Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, herunder især området "Kvinder og medier",

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om vold og chikane (nr. 190) og ILO's henstilling om vold og chikane (nr. 206), begge fra 2019,

–  der henviser til slutdokumentet af 16. december 2015 fra mødet på højt plan i FN's Generalforsamling om den overordnede revision af gennemførelsen af resultaterne fra verdenstopmødet om informationssamfundet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og midtvejsevalueringen af 10. maj 2017 af dennes gennemførelse med titlen "Et forbundet digitalt indre marked for alle" (COM(2017)0228),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig princip nr. 1, 2, 3 og 20,

–  der henviser til søjle II ("Etablering af de rette betingelser for, at digitale net og tjenester kan blomstre") og søjle III ("Maksimering af vækstpotentialet i vores europæiske økonomi") i Kommissionens strategi for det digitale indre marked,

–  der henviser til strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020),

–  der henviser til Kommissionens studier "ICT for Work: Digital Skills in the Workplace" og "Women in the Digital Age",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 1. oktober 2013 med titlen "Women active in the ICT sector",

–  der henviser til den undersøgelse, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) offentliggjorde den 26. januar 2017 med titlen "Gender and digital agenda",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2018 om kønsligestilling, ungdom og digitalisering,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til udtalelsen af 19. december 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd med titlen "The future of gender equality strategy after 2019: the battles that we win never stay won",

–  der henviser til forpligtelseserklæringen om "Women in Digital" (WID), som blev undertegnet i 2019 af 27 EU-ministre og repræsentanter for medlemsstaterne samt Norge,

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear(3) og navnlig den store koalition for digitale job,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder(5),

–  der henviser til verdenstopmødet om informationssamfundets (WSIS') forum i 2019 om informations- og kommunikationsteknologier til opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til WSIS' forum i 2020 om fremme af digital omstilling og globale partnerskaber: WSIS' aktionslinjer for opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (O-000004/2018 – B8-0010/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor(6),

–  der henviser til sit interparlamentariske udvalgsmøde på den internationale kvindedag 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position i medierne og i IKT,

–  der henviser til den indgående analyse med titlen "Empowering women on the Internet", som blev offentliggjort den 30. oktober 2015 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(7),

–  der henviser til studiet med titlen "The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls", som blev offentliggjort den 15. februar 2018 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(8),

–  der henviser til studiet med titlen "Cyber violence and hate speech online against women", som blev offentliggjort den 16. august 2018 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker(9)

–  der henviser til studiet med titlen "Education and employment of women in science, technology and the digital economy, including AI and its influence on gender equality", som blev offentliggjort den 15. april 2020 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(10),

–  der henviser til undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse", som blev offentliggjort i 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2012 "EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016" (COM(2012)0286) og midtvejsrapporten af 17. oktober 2014 om gennemførelsen heraf (SWD(2014)0318),

–  der henviser til "Women in Digital"-resultattavlen(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0232/2020),

A.  der henviser til, at artikel 8 i TEUF fastsætter, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at piger og kvinder for at opnå kønsligestilling skal have lige adgang til teknologi, digital undervisning og sikker færden online; der henviser til, at det femte verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) henviser til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling, og dette omfatter anvendelsen af teknologi og internettet;

B.  der henviser til, at digitaliseringen har ændret de fleste aspekter af vores liv grundlæggende på måder, der skaber utallige muligheder, men også giver nye udfordringer; der henviser til, at covid-19-krisen og dens eftervirkninger sandsynligvis vil føre til permanente ændringer af livet i Europa, i hvilket digitaliseringen vil få en væsentlig rolle; der henviser til, at digitaliseringens indvirkning på kvinders beskæftigelsesudsigter og konsekvenserne af telearbejde skal undersøges og evalueres; der henviser til, at afbalanceringen af telearbejde, privatliv og omsorgsansvar skaber yderligere pres, og at kvinder derfor udsættes for en øget følelsesmæssig, mental og social byrde; der henviser til, at arbejdsmarkedet som følge af pandemien ser udfordringen med en stor digital omstilling i øjnene;

C.  der henviser til, at kønsstereotyper udgør en alvorlig hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd, bidrager til kønsopdeling inden for uddannelse og beskæftigelse, udvider den kønsbestemte kløft i den digitale sektor yderligere og forhindrer kvinder i at deltage fuldt ud som brugere, innovatorer og skabere; der henviser til, at udbredte stereotyper i højere grad associerer høje åndsevner med mænd end med kvinder, og disse stereotyper understøttes af og påvirker interesserne hos børn helt ned til seksårsalderen, især piger;

D.  der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslører vedvarende kønsskævheder i den digitale sektor;

E.  der henviser til, at data fra Eurostat fra 2018 viste, at omkring 1,3 mio. mennesker var i gang med at studere informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i Den Europæiske Union, og at piger og kvinder for det meste var i mindretal og kun udgjorde 17 % af alle IKT-studerende i EU;

F.  der henviser til , at 73 % af drengene i alderen 15-16 år føler sig trygge ved at bruge digitalt udstyr, som de er mindre fortrolige med, sammenlignet med 63 % af alle piger i samme aldersgruppe(13), som er mindre selvsikre til trods for, at de besidder færdigheder, der kan overgå drengene i digital kunnen;

G.  der henviser til, at kønsstereotyper i høj grad påvirker fagvalget; der henviser til, at meget få teenagepiger i EU's medlemsstater (mindre end 3 %) udtrykker interesse i at arbejde inden for IKT-fagområdet, når de er 30 år gamle(14); der henviser til, at lærere og forældre kan forværre kønsstereotyperne ved at afskrække piger fra at gå efter en karriere inden for IKT; der henviser til, at udryddelse af kønsspecifikke forventninger til erhverv og fremme af kvindelige rollemodeller inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og IKT kan tilskynde piger til at studere IKT;

H.  der henviser til, at kvinder i informations- og kommunikationssektoren tjener 19 % mindre end mænd; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel bidrager direkte til den kønsbestemte pensionsforskel(15); der henviser til, at mænds og kvinders lønniveauer skal være i overensstemmelse med princippet om retfærdighed og lighed;

I.  der henviser til, at kvinder som demografisk gruppe verden over bruger internettet mindre hyppigt end mænd, enten til at installere software eller bruge online-radio og -tv, netbank eller e-handelstjenester;

J.  der henviser til, at der i de seneste år er sket en stigning i antallet af kvinder, der arbejder med cybersikkerhed, men at tallene ikke desto mindre stadig er meget lave, idet kvinder udgør mindre end 20 % af cybersikkerhedsfagfolkene i Europa;

K.  der henviser til, at mere end 90 % af alle job i fremtiden forventes at kræve en vis grad af e-færdigheder og digital kunnen;

L.  der henviser til, at kvinder oftere har svært ved at finde deres plads i IKT-jobsektoren på grund af forskellige barrierer, såsom kønsstereotyper og mandsdominerede arbejdspladser, der mangler diversitet; der henviser til, at der er en betydelig vertikal og horisontal opsplitning i IKT-sektoren, og at kvinder ofte er overkvalificerede til de stillinger, de sidder i; der henviser til, at kun et lille mindretal af kvinder sidder i ledende stillinger inden for softwareudvikling;

M.  der henviser til, at anvendelse og udvikling af programmel er ved at blive nøgleaktiver for den digitale omstilling; der henviser til, at kønskløften i relation til softwareudviklere og -ingeniører er et spørgsmål, der giver anledning til bekymring for så vidt angår kvinders deltagelse i sektoren såvel som til potentielle bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder i AI-applikationer, videospil og legetøj og andre applikationer;

N.  der henviser til, at 14 % af kvinder har været udsat for internetchikane, siden de var 15 år gamle, ifølge FRA's spørgeundersøgelse om vold mod kvinder(16); der henviser til, at der er rapporteret om stor forekomst af seksuel chikane på STEM-uddannelsessteder, herunder i skoler, på universiteter og på arbejdspladser, hvilket yderligere udelukker kvinder fra sektoren; der henviser til, at mange kvinder har været ofre for nye former for seksuel og psykisk chikane online i covid-19-perioden, herunder indtrængen i videosamtaler, stalking eller trusler; der henviser til, at der er et presserende behov for foranstaltninger til at imødegå disse nye former for seksuel og psykisk chikane; der henviser til, at objektivering, hyperseksualisering og udnyttelse af kvinder online, navnlig via internetpornografi, har en ødelæggende indvirkning på udlægningen af seksualitet og på ligestillingen mellem kønnene mere generelt;

O.  der henviser til, at IKT er en sektor med en lav andel af kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at et stort antal kvinder opgiver deres videregående uddannelser, akademiske muligheder og karrierer inden for IKT-sektoren (et fænomen, der kaldes "the leaky pipeline"), hovedsagelig på grund af en dårlig balance mellem arbejdsliv og privatliv, organisatoriske begrænsninger og et mandsdomineret miljø; der henviser til, at det årlige produktivitetstab for den europæiske økonomi, som skyldes, at kvinder forlader deres digitale arbejdspladser for at blive ikkeerhvervsaktive, udgør 16,1 mia. EUR(17);

P.  der henviser til, at IT-sektoren har oplevet en betydelig stigning i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men samtidig er den sektor, som har den højeste procentdel af bestyrelser, der udelukkende består af mænd;

Q.  der henviser til, at digitale kompetencer betyder evnen til at tilegne sig, behandle og formidle digitale oplysninger, og denne evne påvirkes af den sociokulturelle og økonomiske baggrund; der henviser til, at kvinder bruger mere tid på ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde end mænd; der henviser til, at dette begrænser deres fritid, den tid, de kan anvende på lønnet arbejde, eller deres muligheder for at tilegne sig digitale kompetencer og færdigheder inden for internetanvendelse; der henviser til, at foranstaltninger med henblik på at skabe øget bevidsthed, udfordre kønsstereotyper og normer og opnå en bedre omfordeling af ulønnet børnepasning og husligt arbejde ville give mulighed for en større deltagelse af kvinder på de (digitale) arbejdsmarkeder og uddannelser og give dem mulighed for at tilegne sig bedre digitale kompetencer;

R.  der henviser til, at kun en marginal procentdel af venturekapitaludbydere, business angels og investorer er kvinder; der henviser til, at eftersom piger har tendens til at studere færre IKT- og STEM-fag fra grundskolen, gennem gymnasiet og til universitetet, fører dette til, at et betydeligt lavere antal kvinder arbejder inden for disse områder på arbejdsmarkedet og som grundlæggere og ejere af private virksomheder og nystartede virksomheder; der henviser til, at den lavere procentdel af kvinder, der deltager i teknologisektoren, har en direkte indvirkning på alle former for samfundsmæssig udvikling og skaber en innovationsskævhed, som påvirker hvilke typer af innovation og nye teknologier, der stilles til rådighed for forbrugerne;

S.  der henviser til, at tendensen viser et fald i antallet af kvinder, der påbegynder IKT-relaterede videregående uddannelser, i forhold til 2011; der henviser til, at kvinder udgør 17 % af de 8 mio. IKT-specialister, der findes i EU; der henviser til, at hvis flere kvinder trådte ind på det digitale jobmarked, ville sektoren få stor gavn af den uudnyttede talentpulje af færdigheder og forskellighed af perspektiver, hvilket kunne medføre et årligt boost i BNP på 16 mia. EUR til fordel for den europæiske økonomi;

T.  der henviser til, at kun 22 % af AI-fagfolkene i verden er kvinder ifølge Det Verdensøkonomiske Forums rapport om den globale kønsskævhed fra 2018 set i forhold til 78 % mænd, hvilket udgør en kønskløft på 72 %, som mangler at blive lukket; der henviser til, at hver gang der i 2019 blev investeret 100 USD i europæiske teknologivirksomheder, gik 92 USD til oprettelse af teams, som udelukkende bestod af mænd(18);

U.  der henviser til, at digital inklusion betyder, at alle enkeltpersoner og lokalsamfund får adgang til og mulighed for at anvende IKT; der henviser til, at manglende adgang, prismæssig overkommelighed og uddannelse såvel som kønsrelaterede forventninger og sociokulturelle normer, mindre deltagelse i STEM- og IKT-uddannelser, den begrænsede anvendelse af digitale værktøjer og mindre aktivitet på sociale platforme som følge af onlinevold mod piger og kvinder alle er faktorer, som udelukker sidstnævnte fra digital inklusion; der henviser til, at dimensionen kønsorienteret digital inklusion skal være en del af alle EU-initiativer og -investeringer i relation til IKT og digitalisering;

V.  der henviser til, at digital finansiel inklusion betyder digital adgang til og anvendelse af formelle finansielle tjenesteydelser, som er behovstilpassede og leveres på en ansvarlig måde til en overkommelig pris; der henviser til, at lovgivning og normer, der kan underminere kvinders ret til at deltage i arbejdsstyrken, have rådighed over aktiver, etablere og tilgå finansiering med henblik på at skabe vækst i formelle virksomheder og træffe deres egne økonomiske beslutninger, er de primære årsager til kvinders økonomiske udstødelse; der henviser til, at omkring 1 mia. kvinder stadig ikke har adgang til formelle finansielle tjenesteydelser på grund af manglende adgang til identifikationsdokumenter, mobiltelefoner, digitale færdigheder og manglende finansiel viden samt på grund af uhensigtsmæssige produkter; der henviser til, at bedre adgang til og anvendelse af ansvarlige digitale finansielle tjenesteydelser kan hjælpe kvinder til at opbygge økonomisk magt og økonomisk uafhængighed;

W.  der henviser til, at kvinders evne til at tilgå og anvende digitale teknologier påvirkes af mange faktorer, herunder investeringer, regler og konkurrence; der henviser til, at kvinder og piger i landdistrikter og svært tilgængelige regioner oplever udfordringer og begrænsninger med hensyn til at få adgang til internettet og digitale teknologier og infrastruktur, hvilket forhindrer dem i at kunne udnytte den moderne teknologis potentiale fuldt ud; der henviser til, at kvinder og piger i landdistrikter normalt er beskæftiget i landbruget, særligt i udviklingslandene, og at deres arbejde ofte er ulønnet og usikkert, hvilket fører til, at de bor i teknologifattige miljøer, og til vanskeligheder med adgangen til digitale teknologier;

Generelle bemærkninger

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe foranstaltningerne med henblik på at fremme den digitale omstilling på linje med Unionens mål om ligestilling mellem kønnene; understreger, at den digitale omstilling ikke bør lade nogen i stikken; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme kvinders deltagelse i den digitale økonomi og i informationssamfundet, som er medtaget i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025; opfordrer Kommissionen til fortsat at gøre noget ved den alvorlige kønsbestemte kløft inden for IKT-sektoren i forbindelse med den digitale dagsorden, den europæiske digitale strategi og alle andre politikker og initiativer vedrørende digitaliseringsfærdigheder og uddannelse ved hjælp af konkrete foranstaltninger, som specifikt er rettet mod at øge kvinders og pigers deltagelse i sektoren; understreger, at det kan have en vigtig indvirkning på bekæmpelsen af kønsbestemte uligheder, stereotyper og forskelsbehandling, forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet og deres arbejdsvilkår samt tackle den kønsbestemte lønforskel, hvis kvinders deltagelse i den digitale sektor øges; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde passende finansiering til programmer, der har til formål at tiltrække flere piger og kvinder til at studere og arbejde inden for STEM-fagene, til at oprette iværksætterprogrammer, som finansierer kvinder og piger, der starter teknologiprojekter eller nye virksomheder, til at udvikle strategier, der tager sigte på at øge pigers og kvinders digitale inklusion og digitale finansielle inklusion på områder, der vedrører STEM, kunstig intelligens og forsknings- og innovationssektoren, og til at anlægge en tilgang med flere lag til at tackle kønsskævheden på alle niveauer inden for uddannelse og beskæftigelse i den digitale sektor;

2.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til lige muligheder for kvinder og mænd og til den kønsbestemte digitale kløft, når der forhandles om programmer inden for den næste flerårige finansielle ramme samt fonde og lån under genopretningsplanen, og til at skabe øget bevidsthed om disse mekanismer blandt kvinder; understreger, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering med målbare indikatorer bør indgå i politikker, som understøtter IKT-udvikling; opfordrer Kommissionen til at sikre integration af kønsaspektet i retsakten om digitale tjenester og alle kommende forslag relateret til den digitale verden;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse af forpligtelseserklæringen om "Women in Digital"; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af medlemsstaternes tværsektorielle nationale planer for kvinder på det digitale område;

Uddannelse

4.  fremhæver betydningen af at sikre integration af kønsaspektet i digital undervisning på alle niveauer, herunder undervisning i fritiden, uformel og ikkeformel undervisning, også for undervisningspersonale; opfordrer til specifikke strategier for forskellige aldersgrupper;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne såvel som udviklere, virksomheder og universiteter til at gøre noget ved den kønsbestemte kløft i IKT-sektoren og samarbejde om at finde løsninger og udveksle bedste praksis vedrørende bedre inklusion af piger i fag, der er relevante for digital undervisning fra en ung alder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle, støtte og gennemføre de foranstaltninger, der fremmes af FN og dets organisationer;

6.  opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmålet om det lave antal kvinder, der deltager i IKT-studier og -karrierer, indgående og sikre et stærkt kønsperspektiv i programmet for det digitale Europa og i den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse, herunder adgang til digitalt udstyr til en overkommelig pris; opfordrer uddannelsesinstitutioner til at medtage en kønskomponent i alle STEM- og IKT-relaterede undervisningsplaner, uddannelsesmaterialer og undervisningsmetoder fra en tidlig alder for at tilskynde piger til at tage matematik, programmering, IKT-undervisning og naturvidenskabelige fag i skolerne og læse videre inden for dem; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer om at vurdere og ændre IKT-uddannelsesformaterne;

7.  understreger betydningen af, at kvinder og piger er med til at forme deres egen fremtid inden for STEM-fagene, og af, at IKT bliver en integreret del af undervisningen i førskolemiljøet og grundskolen, således at skadelige kønsrollestereotyper for piger og drenge afskaffes;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til kønsperspektivet ved udviklingen af politikker for digital uddannelse for at gøre det muligt for både mandlige og kvindelige studerende at gå fremtidens udfordringer i møde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette mentorordninger med kvindelige rollemodeller inden for IKT på alle uddannelsesniveauer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oplysningskampagner rettet mod både studerende og deres forældre med henblik at bekæmpe kønsstereotyper i skoleprojekter og jobsammenhænge; understreger, at det er vigtigt at kreditere kvinder for deres arbejde, så piger ikke kun ser mandenavne i videnskabelige bøger, men også har kvindelige rollemodeller;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte livslang læring for at lette kvinders erhvervsmæssige omstilling til IKT-relaterede stillinger samt uddannelse og ordninger til fremme af pigers og kvinders e-færdigheder, opkvalificering og omskoling; understreger, at Rådets henstilling om erhvervsuddannelse og den ajourførte dagsorden for færdigheder i Europa skal sikre et kønsperspektiv;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker og foranstaltninger til imødegåelse af fænomenet "the leaky pipeline";

11.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene bliver en konsekvent og strukturel del af EU's fremtidige ungdomsstrategi og -politikker;

Beskæftigelse og iværksætterkultur

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i national ret og opfordrer Kommissionen til at overvåge direktivet effektivt for at sikre, at begge forældre kan få gavn af fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov; tilskynder medlemsstaterne til at betragte IKT som et middel til at fremme balancen mellem arbejds‑ og privatliv samt til at holde øje med tendenserne på arbejdsmarkedet, herunder i den digitale sektor, for om nødvendigt at tilpasse deres allerede eksisterende foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejds‑ og privatliv og for at fremme og styrke deres ordninger med sigte på at opnå en ligelig fordeling af omsorgsansvar; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker, der er orienteret mod situationen for selvstændige erhvervsdrivende, navnlig kvindelige iværksættere i IKT-sektoren og den digitale sektor, og deres behov for adgang til socialsikringsordninger, barselsorlov og børnepasning; påpeger, at telearbejde gør det muligt for kvinder at arbejde hjemmefra og har potentiale til at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker imidlertid, at det skal overvåges og reguleres ordentligt af medlemsstaterne;

13.  understreger, at den kønsbestemte lønforskel har en negativ indvirkning på socialsikringsydelser og på den kønsbestemte pensionsforskel for kvinder, også i den digitale sektor; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed inden udgangen af 2020, idet der tages behørigt hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for Europas små og mellemstore virksomheder, og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller, der findes i EU, med henblik på effektivt at tackle kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og fattigdom blandt ældre;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i virksomheder i IKT-sektoren og relaterede sektorer og i den digitale økonomi og til at vedtage horisontale politikker med henblik på at mindske kønsskævheden i den digitale økonomi gennem målrettede foranstaltninger, herunder EU-midler til finansiering af kvindeledede projekter i den digitale sektor, fremme af deltagelse af et minimumsantal af kvindelige forskere i IKT-projekter, uddannelseskurser for HR-afdelinger om "ubevidste kønsdiskriminerende skævheder" for at fremme kønsbalancerede ansættelser, udformning af priser og incitamentsordninger for virksomheder og organisationer, som aktivt implementerer kønsneutrale politikker knyttet til målbare mål, fremme af integration af kønsaspektet i virksomheders strategier inden for produktion, udformning og markedsføring af IKT-produkter, årsberetninger om diversitet og kønsbestemte lønforskelle i virksomhederne, offentlige indkøbspolitikker og/eller retningslinjer om indkøb af IKT-tjenester fra udbydere, der sørger for kønsbalance ved sammensætningen af deres virksomheder og bestyrelser, fremme af fordeling af EU-midler til virksomheder, der tager hensyn til ligestillingskriterier, samt tilskyndelse til gennemførelse af planer og protokoller for ligestilling mellem kønnene med henblik på at forbedre og overvåge virksomhedernes resultater med hensyn til kvinders deltagelse, bl.a. på chef‑ og ledelsesniveau, og mentorprogrammer;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at vurdere årsagerne til og de faktorer, der fører til en høj frafaldsprocent for kvinder i digitale karrierer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere den indvirkning, som manglen på balance mellem arbejds‑ og privatliv har på kvinders muligheder for at deltage i den opkvalificering, der er nødvendig for at opretholde det fornødne kompetenceniveau i IKT-sektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle mekanismer og programmer til at integrere kvinder og piger i uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesinitiativer i den digitale sektor, uanset deres retlige indvandrerstatus;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvinders iværksætteri og engagement i innovation og øge finansieringsmulighederne for kvindelige iværksættere og nystartede digitale virksomheder drevet af kvinder samt til at forbedre adgangen til eksisterende midler, så de har lige muligheder for at konkurrere på det digitale indre marked, og tilskynde en mere kønsbalanceret sammensætning af finansieringsinstitutterne;

17.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke finansieringen af forskning i kønsrelaterede spørgsmål inden for IKT;

18.  mener, at det er yderst relevant at få flere kvindelige rollemodeller og at øge antallet af kvinder i lederstillinger i IKT-sektoren; opfordrer mandlige rollemodeller til at slå til lyd for ligestilling mellem kønnene inden for den digitale økonomi; understreger, at virksomhederne i IKT-sektoren er nødt til at indføre en HR-praksis, der fremmer diversitet, f.eks. ligelig kønsfordeling i lederstillinger på mellemleder- og toplederniveau og i selskabsbestyrelser; glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at tilskynde til vedtagelse af forslaget fra 2012 til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer), og opfordrer indtrængende Rådet til at ophæve blokeringen og vedtage det;

Kultursektoren, mediesektoren og den audiovisuelle sektor

19.  fremhæver kultur‑, medie‑ og reklamesektorens og den audiovisuelle sektors indvirkning på udviklingen og forstærkningen af kønsstereotyper og fremme af normative og kulturelle barrierer, som gengives via det sprog og de billeder, der formidles;

20.  opfordrer de audiovisuelle medier og medieindustrien til i stigende grad at portrættere kvinder i STEM- og IKT-relaterede erhverv og præsentere skildringer af diversiteten i og mulighederne inden for STEM og IKT; opfordrer medieerhvervene til at inkludere kvinder i debatpaneler, avisartikler og andre rum, hvor den offentlige mening og diskurs om teknologiske emner formes;

21.  minder om, at det er vigtigt at udrydde bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder fra algoritmer, AI-applikationer, videospil og legetøj, som foreviger skadelige kønsstereotyper og fører til mindre deltagelse af kvinder på det digitale område og inden for kunstig intelligens og IKT; understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved innovationsskævheden inden for IKT-sektoren, som betyder, at designere og udviklere af tjenester, software og brugerapplikationer primært er mænd, og brugerne primært er kvinder;

Styrkelse af kvinders aktive medborgerskab og politiske og økonomiske indflydelse

22.  understreger, at IKT i høj grad kan øge kvinders mulighed for at deltage i valgprocesser, offentlige høringer, undersøgelser og debatter og for at organisere sig og slå til lyd for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage kønsaspektet i betragtning i forbindelse med udformningen af e-forvaltningsinitiativer; fremhæver effektiviteten af at anvende internettet til kampagner, fora og fremme af kvindelige rollemodellers synlighed;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde konstruktivt med og støtte digitale civilsamfundsorganisationer og tilskynde sådanne organisationer til at engagere sig i internetforvaltning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at arbejde tæt sammen med og inddrage kvinder og kvindeorganisationer for bedre at kunne reagere på og afhjælpe de problemer, der findes i kvinders og pigers dagligdag, når de udformer og gennemfører offentlige teknologipolitikker, og for at fremme kvinders økonomiske og digitale inklusion;

24.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at organisere bevidstgørelses-, uddannelses- og kønsmainstreamingkampagner for at sætte fokus på betydningen af IKT-færdigheder for styrkelsen af kvinders økonomiske indflydelse og status;

25.  mener, at kvinder skal tilskyndes til at spille en vigtigere rolle i design, udvikling, opbygning og vedligeholdelse af intelligente små og store byer;

Dataindsamling

26.  glæder sig over oprettelsen af "Women in Digital"-resultattavlen som en integreret del af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) samt over de fire nye indikatorer, som EIGE foreslog i sin rapport fra 2018 med titlen "Gender equality and youth: opportunities and risks of digitalisation";

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt platforme og virksomheder til at indsamle sammenlignelige køns- og aldersopdelte data om anvendelsen af IKT og til at foreslå initiativer, herunder forskning, med henblik på at forstå og sætte ind over for de grundlæggende årsager til den kønsbestemte digitale kløft; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle og anvende eksisterende kønsopdelte data til at fremme mere forskning i interaktionen mellem de forskellige faktorer, der vanskeliggør den digitale inklusion af kvinder og piger; understreger, at harmoniseret dataindsamling letter medlemsstaternes sammenligning og udveksling af data og eksempler på bedste praksis;

Bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold

28.  anerkender med stor bekymring stigningen i antallet af digitale forbrydelser og tilfælde af intimidering, mobning, "doxing", chikane og vold mod kvinder i den digitale verden; fremhæver betydningen af digitale færdigheder og mediekendskab, cyberhygiejne og cybersikkerhed; efterlyser midler og kampagner til at øge bevidstheden og oplyse kvinder om, hvordan de kan sikre deres konti og kommunikation for at beskytte sig selv online, og om respektfuld social kommunikation på internettet for at advare kvinder om potentielle chikanører eller gerningsmænd samt oplyse dem om, hvordan de kan søge hjælp, hvis de udsættes for en sådan hændelse; mener, at sådanne kampagner bør bekæmpe kønsbaseret vold og kønsstereotyper, uddanne mænd i, hvordan de skal opføre sig over for kvinder på internettet, og sikre kvinders fortsatte ytringsfrihed og meningsfulde deltagelse i den offentlige debat; mener desuden, at virksomheder og udviklere bør sætte ind over for kønsbaseret vold og misbrug på internettet på deres infrastrukturer ved hjælp af effektive indberetnings- og suspensionsmekanismer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indberetningskanaler og støtte udviklingen af uddannelsesværktøjer for politiet, retssystemet og informations- og kommunikationsteknologisektoren for at sætte de retshåndhævende myndigheder i stand til effektivt at efterforske og retsforfølge ondsindede angribere og støtte ofrene for chikane og vold på internettet;

29.  opfordrer EU's institutioner, agenturer og organer samt medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder til at samarbejde og tage konkrete skridt til at koordinere deres indsats for at bekæmpe brugen af IKT til at begå kriminalitet, herunder online seksuel chikane og menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, og til at indsamle kønsopdelte data om kønsbaseret vold på internettet; bifalder Kommissionens bebudelse af en undersøgelse om kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiering til udvikling af AI-løsninger, der forebygger og bekæmper cybervold og seksuel chikane på internettet, udnyttelse af kvinder og piger og chikane på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres strafferet for at sikre, at nye former for digital vold defineres, anerkendes og kriminaliseres, og til at ratificere ILO's konvention om vold og chikane fra 2019, som bl.a. finder anvendelse på arbejdsrelateret kommunikation;

30.  finder det helt afgørende for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene at skabe omfattende alderssvarende seksual- og samlivsundervisning, der omfatter bekæmpelse af cybervold og seksuel chikane på internettet og bekæmpelse af objektivisering, hyperseksualisering og seksuel udnyttelse af kvinder på internettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage politikker og foranstaltninger for at gøre noget ved forekomsten af seksuel chikane på STEM-uddannelsesinstitutioner og ‑skoler og inden for IKT-sektoren; opfordrer arbejdsgiverne til at tilpasse HR-tiltag med henblik på at tackle både gamle og nye former for chikane på internettet med obligatoriske uddannelseskurser og alarmnumre til ofre;

31.  opfordrer til yderligere retligt bindende foranstaltninger samt til et direktiv til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, herunder cybervold, som ofte er rettet mod kvinder, f.eks. offentlige personer, politikere og aktivister, og hadefuld tale mod kvinder online; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det kommende forslag til en ny retsakt om digitale tjenester og den nye ramme for samarbejde mellem internetplatforme kommer ind på onlineplatformes ansvar for så vidt angår brugerudbredt hadefuld tale og andet skadeligt, krænkende og sexistisk indhold for at beskytte kvinders sikkerhed online; opfordrer Kommissionen til at udvikle harmoniserede retlige definitioner af cybervold og en ny adfærdskodeks for onlineplatforme til bekæmpelse af kønsbaseret vold på internettet;

Nye områder

32.  opfordrer nationale offentlige myndigheder og EU-institutionerne til at samarbejde med den private sektor med henblik på at udarbejde rollemodelkampagner for hele Europa, som opfordrer yngre erhvervskvinder til at vælge et erhverv inden for cybersikkerhed, hvilket ville reducere kompetencekløften betydeligt, sætte skub i økonomien og forbedre den generelle robusthed i cybersikkerhedsbranchen i Europa;

33.  fremhæver behovet for yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at sikre, at AI respekterer principperne og værdierne ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling som nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

34.  understreger, at der er behov for en dybere forståelse fra et kønsrelateret synspunkt af nye områder, såsom algoritmebaseret beslutningstagning, blockchainteknologi og kryptovaluta og dataovervågning, og for at fastlægge strategier til håndtering af disse;

Ligestilling mellem kønnene i udviklingspolitikker

35.  udtrykker bekymring over muligheden for en forøgelse af den kønsbestemte digitale kløft i udviklingslande og ‑regioner under den nuværende krise; fremhæver betydningen af at fremme kvinders og pigers digitale færdigheder, digital adgang og digital prisoverkommelighed som redskaber til at opnå ligestilling i udviklingsstrategier; understreger, at det er nødvendigt at kanalisere udviklingsmidler ind i fremme af digital uddannelse for piger og kvinder og støtte kvindeledede projekter i den digitale sektor, navnlig projekter med sociale virkninger;

36.  minder om, at personer med handicap, etniske grupper og minoritetsgrupper, kvinder fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, ældre kvinder, kvinder i landdistrikter samt kvindelige flygtninge og migranter kan have problemer med at få adgang til digitale tjenester og relaterede infrastrukturer; understreger vigtigheden af en intersektionel tilgang til alle initiativer vedrørende integration af kønsaspektet i relation til at skabe bedre adgang til og anvendelse af digitale tjenester og uddannelse samt beskæftigelse i den digitale økonomi og samfund for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den digitale udstødelse af alle sårbare grupper i samfundet og gøre IKT-uddannelse tilgængelig for dem ved at tilpasse undervisningsmetoder og tidsplaner for at tage hensyn til de forskellige faktorer, der er afgørende for kvinders adgang til uddannelse;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75. (2) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18. (3) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120. (4) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 56. (5) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 44. (6) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28. (7) Indgående analyse – "Empowering women on the Internet", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 30. oktober 2015. (8) Studie – "The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. februar 2018. (9) Studie – "Cyber violence and hate speech online against women" (onlinevold og hadefuld tale på internettet mod kvinder), Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 16. august 2018. (10) Studie – "Education and employment of women in science, technology and the digital economy, including AI and its influence on gender equality", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. april 2020. (11) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1. (12) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/women-digital-scoreboard (13) EIGE-indikator 6. Kilde: EIGE's faktablad med titlen "Ligestilling og digitalisering i Den Europæiske Union", som blev offentliggjort den 11. oktober 2018. (14) EIGE's faktablad med titlen "Ligestilling og digitalisering i Den Europæiske Union", som blev offentliggjort den 11. oktober 2018. (15) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/women-ict (16) FRA-undersøgelse – https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf (17) Kommissionens undersøgelse med titlen "Women in the Digital Age" (2018). (18) https://2019.stateofeuropeantech.com/chapter/diversity-inclusion/article/state-di-european-tech/