Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 6, 8 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 5, 9, 10, 16 og 20,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, princippet om, at "ingen skal lades i stikken", og navnlig mål 1, der har til formål at afskaffe fattigdom, mål 3, der skal sikre mennesker sundhed og trivsel, mål 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder, og mål 8, der skal opnå bæredygtig og økonomisk vækst,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til artikel 6 i FN's konvention af 3. maj 2008 om rettigheder for personer med handicap (CRPD),

–  der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (Rådets direktiv 79/7/EØF(1), 86/613/EØF(2), 92/85/EØF(3) og 2004/113/EF(4), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(5), 2010/18/EU(6) og 2010/41/EU(7)),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(8),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 21. september 2015 med titlen "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020" (SWD(2015)0182),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse af 4. marts 2016 om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0109),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status(9),

–  der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(11),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(12),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene(13),

–  der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation(14),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor(15),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed(16),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU(17),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU 2014-2015(19),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(20),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning(21),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(22),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa(23),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på(24),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(25),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) rapport med titlen "COVID-19 and the world of work. Fourth Edition", som blev offentliggjort den 27. maj 2020,

–  der henviser til ILO's analyse med titlen "Sectoral impact, responses and recommendations related to COVID-19",

–  der henviser til OECD's rapport med titlen "Women at the core of the fight against COVID-19", der blev offentliggjort i april 2020,

–  der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "2019 Report on equality between women and men in the EU" (SWD(2019)0101),

–  der henviser til rapporten fra UN Women med titlen "The Impact of COVID-19 on Women", der blev offentliggjort den 9. april 2020,

–  der henviser til rapport fra UN Women med titlen "From Insights to Action: Gender Equality in the Wake of COVID-19", som blev offentliggjort den 2. september 2020,

–  der henviser til publikation fra UN Women med titlen "Online and ICT* facilitated violence against women and girls during COVID-19",

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport med titlen "Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage", der blev offentliggjort den 27. april 2020,

–  der henviser til erklæring fra UNFPA med titlen "Millions more cases of violence, child marriage, female genital mutilation, unintended pregnancy expected due to the COVID-19 pandemic", som blev offentliggjort den 28. april 2020,

–  der henviser til erklæring af 24. marts 2020 fra Marceline Naudi, formand for ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO), om behovet for at opretholde Istanbulkonventionens standarder under en pandemi,

–  der henviser til rapport fra Det Fælles Forskningscenter med titlen "How will the COVID-19 crisis affect existing gender divides in Europe?",

–  der henviser til ligestillingsindekset 2019 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 15. oktober 2019,

–  der henviser til rapport fra EIGE med titlen "Tackling the gender pay gap: not without a better work-life balance", som blev offentliggjort den 29. maj 2019,

–  der henviser til rapport fra EIGE med titlen "Beijing + 25: the fifth review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States", som blev offentliggjort den 5. marts 2020,

–  der henviser til 2020-datasættet i Eurofounds undersøgelse med titlen "Living, Working and COVID-19",

–  der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "A long way to go for LGBTI equality", der blev offentliggjort den 14. maj 2020,

–  der henviser til rapport fra FRA med titlen "A persisting concern: anti-Gypsyism as a barrier to Roma inclusion", som blev offentliggjort den 5. april 2018,

–  der henviser til undersøgelse fra FRA med titlen "Violence against women: an EU-wide survey", der blev offentliggjort 5. marts 2014,

–  der henviser til policy brief fra ILGA Europe med titlen "COVID-19: domestic violence against LGBTI people",

–  der henviser til publikation fra European Women's Lobby med titlen "Putting equality between women and men at the heart of the response to COVID-19 across Europe",

–  der henviser til publikation fra IPPF European Network med titlen "How to address the impact on women, girls and vulnerable groups and their sexual and reproductive safety",

–  der henviser til policy brief fra European Women's Lobby med titlen "Walk-the-talk: EU funds must mirror women’s equality",

–  der henviser til policy brief fra European Women's Lobby med titlen "Women must not pay the price for COVID-19!",

–  der henviser til undersøgelse foretaget af professor Sabine Oertelt-Prigione med titlen "The impact of sex and gender in the COVID-19 pandemic", som blev offentliggjort den 27. maj 2020,

–  der henviser til fælles rapport fra European Parliamentary Forum for Sexual & Reproductive Rights og International Planned Parenthood Federation European Network med titlen "Sexual and Reproductive Health and Rights during the COVID-19 pandemic", der blev offentliggjort den 22. april 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0229/2020),

A.  der henviser til, at covid-19-krisen og dens konsekvenser har klare kønsperspektiver, eftersom de påvirker mænd og kvinder forskelligt og har understreget de eksisterende uligheder og mangler med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; der henviser til, at der derfor er behov for en indsats, som inddrager kønsaspektet;

B.  der henviser til, at covid-19 rammer forskellige samfundsgrupper på forskellige måder og i forskellig grad, herunder kvinder og mænd, unge, ældre, personer med handicap, ofre for kønsrelateret vold og vold i hjemmet, personer med forskellige socioøkonomiske baggrunde, børn, enlige forældre og mindretalsgrupper, herunder romaer, LGBTQI+-personer og kvindelige flygtninge og indvandrere, og også har intersektionelle konsekvenser; der henviser til, at kvinder og piger vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt på kort, mellemlang og lang sigt, og at pandemien har forværret de eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene, især for piger og kvinder fra marginaliserede grupper;

C.  der henviser til, at de indledende officielle dødelighedstal viser, at ældre mænd i højere grad dør af virusset end kvinder, mens kvinder er mere udsatte for at blive smittet med virusset på grund af deres uforholdsmæssigt høje repræsentation blandt frontlinjemedarbejderne i de væsentlige sektorer under de aktuelle kriser;

D.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne ikke var forberedte på en sådan sundhedskrise; der henviser til, at adgang til sundhedspleje uden forskelsbehandling er en grundlæggende menneskerettighed; der henviser til, at allerede eksisterende hindringer for adgangen til intensivpleje blev alvorligt forværret af sundhedskrisen; der henviser til, at der som følge af aflysningen eller udsættelsen af "ikkevæsentlige" sundhedsydelser opstod forsinkelser og til tider hindringer i adgangen til intensivpleje i akutte tilfælde, herunder for kvinder; der henviser til, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og seksuelle og reproduktive tjenester i denne forbindelse blev hæmmet med alvorlige konsekvenser, og at der blev gjort visse retlige forsøg på at begrænse retten til sikker og lovlig abort i visse medlemsstater; der henviser til, at kvinders kritiske behov omfatter adgang til barselspleje og sikre fødsler, adgang til prævention, sikker abort og IVF-tjenester samt bestemmelser om klinisk forvaltning i tilfælde af voldtægt; der henviser til, at kvinder og piger som følge af den ekstraordinære situation i de nationale sundhedssystemer, og eftersom væsentlige tjenester og varer bliver mere begrænsede under krisen, risikerer at miste deres grundlæggende ret til sundhedsydelser; der henviser til, at bestræbelser på at begrænse udbrud kan aflede ressourcer fra rutinemæssige sundhedstjenester og forværre den allerede begrænsede adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

E.  der henviser til, at rapporter og tal fra adskillige medlemsstater i løbet af og efter nedlukningsperioden afslørede en foruroligende stigning i vold i hjemmet og kønsrelateret vold, bl.a. fysisk vold, psykisk vold, tvang og onlinevold; der henviser til, at vold ikke er et privat problem, men et samfundsanliggende; der henviser til, at nedlukningsforanstaltningerne gør det vanskeligere for ofre for partnervold at søge hjælp, da de ofte må blive hjemme sammen med deres voldsmænd under nedlukningen, og at begrænset adgang til støttetjenester såsom krisecentre og hotlines for kvinder og utilstrækkelige støttestrukturer og -ressourcer kan forværre en allerede eksisterende "skyggepandemi"; der henviser til, at antallet af senge i krisecentre for kvinder og piger, som er ofre for vold, kun er halvdelen af det antal, der kræves i Istanbulkonventionen; der henviser til, at mange sårbare grupper af kvinders liv og trivsel i stigende grad trues som følge af covid-19-pandemien; der henviser til, at kvindemord ikke medregnes i de officielle covid-19-dødsstatistikker, men kan være forbundet med udbruddet og de nedlukningsforanstaltninger, der er truffet i denne periode; der henviser til, at nedluknings- og isolationsforanstaltningerne kan have ført til en større risiko for kvindelig kønslemlæstelse, idet sagerne kunne gå ubemærket hen som følge af afbrydelsen af skolegangen; der henviser til, at økonomiske og sociale spændinger er skærpende faktorer, der kan føre til en stigning i vold i hjemmet og kønsrelateret vold på lang sigt og gøre det vanskeligere for kvinder at forlade voldelige partnere;

F.  der henviser til, at den øgede brug af internettet under pandemien øger onlinevold og kønsrelateret vold lettet af IKT samt øger seksuelt misbrug af børn og især piger på internettet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, kvinder inden for politik, kvindelige journalister, kvinder, der tilhører etniske mindretal, kvinder fra oprindelige folk, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinder og kvinder med handicap i særlig grad er mål for vold lettet af IKT; der henviser til, at risikoen for at blive udsat for onlinevold i Europa er størst blandt unge kvinder mellem 18 og 29 år(26);

G.  der henviser til, at størstedelen af de arbejdstagere, som leverer væsentlige tjenesteydelser i den nuværende krise, er kvinder, idet de udgør 76 % af sundhedspersonalet (læger, sygeplejersker, jordemødre, plejehjemsansatte), 82 % af kassepersonalet, 93 % af alle pædagoger og lærere, 95 % af rengøringsassistenterne og hjemmehjælperne og 86 % af plejepersonalet(27) i EU; der henviser til, at det er takket være dem, for hvem fysisk distancering ofte ikke er en mulighed, og som dermed bærer den øgede byrde ved muligvis at sprede virusset til deres pårørende, at vores økonomiske, sociale og sundhedsmæssige systemer, vores offentlige liv og vores væsentlige aktiviteter opretholdes;

H.  der henviser til, at lønningerne i mange væsentlige og betydeligt kvindedominerede sektorer kan være lave, og at der ofte kun udbetales mindsteløn; der henviser til, at den horisontale og vertikale arbejdsmarkedssegregation i EU stadig er betydelig, og at kvinder er overrepræsenteret i de mindre lønsomme sektorer; der henviser til, at 30 % af kvinderne arbejder inden for uddannelse, sundhed og socialt arbejde, sammenlignet med 8 % af mændene, og 7 % af kvinderne arbejder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik mod 33 % af mændene(28); der henviser til, at ILO advarer om, at visse grupper vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af den økonomiske krise, herunder dem, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, og dermed øge uligheden, og at kvinder har mindre adgang til social beskyttelse og vil bære en uforholdsmæssig stor byrde; der henviser til, at der er grund til bekymring over tab af arbejdspladser inden for de kvindedominerede erhverv som følge af krisen; der henviser til, at de mandsdominerede sektorer sandsynligvis vil komme sig tidligere end typisk kvindedominerede sektorer; der henviser til, at genopretningsplanen "Next Generation EU" på tilstrækkelig vis bør behandle de sektorer, hvor kvinder er overrepræsenteret; der henviser til, at Kommissionens forslag til en genopretningsplan fremhæver, at investeringer i de digitale omstillinger er nøglen til Europas fremtidige velstand og modstandsdygtighed; der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslørede vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder i den digitale sektor, og der henviser til, at der er behov for en indsats for at mindske kønsskævheder og arbejdsmarkedssegregation i forbindelse med den digitale omstilling af arbejdsmarkedet;

I.  der henviser til, at kvinder oftere er midlertidigt ansatte, på deltid og i usikre ansættelsesforhold end mænd (26,5 % sammenlignet med 15,1 % af mændene(29)), og at de derfor er blevet og i det lange løb vil blive hårdt ramt af tab af arbejdspladser og hjemsendelser som følge af krisen;

J.  der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at covid-19-krisen udgør en alvorlig risiko for, at de fremskridt inden for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, som det har taget årtier at opnå, rulles tilbage, navnlig hvis aktiviteterne yderligere hæmmes i sektorer med en overrepræsentation af kvinder(30); der henviser til, at undersøgelser viser, at mindskelsen af forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens stagnerede mellem 2015 og 2018, og at de vedvarende forskelle i beskæftigelsesdeltagelsen koster Europa mere end 335 mia. EUR om året, svarende til 2,41 % af EU's BNP i 2019(31);

K.  der henviser til, at den kønsspecifikke virkning af krisen er klart dokumenteret i bl.a. EIGE's og UN Womens arbejde; der henviser til, at det imidlertid er vanskeligt at måle krisens fulde virkning på grund af manglende sammenlignelige kønsopdelte data i medlemsstaterne; der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en hidtil uset indvirkning på det europæiske arbejdsmarked; der henviser til, at situationen skal undersøges nøje for hver sektor med kønsopdelte og aldersopdelte data, både i kriseperioder og i genopretningsperioder; der henviser til, at pandemiens fulde økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser stadig er ukendte, men foreløbige undersøgelser, bl.a. fra Eurofound, tyder på betydelige tab af arbejdspladser i service- og industrisektoren samt i kontaktsektorer såsom detailhandelen, fritidssektoren og personlige tjenesteydelser, som er kvindedominerede; der henviser til, at andre sektorer derimod har bevaret beskæftigelsessikkerheden på trods af krisen, herunder den offentlige og medicinske sektor samt IKT-sektoren;

L.  der henviser til, at nystartede iværksættere er blevet hårdt ramt af krisen;

M.  der henviser til, at covid-19 har blotlagt et mangeårigt problem på omsorgsområdet i mange af EU's medlemsstater; der henviser til, at det er nødvendigt at se holistisk på pleje og i sammenhæng med alt fra børnepasning til fritidsordninger til omsorg for personer med handicap og for ældre;

N.  der henviser til, at lukningen af skoler, plejecentre og arbejdspladser har øget den ulige fordeling af ansvaret for ulønnede huslige opgaver og omsorgsopgaver i hjemmet for kvinder, som ofte ud over at skulle få hjemmearbejdet til at fungere ikke fik tilstrækkelig støtte til børnepasning og ældrepleje; der henviser til, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning; der henviser til, at kvinder normalt bruger 13 timer hver uge mere end mænd på ulønnet omsorgs- og husarbejde(32); der henviser til, at covid-19-krisen har givet mænd mulighed for at blive mere involveret i omsorgsforpligtelser, men også har afsløret, hvor ulige fordelingen af pleje og husligt arbejde stadig er, hvilket sandsynligvis vil påvirke kvinder og piger hårdere; der henviser til, at en afbalancering af telearbejde og familieansvar skaber yderligere pres, og at kvinder derfor udsættes for en øget følelsesmæssig, mental og social byrde; der henviser til, at dette kan medføre færre resultater på arbejdspladsen og have en indvirkning på deres faglige udvikling sammenlignet med deres mandlige kolleger;

O.  der henviser til, at eneforældre, hvoraf 85 % er kvinder, hvilket svarer til 6,7 millioner husstande med enlige mødre i EU(33), og hvoraf næsten halvdelen er i alvorlig fare for social udstødelse eller fattigdom, har måttet bære en uforholdsmæssigt stor byrde;

P.  der henviser til, at resultater af en undersøgelse(34) viser, at covid-19 har en større indvirkning på kvinder med små børn end på mænd i den samme husstandssituation; der henviser til, at næsten en tredjedel (29 %) af kvinderne med små børn fandt det vanskeligt at koncentrere sig om deres arbejde, sammenlignet med 16 % af mændene med små børn; der henviser til, at dobbelt så mange kvinder med børn (29 %) var mere tilbøjelige til at føle sig for trætte efter arbejde til at udføre husligt arbejde sammenlignet med 16 % af mændene; der henviser til, at kvinder med børn i alderen 0-11 år i april 2020 var mere tilbøjelige til at føle sig anspændte end mænd med børn i samme aldersgruppe (23 % mod 19 %) eller føle sig ensomme (14 % mod 6 %) og deprimerede (14 % mod 9 %);

Q.  der henviser til, at Kommissionens forslag til en genopretningsplan fremhæver investeringerne i den grønne omstilling; der henviser til, at virkningen af klimaforandringer opleves forskelligt af kvinder, eftersom de af forskellige årsager står over for større risici og byrder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og inddragelse af kvinder i beslutningstagningen er en forudsætning for bæredygtig udvikling og en effektiv håndtering af klimaudfordringerne; der henviser til, at alle klimatiltag skal omfatte et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv;

R.  der henviser til, at visse befolkningsgrupper såsom eneforældre, ofre for vold, kvinder tilhørende racemæssige og etniske mindretal, ældre og unge kvinder, kvinder med handicap, romakvinder, LGBTQI+-personer, kvinder i prostitution, flygtninge og migranter er særlig sårbare over for virusset og dets sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser i betragtning af de iværksatte foranstaltninger og eksisterende infrastruktur- og servicemæssige mangler;

S.  der henviser til, at kvinder, som oplever hjemløshed, fortsat møder særlige udfordringer i forbindelse med covid-19-pandemien, idet midlertidige boliger og nødboliger har en forhøjet risiko for sygdomsoverførsel, kønsrelateret vold og manglende adgang til hygiejne- og sundhedsfaciliteter;

T.  der henviser til, at covid-19 er en global pandemi, som berører alle lande i verden; der henviser til, at pandemien vil få ødelæggende konsekvenser for befolkninger, især kvinder og piger, i lande med underfinansierede sundhedssystemer og befolkninger i konfliktramte lande; der henviser til, at pandemien vil medføre, at over 47 millioner kvinder og piger på verdensplan vil leve under fattigdomsgrænsen inden 2021(35);

U.  der henviser til, at de seneste data fra UNFPA viser, at forsinkelsen eller afbrydelsen af programmer for opsøgende arbejde og uddannelse vedrørende skadelig praksis på globalt plan skønnes at føre til yderligere 2 millioner tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og 13 millioner flere børneægteskaber i løbet af det næste årti sammenlignet med skøn fra før pandemien;

V.  der henviser til, at ydelsen af tjenester bør baseres på en datastyret identifikation af behovene, hvor budgetmidler tildeles på grundlag af denne forskning; der henviser til, at budgetter og fordelingen af ressourcer skal tage hensyn til mænds og kvinders forskellige behov og forhold;

W.  der henviser til, at kvinder ikke er lige så involverede som mænd, når det gælder beslutningstagning i genopretningsfasen, på grund af det eksisterende glasloft; der henviser til, at kvinder og deres repræsentative civilsamfundsorganisationer skal spille en aktiv og central rolle i beslutningsprocesserne for at sikre, at der tages højde for deres perspektiver og behov i forbindelse med genopretningsfasens beslutningstagning, udformning, gennemførelse og overvågning og relaterede foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan;

X.  der henviser til, at spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder skal integreres og drøftes på højeste plan, navnlig med henblik på gennemførelsen af EU-strategien for ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at Europa-Parlamentet har et udvalg, der beskæftiger sig med kvinders rettigheder og ligestilling, og at Kommissionen har en kommissær, der udelukkende er ansvarlig for ligestilling, men at Rådet ikke har en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, og at ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling mellem kønnene ikke har et særligt forum for drøftelse og beslutningstagning;

Y.  der henviser til, at de afgørende tiltag, som er fastlagt heri, vil bidrage til opbygning af modstandsdygtighed og beredskab over for fremtidige kriser;

Generelle bemærkninger

1.  understreger behovet for en kønssensitiv tilgang, hvor principperne om integration af ligestillingsaspektet og kønsbudgettering afspejles i alle aspekter af reaktionen på covid-19-krisen, for at bevare og beskytte kvinders rettigheder under hele pandemien og i tiden efter pandemien og for at øge ligestillingen mellem kønnene;

2.  understreger behovet for at anvende erfaringerne fra tidligere og nuværende kriser på den fremtidige politikudvikling og -gennemførelse for ikke at gentage tidligere fejltagelser og ligeledes behovet for at udarbejde kønssensitive reaktioner på alle stadier af fremtidige kriser for at forebygge negative konsekvenser for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelsen af et permanent netværk til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan de kønsrelaterede aspekter af covid-19 skal behandles; opfordrer Rådet til at oprette en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem mænd og kvinder og nedsætte en formel arbejdsgruppe med henblik på at iværksætte fælles og konkrete foranstaltninger til at tage udfordringerne op i forbindelse med kvinders rettigheder og kønsligestilling og sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på højeste politiske niveau;

3.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne som en selvfølge bør gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser, herunder i forbindelse med foranstaltninger, der indgår i genopretningsplanen; beslutter at indarbejde og styrke ligestilling mellem kønnene i Next Generation EU gennem Parlamentets holdning;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge prævalensen af virusset blandt arbejdstagere i væsentlige sektorer under den aktuelle krise, navnlig kvinder og etniske minoriteter i betragtning af deres uforholdsmæssigt høje repræsentation i disse sektorer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at styrke deres sikkerhed på arbejdspladsen og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres arbejdsforhold, herunder gennem rammedirektivet(36), direktiv 92/85/EØF og EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020;

5.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen, Eurostat og EIGE til regelmæssigt at indsamle data om covid-19 opdelt efter bl.a. køn, alder og intersektionel forskelsbehandling og data om virussets socioøkonomiske indvirkning; understreger, at genopretningsforanstaltninger skal bygge på kønsopdelte data for at sikre, at reaktionerne er omfattende, med særlig vægt på områder, hvor data er knappe og usammenlignelige, såsom vold mod kvinder og omsorgstjenester; understreger, at sådanne data skal udarbejdes systematisk og være offentligt tilgængelige; understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter kapacitetsopbygning hos nationale statistiske organer og andre relevante aktører i denne henseende;

6.  understreger nødvendigheden af en ligelig repræsentation af kvinder og mænd, herunder fra de mest sårbare grupper, i lederskabs- og beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelse og ophævelse af foranstaltninger i krisesituationer samt i alle faser af udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af genopretningsplaner, således at der fuldt ud og på passende vis tages hensyn til deres specifikke behov og omstændigheder, og der planlægges effektive og målrettede foranstaltninger til at sikre, at den nødvendige støttepakke er tilpasset deres behov; opfordrer medlemsstaterne til at oprette særlige arbejdsgrupper med inddragelse af relevante interessenter og repræsentanter for kvinderelaterede civilsamfundsorganisationer under sådanne kriser for at sikre integrering af ligestillingsaspektet; opfordrer medlemsstaternes nationale parlamenter til at oprette udvalg om covid-19-krisens konsekvenser for kvinder og piger for at sikre et særligt rum til drøftelse og overvågning af krisen og dens kønsrelaterede virkninger; glæder sig over Kommissionens hensigt om at tilskynde til vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger(37) (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer) og opfordrer indtrængende Rådet til at ophæve blokeringen og vedtage det; understreger endvidere, at flere kvinder skal inddrages i EU's civilbeskyttelsesmekanisme og andre krisestyringsmekanismer på både EU-plan og på nationalt plan; forpligter sig endvidere til at sikre, at panelerne i Parlamentets høringer og workshopper er kønsafbalancerede, og til at berige drøftelserne om genopretningsforanstaltninger gennem mangfoldighed;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge og reagere kraftigt på desinformation, negative offentlige diskurser, utilstrækkelig prioritering, begrænset eller nægtet adgang til relevante tjenester og regressive initiativer vedrørende kvinders rettigheder, LGBTQI+-rettigheder og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at overvåge indskrænkningen af råderum for civilsamfundsorganisationer og demonstrationer vedrørende ovennævnte emner som følge af nedlukningsforanstaltninger som spørgsmål om demokrati og grundlæggende rettigheder under covid-19-krisen og perioden efter krisen; bemærker, at der træffes passende foranstaltninger, når det fastslås, at brud på retsstatsprincipperne i en medlemsstat påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at restriktive hasteforanstaltninger kun tjener til bekæmpelse af pandemien, er tidsbegrænsede og er forenelige med de grundlæggende rettigheder;

Covid-19-sundhedsrelaterede aspekter og indvirkningen på kønsaspektet

8.  udtrykker sin bekymring over den høje dødelighed som følge af covid-19; påpeger den indledende højere dødelighed blandt mænd og opfordrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de relevante EU-agenturer til at undersøge de forskellige sundhedsvirkninger for mænd og kvinder; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge situationen med henblik på at forstå virussets langsigtede sundhedsvirkninger for kvinder og mænd; understreger, at klinisk forskning i virusset skal omfatte en kønsafbalanceret repræsentation for at vurdere, hvordan virusset og potentielle vacciner eller behandlinger kan indvirke på henholdsvis kvinder og mænd;

9.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre kvinder og mænd adgang til væsentlig lægebehandling og psykologbehandling af høj kvalitet, der ikke er relateret til covid-19, såsom kræftscreening og -behandling, sundhedspleje for mødre og nyfødte og akut pleje af dem, der er ramt af hjerteanfald og slagtilfælde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse med WHO's retningslinjer på disse områder;

10.  beklager, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) blev forsømt, begrænset eller endog angrebet i nogle medlemsstater under krisen; understreger behovet for, at medlemsstaterne garanterer adgang til SRSR-tjenester, -oplysninger og -forbrugsartikler af høj kvalitet og til overkommelige priser uden forskelsbehandling under og efter krisen og i lignende nødsituationer ved at anerkende, at disse er afgørende, livreddende og ofte tidsfølsomme tjenester og bør leveres i overensstemmelse med WHO's retningslinjer og en patientcentreret og menneskerettighedsbaseret tilgang; afviser på det kraftigste ethvert forsøg på at tilbagerulle SRSR og LGBTQI+-rettigheder og fremhæver, at modstandere af SRSR ikke bør have mulighed for at misbruge denne krise som en kanal til at begrænse kvinders rettigheder, som f.eks. retten til sikker abort; opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og samtidig inddrage civilsamfundsorganisationer, som ofte er eksperter på disse områder, for så vidt angår nye metoder til levering af SRSR-relaterede plejetjenester og måder til at afhjælpe mangler i leveringen af tjenester; understreger vigtigheden af at kommunikere med tjenesteudbydere for at præcisere, at disse tjenester fortsat er væsentlige og bør leveres konsekvent; understreger, at alle barselstjenester skal være til rådighed og have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer;

11.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere i robuste og modstandsdygtige sundhedssystemer og til at sætte pris på og støtte væsentlige arbejdstagere såsom sundheds- og socialarbejdere ved at sørge for sikre arbejdsvilkår, stille passende udstyr til rådighed, skabe betingelser for rimelig løn, tilbyde faglig udvikling, herunder gennem videregående uddannelse, og sikre adgang til tjenester såsom børnepasning og mentale sundhedstjenester;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for nødsituationer såsom covid-19, bl.a. deres indvirkning på kønsspecifikke sundhedsforhold såsom SRSR, i sine sundhedsrelaterede politiske tiltag, f.eks. EU4Health-programmet og EU's kræftbekæmpelsesplan samt EU-sundhedsstrategien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på de sundhedsrelaterede aspekter af EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 i forbindelse med gennemførelsen af EU4Health-programmet, således at SRSR bliver en integreret del af sundheden og en væsentlig faktor for trivsel og fremme af ligestilling mellem kønnene; anmoder om, at investeringer i tjenesteydelser, der er afgørende for ligestilling mellem kønnene, styrkes, og at ligestillingseksperter og kønsbalance medtages i gennemførelsen af EU4Health-programmet;

13.  minder om, at adgang til sundhedspleje er en menneskeret og kræver tilstrækkelig finansiering; minder medlemsstaterne om, at de skal tage hensyn til kvinders og mænds unikke behov, når de styrker sundhedssystemernes kapacitet og kritiske infrastruktur som følge af covid-19, navnlig når det drejer sig om sundhedsudgifter, opsporing af sygdomme og indsatsen i denne forbindelse, nødberedskab, forskning og udvikling og sundhedspersonalet;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke initiativer til støtte for mental sundhed under og efter denne krise i betragtning af den stress, ængstelse, depression og ensomhed, som nedlukningen har forårsaget, samt de økonomiske bekymringer og den kønsrelaterede vold i hjemmet eller andre faktorer, der er forbundet med krisen, under hensyntagen til den forskellige indvirkning på kvinder og mænd og til også at investere økonomiske ressourcer for at sikre, at der er passende tjenester til rådighed, når der er behov herfor; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en EU-dækkende kampagne for mental sundhed;

Kønsrelateret vold under covid-19

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres indsats over for covid-19-pandemien at imødegå den kønsrelaterede vold, som kvinder og piger, herunder transkvinder, interkønnede, ikkebinære personer og ikkekønskonforme personer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at analysere data om og tendenser i forekomsten af og rapporteringen om alle former for kønsrelateret vold og vold i hjemmet samt konsekvenserne for børn under nedlukningen og i perioden umiddelbart derefter; erkender, at den offentlige indsats har været utilstrækkelig med hensyn til at bekæmpe vold mod kvinder og piger og tage passende hensyn til behovet for at forebygge vold mod kvinder i beredskabsplaner og i forbindelse med fremtidige nødsituationer, idet der mangler fokus på at indføre undtagelser fra isolationsregler, oprette telefoniske hjælpetjenester og informationsudvekslingsværktøjer og -signaler og sikre fortsat adgang til sundhedstjenester samt bevare den sikre adgang til juridiske klinikker og krisecentre eller alternative indkvarteringsfaciliteter med tilstrækkelig kapacitet, politi- og retstjenester og nøddomstole med henblik på udstedelse af passende tilhold og/eller beskyttelsesordrer og sikre, at de betragtes som væsentlige; anmoder medlemsstaterne om at etablere sikre og fleksible varslingssystemer, tilbyde nye hjælpetjenester pr. telefon, e-mail og SMS med henblik på direkte kontakt med politiet og onlinetjenester såsom telefoniske hjælpetjenester, skjulte apps, digitale platforme og apoteksnetværk og yde nødfinansiering til støttetjenester, ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at støttetjenesterne har en koordineret tilgang til at identificere udsatte kvinder, til at sikre, at alle disse foranstaltninger er til rådighed og tilgængelige for alle kvinder og piger inden for deres jurisdiktion, herunder kvinder og piger med handicap, uanset deres indvandrerstatus, og til at tilbyde kønsbevidst uddannelse af sundhedspersonale samt politibetjente i frontlinjen og medlemmer af retsvæsenet; opfordrer medlemsstaterne til at dele innovative tiltag og bedste praksis vedrørende bekæmpelse af kønsrelateret vold med henblik på bedre at kunne identificere og fremme effektiv praksis og opfordrer Kommissionen til at fremme denne praksis;

16.  opfordrer på baggrund af pandemien medlemsstaterne til at sikre en koordineret tilgang mellem regeringer og offentlige tjenester, støttefaciliteter og den private sektor og til at ajourføre protokoller for ofre for kønsrelateret vold for at hjælpe dem med at søge hjælp, rapportere forbrydelser og få adgang til sundhedstjenester og for at tilskynde vidner til at anmelde sådanne forbrydelser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-protokol om vold mod kvinder i krisetider og nødsituationer for at forebygge vold mod kvinder og støtte ofre for kønsrelateret vold under nødsituationer som covid-19-pandemien; understreger, at denne protokol bør omfatte væsentlige beskyttelsestjenester for ofre; glæder sig over det tyske formandskabs forslag om at etablere en EU-dækkende telefonisk hjælpetjeneste på alle EU-sprog for ofre for vold i hjemmet og kønsrelateret vold og opfordrer indtrængende Rådet til at støtte dette;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremme oplysnings-, informations- og bevidstgørelseskampagner vedrørende vold i hjemmet og kønsrelateret vold i alle dens former, såsom fysisk vold, sexchikane, onlinevold og seksuel udnyttelse, navnlig i forbindelse med nyligt oprettede forebyggelsesforanstaltninger og fleksible varslingssystemer med henblik på at tilskynde til rapportering i koordination og samarbejde med anerkendte og specialiserede kvindeorganisationer; opfordrer Kommissionen til at arbejde med teknologiplatforme inden for rammerne af retsakten om digitale tjenester for at imødegå ulovlige onlineaktiviteter, herunder onlinevold mod kvinder og piger i alle dens former, eftersom internettet i vid udstrækning siden starten af pandemien er blevet og fortsat vil blive anvendt til arbejde, uddannelse og underholdning;

18.  minder om, at FN's særlige rapportør om vold mod kvinder har bemærket, at covid-19-krisen har illustreret den manglende korrekte gennemførelse af centrale konventioner til beskyttelse og forebyggelse af kønsrelateret vold; opfordrer Rådet til snarest muligt at afslutte EU's ratificering af Istanbulkonventionen på grundlag af en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres og gennemføres hurtigt af alle medlemsstaterne; opfordrer de resterende medlemsstater til at ratificere konventionen hurtigt og afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsrelateret vold og til beskyttelse af ofre, navnlig i krisetider; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til anbefalingerne fra GREVIO og forbedre deres lovgivning for at bringe den i bedre overensstemmelse med Istanbulkonventionens bestemmelser, navnlig hvad angår fælles definitioner af kønsrelaterede voldshandlinger;

19.  opfordrer Rådet til at tilføje vold mod kvinder til listen over strafbare handlinger i EU og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til et direktiv om bekæmpelse af alle former for kønsrelateret vold for at indføre en stærk retlig ramme, koordinere udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, fremme præcis og sammenlignelig dataindsamling, præcist måle omfanget af en sådan vold, overveje muligheden for at udarbejde prognoser og vurdere covid-19's indvirkning på leveringen af væsentlige tjenester til ofre; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemføre en ny EU-undersøgelse om kønsrelateret vold, hvor resultaterne vil blive forelagt i 2023; understreger behovet for at indsamle harmoniserede data om kønsrelateret vold og opfordrer medlemsstaterne til efter anmodning at indsamle og levere de relevante data, bl.a. til Eurostat;

20.  gentager sin stærke støtte til både programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier (CERV); glæder sig over oprettelsen af det nye afsnit om Unionens værdier inden for CERV og understreger, at det bør fokusere på at beskytte, fremme og øge bevidstheden om rettigheder ved at yde finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt, regionalt og tværnationalt plan; minder om Parlamentets holdning til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse programmer; glæder sig over den yderligere bevilling til flagskibsprogrammerne som aftalt i de endelige forhandlinger om FFR for 2021-2027 mellem Parlamentet og Rådet, som CERV-programmet vil drage fordel af; glæder sig over den foreløbige aftale om EU's budget for 2021, som afsætter yderligere 6,6 mio. EUR til CERV-programmet; understreger behovet for tilstrækkelige midler fra disse bevillinger til foranstaltninger, der har til formål at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold under Daphneinitiativets specifikke mål, og glæder sig over den øremærkning, der er vedtaget til dette formål; understreger behovet for, at EU er mere ambitiøst med hensyn til at forsvare vores værdier og yde tilstrækkelige midler til disse aktiviteter ; efterlyser endvidere en hurtig gennemførelse af klare kønsspecifikke foranstaltninger, gennem øremærkning af midler, til at imødekomme kvinders specifikke behov efter krisen, navnlig inden for beskæftigelse, kønsrelateret vold og SRSR, herunder i andre programmer og instrumenter inden for NextGenerationEU og FFR for perioden 2021-2027 i overensstemmelse med den tostrengede tilgang i EU-strategien for ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage højde herfor, når de forelægger nationale covid-19-beredskabsplaner, under behørig hensyntagen til eksisterende foranstaltninger og finansiering og med ligestilling mellem kønnene i centrum for den økonomiske genopretning; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende integration af kønsaspektet og kønsbudgettering i genopretningsforanstaltningerne;

21.  påpeger med stor bekymring krisens indvirkning på LGBTQI+-personer, navnlig unge, hvoraf mange har måttet holde social afstand eller være karantæneramt i fjendtligt indstillede familiemiljøer, hvilket har øget risikoen for at blive udsat for vold i hjemmet og LGBTQI+-fobisk vold; påpeger, at en højere gennemsnitsandel af LGBTQI+-personer er arbejdsløse eller arbejder i usikre job med begrænsede og ustabile økonomiske ressourcer, hvilket resulterer i, at de forbliver i et fjendtligt eller krænkende miljø; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle covid-19-specifikke initiativer vedrørende vold i hjemmet, kønsrelateret vold og seksuel vold også tager højde for den øgede risiko og de specifikke udfordringer, som LGBTQI+-personer står over for, og at støttetjenester for ofre og særlige covid-19-initiativer mod vold i hjemmet udtrykkeligt når ud til LGBTQI+-personer, der er ofre for vold i hjemmet;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv, tilgængelig og prismæssigt overkommelig lægelig og psykologisk støtte af høj kvalitet til ofre for kønsrelateret vold, herunder seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, navnlig i krisetider, hvor en sådan støtte bør betragtes som væsentlig; anmoder Kommissionen om at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre fuld gennemførelse af direktivet om ofres rettigheder(38) med fokus på kønsperspektivet efter dens nylige gennemførelsesrapport(39) og med henblik på at styrke rettighederne for ofre for kønsrelateret vold i den nye strategi for ofres rettigheder;

Covid-19, økonomi, genopretning og ligestilling

23.  opfordrer Kommissionen, Parlamentet og Rådet til at tage hensyn til, at covid-19-krisen i uforholdsmæssig grad påvirker kvinder på det socioøkonomiske område, herunder deres indkomst og beskæftigelsesfrekvens, og vil resultere i endnu mere dybtgående uligheder mellem mænd og kvinder og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og opfordrer dem til at arbejde sammen med medlemsstaterne med henblik på nøje at undersøge og træffe specifikke foranstaltninger til dækning af kvinders og mænds socioøkonomiske behov efter krisen og til at undersøge horisontal og vertikal arbejdsmarkedssegregation i forbindelse med gennemførelsen af programmer inden for EU-budgettet for 2021, den næste FFR og NextGenerationEU og således sikre, at alle programmerne indarbejder kønsperspektivet og kønsbudgettering samt efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser som angivet i Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer til en effektiv gennemførelse og overvågning af strategien; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde et kapitel med målrettede foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene som led i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er udarbejdet i samarbejde med de nationale ligestillingsorganer;

24.  understreger, at der efter krisen vil være behov for at genoverveje spørgsmålet om, hvordan og hvor arbejde skal udføres; understreger, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning eller behovet for at have adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og heller ikke er en erstatning for handicaprelaterede tilpasninger af arbejdspladsen; påpeger, at fleksible arbejdsordninger som aftalt med arbejdsgiverne kan give kvinder og mænd mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra lokale kontorfællesskaber og potentielt kan føre til en bedre balance mellem arbejde og privatliv, hvilket kan føre til langsigtet kønsinkluderende vækst; bemærker, at denne tilgang kan styrke landdistrikterne og infrastrukturen i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til at garantere, at Barcelonamålene opfyldes; opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere ILO's 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190) og gennemføre den sammen med den tilhørende henstilling (nr. 206), der dækker alle steder, hvor der kan forekomme arbejdsrelateret vold og chikane, såsom offentlige og private arbejdspladser, samt arbejdsrelateret kommunikation;

25.  opfordrer Kommissionen til at indsamle opdelte og sammenlignelige data om levering af forskellige typer af omsorgsydelser, herunder børnepasning, pleje af ældre og personer med handicap, og om plejerens køn, alder og beskæftigelsesstatus som led i en undersøgelse af omsorgsforskellen med henblik på at udarbejde en EU-omsorgsstrategi, som anlægger en holistisk og livslang tilgang til pleje under hensyntagen til behovene hos både plejere og dem, der modtager pleje; noterer sig, at strategien skal respektere medlemsstaternes kompetencer og regioner, men bør sigte mod at forbedre samarbejdet og koordineringen på EU-plan gennem relevante initiativer og investeringer, herunder under InvestEU-programmet og genopretnings- og resiliensfaciliteten, til gavn for uformelle og formelle omsorgspersoner og dem, de tager sig af; understreger, at samarbejde og foranstaltninger på EU-plan sammen med en effektiv anvendelse af EU-midler kan bidrage til udviklingen af kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejetjenester;

26.  understreger, at investeringer i pleje er vigtige for at sikre ligestilling mellem kønnene og kvinders økonomiske indflydelse, opbygge modstandsdygtige samfund og forbedre reguleringen af beskæftigelse, social sikring og pensioner i kvindedominerede sektorer og har ligeledes en positiv indvirkning på BNP, da de giver flere kvinder mulighed for at deltage i lønnet arbejde; understreger behovet for at ændre modeller i forbindelse med leveringen af plejeydelser som følge af covid-19-pandemien og hermed forbundne foranstaltninger; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis vedrørende kvaliteten af, adgangen til og den prismæssige overkommelighed af plejeydelser samt de forskellige modeller for plejeydelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for uformelle plejere og til at dele bedste praksis med hensyn til, hvordan medlemsstaterne kan regulere deres arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at imødekomme omsorgspersonernes behov ved pensionering; opfordrer i denne forbindelse til et forslag til Rådets henstilling om social beskyttelse og sociale tjenester for plejere;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde mænd, f.eks. gennem incitamenter, til at benytte sig af fleksible arbejdsordninger, eftersom det i uforholdsmæssig høj grad normalt er kvinder, der benytter sig af sådanne ordninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til straks fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og opfordrer Kommissionen til nøje og systematisk at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af direktivet på årsbasis; opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe mangler i balancen mellem arbejde og privatliv ved at gå videre end de standarder, der er fastsat i direktivet, navnlig i betragtning af nødvendigheden af at imødegå de forhold, som covid-19-foranstaltningerne og deres konsekvenser udstillede med hensyn til medicinske procedurer i faciliteter, herunder børnepasningsfaciliteter;

28.  opfordrer medlemsstaterne til, mens foranstaltningerne til imødegåelse af covid-19-krisen stadig gælder, at indføre en særlig orlovsordning, der ikke kan overføres, og som kompenseres fuldt ud, for omsorgspersoner og arbejdende forældre;

29.  anerkender de enestående udfordringer, som enlige forældre, der i langt overvejende grad (85 %) er kvinder, har stået over for under pandemien og perioden efter krisen som følge af deres mange forskellige arbejdsbyrder, herunder konstante pasningsforpligtelser, samværsordninger, potentielle økonomiske problemer og ensomhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til og nærmere undersøge eneforældrenes specifikke situation, herunder de ekstra byrder med hensyn til arbejde, skolegang og omsorg, adgang til advokater og overholdelse af samværsordninger;

30.  fremhæver betydningen af at øge kvinders deltagelse i økonomien og sikre en mere inklusiv vækst som en del af løsningen på genopretningen efter pandemien, eftersom lige muligheder og større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder kan øge beskæftigelsen, den økonomiske velstand og konkurrenceevnen i EU; opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens retningslinjer for beskæftigelsespolitikker i EU, under behørig hensyntagen til deres nationale arbejdsmarkedsmæssige modeller; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at tage behørig hensyn til arbejdsmarkedssegregation, usikre ansættelsesforhold og løn- og pensionsforskelle med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse gennem skræddersyede politikker;

31.  understreger, at lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd skal være et ledende princip for Kommissionen, Parlamentet og alle medlemsstaterne, når de udformer foranstaltninger som respons på covid-19-krisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde sit tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger om løngennemsigtighed omgående med henblik på effektivt at tackle kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, da økonomiske indikatorer antyder, at disse forskelle bliver stadig større som en følge af pandemien; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje medlemsstaternes bedste praksis under behørig hensyntagen til de særlige forhold for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere direktiv 2006/54/EF;

32.  understreger udfordringerne for husholdnings- og hjemmeplejesektoren og dens arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention 189 om husarbejdere og til at sikre, at sektoren er støtteberettiget til foranstaltninger, der har til formål at mildne krisens finansielle virkninger, således at de kan genoptage deres aktiviteter på passende vilkår; opfordrer medlemsstaterne til at sikre reguleringen af husholdningssektoren;

33.  glæder sig over investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og CRII Plus-pakken, der inddrager samhørighedspolitikken til støtte for de mest udsatte sektorer, og opfordrer også til målrettede foranstaltninger til at håndtere sektorer, som hovedsagelig beskæftiger kvinder; understreger betydningen af Kommissionens instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), der sikrer indkomststøtte til arbejdsløse eller hjemsendte arbejdstagere; understreger behovet for at vurdere disse instrumenters indvirkning på kvinders og mænds situation på EU's arbejdsmarked og tilpasse fremtidige politikker i tråd hermed; understreger behovet for omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for kvinder for at tage hensyn til ændringer på arbejdsmarkedet, der er en følge af covid-19;

34.  opfordrer Kommissionen til at støtte iværksættere, navnlig kvindelige iværksættere, der søger at udvikle og bygge videre på færdigheder eller interesser, der er opnået under covid-19-perioden, bl.a. gennem iværksættermuligheder for mødre, enlige forældre og andre, der i mindre grad beskæftiger sig med iværksættervirksomhed, for at fremme deres økonomiske uafhængighed og forbedre adgangen til og bevidstheden om lån, egenkapitalfinansiering og mikrofinansiering gennem EU-programmer og -fonde, således at krisen bliver en mulighed for at opnå fremskridt gennem tilpasning og omstilling som led i de grønne og digitale økonomier; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på at støtte SMV'er, især SMV'er under ledelse af kvinder, som ofte står over for helt særlige udfordringer, når det gælder adgang til den nødvendige finansiering, og som også vil have behov for betydelig støtte under genopretningsfasen; opfordrer Kommissionen, EIGE og Eurostat til at fremme indsamlingen af data om SMV'er, der ledes af kvinder, selvstændige kvinder og nystartede virksomheder, der ledes af kvinder, og virkningerne af covid-19-pandemien;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kvinders deltagelse i og bidrag til sektoren for kunstig intelligens, sektoren for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og den digitale sektor samt den grønne økonomi; opfordrer til en tilgang på flere niveauer for at tage hånd om den kønsbestemte forskel inden for alle niveauer af digital uddannelse og beskæftigelse med henblik på at bygge bro over den digitale kløft, der blev afsløret, da arbejde og skolegang, ligesom mange tjenester og faciliteter, pludselig blev flyttet til internettet; understreger, at lukningen af den digitale kløft vil øge ligestillingen mellem kønnene, ikke kun med hensyn til arbejdsmarkedet, men også gennem adgang til teknologier inden for den personlige sfære; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i strategien for det indre marked og den digitale dagsorden med henblik på effektivt at imødegå underrepræsentationen af kvinder i vækstsektorer for den fremtidige EU-økonomi; glæder sig over Kommissionens resultattavle for "Women in Digital", der overvåger kvinders deltagelse i den digitale økonomi, brug af internettet, internetbrugerfærdigheder, specialiserede færdigheder og beskæftigelse; understreger, at det er vigtigt at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at træffe velfunderede beslutninger og fastsætte relevante mål, navnlig i betragtning af virkningerne af covid-19;

36.  bemærker, at det er vigtigt at overveje den særlige situation for kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, for at sikre, at de kan få adgang til regeringsstøtte uden forskelsbehandling;

37.  fremhæver udfordringerne for landbrugssektoren og fødevareforsyningen i EU samt kvindernes særlige situation i landdistrikterne; understreger behovet for at bevare det eksisterende tematiske delprogram for kvinder i landdistrikterne gennem den fælles landbrugspolitiks strategiske planer, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; understreger, at dette delprogram søger at fremme kvinders beskæftigelse og kvindelige iværksættere; opfordrer i den forbindelse til, at EU-midlerne øremærkes til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne; opfordrer desuden til overvejelser om kvinders rolle i landdistrikterne med hensyn til at beskytte miljøet og biodiversiteten i henhold til den europæiske grønne pagt; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis vedrørende den erhvervsmæssige status for medhjælpende ægtefæller i landbrugssektoren og anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer herfor;

Covid-19 og intersektionalitet

38.  understreger, at intersektionel og strukturel forskelsbehandling skaber yderligere hindringer og udfordringer og negative socioøkonomiske følger for specifikke grupper af kvinder, og at sikkerheden for, beskyttelsen af og det socioøkonomiske velbefindende hos alle personer derfor skal sikres, og deres specifikke behov imødekommes ved at tage behørig hensyn til en intersektionel tilgang til krisen og foranstaltningerne efter krisen;

39.  fremhæver, at det er vigtigt, at kvinder og piger inddrages i udformningen af tilgængelige og målrettede oplysninger, og at disse oplysninger formidles i alle sammenhænge, navnlig i krisetider;

40.  understreger, at ældre kvinder på grund af en højere forventet levetid og større sandsynlighed for sundhedsproblemer ofte udgør flertallet af beboerne i de langtidsplejefaciliteter(40), der er blevet virushotspots i mange lande på grund af manglende tilstrækkelige ressourcer og manglende tilstrækkelig viden til at garantere beboernes sikkerhed og beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at analysere de forskellige rammer for at yde formel langtidspleje og deres grad af modstandsdygtighed under covid-19-pandemien; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge udbuddet af ældrepleje i både plejeinstitutioner og lokalsamfundsbaserede plejemiljøer, bl.a. gennem døgnhjemmepleje eller indeboende pleje, og til at sikre ældre kvinders velfærd, herunder adgang til pleje og sundhedsydelser og økonomisk uafhængighed; opfordrer Rådet til at opstille mål for ydelse af tilgængelig og prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet svarende til Barcelonamålene;

41.  beklager, at mange kvinder med handicap, herunder dem, der er afhængige af andre med hensyn til daglig pleje, og navnlig dem, som bor i institutioner og andre lukkede miljøer og har store støttebehov, i betydelig grad blev påvirket af pandemien, men ikke var i stand til at få adgang til deres sædvanlige støttenetværk eller opretholde en fysisk afstand og havde vanskeligt ved at få adgang til tjenesteydelser og varer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse støttenetværk betragtes som væsentlige tjenester og er tilstrækkeligt tilpasset omstændighederne, og at der tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, navnlig kvinder og piger, i forbindelse med planlægningsforanstaltninger for fremtidige kriser og nødsituationer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre alle kvinder og piger med handicap deres rettigheder som nedfældet i CRPD, herunder deres ret til en uafhængig tilværelse og adgang til uddannelse, arbejde og beskæftigelse;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre støtte til migrantkvinder og -mænd gennem adgang til kritiske sundhedsplejeydelser under krisen; fremhæver behovet for, at flygtninge- og modtagelsescentre tager behørigt hensyn til kvinders og pigers behov og risici i lyset af de velkendte udfordringer ved social distancering og opretholdelse af hygiejne samt deres sårbarhed over for kønsrelateret vold og stiller tilstrækkelige midler til rådighed for at mindske disse risici;

43.  fremhæver de unikke forhold, der gør sig gældende for kvinder, som oplever hjemløshed, og kvinder i prostitution og deres øgede sårbarhed over for kønsrelateret vold og deres manglende adgang til hygiejne- og sundhedsplejefaciliteter som følge af covid-19-pandemien og de efterfølgende nødforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der leveres tjenester og ydes passende støtte til dem, der befinder sig i usikre situationer, herunder kvinder, der er i risiko for eller lever i fattigdom, og kvinder, der er hjemløse eller sårbare over for social udstødelse; glæder sig over Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som stiller yderligere midler til rådighed med henblik på at håndtere materielle afsavn og social bistand; fremhæver behovet for, at hjemløse og papirløse kvinder skal have adgang til sundhedspleje; bemærker, at der er taget hensyn til disse samfundsgruppers forhold i Kommissionens handlingsplan for integration og inklusion; opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til kvinder, der oplever at være hjemløse, i deres pandemiberedskabsplaner;

44.  fremhæver de yderligere behov hos minoritetsgrupper såsom kvinder med romabaggrund, der står over for en rodfæstet forskelsbehandling og vedvarende krænkelser af deres rettigheder på grund af manglende adgang til grundlæggende infrastruktur, tjenester og information, navnlig under nedlukningen;

45.  understreger den afgørende karakter af støttetjenester for LGBTQI+-personer, herunder støtte til mental sundhed, peer-støttegrupper og hjælpetjenester for ofre for kønsrelateret vold;

46.  beklager tilfældene af fremmedhad og racediskrimination, hvis antal steg i lyset af krisen, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en nultolerancetilgang over for racistiske angreb og til at vedtage en intersektionel tilgang i deres respons, der imødekommer behovene hos marginaliserede befolkningsgrupper, herunder racemæssige og etniske mindretal;

47.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at godkende og gennemføre direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling og garantere, at mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling udryddes i alle EU-medlemsstater;

48.  understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer børns fortsatte adgang til uddannelse med behørig opmærksomhed på grupper fra marginaliserede socioøkonomiske baggrunde, sårbare børn og piger, der er i risiko for eller lever i fattigdom, og som er i større risiko for tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber; understreger behovet for at sikre, at fjernundervisning er fuldt tilgængelig for alle; fremhæver alle unges behov for at have alle de nødvendige ressourcer og al den nødvendige støtte under skolenedlukninger og for at lette deres tilbagevenden til uddannelsessystemet, når krisen er ovre;

Foranstaltninger udadtil

49.  understreger, at den globale karakter af covid-19-pandemien kræver en global indsats; fremhæver kvinders og pigers sårbare stilling i mange dele af verden – navnlig i skrøbelige og konfliktramte stater – i forhold til covid-19, f.eks. på grund af manglende adgang til sundhedspleje, herunder SRSR, sårbarhed over for kønsrelateret vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse og tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber, beskæftigelsesstatus, manglende adgang til uddannelse og ekstrem fattigdom og sult; bemærker, at kvinder i mange partnerlande arbejder i kvindedominerede sektorer såsom beklædningsindustrien og fødevareproduktionen, der er blevet hårdest ramt, hvilket har haft følgevirkninger for deres familiers og lokalsamfunds fattigdomsniveauer og for kvinders og pigers økonomiske uafhængighed og sundhed og sikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at økonomisk støtte til partnerlande med henblik på at håndtere krisen også tildeles til støtte for kvinder og piger; opfordrer til øget støtte til kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer og deres deltagelse på alle beslutningsniveauer; understreger, at der skal gøres alt for at sikre, at en fremtidig vaccine bliver tilgængelig for alle;

50.  glæder sig over den Team Europe-pakke, som Kommissionen har fremlagt for at støtte partnerlande i kampen mod covid-19-pandemien og følgerne heraf, og understreger behovet for en kønssensitiv tilgang og øremærkning af udgifter til ligestilling mellem kønnene i forbindelse med tildelingen af disse midler; understreger behovet for en kønssensitiv tilgang til covid-19 ved gennemførelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III for at tage hensyn til de unikke forhold for kvinder og piger og for at stimulere mulighederne i tiden efter krisen; opfordrer til at fortsætte og at prioritere uddannelse i nødsituationer i denne periode; opfordrer EU og dets medlemsstater til at prioritere global solidaritet ved at opretholde et tilstrækkeligt niveau af finansieringen af den officielle bistand til udviklingslandene og ved at støtte partnerlandenes indsats mod krisen på en omfattende måde; opfordrer EU til at fokusere på at styrke adgangen til sundhedspleje, herunder SRSR, i sin humanitære og udviklingsmæssige indsats over for covid-19-pandemien, den internationale udvikling og den nye kønshandlingsplan III; understreger, at principperne om integration af kønsaspektet og kønsbudgettering bør følges i alle de geografiske og tematiske NDICI-programmer;

51.  opfordrer Kommissionen til at indføre en værdibaseret EU-handelspolitik, som sikrer en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet samt overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene; minder om, at kønsaspektet skal integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at aftalerne skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; minder om, at forhandlinger om handelsaftaler kan udgøre et vigtigt redskab til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse i tredjelande; opfordrer til fremme af og støtte til medtagelsen af specifikke kønskapitler i EU's handels- og investeringsaftaler på grundlag af deres merværdi, idet der tages udgangspunkt i eksisterende internationale eksempler;

52.  opfordrer Kommissionen til at give kvinder og piger en central plads i dens globale indsats og til at inddrage dem fuldt ud, lytte til dem og sætte dem i stand til at være en aktiv del af indsatsen mod pandemien;

Kønsaspektet og genopretning

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at vurdere de kønsspecifikke virkninger og behov, der er opstået som følge af krisen og dens socioøkonomiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte ekstra og målrettede budgetmidler til at hjælpe kvinder med at komme sig efter krisen, herunder i forbindelse med gennemførelsen af genopretningspakken, navnlig inden for beskæftigelse, vold og SRSR, samt til at overvåge disse udgifter og integrere kønsaspektet i alle budget-, politik- og lovgivningsforslag i overensstemmelse med forpligtelserne i strategien for ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelsen mellem klimaændringspolitikkerne, digitale politikker og ligestilling mellem kønnene i sine kommende forslag; understreger, at beredskabsforanstaltninger er den bedste måde at opbygge modstandsdygtighed på i alle områder for fremtidige kriser;

54.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene medtages som en af de politiske prioriteter, der skal håndteres på den kommende konference om Europas fremtid, og til, at EU skal sikre balance mellem kønnene i dets organer og inddrage kvinderettighedsorganisationer og kvindeorganisationer i dets arbejde for at sikre, at der tages hensyn til kvinders behov efter covid-19-pandemien;

55.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at opretholde et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer, navnlig gennem politisk støtte og et tilstrækkeligt finansieringsniveau;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24). (2) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56). (3) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1). (4) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37). (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23). (6) Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1). (8) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025. (11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080. (13) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80. (14) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164. (15) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28. (16) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 34. (17) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6. (18) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60. (19) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49. (20) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14. (21) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 99. (22) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 25. (23) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 35. (24) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 173. (25) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2. (26) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf (27) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/frontline-workers (28) EIGE, ligestillingsindeks, 2019. (29) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/economic-hardship-and-gender (30) Eurofounds covid-19-undersøgelse, 2020. (31) Eurofound, "Closing gender gaps in employment: defending progress and responding to COVID-19 challenges" (2020). (32) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/unpaid-care-and-housework (33) https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/how-will-covid-19-crisis-affect-existing-gender-divides-europe (34) Eurofounds covid-19-undersøgelse, 2020. (35) UN Women, "From Insights to Action: Gender Equality in the wake of COVID-19". (36) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1). (37) COM(2012)0614. (38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57). (39) Kommissionens rapport af 11. maj 2020 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (COM(2020)0188). (40) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/gender-impacts-health