Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 21. januar 2021 - Bruxelles
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede: foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen ***I
 Konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien
 Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over MSY
 Anholdelsen af Aleksej Navalnyj
 Den seneste udvikling i Venezuelas nationalforsamling
 Anstændig og prismæssigt overkommelig bolig for alle
 Retten til at være offline
 Reformering af EU-listen over skattely
 Afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien
 Kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen
 EU's strategi for ligestilling mellem kønnene
 Udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi
 Den hårde kurs over for den demokratiske opposition i Hongkong
 Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger
 Menneskerettighedssituationen i Vietnam, navnlig sagen vedrørende menneskerettighedsjournalisterne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede: foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen ***I
PDF 123kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. januar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen (COM(2020)0223 – C9-0151/2020 – 2020/0105(COD))
P9_TA(2021)0015A9-0174/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0223),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0151/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 10. juni 2020(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. december 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9‑0174/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. januar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014, for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til imødegåelse af krisen forbundet med udbruddet af covid-19

P9_TC1-COD(2020)0105


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/177.)

(1) EUT C 311 af 18.9.2020, s. 82.


Konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien
PDF 182kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien (2020/2115(INI))
P9_TA(2021)0016A9-0269/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien – byggesten til en EU-strategi" (JOIN(2018)0031),

–  der henviser til partnerskabet for bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur mellem EU og Japan af 27. september 2019,

–  der henviser til den fælles erklæring fra EU og USA om Asien og Stillehavsregionen af 12. juli 2012,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2018 om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 15. maj 2019 med titlen "EU og ASEAN: Nye muligheder for et stærkere partnerskab" (JOIN(2019)0009),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020)0004),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. april 2019 med titlen "Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien: En fælles indsats for en fælles fremtid" (JOIN(2019)0006),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 27. april 2016 med titlen "En integreret EU-politik om Arktis" (JOIN(2016)0021),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. marts 2020 med titlen "Det Østlige partnerskab efter 2020: Styrkelse af robustheden – resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab" (JOIN(2020)0007),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan" (COM(2020)0641),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien – Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020" (COM(2020)0315),

–  der henviser til dagsordenen for konnektivitet for Vestbalkan, der blev vedtaget i 2015,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en strategisk tilgang til resiliens (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (2015) og Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering (2015),

–   der henviser til G20-principperne for investeringer i kvalitetsinfrastruktur (2019) og køreplanen for infrastruktur som aktivklasse (2018),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 med titlen "En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU" (COM(2020)0050),

–  der henviser til formandens erklæring og konklusionerne fra det 13. Asien-Europa-udenrigsministermøde (ASEM) den 20.-21. november 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0269/2020),

A.  der henviser til, at en udvidet global konnektivitetsstrategi for EU kræver effektiv styring og bred inddragelse af medlemsstaterne samt økonomiske og samfundsmæssige interessenter for effektivt at repræsentere EU's grundlæggende værdier og fælles interesser;

B.  der henviser til, at EU i en stadig mere forbundet og global verden er nødt til at gennemføre og demonstrere konnektivitetsstrategier for at fremme sine interesser, værdier og holdninger og styrke samarbejdet med sine partnere på det digitale område og inden for sundhed, sikkerhed, grøn omstilling, transport, energi og navnlig menneskelige netværk; der henviser til, at et betydeligt økonomisk potentiale mellem Europa, Asien og andre kontinenter fortsat er uudnyttet på grund af manglende fysisk og digital infrastruktur;

C.  der henviser til, at betydningen af en effektiv EU-strategi for konnektivitet er blevet yderligere understreget af covid-19-pandemien, som gjorde det klart at se både svaghederne og styrkerne i de europæiske og globale konnektivitetsnetværk; der henviser til, at den økonomiske stimulering efter covid-19 giver en ny mulighed og kan bruges som vendepunkt for at gøre investeringer mere bæredygtige, mere digitale og grønne og samtidig styrke vores konnektivitetsdagsordener med henblik på større modstandsdygtighed;

D.  der henviser til, at en global strategi for konnektivitet skal gøre brug af en bæredygtig og regelbaseret tilgang og bør tjene målene for EU's centrale politikker såsom økonomisk genopretning, den europæiske grønne pagt, den digitale omstilling og den globale fremme af menneskerettighederne og effektiv multilateralisme; der henviser til, at regionale og globale sikkerhedsrammer bør bidrage til at skabe et sikkert miljø for velfungerende forbindelser mellem stater; der henviser til, at disse rammer bør bygge på EU's styrke inden for handelspolitik og diplomati og tage nye presserende udfordringer såsom global sundhed og sikkerhed, hybride trusler, terrorisme og fattigdom op;

E.  der henviser til, at konnektivitet allerede er et væsentligt element i en lang række EU-strategier; der henviser til, at sammenhængen og synligheden af alle konnektivitetspolitikker bør styrkes; der henviser til, at globale forbindelser har en indvirkning på Europas og tredjelandes konkurrenceevne og giver europæiske og andre virksomheder, navnlig SMV'er, kommercielle muligheder for at opnå fælles velstand;

F.  der henviser til, at en strategi for bæredygtig konnektivitet bør bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling;

G.  der henviser til, at gennemførelsen af EU's konnektivitetsstrategi vil kræve øremærkede offentlige finansielle ressourcer i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, tildeling af menneskelige ressourcer og fornyede bestræbelser på at fremme den private sektors engagement, som det udtrykkeligt fremgår af den fælles meddelelse fra 2018 om sammenkobling af Europa og Asien; der henviser til, at mange regioner i udvikling kræver en betydelig mængde regelbaserede investeringer for at opnå en ny økonomisk dynamik, navnlig efter covid-19-pandemien;

H.  der henviser til, at den globale konnektivitetsstrategi for EU som en af verdens største økonomier og en pioner inden for regionalt samarbejde og forening af mennesker har potentiale til at tilføre merværdi til gennemførelsen og fremme af den globale dagsorden, herunder Team Europe-tilgangen og regionale dagsordener såsom arbejdet med en europæisk strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet og samarbejdet inden for ASEM gennem synergier på tværs af EU's centrale politikker, hvorved EU's rolle som global aktør styrkes;

I.  der henviser til, at EU's frihandelsaftaler med Japan og Sydkorea vil skabe mere handel mellem Asien og Europa og kræve forbedringer af transportinfrastrukturen;

J.  der henviser til, at konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Japan fra 2019 har givet denne strategi yderligere relevans; der henviser til, at der bør etableres partnerskaber med andre asiatiske partnere, herunder Indien som ny global aktør; der henviser til, at Afrika og det europæiske naboskab bør udpeges som prioriterede regioner for konnektivitet;

K.  der henviser til, at den fælles meddelelse om forbindelserne mellem EU, Latinamerika og Caribien også bør indgå i strategien;

L.  der henviser til, at en global strategi for konnektivitet bør indgå i Kommissionens arbejdsprogram for 2021;

M.  der henviser til, at det er afgørende at bevare den eksisterende infrastruktur for miljøvenlige transportformer i og uden for Europa; der henviser til, at Europa er nødt til at investere mere i bæredygtig infrastruktur såsom et moderne højhastighedsjernbanenet, som kan erstatte visse lufttransportruter i Europa; der henviser til, at erfaringerne har vist, at ikkebæredygtige projekter genererer et højt gældsniveau og spild af ressourcer, undergraver fordelene ved infrastrukturinvesteringer for lokalsamfundene, fører til øget forurening og skader miljøet;

N.  der henviser til, at globale aktører i de senere år har anerkendt potentialet for konnektivitet i transport og går forrest i bestræbelserne på at skabe en strategisk udvikling af den globale infrastruktur; der henviser til, at der løbende opstår nye muligheder for transportnettene mellem EU og Asien, navnlig i jernbanesektoren og den maritime sektor; der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at gnidningsfri transport til og fra Asien har været afgørende for at sikre forsyningskæden for alle slags varer; der henviser til, at transport mellem EU og Asien brillerer på den globale scene for så vidt angår handelsmængder og transportafstande; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere sikkerheden og den økologiske bæredygtighed, navnlig med hensyn til drivhusgasemissioner, for alle transportformer, der anvendes mellem EU og Asien;

Principper for konnektivitetsstrategien

1.  fremhæver den grundlæggende rolle, som konnektivitet spiller i EU's og medlemsstaternes geopolitiske forbindelser, og understreger, at konnektivitet som en grundlæggende orientering for Den Europæiske Union er dybt forankret i EU's tilgang til nationale og internationale udfordringer; påpeger, at konnektivitetspolitikker er blevet gennemført med succes i EU, og at foranstaltninger inden for konnektivitet i stigende grad er blevet inkluderet i mange af EU's eksterne forbindelser;

2.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at udarbejde en global strategi for EU's konnektivitet som en udvidelse af den nuværende strategi for konnektivitet mellem EU og Asien for at bringe vores konnektivitetsfilosofi og -politikker i overensstemmelse med målet om at styrke EU's rolle som en reel og uundværlig geopolitisk og geoøkonomisk aktør med en fælles fortælling og som en tværkulturel katalysator og for at styrke partnerskaber med demokratier rundt om i verden, som deler vores grundlæggende værdier; der henviser til, at specifikke regionale prioriteter og politikker som dem i det østlige partnerskab, den europæiske naboskabspolitik, den fælles meddelelse om forbindelserne med Latinamerika og Caribien og en fremtidig strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet bør tilpasses strategien;

3.  insisterer på, at de globale udfordringer vil blive forværret, hvis verden opdeles i kontradiktoriske lejre eller fuldstændig fragmentering; mener derfor, at konnektivitet bør fremmes som et princip, der tilstræber samarbejde, hvor det er nødvendigt og muligt;

4.  fremhæver, at konnektivitet bør være en central prioritet i EU's arbejde med henblik på at bekræfte Europas ambition, opnå en mere proaktiv europæisk position i den globale politik og skabe betingelserne for, at Europa kan samarbejde bilateralt og i multilaterale fora om at fremme konnektivitet, der er finanspolitisk, økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig;

5.  forventer, at strategien bidrager til gennemførelsen af EU's vigtigste rammepolitikker for opbygning af en stærk og retfærdig Union, investering i fredelige og respektfyldte internationale forbindelser, der bidrager til bæredygtige økonomiske og sociale fremskridt, bl.a. på grundlag af ambitiøse handelsaftaler, der driver den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling samt fremme af global retfærdighed;

6.  mener, at fremme af en bæredygtig form for globalisering vil kræve samarbejde med tredjelande om gennemførelsen af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling som centrale elementer i strategien;

7.  er af den opfattelse, at strategien skal omfatte et bredt spektrum af politiske, økonomiske, kulturelle, bæredygtighedsmæssige og sikkerhedsmæssige dimensioner baseret på EU's grundlæggende værdier og fælles interesser, skal gennemføre flagskibsprojekter, der demonstrerer vores værdier frihed, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, demokrati, solidaritet mod forskelsbehandling, bæredygtighed, inklusion, gennemsigtighed med hensyn til social retfærdighed, lige vilkår, gensidighed og tilslutning til regelbaseret multilateralisme, og skal styrke EU's internationale rolle som normsætter; forstår, at der skal afsættes tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen heraf;

8.  opfordrer økonomiske og samfundsmæssige interessenter samt relevante eksperter på EU-plan og i medlemsstaterne til at deltage i udviklingen og gennemførelsen af strategien; opfordrer Kommissionen til at skabe passende fora for en sådan inddragelse; insisterer på, at parlamenterne skal spille en aktiv rolle i udformningen og overvågningen af konnektivitetspolitikken;

9.  minder om, at det for at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse er nødvendigt med investeringer i konnektivitet; understreger, at disse investeringer bør respektere den offentlige interesse, gennemsigtighed, markedseffektivitet, lige vilkår, herunder fair adgang til udbudsmarkeder, og finanspolitisk levedygtighed, og samtidig undgå gældskløften; fremhæver, at sådanne investeringer skal støtte økonomisk modstandsdygtighed, en dekarbonisering af økonomien, der er i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, udviklingen af nye kvalifikationer blandt arbejdsstyrken og respekten for høje miljø- og biodiversitetsstandarder; understreger endvidere, at de skal overholde strenge EU-standarder for sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, gennemsigtighed, menneskerettigheder, due diligence, interoperabilitet og god regeringsførelse og give de mennesker, der er berørt af projekterne, en stemme på grundlag af passende, inklusive og offentlige høringer af interessenter og åben adgang, herunder for lokale interessenter såsom SMV'er;

10.  opfordrer alle europæiske lande til at tilslutte sig EU's konnektivitetsstrategi, herunder lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, det vestlige Balkan og det europæiske naboskab, og til at integrere de forskellige udviklingsregioner funktionelt; opfordrer Det Forenede Kongerige til at gå sammen med EU om at fremme strategisk international konnektivitet, navnlig i lyset af Underhusets nylige rapport om fremtiden for Det Forenede Kongeriges internationale politik; er af den opfattelse, at projekter, der overvåges af flere europæiske lande, bør prioriteres;

11.  lægger stor vægt på behovet for et fair samarbejde med vores partnere og andre respektive lande og regioner, samtidig med at bløde beføjelser anvendes til at fremme europæiske værdier og sikre stærke og varige partnerskaber; mener, at strategien skal skabe fælles fordele, garantere gensidig markedsadgang, forhindre ensidige afhængigheder eller gældsfælder, som bringer de deltagende landes selvbestemmelse i fare, og foregå med gensidig respekt;

12.  fremhæver det vestlige Balkans afgørende betydning som en prioritet for strategien; mener, at strategien kan skabe positive synergier med andre politiske og økonomiske processer i regionen, navnlig regional integration; mener, at eksisterende infrastrukturplaner for landene på Vestbalkan, såsom EU's konnektivitetsdagsorden for Vestbalkan, bør harmoniseres med strategien; glæder sig over fremdriften for investeringer i konnektivitet på Vestbalkan i forbindelse med den økonomiske plan og investeringsplanen for regionen; fremhæver endvidere betydningen af det østlige partnerskab og fokusset på konnektivitet som understreget i den fælles meddelelse af 18. marts 2020;

Styring af strategien

13.  understreger, at strategien skal overvåges og koordineres med bestræbelserne på at opnå intern konnektivitet i EU og mellem EU og dets potentielle medlemmer, f.eks. gennem det transeuropæiske transportnet (TEN-T) eller Three Seas-initiativet, styrke fælles værdier, standarder og interesser og give EU-institutionerne og medlemsstaterne fælles ejerskab over strategien; er af den opfattelse, at strategien uden medlemsstaternes aktive ejerskab vil være som en bil uden hjul;

14.  understreger strategiens flerdimensionelle karakter, som kræver en effektiv koordinering af allerede eksisterende strategier, politikker og projekter for international konnektivitet og interoperabilitiet; forventer, at den eksisterende koordinering mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens generaldirektorater forbedres og strømlines i denne henseende;

15.  understreger, at strategien skal have klarere lederskab og en kompetencefordeling i Kommissionen på alle niveauer, herunder i toppen; foreslår derfor, at gennemførelsen af strategien drøftes regelmæssigt af kommissærgruppen for et stærkere Europa, der fungerer som et koordineringsorgan for konnektivitet under ledelse af næstformanden/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionens konnektivitetskoordinator, ideelt set som ledende næstformand;

16.  anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten varetager sekretariatsfunktionen for koordineringsorganet, mens det tilsvarende arbejdsniveau bør omfatte alle relevante generaldirektører og ledes i fællesskab af Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens generalsekretærer med henblik på at maksimere synergier og effektivitet;

17.  understreger betydningen af at inddrage Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og de nationale parlamenter i strategien; insisterer på, at Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport om resultaterne af gennemførelsen af strategien, som skal drøftes indgående af Parlamentet og Rådet; opfordrer til, at der udpeges nationale konnektivitetskoordinatorer i medlemsstaternes regeringer; er af den opfattelse, at oprettelsen af en særlig arbejdsgruppe under Rådet kan forbedre sammenhængen, operationaliseringen og ejerskabet af konnektivitet mellem medlemsstaterne; foreslår, at beslutningstagning med kvalificeret flertal bør anvendes til konnektivitet, undtagen på områder, der er relevante for eller vedrører national sikkerhed;

18.  mener, at udveksling af oplysninger med og aktiv inddragelse af relevante interessenter, herunder EU's finansieringsinstitutioner, er afgørende for strategiens succes i betragtning af de eksisterende investeringsmangler på dette område; anbefaler, at der nedsættes en ekspertgruppe på højt plan om international konnektivitet som et rådgivende organ for Kommissionen, herunder repræsentanter for erhvervslivet, som omhandlet i forslaget om en erhvervsrådgivningsgruppe, der er skitseret i den fælles meddelelse af 19. september 2018, plus civilsamfundet og andre interessenter, herunder inden for menneskerettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder, og internationale finansielle institutioner, med særlig vægt på Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som EU-bank og i overensstemmelse med kriteriet om ligestilling mellem kønnene;

19.  er af den faste overbevisning, at europæiske og nationale udviklingsbanker, investeringsselskaber og eksportkreditagenturer bør spille en central rolle i forvaltningen af investeringer i internationale konnektivitetsprojekter, navnlig med hensyn til at mobilisere den private sektors deltagelse i finansieringen og gennemførelsen af projekter og yde rådgivning om investeringsbehov eller eksisterende rammer, afhængigt af landets udviklingsniveau; slår til lyd for, at der oprettes en kvikskranke for den private sektor;

20.  lægger op til, at EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling skal spille en rolle i denne forbindelse; er af den faste overbevisning, at aktiv fremme af den private sektors deltagelse i solide internationale konnektivitetsprojekter skal være en hjørnesten i strategien; anmoder om, at det igangværende arbejde med at styrke den europæiske struktur for udviklingsfinansiering fremskyndes med henblik på potentielt at opnå en fuldt udbygget europæisk udviklingsbank; går ind for samarbejde med andre internationale finansielle institutioner på grundlag af europæiske værdier og strategiske interesser;

21.  understreger, at hvis strategien skal være troværdig, skal den udstyres med de nødvendige redskaber og midler til at gennemføre den i et omfang, der svarer til dens ambitioner; roser det betydelige beløb i EU-støtte til internationalt samarbejde, ikke mindst tilskuddenes betydelige størrelse sammenlignet med andre store globale magter, som beløb sig til 345 mia. EUR mellem 2014 og 2018;

22.  kritiserer, at offentlighedens bevidsthed om og synlighed af EU's internationale bidrag til fremme og finansiering af konnektivitetspolitikker er blevet underudviklet, og opfordrer til, at der straks foretages passende ændringer; understreger endvidere behovet for at udvikle en særlig kommunikationspolitik for strategien og opfordrer til en klarere og effektiv formidling af strategiens fordele, resultater og mål for at sikre den nødvendige støtte til dens succes; fremhæver potentialet i flagskibsprojekter i denne henseende;

23.  mener, at der for at nå strategiens mål bør tildeles tilstrækkelige offentlige midler under FFR for 2021-2027; opfordrer til, at strategien forankres i de fremtidige forordninger om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III, således at EU kan nå strategiens mål effektivt ved hjælp af EU's finansielle programmer såsom InvestEU og navnlig Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus, garantien for foranstaltninger udadtil og geografiske investeringsfaciliteter såsom naboskabsinvesteringsfaciliteten, investeringsfaciliteten for Centralasien og Asien-investeringsfaciliteten; understreger endvidere muligheden for at hjælpe partnerlande med at udvikle lokale finansieringsmekanismer;

24.  mener, at strategien, selv om den følger en flerdimensionel tilgang, også klart bør fokusere på et endeligt sæt prioriteter; glæder sig over den bemærkelsesværdige medtagelse af EU's konnektivitetsdagsorden i trioprogrammet under det tyske, portugisiske og slovenske formandskab for Det Europæiske Råd; understreger betydningen af at identificere flagskibsprojekter for de relevante sektorer, som bør have en stærk europæisk merværdi, repræsentere en strategisk offentlig interesse og demonstrere EU's unikke værdibaserede tilgang; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foreslå kriterier for identificering af sådanne projekter;

25.  glæder sig over initiativer såsom G20-principperne for investeringer i kvalitetsinfrastruktur og FN's Miljøforsamlings resolution om bæredygtig infrastruktur; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme EU's strategiske tilgang til international konnektivitet i alle multilaterale og plurilaterale fora, såsom FN's Generalforsamling, ASEM eller G7;

Strategiens prioriteter

Grøn omstilling

26.  fremhæver EU's rolle i gennemførelsen af Parisaftalen gennem fremme af en cirkulær økonomi og klimarobuste investeringer blandt andre initiativer; mener, at bekæmpelse af klimaændringer, dekarbonisering af økonomierne, bevarelse af biodiversitet og miljø bør være en overordnet prioritet i strategien, navnlig med hensyn til udvikling af infrastruktur af høj kvalitet; understreger, at det er afgørende at bevare den eksisterende infrastruktur for miljøvenlige transportformer i og uden for Europa; opfordrer til, at relevante investeringer i konnektivitet systematisk gøres grønnere; anbefaler i denne forbindelse, at der opstilles gennemsigtige udbudskriterier for produkters eller tjenesteydelsers livscyklusomkostninger og overholdelse af EU's standarder og bestemmelser; mener, at socialt retfærdig og bæredygtig forgrønnelse af udviklingssamarbejde, infrastrukturinvesteringer over hele linjen og navnlig energidimensionen er højt prioriterede spørgsmål; betragter samarbejde om alternative energikilder og energieffektivitet som centrale fyrtårnsprojekter; foreslår, at samarbejde om udvikling af vedvarende energikilder gøres til en søjle i forbindelserne mellem EU og Afrika; betragter kapacitetsopbygning med henblik på bæredygtighed som en central dimension; glæder sig over det ambitiøse videnskabelige samarbejde for at fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, beskytte biodiversiteten og fremme økonomisk cirkularitet, bæredygtig vækst og en retfærdig omstilling;

Transport

27.  går varmt ind for vedtagelsen af en overordnet og koordineret tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med tredjelande om at genetablere og opretholde konnektivitet og en fleksibel transportinfrastruktur og industri til støtte for den globale forsyningskæde; glæder sig over samarbejdet mellem EU og Asien om initiativer såsom transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien-programmet og fremme af nye bæredygtige transportinitiativer med vigtige asiatiske partnere såsom Indien og Centralasien;

28.  understreger, at EU bør forbinde den veludviklede TEN-T-ramme med net i Asien og samtidig færdiggøre sine egne TEN-T-projekter i EU såsom Rail Baltica m.fl.; glæder sig over vedtagelsen af EU's økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og den igangværende udvidelse af TEN-T i landene på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab, som i betragtning af deres geografiske placering skal betragtes som en central del af konnektivitetsstrategien; mener, at der bør udpeges en særlig TEN-T-koordinator for udvidelseslandene og landene i det østlige partnerskab;

29.  fremhæver betydningen af jernbaneforbindelser; påpeger nødvendigheden af at sikre en ensartet retlig ordning for godstransport med jernbane på tværs af det eurasiske kontinent; efterlyser en udvidet anvendelse af EU's tekniske specifikationer, navnlig sikkerhedsstandarder for transport af farligt gods med jernbane og overholdelse af de tilsvarende retningslinjer fra OTIF(1) i henhold til bilag 2 til SMGS(2), og efterlyser endvidere, at der skabes nye økonomiske udsigter ved at åbne markeder og fremme investeringsmuligheder;

30.  understreger betydningen af de igangværende forhandlinger om omfattende lufttransportaftaler med partnerlande i Asien, navnlig aftalen mellem EU og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), som vil skabe retfærdige og gennemsigtige markedsvilkår, der er baseret på klare lovgivningsmæssige rammer og navnlig på overholdelse af høje EU-standarder; fremhæver betydningen af EU's støtte til de asiatiske lande for at afbøde den civile luftfarts indvirkning på klimaændringer;

31.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med søtransportinitiativer med henblik på at digitalisere og forenkle de administrative formaliteter og styrke den maritime sikkerhed i havnene i Asien via Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og gennem søtransportaftaler; understreger vigtigheden af at styrke engagementet med tredjelande i Asien gennem relevante søtransportaftaler, som kan bidrage til at regulere og fremme skibstrafikken og gøre den mere bæredygtig;

32.  understreger, at strategien skal sikre, at vejtransportvirksomheder fra Asien overholder de EU-standarder, der gælder for vejtransportsektoren; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at håndhæve EU-lovgivningen og den nationale lovgivning i sektoren;

Digital omstilling

33.  lægger særlig vægt på, at digitalisering er en central dimension i det 21. århundrede, og understreger dens indvirkning på hverdagen i forhold til hvert enkelt menneske i hele verden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at højne deres ambitionsniveau med hensyn til den digitale omstilling; forventer, at EU bliver en konkurrencedygtig global aktør på lige fod med USA og Kina inden for digitalisering; mener i denne forbindelse, at fremme af digital konnektivitet og digital adgang via netværk med meget høj kapacitet, der er baseret på fiber og 5G, er en yderst vigtig prioritet for EU; mener, at udviklingen af en åben strategisk autonomi i denne sektor skal omfatte diversificering af udstyrsfabrikanternes forsyningskæde gennem fremme af åbne og interoperable netværksarkitekturer og digitaliseringspartnerskaber med tredjelande og regioner, som deler vores værdier og anvender teknologi i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre konnektivitetsprojekter med tredjelande betinget af, at der sker en etisk anvendelse af teknologien i både indenlandsk og udenlandsk regi; understreger i denne forbindelse, at sikkerhedsaspektet er af altafgørende betydning;

34.  understreger, at EU som normgiver bør stræbe efter at spille en ledende rolle i bestræbelserne på at fastsætte, forsvare og fremme internationale normer, standarder og praksisser, der er baseret på et fredeligt, sikkert, retsstatsbaseret og åbent IKT-miljø og en bæredygtig og ansvarlig digitalisering, hvor der tages højde for trusler mod cybersikkerheden, og hvor man sikrer beskyttelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder online, hvilket omfatter beskyttelse af personoplysninger;

35.  anbefaler, at samarbejdet om databeskyttelse med ASEAN-landene og med Indien, Japan, USA, Australien, Canada, Sydkorea, New Zealand og andre lande styrkes betragteligt for at fremme beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for datastrømme; mener, at bestemmelser om e-handel og digital handel i handelsaftaler bør tilgodese målsætningerne for strategiens digitale søjle; bemærker hvad angår datastrømme, at EU allerede har fremsat forslag i flere forhandlinger i overensstemmelse med databeskyttelseskravet og den generelle forordning om databeskyttelse(3); bemærker, at beslutningen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med Japan er et forbillede for fremme af digital integration; går ind for, at dagsordenen for digital konnektivitet kædes sammen med EU's kommende globale strategi for digitalt samarbejde;

36.  understreger, at 5G-infrastruktur er et element i Europas strategiske modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en plan for udvikling af europæisk 5G og udfasning af 5G-teknologi, der er udviklet af tredjelande, som ikke deler europæiske værdier og standarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opstille strenge vilkår om, at konnektivitetsprojekter med tredjelande er betinget af, at der sker en etisk anvendelse af teknologien i både indenlandsk og udenlandsk regi; glæder sig over bestemmelserne om cybersikkerhed i programmet for et digitalt Europa for så vidt angår udbudsproceduren; slår til lyd for, at strategien med 5G-værktøjskassen bliver inddraget i bestræbelserne på at fremme digital konnektivitet i betragtning af mulighederne for ekstraterritorial anvendelse heraf; opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod at kopiere EU's internationale roamingaftaler inden for mobiltelefoni i forhold til partnere inden for konnektivitet; glæder sig over initiativet om den næste generation af internet og investeringerne i digitale infrastrukturprojekter såsom dybhavskablet inden for rammerne af projektet "Building Europe Link to Latin America"; henstiller, at Kommissionen identificerer reelle behov for målrettet digital officiel udviklingsbistand; foreslår, at Kommissionen fremmer 6G-udviklingssamarbejde med ligesindede lande som et flagskibsprojekt;

Direkte personkontakter

37.  mener, at den direkte personkontakt er en grundlæggende søjle i strategien, der bør prioriteres yderligere; efterlyser i denne forbindelse muligheder for gensidig mobilitet mellem Europa og Asien; understreger, at der er behov for tilstrækkelig finansiering af offentlighedsdiplomati;

38.  lægger stor vægt på at fremme direkte personkontakter mellem studerende, praktikanter, unge fagfolk, akademikere, repræsentanter for civilsamfundet, NGO-forskere og repræsentanter for kulturlivet, da dette er nøglen til gensidig forståelse og respekt; går ind for et sådant samarbejde på grundlag af inklusion, gensidighed og ligestilling mellem kønnene; mener navnlig, at det er vigtigt at styrke ungdomsdimensionen gennem ungdomsfora for gensidigt at fremme færdigheder i fremmedsprog, udveksling af studerende og akademikere og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser; går i denne forbindelse ind for, at eTwinning-platformen bliver åbnet for konnektivitetspartnerlande; minder om mulighederne for regionale udvekslinger, f.eks. mellem innovatorer, og for samarbejde mellem byer; fremhæver, at konnektivitet åbner mulighed for, at Europa kan få en central placering i skæringspunktet mellem forskning, innovation og investeringer; mener, at der bør lægges særlig vægt på mindretalsspørgsmål i forbindelse med denne søjle;

39.  fremhæver de initiativer, der er blevet vedtaget for Vestbalkan, og som har til formål at fremme ungdomssamarbejde og udveksling af unge samt erhvervsuddannelse, og tilskynder til, at der tilbydes tilsvarende programmer til andre partnere i strategien, indledningsvis landene i Det Østlige Partnerskab; bemærker, at konnektivitet mellem EU og Vestbalkan er en integreret del af strategien, eftersom landene i regionen er potentielle medlemmer af EU;

40.  fremhæver afholdelsen af EU-ASEAN-forummet for unge ledere og forummet for strategisk tænkning i februar 2018 og de topmøder for unge ledere, som Asien-Europa-Fonden har afholdt sideløbende med ASEM-topmøderne; foreslår, at disse møder afholdes regelmæssigt, og at der også oprettes lignende årlige fora som led i forbindelserne mellem EU og Den Afrikanske Union;

41.  opfordrer Kommissionen til at tilpasse strategien i forhold til den kommende EU-strategi for samarbejde om forskning og investeringer; opfordrer Kommissionen til at forfølge sin strategiske tilgang til samarbejde inden for forskning og innovation (FoI) ved at opgradere forbindelserne med ligesindede partnere, herunder ved at overveje muligheden for associeret partnerstatus, og ved at basere samarbejdet på universelle principper som akademisk frihed, fri adgang, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, lige vilkår, forskningens integritet og beskyttelse af personoplysninger; mener, at der bør vedtages landespecifikke politikker for forskningssamarbejde; fremhæver, at det er vigtigt at opstille kriterier til identificering af følsomme sektorer inden for FoI, herunder inden for teknologi med dobbelt anvendelse;

Handel, investeringer, konkurrenceevne og standarder

42.  bemærker, at EU bør styrke sine forbindelser med værtslandene og forelægge dem et troværdigt og bæredygtigt alternativt tilbud om finansiering af konnektivitet;

43.  mener, at den direkte personkontakt også er en afgørende forudsætning for at basere konkurrenceevnen på EU's værdier og for et effektivt europæisk økonomisk diplomati;

44.  mener, at handelspolitikken bør bidrage til at nå strategiens mål ved at fremme fair og bæredygtig handel og investering; understreger, at det er vigtigt at styrke den økonomiske modstandsdygtighed via en diversificering af forsyningskæderne og at styrke regional integration; understreger, at strategien bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at øge adgangen til de respektive markeder, herunder offentlige indkøb, og fremme et åbent og gennemsigtigt investeringsmiljø, åbne op for muligheder og bidrage til den globale konkurrenceevne; understreger behovet for at samarbejde om rettidig omhu, intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser;

45.  understreger i denne forbindelse den centrale rolle, som internationale standarder for miljø, bæredygtighed og sociale forhold spiller i handels- og investeringsaftaler; minder om revisionen af Kommissionens 15-punktshandlingsplan og drøftelserne i Rådet om handel og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre defensive handelsinstrumenter for at sikre, at europæiske virksomheder ikke udsættes for illoyal handelspraksis, og til effektivt at gennemføre kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Parisaftalen, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og ILO's konventioner med henblik på at udvikle strategien og tilstræbe en bæredygtig integration; mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten (EEAS) bør anvende en mere strategisk tilgang til EU's generelle toldpræferencesystem, bl.a. ved at intensivere indsatsen på højeste politiske niveau for at styrke systemets effektivitet i forhold til standarder for menneskerettigheder, internationale arbejdsstandarder, miljøstandarder og standarder for god regeringsførelse;

46.  understreger betydningen af EU's strategiske forbindelser og systemiske rivalisering med Kina og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at henvende sig til Kina med én stemme og benytte en koordineret tilgang; gentager sin opfordring til Kina om at gå videre med en ambitiøs reform af Verdenshandelsorganisationen, herunder omfattende regler for industrisubsidier, og noterer sig bekymringerne vedrørende kinesiske statsejede virksomheders markedsforvridende praksis, tvungen teknologioverførsel og datalokalisering, overkapacitet og relateret dumpingeksport samt andre former for illoyal handelspraksis; mener, at det er af afgørende betydning for europæiske virksomheders langsigtede muligheder at udvide de lige konkurrencevilkår til også at gælde for tredjelandes markeder;

47.  understreger, at internationale handelsaftaler, der forhandles af EU, spiller en væsentlig rolle, og at det er vigtigt, at de gennemføres korrekt; mener, at konnektivitet bør medtages i Kommissionens meddelelse om eksamination af handelspolitikken; fremhæver, at internationale normer og gennemsigtige standarder bidrager til at fremme infrastruktur af høj kvalitet og interoperabilitet mellem nettene; opfordrer Kommissionen til at gøre de eksisterende aftaler mere ambitiøse ved systematisk at medtage standardiseringspolitik i bilaterale partnerskaber og handelsaftaler for at fremme multilateral fastsættelse af standarder og bred anvendelse af internationalt anerkendte standarder og gennemsigtigt reguleringssamarbejde i fuld overensstemmelse med retten til at regulere;

48.  er af den opfattelse, at EU-modellen for standardiseringspolitik har den fordel, at den er innovativ, åben og inklusiv, og at den også fortsat må kunne hævde sig i den globale konkurrence mellem forskellige standardiseringsparadigmer; forventer, at Kommissionen spiller en proaktiv rolle med hensyn til at fremme standardiseringspolitikken; henstiller derfor, at ansvaret for koordinering af EU's standardiseringspolitik overdrages til en højtstående tjenestemand i Kommissionen, ideelt set til kommissæren for det indre marked; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i højere grad at koordinere med ligesindede demokratiske partnere i internationale standardiseringsfora for at fremme internationale standarder, der støtter demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

Sundhed

49.  mener, at covid-19-pandemien har vist, at det haster med at prioritere sundhedssektoren som et nyt vigtigt samarbejdsområde, navnlig i forhold til sundhedssystemernes modstandsdygtighed, adgang til lægemidler, medicinsk udstyr og vacciner, således at man styrker EU's autonomi på sundhedsområdet, undgår ensidig afhængighed og garanterer sikre og forskelligartede forsyningskæder for lægemidler og sundhedsrelateret industri, udveksling af bedste praksis inden for krisestyring og pandemiforebyggelsespolitikker samt gensidighed i forvaltningen af rejser og åbne grænser; foreslår, at EU-sundhedsunionens indsats knyttes sammen med strategien, og at der etableres partnerskaber med andre regionale mekanismer såsom et ASEAN-center for bekæmpelse af infektionssygdomme; understreger, at EU bør bruge konnektivitet på sundhedsområdet til at lære af vellykkede eksempler på pandemistyring hos ligesindede partnere såsom New Zealand, Republikken Korea og Taiwan;

50.  fremhæver de erfaringer, der er gjort med covid-19-pandemien hvad angår vigtigheden af koordinerede foranstaltninger for at sikre, at de globale transportruter og forsyningskæder forbliver åbne og sikre;

Sikkerhed

51.  er overbevist om, at det er nødvendigt at udvikle strategiens sikkerhedsmæssige dimension hurtigst muligt for at tage hensyn til risikoen for, at konnektivitet kan benyttes som våben; understreger, at der er behov for en geopolitisk tilgang til globalt samarbejde, således at EU med held kan imødegå de nye sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder cybersikkerhed, digital konnektivitet, kritisk infrastruktur og potentiel dobbelt anvendelse af teknologi; understreger alvoren af terrortruslerne; fremhæver de voksende sikkerhedspolitiske problemer i det europæiske naboskabsområde; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at spille en mere proaktiv rolle i disse spørgsmål;

52.  understreger, at der er behov for at udvikle en stærkere sikkerhedsmæssig dimension i vores partnerskab med Afrika; henviser til Rådets konklusioner om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien; noterer sig, at sikkerhedsproblemer i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet er af voksende relevans for EU, således som det kommer til udtryk i medlemsstaternes strategier for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet; støtter det initiativ, der tager sigte på at udvikle en fælles EU-strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet og et samarbejde med partnere i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, herunder militære udvekslinger; mener, at åbenhed, velstand, inklusion, bæredygtighed, gennemsigtighed, gensidighed og levedygtighed bør være vejledende principper for samarbejdet med regionen, der omfatter Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet;

Konnektivitetspartnerskaber

53.  glæder sig meget over oprettelsen af partnerskabet mellem EU og Japan om bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur med fokus på bæredygtig konnektivitet med Vestbalkan, Østeuropa, Centralasien, Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet samt Afrika; håber, at EU og Japan aktivt vil fremme konnektivitetspartnerskabet blandt relevante målgrupper og have held til at kickstarte aktiveringen af partnerskabet i første halvdel af 2021;

54.  glæder sig over den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som trådte i kraft den 1. februar 2019, og den øgede koordinering mellem EIB, det japanske agentur for internationalt samarbejde og Japans bank for internationalt samarbejde, navnlig hvad angår finansiering af grøn konnektivitet; mener, at Vestbalkan og Sydøstasien giver meget gode muligheder for Japans og EU's konnektivitetssamarbejde med tredjelande; ser et stort potentiale for inddragelse af den private sektor, herunder SMV'er; går desuden ind for, at der fokuseres på de sikkerhedsmæssige aspekter af konnektivitetssamarbejdet mellem Japan og EU, herunder maritim sikkerhed;

55.  glæder sig meget over de igangværende forhandlinger om opbygning af et konnektivitetspartnerskab med Indien; håber, at de skiftende formandskaber for Det Europæiske Råd og de kommende indiske og italienske G20-formandskaber vil udnytte deres indflydelse til at gøre fremskridt; noterer sig det sydasiatiske initiativ til fremme af regional infrastrukturkonnektivitet; noterer sig, at Indien deltager i initiativet til fremme af tværsektorielt teknisk og økonomisk samarbejde i Den Bengalske Bugt og den internationale nord-syd-transportkorridor; mener under de nuværende omstændigheder, at Indien bør spille en mere fremtrædende rolle, og at der skal tilstræbes et tættere samarbejde mellem EU og de sydasiatiske stater; mener, at der bør gives bistand til koordinering af de forskellige konnektivitetsstrategier i Asien, hvoraf Verdensbanken har optalt 16 i alt;

56.  minder om, at både Den Russiske Føderation og Tyrkiet også har interesse i at deltage aktivt i konnektiviteten mellem EU og Asien; er villig til at indlede partnerskaber med dem, hvor det er muligt; noterer sig, at lande i Centralasien i væsentlig grad har nydt godt af øget integration i den globale økonomi i de sidste to årtier; mener, at EU bør spille en langt mere fremtrædende rolle og blive en af hovedaktørerne i regionen ved at anvende handel og investeringer som drivkraft for fælles velstand; er bekymret over, at de projekter, der finansieres af Kina i Centralasien, mangler gennemsigtighed; insisterer på at prioritere høje arbejds- og miljøstandarder og sikre gældsbæredygtighed;

57.  glæder sig over de sonderende drøftelser mellem EU og Korea om et konnektivitetspartnerskab og håber, at der vil blive gjort gode fremskridt på dette område i 2021; går ind for, at der etableres et konnektivitetspartnerskab mellem EU og ASEAN, som bl.a. skal sammenkædes med ASEAN's eksisterende masterplan for konnektivitet og det tilhørende projektkatalog; noterer sig, at ASEAN-regionen er EU's tredjestørste handelspartner efter USA og Kina, og at der vil være betydelige fordele for EU's eksportører ved at sikre bedre adgang til dette marked og styrke samarbejdet gennem omfattende partnerskabsaftaler; går ind for en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN; støtter anvendelsen af investeringer til at reducere skovrydning og diversificere bæredygtigt landbrug;

58.  roser resultaterne af den fælles ministererklæring om konnektivitet af 1. december 2020 fra EU og ASEAN og opfordrer EU til straks at påbegynde udviklingen og gennemførelsen af værktøjer og rammer for samarbejdet med ASEAN om konnektivitet;

59.  noterer sig Australiens regionale konnektivitetspolitiske initiativer og EU's udvekslinger med Australien om konnektivitet i geografiske interesseområder; opfordrer indtrængende til, at der etableres et tættere samarbejde med Australien for at udvise solidaritet mellem demokratier; ser et potentiale for samarbejde med partnere i Mekong-deltaet;

60.  fremhæver behovet for et konnektivitetssamarbejde med Taiwan med henblik på at lære af landets bedste praksis for håndtering af covid-19-pandemien, styrke de direkte personkontakter, mindske den digitale kløft i den sydøstasiatiske region og undersøge muligheden for en investeringsaftale mellem EU og Taiwan;

61.  opfordrer Kommissionen til at vurdere aftalen om det regionale omfattende økonomiske partnerskab og Kinas rolle heri;

62.  er fast overbevist om, at EU bør styrke samarbejdet med USA; glæder sig over initiativet "Blue Dot Network" (BDN), der er iværksat af USA; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med USA om BDN for at styrke det transatlantiske samarbejde om regelbaseret og bæredygtig konnektivitet, samtidig med at der sættes fokus på betænkeligheder med hensyn til initiativet; håber på et fremtidigt samarbejde, hvor der lægges særlig vægt på at opretholde høje kvalitetsstandarder for konnektivitetsprojekter og fremme inddragelse af den private sektor;

63.  støtter tilsagnene om at styrke partnerskabet mellem EU, Latinamerika og Caribien, således som det blev fremhævet i den fælles meddelelse fra 2019, også når det gælder den digitale økonomi og konnektivitet; understreger, at det er vigtigt at styrke partnerskabet med Latinamerika og Caribien, som fuldt ud deler europæiske grundlæggende værdier og interesser;

64.  påpeger, at EU har samarbejdet med Kina inden for rammerne af EU-Kina-konnektivitetsplatformen med begrænsede resultater; anser "ét bælte, én vej"-initiativet ("One Belt, One Road") for at stå i centrum af Kinas selvhævdende udenrigspolitik; er villig til at overveje et partnerskab med "ét bælte, én vej"-initiativet i konkrete tilfælde, hvor dette ikke er i modstrid med centrale EU-principper, hvor initiativet opfylder internationale standarder, og hvor de pågældende projekter bliver kontrolleret af Kommissionen for at sikre, at de overholder EU's normer og standarder såsom sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder samt bæredygtighed, gennemsigtighed, inklusion, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og gensidighed for ikke at øge det internationale pres i retning af autoritære metoder over for tredjelande og for at sikre det fælles markeds integritet og EU's politiske samhørighed; mener i denne forbindelse, at der bør fokuseres på at forbedre den eurasiske infrastruktur, navnlig multimodal og bæredygtig transport;

65.  fremhæver betydningen af det igangværende arbejde i EU-Kina-konnektivitetsplatformen, hvor der gøres en indsats for at undersøge mulighederne for samarbejde på transportområdet mellem EU's udvidede TEN-T-net og Kinas "ét bælte, én vej"-initiativ; understreger, at det er nødvendigt at anlægge en global og helhedsorienteret strategi for at sikre fri og fair konkurrence for virksomheder, når det drejer sig om udvikling af transportinfrastruktur med Kina, hvortil hører fuldstændig gennemsigtighed og lige vilkår; understreger i denne forbindelse, at de kontraktbestemmelser, der udfærdiges på dette område, skal være så gennemsigtige som muligt, og at Unionens væsentlige interesser skal opretholdes;

66.  bemærker, at konnektivitetspolitikker bør reducere negative eksterne virkninger såsom miljøpåvirkning og forurening; fremhæver betydningen af bæredygtighed overalt i hele strategien; opfordrer derfor EU til at samarbejde med asiatiske partnerlande om at gøre transportkonnektiviteten med Asien mere sikker, ikke mindst hvad angår datastrømme, mobilitet og cybersikkerhed;

67.  understreger vigtigheden af Europas regioner i den yderste periferi, navnlig de regioner, der ligger forholdsvis tæt på Asien, og fremhæver deres økonomiske potentiale; opfordrer Kommissionen til at lette investeringer i disse regioner for at styrke deres konnektivitet og sætte gang i deres økonomi;

68.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle solid kapacitet til overvågning af andre landes og regioners konnektivitetsstrategier, bl.a. hvad angår de finansielle ressourcer, der faktisk er anvendt, virkningerne for den finansielle stabilitet, bæredygtig udvikling og overholdelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og principperne om multilateralisme; understreger Team Europes potentiale til at finde synergieffekter i EU's og medlemsstaternes konnektivitetsbestræbelser; går ind for at samarbejde med partnerlandene om at overvåge de langsigtede virkninger i forhold til strukturpolitikker, industrielle og økonomiske forbedringer og bekæmpelse af fattigdom;

Global konnektivitet

69.  understreger kraftigt, at strategien skal lægge særlig vægt på forbindelserne med det europæiske naboskab og med det afrikanske nabokontinent, som får stadig større geopolitisk relevans i forhold til flere globale aktører; forventer, at denne indsats kommer til at afspejle EU's erfaringer med de politikker til fremme af konnektivitet, der gennemføres i Afrika inden for udviklingssamarbejdets rammer; mener, at dette mål skal drøftes på højt plan med Den Afrikanske Union, og at det skal resultere i et konnektivitetspartnerskab mellem EU og Afrika inden udgangen af 2021;

70.  glæder sig over, at Kommissionen og NF/HR har udvist vilje til at fremlægge en arktisk strategi i 2021, og opfordrer EU til at engagere sig aktivt i Arktis; er betænkelig over klimaændringernes indvirkning på denne skrøbelige region; noterer sig navnlig den potentielle åbning af en ny skibsrute til Asien på grund af smeltende havis – en rute, der også kan anvendes til digitale forbindelser såsom fiberoptiske kabler – og noterer sig Kinas initiativ vedrørende den arktiske silkevej; forventer, at bæredygtig konnektivitet skal stå i centrum for disse bestræbelser;

71.  bemærker, at det første "Europa Connectivity Forum", der fandt sted i 2019, blev en succes; beklager, at forummet måtte aflyses i 2020 på grund af covid-19; ser frem til, at det næste forum kan afholdes i 2021, hvis pandemien tillader det; mener, at de kommende fora bør anvendes til at inddrage alle eurasiske konnektivitetspartnere, herunder Rusland og Kina, i multilaterale drøftelser om deres respektive visioner for den fremtidige økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske orden i Eurasien;

72.  forventer, at Kommissionen fremlægger en ny kommunikationsstrategi med et klart budskab med henblik på at skabe tilstrækkelig synlighed og tilstrækkelig ansvarlighed med hensyn til EU's konnektivitetspolitikker og resultaterne heraf; opfordrer kraftigt til en rebranding af EU's konnektivitetsstrategi i et klart og attraktivt sprog og med udtryk, der afspejler den specifikke værdibaserede europæiske tilgang til konnektivitet, samt med en klar køreplan for gennemførelse og virkeliggørelse af strategien;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne og EU's konnektivitetspartnere.

(1) Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer.
(2) Aftale om international jernbanegodstransport under Organisationen for Samarbejde mellem Jernbaner.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.)


Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over MSY
PDF 162kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om Flere fisk i havene? Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), herunder områder til genopretning af fiskebestande og beskyttede havområder (2019/2162(INI))
P9_TA(2021)0017A9-0264/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 11, 39 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(2),

–  der henviser til, at artikel 13 i TEUF foreskriver, at Unionen og medlemsstaterne skal tage højde for det forhold, at dyr er følende væsener, og derfor tage nøje hensyn til de relevante dyrevelfærdskrav, når Unionens politikker inden for fiskeri (og andre områder) fastlægges,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger(3),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle(5);

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet(6), og særlig artikel 3, hvis centrale princip om, at dyr "skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter", finder anvendelse på fisk,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning(7) (direktivet om maritim fysisk planlægning),

–  der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(8), særlig for så vidt angår afstrømning indeholdende gødning,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030(11),

–  der henviser til 2020-udgaven af rapporten fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen "State of World Fisheries and Aquaculture" (Status over verdens fiskeri og akvakultur) (SOFIA 2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juni 2020 med titlen "Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2021" (COM(2020)0248),

–  der henviser til Johannesburgerklæringen om bæredygtig udvikling fra 2002, Johannesburggennemførelsesplanen og slutdokumentet fra FN's Rio +20-konference om bæredygtig udvikling fra juni 2012 med titlen "The Future we Want" (Den fremtid, vi ønsker),

–  der henviser til 2020-rapporten fra Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med titlen "Monitoring the performance of the Common Fisheries Policy" (Overvågning af den fælles fiskeripolitiks resultater) (STECF-Adhoc-20-01),

–  der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og navnlig til mål 11 i Aichibiodiversitetsmålene, som er et element i CBD-strategiplanen for biodiversitet 2011-2020,

–  der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

–  der henviser til resolutionen fra Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) fra 2016 om en forøgelse af dækningen af beskyttede havområder for at sikre en effektiv bevarelse af havets biodiversitet,

–  der henviser til verdensmål nr. 14 for bæredygtig udvikling, som er indeholdt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, og som tager sigte på at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 25. juni 2020 om gennemførelsen af havstrategirammedirektivet (COM(2020)0259),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(12),

–  der henviser til Verdensbankens rapport fra 2017 med titlen "The sunken billions revisited: Progress and Challenges in Global Marine Fisheries" (De sunkne milliarder til fornyet behandling: fremskridt og udfordringer for det globale havfiskeri),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 1/2017 af 21. februar 2017 med titlen: "Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres",

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 17/2019 af 25. juni 2020 med titlen "Marine messages II" (Budskaber fra havet II),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 640/2019/FP om gennemsigtighed i Rådets beslutningsproces forud for vedtagelsen af årlige forordninger om fastsættelse af fiskekvoter (samlede tilladte fangstmængder),

–  der henviser til rapport nr. 3/2015 fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) af 1. oktober 2015 med titlen "Marine protected areas in Europe’s seas: An overview and perspective for the future" (Beskyttede havområder i Europas have: en oversigt og fremtidsperspektiver),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 1. oktober 2015 om fremskridt med etableringen af beskyttede havområder (som fastsat ved artikel 21 i havstrategirammedirektivet, direktiv 2008/56/EF) (COM(2015)0481),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. juli 2018 om vurdering af medlemsstaternes indsatsprogrammer under havstrategirammedirektivet (COM(2018)0562),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juni 2020 med titlen "Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2021" (COM(2020)0248),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0264/2020),

A.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik har til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bidrage til fødevareforsyningen; der henviser til, at for at nå målsætningen om, at populationer af fiskebestande gradvist skal genoprettes og opretholdes over et biomasseniveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, skulle udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det var muligt, nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

B.  der henviser til, at verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 14 tilskynder til at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer;

C.  der henviser til, at havstrategirammedirektivet har til formål at beskytte og bevare havmiljøet, forebygge forringelse heraf og genoprette de marine økosystemer samt at opnå god miljøtilstand for EU's havområder senest i 2020;

D.  der henviser til, at god miljøtilstand i henhold til havstrategirammedirektivet er baseret på 11 deskriptorer, og at deskriptor 3 finder anvendelse på populationerne af alle fisk og skaldyr, der udnyttes erhvervsmæssigt og ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand;

E.  der henviser til, at der er tre primære vurderingskriterier for deskriptor 3 for god miljøtilstand – (I.) bæredygtig udnyttelse, (II.) reproduktionsevne og (III.) opretholdelse af andelen af ældre og større fisk – men at kun 10,5 % af bestandene kan vurderes i lyset af kriterium (I.) og (II.), og der ikke findes nogen tilfredsstillende fælles vurderingsmetode på europæisk plan for kriterium (III.);

F.  der henviser til, at der er presserende behov for at forbedre indsamlingen af data om visse fiskebestande, navnlig i Sortehavet, Middelhavet og Makaronesien, for at kunne foretage en videnskabelig vurdering, som er af afgørende betydning for en bæredygtig forvaltning af bestandene;

G.  der henviser til, at fiskeriforvaltningsforanstaltninger, der vedtages inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, bærer frugt, idet antallet af fiskebestande, der udnyttes på bæredygtige niveauer, er stigende, hvilket gør det muligt at give større udbytte for bestande, der er blevet overfisket;

H.  der henviser til, at omkring 38 % af bestandene i det nordøstlige Atlanterhav og omkring 92 % af de bestande, der er videnskabeligt vurderet i Middelhavet og Sortehavet, ifølge STECF stadig er overfiskede, hvilket betyder, at de fiskes over det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), til trods for kravet om at standse overfiskning senest i 2020; bemærker, at 62,5 % af bestandene i Middelhavet og Sortehavet blev overfisket i 2017 ifølge FAO's SOFIA-rapport fra 2020;

I.  der henviser til, at Kommissionens foreslåede samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) i det nordøstlige Atlanterhav var i overensstemmelse med MSY for alle 78 bestande, som der forelå videnskabelig rådgivning for;

J.  der henviser til, at Rådet i 2019 fastsatte TAC'erne for 62 ud af 78 arter i overensstemmelse med MSY; der henviser til, at det derfor forventes, at mere end 99 % af de landinger, der i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet udelukkende forvaltes af EU, i 2020 vil komme fra bæredygtigt forvaltet fiskeri;

K.  der henviser til, at biomassen i det nordøstlige Atlanterhav er steget siden 2007, og at den for fuldt vurderede bestande var 48 % højere i 2018 end i 2003; der henviser til, at situationen i Middelhavet og Sortehavet stort set er forblevet uændret siden dataseriens start i 2003, selv om der siden 2012 kan være sket en lille stigning i biomassen;

L.  der henviser til, at fiskeri med maksimalt økonomisk udbytte (MEY) henviser til det fangstniveau, hvor fiskeriflådens økonomiske fordele maksimeres, hvilket forbedrer sektorens modstandsdygtighed, samt til det niveau, hvor bestandene holdes over MSY-niveauet;

M.  der henviser til, at det er umuligt at anvende artsforvaltning baseret på MSY-modellen, hvor der er tale om multispecifikt fiskeri, selv når det drejer sig om videnskabeligt velkendt og dokumenteret fiskeri;

N.  der henviser til, at videnskabelige undersøgelser om emnet har givet anledning til bekymring over den langsigtede negative indvirkning, som visse anvendelser af fangstmetoder, såsom bundslæbende redskaber og anordninger til tiltrækning af fisk, har på bestandene, havets biodiversitet og havmiljøet;

O.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik endnu ikke er fuldt gennemført, og at nogle af dens foranstaltninger, f.eks. oprettelsen af områder til genopretning af fiskebestande, ikke er blevet anvendt;

P.  der henviser til, at 66 % af verdens havmiljø er blevet ændret af det menneskelige pres ifølge IPBES, og at 34,2 % af fiskebestandene befiskes på biologisk ubæredygtige niveauer ifølge FAO;

Q.  der henviser til, at IUCN opfordrer til, at mindst 30 % af alle marine levesteder inden 2020 skal omdannes til et net af strengt beskyttede havområder, blandt andre effektive områdebaserede bevarelsesforanstaltninger, hvor målet er, at der ikke må udøves udvindingsaktiviteter i mindst 30 % af havet, uden at der tages hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser;

R.  der henviser til, at det i FAO's SOFIA-rapport gentages, at forvaltning er det bedste redskab til bevarelse og den eneste vej til bæredygtighed, og at bestande, der forvaltes effektivt, bliver mere og mere bæredygtige, idet 78,7 % af de nuværende globale marine fiskelandinger stammer fra biologisk bæredygtige bestande;

S.  der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 kræver et retligt bindende mål om at beskytte mindst 30 % af EU's havområde, og at 10 % af EU's havområde skal strengt beskyttes;

T.  der henviser til, at elektronisk fjernovervågning, f.eks. ved overførsel af fartøjspositioner i næsten realtid, og styrkelse af kontrollen på stedet spiller en positiv rolle for håndhævelsen af beskyttede havområder;

U.  der henviser til, at tabet af marin biodiversitet har socioøkonomiske konsekvenser for fiskerisektoren, kystsamfundene, de oversøiske samfund og samfundet som helhed og derfor bør forhindres; der henviser til, at genopretningen af fiskebestandene ifølge Verdensbanken vil medføre større økonomiske fordele end den nuværende tilstand for havets fiskebestande;

V.  der henviser til, at sunde levesteder, herunder sandbanker, havgræsenge og koralrev, er af afgørende betydning for genopretningen af marine økosystemers funktion, opblomstringen af fiskebestande og tilvejebringelsen af kulstofdræn til afbødning af klimaændringerne;

W.  der henviser til, at velforvaltede beskyttede havområder er af afgørende betydning for at øge biodiversiteten og bevare naturlige levesteder for andre arter såsom fugle;

X.  der henviser til, at der er stærk videnskabelig konsensus om, at beskyttede havområder kan være til gavn for fiskeriet på grund af deres afsmittende virkning og deres positive virkninger for rekrutteringen, f.eks. gennem beskyttelse af ynglepladser, ungfisk og store moderfisk med en stor reproduktionsevne;

Y.  der henviser til, at forurening fra jorden, især i de delvist lukkede havområder, og fra andre marine aktiviteter også påvirker genopretningen af fiskebestandene;

Z.  der henviser til, at den samlede biomasse af de arter, der er omfattet af en kvote blandt EU's forvaltede bestande, var 48 % højere i 2018 end i 2003;

AA.  der henviser til, at vildtfangede fisk er langt den sundeste og mest miljøvenlige kilde til protein på jorden takket være fiskeindustriens lave CO2-aftryk; der henviser til, at fisk og skaldyr derfor er det bedste valg til bekæmpelse af klimaændringer;

AB.  der henviser til, at Rådet indtil videre ikke har efterkommet Den Europæiske Ombudsmands henstilling om proaktivt at offentliggøre dokumenter vedrørende vedtagelsen af TAC-forordningerne;

AC.  der henviser til, at fiskeri på MSY-niveau fortsat udviser positive resultater i det nordøstlige Atlanterhav;

Bedre forvaltning af fiskeriet for at sætte en stopper for overfiskning

1.  gentager sin opfordring til fuld gennemførelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på gradvis genopretning og opretholdelse af populationerne af fiskebestande over det biomasseniveau, der kan give MSY;

2.  understreger, at naturen, fiskene og andre levende organismer har en iboende værdi, selv om de endnu ikke udnyttes via menneskelige aktiviteter;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke den videnskabelige dækning med det mål, at 100 % af de fiskebestande, der udnyttes i de europæiske farvande, skal vurderes senest i 2025, og at MSY kan beregnes for alle disse bestande, hvor det er videnskabeligt muligt;

4.  minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for at indsamle data, og at disse data er afgørende for at vurdere fiskebestandenes sundhed; minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2017/1004(13) skal forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse og funktion;

5.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte sine TAC-forslag og Rådet til at fastsætte TAC'er på MSY-niveau som fastsat i forordningen om den fælles fiskeripolitik;

6.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forskersamfundet til at udvikle en videnskabeligt baseret model for optimering af forvaltningen og udnyttelsen af multispecifikt fiskeri; bemærker, at denne model bør gøre det muligt at anvende lignende forvaltningsmål i forbindelse med anvendelsen af MSY i den fælles fiskeripolitik og gøre det muligt at følge udviklingen i de gennemførte forvaltningsregler;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke gennemførelsen af økosystemtilgangen til fiskeriforvaltning, herunder ved i stigende grad at anvende flerartstilgange, for at minimere de negative virkninger af fiskeriaktiviteter og andre faktorer såsom klimaændringer på de marine økosystemer, fiskebestandene og samfundet og for at sikre havets modstandsdygtighed over for klimaændringer; gentager, at fuldt dokumenteret fiskeri og kvalitetsdata er afgørende for at forbedre fiskeriforvaltningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre indsamlingen af data om rekreativt fiskeri og tage hensyn til dets indvirkning på miljøet og dets socioøkonomiske værdi;

8.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte planer til forbedring af selektiviteten og overlevelsen af ikkemålarter og til – med henblik på at gennemføre en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning – at fastslå, hvilke praksisser der er til skade for bestandene, havets biodiversitet og havmiljøet, og til at indføre foranstaltninger, der begrænser og ændrer dem;

9.  mener, at EU efter evalueringen af den fælles fiskeripolitik senest i 2022, hvor det er nødvendigt bør tilpasse den nuværende fiskeriforvaltningspraksis og fremskynde overgangen til mere miljøvenligt fiskeri for ikke blot at bevare fiskebestandene på det nuværende niveau, men også, hvad der er endnu vigtigere, at genoprette fiskebestandene og genoprette de marine økosystemer i samråd med interessenter, navnlig fiskerisektoren, og støtte sådanne foranstaltninger gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

10.  mener, at der bør på rettes særlig opmærksomhed og støtte mod ikkeindustrielt fiskeri, som potentielt er mindre aggressivt og mere bæredygtigt, ikke kun hvad angår forvaltning af biologiske ressourcer, men også ud fra et socioøkonomisk synspunkt;

11.  opfordrer Kommissionen til at støtte harmoniseringen af indikatorerne for kriterium (III.) for god miljøtilstand i havstrategirammedirektivet med henblik på at fastsætte benchmarks og en vurderingsmetode, der er fælles for alle medlemsstaterne;

12.  opfordrer Kommissionen til at undersøge relevansen af at anvende andre indikatorer end MSY i fiskeriforvaltningen, som tager hensyn til samspillet mellem arterne og socioøkonomiske faktorer samt virkningerne af klimaændringer og forurening; bemærker, at andre indikatorer såsom MEY er ved at blive undersøgt og gennemført af visse lande;

13.  påpeger, at der for at begrænse presset fra menneskelige aktiviteter på fiskebestandene er brug for øget forskning og innovation i fiskerisektoren med henblik på at udvikle gode praksisser med hensyn til den cirkulære økonomi, bæredygtighed og fiskeredskabernes selektivitet,

14.  understreger betydningen af ikkeindustrielt kystfiskeri og mener, at sektoren kan bidrage væsentligt til omstillingen til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge den procentdel af de nationale kvoter, der afsættes til denne sektor;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne vedtager dataindsamlingsprogrammer, der dækker fiskeriets indvirkning på miljøet generelt, herunder på bifangsten af følsomme arter, og på havbunden;

16.  kræver, at Rådet proaktivt offentliggør alle dokumenter vedrørende vedtagelsen af TAC-forordninger i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling samt overholder forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006;

Udvidelse af netværket af beskyttede områder og forbedring af dets forvaltning

17.  understreger, at selv om Den Europæiske Union har gjort fremskridt og nået målet om at udpege 10 % af Europas farvande som beskyttede områder, er nettet af beskyttede havområder langt fra effektivt, og at kun en meget lille del af de eksisterende beskyttede havområder har forvaltningsplaner og beskyttelsesforanstaltninger;

18.  fremhæver, at velfungerende beskyttede havområder giver store socioøkonomiske fordele, navnlig for kystsamfund, fiskerierhvervet og turismesektoren, og at beskyttede havområder har økologiske funktioner, som er af central betydning for fiskebestandenes reproduktion (tilvejebringelse af gydepladser og opvækstområder), og forbedrer deres modstandsdygtighed;

19.  glæder sig over Kommissionens forslag i sin biodiversitetsstrategi for 2030 om at beskytte mindst 30 % af EU's havområder; herunder gennem områder til genopretning af fiskebestande som fastsat i den fælles fiskeripolitik og områder, hvor de mest destruktive fangstmetoder og økonomiske aktiviteter er begrænset;

20.  opfordrer til, at en tredjedel af dette område (dvs. 10 % af de europæiske farvande) omfattes af et højt beskyttelsesniveau, som omfatter områder, hvor alle fangster og alle økonomiske aktiviteter er forbudt (dvs. områder, hvor fiskeri er helt forbudt);

21.  opfordrer Kommissionen til at lade ethvert lovgivningsforslag ledsage af konsekvensanalyser baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og i tæt samarbejde med lokalsamfund og lokale myndigheder;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage retningslinjer for de mål for beskyttede havområder, der skal gennemføres i hver enkelt EU-havregion med henblik på at sikre en afbalanceret geografisk fordeling og økologisk repræsentativitet;

23.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at udpege beskyttede havområder i henhold til fugle-(14) og habitatdirektiverne(15) og havstrategirammedirektivet for at nå disse mål;

24.  opfordrer til, at der etableres beskyttede havområder som led i et sammenhængende netværk af forbundne områder, herunder offshore- og dybhavsområder; minder om kravet om at ophøre med at fiske med bundslæbende redskaber på under 400 m i områder, hvor der forekommer eller kan forventes at forekomme sårbare marine økosystemer;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte stærke videnskabeligt funderede retningslinjer for forvaltning af beskyttede havområder for medlemsstaterne og til at fastlægge en klassificering af beskyttede havområder under hensyntagen til deres etableringsfase, forvaltningsplaner og økosystemfordele med udgangspunkt i eksisterende retningslinjer såsom IUCN's globale standarder;

26.  insisterer på, at Kommissionen skal kæde fiskeriaftaler, der indgås med tredjelande, sammen med styrings- og forvaltningsforanstaltninger som eksempelvis beskyttede havområder og på den måde muliggøre en bedre forvaltning af fiskebestandene og imødegå de mange kumulative virkninger af disse aftaler såsom forurening, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og udvikling af visse praksisser, såsom industrifiskeri, der truer visse fiskebestandes bæredygtighed;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte stærke og effektive forvaltningsplaner for de eksisterende og fremtidige beskyttede havområder og indføre strengere tilsyns-, overvågnings- og kontrolforanstaltninger for at sikre, at beskyttede havområder respekteres;

28.  opfordrer til, at både erhvervs- og fritidsfiskerisektorerne samt de relevante organisationer med kompetence inden for forvaltning af menneskelige og økonomiske aktiviteter på havet (f.eks. regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) eller Den Internationale Søfartsorganisation) inddrages i kontrol og overvågning af samt tilsyn med beskyttede havområder;

29.  understreger, at der er behov for øget kontrol med fiskeriforvaltningsforanstaltninger inden for Natura 2000-områder, som er fastlagt af EU's medlemsstater, for at sikre, at bevarelsesmålene i overensstemmelse med artikel 11 i den fælles fiskeripolitik opnås;

30.  understreger, at udpegning af områder og udvikling af forvaltningsforanstaltninger bør baseres på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning;

31.  anerkender, at de beskyttede havområders og andre beskyttede områders succes afhænger af, at de har et solidt videnskabeligt grundlag, og at de accepteres af erhvervsfiskere og fritidsfiskere, kystsamfund og andre interessenter, samt af klar kommunikation om, hvad der beskyttes, hvordan og hvorfor; opfordrer derfor til, at fiskerisektoren, herunder dens ikkeindustrielle komponent og videnskabelige organer med ansvar for fiskeriforvaltning samt andre relevante interessenter inddrages i udformningen, forvaltningen og overvågningen af beskyttede havområder; opfordrer til, at civilsamfundets deltagelse fremmes gennem etablering af havområder med uddannelsesmæssigt formål;

32.  understreger betydningen af at have en omfattende og sammenhængende tilgang til etablering af beskyttede havområder ved ikke blot at begrænse kommercielle fiskeriaktiviteter, men også tackle andre aktiviteter såsom udforskning og udvinding af fossile brændstoffer, minedrift, omfattende akvakultur, opmudring, havvindmølleparker, transport og rekreativt fiskeri og andre fritidsaktiviteter;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide netværket af områder til genopretning af fiskebestande under den fælles fiskeripolitik, navnlig hvor der er klar dokumentation for kraftige koncentrationer af fisk, der er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller for gydepladser; understreger nødvendigheden af at medtage evaluering af udpegningen af sådanne områder og af deres succes i den kommende rapport om den fælles fiskeripolitiks funktion;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i internationale forhandlinger om en traktat om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion og inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer at kæmpe for en ambitiøs global mekanisme til oprettelse af beskyttede havområder på åbent hav eller i områder uden for national jurisdiktion og til at spille en proaktiv rolle, efter at der er opnået enighed om en aftale om havets biologiske mangfoldighed uden for national jurisdiktion, i skabelsen af nye, effektivt forvaltede områdebaserede forvaltningsværktøjer, herunder beskyttede havområder i åbent hav; minder om, at oprettelsen af beskyttede havområder i områder uden for national jurisdiktion skal understøttes af socioøkonomiske og økologiske konsekvensanalyser baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning;

35.  opfordrer Kommissionen til at fremme idéen om, at havet som helhed leverer økosystemtjenester til menneskeheden, og at havet derfor skal anerkendes som et fælles gode ved internationale forhandlinger under ledelse af FN;

Håndtering af andre miljøfaktorer, der truer genopretningen af fiskebestande

36.  understreger, at en hurtig og stærk indsats for at bekæmpe klimaændringerne er af afgørende betydning for bevarelsen af sunde populationer af havorganismer og levesteder og dermed for fiskeriaktiviteternes bæredygtighed og fødevaresikkerheden på lang sigt; minder om, at parterne i henhold til artikel 2 i Parisaftalen om klimaændringer skal stræbe efter at øge evnen til at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og udvikling af lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen;

37.  understreger, at beskyttede havområder bidrager positivt til klimatilpasning ved at styrke økosystemernes modstandsdygtighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give beskyttede havområder en styrket rolle i deres nationale klimatilpasningsstrategier;

38.  understreger, at genopretningen af fiskebestandene og opretholdelsen af disse på et bæredygtigt udnyttelsesniveau også kræver håndtering af nogle menneskeskabte virkninger, der knytter sig til klimaforandringer, iltsvind og forsuring samt forskellige primært landbaserede forureningskilder, men også havforureningskilder, der påvirker genopretningen af fiskebestandene negativt eller bidrager til deres skrøbelighed, såsom nitrater, spildevand, kunstgødning, pesticider, giftige kemikalier, forurening fra industriel aktivitet og masseturisme, restprodukter fra akvakultur, plast- og mikroplastforurening, solcreme, hormoner, støjforurening, olieudslip og tabte eller kasserede fiskeredskaber;

39.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre et studie om konsekvenserne af disse forskellige forureningskilder for genopretningen af fiskebestande og marine økosystemer;

40.  understreger, at det er nødvendigt at inddrage fiskerne i kampen mod forurening af havene; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage lovgivning, der tillader fiskerne at bringe affald, som fiskes op på havet, med sig til land; mener, at en sådan lovgivning bør indeholde belønningsordninger for fiskere samt passende indsamlingssystemer;

41.  understreger betydningen af at øge overlevelsesraten for ikkemålarter ved at reducere skader og stress i forbindelse med fangst og udsætning;

42.  opfordrer Kommissionen til at behandle disse anmodninger og reagere på dem i sin nye handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af de marine økosystemer, som den agter at forelægge senest i 2021, ved sin revision af den fælles fiskeripolitik samt i alle kommende lovgivningsforslag;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(3) EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105.
(4) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(5) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(6) EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.
(7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.
(8) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.
(9) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(10) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.
(11) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(15) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).


Anholdelsen af Aleksej Navalnyj
PDF 136kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om anholdelsen af Aleksej Navalnyj (2021/2513(RSP))
P9_TA(2021)0018RC-B9-0090/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig den af 17. september 2020 om situationen i Rusland, forgiftningen af Aleksej Navalnyj(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—  der henviser til De Forenede Nationers erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1998,

–  der henviser til konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (konventionen om kemiske våben),

–  der henviser til Den Russiske Føderations forfatning, navnlig kapitel 2 og specifikt artikel 29, som beskytter ytringsfriheden, og til de internationale menneskerettighedsforpligtelser, som Rusland har påtaget sig som medlem af Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN,

–  der henviser til erklæringerne fra formanden for Det Europæiske Råd og fra næstformanden i Kommissionen/EU's forhenværende højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik af 17. januar 2021 og fra Europa-Kommissionens formand af 18. januar 2021 efter tilbageholdelsen af Aleksej Navalnyj;

–  der henviser til erklæringerne fra de politiske ledere af EU's medlemsstater efter tilbageholdelsen af Aleksej Navalnyj efter hans ankomst til Moskva,

—  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 1. oktober 2020,

—  der henviser til resultatet af samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2020 og den politiske enighed, der blev opnået om at indføre restriktive foranstaltninger over for de personer, der står bag mordforsøget på Aleksej Navalnyj,

—  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i sagerne Navalnyj mod Rusland af 17. oktober 2017, Navalnyj mod Rusland af 15. november 2018 og Navalnyj mod Rusland (nr. 2) af 9. april 2019,

—  der henviser til den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, også kendt som den europæiske Magnitskij-lov, der blev vedtaget af Rådet den 7. december 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj, en ledende russisk politiker, advokat og antikorruptionsaktivist, har afsløret en lang række korruptionsanliggender, der involverer erhvervsvirksomheder og russiske politikere, har stået i spidsen for adskillige offentlige protester over hele Rusland og er blevet en af de mest effektive ledere af den russiske opposition;

B.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj udgør en af de største udfordringer for de russiske myndigheder og Præsident Putin og gennem sin beslutsomhed og sit mod giver håb for alle dem i Rusland, som mener, at frihed, demokrati, politisk pluralisme og ansvarlighed er muligt i deres land;

C.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj den 17. januar 2021 blev arresteret i den internationale lufthavn Sjeremetjevo i Moskva, da han vendte tilbage til Rusland fra Tyskland, hvor han havde fået lægebehandling efter forgiftningen i Rusland, og blev nægtet adgang til sine advokater;

D.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj den 18. januar 2021 blev idømt 30 dages fængsel i afventning af retssagen under en hidtil uset og i huj og hast arrangeret høringsprocedure, der fandt sted på en politistation, uden at Navalnyjs advokat var tilstede;

E.  der henviser til, at ca. 70 personer, herunder journalister og tilhængere af Aleksej Navalnyj, var blevet tilbageholdt, mens de ventede på, at han vendte tilbage;

F.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj var blevet transporteret til Tyskland efter aftale med de russiske myndigheder for at modtage lægebehandling efter at være blevet forgiftet den 20. august 2020; der henviser til, at et fælles netværk af undersøgende journalister med deltagelse af Bellingcats efterforskningshold formåede at identificere flere af de gerningsmænd, der var involveret i forgiftningen, og at de alle er agenter i Den Russiske Føderations føderale sikkerhedstjeneste;

G.  der henviser til, at Charité-hospitalet i Berlin konkluderede, at Aleksej Navalnyj var blevet forgiftet med en nervegift fra Novitjok-gruppen af militære nervegifte, der blev udviklet af Sovjetunionen og Den Russiske Føderation, og som kun er til rådighed for militære strukturer og efterretningstjenester i Rusland; der henviser til, at forgiftningens art er blevet bekræftet af flere laboratorier i Tyskland, Frankrig og Sverige samt af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW);

H.  der henviser til, at enhver forgiftning af en person ved brug af en nervegift i henhold til konventionen om kemiske våben betragtes som anvendelse af kemiske våben, og der henviser til, at enhvers brug af kemiske våben under enhver omstændighed udgør en alvorlig overtrædelse af folkeretten og internationale menneskerettighedsstandarder;

I.  der henviser til, at EU sammen med internationale partnere opfordrede de russiske myndigheder til at efterforske mordforsøget på Aleksej Navalnyj ved hjælp af en forbudt kemisk nervegift grundigt, til at samarbejde fuldt ud med OPCW for at sikre en upartisk international efterforskning og til at retsforfølge de ansvarlige; der henviser til, at de russiske myndigheder hidtil ikke har foretaget en sådan grundig og upartisk efterforskning, og at Rusland udtrykkeligt har afvist alle krav om en efterforskning;

J.  der henviser til, at EU den 15. oktober 2020 indførte sanktioner mod seks russiske personer og én enhed, der er involveret i forbrydelsen, da Rusland hverken foretog en efterforskning eller samarbejdede med OPCW;

K.  der henviser til, at den kendsgerning, at attentatforsøget mod Aleksej Navalnyj fandt sted i tiden op til Ruslands lokal- og regionalvalg i september 2020, kaster et særligt bekymrende lys over tilstanden for demokratiet, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i landet;

L.  der henviser til, at Ruslands føderale fængselsvæsen har meddelt, at Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt i afventning af et retsmøde for at have overtrådt betingelserne for en tidligere betinget dom i den såkaldte Yves-Rocher-sag, mens han i virkeligheden var ved at komme sig efter et attentatforsøg, der var organiseret af de russiske myndigheder;

M.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom af 17. oktober 2017 fastslog, at Aleksej Navalnyj og hans bror Oleg blev uretmæssigt dømt for økonomisk kriminalitet i den såkaldte Yves Rocher-sag i 2014, og at russiske domstole traf "vilkårlige og åbenlyst urimelige" afgørelser i sagen og pålagde Den Russiske Føderation at betale de to brødre over 80 000 EUR i erstatning og omkostninger;

N.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj tidligere er blevet angrebet, tilbageholdt, arresteret og dømt i forsøg på at standse hans politiske og offentlige aktiviteter; der henviser til, at de russiske myndigheder anvendte Aleksej Navalnyjs tidligere politisk motiverede domme til at forhindre ham i at stille op til det russiske præsidentvalg i 2018;

O.  der henviser til, at de russiske myndigheder den 18. januar 2021 indledte en ny straffesag mod Aleksej Navalnyj, hvor han blev anklaget for svig i forbindelse med overførsel af penge til forskellige velgørende organisationer;

P.  der henviser til, at retten til tanke- og ytringsfrihed, retten til foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger er nedfældet i Den Russiske Føderations forfatning; der henviser til, at Den Russiske Føderation har undertegnet verdenserklæringen om menneskerettighederne og EMRK og er medlem af Europarådet og derfor har forpligtet sig til at overholde internationale standarder og principper for retsstaten og menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder;

Q.  der henviser til, at der ifølge den anerkendte russiske menneskerettighedsorganisation Memorial er over 300 politiske og religiøse fanger i Den Russiske Føderation; der henviser til, at EU udviser solidaritet med alle systemkritikere og den russiske befolkning, der til trods for truslen mod deres frihed og liv og presset fra Kreml og de russiske myndigheder fortsætter kampen for frihed, menneskerettigheder og demokrati;

R.  der henviser til, at situationen med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet fortsat forværres i Rusland med en systematisk indsats fra myndighedernes side for at bringe ytringsfriheden til tavshed, begrænse forsamlingsfriheden, hindre oppositionsaktiviteter, reagere med undertrykkelse på alle aktiviteter, der har til formål at afsløre korruption, og kvæle det russiske civilsamfunds aktiviteter;

S.  der henviser til, at krænkelserne af folkeretten i Ukraine og Georgien og de statsfinansierede mord og den fysiske fjernelse af oppositionsledere, journalister og andre, således som det var tilfældet med Boris Nemtsov, Anna Politkovskaja, Sergei Magnitskij og andre, er forblevet ustraffede; der henviser til, at disse talrige mordforsøg ved forgiftning og andre midler samt nægtelsen af at ville samarbejde i retssagen vedrørende nedskydningen af flyet MH17 bragte forbindelserne med Den Russiske Føderation ned på et historisk lavpunkt;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Union siden december 2020 har haft den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, som er rettet mod enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for, involveret i eller forbundet med alvorlige menneskerettighedskrænkelser og overgreb på verdensplan, i sin værktøjskasse;

1.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Aleksej Navalnyj og af alle andre tilbageholdte personer i forbindelse med hans tilbagevenden til Rusland, uanset om de er journalister, partnere eller borgere, der viser støtte;

2.  fordømmer på det kraftigste anholdelsen af Aleksej Navalnyj og hans tilhængere, og de russiske myndigheders politisk motiverede undertrykkelse af dem, herunder gennem anvendelse af retssystemet; fordømmer endvidere mordforsøget på Aleksej Navalnyj og udtrykker sin dybeste bekymring over det stadigt mindre råderum for den politiske opposition, systemkritikere og civilsamfundet i Den Russiske Føderation;

3.  fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderations adfærd, som den anser for uhensigtsmæssig for et medlem af Europarådet og OSCE, som har forpligtet sig til at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, som er nedfældet i EMRK og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer Europarådet og OSCE til at træffe passende foranstaltninger til at evaluere misligholdelsen af de forpligtelser, som Den Russiske Føderation har indgået;

4.  minder om, at tilbageholdelsen af politiske modstandere er i strid med Ruslands internationale forpligtelser, og insisterer på, at retsvæsenet afpolitiseres, og retten til en retfærdig rettergang og adgang til advokatbistand opretholdes; opfordrer Ministerkomitéen og Europarådets medlemsstater til at gøre brug af de beføjelser, der er fastsat i artikel 46, stk. 4, i EMRK, til at indbringe en traktatbrudssag mod Den Russiske Føderation for Menneskerettighedsdomstolen;

5.  opfordrer de russiske myndigheder til at standse chikane, intimidering, vold og undertrykkelse af uafhængige aktører og systemkritikere ved at sætte en stopper for den fremherskende straffrihed, som allerede har ført til, at mange journalister, menneskerettighedsforkæmpere og oppositionspolitikere har mistet deres liv, og til at sikre, at de er i stand til at udføre deres aktiviteter uden frygt for deres egne eller deres familiemedlemmers eller venners liv;

6.  mener, at mordforsøget på Aleksej Navalnyj og den øjeblikkelige anholdelse af ham, da han vendte tilbage til Rusland, har til formål at hindre yderligere afsløring af alvorlig korruption i regimet og er et led i en systemisk indsats for at bringe ham til tavshed og fjerne ham, politisk opposition og andre systemkritikere i landet, navnlig med henblik på det kommende parlamentsvalg i efteråret 2021; mener, at regimet gennem sine handlinger afslører sin foragt over for folket, ikke skyr nogen midler for at forblive ved magten og fratager befolkningen enhver chance for demokrati og frihed; udtrykker sin solidaritet med de demokratiske kræfter i Rusland, som er engageret i et åbent og frit samfund;

7.  fremhæver, at det er fast besluttet på nøje at overvåge udviklingen af Aleksej Navalnyjs situation og hans velbefindende, både fysisk og psykisk, som de russiske myndigheder er eneansvarlige for;

8.  fordømmer Den Russiske Føderations gentagne brug af kemiske nervegifte mod russiske borgere og minder om, at anvendelsen af kemiske våben under alle omstændigheder udgør en forkastelig forbrydelse i henhold til folkeretten, navnlig i henhold til konventionen om kemiske våben; gentager sin indtrængende opfordring til de russiske myndigheder om fuldt og helt at fremlægge sit Novitjok-program for OPCW, efterforske sagen, retsforfølge og ansvarligholde de ansvarlige for den forbrydelse, der er begået mod Aleksej Navalnyj; gentager sin opfordring til at foretage en international efterforskning af overtrædelser af Ruslands internationale forpligtelser på området kemiske våben;

9.  opfordrer Rådet til at tage aktivt stilling til dette spørgsmål på dets næste samlinger og til i væsentlig grad at styrke EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland, herunder ved at iværksætte sanktioner mod de enkeltpersoner og juridiske enheder, der er involveret i afgørelsen om at arrestere og fængsle Aleksej Navalnyj; mener desuden, at EU bør indføre yderligere målrettede restriktive foranstaltninger i henhold til den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner over for alle personer, der har været involveret i eller ansvarlige for angrebene på Aleksej Navalnyj;

10.  opfordrer indtrængende Rådet til at indføre sanktioner mod russiske oligarker med tilknytning til regimet og medlemmer af præsident Putins inderste kreds samt mediepropagandamagere, som besidder aktiver i Den Europæiske Union og nyder godt af rejsefrihed til medlemsstaterne; mener, at disse sanktioner bør udvides til også at omfatte deres nærmeste familiemedlemmer; fastholder, at Den Europæiske Union ikke længere bør være et gæstfrit sted for den russiske velstand af uklar oprindelse;

11.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at udarbejde en ny strategi for EU's forbindelser med Rusland, der er centreret om støtte til civilsamfundet, der fremmer demokratiske værdier, retsstatsprincippet, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne; opfordrer EU og medlemsstaterne til kritisk at gennemgå samarbejdet med Rusland gennem forskellige udenrigspolitiske platforme og om projekter som Nord Stream 2, hvis færdiggørelse EU må standse øjeblikkeligt;

12.  opfordrer den russiske regering og Statsdumaen til at revidere de retlige rammer for valg og lovgivningen om udenlandske agenter og uønskede organisationer med henblik på at fremme pluralisme og frie og retfærdige valg i overensstemmelse med internationale standarder og skabe lige betingelser for kandidater fra oppositionen; kræver, at den russiske regering garanterer alle demokratiske partier lige adgang og lige muligheder under det kommende valg til Dumaen, eftersom manglende registrering af partier er et misbrug af registreringsproceduren, der ødelægger den politiske konkurrence og det pluralistiske demokrati; understreger, at der stadig er en stigende sammensmeltning af holdninger og taktikker mellem regimet i Rusland og diktaturet i Hviderusland; bemærker, at begge regimer frygter den stigende efterspørgsel efter forandring blandt deres befolkninger, hvorfor det virker som en hensigtsmæssig politisk løsning for dem at stjæle valgene;

13.  beklager, at Aleksej Navalnyj ikke fik lov til at tale til Europarådets Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder (PACE) som planlagt den 19. januar 2021, mens den russiske parlamentariske delegation for nylig har fået tilladelse til at vende tilbage til PACE;

14.  gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om fortsat nøje at overvåge menneskerettighedssituationen i Den Russiske Føderation og opfordrer EU's delegation i Rusland og medlemsstaternes ambassader til fortsat at overvåge retssager, der involverer civilsamfundsorganisationer, oppositionspolitikere og aktivister, herunder sagen om Aleksej Navalnyj; opfordrer EU til at øge sin støtte til russiske systemkritikere, ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer samt uafhængige medier og journalister;

15.  opfordrer EU's medlemsstater til at samordne deres holdninger til Rusland og til at tale med én stemme i bi- og multilaterale fora med de russiske myndigheder; understreger desuden, at EU bør drage fordel af regeringsskiftet i Washington for at styrke den transatlantiske enhed med hensyn til at beskytte demokratiet og de grundlæggende værdier mod autoritære regimer; minder om, at Parlamentet står ved det russiske folk i deres kamp for grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og demokrati;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og Statsduma.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0232.


Den seneste udvikling i Venezuelas nationalforsamling
PDF 132kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om den seneste udvikling i Venezuelas nationalforsamling (2021/2508(RSP))
P9_TA(2021)0019RC-B9-0056/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutningerne af 31. januar 2019 om situationen i Venezuela(1), af 16. januar 2020 om situationen i Venezuela efter det ulovlige valg af den nye nationalforsamlings formand og præsidium (det parlamentariske kup)(2) og af 10. juli 2020 om den humanitære situation i Venezuela og migrations- og flygtningekrisen(3),

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af 6. januar 2021 og af 7. december 2020 om Venezuela og om valget til nationalforsamlingen den 6. december 2020 og til de tidligere udtalelser fra talsmanden af 4. og 16. juni 2020 om den seneste udvikling i Venezuela,

–  der henviser til erklæringerne fra Den Internationale Kontaktgruppe af 8. december 2020 om valget til Venezuelas nationalforsamling den 6. december 2020 og af 16. juni 2020, hvori højesterets instruks om udnævnelse af det nye nationale valgråd (CNE) blev forkastet som illegitim, og af 24. juni 2020 om den forværrede politiske krise i Venezuela,

–  der henviser til de seneste erklæringer fra Limagruppen, navnlig erklæringen af 5. januar 2021,

–  der henviser til erklæringen fra Udenrigsudvalget af 11. juni 2020 om angrebene på Venezuelas nationalforsamling,

–  der henviser til erklæringen fra medformændene for Parlamentets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering af 2. december 2020 om Europa-Parlamentets manglende anerkendelse af parlamentsvalget i Venezuela den 6. december 2020,

–  der henviser til de seneste erklæringer fra generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater om situationen i Venezuela,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/898 af 29. juni 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela(4), som tilføjede 11 højtstående venezuelanske embedsmænd til listen over dem, der er underlagt restriktive foranstaltninger,

–  der henviser til den første rapport fra FN's uafhængige internationale undersøgelsesmission om Den Bolivariske Republik Venezuela, der blev offentliggjort den 16. september 2020,

–  der henviser til den internationale donorkonference i solidaritet med venezuelanske flygtninge og migranter i Latinamerika og Caribien af 26. maj 2020,

–  der henviser til Venezuelas forfatning,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til ICC's rapport af 14. december 2020 med titlen "Forundersøgelsesaktiviteter (2020) – Venezuela I",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det ulovlige og illegitime parlamentsvalg, der blev afholdt i Venezuela den 6. december 2020, blev gennemført uden overholdelse af de internationale minimumsstandarder for en troværdig valgproces og ikke overholdt principperne om politisk pluralisme, demokrati, gennemsigtighed eller retsstatsprincippet; der henviser til, at valgdeltagelsen var meget ringe, og at det venezuelanske folks forkastelse af valget derfor er åbenlys; der henviser til, at demokratiske kræfter i Venezuela enstemmigt besluttede ikke at deltage i dette skinvalg; der henviser til, at 27 politiske partier underskrev aftalen, herunder de fire største oppositionspartier Voluntad Popular, Primero Justicia, Acción Democrática og Un Nuevo Tiempo; der henviser til, at valget ikke opfyldte betingelserne i den venezuelanske lovgivning;

B.  der henviser til, at det internationale samfund, herunder Den Europæiske Union, Den Internationale Kontaktgruppe, Limagruppen og USA, var imod afholdelsen af parlamentsvalg i 2020, da betingelserne for at sikre, at valget ville være frit og retfærdigt, overhovedet ikke var opfyldt, og ikke har anerkendt resultatet af denne valgproces som legitim eller repræsentativ for det venezuelanske folks vilje; der henviser til, at dette ulovlige valg yderligere har reduceret det demokratiske spillerum i landet til et minimum og har skabt store hindringer for løsning af den politiske krise i Venezuela;

C.  der henviser til, at den legitime nationalforsamling fra 2015 under forsæde af Juan Guaidó den 26. december 2020 vedtog lovgivning med henblik på at forlænge sit forfatningsmæssige og administrative mandat med et år, indtil der kan afholdes et frie, retfærdige, kontrollerbare og demokratiske valg i Venezuela;

D.  der henviser til, at den illegitime højesteret den 13. juni 2020 udnævnte nye medlemmer af det nationale valgråd uden retlige beføjelser til at gøre dette; der henviser til, at beføjelsen til at foretage disse udnævnelser i henhold til artikel 187 og 296 i den venezuelanske forfatning ene og alene tilkommer nationalforsamlingen, et organ som er demokratisk valgt af det venezuelanske folk; der henviser til, at det internationale samfund ikke har anerkendt nogen afgørelser, som er truffet ensidigt af de nævnte illegitime organer; der henviser til, at de embedsmænd, der er ansvarlige for disse afgørelser, også er blevet optaget på Rådets sanktionsliste;

E.  der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder under ledelse af Michelle Bachelet i juli 2020 fastslog, at "højesterets afgørelser mindsker muligheden for at skabe betingelser for demokratiske og troværdige valgprocesser", og at der ved disse retsafgørelser "udnævnes nye medlemmer af det nationale valgråd uden konsensus blandt alle de politiske kræfter";

F.  der henviser til, at Nicolás Maduro den 10. januar 2019 uretmæssigt og i strid med forfatningen tiltvang sig magten som præsident over for højesteret;

G.  der henviser til, at den lovligt og demokratisk valgte formand for den venezuelanske nationalforsamling, Juan Guaidó, den 23. januar 2019 blev taget i ed som Venezuelas midlertidige præsident i henhold til artikel 233 i den venezuelanske forfatning;

H.  der henviser til, at EU og Parlamentet gentagne gange har opfordret til "genindførelse af demokratiet og retsstatsprincippet i Venezuela gennem en troværdig politisk proces"; der henviser til, at Nicolás Maduro offentligt har afvist muligheden for hurtigt at afholde frie og retfærdige, gennemsigtige, inklusive og troværdige præsident-, parlaments- og lokalvalg som svar på anmodninger fra NF/HR, Den Internationale Kontaktgruppe og Parlamentet;

I.  der henviser til, at Parlamentet ved sin beslutning af 31. januar 2019 anerkendte Juan Guaidó som Den Bolivariske Republik Venezuelas legitime midlertidige præsident i overensstemmelse med Venezuelas forfatning;

J.  der henviser til, at 25 ud af de 27 medlemsstater har anerkendt Juan Guaidó som landets eneste legitime midlertidige præsident, indtil der bliver udskrevet et nyt frit, gennemsigtigt og troværdigt præsidentvalg for at genoprette demokratiet; der henviser til, at mange andre demokratiske stater har gjort det samme;

K.  der henviser til, at Rådet den 12. november 2020 forlængede de restriktive foranstaltninger over for Venezuela indtil den 14. november 2021; der henviser til, at disse foranstaltninger omfatter en embargo mod våben og udstyr til intern undertrykkelse samt et rejseforbud og indefrysning af aktiver rettet mod 36 venezuelanske ledere og topembedsmænd;

L.  der henviser til, at Parlamentet i 2017 tildelte sin Sakharovpris for tankefrihed til den demokratiske opposition og politiske fanger i Venezuela;

M.  der henviser til, at covid‑19 har forværret den allerede kritiske situation i Venezuela yderligere; der henviser til, at sammenbruddet i sundhedssystemet, hyperinflationen, den alvorlige mangel på fødevarer og lægemidler og en alvorlig humanitær krise har tvunget mindst en sjettedel af befolkningen til at forlade landet, og at over 5,5 mio. venezuelanere havde forladt landet ved udgangen af 2020;

N.  der henviser til, at ICC's anklagemyndighed den 14. december 2020 forud for sin foreløbige rapport efter en detaljeret evaluering og analyse af de foreliggende oplysninger meddelte, at der er rimelig grund til at antage, at civile myndigheder, medlemmer af de væbnede styrker og enkeltpersoner, der støtter regeringen i Venezuela, er ansvarlige for "fængsling, tortur, voldtægt og/eller andre former for seksuel vold og forfølgelse af en gruppe eller et samfund af politiske grunde og kan have begået meget alvorlige forbrydelser mod menneskeheden"; der henviser til, at der vil blive truffet en endelig afgørelse i sagen i første halvdel af 2021; der henviser til, at FN's uafhængige internationale undersøgelsesmission om Venezuela den 16. september 2020 rapporterede, at regeringen og regimets sikkerhedsstyrker med præsident Maduros og flere af hans ministres vidende havde begået forbrydelser mod menneskeheden, herunder henrettelser og tortur, og fastslog, at den venezuelanske stat skal drage de ansvarlige for udenretslige henrettelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser og tortur til regnskab og forhindre, at der finder yderligere sådanne handlinger sted;

O.  der henviser til, at den seneste rapport offentliggjort af CASLA Institute den 14. januar 2021 dokumenterer den strategiske planlægning af en systematisk undertrykkelse og de fortsatte forbrydelser mod menneskeheden begået af regimet og afslører nye torturmønstre, en stigning i antallet af ulovlige hemmelige tilbageholdelses- og torturcentre og andre staters indblanding i anstiftelsen til og udførelsen af sådanne forbrydelser; der henviser til, at denne rapport også fremhæver de umenneskelige forhold, hvorunder politiske fanger holdes under jorden og udsættes for vedvarende fysisk og psykisk tortur, hvilket ikke opfylder mindstestandarderne i reglerne for behandling af fanger vedtaget på FN's første kongres om forebyggelse af kriminalitet og behandling af lovovertrædere i Genève i 1955 og godkendt af Det Økonomiske og Sociale Råd ved resolution 663 C (XXIV) af 31. juli 1957 og 2076 (LXII) af 13. maj 1977;

P.  der henviser til, at den politiske fange og det oprindelige folks leder fra den etniske gruppe pemón, Salvador Franco, døde som følge af sygdom i et venezuelansk fængsel den 3. januar 2021 uden at have modtaget nogen lægehjælp, til trods for at han siden november 2020 havde været i besiddelse af en retskendelse om overførsel til et hospital, som blev ignoreret;

Q.  der henviser til, at regimet siden den 5. januar 2021 har intensiveret angrebet på og forfølgelsen af de få frie og uafhængige medier, der stadig er tilbage i landet, konfiskeret deres aktiver og redskaber og dermed tvunget dem til at indstille deres aktiviteter med øjeblikkelig virkning;

R.  der henviser til, at ifølge nyhedsrapporter og menneskerettighedsaktivister døde der for nylig mindst 23 mennesker i forbindelse med et sammenstød mellem politiet og bander i den venezuelanske hovedstad Caracas, og at regeringen står over for international kontrol og efterforskning for mord begået af sikkerhedsstyrkerne;

1.  gentager, at indtil der afholdes reelt frie, troværdige, inklusive, gennemsigtige og fuldt ud demokratiske valg i Venezuela, vil det fortsat betragte nationalforsamlingen, der blev valgt i december 2015, og dens formand, Juan Guaidó, samt dens delegerede udvalg, der ligeledes ledes af Juan Guaidó, og som var udtryk for venezuelanernes sidste frie meningstilkendegivelse i en valgproces, som det eneste legitime demokratiske repræsentative politiske organ i Venezuela; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til entydigt at anerkende den forfatningsmæssige fortsættelse af Venezuelas legitime nationalforsamling, der blev valgt i 2015, og Venezuelas legitime midlertidige præsident, Juan Guaidó;

2.  beklager og forkaster det ulovlige og illegitime parlamentsvalg, som var et resultat af den falske valgproces, der var tilrettelagt den 6. december 2020, og gentager, at valgprocessen hverken overholdt internationalt accepterede betingelser og standarder eller den venezuelanske lovgivning eller var frit og retfærdigt, og at den heller ikke repræsenterede det venezuelanske folks vilje; anerkender hverken legitimiteten eller lovligheden af den svigagtige nationalforsamling, der blev dannet den 5. januar 2021 på grundlag af dette ikke-demokratiske valg;

3.  gentager, at den eneste holdbare løsning på den flerdimensionelle krise i Venezuela, som har indvirkning på hele regionen, er en politisk, fredelig og demokratisk vej frem, der omfatter troværdige, inklusive, frie, retfærdige og gennemsigtige præsident-, parlaments-, regional- og lokalvalg, der overholder internationale standarder, med garanti for lige vilkår og uhindret deltagelse af alle politiske partier og afholdt under objektiv international observation;

4.  udtrykker sin solidaritet med og fulde støtte til det venezuelanske folk, der lider under følgerne af en alvorlig humanitær og politisk krise, som i øjeblikket forværres af covid‑19‑pandemien; henleder opmærksomheden på den alarmerende migrationskrise og dens afsmittende virkninger i hele regionen og roser nabolandene for den indsats og den solidaritet, de har udvist;

5.  kræver betingelsesløs og øjeblikkelig løsladelse af de over 350 politiske fanger, der tilbageholdes i Venezuela, ifølge tal, der er attesteret af Foro Penal Venezolano og Organisationen af Amerikanske Stater;

6.  gentager forpligtelsen til fuldt ud at garantere respekten for og beskyttelsen af menneskerettighederne i Venezuela og vil være særlig agtpågivende over for enhver undertrykkelse, navnlig af medlemmer af de demokratiske kræfter; fordømmer de trusler, som næstformanden for den ulovligt konstituerede nationalforsamling, Iris Varela, har fremsat om, at hun vil beordre anholdelse og retsforfølgelse af medlemmer af oppositionen og præsident Juan Guaidó samt konfiskation af deres aktiver og fratagelse af deres statsborgerskab;

7.  fordømmer den seneste tids undertrykkelse af ytringsfriheden fra regimets side og lukningen af aviser og medier, der ikke politisk er på linje med Maduro-regimet;

8.  glæder sig over Rådets nylige beslutning af 29. juni 2020 om at udvide de målrettede sanktioner til yderligere 11 personer, hvilket ikke skader den venezuelanske befolkning, og opfordrer til, at disse sanktioner styrkes og udvides øjeblikkeligt; mener, at EU's myndigheder derfor skal begrænse bevægelsesfriheden for personerne på listen og for deres nærmeste pårørende og indefryse deres aktiver og visa; opfordrer endvidere til et øjeblikkeligt forbud mod handel med og omsætning af blodguld fra Venezuela i EU;

9.  gentager betydningen af et fortsat tæt samarbejde med internationale allierede, nemlig den nye amerikanske regering og Limagruppen, med henblik på at puste nyt liv i en omfattende international diplomatisk indsats for at bringe demokratiet, retsstatsprincippet og velstanden tilbage til det venezuelanske folk; opfordrer NF/HR og Rådet til at føre en politik på højt plan, koordineret med USA og Limagruppen, med henblik på at bidrage til en mere omfattende strategisk tilgang til den internationale diplomatiske indsats og grundigt vurdere den genopblussede konflikt i Venezuela;

10.  opfordrer den legitime nationalforsamling og dens formand Juan Guaidó til at sikre fuld gennemsigtighed i deres forvaltning af midler for at sikre fuld ansvarlighed;

11.  minder om, at krisen i Venezuela er den mest underfinansierede i verden, og opfordrer det internationale samfund til at opfylde sine finansielle forpligtelser og udbetale de beløb, der er indgået forpligtelser for, til den humanitære krise i Venezuela som aftalt på donorkonferencen;

12.  støtter fuldt ud ICC's efterforskning af de omfattende forbrydelser og undertrykkelseshandlinger, som det venezuelanske regime har begået; opfordrer Den Europæiske Union til at støtte initiativet fra ICC's deltagerstater til at indlede en efterforskning af de påståede forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af Maduro-regimet, for at stille de ansvarlige til regnskab;

13.  tilslutter sig til fulde FN's generalsekretærs opfordring til, at der gennemføres en fuldstændig og uafhængig undersøgelse af de påståede drab, i forlængelse af sine tidligere vedtagne beslutninger;

14.  opfordrer til, at der nedsættes en kontaktgruppe mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og de demokratisk valgte repræsentanter for det delegerede udvalg i nationalforsamlingen for at lette regelmæssige kontakter og dialog med de legitime demokratiske kræfter i Venezuela;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas legitime midlertidige præsident og formand for nationalforsamlingen, Juan Guaidó, regeringerne og parlamenterne i landene i Limagruppen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater og De Forenede Nationers generalsekretær.

(1) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 185.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0013.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0193.
(4) EUT L 205 I af 29.6.2020, s. 6.


Anstændig og prismæssigt overkommelig bolig for alle
PDF 198kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris (2019/2187(INI))
P9_TA(2021)0020A9-0247/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 3, stk. 3, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 14, 148, 151, 153, 160 og 168, samt protokol 26 om tjenesteydelser af almen interesse,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne, særlig artikel 8 og 25,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap fra september 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport til komitéen fra juni 2014,

–  der henviser til verdensmålene for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 af verdens ledere og godkendt af Rådet, navnlig mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund og mål 3 om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper,

–  der henviser til FN's Genèvecharter om bæredygtige boliger og dets mål om at "sikre adgang for alle til en anstændig, ordentlig, prismæssigt overkommelig og sund bolig"(1),

–  der henviser til WHO's bolig‑ og sundhedsretningslinjer fra 2018 "Anbefalinger til at fremme sunde boliger med henblik på en bæredygtig og retfærdig fremtid"(2),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa‑Parlamentet og Europa‑Kommissionen i november 2017, og navnlig princip 19 "Boliger og støtte til hjemløse" og princip 20 "Adgang til grundlæggende tjenesteydelser",

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt, særlig artikel 30 om retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse, artikel 31 om retten til en bolig og artikel 16 om familiens ret til social, juridisk og økonomisk beskyttelse,

–  der henviser til boligpartnerskabets handlingsplan inden for rammerne af EU-dagsordenen for byerne fra 2018(3),

–  der henviser til den nye dagsorden for byer, der blev vedtaget i oktober 2016 på FN's konference om boliger og bæredygtig byudvikling (Habitat III), som afholdes hvert 20. år,

–  der henviser til rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa fra 2018(4),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra 2017 med titlen "En europæisk boligdagsorden"(5),

–  der henviser til Eurocities' erklæring fra 2016 om statsstøtte og lokale offentlige tjenester(6),

–  der henviser til slutkommunikéet fra det 19. uformelle møde mellem EU's boligministre, der blev afholdt den 9. og 10. december 2013(7),

–  der henviser til beslutningen fra borgmestrene i store europæiske byer fra 2014 om retten til en bolig(8),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 med titlen "Status over henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"" (SWD(2017)0258),

–  der henviser til rapporten af 30. december 2015 fra FN's særlige rapportør om ordentlige boligforhold som en del af retten til en ordentlig levestandard og om retten til ikkeforskelsbehandling i denne forbindelse (A/HRC/31/54)(9), hvori hjemløshed analyseres som værende en global menneskerettighedskrise, der kræver øjeblikkelig global handling,

–  der henviser til Kommissionens pakke om social investering fra 2013,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" (2013/112/EU),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU‑ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa" (COM(2011)0900),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår" (COM(2020)0662),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 10. juli 2020 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid‑19‑krisen(11),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(12),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet(13),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(14),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019(15),

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2020 om gennemførelsen af EU's handicapstrategi efter 2020(16),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(17),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(18),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(19),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: social inklusion og integration på arbejdsmarkedet(20),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(21),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne(22),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(23),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om samhørighedspolitikken og marginaliserede samfundsgrupper(24),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(25),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(26),

–  der henviser til FN's rapport af 26. december 2019 om retningslinjer for gennemførelsen af retten til ordentlige boligforhold, der er udarbejdet af den særlige rapportør om ordentlige boligforhold, som en del af retten til en ordentlig levestandard, og om retten til ikkeforskelsbehandling i denne forbindelse,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités henstilling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet,

–  der henviser til den anden undersøgelse om LGBTI fra maj 2020, som blev udført af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til det europæiske borgerinitiativ "Housing for all" (Boliger til alle)(27),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra juni 2020 med titlen "Legal gender recognition in the EU: the journeys of trans people towards full equality" (Retlig anerkendelse af køn i EU: transkønnede personers rejse mod fuld ligestilling(28);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0247/2020),

A.  der henviser til, at adgang til en ordentlig bolig er en grundlæggende ret, der skal betragtes som en forudsætning for udøvelsen af og adgangen til andre grundlæggende rettigheder og for et værdigt liv; der henviser til, at de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne er forpligtede til at fastsætte deres egen boligpolitik og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne grundlæggende rettighed overholdes på deres boligmarkeder;

B.  der henviser til, at det i artikel 151 i TEUF fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve‑ og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse;

C.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at alle har adgang til anstændige og prismæssigt overkommelige boliger i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder såsom artikel 16, 30 og 31 i den europæiske socialpagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder;

D.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i national lovgivning og praksis, i overensstemmelse med traktaterne med det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen; der henviser til, at tjenesteydelser af almen interesse klassificeres som sådanne af medlemsstaternes offentlige myndigheder og derfor er undergivet bestemte forpligtelser til offentlig tjeneste; der henviser til, at disse tjenesteydelser kan tilvejebringes af staten eller den private sektor; der henviser til, at disse tjenesteydelser omfatter sociale boliger som en social tjenesteydelse af almen interesse; der henviser til, at sociale tjenesteydelser af almen interesse imødekommer sårbare borgeres behov i overensstemmelse med principperne om solidaritet og lige adgang; der henviser til, at Kommissionens meddelelse om en kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa sikrer alle borgere adgang til væsentlige tjenesteydelser og forbedrer kvaliteten af sociale tjenesteydelser;

E.  der henviser til, at verdensmål nr. 11 opfordrer til, at der fastsættes specifikke mål for 2030 med henblik på at sikre adgang for alle til ordentlige, sikre og prismæssigt overkommelige boliger og grundlæggende tjenesteydelser og sanering af slumkvarterer og gøre byudvikling mere inkluderende og bæredygtig og øge kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande;

F.  der henviser til, at et stigende antal personer, der lever i EU med en lav eller middel indkomst, har svært ved at få råd til en bolig, er tynget af høje bolig‑ og vedligeholdelsesudgifter, bor i boliger, hvor der er sikkerhedsmæssige betænkeligheder, og som er sundhedsfarlige, af ringe kvalitet, utilgængelige, energiineffektive eller overfyldte, eller at disse personer er hjemløse eller er i risiko for udsættelse;

G.  der henviser til, at en stigning i antallet af færdiggjorte boligprojekter ikke øger adgangen til boliger væsentligt for de personer, hvis indkomst er for lav til, at de har råd til at betale markedslejen, og for høj til, at de er berettiget til en bolig i et socialt boligbyggeri; der henviser til, at dette problem navnlig berører enlige forsørgere, store familier og unge, der træder ind på arbejdsmarkedet;

H.  der henviser til, at Eurofound skønner, at dårlige boligforhold koster EU's økonomier 195 mia. EUR om året(29); der henviser til, at 17,1 % af indbyggerne i EU boede i overfyldte boliger i 2018(30); der henviser til, at 28,5 % af alle unge i alderen 25‑34 år i EU bor hos deres forældre; der henviser til, at dette tal påvirkes af adskillige – hovedsagelig socioøkonomiske – faktorer og af boligudbuddet(31); der henviser til, at mere end to tredjedele af verdens befolkning vil bo i byerne i 2030(32),

I.  der henviser til, at andelen af den europæiske befolkning, som anvendte mere end 40 % af deres disponible indkomst på deres bolig, lå på 10,2 % mellem 2010 og 2018, selv om der dog blev registreret væsentlige forskelle blandt EU-medlemsstaterne;

J.  der henviser til, at boligpriserne er steget støt hvert år og hurtigere end den disponible indkomst; der henviser til, at boliger nu udgør den største udgift for de europæiske borgere;

K.  der henviser til, at boligmarkedet anslås til at generere omkring 25 billioner EUR og derfor spiller en afgørende rolle for skabelsen af arbejdspladser og er en drivkraft for økonomisk aktivitet, da det blandt meget andet har indvirkning på arbejdskraftens mobilitet, energieffektiviteten, efterspørgslen efter og modstandsdygtigheden af infrastruktur, den bæredygtige transport og byudviklingen;

L.  der henviser til, at boligernes prisoverkommelighed og boligforholdene for ejere og lejere med lave indkomster er blevet forværret i de senere årtier; der henviser til, at næsten 38 % af de husstande, der er i risiko for fattigdom, bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligen; der henviser til, at antallet af personer i EU, der er i risiko for fattigdom, stiger til 156 mio., hvis boligudgifterne medregnes;

M.  der henviser til, at lejeudgifterne i EU er steget i løbet af det seneste årti, og at boligpriserne også steg i 22 medlemsstater mellem 2007 og 2019;

N.  der henviser til, at den nyeste evidens, som er blevet indsamlet efter udbruddet af covid‑19‑pandemien, indikerer, at den økonomiske recession og tabet af arbejdspladser på mellemlang sigt kan resultere i en yderligere stigning i de høje boligudgifter og antallet af hjemløse i EU;

O.  der henviser til, at boligkrisen rammer byområder hårdere i mange medlemsstater, hvor det er blevet vanskeligere at finde boliger til betalbare markedspriser, selv for husstande med en middel indkomst;

P.  der henviser til, at boligkrisen finder sted i både velstående og mindre velstående lande og fører til social udstødelse og geografisk segregation; der henviser til, at sårbare grupper såsom arbejdende fattige, kvinder, unge, navnlig unge arbejdsløse, enlige forsørgere, store familier, ældre, navnlig ældre, der bor alene, LGBTIQ‑personer, migranter, flygtninge, personer med handicap, personer med fysiske eller psykiske sygdomme og personer fra marginaliserede lokalsamfund, herunder romaer, har vanskeligere ved at få adgang til ordentlige og prismæssigt overkommelige boliger;

Q.  der henviser til, at covid‑19‑krisen har forværret boligusikkerheden, overgældsætningen og risikoen for udsættelse og hjemløshed og vist, at mange mennesker befinder sig i en sårbar situation – navnlig de ældre, men også vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere, som ikke har adgang til en bolig, der opfylder kravene med hensyn til sundhed og fysisk distancering;

R.  der henviser til, at Eurofounds covid‑19‑spørgeundersøgelse viste, at 38 % af respondenterne allerede havde oplevet en forværring af deres økonomiske situation i april 2020, og 47 %(33) tilkendegav, at de havde vanskeligt ved at få økonomien til at løbe rundt – et tal, der steg til 87 % blandt de arbejdsløse; der henviser til, at knap 30 % allerede var i restance med deres forsyningsregninger, at 22 % var i restance med deres husleje eller realkreditlån, og at en femtedel frygtede for stabiliteten af deres boligsituation på grund af huslejerestancer; der henviser til, at Eurofounds forskning viser, at 14 % af befolkningen i EU‑28 i 2016 tilkendegav, at de var i restance, fordi de ikke var i stand til at betale deres husleje eller realkreditlån, forbrugerkredit, lån ydet af venner eller familie, forsyningsregninger eller telefonregninger som planlagt; der henviser til, 21 % er i risiko for overgældsætning, hvis man medtager andelen af personer, som har vanskeligt (eller meget vanskeligt) ved at få økonomien til at løbe rundt, men som (endnu) ikke er i restance;

S.  der henviser til, at covid‑19‑pandemien har haft en ødelæggende indvirkning på det europæiske arbejdsmarked, som Den Internationale Arbejdsorganisation anslår til at indebære et tab af arbejdstimer svarende til 44 mio. fuldtidsjob i andet kvartal af 2020; der henviser til, at covid‑19‑krisen har forværret situationen for ikkestatslige og velgørende organisationer, som traditionelt hjælper mennesker, der befinder sig i vanskelige bolig‑ eller livssituationer, og har ført til usikkerhed omkring, hvorvidt de fortsat kan tilbyde deres tjenester;

T.  der henviser til, at tvangsudsættelser defineres som permanent eller midlertidig ufrivillig fjernelse af enkeltpersoner, familier og/eller lokalsamfund fra de hjem og/eller områder, de bebor, uden at der tilvejebringes og gives adgang til passende former for retlig eller anden beskyttelse, som er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at tvangsudsættelser længe har været anerkendt som en grov krænkelse af menneskerettighederne;

U.  der henviser til, at manglen på ordentlige boliger udgør en alvorlig udfordring for mange borgere i EU; der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes præcise tal for antallet af hjemløse i EU, og at meget omhyggeligt indsamlede data udgør grundlaget for enhver effektiv offentlig politik;

V.  der henviser til, at antallet af hjemløse er steget i løbet af det seneste årti i mange EU-medlemsstater som følge af stigende boligudgifter, indvirkningen af den økonomiske krise og de efterfølgende politikker, herunder indefrysningen af eller besparelser i sociale programmer og ydelser;

W.  der henviser til, at Housing First‑programmet er en integreret strategi til bekæmpelse af hjemløshed, som kombinerer støttende boliger med sociale tjenesteydelser samt integration af hjemløse på arbejdsmarkedet; der henviser til, at medlemsstaternes vedtagelse af programmets principper i betydelig grad kan bidrage til at nedbringe antallet af hjemløse;

X.  der henviser til, at princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder omhandler boliger og støtte til hjemløse; der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at den vil forelægge en handlingsplan for gennemførelsen af princippet senest i februar 2021; der henviser til, at hjemløshed er en krænkelse af retten til en ordentlig bolig og af en række andre menneskerettigheder, herunder retten til ikkeforskelsbehandling, sundhed, vand og sanitet, personlig sikkerhed og frihed fra grusom, nedværdigende og umenneskelig behandling(34), og derfor er grundlæggende uforenelig med EU's mål om sociale fremskridt og EU's sociale model; der henviser til, at hjemløse og personer, der bor i uformelle boliger, ofte udsættes for kriminalisering, chikane, stigmatisering, social udstødelse og forskelsbehandling på grund af deres boligforhold; der henviser til, at de også ofte nægtes adgang til sanitære faciliteter, samles sammen og drives bort fra lokalsamfund samt udsættes for ekstreme former for vold; der henviser til, at den forventede levealder for hjemløse er væsentlig lavere end for den almene befolkning;

Y.  der henviser til, at definitionen af hjemløshed bør omfatte både det materielle aspekt (manglen på en som minimum ordentlig bolig) og det sociale aspekt (et sikkert sted til at starte en familie eller danne sociale relationer, deltage i livet i lokalsamfundet og leve et værdigt liv)(35); der henviser til, at covid‑19‑krisen har vist, at bekæmpelse af hjemløshed er et folkesundhedsspørgsmål, og at det er muligt at finde løsninger, f.eks. ved at tilvejebringe midlertidige boliger og indføre et moratorium for udsættelser, hvilket er blevet gennemført i flere medlemsstater;

Z.  der henviser til, at antallet af hjemløse er stigende i mindst 24 medlemsstater; der henviser endvidere til, at mindst 700 000 hjemløse i Den Europæiske Union hver aften er nødt til at sove på herberg eller på gaden, hvilket er en stigning på 70 % i løbet af de sidste 10 år;

AA.  der henviser til, at der er mangel på prismæssigt overkommelige sociale boliger og tilgængelige boliger; der henviser til, at 9,6 % af befolkningen i EU‑27 lever i husstande, der bruger 40 % eller mere af den ækvivalerede disponible indkomst på boligudgifter(36); der henviser til, at personer med handicap er mere tynget af de høje boligudgifter, idet 12,5 % af alle personer med handicap er tynget af høje boligudgifter sammenlignet med 9,9 % af alle personer uden handicap;

AB.  der henviser til, at prismæssigt overkommelige boliger skal betragtes på baggrund af deres overordnede sammenhæng med indkomstmønstre og udviklingen i indkomster, fordelingsretfærdighed og uforholdsmæssigt høje stigninger i boligudgifter og henviser til, at de har en tydelig kønsdimension; der henviser til, at mangler på boligmarkedet bringer den sociale samhørighed i Europa i fare, øger antallet af hjemløse og fattige og påvirker tilliden til demokratiet; der henviser til, at de nationale og lokale myndigheder for at imødegå disse udfordringer skal kunne vedtage passende boligpolitikker, herunder statsstøtteforanstaltninger, for at skabe forudsætningerne for og yde støtte til investeringer i sociale og prismæssigt overkommelige boliger;

AC.  der henviser til, at niveauet for de offentlige udgifter relateret til sociale boliger i Europa varierer fra land til land, idet nogle lande lægger mere vægt på offentlig boligstøtte end andre; der henviser til, at behovet for sociale boliger ikke desto mindre er vokset siden finanskrisen i 2008, eftersom personer med en lav indkomst oplever et øget finansielt pres i relation til deres bolig; der henviser til, at lande, som anvender en universalistisk model for sociale boliger, har en tendens til at have store lejeboligsektorer, alle med det overordnede formål at fremme blanding af socialgrupper og forebyggelse af segregering baseret på socioøkonomiske forhold(37);

AD.  der henviser til, at boligpriserne i 2018 steg i næsten alle medlemsstater sammenlignet med 2015; der henviser til, at boligpriserne i EU i løbet af de seneste tre år er steget med 5 % i gennemsnit;

AE.  der henviser til, at de offentlige investeringer i sociale boliger er faldet i de seneste år; der henviser til, at regeringernes udgifter til sociale boliger (overførsler og kapital) blot udgør 0,66 % af den europæiske BNP, hvilket er lavt set i forhold til nyere historiske niveauer og er en nedadgående tendens;

AF.  der henviser til, at EU's boligmasse er stærkt stigende, men at manglen på boliger fortsat er et stort problem;

AG.  der henviser til, at 10,3 % af EU‑borgerne er tynget af høje boligudgifter;

AH.  der henviser til, at dårlige boligforhold og hjemløshed ikke kun har en negativ indvirkning på folks fysiske og mentale sundhed, trivsel og livskvalitet, men også på deres adgang til beskæftigelse og andre økonomiske og sociale tjenester;

AI.  der henviser til, at adgang til rekreative faciliteter, forsamlingshuse, parker og grønne områder også har en positiv indvirkning på levevilkårene; der henviser til, at investeringer i socialt boligbyggeri også bør støtte opførelsen af mere fysisk lokalsamfundsbaseret infrastruktur (forsamlingshuse, sportsfaciliteter osv.) og lokalsamfundsprogrammer til yderligere forbedring af folks livskvalitet;

AJ.  der henviser til, at WHO har udpeget boligsektoren som en nøglesektor for foranstaltninger til håndtering af uligheder på sundhedsområdet(38); der henviser til, at 2,1 % af EU‑borgerne ikke har badeværelse, bruser eller toiletfaciliteter inden døre i deres boliger; der henviser til, at størstedelen af disse borgere bor i fem medlemsstater: Rumænien (27,7 %), Bulgarien (15,3 %), Litauen (10,6 %), Letland (9,9 %) og Estland (5,3 %)(39); der henviser til, at landdistrikterne især har lidt under utilstrækkelige investeringer i adgang til sanitet og andre grundlæggende forsyningstjenester; der henviser til, at Den Europæiske Union i forbindelse med fastsættelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter bør sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau;

AK.  der henviser til, at husstande med børn ifølge Kommissionen generelt har større risiko for at leve uden basal boligstandard, og at andelen af børn, der bor i en overbefolket husstand, er højere for børn, der lever i fattigdom, end for den almene befolkning; der henviser til, at manglende adgang til sociale boliger er en hindring for indkomstfattige børn og skyldes et utilstrækkeligt udbud af sociale boliger, hvilket fører til lange ventetider; der henviser til, at ordentligt opvarmede boliger med rent drikkevand og sanitet og boliger i al almindelighed er et centralt element i børns sundhed, trivsel, vækst og udvikling; der henviser til, at en ordentlig bolig også er befordrende for børns læring og studier(40);

AL.  der henviser til, at energifattigdom er et kronisk problem for millioner af mennesker i EU, og at covid‑19 forværrer denne krise, idet nedlukninger fører til kraftigt stigende energiforbrug og ‑regninger; der henviser til, at et stort antal arbejdstagere desuden som følge af covid‑19 har mistet deres job eller en del af deres indkomst på trods af de finansielle støtteforanstaltninger og ordninger med nedsat arbejdstid, der er blevet indført af de fleste medlemsstater og støttet af EU; der henviser til, at boligstøtte og lejetilskud ofte ikke er nok til at dække de faktiske boligudgifter, og at der i visse lande er meget strenge kriterier, som forhindrer sårbare grupper i at få adgang til boligstøtte;

AM.  der henviser til, at der sker en aldring i samfundene, og at samfundene er under forandring; der henviser til, at boligbehovet ændrer sig med alderen i takt med livsstilsændringer og ændringer i den familiemæssige situationen; der henviser til, at bl.a. manglende tilgængelighed, ensomhed, sikkerhedsmæssige betænkeligheder og vedligeholdelsesudgifter udgør hindringer for adgangen til en bolig;

AN.  der henviser til, at boliger bør være sikre, bekvemmelige og nemme at vedligeholde, hvilket er særlig vigtigt for ældre mennesker;

AO.  der henviser til, at boligmassens energieffektivitet har en direkte indvirkning på energifattigdom og vedligeholdelsesudgifter; der henviser til, at gas‑ og energimarkedet er en af de mest rentable sektorer i verden, men at næsten 7 % af husholdningerne i EU er ude af stand til at betale deres forsyningsregninger(41); der henviser til, at lavindkomsthusholdninger endvidere betaler mere for energi; der henviser til, at renoveringsbølgen kan spille en stor rolle med hensyn til energibesparelser, nedbringelse af udgifter og energiforbrug og følgelig med hensyn til at bidrage til at afhjælpe energifattigdom og forbedre bekvemmeligheden, de sanitære forhold og levevilkårene for alle;

AP.  der henviser til, at dekarboniseringen af EU's økonomi inden 2050 er en fælles målsætning i kampen mod klimaændringer, og at anvendelsen af energi til opvarmning og afkøling af bygninger er en af de vigtigste årsager til klimaændringer; der henviser til, at Den Europæiske Union gennem den europæiske grønne pagt har opstillet et mål for sig selv om at gøre bygninger mere energieffektive;

AQ.  der henviser til, at der i mere end halvdelen af EU's medlemsstater nu er over 500 boliger pr. 1 000 indbyggere; der henviser til, at dette tal er højest i de lande, som udgør turistdestinationer, hvor ferieboliger opført til brug i højsæsonen ved populære turistmål ikke bidrager til at opfylde det bredere samfunds boligbehov(42);

AR.  der henviser til, at flygtninge, asylansøgere, migranter – navnlig de papirløse – internt fordrevne, statsløse, personer med handicap, børn og unge, oprindelige folk, kvinder, LGBTIQ‑personer, ældre og medlemmer af racemæssige, etniske og religiøse mindretal er uforholdsmæssigt repræsenteret blandt de personer, der lever som hjemløse, i uformel indkvartering eller med dårlige boligforhold og ofte forvises til de mest marginaliserede og usikreste områder; der henviser til, at de ovennævnte personer ofte også udsættes for intersektionel forskelsbehandling på grund af deres boligforhold; der henviser til, at Den Europæiske Union ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

AS.  der henviser til, at Kommissionen vedtog sin første LGBTIQ‑ligestillingsstrategi den 12. november 2020;

AT.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i henstilling CM/Rec(2010)5 anbefalede medlemsstaterne at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at alle personer har effektiv og lige adgang til en ordentlig bolig uden at blive udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at Ministerkomitéen endvidere anbefalede, at der burde tages behørigt hensyn til risikoen for hjemløshed blandt LGBTIQ‑personer, herunder unge og børn, som kan være særligt sårbare over for social udstødelse, herunder udstødelse fra deres egne familier;

AU.  der henviser til, at Kommissionens undersøgelse om juridisk anerkendelse af køn i EU fremhæver forskelsbehandling af transkønnede og ikkekønskonforme personer i forbindelse med adgangen til boligmarkedet, herunder tab af deres hjem på grund af skilsmissekravet i visse kønsanerkendelsesprocesser i EU; der henviser til, at adgang til juridisk anerkendelse af køn øger transkønnedes sandsynlighed for at finde en bolig i tilfælde, hvor deres dokumenter skal matche deres kønsudtryk;

AV.  der henviser til, at Kommissionen har betydelige kompetencer vedrørende boligmarkedet, herunder banktilsyn, pengepolitik, lån og realkreditlån, herunder regler om henstand og gældsafvikling, og at den kan gribe i tilfælde af finansielle bobler, offentlige udgifter til social finansiering af boliger og misligholdte lån; der henviser til, at det fremgår af protokol 26 til TEUF, at udførelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse såsom tilvejebringelse af sociale og prismæssigt overkommelige boliger bør være baseret på specifikke nationalt, regionalt eller lokalt overdragne opgaver, som afspejler behovene for og den forholdsmæssige støtte til boliger og lokalsamfund;

AW.  der henviser til, at spekulativ erhvervelse af ejendom og jord spiller en fremtrædende rolle i boligprisernes vedvarende eskalering; der henviser til, at der kan observeres en stejl og vedvarende stigning i boligpriserne og markedslejen, navnlig i byer og forstæder;

AX.  der henviser til, at tvangsudsættelser defineres som permanent eller midlertidig ufrivillig fjernelse af enkeltpersoner, familier og/eller lokalsamfund fra de hjem og/eller områder, de bebor, uden at der tilvejebringes og gives adgang til passende former for retlig eller anden beskyttelse, som er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at tvangsudsættelser længe har været anerkendt som en grov krænkelse af menneskerettighederne;

Opnåelse af ordentlige, energieffektive og sunde boliger

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at retten til en ordentlig bolig anerkendes og håndhæves som en grundlæggende menneskerettighed via gældende europæiske og nationale lovbestemmelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige adgang for alle til en anstændig bolig, herunder med rent drikkevand af høj kvalitet, ordentlig og rimelig sanitet og hygiejne, forbindelse til kloak‑ og vandnet og et indeklima af høj kvalitet, og til prismæssigt overkommelig, pålidelig og bæredygtig energi for alle og dermed bidrage til at udrydde fattigdom i alle dens former, beskytte dårligt stillede husstandes menneskerettigheder og støtte de mest sårbare grupper, således at deres sundhed og trivsel beskyttes;

2.  gentager sin opfordring til en EU-dækkende indsats for at indføre et moratorium for afbrydelse af varmeforsyningen om vinteren og opfordrer til, at der indgås en "vintervåbenhvile"; fordømmer omgåelsen af moratoriet ved ikke at tilslutte varmen om efteråret, hvilket følgelig sætter moratoriet ud af kraft; opfordrer Kommissionen til at sikre, at elleverandører vedtager beskyttelsesordninger, som skal sikre energiforsyning i hjemmet til dem, der har det største behov, eftersom adgang til grundlæggende forsyningstjenester såsom vand, elektricitet og sanitet er afgørende for at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

3.  opfordrer til, at der på EU‑plan indføres obligatoriske minimumskrav for sunde boliger, herunder for indendørs luftkvalitet, der som minimum bør være på højde med WHO's retningslinjer; opfordrer medlemsstaterne til at overholde og håndhæve de grundlæggende regler for offentlig sanitet og folkesundhed samt Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer om ordentlige boliger, sundhed og temperatur og til at udveksle bedste nationale praksisser og overvejelser;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere emissionsreduktioner og energieffektivitet gennem renovering af boliger; støtter renoveringsbølgens fokus på at tackle energifattigdom og bygninger med den ringeste ydeevne i overensstemmelse med målene og principperne i den europæiske grønne pagt med henblik på at sikre en socialt retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, der ikke lader nogen i stikken; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på sociale boliger, enfamiliehuse og ejendomme, der består af flere ejerlejligheder, samt på at sætte ind over for dårlige boligforhold og utilstrækkelig adgang til boliger; understreger derfor, at lejere og boligejere bør oplyses fuldt ud om renoveringsprojekter og inddrages i dem, og at de samlede omkostninger ikke bør stige som følge af dem;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre energisparekampagner; understreger den rolle, som minimumsnormer for energimæssig ydeevne spiller med hensyn til at stimulere mængden og omfanget af renoveringer i bygninger med den dårligste ydeevne, og glæder sig over planen i renoveringsbølgen om at indføre obligatoriske minimumsnormer for energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger i den kommende revision af direktiverne om energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne;

6.  påskønner Kommissionens støtte inden for rammerne af renoveringsbølgen til finansiering af løsninger for lavindkomsthusstande; bifalder modellen med neutrale boligudgifter (herunder husleje, energi‑ og driftsudgifter og lokale skatter), da den kombinerer sociale mål og klimamål samt forebygger udsættelser med den begrundelse, at en bygning har brug for omfattende renovering, hvorved det sikres, at huslejestigninger fuldt ud modsvares af energibesparelser; understreger behovet for at beskytte lejere mod udsættelse i forbindelse med boligrenoveringer;

7.  bemærker, at deltagelse, kommunikation og finansielle incitamenter vil være afgørende for at tilskynde til renoveringer, navnlig af ejendomme med flere lejligheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og finansieringsinstitutionerne til at sikre, at finansiering af renoveringer er bredt tilgængelig, og at alle ejerskabskategorier er berettiget til den, herunder i situationer, hvor der ikke er nogen ejerforeninger;

8.  opfordrer Kommissionen til at prioritere renoveringsbølgen inden for den flerårige finansielle ramme og Next Generation EU, sætte folk i sårbare situationer i centrum for genopretningspolitikkerne og sikre lige adgang for alle til renoveringsprojekter, eftersom investeringer på dette område kan fungere som en kontracyklisk foranstaltning med et enormt potentiale for jobskabelse; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere renovering i deres genopretnings‑ og resiliensplaner med henblik på at bidrage til at opnå en gennemgribende renovering af mindst 3 % af den europæiske bygningsmasse om året; opfordrer til, at der også lægges særlig vægt på bygninger, der er i særlig fare for jordskælv i Europas jordskælvsområder;

9.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte den cirkulære økonomi i byggesektoren og til at anvende cirkulære principper med obligatoriske grønne kriterier på bygninger og produkter; opfordrer EU og medlemsstaterne til, at de, når de vælger mellem renoveringsmuligheder, lægger vægt på byggevarer fremstillet af kulstoffattige, bæredygtige og ikkegiftige materialer, som tillige er nemme at reparere og genanvende, og at de tilskynder til en hurtig omstilling til vedvarende energikilder til opvarmning og afkøling; fremhæver, at mere miljøvenlige boliger bygget med mere miljømæssigt bæredygtige og holdbare materialer vil skabe både store sociale og individuelle økonomiske fordele; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre grønne sociale boliger i deres planer for boliginvesteringer, herunder bæredygtighedskriterier for socialt boligbyggeri;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i henhold til reglerne for offentlige indkøb er mulighed for innovation og langsigtede partnerskaber vedrørende renovering i sektoren for socialt boligbyggeri, f.eks. den intelligente naboskabstilgang, der blev foreslået i forbindelse med initiativet om prismæssigt overkommelige boliger inden for rammerne af renoveringsbølgen;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme programmer og incitamenter, der tilskynder familier til at bo tæt på hinanden, til at styrke båndene mellem generationerne og til at gøre det muligt for ældre, som af økonomiske eller sundhedsmæssige årsager er nødt til at forlade deres hjem, at finde en ny bolig, der opfylder deres behov, uden at de behøver at forlade det lokalsamfund, som de har været en del af i mange år;

Bekæmpelse af hjemløshed og forskelsbehandling

12.  opfordrer til, at der fastsættes et mål på EU-plan om at udrydde hjemløshed inden 2030; opfordrer Kommissionen til at gøre en mere effektiv indsats for at støtte medlemsstaterne i at mindske og udrydde hjemløshed som en prioritet i forbindelse med handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder;

13.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en EU-ramme for nationale strategier for bekæmpelse af hjemløshed og opfordrer endvidere medlemsstaterne til at vedtage Housing First‑princippet og til at prioritere tilvejebringelsen af permanente boliger til hjemløse, herunder ved hjælp af de proaktive og reaktive foranstaltninger inden for rammerne af deres nationale strategier for bekæmpelse af hjemløshed, på grundlag af systemisk høring af NGO'er, som arbejder med hjemløshed, fattigdom og forskelsbehandling;

14.  mener, at Kommissionen bør undersøge gennemførelsen af vellykkede eksisterende modeller yderligere, f.eks. Housing First, via passende finansieringsinstrumenter såsom Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

15.  understreger behovet for et tværministerielt og mellemstatsligt samarbejde om udviklingen og gennemførelsen af disse strategier samt behovet for centrale interessenters deltagelse og tilskynder til, at medlemsstaterne udveksler bedste praksis;

16.  understreger betydningen af en pålidelig indsamling af data om hjemløshed, herunder hjemløshed blandt unge, under inddragelse af de relevante NGO'er og myndigheder, som er aktive inden for levering af tjenesteydelser til mennesker, der er i risiko for hjemløshed eller er hjemløse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en fælles rammedefinition og sammenhængende indikatorer på hjemløshed i EU, som vil muliggøre en fælles forståelse, systematisk sammenligning og vurdering af omfanget af hjemløshed i EU-landene; mener, at dette endvidere vil gøre det muligt at foretage systematisk overvågning af antallet af hjemløse på EU‑plan via institutioner såsom Eurostat; opfordrer til, at der anvendes eksisterende værktøjer såsom den europæiske typologi over hjemløshed og boligmæssig eksklusion;

17.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger og gennemføre programmer for unge, som fylder 18 år og er i fare for at blive hjemløse; opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til unge, således at de kan få en selvstændig tilværelse, forbedre adgangen til oplysninger om finansiering af prismæssigt overkommelige boliger og til at sikre, at den reviderede ungdomsgaranti bidrager til håndteringen af hjemløshed blandt unge, som er stigende i mange EU‑lande;

18.  glæder sig over, at der i strategien for ligestilling af LGBTIQ‑personer sættes fokus på hjemløshed blandt LGBTIQ‑personer, navnlig hjemløshed blandt unge LGBTIQ‑personer; opfordrer Kommissionen til at skabe værktøjer til bedre dataindsamling, til at fremme forskning på tværs af EU og til at lette medlemsstaternes udveksling af tilgange til håndtering af problemet med hjemløshed blandt LGBTI‑personer;

19.  gentager sin opfordring af 16. januar 2014 om at sætte en stopper for kriminaliseringen af hjemløse og til at ændre den diskriminerende praksis, der anvendes til at forhindre hjemløse i at få adgang til sociale tjenesteydelser og herberger;

20.  opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at intensivere overvågningen af hadforbrydelser og hændelser, som er motiveret af had mod fattige; understreger, at fattigdom og hjemløshed ikke er en forbrydelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres offentlige politikker at oprette mekanismer, der garanterer hjemløse personers sikkerhed, og til i deres politikker for offentlig sikkerhed at fastsætte, at had mod fattige er en hadforbrydelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbyde og imødegå forskelsbehandling på grundlag af hjemløshed eller anden boligstatus og til at ophæve alle love og foranstaltninger, som kriminaliserer eller straffer folk for at være hjemløse eller adfærd associeret med at være hjemløs, f.eks. at sove eller spise i det offentlige rum, med mindre der tilbydes et sikkert boligalternativ, og destruering af personlige ejendele;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der opretholdes ekstraordinære foranstaltninger til forebyggelse af hjemløshed og beskyttelse af hjemløse i forbindelse med covid‑19‑krisen – navnlig moratorier for udsættelser og afbrydelser af energiforsyningen – og tilvejebringelse af midlertidige boliger, så længe det er nødvendigt, og at der følges op på disse foranstaltninger med passende og permanente løsninger; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme ikkestatslige og velgørende organisationer, som tilbyder sundhedsmæssige og sociale tjenesteydelser til hjemløse og hjælper med at beskytte dem mod covid‑19;

22.  anerkender, at der i visse nødsituationer bør stilles husvildeboliger såsom nødly til rådighed for dem, der har behov for det – f.eks. når mennesker står over for usikre administrative situationer eller er ofre for vold i hjemmet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ingen er tvunget til at sove på gaden på grund af manglende ordentlige alternativer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fremme ubetinget adgang for alle, der har behov for det, til nødindkvartering af passende kvalitet i situationer med akutte boligbehov; understreger imidlertid, at dette altid kun bør være en midlertidig løsning og ikke er et alternativ til strukturelle løsninger såsom forebyggelse og tilvejebringelse af en ordentlig bolig og social støtte til bekæmpelse af hjemløshed;

23.  minder om, at kvinder er særligt udsatte i forbindelse med boligkrisen; understreger, at kvinder i højere grad rammes af fattigdom, dels på grund af løn- og pensionsgabet mellem kvinder og mænd, dels fordi kvinder oftere har deltidsarbejde; understreger, at hjemløshed blandt kvinder ofte er mindre synlig og skal håndteres specifikt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en kønsspecifik tilgang i deres nationale strategier for hjemløshed med henblik på at støtte de kvindelige hjemløse, som ofte har været udsat for komplekse traumer og står over for at blive traumatiseret på ny i form af eksempelvis vold og overgreb i hjemmet, adskillelse fra deres børn, stigmatisering og mangel på trygge og sikre rum; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en kønsspecifik tilgang i deres boligpolitikker, navnlig ved at støtte kvinder, der befinder sig i særlige situationer såsom at være enlig forsørger;

24.  minder om, at fysisk distancering og karantæne som følge af covid‑19 har haft en dramatisk indvirkning på antallet af sager om vold mod kvinder, herunder øget forekomst af vold i hjemmet og børnemishandling; minder om, at kvinders økonomiske uafhængighed har vist sig at være et centralt redskab til håndtering af kønsbaseret vold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde økonomisk støtte til kvindelige ofre for kønsbaseret vold, som flytter for at få en selvstændig tilværelse, og forbedre deres adgang til oplysninger om finansiering af prismæssigt overkommelige boliger som en måde til at forbedre deres økonomiske uafhængighed og levestandard;

25.  opfordrer til en omfattende og integreret strategi til bekæmpelse af fattigdom med et fastsat mål for fattigdomsbekæmpelse, herunder for børnefattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af børns ret til en ordentlig bolig, herunder ved at yde relateret støtte til forældre, som har vanskeligt ved at beholde eller få adgang til en bolig med henblik på at blive sammen med deres børn, og rette særligt fokus på unge voksne, som forlader børnevelfærdsinstitutioner; opfordrer Kommissionen til senest i 2021 at fremlægge en europæisk børnegaranti med et øremærket budget på 20 mia. EUR og til i forbindelse med gennemførelsen af den at sikre, at alle børn i EU bl.a. kan få adgang til en anstændig bolig;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang for alle til en anstændig bolig, bekæmpe racisme og romafjendtlighed og garantere, at ingen forskelsbehandles på grundlag af de grunde, der er fastsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af chartret, direktivet om racelighed, EU‑rammen om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; kræver, at de retter særlig opmærksomhed mod intersektionel forskelsbehandling; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at foretage en effektiv evaluering af medlemsstaternes politiske tilsagn og til at indlede traktatbrudsprocedurer mod dem, som ikke håndhæver EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, eller som kriminaliserer hjemløse;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte og gennemføre politikker mod bolighajer og ublu huslejer samt til at dele god praksis vedrørende disse politikker;

28.  bemærker med dyb bekymring, at romaernes vilkår fortsat er ekstremt bekymrende, idet mange af dem ofte lever i segregerede bosættelser kendetegnet ved dårlige levevilkår; opfordrer medlemsstaterne til at fremme geografisk desegregering og inddrage romaer, der er omfattet af boligprojekter, i alle disses udformnings‑, gennemførelses‑, overvågnings‑ og evalueringsfaser for på en effektiv måde at sikre, at de oplyses om, hvordan de kan få gavn af eksisterende finansiering, samt om politikkerne for bekæmpelse af forskelsbehandling og mekanismerne til forhindring af tvangsudsættelser, og til at stille tilstrækkelige og passende bopladser til rådighed for ikkefastboende romaer; fremhæver det presserende behov for uddannelse og offentlige oplysningskampagner og offentlige investeringer i denne henseende, som også er blevet endnu mere nødvendige på grund af farerne ved covid-19-pandemien; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den planlagte Fond for Retfærdig Omstilling som påtænkt til at forbedre bolig‑, sundheds‑ og beskæftigelsessituationen, så ingen lades i stikken, herunder romaer;

29.  advarer om, at en udsættelse kun er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, hvis en række kriterier er opfyldt, herunder meningsfuld inddragelse af de berørte personer, undersøgelse af alle realistiske alternativer, flytning til en ordentlig bolig med de berørte husstandes samtykke, således at ingen bliver hjemløs, og adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre proceduremæssig retfærdighed og overholdelse af alle menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at udsættelser anses for at være tvungne og for at udgøre en krænkelse af retten til en bolig i de tilfælde, hvor disse kriterier ikke opfyldes; kræver, at tvangsudsættelser som defineret i den internationale menneskerettighedslovgivning under alle omstændigheder forbydes;

30.  bemærker med stor bekymring, at personer med handicap ofte står over for adskillige komplekse udfordringer og forskellige former for fratagelse af deres rettigheder på boligområdet, f.eks. manglende ret til at leve i lokalsamfundet med lige muligheder, mangel på tilgængelige lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser, som er nødvendige for at sikre overgangen fra institutionel pleje til bosættelse i lokalsamfundet, den kendsgerning, at de ofte er tvunget til at bo på segregerede døgninstitutioner og i fattigdom, deres manglende adgang til boligprogrammer, eksisterende adgangsbarrierer osv.; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at konventionen om rettigheder for personer med handicap pålægger dem forpligtelser; opfordrer til en hurtig afinstitutionalisering i hele Europa og til at gøre brug af de tilgængelige EU‑midler og nationale midler til at skabe tilgængelige ikkesegregerede boliger og tilvejebringe de fornødne lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser til personer med handicap af hensyn til at sikre deres ret til en selvstændig tilværelse i lokalsamfundet og lige mulighed for at deltage i samfundet;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der ikke anvendes midler fra EU eller medlemsstaterne til boligprojekter, som fører til segregering eller social udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til altid at tage hensyn til kvaliteten af boliger for så vidt angår byudvikling, arkitektur og funktionalitet, så alles trivsel fremmes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anspore til programmer og incitamenter, der fremmer og styrker båndene mellem generationerne, så det bliver muligt for folk, navnlig ældre, som af økonomiske eller sundhedsmæssige årsager er nødt til at forlade deres hjem, at finde en ny bolig, der opfylder deres behov, uden at de behøver at forlade deres lokalsamfund;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en generel forpligtelse til at opfylde tilgængelighedskriterierne i den planlagte renoveringsbølge af offentlige og private bygninger og til at udnytte dens potentiale til at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap og ældre samt for personer med motoriske og sensoriske vanskeligheder, således at boligerne bliver bekvemmelige for beboerne og "fremtidssikre" i lyset af de tiltagende demografiske forandringer;

En integreret tilgang til sociale, offentlige og prismæssigt overkommelige boliger på EU‑plan

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre boliger til en af hjørnestenene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder; minder om, at EU's politikker, finansieringsprogrammer og finansieringsinstrumenter har stor indvirkning på boligmarkederne, kvaliteten af boligmassen og borgernes liv; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en integreret EU‑strategi for sociale, offentlige, ikkesegregerede og prismæssigt overkommelige boliger, så der skabes en befordrende ramme for de nationale, regionale og lokale myndigheder til at sikre, at der tilvejebringes sikre, sunde, tilgængelige og prismæssigt overkommelige boliger af høj kvalitet for alle; opfordrer Kommissionen til som led i denne strategi at forbedre sin indsats for at inddrage alle forvaltningsniveauer i fuldt ud og konsekvent at gennemføre retten til en anstændig bolig for alle;

34.  bifalder medtagelsen af prismæssigt overkommelige boliger i det europæiske semester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle landespecifikke henstillinger bidrager positivt til en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og EU's klimamål som fastsat i den grønne pagt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger om prismæssigt overkommelige boliger; mener, at de nationale planer for prismæssigt overkommelige boliger bør medtages i de nationale reformprogrammer, og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne fastsætter specifikke strategier til håndtering af hindringer for retten til en bolig som f.eks. forskelsbehandling, spekulation, aggressiv lånepraksis, land grabbing, konflikter, tvangsudsættelser, miljøforringelse og sårbarhed over for katastrofer;

35.  understreger, at det er nødvendigt at forfine indekset for boligpriser; mener, at en bolig er prismæssigt overkommelig, hvis beboerens resterende budget som minimum kan dække andre udgifter, som er væsentlige for et værdigt liv; understreger, at det på EU‑plan er nødvendigt at udarbejde en omfattende definition af en prismæssigt overkommelig bolig, idet der tages højde for en bred vifte af indikatorer såsom antallet af udsættelser og fattige; påpeger, at den nuværende referencetærskel for høje boligudgifter på 40 % af en husstands disponible indkomst ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer det antal husstande, der er tynget af høje boligudgifter; opfordrer til en revurdering af referencetærsklen og opfordrer Eurostat til at udarbejde et bredere datasæt om husstandes boligudgifter fra 25 % til 40 % af den disponible indkomst med intervaller på 5 %;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe mere nøjagtige og sammenlignelige data af høj kvalitet om boligmarkederne og til at overvåge boligernes prisoverkommelighed i EU, herunder på lokalt og regionalt niveau, gennem Eurostats europæiske statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) og det europæiske observatorium for energifattigdom, idet der tages hensyn til fragmenteringen på de nationale boligmarkeder og forskellene medlemsstaterne imellem;

37.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at genindføre de uformelle møder mellem boligministrene, til også at inddrage Parlamentet i disse, til at åbne dem for interessenter og til at forelægge et revideret format for boligkontaktpunkterne med henblik på at sikre en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og til at skabe en platform for udveksling af bedste praksis vedrørende bekæmpelse af hjemløshed og tilvejebringelse af anstændige og prismæssigt overkommelige boliger;

38.  tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde om at finansiere sociale investeringer rettet mod at løse boligproblemerne sammen med arbejdsmarkedsparterne, civilsamfundet og den private sektor, hvoraf mange har og kan få en nøglerolle i udviklingen og opretholdelsen af ordentlige boligløsninger for personer i sårbare situationer;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i tilgængelige plejehjem for ældre, som har plejetjenester af høj kvalitet og er tilgængelige for en bredere del af den ældre befolkning;

Sikring mod opsigelse og af inklusive boligmarkeder

40.  påpeger, at 25,1 % af de europæiske lejere, der betaler markedshuslejepriser, bruger over 40 % af deres indkomst på husleje, og at huslejen i gennemsnit stiger konstant(43); opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at indføre retlige bestemmelser, herunder klare lejebestemmelser, der beskytter lejeres og boligejeres rettigheder og fremmer sikkerheden for både ejere og lejere og forhindrer udsættelser, herunder efter renovering, og medtager de personer, der bor i en bolig, som eksproprieres fra staten, i en tilbagegivelsesproces; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sørge for huslejegennemsigtighed og til at yde støtte til organisationer, der arbejder med beskyttelse af lejere og boligejere, og til at fastsætte procedurer for bilæggelse af mindre retlige tvister;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at føre boligpolitikker, der er baseret på princippet om neutralitet mellem boligejerskab, private lejeboliger og sociale lejeboliger; opfordrer Kommissionen til at overholde dette princip i det europæiske semester; mener, at retten til en bolig ikke bør defineres snævert som adgang til sociale boliger, men i bredere forstand som retten til at bo i et hjem i fred, sikkerhed og med værdighed; fremhæver betydningen af at fastsætte gennemsigtige kriterier for berettigelse til en social og offentligt finansieret bolig med henblik på at sikre lige adgang til en bolig; tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte nationale strategier, som skal forebygge social segregering ved hjælp af en bredere geografisk fordeling af de sociale boliger, der skal stilles til rådighed for alle borgere uafhængigt af status, køn, religion eller etnicitet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det lettere at få adgang til en bolig og fremme mangfoldige kvarterer gennem forbedret adgang til kreditfaciliteter og leje med ret til at købe for unge, lav- og mellemindkomstfamilier og personer fra socialt og økonomisk dårligt stillede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med banksektoren med henblik på at udstede statsgaranterede, prismæssigt overkommelige lån til disse grupper og samtidig forebygge bobler og overdreven gældsætning;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle for at rette op på uligheder på boligmarkedet, herunder ved at give omfattende oplysninger om, hvordan boligmarkederne fungerer, antallet af transaktioner og deres geografiske fordeling, pristendenser inden for bestemte markedssegmenter og potentialet for udvikling inden for andre specifikke segmenter;

43.  understreger, at passende politikker og foranstaltninger, som understøtter et passende udbud af boliger, er afgørende for at skabe balance i og styrke den økonomiske udvikling på boligområdet til gavn for hele samfundet og for at sikre et prismæssigt overkommeligt og blomstrende boligmiljø for alle; mener, at foranstaltningerne skal være forsætlige, konkrete og målrettet mod at gennemføre retten til en bolig inden for en rimelig tidsramme, og at medlemsstaterne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer og prioritere behovene hos dårligt stillede og marginaliserede enkeltpersoner eller grupper med usikre boligforhold; opfordrer derfor medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at sikre, at der stilles tilstrækkelige, ordentlige og prismæssigt overkommelige sociale boliger til rådighed med henblik på at dække disse personers og gruppers boligbehov;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres politikker for boligbyggeri, hvilket vil sætte skub i den økonomiske vækst i forbindelse med covid‑19‑pandemien;

45.  bemærker med bekymring den øgede finansialisering af boligmarkedet, navnlig i byerne, hvor investorerne behandler boliger som et omsætteligt aktiv i stedet for en menneskeret; opfordrer Kommissionen til at vurdere EU‑politikkernes og ‑lovgivningens bidrag til finansialiseringen af boligmarkedet og de nationale og lokale myndigheders evne til at sikre retten til en bolig; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at iværksætte passende foranstaltninger til modvirkning af spekulative investeringer, til at vedtage politikker til fremme af langsigtede investeringer i boligmarkedet og til at udarbejde politikker for by‑ og landplanlægning, der fremmer prismæssigt overkommelige boliger, blanding af sociale grupper og social samhørighed;

46.  understreger, at gennemsigtighed i forbindelse med ejerskab af og transaktioner vedrørende fast ejendom er af afgørende betydning for at forhindre forvridninger på boligmarkedet og hvidvask af penge i denne sektor; gentager, at Kommissionen i henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge er forpligtet til inden den 31. december 2020 at forelægge en rapport om behovet for at harmonisere oplysninger om fast ejendom og om sammenkoblingen af disse nationale registre med henblik på at forhindre spekulation; gentager derfor sin opfordring af 26. marts 2019 om, at medlemsstaterne bør gøre oplysninger om de reelle ejere af jord og fast ejendom offentligt tilgængelige;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte realkreditlåntagere bedre mod udsættelser; understreger, at personer, der udsættes, bør kunne gøre deres rettigheder gældende ved en domstol; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de gældende bindende regler om kreditorers, kreditservicevirksomheders og kreditkøberes adfærd for at undgå vildledende praksis, chikane og krænkelse af forbrugerrettigheder – i det mindste hvad vidt angår realkreditlån – eller vedtage nye regler, hvis det er relevant; mener, at sådanne regler navnlig bør præcisere kravene til rimelige og holdbare foranstaltninger til udvisning af tilbageholdenhed i tillæg til dem, der er fastsat i artikel 28 i direktiv 2014/17/EU; tilskynder Kommissionen til at vurdere behovet for et lovforslag om en minimumsbelåningsgrad på realkreditlånsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at overveje indvirkningen på boligmarkederne, når den fremsætter forslag til regler om securitisering;

48.  påpeger, at den ekspansive vækst i korttidsferieudlejning fjerner boliger fra markedet og får priserne til at stige og kan påvirke levevilkårene i by‑ og turistområder negativt; opfordrer Kommissionen til at fortolke servicedirektivet i overensstemmelse med EU-Domstolens dom (C-390/18), der fastslår, at boligers prisoverkommelighed og mangel på lejeboliger er "tvingende almene hensyn", og til følgelig at give de nationale og lokale myndigheder vide skønsbeføjelser til at fastsætte forholdsmæssige regler for hotel‑ og restaurationstjenester, herunder obligatorisk registrering, begrænsning af tilladelser og specifikke politikker for zoneplanlægning samt fastsættelse af tidsbegrænsning, med henblik på at forhindre "turistificering", tomme bycentre og forringelse af livskvaliteten til skade for beboerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til i retsakten om digitale tjenester at medtage et forslag om, at platforme på markedet for korttidsudlejning af indkvarteringssteder skal være forpligtede til at udveksle oplysninger i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse, da denne adgang til oplysninger er afgørende for, at myndighederne kan sikre tilgængeligheden af prismæssigt overkommelige boliger;

49.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at manglende regulering af ejendomsmarkedet og de finansielle aktører, som opererer på dette marked, og af sikring af adgang til prismæssigt overkommelige og ordentlige boliger for alle, vil resultere i manglende overholdelse af deres forpligtelser for så vidt angår retten til en bolig;

50.  opfordrer til, at boligsektoren – og ikke blot de sociale boliger – medtages som en social tjenesteydelse af almen interesse, da dette er afgørende for at garantere retten til prismæssigt overkommelige og anstændige boliger for alle;

Investering i sociale, offentlige, prismæssigt overkommelige og energieffektive boliger

51.  understreger, at investeringsunderskuddet for prismæssigt overkommelige boliger beløber sig til 57 mia. EUR om året(44) opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en prioritet at afhjælpe investeringsunderskuddet for prismæssigt overkommelige boliger; opfordrer i denne forbindelse til en reform af rammerne for økonomisk styring, der giver medlemsstaterne mulighed for at foretage de fornødne grønne og sociale offentlige investeringer, herunder de investeringer, som er relaterede til udviklingen og forbedringen af sociale, offentlige, prismæssigt overkommelige og energieffektive boliger; opfordrer endvidere til en harmoniseret regnskabsføring af amortiseringsmetoder for investeringer i prismæssigt overkommelige boliger;

52.  minder om, at sociale boliger som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse er fritaget fra anmeldelseskravene i forbindelse med statsstøtte; minder om, at sociale boliger er den eneste sektor, som Kommissionen i sin afgørelse om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse angiver en målgruppe for (mindrebemidlede eller vanskeligt stillede samfundsgrupper), og at dette ikke er tilfældet med andre sociale tjenesteydelser; mener, at dette kan begrænse muligheden for at tilvejebringe sociale og prismæssigt overkommelige boliger til alle; anerkender, at der ikke er aftalt nogen fælles definition af sociale boliger på EU‑plan; advarer dog om, at en snæver definition af sociale boliger, som begrænses til blot at omfatte "boliger til mindrebemidlede eller vanskeligt stillede samfundsgrupper, som af økonomiske grunde er ude af stand til at skaffe sig en bolig på markedsvilkår", er restriktiv og hindrer medlemsstaternes mulighed for at definere deres tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og tjenesteydelser af almen interesse; understreger, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på boligområdet primært bør være styret af specifikke krav, der fastlægges af nationale, regionale eller lokale myndigheder, eftersom disse myndigheder har kompetence til at afdække og håndtere forskellige gruppers boligbehov og levevilkår, som kan variere meget mellem landdistrikter og byområder, og eftersom disse myndigheder spiller en afgørende rolle i en målrettet beslutningstagning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilpasse definitionen af målgruppen for sociale og offentligt finansierede boliger i bestemmelserne om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, således at nationale, regionale og lokale myndigheder kan støtte boliger til alle grupper, hvis behov for anstændige og prismæssigt overkommelige boliger ikke let kan opfyldes inden for rammerne af markedsvilkårene, samtidig med at det sikres, at der afsættes tilstrækkelige midler til de dårligst stillede, så der frigøres investeringer, sikres prismæssigt overkommelige boliger, huslejeneutralitet og bæredygtig byudvikling og skabes socialt mangfoldige kvarterer og øget social samhørighed;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at øge investeringerne i EU i sociale, offentlige, energieffektive, ordentlige og prismæssigt overkommelige boliger og i bekæmpelse af hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet; opfordrer i denne forbindelse til investeringer gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Fonden for Retfærdig Omstilling, InvestEU, ESF+, Horisont Europa og Next Generation EU og navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+); opfordrer til at øge synergierne mellem disse instrumenter; glæder sig over finansieringen af sociale og prismæssigt overkommelige boliglån gennem InvestEU og EIB's bredere portefølje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere sociale fremskridt som en investeringsprioritet sammen med de grønne og digitale omstillinger i genopretnings‑ og resiliensfaciliteten med henblik på at beskytte sårbare personer mod den negative indvirkning af den nuværende krise og medtage planerne for sociale fremskridt i genopretnings‑ og resiliensplanerne, idet det angives, hvordan principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive gennemført, og hvilke områder de sociale investeringer vil blive rettet mod, herunder investeringer i sociale boliger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at lokale og regionale udbydere af sociale og offentlige prismæssigt overkommelige boliger får lettere adgang til finansiering fra EU og EIB; opfordrer EIB til at forsøge at øge de relevante lån ved hjælp af målrettet teknisk bistand og tættere samarbejde med de finansielle formidlere og medlemsstaterne;

54.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til brugen af europæiske programmer, der støtter genopbygningen af hjem, med det formål at gøre boliger prismæssigt overkommelige;

55.  tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at alle fremtidige projekter vedrørende boligbyggeri og ‑renovering sigter mod at fremme intelligente bygninger, hvor vand‑ og energiforbruget kan overvåges og gøres mere omkostningseffektivt i overensstemmelse med EU's klimamålsætninger;

56.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at anerkende, støtte og finansiere lokalsamfundsstyrede, demokratiske og samarbejdsbaserede boligløsninger, herunder lokale jordforvaltningsorganisationer, som legitime og levedygtige midler til at tilvejebringe boliger til boligmarkedet og sociale boliger; opfordrer til en bæredygtig tilgang til anvendelse af land i byområder, f.eks. ved at prioritere renovering af forladte huse højere end opførelse af nye huse;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://www.unece.org/fileadmin/DAM/hlm/charter/Language_versions/ENG_Geneva_UN_Charter.pdf
(2) https://www.who.int/publications/i/item/who-housing-and-health-guidelines
(3) https://ec.europa.eu/futurium/en/system/files/ged/final_action_plan_euua_housing_partnership_december_2018_1.pdf
(4) Rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa: "Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe" (Fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa) af Lieve Fransen, Gino del Bufalo og Edoardo Reviglio (januar 2018).
(5) https://dmsearch.cor.europa.eu/search/opinion
(6) http://nws.eurocities.eu/MediaShell/media/EUROCITIES%20statement%20on%20state%20aid%20and%20local%20public%20%20services_16%2001%202016%20final.pdf
(7) http://www.iut.nu/wp-content/uploads/2017/07/Housing-Ministers%C2%B4-Communiqu%C3%A9.pdf
(8) https://www.eesc.europa.eu/resources/docs/resolution-for-social-housing-in-europe.pdf
(9) https://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/31/54
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0194.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0033.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0202.
(16) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0156.
(17) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.
(18) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.
(19) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 138.
(20) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 2.
(21) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(22) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 192.
(23) EUT C 366 af 21.10.2017, s. 19.
(24) EUT C 366 af 21.10.2017, s. 31.
(25) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 141.
(26) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 40.
(27) https://www.housingforall.eu/
(28) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/legal_gender_recognition_in_the_eu_the_journeys_of_trans_people_towards_full_equality_web.pdf
(29) https://www.eurofound.europa.eu/news/news-articles/inadequate-housing-is-costing-europe-eu194-billion-per-year
(30) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Housing_statistics/da
(31) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20190514-1
(32) https://www.un.org/en/events/citiesday/assets/pdf/the_worlds_cities_in_2018_data_booklet.pdf
(33) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2020/addressing-household-over-indebtedness
(34) Endelig rapport fra FN's særlige rapportør om retten til en ordentlig bolig, s. 3.
(35) Rapport fra FN's særlige rapportør om ordentlige boligforhold som en del af retten til en ordentlig levestandard og om retten til ikkeforskelsbehandling i denne forbindelse A/HRC/31/54.
(36) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Housing_statistics#Housing_affordability
(37) Europarådets Udviklingsbank, Housing inequality in Europe (Ulighed på boligområdet i Europa), 2017, s. 34.
(38) https://www.who.int/social_determinants/Guidance_on_pro_equity_linkages/en/
(39) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20191119-1
(40) Feasibility study for a Child Guarantee: Target Group Discussion Paper on Children living in Precarious Family Situations (Gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti: oplæg om målgruppen børn i udsatte familier);
(41) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20200120-1
(42) https://www.oecd.org/els/family/HM1-1-Housing-stock-and-construction.pdf.
(43) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Housing_statistics/da.
(44) Rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa: "Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe" (Fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa) (2018).


Retten til at være offline
PDF 191kWORD 75k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline (2019/2181(INL))
P9_TA(2021)0021A9-0246/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i), i TEUF,

–  der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(5),

–  der henviser til artikel 23 og 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 5, 7, 8, 9 og 10,

–  der henviser til konventionerne og henstillingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), særlig konventionen om arbejdstid (industrien) fra 1919 (nr. 1), konventionen om arbejdstid (handel og kontor) fra 1930 (nr. 30), konventionen om kollektive forhandlinger fra 1981 (nr. 163), konventionen fra 1981 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og den ledsagende henstilling (nr. 165) såvel som ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde fra 2019,

–  der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig artikel 2 (om retten til retfærdige arbejdsforhold, herunder rimelige arbejdstider og hvileperioder), artikel 3 (om retten til sikre og sunde arbejdsforhold), artikel 6 (om retten til kollektive forhandlinger) og artikel 27 (om beskyttelse af arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser),

–  der henviser til artikel 24 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftaler om telearbejde (2002) og digitalisering (2020),

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') Enhed for Europæisk Merværdi med titlen "The right to disconnect" (Retten til at være offline)(6),

–  der henviser til Eurofounds rapport af 31. juli 2019 med titlen "The right to switch off" (Retten til at slukke),

–  der henviser til Eurofounds arbejdsdokument med titlen "The right to disconnect in the 27 EU Member States" (Retten til at være offline i de 27 EU-medlemsstater),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis vedrørende kriterierne for fastlæggelse af arbejdstid, herunder vagttjeneste og tilkaldevagter, om betydningen af hviletid, kravet om måling af arbejdstid og kriterierne for bestemmelse af en arbejdstagers status(7),

–  der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-518/15, hvoraf det fremgår, at tilkaldevagter i hjemmet, hvor en arbejdstager er forpligtet til at besvare opkald fra sin arbejdsgiver inden for et kort tidsrum, skal betragtes som arbejdstid(8),

–  der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-55/18, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgiverne at oprette et system til måling af den daglige arbejdstid(9),

–  der henviser til rapporten fra UNI Global Union med titlen "The Right to Disconnect: Best Practices" (Retten til at være offline: Bedste praksis),

–  der henviser til punkt 17 i sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet(10),

–  der henviser til artikel 5 i Europa-Parlamentets afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0246/2020),

A.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes nogen specifik EU-lovgivning om arbejdstagerens ret til at logge af digitale værktøjer, herunder informations- og kommunikationsteknologi (IKT), til arbejdsformål;

B.  der henviser til, at digitalisering og hensigtsmæssig anvendelse af digitale værktøjer har medført mange økonomiske og samfundsmæssige goder og fordele for arbejdsgivere og arbejdstagere, såsom øget fleksibilitet og autonomi, potentialet til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og kortere transporttider, men også har medført ulemper, der har givet anledning til en række etiske, juridiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer såsom intensivering af arbejdet og forlængelse af arbejdstiden, hvorved grænserne mellem arbejdsliv og privatliv udviskes;

C.  der henviser til, at den stadig større anvendelse af digitale redskaber til arbejdsformål har resulteret i en "altid forbundet"-, "altid på"- eller "altid til rådighed"-kultur, som kan have en skadelig indvirkning på arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, rimelige arbejdsvilkår, herunder en rimelig løn, begrænsning af arbejdstid og balance mellem arbejdsliv og privatliv, fysisk og mental sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, såvel som på ligestillingen mellem mænd og kvinder på grund af deres uforholdsmæssige konsekvenser for arbejdstagere med omsorgsforpligtelser, som ofte er kvinder; der henviser til, at den digitale omstilling bør styres af respekt for menneskerettighederne og for Unionens grundlæggende rettigheder og værdier og bør have en positiv indvirkning på arbejdstagere og arbejdsvilkår;

D.  der henviser til, at anvendelsen af digitale værktøjer i længere tid kan medføre nedsat koncentration samt kognitiv og følelsesmæssig overbelastning; der henviser til, at monotone, gentagne bevægelser og statisk kropsholdning over lang tid kan føre til muskelspændinger og muskel- og skeletlidelser; der henviser til, at det Internationale Kræftforskningscenter har klassificeret radiofrekvensstråling som et muligt kræftfremkaldende stof; der henviser til, at gravide kvinder kan være i særlig risiko, når de udsættes for radiofrekvensstråling;

E.  der henviser til, at overdreven brug af teknologisk udstyr kan forværre fænomener såsom isolation, teknologiafhængighed, søvnmangel, følelsesmæssig udmattelse, angst og udbrændthed; der henviser til, at der ifølge WHO er over 300 mio. mennesker på verdensplan, som lider af depression og almindelige psykiske forstyrrelser relateret til arbejdet, og at 38,2 % af Unionens befolkning rammes af en psykisk lidelse hvert år;

F.  der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet som følge af covid-19-krisen, har ændret den måde, folk arbejder på, og har vist vigtigheden af digitale løsninger, herunder brugen af hjemmearbejdsordninger hos virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og offentlige forvaltninger i hele Unionen; der henviser til, at over en tredjedel af Unionens arbejdstagere ifølge Eurofound begyndte at arbejde hjemmefra under nedlukningen til sammenligning med 5 %, som plejede at arbejde hjemmefra, og at der var en betydelig stigning i brugen af digitale værktøjer til arbejdsformål; der henviser til, at 27 % af de respondenter, der arbejder hjemmefra, ifølge Eurofound-undersøgelsen har tilkendegivet, at de har arbejdet i deres fritid for at opfylde arbejdspladsens krav(12); der henviser til, at mængden af hjemmearbejde og telearbejde er steget under covid-19-krisen og forventes at forblive højere end før covid-19-krisen eller endda at stige yderligere;

G.  der henviser til, at kvinder er udsat for en særlig høj risiko for og er hårdere ramt af de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen på grund af deres fremherskende eller stadig traditionelle rolle som omsorgsperson for hjemmet og familien; der henviser til, at øget telearbejde under covid-19-krisen også kan udgøre en større risiko for unge og personer med omsorgsforpligtelser, såsom enlige forældre, familier med børn og familier med omsorgskrævende pårørende; der henviser til, at arbejde og privatliv i en periode med telearbejde, social distancering og nedlukning skal være afbalanceret; der henviser til, at der bør ses på kønsaspektet i forbindelse med retten til at være offline;

H.  der henviser til, at retten til at være offline er en grundlæggende rettighed, som er en uadskillelig del af de nye arbejdsmønstre i den nye digitale tidsalder; der henviser til, at denne ret bør betragtes som et vigtigt socialpolitisk instrument på EU-plan til at sikre beskyttelse af alle arbejdstageres rettigheder; der henviser til, at retten til at være offline er af særlig betydning for de mest sårbare arbejdstagere og dem med omsorgsforpligtelser;

I.  der henviser til, at de teknologiske fremskridt har tilføjet et nyt lag af kompleksitet til kontrol og overvågning på arbejdspladsen; der henviser til, at brugen af indgribende digitale teknologier på arbejdspladsen i et vist omfang tackles og reguleres i nogle medlemsstater; der henviser til, at der i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) står, at "enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende"; der henviser til, at dette er blevet anvendt i de nationale jurisdiktioner til at beskytte arbejdstagernes privatliv i ansættelsessammenhæng; der henviser til, at artikel 8 i EMRK og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse)(13) bør sikre, at arbejdstageren modtager tilstrækkelig information om kontrollens og overvågningens omfang og karakter, og at arbejdsgiveren skal begrunde foranstaltningerne og minimere deres indvirkning ved at anvende de mindst indgribende metoder;

J.  der henviser til, at Eurofound-undersøgelsen viser, at 27 % af de respondenter, der arbejder hjemmefra, har tilkendegivet, at de har arbejdet i deres fritid for at opfylde arbejdspladsens krav;

1.  understreger, at digitale værktøjer, herunder IKT, til arbejdsformål har øget fleksibiliteten med hensyn til tid, sted og måde, hvorpå arbejdet kan udføres, og at arbejdstagerne kan kontaktes uden for arbejdstiden; der henviser til, at hensigtsmæssig brug af digitale værktøjer kan være en fordel for arbejdsgivere og arbejdstagere med hensyn til at give større frihed, uafhængighed og fleksibilitet til bedre tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdsopgaver, reducere den tid, der bruges på transport til arbejde, og lette håndteringen af personlige og familiemæssige forpligtelser og dermed skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at arbejdstagernes behov er meget forskellige, og understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle en klar ramme, der fremmer personlig fleksibilitet og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på samme tid;

2.  understreger, at konstant opkobling kombineret med høje jobkrav og den stigende forventning om, at arbejdstagerne er til at komme i kontakt med på et hvilket som helst tidspunkt, kan have en negativ indvirkning på arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, på balancen mellem deres privatliv og deres arbejdsliv og deres fysiske og psykiske sundhed og trivsel;

3.  anerkender, at en effektiv registrering af arbejdstiden kan bidrage til, at den kontraktmæssige arbejdstid overholdes; understreger, at det er vigtigt, at arbejdstiden registreres med henblik på at sikre, at den aftalte arbejdstid og de lovbestemte grænser ikke overskrides, men at der også bør lægges vægt på effektiviteten, eftersom der kun eksisterer lovgivning på dette område i nogle få medlemsstater;

4.  bemærker, at det af en stigende mængde dokumentation fremgår, at virkningerne af en afgrænsning af arbejdstiden, balance mellem arbejdsliv og privatliv, en vis fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden kombineret med aktive foranstaltninger til forbedring af trivslen på arbejdspladsen giver positive virkninger for arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed, forbedret sikkerhed på arbejdspladsen og øget arbejdsproduktivitet som følge af mindre træthed og stress, højere medarbejdertilfredshed og -motivation og lavere fravær(14);

5.  anerkender vigtigheden af at anvende digitale værktøjer til arbejdsformål korrekt og effektivt for både arbejdstagerne og arbejdsgiverne, og passe på at undgå enhver form for krænkelse af arbejdstagernes ret til rimelige arbejdsvilkår, herunder en rimelige løn, begrænsning af arbejdstiden og en balance mellem arbejdsliv og privatliv samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

6.  mener, at afbrydelser af arbejdstagernes ikke-arbejdstid og forlængelse af deres arbejdstid kan øge risikoen for ubetalt overarbejde, træthed på arbejdspladsen, psykosociale, mentale og fysiske problemer såsom angst, depression, udbrændthed og teknostress og kan have en negativ indvirkning på deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, balancen mellem arbejdsliv og privatliv og deres hviletid fra arbejdet;

7.  anerkender Eurofounds konklusioner, som viser, at folk, der regelmæssigt arbejder hjemmefra, er mere end dobbelt så tilbøjelige til at arbejde længere end de foreskrevne 48 timer om ugen, og har risiko for at få mindre hvile end de foreskrevne 11 timer mellem arbejdsdagene, der er fastlagt i EU-retten, sammenlignet med de arbejdstagere, der er fysisk til stede i arbejdsgiverens lokaler; understreger, at næsten 30 % af disse telearbejdere rapporterer, at de arbejder i deres fritid hver dag eller flere gange om ugen, sammenlignet med under 5 % af de "kontorbaserede" arbejdstagere, og at telearbejdere også er mere tilbøjelige til at have skiftende arbejdstider; understreger, at antallet af hjemmearbejdende arbejdstagere i Unionen, der rapporterer om lange arbejdstider, eller som ikke kan nyde godt af fritid, er stigende; bemærker endvidere, at faste telearbejdere er mere tilbøjelige til at melde, at de lider af arbejdsrelateret stress og er påvirket af søvnforstyrrelser, stress og eksponering for lyset fra digitale skærme, og bemærker, at andre sundhedsvirkninger for telearbejdere og "højtmobile" arbejdstagere er hovedpine, øjenbelastning, træthed, angst og muskel- og skeletlidelser; anerkender at regelmæssigt arbejde hjemmefra kan tære fysisk på arbejdstagerne, eftersom midlertidige arbejdspladser i hjemmet og bærbare computere samt andet IKT-udstyr måske ikke overholder de ergonomiske standarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre forskning og dataindsamling og til at foretage en detaljeret vurdering af disse problemer; understreger, at betydningen af at tage fat på disse spørgsmål øges i lyset af den forventede udvidelse af mængden af telearbejde på længere sigt;

8.  påpeger, at telearbejde har medvirket til at sikre en vis beskæftigelse og virksomhed under covid-19-krisen, men gentager, at det på grund af kombinationen af lange arbejdstider og højere krav også kan udgøre en større risiko for arbejdstagerne med en negativ indvirkning på kvaliteten af deres arbejdstid og balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt deres fysiske og mentale sundhed; fremhæver, at der opstår særlige vanskeligheder, når arbejde ikke er knyttet til et bestemt arbejdssted, når forbindelsen til arbejdet er konstant, og når arbejdet spreder sig til familielivet og privatlivet;

9.  understreger, at arbejdstagernes ret til at være offline er afgørende for at beskytte deres fysiske og mentale sundhed og trivsel og for at beskytte dem mod psykologiske risici; gentager vigtigheden af og fordelene ved at gennemføre psykosociale risikovurderinger på privat og offentligt virksomhedsniveau og gentager vigtigheden af at fremme mental sundhed og forebygge mentale forstyrrelser på arbejdspladsen og skabe bedre betingelser for både arbejdstagere og arbejdsgivere; anerkender, at de udvalg for sundhed og sikkerhed, som arbejdsmarkedets parter har nedsat, kan spille en positiv rolle med hensyn til at sikre hyppigere og mere præcise risikovurderinger;

10.  minder om, at arbejdstagere i henhold til gældende lovgivning og EU-Domstolens retspraksis ikke er forpligtet til konstant og uden afbrydelse at stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at der er forskel på arbejdstid, hvor en arbejdstager skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og ikke-arbejdstid, hvor en arbejdstager ikke er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at rådighedsvagt er arbejdstid; anerkender imidlertid, at retten til at være offline ikke er udtrykkeligt reguleret i EU-retten; minder om, at situationen i medlemsstaterne varierer meget, og at en række medlemsstater og arbejdsmarkedets parter har truffet foranstaltninger til ved hjælp af lovgivning og/eller kollektive overenskomster at regulere brugen af digitale redskaber til arbejdsformål for at sikre beskyttelse af arbejdstagerne og deres familier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne og tilskynder arbejdsmarkedets parter til at udveksle bedste praksis og sikre en koordineret fælles tilgang til de eksisterende arbejdsvilkår uden at være til skade for sociale rettigheder og mobilitet inden for Unionen;

11.  opfordrer Kommissionen til at evaluere og gribe ind over for risiciene ved ikke at beskytte retten til at være offline;

12.  opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at sikre, at arbejdstagerne er informeret om og i stand til at udøve deres ret til at være offline;

13.  minder om de specifikke behov i og forskelle mellem forskellige sektorer, når det gælder retten til at være offline; opfordrer Kommissionen til på grundlag af en grundig vurdering, en egentlig evaluering og høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at fremsætte et forslag til et EU-direktiv om minimumsstandarder og -betingelser for at sikre, at arbejdstagerne effektivt kan udøve deres ret til at være offline og regulere brugen af eksisterende og nye digitale værktøjer til arbejdsformål, samtidig med at der tages hensyn til rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om digitalisering, som omfatter ordninger om at være online og offline; minder om, at rammeaftalen fastsætter, at arbejdsmarkedets parter skal træffe gennemførelsesforanstaltninger inden for de næste tre år, og at et lovgivningsforslag inden udgangen af denne gennemførelsesperiode vil tilsidesætte arbejdsmarkedsparternes rolle som fastsat i TEUF; insisterer på, at ethvert lovgivningsinitiativ skal respektere arbejdsmarkedets parters autonomi på nationalt plan, nationale kollektive overenskomster og nationale arbejdsmarkedstraditioner og -modeller og ikke må berøre retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med national lovgivning og praksis;

14.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at fastsætte minimumskrav for fjernarbejde i hele Unionen for at sikre, at telearbejde ikke påvirker arbejdsvilkårene for telearbejdere; understreger, at en sådan ramme bør præcisere arbejdsvilkårene, herunder levering, brug af og ansvar for udstyr såsom eksisterende og nye digitale værktøjer, og bør sikre, at dette arbejde udføres på frivillig basis, og at telearbejdernes rettigheder, arbejdsbyrde og præstationsstandarder svarer til sammenlignelige arbejdstageres;

15.  er af den opfattelse, at det nye direktiv bør præcisere, supplere og fuldt ud overholde kravene i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, navnlig for så vidt angår retten til årlig betalt ferie, i direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, i direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og i Rådets direktiv 89/391/EØF om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og navnlig de krav i disse direktiver, der vedrører maksimal arbejdstid og minimumshvileperioder, fleksible arbejdsordninger og oplysningsforpligtelser og ikke bør have nogen negativ indvirkning på arbejdstagerne; mener, at det nye direktiv bør indeholde løsninger til håndtering af eksisterende modeller, arbejdsmarkedsparternes rolle, arbejdsgivernes ansvar og arbejdstagernes behov med hensyn til tilrettelæggelsen af deres arbejdstid, når de anvender digitale værktøjer; fremhæver den grundlæggende vigtighed af en korrekt omsætning, gennemførelse og anvendelse af EU-reglerne og minder om, at Unionens beskæftigelsesmæssige og sociale regelværk fuldt ud finder anvendelse på den digitale omstilling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt håndhævelse gennem de nationale arbejdstilsynsmyndigheder;

16.  understreger, at retten til at være offline giver arbejdstagere mulighed for at afstå fra at beskæftige sig med arbejdsrelaterede opgaver, aktiviteter og elektronisk kommunikation såsom telefonopkald, e-mails og andre meddelelser uden for deres arbejdstid, herunder i hvileperioder, på helligdage og under årlig ferie, barselsorlov og andre typer af fravær uden at risikere, at det får negative konsekvenser; understreger, at der bør gives en vis selvbestemmelse, fleksibilitet og respekt for selvstændig tidsstyring, som skal give arbejdstagerne mulighed for at planlægge deres arbejdstid uden om personlige forpligtelser, navnlig pasning af børn eller syge familiemedlemmer; understreger, at den øgede opkobling på arbejdspladsen ikke må medføre nogen forskelsbehandling eller negative konsekvenser med hensyn til rekruttering eller forfremmelse;

17.  understreger, at fremskridt inden for nye teknologiske muligheder såsom kunstig intelligens spiller en afgørende rolle i udformningen af fremtidens arbejdsplads og værdsættelsen af arbejdseffektiviteten og ikke bør føre til en dehumaniseret brug af digitale værktøjer eller give anledning til bekymring med hensyn til privatlivets fred og uforholdsmæssig og ulovlig indsamling af personoplysninger, kontrol med og overvågning af arbejdstagere; understreger, at nye former for værktøjer til overvågning af arbejdsplads og arbejdsindsats, som gør det muligt for virksomhederne at spore arbejdstagernes aktiviteter i vid udstrækning, ikke bør ses som en mulighed for at foretage systematisk overvågning af arbejdstagerne; opfordrer arbejdsmarkedets parter og tilsynsmyndighederne for databeskyttelse til at sikre, at alle arbejdsovervågningsværktøjer kun anvendes, hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt, og sikre arbejdstagernes ret til privatlivets fred og til selvbestemmelse i deres arbejde; påpeger, at arbejdsgiveren ikke har ret til at få adgang til kommunikationens metadata eller indhold, hvis arbejdstagerne har lov til at bruge kommunikationstjenester leveret af arbejdsgiveren til private formål, og at arbejdstagerne skal undervises i og informeres om behandlingen af deres data; minder om, at en arbejdstagers samtykke til behandling af vedkommendes personoplysninger i et ansættelsesforhold normalt ikke kan betragtes som frivilligt og derfor ikke er gyldigt, da der er en klar ubalance i magtforholdet mellem den registrerede arbejdstager og den registeransvarlige arbejdsgiver;

18.  gentager, at overholdelse af arbejdstiden og dens forudsigelighed anses for at være afgørende for at sikre arbejdstagernes og deres familiers sundhed og sikkerhed i Unionen;

19.  understreger, at Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsgiverne og arbejdstagerne aktivt skal støtte og tilskynde til retten til at være offline og fremme en effektiv, begrundet og afbalanceret tilgang til digitale værktøjer på arbejdspladsen samt oplysningstiltag, uddannelses- og efteruddannelseskampagner vedrørende arbejdstid og retten til at være offline; understreger, at det er vigtigt med en rimelig anvendelse af digitale værktøjer, der sikrer, at retten til at være offline og alle andre rettigheder, der er udformet med henblik på at beskytte arbejdstagernes mentale og fysiske sundhed, gennemføres effektivt og bliver en aktiv del af arbejdskulturen i Unionen;

20.  understreger, at arbejdsgiverne ikke bør kræve, at arbejdstagerne er direkte eller indirekte til at komme i kontakt med uden for deres arbejdstid, og at medarbejdere bør afholde sig fra at kontakte deres kolleger uden for den aftalte arbejdstid i arbejdsøjemed; minder om, at tid, hvor en arbejdstager er tilgængelig eller til at komme i kontakt med for arbejdsgiveren, er arbejdstid; understreger, at der i lyset af, at arbejdsmarkedet er i forandring er et øget behov for, at arbejdstagerne underrettes fuldt ud om deres væsentlige arbejdsvilkår for at kunne gennemføre retten til at være offline, hvilket bør ske rettidigt og skriftligt eller i en digital form, som arbejdstagere har let adgang til; påpeger, at arbejdsgivere skal give arbejdstagerne tilstrækkelig information, herunder en skriftlig erklæring, der beskriver arbejdstagernes ret til at være offline og som minimum indeholder de praktiske aftaler om at slukke for digitale redskaber til arbejdsformål, herunder eventuelle arbejdsrelaterede kontrol- eller overvågningsværktøjer, måden, hvorpå arbejdstiden registreres, arbejdsgiverens vurdering af sundhed og sikkerhed og foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagerne mod ugunstig behandling og til gennemførelse af arbejdstagernes klageadgang; gentager vigtigheden af ligebehandling for grænsearbejdere, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagerne er ordentligt informeret om deres ret til at være offline, også på tværs af grænserne;

21.  understreger vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter sikrer en effektiv gennemførelse og håndhævelse af retten til at være offline i overensstemmelse med national praksis, og at det i den forbindelse er vigtigt at tage højde for det arbejde, som de allerede har udført i denne henseende; mener, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdstagerne er i stand til effektivt at udøve deres ret til at være offline, herunder gennem kollektiv overenskomst; opfordrer medlemsstaterne til at indføre nøjagtige og tilstrækkelige mekanismer til at sikre en minimumsstandard for beskyttelse i overensstemmelse med EU-retten og håndhævelsen af retten til at være offline for alle arbejdstagere;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagere, der påberåber sig deres ret til at være offline, beskyttes mod repressalier og andre negative konsekvenser, og at der findes mekanismer til behandling af klager eller brud på retten til at være offline

23.  understreger, at alle faglige onlineundervisnings- og uddannelsesaktiviteter skal regnes som arbejdsaktiviteter og ikke må finde sted som overarbejde eller på fridage uden tilstrækkelig kompensation;

24.  understreger vigtigheden af at støtte individuel uddannelse, der tager sigte på at forbedre IT-færdighederne for alle arbejdstagere, navnlig for personer med handicap og ældre kolleger, for at sikre gode og effektive resultater af deres arbejde;

25.  opfordrer Kommissionen til at medtage retten til at være offline i sin nye strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til udtrykkeligt at udvikle nye psykosociale foranstaltninger og tiltag i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

26.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i), i TEUF at fremsætte et forslag til en retsakt om retten til at være offline i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

27.  er af den opfattelse, at det ønskede forslag ikke har økonomiske indvirkninger;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

ORDLYDEN AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om retten til at være offline

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(15),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(16),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(17), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at Unionen skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats inden for forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, arbejdsvilkårene og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.

(2)  Artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) fastsætter, at enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold og til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn. Chartrets artikel 30 fastsætter retten til beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, og chartrets artikel 20 og 21 indeholder bestemmelser om lighed for loven og forbyder forskelsbehandling. Chartrets artikel 23 kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

(3)  Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at arbejdstagerne – uanset typen og varigheden af ansættelsesforholdet – har ret til rimelig og lige behandling med hensyn til arbejdsforhold, at der sikres den nødvendige fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske forhold, at innovative arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af høj kvalitet, skal fremmes, og at ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, skal forhindres, bl.a. ved at forbyde misbrug af atypiske kontrakter (princip nr. 5). Den fastsætter også, at arbejdstagere ved ansættelsesforholdets start har ret til at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter som følge af ansættelsesforholdet (princip nr. 7), at arbejdsmarkedets parter skal høres om udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i overensstemmelse med national praksis (princip nr. 8), at forældre og personer med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov og fleksible arbejdsordninger (princip nr. 9), og at arbejdstagerne har ret til et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse samt retten til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres erhvervsmæssige behov, og som gør det muligt for dem at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet (princip nr. 10).

(4)  Dette direktiv tager hensyn til konventionerne og henstillingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdstiden, herunder særlig konventionen om arbejdstid (industrien) fra 1919 (nr. 1), konventionen om arbejdstid (handel og kontor) fra 1930 (nr. 30), konventionen om kollektive forhandlinger fra 1981 (nr. 163), konventionen fra 1981 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og den ledsagende henstilling (nr. 165) såvel som ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde fra 2019.

(5)  Direktivet tager også hensyn til Europarådets (reviderede) europæiske socialpagt af 3. maj 1996, og navnlig dens artikel 2 (om retten til rimelige arbejdsvilkår, herunder rimelige arbejdstider/hvileperioder), artikel 3 (om retten til sikre og sunde forhold under arbejdet), artikel 6 (om retten til kollektive forhandlinger) og artikel 27 (om beskyttelse af arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser).

(6)  Artikel 24 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fastslår, at enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden og periodisk ferie med løn.

(7)  Digitale værktøjer gør det muligt for arbejdstagerne at arbejde hvor som helst og når som helst og kan, hvis de bruges hensigtsmæssigt, bidrage til at forbedre arbejdstagernes balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at giver dem mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres privatliv. Brugen af digitale værktøjer, herunder IKT, til arbejdsformål har dog også mulige negative virkninger, f.eks. kan de medføre en længere arbejdstid ved at tilskynde arbejdstagerne til at arbejde uden for deres arbejdstid, en højere arbejdsintensitet og en udviskning af grænserne mellem arbejdstid og fritid. Hvis sådanne digitale værktøjer ikke udelukkende anvendes i arbejdstiden, kan de påvirke arbejdstagernes privatliv. For arbejdstagere med ulønnet omsorgsansvar kan digitale værktøjer gøre det særlig vanskeligt at finde en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Kvinder bruger mere tid end mænd på at opfylde sådanne omsorgsforpligtelser, arbejder færre timer i lønnet beskæftigelse og kan forsvinde helt fra arbejdsmarkedet.

(8)  Digitale værktøjer, der anvendes til arbejdsformål, kan skabe konstant pres og stress, have en skadelig indvirkning på arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed og trivsel og føre til psykosociale eller andre arbejdsrelaterede sygdomme såsom angst, depression, udbrændthed, teknostress, søvnlidelser og muskel- og skeletlidelser. Alle disse virkninger lægger en stigende byrde på arbejdsgiverne og de sociale sikringsordninger og øger risikoen for at krænke arbejdstagernes ret til arbejdsvilkår, der respekterer deres sundhed og sikkerhed. I betragtning af de udfordringer, der er forbundet med den væsentligt øgede anvendelse af digitale værktøjer til arbejdsformål, atypiske ansættelsesforhold og telearbejdsordninger, navnlig i forbindelse med stigningen i mængden af telearbejde som følge af covid-19-krisen, som har ført til yderligere arbejdsrelateret stress og udvisket skellet mellem arbejdsliv og privatliv, er det blevet endnu mere presserende at sikre, at arbejdstagerne er i stand til at udøve deres ret til at være offline.

(9)  Den øgede anvendelse af digitale teknologier har ændret de traditionelle arbejdsformer og har skabt en "altid forbundet"- og "altid på"-kultur. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, rimelige arbejdsforhold, herunder deres ret til en rimelig løn og opretholdelsen af deres arbejdstid, sundhed og sikkerhed samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

(10)  Retten til at være offline refererer til arbejdstagernes ret til ikke at deltage i arbejdsrelaterede aktiviteter eller kommunikation uden for arbejdstiden ved hjælp af digitale værktøjer såsom telefonopkald, e-mail eller andre meddelelser. Retten til at være offline bør give arbejdstagerne ret til at slukke for deres arbejdsrelaterede værktøjer og til ikke at reagere på en arbejdsgivers anmodninger uden for arbejdstid uden risiko for negative konsekvenser som f.eks. afskedigelse eller andre gengældelsesforanstaltninger. Omvendt bør arbejdsgiverne ikke kræve, at arbejdstagerne arbejder uden for arbejdstiden. Arbejdsgiverne bør ikke fremme en "altid på"-arbejdskultur, hvor arbejdstagere, der giver afkald på deres ret til at være offline, klart favoriseres frem for dem, der ikke gør det. Arbejdstagere, der indberetter situationer med manglende overholdelse af retten til at være offline på arbejdspladsen, bør ikke straffes.

(11)  Retten til at være offline bør gælde for alle arbejdstagere og alle sektorer, både offentlige og private, og bør håndhæves effektivt. Formålet med retten til at være offline er at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed samt rimelige arbejdsvilkår, herunder balance mellem arbejdsliv og privatliv.

(12)  Der findes i øjeblikket ingen EU-lovgivning, der specifikt regulerer retten til at være offline, og lovgivningen på dette område er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Rådets direktiv 89/391/EØF(18) og 91/383/EØF(19) har imidlertid til formål at fremme forbedringer af sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, der har et tidsubegrænset eller tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF(20) fastsætter minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder i forbindelse med den maksimalt tilladte arbejdstid og de minimumshvileperioder, der skal overholdes; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152(21) har til formål at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig beskæftigelse; og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158(22) fastsætter minimumsforskrifter med henblik på at gøre det lettere at forene arbejdsliv og privatliv for arbejdstagere, der er forældre eller omsorgspersoner.

(13)  I henhold til direktiv 2003/88/EF har arbejdstagere i Unionen ret til minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. I den forbindelse fastsætter direktivet daglige pauser, hvilepauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid og årlig ferie og regulerer visse aspekter af natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytmer. Det er fast retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), at vagttjeneste, hvorunder en arbejdstager skal være fysisk tilstede på det sted, der er fastlagt af arbejdsgiveren, "fuldt ud skal anses for at være arbejdstid [...], uanset at vedkommende under denne vagt ikke faktisk har udført vedvarende arbejde"(23), og at en tilkaldevagt, som en arbejdstager er forpligtet til at tilbringe hjemme, men hvor vedkommende samtidig skal være til rådighed for arbejdsgiveren, skal betragtes som arbejdstid(24). Endvidere har EU-Domstolen fortolket minimumshvileperioder som "regler af en særlig betydning inden for Fællesskabets sociallovgivning, der gælder som et mindstekrav for enhver arbejdstager af hensyn til beskyttelsen af hans sikkerhed og sundhed"(25). Direktiv 2003/88/EF indeholder imidlertid ingen udtrykkelige bestemmelser om en arbejdstagers ret til at være offline, og det kræver heller ikke, at arbejdstagere er til at komme i kontakt med uden for arbejdstiden, i hvileperioder eller i forbindelse med anden fritid, men giver ret til uafbrudte daglige, ugentlige og årlige hvileperioder, hvor arbejdstageren ikke må kontaktes. Der er desuden ingen udtrykkelige EU-bestemmelser, som håndhæver retten til at være utilgængelig til enhver tid uden for den (kontraktligt) aftalte arbejdstid.

(14)  Domstolen har bekræftet, at direktiv 89/391/EØF og 2003/88/EF pålægger arbejdsgiverne at indføre et system, der gør det muligt at måle varigheden af den tid, som hver enkelt arbejdstager har arbejdet hver dag, og at et sådant system skal være "objektivt, pålideligt og tilgængeligt"(26).

(15)  I sin retspraksis har EU-Domstolen fastlagt kriterier for bestemmelse af en arbejdstagers status. Domstolens fortolkning af disse kriterier bør tages i betragtning ved gennemførelsen af dette direktiv. Under forudsætning af, at de opfylder disse kriterier, er alle arbejdstagere i både private og offentlige sektorer, herunder arbejdstagere på tilkaldebasis, deltidsansatte, periodiske arbejdstagere, voucher-baserede arbejdstagere, arbejdstagere på onlineplatforme, praktikanter og lærlinge omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på nationalt plan eller i grænseoverskridende situationer, er en form for uretmæssigt angivet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Betegnelsen "proformaselvstændig" anvendes om en person, der erklæres at være selvstændig, selv om vedkommende opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Sådanne personer bør være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet. I dette direktiv forstås ved "arbejdstager" enhver arbejdstager, der har et ansættelsesforhold, der opfylder Domstolens kriterier.

(16)  I de seneste årtier er mængden af standardansættelseskontrakter faldet, og udbredelsen af atypiske eller fleksible arbejdsordninger er steget, hvilket i høj grad skyldes digitaliseringen af økonomiske aktiviteter. Der findes EU-lovgivning om visse typer atypisk arbejde. Rådets direktiv 97/81/EF(27) gennemfører rammeaftalen mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om deltidsarbejde og har til formål at afskaffe forskelsbehandling af deltidsansatte, forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov. Rådets direktiv 1999/70/EF(28) gennemfører rammeaftalen mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om tidsbegrænsede kontrakter og har til formål at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at sikre anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination og forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF(29), der blev vedtaget, efter at de europæiske arbejdsmarkedsparter ikke formåede at få vedtaget en rammeaftale, har til formål at sikre beskyttelsen af vikaransatte og forbedre kvaliteten af vikararbejde ved at sikre ligebehandling og ved at anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at etablere passende rammer for anvendelsen af vikararbejde med henblik på at bidrage effektivt til at skabe arbejdspladser og til at udvikle fleksible former for arbejde.

(17)  De europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog rammeaftaler om telearbejde i juli 2002 og om digitalisering i juni 2020. Rammeaftalen om digitalisering fastsætter mulige foranstaltninger, der skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter med hensyn til, hvornår arbejdstagerne er online og offline. I lyset af udviklingen siden vedtagelsen af rammeaftalen om telearbejde i 2002 er det blevet klart, at der er behov for en evaluering og en retlig ramme på EU-plan for nogle af elementerne i denne aftale.

(18)  Artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2008/104/EF fastsætter, at begrebet "arbejdstager" skal defineres i national ret. EU-Domstolen har imidlertid fastslået, at de kriterier, der er fastlagt i Domstolens faste praksis, skal anvendes til at vurdere, om en person har status som arbejdstager. Navnlig er spørgsmålet om, hvorvidt en person "præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger", afgørende, mens "den juridiske betegnelse af dette arbejdsforhold i national ret og dettes form samt karakteren af retsforholdet mellem de to personer ikke er afgørende i denne henseende"(30).

(19)  Nogle medlemsstater har taget skridt til at regulere retten til at være offline for arbejdstagere, der anvender digitale værktøjer til arbejdsformål. Andre medlemsstater fremmer brugen af digitale værktøjer til arbejdsformål uden specifikt at tackle risiciene, en tredje gruppe af medlemsstater anvender generel lovgivning på brugen af digitale værktøjer, og en fjerde gruppe har ingen specifik lovgivning(31). Foranstaltninger på EU-plan på dette område ville sikre krav om at beskytte alle arbejdstagere i Unionen, som anvender digitale værktøjer til arbejdsformål, og mere specifikt deres grundlæggende rettigheder med hensyn til rimelige arbejdsvilkår.

(20)  Formålet med dette direktiv er at forbedre arbejdsvilkårene for alle arbejdstagere ved at fastsætte minimumskrav for retten til at være offline. Dette direktiv bør gennemføres på en måde, der er i fuld overensstemmelse med kravene, der er fastsat i direktiv 89/391/EØF, 2003/88/EF, (EU) 2019/1152 og (EU) 2019/1158, og bør ikke have nogen negativ indvirkning på arbejdstagerne.

(21)  De praktiske foranstaltninger i forbindelse med arbejdstagerens udøvelse af retten til at være offline og arbejdsgiverens gennemførelse af denne ret bør kunne aftales mellem arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller på arbejdsgivervirksomhedsniveau. Medlemsstaterne bør, såsom via nationale arbejdstilsyn, sikre, at arbejdsgivere forsyner arbejdstagerne med en skriftlig erklæring om disse praktiske foranstaltninger.

(22)  Medlemsstaterne bør sikre, at arbejdsgiverne indfører et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, navnlig dens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18(32).

(23)  Arbejdsmarkedets parters autonomi bør respekteres. Medlemsstaterne bør støtte arbejdsmarkedets parter i forbindelse med indgåelsen af kollektive overenskomster til gennemførelse af dette direktiv.

(24)  Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale ret og praksis sikre en effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fremme og styrke den sociale dialog med henblik på gennemførelse af dette direktiv. Med henblik herpå bør medlemsstaterne efter høring af arbejdsmarkedets parter på et passende niveau sikre, at der fastsættes et minimumssæt af arbejdsvilkår, således at arbejdstagerne kan udøve deres ret til at være offline. Medlemsstaterne bør kunne overlade gennemførelsen af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis for så vidt angår at fastsætte eller supplere dette minimumssæt af arbejdsvilkår.

(25)  Dispensationer fra kravet om at udøve retten til at være offline bør kun gives i undtagelsestilfælde, f.eks. i tilfælde af force majeure eller andre nødsituationer, og med forbehold af, at arbejdsgiveren begrunder dette skriftligt over for den enkelte arbejdstager og dokumenterer behovet for dispensationen. Det minimumssæt af arbejdsvilkår, der gennemfører retten til at være offline, bør indeholde kriterierne for sådanne undtagelser og for fastsættelse af kompensation for eventuelt arbejde, der udføres uden for arbejdstiden. En sådan kompensation bør sikre, at det overordnede mål om at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed respekteres.

(26)  Arbejdstagere, der udøver deres rettigheder i henhold til dette direktiv, bør beskyttes mod eventuelle negative konsekvenser, herunder afskedigelse og andre gengældelsesforanstaltninger. Sådanne arbejdstagere bør også beskyttes mod diskriminerende foranstaltninger såsom indkomsttab eller tabte forfremmelsesmuligheder.

(27)  Arbejdstagere bør have passende og hurtig retlig og administrativ beskyttelse mod eventuel ufordelagtig behandling som følge af udøvelsen af eller forsøget på at udøve de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, herunder retten til at klage og retten til at indlede administrative eller retlige procedurer for at sikre overholdelse af dette direktiv.

(28)  Medlemsstaterne bør fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af den ret til at være offline, som fastsættes i dette direktiv, i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis. Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

(29)  Bevisbyrden for, at en afskedigelse eller tilsvarende skade ikke fandt sted med den begrundelse, at en arbejdstager udøvede eller ønskede at udøve sin ret til at være offline, bør påhvile arbejdsgiveren, når arbejdstageren ved en domstol eller en anden kompetent myndighed har fremlagt faktiske omstændigheder, der kan give anledning til en formodning om, at arbejdstageren er blevet afskediget eller har lidt skade på et sådant grundlag.

(30)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav og berører dermed ikke medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde mere gunstige bestemmelser. Dette direktiv og dets gennemførelse udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af beskyttelse, som arbejdstagerne har på det område, som direktivet omfatter.

(31)  Kommissionen bør evaluere gennemførelsen af dette direktiv med henblik på at overvåge og sikre overholdelsen af dette direktiv. Med henblik herpå bør medlemsstaterne regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen.

(32)  For at vurdere virkningen af dette direktiv opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde med hinanden, med støtte fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, om at udvikle sammenlignelige statistikker og data om gennemførelsen af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

(33)  Målet for dette direktiv, nemlig at etablere en passende sikring af håndhævelsen af retten til at være offline i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Dette direktiv fastsætter mindstekrav, der sætter arbejdstagere, som anvender digitale værktøjer, herunder IKT, til arbejdsformål, i stand til at udøve deres ret til at være offline og sikrer, at arbejdsgiverne respekterer arbejdstagernes ret til at være offline. Det gælder for alle sektorer, både offentlige og private, og for alle arbejdstagere, uanset deres status og arbejdsordninger.

2.  Dette direktiv præciserer og supplerer direktiv 89/391/EØF, 2003/88/EF, (EU) 2019/1152 og (EU) 2019/1158 med henblik på de i stk. 1 nævnte formål uden at berøre kravene i disse direktiver.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)  "at være offline": ikke at deltage direkte eller indirekte i arbejdsrelaterede aktiviteter eller kommunikation ved hjælp af digitale værktøjer uden for arbejdstiden

2)  "arbejdstid": arbejdstid som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2003/88/EF.

Artikel 3

Retten til at være offline

1.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere træffer de nødvendige foranstaltninger til at give arbejdstagerne mulighed for at udøve deres ret til at være offline.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgiverne indfører et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid i overensstemmelse med arbejdstagernes ret til privatlivets fred og til beskyttelse af deres personoplysninger. Arbejdstagere skal have mulighed for at anmode om og få udleveret oplysninger om deres arbejdstid.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgiverne gennemfører retten til at være offline på en retfærdig, lovlig og gennemsigtig måde.

Artikel 4

Foranstaltninger til gennemførelse af retten til at være offline

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der efter høring af arbejdsmarkedets parter på passende niveau indføres detaljerede ordninger, der gør det muligt for arbejdstagerne at udøve deres ret til at være offline, og at arbejdsgiverne gennemfører denne ret på en retfærdig og gennemsigtig måde. Med henblik herpå skal medlemsstaterne som minimum sørge for følgende arbejdsvilkår:

a)  de praktiske foranstaltninger til at få slukket for digitale værktøjer til arbejdsformål, herunder eventuelle arbejdsrelaterede kontrolværktøjer

b)  systemet til måling af arbejdstid

c)  vurderinger af sundhed og sikkerhed, herunder psykosociale risikovurderinger, med hensyn til retten til at være offline

d)  kriterierne for arbejdsgiveres eventuelle dispensation fra deres krav om at gennemføre en arbejdstagers ret til at være offline

e)  i tilfælde af en dispensation i henhold til litra d) skal kriterierne for fastsættelse af kompensation for arbejde udført uden for arbejdstiden beregnes i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF, 2003/88/EF, (EU) 2019/1152 og (EU) 2019/1158 og national lovgivning og praksis

f)  de oplysningstiltag, herunder oplæring på jobbet, der skal træffes af arbejdsgiverne i forbindelse med de i dette stykke omhandlede arbejdsvilkår.

Dispensationer i forbindelse med første afsnit, litra d), gives kun i undtagelsestilfælde, såsom i tilfælde af force majeure eller andre nødsituationer, og med forbehold af, at arbejdsgiveren begrunder dette skriftligt over for den enkelte arbejdstager og dokumenterer behovet for en dispensation, hver gang dispensationen påberåbes.

2.  Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national lovgivning og praksis overlade det til arbejdsmarkedets parter at indgå kollektive overenskomster på nationalt plan, regionalt plan, sektorplan eller arbejdsgiverplan, der fastsætter eller supplerer de i stk. 1 omhandlede arbejdsvilkår.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst i henhold til stk. 2, nyder beskyttelse i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 5

Beskyttelse mod ugunstig behandling

1.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere forbydes at anvende forskelsbehandling, ringere behandling, afskedigelse og andre skadelige foranstaltninger med den begrundelse, at arbejdstagerne har udøvet eller har forsøgt at udøve deres ret til at være offline.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere beskytter arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod ugunstig behandling og mod negative konsekvenser som følge af, at der er indgivet en klage til arbejdsgiveren eller som følge af enhver indledt procedure med det formål at sikre overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at når arbejdstagere, der mener, at de er blevet afskediget eller har oplevet ugunstig behandling med den begrundelse, at de har udøvet eller forsøgt at udøve deres ret til at være offline, ved en domstol eller en anden kompetent myndighed fremfører faktiske omstændigheder, der kan give anledning til en formodning om, at de er blevet afskediget eller har oplevet ugunstig behandling af sådanne grunde, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen eller den ugunstige behandling var begrundet i andre forhold.

4.  Stk. 3 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er mere gunstige for arbejdstagerne.

5.  Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at anvende stk. 3 i sager, hvor det påhviler en domstol eller en kompetent instans at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

6.  Stk. 3 finder ikke anvendelse i straffesager, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet.

Artikel 6

Ret til klageadgang

1.  Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere, hvis ret til at være offline er blevet tilsidesat, har adgang til hurtig, effektiv og upartisk tvistbilæggelse og en ret til klageadgang i tilfælde af tilsidesættelse af deres rettigheder i medfør af dette direktiv.

2.  Medlemsstaterne kan give faglige organisationer eller andre arbejdstagerrepræsentanter beføjelse til på vegne af eller til støtte for arbejdstagerne og med deres godkendelse at deltage i eventuelle administrative eller retslige procedurer med det formål at sikre overholdelse eller håndhævelse af dette direktiv.

Artikel 7

Oplysningspligt

Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere skriftligt giver hver enkelt arbejdstager klare, tilstrækkelige og passende oplysninger om dennes ret til at være offline, herunder en skriftlig erklæring om vilkårene i eventuelle gældende kollektive aftaler eller andre aftaler. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende:

a)  de praktiske foranstaltninger til at få slukket for digitale værktøjer til arbejdsformål, herunder eventuelle arbejdsrelaterede kontrolværktøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a)

b)  systemet til måling af arbejdstid, jf. artikel 4, stk. 1, litra b)

c)  arbejdsgiverens sundheds- og sikkerhedsvurdering af retten til at være offline, herunder psykosociale risikovurderinger, jf. artikel 4, stk. 1, litra c)

d)  kriterierne for enhver dispensation fra arbejdsgivernes krav om at gennemføre retten til at være offline og eventuelle kriterier for fastsættelse af kompensation for arbejde udført uden for arbejdstiden, jf. artikel 4, stk. 1, litra d) og e)

e)  arbejdsgiverens oplysningstiltag, herunder oplæring på jobbet, jf. artikel 4, stk. 1, litra f)

f)  foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagerne mod ugunstig behandling, jf. artikel 5

g)  foranstaltningerne til gennemførelse af arbejdstagernes ret til klageadgang, jf. artikel 6.

Artikel 8

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter reglerne om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, eller af de allerede gældende regler vedrørende rettigheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den ... [to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 9

Beskyttelsesniveau

1.  Dette direktiv udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af beskyttelse, som arbejdstagerne allerede har i medlemsstaterne.

2.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love og administrative bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagerne, eller at fremme eller tillade anvendelsen af kollektive overenskomster, der er mere gunstige for arbejdstagerne.

3.  Dette direktiv berører ikke eventuelle andre arbejdstagerrettigheder som følge af andre EU-retsakter.

Artikel 10

Rapportering, evaluering og revision af retten til at være offline

1.  Senest den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert andet år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om alle relevante oplysninger vedrørende den praktiske gennemførelse og anvendelse af dette direktiv samt evalueringsindikatorer for gennemførelsespraksis for retten til at være offline, med angivelse af de nationale arbejdsmarkedsparters respektive synspunkter.

2.  På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 1, skal Kommissionen senest den ... [seks år efter dette direktivs ikrafttræden] og hvert andet år derefter forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv og overveje behovet for yderligere foranstaltninger, herunder om nødvendigt ændringer af dette direktiv.

Artikel 11

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden] de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den … [tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.

3.  I henhold til artikel 153, stk. 3, i TEUF kan medlemsstater efter en fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter overlade det til disse at gennemføre dette direktiv, forudsat at de sikrer overensstemmelse med direktivet.

Artikel 12

Personoplysninger

Arbejdsgivere må kun behandle personoplysninger i medfør af dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a) og b), med henblik på registrering af en individuel arbejdstagers arbejdstid. De må ikke behandle sådanne oplysninger til andre formål. Personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(33) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF(34).

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(2) EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19.
(3) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.
(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.
(5) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
(6) PE 642.847, juli 2020; https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/642847/EPRS_BRI(2020)642847_EN.pdf
(7) Domstolens dom af 5. oktober 2004, Pfeiffer m.fl., C-397/01 til C-403/01, ECLI:EU:C:2004:584, præmis 93; dom af 7. september 2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-484/04, ECLI:EU:C:2006:526, præmis 36; dom af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik, C‑216/15, ECLI:EU:C:2016:883, præmis 27; dom af 21. februar 2018, Matzak, ECLI:EU:C:2018:82, C-518/15, præmis 66; og dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 60.
(8) Domstolens dom af 21. februar 2018, Matzak, ECLI:EU:C:2018:82, C-518/15, præmis 66.
(9) Domstolens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 60.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0033.
(11) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1.
(12) https://www.eurofound.europa.eu/publications/blog/covid-19-unleashed-the-potential-for-telework-how-are-workers-coping
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(14) Messenger, ILO, refereret i evalueringen af den europæiske merværdi fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') Enhed for Europæisk Merværdi med titlen "The right to disconnect" (Retten til at være offline), (PE 642.847, juli 2020): https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/642847/EPRS_BRI(2020)642847_EN.pdf
(15) EUT C …
(16) EUT C …
(17) Europa-Parlamentets holdning af ...
(18) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).
(19) Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
(23) Domstolens dom af 5. oktober 2004, Pfeiffer m.fl., C-397/01 til C-403/01, ECLI:EU:C:2004:584, præmis 93.
(24) Domstolens dom af 21. februar 2018, Matzak, ECLI:EU:C:2018:82, C-518/15, præmis 66.
(25) Domstolens dom af 7. september 2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-484/04, ECLI:EU:C:2006:526, præmis 38.
(26) Domstolens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 60.
(27) Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9).
(28) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).
(30) Domstolens dom af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik, C‑216/15, ECLI:EU:C:2016:883, præmis 27.
(31) Eurofound.
(32) Domstolens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402.
(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).


Reformering af EU-listen over skattely
PDF 211kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (2020/2863(RSP))
P9_TA(2021)0022B9-0052/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, der blev vedtaget i 1/12/1997(1) med det formål at hindre skadelig skattekonkurrence inden for Den Europæiske Union,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 17. juni 2015 om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 28. januar 2016 om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. marts 2016 om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning(2),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. juli 2016 om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2016)0451), som omfatter en redegørelse af EU's listeopførelsesproces for usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. november 2016 om de kriterier og den proces, der skal føre til udarbejdelsen af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 5. december 2017,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. oktober 2020, med de seneste opdateringer af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner(3),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2020 om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (COM(2020)0312),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2020 om god skatteforvaltning i og uden for EU (COM(2020)0313),

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(4), af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(5) og af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(7),

–  der henviser til resultaterne fra undersøgelsesudvalget vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev forelagt for Rådet og Kommissionen den 13. december 2017(8),

–  der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger(9),

–  der henviser til Kommissionens forslag om status for direktivet om offentlig landeopdelt rapportering(10) samt sin holdning af 27. marts 2019 til dette forslag(11),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse med titlen "The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates"(12),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse med titlen "Aggressive tax planning indicators"(13),

–  der henviser til den af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste udarbejdede undersøgelse med titlen "An overview of shell companies in the European Union"(14),

–  der henviser til Kommissionens landespecifikke rapporter i sit europæiske semester,

–  der henviser til det igangværende arbejde i FN's panel for økonomisk ansvar, gennemsigtighed og integritet (Financial Accountability, Transparency and Integrity panel),

–  der henviser til det igangværende arbejde inden for OECD/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) vedrørende skattemæssige udfordringer som følge af digitaliseringen,

–  der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab(15),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om reformering af EU-listen over skattely (O-000082/2020 – B9‑0002/2021 og O-000081/2020 – B9–0001/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget udarbejdet med bistand fra Underudvalget om Skatteanliggender,

A.  der henviser til, at eksistensen af ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og skadelige skatteordninger, herunder i EU-medlemsstaterne, fører til dramatiske finansielle tab for EU's medlemsstater, som dræner ressourcer fra de nationale budgetter og hæmmer regeringernes kapacitet; der henviser til, at omkostningerne ved virksomheders skatteundgåelse for øjeblikket anslås til 500 mia. USD om året(16); der henviser til, at denne reduktion i skatteindtægterne er særlig problematisk i forbindelse med genopretningen efter den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien og for finansieringen af den grønne omstilling;

B.  der henviser til, at 86 % af EU-borgerne ifølge Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2016 går ind for strengere regler om skatteundgåelse og skattely(17);

C.  der henviser til, at Unionen vedtog sin første liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner ("listen") den 5. december 2017; der henviser til, at denne liste omfattede 17 lande eller territorier uden for EU; der henviser til, at Unionen har revideret listen 12 gange;

D.  der henviser til, at de højest rangerede jurisdiktioner på ranglisterne over selskabsskattely ifølge indeks 2019 for selskabsskattely er: 1) De Britiske Jomfruøer, 2) Bermuda, 3) Caymanøerne, 4) Nederlandene, 5) Schweiz, 6) Luxembourg, 7) Jersey, 8) Singapore, 9) Bahamas, 10) Hongkong og 11) Irland;

E.  der henviser til, at 95 jurisdiktioner er blevet vurderet ud fra de tre kriterier, der er fastsat i Rådets konklusioner af 8. november 2016, nemlig gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af OECD's BEPS-minimumsstandarder;

F.  der henviser til, at over 135 lande og jurisdiktioner samarbejder om gennemførelsen af BEPS-handlingsplanen, hvilket til dels skyldes risikoen for at blive optaget på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; der henviser til, at næsten 40 lande i forbindelse med listeopførelsesprocessen blev anmodet om at reformere mere end 120 skadelige skattepraksisser;

G.  der henviser til, at State of Tax Justice-rapporten viste, at blot 2 % af de globale skattemæssige tab skyldtes jurisdiktioner på EU-listen; der henviser til, at Caymanøerne blev anset for at være den jurisdiktion, der var ansvarlig for de fleste globale skattemæssige tab, som koster andre lande mere end 70 mia. USD om året eller 16,5 % af de samlede skattetab;

H.  der henviser til, at Rådet senest reviderede listen den 6. oktober 2020 ved at fjerne Caymanøerne og Oman og tilføje Barbados og Anguilla; der henviser til, at Caymanøerne stadig ikke har nogen selskabsskat, og at de ifølge Den Internationale Valutafond(18) er en af de ti største destinationer for fantominvesteringer, hvilket rejser spørgsmål om gennemsigtighed og om en eventuel præferentiel tilgang til visse lande;

I.  der henviser til, at EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i øjeblikket består af Amerikansk Samoa, Anguilla, Barbados, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu;

J.  der henviser til, at adskillige andre jurisdiktioner har indgået forpligtelser til at gennemføre princippet om god forvaltningspraksis på skatteområdet enten vedrørende gennemsigtighed eller retfærdige beskatningskriterier;

K.  der henviser til, at aktindsigt i dokumenter og det arbejde, der udføres i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), fortsat er begrænset, navnlig i forbindelse med EU's listeopførelsesproces; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand har mandat til at undersøge EU-institutionernes anvendelse af EU's regler om aktindsigt i dokumenter(19), og navnlig beføjelse til at undersøge alle EU-dokumenter, uanset om de er fortrolige eller ej, og kan fremsætte henstillinger om, hvorvidt de bør offentliggøres;

L.  der henviser til, at Kommissionen meddelte, at der var behov for at reformere adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og gennemgå listen i sin meddelelse om god forvaltningspraksis på skatteområdet i og uden EU;

M.  der henviser til, at EU i henhold til den mest hensigtsmæssige fordelingsregel har de største tab globalt som følge af overførsel af overskud til skattely og anslås til årligt at miste ca. 20 % af sine selskabsskatteindtægter(20);

1.  anerkender den positive virkning, som listen allerede har haft, men beklager, at den ikke lever op til sit fulde potentiale, da jurisdiktioner på listen i øjeblikket dækker mindre end 2 % af de globale tab af skatteindtægter, hvilket gør listen forvirrende og ineffektiv(21); søger at styrke listen gennem øget gennemsigtighed, sammenhæng, strengere og mere upartiske listeopførelseskriterier og stærkere defensive foranstaltninger mod skatteundgåelse; beklager, at lande, som helt tydeligt fremmer BEPS, såsom Caymanøerne, er blevet fjernet fra listen; beklager den utilstrækkelige forklaring, der gives til den brede offentlighed, til trods for at den europæiske offentlighed støtter strammere regler om skattely;

Forvaltning og gennemsigtighed af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

2.  bemærker, at den indledende listeopførelsesproces blev foreslået af Kommissionen både i dens meddelelse om en ekstern strategi til effektiv beskatning og i dens meddelelse om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse; bemærker, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, hovedsagelig gennem sin undergruppe vedrørende tredjeparter, har fået til opgave at udføre det forberedende arbejde med opførelsen af listen, selv om dette ikke indgik i gruppens oprindelige mandat; sætter spørgsmålstegn ved en sådan uformel gruppes evne og egnethed til at udføre denne mission;

3.  mener, at EU-listen skal reformeres på EU-plan; anbefaler, at processen formaliseres, navnlig gennem et juridisk bindende instrument; mener, at denne reform bør gennemføres inden udgangen af 2021 for at beskytte EU mod yderligere indtægtstab i genopretningsperioden efter covid-19; kræver, at Rådet med støtte fra medlemsstaterne og med passende inddragelse af Europa-Parlamentet pålægger Kommissionen at foretage en vurdering af jurisdiktioner i tredjelande på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier samt at forelægge Rådet et forslag til opførelse af listen, som bør offentliggøres, inden Rådet formelt vedtager listen og dens revisioner; opfordrer Rådet til at give Parlamentet observatørstatus i drøftelserne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; mener, at sådanne ændringer vil sikre upartiskhed, objektivitet og ansvarlighed i forbindelse med listeopførelsesprocessen;

4.  fremhæver betydningen af gennemsigtighed i listeopførelsesprocessen for at give mulighed for offentlig kontrol og øge beslutningstagernes demokratiske ansvarlighed; tilstræber fuld gennemsigtighed med hensyn til medlemsstaternes holdning; opfordrer derfor Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at offentliggøre de deltagende myndigheder, debatemner, tekniske vurderinger, referater eller resuméer og vedtagne konklusioner; mener, at datakilder til screening af jurisdiktioner bør gøres let tilgængelige, når de er tilgængelige for offentligheden, for at forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden; mener, at metoden til vurdering af tredjelandes ordninger bør finjusteres og oplyses fuldt ud; opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til systematisk at offentliggøre et omfattende resumé af sine interaktioner med tredjelande, det behandlede emne, og de tilsagn, som tredjelande har givet under hvert trin i vurderingsprocessen;

5.  bemærker, at den manglende gennemsigtighed kan føre til, at beslutninger misfortolkes, og risikerer at undergrave offentlighedens tillid til listeopførelsesprocessen, navnlig når resultatet af EU-listen adskiller sig fra de lister over skattely, som tredjeparter har oprettet på en gennemsigtig måde; minder om den første liste over medlemsstaternes lister, som Kommissionen henviser til i sin meddelelse med titlen "Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 Centrale indsatsområder", som omfattede 30 jurisdiktioner, der var angivet af 10 eller flere medlemsstater;

6.  glæder sig over de skridt, der allerede er taget med hensyn til gennemsigtighed, såsom offentliggørelsen af halvårlige statusrapporter og frigivelsen af visse skrivelser sendt til jurisdiktioner i tredjelande; opfordrer til, at de skrivelser, som Rådet sender til jurisdiktioner i tredjelande, som endnu ikke er i overensstemmelse med EU's listeopførelseskriterier, indeholder et krav om at offentliggøre al korrespondance med EU og betragte ethvert negativt svar som manglende samarbejde fra den pågældende jurisdiktion; beklager, at disse dokumenter først er tilgængelige, når vurderingsprocessen er afsluttet; opfordrer til, at alle breve og tilsagn fra jurisdiktioner i tredjelande gøres offentligt tilgængelige, så snart de modtages; opfordrer til, at de offentlige oplysninger gøres tilgængelige på en brugervenlig platform;

7.  opfordrer til en regelmæssig udveksling mellem formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og Parlamentet, herunder mindst ét formelt fremmøde ved en offentlig høring om året;

8.  understreger, at Parlamentets rolle i forbindelse med Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør formaliseres, herunder med hensyn til forvaltning og kriterierne for listeopførelsesprocessen, f.eks. gennem en meningstilkendegivelsesproces;

9.  bemærker, at EU's listeopførelsesproces kun vedrører tredjelande; bemærker, at Unionens indflydelse på bekæmpelsen af skatteunddragelse og skadelig skattepraksis i hele verden afhænger af det eksempel, den sætter hjemme hos sig selv; understreger behovet for sammenhæng mellem listeopførselskriterierne og kriterierne for skadelig skattepraksis i EU; minder om den udtalelse, som formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen fremsatte under TAX3-udvalgets høring den 10. oktober 2018, om muligheden for at screene medlemsstaterne efter samme kriterier som i EU-listen i forbindelse med revisionen af mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; bemærker, at én medlemsstat har modtaget den vurdering fra Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet (Det Globale Forum)(22), at dens overholdelse af den internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger efter anmodning er delvis overensstemmende, og bemærker, at tredjelande opføres på listen af Rådet i tilfælde af en sådan vurdering(23); understreger i denne forbindelse, at nogle medlemsstater regelmæssigt har modtaget landespecifikke henstillinger om behovet for at imødegå aggressiv skatteplanlægning(24); fremhæver, at Kommissionen anerkender, at nogle af de ovennævnte medlemsstater har truffet foranstaltninger til at forbedre deres skattesystemer for at imødekomme Kommissionens kritik, men bemærker, at Kommissionen stadig anfører, at skattereglerne i øjeblikket letter aggressiv skatteplanlægning i disse medlemsstater; gentager sin opfordring i TAX3-beslutningen til Kommissionen og Rådet om at følge op på de landespecifikke henstillinger, der er udstedt til de berørte medlemsstater, indtil der er gennemført væsentlige skattereformer, og om at foreslå foranstaltninger, hvor og når der er behov for det, men i mellemtiden som minimum betragte disse medlemsstater som EU-skattely; ser frem til, at disse regeringer tager hånd om problemerne og mindsker skatteundgåelse overalt i deres jurisdiktioner; forpligter sig til regelmæssigt at evaluere ethvert initiativ, som regeringer tager for at følge sådanne henstillinger, og til at foreslå foranstaltninger, hvor og når der opstår behov herfor;

10.  minder om, at proceduren i artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til hvilken Parlamentet og Rådet handler efter den almindelige lovgivningsprocedure, bør anvendes, når skadelig skattepraksis fører til markedsforvridning i Unionen;

11.  opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at øge inklusiviteten og den eksterne accept af processen ved at høre udviklingslande og civilsamfundsorganisationer; foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe eller et rådgivende organ med tredjelande, navnlig udviklingslande, medlemmer af civilsamfundet og eksperter, for at fremme dialogen om de trufne beslutninger;

Ajourføring af EU's listeopførelseskriterier for at tilpasse dem til nuværende og fremtidige udfordringer

12.  gentager betydningen af listens gennemsigtighedskriterium; opfordrer til klarhed om det kommende gennemsigtighedskriterium med hensyn til det endelige reelle ejerskab i overensstemmelse med det 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker de ulige konkurrencevilkår mellem lande, der overholder OECD's fælles indberetningsstandard og den amerikanske lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (FATCA); mener derfor, at den manglende gensidighed i USA's FATCA bør undersøges i henhold til gennemsigtighedskriteriet;

13.  mener, at kriteriet om fair beskatning ikke bør begrænses til skatteforanstaltningers præferentielle karakter, men bør se på brede skattefritagelser og misforhold i forbindelse med interne afregningspriser; minder om, at den nuværende listeopførelsesproces for tredjelande ikke indeholder et selvstændigt kriterium om 0 % eller meget lave skattesatser; opfordrer Kommissionen og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til i vurderingen at medtage skatteforanstaltninger, der fører til lave beskatningsniveauer, i overensstemmelse med de igangværende forhandlinger om søjle II i OECD's/G20's inklusive ramme, navnlig hvad angår minimumsbeskatning; opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå en reel minimumsskattesats, der ville udgøre et selvstændigt kriterium for EU-listen; anbefaler, at enhver effektiv minimumssats bør fastsættes på et rimeligt og tilstrækkeligt niveau og bør også tage hensyn til EU's gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats(25) for at modvirke overførsel af overskud og forhindre skadelig skattekonkurrence;

14.  opfordrer Kommissionen til at overveje fordelene ved at vedtage et initiativ svarende til søjle II i den inklusive ramme for EU's listeopførelseskriterier, hvis der ikke er politisk enighed på OECD-plan om gennemførelsen af disse foranstaltninger inden udgangen af 2021;

15.  bemærker, at nogle af de mest skadelige tredjelandsjurisdiktioner, herunder Caymanøerne og Bermuda, blev fjernet fra listen efter deres indførelse af meget minimale substanskriterier og svage håndhævelsesforanstaltninger; understreger, at sådanne afgørelser kan rejse spørgsmål om specifikke aktiviteters ægthed og upartiskheden i beslutningsprocessen og underminere offentlighedens tillid; opfordrer til en styrkelse af screeningskriterierne, herunder krav om substans baseret på en formularisk metode, samt proportionalitetskrav og overvågning heraf for at øge listens effektivitet og dens evne til at imødegå nye udfordringer som følge af digitaliseringen af økonomien; opfordrer Rådet til at medtage automatisk opførelse på listen af jurisdiktioner i tredjelande med en selskabsskattesats på 0 % eller med ingen skat på selskabers overskud som et selvstændigt kriterium; bemærker med bekymring, at tredjelande kan ophæve ikkeoverensstemmende skatteordninger, men erstatte dem med nye ordninger, som potentielt er skadelige for EU; minder om betydningen af offentlig landeopdelt rapportering med henblik på at overvåge substanskravene;

16.  understreger betydningen af BEPS-minimumsstandarder i screeningen af tredjelande, navnlig aktion 5, 6, 13 og 14; understreger betydningen af at identificere andre BEPS-standarder, der skal medtages som listeopførelseskriterier;

17.  støtter udvidelsen af EU-listens geografiske anvendelsesområde, samtidig med at der tages hensyn til de mindst udviklede landes standpunkt; understreger, at det forhold, at nogle udviklingslande måske mangler ressourcer til hurtigt at gennemføre nyligt vedtagne skattestandarder, systematisk bør tages i betragtning i fremtidige vurderinger; opfordrer derfor indtrængende Rådet til ikke at overveje nedskæringer i udviklingsbistanden, som ville have en direkte indvirkning på de endelige støttemodtagere, som modforanstaltninger; bemærker imidlertid, at lande med finanscentre af en betydelig størrelse ikke bør nyde godt af lignende toleranceniveauer;

18.  bemærker, at der er betydelige forskelle mellem EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og de tilsvarende nationale lister; noterer sig Kommissionens ambition om bedre at tilpasse de nationale lister til EU-listen; opfordrer til opadgående konvergens og harmonisering af kriterierne for at sikre højere standarder og sammenhæng;

19.  glæder sig over Kommissionens forslag om ved screening af skattejurisdiktioner at tage hensyn til den metode, der er udviklet til at identificere højrisikotredjelande med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, for at sikre, at de to listeopførelsesprocesser gensidigt styrker hinanden;

20.  noterer sig bestræbelserne på at skabe lige vilkår efter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union; opfordrer til en grundig vurdering af disse jurisdiktioner, herunder en fortsat vurdering af Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier og kronbesiddelser i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; understreger, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige bør baseres på fælles værdier og være rettet mod fælles velstand, hvilket automatisk udelukker aggressiv skattekonkurrence; beklager manglen på potentielle foranstaltninger til at genskabe balancen i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige i fremtiden er uenigt i spørgsmål vedrørende skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

21.  opfordrer til en lige og upartisk vurdering af EU's vigtigste handelspartnere; opfordrer navnlig til en klar vurdering af USA for så vidt angår gennemsigtighedskriterierne;

Koordinering af defensive foranstaltninger

22.  anerkender den omdømmemæssige virkning af optagelse på listen som et incitament for jurisdiktioner til at engagere sig i screeningsprocessen; understreger, at denne ikke er tilstrækkelig til effektivt at imødegå de negative virkninger, som sådanne jurisdiktioner har for medlemsstaterne og det indre marked, da den omdømmemæssige virkning på visse jurisdiktioner af deres opførelse på listen undergraves af de ovenfor beskrevne mangler ved listeopførelsesprocessen, navnlig manglen på gennemsigtighed, bløde kriterier og det begrænsede geografiske anvendelsesområde;

23.  glæder sig over forbindelsen mellem standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet og anvendelsen af EU-midler, der er fastsat i finansforordningen(26), forordningen om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling(27), forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(28) og afgørelsen om det eksterne lånemandat(29), og anerkender, at disse standarder er en forudsætning for støtte fra EU; advarer imidlertid mod enhver skadelig virkning, såvel nuværende som potentiel, på borgerne i udviklingslandene; fremhæver betydningen af at udvikle ensartede betingelser, der skal gælde for selskaber og dem, som muliggør og formidler aggressiv skatteplanlægning, i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer;

24.  opfordrer til, at statsstøttereglerne og medlemsstaternes nationale støtteprogrammer sikrer, at virksomheder med økonomiske forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, såsom dem, der er skattemæssigt hjemmehørende i sådanne jurisdiktioner, ikke er støtteberettigede; understreger betydningen heraf i forbindelse med solidaritet inden for Europa og tillidsskabelse mellem medlemsstaterne; minder om, at der er behov for gennemsigtighed gennem offentlig landeopdelt rapportering for alle sektorer for at sikre, at dette er tilfældet; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at afslutte drøftelserne og vedtage sin generelle indstilling til lovgivningsforslaget;

25.  støtter og opfordrer til en styrkelse af de yderligere revisions- og due diligence-krav for virksomheder og investorer, der er etableret i ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; anser defensive foranstaltninger for at være afgørende for, at listen får virkning;

26.  bemærker, at strenge modforanstaltninger vil mindske incitamenterne til skatteundgåelse; fremhæver, at EU's værktøjskasse med defensive foranstaltninger undergraves af de enkelte medlemsstaters skønsmæssige anvendelse; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at fremsætte et lovgivningsforslag om koordinerede defensive foranstaltninger mod skatteundgåelse og skatteunddragelse under hensyntagen til forhandlingerne om søjle II i den inklusive ramme eller om en reel minimumsskattesats på EU-plan, som kunne omfatte følgende:

   a) forbud mod fradrag af omkostninger
   b) styrkede regler for kontrollerede udenlandske selskaber
   c) kildeskatteforanstaltninger
   d) begrænsning af skattefritagelse for kapitalandele
   e) en switch over-regel
   f) konsekvenser for offentlige indkøb og statsstøtte
   g) særlige dokumentationskrav
   h) suspension af bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster

bemærker, at enhver skatteforanstaltning, der finder anvendelse på virksomheder, bør være betinget af de angivne koblingsregler, når transaktionen eller den pågældende skatteyder opfylder specifikke skadelige kriterier; mener, at disse foranstaltninger bør finde ensartet anvendelse på forbindelserne mellem en medlemsstat og et tredjeland og på forbindelserne mellem medlemsstaterne;

27.  noterer sig den "grå liste" for jurisdiktioner, der ikke overholder reglerne, men som har forpligtet sig til at ændre sig; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at indføre specifikke foranstaltninger såsom øget revision eller forbedret "kend din kunde" -politik for transaktioner og due diligence for disse jurisdiktioner;

28.  opfordrer Kommissionen til at angive, hvilke aftaler mellem EU og tredjelande eller regioner der ikke har medtaget en "klausul om god forvaltningspraksis" som krævet i punkt 3.1 i Kommissionens meddelelse om en ekstern strategi til effektiv beskatning og skitseret i Rådets konklusioner af 25. maj 2018, hvori de standardbestemmelser, der er aftalt for aftaler med tredjelande, blev vedtaget(30); opfordrer Kommissionen og Rådet til at forklare manglen på en sådan klausul;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, sekretariatet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Bilag I til Rådets konklusioner fra samlingen i Økofinrådet den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik: Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (EFT C 2 af 6.1.1998, s. 1).
(2) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/08/ecofin-conclusions-code-conduct-business-taxation/
(3) EUT C 331 af 7.10.2020, s. 3.
(4) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.
(5) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240.
(7) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74.
(8) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.
(9) Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og beslutningerne fra TAXE 1, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen fra TAXE 2, opfølgningen på PANA-beslutningen af 12 december 2017 og opfølgningen af 27. august 2019 på beslutningen fra TAXE 3.
(10) Forslag af 12. april 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198).
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0309.
(12) "The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates" (Taxation paper No 64, 25. oktober 2016).
(13) "Aggressive tax planning indicators – Final Report" (Taxation paper No 71, 7. marts 2018).
(14) Kiendl Kristo I. og Thirion E., An overview of shell companies in the European Union, EPRS, PE 627.129, Europa-Parlamentet, oktober 2018.
(15) EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1.
(16) Cobham and Jansky (2018) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/jid.3348
(17) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/51abaf14-6b6e-11e7-b2f2-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF
(18) https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2019/09/the-rise-of-phantom-FDI-in-tax-havens-damgaard.htm
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(20) Tørsløv, Wier & Zucman (2020) http://gabriel-zucman.eu/files/TWZ2020.pdf
(21) https://www.taxjustice.net/reports/the-state-of-tax-justice-2020/
(22) https://www.oecd.org/tax/exchange-of-tax-information/global-forum-reveals-compliance-ratings-from-new-peer-review-assessments-for-anguilla-chile-china-gibraltar-greece-korea-malta-papua-new-guinea-and-uruguay.htm
(23) EUT C 331 af 7.10.2020, s. 3.
(24) https://ec.europa.eu/info/publications/2020-european-semester-country-specific-recommendations-commission-recommendations_da
(25) Tax policies in the European Union: 2020 Survey, GD for Beskatning og Toldunion, Europa-Kommissionen, s. 100.
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1).
(30) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/05/25/tax-fraud-standard-provision-agreed-for-agreements-with-third-countries/


Afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien
PDF 135kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien (2021/2504(RSP))
P9_TA(2021)0023RC-B9-0057/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 174, artikel 175 og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1), som ændret ved forordning (EU) 661/2014(2) og forordning (EU) 2020/461(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme(4), som ændret ved forordning (EU) 2018/1475(5) og afgørelse (EU) 2019/420(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning af 29. maj 2018 og den efterfølgende ajourføring af 14. januar 2020 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (COM(2020)0023),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 1083/2006(7), ændret ved forordning (EU) 2015/1839(8), forordning (EU) 2016/2135(9), forordning (EU) 2017/825(10), forordning (EU) 2017/1199(11), forordning (EU) 2017/2305(12), forordning (EU, Euratom) 2018/1046(13), forordning (EU) 2018/1719(14), forordning (EU) 2019/711(15), forordning (EU) 2020/460(16), forordning (EU) 2020/558(17), forordning (EU) 2020/1041(18) og forordning (EU) 2020/1542(19),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen(20), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2020/521(21),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår" (COM(2020)0662),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige")(22), berigtiget ved berigtigelse af 24. april 2014(23),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand(24), som ændret ved forordning (EF) 1882/2003(25), forordning (EF) nr. 219/2009(26) og forordning (EU) 2019/1243(27),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(28), særlig punkt 11, og til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(29),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 13. oktober 2020 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og til udbetaling af forskud til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise (COM(2020)0960),

–  der henviser til Rådets afgørelse af 30. oktober 2020 om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9 for regnskabsåret 2020(30),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2020 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2020 til det almindelige budget for 2020, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og forskudsbetalinger til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise(31),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2008 med opfordring til at fremme civilbeskyttelseskapaciteterne ved hjælp af et europæisk system til gensidig bistand, der bygger på en modulbaseret tilgang til civilbeskyttelse,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2007 om regionale følger af jordskælv(32),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab(33),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Kroatien i det seneste år er blevet ramt af store, ødelæggende jordskælv, herunder ét, der ramte Zagreb by og distrikterne Zagreb og Krapina-Zagorje den 22. marts 2020 med en styrke på 5,5, og tre andre, der ramte Sisak-Moslavina-distriktet den 28. og 29. december 2020 med en styrke på henholdsvis 5,2 og 6,4, samt et sidste jordskælv, som ramte det samme distrikt den 6. januar 2021 med en styrke på 5,0;

B.  der henviser til, at jordskælvet i marts 2020, der var det kraftigste i Zagreb-området siden 1880, forårsagede skader på over 26 000 bygninger, hvoraf 1 900 blev erklæret uanvendelige, og forvoldte skader for over 11,5 mia. EUR;

C.  der henviser til, at byen Zagreb, Zagreb-distriktet og Krapina-Zagorje-distriktet stadig er i færd med at sunde sig efter jordskælvet, som resulterede i ét dødsfald og 26 sårede og havde enorme socioøkonomiske, kulturelle og infrastrukturmæssige følger samt langvarige psykologiske konsekvenser;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i november 2020 godkendte en bevilling på 683,7 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at håndtere eftervirkningerne af jordskælvet i Zagreb i marts 2020;

E.  der henviser til, at de seneste jordskælv i det centrale Kroatien praktisk talt ødelagde byen Petrinja og også kraftigt ramte de nærliggende byer Glina, Sisak, Hrvatska Kostajnica, Majske Poljane og andre landsbyer i Sisak-Moslavina-distriktet samt i Zagreb-distriktet og Karlovac-distriktet;

F.  der henviser til, at rystelserne resulterede i otte dødsfald og 36 sårede, og at 30 mennesker blev reddet ud af ruinerne; der henviser til, at mere end 45 000 bygninger(34) blev beskadiget, at flere end 70 000 mennesker blev direkte berørt, og at jordskælvet også kunne mærkes i Slovenien, Østrig, Italien, Ungarn, Bosnien-Hercegovina, Serbien og i mindre grad Tyskland, Slovakiet og Tjekkiet;

G.  der henviser til, at Kroatien den 22. marts og den 29. december 2020 aktiverede EU-civilbeskyttelsesmekanismen og anmodede om vintertelte, belysningssystemer og lystårne, elektriske varmeapparater, klapsenge, soveposer og beboelsescontainere;

H.  der henviser til, at den kroatiske regering den 4. januar 2021 erklærede katastrofetilstand i de hårdest ramte distrikter, navnlig Sisak-Moslavina-distriktet og dele af distrikterne Zagreb og Karlovac;

I.  der henviser til, at der i de følgende uger fortsat forekom efterskælv, som stadig mærkes i de berørte områder og langt uden for epicentrene; der henviser til, at folk står over for konstant nød midt i usikkerheden og frygten for eventuelle nye rystelser, som fortsat sker dagligt og udgør en risiko for, at yderligere bygninger falder sammen på grund af efterskælv; der henviser til, at alt dette er sket midt i covid-19-pandemien, hvilket vil kunne udløse psykiske sundhedsproblemer og posttraumatisk stresssyndrom i den nærmeste fremtid;

J.  der henviser til, at regionen og dens byer har lidt stor materiel og socioøkonomisk skade, der ikke er set siden borgerkrigen i 1990'erne, og at det haster med at komme i gang med genopbygningen ud over et langvarigt genopretningsprogram; der henviser til, at jordskælvene har bragt mange indbyggere i de berørte områder på fortvivlelsens rand og forårsaget forskellige indirekte skader i de omkringliggende områder; der henviser til, at det pågældende område i social henseende allerede var yderst dårligt stillet og økonomisk fattigt, og at de nylige jordskælv vil få yderligere negative økonomiske og sociopsykologiske konsekvenser for indbyggerne og hele regionen;

K.  der henviser til, at cirka 90 % af husene i Petrinja ifølge skøn skal nedrives; der henviser til, at mindre områder og landsbyer omkring Glina, såsom Majske Poljane, allerede delvist var uden adgang til el og vand inden jordskælvet, som nu har gjort beboerne endnu mere isoleret fra grundlæggende infrastruktur og tjenester;

L.  der henviser til, at der er tegn på, at jordskælvene har forårsaget betydelige skader på diger og oversvømmelsessikringssystemer, hvilket kan medføre yderligere skade på de allerede ødelagte områder i den indeværende periode med øget nedbør og oversvømmelser;

M.  der henviser til, at den lokale og regionale infrastruktur har lidt alvorlig skade, at historisk og kulturel arv er ødelagt, og at de økonomiske aktiviteter, navnlig landbrug og husdyrbrug, som lokalbefolkningen er allermest afhængig af, er bragt til standsning;

N.  der henviser til, at lokale landbrugsfaciliteter såsom bygninger, maskiner, udstyr, produktionsområder og foderlagre er blevet alvorligt beskadiget, og at et betragteligt antal husdyr og selskabsdyr er omkommet eller ladt i stikken, idet de lider under følgerne af jordskælvet;

O.  der henviser til, at jordskælvet i betydelig grad har hindret de offentlige institutioners og sundhedsinstitutioners funktion samt funktionen af infrastruktur, såsom veje og elektricitet; der henviser til, at der især bør fokuseres på at bygge den basale infrastruktur, der manglede inden jordskælvet, og at adgangen til basale behov og tjenester hurtigt bør genetableres i alle dele af de berørte områder;

P.  der henviser til, at et betydeligt antal skoler må nedrives fuldstændigt, og at nogle universitetsbygninger, såsom fakulteterne for metallurgi og for læreruddannelse i Sisak, ikke længere kan anvendes til udøvelse af deres uddannelsesaktiviteter ved begyndelsen af det nye skolesemester; der henviser til, at disse institutioner allerede var sat under pres som følge af covid-19-pandemien, og at børnene nu hverken kan deltage fysisk i undervisningen eller bruge onlineuddannelsesfaciliteterne hjemmefra;

Q.  der henviser til, at sundhedscentret i Sisak hurtigt måtte evakueres få øjeblikke efter jordskælvet, hvorved patienter med covid-19 og andre patienter blev udsat for øgede sundhedsrisici, herunder personer med handicap og børn; der henviser til, at sundhedscentrene i Glina og Petrinja, herunder apotekerne, led alvorlig skade; der henviser til, at jordskælvene yderligere har bebyrdet de kroatiske sundheds- og plejesystemer og har fremskyndet spredningen af covid-19, navnlig i de berørte områder;

R.  der henviser til, at nogle områder i Den Europæiske Union er mere sårbare end andre og er udsatte for høj seismisk risiko; der henviser til, at bæredygtige genopbygningsbestræbelser og jordskælvssikrede og modstandsdygtige byggeprojekter skal koordineres og overvåges på korrekt vis for at afhjælpe de økonomiske og sociale tab, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og overholdelse af bedste praksis og af reglerne for offentlige udbud;

S.  der henviser til, at den hurtige og professionelle reaktion fra de nationale, regionale og lokale myndigheder, civilbeskyttelses- og redningsenheder, de kroatiske væbnede styrker, forskellige humanitære organisationer og navnlig hundredvis af frivillige i høj grad har afbødet de umiddelbare konsekvenser af jordskælvet;

T.  der henviser til, at covid-19-krisen og spredningen af virusset komplicerer gennemførelsen af rednings- og genopretningsaktiviteter yderligere; der henviser til, at covid-19-pandemien er en byrde for den kroatiske økonomi og nødvendiggør yderligere finansielle ressourcer;

1.  udtrykker sin dybeste solidaritet og medfølelse med alle de personer, der er blevet ramt af jordskælvene, med deres familier samt med Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder, som er involveret i hjælpearbejdet;

2.  roser den uophørlige og hurtige indsats, der er iværksat i de ødelagte områder af redningsmandskab, civilbeskyttelsesenheder, Kroatiens væbnede styrker, frivillige, civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer, lokale, regionale og nationale myndigheder og alle andre relevante aktører for at redde liv, begrænse skadernes omfang og igen få gang i de basale aktiviteter, der er nødvendige for at bevare en ordentlig levestandard; udtrykker taknemmelighed over for alle enkeltpersoner, organisationer og initiativer, der har fremskyndet denne indsats og ydet støtte og bistand;

3.  glæder sig over solidariteten mellem medlemsstaterne og de andre lande, der yder deres støtte i denne nødsituation i form af gensidig bistand, herunder grundlæggende fornødenheder, finansiel bistand, frivillige og anden form for assistance, hvilket hjælper med til at lette byrden i forbindelse med interventionerne; glæder sig over den solidaritet, som EU-institutionerne og det internationale samfund har udvist gennem gensidig bistand i nødsituationer; understreger derfor den vigtige rolle, som EU-civilbeskyttelsesmekanismen spiller med hensyn til at fremme samarbejde mellem nationale civilbeskyttelsesmyndigheder i hele Europa i vanskelige situationer og minimere konsekvenserne af usædvanlige begivenheder;

4.  opfordrer Kommissionen og de kroatiske myndigheder til at finde frem til alle muligheder, hvorpå der kan ydes øjeblikkelig hjælp og støtte til at sikre ordentlige og sikre levevilkår for de mange mennesker, der har mistet deres hjem og stadig mangler sikker indkvartering, i det mindste i form af beboelsescontainere, som kan give et minimum af husly under de barske vinterforhold i de kommende måneder;

5.  opfordrer til, at der lægges særlig vægt på personer med handicap, ældre samt børn og unge med kritiske behov som de mest sårbare personer i samfundet; glæder sig i denne forbindelse over al den bistand, der allerede ydes af organisationer på stedet;

6.  understreger, at det er vigtigt at være særlig opmærksom på det store antal besætninger, husdyr og selskabsdyr, der er blevet såret eller spredt efter jordskælvet; glæder sig i denne forbindelse over den betydelige indsats fra og samarbejdet mellem landbrugsministeriet, de lokale og regionale myndigheder samt dyrevelfærds-NGO'er;

7.  understreger, at situation er alvorlig lokalt, hvilket lægger et betydeligt og intenst økonomisk pres på de nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder i Kroatien og kan føre til uigenkaldelig befolkningstilbagegang i de berørte områder og udsætte de berørte personer for ødelæggende sociale og økonomiske konsekvenser og et ekstremt psykologisk og socialt pres;

8.  opfordrer de kroatiske myndigheder til sammen med Kommissionens eksperter hurtigt og nøje at vurdere de samlede skader i Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på at kunne påbegynde arbejdet med renovering og jordskælvssikret genopførelse, så snart forholdene tillader det; understreger, at der skal være et kraftigt fokus på at stimulere holdbar økonomisk genoplivning og befolkningens eksistensgrundlag, når genopretningen og genopbygningen af regionen påbegyndes;

9.  opfordrer Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder til nøje at overvåge genopbygningsaktiviteterne og til at sikre, at de opfylder kravene til jordskælvssikre bygninger og infrastrukturer og anvender den bedste faglige praksis og ekspertise fra andre medlemsstater; opfordrer de kroatiske myndigheder og de ansvarlige institutioner til at tage hensyn til erfaringerne fra genopbygningsprocessen efter krigen i de berørte områder for at klarlægge, om uregelmæssigheder i bygningspraksis har ført til dårlig kvalitet og været medvirkende til de ødelæggende konsekvenser af de seneste jordskælv; glæder sig over den kroatiske regerings beslutning om at offentliggøre registret over virksomheder, der deltog i genopbygningsprocessen, som et første skridt i retning af dette mål;

10.  fremhæver de varslingsproblemer, som er forbundet med jordskælvssystemer i de stærkt seismiske regioner i Sydøsteuropa; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at styrke forskning og uddannelse med henblik på at etablere et system, der sikrer et bedre beredskab til at forebygge og håndtere lignende kriser og minimere indvirkningen af lignende katastrofer;

11.  opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem forsknings- og udviklingsinstitutionerne i medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der står over for lignende risici; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne og etablering og styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;

12.  opfordrer de kroatiske myndigheder til i deres genopretnings- og resiliensplan at prioritere renovering og til at lægge særlig vægt på omfattende og forebyggende renovering, som sikrer overholdelse af de højeste seismiske standarder for boliger og bygninger i landets mest jordskælvstruede regioner;

13.  understreger, at det tager lang tid at afbøde konsekvenserne i tilfælde af alvorlige jordskælv som dem, man for nylig oplevede i Kroatien, hvilket bør tages i betragtning i forbindelse med en fremtidig revision af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til, at midlerne kan optages, til finansiering ud over de nuværende ansøgningsfrister; understreger endvidere betydningen af at styrke EUSF's udgifter ikke blot til reparation af skader, men også til modstandsdygtighed over for klimaændringer, naturkatastrofer og folkesundhedskriser for at kunne komme styrket ud af katastrofer;

14.  glæder sig over støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til katastroferisikoforebyggelse, modstandsdygtighed, energi og jordskælvssikring i den nuværende finansieringsperiode; opfordrer de kroatiske myndigheder til tilsvarende at medtage disse foranstaltninger i deres planlægning og programmering af EU's budgetbevillinger for 2021-2027; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til programmering og ændring af de nationale operationelle programmer, når det gælder håndtering af naturkatastrofer;

15.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-institutionerne og de kroatiske institutioner at finde en hurtig måde at fordele den nødvendige økonomiske bistand på og på anden vis hjælpe med at sikre en hurtig genopretning af de berørte områder, stille alle tilgængelige finansielle midler til rådighed for at hjælpe Kroatien med at overvåge en hurtig genopretning og yde bistand til alle, der har behov for det, samt til at minimere den administrative byrde i forbindelse med den hjælp og støtte, som ydes til mennesker på stedet;

16.  understreger, at det er vigtigt at prioritere indbyggerne i de berørte områder med hensyn til covid-19-vaccination; opfordrer den kroatiske regering til at gennemføre den beslutning, den har bekendtgjort, om at omdirigere en væsentlig del af sin vaccineforsyning til Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på omgående at beskytte alle beboeres, hjælperes og arbejdstageres sundhed i området; glæder sig i denne forbindelse over medlemsstaternes beslutning om at give en del af deres vaccinationsforsyninger til Kroatien;

17.  påpeger over for Kommissionen, at de nye skader, som de nylige jordskælv har forårsaget på bygninger, der også blev beskadiget under jordskælvet i marts 2020, vil kræve en yderligere vurdering og renoveringsprojekter; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at medtage målrettede foranstaltninger til håndtering af jordskælv og deres konsekvenser i forbindelse med renoveringsplanlægning og -lovgivning;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kroatiens regering og de regionale og lokale myndigheder i de berørte områder samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143.
(3) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.
(5) EUT L 250 af 4.10.2018, s. 1.
(6) EUT L 77 I af 20.3.2019, s. 1.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(8) EUT L 270 af 15.10.2015, s. 1.
(9) EUT L 338 af 13.12.2016, s. 34.
(10) EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1.
(11) EUT L 176 af 7.7.2017, s. 1.
(12) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 1.
(13) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(14) EUT L 291 af 16.11.2018, s. 5.
(15) EUT L 123 af 10.5.2019, s. 3.
(16) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5.
(17) EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1.
(18) EUT L 231 af 17.7.2020, s. 4.
(19) EUT L 356 af 26.10.2020, s. 1.
(20) EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1.
(21) EUT L 117 af 15.4.2020, s. 3.
(22) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1.
(23) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 122.
(24) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.
(25) EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1.
(26) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109.
(27) EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241.
(28) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(29) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(30) EUT C 372 I af 4.11.2020, s. 1.
(31) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0313.
(32) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 269.
(33) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 15.
(34) Ifølge foreløbige skøn fra det kroatiske ministerium for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver (https://mgipu.gov.hr/en).


Kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen
PDF 199kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (2020/2121(INI))
P9_TA(2021)0024A9-0229/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 6, 8 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 5, 9, 10, 16 og 20,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, princippet om, at "ingen skal lades i stikken", og navnlig mål 1, der har til formål at afskaffe fattigdom, mål 3, der skal sikre mennesker sundhed og trivsel, mål 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder, og mål 8, der skal opnå bæredygtig og økonomisk vækst,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til artikel 6 i FN's konvention af 3. maj 2008 om rettigheder for personer med handicap (CRPD),

–  der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (Rådets direktiv 79/7/EØF(1), 86/613/EØF(2), 92/85/EØF(3) og 2004/113/EF(4), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(5), 2010/18/EU(6) og 2010/41/EU(7)),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(8),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 21. september 2015 med titlen "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020" (SWD(2015)0182),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse af 4. marts 2016 om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0109),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status(9),

–  der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(11),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(12),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene(13),

–  der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation(14),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor(15),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed(16),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU(17),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU 2014-2015(19),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(20),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning(21),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(22),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa(23),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på(24),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(25),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) rapport med titlen "COVID-19 and the world of work. Fourth Edition", som blev offentliggjort den 27. maj 2020,

–  der henviser til ILO's analyse med titlen "Sectoral impact, responses and recommendations related to COVID-19",

–  der henviser til OECD's rapport med titlen "Women at the core of the fight against COVID-19", der blev offentliggjort i april 2020,

–  der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "2019 Report on equality between women and men in the EU" (SWD(2019)0101),

–  der henviser til rapporten fra UN Women med titlen "The Impact of COVID-19 on Women", der blev offentliggjort den 9. april 2020,

–  der henviser til rapport fra UN Women med titlen "From Insights to Action: Gender Equality in the Wake of COVID-19", som blev offentliggjort den 2. september 2020,

–  der henviser til publikation fra UN Women med titlen "Online and ICT* facilitated violence against women and girls during COVID-19",

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport med titlen "Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage", der blev offentliggjort den 27. april 2020,

–  der henviser til erklæring fra UNFPA med titlen "Millions more cases of violence, child marriage, female genital mutilation, unintended pregnancy expected due to the COVID-19 pandemic", som blev offentliggjort den 28. april 2020,

–  der henviser til erklæring af 24. marts 2020 fra Marceline Naudi, formand for ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO), om behovet for at opretholde Istanbulkonventionens standarder under en pandemi,

–  der henviser til rapport fra Det Fælles Forskningscenter med titlen "How will the COVID-19 crisis affect existing gender divides in Europe?",

–  der henviser til ligestillingsindekset 2019 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 15. oktober 2019,

–  der henviser til rapport fra EIGE med titlen "Tackling the gender pay gap: not without a better work-life balance", som blev offentliggjort den 29. maj 2019,

–  der henviser til rapport fra EIGE med titlen "Beijing + 25: the fifth review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States", som blev offentliggjort den 5. marts 2020,

–  der henviser til 2020-datasættet i Eurofounds undersøgelse med titlen "Living, Working and COVID-19",

–  der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "A long way to go for LGBTI equality", der blev offentliggjort den 14. maj 2020,

–  der henviser til rapport fra FRA med titlen "A persisting concern: anti-Gypsyism as a barrier to Roma inclusion", som blev offentliggjort den 5. april 2018,

–  der henviser til undersøgelse fra FRA med titlen "Violence against women: an EU-wide survey", der blev offentliggjort 5. marts 2014,

–  der henviser til policy brief fra ILGA Europe med titlen "COVID-19: domestic violence against LGBTI people",

–  der henviser til publikation fra European Women's Lobby med titlen "Putting equality between women and men at the heart of the response to COVID-19 across Europe",

–  der henviser til publikation fra IPPF European Network med titlen "How to address the impact on women, girls and vulnerable groups and their sexual and reproductive safety",

–  der henviser til policy brief fra European Women's Lobby med titlen "Walk-the-talk: EU funds must mirror women’s equality",

–  der henviser til policy brief fra European Women's Lobby med titlen "Women must not pay the price for COVID-19!",

–  der henviser til undersøgelse foretaget af professor Sabine Oertelt-Prigione med titlen "The impact of sex and gender in the COVID-19 pandemic", som blev offentliggjort den 27. maj 2020,

–  der henviser til fælles rapport fra European Parliamentary Forum for Sexual & Reproductive Rights og International Planned Parenthood Federation European Network med titlen "Sexual and Reproductive Health and Rights during the COVID-19 pandemic", der blev offentliggjort den 22. april 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0229/2020),

A.  der henviser til, at covid-19-krisen og dens konsekvenser har klare kønsperspektiver, eftersom de påvirker mænd og kvinder forskelligt og har understreget de eksisterende uligheder og mangler med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; der henviser til, at der derfor er behov for en indsats, som inddrager kønsaspektet;

B.  der henviser til, at covid-19 rammer forskellige samfundsgrupper på forskellige måder og i forskellig grad, herunder kvinder og mænd, unge, ældre, personer med handicap, ofre for kønsrelateret vold og vold i hjemmet, personer med forskellige socioøkonomiske baggrunde, børn, enlige forældre og mindretalsgrupper, herunder romaer, LGBTQI+-personer og kvindelige flygtninge og indvandrere, og også har intersektionelle konsekvenser; der henviser til, at kvinder og piger vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt på kort, mellemlang og lang sigt, og at pandemien har forværret de eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene, især for piger og kvinder fra marginaliserede grupper;

C.  der henviser til, at de indledende officielle dødelighedstal viser, at ældre mænd i højere grad dør af virusset end kvinder, mens kvinder er mere udsatte for at blive smittet med virusset på grund af deres uforholdsmæssigt høje repræsentation blandt frontlinjemedarbejderne i de væsentlige sektorer under de aktuelle kriser;

D.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne ikke var forberedte på en sådan sundhedskrise; der henviser til, at adgang til sundhedspleje uden forskelsbehandling er en grundlæggende menneskerettighed; der henviser til, at allerede eksisterende hindringer for adgangen til intensivpleje blev alvorligt forværret af sundhedskrisen; der henviser til, at der som følge af aflysningen eller udsættelsen af "ikkevæsentlige" sundhedsydelser opstod forsinkelser og til tider hindringer i adgangen til intensivpleje i akutte tilfælde, herunder for kvinder; der henviser til, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og seksuelle og reproduktive tjenester i denne forbindelse blev hæmmet med alvorlige konsekvenser, og at der blev gjort visse retlige forsøg på at begrænse retten til sikker og lovlig abort i visse medlemsstater; der henviser til, at kvinders kritiske behov omfatter adgang til barselspleje og sikre fødsler, adgang til prævention, sikker abort og IVF-tjenester samt bestemmelser om klinisk forvaltning i tilfælde af voldtægt; der henviser til, at kvinder og piger som følge af den ekstraordinære situation i de nationale sundhedssystemer, og eftersom væsentlige tjenester og varer bliver mere begrænsede under krisen, risikerer at miste deres grundlæggende ret til sundhedsydelser; der henviser til, at bestræbelser på at begrænse udbrud kan aflede ressourcer fra rutinemæssige sundhedstjenester og forværre den allerede begrænsede adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

E.  der henviser til, at rapporter og tal fra adskillige medlemsstater i løbet af og efter nedlukningsperioden afslørede en foruroligende stigning i vold i hjemmet og kønsrelateret vold, bl.a. fysisk vold, psykisk vold, tvang og onlinevold; der henviser til, at vold ikke er et privat problem, men et samfundsanliggende; der henviser til, at nedlukningsforanstaltningerne gør det vanskeligere for ofre for partnervold at søge hjælp, da de ofte må blive hjemme sammen med deres voldsmænd under nedlukningen, og at begrænset adgang til støttetjenester såsom krisecentre og hotlines for kvinder og utilstrækkelige støttestrukturer og -ressourcer kan forværre en allerede eksisterende "skyggepandemi"; der henviser til, at antallet af senge i krisecentre for kvinder og piger, som er ofre for vold, kun er halvdelen af det antal, der kræves i Istanbulkonventionen; der henviser til, at mange sårbare grupper af kvinders liv og trivsel i stigende grad trues som følge af covid-19-pandemien; der henviser til, at kvindemord ikke medregnes i de officielle covid-19-dødsstatistikker, men kan være forbundet med udbruddet og de nedlukningsforanstaltninger, der er truffet i denne periode; der henviser til, at nedluknings- og isolationsforanstaltningerne kan have ført til en større risiko for kvindelig kønslemlæstelse, idet sagerne kunne gå ubemærket hen som følge af afbrydelsen af skolegangen; der henviser til, at økonomiske og sociale spændinger er skærpende faktorer, der kan føre til en stigning i vold i hjemmet og kønsrelateret vold på lang sigt og gøre det vanskeligere for kvinder at forlade voldelige partnere;

F.  der henviser til, at den øgede brug af internettet under pandemien øger onlinevold og kønsrelateret vold lettet af IKT samt øger seksuelt misbrug af børn og især piger på internettet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, kvinder inden for politik, kvindelige journalister, kvinder, der tilhører etniske mindretal, kvinder fra oprindelige folk, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinder og kvinder med handicap i særlig grad er mål for vold lettet af IKT; der henviser til, at risikoen for at blive udsat for onlinevold i Europa er størst blandt unge kvinder mellem 18 og 29 år(26);

G.  der henviser til, at størstedelen af de arbejdstagere, som leverer væsentlige tjenesteydelser i den nuværende krise, er kvinder, idet de udgør 76 % af sundhedspersonalet (læger, sygeplejersker, jordemødre, plejehjemsansatte), 82 % af kassepersonalet, 93 % af alle pædagoger og lærere, 95 % af rengøringsassistenterne og hjemmehjælperne og 86 % af plejepersonalet(27) i EU; der henviser til, at det er takket være dem, for hvem fysisk distancering ofte ikke er en mulighed, og som dermed bærer den øgede byrde ved muligvis at sprede virusset til deres pårørende, at vores økonomiske, sociale og sundhedsmæssige systemer, vores offentlige liv og vores væsentlige aktiviteter opretholdes;

H.  der henviser til, at lønningerne i mange væsentlige og betydeligt kvindedominerede sektorer kan være lave, og at der ofte kun udbetales mindsteløn; der henviser til, at den horisontale og vertikale arbejdsmarkedssegregation i EU stadig er betydelig, og at kvinder er overrepræsenteret i de mindre lønsomme sektorer; der henviser til, at 30 % af kvinderne arbejder inden for uddannelse, sundhed og socialt arbejde, sammenlignet med 8 % af mændene, og 7 % af kvinderne arbejder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik mod 33 % af mændene(28); der henviser til, at ILO advarer om, at visse grupper vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af den økonomiske krise, herunder dem, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, og dermed øge uligheden, og at kvinder har mindre adgang til social beskyttelse og vil bære en uforholdsmæssig stor byrde; der henviser til, at der er grund til bekymring over tab af arbejdspladser inden for de kvindedominerede erhverv som følge af krisen; der henviser til, at de mandsdominerede sektorer sandsynligvis vil komme sig tidligere end typisk kvindedominerede sektorer; der henviser til, at genopretningsplanen "Next Generation EU" på tilstrækkelig vis bør behandle de sektorer, hvor kvinder er overrepræsenteret; der henviser til, at Kommissionens forslag til en genopretningsplan fremhæver, at investeringer i de digitale omstillinger er nøglen til Europas fremtidige velstand og modstandsdygtighed; der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslørede vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder i den digitale sektor, og der henviser til, at der er behov for en indsats for at mindske kønsskævheder og arbejdsmarkedssegregation i forbindelse med den digitale omstilling af arbejdsmarkedet;

I.  der henviser til, at kvinder oftere er midlertidigt ansatte, på deltid og i usikre ansættelsesforhold end mænd (26,5 % sammenlignet med 15,1 % af mændene(29)), og at de derfor er blevet og i det lange løb vil blive hårdt ramt af tab af arbejdspladser og hjemsendelser som følge af krisen;

J.  der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at covid-19-krisen udgør en alvorlig risiko for, at de fremskridt inden for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, som det har taget årtier at opnå, rulles tilbage, navnlig hvis aktiviteterne yderligere hæmmes i sektorer med en overrepræsentation af kvinder(30); der henviser til, at undersøgelser viser, at mindskelsen af forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens stagnerede mellem 2015 og 2018, og at de vedvarende forskelle i beskæftigelsesdeltagelsen koster Europa mere end 335 mia. EUR om året, svarende til 2,41 % af EU's BNP i 2019(31);

K.  der henviser til, at den kønsspecifikke virkning af krisen er klart dokumenteret i bl.a. EIGE's og UN Womens arbejde; der henviser til, at det imidlertid er vanskeligt at måle krisens fulde virkning på grund af manglende sammenlignelige kønsopdelte data i medlemsstaterne; der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en hidtil uset indvirkning på det europæiske arbejdsmarked; der henviser til, at situationen skal undersøges nøje for hver sektor med kønsopdelte og aldersopdelte data, både i kriseperioder og i genopretningsperioder; der henviser til, at pandemiens fulde økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser stadig er ukendte, men foreløbige undersøgelser, bl.a. fra Eurofound, tyder på betydelige tab af arbejdspladser i service- og industrisektoren samt i kontaktsektorer såsom detailhandelen, fritidssektoren og personlige tjenesteydelser, som er kvindedominerede; der henviser til, at andre sektorer derimod har bevaret beskæftigelsessikkerheden på trods af krisen, herunder den offentlige og medicinske sektor samt IKT-sektoren;

L.  der henviser til, at nystartede iværksættere er blevet hårdt ramt af krisen;

M.  der henviser til, at covid-19 har blotlagt et mangeårigt problem på omsorgsområdet i mange af EU's medlemsstater; der henviser til, at det er nødvendigt at se holistisk på pleje og i sammenhæng med alt fra børnepasning til fritidsordninger til omsorg for personer med handicap og for ældre;

N.  der henviser til, at lukningen af skoler, plejecentre og arbejdspladser har øget den ulige fordeling af ansvaret for ulønnede huslige opgaver og omsorgsopgaver i hjemmet for kvinder, som ofte ud over at skulle få hjemmearbejdet til at fungere ikke fik tilstrækkelig støtte til børnepasning og ældrepleje; der henviser til, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning; der henviser til, at kvinder normalt bruger 13 timer hver uge mere end mænd på ulønnet omsorgs- og husarbejde(32); der henviser til, at covid-19-krisen har givet mænd mulighed for at blive mere involveret i omsorgsforpligtelser, men også har afsløret, hvor ulige fordelingen af pleje og husligt arbejde stadig er, hvilket sandsynligvis vil påvirke kvinder og piger hårdere; der henviser til, at en afbalancering af telearbejde og familieansvar skaber yderligere pres, og at kvinder derfor udsættes for en øget følelsesmæssig, mental og social byrde; der henviser til, at dette kan medføre færre resultater på arbejdspladsen og have en indvirkning på deres faglige udvikling sammenlignet med deres mandlige kolleger;

O.  der henviser til, at eneforældre, hvoraf 85 % er kvinder, hvilket svarer til 6,7 millioner husstande med enlige mødre i EU(33), og hvoraf næsten halvdelen er i alvorlig fare for social udstødelse eller fattigdom, har måttet bære en uforholdsmæssigt stor byrde;

P.  der henviser til, at resultater af en undersøgelse(34) viser, at covid-19 har en større indvirkning på kvinder med små børn end på mænd i den samme husstandssituation; der henviser til, at næsten en tredjedel (29 %) af kvinderne med små børn fandt det vanskeligt at koncentrere sig om deres arbejde, sammenlignet med 16 % af mændene med små børn; der henviser til, at dobbelt så mange kvinder med børn (29 %) var mere tilbøjelige til at føle sig for trætte efter arbejde til at udføre husligt arbejde sammenlignet med 16 % af mændene; der henviser til, at kvinder med børn i alderen 0-11 år i april 2020 var mere tilbøjelige til at føle sig anspændte end mænd med børn i samme aldersgruppe (23 % mod 19 %) eller føle sig ensomme (14 % mod 6 %) og deprimerede (14 % mod 9 %);

Q.  der henviser til, at Kommissionens forslag til en genopretningsplan fremhæver investeringerne i den grønne omstilling; der henviser til, at virkningen af klimaforandringer opleves forskelligt af kvinder, eftersom de af forskellige årsager står over for større risici og byrder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og inddragelse af kvinder i beslutningstagningen er en forudsætning for bæredygtig udvikling og en effektiv håndtering af klimaudfordringerne; der henviser til, at alle klimatiltag skal omfatte et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv;

R.  der henviser til, at visse befolkningsgrupper såsom eneforældre, ofre for vold, kvinder tilhørende racemæssige og etniske mindretal, ældre og unge kvinder, kvinder med handicap, romakvinder, LGBTQI+-personer, kvinder i prostitution, flygtninge og migranter er særlig sårbare over for virusset og dets sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser i betragtning af de iværksatte foranstaltninger og eksisterende infrastruktur- og servicemæssige mangler;

S.  der henviser til, at kvinder, som oplever hjemløshed, fortsat møder særlige udfordringer i forbindelse med covid-19-pandemien, idet midlertidige boliger og nødboliger har en forhøjet risiko for sygdomsoverførsel, kønsrelateret vold og manglende adgang til hygiejne- og sundhedsfaciliteter;

T.  der henviser til, at covid-19 er en global pandemi, som berører alle lande i verden; der henviser til, at pandemien vil få ødelæggende konsekvenser for befolkninger, især kvinder og piger, i lande med underfinansierede sundhedssystemer og befolkninger i konfliktramte lande; der henviser til, at pandemien vil medføre, at over 47 millioner kvinder og piger på verdensplan vil leve under fattigdomsgrænsen inden 2021(35);

U.  der henviser til, at de seneste data fra UNFPA viser, at forsinkelsen eller afbrydelsen af programmer for opsøgende arbejde og uddannelse vedrørende skadelig praksis på globalt plan skønnes at føre til yderligere 2 millioner tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og 13 millioner flere børneægteskaber i løbet af det næste årti sammenlignet med skøn fra før pandemien;

V.  der henviser til, at ydelsen af tjenester bør baseres på en datastyret identifikation af behovene, hvor budgetmidler tildeles på grundlag af denne forskning; der henviser til, at budgetter og fordelingen af ressourcer skal tage hensyn til mænds og kvinders forskellige behov og forhold;

W.  der henviser til, at kvinder ikke er lige så involverede som mænd, når det gælder beslutningstagning i genopretningsfasen, på grund af det eksisterende glasloft; der henviser til, at kvinder og deres repræsentative civilsamfundsorganisationer skal spille en aktiv og central rolle i beslutningsprocesserne for at sikre, at der tages højde for deres perspektiver og behov i forbindelse med genopretningsfasens beslutningstagning, udformning, gennemførelse og overvågning og relaterede foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan;

X.  der henviser til, at spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder skal integreres og drøftes på højeste plan, navnlig med henblik på gennemførelsen af EU-strategien for ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at Europa-Parlamentet har et udvalg, der beskæftiger sig med kvinders rettigheder og ligestilling, og at Kommissionen har en kommissær, der udelukkende er ansvarlig for ligestilling, men at Rådet ikke har en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, og at ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling mellem kønnene ikke har et særligt forum for drøftelse og beslutningstagning;

Y.  der henviser til, at de afgørende tiltag, som er fastlagt heri, vil bidrage til opbygning af modstandsdygtighed og beredskab over for fremtidige kriser;

Generelle bemærkninger

1.  understreger behovet for en kønssensitiv tilgang, hvor principperne om integration af ligestillingsaspektet og kønsbudgettering afspejles i alle aspekter af reaktionen på covid-19-krisen, for at bevare og beskytte kvinders rettigheder under hele pandemien og i tiden efter pandemien og for at øge ligestillingen mellem kønnene;

2.  understreger behovet for at anvende erfaringerne fra tidligere og nuværende kriser på den fremtidige politikudvikling og -gennemførelse for ikke at gentage tidligere fejltagelser og ligeledes behovet for at udarbejde kønssensitive reaktioner på alle stadier af fremtidige kriser for at forebygge negative konsekvenser for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelsen af et permanent netværk til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan de kønsrelaterede aspekter af covid-19 skal behandles; opfordrer Rådet til at oprette en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem mænd og kvinder og nedsætte en formel arbejdsgruppe med henblik på at iværksætte fælles og konkrete foranstaltninger til at tage udfordringerne op i forbindelse med kvinders rettigheder og kønsligestilling og sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på højeste politiske niveau;

3.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne som en selvfølge bør gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser, herunder i forbindelse med foranstaltninger, der indgår i genopretningsplanen; beslutter at indarbejde og styrke ligestilling mellem kønnene i Next Generation EU gennem Parlamentets holdning;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge prævalensen af virusset blandt arbejdstagere i væsentlige sektorer under den aktuelle krise, navnlig kvinder og etniske minoriteter i betragtning af deres uforholdsmæssigt høje repræsentation i disse sektorer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at styrke deres sikkerhed på arbejdspladsen og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres arbejdsforhold, herunder gennem rammedirektivet(36), direktiv 92/85/EØF og EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020;

5.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen, Eurostat og EIGE til regelmæssigt at indsamle data om covid-19 opdelt efter bl.a. køn, alder og intersektionel forskelsbehandling og data om virussets socioøkonomiske indvirkning; understreger, at genopretningsforanstaltninger skal bygge på kønsopdelte data for at sikre, at reaktionerne er omfattende, med særlig vægt på områder, hvor data er knappe og usammenlignelige, såsom vold mod kvinder og omsorgstjenester; understreger, at sådanne data skal udarbejdes systematisk og være offentligt tilgængelige; understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter kapacitetsopbygning hos nationale statistiske organer og andre relevante aktører i denne henseende;

6.  understreger nødvendigheden af en ligelig repræsentation af kvinder og mænd, herunder fra de mest sårbare grupper, i lederskabs- og beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelse og ophævelse af foranstaltninger i krisesituationer samt i alle faser af udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af genopretningsplaner, således at der fuldt ud og på passende vis tages hensyn til deres specifikke behov og omstændigheder, og der planlægges effektive og målrettede foranstaltninger til at sikre, at den nødvendige støttepakke er tilpasset deres behov; opfordrer medlemsstaterne til at oprette særlige arbejdsgrupper med inddragelse af relevante interessenter og repræsentanter for kvinderelaterede civilsamfundsorganisationer under sådanne kriser for at sikre integrering af ligestillingsaspektet; opfordrer medlemsstaternes nationale parlamenter til at oprette udvalg om covid-19-krisens konsekvenser for kvinder og piger for at sikre et særligt rum til drøftelse og overvågning af krisen og dens kønsrelaterede virkninger; glæder sig over Kommissionens hensigt om at tilskynde til vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger(37) (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer) og opfordrer indtrængende Rådet til at ophæve blokeringen og vedtage det; understreger endvidere, at flere kvinder skal inddrages i EU's civilbeskyttelsesmekanisme og andre krisestyringsmekanismer på både EU-plan og på nationalt plan; forpligter sig endvidere til at sikre, at panelerne i Parlamentets høringer og workshopper er kønsafbalancerede, og til at berige drøftelserne om genopretningsforanstaltninger gennem mangfoldighed;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge og reagere kraftigt på desinformation, negative offentlige diskurser, utilstrækkelig prioritering, begrænset eller nægtet adgang til relevante tjenester og regressive initiativer vedrørende kvinders rettigheder, LGBTQI+-rettigheder og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at overvåge indskrænkningen af råderum for civilsamfundsorganisationer og demonstrationer vedrørende ovennævnte emner som følge af nedlukningsforanstaltninger som spørgsmål om demokrati og grundlæggende rettigheder under covid-19-krisen og perioden efter krisen; bemærker, at der træffes passende foranstaltninger, når det fastslås, at brud på retsstatsprincipperne i en medlemsstat påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at restriktive hasteforanstaltninger kun tjener til bekæmpelse af pandemien, er tidsbegrænsede og er forenelige med de grundlæggende rettigheder;

Covid-19-sundhedsrelaterede aspekter og indvirkningen på kønsaspektet

8.  udtrykker sin bekymring over den høje dødelighed som følge af covid-19; påpeger den indledende højere dødelighed blandt mænd og opfordrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de relevante EU-agenturer til at undersøge de forskellige sundhedsvirkninger for mænd og kvinder; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge situationen med henblik på at forstå virussets langsigtede sundhedsvirkninger for kvinder og mænd; understreger, at klinisk forskning i virusset skal omfatte en kønsafbalanceret repræsentation for at vurdere, hvordan virusset og potentielle vacciner eller behandlinger kan indvirke på henholdsvis kvinder og mænd;

9.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre kvinder og mænd adgang til væsentlig lægebehandling og psykologbehandling af høj kvalitet, der ikke er relateret til covid-19, såsom kræftscreening og -behandling, sundhedspleje for mødre og nyfødte og akut pleje af dem, der er ramt af hjerteanfald og slagtilfælde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse med WHO's retningslinjer på disse områder;

10.  beklager, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) blev forsømt, begrænset eller endog angrebet i nogle medlemsstater under krisen; understreger behovet for, at medlemsstaterne garanterer adgang til SRSR-tjenester, -oplysninger og -forbrugsartikler af høj kvalitet og til overkommelige priser uden forskelsbehandling under og efter krisen og i lignende nødsituationer ved at anerkende, at disse er afgørende, livreddende og ofte tidsfølsomme tjenester og bør leveres i overensstemmelse med WHO's retningslinjer og en patientcentreret og menneskerettighedsbaseret tilgang; afviser på det kraftigste ethvert forsøg på at tilbagerulle SRSR og LGBTQI+-rettigheder og fremhæver, at modstandere af SRSR ikke bør have mulighed for at misbruge denne krise som en kanal til at begrænse kvinders rettigheder, som f.eks. retten til sikker abort; opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og samtidig inddrage civilsamfundsorganisationer, som ofte er eksperter på disse områder, for så vidt angår nye metoder til levering af SRSR-relaterede plejetjenester og måder til at afhjælpe mangler i leveringen af tjenester; understreger vigtigheden af at kommunikere med tjenesteudbydere for at præcisere, at disse tjenester fortsat er væsentlige og bør leveres konsekvent; understreger, at alle barselstjenester skal være til rådighed og have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer;

11.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere i robuste og modstandsdygtige sundhedssystemer og til at sætte pris på og støtte væsentlige arbejdstagere såsom sundheds- og socialarbejdere ved at sørge for sikre arbejdsvilkår, stille passende udstyr til rådighed, skabe betingelser for rimelig løn, tilbyde faglig udvikling, herunder gennem videregående uddannelse, og sikre adgang til tjenester såsom børnepasning og mentale sundhedstjenester;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for nødsituationer såsom covid-19, bl.a. deres indvirkning på kønsspecifikke sundhedsforhold såsom SRSR, i sine sundhedsrelaterede politiske tiltag, f.eks. EU4Health-programmet og EU's kræftbekæmpelsesplan samt EU-sundhedsstrategien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på de sundhedsrelaterede aspekter af EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 i forbindelse med gennemførelsen af EU4Health-programmet, således at SRSR bliver en integreret del af sundheden og en væsentlig faktor for trivsel og fremme af ligestilling mellem kønnene; anmoder om, at investeringer i tjenesteydelser, der er afgørende for ligestilling mellem kønnene, styrkes, og at ligestillingseksperter og kønsbalance medtages i gennemførelsen af EU4Health-programmet;

13.  minder om, at adgang til sundhedspleje er en menneskeret og kræver tilstrækkelig finansiering; minder medlemsstaterne om, at de skal tage hensyn til kvinders og mænds unikke behov, når de styrker sundhedssystemernes kapacitet og kritiske infrastruktur som følge af covid-19, navnlig når det drejer sig om sundhedsudgifter, opsporing af sygdomme og indsatsen i denne forbindelse, nødberedskab, forskning og udvikling og sundhedspersonalet;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke initiativer til støtte for mental sundhed under og efter denne krise i betragtning af den stress, ængstelse, depression og ensomhed, som nedlukningen har forårsaget, samt de økonomiske bekymringer og den kønsrelaterede vold i hjemmet eller andre faktorer, der er forbundet med krisen, under hensyntagen til den forskellige indvirkning på kvinder og mænd og til også at investere økonomiske ressourcer for at sikre, at der er passende tjenester til rådighed, når der er behov herfor; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en EU-dækkende kampagne for mental sundhed;

Kønsrelateret vold under covid-19

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres indsats over for covid-19-pandemien at imødegå den kønsrelaterede vold, som kvinder og piger, herunder transkvinder, interkønnede, ikkebinære personer og ikkekønskonforme personer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at analysere data om og tendenser i forekomsten af og rapporteringen om alle former for kønsrelateret vold og vold i hjemmet samt konsekvenserne for børn under nedlukningen og i perioden umiddelbart derefter; erkender, at den offentlige indsats har været utilstrækkelig med hensyn til at bekæmpe vold mod kvinder og piger og tage passende hensyn til behovet for at forebygge vold mod kvinder i beredskabsplaner og i forbindelse med fremtidige nødsituationer, idet der mangler fokus på at indføre undtagelser fra isolationsregler, oprette telefoniske hjælpetjenester og informationsudvekslingsværktøjer og -signaler og sikre fortsat adgang til sundhedstjenester samt bevare den sikre adgang til juridiske klinikker og krisecentre eller alternative indkvarteringsfaciliteter med tilstrækkelig kapacitet, politi- og retstjenester og nøddomstole med henblik på udstedelse af passende tilhold og/eller beskyttelsesordrer og sikre, at de betragtes som væsentlige; anmoder medlemsstaterne om at etablere sikre og fleksible varslingssystemer, tilbyde nye hjælpetjenester pr. telefon, e-mail og SMS med henblik på direkte kontakt med politiet og onlinetjenester såsom telefoniske hjælpetjenester, skjulte apps, digitale platforme og apoteksnetværk og yde nødfinansiering til støttetjenester, ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at støttetjenesterne har en koordineret tilgang til at identificere udsatte kvinder, til at sikre, at alle disse foranstaltninger er til rådighed og tilgængelige for alle kvinder og piger inden for deres jurisdiktion, herunder kvinder og piger med handicap, uanset deres indvandrerstatus, og til at tilbyde kønsbevidst uddannelse af sundhedspersonale samt politibetjente i frontlinjen og medlemmer af retsvæsenet; opfordrer medlemsstaterne til at dele innovative tiltag og bedste praksis vedrørende bekæmpelse af kønsrelateret vold med henblik på bedre at kunne identificere og fremme effektiv praksis og opfordrer Kommissionen til at fremme denne praksis;

16.  opfordrer på baggrund af pandemien medlemsstaterne til at sikre en koordineret tilgang mellem regeringer og offentlige tjenester, støttefaciliteter og den private sektor og til at ajourføre protokoller for ofre for kønsrelateret vold for at hjælpe dem med at søge hjælp, rapportere forbrydelser og få adgang til sundhedstjenester og for at tilskynde vidner til at anmelde sådanne forbrydelser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-protokol om vold mod kvinder i krisetider og nødsituationer for at forebygge vold mod kvinder og støtte ofre for kønsrelateret vold under nødsituationer som covid-19-pandemien; understreger, at denne protokol bør omfatte væsentlige beskyttelsestjenester for ofre; glæder sig over det tyske formandskabs forslag om at etablere en EU-dækkende telefonisk hjælpetjeneste på alle EU-sprog for ofre for vold i hjemmet og kønsrelateret vold og opfordrer indtrængende Rådet til at støtte dette;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremme oplysnings-, informations- og bevidstgørelseskampagner vedrørende vold i hjemmet og kønsrelateret vold i alle dens former, såsom fysisk vold, sexchikane, onlinevold og seksuel udnyttelse, navnlig i forbindelse med nyligt oprettede forebyggelsesforanstaltninger og fleksible varslingssystemer med henblik på at tilskynde til rapportering i koordination og samarbejde med anerkendte og specialiserede kvindeorganisationer; opfordrer Kommissionen til at arbejde med teknologiplatforme inden for rammerne af retsakten om digitale tjenester for at imødegå ulovlige onlineaktiviteter, herunder onlinevold mod kvinder og piger i alle dens former, eftersom internettet i vid udstrækning siden starten af pandemien er blevet og fortsat vil blive anvendt til arbejde, uddannelse og underholdning;

18.  minder om, at FN's særlige rapportør om vold mod kvinder har bemærket, at covid-19-krisen har illustreret den manglende korrekte gennemførelse af centrale konventioner til beskyttelse og forebyggelse af kønsrelateret vold; opfordrer Rådet til snarest muligt at afslutte EU's ratificering af Istanbulkonventionen på grundlag af en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres og gennemføres hurtigt af alle medlemsstaterne; opfordrer de resterende medlemsstater til at ratificere konventionen hurtigt og afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsrelateret vold og til beskyttelse af ofre, navnlig i krisetider; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til anbefalingerne fra GREVIO og forbedre deres lovgivning for at bringe den i bedre overensstemmelse med Istanbulkonventionens bestemmelser, navnlig hvad angår fælles definitioner af kønsrelaterede voldshandlinger;

19.  opfordrer Rådet til at tilføje vold mod kvinder til listen over strafbare handlinger i EU og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til et direktiv om bekæmpelse af alle former for kønsrelateret vold for at indføre en stærk retlig ramme, koordinere udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, fremme præcis og sammenlignelig dataindsamling, præcist måle omfanget af en sådan vold, overveje muligheden for at udarbejde prognoser og vurdere covid-19's indvirkning på leveringen af væsentlige tjenester til ofre; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemføre en ny EU-undersøgelse om kønsrelateret vold, hvor resultaterne vil blive forelagt i 2023; understreger behovet for at indsamle harmoniserede data om kønsrelateret vold og opfordrer medlemsstaterne til efter anmodning at indsamle og levere de relevante data, bl.a. til Eurostat;

20.  gentager sin stærke støtte til både programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier (CERV); glæder sig over oprettelsen af det nye afsnit om Unionens værdier inden for CERV og understreger, at det bør fokusere på at beskytte, fremme og øge bevidstheden om rettigheder ved at yde finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt, regionalt og tværnationalt plan; minder om Parlamentets holdning til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse programmer; glæder sig over den yderligere bevilling til flagskibsprogrammerne som aftalt i de endelige forhandlinger om FFR for 2021-2027 mellem Parlamentet og Rådet, som CERV-programmet vil drage fordel af; glæder sig over den foreløbige aftale om EU's budget for 2021, som afsætter yderligere 6,6 mio. EUR til CERV-programmet; understreger behovet for tilstrækkelige midler fra disse bevillinger til foranstaltninger, der har til formål at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold under Daphneinitiativets specifikke mål, og glæder sig over den øremærkning, der er vedtaget til dette formål; understreger behovet for, at EU er mere ambitiøst med hensyn til at forsvare vores værdier og yde tilstrækkelige midler til disse aktiviteter ; efterlyser endvidere en hurtig gennemførelse af klare kønsspecifikke foranstaltninger, gennem øremærkning af midler, til at imødekomme kvinders specifikke behov efter krisen, navnlig inden for beskæftigelse, kønsrelateret vold og SRSR, herunder i andre programmer og instrumenter inden for NextGenerationEU og FFR for perioden 2021-2027 i overensstemmelse med den tostrengede tilgang i EU-strategien for ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage højde herfor, når de forelægger nationale covid-19-beredskabsplaner, under behørig hensyntagen til eksisterende foranstaltninger og finansiering og med ligestilling mellem kønnene i centrum for den økonomiske genopretning; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende integration af kønsaspektet og kønsbudgettering i genopretningsforanstaltningerne;

21.  påpeger med stor bekymring krisens indvirkning på LGBTQI+-personer, navnlig unge, hvoraf mange har måttet holde social afstand eller være karantæneramt i fjendtligt indstillede familiemiljøer, hvilket har øget risikoen for at blive udsat for vold i hjemmet og LGBTQI+-fobisk vold; påpeger, at en højere gennemsnitsandel af LGBTQI+-personer er arbejdsløse eller arbejder i usikre job med begrænsede og ustabile økonomiske ressourcer, hvilket resulterer i, at de forbliver i et fjendtligt eller krænkende miljø; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle covid-19-specifikke initiativer vedrørende vold i hjemmet, kønsrelateret vold og seksuel vold også tager højde for den øgede risiko og de specifikke udfordringer, som LGBTQI+-personer står over for, og at støttetjenester for ofre og særlige covid-19-initiativer mod vold i hjemmet udtrykkeligt når ud til LGBTQI+-personer, der er ofre for vold i hjemmet;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv, tilgængelig og prismæssigt overkommelig lægelig og psykologisk støtte af høj kvalitet til ofre for kønsrelateret vold, herunder seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, navnlig i krisetider, hvor en sådan støtte bør betragtes som væsentlig; anmoder Kommissionen om at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre fuld gennemførelse af direktivet om ofres rettigheder(38) med fokus på kønsperspektivet efter dens nylige gennemførelsesrapport(39) og med henblik på at styrke rettighederne for ofre for kønsrelateret vold i den nye strategi for ofres rettigheder;

Covid-19, økonomi, genopretning og ligestilling

23.  opfordrer Kommissionen, Parlamentet og Rådet til at tage hensyn til, at covid-19-krisen i uforholdsmæssig grad påvirker kvinder på det socioøkonomiske område, herunder deres indkomst og beskæftigelsesfrekvens, og vil resultere i endnu mere dybtgående uligheder mellem mænd og kvinder og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og opfordrer dem til at arbejde sammen med medlemsstaterne med henblik på nøje at undersøge og træffe specifikke foranstaltninger til dækning af kvinders og mænds socioøkonomiske behov efter krisen og til at undersøge horisontal og vertikal arbejdsmarkedssegregation i forbindelse med gennemførelsen af programmer inden for EU-budgettet for 2021, den næste FFR og NextGenerationEU og således sikre, at alle programmerne indarbejder kønsperspektivet og kønsbudgettering samt efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser som angivet i Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer til en effektiv gennemførelse og overvågning af strategien; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde et kapitel med målrettede foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene som led i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er udarbejdet i samarbejde med de nationale ligestillingsorganer;

24.  understreger, at der efter krisen vil være behov for at genoverveje spørgsmålet om, hvordan og hvor arbejde skal udføres; understreger, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning eller behovet for at have adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og heller ikke er en erstatning for handicaprelaterede tilpasninger af arbejdspladsen; påpeger, at fleksible arbejdsordninger som aftalt med arbejdsgiverne kan give kvinder og mænd mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra lokale kontorfællesskaber og potentielt kan føre til en bedre balance mellem arbejde og privatliv, hvilket kan føre til langsigtet kønsinkluderende vækst; bemærker, at denne tilgang kan styrke landdistrikterne og infrastrukturen i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til at garantere, at Barcelonamålene opfyldes; opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere ILO's 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190) og gennemføre den sammen med den tilhørende henstilling (nr. 206), der dækker alle steder, hvor der kan forekomme arbejdsrelateret vold og chikane, såsom offentlige og private arbejdspladser, samt arbejdsrelateret kommunikation;

25.  opfordrer Kommissionen til at indsamle opdelte og sammenlignelige data om levering af forskellige typer af omsorgsydelser, herunder børnepasning, pleje af ældre og personer med handicap, og om plejerens køn, alder og beskæftigelsesstatus som led i en undersøgelse af omsorgsforskellen med henblik på at udarbejde en EU-omsorgsstrategi, som anlægger en holistisk og livslang tilgang til pleje under hensyntagen til behovene hos både plejere og dem, der modtager pleje; noterer sig, at strategien skal respektere medlemsstaternes kompetencer og regioner, men bør sigte mod at forbedre samarbejdet og koordineringen på EU-plan gennem relevante initiativer og investeringer, herunder under InvestEU-programmet og genopretnings- og resiliensfaciliteten, til gavn for uformelle og formelle omsorgspersoner og dem, de tager sig af; understreger, at samarbejde og foranstaltninger på EU-plan sammen med en effektiv anvendelse af EU-midler kan bidrage til udviklingen af kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejetjenester;

26.  understreger, at investeringer i pleje er vigtige for at sikre ligestilling mellem kønnene og kvinders økonomiske indflydelse, opbygge modstandsdygtige samfund og forbedre reguleringen af beskæftigelse, social sikring og pensioner i kvindedominerede sektorer og har ligeledes en positiv indvirkning på BNP, da de giver flere kvinder mulighed for at deltage i lønnet arbejde; understreger behovet for at ændre modeller i forbindelse med leveringen af plejeydelser som følge af covid-19-pandemien og hermed forbundne foranstaltninger; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis vedrørende kvaliteten af, adgangen til og den prismæssige overkommelighed af plejeydelser samt de forskellige modeller for plejeydelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for uformelle plejere og til at dele bedste praksis med hensyn til, hvordan medlemsstaterne kan regulere deres arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at imødekomme omsorgspersonernes behov ved pensionering; opfordrer i denne forbindelse til et forslag til Rådets henstilling om social beskyttelse og sociale tjenester for plejere;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde mænd, f.eks. gennem incitamenter, til at benytte sig af fleksible arbejdsordninger, eftersom det i uforholdsmæssig høj grad normalt er kvinder, der benytter sig af sådanne ordninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til straks fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og opfordrer Kommissionen til nøje og systematisk at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af direktivet på årsbasis; opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe mangler i balancen mellem arbejde og privatliv ved at gå videre end de standarder, der er fastsat i direktivet, navnlig i betragtning af nødvendigheden af at imødegå de forhold, som covid-19-foranstaltningerne og deres konsekvenser udstillede med hensyn til medicinske procedurer i faciliteter, herunder børnepasningsfaciliteter;

28.  opfordrer medlemsstaterne til, mens foranstaltningerne til imødegåelse af covid-19-krisen stadig gælder, at indføre en særlig orlovsordning, der ikke kan overføres, og som kompenseres fuldt ud, for omsorgspersoner og arbejdende forældre;

29.  anerkender de enestående udfordringer, som enlige forældre, der i langt overvejende grad (85 %) er kvinder, har stået over for under pandemien og perioden efter krisen som følge af deres mange forskellige arbejdsbyrder, herunder konstante pasningsforpligtelser, samværsordninger, potentielle økonomiske problemer og ensomhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til og nærmere undersøge eneforældrenes specifikke situation, herunder de ekstra byrder med hensyn til arbejde, skolegang og omsorg, adgang til advokater og overholdelse af samværsordninger;

30.  fremhæver betydningen af at øge kvinders deltagelse i økonomien og sikre en mere inklusiv vækst som en del af løsningen på genopretningen efter pandemien, eftersom lige muligheder og større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder kan øge beskæftigelsen, den økonomiske velstand og konkurrenceevnen i EU; opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens retningslinjer for beskæftigelsespolitikker i EU, under behørig hensyntagen til deres nationale arbejdsmarkedsmæssige modeller; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at tage behørig hensyn til arbejdsmarkedssegregation, usikre ansættelsesforhold og løn- og pensionsforskelle med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse gennem skræddersyede politikker;

31.  understreger, at lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd skal være et ledende princip for Kommissionen, Parlamentet og alle medlemsstaterne, når de udformer foranstaltninger som respons på covid-19-krisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde sit tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger om løngennemsigtighed omgående med henblik på effektivt at tackle kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, da økonomiske indikatorer antyder, at disse forskelle bliver stadig større som en følge af pandemien; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje medlemsstaternes bedste praksis under behørig hensyntagen til de særlige forhold for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere direktiv 2006/54/EF;

32.  understreger udfordringerne for husholdnings- og hjemmeplejesektoren og dens arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention 189 om husarbejdere og til at sikre, at sektoren er støtteberettiget til foranstaltninger, der har til formål at mildne krisens finansielle virkninger, således at de kan genoptage deres aktiviteter på passende vilkår; opfordrer medlemsstaterne til at sikre reguleringen af husholdningssektoren;

33.  glæder sig over investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og CRII Plus-pakken, der inddrager samhørighedspolitikken til støtte for de mest udsatte sektorer, og opfordrer også til målrettede foranstaltninger til at håndtere sektorer, som hovedsagelig beskæftiger kvinder; understreger betydningen af Kommissionens instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), der sikrer indkomststøtte til arbejdsløse eller hjemsendte arbejdstagere; understreger behovet for at vurdere disse instrumenters indvirkning på kvinders og mænds situation på EU's arbejdsmarked og tilpasse fremtidige politikker i tråd hermed; understreger behovet for omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for kvinder for at tage hensyn til ændringer på arbejdsmarkedet, der er en følge af covid-19;

34.  opfordrer Kommissionen til at støtte iværksættere, navnlig kvindelige iværksættere, der søger at udvikle og bygge videre på færdigheder eller interesser, der er opnået under covid-19-perioden, bl.a. gennem iværksættermuligheder for mødre, enlige forældre og andre, der i mindre grad beskæftiger sig med iværksættervirksomhed, for at fremme deres økonomiske uafhængighed og forbedre adgangen til og bevidstheden om lån, egenkapitalfinansiering og mikrofinansiering gennem EU-programmer og -fonde, således at krisen bliver en mulighed for at opnå fremskridt gennem tilpasning og omstilling som led i de grønne og digitale økonomier; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på at støtte SMV'er, især SMV'er under ledelse af kvinder, som ofte står over for helt særlige udfordringer, når det gælder adgang til den nødvendige finansiering, og som også vil have behov for betydelig støtte under genopretningsfasen; opfordrer Kommissionen, EIGE og Eurostat til at fremme indsamlingen af data om SMV'er, der ledes af kvinder, selvstændige kvinder og nystartede virksomheder, der ledes af kvinder, og virkningerne af covid-19-pandemien;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kvinders deltagelse i og bidrag til sektoren for kunstig intelligens, sektoren for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og den digitale sektor samt den grønne økonomi; opfordrer til en tilgang på flere niveauer for at tage hånd om den kønsbestemte forskel inden for alle niveauer af digital uddannelse og beskæftigelse med henblik på at bygge bro over den digitale kløft, der blev afsløret, da arbejde og skolegang, ligesom mange tjenester og faciliteter, pludselig blev flyttet til internettet; understreger, at lukningen af den digitale kløft vil øge ligestillingen mellem kønnene, ikke kun med hensyn til arbejdsmarkedet, men også gennem adgang til teknologier inden for den personlige sfære; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i strategien for det indre marked og den digitale dagsorden med henblik på effektivt at imødegå underrepræsentationen af kvinder i vækstsektorer for den fremtidige EU-økonomi; glæder sig over Kommissionens resultattavle for "Women in Digital", der overvåger kvinders deltagelse i den digitale økonomi, brug af internettet, internetbrugerfærdigheder, specialiserede færdigheder og beskæftigelse; understreger, at det er vigtigt at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at træffe velfunderede beslutninger og fastsætte relevante mål, navnlig i betragtning af virkningerne af covid-19;

36.  bemærker, at det er vigtigt at overveje den særlige situation for kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, for at sikre, at de kan få adgang til regeringsstøtte uden forskelsbehandling;

37.  fremhæver udfordringerne for landbrugssektoren og fødevareforsyningen i EU samt kvindernes særlige situation i landdistrikterne; understreger behovet for at bevare det eksisterende tematiske delprogram for kvinder i landdistrikterne gennem den fælles landbrugspolitiks strategiske planer, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; understreger, at dette delprogram søger at fremme kvinders beskæftigelse og kvindelige iværksættere; opfordrer i den forbindelse til, at EU-midlerne øremærkes til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne; opfordrer desuden til overvejelser om kvinders rolle i landdistrikterne med hensyn til at beskytte miljøet og biodiversiteten i henhold til den europæiske grønne pagt; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis vedrørende den erhvervsmæssige status for medhjælpende ægtefæller i landbrugssektoren og anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer herfor;

Covid-19 og intersektionalitet

38.  understreger, at intersektionel og strukturel forskelsbehandling skaber yderligere hindringer og udfordringer og negative socioøkonomiske følger for specifikke grupper af kvinder, og at sikkerheden for, beskyttelsen af og det socioøkonomiske velbefindende hos alle personer derfor skal sikres, og deres specifikke behov imødekommes ved at tage behørig hensyn til en intersektionel tilgang til krisen og foranstaltningerne efter krisen;

39.  fremhæver, at det er vigtigt, at kvinder og piger inddrages i udformningen af tilgængelige og målrettede oplysninger, og at disse oplysninger formidles i alle sammenhænge, navnlig i krisetider;

40.  understreger, at ældre kvinder på grund af en højere forventet levetid og større sandsynlighed for sundhedsproblemer ofte udgør flertallet af beboerne i de langtidsplejefaciliteter(40), der er blevet virushotspots i mange lande på grund af manglende tilstrækkelige ressourcer og manglende tilstrækkelig viden til at garantere beboernes sikkerhed og beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at analysere de forskellige rammer for at yde formel langtidspleje og deres grad af modstandsdygtighed under covid-19-pandemien; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge udbuddet af ældrepleje i både plejeinstitutioner og lokalsamfundsbaserede plejemiljøer, bl.a. gennem døgnhjemmepleje eller indeboende pleje, og til at sikre ældre kvinders velfærd, herunder adgang til pleje og sundhedsydelser og økonomisk uafhængighed; opfordrer Rådet til at opstille mål for ydelse af tilgængelig og prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet svarende til Barcelonamålene;

41.  beklager, at mange kvinder med handicap, herunder dem, der er afhængige af andre med hensyn til daglig pleje, og navnlig dem, som bor i institutioner og andre lukkede miljøer og har store støttebehov, i betydelig grad blev påvirket af pandemien, men ikke var i stand til at få adgang til deres sædvanlige støttenetværk eller opretholde en fysisk afstand og havde vanskeligt ved at få adgang til tjenesteydelser og varer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse støttenetværk betragtes som væsentlige tjenester og er tilstrækkeligt tilpasset omstændighederne, og at der tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, navnlig kvinder og piger, i forbindelse med planlægningsforanstaltninger for fremtidige kriser og nødsituationer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre alle kvinder og piger med handicap deres rettigheder som nedfældet i CRPD, herunder deres ret til en uafhængig tilværelse og adgang til uddannelse, arbejde og beskæftigelse;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre støtte til migrantkvinder og -mænd gennem adgang til kritiske sundhedsplejeydelser under krisen; fremhæver behovet for, at flygtninge- og modtagelsescentre tager behørigt hensyn til kvinders og pigers behov og risici i lyset af de velkendte udfordringer ved social distancering og opretholdelse af hygiejne samt deres sårbarhed over for kønsrelateret vold og stiller tilstrækkelige midler til rådighed for at mindske disse risici;

43.  fremhæver de unikke forhold, der gør sig gældende for kvinder, som oplever hjemløshed, og kvinder i prostitution og deres øgede sårbarhed over for kønsrelateret vold og deres manglende adgang til hygiejne- og sundhedsplejefaciliteter som følge af covid-19-pandemien og de efterfølgende nødforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der leveres tjenester og ydes passende støtte til dem, der befinder sig i usikre situationer, herunder kvinder, der er i risiko for eller lever i fattigdom, og kvinder, der er hjemløse eller sårbare over for social udstødelse; glæder sig over Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som stiller yderligere midler til rådighed med henblik på at håndtere materielle afsavn og social bistand; fremhæver behovet for, at hjemløse og papirløse kvinder skal have adgang til sundhedspleje; bemærker, at der er taget hensyn til disse samfundsgruppers forhold i Kommissionens handlingsplan for integration og inklusion; opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til kvinder, der oplever at være hjemløse, i deres pandemiberedskabsplaner;

44.  fremhæver de yderligere behov hos minoritetsgrupper såsom kvinder med romabaggrund, der står over for en rodfæstet forskelsbehandling og vedvarende krænkelser af deres rettigheder på grund af manglende adgang til grundlæggende infrastruktur, tjenester og information, navnlig under nedlukningen;

45.  understreger den afgørende karakter af støttetjenester for LGBTQI+-personer, herunder støtte til mental sundhed, peer-støttegrupper og hjælpetjenester for ofre for kønsrelateret vold;

46.  beklager tilfældene af fremmedhad og racediskrimination, hvis antal steg i lyset af krisen, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en nultolerancetilgang over for racistiske angreb og til at vedtage en intersektionel tilgang i deres respons, der imødekommer behovene hos marginaliserede befolkningsgrupper, herunder racemæssige og etniske mindretal;

47.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at godkende og gennemføre direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling og garantere, at mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling udryddes i alle EU-medlemsstater;

48.  understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer børns fortsatte adgang til uddannelse med behørig opmærksomhed på grupper fra marginaliserede socioøkonomiske baggrunde, sårbare børn og piger, der er i risiko for eller lever i fattigdom, og som er i større risiko for tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber; understreger behovet for at sikre, at fjernundervisning er fuldt tilgængelig for alle; fremhæver alle unges behov for at have alle de nødvendige ressourcer og al den nødvendige støtte under skolenedlukninger og for at lette deres tilbagevenden til uddannelsessystemet, når krisen er ovre;

Foranstaltninger udadtil

49.  understreger, at den globale karakter af covid-19-pandemien kræver en global indsats; fremhæver kvinders og pigers sårbare stilling i mange dele af verden – navnlig i skrøbelige og konfliktramte stater – i forhold til covid-19, f.eks. på grund af manglende adgang til sundhedspleje, herunder SRSR, sårbarhed over for kønsrelateret vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse og tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber, beskæftigelsesstatus, manglende adgang til uddannelse og ekstrem fattigdom og sult; bemærker, at kvinder i mange partnerlande arbejder i kvindedominerede sektorer såsom beklædningsindustrien og fødevareproduktionen, der er blevet hårdest ramt, hvilket har haft følgevirkninger for deres familiers og lokalsamfunds fattigdomsniveauer og for kvinders og pigers økonomiske uafhængighed og sundhed og sikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at økonomisk støtte til partnerlande med henblik på at håndtere krisen også tildeles til støtte for kvinder og piger; opfordrer til øget støtte til kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer og deres deltagelse på alle beslutningsniveauer; understreger, at der skal gøres alt for at sikre, at en fremtidig vaccine bliver tilgængelig for alle;

50.  glæder sig over den Team Europe-pakke, som Kommissionen har fremlagt for at støtte partnerlande i kampen mod covid-19-pandemien og følgerne heraf, og understreger behovet for en kønssensitiv tilgang og øremærkning af udgifter til ligestilling mellem kønnene i forbindelse med tildelingen af disse midler; understreger behovet for en kønssensitiv tilgang til covid-19 ved gennemførelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III for at tage hensyn til de unikke forhold for kvinder og piger og for at stimulere mulighederne i tiden efter krisen; opfordrer til at fortsætte og at prioritere uddannelse i nødsituationer i denne periode; opfordrer EU og dets medlemsstater til at prioritere global solidaritet ved at opretholde et tilstrækkeligt niveau af finansieringen af den officielle bistand til udviklingslandene og ved at støtte partnerlandenes indsats mod krisen på en omfattende måde; opfordrer EU til at fokusere på at styrke adgangen til sundhedspleje, herunder SRSR, i sin humanitære og udviklingsmæssige indsats over for covid-19-pandemien, den internationale udvikling og den nye kønshandlingsplan III; understreger, at principperne om integration af kønsaspektet og kønsbudgettering bør følges i alle de geografiske og tematiske NDICI-programmer;

51.  opfordrer Kommissionen til at indføre en værdibaseret EU-handelspolitik, som sikrer en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet samt overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene; minder om, at kønsaspektet skal integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at aftalerne skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; minder om, at forhandlinger om handelsaftaler kan udgøre et vigtigt redskab til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse i tredjelande; opfordrer til fremme af og støtte til medtagelsen af specifikke kønskapitler i EU's handels- og investeringsaftaler på grundlag af deres merværdi, idet der tages udgangspunkt i eksisterende internationale eksempler;

52.  opfordrer Kommissionen til at give kvinder og piger en central plads i dens globale indsats og til at inddrage dem fuldt ud, lytte til dem og sætte dem i stand til at være en aktiv del af indsatsen mod pandemien;

Kønsaspektet og genopretning

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at vurdere de kønsspecifikke virkninger og behov, der er opstået som følge af krisen og dens socioøkonomiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte ekstra og målrettede budgetmidler til at hjælpe kvinder med at komme sig efter krisen, herunder i forbindelse med gennemførelsen af genopretningspakken, navnlig inden for beskæftigelse, vold og SRSR, samt til at overvåge disse udgifter og integrere kønsaspektet i alle budget-, politik- og lovgivningsforslag i overensstemmelse med forpligtelserne i strategien for ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelsen mellem klimaændringspolitikkerne, digitale politikker og ligestilling mellem kønnene i sine kommende forslag; understreger, at beredskabsforanstaltninger er den bedste måde at opbygge modstandsdygtighed på i alle områder for fremtidige kriser;

54.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene medtages som en af de politiske prioriteter, der skal håndteres på den kommende konference om Europas fremtid, og til, at EU skal sikre balance mellem kønnene i dets organer og inddrage kvinderettighedsorganisationer og kvindeorganisationer i dets arbejde for at sikre, at der tages hensyn til kvinders behov efter covid-19-pandemien;

55.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at opretholde et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer, navnlig gennem politisk støtte og et tilstrækkeligt finansieringsniveau;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).
(2) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56).
(3) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).
(4) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
(6) Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
(8) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025.
(11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.
(13) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80.
(14) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.
(15) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28.
(16) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 34.
(17) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.
(18) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.
(19) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49.
(20) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14.
(21) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 99.
(22) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 25.
(23) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 35.
(24) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 173.
(25) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(26) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf
(27) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/frontline-workers
(28) EIGE, ligestillingsindeks, 2019.
(29) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/economic-hardship-and-gender
(30) Eurofounds covid-19-undersøgelse, 2020.
(31) Eurofound, "Closing gender gaps in employment: defending progress and responding to COVID-19 challenges" (2020).
(32) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/unpaid-care-and-housework
(33) https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/how-will-covid-19-crisis-affect-existing-gender-divides-europe
(34) Eurofounds covid-19-undersøgelse, 2020.
(35) UN Women, "From Insights to Action: Gender Equality in the wake of COVID-19".
(36) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).
(37) COM(2012)0614.
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).
(39) Kommissionens rapport af 11. maj 2020 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (COM(2020)0188).
(40) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/gender-impacts-health


EU's strategi for ligestilling mellem kønnene
PDF 227kWORD 80k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (2019/2169(INI))
P9_TA(2021)0025A9-0234/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 6, 8, 10, 83, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's 2030‑dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 og dets målsætninger og indikatorer,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

–  der henviser til direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (direktiv 79/7/EØF(1), direktiv 86/613/EØF(2), direktiv 92/85/EØF(3), direktiv 2004/113/EF(4), direktiv 2006/54/EF(5), direktiv 2010/18/EU(6) og direktiv 2010/41/EU(7)),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(8) (direktivet om balance mellem arbejds- og privatliv),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. marts 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer) (COM(2012)0614),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse af 4. marts 2016 om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0109),

–  der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "2019 Report on equality between women and men in the EU" (SWD(2019)0101),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status(9),

–  der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(11),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold(12),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om ligestilling inden for mediesektoren i EU(13),

–  der henviser til ligestillingsindekset 2019 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 15. oktober 2019,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU(14),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler(15),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU(16),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(17),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning(19),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 100 fra 1951 om lige løn og til ILO's konvention nr. 190 fra 2019 om vold og chikane,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed(20),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016‑2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen "EU's handlingsplan 2017‑2019: Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle" (COM(2017)0678),

–  der henviser til Kommissionens 2019‑rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. juni 2019 om "Udligning af den kønsbestemte lønforskel: Vigtigste politikker og foranstaltninger",

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(21),

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst(22),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om seksuel udnyttelse og prostitution og konsekvenserne deraf for ligestillingen mellem kønnene(23),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa(24),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne(25),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene(26),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU‑koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser(27),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed(28),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder(29),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(30),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 2, 3, 6, 9, 11, 12 og 15,

–  der henviser til EU's kønshandlingsplan II og det fælles arbejdsdokument om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016‑2020 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til Beijingerklæringen og ‑handlingsprogrammet og resultaterne af gennemgangskonferencen,

–  der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), handlingsprogrammet herfra samt resultaterne af gennemgangskonferencerne,

–  der henviser til Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer fra 2016 og det forbedrede Limaarbejdsprogram om køn samt dets ligestillingshandlingsplan fra december 2019,

–  der henviser til undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "Violence against women: an EU-wide survey", der blev offentliggjort i 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 7. maj 2020 med titlen "Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder",

–  der henviser til EU's charter for ligestilling mellem kvinder og mænd på lokalt plan,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur‑ og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0234/2020),

A.  der henviser til, at retten til ligebehandling er en konstituerende grundlæggende rettighed, der er anerkendt i EU‑traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder og er af afgørende betydning for den videre udvikling;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne i gennemsnit opnåede 67,4 ud af 100 point i EU's indeks for ligestilling mellem kønnene 2019, hvilket er blevet forbedret med blot 5,4 point siden 2005;

C.  der henviser til, at skadelige strukturer og stereotyper i hele verden fastholder ulighed, og at det vil fremme ligestillingen mellem kønnene at afskaffe disse strukturer og stereotyper; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene og investering i kvinder og piger ikke blot gavner samfundet som helhed, men også er et mål i sig selv; der henviser til, at det er vigtigt at undersøge de vedvarende og grundlæggende årsager til fænomenet "the leaky pipeline"; der henviser til, at der er behov for en stærk kvinderettighedsbevægelse for at opretholde de demokratiske værdier, de grundlæggende rettigheder og kvinders rettigheder i særdeleshed, og henviser til, at trusler mod kvinders rettigheder også udgør trusler mod demokratiet;

D.  der henviser til, at forskelsbehandling på grund af køn ofte også er kombineret med forskelsbehandling på grund af identitet, f.eks. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, kønsidentitet og ‑udtryk, klasse og/eller indvandrerstatus, som udløser dobbelt eller flerdobbelt forskelsbehandling; der henviser til, at et horisontalt intersektionelt perspektiv er afgørende i enhver ligestillingspolitik for at anerkende og behandle de mange trusler om forskelsbehandling; der henviser til, at EU's politikker hidtil ikke har anvendt en intersektionel tilgang og hovedsagelig har fokuseret på den individuelle dimension af forskelsbehandling, som ikke behandler de institutionelle, strukturelle og historiske dimensioner; der henviser til, at anvendelsen af en intersektionel analyse ikke blot gør det muligt for os at forstå de strukturelle barrierer, men også giver belæg for at skabe benchmarks og udstikke en kurs mod strategiske og effektive politikker til bekæmpelse af systemisk forskelsbehandling, udstødelse og ulighed mellem kønnene, og henviser til, at sådanne bestræbelser skal imødegå alle former for forskelsbehandling for at opnå ligestilling for alle kvinder;

E.  der henviser til, at EU har vedtaget vigtig lovgivning og gjort afgørende fremskridt hen imod at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at disse bestræbelser imidlertid er aftaget i de seneste år, mens bevægelserne imod ligestillingspolitikker og kvinders rettigheder er vokset og forsøger på igen at gøre de traditionelle kønsroller til normen, sætter spørgsmålstegn ved status quo og blokerer yderligere fremskridt; der henviser til, at disse bevægelser, som modsætter sig ligestillingspolitikker, mangfoldige familiekonstellationer, ægteskab mellem personer af samme køn, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt kønsmainstreaming, forsøger at påvirke udformningen af de nationale og europæiske politikker med henblik på at tilbagerulle allerede fastsatte grundlæggende rettigheder på en måde, der giver anledning til bekymring, og henviser til, at trusler mod kvinders rettigheder også altid indebærer trusler mod demokratiet og den sociale og økonomiske udvikling;

F.  der henviser til, at sundhedsrettigheder, navnlig seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder, er grundlæggende rettigheder for kvinder, som bør fremmes og ikke på nogen måde må udvandes eller afskaffes;

G.  der henviser til, at der i visse medlemsstater er synlig tilbagegang, herunder inden for kvinders økonomiske indflydelse og status, og at ligestilling mellem kønnene risikerer at blive rykket længere ned på medlemsstaternes dagsorden;

H.  der henviser til, at én ud af tre kvinder på 15 år eller derover i EU har været udsat for en eller anden form for fysisk og/eller seksuel vold(31), én ud af to har været udsat for seksuel chikane, og én ud af 10 har været udsat for chikane på internettet;

I.  der henviser til, at enhver form for vold mod kvinder (fysisk, seksuel, psykisk, økonomisk vold og cybervold) er en krænkelse af menneskerettighederne og en af de største hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at et liv uden vold er en forudsætning for lighed; der henviser til, at kønsbaseret vold inden for sundhed, f.eks. obstetrisk og gynækologisk vold, er former for vold, som først i de senere år er kommet frem i lyset, og henviser til, at vold mod ældre kvinder stadig i vidt omfang ikke er tilstrækkeligt anerkendt; der henviser til, at desinformationskampagner, der har til formål at undergrave ligestillingen mellem kønnene, også blokerer fremskridt vedrørende spørgsmålet om afskaffelse af vold mod kvinder, som det har været tilfældet i forbindelse med Istanbulkonventionen, hvilket fører til folkelig modstand og skadelige politiske beslutninger i nogle medlemsstater;

J.  der henviser til, at menneskehandel er en af de mest åbenlyse krænkelser af de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed; der henviser til, at kvinder og piger udgør 80 % af de registrerede ofre for menneskehandel og 95 % af de registrerede ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at menneskehandel er en voksende del af den organiserede kriminalitet, en form for slaveri og en krænkelse af menneskerettighederne og hovedsagelig er rettet mod kvinder og børn, navnlig med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at prostitutionsmarkedet nærer handelen med kvinder og børn og forværrer volden mod dem; der henviser til, at medlemsstaterne er nødt til at udforme deres sociale og økonomiske politikker på en sådan måde, at de hjælper sårbare kvinder og piger ud af prostitution, herunder ved at indføre særlige sociale og økonomiske politikker, der er udformet til at hjælpe dem;

K.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse har strukturelle årsager, som skal udryddes og vendes, navnlig gennem politikker vedrørende beskæftigelse, boliger, mobilitet og adgang til offentlige tjenester; der henviser til, at prostitution og menneskehandel, navnlig med kvinder og børn, med henblik på seksuel udnyttelse er en form for slaveri og uforenelige med den menneskelige værdighed, navnlig i lande, hvor prostitutionsbranchen er blevet legaliseret; der henviser til, at menneskehandelen er stigende i hele verden som følge af stigningen i den organiserede kriminalitet og dens lønsomhed; der henviser til, at prostitutionsmarkedet nærer handelen med kvinder og børn og forværrer volden mod dem, navnlig i lande, hvor prostitutionsbranchen er blevet legaliseret;

L.  der henviser til, at psykisk eller seksuel chikane på arbejdspladsen eller chikane med alvorlige konsekvenser for de personlige og faglige ambitioner ifølge FN opleves af næsten 35 % af alle kvinder i verden og er skadelige for kvinders selvværd og deres forhandlingsposition med henblik på et mere rimeligt vederlag; der henviser til, at et rimeligt vederlag og økonomisk uafhængighed er en afgørende forudsætning for kvinders mulighed for at komme ud af et voldeligt forhold;

M.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan opnås ved at garantere deres lighed for loven samt lige muligheder vedrørende adgang til uddannelse og beskæftigelse;

N.  der henviser til, at traditionelle kønsroller og ‑stereotyper stadig har indflydelse på opgavefordelingen i hjemmet, inden for uddannelse, på arbejdspladsen og i samfundet; der henviser til, at ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde hovedsagelig udføres af kvinder, hvilket påvirker beskæftigelsen og karriereudviklingen og bidrager til kønsbestemte løn‑ og pensionsforskelle; der henviser til, at foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, f.eks. direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, er vigtige første skridt, som først og fremmest skal omsættes korrekt af medlemsstaterne, gennemføres fuldt ud til tiden og også suppleres af yderligere foranstaltninger med henblik på at inddrage flere mænd i ulønnet omsorgsarbejde – idet det understreges, at det har samme værdi som lønnet arbejde – og omsorgsarbejde og med henblik på at fremme ligestillingsmodellen for så vidt angår indtjening og omsorgsydelser; der henviser til, at traditionelle strukturer, ubetalt omsorgsarbejde og negative incitamenter i nationale beskatningspolitikker bidrager til at presse kvinder ud i eller holde dem fast i en biforsørgerstatus, hvilket har negative konsekvenser for kvinder og deres økonomiske uafhængighed samt for samfundet som helhed;

O.  der henviser til, at skøn viser, at 80 % af alle omsorgsopgaver i hele EU udføres af uformelle plejere, som for de flestes vedkommende er kvinder (75 %), hvilket er et tegn på, at der en kønskløft hvad omsorgsopgaver angår, hvilket har stor indflydelse på den kønsbestemte pensionsforskel; der henviser til, at 50 % af plejerne under 65 år kombinerer omsorgsopgaver med beskæftigelse, hvilket vanskeliggør balancen mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at plejere ofte er ansat i job, som kræver et lavt færdighedsniveau og er dårligt betalte, og som de kan tilpasse til deres omsorgsplan, og at de kan se sig nødsaget til at nedsætte arbejdstiden eller opgive betalt arbejde; der henviser til, at mellem 7 % og 21 % af de uformelle plejere nedsætter deres arbejdstid, og mellem 3 % og 18 % trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at leveringen af kvalitetspleje i EU varierer meget både i og mellem medlemsstaterne, mellem private og offentlige miljøer, mellem byer og landdistrikter og forskellige aldersgrupper; der henviser til, at data om levering af pleje i EU er temmelig fragmenteret, og at der mangler en holistisk tilgang, som kan løse de demografiske udfordringer, som EU står over for, og som resulterer i et pres på de offentlige udgifter;

P.  der henviser til, at der er mangler med hensyn til at tilpasse børnepasningssystemer i de forskellige medlemsstater til forældrenes behov, herunder enlige forældres (primært enlige mødres) behov, og at det fortsat er vanskeligt at forene familie‑, privat‑ og arbejdsliv, især for kvinder; der henviser til, at kvinder over 45 år ofte er underbeskæftigede og ansat på langt ringere vilkår end mænd, især når de vender tilbage til arbejdslivet efter barsels‑ eller forældreorlov, eller når de er tvunget til at forene arbejde og omsorg for familiemedlemmer;

Q.  der henviser til, at der for at fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv bør sørges for et gennemtænkt system for omsorgsrelateret orlov med omsorgsfaciliteter af høj kvalitet, som er lettilgængelige og prismæssigt overkommelige, og at udgiften til disse faciliteter bør anses som en del af infrastrukturinvesteringerne; der henviser til, at disse tjenester er en forudsætning for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i ledende stillinger inden for videnskab og forskning;

R.  der henviser til, at beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel er en rettighed, som skal opretholdes fuldt ud, og at længere barselsperioder med fulde rettigheder og fuld løn bør være en realitet;

S.  der henviser til, at retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke altid er garanteret, selv hvis den er lovfæstet; der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger er et vigtigt aktiv i indsatsen for at vende og overvinde uligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at den kønsbestemte timelønsforskel i EU ligger på 16 %, om end dette tal varierer betydeligt medlemsstaterne imellem; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel stiger til 40 %, når beskæftigelsesfrekvensen og den samlede arbejdsmarkedsdeltagelse tages i betragtning; der henviser til, at følgerne af den kønsbestemte lønforskel omfatter en kønsbestemt forskel i pensionsindkomst på 37 %; der henviser til, at situationen vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse er således, at 8 % af alle mænd i EU arbejder på deltid sammenlignet med 31 % af alle kvinder, hvilket afslører vedvarende uligheder, hvis grundlæggende årsager skal tackles;

T.  der henviser til, at der – selv om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er vokset – er vedvarende kønsbestemte forskelle, som kan sætte kvinder i sårbare eller usikre situationer; der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU ligger på 11,6 %(32); der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede i vellønnede sektorer og beslutningstagende stillinger, at de oftere har et job, som de er overkvalificerede til, og at én ud af fem kvindelige arbejdstagere i EU tilhører den laveste løngruppe, sammenlignet med én ud af ti mænd; der henviser til, at følgerne af den kønsbestemte lønforskel omfatter en kønsbestemt forskel i pensionsindkomst på 37 %(33) – en situation der vil vare ved i de kommende årtier – og en ulige grad af økonomisk uafhængighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at der er behov for en ambitiøs indsats for at fjerne alle disse kønsskævheder;

U.  der henviser til, at underrepræsentationen af kvinder på arbejdsmarkedet også fører til deres ulige deltagelse i beslutningstagningen eller lønninger og derfor begrænser kvinders potentiale til at ændre økonomiske, politiske, sociale og kulturelle strukturer; der henviser til, at vertikal og horisontal opdeling inden for beskæftigelse samt forskelsbehandling ved ansættelse og forfremmelse er en af hovedårsagerne til den kønsbestemte lønforskel; der henviser til, at kønskvoter, "zipper list"‑systemet og efterfølgende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse eller ikkefungerende procedurer har vist sig at være effektive foranstaltninger til at sikre ligestilling og bekæmpe ulige magtforhold;

V.  der henviser til, at der er et økonomisk argument for kvinders fulde deltagelse i økonomien, da den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen koster Europa 370 mia. EUR om året(34);

W.  der henviser til, at adgang til omfattende og alderssvarende oplysninger og til seksual‑ og samlivsundervisning samt adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og rettigheder, herunder familieplanlægning, svangerskabsforebyggende metoder og sikker og lovlig abort, er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og udrydde kønsbaseret vold; der henviser til, at krænkelser af kvinders SRSR, herunder nægtelse af sikker og lovlig abort, er en form for vold mod kvinder; der henviser til, at omfattende seksual‑ og samlivsundervisning og pigers og kvinders selvstændighed og mulighed for at træffe frie og uafhængige beslutninger om deres krop og liv er forudsætninger for deres økonomiske uafhængighed og dermed for ligestilling mellem kønnene og udryddelse af kønsbaseret vold;

X.  der henviser til, at kvinder har været i spidsen for kampen mod covid‑19‑pandemien, og at den nuværende krise har en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder, piger og ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at disse indvirkninger spænder fra en bekymrende stigning i kønsrelateret vold og chikane, ulønnede omsorgsopgaver og huslige opgaver samt en ulige fordeling af disse til begrænset adgang til SRSR og enorme økonomiske og arbejdsrelaterede konsekvenser for kvinder, navnlig sundhedspersonale, plejere og arbejdstagere i andre kvindedominerede og udsatte sektorer; der henviser til, at der er behov for foranstaltninger til at modvirke dette; der henviser til, at genopretningsprogrammer eller omstillingsmidler bør tildeles på en kønsbalanceret måde; der henviser til, at spareforanstaltninger tidligere har vist sig at skade kvinder, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

Y.  der henviser til, at overholdelsen af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, er en forudsætning for at skabe og udbrede mangfoldige kulturelle og uddannelsesmæssige udtryksformer, da alle kulturelle og kreative sektorer har en betydelig indflydelse på vores overbevisninger, værdier og opfattelser, når det drejer sig om kønsspørgsmål;

Z.  der henviser til, at kvinder og piger møder en række forhindringer på sportsområdet og ikke kun udsættes for vold, men også forskelsbehandling hvad angår vederlag, præmiepenge og arbejdsvilkår, og er stærkt underrepræsenteret i bestyrelserne i sports- og medieorganisationer;

AA.  der henviser til, at kvinder kun udgør 34,4 % af EU's selvstændige og 30 % af alle nystartede iværksættere;

AB.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse i Europa i uforholdsmæssig grad rammer kvinder, navnlig enlige mødre, kvinder med handicap, ældre kvinder, kvinder fra landdistrikter og fjerntliggende områder, kvindelige migranter og kvinder fra etniske mindretal; der henviser til, at 15 % af husholdningerne med børn på EU-plan er husstande med en enlig forælder; der henviser til, at 85 % af disse husstande drives af enlige mødre, samtidig med at 47 % af husstandene med en enlig forælder i 2017 var truet af fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at hjemløshed blandt kvinder er et stigende problem; der henviser til, at direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling, som skulle sikre en større beskyttelse gennem en horisontal tilgang, fortsat blokeres af Rådet;

AC.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og inddragelse af kvinder i beslutningstagningen er en forudsætning for bæredygtig udvikling og effektiv håndtering af klimaudfordringerne med henblik på at opnå en rimelig og retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken; der henviser til, at klimakrisen forværrer uligheder mellem kønnene og gør det vanskeligere at opnå retfærdighed mellem kønnene; der henviser til, at virkningen af klimaændringer opleves anderledes af kvinder, eftersom de er mere sårbare og af forskellige årsager står over for større risici og byrder, der strækker sig fra ulige adgang til ressourcer, uddannelse, jobmuligheder og jordrettigheder til sociale og kulturelle normer, stereotyper og forskellige intersektionelle oplevelser; der henviser til, at alle klimatiltag skal omfatte et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv; der henviser til, at kvinders rettigheder skal styrkes for at dæmpe virkningerne af klimaændringer på kvinder, og at der skal skabes muligheder for, at kvinder nemmere kan komme til at spille en større rolle i drøftelserne og beslutningerne om klimaændringer som ledere, fagpersoner og tekniske drivkræfter bag forandring;

AD.  der henviser til, at kvinder i landdistrikter står over for talrige udfordringer, herunder lavere levestandarder, mere begrænsede beskæftigelsesmuligheder, relativ isolation fra markeder, begrænset adgang til infrastruktur, herunder infrastruktur i landdistrikterne, offentlige tjenester og sundhedspleje, adgang til uddannelse (herunder seksualundervisning) og oplysninger om uddannelsesmuligheder, og at de er underrepræsenteret i beslutningstagende fora; der henviser til, at de muligvis udfører usynligt arbejde på landbrugsbedrifter på grund af en manglende formel status for medhjælpende ægtefæller, hvilket gør det vanskeligt at få deres arbejde anerkendt af de nationale systemer;

AE.  der henviser til, at der bor 46 millioner kvinder og piger med handicap i EU; der henviser til, at dette tal udgør næsten 60 % af det samlede antal personer med handicap; der henviser til, at de fleste handicap opstår med alderen;

AF.  der henviser til, at mere end halvdelen af de kvinder i den erhvervsaktive alder, der har et handicap, er økonomisk inaktive; der henviser til, at andelen af kvinder med handicap, der lever med alvorlige materielle afsavn, i alle medlemsstater er højere end for kvinder uden handicap;

AG.  der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslører vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder i den digitale sektor og understreger behovet for et kønsperspektiv i og en kønsspecifik konsekvensanalyse af alle politikker vedrørende digital omstilling; der henviser til, at det er af afgørende betydning at lukke den kønsbestemte digitale kløft med bedre adgang til teknologi og internet for piger og kvinder; der henviser til, at kvinder er en uudnyttet ressource inden for nye områder såsom det digitale område, kunstig intelligens og IKT, idet kvinder tegner sig for blot 16 % af de næsten 8 millioner mennesker, der arbejder inden for IKT i Europa; der henviser til, at andelen af mænd, der arbejder i den digitale sektor, er tre gange større end andelen af kvinder; der henviser til, at fremme af flere kvinders beskæftigelse i den digitale sektor og andre sektorer med fremtid er af afgørende betydning for at bekæmpe kønsbestemte løn‑ og pensionsforskelle og sikre kvinders økonomiske uafhængighed samt for at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, herunder for grupper, der normalt er udelukket fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at det i denne forbindelse er afgørende, at kvinder tilskyndes til at deltage i digitalt iværksætteri, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og IKT‑uddannelse og ‑beskæftigelse; der henviser til, at der er mulighed for at øge den europæiske økonomi med 16 mia. EUR i BNP, hvis flere kvinder integreres på det digitale arbejdsmarked; der henviser til, at uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling på grund af køn er blevet gengivet gennem udformningen, indholdet og brugen af kunstig intelligens (AI); der henviser til, at ufuldstændige datasæt og fejlagtige vægtninger kan forstyrre grundlaget for et AI‑systems beslutninger og bringe ligestillingen i samfundet i fare;

AH.  der henviser til, at indsamling af kønsopdelte data er af afgørende betydning for at synliggøre uligheder og udarbejde målrettede politikker og er yderst vigtig for at sikre en kønsfokuseret tilgang til alle de pågældende problemer, heriblandt f.eks. kønsbaseret vold, handicap, kræft og sjældne eller kroniske sygdomme, indvirkningen af klimaændringer, digitale færdigheder og STEM; der henviser til, at der stadig mangler kønssensitive data på forskellige områder af EU's og medlemsstaternes politikker;

AI.  der henviser til, at kvinder er uforholdsmæssigt underrepræsenteret i nyheds‑ og informationsmedierne; der henviser til, at den ulige portrættering af kvinder og mænd i medierne fastholder stereotyper, hvilket påvirker opfattelsen af kvinder og mænd;

AJ.  der henviser til, at kønsmainstreaming, kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser er afgørende redskaber til at opnå ligestilling mellem kønnene inden for alle EU's politikområder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene behandles i EU's politikker gennem forskellige fonde og instrumenter, og at skabelsen af optimale synergier mellem disse er meget vigtigt redskab; der henviser til, at dette især er vigtigt hvad angår de socioøkonomiske foranstaltninger, der træffes i kølvandet på covid‑19‑sundhedskrisen, herunder EU‑genopretningsplanen;

AK.  der henviser til, at strategien for ligestilling mellem kønnene 2020‑2025 og styrkelsen af kønssensitive politikker på EU‑plan er afgørende for at sikre, at konsekvenserne af covid‑19‑krisen ikke øger uligheden mellem kønnene, og at indsatsen mod krisen bidrager til at reducere forskelsbehandlingen af kvinder;

AL.  der henviser til, at covid‑19‑krisen også har påvirket sexarbejdere ved at øge deres risiko for tab af indtægt og fattigdom, og at den er kendetegnet ved den forsatte mangel på en ramme og håndhævelse af deres menneskerettigheder;

AM.  der henviser til, at en fælles indsats er afgørende for at sikre konvergens i opadgående retning og harmonisering af kvinders rettigheder i Europa gennem en stærk pagt mellem medlemsstaterne ved at dele og forpligte sig til den mest ambitiøse lovgivning og bedste praksis, der i øjeblikket er gældende i EU;

AN.  der henviser til, at der er en kommissær udelukkende med ansvar for ligestilling, og at Europa‑Parlamentet har et Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, men at Rådet ikke har nogen specifik rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, og at ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling ikke har noget dedikeret diskussionsforum;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens meddelelse med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025", der blev forelagt rettidigt inden for den nye Kommissions første 100 dage, og som er et stærkt tegn på politisk engagement i europæiske ligestillingspolitikker og en afgørende, klar og ambitiøs politisk ramme til at yderligere at virkeliggøre kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og modvirke angreb herpå; støtter Kommissionens mål om et EU uden forskelsbehandling og strukturelle uligheder for alle mennesker med alle deres forskelligheder; understreger betydningen af den valgte dobbelte tilgang, der består af målrettede foranstaltninger og tilsagn om en konsekvent gennemførelse af kønsmainstreaming og intersektionalitet som tværgående principper, og glæder sig over den stærke forbindelse mellem arbejdsområderne og afskaffelsen af stereotyper, kønsskævheder og forskelsbehandling og opfordrer til effektive overvågningsmekanismer til regelmæssig måling og evaluering af, om strategien og dens foranstaltninger er lykkedes;

2.  understreger imidlertid behovet for en mulighedsbaseret tilgang inden for ligestillingsstrategien; anmoder Kommissionen om at lade "lige muligheder for kvinder" være udgangspunktet for en yderligere udrulning af strategien;

3.  bifalder den prioritet, den nye Kommission og dens formand tildeler ligestilling, samt udnævnelsen af en kommissær med ansvar for ligestilling og afventer den årlige beretning om ligestilling som et nyttigt evalueringsredskab til at vurdere fremskridtene og udpege de eksisterende mangler og behovet for kønsmainstreaming i den politiske ramme;

4.  glæder sig over, at der er bebudet flere supplerende EU‑tiltag som f.eks. en europæisk handicapstrategi med bindende foranstaltninger efter 2020, LGBTI+‑strategien og strategier for en EU-ramme om lighed og inklusion for romaer efter 2020, og opfordrer til, at der udarbejdes en strategisk ramme til at forbinde dem, og at der vedtages en intersektionel tilgang i dem alle; understreger betydningen af at overvåge de situationer, der håndteres, og af at tilpasse ligestillingsstrategierne og andre relevante strategier til resultaterne på en fleksibel måde samt til de kommende udfordringer ved hjælp af de nuværende politikker eller ved at foreslå nye redskaber, som den nylige covid‑19‑krise har vist; gentager behovet for at øge de specifikke foranstaltninger vedrørende ikkeforskelsbehandling og ligestilling og beskyttelse af kvinder, der udsættes for strukturelle kønsbestemte uligheder, og minder Kommissionen om, at der er behov for en yderligere indsats på dette område;

5.  beklager, at strategien fortsat er vag med hensyn til tidshorisonten for adskillige, yderst velkomne foranstaltninger, og at den hverken fastsætter konkrete ligestillingsmål, som skal nås senest i 2025, eller klare overvågningsværktøjer; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge en konkret køreplan med tidsrammer, målsætninger, en årlig revisions‑ og overvågningsmekanisme, klare og målbare indikatorer for succes samt supplerende målrettede foranstaltninger; opfordrer desuden til, at der forelægges retningslinjer samt en køreplan for, hvordan de intersektionelle tilgange og tilgangene til kønsmainstreaming, herunder kønsbudgettering, skal gennemføres effektivt i EU's politikudformning, og at der udvikles specifikke værktøjer (såsom indikatorer, målsætninger og overvågningsværktøjer), og at der tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, således at de kan anvendes i alle EU-politikker; anmoder om klare tidsrammer for udviklingen af den bebudede ramme for samarbejde mellem internetplatforme, EU‑strategien for udryddelse af menneskehandel, strategien for ligestilling mellem kønnene i den audiovisuelle industri (som et led i det næste MEDIA‑delprogram) og kommunikationskampagnen i hele EU om bekæmpelse af kønsbestemte stereotyper;

6.  opfordrer Kommissionen til at overholde forpligtelserne i arbejdsprogrammet 2020 i enhver revision og fremsætte et forslag til bindende foranstaltninger med hensyn til gennemsigtige lønninger, en EU‑strategi om ofres rettigheder og en ny EU‑strategi til udryddelse af menneskehandel; beklager, at forslaget om gennemsigtighedsforanstaltninger med hensyn til bindende betaling ikke blev indført i 2020 som planlagt;

7.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at godkende og gennemføre direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling og garantere, at mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling udryddes i alle EU-medlemsstater;

8.  minder om behovet for at bekæmpe mangeartet forskelsbehandling, navnlig mod sårbare grupper, herunder kvinder med handicap, sorte kvinder, kvindelige migranter, kvinder tilhørende etniske mindretal og romakvinder, ældre kvinder, enlige mødre, LGBTIQ+‑personer og hjemløse kvinder, og understreger vigtigheden af at sikre, at de drager fordel af målene og tiltagene i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer Kommissionen til at fastlægge eksplicitte retningslinjer for gennemførelsen af den intersektionelle ramme, som bør prioritere deltagelse af grupper, som rammes af indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling, med henblik på at vurdere de forskellige virkninger af politikker og tiltag og skræddersy indsatsen inden for hvert område baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk i overensstemmelse med strategiens mål at indarbejde et kønsperspektiv i alle stadier af indsatsen mod covid‑19‑krisen og fremme kvinders deltagelse på alle planer i beslutningsprocessen; understreger, at det vil være et forkert signal at sende, hvis visse elementer i den nye strategi udskydes, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at holde kursen med den nye strategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til kvinders behov i forbindelse med udformningen og fordelingen af de midler, der er aftalt i genopretningsplanen for Europa "Next Generation EU";

10.  understreger behovet for at sikre pålidelig og passende indsamling og analyse af kønsopdelte data, der kan danne grundlag for beslutningstagningen, ved at sikre og udvide finansieringen til og kapaciteten i EIGE;

11.  opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at udveksle bedste praksis og forpligte sig til at sikre konvergens i opadgående retning og harmonisering af kvinders rettigheder i EU ved i deres respektive lovgivninger at indføre de mest ambitiøse nationale foranstaltninger og former for praksis, som i øjeblikket er gældende i EU's medlemsstater;

12.  opfordrer desuden til, at EIGE's ligestillingsindeks indarbejdes i Kommissionens overvågningsproces, og at der udvikles en indikator for den kønsbestemte pensionsforskel i overensstemmelse med Europa-Parlamentets henstilling i beslutningen af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(35), og at indikatoren overvåges inden for rammerne af strategien om ligestilling mellem kønnene som den eneste strategi, der omhandler alle de former for ulighed, som kvinder oplever gennem hele livet; opfordrer endvidere til, at der tages hensyn til andre indikatorer for kønsbestemte løn‑ og plejeforskelle, den digitale kløft mellem kønnene osv.;

13.  opfordrer Rådet til at etablere en rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene og samle ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling i et dedikeret forum for at træffe fælles og konkrete foranstaltninger til imødegåelse af udfordringerne på området for kvinders rettigheder og ligestilling og sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på det højeste politiske plan;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe en formel rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, så ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling får et særligt diskussionsforum, og så kønsmainstreaming i alle EU-politikker, herunder beskæftigelses‑ og socialpolitik, bedre kan fremmes;

15.  beklager, at beskyttelse af kvinder og piger, der er i fare for social udstødelse, fattigdom og hjemløshed, ikke nævnes i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020‑2025; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved disse problemstillinger i den kommende handlingsplan for integration og inklusion for at forhindre, at disse kvinder udelukkes fra sociale og økonomiske politikker, hvilket vil forværre fattigdomscyklussen yderligere;

16.  opfordrer Rådet til at vedtage rådskonklusioner om godkendelse af strategien for ligestilling mellem kønnene og fastlægge konkrete tiltag til at gennemføre den;

Udryddelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold

17.  støtter Kommissionens tilsagn om at bekæmpe kønsbaseret vold, støtte og beskytte ofrene for disse lovovertrædelser og påse, at de ansvarlige stilles til ansvar for deres lovovertrædelser; støtter Kommissionens plan om fortsat at presse på for at opnå en ratificering i hele EU af Istanbulkonventionen; understreger i denne forbindelse behovet for specifikke foranstaltninger til at håndtere de eksisterende forskelle i love, politikker og tjenesteydelser medlemsstaterne imellem samt stigningen i vold i hjemmet og kønsbaseret vold under covid‑19‑pandemien; henleder imidlertid opmærksomheden på, at adskillige forsøg på at overbevise tøvende medlemsstater allerede er slået fejl, og at Ungarns regering for nylig har besluttet slet ikke at ratificere konventionen; glæder sig derfor meget over, at Kommissionen agter at foreslå foranstaltninger i 2021 for at opfylde målene i Istanbulkonventionen, hvis EU's tiltrædelse forbliver blokeret; opfordrer til, at der træffes forberedende foranstaltninger nu med henblik på at iværksætte yderligere juridisk bindende foranstaltninger og et EU‑rammedirektiv til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold, bl.a. kvindelig kønslemlæstelse, tvangsabort, ‑sterilisering og ‑ægteskaber, og opfordrer til, at direktivet omfatter seksuel udnyttelse, menneskehandel, cybervold, offentliggørelse af hævnporno og hadefuld tale på internettet mod kvinder med en stærk intersektionel tilgang; glæder sig over tiltaget til at udvide kriminalitetsområder til at omfatte specifikke former for kønsbaseret vold i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i TEUF; minder om, at disse nye lovgivningsmæssige foranstaltninger bør være et supplement til ratificeringen af Istanbulkonventionen;

18.  glæder sig over planen om at fremsætte en yderligere henstilling og et forslag om mulig lovgivning om forebyggelse af skadelig praksis og at oprette et EU‑netværk til forebyggelse af både kønsbaseret vold og vold i hjemmet; anmoder om, at de definitioner og mål, der er fastsat i Istanbulkonventionen, skal finde anvendelse, og at kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer inddrages løbende; opfordrer indtrængende til, at der forelægges forslag til passende opfølgende foranstaltninger, som alle overholder princippet om ikkeforskelsbehandling; fremhæver betydningen af lokale og regionale myndigheders engagement i denne proces, når det er hensigtsmæssigt i henhold til en given medlemsstats struktur; understreger den rolle, som uddannelse spiller, herunder uddannelsen af drenge og mænd, og opfordrer i denne forbindelse til bekæmpelse af kønsstereotyper; opfordrer til, at kvindelige ofre for vold i hjemmet sikres en ordentlig beskyttelse ved at øge de statslige midler og effektive svar på dette problem;

19.  understreger behovet for at indsamle opdelte data om alle former for kønsbaseret vold; glæder sig over meddelelsen om en ny EU‑dækkende undersøgelse af udbredelsen af og dynamikken bag alle former for vold mod kvinder; understreger behovet for omfattende og sammenlignelige kønsopdelte data på EU‑plan og for harmonisering af systemerne til dataindsamling blandt medlemsstaterne;

20.  understreger, at der er behov for at beskytte mindreårige piger, der tilhører mindretal eller har sundhedsproblemer eller handicap, idet de er potentielle ofre og mål for forskellige former for vold; støtter Kommissionens plan om at fremlægge og finansiere foranstaltninger til bekæmpelse af mulige overgreb på, udnyttelse af og vold mod disse særligt sårbare grupper;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre inklusiv lighed for kvinder og piger med handicap på alle områder af livet, at sikre deres seksuelle og reproduktive rettigheder, at beskytte dem mod vold i hjemmet og vold fra pleje‑ og støtteserviceyderes side og at iværksætte oplysnings‑ og uddannelsesprogrammer til dette formål for personale inden for sundheds‑, social‑ og omsorgstjenester, uddannelses‑ og beskæftigelsestjenester, retshåndhævelse og retssystemet;

22.  understreger omfanget og indvirkningen af vold og chikane på arbejdspladsen og behovet for konkrete foranstaltninger på EU‑plan til at løse disse problemer og bekæmpe psykisk og seksuel chikane; påpeger, at bl.a. uformelle plejere, husarbejdere og landbrugsmedhjælpere især mangler beskyttelse og synlighed, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage ILO's konvention nr. 189 med henblik på at styrke arbejdstagernes, især kvinders, rettigheder i den uformelle økonomi og sikre, at klagemekanismer er uafhængige, fortrolige og tilgængelige for alle kvinder uden forskelsbehandling, og at disse særlige foranstaltninger fastsættes for at beskytte klagere mod gengældelse og gentagen forulempelse fra arbejdsgiverens side; glæder sig over Kommissionens tilsagn om som arbejdsgiver at vedtage en ny omfattende retlig ramme med en række forebyggende og reaktive foranstaltninger mod chikane på arbejdspladsen;

23.  beklager den manglende henvisning til kønsaspektet i forbindelse med menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft, navnlig hvad angår husarbejdere, hvilket skyldes de iboende begrænsninger ved at have hjemmet som arbejdsplads med hensyn til mulighederne for at føre tilsyn og kontrol med arbejdsaktiviteten; minder om sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme undersøgelser på dette område med henblik på at forbedre mekanismerne til identifikation og beskyttelse af ofrene og inddrage NGO'er, fagforeninger, offentlige myndigheder og alle borgere i sporingsprocessen;

24.  udtrykker sin bekymring over arten, omfanget og tyngden af vold og chikane i arbejdslivet og indvirkningen af alle former for vold mod kvinder og piger i arbejdssituationer; bifalder i denne forbindelse den nyligt vedtagne ILO‑konvention nr. 190 om vold og chikane i arbejdslivet og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre den så hurtigt som muligt; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive og bindende foranstaltninger til at definere og forbyde vold og chikane i arbejdslivet, herunder effektiv adgang til kønsorienterede, sikre og effektive klage‑ og tvistbilæggelsesmekanismer, uddannelse og oplysningskampagner, støttetjenester og retsmidler;

25.  mener, at kvindelige arbejdstagere, der udsættes for kønsbaseret vold, bør have ret til at reducere eller omlægge deres arbejdstid og skifte arbejdsplads; mener, at kønsbaseret vold bør være omfattet af risikovurderinger af arbejdspladsen;

26.  fordømmer kampagnen mod Istanbulkonventionen, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder, og den overlagte kampagne til miskreditering af den; er bekymret over afvisningen af nultolerancestandarden over for vold mod kvinder og kønsbaseret vold, som er baseret på en stærk international konsensus; påpeger, at dette sætter spørgsmålstegn ved det væsentligste indhold i menneskerettighederne, f.eks. lighed, autonomi og værdighed; understreger den centrale rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at bekæmpe kønsbaseret vold og støtte ofre, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til foreninger, der forfølger disse mål; glæder sig over tilsagnet i den nye strategi for ofres rettigheder om at tage fat på de specifikke behov hos kvinder og piger, der er ofre for vold, navnlig med henblik på at sikre ofres rettigheder samt beskyttelse og erstatning til ofre; opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at afslutte EU's ratificering og fulde gennemførelse af Istanbulkonventionen og til at slå til lyd for, at alle medlemsstater ratificerer den;

27.  understreger behovet for at anerkende og bekæmpe alle former for vold og chikane i uddannelsessystemet, skoler, universiteter, praktikforløb, programmer til faglig udvikling og alle andre programmer i hele sektoren;

28.  glæder sig over de foreslåede specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af cybervold, som i uforholdsmæssig grad rammer kvinder og piger (herunder chikane på internettet, cybermobning og sexistisk hadefuld tale), navnlig aktivister, kvindelige politikkere og andre offentlige personer, der er synlige i den offentlige debat; bifalder i denne forbindelse meddelelsen om at fænomenet vil blive behandlet i retsakten om digitale tjenester, og at det i denne planlægges at samarbejde med teknologiske platforme og IKT‑sektoren i en ny ramme for samarbejde, således at sidstnævnte kan løse problemet via passende tekniske foranstaltninger såsom forebyggelsesteknikker og mekanismer til varsling af skadeligt indhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU til at vedtage yderligere foranstaltninger, herunder bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger, til bekæmpelse af disse former for vold inden for rammerne af et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, og til at støtte medlemsstaterne i sammen med informations‑ og kommunikationssektoren at udvikle uddannelsesværktøjer for de involverede tjenester på alle stadier, lige fra forebyggelse og beskyttelse til retsforfølgning, såsom politiet og retsvæsenet, samtidig med at de grundlæggende rettigheder også beskyttes på internettet;

29.  er bekymret over, at der i EU‑lovgivningen ikke findes et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af en persons kønsidentitet og kønsudtryk; bemærker, at der fortsat forekommer forskelsbehandling, chikane og udelukkelse af LGBTIQ+‑personer på arbejdsmarkedet; minder om sin beslutning af 14. februar 2019 om fremtiden for LGBTI‑listen over tiltag(36) og af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI‑personer(37); glæder sig over vedtagelsen af den første LGBTI+‑strategi nogensinde og opfordrer Kommissionen til at følge op på dens LGBTI‑liste over tiltag 2016‑2019 med særlige foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika;

30.  glæder sig over den allerførste, nyligt vedtagne EU‑strategi for ofres rettigheder (2020‑2025), som vil tage fat på de specifikke behov hos ofre for kønsbaseret vold, navnlig en specifik tilgang til psykisk vold mod kvinder og indvirkningen heraf på deres mentale sundhed på lang sigt; understreger behovet for at afhjælpe de nuværende mangler i EU‑lovgivningen og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at forelægge et forslag til revision af direktivet om ofres rettigheder med hensyn til internationale standarder for vold mod kvinder, f.eks. Istanbulkonventionen, med henblik på at forbedre lovgivningen om ofres rettigheder samt beskyttelsen af og erstatningen til ofre; understreger, at det er nødvendigt, at alle ofre sikres effektiv adgang til retsvæsenet ved at gennemføre direktivet om ofres rettigheder, hvilket nogle medlemsstater endnu ikke har gjort; anmoder om, at ofres rettigheder fortsat fremmes, også via de eksisterende instrumenter såsom den europæiske beskyttelsesordre;

31.  henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på den ekstremt dramatiske situation vedrørende børn, der bliver forældreløse på grund af kønsbaseret vold eller er tvunget til at leve i et miljø med vold i hjemmet, og opfordrer dem indtrængende til at tage hensyn til disse situationer, når de tager fat på problemet med vold i hjemmet;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge den længe ventede EU‑strategi for udryddelse af menneskehandel og understreger behovet for en klar anerkendelse af den kønsspecifikke natur af menneskehandel og seksuel udnyttelse, eftersom kvinder og piger er de mest berørte; anerkender, at seksuel udnyttelse med henblik på surrogatmoderskab og reproduktive formål såsom tvangsægteskaber, prostitution og pornografi er uacceptabel og en krænkelse af den menneskelige værdighed og menneskerettighederne; anmoder derfor om, at strategien ser nærmere på situationen for kvinder i prostitution med særligt fokus på forbindelsen mellem prostitution og handel med kvinder og mindreårige i EU og på verdensplan og den nye brug af internettet med henblik på udnyttelse; fremhæver den vigtige rolle og det vigtige arbejde, som EU‑koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel har, og opfordrer indtrængende Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at udpege den nye koordinator, så medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af menneskehandel nøje kan overvåges; fastholder, at det er vigtigt at medtage foranstaltninger og strategier til at mindske efterspørgslen;

33.  opfordrer til, at der træffes mere effektive foranstaltninger vedrørende lovgivningen om seksualforbrydelser og understreger, at sex altid skal være frivilligt; anmoder Kommissionen om at medtage henstillinger til alle medlemsstater om at ændre definitionen af voldtægt i deres nationale lovgivning, så den er baseret på manglende samtykke;

34.  glæder sig over oplysningskampagnen i hele EU om bekæmpelse af kønsstereotyper og foranstaltninger til forebyggelse af vold med fokus på mænd, drenge og maskulinitet; opfordrer til, at der træffes klarere foranstaltninger rettet mod destruktive maskulinitetsnormer, da kønsstereotyper er en grundlæggende årsag til ulighed mellem kønnene og berører alle dele af samfundet;

35.  opfordrer til, at der rettes mere opmærksomhed mod og gives mere støtte til børnehjem og hjem for ofre for vold, som er blevet lukket, eller hvis kapacitet er blevet stærkt begrænset under covid‑19‑pandemien, hvilket gør, at kvinder eller unge piger og børn har udsigt til at være i karantæne i deres krænkers hjem;

36.  understreger, at vold mod kvinder ofte er hovedårsagen til kvinders hjemløshed; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder, som fører til hjemløshed eller en forlængelse af denne;

37.  glæder sig over meddelelsen om en henstilling om forebyggelse af skadelig praksis og mulig lovgivning til bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse, tvangssterilisation, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og såkaldt æresrelateret vold, som særligt rammer børn og unge piger;

Kvinder og økonomi

38.  opfordrer på ny Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at udvikle og forbedre indsamlingen af kønsopdelte data(38), statistikker, forskning og analyser samt støtten og foranstaltningerne til forbedring af institutionernes og civilsamfundsorganisationernes kapacitetsopbygning med hensyn til dataindsamling og ‑analyse, navnlig for så vidt angår kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og på områder såsom uformel beskæftigelse, iværksætteri, adgang til finansiering og sundhedstjenester, ulønnet arbejde, fattigdom og indvirkning af sociale beskyttelsessystemer; opfordrer også indtrængende EIGE og alle andre relevante EU‑institutioner til at arbejde for og indarbejde nye indikatorer såsom fattigdom blandt personer i beskæftigelse, fattigdom på tid, skævheder inden for tidsanvendelse, værdien af omsorgsarbejde (lønnet/ulønnet) samt udnyttelsesgraden vedrørende kvinder og mænd, herunder i forbindelse med direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv; opfordrer Kommissionen til at anvende disse data til effektivt at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser af sine politikker og programmer og af andre EU‑agenturer og ‑institutioner;

39.  støtter revisionen af Barcelonamålene og opfordringen til medlemsstaterne om at sikre tilstrækkelige investeringer i pleje‑ og langtidsplejetjenester, herunder ved hjælp af tilgængelig EU‑finansiering, samt sikre økonomisk overkommelig og tilgængelig børnepasning af høj kvalitet, herunder førskoleundervisning, der navnlig giver unge mødre mulighed for at arbejde og/eller studere, og minder i denne forbindelse om princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer til økonomisk støtte til og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater, som endnu ikke har opfyldt målene; glæder sig endvidere over udarbejdelsen af retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende løsning af problemerne med negative økonomiske incitamenter i forbindelse med sociale, økonomiske og skattemæssige politikker; fremhæver målet om lige forsørgere og lige omsorgsgivere, som skal være kernen i disse bestræbelser, og glæder sig i denne forbindelse over direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv som et første skridt;

40.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en plejeaftale ("Care Deal") for Europa, der anlægger en samlet tilgang til alle plejebehov og ‑tjenester og fastsætter minimumsstandarder og kvalitetsretningslinjer for pleje gennem hele livet, herunder for børn, ældre og personer med langsigtede behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle kønsopdelte data om udbuddet af plejetjenester; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og fuldt ud at omsætte og gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, så der sikres en retfærdig opdeling af arbejdsliv og familieliv, og opfordrer dem til at gå videre end direktivets minimumsstandarder ved at indføre foranstaltninger såsom fuldt betalt orlov, fremme af mænds lige rolle som plejere, hvorved kønsstereotyper i forbindelse med indførelsen af fædreorlov/barselsorlov bekæmpes, anerkendelse af uformelle plejeres rolle ved at sikre deres adgang til social sikring og pensionsrettigheder, støtte til tjenester, der er tilpasset til de særlige udfordringer og behov hos forældre og/eller familiemedlemmer, der tager sig af personer med handicap eller langvarige sygdomme eller ældre, og fleksible arbejdsordninger, som ikke er til skade for eller på bekostning af arbejdstagerens løn, adgang til sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og ydelser, og som respekterer arbejdstagernes ret til at logge af; opfordrer indtrængende Kommissionen til årligt, nøje og systematisk at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv;

41.  opfordrer til prismæssigt overkommelige tjenester af høj kvalitet inden for børnepasning og langtidspleje, som gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, navnlig for kvinder, og gør det lettere at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv;

42.  understreger behovet for at skabe et offentligt vuggestue‑ og førskoleundervisningsnetværk; påpeger, at dette er et bredt socialt ansvar og bør være en universel tjeneste, som er reelt tilgængelig for alle børn og familier, som ønsker at benytte dette netværk;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre "plejetilgodehavender", der bygger på udveksling af bedste praksis, for både kvinder og mænd med det formål at kompensere for karriereafbrydelser med henblik på uformel pleje af familiemedlemmer og perioder med formel plejeorlov, f.eks. barsels‑, fædre‑ og forældreorlov, og at medregne disse på en fair måde ved beregningen af pensionsrettigheder; mener, at sådanne tilgodehavender bør gives for en kort, fastsat periode for ikke at befæste stereotyper og uligheder yderligere;

44.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger til at bekæmpe risikoen for fattigdom blandt ældre og pensionister ved at øge pensionerne og fremme sociale ydelser; mener, at indkomstuligheden mellem mænd og kvinder på pension skal fjernes, og at dette kræver en forhøjelse af pensionerne, samt at offentlige, universelle og solidaritetsbaserede sociale sikringssystemer opretholdes og forbedres, idet det sikres, at de omfordeler og giver en fair og anstændig indkomst efter et langt arbejdsliv, og idet de offentlige sociale sikringssystemers bæredygtighed sikres ved at skabe job med rettigheder og bedre løn;

45.  opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til nøje at undersøge kvinders behov og deltagelse på arbejdsmarkedet samt den horisontale og vertikale opdeling af arbejdsmarkedet og samtidig udforme programmer i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) samt genopretningsplanen "Next Generation EU";

46.  anser det for en prioritet, at der træffes foranstaltninger til at støtte familien, herunder at sørge for passende og prismæssigt overkommelig børnepasning, hvilket vil yde et positivt bidrag til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres pensionsudsigter;

47.  påskønner Kommissionens tilsagn om at overvåge den korrekte gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i national lovgivning senest i 2022 som krævet og om at sikre, at den gennemføres fuldt ud;

48.  opfordrer Kommissionen til at indsamle data om leveringen af forskellige former for pleje (børnepasning, ældreomsorg og pleje af personer med handicap eller personer, der kræver langtidspleje), og til at anvende dem til et studie, der undersøger kløften hvad angår omsorgsforpligtelser til brug for et initiativ til en europæisk plejestrategi; bemærker, at den pågældende strategi skal respektere medlemsstaternes kompetencer som fastlagt i traktaterne, men skal have til formål at forbedre samarbejdet og koordineringen af alle foranstaltninger, som kan være til gavn for EU's uformelle plejere og de personer, de drager omsorg for; understreger, at samarbejde på europæisk plan sammen med effektiv anvendelse af EU‑midler kan bidrage til udviklingen af tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejetjenester af høj kvalitet;

49.  glæder sig over Rådets beslutning om at aktivere "den generelle undtagelsesklausul" og opfordrer medlemsstaterne til at investere i offentlige tjenester, herunder gratis børnepasning og sundhedspleje, med henblik på at skabe nye job af høj kvalitet og afbøde krisens socioøkonomiske indvirkning; er af den opfattelse, at spareforanstaltninger har langsigtede skadelige konsekvenser, navnlig for kvinder, og at de derfor ikke skal håndhæves i perioden efter covid‑19‑krisen;

50.  hilser det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) velkommen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at SURE tager fat på tab af indkomst for kvinder;

51.  understreger behovet for at øge investeringerne i tjenester markant, navnlig sundheds‑, uddannelses‑ og transporttjenester, med henblik på at imødekomme befolkningens behov og bidrage til kvinders uafhængighed, ligestilling og frigørelse;

52.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at træffe bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed, hvilket kan være et nyttigt redskab til at kortlægge forskelle og forskelsbehandling inden for den samme sektor og rette op på den kønsbestemte lønforskel; beklager ikke desto mindre den forsinkede offentliggørelse af dette forslag og anmoder Kommissionen om at fremsætte forslaget så hurtigt som muligt; understreger i den forbindelse betydningen af fuldt samarbejde med og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og alle interessenter i overensstemmelse med national praksis og nationale traditioner; påpeger imidlertid, at spørgsmålet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi mellem mænd og kvinder på tværs af forskellige erhvervssektorer fortsat mangler at blive taget op for at dække forskelle i løn for arbejde af samme værdi på det kønsopdelte arbejdsmarked, med lavere løn i visse sektorer, der overvejende beskæftiger kvinder, f.eks. sygepleje, pleje, detail, salg og uddannelsessektoren, sammenlignet med f.eks. produktionssektoren eller tekniske fag, hvori flere mænd er ansat; anbefaler på det kraftigste at medtage princippet om lige løn for arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd, der kan defineres som følger: "Arbejde anses for at have samme værdi, hvis det udførte arbejde på grundlag af en sammenligning af to grupper af arbejdstagere, der ikke er blevet sammensat tilfældigt, er sammenligneligt, idet der tages hensyn til faktorer såsom arbejdsforhold, graden af ansvar hos arbejdstagerne og de fysiske eller psykiske krav til arbejdet"; påpeger, at der skal udarbejdes kønsneutrale jobevalueringsværktøjer og klassificeringskriterier til dette formål;

53.  bifalder Kommissionens evaluering af de gældende rammer for lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, indledningen af en høringsproces om, hvordan ligestillingen kan forbedres på arbejdspladsen, den kommende rapport om pensioners tilstrækkelighed og overvejelserne om bestemmelser om pensionstilgodehavender for omsorgsrelaterede karriereafbrydelser i arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger;

54.  opfordrer Kommissionen til inden for det næste år at forelægge en revision af direktiv 2006/54/EF i overensstemmelse med den nylige evaluering af, hvordan EU's ligelønslovgivning fungerer og gennemføres, og i overensstemmelse med EU‑Domstolens retspraksis; mener, at en sådan revision bør omfatte en definition af "arbejde af samme værdi" i alle erhvervssektorer, som integrerer kønsaspektet, og en henvisning til flere former for forskelsbehandling og yderligere foranstaltninger til at sikre, at direktivet kan håndhæves;

55.  minder om sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel; opfordrer til en øjeblikkelig revision af handlingsplanen og en ambitiøs ny handlingsplan for kønsbestemte lønforskelle inden udgangen af 2020, som bør fastsætte klare mål for medlemsstaterne for at mindske den kønsbestemte lønforskel i de næste fem år og sikre, at der tages hensyn til sådanne mål i de landespecifikke henstillinger; fremhæver navnlig behovet for at medtage et intersektionelt perspektiv i den nye handlingsplan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udviklingen af de nye politikker til udligning af den kønsbestemte lønforskel og forbedring og videreudvikling af statistikker, forskning og analyser for bedre at kunne måle og overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at udligne den kønsbestemte lønforskel, idet der lægges særlig vægt på grupper, der oplever mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på de faktorer, der fører til den kønsbestemte pensionsforskel, og til at støtte medlemsstaterne i deres tiltag til at reducere den ved at indføre en indikator for den kønsbestemte pensionsforskel med henblik på at vurdere de akkumulerede uligheder, som kvinder oplever gennem hele livet;

56.  bemærker, at skattepolitikkerne har forskellig indvirkning på forskellige typer af husholdninger; understreger, at individuel beskatning kan være et middel til at opnå skattemæssig retfærdighed for kvinder; understreger de negative virkninger af visse beskatningsformer på kvinders beskæftigelsesfrekvens og deres økonomiske uafhængighed, og bemærker, at skattepolitikkerne bør optimeres for at styrke incitamenterne til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; henleder opmærksomheden på, at fælles beskatning kan indvirke negativt på den kønsbestemte pensionsforskel; understreger, at skattesystemerne bør bevæge sig væk fra den antagelse, at husholdninger samler og deler deres midler ligeligt; fremhæver, at menstruationsfattigdom ("period poverty") rammer mange europæiske kvinder på grund af dyre menstruationshygiejneprodukter og høje afgiftsniveauer for disse produkter i mange medlemsstater og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod denne indirekte afgiftsmæssige forskelsbehandling og menstruationsfattigdom;

57.  minder om, at finansierings‑ og skattepolitikker har et stærkt kønsaspekt; glæder sig over Kommissionens tilsagn om kønsmainstreaming i hele FFR, navnlig hvad angår Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), med henblik på at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt iværksætteri blandt kvinder, men beklager manglen på kønsbudgettering i den nye FFR og strukturfondene; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme og forbedre anvendelsen af kønsbudgettering og opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i skattepolitikker, herunder ved at foretage kønsorienterede revisioner af skattepolitikker med henblik på at fjerne skatterelaterede kønsskævheder;

58.  minder endnu en gang om behovet for at sætte større fokus på ligestilling mellem kønnene i de forskellige faser af processen i det europæiske semester og opfordrer til indførelse af en søjle for ligestilling og en overordnet ligestillingsmålsætning i efterfølgeren til Europa 2020‑strategien; opfordrer til, at der indarbejdes klare ligestillingsindikatorer, og at der udvikles statistiske metoder og analyser til overvågning af fremskridtene med hensyn til ligestilling med et intersektionelt perspektiv i de landespecifikke udfordringer, der udpeges på den sociale resultattavle;

59.  understreger, at 70 % af arbejdsstyrken i den globale sundheds‑ og socialsektor er kvinder, som ofte kun betales mindsteløn, og hvis arbejdsvilkår er usikre, og opfordrer til en opjustering af lønniveauet og arbejdsvilkårene i de meget kvindedominerede sektorer såsom pleje, sundhed og detailhandel samt udryddelse af kønsbestemte løn‑ og pensionsforskelle og opdeling af arbejdsmarkedet;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samråd med arbejdsmarkedets parter at udarbejde kønssensitive retningslinjer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der specifikt er målrettet mod erhverv i frontlinjen, med henblik på at beskytte arbejdstagerne i disse erhverv i tilfælde af fremtidige udbrud; understreger, at ændringer i arbejdsvilkårene såsom telearbejde ganske vist giver mulighed for at forbedre fleksible arbejdsordninger og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, men også kan påvirke evnen til at logge af og øge arbejdsmængden, og at kvinder påvirkes i langt højere grad end mænd på grund af deres større eller traditionelle rolle som den person, der tager sig af hjemmet og drager omsorg for familien; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et kønssensitivt lovgivningsforslag om retten til at logge af samt et direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen med henblik på at anerkende angst, depression og udbrændthed som erhvervssygdomme, og til at indføre mekanismer til forebyggelse og reintegration af de berørte arbejdstagere i arbejdsstyrken;

61.  opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 92/85/EØF, med henblik på at sikre, at kvinder i hele Europa på lige fod med mænd kan drage nytte af arbejdskraftens frie bevægelighed(39);

62.  understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne fremlægger evidensbaserede, veludformede arbejdsmarkedspolitikker og ‑reformer, som de facto forbedrer kvinders arbejdsvilkår og fremmer beskæftigelse af høj kvalitet;

63.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en europæisk strategi for social beskyttelse med henblik på at behandle arbejdstagernes frie bevægelighed og navnlig feminiseringen af fattigdom, idet der lægges særligt fokus på enlige mødre;

64.  understreger, at lige muligheder for og øget deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet kan bidrage til jobskabelse, økonomisk velstand og konkurrencedygtighed i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte mål om at begrænse usikre job og ufrivilligt deltidsarbejde for at forbedre kvinders situation på arbejdsmarkedet;

65.  opfordrer Kommissionen til at have en særlig fremgangsmåde med hensyn til enlige mødre, da enlige mødre er særligt økonomisk sårbare, eftersom de ofte tjener mindre end mænd og har større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet, når de bliver forældre; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forbedre håndhævelsen af de eksisterende juridiske værktøjer til opkrævning af underholdsbidrag på tværs af grænser og oplyse offentligheden om tilgængeligheden heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at kortlægge de praktiske problemer i forbindelse med opkrævning af underholdsbidrag på tværs af grænser og at udvikle værktøjer til effektiv håndhævelse af betalingsforpligtelser;

66.  bemærker, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er lavere end mænds; understreger, at det er vigtigt at sænke indkomstskatten for at tilskynde til deltagelse på arbejdsmarkedet;

67.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet;

68.  minder om, at arbejdslivet fortsat er ulige for så vidt angår indkomst, karriereudsigter, kvindedominerede sektorer, adgang til social beskyttelse og uddannelse; minder om, at alle disse dimensioner skal tackles for at opnå ligestilling mellem kønnene;

69.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige deltagelse og muligheder på arbejdsmarkedet for mænd og kvinder og imødegå alle former for feminisering af fattigdommen, herunder fattigdom blandt ældre, navnlig ved at inddrage kønsaspektet i tilgængeligheden af og adgangen til tilstrækkelige pensionsrettigheder med henblik på at udrydde den kønsbestemte pensionsforskel og ved at forbedre arbejdsvilkårene i kvindedominerede sektorer og erhverv sådan hotel‑ og restaurationsbranchen, turisme, rengøringstjenester og plejesektoren; påpeger, at det er vigtigt at imødegå den kulturelle undervurdering af kvindedominerede job og bekæmpe sådanne stereotyper og overrepræsentationen af kvinder i atypiske former for beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligebehandling af kvindelige migranter (også gennem en revision af ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) samt af kvinder fra andre særligt sårbare grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dækningen af kollektive overenskomstforhandlinger på sektorplan og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningsproces med henblik på at fremme stabil beskæftigelse af høj kvalitet; understreger, at der er behov for strategier til at fremme og støtte kvinders iværksætterinitiativer;

70.  bemærker, at den voksende gig‑økonomi har konsekvenser for de arbejdstagere, der i mindre grad er medlem af fagforeninger og risikerer jobusikkerhed som følge af faktorer såsom ustabile arbejdstider og ustabil indkomst, manglende arbejdstagerrettigheder, usikkerhed hvad angår social sikring og pension eller manglende adgang til karriereudvikling og omskoling; er bekymret for, at den usikkerhed, som er forbundet med denne økonomi, og som forværres af nedlukningsforanstaltningerne i forbindelse med den nuværende krise, har en særlig negativ indvirkning på kvinder, som stadig bærer omsorgsbyrden på et meget kønsopdelt arbejdsmarked, især dem, der udsættes for indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre målrettede sociale beskyttelsesforanstaltninger for kvindelige freelancere og kvinder, der er beskæftiget i gig‑økonomien; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2010/41/EU;

71.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at vedtage en handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at der er behov for at integrere kønsperspektivet ved hjælp af en intersektionel tilgang i overensstemmelse med princip 2 og 3 i søjlen;

72.  understreger, at den kønsbestemte lønforskel i mediesektoren er høj, og at der er større sandsynlighed for, at kvindelige journalister udsættes for chikane, vold, sexisme og forskelsbehandling end mandlige journalister; minder om andet kapitel i den europæiske søjle for sociale rettigheder om retfærdige arbejdsvilkår; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre retten til retfærdige og sikre arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i mediesektoren;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre kvindelige migranters og flygtninges adgang til sundhedspleje, beskæftigelse, fødevarer og oplysningstjenester og til at afbøde beskyttelsesrisici, navnlig vold mellem mænd og kvinder og handel med kvinder;

74.  tilskynder medlemsstaterne til at træffe håndfaste foranstaltninger til at sanktionere virksomheder, som ikke opfylder arbejdsmarkedslovgivningen og forskelsbehandler mænd og kvinder; er desuden af den opfattelse, at der bør anvendes konditionalitet i tildelingen af EU‑midler til virksomheder, som har høje arbejdsstandarder og ikke udsætter kvinder for forskelsbehandling;

75.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre kampagne for flere kvinder i stillinger med økonomisk beslutningsansvar ved at fremhæve de økonomiske og samfundsmæssige fordele herved og udveksle bedste praksis, f.eks. offentlige indekser over virksomheders ligestillingsindsats; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og med de nuværende og kommende EU-formandskaber for straks at bryde dødvandet i Rådet og vedtage det foreslåede direktiv om kvinder i bestyrelser og sammen med medlemsstaterne at udvikle en strategifor en passende repræsentation af kvinder fra forskellige baggrunde i beslutningstagende roller, herunder i alle EU-institutioner;

76.  minder om, at underrepræsentationen af kvinder i det offentlige og politiske liv undergraver de demokratiske institutioners og processers korrekte funktion; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme og støtte foranstaltninger, der letter den ligelige deltagelse af mænd og kvinder i beslutningstagningen på nationalt, regionalt og lokalt plan;

77.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at fjerne usynlige barrierer såsom lang forældreorlov, adgang til økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet og eliminering af enhver form for direkte og indirekte forskelsbehandling i forbindelse med forfremmelser på arbejdsmarkedet;

78.  glæder sig over støtten til ligestilling mellem kønnene i folkevalgte organer som Europa-Parlamentet; opfordrer til indførelse af bindende foranstaltninger som f.eks. kvoter og understreger, at Parlamentet skal fungere som en rollemodel i denne henseende; glæder sig desuden over Kommissionens meddelelse om, at den agter at gå foran med et godt eksempel med hensyn til ledende stillinger og opfordrer til strategier til at garantere en betydelig repræsentation af kvinder fra forskellige baggrunde i beslutningstagende roller i Kommissionen; noterer sig den indsats, der allerede er gjort i denne henseende i sammensætningen af den nuværende Kommission, og understreger, at der er behov for samme ambition for Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre bindende kvoter i deres valgsystemer for at sikre ligelig repræsentation af kvinder og mænd, både i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter;

79.  bifalder Kommissionens tilsagn om at fremme kvinders deltagelse som vælgere og kandidater ved valget til Europa-Parlamentet i 2024; understreger i denne forbindelse, at der er behov for en revision af valgakten for at indføre muligheden for midlertidig afløsning af et medlem af Europa-Parlamentet, som gør brug af retten til barsels-, fædre- eller forældreorlov; opfordrer Kommissionen til at revidere valgakten i overensstemmelse hermed og opfordrer Rådet til at godkende denne revision;

80.  opfordrer til, at kvinder også skal kunne realisere deres livsplaner i landdistrikter og udkantsområder; henviser til, at dette påkræver, at den nødvendige infrastruktur herfor er til stede, at der udvikles nye forretningsområder, at det gøres lettere at vende tilbage til arbejdslivet, og at deltagelsen af en hel række samarbejdspartnere fremmes for at støtte, opmuntre, lette og fremme disse kvinders adgang til arbejdsmarkedet, så der sikres lige muligheder, og det sociale sammenhold i landsbyerne styrkes;

81.  understreger den aktive og afgørende rolle, som kvinder spiller i landdistrikternes økonomi, og beklager, at der fortsat er store forskelle mellem kønnene inden for beskæftigelse i landbruget og med hensyn til adgang til social sikring, uddannelse, barselsorlov og alderspension; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte projekter, der navnlig er rettet mod kvinder, om skabelse af innovative landbrugsaktiviteter i landdistrikter og affolkede områder med henblik på at forbedre deres stilling på landbrugsmarkedet, hvilket kan skabe nye arbejdspladser; opfordrer desuden Kommissionen til at afdække finansieringsmuligheder inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle med henblik på at forbedre kvinders adgang til jord og tackle deres arbejdsvilkår i landdistrikter, særligt sæsonarbejderes arbejdsvilkår;

82.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at foreslå konkrete foranstaltninger og særlige midler til at bekæmpe feminiseringen af fattigdom og usikre arbejdsforhold med særligt fokus på kvinder, der udsættes for forskelsbehandling af flere grunde;

83.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne fra sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en ramme for professionalisering af hus- og omsorgsarbejde, som kan føre til anerkendelse og standardisering af de relevante fag og kvalifikationer samt til mulige karriereveje, og til at opfordre medlemsstaterne til at etablere systemer for professionalisering, uddannelse, løbende opkvalificering og anerkendelse af kvindelige hus- og omsorgsarbejderes kvalifikationer, og til at oprette offentlige beskæftigelseskontorer med henblik på at styrke professionaliseringen;

84.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme og udvikle politikker inden for scenekunsten, som respekterer værdien af lige muligheder samt ligestilling mellem mænd og kvinder i alle aktiviteter med vægt på afbødning af de negative virkninger af langvarige forskelle og uligheder såsom kønsskævhederne i hele musiksektoren, hvor forholdet mellem mænd og kvinder er ca. 70 % mod 30 % i alle regioner og i Europa, hvor kvinder udgør 20 % eller færre af de registrerede komponister og sangskrivere og i gennemsnit tjener 30 % mindre end de mænd, der arbejder i sektoren, og hvor kvinder kun komponerer 2,3 % af de klassiske værker, der fremføres til koncerter, og kun ejer 15 % af alle pladeselskaber;

85.  er bekymret over den begrænsede sociale mobilitet, der hindrer arbejdskraftens bevægelighed blandt kvinder; understreger, at det er nødvendigt at forbedre arbejdstagernes muligheder for mobilitet inden for EU;

Digitale politikker om ligestilling mellem mænd og kvinder

86.  beklager underrepræsentationen af kvinder i sektorerne for digital økonomi, AI, IKT og STEM med hensyn til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og påpeger risikoen for, at dette kan styrke og reproducere stereotyper og kønsskævheder gennem programmeringen af kunstig intelligens og andre programmer; fremhæver de fordele og muligheder, men også de potentielle udfordringer ved digitaliseringen for kvinder og piger, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage konkrete foranstaltninger til kønsmainstreaming i gennemførelsen af strategien for det indre marked og den digital dagsorden, der i god tid og på forhånd modvirker enhver negativ indvirkning af den digitale omstilling på kvinder og piger og sikrer en klar forbindelse mellem forpligtelserne til at udrydde stereotyper og omfattende foranstaltninger til at sikre kvinders uafhængighed i forbindelse med skabelsen af det digitale arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger, for at teknologier og kunstig intelligens omdannes til redskaber i kampen for at udrydde kønsstereotyper og give piger og kvinder mulighed for og lyst til at dygtiggøre sig inden for STEM og IKT og vælge disse områder som deres karrierevej;

87.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at imødegå horisontal og vertikal opdeling på beskæftigelsesområdet og diskriminerende praksis i forbindelse med beslutninger om ansættelse og forfremmelse, herunder ved hjælp af politikker, der fremmer integrationen af kvinder fra marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet;

88.  opfordrer til en fortsat nedbrydning af strukturen af traditionelle kønsnormer og kønsspecifikke forventninger til fag og aktiviteter med henblik på at overvinde de eksisterende fordomme og kønsstereotyper; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at bevidstgøre alle, som er involveret i studie- og karrierevejledning;

89.  understreger betydningen af adgang til og udviklingen af digitale færdigheder for ældre kvinder, kvinder i landdistrikter og ugunstigt stillede kvinder og piger med begrænset adgang til nye teknologier for at bevare et aktivt liv og gøre det nemt at holde kontakt med venner og slægtninge;

90.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at bruge Horisont Europa til at give indsigt i og foreslå løsninger med hensyn til at tackle potentielle kønsrelaterede skævheder i AI; anmoder imidlertid om, at alle tilgængelige midler bruges til at støtte projekter, der tilskynder piger og kvinder til af forbedre deres digitale færdigheder, og som gør dem fortrolige med STEM;

91.  bemærker, at betydningen af og mulighederne for tele‑ og distancearbejde er stigende i en tid med hændelser som den aktuelle coronaviruspandemi; opfordrer Kommissionen til at medtage tele‑ og distancearbejde i strategien som en vigtig faktor for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Kønsmainstreaming i alle EU-politikker og finansiering af ligestillingspolitikker

92.  understreger, at kønsmainstreaming og kønsbudgettering er afgørende redskaber til at vurdere og målrette virkningerne af forskellige politiske tiltag og budgetmæssig anvendelse på mænd og kvinder og bør anvendes i hele den politiske beslutningsproces og i budgetaktioner;

93.  gentager betydningen af kønsmainstreaming som en systematisk tilgang til opnåelse af ligestilling mellem kønnene; glæder sig derfor over Kommissionens nyligt oprettede taskforce vedrørende ligestilling mellem kønnene og anmoder om, at denne taskforce får behørig uddannelse og tilstrækkeligt personale og regelmæssigt rapporterer om sit arbejde til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling; understreger betydningen af gennemsigtighed og inddragelsen af kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer fra forskellige baggrunde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde bestemmelser, som gør det obligatorisk for generaldirektoraterne at tage hensyn til input fra taskforcen og udvikle uddannelse for alle ansatte samt procedurer til at overvåge og evaluere mainstreaming i overensstemmelse med sin målsætning;

94.  opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at oprette et tematisk delprogram for kvinder i landdistrikter via den fælles landbrugspolitiks strategiske planer, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL); understreger, at dette delprogram skal søge at øge kvinders beskæftigelse og kvindeligt iværksætteri gennem muligheder inden for landboturisme og udviklingen af digitale landsbyer, forbedre kvindelige landbrugeres adgang til jord, kredit og finansielle instrumenter, færdigheder og kompetencer gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og rådgivningstjenester, øget deltagelse i lokale aktionsgrupper og udviklingen af lokale partnerskaber i forbindelse med Leader-programmet; opfordrer i denne forbindelse til at øremærke EU-midler til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikter, herunder bedre adgang til tjenesteydelser og udvikling af infrastruktur, med særligt fokus på adgang til bredbåndsinternet, samt støtte til iværksætterinitiativer og adgang til kredit og derved styrke kvinder i landdistrikter; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis vedrørende erhvervsmæssig status for medhjælpende hustruer i landbrugssektoren og derved tage fat på spørgsmålet om kvinders ret til socialsikring, herunder barselsorlov og pensionsrettigheder, og anmoder om, at Kommissionen udarbejder en vejledning i denne forbindelse;

95.  opfordrer Kommissionen til at fremme kvindeligt iværksætteri og adgang til lån og egenkapitalfinansiering gennem EU-programmer og -fonde og glæder sig over dens intention om at indføre nye foranstaltninger til fremme af nystartede virksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder, der ledes af kvinder, i 2020 og til at styrke ligestillingen mellem kønnene under Horisont Europa; understreger, at kravet om, at ansøgerne skal have en plan for ligestilling mellem mænd og kvinder, er et afgørende redskab til at sikre fremskridt på dette område; understreger behovet for at øge kendskabet til eksisterende og fremtidige EU-finansieringsmuligheder for kvindelige iværksættere og for at øge kvindelige lederes synlighed med henblik på at etablere stærkere rollemodeller og gøre op med eksisterende stereotyper;

96.  understreger, at reaktionen på covid-19-epidemien bør anvendes til at etablere yderligere budgetmidler, som medlemsstaterne kan mobilisere til at støtte ofre for vold;

97.  er dybt bekymret over, at den europæiske grønne pagt og de dermed forbundne initiativer hverken indeholder et kønsperspektiv eller har nogen henvisninger til ligestilling mellem kønnene; opfordrer indtrængende til, at kønsmainstreaming indarbejdes i EU's miljø- og klimapolitikker, som f.eks. den grønne pagt, og understreger, at alle disse politikker skal underbygges af kønsspecifikke konsekvensanalyser for at sikre, at de behandler eksisterende uligheder mellem kønnene og andre former for social udstødelse; opfordrer Kommissionen til at optrappe økonomisk og institutionel støtte for at fremme en kønsretfærdig klimaindsats og fastlægge stærke politiske foranstaltninger til fremme af ligelig deltagelse af kvinder i beslutningstagende organer og udformningen af klimapolitik på nationalt og lokalt plan, hvilket er afgørende for at opnå klimaretfærdighed på lang sigt, og at kvinder og piger anerkendes og støttes som forandringsagenter;

98.  opfordrer Kommissionen til at udforme en køreplan for opfyldelse af forpligtelserne i den nye ligestillingshandlingsplan, som blev aftalt på COP25, og til at oprette et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer med tilstrækkelige budgetressourcer til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på globalt plan;

99.  understreger behovet for at øge de ressourcer, der er til rådighed for EU-programmer til fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at gennemføre kønsbudgettering som en integreret del af budgetproceduren på alle stadier og i alle budgetposter og medtage selvstændige budgetposter for målrettede tiltag; understreger, at alle nye foranstaltninger, mekanismer eller strategier bør underkastes en kønsspecifik konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen og Rådet til i denne sammenhæng at investere i plejeøkonomien og vedtage en plejeaftale ("Care Deal") for Europa, der skal supplere den europæiske grønne pagt; glæder sig over, at integration af kønsaspektet for første gang nogensinde vil være en horisontal prioritet i FFR og vil blive ledsaget af en grundig kønsspecifik konsekvensanalyse og overvågning af programmerne;

100.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til ligestilling og et livscyklusperspektiv, når den udformer de nyeste europæiske politikker og strategier, hvilket vil bidrage til at øge kvinders økonomiske uafhængighed og reducere uligheder på dette område på lang sigt;

101.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at kvinder kan udnytte de muligheder, som den grønne omstilling skaber; understreger, at køn bør integreres i beskæftigelsespolitikkerne vedrørende bæredygtighed og retfærdig omstilling for at levere politikker, der muliggør den rette balance mellem arbejdsliv og privatliv og sikrer en anstændig indkomst, personlig udvikling og tilstrækkelig social beskyttelse; opfordrer indtrængende til, at projekter, der finansieres under miljøprogrammer, og adgang til investeringer, der vedrører klimaindsatsen, bør indeholde et kønsperspektiv;

102.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge ligestillingen mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse og status inden for sport generelt i betragtning af den magtfulde og ubestridelige rolle, som sport kan spille med hensyn til at hjælpe kvinder og piger med at nedbryde kønsstereotyper, opbygge selvtillid og styrke deres lederevner; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe effektive platforme for at fremme kvindelige rollemodeller og ledere med international, national og lokal rækkevidde; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og udvikle politikker til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle og forskelle i præmiebeløb og enhver form for vold mod kvinder og piger inden for sport og til at sikre øget dækning af kvinder i sportsmedierne og i beslutningstagende stillinger; opfordrer Kommissionen til at medtage sport i den planlagte kampagne mod kønsstereotyper;

103.  opfordrer EU til at vedtage et intersektionelt ligestillingsperspektiv som reaktion på covid-19-krisen og til at afsætte betydelige midler under genopretnings- og resiliensinstrumentet til ligestillingsforanstaltninger, navnlig i meget kvindedominerede sektorer, og til fremme af kvinders rettigheder; opfordrer til, at finansieringen baseres på et målbart princip om integration af kønsaspektet, hvorigennem der kan garanteres en retfærdig, tilstrækkelig og sammenhængende fordeling af finansieringen; opfordrer endvidere til, at der oprettes en særlig coronavirusfond for ligestilling, som skal støtte bekæmpelsen af de eksisterende uligheder;

104.  gentager behovet for at indarbejde kønsperspektivet yderligere i den kommende strategi for personer med handicap 2021, idet der tages behørigt hensyn til at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet gennem målrettede foranstaltninger og tiltag;

105.  minder om Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation(40); opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et konsolideret forslag inden for rammerne af den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020, som skal omfatte udvikling af positive tiltag målrettet mod kvinder med handicap med henblik på at sikre deres fulde og effektive deltagelse på arbejdsmarkedet og eliminere den forskelsbehandling og de fordomme, de udsættes for, herunder tiltag til fremme af beskæftigelse, uddannelse, arbejdsformidling, lige karriereveje, lige løn, tilgængelighed af og rimelig tilpasning på arbejdspladsen samt videreuddannelse, idet der lægges vægt på deres digitale inklusion og behovet for at sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv; anmoder også om, at foranstaltningerne med hensyn til den kønsbestemte lønforskel og pensionsforskellen og den kønsbestemte forskel hvad angår omsorgsforpligtelser udtrykkeligt tager hånd om de behov, som forældre og plejere til børn med handicap har, navnlig kvinder og hustande med enlige forsørgere; understreger også behovet for en garanti for rettigheder for personer med handicap med særlige foranstaltninger, som tager hånd om behovene hos kvinder med handicap, og for en styrkelse af ungdomsgarantien;

106.  anmoder Kommissionen om især at række ud til de mest sårbare kvinder; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at alle relevante tiltag i strategien ikke lader nogen kvinder i stikken;

107.  henleder opmærksomheden på manglen på et kønsperspektiv inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at integration af ligestillingsaspektet bør være en integreret del af udviklingen af politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og af forebyggende strategier i alle sektorer, herunder Kommissionens kommende revision af EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i perioden efter 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at betragte endnu ikke anerkendte erhvervssygdomme og arbejdsrelaterede sygdomme som sådanne, da de er særligt udbredte i kvindedominerede job, samt som sygdomme, der specifikt rammer kvinder, til at integrere ligestillingsaspektet inden for sundhed og sikkerhed i erhverv, der domineres af mænd, hvor der stadig er mange mangler, herunder i forbindelse med sanitære installationer, arbejdsudstyr eller personlige værnemidler, til at sikre beskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med moderskab og tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter barselsorlov og til at vurdere arbejdsrisici i kvindedominerede sektorer, herunder i hjemmet, når de beskæftiger sig med husligt arbejde og pleje;

108.  anmoder Kommissionen om, i lyset af de påviste fordele ved modermælk til nyfødte, at fremme amning, navnlig af for tidligt fødte spædbørn; opfordrer Kommissionen til at støtte politikker, der øger anvendelsen af modermælk, både fra amning og doneret mælk til for tidligt fødte spædbørn, og fremme den grænseoverskridende brug af mælkebanker til at sikre, at kvinder i grænseregioner kan benytte sig af denne støtte, når det er nødvendigt;

109.  opfordrer til, at handicapaspektet integreres i alle de generelle tiltag vedrørende ligestilling mellem kønnene, som fremmes inden for EU; opfordrer til, at personer med handicap, der er under statsligt værgemål eller omfattet af andre ordninger for begrænset juridisk kapacitet, og som udsættes for kønsbestemt vold, sikres beskyttelse, og opfordrer med henblik herpå til at sørge for effektiv adgang til domstolene for denne gruppe og uddannelse af kvalificeret personale fra de specielle tjenester, der er involveret i sådanne sager (f.eks. fagfolk inden for strafferetspleje eller sundhedspersonale); opfordrer til oprettelse af et tilgængeligt uddannelsessystem, der er frit for stereotyper og gør det muligt for piger og kvinder med handicap at vælge studieretning og arbejde i overensstemmelse med deres ønsker og evner, og som ikke er begrænset af manglende adgang, fordomme og stereotype opfattelser; støtter, at kvinder med handicap deltager som mønsterbrydere i ligestillings- og kvinderettighedsorganisationer; opfordrer indtrængende til, at kvinder og piger med handicap, herunder dem, der befinder sig på institutioner, indgår i alle forebyggelsesplaner for at forhindre tilfælde af bryst- og livmoderhalskræft i medlemsstaterne samt til, at denne gruppe indgår i alle programmer til bekæmpelse af hiv/aids og andre programmer til bekæmpelse af seksuelt overførte sygdomme; opfordrer til, at alle indikatorer og data indsamlet om ligestillingsspørgsmål opdeles efter alder, handicap og køn;

Bekæmpelse af tilbageslag mod ligestilling mellem kvinder og mænd

110.  gentager behovet for en regelmæssig udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, Kommissionen og interessenter (såsom sundhedsfagligt personale, regulerende myndigheder og civilsamfundsorganisationer) om kønsaspekter inden for sundhed, herunder retningslinjer for omfattende undervisning i seksualitet og samliv, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og kønsspecifikke reaktioner på epidemier; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger og yde mere støtte for at garantere SRSR under gennemførelsen af den nuværende strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og medtage SRSR i sin næste EU-sundhedsstrategi; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at styrke deres sundhedssystemer og levere høj kvalitet og adgang til sundhedsydelser for alle, og til at mindske forskellene i adgang til sundhedsydelser, herunder SRSR-ydelser mellem og i medlemsstaterne; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at garantere sikker, rettidig og fuld adgang til SRSR og de nødvendige sundhedsydelser;

111.  anmoder Kommissionen om at behandle sundhedsmæssige uligheder i EU's kommende sundhedsstrategi, som bør fokusere på adgang til forebyggende sundhed i alle faser af livet, sundhed og sikkerhed for kvinder på arbejdspladsen og et specifikt kønsfokus i den europæiske plan for bekæmpelse af kræft; understreger endnu en gang betydningen af kønsspecifik medicin og forskning og understreger derfor, at investeringer i forståelsen af forskellene mellem kvinder og mænd med hensyn til deres sundhed bør støttes gennem Horisont Europa for at gøre sundhedssystemerne mere lydhøre over for kvinders og mænds forskellige behov;

112.  opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i ikkehormonel prævention til kvinder, så de har flere alternativer, samt til at støtte forskning i prævention til mænd med det formål at skabe lige adgang til og brug af prævention samt et delt ansvar;

113.  kræver støtte til kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer i EU og på verdensplan, herunder organisationer, der arbejder med SRSR og LGBTI+, gennem øget og øremærket økonomisk støtte i den næste FFR; understreger desuden deres økonomiske vanskeligheder som følge af den nuværende krise og opfordrer til øget støtte for at sikre tilstrækkelig finansiering af deres fortsatte arbejde; er dybt bekymret over tilbagegangen med hensyn til kvinders hævdvundne rettigheder og ligestilling mellem kønnene i visse medlemsstater og navnlig over forsøgene på yderligere at kriminalisere abort og undergrave unges adgang til omfattende seksualundervisning i Polen og over den vedtagne reform, der angriber transkønnedes og interkønnedes rettigheder i Ungarn; opfordrer til løbende overvågning af status for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, herunder desinformation og regressive initiativer i alle medlemsstater, og til at oprette et alarmsystem, der sætter fokus på tilbageslag; opfordrer Kommissionen til at støtte undersøgelser, der analyserer forbindelsen mellem antidemokratiske bevægelser og angreb på og desinformationskampagner om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og på demokratiet, og opfordrer Kommissionen til at analysere de grundlæggende årsager hertil og øge sine bestræbelser på at bekæmpe dem ved at gennemføre faktatjek, udvikle modfortællinger og iværksætte oplysningskampagner;

114.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en global kampagne mod de stigende angreb, som menneskerettighedsforkæmpere oplever, og til at sikre frigivelsen af disse med særligt fokus på kvinderettighedsforkæmpere; opfordrer til øjeblikkeligt at indarbejde et bilag i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere med det formål at anerkende og udvikle yderligere strategier og redskaber til bedre og mere effektivt at reagere på og forhindre den specifikke situation, de trusler og de risikofaktorer, som kvinderettighedsforkæmpere står over for;

115.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte kvinder, som er særligt sårbare over for forskelsbehandling af flere grunde, og anerkende de intersektionelle former for forskelsbehandling, som kvinder oplever baseret på køn, etnisk oprindelse, nationalitet, alder, handicap, social status, seksuel orientering og kønsidentitet og migrationsstatus, og sikre, at de gennemførte foranstaltninger tager højde for og reagerer på disse gruppers særlige behov;

116.  minder om sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU‑ramme for de nationale strategier for romaernes integration for perioden efter 2020(41), hvoraf det fremgår, at der i de fleste medlemsstater ikke blev konstateret nogen forbedring i adgangen til beskæftigelse, at boligforholdene giver anledning til alvorlig bekymring, at der kun er gjort få fremskridt med hensyn til fattigdom, og at der er behov for et stærkt kønsaspekt i EU‑rammen; er bekymret over den hadefulde tale mod romaer i forbindelse med covid-19-pandemien og de supplerende restriktioner i nogle medlemsstater, hvor romasamfund sættes i karantæne, og frygter de negative konsekvenser for de mest sårbare grupper blandt romaerne, herunder piger, unge kvinder, ældre kvinder, personer med handicap samt LGBTIQ+‑personer; glæder sig over vedtagelsen af den strategiske EU-ramme for romaernes ligestilling og integration, hvilket vil gøre det muligt at analysere coronavirussets indvirkning på romasamfundene og vedtage foranstaltninger til at undgå tilbageslag med hensyn til deres rettigheder;

117.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en konkret ramme for sexarbejderes rettigheder og beskyttelse under og efter en krise; fastholder endvidere betydningen af at medtage foranstaltninger og strategier, der bekæmper den forskelsbehandling, som sexarbejdere står over for med hensyn til adgang til finansiering, bolig, sundhedspleje, uddannelse og andre tjenester;

118.  fremhæver, at de audiovisuelle og trykte medier er en af de sektorer, der har betydelig kulturel, social og økonomisk vægt, og som både afspejler og former samfundet og kulturen; beklager, at kvinder er stærkt underrepræsenterede i centrale kreative stillinger i denne sektor, herunder i filmbranchen i hele Europa og på verdensplan; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved kønsstereotyper i medierne og fremme indhold, hvor kønnene er ligestillet; understreger betydningen af at fremme mediekendskab og forsyne alle relevante interessenter med kønssensitive medieuddannelsesinitiativer; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovgivning, der forbyder sexistisk reklame i medierne, og fremme uddannelse og praktisk undervisning i modvirkning af kønsstereotyper på journalist-, kommunikations-, medie- og reklameuddannelser; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at udveksle bedste praksis inden for bekæmpelse af sexistisk reklame; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre politikker til udryddelse af vedvarende uligheder inden for hele den audiovisuelle sektor med henblik på at skabe og forbedre muligheder for kvinder og piger;

Ligestilling mellem kønnene gennem eksterne forbindelser

119.  opfordrer i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF, hvori det fastslås, at EU i alle sine aktiviteter bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, til sammenhæng mellem og en gensidig styrkelse af EU's interne og eksterne politikker vedrørende principperne om forskelsbehandling af flere grunde, kønsmainstreaming og ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af kønsstereotyper og kønsroller samt skadelig praksis og diskriminerende lovgivning samt fremme af kvinders lige udøvelse af alle menneskerettigheder gennem eksterne forbindelser; fremhæver i denne forbindelse især EU's handelspolitik, udviklingssamarbejde og menneskerettighedspolitik; understreger den primære rolle, som styrkelse af kvinders indflydelse spiller for en effektiv gennemførelse af udviklingspolitikker; minder om betydningen af uddannelse for kvinders og pigers indflydelse i både EU og partnerlandene; understreger, at uddannelse ikke kun er en ret, men et afgørende redskab til at bekæmpe tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber og teenagegraviditeter; fastholder behovet for, at EU's udenrigspolitik som en prioritet skal bidrage til at sørge for, at pigerne bliver i skolen, så de kan fortsætte deres uddannelse i partnerlandene; glæder sig over de fornyede tilsagn om kvinders og pigers rettigheder og henvisningen til verdensmålene for bæredygtig udvikling og navnlig mål nr. 5 som en vigtig ramme for ligestillingsstrategien;

120.  opfordrer Kommissionen til i partnerskab med medlemsstaterne at overvåge og arbejde for en fuldstændig gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet, ICPD-handlingsprogrammet og resultaterne af deres gennemgangskonferencer og af alle verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder mål 3.7 og 5.6, både i og uden for EU, ved hjælp af indikatorer, der er i overensstemmelse med den globale indikatorramme for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

121.  glæder sig over den nye kønshandlingsplan III (GAPIII) som et centralt instrument til fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status i de eksterne forbindelser; understreger, at dette dokument skal ledsages af klare, målbare og tidsbestemte indikatorer, herunder en fordeling af rollerne og ansvaret for de forskellige aktører; glæder sig over, at den nye handlingsplan fastholder målet om, at 85 % af alle nye programmer skal bidrage til ligestilling mellem kønnenebeklager at det nye mål om, at 20 % af programmerne skal have ligestilling mellem kønnene som deres hovedformål ikke blev fastsat; kræver, at det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde prioriterer ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder på tværs af geografiske og tematiske programmer i overensstemmelse hermed; glæder sig over ændringen i den institutionelle kultur i Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på mere effektivt at leve op til EU's forpligtelser vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

122.  opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke EU's rolle som katalysator for ligestilling mellem kønnene i hele verden;

123.  opfordrer Kommissionen til at fremme en dybere forståelse af de særlige behov, som kvinder og piger, der er migranter og asylansøgere, har med hensyn til adgang til sundheds- og uddannelsesmæssig støtte og økonomisk sikkerhed for at forebygge risikoen for, at de udnyttes, og sikre, at deres rettigheder respekteres;

124.  bemærker, at Kommissionen skal håndtere den særlige situation for kvinder i modtagelsesfaciliteter for migranter og asylansøgere, hvor de skal beskyttes mod kønsbaseret vold, og opfordrer til tilpasset infrastruktur for kvinder og piger og relevant uddannelse af de ansatte i disse faciliteter, alt efter behov;

125.  glæder sig over en værdibaseret EU-handelspolitik med en høj grad af beskyttelse af arbejdstager- og miljørettigheder samt respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene; minder om, at kønsaspektet skal integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at aftalerne skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; glæder sig over Kommissionens tilsagn om for første gang at sikre, at der medtages et særligt kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene i den moderniserede associeringsaftale med Chile på grundlag af eksisterende internationale eksempler;

126.  gentager sin fortsatte støtte til Kommissionens arbejde på dette område;

o
o   o

127.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).
(2) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56).
(3) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).
(4) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
(6) Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
(8) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.
(13) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 19.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0014.
(15) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9.
(16) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.
(17) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.
(18) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49.
(19) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 99.
(20) EUT L 69 af 8.3.2014, s. 112.
(21) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(22) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.
(23) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 78.
(24) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 35.
(25) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14.
(26) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80.
(27) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(28) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 34.
(29) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 44.
(30) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(31) FRA-undersøgelse fra 2014, den mest omfattende på EU‑plan på området, baseret på data fra 28 medlemsstater.
(32) Kommissionens meddelelse med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020‑2025" (COM(2020)0152).
(33) Europa-Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025).
(34) https://www.eurofound.europa.eu/da/news/news-articles/gender-employment-gap-costs-europe-eu370-billion-per-year
(35) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.
(36) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0129.
(37) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0101.
(38) Se Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel.
(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).
(40) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.
(41) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0075.


Udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi
PDF 172kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi (2019/2168(INI))
P9_TA(2021)0026A9-0232/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, herunder især området "Kvinder og medier",

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om vold og chikane (nr. 190) og ILO's henstilling om vold og chikane (nr. 206), begge fra 2019,

–  der henviser til slutdokumentet af 16. december 2015 fra mødet på højt plan i FN's Generalforsamling om den overordnede revision af gennemførelsen af resultaterne fra verdenstopmødet om informationssamfundet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og midtvejsevalueringen af 10. maj 2017 af dennes gennemførelse med titlen "Et forbundet digitalt indre marked for alle" (COM(2017)0228),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig princip nr. 1, 2, 3 og 20,

–  der henviser til søjle II ("Etablering af de rette betingelser for, at digitale net og tjenester kan blomstre") og søjle III ("Maksimering af vækstpotentialet i vores europæiske økonomi") i Kommissionens strategi for det digitale indre marked,

–  der henviser til strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020),

–  der henviser til Kommissionens studier "ICT for Work: Digital Skills in the Workplace" og "Women in the Digital Age",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 1. oktober 2013 med titlen "Women active in the ICT sector",

–  der henviser til den undersøgelse, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) offentliggjorde den 26. januar 2017 med titlen "Gender and digital agenda",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2018 om kønsligestilling, ungdom og digitalisering,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til udtalelsen af 19. december 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd med titlen "The future of gender equality strategy after 2019: the battles that we win never stay won",

–  der henviser til forpligtelseserklæringen om "Women in Digital" (WID), som blev undertegnet i 2019 af 27 EU-ministre og repræsentanter for medlemsstaterne samt Norge,

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear(3) og navnlig den store koalition for digitale job,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder(5),

–  der henviser til verdenstopmødet om informationssamfundets (WSIS') forum i 2019 om informations- og kommunikationsteknologier til opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til WSIS' forum i 2020 om fremme af digital omstilling og globale partnerskaber: WSIS' aktionslinjer for opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (O-000004/2018 – B8-0010/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor(6),

–  der henviser til sit interparlamentariske udvalgsmøde på den internationale kvindedag 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position i medierne og i IKT,

–  der henviser til den indgående analyse med titlen "Empowering women on the Internet", som blev offentliggjort den 30. oktober 2015 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(7),

–  der henviser til studiet med titlen "The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls", som blev offentliggjort den 15. februar 2018 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(8),

–  der henviser til studiet med titlen "Cyber violence and hate speech online against women", som blev offentliggjort den 16. august 2018 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker(9)

–  der henviser til studiet med titlen "Education and employment of women in science, technology and the digital economy, including AI and its influence on gender equality", som blev offentliggjort den 15. april 2020 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(10),

–  der henviser til undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse", som blev offentliggjort i 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2012 "EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016" (COM(2012)0286) og midtvejsrapporten af 17. oktober 2014 om gennemførelsen heraf (SWD(2014)0318),

–  der henviser til "Women in Digital"-resultattavlen(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0232/2020),

A.  der henviser til, at artikel 8 i TEUF fastsætter, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at piger og kvinder for at opnå kønsligestilling skal have lige adgang til teknologi, digital undervisning og sikker færden online; der henviser til, at det femte verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) henviser til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling, og dette omfatter anvendelsen af teknologi og internettet;

B.  der henviser til, at digitaliseringen har ændret de fleste aspekter af vores liv grundlæggende på måder, der skaber utallige muligheder, men også giver nye udfordringer; der henviser til, at covid-19-krisen og dens eftervirkninger sandsynligvis vil føre til permanente ændringer af livet i Europa, i hvilket digitaliseringen vil få en væsentlig rolle; der henviser til, at digitaliseringens indvirkning på kvinders beskæftigelsesudsigter og konsekvenserne af telearbejde skal undersøges og evalueres; der henviser til, at afbalanceringen af telearbejde, privatliv og omsorgsansvar skaber yderligere pres, og at kvinder derfor udsættes for en øget følelsesmæssig, mental og social byrde; der henviser til, at arbejdsmarkedet som følge af pandemien ser udfordringen med en stor digital omstilling i øjnene;

C.  der henviser til, at kønsstereotyper udgør en alvorlig hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd, bidrager til kønsopdeling inden for uddannelse og beskæftigelse, udvider den kønsbestemte kløft i den digitale sektor yderligere og forhindrer kvinder i at deltage fuldt ud som brugere, innovatorer og skabere; der henviser til, at udbredte stereotyper i højere grad associerer høje åndsevner med mænd end med kvinder, og disse stereotyper understøttes af og påvirker interesserne hos børn helt ned til seksårsalderen, især piger;

D.  der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslører vedvarende kønsskævheder i den digitale sektor;

E.  der henviser til, at data fra Eurostat fra 2018 viste, at omkring 1,3 mio. mennesker var i gang med at studere informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i Den Europæiske Union, og at piger og kvinder for det meste var i mindretal og kun udgjorde 17 % af alle IKT-studerende i EU;

F.  der henviser til , at 73 % af drengene i alderen 15-16 år føler sig trygge ved at bruge digitalt udstyr, som de er mindre fortrolige med, sammenlignet med 63 % af alle piger i samme aldersgruppe(13), som er mindre selvsikre til trods for, at de besidder færdigheder, der kan overgå drengene i digital kunnen;

G.  der henviser til, at kønsstereotyper i høj grad påvirker fagvalget; der henviser til, at meget få teenagepiger i EU's medlemsstater (mindre end 3 %) udtrykker interesse i at arbejde inden for IKT-fagområdet, når de er 30 år gamle(14); der henviser til, at lærere og forældre kan forværre kønsstereotyperne ved at afskrække piger fra at gå efter en karriere inden for IKT; der henviser til, at udryddelse af kønsspecifikke forventninger til erhverv og fremme af kvindelige rollemodeller inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og IKT kan tilskynde piger til at studere IKT;

H.  der henviser til, at kvinder i informations- og kommunikationssektoren tjener 19 % mindre end mænd; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel bidrager direkte til den kønsbestemte pensionsforskel(15); der henviser til, at mænds og kvinders lønniveauer skal være i overensstemmelse med princippet om retfærdighed og lighed;

I.  der henviser til, at kvinder som demografisk gruppe verden over bruger internettet mindre hyppigt end mænd, enten til at installere software eller bruge online-radio og -tv, netbank eller e-handelstjenester;

J.  der henviser til, at der i de seneste år er sket en stigning i antallet af kvinder, der arbejder med cybersikkerhed, men at tallene ikke desto mindre stadig er meget lave, idet kvinder udgør mindre end 20 % af cybersikkerhedsfagfolkene i Europa;

K.  der henviser til, at mere end 90 % af alle job i fremtiden forventes at kræve en vis grad af e-færdigheder og digital kunnen;

L.  der henviser til, at kvinder oftere har svært ved at finde deres plads i IKT-jobsektoren på grund af forskellige barrierer, såsom kønsstereotyper og mandsdominerede arbejdspladser, der mangler diversitet; der henviser til, at der er en betydelig vertikal og horisontal opsplitning i IKT-sektoren, og at kvinder ofte er overkvalificerede til de stillinger, de sidder i; der henviser til, at kun et lille mindretal af kvinder sidder i ledende stillinger inden for softwareudvikling;

M.  der henviser til, at anvendelse og udvikling af programmel er ved at blive nøgleaktiver for den digitale omstilling; der henviser til, at kønskløften i relation til softwareudviklere og -ingeniører er et spørgsmål, der giver anledning til bekymring for så vidt angår kvinders deltagelse i sektoren såvel som til potentielle bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder i AI-applikationer, videospil og legetøj og andre applikationer;

N.  der henviser til, at 14 % af kvinder har været udsat for internetchikane, siden de var 15 år gamle, ifølge FRA's spørgeundersøgelse om vold mod kvinder(16); der henviser til, at der er rapporteret om stor forekomst af seksuel chikane på STEM-uddannelsessteder, herunder i skoler, på universiteter og på arbejdspladser, hvilket yderligere udelukker kvinder fra sektoren; der henviser til, at mange kvinder har været ofre for nye former for seksuel og psykisk chikane online i covid-19-perioden, herunder indtrængen i videosamtaler, stalking eller trusler; der henviser til, at der er et presserende behov for foranstaltninger til at imødegå disse nye former for seksuel og psykisk chikane; der henviser til, at objektivering, hyperseksualisering og udnyttelse af kvinder online, navnlig via internetpornografi, har en ødelæggende indvirkning på udlægningen af seksualitet og på ligestillingen mellem kønnene mere generelt;

O.  der henviser til, at IKT er en sektor med en lav andel af kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at et stort antal kvinder opgiver deres videregående uddannelser, akademiske muligheder og karrierer inden for IKT-sektoren (et fænomen, der kaldes "the leaky pipeline"), hovedsagelig på grund af en dårlig balance mellem arbejdsliv og privatliv, organisatoriske begrænsninger og et mandsdomineret miljø; der henviser til, at det årlige produktivitetstab for den europæiske økonomi, som skyldes, at kvinder forlader deres digitale arbejdspladser for at blive ikkeerhvervsaktive, udgør 16,1 mia. EUR(17);

P.  der henviser til, at IT-sektoren har oplevet en betydelig stigning i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men samtidig er den sektor, som har den højeste procentdel af bestyrelser, der udelukkende består af mænd;

Q.  der henviser til, at digitale kompetencer betyder evnen til at tilegne sig, behandle og formidle digitale oplysninger, og denne evne påvirkes af den sociokulturelle og økonomiske baggrund; der henviser til, at kvinder bruger mere tid på ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde end mænd; der henviser til, at dette begrænser deres fritid, den tid, de kan anvende på lønnet arbejde, eller deres muligheder for at tilegne sig digitale kompetencer og færdigheder inden for internetanvendelse; der henviser til, at foranstaltninger med henblik på at skabe øget bevidsthed, udfordre kønsstereotyper og normer og opnå en bedre omfordeling af ulønnet børnepasning og husligt arbejde ville give mulighed for en større deltagelse af kvinder på de (digitale) arbejdsmarkeder og uddannelser og give dem mulighed for at tilegne sig bedre digitale kompetencer;

R.  der henviser til, at kun en marginal procentdel af venturekapitaludbydere, business angels og investorer er kvinder; der henviser til, at eftersom piger har tendens til at studere færre IKT- og STEM-fag fra grundskolen, gennem gymnasiet og til universitetet, fører dette til, at et betydeligt lavere antal kvinder arbejder inden for disse områder på arbejdsmarkedet og som grundlæggere og ejere af private virksomheder og nystartede virksomheder; der henviser til, at den lavere procentdel af kvinder, der deltager i teknologisektoren, har en direkte indvirkning på alle former for samfundsmæssig udvikling og skaber en innovationsskævhed, som påvirker hvilke typer af innovation og nye teknologier, der stilles til rådighed for forbrugerne;

S.  der henviser til, at tendensen viser et fald i antallet af kvinder, der påbegynder IKT-relaterede videregående uddannelser, i forhold til 2011; der henviser til, at kvinder udgør 17 % af de 8 mio. IKT-specialister, der findes i EU; der henviser til, at hvis flere kvinder trådte ind på det digitale jobmarked, ville sektoren få stor gavn af den uudnyttede talentpulje af færdigheder og forskellighed af perspektiver, hvilket kunne medføre et årligt boost i BNP på 16 mia. EUR til fordel for den europæiske økonomi;

T.  der henviser til, at kun 22 % af AI-fagfolkene i verden er kvinder ifølge Det Verdensøkonomiske Forums rapport om den globale kønsskævhed fra 2018 set i forhold til 78 % mænd, hvilket udgør en kønskløft på 72 %, som mangler at blive lukket; der henviser til, at hver gang der i 2019 blev investeret 100 USD i europæiske teknologivirksomheder, gik 92 USD til oprettelse af teams, som udelukkende bestod af mænd(18);

U.  der henviser til, at digital inklusion betyder, at alle enkeltpersoner og lokalsamfund får adgang til og mulighed for at anvende IKT; der henviser til, at manglende adgang, prismæssig overkommelighed og uddannelse såvel som kønsrelaterede forventninger og sociokulturelle normer, mindre deltagelse i STEM- og IKT-uddannelser, den begrænsede anvendelse af digitale værktøjer og mindre aktivitet på sociale platforme som følge af onlinevold mod piger og kvinder alle er faktorer, som udelukker sidstnævnte fra digital inklusion; der henviser til, at dimensionen kønsorienteret digital inklusion skal være en del af alle EU-initiativer og -investeringer i relation til IKT og digitalisering;

V.  der henviser til, at digital finansiel inklusion betyder digital adgang til og anvendelse af formelle finansielle tjenesteydelser, som er behovstilpassede og leveres på en ansvarlig måde til en overkommelig pris; der henviser til, at lovgivning og normer, der kan underminere kvinders ret til at deltage i arbejdsstyrken, have rådighed over aktiver, etablere og tilgå finansiering med henblik på at skabe vækst i formelle virksomheder og træffe deres egne økonomiske beslutninger, er de primære årsager til kvinders økonomiske udstødelse; der henviser til, at omkring 1 mia. kvinder stadig ikke har adgang til formelle finansielle tjenesteydelser på grund af manglende adgang til identifikationsdokumenter, mobiltelefoner, digitale færdigheder og manglende finansiel viden samt på grund af uhensigtsmæssige produkter; der henviser til, at bedre adgang til og anvendelse af ansvarlige digitale finansielle tjenesteydelser kan hjælpe kvinder til at opbygge økonomisk magt og økonomisk uafhængighed;

W.  der henviser til, at kvinders evne til at tilgå og anvende digitale teknologier påvirkes af mange faktorer, herunder investeringer, regler og konkurrence; der henviser til, at kvinder og piger i landdistrikter og svært tilgængelige regioner oplever udfordringer og begrænsninger med hensyn til at få adgang til internettet og digitale teknologier og infrastruktur, hvilket forhindrer dem i at kunne udnytte den moderne teknologis potentiale fuldt ud; der henviser til, at kvinder og piger i landdistrikter normalt er beskæftiget i landbruget, særligt i udviklingslandene, og at deres arbejde ofte er ulønnet og usikkert, hvilket fører til, at de bor i teknologifattige miljøer, og til vanskeligheder med adgangen til digitale teknologier;

Generelle bemærkninger

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe foranstaltningerne med henblik på at fremme den digitale omstilling på linje med Unionens mål om ligestilling mellem kønnene; understreger, at den digitale omstilling ikke bør lade nogen i stikken; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme kvinders deltagelse i den digitale økonomi og i informationssamfundet, som er medtaget i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025; opfordrer Kommissionen til fortsat at gøre noget ved den alvorlige kønsbestemte kløft inden for IKT-sektoren i forbindelse med den digitale dagsorden, den europæiske digitale strategi og alle andre politikker og initiativer vedrørende digitaliseringsfærdigheder og uddannelse ved hjælp af konkrete foranstaltninger, som specifikt er rettet mod at øge kvinders og pigers deltagelse i sektoren; understreger, at det kan have en vigtig indvirkning på bekæmpelsen af kønsbestemte uligheder, stereotyper og forskelsbehandling, forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet og deres arbejdsvilkår samt tackle den kønsbestemte lønforskel, hvis kvinders deltagelse i den digitale sektor øges; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde passende finansiering til programmer, der har til formål at tiltrække flere piger og kvinder til at studere og arbejde inden for STEM-fagene, til at oprette iværksætterprogrammer, som finansierer kvinder og piger, der starter teknologiprojekter eller nye virksomheder, til at udvikle strategier, der tager sigte på at øge pigers og kvinders digitale inklusion og digitale finansielle inklusion på områder, der vedrører STEM, kunstig intelligens og forsknings- og innovationssektoren, og til at anlægge en tilgang med flere lag til at tackle kønsskævheden på alle niveauer inden for uddannelse og beskæftigelse i den digitale sektor;

2.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til lige muligheder for kvinder og mænd og til den kønsbestemte digitale kløft, når der forhandles om programmer inden for den næste flerårige finansielle ramme samt fonde og lån under genopretningsplanen, og til at skabe øget bevidsthed om disse mekanismer blandt kvinder; understreger, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering med målbare indikatorer bør indgå i politikker, som understøtter IKT-udvikling; opfordrer Kommissionen til at sikre integration af kønsaspektet i retsakten om digitale tjenester og alle kommende forslag relateret til den digitale verden;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse af forpligtelseserklæringen om "Women in Digital"; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af medlemsstaternes tværsektorielle nationale planer for kvinder på det digitale område;

Uddannelse

4.  fremhæver betydningen af at sikre integration af kønsaspektet i digital undervisning på alle niveauer, herunder undervisning i fritiden, uformel og ikkeformel undervisning, også for undervisningspersonale; opfordrer til specifikke strategier for forskellige aldersgrupper;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne såvel som udviklere, virksomheder og universiteter til at gøre noget ved den kønsbestemte kløft i IKT-sektoren og samarbejde om at finde løsninger og udveksle bedste praksis vedrørende bedre inklusion af piger i fag, der er relevante for digital undervisning fra en ung alder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle, støtte og gennemføre de foranstaltninger, der fremmes af FN og dets organisationer;

6.  opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmålet om det lave antal kvinder, der deltager i IKT-studier og -karrierer, indgående og sikre et stærkt kønsperspektiv i programmet for det digitale Europa og i den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse, herunder adgang til digitalt udstyr til en overkommelig pris; opfordrer uddannelsesinstitutioner til at medtage en kønskomponent i alle STEM- og IKT-relaterede undervisningsplaner, uddannelsesmaterialer og undervisningsmetoder fra en tidlig alder for at tilskynde piger til at tage matematik, programmering, IKT-undervisning og naturvidenskabelige fag i skolerne og læse videre inden for dem; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer om at vurdere og ændre IKT-uddannelsesformaterne;

7.  understreger betydningen af, at kvinder og piger er med til at forme deres egen fremtid inden for STEM-fagene, og af, at IKT bliver en integreret del af undervisningen i førskolemiljøet og grundskolen, således at skadelige kønsrollestereotyper for piger og drenge afskaffes;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til kønsperspektivet ved udviklingen af politikker for digital uddannelse for at gøre det muligt for både mandlige og kvindelige studerende at gå fremtidens udfordringer i møde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette mentorordninger med kvindelige rollemodeller inden for IKT på alle uddannelsesniveauer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oplysningskampagner rettet mod både studerende og deres forældre med henblik at bekæmpe kønsstereotyper i skoleprojekter og jobsammenhænge; understreger, at det er vigtigt at kreditere kvinder for deres arbejde, så piger ikke kun ser mandenavne i videnskabelige bøger, men også har kvindelige rollemodeller;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte livslang læring for at lette kvinders erhvervsmæssige omstilling til IKT-relaterede stillinger samt uddannelse og ordninger til fremme af pigers og kvinders e-færdigheder, opkvalificering og omskoling; understreger, at Rådets henstilling om erhvervsuddannelse og den ajourførte dagsorden for færdigheder i Europa skal sikre et kønsperspektiv;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker og foranstaltninger til imødegåelse af fænomenet "the leaky pipeline";

11.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene bliver en konsekvent og strukturel del af EU's fremtidige ungdomsstrategi og -politikker;

Beskæftigelse og iværksætterkultur

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i national ret og opfordrer Kommissionen til at overvåge direktivet effektivt for at sikre, at begge forældre kan få gavn af fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov; tilskynder medlemsstaterne til at betragte IKT som et middel til at fremme balancen mellem arbejds‑ og privatliv samt til at holde øje med tendenserne på arbejdsmarkedet, herunder i den digitale sektor, for om nødvendigt at tilpasse deres allerede eksisterende foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejds‑ og privatliv og for at fremme og styrke deres ordninger med sigte på at opnå en ligelig fordeling af omsorgsansvar; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker, der er orienteret mod situationen for selvstændige erhvervsdrivende, navnlig kvindelige iværksættere i IKT-sektoren og den digitale sektor, og deres behov for adgang til socialsikringsordninger, barselsorlov og børnepasning; påpeger, at telearbejde gør det muligt for kvinder at arbejde hjemmefra og har potentiale til at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker imidlertid, at det skal overvåges og reguleres ordentligt af medlemsstaterne;

13.  understreger, at den kønsbestemte lønforskel har en negativ indvirkning på socialsikringsydelser og på den kønsbestemte pensionsforskel for kvinder, også i den digitale sektor; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed inden udgangen af 2020, idet der tages behørigt hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for Europas små og mellemstore virksomheder, og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller, der findes i EU, med henblik på effektivt at tackle kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og fattigdom blandt ældre;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i virksomheder i IKT-sektoren og relaterede sektorer og i den digitale økonomi og til at vedtage horisontale politikker med henblik på at mindske kønsskævheden i den digitale økonomi gennem målrettede foranstaltninger, herunder EU-midler til finansiering af kvindeledede projekter i den digitale sektor, fremme af deltagelse af et minimumsantal af kvindelige forskere i IKT-projekter, uddannelseskurser for HR-afdelinger om "ubevidste kønsdiskriminerende skævheder" for at fremme kønsbalancerede ansættelser, udformning af priser og incitamentsordninger for virksomheder og organisationer, som aktivt implementerer kønsneutrale politikker knyttet til målbare mål, fremme af integration af kønsaspektet i virksomheders strategier inden for produktion, udformning og markedsføring af IKT-produkter, årsberetninger om diversitet og kønsbestemte lønforskelle i virksomhederne, offentlige indkøbspolitikker og/eller retningslinjer om indkøb af IKT-tjenester fra udbydere, der sørger for kønsbalance ved sammensætningen af deres virksomheder og bestyrelser, fremme af fordeling af EU-midler til virksomheder, der tager hensyn til ligestillingskriterier, samt tilskyndelse til gennemførelse af planer og protokoller for ligestilling mellem kønnene med henblik på at forbedre og overvåge virksomhedernes resultater med hensyn til kvinders deltagelse, bl.a. på chef‑ og ledelsesniveau, og mentorprogrammer;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at vurdere årsagerne til og de faktorer, der fører til en høj frafaldsprocent for kvinder i digitale karrierer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere den indvirkning, som manglen på balance mellem arbejds‑ og privatliv har på kvinders muligheder for at deltage i den opkvalificering, der er nødvendig for at opretholde det fornødne kompetenceniveau i IKT-sektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle mekanismer og programmer til at integrere kvinder og piger i uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesinitiativer i den digitale sektor, uanset deres retlige indvandrerstatus;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvinders iværksætteri og engagement i innovation og øge finansieringsmulighederne for kvindelige iværksættere og nystartede digitale virksomheder drevet af kvinder samt til at forbedre adgangen til eksisterende midler, så de har lige muligheder for at konkurrere på det digitale indre marked, og tilskynde en mere kønsbalanceret sammensætning af finansieringsinstitutterne;

17.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke finansieringen af forskning i kønsrelaterede spørgsmål inden for IKT;

18.  mener, at det er yderst relevant at få flere kvindelige rollemodeller og at øge antallet af kvinder i lederstillinger i IKT-sektoren; opfordrer mandlige rollemodeller til at slå til lyd for ligestilling mellem kønnene inden for den digitale økonomi; understreger, at virksomhederne i IKT-sektoren er nødt til at indføre en HR-praksis, der fremmer diversitet, f.eks. ligelig kønsfordeling i lederstillinger på mellemleder- og toplederniveau og i selskabsbestyrelser; glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at tilskynde til vedtagelse af forslaget fra 2012 til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer), og opfordrer indtrængende Rådet til at ophæve blokeringen og vedtage det;

Kultursektoren, mediesektoren og den audiovisuelle sektor

19.  fremhæver kultur‑, medie‑ og reklamesektorens og den audiovisuelle sektors indvirkning på udviklingen og forstærkningen af kønsstereotyper og fremme af normative og kulturelle barrierer, som gengives via det sprog og de billeder, der formidles;

20.  opfordrer de audiovisuelle medier og medieindustrien til i stigende grad at portrættere kvinder i STEM- og IKT-relaterede erhverv og præsentere skildringer af diversiteten i og mulighederne inden for STEM og IKT; opfordrer medieerhvervene til at inkludere kvinder i debatpaneler, avisartikler og andre rum, hvor den offentlige mening og diskurs om teknologiske emner formes;

21.  minder om, at det er vigtigt at udrydde bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder fra algoritmer, AI-applikationer, videospil og legetøj, som foreviger skadelige kønsstereotyper og fører til mindre deltagelse af kvinder på det digitale område og inden for kunstig intelligens og IKT; understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved innovationsskævheden inden for IKT-sektoren, som betyder, at designere og udviklere af tjenester, software og brugerapplikationer primært er mænd, og brugerne primært er kvinder;

Styrkelse af kvinders aktive medborgerskab og politiske og økonomiske indflydelse

22.  understreger, at IKT i høj grad kan øge kvinders mulighed for at deltage i valgprocesser, offentlige høringer, undersøgelser og debatter og for at organisere sig og slå til lyd for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage kønsaspektet i betragtning i forbindelse med udformningen af e-forvaltningsinitiativer; fremhæver effektiviteten af at anvende internettet til kampagner, fora og fremme af kvindelige rollemodellers synlighed;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde konstruktivt med og støtte digitale civilsamfundsorganisationer og tilskynde sådanne organisationer til at engagere sig i internetforvaltning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at arbejde tæt sammen med og inddrage kvinder og kvindeorganisationer for bedre at kunne reagere på og afhjælpe de problemer, der findes i kvinders og pigers dagligdag, når de udformer og gennemfører offentlige teknologipolitikker, og for at fremme kvinders økonomiske og digitale inklusion;

24.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at organisere bevidstgørelses-, uddannelses- og kønsmainstreamingkampagner for at sætte fokus på betydningen af IKT-færdigheder for styrkelsen af kvinders økonomiske indflydelse og status;

25.  mener, at kvinder skal tilskyndes til at spille en vigtigere rolle i design, udvikling, opbygning og vedligeholdelse af intelligente små og store byer;

Dataindsamling

26.  glæder sig over oprettelsen af "Women in Digital"-resultattavlen som en integreret del af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) samt over de fire nye indikatorer, som EIGE foreslog i sin rapport fra 2018 med titlen "Gender equality and youth: opportunities and risks of digitalisation";

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt platforme og virksomheder til at indsamle sammenlignelige køns- og aldersopdelte data om anvendelsen af IKT og til at foreslå initiativer, herunder forskning, med henblik på at forstå og sætte ind over for de grundlæggende årsager til den kønsbestemte digitale kløft; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle og anvende eksisterende kønsopdelte data til at fremme mere forskning i interaktionen mellem de forskellige faktorer, der vanskeliggør den digitale inklusion af kvinder og piger; understreger, at harmoniseret dataindsamling letter medlemsstaternes sammenligning og udveksling af data og eksempler på bedste praksis;

Bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold

28.  anerkender med stor bekymring stigningen i antallet af digitale forbrydelser og tilfælde af intimidering, mobning, "doxing", chikane og vold mod kvinder i den digitale verden; fremhæver betydningen af digitale færdigheder og mediekendskab, cyberhygiejne og cybersikkerhed; efterlyser midler og kampagner til at øge bevidstheden og oplyse kvinder om, hvordan de kan sikre deres konti og kommunikation for at beskytte sig selv online, og om respektfuld social kommunikation på internettet for at advare kvinder om potentielle chikanører eller gerningsmænd samt oplyse dem om, hvordan de kan søge hjælp, hvis de udsættes for en sådan hændelse; mener, at sådanne kampagner bør bekæmpe kønsbaseret vold og kønsstereotyper, uddanne mænd i, hvordan de skal opføre sig over for kvinder på internettet, og sikre kvinders fortsatte ytringsfrihed og meningsfulde deltagelse i den offentlige debat; mener desuden, at virksomheder og udviklere bør sætte ind over for kønsbaseret vold og misbrug på internettet på deres infrastrukturer ved hjælp af effektive indberetnings- og suspensionsmekanismer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indberetningskanaler og støtte udviklingen af uddannelsesværktøjer for politiet, retssystemet og informations- og kommunikationsteknologisektoren for at sætte de retshåndhævende myndigheder i stand til effektivt at efterforske og retsforfølge ondsindede angribere og støtte ofrene for chikane og vold på internettet;

29.  opfordrer EU's institutioner, agenturer og organer samt medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder til at samarbejde og tage konkrete skridt til at koordinere deres indsats for at bekæmpe brugen af IKT til at begå kriminalitet, herunder online seksuel chikane og menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, og til at indsamle kønsopdelte data om kønsbaseret vold på internettet; bifalder Kommissionens bebudelse af en undersøgelse om kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiering til udvikling af AI-løsninger, der forebygger og bekæmper cybervold og seksuel chikane på internettet, udnyttelse af kvinder og piger og chikane på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres strafferet for at sikre, at nye former for digital vold defineres, anerkendes og kriminaliseres, og til at ratificere ILO's konvention om vold og chikane fra 2019, som bl.a. finder anvendelse på arbejdsrelateret kommunikation;

30.  finder det helt afgørende for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene at skabe omfattende alderssvarende seksual- og samlivsundervisning, der omfatter bekæmpelse af cybervold og seksuel chikane på internettet og bekæmpelse af objektivisering, hyperseksualisering og seksuel udnyttelse af kvinder på internettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage politikker og foranstaltninger for at gøre noget ved forekomsten af seksuel chikane på STEM-uddannelsesinstitutioner og ‑skoler og inden for IKT-sektoren; opfordrer arbejdsgiverne til at tilpasse HR-tiltag med henblik på at tackle både gamle og nye former for chikane på internettet med obligatoriske uddannelseskurser og alarmnumre til ofre;

31.  opfordrer til yderligere retligt bindende foranstaltninger samt til et direktiv til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, herunder cybervold, som ofte er rettet mod kvinder, f.eks. offentlige personer, politikere og aktivister, og hadefuld tale mod kvinder online; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det kommende forslag til en ny retsakt om digitale tjenester og den nye ramme for samarbejde mellem internetplatforme kommer ind på onlineplatformes ansvar for så vidt angår brugerudbredt hadefuld tale og andet skadeligt, krænkende og sexistisk indhold for at beskytte kvinders sikkerhed online; opfordrer Kommissionen til at udvikle harmoniserede retlige definitioner af cybervold og en ny adfærdskodeks for onlineplatforme til bekæmpelse af kønsbaseret vold på internettet;

Nye områder

32.  opfordrer nationale offentlige myndigheder og EU-institutionerne til at samarbejde med den private sektor med henblik på at udarbejde rollemodelkampagner for hele Europa, som opfordrer yngre erhvervskvinder til at vælge et erhverv inden for cybersikkerhed, hvilket ville reducere kompetencekløften betydeligt, sætte skub i økonomien og forbedre den generelle robusthed i cybersikkerhedsbranchen i Europa;

33.  fremhæver behovet for yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at sikre, at AI respekterer principperne og værdierne ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling som nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

34.  understreger, at der er behov for en dybere forståelse fra et kønsrelateret synspunkt af nye områder, såsom algoritmebaseret beslutningstagning, blockchainteknologi og kryptovaluta og dataovervågning, og for at fastlægge strategier til håndtering af disse;

Ligestilling mellem kønnene i udviklingspolitikker

35.  udtrykker bekymring over muligheden for en forøgelse af den kønsbestemte digitale kløft i udviklingslande og ‑regioner under den nuværende krise; fremhæver betydningen af at fremme kvinders og pigers digitale færdigheder, digital adgang og digital prisoverkommelighed som redskaber til at opnå ligestilling i udviklingsstrategier; understreger, at det er nødvendigt at kanalisere udviklingsmidler ind i fremme af digital uddannelse for piger og kvinder og støtte kvindeledede projekter i den digitale sektor, navnlig projekter med sociale virkninger;

36.  minder om, at personer med handicap, etniske grupper og minoritetsgrupper, kvinder fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, ældre kvinder, kvinder i landdistrikter samt kvindelige flygtninge og migranter kan have problemer med at få adgang til digitale tjenester og relaterede infrastrukturer; understreger vigtigheden af en intersektionel tilgang til alle initiativer vedrørende integration af kønsaspektet i relation til at skabe bedre adgang til og anvendelse af digitale tjenester og uddannelse samt beskæftigelse i den digitale økonomi og samfund for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den digitale udstødelse af alle sårbare grupper i samfundet og gøre IKT-uddannelse tilgængelig for dem ved at tilpasse undervisningsmetoder og tidsplaner for at tage hensyn til de forskellige faktorer, der er afgørende for kvinders adgang til uddannelse;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(2) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18.
(3) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120.
(4) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 56.
(5) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 44.
(6) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28.
(7) Indgående analyse – "Empowering women on the Internet", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 30. oktober 2015.
(8) Studie – "The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. februar 2018.
(9) Studie – "Cyber violence and hate speech online against women" (onlinevold og hadefuld tale på internettet mod kvinder), Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 16. august 2018.
(10) Studie – "Education and employment of women in science, technology and the digital economy, including AI and its influence on gender equality", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. april 2020.
(11) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(12) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/women-digital-scoreboard
(13) EIGE-indikator 6. Kilde: EIGE's faktablad med titlen "Ligestilling og digitalisering i Den Europæiske Union", som blev offentliggjort den 11. oktober 2018.
(14) EIGE's faktablad med titlen "Ligestilling og digitalisering i Den Europæiske Union", som blev offentliggjort den 11. oktober 2018.
(15) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/women-ict
(16) FRA-undersøgelse – https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf
(17) Kommissionens undersøgelse med titlen "Women in the Digital Age" (2018).
(18) https://2019.stateofeuropeantech.com/chapter/diversity-inclusion/article/state-di-european-tech/


Den hårde kurs over for den demokratiske opposition i Hongkong
PDF 139kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om undertrykkelsen af den demokratiske opposition i Hongkong (2021/2505(RSP))
P9_TA(2021)0027RC-B9-0068/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om Kinas nationale sikkerhedslovgivning for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi(1), beslutning af 18. juli 2019 om situationen i Hongkong(2), beslutning af 24. november 2016 om sagen om Gui Minha, den fængslede forlægger i Kina(3), beslutning af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong(4) og beslutning af 17. december 2020(5), navnlig med hensyn til vigtigheden af at skabe effektiv europæisk lovgivning om due diligence for virksomheder

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina, navnlig beslutning af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og Kina(6) og af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(7),

–  der henviser til sine tidligere henstillinger om Hongkong, navnlig henstilling af 13. december 2017 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om Hongkong, 20 år efter overdragelsen(8),

–  der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 7. januar 2021 om masseanholdelsen af personer, der deltog i det prodemokratiske primærvalg i juli 2020 i Hongkong, til erklæringen fra talsmanden af 29. december 2020 om retssagen mod 10 hongkongere, til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 12. november 2020 om ekskluderingen af medlemmer af Lovgivningsrådet i Hongkong, til erklæringen fra talsmanden af 2. november 2020 om anholdelsen af flere prodemokratiske lovgivere og tidligere lovgivere i Hongkong, til erklæringen fra talsmanden af 24. september 2020 om anholdelsen af Joshua Wong og andre prodemokratiske aktivister, til erklæringen fra talsmanden af 10. august 2020 om nylige anholdelser og razziaer i henhold til loven om national sikkerhed i Hongkong, til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 3. august 2020 om udsættelse af valget til Lovgivningsrådet i Hongkong og til erklæringen fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne af 1. juli 2020 om Kinas nationale folkekongres' vedtagelse af lovgivning om national sikkerhed vedrørende Hongkong,

–  der henviser til Formandskonferencens pressemeddelelse af 6. juli 2020,

–  der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af loven om national sikkerhed i Hongkong den 30. juni 2020,

–  der henviser til erklæringen af 17. juni 2020 fra G7-udenrigsministrene om Hongkong,

–  der henviser til forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong (HKSAR), der blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Det Forenede Kongeriges regering og Folkerepublikken Kinas regering om spørgsmålet vedrørende Hongkong af 19. december 1984, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring,

–  der henviser til den 13. årlige strukturerede dialog, der fandt sted den 28. november 2019 i Hongkong,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden/Unionens højtstående repræsentant af 12. marts 2019 med titlen "Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv" (JOIN(2019)0005),

–  der henviser til EU's "ét Kina"-politik,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at politiet i Hongkong den 5. januar 2021 anholdt 53 repræsentanter for den demokratiske opposition og aktivister med anklager om undergravning i henhold til loven om national sikkerhed i Hongkong (NSL); der henviser til, at blandt de tilbageholdte var arrangørerne af og kandidaterne til det demokratiske primærvalg i juli sidste år inden valget til Lovgivningsrådet i Det Særlige Administrative Område Hongkong, tidligere medlemmer af Lovgivningsrådet, distriktsrådsmedlemmer og en amerikansk advokat, der var involveret i den prodemokratiske bevægelse; der henviser til, at bankerne efter instrukser fra politiet Hongkong også indefrøs 1,6 millioner HKD relateret til de 53 personer; der henviser til, at alle disse personer undtagen tre i mellemtiden er løsladt mod kaution i afventning af yderligere efterforskning;

B.  der henviser til, at dette var den seneste i en lang række anholdelser af repræsentanter for og aktivister i den demokratiske opposition og andre aktioner, der har til formål at undergrave de demokratiske institutioner i Hongkong siden NSL's ikrafttræden den 1. juli 2020; der henviser til, at 93 oppositionsmedlemmer er blevet anholdt i henhold til loven siden dens indførelse; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter den 1. september 2020 bekræftede, at loven "indebærer både alvorlige bekymringer om lovlighed såvel som unødige begrænsninger af meningsfrihed, ytringsfrihed og fredelig forsamling";

C.  der henviser til, at Hongkongs sikkerhedsminister har erklæret, at de anholdte var mistænkt for at forsøge at lamme regeringen gennem deres planer om at bruge deres demokratiske rettigheder og opnå et flertal af pladserne i den lovgivende forsamling;

D.  der henviser til, at talrige demokratiforkæmpere har været udsat for politisk motiveret ekskludering fra poster, der besættes ved valg, på grundlag af Den Nationale Folkekongres' resolution af 10. november 2020 om at gøre patriotisme til et lovkrav for lovgivere, hvilket førte til, at næsten alle oppositionsmedlemmer i Lovgivningsrådet fratrådte deres post; der henviser til, at Hongkongs tidligere uafhængige retsvæsen i stigende grad er under angreb fra det kinesiske kommunistparti og den statskontrollerede presse;

E.  der henviser til, at Hong Kong Broadband Network den 15. januar 2021 efter anmodning fra Hongkongs myndigheder blokerede et prodemokratisk websted i henhold til NSL; der henviser til, at denne første forekomst af internetcensur under NSL giver anledning til bekymring for, at Hongkongs myndigheder planlægger at bruge denne lovgivning til yderligere at begrænse ytringsfriheden og informationsfriheden online; der henviser til, at dette ville have skadelige konsekvenser for både borgerlige frihedsrettigheder og demokrati;

F.  der henviser til, at Hongkongs regering besluttede at udsætte valget til Lovgivningsrådet, der oprindeligt var planlagt til den 6. september 2020, med et år, hvilket klart var et forsøg på at hæmme oppositionen, som for første gang havde haft en reel chance for at vinde flertal; der henviser til, at Hongkongs leder, Carrie Lam, straks efter NSL's ikrafttræden erklærede, at primærvalget var ulovligt og muligvis krænkede NSL;

G.  der henviser til, at de kinesiske myndigheder den 23. august 2020 pågreb 12 Hongkong-aktivister, der angiveligt forsøgte at flygte fra Hongkong i en båd; der henviser til, at 10 af de 12 aktivister blev idømt fængselsstraffe på mellem 7 måneder og 3 år på anklager om ulovlig passage af grænsen i en retssag, der ikke respekterede de tiltaltes ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at en af disse aktivister, Kok Tsz-Lun, er en 19-årig studerende med dobbelt kinesisk og portugisisk statsborgerskab, og at han således er EU-borger; der henviser til, at de tiltalte blev tilbageholdt, isolationsfængslet og stillet for retten i Shenzhen; der henviser til, at de også blev nægtet muligheden for selv at vælge advokat;

H.  der henviser til, at de blev tilbageholdt, og at deres retssag i Shenzhen var i strid med principperne om en retfærdig rettergang; der henviser til, at den kinesiske menneskerettighedsadvokat Lu Siwei den 15. januar 2021 fik inddraget sin ret til at udøve advokatvirksomhed af provinsen Sichuans justitsmyndigheder for at have forsvaret en af disse 12 aktivister; der henviser til, at menneskerettighedsadvokaten Ren Quanniu blev indkaldt til en høring hos provinsen Henans justitsmyndigheder den 19. januar 2021 for at modsætte sig justitsmyndighedernes beslutning om at indlede processen med at inddrage hans ret til at udøve advokatvirksomhed på grund af samme sag; der henviser til, at begge advokater risikerer at miste deres ret til at udøve advokatvirksomhed efter at have forsøgt at forsvare Hongkong-aktivisterne, der blev opfanget af de kinesiske myndigheder, da de forsøgte at flygte til Taiwan med båd; der henviser til, at 10 diplomater, herunder diplomater fra EU's medlemsstater, blev forhindret i at overvære Lu Siweis høring i Chengdu den 13. januar 2021;

I.  der henviser til, at Jimmy Lay, mediemogulen og grundlæggeren af den prodemokratiske avis Apple Daily den 10. august 2020 blev anholdt på grund af overtrædelse af NSL;

J.  der henviser til, at NSL udgør en klar overtrædelse af den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 og Det Særlige Administrative Område Hongkongs forfatning fra 1990, som garanterer den udøvende, lovgivende og dømmende magts uafhængighed samt grundlæggende rettigheder og friheder såsom ytrings-, forsamlings-, forenings- og pressefrihed i 50 år efter suverænitetsoverdragelsen; der henviser til, at NSL også forhindrer Hongkong i at overholde sine internationale menneskerettighedsforpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), hvis gennemførelse af Hongkong snart vil blive revideret;

K.  der henviser til, at ifølge Human Rights Watchs årsberetning er Kina midt i sin mørkeste periode for så vidt angår menneskerettigheder siden massakren på Den Himmelske Freds Plads;

L.  der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat har dybe bekymringer med hensyn til Kinas NSL for Hongkong; der henviser til, at dette er et følsomt emne med vidtrækkende konsekvenser for Hongkong og dets befolkning, for EU-borgere og udenlandske borgere, for EU's og internationale civilsamfundsorganisationer samt for erhvervslivets tillid til Hongkong; der henviser til, at NSL øger de risici, som EU-borgere står over for i Hongkong;

M.  der henviser til, at EU altid kraftigt har støttet princippet om "ét land, to systemer" og bevarelsen af Hongkongs høje grad af autonomi i overensstemmelse med forfatningen og internationale forpligtelser; der henviser til, at disse principper under de nuværende omstændigheder er på randen af at blive uigenkaldeligt undergravet;

N.  der henviser til, at EU og Kina i december 2020 i princippet nåede til enighed om den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina;

1.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de personer, der blev anholdt i Hongkong i de første to uger af 2021, og af alle dem, der tidligere var blevet anholdt på grundlag af NSL, og til, at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer indtrængende myndighederne til at respektere Hongkongs retsstat, menneskerettigheder, demokratiske principper og høje grad af selvstyre efter princippet om "ét land, to systemer" som fastsat i Hongkongs forfatning og i overensstemmelse med indenlandske og internationale forpligtelser;

2.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de Hongkong-aktivister, der blev tilbageholdt den 23. august 2020, mens de angiveligt forsøgte at flygte med båd, og til, at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til gennem EU's delegation i Kina fortsat at yde behørig bistand til Kok Tsz-Lun, der er både kinesisk og portugisisk statsborger – og således er EU-borger – og som også var en af de 10 domfældte i Shenzhen; opfordrer de kinesiske myndigheder til straks at give menneskerettighedsadvokaterne Lu Siwei og Ren Quanniu retten til at udøve advokatvirksomhed tilbage;

3.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle fredelige demonstranter i Hongkong, der er blevet anholdt i de seneste år, herunder Joshua Wong, Ivan Lam og Agnes Chow, og til, at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer til, at der straks iværksættes uafhængige, upartiske og effektive undersøgelser af Hongkongs politis magtanvendelse mod demonstranter;

4.  opfordrer Hongkongs myndigheder til øjeblikkeligt at afstå fra at gøre yderligere brug af NSL til at undertrykke retten til ytringsfrihed, fredelig forsamling og foreningsfrihed; understreger betydningen af som næste skridt at forhindre udelukkelse af distriktsrådsmedlemmer samt enhver ændring af valgloven, som yderligere ville begrænse den prodemokratiske lejrs råderum, hvilket er i strid med de retlige garantier i Hongkongs forfatning og internationale forpligtelser og standarder;

5.  opfordrer til fuldstændig tilbagetrækning af loven med titlen "Afgørelse truffet af Den Nationale Folkekongres om indførelse og fuldførelse af retssystemet og håndhævelsesmekanismerne for Det Særlige Administrative Område Hongkong med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed", som skader Hongkongs internationale status ved at undergrave dets autonomi og demokrati, retssystemets uafhængighed og respekten for menneskerettighederne; understreger, at Hongkongs befolkning bør nyde godt af de frihedsrettigheder og den høje grad af autonomi, der er garanteret i både forfatningen og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Hongkong er part i;

6.  understreger, at indførelsen af NSL udgør et brud på Kinas tilsagn og forpligtelser i henhold til folkeretten, nemlig den kinesisk-britiske fælleserklæring, forhindrer etableringen af et tillidsforhold mellem Kina og EU og undergraver det fremtidige samarbejde;

7.  udtrykker bekymring over det kinesiske kommunistpartis og den statskontrollerede kinesiske presses stigende antal angreb på Hongkongs retsvæsen, der har til formål direkte at sætte spørgsmålstegn ved retsvæsenets uafhængighed; er bekymret over, at NSL yderligere kan påberåbes som næste skridt for at undergrave uafhængigheden af Hongkongs retsvæsen, eftersom regeringslederen får beføjelse til at udnævne dommere til at retsforfølge nationale sikkerhedssager, og eftersom de anklagede kan udleveres til det kinesiske fastland og retsforfølges ved kinesiske domstole;

8.  glæder sig meget over den britiske regerings beslutning om at skabe en vej til statsborgerskab for mere end en million indbyggere i Hongkong, som er indehavere af britiske nationale oversøiske pas (BNO-pas); fordømmer Kinas trusler om at tilbagetrække sin anerkendelse af sådanne pas som et gyldigt rejsedokument og er bekymret over, at Kina angiveligt overvejer at udelukke indehavere af BNO-pas fra offentlige hverv i Hongkong eller endog nægte dem retten til at stemme ved valg i Hongkong; opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at forbedre koordineringen med henblik på at opnå en vellykket og effektiv gennemførelse af den pakke af foranstaltninger for Hongkong, der blev vedtaget i juli 2020; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en mere gennemsigtig vurdering af disse foranstaltninger, herunder det presserende behov for at oprette en "redningsbådsordning" for Hongkongs borgere i tilfælde af en yderligere forværring af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

9.  opfordrer indtrængende alt diplomatisk personale fra EU og Europa til at gøre alt, hvad de kan, for at yde beskyttelse og støtte til fredelige aktivister i Hongkong, herunder ved at overvære retssager, anmode om fængselsbesøg og konsekvent og beslutsomt nå ud til de lokale myndigheder under fuld anvendelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og andre relevante EU-politikker, herunder EU's nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati;

10.  er dybt foruroliget over rapporterne om, at Hongkongs myndigheder overvejer at retsforfølge de danske folketingsmedlemmer Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll for at have hjulpet Hongkong-aktivisten Ted Hui med at komme i eksil i Det Forenede Kongerige; mener, at de foreslåede anklager mod de danske folketingsmedlemmer er uretmæssige og falske, og udtrykker stærk bekymring over det kinesiske kommunistpartis beslutsomhed om at slå ned på Hongkongs kritiske røster på tværs af den demokratiske verden gennem en ekstraterritorial anvendelse af NSL; opfordrer indtrængende Kina til at løslade uretmæssigt tilbageholdte EU-borgere såsom den irske statsborger Richard O'Halloran; opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en risikovurdering af, hvordan Hongkongs NSL kan påvirke europæiske borgere;

11.  er fortsat særlig forfærdet over den fortsatte tilbageholdelse af den svenske forlægger Gui Minhai og opfordrer indtrængende til, at EU og medlemsstaterne på højeste niveau gør en solid og konstant indsats for at sikre hans løsladelse; opfordrer til løsladelse af Kok Tsz-Lun, der har dobbelt statsborgerskab i både Hongkong og Portugal, og opfordrer indtrængende til, at han får adgang til det portugisiske konsulære personale og en advokat efter eget valg;

12.  glæder sig over EU-medlemsstaternes og andre internationale partneres beslutninger om at suspendere deres udleveringsaftaler med Hongkong; fremhæver betydningen af fortsat at overvære retssager og af fortsat at vurdere og forberede reaktioner på de mulige konsekvenser af NSL uden for Hongkong; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at suspendere deres udleveringsaftaler med Kina for at forhindre udlevering af f.eks. uygurer, hongkongere, tibetanere eller kinesiske systemkritikere i Europa med henblik på en politisk retssag mod dem i Folkerepublikken Kina;

13.  fordømmer den rolle, som banker med hjemsted i Europa spiller med hensyn til at hjælpe de kinesiske myndigheder med at anvende NSL ved at indefryse aktiver og bankkonti tilhørende tidligere prodemokratiske lovgivere og religiøse ledere;

14.  minder om, at Hongkong har haft åben internetadgang, men er bekymret over, at NSL giver politiet beføjelse til at beordre internetudbydere at blokere websteder; udtrykker sin stærke bekymring over de nylige erklæringer fra internetudbyderen Hong Kong Broadband Network om, at den havde til hensigt at afvise websteder, der kunne tilskynde til "ulovlige handlinger" i henhold til NSL, og dermed over den konkrete risiko for, at Hongkong kunne blive integreret i den kinesiske firewall; opfordrer indtrængende Hongkongs myndigheder til omgående at trække alle allerede udstedte ordrer om fjernelse af internetindhold tilbage og til at genoprette den fulde adgang til internettet;

15.  opfordrer indtrængende Rådet til at intensivere sine drøftelser om og vurdering af pakken af foranstaltninger over for Hongkong og til straks at overveje indførelsen af målrettede sanktioner over for enkeltpersoner i Hongkong og Kina, herunder Carrie Lam, Teresa Yeuk-wah Cheng, Xia Baolong, Xiaoming Zhang, Luo Huining, Zheng Yanxiong, Ping-kien Tang, Wai-Chung Lo og Ka-chiu Lee, under hensyntagen til EU-ordningen for globale menneskerettighedssanktioner, idet der i 2021 tages højde for nødvendigheden af at genoprette borgerlige og politiske rettigheder og overholdelse af betingelsen om, at repræsentanterne for den demokratiske opposition skal løslades og få lov til at deltage i det kommende valg, i fuld overensstemmelse med Det Særlige Administrative Område Hongkongs forfatning;

16.  beklager, at beslutningen om en politisk indgåelse af den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina ikke har afspejlet Parlamentets anmodninger i tidligere beslutninger om Hongkong om at anvende investeringsforhandlinger som et løftestangsinstrument, der har til formål at bevare Hongkongs høje grad af autonomi samt dets grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; beklager, at EU risikerer at undergrave sin troværdighed som global menneskerettighedsaktør ved at presse på for at nå frem til denne aftale uden at træffe konkrete foranstaltninger mod de vedvarende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, f.eks. i Hongkong, Xinjiang-provinsen og Tibet; påpeger, at Parlamentet nøje vil gennemgå aftalen, herunder dens bestemmelser om arbejdstagerrettigheder, og minder Kommissionen om, at det vil tage menneskerettighedssituationen i Kina, herunder i Hongkong, i betragtning, når det anmodes om at godkende investeringsaftalen eller fremtidige handelsaftaler med Kina;

17.  opfordrer indtrængende EU og alle dets medlemsstater til at handle på en forenet og resolut måde i retning af oprettelsen af et uafhængigt FN-overvågningsorgan vedrørende Kina ved proaktivt at udvide koalitioner af ligesindede lande ved at afholde et "Arria-møde" om Kina i FN's Sikkerhedsråd, ved indtrængende at opfordre FN's højkommissær for menneskerettigheder til at iværksætte en undersøgelse af krænkelserne i Menneskerettighedsrådet og ved indtrængende at opfordre FN's generalsekretær til at udpege en særlig udsending til Kina; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og de medlemsstater, der er medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd, til at intensivere deres bestræbelser på offentligt at give udtryk for bekymring over Kinas krænkelser af menneskerettighederne, f.eks. ved at tage initiativ til at indkalde til en særlig samling om menneskerettighedssituationen i Kina, herunder Hongkong, i løbet af Rådets møder i 2021, og understreger, at Kinas medlemskab af Rådet kræver, at landet holdes på en højere standard for menneskerettighedssikkerhed;

18.  opfordrer EU til at presse på for, at FN's generalsekretær eller FN's højkommissær for menneskerettigheder udnævner en særlig FN-udsending eller særlig FN-rapportør om situationen i Hongkong, og til at tilslutte sig det initiativ, der udgår fra formændene for Det Forenede Kongeriges, Canadas, Australiens og New Zealands udenrigsudvalg; opfordrer Rådet og NF/HR til at samarbejde med det internationale samfund om at oprette en international kontaktgruppe om Hongkong;

19.  opfordrer det internationale samfund til at overholde sine løfter til Hongkongs befolkning og træffe hurtige og hidtil usete foranstaltninger for at holde Kina ansvarlige for disse krænkelser af folkeretten; gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at overveje at indbringe en sag for Den Internationale Domstol med den begrundelse, at Kinas beslutning om at pålægge Hongkong NSL og dens efterfølgende anvendelse er i strid med den kinesisk-britiske fælleserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

20.  glæder sig over den nyligt etablerede bilaterale dialog mellem EU og USA om Kina, der blev indledt den 23. oktober 2020; opfordrer til øget koordinering med internationale partnere, herunder den nye amerikanske regering, for så vidt angår alle aspekter af forbindelserne med Kina og Hongkong; insisterer på, at menneskerettighederne med særligt fokus på situationen i Hongkong indtager en fremtrædende plads på dagsordenen for den kommende dialog mellem EU og USA;

21.  bemærker, at Kinas politik, som bevæger sig væk fra princippet om "ét land, to systemer", vækker store bekymringer blandt befolkningen i Taiwan, og understreger sin vilje til at samarbejde med internationale partnere om at bidrage til at sikre demokratiet i Taiwan;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament samt Det Særlige Administrative Område Hongkongs regeringsleder og lovgivende forsamling.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0174.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0004.
(3) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 78.
(4) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 46.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0375.
(6) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 103.
(7) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 92.
(8) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 156.


Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger
PDF 135kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger (2021/2506(RSP))
P9_TA(2021)0028RC-B9-0072/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, særlig beslutning af 8. februar 2018 om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet(1), af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet(2) og af 19. september 2019 om situationen i Tyrkiet, navnlig for så vidt angår fjernelsen af folkevalgte borgmestre(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 om EU's udvidelsespolitik (COM(2020)0660) og til den ledsagende 2020-rapport om Tyrkiet (SWD(2020)0355),

–  der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/1998(4) om den globale sanktionsordning for menneskerettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10-11. december 2020 og til andre relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd om Tyrkiet,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Store Afdeling) dom af 22. december 2020 i sagen Demirtaş mod Tyrkiet (14305/17),

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. november 2018 i sagen Demirtaş mod Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Tyrkiet er et EU-kandidatland og et langvarigt medlem af Europarådet; der henviser til, at Tyrkiet som medlem af Europarådet er part i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og er bundet af Menneskerettighedsdomstolens bestemmelser og retspraksis;

B.  der henviser til, at det tyrkiske politi siden midten af september 2020 har gennemført omfattende "dawn raids" (uanmeldt kontrol) i hele Tyrkiet, hvorved snesevis af politikere, politiske aktivister, advokater og andre civilsamfundsaktører er blevet frihedsberøvet under anklager om "terrorrelaterede" aktiviteter; der henviser til at en ny lov om forebyggelse af finansiering af spredningen af masseødelæggelsesvåben trådte i kraft i Tyrkiet den 31. december 2020, men at kun seks af artiklerne i denne lov vedrører midler til og regulering af bekæmpelse af terrorfinansiering, mens resten giver det tyrkiske indenrigsministerium og den tyrkiske præsident vide beføjelser til at begrænse NGO'ers, virksomhedspartnerskabers samt uafhængige grupper og sammenslutningers aktiviteter og reducere deres indflydelse;

C.  der henviser til, at Selahattin Demirtaş, tidligere medlem af det tyrkiske parlament mellem 2007 og 2018, tidligere medformand for Folkets Demokratiske Parti (HDP) og præsidentkandidat ved valget i 2014 og 2018 (hvor han fik henholdsvis 9,76 % og 8,32 % af stemmerne), har været frihedsberøvet i mere end fire år på ubegrundede anklager og på trods af to afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen om hans løsladelse;

D.  der henviser til, at Demirtaş oprindeligt blev frihedsberøvet den 4. november 2016 sammen med otte andre demokratisk valgte medlemmer af parlamentet for HDP, herunder den tidligere medformand Figen Yüksekdağ, og blev retsforfulgt på grundlag af anklager om "medlemskab af en terrororganisation", "spredning af terrorpropaganda" og mange andre forbrydelser, hvilket markerede begyndelsen på den tyrkiske regerings vedvarende angreb på partiet og er en del af et bredere mønster med politisk motiverede retsforfølgninger og fængslinger; der henviser til, at selv om HDP vandt lokalvalget i 2019 i 65 kommuner over hele landet, er der kun seks borgmestre, som stadig beholder deres hverv, da de andre er blevet fjernet eller fængslet og udskiftet med regeringsudnævnte administratorer;

E.  der henviser til, at Ankaras chefanklager den 20. september 2019, den samme dag, som Demirtaş skulle have været løsladt i henhold til en afgørelse truffet af Istanbuls 26. nævningeret, henviste til en gammel sag med en foreløbig indstillet efterforskning som grundlag for igen at frihedsberøve Demirtaş og Yüksekdağ; der henviser til, at Demirtaş derfor stadig er varetægtsfængslet i forbindelse med efterforskningen af de demonstrationer, der fandt sted i oktober 2014 som protest mod ISIS' belejring af Kobane og i kritik mod den tyrkiske regerings manglende handling og kommunikation om denne truende massakre, som udviklede sig voldeligt og kostede snesevis af menneskeliv;

F.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen (Store Afdeling) den 22. december 2020 fastslog, at den tyrkiske regering ved først at frihedsberøve Demirtaş og senere forlænge hans tilbageholdelse i mere end fire år havde det primære formål at forhindre ham i at udøve sine politiske aktiviteter og således havde frataget vælgerne deres valgte repræsentant og "kvalt pluralismen og begrænset friheden til politisk debat, som udgør selve kernen i det demokratiske samfund", og desuden havde krænket artikel 18 i EMRK; der henviser til, at det i den endelig afgørelse fastsloges, at der ikke var tilstrækkelig begrundelse for en fortsat frihedsberøvelse, og krævede igen en øjeblikkelig løsladelse af Demirtaş; der henviser til, at Tyrkiet ifølge Menneskerettighedsdomstolen også har krænket ytringsfriheden (artikel 10 i EMRK), retten til frihed og sikkerhed (artikel 5, stk. 1 og 3, i EMRK) og retten til at stemme og til at blive valgt (artikel 3, stk. 1, i EMRK); der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen ikke fandt nogen klar forbindelse mellem Demirtaş' taler og anklagerne om terrorisme;

G.  der henviser til, at den tyrkiske straffedomstol den 7. januar 2021 godkendte anklageskriftet mod 108 tiltalte, herunder de tidligere medformænd for HDP Demirtaş og Yüksekdağ, som en del af undersøgelsen af de dødbringende terrorangreb i 2014, og dermed tilbageviste Menneskerettighedsdomstolens krav om Demirtaş' løsladelse og krævede 38 gange livstidsstraf til de tiltalte, hvoraf 27 er tilbageholdt;

H.  der henviser til, at på trods af, at den tyrkiske forfatningsdomstol den 9. juni 2020 har fastslået, at Demirtaş' langvarige varetægtsfængsling udgør en krænkelse af hans forfatningsmæssige rettigheder, tilbageholdes han stadig i et højsikkerhedsfængsel af Edirne F-typen; der henviser til, at han blot er en af de mange, der tilbageholdes ulovligt i Tyrkiet på baggrund af politisk motiverede anklager;

I.  der henviser til, at de tilbagevendende politiske erklæringer, der fremsættes på højeste politiske niveau af tyrkiske statsansatte og ledere fra den regerende koalition om sagen om Demirtaş og det nære tidsmæssige sammenfald mellem de politiske erklæringer og retsvæsenets åbenlyst ulovlige handlinger giver endnu mere grund til at antage, at der ligger politiske motiver bag sagen, og undergraver i alvorlig grad det tyrkiske retsvæsens uafhængighed;

J.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen den 10. december 2019 i en anden sag fastslog, at varetægtsfængslingen af en fremtrædende skikkelse fra civilsamfundet, Osman Kavala, udgjorde en krænkelse af EMRK, og at de tyrkiske myndigheder skulle sikre en øjeblikkelig løsladelse af Kavala; der henviser til, at retten i Istanbul på trods af Menneskerettighedsdomstolens afgørelse den 9. oktober 2020 forlængede Kavalas frihedsberøvelse på grundlag af anklager om spionage og forsøg på at vælte den forfatningsmæssige orden under protesterne i Gezi Park i 2013; der henviser til, at Tyrkiet fortsat handler i strid med EMRK ved ikke at løslade Kavala på trods af opfordringer fra Europarådets Ministerkomité;

1.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Demirtaş i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse fra 2018, som blev bekræftet af afgørelsen fra dens Store Afdeling af 22. december 2020, og frafald af alle anklager mod ham og Yüksekdağ, tidligere medformænd for oppositionspartiet HDP, og de andre fængslede medlemmer af partiet; understreger, at de tyrkiske myndigheder skal lade dem udøve deres demokratiske mandat uafhængigt og uden trusler og hindringer; gentager sin støtte til alle dem, som fortsat arbejder for at sætte en stopper for disse og andre åbenlyst uretfærdige sager og bringe Tyrkiet tilbage på sporet som et fuldgyldigt demokrati;

2.  minder de tyrkiske myndigheder om, at deres manglende løsladelse af Demirtaş udgør en direkte krænkelse af EMRK og af landets egen lovgivning, en uforsvarlig videreførelse af krænkelserne af Demirtaş' rettigheder og en grov overtrædelse af Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre Menneskerettighedsdomstolens afgørelser; insisterer på, at Menneskerettighedsdomstolens dom betyder, at de tyrkiske myndigheder skal løslade ham øjeblikligt;

3.  understreger, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at den langvarige og ulovlige varetægtsfængsling af Demirtaş er politisk motiveret; udtrykker sin dybe bekymring over uregelmæssighederne og de politiske erklæringer i forbindelse med denne sag, hvilket tyder på, at den tyrkiske regering har blandet sig i retlige anliggender i forbindelse med den forlængede tilbageholdelse af Demirtaş;

4.  opfordrer Europarådets Ministerkomité til på sit næste møde den 21. marts 2021 som en hastesag at behandle Tyrkiets manglende fuldbyrdelse af Menneskerettighedsdomstolens (Store Afdeling) dom i sagen Demirtaş mod Tyrkiet, til at vedtage en erklæring om sagen og til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at den tyrkiske regering gennemfører denne dom uden yderligere forsinkelse; er fuldt ud overbevist om, at det tyske formandskab for Europarådets Ministerkomité vil træffe alle passende og nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af Store Afdelings afgørelse i sagen om Demirtaş; opfordrer EU's delegation til Europarådet til at forstærke sin indsats for at sikre gennemførelsen af Menneskerettighedsdomstolens dom om Tyrkiet;

5.  fordømmer de tyrkiske myndigheders behandling af Demirtaş, som krænker hans rettigheder i henhold til EMRK, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, tyrkisk national lovgivning og hans menneskelige værdighed som forankret i artikel 17 i Republikken Tyrkiets forfatning; mener, at den ulovlige forlængelse af Demirtaş' frihedsberøvelse i mere end fire år er en ondskabsfuld og politisk motiveret straf, der påfører ham, hans familie og hans parti uoprettelig personlig og politisk skade; opfordrer Tyrkiet til at afstå fra yderligere skræmmeforanstaltninger mod ham og garantere hans menneskerettigheder som forankret i den tyrkiske forfatning og i europæisk ret og folkeretten;

6.  opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tage sagen om Demirtaş og alle andre sager om menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister, politikere og akademikere, der udsættes for vilkårlig frihedsberøvelse, op med deres tyrkiske samtalepartnere og yde diplomatisk og politisk støtte til dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge brugen af hastetilskud til menneskerettighedsforkæmpere og til at sikre, at EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere gennemføres fuldt ud af EU's delegation og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i Tyrkiet; opfordrer indtrængende EU's delegation til Tyrkiet til at fortsat at følge sagen om Demirtaş og andre indsatte nøje, herunder ved at deltage i retssagerne, og til fortsat at gøre opmærksom på deres situation over for de tyrkiske myndigheder;

7.  er dybt bekymret over, at det tyrkiske retsvæsen og de tyrkiske myndigheder tilsidesætter Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, og over, at de lavere tyrkiske retsinstanser i stigende grad undlader at efterkomme domme fra den tyrkiske forfatningsdomstol; opfordrer Tyrkiet til at sikre fuld overholdelse af bestemmelserne i EMRK og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser; lover sit fulde samarbejde med Europarådet med henblik på at styrke retsstatsprincippet, mindretals rettigheder, demokrati og grundlæggende rettigheder; håber, at Menneskerettighedsdomstolen vil være i stand til at fremskynde sine afgørelser i talrige sager, der vedrører situationen i Tyrkiet; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at sikre, at alle personer har den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og til at få deres sager behandlet af et fuldt ud uafhængigt og velfungerende retsvæsen i overensstemmelse med internationale standarder;

8.  er dybt bekymret over de vedvarende angreb og pres på oppositionspartierne, navnlig de tyrkiske myndigheders fortsatte specifikke og politisk motiverede angreb på HDP og dets ungdomsorganisationer, som underminerer et velfungerende demokratisk system, og opfordrer de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at bringe deres angreb mod dem til ophør; udtrykker særlig bekymring over den igangværende debat om lukningen af HDP og ophævelsen af immuniteten for ni medlemmer af parlamentet for HDP, begge dele i forbindelse med de samme Kobane-protester i oktober 2014, for hvilke Demirtaş tilbageholdes; fremhæver sagen om Cihan Erdal, medlem af ungdomsfløjen af det tyrkiske grønne venstrefløjsparti, som blev frihedsberøvet den 25. september 2020 og anklaget den 7. januar 2021 sammen med mere end 100 tiltalte, herunder Selahattin Demirtaş, som led i "Kobane-sagen"; er alvorligt bekymret over den fortsatte politiske og retlige chikane af Canan Kaftancıoğlu, provinsformand for det Republikanske Folkeparti (CHP) i Istanbul, som i september 2019 blev idømt næsten 10 års fængsel i en politisk motiveret sag, hvori højesterets endelige afgørelse afventes, og som blev tiltalt i december 2020 i en ny sag, hvor hun risikerer en straf på yderligere 10 år;

9.  udtrykker sin dybe bekymring over indskrænkningen af civilsamfundets råderum og den igangværende forværring af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet; fremhæver navnlig sin bekymring over Tyrkiets vedvarende tilbagegang med hensyn til retsvæsenets uafhængighed; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sætte en stopper for sin retlige chikane af menneskerettighedsforkæmpere, akademikere, journalister, åndelige ledere, advokater samt lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, hvis grundlæggende rettigheder er blevet krænket, navnlig efter det mislykkede kupforsøg; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til straks at løslade den fremtrædende skikkelse fra civilsamfundet, Osman Kavala, i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens dom fra maj 2020 og efter gentagne opfordringer og beslutninger fra Europarådets Ministerkomité;

10.  minder om EU's nyligt vedtagne globale sanktionsordning for menneskerettigheder, der er en mekanisme til overvågning og sanktionering af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som det er tilfældet i Tyrkiet, og som er rettet mod enkeltpersoner, enheder og organer, der er involveret i eller forbundet med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

11.  er stærkt bekymret over situationen med hensyn til mediefrihed i Tyrkiet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at reagere og handle på alle indberetninger vedrørende Tyrkiet på Europarådets platform og til at fremme beskyttelsen af journalistik og journalisters sikkerhed; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sikre retfærdig adgang til domstolsprøvelse og til at sætte en stopper for politisk motiverede retssager mod journalister og mediefolk, f.eks. den nylige sag mod journalisten Melis Alphan, der er anklaget for udbredelse af terrorpropaganda og står til en fængselsstraf på op til syv år og seks måneder; er dybt bekymret over, at de tyrkiske myndigheder overvåger sociale medieplatforme, og fordømmer deres lukning af konti på sociale medier; betragter dette som en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden og et middel til at undertrykke civilsamfundet;

12.  noterer sig Tyrkiets hensigt om at vende bladet med hensyn til dets forbindelser med EU, dets vilje til at gennemføre reformer og dets fulde engagement i tiltrædelsesprocessen, som præsident Erdogan og andre regeringsembedsmænd gav udtryk for den 9. januar 2021; er af den opfattelse, at overholdelse og anvendelse af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser vil være et vigtigt skridt i retning af at bekræfte troværdigheden af sådanne erklæringer ved hjælp af reelle data; gentager, at EU er åben over for en ny begyndelse; understreger imidlertid, at bedre og dybere forbindelser er fuldt ud afhængige af bl.a. konkrete forbedringer med hensyn til respekten for de demokratiske principper, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, det tyske formandskab for Europarådets Ministerkomité samt Tyrkiets præsident, regering og parlament og anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk.

(1) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 56.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0200.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0017.
(4) EUT L 410 I af 7.12.2020, s. 1.


Menneskerettighedssituationen i Vietnam, navnlig sagen vedrørende menneskerettighedsjournalisterne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan
PDF 137kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Vietnam, navnlig sagen vedrørende menneskerettighedsjournalisterne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan (2021/2507(RSP))
P9_TA(2021)0029RC-B9-0077/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Vietnam, navnlig beslutningen af 15. november 2018 om Vietnam, navnlig om situationen for politiske fanger(1), af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa(2), og af 9. juni 2016 om Vietnam(3),

–  der henviser til sine beslutninger af 12. februar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam(4) og om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side(5),

–  der henviser til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, som blev undertegnet den 27. juni 2012 og trådte i kraft i oktober 2016 (PSA),

–  der henviser til frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam,

–  der henviser til den 10. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam af 19. februar 2020,

–  der henviser til erklæringen af 6. januar 2021 fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om domfældelsen af de tre journalister Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan,

–  der henviser til budskabet fra Den Europæiske Unions delegation til Vietnam for så vidt angår afgørelsen fra appeldomstolen i Ho Chi Minh City fra januar 2021 om at fastholde den strenge dom afsagt over medlemmerne af Hiên Pháp-gruppen,

–  der henviser til den fælles erklæring fra FN's særlige rapportører af 14. januar 2021 med titlen "Viet nam: Arrests send chilling message before key Party meeting",

–  der henviser til pressebriefingsnotaterne fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder af 8. januar 2021 om Vietnam og til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder af 3. juni 2020 med titlen "Asia: Bachelet alarmed by clampdown on freedom of expression during COVID-19",

–  der henviser til de fælles påstandsskrivelser fra FN's særlige procedurer af 17. september 2020 om de tre journalister og af 22. januar 2020 om to personer, herunder Pham Chi Dung, og til den vietnamesiske regerings respektive svar af 28. december 2020 og 18. marts 2020,

–  der henviser til den tredje periodiske rapport fra Vietnam (CCPR/C/VNM/3) af 11. og 12. marts 2019 og til FN's menneskerettighedskomités konkluderende observationer herom af 29. august 2019,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2011,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam tiltrådte i 1982,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan, medlemmer af Vietnams uafhængige journalistsammenslutning (IJAVN), den 5. januar 2021 blev dømt til hårde fængselsstraffe på henholdsvis 15, 11 og 11 år af folkedomstolen i Ho Chi Minh City for blandt andre anklager at "udarbejde, opbevare og sprede information, materialer og genstande med henblik på at bekæmpe staten"; der henviser til, at deres respektive rapportering omhandler dårlig regeringsførelse og korruption, de vietnamesiske myndigheders behandling af menneskerettighedsforkæmpere og den prodemokratiske bevægelse i Vietnam;

B.  der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder fortsætter med at fængsle, tilbageholde, chikanere og intimidere menneskerettighedsforkæmpere, journalister, bloggere, menneskerettighedsadvokater, civilsamfundsaktivister og fagforeningsfolk i landet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere idømmes lange fængselsstraffe for deres menneskerettighedsarbejde og for at udøve deres ret til ytringsfrihed såvel online som offline; der henviser til, at Vietnam i øjeblikket tilbageholder det største antal politiske fanger i Sydøstasien, herunder 170 samvittighedsfanger, hvoraf 69 udelukkende tilbageholdes for deres aktiviteter på de sociale medier; der henviser til, at politiske fanger tilbageholdes i henhold til vagt formulerede nationale sikkerhedsbestemmelser, der er i modstrid med den vietnamesiske forfatning og internationale menneskerettighedstraktater såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam er part i;

C.  der henviser til, at politiske aktivister og menneskerettighedsaktivister er udsat for hårde betingelser under tilbageholdelsen og nægtes adgang til lægebehandling, juridisk rådgiver og kontakt med deres familier og ofte udsættes for vold, tortur eller andre former for mishandling; der henviser til, at deres ofte hurtige retssager ikke lever op til grundlæggende standarder for domstolenes upartiskhed, retfærdighed og uafhængighed; der henviser til, at tilståelser ofte opnås under tvang og vises på TV;

D.  der henviser til, at Pham Chi Dung, en uafhængig journalist, der er forkæmper for miljø, demokrati og frihed, politisk pluralisme, retsstaten og udvikling af civilsamfundet, har været vilkårligt tilbageholdt siden november 2019 på grundlag af anklager om "samarbejde med udenlandske medier om at udsendelse af fordrejede oplysninger"; der henviser til, at disse anklager blev fremsat, efter at han sendte en videobesked til MEP'er og indtrængende opfordrede dem til at udsætte ratificeringen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, indtil der var sket fremskridt med hensyn til menneskerettighederne i landet; der henviser til, at Pham Chi Dung tidligere havde været tilbageholdt i seks måneder i 2012 på grundlag af de samme anklager;

E.  der henviser til, at IJAVN's websted blev lukket af myndighederne kort tid efter Pham Chi Dungs anholdelse der henviser til, at Ngyuen Tuong Thuy blev anholdt i sin lejlighed i Hanoi den 23. maj 2020, og at Le Huu Minh Tuan blev anholdt den 12. juni 2020; der henviser til, at alle tre menneskerettighedsaktivister havde været udsat for chikane og intimidering fra de vietnamesiske myndigheders side forud for deres vilkårlige anholdelse og dom;

F.  der henviser til, at næsten 80 % af samvittighedsfangerne i Vietnam ifølge civilsamfundsrapporter er i fængsel for deres aktiviteter på de sociale medier; der henviser til, at mindst to globale sociale medieplatforme i væsentlig grad har øget deres overholdelse af Vietnams restriktioner for ytringsfrihed og censurlove, herunder gennem censur af fredelig kritik af staten, udbredelse af geoblokering og fjernelse af propaganda mod partiet og staten, i strid med universelle standarder såsom FN's vejledende principper og deres egen adfærdskodeks;

G.  der henviser til, at Vietnam er placeret på plads 175 ud af 180 i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2020; der henviser til, at næsten alle medieforetagender i Vietnam er statsejede og -kontrollerede, og at der foregår censur, herunder af udenlandske radio- og tv-selskabers og reklamer; der henviser til, at den vietnamesiske regering fortsat forbyder drift af uafhængige eller privatejede medier og fører streng kontrol med radio- og tv-stationer samt trykte publikationer; der henviser til, at nationalforsamlingen i april 2016 vedtog en medielov, der kraftigt begrænser pressefriheden i Vietnam;

H.  der henviser til, at Vietnams Nationalforsamling den 12. juni 2018 vedtog en lov om cybersikkerhed med henblik på at stramme op på online-kontrollerne, hvilket kræver, at udbyderne sletter indlæg, der anses for at være en "trussel" mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at denne lov indfører strenge restriktioner for ytringsfriheden på internettet og har til formål kraftigt at begrænse retten til privatlivets fred;

I.  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er garanteret af den vietnamesiske forfatning, verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre internationale konventioner, som Vietnam har undertegnet, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at Vietnam i forbindelse med FN's universelle regelmæssige gennemgang accepterede henstillinger om at garantere menings- og ytringsfriheden og ophæve restriktionerne herfor;

J.  der henviser til, at Vietnams første lov om tro og religion trådte i kraft den 1. januar 2018 og tvang alle religiøse grupper i landet til at lade sig registrere hos myndighederne og informere dem om deres aktiviteter; der henviser til, at myndighederne kan afvise eller hindre ansøgninger om registrering og forbyde religiøse aktiviteter, som de vilkårligt anser for at være i strid med "nationale interesser", "den offentlig orden" eller "national enhed";

K.  der henviser til, at den vietnamesiske straffelov indeholder repressive bestemmelser, der misbruges til at bringe menneskerettighedsforkæmpere, systemkritikere, advokater, fagforeninger, religiøse grupper og ikke-statslige organisationer, navnlig dem, der udtrykker kritiske synspunkter om Vietnams regering, til tavshed eller til anholdelse, tilbageholdelse eller straf eller til at indskrænke deres aktiviteter;

L.  der henviser til, at der fortsat anvendes dødsstraf i landet, men at antallet af henrettelser er ukendt, eftersom de vietnamesiske myndigheder klassificerer dødsstrafsstatistikker som en statshemmelighed;

M.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Vietnam bygger på partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, hvoraf menneskerettighederne er et væsentligt element, og som indeholder bestemmelser om suspension af bilaterale samarbejdsinstrumenter, herunder bilaterale handelspræferencer, i tilfælde af alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

N.  der henviser til, at Vietnam i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, særlig artikel 1, 2 og 35, har forpligtet sig til at samarbejde med Den Europæiske Union om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; der henviser til, at et sådant samarbejde omfatter gennemførelsen af internationale menneskerettighedsinstrumenter såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam er part i; der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam og frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, i hvilke begge parter har forpligtet sig til at opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser; der henviser til, at menneskerettighedsklausulen i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam giver mulighed for passende foranstaltninger i tilfælde af alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

O.  der henviser til, at det andet møde i det blandede udvalg under partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, som blev afholdt online den 15. december 2020, gennemgik forslag til samarbejde på menneskerettighedsområdet, herunder gennemførelsen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og accepterede henstillingerne fra den universelle regelmæssige gennemgang;

1.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan og alle andre journalister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere, fagforeningsfolk og samvittighedsfanger, der er tilbageholdt og dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed, og til at frafalde alle anklager mod dem;

2.  er forfærdet over og fordømmer de eskalerende overgreb på systemkritikere og de stigende krænkelser af menneskerettighederne i Vietnam, herunder domfældelse, politisk intimidering, overvågning, chikane, uretfærdige retssager og tvungen eksil og overgreb på politiske aktivister, journalister, bloggere, systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere for at udøve deres ytringsfrihed, hvilket er klare brud på Vietnams internationale menneskerettighedsforpligtelser;

3.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille andre former for chikane, herunder juridisk chikane og intimidering af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere, aktivister og alle enkeltpersoner, der er involveret i fredelig udøvelse af deres ret til ytringsfrihed og andre menneskerettigheder, både online og offline;

4.  udtrykker dyb bekymring over overfyldte og uhygiejniske forhold i vietnamesiske fængsler, som øger risikoen for infektion med covid-19 og andre sygdomme; gentager opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om at løslade alle dem, der tilbageholdes uden tilstrækkeligt retsgrundlag, herunder politiske fanger og dem, der tilbageholdes for afvigende synspunkter; insisterer på, at de vietnamesiske myndigheder, indtil de løslades, under alle omstændigheder skal sikre alle fangers fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende, herunder Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan, og sikre, at behandlingen af alle andre politiske fanger og tilbageholdte er i overensstemmelse med internationale standarder; understreger, at retten til adgang til advokater, sundhedspersonale og familiemedlemmer er en vigtig garanti mod tortur og mishandling;

5.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at sætte en stopper for censuren af uafhængige nyheder og medier, der produceres af både nationale og internationale nyhedsmedier, herunder IJAVN, til at ophøre med at begrænse onlineinformationskilder og internetanvendelse og til at skabe et sikkert rum og et gunstigt miljø for journalister, borgerjournalister, bloggere og andre, der udtrykker sig online;

6.  udtrykker bekymring over den indberettede deltagelse af globale sociale medier i de vietnamesiske myndigheders forsøg på at begrænse ytringsfriheden og opfordrer indtrængende globale sociale medieplatforme til ikke at være medskyldige i den igangværende censur i Vietnam;

7.  opfordrer Vietnams regering til at fjerne alle begrænsninger af religionsfriheden og sætte en stopper for chikanen af religiøse samfund;

8.  opfordrer indtrængende den vietnamesiske regering til at revidere bestemmelserne i Vietnams straffelov, navnlig artikel 117, 118 og 331, som uretmæssigt begrænser retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, og til at ændre loven om cybersikkerhed og dekret 15/2020/ND-CP om sanktioner for administrative overtrædelser af bestemmelserne om posttjenester, telekommunikation, radiofrekvenser, informationsteknologi og elektroniske transaktioner og 72/2013/ND-CP om forvaltning, levering og brug af internettjenester og onlineindhold med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; understreger navnlig, at en reform af straffeloven også er nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention 98 og 87, som Vietnam har forpligtet sig til at ratificere;

9.  opfordrer Vietnam til at fremskynde ratificeringen af ILO-konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og sikre, at den træder i kraft hurtigt, og til at udarbejde en troværdig køreplan for gennemførelsen af ILO-konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde og konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger; opfordrer Vietnams myndigheder til at anerkende uafhængige fagforeninger og til at beskytte alle arbejdstagere, navnlig kvinder og børn, mod forskelsbehandling, sexchikane, overtrædelser af den lovbestemte overtidsgrænse og brud på sikkerheds- og sundhedsforpligtelserne;

10.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at støtte gennemførelsen af FN's vejledende principper og opfordrer virksomheder, der er baseret i eller opererer i EU, til at overholde FN's vejledende principper og både folkeretten og menneskerettighedslovgivningen;

11.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse; opfordrer til en revision af alle dødsdomme for at sikre, at retssagerne overholdt internationale standarder, og til, at Vietnam tiltræder den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

12.  understreger, at respekten for menneskerettighederne udgør et centralt grundlag i de bilaterale forbindelser mellem Vietnam og EU og er et væsentligt element i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam og frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam;

13.  glæder sig over den styrkede partnerskabs- og menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam, navnlig oprettelsen af EP's fælles parlamentariske overvågningsgruppe med Vietnams nationalforsamling, som skal overvåge gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og investeringsbeskyttelsesaftalen, hvilket kan lette dialogen ud over handel; minder om betydningen af menneskerettighedsdialogen som et vigtigt instrument, der skal anvendes effektivt til at ledsage og tilskynde Vietnam til at gennemføre de nødvendige reformer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at styrke menneskerettighedsdialogen med Vietnam på højeste niveau;

14.  anerkender den institutionelle og retlige forbindelse mellem af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som sikrer, at menneskerettighederne placeres centralt i forbindelserne mellem EU og Vietnam; opfordrer parterne til at gøre brug af aftalerne med henblik på at forbedre menneskerettighedssituationen i Vietnam og understreger betydningen af en konstruktiv og effektiv menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam; minder i lyset af omfanget af de igangværende krænkelser af menneskerettighederne Vietnams regering om, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, som er knyttet til frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, gør det muligt at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, tage en strengere holdning over for den vietnamesiske regering; glæder sig over muligheden for at rejse menneskerettighedsspørgsmål på møderne i parlamentariske overvågningsgruppe om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam med det vietnamesiske parlament og glæder sig også over, at det første møde af denne art fandt sted i december 2020;

15.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til hurtigt at gennemføre en omfattende menneskerettighedskonsekvensanalyse af, hvad frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam kan betyde for menneskerettighederne, hvilket Parlamentet anmodede om i sin beslutning om ratificering af aftalen; opfordrer til, at der vedtages en handlingsplan for effektivt at imødegå Vietnams intensiverede undertrykkelse og manglende overholdelse af sine menneskerettighedsforpligtelser, og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af denne handlingsplan;

16.  gentager sin opfordring til EU og Vietnam om at oprette en uafhængig overvågningsmekanisme for menneskerettigheder og en uafhængig klagemekanisme, der giver de berørte borgere og lokale interessenter effektiv adgang til retsmidler;

17.  beklager, at de interne rådgivende grupper om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam endnu ikke er operationelle, og gentager sin opfordring til en bred og afbalanceret repræsentation af uafhængige, frie og forskelligartede civilsamfundsorganisationer i disse grupper, herunder uafhængige vietnamesiske organisationer fra arbejdsmarkeds- og miljøsektoren og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at afstå fra enhver utilbørlig indblanding i sammensætningen af og funktionen af organet samt trusler eller repressalier mod dets udvalgte medlemmer;

18.  opfordrer indtrængende Vietnam til at udstede en stående invitation til FN's særlige procedurer til at besøge Vietnam, navnlig den særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed og den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, og give dem fri og uhindret adgang til alle parter, som de ønsker at høre;

19.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at støtte journalister, civilsamfundsgrupper og enkeltpersoner, der forsvarer menneskerettighederne i Vietnam, på en aktiv måde, herunder ved at opfordre til løsladelse af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger i alle kontakter, de har med de vietnamesiske myndigheder; opfordrer indtrængende EU's delegation i Hanoi til at yde passende støtte til fængslede menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved at arrangere fængselsbesøg, overvåge retssager og yde juridisk bistand;

20.  opfordrer EU's delegation til at rejse de sager, der er nævnt i denne beslutning, som er rejst af FN's organer og eksperter, bl.a. Tran Huynh Duy Thuc, Ho Duc Hoa, Tran Anh Kim, Le Thanh Tung, Phan Kim Khanh, Tran Hoang Phuc, Hoang Duc Binh, Bui Van Trung, Truong Minh Duc, Nguyen Trung Ton, Pham Van Troi, Nguyen Bac Truyen, Le Dinh Luong, Nguyen Van Tuc, Nguyen Trung Truc, Pham Van Diep, Nguyen Nang Tinh, Tran Duc Thach, Pham Doan Trang, Can Thi Theu, Trinh Ba Phuong, Trinh Ba Tu, Dinh Thi Thu Thuy, Nguyen Thi Ngoc Hanh, Ngo Van Dung, Le Quy Loc og Ho Dinh Cuong;

21.  opfordrer indtrængende Rådet for Udenrigsanliggender til at drøfte menneskerettighedssituationen i Vietnam; opfordrer medlemsstaterne, til - helst forud for Vietnams kommunistpartis 13. kongres - at give kraftigt udtryk for deres bekymringer vedrørende forværringen af menneskerettighedssituationen i Vietnam; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres internationale bestræbelser på i FN's Menneskerettighedsråd at fremme et fælles initiativ med ligesindede partnere, navnlig med den nye amerikanske regering, med henblik på at arbejde hen imod konkrete forbedringer af menneskerettighederne i Vietnam;

22.  opfordrer EU til at fortsætte sit arbejde hen imod et effektivt kontrolsystem for eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, våben og varer med dobbelt anvendelsesformål, herunder internetovervågningsteknologi, med henblik på at forhindre, at stater med en foruroligende menneskerettighedssituation, herunder Vietnam, anvender dem til intern undertrykkelse;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Vietnams regering og nationalforsamling og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 66.
(2) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 73.
(3) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 122.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0027.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0029.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik