Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien (COM(2020)0280 – C9-0210/2020 – 2020/0152(COD))

P9_TA(2021)0046 A9-0208/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0280),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0210/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 29. oktober 2020(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0208/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/... om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2021/338.)

(1) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 30.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/1129 for så vidt angår EU-genopretningsprospektet og målrettede justeringer for finansielle formidlere med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-pandemien (COM(2020)0281 – C9-0206/2020 – 2020/0155(COD))

P9_TA(2021)0047 A9-0228/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0281),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0206/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 29. oktober 2020(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0228/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om ændring af forordning (EU) 2017/1129, for så vidt angår EU-genopretningsprospektet og målrettede justeringer for finansielle formidlere, og af direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår brugen af det fælles elektroniske rapporteringsformat til årsrapporter, med henblik på at støtte genopretningen efter covid-19-krisen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/337.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen noterer sig, at den politiske aftale om Kommissionens forslag om at ændre prospektforordningen med henblik på at indføre et EU-genopretningsprospekt omfatter en ændring af gennemsigtighedsdirektivet, hvorved gennemførelsen af kravet om udarbejdelse af regnskaber ved hjælp af det europæiske fælles elektroniske format (ESEF) udsættes. Denne udsættelse indgik ikke i Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen mener ikke, at udsættelsen af ESEF er i overensstemmelse med Unionens principper for bedre lovgivning og Kommissionens initiativret. Den bør derfor ikke danne præcedens. Da udsættelsen af ESEF ikke er en væsentlig ændring af politikken og afspejler de vanskelige omstændigheder, som virksomhederne står over for som følge af covid-19-pandemien, vil Kommissionen ikke stå i vejen for dens vedtagelse.

(1) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 30.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 for så vidt angår midlertidig lempelse af reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne som følge af covid-19-pandemien (COM(2020)0818 – C9-0420/2020 – 2020/0358(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0818),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0420/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. januar 2021(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. januar 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 for så vidt angår midlertidig lempelse af reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne som følge af covid-19-krisen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/250.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige og midlertidige foranstaltninger i forbindelse med covid-19-udbruddet vedrørende fornyelse eller forlængelse af visse certifikater, licenser og godkendelser eller tilladelser, udsættelse af visse periodiske kontroller og efteruddannelser inden for visse områder af transportlovgivningen samt forlængelse af visse perioder, som omhandles i forordning (EU) 2020/698 (COM(2021)0025 – C9-0004/2021 – 2021/0012(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0025),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 og 100 stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0004/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til udtalelse af 27. januar 2021(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 3. februar 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om særlige og midlertidige foranstaltninger i lyset af covid-19-krisens vedholdenhed vedrørende fornyelse eller forlængelse af visse certifikater, licenser og godkendelser eller tilladelser, udsættelse af visse periodiske kontroller og efteruddannelser inden for visse områder af transportlovgivningen samt forlængelse af visse perioder, som omhandles i forordning (EU) 2020/698

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/267.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine (2019/2202(INI))

P9_TA(2021)0050 A9-0219/2020

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 8 og til afsnit V, navnlig artikel 21, 22, 36, 37 og 49, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, herunder en vidtgående og bred frihandelsaftale (AA/DCFTA), som trådte i kraft den 1. september 2017, og til den dertil knyttede associeringsdagsorden,

–  der henviser til ikrafttrædelsen den 11. juni 2017 af en visumfri ordning for ukrainske statsborgere som følge af Europa-Parlamentets og Rådets ændringer til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger vedrørende Ukraine, navnlig beslutning af 12. december 2018 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine(2) og beslutning af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine(3), samt til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020(4),

–  der henviser til rapporterne om Ukraine fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), navnlig den 30. rapport om menneskerettighedssituationen i Ukraine fra september 2020,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 19. juni 2020 med titlen "Situation of human rights in the Autonomous Republic of Crimea and the City of Sevastopol, Ukraine",

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens tjenestegrene af 12. december 2019 med titlen "Association Implementation Report on Ukraine" (SWD(2019)0433),

–  der henviser til den fælles erklæring af 6. oktober 2020 efter det 22. topmøde mellem EU og Ukraine,

–  der henviser til henstillingerne fra og aktiviteterne i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum og andre repræsentanter for civilsamfundet i Ukraine,

–  der henviser til sluterklæringerne og henstillingerne fra mødet i Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Ukraine, som blev afholdt den 19. december 2019,

–  der henviser til konklusionerne fra sine valgobservationsmissioner til præsidentvalget i Ukraine den 31. marts og 21. april 2019 og til det tidlige parlamentsvalg den 21. juli 2019,

–  der henviser til udbetalingen den 29. maj 2020 af et lån på 500 mio. EUR til Ukraine som led i Kommissionens fjerde program for makrofinansiel bistand (MFA),

–  der henviser til de bistandspakker af hidtil uset omfang, som EU har indført for at hjælpe nabolandene med bekæmpelse af covid-19-pandemien, og især de langsigtede lån på 1,2 mia. EUR, der blev stillet til rådighed for Ukraine på yderst favorable vilkår ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/701 af 25. maj 2020 om makrofinansiel bistand til udvidelses- og naboskabspartnerlande i forbindelse med covid-19-pandemien(5),

–  der henviser til den fælles erklæring af 31. oktober 2019 fra udvalget NATO-Ukraine,

–  der henviser til den femte landeovervågningsrapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), som blev offentliggjort i september 2017, og til konklusionerne om Ukraine vedrørende status for gennemførelsen af henstillingerne fra 2017, som blev offentliggjort i juni 2020,

–  der henviser til Europarådets henstilling fra Ministerkomitéen(6) til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet og til de standarder, der er vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling,

–  der henviser til den endelige valgobservationsmissionsrapport af 21. juli 2019 fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om det tidlige parlamentsvalg i Ukraine,

–  der henviser til Transparency Internationals korruptionsbekæmpelsesliste fra 2019, der placerede Ukraine på plads nr. 126 ud af de 180 lande og territorier, som blev vurderet (førstepladsen er bedst),

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, som blev vedtaget den 5. november 1992,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse om loven om støtte til det ukrainske sprogs funktion som officielt sprog og dens udtalelse om bestemmelserne i loven om uddannelse af 5. september 2017, som vedrører brugen af det officielle sprog og mindretalssprog og andre sprog i undervisningen,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 10. december 2020 om Ukraines forfatningsdomstol,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0219/2020),

A.  der henviser til, at associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale (AA/DCFTA) er hjørnestenen i Den Europæiske Unions forbindelser med Ukraine baseret på politisk associering og økonomisk integration og udgør en køreplan for reformer, hvis fulde gennemførelse bør anses for at muliggøre en fortsat tilnærmelse til Unionen, som fører til en gradvis integration i Unionens indre marked og hen imod fuld udnyttelse af potentialet og fordelene ved AA/DCFTA;

B.  der henviser til, at Ukraine har et europæisk fremtidsperspektiv i henhold til artikel 49 i TEU og kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at landet overholder alle Københavnskriterierne og demokratiets principper, at det respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder og værner om retsstaten;

C.  der henviser til, at det 22. topmøde mellem EU og Ukraine anerkendte Ukraines europæiske ambitioner, hilste Ukraines europæiske valg velkommen, anerkendte de betydelige fremskridt, som Ukraine har gjort i sin reformproces, og glædede sig over de resultater, der allerede er opnået med gennemførelsen af associeringsaftalen, og det vidtgående og brede frihandelsområdes succes;

D.  der henviser til, at Ukraine i 2019 gennemgik en vanskelig valgperiode, både på præsident- og parlamentsniveau, og til, at landets håndtering af processerne og den efterfølgende fredelige og velordnede magtoverdragelse fortjener ros;

E.  der henviser til, at det landsdækkende lokalvalg den 25. oktober 2020 udgjorde endnu en test af demokratiets tilstand og en mulighed for yderligere konsolidering; der henviser til, at der i tiden op til lokalvalgene den 25. oktober 2020 blev gjort forsøg på at ændre valgloven under den igangværende valgkampagne, og til, at manglen på klare foranstaltninger til håndtering af covid-19-situationen fortsat er et betydningsfuldt problem med henblik på vedtagelsen af nye standarder for sikker stemmeafgivelse;

F.  der henviser til, at ODIHR's begrænsede valgobservationsmission konkluderede, at lokalvalget den 25. oktober 2020 i Ukraine var særlig vigtigt efter de seneste decentraliseringsreformer, som havde overdraget betydelige beføjelser og ressourcer til lokale myndigheder, at valgprocessen generelt var rolig, velorganiseret og gennemsigtig, og at procedurerne for de fleste tilfælde var blevet fulgt, og at Ukraines centrale valgkommission generelt havde overholdt alle lovbestemte frister og fungeret på en upartisk, åben og gennemsigtig måde;

G.  der henviser til, at civilsamfundet og valgeksperter rapporterede, at lokale partiorganisationer, kandidater og medlemmer af valgkommissionerne ikke var i stand til at forberede sig ordentligt til kandidatregistreringen, eftersom valgloven blev vedtaget umiddelbart før valget;

H.  der henviser til, at indførelsen af top-down-kontrolmekanismer, der giver princippet om et ufravigeligt mandat lovkraft, og sammenkædningen af partilisterne med et minimumsantal på 10 000 vælgere svækker valgets demokratiske karakter;

I.  der henviser til, at civilsamfundet kritiserede beslutningen om ikke at afholde valg i 18 lokalsamfund i de regeringskontrollerede områder i regionerne Donetsk og Luhansk uden nogen klar begrundelse for denne beslutning fra den civil-militære administrations side, hvilket reelt fratog ca. 475 000 vælgere, der bor i disse samfund, stemmeretten;

J.  der henviser til, at tempoet i den lovgivningsmæssige aktivitet, navnlig i anden halvdel af 2019, har været særligt vedholdende for hurtigt at få gennemført den reform, der blev lovet under valgkampagnerne, nogle gange på bekostning af den parlamentariske kontrol, gennemsigtigheden og lovgivningens kvalitet;

K.  der henviser til, at selv om Ukraine har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af AA-relaterede forpligtelser og integration med Unionen, skal en række af de reformer, der er påbegyndt, færdiggøres, navnlig på områderne retsstatsforhold, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption; der henviser til, at udbredt korruption trods bemærkelsesværdige fremskridt fortsat hæmmer Ukraines reformproces; der henviser til, at den igangværende forfatningskrise udgør en trussel mod præsidentens og Verkhovna Radas evne til at gennemføre reformer; der henviser til, at oligarkerne synes at genvinde politisk indflydelse; der henviser til, at der stadig er behov for at vedtage yderligere foranstaltninger for at undgå tilbageskridt, med fokus på retsvæsenet;

L.  der henviser til, at de vedtagne reformers fulde potentiale stadig ikke udnyttes på grund af dynamikkerne i reformprocessen og dermed forbundne institutionelle udfordringer; der henviser til, at reformerne også hæmmes af intern institutionel ustabilitet og modsigelser, manglen på klare benchmarks, svag kapacitet, begrænsede ressourcer og eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien samt af manglende politisk vilje til at acceptere og sikre retsvæsenets og de økonomiske institutioners fulde uafhængighed og til at undgå en selektiv anvendelse af retfærdighed;

M.  der henviser til, at den fælles erklæring fra udvalget NATO-Ukraine af 31. oktober 2019 opfordrer Ukraine til at efterleve internationale forpligtelser og tilsagn, til at respektere menneskerettighederne og mindretals rettigheder og til fuldt ud at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger og konklusioner vedrørende loven om uddannelse;

N.  der henviser til, at den seneste rapport fra OHCHR fremhæver de manglende fremskridt i straffesager vedrørende alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som angiveligt er begået af medlemmer af de ukrainske styrker, samt forsinkelser og utilstrækkelige fremskridt i efterforskningen af de Maidan-relaterede forbrydelser;

O.  der henviser til, at opfattelsen af korruption i Ukraine er faldet tilbage til niveauet i 2017 ifølge den seneste rapport fra Transparency International;

P.  der henviser til, at støtten til modernisering, fjernelse af oligarkier, reformer og korruptionsbekæmpelse stadig er meget stor blandt de ukrainske borgere, og at forventningerne hertil bør indfris hurtigst muligt;

Q.  der henviser til, at den ukrainske økonomi før udbruddet af covid-19-pandemien havde genvundet stabilitet og udviste tilfredsstillende vækst og faldende arbejdsløshed, hvilket blev fremmet af de fremskridt, der var gjort med hensyn til at udnytte potentialet i AA/DCFTA;

R.  der henviser til, at der er behov for, at Ukraine opretholder makroøkonomisk stabilitet ved at overholde sine forpligtelser over for Den Internationale Valutafond og gennemføre alle mellemfristede strukturpolitikker, der er aftalt inden for rammerne af EU's program for makrofinansiel bistand, samt ved at sikre en stærk og uafhængig nationalbank i Ukraine;

S.  der henviser til, at den igangværende globale krise kræver en koordineret tilgang og ekstraordinære pakker af støtteforanstaltninger; der henviser til, at nødforanstaltninger skal være forholdsmæssige, tidsbegrænsede og overholde de grundlæggende frihedsrettigheder;

T.  der henviser til, at EU har stået ved den ukrainske befolknings side lige fra begyndelsen af covid-19-pandemien og ydet finansiel og materiel støtte gennem bilaterale og regionale programmer såsom dem, Unionen stillede til rådighed for Ukraine i marts, april og maj 2020;

U.  der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret problemerne i det ukrainske sundhedssystem; der henviser til, at selv om sundhedsydelser er gratis i henhold til ukrainsk lovgivning, er dette ikke den virkelighed, som mange af landets borgere oplever, når de søger lægebehandling, på grund af de urimeligt langvarige reformskridt, som det ukrainske sundhedsministerium har taget;

V.  der henviser til, at det i lyset af covid-19-pandemien er endnu vigtigere, at der fortsat ydes humanitær bistand, og at OSCE's særlige observatørmission, FN's organisationer, ikkestatslige organisationer og Den Internationale Røde Kors Komité har uhindret adgang til de områder, der ikke er under regeringens kontrol;

W.  der henviser til, at Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser samt dets evne til at gennemføre de nødvendige økonomiske og sociale reformer stadig i alvorlig grad undergraves af målrettede desinformationskampagner, cyberangreb og andre hybride trusler samt af den uløste konflikt i den østlige del af landet, som er forårsaget af Ruslands vedvarende militære aggression og besættelse af store dele af regionerne Donetsk og Luhansk samt af Ruslands fortsatte ulovlige besættelse og annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol, som forværrer menneskerettighedssituationen og udgør en hindring for at øge landets velstand, stabilitet og vækst;

X.  der henviser til, at EU på det kraftigste har fordømt den vedvarende russiske aggression mod Ukraine, herunder den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol i strid med landets suverænitet og territoriale integritet, og har fastlagt og vil fortsætte en politik om ikkeanerkendelse heraf og i den forbindelse fortsat gennemfører restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, der er involveret i denne overtrædelse af folkeretten;

Y.  der henviser til, at EU fortsat er engageret i indsatsen i Normandietkvartetten, OSCE, den trilaterale kontaktgruppe og OSCE's særlige observatørmission (SMM) til Ukraine og har hilst Ukraines konstruktive tilgang i Normandietkvartetten og den trilaterale kontaktgruppe velkommen og opfordret Rusland til at gengælde den;

Z.  der henviser til, at Malaysia Airlines' fly MH17 mellem Amsterdam og Kuala Lumpur blev skudt ned over regionen Donetsk den 17. juli 2014 i forbindelse med Ruslands bestræbelser på at undergrave Ukraines territoriale integritet, hvilket førte til, at alle 298 passagerer og besætningsmedlemmer døde; der henviser til, at det nederlandsk-ledede fælles efterforskningshold (JIT) bekræftede, at flyet MH17 var blevet skudt ned ved hjælp af et Buk jord-til-luft-missil leveret af de russiske landbaserede styrkers 53. antiluftskytsbrigade;

AA.  der henviser til, at en retssag mod fire hovedmistænkte for nedskydningen af Malaysia Airlines' fly MH17, som blev muliggjort af Ukraines samarbejde med det fælles efterforskningshold, blev indledt den 9. marts 2020 i henhold til nederlandsk lov; der henviser til, at Nederlandene den 10. juli 2020 indgav en mellemstatslig klage over Den Russiske Føderation til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på grund af dennes rolle i nedskydningen af fly MH17; der henviser til, at Rusland lagde pres på Ukraine for at inkludere en femte person af interesse, Volodymyr Tsemakh, i en fangeudveksling den 7. september 2019; der henviser til, at Rusland den 15. oktober 2020 ensidigt standsede sin deltagelse i de trilaterale konsultationer med Australien og Nederlandene med henblik på at finde frem til sandheden; der henviser til, at Rusland konsekvent har obstrueret alle bestræbelser på at retsforfølge gerningsmændene, bl.a. gennem dets afvisning af det fælles efterforskningsholds konklusioner, fremme af desinformation om fly MH17 og ved at gøre brug af sin vetoret i FN's Sikkerhedsråd for at modarbejde oprettelsen af et internationalt tribunal;

AB.  der henviser til, at EU har fordømt Rusland for at have indstillet samarbejdet i MH17-sagerne; der henviser til, at EU har appelleret kraftigt til Rusland om at samarbejde fuldt ud i forbindelse med MH17-efterforskninger og ‑retssager;

AC.  der henviser til, at omkring 13 000 mennesker er blevet dræbt, heraf en fjerdedel civile, og hele 30 000 såret, siden krigen i det østlige Ukraine begyndte; der henviser til, at ca. 1,5 millioner ukrainere har måttet flygte fra deres hjem på grund af den væbnede konflikt med russiskstøttede væbnede grupper; der henviser til, at hundredvis af ukrainere er blevet fængslet af Rusland og dets stedfortrædere, mens mange andres skæbne stadig er ukendt; der henviser til, at den igangværende militære konflikt har forårsaget en humanitær krise med katastrofale konsekvenser for 4,4 millioner mennesker, hvoraf ca. 1,5 millioner er internt fordrevne; der henviser til, at 3,4 millioner mennesker, der bor ved kontaktlinjen, har behov for humanitær bistand og beskyttelse; der henviser til, at lokalbefolkningen som følge af angreb på den offentlige infrastruktur har begrænset adgang til sundhedsfaciliteter, skoler, vand og sanitet;

AD.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i de besatte områder i det østlige Ukraine og på den besatte Krimhalvø er blevet væsentligt forringet, idet krænkelser af ytringsfriheden, religionsfriheden og ejendomsretten samt strenge begrænsninger på adgangen til uddannelse og sproglige rettigheder, misbrug af medierne og tvungen pålægning af russisk statsborgerskab er blevet systematisk, og grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder ikke er sikret; der henviser til, at de selvudråbte myndigheder på det besatte Krim fortsat chikanerer krimtatarerne og retsforfølger dusinvis af dem på grundlag af falske anklager om terrorisme; der henviser til, at Center for Borgerlige Frihedsrettigheder i Ukraine anslår, at mindst 94 ukrainske borgere er blevet forfulgt af politiske grunde på Krim eller i Rusland, hvoraf 71 er krimtatarer, herunder Marlen Asanov, Memet Beljalov, Timur Ibragimov, Sejran Salijev, Server Mustafajev, Server Zekirjajev og Edem Smailov, der i september 2020 blev idømt fængselsstraffe på mellem 13 og 19 år;

AE.  der henviser til, at Ukraine i 2020 er placeret som nr. 96 i det internationale pressefrihedsindeks; der henviser til, at Ukraine har vedtaget en række reformer, herunder en lov om gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab, men at der er behov for meget mere for at løsne oligarkernes stramme greb om medierne, tilskynde til redaktionel uafhængighed og bekæmpe straffrihed for voldsforbrydelser mod journalister;

AF.  der henviser til, at medielandskabet i Ukraine fortsat er under stærk indflydelse af medieejere af oligarkisk karakter, og til, at mediefolk, navnlig journalister, der efterforsker korruption og svindel, konstant oplever trusler om vold, intimidering og død, som det var tilfældet med journalisten Vadym Komarov i 2019, samtidig med at deres arbejde ofte hindres af bl.a. begrænset adgang til information, juridisk pres, som f.eks. i forbindelse med straffesagen mod Bihus.info, og cyberangreb;

AG.  der henviser til, at Ukraine har et væsentligt problem med hensyn til ulighed mellem kønnene; der henviser til, at lighed for loven ikke betyder reel lighed, men at kvinder i praksis fortsat støder på store hindringer, navnlig på deres arbejdspladser; der henviser til, at Ukraine i Det Verdensøkonomiske Forums Global Gender Gap Index fra 2018 rangerer som nr. 65 ud af 149 lande; der henviser til, at kvinder ifølge indikatoren for indkomstulighed i Ukraine kun tjener 63,1 USD for hver 100 USD i indkomst, der tjenes af mænd;

AH.  der henviser til, at LGBTI-personer og feministiske aktivister konstant udsættes for hadefulde ytringer og voldelige angreb, og at romaer oplever diskriminerende sprogbrug og hadefulde ytringer fra statslige og lokale myndigheder og fra medierne;

AI.  der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder ved flere lejligheder har nægtet at efterforske politianmeldelser indgivet af LGBTI-personer, navnlig Pride-demonstranter, vedrørende hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund af manglen på bestemmelser i straffeloven til at retsforfølge tilskyndelse til had eller vold på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at ECRI har anbefalet, at straffeloven ændres, så den kommer til at omfatte sådanne grunde og betragte dem som skærpende omstændigheder;

AJ.  der henviser til, at Parlamentet anerkender de ukrainske myndigheders lederskab og politiske vilje til at yde tilstrækkelig beskyttelse af nationale Pride-optog; der henviser til, at hadefulde ytringer og hadforbrydelser mod LGBTI-personer ikke desto mindre stadig er allestedsnærværende, og at politibeskyttelsen ikke altid er forekommende, som det fremgår af de voldelige angreb under Pride-optoget i Kiev, hvor demonstranterne ikke fuldt ud kunne nyde godt af deres universelle ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og samtidig være beskyttet mod vold;

AK.  der henviser til, at AA/DCFTA har forfulgt målet om at tilnærme Ukraines nationale lovgivning og dets nationale standarder til EU's, herunder på det sociale område; der henviser til, at gennemførelsen af AA/DCFTA på det sociale område til trods for disse forpligtelser stadig er utilfredsstillende; der henviser til, at Ukraine har ratificeret de vigtigste internationale instrumenter, men fortsat undlader at gennemføre dem;

AL.  der henviser til, at begrebet trepartshøring fortsat er dysfunktionelt til trods for forpligtelserne i associeringsaftalen og de talrige opfordringer fra fagforeningerne til regeringen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme den sociale dialog; der henviser til, at det nationale sociale og økonomiske trepartsråd (NTSEC) efter mere end ti år siden dets oprettelse fortsat er svagt og ineffektivt uden nogen reel indflydelse på den sociale dialog, samtidig med at det konstant lider under underbemanding og inkonsekvens i koordineringen af dets aktiviteter; der henviser til, at kun en tredjedel af de 177 ukrainske fagforeninger, der er registreret af justitsministeriet, fik mulighed for at deltage i kollektive forhandlinger;

Fælles værdier og generelle principper

1.  bemærker, at AA/DCFTA afspejler EU's og Ukraines fælles ambition om at bevæge sig i retning af politisk associering og økonomisk integration, der kan tjene som en reformplan, og understreger dens altafgørende betydning, navnlig i de nuværende ekstraordinære tider; opfordrer indtrængende til, at aftalen gennemføres fuldt ud, og dens potentiale udnyttes; opfordrer endvidere indtrængende de ukrainske myndigheder til at fastholde gennemførelsen højt på deres dagsorden på trods af udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien; understreger, at EU's bistand til Ukraine er underlagt streng konditionalitet, og gentager, at det er nødvendigt, at Ukraine viser et fornyet engagement i reformer og overholdelse af Unionens principper; minder om nødvendigheden af, at AA/DCFTA ajourføres, så der tages behørigt hensyn til udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer og behovene for økonomisk udvikling, og overvågningsmekanismerne styrkes; anbefaler, at EU og Ukraine drager fordel af den kommende regelmæssige revision af opnåelsen af associeringsaftalens mål med henblik på at undersøge mulighederne for at ajourføre handelsmæssige og sektorspecifikke elementer;

2.  glæder sig over de hidtil usete bistandspakker, herunder den makrofinansielle bistand, som Unionen har stillet til rådighed for Ukraine som en del af Team Europe for at hjælpe partnerlande med at håndtere covid-19-krisen; bemærker, at dette er en helt afgørende demonstration af EU's solidaritet i en tid med en krise uden fortilfælde; opfordrer de ukrainske myndigheder til at skabe et gunstigt klima for investeringer og til hurtigt at gennemføre de aftalte betingelser for udbetaling af EU's makrofinansielle bistand, som er fastsat i aftalememorandummet; minder Ukraines regering om, at udbetalingen af den første rate af den makrofinansielle bistand på 1,2 mia. EUR til et beløb på 600 mio. EUR i december 2020 uden specifikke politiske betingelser var en engangsundtagelse, der skyldtes denne støttes hastende karakter, og at den ikke må misbruges til at tilbagevise de aftalte reformer;

3.  er tilfreds med, at OCSE/ODIHR-valgobservationsmissionerne med deltagelse af Europa-Parlamentet generelt vurderede præsident- og parlamentsvalget i 2019 som konkurrencepræget, veladministreret og effektivt forvaltet, hvilket bekræfter Ukraines tilslutning til Unionens demokratiske værdier og er særligt bemærkelsesværdigt på baggrund af de vedvarende russiske bestræbelser på at destabilisere Ukraine; opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at gøre noget ved de mangler, der er identificeret i erklæringerne fra lederne af Europa-Parlamentets delegationer, og til at følge henstillingerne i de endelige rapporter fra OCSE/ODIHR-valgobservationsmissionen; er fortsat årvågen med hensyn til at observere, i hvilket omfang de demokratiske standarder for afholdelse af frie og retfærdige valg i Ukraine opretholdes, når landet afholder sit første lokalvalg efter den velkomne decentraliseringsreform; opfordrer den ukrainske regering til at sikre frie og retfærdige valgkampagner uden upassende kampagnefinansieringsmetoder, således at der ikke er mulighed for at købe stemmer; understreger, at valgprocessen og afstemningsprocessen på valgdagen bør sikre højere sikkerhedsstandarder og forudse særlige sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af covid-19; bemærker, at grænserne i valgkredse med ét mandat under det ukrainske tidlige parlamentsvalg i 2019 blev trukket på en måde, som ikke var gunstig for repræsentationen af nationale mindretal; bemærker, at der i nogle regioner, som f.eks. Transkarpaterne, blev observeret valgsvindel, såsom lanceringen af "klonkandidater", hvilket reducerede chancerne for at komme i parlamentet for medlemmerne af det ungarske mindretal;

4.  glæder sig over den nye valglov, der blev vedtaget i december 2019, herunder dens bestemmelser om internt fordrevnes rettigheder; minder imidlertid om, at fortsatte ændringer af valgloven under et igangværende valg er i strid med Venedigkommissionens henstillinger, skaber juridisk usikkerhed og har en negativ indvirkning på valgkommissionernes arbejde; opfordrer indtrængende Ukraine til yderligere at bekæmpe ulovlige kampagner, køb af stemmer, misbrug af administrative ressourcer og den juridiske usikkerhed omkring valgkamp på sociale medier;

5.  fastholder, at valgloven bør forbedres og bringes i overensstemmelse med internationale standarder for at løse problemer såsom kampagner på de sociale medier, gennemsigtighed i kampagneudgifter og uafhængige kandidaters adgang til valgprocessen; understreger endvidere med hensyn til lokalvalg betydningen af at fjerne bureaukratiske hindringer for vælgerregistrering af internt fordrevne, fastsætte et finansielt loft for valgkampagner og gøre det muligt for individuelle kandidater at deltage, herunder ved at genoverveje planen om at indføre kontant deponeret sikkerhed for kandidater i små lokalsamfund;

Reformer og institutionelle rammer

6.  understreger vigtigheden af prodemokratiske reformer og tillid til institutioner som de mest effektive sikkerhedsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at anvende de eksisterende mekanismer til at lette og støtte Ukraines gennemførelse af reformer; foreslår, at der i tæt samarbejde med civilsamfundet udvikles og indføres kvalitative og kvantitative mekanismer til overvågning af Ukraines gennemførelse af reformer, herunder klare benchmarks, henstillinger og konditionalitetsprincipper, der skal anvendes til at forbedre metodologien i de årlige gennemførelsesrapporter, som bør blive effektive vejledningsredskaber for reformer;

7.  fremhæver behovet for opgraderede styrings- og rapporteringsmekanismer til vurdering af de fremskridt, som Ukraine har gjort, navnlig inden for reform af retsvæsenet, korruptionsbekæmpelse, statsejede virksomheder, virksomhedsledelse og energireformer, som vil være forbundet med økonomisk støtte og investeringsstøtte;

8.  anbefaler, at der fokuseres på et begrænset antal prioriteter, som den politiske indsats, den finansielle støtte og den tekniske bistand koncentreres om, med henblik på effektivt at opbygge den institutionelle kapacitet, der er nødvendig for at sikre reformernes succes på lang sigt, ikke blot i lovgivningen, men også i praksis; støtter en styrkelse af sektorsamarbejdet mellem EU og Ukraine på prioriterede områder såsom den digitale økonomi, energi, klimaændringer og handel; glæder sig over Ukraines ambitioner om at tilnærme sig EU's politikker for det digitale indre marked og den europæiske grønne pagt ved at gennemføre den relevante EU-ret;

9.  anerkender den associerede partnerskabsstatus, som Ukraine og de øvrige signatarer af AA'er og DCFTA'er har, og opfordrer til en styrket politisk dialog med dem med henblik på at fremme yderligere økonomisk integration og lovgivningsmæssig harmonisering; anmoder EU om i overensstemmelse med princippet om "mere for mere" at overveje at skabe en strategi for øget samarbejde om reformer og investeringer for de tre associerede lande, herunder Ukraine, som vil være betinget af, men ikke begrænset til, områderne investeringskapacitetsopbygning, transport, energi, retlige anliggender og den digitale økonomi og vil bane vejen for en ambitiøs dagsorden for integration i EU; anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2020 i samarbejde med internationale finansielle institutioner at fremlægge et detaljeret, betinget og skræddersyet økonomisk og investeringsmæssigt forslag for Ukraine og andre lande, der er associeret med EU, i forbindelse med håndteringen af konsekvenserne af covid-19-pandemien; opfordrer desuden EU-institutionerne til at analysere muligheden for at inddrage Ukraine og de øvrige associerede lande som observatører i arbejdet i de udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 291 i TEUF og forordning (EU) nr. 182/2011(7), samt på møderne i Rådets arbejdsgrupper og udvalg, for at vise EU's engagement i yderligere integration og styrkelse af landenes reformorientering og administrative knowhow;

10.  støtter en omfattende revision af AA/DCFTA i overensstemmelse med aftalens bestemmelser og med henblik på at udnytte dens fulde potentiale til politisk associering og økonomisk integration, herunder øget sektormæssig integration af Ukraine i EU;

11.  opfordrer Kommissionen til at opgradere forsømte områder af AA/DCFTA'erne for så vidt angår vigtige politikområder såsom integration af kønsaspektet og håndtering af sundhedskriser, samtidig med at det sikres, at de ikke er i modstrid med den bydende nødvendighed af miljø- og klimaforanstaltninger eller initiativerne under den europæiske grønne pagt;

12.  opfordrer Kommissionen til at støtte investeringer i sektorer, der har potentiale med hensyn til udvikling, vækst og konkurrenceevne i EU, og som yderligere kan fremme økonomisk diversificering, som f.eks. bæredygtig energi og klima, det digitale indre marked og cybersikkerhed samt transport;

13.  glæder sig over de fremskridt, som Ukraine har gjort med hensyn til at opfylde sine forpligtelser i associeringsaftalen, navnlig inden for landbrug, energi, bankvæsen, decentralisering, den digitale økonomi, miljø og valgprocedurer; bemærker imidlertid, at det ifølge associeringsaftalens revisionsmekanisme ("Pulse of the AA") kun var 37 % af opgaverne i relation til gennemførelsen af associeringsaftalen, der blev færdiggjort i 2019 (et fald fra 52 % i 2918); anerkender de forsøg, der blev gjort i anden halvdel af 2019 på at fremskynde reformtempoet, men opfordrer indtrængende de ukrainske institutioner til ikke at prioritere lovgivningsprocessens hastighed højere end kvaliteten af den vedtagne lovgivning, og understreger betydningen af fortsat at gennemføre forpligtelserne heri;

14.  understreger i denne forbindelse, at Ukraine ikke må glemme, at niveauet af politisk, teknisk og økonomisk støtte fra EU vil afhænge af, i hvilket omfang landet opfylder de forpligtelser, det har påtaget sig over for Unionen og dens medlemsstater, navnlig med hensyn til reformprocessen, respekt for menneskerettighederne, mindretal og grundlæggende frihedsrettigheder og indførelse af en reel og effektiv retsstat;

15.  glæder sig over regeringens og parlamentets fælles køreplan, der blev vedtaget i 2018, og oprettelsen af en fælles platform for europæisk integration i november 2019, og håber, at disse initiativer vil føre til øget koordinering mellem de forskellige institutioner, der er involveret i udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af reformer; tilskynder Ukraines parlament og regering til at øge deres anvendelse af dette instrument på en mere effektiv måde og til at revidere deres samarbejde om gennemførelsen af AA-relaterede forpligtelser og tilnærmelsen af lovgivningen med henblik på at maksimere synergierne, navnlig med hensyn til ekspertise inden for EU-lovgivning og overensstemmelsesvurderinger;

16.  roser Ukraine for de fremskridt, landet har gjort med at reformere sin offentlige forvaltning, og understreger betydningen af ikke at bremse yderligere fremskridt og af at underkaste eventuelle midlertidige udnævnelser i covid-19-perioden meritbaserede ansættelsesprocedurer så hurtigt som muligt; er bevidst om den betydelige udfordring, dette udgør for regeringsførelsen, institutionerne og den offentlige forvaltning i Ukraine, og opfordrer Kommissionen til at yde tilstrækkelig teknisk og økonomisk støtte;

17.  glæder sig over resultaterne af den reform om decentralisering og styrkelse af kommunerne, som blev indledt i 2014, og som har vist sig at være en af de hidtil mest vellykkede reformer; anerkender støtten til U-LEAD-projektet, som har resulteret i dannelsen af næsten 1 000 frivilligt sammenlagte lokalsamfund med omkring 11,7 millioner borgere; ser positivt på de skridt, der indtil videre er taget med henblik på at decentralisere den offentlige myndighed og de offentlige finanser gennem en pakke af retsakter og den praktiske gennemførelse heraf; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge detaljerne i decentraliseringsreformen og til potentielt at anvende den som en vellykket casestudy for andre lande;

18.  opfordrer indtrængende Ukraine til at fuldføre decentraliseringsreformen i bred og åben dialog, navnlig med lokale selvstyremyndigheder og deres sammenslutninger, med det formål at øge de lokale myndigheders autonomi og kompetencer og tilskynde til regelmæssig udveksling mellem centralregeringen og nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder om enhver politik, der kan have territoriale virkninger;

19.  ser med tilfredshed på afholdelsen af første runde af lokalvalg den 25. oktober 2020 med en valgdeltagelse på over 36 %, som foregik frit og retfærdigt, men i tilknytning til en sideløbende offentlig høring, som ifølge OSCE/ODIHR skabte en ubehørig politisk fordel og slørede adskillelsen af stat og parti; opfordrer de statslige myndigheder til at respektere det lokale selvstyres autonomi og til at støtte kommunernes og byernes administrative kapacitet; opfordrer til, at der indføres en territorial offentlig enhed som juridisk person, hvilket er den etablerede praksis i Den Europæiske Union og er anerkendt i det europæiske charter om lokalt selvstyre; glæder sig over ændringen af budgetloven med en garanti for en andel på 60 % af den lokale personlige indkomstskat som et nødvendigt bidrag til sunde offentlige finanser på lokalt plan; advarer mod oprettelsen af parallelle strukturer på lokalt plan, som kan give anledning til strid om kompetencer, men foreslår, at det overvejes at tildele hvervsindehavere dobbelte kompetencer, således at de påtager sig både lokale kompetencer og samtidig fungerer som den laveste statslige myndighed; noterer sig Verkhovna Radas beslutning af 17. juli 2020 om dannelse og opløsning af amter (rayons), i henhold til hvilken ordningerne vedrørende konsolidering af amter som en fast regel også vil finde anvendelse på områderne på Krim og distrikterne i regionerne Donetsk og Luhansk, som i øjeblikket ikke kontrolleres af Ukraines regering;

Samarbejde inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

20.  anerkender Ukraines enestående erfaring og ekspertise og glæder sig over Ukraines deltagelse i missioner, kampgrupper og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), dets bidrag til EU's kampgrupper, og at det i stigende grad retter ind efter EU's udtalelser og erklæringer om internationale og regionale spørgsmål, samt dets bidrag, og lykønsker Ukraine med dets nye status som "Enhanced Opportunities Partner" for NATO;

21.  glæder sig over de vellykkede skridt, der er taget inden for videnskabeligt og teknologisk samarbejde, herunder i rumindustrien, og på forsvarsområdet, navnlig konvergens inden for de operationelle, uddannelsesmæssige og institutionelle segmenter, og med gennemførelsen af de nødvendige interne ændringer i disse sektorer; roser Ukraines vilje til at deltage i EU's forsknings- og innovationsrammeprogram, Horisont Europa, og Den Europæiske Rumorganisations (ESA's) forskningsprogrammer; noterer sig det frugtbare samarbejde mellem Ukraines forsvarsministerium og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og tilskynder til yderligere udvikling heraf; opfordrer EU og Ukraine til at styrke samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet og rette særlig opmærksomhed mod konflikten i det østlige Ukraine og Ruslands forsøg på at undergrave Ukraines suverænitet og krænkelsen af landets territoriale integritet, ved hjælp af forsoning, samarbejde inden for cybersikkerhedsområdet og bekæmpelse af desinformation samt ved at arbejde på at styrke familiers, lokalsamfunds og statslige institutioners modstandsdygtighed;

22.  støtter Ukraines mulige deltagelse i udvalgte FSFP-projekter, herunder samarbejde med EDA og navnlig det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), forudsat at det opfylder et aftalt sæt politiske, materielle og retlige betingelser, som andre tredjelande gør; glæder sig over EU's nylige beslutning om at indbyde Ukraine til at deltage i EU's Althea-operation i Bosnien-Hercegovina og opfordrer begge parter – EU og Ukraine – til fortsat at udvide Ukraines deltagelse i Den Europæiske Unions missioner og operationer;

23.  glæder sig over det styrkede samarbejde mellem de ukrainske myndigheder og den europæiske offentlige og private sektor om at bekæmpe hybride trusler, primært fra Rusland, som bl.a. har til formål at sprede falske oplysninger, opildne til vold og fremme regeringsfjendtlige og antieuropæiske holdninger; mener, at det er betimeligt og passende, at EU og Ukraine snarest muligt indleder en dialog om cyberproblemer, og støtter idéen om at udvide spektret for dialogen om sikkerhed og forsvar med henblik på at reagere hensigtsmæssigt på nuværende og fremtidige trusler, navnlig i overensstemmelse med EU's globale sikkerhedsstrategi;

Ukraines territoriale integritet og suverænitet

24.  gentager EU's urokkelige støtte til og engagement i Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og dets støtte til de internationalt koordinerede sanktioner mod den russiske regering og de russiske aktører, som undergraver landets suverænitet og territoriale integritet, indtil alle relevante betingelser for ophævelse af sanktionerne er opfyldt, herunder den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne og genoprettelsen af Ukraines territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser;

25.  fordømmer fortsat den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol og de facto-besættelsen af visse områder i Donetsk og Luhansk; opfordrer Den Russiske Føderation til at opfylde sine internationale forpligtelser, til at trække sine militære styrker tilbage fra Ukraines territorium og til fuldt ud at gennemføre FN's Generalforsamlings resolutioner om Ukraines territoriale integritet og om Krim og Sevastopol;

26.  understreger, at enhver aftale med Den Russiske Føderation skal respektere den fulde gennemførelse af Minskaftalerne og opfyldelsen af FN's resolutioner om Krims status og Den Russiske Føderations respekt for Ukraines territoriale integritet;

27.  glæder sig over genoptagelsen af fredsforhandlingerne i Normandietkvartetten den 9. december 2019 i Paris efter tre års stilstand; opfordrer indtrængende alle parter til at holde sig til våbenhvileaftalen; understreger vigtigheden af at identificere yderligere tilbagetrækningsområder, af minerydningsaktiviteter og af at åbne kontrolposter på tværs af kontaktlinjen og opfordrer Rusland til at bruge sin afgørende indflydelse på de væbnede formationer, som det støtter, til at overholde og fuldt ud gennemføre de forpligtelser, der er indgået som led i Minskaftalerne og på de seneste møder i Normandietkvartetten og den trilaterale kontaktgruppe; gentager, som aftalt i Minsk og i den såkaldte Steinmeier-formular, at lokalvalg i de besatte dele af det østlige Ukraine skal afholdes i overensstemmelse med ukrainsk lovgivning og under tilsyn af OSCE; understreger, at betingelserne for frie og retfærdige valg i Donetsk og Luhansk ikke er blevet opfyldt i den nuværende situation; glæder sig over, at planen om at medtage russiskstøttede separatister som part i forhandlingerne i den trilaterale kontaktgruppe, er blevet skrottet; beklager de bemærkninger, som højtstående medlemmer af den ukrainske delegation i den trilaterale kontaktgruppe har fremsat om at benægte Ruslands militære indblanding i konflikten i Donbas-regionen;

28.  fordømmer på det kraftigste Ruslands destabiliserende handlinger og militære indblanding i Ukraine; udtrykker bekymring over Ruslands igangværende opbygning af militære faciliteter og installationer på Krimhalvøen, herunder langt over 30 000 tropper, nye jord-til-luft- og jord-til-jord-missilsystemer, ubåde, der kan have atomvåben om bord, og strategiske bombefly; fordømmer Ruslands ulovlige handlinger, der har til formål at bemægtige sig kontrollen over Kertjstrædet, eftersom de udgør en overtrædelse af den internationale havret og af Ruslands internationale forpligtelser, navnlig opførelsen af Kertjbroen og dennes jernbaneforbindelse uden Ukraines samtykke, nedlægningen af undersøiske kabler og lukningen og militariseringen af Det Asovske Hav, som i alvorlig grad hæmmer Ukraines økonomiske aktiviteter; opfordrer Den Russiske Føderation til at sikre uhindret og fri passage til og fra Det Asovske Hav i overensstemmelse med folkeretten og adgang til de besatte ukrainske områder i Donbas og det annekterede Krim for internationale ikkestatslige organisationer og internationale humanitære organisationer; minder i denne forbindelse om, at den russiske maritime inspektionsordning, der blev indført i 2018 for alle fartøjer, der passerer gennem det russiskkontrollerede Kertjstræde på vej til og fra Det Asovske Hav, fortsat har negative økonomiske konsekvenser for regionen; kræver løsladelse af alle ukrainske politiske fanger og krigsfanger i Rusland, Krim og de dele af Donbas, der ikke kontrolleres af den ukrainske regering; udtrykker imidlertid bekymring over den tvungne inklusion af russiske statsborgere, der mistænkes for at være involveret i nedskydningen af Malaysian Airlines' fly MH17, i fangeudvekslingen mellem Ukraine og Rusland;

29.  understreger, at der er behov for en politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine; anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om at øge deres bestræbelser på fredelig konfliktløsning ved at støtte alle parters indsats i fredsprocessen og om at øge tillidsskabende foranstaltninger og støtte et mandat til at indsætte en fredsbevarende FN-mission i hele det besatte område i Ukraine; anmoder om, at parterne i konflikten, når situationen tillader det og som led i den fulde gennemførelse af Minskaftalerne, tilbydes deployering af en EU-ledet FSFP-mission til at hjælpe med opgaver som f.eks. minerydning, forberedelse af lokalvalg og sikring af fri adgang for nødhjælpsorganisationer; opfordrer sideløbende hermed EU-institutionerne til at være rede til at skærpe sanktionerne mod Rusland, hvis situationen kræver det, herunder hvis Rusland ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til Minskprotokollen, navnlig hvad angår sikkerhedssporet;

30.  opfordrer indtrængende Ukraine til at efterleve sit tilsagn om at reformere den statslige eksportkontrol i overensstemmelse med EU's krav og standarder og til at gennemføre en konsekvent og systematisk sanktionspolitik; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at føre bedre tilsyn med gennemførelsen af EU's sanktioner, herunder bedre tilsyn med aktiviteterne i de myndigheder i medlemsstaterne, der har til opgave at gennemføre de fælles EU-regler;

31.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en mere aktiv rolle for EU, repræsenteret ved næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), i en fredelig løsning på den igangværende krig i det østlige Ukraine, herunder inden for rammerne af Normandietkvartetten; anbefaler, at det overvejes at udnævne en særlig EU-udsending for Krim og Donbasregionen;

32.  gentager sin opfordring til en international ramme for forhandlinger om tilbagetrækning fra Krimhalvøen med aktiv deltagelse af EU; opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til at yde al den nødvendige støtte til oprettelsen af en international platform om Krim, som vil gøre det muligt at koordinere, formalisere og systematisere bestræbelserne på at genoprette Ukraines territoriale integritet; mener, at det er vigtigt at inddrage krimtatarernes Mejlis som det eneste internationalt anerkendte repræsentative organ for krimtatarerne i en sådan platforms aktiviteter;

33.  minder om, at Den Russiske Føderation som besættelsesstat i henhold til den humanitære folkeret mellemtiden bærer det fulde ansvar for at opfylde behovene hos befolkningen på den midlertidigt besatte Krimhalvø, herunder dens vandforsyning; påpeger endvidere, at en besættelsesmagt i henhold til den fjerde Genèvekonvention, som Rusland er part i, ikke må tvinge beboere i det besatte område til at gøre tjeneste i dets væbnede styrker eller hjælpestyrker;

34.  fordømmer Den Russiske Føderation for at bosætte russiske statsborgere på det besatte Krim og i områderne Donetsk og Luhansk og dermed forrykke balancen mellem indehavere af russiske pas og ukrainere, den fortsatte udstedelse af russiske pas til beboerne i de midlertidigt besatte områder i Ukraine i strid med Ukraines suverænitet og målene og bestemmelserne i Minskaftalerne, samt dens forsøg på at afholde lokalvalg i Den Autonome Republik Krim i Ukraine den 13. september 2020; anfører, at valget af Sevastopols guvernør var ulovligt og i strid med folkeretten, og det samme var afstemningen om repræsentanter til det såkaldte statsråd for "Republikken Krim", den såkaldte lovgivende forsamling for byen Symferopol og det såkaldte landdistriktsråd i Razdolno-regionen; opfordrer EU til at pålægge de ansvarlige for tilrettelæggelsen og afholdelsen af afstemningerne sanktioner; tager skarpt afstand fra Ruslands handlinger med hensyn til at udskrive værnepligt for unge mænd på det besatte Krim til at gøre tjeneste i de russiske væbnede styrker, hvoraf 85 % blev sendt til Den Russiske Føderation for at gøre tjeneste; opfordrer Rusland til at ophøre med at udskrive værnepligt for folk på Krim og til fuldt ud at overholde sine forpligtelser i henhold til Genèvekonventionerne;

35.  giver udtryk for sin fulde opbakning til alle bestræbelserne på at opnå retfærdighed for alle 298 ofre for nedskydningen af Malaysia Airlines' fly MH17 med et jord-til-luft-missil leveret af russerne og for deres nærmeste pårørende, herunder de internationalt støttede straffesager mod fire mistænkte i henhold til nederlandsk lovgivning og den sag mod Rusland, som er indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; roser Ukraine for dets vedvarende samarbejde inden for det fælles efterforskningshold med henblik på at finde frem til sandheden, identificere mistænkte og retsforfølge gerningsmændene; fordømmer Ruslands ensidige udtræden af de trilaterale konsultationer med Australien og Nederlandene med henblik på at finde frem til sandheden; opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud med alle igangværende bestræbelser på at sikre ansvarliggørelse af enhver person eller enhver enhed, der var involveret i nedskydningen af MH17, bl.a. ved at genoptage dialogen med Australien og Nederlandene med henblik på at finde frem til sandheden, sikre, at det samarbejder i forbindelse med den mellemstatslige klage over Rusland, som Nederlandene har indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om sagen, og ved at udlevere Volodymyr Tsemakh til Nederlandene; opfordrer indtrængende Rusland til at ophøre med at fremme desinformation vedrørende fly MH17;

36.  opfordrer Ukraine til at bistå Moldovas centralregering i dens bestræbelser på at genvinde kontrollen over Transdnestrien på grundlag af Moldovas territoriale integritet;

37.  noterer sig vedtagelsen i juni 2018 af loven om national sikkerhed og af loven om indkøb af forsvarsmateriel og om efterretningsvirksomhed i 2020; opfordrer imidlertid indtrængende til, at der vedtages yderligere lovgivning med henblik på at begrænse Ukraines sikkerhedstjenestes beføjelser for at omdanne den til et organ, der udelukkende beskæftiger sig med kontraefterretning og terrorbekæmpelse, og til, at der indføres parlamentarisk kontrol med hele sikkerhedssektoren;

Retfærdighed, frihed, sikkerhed og bekæmpelse af korruption

38.  gentager, at det er afgørende at levere håndgribelige resultater i bekæmpelsen af korruption for at opretholde et højt niveau af støtte til reformprocessen blandt borgerne samt for at forbedre erhvervsklimaet og tiltrække direkte udenlandske investeringer; tilskynder de ukrainske myndigheder til at gøre yderligere fremskridt med reformer, navnlig inden for retsstatsforhold og korruptionsbekæmpelse, og til at sikre de centrale korruptionsbekæmpende institutioners uafhængighed og fortsatte arbejde; roser i denne forbindelse genoprettelsen af det nationale agentur for forebyggelse af korruption (NAPC) og ikrafttrædelsen af de nye love om ulovlig berigelse og om whistleblowere i januar 2020 samt påbegyndelsen af arbejdet i den høje domstol til bekæmpelse af korruption i september 2019;

39.  er imidlertid bekymret over resultatet af forfatningsdomstolens afgørelse af 27. oktober 2020, som skabte et juridisk tomrum i Ukraines korruptionsbekæmpelsesstruktur og i alvorlig grad svækkede NAPC; anerkender den aktive indsats, som præsident Zelenskyj har iværksat, og som er blevet fulgt op af politiske interessenter for at genoprette lovgivningen og troværdigheden af den ukrainske korruptionsbekæmpelsesstruktur; opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at genindføre en fuldt operationel, effektiv og omfattende institutionel arkitektur til bekæmpelse af korruption, herunder i retsvæsenet, samtidig med at sidstnævntes uafhængighed af den udøvende og lovgivende magt bevares fuldt ud; understreger, at et fuldt bemyndiget NAPC spiller en afgørende rolle i denne forbindelse, og at forfatningsdomstolens afgørelse ikke bør bruges som påskud for at svække det eller sætte det ud af spillet; udtrykker sin dybeste bekymring over, at visse personer i deres egen interesse åbenlyst forsøger at undergrave landets resultater i kampen mod korruption og overordnede demokratiske reformer, navnlig over nogle ukrainske oligarkers generobring af politisk magt, hvilket har svækket det reformorienterede flertal i Verkhovna Rada, og hvilket også illustreres af vanskelighederne med at udfylde det lovgivningsmæssige tomrum, der opstod efter forfatningsdomstolens kontroversielle dom af 27. oktober 2020; opfordrer indtrængende alle politiske aktører til at forny deres engagement i de reformer, som de ukrainske vælgere har krævet, og som er afgørende for at styrke retsstatsprincippet, udrydde korruption og opnå større velstand for Ukraines befolkning;

40.  understreger vigtigheden af at sikre uafhængigheden af den høje domstol til bekæmpelse af korruption og andre institutioner til bekæmpelse af korruption og opfordrer til, at der anlægges en uhildet og upartisk tilgang til korruptionsbekæmpende institutioners aktiviteter med henblik på at sikre tillid og offentlig støtte til bekæmpelsen af korruption; anerkender de første domme, der er afsagt, og den høje domstols overholdelse af høje faglige standarder; opfordrer imidlertid til, at den høje domstols arbejde intensiveres med henblik på at øge domfældelsesraten, herunder i sager på højt niveau;

41.  glæder sig over det arbejde, der udføres af Ukraines nationale kontor for korruptionsbekæmpelse (NABU), som nok er landets mest effektive korruptionsbekæmpende institution; understreger endvidere, at det er nødvendigt at styrke NABU's uafhængighed; opfordrer derfor indtrængende til, at loven om NABU bringes i overensstemmelse med forfatningen og den nylige afgørelse fra forfatningsdomstolen, og at der fastsættes gennemsigtige, afpolitiserede og meritbaserede udvælgelsesprocedurer for cheferne for både NABU og den specialiserede anklagemyndighed for korruptionsbekæmpelse (SAPO) samt for statskontoret for efterforskning (SBI), herunder en troværdig integritetskontrol;

42.  beklager forsøg på at angribe og undergrave antikorruptionsinstitutionerne fra medlemmer af Verkhovna Radas side, navnlig forsøg på at afskedige direktøren for NABU og den uigennemsigtige proces for udvælgelse af direktøren for SAPO; bemærker den manglende beskyttelse af NGO-aktivister og journalister, der afslører og fordømmer korruption, og opfordrer til en effektiv gennemførelse af den nye lov om beskyttelse af whistleblowere, som trådte i kraft i januar 2020;

43.  glæder sig over udkastet til en korruptionsbekæmpelsesstrategi for 2020-2024 og forventer, at Verkhovna Rada snart vil vedtage denne omfattende strategi og bibeholde alle de afgørende elementer i udkastet; anerkender de forskellige former for pression og sabotage rettet mod korruptionsbekæmpende institutioner som en afspejling af den stadig mere effektive og vellykkede bekæmpelse af korruption; insisterer på, at antikorruptionsinstitutionerne NABU, SAPO og den høje domstol til bekæmpelse af korruption skal forblive uafhængige, effektive og tildeles tilstrækkelige ressourcer; roser vedtagelsen i december 2019 af den nye lov om bekæmpelse af hvidvask af penge, som styrkede gennemsigtigheden i virksomhedsejerskabsstrukturerne i Ukraine og udgør en betydelig forbedring af de relevante retlige rammer;

44.  er dybt bekymret over det høje niveau af systematisk politisk pres og over de intimiderende handlinger, der er begået mod formanden for Ukraines nationalbank, desværre ikke for første gang, som førte til hans tilbagetræden i juli 2020; opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at afholde sig fra at lægge politisk pres på uafhængige økonomiske institutioner og håndhævelsesmyndigheder og til at sikre, at deres uafhængighed bevares som en garanti for et velfungerende marked og lige vilkår for alle økonomiske aktører;

45.  beklager, at domstolene stadig er en af de institutioner i Ukraine, som der er mindst tillid til, og er alvorligt bekymret over den tilstand, de har befundet sig i siden reformen i oktober 2019, som førte til opløsningen og gendannelsen af Kommissariatet for Ansættelse af Dommere og resulterede i, at revurderings- og rekrutteringsprocessen for dommere blev sat i bero, selv om ca. 2 000 dommerstillinger er ubesatte; beklager, at Kommissariatet for Ansættelse af Dommere tidligere ikke har taget hensyn til udtalelsen fra Rådet for Offentlig Integritet i forbindelse med sin revurdering af dommere, og opfordrer det indtrængende til at gøre dette i fremtiden for at besætte ledige stillinger i lavere retsinstanser med dommere, der opfylder etiske standarder og integritetsstandarder i fuld overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelse nr. 969/2019; insisterer på en snarlig genetablering af Kommissariatet for Ansættelse af Dommere på grundlag af en ændring af lov nr. 3711 på en måde, der er i overensstemmelse med den ukrainske forfatningsdomstols afgørelse nr. 4-p/2020 af 11. marts 2020, med henblik på at oprette et uafhængigt Kommissariat for Ansættelse af Dommere baseret på en gennemsigtig udvælgelsesprocedure under inddragelse af internationale eksperter; mener, at et styrket Kommissariat for Ansættelse af Dommere bør være i stand til effektivt at foretage udvælgelsen af nye dommere og den kritiske undersøgelse af siddende dommere i overensstemmelse med de regler og procedurer, som Kommissariatet for Ansættelse af Dommere selv har vedtaget i overensstemmelse med sit mandat; insisterer kraftigt på en integritetskontrol af det uændrede øverste domstolsråd; opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at fortsætte og fremskynde reformen af domstolene for ikke at undergrave arbejdet i de nyligt oprettede institutioner til bekæmpelse af korruption, til at afholde sig fra politisk motiverede retssager og brug af domstolene som et redskab mod politiske modstandere samt til at færdiggøre de retlige rammer for bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

46.  opfordrer Kommissionen til at udvikle eksisterende og nye værktøjer inden for retsstatsområdet og god regeringsførelse med henblik på at overvåge og vurdere Ukraines fremskridt, navnlig EU's resultattavle for retsområdet og retsstatsmekanismen, for at sikre nøje kontrol med de igangværende reformer og korrekt identifikation og afhjælpning af eventuelle mangler i disse reformer;

47.  glæder sig over reformen af statsadvokaturen, som blev påbegyndt i september 2019, og opfordrer til, at attesteringen af anklagere færdiggøres, således at det sikres, at nye anklagere på alle niveauer udvælges ved en gennemsigtig og politisk upartisk proces; opfordrer de ukrainske myndigheder til at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og til at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og samarbejdet og koordineringen mellem de ansvarlige retshåndhævende myndigheder;

48.  opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at afholde sig fra deres tidligere dårlige praksis med at føre politisk motiverede retssager; understreger i denne forbindelse, at uenighed om politiske spørgsmål bør håndteres i de kompetente politiske fora, og ikke i retssystemet;

49.  er bekymret over, at Ukraine af Kommissionen er opført som et prioriteret land i "kategori 2", hvilket betyder, at intellektuel ejendomsret ikke beskyttes og håndhæves i tilstrækkeligt omfang; fremhæver behovet for at styrke toldkontrollen og infrastrukturen for bedre at forhindre indførsel og transit af forfalskede produkter i Ukraine; opfordrer Kommissionen til fortsat at bistå Ukraine med udarbejdelsen af nye lovforslag om intellektuel ejendomsret;

50.  opfordrer den ukrainske regering til at fortsætte efterforskningen af de forbrydelser, som medlemmer af de ukrainske styrker har begået mod aktivister under Euromaidan-demonstrationerne, og til omgående at give ofrene og deres familier retfærdighed;

51.  opfordrer indtrængende Ukraine til at ratificere Romstatutten om Den Internationale Straffedomstol og Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

52.  ser med tilfredshed på ændringerne af den ukrainske straffelov, der definerer voldtægt og seksuel vold på grundlag af manglende samtykke, og opfordrer indtrængende til, at der hurtigt udvikles en metode til efterforskning af seksualforbrydelser; beklager, at der på grund af manglen på en sådan metode ikke blev indledt retsforfølgning for voldtægt eller seksuel vold på grundlag af manglende samtykke i 2019;

Menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

53.  fordømmer på det kraftigste de omfattende og permanente krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, religions- og trosfrihed og foreningsfrihed samt retten til fredelig forsamling, som begås af de russiske besættelsesstyrker i det midlertidigt besatte område Krim og af væbnede grupper, der støttes af Rusland, i de områder af Donbas, der ikke kontrolleres af regeringen, herunder tvungen værnepligt, deportation, ulovlig og tvangsmæssig pasudstedelse, begrænsninger af adgangen til uddannelse og sproglige rettigheder, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og andre barske forhold under tilbageholdelser samt restriktive foranstaltninger såsom ensidig lukning af kontrolposter og nægtelse af adgang for FN-missioner og humanitære missioner, som er særligt bekymrende under den nuværende pandemi;

54.  minder om, at civilbefolkningens liv og velfærd fortsat er truet af krigen i det østlige Ukraine, og bemærker, at reduktionen af fjendtlighederne i det østlige Ukraine under våbenhvilen, der trådte i kraft den 27. juli 2020, bidrog til et fald på 53 % i antallet af sikkerhedshændelser og en reduktion af antallet af civile ofre; glæder sig over programmet "EU4ResilientRegions", der omfatter 30 mio. EUR, og som har til formål at øge modstandsdygtigheden i det østlige og sydlige Ukraine i forhold til de negative virkninger af den igangværende konflikt, herunder hybride trusler og andre destabiliserende faktorer;

55.  er imidlertid ekstremt bekymret over den stadige forværring af den humanitære situation i de østlige områder, der i øjeblikket ikke kontrolleres af den ukrainske regering, navnlig i lyset af den aktuelle covid-19-krise; opfordrer indtrængende de lokale de facto-myndigheder til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at befolkningens grundlæggende behov, herunder adgang til sundhedsfaciliteter og behandling af god kvalitet, opfyldes, og til at samarbejde fuldt ud med den legitime ukrainske regering med henblik herpå;

56.  understreger, at mere end 3,5 mio. mennesker på begge sider af kontaktlinjen i det østlige Ukraine stadig er afhængige af humanitær bistand og beskyttelse, og at de er ramt af afbrydelser af vandforsyningen og strømafbrydelser; bemærker, at den aktuelle covid-19-pandemi har forværret de udfordringer, som disse mennesker står over for; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med FN-organerne at intensivere sine bestræbelser på at yde bistand under denne humanitære krise i overensstemmelse med oversigten over humanitære behov;

57.  beklager den forværrede menneskerettighedssituation på Krim siden begyndelsen af besættelsen, idet Rusland har indskrænket forsamlings-, ytrings-, forenings-, informations- og religionsfriheden drastisk siden begyndelsen af besættelsen; beklager de diskriminerende politikker, som de selvudråbte russiske myndigheder har indført over for især Krims etniske minoritet, tatarerne, krænkelsen af deres ejendomsret, den stigende intimidering af denne befolkningsgruppe og af dem, der modsætter sig den ulovlige annektering, gennem tvungen værnepligt, forfølgelse, ransagninger, tilbageholdelser og tvungne forsvindinger, og ovennævnte mangel på ytrings-, forenings-, religions- og bevægelsesfrihed på halvøen; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle ulovligt tilbageholdte og fængslede ukrainske statsborgere på Krimhalvøen og i Rusland, herunder krimtataraktivister; opfordrer endvidere Rusland til at efterforske de grusomheder, der er begået mod krimtatarerne, og til at garantere og beskytte krimtatarernes, ukrainernes og alle etniske og religiøse samfunds ret til at bevare og udvikle deres egen kultur, traditioner, uddannelse og identitet;

58.  beklager, at der er omkring 1,5 millioner internt fordrevne i Ukraine, hvilket placerer landet på niendepladsen i verden med hensyn til antallet af internt fordrevne; bemærker, at det primære ansvar for dette ligger hos Den Russiske Føderation og dens stedfortrædere; opfordrer de ukrainske myndigheder til at gøre en ekstra indsats for at mildne lidelserne for de mennesker, der er berørt af konflikten, og gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af internt fordrevnes rettigheder; opfordrer Ukraine til at give internt fordrevne fuldstændige borgerlige og politiske rettigheder og til at overholde internationale standarder for behandling af internt fordrevne; fremhæver betydningen af at beskytte og sikre ukrainske statsborgerskabsrettigheder i de midlertidigt besatte områder, herunder forenkling af procedurerne for modtagelse af pensioner og opnåelse af fødselsattester for børn og dermed undgå risikoen for at efterlade dem statsløse og sårbare;

59.  opfordrer OSCE's særlige observatørmission til at gennemføre sit mandat og gennemføre regelmæssige udvekslinger med ofre for og vidner til forfølgelse, advokater, NGO'er og repræsentanter for medierne som et yderligere middel til at vurdere situationen i det midlertidigt besatte område Krim og i den østlige del af Ukraine; anmoder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder om hele tiden at holde øje med menneskerettighedssituationen på Krimhalvøen og i de områder i det østlige Ukraine, som regeringen ikke har kontrol over;

60.  bemærker, at den femårige handlingsplan for gennemførelsen af Ukraines nationale menneskerettighedsstrategi udløber i 2020, og opfordrer til en grundig gennemgang af dens vigtigste resultater, inden der fastsættes mål for en opfølgende handlingsplan; holder nøje øje med den ukrainske regerings støtte til krimtatarerne og giver udtryk for sin bekymring over den manglende finansiering i budgetforslaget for 2021, som blev forelagt Verkhovna Rada i september 2020, til programmet for genbosættelse og indkvartering af krimtatarer og personer af andre nationaliteter, der er deporteret fra Ukraines territorium; opfordrer Ukraine til at vedtage lovene om Ukraines oprindelige folk, om status for det oprindelige krimtatarfolk og om ændring af landets forfatning for at anerkende krimtatarernes nationale territoriale autonomi i Ukraine, og navnlig på Krim, som udspringer af det oprindelige krimtatarfolks umistelige ret til selvbestemmelse; insisterer på, at de ukrainske myndigheder løser problemerne med den eneste tv-kanal på krimtatarernes sprog, ATR, og tilbyder en stabil mekanisme for økonomisk og teknisk støtte for at gøre det muligt for tv-kanalen at fortsætte med at sende sine udsendelser til det russiskbesatte Krim; glæder sig over Ukraines initiativ med at udvikle strategien for udvikling og udbredelse af Krimtatarernes sprog for perioden frem til 2032;

61.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til hurtigt at operationalisere EU's globale ordning for menneskerettighedssanktioner (en europæisk Magnitskij-lignende lovgivning), som gør det muligt at anvende sanktioner over for enkeltpersoner og virksomheder, som er involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser, idet der lægges særlig vægt på situationen i de midlertidigt besatte områder af Ukraine på Krim og i dele af regionerne Donetsk og Luhansk samt sanktioner mod dem, som er ansvarlige for andre forbrydelser, herunder korruption; anmoder Ukraine om at følge dette eksempel og indføre en ukrainsk udgave heraf;

62.  noterer sig loven om støtte til det ukrainske sprogs funktion som officielt sprog og anmoder de ukrainske myndigheder om at gennemføre loven i fuld overensstemmelse med sine internationale forpligtelser og i overensstemmelse med henstillingerne i Venedigkommissionens udtalelse nr. 960/2019, dvs. at respektere lokalsamfundenes ret til at udvikle og anvende deres eget sprog fuldt ud, og til at gå frem med størst mulig hensyntagen til og balance over for nationale mindretal, deres sprog og deres ret til uddannelse;

63.  opfordrer Ukraine til at give kommissæren for beskyttelse af det officielle sprog eller enhver enhed, der oprettes med samme formål, beføjelser til at overvåge overholdelsen af de retlige bestemmelser om brugen af mindretalssprog og om oprindelige folk;

64.  støtter tros-, menings- og ytringsfriheden og understreger vigtigheden af at give alle nationale, etniske og sproglige mindretal lige adgang til information som vigtige ingredienser i ethvert demokrati; fordømmer hadefulde ytringer og forskelsbehandling på grundlag af etnicitet eller sprog og falske nyheder og misinformation rettet mod nationale, etniske og sproglige mindretal;

65.  bemærker, at der er behov for foranstaltninger for at styrke mindretals rettigheder og opbygge tillid til, at mindretals rettigheder vil blive beskyttet både i lovgivningen og i praksis; påpeger, at sådanne foranstaltninger bør omfatte en styrkelse af den retlige beskyttelse, øget institutionel opmærksomhed på mindretalsspørgsmål og indførelse af stærkere og permanente høringsmekanismer; udtrykker bekymring over fraværet af en reel indsats fra de ukrainske myndigheders side for at bekæmpe forskelsbehandlingen og de hadefulde ytringer rettet mod minoritetsgrupper, navnlig romasamfundet, som har været offer for tilfælde af forskelsbehandling, racistisk motiveret vold og udtryk for intolerance; opfordrer Ukraine til at styrke ihukommelsen af ofrene for Holocaust ved at tilslutte sig International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) og ved at tilslutte sig og anvende IHRA's definition af antisemitisme; opfordrer endvidere Ukraine til fortsat at mindes ofrene for totalitarisme; opfordrer Kommissionen til at indbyde Ukraine til at deltage i programmet Europa for Borgerne;

66.  fremmer arbejdet i europæiske politiske fonde med at skabe den næste generation af politiske ledere i landene i Ukraine;

67.  opfordrer til styrket dialog og samarbejde med kirker og religiøse samfund og organisationer inden for områder som fredsopbygning og forsoning, og styrker derved tilliden til et retfærdigt og frit samfund såvel som uddannelse, sundhedspleje og grundlæggende sociale tjenester;

Medielandskab

68.  noterer sig den igangværende reformindsats på medieområdet; understreger, at reformen navnlig bør sikre reguleringsorganets uafhængighed, upartiskhed og ansvarlighed, gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og lige muligheder for medieforetagender med fair konkurrence på markedet; udtrykker bekymring over planerne om at give reguleringsorganet nye og omfattende beføjelser, som risikerer at påvirke mediefriheden og indholdet af onlinemedier og trykte medier I negativ retning; understreger i forbindelse med lovforslaget om bekæmpelse af desinformation, at det nuværende udkast kan føre til omfattende statslig indblanding i medieindhold og journalistiske aktiviteter på bekostning af mediefriheden og ikke vil være effektivt med hensyn til at bekæmpe desinformation; opfordrer indtrængende til, at der arrangeres en bredere høring med medieverdenen og relevante internationale organisationer for at undgå risici for ytringsfriheden;

69.  bemærker med bekymring, at tv-mediemarkedet i Ukraine, selv om det er pluralistisk, fortsat er kendetegnet ved oligarkers overdrevne indflydelse; opfordrer indtrængende Ukraine til at fremme frie og uafhængige medier og styrke mediepluralismen; understreger betydningen af en bæredygtig public service radio- og tv-virksomhed, en uafhængig medietilsynsmyndighed og civilsamfundet med hensyn til at opbygge modstandsdygtighed over for desinformation og andre destabiliserende faktorer; opfordrer Verkhovna Rada og regeringen til at overholde statens forpligtelser over for det offentlige radio- og tv-selskab og til at sikre økonomisk og politisk støtte til dets yderligere modernisering, uafhængighed og kapacitet til at gennemføre undersøgende journalistik;

70.  gentager, at det er nødvendigt, at EU fortsat støtter Ukraine i bekæmpelsen af hybride trusler og bekæmpelse af desinformation og falske nyheder, herunder gennem styrkelse af de uafhængige medier og strategisk mediekendskab, med henblik på at styrke Ukraines modstandsdygtighed; glæder sig over meddelelsen om igangsættelsen af cyberdialogen mellem EU og Ukraine;

71.  giver udtryk for bekymring over forværringen af arbejdsmiljøet for medierepræsentanter, navnlig undersøgende journalister, der rapporterer om korruption og svig; tager skarpt afstand fra enhver handling, der har til formål at begrænse journalisters arbejde, herunder begrænsning af adgangen til oplysninger, strafferetlig efterforskning, pres for at afsløre kilder og hadefulde ytringer, navnlig hadefulde ytringer mod uafhængige medier; er bekymret over, at medlemmer af Verkhovna Rada er blevet ofre for eller endda bevidst har bidraget til at udbrede målrettede desinformationskampagner ifølge en nylig analyse foretaget af platforme for ukrainske undersøgende journalister;

72.  beklager de talrige angreb på journalister og borgerrettighedsaktivister, som er registreret i perioden 2017-2019; opfordrer de ukrainske myndigheder til at retsforfølge gerningsmændene og sikre mediefolks og journalisters sikkerhed, og opfordrer dem indtrængende til at vælge en afpasset tilgang, når de regulerer medierne;

73.  beklager, at det politiske klima i landet er blevet forværret, og at intimidering, hadefuld tale og politisk pres i vid udstrækning anvendes til politiske formål; opfordrer indtrængende myndighederne til kraftigt at fordømme og forbyde ekstremistiske og hadefulde grupper og websteder, såsom Myrotvorets, der tilskynder til spændinger i samfundet og misbruger personoplysninger om hundredvis af mennesker, herunder journalister, politikere og medlemmer af minoritetsgrupper;

74.  opfordrer indtrængende til udvikling af et demokratisk, uafhængigt, pluralistisk og afbalanceret medielandskab i Ukraine, som vil sætte en stopper for den politisk motiverede forfølgelse af mediekanaler, herunder inddragelse af licenser, og sikre beskyttelse af lokale journalister, meningsdannere og systemkritikere mod chikane og intimidering, tillade ikkediskriminerende adgang til online- og offline-information og meningsfuld borgerdeltagelse og beskytte og garantere menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder; understreger, at journalister, menneskerettighedsforkæmpere og forsvarsadvokater skal kunne arbejde uafhængigt og uden unødig indblanding og intimidering; glæder sig over det arbejde, der udføres af de ukrainske menneskerettighedsorganisationer og anklagemyndigheden på Krim, som midlertidigt arbejder fra det ukrainske fastland og registrerer menneskerettighedskrænkelser og overgreb; insisterer på, at alle menneskerettighedskrænkelser skal efterforskes, og gerningsmændene skal retsforfølges;

Ligestilling mellem kønnene og LGBTI-rettigheder

75.  understreger, at ligestilling mellem kønnene er en central forudsætning for bæredygtig og inkluderende udvikling; opfordrer indtrængende den ukrainske regering og de ukrainske myndigheder til at gennemføre foranstaltninger for yderligere at forbedre kvinders repræsentation og ligebehandling på alle niveauer i det politiske og samfundsmæssige liv og bekæmpe kønsbaseret vold; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at integrere ligestilling mellem kønnene i alle deres politikker, al den finansielle støtte og alle deres programmer og aktiviteter, som vedrører Ukraine, navnlig når de har til formål at afbøde de negative virkninger af covid-19, eftersom kvinder, herunder kvindelige iværksættere, har været blandt dem, der er mest påvirket af de strenge isolationsforanstaltninger;

76.  fordømmer voldelige angreb og hadforbrydelser mod LGBTI-personer og opfordrer de ukrainske retshåndhævende myndigheder til at efterforske disse angreb effektivt; opfordrer indtrængende Ukraine til at indføre og effektivt gennemføre omfattende sekundær lovgivning, der sikrer trosfrihed, modvirker den vedvarende forskelsbehandling af LGBTI-personer, feministiske aktivister, personer med handicap og mindretal og til at forbedre beskyttelsen af deres rettigheder; opfordrer den ukrainske regering og alle politiske aktører til at gøre en indsats for at skabe et inkluderende og tolerant samfund;

77.  beklager, at straffelovens artikel 161 stadig ikke indeholder bestemmelser om straf for at opildne til had eller vold på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og at disse grunde hverken omtales som skærpende typer af lovovertrædelser eller indgår i de generelle bestemmelser om skærpende omstændigheder i artikel 67, stk. 1, nr. 3); minder om, at regeringens handlingsplan for gennemførelsen af den nationale menneskerettighedsstrategi indeholdt bestemmelser om medtagelse af grundene seksuel orientering og kønsidentitet som skærpende omstændigheder i straffelovens artikel 67; minder om ECRI's henstillinger og opfordrer Ukraine til at ændre straffeloven i overensstemmelse hermed;

Handel og økonomisk samarbejde, folkesundhed, arbejdsmarkedsmæssige og sociale anliggender, arbejdstagernes mobilitet

78.  fremhæver, at Ukraine er en vigtig geopolitisk, geostrategisk og handelsmæssig partner for Unionen; glæder sig over den betydelige stigning i handelsstrømmen mellem EU og Ukraine, som har resulteret i, at Unionen i øjeblikket er Ukraines største handelspartner; beklager imidlertid den relativt lille mængde direkte udenlandske investeringer, der kommer ind i landet;

79.  glæder sig over de vedvarende positive resultater, der blev opnået i de bilaterale handelsmæssige og økonomiske forbindelser i 2019, idet den ukrainske import steg med 12,3 % og eksporten med 9,7 %, svarende til 43,3 mia. EUR i alt; understreger, at samhandelen mellem EU og Ukraine er steget med 49 %, og at EU stadig er Ukraines største handelspartner og tegnede sig for 40 % af dets handel i 2019, mens Ukraine er EU's attendestørste handelspartner og tegnede sig for 1,1 % af EU's samlede handel; bemærker, at Ukraines handelsunderskud over for EU er vokset til 5,1 mia. EUR;

80.  tilskynder begge parter til at forstærke samarbejdet på bilateralt plan og i internationale fora om håndteringen af de udfordringer, som covid-19 har medført, navnlig ved at gøre forsyningskæderne mere modstandsdygtige og diversificerede og ved at arbejde sammen om at imødegå protektionistiske tendenser; bemærker, at EU's mål om at opnå åben strategisk autonomi kan skabe muligheder for et endnu tættere samarbejde med nabolandene;

81.  tilskynder Kommissionen til at bistå Ukraine med at indkredse de områder, der yderligere kan fremme økonomisk diversificering, og prioritere dem i processen med fuldstændig gennemførelse af DCFTA;

82.  gentager, at Ukraines gradvise integration i EU's indre marked som fastsat i associeringsaftalen er et af associeringens vigtigste mål, og støtter i denne forbindelse fastlæggelsen af betingelser for styrkede økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Ukraine og EU samt en bredere proces med tilnærmelse af lovgivningen, som er betinget af den fuldstændige gennemførelse af DCFTA og overholdelsen af de relevante retlige, økonomiske og tekniske forskrifter og standarder;

83.  bemærker, at der er blevet indført en række reformer, som har ført til en deregulering af økonomien, større gennemsigtighed i de offentlige finanser og en forbedring af lovgivningen om koncessioner og offentlig-private partnerskaber, hvilket giver nye muligheder for både lokale og udenlandske investorer;

84.  bemærker imidlertid, at der ikke er opnået nogen synlige virkninger i forbindelse med fjernelse af oligarkier landet, eftersom oligarker stadig har en stærk indflydelse på Ukraines økonomi og politik, navnlig hvad angår medieejerskab og indflydelse på domstolene og retshåndhævelsessystemet; mener, at indførelsen af klare regler i økonomien og politikken, som er ens for alle, kan vise sig at være en effektiv metode til de facto at reducere den uofficielle indflydelse, som en lille gruppe af de rigeste iværksættere har på statens funktion, herunder lovgivningen, og opfordrer derfor de ukrainske myndigheder til at fremskynde processen med fjernelse af oligarkier;

85.  beklager desuden stigningen i antallet af statsejede virksomheder og opfordrer indtrængende Ukraine til yderligere at fremme privatiseringen af statsejede virksomheder for at modernisere og forbedre den måde, økonomien fungerer på, og undgå, at der opstår oligarkier; understreger, at der er behov for et fornyet tilsagn fra Ukraines side om at bekæmpe indflydelsen fra særinteresser, som, hvis den ignoreres, i alvorlig grad kan undergrave de hidtidige reformresultater og Ukraines støtteforanstaltninger i det hele taget;

86.  opfordrer Ukraine og EU til at styrke samarbejdet om yderligere liberalisering af den bilaterale handel, herunder indgåelsen af AOG, og samarbejdet om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og told; opfordrer desuden til et øget sektorsamarbejde mellem EU og Ukraine inden for uddannelse og forskning, innovation, IKT-sektoren og digitalisering samt grønne teknologier med henblik på at udveksle knowhow og bedste praksis; opfordrer endvidere til øget samarbejde og en gradvis differentieret sektorintegration af Ukraine i bl.a. energiunionen, transportfællesskabet og det digitale indre marked;

87.  opfordrer Ukraines myndigheder til at åbne landets luftfartsmarked for europæiske virksomheder, herunder lavprisselskaber, og støtter undertegnelsen af aftalen om et fælles luftfartsområde snarest muligt;

88.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i samarbejdet mellem Ukraine og EU på det digitale område, og tilskynder til en yderligere uddybning af dette samarbejde med henblik på at indrømme hinanden behandling som på det indre marked, også i andre sektorer af fælles interesse; understreger betydningen af de skridt, der er taget i retning af den digitale omstilling og e-forvaltning, samt fremskridtene med at tilnærme Ukraines lovgivning til EU-retten inden for elektroniske tillidstjenester og elektronisk kommunikation; opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte Ukraines indsats for så vidt angår medie- og informationskendskab, e-forvaltning og den digitale økonomi for at afspejle den nuværende digitale tidsalder og den gradvise integration i EU's digitale indre marked samt til at undersøge mulighederne for at reducere roaminggebyrerne mellem EU og Ukraine; anerkender i denne forbindelse det nye EU-program på 25 mio. EUR til støtte for e-forvaltning og den digitale økonomi i Ukraine; tilskynder til, at det fælles eurobetalingsområde (SEPA) udvides til at omfatte Ukraine, når det har opfyldt alle de tekniske og retlige krav;

89.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foretage en troværdig behovsvurdering for Donbas-regionen med henblik på at fastlægge en strategi for dens socioøkonomiske genopretning og foreslår, at der skabes en passende international ramme for genopbygningen af Donbas;

90.  opfordrer de ukrainske myndigheder til at fortsætte reformerne af det offentlige sundhedssystem, navnlig i betragtning af den ødelæggende indvirkning, som covid-19-pandemien har haft på det ukrainske sundhedssystem; bemærker, at covid-19 ifølge UNICEF ikke blot har skabt en offentlig sundhedskrise, men også en socioøkonomisk krise, som kan øge fattigdomsraten i Ukraine fra 27,2 % til 43,6 % eller endda til 50,8 %; tilskynder derfor den ukrainske regering til at gennemføre omfattende sociale beskyttelsesforanstaltninger for at afbøde virkningerne af covid-19;

91.  glæder sig over, at Ukraine har tilsluttet sig EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed og systemet for tidlig varsling og reaktion for at deltage i den paneuropæiske koordinering af covid-19-indsatsen på folkesundhedsområdet; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og Ukraine til at øge samarbejdet om modstandsdygtighed på folkesundhedsområdet og til at udveksle bedste praksis og samarbejde med civilsamfundet om fastlæggelse af epidemistrategier med fokus på de mest sårbare grupper; opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe Ukraines regering med at få adgang til covid-19-vacciner;

92.  opfordrer den ukrainske regering til at sikre, at alle restriktive foranstaltninger som reaktion på covid-19 har et retsgrundlag, er strengt nødvendige og står i et rimeligt forhold til målet om at beskytte folkesundheden og redde liv (baseret på videnskabelig rådgivning), er genstand for løbende revision og ophæves, når de ikke længere er nødvendige, og anvendes på en ikkediskriminerende måde; opfordrer myndighederne til at sikre, at sårbare og marginaliserede grupper ikke bliver uforholdsmæssigt dårligt stillet som følge af reaktionen på covid-19, og til at tage skridt til at gøre noget ved de allerede eksisterende uligheder;

93.  opfordrer indtrængende Ukraine til at tackle det udbredte kammerateri og den udbredte korruption, der stadig findes i landets sundhedssektor, og navnlig i sundhedsministeriet, og til effektivt at efterforske alle korrupte aktiviteter, navnlig forsøg på at købe medicinsk udstyr og covid-19-vacciner til uforholdsmæssigt høje priser midt under pandemien;

94.  anerkender det gode arbejde, som Ukraines nationale sundhedstjeneste har gjort ved at etablere et gennemsigtigt system, der har til opgave at finansiere de specifikke behandlinger, der ydes til patienter; opfordrer sundhedsministeriet til at støtte det arbejde, der udføres af Ukraines nationale sundhedstjeneste;

95.  roser fremskridtene med den lovgivningsmæssige tilnærmelse til gældende EU-ret og vedtagelsen i november 2019 af en sundheds- og plantesundhedsstrategi, der omfatter mere end 200 normative EU-retsakter, som skal gennemføres i ukrainsk lovgivning;

96.  bemærker med bekymring, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med tilnærmelsen til EU's dyrevelfærdsstandarder;

97.  glæder sig over vedtagelsen i marts 2020 af loven om salg af landbrugsjord, som bør bidrage til at få frigivet Ukraines enorme potentiale i landbrugssektoren, og vedtagelsen i maj 2020 af loven om forbedring af visse instrumenter i forordningen om bankvirksomhed, som styrker banksystemet og forhindrer, at PrivatBank kan tilbagegives til sine tidligere ejere;

98.  glæder sig over, at Ukraine har tilsluttet sig den midlertidige ordning mellem flere parter om appel af voldgiftssager (MPIA) og dermed bidrager til at løse op for den fastlåste situation, der er forårsaget af lammelsen af Appelinstansen, og til at sikre, at Verdenshandelsorganisationens (WTO's) medlemmer kan drage fordel af en totrins-tvistbilæggelsesordning i WTO, indtil Appelinstansen er funktionsdygtig igen;

99.  opfordrer Ukraine til at efterleve voldgiftspanelets fremtidige afgørelser vedrørende moratoriet for eksport af uforarbejdet træ og samtidig håndhæve obligatorisk due diligence i hele værdikæden for skovbrugsråvarer og forbedre forvaltningen i skovbrugssektoren;

100.  bemærker med bekymring, at Ukraine for nylig indledte to beskyttelsesundersøgelser af import af kvælstof og komplekse gødningsstoffer fra EU; anerkender, at Ukraine besluttede at afslutte begge beskyttelsesundersøgelser i sidste øjeblik, omend der er yderligere beskyttelsesundersøgelser i støbeskeen; advarer om, at lignende foranstaltninger kan undergrave den gensidige tillid mellem de to parter;

101.  minder om, at fjerkrækød er et følsomt produkt i EU; anerkender den løsning, der er fundet med henblik på eksport af "andre" fjerkræudskæringer ved at ændre handelspræferencerne for fjerkrækød og tilberedt fjerkrækød og dermed lukke smuthullet i aftalen; opfordrer Ukraine til at afholde sig fra lignende praksisser og til fuldt ud at respektere og gennemføre alle bestemmelserne i DCFTA i god tro; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig overvågning af gennemførelsen af DCFTA og til at benytte alle tilgængelige midler til at få bugt med eventuelle markedsforvridende praksisser og den mulige udnyttelse af huller i lovgivningen;

102.  opfordrer indtrængende til, at der gøres noget ved kløften mellem land og by i Ukraine gennem effektive finansielle og tekniske incitamenter for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (MSMV'er), smålandbrugere og familievirksomheder i landdistrikter og bynære områder og gennem forbedring af den menneskelige konnektivitet og infrastrukturen mellem storbyer og landområder med henblik på at fremme social sammenhængskraft;

103.  glæder sig over de resultater, der er opnået under DCFTA-faciliteten for SMV'er med hensyn til forbedring af adgangen til finansiering og åbning af handelsmuligheder; fremhæver, at en ordentlig oplysningskampagne vil kunne sætte SMV'erne i stand til at drage større fordel af de muligheder, der ligger i DCFTA;

104.  opfordrer Kommissionen til at yde teknisk støtte til regionale beskæftigelsescentre for at stimulere beskæftigelsen, støtte og investere i unge og i programmer for bæredygtig økonomisk vækst, som fremmer socialt iværksætteri, og til at fokusere på unge fra landdistrikterne for at styrke uddannelsessystemet gennem arbejdsmarkedets behov med henblik på at beskytte de mest sårbare og forhindre en mangel på socioøkonomiske muligheder;

105.  tilskynder Kommissionen til at overvåge virkningerne af DCFTA for så vidt angår arbejdstagernes rettigheder og retten til foreningsfrihed i tilknytning til handel med EU; opfordrer den ukrainske regering til også at fokusere på den sociale dimension af handel og bæredygtig udvikling og nøje overvåge de økonomiske og sociale virkninger af gennemførelsen af DCFTA; opfordrer den ukrainske regering til at respektere og håndhæve arbejdsstandarder og til at ratificere og fuldt ud gennemføre alle Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner; opfordrer den ukrainske regering til at fortsætte tilnærmelsen af sine arbejdsstandarder til EU's, navnlig hvad angår forsamlingsfrihed og social dialog; glæder sig over initiativet til arbejdsmarkedsreform, men understreger, at der er behov for brede høringer af fagforeninger og civilsamfundet, og anbefaler, at der gøres brug af ILO's ekspertise på området;

106.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at fagforeninger og civilsamfundet i al dets mangfoldighed inddrages i overvågningen af gennemførelsen af associeringsaftalen; opfordrer Ukraines regering og Kommissionen til at støtte NGO’er, der undersøger overtrædelser af DCFTA, navnlig på det sociale område;

107.  opfordrer den ukrainske regering til at indføre et system af incitamenter og sanktioner til bekæmpelse af det notorisk høje antal arbejdspladser i den uformelle beskæftigelsessektor;

108.  anerkender den øgede arbejdskraftmobilitet mellem Ukraine og EU med en udvandringsrate på mellem 2,2 og 2,7 mio. personer, svarende til mellem 13 og 16 % af den samlede beskæftigelse i Ukraine, hvilket på den ene side bidrager til at mindske udbuddet af arbejdskraft i Ukraine og mangel på arbejdskraft i visse erhverv, og på den anden side udgør en af de faktorer, der øger lønvæksten for de arbejdstagere, der bliver i landet, og udgør en kilde til indstrømning af pengeoverførsler fra migranter, som har en mærkbar indvirkning på den ukrainske økonomi, der svarer til en indstrømning på over 8 % af BNP; opfordrer til, at der foretages en yderligere analyse af de økonomiske og sociale fordele ved og konsekvenser af udvandringen af arbejdskraft efter 2014 for både Ukraines og medlemsstaternes økonomier og sociale sikringsordninger; understreger, at det er afgørende at se en statslig tilgang til udviklingen af et arbejdsmiljø, der sikrer anstændige arbejdsvilkår for ansatte i ukrainske virksomheder, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, lovlige job med statslig socialsikringsdækning, løn betalt til tiden og fuldt ud, ret til medlemskab af fagforeninger og repræsentation af interesser samt meningsfulde kollektive forhandlinger, der fører til bindende kollektive overenskomster; gentager, at det nødvendigt at imødegå hjerneflugten i Ukraine ved at fremme inkluderende uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet og skabe jobmuligheder med henblik på at skabe socioøkonomiske perspektiver for unge mennesker og familier i deres lokalsamfund;

109.  glæder sig over og opfordrer til yderligere udvikling af de EU-finansierede programmer, der yder støtte til både moderniseringen af erhvervsuddannelsessystemet i Ukraine ("EU4Skills: Better Skills for Modern Ukraine") og til det erhvervsmiljø, der spiller en central rolle for folk, der overvejer at vende tilbage fra udlandet, og for iværksættere i landet (korruptionsbekæmpelse, støtte til SMV'er, skatte- og toldreform osv.) – begge dele gennem sektortilskud og som betingelser i EU's programmer for makrofinansiel bistand;

110.  opfordrer associeringsrådet til at prioritere gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder og EU-lovgivning og -praksis på områderne socialpolitik, beskæftigelse og arbejdsmarked, kollektive overenskomstforhandlinger, social dialog, bekæmpelse af ulighed mellem kønnene og reform af arbejdsmarkedslovgivningen for at sikre, at arbejdsmarkedets parters interesser balanceres, og at arbejdstagernes rettigheder beskyttes i overensstemmelse med bestemmelserne i associeringsaftalen (artikel 419-421 og 424) og de relevante ILO-konventioner (81, 87, 98, 117, 122, 129, 144, 154 og 173); minder den ukrainske regering om, at dens bestræbelser på at forbedre erhvervsklimaet, tiltrække direkte investeringer og fremme økonomisk vækst ikke må ske på bekostning af arbejdstagernes rettigheder og arbejdsvilkår; opfordrer den ukrainske regering til at gribe den sociale dialog systematisk an og støtte den institutionelt samt til at gøre en indsats for at gøre Det Nationale Sociale og Økonomiske Trepartsråd til et effektivt redskab for social dialog;

111.  bemærker med bekymring, at fagforeningernes mulighed for at udøve deres rettigheder i Ukraine er begrænset på grund af mangelfuld og vag lovgivning;

Energi, miljø og klimaforandringer

112.  glæder sig over fuldførelsen af opsplitningen af Naftohaz i 2019 og oprettelsen af en juridisk uafhængig operatør af et gastransmissionssystem, hvilket er i overensstemmelse med EU's tredje energipakke; opfordrer imidlertid de ukrainske myndigheder til at styrke gastransmissionssystemoperatørens tekniske uafhængighed af Naftohaz; glæder sig over liberaliseringen og åbningen af et konkurrencedygtigt gasmarked for husholdninger; beklager imidlertid de seneste angreb på Naftohaz' ledelse, herunder selskabets bestyrelse, som undergraver dets uafhængighed og de hidtidige reformfremskridt på området;

113.  fremhæver Ukraines rolle som et strategisk transitland for gas og behovet for at modernisere dets nationale gastransmissionssystem samt betydningen af landets integration med EU's energimarked på grundlag af en effektiv gennemførelse af det ajourførte bilag XXVII til associeringsaftalen; glæder sig over undertegnelsen af den langsigtede gastransitkontrakt, som blev fremmet af EU; udtrykker bekymring over opførelsen af Nord Stream 2-rørledningen og gentager de langsigtede grundlæggende politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici derved; bemærker, at rørledningen forstærker EU's afhængighed af russiske gasforsyninger, truer EU's indre marked, ikke er i overensstemmelse med EU's energipolitik eller EU's strategiske interesser og har mulige negative konsekvenser for det krigshærgede Ukraine; opfordrer derfor i overensstemmelse med sine tidligere holdninger alle interessenter, og navnlig dem i medlemsstaterne og Europa, til at gøre brug af de til rådighed værende juridiske bestemmelser for at få standset projektet;

114.  anmoder Kommissionen om at undersøge Ukraines overholdelse af gældende EU-ret på energiområdet med henblik på den yderligere integration af energimarkederne; støtter fuldt ud Ukraines integration i det europæiske kontinentale elnet (ENTSO-E); opfordrer indtrængende Ukraine til at forbedre koordineringen af internationale aktørers politikker og foranstaltninger (f.eks. Kommissionen, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank, Verdensbanken, KfW, ENTSO-E og Energifællesskabet) og af de ukrainske institutioner, der støtter den ukrainske energisektor;

115.  fordømmer Ruslands udvinding af gas fra den ukrainske fastlandssokkel i Ukraines eksklusive økonomiske zone og erklærer, at EU ikke anerkender Den Russiske Føderations beslaglæggelse af gasfelterne i Det Asovske Hav og Sortehavet og bør støtte de ukrainske myndigheders retlige skridt til at standse disse ulovlige udvindinger;

116.  beklager, at det nye engrosmarked for elektricitet, der begyndte at operere i Ukraine i juli 2019, stadig ikke er konkurrencepræget efter EU's standarder; opfordrer derfor indtrængende Ukraine til at fuldføre sin reform og forbedre overholdelsen af EU-retten, først og fremmest ved at øge Ukrenerhos uafhængighed og undgå krydssubsidiering; opfordrer Ukraine til at opgradere sine eksisterende kraftværker for at opfylde strenge europæiske miljø- og sikkerhedsstandarder;

117.  glæder sig over den ukrainske regerings holdning med hensyn til at respektere Energifællesskabets tilsagn om at overholde gældende EU-ret, herunder miljø- og sikkerhedspolitikken, og dermed ikke tillade import af elektricitet fra kraftværker i nabolande, der opføres, uden at kravene i internationale konventioner og de højeste internationale miljø- og sikkerhedsstandarder overholdes;

118.  beklager, at Ukraine i sektoren for produktion af vedvarende energi endnu ikke opfylder sine forpligtelser over for investorerne, og at forsinkelserne i betalingerne til producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder truer den videre udvikling af rene energikilder i Ukraine;

119.  opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til hurtigst muligt at færdiggøre moderniseringen af atomkraftværker og undersøge forsinkelserne i disse processer, navnlig opgraderingen af atomkraftværket Zaporizhia;

120.  fremhæver betydningen af at øge infrastruktursamarbejdet i regionen, yderligere diversificering af Ukraines energiforsyning, energieffektivitet, vedvarende energikilder og konnektivitet i Ukraines energisektor, samtidig med at der sikres miljømæssig bæredygtighed; bemærker, at støtte til og fremme af intraregional handel mellem landene i Det Østlige Partnerskab også vil skabe nye økonomiske muligheder, herunder for SMV'er;

121.  roser den ukrainske regerings vedtagelse i februar 2019 af strategien for statens miljøpolitik frem til 2030 og den nationale plan for affaldshåndtering, lovene om miljøkonsekvensvurdering og om strategisk miljøvurdering og de love, der er vedtaget inden for klimapolitikken; opfordrer indtrængende Ukraine til yderligere at styrke sit engagement i bekæmpelsen af klimaforandringer, i gennemførelsen af politikker vedrørende klimaforandringer, i integrationen af klimaforandringer på alle områder af den politiske beslutningsproces og i at øge sin indsats med hensyn til nationale forpligtelser i tilknytning til Parisaftalen fra 2015;

122.  opfordrer indtrængende Ukraine til effektivt at bekæmpe ulovlig skovhugst i overensstemmelse med bæredygtige skovforvaltnings‑ og miljøbeskyttelsesstandarder og til at træffe foranstaltninger til at sætte en stopper for de miljøskader, der er forårsaget af ulovlig og ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcer, såsom ulovlig skovhugst i de karpatiske urskove, der også er hovedårsagen til oversvømmelserne i regionen; opfordrer EU til at bidrage til at forhindre ulovlig skovhugst i forbindelse med det ulovlige projekt om Svydovets skiresort samt den ulovlige og miljøskadelige metode til udvinding af rav; opfordrer Ukraine til at investere i økologisk og miljømæssigt sikker og bæredygtig turistinfrastruktur og opfordrer de ukrainske myndigheder til at forhindre fremtidige projekter i at skade miljøet ved at forbedre kontrollen, gennemsigtigheden og gennemførelsen af miljøkonsekvensvurderinger og due diligence; opfordrer indtrængende Ukraine til at give åben og hensigtsmæssig adgang til miljøoplysninger, udvide beskyttede områder og fremskynde gennemførelsen af den nationale emissionsreduktionsplan for vigtige forurenende stoffer fra store fyringsanlæg; opfordrer Ukraine til at vedtage lovgivning om udvikling af bæredygtig transport; opfordrer indtrængende Ukraine til at oprense og bortskaffe meget farlige landbrugskemikalier på en sikker og miljøbevidst måde, navnlig de forældede pesticider i Kherson Oblast og andre regioner i Ukraine;

123.  er dybt bekymret over de miljømæssige konsekvenser af konflikten i det østlige Ukraine, herunder de farer, der er forbundet med oversvømmelser af indbyrdes forbundne miner; opfordrer til en grundig evaluering af konfliktens indvirkning på miljøet, som følges op af en indsatsplan, der er udformet med henblik at forhindre et økologisk sammenbrud; foreslår et program for minerydning af Donbas, som involverer de ukrainske myndigheder og det internationale samfund;

124.  er ligeledes dybt bekymret over de ca. 1 200 radioaktive kilder – der anvendes til medicinske, industrielle eller videnskabelige formål – i og omkring Donetsk-regionen, som udgør alvorlige sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige risici; opfordrer OSCE, den trilaterale kontaktgruppe og Normandietkvartetten til at bekæmpe spredningen af aktiviteter, der er knyttet til radioaktivitet, og smugling af radioaktive stoffer i overensstemmelse med ordningen for nuklear ikkespredning; opfordrer indtrængende alle parter til at samarbejde med de relevante interessenter med henblik på at transportere udtjente højaktive radioaktive kilder sikkert ud af Donbas-regionen;

125.  glæder sig over Ukraines ambition om at bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og opfordrer Kommissionen til at støtte Ukraines indsats i tilstrækkelig grad, bl.a. ved at etablere en relevant struktureret dialog, en køreplan og udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at DCFTA ikke er i modstrid med de miljømæssige mål og initiativer, som er fastsat heri;

126.  glæder sig over EU's klimapakke for en bæredygtig økonomi til 10 mio. EUR, som vil yde støtte til Ukraine med udviklingen af en holistisk tilgang til omstrukturering af landets centrale økonomiske sektorer i retning af en lavemissionsøkonomi;

Mellemfolkelige kontakter og grænseforvaltning

127.  anerkender betydningen af grænseoverskridende mobilitet for at styrke de mellemfolkelige kontakter og glæder sig over den fortsatte vellykkede gennemførelse af den visumfri ordning for ukrainske statsborgere, som har gjort det muligt for ukrainske statsborgere at foretage mere end 40 mio. rejser til EU-lande siden juni 2017; understreger vigtigheden af fortsat at opfylde benchmarkene for visumliberalisering og fremskynde den dermed forbundne reformindsats; giver udtryk for den opfattelse, at den visumfri ordning har resulteret i øget rejseaktivitet fra Ukraine til EU og dermed i en bedre forståelse mellem de respektive samfund, hvilket er det bedste grundlag for fortsat tilnærmelse; understreger, at denne tilgang fortsat skal videreføres og med tiden udvides;

128.  minder om betydningen af Ukraines integration i EU's rammer, f.eks. Erasmus+, Horisont Europa og Et Kreativt Europa, og behovet for at intensivere det relevante samarbejde inden for rammerne af nuværende og fremtidige programmer; er af den opfattelse, at ukrainske studerendes og universitets- og skolelæreres deltagelse i Erasmus+- programmerne bør udvides i synlig grad;

129.  bemærker, at det øgede antal besøg af ukrainske statsborgere i Schengenlandene har været en udfordring for grænseovergangene mellem EU og Ukraine, som er overbelastede, og at hverken deres infrastruktur eller kapacitet er tilstrækkelig til at sikre anstændige og humane forhold for folk, der krydser grænsen; bemærker, at et af de mest akutte problemer ved grænsen mellem EU og Ukraine, navnlig på de ungarsk-ukrainske og polsk-ukrainske dele, har været de lange ventetider for at krydse grænsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med henblik på at sikre, at procedurerne for grænsepassage er hurtige og fri for korruption, bl.a. gennem investeringer, uddannelse af personale og en effektiv mekanisme for klager over grænsepassage; tilskynder EU til at støtte oprettelsen af nye grænseovergange og udvidelsen af eksisterende på grænsen mellem EU og Ukraine gennem en streng overvågning af finansieringen for at udrydde tidligere tiders misbrug;

130.  støtter et styrket samarbejde mellem EU og Ukraine, navnlig om grænseforvaltning, nationale asyl- og identitetsforvaltningssystemer baseret på biometriske midler, bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og grov international kriminalitet og uddybning af samarbejdet mellem Ukraine og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex);

131.  bemærker, at der er gjort yderligere fremskridt med tilpasningen af Ukraines told- og grænseprocedurer til Unionens, og de igangværende institutionelle reformer af skatte- og toldforvaltningerne; glæder sig over loven om en enkelt retlig enhed for statens toldtjeneste samt lovene om hhv. autoriserede økonomiske operatører og om indførelsen af det nationale elektroniske transitsystem, som blev vedtaget i efteråret 2019; glæder sig ligeledes over vedtagelsen i juli 2020 af strategien for integreret grænseforvaltning frem til 2025 og den efterfølgende handlingsplan for 2020-2022; beklager imidlertid, at det EU-finansierede projekt for modernisering af seks kontrolposter ved grænsen til Unionen er gået i stå, og beklager de meget lange ventetider, der stadig opleves ved disse grænser; opfordrer desuden indtrængende de ukrainske myndigheder til at vedtage alle de udestående foranstaltninger og bestemmelser, der er nødvendige for at gøre systemet for autoriserede økonomisk operatører og det nationale elektroniske transitsystem fuldt operationelle og sikre, at den nye ledelse for statens toldtjeneste hurtigt udpeges blandt kompetente kandidater ved hjælp af en gennemsigtig og upartisk offentlig udvælgelsesprocedure; opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at kriminalisere smugling af alle varer som et afgørende element i den integrerede grænseforvaltning;

132.  opfordrer EU og de ukrainske og moldoviske myndigheder til at fremskynde processen med at blokere for ulovlig handel og lukke smuglerruter i Transdnestrien, som er et sikkert sted for smuglere, der er blevet udnyttet af kriminelle og oligarker, tjener til at styrke russisk indflydelse og har været en af de vigtigste faktorer, der har trukket konflikten i langdrag;

Institutionelle bestemmelser

133.  glæder sig over resultatet af topmødet mellem EU og Ukraine den 6. oktober 2020, det første bilaterale topmøde, der blev afholdt fysisk i Bruxelles siden udbruddet af covid-19-pandemien, og de klare erklæringer fra begge sider om deres fortsatte engagement i at styrke Ukraines politiske associering og økonomiske integration med Den Europæiske Union;

134.  glæder sig over resultatet af de løbende møder og aktiviteter inden for rammerne af Europa-Parlamentets Jean Monnet-dialoger for fred og demokrati med det ukrainske Verkhovna Rada og støtter fuldt ud fortsættelsen heraf; er overbevist om, at en uddybning af den parlamentariske dialogkultur vil sikre et stærkt, uafhængigt, gennemsigtigt og effektivt Verkhovna Rada i Ukraine, hvilket er afgørende for landets demokratiske og europæiske fremtid og i overensstemmelse med de ukrainske borgeres forhåbninger;

135.  tilskynder i denne forbindelse Verkhovna Rada til aktivt at fortsætte sin institutionelle reform, der bl.a. tager sigte på at øge den lovgivningsmæssige kapacitet og kvalitet, det politiske tilsyn med den udøvende magt samt gennemsigtighed og ansvarlighed over for borgerne med henblik på at strømline og prioritere vedtagelsen af lovforslag i tilknytning til gennemførelsen af associeringsaftalen samt at fastlægge institutionelle sikkerhedsforanstaltninger for at blokere lovgivning, der er i strid med forpligtelserne i associeringsaftalen, f.eks. gennem en stærkere rolle for Udvalget for Europæisk Integration, hvis udtalelser bør være bindende; understreger vigtigheden af Europa-Parlamentets fortsatte dialog med Verkhovna Rada med henblik på at yde støtte til en sådan reformproces; fremhæver betydningen af fortsat interparlamentarisk samarbejde og mellemfolkelige kontakter på den bedst mulige måde i forbindelse med covid-19-pandemien;

136.  fremhæver betydningen af fortsat støtte til Den Europæiske Unions rådgivende mission (EUAM) i Ukraine og dens rolle i reformen af den civile sikkerhedssektor; glæder sig over åbningen af dens feltkontor i Mariupol og håber på håndgribelige resultater i overensstemmelse med missionens mandat; anmoder Kommissionen om at intensivere sin indsats for at styrke kapaciteten hos de ukrainske myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af AA/DCFTA; anmoder Kommissionen om at udforme de nødvendige værktøjer til støtte for Ukraines fortsatte tilpasning til gældende EU-ret i overensstemmelse med de relevante afgørelser fra det 22. topmøde mellem Ukraine og EU;

137.  gentager sin opfordring til, at der oprettes et østpartnerskabsuniversitet i Ukraine; opfordrer Unionens institutioner til at styrke og udvide uddannelsesprogrammer for aktører i det ukrainske retsvæsen, som ønsker at specialisere sig i EU-ret, og til at styrke Ukraines kapacitet til at deltage i Horisont Europa, blandt andre måder til at fremme mellemfolkelige kontakter og akademisk og uddannelsesmæssigt samarbejde mellem EU og Ukraine;

138.  glæder sig over EU's støtte til institutionel kapacitetsopbygning og uddannelseskurser for ukrainske embedsmænd, der organiseres af Europakollegiet i Natolin;

139.  opfordrer alle EU-institutionerne, medlemsstaterne og de ukrainske myndigheder til at opbygge kampagner for bedre at informere borgerne om de muligheder, der følger af østpartnerskabsinitiativet og gennemførelsen af AA/DCFTA, skabe øget bevidsthed om fordelene ved en tættere associering og vise forbindelsen mellem dem og den positive udvikling på arbejdsmarkederne i Ukraine og de andre associerede lande; tilskynder de ukrainske myndigheder til at formidle fordelene ved AA/DCFTA og EU's bistand til Ukraines borgere bedre og til at gøre en større indsats for at sikre, at de muligheder, der ligger i AA/DCFTA og EU's bistand og programmer, når ud på lokalt plan, herunder i de fjerntliggende dele af landet, navnlig i landdistrikterne, for at sætte indbyggerne i stand til at presse på for at opnå positive forandringer i deres lokalsamfund;

140.  roser det ukrainske civilsamfund, de unge og NGO'erne for deres aktiviteter på alle områder af det offentlige og politiske liv, og navnlig for deres støtte til gennemførelsen af AA/DCFTA, for at tackle udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien, for at bekæmpe desinformationskampagner, for at yde bistand og nødhjælp til internt fordrevne og andre sårbare grupper og for at styrke samfundets modstandsdygtighed og mediekendskabet i den ukrainske befolkning; opfordrer Ukraines centrale og lokale myndigheder til fortsat at fremme et tæt samarbejde med civilsamfundet, herunder ved at yde øget finansiel støtte til dets aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at prioritere støtte til disse NGO'er og civilsamfundsorganisationer; glæder sig i denne henseende over programmet "Civilsamfundsfaciliteten", der omfatter 20 mio. EUR, som vil støtte styrkelsen af civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at deltage i beslutningstagningen og i det offentlige liv; opfordrer i lyset af en række lovforslag om civilsamfundsorganisationers og andre sammenslutningers funktion og arbejde indtrængende de ukrainske myndigheder til ikke at vedtage love, som ikke er i overensstemmelse med Ukraines nationale og internationale menneskerettighedsforpligtelser, og til at sikre, at civilsamfundet kan fungere uden utilbørlig indblanding;

o
o   o

141.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament;

(1) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39. (2) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 116. (3) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 82. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0167. (5) EUT L 165 af 27.5.2020, s. 31. (6) CM/Rec(2010)5, kan findes her: https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cf40a (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (2020/2818(RSP))

P9_TA(2021)0051 B9-0108/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14 og 15,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i november 2017, og navnlig dens princip 1 "Uddannelse og livslang læring" og princip 4 "Aktiv beskæftigelsesstøtte",

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om betalt frihed til uddannelse fra 1974,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0121) og (SWD(2020)0122),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0275),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2020)0625) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0212),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU's handlingsplan 2021‑2027: Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder" (COM(2020)0624) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0209),

–  der henviser til Kommissionens rapport "Digital Economy and Society Index (DESI) 2020 Human capital"(1) (indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) menneskelige ressourcer),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En ny industristrategi for Europa" (COM(2020)0102), hvori det anføres, at "den dobbelte økologiske og digitale omstilling vil påvirke alle dele af vores økonomi, samfund og industri", og til, at "en konkurrencedygtig økonomi afhænger af at rekruttere og fastholde en kvalificeret arbejdskraft", hvori det forudsiges, at 120 mio. europæere i løbet af de næste fem år vil være nødt til at opkvalificere eller omskole sig,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640), hvori det anføres, at "proaktiv omskoling og opkvalificering er nødvendig for at kunne høste fordelene ved den økologiske omstilling" for at kunne muliggøre de ændringer, der henvises til i meddelelsen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om omskoling og opkvalificering som grundlag for forbedring af bæredygtigheden og beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med støtte til økonomisk genopretning og social samhørighed,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2020 om imødegåelse af covid‑19‑krisen på uddannelsesområdet,

–  der henviser til Rådets resolution af 8. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 3. marts 2017 om forbedring af kvinders og mænds færdigheder og kompetencer på EU's arbejdsmarked(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2017 om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF(6),

–  der henviser til den politiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 5. maj 2020 om bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (sonderende udtalelse på anmodning af det kroatiske formandskab),

–  der henviser til det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 15. marts 2018 om fremtidens arbejde – tilegnelse af den fornødne viden og de rette kompetencer til at opfylde behovene på fremtidens arbejdsmarked (sonderende udtalelse på anmodning af det bulgarske rådsformandskab)(7);

–  der henviser til den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene(8),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse om digitaliseringens indvirkning på brug og udvikling af færdigheder(9),

–  der henviser til Cedefops undersøgelse med titlen "Empowering adults through upskilling and reskilling pathways", bind 1 og 2,

–  der henviser til Cedefops rapport med titlen "Skills forecast trends and challenges to 2030" (Tendensprognoser med hensyn til færdigheder og udfordringer indtil 2030)(10),

–  der henviser til Cedefops oversigt over kvalifikationer ("Skills Panorama"(11)) og det europæiske færdighedsindeks ("European Skills Index"(12)),

–  der henviser til STOA-undersøgelsen med titlen "Rethinking education in the digital age"(13),

–  der henviser til OECD's database over kvalifikationer til jobs (Skills for jobs(14)),

–  der henviser til OECD's undersøgelse med titlen "Getting Skills Right. Increasing Adult Learning Participation. Learning from successful reforms"(15),

–  der henviser til OECD's politiske notat af 10. juli 2020 med titlen "Skill measures to mobilise the workforce during the COVID-19 crisis"(16),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 om fremtiden for uddannelserne i Europa på baggrund af covid-19(17),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om styrkelse af ungdomsgarantien(18),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU(19),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(20),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(21),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(22),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forespørgsel til Kommissionen om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (O-000006/2021 – B9‑0004/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at de grønne og digitale overgange sammen med den demografiske udvikling og globaliseringen ændrer arbejdets karakter, jobindholdet og de færdigheder og kvalifikationer, der kræves for dem; der henviser til, at opkvalificering og omskoling vil være afgørende for at klare de udfordringer og muligheder, som skabes af de accelererende makrotendenser, og vil være nøglen til at slå bro over den stadig dybere færdighedskløft på EU's arbejdsmarked;

B.  der henviser til, at "den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" er i fuld overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig det første princip, som fastsætter, at "alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet";

C.  der henviser til, at uddannelse i den digitale tidsalder omfatter digital formel uddannelse, og også uformel og ikkeformel uddannelse i tekniske og bløde færdigheder og borgerfærdigheder gennem hele EU-borgernes levetid;

D.  der henviser til, at formelle uddannelsessystemer finder det stadig vanskeligere at imødekomme alle individuelle og sociale behov og krav i en verden i stadig forandring;

E.  der henviser til, at covid-19-krisen har ændret arbejdsverdenen og bevirket et voksende antal afskedigelser, gjort mange job forældede og gjort det klart, hvor stor betydning digitale færdigheder og kompetencer har, udvidet den digitale kløft og øget nødvendigheden af at opdatere den europæiske arbejdsstyrkes kvalifikationer, navnlig med hensyn til digitale og teknologiske færdigheder samt modstandsdygtighed og tilpasningsevne; der henviser til, at disse behov vil blive endnu mere presserende i takt med den stigende brug af kunstig intelligens (AI), som helt kan ændre arbejdsmønstre og erstatte nogle typer af aktiviteter; der henviser til, at pandemien har forstyrret uddannelsesaktiviteterne, hvilket navnlig påvirker lærende på erhvervsuddannelser, og har ført til øget arbejdsløshed, navnlig blandt unge, som kæmper med overgangen fra uddannelse til arbejde; der henviser til, at den tvungne nedlukning under covid-19-krisen har givet arbejdstagere mulighed for at ajourføre deres færdigheder;

F.  der henviser til, at nøglekompetencer er afgørende i vidensamfundet og i forbindelse med livslang læring, da de garanterer mere fleksibilitet i tilpasningen til samfund og arbejdsmarkeder i forandring;

G.  der henviser til, at der fortsat er mange uligheder med hensyn til adgang til uddannelse og færdigheder for sårbare grupper i samfundet samt mellem kønnene, idet det er mindre sandsynligt, at personer med handicap eller kvinder har mulighed for at lære nye færdigheder;

H.  der henviser til, at enkeltpersoner skal være udstyret med de færdigheder, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og evnen til hurtigt at tilpasse sig skiftende kvalifikationskrav i hele deres levetid; der henviser til, at mellem 37 % og 69 % af opgaverne i EU kan automatiseres i mange sektorer, hvilket kan føre til en betydelig ændring i arbejdsprocessen(23); der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at 28 % af arbejdstagerne oplyser, at de har færdighederne til at klare mere krævende opgaver;

I.  der henviser til, at opkvalificering og omskoling ikke kun er et individuelt, men også et socialt ansvar, idet et lavt niveau af grundlæggende færdigheder og lav deltagelse hos voksne i uddannelsesaktiviteter reducerer deres jobmuligheder på arbejdsmarkedet, hvilket skaber sociale og økonomiske uligheder og bidrager til et højt niveau af fattigdom;

J.  der henviser til, at den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer og manglen på færdigheder er en vigtig udfordring for EU's arbejdsmarked og uddannelsessystemer; der henviser til, at der er en enorm mangel på digitale færdigheder blandt arbejdsstyrken, og at 42 % af EU-borgerne mangler grundlæggende digitale færdigheder(24); der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer for at afhjælpe manglen på digitale færdigheder;

K.  der henviser til, at den nuværende generation af unge er højt kvalificerede; der henviser til, at kvalificering, omskoling og opkvalificering og livslang læring ikke er det eneste svar på unges mangel på arbejdspladser; der henviser til, at der er behov for yderligere beskæftigelsesforanstaltninger for at sikre skabelsen af bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet; der henviser til, at beskæftigelseslandskabet udvikler sig hastigt, og at det anslås, at 65 % af de børn, der i dag starter i grundskolen, i sidste ende vil ende med at arbejde i helt nye typer af job, som endnu ikke findes(25); der henviser til, at 85 % af borgerne brugte internettet i 2019, og at kun 58 % i det mindste havde grundlæggende digitale kompetencer(26);

L.  der henviser til, at ambitionen med den europæiskske grønne pagt om at opnå klimaneutralitet inden 2050 og målet om at reducere CO2-emissionerne med 60 % i 2030 betyder en omstilling til en klimaneutral, cirkulær og energieffektiv økonomi; der henviser til, at dette grundlæggende vil påvirke alle sektorer af økonomien og medføre, at omskoling af arbejdsstyrken og fokus på grønne færdigheder i alle uddannelsesforløb bliver afgørende for at opnå en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken;

M.  der henviser til, at ud over teknologiske og digitale færdigheder er kritisk tænkning en af de centrale færdigheder, folk har brug for i den digitale tidsalder; der henviser til, at der er et klart behov for at styrke kritisk tænkning blandt alle grupper af borgere med henblik på at sætte dem i stand til at udnytte det fulde potentiale af de digitale værktøjer og beskytte dem mod farer;

N.  der henviser til, at moderne, innovative og inklusive uddannelsessystemer, der bygger på centrale digitale teknologier, er godt rustede til at forberede nye generationer af fagfolk på fremtidige udfordringer og muligheder;

O.  der henviser til, at lige adgang til inkluderende kvalificerings-, opkvalificerings- og omskolingsmuligheder af høj kvalitet samt til information om ressourcer, rådgivning, uddannelse og erhvervsuddannelse til erhvervelse af færdigheder for alle, herunder for sårbare grupper, ældre og personer, der bor i dårligt stillede byområder eller i tyndt befolkede eller affolkede landdistrikter, fjerntliggende områder eller på øer, er afgørende for bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed; der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at uligheden i arbejdstagernes adgang til uddannelse er øget(27);

P.  der henviser til, at i nogle EU-lande er den tid, som børn bruger på skoleaktiviteter, blevet halveret under covid-19-krisen; der henviser til, at lukning af uddannelsesinstitutioner, om end midlertidigt, kan have betydelige konsekvenser for eleverne og påvirke læringsresultaterne negativt og øge eksisterende uligheder;

Q.  der henviser til, at i modsætning til det obligatoriske skolesystem er voksenuddannelse et frivilligt engagement indgået som følge af personlig eller faglig motivation, hvilket udgør en større udfordring for uddannelsesudbydere;

R.  der henviser til, at ajourførte færdigheder gør det lettere at forblive i beskæftigelse på arbejdsmarkedet og være socialt inkluderet, hvilket også er afgørende for millioner af vores borgeres mentale sundhed og liv;

S.  der henviser til, at der ikke er noget, som hedder forskellige færdigheder alt efter køn, men at der er kønsforskelle med hensyn til valg og karriereudvikling;

T.  der henviser til, at uddannelses- og kvalifikationspolitikker henhører under medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag på disse områder; der henviser til, at nye udfordringer kræver mobilisering af europæiske værktøjer og støttepolitikker på det europæiske område for uddannelse; der henviser til, at Unionens programmer som Erasmus+, den europæiske ungdomsgaranti og Det Europæiske Solidaritetskorps spiller en vigtig rolle i opkvalificeringen af unge;

U.  der henviser til, at digitale teknologier dog skal opfattes som redskaber til at levere uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at der fremover vil være et øget behov for digitale færdigheder (kodning, logistik og robotteknologi) - ikke alene i forbindelse med IT-undervisningsforløb, men for hele læseplanen;

V.  der henviser til, at muligheder for digitalt støttet uddannelse og udvikling af færdigheder bør udforskes og fremmes bedre, f.eks. onlineuddannelse for sårbare grupper eller ansatte i SMV'er, der kræver et mere fleksibel udbud af uddannelse i tæt samarbejde med de ansvarlige regionale institutioner og organer;

W.  der henviser til, at deltagelse i førskoleundervisning og pasning i Europa for børn under tre år stadig ligger under 33 % i halvdelen af EU-landene(28);

X.  der henviser til, at ifølge Eurofound bør færdighedsmæssige konsekvenser i forbindelse med anvendelse af digitalt støttede forretningsmodeller, f.eks. platformsarbejde, udforskes bedre og behandles strategisk, enten i form af håndtering af færdighedsmismatch og færdighedstab eller gennem færdighedsudvikling, f.eks. af tværgående færdigheder og iværksætterfærdigheder;

Y.  der henviser til, at i 2019 havde 10,2 % af de 18-24-årige i EU højst gennemført en uddannelse på folkeskoleniveau og var ikke i gang med videreuddannelse eller erhvervsuddannelse (personer, der har forladt skolen tidligt)(29);

Z.  der henviser til, at den vigtige rolle, som læring på arbejdspladsen spiller for udnyttelse og udvikling af færdigheder, længe har været anerkendt, men at ECS 2019 viser, at kun et mindretal af organisationer sammenhængende kombinerer praksis på arbejdspladsen, som optimerer brug af færdigheder og støtter udvikling af færdigheder;

AA.  der henviser til, at i 2017 var 72 % af alle lærere i Europa kvinder; der henviser til, at 9 % af alle lærere, som arbejder i EU, var under 30 år, mens 36 % var 50 år eller ældre(30);

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed", som sætter færdigheder i centrum for EU's politiske dagsorden og sikrer, at retten til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet for alle og på alle områder og i alle sektorer, som er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bliver en realitet i hele Unionen;

2.  glæder sig over de 12 flagskibstiltag, der er beskrevet i meddelelsen, og de kvantitative mål, der skal nås i 2025; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give bred adgang til kvalificering og opkvalificering for sårbare grupper, herunder personer med handicap, lavtuddannede voksne, minoriteter, herunder romaer, samt personer med indvandrerbaggrund; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man opnår en sådan ret, og til at indføre en stærkere overvågningsmekanisme, som tilskynder medlemsstaterne til at oprette nationale handlingsprogrammer og fremlægge løbende nationale rapporter om, hvordan denne ret sikres;

3.  fremhæver vigtigheden af adgang til uddannelse og omskoling for arbejdstagere i brancher og sektorer, som nødvendigvis må ændres grundlæggende med henblik på en grøn og digital omstilling; fremhæver, at kvalifikationer og certificerede kompetencer skaber merværdi for arbejdstagerne, hvilket forbedrer deres position på arbejdsmarkedet og kan overføres i arbejdsmarkedsovergange; opfordrer til, at den offentlige politik vedrørende færdigheder rettes mod anerkendelse, certificering og validering af kvalifikationer og kompetencer;

4.  understreger, at færdigheder og livslang læring er afgørende for bæredygtig vækst, produktivitet, investeringer og innovation og derfor er centrale faktorer for virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ernes; understreger, at et tæt samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem alle relevante aktører, der er involveret i udvikling af færdigheder, herunder arbejdsmarkedets parter og alle niveauer i den offentlige forvaltning mv., er afgørende for at sikre, at arbejdsstyrken kan erhverve de færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet og i samfundet i bred forstand; fremhæver i denne forbindelse behovet for at indsamle ajourførte data, oplysninger og prognoser om kvalifikationsbehov og -efterspørgsel på arbejdsmarkedet, herunder på lokalt plan; støtter lanceringen af pagten for færdigheder, der har til formål at forbedre virksomhedernes tiltag med hensyn til opkvalificering og omskoling af Europas arbejdsstyrke; efterlyser lokale pagter for færdigheder for bedre at nå ud til personer fra sektorer, som er hårdest ramt af covid-19-krisen, og hjælpe dem med at blive omskolet, så de kan forblive aktive på arbejdsmarkedet;

5.  minder om, at modernisering af uddannelsessystemerne er afgørende for at forberede unge og voksne på den grønne og digitale omstilling og sikre, at ældre kernearbejdstagere vedligeholder og udvikler de færdigheder, der kræves for at sikre deres beskæftigelsesegnethed og forlænge deres arbejdsliv; minder endvidere om, at denne modernisering er afgørende for genopretningen efter covid-19-pandemien; glæder sig over Kommissionens forslag til "Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed"; understreger, at erhvervsuddannelsesprogrammer skal være målrettede, fremtidsorienterede, tilgængelige, gennemtrængelige og indbyrdes forbundne på EU-plan og have fokus på de lærende, idet de skal give mulighed for fleksible individuelle forløb og give elever og lærere inden for erhvervsuddannelse de færdigheder, der er nødvendige for at blive aktive og demokratiske medborgere og til at trives på arbejdsmarkedet og i samfundet; minder om, at moderniseringen af erhvervsuddannelsesprogrammerne skal gå hånd i hånd med at øge deres tiltrækningskraft, således at flere unge vælger dem; fremhæver betydningen af bedste praksis i forbindelse med vekseluddannelsesordninger og erhvervsuddannelser, der kan bidrage til strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og føre til højere niveauer af ungdomsbeskæftigelse;

6.  mener, at lærlingeuddannelser kan spille en vigtig rolle i denne henseende, da de forbereder unge til job, der er stærkt efterspurgte, og dermed kan bidrage til bæredygtig integration af disse unge på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende EU's ressourcer til fremme af erhvervsuddannelse og opfordre arbejdsgiverne til at skabe programmer for betalte praktik- og lærepladser til studerende på erhvervsskoler og til at arrangere konkurrencer og brancheturneringer for de studerende; opfordrer virksomheder til at sørge for opkvalificering og omskoling af deres arbejdsstyrke og forbedre tilvejebringelse af lærlingeuddannelser i overensstemmelse med kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser; opfordrer i den henseende Kommissionen til at revidere eksisterende europæiske instrumenter såsom kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser og indføre kvalitetskriterier for tilbud, herunder princippet om en rimelig løn til praktikanter, adgang til social beskyttelse, bæredygtig beskæftigelse og sociale rettigheder; understreger, at disse kriterier vil sikre praktikanters og lærlinges overgang til stabil beskæftigelse af høj kvalitet og hjælper med at sikre kønsmæssigt afbalancerede muligheder for mennesker på tværs af sektorer samt muligheder for langsigtet sikkerhed, social beskyttelse samt lige og anstændige arbejdsvilkår, og at de ikke bidrager til at skabe usikre ansættelsesvilkår;

7.  minder om, at erhvervskompetencer er en af drivkræfterne for økonomien i EU, og opfordrer til sammenhæng mellem traditionel uddannelse og erhvervsuddannelse, hvor udvikling af kompetencer inden for erhvervsuddannelse, enten som det centrale fokus eller som en supplerende del af valgmulighederne for både studerende og voksne, kan skabe flere muligheder for jobsøgende, vil fremme jobmobilitet og forbedre arbejdsmarkedets robusthed i krisesituationer;

8.  tilråder Kommissionen at give medlemsstaterne henstillinger, der koordinerer erhvervsuddannelse med dagsordenen for nye færdigheder, hvor der tages højde for nationale kompetencer og nærhedsprincippet, med fokus på at forbedre erhvervsvejledning på et tidligt tidspunkt og maksimere antallet af muligheder, som unge i EU har for at udvikle deres færdigheder; glæder sig i denne henseende over inputtet fra Cedefop og Eurofound vedrørende dette emne;

9.  understreger den afgørende betydning af at støtte lærere og undervisere aktivt ved at vedtage en effektiv politisk pakke til at sikre, at de er godt forberedt og opkvalificeret til den digitale og grønne omstilling af skoler og uddannelsesinstitutioner; mener, at lærerfagforeninger skal inddrages i fastlæggelsen af læreres og underviseres nødvendige færdigheder og kompetencer inden for indledende og løbende faglig udvikling i relation til den grønne og digitale omstilling; mener, at investeringer i offentlig uddannelse skal øges betragteligt, og at arbejdsmarkedsdialog med fagforeningerne skal være en central grundsten for at garantere tilstrækkelige lønninger, pensioner og rimelige arbejdsvilkår for undervisere i uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren;

10.  understreger, at der er behov for under inddragelse af arbejdsmarkedets parter at forbedre systemet med foregribelse af færdighedsbehov for dermed at være bedre i stand til at opdage nye ændringer og behov for kvalifikationer, tilvejebringe generelle, sektor- og beskæftigelsesspecifikke kompetencer i nødvendigt omfang og minimere kvalifikationsflaskehalse og ubalancer med hensyn til kvalifikationer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til foranstaltninger til forbedring af viden om færdigheder; fremhæver, at anvendelse af kunstig intelligens- og big data-analyser på viden om færdigheder ved fastlæggelse af nye jobprofiler skal overvåges regelmæssigt og systematisk for at undgå urimelighed og direkte og indirekte forskelsbehandling, og at korrigerende foranstaltninger bør sikres; understreger, at en styrkelse af karrierevejledningen fra en tidlig alder og lige adgang til information og støtte til studerende og voksne lærende kan bidrage til at vælge passende uddannelses- og erhvervsmæssige forløb, der fører til beskæftigelsesmuligheder, som matcher deres interesser, evner og kompetencer, og derved mindsker den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer; understreger vigtigheden af samarbejde mellem arbejdsformidlinger og socialforvaltninger for at finde frem til og støtte mennesker, der for nylig har mistet eller er i risiko for at miste deres arbejde; understreger vigtigheden af livslang vejledning som led i dagsordenen for færdigheder i Europa og behovet for at forbedre adgangen til vejledning af høj kvalitet;

11.  glæder sig over anbefalingen til medlemsstaterne om at styrke systemerne for tidlig varsling med henblik på at identificere unge, der er i fare for at blive NEET'er (hverken i uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse); er overbevist om, at forebyggende foranstaltninger såsom færdighedsvurderinger og karriere- og erhvervsvejledning, der fokuserer på at hjælpe unge, der forlader skolen tidligt, i arbejde eller uddannelse, inden de bliver arbejdsløse, på længere sigt kan føre til en reduktion af antallet af NEET'er, hvis de gennemføres korrekt, og der er adgang til en inklusiv og ikkediskriminerende almen uddannelse;

12.  understreger, at det er nødvendigt at styrke arbejdsmarkedets parters rolle ved at sikre, at politikken for kompetenceudvikling fremmer kollektive overenskomster med hensyn til at fastlægge og regulere kompetencer og efteruddannelse, ved at rådføre sig med arbejdsmarkedets parter for så vidt angår kompetencebehov og ajourføring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes uddannelsesplaner, og ved i fællesskab med arbejdstagernes repræsentanter at udforme oplæring på arbejdspladsen for at tilpasse læringen til arbejdsstyrkens behov;

13.  opfordrer Kommissionen til at indføre en indikator for kompetencegab på den sociale resultattavle i tråd med målsætningerne for og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som kan være nyttig for politiske beslutningstagere på nationalt plan til at finde ud af, hvor der skal gøres en større indsats og koordineres bedre på EU-plan, følge med i udviklingen af kompetencegab og fremskridt på dette område samt tilskynde til opadgående konvergens blandt medlemsstater;

14.  er af den opfattelse, at den gensidige anerkendelse af læringsresultater, eksamensbeviser, uddannelse, faglige kvalifikationer og færdigheder, der er erhvervet i en anden medlemsstat, skal forbedres og bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og kvalifikationsmismatch; mener, at dette også vil gøre det muligt for voksne at opnå fuldstændige kvalifikationer, fremme mobilitet, gøre EU's arbejdsmarked mere integreret og modstandsdygtigt og styrke Europas konkurrenceevne; fremhæver vigtigheden af at tackle mangel på kvalifikationer og manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer ved at fremme studerendes mobilitet samt grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer ved hjælp af bedre anerkendelse af værktøjer, som f.eks. den europæiske kvalifikationsramme, Europass-CV'et, det europæiske meritoverførselssystem (ECVET), EU-oversigten over kvalifikationer, ESCO eller EURES; glæder sig over Kommissionens meddelelse om at nå visionen om det europæiske uddannelsesområde senest i 2025;

15.  understreger, at mange borgere opnår værdifulde kompetencer og værdifuld erfaring uden for det formelle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem, som det f.eks. er tilfældet for frivillige omsorgspersoner, der drager omsorg for personer med handicap eller ældre; mener, at disse uformelle kompetencer bør anerkendes, fordi de kan hjælpe frivillige omsorgspersoner med at få flere muligheder på arbejdsmarkedet;

16.  opfordrer til fuld gennemførelse af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, fordi den fælles erhvervsuddannelsesramme, der indgår, kan øge antallet af ansatte, der kan benytte den automatiske anerkendelsesordning, og støtter koordinering af den med Kommissionens udvikling af et digitalt og paneuropæisk EU-kvalifikationspas;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at fastholde udenlandske studerende, efter at de har taget deres eksamen ved universiteter i EU; understreger, at det vil øge EU's tiltrækningskraft som helhed at give kandidater adgang til mobilitet inden for EU og gyldige visa som jobsøgende;

18.  opfordrer til at ophæve blokeringen af det nuværende forslag til direktivet om det blå kort for at stille de nødvendige kompetencer til rådighed for virksomheder i EU, for at de kan opretholde konkurrenceevnen eller blive konkurrencedygtige;

19.  bemærker, at covid-19-pandemien har understreget betydningen af digitale færdigheder både på grundlæggende og højere niveauer samt af robuste undervisningssystemer og deres kapacitet til at skifte imellem metoder til fysisk undervisning, fjernundervisning samt undervisning online og i hybridformat; bemærker endvidere, at covid-19-pandemien har ændret efterspørgslen efter kvalifikationer på arbejdsmarkedet og dermed øget manglen på digitale færdigheder og forværret de allerede eksisterende uddannelsesmæssige uligheder og mangler; fremhæver nødvendigheden af, at hver borger i det mindste har grundlæggende digitale færdigheder, og af at uddanne og udruste højt kvalificerede specialister med avancerede digitale færdigheder og innovativ iværksættertankegang;

20.  beklager, at der fortsat er kønsbestemte forskelle i kvinders adgang til kompetenceudvikling og deltagelse på arbejdsmarkedet(31); understreger, at de største udfordringer, som kvinder står over for, omfatter hindringer for uddannelse inden for STEM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), sociokulturelle og økonomiske begrænsninger, navnlig i landdistrikter og uformelle økonomier, og at der ikke er sket fremme af lige muligheder for kvinder for at vælge ofte mandsdominerede erhverv; opfordrer Kommissionen til at fremme mentornetværk, så flere kvindelige rollemodeller kan motivere kvinder til at træffe andre valg end klassisk kønsstereotyp beskæftigelse(32); opfordrer til at undgå stereotyper og kønsstereotyper i uddannelsen, idet det knytter an til beskæftigelsesegnethed og skaber en ond cirkel og således fastholder en markant beskæftigelsesmæssig kønsopdeling; understreger, at 90 % af alle job kræver grundlæggende digitale færdigheder, og at kvinder kun udgør 17 % af alle mennesker i informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) kurser og karrierer i EU(33), og kun 36 % af alle færdiguddannede inden for STEM-fag(34), til trods for at piger klarer sig bedre end drenge inden for digitale færdigheder(35);

21.  fremhæver betydningen af uddannelse og kompetenceudvikling for at imødegå kønsskævheder og understøtte ligestilling mellem kønnene og opfordrer til en øget indsats på både nationalt og europæisk plan for at bryde denne skæve kønsfordeling og sikre, at kvinder kan få adgang til livslang læring og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, herunder efter perioder med fravær af plejeårsager; understreger, at der er behov for kønssensitive ansættelses- og udvælgelsesprocesser i både den private og den offentlige sektor, og navnlig i fremtidsorienterede sektorer såsom STEM og den digitale sektor, hvor kvinder er underrepræsenterede; fremhæver i denne forbindelse, at forskelsbehandling på grund af køn ikke kun er til skade for den enkelte, der er berørt, men også for samfundet som helhed; minder om, at der skal træffes foranstaltninger, således at virkningen af krisen ikke gør uligheden mellem kønnene større, men som mindsker den uforholdsmæssige og langvarige indvirkning på kvinders rettigheder, indkomster og sociale beskyttelse og forhindrer yderligere uligheder og diskrimination i arbejdslivet, idet opmærksomheden særlig skal rettes mod det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, den digitale og grønne omstilling og den ulige fordeling af ulønnet arbejde i hjemmet og med pleje;

22.  understreger, at lige muligheder for alle er afgørende, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere afhjælpning af manglen på digitale færdigheder ved at sikre, at sårbare regioner og dårligt stillede borgere samt borgere i risiko for social udstødelse, herunder personer med handicap eller personer fra etniske minoriteter, har adgang til digital uddannelse og erhvervsuddannelse, den minimalt nødvendige hardware, udbredt adgang til internettet samt digital støtte samt andre teknologiske læringsredskaber; understreger, at der skal ydes støtte til disse kategorier for at øge de digitale færdigheder, som de har brug for for at trives, og for at undgå at forværre ulighederne og sikre, at ingen lades i stikken;

23.  bemærker med stor interesse de muligheder og udfordringer, som udbredelsen af digitale løsninger som distancearbejde giver, og for hvilke udviklingen af digitale færdigheder er afgørende; minder om vigtigheden af en EU-lovgivningsramme, der tager sigte på at regulere vilkårene for fjernarbejde og retten til at være offline i EU og til at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår i den digitale økonomi baseret på tilegnelse af nye kompetencer;

24.  understreger de talrige muligheder, som digitalt arbejde giver for at forbedre arbejdsvilkårene for ansatte, herunder for medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen, samt i højere grad at inkludere personer med handicap; beklager, at personer med handicap fortsat er dårligt stillede på arbejdsmarkedet, og at deres manglende adgang til uddannelse alt for ofte kan være grunden til, at de bliver udelukket fra arbejdsmarkedet; opfordrer til, at Kommissionen i sine henstillinger til medlemsstaterne sætter særligt fokus på måder at forbedre handicappedes adgang til digital kvalificering eller omkvalificering, ved at koordinere dette med de nye behov i den globale digitale økonomi, som er under udvikling;

25.  bemærker, at i takt med udbredelsen af fjernarbejde må Kommissionen og medlemsstaterne sætte kompetencer til at fremme denne nye måde at arbejde på i centrum for deres strategier; understreger, at fjernundervisning og fjernundervisningssteder er udfordringer for både undervisere og modtagere af undervisning, og at de nødvendige kompetencer til fjernundervisning og oplæringen af instruktører og undervisere er en prioritet på kort sigt i EU på nuværende tidspunkt;

26.  opfordrer Kommissionen til at støtte tilbuddet om erhvervsuddannelse til arbejdstagere, som modtager supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse, herunder via SURE-programmet; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelsesforanstaltninger for de berørte arbejdstagere;

27.  opfordrer arbejdsgivere til at tilpasse praksis på arbejdspladsen, så arbejdsstyrkens kompetencer udnyttes, og kompetenceudvikling støttes ved at fokusere på uddannelse af den næste generation af ledere i problemstillinger med hensyn til indførelse af en virksomhedspraksis, der udnytter og udvikler kompetencer, og på at støtte nationale regeringer og arbejdsmarkedsparter i at udvikle netværk og støtteordninger til at rådgive virksomheder i den bedst egnede kombination af praksisser på arbejdspladsen under deres omstændigheder;

28.  opfordrer til at fremme anerkendelse, validering og meritoverførsel på området for ikkeformel og uformel uddannelse, herunder opnået under digitalt baserede ansættelsesformer, f.eks. platformsarbejde;

29.  opfordrer til øjeblikkelige og modige foranstaltninger, evalueringsmekanismer og ressourcer på nationalt, regionalt og lokalt plan i EU til at sætte digitale færdigheder i centrum for uddannelsespolitikker, så der samtidig sikres et højt niveau af læse- og matematikfærdigheder hos studerende, gøre digitale færdigheder, IT-værktøjer og internetadgang tilgængelige for alle, forbedre læreres og underviseres digitale færdigheder og udstyre skoler, uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesudbydere, organisationer der er aktive inden for voksenuddannelse, og universiteter med offentlige og uafhængige onlineundervisningsplatforme og andre teknologier og den digitale infrastruktur, der er nødvendig for at muliggøre online- og fjernlæring samt kombinerede undervisningsformer; understreger i den henseende vigtigheden af en reel tilgang med livslang læring; støtter Kommissionens planlagte foranstaltninger som fastsat i dagsordenen for færdigheder og den digitale uddannelsesplan for 2021-2027 og opfordrer til et øget samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne på dette område; understreger vigtigheden af incitamenter til udviklingen af digitalt undervisningsindhold og kernemoduler til uddannelsesplaner i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov med fokus på digitale og grønne kompetencer, herunder via online undervisningsplatforme;

30.  beklager, at der i Europa stadig er børn, der ikke har adgang til undervisning, samt elever og studerende uden eller med utilstrækkelig adgang til digital undervisning på grund af manglende eller utilstrækkeligt digitalt udstyr, software eller internetforbindelse; gentager behovet for at forbedre forbindelsesmulighederne på alle planer, især i landdistrikter og fjerntliggende områder, hvor det ofte mangler, og for at give øget adgang til digitalt udstyr; påpeger den banebrydende innovation inden for computere, tablets og software til undervisningsbrug i Europa;

31.  understreger, at konsekvenserne af covid-19 er en enestående lejlighed til at øge tempoet i den digitale og teknologiske revolution af livslang læring, som kan nedbryde fysiske barrierer, hvor det er muligt, og nå markant længere ud og få en betydeligt større indvirkning; opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesudbydere til at øge digitale undervisningsmuligheder, så studerende i fjerntliggende områder og landdistrikter eller andre lande kan få adgang til uddannelser i EU uden at være begrænset af deres geografiske placering;

32.  understreger, at foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan, herunder undervisningsprogrammer og målrettede investeringer, bør udarbejdes og implementeres med det endemål at sikre, at borgerne er parate og forberedt til fremtidens job, som kræver digitale færdigheder for at udnytte det fulde potentiale af den digitale omstilling på arbejdsmarkedet i EU og gøre det muligt for virksomheder fuldt ud at gøre brug af nye arbejdsmåder, såsom fjernarbejde;

33.  påpeger behovet for en yderligere præcisering af initiativet Europauniversiteter og ambitionen med dette om at sætte normer for videregående uddannelse i EU; gentager, at et vellykket samarbejde mellem universiteter altid har baseret på en nedefra-og-op-tilgang, akademisk uafhængighed og udmærkelse, og at Bolognaprocessen er et vigtigt redskab for universitetssamarbejdet i og uden for EU;

34.  bemærker, at den grønne omstilling er en vigtig drivkraft for efterspørgslen efter arbejdskraft i alle sektorer og kan skabe millioner af arbejdspladser; minder om, at en vellykket omstilling til en grøn økonomi skal gå hånd i hånd med kvalificerings-, omskolings- og opkvalificeringsforanstaltninger med henblik på at udvikle de færdigheder, den viden og de kompetencer, som en grøn økonomi kræver; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tiltag til støtte for erhvervelse af færdigheder til den grønne omstilling; opfordrer til en hurtig indsats for at undgå kvalifikationsflaskehalse på dette område og gøre det muligt for EU at forblive en global leder inden for den grønne økonomi; opfordrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at integrere bæredygtig udvikling og miljømæssige kompetencer og kvalifikationer i erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemerne;

35.  fremhæver, at studerendes og underviseres mobilitet er et af de primære værktøjer til udveksling af idéer og bedste praksis og til at øge kvaliteten af erhvervelse af kompetencer i EU; insisterer på, at en sådan mobilitet skal være tilgængelig og inkluderende; bemærker, at selv om fysisk mobilitet altid bør spille en hovedrolle, vil virtuel undervisning blive stadig mere vigtig som et supplement og også som en erstatning i ekstreme situationer, sådan som covid-19-foranstaltningerne har vist;

36.  bemærker, at kreative og kunstneriske kompetencer er nødvendige for økonomien, og opfordrer til at indføre en mere horisontal tilgang for dagsordenen for færdigheder med henblik på at medtage disse i alle uddannelsesplaner;

37.  understreger, at gennemførelsen af dagsordenen for færdigheder kræver tilstrækkelig finansiering både på nationalt og lokalt plan i EU; forventer, at den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og Next Generation EU vil sikre væsentligt flere ressourcer til udvikling af færdigheder; minder om, at hovedansvaret for opkvalificering og omskoling ligger hos medlemsstaterne og erhvervslivet, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere mere i færdighedsudvikling og uddannelsesbudgetter, eftersom vigtige investeringer i menneskelig kapital er afgørende for at sikre bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed;

38.  understreger betydningen af programmer og instrumenter såsom Erasmus +, Horisont Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps, Et Kreativt Europa, programmet for et digitalt Europa og ungdoms- og børnegarantierne for at hjælpe unge og voksne med at erhverve de nye kompetencer og færdigheder af høj kvalitet, der er nødvendige i den digitale og grønne økonomi og på arbejdsmarkedet, og for at skabe muligheder for læringsmobilitet; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne løbende undersøger disse programmers potentiale med henblik på at fremme en permanent sammenhæng mellem kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov;

39.  understreger de potentielle muligheder med Erasmus+-programmet, især på området for voksenundervisning, og behovet for at styrke dets budget for 2021-2027;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere omskoling og opkvalificering i deres genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Fonden for Retfærdig Omstilling og ESF+ har tilstrækkelig finansiering og støtter integrerede planer på lokalt plan for at hjælpe med opkvalificering og omskoling, især for de mest sårbare grupper -herunder mennesker, der risikerer at blive arbejdsløse - for at sikre, at alle mennesker i sårbare sektorer kan blive omskolet og udvikle nye færdigheder for at forblive aktive på arbejdsmarkedet og drage fordel af den grønne og den digitale omstilling; påpeger det potentiale, der ligger i individuelle læringskonti, som er en finansieringsmekanisme, der er afgørende for implementering af dagsordenen for færdigheder, som et skridt i retning af universelle rettigheder til livslang læring;

41.  understreger, at erhvervs- og karrierevejledning er afgørende for at støtte motiverede og velovervejede karrierevalg og hindre uddannelses- og erhvervsuddannelsesfrafald blandt studerende, og at støtte under uddannelse og erhvervsuddannelse også er afgørende for et vellykket uddannelsesforløb og vellykket kompetenceudvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilgængelighed af en sådan vejledning for unge med inddragelse af udvikling af iværksætterkompetencer;

42.  fremhæver betydningen af investeringer i formel og uformel uddannelse og livslang læring for at sikre retfærdig uddannelse og omstilling af arbejdsstyrken og fremme af uddannelse og læring i arbejdstiden;

43.  bemærker, at den primære kilde til EU-uddannelsesfinansiering er Den Europæiske Socialfond Plus, og understreger vigtigheden af at sikre, at disse midler forbliver tilgængelige til dette formål, især i krisetider;

44.  opfordrer til udarbejdelse af politikker for lønnet uddannelsesorlov i overensstemmelse med ILO's konvention om betalt frihed til uddannelse, der giver arbejdstagere mulighed for at deltage i erhvervsuddannelsesprogrammer i arbejdstiden uden omkostning for dem selv for at fremme livslang læring;

45.  understreger, at der er behov for, at uddannelse, inddragelse, vejledning og motivationsstrategier samt livslang læring bliver af høj kvalitet og inklusiv, fleksibel og tilgængelig for alle for at fremme både konkurrencedygtigheden på arbejdsmarkedet, social inklusion og lige muligheder; opfordrer Kommissionen og navnlig medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og til at lette adgangen til programmer af høj kvalitet for udvikling af færdigheder for voksne lærende, herunder lavt kvalificerede og lavtuddannede voksne, samt ugunstigt stillede grupper og sårbare borgere, såsom handicappede, ældre, hjemløse, NEET'er og personer med migrantbaggrund; understreger behovet for at øge bevidstheden om vigtigheden af udvikling af færdigheder gennem hele livet til gavn for den enkelte, økonomien og samfundet; opfordrer til inddragelse af uddannelsesinteressenter, herunder sociale tjenester, civilsamfundet og udbydere af ikkeformel uddannelse, for at identificere og nå ud til dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet; understreger behovet for innovative lokale løsninger til at genoverveje, hvordan man kan takle manglen på kvalifikationer og den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer;

46.  understreger, at de uddannelsessøgendes potentiale kan styrkes gennem praksis, og understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at øge arbejdsgivernes indflydelse på udformningen af erhvervsuddannelsesordningerne; understreger, at arbejdsgiverne bør spille en vigtig rolle med hensyn til at stille muligheder til rådighed for lærere og undervisere og at give dem praktikophold i virksomheder og dermed bidrage til at øge lærernes og undervisernes faglige kompetencer; opfordrer til tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet på alle niveauer ved at tilbyde praktik- og lærlingeprogrammer i virksomheder til erhvervsuddannelseselever og studerende;

47.  understreger vigtigheden af at nå ud til mennesker i landdistrikterne og fjerntliggende områder og gøre muligheder for videreuddannelse og omskoling mere tilgængelige for og målrettede til mennesker, der arbejder inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og andre job i disse regioner, og at give dem grønne, digitale og alle nødvendige færdigheder til bedre at forstå de nuværende og fremtidige muligheder i den grønne og blå økonomi og give dem mulighed for at yde et vigtigt bidrag til bevarelsen af miljøet;

48.  minder om, at programmer uden for skolen og ikkeformel og uformel læring, herunder frivilligt arbejde, er vigtige for at give tilpasningsdygtige læringsmuligheder og nye færdigheder og viden til flertallet af mennesker, der befinder sig uden for det formelle uddannelsessystem;

49.  understreger behovet for at øge lærerfagets tiltrækningskraft og behandle lærernes høje sociale status som en strategisk retning for handling i de enkelte EU-lande; understreger, at tiltrækning af de bedste kandidater til lærerfaget foruden forbedring af kvalifikationer og opkvalificering af ældre lærere bør behandles som en prioritet af Kommissionen og medlemsstaterne;

50.  Understreger, at hovedkompetencen til opkvalificering og omskoling ligger hos medlemsstaterne; mener, at der med henblik på at nå den dobbelte økologiske og digitale omstilling foreligger en reel mulighed for og fordel i at udvikle en paneuropæsk one-stop-shop for højteknologiske færdigheder, der koordinerer bedste praksis og branchestyret højteknologisk opkvalificering/omskoling, som er datadrevet, til bestemmelse af kvalifikationsbehovene i EU;

51.  understreger vigtigheden af tværgående, interpersonelle og interkulturelle færdigheder ud over digitale og tekniske færdigheder med henblik på at sikre en afbalanceret uddannelse for den enkelte med hensyn til at tackle nuværende og fremtidige globale udfordringer og støtte de digitale og grønne omstillingsprocesser og gøre dem mere inkluderende og mere retfærdige;

52.  noterer sig de foranstaltninger, som Kommissionen har planlagt til fremme af livsfærdigheder, navnlig ajourføringen af den europæiske dagsorden for voksenuddannelse; opfordrer Kommissionen til at uddybe dette fokus ved at integrere livsfærdigheder i alle sektorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at livsfærdigheder også skal forstås ud over arbejdsmarkedets behov; understreger, at alle borgere skal have adgang til færdigheder til personlig udvikling, så de kan klare sig i nutidens hastigt skiftende samfund; minder om, at dette er særligt vigtigt for at understøtte borgernes modstandsdygtighed i krisetider, hvor det er nødvendigt at fokusere på trivsel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på udvikling af bløde færdigheder såsom analytiske færdigheder, følelsesmæssig intelligens, lederskab, iværksætterfærdigheder, finansielle færdigheder, medindflydelse, teamwork, kommunikation, samarbejde, ansvar, tilpasningsevne, kreativitet, innovation, kritisk tænkning og sprogkundskaber, som vil blive endnu vigtigere for det aktive medborgerskab og arbejdsverdenen efter covid-19;

53.  påpeger, at det i et aldrende samfund er afgørende at sikre læring gennem hele livet, hvor kulturen med livslang lærings er forankret fra ungdommen til alderdommen; minder om, at bekæmpelse af arbejdsløshed blandt ældre i EU fortsat er vigtig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på ældre arbejdstagere og sikre, at de kan deltage i særligt tilpassede opkvalificerings- og omskolingsprogrammer, der giver dem mulighed for at tilpasse sig skiftende færdighedsbehov og således længere forblive aktive på arbejdsmarkedet, nyde godt af god livskvalitet og en tilstrækkelig grad af uafhængighed; understreger, at der bør lægges særlig vægt på forbedring af digitale færdigheder og teknologier, der også kan give nye metoder og muligheder for uddannelse af voksne og ældre mennesker, samt garanti for internetadgang og forbedring af digital infrastruktur, især i landdistrikter og fjerntliggende områder; bemærker i denne forbindelse den rolle, som lokalcentre, biblioteker og skræddersyede fjernundervisningsløsninger spiller i forbindelse med at gøre livslang læring mere tilgængelig for ældre; understreger, at ældre generationer også er en værdifuld ressource på grund af deres erfaring, som de bør tilskyndes til at dele for at øge færdighederne hos yngre generationer af arbejdstagere;

54.  understreger nødvendigheden af at øge antallet af børn under 3 år i førskoleundervisning og -pasning og af, at der lægges større vægt på udvikling fra de første år af et barns liv, evner til at udforske og en kreativ tilgang til at lære om verden; påpeger, at tidlig start af førskoleundervisning har en væsentlig indvirkning på opnåelse af bedre resultater i de senere stadier af uddannelsen, og at ubalancen i deltagelse i førskoleundervisning og -pasning kan bidrage til forskellene med hensyn til de muligheder og uddannelsesaktiviteter, der er til rådighed for børn, fra de tidligste udviklingsstadier;

55.  fremhæver behovet for en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, som Kommissionen har bebudet for at opfylde arbejdsmarkedets behov for færdigheder, og for at bidrage til en hurtig genopretning efter covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en klar tidsplan for de påtænkte aktioner;

56.  understreger behovet for løsninger, der tager sigte på at gøre det muligt for virksomheder og private arbejdsgivere at tilskynde til og støtte efteruddannelse på arbejdspladsen og uddannelsesorlov fra arbejdspladsen, herunder ved at undersøge uddannelsescertifikater eller automatisk anerkendelse af færdigheder erhvervet på arbejdspladsen; minder om den strategiske betydning af initiativer som EuroSkills og WorldSkills, som er mønstereksempler på opbygning af partnerskaber mellem virksomheder, regeringer, regionale myndigheder og uddannelsesmyndigheder; opfordrer til at støtte udviklingen af EuroSkills-initiativet ved at finansiere fælles projekter, udveksle erfaringer, opbygge potentialet i institutioner, der tilbyder uddannelse til EuroSkills-behov, skabe EuroSkills-masterklasser, branchecampusser for talentfulde unge samt uddannelsessystemer til undervisere og brancheeksperter;

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/human-capital (2) EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1. (3) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6889-2017-INIT/en/pdf (4) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1. (5) EUT C 429 af 14.12.2017, s. 3. (6) EUT L 112 af 2.5.2018, s. 42. (7) EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8. (8) "Sixth European Working Conditions Survey", Eurofound. https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1634en.pdf (9) Digitaliseringens indvirkning på jobprofilerne (ændring af arbejdsopgaver inden for erhverv — hvilket kræver forskellige typer færdigheder): https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/wpef19007.pdf (10) https://www.cedefop.europa.eu/files/3077_en.pdf (11) https://skillspanorama.cedefop.europa.eu/en (12) https://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/data-visualisations/european-skills-index (13) EPRS_STU(2020)641528_EN.pdf (europa.eu) (14) https://www.oecdskillsforjobsdatabase.org/ (15) https://www.oecd-ilibrary.org/docserver/cf5d9c21-en.pdf?expires=1600261868&id=id&accname=ocid194994&checksum=3B44E0891A2F10A546C7CBF7A9521676 (16) https://read.oecd-ilibrary.org/view/?ref=135_135193-hgf8w9g731&title=Skill-measures-to-mobilise-the- (17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0282. (18) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0267. (19) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 8. (20) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135. (21) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 44. (22) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 233. (23) https://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=9150&furtherNews=yes (24) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/human-capital (25) "The future of jobs", Det Verdensøkonomiske Forum, september 2018. (26) Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) 2020, Europa-Kommissionen. (27) "How your birthplace affects your workplace", Eurofound (2019). https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef19004en.pdf (28) Key Data on Early Childhood Education and Care Education and Training in Europe, 2019 Edition Eurydice Report, s. 26. (29) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Early_leavers_from_education_and_training#Overview (30) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20191004-1#:~:text=Among%20teachers%20working%20in%20the,were%20aged%2050%20or%20older.&text=In%20all%20EU%20Member%20States,in%202017%20were%20predominantly%20female (31) ILO Policy brief, August 2020, https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---ifp_skills/documents/publication/wcms_244380.pdf (32) ‘ICT for Work: Digital Skills in the Workplace’, Kommissionen, 2017. (33) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20180425-1 (34) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/9540ffa1-4478-11e9-a8ed-01aa75ed71a1/language-en (35) 2018 International Computer and Information Literacy Study (ICILS).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om sikkerheden ved atomkraftværket i Ostrovets (Hviderusland) (2021/2511(RSP))

P9_TA(2021)0052 B9-0109/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2020,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om sikkerheden ved atomkraftværket i Ostrovets (Hviderusland) (O-000004/2021 – B9‑0003/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

A.  der henviser til, at nuklear sikkerhed er en central prioritet for Den Europæiske Union både inden for og uden for dens ydre grænser;

B.  der henviser til, at Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) samler den omfattende ekspertise, der er opnået gennem peerevaluering af atomkraftværker beliggende både i og uden for EU;

C.  der henviser til, at et peerevalueringsteam fra ENSREG besøgte Hviderusland og atomkraftværket i Ostrovets i marts 2018 efter de nødvendige forberedende aktiviteter, herunder modtagelsen af svar på peerevalueringsteamets skriftlige spørgsmål, og offentliggjorde sin endelige rapport i juli 2018;

D.  der henviser til, at ENSREG opfordrede de hviderussiske myndigheder til at udarbejde en national handlingsplan for at sikre rettidig gennemførelse af alle de anbefalinger til forbedring af sikkerheden, der blev identificeret i peerevalueringsrapporten, med forbehold af en fremtidig uafhængig evaluering, som det er tilfældet for alle EU- og ikke-EU-lande, der deltager i stresstestprocessen;

E.  der henviser til, at Hviderusland offentliggjorde sin nationale handlingsplan i august 2019, men først indvilgede i en yderligere peerevaluering fra ENSREG i juni 2020 efter gentagne anmodninger og et betydeligt pres på højt niveau fra EU's side;

F.  der henviser til, at denne yderligere peerevalueringsproces er i gang, og at ENSREG vil afslutte og offentliggøre sine resultater vedrørende værkets sikkerhed i de kommende måneder og tilstræber at kunne offentliggøre en foreløbig rapport fra ENSREG's plenarforsamling og fremsende den til Hviderusland inden værkets kommercielle opstart, som af de hviderussiske myndigheder er berammet til marts 2021;

G.  der henviser til, at værket begyndte at producere elektricitet den 3. november 2020, selv om der stadig var mange sikkerhedsmæssige betænkeligheder, og uden dokumentation for, i hvor høj grad anbefalingerne fra EU's peerevaluering fra 2018 og fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) var gennemført;

H.  der henviser til, at værkets fysiske opstart skete uden en driftstilladelse, eftersom tilladelsesproceduren blev ændret i juli 2020;

I.  der henviser til, at handelen med elektricitet mellem Hviderusland og EU ophørte pr. 3. november 2020, hvor værket i Ostrovets blev tilsluttet elnettet, efter de baltiske staters fælles beslutning i august 2020 om at indstille handelen med elektricitet med Hviderusland, når værket i Ostrovets var begyndt at producere elektricitet;

1.  udtrykker bekymring over placeringen af atomkraftværket i Ostrovets 50 km fra Vilnius (Litauen) og i nærheden af andre EU-lande som Polen, Letland og Estland;

2.  beklager, at projektet gennemføres på trods af protester fra hviderussiske borgere, og at medlemmer af hviderussiske NGO'er, der forsøger at øge bevidstheden om opførelsen af værket i Ostrovets, er blevet forfulgt og ulovligt arresteret;

3.  bemærker med bekymring, at værket gennemføres som et geopolitisk projekt i Hviderusland og Rusland, og at dets opførelse og fremtidige drift er en kilde til mulig trussel mod Den Europæiske Union og dens medlemsstater med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse;

4.  er fortsat bekymret over den forhastede idriftsættelse af et atomkraftværk, som ikke overholder de højeste internationale miljøstandarder og nukleare sikkerhedsstandarder, herunder IAEA's anbefalinger;

5.  beklager den vedvarende mangel på gennemsigtighed og officielle oplysninger om gentagne nødstop af reaktoren og udstyrssvigt under idriftsættelsesfasen af værket i 2020, herunder nedbrud af fire spændingstransformatorer og funktionssvigt i kølesystemer, mens der var otte kendte hændelser i opførelsesfasen, herunder to hændelser i forbindelse med reaktortrykbeholderen;

6.  bemærker, at EU's peerevaluering i 2018 afslørede adskillige mangler, at kun et begrænset antal af dens anbefalinger angiveligt indtil videre er blevet gennemført, og at denne gennemførelse skal verificeres af EU's eksperter;

7.  bemærker, at antallet og hyppigheden af sikkerhedshændelser giver anledning til stor bekymring med hensyn til den dårlige kvalitetssikring og -kontrol i værkets projekterings-, opførelses- og monteringsfaser og dets lave driftssikkerhed, som der skal tages behørigt hensyn til i EU's peerevaluering;

8.  opfordrer indtrængende Hviderusland til at sikre fuld overholdelse af internationale nukleare og miljømæssige sikkerhedsstandarder og et gennemsigtigt, inklusivt og konstruktivt samarbejde med internationale myndigheder uden yderligere forsinkelse; opfordrer Hviderusland til at ophøre med den selektive anvendelse af IAEA-standarderne og anbefalingerne i peerevalueringen;

9.  bemærker, at standarderne for nuklear sikkerhed ikke blot skal gives højeste prioritet under planlægningen og opførelsen, men også under driften af atomkraftværket, og at de konstant skal overvåges af en uafhængig tilsynsmyndighed;

10.  er bekymret over, at den nuværende tilsynsmyndighed i Hviderusland (Gosatomnadzor – afdelingen for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse under ministeriet for nødsituationer) er under konstant politisk pres og mangler tilstrækkelig uafhængighed, både i form og indhold; understreger derfor, at en gennemsigtig og opmærksom peerevaluering også er afgørende i værkets driftsfase;

11.  noterer sig den beslutning, som parterne i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen) af 11. december 2020 har truffet om Hvideruslands overholdelse af sine forpligtelser i henhold til konventionen for så vidt angår det hviderussiske atomkraftværk i Ostrovets, og opfordrer indtrængende Hviderusland til at sikre fuld gennemførelse af Esbokonventionen;

12.  understreger behovet for at opbygge og vedligeholde et system for tidlig varsling med henblik på at måle stråling i EU-lande i nærheden af værket;

13.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med ENSREG i forbindelse med stresstestprocessen, herunder en formel gennemgang og hurtig gennemførelse af Hvideruslands nationale handlingsplan;

14.  beklager, at en ENSREG-peerevalueringsmission til værket i Ostrovets, som oprindeligt var planlagt til at finde sted i december 2020, måtte aflyses af organisatoriske årsager fra værtens side og på grund af covid-19-pandemien;

15.  glæder sig over første fase af EU's igangværende peerevaluering bestående af et besøg på værket i begyndelsen af februar 2021; understreger betydningen af rettidig afslutning af peerevalueringsprocessen og offentliggørelse af resultaterne heraf, og at der i det mindste bør fremsendes en foreløbig rapport til Hviderusland allerede inden marts 2021, når de hviderussiske myndigheder planlægger værkets kommercielle opstart; bemærker, at alle sikkerhedsspørgsmål er lige vigtige og skal behandles inden værkets kommercielle opstart;

16.  beklager dybt værkets forhastede kommercielle opstart i marts 2021 og understreger, at alle ENSREG's sikkerhedsanbefalinger skal gennemføres, inden kernekraftværket kan påbegynde sin kommercielle drift; tilskynder Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de hviderussiske myndigheder for at suspendere opstartsprocessen, indtil alle EU's stresstestanbefalinger er gennemført fuldt ud, og alle nødvendige sikkerhedsforbedringer er på plads, og efter at det hviderussiske samfund og nabolandene er blevet behørigt informeret om de trufne foranstaltninger;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen og ENSREG til at fortsætte med gennemsigtig og opmærksom peerevaluering af værket, til at insistere på øjeblikkelig gennemførelse af alle anbefalinger og til at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsesprocessen, herunder regelmæssige besøg af peerevalueringsteamet på værket i Ostrovets, også når værket er i drift; understreger i denne forbindelse betydningen af et effektivt samarbejde med IAEA;

18.  bemærker, at det trods den fælles aftale mellem de baltiske lande om at indstille handelen med elektricitet med Hviderusland stadig er muligt for elektricitet fra Hviderusland at komme ind på EU-markedet via det russiske net;

19.  minder om Det Europæiske Råds konklusioner af 10.-11. december 2020 og støtter indsatsen for at undersøge mulige foranstaltninger til at forhindre kommerciel import af elektricitet fra tredjelandes nukleare anlæg, der ikke opfylder EU's anerkendte sikkerhedsniveauer, heriblandt atomkraftværket i Ostrovets;

20.  opfordrer Kommissionen til at vurdere og foreslå foranstaltninger til at suspendere handelen med elektricitet med Hviderusland på en måde, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til international handels-, energi- og atomlovgivning, for at sikre, at elektricitet produceret på værket i Ostrovets ikke kommer ind på EU's energimarked, mens Estland, Letland og Litauen stadig er tilsluttet BRELL-nettet;

21.  understreger den strategiske betydning af at fremskynde synkroniseringen af det baltiske elnet med det europæiske kontinentale net og understreger, at den fremtidige drift af atomkraftværket i Ostrovets ikke på nogen måde bør hindre desynkroniseringen af Estland, Letland og Litauen fra BRELL-nettet, og at Den Europæiske Union bør fortsætte integrationen af de tre baltiske stater i EU's elnet;

22.  udtrykker sin fulde solidaritet med hviderussiske borgere og borgere i EU-lande, der er direkte berørt af opførelsen og driften af værket i Ostrovets, og opfordrer til, at EU og dets institutioner inddrages yderligere på højt plan i dette spørgsmål af afgørende europæisk betydning;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om den humanitære og politiske situation i Yemen (2021/2539(RSP))

P9_TA(2021)0053 RC-B9-0119/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Yemen, navnlig beslutningerne af 4. oktober 2018(1), 30. november 2017(2), 25. februar 2016(3) og 9. juli 2015(4) om situationen i Yemen, og til sin beslutning af 28. april 2016 om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret(5),

–  der henviser til erklæringen af 8. februar 2021 fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om de seneste angreb begået af Ansar Allah,

–  der henviser til erklæringen af 12. januar 2021 fra talspersonen for EU-Udenrigstjenesten om USA's benævnelse af Ansar Allah som terroristorganisation,

–  der henviser til erklæringerne fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 30. december 2020 om angrebet i Aden, af 19. december 2020 om dannelsen af den nye regering, af 17. oktober 2020 om løsladelse af tilbageholdte, af 28. september 2020 om udveksling af fanger, og af 31. juli 2020 om løsladelse af medlemmer af Baha'i-samfundet,

–  der henviser til Tysklands, Kuwaits, Sveriges, Det Forenede Kongeriges, USA’s, Kinas, Frankrigs, Ruslands og Den Europæiske Unions fælles kommuniké af 17. september 2020 om konflikten i Yemen,

–  der henviser til erklæringen af 9. april 2020 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om bebudelsen om våbenhvile i Yemen,

–  der henviser til de fælles erklæringer af 14. februar 2020 og 24. september 2020 fra EU's kommissær med ansvar for krisestyring, Janez Lenarčič, og Sveriges minister for internationalt udviklingssamarbejde, Peter Eriksson, med titlen "UNGA: EU and Sweden join forces to avoid famine in Yemen",

–  der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd om Yemen og navnlig Rådets konklusioner af 25. juni 2018,

–  der henviser til den endelige rapport fra FN's ekspertpanel om Yemen af 22. januar 2021,

–  der henviser til de relevante erklæringer af FN's eksperter om Yemen, navnlig erklæringerne af 3. december 2020 med titlen "UN Group of Eminent International and Regional Experts Briefs the UN Security Council Urging an end to impunity, an expansion of sanctions, and the referral by the UN Security Council of the situation in Yemen to the International Criminal Court", af 12. november 2020 med titlen "UN experts: technical team must be allowed to avert oil spill disaster threatening Yemen", af 15. oktober 2020 med titlen "UAE: UN experts say forced return of ex-Guantanamo detainees to Yemen is illegal, risks lives", og af 23. april 2020 med titlen "UN experts appeal for immediate and unconditional release of the Baha’is in Yemen",

–  der henviser til rapporten af 2. september 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om gennemførelsen af teknisk bistand leveret af den nationale undersøgelseskommission med henblik på at undersøge påstande om krænkelser og overgreb begået af alle parter i konflikten i Yemen (A/HRC/45/57),

–  der henviser til rapporten af 23. december 2020 fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter med titlen "children and armed conflict";

—  der henviser til den tredje rapport fra FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen af 28. september 2020 om menneskerettighedssituationen i Yemen, herunder krænkelser og overgreb siden september 2014,

–  der henviser til den interaktive dialog mellem FN's Menneskerettighedsråd og FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen af 29. september 2020,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner, navnlig resolution 2534 af 14. juli 2020 om forlængelse af mandatet for FN's mission til støtte for Hodeidahaftalen (UNMHA) indtil den 15. juli 2021 og resolution 2511 af 25. februar 2020 om forlængelse af sanktionsordningen for Yemen med et år,

–  der henviser til erklæringen fra FN's generalsekretær om toårsdagen for Stockholmaftalen af 14. december 2020,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme af overholdelse af den humanitære folkeret(6),

–  der henviser til Stockholmaftalen af 13. december 2018,

–  der henviser til Riyadhaftalen af 5. november 2019,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

—  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der for ti år siden, i februar 2011, blev indledt masseprotester under det, der siden blev kendt som den yemenitiske revolution, som senere førte til præsident Ali Abdullah Salehs afgang efter 33 års diktatur; der henviser til, at denne opstand afspejlede den yemenitiske befolknings dybe forhåbninger om demokrati, frihed, social retfærdighed og menneskelig værdighed;

B.  der henviser til, at mindst 133 000 mennesker er blevet dræbt og 3,6 millioner internt fordrevet, siden den væbnede konflikt brød ud i marts 2015; der henviser til, at Stockholmaftalen, der blev undertegnet i december 2018, havde til formål at skabe sikre humanitære korridorer, fangeudvekslinger og en våbenhvile i området med Det Røde Hav; der henviser til, at parterne siden har overtrådt våbenhvileaftalen, og at over 5 000 civile er blevet dræbt; der henviser til, at de fleste civile er blevet dræbt ved den saudiarabisk ledede koalitions luftangreb;

C.  der henviser til, at analytikere i stor udstrækning er enige om, at situationen i Yemen som følge af, at der ikke har været ført en inklusiv politik, er gået i hårdknude på grund af spændinger mellem de forskellige stammer og politiske spændinger og en bitter stedfortræderkrig mellem iransk-støttede houthi-oprørere og Saudi-Arabien, hvilket har inddraget hele regionen direkte i en meget kompliceret konflikt; der henviser til, at Saudi-Arabien opfatter houthi-oprørerne i Yemen som en marionet for de iranske styrker, mens Iran har fordømt den saudiarabisk ledede offensiv og opfordret til øjeblikkelig at bringe de saudiarabisk ledede luftangreb til ophør;

D.  der henviser til, at kampene i løbet af 2020 blev intensiveret, navnlig i og omkring Jawf, Ma’rib, Nihm, Ta‘izz, Hodeidah, Bayda’ og Abyan, med direkte støtte og opbakning fra tredjelande, herunder støtte til den yemenitiske regering fra den saudiarabisk ledede koalition og støtte til Det Sydlige Overgangsråd fra De Forenede Arabiske Emirater, mens houthibevægelsen, der er støttet af Iran, stadig kontrollerer størstedelen af det nordlige og centrale Yemen, hvor 70 procent af den yemenitiske befolkning bor; der henviser til, at der fortsat begås alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i stort omfang, uden at gerningsmændene stilles til ansvar;

E.  der henviser til, at EU er bekymret over rapporter om nye angreb udført af houthibevægelsen i guvernoraterne Ma'rib og Al-Jawf samt om gentagne forsøg på at foretage grænseoverskridende angreb på Saudi-Arabiens territorium; der henviser til, at de fornyede militære aktioner og offensiver på dette tidspunkt i alvorlig grad undergraver de igangværende bestræbelser fra FN's særlige udsending, Martin Griffiths, samt de generelle bestræbelser på at bringe krigen i Yemen til ophør;

F.  der henviser til, at mandatet for FN's gruppe af internationale og regionale fremtrædende eksperter om Yemen blev fornyet i september 2020 af Menneskerettighedsrådet; der henviser til, at den seneste rapport fra FN's gruppe af internationale og regionale fremtrædende eksperter om Yemen fra september 2020 viser, at alle parter i konflikten, fortsat begår en række krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder angreb, der kan udgøre krigsforbrydelser;

G.  der henviser til, at de bekræftede menneskerettighedskrænkelser omfatter vilkårlig livsberøvelse, tvungne forsvindinger, vilkårlig tilbageholdelse, kønsbaseret vold, herunder seksuel vold, tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, rekruttering og indsættelse af børn i kampe, nægtelse af retten til en retfærdig rettergang og krænkelser af de grundlæggende frihedsrettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; der henviser til, at houthibevægelsens udbredte brug af landminer udgør en konstant trussel mod civile og bidrager til fordrivelse; der henviser til, at houthibevægelsen, regeringstilknyttede styrker, De Forenede Arabiske Emiraters styrker og de yemenitiske styrker støttet af De Forenede Arabiske Emirater har været direkte ansvarlige for vilkårlige tilbageholdelser og tvungne forsvindinger;

H.  der henviser til, at Yemen og De Forenede Arabiske Emirater har undertegnet, men endnu ikke har ratificeret Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; der henviser til, at Saudi-Arabien hverken har undertegnet eller ratificeret Romstatutten; der henviser til, at en række bestemmelser i Romstatutten, herunder bestemmelserne vedrørende krigsforbrydelser, afspejler den folkeretlige sædvaneret; der henviser til, at FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen har opfordret FN's Sikkerhedsråd til at indbringe situationen i Yemen for Den Internationale Straffedomstol og udvide listen over personer, der er omfattet af FN’s Sikkerhedsråds sanktioner;

I.  der henviser til, at præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi den 26. december 2020 tog en ny yemenitisk regering med 24 medlemmer i ed på grundlag af den Saudi-mæglede Riyadh-aftale; der henviser til, at Yemens nye magtdeling omfatter lige repræsentation fra både landets nordlige og sydlige regioner, herunder fem medlemmer af Det Sydlige Overgangsråd; der henviser til, at den for første gang i over 20 år desværre ikke omfatter kvinder blandt sine medlemmer; der henviser til, at en ny tvist er brudt ud mellem den internationalt anerkendte regering (IRG) og Det Sydlige Overgangsråd om en juridisk udnævnelse, hvilket bekræfter den fælles regerings ustabilitet; der henviser til, at der er opstået en fornyet militær konflikt mellem IRG-styrkerne (støttet af en saudiarabisk ledet koalition) og houthibevægelsen; der henviser til, at kvinder siden konfliktens begyndelse har været helt fraværende i forhandlingsprocesserne, men ikke desto mindre fortsat er afgørende for at finde en varig løsning på konflikten;

J.  der henviser til, at krigen har ført til verdens værste humanitære krise, idet næsten 80 % af befolkningen — mere end 24 millioner mennesker — har behov for humanitær bistand, herunder over 12 millioner børn; der henviser til, at situationen på stedet fortsat forværres, da 50 000 yemenitter allerede lever under forhold, der svarer til hungersnød; der henviser til, at det fremgår af den seneste IPC-analyse (Integrated Food Security Phase Classification) for Yemen, at over halvdelen af befolkningen, nemlig 16,2 mio. ud af 30 mio., vil opleve kriseniveauer inden for fødevareusikkerhed, og at antallet af mennesker, som lever under forhold, der svarer til hungersnød, kan blive næsten tredoblet; der henviser til, at man til dato kun har modtaget 56 % af de 3,38 mia. USD, der er nødvendige for den humanitære indsats i 2020;

K.  der henviser til, at covid-19 og dets socioøkonomiske konsekvenser yderligere hæmmer adgangen til sundhedspleje og øger risikoen for underernæring; der henviser til, at der har været et udbrud af kolera, som er det største i nyere tid, og som berører over 1,1 million mennesker;

L.  der henviser til, at den igangværende konflikt i alvorlig grad har hindret Yemens fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 1 (ingen fattigdom) og mål 2 (ingen sult); der henviser til, at konflikten har sat Yemens udvikling mere end to årtier tilbage; der henviser til, at efterslæbet i opfyldelsen af SDG-målene vil fortsætte med at vokse, så længe konflikten varer ved;

M.  der henviser til, at en brændstofkrise er under udvikling for tredje gang siden 2019 i det nordlige Yemen, hvilket i væsentlig grad reducerer adgangen til mad, vand, lægehjælp og nødvendig transport for civile; der henviser til, at denne menneskeskabte krise er et direkte resultat af konkurrencen mellem houthibevægelsen og Yemens FN-anerkendte regering om kontrollen med brændstof;

N.  der henviser til, at 2,1 millioner børn er akut underernærede, og at næsten 358 000 børn under fem år er alvorligt underernærede; der henviser til, at der som følge af manglende finansiering har været nedskæringer i fødevarebistanden siden april 2020, og at yderligere 1,37 mio. vil blive berørt, medmindre der sikres yderligere finansiering; der henviser til, at 530 000 børn under to år muligvis ikke vil modtage ernæringstjenester, hvis programmerne suspenderes;

O.  der henviser til, at kvinders situation er blevet forværret af konflikten og den nylige covid-19-pandemi; der henviser til, at kønsbaseret vold og seksuel vold er steget eksponentielt, siden konflikten begyndte; der henviser til, at den allerede begrænsede kapacitet til at bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold i det strafferetlige system er brudt sammen, og at der er ikke foretaget nogen efterforskninger i forbindelse med handlinger såsom at bortføre og voldtage kvinder eller at true med det; der henviser til, at familieoverhovedet i mere end 30 % af de fordrevne husstande er en kvinde; der henviser til, at lægemidler til mange kroniske sygdomme ikke længere er til rådighed, og at Yemen er et af de lande, der har den højeste dødelighed blandt mødre; der henviser til, at der er større sandsynlighed for, at fejlernærede gravide og ammende kvinder bliver smittet med kolera, og for, at risikoen for blødninger er større hos disse kvinder, hvilket i væsentlig grad øger risikoen for, at der opstår komplikationer og sker dødsfald under fødsel;

P.  der henviser til, at FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen fandt, at sikkerhedsstyrkerne støttet af De Forenede Arabiske Emirater begår voldtægt og andre former for seksuel vold mod tilbageholdte i flere tilbageholdelsesfaciliteter, herunder Bureiqa-koalitionsfaciliteten og Bir Ahmed-fængslet, og mod migranter og marginaliserede sorte afrikanske samfund samt fremsætter trusler mod og begår chikane mod LGBTI-personer; der henviser til, at der er blevet rettet troværdige anklager mod houthibevægelsen om anvendelse af voldtægt og tortur som krigsvåben, navnlig mod politisk engagerede kvinder og kvindelige aktivister;

Q.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til et EU-forbud mod eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr til medlemmer af den saudiskledede koalition, herunder Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, på grund af de alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, der er begået i Yemen; der henviser til, at nogle medlemsstater har indført forbud mod våbeneksport til medlemmer af den saudiarabisk ledede koalition, herunder Tysklands forbud mod våbeneksport til Saudi-Arabien og Italiens forbud mod våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, og at andre overvejer at gøre dette; der henviser til, at nogle medlemsstater fortsat eksporterer våben til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som kan anvendes i Yemen, i strid med Rådets juridisk bindende fælles holdning 2008/944/CFSP om våbeneksport(7);

R.  der henviser til, at USA har standset våbensalget til Saudi-Arabien og suspenderede en overførsel af F-35-fly til De Forenede Arabiske Emirater i afventning af en revision; der henviser til, at USA's præsident Biden den 4. februar 2021 meddelte, at al amerikansk støtte til offensive operationer i krigen i Yemen, herunder relevante våbensalg, snart ville ophøre, og at han udpegede en ny udsending til Yemen;

S.  der henviser til, at FN's ekspertpanel om Yemen i sin endelige rapport af 22. januar 2021 bemærkede, at et stigende antal beviser tyder på, at enkeltpersoner eller enheder i Iran leverer betydelige mængder våben og komponenter til houthibevægelsen; der henviser til, at houthibevægelsen fortsætter med at angribe civile mål i Saudi-Arabien med missiler og ubemandede luftfartøjer;

T.  der henviser til, at den tidligere amerikanske regering den 19. januar 2021 vedtog at betegne houthibevægelsen Ansar Allah som en terrororganisation; der henviser til, at på trods af de generelle tilladelser, som den amerikanske regering har givet, er betegnelsens indvirkning på muligheden for at importere fødevarer, brændstof og lægemidler til landet fortsat yderst bekymrende; der henviser til, at den nye amerikanske regering den 5. februar 2021 meddelte, at Ansar Allah ville blive fjernet fra listerne over udenlandske terrororganisationer og særligt udpegede globale terrorister;

U.  der henviser til, at forværrelsen af Yemens politiske og sikkerhedsmæssige situation har medført en udvidet og konsolideret tilstedeværelse af terrorgrupper i landet, herunder Ansar al-Sharia, også kendt som al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, og den såkaldte Yemen-provins under Daesh, som fortsat kontrollerer små dele af området, samt Hezbollahs væbnede fløj, der er opført på EU's liste over terrororganisationer;

V.  der henviser til, at et stabilt, sikkert og demokratisk Yemen med en fungerende regering er af afgørende betydning for den internationale indsats for at bekæmpe ekstremisme og vold både i regionen og udenfor og for at sikre fred og stabilitet i selve Yemen;

W.  der henviser til, at Yemens økonomi skrumpede med 45 % mellem 2015 og 2019; der henviser til, at Yemens økonomi, som var skrøbelig selv før konflikten, er blevet hårdt ramt, idet hundredtusindvis af familier ikke længere har en stabil indtægtskilde; der henviser til, at Yemen importerer 90 % af sine fødevarer gennem kommerciel import, som hjælpeorganisationer ikke kan erstatte, eftersom humanitære organisationer leverer fødevarekuponer eller kontanter til personer i nød, så de kan handle på markederne; der henviser til, at 70 % af Yemens bistand og import af handelsvarer går gennem den houthikontrollerede havn i Hodeidah og den nærliggende havn i Saleef, hvorigennem der indføres fødevarer, brændstof og medicin, som befolkningen har brug for til at overleve;

X.  der henviser til, at økonomisk profitgørelse er blevet bredt dokumenteret, idet landets økonomiske og finansielle ressourcer er blevet omdirigeret af både Yemens regering og houthibevægelsen med en ødelæggende indvirkning for det yemenitiske folk; der henviser til, at det i den endelige rapport fra FN's ekspertpanel fastslås, at houthibevægelsen i 2019 omledte mindst 1,8 mia. USD, der var øremærket til regeringen til at betale lønninger og levere grundlæggende tjenesteydelser til borgerne; der henviser til, at rapporten også fremhæver, at regeringen er involveret i hvidvaskning af penge og korruption, der har en negativ indvirkning på Yemens adgang til tilstrækkelige fødevareforsyninger, hvilket er i strid med retten til mad, herunder ulovlig omdirigering til forhandlere af 423 mio. USD af saudiarabiske midler, der oprindeligt var bestemt til køb af ris og andre varer til det yemenitiske folk;

Y.  der henviser til, at FN's generalsekretærs talsmand har understreget, at det haster med at tackle den humanitære og miljømæssige trussel fra en million tønder af olie, der lækker på olietankeren Safer ud for Ras Issa i Yemen; der henviser til, at den hastige forværring af tankskibet udgør en alvorlig trussel om et stort olieudslip, som vil have katastrofale konsekvenser for miljøet, ødelægge biodiversiteten og decimere eksistensgrundlaget for lokale kystsamfund i Det Røde Hav; der henviser til, at den længe ventede inspektion af det 44-årige olietankskib på trods af den overhængende fare for en miljøkatastrofe er blevet udsat til marts 2021;

1.  fordømmer på det kraftigste den fortsatte vold i Yemen. som har varet siden 2015, og som har udviklet sig til den værste humanitære krise i verden; minder om, at der ikke kan findes nogen militær løsning på konflikten i Yemen, og at krisen kun kan løses på bæredygtig vis gennem en inklusiv, yemenitisk ledet og yemenitisk styret forhandlingsproces, der omfatter alle dele af det yemenitiske samfund og alle parter i konflikten; understreger, at alle parter for at standse krigen og afbøde den nuværende humanitære krise bør indlede forhandlinger i god tro, der kan føre til holdbare politiske og sikkerhedsmæssige ordninger i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2216 (2015), de fælles gennemførelsesmekanismer for FN's mission til støtte for Hodeidahaftalen og den globale våbenhvile som krævet i FN's Sikkerhedsråds resolution 2532 (2020);

2.  er forfærdet over den ødelæggende humanitære krise i landet; opfordrer alle parter til at opfylde deres forpligtelser til at fremme en hurtig og uhindret passage af humanitær nødhjælp og andre varer, som er nødvendige for befolkningen, og uhindret adgang til medicinske faciliteter både i Yemen og i udlandet; udtrykker særlig bekymring over den seneste vurdering fra "Integrated Food Security Phase Classification", som viser, at 50 000 mennesker i Yemen lever under hungernødslignende forhold, et tal, der forventes at tredobles inden juni 2021, selv om det nuværende bistandsniveau forbliver konstant;

3.  påskønner det bidrag på over 1 mia. EUR, som EU siden 2015 har ydet til politisk, udviklingsmæssig og humanitær bistand i Yemen; påskønner EU's tilsagn om at tredoble den humanitære bistand til Yemen i 2021; påpeger imidlertid med bekymring, at dette fortsat er utilstrækkeligt til at håndtere omfanget af de udfordringer, Yemen står over for; beklager, at finansieringsgabet for Yemen voksede til 50 % i 2019; minder om, at krisens omfang og alvor bør være udgangspunktet for budgetdrøftelser; opfordrer EU til at mobilisere yderligere ressourcer til at tackle situationen i Yemen som led i programmeringen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde; retter mere generelt en indtrængende appel til Kommissionen og EU-medlemsstaterne om yderligere at stille sig i spidsen for en international indsats for hurtigst muligt at optrappe den humanitære bistand, herunder ved at opfylde de tilsagn, der blev givet på donorkonferencen i juni 2020 om den humanitære beredskabsplan for Yemen;

4.  fremhæver, at spredningen af covid-19 udgør yderligere alvorlige udfordringer for landets kollapsede sundhedsinfrastruktur, idet sundhedscentrene mangler det grundlæggende udstyr til behandling af covid-19, og sundhedsarbejdere ikke har værnemidler og for størstedelens vedkommende ikke modtager løn, hvilket resulterer i, at de ikke møder på arbejde; opfordrer alle internationale donorer til at øge leveringen af øjeblikkelig nødhjælp for at opretholde det lokale sundhedssystem og hjælpe det med at dæmme op for spredningen af de nuværende dødelige udbrud i Yemen, herunder covid-19, malaria, kolera og denguefeber; opfordrer EU og dets medlemsstater til at lette adgangen til vacciner i Yemen, herunder i lejre for internt fordrevne, gennem COVAX-faciliteten som led i bestræbelserne på at sikre lige og global adgang til vacciner mod covid-19, navnlig for de mest udsatte;

5.  støtter FN's generalsekretærs særlige udsending for Yemen, Martin Griffiths’, bestræbelser for at fremme den politiske proces og opnå en øjeblikkelig landsdækkende våbenhvile; opfordrer til, at den særlige udsending gives fuld og uhindret adgang til alle dele af Yemens territorium; opfordrer NF/HR og alle medlemsstater til at give Martin Griffiths politisk opbakning med henblik på at nå frem til en forhandlet og inkluderende løsning; opfordrer med henblik herpå Rådet for Udenrigsanliggender til at gennemgå og ajourføre sine seneste konklusioner om Yemen af 18. februar 2019 for at afspejle landets nuværende situation; opfordrer indtrængende EU og alle dets medlemsstater til fortsat at samarbejde med alle parter i konflikten og til at bekræfte gennemførelsen af Stockholmaftalen og FN's udkast til politisk erklæring som nødvendige skridt hen imod deeskalering og politisk enighed;

6.  er overbevist om, at enhver langsigtet løsning bør tackle de underliggende årsager til ustabiliteten i landet og imødekomme det yemenitiske folks legitime krav og forhåbninger; gentager sin støtte til alle former for fredelig politisk indsats for at beskytte Yemens suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet; fordømmer udenlandsk indblanding i Yemen, herunder tilstedeværelsen af udenlandske tropper og lejesoldater på stedet; opfordrer til øjeblikkelig tilbagetrækning af alle udenlandske styrker for at lette den politiske dialog mellem yemenitter;

7.  opfordrer alle konfliktens parter til at overholde deres forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret og til at sætte en stopper for enhver foranstaltning, der forværrer den nuværende humanitære krise; opfordrer EU og dets medlemsstater til på det kraftigste at fordømme de grove krænkelser af den humanitære folkeret, som alle parter i konflikten har begået siden slutningen af 2014, herunder den saudiarabisk ledede koalitions luftangreb, som har forårsaget tusindvis af civile ofre, forværret landets ustabilitet og målrettet ikke-militære genstande såsom skoler, vandcisterner og bryllupper, og til at fordømme houthiangrebene på saudiarabiske mål i Yemen;

8.  opfordrer Saudi-Arabien til øjeblikkeligt at standse blokaden af skibe, der transporterer brændstof til houthikontrollerede områder; fastholder, at alle parter straks skal ophøre med at anvende udsultning af civile som krigsførelsesmetode, da dette udgør en krænkelse af den humanitære folkeret i henhold til artikel 8, stk. 2, litra b), nr. xxv), i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; understreger betydningen af at nå frem til en aftale mellem de to parter i nord og syd om brugen af brændstof med henblik på at mildne den økonomiske samt landbrugs-, vand-, medicin-, energi- og transportrelaterede krise, som er blevet forstærket af, at brændstof er blevet brugt som våben i en økonomisk krigsførelse;

9.  fordømmer de seneste angreb udført af den iransk-støttede houthibevægelse i guvernoraterne Ma'rib og Al-Jawf samt gentagne forsøg på at foretage grænseoverskridende angreb på Saudi-Arabiens territorium, som underminerer det internationale samfunds samlede bestræbelser på at bringe denne stedfortræderkrig i Yemen til ophør;

10.  støtter alle tillidsskabende foranstaltninger med konfliktens parter med særlig vægt på dem, der har kapacitet til straks at afbøde humanitære behov, såsom en fuldstændig genåbning af lufthavnen i Sana'a, genoptagelse af lønudbetalinger, gennemførelse af mekanismer, der muliggør en vedvarende operation i havne til søs med henblik på at lette import af brændstof og fødevarer, og bestræbelser på at tilvejebringe ressourcer til og støtte Yemens centralbank; opfordrer Den Europæiske Union og alle medlemsstaterne til at tilvejebringe en økonomisk redningspakke for Yemen, herunder valutaindsprøjtninger, der skal bidrage til at stabilisere økonomien og den yemenitiske Rial og forhindre yderligere stigninger i fødevarepriserne, samt tilvejebringelse af udenlandske reserver til støtte for kommerciel import af fødevarer og brændstof og til at betale offentlige lønninger;

11.  beklager manglen på kvinder i den nye yemenitiske regering, der er den første uden kvindelige medlemmer i 20 år, og opfordrer Yemens regering til at tage alle nødvendige skridt til at sikre kvinders lige repræsentation, tilstedeværelse og deltagelse i landets politiske sfære;

12.  understreger, at våbeneksportører, der er bosat i EU, og som giver næring til konflikten i Yemen, ikke overholder adskillige kriterier i Rådets retligt bindende fælles holdning 2008/944/FUSP om våbeneksport; opfordrer endnu en gang i denne henseende til et EU-forbud mod eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr til medlemmer af koalitionen, herunder Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, på grund af de alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, der er begået i Yemen;

13.  noterer sig, at en række medlemsstater har besluttet at indføre våbeneksportforbud over for Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater; understreger, at våbeneksport fortsat henhører under medlemsstaternes nationale kompetence; opfordrer alle EU-medlemsstater til at standse eksporten af våben til alle medlemmer af den saudiarabisk ledede koalition; opfordrer NF/HR til at aflægge rapport om den nuværende situation med hensyn til det militære og sikkerhedsmæssige samarbejde med medlemmerne af den saudiarabisk ledede koalition; fordømmer iranske personers og enheders levering af betydelige mængder våben og komponenter til houthibevægelsen;

14.  glæder sig over USA's midlertidige standsning af salg af våben, der anvendes i konflikten i Yemen, til Saudi-Arabien og af F-35-fly til 23 mia. USD til De Forenede Arabiske Emirater samt over den amerikanske regerings nylige meddelelse om det forestående ophør af al støtte til offensive operationer i krigen i Yemen, herunder levering af præcisionsstyrede missiler og udveksling af efterretninger; glæder sig i denne forbindelse over USA's fornyede tilsagn om en diplomatisk løsning på konflikten, hvilket kom til udtryk ved den nylige udnævnelse af en amerikansk særlig udsending for Yemen;

15.  opfordrer alle parter i konflikten i Yemen til at indføre en målrettet politik for missil- og droneangreb, som bør være i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret; opfordrer indtrængende Rådet, NF/HR og medlemsstaterne til at bekræfte EU's holdning i henhold til folkeretten og sikre, at medlemsstaterne indfører beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at efterretnings- og kommunikationsinfrastruktur samt militærbaser ikke anvendes til at lette udenretslige henrettelser; gentager sin opfordring til vedtagelse af en juridisk bindende rådsafgørelse om anvendelse af bevæbnede droner og overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret;

16.  er dybt bekymret over den fortsatte tilstedeværelse i Yemen af kriminelle grupper og terrorgrupper, herunder al-Qaeda på Den Arabiske Halvø og ISIS/Daesh; opfordrer alle konfliktens parter til at skride håndfast ind over for sådanne grupper; fordømmer alle terrororganisationers terrorhandlinger;

17.  udtrykker tilfredshed med den nye amerikanske regerings beslutning om straks at omstøde sin forgængers beslutning om at klassificere houthibevægelsen, også kendt som Ansar Allah, som udenlandske terrororganisation og som særligt udpegede globale terrorister;

18.  opfordrer Rådet til fuldt ud at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 2216 (2015) ved at udpege de enkeltpersoner, der lægger hindringer i vejen for levering af humanitær bistand og dem, der planlægger, leder eller udfører handlinger, der krænker den internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret, eller handlinger, der udgør krænkelser af menneskerettighederne i Yemen, og ved at indføre målrettede foranstaltninger over for dem; minder om, at der ikke er udpeget enkeltpersoner fra koalitionen med henblik på sanktioner fra sanktionskomitéens side, på trods af oplysningerne om koalitionens gentagne overtrædelser, der er blevet indsamlet af FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen, som forelægger oplysninger med henblik på at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution fuldt ud;

19.  fremsætter en stærk opfordring til at sætte en stopper for alle former for seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder og piger, herunder mod tilbageholdte; opfordrer i denne forbindelse EU til at sikre specifik finansiering til lokale kvindeledede organisationer og kvinderettighedsorganisationer med henblik på bedre at nå ud til kvinder, piger og overlevende ofre for kønsbaseret vold, samt til programmer, der har til formål at øge kvinders modstandsdygtighed og økonomiske indflydelse;

20.  gentager, at det er bydende nødvendigt at beskytte børn og sikre den fulde udøvelse af deres menneskerettigheder; opfordrer i denne henseende alle parter i konflikten til at standse rekrutteringen og brugen af børn som soldater i den væbnede konflikt og til yderligere at sikre demobilisering og effektiv afvæbning af drenge og piger, der rekrutteres eller bruges til fjendtligheder, og opfordrer dem indtrængende til at løslade dem, der er fanget, og til at samarbejde med FN med henblik på at gennemføre effektive programmer for deres rehabilitering, fysiske og psykiske helbredelse og reintegration i samfundet;

21.  opfordrer alle parter til øjeblikkeligt at standse alle angreb mod ytringsfriheden, herunder gennem frihedsberøvelse, tvungen forsvinden og intimidering, og at løslade alle journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der er tilbageholdt blot for at udøve deres menneskerettigheder;

22.  er dybt bekymret over forlydender om nægtelse af religions- og trosfrihed, herunder forskelsbehandling, ulovlig tilbageholdelse og brug af vold, opfordrer til, at ytrings- og trosfriheden respekteres og beskyttes, og fordømmer forskelsbehandling på grundlag af religiøst tilhørsforhold, navnlig af kristne, jøder og andre religiøse mindretal og ikketroende i sager vedrørende fordeling af humanitær bistand; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de tilhængere af Baha'i-troen, som i øjeblikket tilbageholdes for fredeligt at have praktiseret deres religion og står over for anklager, der kan straffes med døden, og til stop for forfølgelse af dem;

23.  beklager den skade, som den saudiarabisk ledede koalitions luftangreb, herunder på den gamle by i Sana'a og den historiske by Zabid, har påført den yemenitiske kulturarv, og at houthibevægelsen har bombarderet Taiz nationalmuseet og plyndret manuskripter og relikvier fra Zabids historiske bibliotek; understreger, at alle gerningsmænd til sådanne handlinger skal drages til ansvar i overensstemmelse med Haagerkonventionen fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt; opfordrer til, at Saudi-Arabiens og De Forenede Arabiske Emiraters stemmeret suspenderes i UNESCO's styrende organer, indtil der foreligger en uafhængig og upartisk undersøgelse af begge landes ansvar for destruktion af kulturarven; opfordrer FN's generalsekretær til at forelægge Sikkerhedsrådet spørgsmålet om beskyttelse af alle steder af kulturel interesse, der trues af konflikten i Yemen, med henblik på vedtagelse af en resolution herom;

24.  gentager, at der er et presserende behov for at gennemføre en FN-vurderings- og reparationsmission vedrørende olietankeren Safer, som ligger opgivet ud fra havnen i Hodeidah og indebærer en umiddelbar risiko for en større miljøkatastrofe for biodiversiteten og for eksistensgrundlaget for lokale kystsamfund i Det Røde Hav; opfordrer EU til at yde al nødvendig politisk, teknisk eller finansiel støtte for at gøre det muligt for et FN-teknisk team at få lov til at gå om bord på olietankeren Safer hurtigst muligt for at forhindre et olieudslip, der kan være fire gange større end Exxon Valdez' historiske udslip i 1989 i Alaska;

25.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre brug af alle de værktøjer, de har til rådighed, for at drage alle gerningsmændene til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne til ansvar; bemærker muligheden for at anvende princippet om universel jurisdiktion til at efterforske og retsforfølge gerningsmændene til alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Yemen; opfordrer til, at EU's globale sanktionsordning for menneskerettigheder anvendes til at pålægge embedsmænd fra alle parter i konflikten, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Yemen, herunder Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, målrettede sanktioner, såsom rejseforbud og indefrysning af aktiver; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at støtte indsamlingen af bevismateriale med henblik på fremtidig retsforfølgning og til at overveje at oprette en uafhængig kommission, der kan føre tilsyn med denne proces; mener, at ofre for grusomme forbrydelser og deres familier bør have hjælp til at få deres sag for retten;

26.  opfordrer Menneskerettighedsrådet til at sikre, at menneskerettighedssituationen i Yemen forbliver på dets dagsorden ved fortsat at forny mandatet for FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen og sikre, at det får tilstrækkelige ressourcer til at udføre sit mandat effektivt, herunder indsamling, opbevaring og analyse af oplysninger vedrørende krænkelser og forbrydelser;

27.  gentager, at det er stærkt engageret i kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og grove menneskerettighedskrænkelser i verden, herunder i Yemen; mener, at de personer, der er ansvarlige for sådanne forbrydelser, bør tiltales og stilles for retten; opfordrer EU og medlemsstaterne til at skride håndfast ind for at FN's Sikkerhedsråd indbringer situationen i Yemen for Den Internationale Straffedomstol og udvide listen over personer, der er omfattet af FN’s Sikkerhedsråds sanktioner;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, generalsekretæren for Samarbejdsrådet for Golfstaterne, generalsekretæren for Den Arabiske Liga, regeringen i Yemen, regeringen i Kongeriget Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emiraters regering og Den Islamiske Republik Iran.

(1) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 44. (2) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 104. (3) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 142. (4) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 93. (5) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 17. (6) EUT C 303 af 15.12.2009, s. 12. (7) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om situationen i Myanmar (2021/2540(RSP))

P9_TA(2021)0054 RC-B9-0116/2021

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingyaerne, navnlig dem, der blev vedtaget den 22. november 2012(1), den 20. april 2012(2), den 20. maj 2010(3), den 25. november 2010(4), den 7. juli 2016(5), den 15. december 2016(6), den 14. september 2017(7), den 14. juni 2018(8), den 13. september 2018(9) og den 19. september 2019(10),

—  der henviser til Rådets konklusioner af 26. februar 2018 og af 10. december 2018 om Myanmar/Burma,

—  der henviser til Rådets afgørelse af 23. april 2020 om at forlænge de eksisterende restriktive foranstaltninger over for Myanmar med yderligere tolv måneder,

—  der henviser til den sjette dialogrunde om menneskerettigheder mellem Den Europæiske Union og Myanmar, der blev afholdt den 14. oktober 2020 via videokonference,

—  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. februar 2021 om Myanmar,

—  der henviser til erklæringen af 2. februar 2021 fra NF/HR på Den Europæiske Unions vegne om Myanmar,

—  der henviser til den rapport fra FN's Sikkerhedsråds generalsekretær om konfliktrelateret seksuel vold, der blev offentliggjort den 23. marts 2018 (S/2018/250),

—  der henviser til rapporterne fra FN's Menneskerettighedsråd om Myanmar og menneskerettighedssituationen for rohingyamuslimer og andre mindretal,

—  der henviser til rapporten fra UNIFFM af 22. august 2019 om seksuel og kønsbaseret vold i Myanmar og de etniske konflikters kønsspecifikke konsekvenser (A/HRC/42/CRP.4),

—  der henviser til rapporterne fra den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og fra ILO's kontrolmekanisme,

—  der henviser til kendelse af 23. januar 2020 fra Den Internationale Straffedomstol om anmodning om indikation for midlertidige foranstaltninger fra Republikken Gambia i sagen vedrørende anvendelsen af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab (Gambia mod Myanmar),

—  der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—  der henviser til FN-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

—  der henviser til FN's konvention fra 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab,

—  der henviser til artikel 25 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

—  der henviser til den fælles erklæring af 29. januar 2021 fra diplomatiske repræsentationer i Myanmar om støtte til Myanmars overgang til demokrati og bestræbelser på at fremme fred, menneskerettigheder og udvikling i landet,

—  der henviser til redegørelsen af 1. februar 2021 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om Myanmar,

—  der henviser til erklæringen af 3. februar 2021 fra G7-udenrigsministrene om fordømmelse af kuppet i Myanmar,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelse af 5. februar 2021 om Myanmar,

—  der henviser til presseerklæring af 4. februar 2021 fra FN's generalsekretær António Guterres,

—  der henviser til erklæringen af 1. februar 2021 fra formanden for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) om udviklingen i Republikken Myanmarunionen,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—  der henviser til erklæringerne fra FN's særlige rapportør for Myanmar, Tom Andrews,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Myanmars militær, kendt som Tatmadaw, den 1. februar 2021 under klar overtrædelse af Myanmars forfatning anholdt præsident Win Myint og statsrådgiver Aung San Suu Kyi samt ledende medlemmer af regeringen, tog magten over den lovgivende, dømmende og udøvende magt ved et statskup og udråbte en undtagelsestilstand af et års varighed;

B.  der henviser til, at der som reaktion på kuppet brød protester ud i forskellige byer i Myanmar; der henviser til, at omkring 100 000 mennesker den 7. februar 2021 deltog fredeligt i en demonstration mod kuppet i Yangon; der henviser til, at ca. 164 politikere, regeringsembedsmænd, repræsentanter for civilsamfundet, munke og forfattere siden den 1. februar 2021 ulovligt er blevet arresteret eller sat i husarrest; der henviser til, at militæret som reaktion på de fortsatte protester den 8. februar erklærede militær undtagelsestilstand i landets største byer, indførte et natligt udgangsforbud og nedlagde forbud mod alle forsamlinger på mere end fem mennesker;

C.  der henviser til, at partiet National League for Democracy (NLD) gik af med sejren ved parlamentsvalget i Myanmar, der blev afholdt den 8. november 2020, idet det vandt 396 ud af 476 pladser (omkring 83 % af alle ledige pladser); der henviser til, at dette var det andet valg med flere kandidater efter næsten 50 års militærdiktatur, mens det Tatmadaw-støttede Union Solidarity and Development Party (USDP) kun fik 33 pladser; der henviser til, at NLD-partiet yderligere øgede sin stemmeandel fra valget i 2015, som havde været det første demokratiske valg i Myanmar siden 1990, hvor NLD vandt 360 og USDP 41 pladser; der henviser til, at militæret allerede havde nægtet at anerkende valget i 1990, hvor NLD vandt 392 ud af 492 pladser;

D.  der henviser til, at valgdeltagelsen ved alle demokratiske valg konsekvent lå på omkring 70%, hvilket viser, at Myanmars befolkning støtter demokratiet;

E.  der henviser til, at det nye parlament skulle træde sammen for første gang på kupdagen; der henviser til, at militærkuppet ignorerer Myanmars folks demokratisk udtrykte vilje og afspejler Tatmadaws hensigt om endnu en gang fuldt ud at overtage magten over Myanmar, ligesom det gjorde under sit militærstyre – som officielt ophørte i 2012, men i realiteten aldrig er ophørt; der henviser til, at Tatmadaw erklærede, at der ville blive afholdt nye valg efter den nu indførte etårige undtagelsestilstand, hvilket indebar, at der ikke er nogen parlamentarisk repræsentation i hele denne periode;

F.  der henviser til, at de 70 valgte parlamentsmedlemmer på trods af kuppet den 4. februar 2021 aflagde parlamentarisk ed og gav tilsagn om fortsat at varetage parlamentets funktion og udøve deres mandat som folkets repræsentanter;

G.  der henviser til, at Tatmadaw, som er klar over, hvor lidt støtte det har i befolkningen, nægtede at acceptere valgresultatet og henviste til udbredt valgsvindel uden at fremlægge beviser; der henviser til, at Myanmars valgkommission og valgobservatører ikke bekræftede Tatmadaws påstande; der henviser til, at Tatmadaw og dens politiske stedfortræder, USDP, har udbredt påstande om uregelmæssigheder i forbindelse med valget i de seneste uger og opfordret Myanmarunionens valgkommissionen til at gribe ind; der henviser til, at militæret arrangerer demonstrationer til støtte for militæret; der henviser til, at det anslås, at 1,5 millioner vælgere fra etniske mindretal i konfliktramte områder, hvoraf de fleste er rohingyaer, ikke fik lov til at deltage i valget; der henviser til, at det i Myanmars lov om statsborgerskab fastslås, at rohingyaerne er "ikkestatsborgere" eller "udenlandske statsborgere", hvorved de fratages deres statsborgerskab;

H.  der henviser til, at dette statskup udgør en klar overtrædelse af Myanmars forfatning fra 2008; der henviser til, at Myanmars forfatning fastsætter, at kun præsidenten effektivt kan ophæve det civile styre; der henviser til, at militærkuppet den 1. februar 2021 derfor var forfatningsstridigt, eftersom præsident Win Myint blev ulovligt arresteret;

I.  der henviser til, at Tatmadaw har indsat general Myint Swe som midlertidig præsident; der henviser til, at den øverstbefalende for militæret, general Min Aung Hlaing, som er på internationale sanktionslister på grund af sin deltagelse i forfølgelsen af det muslimske mindretal, sandsynligvis fortsat vil være den vigtigste beslutningstager;

J.  der henviser til, at Tatmadaw siden kuppet i alvorlig grad har begrænset civilsamfundets råderum og udstedt strenge restriktioner for medierne, herunder fuldstændige afbrydelser af internettet og platforme på de sociale medier; der henviser til, at Tatmadaw af internationale observatører anklages for at bruge falske nyheder til at manipulere den offentlige mening om kuppet; der henviser til, at der er gennemført nationale restriktioner på de sociale medier, og at den eneste kanal, der transmitteres på tv, er den militærejede tv-kanal Myawaddy;

K.  der henviser til, at militæret havde gjort det til en vane at udmanøvrere politiske rivaler og kritikere ved at beskylde dem for mystiske overtrædelser; der henviser til, at Aung San Suu Kyi blev arresteret og senere anklaget for ulovlig import af mindst 10 walkie-talkier; der henviser til, at den afsatte præsident Win Myint den 1. februar 2021 blev tilbageholdt for overtrædelse af hastebestemmelserne på grund af coronavirus og står under anklage for at have hilst på en bil fuld af tilhængere under valgkampen sidste år; der henviser til, at både Aung San Suu Kyi og Win Myint, hvis de kendes skyldige, kan få op til tre års fængsel; der henviser til, at besiddelse af en straffeattest kan forhindre dem i at vende tilbage til et offentligt embede;

L.  der henviser til, at ca. 100 grupper har tilsluttet sig den civile ulydighedsbevægelse (Civil Disobedience Movement), som bl.a. har opfordret til strejker i sundhedsvæsenet;

M.  der henviser til, at Myanmar har en lang historie med kamp for demokratiet og militær undertrykkelse; der henviser til, at militæret, siden landet opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1948, navnlig i den lange periode mellem 1962 og 2015, holdt magten i et fast greb, bremsede ethvert demokratisk fremskridt, herunder civilsamfundsorganisationer, begrænsede menneskerettighederne og fængslede oppositionsaktivister, herunder modtageren af Nobels fredspris i 1991, Aung San Suu Kyi, som var i husarrest i store dele af perioden mellem 1989 og 2010;

N.  der henviser til, at den nuværende forfatning trådte i kraft i 2008, og til, at menneskerettighedsorganisationer forud for valget rejste bekymringer, eftersom den garanterer Tatmadaw 25 % af pladserne i parlamentet og dermed reelt giver militæret magt til at nedlægge veto mod yderligere forfatningsmæssige ændringer, som kræver 75 % af stemmerne; der henviser til, at forfatningen yderligere sikrer, at Tatmadaw bevarer fuld kontrol med sikkerhedsstyrkerne, politiet og ministerierne for indre anliggender, forsvar og grænsespørgsmål;

O.  der henviser til, at landet efter en række protester og interne kampe i starten af 2010'erne gradvist begyndte at åbne op i demokratisk forstand, hvilket førte til øgede borgerrettigheder, herunder langsomme demokratiske fremskridt, der blev synlige gennem parlamentsvalget i 2015 samt en række suppleringsvalg, som alle i vid udstrækning blev vundet af oppositionen NLD;

P.  der henviser til, at Myanmar på baggrund af den generelle skrøbelige situation, selv om det siden 2015 har haft en semi-demokratisk og civil regering, stadig er i en skrøbelig og spændt tilstand, eftersom de prodemokratiske kræfter og Tatmadaw – til trods for deres i vid udstrækning fælles holdninger til visse økonomiske udviklingsprojekter og økonomiske reformer – dog havde grundlæggende forskellige visioner med hensyn til landets fremtidige kurs;

Q.  der henviser til, at den demokratiske åbning i Myanmar, som har været i gang siden 2010'erne, i vid udstrækning var motiveret af behovet for at udvikle landet økonomisk, eftersom det havde lidt under strenge internationale sanktioner som følge af dets militærstyre og elendige resultater på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at visse internationale sanktioner som følge af de forsigtige demokratiske reformer langsomt er blevet rullet tilbage, hvilket har givet mulighed for økonomisk udvikling og gavnet store dele af befolkningen i Myanmar; der henviser til, at kuppet genopretter tilstanden før demokratiseringsprocessen og undergraver betingelserne for at bevilge ’alt undtagen våben’ (EBA) præferencer og rulle sanktionerne tilbage;

R.  der henviser til, at menneskerettighedskrænkelserne, der især gik ud over det muslimske mindretal i Myanmar – navnlig rohingyaerne – som Myanmars regering ikke har anerkendt som en etnisk gruppe i landet, fortsatte efter den demokratiske åbning og kulminerede i de grusomheder, der blev begået i 2017, som FN karakteriserede som etnisk udrensning, og som førte til en masseudvandring af flygtninge til nabolandet Bangladesh; der henviser til, at rohingyamindretallet på trods af talrige appeller fra det internationale samfund fortsat forfølges i Myanmar den dag i dag;

S.  der henviser til, at de internationale opfordringer til at standse den etniske udrensning af rohingyaerne og forbedre deres situation i vid udstrækning er blevet ignoreret af Myanmars regering; der henviser til, at Parlamentet som følge heraf i september 2019 endelig suspenderede Aung San Suu Kyi, daværende statsrådgiver og udenrigsminister i Myanmar, fra fællesskabet af Sakharovprismodtagere, fordi hun havde undladt at gribe ind over for disse veldokumenterede menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at der siden da er blevet udstedt internationale sanktioner over for bl.a. militæret og den regerende øverstbefalende for general Min Aung Hlaing;

T.  der henviser til, at der er adskillige etniske grupper i Myanmar, herunder rohingyaerne og Karen-, Rakhine- og Chin-folkene; der henviser til, at interne konflikter har ført til tragiske tab af tusindvis af menneskeliv i løbet af de seneste årtier; der henviser til, at de seneste sammenstød i delstaten Kayin har ført til, at 4 000 er blevet fordrevet siden december 2020; der henviser til, at militæret i de seneste år angiveligt har begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser og grusomheder, herunder voldtægt og krigsforbrydelser, hvilket har foranlediget Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at iværksætte en undersøgelse med særligt hensyn til situationen for rohingyamindretallet; der henviser til, at IIFFMM har opfordret til efterforskning og retsforfølgning af general Min Aung Hlaing for folkedrab i den nordlige del af delstaten Rakhine samt for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i delstaterne Rakhine, Kachin og Shan;

U.  der henviser til, at Den Internationale Domstol den 23. januar 2020 indikerede midlertidige foranstaltninger i den sag, som Gambia havde anlagt mod Myanmar vedrørende folkedrabskonventionen og rohingyaerne; der henviser til, at Myanmars regering, hvis forsvar blev ledet af Aung San Suu Kyi ved Den Internationale Domstol, har kaldt påstandene om folkedrab for et misvisende og ufuldstændigt faktuelt billede af situationen; der henviser til, at Myanmars regering har taget begrænsede skridt til at imødegå menneskerettighedskrænkelser gennem flere præsidentielle direktiver; der henviser til, at regeringen endnu ikke har ændret eller ophævet centrale love, der letter forskelsbehandlingen af rohingyaerne, herunder loven om statsborgerskab fra 1982;

V.  der henviser til, at EU konsekvent har opfordret til, at de ansvarlige for sådanne forbrydelser stilles til regnskab, og har støttet de resolutioner, der blev vedtaget i FN's Menneskerettighedsråd den 27. september 2018 og i FN's Generalforsamlings 3. Komité den 16. november 2018; der henviser til, at de mest fremtrædende militærfolk, som førte tilsyn med angrebene mod rohingyaerne, fortsat bestrider deres stillinger og har deltaget i kuppet; der henviser til, at Parlamentet ved adskillige lejligheder har udtrykt sin fordømmelse af menneskerettighedskrænkelserne og de systematiske og omfattende angreb mod rohingyafolket;

W.  der henviser til, at Den Europæiske Union siden 2013 har ydet politisk og finansiel støtte til Myanmars overgang til demokrati og har gjort en enorm indsats for at fremme fred, menneskerettigheder og udvikling i landet; der henviser til, at EU i oktober 2015 undertegnede den landsdækkende våbenhvileaftale som internationalt vidne, hvilket afspejler EU's centrale rolle med hensyn til at støtte fredsprocessen; der henviser til, at EU tildelte 688 mio. EUR i udviklingsbistand til Myanmar i perioden 2014-2020; der henviser til, at Myanmar nyder godt af handelspræferencer under EBA-ordningen, som giver told- og kvotefri adgang til EU's indre marked; der henviser til, at processen med øget dialog inden for rammerne af EBA allerede blev indledt i 2018 med fokus på overholdelse af menneskerettighedskonventioner og arbejdstagerrettigheder;

X.  der henviser til, at Rådet den 23. april 2020 forlængede de restriktive foranstaltninger over for Myanmar med et år indtil den 30. april 2021, herunder indefrysning af aktiver og rejseforbud for 14 højtstående militærfolk, grænsevagter og politifolk i Myanmar, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser begået mod rohingyabefolkningen, landsbyboere, der tilhører etniske mindretal, og civile i delstaterne Rakhine, Kachin og Shan; der henviser til, at general Min Aung Hlaing og næstkommanderende general Soe Win ikke er blevet pålagt restriktive foranstaltninger;

Y.  der henviser til, at der skønnes at være omkring 600 000 rohingyaer tilbage i delstaten Rakhine, som underkastes vedvarende diskriminerende politikker og praksisser, systematiske krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, vilkårlige anholdelser, indespærring i overfyldte lejre, manglende bevægelsesfrihed og stærkt begrænset adgang til uddannelse og sundhedspleje;

Z.  der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) havde overført 350 mio. USD i nødfinansiering til overvindelse af coronaviruskrisen til Myanmar ugen før kuppet;

AA.  der henviser til, at Tatmadaw og dets generaler står over for vidt udbredte beskyldninger om korruption og er dybt involveret i Myanmars økonomi, eftersom de ejer magtfulde konglomerater, kontrollerer landets handel med kostbar jade og tømmer, forvalter infrastruktur såsom havne og dæmninger, driver banker, forsikringsvirksomhed, hospitaler, fitnesscentre og medier; der henviser til, at militærkuppet truer fortsættelsen af internationale investeringer, turisme og finans;

AB.  der henviser til, at kuppet blev mødt med fordømmelse, kritik og bekymring fra en lang række internationale aktørers side, såsom USA, Det Forenede Kongerige, Japan, Indien, Australien og Canada; der henviser til, at ASEAN's formand har udsendt en erklæring, der tilskynder til dialog, forsoning og tilbagevenden til normaltilstande; der henviser til, at den indonesiske præsident Joko Widodo og den malaysiske premierminister Muhyiddin Yassin den 5. februar 2021 opfordrede til et særligt ASEAN-møde om spørgsmålet;

AC.  der henviser til, at FN's generalsekretær Guterres kaldte kuppet "absolut uacceptabelt"; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd udsendte en pressemeddelelse, hvori det gav udtryk for "dyb bekymring" over den militære magtovertagelse i Myanmar og opfordrede til øjeblikkelig løsladelse af landets valgte leder, Aung San Suu Kyi, og præsident Win Myint; der henviser til, at Kina og Rusland forhindrede en tekst med skarpere ordlyd i at blive vedtaget af FN's Sikkerhedsråd; der henviser til, at FN's særlige rapportør for Myanmar den 7. februar 2021 offentliggjorde en erklæring, hvori FN's Menneskerettighedsråd blandt andre interessenter indtrængende blev opfordret til omgående at indkalde til en særlig samling;

AD.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols forundersøgelseskammer III den 14. november 2019 besluttede at give tilladelse til en undersøgelse af den ulovlige deportation af rohingyaer fra Myanmar til Bangladesh; der henviser til, at Myanmars regerings foranstaltninger ifølge den seneste rapport fra UNIFFM af 16. september 2019 fortsat er en del af et omfattende og systematisk angreb, der omfatter forfølgelse og andre forbrydelser mod menneskeheden rettet mod de tilbageværende rohingyaer i delstaten Rakhine;

1.  udtrykker sin sympati og støtte til Myanmars befolkning i dens fredelige og legitime kamp for demokrati, frihed og menneskerettigheder;

2.  fordømmer på det kraftigste den militære magtovertagelse den 1. februar 2021, der blev organiseret af Tatmadaw under ledelse af general Min Aung Hlaing som et statskup, og opfordrer Tatmadaw til fuldt ud at respektere resultatet af det demokratiske valg i november 2020 og for ikke at bringe alle de demokratiske fremskridt, der er opnået i de seneste år, i fare, straks at genindsætte den civile regering, ophæve undtagelsestilstanden og give alle valgte parlamentarikere mulighed for at påtage sig deres mandater med henblik på at genoprette den forfatningsmæssige orden og demokratiske normer; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater og det internationale samfund til at tilbageholde anerkendelsen af Myanmars militære lederskab, herunder general Min Aung Hlaing, general Soe Win, og fungerende præsident Myint Swe, og til at handle i overensstemmelse hermed;

3.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af præsident Win Myint, statsrådgiver Aung San Suu Kyi og alle andre, der er blevet ulovligt arresteret under påskud af falske valg eller svigagtige valgresultater eller andre uberettigede anklager, som der ikke er hold i; minder Tatmadaw om, at denne form for påstande yderligere svækker landets nationale og internationale troværdighed; understreger, at Myanmars militær skal præcisere, på hvilket retsgrundlag de anholdte er blevet tilbageholdt, og at det også skal sikre, at deres rettigheder respekteres fuldt ud, herunder beskyttelse mod mishandling, og at de har adgang til advokater efter eget valg og til deres familier;

4.  fordømmer Tatmadaws overgreb på uafhængige aktivister, medier og civilsamfundsorganisationer i kølvandet på kuppet; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle anholdte civilsamfundsaktivister, munke og journalister, der udelukkende er blevet arresteret, fordi de har givet udtryk for deres uenighed, og insisterer på, at befolkningens ret til fredeligt at protestere mod dette illegitime kup ikke må hindres, og at civile ikke må udsættes for repressalier i nogen form;

5.  glæder sig over afholdelsen af det andet demokratiske parlamentsvalg i Myanmar den 8. november 2020 og opfordrer alle berørte parter til nøje at respektere Myanmars befolknings vilje; opfordrer indtrængende alle parter til at genoptage Myanmars overgang til demokrati; insisterer på, at begge kamre i landets nationalforsamling straks indkaldes for at muliggøre deres indsættelse og udnævnelsen af landets øverste ledelse, herunder præsidenten, vicepræsidenterne og den nye civile regering, på en fuldstændig gennemsigtig og demokratisk måde; gentager det tilbud, der blev fremsat af NF/HR, hvori han erklærede, at Den Europæiske Union var rede til at støtte dialogen med alle centrale interessenter, der ønsker at finde en løsning på situationen i god tro og genoprette den forfatningsmæssige orden i Myanmar;

6.  opfordrer Tatmadaw til at respektere resultatet af parlamentsvalget den 8. november 2020, straks bringe undtagelsestilstanden til ophør og overdrage magten til de valgte civile myndigheder; minder om, at enhver påstand om uregelmæssigheder i forbindelse med valget skal underbygges med beviser og undersøges gennem de rette demokratiske kanaler med fuld respekt for de legitime myndigheders afgørelse; mener, at den nuværende valgkommission, som blev udnævnt af Tatmadaw den 3. februar 2021, er ulovlig og ude af stand til at godkende tidligere og fremtidige valgresultater; insisterer på, at den tidligere valgkommission straks genindsættes;

7.  opfordrer indtrængende militæret og den retmæssigt valgte regering i Myanmar under præsident Win Myint til at indlede en fri og retfærdig proces til udarbejdelse og gennemførelse af en ny forfatning sammen med befolkningen i Myanmar med henblik på at skabe ægte demokrati og en stat, der arbejder for velfærd og velstand for alle mennesker i Myanmar, og som specifikt garanterer anerkendelse og repræsentation af alle etniske grupper i Myanmar, herunder rohingyaerne, og som sikrer sikkerhed, frihed, harmoni og fred for alle;

8.  kritiserer kraftigt begrænsningen af borgerlige rettigheder og menneskerettigheder samt begrænsningerne af ytrings- og forsamlingsfriheden og fordømmer i lyset heraf også på det kraftigste indskrænkningen af mediefriheden ved at spærre for internettet og begrænse og blokere sociale medieplatforme såsom Facebook og Twitter;

9.  understreger, at afbrydelser af telekommunikation foruden den nuværende covid-19-pandemi udgør endnu en trussel mod befolkningen, og det samme gælder den igangværende interne konflikt, der involverer væbnede grupper, som bringer civile i fare i flere dele af landet; understreger derfor, at telefon- og internettjenesterne straks skal genoptages i fuldt omfang;

10.  fremhæver erklæringen fra NF/HR, hvori han anførte, at Den Europæiske Union forventede. at borgernes sikkerhed i både Myanmar og dets medlemsstater til enhver tid ville være sikret, og at EU ville overveje alle de muligheder, det havde til rådighed for at sikre demokrati;

11.  glæder sig over Myanmars folk, som har været underlagt årtiers militærstyre, og som på trods af, at det kun har nydt godt af begrænsede demokratiske frihedsrettigheder, fortsætter sin stræben efter et demokratisk Myanmar, og glæder sig over den imponerende valgdeltagelse på ca. 70 % ved valget i 2020, som er en klar indikator for borgernes ønske om at deltage i den demokratiske styring af deres land;

12.  gentager sin stærke støtte til civilsamfundet og forkæmpere for demokrati i Myanmar og opfordrer EU og dets institutioner til at fortsætte bestræbelserne på at fremme civilsamfundet på trods af de nuværende og muligvis vedvarende begrænsninger, som den nuværende militære regering har indført;

13.  bekræfter sin grundlæggende overbevisning om, at demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne er grundlæggende for at opnå bæredygtig og virkelig inklusiv økonomisk vækst og velstand;

14.  gentager, at Aung San Suu Kyi til trods for, at hun ikke i tilstrækkelig grad fordømmer menneskerettighedskrænkelserne imod mindretal i Myanmar, fortsat er et symbol for Myanmars befolkning, når det drejer sig om demokratiske forhåbninger og ambitioner om en mere retfærdig og demokratisk fremtid;

15.  udtrykker bekymring over det stigende antal forfalskede og manipulerede oplysninger, som Tatmadaw har udsendt i Myanmar, og ser den stigende forekomst af sådanne "falske nyheder" i Myanmar som en bekymrende tendens;

16.  minder om, at Myanmar skal opfylde sine forpligtelser og tilsagn med hensyn til demokratiske principper og menneskerettigheder, som er en væsentlig del af EBA-ordningen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i GSP-forordningen med henblik på at suspendere de handelspræferencer, som Myanmar, navnlig virksomheder tilhørende medlemmer af militæret, nyder godt af inden for specifikke sektorer, og til at holde Parlamentet behørigt underrettet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge presset på Tatmadaw og træffe alle foranstaltninger, der står til deres rådighed, for at sikre, at de valgte myndigheder igen får magten; opfordrer Kommissionen til, uden at udelukke eventuelle foranstaltninger, herunder udarbejdelse af sanktioner mod dem, der er ansvarlige for kuppet, at forberede gradvise straffeforanstaltninger for at reagere hensigtsmæssigt på de eksisterende krænkelser og eventuelle yderligere krænkelser, samtidig med at der tages hensyn til de positive virkninger af de handelspræferencer, der tidligere er indrømmet, for civilsamfundet og den civile økonomi;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at udsende rådgivning til EU-baserede virksomheder for at advare dem om de menneskerettighedsmæssige, omdømmemæssige og juridiske risici ved at handle med Myanmars militær; opfordrer indtrængende EU-baserede virksomheder til at udvise grundig due diligence på menneskerettighedsområdet og til at sikre, at de ikke har nogen tilknytning til Myanmars sikkerhedsstyrker, deres individuelle medlemmer eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, og at de hverken direkte eller indirekte bidrager til militærets undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer EU-baserede virksomheder, herunder moderselskaber og datterselskaber, til hurtigst muligt at revurdere deres forretningsforbindelser i Myanmar og afbryde alle forbindelser med selskaber, der har tilknytning til militæret; påpeger de aktuelle forberedelser af due diligence-lovgivning i EU, der pålægger EU-virksomheder og virksomheder, der opererer på det indre marked, due diligence-forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og som sikrer, at virksomheder, der bidrager til eller har forbindelse til krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Myanmar, drages til ansvar i overensstemmelse med national lovgivning;

18.  opfordrer EU-institutionerne og andre internationale finansielle organisationer til nøje at kontrollere Tatmadaws og dets medlemmers finansielle aktiviteter og til at redegøre for, hvilke passende foranstaltninger der kan træffes, hvis situationen i Myanmar ikke forbedres eller endog forværres yderligere;

19.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme international koordinering for at forhindre, at ulovlige varer eksporteres ulovligt fra Myanmar, hvilket især ville være til økonomisk fordel for militæret, og til at standse produktionen af ulovlige varer, navnlig udnyttelsen af naturressourcer såsom ulovligt fældet træ;

20.  opfordrer Rådet til at revidere og eventuelt ændre EU's våbenembargo mod Myanmar for at sikre, at overvågningsudstyr og produkter med dobbelt anvendelse, der kan anvendes af militæret i dets undertrykkelse af rettigheder og meningsforskelle, er omfattet af embargoen;

21.  opfordrer EU til at fortsætte programmer, der hjælper landets borgere, og til at øge støtten, hvor det er nødvendigt i lyset af den aktuelle krise, herunder initiativer til humanitær bistand og demokratistøtte; roser Finlands, Frankrigs, Nederlandenes, Polens, Tysklands og Østrigs beslutning af 1. juli 2020 om at suspendere Myanmars tilbagebetaling af gæld på 98 mio. USD for at hjælpe landet med at håndtere de alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at udviklingsbistand ikke kanaliseres gennem Myanmars regering, som nu er i hænderne på Tatmadaw;

22.  er af den opfattelse, at ASEAN om nødvendigt kan fungere som en kanal for bistand fra det internationale samfund til Myanmar, som det gjorde, efter cyklonen Nargis hærgede Myanmar i 2008; opfordrer endvidere ASEAN til at spille en aktiv rolle med hensyn til at mægle i den nuværende krise i Myanmar; mener, at valgobservationsmissioner kan være et effektivt redskab for ASEAN til at støtte den demokratiske konsolidering i dens medlemsstater, eftersom disse missioner giver valgprocessen en yderligere grad af legitimitet;

23.  opfordrer NF/HR til at indgå et nært samarbejde med ligesindede partnere såsom USA, Det Forenede Kongerige, Japan, Indien, Australien, Canada og navnlig medlemmerne af ASEAN og arbejde tæt sammen med dem om at strømline holdninger og initiativer med henblik på at arbejde hen imod en genoprettelse af en civil regering i Myanmar snarest muligt;

24.  opfordrer til, at internationale humanitære observatører, herunder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar og Menneskerettighedsrådets mandatindehavere vedrørende særlige procedurer, gives øjeblikkelig og uhindret adgang til hele Myanmars område; glæder sig over det tætte samarbejde mellem EU og FN og andre internationale organisationer vedrørende Myanmar;

25.  glæder sig over erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd, hvori det opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle tilbageholdte; opfordrer FN's Sikkerhedsråd til hurtigst muligt at vedtage en resolution, der fordømmer Tatmadaws kup og indfører klare og bindende sanktioner, der kan fuldbyrdes, hvis Tatmadaw fortsætter med at krænke demokratiske processer;

26.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme vedtagelsen af en resolution om Myanmar på næste samling i FN's Menneskerettighedsråd;

27.  opfordrer endvidere Kina og Rusland til aktivt at engagere sig i internationalt diplomati og leve op til deres ansvar som permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og forventer, at de spiller en konstruktiv rolle i forbindelse med undersøgelsen af situationen i Myanmar;

28.  roser FN's generalsekretær Antonio Guterres for hans stærke ord om militærets handlinger i Myanmar og glæder sig over erklæringerne fra ASEAN's formand om udviklingen Republikken Myanmarunionen, der understregede betydningen af "overholdelse af principperne om demokrati, retsstat og god regeringsførelse, respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder";

29.  minder om Myanmars multietniske karakter og opfordrer indtrængende Tatmadaw til fuldt ud at respektere hver enkelt etnicitets umistelige rettigheder og understreger, at Den Europæiske Union fortsat nøje vil overvåge den militære ledelses handlinger over for sine mindretal, navnlig rohingyaerne, som allerede tidligere har været udsat for enorm grusomhed; udtrykker i denne forbindelse sin taknemmelighed og respekt over for regeringen og befolkningen i Bangladesh, som har modtaget og fortsat været vært for omkring en million rohingya-flygtninge fra Myanmar; understreger på det kraftigste, at det er Myanmar, der i sidste ende bærer ansvaret for disse flygtninge og skal garantere deres sikre, menneskeværdige og velordnede hjemvenden og reintegration i Myanmar; opfordrer til fuld og uhindret humanitær adgang til Myanmar;

30.  gentager sin stærke fordømmelse af alle tidligere og nuværende krænkelser af menneskerettighederne og de systematiske og omfattende angreb, herunder drab, chikane, voldtægt og ødelæggelse af ejendom, som i henhold til UNIFFM's og FN's Menneskerettighedskontors oplysninger udgør folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af væbnede styrker mod rohingyabefolkningen; understreger, at militæret hele tiden har overtrådt den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret;

31.  glæder sig over, at Rådet for Udenrigsanliggender har vedtaget og forlænget sanktionerne fra 2018 over for militærfolk og embedsmænd fra Tatmadaw samt grænsevagter og politifolk, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod rohingyabefolkningen, og forventer, at disse personer løbende kontrolleres under sanktionsordningen;

32.  gentager sin støtte til ICC's chefanklagers beslutning om at iværksætte en indledende undersøgelse af forbrydelser begået mod rohingyabefolkningen og til ethvert passende initiativ, der bidrager til at stille de ansvarlige for grusomheder til regnskab, herunder general Min Aung Hlaing og general Soe Wen;

33.  opfordrer indtrængende Rådet til at ændre mandatet for den nuværende ordning med restriktive foranstaltninger, således at den omfatter krænkelser af demokratiet, og til at udvide de målrettede sanktioner til ligeledes at omfatte hele Myanmars militærs ledelse, herunder alle dem, der er involveret i kuppet, og andre juridiske enheder, der ejes direkte af dem, der deltager i kuppet;

34.  glæder sig i denne forbindelse meget over EU's lederskab i forbindelse med oprettelsen af FN's uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar (IIMM) med henblik på at indsamle, konsolidere, bevare og analysere beviser for de mest alvorlige internationale forbrydelser og overtrædelser, der er begået i Myanmar siden 2011; opfordrer indtrængende Myanmar til at samarbejde med internationale bestræbelser på at sikre ansvarlighed, herunder ved endelig at give IIMM fuld adgang til landet; opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at sikre, at IIMM har den nødvendige støtte, herunder finansiel støtte, til at gennemføre sit mandat;

35.  opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til nøje at følge situationen i Myanmar og opfordrer NF/HR til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentets Udenrigsudvalg for at sikre en passende parlamentarisk dialog om denne vigtige og bekymrende situation;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars legitime præsident og regering, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringerne og parlamenterne i USA, Det Forenede Kongerige, Japan, Indien, Australien, Canada og medlemsstaterne i ASEAN, generalsekretæren i ASEAN, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd, Pyidaungsu Hluttaw (Myanmarunionens Forsamling) samt Myanmars præsident, statsrådgiver og militær.

(1) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 189. (2) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 79. (3) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 154. (4) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 120. (5) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 134. (6) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 112. (7) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 109. (8) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 80. (9) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 124. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0018.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om Rwanda, sagen om Paul Rusesabagina (2021/2543(RSP))

P9_TA(2021)0055 RC-B9-0130/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rwanda;

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til principperne og retningslinjerne for retten til en retfærdig rettergang og juridisk bistand i Afrika,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Rwanda ratificerede i 1975,

–  der henviser til FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger ("Nelson Mandela-reglerne") som ændret i 2015,

–  der henviser til Kampala-erklæringen om fængselsforhold i Afrika,

–  der henviser til FN's Højkommissariat for Menneskerettigheders (OHCHR's) skrivelser af 30. september 2020 til regeringerne i Rwanda og De Forenede Arabiske Emirater om mandaterne for den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Arbejdsgruppen for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling, Arbejdsgruppen vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger og den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til udfaldet af den universelle regelmæssige gennemgang af Rwanda af 25. januar 2021 i Menneskerettighedsrådet i Genève,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for 2020-2024,

–  der henviser til Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fra 1963,

–  der henviser til Human Rights Watch' udtalelse af 10. september 2020 med titlen Rwanda: Rusesabagina var offer for tvungen forsvinding (Rwanda: Rusesabagina was forcibly disappeared);

–  der henviser til Human Rights Watch' udtalelse af 1. februar 2021 med titlen FN: Lande fordømmer situationen med hensyn til rettigheder i Rwanda (UN: Countries call out Rwanda’s rights record);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Rwandas strenge medielove, der blev indført i kølvandet på folkedrabet i 1994, fortsat har negative konsekvenser for ytringsfriheden under præsident Paul Kagame; der henviser til, at regeringen har arresteret, tilbageholdt og retsforfulgt kritikere og regeringsmodstandere i politisk motiverede retssager i Rwanda og gentagne gange har truet andre uden for landet, idet nogle er blevet fysisk angrebet og endda dræbt;

B.  der henviser til, at Rwanda har en Global Freedom Score på 22/100(1) og er klassificeret som "ikke frit"; der henviser til, at Rwandas transnationale undertrykkelse er usædvanlig bred med hensyn til taktik, mål og geografisk rækkevidde og omfatter digitale trusler, spyware-angreb, intimidering og chikane af familiemedlemmer, mobilitetskontrol, udleveringer og mord; der henviser til, at regeringen fysisk er gået målrettet efter rwandere i mindst syv lande siden 2014;

C.  der henviser til, at folkedrabet på tutsier i Rwanda, som kostede mellem 800 000 og 1 millioner mennesker livet, der blev brutalt myrdet under grusomme forhold alene med den begrundelse, at de var tutsier, og som blev ledsaget af massakren på de hutuer, som modsatte sig denne udryddelse, fortsat har en varig indvirkning på landet og hele regionen;

D.  der henviser til, at folkedrabet og borgerkrigen i Rwanda i 1994 stadig har en negativ indvirkning på stabiliteten i regionen;

E.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen, den belgiske statsborger, der er bosat i USA, Paul Rusesabagina, som er en stærk kritiker af præsident Paul Kagame og den siddende regering, Rwandan Patriotic Front (RPF), blev arresteret i Kigali den 31. august 2020 for 13 anklager, der omfattede finansiering af terrorisme, væbnet røveri, bortførelse, brandstiftelse, mordforsøg, fysisk vold og overfald; der henviser til, at fire af disse anklager er blevet frafaldet, og at de resterende anklager vedrører begivenheder, der fandt sted i Nyaruguru-distriktet i juni 2018 og i Nyamagabe-distriktet i december 2018;

F.  der henviser til, at Paul Rusesabagina var administrerende direktør for hotellet des Mille Collines i Kigali under folkedrabet i 1994, hvor han tilbød husly og beskyttelse til 1 268 tutsier og moderate hutuer, som flygtede fra drabene; der henviser til, at Paul Rusesabagina er en internationalt anerkendt menneskerettighedsaktivist, hvis historie blev gentalt i filmen Hotel Rwanda; der henviser til, at han for sin prisværdige indsats blev tildelt præsidentens frihedsmedalje i 2005;

G.  der henviser til, at Paul Rusesabagina grundlagde det politiske parti PDR-Ihumure i 2006 og i øjeblikket leder bevægelsen for demokratisk forandring (MRDC), en koalition, der omfatter PDR-Ihumure; der henviser til, at Den Nationale Befrielsesfront (FLN), PDR-Ihumures væbnede gren, tog ansvaret for en række væbnede angreb i 2018;

H.  der henviser til, at Paul Rusesabagina den 27. august 2020 blev tvangsforflyttet fra Dubai til Kigali under uklare omstændigheder og først dukkede op igen den 31. august 2020 i hovedkvarteret for Rwandas undersøgelsesbureau (RIB); der henviser til, at den rwandiske domstol rapporterede, at Paul Rusesabagina blev arresteret i Kigalis internationale lufthavn, hvilket er i modstrid med en tidligere politirapport, hvoraf det fremgik, at han blev arresteret gennem "internationalt samarbejde"; der henviser til, at myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater nægter enhver medvirken til hans overførsel og efterfølgende anholdelse; der henviser til, at lovlig tilbageholdelse og overførsel af en mistænkt fra et land til et andet for at blive stillet over for en straffesag bør gennemføres ved hjælp af en udleveringsprocedure, der overvåges af en uafhængig domstol;

I.  der henviser til, at Paul Rusesabagina er blevet nægtet adgang til selv at vælge advokatbistand; der henviser til, at de internationale advokater, som han har valgt til sit forsvar, stadig nægtes de nødvendige godkendelser til at repræsentere ham;

J.  der henviser til, at Paul Rusesabaginas anklageskrift, sagsakter og andre dokumenter, der er nødvendige for forberedelsen af hans forsvar, blev konfiskeret den 23. december 2020 af direktøren for Mageragere-fængslet; der henviser til, at fængselsdirektøren blev anholdt den 8. februar 2021; der henviser til, at retssagen mod Paul Rusesabagina og 19 andre personer, der er anklaget for forbindelser til terrororganisationer, er blevet udsat til den 17. februar 2021; der henviser til, at den officielle begrundelse for denne udsættelse er, at den rwandiske regering ikke kan mødes med deres juridiske rådgiver på grund af covid-19-restriktioner;

K.  der henviser til, at Paul Rusesabaginas familie er yderst bekymret over hans helbredstilstand, da han er kræftoverlevende og lider af en hjertekarsygdom, som han tager ordineret medicin til; der henviser til, at den medicin, hans familie sendte via diplomatpost på den belgiske ambassade i Rwanda, angiveligt aldrig er blevet videregivet til Paul Rusesabagina; der henviser til, at han modtager medicin ordineret af en rwandisk læge uden at vide, hvilken type lægemiddel det indeholder;

1.  fordømmer den tvungne forsvinding, ulovlige overførsel og isolationsfængsling af Paul Rusesabagina;

2.  understreger, at Paul Rusesabaginas tvungne forsvinden fra den 27. til den 31. august 2020 er i strid med Rwandas forpligtelser i henhold til den internationale konvention om politiske og borgerlige rettigheder (artikel 6 og 9), konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 2 og 16) og verdenserklæringen om menneskerettigheder (artikel 9);

3.  minder om, at udlevering af enhver mistænkt til et andet land kun bør finde sted gennem en uafhængigt overvåget udleveringsprocedure for at sikre lovligheden af udleveringsanmodningen og sikre, at den mistænktes ret til en retfærdig rettergang er fuldt ud sikret i det anmodende land;

4.  fordømmer de rwandiske myndigheders begrænsninger af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og vilkårlig brug af varetægtsfængsling for at undertrykke protester uden at give Paul Rusesabagina minimumsgarantier for en retfærdig rettergang eller give ham mulighed for regelmæssig kontakt med sin familie;

5.  opfordrer de rwandiske myndigheder til at fremlægge en fuldstændig og underbygget redegørelse for, hvordan Rusesabagina blev pågrebet og overført til Kigali; opfordrer til en international, uafhængig, gennemsigtig og troværdig undersøgelse af overførslen og anholdelsen af Paul Rusesabagina;

6.  udtrykker dyb bekymring over krænkelserne af Paul Rusesabaginas rettigheder; opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til at give Paul Rusesabagina adgang til en retfærdig og offentlig høring ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol, der anvender internationale menneskerettighedsstandarder; minder den rwandiske regering om dens forpligtelser til at sikre de grundlæggende rettigheder, herunder adgang til domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang som fastsat i det afrikanske charter og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, herunder Cotonouaftalen, særlig artikel 8 og 96; opfordrer de rwandiske domstole til at sikre en omgående og retfærdig appelsag for Paul Rusesabagina, som lever op til de standarder, der er fastsat i rwandisk og international lovgivning;

7.  opfordrer til, at Paul Rusesabagina får adgang til fortrolige konsultationer med en advokat efter eget valg, og til regelmæssig og sikker kontakt med sin familie; minder de rwandiske myndigheder om, at Paul Rusesabagina har ret til at få fuld adgang til sit anklageskrift, sine sagsakter og andre dokumenter for at anfægte lovligheden af sin anholdelse; minder om det retlige princip om uskyldsformodning;

8.  udtrykker sin dybe bekymring over Paul Rusesabaginas helbredstilstand, navnlig fordi eksponering for covid-19 kan bringe hans liv i alvorlig fare; opfordrer den rwandiske regering til under alle omstændigheder at garantere Paul Rusesabaginas fysiske integritet og psykiske velbefindende og tillade ham at tage sin sædvanlige medicin; opfordrer den rwandiske regering til at tillade, at hans helbredsmæssige situation overvåges af en læge i Belgien, som den belgiske udenrigsminister anmodede om den 4. februar 2021; opfordrer den rwandiske regering til yderligere at sikre, at alle indsatte får tilstrækkelig sundhedspleje;

9.  fordømmer politisk motiverede retssager, retsforfølgning af politiske modstandere og foregribelse af udfaldet af retssager; opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til at sikre adskillelsen af administrative, lovgivningsmæssige og retlige beføjelser, navnlig retsvæsenets uafhængighed; opfordrer Rwanda til at åbne sin politiske sfære og forbedre menneskerettighedssituationen; forventer, at Rwanda gennemfører henstillingerne fra Menneskerettighedsrådets universelle regelmæssige gennemgang i Genève den 25. januar 2021;

10.  opfordrer regeringen i Rwanda til at overholde og fuldt ud støtte retten til at demonstrere og retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og til ikke at søge at begrænse disse rettigheder;

11.  opfordrer den rwandiske regering til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding og Romstatutten med henblik på at blive medlem af Den Internationale Straffedomstol; opfordrer indtrængende Rwanda til at lade FN's Underkomité til Forebyggelse af Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf genoptage sine besøg, opfordrer de rwandiske myndigheder til hurtigst muligt at gå videre med revisionen af erklæringen, der skal give enkeltpersoner og NGO'er ret til at indgive klager for Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, og til at genoprette og genindføre denne erklæring;

12.  opfordrer Den Europæiske Union til straks at tage skridt til at sikre, at lovligheden af anholdelsen af og retssagen mod Paul Rusesabagina undersøges, og at hans rettigheder som EU-borger respekteres i alle faser af denne proces; opfordrer EU's delegation i Rwanda samt medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer, navnlig Belgiens ambassade i Rwanda, til at overvåge Paul Rusesabaginas retssag, besøge Paul Rusesabagina i fængslet og tage hans sag op i deres drøftelser med de rwandiske myndigheder;

13.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at styrke menneskerettighedsdialogen med Rwanda på højeste niveau for at sikre, at landet overholder sine bilaterale og internationale forpligtelser; understreger, at der i forbindelse med internationalt udviklingsarbejde i Rwanda bør gives langt højere prioritet til menneskerettigheder, retsstatsprincippet og gennemsigtig og proaktiv regeringsførelse;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaterne, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, FN's højkommissær for menneskerettigheder, FN's generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, Det Østafrikanske Fællesskab, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Det Panafrikanske Parlament, Paul Rusesabaginas forsvarere og Rwandas præsident og parlament.

(1) Som det fremgår af Freedom House i "Freedom in the World 2020".

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan (2021/2544(RSP))

P9_TA(2021)0056 RC-B9-0144/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan(1) og sine tidligere beslutninger om Kasakhstan, herunder beslutning af 18. april 2013(2), beslutning af 15. marts 2012(3) og beslutning af 17. september 2009(4),

–  der henviser til den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side, som blev undertegnet i Astana den 21. december 2015, og som trådte i kraft den 1. marts 2020, efter at den var blevet ratificeret af alle medlemsstater,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 vedrørende den nye EU-strategi for Centralasien,

–  der henviser til landerapporten for Kasakhstan i EU's årsberetning 2019 om menneskerettigheder og demokrati i verden,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur,

–  der henviser til det 17. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan den 20. januar 2020, til det 12. møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kasakhstan, som blev afholdt den 26.-27. november 2020, og til det 18. møde i Samarbejdsudvalget EU-Kasakhstan den 25. september 2020,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Kasakhstan fra den 12. marts 2020,

–  der henviser til anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 1. februar 2021 om det stigende pres på ngo'er på menneskerettighedsområdet i Kasakhstan, af 11. januar 2021 om parlamentsvalget i Kasakhstan og af 7. januar 2021 om skridt til at afskaffe dødsstraffen,

–  der henviser til erklæring fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) om dens foreløbige resultater og konklusioner vedrørende valget i Kasakhstan af 10. januar 2021,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5 og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at der i de seneste uger er konstateret en foruroligende forværring af den generelle menneskerettighedssituation og en undertrykkelse af civilsamfundsorganisationer i Kasakhstan, hvor der er lagt barske begrænsninger på retten til ytringsfrihed, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og foreningsfriheden; der henviser til, at civilsamfundet og menneskerettighedsorganisationer, der arbejder i Kasakhstan, i stigende grad er blevet presset og straffet af landets myndigheder, hvilket hæmmer reformbestræbelserne og begrænser civilsamfundets vigtige arbejde;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union og Kasakhstan den 21. december 2015 undertegnede en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med det formål at tilvejebringe en bred ramme for styrket politisk dialog og samarbejde om retlige og indre anliggender og mange andre områder; der henviser til, at denne aftale lægger stor vægt på demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, bæredygtig udvikling og samarbejde med civilsamfundet; der henviser til, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale trådte fuldt ud i kraft den 1. marts 2020, efter at alle medlemsstater havde ratificeret den;

C.  der henviser til, at EU's nye strategi for Centralasien lægger stor vægt på EU's engagement med Centralasien for så vidt angår beskyttelse og fremme af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder forenings- og ytringsfrihed, og etablering af et gunstigt miljø for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at Den Europæiske Union yder omfattende covid-19-nødhjælp til Kasakhstan, herunder senest gennem sin finansielle støtte til en forsendelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) på over 8 000 kg medicinsk udstyr den 29. januar 2021;

D.  der henviser til, at parlamentsvalget i Kasakhstan, der fandt sted den 10. januar 2021, af EU-Udenrigstjenesten er blevet beskrevet som en forspildt mulighed for at demonstrere effektiv gennemførelse af politiske reformer og moderniseringsprocesser siden det seneste valg, mens Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) under OSCE længe forgæves har fremsat henstillinger om en række spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende grundlæggende frihedsrettigheder, valgadministrationens upartiskhed, valgret og valgbarhed, vælgerregistrering, medier og offentliggørelse af valgresultater; der henviser til, at de retlige rammer i Kasakhstan ifølge de foreløbige konklusioner fra OSCE/ODIHR og OSCE's Parlamentariske Forsamling endnu ikke er befordrende for afholdelse af valg i overensstemmelse med internationale standarder;

E.  der henviser til, at systemiske mangler i forbindelse med respekten for forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden fortsat begrænser det politiske landskab, og at manglen på reel politisk konkurrence og politiske oppositionsgrupper, uden at der er registreret nye partier siden 2013, har efterladt vælgerne uden noget reelt valg; der henviser til, at demokratiske valg er en hjørnesten i bestræbelserne for at opnå politiske reformer og opbygge et frit og åbent samfund;

F.  der henviser til, at to oppositionsbevægelser, Koshe Partiyasy og Kasakhstans Demokratiske Valgmulighed (Democratic Choice of Kazakhstan), er blevet forbudt ved hemmelige retsafgørelser, hvor de blev betegnet som "ekstremistiske" organisationer uden ret til at anke afgørelserne; der henviser til, at 17 ledere af Koshe Partiyasy er blevet varetægtsfængslet i henhold til artikel 405 og artikel 182 i Kasakhstans straffelov og risikerer lange fængselsstraffe; der henviser til, at fanger, der er blevet anklaget for at støtte Kasakhstans Demokratiske Valgmulighed, stadig afsoner deres fængselsstraffe; der henviser til, at 26 politiske fanger, herunder Almat Zhumagulov, Aset Abishev, Kenzhebek Abishev, Askhat Zheksebayev, Kairat Klyshev, Yerbol Yeskhozin, Abai Begimbetov, Asel Onlabekkyzy, Yerkin Sabanshiyev, Zhanat Zhamaliyev, Diana Baimagambetova, Noyan Rakhimzhanov og Askar Kayyrbek har været ofre for politisk forfølgelse på grund af deres støtte til disse bevægelser;

G.  der henviser til, at det uregistrerede oppositionsparti Det Demokratiske Parti ikke fik lov til at deltage i dette valg, eftersom myndighederne den 22. februar 2020 forhindrede partiet i at afholde sin stiftende kongres i Almaty; der henviser til, at det er umuligt for et parti at lade sig registrere uden at afholde en sådan kongres; der henviser til, at Det Demokratiske Partis medlemmer blev udsat for pres fra myndighedernes side, idet flere medlemmer blev arresteret for påståede administrative forseelser, mens andre blev forhindret i at rejse til kongressens mødested;

H.  der henviser til, at de kasakhiske myndigheder under valgkampen og på valgdagen forsøgte at skærpe kontrollen via internetcensur ved gentagne gange at lukke internettet og tvinge borgerne til at installere et "nationalt sikkerhedscertifikat", der gør det muligt at opfange krypteret webtrafik; der henviser til, at staten er i færd med at udbygge sin kontrol over internettet og bl.a. forsøger at begrænse informationsstrømmen ved hjælp af internetcensur og -kontrol og internetnedlukninger og ved fortsat at kræve, at borgerne installerer et "nationalt sikkerhedscertifikat", som gør det muligt at opfange internetbrugernes onlinetrafik;

I.  der henviser til, at der under valgkampagnen blev foretaget massearrestationer; der henviser til, at myndighederne på valgdagen ulovligt tilbageholdt mindst 350 fredelige demonstranter i 10 forskellige byer; der henviser til, at de kasakhiske myndigheder rutinemæssigt forhindrer fredelige protester, som er kritiske over for regeringens politikker, i at finde sted; der henviser til, at den lovgivning om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og de ændringer i lovgivningen om politiske partier og valg, der blev vedtaget i maj 2020, ikke respekterer de kasakhiske borgeres grundlæggende rettigheder;

J.  der henviser til, at ODIHR's begrænsede valgobservationsmission (LEOM) rapporterede, at de uafhængige observatørers arbejde blev besværliggjort og forhindret af myndighederne, mens regeringsvenlige observatører fik lov til at overvåge valgprocessen; der henviser til, at NGO'er på menneskerettighedsområdet rapporterede, at et betydeligt antal uafhængige observatører ved parlamentsvalget den 10. januar 2021 blev udsat for intimidering, administrative anholdelser og bøder;

K.  der henviser til, at medielandskabet i Kasakhstan er domineret af statsejede eller statsstøttede mediekanaler; der henviser til, at syv journalister blev fysisk angrebet mellem januar og juli 2020, og at 21 journalister, bloggere og aktivister blev tilbageholdt, for syv personers vedkommende mens de var i færd med at rapportere; der henviser til, at myndighederne i 2020 rejste mere end 38 straffesager mod journalister for påståede forbrydelser såsom spredning af falske oplysninger og anstiftelse; der henviser til, at de vigtigste nationale oppositionsaviser alle blev forbudt i 2016, og at uafhængige journalister fortsat udsættes for chikane; der henviser til, at myndighederne har anlagt straffesag mod den ansvarshavende redaktør på den uafhængige avis Uralskaya Nedelya, Lukpan Akhmedyarov, fordi han har rapporteret om den lokale elites korrupte aktiviteter, og at Saniya Toiken, der er journalist for RFE/RL’s Kazakh Service, er blevet udsat for fysiske overgreb og tilbageholdt talrige gange, fordi hun har dækket fredelige demonstrationer og parlamentsvalget i 2021;

L.  der henviser til, at fem oppositionsaktivister fra februar til november 2020 blev dræbt eller døde under mystiske omstændigheder efter at være blevet udsat for vedvarende politisk forfølgelse på grund af deres oppositionsaktiviteter, nemlig bloggeren og torturofferet Dulat Agadil, hans 17-årige søn Zhanbolat Agadil, som var et vigtigt vidne til hans fars vilkårlige anholdelse, Amanbike Khairolla, Serik Orazov og Garifulla Embergenov; der henviser til, at myndighederne har undladt at foretage en grundig og gennemsigtig efterforskning af disse dødsfald; der henviser til, at det er yderst vigtigt at retsforfølge de personer, der har ansvaret for at give ordre til og udføre sådanne forbrydelser, og sikre, at de afholder sig fra at forfølge civilsamfundsaktivister og familiemedlemmer, der søger efter sandheden om ofrenes skæbne; der henviser til, at de kasakhiske myndigheder slog til mod mindst 200 aktivister, som havde deltaget i mindehøjtideligheden for Dulat Agadil eller organiseret indsamlinger til fordel for hans og andre politiske fangers familier; der henviser til, at 57 af disse personer er blevet anklaget for "ekstremisme", heriblandt Dametkan Aspandiyarova, der er mor til tre børn, og som i øjeblikket er i husarrest og risikerer at få 12 års fængsel for ekstremisme, fordi har organiserede en indsamling til fordel for Dulat Agadils familie;

M.  der henviser til, at brugen af tortur og mishandling i Kasakhstans fængsler er et udbredt fænomen, og at Coalition Against Torture hvert år har rapporteret om mindst 200 tilfælde af tortur; der henviser til, at gerningsmændene bag sådanne overgreb har nydt godt af straffrihed, mens menneskerettighedsforkæmperen Elena Semenova er blevet sagsøgt af fængsler for at afsløre brugen af tortur i det kasakhiske fængselssystem på de sociale medier;

N.  der henviser til, at de kasakhiske myndigheder trods opfordringer fra FN's særlige rapportør(5) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling og fra Den Europæiske Union misbruger vage og alt for bredt formulerede love om bekæmpelse af ekstremisme til at forfølge oppositionen og menneskerettighedsforkæmperne; der henviser til, at antallet af politisk motiverede straffesager på grundlag af denne lovgivning siden den 22. oktober 2020, hvor myndighederne bekendtgjorde datoen for valget, er fordoblet og nu er oppe på 99, navnlig ud fra anklager om "ekstremisme"; der henviser til, at 69 af de berørte personer er i fare for at blive arresteret umiddelbart, såsom aktivisten Gulzipa Dzhaukerova, og at 11 aktivister er blevet sat i husarrest på grundlag af konstruerede anklager om "ekstremisme";

O.  der henviser til, at flere uafhængige NGO'er på menneskerettighedsområdet, herunder ECHO, Erkindik Kanaty, Kazakhstan International Bureau for Human Rights and Rule of Law samt International Legal Initiative, for nylig er blevet idømt store bøder og pålagt at indstille deres arbejde i op til tre måneder fra den 25. januar 2020 af uklare retlige grunde; der henviser til, at myndighederne som gengældelse for systemkritiske aktiviteter chikanerer og endog strafforfølger menneskerettighedsforkæmpere, heriblandt Sholpan Dzhanzakova, Anna Shukeyeva, Raigul Sadyrbayeva, Aizhan Izmakova, Daniyar Khassenov, Altynai Tuksikova, Dana Zhanay, Nazym Serikpekova, Alma Nurusheva, Abaibek Sultanov, Zukhra Nariman, Ulbolsyn Turdiyeva, Aliya Zhakupova, Roza Musayeva og Barlyk Mendygaziyev; der henviser til, at mindst 15 organisationer mellem oktober og november 2020 blev underrettet om, at de havde overtrådt artikel 460-1 i loven om administrative forseelser, fordi de angiveligt havde undladt at informere myndighederne korrekt om finansiering, de havde modtaget fra udlandet;

P.  der henviser til, at 112 personer, tre velgørende organisationer og en kommerciel virksomhed i 2020 blev dømt for at udøve deres religions- eller trosfrihed;

Q.  der henviser til, at der hersker udbredt korruption blandt den regerende elite i Kasakhstan, som det fremgår af det faktum, at landet ligger nr. 94 på Transparency Internationals korruptionsindeks for 2020, hvilket undergraver menneskerettighederne, den sociale retfærdighed og den socioøkonomiske udvikling;

R.  der henviser til, at regeringen i midten af covid-19-pandemien misbrugte sine pandemirestriktioner som et påskud for at intensivere den politiske undertrykkelse af civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsaktivister, oppositionsaktivister og sundhedspersonale, der fordømte regeringens manglende evne til at begrænse udbruddet;

S.  der henviser til, at to etniske kasakhere Murager Alimuly og Kaisha Akankyzy, som er flygtet fra Kina i frygt for fængsling i koncentrationslejre, den 21. januar 2021 blev slået og såret af ukendte gerningsmænd, og at der derfor må rettes en tilstrækkelig opmærksomhed mod de vedvarende etniske spændinger i Kasakhstans sydlige regioner; der henviser til, at de voldelige etniske sammenstød i Kasakhstan fortsætter, navnlig i landets sydlige del, hvor sammenstødene mellem kasakhere og etniske dunganere i februar 2020 resulterede i, at 11 mennesker blev dræbt, snesevis såret og mere end 23 000 mennesker, hovedsagelig dunganere, tvunget ud af deres hjem;

T.  der henviser til, at de kasakhiske myndigheder har misbrugt internationale strafferetlige samarbejdsmekanismer, herunder Interpols efterlysningsblade og gensidig retshjælp (MLA), til at retsforfølge og standse alle dokumenter vedrørende en politisk flygtning i Belgien, såsom advokat og menneskerettighedsforkæmper Bota Jardemalie; der henviser til, at den nationale franske nationale asyldomstol den 29. september 2020 gav politisk asyl til grundlæggeren af Kasakhstans Demokratiske Valgmulighed, Mukhtar Ablyazov, der af en kasakhisk domstol blev idømt livsvarigt fængsel in absentia i strid med retten til forsvar, idet den bemærkede den systemiske og politiske karakter af Kasakhstans undertrykkende apparat og dets misbrug af civile og strafferetlige procedurer;

U.  der henviser til, at de kasakhiske myndigheder fortsætter med at forfølge uafhængige fagforeninger og fagforeningsaktivister; der henviser til, at loven om fagforeninger i 2020 blev ændret, således at fagforeningsmedlemskab og krav om registrering i to trin blev fjernet; der henviser til, at bystyret i Shymkent til trods for denne ændring opgav sin retsforfølgning af industrifagforeningen for arbejdere inden for brændstof- og energiproduktion (ITUFEW) på grundlag af grundløse påstande eller bestemmelser, der ikke længere findes eller ikke gælder for ITUFEW;

V.  der henviser til, at ligestilling stadig er et problem i Kasakhstan; der henviser til, at ngo'er oplyser, at vold mod kvinder underrapporteres, og at der er en lav andel af retsforfølgning i disse sager såvel som i sager om seksuel chikane; der henviser til, at covid-19 har skabt en ny hindring for pigers lige adgang til information og uddannelse ifølge FN; der henviser til, at ofrene mangler tilstrækkelig beskyttelse, og at rets- og politibetjente og tjenesteudbydere ikke er uddannet i at identificere, forebygge og reagere på vold mod kvinder;

W.  der henviser til, at LGBTI-personer i Kasakhstan retligt stadig står over for udfordringer og udsættes for forskelsbehandling; der henviser til, at det kasakhiske parlament har vedtaget diskriminerende ændringer af den nye sundhedslovgivning i juni 2020, der regulerer nogle aspekter af sundhedsplejen for transkønnede personer; der henviser til, at proceduren for ændring af en persons kønsidentitet i Kasakhstan fortsat er invasiv og ydmygende;

1.  opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at handle i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser og til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er forankret i artikel 1, 4, 5 og 235 i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale; opfordrer Kasakhstans myndigheder til at overholde de internationale standarder med hensyn til at respektere de retlige rammer for afholdelse af valg og til at følge ODIHR's henstillinger, herunder henstillingerne vedrørende forfatningssikrede grundlæggende frihedsrettigheder, civilsamfundets deltagelse, politisk pluralisme, valgforvaltningens upartiskhed, valgret og valgbarhed, vælgerregistrering, medier og offentliggørelse af valgresultater;

2.  opfordrer Kasakhstans regering til at frafalde politisk motiverede anklager og sætte en stopper for alle former for vilkårlig tilbageholdelse, repressalier og chikane mod menneskerettighedsaktivister, religiøse organisationer, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, journalister og politiske oppositionsbevægelser og til at give folk mulighed for frit at udtrykke deres politiske, religiøse og andre synspunkter; opfordrer regeringen til at ændre den nye lov om retten til fredelig forsamling, således at denne frihed garanteres;

3.  opfordrer Kasakhstans regering til omgående at løslade og fuldt ud rehabilitere alle politiske fanger, navnlig Almat Zhumagulov, Aron Atabek, Nurgul Kaluova, Saltanat Kusmankyzy, Daryn Khassenov, Ulasbek Akhmetov, Kenzhebek Abishev, Yerzhan Yelshibayev, Aset Abishev, Igor Chuprina, Ruslan Ginatullin, Askhat Zheksebayev, Kairat Klyshev, Yerbol Yeskhozin, Abai Begimbetov, Asel Onlabekkyzy, Yerkin Sabanshiyev, Zhanat Zhamaliyev, Diana Baimagambetova, Noyan Rakhimzhanov og Askar Kayyrbek, og til straks at ophæve de foranstaltninger med varetægtsfængsling, husarrest og frihedsbegrænsning, som er iværksat imod civilsamfunds- og oppositionsaktivister, brugere af sociale medier og fredelige demonstranter; opfordrer Kasakhstans regering til at revidere sagerne om og yde erstatning til tidligere politiske fanger og ofre for tortur Iskander Yerimbetov, Maks Bokayev og Mukhtar Dzhakishev i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse og FN's Menneskerettighedskomité;

4.  glæder sig over de skridt, som Kasakhstans regering har taget for at afslutte de politisk motiverede sager mod menneskerettighedsforkæmperne Daniyar Khassenov og Abaibek Sultanov, men er bekymret over, at der er opdigtet en ny straffesag på grund af "ekstremisme" mod sidstnævnte; opfordrer Kasakhstans regering til at ophæve alle politisk motiverede anklager mod filantropen Barlyk Mendygazijev og til at sætte en stopper for den politisk motiverede forfølgelse af hans familiemedlemmer og tidligere partnere;

5.  fordømmer misbruget af lovgivningen om bekæmpelse af ekstremisme mod tilhængere af de fredelige oppositionsbevægelser, Kasakhstans Demokratiske Valgmulighed (DCK) og Koshe Partiyasy, og opfordrer indtrængende myndighederne til at tillade politisk pluralisme og konkurrence; opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at gennemføre henstillingerne fra Europa-Parlamentet, FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse og Europarådets Parlamentariske Forsamling, der fordømmer den vilkårlige anvendelse af love om bekæmpelse af ekstremisme;

6.  opfordrer Kasakhstan til at gennemføre reformer, der har til formål at fremme landets modernisering, demokrati og stabilitet, at styrke bestræbelserne på at reformere Kasakhstans politiske system med henblik på at udvikle parlamentarismen og et flerpartisystem og at øge borgernes deltagelse; noterer sig oprettelsen af et øverste råd for reformer og noterer sig de kasakhiske myndigheders bebudelse af en ny reformfase, navnlig med hensyn til retshåndhævelse, retssystemet og prioritering af menneskerettigheder; understreger betydningen af at fortsætte denne proces, herunder ændringer i valgloven og fuld gennemførelse af OSCE/ODIHR's henstillinger;

7.  opfordrer de kasakhiske myndigheder til at ophøre med at anvende straffeloven mod aktivister, bloggere, journalister og andre til at udøve deres ret til ytringsfrihed;

8.  glæder sig over de kasakhiske myndigheders beslutning om at annullere bøder og give ngo'er mulighed for at fortsætte deres aktiviteter som bebudet den 3. februar 2021; opfordrer til ophævelse af det treårige forbud mod aktivisme mod Max Bokayev og til, at han får lov til at fortsætte sit vigtige arbejde; opfordrer Kasakhstans myndigheder til at ophøre med at misbruge finansielle rapporteringsordninger til at lægge pres på menneskerettighedsgrupper, til at frafalde de ubegrundede anklager om administrative lovovertrædelser mod de grupper, der beskyldes for påståede overtrædelser, til at bringe lovgivning og praksis vedrørende indberetning af udenlandsk indkomst i overensstemmelse med internationale standarder, herunder ved at ophæve artikel 460-1 og 460-2 i loven om administrative lovovertrædelser, og til i stedet at beskytte og lette civilsamfundets vigtige arbejde;

9.  bekræfter sin stærke overbevisning om, at forfølgelse af uafhængige ngo'er gennem uberettigede skatteinspektioner og chikane af menneskerettighedsforkæmpere og -bevægelser såsom Bostandyq Kz, Femina Virtute, Veritas, 405 og Elimay og aktivister fra civilsamfundet ved hjælp af administrative anholdelser, bøder og strafferetlig forfølgning ikke blot hindrer de reformbestræbelser, som myndighederne allerede har gjort, men også skader Kasakhstans internationale omdømme;

10.  beklager den bekymrende situation med hensyn til mediefrihed i landet og opfordrer Kasakhstans regering til at skabe et frit og sikkert miljø for uafhængige journalister;

11.  opfordrer Kasakhstans regering til at tillade uafhængige fagforeninger at registrere sig og arbejde i overensstemmelse med de internationale arbejdsstandarder, som Kasakhstan har ratificeret, uden indblanding eller chikane; beklager dybt, at den særlige økonomiske domstol i Shymkent den 5. februar 2021 suspenderede Industrifagforeningen af Arbejdere inden for Brændstof- og Energiproduktion's (ITUFEW) aktiviteter i seks måneder, fordi den angiveligt ikke havde ladet sig registrere i overensstemmelse med loven om fagforeninger; tilskynder Kasakhstans regering til på meningsfuld vis at gennemføre loven om fagforeninger som ændret i maj 2020;

12.  bemærker med bekymring det nye lovforslag om velgørenhedsorganisationer, der pålægger civilsamfundsorganisationer yderligere reguleringsforanstaltninger og er i direkte modstrid med logikken og bedste praksis i forbindelse med velgørenhedsarbejde, samt det nylige initiativ til at oprette en sammenslutning af donororganisationer under regeringens auspicier, som risikerer at blive misbrugt til at kontrollere donororganisationer, hvilket yderligere begrænser deres uafhængighed og ejerskab af aktiviteter;

13.  bemærker, at Kasakhstan siden 2008, da Kasakhstan ratificerede FN's protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, har forbedret sin nationale lovgivning om retsforfølgelse af menneskehandel og beskyttelse af ofre for menneskehandel betydeligt; bekræfter imidlertid, at Kasakhstan stadig står over for en række udfordringer, hvis det skal udrydde menneskehandel, både med hensyn til støtte til ofre og retsforfølgning af udnyttere;

14.  opfordrer myndighederne til at bekæmpe alle former for vold mod kvinder, herunder ved at sikre effektive og tilgængelige indberetningskanaler og beskyttelsesforanstaltninger, der tager hensyn til ofrenes behov og fortrolighed; opfordrer indtrængende til, at straffriheden bringes til ophør, og at der gøres en indsats for at sikre passende strafferetlige sanktioner mod gerningsmændene, herunder i tilfælde af vold i hjemmet; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at kriminalisere vold i hjemmet som en selvstændig lovovertrædelse og til at sikre strafferetlige sanktioner mod gerningsmændene; opfordrer de kasakhiske myndigheder til at betragte krisecentre og tjenester for overlevende fra vold i hjemmet som "væsentlige tjenester" og til at lette adgangen til dem for alle kvinder og piger, herunder under coronaviruskrisen; opfordrer indtrængende Kasakhstan til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen;

15.  fastholder, at LGBTI-samfundets rettigheder skal respekteres fuldt ud; opfordrer Kasakhstans regering til at garantere princippet om ikkeforskelsbehandling af LGBTI-samfundet, herunder ved at forbyde forskelsbehandling på grundlag af kønsidentitet eller seksuel orientering ved lov; opfordrer til passende uddannelse af rets- og politifolk samt tjenesteydere for at sikre, at LGBTI-personer får passende omsorg og beskyttelse;

16.  opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at garantere sikkerheden for etniske kasakhere og andre minoritetsgrupper, der er flygtet fra Kinas koncentrationslejre, herunder ved at give Murager Alimuly og Kaisha Akankyzy permanent flygtningestatus, og til at være tilstrækkelig opmærksom på vedvarende etniske spændinger i landets sydlige regioner;

17.  advarer de kasakhiske myndigheder mod misbrug af mekanismer for retligt samarbejde såsom ordningen med Interpols efterlysningsblade og anmodninger om gensidig retshjælp med henblik på at forfølge modstandere af regimet i udlandet og få adgang til fortrolige oplysninger;

18.  glæder sig over Kasakhstans afskaffelse af dødsstraffen for alle forbrydelser i dets ratifikation den 2. januar 2021 af den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvorved landet blev den 88. part i aftalen; opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at overholde sine løfter om nultolerance over for tortur og til at sikre, at alle påstande om tortur efterforskes fuldt ud, og at de ansvarlige retsforfølges;

19.  opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til at udrydde tortur og mishandling i fængsler, respektere indsattes rettigheder og sikre ordentlige levevilkår, hygiejne og et sikkert miljø med henblik på at imødegå truslerne fra covid-19;

20.  opfordrer Kasakhstan til at indføre passende sikkerhedsforanstaltninger for personoplysninger og styrke databeskyttelseslovgivningen samt til at begrænse brugen af invasive digitale overvågningsteknologier og indføre en lovgivningsmæssig ramme, der klart forbyder vilkårlig og ulovlig digital overvågning, herunder ansigtsgenkendelse, i overensstemmelse med menneskerettighederne;

21.  opfordrer EU og dets medlemsstater, herunder på topmøder og andre møder på højt plan, i multilaterale fora og gennem lokale repræsentationer, til at yde solid støtte til civilsamfundet, til at træffe yderligere foranstaltninger til at yde støtte til det kasakhiske civilsamfund gennem Kommissionen, herunder, men ikke begrænset til, at udvide de finansielle støtteordninger til civilsamfundsorganisationer, der fremmer menneskerettigheder, demokratiske værdier, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder i Kasakhstan, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, og til at styrke de mellemfolkelige kontakter med Kasakhstans borgere; understreger, at den finansielle bistand til Kasakhstan bør tage sigte på at støtte civilsamfundet og ofre for politisk forfølgelse og ikke støtte det autoritære regime;

22.  opfordrer EU's delegation i Kasakhstan til at fremme sit engagement med lokale medlemmer af civilsamfundet ved at afholde regelmæssige møder og fremsætte deres henstillinger på officielle møder med kasakhiske regeringsembedsmænd;

23.  opfordrer indtrængende EU's delegation i Kasakhstan til at overvåge de igangværende menneskerettighedskrænkelser og indtage en offentlig holdning til krænkelserne, yde bistand til ofre for politisk forfølgelse og fængslede aktivister ved at overvære retssagerne mod regeringskritikere og menneskerettighedsforkæmpere og anmode om fængselsbesøg og til at reagere hurtigt og resolut på enhver handling, der er i strid med retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne;

24.  minder om EU's nyligt vedtagne globale ordning for menneskerettighedssanktioner — som gør det muligt for EU at sætte ind over for gerningsmænd til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden — hvilket i Kasakhstans tilfælde vil gøre det muligt at forfølge enkeltpersoner, enheder og organer, der er involveret i eller har tilknytning til udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og medlemsstaterne til at overveje at indføre målrettede sanktioner over for enkeltpersoner, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

25.  kræver, at menneskerettighederne står øverst på listen for EU's engagement med Centralasien; understreger, at nærmere politiske og økonomiske forbindelser med EU som planlagt i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale skal være baseret på fælles værdier og svare til Kasakhstans aktive og konkrete engagement i demokratiske reformer, der udspringer af dets internationale forpligtelser og tilsagn;

26.  opfordrer Kommissionen og NF/HR til at foretage en omfattende gennemgang af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale i lyset af den seneste udvikling og resultatet af revisionen af handelspolitikken;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Kasakhstans præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 83. (2) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 85. (3) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 93. (4) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 30. (5) FN's særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder under bekæmpelse af terrorisme.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om den politiske situation i Uganda (2021/2545(RSP))

P9_TA(2021)0057 RC-B9-0138/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Uganda,

–  der henviser til erklæringen af 20. januar 2021 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af Den Europæiske Union om valget i Uganda,

–  der henviser til erklæringen af 12. januar 2021 fra NF/HR om det forestående præsident- og parlamentsvalg i Uganda,

–  der henviser til kommentarer fremsat af EU-ambassadør Attilio Pacifici den 12. januar 2021 om indefrysning af NGO'ers bankkonti,

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 26. november 2020 fra Den Europæiske Unions delegationer i Uganda og de diplomatiske repræsentationer for Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Sverige, Island og Norge i Uganda om den seneste tids valgrelaterede vold i Uganda,

–  der henviser til pressemeddelelsen af 8. januar 2021 fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder om Uganda,

–  der henviser til erklæring af 29. december 2020 fra FN-menneskerettighedseksperter med titlen "Uganda: UN experts gravely concerned by election clampdown",

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948, som Uganda har undertegnet,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, der ratificeredes af Uganda den 21. juni 1995,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af 27. juni 1981,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse af 30. januar 2007,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984,

–  der henviser til Republikken Ugandas forfatning af 1995, som blev ændret i 2005,

–  der henviser til partnerskabsaftalen af 23. juni 2000 mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, (Cotonouaftalen)(1), navnlig artikel 8, stk. 4, om ikkediskrimination,

–  der henviser til den fælles EU-Afrika-strategi,

–  der henviser til den endelige rapport af 18. februar 2016 fra EU's valgobservationsmission til Uganda,

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 23. december 2020 fra Partners for Democracy and Governance Group (PDG) om anholdelsen af menneskerettighedsaktivister i Uganda,

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de heri opstillede mål for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til det nationale indikativprogram for Uganda i den 11. Europæiske Udviklingsfond,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at ugandiske vælgere den 14. januar 2021 gik til valgurnerne for at vælge en præsident og medlemmer af parlamentet på baggrund af rapporter om udbredte uregelmæssigheder, og at valgkommissionen den 16. januar 2021 erklærede præsident Yoweri Museveni, der har siddet i 35 år, for valgt til sin sjette præsidentperiode med 59 % af stemmerne, mens oppositionslederen Robert Kyagulanyi Ssentamu, også kendt som Bobi Wine, fik 35 %; der henviser til, at valgresultatet var vanskeligt at efterprøve, fordi valgkommissionen ikke fulgte den foreskrevne optællingsprocedure;

B.  der henviser til, at optakten til det ugandiske præsidentvalg i 2020 var skæmmet af vold, idet oppositionskandidater, civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, valgeksperter og journalister systematisk blev udsat for undertrykkelse og intimidering under udøvelsen af deres legitime rettigheder; der henviser til, at valgprocessen i alvorlig grad var præget af overdreven magtanvendelse fra politi- og sikkerhedsstyrkers side;

C.  der henviser til, at myndighederne fra efteråret 2020 og frem til valget intensiverede undertrykkelsen af den politiske opposition, idet sikkerhedsstyrker arresterede oppositionens topkandidater Bobi Wine, Patrick Oboi Amuriat og fhv. generalløjtnant Henry Tumukunde, afbrød deres valgmøder og begrænsede mediedækningen af valget;

D.  der henviser til, at præsidentkandidaten for oppositionspartiet Forum for Democratic Change (FDC), Patrick Oboi Amuriat, blev arresteret adskillige gange forud for valget, ligesom et af hans valgmøder den 9. november 2020 blev opløst med tåregas, og hans bilkortege blev beskudt af politiet den 6. januar 2021;

E.  der henviser til, at den stigende militarisering af valgkampen blev særlig synlig den 18. og 19. november 2020, da sikkerhedsstyrker slog ned på demonstranter, der krævede løsladelse af den på det tidspunkt frihedsberøvede præsidentkandidat Bobi Wine, hvilket resulterede i, at mindst 54 demonstranter blev dræbt i mindst syv distrikter rundt om i landet, men flere hundrede blev arresteret og andre forsvandt sporløst;

F.  der henviser til, at oppositionskandidaten Bobi Wine efter valget blev sat i de facto-husarrest, hvor sikkerhedsstyrkerne omringede hans hus i 11 dage;

G.  der henviser til, at Bobi Wine den 1. februar 2021 indgav en klage til Ugandas højesteret, hvori han anfægtede valgresultatet med en påstand om udbredt valgsvindel med inddragelse af militæret, der skulle have fyldt stemmeurner med falske stemmesedler, afgivet stemmer for andre og afskrækket vælgerne fra at møde op på valgstederne; der henviser til, at præsident Musevenis valgsejr er blevet anfægtet ved højesteret ved de sidste fire valg;

H.  der henviser til, at Bobi Wine den 7. januar 2021 anmodede Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at indlede sag mod præsident Museveni og ni andre højtstående embedsmænd, som han anklagede for en række menneskerettighedskrænkelser;

I.  der henviser til, at internationale observatørmissioner og valgekspertmissioner stort set var fraværende under valget, fordi de ugandiske myndigheder havde undladt at akkreditere missionerne, ligesom myndighederne havde undladt at efterkomme henstillingerne fra tidligere missioner; der henviser til, at EU havde tilbudt at sende et lille hold valgobservatører, hvilket blev afvist; der henviser til, at USA aflyste sin observation af Ugandas præsident- og parlamentsvalg, fordi de fleste af dets akkrediteringsanmodninger var blevet afvist; der henviser til, at EU's valgobservationsmissions endelige rapport fra 2016 indeholdt ca. 30 henstillinger, herunder om behovet for et mere uafhængigt valgorgan og ophør af sikkerhedstjenesternes overdrevne magtanvendelse, hvoraf ingen blev efterkommet af de ugandiske myndigheder;

J.  der henviser til, at regeringen forud for valget begrænsede internetadgangen og indførte en afgift på sociale medier for brugere, der køber internetdata, ligesom der har været rapporter om blokering af adgangen til online messaging- og sociale medieplatforme forud for valget; der henviser til, at adgangen til visse sociale medier fortsat er begrænset;

K.  der henviser til, at covid-19-pandemien også er blevet brugt som påskud for undertrykkelse og overdreven begrænsning af oppositionens forsamlingsmuligheder og øvrige aktiviteter; der henviser til, at Uganda har indberettet ca. 40 000 tilfælde af covid-19; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder har udtrykt bekymring over, at covid-19-foranstaltninger er blevet brugt til at begrænse de politiske frihedsrettigheder og den politiske deltagelse under valgprocessen; der henviser til, at Uganda den 26. december 2020, under henvisning til covid-19-forholdsregler, suspenderede valgkampagnerne i områder, hvor oppositionen nød særlig popularitet, herunder Mbarara, Kabarole, Luwero, Kasese, Masaka, Wakiso, Jinja, Kalungu, Kazo, Kampala City og Tororo;

L.  der henviser til, at covid-19-relaterede restriktioner ved flere lejligheder har været rettet mod særlige grupper under anvendelse af overdreven vold og vilkårlig frihedsberøvelse uden adgang til advokatbistand, hvilket illustreres af en politirazzia, der blev gennemført den 29. marts 2020 mod Children of the Sun Foundation, et shelter for hjemløse unge, der identificerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transpersoner;

M.  der henviser til, at den ugandiske myndighed for ngo'er (ikke-statslige organisationer) i november 2020 uden videre standsede aktiviteterne i den nyligt oprettede National Election Watch Uganda, en borgerledet civilsamfundsorganisation, der var dannet for at observere valg; der henviser til, at Ugandas Financial Intelligence Authority har indefrosset bankkonti tilhørende en række civilsamfundsorganisationer, herunder Uganda National NGO Forum og Uganda Women’s Network (UWONET) under henvisning til udokumenterede anklager om finansiering af terrorisme;

N.  der henviser til, at de ugandiske myndigheder i de seneste år i stigende grad er gået efter civilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der arbejder med menneskerettigheder og valg; der henviser til, at Nicholas Opiyo, førende menneskerettighedsadvokat og Sakharovstipendiat, den 23. december 2020 blev arresteret sammen med tre andre advokater – Herbert Dakasi, Anthony Odur, og Esomu Obure – og Hamid Tenywa, medlem af National Unity Platform (NUP), under anklage for hvidvask af penge og krænkelse af Ugandas forfatningsmæssige garantier; der henviser til, at Nicholas Opiyo blev løsladt mod kaution den 30. december 2020, men stadig afventer en retssag; der henviser til, at Opiyo på det kraftigste afviser anklagerne under henvisning til, at de pågældende midler blev lovligt anvendt til at støtte Chapter Four Ugandas menneskerettighedsarbejde;

O.  der henviser til, at hundredvis af NUP-tilhængere blev bortført af sikkerhedsstyrker under valgturneen, og at et ukendt antal af dem stadig tilbageholdes med tvang eller er forsvundet;

P.  der henviser til, at præsident Museveni den 2. januar 2020 i en skrivelse til finansministeriet beordrede suspension af Democratic Governance Facility (DGF); der henviser til, at DGF-faciliteten finansierer størstedelen af ngo'erne i Uganda og støttes af en lang række medlemsstater, herunder Østrig, Norge, Nederlandene, Sverige, Danmark og Irland; der henviser til, at dens formål er at styrke demokratiseringen, beskytte menneskerettighederne, forbedre adgangen til domstolene og øge ansvarliggørelsen; der henviser til, at gennemførelsen af vigtige programmer med EU-finansiering er alvorligt hæmmet;

Q.  der henviser til, at Human Rights Network for Journalists – Uganda i december 2020 rapporterede over 100 tilfælde af menneskerettighedskrænkelser over for journalister, herunder politivold, som hovedsagelig blev begået, mens de var ude at dække politiske kandidaters kampagner; der henviser til, at politiet den 30. december 2020 erklærede, at kun "certificerede journalister" ville få lov til at dække afstemningen; der henviser til, at myndighederne i slutningen af november 2020 udviste tre canadiske journalister; der henviser til, at Uganda nu er placeret som nr. 125 ud af 180 lande ifølge Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks for 2020;

R.  der henviser til, at regeringen den 12. december 2020 indefrøs aktiverne for fire NGO'er, der arbejder for at fremme kvinders og unges deltagelse i valgkampagner – UWONET, National NGO Forum, Women International Peace Centre og Alliance of Finance Election Monitoring – under anklage for finansiering af terrorisme;

S.  der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder den 11. januar 2021 fordømte det, det kaldte "den forværrede menneskerettighedssituation i Uganda", og rapporterede om talrige krænkelser af menneskerettighederne, herunder retten til ytringsfrihed, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, og om vilkårlige drab, anholdelser og frihedsberøvelser samt tortur;

T.  der henviser til, at en stadig mere antivestlig retorik har optrådt i valgkampen og i præsident Musevenis udtalelser;

U.  der henviser til, at Uganda har en af verdens yngste og hurtigst voksende befolkninger, hvoraf mange udøvede deres stemmeret på fredelig vis; der henviser til, at en million unge stemmeberettigede vælgere ikke blev registreret af Ugandas nationale valgkommission, som hævdede, at de manglede materielle ressourcer til at registrere dem;

V.  der henviser til, at EU gennem den 11. Europæiske Udviklingsfond giver Uganda 578 mio. EUR i støtte til fremme af god regeringsførelse, forbedring af infrastrukturen, opnåelse af fødevaresikkerhed og styrkelse af landbruget; der henviser til, at Uganda også modtager 112,2 mio. EUR fra EU's Nødtrustfond for Afrika;

W.  der henviser til, at sikkerheds- og udviklingssamarbejdet mellem Uganda og EU, USA og andre lande gennemføres inden for rammerne af Den Afrikanske Unions fredsbevarende mission i Somalia (AMISOM);

X.  der henviser til, at FN's indeks for menneskelig udvikling placerer Uganda som nr. 159 ud af 189, og at Uganda ifølge Transparency International er nr. 137 ud af 180 lande i korruptionsindekset;

Y.  der henviser til, at Uganda har en af verdens strengeste love mod homoseksualitet, og at LGBTQ+-personer fortsat udsættes for diskrimination og vold;

Z.  der henviser til, at den tidligere militsleder og børnesoldat Dominic Ongwen fra Uganda blev dømt skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved ICC i en skelsættende dom den 4. februar 2021, hvor han blev dømt for 61 individuelle tilfælde af mord, voldtægt, seksuelt slaveri, bortførelse og tortur begået i hans tid som øverstbefalende i Lord's Resistance Army (LRA), en voldelig kult, der førte en blodig voldskampagne i Uganda og nabolandene fra midten af 1980 og indtil for få år siden;

1.  beklager, at valgprocessen ikke var demokratisk og gennemsigtig; fordømmer politiets og de væbnede styrkers overdrevne magtanvendelse ved præsidentvalget og deres voksende indblanding i den politiske proces; beklager, at uafhængige, lokale og internationale valgobservatører fik forbud mod at føre tilsyn med valget, hvilket forhindrede, at det blev bedømt ud fra internationalt anerkendte standarder; understreger den grundlæggende betydning af frie og retfærdige valg, som er en forudsætning for bæredygtig udvikling på lang sigt; glæder sig i denne ånd over det mod og den entusiasme for demokrati, som det ugandiske folk, navnlig den unge befolkning, udviste under denne valgkampagne;

2.  fordømmer volden mod, den fortsatte chikane og systematiske undertrykkelse af politiske oppositionsledere i Uganda samt undertrykkelsen af civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og medierne og blokeringen af sociale medieplatforme og internetadgangen;

3.  opfordrer derfor regeringen til at sætte en stopper for sikkerhedsstyrkernes vedvarende brug af dødelig vold og overdreven magt og vilkårlige anholdelser og frihedsberøvelser af og angreb på oppositionspolitikere og -tilhængere, demonstranter, menneskerettighedsforkæmpere og journalister;

4.  opfordrer Ugandas regering til at sikre alle ofre retfærdighed og ansvarliggørelse ved at foretage upartiske, grundige og uafhængige efterforskninger af sikkerhedsstyrkernes skyderier og voldshandlinger, og opfordrer ligeledes det ugandiske retsvæsen til objektivt og uafhængigt at anvende de eksisterende lovrammer og til fuldt ud at tage de foreliggende kendsgerninger og beviser i betragtning; opfordrer de ugandiske myndigheder til straks at iværksætte en uafhængig undersøgelse af de tragiske begivenheder den 18. og 19. november 2020, hvor mindst 54 mennesker meningsløst blev dræbt af politiet efter anholdelsen af Bobi Wine, og flere hundrede blev såret, hvilket præsident Museveni selv har erkendt, og til at drage de ansvarlige til ansvar;

5.  understreger, at klager over og anfægtelser af valgresultater er et grundlæggende element i en troværdig valgproces; forventer, at alle valgrelaterede anfægtelser og klager behandles på en uafhængig og gennemsigtig måde ved hjælp af de tilgængelige forfatnings- og lovmæssige retsmidler;

6.  opfordrer regeringen til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade eller frafalde alle anklager mod alle dem, der er anholdt og frihedsberøvet udelukkende på grund af deres deltagelse i fredelige politiske forsamlinger eller udøvelse af deres ret til ytrings- og foreningsfrihed, herunder modtageren af Europa-Parlamentets Sakharovstipendium 2016 Nicholas Opiyo; anmoder Ugandas regering om at respektere ytringsfriheden og retten til fredelig og tryg forsamling, herunder til fri bevægelighed for alle politiske aktører og deres støtter, og fordømmer den fortsatte undertrykkelse af civilsamfundet; opfordrer regeringen til at sikre, at Opiyos ret til en retfærdig rettergang opretholdes på højeste niveau;

7.  minder de ugandiske myndigheder om deres forpligtelse til at garantere, beskytte og fremme grundlæggende rettigheder – herunder ugandernes borgerlige og politiske rettigheder – fair repræsentation uanset etnisk baggrund, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og til at stadfæste den afgørende rolle, som den politiske opposition, civilsamfundsaktører, journalister og medier spiller i landet; opfordrer myndighederne til at ophæve enhver restriktion, der kan begrænse menneskers ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger samt til ytringsfrihed og foreningsfrihed;

8.  minder Ugandas regering om betydningen af ytringsfrihed og de frie og pluralistiske mediers rolle i et demokratisk samfund; bemærker med bekymring, at journalister, der dækkede valget, rutinemæssigt blev udsat for intimidering og vold; forventer, at de ugandiske myndigheder skaber et miljø, hvor journalister kan udføre deres arbejde uhindret;

9.  opfordrer de ugandiske myndigheder til at sørge for sikker og ubegrænset internetadgang for alle, herunder til sociale medier og online messaging-platforme, da undladelse heraf vil udgøre en alvorlig hindring for informationsfriheden, herunder mediefriheden;

10.  opfordrer indtrængende de ugandiske myndigheder til at sætte en stopper for den vilkårlige suspension af civilsamfundets aktiviteter, anholdelserne af civilsamfundsaktivister og indefrysningen af deres finansielle aktiver; fordømmer i den forbindelse på det kraftigste forsøgene på at begrænse civilsamfundsfinansieringen, navnlig ved præsident Musevenis ordre om suspension af DGF, en fælles pulje på flere millioner euro koordineret af EU og nationale udviklingspartnere til støtte for grupper, der arbejder for at fremme menneskerettighederne, uddybe demokratiet og forbedre ansvarliggørelsen i Uganda;

11.  forventer, at den ugandiske regering øjeblikkeligt ophører med at anvende covid-19-pandemien som et påskud for at indføre love og politikker, der krænker folkeretten, og for at rulle menneskerettighedsgarantierne tilbage, herunder uretmæssigt at begrænse retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og ytringsfriheden, primært for at ramme LGTBTQ+-personer; opfordrer indtrængende de ugandiske myndigheder til at respektere ugandernes rettigheder og værdighed og til strengt at begrænse udøvelsen af nødretsbeføjelser til beskyttelse af folkesundheden;

12.  kritiserer på det kraftigste Ugandas strenge love mod homoseksualitet og opfordrer til en hurtig revision af dem sammen med en strategi til bekæmpelse af diskrimination af og vold mod LGBTQ+-personer;

13.  insisterer på, at EU's delegation i Uganda fortsat nøje skal overvåge situationen for LGBTQ+-personer og aktivt støtte civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og LGBTQ+-personer på lokalt plan;

14.  fastholder EU's engagement i og vilje til at gå i dialog med de ugandiske myndigheder og bistå med stærkt tiltrængte demokratiske og forvaltningsmæssige reformer; understreger imidlertid, at et vellykket samarbejde i høj grad afhænger af ugandisk vilje til rent faktisk at gennemføre disse reformer; minder i denne forbindelse om, at systematisk brug af statslig undertrykkelse og vold grundlæggende kan påvirke EU's fremtidige forbindelser med Uganda; opfordrer EU til at gøre brug af den politiske indflydelse, som udviklingsbistandsprogrammer, navnlig budgetstøtteprogrammer, giver, til at styrke beskyttelsen og promoveringen af menneskerettighederne i Uganda;

15.  insisterer på, at EU og andre internationale aktører opretholder og styrker deres integrerede og koordinerede tilgang til Uganda, hvilket omfatter fremme af god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder og styrkelse af retssystemet og retsstatsprincippet, og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at rejse disse spørgsmål via offentlige og diplomatiske kanaler; gentager, at sanktioner mod enkeltpersoner og organisationer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne i Uganda, skal vedtages på EU-plan inden for rammerne af EU's nye sanktionsmekanisme for menneskerettigheder, også kendt som den europæiske Magnitskij-lov;

16.  anbefaler øget kontrol med Ugandas finanspolitiske forvaltning og gennemsigtighed; opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til fortsat at foretage systematiske revisioner af EU's budgetstøtteprogrammer, hvor der er risiko for, at midler omdirigeres af de ugandiske myndigheder til aktiviteter, der kan udgøre krænkelser af menneskerettighederne og være rettet mod aktivister;

17.  er tilfreds med dommen i sagen mod den tidligere øverstbefalende for LRA Dominic Ongwen, som blev fundet skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af ICC, og betragter den som et vigtigt skridt i retning af retfærdighed og ansvarliggørelse for de grusomheder, der blev begået af LRA;

18.  er fortsat bekymret over den generelle sikkerhedssituation i regionen og understreger i denne forbindelse AMISOM's vigtige arbejde; understreger, at regionens langsigtede mål kun vil blive nået, hvis alle involverede går foran med et godt eksempel, når det drejer sig om at respektere retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og de demokratiske principper;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Republikken Ugandas præsident, formanden for Ugandas parlament og Den Afrikanske Union og dens institutioner.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2021 om fremtidige udfordringer for kvinders rettigheder i Europa: mere end 25 år efter Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet (2021/2509(RSP))

P9_TA(2021)0058 B9-0114/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Beijingerklæringen og ‑handlingsprogrammet af 15. september 1995 og resultaterne af gennemgangskonferencen,

–  der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 9 og 15,

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, princippet om, at "ingen skal lades i stikken", og navnlig mål 1, der har til formål at afskaffe fattigdom, mål 3, der skal sikre mennesker sundhed og trivsel, mål 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder, mål 8, der skal opnå bæredygtig og økonomisk vækst, og mål 13, der skal sikre hurtig handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold imod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der trådte i kraft den 1. august 2014,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 100 fra 1951 om lige løn, til ILO's konvention nr. 190 fra 2019 om vold og chikane og til ILO's konvention nr. 189 fra 2013 om husarbejdere,

–  der henviser til den regionale gennemgang af fremskridtene, "Regional review of progress: regional synthesis", fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa af 20. august 2019,

–  der henviser til rapporten fra UN Women med titlen "Gender Equality: Women's rights in review 25 years after Beijing", der blev offentliggjort den 5. marts 2020,

–  der henviser til rapporten fra FN's generalsekretær til FN's Kommission for Kvinders Status, 64. samling, med titlen "Review and appraisal of the implementation of the Beijing Declaration and Platform for Action and the outcomes of the twenty-third special session of the General Assembly" af 13. december 2019,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport til FN's Kommission for Kvinders Status, 65. samling, om kvinders fulde og effektive deltagelse i beslutningsprocessen i det offentlige liv samt afskaffelse af vold med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status af 21. december 2020,

–  der henviser til policy brief fra FN's generalsekretær med titlen "The Impact of COVID-19 on Women", der blev offentliggjort den 9. april 2020,

–  der henviser til rapporten fra UN Women med titlen "From Insights to Action: Gender Equality in the Wake of COVID-19", som blev offentliggjort den 2. september 2020,

–  der henviser til rapporten fra EIGE med titlen "Beijing +25: the fifth review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States", som blev offentliggjort den 5. marts 2020,

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse med titlen "Beijing Platform for Action, 25-years review and future priorities" fra 2020,

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport med titlen "Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage", der blev offentliggjort den 27. april 2020,

–  der henviser til erklæring fra UNFPA med titlen "Millions more cases of violence, child marriage, female genital mutilation, unintended pregnancy expected due to the COVID-19 pandemic", som blev offentliggjort den 28. april 2020,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9.-10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. november 2020 med titlen "EU's kønshandlingsplan III (GAP III)",

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status(1),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder(2) og til Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025,

–  der henviser til beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen(3),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om de facto-forbuddet mod retten til abort i Polen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel(5),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik(6),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om kvinders deltagelse i politisk beslutningstagning — kvalitet og ligestilling(9),

–  der henviser til EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og dens horisontale prioritet om integration af kønsaspektet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at 189 regeringer i hele verden, herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater, forpligtede sig til at arbejde hen imod ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers stilling på den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i 1995;

B.  der henviser til, at Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget på konferencen, er den mest omfattende globale dagsorden for fremme af ligestilling mellem kønnene og betragtes som den internationale "grundlov" for kvinder, der definerer kvinders rettigheder som menneskerettigheder og formulerer en vision om lige rettigheder, friheder og muligheder for alle kvinder i verden, og blev bekræftet i 2015 med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, ved at fastsætte mål og konkrete foranstaltninger for en række spørgsmål, der berører kvinder og piger;

C.  der henviser til, at der har været fremskridt for kvinder og piger, navnlig i Europa, siden Beijinghandlingsprogrammet blev vedtaget i 1995, men at der generelt er sket uacceptabelt langsomme fremskridt, og at de hårdt tilkæmpede gevinster risikerer at vende;

D.  der henviser til, at Generation Equality Forum på grund af covid-19-pandemien er blevet udsat til første halvdel af 2021;

E.  der henviser til, at der er gået 25 år siden den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo, hvor ICPD-handlingsprogrammet blev vedtaget af 179 regeringer og erklærede et globalt tilsagn om seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder (SRSR) i overensstemmelse med Beijinghandlingsprogrammet;

F.  der henviser til, at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder trådte i kraft for lidt over 40 år siden, og at fremskridtene med ligestilling mellem kvinder og mænd, selv om alle EU's medlemsstater har ratificeret den, går langsomt, som påpeget af EIGE;

G.  der henviser til, at konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Europarådets Istanbulkonvention), som er det mest omfattende instrument til bekæmpelse af vold mod kvinder i Europa, blev åbnet for undertegnelse for 10 år siden, men endnu ikke er ratificeret af alle EU-medlemsstater eller tiltrådt af EU;

H.  der henviser til, at 2021 markerede 10-året for Europarådets Istanbulkonvention;

I.  der henviser til, at det er nødvendigt at nedbryde skadelige strukturer og stereotyper, der fastholder ulighed for at fremme ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene ikke blot gavner samfundet som helhed, men også er et mål i sig selv;

J.  der henviser til, at uligheder mellem kønnene dækker alle aspekter af arbejdsmarkedet, herunder forskelle i beskæftigelse, løn, pension og pleje, manglende adgang til sociale ydelser og social beskyttelse, stadig mere usikre job og højere fattigdomsrisici for kvinder;

K.  der henviser til, at finanskrisen og dens eftervirkninger har vist sig at være skadelige for kvinder, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og har langsigtede konsekvenser; der henviser til, at økonomiske foranstaltninger i perioden efter covid-19-krisen skal tage hensyn til kønsdimensionen og social ligestilling;

L.  der henviser til, at virkningerne af krisen er kønsspecifikke, og at krisens konsekvenser har et klart kønsperspektiv, eftersom de påvirker kvinder og mænd forskelligt og har understreget de eksisterende uligheder; der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af krisen, mens reaktionen på covid-19-krisen i vid udstrækning har været kønsblind; der henviser til, at disse indvirkninger spænder over en bekymrende stigning i kønsrelateret vold og chikane, ulønnede omsorgsopgaver og huslige opgaver og en ulige fordeling af disse samt begrænset adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og enorme økonomiske og arbejdsrelaterede konsekvenser for kvinder, navnlig sundhedspersonale og plejere;

M.  der henviser til, at kvindedominerede sektorer og erhverv (f.eks. sundhedspleje, pleje og beredskabstjenester, socialt arbejde, uddannelse, detailhandel, kasseassistenter og rengøringspersonale) og den uformelle økonomi blev særlig påvirket af pandemien; der henviser til, at kvinder, der arbejder i sundhedssektoren, potentielt er mere udsat for smittefare end mænd, fordi de udgør 76 % af sundhedspersonalet i EU(10);

N.  der henviser til, at kvinder ikke er lige så involverede som mænd, når det gælder beslutningstagning, på grund af det eksisterende glasloft; der henviser til, at der endnu ikke er opnået lige magtdeling mellem mænd og kvinder i de fleste EU-medlemsstater i statslige kabinetter, parlamenter, offentlig forvaltning, i covid-19-taskforcer og i selskabsbestyrelser;

O.  der henviser til, at kvinder møder intersektionelle uligheder og forskelsbehandling, bl.a. på grund af race, etnisk eller social oprindelse, seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk, religion eller tro, opholdsstatus og handicap, og at der må gøres en indsats for at imødegå enhver form for forskelsbehandling for at opnå ligestilling for alle kvinder; der henviser til, at EU's politikker skal styrke deres tværsektorielle tilgang for at tackle de institutionelle, strukturelle og historiske dimensioner af forskelsbehandling; der henviser til, at en intersektionel analyse ikke kun gør det muligt for os at forstå de strukturelle barrierer, men også er et skridt på vejen til at skabe standarder og strategiske og effektive politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, udstødelse og sociale uligheder;

P.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at blive ramt af arbejdsløshed og have usikre ansættelsesforhold (f.eks. gennem deres ansættelseskontrakter), hvilket skaber jobusikkerhed; der henviser til, at arbejdstagere i plejesektoren overvejende er kvinder (76 %)(11), og at de har tendens til at opleve usikre løn- og arbejdsvilkår; der henviser til, at kvinder udgør størstedelen af brugerne og leverandørerne af tjenesteydelser i den sociale sektor, således at manglen på tilstrækkelige tjenester forhindrer kvinder i at deltage fuldt ud i arbejdsstyrken, hvilket skaber en kønsblindhed i planlægningen, budgetlægningen og leveringen af tjenesteydelser i den sociale sektor;

Q.  der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel stadig udgør 14 % i Europa(12) og 20 % globalt(13), og at den kønsbestemte pensionsforskel er helt oppe på 40 % i nogle EU-medlemsstater; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel fører til en pensionsforskel, som i sig selv øger risikoen for fattigdom og udstødelse, navnlig blandt ældre og enlige kvinder; der henviser til, at både lønforskelle og usikre ansættelsesforhold har en direkte indvirkning på fremtidige pensioner;

R.  der henviser til, at den ulige fordeling af ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde i alvorlig grad begrænser kvinders deltagelse i økonomien; der henviser til, at kvinders ulønnede omsorgsarbejde har været centralt for at opretholde samfund under covid-19-krisen, men at omsorgsforpligtelser holder 7,7 millioner kvinder i Europa ude af arbejdsmarkedet sammenlignet med 450 000 mænd(14); der henviser til, at kendetegnene ved kvinders beskæftigelse som følge af ulønnet omsorgsarbejde (dvs. deltidsarbejde) er en væsentlig faktor i den kønsbestemte lønforskel; der henviser til, at flere kvinder end mænd påtager sig langsigtede uformelle omsorgsforpligtelser mindst flere dage om ugen eller hver dag, og at kvinder samlet set udgør 62 % af alle personer, der yder langvarig uformel pleje i EU(15);

S.  der henviser til, at 35 % af kvinderne på verdensplan har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold i parforhold eller seksuel vold begået af en ikke-partner; der henviser til, at der er sket en dramatisk stigning i volden i parforhold under covid-19-pandemien i det, FN kalder "skyggepandemien", idet der indberettes en stigning på 60 % i antallet af nødopkald fra kvinder, der udsættes for vold fra deres partner, blandt Verdenssundhedsorganisationens medlemsstater i Europa(16);

T.  der henviser til, at kvinder er mere sårbare over for konsekvenserne af klimaforandringerne(17), der henviser til, at kvinder synes at være mere bekymrede over klimaet i deres adfærd end mænd, men at kvinder fortsat er underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger, der beskæftiger sig med håndtering af klimakrisen, og at de på verdensplan kun udgør 32 % af arbejdsstyrken inden for vedvarende energi(18);

U.  der henviser til, at der er en kønsforskel på tværs af alle digitale teknologiområder, navnlig inden for innovative teknologier såsom kunstig intelligens og cybersikkerhed; der henviser til, at kønsstereotyper, kulturel afskrækkelse og manglende bevidsthed om og fremme af kvindelige rollemodeller hindrer pigers og kvinders muligheder i STEM-studier og -karrierer;

V.  der henviser til, at der i visse medlemsstater er synlig tilbagegang, og at ligestilling mellem kønnene risikerer at blive rykket længere ned på medlemsstaternes dagsorden;

1.  beklager, at verdens ledere fra 100 lande på mødet på højt plan om fremskyndelse af opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status (Accelerating the achievement of gender equality and the empowerment of all women and girls), der blev afholdt den 1. oktober 2020 under FN's Generalforsamling for at mindes Beijingkonventionen, anerkendte, at de samlede fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder ligger langt under, hvad de forpligtede sig til i Beijingkonventionen i 1995;

2.  der henviser til rapporten fra UN Women med titlen "Gender equality: Women’s rights in review 25 years after Beijing"(19), der viste, hvordan fremskridt hen imod ligestilling rent faktisk er faldende, og de hårde fremskridt vendes globalt;

3.  bemærker med bekymring, at den femte gennemgang af Beijinghandlingsprogrammet, som EIGE offentliggjorde i 2020, fremhævede, at ingen af EU's medlemsstater opfyldte de mål, der var fastsat i Beijingkonventionen i 1995; beklager, at EIGE's ligestillingsindeks for 2020 viste, at fremskridtene var gået i stå med hensyn til at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd, og at der trods bestræbelser på at forbedre ligestillingen mellem kønnene, der giver visse resultater, fortsat er vedvarende uligheder og kønsskævheder i EU på alle de områder, der er omfattet af Beijinghandlingsprogrammet;

4.  fremhæver, at de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19 i uforholdsmæssig grad påvirker kvinder og piger, forværrer allerede eksisterende uligheder mellem kønnene og truer med at vende de fremskridt, der er gjort indtil nu; fremhæver i denne forbindelse, at pandemien ifølge UN Women's skøn(20) vil skubbe 47 millioner flere kvinder og piger under fattigdomsgrænsen på globalt plan, hvilket bringer det samlede tal op på 435 millioner, samtidig med at den har øget kønsbaseret vold eksponentielt, og kvinder mister deres job og levebrød hurtigere, da de er mere udsatte for hårdt ramte økonomiske sektorer;

5.  anerkender, at flere kvinder bliver valgt og udnævnt til beslutningstagende poster, men beklager, at der kun sker langsomme fremskridt, og at der kun er opnået ligestilling i nogle få EU-medlemsstater;

6.  minder om sin holdning af 17. december 2020 og opfordrer Rådet til at oprette en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem mænd og kvinder med henblik på at iværksætte fælles og konkrete foranstaltninger til at tage udfordringerne op i forbindelse med kvinders rettigheder og kønsligestilling og sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på højeste politiske niveau;

7.  beklager, at integration af kønsaspektet ikke anvendes systematisk på tværs af alle EU's politikområder og finansieringsprogrammer; glæder sig over indførelsen af integration af kønsaspektet som en horisontal prioritet i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemførelsen af systematisk integration af kønsaspektet som en central strategi til støtte for virkeliggørelsen af ligestilling mellem kønnene og til at gennemføre kønsorienteret budgettering samt kønsorienterede praksisser og køreplaner i samråd med eksperter i kønsbudgettering for at sikre, at kvinder og mænd nyder lige godt af offentlige udgifter på alle niveauer af budgetteringen, og at kvinders perspektiver integreres på tværs af alle områder med specifikke midler til at tackle ulighedsfaktorer såsom vold mod kvinder og piger, herunder i fordelingen af programmet for borgere, rettigheder og værdier, som er øremærket til fremme af ligestilling mellem kønnene;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre konkrete planer og en række foranstaltninger, der modsvares af tilstrækkelig øremærket finansiering, på grundlag af de tolv problemområder, der er fastsat i Beijinghandlingsprogrammet, navnlig vedrørende kvinder og fattigdom, kvinder og økonomi, magt og beslutningstagning, kvinder og vold, kvinder og miljø samt kvinder og sundhed, med henblik på at fremme kvinders rettigheder og dagsordenen for ligestilling mellem kønnene i lyset af det kommende Generation Equality Forum;

9.  beklager, at de bagstræberiske tendenser, der kommer til udtryk i visse lande med hensyn til spørgsmålet om Istanbulkonventionen, tilbageslaget mod kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder og udfordringerne med hensyn til selvbestemmelse over kroppen og kontrol over deres fertilitet, er blevet forværret i de seneste år; fordømmer på det kraftigste forfatningsdomstolens afgørelse om at gennemføre et de facto-forbud mod abort og det efterfølgende tilbageslag for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i Polen samt de uberettigede overdrevne begrænsninger i adgangen til abort;

10.  minder om, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og at de defineres som en umistelig, integreret og uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder, således som det blev fastslået på den fjerde verdenskonference om kvinder;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og forbedre indsamlingen af sammenlignelige data om alder, race og etnisk oprindelse og kønsopdelte data med henblik på at forbedre den kvantitative analyse og udforme og gennemføre EU-politikker, der bedre integrerer et intersektionelt kønsperspektiv; understreger vigtigheden af EIGE som leverandør af pålidelige og tilstrækkelige kønsopdelte data som grundlag for lovgivningsmæssige analyser og beslutningstagning og understreger betydningen af at sikre og forhøje finansieringen til EIGE og af at øge dets kapaciteter; opfordrer ligeledes indtrængende EIGE og alle andre relevante EU-institutioner og -agenturer til at arbejde på og indarbejde nye indikatorer, såsom vedrørende fattigdom blandt personer i beskæftigelse, "fattigdom på tid" eller værdien af omsorgsarbejde;

12.  minder om, at 46 millioner kvinder og piger i Den Europæiske Union lever med et handicap, og at halvdelen af alle kvinder med handicap, som er i den arbejdsdygtige alder, er økonomisk inaktive; understreger de særlige problemer, som kvinder med handicap står over for, og minder om, at andelen af kvinder med handicap, der lever med alvorlige materielle afsavn, er betydelig i alle medlemsstater; bekræfter derfor på ny nødvendigheden af yderligere at indarbejde kønsperspektivet i den kommende strategi for personer med handicap 2021;

13.  opfordrer Rådet og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at godkende og gennemføre direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling og garantere, at mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling udryddes i alle EU-medlemsstater;

Kvinder og fattigdom

14.  fremhæver, at kønsaspektet fortsat er en væsentlig faktor i fattigdomsmønstrene i EU, og at 23,3 % af kvinderne sammenlignet med 21,6 % af mændene er truet af fattigdom(21), til trods for at der er betydelige forskelle mellem landene med hensyn til udstødelse og fattigdom; fremhæver, at denne risiko stiger betydeligt i takt med alderen, og at den interkorrelerer med husstandssammensætning, race eller etnisk oprindelse, handicap og beskæftigelsesstatus; fremhæver, at kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og mangler inden for pleje er væsentlige faktorer i forbindelse med feminiseringen af fattigdom;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at adressere alle former for feminisering af fattigdommen, herunder fattigdom blandt ældre, navnlig ved at inddrage kønsaspektet i tilgængeligheden af og adgangen til tilstrækkelige pensionsrettigheder med henblik på at udrydde den kønsbestemte pensionsforskel og ved at forbedre arbejdsvilkårene i kvindedominerede sektorer og erhverv; påpeger, at det er vigtigt at adressere den samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle undervurdering af kvindedominerede job og bekæmpe sådanne stereotyper og overrepræsentationen af kvinder i atypiske former for beskæftigelse;

16.  understreger, at det, samtidig med at der rettes op på de pensionsmæssige uligheder, og pensioner generelt beskyttes og øges, er bydende nødvendigt at bibeholde sociale sikringsordninger i offentligt regi og integrere principperne om solidaritet og omfordeling, mens der samtidig gøres en yderst ihærdig indsats for at bekæmpe usikre og uregulerede arbejdsforhold;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en strategi til bekæmpelse af fattigdom med henblik på at bekæmpe feminiseringen af fattigdom, og til i denne henseende at rette et særligt fokus på husstande med enlige mødre; opfordrer også medlemsstaterne til at gennemføre specifikke sociale foranstaltninger til bekæmpelse af risikoen for social udstødelse og fattigdom med hensyn til adgangen til økonomisk overkommelige boliger, transport og energi;

18.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af risikoen for fattigdom blandt ældre og Kommissionen til at medtage kønsaspektet af fattigdommen i dens rammer for økonomisk vækst og socialpolitik; glæder sig over de kønsopdelte indikatorer i mekanismen til overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger nødvendigheden af at integrere kønsperspektivet ved hjælp af en tværsektoriel tilgang i overensstemmelse med princip 2 og 3 i søjlen og opfordrer til at sikre en bedre koordinering mellem den europæiske søjle for sociale rettigheder og det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at udvikle og medtage et ligestillingsindeks i det europæiske semester for at overvåge de kønsrelaterede virkninger af de makroøkonomiske politikker og af den grønne og digitale omstilling;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte kvinder i centrum for genopretningen af pandemien for at modvirke udhulingen af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at lukke det kønsbestemte fattigdomsgab, som covid-19-krisen har afstedkommet;

Kvinder og miljøet

20.  glæder sig over anerkendelsen af klimaændringernes kønsdimension i såvel kønshandlingsplanen III som i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; understreger, at ligestilling mellem kønnene er afgørende for håndteringen af klimakrisen;

21.  fremhæver, at kvinder er stærke drivkræfter for forandring; opfordrer EU og medlemsstaterne til at afhjælpe den kønsbestemte forskel i beslutningstagende stillinger i forbindelse med klimaindsatsen på alle niveauer i samfundet;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme kønssensitive mål, målsætninger og indikatorer samt til at indsamle kønsopdelte data i forbindelse med planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af klimaændringspolitikker, -programmer og -projekter og til at etablere kontaktpunkter for ligestilling og klimaændringer på tværs af statslige institutioner;

Kvinder og økonomi, kvinder og magt samt kvinder og beslutningstagning

23.  understreger betydningen af fuld integration af kvinder på lige fod med mænd på alle samfundsmæssige områder og inden for økonomien samt af aktiv fremme af ligelig kønsfordeling på alle beslutningsniveauer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser i Det Europæiske Råd;

24.  opfordrer EU til at opstille mål, handlingsplaner, tidsfrister og midlertidige særlige foranstaltninger for at opnå ligestilling mellem kønnene og til at bevæge sig i retning af en afbalanceret repræsentation for så vidt angår alle ledende, lovgivningsmæssige og administrative stillinger;

25.  understreger, at fuld integration af kvinder på arbejdsmarkedet og fremme af kvindelige iværksættere er altafgørende faktorer for at opnå langsigtet inklusiv økonomisk vækst, bekæmpe uligheder og fremme kvinders økonomiske uafhængighed;

26.  opfordrer EU til at styrke indsatsen for at fjerne den kønsbestemte lønforskel og håndhæve princippet om ligeløn ved at vedtage lovgivning, der øger løngennemsigtigheden, herunder indførelse af obligatoriske foranstaltninger for alle virksomheder; beklager, at Kommissionens forslag om at indføre bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed endnu ikke er indført, således som det var planlagt;

27.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at overvåge gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i national lovgivning senest i 2022 og om at sikre, at det gennemføres fuldt ud af medlemsstaterne i samråd med kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gå videre end direktivets minimumsstandarder; bemærker udvidelsen af forældrebestemmelserne til at omfatte langtidspleje af familiemedlemmer med handicap og ældre som et godt udgangspunkt og anmoder Kommissionen om at overveje en yderligere udvidelse for at forhindre tab af arbejdskraft, navnlig kvindelig arbejdskraft;

28.  understreger, at ændringer i arbejdsvilkårene, såsom telearbejde, kan påvirke evnen til at logge af og øge arbejdsmængden, og at kvinder påvirkes i langt højere grad end mænd på grund af deres større eller traditionelle rolle som den person, der tager sig af hjemmet og drager omsorg for familien;

29.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag, som anlægger en holistisk og livslang tilgang til pleje under hensyntagen til såvel plejernes som de plejedes behov, og til at fastsætte minimumsstandarder og kvalitetsretningslinjer for pleje gennem hele livet, herunder for børn, ældre og personer med langsigtede behov;

30.  opfordrer Kommissionen til at undersøge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre kvinders meningsfulde deltagelse i vigtige beslutningstagende organer og i udformningen af kønssensitive genopretningspakker og økonomiske stimuluspakker inden for rammerne af FFR og EU-genopretningsinstrumentet; bemærker, at covid-19-krisen i særlig grad påvirker kvinder på arbejdsmarkedet i betragtning af stigningen i arbejdsløsheden blandt kvinder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe specifikke foranstaltninger til at fjerne den kønsbestemte forskel i forbindelse med beskæftigelse gennem målrettet fordeling under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor EU's medlemsstater demonstrerer konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af kvinders arbejdsløshed, fattigdom blandt kvinder og øgede tilfælde af vold mod kvinder og piger som hindringer for kvinders fulde deltagelse i alle livets områder, herunder beskæftigelse;

31.  fremhæver behovet for at sikre kvindelige husarbejderes ret til ordentlige arbejdsvilkår og lige social beskyttelse ved at sikre ratificering og gennemførelse af ILO-konvention nr. 189 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere;

32.  bemærker med bekymring, at kvinder kun udgør 18 %(22) af EU's otte millioner IKT-specialister, og at de risikerer at blive yderligere udelukket fra EU's digitale dagsorden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke politikker, der fremmer kvinders øgede deltagelse, karrierer og studier inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene), og understreger behovet for inklusion og repræsentation af kvinder inden for nye økonomiske områder, der er vigtige for bæredygtig udvikling, herunder IKT-sektoren, den digitale sektor og sektoren for kunstig intelligens;

33.  opfordrer EU-institutionerne til at indføre bindende foranstaltninger, såsom kvoter, for at sikre ligestilling mellem kønnene inden for folkevalgte organer og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; opfordrer også til vedtagelse af strategier, der sikrer en meningsfuld repræsentation af kvinder med forskellige baggrunde i EU-institutionernes beslutningstagende roller;

Kvinder og fattigdom: udryddelse af kønsbaseret vold

34.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om inden for rammerne af ligestillingsstrategien at bekæmpe kønsbaseret vold og gentager sin opfordring til at afslutte EU's ratificering af Istanbulkonventionen på grundlag af en bred tiltrædelse og til at slå til lyd for, at den ratificeres og gennemføres af alle medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til henstillingerne fra ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO) og til at forbedre lovgivningen for at bringe den mere i overensstemmelse med Istanbulkonventionens bestemmelser med henblik på at sikre korrekt gennemførelse og håndhævelse;

35.  glæder sig over initiativet til at udvide kriminalitetsområderne til at omfatte specifikke former for kønsbaseret vold i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i TEUF og opfordrer Kommissionen til derefter at fremsætte et forslag til et holistisk EU-direktiv, som fokuserer på ofrenes interesser, med henblik på at forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold; minder om, at sådanne nye lovgivningsmæssige foranstaltninger under alle omstændigheder bør være et supplement til ratificeringen af Istanbulkonventionen;

36.  opfordrer EU til hurtigst muligt at adressere stigningen i den kønsbaserede vold under covid-19-pandemien; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde en EU-protokol om kønsbaseret vold i krisetider og til at medtage beskyttelsestjenester for ofre såsom hjælpetjenester, sikre indkvarteringsfaciliteter og sundhedstjenester som "væsentlige tjenester" i medlemsstaterne med henblik på at forebygge kønsbaseret vold og yde støtte til ofre for vold i hjemmet under kriser såsom covid-19-pandemien; bemærker med bekymring manglen på tilgængelige data om vold mod kvinder og piger, som kunne opfange stigningen i antallet af tilfælde under covid-19-pandemien;

37.  understreger den rolle, som uddannelse spiller, og opfordrer til at bekæmpe kønsstereotyper, som baner vejen for kønsbaseret vold; opfordrer EU til at sikre, at alle EU's offentlige institutioner indfører og overholder adfærdskodekser, der fastsætter nultolerance over for vold, forskelsbehandling og misbrug, samt interne rapporterings- og klagemekanismer;

38.  understreger nødvendigheden af at indsamle og organisere kønsopdelte og aldersopdelte data om alle former for kønsbaseret vold i alle medlemsstaterne; glæder sig over meddelelsen om en ny EU‑dækkende undersøgelse fra FRA vedrørende udbredelsen af og dynamikken bag alle former for vold mod kvinder;

39.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage specifikke foranstaltninger til udryddelse af cybervold, herunder onlinechikane, cybermobning og kvindefjendsk hadefuld tale, som rammer kvinder og piger uforholdsmæssigt, og til specifikt at adressere stigningen i disse former for kønsbaseret vold under covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om relevant lovgivning og til at tage ethvert andet muligt skridt til at udrydde hadefuld tale og chikane på internettet;

40.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at ratificere og gennemføre den nyligt vedtagne ILO-konvention nr. 190 om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet;

41.  opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre direktiv 2011/36/EU(23) om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og til at vedtage specifikke foranstaltninger til at adressere vold mod kvinder og ulighed mellem kønnene som grundlæggende årsager til menneskehandel; opfordrer Kommissionen til efter en grundig konsekvensanalyse at revidere direktivet med henblik på at forbedre foranstaltningerne til forebyggelse og retsforfølgning af alle former for menneskehandel, navnlig med henblik på seksuel udnyttelse, som er det mest udbredte og rapporterede område af menneskehandel, der påvirker 92 % af de handlede kvinder og piger i Europa; opfordrer endvidere Kommissionen til at ændre direktivet med henblik på at sikre, at medlemsstaterne udtrykkeligt kriminaliserer bevidst brug af alle de tjenester, som ofre for menneskehandel tilbyder;

Kvinder og sundhed

42.  minder om, at universel adgang til sundhedspleje er en menneskeret, som kun kan sikres gennem et system, der er universelt og tilgængeligt for alle uanset social og økonomisk baggrund; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre tilstrækkelig sundhedspleje og lige adgang hertil;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere i robuste og modstandsdygtige offentlige sundhedssystemer og til at sikre, at sundhedspersonalet, hvoraf de fleste sædvanligvis er kvinder og befinder sig i lavtlønnede funktioner, modtager rimelig kompensation og har ordentlige arbejdsvilkår;

44.  opfordrer til universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som vedtaget i handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og Beijinghandlingsprogrammet;

45.  understreger, at adgang til familieplanlægning, sundhedstjenester for mødre og sikre og lovlige aborttjenester er vigtige elementer, der sikrer kvinders rettigheder og bidrager til at redde liv;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for omfattende seksual- og samlivsundervisning for unge og adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder prævention, familieplanlægning og sikker og lovlig abort;

47.  bemærker vigtigheden af at tage bedre hensyn til kønsperspektivet i forbindelse med medicinsk diagnosticering og planlægning af behandling for at sikre en passende kvalitetsbehandling af alle mennesker; understreger, at kvindesygdomme og underliggende lidelser er et område, der fortsat er underdiagnosticeret og underbehandlet samt ikke tilstrækkeligt undersøgt;

Hen imod afholdelsen af Generation Equality Forum

48.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at gennemføre 2030-dagsordenen og verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3 og 5, for at sikre, at ingen kvinder eller piger udsættes for forskelsbehandling, vold eller udstødelse og har adgang til sundhed, fødevarer, uddannelse og beskæftigelse;

49.  gentager vigtigheden af EU's engagement i Beijinghandlingsprogrammet og revisionskonferencerne og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere deres overordnede forpligtelser med hensyn til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status;

50.  glæder sig over den ledende rolle, som medlemsstaterne og Kommissionen spiller i forbindelse med "handlingskoalitionerne";

51.  understreger vigtigheden af at opnå et ambitiøst resultat i forbindelse med det kommende Generation Equality Forum, herunder ved, at Kommissionen og medlemsstaterne vedtager en række fremadrettede ambitiøse tilsagn og foranstaltninger, der modsvares af øremærkede midler, også som et led i handlingskoalitionerne;

52.  opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at foretage årlig overvågning og til at sikre national indberetning som en del af handlingskoalitionens statusrapport;

53.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at Parlamentet og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrørende EU's holdning i forbindelse med Generation Equality Forum;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0025. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0024. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0336. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0286. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0379. (8) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102. (9) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 11. (10) EIGE, Gender Statistics Database, https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/frontline-workers (11) EIGE Frontline workers https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/frontline-workers (12) EIGE Beijing Review http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=sdg_05_20&lang=en (13) ILO Understanding the gender pay gap https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_dialogue/---act_emp/documents/publication/wcms_735949.pdf (14) EIGE's studie "Gender unfair in care and impact for the market" (kønsbestemte uligheder i pleje og konsekvenser for arbejdsmarkedet). (15) EIGE's ligestillingsindeks 2019 https://eige.europa.eu/publications/gender-equality-index-2019-report/informal-care-older-people-people-disabilities-and-long-term-care-services (16) British Medical Journal, "Covid-19: EU oplyser, at der er en stigning på 60 % i nødopkald om vold i hjemmet", 11. maj 2020, tilgængelig på: https://www.bmj.com/content/369/bmj.m1872 FN's generalsekretærs rapport fra juli 2020 om intensivering af bestræbelserne på at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger: https://undocs.org/en/A/75/274 (17) EIGE, Area K - Women and the environment: climate change is gendered, af 5. marts 2020, tilgængelig på: https://eige.europa.eu/publications/beijing-25-policy-brief-area-k-women-and-environment (18) Briefing fra EPRS, "Beijing Platform for Action, 25 year review and future priorities", 27. februar 2020, tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_BRI(2020)646194 (19) UN Women Report Gender equality: Women’s rights in review 25 years after Beijing https://www.unwomen.org/en/digital-library/publications/2020/03/womens-rights-in-review (20) Rapport fra UN Women med titlen "Gender equality in the wake of COVID-19" (Ligestilling mellem kønnene i kølvandet på covid-19) https://www.unwomen.org/en/digital-library/publications/2020/09/gender-equality-in-the-wake-of-covid-19 (21) I 2014 boede flere end 122 millioner mennesker i EU i husholdninger, som blev betragtet som fattige, hvilket betyder, at de var i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE); Af disse 122 er 53% kvinder, og 47 % er mænd. EIGE's rapport med titlen "Poverty, gender and intersecting inequalities in the EU" fra 2016 https://eige.europa.eu/publications/poverty-gender-and-intersecting-inequalities-in-the-eu (22) Kommissionens resultattavle for kvinder i den digitale sektor ("Women in Digital (WiD) Scoreboard") fra 2020. (23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).