Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2020(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0250/2020

Indgivne tekster :

A9-0250/2020

Forhandlinger :

PV 18/01/2021 - 19
CRE 18/01/2021 - 19

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0007

Vedtagne tekster
PDF 174kWORD 57k
Onsdag den 20. januar 2021 - Bruxelles
Styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser
P9_TA(2021)0007A9-0250/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser (2020/2020(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(1) (tjenesteydelsesdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2) (direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv(5) (direktivet om proportionalitetstest),

–  der henviser til forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012(6) (forordningen om en fælles digital portal),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser(7) (direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om pakken for det indre marked(8),

–  der henviser til den af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse bestilte undersøgelse med titlen "Contribution to Growth: The Single Market for Services – Delivering economic benefits for citizens and businesses" fra februar 2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2018 med titlen "En europæisk detailsektor, der er tilpasset det 21. århundrede" (COM(2018)0219),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked", (COM(2020)0093),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Covid-19: Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den fri bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser" (C(2020)3250),

–   der henviser til Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet(9),

–   der henviser til skrivelsen fra medlemsstaternes regeringschefer til formanden for Det Europæiske Råd af 26. februar 2019 om den fremtidige udvikling af det indre marked,

–   der henviser til Revisionsrettens særberetning af 14. marts 2016 med titlen "Har Kommissionen sikret en effektiv gennemførelse af servicedirektivet?",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–   der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0250/2020),

A.  der henviser til, at tjenesteydelsesdirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er vigtige instrumenter til sikring af den fri bevægelighed for tjenesteydelser i Den Europæiske Union, men at en del af det indre markeds potentiale med hensyn til tjenesteydelser fortsat er uudnyttet;

B.  der henviser til, at tjenesteydelser tegner sig for 73 % af EU's BNP og 74 %(10) af beskæftigelsen, hvilket fremgår tydeligt af den omstændighed, at helt op til ni ud af ti nye job i Den Europæiske Union skabes i denne sektor, mens tjenesteydelsernes andel af handelen internt i EU kun udgør omkring 20 % og blot genererer 6,5 % af EU's BNP; der henviser til, at undersøgelser viser, at de potentielle gevinster ved uddybelsen af det indre marked for tjenesteydelser ved hjælp af effektiv gennemførelse og bedre harmonisering af lovgivningen potentielt vil kunne udgøre 297 mia. EUR, hvilket svarer til 2 % af EU's BNP; der henviser til, at 27 %(11) af merværdien af varer fremstillet i EU skabes af tjenesteydelser, og at 14 millioner job til støtte for produktionen findes i servicesektoren; der henviser til, at der findes en række tjenesteydelser, som har komplekse forsyningskæder og derfor i mindre grad omfattes af handel;

C.  der henviser til, at balancen mellem økonomiske friheder, sociale rettigheder, forbrugernes, arbejdstagernes og virksomhedernes interesser og den almene interesse er afgørende for rammerne for det indre marked; der henviser til, at afstemningen af den økonomiske vækst med kvalitative udviklingsaspekter såsom forbedring af livskvalitet og sikkerhed for menneskeliv samt tjenesteydelser af høj kvalitet er af helt afgørende betydning for evalueringen af udviklingen af det indre marked og bør føre til yderligere forbedringer med hensyn til forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder;

D.  der henviser til, at tjenesteydelser af høj kvalitet er i forbrugernes interesse, og at fragmentering af det indre marked som følge af uberettiget national regulering og visse former for forretningspraksis, der bl.a. fører til mindre konkurrence, ikke blot hæmmer virksomhederne, men også skader forbrugerne, som får færre valgmuligheder og betaler højere priser;

E.  der henviser til, at tjenesteydelsesdirektivet, som dækker omkring to tredjedele af serviceaktiviteterne – i overensstemmelse med de særlige lovgivningsmæssige rammer, der er i almenhedens interesse, jf. artikel 2 i protokol nr. 26 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 14 i TEUF – enten helt eller delvist udelukker sociale tjenesteydelser, sundhedsydelser og andre offentlige tjenesteydelser fra dets anvendelsesområde; der henviser til, at det kan være nødvendigt, at tjenesteydelser af almen interesse leveres, bestilles og tilrettelægges af medlemsstaterne i overensstemmelse med lokale krav og omstændigheder for at imødekomme brugernes behov på et så lokalt plan som muligt;

F.  der henviser til, at EU i øjeblikket står over for recession og stigende arbejdsløshed som følge af covid-19-pandemien, og at uddybelsen af det indre marked for tjenesteydelser er afgørende for at øge EU's handelsstrømme og forbedre værdikæderne og således bidrage til økonomisk vækst;

G.  der henviser til, at ansatte i servicesektoren, som har arbejdet utrætteligt under covid-19-pandemien i Den Europæiske Union, påvirkes negativt, enten på grund af alvorlig økonomisk usikkerhed eller på grund af en udsat position i frontlinjen; der henviser til, at det er nødvendigt at adressere dette spørgsmål på EU-plan;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne bør gennemføre og overvåge det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere(12) på korrekt og rettidig vis for at beskytte udstationerede arbejdstagere under deres udstationering og for at undgå uberettigede restriktioner i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser ved at fastlægge obligatoriske bestemmelser om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

I.  der henviser til, at et mere integreret og indbyrdes forbundet marked for tjenesteydelser er nødvendigt for at opfylde målsætningerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, tackle klimaændringer, skabe en bæredygtig økonomi, herunder digital handel, og frigøre den europæiske grønne pagts fulde potentiale;

J.  der henviser til, at forskellige reguleringsmæssige valg på både EU-plan og nationalt plan samt mangelfuld gennemførelse af den gældende lovgivning skaber huller i håndhævelsen, eftersom bestemmelser, der ikke gennemføres korrekt, også kan være umulige at håndhæve effektivt; der henviser til, at sammenhængende og klar lovgivning er en forudsætning for at tackle hindringer for den fri bevægelighed for tjenesteydelser; der henviser til, at overtrædelser af lovgivningen om tjenesteydelser kan være vanskelige at identificere og håndtere med de eksisterende håndhævelsesmekanismer, navnlig på lokalt plan;

K.  der henviser til, at administrative procedurer, forskellige nationale bestemmelser og især hindringer for adgang til nødvendig information har gjort det vanskeligt at deltage i grænseoverskridende handel, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at eksisterende værktøjer til støtte for mindre virksomheders behov, såsom Erhvervsportalen Dit Europa, SOLVIT-sagsbehandlingscentre, kvikskranker for e-forvaltningsportaler, den fælles digitale portal og andre instrumenter, bør fremmes bedre med henblik på at fremme grænseoverskridende handel med tjenesteydelser;

L.  der henviser til, at der ikke findes en EU-dækkende systematisk indsamling af data, som har til formål at tilvejebringe tilstrækkelige data om mobile arbejdstagere eller gøre det muligt for dem at etablere deres status for socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige optjente rettigheder; der henviser til, at adgang til oplysninger om gældende regler og effektiv overholdelse, overvågning og håndhævelse er nødvendige forudsætninger for fair mobilitet og kampen mod misbrug af systemet; der henviser til, at digital teknologi, som kan lette tilsynet med og håndhævelsen af lovgivning, der sikrer mobile arbejdstageres rettigheder, derfor bør fremmes og anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne;

M.  der henviser til, at manglen på automatiske anerkendelsesinstrumenter for uddannelser, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer mellem medlemsstaterne hindrer mobiliteten for studerende, lærlinge, færdiguddannede samt faglærte, og at dette står i vejen for strømmen af ideer i EU, innovationspotentialet i EU's økonomi samt for udviklingen af et fuldt integreret europæisk indre marked;

Håndtering af hindringer inden for det indre marked

1.  understreger, at fremme af det indre marked, herunder den fri, fair og sikre bevægelighed for tjenesteydelser og personer, forbrugerbeskyttelse samt streng håndhævelse af EU-retten er af helt afgørende betydning i forhold til at håndtere den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har forårsaget; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til så hurtigt som muligt at lempe uberettigede og uforholdsmæssige restriktioner for den fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for det indre marked; beklager, at genopretningsplanen, som Kommissionen har foreslået, ikke indeholder bestemmelser om specifik finansiering i relation til den fri bevægelighed for tjenesteydelser ved at anerkende dets betydning som et redskab til økonomisk genopretning;

2.  fremhæver, at virksomheder og arbejdstagere i hele Den Europæiske Union bør kunne bevæge sig frit med henblik på at tilbyde deres tjenester, men at utilstrækkelig gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked, utilstrækkelige elektroniske procedurer, uberettigede reguleringsmæssige restriktioner for tjenesteudbydere og hindringer af adgangen til lovregulerede erhverv fortsat skaber barrierer, som gør, at borgere går glip af job, forbrugere af valgmuligheder og iværksættere, navnlig SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige af muligheder på det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at reducere unødvendige krav og til at digitalisere dokumentationsprocessen for den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; fremhæver den stigende betydning af "servitisering" – dvs. den stigende rolle, som tjenesteydelser spiller inden for produktionssektoren – og understreger, at hindringer for handel med tjenesteydelser i stigende grad ender med at udgøre hindringer for produktion; fremhæver, at den fuldstændige gennemførelse og håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet har potentiale til at reducere handelshindringer og øge handelen med tjenesteydelser internt i EU; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tidsplan for specifikke foranstaltninger vedrørende konklusionerne i Kommissionens meddelelser af 10. marts 2020 om påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked (COM(2020)0093) og om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094);

3.  glæder sig over, at harmoniseringen af kvalifikationer gennem gensidig anerkendelse inspireret af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har været vellykket i forbindelse med flere erhverv, og tilskynder medlemsstaterne til at genoverveje og koordinere reglerne vedrørende krav for indtræden i og udøvelse af specifikke aktiviteter eller erhverv; understreger, at det er nødvendigt at forbedre sammenligneligheden af niveauet for erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på lette overgangen i retning af gensidig anerkendelse af kvalifikationer for så vidt angår servicesektoren i hele EU;

4.  fremhæver, at det europæiske erhvervspas kun anvendes til fem lovregulerede erhverv og derfor ikke udnyttes fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at øge antallet af erhverv, som det europæiske erhvervspas finder anvendelse på, herunder navnlig ingeniørvirksomhed;

5.  minder om den særlige status, som lovregulerede erhverv har på det indre marked samt om deres rolle med hensyn til at beskytte almenvellet; fremhæver, at denne særlige status ikke bør anvendes til at opretholde uberettigede nationale monopoler inden for levering af tjenesteydelser, som medfører opsplitning af det indre marked;

6.  peger på, at automatisk gensidig anerkendelse af uddannelser, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer mellem medlemsstaterne også vil have en positiv indvirkning på det indre marked, arbejdstagernes frie bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser; glæder sig over medlemsstaternes villighed til at fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i udlandet, samt af resultaterne af uddannelsesperioder, som tilbringes i udlandet; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at udvide den gensidige anerkendelse til at omfatte alle uddannelsesniveauer og til hurtigst muligt at forbedre eller indføre de nødvendige procedurer;

7.  opfordrer til at fremme den europæiske kvalifikationsramme og til at lette anvendelsen heraf i hele Den Europæiske Union for at sikre, at den bliver et bredt accepteret anerkendelsesinstrument; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fjerne uberettigede restriktioner for erhvervsmæssige kvalifikationer og mener, at den fortsat bør være aktiv og årvågen med hensyn til at forfølge sin traktatbrudspolitik, når medlemsstaterne ikke overholder EU-lovgivningen om anerkendelse af kvalifikationer;

8.  beklager, at der fortsat findes uberettigede juridiske kompleksiteter og administrative hindringer for offentlige indkøb på området for tjenesteydelser inden for EU som følge af den forskelligartede gennemførelse af direktiv 2014/24/EU(13) på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at overvåge og tilskynde til yderligere sektorspecifik harmonisering af og vejledning om offentlige udbudsprocedurer med det endelige mål at opnå de potentielle fordele og reducere omkostningerne ved grænseoverskridende indkøb for SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige; fremhæver betydningen af tjenesteydelser, der fremmer en målelig reduktion af EU's miljøaftryk ("grønne tjenesteydelser"), og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge bevidstheden om og gøre bedre brug af eksisterende ordninger til fremme af bæredygtige tjenesteydelser i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på at opnå en cirkulær og bæredygtig økonomi;

9.  minder om, at tjenesteydelsesdirektivet har til formål at sikre tjenesteydelser af høj kvalitet, mindske opsplitningen af det indre marked, uddybe integrationen og styrkelsen af det indre marked baseret på gennemsigtighed og fair konkurrence, bane vejen for, at virksomheder kan udnytte deres fulde potentiale og gavne forbrugere samt at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst i den europæiske økonomis konkurrencedygtighed;

10.  mener, at udviklingen af tjenesteydelser, der knytter sig til forstyrrende eller nye teknologier, kræver markeder af passende størrelse for at retfærdiggøre investeringer og støtte de involverede virksomheders vækst; bemærker, at fragmenteringen af det indre marked ofte hæmmer sådanne investeringer;

11.  beklager, at mange innovative virksomheder eller virksomheder i vækst forsøger at etablere sig uden for EU, når de har opnået en vis størrelse, samtidig med at de fortsætter med at operere i det indre marked; mener, at opnåelsen af den fri udveksling af tjenesteydelser kan bidrage til tilbageflytningen af produktionen til Den Europæiske Union og til EU-virksomhedernes konkurrenceevne på de globale markeder;

12.  bemærker, at to tredjedele af serviceaktiviteterne er omfattet af tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde, og opfordrer Kommissionen til at evaluere og forbedre dets gennemførelse for at styrke den retlige ramme for det indre marked;

13.  minder om, at grænseoverskridende sundhedsydelser er omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, direktivet om proportionalitetstest og Domstolens retspraksis, så længe sundhedsydelsernes særlige karakter anerkendes, og folkesundheden beskyttes; bemærker, at direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser også blev vedtaget på grundlag af artikel 114 i TEUF; understreger, at nationale bestemmelser ikke må skabe yderligere hindringer for leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, når den sammenholdes med direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis vedrørende anvendelsen af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser; understreger behovet for, at uberettigede og uforholdsmæssige hindringer på nationalt plan også fjernes, samtidig med at der sikres et højt sundhedsniveau for alle EU-borgere;

14.  minder om, at principperne i tjenesteydelsesdirektivet og i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer letter den fri bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at udstede ajourførte retningslinjer vedrørende tjenesteydelsesdirektivet med det formål at styrke håndhævelsen, harmoniseringen og overholdelsen på tværs af medlemsstater og tjenesteudbydere;

15.  anerkender den særlige status for tjenesteydelser af almen interesse og behovet for at sikre dem i offentlighedens interesse, således som det er fastslået af Domstolen, under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i protokol nr. 26 til TEUF om tjenesteydelser af almen interesse; beklager imidlertid, at nogle medlemsstater stadig anvender uberettigede almene hensyn til at isolere deres hjemmemarked for tjenesteydelser, der muligvis ikke betragtes som tjenesteydelser af almen interesse eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

16.  fremhæver, at krav som ubegrundede territoriale begrænsninger og uberettigede sprogkrav samt økonomiske behovsprøver kan skabe urimelige og uforholdsmæssige hindringer for grænseoverskridende udvekslinger, hvis de anvendes i overdreven grad;

17.  opfordrer indtrængende til, at covid-19 ikke anvendes som begrundelse for at begrænse den fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for det indre marked, medmindre det er behørigt begrundet, og pålægger Kommissionen fortsat at være opmærksom på ethvert misbrug af denne begrundelse;

18.  beklager, at medlemsstaterne, samtidig med at de anerkender de offentlige tjenesteydelsers særlige status og behovet for at garantere dem i offentlighedens interesse, undertiden anvender begrebet ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse til at udelukke visse sektorer fra anvendelsesområdet for reglerne for det indre marked, selv om dette ikke er begrundet i almene hensyn; understreger behovet for yderligere at definere begrebet for at undgå national fragmentering og forskellige fortolkninger;

19.  glæder sig over Kommissionens retningslinjer for sæsonarbejdere af 16. juli 2020 om udøvelse af den fri bevægelighed for grænsearbejdere, udstationerede arbejdstagere og sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-pandemien og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere kan krydse grænserne, samtidig med at der sikres sikre arbejdsvilkår;

20.  bemærker, at Kommissionen har besluttet at trække sit forslag om en meddelelsesprocedure for tjenesteydelser tilbage; beklager, at det ikke var muligt at opnå et lovgivningsmæssigt resultat på basis af Parlamentets holdning, der havde til formål at forhindre indførelsen af unødvendige reguleringsmæssige hindringer i servicesektoren ved hjælp af en partnerskabstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

21.  bemærker, at Kommissionen for nyligt har besluttet at trække sit forslag om et e-tjenesteydelseskort tilbage; minder om, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afviste disse forslag, som havde til formål at afhjælpe de administrative vanskeligheder for grænseoverskridende tjenesteydere, der fortsat findes; opfordrer til, at der foretages en ny vurdering af situationen med henblik på at løse eksisterende administrative problemer, samtidig med at tjenesteydelsesdirektivet og proportionalitets- og nærhedsprincippet overholdes;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af den nuværende lovgivning, til i overensstemmelse med artikel 15, stk. 7, i tjenesteydelsesdirektivet at underrette Kommissionen om eventuelle nye og udkast til love, regler eller administrative bestemmelser, som indeholder krav som omhandlet i artikel 15, stk. 6, i tjenesteydelsesdirektivet, sammen med årsagerne til disse krav med henblik på at undgå uberettigede krav og for at indføre simple elektroniske procedurer for at indhente de dokumenter, som er nødvendige i forbindelse med leveringen af grænseoverskridende tjenesteydelser, og på denne måde at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder og arbejdstagere, samtidig med at der sikres den størst mulige grad af forbrugerbeskyttelse;

23.  understreger, at øget grænseoverskridende mobilitet kan opnås ved at anvende princippet om gensidig anerkendelse samt ved at koordinere reglerne på tværs af medlemsstaterne; understreger, at Den Europæiske Union støtter og supplerer medlemsstaternes indsat på det socialpolitiske område i henhold til artikel 153 i TEUF, hvori det udtrykkeligt fastslås, at de EU-regler, der vedtages i henhold til artikel 153, ikke må anfægte medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og ikke i væsentligt omfang må berøre den økonomiske balance i disse ordninger samt ikke må være til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med traktaterne;

24.  understreger, at personer med handicap fortsat må leve med mange hindringer, der gør det vanskeligt eller umuligt fuldt ud at drage fordel af den fri bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre den europæiske retsakt om tilgængelighed for effektivt at fjerne hindringer for personer med handicap og sikre, at der er adgang til tilgængelige tjenesteydelser, samt at de betingelser, der gælder for levering af tjenesteydelser, er hensigtsmæssige; fremhæver, at det er af altafgørende betydning at opnå et fuldt tilgængeligt indre marked, der sikrer ligebehandling og inklusion af personer med handicap;

25.  opfordrer Kommissionen til at yde struktureret bistand til og vejlede medlemsstaterne i, hvordan de foretager forudgående proportionalitetsvurderinger af ny national regulering vedrørende tjenesteydelser i overensstemmelse med direktivet om proportionalitetstest;

26.  opfordrer de nationale parlamenter til aktivt at arbejde for at støtte håndhævelsen af de gældende regler og til at udøve deres kontrolbeføjelser over de nationale myndigheder;

27.  opfordrer indtrængende interessenter, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter til at fortsætte med at spille deres rolle med hensyn til at opfordre regeringerne til at puste nyt liv i den europæiske servicesektor og styrke både sektorspecifik og tværsektoriel interoperabilitet på områder som miljø, transport og sundhed for at arbejde hen imod forbundne grænseoverskridende tjenesteydelser; understreger, at et bæredygtigt, retfærdigt og regelbaseret indre marked for tjenesteydelser med høje sociale og miljømæssige standarder, kvalitetstjenesteydelser og fair konkurrence bør fremmes af alle interessenter;

Sikring af håndhævelsen af den gældende lovgivning

28.  bemærker, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser er kernen i det indre marked, og at den kan generere betydelige økonomiske gevinster og høje standarder for miljø og forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse, når balancen mellem Den Europæiske Unions markedsøkonomi og sociale dimension som fastlagt i artikel 3 i TEU respekteres, forudsat at de ansvarlige myndigheder, nationale domstole og Kommissionen sikrer tilstrækkelig og aktiv håndhævelse, og at virksomhederne overholder nationale og europæiske regler; understreger, at grænserne mellem medlemsstaterne fortsat bør være åbne for at sikre EU's grundlæggende principper; fremhæver, at enhver midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser under en krisesituation, såsom en sundhedskrise, skal ske med forsigtighed og kun som en sidste udvej baseret på omhyggelig koordinering mellem medlemsstaterne, eftersom grænselukninger truer EU's grundlæggende principper, og understreger endvidere, at der så snart de nationale nedlukningsregler ophæves, straks skal rettes fokus mod at fjerne grænsekontrollen;

29.  påpeger, at en passende gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning er til gavn for virksomheder og forbrugere i hele Den Europæiske Union; tilskynder Kommissionen til at anvende alle de midler, den har til rådighed, til fuldt ud at håndhæve de eksisterende regler og til straks at træffe afgørelse om klager for at sikre, at spørgsmål, som er relevante fra et slutbrugersynspunkt, håndteres effektivt; opfordrer til, at der foretages en vurdering af alternative afviklingsmekanismer, og at traktatbrudsprocedurerne anvendes hurtigt og stringent, så snart der konstateres overtrædelser af den relevante lovgivning, som er i strid med det indre markeds funktion, eller der pålægges uforholdsmæssigt store byrder;

30.  understreger, at tvingende almene hensyn kun må gøres gældende af medlemsstaterne, når de er legitime; understreger imidlertid medlemsstaternes ret til at regulere servicesektoren i offentlighedens interesse for at beskytte forbrugerne og kvaliteten af tjenesteydelserne;

31.  opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågningen af medlemsstaternes performance og af kvaliteten i forbindelse med omsættelsen, anvendelsen og håndhævelsen af lovgivning, herunder til at udarbejde en årlig rapport om disse spørgsmål, samt til sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter at udvikle gennemsigtige og deltagerorienterede evalueringer, der er baseret på både kvantitative og kvalitative kriterier;

32.  beklager, at så mange som tyve medlemsstater gennemførte tjenesteydelsesdirektivet i deres nationale lovgivninger for sent; minder om, at udvalget af instrumenter, såsom kvikskrankerne, stadig er begrænset, og at tjenesteudbyderne ikke er tilstrækkeligt informeret om alle de muligheder, de har til rådighed; opfordrer derfor Kommissionen til bl.a. gennem internetreklamer at informere interesserede parter om de muligheder, direktivet giver;

33.  understreger, at etableringen af et dynamisk marked og lige vilkår for grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester er et centralt element i EU's økonomis fremtidige konkurrencedygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne de resterende hindringer for grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester i retsakten om digitale tjenester;

34.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at sikre en effektiv koordinering og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på at undgå, at procedurerne og kontrollen i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser overlapper hinanden;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge strukturen og modus operandi for den nyligt oprettede taskforce for håndhævelse af reglerne for det indre marked (SMET), herunder dens praktiske dimension, og til at udarbejde en tidsplan for specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat af SMET(14), ved at udarbejde en ny langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked med henblik på at maksimere det indre markeds potentiale for tjenesteydelser; mener, at SMET kan tilføre merværdi ved at sikre en konsekvent gennemførelse af alle strategier for det indre marked og udveksling af data og resultatmålinger; tilskynder SMET til at oprette en åben og gennemsigtig database over specifikke nationale ikketoldmæssige hindringer og igangværende traktatbrudsprocedurer;

36.  fremhæver betydningen af præjudicielle afgørelser for udformningen af EU-lovgivning; beklager, at den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure på 14,4 måneder(15) stadig er høj, på trods af at varigheden allerede er blevet væsentligt reduceret; opfordrer Domstolen til at vurdere, hvordan varigheden kan reduceres yderligere for at undgå problemer for tjenesteydere og tjenestemodtagere i det indre marked; understreger, at præjudicielle afgørelser har en vigtig indvirkning på udviklingen af det indre marked og på at mindske uberettigede hindringer inden for dette;

Fremme af lovgivningsmæssige oplysninger og klarhed gennem styrkelse af kvikskrankernes rolle

37.  bemærker, at covid-19-pandemien har fremhævet en mangel på reguleringsmæssig klarhed og en mangel på effektiv kommunikation mellem medlemsstaterne om hyppigt skiftende regler; understreger vigtigheden af den fælles digitale portal og kvikskrankerne som et onlineadgangspunkt i forbindelse med EU-information og national information, procedurer samt bistandstjenester på det indre marked som fastlagt i tjenesteydelsesdirektivet;

38.  henstiller, at medlemsstaterne gennemfører den fælles digitale portal på en forbruger- og SMV-venlig måde og omdanner kvikskrankerne fra kun at være reguleringsmæssige portaler til at være fuldt fungerende portaler; mener, at dette bør opnås gennem levering af brugercentrerede oplysninger, bistandstjenester og forenklede procedurer på portalen og ved at forbinde den fælles digitale portal med kvikskrankerne med henblik på at gøre den til en så omfattende virtuel kvikskranke som muligt og for at sikre maksimal brugerfokus; foreslår, at der vedtages designstandarder for den europæiske webguide (det officielle regelsæt for Kommissionens tilstedeværelse på internettet) for at garantere en brugervenlig og genkendelig brugerflade for alle kvikskranker;

39.  henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne via den fælles digitale portal systematisk formidler brugervenlig information om al ny EU-lovgivning, der skaber rettigheder eller forpligtelser for forbrugere og virksomheder; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik herpå jævnligt hører interessenter; fremhæver, at gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er afgørende for den fri bevægelighed for tjenesteydelser;

40.  bemærker, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at alle gennemførlige administrative procedurer vedrørende virksomhedsoprettelse og den fri udveksling af tjenesteydelser kan færdiggøres i et digitalt miljø i overensstemmelse med forordningen om en fælles digital portal; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde deres digitaliseringsarbejde, navnlig for så vidt angår de procedurer, som vedrører virksomheder og forbrugere, med henblik på at sætte dem i stand til at gennemføre administrative procedurer på afstand og online; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fordoble de involverede parters indsats og til navnlig aktivt at støtte medlemsstater, der klarer sig dårligt;

41.  henstiller, at Kommissionen bistår de nationale myndigheder i de enkelte medlemsstater med at forbedre kvikskrankerne for i tillæg til deres lokale sprog at lette kommunikationen på engelsk mellem de involverede myndigheder samt til at fungere som formidler, hvis fristerne ikke overholdes, eller forespørgsler ikke besvares; understreger, at kvikskranken bør give forbrugere, arbejdstagere og virksomheder følgende oplysninger og støtte, samtidig med at korte frister overholdes:

   de nationale regler og EU-regler, som virksomhederne skal anvende i den pågældende medlemsstat, og oplysninger til medarbejdere, herunder om ansættelsesret, sundheds- og sikkerhedsprotokoller, gældende kollektive aftaler, arbejdsmarkedsorganisationer og rådgivningsstrukturer for arbejdstagere og medarbejdere, hvor de kan orientere sig om deres rettigheder
   de tiltag, som virksomhederne skal iværksætte for at overholde disse regler, i tillæg til en trinvis vejledning
   de dokumenter, som virksomhederne skal kunne fremvise, og om tidsfristen herfor
   hvilke myndigheder virksomhederne skal henvende sig til for at indhente nødvendige godkendelser osv.;

42.  understreger, at kvikskrankerne bør give alle nødvendige oplysninger om alle virksomhedsrelaterede krav til virksomheder i den relevante medlemsstat; bemærker, at eksempler på ovenstående omfatter krav til faglige kvalifikationer, moms (takster, registreringskrav, indberetningsforpligtelser osv.), indkomstskatter, social sikring og arbejdsretlige forpligtelser; understreger, at alle relevante lovgivningsmæssige og administrative oplysninger samt alle relevante dokumenter fra de enkelte kvikskranker, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, bør være tilgængelige på engelsk ud over på det lokale sprog;

43.  henstiller, at der sikres en større sammenhæng mellem kvikskrankerne, og at der udveksles oplysninger om krav og procedurer, som virksomhederne skal overholde i deres medlemsstater, samt sektorspecifikke oplysninger om faglige kvalifikationer; henstiller endvidere, at kvikskranker bistår udenlandske virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i den pågældende medlemsstat, samt bistår lokale virksomheder, der ønsker at eksportere tjenesteydelser og varer til andre medlemsstater, ved at formidle de udvekslede oplysninger og de nødvendige kontaktoplysninger; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge yderligere synergier med f.eks. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) med henblik på at fremme denne udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at vurdere, om kvikskrankerne vil få behov for yderligere ressourcer for at kunne udføre disse opgaver;

44.  opfordrer indtrængende til samarbejde mellem medlemsstaternes kvikskranker for at sikre, at virksomheder, arbejdstagere og andre interesserede parter hurtigt modtager korrekte, omfattende og ajourførte oplysninger på såvel det lokale sprog som på engelsk;

45.  opfordrer Kommissionen til at spille en koordinerende rolle i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem kvikskrankerne og, hvor det er relevant, til at udarbejde retningslinjer med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at strømline procedurerne, især for SMV'er; understreger, at et sådant samarbejde også bør sikre vidensdeling på tværs af medlemsstaterne, herunder om mobile arbejdstagere, både med hensyn til bedste kommunikationspraksis og med hensyn til administrative og unødvendige krav på det indre marked;

46.  understreger, at alle kvikskranker bør være let tilgængelige via den fælles digitale portal og bør levere oplysninger og tilbyde medlemsstaternes administrative tjenester ved hjælp af lettilgængelig terminologi og fuld tilgængelighed med uddannet helpdesk-personale, der yder effektiv brugervenlig støtte;

47.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at engagere sig i digitaliseringen af de offentlige tjenester og til at gennemføre alle komponenter i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring med henblik på at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og de sociale sikringsinstitutioner og fremme EU-arbejdstageres frie og fair mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om de sociale sikringsordninger;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme brugen af digitale værktøjer og medlemsstaterne til at udstyre arbejdstilsynene med tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe alle former for misbrug; opfordrer Kommissionen til at foreslå et initiativ om et EU-socialsikringsnummer, der vil give arbejdstagere og virksomheder retssikkerhed og samtidig effektivt kontrollere ordninger med hensyn til underentrepriser og bekæmpe socialt bedrageri som f.eks. proformaselvstændig beskæftigelse samt udstationerende virksomheder og skuffeselskaber; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at de foretagne kontroller er forholdsmæssige, begrundede og ikkediskriminerende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fuldt operationel hurtigst muligt for at sikre en bedre koordinering mellem de nationale arbejdstilsyn og for at bekæmpe social dumping på tværs af grænserne;

49.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle nye direktiver, forordninger eller henstillinger vedrørende det indre marked for tjenesteydelser omfatter et krav om at styrke kvikskrankerne i deres funktioner og afsætte tilstrækkelige ressourcer til udførelse af eventuelle yderligere funktioner inden for rammerne af tjenesteydelsesdirektivet, uden at dette berører fordelingen af funktioner og beføjelser mellem myndighederne i de nationale systemer;

Evaluering: resultattavlen for det indre marked og restriktionsindikatorer

50.  støtter Kommissionens foreløbige initiativ om at ajourføre resultattavlen for det indre marked med et nyt sæt indikatorer, der skal anvendes til at evaluere medlemsstaternes gennemførelse af relevant lovgivning om det indre marked; tilskynder Kommissionen til at supplere de offentliggjorte oplysninger med relevante data fra IMI, SOLVIT, CHAP og andre relevante kilder; understreger, at der bør være fokus på kvaliteten af gennemførelsen;

51.  henstiller, at den ajourførte resultattavle for det indre marked lægger vægt på rapportering af relevante spørgsmål set ud fra et slutbrugersynspunkt og vurderer, om der findes en løsning på problemer og klager, f.eks. inden for rammerne af SOLVIT eller Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre; beklager endvidere, at SOLVIT knap nok anvendes i mange medlemsstater og ofte mangler avancerede digitale muligheder; understreger, at der er behov for større gennemsigtighed med hensyn til overtrædelser af den fri udveksling af tjenesteydelser; mener, at resultattavlen for det indre marked bør omfatte passende oplysninger, herunder om antallet af klager, antallet af indledte sager, den sektor, overtrædelsen fandt sted i, antallet af afsluttede sager og resultatet af sagen eller årsagen til, at den er lukket;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en kvantitativ og en kvalitativ evalueringsmetode, som omfatter alle relevante interessenter, navnlig mål af almen interesse og kvaliteten af den leverede tjeneste; understreger, at metoden til kvalitative indikatorer bør være gennemsigtig og vurdere forskelle mellem forudgående og efterfølgende regulering; bemærker vigtigheden af at det vurderes, hvorvidt relevante EU-direktiver gennemføres til tiden og på den af EU-lovgiverne tilsigtede måde;

53.  henstiller, at en opdateret resultattavle for det indre marked knytter kvaliteten af gennemførelsen til eksisterende restriktionsindikatorer, og henstiller, at restriktioner for tjenesteydelser inden for nye og eksisterende politikområder og de forskellige niveauer for gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning kortlægges; henstiller endvidere, at det europæiske semester også udnyttes til at styrke det indre marked, idet fjernelsen af de mest problematiske lovgivningsmæssige og administrative byrder er en fortsat bekymring; tilskynder Kommissionen til at medtage de midtvejsaktiviteter i medlemsstaterne, som har til formål yderligere at fjerne de resterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer på det indre marked for tjenesteydelser og til samtidig at fremsætte landespecifikke henstillinger;

54.  mener, at Kommissionen i forbindelse med vurderingen af medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af strukturreformer bør analysere deres resultater med hensyn til at realisere det indre markeds potentiale og arbejde hen imod en mere bæredygtig økonomi;

55.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende indikatorer og til at indføre nye indikatorer for at hjælpe medlemsstaterne med at finde frem til, hvor der kan gøres en indsats for at forbedre deres politiske resultater, samt til at overvåge deres bestræbelser i forhold til at reducere restriktioner;

56.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte årlige nationale mål for at åbne op for handelen med tjenesteydelser og til at foretage evalueringer i denne henseende; henstiller, at Kommissionen udnytter resultattavlen for det indre marked til at vise åbenheden i handelen med tjenesteydelser i medlemsstaterne som eksempelvis set i den europæiske resultattavle for innovation, da dette ville gøre det muligt for medlemsstaterne at indgå troværdige, konkrete og målbare forpligtelser om at forbedre deres gennemførelse og håndhævelse inden for handel med tjenesteydelser internt i EU;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(2) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
(3) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
(4) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.
(5) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25.
(6) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1.
(7) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.
(8) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 39.
(9) EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1.
(10) Eurostat, The European economy since the start of the millennium, Den Europæiske Union, Bruxelles, 2018.
(11) Rytter Synesen, E. og Hvidt Thelle, M., Making EU Trade in Services Work for All, Copenhagen Economics, København, 2018.
(12) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(14) Kommissionens meddelelse med titlen "Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked" (COM(2020)0093).
(15) Den Europæiske Unions Domstol, The Year in Review: Annual Report 2019.

Seneste opdatering: 22. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik