Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0131(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0048/2021

Indgivne tekster :

A9-0048/2021

Forhandlinger :

PV 24/03/2021 - 18
CRE 24/03/2021 - 18

Afstemninger :

PV 25/03/2021 - 2
PV 25/03/2021 - 17
CRE 25/03/2021 - 2
CRE 25/03/2021 - 17

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0104

Vedtagne tekster
PDF 146kWORD 47k
Torsdag den 25. marts 2021 - Bruxelles
Egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald og visse aspekter af egne indtægter baseret på BNI *
P9_TA(2021)0104A9-0048/2021

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. marts 2021 om udkast til Rådets forordning om beregningen af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, om metoderne og proceduren for overdragelse af disse egne indtægter, om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav og om visse aspekter af egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst (13142/2020 – C9-0018/2021 – 2018/0131(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (13142/2020),

–  der henviser til artikel 322, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0018/2021),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(1),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til sine beslutninger af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020(3) og om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(4),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(7),

–  der henviser til Kommissionens og Rådets redegørelser af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger,

–  der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen(8),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0048/2021),

1.  godkender Rådets udkast som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Rådets udkast   Ændring
Ændring 1
Udkast til forordning
Betragtning 13
(13)  Der bør fastlægges en pålidelig og hurtig klageprocedure til bilæggelse af eventuelle tvister, der kan opstå mellem en medlemsstat og Kommissionen vedrørende beløbet for enhver justering af opgørelserne over egne indtægter baseret på plastemballageaffald eller vedrørende, hvorvidt en påstået undladelse af at fremsende data kan tilskrives en medlemsstat, for derved at undgå tidskrævende og bekostelige traktatbrudssøgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.
udgår
Ændring 2
Udkast til forordning
Betragtning 15
(15)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af formatet af opgørelserne over egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald og med hensyn til fastlæggelse af nærmere regler for proceduren for revidering til bilæggelse af mulige tvister mellem en medlemsstat og Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(15)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af formatet af opgørelserne over egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 3
Udkast til forordning
Artikel 9 – stk. 4
4.  Den berørte medlemsstat kan anmode Kommissionen om at revidere den justering, der er meddelt i den skrivelse, der er omhandlet i stk. 3, inden for to måneder fra datoen for modtagelsen af denne skrivelse. Denne revidering afsluttes ved en afgørelse, der vedtages af Kommissionen senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af medlemsstatens anmodning. Hvis Kommissionens afgørelse helt eller delvis reviderer beløbene svarende til den justering, der er meddelt i den skrivelse, der er omhandlet i stk. 3, overdrager medlemsstaten det pågældende beløb. Hverken en medlemsstats anmodning om revision af justeringen eller et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse berører medlemsstatens pligt til at overdrage det til justeringen svarende beløb.
udgår
Ændring 4
Udkast til forordning
Artikel 9 – stk. 5
5.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger nærmere regler for proceduren for den i denne artikels stk. 4 omhandlede revidering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 14, stk. 3.
udgår
Ændring 5
Udkast til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 4
Tvister mellem en medlemsstat og Kommissionen vedrørende , hvorvidt den påståede undladelse, jf. dette stykkes første afsnit, litra d), kan tilskrives medlemsstaten, bilægges gennem den revidering, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4.
udgår
Ændring 6
Udkast til forordning
Artikel 11 – stk. 2
(2)  Hvis en medlemsstat indleder den revidering, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, beregnes renterne fra den dato, der angives af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3.
udgår

(1) Interinstitutionel aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28).
(2) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(3) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 51.
(4) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.

Seneste opdatering: 12. juli 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik