsinstrumentet bør ikke føre til en uretmæssig reduktion i programudgifter eller investeringsinstrumenter inden for FFR. Det er også ønskeligt at begrænse stigningerne i medlemsstaternes egne BNI-baserede indtægter.

F.  Institutionerne vil derfor og med henblik på at øge troværdigheden og bæredygtigheden af tilbagebetalingsplanen for EU-genopretningsinstrumentet arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter for at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalingen. I overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse vil dette ikke indebære, at bestemte egne indtægter øremærkes eller afsættes til at dække en bestemt type udgifter.

G.  Institutionerne anerkender, at indførelsen af en vifte af nye egne indtægter bør støtte en passende finansiering af Unionens udgifter i FFR, samtidig med at andelen af nationale BNI-baserede bidrag reduceres i forbindelse med finansieringen af Unionens årlige budget. Diversificeringen af indtægtskilder kan på sin side gøre det lettere at opnå en bedre koncentration af udgifterne på EU-plan på prioriterede områder og på fælles offentlige goder med store effektivitetsgevinster i forhold til nationale udgifter.

H.  Derfor bør nye egne indtægter tilpasses Unionens politikmål og bør støtte EU-prioriteter såsom den europæiske grønne pagt og et Europa klar til den digitale tidsalder og bør bidrage til fair beskatning og styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.

I.  Institutionerne er enige om, at nye egne indtægter helst bør oprettes på en sådan måde, at der kan skabes "friske penge". Sideløbende sigter de mod at mindske bureaukratiet og byrden for virksomhederne, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og for borgerne.

J.  Nye egne indtægter bør opfylde kriterierne om forenkling, gennemsigtighed, forudsigelighed og rimelighed. Beregningen og overførslen af samt kontrollen med de nye egne indtægter bør ikke medføre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for EU-institutionerne og de nationale forvaltninger.

K.  I betragtning af de omfattende proceduremæssige krav til indførelse af nye egne indtægter er institutionerne enige om, at den nødvendige reform af ordningen for egne indtægter bør opnås med et begrænset antal revisioner af afgørelsen om egne indtægter.

L.  Institutionerne er derfor enige om at samarbejde i perioden 2021-2027 på grundlag af principperne i dette bilag med henblik på at arbejde hen imod indførelse af nye egne indtægter i overensstemmelse med køreplanen i del B og de deri fastsatte datoer.

M.  Institutionerne anerkender også betydningen af værktøjerne til bedre lovgivning i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(23), navnlig konsekvensanalyse.

Del A. Principper for gennemførelsen

1.  Kommissionen vil i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning fremsætte de nødvendige lovgivningsforslag om nye egne indtægter og om potentielle andre nye egne indtægter som omhandlet i punkt 10. Den vil i den forbindelse tage behørigt hensyn til forslag fra Europa-Parlamentet og Rådet. Disse lovgivningsforslag vil blive ledsaget af den relevante gennemførelseslovgivning om egne indtægter.

2.  Institutionerne er enige om følgende vejledende principper for indførelse af en vifte af nye egne indtægter:

a)  Der tilvejebringes et beløb ved hjælp af de nye egne indtægter, der er tilstrækkeligt til at dække niveauet for de samlede forventede udgifter til tilbagebetaling af hovedstolen og renten på de midler, der er lånt for at anvendes til de udgifter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), i afgørelsen om egne indtægter, idet princippet om bruttoopgørelse overholdes. Provenu fra egne indtægter, der overstiger tilbagebetalingsbehovet, skal fortsat finansiere Unionens budget som almindelige indtægter i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse.

b)  Udgifter til dækning af finansieringsomkostningerne ved EU-genopretningsinstrumentet skal sigte mod ikke at reducere udgifterne til EU-programmer og -fonde.

c)  De egne indtægter tilpasses til EU-prioriteter såsom bekæmpelse af klimaændringer, den cirkulære økonomi og et Europa klar til den digitale tidsalder, og der bidrages til fair beskatning og til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse.

d)  Kriterierne om forenkling, gennemsigtighed og rimelighed opfyldes.

e)  Der sikres stabilitet og forudsigelighed i indtægtsstrømmen.

f)  Der skabes ikke en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for EU-institutionerne og de nationale forvaltninger.

g)  Der skabes helst yderligere "friske" indtægter

h)  Sideløbende sigtes der mod at mindske bureaukratiet og byrden for virksomhederne, især for SMV'erne, og for borgerne.

3.  Europa-Parlamentet og Rådet vil uden unødig forsinkelse analysere, drøfte og gå videre med de i punkt 1 omhandlede lovgivningsforslag i overensstemmelse med deres interne procedurer med henblik på at lette en hurtig afgørelse. Efter at Kommissionen har fremlagt sine forslag, vil medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter for Rådet i løbet af deres forhandlinger mødes under Kommissionens repræsentanters tilstedeværelse for at orientere hinanden om den respektive status. Desuden vil institutionerne indlede en regelmæssig dialog for at gøre status over fremskridtene med hensyn til køreplanen.

Del B. Køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter

Første skridt: 2021

4.  Som første skridt vil der med virkning fra den 1. januar 2021 blive indført en ny egen indtægt, der består af en andel af indtægterne fra nationale bidrag beregnet på grundlag af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, jf. afgørelsen om egne indtægter. Denne afgørelse træder efter planen i kraft i januar 2021 med forbehold af medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav.

5.  Kommissionen vil fremskynde sit arbejde og efter konsekvensanalyser, der iværksættes i 2020, fremsætte forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og en digital afgift samt et ledsagende forslag om senest i juni 2021 at indføre nye egne indtægter på dette grundlag med henblik på deres indførelse senest den 1. januar 2023.

6.  Kommissionen vil gennemgå EU's emissionshandelssystem i foråret 2021, herunder en mulig udvidelse heraf til luftfart og søfart. Den vil senest i juni 2021 foreslå en egen indtægt baseret på EU's emissionshandelssystem.

7.  Institutionerne er enige om, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen og EU's emissionshandelssystem er indbyrdes tematisk forbundne, og at det derfor vil være påkrævet at drøfte dem i samme ånd.

Andet skridt: 2022 og 2023

8.  Efter de gældende procedurer i henhold til traktaterne og med forbehold af medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav forventes disse nye egne indtægter at blive indført senest den 1. januar 2023.

9.  Rådet vil senest den 1. juli 2022 drøfte disse nye egne indtægter med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2023.

Tredje skridt: 2024-2026

10.  Kommissionen vil på grundlag af konsekvensanalyser foreslå yderligere nye egne indtægter, som kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner og et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fælles selskabsskattegrundlag. Kommissionen bestræber sig på at fremsætte et forslag senest i juni 2024.

11.  Efter de gældende procedurer i henhold til traktaterne og med forbehold af medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav forventes sådanne yderligere nye egne indtægter at blive indført senest den 1. januar 2026.

12.  Rådet vil senest den 1. juli 2025 drøfte disse nye egne indtægter med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2026.

(1) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220. (7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (8) Rådets forordning (EU) 2020/… af … om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L …, af …, s. …). (9) + EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument ST 9971/20 (2020/0111(NLE)) i teksten og nummeret og datoen på nævnte forordning i den tilhørende fodnote og udfyld EUT-henvisningen. (10) Rådets forordning (EU, Euroatom) 2020/… af … om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L … af …, s. …). (11) + EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument ST 9970/20 (2018/0166(APP)) i teksten og nummeret og datoen på nævnte forordning i den tilhørende fodnote og udfyld EUT-henvisningen. (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). (13) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/… af … om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU (EUT L …, af …, s. …). (14) ++ EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument ST 10046/20 (2018/0135(CNS)) i teksten og nummeret og datoen på nævnte forordning i den tilhørende fodnote og udfyld EUT-henvisningen. (15) + EUT: Indsæt venligst datoen for sidste undertegnelse af denne aftale. (16) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (17) Som fastsat i den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1), og i de forudgående interne aftaler. (18) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1). (19) De forskellige skridt omfatter: budgettet for det indeværende regnskabsår (inklusive vedtagne ændringsbudgetter), det oprindelige budgetforslag, Rådets holdning til budgetforslaget, Europa-Parlamentets ændringer til Rådets holdning og Kommissionens ændringsskrivelser (hvis de endnu ikke er fuldt godkendt af institutionerne). (20) En budgetpost, der anses for teknisk lukket, er en budgetpost, hvor Europa-Parlamentet og Rådet ikke er uenige, og hvor der ikke er fremlagt nogen ændringsskrivelse. (21) Hvis Kommissionen fremsætter et forslag til Rådets retsakt i henhold til artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige budgetmæssige virkninger, finder proceduren i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af … om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget (EUT …, s. …) anvendelse. (22) + EUT: Indsæt venligst datoen for den fælles erklæring, der er indeholdt i dokument SN 3633/3/20 REV 3 ADD 1, i teksten og udfyld EUT-henvisningen. (23) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2020 om en ny strategi for europæiske SMV'er (2020/2131(INI))

P9_TA(2020)0359 A9-0237/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der omhandler det indre marked, bæredygtig udvikling og den sociale markedsøkonomi,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(2) (direktivet om forsinket betaling),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF(3),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa(5),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om en ny flerårig finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen(7),

–  der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 med titlen "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078) og til Parlamentets beslutning derom af 12. maj 2011(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om "En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er" (COM(2011)0870),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2013 med titlen "Intelligent lovgivning – imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Europas næste ledere: Opstarts- og opskaleringsinitiativet" (COM(2016)0733),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" COM(2020)0103),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi: For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" (COM(2020)0456),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020" (COM(2020)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

–  der henviser til årsberetningen om europæiske SMV'er 2018/2019, november 2019,

–  der henviser til Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 02/2020 af 22. januar 2020 med titlen "SMV-instrumentet i aktion: et effektivt og innovativt program med udfordringer",

–  der henviser til resultaterne af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2020, der blev offentliggjort den 11. juni 2020,

–  der henviser til Verdensbankens rapport "Global Economic Prospects" fra juni 2020,

–  der henviser til OECD's rapport af 10. december 2019 med titlen "The Missing Entrepreneurs 2019",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til skrivelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0237/2020),

A.  der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse med titlen "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" den 10. marts 2020, mens WHO den 11. marts 2020 udsendte sit varsel om covid-19-pandemien(10), der i betydelig grad påvirkede det økonomiske, sociale og politiske miljø, som SMV'er opererer i, og nødvendiggjorde en revision af strategien på grund af ændringerne i mange økonomiske, sociale og politiske forhold; der henviser til, at Kommissionens strategi fra marts 2020 fremdeles foreslår løsninger til at adressere de strukturelle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som SMV'er stod over for før covid-19-krisen, samt kommende udfordringer i forbindelse med den digitale og grønne omstilling; anmoder Kommissionen om at forelægge en ajourført udgave af sin meddelelse om SMV-strategien, der afspejler punkterne i denne beslutning; der henviser til, at europæisk konkurrenceevne halter bagefter andre udviklede økonomier og truer Europas potentiale for at skabe velstand og fremgang,

B.  der henviser til, at de 24 mio. SMV'er i EU-27 udgør rygraden i økonomien, og at de før pandemien tegnede sig for mere end halvdelen af EU's BNP, samtidig med at de beskæftigede ca. 100 mio. arbejdstagere; der henviser til, at 98,9 % af virksomhederne i EU's ikke-finansielle erhvervsøkonomi er små virksomheder med færre end 49 arbejdstagere(11); der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) på både nationalt plan og EU-plan er meget komplekse og heterogene med hensyn til størrelse og de meget forskellige aktivitetssektorer, de dækker, der henviser til, at SMV'er er afgørende for udviklingen af og modstandsdygtigheden i de europæiske industrielle værdikæder og bidrager væsentligt til lokale, regionale og nationale økonomier;

C.  der finder, at SMV'er bør stå i centrum for den europæiske grønne pagt og den digitale strategi og være behørigt understøttet af skræddersyede finansielle instrumenter og et SMV-venligt lovgivningsmiljø, således at de kan spille en vigtig rolle i den økonomiske vækst i Europa samt i Unionens bredere strategiske mål, herunder miljømålene for 2050; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning om en "EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser" understregede, at den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling bør lette gennemførelsen af strategierne for genopretning og genopbygning efter covid-19; der finder, at SMV'er skal inddrages aktivt og støttes i EU's digitale strategi og den europæiske grønne pagt for at forbedre deres konkurrenceevne og frigøre deres potentiale for digitalisering, indførelse af innovative løsninger og tackling af presserende miljømæssige og samfundsmæssige problemer; der påpeger, at SMV'ernes bidrag vil være afgørende for disse strategiers succes;

D.  der henviser til, at den økonomiske krise og de dystre økonomiske udsigter, der er skabt af pandemien, har bragt et stort og voksende antal SMV'er og startups på randen af insolvens; der henviser til, at kun 40 % af virksomhederne i 2018 modtog betaling til tiden; der henviser til, at den likviditetsklemme, mange SMV'er befinder sig i, ikke kun vil få negative følger for deres daglige drift, men også for deres fremtidige vækstperspektiver, idet de forhindres i at planlægge deres investeringer på lang sigt;

E.  der henviser til, at de obligationsopkøb, Den Europæiske Centralbank (ECB) har foretaget som respons på den økonomiske krise, der er forårsaget af pandemien, hovedsagelig er kommet større virksomheder til gode, da de i højere grad er afhængige af det kommercielle gældsmarked, men ikke har forbedret de finansielle vilkår for SMV'er; der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør handle hurtigt og beslutsomt for at minimere de økonomiske, sociale og strategiske risici, der er forbundet med disse virksomheders forsvinden; der henviser til, at banklån er den traditionelle hovedkilde til ekstern finansiering for SMV'er i EU og tegner sig for mere end tre fjerdedele af SMV-finansieringen, hvilket gør SMV'er særligt sårbare over for stramninger i bankernes udlån; der påpeger, at SMV'er ikke er udstyret til at modstå en langvarig krise, og at nationale foranstaltninger ikke bør indvirke negativt på EU's indre marked;

F.  der henviser til, at virkningen af kapitalmanglen som følge af covid-19-krisen vil variere i de forskellige sektorer, virksomhedstyper og medlemsstater og dermed skabe skævheder i det indre marked; der henviser til, at det er vigtigt at opretholde lige vilkår for at minimere konkurrenceforvridninger på det indre marked, men at en af årsagerne til den ulige økonomiske udvikling i EU er de forskellige vækstrater i medlemsstaterne; der henviser til, at SMV'er lider særligt hårdt under den overvældende og ofte deregulerede globale konkurrence;

G.  der henviser til, at OECD Economic Outlook ikke udelukker, at indkomsttabet - i tilfælde af endnu en alvorlig bølge af covid-19 - ved udgangen af 2021 vil være større end ved nogen anden recession i de sidste 100 år(12); der henviser til, at statsstøtte i forlængelse af covid-19-udbruddet ikke bør føre til konkurrenceforvridning mellem SMV'er fra forskellige lande på det indre marked; der henviser til, at pandemien har vist, at den digitale omstilling er af allerstørste betydning, og understreget behovet for at digitalisere økonomien for at sikre større modstandsdygtighed i fremtiden, samtidig med at der fortsat er miljømæssige udfordringer, som skal tackles; der påpeger, at EU står over for en hård konkurrence fra globale aktører; der henviser til, at innovation for SMV'er er en effektiv metode til opnåelse af langsigtet og bæredygtig vækst;

H.  der påpeger, at indførelsen af miljømæssigt bæredygtige fremgangsmåder, innovationer og teknologier forventes at skabe nye job og forretningsmuligheder for SMV'er og samtidig forbedre deres konkurrenceevne og reducere deres omkostninger, forudsat at de rette administrative, lovgivningsmæssige og tekniske betingelser er til stede; der henviser til, at mange SMV'er ønsker at forbedre deres miljøpræstationer, ressource- og energieffektivitet samt brug af digital teknologi og innovative løsninger, som alt sammen vil være afgørende for at støtte deres langsigtede og bæredygtige vækst og konkurrenceevne og sætte dem i stand til at spille en central rolle med hensyn til direkte levering af miljøinnovationer; der henviser til, at der med henblik herpå bør sikres bedre adgang til finansiering og teknisk bistand;

I.  der henviser til, at mange SMV'er ifølge Kommissionens Digital Economy and Society Index 2020(13) stadig ikke har fuld adgang til digitalisering og halter bagefter store virksomheder både med hensyn til digitale færdigheder og digitalisering af deres aktiviteter, delvis på grund af illoyal konkurrence fra multinationale selskaber; der påpeger, at de samme regler bør finde anvendelse på både digitale og ikkedigitale indre markeder for at sikre lige konkurrencevilkår og samtidig undgå negative konsekvenser for arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder; der påpeger, at brugen af data kan give en konkurrencemæssig fordel og sætte SMV'er i stand til at høste fordelene ved den digitale omstilling, samtidig med at fokus på digitale færdigheder og færdigheder bør gå hånd i hånd med en styrkelse af EU's investeringer i digital infrastruktur og med en forbedring af adgangen til data for SMV'er og fair kommercielle og lovgivningsmæssige rammer i enhver markedskontekst, dvs. "business to business", "business to consumer" og "business to government";

J.  der henviser til, at en af de største udfordringer med hensyn til at frigøre digitaliseringspotentiale er at finde kvalificerede medarbejdere; der påpeger, at Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder bør handle for at forbedre erhvervsklimaet for at sikre SMV'ers konkurrenceevne samt bæredygtig og langsigtet økonomisk vækst i Unionen; der påpeger, at EU's SMV-strategi med fordel kan bruges til at fremme iværksætterkulturen i underrepræsenterede grupper og sætte dem i stand til fuldt ud at udnytte de muligheder, den digitale og grønne omstilling frembyder;

K.  der henviser til, at man ved at styrke iværksætterkulturen kan sætte SMV'er i stand til fuldt ud at bidrage til og drage fordel af den dobbelte omstilling og øge jobskabelsen og dermed SMV'ernes indvirkning på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder udgør 52 % af EU's samlede befolkning, men kun 34,4 % af de selvstændige erhvervsdrivende og 30 % af iværksætterne i EU(14); der henviser til, at kvinders kreativitet og iværksætterpotentiale stadig er uudnyttet og bør udvikles yderligere;

L.  der finder det nødvendigt at mindske de reguleringsmæssige byrder såsom de finansielle omkostninger og det administrative besvær, der er forbundet med efterlevelse som følge af overregulering og alt for komplekse administrative procedurer, herunder udfordringerne i forbindelse med patentsager, f.eks. inden for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, men også med hensyn til finansieringsmuligheder; der henviser til, at innovation ikke er forbundet med regulering, men fremmes af samarbejdsbestræbelser, hvor virksomhederne interagerer for at udveksle viden og information og kombinere idéer og finansiering med partnere som led i bredere innovationssystemer; der henviser til, at tilskud ofte egner sig bedre end skattefradrag til at nå ud til SMV'er eller til de aktiviteter, som SMV'er typisk deltager i;

M.  der påpeger, at EU's definition af SMV'er optræder i over 100 EU-retsakter, der dækker en lang række EU-politikker; der henviser til, at Kommissionen yderligere vil undersøge den nuværende definition og rapportere om konkrete spørgsmål, der er rejst under den seneste offentlige høring, f.eks. om komplekse ejerskabsstrukturer eller mulige "lock-in-effekter"; der minder om, at Kommissionen stadig ikke har efterkommet EU-Domstolens dom af 15. september 2016, der kræver en præcisering af kriteriet om "uafhængighed";

N.  der henviser til, at mikrovirksomheder udgør en betydelig andel af de europæiske SMV'er og meget ofte har svært ved at få adgang til finansiering og finde ud af, hvilke muligheder der findes på europæisk og nationalt plan; der henviser til, at denne kategori af virksomheder også er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen og, uden at det berører den nuværende definition af SMV'er, fortjener at modtage mere bistand og blive hjulpet frem i større omfang;

O.  der henviser til, at midcapselskaber bidrager væsentligt til beskæftigelse og vækst, navnlig i visse medlemsstater; der påpeger, at Kommissionen som led i REFIT-initiativet bør vurdere behovet for en særskilt midcap-definition for at muliggøre målrettede foranstaltninger, samtidig med at det sikres, at dette ikke udvider den eksisterende SMV-definition eller kompromitterer SMV-støtten på nogen måde;

Strukturelle udfordringer forud for covid-19-krisen

1.  hilser Kommissionens SMV-strategi velkommen og deler dens opfattelse af, at SMV'er er af afgørende betydning for den europæiske økonomi; fremhæver behovet for at ajourføre SMV-strategien i lyset af covid-19-krisen og samtidig bevare fokus på at fremme omstillingen til et socialt, økonomisk og miljømæssigt modstandsdygtigt samfund og en konkurrencedygtig økonomi, og opfordrer derfor til, at SMV-strategien tilpasses den industrielle strategi, den europæiske datastrategi(15) og den europæiske grønne pagt med henblik på aktivt at inddrage og støtte alle SMV'er i den dobbelte omstilling med henblik på at opnå bedre konkurrenceevne, langsigtet vækst og større modstandsdygtighed;

2.  opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at forbedre klimaet for oprettelse af virksomheder og styrke iværksætterånden, herunder ved at mindske de administrative byrder for SMV'er; opfordrer i den forbindelse til vedtagelse af en SMV-handlingsplan med klare mål og en klar tidslinje med milepæle, ledsaget af regelmæssig overvågning, rapportering og evaluering; understreger i den forbindelse behovet for at styrke iværksætterånden i Unionen og skabe betingelserne for, at nye virksomheder og eksisterende SMV'er kan trives og innovere og dermed bidrage til Unionens økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed og økonomiske konkurrenceevne;

3.  konstaterer, at for store administrative og lovgivningsmæssige byrder gør det vanskeligere for SMV'erne at trives, fordi de ikke har ressourcer til at opfylde komplekse bureaukratiske krav;

4.  påskønner derfor Kommissionens tilsagn om at indføre et "én ind, én ud" -princip, men minder om, at dette blot opretholder status quo i lovgivningen, hvilket ikke er tilstrækkeligt ambitiøst, ligesom det er nødvendigt, at medlemsstaterne undgår overregulering som et første skridt til at mindske mængden af ny lovgivning; minder om, at offentlig forvaltning, både på europæisk og nationalt plan, spiller en central rolle med hensyn til at gøre det lettere at drive forretning samt, eksempelvis, at fremme investeringer, der har til formål at styrke den økonomiske konkurrenceevne, samtidig med at de højeste standarder for gennemsigtighed, arbejdstagernes sundhed, rettigheder og sikkerhed samt miljøbeskyttelse sikres;

5.  opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at anerkende behovet for bedre regulering og forenkling og til at vedtage en køreplan med konkrete, bindende mål og indikatorer som en vigtig forudsætning for vores økonomis evne til at komme på fode og innovere og for at sikre EU-virksomhedernes konkurrenceevne; bemærker, at flere medlemsstater har fastsat kvantitative mål for nedbringelse af den administrative byrde på op til 30 %(16) og opfordrer Kommissionen til at fastsætte ambitiøse og bindende kvantitative og kvalitative mål for det samme på EU-plan så hurtigt som muligt efter gennemførelsen af en konsekvensanalyse og under alle omstændigheder senest i juni 2021 og forud for Kommissionens meddelelse;

6.  bemærker, at en sådan køreplan bør identificere de områder, hvor den administrative og lovgivningsmæssige byrde for SMV'er bør mindskes betydeligt for at reducere efterlevelsesomkostningerne, herunder bureaukratiet, og støtte medlemsstaterne i at opnå en hurtig reduktion af antallet af regler, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder, de sociale og sundhedsmæssige standarder og miljøbeskyttelsen sikres; understreger, at det for at overvåge effektiviteten i reduktionen af bureaukratiet også er vigtigt at evaluere sådanne foranstaltninger efterfølgende under hensyntagen til SMV'ernes perspektiv og uden at undergrave arbejdstagernes rettigheder;

7.  opfordrer til, at en forbedret lovgivningsmæssig tilpasning ledsages af intelligent digitalisering, øget brugervenlighed, mere strømlinede procedurer og mere sikre og private dataprocedurer; kræver i den forbindelse øget og mere målrettet teknisk og administrativ bistand på nationalt plan og EU-plan, udveksling af bedste praksis og uddannelsesmuligheder for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at oprette et effektivt fælles digitalt kontaktpunkt for alle forespørgsler om EU's finansieringsmuligheder for SMV'er og sikre, at EU's støtteordninger, herunder dem, der er rettet mod eftervirkningerne af covid-19, indeholder en stærk SMV-komponent;

8.  glæder sig over de resultater, der indtil nu er opnået gennem brugen af principperne om bedre regulering; bemærker, at der skal gøres yderligere fremskridt, især inden for forenkling og standardisering af formularer og procedurer med en konsekvent gennemførelse af principperne "kun én gang" og "digital som standard", både på EU-niveau og i medlemsstaterne, samt nedbringelse af de administrative byrder generelt;

9.  opfordrer Kommissionen til nøje at analysere de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen for SMV'er og tage hensyn til SMV'ernes bekymringer i kølvandet på covid-19-krisen, når den foretager konsekvensanalyser forud for forslag til lovgivning;

10.  opfordrer derfor til en bindende test, der med hensyn til SMV'er kan gøre det muligt at vurdere fordele og ulemper ved lovgivningsforslag, herunder deres økonomiske konsekvenser og deres indvirkning på SMV'ernes ansatte; forventer, at resultaterne af SMV-testen tages fuldt ud i betragtning i alle lovgivningsforslag og klart viser, hvordan forenklingen vil blive opnået, og at der i samme forbindelse om muligt fremsættes yderligere anbefalinger med henblik på at undgå unødige administrative eller reguleringsmæssige byrder for SMV'er; minder om, at det primære fokus i EU's lovgivningsproces mere bør være på kvaliteten af konsekvensanalyser end på, hvor hurtigt initiativer gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og fremme bedste praksis og udvikle retningslinjer for systematisk gennemførelse af SMV-test også på nationalt plan;

11.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at Udvalget for Forskriftskontrol er effektivt og velfungerende, ved at sikre, at det har et flertal af eksterne eksperter og støtte fra Det Fælles Forskningscenter; fastholder, at Udvalget for Forskriftskontrols uafhængighed, gennemsigtighed og objektivitet og dets arbejde skal sikres, og at medlemmerne af bestyrelsen ikke må være underlagt politisk kontrol, interessekonflikter eller partiskhed; opfordrer Kommissionen til at sikre en afbalanceret repræsentation af store og små virksomheder i alle relevante organer og udvalg, der er knyttet til EU's politiske beslutningsproces, herunder i Udvalget for Forskriftskontrol; mener, at det nuværende bestemmelse om, at der i Udvalget for Forskriftskontrol kun må være én SMV-repræsentant, som skal repræsentere samtlige SMV'er i alle sektorer, er utilfredsstillende i betragtning af den store variation, der er blandt SMV'er i Europa;

12.  opfordrer til, at der sættes nyt skub i gennemførelsen af Small Business Act (SBA); understreger behovet for en konsekvent anvendelse af princippet om at "tænke småt først" og styrkelse af princippet om at være "big on big things, small on small things" med henblik på at sikre passende fokus på SMV'er i EU-lovgivningen og national lovgivning og som udgangspunkt for et nyt interinstitutionelt engagement i nedbringelse af administrative byrder;

13.  noterer sig Kommissionens plan om at udnævne en særlig EU-SMV-repræsentant for at gøre SMV'ernes bekymringer mere synlige og opfordrer endvidere Kommissionen til at placere SMV-repræsentanten i en central enhed under Kommissionens formand, så det bliver muligt at føre tilsyn med SMV-spørgsmål i alle generaldirektorater; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på den nuværende proces med SMV-præstationsmålinger og deltage i en årlig debat om "tilstanden for Unionens SMV'er", der skal afholdes under et af Europa-Parlamentets plenarmøde; understreger, at SMV-repræsentantnetværket med fordel kan indgå i en forstærket samarbejde med de nationale og lokale organisationer, der repræsenterer SMV'er;

14.  mener, at EU's mål inden for bæredygtighed og digitalisering fuldt ud bør modsvares af finansielle og andre ressourcer for at sætte medlemsstaterne i stand til at fremme SMV'ernes omstilling inden for begge områder, navnligt i de mindre udviklede regioner; understreger, at sådanne mål ikke må være indbyrdes modstridende, men tværtimod skal være gensidigt forstærkende og ledsaget af foranstaltninger til sikring af beskæftigelse med rettigheder og forbedrede arbejdsvilkår;

15.  beklager, at SMV'er i højere grad end større virksomheder har oplevet vanskeligheder med at få adgang til finansiering, bl.a. på grund af forskellige monetære foranstaltninger og de lovgivningsmæssige rammer; foreslår i den forbindelse, at der træffes foranstaltninger til at styrke adgangen til kredit for SMV'er, herunder mikrovirksomheder og startups; minder om, at SMV'er normalt ikke har de fornødne økonomiske og menneskelige ressourcer til at kunne deltage på lige fod med andre interessenter, især multinationale virksomheder, i processen med at få adgang til finansielle instrumenter;

16.  udtrykker bekymring over de vanskeligheder, som de fleste SMV'er, navnlig dem med begrænset kapitalisering, har med at få adgang til EIB's finansieringsprogrammer, og opfordrer til, at adgangsbetingelserne tager højde for nødvendigheden af en større inddragelse af SMV'er; beklager, at mange SMV'er, herunder mikrovirksomheder og startups, ikke formår at få adgang til EU-finansiering, fordi de mangler viden om de muligheder, der er, men også på grund af de relevante procedurers og støtteberettigelseskriteriers langsommelige og alt for komplekse karakter; opfordrer Kommissionen til at fjerne sådanne hindringer ved at forenkle procedurerne, sikre onlineadgang til information og yderligere at fremme incitamenter, der er skræddersyet til SMV'er og mikrovirksomheder;

17.  minder i den forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen om, at der er et akut behov for at genoprette SMV'ernes likviditet, så deres grundlæggende funktionsevne kan sikres, og advarer om, at SMV'ers og navnlig mikrovirksomheders overlevelse efter covid-19, på grund af deres strukturelle svagheder sammenlignet med større virksomheder, vil afhænge af hurtig beslutningstagning, tilstrækkelig finansiering og hurtig adgang til likviditet;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de kommende EU-instrumenter under den næste flerårige finansielle ramme (FFR) under hensyntagen til lokalsamfundenes specifikke behov og, når det er muligt, til de eksisterende sektorspecifikke og nationale særtræk; minder om, at de bl.a. forventes at kanalisere investeringer til SMV'er;

19.  udtrykker sin beklagelse over, at genopretningsplanen kun i ringe grad har fokus på SMV'er, og opfordrer til at gøre det lettere for SMV'er at få adgang;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad at målrette EU-finansiering med henblik på at tiltrække mere deltagelse fra ikke-digitale, højteknologiske og innovative SMV'er og opfordrer endvidere til, at der ved udformningen af nye EU-instrumenter tages hensyn til, om finansiering med rimelighed kan anvendes af SMV'er og er tilpasset deres behov, og til at sikre, at SMV'er er i stand til at drage lige så stor fordel som alle andre partnere, der er involveret i værdikæden, til gavn for Europas globale konkurrenceevne; minder om, at det for at hjælpe startups med at trives er afgørende at sikre et udbud af "tålmodig kapital", der specifikt sigter på at høste langsigtede gevinster af investeringer, og hvis leverandører er i stand til at fastholde deres investeringer selv under kortvarigt ugunstige forhold;

21.  understreger behovet for, at EU-organer proaktivt henvender sig til SMV-netværk og organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau for at give rettidig information og vejledning i brugen af tilgængelige og planlagte EU-finansieringsmuligheder; minder Kommissionen om, at den bør anvende alle tilgængelige kommunikationsmidler samt konkurrencer for studerende og unge iværksættere;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre ikkediskriminerende adgang til banklån for SMV'er, herunder dem, hvis forretningsmodel fokuserer på immaterielle aktiver; minder om, at adgang til finansiering er en vigtig katalysator for vækst, bæredygtig omstilling og innovation, og opfordrer til yderligere støtte til innovative forretningsmodeller; beklager de forskellige kreditvilkår for SMV'er i forskellige EU-lande og opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med finans- og banksektoren med hensyn til deres forpligtelse til at sikre SMV'er fuld og retfærdig adgang til banklån;

23.  understreger, at finansiering alene via kapitalmarkederne ikke vil være tilstrækkelig til at tilvejebringe passende løsninger for SMV'er, og mener, at sektoren for finansielle tjenesteydelser skal være stabil og tilbyde SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige iværksættere en bred vifte af skræddersyede finansieringsmuligheder på en omkostningseffektiv måde; understreger i den forbindelse betydningen af traditionelle bankmodeller, herunder små regionale banker og andelskasser; opfordrer EIB til at arbejde tættere sammen med sine finansielle formidlere i medlemsstaterne om at viderebringe relevante oplysninger til SMV'er, så deres adgang til finansiering kan forbedres;

Nye udfordringer som følge af covid-19-pandemien

24.  minder om, at der hurtigt skal stilles likviditet til rådighed for SMV'er, samtidig med at foranstaltninger til rekapitalisering af SMV'er også bør styrkes; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at løse problemet med forsinkede betalinger, som fortsat skaber betydelige likviditetsmæssige udfordringer for SMV'er, og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at gennemføre direktivet om forsinket betaling, navnlig med hensyn til offentlige myndigheder og B2B-relationer;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke overvågningen og håndhævelsen af direktivet om forsinket betaling og vurdere behovet for en revision heraf for at sikre, at hurtige betalinger er normen i hele det indre marked, såvel for transaktioner mellem virksomheder, navnlig betalinger fra større til mindre virksomheder, som for transaktioner mellem offentlige myndigheder og virksomheder; opfordrer myndighederne på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan til at foregå med et godt eksempel ved altid at betale SMV'er til tiden og opfordrer i den forbindelse til aktiv brug af traktatbrudsprocedurer i tilfælde, hvor direktivet ikke gennemføres korrekt;

26.  anerkender behovet for en midlertidig lempelse af statsstøttereglerne og en erkendelse af, at de har ført til uensartet gennemførelse af foranstaltninger i hele Unionen; opfordrer Kommissionen og Rådet til hurtigt at træffe foranstaltninger for at sikre lige konkurrencevilkår blandt medlemsstaterne;

27.  bemærker, at enhver fremtidig evaluering og revision af statsstøttereglerne bør tage behørigt hensyn til de særlige forhold og geografiske ulemper, der påvirker SMV'er i de mest afsidesliggende områder, herunder øer, regioner i den yderste periferi og bjergområder, samt i andre områder, herunder ikke-perifere områder, der er særligt hårdt ramt af naturkatastrofer;

28.  er dybt bekymret over, at sektorer som turisme, hotel- og restaurationsbranchen, kultur, de kreative erhverv, transport, messe- og eventbranchen, der i vid udstrækning består af SMV'er, er blevet hårdest ramt af covid-19-krisen; understreger vigtigheden af kontinuerlige hurtige foranstaltninger, der sigter mod at genoprette og bevare tilliden blandt rejsende og operatører; understreger behovet for at fritage disse sektorer for administrative byrder og omkostningstung regulering, vise vejen frem til genopretning af sektorerne og sikre beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i de berørte sektorer; minder om betydningen af at forbedre adgangen til digitale teknologier og støtte programmer for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, da covid-19-krisen har vist den afgørende rolle, de spiller i vores økonomi og sociale liv;

29.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre beskyttelse af beskæftigelsen og SMV'ers og startups' overlevelse til topprioritet ved at foreslå konkrete foranstaltninger til støtte for økonomisk levedygtige SMV'er og startups, der risikerer at blive insolvente, navnlig efter at Det Europæiske Råd har foreslået at afskaffe solvensstøtteinstrumentet; bemærker, at instrumentet for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) har til formål at dække omkostningerne ved nationale ordninger for nedsat arbejdstid; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af rekonstruktions- og insolvensdirektivet(17) med henblik på at give SMV'er i vanskeligheder en reel ny chance;

30.  bemærker, at covid-19-krisen har skubbet SMV'erne i retning af innovative teknologier, nye måder at tilrettelægge deres arbejde på og digitale forretningsmodeller såsom e-handel, deleøkonomi og fjernarbejde; påpeger, at mange SMV'er har kæmpet for at tilpasse sig de nye omstændigheder, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at sikre, at investeringer i forskning og innovation (F&I) er indrettet på SMV'ers deltagelse, samtidig med at der sikres en balance mellem håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og nødvendigheden af innovation; opfordrer endvidere til, at arbejdstagernes rettigheder respekteres i hele denne proces;

31.  minder om, at innovation i SMV'er er en vigtig drivkraft for produktivitet og bæredygtig vækst, da det kan bidrage til at løse globale og samfundsmæssige udfordringer og forbedre arbejdsvilkårene; minder om, at teknologisk udvikling og digitalisering øger SMV'ernes muligheder for at innovere og blomstre, hvilket fremskynder spredningen af viden, fremkomsten af nye forretningsmodeller og øger deres evne til at opskalere hurtigere;

32.  understreger, at investeringer i innovation bør prioritere økosystemer, der inkluderer SMV'er, og som styrker fælles skabelse, modning og overførsel af den bedste teknologi til branchen samt indførelsen af nye teknologier; understreger derfor betydningen af målrettede offentlige politikker til støtte for horisontale behov i forbindelse med den digitale omstilling i mikrovirksomheder og SMV'er, herunder forenkling af rapporteringsforpligtelser, og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle pilotinitiativer til at fremskynde SMV'ers indførelse af e-handelsløsninger, f.eks. gennem uddannelses- og rådgivningsaktiviteter, teknisk bistand, bedste praksis eller integration af videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation) og med inddragelse af alle relevante interessenter og lokale myndigheder;

33.  påskønner inddragelsen af SMV'er i det europæiske rumprogram, herunder i udviklingen af mange downstream-tjenester og -applikationer; anerkender den centrale rolle, som SMV'er spiller i forsyningskæderne for forsvarsmateriel i Europa;

34.  påskønner Kommissionens løfte om at åbne for fast-track-uddannelse i form af digitale lynkurser i f.eks. kunstig intelligens, cybersikkerhed og distributed ledger-teknologier for ansatte i mikrovirksomheder og SMV'er; understreger, at der forud for indførelsen af digitale lynkurser for SMV'er som led i programmet for et digitalt Europa bør udbydes subsidierede programmer, der kan gøre det muligt for SMV-ejere og -ledere at identificere deres digitale behov og muligheder; påpeger, at en kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for at få SMV'er til at trives og sætte dem i stand til at klare ikke blot den miljømæssige og digitale omstilling, men også de traditionelle udfordringer, som disse virksomheder står over for;

35.  konstaterer med beklagelse, at kun 17 % af SMV'erne hidtil har haft succes med at integrere digital teknologi i deres drift; opfordrer til, at indsatsen for at tackle problemerne med kvalifikationsmismatch og mangel på kvalificeret arbejdskraft styrkes, at SMV'er udstyres med digitale kundskaber og færdigheder, og at de får forbedret deres viden og færdigheder i forbindelse med offentlige indkøb og finansielle forhold samt kredit- og forsyningskædestyring på arbejdsmarkeder under hurtig forandring, også set i lyset af den accelererende udvikling, der er skabt af covid-19-krisen;

36.  understreger behovet for at fremme investeringer i videreuddannelses- og lærlingeprogrammer i SMV'er; opfordrer i den forbindelse til, at der udvikles en skræddersyet tilgang til digitale færdigheder for mikrovirksomheder; understreger den rolle, som Kommissionens "dagsorden for færdigheder" kan spille i denne henseende, og påpeger, at det for at afhjælpe manglerne på det digitale område og innovationsområdet er nødvendigt at øge andelen af kandidater inden for STEM-fag og at indhente det efterslæb, kvinder har på begge områder; hilser i den forbindelse den europæiske dagsorden for færdigheder velkommen;

37.  noterer sig Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens (COM(2020)0065) og dens synspunkt om, at hver medlemsstat bør have mindst ét digitalt innovationsknudepunkt med en høj grad af specialisering inden for kunstig intelligens (AI);

38.  opfordrer Kommissionen til at støtte SMV'ers bestræbelser på bl.a. at opgradere forældet udstyr, styrke vidensoverførsel og identificere de mest effektive anvendelser af teknologier, herunder industriel AI, og opkvalificere arbejdsstyrken med de mest nødvendige færdigheder for at muliggøre fjernkontrol af aktiver, produktionsovervågning og medarbejdersamarbejde samt miljømæssigt bæredygtige forretningsmodeller, tilgange til cirkulær økonomi og energi- og ressourceeffektivitet, hvor digital knowhow ofte er afgørende og giver SMV'er mulighed for at bevare deres konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til også at overveje at oprette et SMV-voucherprogram til støtte for ovennævnte;

39.  opfordrer indtrængende til, at der gøres en indsats for at afhjælpe SMV'ernes viden- og kompetenceefterslæb i forbindelse med miljømæssigt bæredygtige teknologier, praksisser og forretningsmodeller, navnlig i sektorer, hvor EU's mål for bæredygtig energi og miljø kræver grundlæggende ændringer;

40.  minder om betydningen af instrumenter som Enterprise Europe Network og europæiske digitale innovationsknudepunkter, som kan fremme SMV'ers internationalisering, digitalisering og innovationsbestræbelser på lokalt plan, herunder på miljøområdet, og bidrage til at sikre, at de er egnede til formålet; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig midtvejs- og ex post-evaluering af disse instrumenter ved at høre SMV-repræsentanter under hele evalueringsprocessen for at sikre, at disse netværk effektivt når ud til SMV'er;

41.  fremhæver den afgørende rolle, som ikke-persondata og overførsel af teknologier fra den akademiske verden til SMV'er spiller, og understreger betydningen af at etablere europæiske dataområder til ikke-diskriminerende, pålidelig og sikker udveksling af ikke-persondata for at øge datastrømmene mellem virksomheder og med regeringer ved hjælp af en åben datamodel;

42.  opfordrer til, at der sideløbende hermed fastlægges en stærkere politik for forbedring af internetinfrastrukturen og konnektivitetsforholdene til gavn for SMV'er i fjerntliggende områder som en grundlæggende forudsætning for at forbedre digitaliseringen og sikre en effektiv omstilling; opfordrer Kommissionen til at overveje bindende mål for konnektivitet;

Genopretningsstrategi

43.  insisterer på, at Horisont Europa er en prioritet og har brug for en stærk samlet finansiering; opfordrer til, at en væsentlig del heraf stilles til rådighed for SMV'er, herunder SMV-komponenterne i Det Europæiske Innovationsråd, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at F&I-instrumenter såsom EIC Accelerator, hvor det er muligt, giver fast track-muligheder for SMV'er og startups, der beskæftiger sig med at udvikle innovative teknologier;

44.  opfordrer til, at EU's omfattende forsknings- og innovationspolitikker og -instrumenter holdes så sektorneutrale som muligt, og at der ydes mere støtte til ikke blot til de SMV'er og mikrovirksomheder, der allerede er aktive inden for innovationsindsatsen, men også, og alt efter behov, dem, der ikke er så langt fremme, navnlig inden for traditionel produktion; opfordrer til, at der afsættes flere midler til F&I på europæisk plan til ikke-digitale SMV'er og SMV'er, der ønsker at forbedre deres miljøpræstationer og ressourceeffektivitet;

45.  fremhæver, at samarbejde er en afgørende forudsætning for at forbedre SMV'ernes resultater; påpeger, at det med henblik herpå er nødvendigt i højere grad at fremme og tilskynde til dannelse af klynger og partnerskaber med alle aktører i videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation) ved at reducere de administrative byrder, forenkle procedurerne og etablere fælles servicefaciliteter for deltagelse i SMV-klynger; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at Horisont Europas partnerskaber og missioner er gennemsigtige og inkluderende under hele deres implementering, navnlig med hensyn til SMV-deltagelsen og fastsættelsen af deres strategiske forskningsdagsorden og årlige arbejdsprogrammer; understreger endvidere behovet for at sikre retfærdige ordninger for udveksling af data og endelige resultater i overensstemmelse med princippet om at være "så åben som muligt, så lukket som nødvendigt";

46.  understreger endvidere potentialet i Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets videns- og innovationsfællesskaber, idet de repræsenterer en effektiv måde, hvorpå man kan styrke samarbejdet mellem SMV'er, forskningscentre og universiteter med det formål at fremme lokalt iværksættervirksomhed og tackle vor tids mest presserende samfundsmæssige udfordringer;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til bl.a. at investere i dataøkonomien, kunstig intelligens, intelligent produktion, tingenes internet og kvantedatabehandling og til at sikre en stærk SMV-komponent på disse områder; beklager, at de fleste SMV'er ikke har adgang til de data, de skaber; påskønner i den forbindelse den europæiske datastrategi, der sigter mod at skabe et egentligt datamarked, hvor SMV'er vil have let adgang til at bruge data i alle former for markedsrelationer, dvs. business-to-consumer, business-to-business og business-to-government;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at SMV'er får den støtte til innovation, de har brug for, og til at maksimere synergierne med EU-programmer i deres nationale innovationsstrategier; understreger i den forbindelse den rolle, som spilles af innovative SMV'er med speciale i banebrydende teknologier;

49.  understreger behovet for at øge bevidstheden blandt SMV-ejere og -ledere, SMV-foreninger og supportorganisationer om mulighederne for finansiering af teknologier med bedre miljøpræstationer, brug af serviceydelser (f.eks. konsulentbistand, coaching og træning) relateret til miljøvenligt design og effektiv ressourceanvendelse og -styring og om grøn iværksættervirksomhed og grønne teknologier, produkter og tjenester;

50.  understreger, at investeringer i såvel nye som miljøvenlige teknologier kan omdanne den europæiske grønne pagt til en ny vækststrategi, hvorigennem SMV'er kan drage fordel af og styrke deres innovationspotentiale;

51.  påpeger, at selv om mange SMV'er er villige til at investere i energieffektive, cirkulære og miljøvenlige processer, produkter og tjenesteydelser, er der betydelige hindringer, især økonomiske, for, at de kan gøre det; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, sideløbende med mindskelsen af den reguleringsmæssige byrde, at fjerne sådanne hindringer ved at indføre en gunstig lovgivningsmæssig ramme og tekniske og finansielle støtteordninger, herunder gennem private investeringer, der kan sætte SMV'er i stand til effektivt og hurtigt at indføre grønne praksisser, produkter, processer og tjenesteydelser; er af den opfattelse, at øget målrettet teknisk og finansiel bistand vil være afgørende for at fremme udnyttelsen af grønne muligheder hos disse SMV'er, herunder mikrovirksomheder; understreger, at en sådan bistand bør sætte SMV'er og mikrovirksomheder i stand til fuldt ud at udnytte de muligheder, der følger af den grønne pagt, under hensyntagen til deres struktur, forretningsmodel og behov i øvrigt, da der ikke findes en tilgang, der passer til alle; understreger i den forbindelse behovet for aktivt at inddrage repræsentanter for SMV-organisationer;

52.  glæder sig over de initiativer, der giver de bedste beskæftigelses- og konkurrencemæssige muligheder for SMV'er, såsom implementeringen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi, der vil skabe lokale arbejdspladser og frembyde store forretnings- og innovationsmuligheder for SMV'er; noterer sig de muligheder, som initiativerne i den såkaldte "renoveringsbølge", herunder byfornyelsesprojekter, giver; påpeger, at retten til reparation ikke blot er til gavn for forbrugerne, men også kan få SMV'er til at gå ind i reparationsmarkedssegmentet, og at politikker, der har til formål at øge bygningers energieffektivitet, ikke blot hjælper SMV'er i byggesektoren, men alle SMV'er ved at fremme energieffektiviteten og dermed bidrage til at reducere deres driftsomkostninger; opfordrer til udvikling af et mere konkurrencedygtigt marked for energitjenesteselskaber (ESCO'er);

53.  understreger, at offentlige indkøb er et strategisk redskab til at fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre; mener, at dette værktøj med den rette støtte og bistand også kan skabe store muligheder for lokale innovative SMV'er; bemærker, at grønne og cirkulære offentlige indkøb spiller en lignende rolle, og minder i den forbindelse om, at gennemførelsen heraf på nationalt plan bør ledsages af uddannelse og støtte til offentlige myndigheder og SMV'er;

54.  påpeger, at en afbalanceret ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) længe har været kendt som et vigtigt skridt i retning af at forbedre det indre markeds funktion; opfordrer derfor Kommissionen til at prioritere den bebudede handlingsplan for intellektuel ejendomsret med henblik på at sikre beskyttelse på EU-plan af ophavsretligt beskyttede varer og patenterede opfindelser, styrke europæiske virksomheders, og navnlig SMV'ers, kapacitet til at innovere på grundlag af stærke og afbalancerede IP-ordninger, hvilket vil gavne innovative SMV'ers globale konkurrenceevne og minimere omkostningerne ved og kompleksiteten af administrative procedurer og samtidig adressere udfordringerne i forbindelse med patentsager samt tilvejebringe open source-modeller og åbne datamodeller for fremtidig innovation;

55.  minder om betydningen af erhvervsuddannelse og livslang læring, som er afgørende for at tackle mismatchet mellem den kvalificerede arbejdskraft, der henholdsvis udbydes og efterspørges, og tilskynder til integration af iværksætterfærdigheder tidligt i uddannelsesforløbet og til fremme af omskoling og opkvalificering af arbejdsløse arbejdstagere for at lette deres integration på arbejdsmarkedet og for at sikre, at SMV'er kan finde medarbejdere med de rette kvalifikationer;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde og udvide initiativerne til at identificere de færdigheder, der er behov for, og afhjælpe manglerne på arbejdsmarkedet gennem uddannelse, erhvervsuddannelsesstrategier og kompetenceudviklingsprogrammer rettet mod SMV'er og beklager, at der stadig er et gab med hensyn til kvindelige iværksættere og adgang til finansiering for mikrovirksomheder og SMV'er ledet af kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en vurdering af de faktorer, der stadig forhindrer kvinder i at starte og lede virksomheder; understreger, at brugen af kønsopdelte data vil bidrage til at gøre denne vurdering mere grundig og forbedre den generelle kvalitet af beslutningstagningen; opfordrer til uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer for kvinder for at hjælpe dem med at forbedre deres iværksætterfærdigheder og selvtillid; mener endvidere, at e-forvaltningsværktøjer og digitale færdigheder bør fremmes inden for den offentlige sektor for at gøre den offentlige forvaltning mere erhvervs- og borgervenlig, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre udveksling af national og regional bedste praksis på området, også hvad angår samarbejdet mellem den offentlige forvaltning og den private sektor, med henblik på at styrke den økonomiske konkurrenceevne;

57.  minder om, at SMV-strategien skal dække forskellige størrelser og typer af SMV'er, hvad enten de opererer inden for traditionelle, sociale eller højteknologiske sektorer; mener, at SMV'er, der opererer inden for de traditionelle håndværksfag, i turistbranchen, i den kulturelle og kreative sektor samt i den sociale økonomi, er særligt sårbare segmenter af SMV-netværket; anerkender deres historiske, kulturelle, økonomiske og sociale værdi og opfordrer medlemsstaterne til at sikre disse sektorers konkurrenceevne, herunder ved at fremme generationsskifte og iværksætteri, ved at fremme adgangen til information om innovationsmuligheder og ved at støtte beskyttelsen og styrkelsen af disse sektorer;

58.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med EU's SMV-støtteprogrammer, navnlig programmet for det indre marked, også at være særligt opmærksom på virksomhederne i den sociale økonomi, da de er lokalt forankrede, leverer en bred vifte af produkter og tjenesteydelser i hele EU's indre marked, skaber job af høj kvalitet og fremmer social innovation;

59.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge og forpligte sig på en køreplan for reduktion af administrative byrder, herunder en tidsplan for foranstaltninger og midtvejskontrol, og for gennemførelsen af SMV-strategien, der skal forelægges under en årlig plenardebat om "tilstanden for Unionens SMV'er"; påpeger, at mange europæiske virksomheder efter WHO's pandemivarsel og gennemførelsen af foranstaltninger, der havde til formål at dæmme op for spredningen af covid-19, blev tvunget til at standse eller skrue ned for produktionen på grund af handelsrestriktioner, afbrydelser i forsyningskæden og mangel på råvarer og komponenter fra tredjelande, hvilket endnu en gang viser behovet for, at den europæiske industri opnår strategisk autonomi, mindsker sin afhængighed af tredjelande, og sørger for, at centrale dele af de strategiske værdikæder, herunder i fremstillingsindustrien, er bedre placeret inden for Unionens grænser; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at virksomheder, der leverer medicinsk udstyr, ikke igen står over for de samme vanskeligheder som dem, der opstod på det indre marked, og til at tage ved lære af de problemer, der opstod i de tidlige faser af covid-19-krisen;

60.  opfordrer til at styrke konkurrencereglerne for at forbedre SMV'ernes konkurrenceevne og beskytte dem mod illoyal praksis, der kan føre til social dumping og deregulering af arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv håndhævelse af Unionens konkurrencelovgivning, uden at det berører arbejdstagernes rettigheder; minder i den forbindelse om betydningen af at fremme den sociale dialog omkring udformningen og gennemførelsen af SMV-politikker og sikre lige konkurrencevilkår for SMV'er, således at de kan drage fordel af det indre marked på et fair grundlag og er i stand til at udnytte mulighederne for opskalering;

61.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at SMV'er trives i forbindelse med de økosystemer, der skal anvende en inkluderende tilgang og samle alle aktører, der opererer i en værdikæde, med henblik på at fremme europæisk lederskab inden for strategiske sektorer og konkurrenceevne på den globale scene;

62.  mener, at EU's strategi for SMV'er til enhver tid bør tage fuldt hensyn til deres særlige nationale forhold og derved sikre, at medlemsstaternes generelle nationale autonomi inden for den overordnede EU-ramme respekteres;

63.  beklager, at kun 600 000 SMV'er for øjeblikket eksporterer til lande uden for EU; minder om, at de SMV'er, der søger at komme ud på det globale marked, kun vil forbedre deres konkurrenceevne, hvis de støttes både på lokalt og internationalt plan af en struktureret, forudsigelig og befordrende reguleringsramme, strukturerede netværk, solide informationsressourcer og adgang til investeringsmuligheder og en kvalificeret arbejdsstyrke; understreger betydningen af at øge SMV'ernes kendskab til både de interne og de internationale markeder og disses regler og redskaber, herunder ved at forenkle referencerammen og forbedre kommunikationen om skræddersyede muligheder; minder i den forbindelse om den rolle, der spilles af paraplyorganisationer, netværk og handelskamre for SMV'er i medlemsstaterne og på internationalt plan samt af EU's delegationer;

64.  opfordrer derfor Kommissionen til at indføre værktøjer såsom et enkelt digitalt kontaktpunkt, hvor SMV'er let kan orientere sig om de muligheder, internationale handelsaftaler giver dem; glæder sig i den forbindelse over lanceringen af Kommissionens nye portal "Access2Markets" vedrørende toldprocedurer og -formaliteter og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre flersproget adgang til dette redskab;

65.  minder om behovet for aktivt at inddrage SMV'er i internationale handelsaftaler og stille krav om gensidighed, så de får adgang til offentlige udbud i tredjelande; opfordrer derfor til, at der i handelsaftaler medtages et selvstændigt kapitel om SMV'er, hvor der opstilles specifikke mikrovirksomheds- og SMV-venlige bestemmelser, der ikke optræder i andre kapitler, og hvor mikrovirksomheds- og SMV-ejere hurtigt kan orientere sig om relevante og gunstige aspekter af aftalen;

66.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at stræbe efter lige konkurrencevilkår og lovgivningsmæssige rammer, hvor SMV'er kan trives og konkurrere globalt, og til at overveje at indføre handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at mindske konkurrenceforvridning som følge af ulovlig eller illoyal handelspraksis fra tredjelandes side, herunder handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der på urimelig vis forhindrer EU-virksomheder i at få fri adgang til deres markeder;

67.  mener, at de nationale og europæiske offentlige forvaltninger bør gå foran med et godt eksempel og lette og øge SMV'ers og mikrovirksomheders deltagelse i offentlige udbud ved at forenkle adgangen til oplysninger om udbud og procedurer og samtidig undgå uforholdsmæssige krav og diskriminerende praksisser såsom udbudskriterier, der fastsætter krav eller kvalifikationer, som går ud over de grundlæggende elementer i den tjenesteydelse eller de varer, der indkøbes, og derved bidrage til at forkorte og diversificere forsyningskæderne;

68.  opfordrer til at give offentlige myndigheder og SMV'er yderligere vejledning om eksisterende fleksibilitetsmargener og til tilpasning af reglerne for offentlige udbud med henblik herpå;

69.  bemærker, at man ved at opdele større kontrakter i mindre delkontrakter kan bidrage til at afkorte og diversificere forsyningskæderne og give bedre incitamenter til lokale SMV'er, herunder ved at gøre det lettere for dem at deltage i innovationsudbud og prækommercielle udbud, som generelt kun er tilgængelige for større grupper;

70.  opfordrer til at prioritere "0-km-kontrakter" ved at fastsætte præmiekriterier for lokale virksomheder og i den forbindelse låne fra den europæiske lovgivning om landbrug og kortere forsyningskæder; opfordrer til at give politiske beslutningstagere mulighed for i et vist omfang at begunstige kontrakter med lokale SMV'er;

71.  understreger betydningen af at samarbejde med nationale forvaltninger om at skabe et europæisk marked for offentlige indkøb, som er baseret på udbud af moderat størrelse, der kan gøre det muligt for SMV'er at deltage i udbudsproceduren, herunder gennem opdeling i mindre delkontrakter, og hvor der kan finde reel og fair konkurrence sted mellem markedsaktørerne, og fremhæver nødvendigheden af at gøre det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) mere tilgængeligt for SMV'er;

o
o   o

72.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36. (2) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33. (4) EUT C 68E af 07.03.2014, s. 40. (5) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 57. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206. (9) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 102. (10) WHO's generaldirektørs indledende bemærkninger på mediebriefingen om covid-19 den 11. marts 2020. (11) https://ec.europa.eu/growth/smes_da (12) OECD Economic Outlook, Volume 2020, Issue I. (13) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/digital-economy-and-society-index-desi-2020 (14) Rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank af Innovation Finance Advisory, Funding women entrepreneurs - How to empower growth, juni 2020. (15) Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066). (16) Rapport til det tyske økonomi- og energiministerium fra Centre for European Policy Studies med titlen Feasibility Study: Introducing ‘one-in-one-out’ in the European Commission, 5. december 2019. (17) Direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).