Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2 og 3,

–  der henviser til Kommissionens årsberetninger for 2017, 2018 og 2019 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (COM(2018)0540, COM(2019)0319 og COM(2020)0350),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen – En handlingsplan" COM(2019)0343,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2016 med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse"(4) (C(2016)8600),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012, "Ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten" (COM(2012)0154),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(5),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2020. Retsstatssituationen i Den Europæiske Union" (COM(2020)0580),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2016)0448),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion" (COM(2017)0407),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(6) (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU(7) (5. hvidvaskdirektiv),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 7/2018 med titlen "EU-rettens gennemførelse i praksis: Europa-Kommissionens tilsynsansvar i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (Horisontal analyse)",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 2/2020 med titlen "Lovgivningsarbejdet i Den Europæiske Union efter næsten 20 år med "bedre regulering",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0270/2020),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU, samt artikel 288, stk. 3, og artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har det primære ansvar for at gennemføre, anvende og implementere EU's lovgivning korrekt og inden for fristerne samt for at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten; der henviser til, at EU-lovgivningen kun er effektiv, for så vidt som den for det første omsættes rettidigt, fuldstændigt og nøjagtigt og for det andet anvendes korrekt af medlemsstaterne i den nationale lovgivning, hvilket er nødvendigt for at sikre, at alle europæiske borgere drager fordel af EU-politikkerne, og for at sikre lige vilkår for virksomhederne på det indre marked; der henviser til, at EU-lovgivningen bør respektere principperne om loyalt samarbejde, kompetencetildeling, nærhed og proportionalitet;

B.  der henviser til nødvendigheden af at anerkende vigtigheden af de nationale parlamenters aktive bidrag til et velfungerende EU og til at sikre overholdelsen af nærhedsprincippet i overensstemmelse med proceduren i protokol nr. 2 til TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at vi fortsat bør fremme et tættere samarbejde med de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen; minder om, at der i 2019 blev indgivet 159 rapporter og ingen begrundede udtalelser ud af et samlet antal på 4 918 rapporter og 439 begrundede udtalelser igennem de seneste ni år; minder om, at proceduren med "gule kort" hidtil kun har været i brug tre gange, og at det "orange kort" aldrig har været anvendt;

C.  der henviser til, at dialogen mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder har medvirket til at løse 90 % af traktatbrudssagerne siden 2014 uden inddragelse af Den Europæiske Unions Domstol; der henviser til, at traktatbrudssager kun bør anvendes som en sidste udvej; der henviser til, at EU-lovgivningen bør affattes på en måde, der gør den let at gennemføre i den nationale lovgivning;

D.  der henviser til, at EU-pilot-procedurer er blevet indført med henblik på hurtigt at løse potentielle overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase i de relevante tilfælde ved hjælp af en struktureret problemløsningsdialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne; glæder sig over, at anvendelsen af EU Pilot-procedurer siden 2017 er aftaget, i erkendelse af at de tilføjede proceduren et yderligere bureaukratisk lag, men ingen reel merværdi; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har reageret på Parlamentets gentagne anmodninger om at blive holdt underrettet om EU Pilot- og traktatbrudsprocedurer, der indledes, navnlig når det sker på grundlag af andragender;

E.  der henviser til, at Kommissionen i 2016 i sit arbejde med traktatbrudssager og klager besluttede at give prioritet til de alvorligste overtrædelser af EU-retten, som i væsentlig grad berører borgernes og virksomhedernes interesser, og til, at 2017 var det første år, hvor Kommissionen anvendte denne nye, mere målrettede tilgang;

F.  der henviser til, at traktatbrudsprocedurerne ligesom andre mekanismer til gennemførelse og fremme af overholdelse garanterer, at EU's borgere og virksomheder ikke påvirkes negativt af medlemsstaternes sene eller ufuldstændige gennemførelse eller ukorrekte anvendelse af EU-lovgivningen; der henviser til, at traktatbrudsprocedurerne har den uhensigtsmæssige konsekvens, at borgerne kommer til at betale prisen for medlemsstaternes ufuldstændige gennemførelse eller ukorrekte anvendelse af EU-lovgivningen; der henviser til, at et mere effektivt interinstitutionelt samarbejde er ønskeligt, både nationalt og på EU-plan, ligesom indførelse af nye mekanismer eller revision af de eksisterende mekanismer for at sikre, at EU-retten anvendes korrekt;

G.  der henviser til, at overholdelse af retsstatsprincippet er en hjørnesten for demokratiet og understøtter de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at opretholdelse af retsstatsprincippet er en forudsætning for håndhævelse af alle rettigheder og forpligtelser i medfør af traktaterne og afledt ret; der henviser til, at EU har en rolle at spille med hensyn til at løse retsstatsspørgsmål, uanset hvor de opstår; der henviser til, at de nationale domstole i medlemsstaterne sikrer, at rettigheder og pligter i henhold til EU-lovgivningen håndhæves effektivt; der henviser til, at uafhængige og effektive retssystemer i medlemsstaterne danner grundlaget for gensidig tillid, som er fundamentet for det fælles område med frihed, retfærdighed og sikkerhed, et investeringsvenligt miljø, bæredygtig langsigtet vækst og beskyttelse af EU's finansielle interesser;

H.  der henviser til, at beskyttelse af grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, upartiske og uafhængige domstole, mediepluralisme og uafhængighed af politisk indflydelse eller pres, subnationale enheders overholdelse af legalitetsprincippet, bekæmpelse af korruption og af organiseret kriminalitets infiltrering af den lovlige økonomi er grundlæggende forudsætninger for at sikre lighed for loven, forsvare borgernes rettigheder, forebygge misbrug og sikre ansvarlighed hos personer, der beklæder offentlige embeder; der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er vigtige elementer i retten til ytringsfrihed, og til, at uafhængige og frie medier spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som anført i EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og i TEU; der henviser til, at desinformationskampagner, som har til formål at vildlede offentligheden om EU's aktiviteter, også rettes mod de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt i medlemsstaterne;

I.  der henviser til, at artikel 21 i chartret forbyder enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af handicap; der henviser til, at talrige retsakter, der har til formål konkret at gennemføre dette grundlæggende princip, stadig ikke gennemføres korrekt i adskillige medlemsstater;

J.  der henviser til, at Europol konstaterede, at mellem 0,7 % og 1,28 % af EU's årlige bruttonationalprodukt blev anvendt til mistænkelige finansielle aktiviteter såsom hvidvaskning af ulovligt erhvervede midler, og til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført direktiverne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, navnlig det fjerde og det femte hvidvaskningsdirektiv, på korrekt vis;

K.  der henviser til, at nogle medlemsstater har indført ordninger, hvor EU-borgerskaber direkte eller indirekte sælges, og til, at der er alvorlig bekymring over, at sådanne ordninger kunne blive misbrugt og forårsage problemer med hensyn til sikkerhed og gennemsigtighed, undergrave offentlighedens tro på EU's værdier og principper og lette terrorisme, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge;

L.  der henviser til, at Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet(8) ifølge Kommissionens rapport ikke sikrer det nødvendige minimumsniveau af tilnærmelse for så vidt angår styring af eller deltagelse i en kriminel organisation på grundlag af en fælles definition af sådanne organisationer; der henviser til, at rammeafgørelsen giver medlemsstaterne mulighed for ikke at indføre begrebet kriminel organisation i deres nationale lovgivning, men fortsat anvende den gældende nationale strafferet ved at benytte generelle regler om deltagelse i og forberedelse af specifikke forbrydelser, og til, at dette kan resultere i yderligere forskelle med hensyn til den praktiske gennemførelse af rammeafgørelsen;

M.  der henviser til, at flygtningekrisen har illustreret det presserende behov for reform af det fælles europæiske asylsystem og for en mere effektiv fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne; der henviser til, at de obligatoriske ordninger for nødflytninger af asylansøgere fra Italien og Grækenland har vist sig at være ineffektive og navnlig har haft alvorlige fysiske og psykologiske konsekvenser for mindreårige, især uledsagede mindreårige; der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod Tjekkiet, Polen og Ungarn for at have afvist at efterkomme afgørelser om omfordeling;

N.  der henviser til, at det i henhold til Schengengrænsekodeksen kun er tilladt at genindføre midlertidig kontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej; der henviser til, at mange medlemsstater har overtrådt reglerne ved at opretholde grænsekontrollen uden behørig begrundelse; der henviser til, at Kommissionen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at indlede traktatbrudsprocedurer mod disse medlemsstater;

O.  der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er en vigtig del af retten til ytringsfrihed, og til, at medierne spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som anført i chartret og i TEU;

P.  der henviser til, at formålet med direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber er at begrænse økonomiske krisers skadelige indvirkning på de offentlige budgetter ved gennem bail-in-bestemmelser at begrænse konsekvenserne af bankkrak for aktionærer, obligationsindehavere og indehavere af løbende konti med indeståender på over 100 000 EUR; der henviser til, at indehavere af løbende konti – og dermed sparere – risikerer at skulle betale prisen for dårlig forvaltning, som får bankerne til gå fallit, i henhold til bestemmelserne i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD), og navnlig de bail-in-bestemmelser, der er fastsat heri;

Q.  der henviser til, at Kommissionen i 2019 fortsatte med at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af kapitalkravsdirektiv IV, direktivet om indskudsgarantiordninger, BRRD og direktivet om bankkreditorrækkefølgen; der henviser til, at der i 2019 blev indledt traktatbrudsprocedurer mod 12 medlemsstater for ikke at have vedtaget de nødvendige foranstaltninger til den fulde gennemførelse af direktivet om bankkreditorrækkefølgen;

1.  glæder sig over Kommissionens årsberetninger for 2017, 2018 og 2019 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten, herunder de landespecifikke beretninger; erkender, at disse årsberetninger, retten til at indgive andragender og det europæiske borgerinitiativ er værdifulde redskaber til at sætte EU-lovgiverne i stand til at opdage potentielle problemer; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at lægge stor vægt på borgeres, virksomheders og andre interessenters bidrag til at afsløre brud på EU-retten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke den offentlige debat om sine årsberetninger;

2.  noterer sig det betydelige antal andragender, hvori borgerne udtrykker bekymring over påståede krænkelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, og glæder sig over, at borgerne engagerer sig i udøvelsen af deres rettigheder; mener, at overvågning er afgørende for at identificere og forebygge risici for retsstatsprincippet og EU-borgernes rettigheder og friheder, inden de når til et punkt, hvor der er behov for en formel reaktion; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens første årsrapport om retsstatsprincippet som et nyt præventivt værktøj og som led i den nye årlige europæiske retsstatsmekanisme; gentager sin støtte til oprettelsen af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som skal reguleres af en interinstitutionel aftale;

3.  minder om, at Parlamentet hvert år modtager et betydeligt antal andragender fra bekymrede borgere, der giver udtryk for utilfredshed med status for gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne; er navnlig bekymret over den praksis, der går ud på at henvise et væsentligt antal andragere til andre organer; er fortsat bekymret over, at denne tilgang kan få borgerne til at tro, at deres stemme ikke bliver hørt af EU-institutionerne; understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet og andre interessenter, navnlig whistleblowere, spiller med hensyn til at overvåge og indberette om anvendelsen af EU-retten;

4.  er bekymret over, at Kommissionen i 2019 indledte 797 nye traktatbrudsprocedurer, hvilket er flere end i 2018 (644) og 2017 (716); er ligeledes bekymret over, at Kommissionen i 2019 sendte 316 begrundede udtalelser sammenlignet med 157 i 2018 og 275 i 2017; bemærker imidlertid, at der i 2019 stadig var 1 564 igangværende procedurer for manglende overholdelse, hvilket udgjorde et lille fald i forhold til de 1 571 procedurer, der stadig pågik ved udgangen af 2018, og en lille stigning i forhold til det antal, der stadig pågik i 2017 (1 559); glæder sig over, at antallet af procedurer for manglende overholdelse af forpligtelser til rettidig gennemførelse, der stadig pågik i 2019, er faldet til 599, hvilket er 21 % færre end antallet af procedurer, der stadig pågik ved udgangen af 2018 (758);

5.  understreger EU-Domstolens afgørende rolle som den eneste institution, der har mandat til at træffe afgørelse om EU-rettens gyldighed og dermed sikre, at EU-institutionerne og medlemsstaterne fortolker og anvender den korrekt; minder om, at den præjudicielle procedure er en grundlæggende mekanisme i EU-retten, der bidrager til at præcisere, hvordan EU-retten skal fortolkes og anvendes; tilskynder de nationale domstole til at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen i tvivlstilfælde og derved forebygge traktatbrudssager;

6.  påpeger, at der i 2019 blev indledt traktatbrudsprocedurer inden for følgende politiske hovedområder, som er opstillet i faldende rækkefølge efter antallet af sager: miljø, det indre marked, industri, erhvervsliv og SMV'er, mobilitet og transport; bemærker med beklagelse, at miljølovgivningen affødte det højeste antal gennemførelses- og håndhævelsesmæssige problemer i 2019, mens det i 2018 lå på en tredjeplads med hensyn til antallet af nye traktatbrudsprocedurer;

7.  bemærker, at miljø, mobilitet, transport og det indre marked i henhold til disse indberetninger var de områder, hvor der blev indledt det største antal traktatbrudssager mod medlemsstater i de nævnte år;

8.  understreger, at manglende håndhævelse ikke kun virker undergravende på det indre markeds effektivitet, men også har direkte konsekvenser for individuelle rettigheder og følgelig påvirker Unionens troværdighed og image; mener, at det høje antal traktatbrudsprocedurer viser, at det stadig er en alvorlig udfordring og en prioritet at sikre rettidig, korrekt og effektiv anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at levere flere oplysninger om de kriterier, der anvendes efter den nye metodiske tilgang, som blev taget i brug fra 2017 med henblik på at fastlægge de alvorligste traktatbrudsprocedurer og klager i forbindelse med EU-retten; beklager, at det stadigt større antal procedurer har fået den tid, der i gennemsnit medgår til at undersøge potentielle brud på EU-lovgivningen, til at stige kontinuerligt siden 2017; opfordrer Kommissionen til at nedbringe den gennemsnitlige varighed af behandlingen af klager og traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til, såfremt det er relevant, kraftigt at nedbringe den tid, det tager at indbringe en medlemsstat for Domstolen i henhold til artikel 258 i TEUF og artikel 260 i TEUF;

9.  bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige gennemførelsestid er steget, idet det i 2019 tog tre måneder længere at omsætte direktiver til national lovgivning end i 2018; opfordrer til, at lovgivningsprocedurerne tilrettelægges på passende vis, således at der er tilstrækkelig tid til gennemførelse; understreger, at EU-lovgivningen skal formuleres på en klar og forståelig måde under overholdelse af principperne om juridisk klarhed, gennemsigtighed og retssikkerhed; opfordrer til passende forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser af EU-retten; minder om, at den lovgivning, der giver anledning til de alvorligste traktatbrudsprocedurer, skyldes direktiver; minder om, at forordninger er bindende og gælder umiddelbart i alle medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til så vidt muligt at anvende forordninger, når den påtænker lovgivningsforslag;

10.  understreger Parlamentets kontrolfunktion med hensyn til at henlede Kommissionens opmærksomhed på mangler ved gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne ved hjælp af andragender og forespørgsler; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke sit tilsyn med den måde, EU-lovgivningen anvendes på i medlemsstaterne, i tråd med Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse; understreger, at en tæt og struktureret dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne i en tidlig fase er af central betydning for en effektiv og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen samt for håndtering af overregulering i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen; minder om nødvendigheden af at oprette en fælles database og et fælles websted for alle dele af lovgivningsproceduren for at øge gennemsigtigheden under de lovgivningsmæssige drøftelser; opfordrer Kommissionen til mere konsekvent at fremme overholdelsen på tværs af forskellige politikområder og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, at styrke forebyggende instrumenter såsom f.eks. udarbejdelse af gennemførelsesplaner, køreplaner, forklarende dokumenter, dedikerede websteder og udveksling af god praksis, med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at identificere gennemførelsesproblemer, tage fat på dem på et tidligt tidspunkt i traktatbrudsprocedurerne og hjælpe medlemsstaterne med at finde fælles løsninger og dermed øge effektiviteten af EU-lovgivningen;

11.  anerkender det arbejde, som Kommissionen har udført, og dens respekt for nærhedsprincippet; fremhæver de nationale parlamenters, og hvor det er relevant, de regionale parlamenters afgørende rolle før lovgivningsprocessen ved at kontrollere forslag til EU-lovgivning; bemærker, at de nuværende former for samarbejde med de nationale parlamenter kan forbedres; beklager den nuværende struktur i proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, som tvinger de nationale parlamenters EU-udvalg til at bruge alt for megen tid på tekniske og juridiske vurderinger, samtidig med at de skal overholde korte frister; foreslår en revision af disse mekanismer for at gøre dem mere funktionelle og effektive og for at gøre det muligt at udvikle en mere politisk tilgang til kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i hele EU; foreslår, at Det Europæiske Regionsudvalg, der repræsenterer regionale og lokale myndigheder, inddrages yderligere i kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet;

12.  er alvorligt bekymret over den manglende gennemførelse af hvidvaskdirektiverne (fjerde og femte hvidvaskdirektiv) i mange medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til snarest og på behørig vis at gennemføre disse direktiver; glæder sig over Kommissionens vedtagelse af meddelelsen med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme", som – sammen med en række rapporter – kan støtte de europæiske og nationale myndigheder i bedre at tackle pengehvidvask, herunder risikoen for finansiering af terrorisme;

13.  er bekymret over konsekvenserne af visse investerings- og medborgerskabsprogrammer, der for nyligt er blevet vedtaget i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der forbyder en sådan praksis;

14.  beklager uoverensstemmelserne og manglerne i EU-lovgivningen til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder bl.a. narkotikahandel og menneskehandel; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge den korrekte gennemførelse af rammeafgørelsen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, idet den anvender de håndhævelsesbeføjelser, som traktaterne tillægger den; opfordrer Kommissionen til at stille et lovgivningsmæssigt forslag til direktiv på grundlag af artikel 83, stk. 1, i TEUF med henblik på at revidere rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder en ajourføring af definitionerne af lovovertrædelser for at lægge særlig vægt på kriminelle organisationers grænseoverskridende karakter, således som det gentagne gange er blevet fremhævet i rapporter fra de relevante europæiske agenturer, navnlig Europol og Eurojust, herunder strengere straffe og medtagelse af lovovertrædelsen "kriminel sammenslutning", som i mafiaudgaven er kendetegnet ved intimideringstaktikker, sammenslutning med den bevidste hensigt at udføre kriminelle handlinger og evnen til at påvirke offentlige organer; mener, at det i denne forbindelse også ville være ønskeligt med en generel europæisk lovgivning om beskyttelse af personer, der samarbejder med retshåndhævende myndigheder;

15.  understreger vigtigheden af en lovgivning, der sætter de retshåndhævende myndigheder i stand til effektivt at sætte ind over for ulovligt erhvervede aktiver ved at forhindre kriminelle i at høste fordelene af deres lovovertrædelser og derefter kanalisere udbyttet tilbage til den lovlige økonomi eller anvende det til finansiering af andre kriminelle aktiviteter; bemærker, at EU-lovgivningen i denne henseende er mangelfuld på trods af den snarlige ikrafttrædelse af forordning (EU) 2018/1805; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at revidere hele den retlige ramme til indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i EU og analysere det eventuelle behov for yderligere fælles regler, navnlig for så vidt angår beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, når der mangler en endelig dom, samt forvaltning af sådanne aktiver;

16.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på fortsat at overvåge den fulde gennemførelse af direktiverne om processuelle rettigheder i det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger imidlertid sin bekymring over de vedvarende vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, bistand og beskyttelse(9); understreger sin bekymring over de traktatbrudsprocedurer, der er blevet indledt mod forskellige medlemsstater for manglende gennemførelse af direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager(10);

17.  understreger behovet for at forbedre EU's skattelovgivning for at gøre skattesystemerne mere gennemsigtige, ansvarlige og effektive og for at sætte en stopper for den illoyale konkurrence mellem medlemsstaterne og udbredelsen af skattely; mener, at retfærdig beskatning og målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge skal spille en central rolle i EU's politik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et konkurrencedygtigt, retfærdigt og solidt skattesystem, der passer til den digitale tidsalder og nye forretningsmodeller;

18.  beklager, at Kommissionen ikke har besluttet at indlede traktatbrudsprocedurer mod de medlemsstater, der har overtrådt Schengenreglerne;

19.  kritiserer medlemsstaternes for ikke at udvise solidaritet og ikke tage fælles ansvar i forbindelse med omfordelingen af asylansøgere;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme; påpeger navnlig de mangler med hensyn til gennemførelsen af direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme(11), som Kommissionen har konstateret i adskillige medlemsstater; bemærker, at de fleste af de medlemsstater, som Kommissionen i 2019 indledte traktatbrudsprocedurer mod for manglende gennemførelse af direktiv (EU) 2016/681 om passagerlisteoplysninger(12), i mellemtiden har underrettet Kommissionen om vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af denne retsakt;

21.  opfordrer EU's institutioner til at sikre den fulde gennemførelse af chartret i alle deres afgørelser, foranstaltninger og politikker som et middel til at opretholde mediepluralismen, mediernes uafhængighed og mediefriheden; udtrykker bekymring over mediernes situation i EU; fordømmer på det kraftigste alle former for praksis, der har til formål at intimidere eller true journalister; gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et omfattende forslag til retsakt med henblik på fastsættelse af minimumsstandarder mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) i hele EU; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der sætter en stopper for den utilbørlige anvendelse af domstolene til at intimidere eller skade journalister;

22.  fordømmer det stigende antal desinformationskampagner, som har til formål at vildlede offentligheden med hensyn til EU's aktiviteter, og som også er rettet mod de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe dette fænomen, da det underminerer den demokratiske proces og borgernes tillid til EU's demokratiske institutioner; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en klar, omfattende og bred vifte af foranstaltninger til bekæmpelse af spredningen og virkningerne af desinformation på internettet i Europa og sikre, at de europæiske værdier og demokratiske systemer beskyttes;

23.  udtrykker bekymring over de alvorlige mangler i forbindelse med anvendelsen af EU's miljø- og energilovgivning, navnlig for så vidt angår affaldshåndtering og -bortskaffelse, energieffektivitet, tab af biodiversitet, overudnyttelse af naturressourcer og beskyttede områder, utilstrækkelig rensning af byspildevand og luftforurening, der også har alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed; bemærker med bekymring, at der er 19 igangværende traktatbrudsprocedurer for ukorrekt gennemførelse af bestemmelserne i miljøansvarsdirektivet, som er afgørende for at sikre en korrekt gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, og erstatningsansvar for miljøskader generelt;

24.  bemærker navnlig, at de fleste medlemsstater konsekvent og systematisk har overtrådt de europæiske standarder for grænseværdier for luftforurenende stoffer; understreger, at forringelse af økosystemerne og tab af biodiversitet er et stort problem i hele EU; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny lov om genopretning af økosystemer, som bygger på og udvider de eksisterende forpligtelser, der allerede findes i habitatdirektivet og anden EU-lovgivning; opfordrer Kommissionen til med fasthed at garantere en hurtig, fuldstændig og korrekt gennemførelse af alle EU's miljødirektiver i alle medlemsstater under hensyntagen til prioriteterne i meddelelsen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse";

25.  understreger, at manglen på et sammenhængende og omfattende sæt af kodificerede regler for god forvaltning, som gælder i hele Unionen, gør det svært for borgere og virksomheder let og fuldstændigt at forstå deres rettigheder i henhold til EU-retten; understreger derfor, at kodificering af reglerne for god forvaltning i form af en forordning, hvori de forskellige aspekter af forvaltningsproceduren – herunder forkyndelse, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter – er omhandlet, ville betyde en styrkelse af borgernes rettigheder og øget gennemsigtighed; mener, at denne forordning ville øge effektiviteten, produktiviteten og kapaciteten i offentlige forvaltninger og tjenesteydelser og i den forbindelse tilgodese behovet for investeringer og reformer i EU;

26.  gentager sin opfordring til, at der vedtages en forordning om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning i henhold til artikel 298 i TEUF, og bemærker, at Kommissionen ikke har fremsat et forslag som opfølgning på denne anmodning; opfordrer derfor atter Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om en europæisk forvaltningslov under hensyntagen til de skridt, som Parlamentet hidtil har taget på dette område;

27.  noterer sig, at der er en særlig mangel på omsætning, gennemførelse og overvågning af EU-lovgivningen på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, til trods for Kommissionens og Rådets insisteren på den særdeles presserende karakter af disse forslag under lovgivningsprocessen; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til proaktiv og omfattende overvågning og håndhævelse af EU-lovgivningen på dette område;

28.  anerkender, at det for at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten og et velfungerende indre marked er nødvendigt at informere borgere og iværksættere om spørgsmål, der opstår i forbindelse med den daglige anvendelse af EU-retten; opfordrer til et stærkere samarbejde på dette område, herunder gennem SOLVIT-tjenesten;

29.  beklager den vedvarende mangel på ensartethed mellem medlemsstaterne, hvad angår en effektiv gennemførelse af lovgivning, der tager sigte på at skabe en social og inklusiv Union og bekæmpe alle former for forskelsbehandling af sårbare grupper; er bekymret over de alvorlige mangler og forsinkelser i anvendelsen af EU-lovgivning, som henhører under den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig når det gælder anvendelsen af lovgivning om beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstidsdirektivet(13) og lovgivningen om ligebehandling af og ligeløn for kvinder og mænd; understreger den brede fortolkning, som EU-Domstolen har anlagt i sine domme om begrebet lige løn for lige arbejde, og anmoder Kommissionen om at gøre mere for at bekæmpe forskelsbehandling og kønsbestemte lønforskelle på europæisk plan;

30.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne ikke bruger covid-19-pandemien som et påskud for en ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen, og at enhver forsinkelse i omsætningen af direktiver i national lovgivning bliver behørigt begrundet;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 108. (2) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 126. (3) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17. (4) EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10. (5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (6) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73. (7) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43. (8) Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2016)0448). (9) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (10) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1. (11) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6. (12) EUT L 119 af 4.5.2016, s.132. (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).