Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2864(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0115/2021

Indgivne tekster :

B9-0115/2021

Forhandlinger :

PV 08/02/2021 - 20
CRE 08/02/2021 - 20

Afstemninger :

PV 09/02/2021 - 14
PV 10/02/2021 - 3

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0045

Vedtagne tekster
PDF 151kWORD 51k
Onsdag den 10. februar 2021 - Bruxelles
Covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt
P9_TA(2021)0045B9-0115/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt (2020/2864(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og til protokollen (nr. 2) til traktaterne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(1),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2020 om rettigheder for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres familier under covid-19-krisen(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om ungdomsgarantien(4),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19(5),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt (O-000074/2020 — B9‑0005/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til beslutningsforslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

A.  der henviser til , at den igangværende covid-19-pandemi ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation(6) rammer unge uforholdsmæssigt hårdt og sandsynligvis vil få alvorlige negative og langvarige konsekvenser for deres økonomiske situation, sundhed og trivsel, herunder i form af tabte uddannelses-, volontør- og praktikmuligheder på et afgørende stadium i deres udvikling;

B.  der henviser til, at covid-19-pandemiens indvirkning på gennemførelsen af EU's ungdoms- og uddannelsesprogrammer, på ungdomsarbejde og frivilligt arbejde, på de nationale uddannelsessystemer, på beskæftigelse og indkomst og på borgerlige frihedsrettigheder forværrer ulighederne, som det fremgår af OECD's statistikker, der viser, at kun omkring halvdelen af skoleeleverne har adgang til hele eller det meste af pensum på trods af landenes bestræbelser på at tilbyde onlinelæringsløsninger; der henviser til, at denne situation forværrer konsekvenserne af den digitale kløft og hindrer udviklingen af de nødvendige digitale færdigheder, samtidig med at adgang til skolernes pensum ikke altid betyder, at elever med vanskeligheder er i stand til at lære;

C.  der henviser til, at unge mennesker har spillet en central rolle i solidaritetsmotiverede aktiviteter for at opfylde deres lokalsamfunds behov i lyset af covid-19-pandemien, lige fra ledelse af oplysningskampagner til frontlinjearbejde som en del af Det Europæiske Solidaritetskorps og andre frivillige initiativer;

D.  der henviser til, at pandemiens negative virkninger er så vidtrækkende, at de har bidraget yderligere til at indskrænke civilsamfundets råderum i medlemsstaterne i hele Europa, idet mange ungdoms- og idrætsorganisationer er i fare for at måtte lukke, hvilket vil have en negativ indvirkning på de etablerede strukturer for europæisk og internationalt samarbejde og i væsentlig grad begrænse borgerengagementet;

E.  der henviser til, at de psykosociale virkninger af covid-19 går ud over de unges mentale sundhed og sociale evner på såvel kort som lang sigt; der henviser til, at manglen på fritidsaktiviteter og de sociale begrænsninger har en uforholdsmæssig stor indvirkning på børn og unge med handicap;

F.  der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en ødelæggende indvirkning på sport og idræt og hertil knyttede sektorer og erhverv; der henviser til, at den økonomiske indvirkning på professionel sport har været enorm, da indtægterne er faldet drastisk, fordi talrige begivenheder på alle niveauer har måttet aflyses eller afholdes uden tilskuere;

G.  der henviser til, at pandemiens fortsatte indvirkning på halvprofessionel sport samt breddeidræt og fritidsaktiviteter er ødelæggende, og at mange idrætsklubber, som fungerer på amatørbasis og for det meste drives af frivillige og derfor ikke har nogen økonomiske reserver, er truet på deres overlevelse;

H.  der henviser til, at covid-19-pandemiens restriktioner og manglen på tilstrækkelige muligheder for regelmæssig træning og udøvelse inden for fysisk kontaktsport er skadelige for atleternes fremgang og udvikling;

I.  der henviser til, at sport og idræt er en vigtig økonomisk sektor, der bidrager med 2,12 % af det samlede BNP og 2,72 % af den samlede beskæftigelse i EU og tegner sig for ca. 5,67 mio. arbejdspladser;

J.  der henviser til, at sport og idræt opfylder vigtige samfundsmæssige funktioner, f.eks. ved at fremme social inklusion, integration, samhørighed og værdier såsom gensidig respekt og forståelse, solidaritet, mangfoldighed og ligestilling, herunder mellem kønnene; der henviser til, at sport og idræt og dermed forbundne frivillige aktiviteter kan forbedre unges fysiske og mentale sundhed og navnlig unges beskæftigelsesegnethed samt hjælpe med at styre unge væk fra inddragelse i vold, herunder kønsbaseret vold, kriminalitet og narkotikamisbrug;

Ungdom

1.  er bekymret over, at ungdomsbeskæftigelsen på grund af ungdomsarbejdsmarkedets særlige følsomhed over for økonomiske konjunkturer og økonomiske kriser er hårdere ramt af konsekvenserne af den nuværende pandemi, hvilket forstærker de negative tendenser i en sektor, der i vid udstrækning er præget af ustabile, lavtlønnede deltidsjob med svagere retsbeskyttelse og socialsikringsstandarder;

2.  understreger den særligt akutte indvirkning, som den nuværende pandemi har haft på unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og fremhæver behovet for at tackle de problemer, som unge fra sårbare grupper står over for; understreger behovet for at tage hensyn til de betydelige kønsskævheder, der gør sig gældende i andelen af NEET'er;

3.  understreger, at arbejdskraftintensive sektorer, der ofte er kendetegnet ved lave lønninger, såsom engros- og detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen samt turisme, som typisk beskæftiger lavt uddannede unge arbejdstagere og arbejdende studerende, er hårdest ramt; bemærker, at arbejdsløsheden og fattigdommen blandt unge er steget støt siden pandemiudbruddet; anser det for sandsynligt, at ungdomsarbejdsløsheden vil stige yderligere på kort sigt og måske på længere sigt vil forblive over niveauet fra før pandemien;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at modvirke de katastrofale følger for ungdomsbeskæftigelsen, herunder gennem makroøkonomiske (finans- og pengepolitiske) tiltag, der kanaliserer flere offentlige midler i retning af løntilskud til ansættelse eller ungdomsgarantier til støtte for skræddersyede ordninger for fastholdelse og skabelse af job og til opkvalificering og omskoling af unge samt investeringer i økonomiske sektorer, der har potentiale til at absorbere unge jobsøgende, ved at tilbyde kvalitetsjob og anstændige arbejds- og aflønningsvilkår;

5.  minder om den rolle, som frivilligt arbejde spiller for udviklingen af livs- og arbejdsfærdigheder hos unge; mener, at frivilligt arbejde med økonomisk støtte har potentiale til at hjælpe arbejdsløse unge med at modstå det økonomiske chok fra covid-19-krisen og samtidig bidrage til samfundet og opnå værdifuld erfaring, der letter deres overgang til normal beskæftigelse på lang sigt; mener, at det europæiske solidaritetskorps kan hjælpe unge europæere med at udvide deres muligheder ud over deres lokale virkelighed; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed og ensartede retningslinjer for gennemførelsen af programmer i krisesituationer og fjerne hindringer for deltagelse, der bl.a. skyldes manglende fleksibilitet eller nedskæringer i finansieringen, øgede restriktioner for udstedelse af visum til frivillige fra partnerlande og manglende sikring af unges retlige status som frivillige;

6.  understreger, at uformel og ikke-formel læring, kunst og sport og idræt samt frivillige og sociale aktiviteter har afgørende betydning for at fremme unges deltagelse og sociale samhørighed som værktøjer, der kan have en enorm indvirkning på lokalsamfund og kan bidrage til at håndtere mange af de samfundsmæssige udfordringer, der gør sig gældende i dag;

7.  fremhæver, at Det Europæiske Råd i den aftale, det indgik den 21. juli 2020, burde have været mere ambitiøst i sin støtte til de unge generationer – Europas fremtid – ikke mindst ved at afsætte et større støtte til unge i genopretningsplanerne, herunder øremærke 10 % til uddannelse og 20 % til den europæiske digitale strategi og gennemførelsen af et digitalt indre marked; understreger i denne forbindelse, at sektorprogrammer, der har direkte fokus på unge, såsom Erasmus +, Det Europæiske Solidaritetskorps, ungdomsgarantien og børnegarantien, eller som har potentiale til at fremme overgangen til et mere retfærdigt og socialt og miljømæssigt bæredygtigt Europa, skal mobiliseres på en sådan måde, at de kan udnytte deres fulde potentiale, da de ellers risikerer at gå glip af deres ambitiøse mål, hvilket ville være en bitter skuffelse for de unge og kommende generationer;

8.  understreger, at den aktuelle pandemi har forværret den digitale kløft i EU, og fremhæver derfor det presserende behov for at fremme digitale færdigheder for alle og tilskynde til udbredt brug, anerkendelse og validering af alternativer, herunder uformelle og ikkeformelle læringsmuligheder såsom online og digital læring og uddannelse; opfordrer navnlig til et stærkt fokus på og støtte til unge lærende, der har oplevet et indkomsttab inden for teknisk uddannelse, vekseluddannelse og erhvervsuddannelse, og til udvikling og udstrakt brug af digitale værktøjer, undervisnings- og læringsmaterialer og -indhold af høj kvalitet med henblik på at forhindre folk i at droppe ud af uddannelsessystemet og sikre en gnidningsløs og effektiv overgang fra skole til arbejdsliv; understreger, at det uanset den konkrete covid-19-baggrund er vigtigt at opretholde fremmødeundervisning for at sikre, at ingen lades i stikken , navnlig mindre børn, sårbare grupper og unge fra vanskelige socioøkonomiske baggrunde uden teknologiske midler eller færdigheder;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i digitale løsninger og kompetencer med henblik på udvikling af praktiske færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, give alle adgang til digitale færdigheder og fremme udviklingen af uafhængige, flersprogede, inkluderende og gratis onlinelæringsværktøjer med henblik på at forbedre det generelle niveau af digitale færdigheder og kompetencer som led i gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027); understreger behovet for at udvikle kompetencer blandt lærere, trænere, skoleledere, forældre og ledere med henblik på at forbedre udbuddet af onlineundervisning, fjernundervisning og blandet læring med særligt fokus på kompetenceudviklingsprogrammer;

10.  er bekymret over, at covid-19-krisen har skabt øget angst og frygt blandt unge, hvilket risikerer at få en betydelig indvirkning på deres liv og deres overgang fra skole til arbejdsliv; opfordrer til større brug af skræddersyede mentale sundhedstjenester, psykosocial støtte og sportsaktiviteter, enten som enkeltstående eller modulære foranstaltninger, og til øget støtte til mental trivsel på uddannelses- og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at pandemien ikke giver langvarige psykiske men; fremhæver pandemiens indvirkning på unge med handicap og unge, der bor i landdistrikter og yderområder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på denne gruppes behov ved at tilpasse de tilgængelige støtteforanstaltninger og -tjenester;

11.  opfordrer til en rettighedsbaseret tilgang, der bygger på principperne om ikke-forskelsbehandling og lighed, til de forskellige politikker med henblik på at tackle de mange former for forskelsbehandling, som unge udsættes for under covid-19-krisen, og minder Kommissionen og medlemsstaterne om behovet for en særlig tilgang til at støtte og beskytte sårbare grupper såsom unge med handicap, unge fra dårligt stillede miljøer og i fare for vold i hjemmet, unge migranter og flygtninge samt unge medlemmer af LGTBIQ+-samfundet; understreger betydningen af fri adgang til kvalitetsoplysninger om covid-19-pandemien som helhed, der er tilpasset de unges behov;

12.  påpeger, at aktiviteter inden for idræt og ungdomsarbejde i al deres mangfoldighed er særligt udsatte i hele Europa, hvilket resulterer i indskrænkning af civilsamfundets råderum, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bevare strukturerne og sikre et mangfoldigt udbud på ungdoms- og idrætsområdet; minder om behovet for tæt samarbejde med lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter om gennemførelsen af løsninger, der sigter på at støtte unge og ungdoms- og idrætsorganisationer; fremhæver den vigtige rolle, som idræts- og ungdomsorganisationer spiller for den sociale samhørighed;

Sport og idræt

13.  er dybt bekymret over de mulige varige skader, som sports- og idrætssektoren har lidt, ikke kun i økonomisk og beskæftigelsesmæssig henseende, men også skaderne for samfundet som helhed;

14.  understreger, at sport og fysisk aktivitet er særlig vigtig under de forhold, som pandemien har skabt, da det styrker den fysiske og mentale modstandskraft; finder det positivt, at nedlukningen ifølge de foreliggende data har fået nogle mennesker til at dyrke visse individuelle sportsgrene oftere og mere aktivt; er på den anden side bekymret over manglen på fysisk aktivitet blandt mange unge under nedlukningen og de konsekvenser, dette kan have for folkesundheden;

15.  understreger, at den europæiske idrætsmodel skal bevares og fremmes, da solidaritet, fairness og en værdibaseret tilgang vil være vigtigere end nogensinde for genopretningen af sektoren og for breddeidrættens overlevelse;

16.  minder om, at sport og idræt fremmer og indpoder værdier såsom gensidig respekt og forståelse, solidaritet, mangfoldighed, fairness, samarbejde og aktivt medborgerskab og fremmer samhørighed og integrationen af migranter og flygtninge; understreger, at sport og idræt ikke kender nogen grænser og bringer mennesker med forskellige socioøkonomiske og etniske baggrunde sammen; mener, at navnlig breddeidræt spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme social inklusion af personer med færre muligheder, personer fra sårbare grupper, og personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at styrke inklusion gennem sport og idræt og til at udforske nye muligheder for at maksimere dens virkning og rækkevidde; opfordrer til, at der ydes øget støtte til lavindkomstfamilier for at gøre det muligt for deres børn at deltage i sport og idræt og andre fritidsaktiviteter;

17.  understreger, at handicappede står over for betydelige økonomiske og organisatoriske udfordringer i forbindelse med adgang til sport og idræt, både i bredden og på professionelt plan, som er blevet forværret under covid-19-pandemien, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tage dette problem op i sin kommende handicapstrategi;

18.  understreger, at covid-19-pandemien har katastrofale følger for hele sports- og idrætssektoren på alle niveauer, navnlig for sportsorganisationer og -klubber, ligaer, gymnastik- og fitnesscentre, sportsudøvere, trænere, personale samt sportsrelaterede erhverv, herunder arrangører af sportsbegivenheder og sportsmedier; mener, at vejen til genopretning vil være fuld af udfordringer, og understreger behovet for målrettede hjælpeforanstaltninger;

19.  mener, at de generelle genopretningsinstrumenter, som EU har vedtaget som reaktion på krisen, skal bidrage til at støtte sports- og idrætssektoren på kort sigt, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at nationale støttefonde, strukturfondene og nationale genopretnings- og resiliensplaner kommer sports- og idrætssektoren til gavn på trods af dens særlige karakteristika og organisatoriske strukturer;

20.  understreger betydningen af redningspakker rettet mod alle sports- og idrætsgrene; understreger, at selv om de store tilskuersportsgrene ofte er dem, der er hårdest ramt økonomisk, bør de ikke være de eneste, der er berettiget til økonomisk støtte, eller have førsteret hertil;

21.  mener, at den eksisterende økonomiske støtte måske ikke er tilstrækkelig, og opfordrer Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at yde yderligere målrettet støtte til både amatøridræt og professionel sport med henblik på at øge hele sektorens levedygtighed;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke genopretningen og kriseresiliensen af sports- og idrætssektoren i almindelighed og af breddeidrætten i særdeleshed gennem de EU-programmer, der er til rådighed, og som sektoren er støtteberettiget til, herunder Erasmus+-programmet og Det Europæiske Solidaritetskorps, og til at sikre fuld adgang for sport og idræt til genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus og EU4Health; understreger, at inkorporeringen af sport og idræt i de respektive forordninger og fjernelsen af alle hindringer i ansøgningsprocessen på nationalt plan er afgørende i denne henseende;

23.  opfordrer Kommissionen til grundigt at vurdere covid-19-pandemiens økonomiske og sociale indvirkning på sport og idræt i medlemsstaterne og på grundlag af resultaterne af denne vurdering at udvikle en europæisk metode til at håndtere udfordringerne og afbøde de mulige konsekvenser;

24.  opfordrer til en struktureret og systematisk udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med hensyn til håndtering af krisens indvirkning på sport og idræt og til en systematisk analyse af data og oplysninger om deltagelsen i sport og idræt og konsekvenserne af covid-19; mener, at det er nyttigt at undersøge udviklingen af nye måder at dyrke sport og idræt på i situationer, hvor der kræves fysisk distancering;

25.  er af den opfattelse, at der er et presserende behov for et bredt tværsektorielt samarbejde for at overvinde de udfordringer, der er opstået i sports- og idrætssektoren som følge af covid-19-pandemien; understreger i denne forbindelse, at samarbejde på alle niveauer, herunder med alle, der er involveret i sport og idræt, den hermed forbundne erhvervssektor og andre relevante interessenter, bør fremmes yderligere;

26.  bemærker, at brugen af digitale løsninger såsom sportsapps er steget under krisen; mener, at den yderligere digitalisering af sports- og idrætssektoren vil øge dens modstandsdygtighed i fremtidige kriser; opfordrer til udvikling af digitale værktøjer, der kan gøre det muligt at finansiere sports- og idrætsaktiviteter under pandemien;

27.  opfordrer Kommissionen til at koordinere alle de foranstaltninger, der træffes for at imødegå covid-19-pandemiens konsekvenser for sport og idræt, i en særlig EU-handlingsplan;

28.  opfordrer indtrængende Rådet til at prioritere foranstaltninger og tiltag, der har til formål at hjælpe sektoren med at håndtere pandemiens konsekvenser på kort og lang sigt, i den kommende EU-arbejdsplan for sport;

29.  mener, at så længe pandemien fortsætter med at udvikle sig, vil det være nødvendigt at indgå i en koordineret dialog mellem europæiske og internationale sports- og idrætsforbund og medlemsstaterne for at drøfte mulighederne for en sikker fortsættelse af store internationale sportsbegivenheder og -konkurrencer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at stræbe efter en koordineret tilgang for så vidt angår tilskuere på stadioner, rejserestriktioner og covid-19-test for at muliggøre en effektiv planlægning og ansvarlig tilrettelæggelse af sportskonkurrencer på europæisk plan;

30.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at styrke forebyggelse af doping under og efter covid-19-nedlukningen for at fremme udøvernes sundhed og fairplay i europæisk sport;

31.  påpeger, at forskellige sportsgrene er blevet påvirket i forskellig grad, og at mindre klubber, turneringer i lavere rækker samt breddeaktiviteter i bestemte sportsgrene har været i vanskeligheder, navnlig på grund af deres økonomiske afhængighed af små sponsorer eller af idrætsudøveres egne bidrag; understreger, at amatøridræt er grundlaget for sport på professionelt plan, eftersom små breddeidrætsklubber yder et væsentligt bidrag til unge atleters udvikling og for det meste arbejder frivilligt; understreger betydningen af solidaritet inden for det europæiske idrætssamfund på tværs af og inden for forskellige sportsgrene og opfordrer til øget støtte til mindretals- og breddeidrætten i lyset af dens økonomiske vanskeligheder med at opretholde sine aktiviteter;

32.  påpeger, at begrænsningerne som følge af covid-19-pandemien og manglen på tilstrækkelige muligheder for regelmæssig træning og udøvelse inden for sportsgrene, der kræver fysisk kontakt, har været til skade for atleternes udvikling og fremgang; mener, at arrangører, trænere og idrætsudøverne selv bør gøres opmærksomme på de mulige konsekvenser af den langvarige mangel på intensiv træning; anmoder om, at idrætsinstitutioner og -organisationer samarbejder om at støtte projekter og koncepter, der fokuserer på at genvinde tabte kapaciteter;

33.  mener, at idrætsarenaer og stadioner har en central placering i sportens og de kulturelle økosystemers sociale struktur i vores samfund; påpeger, at det er afgørende for vores borgeres sundhed og trivsel og for den økonomiske genopretning, både nu og i fremtiden, at disse steder sættes i stand til at genåbne;

o
o   o

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0183.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0239.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0267.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0282.
(6) Global report, Youth & COVID-19: Impacts on jobs, education, rights and mental well-being, 11. august 2020.

Seneste opdatering: 3. juni 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik