Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2019/2207(INI))

P9_TA(2021)0006 A9-0248/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 4, 47, 48 og 52,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende gensidig anerkendelse, grundlæggende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til livet(1),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse (2002/584/RIA) af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2) (rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA, rammeafgørelse 2005/214/RIA, rammeafgørelse 2006/783/RIA, rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse 2008/947/RIA samt styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder og fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen(4),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling(5),

–  der henviser til Kommissionens rapporter om gennemførelsen af den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (COM(2005)0063 og SEC(2005)0267, COM(2006)0008 og SEC(2006)0079, COM(2007)0407 og SEC(2007)0979 og COM(2011)0175 og SEC(2011)0430),

–  der henviser til den reviderede udgave af håndbogen om udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,

–  der henviser til sine beslutninger af 15. december 2011 om forholdene under frihedsberøvelse i EU(6), af 27. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om revision af den europæiske arrestordre(7) og af 5. oktober 2017 om fængselssystemer og -forhold(8),

–  der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender(9),

–  der henviser til Rådets køreplan fra 2009 med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager(15),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager(17),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes (EPRS) evaluering fra juni 2020 af gennemførelsen af den europæiske arrestordre på europæisk plan,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2. juli 2020 om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (COM(2020)0270),

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi gennemført i januar 2014 på anmodning af EPRS angående den europæiske arrestordre og til studiet om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag angående proceduremæssige rettigheder og fængsledes vilkår fra december 2017,

–  der henviser til Rådets endelige rapport af 27. maj 2009 om fjerde runde af gensidige evalueringer – den praktiske anvendelse af den europæiske arrestordre og de hermed forbundne procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 26. september 2019 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (COM(2019)0560),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2018 om gensidig anerkendelse i straffesager – "Fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid"(18),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2019 om alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse: anvendelse af ikkefrihedsberøvende sanktioner og foranstaltninger på det strafferetlige område(19),

–  der henviser til EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) (COM(2020)0258),

–  der henviser til de forskellige rapporter fra nationale, europæiske og internationale NGO'er,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA(20),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om dens rapport om retsstatssituationen 2020: retsstatssituationen i Den Europæiske Union (COM(2020)0580),

–  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(21),

–  der henviser til den valgfrie protokol fra 2002 til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til det arbejde, der er udført af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, navnlig rapporterne "Rights in practice: access to a lawyer and procedural rights in criminal and European arrest warrant proceedings" af 13. september 2019, "Criminal detention conditions in the European Union: rules and reality" af 11. december 2019 og "Criminal detention and alternatives: fundamental rights aspects in EU cross-border transfers" af 9. november 2016 og databasen om vilkår under strafferetlig frihedsberøvelse lanceret i december 2019,

–  der henviser til Europarådets konventioner, henstillinger og resolutioner om spørgsmål i forbindelse med fængsler og strafferetligt samarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0248/2020),

A.  der henviser til, at det retlige samarbejde i EU er en relevant faktor for at imødekomme de forventede miljømæssige, sociale, økonomiske og digitale udfordringer;

B.  der henviser til, at proceduren for den europæiske arrestordre er en forenklet grænseoverskridende og hurtig procedure for overgivelse mellem judicielle myndigheder, der blev indført efter terrorangrebene den 11. september 2001, og som siden lanceringen er blevet flagskibet og det mest anvendte instrument til gensidig anerkendelse i straffesager;

C.  der henviser til, at den europæiske arrestordre generelt er en succes og har erstattet udleveringer med overgivelser; der henviser til, at overgivelserne er blevet forkortet til 40 dage i gennemsnit i 2017 fra 50 dage i gennemsnit i 2016, hvis personen ikke giver samtykke, selv om der i visse medlemsstater er en forsinkelse eller manglende overholdelse af kravene om gensidig anerkendelse; der henviser til, at medlemsstater i visse sjældne tilfælde har anmeldt procedurer for overgivelse på helt op til 90 dage, hvis personen ikke giver samtykke;

D.  der henviser til, at der i 2005-2016 blev fuldbyrdet 43 000 ud af de 150 000 udstedte europæiske arrestordrer; der henviser til, at sådanne rå tal er vildledende hvad angår den anvendte metode og den generelle succes, som Kommissionen har forklaret;

E.  der henviser til, at EU's retlige samarbejde i straffesager er baseret på den gensidige anerkendelse, som blev formuleret på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999; der henviser til, at Lissabontraktaten ændrede EU's forfatningsmæssige opbygning betydeligt og gav et eksplicit retsgrundlag for regler og procedurer til sikring af gensidig anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i artikel 82 i TEUF;

F.  der henviser til, at gensidig anerkendelse ikke er noget nyt, som er udviklet inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men oprindeligt blev udviklet i det indre marked (logikken fra Cassis de Dijon-dommen); der henviser til, at gensidig anerkendelse inden for strafferet dog har en anden logik og et andet retsgrundlag end den gensidige anerkendelse af markedsadgangsregler; der i den henseende henviser til, at gensidig anerkendelse inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed har nogle specifikke kendetegn på grund af implikationerne for de grundlæggende rettigheder og national suverænitet og det omfang, hvori det skal muliggøres gennem harmonisering af den materielle strafferet og strafferetsplejen, særligt i forbindelse med retssikkerhedsgarantier; der henviser til, at ethvert skridt væk fra anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område kan have negative konsekvenser og have indvirkning på anvendelsen af princippet på andre områder såsom det indre marked;

G.  der henviser til, at gensidig anerkendelse betyder direkte anerkendelse af retsafgørelser fra andre medlemsstater med afslag på anerkendelse som en undtagelse og betyder, at en retsafgørelse ikke bør afvises alene med den begrundelse, at den er udstedt i en anden medlemsstat; der henviser til, at anvendelse af gensidig anerkendelse af afgørelser truffet af andre medlemsstater ikke er foreneligt med en revision af sådanne afgørelser, medmindre det sker af de grunde, der er fastsat i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre; der henviser til, at samarbejde og gensidig tillid mellem de kompetente judicielle myndigheder skal sættes i højsædet ved anvendelsen af dette instrument; der henviser til, at gensidig anerkendelse og grundlæggende rettigheder skal gå hånd i hånd;

H.  der henviser til, at gensidig anerkendelse kræver et højt niveau af gensidig tillid mellem medlemsstaterne og er en konsekvens heraf baseret på en fælles forståelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Union har brug for denne tillid på dette historiske og afgørende tidspunkt for at kunne imødekomme de fælles udfordringer på vellykket vis; der henviser til, at en styrkelse af tilliden er en afgørende forudsætning for, at den europæiske arrestordre kan fungere gnidningsløst;

I.  der henviser til, at oprettelsen af EU-mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør være medvirkende til at styrke den gensidige tillid, da den har til formål at udpege områder, hvor der er behov for forbedringer hvad angår retsstatsprincippet; der henviser til, at visse medlemsstaters mangelfulde og inkonsekvente anvendelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre ikke bidrager til at styrke denne gensidige anerkendelse; der henviser til, at en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder kan være nyttig med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse, når fuldbyrdelse er blevet afvist på grundlag af en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, og derfor styrke den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne;

J.  der henviser til, at gensidig tillid kræver, at medlemsstaterne overholder EU-lovgivningen og navnlig de grundlæggende rettigheder i chartret og retsstatsprincippet, f.eks. domstolenes uafhængighed;

K.  der henviser til, at den europæiske arrestordre har bidraget til at udvikle og konsolidere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; der henviser til, at artikel 6 i TEU om chartret og EMRK, artikel 8, artikel 15, stk. 3, artikel 16 og artikel 18-25 i TEUF, direktiverne om proceduremæssige rettigheder og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU om ofres rettigheder(22) alt sammen er vigtige elementer inden for rammerne af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; der henviser til, at en forkert anvendelse af den europæiske arrestordre kan have skadelige virkninger for politisamarbejdet og det retlige samarbejde i hele Unionen, for enkeltpersoner og deres familier og for Schengenområdets funktion og de grundlæggende rettigheder;

L.  der henviser til, at medlemskab af Den Europæiske Union indebærer respekt for en række værdier såsom den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, sådan som det er fastsat i både artikel 2 i TEU og i medlemsstaternes retssystemer inden for rammerne af opfyldelsen heraf;

M.  der henviser til, at en Union med lige muligheder, der beskytter, skal sikre beskyttelse af alle ofre for kriminalitet(23) og herved også beskytte mistænkte og anklagede personers rettigheder; der henviser til, at EU har indført instrumenter, som har til formål at styrke ofres rettigheder, idet det har indført forskellige instrumenter ud over frihedsberøvelse og overgivelse af mistænkte og dømte personer;

N.  der henviser til, at de fleste af de spørgsmål, der er rejst i forbindelse med anvendelsen af den europæiske arrestordre, i et vist omfang er blevet adresseret af EU-Domstolen, såsom ne bis in idem(24), judiciel myndighed(25), forrang og EU-harmonisering(26), domstolenes uafhængighed(27), grundlæggende rettigheder(28), dobbelt strafbarhed(29), afvisningsgrunde og udlevering af EU-borgere til tredjelande(30); der henviser til, at retsafgørelser samtidig ikke kan udgøre en erstatning for godt udarbejdet lovgivning på unionsniveau;

O.  der henviser til, at dobbelt strafbarhed er et begreb inden for international udlevering og, selv om det næppe er foreneligt med gensidig anerkendelse, i praksis kan være nødvendigt på en meget begrænset måde for eftersøgte personer i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis; der henviser til, at dobbelt strafbarhed kun er en fakultativ grund til at afvise den europæiske arrestordre og sjældent påberåbes af fuldbyrdende myndigheder; der henviser til, at listen over lovovertrædelser uden dobbelt strafbarhed allerede omfatter en bred vifte af lovovertrædelser, hvoraf mange endnu ikke er blevet særlig godt harmoniseret i medlemsstaterne, og at en sådan liste bør revurderes og eventuelt udvides i overensstemmelse med proceduren i artikel 2, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre;

P.  der henviser til, at begrebet gensidig anerkendelse ikke kræver harmonisering af strafferetten og strafferetsplejen som sådan, men at praksis med retligt samarbejde har vist, at en harmonisering af visse begrænsede fælles standarder og definitioner er nødvendig for at lette den gensidige anerkendelse, som anerkendt i artikel 82, stk. 2, TEUF; der henviser til, at der er gjort nogle fremskridt i de seneste år, navnlig med vedtagelsen af de seks direktiver om proceduremæssige rettigheder, direktiv 2012/29/EU, alternative foranstaltninger til den europæiske arrestordre, f.eks. den europæiske efterforskningskendelse, og harmoniseringen af nogle strafbare handlinger; der henviser til, at de seks direktiver om retssikkerhedsgarantier imidlertid ikke er blevet gennemført fuldt ud og korrekt, hvilket fortsat giver anledning til bekymring;

Q.  der henviser til, at Kommissionen har understreget, at der er problemer med gennemførelsen af visse bestemmelser i direktiv 2013/48/EU og den europæiske arrestordre, særligt i forbindelse med muligheden for ret til advokatbistand både i den fuldbyrdende og den udstedende medlemsstat; der henviser til, at gennemførelsen af de andre direktiver om retssikkerhedsgarantier, der indeholder specifikke bestemmelser om den europæiske arrestordre (2010/64/EU, 2012/13/EU, (EU) 2016/800 og (EU) 2016/1919), hidtil har været utilstrækkelig, herunder hvad angår hensyntagen til ligestilling af parterne;

R.  der henviser til, at andre instrumenter har bidraget til at adressere visse spørgsmål vedrørende den europæiske arrestordre, f.eks. direktiv 2014/41/EU om den europæiske efterforskningskendelse og forordning (EU) 2018/1805 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation(31), og har anvendt principperne for gensidig anerkendelse til andre typer af retsafgørelser;

S.  der henviser til, at EU's køreplan fra 2009 med henblik på at styrke de proceduremæssige rettigheder i straffesager anerkender problemet med perioder med varetægtsfængsling; der henviser til, at fængselsforholdene er et problem i mange medlemsstater og skal være i overensstemmelse med værdierne i artikel 2 i TEU; der henviser til, at der er retsstatsproblemer i nogle medlemsstater, som afspejlet i domme fra Menneskerettighedsdomstolen;

T.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 27. februar 2014 om revision af den europæiske arrestordre bl.a. anmodede om indførelse af en obligatorisk grund til afslag, hvis der er vægtige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre ville være uforenelig med den fuldbyrdende stats forpligtelser i henhold til artikel 6 i TEU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at spørgsmål om grundlæggende rettigheder i 2017 medførte afvisning af overgivelse i 109 sager;

U.  der henviser til, at gensidig anerkendelse kræver, at aktørerne, herunder forsvarsadvokater, bliver uddannet i EU-retten;

V.  der henviser til, at Eurojust spiler en vigtig rolle i forbindelse med at lette og koordinere fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer; der henviser til, at der i stigende grad bliver anmodet om bistand fra Eurojust i forbindelse med fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer, hvilket har øget dets arbejdsbyrde betragteligt; der henviser til, at Eurojust alene i 2019 lettede fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer i 703 nye sager og 574 igangværende sager; der henviser til, at Eurojust er et uafhængigt og selvstændigt agentur ved siden af Den Europæiske Anklagemyndighed;

W.  der henviser til, at datasammenligninger viser en tendens til øget brug af europæiske arrestordrer, idet antallet af udstedte europæiske arrestordrer stiger fra år til år;

X.  der henviser til, at en harmoniseret gennemførelse af den europæiske arrestordre, sideløbende med en fuld og korrekt gennemførelse af direktiverne om proceduremæssige rettigheder, forbedret anvendelse af alternative foranstaltninger i stedet for den europæisk arrestordre og fastlæggelse af minimumsstandarder i EU, bl.a. for forholdene for fængslede og tilbageholdte, vil forhindre forumshopping; der henviser til, at en fuld og korrekt gennemførelse af den europæiske arrestordre i alle medlemsstater er nødvendigt for at kunne foretage en behørig vurdering af, hvordan de relevante lovgivningsinstrumenter fungerer, og behovet for mulige ændringer;

Generel vurdering af gennemførelsen af den europæiske arrestordre

1.  påpeger, at den europæiske arrestordre er en stor bedrift og et effektivt, nyttigt og uundværligt instrument til at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet og til at drage personer, der har begået grov kriminalitet, til ansvar i den medlemsstat, hvor der er foretaget eller pågår strafferetlig forfølgning, og har en positiv indvirkning på opretholdelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; anerkender, at den europæiske arrestordre har lettet og forbedret samarbejdet om overgivelser væsentligt; påpeger imidlertid, at verden i de sidste 20 år har oplevet en digital omstilling, der har ændret kriminalitetens økosystem;

2.  bemærker, at der er bestemte problemer; mener ikke, at de rejser tvivl om ordningen eller truer den, men at de viser, at den skal forbedres og ajourføres, og at det er nødvendigt at adressere de pågældende problemer for at forhindre visse blinde vinkler og dermed styrke den generelle ordning og sikre overholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater; anfører, at Schengenområdet og den digitale omstilling har skabt mange muligheder for EU-borgerne; bemærker imidlertid, at åbne grænser og nye teknologier også kræver effektive redskaber for de retshåndhævende myndigheder og domstolene til at retsforfølge grov grænseoverskridende kriminalitet;

3.  bemærker, at de pågældende problemer hovedsagelig vedrører forholdene for tilbageholdte og fængslede, proportionalitet, gennemførelsen af de retssikkerhedsgarantier, som er nedfældet i EU-lovgivningen, i sager om europæiske arrestordrer, navnlig dobbelt juridisk repræsentation i både udstedelses- og fuldbyrdelsesstater, og uddannelse, specifikke retsstatsproblemer, fuldbyrdelse af frihedsstraffe(32) , tidsfrister(33) og udeblivelsesafgørelser; anerkender, at spørgsmålet om dobbelt strafbarhed er blevet rejst i visse sager(34); observerer i andre sager en inkonsekvent anvendelse af grundene til at afvise fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer; understreger endvidere, at der mangler et komplet datasystem, der gør det muligt at udarbejde pålidelige statistikker, både kvalitative og kvantitative, vedrørende udstedelse, fuldbyrdelse og afvisning af europæiske arrestordrer; påpeger, at sådanne problemer ikke kun undergraver den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, men også har store sociale og økonomiske omkostninger for de berørte personer, deres familier og samfundet generelt;

4.  bemærker, at nogle problemer er blevet afhjulpet delvist, og at der bliver gjort forsøg på at løse dem ved hjælp af en kombination af soft law (håndbogen om den europæiske arrestordre), gensidige vurderinger, bistand fra Eurojust, finansiering af uddannelsesprogrammer og værktøjskasser for aktører i henhold til EU-programmet for retlige anliggender, Domstolens retspraksis og supplerende lovgivning (rammeafgørelse 2009/299/RIA og vedtagelsen af direktiverne om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, som fastsat i køreplanen fra 2009, navnlig direktiv 2013/48/EU), mens andre problemer fortsat udestår;

5.  påpeger, at den europæiske arrestordre bør styrkes og forbedres for at øge dens effektivitet, umiddelbarhed og respekt for de nationale domstoles afgørelser under overholdelse af proportionalitetsprincippet, da en af målsætningerne for et stærkere EU kræver, at medlemsstaterne har tillid til de andre medlemsstaters retssystemer og fængsler, hvilket denne mekanisme er afgørende for; minder om, at en svækkelse af den gensidige anerkendelse på det strafferetlige område kun kan føre til en svækkelse heraf på andre områder, hvilket vil gøre det vanskeligere at håndtere de fælles politikker effektivt, såsom det indre marked;

6.  bemærker, at protokol nr. 21 og 22 til TEU giver to medlemsstater en særlig status – Irland har en tilvalgsmulighed, og Danmark deltager ikke i EU-strafferetten, dvs. at de deltager i ordningen med den europæiske arrestordre, men ikke nødvendigvis andre instrumenter såsom direktiverne om retssikkerhedsgarantier; fremhæver vigtigheden af at sikre konsekvens, når det gælder frihed, sikkerhed og retfærdighed;

7.  understreger, at den europæiske arrestordre ikke bør misbruges i forbindelse med mindre lovovertrædelser, hvor der ikke er grund til varetægtsfængsling; minder om, at brugen af den europæiske arrestordre bør begrænses til grove lovovertrædelser i strengt nødvendigt og forholdsmæssigt omfang; opfordrer indtrængende til, at der om muligt anvendes mindre indgribende retlige instrumenter, inden der udstedes en europæisk arrestordre, f.eks. den europæiske efterforskningskendelse; påpeger, at de udstedende myndigheder bør foretage proportionalitetskontrol, idet der tages højde for i) grovheden af lovovertrædelsen, ii) den sandsynlige straf, hvis personen kendes skyldig i den hævdede lovovertrædelse, iii) sandsynligheden for frihedsberøvelse af personen i den udstedende medlemsstat efter overgivelse, iv) indvirkningen på rettighederne for den berørte person og dennes familie og v) hensynet til ofrene for lovovertrædelsen; opfordrer medlemsstaterne og deres retslige myndigheder til at behandle sager om europæiske arrestordrer uden unødig forsinkelse, når der er udstedt en europæisk arrestordre, med det formål at holde varetægtsfængsling på et minimum;

8.  understreger, at en afvisning af at fuldbyrde en europæisk arrestordre ifølge Domstolen udgør en undtagelse fra den gensidige anerkendelse og skal fortolkes strengt(35), hvis en af grundene til at afslå anerkendelse (artikel 3 og 4 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) eller en af garantierne (artikel 5 i samme rammeafgørelse) finder anvendelse, eller i overensstemmelse med Domstolens retspraksis;

9.  opfordrer til, at afvisning tillades, hvis der er vægtige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre ville være uforenelig med den fuldbyrdende stats forpligtelser i henhold til artikel 6 i TEU og chartret; påpeger, at når det er berettiget at afslå fuldbyrdelse på grundlag af en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, skal den fuldbyrdende medlemsstat tilskrive det den alvorlige risiko for krænkelse af de grundlæggende rettigheder og fastlægge grundene til afslag på fuldbyrdelse på grundlag af faktuelle og objektive elementer for at undgå retlig usikkerhed og potentiel straffrihed; minder om, at chartret ifølge Domstolens retspraksis er den fælles standard for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU(36);

Henstillinger med henblik på at få den europæiske arrestordre til at fungere bedre

10.  opfordrer Kommissionen til at fremskaffe klare, forståelige, omfattende og sammenlignelige data, da de eksisterende data er forvirrende og kan give et forkert indtryk af den europæiske arrestordres (manglende) effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge metoden for, hvordan medlemsstaterne bør opfylde deres forpligtelse til systematisk at indsamle og overføre pålidelige og ajourførte data til Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at evaluere muligheden for at oprette en fælles database over retsafgørelser om europæiske arrestordrer, udelukkende ved brug af anonymiserede data, der kan blive et intelligent og effektivt instrument til at evaluere det retlige samarbejde, opdage eventuelle svage punkter og være bedre forberedt på eventuelle tilpasninger; minder om, at det retlige samarbejde er et vigtigt element med hensyn til at garantere social, økonomisk, miljømæssig og digital stabilitet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at anmode om, at medlemsstaterne leverer omfattende data i forbindelse med anvendelsen af den europæiske arrestordre, og til at medtage sådanne data i sin næste rapport om gennemførelsen;

11.  mener, at det er nødvendigt at vedtage yderligere horisontale foranstaltninger for at forbedre princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU og øge den gensidige tillid til de nationale strafferetlige systemer, hvilket vil føre til et mere effektivt retligt samarbejde; påpeger, at en kontrol af dobbelt strafbarhed begrænser den gensidige anerkendelse og ifølge Domstolen skal fortolkes restriktivt; fremhæver dog, at der vedvarende er betænkeligheder ved manglen på en behørig definition af strafbare handlinger, som reglen om dobbelt strafbarhed ikke længere finder anvendelse på; bemærker, at den gensidige anerkendelse ideelt set bør fungere automatisk(37) uden revurdering af de vægtige grunde til anklagen, og at afgørelser ikke bør afvises, medmindre der foreligger grunde til at påberåbe sig en af de afvisningsgrunde, som er opregnet udtømmende i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, eller medmindre der er andre omstændigheder, der ifølge Domstolen kan begrunde begrænsninger af principperne om gensidig anerkendelse og gensidig tillid mellem medlemsstaterne;

12.  understreger, at princippet om gensidig anerkendelse må bygge på gensidig tillid, som kun kan opnås, hvis overholdelse af mistænktes og tiltaltes grundlæggende og proceduremæssige rettigheder i straffesager er garanteret i hele EU; minder om vigtigheden af gennemføre direktiverne om proceduremæssige rettigheder med henblik på at garantere retten til en retfærdig rettergang; opfordrer i den henseende indtrængende Kommissionen til at sikre en fuld og korrekt gennemførelse af disse direktiver og at overveje at indlede traktatbrudssager i nødvendigt omfang;

13.  opfordrer Kommissionen til at analysere almindelige lovovertrædelser i medlemsstaterne med henblik på en bedre definition af, hvornår den europæisk arrestordre bør anvendes, og til at fremme vurderinger af proportionaliten; opfordrer Kommissionen til at foretage en formel og omfattende overensstemmelsesvurdering af listen med de 32 kategorier, der ikke kræver kontrol af dobbelt strafbarhed, og herved medtage kriterier som lovovertrædelsens grovhed, dens grænseoverskridende dimension eller den negative indvirkning på EU's grundlæggende værdier; mener, at det er nødvendigt at sørge for øget juridisk sikkerhed for alle aktører, der er involveret i gennemførelsen, og på den måde forhindre unødvendige tvister; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at evaluere problemerne ved om muligt at udarbejde en homogen liste over kategorier af lovovertrædelser baseret på specifikke lovovertrædelser og interesser, der er beskyttet ved lov; henstiller desuden til, at det vurderes, om der bør indarbejdes et bilag med definitioner for alle punkter på listen, så de er lettere at fortolke;

14.  fremhæver vigtigheden af at vurdere medtagelsen af yderligere lovovertrædelser eller kategorier af lovovertrædelser såsom miljøkriminalitet (f.eks. forurening fra skibe), visse former for skatteunddragelse, hadforbrydelser, seksuelle overgreb, kønsbaseret vold, lovovertrædelser begået ved hjælp af digitale midler såsom identitetstyveri, lovovertrædelser, der involverer brug af vold eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden i medlemsstaterne, og forbrydelser mod medlemsstaternes forfatningsmæssige integritet begået ved brug af vold, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser inden for rammerne af en styrkelse af medlemsstaternes engagement i det retlige samarbejde, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; understreger, at en større grad af retligt samarbejde for denne type lovovertrædelser ville hjælpe EU til at opnå sine prioriterede mål og fremme en kultur med respekt for demokratiet og retsstaten i EU;

15.  glæder sig over koordinationsgruppen for den europæiske arrestordre, som fornylig er oprettet af Kommissionen; mener, at denne gruppe vil bidrage til at fremme hurtig udveksling af ajourført og pålidelig information og god praksis og styrke samarbejdet, hvilket bør føre til mere ensartet anvendelse af den europæiske arrestordre mellem retslige myndigheder og en bedre informationsudveksling mellem advokater, som repræsenterer personer, der er berørt af europæiske arrestordrer, i udstedende og fuldbyrdende medlemsstater;

16.  minder om, at formålet med minimumsstrafferammen i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i princippet er at sikre, at den europæiske arrestordre er forholdsmæssig; opfordrer dog Kommissionen til at undersøge muligheden af at nedsætte minimumsstrafferammen på tre år for visse lovovertrædelser, såsom menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi;

17.  opfordrer Kommissionen til at skabe en afklaring omkring spørgsmålet om lovovertrædelser, der er accessoriske eller relateret til hovedlovovertrædelser, der opfylder kravet til strafferammen i forbindelse med den europæiske arrestordre, f.eks. ved at overveje at ajourføre håndbogen om den europæiske arrestordre eller eventuelt via EU-instrumenter inden for harmonisering af strafferetten, herunder en angivelse af anvendelsen af europæiske arrestordrer i medlemsstaterne i den henseende; minder i denne henseende om, at den europæiske arrestordre ikke regulerer overgivelse i forbindelse med accessoriske eller relaterede lovovertrædelser, og at specialitetsreglen derfor kan finde anvendelse og udelukke den udstedende medlemsstat fra at retsforfølge de pågældende lovovertrædelser;

18.  understreger vigtigheden af, at det mere præcist defineres, hvilke opgaver og kompetencer de nationale myndigheder og EU-organer, der er involveret i procedurerne for europæiske arrestordrer, har, og sikres, at de er specialiserede og har praktisk erfaring; fastholder, at en vid skønsmargen for fuldbyrdelsesmyndigheden skønnes næppe at være forenelig med eller endog er i strid med princippet om gensidig anerkendelse, bortset fra grundene til at afslå anerkendelse i artikel 3 og 4 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og som forklaret af Domstolen; mener, at der ved en eventuel revision af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre skal fastlægges en procedure, hvorefter en europæisk arrestordre om nødvendigt kan valideres af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i den udstedende medlemsstat i overensstemmelse med Domstolens retspraksis for at undgå forskellige fortolkninger af begrebet "judiciel myndighed"; mener, at skønsmargenen bør være begrænset i tilfælde af dobbelt strafbarhed, hvis der kan skabes juridisk sikkerhed med hensyn til de lovovertrædelser, som tydeligvis er omfattet af definitionen af dobbelt strafbarhed, og dem, der ikke er det; fastholder, at en forbedring med hensyn til retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder, fængselsforholdene og aktørernes viden om andre retssystemer vil bidrage til at styrke den gensidige tillid og anerkendelse;

19.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at vurdere gennemførelsen af den europæiske arrestordre og andre instrumenter om det retlige samarbejde og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den europæiske arrestordre, Domstolens relevante domme om den europæiske arrestordre og andre retlige instrumenter om straffesager på en rettidig og korrekt måde; understreger, at instrumenter såsom rammeafgørelse 2008/909/RIA om overførelse af domfældte, rammeafgørelse 2008/947/RIA om prøvetid og alternative sanktioner, den europæiske efterforskningskendelse, den europæiske kontrolordre og den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager(38) både supplerer rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og indeholder nyttige og mindre indgribende alternativer til den; understreger, at den europæiske arrestordre kun bør anvendes, hvis alle andre alternative muligheder er udtømt, og at staterne ikke bør gøre brug af den europæiske arrestordre i situationer, hvor de samme resultater kan opnås ved hjælp af mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. retsmøder ved brug af videokonferencer og beslægtede værktøjer; opfordrer indtrængende medlemsstaternes myndigheder til så vidt muligt at anvende sådanne alternative instrumenter i stedet for at udstede en europæisk arrestordre;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de judicielle myndigheder kan træffe afgørelse om tilgængelige alternativer til frihedsberøvelse og tvangsindgreb i sager angående europæiske arrestordrer, navnlig hvis en person giver samtykke til at blive overgivet, medmindre det er nødvendigt og berettiget at afslå det;

22.  noterer sig Kommissionens bekymrende rapport om gennemførelsen af direktiv 2013/48/EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med at vurdere medlemsstaternes overholdelse af direktivet og til at træffe passende foranstaltninger, herunder traktatbrudsprocedurer, for at sikre overensstemmelse med direktivets bestemmelser; opfordrer indtrængende til Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at sikre en fuldstændig gennemførelse af alle direktiver om retssikkerhedsgarantier for at sørge for, at eftersøgte personer i grænseoverskridende retssager har adgang til et effektivt forsvar; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje tiltag i lyset af den utilstrækkelige gennemførelse af Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager(39), navnlig for så vidt angår sårbare voksne;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre fleksible sprogordninger i forbindelse med europæiske arrestordrer og til at udvikle og anvende fælles praksis i denne henseende, idet de samtidig opretholder retten til tolkning og oversættelse for personer i straffesager i overensstemmelse med direktiv 2010/64/EU; opfordrer medlemsstaterne til at etablere de nødvendige mekanismer til at forhindre forsinkelser eller hindringer i denne forbindelse; beklager, at rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre ikke fastsætter tidsfrister for fremsendelse af oversatte europæiske arrestordrer;

24.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en ensartet anvendelse og en effektiv overvågning af tidsfristerne;

25.  opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelige midler til Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) til, at de kan yde bistand og koordinere i forbindelse med den europæiske arrestordre; beklager, at Kommissionens nuværende budgetbevillinger til Eurojust er utilstrækkelige i betragtning af de udfordringer, som agenturet står over for på grund af dets fortsat voksende sagsbyrde, og at de har ført til en stagnation i finansieringen på trods af en øget arbejdsbyrde; påpeger, at det er afgørende, at Eurojusts budget modsvarer agenturets opgaver og prioriterede mål, hvis det skal kunne opfylde sit mandat; gentager sin efterlysning af et særligt retligt netværk for den europæiske arrestordre;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige midler til retshjælp til personer, der involveres i sager angående europæiske arrestordrer, herunder juridisk bistand i både udstedende og fuldbyrdende medlemsstater, før der træffes afgørelse om overgivelse, midler til kvalificerede tolke og oversættere, særlig uddannelse af aktører i retsvæsenet, der beskæftiger sig med den europæiske arrestordre, herunder politi, anklagere, dommere og forsvarsadvokater, navnlig inden for områder såsom de aspekter ved den europæiske arrestordre, der vedrører grundlæggende rettigheder, vurdering af proportionalitet og alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse, repræsentation i sager om den europæiske arrestordre, og med hensyn til proceduren for anmodning om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen og for indhentning af forsikringer fra andre medlemsstaters myndigheder; fremhæver værdien af programmerne under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), f.eks. simuleringer med europæiske arrestordrer og sprogundervisning; understreger, at advokater bør have adgang til målrettet, lettilgængelig og økonomisk overkommelig uddannelse for at sikre lighed mellem parterne; opfordrer Kommissionen til at fremme og lette leveringen af en sådan uddannelse;

27.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at støtte og med tiden videreudvikle EJTN og de eksisterende nationale uddannelsesplatforme for retsvæsenet og om nødvendigt oprette en yderligere uddannelsesplatform for eksperter og aktører i retsvæsenet vedrørende instrumenter om gensidig anerkendelse, herunder den europæiske arrestordre; fastholder, at den bør give dem viden om den tætte forbindelse mellem instrumenterne, herunder et fælles rum til udveksling af erfaringer;

28.  bemærker, at samarbejdet mellem myndighederne, herunder overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, kan forbedres ved hjælp af sikker teknologi og digitalisering; glæder sig over oprettelsen af databasen om strafferetlig frihedsberøvelse under EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA); anmoder om, at der udvikles en central database, der indeholder den nationale retspraksis om anvendelsen af den europæiske arrestordre (som det er tilfældet på andre områder af EU-retten)(40); mener, at en særlig offentlig database over advokater, der beskæftiger sig med sager om den europæiske arrestordre, kunne bidrage til at sikre retten til at få adgang til advokatbistand;

29.  opfordrer til en regelmæssig revision af ikke-fuldbyrdede europæiske arrestordrer og vurdering af, om de sammen med de tilsvarende Schengeninformationssystem II- (SIS II) og Interpol-indberetninger bør trækkes tilbage; opfordrer derudover til, at europæiske arrestordrer og de tilsvarende SIS II- og Interpol-indberetninger trækkes tilbage, hvis en europæisk arrestordre er blevet afslået af obligatoriske grunde, f.eks. princippet om ne bis in idem;

30.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udtalelserne fra de nationale parlamenter i overensstemmelse med protokol nr. 2 til TEU, hvis den beslutter at foreslå lovgivningsmæssige retsakter inden for EU-strafferetten, da parlamenternes deltagelse giver en kontrol af anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i EU-strafferetten;

Henstillinger om de grundlæggende rettigheder

31.  opfordrer medlemsstaterne til at respektere de forpligtelser, der følger af artikel 2 i TEU vedrørende den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder; understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at enhver person, herunder ofre for kriminalitet eller eftersøgte personer i forbindelse med en europæisk arrestordre, hvis rettigheder og friheder som garanteret ved EU-retten er blevet krænket, har ret til en effektiv domstolsprøvelse i overensstemmelse med artikel 47 i chartret og Domstolens retspraksis; understreger, at prøvelsen i fuldbyrdelsesstaten skal være i fuld overensstemmelse med retten til effektive retsmidler og skal foretages inden for de frister, som er fastsat af det gældende instrument for gensidig anerkendelse, eller, i mangel af udtrykkelige frister, skal foretages tilstrækkelig hurtigt til sikre, at formålet med processen for gensidig anerkendelse ikke bringes i fare;

32.  bemærker, at selv om anvendelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU har indflydelse på den gensidige anerkendelse, skal fuldbyrdelsesmyndigheden i overensstemmelse med Domstolens gældende retspraksis i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er vægtige grunde til at antage, at personen efter overgivelsen vil risikere krænkelser af sine grundlæggende rettigheder; understreger, at en udløsning af artikel 7, stk. 1 og 2, i TEU ikke er ensbetydende med et automatisk afslag på anerkendelse i betragtning af betydningen af samarbejde i straffesager og den måde, som hele EU's system for retligt samarbejde fungerer på; fremhæver Eurojusts rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne, når de udsteder eller fuldbyrder ordrer i denne sammenhæng, med henblik på at øge tilliden og den gensidige tillid; henstiller derfor til, at der udarbejdes et system af retsbevarende foranstaltninger, herunder suspendering af instrumentet, med henblik på at styrke garantierne og tilliden og den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne;

33.  fremhæver forbindelsen mellem fængselsforholdene og foranstaltninger i forbindelse med den europæiske arrestordre og minder medlemsstaterne om, at artikel 3 i EMRK og den relevante retspraksis ikke kun pålægger medlemsstaterne negative forpligtelser, men også positive forpligtelser ved at kræve, at de skal sikre, at fængselsforholdene er i overensstemmelse med den menneskelige værdighed, og at der gennemføres grundige, effektive undersøgelser i tilfælde af krænkelser af rettigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge de juridiske og finansielle midler, der er til rådighed på EU-plan til at forbedre standarderne for frihedsberøvelse;

34.  er foruroliget over fængselsforholdene i visse medlemsstater; glæder sig i den forbindelse over FRA's nye database om strafferetlig frihedsberøvelse(41) og betragter den som et positivt første skridt mod en bedre fælles vurdering af fængselsforholdene i EU;

35.  gentager sin opfordring(42) til medlemsstaterne om at forbedre mangelfulde fængselsforhold; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte muligheden for finansiering af en modernisering af fængselsfaciliteterne gennem EU's strukturfonde; minder i den forbindelse om, at Rådet i sine 2018-konklusioner om fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid(43) ligeledes opfordrede Kommissionen til at fremme anvendelsen af EU-midler til at bistå medlemsstaterne med at løse problemet med mangelfulde forhold under frihedsberøvelse;

36.  minder igen om vigtigheden af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i form af et muligt lovgivningsforslag og understøttet af en interinstitutionel aftale, der består af en årlig uafhængig og evidensbaseret gennemgang med henblik på at vurdere, om alle medlemsstaterne overholder artikel 2 i TEU, og landespecifikke henstillinger, med henblik på at øge den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne; bemærker, at en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil være et vigtigt værktøj, der bidrager til større gensidig tillid mellem medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre;

37.  opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af supplerende instrumenter om proceduremæssige rettigheder, såsom instrumenterne om antagelighed af bevismateriale og fængselsforhold i forbindelse med varetægtsfængsling, navnlig på basis af Europarådets standarder eller højere standarder, herunder hvad angår tidsfrister for varetægtsfængsling; mener, at Kommissionen bør stræbe efter de højeste standarder, samtidigt med at nærheds- og proportionalitetsprincippet overholdes; mener, at manglen på minimumsstandarder for fængselsforhold og varetægtsfængsling på EU-plan, på begrænsninger i anvendelsen af varetægtsfængsling som sidste udvej og på overvejelse af alternativer sammen med en mangelfuld vurdering af, om sagerne er klar til at komme for retten, kan føre til uberettiget og overdrevent langvarig varetægtsfængsling af mistænkte og tiltalte; minder om, at denne situation er blevet forværret yderligere på grund af covid-19-pandemien; anmoder Kommissionen om at opnå EU-minimumsstandarder, navnlig for retssikkerhedsgarantier og for forholdene for fængslede og tilbageholdte, og at styrke værktøjerne til brug ved underretning af de nationale fuldbyrdende myndigheder om fængselsforholdene i forbindelse med varetægtsfængsling og fængsling i hver enkelt medlemsstat;

38.  understreger, at der ikke findes en mekanisme, der kan sikre ordentlig opfølgning på forsikringerne fra udstedende judicielle myndigheder efter overgivelse; anmoder om, at Kommissionen undersøger mulige tiltag i denne retning;

39.  opfordrer Kommissionen til bl.a. at foretage en vurdering af overholdelsen af princippet om ne bis in idem, en proportionalitetskontrol i forbindelse med udstedelsen af en europæisk arrestordre på grundlag af alle relevante faktorer og omstændigheder såsom overtrædelsens alvor, hvorvidt sagen er rede til domstolsprøvelse, indvirkningen på den eftersøgtes rettigheder, de omkostningsmæssige konsekvenser og tilgængeligheden af passende, mindre indgribende alternative foranstaltninger, en standardiseret høringsprocedure, ifølge hvilken de kompetente myndigheder i den udstedende og fuldbyrdende medlemsstat kan udveksle oplysninger om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, især hvad angår proportionalitet, hvorvidt sagen er rede til domstolsprøvelse, og kompetencekonflikter, og give en oversigt over mulige lovgivningsmæssige foranstaltninger i henhold til artikel 82, stk. 1, i TEUF;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur;

41.  påpeger, at mangler ved det retlige samarbejde, herunder om den europæiske arrestordre, kan være i strid med ofrenes interesser og kan føre til nægtelse af adgang til domstolsprøvelse og manglende beskyttelse af ofre; understreger, at straffrihed som følge af mangler ved det retlige samarbejde kan have en skadelig og negativ indvirkning på retsstatsprincippet, retssystemerne og offentlighedens tillid til institutionerne og på ofrene selv og samfundet i almindelighed;

42.  understreger, at de oplysninger, der gives til tiltalte om deres proceduremæssige rettigheder i straffesager, ifølge FRA varierer både i omfang og med hensyn til, hvordan de formidles; opfordrer medlemsstater til at indføre sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at enkeltpersoner bliver informeret om deres proceduremæssige rettigheder på effektiv vis, så snart de er under mistanke for at have begået en overtrædelse;

43.  henviser til Menneskerettighedsdomstolens standarder og kravene i direktiv 2013/48/EU og direktiv 2010/64/EU; minder om, at sikring af tilstrækkelig tid til forberedelse af en sag og fuld og hurtig adgang til materialet i sagen vil forbedre advokatbistandens kvalitet; understreger, at sikring af adgang til tolkebistand i den indledende fase af sagsbehandlingen, og navnlig foranstaltninger til at lette kommunikationen med advokater, er afgørende for at kunne garantere en retfærdig sagsbehandling og et krav i henhold til direktiv 2010/64/EU i sager angående europæiske arrestordrer, deres grænseoverskridende karakter taget i betragtning, idet de ofte vedrører personer, som ikke taler den fuldbyrdende medlemsstats nationalsprog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at retten til adgang til advokatbistand og retshjælp i både den udstedende og den fuldbyrdende medlemsstat er garanteret både i lovgivningen og i praksis;

En sammenhængende retlig ramme for den europæiske arrestordre

44.  konstaterer, at den europæiske arrestordre er effektiv, mener dog, at de største problemer i forbindelse med den europæiske arrestordre vedrører dens konsekvens og effektivitet, hvor der er plads til forbedringer, selv om der er rejst begrænsede spørgsmål om overholdelse af EU's værdier og grundlæggende rettigheder;

45.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en sammenhængende politik for gensidig anerkendelse, som tager hensyn til Domstolens retspraksis, det nuværende niveau for harmonisering af strafferet og strafferetspleje mellem medlemsstaterne og de grundlæggende rettigheder, som anerkendes i chartret;

46.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tværgående undersøgelse af instrumenterne om gensidig anerkendelse med henblik på at forhindre forskelle og sikre koordinering og et korrekt samspil imellem dem; opfordrer navnlig indtrængende til, at det observeres, hvordan instrumentet anvendes i praksis i de forskellige lande, så man kan identificere den gode praksis, der fører til, at de arrestordrer, der udstedes af nogle medlemsstater, opnår en høj opfyldelsesgrad, og de specifikke vanskeligheder, der opleves i de lande, hvor der ses et meget højt antal afvisninger af europæiske arrestordrer;

47.  konstaterer, at de problemer med sammenhængen, der er blevet påvist i forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, skal adresseres ved hjælp af en kombination af praktiske foranstaltninger (uddannelse af aktørerne i retsvæsenet), soft law (håndbøger og henstillinger), meget målrettet lovgivning (definitionen af judiciel myndighed, ne bis in idem, grundlæggende rettigheder osv.) og som et næste trin ved hjælp af de midler, der under hensyntagen til niende runde af gensidige evalueringer skønnes nødvendige for en målrettet revision af lovgivningen (varetægtsfængsling); mener, at Kommissionen bør arbejde hen imod en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den europæiske arrestordre i alle medlemsstater under hensyntagen til Domstolens retspraksis;

48.  henstiller på mellemlang sigt til fremme af en EU-kodeks for retligt samarbejde i straffesager, der systematisk sammenstiller den eksisterende lovgivning, med henblik på at sikre retssikkerhed og sammenhæng mellem de forskellige EU-instrumenter;

Brexit

49.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med Det Forenede Kongerige med henblik på at opretholde EU-standarderne for mistænktes og tiltaltes proceduremæssige og grundlæggende rettigheder; udtrykker bekymring for, at de resultater, der er opnået i Det Forenede Kongerige siden indførelsen af den europæiske arrestordre, kan blive tabt på gulvet på dramatisk vis;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Se Menneskerettighedsdomstolens dom af 9. juli 2019 i sagen Romeo Castaño mod Belgien om en overtrædelse af et proceduremæssigt aspekt af artikel 2 i EMRK (effektiv efterforskning). (2) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1. (3) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102. (4) EUT L 81 af 27.3.2009, s. 24. (5) EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20. (6) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 82. (7) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 135. (8) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 94. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0406. (10) EUT C 295 af 4.12.2009, s. 3. (11) EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1. (12) EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1. (13) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1. (14) EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1. (15) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1. (16) EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1. (17) EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1. (18) EUT C 449 af 13.12.2018, s. 6. (19) EUT C 422 af 16.12.2019, s. 9. (20) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138. (21) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0251. (22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57). (23) EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025). (24) Domstolen, C-261/09, Mantello. (25) Domstolen, C-453/16 PPU, Özçelik; C-452/16 PPU, Poltorak; C-477/16 PPU, Kovalkovas; forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU, OG og PI. (26) Domstolen, C-399/11, Melloni, eller C-42/17, M.A.S. og M.B. (27) Domstolen, C-216/18 PPU, Minister for Justice and Equality. (28) Domstolen, forenede sager C-404/15 og C-659/15 PPU, Aranyosi og Căldăraru; C-128/18, Dorobantu. (29) Domstolen, C-289/15, Grundza. (30) CJEU, C-182/15, Petruhhin; C-191/16, Pisciotti; C-247/17, Raugevicius; C-897/19 PPU, I.N. mod Ruska Federacija etc. (31) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 1. (32) Domstolen, C-579/15, Popławski. (33) Domstolen, C-168/13 PPU, Jeremy F. (34) Domstolen, med vejledning fra C-289/15, Grundza, med henvisning til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA. (35) Se f.eks. Domstolen, C-216/18 PPU, Minister for Justice and Equality. (36) Jf. Domstolen, C-399/11, Melloni, præmis 63, og C-128/18, Dorobantu, præmis 79. (37) Se f.eks. Kommissionens meddelelse af 26. juli 2000 om gensidig anerkendelse af endelige afgørelser i straffesager (COM(2000)0495). (38) Europarådets traktat nr. 073 af 15. maj 1972. (39) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 8. (40) Se EPRS' evaluering fra juni 2020 af gennemførelsen af den europæiske arrestordre på europæisk plan. (41) FRA's database om strafferetlig frihedsberøvelse 2015-2019, https://fra.europa.eu/en/databases/criminal-detention/criminal-detention/home (42) Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2017 om fængselssystemer og -forhold (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 94). (43) EUT C 449 af 13.12.2018, s. 6.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser (2020/2020(INI))

P9_TA(2021)0007 A9-0250/2020

Europa-Parlamentet

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(1) (tjenesteydelsesdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2) (direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv(5) (direktivet om proportionalitetstest),

–  der henviser til forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012(6) (forordningen om en fælles digital portal),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser(7) (direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om pakken for det indre marked(8),

–  der henviser til den af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse bestilte undersøgelse med titlen "Contribution to Growth: The Single Market for Services – Delivering economic benefits for citizens and businesses" fra februar 2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2018 med titlen "En europæisk detailsektor, der er tilpasset det 21. århundrede" (COM(2018)0219),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked", (COM(2020)0093),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Covid-19: Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den fri bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser" (C(2020)3250),

–   der henviser til Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet(9),

–   der henviser til skrivelsen fra medlemsstaternes regeringschefer til formanden for Det Europæiske Råd af 26. februar 2019 om den fremtidige udvikling af det indre marked,

–   der henviser til Revisionsrettens særberetning af 14. marts 2016 med titlen "Har Kommissionen sikret en effektiv gennemførelse af servicedirektivet?",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–   der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0250/2020),

A.  der henviser til, at tjenesteydelsesdirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er vigtige instrumenter til sikring af den fri bevægelighed for tjenesteydelser i Den Europæiske Union, men at en del af det indre markeds potentiale med hensyn til tjenesteydelser fortsat er uudnyttet;

B.  der henviser til, at tjenesteydelser tegner sig for 73 % af EU's BNP og 74 %(10) af beskæftigelsen, hvilket fremgår tydeligt af den omstændighed, at helt op til ni ud af ti nye job i Den Europæiske Union skabes i denne sektor, mens tjenesteydelsernes andel af handelen internt i EU kun udgør omkring 20 % og blot genererer 6,5 % af EU's BNP; der henviser til, at undersøgelser viser, at de potentielle gevinster ved uddybelsen af det indre marked for tjenesteydelser ved hjælp af effektiv gennemførelse og bedre harmonisering af lovgivningen potentielt vil kunne udgøre 297 mia. EUR, hvilket svarer til 2 % af EU's BNP; der henviser til, at 27 %(11) af merværdien af varer fremstillet i EU skabes af tjenesteydelser, og at 14 millioner job til støtte for produktionen findes i servicesektoren; der henviser til, at der findes en række tjenesteydelser, som har komplekse forsyningskæder og derfor i mindre grad omfattes af handel;

C.  der henviser til, at balancen mellem økonomiske friheder, sociale rettigheder, forbrugernes, arbejdstagernes og virksomhedernes interesser og den almene interesse er afgørende for rammerne for det indre marked; der henviser til, at afstemningen af den økonomiske vækst med kvalitative udviklingsaspekter såsom forbedring af livskvalitet og sikkerhed for menneskeliv samt tjenesteydelser af høj kvalitet er af helt afgørende betydning for evalueringen af udviklingen af det indre marked og bør føre til yderligere forbedringer med hensyn til forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder;

D.  der henviser til, at tjenesteydelser af høj kvalitet er i forbrugernes interesse, og at fragmentering af det indre marked som følge af uberettiget national regulering og visse former for forretningspraksis, der bl.a. fører til mindre konkurrence, ikke blot hæmmer virksomhederne, men også skader forbrugerne, som får færre valgmuligheder og betaler højere priser;

E.  der henviser til, at tjenesteydelsesdirektivet, som dækker omkring to tredjedele af serviceaktiviteterne – i overensstemmelse med de særlige lovgivningsmæssige rammer, der er i almenhedens interesse, jf. artikel 2 i protokol nr. 26 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 14 i TEUF – enten helt eller delvist udelukker sociale tjenesteydelser, sundhedsydelser og andre offentlige tjenesteydelser fra dets anvendelsesområde; der henviser til, at det kan være nødvendigt, at tjenesteydelser af almen interesse leveres, bestilles og tilrettelægges af medlemsstaterne i overensstemmelse med lokale krav og omstændigheder for at imødekomme brugernes behov på et så lokalt plan som muligt;

F.  der henviser til, at EU i øjeblikket står over for recession og stigende arbejdsløshed som følge af covid-19-pandemien, og at uddybelsen af det indre marked for tjenesteydelser er afgørende for at øge EU's handelsstrømme og forbedre værdikæderne og således bidrage til økonomisk vækst;

G.  der henviser til, at ansatte i servicesektoren, som har arbejdet utrætteligt under covid-19-pandemien i Den Europæiske Union, påvirkes negativt, enten på grund af alvorlig økonomisk usikkerhed eller på grund af en udsat position i frontlinjen; der henviser til, at det er nødvendigt at adressere dette spørgsmål på EU-plan;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne bør gennemføre og overvåge det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere(12) på korrekt og rettidig vis for at beskytte udstationerede arbejdstagere under deres udstationering og for at undgå uberettigede restriktioner i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser ved at fastlægge obligatoriske bestemmelser om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

I.  der henviser til, at et mere integreret og indbyrdes forbundet marked for tjenesteydelser er nødvendigt for at opfylde målsætningerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, tackle klimaændringer, skabe en bæredygtig økonomi, herunder digital handel, og frigøre den europæiske grønne pagts fulde potentiale;

J.  der henviser til, at forskellige reguleringsmæssige valg på både EU-plan og nationalt plan samt mangelfuld gennemførelse af den gældende lovgivning skaber huller i håndhævelsen, eftersom bestemmelser, der ikke gennemføres korrekt, også kan være umulige at håndhæve effektivt; der henviser til, at sammenhængende og klar lovgivning er en forudsætning for at tackle hindringer for den fri bevægelighed for tjenesteydelser; der henviser til, at overtrædelser af lovgivningen om tjenesteydelser kan være vanskelige at identificere og håndtere med de eksisterende håndhævelsesmekanismer, navnlig på lokalt plan;

K.  der henviser til, at administrative procedurer, forskellige nationale bestemmelser og især hindringer for adgang til nødvendig information har gjort det vanskeligt at deltage i grænseoverskridende handel, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at eksisterende værktøjer til støtte for mindre virksomheders behov, såsom Erhvervsportalen Dit Europa, SOLVIT-sagsbehandlingscentre, kvikskranker for e-forvaltningsportaler, den fælles digitale portal og andre instrumenter, bør fremmes bedre med henblik på at fremme grænseoverskridende handel med tjenesteydelser;

L.  der henviser til, at der ikke findes en EU-dækkende systematisk indsamling af data, som har til formål at tilvejebringe tilstrækkelige data om mobile arbejdstagere eller gøre det muligt for dem at etablere deres status for socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige optjente rettigheder; der henviser til, at adgang til oplysninger om gældende regler og effektiv overholdelse, overvågning og håndhævelse er nødvendige forudsætninger for fair mobilitet og kampen mod misbrug af systemet; der henviser til, at digital teknologi, som kan lette tilsynet med og håndhævelsen af lovgivning, der sikrer mobile arbejdstageres rettigheder, derfor bør fremmes og anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne;

M.  der henviser til, at manglen på automatiske anerkendelsesinstrumenter for uddannelser, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer mellem medlemsstaterne hindrer mobiliteten for studerende, lærlinge, færdiguddannede samt faglærte, og at dette står i vejen for strømmen af ideer i EU, innovationspotentialet i EU's økonomi samt for udviklingen af et fuldt integreret europæisk indre marked;

Håndtering af hindringer inden for det indre marked

1.  understreger, at fremme af det indre marked, herunder den fri, fair og sikre bevægelighed for tjenesteydelser og personer, forbrugerbeskyttelse samt streng håndhævelse af EU-retten er af helt afgørende betydning i forhold til at håndtere den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har forårsaget; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til så hurtigt som muligt at lempe uberettigede og uforholdsmæssige restriktioner for den fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for det indre marked; beklager, at genopretningsplanen, som Kommissionen har foreslået, ikke indeholder bestemmelser om specifik finansiering i relation til den fri bevægelighed for tjenesteydelser ved at anerkende dets betydning som et redskab til økonomisk genopretning;

2.  fremhæver, at virksomheder og arbejdstagere i hele Den Europæiske Union bør kunne bevæge sig frit med henblik på at tilbyde deres tjenester, men at utilstrækkelig gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked, utilstrækkelige elektroniske procedurer, uberettigede reguleringsmæssige restriktioner for tjenesteudbydere og hindringer af adgangen til lovregulerede erhverv fortsat skaber barrierer, som gør, at borgere går glip af job, forbrugere af valgmuligheder og iværksættere, navnlig SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige af muligheder på det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at reducere unødvendige krav og til at digitalisere dokumentationsprocessen for den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; fremhæver den stigende betydning af "servitisering" – dvs. den stigende rolle, som tjenesteydelser spiller inden for produktionssektoren – og understreger, at hindringer for handel med tjenesteydelser i stigende grad ender med at udgøre hindringer for produktion; fremhæver, at den fuldstændige gennemførelse og håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet har potentiale til at reducere handelshindringer og øge handelen med tjenesteydelser internt i EU; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tidsplan for specifikke foranstaltninger vedrørende konklusionerne i Kommissionens meddelelser af 10. marts 2020 om påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked (COM(2020)0093) og om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094);

3.  glæder sig over, at harmoniseringen af kvalifikationer gennem gensidig anerkendelse inspireret af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har været vellykket i forbindelse med flere erhverv, og tilskynder medlemsstaterne til at genoverveje og koordinere reglerne vedrørende krav for indtræden i og udøvelse af specifikke aktiviteter eller erhverv; understreger, at det er nødvendigt at forbedre sammenligneligheden af niveauet for erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på lette overgangen i retning af gensidig anerkendelse af kvalifikationer for så vidt angår servicesektoren i hele EU;

4.  fremhæver, at det europæiske erhvervspas kun anvendes til fem lovregulerede erhverv og derfor ikke udnyttes fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at øge antallet af erhverv, som det europæiske erhvervspas finder anvendelse på, herunder navnlig ingeniørvirksomhed;

5.  minder om den særlige status, som lovregulerede erhverv har på det indre marked samt om deres rolle med hensyn til at beskytte almenvellet; fremhæver, at denne særlige status ikke bør anvendes til at opretholde uberettigede nationale monopoler inden for levering af tjenesteydelser, som medfører opsplitning af det indre marked;

6.  peger på, at automatisk gensidig anerkendelse af uddannelser, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer mellem medlemsstaterne også vil have en positiv indvirkning på det indre marked, arbejdstagernes frie bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser; glæder sig over medlemsstaternes villighed til at fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i udlandet, samt af resultaterne af uddannelsesperioder, som tilbringes i udlandet; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at udvide den gensidige anerkendelse til at omfatte alle uddannelsesniveauer og til hurtigst muligt at forbedre eller indføre de nødvendige procedurer;

7.  opfordrer til at fremme den europæiske kvalifikationsramme og til at lette anvendelsen heraf i hele Den Europæiske Union for at sikre, at den bliver et bredt accepteret anerkendelsesinstrument; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fjerne uberettigede restriktioner for erhvervsmæssige kvalifikationer og mener, at den fortsat bør være aktiv og årvågen med hensyn til at forfølge sin traktatbrudspolitik, når medlemsstaterne ikke overholder EU-lovgivningen om anerkendelse af kvalifikationer;

8.  beklager, at der fortsat findes uberettigede juridiske kompleksiteter og administrative hindringer for offentlige indkøb på området for tjenesteydelser inden for EU som følge af den forskelligartede gennemførelse af direktiv 2014/24/EU(13) på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at overvåge og tilskynde til yderligere sektorspecifik harmonisering af og vejledning om offentlige udbudsprocedurer med det endelige mål at opnå de potentielle fordele og reducere omkostningerne ved grænseoverskridende indkøb for SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige; fremhæver betydningen af tjenesteydelser, der fremmer en målelig reduktion af EU's miljøaftryk ("grønne tjenesteydelser"), og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge bevidstheden om og gøre bedre brug af eksisterende ordninger til fremme af bæredygtige tjenesteydelser i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på at opnå en cirkulær og bæredygtig økonomi;

9.  minder om, at tjenesteydelsesdirektivet har til formål at sikre tjenesteydelser af høj kvalitet, mindske opsplitningen af det indre marked, uddybe integrationen og styrkelsen af det indre marked baseret på gennemsigtighed og fair konkurrence, bane vejen for, at virksomheder kan udnytte deres fulde potentiale og gavne forbrugere samt at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst i den europæiske økonomis konkurrencedygtighed;

10.  mener, at udviklingen af tjenesteydelser, der knytter sig til forstyrrende eller nye teknologier, kræver markeder af passende størrelse for at retfærdiggøre investeringer og støtte de involverede virksomheders vækst; bemærker, at fragmenteringen af det indre marked ofte hæmmer sådanne investeringer;

11.  beklager, at mange innovative virksomheder eller virksomheder i vækst forsøger at etablere sig uden for EU, når de har opnået en vis størrelse, samtidig med at de fortsætter med at operere i det indre marked; mener, at opnåelsen af den fri udveksling af tjenesteydelser kan bidrage til tilbageflytningen af produktionen til Den Europæiske Union og til EU-virksomhedernes konkurrenceevne på de globale markeder;

12.  bemærker, at to tredjedele af serviceaktiviteterne er omfattet af tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde, og opfordrer Kommissionen til at evaluere og forbedre dets gennemførelse for at styrke den retlige ramme for det indre marked;

13.  minder om, at grænseoverskridende sundhedsydelser er omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, direktivet om proportionalitetstest og Domstolens retspraksis, så længe sundhedsydelsernes særlige karakter anerkendes, og folkesundheden beskyttes; bemærker, at direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser også blev vedtaget på grundlag af artikel 114 i TEUF; understreger, at nationale bestemmelser ikke må skabe yderligere hindringer for leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, når den sammenholdes med direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis vedrørende anvendelsen af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser; understreger behovet for, at uberettigede og uforholdsmæssige hindringer på nationalt plan også fjernes, samtidig med at der sikres et højt sundhedsniveau for alle EU-borgere;

14.  minder om, at principperne i tjenesteydelsesdirektivet og i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer letter den fri bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at udstede ajourførte retningslinjer vedrørende tjenesteydelsesdirektivet med det formål at styrke håndhævelsen, harmoniseringen og overholdelsen på tværs af medlemsstater og tjenesteudbydere;

15.  anerkender den særlige status for tjenesteydelser af almen interesse og behovet for at sikre dem i offentlighedens interesse, således som det er fastslået af Domstolen, under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i protokol nr. 26 til TEUF om tjenesteydelser af almen interesse; beklager imidlertid, at nogle medlemsstater stadig anvender uberettigede almene hensyn til at isolere deres hjemmemarked for tjenesteydelser, der muligvis ikke betragtes som tjenesteydelser af almen interesse eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

16.  fremhæver, at krav som ubegrundede territoriale begrænsninger og uberettigede sprogkrav samt økonomiske behovsprøver kan skabe urimelige og uforholdsmæssige hindringer for grænseoverskridende udvekslinger, hvis de anvendes i overdreven grad;

17.  opfordrer indtrængende til, at covid-19 ikke anvendes som begrundelse for at begrænse den fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for det indre marked, medmindre det er behørigt begrundet, og pålægger Kommissionen fortsat at være opmærksom på ethvert misbrug af denne begrundelse;

18.  beklager, at medlemsstaterne, samtidig med at de anerkender de offentlige tjenesteydelsers særlige status og behovet for at garantere dem i offentlighedens interesse, undertiden anvender begrebet ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse til at udelukke visse sektorer fra anvendelsesområdet for reglerne for det indre marked, selv om dette ikke er begrundet i almene hensyn; understreger behovet for yderligere at definere begrebet for at undgå national fragmentering og forskellige fortolkninger;

19.  glæder sig over Kommissionens retningslinjer for sæsonarbejdere af 16. juli 2020 om udøvelse af den fri bevægelighed for grænsearbejdere, udstationerede arbejdstagere og sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-pandemien og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere kan krydse grænserne, samtidig med at der sikres sikre arbejdsvilkår;

20.  bemærker, at Kommissionen har besluttet at trække sit forslag om en meddelelsesprocedure for tjenesteydelser tilbage; beklager, at det ikke var muligt at opnå et lovgivningsmæssigt resultat på basis af Parlamentets holdning, der havde til formål at forhindre indførelsen af unødvendige reguleringsmæssige hindringer i servicesektoren ved hjælp af en partnerskabstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

21.  bemærker, at Kommissionen for nyligt har besluttet at trække sit forslag om et e-tjenesteydelseskort tilbage; minder om, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afviste disse forslag, som havde til formål at afhjælpe de administrative vanskeligheder for grænseoverskridende tjenesteydere, der fortsat findes; opfordrer til, at der foretages en ny vurdering af situationen med henblik på at løse eksisterende administrative problemer, samtidig med at tjenesteydelsesdirektivet og proportionalitets- og nærhedsprincippet overholdes;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af den nuværende lovgivning, til i overensstemmelse med artikel 15, stk. 7, i tjenesteydelsesdirektivet at underrette Kommissionen om eventuelle nye og udkast til love, regler eller administrative bestemmelser, som indeholder krav som omhandlet i artikel 15, stk. 6, i tjenesteydelsesdirektivet, sammen med årsagerne til disse krav med henblik på at undgå uberettigede krav og for at indføre simple elektroniske procedurer for at indhente de dokumenter, som er nødvendige i forbindelse med leveringen af grænseoverskridende tjenesteydelser, og på denne måde at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder og arbejdstagere, samtidig med at der sikres den størst mulige grad af forbrugerbeskyttelse;

23.  understreger, at øget grænseoverskridende mobilitet kan opnås ved at anvende princippet om gensidig anerkendelse samt ved at koordinere reglerne på tværs af medlemsstaterne; understreger, at Den Europæiske Union støtter og supplerer medlemsstaternes indsat på det socialpolitiske område i henhold til artikel 153 i TEUF, hvori det udtrykkeligt fastslås, at de EU-regler, der vedtages i henhold til artikel 153, ikke må anfægte medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og ikke i væsentligt omfang må berøre den økonomiske balance i disse ordninger samt ikke må være til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med traktaterne;

24.  understreger, at personer med handicap fortsat må leve med mange hindringer, der gør det vanskeligt eller umuligt fuldt ud at drage fordel af den fri bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre den europæiske retsakt om tilgængelighed for effektivt at fjerne hindringer for personer med handicap og sikre, at der er adgang til tilgængelige tjenesteydelser, samt at de betingelser, der gælder for levering af tjenesteydelser, er hensigtsmæssige; fremhæver, at det er af altafgørende betydning at opnå et fuldt tilgængeligt indre marked, der sikrer ligebehandling og inklusion af personer med handicap;

25.  opfordrer Kommissionen til at yde struktureret bistand til og vejlede medlemsstaterne i, hvordan de foretager forudgående proportionalitetsvurderinger af ny national regulering vedrørende tjenesteydelser i overensstemmelse med direktivet om proportionalitetstest;

26.  opfordrer de nationale parlamenter til aktivt at arbejde for at støtte håndhævelsen af de gældende regler og til at udøve deres kontrolbeføjelser over de nationale myndigheder;

27.  opfordrer indtrængende interessenter, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter til at fortsætte med at spille deres rolle med hensyn til at opfordre regeringerne til at puste nyt liv i den europæiske servicesektor og styrke både sektorspecifik og tværsektoriel interoperabilitet på områder som miljø, transport og sundhed for at arbejde hen imod forbundne grænseoverskridende tjenesteydelser; understreger, at et bæredygtigt, retfærdigt og regelbaseret indre marked for tjenesteydelser med høje sociale og miljømæssige standarder, kvalitetstjenesteydelser og fair konkurrence bør fremmes af alle interessenter;

Sikring af håndhævelsen af den gældende lovgivning

28.  bemærker, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser er kernen i det indre marked, og at den kan generere betydelige økonomiske gevinster og høje standarder for miljø og forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse, når balancen mellem Den Europæiske Unions markedsøkonomi og sociale dimension som fastlagt i artikel 3 i TEU respekteres, forudsat at de ansvarlige myndigheder, nationale domstole og Kommissionen sikrer tilstrækkelig og aktiv håndhævelse, og at virksomhederne overholder nationale og europæiske regler; understreger, at grænserne mellem medlemsstaterne fortsat bør være åbne for at sikre EU's grundlæggende principper; fremhæver, at enhver midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser under en krisesituation, såsom en sundhedskrise, skal ske med forsigtighed og kun som en sidste udvej baseret på omhyggelig koordinering mellem medlemsstaterne, eftersom grænselukninger truer EU's grundlæggende principper, og understreger endvidere, at der så snart de nationale nedlukningsregler ophæves, straks skal rettes fokus mod at fjerne grænsekontrollen;

29.  påpeger, at en passende gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning er til gavn for virksomheder og forbrugere i hele Den Europæiske Union; tilskynder Kommissionen til at anvende alle de midler, den har til rådighed, til fuldt ud at håndhæve de eksisterende regler og til straks at træffe afgørelse om klager for at sikre, at spørgsmål, som er relevante fra et slutbrugersynspunkt, håndteres effektivt; opfordrer til, at der foretages en vurdering af alternative afviklingsmekanismer, og at traktatbrudsprocedurerne anvendes hurtigt og stringent, så snart der konstateres overtrædelser af den relevante lovgivning, som er i strid med det indre markeds funktion, eller der pålægges uforholdsmæssigt store byrder;

30.  understreger, at tvingende almene hensyn kun må gøres gældende af medlemsstaterne, når de er legitime; understreger imidlertid medlemsstaternes ret til at regulere servicesektoren i offentlighedens interesse for at beskytte forbrugerne og kvaliteten af tjenesteydelserne;

31.  opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågningen af medlemsstaternes performance og af kvaliteten i forbindelse med omsættelsen, anvendelsen og håndhævelsen af lovgivning, herunder til at udarbejde en årlig rapport om disse spørgsmål, samt til sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter at udvikle gennemsigtige og deltagerorienterede evalueringer, der er baseret på både kvantitative og kvalitative kriterier;

32.  beklager, at så mange som tyve medlemsstater gennemførte tjenesteydelsesdirektivet i deres nationale lovgivninger for sent; minder om, at udvalget af instrumenter, såsom kvikskrankerne, stadig er begrænset, og at tjenesteudbyderne ikke er tilstrækkeligt informeret om alle de muligheder, de har til rådighed; opfordrer derfor Kommissionen til bl.a. gennem internetreklamer at informere interesserede parter om de muligheder, direktivet giver;

33.  understreger, at etableringen af et dynamisk marked og lige vilkår for grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester er et centralt element i EU's økonomis fremtidige konkurrencedygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne de resterende hindringer for grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester i retsakten om digitale tjenester;

34.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at sikre en effektiv koordinering og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på at undgå, at procedurerne og kontrollen i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser overlapper hinanden;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge strukturen og modus operandi for den nyligt oprettede taskforce for håndhævelse af reglerne for det indre marked (SMET), herunder dens praktiske dimension, og til at udarbejde en tidsplan for specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat af SMET(14), ved at udarbejde en ny langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked med henblik på at maksimere det indre markeds potentiale for tjenesteydelser; mener, at SMET kan tilføre merværdi ved at sikre en konsekvent gennemførelse af alle strategier for det indre marked og udveksling af data og resultatmålinger; tilskynder SMET til at oprette en åben og gennemsigtig database over specifikke nationale ikketoldmæssige hindringer og igangværende traktatbrudsprocedurer;

36.  fremhæver betydningen af præjudicielle afgørelser for udformningen af EU-lovgivning; beklager, at den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure på 14,4 måneder(15) stadig er høj, på trods af at varigheden allerede er blevet væsentligt reduceret; opfordrer Domstolen til at vurdere, hvordan varigheden kan reduceres yderligere for at undgå problemer for tjenesteydere og tjenestemodtagere i det indre marked; understreger, at præjudicielle afgørelser har en vigtig indvirkning på udviklingen af det indre marked og på at mindske uberettigede hindringer inden for dette;

Fremme af lovgivningsmæssige oplysninger og klarhed gennem styrkelse af kvikskrankernes rolle

37.  bemærker, at covid-19-pandemien har fremhævet en mangel på reguleringsmæssig klarhed og en mangel på effektiv kommunikation mellem medlemsstaterne om hyppigt skiftende regler; understreger vigtigheden af den fælles digitale portal og kvikskrankerne som et onlineadgangspunkt i forbindelse med EU-information og national information, procedurer samt bistandstjenester på det indre marked som fastlagt i tjenesteydelsesdirektivet;

38.  henstiller, at medlemsstaterne gennemfører den fælles digitale portal på en forbruger- og SMV-venlig måde og omdanner kvikskrankerne fra kun at være reguleringsmæssige portaler til at være fuldt fungerende portaler; mener, at dette bør opnås gennem levering af brugercentrerede oplysninger, bistandstjenester og forenklede procedurer på portalen og ved at forbinde den fælles digitale portal med kvikskrankerne med henblik på at gøre den til en så omfattende virtuel kvikskranke som muligt og for at sikre maksimal brugerfokus; foreslår, at der vedtages designstandarder for den europæiske webguide (det officielle regelsæt for Kommissionens tilstedeværelse på internettet) for at garantere en brugervenlig og genkendelig brugerflade for alle kvikskranker;

39.  henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne via den fælles digitale portal systematisk formidler brugervenlig information om al ny EU-lovgivning, der skaber rettigheder eller forpligtelser for forbrugere og virksomheder; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik herpå jævnligt hører interessenter; fremhæver, at gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er afgørende for den fri bevægelighed for tjenesteydelser;

40.  bemærker, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at alle gennemførlige administrative procedurer vedrørende virksomhedsoprettelse og den fri udveksling af tjenesteydelser kan færdiggøres i et digitalt miljø i overensstemmelse med forordningen om en fælles digital portal; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde deres digitaliseringsarbejde, navnlig for så vidt angår de procedurer, som vedrører virksomheder og forbrugere, med henblik på at sætte dem i stand til at gennemføre administrative procedurer på afstand og online; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fordoble de involverede parters indsats og til navnlig aktivt at støtte medlemsstater, der klarer sig dårligt;

41.  henstiller, at Kommissionen bistår de nationale myndigheder i de enkelte medlemsstater med at forbedre kvikskrankerne for i tillæg til deres lokale sprog at lette kommunikationen på engelsk mellem de involverede myndigheder samt til at fungere som formidler, hvis fristerne ikke overholdes, eller forespørgsler ikke besvares; understreger, at kvikskranken bør give forbrugere, arbejdstagere og virksomheder følgende oplysninger og støtte, samtidig med at korte frister overholdes:

42.  understreger, at kvikskrankerne bør give alle nødvendige oplysninger om alle virksomhedsrelaterede krav til virksomheder i den relevante medlemsstat; bemærker, at eksempler på ovenstående omfatter krav til faglige kvalifikationer, moms (takster, registreringskrav, indberetningsforpligtelser osv.), indkomstskatter, social sikring og arbejdsretlige forpligtelser; understreger, at alle relevante lovgivningsmæssige og administrative oplysninger samt alle relevante dokumenter fra de enkelte kvikskranker, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, bør være tilgængelige på engelsk ud over på det lokale sprog;

43.  henstiller, at der sikres en større sammenhæng mellem kvikskrankerne, og at der udveksles oplysninger om krav og procedurer, som virksomhederne skal overholde i deres medlemsstater, samt sektorspecifikke oplysninger om faglige kvalifikationer; henstiller endvidere, at kvikskranker bistår udenlandske virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i den pågældende medlemsstat, samt bistår lokale virksomheder, der ønsker at eksportere tjenesteydelser og varer til andre medlemsstater, ved at formidle de udvekslede oplysninger og de nødvendige kontaktoplysninger; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge yderligere synergier med f.eks. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) med henblik på at fremme denne udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at vurdere, om kvikskrankerne vil få behov for yderligere ressourcer for at kunne udføre disse opgaver;

44.  opfordrer indtrængende til samarbejde mellem medlemsstaternes kvikskranker for at sikre, at virksomheder, arbejdstagere og andre interesserede parter hurtigt modtager korrekte, omfattende og ajourførte oplysninger på såvel det lokale sprog som på engelsk;

45.  opfordrer Kommissionen til at spille en koordinerende rolle i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem kvikskrankerne og, hvor det er relevant, til at udarbejde retningslinjer med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at strømline procedurerne, især for SMV'er; understreger, at et sådant samarbejde også bør sikre vidensdeling på tværs af medlemsstaterne, herunder om mobile arbejdstagere, både med hensyn til bedste kommunikationspraksis og med hensyn til administrative og unødvendige krav på det indre marked;

46.  understreger, at alle kvikskranker bør være let tilgængelige via den fælles digitale portal og bør levere oplysninger og tilbyde medlemsstaternes administrative tjenester ved hjælp af lettilgængelig terminologi og fuld tilgængelighed med uddannet helpdesk-personale, der yder effektiv brugervenlig støtte;

47.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at engagere sig i digitaliseringen af de offentlige tjenester og til at gennemføre alle komponenter i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring med henblik på at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og de sociale sikringsinstitutioner og fremme EU-arbejdstageres frie og fair mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om de sociale sikringsordninger;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme brugen af digitale værktøjer og medlemsstaterne til at udstyre arbejdstilsynene med tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe alle former for misbrug; opfordrer Kommissionen til at foreslå et initiativ om et EU-socialsikringsnummer, der vil give arbejdstagere og virksomheder retssikkerhed og samtidig effektivt kontrollere ordninger med hensyn til underentrepriser og bekæmpe socialt bedrageri som f.eks. proformaselvstændig beskæftigelse samt udstationerende virksomheder og skuffeselskaber; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at de foretagne kontroller er forholdsmæssige, begrundede og ikkediskriminerende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fuldt operationel hurtigst muligt for at sikre en bedre koordinering mellem de nationale arbejdstilsyn og for at bekæmpe social dumping på tværs af grænserne;

49.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle nye direktiver, forordninger eller henstillinger vedrørende det indre marked for tjenesteydelser omfatter et krav om at styrke kvikskrankerne i deres funktioner og afsætte tilstrækkelige ressourcer til udførelse af eventuelle yderligere funktioner inden for rammerne af tjenesteydelsesdirektivet, uden at dette berører fordelingen af funktioner og beføjelser mellem myndighederne i de nationale systemer;

Evaluering: resultattavlen for det indre marked og restriktionsindikatorer

50.  støtter Kommissionens foreløbige initiativ om at ajourføre resultattavlen for det indre marked med et nyt sæt indikatorer, der skal anvendes til at evaluere medlemsstaternes gennemførelse af relevant lovgivning om det indre marked; tilskynder Kommissionen til at supplere de offentliggjorte oplysninger med relevante data fra IMI, SOLVIT, CHAP og andre relevante kilder; understreger, at der bør være fokus på kvaliteten af gennemførelsen;

51.  henstiller, at den ajourførte resultattavle for det indre marked lægger vægt på rapportering af relevante spørgsmål set ud fra et slutbrugersynspunkt og vurderer, om der findes en løsning på problemer og klager, f.eks. inden for rammerne af SOLVIT eller Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre; beklager endvidere, at SOLVIT knap nok anvendes i mange medlemsstater og ofte mangler avancerede digitale muligheder; understreger, at der er behov for større gennemsigtighed med hensyn til overtrædelser af den fri udveksling af tjenesteydelser; mener, at resultattavlen for det indre marked bør omfatte passende oplysninger, herunder om antallet af klager, antallet af indledte sager, den sektor, overtrædelsen fandt sted i, antallet af afsluttede sager og resultatet af sagen eller årsagen til, at den er lukket;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en kvantitativ og en kvalitativ evalueringsmetode, som omfatter alle relevante interessenter, navnlig mål af almen interesse og kvaliteten af den leverede tjeneste; understreger, at metoden til kvalitative indikatorer bør være gennemsigtig og vurdere forskelle mellem forudgående og efterfølgende regulering; bemærker vigtigheden af at det vurderes, hvorvidt relevante EU-direktiver gennemføres til tiden og på den af EU-lovgiverne tilsigtede måde;

53.  henstiller, at en opdateret resultattavle for det indre marked knytter kvaliteten af gennemførelsen til eksisterende restriktionsindikatorer, og henstiller, at restriktioner for tjenesteydelser inden for nye og eksisterende politikområder og de forskellige niveauer for gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning kortlægges; henstiller endvidere, at det europæiske semester også udnyttes til at styrke det indre marked, idet fjernelsen af de mest problematiske lovgivningsmæssige og administrative byrder er en fortsat bekymring; tilskynder Kommissionen til at medtage de midtvejsaktiviteter i medlemsstaterne, som har til formål yderligere at fjerne de resterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer på det indre marked for tjenesteydelser og til samtidig at fremsætte landespecifikke henstillinger;

54.  mener, at Kommissionen i forbindelse med vurderingen af medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af strukturreformer bør analysere deres resultater med hensyn til at realisere det indre markeds potentiale og arbejde hen imod en mere bæredygtig økonomi;

55.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende indikatorer og til at indføre nye indikatorer for at hjælpe medlemsstaterne med at finde frem til, hvor der kan gøres en indsats for at forbedre deres politiske resultater, samt til at overvåge deres bestræbelser i forhold til at reducere restriktioner;

56.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte årlige nationale mål for at åbne op for handelen med tjenesteydelser og til at foretage evalueringer i denne henseende; henstiller, at Kommissionen udnytter resultattavlen for det indre marked til at vise åbenheden i handelen med tjenesteydelser i medlemsstaterne som eksempelvis set i den europæiske resultattavle for innovation, da dette ville gøre det muligt for medlemsstaterne at indgå troværdige, konkrete og målbare forpligtelser om at forbedre deres gennemførelse og håndhævelse inden for handel med tjenesteydelser internt i EU;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36. (2) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22. (3) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11. (4) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16. (5) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25. (6) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1. (7) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45. (8) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 39. (9) EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1. (10) Eurostat, The European economy since the start of the millennium, Den Europæiske Union, Bruxelles, 2018. (11) Rytter Synesen, E. og Hvidt Thelle, M., Making EU Trade in Services Work for All, Copenhagen Economics, København, 2018. (12) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (14) Kommissionens meddelelse med titlen "Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked" (COM(2020)0093). (15) Den Europæiske Unions Domstol, The Year in Review: Annual Report 2019.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv (2019/2194(INI))

P9_TA(2021)0008 A9-0210/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det hedder, at underskriverne "har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv" og "ønsker at styrke solidariteten mellem deres folk, samtidig med at de respekterer disses historie, kultur og traditioner", samt til artikel 3, stk. 3, i TEU,

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 33. samling den 20. oktober 2005(1),

–  der henviser til konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 17. samling den 16. november 1972(2),

–  der henviser til konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 32. samling den 17. oktober 2003(3),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse af undervandskulturarven, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 31. samling den 2. november 2001(4),

–  der henviser til Haagerkonventionen fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt(5),

–  der henviser til konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, vedtaget af UNESCO's Generalforsamlings 16. samling den 14. november 1970(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En ny europæisk kulturdagsorden" (COM(2018)0267),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 28. oktober 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for kulturarv 2018 (COM(2019)0548),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012(7),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(8),

–  der henviser til sin betænkning af 23. november 2018 om den nye europæiske kulturdagsorden,

–  der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven(10),

–  der henviser til Rådets resolution af 26. juni 2000 om bevaring og udnyttelse af den europæiske filmskat(11),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2018 om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU(13),

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Faro-konventionen) af 13. oktober 2005(14),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. december 2018 om en europæisk handlingsprogram for kulturarv (SWD(2018)0491),

–  der henviser til konklusionerne af 22. november 2019 fra Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling (13956/19),

–  der henviser til Eurobarometerundersøgelsen om kulturarv (særlig Eurobarometerundersøgelse 466)(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra november 2014 om Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (2015/C 195/04)(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018)(17),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (2011/711/EU)(18),

–  der henviser til erklæringen om samarbejde om digitaliseringen af kulturarv af 9. april 2019(19),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2020 – En mere ambitiøs Union" (COM(2020)0037),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018 om Europas landdistrikters bidrag til det europæiske år for kulturarv 2018 til sikring af bæredygtighed og samhørighed mellem by og land (NAT/738-EESC-2018-01641),

–  der henviser til Davoserklæringen fra 2018 om fremme af Baukultur af høj kvalitet i Europa(20),

–  der henviser til Leeuwardenerklæringen af 23. november 2018 om en tilpasningsdygtig genanvendelse af den arkitektoniske kulturarv(21),

–  der henviser til erklæringen vedtaget på det uformelle møde mellem medlemsstaternes ministre med ansvar for kulturelle og europæiske anliggender den 3. maj 2019 efter branden i Notre Dame-katedralen i Paris(22),

–  der henviser til den europæiske kulturkonvention af 19. december 1954(23),

–  der henviser til Europa Nostras Berlin-opråb til handling ("Cultural Heritage for the Future of Europe") af 22. juni 2018(24) og til dets Paris-manifest ("Relançons l'Europe par la culture et le patrimoine culturel!") af 30. oktober 2019(25),

–  der henviser til undersøgelsen "Cultural Heritage Counts for Europe" (Kulturarven tæller for Europa) fra 2015(26),

–  der henviser til Barcelonaerklæringen om turisme og kulturarv ("Better Places to Live, Better Places to Visit" – Bedre steder at bo, bedre steder at besøge) af 11. oktober 2018(27),

–  der henviser til undersøgelsen "Safeguarding cultural heritage from natural and man-made disasters" (Beskyttelse af kulturarven mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer) fra 2018(28),

–  der henviser til dokumentet af 2019 fra International Council on Monuments and Sites (ICOMOS – det internationale råd for monumenter og bevarelsesværdige steder) med titlen "European quality principles for EU-funded interventions with potential impact upon cultural heritage" (Europæiske kvalitetsprincipper for EU-finansierede tiltag med potentiel indvirkning på kulturarven)(29),

–  der henviser til det internationale charter om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder (Venedig-charteret fra 1964)(30),

–  der henviser til Granadakonventionen fra 1985 om bevaring af Europas arkitekturarv(31),

–  der henviser til Vallettakonventionen fra 1992 om beskyttelse af Europas arkæologiske kulturarv(32),

–  der henviser til EU's kulturarvspriser / Europa Nostra-priserne,

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 4, 11 og 13,

–  der henviser til Horisont Europas søjle 2-klynge "Kultur, kreativitet og inklusivt samfund"(33),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(34),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(35),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(36),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om ligebehandling af sprog i en digital tidsalder(37),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU(38),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(39),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(40),

–  der henviser til tilsagnene fra det udpegede medlem af Kommissionen med ansvar for innovation, forskning, uddannelse, kultur og ungdom under høringen den 30. september 2019 i Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0210/2020),

A.  der henviser til, at Europas materielle, immaterielle, naturlige og digitale kulturarv er en kilde til rigdom, der er arvet fra fortiden, og vidner om europæisk historie, kultur og traditioner i al deres mangfoldighed, som konstant bliver beriget over tid, og som skal bevares for at blive overdraget til kommende generationer;

B.  der henviser til, at kulturarv er en kilde til historiebevidsthed, kollektiv erindring og viden, som styrker vores fælles tilhørsforhold;

C.  der henviser til, at kultur og kulturarv bidrager til at styrke ens identitet og fremmer social samhørighed, stabilitet og forståelse i samfundet;

D.  der henviser til, at kulturarv er en værdi i sig selv, er mangfoldig og har flere lag (lokale, regionale, nationale, europæiske og globale) og former (materielle, immaterielle, naturlige, digitale og digitaliserede), som er indbyrdes forbundne;

E.  der henviser til, at kulturarv yder et væsentligt bidrag til de kulturelle og kreative sektorer i og uden for Europa;

F.  der henviser til, at over 300 000 mennesker i Europa er ansat i kulturarvssektoren, og 7,8 millioner arbejdspladser i Europa er indirekte forbundet med denne sektor;

G.  der henviser til, at der i forbindelse med det europæiske år for kulturarv i 2018 fandt mere end 23 000 arrangementer sted i medlemsstaterne(41) med deltagelse af over 12,8 millioner mennesker (2,5 % af befolkningen i EU-28)(42);

H.  der henviser til, at den strategiske vision for kulturarvsåret, der kommer til udtryk i dets motto "Vores kulturarv: hvor fortiden møder fremtiden", stadig gælder som retningslinje for dets længerevarende virkninger, der har til formål at skabe forbindelser mellem den europæiske kulturarv og aktuelle kulturproduktioner og fremme de europæiske borgeres deltagelse;

I.  der henviser til, at aktiviteterne under kulturarvsåret fokuserede på den unge generation og på interaktive og kreative projekter;

J.  der henviser til, at kulturarvsåret 2018 blev afholdt i et år med flere vigtige historiske årsdage; der henviser til, at der i løbet af året fandt mange nationale og internationale fejringer og mindebegivenheder sted, som har efterladt et betydeligt fodaftryk på det kulturelle Europakort;

K.  der henviser til, at et af resultaterne af kulturarvsåret var etableringen af et europæisk netværk af interessenter med vedvarende forbindelser; der henviser til, at dette netværk bør være bæredygtigt og varigt;

L.  der henviser til, at lokale og paneuropæiske ikke-statslige organisationer (NGO'er) og civilsamfundsorganisationer ydede et omfattende bidrag til, at kulturarvsåret blev en succes;

M.  der henviser til, at 84 % af de adspurgte i medlemsstaterne ifølge en Eurobarometerundersøgelse om kulturarv er af den opfattelse, at kulturarven er vigtig for dem selv personligt og for deres lokalsamfund, mens otte ud af ti (80 %) mener, at den er vigtig for Den Europæiske Union som helhed;

N.  der henviser til, at næsten en tredjedel af stederne på UNESCO's verdensarvsliste findes i EU-27, herunder 326 steder af kulturel interesse, 26 naturområder og fem blandede steder; der henviser til, at Europa som helhed tegner sig for næsten halvdelen af UNESCO's verdensarvsliste;

O.  der henviser til, at UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv omfatter mindst 131 elementer, der er tilskrevet EU-27-landene;

P.  der henviser til, at Europa og Nordamerika tegner sig for 52 % af elementerne i UNESCO's internationale register under verdensmindeprogrammet;

Q.  der henviser til, at 48 europæiske steder indtil videre har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke;

R.  der henviser til, at næsten ni ud af ti adspurgte europæere (88 %) mener, at der bør undervises i den europæiske kulturarv i skolerne(43);

S.  der henviser til, at kulturarvsåret 2018 viste, at kulturarv kan danne grundlag for internationale projekter, der inddrager borgere fra alle alderskategorier og bringer dem i kontakt med eksperter; der henviser til, at disse projekter har vist sig at være et godt redskab til at øge bevidstheden om den fælles europæiske kulturhistorie;

T.  der henviser til, at den stigende digitalisering skaber nye muligheder og udfordringer for Europas kulturelle og kreative sektorer;

U.  der henviser til, at arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, der blev vedtaget af Rådet den 21. december 2018, omfatter bæredygtighed i kulturarven som den første af de fem prioriteter for det europæiske samarbejde inden for kulturpolitik;

V.  der henviser til, at covid-19-udbruddet har afbrudt de fleste kulturelle begivenheder og i omfattende grad hindret mennesker i at besøge, nyde og studere en stor del af Europas kulturarv, idet digitale midler ofte har været den eneste mulige måde at få adgang til kulturarven på; der henviser til, at begrænsninger af eller forbud mod offentlige forsamlinger og arrangementer, museumslukninger og rejsebegrænsninger har haft meget skadelige konsekvenser for kunstnere og kulturformidlere;

W.  der henviser til, at der under de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 åbnes mulighed for at skabe nye og gunstige betingelser for investeringer i kulturarv fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

Anerkendelse af kulturarvens værdi

1.  mener, at kulturarven er en uvurderlig ressource, der gør det muligt for os at reflektere over historien og forholde os kritisk til den, og bidrager til at indkredse ikke blot forskellige erindringer, men også de fælles tråde, der knytter os sammen, og således fremmer mangfoldighed, dialog, samhørighed, solidaritet og gensidig forståelse og styrker kendskabet til vores materielle, immaterielle, naturlige og digitale aktiver;

2.  anerkender kulturarvens rolle med hensyn til at fremme kreativitet, innovation og bæredygtighed og med hensyn til at udvikle intellektuelle evner; mener, at kulturarv også kan være en kilde til inspiration og nydelse og kan bidrage til fritidsaktiviteter;

3.  understreger, at sprog bidrager til og fremmer den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, idet modersmål formidler værdier og færdigheder, som ofte anvendes til videregivelse af immateriel kulturarv; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at beskytte, udvikle og fremme sproglig mangfoldighed i den digitale tidsalder, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige midler til politikker, der vedrører sprog, der er klassificeret som truede, og til at øge bevidstheden blandt EU-borgerne om den sproglige og kulturelle rigdom, som de berørte samfund repræsenterer;

4.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om nødvendigheden af fuldt ud at inddrage kulturarven for de mindretal, der lever i Europa, i overvejelser om europæisk kulturarv ved at forpligte sig til at anerkende og fremme deres bidrag til Unionens kulturelle, sproglige og kunstneriske rigdom og mangfoldighed og bestræbe sig på at fastlægge og gennemføre fælles og samordnede foranstaltninger for en bæredygtig forvaltning og fremme af disse kulturer;

5.  fremhæver den rolle, som europæiske og paneuropæiske kulturelle arrangementer og traditionelle kulturfestivaler spiller med hensyn til at øge bevidstheden om Europas kulturelle rigdom og mangfoldighed; tilskynder medlemsstaterne til at fremme og støtte sådanne aktiviteter og beskytte deres traditioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at finansiere sådanne initiativer;

Uddannelse og færdigheder

6.  understreger betydningen af alle former for uddannelse – formel, ikke-formel og uformel – vedrørende kulturarv og humanvidenskab, herunder historie og filosofi, på alle alderstrin; mener, at der bør lægges særlig vægt på elever og studerende med handicap og studerende fra dårlige kår; gentager betydningen af at medtage forskellige kunstformer såsom musik, film, teater, litteratur, design og arkitektur i skolernes læseplaner og undervisningsaktiviteter uden for læseplanerne; mener, at forskellige eksisterende materialer, der produceres i anledning af kulturarvsåret, såsom den relevante eTwinning-pakke, bør fremmes mere aktivt; opfordrer Kommissionen til mere bredt at integrere kulturarven i sin strategi for et europæisk uddannelsesområde for at hjælpe de studerende med at udvikle en stærk følelse af europæisk medborgerskab;

7.  mener i denne forbindelse, at Huset for Europæisk Historie skal modtage tilstrækkelig finansiering, så det kan blive et knudepunkt for viden og samarbejde for unge forskere, lærere og studerende fra hele EU og også kan tjene som et instrument til fremme af den europæiske kulturarv; mener, at det er nødvendigt at udvikle yderligere muligheder for at fremme adgangen til Huset for Europæisk Historie gennem bl.a. digitale rundvisninger, således at det fuldt ud kan udfylde sin rolle som en adgangsbillet for alle dele af offentligheden til at lære om vores fælles europæiske erfaringer og forskellige fortolkninger heraf; tilskynder i denne forbindelse til gradvis etablering – afhængigt af finansielle kapaciteter – af et paneuropæisk netværk af centre inden for rammerne af Huset for Europæisk Historie;

8.  fremhæver den stadig større rolle, som digital uddannelse kan spille i at fremme læring om og gennem kulturarven; gør opmærksom på behovet for at udvikle velfungerende e-læringsinitiativer, herunder masselæringskurser online (MOOC), med henblik på at gøre læring om kulturarv mere tilgængelig og styrke kulturarvsrelaterede færdigheder i hele Europa; mener i denne forbindelse, at handlingsplanen for digital uddannelse kan bidrage væsentligt til formålet, og opfordrer til, at den foreslåede ajourføring af denne plan gennemføres, så den også kommer til at omfatte støtte til uddannelse i kulturarv;

9.  udtrykker bekymring over den voksende mangel på kvalificerede håndværkere, restaureringsspecialister og kulturarvseksperter og vanskelighederne med at få unge til at lære disse færdigheder; understreger manglen på en systemisk tilgang og effektive mekanismer, f.eks. uddannelseskurser i traditionelle håndværk, til at videreføre de relevante færdigheder og den relevante viden, hvilket bringer den europæiske kulturarv i fare; mener, at det i fremtiden kun vil være muligt at bevare en kulturarv af høj kvalitet, hvis de relevante færdigheder og den relevante viden i fuld udstrækning bevares, herunder via digitale midler, og videregives; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at fremtidige initiativer til bevarelse af kulturarven også omfatter bevarelse af den nødvendige praksis og viden; minder om værdien af udvekslinger og fremhæver i denne forbindelse betydningen af programmet Erasmus+, der også muliggør mobilitet for lærlinge;

10.  gentager, at det er nødvendigt at forbedre de socioøkonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold og kønsbalancen og at fremme mobilitetsmulighederne for operatører og arbejdstagere, der er beskæftiget inden for kulturarvssektoren, herunder for personer med handicap; bemærker i denne forbindelse betydningen af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

11.  understreger behovet for fortsat at styrke indsatsen for at øge bevidstheden om kulturarvens værdi for Europa og for at nå ud til borgere og interessenter på lokalt plan; understreger, at det er vigtigt at sikre et bedre kendskab til den europæiske kulturarv for at fremme social samhørighed, og bemærker, at adgang til den slags viden især vil bidrage til den sociale og kulturelle inklusion af borgere med indvandrerbaggrund og deres familier;

12.  glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette et nyt videns- og innovationsfællesskab (VIF) for de kulturelle og kreative industrier inden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som afspejler den sociale mangfoldighed, og inden for hvilket kulturarv også bør betragtes som en inspirationskilde for samtidsværker og moderne løsninger;

Digital kulturarv

13.  anerkender betydningen af digital kulturarv, idet et stigende antal mennesker, herunder personer fra dårlige kår og personer med handicap, herigennem får en enestående mulighed for at få lige adgang til kulturelt materiale; anerkender den digitale kulturarvs stigende betydning, navnlig i forbindelse med pandemier og de dermed forbundne nedlukninger, hvor virtuelle museumsrundvisninger og -udstillinger, digitale biblioteker, onlineencyklopædier samt andre lignende digitale løsninger og virtuelle kommunikationsredskaber giver trøst og er den eneste måde, hvorpå folk kan få adgang til og indgå i dialog med kulturarven og kulturlivet mere generelt; understreger betydningen af at digitalisere kulturelt materiale for ikke kun at bevare det for fremtidige generationer (opbevaringsfunktionen), men også for at gøre det lettere tilgængeligt for et større publikum ved at lægge kulturarven ud på internettet;

14.  fremhæver, at relevante teknologiske fremskridt såsom digitale undersøgelser, 3D-modellering og -printning, augmented reality (AR) og virtual reality (VR) samt den rolle, som kunstig intelligens og big data spiller, åbner nye muligheder for ikke blot at opsamle, bevare og visualisere kulturarven, men også for at behandle, analysere, omstrukturere og udvikle applikationer til den;

15.  fremhæver betydningen af Europeana-projektet, der fungerer som Europas digitale bibliotek, arkiv, museum og uddannelsesplatform; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at videreudvikle platformen, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige midler hertil, og ved at udbrede kendskabet til den i offentligheden og blandt lærere;

16.  er af den opfattelse, at det materiale, der skal digitaliseres, skal udvælges på en upartisk måde for at sikre troværdigheden af digitale arkiver og samlinger;

17.  understreger behovet for også at fremme eksistensen og værdien af digitaliserede arkiver og forbedre offentlighedens digitale færdigheder, så det digitale indhold formidles bredere;

18.  mener, at onlineencyklopædier er en uvurderlig ressource af verificerede og pålidelige oplysninger, der gør det muligt at få adgang til og spiller en rolle med hensyn til at bevare og fremme kulturarven, og også er et vigtigt redskab til klassificering af og vedvarende adgang til kulturarv, hvis oprindelige form er digital; er af den opfattelse, at der bør afsættes flere midler til fremme, udvikling og forbedring af onlineencyklopædier;

19.  understreger, at interoperabilitet er afgørende for at sikre, at digitalt indhold kan anvendes og genbruges på lang sigt; fremhæver i denne forbindelse betydningen af standarder og rammer;

20.  opfordrer til et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og de relevante sektorer for på en sammenhængende måde at fremme digitaliseret kulturarv; glæder sig over erklæringen om samarbejde om digitaliseringen af kulturarv, som nu er blevet undertegnet af næsten alle medlemsstaterne;

21.  understreger behovet for at udvikle en omfattende EU-ramme med tilstrækkelige midler til beskyttelse og fremme af digitaliseret kulturarv og kulturarv, der er født digital; understreger behovet for nationale bevaringspolitikker med afgørelser om udvælgelse, der er baseret på klart definerede principper, og som gennemføres på en ansvarlig måde; bemærker det uvurderlige bidrag, som digitale kuratorer kan yde til at sikre, at den digitale kulturarv beskyttes og er tilgængelig for europæiske og globale målgrupper på forskellige sprog; bemærker med interesse de mange digitaliseringsprojekter, der allerede er blevet gennemført via EFRU, og opfordrer til, at denne type finansiering kan videreføres i næste programmeringsperiode;

22.  opfordrer til en omfattende opdatering af Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring for at afspejle det seneste årtis teknologiske fremskridt og udfordringer og muligheder; mener imidlertid, at fokus på digital kulturarv ikke bør ske på bekostning af beskyttelsen af den eksisterende materielle og immaterielle kulturarv og de hermed forbundne job;

Økonomisk potentiale og bæredygtighed

23.  understreger kulturarvssektorens betydelige bidrag til den økonomiske udvikling, endda med betydelige afsmittende virkninger på andre økonomiske sektorer; gentager den stærke sammenhæng mellem kulturarv og bæredygtig udvikling;

24.  anerkender, at bæredygtig kulturturisme har et betydeligt potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse i EU, da fire ud af ti turister vælger deres rejsemål ud fra dets kulturelle tilbud; understreger imidlertid, at fremme af kulturturisme skal ske på en inklusiv måde i forhold til lokalsamfund og lokale økonomier, livsstil og traditioner, og behovet for at skabe balance mellem økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige krav; bemærker, at kulturarvstilbuddene kun tegner sig for en lille andel af den økonomiske værdi, de genererer, og at der er behov for nye, alternative og stabile finansieringskilder, for at de fortsat kan fungere som katalysatorer for bæredygtig turisme;

25.  påpeger, at eksistensen af kulturarvssteder tilskynder folk til at rejse og lære om forskellige samfund og kulturer; minder om, at 72 % af de adspurgte mellem 15 og 24 år er enige i, at tilstedeværelsen af kulturarv kan have indflydelse på deres valg af feriemål; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som DiscoverEU-initiativet kan spille; bemærker imidlertid, at initiativet ikke er kommet alle unge lige meget til gavn; opfordrer Kommissionen til at finde metoder til bedre at inddrage unge fra socialt dårlige kår, fra landdistrikter og fjerntliggende områder i medlemsstaterne og fra medlemsstater uden gode jernbaneforbindelser til andre EU-lande;

26.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre stærke mekanismer til forebyggelse af overudnyttelse af kulturarven, bl.a. på grund af dårligt forvaltede turiststrømme; advarer imod påvirkning fra kortsigtede kommercielle interesser, der risikerer at undergrave ægtheden af kulturmindesmærker og -praksisser og forringe deres kvalitet; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen af programmet kulturarv i praksis, der gennem peerlæring har til formål at styrke kulturarvspolitikker på lokalt og regionalt plan; understreger, at det er parat til at overvåge og støtte programmet, hvis det viser sig at være en succes;

27.  anerkender betydningen af de europæiske kulturhovedstæder med hensyn til at fremme byer og regioner, da de ved at opbygge en økonomisk ramme omkring deres kulturelle, kunstneriske og sociale projekter integrerer koncepterne for bæredygtig turisme og fremmer deres materielle og immaterielle kulturarv, traditioner og innovation til glæde for alle Europas og verdens borgere;

28.  anbefaler, at der gøres en yderligere indsats for at tilskynde til rejser til mindre kendte og populære rejsemål og landdistrikter samt rejser i lavsæsonen med henblik på at fremme bæredygtighed og tilgængelighed inden for turisme, navnlig for personer med handicap og ældre; understreger den rolle, som ELFUL kan spille med hensyn til at støtte lokale turismeinitiativer, navnlig gennem Leader-programmet; opfordrer til, at dette program tildeles tilstrækkelig finansiering i programmeringsperioden 2021-2027;

29.  er bekymret over indvirkningen på kulturarven af forurening, hærværk, tyveri, dårligt forvaltet turisme og ukontrolleret udvikling samt af den globale opvarmning og klimaændringer, navnlig på grund af de stadig oftere forekomster af ekstreme vejrfænomener, herunder skybrud, hedebølger, oversvømmelser, skovbrande og stærke vindstød; understreger behovet for handling, herunder gennem videndeling mellem medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til bevarelse og beskyttelse af kulturarven i lyset af disse naturlige og menneskeskabte farer;

30.  understreger civilsamfundets rolle og betydningen og værdien af frivilligt arbejde i forbindelse med beskyttelse og endda opdagelse af kulturarv og fremhæver betydningen af frivilligt arbejde og den viden, ekspertise og energi, som frivillige bringer med sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte foranstaltninger i denne forbindelse; bemærker den rolle, som Det Europæiske Solidaritetskorps kan spille med hensyn til at sætte unge i stand til at engagere sig i at bevare og renovere Europas kulturarv og øge bevidstheden herom; glæder sig over det specifikke forslag om kulturarv under dette initiativ;

31.  er desuden bekymret over truslerne mod kulturarven som følge af terrorisme både i og uden for Europa; fordømmer ødelæggelsen af kulturarvssteder; mener, at EU bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at fremme restaurering, bevarelse og beskyttelse af kulturarven i hele verden;

32.  mener, at EU bør medtage beskyttelse af kulturarven som en af betingelserne for kandidatlandenes tiltrædelse;

33.  gentager, at ulovlig handel med kulturgenstande, herunder via digitale kanaler, er et alvorligt problem med en global dimension, der kræver en koordineret indsats ikke kun mellem medlemsstaterne, men også på internationalt plan; påpeger, at man i forbindelse med alle overvejelser om Europas kulturarv også skal se med friske øjne på værker og kulturgenstande, der er blevet plyndret, stjålet eller erhvervet ulovligt under krige; gentager sin støtte til aktiv fremme af efterforskning af oprindelse inden for rammerne af kulturarvsåret;

På vej mod en strategisk tilgang til kulturarv

34.  opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere integreret tilgang til kulturarven, der sikrer ligebehandling af materiel, immateriel, naturlig og digital kulturarv, og betragter disse dimensioner som indbyrdes forbundne og uadskillelige;

35.  understreger behovet for med civilsamfundsorganisationerne i centrum at oprette og understøtte en permanent platform for samarbejde og koordination vedrørende kulturarvspolitikker på alle planer, navnlig på EU-plan;

36.  anerkender det europæiske handlingsprogram for kulturarv; understreger, at de foranstaltninger, der er omfattet af disse rammebestemmelser, skal gennemføres og modsvares af tilstrækkelige ressourcer;

37.  er af den opfattelse, at resultaterne og anbefalingerne i de relevante undersøgelser, som Kommissionen har bestilt, bør afspejles i dens foranstaltninger til bevarelse af kulturarven;

38.  gentager sin anmodning til Kommissionen om at oprette en fælles EU-portal, der skal kaldes "Kend dit Europa" og fungere som samlingspunkt for oplysninger fra alle EU-programmer, der finansierer kulturarv, såvel som om at anlægge en fælles tilgang inden for Kommissionen gennem et forbedret samarbejde på tværs af de forskellige politikområder med relation til kulturarv;

39.  beklager, at kommunikationsarbejdet vedrørende det europæiske kulturarvsmærke ikke er tilstrækkeligt udviklet, og opfordrer til støtte til etablering af et netværk for de pågældende lokaliteter; mener, at steder, der allerede har fået tildelt dette mærke, skal fremmes og tilbydes logistisk støtte;

40.  opfordrer til et strategisk samarbejde mellem EU og andre internationale organisationer, navnlig UNESCO og Europarådet, for bedre at koordinere indsatsen og fælles standarder for bevarelse og fremme af kulturarven og udveksling af bedste praksis;

41.  bemærker, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte europæere mener, at det offentlige bør afsætte flere ressourcer til kulturarven; understreger behovet for at øge EU's finansiering til aktiviteter forbundet med kulturarv;

42.  understreger behovet for øget finansiering til kulturarv og kultur mere bredt i den flerårige finansielle ramme efter 2020 (FFR); gentager sin opfordring om en fordobling af budgettet til programmet Et Kreativt Europa og en tredobling af budgettet til programmet Erasmus+ i den næste FFR; fremhæver det potentiale, som Et Kreativt Europa har med hensyn til at skabe forbindelser mellem den skabende kunst og den materielle og immaterielle kulturarv; opfordrer til en styrkelse af budgetbevillingen til kulturarvsforskning i Horisont Europa; bemærker, at der er behov for synergier mellem andre sektorpolitikker samt strukturfondene, de forskellige EU-programmer, herunder Horisont Europa, Et Kreativt Europa og LIFE, og finansieringsordningerne for reelt at fremhæve kulturarven; bemærker betydningen af at øge de europæiske struktur- og investeringsfondes potentiale med hensyn til bevarelse af kulturarven; gentager sin holdning om, at investeringer i kulturel og bæredygtig turismeinfrastruktur bør betragtes som værende i mindre målestok og støtteberettiget, når medfinansieringen fra EFRU ikke overstiger 10 mio. EUR, og at loftet bør hæves til 20 mio. EUR, når infrastrukturen betragtes som verdenskulturarv;

43.  mener, at den europæiske grønne pagt bør omfatte foranstaltninger til at afbøde klimaændringernes indvirkning på kulturarven i erkendelse af, at kulturarven kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af bæredygtige klimamål gennem uddannelse, forskning og gentilpasning af bæredygtig europæisk traditionel praksis;

44.  glæder sig over de kulturelle og kreative sektorers hurtige reaktion og udtryk for solidaritet under covid-19-krisen, da de har gjort kulturarven bredt og frit tilgængelig for offentligheden online; er foruroliget over den enorme indvirkning, som konsekvenserne af covid-19 vil få på kulturarven og de kulturelle og kreative sektorer; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende analyse af pandemiens konsekvenser for de relevante sektorer og kulturarven i særdeleshed; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde passende og målrettet økonomisk støtte til at afbøde krisen i disse sektorer og hjælpe de personer, der er beskæftiget i disse sektorer, herunder gennem adgang til sociale ydelser for personer i atypiske ansættelsesforhold;

45.  opfordrer til at optrappe indsatsen for at følge op på den fremdrift, der blev skabt med kulturarvsåret, i den hensigt at sikre en varig politisk virkning på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, da dette på sin side vil skabe et positivt økonomisk, kulturelt og socialt bidrag og hjælpe til at udvikle tilhørsforholdet til det europæiske kulturrum for alle europæere og en fælles ansvarsfølelse for bevarelse, berigelse og fremme af kulturarven; opfordrer Kommissionen til at overveje at organisere et andet europæisk år for kulturarv i fremtiden;

46.  opfordrer til, at den kulturelle dimension af den europæiske integration, herunder kulturarven, medtages blandt de strategiske emner, der skal drøftes på den kommende konference om Europas fremtid;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://en.unesco.org/creativity/convention. (2) http://whc.unesco.org/archive/convention-en.pdf. (3) https://ich.unesco.org/doc/src/2003_Convention_Basic_Texts-_2018_version-EN.pdf. (4) https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000126065.locale=en. (5) https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000082464.locale=en. (6) https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000133378.locale=en. (7) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1. (8) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0021. (10) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 1. (11) EFT C 193 af 11.7.2000, s. 1. (12) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36. (13) EUT C 196 af 8.6.2018, s. 20. (14) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/0900001680083746. (15) https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/80882 (16) EUT C 195 af 12.6.2015, s. 22. (17) EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1. (18) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39. (19) https://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=58564. (20) https://davosdeclaration2018.ch/media/Brochure_Declaration-de-Davos-2018_WEB_2.pdf. (21) https://www.ace-cae.eu/uploads/tx_jidocumentsview/LEEUWARDEN_STATEMENT_FINAL_EN-NEW.pdf (22) https://www.diplomatie.gouv.fr/en/french-foreign-policy/europe/news/article/declaration-adopted-during-the-informal-meeting-of-european-union-member-state. (23) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/090000168006457e. (24) https://www.europanostra.org/wp-content/uploads/2018/09/Berlin-Call-Action-Eng.pdf (25) https://www.europanostra.org/wp-content/uploads/2019/11/Paris-Manifesto_English.pdf (26) http://blogs.encatc.org/culturalheritagecountsforeurope/wp-content/uploads/2015/06/CHCfE_FULL-REPORT_v2.pdf. (27) https://onedrive.live.com/?authkey=%21ALGmRQscySOLV5Q&cid=19E1928B8C6B7F5A&id=19E1928B8C6B7F5A%21157090&parId=19E1928B8C6B7F5A%21105860&o=OneUp. (28) https://op.europa.eu/portal2012-portlet/html/downloadHandler.jsp?identifier=8fe9ea60-4cea-11e8-be1d-01aa75ed71a1&format=pdf&language=en&productionSystem=cellar&part=. (29) http://openarchive.icomos.org/2083/1/European_Qualit/y_Principles_2019_EN.PDF. (30) https://www.icomos.org/charters/venice_e.pdf. (31) https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent?documentId=090000168007a087. (32) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/090000168007bd25. (33) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/research_and_innovation/strategy_on_research_and_innovation/presentations/horizon_europe_en_investing_to_shape_our_future.pdf. (34) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221. (35) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (36) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289. (37) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 42. (38) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 13. (39) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52. (40) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104. (41) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019DC0548&from=EN, s. 4. (42) Beregninger baseret på: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Population_and_population_change_statistics. (43) https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/80882, s. 68.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om kunstig intelligens: spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af international ret, når EU er berørt, inden for civil og militær anvendelse og statens myndighed uden for det strafferetlige område (2020/2013(INI))

P9_TA(2021)0009 A9-0001/2021

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 2, 3, 10, 19, 20, 21, 114,167, 218, 225 og 227 i samme traktat,

—  der henviser til retten til at indgive andragender, som nedfældet i artikel 20 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1) (direktivet om racelighed),

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2) (direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(3) (GDPR) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(4),

—  der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling(5),

—  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 6. juni 2018 om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

—  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi(6),

—  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri(7),

—  der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer(8),

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om ligebehandling af sprogeuropæisk film i en digital tidsalder(9),

—  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi(10),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—  der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 med titlen ”Kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid” (COM(2020)0065),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen ”Europas digitale fremtid i støbeskeen” (COM(2020)0067),

—  der henviser til rapporten af 8. april 2019 fra ekspertgruppen på højt plan om kunstig intelligens nedsat af Kommissionen i juni 2018, rapport med titlen "Ethics Guidelines for Trustworthy AI" (Etiske retningslinjer vedrørende pålidelig kunstig intelligens),

—  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, protokol nr. 12 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

—  der henviser til det europæiske etiske charter for anvendelse af kunstig intelligens i retssystemerne og på dertil knyttede områder, som blev vedtaget af Europarådets arbejdsgruppe for kvalitet i retsvæsenet i december 2018,

—  der henviser til OECD-Rådets henstilling om kunstig intelligens, der blev vedtaget den 22. maj 2019,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—  der henviser til udtalelserne fra Udenrigsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget samt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0001/2021),

Indledning

A.  der henviser til, at kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier udvikles meget hurtigt og har potentiale til direkte at påvirke alle aspekter af vores samfund, herunder grundlæggende sociale og økonomiske principper og værdier;

B.  der henviser til, at kunstig intelligens har skabt en revolution inden for den militære doktrin og militært udstyr gennem en dybtgående ændring i den måde, hære fungerer på, hovedsageligt gennem integration og udnyttelse af nye teknologier og autonome kapaciteter;

C.  der henviser til, at udvikling og design af såkaldt "kunstig intelligens", robotteknologi og relaterede teknologier udføres af mennesker, og at deres valg afgør teknologiens potentiale for at være til gavn for samfundet;

D.  der henviser til, at en fælles EU-ramme skal omfatte udviklingen, udrulningen og anvendelsen af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, og skal sikre den respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

E.  der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater har et særligt ansvar for at sikre, at kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, som alle kan anvendes på tværs af grænserne, er menneskecentrerede, dvs. grundlæggende er beregnet til at skulle anvendes i menneskehedens tjeneste og til gavn for almenvellet, således at de bidrager til deres borgeres velfærd og almene interesse; der henviser til, at Unionen bør hjælpe medlemsstaterne med at opnå dette, navnlig de medlemsstater, som er begyndt at gøre sig overvejelser om eventuelt at udvikle retlige standarder eller lovændringer på dette område;

F.  der henviser til, at de europæiske borgere kan få gavn af en passende, effektiv, gennemsigtig og kohærent regulatorisk tilgang på EU-niveau, som fastsætter tilstrækkeligt klare krav til virksomheder om at udvikle applikationer og planlægge deres forretningsmodeller, samtidig med at det sikres, at Unionen og medlemsstaterne bevarer kontrollen over de bestemmelser, der skal fastsættes, således at de ikke tvinges til at vedtage eller acceptere standarder, der er fastsat af andre;

G.  der henviser til, at etiske retningslinjer såsom de principper, der er vedtaget af Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens, er et godt udgangspunkt, men ikke er tilstrækkelige til at sikre, at virksomheder handler redeligt og garanterer effektiv beskyttelse af privatpersoner;

H.  der henviser til, at dette særlige ansvar især omfatter behandling af spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af folkeretten for så vidt angår EU's aktive deltagelse i internationale forhandlinger, når EU er berørt af civil og militær anvendelse af denne form for kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, samt spørgsmål i forbindelse med statens myndighed over disse teknologier, der ligger uden for det strafferetlige område;

I.  der henviser til, at det er afgørende, at der fastsættes en passende og omfattende retlig ramme for de etiske aspekter relateret til disse teknologier samt for det civilretlige erstatningsansvar, gennemsigtigheden og ansvarliggørelsen (navnlig for den kunstige intelligens, de robotteknologier og de relaterede teknologier, der anses for at være højrisiko); der henviser til, at denne ramme skal afspejle, at de iboende europæiske og universelle menneskelige værdier finder anvendelse på hele værdikæden i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen og anvendelsen af kunstig intelligens; der henviser til, at denne etiske ramme skal finde anvendelse på udviklingen (herunder forskning og innovation), udrulningen og anvendelsen af kunstig intelligens i fuldstændig overensstemmelse med EU-retten og de i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsatte værdier;

J.  der henviser til, at formålet med denne undersøgelse er at undersøge, i hvilket omfang de folkeretlige regler og EU-retten er tilpasset disse teknologier, og at fremhæve de udfordringer og risici, som staten står over for i forbindelse med disse, således at de kan administreres på en ordentlig og forholdsmæssig måde;

K.  der henviser til, at Kommissionen ikke har taget de militære aspekter af anvendelsen af kunstig intelligens i betragtning i sin hvidbog;

L.  der henviser til, at en harmoniseret europæisk tilgang til disse problemer kræver en fælles definition af kunstig intelligens, respekt for Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og overholdelse af de principper, som er fastsat i Unionens charter om grundlæggende rettigheder og i den internationale menneskerettighedslovgivning;

M.  der henviser til, at kunstig intelligens giver hidtil usete muligheder for at forbedre transportsektorens effektivitet ved at tackle de udfordringer, der er forbundet med en stigende efterspørgsel efter rejser og større krav om sikkerhed og miljøhensyn, samtidig med at alle transportformer gøres mere intelligente, effektive og behagelige;

N.  der henviser til, at udviklingen af en europæisk AI-kapacitet i denne sektor på forsvarsområdet forudsætter handling på EU-niveau;

Definition af kunstig intelligens

1.  mener, at det er nødvendigt at vedtage en fælles europæisk retlig ramme med harmoniserede definitioner og fælles etiske principper, herunder for anvendelsen af kunstig intelligens til militære formål; opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage følgende definitioner:

2.  fremhæver, at Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik er styret af de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN-pagten – hvoraf sidstnævnte opfordrer alle stater til at afholde sig fra trusler eller brug af magt i deres indbyrdes forbindelser – samt af folkeretten, af principperne om menneskerettigheder og respekt for den menneskelige værdighed og af en fælles forståelse af de universelle værdier: menneskets ukrænkelige og umistelige rettigheder, frihed, demokrati, ligestilling mellem kønnene og retsstatsprincippet; fremhæver, at alle forsvarsrelaterede aktiviteter inden for Unionens rammer skal respektere disse universelle værdier og samtidig fremme fred, stabilitet, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden;

Folkeret og militær brug af kunstig intelligens

3.  mener, at kunstig intelligens, som anvendes i militære og civile sammenhænge, skal underkastes en meningsfuld menneskelig kontrol, således at det til enhver tid er muligt for et menneske at rette, afbryde eller deaktivere anvendelsen af den i tilfælde af uforudset adfærd, hændelige indgreb, cyberangreb eller tredjeparters indblanding ved brug af teknologi baseret på kunstig intelligens, eller hvis tredjeparter anskaffer sig en sådan teknologi;

4.  mener, at respekten for folkeretten, navnlig den humanitære folkeret, som utvetydigt finder anvendelse på alle våbensystemer og deres operatører, er et grundlæggende krav, som medlemsstaterne skal overholde, navnlig i relation til at beskytte civilbefolkningen eller træffe forebyggende foranstaltninger i tilfælde af et angreb såsom aggression eller cyberkrigsførelse;

5.  fremhæver, at kunstig intelligens og relaterede teknologier også kan spille en rolle i uregelmæssig eller ukonventionel krigsførelse; foreslår, at forskning i, udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i disse tilfælde underlægges de samme betingelser, som når det anvendes i konventionelle konflikter;

6.  understreger, at anvendelsen af kunstig intelligens åbner mulighed for at styrke sikkerheden for EU og EU's borgere, og at det er afgørende for EU, at der i fremtidige internationale drøftelser af emnet vedtages en integreret tilgang;

7.  opfordrer AI-forskersamfundet til at integrere dette princip i alle de førnævnte AI-systemer, som er beregnet til at skulle anvendes til militære formål; mener, at ingen myndighed må fastsætte nogen form for undtagelser til disse principper eller godkende sådanne systemer;

8.  gentager, at selvstændig beslutningstagning ikke bør fritage mennesker for ansvar, og at mennesker altid skal have det endelige ansvar for beslutningsprocesserne, så den person, der bærer ansvaret for beslutningen, kan udpeges;

9.  understreger, at når kunstig intelligens anvendes i en militær sammenhæng, skal medlemsstater, konfliktparter og enkeltpersoner altid overholde deres forpligtelser i henhold til gældende folkeret og tage ansvar for de handlinger, som udspringer af anvendelsen af de pågældende systemer; understreger, at de forventede, hændelige eller uønskede handlinger og virkninger af AI-systemer under alle omstændigheder skal anses for at være medlemsstaternes, konfliktparternes og de enkeltes ansvar;

10.  glæder sig over mulighederne for at anvende AI-systemer til undervisning og øvelser, og dette potentiale bør ikke undervurderes, navnlig set i lyset af, at EU gennemfører øvelser af både civilretlig og militær karakter;

11.  fremhæver, at der i design-, udviklings-, test-, indsættelses- og anvendelsesfasen af et AI-baseret system altid skal tages behørigt hensyn til de potentielle risici, navnlig med hensyn til tilfældige civile ofre og kvæstelser, utilsigtede tab af menneskeliv og beskadigelse af civil infrastruktur, men også de risici, der er forbundet med tredjeparters utilsigtede aktivering af, manipulering med, spredning af, cyberangreb på eller infiltration af teknologi baseret på kunstig intelligens, eller hvis tredjeparter anskaffer sig en sådan teknologi;

12.  minder om, at nyhedsprincippet i overensstemmelse med Den Internationale Domstols vejledende udtalelse af 8. juli 1996 ikke kan påberåbes til støtte for nogen som helst fravigelse, hvad angår overholdelsen af den humanitære folkerets gældende bestemmelser;

13.  mener, at kunstig intelligens ud over at understøtte operationer også vil gavne de væbnede styrkers tjenestepersonale ved at massebehandle deres sundhedsdata og udvide sundhedsovervågningen, ligesom den vil kunne udpege risikofaktorer relateret til deres miljø og arbejdsvilkår samt fremsætte forslag til passende sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse den sundhedsmæssige indvirkning på tjenestepersonalet;

14.  gentager, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger skal understøttes af meningsfulde ordninger for certificering og overvågning samt tydelige mekanismer for mulighed for revision, forklarlighed, ansvarliggørelse og sporbarhed, således at den retlige ramme ikke forældes som følge af den teknologiske udvikling;

15.  understreger betydningen af, at EU i en hyperforbundet verden deltager i udarbejdelsen af en international lovramme for anvendelse af kunstig intelligens: opfordrer indtrængende EU til at indtage førerrollen og sammen med De Forenede Nationer og det internationale samfund spille en aktiv rolle for at fremme denne internationale ramme for anvendelse af kunstig intelligens til militære og andre formål, idet det sikres, at denne anvendelse fortsat holdes inden for de skarpe grænser, der er fastsat i international ret og den humanitære folkeret, navnlig Genèvekonventionerne af 12. august 1949; understreger, at denne ramme aldrig må krænke eller tillade en krænkelse af principperne i Martens-klausulen om medmenneskelighed og den offentlige samvittighed, og at den skal være i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne og kravene om forbrugerbeskyttelse; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at fastlægge effektive overvågnings- og evalueringssystemer til udvikling af AI-teknologier, navnlig teknologier, der anvendes til militære formål i autoritære stater;

16.  fremhæver, at robotteknologier ikke alene vil gøre det muligt for militært personale at holde sig på afstand, men også vil kunne sikre bedre selvbeskyttelse eksempelvis i forbindelse med operationer i forurenede miljøer, brandslukning, minerydning på land eller til vands og som forsvar mod dronesværme;

17.  understreger, at udviklingen, udbredelsen, anvendelsen og forvaltningen af AI skal respektere de grundlæggende rettigheder, værdier og friheder, der er nedfældet i EU-traktaterne, og opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at anvende højrisiko-AI-systemer, der udgør en trussel mod de grundlæggende rettigheder; noterer sig offentliggørelsen af Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens og opfordrer til mere indgående forskning i den potentielle risiko for grundlæggende rettigheder, der opstår på grund af statslige myndigheders og EU-agenturers, -organers og -institutioners anvendelse af AI;

18.  opfordrer Kommissionen til at fremme forskning i og drøftelser om mulighederne for at anvende AI i forbindelse med katastrofehjælp, kriseforebyggelse og fredsbevarelse;

19.  glæder sig over oprettelsen af en FN-gruppe af regeringseksperter (GGE) om fremme af ansvarlig statslig adfærd i cyberspace i forbindelse med international sikkerhed og opfordrer EU til at deltage fuldt ud i dens arbejde;

20.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at bane vejen for globale forhandlinger med henblik på at indføre en AI-våbenkontrolordning og ajourføre alle eksisterende traktatinstrumenter, som handler om våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning, med henblik på at tage hensyn til AI-baserede systemer, der anvendes i forbindelse med krigsførelse; opfordrer til, at Rådets fælles holdning om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og ‑udstyr fuldt ud tager højde for og dækker AI-baserede våbensystemer;

21.  gentager, at disse regler altid skal overholde de principper, der er omhandlet i Romkonventionen af 17. juli 1998 om forbud mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser;

22.  påpeger de klare risici, som er forbundet med afgørelser, der træffes af mennesker, hvis de udelukkende baserer sig på data, profiler og anbefalinger, der er genereret af maskiner; påpeger, at den overordnede udformning af AI-systemer også bør omfatte retningslinjer for menneskeligt tilsyn og menneskelig kontrol; opfordrer til, at der indføres en forpligtelse vedrørende gennemsigtighed og forklarlighed med hensyn til AI-applikationer og nødvendigheden af menneskelig indgriben samt andre foranstaltninger såsom uafhængige revisioner og specifikke stresstest med henblik på at fremme og håndhæve overholdelsen; understreger, at sådanne revisioner bør gennemføres regelmæssigt af en uafhængig myndighed, som skal føre tilsyn med AI-applikationer med høj risiko, der anvendes af statslige myndigheder eller militæret;

23.  understreger betydningen af at kontrollere, hvordan højrisiko-AI-teknologier kommer frem til en beslutning; minder om, at princippet om ikkeforskelsbehandling og proportionalitetsprincippet skal overholdes, og at spørgsmål om årsagssammenhæng, erstatningsansvar og ansvar samt gennemsigtighed, ansvarliggørelse og forklarlighed skal afklares for at fastslå, hvorvidt eller i hvilket omfang staten som aktør i folkeretten, men også ved udøvelsen af sine egne beføjelser, kan agere ved hjælp af AI-baserede systemer, som har en vis autonomi, uden at krænke de forpligtelser, der følger af folkeretten, såsom en retfærdig rettergang;

24.  insisterer på, at det er vigtigt at investere i menneskelige færdigheder, herunder digitale færdigheder, for at tilpasse sig videnskabelige fremskridt, der omfatter AI-baserede løsninger for personer, der udøver lovregulerede erhverv, herunder aktiviteter i forbindelse med udøvelsen af statslige myndigheders beføjelser såsom retspleje; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage behørigt hensyn hertil som en del af gennemførelsen af direktiv 2005/36/EF(11);

25.  fastholder, at AI-systemer altid skal overholde principperne om ansvarlighed, retfærdighed, demokratisk regeringsførelse, forsigtighed, ansvarliggørelse, tildeling, forudsigelighed, sporbarhed, pålidelighed, troværdighed, gennemsigtighed, forklarlighed, evne til at opdage eventuelle ændringer i omstændighederne og det operationelle miljø, skelnen mellem kombattanter og ikkekombattanter samt proportionalitet; understreger, at sidstnævnte princip gør lovligheden af en militær indsats betinget af, at der er balance mellem målet og de midler, der anvendes, og at proportionalitetsvurderingen altid foretages af eller udtrykkeligt godkendes af et menneske;

26.  understreger, at det ved brug af AI-baserede systemer i sikkerheds- og forsvarsøjemed er nødvendigt at sikre den menneskelige operatørs fuldstændige forståelse af situationen, det AI-baserede systems forudsigelighed, pålidelighed og robusthed og den menneskelige operatørs mulighed for at opdage eventuelle ændringer af omstændighederne og det operative miljø og vedkommendes mulighed for at gribe ind i eller afbryde et angreb for at sikre, at den humanitære folkerets principper, navnlig distinktion, proportionalitet og forsigtighed i forbindelse med et angreb, anvendes fuldt ud igennem hele kommando- og kontrolkæden; understreger, at AI-baserede systemer skal give de ansvarlige mulighed for at udøve meningsfuld kontrol over, påtage sig sit fulde ansvar for systemerne og stå til ansvar for enhver anvendelse af dem; opfordrer Kommissionen til at fremme dialog, tættere samarbejde og synergier mellem medlemsstater, forskere, akademikere, civilsamfundsaktører, den private sektor, navnlig førende virksomheder, og militæret, for at sikre, at de politiske beslutningsprocesser vedrørende forsvarsrelaterede AI-regler er inkluderende;

27.  understreger, at Europa-Parlamentet har opfordret til, at der udarbejdes og hurtigst muligt vedtages en fælles holdning til dødbringende automatvåbensystemer, forebyggelse af udviklingen, fremstillingen og anvendelsen af sådanne systemer, som er i stand til at udføre et angreb uden meningsfuld menneskelig kontrol, samt til, at der indledes reelle forhandlinger om et forbud mod dem; minder i denne henseende om sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer; minder om, at udtrykket "dødbringende automatvåbensystemer" henviser til våbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol over essentielle funktioner vedrørende udvælgelse af og angreb på individuelle mål; understreger, at beslutningen om at udvælge et mål og gennemføre dødbringende aktioner ved hjælp af våbensystemer med en vis grad af autonomi altid skal træffes af menneskelige operatører, der udøver meningsfuld kontrol og tilsyn og foretager de nødvendige vurderinger i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og nødvendighed; understreger, at AI-baserede systemer under ingen omstændigheder må erstatte menneskers beslutningstagning på dette område;

28.  bemærker desuden, at forhold omkring autonome våbensystemer, som er en særlig AI-kategori på det militære område, bør drøftes og aftales på internationalt plan, navnlig i forummet for FN's konvention om visse konventionelle våben; henleder opmærksomheden på den igangværende internationale debat om dødbringende automatvåbensystemer og regulering på området for fremspirende militære teknologier, som endnu ikke har ført til en aftale; påpeger, at EU først for nylig er blevet enig om at drøfte virkningerne af AI-udviklingen og digitaliseringen for forsvarssektoren; mener, at EU kan spille en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at harmonisere deres tilgang til militær AI med henblik på at lede de internationale drøftelser;

29.  insisterer på, at der er behov for en strategi mod dødbringende automatvåbensystemer for hele EU og et forbud mod såkaldte "dræberrobotter";

30.  understreger, at kunstig intelligens i en militær sammenhæng skal opfylde en række minimumskrav; påpeger, at den navnlig skal kunne skelne mellem kombattanter og ikkekombattanter på kamppladsen, kunne genkende, når en kombattant overgiver sig eller er ukampdygtig, ikke ramme i flæng, ikke påføre mennesker unødige lidelser, være upartisk og forsætligt oplært på grundlag af ufuldstændige data og overholde principperne i den humanitære folkeret, anvende proportionalitet i forbindelse med magtanvendelse og forsigtighed før indgreb;

31.  mener, at anvendelsen af dødbringende automatvåbensystemer rejser fundamentale etiske og retlige spørgsmål om menneskers evne til at kontrollere disse systemer, og kræver, at AI-baseret teknologi ikke bør kunne træffe selvstændige beslutninger, som omhandler de retlige principper om distinktion, proportionalitet og forsigtighed;

32.  opfordrer til gennemsigtige og risikobegrænsende foranstaltninger på internationalt plan vedrørende udvikling og anvendelse af militær AI, navnlig med hensyn til principperne om territorial integritet og ikke-indgriben, og vedrørende magtanvendelse; understreger betydningen af at tage hensyn til de militære aspekter i forbindelse med håndteringen af retlige og etiske spørgsmål i den europæiske ramme for AI; minder om sin holdning til et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af dødbringende automatvåbensystemer; beklager, at der ikke findes nogen udtrykkelige konventioner på globalt plan om brugen af sådanne våben;

33.  erkender, at den moderne våbenkapløbsdynamik, der skyldes store militære nationalstaters udvikling af dødbringende automatvåbensystemer, overhaler fremskridtet i retning af og en reel universel anvendelse og håndhævelse af fælles regler og retlige rammer, fordi information om udviklingen og indsættelsen af disse systemer er klassificeret, og nationalstater har en iboende interesse i at skabe de hurtigste og mest effektive offensive kapaciteter uden hensyntagen til nuværende eller potentielle fremtidige retlige rammer eller principper;

34.  mener, at dødbringende automatvåbensystemer kun bør anvendes som en sidste udvej og kun er lovlige, hvis de er underlagt en tilstrækkelig streng menneskelig kontrol, således at et menneske har mulighed for at overtage kommandoen på et hvilket som helst tidspunkt, da meningsfuld menneskelig indgriben og tilsyn er afgørende i processen for at træffe beslutninger med dødeligt udfald, og da mennesker altid bør have ansvaret for beslutninger om liv eller død; mener, at systemer, der er fuldstændig unddraget menneskelig kontrol ("human off the loop") og menneskeligt tilsyn, uden undtagelse og under alle omstændigheder bør forbydes;

35.  opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til hurtigst muligt at udvikle og vedtage en fælles holdning til automatvåbensystemer, som sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner, herunder i forbindelse med udrulning, og til at tale med én stemme i relevante fora samt handle i overensstemmelse hermed; opfordrer i denne sammenhæng NF/HR, medlemsstaterne og Rådet til at udveksle bedste praksis og indhente input fra eksperter, videnskabsfolk og civilsamfund som afspejlet i udtalelsen af 12. september 2018 om autonome våbensystemer, hvori det er anført, at angreb altid bør udføres ved hjælp af væsentlig menneskelig indgriben;

36.  tilskynder alle stater til at foretage en vurdering af, om og på hvilken måde autonomt militært udstyr har bidraget til deres nationale sikkerhed, og hvordan AI-baserede våbensystemer kan gavne deres nationale sikkerhed, navnlig hvad angår sådanne teknologiers potentiale til at understøtte og forbedre menneskers beslutningstagning i overensstemmelse med den humanitære folkeret og dennes principper; minder om, at ethvert dødbringende automatvåbensystem eller våben med en høj grad af autonomi kan rammes af funktionsfejl på grund af en dårligt skrevet kode eller et cyberangreb fra en fjendtlig stats eller en ikke-statslig aktørs side;

37.  understreger, at dødbringende automatvåbensystemer kun bør anvendes i særlige tilfælde og i overensstemmelse med godkendelsesprocedurer, der er fastsat på forhånd i tekster, hvor den pågældende stat – uanset om den er medlem af NATO – sikrer offentligheden eller i det mindste det nationale parlament tilgængelighed;

38.  vurderer, at dødbringende automatvåbensystemer skal overholde bestemmelserne i konventionen af 10. oktober 1980 om visse konventionelle våben, herunder forbuddet mod at være "unødigt skadevoldende";

39.  foreslår at opføre dødbringende automatvåbensystemer på listen over våben, der er omfattet af bestemmelserne i traktaten om våbenhandel af 2. april 2013, en liste, der nævnes i artikel 2 i våbenhandelstraktaten, for at forhindre ukontrolleret spredning;

40.  kræver et forbud mod en menneskelignende udformning af dødbringende automatvåbensystemer for at undgå enhver sammenblanding af mennesker og robotter;

41.  glæder sig over aftalen mellem Rådet og Parlamentet om at udelukke dødbringende automatvåben, "der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb" fra foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Forsvarsfond; minder om sin holdning om, at anvendelse, udvikling eller produktion af dødbringende automatvåbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol ikke er støtteberettiget under Den Europæiske Forsvarsfond;

42.  opfordrer Kommissionen til at støtte forskningen, udviklingen, udrulningen og anvendelsen af kunstig intelligens med henblik på at opretholde fred og forebygge konflikter;

43.  bemærker, at det globale økosystem for kunstig intelligens er domineret af digitale amerikanske og kinesiske giganter, der udvikler indenlandske kapaciteter og opkøber mange lovende virksomheder; er derfor af den faste overbevisning, at EU er nødt til at arbejde sig hen imod en bedre balance mellem grundlæggende forskningsapplikationer og industrielle applikationer, således at man ikke sakker bagud på området for AI-teknologi, samtidig med at de komparative strategiske fordele udvikles ved at opbygge eget potentiale og ressourcer yderligere;

44.  understreger, at robotter, for så vidt de falder ind under definitionen af maskine i direktiv 2006/42/EF(12), bør udformes og samles i overensstemmelse med de standarder og sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat heri;

45.  minder om EU's ambition om at være en global fredsaktør og opfordrer til en udvidelse af EU's rolle inden for global nedrustning og ikkespredningsbestræbelser og til, at Unionens tiltag og politikker skal stræbe efter at opretholde international fred og sikkerhed, sikre respekt for den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning og efter at beskytte civile og civil infrastruktur;

46.  understreger behovet for at undersøge den indvirkning, som kunstig intelligens kan få som en strategisk faktor for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig i militære og civile missioner og operationer, samt for udviklingen af EU's kapacitet;

47.  minder om, at vores allierede på nationalt, NATO- eller EU-plan selv er i gang med at integrere kunstig intelligens i deres militære systemer; mener, at interoperabiliteten med vores allierede skal sikres ved hjælp af fælles standarder, som er af afgørende betydning for gennemførelse af operationer i koalition; minder om, at samarbejdet om kunstig intelligens derudover bør finde sted inden for en europæisk ramme, som er den eneste relevante ramme for virkelig at skabe stærke synergier, som foreslået i EU's strategi for kunstig intelligens;

48.  mener, at EU er nødt til nøje at overvåge og overveje de indvirkninger, som fremskridt inden for kunstig intelligens har for forsvar og krigsførelse, herunder for eventuelt destabiliserende udvikling og udrulning, og til at styre den etiske forskning og udformning, hvorved integriteten af persondata og enkeltpersoners adgang og kontrol sikres, og der tages hensyn til økonomiske og humanitære forhold;

49.  minder om sin holdning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer, hvori det hedder, at der ikke må gennemføres angreb uden meningsfuld menneskelig intervention; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning om automatvåbensystemer, der sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner, herunder i forbindelse med indsættelse af dem; bekræfter på ny sin støtte til arbejdet med dødbringende automatvåbensystemer i FN-gruppen af regeringseksperter fra De Høje Kontraherende Parter i konventionen om visse konventionelle våben, som fortsat er det relevante internationale forum for drøftelser og forhandlinger om de retlige udfordringer, der er forbundet med automatvåbensystemer; opfordrer til, at alle aktuelle multilaterale bestræbelser fremskyndes, således at de normative og lovgivningsmæssige rammer ikke overhales af den teknologiske udvikling og nye metoder til krigsførelse; opfordrer NF/HR til – inden for rammerne af de igangværende drøftelser mellem de stater, der er parter i CCW, om international regulering af dødbringende automatvåbensystemer – fortsat at engagere sig og bidrage til hurtigst muligt at fremme indsatsen for at udvikle en ny global lovgivningsmæssig ramme og et retligt bindende instrument med fokus på definitioner, koncepter og karakteristika ved nye teknologier inden for dødbringende automatvåbensystemer, etiske og retlige spørgsmål om menneskelig kontrol, navnlig med hensyn til deres kritiske funktioner, såsom udvælgelse af og angreb på mål, bibeholdelse af menneskers ansvarlighed og den nødvendige grad af interaktion mellem menneske og maskine, herunder begrebet menneskelig kontrol og menneskelig vurdering; opfordrer til, at der ved denne indsats sikres overholdelse af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen i de forskellige faser af et AI-baseret våbens livscyklus med henblik på at nå til enighed om konkrete anbefalinger til klarlæggelse, overvejelse og udvikling af aspekter af de normative rammer vedrørende nye teknologier inden for dødbringende automatvåbensystemer;

50.  mener, at det er af afgørende betydning for den globale sikkerhed at have en effektiv mekanisme til håndhævelse af reglerne om ikkespredning af dødbringende automatvåbensystemer og eventuelle fremtidige offensive AI-baserede teknologier;

Statens myndighed: eksempler fra det civile område, herunder sundheds- og retsvæsenet

51.  understreger, at medlemsstaterne, uden at fordreje markedet mærkbart, skal handle effektivt for at mindske deres afhængighed af udenlandske data og sikre, at magtfulde private gruppers besiddelse af de mest avancerede teknologier inden for kunstig intelligens ikke medfører en udfordring for den offentlige myndighed, eller at denne sågar lader sig erstatte af private grupper, især hvis disse private grupper tilhører en tredjepartsstat uden for EU;

52.  understreger, at brugen af AI-systemer i offentlige myndigheders beslutningsprocesser kan medføre subjektive beslutninger, som har en negativ indvirkning på borgerne og derfor bør underlægges strenge kontrolkriterier i relation til bl.a. sikkerhed, gennemsigtighed, ansvarliggørelse, ikkeforskelsbehandling samt socialt og miljømæssigt ansvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere de risici, der er forbundet med AI-baserede beslutninger knyttet til udøvelsen af offentligretlige beføjelser, og til at sikre garantier for bl.a. relevant menneskeligt tilsyn, krav om gennemsigtighed og mulighed for at anfægte de pågældende beslutninger;

53.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere de med AI-baserede teknologier forbundne risici, inden man automatiserer aktiviteter, der er knyttet til udøvelsen af offentligretlige beføjelser såsom retspleje; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om der er behov for beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. en kvalificeret fagpersons tilsyn og strenge regler om faglig etik;

54.  understreger vigtigheden af at træffe foranstaltninger på EU-niveau, som kan hjælpe med at fremme hårdt tiltrængte investeringer, datainfrastruktur, forskning, herunder forskning i offentlige myndigheders anvendelse af kunstig intelligens, og en fælles etisk ramme;

55.  understreger, at Den Europæiske Union er nødt til at stræbe efter strategisk modstandsdygtighed, så den aldrig igen opdager, at den står uforberedt i tilfælde af en krise, og understreger, at dette er af afgørende betydning, navnlig for så vidt angår kunstig intelligens og den militære anvendelse heraf; understreger, at forsyningskæder for militære AI-systemer, som kan føre til teknologisk afhængighed, bør gennemgås, og denne afhængighed udfases; opfordrer til øgede investeringer i europæisk kunstig intelligens på forsvarsområdet og i den kritiske infrastruktur, som understøtter den;

56.  opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af et moratorium for anvendelsen af ansigtsgenkendelsessystemer og, afhængigt af resultaterne af en sådan vurdering, til at overveje et moratorium for offentlige myndigheders anvendelse af disse systemer i det offentlige rum og i bygninger, der er beregnet til uddannelse og sundhedspleje, og for de retshåndhævende myndigheders anvendelse af ansigtsgenkendelsessystemer i halvoffentlige områder såsom lufthavne, indtil de tekniske standarder kan anses for fuldt ud at være i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, de opnåede resultater er upartiske og ikkediskriminerende, og der er strenge sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug, som sikrer nødvendigheden og forholdsmæssigheden af anvendelse af sådanne teknologier;

57.  understreger betydningen af cybersikkerhed for AI i både offensive og defensive scenarier; bemærker i denne forbindelse betydningen af internationalt samarbejde og offentliggørelse og udveksling af sårbarheder og afhjælpende foranstaltninger på IT-sikkerhedsområdet; opfordrer til internationalt cybersikkerhedssamarbejde med henblik på effektiv anvendelse og udbredelse af AI og til beskyttelsesforanstaltninger mod misbrug af AI og cyberangreb; bemærker desuden den dobbelte anvendelse af IT-systemer (dvs. anvendelse til civile og militære formål) og af AI og opfordrer til en effektiv regulering heraf;

58.  mener, at medlemsstaterne bør fremme AI-teknologier, der arbejder for mennesker, og at personer, der har været genstand for en beslutning truffet af en offentlig myndighed, som er baseret på oplysninger fra et AI-system, bør gives meddelelse herom og hurtigt modtage de oplysninger, der er omhandlet i foregående punkt, bør have mulighed for at appellere denne beslutning og vælge at få den løst uden indgriben fra et AI-system; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om der er behov for beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i direktiv (EU) 2018/958(13), som f.eks. en kvalificeret erhvervsudøvendes tilsyn og regler om erhvervsmæssig etik;

59.  understreger, at opstillingen af forudsigelser på grundlag af delingen af, adgangen til og anvendelsen af data skal ske i overensstemmelse med kravene om kvalitet, integritet, gennemsigtighed, sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og kontrol; understreger, at det er nødvendigt i forbindelse med udviklingen, udbredelsen og anvendelsen af AI, robotteknologi og relaterede teknologier at overholde EU's retlige rammer for databeskyttelse og privatlivets fred med henblik på at øge borgernes sikkerhed og deres tillid til de pågældende teknologier;

60.  noterer sig den hurtige udvikling af AI-applikationer, der kan genkende unikke karakteristiske elementer som f.eks. ansigtstræk, bevægelser og adfærd; advarer om spørgsmål vedrørende krænkelse af privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af applikationer til automatisk anerkendelse;

61.  understreger, at enhver afgørelse angående en fysisk person, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og som har negativ retsvirkning for den registrerede eller betydelige konsekvenser for den pågældende, er forbudt i henhold til databeskyttelsesforordningen, medmindre den er hjemlet i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og omfattet af passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder, frihedsrettigheder og legitime interesser;

62.  opfordrer til forklarlighed for algoritmer, gennemsigtighed og lovpligtigt tilsyn, når offentlige myndigheder anvender kunstig intelligens, og til, at der foretages konsekvensanalyser, før statslige myndigheder indfører værktøjer, der anvender AI-teknologier; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udarbejde retningslinjer, henstillinger og eksempler på bedste praksis for yderligere at specificere de kriterier og betingelser, der gælder for afgørelser baseret på profilering og offentlige myndigheders anvendelse af AI;

63.  bemærker, at kunstig intelligens kommer til at spille en stadig vigtigere rolle i sundhedsplejen, navnlig gennem algoritmer for hjælp til diagnosticering, robotassisteret kirurgi, intelligente proteser, personaliserede behandlinger baseret på modellering af den enkelte patients krop i tre dimensioner, sociale robotter til at hjælpe ældre mennesker, digitale terapier, der har til formål at forbedre autonomien hos visse mentalt syge mennesker, prædiktiv medicin og software til epidemiberedskab;

64.  insisterer imidlertid på, at al anvendelse af kunstig intelligens på folkesundhedsområdet skal respektere beskyttelsen af patienters personoplysninger og forhindre ukontrolleret spredning;

65.  opfordrer til, at alle anvendelser af kunstig intelligens på folkesundhedsområdet respekterer ligebehandlingen af patienter med hensyn til adgang til pleje, opretholder forholdet mellem patient og læge og til enhver tid respekterer lægeløftet, således at lægen altid har muligheden og ansvaret for at afvise en løsning givet af kunstig intelligens;

66.  bemærker, at anvendelsen af AI til bekæmpelse af kriminalitet og cyberkriminalitet kan give en bred vifte af muligheder; fastholder samtidig, at princippet om, at hvad der er ulovligt offline, også er ulovligt online, fortsat bør gælde;

67.  bemærker, at kunstig intelligens i stigende grad anvendes inden for retsvæsenet med henblik på at træffe afgørelser både hurtigere og mere rationelt og i bedre overensstemmelse med den gældende lovgivning; glæder sig over, at retslige processer forventes at blive fremskyndet gennem anvendelse af kunstig intelligens;

68.  mener, at det er nødvendigt at præcisere, hvorvidt det er passende, at afgørelser, der skal træffes af de retshåndhævende myndigheder, delvist uddelegeres til kunstig intelligens, samtidig med at der føres menneskelig kontrol med den endelige afgørelse;

69.  understreger, at anvendelsen af AI i retssystemet kunne forbedre analysen og indsamlingen af data og beskyttelsen af ofre, og at dette bør undersøges i forbindelse med forskning og udvikling og ledsages af konsekvensanalyser, navnlig med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger til fordel for en retfærdig procedure og mod bias og forskelsbehandling, under anvendelse af forsigtighedsprincippet; minder imidlertid om, at der ikke er en erstatning for inddragelse af mennesker i forbindelse med domfældelse eller beslutningstagning;

70.  minder om betydningen af principperne om forvaltning, gennemsigtighed, upartiskhed, ansvarlighed, retfærdighed og intellektuel integritet i forbindelse med anvendelsen af AI på det strafferetlige område;

71.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere de risici, der er forbundet med AI-baserede teknologier, inden man automatiserer aktiviteter knyttet til udøvelsen af offentlig myndighed, navnlig på retsområdet; opfordrer dem til at overveje, om der er behov for beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. en kvalificeret fagpersons tilsyn og regler om faglig etik;

72.  bemærker, at visse AI-teknologier muliggør automatisering af informationsbehandling og -foranstaltninger i et hidtil uset omfang som f.eks. i forbindelse med masseovervågning inden for det civile og militære område, hvilket udgør en trussel mod de grundlæggende rettigheder og baner vejen for ulovlige indgreb i staternes suverænitet; opfordrer til kontrol af masseovervågningsaktiviteter i henhold til international ret, bl.a. med hensyn til spørgsmål om jurisdiktion og håndhævelse; udtrykker stærk bekymring over, at der er blevet udviklet en række stærkt indgribende sociale pointsystemer ("social scoring"), da disse er yderst farlige for overholdelsen af de grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at der indføres et udtrykkeligt forbud mod, at offentlige myndigheder anvender storstilede sociale pointsystemer som et middel til at begrænse borgernes rettigheder; opfordrer til at styrke ansvarligheden hos visse private aktører i henhold til international ret i betragtning af deres udelte beslutningsprocedure og kontrol i forbindelse med udviklingen af disse teknologier; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme, når de deltager i forhandlinger om, indgår og ratificerer internationale aftaler relaterede til grænseoverskridende familieretlige forhold såsom internationale børnebortførelser, og til at sikre, at der i denne forbindelse altid føres menneskelig kontrol med anvendelsen af AI-systemer, og at disse overholder de i EU og de enkelte lande, der har underskrevet de pågældende aftaler, gældende retfærdige procedurer;

73.  anmoder om, at juridisk anvendelse af kunstig intelligens offentliggøres, og at denne anvendelse ikke indebærer forskelsbehandling, som skyldes partiskhed i programmeringen; understreger, at enhver persons ret til at få adgang til en offentligt ansat skal respekteres, og at der skal sikres respekt for, at enhver offentligt ansat har ret til at træffe en beslutning om at se bort fra oplysningerne fra den kunstige intelligens, når vedkommende skønner det nødvendigt i lyset af de nærmere detaljer i den pågældende sag; påpeger sagsøgtes ret til at appellere beslutningen i overensstemmelse med national lovgivning, idet det under ingen omstændigheder udelukker retsvæsenets ansvar;

74.  opfordrer derfor til, at alle disse anvendelser på det offentlige og administrative område betragtes som oplysninger til fri, offentlig anvendelse, og til, at der ikke forskelsbehandles på grund af partiskhed i programmeringen;

75.  understreger betydningen af at muliggøre korrekt udbredelse og anvendelse af AI; opfordrer medlemsstaterne til at give deres civile og militære personale passende uddannelse for at gøre det muligt for dem præcist at identificere og undgå forskelsbehandling og bias i datasættene;

76.  er dybt bekymret over deepfake-teknologierne, der gør det muligt at producere stadig mere realistiske foto-, audio- og videoforfalskninger, som kan anvendes til afpresning, til at generere falske nyhedsrapporter eller til at undergrave offentlighedens tillid og påvirke den offentlige debat; mener, at sådanne praksis har potentiale til at destabilisere lande, sprede desinformation og påvirke valg; anmoder derfor om, at ophavsmanden pålægges en forpligtelse til ved enhver form for deepfake-materiale eller andre realistisk fremstillede syntetiske videoer at anføre, at de ikke er originale, med strenge begrænsninger med hensyn til at deres anvendelse til valgformål og en stærk håndhævelse; opfordrer til grundig forskning på dette område for at sikre, at de teknologiske modsvar på disse fænomener holder trit med den ondsindede brug af kunstig intelligens;

Transport

77.  bemærker, at der er et betydeligt økonomisk potentiale forbundet med AI, bl.a. med hensyn til optimering af den langsigtede ydeevne, vedligeholdelse, fejlforudsigelse og planlægning af konstruktion af transportinfrastrukturer og bygninger, herunder faktorer såsom sikkerhed, energieffektivitet og omkostninger; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at fremme forskning i AI og udveksling af god praksis på transportområdet;

78.  understreger behovet for at styrke AI for at fremme multimodalitet, interoperabilitet og energieffektivitet for alle transportformer med henblik på at øge effektiviteten i tilrettelæggelsen og styringen af gods- og passagerstrømmene, udnytte infrastrukturen og ressourcerne bedre i det transeuropæiske transportnet (TEN‑T) og fjerne hindringerne for oprettelsen af et egentligt fælles europæisk transportområde;

79.  minder om fordelene ved European Rail Traffic Management System (ERTMS), et sammenhængende automatisk togkontrolsystem, og støtter udviklingen og den internationale standardisering af automatisering af togdriften;

80.  glæder sig over arbejdet i ATM-forskningsprojektet i forbindelse med det fælles europæiske luftrum (SESAR) inden for ubemandede luftfartøjssystemer og lufttrafikstyringssystemer, både civile og militære;

81.  minder om, at selvkørende køretøjer har et stort potentiale til at forbedre mobilitet og sikkerhed og medfører miljømæssige fordele, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og alle aktører, der er relevante for indførelsen af automatiserede køretøjer i vejtrafikken i EU;

82.  påpeger, at den globale skibsindustri har ændret sig kraftigt takket være integration af AI i de seneste år; minder om de igangværende omfattende drøftelser i Den Internationale Søfartsorganisation om effektiv integrering af nye og fremspirende teknologier såsom autonome skibe i dens regelsæt;

83.  understreger, at intelligente transportsystemer kan mindske trafikal overbelastning, øge sikkerheden og tilgængeligheden og bidrage til at forbedre styringen af trafikstrømme, øge effektiviteten og forbedre mobilitetsløsninger; henleder opmærksomheden på den øgede eksponering af traditionelle transportnet for cybertrusler; minder om betydningen af tilstrækkelige ressourcer og yderligere forskning i sikkerhedsrisici for at sikre, at automatiserede systemer, og deres data er sikre; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at medtage cybersikkerhed som et fast punkt på dagsordenen til drøftelse i transportrelaterede internationale organisationer;

84.  glæder sig over bestræbelserne på at indføre AI-systemer i den offentlige sektor og vil støtte yderligere drøftelser om anvendelsen af AI inden for transport; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af AI og lignende teknologier i transportsektoren og til at udarbejde en ikkeudtømmende liste over højrisikosegmenter i AI-systemer, der erstatter beslutninger inden for rammerne af offentligretlige beslutninger på dette område;

85.  understreger, at Den Europæiske Forsvarsfond og det permanente strukturerede samarbejde bør stimulere samarbejdet mellem medlemsstaterne og de europæiske forsvarsindustrier med henblik på at udvikle nye europæiske forsvarskapaciteter inden for AI og sikre forsyningssikkerhed under hensyntagen til etiske spørgsmål; understreger behovet for at undgå opsplitning ved at bygge bro mellem forskellige aktører og anvendelsesområder ved at fremme kompatibilitet og interoperabilitet på alle niveauer og ved at fokusere på det fælles arbejde vedrørende arkitektur og platformsløsninger; minder endvidere om, at den næste Connecting Europe-facilitet, der også fremmer intelligent infrastruktur, vil tilvejebringe en fond til tilpasning og udvikling af civil/militær transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse for TEN‑T for at øge synergierne mellem civile og militære behov og med henblik på at forbedre den civile og militære mobilitet inden for Unionen; understreger derfor behovet for yderligere europæiske investeringer, forskning og lederskab inden for teknologier med både en høj økonomisk vækst og et betydeligt potentiale for dobbelt anvendelse;

86.  understreger, at mange investeringer i nye teknologier inden for transport og mobilitet er markedsdrevne, men at standardiserede teknologier og produkter med dobbelt anvendelse ofte anvendes på innovative måder til militære formål; understreger, at der skal tages hensyn til potentialet for dobbelt anvendelse i AI-baserede løsninger ved udarbejdelsen af standarder for anvendelse af AI inden for forskellige dele af den kommercielle og militære sektor; opfordrer til, at der medtages høje etiske standarder og politikker i udviklingen af forsvarsteknologier, -produkter og operative principper;

87.  påpeger, at effektiv transport af varer, ammunition, våben og tropper er en væsentlig del af vellykkede militære operationer; understreger, at kunstig intelligens forventes at spille en afgørende rolle og at kunne skabe talrige muligheder for militær logistik og transport; påpeger, at lande overalt i verden, herunder EU's medlemsstater, inkorporerer AI-våben og andre systemer i land-, hav-, luftbaserede platforme; minder om, at anvendelse af AI i transportsektoren kan give nye muligheder og muliggøre nye former for taktik såsom kombination af mange systemer som f.eks. droner, ubemandede fartøjer eller kampvogne i en uafhængig og koordineret operation;

International privatret

88.  bemærker, at et stigende antal tvister, der har forbindelse til den internationale privatret er skabt af internationaliseringen af menneskelige aktiviteter online eller i den virkelige verden, og at kunstig intelligens kan hjælpe med at løse dem ved at skabe modeller til fastlæggelse af kompetence og gældende ret i hvert enkelt tilfælde, men også til at udpege de mest følsomme retskonflikter og foreslå løsninger til at løse dem;

89.  mener imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i international privatret kræver passende oplysninger af offentligheden, og at forskelsbehandling igennem programmering undgås, da dette ville føre til en systematisk fremme af en national lovgivning frem for en anden, og respektere dommerens ret forudbestemt ved lov, anfægtelsesmuligheden i overensstemmelse med gældende lov og enhver dommers ret til at afvise den løsning, som kunstig intelligens foreslår;

90.  understreger, at cirkulation af selvkørende køretøjer inden for Unionen, som kan give anledning til et særligt stort antal internationale privatretlige tvister, skal være omfattet af specifikke europæiske regler, der fastlægger de retsregler, som finder anvendelse i tilfælde af grænseoverskridende skader;

91.  påpeger, at EU står over for hård konkurrence i lyset af den stigende betydning af forskning og udvikling i den private sektor og massive investeringer fra tredjelande; støtter derfor EU's bestræbelser på yderligere at udvikle sine konkurrencefordele og mener, at EU bør sigte mod at være den, der sætter standarden for kunstig intelligens i en hyperforbundet verden, ved at vedtage en effektiv strategi over for sine eksterne partnere, idet det intensiverer sine bestræbelser på at fastsætte globale etiske standarder for kunstig intelligens på internationalt plan i overensstemmelse med sikkerhedsregler og forbrugerbeskyttelseskrav såvel som med de europæiske værdier og borgernes rettigheder, herunder grundlæggende rettigheder; mener, at dette også er afgørende for europæiske virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer såsom FN, OECD, G7 og G20 og til at indgå i en bredere dialog for at tackle de udfordringer, der opstår som følge af udviklingen af denne teknologi i hastig forandring; mener, at disse bestræbelser navnlig bør sigte mod at fastlægge fælles standarder og forbedre interoperabiliteten blandt AI-baserede systemer; opfordrer Kommissionen til at fremme dialog, tættere samarbejde og synergier mellem medlemsstater, forskere, akademikere, civilsamfundsaktører, den private sektor, navnlig førende virksomheder, og militæret, for at sikre, at de politiske beslutningsprocesser vedrørende forsvarsrelaterede AI-regler er inkluderende;

Vejledende principper

92.  mener, at teknologier og netværkssystemer inden for kunstig intelligens bør stræbe mod at skabe retssikkerhed for borgerne; understreger derfor, at lovvalgsreglerne og reglerne om kompetencekonflikter fortsat bør finde anvendelse, samtidig med at der tages hensyn til borgerens interesser samt behovet for at reducere risikoen for forumshopping; minder om, at kunstig intelligens ikke kan erstatte mennesker i forbindelse med retsprocedurer, når der skal afsiges domme eller træffes endelige afgørelser, da sådanne afgørelser altid skal træffes af et menneske og være genstand for streng menneskelig kontrol og en retfærdig procedure; insisterer på, at retsmyndighederne bør være forpligtet til at begrunde deres afgørelser, når de anvender dokumentation, der er frembragt ved hjælp af AI-støttede teknologier;

93.  minder om, at kunstig intelligens er et videnskabeligt fremskridt, som ikke bør føre til en forringelse af lovgivningen, men som tværtimod altid skal være fastlagt af den – i Den Europæiske Union i henhold til lovgivningen i dens institutioner og dens medlemsstater – og at kunstig intelligens, robotteknologier og relaterede teknologier under ingen omstændigheder må stride mod grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

94.  understreger, at kunstig intelligens, der anvendes til forsvarsformål bør være: ansvarlig, retfærdig, sporbar, pålidelig og offentligt tilgængelig;

95.  mener, at AI, robotteknologi og relaterede teknologier, herunder software, algoritmer og data, der anvendes eller produceres af sådanne teknologier, uanset hvilket område de anvendes inden for, bør udvikles på en sikker og teknisk stringent måde;

o
o   o

96.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89. (5) EUT L 252 af 8.10.2018, s. 1. (6) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 239. (7) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 163. (8) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86. (9) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 42. (10) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 37. (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22). (12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25).

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (2019/2192(INI))

P9_TA(2021)0010 A9-0251/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ændring af afgørelse nr. 661/2010/EU(1) (TEN-T-forordningen),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter(3) (forordning om generel sikkerhed),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed(4),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om forbedring af forbindelserne og transportinfrastrukturens tilgængelighed i Central- og Østeuropa(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet(7),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(8),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2020 af 16. juni 2020 med titlen "Transportinfrastrukturer i EU: Megaprojekter bør gennemføres hurtigere, så deres effekt på transportnettet kan leveres rettidigt"(9),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse nr. 09/2018 af 6. december 2018 med titlen "Hen imod en vellykket transportsektor i EU: udfordringer, der skal tackles"(10),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2017 af 3. oktober 2017 med titlen "Et fælles europæisk jernbanetrafikstyringssystem: Vil det politiske mål nogensinde blive til virkelighed?" (11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0251/2020),

A.  der henviser til, at ajourført, bæredygtig og tilgængelig multimodal transportinfrastruktur og fremtidsorienteret logistik er af afgørende betydning for det indre markeds uproblematiske funktion og EU's forbindelser og konkurrenceevne og som katalysator for bæredygtig, prismæssigt overkommelig, intelligent, effektiv, interoperabel og sikker mobilitet;

B.  der henviser til, at det transeuropæiske transportnet (TEN-T) bør sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og tilgængelighed i hele EU og dets regioner, herunder landdistrikter, afsidesliggende områder, bjergområder, tyndt befolkede områder, øer samt regionerne i den yderste periferi, og dermed stimulerer økonomisk vækst og jobskabelse og mindsker uligheder, fremmer digitalisering og innovation, tackler klimaændringer og styrker tilpasningsevnen og modstandsdygtigheden;

C.  der henviser til, at TEN-T yder et afgørende bidrag til at nå EU's politiske mål i tiltrædelses- og naboskabspolitikker, navnlig gennem grænseoverskridende projekter, og til, at opretholdelse og styrkelse af tætte transportforbindelser med tredjelande inden for TEN-T og yderligere integration af landene på Vestbalkan og i det østlige partnerskab derfor er af stor betydning for EU;

D.  der henviser til, at færdiggørelsen af TEN-T er af central betydning for at fremme mere bæredygtige transportformer såsom jernbane og indre vandveje, indførelsen af alternative brændstoffer i henhold til målene i den europæiske grønne pagt samt nedbringelsen af drivhusgasemissioner;

E.  der henviser til, at en afbalanceret udvikling af transportkorridorer i Europa, der sikrer forbindelser mellem nord og syd og øst og vest i hele Europa, er nødvendig for yderligere at styrke den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed;

F.  der henviser til, at man ved de igangværende forhandlinger om finansiering fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) for de kommende år bør tage hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede net senest i 2050;

G.  der henviser til, at den rettidige gennemførelse af TEN-T-netværket synes at være i fare med det nuværende tempo, navnlig på grund af betydelige forsinkelser for grænseoverskridende projekter og manglende forbindelser og slutpunktforbindelser, fordi projektlederne støder på økonomiske, operationelle og administrative problemer; der henviser til, at Den Europæiske Revisionsrets beretning viser, at mangler i Kommissionens tilsynsramme og de politiske beslutningsprocesser på nationalt plan samt den ringe fremdrift og interesse, som nogle medlemsstater har udvist i TEN-T, er centrale faktorer i forsinkelserne;

H.  der henviser til, at de midler, der er afsat til færdiggørelse af TEN-T inden for rammerne af CEF-programmet, er i fare for at blive kraftigt reduceret, navnlig efter Det Europæiske Råds konklusioner vedtaget i juli 2020, hvor der blev afsat et beløb til den generelle beløbsramme for transport, som er klart utilstrækkeligt;

I.  der henviser til, at gennemførelsen af TEN-T-nettet bør styres af princippet om ligebehandling af hovednetkorridorerne uden at give nogle af dem forrang frem for andre;

J.  der henviser til, at TEN-T-politikken bør fremme indførelsen af løsninger for innovativ og tilgængelig transport, modalskift, lav- og nulemissionsmobilitet, intelligente transportsystemer (f.eks. ITS, flodinformationstjenesten (RIS)), opladnings- og optankningsinfrastruktur og alternative brændstoffer i hele EU; der henviser til, at innovation og digitalisering af TEN-T fordrer yderligere investeringer;

K.  der henviser til, at den aktuelle covid-19-krise har vist den eksistentielle betydning af transport- og logistiksektoren og dens arbejdstagere for økonomien, der er afhængig af et gnidningsfrit net til transport af passagerer og varer som arterier, der er væsentligt for forsyningskædernes funktion; der henviser til, at udviklingen af en effektiv og resilient transportinfrastruktur bør være det centrale i alle genopretningsplaner og -foranstaltninger på europæisk og nationalt plan med særligt fokus på multimodale transportforbindelser mellem havne, lufthavne, jernbaner og veje;

L.  der henviser til, at det europæiske år for jernbanetransport i 2021 er en anledning til at udløse en ændring, der gør jernbanetransport til rygraden i passager- og godstransport i hele Unionen, og til at påpege den afgørende rolle, som TEN-T-nettet spiller med hensyn til at fremme socioøkonomisk samhørighed og udvikling, samtidig med at det indre marked styrkes, og mere konkurrencedygtige og effektive bæredygtige transportformer fremmes med henblik på at øge modalskiftet til jernbanetransport og fuldføre det fælles europæiske jernbaneområde senest i 2030;

Et TEN-T, der er rustet til fremtiden

1.  understreger merværdien af de multimodale hovednetkorridorer, der dækker de store passager- og godsstrømme mellem og inden for medlemsstaterne; mener, at den europæiske merværdi af disse projekter er en nøglefaktor, der skaber offentlig støtte; er af den opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at de afsluttes rettidigt senest i 2030, idet fjernelse af flaskehalse og manglende forbindelser samt færdiggørelse af grænseoverskridende strækninger er en prioritet sammen med modernisering og opgradering af eksisterende netstrækninger på korridorerne;

2.  minder om, at TEN-T-politikken bør fremme interoperable netværk; bemærker, at regioner med interne landegrænser i hele EU udgør 40 % af EU's territorium, hvor en tredjedel af EU's befolkning bor; gentager, at man ved revisionen af TEN-T-forordningen og gennemførelsen heraf bør være særligt opmærksom på at lette grænseoverskridende forbindelser, der forbedrer interoperabiliteten og bidrager til den multimodale integration af transportinfrastruktur i hele Unionen;

3.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset deres nationale transportplaner og -programmer til TEN-T-målene, til uden unødig forsinkelse at afhjælpe denne mangel med henblik på at anvende og overholde de frister, mål og tidsrammer, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning; minder endvidere om, at eftersom TEN-T er et net, kan manglende overensstemmelse eller funktionssvigt på en lille strækning begrænse hele systemets effektivitet og konkurrencedygtighed; opfordrer derfor til, at man hurtigt identificerer og færdiggør disse centrale punkter og strategiske strækninger;

4.  anser revisionen af TEN-T-forordningen for en vigtig chance for at fremtidssikre nettet med henblik på at sikre et velfungerende indre marked i EU og yderligere realisering af det fælles europæiske transportområde samt EU's globale konkurrenceevne i de kommende årtier og for at støtte omstillingen til intelligent, bæredygtig, effektiv og sikker mobilitet; understreger i denne forbindelse betydningen af at ajourføre nettet for at tage højde for nye markedsrealiteter, klima-, miljømæssige og samfundsmæssige ændringer og digitale behov, øge effektiviteten af det eksisterende net og fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer til transport;

5.  finder det vigtigt at videreudvikle TEN-T og i den forbindelse fokusere på sammenkoblingen mellem hovednettet og det samlede net i landdistrikter, randområder, tyndt befolkede områder og øer og regionerne i den yderste periferi samt på strækninger med det største potentiale til at skabe sociale goder; understreger, at der ikke bør foretages nogen større ændringer af kortene, før hovednettet er færdiggjort; understreger imidlertid behovet for begrænsede justeringer af TEN-T for at afspejle udviklingen af transportnet og med henblik på at forbedre konnektiviteten mellem de forskellige korridorer og i randområder, herunder ved at styrke de grænseoverskridende jernbaneforbindelser ud over hovedakserne, navnlig forholdsmæssigt små manglende forbindelser med høj europæisk merværdi i grænseregioner, og ved at styrke komplementariteten mellem TEN-T og regionale politikker, og med henblik på at opfylde nye miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige behov; opfordrer Kommissionen til at overtage alle de tilpasninger, der er fastsat i revisionen af CEF(12), samt de krav, der følger af Kommissionens forslag til forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (COM(2018)0277);

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af TEN-T at prioritere den fulde indførelse af alternative brændstoffer for alle transportformer, navnlig vedvarende brændstoffer, med henblik på dekarbonisering, herunder udvikling af relevante teknologier, infrastruktur til opladning og optankning (f.eks. e-opladningsfaciliteter, LNG og brintoptankningsfaciliteter), standarder for sikkerhed og interoperabilitet samt lovgivningsmæssige rammer for alternative brændstoffer med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050, samtidig med at man overholder princippet om teknologineutralitet og sikrer teknologisk mangfoldighed; opfordrer til en EU-køreplan for vejinfrastruktur, der er i overensstemmelse med køreplanen for bilindustrien, for at sikre, at infrastrukturinvesteringer går hånd i hånd med bilproduktionen på kort og mellemlang sigt;

7.  understreger, at det er nødvendigt at fremme transportforbindelser i og med byknudepunkter, jernbanestationer og -knudepunkter, indlandshavne og søhavne, lufthavne, logistikknudepunkter og multimodale platforme, herunder gennem færdiggørelse og opgradering af forbindelser til dem, både i hovednettet og i det samlede net, for at sikre et gnidningsløst, effektivt, tilgængeligt, integreret, intelligent, sikkert, sammenkoblet, veludstyret og bæredygtigt mobilitetssystem for passagertransport og godslogistik, samt gennem udvikling af billetsalg og dermed fremme af et effektivt modalskift, navnlig ved at styrke de offentlige transportforbindelser og øge konnektiviteten i bytrafikknudepunkter og landdistrikter;

8.  understreger derfor, at den kommende revision af retningslinjerne for TEN-T går hånd i hånd med de annoncerede revisioner af direktivet om indførelsen af en infrastruktur for alternative brændstoffer(13) og TEN-T-forordningen(14) og forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport(15);

9.  understreger, at forskning, innovation og digitalisering spiller en central rolle med hensyn til yderligere at dekarbonisere transport og samtidig håndtere øget passager- og godstransport, fremme multimodal interoperabilitet og gøre transport sikrere, mere effektiv og modstandsdygtig i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt; understreger behovet for, at TEN-T fremmer innovative digitale applikationer inden for alle transportformer, herunder intelligente transportsystemer, det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS), trafikovervågnings- og informationssystemer for skibsfarten, flodinformationstjenester, lufttrafikstyringssystemer (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) og overvågningssystemer for infrastrukturernes strukturelle sundhed; gentager i denne forbindelse betydningen af at færdiggøre Galileo-projektet; opfordrer Kommissionen til at fremme finansieringen af disse systemer under genopretnings- og resiliensfaciliteten blandt medlemsstaterne;

10.  påpeger, at intelligente og autonome mobilitetsløsninger er ved at blive kommercielt levedygtige, og at opgraderingen af den relevante transportmæssige og digitale infrastruktur i TEN-T skal fremskyndes, samtidig med at der sikres interoperabilitet på tværs af grænserne, databeskyttelse og cybersikkerhed, for at fremme sikker drift af automatiserede og opkoblede køretøjer, som opfylder kravene i den nyligt vedtagne forordning om generel sikkerhed;

11.  fremhæver, at der er et stort behov for europæisk støtte til forskning og udvikling af innovative transportformer, f.eks. til udvikling af ubemandede luftfartøjer og maglevteknologi; understreger, at europæiske partnerskaber inden for de forskellige transportformer kan få meget positive virkninger for den sikre, effektive og intelligente udfoldelse af TEN-T;

12.  mener, at harmoniserede infrastrukturstandarder, der gælder for hele nettet, gør det muligt at opnå et ægte fælles europæisk transportområde; mener, at det er vigtigt at bevare og opgradere den eksisterende infrastruktur, navnlig på grænseoverskridende strækninger, i lyset af de teknologiske fremskridt, skiftende sikkerhedsstandarder, øget effektivitet, ydeevne af højere kvalitet, kapacitetsforøgelser, nye funktioner, forbedret grænseoverskridende pålidelighed og interoperabilitet og behovet for at øge infrastrukturens modstandsdygtighed over for virkningerne af kriser såsom pandemier og klimaændringer; bemærker imidlertid, at CEF-finansiering ikke er tilstrækkelig til at opfylde alle disse mål; påpeger, at koordinering mellem medlemsstaterne er nøglen til at styre kriser og sikre en kontinuerlig strøm af varer og levering af basale varer til Unionens befolkning; opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for at forbedre risikostyringen, resiliensen og klimatilpasningen af transportinfrastrukturen på hovednettet for alle transportformer;

13.  mener, at dårlig vedligeholdelse af transportinfrastruktur kan påvirke kontinuiteten, bæredygtigheden og ydelsen og dermed resiliensen af TEN-T; påpeger betydningen af regelmæssig og standardiseret vedligeholdelse af TEN-T-infrastrukturen, navnlig broer og tunneller, for at sikre en holdbar infrastruktur af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at indføre et klart benchmark for kvalitetskrav for infrastruktur, navnlig broer og tunneller, og til at udvikle en fælles europæisk tilgang til inspektioner og kvalitetsvurderinger af TEN-T-infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en overvågningsplan for vedligeholdelsen af hovednettet på europæisk plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med Den Europæiske Investeringsbank og de nationale erhvervsfremmende banker og institutter at se nærmere på nye finansieringsplaner for at lette investeringer i vedligeholdelsen af netværket; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde specifikke nationale planer for finansiering af planmæssig og ekstraordinær vedligeholdelse;

Finansiering, styring og tilsyn

14.  understreger, at det med henblik på at sikre tilstrækkelige investeringer i TEN-T-infrastruktur er af afgørende betydning, at alle relevante EU-fonde (CEF, InvestEU, europæiske struktur- og investeringsfonde, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Horisont Europa etc.) og udlån fra EIB skræddersyes til transportsektorens specifikke behov, og at medlemsstaterne forpligter sig til at bidrage med tilstrækkelig finansiering; beklager dybt Det Europæiske Råds beslutning om at foreslå budgetnedskæringer for fremtidsorienterede programmer såsom CEF og InvestEU, navnlig i betragtning af den centrale rolle, som CEF-programmet spiller i fuldførelsen af TEN-T-nettet; bemærker, at EU's meget ambitiøse dekarboniseringsdagsorden skal bakkes op af tilhørende finansieringsinstrumenter for at lykkes, samtidig med at de berørte sektorers konkurrencedygtighed bevares; opfordrer Kommissionen til at styrke synergierne og den politiske sammenhæng mellem de relevante EU-instrumenter ud over CEF (f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og desuden optimere anvendelsen af blandingsværktøjer for at tiltrække private investorer og mobilisere offentlig finansiering; påpeger, at relevante klima- og miljøorienterede finansielle instrumenter under den europæiske grønne pagt bør stilles til rådighed for investeringer i TEN-T-nettet for at bidrage til at begrænse transportsektorens emissioner effektivt;

15.  beklager, at medlemsstaterne i det nye forslag om flerårig finansiel ramme (FFR) og i genopretningsplanen stadig ikke giver et stærkt signal om fremtidige infrastrukturinvesteringer eller prioritet til gennemførelse af TEN-T; understreger derfor, at midlerne fra Next Generation EU-fonden er en enestående mulighed for at sikre udvidelse af TEN-T-hovednettet senest i 2030; opfordrer Kommissionen til årligt at informere Europa-Parlamentet om status på byggearbejdet; opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne med medlemsstaterne at reservere en passende andel af støttemidlerne til udviklingen af EU's transportpolitikker og til at fremsende en afsluttende rapport til Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale programmer til gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten tildeler investeringer i moderne, digital, bæredygtig og sikker transportinfrastruktur en fremtrædende rolle;

16.  minder om, at færdiggørelsen af ERTMS-systemet langs skinnerne og ombord i togene er en grundlæggende forudsætning for skabelsen af et fælles europæisk jernbaneområde og for, at jernbanemarkedet i TEN-T-korridorerne er velfungerende; understreger i denne forbindelse, at der er behov for ca. 15 mia. EUR til færdiggørelsen af ERTMS på hovednettene, og at Kommissionen bør spille en fremtrædende rolle i koordineringen af finansieringen og ibrugtagningsforanstaltningerne;

17.  understreger, at overholdelsen af den tidsfrist, der er fastsat i det foreslåede direktiv om forenkling af TEN-T(16), bør tages i betragtning, når projekter evalueres med hensyn til de modenhedskriterier for udvælgelse af projekter, som er fastsat i CEF; mener desuden, at indtrufne forsinkelser bør føre til en undersøgelse af status med hensyn til projektets fremskridt og en revision af den finansielle støtte modtaget under CEF, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1316/2013(17), der kan føre til en nedsættelse eller indstilling af støtten;

18.  understreger, at selv om udfoldelsen af TEN-T-net foregår gradvist, og færdiggørelsen af hovednettet er den kortsigtede prioritet, da det udgør rygraden i udviklingen af et bæredygtigt multimodalt transportnet og stimulerer udviklingen af hele det samlede net, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til den del af det samlede net, som ikke er dækket af hovednettet, for at forhindre skævheder i nettenes vækst; fremhæver i denne forbindelse, at begge lag af TEN-T er afgørende for EU's konnektivitet og logistiske integration;

19.  mener, at EU-midler, navnlig dem, der tildeles under CEF, på en fleksibel og effektiv måde bør bidrage til fuldførelsen af grænseoverskridende projekter og manglende forbindelser på en korrigerende måde, hvor opfattede misforhold eller ubalancer mellem den omkostningsbyrde, der skal finansieres på nationalt plan, og de socioøkonomiske fordele, der forventes på hver side af grænsen og set fra et bredere europæisk perspektiv, bringer fremskridtene hen imod en rettidig afslutning af projektet i fare; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at følge en mere målrettet tilgang ved at anvende højere medfinansieringsandele i forbindelse med de projekter, der har størst europæisk merværdi, med henblik på at frigøre nationale investeringer;

20.  er dybt bekymret over forsinkelserne i forbindelse med færdiggørelsen af projekter, særlig grænseoverskridende projekter, der hæmmer den rettidige etablering af gnidningsfrie korridorer i TEN-T-hovednet, og som resulterer i øgede projektomkostninger; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser for så vidt angår deres dele af nettet og sikre effektive og rettidige administrative og retslige procedurer med fuld respekt for europæisk og national lovgivning og opfordrer dem indtrængende til at øge digitaliseringen af de administrative og retslige processer; minder medlemsstaterne om at styrke samarbejdet med andre medlemsstaters myndigheder om grænseoverskridende projekter, f.eks. gennem oprettelse af en fælles myndighed efter fælles aftale, navnlig med henblik på at koordinere tidsplaner og frister, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre det nye direktiv om forenkling af TEN-T uden yderligere forsinkelse; opfordrer Kommissionen til at bistå de medlemsstater, der ønsker at indføre materielle udelukkelsesklausuler – i overensstemmelse med EU-retten – som kan fremskynde nationale retssager betydeligt;

21.  peger på, at det er helt afgørende, at medlemsstaterne gennemfører EU's foranstaltninger for forenkling af tilladelsesprocedurer, grænseoverskridende indkøbsprocedurer og andre administrative procedurer for at begrænse de tekniske hindringer og administrative forpligtelser og dermed potentielle forsinkelser og øgede omkostninger i forbindelse med transportinfrastrukturprojekter under TEN-T; bemærker, at dette navnlig er vigtigt, når det handler om at give drivkræfter bag projekter og potentielle private investorer større sikkerhed(18); opfordrer Kommissionen til at tilføje et kapitel om mindskelse af uberettigede administrative byrder i statusrapporten til TEN-T;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sit tilsyn med gennemførelsen af TEN-T ved at gøre brug af de beføjelser, der allerede er den givet i kraft af forordningen, forstærke de relevante instrumenter for at kræve, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, og styrke de europæiske koordinatorers rolle i forvaltningen af korridorerne, navnlig med hensyn til grænseoverskridende forbindelser, samt den udpegede myndigheds rolle som centralt kontaktpunkt i forbindelse med tilladelsesproceduren; opfordrer Kommissionen til at styrke og anvende bestemmelserne i artikel 56 i forordning (EU) nr. 1315/2013 i sin revision af TEN-T-retningslinjerne, der har til formål at tilskynde medlemsstaterne til at fremskynde planlægningen og afslutningen af projekter; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvordan regler og krav skal fortolkes med henblik på evaluering, rapportering og vurdering af støtteberettigelse; opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis om inddragelse og høring af civilsamfundet og interessenter mellem medlemsstaterne og til at fremme disse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke sammenhængen mellem nationale transportplaner og TEN-T-nettet for at sikre korrekt gennemførelse af TEN-T-forordningen;

24.  er af den opfattelse, at Den Europæiske Unions Jernbaneagentur bør have en mere fremtrædende rolle i gennemførelsen af TEN-T, navnlig med hensyn til grænseoverskridende interoperabilitet, forbedring af sikkerheden, forbedring af konkurrenceevnen og indførelsen af ERTMS; opfordrer til en forhøjelse af 2021-budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for at udstyre det med tilstrækkelige finansielle midler til at udføre sine opgaver, navnlig da 2021 er blevet udpeget til det europæiske år for jernbanetransport;

Transportformer

25.  påpeger betydningen af at forbedre kvaliteten af vejinfrastrukturen i TEN-T i hele Unionen;

26.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at øge udbredelsen af alternative brændstoffer og opstillingen af ladestandere og brinttankstationer under hensyntagen til eventuelle fremtidige alternative brændstofløsninger og under fuld overholdelse af princippet om teknologineutralitet;

27.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til yderligere at styrke trafiksikkerheden og opretholde og forbedre driftssikkerheden i hele den kritiske infrastrukturs livscyklus under hensyntagen til ikke-motoriserede trafikanters behov og med henblik på at beskytte bløde trafikanter; minder om vigtigheden af at fremme innovative og intelligente færdselssikkerhedsløsninger med henblik på opfyldelse af EU's strategiske mål for nulvisionen; fremhæver behovet for at opfylde de nye sikkerhedskrav i direktiv (EU) 2019/1936 og påpeger, at der med henblik herpå er behov for og bør sikres yderligere investeringer i tilpasning og vedligeholdelse af infrastruktur; understreger, at enhver forenkling – i forbindelse med revisionen af retningslinjerne for TEN-T – af lovgivningsmæssige krav med hensyn til projektprocedurer bør ske uden at indebære en forringelse af de højeste sikkerhedsstandarder;

28.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om behovet for at stille tilstrækkelige sikre parkeringsområder til rådighed for lastbiler langs TEN-T for at øge både trafiksikkerheden og trivslen for brugerne af nettet, navnlig transportarbejdere;

29.  fremhæver, at der bør indføres særlige certificerede sektioner af TEN-T-nettet og af motorvejsnettet, og at disse bør tilpasses med henblik på at opfylde minimumstandarderne for automatiske og halvautomatiske køretøjers funktion og for at overholde kravene til infrastrukturs præstationsnormer med hensyn til synlighed, tilstanden af trafiksignaler, vejskilte og vejafmærkninger;

30.  påpeger potentialet i nye og aktive former for sammenbundet mobilitet i by- og lokaltransport af personer og gods; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med regioner og byer, navnlig på tværs af grænser, for at forbedre og supplere relevant manglende infrastruktur til slutpunktsforbindelser og intermodale og grænseoverskridende forbindelser i hele TEN-T og dermed muliggøre en mere gnidningsfri og effektiv brug af infrastruktur og tjenester, hvilket til gengæld forebygger trafikpropper og mindsker emissioner;

31.  gentager jernbanetransportens afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og minder om, at det er vigtigt at gennemføre den fjerde jernbanepakke fuldt ud, for at jernbanen kan udfolde sit fulde potentiale; kræver foranstaltninger, der sikrer, at der parallelt med udvidelsen af jernbaneinfrastrukturen sker en reduktion af uberettigede administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet jævnligt om udviklingen på dette område; mener, at fremme af modale skift og effektiv jernbanetransport og kombineret transport, navnlig i grænseoverskridende situationer, og hvor der er manglende forbindelser på strækninger, der anvendes intensivt, bør være en prioritet for TEN-T og bør gennemføres ved fuldt ud at udrulle ERTMS, fjerne lovgivningsmæssige, driftsmæssige og tekniske hindringer i nettet og sikre lige adgang for jernbaneoperatører, fremskynde elektrificering, sikre sammenkobling og interoperabilitet, herunder gennem optimering af infrastrukturkapaciteten og modernisering af rullende materiel, støtte af forskning og innovation, herunder fællesforetagendet Shift2Rail, og optimering af jernbanekorridorer i overensstemmelse med efterspørgslen, særligt i logistikknudepunkter såsom havne og lufthavne; understreger endvidere behovet for at definere transit- og terminalknudepunkter inden for nettet, samtidig med at de centrale knudepunkter udstyres med platforme til transit for at smidiggøre passager- og godsstrømmene; understreger betydningen af projekter, der forbedrer tilgængeligheden, navnlig for personer med handicap og ældre;

32.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vedtage bindende periodiske mål for implementering af ERTMS med henblik på at færdiggøre introduktionen heraf inden for TEN-T-hovednettene inden 2030; mener, at Det Europæiske Jernbaneagentur bør fungere som en produktiv og effektiv systemmyndighed og varetage sin styrkede rolle og sit udvidede ansvar vedrørende ERTMS i forbindelse med den fjerde jernbanepakke; opfordrer til en køreplan for ERTMS-implementering i jernbanefragtkorridorer, der skal finansieres gennem et projekt af fælles interesse under genopretnings- og resiliensfaciliteten; påpeger betydningen af lovgivningsmæssig stabilitet med hensyn til de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) som et middel til at frigøre investeringer i ERTMS og anmoder Kommissionen om nøje at analysere yderligere ændringer i forbindelse med ajourføringen af TSI for 2030 og sikre kompatibilitet;

33.  understreger, at den europæiske jernbaneinfrastruktur skal sikre tilstrækkelig kapacitet til både gods- og passagertog, sikre større brug af infrastrukturen og skabe større investeringsafkast; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere grænseoverskridende togkonnektivitet med henblik på at styrke det modale skift i international passagertransport; understreger i denne forbindelse nattogenes potentiale for klimavenlige og konkurrencedygtige rejser; mener, at en gnidningsfri grænseoverskridende jernbanetransport i TEN-T og de europæiske godstogskorridorer forudsætter et forpligtende grænseoverskridende samarbejde blandt infrastrukturforvalterne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af TEN-T at foreslå bindende foranstaltninger for infrastrukturforvalterne;

34.  understreger, at udviklingen af højhastighedspassagertog af høj kvalitet i TEN-T-hovednettene skal have høj prioritet i løbet af de kommende år med henblik på at skabe et udbredt netværk af højhastighedstogforbindelser mellem de større europæiske byer, der i øjeblikket ikke har adgang til sådanne tjenester, og markant øge bæredygtige landtransportformers konkurrenceevne;

35.  understreger betydningen af transport ad indre vandveje som en bæredygtig transportform og behovet for at sikre fremtidssikret infrastruktur med høj kapacitet og vandvejenes pålidelighed, kvalitet og gode besejlingsforhold, særligt på baggrund af klimaændringerne; anerkender havnenes vigtige rolle som strategiske knudepunkter i både hovednettet og det samlede net; opfordrer Kommissionen til at sikre gnidningsfrie forbindelser mellem indlandshavne og søhavne i hovednettet og det samlede net og jernbane- og vejnettet med henblik på at lette multimodalitet; opfordrer til, at der gøres en indsats for at sikre harmoniseret grænseoverskridende gennemførelse af flodinformationstjenesten og for at fremme udbredelsen af innovative, effektive og bæredygtige løsninger i sektoren;

36.  opfordrer til en køreplan for udvikling af indre vandveje, der skal finansieres gennem et projekt af fælles interesse under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

37.  understreger den vigtige rolle, som søfartsforbindelser af høj kvalitet spiller, ikke kun for EU's internationale handel, men også for handelen inden for EU; understreger den vigtige rolle, som søjlen for motorveje til søs i TEN-T og nærskibsfart spiller som bæredygtige transportformer i denne forbindelse; mener, at formålet med søjlen for motorveje til søs er at lette behovsbaserede nærskibsfartsforbindelser og -tjenester, der er gnidningsfrit integreret med og supplerer landtransport, at lette samarbejdet mellem søhavne og deres forbindelse til baglandet og at fremme udviklingen og udbredelsen af rene og alternative brændstoffer på grundlag af en konsekvensanalyse samt energieffektive løsninger inden for søtransport; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, hvilke slutpunkter på hovedkorridorerne der bør gøres tilgængelige som havforbindelser til andre hovedkorridorer, og hvor TEN-T-kortene bør ajourføres i overensstemmelse med resultaterne af denne vurdering;

38.  understreger sø- og indlandshavnenes vigtige rolle som strategiske knudepunkter for transportnettet, idet de forbinder nærskibsfart og oceangående søtransport med jernbaner, veje, indre søveje og rørledninger og er et knudepunkt for logistikforsyningskæder; understreger betydningen af at sikre tilgængeligheden af TEN-T-havne for de største fartøjer gennem kapacitetsgarantiforanstaltninger; fremhæver den grænseoverskridende dimension af søhavne og understreger, at havne ikke alene er en del af søtransport, men i stigende grad er klynger af alle former for transport samt er en del af energiøkonomien, den industrielle økonomi og den blå økonomi; bemærker betydningen af og den tiltagende udvikling inden for havnesamarbejde og klyngedannelse; mener, at TEN-T derfor bør lette projekter, der skal øge synergierne i havnene mellem transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur og omfatte foranstaltninger til opgradering af jernbane- og vejforbindelser til sø- og indlandshavne, hvor det er nødvendigt, for at understøtte skiftet i transportformer og forbedre den bæredygtige logistik;

39.  fremhæver betydningen af nærskibsfartsforbindelser for regional konnektivitet, navnlig for randområder og øer; mener, at kravene til motorvejene til søs udelukker nationale nærskibsfartsforbindelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forenkle disse krav i TEN-T-forordningen med henblik på at bringe de maritime forbindelser på samme niveau som de landbaserede forbindelser; navnlig under hensyntagen til forbindelser til havne i det samlede net;

40.  understreger det potentiale, der ligger i en kraftig reduktion af søfartssektorens emissioner gennem investeringer i havneinfrastruktur, som understøtter anvendelsen af alternative brændstoffer og omstillingen til batteriopladning og strømforsyning, mens fartøjerne ligger ved kaj; påpeger, at sådanne investeringer bør gives særlig prioritet som et middel til at fremme multimodal transport i havnene; anmoder Kommissionen om at videreudvikle de finansielle instrumenter, der er til rådighed for at fremme investeringer til dette formål, og til yderligere at støtte den igangværende udvikling af forskellige rene teknologier ved at stimulere forskning;

41.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende havnenes mere omfattende rolle ud over deres rene transportfunktioner i forbindelse med dekarboniseringsindsatsen, især deres potentiale til at bidrage til udnyttelsen af mulighederne for vindenergi på landjorden og på havet;

42.  understreger, at lufttransport og dens relaterede infrastruktur såsom lufthavne er af afgørende betydning for at forbinde EU globalt og internt, herunder dets landdistrikter, tyndt befolkede områder, fjerntliggende områder, øer samt regioner i den yderste periferi, og for at sikre multimodalitet, f.eks. gennem interoperabilitet inden for især jernbanetransport, såvel som for at skabe synergier mellem de relaterede EU-agenturer; betragter TEN-T som et vigtigt redskab til at fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer i sektoren samt den hermed forbundne infrastruktur for opladning og tankning ved at tilvejebringe den nødvendige kapacitet i lufthavnene i hovednettet og det samlede net; mener, at den videre udvikling af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum II+ er presserende og afgørende for at skabe en mere effektiv og bæredygtig infrastrukturkonnektivitet; minder om, at covid-19-krisen har vist, hvilken værdi lufttransport har for økonomien og for konnektiviteten mellem passagerer og varer, og som følge heraf behovet for at sikre lufttransportens modstandsdygtighed over for nye risici og kriser;

43.  mener, at synergierne og komplementariteten mellem TEN-T og TEN-E bør fremmes, samtidig med at eksisterende og fremtidige finansieringsmuligheder og finansieringsniveauer for udviklingen af TEN-T sikres fuldt ud; fremhæver i denne forbindelse, at rørledninger ikke alene betragtes som værende en del af energiinfrastrukturen, men også som en katalysator for omstillingen til mere bæredygtig transport; anerkender den rolle, som rørledninger spiller som forbindelsesled mellem industriklynger og transportknudepunkter og som en transportform for råmaterialer, og understreger deres betydning for gennemførelsen af visse dekarboniseringsteknologier;

44.  understreger behovet for, at alle medlemsstater får et veludviklet, intelligent, sikkert og bæredygtigt TEN-T, der letter mobilitet, konnektivitet og territorial tilgængelighed over hele EU, navnlig i randområder, øregioner og regioner i den yderste periferi, med henblik på at fremme og styrke europæisk og international turisme; opfordrer Kommissionen til at undersøge potentielle synergier med nettet af europæiske cykelruter og dets 16 korridorer, navnlig ved at øge den finansielle støtte, med henblik på at fremme lokal og miljøvenlig cykelturisme i Europa;

Strategisk orientering

45.  fremhæver, at det har strategisk værdi for EU at opretholde tætte transportforbindelser med tredjelande inden for rammerne af TEN-T og yderligere integrere EU's partnerlande i Det Europæiske Frihandelsområde (EFTA), Vestbalkan og det sydøsteuropæiske transportfællesskab samt landene i det østlige partnerskab og fremme bedre konnektivitet med EU's randområder; finder det også hensigtsmæssigt – set i lyset af tredjelandes strategiske investeringer i og stigende indflydelse på denne region – at udvide sine TEN-T-transportforbindelser til kandidatlandene, landene i det sydlige Middelhavsområde og det østlige partnerskab samt til Asien på grundlag af EU-standarder og garantier om gensidighed; fremhæver endvidere Middelhavets strategiske betydning for Unionen og behovet for at styrke infrastrukturen i landene i det sydlige Middelhavsområde og i EU's øregioner

46.  påpeger betydningen af at bevare TEN-T-forbindelserne med Det Forenede Kongerige, begyndende med dets anerkendelse som et "naboland" som defineret i artikel 3, litra b), i TEN-T-forordningen, samtidig med at gennemførelsen og færdiggørelsen af TEN-T-infrastrukturprojekter, der er aftalt i fællesskab, sikres, og det sikres, at Det Forenede Kongerige deltager i finansieringen af denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på EU's ydre grænser og overvåge konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for grænseregionerne; minder om den store rolle, som Det Forenede Kongerige og den såkaldte landbro spiller som en del af TEN-T-nettet, og anerkender de negative konsekvenser af brexit for konnektiviteten, tilgængeligheden og den økonomiske samhørighed mellem Irland og det europæiske fastland samt på tværs af øen Irland; opfordrer Kommissionen til at sikre den effektive forbindelse fra Irland til det europæiske fastland, med særlig opmærksomhed på søruter, via hovednettet og det samlede net, uanset hvilket forhold EU og Det Forenede Kongerige måtte få i fremtiden;

47.  understreger, at TEN-T med sine vigtigste knudepunkter har en strategisk funktion for Unionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde planer for beskyttelse af strategisk infrastruktur og TEN-T som helhed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's strategiske interesser, forbuddet mod prisdumping, den fuldstændige overholdelse af høje europæiske arbejdsnormer og princippet om gensidighed i forbindelse med offentlige udbud håndhæves fuldt ud under udbudsprocedurerne for TEN-T-projekter;

48.  understreger betydningen af at øge synergierne mellem de transeuropæiske net inden for transport, energi og telekommunikation og mellem deres respektive korridorer for at sikre en gnidningsfri markedsadgang og distribution af alternative brændstoffer til transport og for at tage hensyn til udviklingen i transportsektorens og dens brugeres digitale behov;

49.  fremhæver, at politikker for transportinfrastruktur tilvejebringer en tydelig mulighed for at øge synergierne mellem forsvarsbehov og TEN-T med det overordnede formål at forbedre den militære mobilitet i Unionen og under hensyntagen til den geografiske balance samt de potentielle fordele for civilbeskyttelse taget i betragtning; insisterer på, at transportinfrastruktur på de strækninger af det transeuropæiske net, der er identificeret som egnede til dobbelt anvendelse, bør tilpasses i nøje overensstemmelse med princippet om dobbelt anvendelse for at imødegå både civile og forsvarsrelaterede behov; opfordrer Kommissionen til at bevare det oprindelige forslag om finansiering af militær mobilitet under FFR for 2021-2027;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0420. (3) EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1. (4) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 1. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0169. (6) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 152. (7) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 22. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (9) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR20_10/SR_Transport_Flagship_Infrastructures_DA.pdf (10) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/LR_TRANSPORT/LR_TRANSPORT_DA.pdf (11) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR17_13/SR_ERTMS_RAIL_DA.pdf (12) Navnlig de tilpasninger, der er fastsat i del III i bilaget (til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF)). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22). (16) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (COM(2018)0277), ændret til et forslag til direktiv, jf. Rådets notat 8726/20 af 12. juni 2020 (2018/0138(COD)). (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129). (18) Som det fremgår af den foreløbige aftale af 17. juni 2020, der er blevet til igennem interinstitutionelle forhandlinger om forordningen om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2017, 2018 og 2019 (2019/2132(INI))

P9_TA(2021)0011 A9-0270/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2 og 3,

–  der henviser til Kommissionens årsberetninger for 2017, 2018 og 2019 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (COM(2018)0540, COM(2019)0319 og COM(2020)0350),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen – En handlingsplan" COM(2019)0343,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2016 med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse"(4) (C(2016)8600),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012, "Ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten" (COM(2012)0154),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(5),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2020. Retsstatssituationen i Den Europæiske Union" (COM(2020)0580),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2016)0448),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion" (COM(2017)0407),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(6) (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU(7) (5. hvidvaskdirektiv),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 7/2018 med titlen "EU-rettens gennemførelse i praksis: Europa-Kommissionens tilsynsansvar i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (Horisontal analyse)",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 2/2020 med titlen "Lovgivningsarbejdet i Den Europæiske Union efter næsten 20 år med "bedre regulering",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0270/2020),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU, samt artikel 288, stk. 3, og artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har det primære ansvar for at gennemføre, anvende og implementere EU's lovgivning korrekt og inden for fristerne samt for at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten; der henviser til, at EU-lovgivningen kun er effektiv, for så vidt som den for det første omsættes rettidigt, fuldstændigt og nøjagtigt og for det andet anvendes korrekt af medlemsstaterne i den nationale lovgivning, hvilket er nødvendigt for at sikre, at alle europæiske borgere drager fordel af EU-politikkerne, og for at sikre lige vilkår for virksomhederne på det indre marked; der henviser til, at EU-lovgivningen bør respektere principperne om loyalt samarbejde, kompetencetildeling, nærhed og proportionalitet;

B.  der henviser til nødvendigheden af at anerkende vigtigheden af de nationale parlamenters aktive bidrag til et velfungerende EU og til at sikre overholdelsen af nærhedsprincippet i overensstemmelse med proceduren i protokol nr. 2 til TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at vi fortsat bør fremme et tættere samarbejde med de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen; minder om, at der i 2019 blev indgivet 159 rapporter og ingen begrundede udtalelser ud af et samlet antal på 4 918 rapporter og 439 begrundede udtalelser igennem de seneste ni år; minder om, at proceduren med "gule kort" hidtil kun har været i brug tre gange, og at det "orange kort" aldrig har været anvendt;

C.  der henviser til, at dialogen mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder har medvirket til at løse 90 % af traktatbrudssagerne siden 2014 uden inddragelse af Den Europæiske Unions Domstol; der henviser til, at traktatbrudssager kun bør anvendes som en sidste udvej; der henviser til, at EU-lovgivningen bør affattes på en måde, der gør den let at gennemføre i den nationale lovgivning;

D.  der henviser til, at EU-pilot-procedurer er blevet indført med henblik på hurtigt at løse potentielle overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase i de relevante tilfælde ved hjælp af en struktureret problemløsningsdialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne; glæder sig over, at anvendelsen af EU Pilot-procedurer siden 2017 er aftaget, i erkendelse af at de tilføjede proceduren et yderligere bureaukratisk lag, men ingen reel merværdi; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har reageret på Parlamentets gentagne anmodninger om at blive holdt underrettet om EU Pilot- og traktatbrudsprocedurer, der indledes, navnlig når det sker på grundlag af andragender;

E.  der henviser til, at Kommissionen i 2016 i sit arbejde med traktatbrudssager og klager besluttede at give prioritet til de alvorligste overtrædelser af EU-retten, som i væsentlig grad berører borgernes og virksomhedernes interesser, og til, at 2017 var det første år, hvor Kommissionen anvendte denne nye, mere målrettede tilgang;

F.  der henviser til, at traktatbrudsprocedurerne ligesom andre mekanismer til gennemførelse og fremme af overholdelse garanterer, at EU's borgere og virksomheder ikke påvirkes negativt af medlemsstaternes sene eller ufuldstændige gennemførelse eller ukorrekte anvendelse af EU-lovgivningen; der henviser til, at traktatbrudsprocedurerne har den uhensigtsmæssige konsekvens, at borgerne kommer til at betale prisen for medlemsstaternes ufuldstændige gennemførelse eller ukorrekte anvendelse af EU-lovgivningen; der henviser til, at et mere effektivt interinstitutionelt samarbejde er ønskeligt, både nationalt og på EU-plan, ligesom indførelse af nye mekanismer eller revision af de eksisterende mekanismer for at sikre, at EU-retten anvendes korrekt;

G.  der henviser til, at overholdelse af retsstatsprincippet er en hjørnesten for demokratiet og understøtter de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at opretholdelse af retsstatsprincippet er en forudsætning for håndhævelse af alle rettigheder og forpligtelser i medfør af traktaterne og afledt ret; der henviser til, at EU har en rolle at spille med hensyn til at løse retsstatsspørgsmål, uanset hvor de opstår; der henviser til, at de nationale domstole i medlemsstaterne sikrer, at rettigheder og pligter i henhold til EU-lovgivningen håndhæves effektivt; der henviser til, at uafhængige og effektive retssystemer i medlemsstaterne danner grundlaget for gensidig tillid, som er fundamentet for det fælles område med frihed, retfærdighed og sikkerhed, et investeringsvenligt miljø, bæredygtig langsigtet vækst og beskyttelse af EU's finansielle interesser;

H.  der henviser til, at beskyttelse af grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, upartiske og uafhængige domstole, mediepluralisme og uafhængighed af politisk indflydelse eller pres, subnationale enheders overholdelse af legalitetsprincippet, bekæmpelse af korruption og af organiseret kriminalitets infiltrering af den lovlige økonomi er grundlæggende forudsætninger for at sikre lighed for loven, forsvare borgernes rettigheder, forebygge misbrug og sikre ansvarlighed hos personer, der beklæder offentlige embeder; der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er vigtige elementer i retten til ytringsfrihed, og til, at uafhængige og frie medier spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som anført i EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og i TEU; der henviser til, at desinformationskampagner, som har til formål at vildlede offentligheden om EU's aktiviteter, også rettes mod de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt i medlemsstaterne;

I.  der henviser til, at artikel 21 i chartret forbyder enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af handicap; der henviser til, at talrige retsakter, der har til formål konkret at gennemføre dette grundlæggende princip, stadig ikke gennemføres korrekt i adskillige medlemsstater;

J.  der henviser til, at Europol konstaterede, at mellem 0,7 % og 1,28 % af EU's årlige bruttonationalprodukt blev anvendt til mistænkelige finansielle aktiviteter såsom hvidvaskning af ulovligt erhvervede midler, og til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført direktiverne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, navnlig det fjerde og det femte hvidvaskningsdirektiv, på korrekt vis;

K.  der henviser til, at nogle medlemsstater har indført ordninger, hvor EU-borgerskaber direkte eller indirekte sælges, og til, at der er alvorlig bekymring over, at sådanne ordninger kunne blive misbrugt og forårsage problemer med hensyn til sikkerhed og gennemsigtighed, undergrave offentlighedens tro på EU's værdier og principper og lette terrorisme, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge;

L.  der henviser til, at Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet(8) ifølge Kommissionens rapport ikke sikrer det nødvendige minimumsniveau af tilnærmelse for så vidt angår styring af eller deltagelse i en kriminel organisation på grundlag af en fælles definition af sådanne organisationer; der henviser til, at rammeafgørelsen giver medlemsstaterne mulighed for ikke at indføre begrebet kriminel organisation i deres nationale lovgivning, men fortsat anvende den gældende nationale strafferet ved at benytte generelle regler om deltagelse i og forberedelse af specifikke forbrydelser, og til, at dette kan resultere i yderligere forskelle med hensyn til den praktiske gennemførelse af rammeafgørelsen;

M.  der henviser til, at flygtningekrisen har illustreret det presserende behov for reform af det fælles europæiske asylsystem og for en mere effektiv fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne; der henviser til, at de obligatoriske ordninger for nødflytninger af asylansøgere fra Italien og Grækenland har vist sig at være ineffektive og navnlig har haft alvorlige fysiske og psykologiske konsekvenser for mindreårige, især uledsagede mindreårige; der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod Tjekkiet, Polen og Ungarn for at have afvist at efterkomme afgørelser om omfordeling;

N.  der henviser til, at det i henhold til Schengengrænsekodeksen kun er tilladt at genindføre midlertidig kontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej; der henviser til, at mange medlemsstater har overtrådt reglerne ved at opretholde grænsekontrollen uden behørig begrundelse; der henviser til, at Kommissionen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at indlede traktatbrudsprocedurer mod disse medlemsstater;

O.  der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er en vigtig del af retten til ytringsfrihed, og til, at medierne spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som anført i chartret og i TEU;

P.  der henviser til, at formålet med direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber er at begrænse økonomiske krisers skadelige indvirkning på de offentlige budgetter ved gennem bail-in-bestemmelser at begrænse konsekvenserne af bankkrak for aktionærer, obligationsindehavere og indehavere af løbende konti med indeståender på over 100 000 EUR; der henviser til, at indehavere af løbende konti – og dermed sparere – risikerer at skulle betale prisen for dårlig forvaltning, som får bankerne til gå fallit, i henhold til bestemmelserne i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD), og navnlig de bail-in-bestemmelser, der er fastsat heri;

Q.  der henviser til, at Kommissionen i 2019 fortsatte med at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af kapitalkravsdirektiv IV, direktivet om indskudsgarantiordninger, BRRD og direktivet om bankkreditorrækkefølgen; der henviser til, at der i 2019 blev indledt traktatbrudsprocedurer mod 12 medlemsstater for ikke at have vedtaget de nødvendige foranstaltninger til den fulde gennemførelse af direktivet om bankkreditorrækkefølgen;

1.  glæder sig over Kommissionens årsberetninger for 2017, 2018 og 2019 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten, herunder de landespecifikke beretninger; erkender, at disse årsberetninger, retten til at indgive andragender og det europæiske borgerinitiativ er værdifulde redskaber til at sætte EU-lovgiverne i stand til at opdage potentielle problemer; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at lægge stor vægt på borgeres, virksomheders og andre interessenters bidrag til at afsløre brud på EU-retten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke den offentlige debat om sine årsberetninger;

2.  noterer sig det betydelige antal andragender, hvori borgerne udtrykker bekymring over påståede krænkelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, og glæder sig over, at borgerne engagerer sig i udøvelsen af deres rettigheder; mener, at overvågning er afgørende for at identificere og forebygge risici for retsstatsprincippet og EU-borgernes rettigheder og friheder, inden de når til et punkt, hvor der er behov for en formel reaktion; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens første årsrapport om retsstatsprincippet som et nyt præventivt værktøj og som led i den nye årlige europæiske retsstatsmekanisme; gentager sin støtte til oprettelsen af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som skal reguleres af en interinstitutionel aftale;

3.  minder om, at Parlamentet hvert år modtager et betydeligt antal andragender fra bekymrede borgere, der giver udtryk for utilfredshed med status for gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne; er navnlig bekymret over den praksis, der går ud på at henvise et væsentligt antal andragere til andre organer; er fortsat bekymret over, at denne tilgang kan få borgerne til at tro, at deres stemme ikke bliver hørt af EU-institutionerne; understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet og andre interessenter, navnlig whistleblowere, spiller med hensyn til at overvåge og indberette om anvendelsen af EU-retten;

4.  er bekymret over, at Kommissionen i 2019 indledte 797 nye traktatbrudsprocedurer, hvilket er flere end i 2018 (644) og 2017 (716); er ligeledes bekymret over, at Kommissionen i 2019 sendte 316 begrundede udtalelser sammenlignet med 157 i 2018 og 275 i 2017; bemærker imidlertid, at der i 2019 stadig var 1 564 igangværende procedurer for manglende overholdelse, hvilket udgjorde et lille fald i forhold til de 1 571 procedurer, der stadig pågik ved udgangen af 2018, og en lille stigning i forhold til det antal, der stadig pågik i 2017 (1 559); glæder sig over, at antallet af procedurer for manglende overholdelse af forpligtelser til rettidig gennemførelse, der stadig pågik i 2019, er faldet til 599, hvilket er 21 % færre end antallet af procedurer, der stadig pågik ved udgangen af 2018 (758);

5.  understreger EU-Domstolens afgørende rolle som den eneste institution, der har mandat til at træffe afgørelse om EU-rettens gyldighed og dermed sikre, at EU-institutionerne og medlemsstaterne fortolker og anvender den korrekt; minder om, at den præjudicielle procedure er en grundlæggende mekanisme i EU-retten, der bidrager til at præcisere, hvordan EU-retten skal fortolkes og anvendes; tilskynder de nationale domstole til at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen i tvivlstilfælde og derved forebygge traktatbrudssager;

6.  påpeger, at der i 2019 blev indledt traktatbrudsprocedurer inden for følgende politiske hovedområder, som er opstillet i faldende rækkefølge efter antallet af sager: miljø, det indre marked, industri, erhvervsliv og SMV'er, mobilitet og transport; bemærker med beklagelse, at miljølovgivningen affødte det højeste antal gennemførelses- og håndhævelsesmæssige problemer i 2019, mens det i 2018 lå på en tredjeplads med hensyn til antallet af nye traktatbrudsprocedurer;

7.  bemærker, at miljø, mobilitet, transport og det indre marked i henhold til disse indberetninger var de områder, hvor der blev indledt det største antal traktatbrudssager mod medlemsstater i de nævnte år;

8.  understreger, at manglende håndhævelse ikke kun virker undergravende på det indre markeds effektivitet, men også har direkte konsekvenser for individuelle rettigheder og følgelig påvirker Unionens troværdighed og image; mener, at det høje antal traktatbrudsprocedurer viser, at det stadig er en alvorlig udfordring og en prioritet at sikre rettidig, korrekt og effektiv anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at levere flere oplysninger om de kriterier, der anvendes efter den nye metodiske tilgang, som blev taget i brug fra 2017 med henblik på at fastlægge de alvorligste traktatbrudsprocedurer og klager i forbindelse med EU-retten; beklager, at det stadigt større antal procedurer har fået den tid, der i gennemsnit medgår til at undersøge potentielle brud på EU-lovgivningen, til at stige kontinuerligt siden 2017; opfordrer Kommissionen til at nedbringe den gennemsnitlige varighed af behandlingen af klager og traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til, såfremt det er relevant, kraftigt at nedbringe den tid, det tager at indbringe en medlemsstat for Domstolen i henhold til artikel 258 i TEUF og artikel 260 i TEUF;

9.  bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige gennemførelsestid er steget, idet det i 2019 tog tre måneder længere at omsætte direktiver til national lovgivning end i 2018; opfordrer til, at lovgivningsprocedurerne tilrettelægges på passende vis, således at der er tilstrækkelig tid til gennemførelse; understreger, at EU-lovgivningen skal formuleres på en klar og forståelig måde under overholdelse af principperne om juridisk klarhed, gennemsigtighed og retssikkerhed; opfordrer til passende forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser af EU-retten; minder om, at den lovgivning, der giver anledning til de alvorligste traktatbrudsprocedurer, skyldes direktiver; minder om, at forordninger er bindende og gælder umiddelbart i alle medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til så vidt muligt at anvende forordninger, når den påtænker lovgivningsforslag;

10.  understreger Parlamentets kontrolfunktion med hensyn til at henlede Kommissionens opmærksomhed på mangler ved gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne ved hjælp af andragender og forespørgsler; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke sit tilsyn med den måde, EU-lovgivningen anvendes på i medlemsstaterne, i tråd med Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse; understreger, at en tæt og struktureret dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne i en tidlig fase er af central betydning for en effektiv og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen samt for håndtering af overregulering i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen; minder om nødvendigheden af at oprette en fælles database og et fælles websted for alle dele af lovgivningsproceduren for at øge gennemsigtigheden under de lovgivningsmæssige drøftelser; opfordrer Kommissionen til mere konsekvent at fremme overholdelsen på tværs af forskellige politikområder og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, at styrke forebyggende instrumenter såsom f.eks. udarbejdelse af gennemførelsesplaner, køreplaner, forklarende dokumenter, dedikerede websteder og udveksling af god praksis, med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at identificere gennemførelsesproblemer, tage fat på dem på et tidligt tidspunkt i traktatbrudsprocedurerne og hjælpe medlemsstaterne med at finde fælles løsninger og dermed øge effektiviteten af EU-lovgivningen;

11.  anerkender det arbejde, som Kommissionen har udført, og dens respekt for nærhedsprincippet; fremhæver de nationale parlamenters, og hvor det er relevant, de regionale parlamenters afgørende rolle før lovgivningsprocessen ved at kontrollere forslag til EU-lovgivning; bemærker, at de nuværende former for samarbejde med de nationale parlamenter kan forbedres; beklager den nuværende struktur i proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, som tvinger de nationale parlamenters EU-udvalg til at bruge alt for megen tid på tekniske og juridiske vurderinger, samtidig med at de skal overholde korte frister; foreslår en revision af disse mekanismer for at gøre dem mere funktionelle og effektive og for at gøre det muligt at udvikle en mere politisk tilgang til kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i hele EU; foreslår, at Det Europæiske Regionsudvalg, der repræsenterer regionale og lokale myndigheder, inddrages yderligere i kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet;

12.  er alvorligt bekymret over den manglende gennemførelse af hvidvaskdirektiverne (fjerde og femte hvidvaskdirektiv) i mange medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til snarest og på behørig vis at gennemføre disse direktiver; glæder sig over Kommissionens vedtagelse af meddelelsen med titlen "Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme", som – sammen med en række rapporter – kan støtte de europæiske og nationale myndigheder i bedre at tackle pengehvidvask, herunder risikoen for finansiering af terrorisme;

13.  er bekymret over konsekvenserne af visse investerings- og medborgerskabsprogrammer, der for nyligt er blevet vedtaget i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der forbyder en sådan praksis;

14.  beklager uoverensstemmelserne og manglerne i EU-lovgivningen til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder bl.a. narkotikahandel og menneskehandel; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge den korrekte gennemførelse af rammeafgørelsen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, idet den anvender de håndhævelsesbeføjelser, som traktaterne tillægger den; opfordrer Kommissionen til at stille et lovgivningsmæssigt forslag til direktiv på grundlag af artikel 83, stk. 1, i TEUF med henblik på at revidere rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder en ajourføring af definitionerne af lovovertrædelser for at lægge særlig vægt på kriminelle organisationers grænseoverskridende karakter, således som det gentagne gange er blevet fremhævet i rapporter fra de relevante europæiske agenturer, navnlig Europol og Eurojust, herunder strengere straffe og medtagelse af lovovertrædelsen "kriminel sammenslutning", som i mafiaudgaven er kendetegnet ved intimideringstaktikker, sammenslutning med den bevidste hensigt at udføre kriminelle handlinger og evnen til at påvirke offentlige organer; mener, at det i denne forbindelse også ville være ønskeligt med en generel europæisk lovgivning om beskyttelse af personer, der samarbejder med retshåndhævende myndigheder;

15.  understreger vigtigheden af en lovgivning, der sætter de retshåndhævende myndigheder i stand til effektivt at sætte ind over for ulovligt erhvervede aktiver ved at forhindre kriminelle i at høste fordelene af deres lovovertrædelser og derefter kanalisere udbyttet tilbage til den lovlige økonomi eller anvende det til finansiering af andre kriminelle aktiviteter; bemærker, at EU-lovgivningen i denne henseende er mangelfuld på trods af den snarlige ikrafttrædelse af forordning (EU) 2018/1805; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at revidere hele den retlige ramme til indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i EU og analysere det eventuelle behov for yderligere fælles regler, navnlig for så vidt angår beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, når der mangler en endelig dom, samt forvaltning af sådanne aktiver;

16.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på fortsat at overvåge den fulde gennemførelse af direktiverne om processuelle rettigheder i det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger imidlertid sin bekymring over de vedvarende vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, bistand og beskyttelse(9); understreger sin bekymring over de traktatbrudsprocedurer, der er blevet indledt mod forskellige medlemsstater for manglende gennemførelse af direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager(10);

17.  understreger behovet for at forbedre EU's skattelovgivning for at gøre skattesystemerne mere gennemsigtige, ansvarlige og effektive og for at sætte en stopper for den illoyale konkurrence mellem medlemsstaterne og udbredelsen af skattely; mener, at retfærdig beskatning og målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge skal spille en central rolle i EU's politik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et konkurrencedygtigt, retfærdigt og solidt skattesystem, der passer til den digitale tidsalder og nye forretningsmodeller;

18.  beklager, at Kommissionen ikke har besluttet at indlede traktatbrudsprocedurer mod de medlemsstater, der har overtrådt Schengenreglerne;

19.  kritiserer medlemsstaternes for ikke at udvise solidaritet og ikke tage fælles ansvar i forbindelse med omfordelingen af asylansøgere;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme; påpeger navnlig de mangler med hensyn til gennemførelsen af direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme(11), som Kommissionen har konstateret i adskillige medlemsstater; bemærker, at de fleste af de medlemsstater, som Kommissionen i 2019 indledte traktatbrudsprocedurer mod for manglende gennemførelse af direktiv (EU) 2016/681 om passagerlisteoplysninger(12), i mellemtiden har underrettet Kommissionen om vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af denne retsakt;

21.  opfordrer EU's institutioner til at sikre den fulde gennemførelse af chartret i alle deres afgørelser, foranstaltninger og politikker som et middel til at opretholde mediepluralismen, mediernes uafhængighed og mediefriheden; udtrykker bekymring over mediernes situation i EU; fordømmer på det kraftigste alle former for praksis, der har til formål at intimidere eller true journalister; gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et omfattende forslag til retsakt med henblik på fastsættelse af minimumsstandarder mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) i hele EU; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der sætter en stopper for den utilbørlige anvendelse af domstolene til at intimidere eller skade journalister;

22.  fordømmer det stigende antal desinformationskampagner, som har til formål at vildlede offentligheden med hensyn til EU's aktiviteter, og som også er rettet mod de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe dette fænomen, da det underminerer den demokratiske proces og borgernes tillid til EU's demokratiske institutioner; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en klar, omfattende og bred vifte af foranstaltninger til bekæmpelse af spredningen og virkningerne af desinformation på internettet i Europa og sikre, at de europæiske værdier og demokratiske systemer beskyttes;

23.  udtrykker bekymring over de alvorlige mangler i forbindelse med anvendelsen af EU's miljø- og energilovgivning, navnlig for så vidt angår affaldshåndtering og -bortskaffelse, energieffektivitet, tab af biodiversitet, overudnyttelse af naturressourcer og beskyttede områder, utilstrækkelig rensning af byspildevand og luftforurening, der også har alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed; bemærker med bekymring, at der er 19 igangværende traktatbrudsprocedurer for ukorrekt gennemførelse af bestemmelserne i miljøansvarsdirektivet, som er afgørende for at sikre en korrekt gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, og erstatningsansvar for miljøskader generelt;

24.  bemærker navnlig, at de fleste medlemsstater konsekvent og systematisk har overtrådt de europæiske standarder for grænseværdier for luftforurenende stoffer; understreger, at forringelse af økosystemerne og tab af biodiversitet er et stort problem i hele EU; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny lov om genopretning af økosystemer, som bygger på og udvider de eksisterende forpligtelser, der allerede findes i habitatdirektivet og anden EU-lovgivning; opfordrer Kommissionen til med fasthed at garantere en hurtig, fuldstændig og korrekt gennemførelse af alle EU's miljødirektiver i alle medlemsstater under hensyntagen til prioriteterne i meddelelsen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse";

25.  understreger, at manglen på et sammenhængende og omfattende sæt af kodificerede regler for god forvaltning, som gælder i hele Unionen, gør det svært for borgere og virksomheder let og fuldstændigt at forstå deres rettigheder i henhold til EU-retten; understreger derfor, at kodificering af reglerne for god forvaltning i form af en forordning, hvori de forskellige aspekter af forvaltningsproceduren – herunder forkyndelse, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter – er omhandlet, ville betyde en styrkelse af borgernes rettigheder og øget gennemsigtighed; mener, at denne forordning ville øge effektiviteten, produktiviteten og kapaciteten i offentlige forvaltninger og tjenesteydelser og i den forbindelse tilgodese behovet for investeringer og reformer i EU;

26.  gentager sin opfordring til, at der vedtages en forordning om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning i henhold til artikel 298 i TEUF, og bemærker, at Kommissionen ikke har fremsat et forslag som opfølgning på denne anmodning; opfordrer derfor atter Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om en europæisk forvaltningslov under hensyntagen til de skridt, som Parlamentet hidtil har taget på dette område;

27.  noterer sig, at der er en særlig mangel på omsætning, gennemførelse og overvågning af EU-lovgivningen på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, til trods for Kommissionens og Rådets insisteren på den særdeles presserende karakter af disse forslag under lovgivningsprocessen; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til proaktiv og omfattende overvågning og håndhævelse af EU-lovgivningen på dette område;

28.  anerkender, at det for at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten og et velfungerende indre marked er nødvendigt at informere borgere og iværksættere om spørgsmål, der opstår i forbindelse med den daglige anvendelse af EU-retten; opfordrer til et stærkere samarbejde på dette område, herunder gennem SOLVIT-tjenesten;

29.  beklager den vedvarende mangel på ensartethed mellem medlemsstaterne, hvad angår en effektiv gennemførelse af lovgivning, der tager sigte på at skabe en social og inklusiv Union og bekæmpe alle former for forskelsbehandling af sårbare grupper; er bekymret over de alvorlige mangler og forsinkelser i anvendelsen af EU-lovgivning, som henhører under den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig når det gælder anvendelsen af lovgivning om beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstidsdirektivet(13) og lovgivningen om ligebehandling af og ligeløn for kvinder og mænd; understreger den brede fortolkning, som EU-Domstolen har anlagt i sine domme om begrebet lige løn for lige arbejde, og anmoder Kommissionen om at gøre mere for at bekæmpe forskelsbehandling og kønsbestemte lønforskelle på europæisk plan;

30.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne ikke bruger covid-19-pandemien som et påskud for en ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen, og at enhver forsinkelse i omsætningen af direktiver i national lovgivning bliver behørigt begrundet;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 108. (2) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 126. (3) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17. (4) EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10. (5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (6) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73. (7) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43. (8) Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2016)0448). (9) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (10) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1. (11) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6. (12) EUT L 119 af 4.5.2016, s.132. (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning 2020 (2020/2206(INI))

P9_TA(2021)0012 A9-0266/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsberetningen fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til FN-pagten og Helsingforsslutakten af 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed(1),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" af 25. september 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

–  der henviser til den tredje rapport fra FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen med titlen "Yemen: A Pandemic of Impunity in a Tortured Land", som dækker perioden fra juli 2019 til juni 2020,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. april 2020 om EU's globale svar på covid-19-krisen (JOIN(2020)0011),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik(2),

–  der henviser til sin henstilling af 13. marts 2019 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter(3),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til den europæiske dagsorden om sikkerhed 2015-2020,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen "Bekæmpelse af desinformation om covid-19 – sådan får vi styr på fakta" (JOIN(2020)0008),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU‑koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(4),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2020 om sikkerhed og forsvar,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. september 2020 med titlen "Strategisk fremsynsrapport 2020 – Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, 15. juli 2019, 14. oktober 2019 og 12. december 2019, erklæringen fra EU's udenrigsministre af 15. maj 2020 og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2019, 17. oktober 2019 og 1. oktober 2020 om Tyrkiets ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhavsområde og til Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om det nordøstlige Syrien,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien – Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020 (COM(2020)0315),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0266/2020),

A.  der henviser til, at Parlamentet har pligt til og ansvar for at udøve demokratisk kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og bør modtage de nødvendige oplysninger på gennemsigtig og rettidig vis såvel som effektive midler til at udfylde denne rolle, herunder med hensyn til alle forsvarsindustriprogrammer;

B.  der henviser til, at EU's FUSP tilstræber at sørge for sikkerhed og stabilitet og samtidig fremme de europæiske værdier frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;

C.  der henviser til, at verden står i en situation med aggressiv geopolitisk konkurrence, som kræver hurtige og hensigtsmæssige reaktionsmekanismer og -kapaciteter inden for udenrigspolitikken;

D.  der henviser til, at behovet for en stærkere, mere ambitiøs, troværdig og samlet fælles udenrigspolitik er blevet helt afgørende, eftersom EU står over for mange geopolitiske udfordringer i regionen som helhed, som direkte eller indirekte berører alle dets medlemsstater og dets borgere;

E.  der henviser til, at EU ikke lever op til sit potentiale på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område på grund af manglende enhed mellem medlemsstaterne;

F.  der henviser til, at ingen enkelt EU-medlemsstat på egen hånd er i stand til at tackle nogen af de globale udfordringer, som Europa står over for i dag; der henviser til, at en ambitiøs og effektiv FUSP skal understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer og forbedrede beslutningsmekanismer;

G.  der henviser til, at demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er blevet forringet mange steder i verden i forbindelse med covid-19-pandemien, og at desinformationskampagner og cyberangreb fra ikke-EU-lande er taget til; der henviser til, at isolationistiske, ensidige og antiglobalistiske tendenser og systemiske rivaliseringer er blevet mere udtalte i stedet for multilateralt samarbejde i overensstemmelse med den regelbaserede internationale orden;

H.  der henviser til, at udfordringer som genopblomstringen af populisme og autoritære styreformer, en stigende modvilje mod at respektere folkeretten, menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt angreb på liberalt demokrati og multilateralisme kombineret med konkurrence mellem stormagter, som har udviklet sig til rivalisering, navnlig mellem USA og Kina, udgør en reel udfordring for den internationale sikkerhed og EU's værdier, interesser og indflydelse, idet der er risiko for, at EU bliver holdt uden for beslutningstagende sfærer og stilles meget ufordelagtigt som følge af denne konkurrence;

I.  der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) er et centralt instrument i forhold til EU's østlige og sydlige nabolande;

J.  der henviser til, at ustabilitet og uforudsigelighed ved Unionens grænser og i dens umiddelbare nabolande udgør en direkte trussel mod Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed; der henviser til, at covid-19-pandemien kan føre til en forværring af det internationale sikkerhedsmiljø; der henviser til, at de alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af denne pandemi vil få en alvorlig indvirkning på de nuværende niveauer af fattigdom og ulighed i hele verden, og at de derfor kan føre til akut social uro og alvorlige protester og blive en ny årsag til ustabilitet i mange lande, der befinder sig i skrøbelige situationer; der henviser til, at mange af de trusler, der er opstået i de foregående år, herunder cybertrusler, klimaforandringer og pandemier, nu er blevet realiteter, som i stigende grad påvirker forskellige aspekter af menneskers liv såvel som udviklingsmulighederne, den geopolitiske verdensorden og stabiliteten på verdensplan;

K.  der henviser til, at brugen af globale maritime oplysninger er af afgørende betydning for at sikre strategisk overvågning, foretage risikoanalyser og tidlig varsling af EU og dets medlemsstater og styrke formidlingen af oplysninger til støtte for civile og militære maritime sikkerhedsoperationer;

L.  der henviser til, at terrorbekæmpelse er en høj prioritet på den europæiske dagsorden for sikkerhed 2015-2020;

M.  der henviser til, at covid-19-pandemien har sat fokus på EU's sårbarhed over for autoritære regimer, skrøbeligheden af EU's traditionelle eksterne alliancer og behovet for, at Unionen sikrer en udenrigspolitik, som er i overensstemmelse med dens grundlæggende værdier; der henviser til, at dette kræver, at EU tager sine eksterne forbindelser op til fornyet overvejelse og baserer dem på principperne om solidaritet og multilateralisme; der henviser til, at covid-19-pandemien og dens vidtrækkende konsekvenser rammer de mest sårbare særligt hårdt, navnlig i regioner med svagere sundhedssystemer og sociale systemer;

N.  der henviser til, at der i de senere år er opstået nye flerdimensionelle udfordringer, såsom spredning af masseødelæggelsesvåben, anfægtelse af aftaler om ikkespredning af våben, forværringen af regionale konflikter, der har ført til fordrivelse af befolkningen, konkurrence om naturressourcer, energiafhængighed, klimaforandringer, konsolidering af fejlslagne stater, terrorisme, organiseret grænseoverskridende kriminalitet, cyberangreb og desinformationskampagner;

O.  der henviser til, at nedrustning, våbenkontrol og ikkespredning i lyset af sammenbruddet af vigtige våbenkontrol- og nedrustningsaftaler og den hurtige udvikling af nye våbenteknologier bør blive et vigtigt fokusområde for FUSP med henblik på at beskytte både EU's borgere og den internationale stabilitet og sikkerhed; der henviser til, at fælles holdning 2008/944/FUSP skal ajourføres, for at kriterierne anvendes og gennemføres strengt;

Positionering af EU som "en foretrukken partner" i en geopolitisk verdensorden i forandring

1.  fremhæver, at covid-19-pandemien er en påmindelse om, at der er behov for en stærkere, mere uafhængig, mere forenet og mere selvsikker udenrigs- og sikkerhedspolitik for at øge Unionens lederskab på den internationale scene med henblik på at forsvare og udvikle en regelbaseret international orden, der garanterer multilateralisme, demokrati og menneskerettigheder, og på at fremme sine værdier og interesser med større beslutsomhed overalt i verden; understreger, at EU for at opnå dette først er nødt til at lykkes med at bistå sine partnere i det umiddelbare naboskabsområde;

2.  fremmer og forsvarer EU's rolle som en pålidelig partner på verdensplan, en attraktiv "foretrukken partner" for tredjeparter, en principfast, men ikke dogmatisk, ærlig mægler, en referenceaktør for konfliktløsning og mægling, som fremmer diplomati og dialog som den foretrukne måde at spille en konstruktiv rolle i globale konflikter på, som en førende fortaler for bæredygtig udvikling og en vigtig bidragyder til de multilaterale rammer, men også som en global aktør, der er parat til at handle uafhængigt og beslutsomt, når det er nødvendigt for at sikre EU's egne værdier og interesser, der tager ansvar ved at sikre sin egen sikkerhed og fremme international fred og stabilitet baseret på principperne og værdierne i FN-pagten og som fastsat i folkeretten, med respekt for den regelbaserede verdensorden; er af den opfattelse, at der er behov for kreativitet, en mere proaktiv holdning og mere enhed og solidaritet mellem medlemsstaterne samt engagement og ressourcer fra medlemsstaternes side for at øge EU's indflydelse på verdensplan og fremme dets positive magtmodel og dets ansvarlige rolle i den globale styring og for at sætte det i stand til at påtage sig sit strategiske ansvar i sit umiddelbare naboskabsområde;

3.  understreger, at bl.a. verdens stigende ustabilitet, det stadig mere konfrontatoriske miljø, udhulingen af multilateralismen og autoritarismens fremgang samt de mangesidede globale udfordringer, navnlig det tiltagende klima af konflikter, som fører til fortsættelse og til tider genoptagelse af væbnede konflikter, herunder ved det europæiske kontinents østlige og sydlige grænser, terrorisme, klimaforandringer og stigende trusler mod naturressourcer, ukontrollerede migrationsstrømme, sundhedsrelaterede risici, hybride trusler såsom desinformationskampagner, aktive foranstaltninger og cyberangreb, bør få EU til at udvikle sin strategiske autonomi og samtidig styrke samarbejdet med sine allierede; understreger i denne forbindelse betydningen for Unionen af at etablere et mere strategisk samarbejde med tredjelande baseret på tillid og gensidig gavn og af at opbygge alliancer med ligesindede demokratier, herunder fra den sydlige halvkugle, samt ad hoc-koalitioner med andre ligesindede partnere, hvor det er nødvendigt;

4.  understreger i den forbindelse nødvendigheden af, at Unionen samarbejder tæt med centrale partnere på globalt plan og spiller en aktiv rolle i forsvaret af centrale institutioner for folkeretten og det multilaterale system; insisterer på vigtigheden af at styrke EU's partnerskab med FN og med NATO samt af at uddybe samarbejdet med organisationer som Europarådet, OSCE, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Den Afrikanske Union, Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Den Arabiske Liga, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) og Mercosur; opfordrer til øget samarbejde og koordinering mellem EU og NATO, samling af viden og ressourcer og undgåelse af overlapning med henblik på at opbygge en fælles komplementær tilgang til nuværende og fremtidige regionale og globale sikkerhedsudfordringer samt til konfliktsituationer, sundhedskriser, asymmetriske og hybride trusler, cyberangreb og desinformation; fremhæver betydningen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) med hensyn til at efterforske forbrydelser mod menneskeheden og forsvare ofrene herfor og glæder sig over den stærke opbakning, som Unionen har givet udtryk for til domstolen, som for nylig har været under pres og angreb;

5.  udtrykker bekymring over det hidtil usete omfang af statsstøttede og ikkestatsstøttede desinformations‑ og propagandakampagner, som har ødelæggende virkninger for samfundene, herunder i de europæiske nabolande og navnlig på Vestbalkan; fordømmer manipulationen med oplysninger og brugen af dem som våben, bl.a. af statslige, subnationale og ikkestatslige aktører med onde hensigter, samt platforme og organisationer, der anvendes af autoritære tredjelande til direkte og indirekte at finansiere og påvirke Europas politiske partier og aktører; glæder sig over EU-institutionernes stærkt tiltrængte reaktion på denne nye udfordring, eksempelvis nedsættelsen af et nyt særligt udvalg i Parlamentet med fokus på udenlandsk indblanding i de demokratiske processer i EU, herunder desinformation, og Rådets afgørelse om restriktive foranstaltninger mod cyberangreb, som truer Unionen eller dens medlemsstater(5); understreger, at der er behov for en reaktion, som ikke begrænser de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne; påpeger betydningen af effektiv strategisk kommunikation fra EU's side og roser styrkelsen af Stratcom inden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens bestræbelser på at identificere og sætte en stopper for desinformationskampagner; fremhæver behovet for, at EU yderligere styrker sin kapacitet til proaktivt at bekæmpe falske nyheder og desinformation som en trussel mod demokratiet og forbedrer sin sikkerhedskultur for bedre at kunne beskytte sine informations- og kommunikationsnetværk; opfordrer EU til at gå forrest med at slå til lyd for en fælles ramme for selvforsvar og samarbejde mod hybride trusler og autoritære regimers ondsindede indflydelse, navnlig på demokratisk regeringsførelse og private virksomheder, på verdensplan; understreger derfor nødvendigheden af, at EU styrker sine alliancer med andre globale demokratiske aktører for at imødegå sådanne trusler globalt, herunder gennem reformerede, mere modstandsdygtige multilaterale institutioner;

6.  insisterer på, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være styret af fremme af målene i artikel 21 i TEU, såsom demokrati, menneskelig værdighed, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder religions- og trosfrihed, beskyttelse af alle mindretal og af religiøse samfund, herunder kristne, jøder, muslimer, ikketroende og andre, samt fremme af ligestilling mellem kønnene; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens nylige beslutning om at forlænge mandatet for den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, men opfordrer indtrængende til, at der foretages en udnævnelse snarest muligt; opfordrer EU-delegationerne til nøje at overvåge menneskerettighedssituationen på verdensplan, identificere tendenser og støtte borgere og civilsamfundsorganisationer i deres bestræbelser på at vende de negative tendenser for så vidt angår menneskerettighederne overalt i verden; understreger, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik gøres mere effektiv gennem anvendelse af konditionalitet i dens økonomiske og politiske incitamenter; minder i denne forbindelse om, at Kommissionen bør overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet om menneskerettighedssituationen i de tredjelande, der er omfattet af visumfritagelsen, og bør suspendere denne fritagelse i tilfælde af krænkelser i det pågældende land; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke Unionens demokratistøtteprogrammer globalt ved at fremme prodemokratiske bottom-up-processer og opbygge institutionel modstandsdygtighed og ved at støtte de europæiske politiske fondes arbejde med at styrke demokratiske processer; gentager sin opfordring i sin henstilling af 13. marts 2019 til en reform og gennemgang af EU's særlige repræsentanter og særlige udsendinge;

7.  understreger, at EU bør sætte ind over for de grundlæggende årsager til migration, såsom fattigdom, fødevare- og ernæringsusikkerhed, arbejdsløshed, ustabilitet og manglende sikkerhed i tredjelande, hvor ulovlig massemigration hidrører fra; understreger, at der også bør være fokus på at støtte udviklingen af stabile institutioner for at fremme en bæredygtig samfundsudvikling i disse stater;

Et nyt ambitionsniveau for FUSP: strategiske regionale tilgange baseret på en stærkere politisk vilje

8.  minder om, at ingen af EU's medlemsstater alene har tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til effektivt at kunne håndtere de aktuelle internationale udfordringer; mener, at EU i denne forbindelse først og fremmest har brug for en stærkere og reel politisk vilje fra EU-medlemsstaternes side til i fællesskab at nå til enighed om og fremme EU's udenrigspolitiske mål såsom konfliktforebyggelse og fredsaftaler og bekæmpe tredjelandes forsøg på at svække og splitte EU, herunder ved at undergrave europæiske værdier; understreger, at kun en stærk og forenet Europæisk Union med fastlagte udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker og med EU-medlemsstater, der støtter NF/HR i gennemførelsen af de aftalte mål, vil kunne spille en stærk rolle i det nye geopolitiske miljø; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at koordinere alle foranstaltninger som reaktion på covid-19-krisen indbyrdes og med internationale partnere for at fremme en sammenhængende og inkluderende global reaktion på pandemien og glæder sig i denne forbindelse over Team Europe-tilgangen;

9.  gentager sin opfordring til en revision af EU's globale strategi med henblik på at tage ved lære af den nye geopolitiske dynamik, aktuelle trusler, herunder covid-19-pandemien, og forventede kommende udfordringer og revurdere den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks mål og midler; fremhæver, at EU, samtidig med at det videreudvikler sit samarbejde med internationale partnere og allierede, er nødt til at fremskynde beslutningstagningen på det udenrigspolitiske område og sin evne til at samarbejde med ligesindede partnere og samtidig styrke multilateralismen og styrke sin strategiske kapacitet til at handle – også selvstændigt, hvis det er nødvendigt; understreger, at EU har et ansvar for at skabe sin strategiske autonomi inden for fælles diplomati, sikkerhed og forsvarsspørgsmål samt økonomiske, sundhedsmæssige og handelsmæssige spørgsmål for at tackle de mange fælles udfordringer med hensyn til at forsvare sine interesser, normer og værdier i verden efter pandemien; fremhæver derfor behovet for, at de europæiske lande bevarer evnen til at træffe beslutninger og handle på egen hånd; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre og anvende den nye forordning til at indføre mekanismer til screening af udenlandske investeringer i kritiske sektorer; opfordrer EU's medlemsstater til at skabe et nyt forum for multilateralt samarbejde, der trækker på resultaterne fra the Coordinating Committee for Multilateral Strategic Export Controls, til at overvåge og kontrollere eksporten af teknologier, handelsstrømme og følsomme investeringer til lande, der giver anledning til bekymring;

10.  mener, at der stadig ligger et stort uudnyttet potentiale i at kombinere og integrere alle elementer af hård og blød magt i EU's optræden udadtil for at nå målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; minder i denne forbindelse om, at Europa-Parlamentets diplomatiske aktivitet udgør en vigtig søjle i EU's udenrigspolitik med sine egne særskilte og komplementære instrumenter og kanaler; mener, at Europa-Parlamentet derfor bør anerkendes som en integreret del af "Team Europe"-tilgangen, som fremmes af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten; fremhæver i denne henseende betydningen af Parlamentets rolle i forbindelse med mægling og demokratistøtte samt de parlamentariske forsamlingers værdifulde bidrag til EU's optræden udadtil, også med hensyn til sikkerhed og forsvar, samt behovet for at fremme deres aktiviteter og sikre, at deres arbejde udføres korrekt; opfordrer NF/HR og Kommissionens og Rådets formænd til løbende at informere Parlamentet og inddrage det i EU's optræden udadtil;

11.  mener, at ambitionen om at have en EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er solid, uafhængig og fuldt udviklet, også indebærer, at man har et diplomatisk organ med de samme karakteristika, der fra starten er oprettet som et særligt europæisk organ; støtter i denne forbindelse fremskridtene hen imod oprettelsen af et europæisk diplomatisk akademi, som har til opgave at etablere et uafhængigt udvælgelses- og uddannelsessystem for fremtidige EU-diplomater inden for rammerne af en ægte europæisk diplomatisk karrierevej;

12.  understreger, at EU-traktatens bestemmelser om høring og underretning af Parlamentet på FUSP-området bør udmøntes i klare regler om deling af de relevante dokumenter, herunder udkast til strategier, på gennemsigtig og rettidig vis; påpeger behovet for i væsentlig grad at forbedre den måde, hvorpå Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i øjeblikket fremsender følsomme eller fortrolige oplysninger til Parlamentet; opfordrer endvidere til en undersøgelse af, hvordan kvaliteten, omfanget og formatet af udvalgsmøder og drøftelser med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen kan forbedres; mener, at "erklæringen om politisk ansvarlighed" fra 2010 ikke længere udgør et passende grundlag for forbindelserne mellem Parlamentet og NF/HR og bør erstattes af en interinstitutionel aftale for at forbedre Parlamentets kontrolbeføjelser i overensstemmelse med traktaterne; minder endvidere om, at det har anmodet om en gennemgang af Rådets afgørelse om oprettelse af EU-Udenrigstjenesten;

13.  beklager manglen på fremskridt med hensyn til at forbedre beslutningsprocessen vedrørende FUSP-anliggender, som har konsekvenser for effektiviteten, hurtigheden og troværdigheden af EU's optræden og beslutningstagning på den internationale scene; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at indlede en debat om muligheden for at gå fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal, i det mindste på udvalgte FUSP-områder, såsom beslutninger om menneskerettighedsspørgsmål og sanktioner, som et konkret middel til at styrke EU's indflydelse på den globale scene;

14.  glæder sig over vedtagelsen af en ny global EU-ordning for menneskerettighedssanktioner ("EU's Magnitskij-lov"), som giver EU mulighed for at indføre målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og overgreb i hele verden; anbefaler, at sanktionsordningens anvendelsesområde udvides i fremtiden til også at omfatte korruption;

15.  opfordrer til en revision af listerne over udstyr, der er forbudt at eksportere til tredjelande, for at undgå situationer, hvor medlemsstaterne med finansiel støtte fra EU leverer redskaber, som i sidste ende anvendes til undertrykkelse af borgere;

16.  støtter en debat i hele EU med henblik på at overveje nye samarbejdsformer såsom et europæisk sikkerhedsråd, da det er på høje tid formelt at etablere effektive formater og institutioner for at forbedre sammenhængen i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og dennes indflydelse; mener, at denne idé bør drøftes inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid, og gentager også sin opfordring til, at der oprettes et forsvarsministerråd;

17.  understreger, at EU har forpligtet sig til at styrke FN's rolle på den internationale scene, og understreger derfor, at det er nødvendigt at reformere FN-systemet og styrke sammenhængen i alle dets organers, organisationers og programmers foranstaltninger med henblik på at sikre, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling nås; opfordrer endnu en gang medlemsstaterne til at støtte reformer af Sikkerhedsrådets sammensætning og funktionsmåde for at gøre det mere effektivt og operationelt og afgørende for at sikre verdensfreden med en dagsorden, der rækker ud over militær sikkerhed og omfatter flygtninges og fordrevne personers bevægelser, fødevaresikkerhed, klimaforandringer og bekæmpelse af pandemier;

18.  fremhæver EU's afgørende betydning med hensyn til at støtte de demokratiske processer og valgprocesser, der finder sted, og sikre deres gennemsigtighed og legitimitet;

19.  erkender, at stabiliteten, sikkerheden, freden og velstanden i landene på Vestbalkan og i de østlige og sydlige nabolande direkte påvirker Unionens egen og dens medlemsstaters stabilitet og sikkerhed og Unionens omdømme som geopolitisk global aktør; understreger, at Den Europæiske Union er den største handelspartner og investor i landene på Vestbalkan og i Det Østlige Partnerskab; opfordrer EU til at påtage sig sit strategiske ansvar i EU's nabolande og spille en mere rettidig, aktiv, forenet og effektiv rolle i forbindelse med mægling og fredelig løsning af de vedvarende spændinger og konflikter og i forebyggelsen af fremtidige konflikter i nabolandene; mener, at dette kan opnås ved at prioritere indsatsen for forebyggende fredsopbygning, herunder forebyggende diplomati og mekanismer til tidlig varsling, ved at styrke det bilaterale samarbejde og støtte de demokratiske kræfter og retsstatsprincippet, ved at skabe positive incitamenter til socioøkonomisk stabilisering og udvikling og ved at opbygge samfundenes modstandsdygtighed, understøttet af tilstrækkelige budgetmidler; bekræfter på ny sin stærke støtte til Normandietkvartetten, Berlinkonferencen om Libyen og Minskgruppen;

20.  gentager sit engagement i udvidelse som en central forandringsfremmende EU-politik og glæder sig over Kommissionens reviderede metode og dens større vægt på udvidelsesprocessens politiske karakter; støtter det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og glæder sig over bekræftelsen af EU-medlemsstaternes utvetydige støtte til dette perspektiv som anført i Zagreberklæringen af 6. maj 2020 samt beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien; opfordrer Rådet og Kommissionen til at lancere regeringskonferencerne med disse to lande hurtigst muligt og mere generelt til at fremskynde tiltrædelsesprocessen, da landene på Vestbalkan geografisk, historisk og kulturelt er en del af Europa; opfordrer navnlig indtrængende Bulgarien til at ophøre med at modsætte sig åbningen af regeringskonferencen med Nordmakedonien; understreger, at integrationen af disse lande i EU er af afgørende betydning for stabiliteten og sikkerheden på kontinentet som helhed samt for EU's indflydelse i og uden for regionen; understreger, at tiltrædelsesprocessen bør føre til bæredygtig demokratisk, økonomisk og miljømæssig omstilling og social konvergens og sikre gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde; minder om, at udvidelsesprocessen er meritbaseret og rodfæstet i streng og retfærdig konditionalitet i overensstemmelse med Københavnskriterierne; gentager, at vedtagelsen af reformer skal være til at tage og føle på i landet, og understreger behovet for at tilvejebringe klare, gennemsigtige og konsekvente tiltrædelsesbenchmarks samt fortsat politisk, finansiel (IPA III) og teknisk støtte under hele processen med en klar måling af fremskridt; understreger, at kandidatlande og potentielle kandidatlande bør stille sig på linje med relevante FUSP-erklæringer fra NF/HR på vegne af EU og Rådets afgørelser;

21.  glæder sig over resultaterne af EU-topmødet med landene i Det Østlige Partnerskab og håber, at de seks lande reelt vil forpligte sig til de reformprocesser, der er nødvendige for at opbygge samfund, der er mere demokratiske, mere velstående, mere retfærdige, mere stabile og tættere de grundlæggende værdier og principper; understreger, at samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab og andre af EU's nabolande bør være en prioritet for FUSP på grund af EU's vitale interesser i udviklingen og demokratiseringen af disse lande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at styrke de økonomiske forbindelser og konnektivitetsforbindelserne, anvende handels- og associeringsaftaler, adgang til det indre marked og uddybede mellemfolkelige kontakter, herunder gennem visumlempelse og -liberalisering, når alle krav er opfyldt; understreger, at ovenstående kan tjene som incitamenter til at fremme demokratiske reformer og indførelsen af EU's regler og standarder; opfordrer EU til, at der bibeholdes en skræddersyet differentiering inden for Det Østlige Partnerskab baseret på princippet om "mere for mere" og "mindre for mindre"; anerkender den enestående erfaring og ekspertise i landene i Det Østlige Partnerskab, herunder deres bidrag til EU's missioner, kampgrupper og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og opfordrer til en uddybning af samarbejdet mellem EU og Det Østlige Partnerskab inden for EU-relaterede forsvarspolitikker;

22.   støtter det hviderussiske folks krav om frihed, demokrati og værdighed og om at afholde nye, frie og retfærdige præsidentvalg; anerkender koordinationsrådets vigtige rolle som repræsentant for det protesterende hviderussiske folk; fordømmer på det kraftigste den voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter og glæder sig over vedtagelsen af sanktioner mod Lukasjenkoregimet, herunder Aleksandr Lukasjenko selv, og gentager sit standpunkt om ikke at anerkende resultaterne af det forfalskede præsidentvalg den 9. august 2020; anmoder EU om omhyggeligt at genoverveje sine forbindelser med Hviderusland i lyset af regimets manglende overholdelse af dets egne forpligtelser i henhold til folkeretten og dets aftaler med EU og skabe incitamenter til socioøkonomisk stabilisering, udvikling af og støtte til demokratiske kræfter;

23.  understreger vigtigheden af EU's tilsagn om at støtte sine partneres suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet inden for deres internationalt anerkendte grænser; er bekymret over udbredelsen af sprængfarlige konfliktzoner i EU's nærmeste nabolande såvel som fastlåste konflikter og Den Russiske Føderations fortsatte de facto-besættelse af territorier, der tilhører suveræne stater; gentager sin fordømmelse af Ruslands aggressive politikker over for Ukraine, dets negative rolle i en række fastlåste konflikter og dets pres mod nogle af dets umiddelbare EU-naboer samt dets krænkelser af krimtatarernes rettigheder, dets blokade af Det Asovske Hav, dets fortsatte beslaglæggelse af Ukraines gasfelter i Sortehavet og dets krænkelse af Georgiens og Moldovas territoriale integritet; bakker fortsat fuldt og helt op om politikken om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim; opfordrer Rusland til at påtage sig sit ansvar, til at gøre brug af sin indflydelse på de russiskstøttede separatister og til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser i henhold til Minskaftalerne; understreger, at der er behov for, at EU intensiverer sin indsats for en fredelig bilæggelse af såkaldte fastlåste konflikter, også i dialog med de involverede tredjelande, for aktivt at fremme løsninger baseret på folkerettens normer og principper, FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt fra 1975 og for at øge støtten til konfliktramte civile, internt fordrevne og flygtninge; kræver ligeledes, at Den Russiske Føderation ophæver sin besættelse af de georgiske områder Abkhasien og Sydossetien og standser de facto-integreringen af begge georgiske områder i den russiske administration;

24.  noterer sig med tilfredshed aftalen om en fuldstændig våbenhvile i og omkring Nagorno-Karabakh, som blev undertegnet af Armenien, Aserbajdsjan og Rusland den 9. november 2020; håber, at denne aftale vil redde både civiles og militærpersonels liv og åbne lysere perspektiver for en fredelig løsning på denne dødbringende konflikt; beklager, at der blev foretaget ændringer af status quo ved hjælp af militær magt snarere end gennem fredelige forhandlinger; fordømmer på det kraftigste drabene på civile og ødelæggelsen af civile faciliteter og religiøse samlingssteder og fordømmer den rapporterede brug af klyngeammunition i konflikten; opfordrer indtrængende både Armenien og Aserbajdsjan til uden yderligere forsinkelse at ratificere konventionen om klyngeammunition, som indeholder et altomfattende forbud mod brug af klyngeammunition; understreger, at der stadig ikke er fundet en varig løsning, og at processen med at opnå fred og fastlægge regionens fremtidige retlige status bør ledes af formændene for Minskgruppen og være baseret på gruppens grundprincipper; fremhæver det presserende behov for at sikre, at humanitær bistand kan nå ud til dem, der har behov for det, at sikkerheden for den armenske befolkning og dens kulturarv i Nagorno-Karabakh garanteres, og at internt fordrevne og flygtninge får mulighed for at vende tilbage til deres tidligere bopæl; opfordrer til, at alle påstande om krigsforbrydelser efterforskes behørigt, og at de ansvarlige retsforfølges; opfordrer EU til at engagere sig mere meningsfuldt i løsningen af konflikten og til ikke at overlade regionens skæbne i hænderne på andre magter;

25.  glæder sig over den kommende fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande; opfordrer EU til at anerkende de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert af landene i det sydlige Middelhavsområde, i sine politikker over for regionen; opfordrer EU til at styrke samarbejdet med regionale aktører såsom Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union og Middelhavsunionen og til aktivt at støtte det intraregionale samarbejde mellem landene i det sydlige naboskabsområde som et uundværligt redskab til sikkerhed og bæredygtig økonomisk udvikling; understreger nødvendigheden af at styrke EU's forbindelser med de nordafrikanske lande; beklager, at etableringen af et område med fælles velstand, stabilitet og frihed med Middelhavslandene i det sydlige naboskabsområde endnu ikke er fuldendt 25 år efter lanceringen af den såkaldte Barcelonaproces; støtter fuldt ud Berlinprocessen og alle de FN-initiativer, der sigter mod at finde en omfattende politisk løsning på krisen i Libyen;

26.  understreger behovet for, at EU retter mere opmærksom mod den igangværende konflikt i Syrien og bestræber sig på at retsforfølge de medlemmer af det syriske regime og dets allierede, navnlig fra Rusland og Iran, som er ansvarlige for de talrige krigsforbrydelser, der er begået siden 2011;

27.  er af den opfattelse, at EU fortsat bør spille en proaktiv rolle i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten og indgåelsen af en aftale mellem parterne, herunder om spørgsmål vedrørende aftalen om endelig status, idet der navnlig tages hensyn til behovet for at bevare forudsætningerne i området for en fredelig tostatsløsning, der bygger på grænserne fra 1967, med Jerusalem som hovedstad for begge stater, og hvor en sikker israelsk stat og en uafhængig, demokratisk, tilgrænsende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed på grundlag af retten til selvbestemmelse og med fuld respekt for folkeretten;

28.  noterer sig Abraham-aftalerne, som normaliserede de diplomatiske forbindelser mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain; roser i denne forbindelse USA's rolle med hensyn til at fremme Abraham-aftalerne; påpeger, at arabiske stater som Egypten og Jordan, der har opretholdt diplomatiske forbindelser med Israel i årevis, har spillet en meningsfuld rolle med hensyn til at fremme dialogen om fredsprocessen i Mellemøsten, herunder om sikkerhed og stabilitet; understreger, at det fortsat er relevant at investere i meningsfulde forhandlinger mellem Israel og Palæstina; glæder sig over, at en af forudsætningerne for Abraham-aftalerne var indstillingen af annekteringsplanerne på Vestbredden, og opfordrer alle parter til at respektere dette;

29.  glæder sig over den nylige aftale mellem de palæstinensiske politiske magter om, at der skal afholdes parlaments- og præsidentvalg inden for de næste seks måneder, og understreger, at demokratiske valg fortsat er en nøgleprioritet for Unionen; understreger behovet for at støtte fredsprocessen i Mellemøsten og sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til arbejdet i De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i tæt samarbejde med det internationale donorsamfund;

30.  glæder sig over EU's tilsagn om at bevare den fælles omfattende handlingsplan og sikre, at den gennemføres fuldt ud af alle parter; understreger, at denne multilaterale aftale er en afgørende landvinding for europæisk diplomati og fortsat udgør en central søjle i den globale ikkespredningsarkitektur og en hjørnesten i den regionale fred, sikkerhed og stabilitet, og at det er i EU's interesse at sikre, at den bevares og gennemføres i fuldt omfang; opfordrer USA til at afstå fra enegang og derved bidrage til regional og global fred og sikkerhed og til en regelbaseret verdensorden; opfordrer indtrængende NF/HR til at anvende alle til rådighed stående politiske og diplomatiske midler til at beskytte den fælles omfattende handlingsplan; opfordrer NF/HR til i lyset af de eksisterende rivaliseringer i Golfregionen at intensivere den politiske dialog med landene i regionen med det mål at fremme deeskalering og en inklusiv regional sikkerhedsarkitektur i overensstemmelse med Udenrigsrådets konklusioner af 10. januar 2020; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at overveje at udnævne en særlig udsending for Golfregionen for at lette denne opgave;

31.  opfordrer Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, der har undertegnet den fælles omfattende handlingsplan, samt EU og dets medlemsstater til at opbygge deres enhed, afskrækkelse og modstandsdygtighed over for sekundære sanktioner fra tredjelande og til at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af EU's legitime interesser, herunder ved at gøre instrumentet til støtte for handelsudvekslinger (INSTEX) fuldt operationelt; afviser USA's ensidige ekstraterritoriale genindførelse af sanktioner efter dets udtræden af den fælles omfattende handlingsplan, da den undergraver EU's legitime økonomiske og udenrigspolitiske interesser, navnlig ved at hindre humanitær handel med Iran under covid-19-epidemien; opfordrer USA til betingelsesløst atter at tilslutte sig den fælles omfattende handlingsplan, hvilket bør gå hånd i hånd med en indtrængende opfordring til Iran om at vende tilbage til fuld overholdelse af dets forpligtelser i henhold til aftalen; fordømmer i denne forbindelse Irans beslutning om at begynde at berige uran op til 20 %, hvilket er en direkte og alvorlig overtrædelse af atomaftalen;

32.  noterer sig rapporten fra FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen, hvori det blev fastslået, at Yemens regering, houthierne, Det Sydlige Overgangsråd og medlemmer af koalitionen under ledelse af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har begået alvorlige krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, der kan betegnes som krigsforbrydelser, såsom vilkårlige angreb på civile og civile strukturer; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at der ikke er straffrihed for de alvorligste forbrydelser, bl.a. ved at støtte, at situationen i Yemen henvises til Den Internationale Straffedomstol; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indføre målrettede sanktioner mod embedsmænd i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der har været involveret i påståede krigsforbrydelser; gentager endnu en gang sin opfordring til medlemsstaterne om at standse våbensalget til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som blot gør dem medskyldige i at fortsætte konflikten og forlænge den yemenitiske befolknings lidelser;

33.  er af den opfattelse, at EU snarest bør udarbejde en bedre geopolitisk og overordnet strategi for sine kort-, mellem- og langsigtede forbindelser med Tyrkiet, navnlig i lyset af den fortsatte tilbagegang for demokratiet og den tiltagende aktivisme i Tyrkiets udenrigspolitik, som bidrager til eskalering af spændinger og har en destabiliserende virkning, der truer den regionale fred og stabilitet i det østlige Middelhavsområde, Mellemøsten og Sydkaukasus, og i lyset af dets rolle i konflikterne i Syrien, Irak, Libyen og Nagorno-Karabakh;

34.  opfordrer EU til at spille en vigtig rolle i Middelhavsområdet, idet det er blevet en aktør, der er i stand til at sikre stabiliteten i regionen, herunder med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og irregulær migration; fremhæver, at det igangværende lovgivningsmæssige arbejde med den nye pagt om migration og asyl udgør en vigtig mulighed for EU's medlovgivere til at forbedre EU's asyl- og migrationspolitik med henblik på at blive mindre afhængig af Tyrkiet;

35.  gentager, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet formelt er stillet i bero i lyset af menneskerettighedssituationen, tilbagegangen for demokratiet og udfordringerne for retsstaten i Tyrkiet; mener, at forbindelserne med Tyrkiet ikke bør baseres på en illusorisk og forældet tiltrædelsesproces; understreger, at det er af fælles strategisk interesse for Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Tyrkiet, at der etableres et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde; minder imidlertid om, at den grundlæggende dialog, der er nødvendig i forbindelse med etableringen af dette stabile og sikre miljø, kun er mulig, hvis enhver ensidig provokation, navnlig i form af militær-, flåde- eller flyaktioner, undgås; minder i denne forbindelse om EU's fulde solidaritet med dets medlemsstater Grækenland og Cypern;

36.  gentager, at Unionen er rede til at anvende alle de instrumenter og muligheder, den råder over, herunder dem, der er omhandlet i artikel 29 i TEU og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at forsvare sine og medlemsstaternes interesser; minder om Rådets konklusioner af 14. oktober 2019, hvori medlemsstaterne opfordres til at indtage stærke nationale holdninger med hensyn til deres våbeneksportpolitik over for Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet, og opfordrer NF/HR og Rådet til at overveje at indføre et initiativ, der forpligter alle medlemsstater til at standse udstedelsen af våbeneksporttilladelser til Tyrkiet i overensstemmelse med denne fælles holdning; minder om Rådets konklusioner af 1. oktober 2020, hvori det understreges, at EU vil anvende alle de instrumenter og muligheder, det råder over, herunder indføre en sanktionsordning over for Tyrkiet, for at forsvare sine og medlemsstaternes interesser; gentager sin opfordring til NF/HR, lige så længe som Tyrkiet fortsætter med de aktuelle ulovlige ensidige aktioner i det østlige Middelhavsområde, der strider mod EU-medlemsstaters suverænitet og folkeretten, og ikke deltager i en dialog med afsæt i folkeretten; opfordrer NATO's ledelse til i de kraftigste vendinger at meddele Tyrkiet, at det ikke vil tolerere landets aggressive handlinger mod andre NATO-medlemmer;

37.  fordømmer på det kraftigste undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af havområder og om omfattende sikkerhedssamarbejde og militært samarbejde, som er indbyrdes forbundne og i klar strid med både folkeretten og FN's Sikkerhedsråds resolution om indførelse af en våbenembargo mod Libyen;

38.  fordømmer på det kraftigste Tyrkiets destabiliserende rolle, som yderligere undergraver den skrøbelige stabilitet i hele Sydkaukasus; opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra enhver indblanding i Nagorno-Karabakh-konflikten, herunder tilbyde militær støtte til Aserbajdsjan, og til at afstå fra sine destabiliserende handlinger og aktivt fremme fred; fordømmer endvidere Tyrkiets overførsel af udenlandske terrorkrigere fra Syrien og andre steder til Nagorno-Karabakh, som bekræftet af internationale aktører, herunder de lande, der er medformænd for OSCE's Minskgruppe; beklager dets villighed til at destabilisere OSCE's Minskgruppe for at kunne forfølge sine ambitioner om at spille en mere afgørende rolle i konflikten;

39.  understreger, at det er af afgørende betydning og i EU's og Det Forenede Kongeriges gensidige interesse – forstærket af deres fælles principper og fælles værdier samt deres geografiske nærhed og mangeårige fælles strategiske samarbejde – at nå til enighed om fælles løsninger på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer på grundlag af principperne om multilateralisme, konfliktløsning gennem dialog og diplomati og under hensyn til folkeretten, i erkendelse af at de fleste internationale trusler påvirker begge sider lige stærkt; glæder sig over indgåelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, som skaber klarhed og sikkerhed for borgere og virksomheder på begge sider; understreger, at det i øjeblikket er ved at gennemgå aftalen og agter nøje at overvåge gennemførelsen af aftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i alle enkeltheder;

40.  understreger, at det transatlantiske samarbejde fortsat er yderst vigtigt og spiller en afgørende rolle i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer til øgede bestræbelser i retning af et robust og fornyet transatlantisk partnerskab og en konstant dialog, som er baseret på gensidig respekt og konkrete tiltag til fremme af multilateralisme, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, transatlantisk sikkerhed og økonomisk samarbejde samt kampen mod klimaændringer og til at opretholde det regelbaserede internationale system med henblik på håndtering af nuværende og fremtidige udenrigs-, sikkerheds- og handelsmæssige udfordringer og -kriser med særligt fokus på den aktuelle sundhedskrise og de økonomiske, sociale, sikkerhedsmæssige og politiske udfordringer, den medfører;

41.  insisterer på, at der pustes nyt liv i det transatlantiske partnerskab med henblik på en mere effektiv håndtering af pandemien og andre store internationale udfordringer såsom klimaændringer; anerkender behovet for at finde et nyt grundlag for samarbejdet mellem EU og USA mod nationalistiske, autoritære og hegemoniske ambitioner, de ekspansionistiske spændinger i Mellemøsten og i Golfregionen, multipolariteten blandt økonomiske aktører, hvis dominans er tiltagende, og den aktuelle økonomiske krise på begge sider af Atlanten; glæder sig over, at EU har taget initiativ til at etablere en transatlantisk dialog om Kina;

42.  mener, at dette partnerskab kun kan blomstre, hvis det er baseret på forbindelser, som bygger på fælles værdier og interesser og respekt for folkeretten og multilaterale institutioner, men også på tillid, noget som desværre i de senere år er blevet påvirket negativt af en lang række ensidige handlinger, der også har svækket de multilaterale rammer, som EU og dets medlemsstater indgår i; beklager i denne forbindelse de unilateralistiske tendenser hos den amerikanske præsident Donald Trumps regering; fremhæver, at svagere bånd mellem landene i Vesten gør det muligt for illiberale stater at udfylde det lederskabsmæssige tomrum på den internationale scene; udtrykker håb om, at USA vil omlægge dets kurs gennem de seneste år med at trække sig fra den multilaterale globale regelbaserede orden og muliggøre en genoptagelse af et tæt transatlantisk samarbejde, som er i fuld overensstemmelse med de værdier og principper, som deles af EU og USA; gentager, at det er nødvendigt, at de europæiske NATO-medlemslande påtager sig en større andel af byrderne med at beskytte det transatlantiske rum og reagere på nye hybride trusler; understreger, at et samarbejde med USA om fredsopbyggende indsatser i fremtiden ville skabe større synergi og muliggøre en bedre reaktion på globale udfordringer;

43.  fordømmer på det kraftigste stormen mod den amerikanske kongres, der blev gennemført af oprørere og ansporet af præsident Donald Trumps konspirationsteorier og grundløse påstande om, at præsidentvalget den 3. november 2020 var manipuleret; har tillid til, at USA sikrer en fredelig magtoverdragelse til den valgte præsident Joseph Biden og den valgte vicepræsident Kamala Harris; er foruroliget over den stigende populisme og ekstremisme på begge sider af Atlanten og understreger det presserende behov for at forsvare demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet på verdensplan;

44.  opfordrer til, at der opretholdes en stærk og forenet holdning over for Den Russiske Føderation, bl.a. gennem revision af EU's fem grundlæggende politiske principper; opfordrer til udarbejdelse af en ny EU-strategi vedrørende Rusland, hvilket ville sende et klart signal til den prodemokratiske del af det russiske samfund om EU's fortsatte vilje til engagement og samarbejde; opfordrer til styrkelse af sanktionerne, navnlig i lyset af den igangværende udvikling i forbindelse med drabsforsøget på Aleksej Naválnyj på russisk område ved hjælp af en militær nervegift af Novitjok-familien, der er udviklet i Rusland; glæder sig over, at Rådet for Udenrigsanliggender har vedtaget skærpede foranstaltninger på baggrund af anvendelsen af kemiske våben ved drabsforsøget på Aleksej Naválnyj; gentager sin opfordring til en uafhængig international undersøgelse af forgiftningen af ham;

45.  gentager, at overholdelsen af Minskaftalerne er en afgørende forudsætning for enhver væsentlig ændring i forholdet mellem EU og Rusland; beklager Ruslands negative rolle i desinformationskampagner og andre former for hybrid krigsførelse mod EU og Vesten, som søger at svække vores interne sammenhold og dermed vores evne til at optræde effektivt på den globale scene; beklager endvidere de målrettede drab på EU's område og anvendelsen af kemiske våben samt den vanskelige interne situation med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; understreger behovet for at lægge pres på Den Russiske Føderation for at overholde folkeretten og internationale traktater; er bekymret over Ruslands gentagne overtrædelser af våbenkontrolaftaler og -standarder, som har ført til, at traktaten om mellemdistancekernevåben (INF) er brudt sammen, og over dets overtrædelser af konventionen om kemiske våben ved at anvende militære nervegifte både nationalt og på EU's område;

46.  understreger, at Afrika er en vigtig strategisk partner i det multilaterale system; glæder sig over de igangværende bestræbelser på at omforme og væsentligt opgradere EU-Afrika-strategien ved hjælp af en model, der ikke er baseret på et donor-modtager-forhold, men på et fælles og koordineret partnerskab mellem ligeværdige partnere og etablering af gensidigt fordelagtige forbindelser med en klar forståelse af respektive og gensidige interesser og ansvar, med henblik på at udvikle et retfærdigt, menneskecentreret og bæredygtigt partnerskab, herunder med hensyn til menneskerettigheder, sikkerhed og samarbejde i kampen mod terrorisme; fremhæver i denne forbindelse behovet for at være særligt opmærksom på situationen i Sahelregionen i betragtning af den stigende ustabilitet og de betydelige direkte og indirekte virkninger for EU af begivenheder i denne region; insisterer i lyset af udviklingen i situationen i Libyen på en europæisk vision for solidaritet, men også menneskerettigheder, i politikken for bistand til udvikling og konsolidering af økonomiske partnerskabsaftaler; opfordrer til en fælles EU-tilgang og -indsats for at styrke EU's bånd til, bevidsthed om og engagement i Afrika; minder om, at Europas tilstedeværelse og troværdige engagement er afgørende for at afbøde humanitære og socioøkonomiske udfordringer;

47.  bemærker vigtigheden af europæiske kapacitetsopbygnings- og uddannelsesmissioner med hensyn til at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i Afrika; gentager vigtigheden af EU's stabiliseringsmissioner og -operationer i Afrika, navnlig i regionen syd for Sahara og i Sahel, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at sikre, at mandatet og midlerne til FSFP-missionerne i Afrika styrkes, således at de får mulighed for fortsat at operere effektivt med henblik på at imødegå de alvorlige udfordringer, de står over for; fremhæver EU's førende rolle med hensyn til diplomatisk og fredelig konfliktløsning, herunder mæglingsinitiativer og afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprogrammer;

48.  mener, at et styrket forhold til Latinamerika og Caribien (LAC) er af central betydning for EU's geopolitiske strategi i verden; understreger behovet for, at Unionen styrker de bånd, der forener EU med LAC-landene, som tilsammen udgør en tredjedel af FN's medlemmer, på grundlag af fælles værdier og principper, navnlig ved at forsvare den multilaterale regelbaserede orden, fremme en grøn dagsorden og bekæmpe fattigdom og ulighed; opfordrer indtrængende Unionen til at fastholde sin position som den foretrukne partner for latinamerikanske lande i betragtning af udsigten til, at andre geopolitiske aktører kommer til at indtage en stadigt mere fremtrædende plads i regionen;

49.  opfordrer i denne forbindelse til et målrettet og mangesidet engagement i regionen, som understøttes af en fælles EU-fortælling, der fremmer strategier, der bidrager til i fællesskab at tackle fælles udfordringer såsom fremme af fred, sikkerhed og velstand, samtidig med at der sikres en fælles front over for truslerne fra klimaændringerne; fremhæver Latinamerikas betydning for EU og opfordrer til, at denne region fortsat betragtes som værende af stor geostrategisk interesse for FUSP gennem deltagelse i fremme af demokrati og menneskerettigheder i regionen og bistand til dens økonomiske udvikling; understreger, at respekt for retsstatsprincippet og stabile politiske og retlige rammer, herunder bekæmpelse af korruption og straffrihed samt fremskridt hen imod demokrati og respekten for menneskerettighederne og fremme af grundlæggende frihedsrettigheder, er centrale elementer i den dybere integration og samarbejde med LAC-landene; understreger betydningen af at gå videre med og afslutte revisionen af de globale aftaler med Chile og Mexico og associeringsaftalen mellem EU og Mercosur og fremhæver, at disse er vigtige allierede og partnere for EU; giver udtryk for sin dybe bekymring over den manglende respekt for demokratiet og retsstaten og over angrebene på demokratisk valgte oppositionsledere, journalister, studerende og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der beskæftiger sig med miljøspørgsmål, og deres advokater;

50.  gentager sin fulde støtte til fredsprocessen i Colombia og gennemførelsen heraf, som er et afgørende skridt for colombianernes fremtid og for stabiliseringen af regionen; opfordrer til, at der fastholdes en stærk fælles holdning i forhold til regimet i Venezuela og i forbindelse med de menneskerettighedskrænkelser, der bliver begået af præsident Nicolás Maduros regime, og også i forbindelse med sanktionssystemet, navnlig i lyset af de seneste begivenheder, og de seneste klager fra forskellige organer, herunder FN;

51.  understreger betydningen af, at EU forfølger en samlet, realistisk, effektiv, fast og mere selvsikker strategi, der forener alle medlemsstaterne og former forbindelser med Folkerepublikken Kina i hele EU's interesse, hvor EU proaktivt og selvsikkert bør søge mere afbalancerede og gensidige økonomiske forbindelser baseret på europæiske værdier og interesser med et meget stærkt og særligt fokus på respekt for menneskerettighederne og religions- og trosfrihed; fremhæver betydningen af at stræbe efter at nå frem til en fælles tilgang med USA og andre ligesindede partnere angående Kina;

52.  opfordrer til, at EU's politik angående Kina baseres på følgende principper: samarbejde, når det er muligt, konkurrere, når der er behov for det, og konfrontere, når det er nødvendigt; minder om, at Kinas selvsikre offentlige diplomati har gjort en række lande indbyrdes afhængige af landets investeringer og lån; understreger, at EU aktivt bør øge sin tilstedeværelse og synlighed i partnerlande i hele verden som en vigtig investor og donor af udviklingsbistand;

53.  opfordrer Kina til at påtage sig et større ansvar for håndteringen af de globale udfordringer og samtidig fortsat så vidt muligt samarbejde inden for de multilaterale rammer, herunder navnlig træffe mere ambitiøse foranstaltninger og indgå bindende forpligtelser på klimaområdet i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og vedrørende biodiversitet og støtte de multilaterale reaktioner på covid-19-pandemien, herunder ved at tillade en international undersøgelse af sygdommens oprindelse; beklager den kinesiske desinformation om oprindelsen af covid-19-pandemien, landets manipulation af det multilaterale system, udbredelsen af kinesisk ondsindet indflydelse, cyberangreb og korrupte investeringsprojekter; roser Taiwans effektive bestræbelser på at begrænse spredningen af coronavirusset og landets solidaritet med EU, som vist gennem donationen af over syv millioner kirurgiske masker til mange medlemsstater under pandemien;

54.  opfordrer Kommissionen, Rådet og NF/HR til fortsat at meddele Kina, at EU ikke vil tolerere landets fortsatte menneskerettighedskrænkelser i Hongkong, Tibet og Xinjiang eller dets behandling af personer, der tilhører mindretal, og til at spille en afgørende rolle på den internationale scene for at sikre Hongkongs selvstyre; fordømmer krænkelsen af "ét land, to systemer"-modellen gennem vedtagelsen af den nationale sikkerhedslov i Kina, som i alvorlig grad undergraver Hongkongs høje grad af selvstyre og har en skadelig indvirkning på domstolenes uafhængighed og ytringsfriheden i Hongkong; udtrykker bekymring over de konsekvenser, som indførelsen af den nationale sikkerhedslov i Hongkong har for forholdet mellem Kina og Taiwan; understreger, at Beijings fortsatte underminering af Hongkongs selvstyre ikke blot er i strid med Kinas forpligtelser i henhold til bilaterale traktater og folkeretten, men også sætter spørgsmålstegn ved Beijings rolle som en troværdig partner; bemærker, at Parlamentet vil tage hensyn til menneskerettighedskrænkelser på det kinesiske fastland og i Hongkong, når det bliver anmodet om at godkende en omfattende investeringsaftale og eventuelle fremtidige handelsaftaler med Kina; tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre den pakke af foranstaltninger, som Rådet for Udenrigsanliggender nåede til enighed om den 28. juli 2020, og Parlamentets beslutning af 19. juni 2020(6); anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne aktivt modsætter sig den brutale forfølgelse af uighurer i Xinjiang og andre etniske og religiøse minoritetsgrupper, navnlig kristne og tibetanere; opfordrer medlemsstaterne og NF/HR til at vedtage sanktioner i henhold til den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner mod de kinesiske embedsmænd og statsstyrede enheder, der er ansvarlige for tilrettelæggelsen af politikken med massetilbageholdelse af uighurer og tvangsarbejde i Kina;

55.  bekræfter på ny, at Unionen fortsat vil være årvågen med hensyn til situationen i Taiwan og opgraderingen af de politiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Republikken Kina (Taiwan); opfordrer Kina til at nå frem til en fredelig løsning på alle land- og søgrænsestridigheder i overensstemmelse med folkeretten og til at undgå provokerende militære bevægelser med henblik på destabilisering af Det Sydkinesiske Hav; understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og fri sejlads i Indo-Stillehavs-regionen fortsat er af afgørende betydning for EU's og dets medlemsstaters interesser; noterer sig med dyb bekymring den nylige optrapning af spændingerne på grænsen mellem Indien og Kina og i Det Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet, herunder Kinas stadig mere provokerende militære manøvrer rettet mod Taiwan; opfordrer alle berørte parter til at løse deres uoverensstemmelser fredeligt gennem konstruktiv dialog og til at afstå fra at træffe ensidige foranstaltninger for at ændre status quo; er af den opfattelse, at forbindelserne hen over Taiwanstrædet bør udvikles konstruktivt uden destabiliserende initiativer eller tvang fra nogen af siderne, og at eventuelle ændringer i forbindelserne hen over Taiwanstrædet ikke må ske mod Taiwans borgeres vilje; opfordrer EU og dets medlemsstater til at revidere deres engagementspolitik over for Taiwan og til at samarbejde med internationale partnere om at hjælpe med at støtte demokratiet i Taiwan uden udenlandske trusler; opfordrer EU og dets medlemsstater til at slå til lyd for Taiwans medlemskab som observatør i Verdenssundhedsorganisationen og Verdenssundhedsforsamlingen og andre internationale organisationer, mekanismer og aktiviteter samt i det globale sygdomsforebyggelsesnetværk;

56.  understreger nødvendigheden af, at EU i højere grad retter opmærksomheden mod strategiske regioner, der i stigende grad er genstand for international opmærksomhed, heriblandt f.eks. Afrika og Arktis samt Indo-Stillehavs-regionen, hvor Kina forfølger en ekspansionspolitik, som EU må udvikle en sammenhængende reaktion på; påpeger behovet for yderligere at udvide samarbejdet med vigtige ligesindede partnere i Indo-Stillehavs-regionen såsom Japan, Indien, Sydkorea, Australien og New Zealand; glæder sig i denne forbindelse over bestræbelserne på at udvikle en europæisk strategi for Indo-Stillehavs-regionen baseret på EU's principper og værdier, som kan omfatte fælles militærøvelser mellem Australien og NATO i Stillehavet; er af den opfattelse, at EU som led i en sammenhængende Kinastrategi, hvor EU og medlemsstaterne sammen stiller sig på bagbenene om nødvendigt, bør tilstræbe et tættere samarbejde med landene i regionen og andre demokratier, for hvilke EU's konnektivitetsstrategi bør udnyttes fuldt ud; advarer mod Kinas bestræbelser på at opnå større magtprojektion i regionen, navnlig i Taiwan, som giver anledning til grænsestridigheder med mange af dets naboer;

57.  understreger behovet for at udnytte potentialet for yderligere at forbedre forbindelserne mellem EU og Indien under hensyntagen til udviklingen i regionen og Indiens vigtige rolle både i regionen og globalt;

58.  glæder sig over medtagelsen af en fælles meddelelse om Arktis i Kommissionens arbejdsprogram for 2021; mener, at det er nødvendigt, at EU har en strategi for Arktis;

Styrkelse af EU's kapacitet og midler inden for rammerne af FUSP

59.  understreger sin støtte til en gradvis udformning og fremme af en fælles forsvarspolitik, der har til formål at styrke FSFP og dens mål og opgaver som fastlagt i traktaterne, hen imod en egentlig forsvarsunion, der anerkender den specifikke forfatningsmæssige situation i neutrale lande, baseret på klare strategiske mål og orienteret mod menneskers sikkerhed og bæredygtig fred; glæder sig i denne forbindelse over initiativet til at vedtage et strategisk kompas i 2022; påpeger behovet for yderligere at styrke forbindelserne mellem EU og NATO og understreger deres forenelighed og strategiske relevans for hinanden; opfordrer de europæiske lande til at investere mere i deres forsvarskapacitet, til at skabe en ny balance i ansvarsfordelingen i NATO og til at blive en mere ligeværdig partner for USA; anerkender FSFP-missionernes og -operationernes bidrag til international fred, sikkerhed og stabilitet; roser de fremskridt, der er gjort i retning af oprettelsen af den europæiske fredsfacilitet; insisterer på behovet for at gå ud over hensigtserklæringer og skride til handling, navnlig ved at give EU et virkelig europæisk forsvarsindustrielt grundlag gennem en europæisk forsvarsfond med det nødvendige budget, og for at sikre en hurtigere og mere sammenhængende gennemførelse af et permanent struktureret samarbejde, der arbejder hen imod EU's strategiske autonomi, således at EU får mulighed for at fremme et mere integreret indre marked for forsvarsmateriel; understreger betydningen af at gennemføre høringer med inddragelse af alle interessenter med henblik på at fremme en fælles strategisk kultur inden for sikkerhed og forsvar;

60.  minder om, at kvinders deltagelse i freds- og sikkerhedsprocesser kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at fastslå fredsaftalernes succes og bæredygtighed samt fredens holdbarhed og kvalitet; understreger, at tilsagn og erklæringer om fremme af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og ligelig repræsentation af kvinder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ofte bliver ved retorikken i stedet for at sigte mod og sikre en faktisk gennemførelse, hvilket fører til begrænsede fremskridt med hensyn til dagsordenens mål på verdensplan; minder om, konfliktløsning i højere grad lykkes, når ligelig kønsfordeling og ligestilling overholdes i processen, og opfordrer til øget deltagelse af kvinder, navnlig i beslutningsprocesserne, og flere lederstillinger til kvinder i FSFP-missionerne; efterlyser endvidere en mere systematisk integration af kønsperspektivet i sådanne missioner, garantier for uddannelse i ligestilling mellem kønnene og kvinder, fred og sikkerhed for alt EU-udsendt militært og civilt personale, herunder mellemledere og den øverste ledelse i EU-Udenrigstjenesten og chefer eller øverstbefalende for FSFP-missioner og -operationer, og aktive bidrag til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; efterlyser specifikke og målbare mål for mangfoldighed og tilstedeværelsen af kvinder i lederstillinger i EU-Udenrigstjenesten, herunder målet om at nå op på 50 % kvinder i lederstillinger som delegationschefer, EU's særlige repræsentanter og chefer for FSFP-missioner og -operationer; opfordrer til, at den kommende kønshandlingsplan III (GAP III) og handlingsplanen for kvinder, fred og sikkerhed omsættes til nationale handlingsplaner, herunder en midtvejsevaluering, og til, at handlingsplanen for kvinder, fred og sikkerhed knyttes til GAP III;

61.  understreger, at EU skal indtage en global lederrolle i håndteringen af pandemiens konsekvenser, hvilket kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer; fremhæver behovet for en mere ambitiøs flerårig finansiel ramme (FFR) på området for optræden udadtil og forsvar, herunder øgede bevillinger til FSFP, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet, og opfordrer Rådet til at sikre en tidlig godkendelse af den europæiske fredsfacilitet; beklager Rådets foreslåede nedskæringer i de eksterne finansielle instrumenter i den nye FFR og manglen på finansiering via genopretningspakken Next Generation EU; understreger, at disse nedskæringer kan hæmme EU's rolle på den globale scene og skade dets evne til at stabilisere og transformere tiltrædelseslandene; understreger, at Parlamentet skal inddrages på en meningsfuld måde i den strategiske styring af de årlige og flerårige arbejdsprogrammer og kontrollen med de eksterne finansieringsinstrumenter; minder om behovet for i betydelig grad at øge EU's budgetmidler til civil konfliktforebyggelse i den næste FFR og øge finansieringen til fredsopbygning, dialog, mægling og forsoning;

62.  opfordrer til en styrkelse af forsvarskapaciteten, hvorved man prioriterer de kapacitetsmangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), navnlig gennem dybdegående samarbejdsaktiviteter såsom sammenlægning og deling og tilstrækkelig finansiering af meningsfulde projekter og et mere ambitiøst permanent struktureret samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond, militær mobilitet og det europæiske rumprogram; bemærker, at disse skridt også bør være til gavn for NATO og de transatlantiske forbindelser; understreger behovet for yderligere sammenhæng mellem EU's værktøjer og mekanismer i EU's forsvarssamarbejde og opfordrer i denne forbindelse til, at ressourcerne optimeres for at undgå unødvendig overlapning af udgifter og instrumenter; efterlyser mere støtte og personale og tilstrækkelige og permanente budgetmidler til EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation på betingelse af en uafhængig tilbundsgående vurdering af dens tidligere og nuværende aktiviteter; opfordrer til en revision af mandatet for EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation med henblik på at medtage udenlandsk indblanding fra nye aktører såsom Kina;

63.  gentager sin opfordring til øget støtte til EU-strategien for maritim sikkerhed, da retten til fri sejlads i stigende grad udgør en udfordring på verdensplan såvel som på naboskabsplan; understreger, at retten til fri sejlads til enhver tid bør respekteres; anbefaler med henblik på at opnå en effektiv forvaltning af globale maritime oplysninger, at den strukturelle koordinering mellem institutioner, organisationer og nationale myndigheder styrkes og støttes, navnlig ved at muliggøre konvergens mellem de to vigtigste civile og militære komponenter, der danner grundlag for viden om den maritime situation;

64.  fremhæver FSFP-missionernes og -operationernes betydning; understreger, at der findes rammeaftaler med tredjelande om deres deltagelse i EU's krisestyringsoperationer; påpeger, at disse aftaler fremhæver den kollektive tilgang, der styrer bestræbelserne på at opnå fred og sikkerhed;

65.  henleder opmærksomheden på de mellem- til langsigtede trusler, som FUSP vil skulle imødegå i fremtiden, herunder de sikkerhedsrisici, der er forbundet med autoritære regimer, ikkestatslige aktører, klimaændringer, cybertrusler, CBRN-angreb, hybride trusler, herunder den mere udbredte brug af kunstig intelligens, desinformationskampagner, rumkapløbet og militariseringen heraf og fremspirende teknologier, terrorisme og ukontrollerede migrationsstrømme, sammen med de allerede etablerede geopolitiske udfordringer; understreger behovet for, at EU gør fremskridt med hensyn til definition og anerkendelse af hybride trusler; opfordrer EU til at øge bevidstheden om disse trusler og opbygge en fælles modstandskapacitet; understreger, at sådanne trusler kun kan imødegås gennem en koordineret indsats og rettidige og tilstrækkelige investeringer i europæisk forskning og innovation; glæder sig over Parlamentets oprettelse af Det Særlige Udvalg om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder som et forum for drøftelse af strategiske spørgsmål i forbindelse med kunstig intelligens; anser det for vigtigt at sikre en bedre sammenhæng mellem interne og eksterne aspekter af EU's politikker for at sikre, at EU's politikker bidrager til at nå målene i FUSP, herunder EU's energipolitik;

66.  understreger behovet for at udvikle en sammenhængende klimapolitisk dimension af FUSP, da klimaændringerne i stigende grad spiller en rolle som en økonomisk, social og politisk destabilisator og risikomultiplikator;

67.  glæder sig over den efterretningsbaserede trusselsanalyse, som NF/HR på nuværende tidspunkt er i færd med at foretage som udgangspunkt for det fremtidige strategiske kompas, og opfordrer til en drøftelse i Parlamentet om resultatet af denne analyse; glæder sig over Kommissionens nye tilgang med at integrere strategisk fremsynethed i udformningen af EU's politikker, herunder på udenrigs- og sikkerhedsområdet;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaterne.

(1) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0286. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0172. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054. (5) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13). (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0174.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årsberetning 2020 (2020/2207(INI))

P9_TA(2021)0013 A9-0265/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 22. juni 2017, 28. juni 2018, 14. december 2018, 20. juni 2019, 12. december 2019 og 21. juli 2020,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017, 25. juni 2018, 17. juni 2019 og 17. juni 2020 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

–  der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

–  der henviser til Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om rammen for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. juni 2018 om unge, fred og sikkerhed og af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om supplerende tiltag for at styrke modstandsdygtigheden og imødegå hybride trusler,

–  der henviser til dokumentet med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", der fremlagdes af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

–  der henviser til fælles den meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om handlingsplanen for militær mobilitet af 28. marts 2018 (JOIN(2018)0005),

–  der henviser til de fælles erklæringer af 8. juli 2016 og 12. juli 2018 fra formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til Helsingforsslutakten af 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

–  der henviser til det fælles sæt af 42 forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016, og statusrapporterne af 14. juni 2017 og 5. december 2017 om gennemførelsen af dem samt til det nye sæt af 32 forslag, som blev godkendt af begge råd den 5. december 2017,

–  der henviser til den femte statusrapport af 16. juni 2020 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

–  der henviser til den enorme indvirkning, som Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil have på EU's potentielle forsvarskapaciteter, da Det Forenede Kongerige er en af de mest effektive europæiske militærmagter,

–  der henviser til Ruslands ulovlige invasion og annektering af Krim,

–  der henviser til Ruslands krænkelse af medlemsstaternes luftrum og søgrænser,

–  der henviser til Kinas voksende økonomiske og militære tilstedeværelse i landene i Middelhavsområdet og i Afrika,

–  der henviser til truslen i form af indenlandsk og udenlandsk terrorisme, primært fra grupper som ISIS,

–  der henviser til nye teknologier såsom kunstig intelligens, rumkapacitet og kvantedatabehandling, der giver nye muligheder for menneskeheden, men også skaber nye udfordringer for forsvaret og udenrigspolitikken, som kræver en klar strategi og konsensus blandt allierede,

–  der henviser til den anden statusrapport vedrørende EU's og FN's prioriteter 2019-2021 for fredsstøttende operationer og krisestyring,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner 3212 (1974), 32/15 (1977), 33/15 (1978), 34/30 (1979) og 37/253 (1983),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner (UNSCR) 353 (1974), 361 (1975), 367 (1975), 458 (1979), 541 (1983), 550 (1984), 649 (1990), 716 (1991), 750 (1992), 774 (1992), 789 (1992), 889 (1993), 939 (1994), 1032 (1995), 1062 (1996), 1250 (1999), 2009 (2011), 2095 (2013) og 2174 (2014),

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 16, som har til sigte at fremme fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's publikation fra juni 2018 titlen "Sikring af vores fælles fremtid – en dagsorden for nedrustning",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 09/2019: Europæisk forsvar,

–  der henviser til sine beslutninger af hhv. 14. december 2016(2), 13. december 2017(3), 12. december 2018(4) og 15. januar 2020(5) om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om forbindelserne mellem EU og NATO(6),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om forberedelsen af gennemgangsprocessen for ikkespredningstraktaten (NPT) i 2020, kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning,

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU(8),

–  der henviser til sin holdning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond(9),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer(11)

–  der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0265/2020),

1.  minder om EU's ambition om at være en global aktør for fred og sikkerhed og opfordrer til, at EU med sine foranstaltninger og politikker stræber efter at opretholde international fred, sikkerhed, effektiv multilateralisme, samarbejde, global stabilitet og aktiv støtte til den regelbaserede internationale orden, folkeretten, menneskerettighederne og demokrati i overensstemmelse med principperne og værdierne i FN-pagten og målene i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

2.  understreger, at de europæiske aktører i betragtning af de nuværende, tiltagende mangefacetterede trusler mod den globale regionale og nationale sikkerhed og stabilitet, som EU står over for i et stærkt multipolært og uforudsigeligt miljø med flere assertive og konkurrerende globale og regionale magter og skiftende alliancer, kun gennem den kombinerede vægt af en stærk og forenet Europæisk Union og dens medlemsstater i tæt samarbejde med ligesindede demokratier vil have potentiale til at udvikle en mere robust fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) med henblik på at spille en stærkere og mere relevant rolle på den internationale scene i det nye geopolitiske miljø og på at bidrage til fred, menneskers sikkerhed, bæredygtig udvikling, velstand, frihed og respekt for de grundlæggende rettigheder og værdier og demokrati;

3.  bemærker, at den vedvarende forværring af Unionens strategiske miljø direkte eller indirekte påvirker medlemsstaternes og borgernes sikkerhed; understreger, at Unionen og medlemsstaterne i dette ustabile og uforudsigelige miljø tilsammen har en større rolle at spille med hensyn til at garantere sikkerheden for dens medlemsstater, borgere og værdier i forhold til multilaterale trusler, risici og udfordringer;

4.  noterer sig Den Europæiske Unions målsætning om at udvikle en europæisk strategisk autonomi, som er en ambition baseret på Unionens evne til uafhængigt at vurdere en krisesituation og træffe selvstændige beslutninger, og på dens evne til at handle selvstændigt, når omstændighederne kræver det, for at forsvare sine interesser og værdier, med fuld respekt for alliancer og strategiske partnere, samtidig med at princippet om komplementaritet med NATO respekteres;

5.  opfordrer NF/HR og Rådet til at fastlægge en fælles formel definition af strategisk autonomi og til meget klart at definere målene, midlerne og ressourcerne til gennemførelsen; anser evnen til at handle selvstændigt som et vigtigt middel for EU til at styrke sin multilaterale indsats, gøre det mindre sårbart over for eksterne trusler og være en mere pålidelig partner i en multilateral regelbaseret orden;

6.  mener, at covid-19-pandemien har vist EU's sårbarhed og afhængighed af tredjelande; understreger derfor, at det er endnu vigtigere at intensivere EU's bestræbelser på at opnå strategisk autonomi i denne sammenhæng;

7.  noterer sig, at der er sket en række fremskridt med hensyn til gennemførelsen af FSFP; glæder sig over, at EU fortsat er engageret i at øge sin globale tilstedeværelse og evne til at fungere som en global fortaler og garant for sikkerhed, herunder gennem sine FSFP-missioner og -operationer, med det mål at opnå bæredygtig fred, stabilitet og velstand og aktivt bidrage til at overvinde og løse konflikter i hele verden, navnlig i EU's nabolande;

8.  glæder sig over NF/HR's annoncering af, at der inden udgangen af 2020 vil blive fremlagt en analyse af fælles trusler og udfordringer, som vil danne grundlag for politikdrøftelser med medlemsstaterne og for udviklingen af et strategisk kompas; bemærker, at det strategiske Compass vil styrke og styre gennemførelsen af EU's ambitionsniveau som fastsat i 2016 og vil fastlægge en strategisk tilgang, specifikke mål og målsætninger inden for de fire centrale områder: krisestyring, resiliens, kapacitet og partnerskaber senest i 2022; understreger, at dette er nødvendigt, da EU er nødt til at udvikle illustrative scenarier for militære og civile interventioner og forberede sig godt på operationelt og politisk plan; håber, at det strategiske Compass som et første skridt hen imod udviklingen af en uafhængig operationel EU-kapacitet vil bane vejen for en mere harmoniseret strategisk kultur og dermed lette Unionens beslutningstagning;

9.  overvejer at fremlægge sine egne betænkninger og henstillinger om det strategiske kompas' centrale områder for at yde parlamentarisk input og vejledning i overensstemmelse med vores demokratiske institutionelle principper;

10.  understreger den primære geopolitiske betydning for Unionen af bæredygtig regional stabilitet, sikkerhed og velstand og af forebyggelse af destabiliserende processer i nabolandene, både i øst og syd og i Arktis; understreger den centrale rolle, som operationerne EUFOR Althea og EULEX Kosovo spiller med hensyn til at fremme stabilitet og sikkerhed ved at øge landenes modstandsdygtighed og fremme kapacitetsopbygning i en region af strategisk betydning for EU; glæder sig over forlængelsen af mandaterne for EULEX Kosovo og EUAM Ukraine og gentager, at det er vigtigt, at FSFP inddrages på Vestbalkan og i de østlige nabolande; opfordrer til en revision af den igangværende FSFP-mission EUAM Ukraine for at fastslå, hvordan den yderligere kan understøtte Ukraines sikkerhed;

11.  påpeger, at ustabilitet i Europas sydlige nabolande, navnlig i regionerne Sahel, Vestafrika og Afrikas Horn, i sidste ende har en negativ afsmittende virkning på EU's sydlige nabolande i særdeleshed og derfor udgør en direkte udfordring for forvaltningen af Europas ydre grænser;

12.  er bekymret over , at Den Russiske Føderations militærstyrker stadig besætter store dele af Ukraine og Georgien i strid med folkeretten, at de stadig er til stede i Republikken Moldova , og at Rusland fortsat destabiliserer freden og sikkerheden i regionen; udtrykker sin bekymring over det hidtil usete omfang af statsstøttede desinformationskampagner i de østlige nabolande; fordømmer fortsat Ruslands militære intervention og ulovlige annektering af Krimhalvøen og fastholdelsen af den fastfrosne konflikt i Moldova; understreger behovet for at tale med én stemme om EU's politik i denne forbindelse;

13.  glæder sig over indstillingen af fjendtlighederne i og omkring Nagorno-Karabakh, understreger med bekymring tredjelandes militære deltagelse i konflikten og navnlig Tyrkiets destabiliserende rolle og indblanding; opfordrer til en international undersøgelse af den påståede tilstedeværelse af udenlandske krigere og brug af klyngeammunition og fosforbomber; opfordrer Den Europæiske Union og internationale organer til at sikre, at der ikke er straffrihed for krigsforbrydelser i Nagorno-Karabakh og for anvendelsen af forbudte våben i Nagorno-Karabakh-konflikten; insisterer på, at det er nødvendigt at tillade, at humanitær bistand kommer igennem, straks at fortsætte med udveksling af fanger og tilskadekomne og på behovet for at bevare Nagorno-Karabakhs kulturarv;

14.  udtrykker dyb bekymring over den nylige optrapning af spændingerne på nogle potentielle spændingsområder i Indo-Stillehavsregionen, såsom den omtvistede grænse mellem Indien og Kina, Det Øst-og Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet, herunder Kinas stadig mere provokerende militære manøvrer rettet mod Taiwan; opfordrer alle berørte parter til at løse deres uoverensstemmelser ved hjælp af fredelige midler, til at nedtrappe spændingerne og til at afstå fra at træffe ensidige foranstaltninger for at ændre status quo; understreger betydningen af en fredelig udvikling på tværs af Taiwanstrædet for at opretholde fred, stabilitet og velstand for Kina og Taiwan og i Asien og Stillehavsregionen, hvilket fortsat er af afgørende betydning for EU's interesser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at revidere deres engagementspolitik over for Taiwan og til at samarbejde med ligesindede internationale partnere for at beskytte et demokratisk Taiwan, der ikke udsættes for udenlandske trusler; udtrykker bekymring over den misinformationskampagne, som ondsindede tredjelande har iværksat for at afbryde bestræbelserne på at bekæmpe covid-19-pandemien mod demokratier i Indo-Stillehavsregionen, herunder Taiwan; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte Taiwans meningsfulde og pragmatiske deltagelse som observatør i Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) møder, mekanismer og aktiviteter med henblik på i fællesskab at bekæmpe den globale folkesundhedskrise;

15.  er ekstremt bekymret over og fordømmer på det kraftigste Tyrkiets ulovlige aktiviteter og trusler om brug af militær magt mod EU-medlemsstater i det østlige Middelhavsområde; bemærker med bekymring, at de ensidige handlinger, som Tyrkiet står i spidsen for på trods af bestræbelserne på nedtrapning, krænker folkeretten og direkte påvirker visse medlemsstaters suverænitet; gentager, at Unionen er rede til at anvende alle de instrumenter og muligheder, den har til rådighed, herunder i overensstemmelse med artikel 29 i TEU og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), til at forsvare sine egne og medlemsstaternes interesser; minder om Rådets nylige konklusioner om det østlige Middelhavsområde og opfordrer til en ny omfattende EU-strategi for Tyrkiet;

16.  understreger, at adgang til sikkert drikkevand kan føre til alvorlige konflikter; understreger, at Den Europæiske Union skal fastlægge en politisk strategi for at fremme løsninger i disse områder med stor risiko for destabilisering og samtidig tilskynde lande i de områder, der er særligt udsat for konflikter vedrørende vand, til at undertegne 1992-Helsingforsvandkonventionen, der blev fuldført i New York i 1997, om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer;

Konsolidering af Den Europæiske Unions ambitioner: styrkelse af effektiviteten af FSFP-missioner og -operationer i et uforudsigeligt og destabiliseret miljø

17.  mener, at FSFP primært er baseret på Unionens kapacitet til at iværksætte civile og militære missioner og operationer i krisesituationer, der påvirker Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed, eller som kræver en international indsats i henhold til folkeretten og FN's charter og resolutioner; bemærker, at Unionen p.t. er i gang med 11 civile og seks militære missioner og operationer, hvoraf, hvad sidstnævnte angår, tre er med udøvende beføjelser (ATALANTA, EUNAVFOR MED IRINI, EUFOR ALTHEA) og tre er uden (EUTM Mali, EUTM Somalia, EUTM RCA); minder om, at FSFP-missionernes mandater bl.a. har til formål at fremme reform af sikkerhedssektoren, fremme reform af retsvæsenet og styrke militær- og politiuddannelse; anbefaler, at der regelmæssigt foretages en ordentlig evaluering af missionerne og operationerne med henblik på at identificere, hvor deres effektivitet kan styrkes yderligere; understreger betydningen af, at missionerne iværksættes på en hurtigere, mere fleksibel og konsekvent måde;

18.  bemærker desværre, at nogle medlemsstater stadig mangler politisk vilje til at deltage i FSFP-missioner og -operationer på en væsentlig og troværdig måde; understreger betydningen af at gøre missioner og operationer mere robuste, både med hensyn til menneskelige ressourcer og mandater; opfordrer medlemsstaterne til at øge bidraget fra styrker og aktiver til alle FSFP-missioner og -operationer og navnlig adressere de eksisterende mangler, da spørgsmålet om finansiering af FSFP-missioner og -operationer er afgørende for deres bæredygtighed, navnlig i krisetider, og problemet med potentielle stigende spændinger og konflikter; understreger, at budgettet for FSFP ikke bør undermineres;

19.  fremhæver, at kvinders deltagelse i FSFP-missioner bidrager til missionens effektivitet og er en drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for lige rettigheder for mænd og kvinder i hele verden; opfordrer til en meningsfuld integration af ligestillingsaspektet ved udformningen af FSFP, navnlig gennem en bedre ligevægt mellem kønnene i personellet og ledelsen i FSFP-missionerne og -operationerne og gennem specifik uddannelse af det udsendte personel; glæder sig over, at der til alle civile FSFP-missioner nu er udnævnt en rådgiver i kønsspørgsmål, og opfordrer til, at der gøres det samme til de militære FSFP-missioner; opfordrer medlemsstaterne til at indstille kvindelige kandidater til de eksisterende ledige stillinger; opfordrer til, at alt EU-udsendt militært og civilt personale uddannes tilstrækkeligt i ligestilling mellem kønnene og gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, og specifikt i, hvordan kønsperspektivet kan integreres i deres opgaver; udtrykker sin beklagelse over, at antallet af kvinder, der arbejder i FSFP-missioner og navnlig i militære operationer, fortsat er meget lavt; opfordrer indtrængende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fremme behovet for et konkret mål for og politisk engagement i at øge antallet af kvinder i EU's krisestyringsmissioner og -operationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge, hvordan rekrutterings- og fastholdelsespolitikker kan styrkes, og kvinders deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende missioner kan fremmes; understreger behovet for at medtage en ny EU-budgetpost til finansiering af stillingen som rådgivere i kønsspørgsmål i militære FSFP-missioner;

20.  understreger Unionens globale engagement i Sahel og Afrikas Horn gennem seks civile missioner (EUCAP Mali, EUCAP Niger, EUCAP Somalia) og militære missioner (EUTM Mali, EUTM Somalia, EUNAVFOR Atalanta, EUNAVFOR MED Irini);

21.  bemærker, at militære FSFP-operationer i stigende grad fokuserer på uddannelse af væbnede styrker (dvs. EU-uddannelsesmissioner) uden nogen udøvende dimension; mener, at mandatet, uden at det berører den ikke-udøvende dimension af disse missioner, bør gøres mere robust for at gøre det muligt for europæiske rådgivere så tæt på som muligt at kontrollere deployeringsstedet, hvorvidt uddannelsesprogrammerne er blevet godt gennemført, og hvorvidt de er fuldt ud i overensstemmelse med de lokale væbnede styrkers faktiske operationelle behov; bemærker, at dette også vil give mulighed for bedre forebyggelse af dårlig forvaltning og tilfælde af misbrug, når de uddannede styrker er deployeret på stedet; understreger, at dette navnlig er tilfældet med EUTM Mali, hvor Malis væbnede styrker deployeres i meget forskellige og udfordrende områder, hvilket kræver tilsyn med den måde, hvorpå de europæiske uddannelsesforanstaltninger i øjeblikket gennemføres;

22.  beklager, at kun nogle få af EU's FSFP-missioner tilbyder uddannelse i seksuel og kønsbaseret chikane, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk undervisning med henblik på at bekæmpe en sådan chikane i forbindelse med alle missioner og operationer og til at sikre, at ofre og whistleblowere ydes effektiv beskyttelse; opfordrer til en ajourføring af de opgraderede generelle adfærdsstandarder for FSFP-missioner og ‑operationer med henblik på at medtage nultoleranceprincippet ved manglende handling fra EU‑ledelsens og ‑forvaltningens side i forbindelse med seksuel og kønsbaseret vold;

23.  glæder sig over Rådets konklusioner af 12. oktober 2020 om operation EUFOR ALTHEA og beredvilligheden til at fortsætte operationens mandat for at støtte Bosnien-Hercegovinas myndigheder i at opretholde et sikkert miljø i henhold til en fornyet FN-godkendelse; anerkender udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien og roser missionspersonalet for at forblive fuldt operationelt i denne periode;

24.  bemærker, at sikkerhedssituationen i Somalia er meget bekymrende og er en destabiliserende faktor på hele Afrikas Horn og sågar uden for dette område; mener i denne forbindelse, at en styrkelse af EUTM Somalia med en rådgivende kapacitet i kommandostrukturerne vil gøre det muligt at udøve betydelig indflydelse på, hvordan operationerne gennemføres inden for rammerne af den multilaterale militære bistand;

25.  tilskynder til den indsats, der er gjort med hensyn til regionaliseringsprocessen, som er blevet iværksat gennem den regionale rådgivnings- og koordineringscelle (RACC) og Rådets afgørelse af 12. februar 2019, for at få den ind i anden fase og dermed styrke EU's regionale tilgang i Sahel, navnlig EUTM Mali, ved at udvide dens anvendelsesområde til G5 Sahel-lande med henblik på at gøre EU's indsats mere effektiv og operationel på tværs af G5 Sahel-landegrænserne og på at støtte det grænseoverskridende samarbejde og dermed gøre arbejdet i EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger og EUTM Mali mere effektivt; opfordrer til, at EUTM Sahel omdøbes; bemærker, at sammenhæng og sikkerhedssamarbejde med afrikanske lande er afgørende for at opnå stabilitet og langsigtet udvikling på kontinentet; er af den opfattelse, at regionalisering af FSFP-tilgangen i Sahel er relevant, men kræver en klarere organisation mellem de allerede eksisterende civile og militære FSFP-missioner, lokale aktører og andre internationale organisationer (dvs. De Forenede Nationers MINUSMA-fredsbevarende mission og Operation Barkhane under ledelse af det franske militær) for at sikre operationel synergi og en koordineret indsats på EU-plan;

26.  er bekymret over den igangværende desinformationskampagne mod EU i Den Centralafrikanske Republik; opfordrer NF/HR til at træffe foranstaltninger med henblik på effektivt at identificere kilden til desinformationskampagnen og bekæmpe sådanne angreb; glæder sig over iværksættelsen af EUAM RCA med henblik på at støtte Den Centralafrikanske Republiks reform af sikkerhedssektoren og forlængelsen af mandatet for EUTM RCA; mener, at Unionen er nødt til hurtigt og effektivt at forbedre sin kapacitet til at levere udstyr ud over den uddannelse, der tilbydes inden for rammerne af EUCAP- og EUTM-missioner; bemærker, at oprettelsen af den europæiske fredsfacilitet vil sikre en samlet tilgang til kapacitetsopbygningen af vores partners styrker; understreger, at assertive, nuværende og aktive udenlandske aktører, som ikke nødvendigvis deler de samme etiske principper som Unionen og dens medlemsstater, udfylder kapacitetsmangler og er involveret i udrustning af disse styrker uden nogen form for respekt for retsstatsprincippet og internationale standarder;

27.  er dybt bekymret over forværringen af den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Sahelregionen, hvor terrorisme lægger et øget pres på G5 Sahel-landene og deres nabolande, hvilket forværrer de lokale politiske, etniske og religiøse spændinger; understreger betydningen af den støtte, som EU's missioner og operationer i Sahel yder i denne henseende; minder om, at det er afgørende at fastholde de langsigtede investeringer, som det internationale samfund har foretaget for at arbejde hen imod sikkerhed og stabilitet i Mali og Sahel; glæder sig over genoptagelsen af aktiviteterne i EU's missioner og operationer i Mali;

28.  opfordrer til en ny tilgang på det operationelle niveau for reform af sikkerhedssektoren, sikkerhedsbistand og militær kapacitetsopbygning, som omfatter indhøstede erfaringer, navnlig i Mali, og som lægger vægt på a) demokratisk kontrol med alle sikkerhedsstyrker, herunder væbnede styrker, b) demokratisk og gennemsigtig forvaltning af sektoren, c) systematisk overvågning af alle aktørers fuldstændige og strenge overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret og d) klare mekanismer for suspension eller tilbagetrækning i tilfælde af straffrihed og igangværende krænkelser;

29.  noterer sig den forbedrede grad af koordinering mellem civile og militære missioner i tre lande: Mali, Den Centralafrikanske Republik og Somalia; glæder sig over den koordinerede indsats, som EU's kapacitetsopbygningsmission i Somalia (EUCAP Somalia) og EUTM Somalia har gjort med hensyn til at ledsage den operationelle tilnærmelse mellem det somaliske politi og den somaliske hær i de områder, der er befriet fra al-Shabaabs indflydelse; understreger, at den integrerede tilgang med værktøjer, budgetinstrumenter og aktører i EUAM CAR og EUTM RCA bør kopieres, når det er relevant, i andre FSFP-missioner og -operationer;

30.  glæder sig over iværksættelsen af Operation EUNAVFOR MED Irini, som har til formål at bidrage til bæredygtig fred, sikkerhed og stabilitet ved at understøtte gennemførelsen af våbenembargoen mod Libyen i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2526 (2020), til uddannelse af Libyens kystvagt og til at gribe ind over for menneskehandel; opfordrer navnlig indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at tildele de efterretnings-, overvågnings-, rekognoscerings-, politi- og flådeaktiver, der er nødvendige for at styrke Operation Irinis hidtil begrænsede kapacitet, og opfordrer til et stærkere samarbejde med NATO's igangværende maritime operation Sea Guardian samt samarbejde med regionale partnere; minder om internationale forpligtelser vedrørende eftersøgning og redning til søs; opfordrer NF/HR til at gøre fuld brug af EU-aktiver i denne sammenhæng, især EU's satellit- og efterretningscentre; glæder sig over de igangværende fremskridt i retning af stabilisering af situationen i Libyen og opfordrer EU til at påtage sig en aktiv rolle i mæglingsprocessen med henblik på at bidrage til at skabe det nødvendige grundlag for et fredeligt, stabilt og demokratisk Libyen;

31.  noterer sig Rådets afgørelse af 20. juni 2020 om at forlænge mandaterne for tre af dets civile FSFP-missioner: Den Europæiske Unions grænsebistandsmission i Libyen (EUBAM Libya), Den Europæiske Unions grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EUBAM Rafah) og Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS).

32.  opfordrer til yderligere udvikling og styrkelse af EU's civil-militære beslutnings-, kommando- og kontrolstrukturer, idet man dog sikrer sig adskilte militære og civile kommandoveje;

33.  bemærker, at den strategiske revision af Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) skal indledes i 2020; opfordrer i betragtning af denne revisions indvirkning på planlægningen, kommandoen og kontrollen med militære missioner og operationer NF/HR til rettidigt at holde Parlamentet underrettet om de tilgængelige og valgte muligheder; gentager, at EU har brug for en permanent og fuldt udbygget militær kommandostruktur for at kunne handle selvstændigt, og opfordrer derfor Rådet til at gennemføre en sådan struktur;

34.  noterer sig de samlede fremskridt og bestræbelser med hensyn til gennemførelsen af den civile FSFP-aftale, som har til formål at gøre den civile FSFP mere kapabel, effektiv, fleksibel og reaktionsdygtig, både på det nationale niveau gennem udarbejdelse og implementering af nationale gennemførelsesplaner for at øge de nationale bidrag til den civile FSFP og på EU-niveau gennem udvikling af en fælles handlingsplan; opfordrer til fuld gennemførelse af den civile FSFP-aftale senest i forsommeren 2023; bemærker de kapacitetsmæssige udfordringer, som den civile FSFP står over for, for så vidt angår tilgængeligheden af et tilstrækkeligt antal politifolk, dommere, anklagere og andre eksperter inden for retsvæsenet og den civile sikkerhedssektor; er af den opfattelse, at EU skal fortsætte sin omfattende evaluering af de civile missioner EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger, EUCAP Somalia og EUAM RCA for så vidt angår deres mandater, budgetter og menneskelige ressourcer for at gøre dem fuldt operationelle og effektive; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge en detaljeret årlig gennemgang, der gør status over fremskridtene med gennemførelsen af den civile FSFP-aftale; opfordrer alle relevante aktører til at intensivere samarbejdet og til at styrke synergierne mellem de civile og militære operationer, der iværksættes i samme indsatsområder. navnlig for så vidt angår mobilitet og sikre digitale infrastrukturer; glæder sig over oprettelsen af ekspertisecentret for civil krisestyring, som blev åbnet i september 2020, og opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i dets arbejde;

35.  roser kontinuiteten i og den fortsatte tilstedeværelse af FSFP-missionerne og -operationerne til trods for det meget udfordrende miljø og den negative indvirkning som følge af covid-19-pandemien; opfordrer indtrængende til, at budgettet, ressourcerne, planlægningen og udrustningen af FSFP-missioner og -operationer vurderes og tilpasses i lyset af de erfaringer, man har indhøstet i forbindelse med covid-19, for at sikre, at den operationelle effektivitet opretholdes; understreger betydningen af, at EU overvejer, hvad der kan gøres mere for at minimere og styre risikoen for, at personalet bliver smittet; udtrykker alvorlig bekymring over den negative forstærkende virkning af covid-19 på eksisterende kriser og mener, at det er bydende nødvendigt for EU at forhindre, at covid-19 bringer mange års fremskridt med hensyn til fredsopbygning i fare; er foruroliget over desinformationsbølgen, navnlig over for FSFP-missioner og -operationer under covid-pandemien; understreger behovet for, at EU styrker sine strategiske kommunikationsværktøjer og sit offentlige diplomati, navnlig i lande, hvor der er iværksat FSFP-missioner og -operationer;

36.  anerkender det bidrag, som civile og militære FSFP-missioner yder til opretholdelse af fred, stabilitet og styrkelse af den internationale sikkerhed og støtte til tredjelande i kampen mod terrorisme; opfordrer indtrængende EU til at styrke sin institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse og -mægling; opfordrer til en mere proaktiv tilgang til løsning af langvarige konflikter i EU's umiddelbare nabolande; tilskynder til konfliktfølsomme og menneskecentrerede tilgange, som sætter menneskers sikkerhed og rettigheder i centrum for EU's engagement;

37.  mener, at Unionen bør koncentrere sin indsats om missioner og operationer, hvor den skaber den største merværdi; vil derfor hilse overvejelser om relevansen og effektiviteten af visse missioner velkommen;

38.  opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af den europæiske fredsfacilitet med henblik på at øge effektiviteten af EU's missioner, støtte dens partnere og bidrage til fredsoperationer; understreger, at dette instrument vil finansiere en del af omkostningerne til EU's forsvarsaktiviteter, herunder de fælles udgifter til militære FSFP-operationer og udgifter til militær kapacitetsopbygning for partnere i lande, hvor EU intervenerer, og derfor bør tildeles et budget, der er stort nok til effektivt at tackle de nuværende udfordringer i forbindelse med uddannelse, operationer, missioner, projekter og militært udstyr, herunder våben, ammunition og transport, i fuld overensstemmelse med de otte kriterier i den fælles holdning, international menneskerettighedslovgivning og humanitær ret og med effektive gennemsigtighedsbestemmelser som anført i henstillingen af 28. marts 2019 om oprettelse af den europæiske fredsfacilitet; minder om behovet for at foretage omfattende forudgående risikovurderinger og nøje overvåge modtagerlandenes anvendelse, navnlig i regioner med store udsving i det politiske landskab og letgennemtrængelige nationale grænser, og for at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger på EU-plan, der forhindrer terrorgrupper og andre ondsindede aktører i at erhverve disse våben;

39.  glæder sig over meddelelsen i hensigtserklæringen fra 2020 om Unionens tilstand om en fælles meddelelse om en strategisk tilgang til støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter i 2021 som en rettidig revision af EU-konceptet for støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) fra 2006; understreger betydningen af en reform af sikkerhedssektoren som en prioritet, navnlig for vores civile FSFP-missioner, der som sit hovedformål bør have gennemførelsen af strategien for menneskers sikkerhed; understreger, at den nye strategiske tilgang til DDR skal sikre sammenhæng mellem FSFP-instrumenterne og EU's udviklingsbistand;

Udvikling af effektive FSFP-kapaciteter

40.  glæder sig over EU's initiativer til kapacitetsudvikling, f.eks. CARD, permanent struktureret samarbejde (PESCO) og den fremtidige Europæiske Forsvarsfond og de programmer, der gik forud herfor, PADR og EDIDP, da de kan bidrage til bedre sammenhæng, koordinering og interoperabilitet i gennemførelsen af FSFP og til at bane vejen for gennemførelsen af Petersberg-opgaverne og konsolidere Unionens solidaritet, samhørighed, resiliens og strategiske autonomi;

41.  anerkender, at integrationen i EU's kapacitetsudviklingsinitiativer og den meningsfulde deltagelse af flere medlemsstater i større europæiske forsvarsprojekter, der i øjeblikket gennemføres på næsten eksklusivt bilateralt grundlag (dvs. FCAS og MGCS), er af afgørende betydning for en vellykket europæisk integrationsproces på forsvarsområdet og vil udgøre en klar merværdi for den europæiske indsats for øget samarbejde, integration på forsvarsområdet og interoperabilitet til gavn for FSFP-missioner og -operationer;

42.  bemærker, at det er afgørende at styrke sammenhængen, inklusiviteten, koordineringen og ensartetheden i alle EU's forsvarsplanlægningsinstrumenter og kapacitetsudviklingsværktøjer og -initiativer, så de skaber meningsfulde synergier og gensidig forstærkning, dobbeltarbejde undgås, der sikres en effektiv og strategisk ressourceanvendelse, interoperabilitet og fremmes en hurtig deployering

43.  opfordrer medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter og sigte mod et mål på 2 % af BNP;

44.  glæder sig over den opnåede aftale om forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond og opfordrer til hurtig vedtagelse og oprettelse af fonden, som skal adressere og fremskynde de fælles aftalte prioriteter for udvikling af forsvarskapacitet på luft-, land-, sø- og cyberområdet, og dermed fremme EU's evne til at handle som en global aktør, der bidrager til og garanterer international sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til Den Europæiske Forsvarsfond og fokusere på strukturelle projekter med stor merværdi og dermed lette det industrielle samarbejde mellem medlemsstaterne og konsolideringen af en stærk europæisk forsvarsteknologisk og -industriel base (EDTIB), styrke den tekniske, industrielle og strategiske kapacitet med henblik på at styrke EU's evne til selvstændigt at producere og afhænde militære kapaciteter og fastholde Europas teknologiske autonomi på lang sigt; tilskynder til forsvarskapacitetsinitiativer for at lette små og mellemstore virksomheders engagement;

45.  henleder opmærksomheden på forsvarsforskningens meget følsomme og strategiske karakter og behovet for at regulere adgangen for enheder, der kontrolleres af tredjeparter uden for EU, til projekter, der finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond, med henblik på at tage højde for EU's ambition om strategisk autonomi; understreger, at tredjelandes deltagelse i Den Europæiske Forsvarsfond i visse specifikke og ekstraordinære tilfælde, hvor den skaber dokumenteret teknologisk og operationel merværdi for visse projekter, bør gennemføres på grundlag af reel gensidighed, ikke bør svække EU's strategiske sikkerhedsinteresser og ikke bør undergrave Den Europæiske Forsvarsfonds mål, og at overensstemmelsen med reglerne i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (COM(2018)0476), såsom opretholdelse af intellektuel ejendom i EU, nøje bør overvåges;

46.  glæder sig over den strategiske gennemgang af den første PESCO-fase inden udgangen af 2020, herunder et indblik i programmets fremskridt og identifikation af de nødvendige bestemmelser for at gøre PESCO mere effektivt og målrettet; betragter PESCO som et instrument, der bidrager til at styrke et bæredygtigt og effektivt EU-forsvarssamarbejde og en bæredygtig og effektiv EU-forsvarsintegration ved at forbedre de deltagende medlemsstaters forsvarskapacitet og -interoperabilitet, især hvad angår styrkernes tilgængelighed, fleksibilitet og deployeringsevne; minder om, at PESCO-projekter bør bidrage til at maksimere effektiviteten af forsvarsudgifterne; mener, at PESCO bør anvendes som et supplerende redskab til at nå EU's mål og yde et bidrag til NATO's mål; glæder sig over den nylige vedtagelse af afgørelsen om tredjelandes deltagelse i PESCO, men bemærker, at enhver sådan ekstraordinær deltagelse i individuelle PESCO-projekter skal skabe merværdi for EU's medlemsstater og projekterne og bidrage til at styrke PESCO og FSFP og til at opfylde mere krævende forpligtelser under meget strenge politiske, materielle og juridiske betingelser og gennemføres på grundlag af etableret og reel gensidighed;

47.  opfordrer de deltagende medlemsstater til at udvise fuldt politisk engagement, bestræbelser og strategiske ambitioner, stille de nødvendige ressourcer til rådighed og opfylde de ambitiøse og bindende fælles forpligtelser, som de er blevet enige om, samtidig med at der sikres håndgribelige fremskridt med hensyn til en hurtig og effektiv gennemførelse af de nuværende PESCO-projekter; understreger, at projekterne i den første bølge hovedsagelig er kapacitetsopbyggende projekter, der involverer så mange medlemsstater som muligt, og at PESCO-projekternes inkluderende karakter ikke bør føre til, at de deltagende medlemsstater sænker deres ambitioner; er bekymret over, at de kapacitetsmangler og kritiske mangler, der er identificeret i processen med det overordnede mål gennem kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), ikke vil blive afhjulpet tilstrækkeligt eller fuldt ud med henblik på at gennemføre vellykkede militære operationer; anbefaler, at der foretages en gennemgang af de nuværende 47 PESCO-projekter med henblik på at kontrollere de fremskridt, der er gjort, og identificere de projekter, der kan samles, efter de deltagende medlemsstaters skøn; opfordrer de deltagende medlemsstater til at fokusere på PESCO-projekter, der skaber reel merværdi med et mere operationelt fokus, gensidigt fordelagtigt udbytte og strategiske katalysatorer for Unionen, og projekter med en strategisk dimension, der imødegår fremtidige sikkerhedstrusler; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til som led i reformen af EU's kampgruppesystem (EU-kampgrupper) at undersøge mulighederne for at bringe det ind under PESCO med henblik på at øge dets operationelle kapacitet, modularitet og fleksibilitet ved at oprette stående multinationale enheder, der specifikt har til opgave at udføre militære opgaver som omhandlet i artikel 43 i TEU og at forbedre EU's evne til at gennemføre robuste krisestyringsoperationer;

Styrkelse af samarbejdet med strategiske partnere

48.  glæder sig over fremskridtene i EU-NATO-samarbejdet siden den fælles erklæring i Warszawa i 2016; roser fremskridtene med gennemførelsen af det fælles sæt af forslag fra 2016 og 2017, især intensiveringen af den politiske EU-NATO-dialog på alle niveauer, samt den strukturerede dialog om militær mobilitet, arbejdet på at sikre større sammenhæng mellem de respektive forsvarsplanlægningsprocesser og det tættere samarbejde på området cybersikkerhed og -forsvar og om at imødegå hybride trusler og desinformationskampagner; bemærker niveauet for samarbejdet mellem NATO og EU om at hjælpe civile myndigheder med at inddæmme og standse spredningen af covid-19-pandemien; opfordrer EU og NATO til at øge deres gensidigt forstærkende samarbejde yderligere, også mellem missioner og operationer, og til at videreudvikle deres strategiske partnerskab; understreger betydningen af yderligere at styrke partnerskabet mellem EU og NATO inden for militær mobilitet; fremhæver betydningen af at tilrettelægge og gennemføre fælles uddannelse og øvelser mellem europæiske væbnede styrker samt parallelle og koordinerede øvelser mellem EU og NATO;

49.  glæder sig hvad det angår over Operation Atlantic Resolve og NATO's Enhanced Forward Presence på det europæiske kontinent og anerkender betydningen af NATO's tropper i forbindelse med bestræbelserne på at forhindre yderligere russisk aggression og yde afgørende støtte i tilfælde af en konflikt;

50.  minder om, at NATO fortsat er hjørnestenen i det kollektive forsvar for de medlemsstater, der også er medlem af Den Nordatlantiske Traktats Organisation som udtrykkeligt anerkendt i TEUF; mener, at samarbejdet mellem EU og NATO bør være supplerende og tage fuldt hensyn til hver af de to institutioners særlige karakteristika og roller, og at det ikke unødigt bør reproducere eller erstatte strukturer; minder om, at forsvarssamarbejde er en af grundpillerne i det transatlantiske samarbejde og fortsat er af afgørende betydning for allierede landes og partnerlandes gensidige sikkerhed, og gentager derfor, at der er behov for stærkere forbindelser; minder om, at udviklingen af EU's forsvarskapaciteter ifølge princippet om ét sæt styrker ikke udgør en konkurrencemæssig trussel mod alliancen og vil være til gavn for lande, der er part i både FSFP og NATO; og om, at et mere effektivt EU-samarbejde om sikkerhed og forsvar bør betragtes som en faktor, der styrker NATO's europæiske søjle, og som et udtryk for, at EU tager større del i at sikre sin egen sikkerhed; er af den opfattelse, at kapacitetsinitiativer bør sikre interoperabilitet med allierede og lette hurtig indsats; bemærker med bekymring, at visse divergenser har undergravet alliancens solidaritet, efter at Tyrkiet har gennemført aktioner i det østlige Middelhavsområde;

51.  understreger behovet for at styrke EU's status som garant for maritim sikkerhed, EU's og medlemsstaternes modstandsdygtighed over for krisesituationer i deres territorialfarvande og betydningen af en sammenhængende maritim strategi for at bekæmpe ulovlige maritime ikkestatslige aktører; mener, at det er nødvendigt at harmonisere reglerne for intervention og udstyrsstandarder og at styrke uddannelsen af personale med henblik på at gennemføre koordinerede og samlede aktioner i europæiske og internationale operationer eller i tilfælde af maritime kriser, begivenheder og hændelser; understreger behovet for samarbejde mellem EU og NATO med henblik på at nå frem til en fælles effektiv tilgang til trusler mod den maritime sikkerhed såsom grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, herunder organiserede kriminelle netværk, der letter menneske-, våben- og narkotikahandel, smugling og sørøveri;

52.  støtter kraftigt det strategiske partnerskab mellem EU og FN om krisestyring og civil, politimæssig og militær fredsbevarelse; glæder sig over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af de otte i fællesskab udpegede og aftalte EU-FN-prioriteter for fredsstøttende operationer og krisestyring 2019-2021; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bidrage mere til FN's fredsbevarelse og opfordrer EU-institutionerne til at bistå i denne henseende; bemærker, at der er gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke samarbejdet mellem missioner og operationer i felten – navnlig gennem undertegnelsen den 29. september 2020 af rammeaftalen mellem EU og FN om gensidig støtte i forbindelse med deres respektive missioner og operationer i felten – og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS), der bidrager til gennemførelsen af EU's handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed, konfliktforebyggelse samt fremskridt på politisk og strategisk plan; opfordrer EU og FN til yderligere at udforske mulighederne for tættere samarbejde, især i fælles operationsområder, på områder som bl.a. planlægning af missionsovergang, støtteordninger i felten, informationsudveksling uden for missionsområder og beredskabsplanlægning med henblik på covid-19 såvel som inden for klima og forsvar;

53.  bekræfter på ny, at Det Forenede Kongerige på trods af brexit fortsat er en tæt strategisk partner for EU og dets medlemsstater, og at det er afgørende at opretholde et stærkt, tæt forsvars- og sikkerhedssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige, eftersom både EU og Det Forenede Kongerige har det samme strategiske miljø og de samme trusler mod deres fred og sikkerhed; tilskynder Det Forenede Kongerige til at deltage i FSFP-missioner og -operationer, krisestyringsoperationer, udvikling af forsvarskapaciteter, i de relevante EU-agenturer samt i projekter under PESCO, samtidig med at EU's beslutningsautonomi, Det Forenede Kongeriges suverænitet og princippet om afbalancerede rettigheder og forpligtelser respekteres, på grundlag af reel gensidighed og herunder et rimeligt og passende finansielt bidrag; noterer sig Det Forenede Kongeriges udtræden af FSFP den 31. december 2020; opfordrer til, at der indføres hurtige erstatningsprocedurer for at sikre kontinuiteten i FSFP-missioner og ‑operationer, hvor det britiske udsendte personale spillede en væsentlig rolle;

54.  opfordrer EU til at opretholde et tættere samarbejde med eksisterende regionale kræfter såsom Den Afrikanske Union, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) og Arktisk Råd og med ligesindede ikke-NATO-lande;

55.  efterlyser en mere systematisk gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, eftersom det er 20 år siden, den blev vedtaget, og til at styrke EU's dagsorden om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer til en meningsfuld integration af ligestillingsaspektet ved udformningen af EU's FSFP, navnlig gennem en bedre ligevægt mellem kønnene i personellet og ledelsen i FSFP-missionerne og ‑operationerne og gennem specifik uddannelse af det udsendte personel;

56.  opfordrer til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 om unge, fred og sikkerhed og meningsfuld inddragelse af unge og deres perspektiver i konfliktanalyserne, som understøtter den støtte, der ydes af FSFP-missioner og ‑operationer; opfordrer til, at der træffes EU-foranstaltninger til at øge mulighederne for unges meningsfulde deltagelse i opretholdelse og fremme af fred og sikkerhed;

57.  opfordrer EU til at gøre noget ved de vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven og til at slå ned på smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder; bemærker, at det at fratage samfund deres kulturelle arv og historiske rødder gør dem mere sårbare over for radikalisering og mere følsomme over for globale jihadistiske ideologier; opfordrer EU til at udvikle en bred strategi for at modvirke sådanne trusler;

Styrkelse af Unionens modstandsdygtighed og beredskab

58.  er bekymret over, at nogle globale aktører og et stigende antal regionale aktører forsætligt omgår eller prøver at ødelægge den regelbaserede internationale orden, multilateralisme og værdierne bæredygtig fred, velstand og frihed, som er i overensstemmelse med det fundament, EU er bygget på; bemærker, at covid-19-pandemien har afsløret nye globale skrøbeligheder og spændinger og forstærket de eksisterende; understreger, at pandemien har styrket den offentlige støtte til en Union, der er mindre afhængig af resten af verden, som er bedre beskyttet, og som er i stand til at agere uafhængigt; opfordrer til, at Den Europæiske Union spiller en stærkere rolle på den internationale scene, til mere europæisk enhed, solidaritet og modstandsdygtighed og en mere sammenhængende udenrigspolitik med reel multilateralisme som et centralt element; glæder sig over Rådets konklusioner fra juni 2020, hvor det taler for en stærk Europæisk Union, som fremmer fred og sikkerhed og beskytter sine borgere;

59.  understreger de væbnede styrkers vigtige rolle under covid-19-pandemien og glæder sig over den militære bistand til civile myndigheder, navnlig i forbindelse med ibrugtagning af felthospitaler, patienttransport og levering og distribution af udstyr; mener, at dette værdifulde bidrag har vist, at det nødvendigt at gøre status over de indhøstede erfaringer for at styrke medlemsstaternes militære aktiver og kapaciteter som støtte for EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som er et primært værktøj i nødsituationer, og til at yde humanitær bistand; mener endvidere, at det for at kunne håndtere sundhedskriser effektivt er vigtigt at forberede medlemsstaternes militære sundhedspersonale på hurtig deltagelse; gentager vigtigheden af gensidig bistand og solidaritet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF;

60.  fremhæver vigtigheden af militær mobilitet; mener, at det er nødvendigt at bevæge sig fremad og fremme fuld militær mobilitet i hele Europa, og opfordrer derfor til forenkling og harmonisering af procedurerne for at sætte medlemsstaterne i stand til at handle hurtigere, da militær mobilitet er gavnlig i forbindelse med håndtering af civile kriser; insisterer på, at det er vigtigt at have et passende budget til rådighed til militære mobilitetsprojekter; glæder sig over, at det militære mobilitetsprojekt er en del af PESCO; insisterer på, at der er behov for at oprette europæiske mekanismer, der har til formål at lette grænseoverskridende brug af militærlogistisk kapacitet til at håndtere sådanne nødsituationer, for at give mulighed for bedre koordination, synergi, solidaritet og støtte; insisterer på, at lignende bistand og solidaritet i perioder med pandemier og lignende kriser kan udvides til bl.a. partnerlandene i EU's umiddelbare nærhed; understreger behovet for at øge EU's kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare beredskab og dets nødvendige kapacitet; understreger, at det er nødvendigt at styrke overvågningen og beskyttelsen af afgørende og kritisk infrastruktur, især undersøiske optiske fibernetkabler;

61.  anser det for vigtigt at sikre en bedre sammenhæng mellem interne og eksterne aspekter af EU's politikker for at sikre, at EU's politikker bidrager til at nå de fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål, herunder EU's energipolitik;

62.  mener, at det er afgørende at beskytte alle EU's svage punkter for at sikre et effektivt fælles forsvar af de europæiske borgere; bemærker med bekymring den stigende militarisering af Krimhalvøen og Den Russiske Føderations forsøg på at destabilisere Sortehavsregionen, og at denne situation førte til anerkendelse på NATO-topmødet i Wales i 2014 af sårbarheden på den nordatlantiske alliances østlige flanke; opfordrer EU til at anerkende de østeuropæiske medlemsstaters sårbarhed som et middel til at styrke det europæiske forsvar og til sammen med NATO at udvikle en omfattende strategi for sikring og forsvar af den østlige flanke;

Proaktiv bekæmpelse og forebyggelse af hybride trusler

63.  glæder sig over det sæt prioriteter og retningslinjer, der er vedtaget for EU-samarbejdet på området bekæmpelse af hybride trusler og styrkelse af modstandsdygtigheden over for disse trusler, herunder kampen mod desinformation, hybrid krigsførelse, spionage, falske nyheder og propaganda, og oprettelsen af et system til hurtig varsling for at fremme samarbejdet med G7 og NATO; opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til at udvikle og styrke sikkerheden af deres informations- og kommunikationssystemer, herunder sikre kommunikationskanaler; understreger, at det er vigtigt og presserende for EU at styrke og investere mere i sin strategiske kommunikation, og for dets kapaciteter at blive mere modstandsdygtige og at håndtere og forhindre al udenlandsk indblanding, der truer dets demokratiske system, suverænitet og borgere; fremhæver den vigtige rolle, som EastStratCom-taskforcen spiller, og anerkender det vigtige arbejde, der udføres under "EU vs Disinfo"-projektet, og opfordrer til yderligere budgetmæssig og politisk støtte for yderligere at forbedre dens evne til at bekæmpe desinformation og informere om EU's tiltag og politikker;

64.  fremhæver det presserende behov for, at EU indfører en mere robust strategi for at afsløre og proaktivt bekæmpe aggressive og ondsindede desinformationskampagner, der er rettet mod EU og kommer fra tredjelande og ikkestatslige aktører; understreger behovet for at revidere mandatet for EU-Udenrigstjenestens team for strategisk kommunikation med henblik på at håndtere udenlandsk indblanding og inddrage faktatjekkere, forskere, nystartede virksomheder og civilsamfundsorganisationer; insisterer på, at det er nødvendigt at stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige midler til rådighed for alle EU-tjenester, der beskæftiger sig med udenlandsk indblanding og desinformation, for bedre at kunne identificere, efterforske og imødegå forsøg på at blande sig i EU's demokratiske processer og EU's aktioner i udlandet; understreger betydningen af at samarbejde og bistå partnerlandene, navnlig i EU's umiddelbare nærhed, i deres bestræbelser på at tackle og imødegå ondsindet udenlandsk indblanding, navnlig desinformation og propaganda, da sådanne handlinger i mange tilfælde søger at få disse lande væk fra vejen mod prodemokratiske reformer og angribe de europæiske værdier og idealer;

65.  glæder sig over Rådets vedtagelse af en afgørelse, som for første gang giver EU mulighed for at indføre målrettede, restriktive foranstaltninger for at forhindre og reagere på cyberangreb, som udgør en ekstern trussel mod EU eller dets medlemsstater, herunder cyberangreb mod tredjelande eller internationale organisationer, og for at pålægge personer eller enheder, som er ansvarlige for cyberangreb, sanktioner; understreger behovet for at forbedre visumbegrænsningssystemet som en del af EU's sanktionsmekanisme ved at gøre brug af biometriske visumprocedurer for at forhindre enheder, der deltager i hybrid krigsførelse, i at rejse til EU under falsk identitet; fremhæver det presserende behov for at integrere cyberaspekter yderligere i EU's krisestyringssystemer; understreger, at et tættere samarbejde om at forebygge og bekæmpe cyberangreb er meget vigtigt i disse tider med særlig sårbarhed for at fremme den internationale sikkerhed og stabilitet i cyberspace; glæder sig over de gode fremskridt, som PESCO-projektet "Cyber Rapid Response Team" (cyberberedskabshold) har gjort i denne henseende; efterlyser en styrkelse af støtten til Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og en stærk koordinering med NATO's cyberforsvarscenter i denne sammenhæng; opfordrer til øget EU-koordinering for så vidt angår fastlæggelse af fælles tillæggelse af ansvar for ondsindede cyberhændelser samt et tættere samarbejde med ligesindede internationale organisationer og lande; er især bekymret over, at der til stadighed opdages mindre cyberangreb eller indtrængen i kritiske infrastruktursystemer, som forbliver inaktive, men som kan have store konsekvenser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre redundans i deres kritiske infrastruktursystemer, f.eks. elproduktion og strategisk kommunikation, på alle niveauer;

66.  anerkender den stigende betydning af cyber- og automatiserede efterretningskapaciteter og understreger, at disse udgør en trussel mod alle medlemsstater og EU-institutioner; opfordrer indtrængende alle EU-institutioner og medlemsstater til fortsat at forbedre deres cyber- og automatiserede teknologier og tilskynder yderligere til samarbejde om disse teknologiske fremskridt;

67.  understreger betydningen af at opnå færdigheder inden for kvanteinformatik og fremhæver behovet for at styrke samarbejdet mellem EU og USA på dette område for at sikre, at kvanteinformatik først udvikles mellem partnere, der har tætte forbindelser og forfølger samme mål;

68.  gør opmærksom på den voksende betydning af rumsikkerhed og satellitter; understreger betydningen af EU-Satellitcentret og giver agenturet til opgave at analysere og udarbejde en rapport om sikkerheden og/eller sårbarheder i EU's og medlemsstaternes satellitter over for rumaffald, cyberangreb og direkte missilangreb;

Tildeling af midler til at gennemføre FSFP til Unionen

69.  understreger, at tilstrækkelige niveauer af økonomiske ressourcer, personel og aktiver er afgørende for at sikre, at Unionen har styrken og evnen til at fremme sikkerhed og fred inden for sine grænser og i verden; opfordrer medlemsstaterne til at vise politisk vilje til at matche de europæiske ambitioner på forsvarsområdet og til at opfylde deres forpligtelser;

70.  beklager Det Europæiske Råds mangel på ambitioner i den flerårige finansielle ramme (FFR) med hensyn til sikkerheds- og forsvarsinitiativer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge og gennemføre et ambitiøst arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond (både til forskning og ikkeforskning), der har til formål at styrke samarbejdstiltag og grænseoverskridende samarbejde i hele Unionen, og for militær mobilitet med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere effektivt, herunder ved at finansiere transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse og forenkle diplomatiske godkendelser og toldregler; opfordrer EU til at opbygge sit eget ballistiske missilforsvarssystem såvel som et integreret og lagdelt strategisk luftforsvarssystem, der også er udformet til at bekæmpe hypersoniske missiler; minder om, at EU-borgerne klart og konsekvent har opfordret Unionen til at styrke sin rolle med hensyn til at garantere bæredygtig stabilitet og sikkerhed, og at dette kun kan opnås med de nødvendige økonomiske midler og en ambitiøs FFR på området optræden udadtil og forsvar;

71.  advarer mod farerne ved manglende ambitioner med hensyn til at finansiere europæiske forsvarsinitiativer inden for FFR kombineret med betydelige og ukoordinerede nedskæringer i de nationale forsvarsbudgetter som følge af covid-19-krisen; understreger behovet for, at medlemsstaterne afsætter de nødvendige økonomiske ressourcer på nationalt niveau for at give Unionen evnen til at fungere som en global aktør for fred; i tråd hermed, er enig i følgende vurdering fra Den Europæiske Revisionsret: "EU-medlemsstaterne har i dag langtfra de nødvendige militære kapabiliteter til at matche EU's militære ambitionsniveau";

72.  minder om, at de fælles europæiske forsvarsprojekter og -initiativer ganske vist er vigtige midler til at håndtere ikketilstrækkelige tiltag på områderne forsvarsrelateret forskning og udvikling, sammenlægning af ressourcer og koordinering af indsatser, men at størstedelen af de forsvarsaktiver, der bruges til FSFP-missioner, fortsat fremskaffes af medlemsstaterne og betales af de nationale forsvarsbudgetter;

73.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forfølge deres formelle engagement på rådsniveau og påtage sig deres ansvar for deres beslutninger i Rådet om at iværksætte civile og militære missioner ved at forsyne Unionen med det nødvendige personel og de nødvendige kapaciteter til at nå de mål, som de har aftalt med enstemmighed, og dermed levere på deres tilsagn om en mere sikret Europæisk Union;

74.  fremhæver værdien af international deltagelse i FSFP-missioner og -operationer som en styrkelse af de europæiske kapaciteter og opfordrer til en styrket gennemførelse af eksisterende rammeaftaler om deltagelse og dermed fremme freds- og sikkerhedsbidragenes kollektive karakter;

75.  noterer sig det vigtige arbejde, som EU's SatCen har udført, og understreger, at Unionen skal have tilstrækkelige ressourcer inden for rumbilledmateriale og indsamling af efterretninger; understreger, at EU's SatCen bør modtage strukturelle midler fra Unionen for at kunne opretholde sine bidrag til Unionens foranstaltninger, navnlig for at levere højopløsningssatellitbilleder til støtte for FSFP-missioner og -operationer;

Etablering af en ambitiøs EU-dagsorden om global våbenkontrol, ikkespredning og nedrustning

76.  er stærkt foruroliget over de aktuelle trusler mod internationale værdier og retsstatsprincippet og den potentielle fremtidige nedbrydning af den globale ikkesprednings- og nedrustningsarkitektur; frygter, at manglende overholdelse af, tilbagetrækning fra eller manglende forlængelse af større våbenkontroltraktater vil være til alvorlig skade for de internationale våbenkontrolordninger, der har skabt stabilitet i årtier, vil underminere forbindelserne mellem atomvåbenstater, direkte kan true den europæiske sikkerhed, navnlig for så vidt angår fraværet af standarder, der regulerer og reducerer taktiske og kort- og mellemdistanceatomvåben, og kan føre til nye atomvåbenkapløb; understreger, at der er et presserende behov for at genopbygge tillid på tværs af grænserne;

77.  bemærker med bekymring normaliseringen af en farlig retorik om nytten af kernevåben; bekræfter på ny, at international fred og sikkerhed styrkes i en verden, hvor der ikke eksisterer atomvåben, eller hvor der ikke finder spredning af atomvåben sted, og at nedrustning ikke blot betyder en reduktion af antallet af aktive sprænghoveder, men også en reduktion af den militære og politiske rolle, der tildeles denne type våben;

78.  bekræfter på ny sin fulde støtte til EU's og medlemsstaternes forpligtelse over for NPT som hjørnestenen i ordningen for ikkespredning af kernevåben og nedrustning; gentager sine opfordringer til, at EU vedtager en stærk fælles holdning forud for konferencen med krav om vedtagelse af konkrete og effektive foranstaltninger under den 10. NPT-gennemgangskonference, som kan være et vigtigt element i bevarelsen af strategisk stabilitet og forhindringen af et nyt våbenkapløb;

79.  gentager sin dybe beklagelse over, at USA og Den Russiske Føderation har trukket sig ud af traktaten om afskaffelse af mellemdistancekernevåben (INF-traktaten); noterer sig Ruslands ansvar for traktatens endeligt, da landet vedvarende har undladt at overholde den; beklager dybt, at traktatens sammenbrud kan føre til eskalering af spændinger og øgede kernevåbenrelaterede og militære trusler og risici, samtidig med at det også bringer våbenkontrolordningernes fremtid i fare; understreger, at det er stærk modstander af et nyt våbenkapløb mellem USA og Den Russiske Føderation og de potentielle konsekvenser heraf for Europa og for genmilitarisering på europæisk jord; opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at iværksætte et EU-ledet initiativ med henblik på at presse på for at omdanne INF-traktaten til en multilateral traktat;

80.  minder om, at effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger er en hjørnesten i den globale og den europæiske sikkerhed og stabilitet;

81.  tilskynder USA og Den Russiske Føderation til at gøre yderligere fremskridt i forhandlingerne om at forlænge den nye START-traktat, som står til at udløbe i februar 2021; tror på, at en forlængelse af traktaten vil give begge signatarstater mere tid til at fortsætte forhandlingerne med henblik på at nå til enighed om et nyt våbenkontrolinstrument; opfordrer til øjeblikkelig inddragelse af andre stater, navnlig Kina, i enhver eksisterende traktat (såsom NEW START, INF og Open Skies) eller i fremtidige forhandlinger om instrumenter til kontrol med kernevåben;

82.  beklager Ruslands selektive gennemførelse af sine forpligtelser i medfør af Open Skies-traktaten; udtrykker sin dybe beklagelse over USA's beslutning om at trække sig ud af Open Skies-traktaten, som er et vigtigt våbenkontrolinstrument, der har bidraget til opbygning af tillid og til at give mindre stater en værdifuld mulighed for at overvåge og kontrollere deres naboers militære aktiviteter; opfordrer de øvrige signatarstater til at fortsætte med at gennemføre traktaten og samtidig sikre, at den forbliver funktionel og nyttig; opfordrer USA til at ophæve sin beslutning om at trække sig ud af Open Skies-traktaten;

83.  hilser EU's økonomiske bidrag til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våbens projekter og aktiviteter velkommen; glæder sig over Rådets vedtagelse af en horisontal sanktionsordning for at gøre noget ved den voksende brug og spredning af kemiske våben; fordømmer den nylige brug af kemiske våben og er af den opfattelse, at den manglende ansvarliggørelse for sådanne hændelser undergraver den internationale norm mod kemiske våben; opfordrer EU til at tage initiativ til at behandle spørgsmålet om straffrihed for brug af kemiske våben og til at overveje, hvordan Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben kan styrkes for at sikre hurtig og præcis tillæggelse af ansvar og effektive reaktionsmekanismer; opfordrer EU til at fortsætte sit arbejde på at bekæmpe spredning og brug af kemiske våben og på at støtte det globale forbud mod kemiske våben, som er fastsat i konventionen om kemiske våben (CWC);

84.  udtrykker dyb bekymring over mordforsøget på den prominente russiske oppositionsleder Alekséj Naválnyj, hvor der blev anvendt en forbudt nervegift, hvilket ifølge CWC betragtes som brug af et kemisk våben og følgelig er en alvorlig overtrædelse af internationale normer; kræver en uafhængig, international undersøgelse af begivenhederne; glæder sig over Rådets beslutning om at pålægge sanktioner for at drage alle til ansvar, som er ansvarlige for forgiftningen;

85.  opfordrer NF/HR til at fremsætte forslag med henblik på at styrke den tilgængelige ekspertise inden for ikkespredning og våbenkontrol i EU og til at sikre, at EU spiller en stærk og konstruktiv rolle med hensyn til at udvikle og styrke de globale regelbaserede ikkespredningsbestræbelser og våbenkontrol- og nedrustningsstrukturer; glæder sig i denne forbindelse over udnævnelsen af en ny særlig udsending for ikkespredning og nedrustning; erkender, at der er et presserende behov for nye internationale aftaler på våbenkontrolområdet; anfører, at udviklingen af hypersoniske missiler i forbindelse med nuklear afskrækkelse kan undergrave principperne om gensidigt sikret ødelæggelse, og opfordrer derfor til en verdensomspændende våbenkontroltraktat om anvendelse, rækkevidde, hastighed, doktrin, inspektion af nukleare nyttelaster og placering nær kystlinjer af hypersoniske våbensystemer, som iværksættes på EU's initiativ;

86.  gentager sit fulde engagement i bevarelsen af effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger som en hjørnesten i den globale og den europæiske sikkerhed; understreger sin fulde støtte til det arbejde, som FN's Kontor for Nedrustningsanliggender udfører, og til FN's dagsorden for nedrustning; minder om sit tilsagn om at føre politikker, der har til formål at fremme reduktion af alle atomarsenaler;

87.  glæder sig over Rådets konklusioner om gennemgangen af dets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr(13); er af den klare opfattelse, at der – eftersom EU bliver stadig mere ambitiøs på forsvarsområdet – er behov for større konvergens, gennemsigtighed og konsekvens i medlemsstaternes våbeneksportpolitikker såvel som for en styrkelse af offentligt tilsyn; opfordrer medlemsstaterne til at bygge bro over deres forskellige fortolkning af den fælles holdning og til at overholde dens otte kriterier til fulde og navnlig til nøje at gennemføre kriterium 4 om regional stabilitet og standse enhver eksport af militært udstyr, der kan anvendes mod andre medlemsstater; glæder sig over bestræbelserne på at øge gennemsigtigheden af og den offentlige og parlamentariske kontrol med våbeneksport; opfordrer til en fælles indsats for at forbedre risikovurderinger, slutbrugerkontrol og kontrol efter afsendelse;

88.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport; gentager, at der er behov for en striks anvendelse fra alle EU-medlemsstaters side af de regler, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP; minder om, at medlemsstaterne forpligtede sig til stærke nationale holdninger til deres politik om våbeneksport til Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet; gentager sin opfordring til NF/HR til, så længe Tyrkiet fortsætter med sine nuværende ulovlige ensidige handlinger i det østlige Middelhav, der er i strid med enhver medlemsstats suverænitet (navnlig Grækenland og Cypern) og folkeretten, og ikke deltager i en dialog baseret på folkeretten, at forelægge et initiativ i Rådet om at alle medlemsstater skal sætte en stopper for våbeneksport af alle typer militært udstyr, også våben til varer med dobbelt anvendelse og knowhow, til Tyrkiet i overensstemmelse med den fælles holdning;

89.  glæder sig over de EU-aktiviteter, der har til formål at støtte universaliseringen af våbenhandelstraktaten, og opfordrer alle lande, der er større våbeneksportører, til at underskrive og ratificere den snarest muligt;

90.  bemærker, at den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens medfører nye etiske udfordringer; opfordrer EU til at tage føringen i de globale bestræbelser på at etablere et omfattende regelsæt til at sikre meningsfuld menneskelig kontrol over de kritiske funktioner, der består i at udvælge og angribe mål, i forbindelse med udvikling og brug af AI-baserede våben; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning om autonome våbensystemer, der sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner; insisterer på, at der indledes internationale forhandlinger om en fælles definition og en ramme for anvendelse af våben med en vis grad af autonomi, og opfordrer til vedtagelse af juridisk bindende instrumenter, der forbyder dødbringende autonome våben uden meningsfuld menneskelig kontrol;

91.  opfordrer EU til at tage føringen i de globale bestræbelser på at etablere et omfattende og effektivt globalt system til våbenkontrol med spredning af missile og ubemandede kampfremføringsmidler;

Sikring af demokratisk kontrol, legitimitet og inklusivt engagement

92.  understreger behovet for, at Europa-Parlamentet håndterer alle forsvarsanliggender på konsekvent vis; opfordrer til, at Underudvalget om Sikkerhed og Forsvars mandat revurderes og udvides i lyset af det voksende antal forsvarsinitiativer på EU-niveau og oprettelsen af Kommissionens Generaldirektorat for Forsvarsindustri og Rummet;

93.  glæder sig over de jævnlige udvekslinger af synspunkter med NF/HR om FSFP-anliggender og opfordrer NF/HR til at sikre, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter; understreger behovet for at sikre jævnlige underretninger fra EU's særlige repræsentanter, særlige udsendinge og øverstbefalende for missioner og operationer; mener, at Europa-Parlamentet bør høres på forhånd om strategisk planlægning vedrørende FSFP-missioner, ændringer af deres mandat og planer om at afslutte dem; opfordrer til altomfattende gennemførelse af artikel 36 i TEU;

94.  understreger behovet for at udvikle et stadigt tættere samarbejde om FSFP-anliggender med de nationale parlamenter for at sikre øget ansvarliggørelse, gennemsigtighed og kontrol;

95.  gentager vigtigheden af at forbedre de værktøjer, der er tilgængelige for civilsamfundet, for at sikre meningsfuld og betydelig inddragelse af det i udformningen af den forsvarsrelaterede politik og dets effektive tilsyn;

o
o   o

96.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer på sikkerheds- og forsvarsområdet samt til medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13. (2) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 50. (3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 36. (4) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 91. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0008. (6) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 49. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0224. (8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0130. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0430. (10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0330. (11) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206. (13) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2019 (2020/2208(INI))

P9_TA(2021)0014 A9-0259/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret om grundlæggende rettigheder"),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 11 og 17,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 17 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt den 28. juni 2016,

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Menneskerettighedskomité,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og de generelle henstillinger fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989 og de to valgfrie protokoller hertil, der blev vedtaget den 25. maj 2000,

–  der henviser til FN's konvention af 30. marts 2007 om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings politiske erklæring om hiv og aids med titlen "On the Fast Track to Accelerating the Fight against HIV and to Ending the AIDS Epidemic by 2030", der blev vedtaget den 8. juni 2016,

–  der henviser til FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter, som blev vedtaget den 18. december 1992,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 22. december 2018 om en global opfordring til konkrete foranstaltninger til fuldstændig afskaffelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og lignende intolerance samt omfattende gennemførelse og opfølgning af Durban-erklæringen og -handlingsprogrammet,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning om at udpege den 22. august til FN's internationale mindedag for ofre for religions- eller trosbaseret vold, som blev vedtaget den 28. maj 2019,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2467 af 29. april 2019 om konfliktrelateret seksuel vold,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024 (WPS),

–  der henviser til EU's og FN's Spotlightinitiativ om udryddelse af vold mod kvinder og piger,

–  der henviser til Beijinghandlingsplanen og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling samt til resultaterne af deres revisionskonferencer,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 190 af 21. juni 2019 om vold og chikane,

–  der henviser til ILO's 100-årserklæring af 21. juni 2019 om fremtidens arbejde,

–  der henviser til aftalememorandummet af 16. august 2019 om samarbejde mellem FN's Miljøprogram og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, som blev vedtaget den 5. november 1992,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (i det følgende benævnt "Istanbulkonventionen") af 11. maj 2011, som ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 – "Keeping human rights at the heart of the agenda" af 28. april 2015 (JOIN(2015)0016), der blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015, og til sin midtvejsevaluering fra juni 2017 (SWD(2017)0254),

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2024, der blev vedtaget af Rådet den 17. november 2020,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2019 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 om EU-tiltag til styrkelse af regelbaseret multilateralisme,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. juli 2019 om EU's prioriteter i FN og på den 74. samling i FN's Generalforsamling,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om demokrati,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, der blev ajourført af Rådet den 12. april 2013, vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet den 12. maj 2014, og vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af Rådet den 14. juni 2004,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil, der blev vedtaget af Rådet den 18. marts 2019,

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer for sikkert drikkevand og sanitet, der blev vedtaget af Rådet den 17. juni 2019,

–  der henviser til revisionen i 2019 af retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der blev vedtaget af Rådet den 16. september 2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2020" (COM(2020)0660) og til den geopolitiske dagsorden for EU-valgperioden 2019-2024,

–  der henviser til Kommissionens rapport fra juni 2020 med titlen "Legal gender recognition in the EU – The journey of trans people towards full equality",

–  der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen med titlen "EU's kønshandlingsplan III (GAP III) – en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (JOIN(2020)0017) og til rådsformandskabets konklusioner af 16. december 2020 om GAP III,

–  der henviser til EU LGBTI-undersøgelse II af 14. maj 2020 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "A long way to go for LGBTI equality",

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 30. juli 2020 om EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU,

–  der henviser til rapporterne fra EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU og til betænkningerne fra Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om religions- og trosfrihed og religiøs tolerance,

–  der henviser til EU's årsberetning 2019 om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande(1),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2018(4), samt til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

–  der henviser til alle sine beslutninger vedtaget i 2019 om krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstat (kaldet uopsættelige beslutninger) i henhold til forretningsordenens artikel 144,

–  der henviser til sin Sakharovpris for tankefrihed, som i 2019 blev tildelt Ilham Tohti, en uygurisk menneskerettighedsforkæmper, økonomiprofessor, fortaler for uygurmindretallets rettigheder i Kina og politisk fange, der holdes fængslet i Kina,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0259/2020),

A.  der henviser til, at fejringen i 2019 af 10-året for chartret om grundlæggende rettigheder har mindet Unionen om sin erklærede forpligtelse og traktatbaserede forpligtelse til beslutsomt at fortsætte indsatsen for at beskytte, fremme og overholde menneskerettighederne, både i og uden for EU; der henviser til, at EU ved denne lejlighed bekræftede sit tilsagn om at forblive en indflydelsesrig aktør på den internationale scene og om fortsat at spille en førende rolle som en global forkæmper for demokrati og menneskerettigheder;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi i EU, og at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, og til, at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter og politikker;

C.  der henviser til, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, idet de udgør 80 % af alle forfulgte religiøse troende; der henviser til, at denne forfølgelse spænder fra rutinemæssig forskelsbehandling, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og det sociale liv, til begrænsninger af alle former for ytringer og endog fysiske angreb mod kristne samfund, som nærmer sig den internationale definition af folkedrab, som FN har vedtaget;

D.  der henviser til, at Beijingerklæringen og ‑handlingsprogrammet fra 1995 i nu 25 år har fremhævet betydningen af lige rettigheder og muligheder for kvinder samt deres lige deltagelse i beslutningstagningen og i den demokratiske proces til konsolidering af demokratiet;

E.  der henviser til, at manglen på kvinder, der er involveret i udviklingen af kunstig intelligens (AI), øger risikoen for forudindtagethed; der henviser til, at videnskabelig uddannelse er vigtig for at opnå færdigheder, anstændigt arbejde og job med fremtid samt for at bryde med de kønsstereotyper, der betragter disse områder som værende typiske mandeområder, således at kvinder kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud;

F.  der henviser til, at EU i anledning af fejringen af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder i november 2019 understregede sit tilsagn om at udvikle en omfattende strategi for børns rettigheder og forældrerettigheder og sætte dem i centrum for EU's politikker; der henviser til, at Parlamentet var vært for en særlig konference den 20. november 2019, som behandlede en række spørgsmål, herunder udfordringer for så vidt angår beskyttelse af barnets rettigheder i en digital verden i konstant forandring, navnlig med hensyn til at forbyde adgang til børnepornografi og bekæmpe chikane og vold, overvinding af hindringer for den fulde udøvelse af børns rettigheder og håndtering af væbnede konflikters ændrede karakter og deres konsekvenser for børns fremtid, herunder disse konflikters konsekvenser for deres udvikling og uddannelse og senere i livet, samtidig med at der tages hensyn til de erklæringer, som børn har fremsat i debatten;

G.  der henviser til den krise, som den globale covid-19-pandemi har udløst, de måder, hvorpå staterne har reageret på den, forværringen af uligheder og de vanskeligheder, den har forårsaget, navnlig for de mest sårbare og marginaliserede grupper, samt for kvinder, og dens indvirkning på internationale forbindelser, den regelbaserede internationale orden og konflikter, som alle har langsigtede konsekvenser for alle spørgsmål, der vedrører respekten for menneskerettighederne;

H.  der henviser til, at den krise, der er forårsaget af pandemien, eksempelvis har ført til, at de fleste lande har truffet kriseforanstaltninger, der begrænser friheden til at nyde godt af mange menneskerettigheder, deriblandt først og fremmest fri bevægelighed og forsamlingsfrihed, eller har indført nye overvågningsmetoder for at forhindre overførsel af covid-19-virusset; der henviser til, at disse foranstaltninger på legitim vis har givet anledning til at rejse spørgsmål om deres nødvendighed, lovlighed, proportionalitet, ikke-diskriminerende karakter, varighed og konsekvenser ud fra ønsket om at sikre de grundlæggende friheder på kort og lang sigt; der henviser til, at pandemien desuden er blevet ledsaget af yderligere negative tendenser, der underminerer demokratiet og indskrænker civilsamfundets råderum i visse lande;

I.  der henviser til, at den globale recession, som er forårsaget af pandemien, kan føre til, at regeringer prioriterer at stimulere den økonomiske aktivitet og tiltrække investeringer; understreger, at dette ikke bør ske på bekostning af deres ambitioner med hensyn til politiske mål og standarder for visse andre områder såsom beskyttelse af menneskerettighederne, klimaindsats og bekæmpelse af fattigdom, især fattigdom hos børn og deres familier;

J.  der henviser til, at den globale vækst i autoritær regeringsførelse og populisme udgør en trussel mod de værdier og principper, som Unionen bygger på;

K.  der henviser til, at autoritære regimer i stigende grad styrer væk fra kursen mod modne demokratier og vestlige demokratiske standarder og forankrer sig i positioner, der medfører fortsatte og bevidste krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at disse autoritære regimer begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og derved skaber et falsk indtryk af vælgerbaseret legitimitet ved valg, der ikke kan betragtes som frie, retfærdige eller gennemsigtige;

L.  der henviser til, at miljøkatastrofer, herunder klimaændringer og skovrydning, er resultatet af menneskelige handlinger og medfører menneskerettighedskrænkelser ikke alene over for de mennesker, der er direkte berørt, men også over for menneskeheden som helhed; der henviser til, at det er vigtigt at anerkende sammenhængen mellem menneskerettigheder og miljøbeskyttelse; der henviser til, at det er afgørende at sikre adgang til vand, når det drejer sig om at forhindre spændinger i visse regioner;

M.  der henviser til, at større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt indbyrdes mellem EU's eksterne politikker udgør et ufravigeligt krav, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at politikker til støtte for menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og bekæmpelse af straffrihed bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, udvidelse og handel; der henviser til, at øget sammenhængskraft bør sætte EU i stand til at reagere hurtigere i de tidlige faser af menneskerettighedskrænkelser og være en mere aktiv og troværdig aktør på menneskerettighedsområdet på globalt plan;

N.  der henviser til, at fuld respekt for menneskerettighederne og europæiske standarder blandt EU's partnere og nabolande, herunder i forbindelse med håndteringen af flygtningekrisen og håndteringen af migration, er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter; der henviser til, at menneskerettighedssituationen, der er berørt af covid-19-pandemien, giver anledning til bekymring i nabolandene, som skal træffe passende foranstaltninger i denne henseende og samarbejde med deres respektive civilsamfund, som omfatter pro-europæiske og demokratiske medlemmer;

O.  der henviser til, at et stigende antal lande, navnlig i Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, har gjort brug af rejseforbud for at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at deltage i internationale arrangementer;

Menneskerettigheder og demokrati: generelle tendenser og centrale udfordringer

1.  glæder sig over reaktionerne på covid-19-pandemien i de stater, der som deres grundlæggende krav har fastsat retten til liv og sundhed; understreger, at det samtidig er afgørende at sikre, at folk har en passende levestandard; understreger, at alle foranstaltninger som reaktion på pandemien skal være baseret på og overholde menneskerettighederne og principperne om ikke-forskelsbehandling og bør sikre, at der gøres fremskridt hen imod opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

2.  understreger behovet for at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og overholdelse af princippet om, at menneskerettighederne er universelle og umistelige, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og fordømmer ethvert forsøg på at relativisere dem;

3.  udtrykker meget alvorlig bekymring over den tilbagegang i de demokratiske standarder og menneskerettighedsstandarderne og i udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, som krisen har forårsaget i nogle lande; er af den opfattelse, at dette tilbageslag primært skyldes en vækst i autoritær regeringsførelse samt de ødelæggende økonomiske og sociale konsekvenser af krisen og den omstændighed, at disse benyttes som et påskud til at manipulere de statslige institutioner og valgtidsplanerne, undertrykke de aktiviteter, som menneskerettighedsforkæmpere, navnlig minoritetsforkæmpere, politiske modstandere, medierne eller civilsamfundsrepræsentanter, udfører, og begrænse de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer eller grupper, der udsættes for forskelsbehandling, såsom LGBTI-personer, til formål, der ikke har noget med pandemien at gøre; understreger i denne forbindelse fremkomsten af hadefuld tale på grund af race, etnicitet, religion eller kaste, desinformation, angreb på sårbare grupper, der anklages for at sprede virusset, stigningen i vold i hjemmet og kønsbaseret vold og ulighed mellem kønnene; udtrykker bekymring over tilfælde af forskelsbehandling i forbindelse med fordelingen af covid-19-pandemirelateret bistand; afviser enhver form for afslag på bistand under alle omstændigheder, herunder på grund af religion; fremhæver desuden med bekymring anvendelsen, i strid med menneskerettighederne, af digitale teknologier, der har til formål at inddæmme pandemien ved at spore borgerne og hente deres private data;

4.  bekræfter, at stater skal afholde sig fra at udnytte covid-19-pandemien til at konsolidere autoritær magt, til at svække demokratiet og retsstatsprincippet eller til at undertrykke menneskerettighederne; udtrykker dyb bekymring over forværringen af de foranstaltninger, som autoritære regimer har truffet med henblik på at undertrykke meningsforskelle og begrænse civilsamfundets råderum; understreger vigtigheden af civilsamfundet, hvis eksistens giver mulighed for fleksible, rettidige og virkningsfulde reaktioner over for regimer, der krænker folkeretten, menneskerettighederne og de demokratiske principper; er bekymret over, at covid-19-relaterede nødforanstaltninger ofte ikke kombineres med klare forpligtelser til at ophæve dem, når krisen er overstået;

5.  minder om, at universel adgang til sundhedspleje er en menneskeret, og støtter alle fremskridt, som gøres hen imod universel sundhedsdækning, og som er afgørende for bæredygtig udvikling; glæder sig over Den Europæiske Unions globale reaktion på covid-19-pandemien på grundlag af Team Europe-tilgangen, som fokuserer på at udtrykke solidaritet og tilbyde konkret bistand til partnere, navnlig de mest sårbare og berørte lande;

6.  bemærker med bekymring manglerne i mange dele af sundhedssystemet, som underminerer folks ret til fysisk og mental sundhed og til retsmidler, og manglerne i de forebyggende foranstaltninger til at undgå forurening, i vand- og sundhedsforanstaltningerne, i information og i forbindelse med ikkeforskelsbehandling hvad angår adgang og rettigheder; glæder sig over Kommissionens erklæring om, at vacciner mod covid-19 bør gøres tilgængelige globalt, og at EU vil gøre sit yderste med dette mål for øje;

7.  minder om, at staterne i forbindelse med covid-19-pandemien skal sikre, at deres indsats omfatter en kønssensitiv og tværsektoriel tilgang med henblik på at sikre alle kvinders og pigers ret til at leve uden forskelsbehandling og vold og til at få adgang til de essentielle seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, de har behov for;

8.  minder om, at pandemien også har ført til et fald i overvågningen og dokumenteringen af menneskerettighedskrænkelser på globalt plan; støtter de internationale bestræbelser på at evaluere de forskellige nationale reaktioner på pandemien for så vidt angår begrænsninger af politiske, sociale og økonomiske frihedsrettigheder og på at arbejde hen imod at etablere en fælles menneskerettighedsbaseret ramme, der kan danne grundlag for fremtidige reaktioner på sundhedskriser; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen og Det Internationale Institut for Demokrati og Valgbistand (IDEA) har udviklet Global Monitor;

9.  fordømmer på det kraftigste de mange tilfælde af forskelsbehandling, intolerance, forfølgelse og drab i forbindelse med race, etnicitet, nationalitet, social klasse, kaste, religion, tro, sprog, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, der fortsat forekommer i mange lande og samfund; beklager de intolerante og hadefulde erklæringer og handlinger over for personer og samfund; mener, at udbredelsen af racisme, antisemitisme og fremmedhad i mange lande er uacceptabel; insisterer på, at regeringer rundt om i verden klart fordømmer og anlægger en nultolerancetilgang til racisme og forskelsbehandling;

10.  understreger den enorme og stigende trussel mod menneskerettighederne, som klimaændringer, ødelæggelse af miljøet og tab af biodiversitet medfører, idet mennesker fratages den grundlæggende ret til livet, navnlig på grund af større hungersnød i verden, økonomiske og sociale uligheder, begrænsning af adgangen til vand og yderligere dødsfald som følge af fejlernæring og øget spredning af sygdomme; understreger, at klimaændringer også undergraver udøvelsen af andre menneskerettigheder, herunder retten til fødevaresikkerhed, sikkert drikkevand og sanitet, sundhed, ordentlige boligforhold, selvbestemmelse, arbejde og udvikling; henleder endvidere opmærksomheden på de risici, som klimaændringer udgør for fred og sikkerhed, eftersom fødevareusikkerhed og vandknaphed kan føre til konkurrence om naturressourcer og dermed til ustabilitet og konflikter i og mellem stater; henleder især opmærksomheden på forbindelsen mellem udnyttelsen af naturressourcer og finansieringen af konflikter, krige og vold, direkte eller indirekte, herunder fra visse aktørers side i den private sektor; fremhæver, at de mindst udviklede lande er de mest sårbare over for klimaændringer, da de har sværest ved at modstå deres ødelæggende virkninger, selv om de producerer færre drivhusgasser end rigere lande, som er mindre tilbøjelige til at blive påvirket af klimaændringerne;

11.  bekræfter, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og klima- og miljøtiltag er indbyrdes forbundne, navnlig fordi den internationale menneskerettighedslovgivning giver adgang til retsmidler og retlige klagemuligheder for genoprejsning for de skader, der forårsages af klimaændringer, til gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og til at holde stater, virksomheder og enkeltpersoner ansvarlige for deres reaktioner på klimaændringerne og de handlinger, som bidrager til en yderligere forringelse af miljøet;

12.  understreger, at biodiversitet og menneskerettigheder er indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og minder om staternes menneskerettighedsforpligtelser til at beskytte den biodiversitet, som disse rettigheder er afhængige af, herunder ved at give borgerne mulighed for at deltage i biodiversitetsrelaterede beslutninger og give adgang til effektive retsmidler i tilfælde af tab og forringelse af biodiversitet; giver udtryk for sin støtte til de begyndende standardiseringsbestræbelser på internationalt plan i forbindelse med miljøkriminalitet; opfordrer i denne forbindelse EU og medlemsstaterne til at fremme anerkendelsen af økocid som en international forbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

13.  understreger behovet for at lægge særlig vægt på bistand til miljø- og klimafordrevne personer; mener, at det er vigtigt at arbejde på internationalt plan for at definere begrebet "miljøfordrevne personer" i FN-regi med henblik på at etablere en international retlig ramme og vedtage en fælles tilgang til beskyttelse af de personer, der er tvunget til at forlade deres hjemsted; erkender, at de miljømæssige konsekvenser af klimaændringerne kan forværre problemer med tvangsfordrivelser, og understreger derfor behovet for hurtigt at gennemføre politikker, der mindsker virkningerne af klimaændringerne i overensstemmelse med Parisaftalen;

14.  udtrykker stor bekymring over skovrydning, ulovlig minedrift og fremstilling af ulovlige narkotika, navnlig i Amazonas i 2019, eftersom skovene bidrager til at afbøde klimaændringerne ved at absorbere og lagre kuldioxid; understreger, at oprindelige folk ofte har været de første ofre for skovrydning, hvilket blandt andre rettigheder bringer deres ret til jord og adgangen til livsvigtige ressourcer i fare; understreger i denne forbindelse retten til at fastlægge og opstille prioriteter og strategier for deres selvudvikling og for anvendelsen af deres jord, territorier og andre ressourcer; understreger, at straffrihed for krænkelser af oprindelige folks rettigheder er en drivkraft bag skovrydning, og anser derfor ansvarliggørelse for disse krænkelser for at være af afgørende betydning; bemærker, at ulovlig udnyttelse af naturressourcer kan have alvorlige negative konsekvenser for lokalsamfundenes sociale, økonomiske, kulturelle, civile og politiske rettigheder, herunder folkenes grundlæggende ret til selvbestemmelse og princippet om permanent suverænitet over deres naturressourcer;

15.  glæder sig over de voksende forhåbninger og mobiliseringer af borgere, navnlig de yngre generationer, til fordel for politiske og samfundsmæssige ændringer, der er gunstige for overholdelse af menneskerettighederne, demokratisk regeringsførelse, lighed og social retfærdighed, en mere ambitiøs klimaindsats og bedre miljøbeskyttelse; fremhæver, at der i 2019 er opstået massive protestbevægelser i alle regioner i verden, som afspejler disse ambitioner, kræver forandring i de institutionelle og økonomiske beslutninger i samfundet, kræver handling til bekæmpelse af klimaændringer og støtter udviklingen af et mere retfærdigt globalt samfund; fordømmer, at folk i mange lande nægtes retten til at demonstrere fredeligt, med retlige, administrative og andre midler såsom undertrykkelse af demonstrationer gennem magtanvendelse, chikane og vilkårlige tilbageholdelser; understreger, at flere hundrede fredelige demonstranter blev anholdt i 2019, hvoraf mange blev behandlet dårligt og vilkårligt tilbageholdt og har måttet betale store bøder i retssager, hvor de proceduremæssige minimumsstandarder ikke blev garanteret; understreger betydningen af at bevare den fredelige karakter af protestaktioner og udtrykker bekymring over visse marginalgrupper, der har benyttet sig af den mulighed, som demonstrationer og udtryk for sociale bevægelser giver for at gennemføre dem gennem vold og forstyrrelse af dagligdagen; opfordrer regeringerne til ikke at anvende uforholdsmæssig magt mod fredelige demonstranter og til at stille alle gerningsmænd bag sådanne handlinger til ansvar;

16.  mener, at de politiske reaktioner på de legitime krav fra samfund, familier og enkeltpersoner, der er baseret på inklusiv dialog, som medfører positive ændringer, er af afgørende betydning; fordømmer på den anden side undertrykkelsen af fredelige bevægelser, navnlig gennem sikkerhedsstyrkernes overdrevne magtanvendelse, som visse regeringer har påført deres befolkninger for at kvæle meningsforskelle og kritiske røster;

17.  understreger, at mord, fysiske og ærekrænkende angreb, fængsling, dødstrusler, chikane, intimidering og begrænsninger af ytringsfriheden fortsat anvendes systematisk overalt i verden mod menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, forkæmpere for religion og trosopfattelser, lokalsamfund, indfødte befolkningsgrupper, miljø- og jordrettighedsforkæmpere, ikkestatslige organisationer (NGO'er) og civilsamfundsaktivister, whistleblowere og journalister; bemærker, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere udsættes for kønsspecifikke trusler;

18.  er dybt bekymret over visse landes anvendelse af repressiv lovgivning om cybersikkerhed og terrorbekæmpelse til at slå ned på menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at der er politiske tendenser til mere indgroet nationalisme og misbrug af religion med politisk gevinst for øje, hvilket fører til intolerance;

19.  understreger, at det er EU-institutionernes opgave aktivt at støtte organisationer og enkeltpersoner, der forsvarer demokratiet og menneskerettighederne; kræver retfærdighed og ansvarliggørelse for alle angreb på menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU til at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere i al deres mangfoldighed; understreger i denne forbindelse betydningen af Parlamentets indsats for at få deres stemme hørt og for at lægge pres på tredjelandes myndigheder for øjeblikkeligt og betingelsesløst at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, der er tilbageholdt som følge af deres aktivisme; støtter de europæiske politiske fondes arbejde med at styrke de demokratiske processer og fremme en ny generation af politiske ledere rundt om i verden;

20.  er alvorligt bekymret over den vedvarende svøbe i form af krige og militære konflikter og langvarig besættelse eller annektering af områder, som fører til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, navnlig folkedrab, massedrab, tvangsfordrivelser af civilbefolkninger, herunder religiøse mindretal, og seksuel vold, navnlig mod kvinder og børn; fordømmer på det kraftigste diktatoriske eller autoritære magtmyndigheders engagement i stedfortræderkrige og understreger, at forhandlede politiske løsninger er en forudsætning for varig fred; udtrykker dyb bekymring over de øgede internationale politiske spændinger og i visse regioner i verden i forbindelse med ikkestatslige væbnede gruppers og terrororganisationers øgede aktivitet og udviklingen af vold mellem samfund;

21.  beklager, at en række regeringer, der har ladet sig inspirere af indadskuende holdninger, selv om FN i 2020 fejrede sit femoghalvfjerdsårsjubilæum, har taget skridt til at modarbejde multilateralisme og internationale samarbejdsbestræbelser til fordel for fred, konfliktløsning og beskyttelse af menneskerettighederne baseret på de formål og principper, der ligger til grund for UDHR, folkeretten, FN-pagten og Helsingforsslutakten; kritiserer manglen på fælles internationalt lederskab fra demokratiske landes side til konsekvent at reagere på alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og til at gå sammen om at fremme menneskerettigheder og demokrati og til at opretholde regelbaserede internationale systemer og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at afhjælpe denne mangel på lederskab;

22.  beklager den vanskelige situation for migranter og flygtninge rundt om i verden, navnlig fordrevne kvinder, børn, personer med handicap og kroniske sygdomme, personer med forskellig seksuel orientering og personer, der tilhører forfulgte etniske, religiøse og trosmæssige mindretal, som er blandt de mest sårbare; bemærker, at antallet af internationale migranter i 2019 skønnes at være på næsten 272 millioner(5), hvilket svarer til 3,5 % af verdens befolkning, hvoraf 20 millioner var flygtninge(6), og at der i løbet af de seneste to år har været omfattende fordrivelser og migrationshændelser; bemærker stigningen i antallet af asylansøgere i 2019, der ansøgte om international beskyttelse i medlemsstaterne i EU-27(7) som følge af repressiv praksis og menneskerettighedskrænkelser begået af bl.a. diktaturer, der sidder på den politiske magt ulovligt; fordømmer politiske foranstaltninger, der udhuler migranters og flygtninges menneskerettigheder og bringer deres sikkerhed og liv i fare; fordømmer på det kraftigste tilfældene af forskelsbehandling, intolerance, forfølgelse og drab i forbindelse med migrations- eller flygtningestatus; afviser den negative tendens til chikane og kriminaliseringen af det arbejde, der udføres af dem, der forsvarer migranters og flygtninges menneskerettigheder og yder dem bistand;

23.  glæder sig over, at bestræbelserne på at fremme kvinders og pigers rettigheder er blevet yderligere fremhævet på verdensplan; bemærker dog, at intet land i verden endnu har opnået ligestilling mellem kønnene;

24.  understreger, at der fortsat forekommer udbredt kønsbaseret vold, herunder kvindedrab, og forskelsbehandling i alle dele af verden, herunder i EU, som skyldes ulighed mellem kønnene, ulige kønsbestemte normer og magtdynamik, kulturel praksis såsom kastebaseret forskelsbehandling eller veletablerede diskriminerende retssystemer samt propaganda og desinformation, der underminerer kvinders rettigheder; fordømmer udnyttelsen af kvinder gennem menneskehandel og alle former for kønsbaseret vold, herunder seksuel, fysisk og psykisk vold, som er blandt de mest udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

25.  fremhæver endvidere brugen af seksuel vold rettet mod kvinder på grund af deres holdninger, religion, filosofiske eller seksuelle orientering eller deres aktivisme til forsvar for menneskerettighederne; understreger, at kvinder og piger fra etniske, religiøse og trosbaserede mindretal er dobbelt sårbare over for kønsspecifik vold og forskelsbehandling; minder om, at vold mod lesbiske og biseksuelle kvinder i form af "korrigerende voldtægt" fortsat er et systemisk problem i nogle lande på grund af social stigmatisering og diskriminerende retssystemer;

26.  fordømmer den fortsatte tilbagegang for ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder alle forsøg på at afvikle eksisterende rettigheder og beskyttelse på området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt lovgivning, politikker og praksis, der fortsat nægter eller begrænser disse rettigheder i mange lande i verden; fordømmer i denne forbindelse, at der nægtes adgang til økonomisk overkommelig, omfattende seksualundervisning af høj kvalitet, familieplanlægningstjenester, moderne præventionsmidler, sikker og lovlig abort og sundhedspleje for mødre, og fordømmer misbrug og mishandling af kvinder i sundhedsmiljøer for svangerskabs, graviditets- og fødselspleje samt tvangsmæssig seksuel og reproduktiv sundhedspraksis, der ikke respekterer kvinders frie og informerede samtykke; fremhæver behovet for at beskytte forældre i sårbare situationer, navnlig enlige forældre og dem, der har store familier, for at hjælpe dem med at undgå fattigdom og social udstødelse; påpeger behovet for at skabe et socialt og økonomisk miljø og betingelser, der gør det muligt for forældre at fortsætte deres faglige udvikling;

27.  fremhæver behovet for at beskytte mødre i sårbare situationer, navnlig enlige mødre, for at forebygge fattigdom og social udstødelse; påpeger behovet for at skabe det sociale og økonomiske miljø og de betingelser, der gør det muligt for mødre at fortsætte deres faglige udvikling;

28.  fordømmer også regeringer verden over, der modsætter sig eller tilskynder til negative reaktioner mod kvinders krav om lige rettigheder; understreger den fremtrædende rolle, som kvinder spiller gennem deres aktivisme i politiske og sociale bevægelser, og beklager den høje pris, de har måttet betale ved blive ofre for vold forårsaget af brutal undertrykkelse og krig samt seksuel udnyttelse under væbnede konflikter;

29.  udtrykker dyb bekymring over de fortsatte alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod børn rundt om i verden i 2019, året for 30-årsdagen for konventionen om barnets rettigheder, nemlig børnearbejde, tidlige ægteskaber og tvungne ægteskaber, menneskehandel og udnyttelse af børn, herunder til seksuelle formål, rekruttering eller hvervning af børn til grupper, anvendelse af børnesoldater i væbnede konflikter, seksuelt misbrug af børn og prostitution, familieadskillelse og tilbageholdelse af børn, herunder af indvandringsrelaterede årsager, samt de udfordringer, som piger står over for med hensyn til seksuel og kønsbaseret vold, utidig graviditet, hivinfektion og skolefrafald; finder det beklageligt, at mange børn og unge i forbindelse med pandemien har været nødt til at tage arbejde for at opfylde basale behov og støtte deres husstande og som følge heraf er gået ud af skolen; understreger, at denne uønskede udvikling er et tilbageskridt hvad angår børns skoleundervisning;

30.  udtrykker sin dybe sorg over og fordømmelse af de terrorangreb og bombninger, som blev begået i første halvdel af 2019, og som var rettet mod troende og deres religiøse samlingssteder, der skal bevares og beskyttes; er alarmeret over, at disse gruopvækkende handlinger faldt sammen med hadekampagner understøttet af visse politiske ledere og terrorgrupper, der forsøger at nægte eller begrænse retten til tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed; opfordrer indtrængende staterne til at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og beskytte sårbare religiøse mindretal og trossamfund ved hurtigt at skride til handling mod de gerningsmænd, der begår vold eller tilskynder til had;

Fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder skal sættes i centrum for EU's udenrigspolitik

31.  minder om, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, solidaritet, retsstaten og respekt for menneskerettighederne som fastsat i artikel 2 i TEU; understreger, at fremme af disse værdier udadtil, fremme af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og respekt for principperne i De Forenede Nationers Pagt og folkeretten er kernen i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med artikel 21 i TEU og Unionens strategiske interesser og bør afspejles på en effektiv og sammenhængende måde inden for alle Unionens forbindelser med tredjelande;

32.  understreger betydningen af de bestræbelser, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen gør for at bekæmpe og reagere på en robust og handlekraftig måde over for krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvor de forekommer, herunder i nære partnerlande, og for løbende at styrke bevidstheden og kendskabet hos embedsmænd i EU og dets medlemsstater med hensyn til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene; minder om, at et effektivt engagement og en meningsfuld dialog med civilsamfundet er en hjørnesten i en vellykket menneskerettighedspolitik; opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at stå ved deres forpligtelse til at mødes med menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet, besøge tilbageholdte aktivister, prodemokratiske dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, overvåge deres retssager og slå til lyd for deres beskyttelse i det pågældende land; opfordrer også EU-delegationerne til at fremme sådanne foranstaltninger, når besøgende MEP'er forsøger at gennemføre dem inden for rammerne af Europa-Parlamentets officielle missioner; understreger betydningen af ikke blot at tackle konsekvenserne, men også de grundlæggende årsager til menneskerettighedskrænkelserne;

EU's arbejde på multilateralt plan

33.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvikle en eksplicit strategi for at imødegå, at stater i stigende grad udtræder af og anfægter de internationale menneskerettighedsrammer, i overensstemmelse med de erklærede tilsagn om multilateralisme i handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati, samt for at imødegå forsøg på internationalt plan på at undergrave begrebet menneskerettigheder som fastlagt i UDHR; understreger sit synspunkt om, at den internationale menneskerettighedslovgivning og løftet om at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030 fortsat bør udgøre hjørnesten; anbefaler, at EU fortsætter sin indsats ved at samarbejde med lande og interessenter, som måske eller måske ikke deler de samme værdier som EU, med henblik på at bevare eller udvikle internationale standarder på menneskerettighedsområdet i overensstemmelse med artikel 21 i TEU;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik mere effektiv ved at anvende reglen om afstemning med kvalificeret flertal i Rådet, navnlig i forbindelse med menneskerettighedsrelaterede spørgsmål, især om spørgsmål, der falder ind under EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, og opfordrer til vedtagelse af sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at tale med en fælles, stærk stemme i multilaterale fora og handle i fællesskab, når de står over for kriser, som udfordrer Den Europæiske Unions kerneværdier og interesser, da dette er den eneste måde, hvorpå EU kan spille en førende rolle på den internationale scene og bruge sin indflydelse til at skabe positive forandringer og mere koordinerede svar på globale udfordringer, primært fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, samt miljø- og klimarelaterede udfordringer;

35.  gentager, at EU kun vil blive anerkendt og være troværdig og effektiv på den globale scene, hvis dets kerneværdier, navnlig respekten for frihed, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og ligestilling, er troværdige udadtil, og at dette kun vil være muligt, hvis EU sikrer den interne og eksterne sammenhæng i sine politikker på disse områder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel, nøje at værne om menneskerettighederne, sikre sammenhæng i forsvaret og overholdelsen af dets værdier og sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet;

36.  beklager, at autoritære regimer har misbrugt multilaterale institutioner i et forsøg på at neutralisere multilaterale menneskerettighedsinstitutioners og -mekanismers mulighed for at holde stater ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ligesindede demokratiske allierede om at støtte en reform af multilaterale institutioner, således at de bliver mere modstandsdygtige over for autoritære regimers negative indflydelse; beklager også, at pladserne i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) ofte er besat af lande, som beviseligt har begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer EU's medlemsstater til at være yderst forsigtige i deres afstemningsmønstre og til at undgå at støtte lande, som kandiderer til at blive UNHRC-medlemmer, og som klart krænker menneskerettighederne;

37.  mener, at menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU kan være et nyttigt redskab til bilateralt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne, forudsat at de gennemføres på en resultatorienteret måde og revideres regelmæssigt; minder om, at EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger skitserer en række kriterier for at indlede en dialog, herunder i hvilken udstrækning regeringen er villig til at forbedre situationen, graden af engagement, som regeringen har udvist i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner, regeringens vilje til at samarbejde med FN's menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer samt regeringens indstilling over for civilsamfundet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en regelmæssig vurdering af hver dialog som fastsat i EU's retningslinjer; insisterer på vigtigheden af at rejse individuelle sager i forbindelse med menneskerettighedsdialoger og sikre passende opfølgning og gennemsigtighed i disse sager;

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

38.  glæder sig over udnævnelsen af Eamon Gilmore til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) den 28. februar 2019; gentager, at udnævnelsen af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder bør være genstand for en forudgående høring i Parlamentet; tilskynder EUSR til at fortsætte de diplomatiske bestræbelser på at forbedre effektiviteten af EU's menneskerettighedspolitik, konsolidere internationale alliancer for at fremme menneskerettighedsdagsordenen og overbevise samtalepartnere rundt om i verden om at vedtage og gennemføre politikker, der er i overensstemmelse med de høje standarder for demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse samt folkeretten og de internationale standarder, navnlig den humanitære folkeret og international strafferetspleje; anbefaler endvidere, at EUSR intensiverer indsatsen for at sikre EU's interne sammenhæng i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet; insisterer på, at hans regelmæssige rapporter til Rådet også deles med Parlamentet; opfordrer EU til at styrke synligheden af EUSR og gennemsigtigheden i stillingens aktiviteter og missioner, herunder ved hjælp af et særligt afsnit på EU-tjenestens websted, gøre EUSR til en permanent stilling med tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at tale offentligt for at rapportere om resultaterne af besøg i tredjelande og formidle EU's holdninger til menneskerettighedsrelaterede emner som led i en overordnet reform af EUSR's stilling;

Internationale aftaler

39.  gentager sin opfordring til, at der systematisk indføjes menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, navnlig dem om handel og associering, mellem EU og tredjelande, og at de håndhæves og overvåges korrekt, herunder ved hjælp af målbare benchmarks og regelmæssige konsekvensanalyser, med inddragelse af Parlamentet og civilsamfundet; understreger, at disse bestemmelser bør indeholde mekanismer til at sikre, at de håndhæves effektivt, og procedurer, der fastsætter klare og troværdige følger af brud på aftalerne, herunder suspension eller, som en sidste udvej, EU's udtræden af aftalerne; opfordrer til bedre koordinering og kommunikation mellem de specialiserede aktører, der er ansvarlige for relevante politikområder såsom handel og menneskerettigheder, med henblik på en mere effektiv integrering af menneskerettighedsaspekter i handels- og investeringspolitikken; opfordrer indtrængende til, at der etableres uafhængige overvågningsmekanismer for menneskerettigheder i forbindelse med handelsaftaler og aftaler om udenlandske investeringer samt en uafhængig klagemekanisme, der kan give berørte borgere og lokale aktører en effektiv klageadgang;

40.  understreger, at fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder i tredjelande kan opnås effektivt gennem anvendelse af konditionalitet i EU's økonomiske og politiske incitamenter såsom adgang til EU-finansiering, godkendelse i den generelle præferenceordning (GSP) og indrømmelse af yderligere toldlettelser samt af EU-Schengen-visumfritagelse; minder i denne forbindelse om, at Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2018/1806 bør overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet, herunder om menneskerettighedssituationen i de tredjelande, der er omfattet af visumfritagelsen, og bør suspendere visumfritagelsen i tilfælde af krænkelser i det pågældende land;

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

41.  opfordrer til gennemførelse af et passende budget for aktiviteter og støtte til fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) for at matche niveauet for Unionens engagement og ambition;

42.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og til som en del af sin årlige rapport at medtage et kapitel om overholdelse af menneskerettighederne og overholdelse af artikel 8 – de generelle principper for instrumentet i de partnerlande, der nyder godt af dens finansiering; opfordrer Kommissionen til at foreslå passende foranstaltninger, herunder suspension af EU-midler til statslige aktører og omdirigering af støtte til civilsamfundet, i tilfælde af at støttemodtagerne i alvorlig grad krænker menneskerettighederne eller NDICI-principperne; opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til menneskerettighedsrelaterede bestemmelser i finansieringsaftaler og til en præcisering af mekanismen og kriterierne for suspension af sådanne aftaler i tilfælde af en krænkelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet og i alvorlige tilfælde af korruption; opfordrer Kommissionen til fuldstændig at afstå fra at anvende budgetstøtte til tredjelandes regeringer som en operationel metode i lande, der er vidne til udbredte krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere;

43.  opfordrer EU til at være særlige opmærksomme på at vurdere og forhindre enhver krænkelse i forbindelse med Unionens egne politikker, projekter og finansiering i tredjelande, bl.a. ved at etablere en klageordning for enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder kan være blevet krænket ved EU-aktiviteter i disse lande;

44.  glæder sig over den uvurderlige bistand, der ydes til civilsamfundsorganisationer verden over under det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, som udgjorde Den Europæiske Unions flagskibsinstrument i gennemførelsen af dens eksterne menneskerettighedspolitik; opfordrer til, at finansieringen til civilsamfundet og menneskerettighederne under det efterfølgende globale instrument styrkes yderligere;

45.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at udarbejde en ramme for EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for EU med hensyn til overholdelse af de generelle principper for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU samt EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og -forpligtelser, og at der findes ansvarlighedsmekanismer for enkeltpersoner til at indberette overtrædelser i forbindelse med EIB's aktiviteter; opfordrer EIB til at videreudvikle sin politik om sociale standarder til at omfatte menneskerettighedspolitik på bankområdet; opfordrer EIB til at inddrage menneskerettighedsbenchmarks i sine projektevalueringer;

EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati

46.  glæder sig over vedtagelsen af EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2024; udtrykker sin skuffelse over, at EU-Udenrigstjenesten ikke tog behørigt hensyn til Parlamentets og dets Underudvalg om Menneskerettigheders tilbud om aktivt at bidrage til forberedelsen heraf i en ånd af godt interinstitutionelt samarbejde;

47.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at afholde regelmæssige høringer med civilsamfundet og til at indgå i en struktureret og regelmæssig dialog med Parlamentets kompetente organer om gennemførelsen af den nye handlingsplan med henblik på at give Parlamentet mulighed for at spille sin rolle i handlingsplanens aktiviteter, navnlig gennem parlamentarisk diplomati, og effektivt udfylde sin kontrolfunktion; anbefaler, at der udarbejdes en række benchmarks og fremskridtsindikatorer med henblik på en effektiv overvågning af handlingsplanens gennemførelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå handlingsplanens mål i forhold til disse benchmarks; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten regelmæssigt følger op på Parlamentets beslutninger og debatter, der er relevante for handlingsplanens gennemførelse; insisterer på, at medlemsstaterne tager ejerskab over handlingsplanen og bidrager til den årlige rapport om dens gennemførelse ved at rapportere om deres egne aktiviteter, der udføres i henhold til dette strategiske dokument;

Reaktion på de globale menneskerettigheds- og demokratiudfordringer

Demokratisk regeringsførelse og skabelse af råderum for civilsamfundet

48.  er af den opfattelse, at demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet er under angreb på globalt plan som følge af en kombination af faktorer, herunder væksten i autoritær regeringsførelse og tiltagende populisme, øget ulighed og fattigdom, pres på civilsamfundet, udbredelse af falske nyheder, desinformation, cybertrusler og hybrid krigsførelse, politisk indblanding og kampagner, der gennemføres af eksterne aktører, tab af offentlige myndigheders troværdighed, polarisering af samfund og svækkelse af kollektive organisationer, der forsvarer offentlighedens interesser; understreger endvidere, at angreb på mediefriheden og forsøg på at manipulere den offentlige diskurs ved at sprede falske nyheder på de sociale medier aldrig har været så hyppige og så kraftige; udtrykker bekymring over, at autoritære praksisser såsom stigmatisering af civilsamfundsaktører som "udenlandske agenter" kopieres og udbredes globalt;

49.  opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte styrkelsen af demokratiske institutioner og gennemsigtige og troværdige valgprocesser verden over, til at tilskynde til og frigøre demokratisk debat, bekæmpe uligheder, sikre civilsamfundsorganisationernes arbejde, støtte dialogen mellem forskellige samfundssegmenter, bekæmpe korruption og straffrihed og styrke domstolenes og ansvarlighedsmekanismens uafhængighed og upartiskhed; opfordrer EU til at styrke sine bestræbelser på valgobservationsområdet endnu mere og til et tættere samarbejde med internationale organisationer, navnlig med organisationer af særlig relevans såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa;

50.  understreger, at korruption og menneskerettighedskrænkelser er uløseligt forbundet; opfordrer EU til at sætte bekæmpelse af korruption på sin menneskerettighedsdagsorden; gentager EU's pligt til at beskytte organisationer for bekæmpelse af korruption, undersøgende journalister og whistleblowere, der arbejder for at afsløre korruption og svig;

Klimaindsats og menneskerettigheder

51.  bekræfter, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og klima- og miljøtiltag er indbyrdes forbundne, navnlig fordi de internationale menneskerettighedsbestemmelser giver adgang til retlige klagemuligheder for genrejsning for de skader, der forårsages af klimaændringer, til gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og til at holde stater, navnlig dem, forurener mest, virksomheder og beslutningstagere ansvarlige for deres reaktioner på klimaændringerne;

52.  støtter en inklusiv og rettighedsbaseret tilgang til at styrke klimaindsatsen, der sikrer offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og revision af politiske beslutninger vedrørende klimaændringer og deres konsekvenser; bekræfter, at kampen mod klimaændringer går hånd i hånd med støtte til og beskyttelse af dem, der forsvarer planeten og dens naturressourcer, herunder jordrettigheds- og miljøforkæmpere og oprindelige samfund;

EU's tilgang til konflikter, ansvarliggørelse for krænkelser af menneskerettighederne og bekæmpelse af straffrihed

53.  understreger kompleksiteten af moderne konflikter, som ofte udvikler sig internt på nationalt eller regionalt plan, undertiden i form af hybride angreb eller cyberangreb, involverer mange parter, herunder terrororganisationer og ikkestatslige aktører, og har katastrofale humanitære konsekvenser, navnlig fordi det er vanskeligt at skelne mellem kombattanter og ikkekombattanter; opfordrer EU til at styrke sin reaktion på konflikter, tackle de grundlæggende årsager hertil, investere i konfliktforebyggelse og mæglingsbestræbelser, søge og bevare plads til politiske løsninger, etablere alliancer med ligesindede lande og regionale organisationer, yde yderligere økonomisk og teknisk støtte og personnel til civile eller militære missioner og fremme tillidsbyggende initiativer mellem krigsførende parter; opfordrer også EU til at sikre integrering af kønsperspektivet i alle disse bestræbelser og øge kvinders og unges rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsbevarelse, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter, retsopgør og fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer; opfordrer også EU til at bekæmpe menneskehandel og seksuel og kønsbaseret vold og sikre vedvarende adgang til vigtige og livreddende sundhedstjenester; insisterer på vigtigheden af at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer vedrørende besættelse eller annektering af territorier; minder om, at den humanitære folkeret bør være retningsgivende for EU's politik i forbindelse med alle sådanne situationer, herunder i tilfælde af langvarig besættelse;

54.  opfordrer alle regeringer til at give internationale observatører uhindret adgang til alle deres territorier, herunder EUSR, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige procedurer; understreger betydningen af at give de vigtigste internationale humanitære organisationer og internationale observatører uhindret adgang til de områder, der er berørt af igangværende konflikter og militær aggression;

55.  opfordrer medlemsstaterne til nøje at overholde bestemmelserne i artikel 7 i FN's våbenhandelstraktat om eksport og eksportvurdering og EU's adfærdskodeks for våbeneksport ved at nægte enhver overførsel af våben og overvågningsudstyr, som ville medføre en risiko for, at den importerende stat eller ikkestatslig aktører kan begå eller fremme alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret, herunder i forbindelse med den europæiske fredsfacilitet;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette en menneskerettighedssøjle inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet, som bl.a. har til formål at styrke og støtte civilsamfundet, herunder gennem programmer med midler, der specifikt er afsat til støtte til menneskerettighedsforkæmpere som bidragydere til fredsopbygning; opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden for at medtage obligatoriske menneskerettighedsgarantier og konsekvensanalyser i den fremtidige europæiske fredsfacilitet, herunder overholdelse af en robust politikramme for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder (HRDD) på forsvars- og sikkerhedsområdet, inspireret af FN's politik for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder;

57.  bekræfter sin urokkelige støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og opfordrer de stater, der er parter i Romstatutten, til at stille passende finansielle ressourcer til rådighed for ICC med henblik på at sætte den i stand til at udføre sine opgaver inden for sit mandat; opfordrer ICC til at fortsætte sit arbejde upartisk og uafhængigt; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde alle FN's medlemmer til at ratificere og gennemføre Romstatutten; opfordrer underskriverne af Romstatutten til at samarbejde med ICC; mener, at angrebene mod ICC er dybt beklagelige, og fordømmer endelig de individuelle sanktioner, som er blevet pålagt dets personale, navnlig sanktionerne mod ICC's chefanklager, som er uacceptable; opfordrer deltagerstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at fjerne disse sanktioner og til at støtte dem, der er berørt af dem; understreger, at ICC er den eneste internationale institution, der har mulighed for at retsforfølge nogle af verdens mest forfærdelige forbrydelser og forsvare ofre, der ikke har andre klagemuligheder; anerkender det arbejde, der udføres af den uafhængige ekspertrevision, som har til opgave at indkredse områder, hvor der skal gennemføres reformer, og opfordrer ICC til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre dens resultater, effektivitet og positive virkninger, navnlig for de samfund og ofre, der påvirkes af dens arbejde; anmoder EU og medlemsstaterne om fortsat at beskytte ICC's uafhængighed og upartiskhed mod angreb, der har til formål at lægge hindringer i vejen for international strafferetsplejes måde at fungere på; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne og præsentere nye redskaber til at hjælpe dem, der udsættes for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og af den humanitære folkeret, med at få adgang til det internationale retssystem og få oprejsning og erstatning, bl.a. ved at opbygge kapacitet i medlemsstaterne og tredjelande til at anvende princippet om universel jurisdiktion i deres nationale retssystemer;

58.  gentager sin opfordring til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i bekæmpelsen af straffrihed;

59.  opfordrer medlemsstaterne og EU's folkedrabsnet til at støtte FN's undersøgelseshold i forbindelse med indsamling, bevaring og lagring af beviser for forbrydelser, der begås nu og her eller er begået for nylig, således at de ikke går tabt;

60.  udtrykker behovet for at sikre retfærdighed for alle ofre for krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret og opfordrer i lyset af alle de igangværende væbnede konflikter til øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne; understreger, at det internationale samfund har et ansvar for at sætte en stopper for straffrihed og for de grove krænkelser, der er blevet begået i flere lande;

61.  udtrykker alvorlig bekymring over brugen af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben; understreger, at seksuelle forbrydelser og kønsbaseret vold i Romstatutten betragtes som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele af folkedrab eller tortur; opfordrer til en samordnet indsats for at sætte en stopper for brugen af seksuel vold som krigsvåben; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2467 om konfliktrelateret seksuel vold og alle tilhørende resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, begyndende med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, som bekræfter FN's Sikkerhedsråds tilsagn om at forhindre brug af seksuel vold som en krigs- og terrortaktik ved brug af alle til rådighed stående midler, herunder sanktioner og andre målrettede foranstaltninger mod gerningsmænd; understreger behovet for at sikre, at al nødvendig sikker medicinsk og psykologisk bistand og alle sådanne tjenester ydes til kvindelige ofre for krigsvoldtægter, herunder sikker abort, således som det er fastsat i den humanitære folkeret; opfordrer EU til at bekæmpe straffrihed for krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder i konfliktsituationer og støtter kvinders og pigers ret til sandhed, effektive retsmidler og erstatninger for krænkelser af disse rettigheder; glæder sig endvidere over, at FN den 30. oktober 2019 oprettede en global fond for overlevende fra konfliktrelateret seksuel vold med henblik på at hjælpe dem med at få erstatning;

62.  minder om FN's evalueringsrapporter om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af FN-personale og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer; understreger nødvendigheden af, at FN, EU's medlemsstater og EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske organer hurtigst muligt og med den største beslutsomhed efterforsker, retsforfølger og dømmer alle ansatte – hvad enten de er ansat af FN, nationalstaterne og EU – der har begået seksuelle overgreb; minder om behovet for at reformere de relevante strukturer på en sådan måde, at der sættes en stopper for straffrihed for FN's og EU's personale, og ved, at der etableres velfungerende og gennemsigtige tilsyns- og ansvarliggørelsesmekanismer; finder det uacceptabelt, at retssager vedrørende påståede overgreb på nuværende tidspunkt fortsat er fuldstændigt frivillige og afhænger af det land, der har bidraget med tropper; er overbevist om, at sådanne alvorlige forbrydelser også ville kunne reduceres og forhindres gennem kurser og uddannelse; minder om, at det haster med at forhindre sådanne forbrydelser i fremtiden, også for at genoprette lokalbefolkningernes tillid til international fredsbevarelse;

63.  fremhæver forbindelsen mellem menneskerettighedskrænkelser og den udbredte straffrihed og manglende ansvarliggørelse i de regioner og lande, der er berørt af konflikter eller karakteriseret ved politisk motiveret intimidering, forskelsbehandling, chikane og overgreb, bortførelser, politivold, vilkårlige anholdelser, sager om tortur og drab; opfordrer EU til at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe straffrihed og fremme ansvarliggørelse i lande, hvor straffrihedsdynamikken belønner dem, der bærer det største ansvar, og fratager ofrene deres handlemuligheder;

64.  beklager nødvendigheden af at suspendere Sakharovprismodtageren Aung San Suu Kyi fra Sakharovprisfællesskabet, men glæder sig over beslutningen som reaktion på hendes passivitet og hendes accept af de igangværende forbrydelser mod rohingyaerne i Myanmar;

65.  udtrykker bekymring over, at der sker udenretslige drab, tortur og andre krænkelser af menneskerettighederne i kampen mod ulovlig narkotika; gentager, at bekæmpelsen af kriminalitet ikke berettiger nogen krænkelser af menneskerettighederne, og opfordrer til en indsamling af bedste praksis, der indebærer en tilgang til skadesminimering, som er baseret på retsstatsprincippet;

66.  roser det arbejde og bidrag til bekæmpelsen af straffrihed, som er udført af Agnès Callameld, FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser, idet hun har foretaget undersøgelser af formodede tilfælde af udenretslige mord i 2019, f.eks. om mordet på journalist Jamal Khashoggi, mens hun samtidig blev udsat for intimidering og trusler;

67.  støtter reformer af retsvæsenet for at sikre dets upartiskhed og uafhængighed, herunder dem, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende rekruttering og udnævnelse af dommere, korruption og kønsskævheder inden for retsvæsenet;

68.  opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af en autonom, fleksibel og reaktiv global EU-sanktionsordning for menneskerettigheder, den såkaldte "EU-Magnitskij-lov" som en væsentlig del af EU's eksisterende værktøjskasse til menneskerettigheder og udenrigspolitik, hvilket vil styrke EU's rolle som en global aktør på menneskerettighedsområdet, idet dette giver mulighed for målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og ikkestatslige aktører og andre enheder, der er ansvarlige for eller meddelagtige i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder former for systematisk korruption med relation til alvorlige menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over vedtagelsen af globale sanktionsmekanismer for menneskerettigheder i et stigende antal lande; understreger vigtigheden af, at dette system er i overensstemmelse med EU's ordning med domstolsprøvelse; understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at muliggøre en effektiv gennemførelse heraf; opfordrer til, at der nedsættes et rådgivende udvalg på EU-plan med deltagelse af Parlamentet; understreger, at en sådan mekanisme vil bidrage til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser, bekæmpe straffrihed og beskytte menneskerettighedsaktivister og -forkæmpere rundt om i verden og på ny bekræfte betydningen af, at Den Europæiske Union reagerer på menneskerettighedssanktioner på en effektiv måde, hvilket derfor betyder anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal; glæder sig over vedtagelsen af Rådets afgørelse om målrettede restriktive foranstaltninger til at afskrække fra og reagere på cyberangreb, der udgør en ekstern trussel mod EU og dets medlemsstater.

69.  mener, at det globale udbrud af covid-19 ikke bør bruges som påskud til at undergrave sanktionsordninger; understreger imidlertid, at sanktioner ikke bør hindre leveringen af humanitær bistand, herunder lægehjælp, i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

Menneskerettighedsforkæmpere

70.  fordømmer de tilfælde af drab, vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse, chikane, intimidering, afpresning, digital og fysisk fjernovervågning og smædekampagner, som menneskerettighedsforkæmpere, deres familier og advokater og dem, der støtter og sympatiserer med dem, udsættes for; bemærker med stor bekymring det stadigt stigende antal af menneskerettighedsforkæmpere, der blev myrdet eller voldsomt angrebet i 2019 for at forsvare naturressourcerne og den enkeltes ret til at leve i et sikkert og sundt miljø; bemærker, at disse angreb i visse dele af verden har nået et farligt niveau; fremhæver i denne forbindelse menneskerettighedsforkæmpernes særlige sårbarhed og nødvendigheden af tilstrækkelig beskyttelse for at sætte dem i stand til at udføre deres vigtige arbejde uden chikane og forfølgelse; understreger den rolle, som trosbaserede organisationer kan spille med hensyn til at reagere på humanitære kriser, fremme fred, retfærdighed og respekt for menneskerettighederne, tackle ikkevold og fungere som mæglere i forhandlinger om konfliktløsning;

71.  er navnlig bekymret over det stigende antal straffe, der afsiges uden sikkerhed for, at de minimumsstandarder for en retfærdig rettergang, der kræves i international ret, overholdes; opfordrer EU til fortsat at benytte sig af samarbejde og diplomati for at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres fuldt ud for alle personer;

72.  opfordrer til, at alle angreb på menneskerettighedsforkæmpere bringes til ophør, at alle vilkårligt tilbageholdte løslades, og at de ansvarlige drages til ansvar; opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en strategisk vision på højt plan for at imødegå de tiltagende globale angreb på menneskerettighedsforkæmpere, herunder vedtagelse af utvetydige konklusioner fra Rådet for Udenrigsanliggender, hvori udenrigsministrene bør opfordre til en ambitiøs global EU-indsats til forsvar for menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-institutionerne til at styrke deres støtte til menneskerettighedsforkæmpere som en central og integreret del af EU's eksterne menneskerettighedspolitik; understreger, at politisk dialog og samarbejde med myndighederne i tredjelande, observation af retssager, møder med menneskerettighedsforkæmpere under landebesøg, besøg hos tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, omfordelingsstøtte og offentlige erklæringer er vigtige elementer til gennemførelse af denne politik; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser ved at handle mere forenet og anvende disse instrumenter på en sammenhængende og ensartet måde, uanset hvilket land der er tale om, i tilfælde, hvor menneskerettighedsforkæmperes rettigheder er blevet krænket; opfordrer EU og dets medlemsstater til i denne ånd at udgive årlige rådskonklusioner om menneskerettighedsforkæmpere, gøre status over deres indsats vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og fastsætte strategiske forpligtelser på højeste niveau for menneskerettighedsforkæmpere; fremhæver den kontinuerlige indsats i 2019 af Parlamentet og dets Underudvalg om Menneskerettigheder med henblik på at støtte og henlede opmærksomheden på menneskerettighedsforkæmperes situation, herunder Sakharovprismodtagerne og indstillede kandidater, navnlig når de er i fare eller oplever, at deres rettigheder krænkes;

73.  opfordrer EU til at sikre kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der udsættes for kønsspecifik vold, adgang til beskyttelsesmekanismer og ressourcer, til at støtte dem politisk, til at øge de finansielle tildelinger til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer kvinders og pigers rettigheder, og til som et bilag til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere at vedtage en værktøjskasse, der vil sørge for, at EU kan tage praktiske skridt til bedre at opfylde behovene hos kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;

74.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at hæve ambitionsniveauet for at sikre løsladelse af fængslede menneskerettighedsforkæmpere, herunder opsigtsvækkende sager om fængslede menneskerettighedsforkæmpere, som illustrerer den måde, hvorpå undertrykkende regeringer verden over konsekvent anvender loven i et forsøg på at tilsværte menneskerettighedsforkæmpere og bringe dem til tavshed; understreger, at sådanne tilfælde omfatter Europa-Parlamentets Sakharovprismodtagere og finalister;

75.  opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes repræsentationer til fortsat at anvende offentligt diplomati og initiativer til at rejse individuelle sager om menneskerettighedsforkæmpere og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og yde midlertidig indkvartering i EU's medlemsstater;

76.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre adgangen til EU-visa i forbindelse med kortvarig flytning af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved at medtage instrukser i EU's visumhåndbog om tildeling af lempelser til menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer, og til, at der arbejdes hen imod en ændring af de retlige instrumenter om visa, navnlig visumkodeksen;

77.  glæder sig over fornyelsen i november 2019 med yderligere tre år af EU's menneskerettighedsforkæmpermekanisme ProtectDefenders.eu; minder om betydningen af denne mekanisme i forhold til de voksende behov og de mange forskellige problemer, som menneskerettighedsforkæmpere står over for; opfordrer til en styrkelse af denne mekanisme og en løbende revurdering heraf i overensstemmelse med dens behov;

Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene

78.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre strategien for ligestilling mellem kønnene på en sammenhængende måde både i og uden for EU og til at træffe effektive og konkrete foranstaltninger til at imødegå tilbagegangen med hensyn til kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

79.  minder om, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og passende seksualundervisning er menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte kvinders umistelige ret til kropslig integritet, værdighed og selvstændig beslutningstagning, til at værne om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed i alle sammenhænge og til at forsvare og fremme navnlig dem, der er mest truede, såsom seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

80.  glæder sig over rådsformandskabets konklusioner, der blev støttet af 24 medlemsstater, om EU-handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i de eksterne forbindelser for 2021-2025 (GAP III) med stærke forpligtelser og foranstaltninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til at styrke EU's støtte til tredjelande, navnlig til udvidelses- og nabolande, som er i færd med at gennemføre nye politikker og lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at tilpasse de nationale retlige rammer til internationale forpligtelser og forpligtelser i tilknytning til verdensmålene for bæredygtig udvikling vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og piger, til at beskytte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, til at fremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, til at sikre, at unge får en videnbaseret, fyldestgørende seksualundervisning, der gør det muligt for piger og unge kvinder at foretage en sikker overgang til voksenlivet, og til at forhindre og sætte en stopper for seksuel vold og kønsbaseret vold, kvindelig kønslemlæstelse og andre skadelige praksisser, herunder tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

81.  opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i alle deres foranstaltninger udadtil, herunder i multilaterale og bilaterale fora, med særlig vægt på marginaliserede eller sårbare grupper, såsom LGBTI-grupper, og på målet om at opnå universel sundhedsdækning gennem forbundne foranstaltninger for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og mod hiv;

82.  opfordrer til at gå længere end blot at tackle de grundlæggende årsager til strukturelle uligheder mellem kønnene ved at sikre lige muligheder og styrke kvinders deltagelse;

83.  påpeger behovet for at skabe et socialt og økonomisk miljø og betingelser, der gør det muligt for forældre at fortsætte deres faglige udvikling;

84.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en fælles tilgang og samarbejde med internationale institutioner for at indsamle nye, sammenlignelige og disaggregerede data samt for at udvikle målrettede politiske og lovgivningsmæssige interventioner til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser og opfordrer Kommissionen til i sine samarbejdsforhandlinger og -aftaler med de pågældende lande at medtage forpligtelser og benchmarks for at udrydde kvindelig kønslemlæstelse;

85.  minder om, at Istanbulkonventionen som den første universelt bindende traktat, der bekæmper vold mod kvinder og piger og vold i hjemmet, fastsætter benchmarket for internationale standarder, der skal ratificeres og gennemføres; gentager, at EU's tiltrædelse til Istanbulkonventionen er blevet anerkendt som en central prioritet i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer EU og alle dets medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen snarest muligt; opfordrer EU til at samarbejde med andre lande for at intensivere deres indsats inden for uddannelse, sundhed og sociale tjenester, dataindsamling, finansiering og programmering og for bedre at forebygge og sætte ind over for seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan;

86.  understreger, at indvandrer- og flygtningekvinder og -piger med behov for beskyttelse bør betragtes som rettighedshavere;

87.  roser de fremskridt, der er gjort i forbindelse med EU's og FN's Spotlightinitiativ; opfordrer Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af initiativet, arbejder hen imod at tage fat på de grundlæggende årsager til krænkelser af kvinders rettigheder, herunder opretholdelsen af skadelige kønsstereotyper;

Barnets rettigheder

88.  gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere deres samarbejde og dialog med tredjelande, med børns rettigheder og beskyttelse som en prioritet, med det formål, at børns rettigheder respekteres overalt i verden, og at ingen børn lades i stikken; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med partnerlandene og til at give tilsagn om yderligere finansielle midler, navnlig inden for rammerne af den officielle udviklingsbistand, med henblik på at imødegå globale udfordringer vedrørende sundhed og uddannelse af børn, herunder retten til uddannelse på ens modersmål, udryddelse af børnearbejde, bekæmpelse af vold, seksuelt misbrug og tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, menneskehandel og udnyttelse samt rekruttering eller anvendelse i væbnede konflikter, som millioner af børn er blevet ofre for; minder om, at barnets tarv omfatter beskyttelse, omsorg og sikkerhed i et miljø, hvor de kan vokse op med den støtte og beskyttelse, de har brug for, og få deres primære behov dækket; understreger, at uddannelse er et meget vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod børn; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at lette børns adgang til uddannelse;

89.  glæder sig over EU's indsats for at beskytte og fremme barnets rettigheder i anledning af 30-året for FN's børnekonvention og gentager sin opfordring til Kommissionen om at undersøge, hvordan EU som helhed kan tiltræde FN's børnekonvention;

Rettigheder for personer med handicap

90.  glæder sig over ratificeringen i 2019 af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den valgfri protokol hertil; understreger, at det er vigtigt at tage fuldt ud hensyn til de specifikke behov hos personer med handicap; opfordrer EU til at indarbejde bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap i sine politikker for EU's optræden udadtil og for udviklingsbistand i lighed med kampen for lige adgang til arbejdsmarkedet og adgang til uddannelse samt til at fremme løsninger, der gør det lettere for personer med handicap at fungere i samfundet; gentager vigtigheden af, at både EU's medlemsstater og dets institutioner effektivt gennemfører FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig med hensyn til EU's forpligtelser vedrørende humanitær bistand og internationalt samarbejde i alle relevante EU-politikker; understreger vigtigheden af ikke-forskelsbehandling og behovet for at indarbejde princippet om universel adgang på troværdig vis og sikre respekt for alle rettigheder for personer med handicap;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle

91.  fordømmer stigmatisering, vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse og drab på LGBTI-personer og tilskyndelse til vold mod dem; beklager de voksende forskelle i udviklingen mellem de lande, der bevæger sig i retning af en bedre beskyttelse af LGBTI-personer, navnlig ved at afkriminalisere homoseksualitet, og de lande, der underminerer disse rettigheder og giver frit slag for forfølgelse, forskelsbehandling og stigmatisering af LGBTI-personer; mener, at voldshandlinger og -praksis mod personer på grund af deres reelle og opfattede seksuelle orientering, kønsidentitet eller -udtryk eller kønsegenskaber ikke bør gå ustraffet hen og skal udryddes;

92.  opfordrer EU til at spille en ledende rolle med hensyn til at forsvare menneskerettighederne for LGBTI-personer og bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering af dem, såkaldt konversionsterapi, kønslemlæstelse og tvangssterilisation af transpersoner; opfordrer endvidere EU til at anvende alle de diplomatiske redskaber, det har til rådighed, til at fremme afkriminalisering af seksuelle forhold mellem samtykkende partnere af samme køn og til at foregå med et godt eksempel i bekæmpelsen af vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika gennem en effektiv gennemførelse af den nye LGBTI+-ligestillingsstrategi, både i og uden for EU; opfordrer EU og medlemsstaterne til omhyggeligt og konsistent at anvende EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI‑personer i alle foranstaltninger udadtil;

93.  fremhæver, at covid-19-pandemien har ramt LGBTI-samfund hårdt på grund af et stigende omfang af vold i hjemmet mod LGBTI-personer, der blev tvunget til at isolere sig eller vende tilbage til diskriminerende familier og husstande, øget arbejdsløshed og hjemløshed, manglende adgang til livsvigtig lægebehandling såsom hiv-tjenesteydelser og kønsskifterelateret lægebehandling, hvilket har ført til, at LGBTI-personer i stigende grad gøres til syndebukke; opfordrer til, at LGBTI-personer inddrages i covid-19-hjælpeprogrammer;

Oprindelige folk

94.  er alvorligt bekymret over oprindelige samfunds og enkeltpersoners lidelser og sårbarhed, der bl.a. skyldes klimaændringernes konsekvenser, covid-19-pandemien, tabet af deres jord og levebrød på grund af virksomheders aktiviteter og de dermed forbundne skader; beklager, at oprindelige folk fortsat udsættes for udbredt og systematisk diskrimination og forfølgelse på verdensplan, herunder tvangsfordrivelser, vilkårlige anholdelser og drab på menneskerettigheds- og jordrettighedsforkæmpere; anbefaler, at EU og dets medlemsstater medtager henvisninger til oprindelige folk og de rettigheder, der er indeholdt i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, i de relevante og nye rammer for rettidig omhu og sikrer, at multinationale virksomheder holdes ansvarlige i tilfælde af misligholdelse af deres forpligtelser;

95.  opfordrer EU, dets medlemsstater og deres partnere i det internationale samfund til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på anerkendelse, beskyttelse og fremme af oprindelige folks rettigheder, herunder til deres sprog, landområder, territorier og ressourcer; glæder sig over det arbejde, som civilsamfundet og NGO'er udfører omkring disse forhold; bekræfter behovet for at oprette en klagemekanisme for indgivelse af klager over krænkelser og misbrug af oprindelige folks rettigheder som følge af multinationale virksomheders aktiviteter; minder om sin beslutning om at udnævne en fast ordfører for oprindelige folk i Parlamentet med det formål at overvåge oprindelige folks menneskerettighedssituation; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 af 27. juni 1989 om oprindelige folk og stammefolk;

96.  opfordrer indtrængende regeringerne til at føre udviklings- og miljøpolitikker, der respekterer økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og inkluderer oprindelige folk og lokalbefolkninger i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling;

Racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed forbunden intolerance

97.  glæder sig over Rådets vedtagelse i 2019 af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil; opfordrer EU og dets medlemsstater til at anvende alle de redskaber, de har til rådighed, for at sikre, at de ansvarlige for krænkelser af rettigheder på grund af racisme, kaste (arbejde og afstamning), religion, etnisk eller national oprindelse gøres ansvarlige;

98.  bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastehierarkier, kastebaseret diskrimination og den permanente opretholdelse af kastebaserede menneskerettighedskrænkelser, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller beskæftigelse, vedvarende segregation, fattigdom og stigmatisering samt kasterelaterede hindringer for udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder og fremme af menneskelig udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere indsatsen og støtte initiativer i FN og i EU-delegationer og -missioner i tredjelande for at udrydde kastediskrimination;

99.  minder om betydningen af aktivt at støtte inkluderende og antiracistiske initiativer, navnlig i betragtning af stigningen i fremmedfjendske og racistiske angreb verden over, i forbindelse med de øgede krav om social retfærdighed, der har givet anledning til en bølge af globale protester;

100.  gentager, at undervisning spiller en central rolle i at afkræfte fordomme og stereotype forestillinger, fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed, og fremhæver, at undervisning er et central redskab til at gøre en ende på strukturel diskrimination og racisme i vore samfund; opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling på alle områder; mener, at kampen mod racisme er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU-politiske områder;

101.  opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at overholde deres forpligtelse til at vurdere og analysere situationen med hensyn til ikkeforskelsbehandling og til at fremlægge den i deres landestrategier for menneskerettigheder og demokrati (HRDCS) under kapitlet om ikkeforskelsbehandling og udelukkelse samt de relevante afsnit heri om de specifikke grunde til forskelsbehandling og/eller for diskriminerede grupper; understreger, at opdateringerne vedrørende situationen med hensyn til ikke-forskelsbehandling i de årlige gennemførelsesrapporter fra HRDCS og missionschefernes rapporter er af afgørende betydning for forberedelsen af og orienteringen om menneskerettighedsdialogerne, og at det også fremgår af retningslinjerne, at EU skal tilskynde til og støtte civilsamfundets aktive deltagelse i multilaterale fora og mekanismer i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af kaste (arbejde og afstamning);

Nationale, etniske og sproglige mindretal

102.  beklager, at mange lande på trods af deres internationale forpligtelser og tilsagn om at beskytte mindretal fører en politik med tvungen assimilering af nationale, etniske og sproglige mindretal ved at tilsidesætte deres grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

103.  opfordrer regeringerne i EU's partnerlande til at respektere nationale, etniske og sproglige mindretals grundlæggende menneskerettigheder, herunder deres kultur, sprog, religion, traditioner og historie, for at bevare kulturer og mangfoldighed; gentager, at det er nødvendigt at opfylde de forpligtelser og engagementer, de har påtaget sig i henhold til internationale traktater og aftaler, såsom Europarådets henstillinger;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

104.  er forfærdet over antallet af drab, angreb og forfølgelse, diskrimination, chikane og tilskyndelse til antagonisme, der har fundet sted, og de mange indskrænkninger af rettigheder, der blev indført i 2019 over for enkeltpersoner og grupper, der står for skud på grund af deres religion, tro, ateisme eller agnosticisme; bekræfter på ny sin støtte til ofre for vold på grund af religion eller tro og sin vilje til at udrydde denne form for vold; understreger behovet for at være særlig opmærksom på situationen for forfulgte religiøse grupper rundt om i verden, som udsættes for forskelsbehandling, trusler, blasfemilove, antikonverteringslove, nedrivning af deres religiøse samlingssteder, vold, slaveri, voldtægt, tvungne forsvindinger, henrettelser og folkedrab; fremhæver behovet for blandt andet at være særlig opmærksom på situationen for de forfulgte kristne rundt om i verden, som udgør langt størstedelen af de religiøse grupper, der står over for forskelsbehandling, vold og død;

105.  udtrykker endvidere bekymring over misbrug og instrumentalisering af religion til at undergrave andre menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og LGBTI-personers rettigheder; beklager, at nogle lande allerede har, håndhæver eller søger at indføre love om straf for blasfemi, konvertering eller apostasi; understreger, at religions- og trosfrihed omfatter retten til ikke at tro, til at antage teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi;

106.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gennemføre EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af virkningsfuldheden og merværdien af den særlige udsendings stilling med udsigt til lancering af processen i forbindelse med Kommissionens fornyelse af dennes mandat og stilling; insisterer på, at dets arbejde efter vurderingen bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til at øge EU's effektivitet på dette område; beklager forsinkelsen i forbindelse med denne vurdering; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i den næste særlige udsendings nominering, mandat, aktiviteter og rapporteringsforpligtelser og til at sikre, at de tilslutter sig alle menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed samt de europæiske værdier; minder Kommissionen om behovet for i tilstrækkelig grad at støtte den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver;

107.  glæder sig over den globale udveksling om religion i samfundet, der blev lanceret af NF/HR i Bruxelles den 6. september 2019; anbefaler imidlertid, at der lægges lige stor vægt på intrareligiøse og tværreligiøse forhold; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvikles EU-støtte til intern religiøs dialog på lokalt plan med henblik på at bekæmpe ekstremisme og hadefuld tale; opfordrer endvidere til, at målene om at fremme og beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed integreres i en bredere vifte af EU-aktiviteter vedrørende menneskerettigheder;

108.  gentager den betydning, det tillægger akademisk frihed, og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske indsats gennem bilateralt og multilateralt engagement i forbindelse med trusler mod eller angreb på akademisk frihed fra statslige og ikkestatslige aktørers side, navnlig voldelige angreb på institutioner og medlemmer af akademikersamfundet, diskriminerende politikker eller praksis, uberettigede begrænsninger af eller pres på forskning eller ytringsfrihed og uretmæssig retsforfølgning eller tilbageholdelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at revidere de eksisterende støtte- og beskyttelsesmekanismer for menneskerettighedsforkæmpere med henblik på at udvikle kapaciteten til at identificere og yde bistand, herunder nødbeskyttelse og støtte, i sager, der involverer angreb på den akademiske frihed; opfordrer Kommissionen til at sikre fortsat støtte på højt plan til European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation og Global Campus of Human Rights and Democracy som et flagskib for EU's støtte til uddannelse i menneskerettigheder i hele verden;

Ytringsfrihed, mediefrihed og retten til information

109.  fordømmer drab, kidnapning, fængsling, chikane og intimidering af og angreb, herunder med fysiske og retslige midler, på mange journalister, bloggere og whistleblowere samt kontrol med eller nedlukning af internettet og medierne; minder om, at ytringsfrihed og mediefrihed er et væsentligt grundlag for et demokratisk samfund; anerkender betydningen af retten til information i moderne samfund, herunder på modersmålet for alle etniske samfund, og den rolle, som alle former for kommunikation spiller i udviklingen af en pluralistisk kultur; minder om, at medierne bør overholde princippet om ikke-forskelsbehandling;

110.  fordømmer visse regimers og myndigheder s forsøg på at tilintetgøre eller begrænse retten til ytrings- og mediefriheden, hvilket de illegitimt begrunder med, at det er nødvendigt for at styrke sikkerheden eller folkesundheden eller bekæmpe terrorisme, injurier, fornærmelser eller blasfemi; fremhæver den nye bølge af censur fra visse regeringers side, som bruger kampen mod falske nyheder under covid-19-pandemien som et dække;

111.  fordømmer misinformation og propagandaangreb, der har til formål at delegitimere de værdier, som EU står for, og som er rettet mod mindretal; er dybt bekymret over den voksende udbredelse af hadefuld tale og opfordringer til vold i online- og offlinekommunikation, da dette udgør en direkte trussel mod retsstatsprincippet og de værdier, der indgår i menneskerettighederne; bemærker, at den øgede sociale og politiske polarisering, der forstærkes af algoritmer på de sociale medier, der anvender psykiske forførelsesteknikker, nærer radikalisme, forhindrer kritisk tænkning, gør dialog umulig og baner vejen for ekstremisme;

112.  anbefaler, at der tilvejebringes den bedst mulige beskyttelse mod desinformationskampagner og fjendtlig propaganda gennem udvikling af en retlig ramme både på EU-plan og på internationalt plan for håndtering af hybride trusler, herunder cyber- og informationskrigsførelse; støtter fortsat initiativer, der bidrager til at skelne mellem falske nyheder eller propagandistisk misinformation og oplysninger, der er indsamlet som led i reelt og uafhængigt arbejde, der udføres af journalister;

113.  understreger tilfældene af mediekoncentration i hænderne på enkeltpersoner samt den manglende gennemsigtighed i medieejerskabet, som begrænser den pluralisme, der er afgørende for adgang til upartisk information;

114.  fordømmer på det kraftigste ubegrundede retssager mod journalister med det formål at ruinere dem gennem strategiske retssager mod offentlig deltagelse (strategic lawsuits against public participation - "SLAPP suits") og bringe dem til tavshed, navnlig i korruptionssager; understreger behovet for at oprette platforme, der giver tidlig varsling, når journalister er i fare, samt platforme, der yder beskyttelse til deres arbejde, for at give andre journalister mulighed for at fortsætte de igangværende undersøgelser uden afbrydelse eller frygt for retlige konsekvenser;

115.  minder om, at enhver begrænsning af ytringsfriheden eller mediefriheden skal tjene et legitimt formål i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der er fastsat i artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

116.  opfordrer EU til at gøre sit yderste for at beskytte ytringsfriheden, mediefriheden og dem, der forsøger at slå til lyd herfor; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fordømme alle midler til fysisk eller retslig intimidering, der anvendes mod journalister i et forsøg på at bringe dem til tavshed; opfordrer indtrængende EU's særlige repræsentant til at være særlig opmærksom på beskyttelsen af mediernes frihed, uafhængighed og pluralisme i hele verden; understreger betydningen af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres virkninger;

117.  fremhæver den fortsatte forandring i medielandskabet og den øgede anvendelse af sociale netværk i hele verden; understreger de udfordringer og risici, som denne udvikling indebærer, bl.a. hvad angår krænkelser af friheden til både offline- og onlineytringer, censur, databeskyttelse, hadefuld tale, chikane og journalisters og whistlebloweres sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at overvåge sociale medievirksomheders politikker og praksis, navnlig deres selvregulerende redskaber, som har konsekvenser for udøvelsen af ytringsfriheden i hele verden, og fremlægge forslag til ændring af politik eller lovgivning, hvor det er relevant;

Dødsstraf, tortur og andre former for mishandling

118.  fordømmer brugen af tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf, som fortsat anvendes i mange lande rundt omkring i verden; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et første skridt i retning af dens afskaffelse; glæder sig over den positive udvikling i 2019 af svækkelsen af den politiske støtte til at opretholde dødsstraffen i visse lande, som ikke har afskaffet den; beklager imidlertid, at visse nationale retsmyndigheders afgørelser har ført til en stigning i antallet af henrettelser i forhold til tidligere år; opfordrer EU til fortsat systematisk at fordømme anvendelsen af dødsstraf og gennemføre kommunikationskampagner mod dødsstraf over hele verden; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til i alle internationale fora at forsvare afskaffelsen og slå til lyd for, at denne holdning støttes i bredest muligt omfang;

119.  bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at forbyde tortur overalt i verden, bistå ofrene og drage torturbødlerne til ansvar; glæder sig over opdateringen af EU's retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende alle medlemsstater og andre lande, der ikke har gjort det, til at ratificere FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den valgfrie protokol hertil (OPCAT), hvis 35-års jubilæum blev fejret i 2019; anerkender civilsamfundsorganisationers og menneskerettighedsforkæmperes betydning for kampen mod tortur og andre former for mishandling;

Bekæmpelse af moderne slaveri og menneskehandel

120.  opfordrer til en stærkere international indsats for udryddelse af moderne slaveri og menneskehandel og deres netværk med etablering af nye due diligence-forpligtelser for virksomheder til at identificere, vurdere, stoppe, forebygge og afbøde sådanne situationer og samarbejde med myndigheder om at forbedre de strafferetlige politikker mod menneskehandlere og dem, der udnytter eller drager fordel af moderne slaveri; minder om, at disse uacceptable arbejdsvilkår undergraver den menneskelige værdighed og de grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer de stater, der ikke har gjort det, til at ratificere de ILO-konventioner, der er relevante for bekæmpelsen af disse svøber og børnearbejde;

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

121.  opfordrer EU til at styrke sin indsats for at fremme og beskytte økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gennem EU's udenrigspolitik og optræden udadtil, navnlig ved at gøre effektiv brug af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler, herunder bestemmelser om arbejdskraft, og ved at investere i kultur og uddannelses som bærende kræfter for holdbar ændring; glæder sig over vedtagelsen af ILO's konvention om vold og chikane, som indeholder nye og bindende internationale arbejdsstandarder, som er afgørende for at fjerne disse svøber fra arbejdslivet og beskytte ofrene; understreger behovet for særlig beskyttelse af mødre på arbejdspladsen under og efter deres graviditet, herunder i forbindelse med mødres sundhed, barselsorlov og -ydelser, jobbeskyttelse og ikke-forskelsbehandling samt amning;

122.  fordømmer det forhold, at krænkelser af arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder fortsat finder sted på verdensplan, og at foreningsfriheden, retten til at føre kollektive forhandlinger, retten til information, høring og deltagelse og retten til kollektive skridt samt retten til en rimelig løn, anstændige arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er hovedmål for sådanne krænkelser;

123.  minder om, at adgang til kultur og uddannelse er grundlæggende menneskerettigheder; bemærker betydningen af kulturelt diplomati for at fremme værdierne fred og respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at integrere kultur, uddannelse og de relevante beslægtede rettigheder i sin menneskerettighedspolitik i sine eksterne forbindelser;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

124.  glæder sig over de forsøg, som en række europæiske virksomheder har gjort for at gennemføre deres politikker for virksomhedernes ansvar, respektere menneskerettighederne og gennemføre de forskellige politikker og lovgivning, der er indført for at tilskynde til eller kræve rettidig omhu i forskellige medlemsstater; opfordrer EU-baserede virksomheder til at leve op til deres virksomhedsansvar ved at bevæge sig i retning af overholdelse af de etiske regler og standarder, der gælder inden for EU's indre marked;

125.  opfordrer til, at der oprettes et EU-obligatorisk due diligence-system for menneskerettigheder og miljø, som pålægger virksomhederne at deltage aktivt i identifikation, vurdering, afbødning, forebyggelse og indberetning af eventuelle skadelige virkninger af deres virksomheder og forsyningskæder på menneskerettighedsområdet, der skal finde anvendelse for virksomheders organer, virksomhedsledere og driftsledere i tilfælde af overtrædelse og give ofrene adgang til domstolsprøvelse og retsmidler; glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionens forslag vil omfatte en ansvarsordning; opfordrer Kommissionen til at overveje at undersøge muligheden for at indarbejde yderligere former for ansvar, herunder strafferetligt ansvar, for de alvorligste krænkelser;

126.  anbefaler, at en retlig forpligtelse til at udvise omhu medtages som et specifikt element i dette instrument for at forhindre, at virksomheder i deres oversøiske forsyningskæder anvender moderne slaveri og børnearbejde; anbefaler, at et gennemsigtighedskrav bliver en del af due diligence-instrumentet for at gøre det lettere for ofre at få mulighed for klageadgang; opfordrer til effektive mekanismer til at beskytte dem, der indgiver klager, mod repressalier, herunder lovgivning til at afskrække fra "SLAPP-sager"; minder om de mange krænkelser af menneskerettighederne, der kan forekomme i forbindelse med udnyttelsen af naturressourcer;

127.  understreger vigtigheden af, at alle lande gennemfører FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fuldt ud, og opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner for erhvervslivet og menneskerettigheder, til at gøre dette snarest muligt; tilskynder EU og dets medlemsstater til at deltage konstruktivt i arbejdet i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder;

128.  understreger, at der er behov for at oprette et internationalt bindende instrument til i den internationale menneskerettighedslovgivning at regulere multinationale og transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter;

Nye teknologier og menneskerettigheder

129.  er bekymret over, at en bred vifte af databaserede og nye teknologibaserede værktøjer anvendes som led i reaktionen på covid-19-pandemien; understreger de risici, som ofte er vanskelige at få øje på, og som de udgør i forbindelse med udøvelse af grundlæggende frihedsrettigheder, magtmisbrug og øget sårbarhed over for cyberangreb, når der ikke findes effektive tekniske og retlige garantier; udtrykker bekymring over den fortsatte brug af teknologi til at overvåge og begrænse ytringsfriheden og som et redskab til chikane; opfordrer EU til som førende, hvad angår fastsættelse af globale standarder for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, at indføre nye normer og bedste praksis, både med hensyn til anvendelse inden for EU og som løsninger, der kan efterlignes på verdensplan, med henblik på at undgå potentielt skadelige virkninger af nye databaserede redskaber;

130.  minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner(8) og udtrykker sin bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endnu en gang EU til omgående at udarbejde retligt bindende rammer for anvendelsen af væbnede droner for at sikre, at medlemsstaterne, idet de overholder deres retlige forpligtelser, ikke begår lovløse, målrettede drab eller fremmer sådanne drab i tredjelande; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter; minder om sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer(9); opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som mangler meningsfuld menneskelig kontrol over de kritiske funktioner, der består i at udvælge og angribe mål; insisterer på, at der indledes internationale forhandlinger om et juridisk bindende instrument, der forbyder dødbringende autonome våben uden meningsfuld menneskelig kontrol; opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning med henblik på internationale forhandlinger i denne henseende;

Migranter og flygtninge

131.  opfordrer indtrængende regeringerne til at gøre en indsats for afhjælpning baseret på respekt for menneskerettigheder og værdighed og løsninger til at håndtere migranters og flygtninges sårbarhed og deres behov for beskyttelse i overensstemmelse med principperne om solidaritet og partnerskab og sikre klarhed, hvad angår tilstrækkelige og tilgængelige lovlige migrationsveje; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage fat på de grundlæggende årsager til migration, der får enkeltpersoner og familier til at forlade deres hjemland, fordi de ikke har mulighed for at leve i et værdigt og sikkert miljø;

132.  gentager, at det er nødvendigt at bekæmpe kriminelle organisationer og enkeltpersoner, der er involveret i menneskehandel; beklager den dystre situation, som flygtninge i flygtningelejre står over for, deres manglende fremtidsudsigter, de lange ventetider for behandling af asylansøgninger og problemet med adgang til grundlæggende lægehjælp og for børns vedkommende til uddannelse; opfordrer indtrængende til, at der findes alternativer til anbringelse af migranter og flygtninge, der ikke indebærer frihedsberøvelse, og forkaster i denne forbindelse enhver umenneskelig eller nedværdigende behandling af migranter; understreger betydningen af at respektere menneskerettighederne, når der foretages obligatorisk sundhedsscreening, og understreger, at alle asylansøgere og migranter skal sikres adgang til væsentlige tjenester, herunder omfattende sundhedspleje; understreger betydningen af at opretholde retten til asyl i hele verden;

133.  opfordrer de kompetente myndigheder i EU's medlemsstater til at behandle de personer, der ansøger om flygtningestatus, med velvilje og omhu og i overensstemmelse med retsstatsprincippet og til at understøtte familiesammenføring med henblik på at bringe de situationer, hvor flygtningene er adskilt fra deres nære pårørende, navnlig børn, til ophør;

Demokratistøtte

134.  opfordrer EU til at øge sin støtte til demokratisk borgeraktivisme, som er vokset siden 2019 i forbindelse med den stigende populisme, nationalisme og autoritære regimer; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke Unionens demokratistøtteprogrammer globalt ved at fremme prodemokratiske bottom-up-processer og opbygge institutionel modstandsdygtighed; fremhæver i denne forbindelse de demokratistøtteaktiviteter, der gennemføres af Parlamentet, herunder valgovervågning, mægling og uddannelses- og mentorprogrammer, som skal tilpasses udviklingen i situationen i partnerlandene, samtidig med at der tages hensyn til den kulturelle og nationale baggrund i de involverede tredjelande, med henblik på at styrke dialogen og partnerskabet med dem; tilslutter sig opfordringen i Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om demokrati og i EU's handlingsplan for 2020-2024 for menneskerettigheder og demokrati til at fremme en mere fleksibel, innovativ, langsigtet og konfliktfølsom tilgang til støtte til demokrati; glæder sig over og støtter i denne forbindelse det arbejde, der udføres af uafhængige organisationer, der arbejder på grundlag af Den Europæiske Unions kerneværdier og fremmer overgangen til demokrati i verden;

135.  forpligter sig til at fremme større gennemsigtighed i de demokratiske processer, navnlig i forskellige ikke-statslige aktørers finansiering af politiske og emnebaserede kampagner;

o
o   o

136.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 74. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

(1) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 82. (2) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 15. (3) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 30. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007. (5) World Migration Report 2020 – International Organisation for Migration (https://publications.iom.int/system/files/pdf/wmr_2020.pdf). (6) Ifølge data offentliggjort af UNHCR (https://www.unhcr.org/refugee-statistics/download/?url=fd4J). (7) Asylstatistikker – Eurostat (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Asylum_statistics). (8) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110. (9) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.