(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, med mindre andet er angivet]

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit. (2) * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til Schengenreglerne kan tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Unionen, og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst lovligt i en medlemsstat, i en periode på 90 dage inden for 180 dage færdes frit på alle andre medlemsstaters område.

(2)  Den 30. januar 2020 erklærede generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det globale udbrud af severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (sars-CoV-2), som forårsager coronavirussygdom 2019 (covid-19), for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 vurderede WHO, at covid-19 kan karakteriseres som en pandemi.

(3)  For at begrænse virussets spredning har medlemsstaterne truffet forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har haft indvirkning på rejser til og inden for medlemsstaternes område, bl.a. indrejserestriktioner eller krav om karantæne for personer, der rejser på tværs af grænserne. Sådanne restriktioner har skadelige virkninger for borgere og virksomheder, navnlig grænsearbejdere og pendlere eller sæsonarbejdere.

(4)  Rådet vedtog den 13. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien(1).

(5)  Rådet vedtog den 30. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1632(2) om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet, hvori det henstillede til de medlemsstater, der er bundet af Schengenreglerne, at anvende de principper, de fælles tærskelværdier, de fælles kriterier og den fælles ramme for tiltag, der er fastlagt i Rådets henstilling (EU) 2020/1475.

(6)  Mange medlemsstater har iværksat eller agter at iværksætte initiativer med henblik på udstedelse af vaccinationscertifikater. For at sådanne vaccinationscertifikater i praksis kan anvendes i forbindelse med grænseoverskridende rejser inden for Unionen, skal de imidlertid være fuldt interoperable, kompatible, sikre og kontrollerbare. Det er nødvendigt med en fælles tilgang blandt medlemsstaterne til indholdet og formatet af, samt principperne og de tekniske standarder for sådanne certifikater og deres beskyttelsesniveau.

(7)  I flere medlemsstater fritages vaccinerede personer allerede på nuværende tidspunkt for ▌restriktioner for den frie bevægelighed inden for Unionen. ▌Medlemsstaterne bør godkende vaccinationsdokumentation med det sigte at fravige ▌ restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført for at inddæmme spredningen af covid-19, såsom krav om at gå i karantæne/selvisolation eller blive testet for sars-CoV-2-infektion, og de bør være forpligtet til på de samme betingelser at godkende gyldige vaccinationscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning ▌. Godkendelsen bør foretages på de samme betingelser, dvs. at hvis en medlemsstat f.eks. anser det for tilstrækkeligt at give en enkelt dosis af en vaccine, bør den også anse det for at være tilstrækkeligt for indehavere af et vaccinationscertifikat, hvori der anføres en enkelt dosis af samme vaccine. Af hensyn til folkesundheden bør denne forpligtelse være begrænset til de personer, der har fået covid-19-vacciner, for hvilke der er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, eller vacciner opført på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer. ▌I forordning (EU) 2021/xxxx af xx 2021 fastlægges der en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19 med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien. Den finder anvendelse på unionsborgere og tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere.

(8)  I overensstemmelse med artikel 19, 20 og 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen kan tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af disse bestemmelser, rejse frit inden for de andre medlemsstaters område.

(9)  Uden at det berører de fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser som fastsat i Schengenreglerne, navnlig forordning (EU) 2016/399, og for at gøre rejser inden for medlemsstaternes område lettere for tredjelandsstatsborgere, der har ret til at foretage sådanne rejser, bør rammen for udstedelse, kontrol og godkendelse af de interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19, der indføres ved forordning (EU) 2021/xxxx, også finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af nævnte forordning, forudsat at de lovligt bor eller opholder sig på en medlemsstats område, og at de i overensstemmelse med EU-retten har ret til at rejse til andre medlemsstater.

(10)  For at certifikaterne i praksis kan anvendes i forbindelse med grænseoverskridende rejser, skal de være fuldt interoperable. Alle EU-transportknudepunkter såsom lufthavne, havne, jernbane- og busstationer, hvor certifikatet kontrolleres, bør anvende standardiserede og fælles kriterier og procedurer for kontrollen af EU-covid-19-certifikatet på grundlag af retningslinjer, der er udarbejdet af Kommissionen.

(11)  Denne forordning har til formål at lette anvendelsen af proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling med hensyn til eventuelle restriktioner for den frie bevægelighed og andre grundlæggende rettigheder som følge af pandemien, samtidig med at der tilstræbes et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau, og skal ikke fortolkes således, at den letter eller tilskynder til vedtagelsen af restriktioner for den frie bevægelighed eller andre grundlæggende rettigheder som reaktion på pandemien. Desuden kan et eventuelt behov for at kontrollere de certifikater, der indføres ved forordning (EU) 2021/xxx, ikke i sig selv begrunde en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Kontrol ved de indre grænser bør fortsat være en sidste udvej, der er underlagt særlige regler fastlagt i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen)(3).

(12)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen senest seks måneder efter Rådets vedtagelse heraf.

(13)  Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. Selv om Irland ikke er omfattet af denne forordning, kan Irland for at gøre det lettere at rejse inden for Unionen også udstede certifikater, der opfylder de samme krav, som gælder for EU-covid-19-certifikater, til tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på dets område, og medlemsstaterne vil kunne godkende sådanne certifikater. Irland kan også godkende certifikater, som andre medlemsstater har udstedt til tredjelandsstatsborgere med lovlig bopæl eller lovligt ophold på deres område.

(14)  For så vidt angår Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien udgør denne forordning en udvikling af Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(5).

(16)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(6).

(17)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(7).

(18)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725(8) og afgav udtalelse den […] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne anvender de regler, der er fastlagt i forordning (EU) 2021/XXXX [forordning om et EU-covid-19-certifikat], på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, men som lovligt bor eller opholder sig på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på og anvendes fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3. (2) Rådets henstilling (EU) 2020/1632 af 30. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet (EUT L 366 af 4.11.2020, s. 25). (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1). (4) Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20). (5) Rådets afgørelse af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31). (6) Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1). (7) Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).