Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien – byggesten til en EU-strategi" (JOIN(2018)0031),

–  der henviser til partnerskabet for bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur mellem EU og Japan af 27. september 2019,

–  der henviser til den fælles erklæring fra EU og USA om Asien og Stillehavsregionen af 12. juli 2012,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2018 om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 15. maj 2019 med titlen "EU og ASEAN: Nye muligheder for et stærkere partnerskab" (JOIN(2019)0009),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020)0004),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. april 2019 med titlen "Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien: En fælles indsats for en fælles fremtid" (JOIN(2019)0006),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 27. april 2016 med titlen "En integreret EU-politik om Arktis" (JOIN(2016)0021),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. marts 2020 med titlen "Det Østlige partnerskab efter 2020: Styrkelse af robustheden – resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab" (JOIN(2020)0007),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan" (COM(2020)0641),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien – Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020" (COM(2020)0315),

–  der henviser til dagsordenen for konnektivitet for Vestbalkan, der blev vedtaget i 2015,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en strategisk tilgang til resiliens (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (2015) og Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering (2015),

–   der henviser til G20-principperne for investeringer i kvalitetsinfrastruktur (2019) og køreplanen for infrastruktur som aktivklasse (2018),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 med titlen "En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU" (COM(2020)0050),

–  der henviser til formandens erklæring og konklusionerne fra det 13. Asien-Europa-udenrigsministermøde (ASEM) den 20.-21. november 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0269/2020),

A.  der henviser til, at en udvidet global konnektivitetsstrategi for EU kræver effektiv styring og bred inddragelse af medlemsstaterne samt økonomiske og samfundsmæssige interessenter for effektivt at repræsentere EU's grundlæggende værdier og fælles interesser;

B.  der henviser til, at EU i en stadig mere forbundet og global verden er nødt til at gennemføre og demonstrere konnektivitetsstrategier for at fremme sine interesser, værdier og holdninger og styrke samarbejdet med sine partnere på det digitale område og inden for sundhed, sikkerhed, grøn omstilling, transport, energi og navnlig menneskelige netværk; der henviser til, at et betydeligt økonomisk potentiale mellem Europa, Asien og andre kontinenter fortsat er uudnyttet på grund af manglende fysisk og digital infrastruktur;

C.  der henviser til, at betydningen af en effektiv EU-strategi for konnektivitet er blevet yderligere understreget af covid-19-pandemien, som gjorde det klart at se både svaghederne og styrkerne i de europæiske og globale konnektivitetsnetværk; der henviser til, at den økonomiske stimulering efter covid-19 giver en ny mulighed og kan bruges som vendepunkt for at gøre investeringer mere bæredygtige, mere digitale og grønne og samtidig styrke vores konnektivitetsdagsordener med henblik på større modstandsdygtighed;

D.  der henviser til, at en global strategi for konnektivitet skal gøre brug af en bæredygtig og regelbaseret tilgang og bør tjene målene for EU's centrale politikker såsom økonomisk genopretning, den europæiske grønne pagt, den digitale omstilling og den globale fremme af menneskerettighederne og effektiv multilateralisme; der henviser til, at regionale og globale sikkerhedsrammer bør bidrage til at skabe et sikkert miljø for velfungerende forbindelser mellem stater; der henviser til, at disse rammer bør bygge på EU's styrke inden for handelspolitik og diplomati og tage nye presserende udfordringer såsom global sundhed og sikkerhed, hybride trusler, terrorisme og fattigdom op;

E.  der henviser til, at konnektivitet allerede er et væsentligt element i en lang række EU-strategier; der henviser til, at sammenhængen og synligheden af alle konnektivitetspolitikker bør styrkes; der henviser til, at globale forbindelser har en indvirkning på Europas og tredjelandes konkurrenceevne og giver europæiske og andre virksomheder, navnlig SMV'er, kommercielle muligheder for at opnå fælles velstand;

F.  der henviser til, at en strategi for bæredygtig konnektivitet bør bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling;

G.  der henviser til, at gennemførelsen af EU's konnektivitetsstrategi vil kræve øremærkede offentlige finansielle ressourcer i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, tildeling af menneskelige ressourcer og fornyede bestræbelser på at fremme den private sektors engagement, som det udtrykkeligt fremgår af den fælles meddelelse fra 2018 om sammenkobling af Europa og Asien; der henviser til, at mange regioner i udvikling kræver en betydelig mængde regelbaserede investeringer for at opnå en ny økonomisk dynamik, navnlig efter covid-19-pandemien;

H.  der henviser til, at den globale konnektivitetsstrategi for EU som en af verdens største økonomier og en pioner inden for regionalt samarbejde og forening af mennesker har potentiale til at tilføre merværdi til gennemførelsen og fremme af den globale dagsorden, herunder Team Europe-tilgangen og regionale dagsordener såsom arbejdet med en europæisk strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet og samarbejdet inden for ASEM gennem synergier på tværs af EU's centrale politikker, hvorved EU's rolle som global aktør styrkes;

I.  der henviser til, at EU's frihandelsaftaler med Japan og Sydkorea vil skabe mere handel mellem Asien og Europa og kræve forbedringer af transportinfrastrukturen;

J.  der henviser til, at konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Japan fra 2019 har givet denne strategi yderligere relevans; der henviser til, at der bør etableres partnerskaber med andre asiatiske partnere, herunder Indien som ny global aktør; der henviser til, at Afrika og det europæiske naboskab bør udpeges som prioriterede regioner for konnektivitet;

K.  der henviser til, at den fælles meddelelse om forbindelserne mellem EU, Latinamerika og Caribien også bør indgå i strategien;

L.  der henviser til, at en global strategi for konnektivitet bør indgå i Kommissionens arbejdsprogram for 2021;

M.  der henviser til, at det er afgørende at bevare den eksisterende infrastruktur for miljøvenlige transportformer i og uden for Europa; der henviser til, at Europa er nødt til at investere mere i bæredygtig infrastruktur såsom et moderne højhastighedsjernbanenet, som kan erstatte visse lufttransportruter i Europa; der henviser til, at erfaringerne har vist, at ikkebæredygtige projekter genererer et højt gældsniveau og spild af ressourcer, undergraver fordelene ved infrastrukturinvesteringer for lokalsamfundene, fører til øget forurening og skader miljøet;

N.  der henviser til, at globale aktører i de senere år har anerkendt potentialet for konnektivitet i transport og går forrest i bestræbelserne på at skabe en strategisk udvikling af den globale infrastruktur; der henviser til, at der løbende opstår nye muligheder for transportnettene mellem EU og Asien, navnlig i jernbanesektoren og den maritime sektor; der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at gnidningsfri transport til og fra Asien har været afgørende for at sikre forsyningskæden for alle slags varer; der henviser til, at transport mellem EU og Asien brillerer på den globale scene for så vidt angår handelsmængder og transportafstande; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere sikkerheden og den økologiske bæredygtighed, navnlig med hensyn til drivhusgasemissioner, for alle transportformer, der anvendes mellem EU og Asien;

Principper for konnektivitetsstrategien

1.  fremhæver den grundlæggende rolle, som konnektivitet spiller i EU's og medlemsstaternes geopolitiske forbindelser, og understreger, at konnektivitet som en grundlæggende orientering for Den Europæiske Union er dybt forankret i EU's tilgang til nationale og internationale udfordringer; påpeger, at konnektivitetspolitikker er blevet gennemført med succes i EU, og at foranstaltninger inden for konnektivitet i stigende grad er blevet inkluderet i mange af EU's eksterne forbindelser;

2.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at udarbejde en global strategi for EU's konnektivitet som en udvidelse af den nuværende strategi for konnektivitet mellem EU og Asien for at bringe vores konnektivitetsfilosofi og -politikker i overensstemmelse med målet om at styrke EU's rolle som en reel og uundværlig geopolitisk og geoøkonomisk aktør med en fælles fortælling og som en tværkulturel katalysator og for at styrke partnerskaber med demokratier rundt om i verden, som deler vores grundlæggende værdier; der henviser til, at specifikke regionale prioriteter og politikker som dem i det østlige partnerskab, den europæiske naboskabspolitik, den fælles meddelelse om forbindelserne med Latinamerika og Caribien og en fremtidig strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet bør tilpasses strategien;

3.  insisterer på, at de globale udfordringer vil blive forværret, hvis verden opdeles i kontradiktoriske lejre eller fuldstændig fragmentering; mener derfor, at konnektivitet bør fremmes som et princip, der tilstræber samarbejde, hvor det er nødvendigt og muligt;

4.  fremhæver, at konnektivitet bør være en central prioritet i EU's arbejde med henblik på at bekræfte Europas ambition, opnå en mere proaktiv europæisk position i den globale politik og skabe betingelserne for, at Europa kan samarbejde bilateralt og i multilaterale fora om at fremme konnektivitet, der er finanspolitisk, økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig;

5.  forventer, at strategien bidrager til gennemførelsen af EU's vigtigste rammepolitikker for opbygning af en stærk og retfærdig Union, investering i fredelige og respektfyldte internationale forbindelser, der bidrager til bæredygtige økonomiske og sociale fremskridt, bl.a. på grundlag af ambitiøse handelsaftaler, der driver den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling samt fremme af global retfærdighed;

6.  mener, at fremme af en bæredygtig form for globalisering vil kræve samarbejde med tredjelande om gennemførelsen af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling som centrale elementer i strategien;

7.  er af den opfattelse, at strategien skal omfatte et bredt spektrum af politiske, økonomiske, kulturelle, bæredygtighedsmæssige og sikkerhedsmæssige dimensioner baseret på EU's grundlæggende værdier og fælles interesser, skal gennemføre flagskibsprojekter, der demonstrerer vores værdier frihed, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, demokrati, solidaritet mod forskelsbehandling, bæredygtighed, inklusion, gennemsigtighed med hensyn til social retfærdighed, lige vilkår, gensidighed og tilslutning til regelbaseret multilateralisme, og skal styrke EU's internationale rolle som normsætter; forstår, at der skal afsættes tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen heraf;

8.  opfordrer økonomiske og samfundsmæssige interessenter samt relevante eksperter på EU-plan og i medlemsstaterne til at deltage i udviklingen og gennemførelsen af strategien; opfordrer Kommissionen til at skabe passende fora for en sådan inddragelse; insisterer på, at parlamenterne skal spille en aktiv rolle i udformningen og overvågningen af konnektivitetspolitikken;

9.  minder om, at det for at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse er nødvendigt med investeringer i konnektivitet; understreger, at disse investeringer bør respektere den offentlige interesse, gennemsigtighed, markedseffektivitet, lige vilkår, herunder fair adgang til udbudsmarkeder, og finanspolitisk levedygtighed, og samtidig undgå gældskløften; fremhæver, at sådanne investeringer skal støtte økonomisk modstandsdygtighed, en dekarbonisering af økonomien, der er i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, udviklingen af nye kvalifikationer blandt arbejdsstyrken og respekten for høje miljø- og biodiversitetsstandarder; understreger endvidere, at de skal overholde strenge EU-standarder for sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, gennemsigtighed, menneskerettigheder, due diligence, interoperabilitet og god regeringsførelse og give de mennesker, der er berørt af projekterne, en stemme på grundlag af passende, inklusive og offentlige høringer af interessenter og åben adgang, herunder for lokale interessenter såsom SMV'er;

10.  opfordrer alle europæiske lande til at tilslutte sig EU's konnektivitetsstrategi, herunder lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, det vestlige Balkan og det europæiske naboskab, og til at integrere de forskellige udviklingsregioner funktionelt; opfordrer Det Forenede Kongerige til at gå sammen med EU om at fremme strategisk international konnektivitet, navnlig i lyset af Underhusets nylige rapport om fremtiden for Det Forenede Kongeriges internationale politik; er af den opfattelse, at projekter, der overvåges af flere europæiske lande, bør prioriteres;

11.  lægger stor vægt på behovet for et fair samarbejde med vores partnere og andre respektive lande og regioner, samtidig med at bløde beføjelser anvendes til at fremme europæiske værdier og sikre stærke og varige partnerskaber; mener, at strategien skal skabe fælles fordele, garantere gensidig markedsadgang, forhindre ensidige afhængigheder eller gældsfælder, som bringer de deltagende landes selvbestemmelse i fare, og foregå med gensidig respekt;

12.  fremhæver det vestlige Balkans afgørende betydning som en prioritet for strategien; mener, at strategien kan skabe positive synergier med andre politiske og økonomiske processer i regionen, navnlig regional integration; mener, at eksisterende infrastrukturplaner for landene på Vestbalkan, såsom EU's konnektivitetsdagsorden for Vestbalkan, bør harmoniseres med strategien; glæder sig over fremdriften for investeringer i konnektivitet på Vestbalkan i forbindelse med den økonomiske plan og investeringsplanen for regionen; fremhæver endvidere betydningen af det østlige partnerskab og fokusset på konnektivitet som understreget i den fælles meddelelse af 18. marts 2020;

Styring af strategien

13.  understreger, at strategien skal overvåges og koordineres med bestræbelserne på at opnå intern konnektivitet i EU og mellem EU og dets potentielle medlemmer, f.eks. gennem det transeuropæiske transportnet (TEN-T) eller Three Seas-initiativet, styrke fælles værdier, standarder og interesser og give EU-institutionerne og medlemsstaterne fælles ejerskab over strategien; er af den opfattelse, at strategien uden medlemsstaternes aktive ejerskab vil være som en bil uden hjul;

14.  understreger strategiens flerdimensionelle karakter, som kræver en effektiv koordinering af allerede eksisterende strategier, politikker og projekter for international konnektivitet og interoperabilitiet; forventer, at den eksisterende koordinering mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens generaldirektorater forbedres og strømlines i denne henseende;

15.  understreger, at strategien skal have klarere lederskab og en kompetencefordeling i Kommissionen på alle niveauer, herunder i toppen; foreslår derfor, at gennemførelsen af strategien drøftes regelmæssigt af kommissærgruppen for et stærkere Europa, der fungerer som et koordineringsorgan for konnektivitet under ledelse af næstformanden/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionens konnektivitetskoordinator, ideelt set som ledende næstformand;

16.  anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten varetager sekretariatsfunktionen for koordineringsorganet, mens det tilsvarende arbejdsniveau bør omfatte alle relevante generaldirektører og ledes i fællesskab af Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens generalsekretærer med henblik på at maksimere synergier og effektivitet;

17.  understreger betydningen af at inddrage Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og de nationale parlamenter i strategien; insisterer på, at Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport om resultaterne af gennemførelsen af strategien, som skal drøftes indgående af Parlamentet og Rådet; opfordrer til, at der udpeges nationale konnektivitetskoordinatorer i medlemsstaternes regeringer; er af den opfattelse, at oprettelsen af en særlig arbejdsgruppe under Rådet kan forbedre sammenhængen, operationaliseringen og ejerskabet af konnektivitet mellem medlemsstaterne; foreslår, at beslutningstagning med kvalificeret flertal bør anvendes til konnektivitet, undtagen på områder, der er relevante for eller vedrører national sikkerhed;

18.  mener, at udveksling af oplysninger med og aktiv inddragelse af relevante interessenter, herunder EU's finansieringsinstitutioner, er afgørende for strategiens succes i betragtning af de eksisterende investeringsmangler på dette område; anbefaler, at der nedsættes en ekspertgruppe på højt plan om international konnektivitet som et rådgivende organ for Kommissionen, herunder repræsentanter for erhvervslivet, som omhandlet i forslaget om en erhvervsrådgivningsgruppe, der er skitseret i den fælles meddelelse af 19. september 2018, plus civilsamfundet og andre interessenter, herunder inden for menneskerettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder, og internationale finansielle institutioner, med særlig vægt på Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som EU-bank og i overensstemmelse med kriteriet om ligestilling mellem kønnene;

19.  er af den faste overbevisning, at europæiske og nationale udviklingsbanker, investeringsselskaber og eksportkreditagenturer bør spille en central rolle i forvaltningen af investeringer i internationale konnektivitetsprojekter, navnlig med hensyn til at mobilisere den private sektors deltagelse i finansieringen og gennemførelsen af projekter og yde rådgivning om investeringsbehov eller eksisterende rammer, afhængigt af landets udviklingsniveau; slår til lyd for, at der oprettes en kvikskranke for den private sektor;

20.  lægger op til, at EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling skal spille en rolle i denne forbindelse; er af den faste overbevisning, at aktiv fremme af den private sektors deltagelse i solide internationale konnektivitetsprojekter skal være en hjørnesten i strategien; anmoder om, at det igangværende arbejde med at styrke den europæiske struktur for udviklingsfinansiering fremskyndes med henblik på potentielt at opnå en fuldt udbygget europæisk udviklingsbank; går ind for samarbejde med andre internationale finansielle institutioner på grundlag af europæiske værdier og strategiske interesser;

21.  understreger, at hvis strategien skal være troværdig, skal den udstyres med de nødvendige redskaber og midler til at gennemføre den i et omfang, der svarer til dens ambitioner; roser det betydelige beløb i EU-støtte til internationalt samarbejde, ikke mindst tilskuddenes betydelige størrelse sammenlignet med andre store globale magter, som beløb sig til 345 mia. EUR mellem 2014 og 2018;

22.  kritiserer, at offentlighedens bevidsthed om og synlighed af EU's internationale bidrag til fremme og finansiering af konnektivitetspolitikker er blevet underudviklet, og opfordrer til, at der straks foretages passende ændringer; understreger endvidere behovet for at udvikle en særlig kommunikationspolitik for strategien og opfordrer til en klarere og effektiv formidling af strategiens fordele, resultater og mål for at sikre den nødvendige støtte til dens succes; fremhæver potentialet i flagskibsprojekter i denne henseende;

23.  mener, at der for at nå strategiens mål bør tildeles tilstrækkelige offentlige midler under FFR for 2021-2027; opfordrer til, at strategien forankres i de fremtidige forordninger om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III, således at EU kan nå strategiens mål effektivt ved hjælp af EU's finansielle programmer såsom InvestEU og navnlig Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus, garantien for foranstaltninger udadtil og geografiske investeringsfaciliteter såsom naboskabsinvesteringsfaciliteten, investeringsfaciliteten for Centralasien og Asien-investeringsfaciliteten; understreger endvidere muligheden for at hjælpe partnerlande med at udvikle lokale finansieringsmekanismer;

24.  mener, at strategien, selv om den følger en flerdimensionel tilgang, også klart bør fokusere på et endeligt sæt prioriteter; glæder sig over den bemærkelsesværdige medtagelse af EU's konnektivitetsdagsorden i trioprogrammet under det tyske, portugisiske og slovenske formandskab for Det Europæiske Råd; understreger betydningen af at identificere flagskibsprojekter for de relevante sektorer, som bør have en stærk europæisk merværdi, repræsentere en strategisk offentlig interesse og demonstrere EU's unikke værdibaserede tilgang; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foreslå kriterier for identificering af sådanne projekter;

25.  glæder sig over initiativer såsom G20-principperne for investeringer i kvalitetsinfrastruktur og FN's Miljøforsamlings resolution om bæredygtig infrastruktur; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme EU's strategiske tilgang til international konnektivitet i alle multilaterale og plurilaterale fora, såsom FN's Generalforsamling, ASEM eller G7;

Strategiens prioriteter

Grøn omstilling

26.  fremhæver EU's rolle i gennemførelsen af Parisaftalen gennem fremme af en cirkulær økonomi og klimarobuste investeringer blandt andre initiativer; mener, at bekæmpelse af klimaændringer, dekarbonisering af økonomierne, bevarelse af biodiversitet og miljø bør være en overordnet prioritet i strategien, navnlig med hensyn til udvikling af infrastruktur af høj kvalitet; understreger, at det er afgørende at bevare den eksisterende infrastruktur for miljøvenlige transportformer i og uden for Europa; opfordrer til, at relevante investeringer i konnektivitet systematisk gøres grønnere; anbefaler i denne forbindelse, at der opstilles gennemsigtige udbudskriterier for produkters eller tjenesteydelsers livscyklusomkostninger og overholdelse af EU's standarder og bestemmelser; mener, at socialt retfærdig og bæredygtig forgrønnelse af udviklingssamarbejde, infrastrukturinvesteringer over hele linjen og navnlig energidimensionen er højt prioriterede spørgsmål; betragter samarbejde om alternative energikilder og energieffektivitet som centrale fyrtårnsprojekter; foreslår, at samarbejde om udvikling af vedvarende energikilder gøres til en søjle i forbindelserne mellem EU og Afrika; betragter kapacitetsopbygning med henblik på bæredygtighed som en central dimension; glæder sig over det ambitiøse videnskabelige samarbejde for at fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, beskytte biodiversiteten og fremme økonomisk cirkularitet, bæredygtig vækst og en retfærdig omstilling;

Transport

27.  går varmt ind for vedtagelsen af en overordnet og koordineret tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med tredjelande om at genetablere og opretholde konnektivitet og en fleksibel transportinfrastruktur og industri til støtte for den globale forsyningskæde; glæder sig over samarbejdet mellem EU og Asien om initiativer såsom transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien-programmet og fremme af nye bæredygtige transportinitiativer med vigtige asiatiske partnere såsom Indien og Centralasien;

28.  understreger, at EU bør forbinde den veludviklede TEN-T-ramme med net i Asien og samtidig færdiggøre sine egne TEN-T-projekter i EU såsom Rail Baltica m.fl.; glæder sig over vedtagelsen af EU's økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og den igangværende udvidelse af TEN-T i landene på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab, som i betragtning af deres geografiske placering skal betragtes som en central del af konnektivitetsstrategien; mener, at der bør udpeges en særlig TEN-T-koordinator for udvidelseslandene og landene i det østlige partnerskab;

29.  fremhæver betydningen af jernbaneforbindelser; påpeger nødvendigheden af at sikre en ensartet retlig ordning for godstransport med jernbane på tværs af det eurasiske kontinent; efterlyser en udvidet anvendelse af EU's tekniske specifikationer, navnlig sikkerhedsstandarder for transport af farligt gods med jernbane og overholdelse af de tilsvarende retningslinjer fra OTIF(1) i henhold til bilag 2 til SMGS(2), og efterlyser endvidere, at der skabes nye økonomiske udsigter ved at åbne markeder og fremme investeringsmuligheder;

30.  understreger betydningen af de igangværende forhandlinger om omfattende lufttransportaftaler med partnerlande i Asien, navnlig aftalen mellem EU og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), som vil skabe retfærdige og gennemsigtige markedsvilkår, der er baseret på klare lovgivningsmæssige rammer og navnlig på overholdelse af høje EU-standarder; fremhæver betydningen af EU's støtte til de asiatiske lande for at afbøde den civile luftfarts indvirkning på klimaændringer;

31.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med søtransportinitiativer med henblik på at digitalisere og forenkle de administrative formaliteter og styrke den maritime sikkerhed i havnene i Asien via Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og gennem søtransportaftaler; understreger vigtigheden af at styrke engagementet med tredjelande i Asien gennem relevante søtransportaftaler, som kan bidrage til at regulere og fremme skibstrafikken og gøre den mere bæredygtig;

32.  understreger, at strategien skal sikre, at vejtransportvirksomheder fra Asien overholder de EU-standarder, der gælder for vejtransportsektoren; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at håndhæve EU-lovgivningen og den nationale lovgivning i sektoren;

Digital omstilling

33.  lægger særlig vægt på, at digitalisering er en central dimension i det 21. århundrede, og understreger dens indvirkning på hverdagen i forhold til hvert enkelt menneske i hele verden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at højne deres ambitionsniveau med hensyn til den digitale omstilling; forventer, at EU bliver en konkurrencedygtig global aktør på lige fod med USA og Kina inden for digitalisering; mener i denne forbindelse, at fremme af digital konnektivitet og digital adgang via netværk med meget høj kapacitet, der er baseret på fiber og 5G, er en yderst vigtig prioritet for EU; mener, at udviklingen af en åben strategisk autonomi i denne sektor skal omfatte diversificering af udstyrsfabrikanternes forsyningskæde gennem fremme af åbne og interoperable netværksarkitekturer og digitaliseringspartnerskaber med tredjelande og regioner, som deler vores værdier og anvender teknologi i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre konnektivitetsprojekter med tredjelande betinget af, at der sker en etisk anvendelse af teknologien i både indenlandsk og udenlandsk regi; understreger i denne forbindelse, at sikkerhedsaspektet er af altafgørende betydning;

34.  understreger, at EU som normgiver bør stræbe efter at spille en ledende rolle i bestræbelserne på at fastsætte, forsvare og fremme internationale normer, standarder og praksisser, der er baseret på et fredeligt, sikkert, retsstatsbaseret og åbent IKT-miljø og en bæredygtig og ansvarlig digitalisering, hvor der tages højde for trusler mod cybersikkerheden, og hvor man sikrer beskyttelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder online, hvilket omfatter beskyttelse af personoplysninger;

35.  anbefaler, at samarbejdet om databeskyttelse med ASEAN-landene og med Indien, Japan, USA, Australien, Canada, Sydkorea, New Zealand og andre lande styrkes betragteligt for at fremme beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for datastrømme; mener, at bestemmelser om e-handel og digital handel i handelsaftaler bør tilgodese målsætningerne for strategiens digitale søjle; bemærker hvad angår datastrømme, at EU allerede har fremsat forslag i flere forhandlinger i overensstemmelse med databeskyttelseskravet og den generelle forordning om databeskyttelse(3); bemærker, at beslutningen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med Japan er et forbillede for fremme af digital integration; går ind for, at dagsordenen for digital konnektivitet kædes sammen med EU's kommende globale strategi for digitalt samarbejde;

36.  understreger, at 5G-infrastruktur er et element i Europas strategiske modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en plan for udvikling af europæisk 5G og udfasning af 5G-teknologi, der er udviklet af tredjelande, som ikke deler europæiske værdier og standarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opstille strenge vilkår om, at konnektivitetsprojekter med tredjelande er betinget af, at der sker en etisk anvendelse af teknologien i både indenlandsk og udenlandsk regi; glæder sig over bestemmelserne om cybersikkerhed i programmet for et digitalt Europa for så vidt angår udbudsproceduren; slår til lyd for, at strategien med 5G-værktøjskassen bliver inddraget i bestræbelserne på at fremme digital konnektivitet i betragtning af mulighederne for ekstraterritorial anvendelse heraf; opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod at kopiere EU's internationale roamingaftaler inden for mobiltelefoni i forhold til partnere inden for konnektivitet; glæder sig over initiativet om den næste generation af internet og investeringerne i digitale infrastrukturprojekter såsom dybhavskablet inden for rammerne af projektet "Building Europe Link to Latin America"; henstiller, at Kommissionen identificerer reelle behov for målrettet digital officiel udviklingsbistand; foreslår, at Kommissionen fremmer 6G-udviklingssamarbejde med ligesindede lande som et flagskibsprojekt;

Direkte personkontakter

37.  mener, at den direkte personkontakt er en grundlæggende søjle i strategien, der bør prioriteres yderligere; efterlyser i denne forbindelse muligheder for gensidig mobilitet mellem Europa og Asien; understreger, at der er behov for tilstrækkelig finansiering af offentlighedsdiplomati;

38.  lægger stor vægt på at fremme direkte personkontakter mellem studerende, praktikanter, unge fagfolk, akademikere, repræsentanter for civilsamfundet, NGO-forskere og repræsentanter for kulturlivet, da dette er nøglen til gensidig forståelse og respekt; går ind for et sådant samarbejde på grundlag af inklusion, gensidighed og ligestilling mellem kønnene; mener navnlig, at det er vigtigt at styrke ungdomsdimensionen gennem ungdomsfora for gensidigt at fremme færdigheder i fremmedsprog, udveksling af studerende og akademikere og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser; går i denne forbindelse ind for, at eTwinning-platformen bliver åbnet for konnektivitetspartnerlande; minder om mulighederne for regionale udvekslinger, f.eks. mellem innovatorer, og for samarbejde mellem byer; fremhæver, at konnektivitet åbner mulighed for, at Europa kan få en central placering i skæringspunktet mellem forskning, innovation og investeringer; mener, at der bør lægges særlig vægt på mindretalsspørgsmål i forbindelse med denne søjle;

39.  fremhæver de initiativer, der er blevet vedtaget for Vestbalkan, og som har til formål at fremme ungdomssamarbejde og udveksling af unge samt erhvervsuddannelse, og tilskynder til, at der tilbydes tilsvarende programmer til andre partnere i strategien, indledningsvis landene i Det Østlige Partnerskab; bemærker, at konnektivitet mellem EU og Vestbalkan er en integreret del af strategien, eftersom landene i regionen er potentielle medlemmer af EU;

40.  fremhæver afholdelsen af EU-ASEAN-forummet for unge ledere og forummet for strategisk tænkning i februar 2018 og de topmøder for unge ledere, som Asien-Europa-Fonden har afholdt sideløbende med ASEM-topmøderne; foreslår, at disse møder afholdes regelmæssigt, og at der også oprettes lignende årlige fora som led i forbindelserne mellem EU og Den Afrikanske Union;

41.  opfordrer Kommissionen til at tilpasse strategien i forhold til den kommende EU-strategi for samarbejde om forskning og investeringer; opfordrer Kommissionen til at forfølge sin strategiske tilgang til samarbejde inden for forskning og innovation (FoI) ved at opgradere forbindelserne med ligesindede partnere, herunder ved at overveje muligheden for associeret partnerstatus, og ved at basere samarbejdet på universelle principper som akademisk frihed, fri adgang, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, lige vilkår, forskningens integritet og beskyttelse af personoplysninger; mener, at der bør vedtages landespecifikke politikker for forskningssamarbejde; fremhæver, at det er vigtigt at opstille kriterier til identificering af følsomme sektorer inden for FoI, herunder inden for teknologi med dobbelt anvendelse;

Handel, investeringer, konkurrenceevne og standarder

42.  bemærker, at EU bør styrke sine forbindelser med værtslandene og forelægge dem et troværdigt og bæredygtigt alternativt tilbud om finansiering af konnektivitet;

43.  mener, at den direkte personkontakt også er en afgørende forudsætning for at basere konkurrenceevnen på EU's værdier og for et effektivt europæisk økonomisk diplomati;

44.  mener, at handelspolitikken bør bidrage til at nå strategiens mål ved at fremme fair og bæredygtig handel og investering; understreger, at det er vigtigt at styrke den økonomiske modstandsdygtighed via en diversificering af forsyningskæderne og at styrke regional integration; understreger, at strategien bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at øge adgangen til de respektive markeder, herunder offentlige indkøb, og fremme et åbent og gennemsigtigt investeringsmiljø, åbne op for muligheder og bidrage til den globale konkurrenceevne; understreger behovet for at samarbejde om rettidig omhu, intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser;

45.  understreger i denne forbindelse den centrale rolle, som internationale standarder for miljø, bæredygtighed og sociale forhold spiller i handels- og investeringsaftaler; minder om revisionen af Kommissionens 15-punktshandlingsplan og drøftelserne i Rådet om handel og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre defensive handelsinstrumenter for at sikre, at europæiske virksomheder ikke udsættes for illoyal handelspraksis, og til effektivt at gennemføre kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Parisaftalen, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og ILO's konventioner med henblik på at udvikle strategien og tilstræbe en bæredygtig integration; mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten (EEAS) bør anvende en mere strategisk tilgang til EU's generelle toldpræferencesystem, bl.a. ved at intensivere indsatsen på højeste politiske niveau for at styrke systemets effektivitet i forhold til standarder for menneskerettigheder, internationale arbejdsstandarder, miljøstandarder og standarder for god regeringsførelse;

46.  understreger betydningen af EU's strategiske forbindelser og systemiske rivalisering med Kina og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at henvende sig til Kina med én stemme og benytte en koordineret tilgang; gentager sin opfordring til Kina om at gå videre med en ambitiøs reform af Verdenshandelsorganisationen, herunder omfattende regler for industrisubsidier, og noterer sig bekymringerne vedrørende kinesiske statsejede virksomheders markedsforvridende praksis, tvungen teknologioverførsel og datalokalisering, overkapacitet og relateret dumpingeksport samt andre former for illoyal handelspraksis; mener, at det er af afgørende betydning for europæiske virksomheders langsigtede muligheder at udvide de lige konkurrencevilkår til også at gælde for tredjelandes markeder;

47.  understreger, at internationale handelsaftaler, der forhandles af EU, spiller en væsentlig rolle, og at det er vigtigt, at de gennemføres korrekt; mener, at konnektivitet bør medtages i Kommissionens meddelelse om eksamination af handelspolitikken; fremhæver, at internationale normer og gennemsigtige standarder bidrager til at fremme infrastruktur af høj kvalitet og interoperabilitet mellem nettene; opfordrer Kommissionen til at gøre de eksisterende aftaler mere ambitiøse ved systematisk at medtage standardiseringspolitik i bilaterale partnerskaber og handelsaftaler for at fremme multilateral fastsættelse af standarder og bred anvendelse af internationalt anerkendte standarder og gennemsigtigt reguleringssamarbejde i fuld overensstemmelse med retten til at regulere;

48.  er af den opfattelse, at EU-modellen for standardiseringspolitik har den fordel, at den er innovativ, åben og inklusiv, og at den også fortsat må kunne hævde sig i den globale konkurrence mellem forskellige standardiseringsparadigmer; forventer, at Kommissionen spiller en proaktiv rolle med hensyn til at fremme standardiseringspolitikken; henstiller derfor, at ansvaret for koordinering af EU's standardiseringspolitik overdrages til en højtstående tjenestemand i Kommissionen, ideelt set til kommissæren for det indre marked; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i højere grad at koordinere med ligesindede demokratiske partnere i internationale standardiseringsfora for at fremme internationale standarder, der støtter demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

Sundhed

49.  mener, at covid-19-pandemien har vist, at det haster med at prioritere sundhedssektoren som et nyt vigtigt samarbejdsområde, navnlig i forhold til sundhedssystemernes modstandsdygtighed, adgang til lægemidler, medicinsk udstyr og vacciner, således at man styrker EU's autonomi på sundhedsområdet, undgår ensidig afhængighed og garanterer sikre og forskelligartede forsyningskæder for lægemidler og sundhedsrelateret industri, udveksling af bedste praksis inden for krisestyring og pandemiforebyggelsespolitikker samt gensidighed i forvaltningen af rejser og åbne grænser; foreslår, at EU-sundhedsunionens indsats knyttes sammen med strategien, og at der etableres partnerskaber med andre regionale mekanismer såsom et ASEAN-center for bekæmpelse af infektionssygdomme; understreger, at EU bør bruge konnektivitet på sundhedsområdet til at lære af vellykkede eksempler på pandemistyring hos ligesindede partnere såsom New Zealand, Republikken Korea og Taiwan;

50.  fremhæver de erfaringer, der er gjort med covid-19-pandemien hvad angår vigtigheden af koordinerede foranstaltninger for at sikre, at de globale transportruter og forsyningskæder forbliver åbne og sikre;

Sikkerhed

51.  er overbevist om, at det er nødvendigt at udvikle strategiens sikkerhedsmæssige dimension hurtigst muligt for at tage hensyn til risikoen for, at konnektivitet kan benyttes som våben; understreger, at der er behov for en geopolitisk tilgang til globalt samarbejde, således at EU med held kan imødegå de nye sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder cybersikkerhed, digital konnektivitet, kritisk infrastruktur og potentiel dobbelt anvendelse af teknologi; understreger alvoren af terrortruslerne; fremhæver de voksende sikkerhedspolitiske problemer i det europæiske naboskabsområde; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at spille en mere proaktiv rolle i disse spørgsmål;

52.  understreger, at der er behov for at udvikle en stærkere sikkerhedsmæssig dimension i vores partnerskab med Afrika; henviser til Rådets konklusioner om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien; noterer sig, at sikkerhedsproblemer i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet er af voksende relevans for EU, således som det kommer til udtryk i medlemsstaternes strategier for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet; støtter det initiativ, der tager sigte på at udvikle en fælles EU-strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet og et samarbejde med partnere i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, herunder militære udvekslinger; mener, at åbenhed, velstand, inklusion, bæredygtighed, gennemsigtighed, gensidighed og levedygtighed bør være vejledende principper for samarbejdet med regionen, der omfatter Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet;

Konnektivitetspartnerskaber

53.  glæder sig meget over oprettelsen af partnerskabet mellem EU og Japan om bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur med fokus på bæredygtig konnektivitet med Vestbalkan, Østeuropa, Centralasien, Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet samt Afrika; håber, at EU og Japan aktivt vil fremme konnektivitetspartnerskabet blandt relevante målgrupper og have held til at kickstarte aktiveringen af partnerskabet i første halvdel af 2021;

54.  glæder sig over den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som trådte i kraft den 1. februar 2019, og den øgede koordinering mellem EIB, det japanske agentur for internationalt samarbejde og Japans bank for internationalt samarbejde, navnlig hvad angår finansiering af grøn konnektivitet; mener, at Vestbalkan og Sydøstasien giver meget gode muligheder for Japans og EU's konnektivitetssamarbejde med tredjelande; ser et stort potentiale for inddragelse af den private sektor, herunder SMV'er; går desuden ind for, at der fokuseres på de sikkerhedsmæssige aspekter af konnektivitetssamarbejdet mellem Japan og EU, herunder maritim sikkerhed;

55.  glæder sig meget over de igangværende forhandlinger om opbygning af et konnektivitetspartnerskab med Indien; håber, at de skiftende formandskaber for Det Europæiske Råd og de kommende indiske og italienske G20-formandskaber vil udnytte deres indflydelse til at gøre fremskridt; noterer sig det sydasiatiske initiativ til fremme af regional infrastrukturkonnektivitet; noterer sig, at Indien deltager i initiativet til fremme af tværsektorielt teknisk og økonomisk samarbejde i Den Bengalske Bugt og den internationale nord-syd-transportkorridor; mener under de nuværende omstændigheder, at Indien bør spille en mere fremtrædende rolle, og at der skal tilstræbes et tættere samarbejde mellem EU og de sydasiatiske stater; mener, at der bør gives bistand til koordinering af de forskellige konnektivitetsstrategier i Asien, hvoraf Verdensbanken har optalt 16 i alt;

56.  minder om, at både Den Russiske Føderation og Tyrkiet også har interesse i at deltage aktivt i konnektiviteten mellem EU og Asien; er villig til at indlede partnerskaber med dem, hvor det er muligt; noterer sig, at lande i Centralasien i væsentlig grad har nydt godt af øget integration i den globale økonomi i de sidste to årtier; mener, at EU bør spille en langt mere fremtrædende rolle og blive en af hovedaktørerne i regionen ved at anvende handel og investeringer som drivkraft for fælles velstand; er bekymret over, at de projekter, der finansieres af Kina i Centralasien, mangler gennemsigtighed; insisterer på at prioritere høje arbejds- og miljøstandarder og sikre gældsbæredygtighed;

57.  glæder sig over de sonderende drøftelser mellem EU og Korea om et konnektivitetspartnerskab og håber, at der vil blive gjort gode fremskridt på dette område i 2021; går ind for, at der etableres et konnektivitetspartnerskab mellem EU og ASEAN, som bl.a. skal sammenkædes med ASEAN's eksisterende masterplan for konnektivitet og det tilhørende projektkatalog; noterer sig, at ASEAN-regionen er EU's tredjestørste handelspartner efter USA og Kina, og at der vil være betydelige fordele for EU's eksportører ved at sikre bedre adgang til dette marked og styrke samarbejdet gennem omfattende partnerskabsaftaler; går ind for en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN; støtter anvendelsen af investeringer til at reducere skovrydning og diversificere bæredygtigt landbrug;

58.  roser resultaterne af den fælles ministererklæring om konnektivitet af 1. december 2020 fra EU og ASEAN og opfordrer EU til straks at påbegynde udviklingen og gennemførelsen af værktøjer og rammer for samarbejdet med ASEAN om konnektivitet;

59.  noterer sig Australiens regionale konnektivitetspolitiske initiativer og EU's udvekslinger med Australien om konnektivitet i geografiske interesseområder; opfordrer indtrængende til, at der etableres et tættere samarbejde med Australien for at udvise solidaritet mellem demokratier; ser et potentiale for samarbejde med partnere i Mekong-deltaet;

60.  fremhæver behovet for et konnektivitetssamarbejde med Taiwan med henblik på at lære af landets bedste praksis for håndtering af covid-19-pandemien, styrke de direkte personkontakter, mindske den digitale kløft i den sydøstasiatiske region og undersøge muligheden for en investeringsaftale mellem EU og Taiwan;

61.  opfordrer Kommissionen til at vurdere aftalen om det regionale omfattende økonomiske partnerskab og Kinas rolle heri;

62.  er fast overbevist om, at EU bør styrke samarbejdet med USA; glæder sig over initiativet "Blue Dot Network" (BDN), der er iværksat af USA; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med USA om BDN for at styrke det transatlantiske samarbejde om regelbaseret og bæredygtig konnektivitet, samtidig med at der sættes fokus på betænkeligheder med hensyn til initiativet; håber på et fremtidigt samarbejde, hvor der lægges særlig vægt på at opretholde høje kvalitetsstandarder for konnektivitetsprojekter og fremme inddragelse af den private sektor;

63.  støtter tilsagnene om at styrke partnerskabet mellem EU, Latinamerika og Caribien, således som det blev fremhævet i den fælles meddelelse fra 2019, også når det gælder den digitale økonomi og konnektivitet; understreger, at det er vigtigt at styrke partnerskabet med Latinamerika og Caribien, som fuldt ud deler europæiske grundlæggende værdier og interesser;

64.  påpeger, at EU har samarbejdet med Kina inden for rammerne af EU-Kina-konnektivitetsplatformen med begrænsede resultater; anser "ét bælte, én vej"-initiativet ("One Belt, One Road") for at stå i centrum af Kinas selvhævdende udenrigspolitik; er villig til at overveje et partnerskab med "ét bælte, én vej"-initiativet i konkrete tilfælde, hvor dette ikke er i modstrid med centrale EU-principper, hvor initiativet opfylder internationale standarder, og hvor de pågældende projekter bliver kontrolleret af Kommissionen for at sikre, at de overholder EU's normer og standarder såsom sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder samt bæredygtighed, gennemsigtighed, inklusion, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og gensidighed for ikke at øge det internationale pres i retning af autoritære metoder over for tredjelande og for at sikre det fælles markeds integritet og EU's politiske samhørighed; mener i denne forbindelse, at der bør fokuseres på at forbedre den eurasiske infrastruktur, navnlig multimodal og bæredygtig transport;

65.  fremhæver betydningen af det igangværende arbejde i EU-Kina-konnektivitetsplatformen, hvor der gøres en indsats for at undersøge mulighederne for samarbejde på transportområdet mellem EU's udvidede TEN-T-net og Kinas "ét bælte, én vej"-initiativ; understreger, at det er nødvendigt at anlægge en global og helhedsorienteret strategi for at sikre fri og fair konkurrence for virksomheder, når det drejer sig om udvikling af transportinfrastruktur med Kina, hvortil hører fuldstændig gennemsigtighed og lige vilkår; understreger i denne forbindelse, at de kontraktbestemmelser, der udfærdiges på dette område, skal være så gennemsigtige som muligt, og at Unionens væsentlige interesser skal opretholdes;

66.  bemærker, at konnektivitetspolitikker bør reducere negative eksterne virkninger såsom miljøpåvirkning og forurening; fremhæver betydningen af bæredygtighed overalt i hele strategien; opfordrer derfor EU til at samarbejde med asiatiske partnerlande om at gøre transportkonnektiviteten med Asien mere sikker, ikke mindst hvad angår datastrømme, mobilitet og cybersikkerhed;

67.  understreger vigtigheden af Europas regioner i den yderste periferi, navnlig de regioner, der ligger forholdsvis tæt på Asien, og fremhæver deres økonomiske potentiale; opfordrer Kommissionen til at lette investeringer i disse regioner for at styrke deres konnektivitet og sætte gang i deres økonomi;

68.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle solid kapacitet til overvågning af andre landes og regioners konnektivitetsstrategier, bl.a. hvad angår de finansielle ressourcer, der faktisk er anvendt, virkningerne for den finansielle stabilitet, bæredygtig udvikling og overholdelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og principperne om multilateralisme; understreger Team Europes potentiale til at finde synergieffekter i EU's og medlemsstaternes konnektivitetsbestræbelser; går ind for at samarbejde med partnerlandene om at overvåge de langsigtede virkninger i forhold til strukturpolitikker, industrielle og økonomiske forbedringer og bekæmpelse af fattigdom;

Global konnektivitet

69.  understreger kraftigt, at strategien skal lægge særlig vægt på forbindelserne med det europæiske naboskab og med det afrikanske nabokontinent, som får stadig større geopolitisk relevans i forhold til flere globale aktører; forventer, at denne indsats kommer til at afspejle EU's erfaringer med de politikker til fremme af konnektivitet, der gennemføres i Afrika inden for udviklingssamarbejdets rammer; mener, at dette mål skal drøftes på højt plan med Den Afrikanske Union, og at det skal resultere i et konnektivitetspartnerskab mellem EU og Afrika inden udgangen af 2021;

70.  glæder sig over, at Kommissionen og NF/HR har udvist vilje til at fremlægge en arktisk strategi i 2021, og opfordrer EU til at engagere sig aktivt i Arktis; er betænkelig over klimaændringernes indvirkning på denne skrøbelige region; noterer sig navnlig den potentielle åbning af en ny skibsrute til Asien på grund af smeltende havis – en rute, der også kan anvendes til digitale forbindelser såsom fiberoptiske kabler – og noterer sig Kinas initiativ vedrørende den arktiske silkevej; forventer, at bæredygtig konnektivitet skal stå i centrum for disse bestræbelser;

71.  bemærker, at det første "Europa Connectivity Forum", der fandt sted i 2019, blev en succes; beklager, at forummet måtte aflyses i 2020 på grund af covid-19; ser frem til, at det næste forum kan afholdes i 2021, hvis pandemien tillader det; mener, at de kommende fora bør anvendes til at inddrage alle eurasiske konnektivitetspartnere, herunder Rusland og Kina, i multilaterale drøftelser om deres respektive visioner for den fremtidige økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske orden i Eurasien;

72.  forventer, at Kommissionen fremlægger en ny kommunikationsstrategi med et klart budskab med henblik på at skabe tilstrækkelig synlighed og tilstrækkelig ansvarlighed med hensyn til EU's konnektivitetspolitikker og resultaterne heraf; opfordrer kraftigt til en rebranding af EU's konnektivitetsstrategi i et klart og attraktivt sprog og med udtryk, der afspejler den specifikke værdibaserede europæiske tilgang til konnektivitet, samt med en klar køreplan for gennemførelse og virkeliggørelse af strategien;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne og EU's konnektivitetspartnere.

(1) Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer. (2) Aftale om international jernbanegodstransport under Organisationen for Samarbejde mellem Jernbaner. (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.)