Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 og 175, artikel 212, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF forordningen) og dens efterfølgende ændringer af 15. maj 2014 og 20. marts 2020(1),

–  der henviser til alle rapporterne udgivet af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), navnlig panelets rapport af 31. marts 2014 om effekten af klimaforandringer 2014: klimatilpasning og sårbarhed,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev undertegnet den 22. april 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, gennemførelse og anvendelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2016 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: en vurdering(3),

–  der henviser til arbejdsdokument af 15. maj 2019 fra Kommissionens tjenestegrene om evalueringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2002-2017 (SWD(2019)0186),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og til lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(5),

–  der henviser til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs holdningsdokument af 25. marts 2020 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, og som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise (COM(2020)0114),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0052/2021),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), der blev oprettet ved EUSF forordningen efter de store oversvømmelser, der ramte Centraleuropa i 2002, yder finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse, og som er ramt af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser; der henviser til at EUSF repræsenterer en reel europæisk merværdi og er materialiseringen af en vilje til at udvise solidaritet over for befolkningerne i EU-regioner, der er ramt af sådanne katastrofer;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser påpegede, at solidaritet mellem medlemsstater ikke er en valgmulighed, men en forpligtelse i medfør af artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union, og at det er en søjle i vores europæiske værdier, som beskrevet i artikel 3 i nævnte traktat; der henviser til, at Europa-Parlamentet i samme beslutning indtrængende opfordrer Kommissionen til at styrke alle komponenter af sin krisehåndtering og sit katastrofeberedskab;

C.  der med interesse konstaterer, at det fremgår af en nylig undersøgelse, at to tredjedele af EU-borgerne mener, at Den Europæiske Union bør have flere beføjelser til at håndtere kriser som covid-19-krisen, og at mere end halvdelen mener, at EU bør have flere finansielle midler til at håndtere disse kriser(6); der henviser til, at den nuværende sundhedskrise har en meget betydelig menneskelig dimension, og at Unionen og medlemsstaterne derfor bør handle i en ånd af solidaritet;

D.  der henviser til, at bistanden fra EUSF indtil videre har vedrørt henved hundrede naturkatastrofer i 23 medlemsstater og ét tiltrædelsesland og beløber sig til et samlet beløb på ca. 6,6 mia. EUR(7);

E.  der henviser til, at oversvømmelseskatastrofer i 2017 og 2018 udgør ca. to tredjedele af alle ansøgninger til EUSF, men at rapporteringsperioden også var præget af voldsomme storme, skovbrande og jordskælv;

F.  der noterer sig nytteværdien af EUSF som fremhævet i Kommissionens evaluering, navnlig hvad angår at afhjælpe den byrde, som bæres af alle nationale, regionale og lokale myndigheder i forbindelse med at støtte genopretningsindsatsen umiddelbart efter større nationale eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser, jf. EUSF forordningen (med ændringer);

G.  der minder om, at EUSF's lovgivningsmæssige ramme blev revideret i 2014 ved ændringsforordning (EU) nr. 661/2014(8), først og fremmest med henblik på at forenkle procedurerne, forkorte svarfristerne efter indsendelse af ansøgninger, tydeliggøre kriterierne for støtteberettigelse for ansøgninger om bistand i tilfælde af regionale naturkatastrofer, at forlænge gennemførelsesperioden og indføre forskudsudbetalinger, hvilket Parlamentet ved flere lejligheder har anmodet om; der henviser til, at der er gjort yderligere fremskridt gennem ændringen af forordningen i marts 2020, navnlig med hensyn til forhøjelsen af omfanget af forskudsbetalinger og forenklingen af EUSF's tildelingsproces;

H.  der konstaterer, at godkendelsesprocenten for ansøgninger om bistand i forbindelse med større katastrofer er på 100 %, mens procentdelen for anmodninger om bistand i forbindelse med regionale katastrofer, den hyppigste kategori, steg fra 32 % til 85 % som følge af ændringen af EUSF-forordningen i 2014;

I.  der henviser til, at reformen af forordningen i 2014 ganske vist bidrog til at forlænge tidsrammen for udarbejdelse og indgivelse af en ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF fra 10 til 12 uger, men at det stadig er nødvendigt at ajourføre en betydelig del af sagerne, hvilket medfører forsinkelser i adgangen til tilskuddene; der henviser til, at Kommissionen derfor bør give en forenklet vejledning om ansøgningskravene og dermed mindske den administrative byrde;

J.  der henviser til, at den tid, det tager at få det fulde tilskud igennem, kan reduceres yderligere for at opfylde det presserende behov for solidaritet fra EU's side;

K.  der henviser til, at bistand fra EUSF kun omfatter genoprettelse til de oprindelige forhold for infrastruktur inden for energi, vand og spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse, og ikke de ekstra omkostninger til at genopbygge mere katastrofemodstandsdygtige og klimarobuste infrastrukturer, som anbefalet i den europæiske grønne pagt, som må finansieres af modtagerlandet af dets egne midler og af andre EU-midler som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden;

L.  der med interesse bemærker, at der, som covid-19-krisen har vist, er behov for en højere grad af synergier mellem samhørighedspolitikken og EUSF; der anerkender, at EUSF blev oprettet for at hjælpe ved naturkatastrofer på kort og mellemlang sigt, mens samhørighedspolitikken (EFRU og Samhørighedsfonden) er gearet til mere langsigtet planlægning af og investeringer i civilbeskyttelse, beskyttende infrastrukturer, risikohåndtering, foranstaltninger, der styrker infrastrukturer og modstandsdygtighed og dermed bidrager til målene i den europæiske grønne pagt;

M.  der glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide EUSF's anvendelsesområde til at omfatte større folkesundhedskriser og den efterfølgende ikrafttræden af forordning (EU) 2020/461;

N.  der henviser til, at naturkatastrofer sandsynligvis vil blive forstærket og mangedoblet på grund af klimaændringer, og derfor understreger det nyttige ved den budgetmekanisme med dynamisk tildeling, der blev indført i 2014, og som bl.a. har gjort det muligt for EUSF at tildele et rekordstort bidrag på 1,2 mia. EUR i forbindelse med jordskælvene i Italien i 2016 og 2017;

O.  der henviser til, at operationer, der finansieres af fonden, som fastsat i artikel 7 i EUSF-forordningen, bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF og de instrumenter, der vedtages i henhold til den, og med EU's politikker og foranstaltninger, navnlig inden for miljøbeskyttelse, forebyggelse og håndtering af naturkatastroferisici og klimatilpasning, herunder, hvor det er relevant, økosystembaserede tilgange;

P.  der henviser til, at den nye flerårige finansielle ramme (FFR) opererer med en ny budgetpakke med betegnelsen "solidaritets- og nødhjælpsreserven", som kombinerer EUSF og nødhjælpsreserven, og som skal kunne imødekomme på den ene side krisesituationer som følge af større katastrofer i medlemsstater eller lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, (EUSF) og på den anden side specifikke akutte behov i EU eller i tredjelande, særligt i tilfælde af humanitære kriser (nødhjælpsreserven);

Q.  der henviser til, at den vanskelige klimasituation, som anerkendt i artikel 349 i TEUF, er en af de vedvarende faktorer, der i alvorlig grad hæmmer udviklingen af regioner i den yderste periferi; der henviser til, at der derfor bør vedtages særlige foranstaltninger med hensyn til at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne, herunder fælles politikker;

R.  der henviser til, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod regioner i Unionens yderste periferi, mod øer samt mod bjergrige regioner, tyndt befolkede regioner og alle landområder, der er særligt udsatte for naturkatastrofer;

S.  der beklager, at EUSF-forordningen i øjeblikket ikke tillader indgivelse af støtteansøgninger på tværs af grænserne, selv om visse områder, der er særligt sårbare over for naturkatastrofer såsom bjergområder, ofte går på tværs af grænserne;

1.  udtrykker bekymring over, at de ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer kun vil vokser i antal og i omfang i takt med klimaforandringerne; mener, at det er yderst vigtigt at investere i forebyggelse og modvirkning af klimaforandringer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; understreger, at der er behov for, at medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at investere i foranstaltninger til afbødning af klimapåvirkninger i betragtning af, at mange naturkatastrofer er en direkte følge af menneskelige aktiviteter, og at oversvømmelser, jordskælv, skovbrande, tørker og andre naturkatastrofer kan komme ude af kontrol, hvilket kræver vedtagelse af tilstrækkelige foranstaltninger;

2.  bemærker, at EUSF er et af de mest konkrete udtryk for EU's solidaritet, og at alle EU-borgere forventer, at der udvises denne solidaritet, når der opstår katastrofer eller alvorlige folkesundhedskriser;

3.  påpeger med bekymring, at folk i EU i de seneste år har været udsat for mange katastrofer, som har kostet menneskeliv og forårsaget ødelæggelser af materiel karakter, af miljøet og af vores kulturarv;

4.  henleder opmærksomheden på, at der nu jævnligt opstår større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser, og at et nyligt eksempel er covid-19-pandemien – som har en alvorlig indvirkning på alle europæeres liv og hele den europæiske økonomi – skovbrande, som er opstået på hele kontinentet, også usædvanlige steder som Arktis, og en række voldsomme jordskælv i Europa, navnlig i Italien i 2016 og 2017, som har forårsaget hundredvis af dødsfald og for omkring 22 mia. EUR i skader, og i Kroatien i marts 2020 og december 2020; minder endvidere om, at uvejr, ekstreme skybrud og oversvømmelser har medført betydelige skader i mange byer og dalområder, og at stadig voldsommere orkaner har hærget i regionerne i de yderste periferier, som f.eks. orkanen Irma i 2017 på Saint Martin og orkanen Lorenzo i 2019 på Azorerne, som var særligt ødelæggende; minder i denne forbindelse om, at sårbare territorier såsom øer og bjergområder, tyndtbefolkede områder og områder i den yderste periferi ofte er hårdest ramt af påvirkningerne af klimaforandringer;

5.  minder om, at det er altafgørende så hurtigt, let og fleksibelt som muligt at få dirigeret hjælpen og fondsmidlerne ud til de berørte regioner, og understreger, at synergier mellem EUSF og Unionens civilbeskyttelsesmekanisme, afsnittet om tilpasning til klimaforandringerne under EFRU og territoriale samarbejdsprogrammer er vitale for udviklingen af en omfattende reaktions- og resilienspakke; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med vejledningen om en forenklet anvendelse af EUSF med henblik på at lette nationale, regionale og lokale myndigheders indsatser; insisterer på, at synergier mellem EUSF og bl.a. ovennævnte EU-finansieringsinstrumenter bør anvendes fleksibelt og i videst muligt omfang; minder om, at gennemførelsesrapporten fra det enkelte modtagerland bør indeholde en detaljeret beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger – herunder anvendelsen af EU's strukturfonde – der er truffet eller foreslået for at begrænse fremtidige skader og så vidt muligt undgå en gentagelse af lignende naturkatastrofer;

6.  påpeger, at der ifølge De Forenede Nationers Sekretariat for Katastrofeforebyggelse i løbet af de sidste 20 år (2000-2019) har været 7 348 større naturkatastrofer, som har krævet 1,23 mio. liv, berørt 4,2 mia. mennesker og resulteret i globale økonomiske tab på 2,97 mia. USD;

7.  påpeger, at klimarelaterede ekstreme vejrfænomener ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) forårsagede økonomiske tab for i alt ca. 446 mia. EUR i EEA's medlemslande mellem 1980 og 2019;

8.  har den holdning, at større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser har dybere økonomiske og sociale indvirkninger på de mindst udviklede og mest sårbare territorier såsom øer, bjergområder og tyndtbefolkede områder, og at der derfor bør træffes mere passende foranstaltninger i disse områder i forbindelse med EUSF;

Katastrofehåndtering, skadesvurdering og forenkling af procedurer

9.  noterer sig de forskellige former for katastroferisici, som EU står over for, og fremhæver, at visse naturkatastrofers alvor ikke udelukkende bestemmes af klimaændringer, men i nogle tilfælde påvirkes af menneskeskabte faktorer, herunder uforsigtig fysisk planlægning; anser det for afgørende at investere i forebyggelse og håndtering af katastroferisici i Europa ved at opbygge beskyttende infrastruktur; anbefaler i denne sammenhæng, at medlemsstaterne sammen med Kommissionen udarbejder katastrofeforebyggelses- og -håndteringsplaner, der kan give et præcist og hurtigt overblik over skaderne; understreger, at EUSF er tænkt som et enkelt og umiddelbart anvendeligt instrument, som EU kan stille til rådighed for nationale, regionale og lokale myndigheder;

10.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en fremtidig reform af EUSF at fortsætte sit arbejde med at forenkle og fremskynde ansøgningsproceduren for medlemsstaterne, f.eks. ved at lægge særlig vægt på at forenkle ansøgninger om aktivering af EUSF på tværs af flere regioner i forbindelse med katastrofer på tværs af grænserne med henblik på at sikre en hurtigere reaktion på intensiveringen af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser;

11.  har den holdning, at klimaforandringer og intensiveringen af naturkatastrofer vil gøre territorier og regioner mere og mere sårbare; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje en revision af EUSF med henblik på bedre at kunne håndtere katastrofer med regionalt omfang; understreger endvidere den rolle, som EFRU-programmer spiller i synergi med programmer for udvikling af landdistrikter i forebyggelsen og reduktionen af risici som f.eks. tektoniske og hydrogeologiske risici; anerkender endvidere, at tørker blev inkluderet i EUSF-forordningens anvendelsesområde i forbindelse med revisionen i 2014, men bemærker, at de udgør et tilbagevendende træk ved EU's klimaudvikling, og at deres økonomiske konsekvenser er vanskelige at vurdere; opfordrer Kommissionen til at vurdere de specifikke konsekvenser af tørker og til at håndtere dem hensigtsmæssigt i forbindelse med en fremtidig reform af EUSF;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forsknings- og uddannelsesindsatsen med henblik på at få skabt et system, der sikrer et bedre beredskab, således at man kan forebygge og håndtere katastrofer og minimere konsekvenserne af sådanne katastrofer;

13.  opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem forsknings- og udviklingsinstitutionerne i medlemsstaterne, navnlig mellem medlemsstater, der kæmper med ensartede risici; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne samt etablering og styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;

14.  foreslår, at medlemsstaterne udpeger investeringer, projekter og værktøjer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner med henblik på at forebygge og begrænse skader som følge af naturkatastrofer og sundhedskatastrofer;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre anvendelse af god praksis med hensyn til forvaltning og anvendelsen af institutionelle koordineringsstrukturer i katastrofesituationer;

16.  minder om, hvor vanskeligt det kan være for modtagerlandene på meget kort tid at skulle vurdere omfanget af skaderne, og foreslår Kommissionen at overveje at udarbejde vejledning om forenklede metoder til at beregne de tilskudsbeløb, der gives via EUSF, også for at minimere risikoen for fejl og yderligere forsinkelser;

17.  fremhæver, at anvendelsen af EUSF har fremmet en læringsproces hos nationale og lokale myndigheder, som har ansporet dem til at foretage en vurdering af deres mere generelle katastroferisikohåndteringspolitikker; understreger nødvendigheden af at reducere den bureaukratiske byrde og øge kapacitetsopbygningen gennem teknisk og administrativ støtte til modtagerlandene for at hjælpe dem med at udvikle forvaltningsstrategier og langsigtede strategier, der tager sigte på at mindske virkningerne af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kommunikationen med lokale og regionale myndigheder i de efterfølgende faser af vurderingen, forberedelsen af ansøgninger og projektgennemførelsen med henblik på at fremskynde de administrative procedurer;

18.  opfordrer Kommissionen til ved en kommende revision af EUSF så vidt muligt at fokusere på de regioner, der er mest udsatte for større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser, navnlig regionerne i den yderste periferi, øerne, de bjergrige regioner og regioner med kraftig seismisk eller vulkansk aktivitet, eller fremtidige folkesundhedskriser;

19.  mener, at der skal gøres status over de tidligere orkaner, der har ramt oversøiske lande og territorier (OLT'er); er af den opfattelse, at nødhjælpsreserven og andre eksterne bistandsinstrumenter bør anvendes fuldt ud til at afhjælpe de påførte skader; er endvidere overbevist om, at der skal afsættes tilstrækkelige finansielle midler til disse eksterne bistandsinstrumenter for at hjælpe OLT'erne;

Fondens midler og hurtig tildeling af bevillinger

20.  påpeger, at Kommissionen i sit reviderede forslag af 27. maj 2020 vedrørende FFR 2021-2027, havde afsat et årligt maksimumbeløb til EUSF på 1 mia. EUR (i 2018-priser), men bemærker, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i den nye FFR-aftale er blevet lagt sammen med nødhjælpsreserven i den nye budgetpakke "solidaritets- og nødhjælpsreserven" med et samlet årligt budgetbeløb på 1,2 mia. EUR;

21.  mener, at oprettelsen af solidaritets- og nødhjælpsreserven kan have den fordel, at den giver øget fleksibilitet; påpeger imidlertid, at det i den nuværende form forbliver usikkert, hvor stor EUSF's andel bliver, eftersom den afhænger af det beløb, der bliver anvendt under nødhjælpsreserven; anser det for nødvendigt fremover nøje at følge styringen af solidaritets- og nødhjælpsreserven for at se, om finansieringsbeløbet og fordelingsnøglen for dette nye finansielle instrument opfylder EUSF's behov set i lyset af udvidelsen af dens anvendelsesområde og det stigende antal og omfang af krisesituationer bl.a. som følge af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser;

22.  glæder sig over, at den ændrede EUSF, der blev vedtaget i marts 2020, har forøget andelen af forskudsbetalinger fra 10 % til 25 % af det forventede støttebeløb og øget maksimumbeløbet fra 30 mio. EUR til 100 mio. EUR; påpeger i denne forbindelse betydningen af forskudsbetalinger med hensyn til at øge effektiviteten af bistandsprogrammer, navnlig i regioner og lokalsamfund med begrænsede alternative finansieringskilder; anmoder Kommissionen om at overveje yderligere måder at fremme denne mulighed på og opfordrer til, at der gøres en øget operationel indsats for at reducere den gennemsnitlige tid, der går før frigivelsen af forskudsbetalinger, samtidig med at det sikres, at EU-budgettet beskyttes;

23.  påpeger, at de fleste større bygninger i regionerne i den yderste periferi (såsom havne, lufthavne og hospitaler) er offentlige bygninger, og at de, selv om de er af afgørende betydning for disse små områders funktion, er meget udsatte for miljøkatastrofer; mener derfor, at den finansielle støtte fra EUSF til regionerne i den yderste periferi bør være højere end 2,5 % af det beløb, de har modtaget til at afhjælpe tidligere katastrofer, således de hurtigt kan vende tilbage til og forbedre den oprindelige situation;

24.  konstaterer, at den tid, der er nødvendig for udbetaling af forskud, gennemsnitligt er fem måneder, og anmoder Kommissionen om at se på mulighederne for hurtigere løsninger;

25.  konstaterer endvidere, at det gennemsnitligt tager et år, før det fulde støttebeløb fra EUSF er nået frem til støttemodtageren; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan anvendelsen af fonden kan forenkles mest muligt og tildelingen af midlerne gøres så fleksibel som muligt, i forbindelse med en fremtidig reform for at sikre en hurtig intervention og hurtig nødhjælp til de berørte regioner og/eller lande;

26.  mener i betragtning af ovenstående og udvidelsen af fondens anvendelsesområde, at det kan være nødvendigt at foretage en vurdering af EUSF's budget i fremtiden, og at den om nødvendigt kan følges op af en tilsvarende justering af finansieringen med henblik på at tilvejebringe det, der kræves af et reelt redskab for EU-solidaritet, og sikre, at der er et tilstrækkeligt stort budget til effektivt at håndtere større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser, ikke blot for at afhjælpe skader, men også for at opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer;

27.  understreger, at tildelingen, forvaltningen og gennemførelsen af tilskuddene fra EUSF bør være så gennemsigtig som mulig, og at tilskuddene skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

Risikoforebyggelse og kvalitet i genopbygningen

28.  anmoder om, at udvælgelseskriterierne for, hvilke projekter, der skal være berettiget til bistand fra fonden, i højere grad skal inddrage de nyeste principper for risikoforebyggelse, og anmoder om, at princippet om bedre genopbygning ("Build Back Better") integreres fuldt ud i artikel 3 i EUSF-forordningen ved en fremtidig revision med henblik på at bidrage til at forbedre kvaliteten af disse regioners infrastruktur under genopbygningen og for bedre at forberede dem på at undgå fremtidige katastrofer ved at bygge beskyttende infrastruktur;

29.  vurderer, at instrumenter som "rammelån" gennem Den Europæiske Investeringsbank også kan bruges til at finansiere genopbygningen af mere modstandsdygtige, mere sikre og mere miljørigtige infrastrukturer;

30.  anmoder Kommissionen om at styrke og forenkle synergierne mellem EUSF og samhørighedspolitikkens fonde samt synergien med EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at sikre en effektiv og struktureret risikohåndtering i forbindelse med genopbygningsprojekter på kort, mellemlangt og langt sigt, ikke blot gennem opbygningen af varige energi- og ressourcebesparende infrastrukturer, men også gennem anvendelsen af forebyggende foranstaltninger; opfordrer også Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til programmering og ændring af nationale eller regionale programmer, når det gælder håndtering af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser; gentager i denne forbindelse, at finansiel bistand fra EUSF bør fokusere på større modstandsdygtighed og bæredygtige investeringer i de berørte områder;

Sundhedskriser

31.  glæder sig over, at typen af tiltag, der efter revisionen af EUSF-forordningen foreslået af Kommissionen den 13. marts 2020 kan dækkes af fonden, nu er blevet udvidet til også at omfatte større sundhedskriser, og at det ikke blot er lægehjælp, der dækkes, men også foranstaltninger til at forebygge, overvåge eller kontrollere udbredelsen af sygdomme;

32.  fremhæver, at udvidelsen af fondens anvendelsesområde med henblik på at bekæmpe virkningerne af covid-19-pandemien har vist os, at EUSF har kapaciteten til at være mere fleksibel, både med hensyn til omfang og støtteberettigelse, idet den er i stand til at yde bistand, ikke kun i tilfælde af større naturkatastrofer, men også bistand til andre former for større katastrofer såsom pandemier;

33.  har den holdning, at denne udvidelse af EUSF's anvendelsesområde kræver et større budget;

34.  foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår et tættere samarbejde med de relevante afdelinger af Verdenssundhedsorganisationens nødberedskab med henblik på at udarbejde effektive beredskabsplaner for sundhedskriser;

Synligheden af fondens finansielle bistand

35.  gentager, at det er vigtigt at informere offentligheden om de håndgribelige fordele, som EUSF giver mulighed for, med henblik på yderlige at øge borgernes tillid til EU-værktøjer og -programmer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge synligheden af Fondens hjælpearbejde gennem en løbende målrettet kommunikationsindsats, sideløbende med at det prioriteres at sikre en hurtig indsats og hurtig levering af bistand, særligt for at fremhæve EU's merværdi i forbindelse med større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser, som er et konkret udtryk for EU's solidaritet og Unionens evne til at yde en reel gensidig hjælp ved at stille betydelige budgetmidler til rådighed; anmoder også Kommissionen om som led i den kommende revision af forordningen at forpligte modtagerlandene til at informere deres borgere om EU's finansielle støtte til de gennemførte operationer;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 13. (3) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 140. (4) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054, (6) https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20201113IPR91602/eu-survey-confirms-citizens-call-for-eu-to-have-more-powers-to-tackle-pandemic (7) https://cohesiondata.ec.europa.eu/stories/s/An-overview-of-the-EU-Solidarity-Fund-2002-2019/qpif-qzyn (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143).