Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til de mål, som er fastlagt i artikel 3 i TEU, navnlig om at bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling, fremme social retfærdighed, økonomisk, social og territorial samhørighed og beskyttelse af børns rettigheder,

–  der henviser til den horisontale sociale klausul i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til social- og arbejdsmarkedspolitikkens målsætninger, jf. artikel 151 og 153 i TEUF,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som der henvises til i artikel 6 i TEU,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 3, 4, 11, 14, 16, 17, 19, 20, og dens overordnede mål for 2030,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om EU-strategien for børns rettigheder (COM(2021)0142),

–  der henviser til forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti (COM(2021)0137),

–  der henviser til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 2, 3, 4 og 10,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og henstillinger,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Kommissionens formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer,

–  der henviser til Kommissionens justerede arbejdsprogram for 2020 (COM(2020)0440),

–  der henviser til EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2011)0173),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris(1),

–  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(2)

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU)(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse om børnegarantien,

–  der henviser til skriftlig erklæring 0042/2015, jf. forretningsordenens artikel 136 om investering i børn, vedtaget i marts 2016,

–  der henviser til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet,

–  der henviser til dets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(5),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(6),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt og socialt Europa for retfærdig omstilling(8),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,

–  der henviser til de generelle bemærkninger fremsat af FN's konvention om barnets rettigheder(9),

–  der henviser til FN's retningslinjer om alternativ børneforsorg som nedfældet i FN's Generalforsamlings resolution nr. A/RES/64/142 af 24. februar 2010,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités erklæring af 1. februar 2012 om voksende romafjendtlighed og øget racistisk vold mod romaer i Europa,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser vedtaget med det formål at skabe en Union med lighed i overensstemmelse med "De politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024", navnlig dets meddelelser af 24. november 2020 med titlen "Handlingsplan for integration og integration 2021-2027" (COM(2020)0758), af 18. september 2020 med titlen "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025" (COM(2020)0565), af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152) og af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes inklusion for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed(11),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen "Gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa"(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En Union med lige muligheder: Strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

–  der henviser til den fælles erklæring fra EPSCO-ministrene med titlen "Overcoming poverty and social exclusion – mitigating the impact of COVID-19 on families – working together to develop prospects for strong children" (Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse – begrænsning af covid-19's indvirkning på familier – samarbejde om at skabe udsigter for stærke børn),

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om den europæiske handicapstrategi efter‑2020(13),

–  der henviser til Kommissionens henstilling med titlen "Investing in children: breaking the cycle of disadvantage" (Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte) (2013/112/EU)(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU,

–  der henviser til FN's politiske oplæg af 15. april 2020 med titlen "The impact of COVID-19 on children" (indvirkningen af covid-19 på børn),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (2008/867/EF),

–  der henviser til Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet,

–  der henviser til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse,

–  der henviser til den nye dagsorden for færdigheder,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om børnegarantien (O-000025/2021 – B9‑0012/2021 and O-000026/2021 – B9‑0013/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti skal supplere EU-strategien for børns rettigheder, der begge blev vedtaget den 24. marts 2021; der henviser til, at EU's strategi for børns rettigheder samler alle eksisterende og fremtidige initiativer vedrørende børns rettigheder under én sammenhængende politikramme og fremsætter anbefalinger til både interne og eksterne EU-tiltag;

B.  der henviser til, at internationale organisationer såsom Europarådet og NGO'er samt UNICEF anser børnefattigdom for både at være en potentiel årsag til krænkelser af børns rettigheder, et potentielt resultat af sådanne krænkelser på grund af den indvirkning, den har på børns udøvelse af rettighederne, og et resultat af den manglende sikring af førnævnte rettigheder;

C.  der henviser til, at børn, der vokser op med ressourcemangel og usikre familiesituationer, er mere tilbøjelige til at opleve fattigdom og social udstødelse, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for deres udvikling og senere voksenliv, og til at mangle adgang til passende færdigheder samt have begrænsede beskæftigelsesmuligheder, hvilket giver næring til en ond cirkel af fattigdom på tværs af generationerne;

D.  der henviser til, at de seks kategorier, der er identificeret i forslaget om en børnegaranti, omfatter dem, der er mest udsatte, og som har behov for umiddelbar bekymring og omsorg; der henviser til, at målene med garantien bør forstås således, at de så vidt muligt finder anvendelse på alle børn i Unionen;

E.  der henviser til, at problemet med børnefattigdom og social udstødelse er udbredte problemer, der findes i alle samfund, og som bedst løses ved hjælp af omfattende og brede politikker – med en smal anvendelse og et bredt omfang – som er rettet mod børnene, men også deres familier og samfundene, ved at prioritere investeringer i skabelsen af nye muligheder og løsninger; der henviser til, at alle sektorer i samfundet skal inddrages i løsningen af disse problemer, lige fra lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder til civilsamfundet og den private sektor;

F.  der henviser til, at forskning viser, at investeringer i børn, f.eks. i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, kan give et investeringsafkast til samfundet, som er mindst fire gange højere end de oprindelige omkostninger ved investeringerne, uden at medregne de bredere fordele for virksomhederne i form af kvalificerede medarbejdere eller for velfærdssystemerne, som fritages for yderligere udgifter for børn, der har adgang til sociale inklusionsforanstaltninger(15); der henviser til, at man i budgetprocedurerne bør anerkende investeringer i børn som en særskilt investeringskategori, som er adskilt fra de almindelige sociale udgifter;

G.  der henviser til, at 22,2 % af børnene i EU– næsten 18 mio. børn – var i fare for fattigdom eller social udstødelse i 2019; der henviser til, at børn fra lavindkomstfamilier, hjemløse børn, børn med handicap, børn med indvandrerbaggrund, børn med en etnisk minoritetsbaggrund, navnlig romabørn, børn i institutionsregi, børn i usikre familiesituationer, familier med én forælder, LGBTIQ ± familier og familier, hvor forældre er væk for at arbejde i udlandet, står over for alvorlige vanskeligheder såsom alvorlig boligmangel eller overbelægning, hindringer for adgang til grundlæggende og grundlæggende tjenesteydelser, såsom passende ernæring og anstændige boliger, som er afgørende for deres trivsel og udvikling af sociale, kognitive og følelsesmæssige færdigheder; der henviser til, at ordentligt opvarmede boliger med rent drikkevand og sanitet og boliger i al almindelighed er centralt for børns sundhed, trivsel, vækst og udvikling; der henviser til, at en ordentlig bolig også er befordrende for børns læring og studier;

H.  der henviser til, at antallet af børn med handicap er ukendt på grund af manglende statistikker, men at det kan udgøre omkring 15 % af det samlede antal børn i Unionen; der henviser til, at børn med handicap fuldt ud bør nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, herunder retten til at vokse op i et familiemiljø i overensstemmelse med deres tarv som fastsat i konventionen om barnets rettigheder; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende; der henviser til, at det i en gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti fra Kommissionen fremhæves, at de største hindringer, der er konstateret for børn med handicap, er problemer med fysisk adgang, manglende tilpasning af tjenester og faciliteter til børns behov og i mange tilfælde simpelthen manglende tilgængelighed til disse; der henviser til, at i den samme undersøgelse nævner mange af de adspurgte problemer med forskelsbehandling, navnlig problemer i forbindelse med uddannelse og boliger til en overkommelig pris;

I.  der henviser til, at børns rettigheder ikke kan opretholdes uden en vellykket gennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og omvendt;

J.  der henviser til, at alle børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, hvilket tydeligt betyder, at der er behov for forebyggende politikker; der henviser til, at Parlamentet og det europæiske civilsamfund opfordrede til indførelsen af en børnegaranti for at sikre, at alle børn, som lever i fattigdom, har reel og fri adgang til gratis sundhedspleje af høj kvalitet, uddannelse, førskoleundervisning og børnepasning samt en anstændig bolig og passende ernæring; der henviser til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har påpeget, at bekæmpelsen af børnefattigdom også er et spørgsmål om grundlæggende rettigheder og retlige forpligtelser(16);

K.  der henviser til, at udryddelse af børnefattigdom nødvendigvis kræver, at børnenes forældre/omsorgspersoner har adgang til arbejde med rettigheder, anstændige lønninger og sikre og stabile arbejdsordninger;

L.  der henviser til, at dette forslag giver medlemsstaterne konkrete retningslinjer for at sikre effektiv og fri adgang til uddannelse og skolebaserede aktiviteter, førskoleundervisning og børnepasning, sundhedspleje, sport, fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter for alle børn og navnlig for dem, der har behov for det; der henviser til, at medlemsstaterne bør fremme politikker til sikring af tilgængelige og økonomisk overkommelige boliger til børn i nød og sund ernæring for at bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder for alle børn på nationalt, regionalt og lokalt plan; der henviser til, at alle børn har ret til at lege;

M.  der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret situationen for børn, som er i fare for fattigdom og social udstødelse, og bragt millioner af børn og familier i en endnu mere usikker socioøkonomisk situation; der henviser til, at det som følge af pandemien anslås, at antallet af børn, som lever under deres respektive nationale fattigdomsgrænser, kunne stige med hele 117 mio., og at yderligere ca. 150 mio. børn i hele verden lever i flerdimensionel fattigdom; der henviser til, at lav- og mellemindkomstpersoner og -familier har større risiko for fattigdom, når arbejdsløsheden stiger; der henviser til, at de også har større risiko for alvorlig boligmangel, boligusikkerhed, overdreven gældsætning, udsættelse og hjemløshed; der henviser til, at disse tal forventes at stige eksponentielt som følge af covid-19-pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser, som vil berøre millioner af børn i Europa i hele deres levetid; der henviser til, at covid-19-krisen har forværret situationen for marginaliserede børn, som bor i en overbefolket husstand og under umenneskelige forhold med begrænset adgang til sundhedspleje, drikkevand, sanitet og mad, hvilket bringer dem i større risiko for at blive smittet med virusset;

N.  der henviser til, at overgangen til fjernundervisning, der blev fremskyndet i 2020 som følge af covid-19-pandemien og dermed den manglende adgang til en internetforbindelse, digitale værktøjer og infrastruktur har særligt udelukket meget små børn med særlige behov, dem, der lever i fattigdom, i marginaliserede lokalsamfund og i fjerntliggende og landlige områder, herunder udkantsområder og territorier; der henviser til, at der er en alarmerende stigning i antallet af børn, hvis forældre har mistet deres bolig eller arbejde, og i antallet af børn, som er blevet frataget deres mest nærende daglige måltid såvel som adgangen til aktiviteter efter skoletid såsom sport, fritidsaktiviteter, kunstneriske og kulturelle aktiviteter, der fremmer deres udvikling og trivsel; der henviser til, at den manglende adgang til digitale løsninger og muligheder for digital uddannelse i alvorlig grad kan begrænse unges adgang til uddannelse og beskæftigelse senere i livet, hvilket fratager dem bedre muligheder på arbejdsmarkedet og også fratager de europæiske virksomheder potentielle arbejdstagere; der henviser til, at der derfor er behov for at investere i digitale uddannelsesløsninger; der henviser til, at digitale løsninger og andre hjælpeteknologier for børn med handicap kan muliggøre og fremskynde processen med social inklusion og adgang til flere muligheder senere i livet; der henviser til, at lige adgang således er afgørende i den forbindelse;

O.  der henviser til, at børn med handicap i EU har en uforholdsmæssigt større sandsynlighed for at blive sat i institutionspleje end børn uden handicap og synes langt mindre tilbøjelige til at drage fordel af bestræbelserne på at muliggøre en overgang fra institutionspleje til familiepleje; der henviser til, at børn med handicap stadig har en segregeret uddannelse på grund af anbringelsen i specialskoler og står over for fysiske og andre barrierer, der forhindrer dem i at nyde godt af inklusiv uddannelse; der henviser til, at covid-19-pandemien har efterladt mange børn med intellektuelle handicap uden mulighed for at fortsætte deres uddannelse, idet onlineuddannelse ofte ikke er velegnet til deres særlige behov;

P.  der henviser til, at Unionen kan spille en central rolle i den overordnede bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse af alle børn, herunder de seks nøglekategorier, som Kommissionen har udpeget;

Q.  der henviser til, at børn af mobile EU-borgere ofte falder ned mellem hullerne i den nationale lovgivning; der henviser til, at selv om arbejdskraftmigration reducerer fattigdom på kort sigt, fører den til, at børn lades i stikken, hvilket kan forværre deres sociale underudvikling og føre til social usikkerhed, idet børn af migrantforældre, som stadig bor i deres hjemland, har større risiko for at blive marginaliseret, mishandlet og misbrugt, hvilket er særlig relevant for arbejdskraftmobiliteten inden for EU(17);

R.  der henviser til, at børnegarantien er et af de socialpolitiske flagskibsinitiativer, der er med i Kommissionens politiske retningslinjer og i dens arbejdsprogram for 2021, og den bør styrkes yderligere i fremtiden med ambitiøse politikker og målsætninger; der henviser til, at spørgsmålet bør sættes på dagsordenen for konferencen om Europas fremtid; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder og Kommissionens henstilling fra 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" stadig er ledende principper for mindskelsen af fattigdom blandt børn, øge børns velfærd og sikre dem en stabil fremtid samtidig med, at tidligt skolefrafald mindskes; der henviser til, at Kommissionen i sin handlingsplan om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har fastlagt det mål at reducere antallet af mennesker i EU med risiko for fattigdom eller social udstødelse med mindst 15 mio. inden 2030, herunder mindst 5 mio. børn; der henviser til, at negative kønsstereotyper og sociale betingelser, der fører til forskel i drømme eller i rettigheder og manglende repræsentation af kvinder i ledende stillinger, betinger pigers karriere- og uddannelsesvalg fra en tidlig alder og bidrager derfor til øget ulighed og kønsopdeling mellem mænd og kvinder i visse sektorer af arbejdsmarkedet, navnlig for karrierer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

S.  der henviser til, at de lokale og regionale myndigheder er førende kræfter i indsatsen mod børnefattigdom og -udnyttelse og derfor har et centralt ansvar for forebyggelse af marginalisering og social udstødelse; de nationale myndigheder bør, når det er hensigtsmæssigt, give dem tilstrækkelige midler til at nå disse mål;

1.  glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en børnegaranti, der har til formål at forebygge og bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre fri og effektiv adgang for børn i nød til vigtige tjenester såsom førskoleundervisning og børnepasning, uddannelses- og skolebaserede aktiviteter, sundhedspleje og mindst ét sundt måltid pr. skoledag og effektiv adgang for alle børn i nød til sund ernæring og passende boliger; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at være ambitiøse og sikre fuldstændig og hurtig vedtagelse og gennemførelse af henstillingen; forventer, at der tages hensyn til inputtene i denne beslutning med henblik på vedtagelsen af Rådets henstilling; understreger, at børnegarantien har til formål at yde offentlig støtte til forebyggelse og bekæmpelse af social udstødelse ved at garantere børn i nød adgang til en række vigtige tjenester, hvilket indebærer, at medlemsstaterne enten bør tilrettelægge og tilvejebringe disse tjenester eller sikre tilstrækkelige sociale ydelser, så disse børns forældre eller værger kan betale for udgifterne til disse tjenester;

2.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU-strategien om barnets rettigheder og støtter dens mål om at tage et fælles ansvar for at respektere og beskytte alle børns rettigheder sideløbende med et fælles projekt i retning af sundere, stærkere og mere retfærdige samfund for alle; mener, at Kommissionens forslag til Rådets henstilling om oprettelsen af en europæisk børnegaranti skal supplere denne strategi og fokuserer på børn i nød ved at fastlægge rammer på EU-plan for at forsvare børns rettigheder og give dem en central placering på EU's dagsorden; bakker op om det overordnede mål om at bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse og fremme lige muligheder og sundhed; støtter kraftigt den konkrete vejledning til kompetente nationale og lokale myndigheder om at give børn i nød effektiv og gratis adgang til en række vigtige tjenester, såsom gratis førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, uddannelses- og skolebaserede aktiviteter og sundhedspleje samt effektiv adgang til passende boliger og sund ernæring på lige fod med deres jævnaldrende;

3.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe de strukturelle problemer, der forårsager børnefattigdom og social udstødelse ved at fremme høj beskæftigelse og social integration, navnlig blandt ugunstigt stillede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv oprettelse af den europæiske børnegaranti i hele Unionen ved at integrere garantien på tværs af alle politikområder og opfordrer dem indtrængende til at gøre brug af eksisterende EU-politikker og -midler til at træffe konkrete foranstaltninger, der bidrager til at udrydde børnefattigdom og social udstødelse; understreger betydningen af kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre effektiv og lige adgang til gratis førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet med særligt fokus på familier med børn med handicap, uddannelsesmæssige, skolebaserede og lokalsamfundsbaserede aktiviteter sammen med sport, fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter, sundhedspleje samt effektiv adgang til sund ernæring og passende boliger for alle børn i nød; understreger desuden, at de kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan bør informeres, uddannes og understøttes i deres bestræbelser på at sikre EU-finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at sikre børns ret til en ordentlig bolig ved at yde relateret støtte til forældre, som har vanskeligt ved at beholde eller få adgang til en bolig, så de kan blive sammen med deres børn, og rette særligt fokus på unge voksne, som forlader børnevelfærdsinstitutioner;

4.  mener, at det er afgørende at foretage betydelige investeringer i børn for at udrydde fattigdom blandt børn og gøre det muligt for dem at vokse op og udøve deres rettigheder i EU i fuld udstrækning; understreger, at dette forudsætter en helhedsorienteret tilgang til udviklingen i den tidlige barndom med udgangspunkt i de første 1 000 dage, som bør sikre mødres sundhed, herunder mental sundhed, sikkerhed, tryghed og omhyggelig omsorg; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en strategisk og helhedsorienteret tilgang til gennemførelsen af børnegarantien ved hjælp af passende politikker og ressourcer, herunder gennem arbejdsmarkedsintegration, foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og værger samt indkomststøtte til familier og husstande, således at finansielle hindringer ikke forhindrer børn i at få adgang til tjenester, der er af høj kvalitet og inkluderende; opfordrer til en overordnet europæisk strategi til bekæmpelse af fattigdom med ambitiøse mål for nedbringelse af fattigdom og hjemløshed og afskaffelse af ekstrem fattigdom i Europa inden 2030, navnlig blandt børn, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling og med udgangspunkt i de overordnede mål, der er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder;

5.  glæder sig over, at der er taget hensyn til mere end 10 000 børns synspunkter og forslag ved udformningen af EU-strategien for børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at børns og deres repræsentative organisationers stemmer høres i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af børnegarantien på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i meningsfuld og inklusiv offentlig dialog og høring og få deres indflydelse på spørgsmål, der vedrører dem på EU-plan, som det var tilfældet i 2020-forummet om børns rettigheder; opfordrer i denne forbindelse alle medlemsstater til specifikt at pålægge en offentlig myndighed, f.eks. en børnekommissær eller en ombudsmand, at måle virkningerne på børn af national og regional lovgivning og af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af børnegarantien samt generelt at fremme børns rettigheder i den offentlige politik, og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en europæisk myndighed for børn, der skal støtte og overvåge medlemsstaternes gennemførelse af henstillingen, koordinere det nationale arbejde, sikre udveksling af god praksis og innovative løsninger og strømline rapportering og henstillinger;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere finansieringen af børns rettigheder i overensstemmelse med de behov, der er identificeret på nationalt og regionalt plan, og opfordrer dem kraftigt til at gå videre end de foruddefinerede tildelinger i EU's finansieringsordninger; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse, uddanne og støtte lokale og regionale myndigheder i at sikre EU-finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en koordineret tilgang til programmeringen og gennemførelsen af EU-fonde og til at fremskynde gennemførelsen og tilegne alle mulige, nationale ressourcer, komplementeret med EU-midler såsom Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), InvestEU, Erasmus+ og Asyl- og Migrationsfonden (AMF) og EU4Health til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse; minder om, at medlemsstaterne skal medtage særlige foranstaltninger, der investerer i børn og unge, i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at få adgang til fonden i henhold til Next Generation-søjlen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om de muligheder, som Next Generation EU giver for også at yde finansiel støtte til organisationer, f.eks. NGO'er og velgørende organisationer, og social hjælp til familier i nød; opfordrer i denne henseende alle medlemsstater, og ikke blot dem, der er mest ramt af børnefattigdom, til at tildele mindst 5 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning til støtteaktiviteter i forbindelse med den europæiske børnegaranti;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for den specifikke situation for børn i en udsat situation og børn i nød i forbindelse med gennemførelse af børnegarantien; understreger, at børnegarantien bør bidrage til at nå målet i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap om at skifte fra institutionel pleje til pleje i familien eller i lokalsamfundet; opfordrer medlemsstaterne til at integrere en kønsmæssig og tværsektoriel tilgang i forbindelse med deres gennemførelse af børnegarantien;

8.  mener, at børnegarantien bør blive et permanent instrument til at forhindre og tackle fattigdom blandt børn på en strukturel måde i EU; fremhæver den åbenlyse forbindelse mellem "Next Generation EU" og børnegarantien som EU-instrumenter, der investerer i de kommende generationer, og opfordrer derfor til at styrke synergierne mellem de to EU-programmer, også med hensyn til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU-strategien for børns rettigheder fuldt ud og på en meningsfuld måde;

9.  fremhæver, at medlemsstaterne både bør fastlægge flerårige nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse som også defineret i grundforudsætning 4.3 i den kommende forordning om fælles bestemmelser til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse og sikre konkrete resultater i form af nationale handlingsplaner for børnegarantien;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at udrydde alle former for forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til gratis børnepasning, uddannelse, sundhedspleje samt ordentlige boligforhold og tilstrækkelig sund ernæring samt fritidsaktiviteter for at sikre fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning og national lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer til hurtigt at genoptage forhandlingerne af det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling som et centralt redskab i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at investere tilstrækkelige ressourcer for at afskaffe segregation i skoleklasser og fremme inklusion for at give børn samme start i livet for at bryde fattigdomscyklussen så tidligt som muligt;

11.  der minder om, at adgangen til rindende vand og sanitet varierer betydeligt i Unionen, hvor der i gennemsnit er 80 % til 90 %, som er tilsluttet kloaksystemet i Nord-, Syd- og Centraleuropa, og en meget lavere gennemsnitlig tilslutning til kloak- og spildevandssystemet i Østeuropa, nemlig 64 %(18); understreger, at manglende adgang til sociale boliger er en hindring for indkomstfattige børn; udtrykker bekymring over, at basale vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter stadig er uopnåelige for alt for mange børn, og at den manglende adgang til basale sanitetstjenester er særlig akut blandt de mest udsatte og marginaliserede børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle børn har adgang til rindende vand, sanitet og faciliteter til personlig hygiejne, både hjemme og i skolen;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere tilvejebringelsen af permanente boliger til hjemløse børn og deres familier og at medtage boligløsninger til børn, der oplever hjemløshed og alvorlig udelukkelse fra boligmarkedet, i deres nationale handlingsplaner for børnegarantien;

13.  påpeger de byspecifikke udfordringer med børnefattigdom, navnlig med hensyn til at tackle den alvorlige situation i de socialt dårligst stillede byområder, som risikerer at blive overset, fordi der mangler mangesidige indikatorer af høj kvalitet, som er i stand til at afspejle realiteterne på stedet; understreger behovet for at dedikere specifikke foranstaltninger og ressourcer inden for dette område med henblik på at oprette tilgængelige og inkluderende tjenesteydelser af høj kvalitet for børn i nød og deres familier i byområder; understreger, at der er behov for at involvere lokale og regionale myndigheder og kommuner samt civilsamfundets aktører i alle faser af gennemførelsen af børnegarantien;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod at indfri de mål, som er fastsat for det europæiske uddannelsesområde (COM(2020)0625), og fortsætte med fuldt ud at gennemføre alle de relevante tiltag, der anbefales i handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027 (COM(2020)0758) inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at udpege kompetente nationale koordinatorer med tilstrækkelige ressourcer og et stærkt mandat og med kompetence på tværs af tjenestegrenene; opfordrer disse koordinatorer til hvert andet år at aflægge behørig rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til alle aspekter af børnegarantien, og til regelmæssigt at udveksle bedste praksis med deres nationale modparter; opfordrer Kommissionen til at sikre styrket institutionel koordinering;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen og styrkelsen af universel offentlig børnepasning, uddannelse og sundhedsnetværk med standarder af høj kvalitet;

16.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder at fremsætte et forslag til revision af Barcelonamålene og kvalitetsrammen for førskoleundervisning og børnepasning med henblik på at støtte yderligere opadgående konvergens mellem medlemsstaterne inden for førskoleundervisning og børnepasning; understreger behovet for EU-initiativer til støtte for online- og fjernundervisning med henblik på en mere fleksibel og inklusiv grundskoleuddannelse og undervisning på sekundærtrinnet, samtidig med at man bevarer personlig læring som den primære undervisningsmetode med garanteret adgang for alle børn, navnlig børn med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at bygge bro over den digitale kløft og samtidig opskalere og prioritere internetforbindelsen i fjerntliggende områder og landdistrikter, eftersom 10 % af husstandene i EU stadig mangler internetadgang; opfordrer til et offentlig-privat partnerskab i hele Europa for at investere i at mindske den digitale kløft og styrke børn via digitale færdigheder og iværksætterkvalifikationer; understreger vigtigheden af lige adgang til digital infrastruktur og digitale færdigheder for børn, lærere og forældre både i by- og landområder for at undgå en digital kløft og for børn i afsides beliggende og perifere områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til områder med behov for teknologisk opgradering og omfattende digital uddannelse til både lærere og studerende for at sætte dem i stand til at tilpasse sig nye teknologier;

17.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at tackle afbrydelser i læring og uddannelsesmæssige uligheder som følge af covid-19-krisen, både for at sætte børn i stand til at lære gennem fjernundervisning så hurtigt som muligt og til at foreslå langsigtede løsninger på strukturelle uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere, gennemføre og overvåge adgangen til uddannelse, navnlig for børn, der kommer fra sårbare grupper og baggrunde, og sikre samme kvalitetsuddannelse under pandemien samt fremme digitale færdigheder og pædagogiske redskaber, der er tilpasset fjernundervisning; er bekymret for, at det i forbindelse med genopretningen efter krisen og den mulige forlængelse af selvsamme i stigende grad bliver nødvendigt at tackle fattigdom blandt børn, og at fattigdom i stadig stigende grad vil påvirke børn som den mest udsatte gruppe blandt de dårligst stillede; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og prioritere immuniseringsløsninger mod covid-19 for de kategorier af børn, der er udpeget ved hjælp af garantien, når de bliver bredt tilgængelige for børn;

18.  minder om den centrale rolle, som virksomheder i den sociale økonomi og iværksætteraktivitet med sociale virkninger kan spille med henblik på at hjælpe med at opfylde børnegarantien, og behovet for at investere i kapacitetsopbygning, adgang til finansiering og iværksætteruddannelse på dette område; understreger behovet for synergier mellem børnegarantien og EU's kommende handlingsplan for den sociale økonomi;

19.  mener, at strategiske investeringer med en social indvirkning er afgørende for at sikre, at konsekvenserne af krisen for børn, navnlig dem, der allerede oplever eller risikerer at havne i fattigdom og social udstødelse og hører under de områdespecifikke ulemper, der er udpeget i henstillingen, ikke bliver rodfæstet; understreger vigtigheden af at mobilisere både offentlige og private investeringer med henblik på at nå målene i garantien og fremhæver i den forbindelse InvestEU-programmet og -fonden, navnlig gennem sociale investeringer og færdigheder og bæredygtige infrastrukturpolitikområder;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge deres nuværende budgetprocedurer vedrørende sociale udgifter for at fremhæve de særlige karakteristika, som investeringer i børn kan have over de normale sociale udgifter, når det gælder afkast, multiplikatorer og alternative omkostninger;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at forhindre, at børn skades og til at beskytte dem mod alle former for vold ved at udvikle strategier til at identificere og prioritere udsatte børn med henblik på forebyggelses- og indsatsforanstaltninger i samarbejde med forældre, lærere og sundheds- og lokalsamfundsarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at forebygge kønsbaseret vold og at beskytte alle børn, idet der rettes særlig opmærksomhed mod piger og unge kvinder, ved at skabe eller styrke overvågnings- og rapporteringsmekanismer og specifikke tjenester med henblik på at imødegå tilfælde af kønsbaseret vold;

22.  minder om, at social beskyttelse og støtte til familier er afgørende og opfordrer de kompetente nationale myndigheder til at sikre passende og tilgængelige sociale beskyttelsessystemer og integrerede børnebeskyttelsesordninger, herunder effektiv forebyggelse, tidlig indgriben og støtte til familier, for at sørge for sikkerheden for børn, der er uden forældreomsorg eller risikerer at miste forældreomsorgen ,samt foranstaltninger til støtte for overgangen fra institutionel pleje til familie- og lokalsamfundsbaseret pleje; opfordrer medlemsstaterne til at opskalere investeringer i børnebeskyttelsesordninger og sociale velfærdsydelser som en vigtig del af gennemførelsen af børnegarantien; understreger, at mentale og fysiske sundhedsproblemer er udbredte på grund af den nuværende situation med nedlukning, isolation og uddannelsesmiljøet og opfordrer medlemsstaterne til at investere i beskyttelse af børns mentale og fysiske sundhed som en prioritet;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at levere sociale ydelser, herunder ydelser i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige, med tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde specifikke strategier for at beskytte børn mod seksuelt misbrug og udnyttelse på internettet, eftersom børn i isolation bruger mere tid på internettet, hvilket øger risikoen for, at børnene udsættes for onlinemisbrug, herunder børnepornografi og onlinemobning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre oplysningskampagner for både forældre og børn om de farer, som børn udsættes for i onlinemiljøet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med aktører i den private sektor om at finansiere udviklingen af nye teknologier til at spore og fjerne materiale, der indeholder børnepornografi og seksuelt misbrug af børn;

25.  minder om, at det er vigtigt med en samlet tilgang for at frigøre børn fra fattigdom, som skal omfatte individualiseret støtte til deres forældre; opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i bæredygtige job og social støtte til forældre, herunder under barsels- og forældreorlov, og til at gennemføre målrettede beskæftigelsespolitikker, der sikrer en anstændig levestandard, rimelige arbejdsvilkår, en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, et rummeligt arbejdsmarked og højere beskæftigelsesegnethed med fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse samt opkvalificering og omskoling; opfordrer medlemsstaterne til at medtage sådanne foranstaltninger i deres nationale handlingsplaner for børnegarantien; understreger, at der bør indføres gratis tidlig børnepasning for at opnå forældres problemfri genoptagelse af arbejde; opfordrer alle medlemsstater til at anerkende perioder med pasning af børn, over for hvem der består forsørgerpligt, i pensionsordninger og til at sikre både økonomisk og faglig støtte til personer, der tager sig af familiemedlemmer med handicap, som bor i samme hjem; understreger, at pasning af deres slægtninge ofte kan have en negativ indvirkning på deres familie- og arbejdsliv og kan føre til eksklusion og forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger for at beskytte trivslen for "børn alene hjemme", dvs. børn, der efterlades af migrantforældre;

26.  minder om, at forslaget om passende mindstelønninger sigter på at forbedre arbejdende menneskers indkomstsituation, herunder forældres og navnlig kvinders; minder om, at anstændige arbejdsvilkår og rimelige lønninger skal være et supplement til foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, herunder garantien, samtidig med at særlige nationale forhold sikres, og at nærhedsprincippet respekteres; mener, at en sådan tilgang således vil forbedre børns trivsel og reducere uligheder fra en tidlig alder og derved bryde fattigdomscyklussen; minder medlemsstaterne om, at Kommissionens henstilling om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse (EASE) (C(2021)1372) indeholder retningslinjer for gradvis overgang fra nødforanstaltninger, der er truffet for at bevare arbejdspladser under pandemien, og nye foranstaltninger, som er nødvendige for et jobrigt og vækstorienteret opsving; glæder sig over forslaget til et direktiv om løngennemsigtighed, der har til formål at mindske den kønsbestemte lønforskel og derved forbedre kvinders finansielle stabilitet og økonomiske uafhængighed generelt samt gøre det muligt for de berørte kvinder at undslippe fattigdom og situationer med vold i hjemmet;

27.  tilskynder medlemsstaterne til at tackle problemet med for tidligt skolefrafald; understreger, at det i den styrkede ungdomsgaranti(19) fastsættes, at alle unge fra 15 år bør modtage et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gennemføre den styrkede ungdomsgaranti, sikre tilbud af høj kvalitet, herunder en rimelig løn, og fremme inddragelsen af unge i ungdomsgarantiens tjenester; understreger vigtigheden af at sikre dens komplementaritet med børnegarantien og den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap for at imødekomme behovene hos børn med handicap og give bedre adgang til almindelige tjenester og sikre uafhængighed;

28.  glæder sig over indførelsen af forvaltnings-, overvågnings-, indberetnings- og evalueringsmekanismer; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge fremskridtene i det europæiske semester via særlige indikatorer til det formål i den sociale resultattavle og at udstede landespecifikke henstillinger, hvis det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at inddrage Europa-Parlamentet i den fælles overvågningsramme og i arbejdet i Udvalget for Social Beskyttelse; fremhæver Regionsudvalgets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs vigtige rolle, når det kommer til at fremme dialogen med lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet; minder om vigtigheden af at indføre børns rettigheder og trivsel som parametre og indikatorer for de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester og i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til at tilpasse indikatorerne på den sociale resultattavle, herunder opdelte data, til at tage hensyn til alle kategorier af børn i nød, som Kommissionen har identificeret, til at udvikle benchmarking til evaluering og overvågning af virkningen af den europæiske børnegaranti yderligere og til at udforme den institutionelle struktur for at integrere dens gennemførelse;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle både flerårige nationale strategier til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse og nationale handlingsplaner under den europæiske børnegaranti på grundlag af de specifikke grupper af børn i nød, målsætninger og de nødvendige midler, der skal tildeles for at gøre den befordrende politiske ramme til en realitet; understreger behovet for at definere stærke, målbare mål; minder om betydningen af at inddrage alle ansvarlige regionale og lokale myndigheder og relevante interessenter, herunder den sociale økonomi, uddannelsesinstitutioner, den private sektor, NGO'er og civilsamfundsorganisationer samt børn og forældre selv; opfordrer Kommissionen til at rapportere regelmæssigt til Europa-Parlamentet om status for gennemførelsen af garantien; gentager, at det er nødvendigt at forbedre indsamlingen af opdelte data af høj kvalitet på både medlemsstats- og EU-plan for at bidrage til at overvåge og vurdere fremskridtene i retning af at sætte en stopper for børnefattigdom og social udstødelse og informere om overvågning og politikudformning; glæder sig i denne forbindelse over medtagelsen af nationale rammer til dataindsamling i de nationale handlingsplaner for at gennemføre børnegarantien; fremhæver behovet for, at alle medlemsstater udvikler bedre kvalitetsindikatorer på alle børnegarantiens indsatsområder for at få styr på de flerdimensionale udfordringer vedrørende børnefattigdom og social udstødelse inden for uddannelse og børnepleje, sundhedspleje, boligforhold og adgang til passende ernæring og med henblik på at styrke dens inddragelse af de dårligst stillede børn; gentager vigtigheden af at gøre medlemsstaterne i stand til at udveksle bedste praksis;

30.  opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti;

31.  opfordrer Rådet til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser; understreger, at kvinders repræsentation på lederposter påvirker pigers og unge kvinders skole- og karrierevalg og bidrager til at sætte en stopper for uligheder i visse sektorer på arbejdsmarkedet, hvor kvinder er mindre repræsenterede, og forbedre arbejdsvilkårene i kvindedominerede sektorer;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0020. (2) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17. (3) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0090. (5) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156. (6) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371. (9) Navnlig generelle bemærkninger nr. 5 om generelle foranstaltninger til gennemførelse af konventionen om barnets rettigheder, nr. 6 om behandling af uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres familie uden for deres oprindelsesland, nr. 10 om børns rettigheder inden for strafferetsplejen, nr. 12 om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 om barnets ret til et liv uden vold, nr. 14 om barnets ret til at hans eller hendes tarv kommer i første række, nr. 15 om barnets ret til den højest mulige levestandard og nr. 16 om staters forpligtelser i forhold til virksomheders påvirkning af børns rettigheder, (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0066. (11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 2. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0229. (13) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0156. (14) EUT L 59 af 2.3.2013. (15) Undersøgelse foretaget af University of Pennsylvania om et højt investeringsafkast (ROI): https://www.impact.upenn.edu/early-childhood-toolkit/why-invest/what-is-the-return-on-investment/ (16) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, "Bekæmpelse af børnefattigdom: et spørgsmål om grundlæggende rettigheder, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018. (17) UNICEF's undersøgelse om indvirkningen af forældrenes manglende tilstedeværelse på børn af migranter fra Moldova, https://www.unicef.org/socialpolicy/files/The_Impact_of_Parental_Deprivation_on_the_Development_of_Children(4).pdf. (18) https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/urban-waste-water-treatment/urban-waste-water-treatment-assessment-5 (19) EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1.