Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, navnlig beslutningerne af 14. juni 2018 om menneskerettighedssituationen i Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab(1) og af 16. februar 2017 om henrettelser i Kuwait og Bahrain(2),

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af 13. juli 2020 om stadfæstelse af dødsdomme i Bahrain, af 10. juni 2020 om løsladelse af menneskerettighedsforkæmperen Nabeel Rajab, af 9. januar 2020 om bekræftelse af dødsstraffen for to bahrainske borgere og af 27. juli 2019 om henrettelserne af Ali al-Arab og Ahmed al-Malali,

–  der henviser til erklæringen af 12. februar 2020 fra Agnes Callamard, FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Fionnuala Ni Aolain, FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse, og Nils Melzer, FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvori Bahrain indtrængende opfordres til at ophæve dødsdommene mod Mohammed Ramadan og Husain Moosa,

–  der henviser til den fælles erklæring af 10. oktober 2019 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini, på EU's vegne og Europarådets generalsekretær, Marija Pejčinović Burić, om den europæiske dag og verdensdagen mod dødsstraf,

–  der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, dødsstraf, tortur, menneskerettighedsdialoger med tredjelande og ytringsfrihed,

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder, der har til formål at stille fremme af, respekt for og opfyldelse af menneskerettighederne i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til konklusionerne fra det 25. møde i Det Fælles Råd EU-GCC og ministermøde den 18. juli 2016,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Bahrain,

–  der henviser til den internationale konvention om politiske og borgerlige rettigheder og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Bahrain er part i,

–  der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 3,

–  der henviser til det arabiske menneskerettighedscharter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder i kølvandet på den folkelige opstand i 2011 fortsat krænker og begrænser befolkningens rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig den enkeltes ret til fredelig protest, ytringsfrihed og digital frihed både online og offline; der henviser til, at menneskerettighedsadvokater, journalister og politiske aktivister konstant udsættes for systematisk forfølgelse, chikane, tilbageholdelse, tortur, intimidering, rejseforbud og fratagelse af statsborgerskab; der henviser til, at myndighederne siden 2011 har afvist alle krav fra den demokratiske opposition og menneskerettighedsforkæmpere om, at ytrings- og forsamlingsfriheden respekteres; der henviser til, at ingen politisk opposition tolereres i Bahrain; der henviser til, at myndighederne har arresteret flere børn for at slutte sig til protester i februar 2021 og angiveligt har udsat dem for trusler om voldtægt og henrettelse i den elektriske stol; der henviser til, at mindst tre af dem fortsat er tilbageholdt pr. 4. marts 2021, herunder en 16-årig med en alvorlig helbredstilstand;

B.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi Al-Khawaja, som er bahrainsk og dansk statsborger og medstifter af Bahrains Center for Menneskerettigheder og Golfcentret for Menneskerettigheder, i øjeblikket er ved at afslutte sit tiende år i fængsel og afsoner en livstidsdom på grundlag af anklager om "finansiering af og deltagelse i terrorisme for at vælte regeringen og spionere for et fremmed land"; der henviser til, at Abdulhadi Al-Khawaja efter sin anholdelse blev slået, tortureret og dømt i en uretfærdig retssag, der ikke var i overensstemmelse med Bahrains strafferet eller internationale standarder for retfærdig rettergang; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse og fængsling i juli 2012 konkluderede, at Al-Khawajas anholdelse var vilkårlig, da den skyldtes hans udøvelse af de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, og opfordrede til at løslade ham;

C.  der henviser til, at Nabeel Rajab, en af de mest fremtrædende bahrainske menneskerettighedsforkæmpere, blev løsladt fra fængslet den 9. juni 2020 for at afsone resten af sin femårige straf i henhold til den alternative sanktionslov;

D.  der henviser til, at Bahrain mellem 2011 og 2020 dømte ca. 50 personer til døden, hvilket står i kontrast til de syv dødsdomme, der blev afsagt mellem 2001 og 2010; der henviser til, at 27 personer i øjeblikket sidder på dødsgangen i Bahrain, hvoraf 26 er i overhængende fare for henrettelse; der henviser til, at Bahrain den 15. januar 2017 afsluttede et syvårigt de facto-moratorium for dødsstraf ved at henrette tre civile; der henviser til, at seks mennesker er blevet henrettet siden da; der henviser til, at disse henrettelser blev erklæret udenretslige henrettelser af FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser; der henviser til, at dødsstraf er den ultimative ondskabsfulde, inhumane og degraderende straf, og at den er i strid med retten til liv som er forankret i verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at forholdene på dødsgangen påfører ekstreme psykologiske lidelser;

E.  der henviser til, at uafhængige observatører rapporterer, at de bahrainske myndigheder i størstedelen af de seneste henrettelser har fremtvunget tilståelser gennem tortur, og at de tiltalte ikke er sikret en retfærdig rettergang; der henviser til, at der siden protesterne i 2011 og efter konklusionerne i BICI's rapport om regeringsmisbrug er blevet oprettet en række interne organer, såsom ombudsmandinstitutionen under indenrigsministeriet, en særlig efterforskningsenhed under anklagemyndigheden (SIU) og kommissionen for indsattes og tilbageholdtes rettigheder (PDRC), men at de ikke er tilstrækkeligt effektive og uafhængige; der henviser til, at fraværet af disse organers uafhængighed angiveligt har forårsaget en manglende ansvarlighed inden for den bahrainske regering og sikkerhedsstyrkerne; der henviser til, at dette har skabt et miljø med straffrihed, der undergraver demokratiske reformforsøg og medvirker til en yderligere destabilisering af landet;

F.  der henviser til, at Ali Al-Arab og Ahmed Al-Malili, begge bahrainske borgere, der blev dømt for terrorhandlinger i en masseretssag, der var præget af påstande om tortur og alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang, blev henrettet ved skydning den 27. juli 2019; der henviser til, at Mohamed Ramadan den 18. februar 2014 blev arresteret af de bahrainske myndigheder for angiveligt at have deltaget – sammen med Hussein Ali Moosa – i et bombeangreb i Al Dair den 14. februar 2014; der henviser til, at kassationsdomstolen i appelsagen den 13. juli 2020 bekræftede sin endelige afgørelse og stadfæstede dødsdommene mod Mohamed Ramadan og Hussein Ali Moosa til trods for en uretfærdig rettergang med en dom baseret på tilståelser, der angiveligt var fremtvunget fra de tiltalte under tortur, og resultaterne af den særlige efterforskningsenheds undersøgelse af Moosa og Ramadans påstande om tortur; der henviser til, at Agnes Callamard, FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, advarede om, at Moosa og Ramadans dom og dødsstraf ville være vilkårlige og en klar krænkelse af deres ret til livet og ville udgøre vilkårlige drab; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter har opfordret Bahrain til at forhindre henrettelsen af begge mænd; der henviser til, at Mohamed Ramadan og Hussein Ali Moosa er i overhængende fare for at blive henrettet og har udtømt alle retsmidler;

G.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder opløste al-Wefaq, landets største fredelige politiske oppositionsparti, konfiskerede dets aktiver og arresterede dets ledere; der henviser til, at partiets leder, Shaikh Ali Salman, i øjeblikket afsoner en livstidsdom i fængsel på grundlag af påståede spionageanklager;

H.  der henviser til, at flere offentlige personer er blevet retsforfulgt udelukkende for deres aktiviteter på de sociale medier, herunder de prominente advokater Abdullah Al Shamlawi og Abdullah Hashim; der henviser til, at ingen uafhængige medier har opereret i Bahrain, siden ministeriet for information suspenderede Al Wasat, landets eneste uafhængige avis, i 2017;

I.  der henviser til, at sundheds- og hygiejneforholdene i Bahrains overfyldte fængsler fortsat er yderst alvorlige; der henviser til, at Bahrain løslod 1 486 fanger i marts 2020 på grund af den sundhedsrisiko, som covid-19-pandemien udgør; der henviser til, at løsladelserne for det meste har udelukket oppositionsledere, aktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at de bahrainske myndigheder nægter fanger akut lægehjælp og dermed bringer deres sundhed og trivsel i fare, hvilket er i strid med FN's standardminimumsregler for behandling af fængslede; der henviser til, at adskillige politiske fanger er gået i strejke for at protestere mod dårlig behandling i fængslerne;

J.  der henviser til, at Bahrains domstole fortsat udsteder og stadfæster afgørelser om at fratage statsborgere af deres statsborgerskab; der henviser til, at over 300 personer i 2018 og over 100 personer i 2019, herunder menneskerettighedsforkæmpere politikere, journalister og højtstående religiøse myndigheder fik frataget deres statsborgerskab af Bahrains domstole og i de fleste tilfælde fortsat er statsløse; der henviser til, at fratagelse af statsborgerskab anvendes i strid med artikel 15 i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at Bahrain i december 2018 ændrede sin arbejdsmarkedslovgivning for at forbyde arbejdsgivere at forskelsbehandle arbejdstagere på grund af køn, oprindelse, sprog eller tro; der henviser til, at landet vedtog sanktioner mod seksuel chikane på arbejdspladsen; der henviser til, at Bahrain fortsat er et sted, hvor vandrende arbejdstagere, navnlig kvinder, der er ansat som husarbejdere, udnyttes på grund af kafalasystemet, som giver mulighed for udnyttelse;

L.  der henviser til, at Bahrains lovgivning fortsat diskriminerer kvinder i familieret, f.eks. i retten til skilsmisse og overførsel af bahrainsk statsborgerskab til deres børn på lige fod med mænd; der henviser til, at Bahrain tiltrådte konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) i 2002, men fortsat har forbehold over for flere artikler, der indeholder bestemmelser, der er centrale for konventionens formål; der henviser til, at artikel 353 i straffeloven fritager gerningsmænd til voldtægt for retsforfølgning og straf, hvis de gifter sig med deres ofre; der henviser til, at Bahrains parlament foreslog en fuldstændig ophævelse af denne artikel i 2016, men at kabinettet forkastede forslaget; der henviser til, at straffelovens artikel 334 reducerer straffene for gerningsmænd til såkaldte æresforbrydelser og utroskab, og at seksuelle forhold uden for ægteskabet stadig er strafbare;

M.  der henviser til, at Bahrain er en vigtig EU-partner i Den Persiske Golf, herunder inden for politiske og økonomiske forbindelser, energi og sikkerhed; der henviser til, at Kongeriget Bahrain har en rig historie med langvarig åbenhed over for andre kulturer fra hele verden og er en aktiv aktør med hensyn til at skabe momentum for opbygning af tillid og fremme af dialog og stabilitet i Golfregionen og Mellemøsten generelt;

N.  der henviser til, at ændringen i ledelsen i november 2020 og udnævnelsen af den nye premierminister prins Salman bin Hamad Al Khalifa giver Bahrain mulighed for at bevæge sig i retning af politisk reform og national inklusiv forsoning, herunder forsoning mellem sunni- og shiamuslimer; der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Bahrain fandt sted i februar 2021. der henviser til, at Bahrain er det andet land i Golfregionen, som EU har indledt en menneskerettighedsdialog med;

1.  er dybt bekymret over, at menneskerettighedssituationen i Bahrain ti år efter opstanden under det arabiske forår fortsat forværres, og at der anvendes dødsstraf, vilkårlige arrestationer, retsforfølgelse og chikane af menneskerettighedsforkæmpere og nægtelse af borgerlige og politiske rettigheder og forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed både online og offline;

2.  fordømmer på det kraftigste, at Mohammed Ramadan og Husain Ali Moosa er blevet dømt til døden; opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder, og navnlig Hans Majestæt Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa, til straks at standse henrettelsen af dem, omstøde deres domme, giver ordre til en fornyet domstolsprøvelse, der fuldt ud overholder internationale standarder for retfærdig rettergang og udelukker beviser, der er indhentet under tortur, og tillade en uafhængig undersøgelse af påstandene om tortur; opfordrer Bahrain til at gennemgå uafhængigheden og effektiviteten af de interne organer, der overvåger regeringsmisbrug, såsom Ombudsmanden, den særlige efterforskningsenhed (SIU) og kommissionen for indsattes og tilbageholdtes rettigheder (PDRC), som gennemfører utilstrækkelige undersøgelser og forsvarer Bahrains domstols brug af tvungne tilståelser for at sikre domfældelser, herunder i forbindelse med efterforskningen af beskyldningerne fra Ramadhan og Moosa;

3.  beklager dybt ophævelsen af de facto-moratoriet for anvendelse af dødsstraf; opfordrer de bahrainske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af dens afskaffelse; opfordrer til en omfattende gennemgang af alle dødsdomme for at sikre, at disse retssager overholder internationale standarder, og at ofre for menneskerettighedskrænkelser, der er blevet uretmæssigt dømt til døden, får oprejsning; minder om, at EU er imod dødsstraf og anser den for at være en grusom og umenneskelig straf, der ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd og er uigenkaldelig i tilfælde af fejl;

4.  fremhæver, at skiftet i ledelsen siden november 2020 giver EU mulighed for at omlægge sin udenrigspolitik over for Bahrain, herunder i lyset af den nye nationale handlingsplan for menneskerettigheder; opfordrer den nye premierminister, Prince Salman bin Hamad Al Khalifa, til at bruge sin autoritet til at bevæge Bahrain i retning af politiske reformer og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

5.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, herunder Abdulhadi al-Khawaja, Dr. Abduljalil al-Singace, Naji Fateel, Abdulwahab Hussain, Ali Hajee, Sheikh Ali Salman og Hassan Mshaima, som er blevet tilbageholdt og dømt for blot at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, og til at frafalde alle anklager mod dem; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at kæmpe for og føre en energisk kampagne for at sikre øjeblikkelig løsladelse af de fængslede menneskerettighedsforkæmpere som et centralt element i et styrket samarbejde mellem EU og Bahrain; opfordrer de bahrainske myndigheder til at garantere et sikkert rum for civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier; opfordrer indtrængende Bahrains regering til at give udenlandske journalister og menneskerettighedsorganisationer adgang til Bahrain; roser kraftigt det arbejde, der udføres af alle menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, hvis arbejde er afgørende for forsvaret af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Bahrains regering til at genetablere landets eneste uafhængige nyhedsmedie, Al Wasat, og til at tillade uafhængige politiske samfund at operere i Bahrain, herunder samfund, der er blevet opløst;

6.  glæder sig over løsladelsen af Nabeel Rajab i henhold til den alternative sanktionslov, men opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at ophæve hans rejseforbud;

7.  opfordrer den bahrainske regering til at standse chikanen af menneskerettighedsforkæmpere og straks ophæve rejseforbuddet mod dem, og insisterer på, at myndighederne under alle omstændigheder garanterer, at menneskerettighedsforkæmpere i Bahrain er i stand til at udføre deres legitime menneskerettighedsaktiviteter, både i og uden for landet;

8.  udtrykker særlig bekymring over misbruget af antiterrorlove i Bahrain og understreger betydningen af den støtte, der gives til Bahrain, navnlig med hensyn til landets retssystem, med henblik på at sikre overholdelse af internationale menneskerettighedsstandarder; anmoder myndighederne i Bahrain om straks at ændre landets lov nr. 58 (2006) om beskyttelse af samfundet mod terrorhandlinger og al anden lovgivning, der begrænser ytringsfriheden og de politiske frihedsrettigheder, og som ikke er i fuld overensstemmelse med internationale forpligtelser og standarder;

9.  fordømmer den fortsatte brug af tortur, herunder nægtelse af lægebehandling, og anden grusom og nedværdigende behandling eller straf af tilbageholdte, herunder fredelige demonstranter og civile; opfordrer til en grundig og troværdig efterforskning af alle påstande om tortur med henblik på at drage de ansvarlige til ansvar; beklager de skrækkelige fængselsforhold i landet; opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at beskytte alle tilbageholdte mod faren for covid-19;

10.  opfordrer indtrængende Bahrains regering til at overholde sine forpligtelser og tilsagn i henhold til FN's konvention mod tortur, herunder dens artikel 15, som forbyder anvendelse af enhver udtalelse, der er afgivet som følge af tortur, som bevis i enhver proces; opfordrer til ratificering af den valgfri protokol til konventionen mod tortur (OPCAT) og den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

11.  opfordrer Bahrains regering til at samarbejde fuldt ud med FN-organerne, at udstede en stående invitation til alle FN's Menneskerettighedsråds eksperter (specialprocedurer) til at besøge Bahrain og til at samarbejde proaktivt; opfordrer den bahrainske regering til at tillade EU-embedsmænd, uafhængige observatører og menneskerettighedsgrupper at besøge bahrainske fængsler og opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til navnlig at sikre, at FN's særlige rapportører om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, om menneskerettighedsforkæmpere, om ytringsfrihed og om forsamlingsfrihed får lov til at rejse ind i landet;

12.  fordømmer den fortsatte praksis med vilkårligt at fratage statsborgere deres statsborgerskab, som i mange tilfælde har resulteret i, at folk er blevet statsløse i strid med FN's konvention om begrænsning af statsløshed; opfordrer de bahrainske myndigheder til at ændre landets lov om statsborgerskab og til at genindføre bahrainsk statsborgerskab for de personer, der er blevet frataget det uretmæssigt;

13.  noterer sig Bahrains regerings igangværende bestræbelser på at reformere landets straffelov og retsprocedurer og tilskynder den til at fortsætte denne proces; opfordrer til fuld gennemførelse af henstillingerne fra BICI og den universelle regelmæssige gennemgang (UPR); støtter fortsat Bahrains regerings reformdagsorden og tilskynder Kongeriget Bahrain til at stræbe efter stabilitet gennem yderligere reformer og inklusiv forsoning i et miljø, hvor fredelige politiske klagepunkter kan udtrykkes frit i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser;

14.  opfordrer EU-delegationen til fuldt ud at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, til at yde al passende støtte til de tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved at arrangere fængselsbesøg, overvågning af retssager og offentlige erklæringer, og til at tilbyde støtte til civilsamfundet og adgang til beskyttelse for personer, der risikerer forfølgelse;

15.  opfordrer NF/HR, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Rådet og medlemsstaterne til systematisk at give udtryk for bekymring over menneskerettighedskrænkelser i Bahrain samt manglen på politisk råderum til at udtrykke legitim og fredelig uenighed og til at overveje målrettede foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

16.  noterer sig menneskerettighedsdialogen mellem EU og Bahrain; opfordrer til en styrkelse af dialogen i overensstemmelse med EU's retningslinjer for menneskerettighedsdialoger; bemærker, at en menneskerettighedsdialog mellem EU og Bahrain ikke er nogen erstatning for en egentlig dialog mellem regeringen, oppositionen og civilsamfundet i Bahrain selv; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at den uformelle menneskerettighedsdialog med Bahrain er rettet mod konkrete resultater og forpligtelser, herunder høring af civilsamfundet før og efter dialogen; understreger, at de bahrainske myndigheder bør engagere sig meningsfuldt og reelt i denne proces; støtter yderligere dialog, engagement og udveksling af bedste praksis vedrørende menneskerettigheder og retslige procedurer mellem EU, dets medlemsstater og Kongeriget Bahrain;

17.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at menneskerettighederne integreres i alle samarbejdsområder med Bahrain, herunder i samarbejdsaftalen mellem EU og Bahrain, som blev indgået for nylig og ikke indeholdt henvisninger til menneskerettigheder;

18.  er foruroliget over rapporterne om anvendelse af overvågningsteknologi mod bahrainske menneskerettighedsforkæmpere; gentager, at overvågningsteknologier, som europæiske virksomheder eksporterer til Bahrain, kan lette undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at der er behov for, at EU's eksportkontrolmyndigheder tager menneskerettighedskriterier i betragtning, inden de udsteder eksportlicenser til et tredjeland; opfordrer alle medlemsstaterne til nøje at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport og navnlig til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og -materiale, der kan bruges af Bahrain i landets igangværende overgreb på menneskerettighederne;

19.  understreger, at EU-delegationens Chaillotpris for fremme af menneskerettigheder i regionen for Golfstaternes Samarbejdsråd ikke bør tildeles nogen, der retfærdiggør krænkelser af menneskerettighederne;

20.  udtrykker sin bekymring over, at kafalasystemet muliggør krænkelser af arbejdstagerrettigheder og restriktioner over for sociale bevægelser og fagforeningsbevægelser i landet; opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at ændre arbejdsmarkedslovgivningen for at sikre, at husarbejdere kan nyde godt af de samme rettigheder som andre arbejdstagere, herunder begrænsninger af deres arbejdstid, ugentlige hviledage og en mindsteløn;

21.  opfordrer den bahrainske regering til at ændre lovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med indgåelse af ægteskab, inden for ægteskab, under opløsning af ægteskaber og i forbindelse med børn og arv, og til at give kvinder mulighed for at give deres børn statsborgerskab på lige fod med mænd; opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at ophæve alle forbehold over for CEDAW, ophæve artikel 353 og 334 i straffeloven, som tolererer vold mod kvinder, og ophæve bestemmelser, der kriminaliserer seksuelle forhold mellem samtykkende voksne;

22.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at være opmærksomme på udviklingen i landet og i Golfregionen generelt og til at anvende alle de muligheder for indflydelse, de har til rådighed; beklager den udenlandske indblanding i Bahrains indenrigspolitik, der har til formål at destabilisere landet;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

(1) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 76. (2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 192.