Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2043(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0019/2021

Indgivne tekster :

A9-0019/2021

Forhandlinger :

PV 08/03/2021 - 18
PV 08/03/2021 - 20
CRE 08/03/2021 - 18
CRE 08/03/2021 - 20

Afstemninger :

PV 09/03/2021 - 17
PV 10/03/2021 - 14

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0071

Vedtagne tekster
PDF 173kWORD 59k
Onsdag den 10. marts 2021 - Bruxelles
En EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som er i overensstemmelse med WTO
P9_TA(2021)0071A9-0019/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om en EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som er i overensstemmelse med WTO (2020/2043(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference (COP21) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til UNEP's emissionskløftrapport af 26. november 2019,

–  der henviser til særrapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om "Global Warming of 1.5 °C" og om havene og kryosfæren,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. september 2020 med titlen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030" (COM(2020)0562) og den ledsagende konsekvensanalyse (SWD(2020)0176),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 12. december 2019 og 17.-21. juli 2020,

–  der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(1),

–  der henviser til Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dennes særberetning nr. 18/2020 af 15. september 2020 med titlen "EU's emissionshandelssystem: Tildelingen af gratis kvoter bør målrettes bedre",

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(3),

–  der henviser til sin holdning til klimamålet for 2030, nemlig en reduktion på 60 % i drivhusgasemissionerne i forhold til 1990-niveauerne(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0019/2021),

A.  der henviser til, at de negative virkninger af klimaændringerne udgør en direkte trussel mod menneskers livsgrundlag og terrestriske og marine økosystemerne, hvilket bekræftes af IPPC's særrapport "Global Warming of 1,5 °C" og IPPC's særrapport om havene og kryosfæren; der henviser til, at disse indvirkninger er ujævnt fordelt, idet det er de fattigere lande og mennesker, der får de fleste negative virkninger at føle;

B.  der henviser til, at ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forventes klimaændringer fra 2030 at bidrage til ca. 250 000 yderligere dødsfald om året som følge af fejlernæring, malaria, diarré og varmestress;

C.  der henviser til, at den globale gennemsnitstemperatur allerede er steget med over 1,1 °C over det førindustrielle niveau(5);

D.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater i henhold til Parisaftalen er forpligtet til at gennemføre klimaindsatsen på grundlag af den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation og nu har som mål at opnå klimaneutralitet senest i 2050;

E.  der henviser til, at det i løbet af de seneste årtier er lykkedes EU at afkoble territoriale drivhusgasemissioner fra økonomisk vækst, idet drivhusgasemissionerne er faldet med 24 %, mens BNP steg med mere end 60 % mellem 1990 og 2019; der henviser til, at dette ikke tager hensyn til EU's emissioner, der er indbygget i dets internationale handel, og derfor undervurderer dets globale kulstoffodaftryk;

F.  der henviser til, at forholdet mellem importerede emissioner og eksporterede emissioner i EU i 2015 var ca. 3:1, idet der blev importeret 1 317 mia. ton CO2 og eksporteret 424 mio. ton(6);

G.  der henviser til, at den eksisterende EU-lovgivning har været effektiv med hensyn til at nå de klimamål, der hidtil er vedtaget; der henviser til, at den nuværende udformning af emissionshandelssystemet (EU ETS), navnlig de eksisterende bestemmelser om kulstoflækage, ikke har givet effektive incitamenter til den nødvendige dekarbonisering af visse sektorer, navnlig i industrien, og i nogle tilfælde har ført til uberettigede uventede fortjenester for de begunstigede virksomheder, som Den Europæiske Revisionsret har påpeget(7);

H.  der henviser til, at Kommissionen bør fortsætte sit arbejde med at udvikle metoder til at fastslå et produkts kulstof- og miljøaftryk ved at anvende en tilgang med fuld livscyklus og sikre, at bogføringen af indlejrede emissioner i produkter så vidt muligt afspejler virkeligheden, herunder emissioner fra international transport;

I.  der henviser til, at Kommissionen også bør undersøge produkters og tjenesters sporbarhed med henblik på mere præcist at kunne fastslå alle indvirkninger af deres livscyklusser såsom udvindingen og anvendelsen af materialer, produktionsprocessen og energianvendelsen samt den anvendte transportform med sigte på at oprette databaser;

J.  der henviser til, at omkring 27 % af de globale CO2-emissioner fra brændstofforbrænding i øjeblikket hidrører fra den internationale handel med varer(8); der henviser til, at 90 % af den internationale godstransport foregår til søs, hvilket fører til betydelige drivhusgasemissioner; der henviser til, at kun drivhusgasemissioner fra indenlandsk vandvejsskibsfart blev medtaget i EU's oprindeligt nationalt bestemte bidrag (NDC); der henviser til, at dette kan revideres i lyset af EU's forbedrede mål for 2030;

K.  der henviser til, at covid-19-krisen har givet nogle vigtige erfaringer, og at Kommissionens forslag om et nyt genopretningsinstrument, Next Generation EU, som følge heraf understreger nødvendigheden af at styrke europæisk suverænitet og modstandsdygtighed samt behovet for korte kredsløb, herunder kortere fødevareforsyningskredsløb;

L.  der henviser til, at det er afgørende, at Kommissionen har en integreret vision for klimapolitikker, eksempelvis ved at håndtere mål for reduktion af emissioner, såsom politikkerne for søtransport, i koordination med strategier for CO2-prissætning;

M.  der henviser til, at en effektiv og meningsfuld CO2-prissætning som en del af et bredere lovgivningskompleks kan tjene som et økonomisk incitament til at udvikle produktionsmetoder, som har mindre drivhusgasfodaftryk, og kan anspore til investeringer i innovation og nye teknologier, der kan sikre dekarbonisering af og cirkularitet i EU's økonomi; der henviser til, at en effektiv mekanisme til tilpasning af kulstofgrænserne (CBAM) kan spille en rolle i denne sammenhæng;

N.  der henviser til, at handel kan være et vigtigt redskab til at fremme bæredygtig udvikling og til at bidrage til bekæmpelse af klimaændringer; der henviser til, at EU's indre marked er verdens næststørste forbrugermarked, hvilket bringer Unionen i en unik position som global standardsætter;

O.  der henviser til, at bekæmpelse af klimaændringer er en faktor i konkurrenceevnen og den sociale retfærdighed og har et stort potentiale for så vidt angår industriel udvikling, jobskabelse, innovation og regional udvikling;

P.  der henviser til, at artikel XX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) tillader medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) at gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed (litra b)) eller naturressourcer (litra g));

Q.  der henviser til, at EU bør acceptere, at et tredjeland kan fastlægge en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, såfremt det pågældende land gennemfører en højere pris på CO2;

R.  der henviser til, at USA's præsident, Joe Biden, i sit valgprogram har indtaget en positiv holdning til og vil forsøge at indføre CO2-tilpasningsafgifter eller fastsætte kvoter for kulstofintensive varer fra lande, som ikke lever op til deres klimamæssige og miljømæssige forpligtelser; der henviser til, at dette vil skabe en ny mulighed for samarbejde mellem EU og USA om bekæmpelse af klimaændringer og genoprettelse af dette vigtige partnerskab;

S.  der henviser til, at EU's højere ambition for klimaændringer ikke bør føre til en risiko for kulstoflækage for europæiske industrier;

Generelle bemærkninger

1.  finder det stærkt betænkeligt, at ingen af de nationalt bestemte bidrag (NDC), der er indgivet, herunder af EU og dets medlemsstater, er i overensstemmelse med målsætningen om at fastholde den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 °C som fastsat i Parisaftalen sideløbende med bestræbelserne på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau;

2.  er bekymret over det manglende samarbejde fra nogle af EU's handelspartnere i de internationale klimaforhandlinger i de seneste år, hvilket, som det blev konstateret for nylig på COP25, underminerer vores kollektive globale evne til at nå målene i Parisaftalen; opfordrer alle parter til at støtte en kollektiv og videnskabeligt baseret global indsats, der kan bidrage til at nå disse mål; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde en gennemsigtig, retfærdig og inklusiv beslutningsproces i UNFCCC;

3.  understreger, at EU og dets medlemsstater har ansvaret for og mulighed for fortsat at påtage sig en ledende rolle i den globale klimaindsats sammen med de andre førende globale udledere; påpeger, at EU har stået i spidsen for den globale klimaindsats, hvilket fremgår af dets vedtagelse af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og dets plan om at opskalere sit 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner; opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres klimadiplomati forud for og efter vedtagelsen af dens lovgivningsforslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og til navnlig at sikre en løbende dialog med sine handelspartnere med henblik på at skabe incitamenter til en global klimaindsats; understreger behovet for en sideløbende diplomatisk indsats for at sikre, at EU's nabolande inddrages tidligt;

4.  fremhæver den centrale rolle, som borgere og forbrugere spiller i energiomstillingen, og betydningen af at stimulere og støtte forbrugernes valg med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringer ved at fremme bæredygtige aktiviteter og indirekte fordele, som kan føre til en højere livskvalitet;

5.  noterer sig Kommissionens forslag om at fastsætte EU's klimamål for 2030 til "en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % sammenlignet med 1990"; fremhæver imidlertid, at Parlamentet har vedtaget et højere mål på 60 %;

6.  bemærker, at mens EU har reduceret sine interne drivhusgasemissioner væsentligt, er de drivhusgasemissioner, der er indlejret i importen til EU, steget konstant, hvilket underminerer EU's bestræbelser på at reducere sit globale kulstoffodaftryk; understreger, at nettoimporten af varer og tjenesteydelser i EU udgør mere end 20 % af Unionens interne CO2-emissioner; mener, at indholdet af drivhusgasser i importen bør overvåges bedre med henblik på at identificere mulige foranstaltninger til at reducere EU's globale drivhusgasfodaftryk;

Udformning af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der er forenelig med WTO

7.  Støtter indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, forudsat at den er forenelig med WTO's regler og EU's frihandelsaftaler ved ikke at være diskriminerende eller udgøre en skjult begrænsning af den internationale handel; mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som sådan ville skabe et incitament for de europæiske industrier og EU's handelspartnere til at dekarbonisere deres industrier og dermed understøtte såvel EU's som de globale klimapolitikker i retning af drivhusgasneutralitet i overensstemmelse med målene i Parisaftalen; fastslår utvetydigt, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme udelukkende bør udformes med henblik på at fremme klimamål og ikke misbruges som et redskab til at styrke protektionisme, uberettiget forskelsbehandling eller restriktioner; understreger, at denne mekanisme bør støtte EU's grønne mål, navnlig for bedre at tackle drivhusgasemissioner, der er indeholdt i EU's industri og i international handel, samtidig med at den er ikkediskriminerende og stræber efter lige vilkår på globalt plan;

8.  understreger, at de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater bør have særbehandling, for at der kan tages højde for deres specificiteter og CO2-grænsetilpasningsmekanismens potentielle negative indvirkning på deres udvikling;

9.  minder om de særlige begrænsninger og udfordringer, som regionerne i den yderste periferi skal tackle navnlig som følge af deres afsides beliggenhed, økarakter og begrænsede marked, og henstiller, at denne CO2-grænsetilpasningsmekanisme tager behørigt hensyn til deres særlige forhold på grundlag af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

10.  gentager, at indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør være en del af en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre en hurtig reduktion af drivhusgasemissioner fra EU's produktion og forbrug, navnlig ved at øge energieffektiviteten og vedvarende energi; understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør kombineres med politikker, der sigter mod at muliggøre og fremme investeringer i kulstoffattige industriprocesser, herunder gennem innovative finansieringsværktøjer, den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi og en bredere EU-industripolitik, der er både miljømæssigt ambitiøs og socialt retfærdig, med henblik på at styre en dekarboniseret genindustrialisering af Europa for at skabe kvalitetsjob på lokalt plan og sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne, samtidig med at EU's klimaambitioner opfyldes, og der skabes forudsigelighed og sikkerhed med henblik på at sikre investeringer i retning af klimaneutralitet;

11.  understreger, at produktstandarder kan sikre lavkulstof- og ressourceeffektiv produktion samt hjælp til at garantere minimale negative virkninger på miljøet ved anvendelse af produktet; opfordrer derfor Kommissionen til som supplement til indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme at foreslå mere ambitiøse og bindende normer og standarder for produkter, der markedsføres i EU, i form af en reduktion af drivhusgasemissionerne samt ressource- og energibesparelser til støtte for den politiske ramme for bæredygtige produkter og den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi;

12.  mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at forhindre eventuelle forvridninger på det indre marked og i værdikæden bør omfatte al import af produkter og råvarer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, herunder når de indgår i mellemprodukter eller slutprodukter; understreger, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som udgangspunkt (allerede fra 2023) og efter en konsekvensvurdering bør dække elsektoren og energiintensive industrisektorer såsom cement-, stål-, aluminiums-, olieraffinerings-, papir-, glas-, kemikalie- og gødningssektoren, som fortsat modtager betydelige gratis tildelinger og stadig tegner sig for 94 % af EU's industrielle emissioner;

13.  understreger, at indholdet af drivhusgasemissioner i importen bør bogføres på grundlag af gennemsigtige, pålidelige og opdaterede produktspecifikke benchmarks på anlægsniveau i tredjelande, og at de enkelte produkters globale gennemsnitlige drivhusgasemissioner bør bogføres opdelt efter forskellige produktionsmetoder med varierende emissionsintensiteter, hvis importøren ikke giver adgang til data; mener, at CO2-prissætningen af importvarer bør dække både direkte og indirekte emissioner og derfor også bør tage hensyn til kulstofintensiteten af et specifikt lands elektricitetsnet eller, hvis data gøres tilgængelige af importøren, kulstofintensiteten af energiforbruget på anlægsniveau;

14.  bemærker, at Kommissionen i øjeblikket er ved at vurdere alle de forskellige muligheder for at indføre en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, lige fra skatteinstrumenter til mekanismer, der benytter EU's emissionshandelssystem; understreger, at retningslinjerne for udformning af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør undersøges samtidig med revisionen af EU's emissionshandelssystem for at sikre, at de supplerer hinanden og er sammenhængende, og for at undgå overlapninger, der vil føre til en dobbeltbeskyttelse af EU's industrier; understreger betydningen af en gennemsigtig proces bag en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, herunder ved at samarbejde med WTO og EU's handelspartnere i koordination med Europa-Parlamentet og omhyggeligt vurdere og sammenligne effektiviteten og den juridiske gennemførlighed af forskellige former for CO2-grænsetilpasningsmekanismer med henblik på at reducere de samlede globale drivhusgasemissioner; insisterer på, at det primære mål med CO2-grænsetilpasningsmekanismen er miljømæssigt, og at miljøkriterier derfor bør spille en afgørende rolle i valget af instrument, idet man sikrer en forudsigelig og tilstrækkelig høj kulstofpris, der tilskynder til dekarboniseringsinvesteringer med henblik på at nå Parisaftalens mål;

15.  understreger betydningen af at vurdere konsekvenserne af hver løsningsmodel for forbrugernes levestandard, navnlig for forbrugere, der tilhører mere sårbare grupper, samt deres indvirkning på indtægterne; opfordrer Kommissionen til i konsekvensanalysen også at medtage konsekvenserne for EU-budgettet af indtægterne fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen som en egen indtægt, afhængigt af den valgte gennemførelsesmodel og de valgte metoder;

16.  mener, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen skal opkræve afgifter for kulstofindholdet i importen på en måde, der afspejler de kulstofomkostninger, som EU's producenter betaler, for at imødegå den potentielle risiko for kulstoflækage, samtidig med at WTO's regler overholdes; understreger, at CO2-prissætning inden for rammerne af CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør afspejle den dynamiske udvikling i EU-emissionskvoternes pris under EU's emissionshandelssystem (EU ETS), samtidig med at man sikrer forudsigelighed og mindre volatilitet i CO2-priserne; mener, at importører bør købe kvoter fra en separat pulje af kvoter til EU ETS, hvis CO2-pris svarer til CO2-prisen på transaktionsdagen i EU ETS; understreger, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen kun er en af foranstaltningerne i forbindelse med gennemførelsen af målene i den europæiske grønne pagt og også skal ledsages af de nødvendige foranstaltninger i sektorer, der ikke er omfattet af ETS, samt en ambitiøs reform af EU ETS for at sikre, at der opnås en meningsfuld CO2-prissætning, der fuldt ud overholder princippet om, at forureneren betaler, og for at bidrage til den nødvendige reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med EU's opdaterede 2030-klimamål og 2050-målet om nulemission af drivhusgasser, herunder ved at tage fat på den lineære reduktionsfaktor, fastsættelse af et nyt grundlag for loftet og vurdering af det potentielle behov for en minimumspris for kuldioxid;

17.  fremhæver, at en punktafgift (eller afgift) på kulstofindholdet i alle forbrugte produkter, både indenlandske og importerede, ikke fuldt ud vil imødegå risikoen for kulstoflækage, vil være en teknisk udfordring i betragtning af kompleksiteten i at spore kulstof i globale værdikæder og kan pålægge forbrugerne en betydelig byrde; anerkender, at en fast importtold eller -afgift kan være et simpelt redskab til at sende et stærkt og stabilt miljøprissignal for importeret kulstof; mener imidlertid, at en sådan afgift i betragtning af dens faste karakter vil være et mindre fleksibelt redskab til at afspejle prisudviklingen i EU's emissionshandelssystem; understreger, at en afgift, der udvikler sig, og som automatisk afspejler prisen i EU's emissionshandelssystem, i praksis ville svare til et teoretisk emissionshandelssystem; anerkender, at der, hvis CO2-grænsetilpasningsmekanismen er af fiskal karakter, er mulighed for, at der indføres en mekanisme baseret på artikel 192, stk. 2, i TEUF;

18.  understreger, at importører bør have mulighed for i overensstemmelse med EU's standarder for overvågning, rapportering og verifikation i EU's emissionshandelssystem at bevise, at kulstofindholdet i deres produkter er lavere end disse værdier, og at nyde godt af en tilsvarende tilpasning af det beløb, der skal betales, for at tilskynde til innovation og investering i bæredygtige teknologier i hele verden; mener, at dette ikke bør pålægge SMV'er en uforholdsmæssig stor byrde; understreger, at gennemførelsen af mekanismen nødvendigvis må understøttes af et sæt EU-standarder, der vil forhindre, at mekanismen omgås eller misbruges, og som vil kræve en stærk, uafhængig infrastruktur for at forvaltes;

19.  understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør sikre, at importører fra tredjelande ikke opkræves to gange for kulstofindholdet i deres produkter for at sikre, at de behandles på lige fod og uden forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere konsekvenserne af de forskellige muligheder for en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for de mindst udviklede lande;

20.  understreger, at i modsætning til ETS bør mekanismen ikke behandle afbrænding af træ som brændstof som CO2-neutral, og inden for den ændrede og opdaterede ramme bør CO2 indlejret i fældet træ og udpint jord have en pris;

21.  anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre en minimering af risikoen for, at eksportører til EU forsøger at omgå mekanismen eller undergrave dens effektivitet f.eks. ved at omdirigere produktionen mellem markederne eller eksportere halvfabrikata;

Handelsrelaterede aspekter af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

22.  opfordrer til, at Parisaftalen og dens mål bliver et af de vigtigste vejledende principper i handelspolitikken, hvortil alle handelsinitiativer og deres politiske redskaber skal tilpasses, ved at medtage den i bl.a. frihandelsaftaler (FTA'er) som et afgørende element; er overbevist om, at en sådan særligt udformet handelspolitik kan være en vigtig drivkraft med hensyn til at styre økonomier i retning af dekarbonisering for at nå de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen og den europæiske grønne pagt;

23.  udtrykker dyb bekymring over udhulingen af det multilaterale handelssystem; opfordrer Kommissionen til aktivt at samarbejde med handelspartneres regeringer for at sikre en fortsat dialog om dette initiativ og derved skabe incitamenter til klimatiltag fra både Unionens og dens handelspartneres side; understreger, at handelspolitik kan og bør anvendes til at fremme en positiv miljødagsorden og undgå store forskelle på miljøambitioner mellem EU og resten af verden, og at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør udformes som en foranstaltning, der supplerer tiltag under kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's FTA'er; understreger, at globale foranstaltninger, der gør CO2-grænsetilpasningsmekanismen overflødig, skal være dette initiativs endelige mål i takt med, at resten af verden kommer med på det ambitionsniveau, som EU har sat for reduktion af CO2-emissioner; er derfor af den opfattelse, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør betragtes som en redskab til at fremme accelerationen af denne proces og ikke som et redskab til protektionisme; forventer, at Kommissionen indleder forhandlinger om en global tilgang inden for rammerne af WTO eller G20;

24.  mener, at international handel og handelspolitik er centrale katalysatorer for omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær global økonomi og som sådan støtter den globale indsats for at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; mener, at der er et presserende behov for at arbejde for en omfattende reform af WTO, således at WTO kan sikre handel på lige vilkår, og samtidig bekæmpe den globale opvarmning; bemærker, at GATT-reglerne stammer fra 1947, og er af den opfattelse, at de skal tages op til fornyet overvejelse i den nuværende klimakrise; forventer, at Kommissionen snarest tager initiativ til en WTO-reform for at opnå forenelighed med klimamålene; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser for at opnå en global CO2-prissætning og fremme handlen med klima- og miljøbeskyttelsesteknologier, f.eks. gennem handelspolitiske initiativer såsom WTO-aftalen om handel med miljøvarer.

25.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre multilaterale WTO-reformer, der bringer den internationale handelsret i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og andre aspekter af folkeretten, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner; påpeger, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme er forenelig med WTO-reglerne, hvis den er udformet med et klart miljømæssigt formål for øje, nemlig at reducere de globale drivhusgasemissioner, og hvis den opretholder den højeste miljømæssige integritet;

26.  understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan hjælpe med til at nå målene for bæredygtig udvikling; minder om, at fremme af anstændigt arbejde også er et mål for bæredygtig udvikling, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at varer, der markedsføres i EU, produceres på betingelser, der overholder ILO-konventionerne;

27.  bemærker, at GATT-bestemmelserne såsom f.eks. artikel I (princippet om mestbegunstigelsesbehandling), artikel III (princippet om national behandling) og om nødvendigt artikel XX (almindelige undtagelser) for at være i overensstemmelse med WTO-reglerne vil kunne danne grundlag for en hvilken som helst udformning af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, hvis rationale udelukkende bør være miljømæssigt, dvs. dreje sig om nedbringelse af de globale CO2-emissioner og forebyggelse af kulstoflækage;

28.  fremhæver princippet om ikke-forskelsbehandling i artikel III i GATT; understreger, at et centralt kriterium for enhver foranstaltnings forenelighed med WTO-reglerne er, at importvarer og indenlandsk produktion behandles ens; understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør skabe lige vilkår for EU's indenlandske og udenlandske producenter ved at opkræve en ETS-ækvivalent afgift på de indeholdte kulstofemissioner fra importerede varer i disse sektorer, uanset deres oprindelse, og dermed sikre fuld beskyttelse mod kulstoflækage for den europæiske industri og undgå overførsel af emissioner til tredjelande; understreger, at gennemførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør undgå dobbelt beskyttelse af EU-anlæg, samtidig med at indvirkningen på eksport og deraf afhængige sektorer i hele værdikæden vurderes; understreger, at udformningen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør følge et enkelt princip om, at et ton kulstof ikke bør beskyttes to gange;

29.  understreger betydningen af at sikre lige vilkår på globalt plan for europæiske industriers konkurrenceevne uden at skabe skadelige virkninger for klimaet og miljøet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at overveje muligheden for at indføre eksportrabatter, men kun hvis den fuldt ud kan påvise deres positive indvirkning på klimaet og deres forenelighed med WTO-reglerne; understreger, at enhver form for potentiel eksportstøtte for at forhindre uheldige klimapåvirkninger ved at tilskynde til mindre effektive produktionsmetoder for europæiske eksporterende industrier og sikre WTO-forenelighed bør være gennemsigtig, forholdsmæssig og ikke føre til nogen form for konkurrencemæssige fordele for EU's eksporterende industrier i tredjelande og bør være strengt begrænset til de mest effektive anlæg for at bevare incitamenterne til reduktion af drivhusgasemissioner for EU's eksporterende virksomheder;

30.  understreger, at en eventuel mekanisme skal skabe incitamenter for industrier i og uden for Unionen til at producere rene og konkurrencedygtige produkter og undgå kulstoflækage, uden at det bringer handelsmulighederne i fare;

31.  bemærker, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen er en del af den europæiske grønne pagt og et redskab til at nå EU's mål om nettodrivhusgasemissioner på nul i 2050; bemærker, at de fleste CO2- og handelsintensive industrisektorer potentielt kan blive påvirket direkte eller indirekte af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, og at de bør høres gennem hele processen; bemærker endvidere, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan påvirke forsyningskæderne på en sådan måde, at de internaliserer CO2-omkostningerne; understreger, at en eventuel CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør være let at administrere og ikke udgøre en urimelig økonomisk og administrativ byrde for virksomheder, navnlig SMV'er;

CO2-grænsetilpasningsmekanismen og egne indtægter

32.  anerkender, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan gennemføres enten som en udvidelse af den nuværende toldordning eller som en supplerende ordning inden for EU's eksisterende ETS-rammer; understreger, at begge tilgange kan være helt i overensstemmelse med et initiativ om egne indtægter;

33.  støtter Kommissionens plan om at bruge de indtægter, der genereres af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, som nye egne indtægter til EU-budgettet, og anmoder den om at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af disse indtægter; understreger imidlertid, at CO2-grænsetilpasningsmekanismens budgetmæssige rolle kun bør være et biprodukt af instrumentet; mener, at disse nye indtægter bør give mulighed for øget støtte til klimaindsatsen og målene i den grønne pagt, såsom en retfærdig omstilling og dekarbonisering af Europas økonomi og for en stigning i EU's bidrag til international klimafinansiering til fordel for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, der er mest sårbare over for klimaændringer, navnlig for at støtte dem i at gennemgå en industrialiseringsproces baseret på rene og dekarboniserede teknologier; opfordrer Kommissionen til i sit kommende forslag at tage højde for mekanismens sociale virkninger med henblik på at minimere dem; understreger, at indtægterne fra en CO2-grænsetilpasningsmekanisme på ingen måde bør anvendes som skjult støtte til europæiske industrier, der er stærkt forurenende, da dette i sidste ende ville kompromittere dens forenelighed med WTO;

34.  minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev enige om at oprette nye egne indtægter, herunder CO2-grænsetilpasningsmekanismen, i den næste flerårige finansielle ramme under den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (IIA)(9); understreger, at det, at de finansielle strømme fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen tilføres EU-budgettet, vil bidrage til at afhjælpe problemer med skattemæssig ækvivalens og sikre en retfærdig fordeling af virkningerne på tværs af medlemsstaterne samt sikre en enkel struktur med minimale administrative indirekte omkostninger; konkluderer derfor, at hvis indtægterne defineres som EU's egne indtægter, vil det reducere andelen af BNI-baserede bidrag ti finansieringen af EU-budgettet og vil således bidrage til at gensidiggøre virkningen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen på en retfærdig måde i alle medlemsstater; mener, at enhver besparelse på nationalt plan som følge af lavere BNI-bidrag vil øge medlemsstaternes finanspolitiske råderum;

35.  noterer sig de forskellige forsigtige skøn over indtægter på mellem 5 og 14 mia. EUR om året, afhængig af det nye instruments anvendelsesområde og udformning; understreger, at EU-budgettet under alle omstændigheder er enestående egnet til at absorbere udsving i indtægter eller endog langsigtede regressive virkninger;

36.  er fast besluttet på at sikre, at de egne indtægter baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen indgår i en kurv af egne indtægter, der er tilstrækkelige til at dække de samlede forventede udgifter til omkostningerne ved tilbagebetaling af hovedstol og renter i forbindelse med låntagning under Next Generation EU, samtidig med at princippet om bruttoopgørelse overholdes; minder endvidere om, at ethvert overskud fra tilbagebetalingsplanen stadig skal forblive i EU-budgettet som almindelig indtægt;

37.  understreger, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter som fastsat i køreplanen for indførelse af nye egne indtægter i henhold til den interinstitutionelle aftale kan fremme en bedre fokusering af udgifterne på EU-plan på prioriterede områder og fælles offentlige goder med store effektivitetsgevinster sammenlignet med nationale udgifter; minder om, at enhver manglende overholdelse af de vilkår, der er aftalt i IIA af en af de tre institutioner, kan udsætte den for en retlig anfægtelse fra de andre institutioners side;

38.  opfordrer institutionerne til aktivt og i ånd og bogstav at følge op på køreplanen for indførelse af nye egne indtægter under den interinstitutionelle aftale, hvori det hedder, at denne nye indtægt skal træde i kraft senest den 1. januar 2023;

Gennemførelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen og andre aspekter

39.  understreger, at gennemførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen skal ledsages af fjernelse af alle former for miljøskadelige subsidier til energiintensive industrier på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at evaluere medlemsstaternes forskellige praksis på dette område i lyset af princippet om, at forureneren betaler;

40.  anmoder om, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen overvåges gennem et uafhængigt organ under ledelse af Kommissionen, som efter anmodning regelmæssigt og mindst to gange om året rapporterer og giver gennemsigtige oplysninger til Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

41.  noterer sig, at EU er verdens største importør af CO2, og at CO2-indholdet i eksporterede varer fra EU ligger et godt stykke under CO2-indholdet i importerede varer; slutter deraf, at EU's bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer er større end de internationale bestræbelser i gennemsnit; understreger, at der for at måle Unionens samlede klimaindvirkning er brug for en solid indberetningsmetode, som tager højde for udledningen fra varer og tjenesteydelser, der importeres til EU;

42.  understreger, at tilstrækkelige internationale klimabestræbelser, f.eks. via grundig, udbredt og konsekvent international CO2-prissætning og fuldt konkurrencedygtige lavemissionsteknologier, ‑produkter og ‑produktionsprocesser, vil gøre mekanismen forældet med tiden; mener, at klimaændringer er et globalt problem, der kræver globale løsninger, og mener derfor, at EU fortsat bør støtte fastlæggelsen af globale rammer for CO2-prissætning i overensstemmelse med artikel 6 i Parisaftalen; opfordrer Kommissionen til at udforme mekanismen på en sådan måde, at der er en klar og ambitiøs tidsplan for gennemførelsen og udviklingen heraf; minder om, at visse tekniske løsninger for at mindske CO2-udledningen stadig er i pilotfasen, og opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at videreudvikle dem; opfordrer Kommissionen til at udforme mekanismen som en del af en samlet og langsigtet politisk pakke, der er forenelig med opnåelsen af en særdeles energi‑ og ressourceeffektiv økonomi uden nettoudledning af drivhusgasser senest i 2050;

43.  minder om, at EU's klimapolitik og industripolitik og målet om at øge den bæredygtige økonomiske vækst skal gå hånd i hånd; understreger, at en eventuel mekanisme skal indgå i vores industrielle strategi og tilskynde industrien til at producere rene og konkurrencedygtige produkter;

44.  understreger, at en velfungerende mekanisme bør sikre nedbringelse af emissioner, der importeres til EU, og sikre den mest effektive beskyttelse af klimaet mod kulstoflækage og samtidig overholde WTO's regler; understreger, at den bør udformes på en måde, der sikrer effektiv og enkel anvendelse af mekanismen og samtidig forhindrer omgåelse af reglerne, såsom blanding af ressourcer eller import af halvfabrikata eller slutprodukter, der ikke er omfattet af mekanismen;

45.  opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand og støtte til industrier i EU og i tredjelande, navnlig SMV'er, til deres indførelse af pålidelige regnskabssystemer for drivhusgasemissioner for import for at opretholde en stærk europæisk industri uden at skabe tekniske hindringer for handelspartnere;

46.  opfordrer til en særlig vurdering af virkningen af mekanismen på SMV'er og på konkurrencen i det indre marked; opfordrer til, at der oprettes en støttemekanisme for SMV'er, så de med succes kan tilpasse sig den nye virkelighed på markedet og dermed forhindre, at de bliver ofre for urimelig praksis fra større markedsaktørers side;

47.  bemærker yderligere, at for at forhindre unfair konkurrence på det europæiske marked bør mekanismen ikke skabe konkurrencemæssige ulemper blandt konkurrerende materialer; understreger, at de mest klimavenlige materialer ikke må stilles dårligt i konkurrencen;

48.  fremhæver betydningen af, at Parlamentet sørger for, at EU-borgerne og deres interesser er repræsenteret, og bidrager til opnåelsen af EU's prioriteter såsom beskyttelse af klimaet, bæredygtig vækst og international konkurrencedygtighed; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til fuldt ud at involvere Parlamentet som medlovgiver i lovgivningsprocessen for at etablere mekanismen.

o
o   o

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(4) Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. oktober 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0253).
(5) Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), "Statement on the State of the Global Climate in 2019".
(6) Fezzigna, P., Borghesi, S., Caro, D., "Revising Emission Responsibilities through Consumption-Based Accounting: A European and Post-Brexit Perspective" i Sustainability, 17. januar 2019.
(7) Revisionsrettens særberetning nr. 18/2020.
(8) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), "CO2 emissions embodied in international trade and domestic final demand: methodology and results using the OECD intercountry input-output database", 23. november 2020.
(9) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

Seneste opdatering: 3. juni 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik