Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2818(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0108/2021

Indgivne tekster :

B9-0108/2021

Forhandlinger :

PV 08/02/2021 - 18
CRE 08/02/2021 - 18

Afstemninger :

PV 11/02/2021 - 2

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0051

Vedtagne tekster
PDF 180kWORD 59k
Torsdag den 11. februar 2021 - Bruxelles
Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed
P9_TA(2021)0051B9-0108/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (2020/2818(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14 og 15,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i november 2017, og navnlig dens princip 1 "Uddannelse og livslang læring" og princip 4 "Aktiv beskæftigelsesstøtte",

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om betalt frihed til uddannelse fra 1974,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0121) og (SWD(2020)0122),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0275),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2020)0625) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0212),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU's handlingsplan 2021‑2027: Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder" (COM(2020)0624) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0209),

–  der henviser til Kommissionens rapport "Digital Economy and Society Index (DESI) 2020 Human capital"(1) (indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) menneskelige ressourcer),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En ny industristrategi for Europa" (COM(2020)0102), hvori det anføres, at "den dobbelte økologiske og digitale omstilling vil påvirke alle dele af vores økonomi, samfund og industri", og til, at "en konkurrencedygtig økonomi afhænger af at rekruttere og fastholde en kvalificeret arbejdskraft", hvori det forudsiges, at 120 mio. europæere i løbet af de næste fem år vil være nødt til at opkvalificere eller omskole sig,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640), hvori det anføres, at "proaktiv omskoling og opkvalificering er nødvendig for at kunne høste fordelene ved den økologiske omstilling" for at kunne muliggøre de ændringer, der henvises til i meddelelsen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om omskoling og opkvalificering som grundlag for forbedring af bæredygtigheden og beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med støtte til økonomisk genopretning og social samhørighed,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2020 om imødegåelse af covid‑19‑krisen på uddannelsesområdet,

–  der henviser til Rådets resolution af 8. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 3. marts 2017 om forbedring af kvinders og mænds færdigheder og kompetencer på EU's arbejdsmarked(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2017 om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF(6),

–  der henviser til den politiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 5. maj 2020 om bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (sonderende udtalelse på anmodning af det kroatiske formandskab),

–  der henviser til det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. marts 2018 om fremtidens arbejde – tilegnelse af den fornødne viden og de rette kompetencer til at opfylde behovene på fremtidens arbejdsmarked (sonderende udtalelse på anmodning af det bulgarske rådsformandskab)(7);

–  der henviser til den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene(8),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse om digitaliseringens indvirkning på brug og udvikling af færdigheder(9),

–  der henviser til Cedefops undersøgelse med titlen "Empowering adults through upskilling and reskilling pathways", bind 1 og 2,

–  der henviser til Cedefops rapport med titlen "Skills forecast trends and challenges to 2030" (Tendensprognoser med hensyn til færdigheder og udfordringer indtil 2030)(10),

–  der henviser til Cedefops oversigt over kvalifikationer ("Skills Panorama"(11)) og det europæiske færdighedsindeks ("European Skills Index"(12)),

–  der henviser til STOA-undersøgelsen med titlen "Rethinking education in the digital age"(13),

–  der henviser til OECD's database over kvalifikationer til jobs (Skills for jobs(14)),

–  der henviser til OECD's undersøgelse med titlen "Getting Skills Right. Increasing Adult Learning Participation. Learning from successful reforms"(15),

–  der henviser til OECD's politiske notat af 10. juli 2020 med titlen "Skill measures to mobilise the workforce during the COVID-19 crisis"(16),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19(17),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om styrkelse af ungdomsgarantien(18),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU(19),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(20),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(21),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(22),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forespørgsel til Kommissionen om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (O-000006/2021 – B9‑0004/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at de grønne og digitale overgange sammen med den demografiske udvikling og globaliseringen ændrer arbejdets karakter, jobindholdet og de færdigheder og kvalifikationer, der kræves for dem; der henviser til, at opkvalificering og omskoling vil være afgørende for at klare de udfordringer og muligheder, som skabes af de accelererende makrotendenser, og vil være nøglen til at slå bro over den stadig dybere færdighedskløft på EU's arbejdsmarked;

B.  der henviser til, at "den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" er i fuld overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig det første princip, som fastsætter, at "alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet";

C.  der henviser til, at uddannelse i den digitale tidsalder omfatter digital formel uddannelse, og også uformel og ikkeformel uddannelse i tekniske og bløde færdigheder og borgerfærdigheder gennem hele EU-borgernes levetid;

D.  der henviser til, at formelle uddannelsessystemer finder det stadig vanskeligere at imødekomme alle individuelle og sociale behov og krav i en verden i stadig forandring;

E.  der henviser til, at covid-19-krisen har ændret arbejdsverdenen og bevirket et voksende antal afskedigelser, gjort mange job forældede og gjort det klart, hvor stor betydning digitale færdigheder og kompetencer har, udvidet den digitale kløft og øget nødvendigheden af at opdatere den europæiske arbejdsstyrkes kvalifikationer, navnlig med hensyn til digitale og teknologiske færdigheder samt modstandsdygtighed og tilpasningsevne; der henviser til, at disse behov vil blive endnu mere presserende i takt med den stigende brug af kunstig intelligens (AI), som helt kan ændre arbejdsmønstre og erstatte nogle typer af aktiviteter; der henviser til, at pandemien har forstyrret uddannelsesaktiviteterne, hvilket navnlig påvirker lærende på erhvervsuddannelser, og har ført til øget arbejdsløshed, navnlig blandt unge, som kæmper med overgangen fra uddannelse til arbejde; der henviser til, at den tvungne nedlukning under covid-19-krisen har givet arbejdstagere mulighed for at ajourføre deres færdigheder;

F.  der henviser til, at nøglekompetencer er afgørende i vidensamfundet og i forbindelse med livslang læring, da de garanterer mere fleksibilitet i tilpasningen til samfund og arbejdsmarkeder i forandring;

G.  der henviser til, at der fortsat er mange uligheder med hensyn til adgang til uddannelse og færdigheder for sårbare grupper i samfundet samt mellem kønnene, idet det er mindre sandsynligt, at personer med handicap eller kvinder har mulighed for at lære nye færdigheder;

H.  der henviser til, at enkeltpersoner skal være udstyret med de færdigheder, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og evnen til hurtigt at tilpasse sig skiftende kvalifikationskrav i hele deres levetid; der henviser til, at mellem 37 % og 69 % af opgaverne i EU kan automatiseres i mange sektorer, hvilket kan føre til en betydelig ændring i arbejdsprocessen(23); der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at 28 % af arbejdstagerne oplyser, at de har færdighederne til at klare mere krævende opgaver;

I.  der henviser til, at opkvalificering og omskoling ikke kun er et individuelt, men også et socialt ansvar, idet et lavt niveau af grundlæggende færdigheder og lav deltagelse hos voksne i uddannelsesaktiviteter reducerer deres jobmuligheder på arbejdsmarkedet, hvilket skaber sociale og økonomiske uligheder og bidrager til et højt niveau af fattigdom;

J.  der henviser til, at den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer og manglen på færdigheder er en vigtig udfordring for EU's arbejdsmarked og uddannelsessystemer; der henviser til, at der er en enorm mangel på digitale færdigheder blandt arbejdsstyrken, og at 42 % af EU-borgerne mangler grundlæggende digitale færdigheder(24); der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer for at afhjælpe manglen på digitale færdigheder;

K.  der henviser til, at den nuværende generation af unge er højt kvalificerede; der henviser til, at kvalificering, omskoling og opkvalificering og livslang læring ikke er det eneste svar på unges mangel på arbejdspladser; der henviser til, at der er behov for yderligere beskæftigelsesforanstaltninger for at sikre skabelsen af bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet; der henviser til, at beskæftigelseslandskabet udvikler sig hastigt, og at det anslås, at 65 % af de børn, der i dag starter i grundskolen, i sidste ende vil ende med at arbejde i helt nye typer af job, som endnu ikke findes(25); der henviser til, at 85 % af borgerne brugte internettet i 2019, og at kun 58 % i det mindste havde grundlæggende digitale kompetencer(26);

L.  der henviser til, at ambitionen med den europæiskske grønne pagt om at opnå klimaneutralitet inden 2050 og målet om at reducere CO2-emissionerne med 60 % i 2030 betyder en omstilling til en klimaneutral, cirkulær og energieffektiv økonomi; der henviser til, at dette grundlæggende vil påvirke alle sektorer af økonomien og medføre, at omskoling af arbejdsstyrken og fokus på grønne færdigheder i alle uddannelsesforløb bliver afgørende for at opnå en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken;

M.  der henviser til, at ud over teknologiske og digitale færdigheder er kritisk tænkning en af de centrale færdigheder, folk har brug for i den digitale tidsalder; der henviser til, at der er et klart behov for at styrke kritisk tænkning blandt alle grupper af borgere med henblik på at sætte dem i stand til at udnytte det fulde potentiale af de digitale værktøjer og beskytte dem mod farer;

N.  der henviser til, at moderne, innovative og inklusive uddannelsessystemer, der bygger på centrale digitale teknologier, er godt rustede til at forberede nye generationer af fagfolk på fremtidige udfordringer og muligheder;

O.  der henviser til, at lige adgang til inkluderende kvalificerings-, opkvalificerings- og omskolingsmuligheder af høj kvalitet samt til information om ressourcer, rådgivning, uddannelse og erhvervsuddannelse til erhvervelse af færdigheder for alle, herunder for sårbare grupper, ældre og personer, der bor i dårligt stillede byområder eller i tyndt befolkede eller affolkede landdistrikter, fjerntliggende områder eller på øer, er afgørende for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed; der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at uligheden i arbejdstagernes adgang til uddannelse er øget(27);

P.  der henviser til, at i nogle EU-lande er den tid, som børn bruger på skoleaktiviteter, blevet halveret under covid-19-krisen; der henviser til, at lukning af uddannelsesinstitutioner, om end midlertidigt, kan have betydelige konsekvenser for eleverne og påvirke læringsresultaterne negativt og øge eksisterende uligheder;

Q.  der henviser til, at i modsætning til det obligatoriske skolesystem er voksenuddannelse et frivilligt engagement indgået som følge af personlig eller faglig motivation, hvilket udgør en større udfordring for uddannelsesudbydere;

R.  der henviser til, at ajourførte færdigheder gør det lettere at forblive i beskæftigelse på arbejdsmarkedet og være socialt inkluderet, hvilket også er afgørende for millioner af vores borgeres mentale sundhed og liv;

S.  der henviser til, at der ikke er noget, som hedder forskellige færdigheder alt efter køn, men at der er kønsforskelle med hensyn til valg og karriereudvikling;

T.  der henviser til, at uddannelses- og kvalifikationspolitikker henhører under medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag på disse områder; der henviser til, at nye udfordringer kræver mobilisering af europæiske værktøjer og støttepolitikker på det europæiske område for uddannelse; der henviser til, at Unionens programmer som Erasmus+, den europæiske ungdomsgaranti og Det Europæiske Solidaritetskorps spiller en vigtig rolle i opkvalificeringen af unge;

U.  der henviser til, at digitale teknologier dog skal opfattes som redskaber til at levere uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at der fremover vil være et øget behov for digitale færdigheder (kodning, logistik og robotteknologi) - ikke alene i forbindelse med IT-undervisningsforløb, men for hele læseplanen;

V.  der henviser til, at muligheder for digitalt støttet uddannelse og udvikling af færdigheder bør udforskes og fremmes bedre, f.eks. onlineuddannelse for sårbare grupper eller ansatte i SMV'er, der kræver et mere fleksibel udbud af uddannelse i tæt samarbejde med de ansvarlige regionale institutioner og organer;

W.  der henviser til, at deltagelse i førskoleundervisning og pasning i Europa for børn under tre år stadig ligger under 33 % i halvdelen af EU-landene(28);

X.  der henviser til, at ifølge Eurofound bør færdighedsmæssige konsekvenser i forbindelse med anvendelse af digitalt støttede forretningsmodeller, f.eks. platformsarbejde, udforskes bedre og behandles strategisk, enten i form af håndtering af færdighedsmismatch og færdighedstab eller gennem færdighedsudvikling, f.eks. af tværgående færdigheder og iværksætterfærdigheder;

Y.  der henviser til, at i 2019 havde 10,2 % af de 18-24-årige i EU højst gennemført en uddannelse på folkeskoleniveau og var ikke i gang med videreuddannelse eller erhvervsuddannelse (personer, der har forladt skolen tidligt)(29);

Z.  der henviser til, at den vigtige rolle, som læring på arbejdspladsen spiller for udnyttelse og udvikling af færdigheder, længe har været anerkendt, men at ECS 2019 viser, at kun et mindretal af organisationer sammenhængende kombinerer praksis på arbejdspladsen, som optimerer brug af færdigheder og støtter udvikling af færdigheder;

AA.  der henviser til, at i 2017 var 72 % af alle lærere i Europa kvinder; der henviser til, at 9 % af alle lærere, som arbejder i EU, var under 30 år, mens 36 % var 50 år eller ældre(30);

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed", som sætter færdigheder i centrum for EU's politiske dagsorden og sikrer, at retten til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet for alle og på alle områder og i alle sektorer, som er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bliver en realitet i hele Unionen;

2.  glæder sig over de 12 flagskibstiltag, der er beskrevet i meddelelsen, og de kvantitative mål, der skal nås i 2025; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give bred adgang til kvalificering og opkvalificering for sårbare grupper, herunder personer med handicap, lavtuddannede voksne, minoriteter, herunder romaer, samt personer med indvandrerbaggrund; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man opnår en sådan ret, og til at indføre en stærkere overvågningsmekanisme, som tilskynder medlemsstaterne til at oprette nationale handlingsprogrammer og fremlægge løbende nationale rapporter om, hvordan denne ret sikres;

3.  fremhæver vigtigheden af adgang til uddannelse og omskoling for arbejdstagere i brancher og sektorer, som nødvendigvis må ændres grundlæggende med henblik på en grøn og digital omstilling; fremhæver, at kvalifikationer og certificerede kompetencer skaber merværdi for arbejdstagerne, hvilket forbedrer deres position på arbejdsmarkedet og kan overføres i arbejdsmarkedsovergange; opfordrer til, at den offentlige politik vedrørende færdigheder rettes mod anerkendelse, certificering og validering af kvalifikationer og kompetencer;

4.  understreger, at færdigheder og livslang læring er afgørende for bæredygtig vækst, produktivitet, investeringer og innovation og derfor er centrale faktorer for virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ernes; understreger, at et tæt samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem alle relevante aktører, der er involveret i udvikling af færdigheder, herunder arbejdsmarkedets parter og alle niveauer i den offentlige forvaltning mv., er afgørende for at sikre, at arbejdsstyrken kan erhverve de færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet og i samfundet i bred forstand; fremhæver i denne forbindelse behovet for at indsamle ajourførte data, oplysninger og prognoser om kvalifikationsbehov og -efterspørgsel på arbejdsmarkedet, herunder på lokalt plan; støtter lanceringen af pagten for færdigheder, der har til formål at forbedre virksomhedernes tiltag med hensyn til opkvalificering og omskoling af Europas arbejdsstyrke; efterlyser lokale pagter for færdigheder for bedre at nå ud til personer fra sektorer, som er hårdest ramt af covid-19-krisen, og hjælpe dem med at blive omskolet, så de kan forblive aktive på arbejdsmarkedet;

5.  minder om, at modernisering af uddannelsessystemerne er afgørende for at forberede unge og voksne på den grønne og digitale omstilling og sikre, at ældre kernearbejdstagere vedligeholder og udvikler de færdigheder, der kræves for at sikre deres beskæftigelsesegnethed og forlænge deres arbejdsliv; minder endvidere om, at denne modernisering er afgørende for genopretningen efter covid-19-pandemien; glæder sig over Kommissionens forslag til "Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed"; understreger, at erhvervsuddannelsesprogrammer skal være målrettede, fremtidsorienterede, tilgængelige, gennemtrængelige og indbyrdes forbundne på EU-plan og have fokus på de lærende, idet de skal give mulighed for fleksible individuelle forløb og give elever og lærere inden for erhvervsuddannelse de færdigheder, der er nødvendige for at blive aktive og demokratiske medborgere og til at trives på arbejdsmarkedet og i samfundet; minder om, at moderniseringen af erhvervsuddannelsesprogrammerne skal gå hånd i hånd med at øge deres tiltrækningskraft, således at flere unge vælger dem; fremhæver betydningen af bedste praksis i forbindelse med vekseluddannelsesordninger og erhvervsuddannelser, der kan bidrage til strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og føre til højere niveauer af ungdomsbeskæftigelse;

6.  mener, at lærlingeuddannelser kan spille en vigtig rolle i denne henseende, da de forbereder unge til job, der er stærkt efterspurgte, og dermed kan bidrage til bæredygtig integration af disse unge på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende EU's ressourcer til fremme af erhvervsuddannelse og opfordre arbejdsgiverne til at skabe programmer for betalte praktik- og lærepladser til studerende på erhvervsskoler og til at arrangere konkurrencer og brancheturneringer for de studerende; opfordrer virksomheder til at sørge for opkvalificering og omskoling af deres arbejdsstyrke og forbedre tilvejebringelse af lærlingeuddannelser i overensstemmelse med kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser; opfordrer i den henseende Kommissionen til at revidere eksisterende europæiske instrumenter såsom kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser og indføre kvalitetskriterier for tilbud, herunder princippet om en rimelig løn til praktikanter, adgang til social beskyttelse, bæredygtig beskæftigelse og sociale rettigheder; understreger, at disse kriterier vil sikre praktikanters og lærlinges overgang til stabil beskæftigelse af høj kvalitet og hjælper med at sikre kønsmæssigt afbalancerede muligheder for mennesker på tværs af sektorer samt muligheder for langsigtet sikkerhed, social beskyttelse samt lige og anstændige arbejdsvilkår, og at de ikke bidrager til at skabe usikre ansættelsesvilkår;

7.  minder om, at erhvervskompetencer er en af drivkræfterne for økonomien i EU, og opfordrer til sammenhæng mellem traditionel uddannelse og erhvervsuddannelse, hvor udvikling af kompetencer inden for erhvervsuddannelse, enten som det centrale fokus eller som en supplerende del af valgmulighederne for både studerende og voksne, kan skabe flere muligheder for jobsøgende, vil fremme jobmobilitet og forbedre arbejdsmarkedets robusthed i krisesituationer;

8.  tilråder Kommissionen at give medlemsstaterne henstillinger, der koordinerer erhvervsuddannelse med dagsordenen for nye færdigheder, hvor der tages højde for nationale kompetencer og nærhedsprincippet, med fokus på at forbedre erhvervsvejledning på et tidligt tidspunkt og maksimere antallet af muligheder, som unge i EU har for at udvikle deres færdigheder; glæder sig i denne henseende over inputtet fra Cedefop og Eurofound vedrørende dette emne;

9.  understreger den afgørende betydning af at støtte lærere og undervisere aktivt ved at vedtage en effektiv politisk pakke til at sikre, at de er godt forberedt og opkvalificeret til den digitale og grønne omstilling af skoler og uddannelsesinstitutioner; mener, at lærerfagforeninger skal inddrages i fastlæggelsen af læreres og underviseres nødvendige færdigheder og kompetencer inden for indledende og løbende faglig udvikling i relation til den grønne og digitale omstilling; mener, at investeringer i offentlig uddannelse skal øges betragteligt, og at arbejdsmarkedsdialog med fagforeningerne skal være en central grundsten for at garantere tilstrækkelige lønninger, pensioner og rimelige arbejdsvilkår for undervisere i uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren;

10.  understreger, at der er behov for under inddragelse af arbejdsmarkedets parter at forbedre systemet med foregribelse af færdighedsbehov for dermed at være bedre i stand til at opdage nye ændringer og behov for kvalifikationer, tilvejebringe generelle, sektor- og beskæftigelsesspecifikke kompetencer i nødvendigt omfang og minimere kvalifikationsflaskehalse og ubalancer med hensyn til kvalifikationer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til foranstaltninger til forbedring af viden om færdigheder; fremhæver, at anvendelse af kunstig intelligens- og big data-analyser på viden om færdigheder ved fastlæggelse af nye jobprofiler skal overvåges regelmæssigt og systematisk for at undgå urimelighed og direkte og indirekte forskelsbehandling, og at korrigerende foranstaltninger bør sikres; understreger, at en styrkelse af karrierevejledningen fra en tidlig alder og lige adgang til information og støtte til studerende og voksne lærende kan bidrage til at vælge passende uddannelses- og erhvervsmæssige forløb, der fører til beskæftigelsesmuligheder, som matcher deres interesser, evner og kompetencer, og derved mindsker den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer; understreger vigtigheden af samarbejde mellem arbejdsformidlinger og socialforvaltninger for at finde frem til og støtte mennesker, der for nylig har mistet eller er i risiko for at miste deres arbejde; understreger vigtigheden af livslang vejledning som led i dagsordenen for færdigheder i Europa og behovet for at forbedre adgangen til vejledning af høj kvalitet;

11.  glæder sig over anbefalingen til medlemsstaterne om at styrke systemerne for tidlig varsling med henblik på at identificere unge, der er i fare for at blive NEET'er (hverken i uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse); er overbevist om, at forebyggende foranstaltninger såsom færdighedsvurderinger og karriere- og erhvervsvejledning, der fokuserer på at hjælpe unge, der forlader skolen tidligt, i arbejde eller uddannelse, inden de bliver arbejdsløse, på længere sigt kan føre til en reduktion af antallet af NEET'er, hvis de gennemføres korrekt, og der er adgang til en inklusiv og ikkediskriminerende almen uddannelse;

12.  understreger, at det er nødvendigt at styrke arbejdsmarkedets parters rolle ved at sikre, at politikken for kompetenceudvikling fremmer kollektive overenskomster med hensyn til at fastlægge og regulere kompetencer og efteruddannelse, ved at rådføre sig med arbejdsmarkedets parter for så vidt angår kompetencebehov og ajourføring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes uddannelsesplaner, og ved i fællesskab med arbejdstagernes repræsentanter at udforme oplæring på arbejdspladsen for at tilpasse læringen til arbejdsstyrkens behov;

13.  opfordrer Kommissionen til at indføre en indikator for kompetencegab på den sociale resultattavle i tråd med målsætningerne for og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som kan være nyttig for politiske beslutningstagere på nationalt plan til at finde ud af, hvor der skal gøres en større indsats og koordineres bedre på EU-plan, følge med i udviklingen af kompetencegab og fremskridt på dette område samt tilskynde til opadgående konvergens blandt medlemsstater;

14.  er af den opfattelse, at den gensidige anerkendelse af læringsresultater, eksamensbeviser, uddannelse, faglige kvalifikationer og færdigheder, der er erhvervet i en anden medlemsstat, skal forbedres og bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og kvalifikationsmismatch; mener, at dette også vil gøre det muligt for voksne at opnå fuldstændige kvalifikationer, fremme mobilitet, gøre EU's arbejdsmarked mere integreret og modstandsdygtigt og styrke Europas konkurrenceevne; fremhæver vigtigheden af at tackle mangel på kvalifikationer og manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer ved at fremme studerendes mobilitet samt grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer ved hjælp af bedre anerkendelse af værktøjer, som f.eks. den europæiske kvalifikationsramme, Europass-CV'et, det europæiske meritoverførselssystem (ECVET), EU-oversigten over kvalifikationer, ESCO eller EURES; glæder sig over Kommissionens meddelelse om at nå visionen om det europæiske uddannelsesområde senest i 2025;

15.  understreger, at mange borgere opnår værdifulde kompetencer og værdifuld erfaring uden for det formelle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem, som det f.eks. er tilfældet for frivillige omsorgspersoner, der drager omsorg for personer med handicap eller ældre; mener, at disse uformelle kompetencer bør anerkendes, fordi de kan hjælpe frivillige omsorgspersoner med at få flere muligheder på arbejdsmarkedet;

16.  opfordrer til fuld gennemførelse af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, fordi den fælles erhvervsuddannelsesramme, der indgår, kan øge antallet af ansatte, der kan benytte den automatiske anerkendelsesordning, og støtter koordinering af den med Kommissionens udvikling af et digitalt og paneuropæisk EU-kvalifikationspas;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at fastholde udenlandske studerende, efter at de har taget deres eksamen ved universiteter i EU; understreger, at det vil øge EU's tiltrækningskraft som helhed at give kandidater adgang til mobilitet inden for EU og gyldige visa som jobsøgende;

18.  opfordrer til at ophæve blokeringen af det nuværende forslag til direktivet om det blå kort for at stille de nødvendige kompetencer til rådighed for virksomheder i EU, for at de kan opretholde konkurrenceevnen eller blive konkurrencedygtige;

19.  bemærker, at covid-19-pandemien har understreget betydningen af digitale færdigheder både på grundlæggende og højere niveauer samt af robuste undervisningssystemer og deres kapacitet til at skifte imellem metoder til fysisk undervisning, fjernundervisning samt undervisning online og i hybridformat; bemærker endvidere, at covid-19-pandemien har ændret efterspørgslen efter kvalifikationer på arbejdsmarkedet og dermed øget manglen på digitale færdigheder og forværret de allerede eksisterende uddannelsesmæssige uligheder og mangler; fremhæver nødvendigheden af, at hver borger i det mindste har grundlæggende digitale færdigheder, og af at uddanne og udruste højt kvalificerede specialister med avancerede digitale færdigheder og innovativ iværksættertankegang;

20.  beklager, at der fortsat er kønsbestemte forskelle i kvinders adgang til kompetenceudvikling og deltagelse på arbejdsmarkedet(31); understreger, at de største udfordringer, som kvinder står over for, omfatter hindringer for uddannelse inden for STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), sociokulturelle og økonomiske begrænsninger, navnlig i landdistrikter og uformelle økonomier, og at der ikke er sket fremme af lige muligheder for kvinder for at vælge ofte mandsdominerede erhverv; opfordrer Kommissionen til at fremme mentornetværk, så flere kvindelige rollemodeller kan motivere kvinder til at træffe andre valg end klassisk kønsstereotyp beskæftigelse(32); opfordrer til at undgå stereotyper og kønsstereotyper i uddannelsen, idet det knytter an til beskæftigelsesegnethed og skaber en ond cirkel og således fastholder en markant beskæftigelsesmæssig kønsopdeling; understreger, at 90 % af alle job kræver grundlæggende digitale færdigheder, og at kvinder kun udgør 17 % af alle mennesker i informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) kurser og karrierer i EU(33), og kun 36 % af alle færdiguddannede inden for STEM-fag(34), til trods for at piger klarer sig bedre end drenge inden for digitale færdigheder(35);

21.  fremhæver betydningen af uddannelse og kompetenceudvikling for at imødegå kønsskævheder og understøtte ligestilling mellem kønnene og opfordrer til en øget indsats på både nationalt og europæisk plan for at bryde denne skæve kønsfordeling og sikre, at kvinder kan få adgang til livslang læring og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, herunder efter perioder med fravær af plejeårsager; understreger, at der er behov for kønssensitive ansættelses- og udvælgelsesprocesser i både den private og den offentlige sektor, og navnlig i fremtidsorienterede sektorer såsom STEM og den digitale sektor, hvor kvinder er underrepræsenterede; fremhæver i denne forbindelse, at forskelsbehandling på grund af køn ikke kun er til skade for den enkelte, der er berørt, men også for samfundet som helhed; minder om, at der skal træffes foranstaltninger, således at virkningen af krisen ikke gør uligheden mellem kønnene større, men som mindsker den uforholdsmæssige og langvarige indvirkning på kvinders rettigheder, indkomster og sociale beskyttelse og forhindrer yderligere uligheder og diskrimination i arbejdslivet, idet opmærksomheden særlig skal rettes mod det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, den digitale og grønne omstilling og den ulige fordeling af ulønnet arbejde i hjemmet og med pleje;

22.  understreger, at lige muligheder for alle er afgørende, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere afhjælpning af manglen på digitale færdigheder ved at sikre, at sårbare regioner og dårligt stillede borgere samt borgere i risiko for social udstødelse, herunder personer med handicap eller personer fra etniske minoriteter, har adgang til digital uddannelse og erhvervsuddannelse, den minimalt nødvendige hardware, udbredt adgang til internettet samt digital støtte samt andre teknologiske læringsredskaber; understreger, at der skal ydes støtte til disse kategorier for at øge de digitale færdigheder, som de har brug for for at trives, og for at undgå at forværre ulighederne og sikre, at ingen lades i stikken;

23.  bemærker med stor interesse de muligheder og udfordringer, som udbredelsen af digitale løsninger som distancearbejde giver, og for hvilke udviklingen af digitale færdigheder er afgørende; minder om vigtigheden af en EU-lovgivningsramme, der tager sigte på at regulere vilkårene for fjernarbejde og retten til at være offline i EU og til at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår i den digitale økonomi baseret på tilegnelse af nye kompetencer;

24.  understreger de talrige muligheder, som digitalt arbejde giver for at forbedre arbejdsvilkårene for ansatte, herunder for medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen, samt i højere grad at inkludere personer med handicap; beklager, at personer med handicap fortsat er dårligt stillede på arbejdsmarkedet, og at deres manglende adgang til uddannelse alt for ofte kan være grunden til, at de bliver udelukket fra arbejdsmarkedet; opfordrer til, at Kommissionen i sine henstillinger til medlemsstaterne sætter særligt fokus på måder at forbedre handicappedes adgang til digital kvalificering eller omkvalificering, ved at koordinere dette med de nye behov i den globale digitale økonomi, som er under udvikling;

25.  bemærker, at i takt med udbredelsen af fjernarbejde må Kommissionen og medlemsstaterne sætte kompetencer til at fremme denne nye måde at arbejde på i centrum for deres strategier; understreger, at fjernundervisning og fjernundervisningssteder er udfordringer for både undervisere og modtagere af undervisning, og at de nødvendige kompetencer til fjernundervisning og oplæringen af instruktører og undervisere er en prioritet på kort sigt i EU på nuværende tidspunkt;

26.  opfordrer Kommissionen til at støtte tilbuddet om erhvervsuddannelse til arbejdstagere, som modtager supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse, herunder via SURE-programmet; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelsesforanstaltninger for de berørte arbejdstagere;

27.  opfordrer arbejdsgivere til at tilpasse praksis på arbejdspladsen, så arbejdsstyrkens kompetencer udnyttes, og kompetenceudvikling støttes ved at fokusere på uddannelse af den næste generation af ledere i problemstillinger med hensyn til indførelse af en virksomhedspraksis, der udnytter og udvikler kompetencer, og på at støtte nationale regeringer og arbejdsmarkedsparter i at udvikle netværk og støtteordninger til at rådgive virksomheder i den bedst egnede kombination af praksisser på arbejdspladsen under deres omstændigheder;

28.  opfordrer til at fremme anerkendelse, validering og meritoverførsel på området for ikkeformel og uformel uddannelse, herunder opnået under digitalt baserede ansættelsesformer, f.eks. platformsarbejde;

29.  opfordrer til øjeblikkelige og modige foranstaltninger, evalueringsmekanismer og ressourcer på nationalt, regionalt og lokalt plan i EU til at sætte digitale færdigheder i centrum for uddannelsespolitikker, så der samtidig sikres et højt niveau af læse- og matematikfærdigheder hos studerende, gøre digitale færdigheder, IT-værktøjer og internetadgang tilgængelige for alle, forbedre læreres og underviseres digitale færdigheder og udstyre skoler, uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesudbydere, organisationer der er aktive inden for voksenuddannelse, og universiteter med offentlige og uafhængige onlineundervisningsplatforme og andre teknologier og den digitale infrastruktur, der er nødvendig for at muliggøre online- og fjernlæring samt kombinerede undervisningsformer; understreger i den henseende vigtigheden af en reel tilgang med livslang læring; støtter Kommissionens planlagte foranstaltninger som fastsat i dagsordenen for færdigheder og den digitale uddannelsesplan for 2021-2027 og opfordrer til et øget samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne på dette område; understreger vigtigheden af incitamenter til udviklingen af digitalt undervisningsindhold og kernemoduler til uddannelsesplaner i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov med fokus på digitale og grønne kompetencer, herunder via online undervisningsplatforme;

30.  beklager, at der i Europa stadig er børn, der ikke har adgang til undervisning, samt elever og studerende uden eller med utilstrækkelig adgang til digital undervisning på grund af manglende eller utilstrækkeligt digitalt udstyr, software eller internetforbindelse; gentager behovet for at forbedre forbindelsesmulighederne på alle planer, især i landdistrikter og fjerntliggende områder, hvor det ofte mangler, og for at give øget adgang til digitalt udstyr; påpeger den banebrydende innovation inden for computere, tablets og software til undervisningsbrug i Europa;

31.  understreger, at konsekvenserne af covid-19 er en enestående lejlighed til at øge tempoet i den digitale og teknologiske revolution af livslang læring, som kan nedbryde fysiske barrierer, hvor det er muligt, og nå markant længere ud og få en betydeligt større indvirkning; opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesudbydere til at øge digitale undervisningsmuligheder, så studerende i fjerntliggende områder og landdistrikter eller andre lande kan få adgang til uddannelser i EU uden at være begrænset af deres geografiske placering;

32.  understreger, at foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan, herunder undervisningsprogrammer og målrettede investeringer, bør udarbejdes og implementeres med det endemål at sikre, at borgerne er parate og forberedt til fremtidens job, som kræver digitale færdigheder for at udnytte det fulde potentiale af den digitale omstilling på arbejdsmarkedet i EU og gøre det muligt for virksomheder fuldt ud at gøre brug af nye arbejdsmåder, såsom fjernarbejde;

33.  påpeger behovet for en yderligere præcisering af initiativet Europauniversiteter og ambitionen med dette om at sætte normer for videregående uddannelse i EU; gentager, at et vellykket samarbejde mellem universiteter altid har baseret på en nedefra-og-op-tilgang, akademisk uafhængighed og udmærkelse, og at Bolognaprocessen er et vigtigt redskab for universitetssamarbejdet i og uden for EU;

34.  bemærker, at den grønne omstilling er en vigtig drivkraft for efterspørgslen efter arbejdskraft i alle sektorer og kan skabe millioner af arbejdspladser; minder om, at en vellykket omstilling til en grøn økonomi skal gå hånd i hånd med kvalificerings-, omskolings- og opkvalificeringsforanstaltninger med henblik på at udvikle de færdigheder, den viden og de kompetencer, som en grøn økonomi kræver; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tiltag til støtte for erhvervelse af færdigheder til den grønne omstilling; opfordrer til en hurtig indsats for at undgå kvalifikationsflaskehalse på dette område og gøre det muligt for EU at forblive en global leder inden for den grønne økonomi; opfordrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at integrere bæredygtig udvikling og miljømæssige kompetencer og kvalifikationer i erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemerne;

35.  fremhæver, at studerendes og underviseres mobilitet er et af de primære værktøjer til udveksling af idéer og bedste praksis og til at øge kvaliteten af erhvervelse af kompetencer i EU; insisterer på, at en sådan mobilitet skal være tilgængelig og inkluderende; bemærker, at selv om fysisk mobilitet altid bør spille en hovedrolle, vil virtuel undervisning blive stadig mere vigtig som et supplement og også som en erstatning i ekstreme situationer, sådan som covid-19-foranstaltningerne har vist;

36.  bemærker, at kreative og kunstneriske kompetencer er nødvendige for økonomien, og opfordrer til at indføre en mere horisontal tilgang for dagsordenen for færdigheder med henblik på at medtage disse i alle uddannelsesplaner;

37.  understreger, at gennemførelsen af dagsordenen for færdigheder kræver tilstrækkelig finansiering både på nationalt og lokalt plan i EU; forventer, at den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og Next Generation EU vil sikre væsentligt flere ressourcer til udvikling af færdigheder; minder om, at hovedansvaret for opkvalificering og omskoling ligger hos medlemsstaterne og erhvervslivet, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere mere i færdighedsudvikling og uddannelsesbudgetter, eftersom vigtige investeringer i menneskelig kapital er afgørende for at sikre bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed;

38.  understreger betydningen af programmer og instrumenter såsom Erasmus +, Horisont Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps, Et Kreativt Europa, programmet for et digitalt Europa og ungdoms- og børnegarantierne for at hjælpe unge og voksne med at erhverve de nye kompetencer og færdigheder af høj kvalitet, der er nødvendige i den digitale og grønne økonomi og på arbejdsmarkedet, og for at skabe muligheder for læringsmobilitet; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne løbende undersøger disse programmers potentiale med henblik på at fremme en permanent sammenhæng mellem kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov;

39.  understreger de potentielle muligheder med Erasmus+-programmet, især på området for voksenundervisning, og behovet for at styrke dets budget for 2021-2027;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omskoling og opkvalificering i deres genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Fonden for Retfærdig Omstilling og ESF+ har tilstrækkelig finansiering og støtter integrerede planer på lokalt plan for at hjælpe med opkvalificering og omskoling, især for de mest sårbare grupper -herunder mennesker, der risikerer at blive arbejdsløse - for at sikre, at alle mennesker i sårbare sektorer kan blive omskolet og udvikle nye færdigheder for at forblive aktive på arbejdsmarkedet og drage fordel af den grønne og den digitale omstilling; påpeger det potentiale, der ligger i individuelle læringskonti, som er en finansieringsmekanisme, der er afgørende for implementering af dagsordenen for færdigheder, som et skridt i retning af universelle rettigheder til livslang læring;

41.  understreger, at erhvervs- og karrierevejledning er afgørende for at støtte motiverede og velovervejede karrierevalg og hindre uddannelses- og erhvervsuddannelsesfrafald blandt studerende, og at støtte under uddannelse og erhvervsuddannelse også er afgørende for et vellykket uddannelsesforløb og vellykket kompetenceudvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilgængelighed af en sådan vejledning for unge med inddragelse af udvikling af iværksætterkompetencer;

42.  fremhæver betydningen af investeringer i formel og uformel uddannelse og livslang læring for at sikre retfærdig uddannelse og omstilling af arbejdsstyrken og fremme af uddannelse og læring i arbejdstiden;

43.  bemærker, at den primære kilde til EU-uddannelsesfinansiering er Den Europæiske Socialfond Plus, og understreger vigtigheden af at sikre, at disse midler forbliver tilgængelige til dette formål, især i krisetider;

44.  opfordrer til udarbejdelse af politikker for lønnet uddannelsesorlov i overensstemmelse med ILO's konvention om betalt frihed til uddannelse, der giver arbejdstagere mulighed for at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer i arbejdstiden uden omkostning for dem selv for at fremme livslang læring;

45.  understreger, at der er behov for, at uddannelse, inddragelse, vejledning og motivationsstrategier samt livslang læring bliver af høj kvalitet og inklusiv, fleksibel og tilgængelig for alle for at fremme både konkurrencedygtigheden på arbejdsmarkedet, social inklusion og lige muligheder; opfordrer Kommissionen og navnlig medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og til at lette adgangen til programmer af høj kvalitet for udvikling af færdigheder for voksne lærende, herunder lavt kvalificerede og lavtuddannede voksne, samt ugunstigt stillede grupper og sårbare borgere, såsom handicappede, ældre, hjemløse, NEET'er og personer med migrantbaggrund; understreger behovet for at øge bevidstheden om vigtigheden af udvikling af færdigheder gennem hele livet til gavn for den enkelte, økonomien og samfundet; opfordrer til inddragelse af uddannelsesinteressenter, herunder sociale tjenester, civilsamfundet og udbydere af ikkeformel uddannelse, for at identificere og nå ud til dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet; understreger behovet for innovative lokale løsninger til at genoverveje, hvordan man kan takle manglen på kvalifikationer og den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer;

46.  understreger, at de uddannelsessøgendes potentiale kan styrkes gennem praksis, og understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at øge arbejdsgivernes indflydelse på udformningen af erhvervsuddannelsesordningerne; understreger, at arbejdsgiverne bør spille en vigtig rolle med hensyn til at stille muligheder til rådighed for lærere og undervisere og at give dem praktikophold i virksomheder og dermed bidrage til at øge lærernes og undervisernes faglige kompetencer; opfordrer til tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet på alle niveauer ved at tilbyde praktik- og lærlingeprogrammer i virksomheder til erhvervsuddannelseselever og studerende;

47.  understreger vigtigheden af at nå ud til mennesker i landdistrikterne og fjerntliggende områder og gøre muligheder for videreuddannelse og omskoling mere tilgængelige for og målrettede til mennesker, der arbejder inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og andre job i disse regioner, og at give dem grønne, digitale og alle nødvendige færdigheder til bedre at forstå de nuværende og fremtidige muligheder i den grønne og blå økonomi og give dem mulighed for at yde et vigtigt bidrag til bevarelsen af miljøet;

48.  minder om, at programmer uden for skolen og ikkeformel og uformel læring, herunder frivilligt arbejde, er vigtige for at give tilpasningsdygtige læringsmuligheder og nye færdigheder og viden til flertallet af mennesker, der befinder sig uden for det formelle uddannelsessystem;

49.  understreger behovet for at øge lærerfagets tiltrækningskraft og behandle lærernes høje sociale status som en strategisk retning for handling i de enkelte EU-lande; understreger, at tiltrækning af de bedste kandidater til lærerfaget foruden forbedring af kvalifikationer og opkvalificering af ældre lærere bør behandles som en prioritet af Kommissionen og medlemsstaterne;

50.  Understreger, at hovedkompetencen til opkvalificering og omskoling ligger hos medlemsstaterne; mener, at der med henblik på at nå den dobbelte økologiske og digitale omstilling foreligger en reel mulighed for og fordel i at udvikle en paneuropæsk one-stop-shop for højteknologiske færdigheder, der koordinerer bedste praksis og branchestyret højteknologisk opkvalificering/omskoling, som er datadrevet, til bestemmelse af kvalifikationsbehovene i EU;

51.  understreger vigtigheden af tværgående, interpersonelle og interkulturelle færdigheder ud over digitale og tekniske færdigheder med henblik på at sikre en afbalanceret uddannelse for den enkelte med hensyn til at tackle nuværende og fremtidige globale udfordringer og støtte de digitale og grønne omstillingsprocesser og gøre dem mere inkluderende og mere retfærdige;

52.  noterer sig de foranstaltninger, som Kommissionen har planlagt til fremme af livsfærdigheder, navnlig ajourføringen af den europæiske dagsorden for voksenuddannelse; opfordrer Kommissionen til at uddybe dette fokus ved at integrere livsfærdigheder i alle sektorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at livsfærdigheder også skal forstås ud over arbejdsmarkedets behov; understreger, at alle borgere skal have adgang til færdigheder til personlig udvikling, så de kan klare sig i nutidens hastigt skiftende samfund; minder om, at dette er særligt vigtigt for at understøtte borgernes modstandsdygtighed i krisetider, hvor det er nødvendigt at fokusere på trivsel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på udvikling af bløde færdigheder såsom analytiske færdigheder, følelsesmæssig intelligens, lederskab, iværksætterfærdigheder, finansielle færdigheder, medindflydelse, teamwork, kommunikation, samarbejde, ansvar, tilpasningsevne, kreativitet, innovation, kritisk tænkning og sprogkundskaber, som vil blive endnu vigtigere for det aktive medborgerskab og arbejdsverdenen efter covid-19;

53.  påpeger, at det i et aldrende samfund er afgørende at sikre læring gennem hele livet, hvor kulturen med livslang lærings er forankret fra ungdommen til alderdommen; minder om, at bekæmpelse af arbejdsløshed blandt ældre i EU fortsat er vigtig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på ældre arbejdstagere og sikre, at de kan deltage i særligt tilpassede opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, der giver dem mulighed for at tilpasse sig skiftende færdighedsbehov og således længere forblive aktive på arbejdsmarkedet, nyde godt af god livskvalitet og en tilstrækkelig grad af uafhængighed; understreger, at der bør lægges særlig vægt på forbedring af digitale færdigheder og teknologier, der også kan give nye metoder og muligheder for uddannelse af voksne og ældre mennesker, samt garanti for internetadgang og forbedring af digital infrastruktur, især i landdistrikter og fjerntliggende områder; bemærker i denne forbindelse den rolle, som lokalcentre, biblioteker og skræddersyede fjernundervisningsløsninger spiller i forbindelse med at gøre livslang læring mere tilgængelig for ældre; understreger, at ældre generationer også er en værdifuld ressource på grund af deres erfaring, som de bør tilskyndes til at dele for at øge færdighederne hos yngre generationer af arbejdstagere;

54.  understreger nødvendigheden af at øge antallet af børn under 3 år i førskoleundervisning og -pasning og af, at der lægges større vægt på udvikling fra de første år af et barns liv, evner til at udforske og en kreativ tilgang til at lære om verden; påpeger, at tidlig start af førskoleundervisning har en væsentlig indvirkning på opnåelse af bedre resultater i de senere stadier af uddannelsen, og at ubalancen i deltagelse i førskoleundervisning og -pasning kan bidrage til forskellene med hensyn til de muligheder og uddannelsesaktiviteter, der er til rådighed for børn, fra de tidligste udviklingsstadier;

55.  fremhæver behovet for en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet for at opfylde arbejdsmarkedets behov for færdigheder, og for at bidrage til en hurtig genopretning efter covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en klar tidsplan for de påtænkte aktioner;

56.  understreger behovet for løsninger, der tager sigte på at gøre det muligt for virksomheder og private arbejdsgivere at tilskynde til og støtte efteruddannelse på arbejdspladsen og uddannelsesorlov fra arbejdspladsen, herunder ved at undersøge uddannelsescertifikater eller automatisk anerkendelse af færdigheder erhvervet på arbejdspladsen; minder om den strategiske betydning af initiativer som EuroSkills og WorldSkills, som er mønstereksempler på opbygning af partnerskaber mellem virksomheder, regeringer, regionale myndigheder og uddannelsesmyndigheder; opfordrer til at støtte udviklingen af EuroSkills-initiativet ved at finansiere fælles projekter, udveksle erfaringer, opbygge potentialet i institutioner, der tilbyder uddannelse til EuroSkills-behov, skabe EuroSkills-masterklasser, branchecampusser for talentfulde unge samt uddannelsessystemer til undervisere og brancheeksperter;

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/human-capital
(2) EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1.
(3) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6889-2017-INIT/en/pdf
(4) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
(5) EUT C 429 af 14.12.2017, s. 3.
(6) EUT L 112 af 2.5.2018, s. 42.
(7) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8.
(8) "Sixth European Working Conditions Survey", Eurofound. https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1634en.pdf
(9) Digitaliseringens indvirkning på jobprofilerne (ændring af arbejdsopgaver inden for erhverv — hvilket kræver forskellige typer færdigheder): https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/wpef19007.pdf
(10) https://www.cedefop.europa.eu/files/3077_en.pdf
(11) https://skillspanorama.cedefop.europa.eu/en
(12) https://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/data-visualisations/european-skills-index
(13) EPRS_STU(2020)641528_EN.pdf (europa.eu)
(14) https://www.oecdskillsforjobsdatabase.org/
(15) https://www.oecd-ilibrary.org/docserver/cf5d9c21-en.pdf?expires=1600261868&id=id&accname=ocid194994&checksum=3B44E0891A2F10A546C7CBF7A9521676
(16) https://read.oecd-ilibrary.org/view/?ref=135_135193-hgf8w9g731&title=Skill-measures-to-mobilise-the-
(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0282.
(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0267.
(19) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 8.
(20) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.
(21) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 44.
(22) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 233.
(23) https://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=9150&furtherNews=yes
(24) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/human-capital
(25) "The future of jobs", Det Verdensøkonomiske Forum, september 2018.
(26) Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) 2020, Europa-Kommissionen.
(27) "How your birthplace affects your workplace", Eurofound (2019). https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef19004en.pdf
(28) Key Data on Early Childhood Education and Care Education and Training in Europe, 2019 Edition Eurydice Report, s. 26.
(29) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Early_leavers_from_education_and_training#Overview
(30) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20191004-1#:~:text=Among%20teachers%20working%20in%20the,were%20aged%2050%20or%20older.&text=In%20all%20EU%20Member%20States,in%202017%20were%20predominantly%20female
(31) ILO Policy brief, August 2020, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---ifp_skills/documents/publication/wcms_244380.pdf
(32) ‘ICT for Work: Digital Skills in the Workplace’, Kommissionen, 2017.
(33) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20180425-1
(34) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/9540ffa1-4478-11e9-a8ed-01aa75ed71a1/language-en
(35) 2018 International Computer and Information Literacy Study (ICILS).

Seneste opdatering: 3. juni 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik