Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2019/2176(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0153/2021

Indgivne tekster :

A9-0153/2021

Forhandlinger :

PV 18/05/2021 - 9
CRE 18/05/2021 - 9

Afstemninger :

PV 19/05/2021 - 2
PV 19/05/2021 - 12

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0243

Vedtagne tekster
PDF 219kWORD 79k
Onsdag den 19. maj 2021 - Bruxelles
Rapporter 2019-2020 om Tyrkiet
P9_TA(2021)0243A9-0153/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Tyrkiet (2019/2176(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 om EU's udvidelsespolitik (COM(2020)0660) og til den ledsagende 2020-rapport om Tyrkiet (SWD(2020)0355),

–  der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005, herunder det faktum, at Tyrkiets tiltrædelse af EU – som det er tilfældet for alle tiltrædelseslande – afhænger af, at landet fuldt ud opfylder Københavnskriterierne, og til nødvendigheden af, at Tyrkiet normaliserer sine forbindelser med alle EU-medlemsstater, inklusive Republikken Cypern,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260) og til den ledsagende 2019-rapport om Tyrkiet (SWD(2019)0220),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" (COM(2020)0057),

–  der henviser til den erklæring, som det daværende Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater udsendte den 21. september 2005 i kølvandet på Tyrkiets erklæring ved undertegnelsen den 29. juli 2005 af Ankaraprotokollen, og som inkluderer en præmis om, at anerkendelse af samtlige medlemsstater er en nødvendig del af forhandlingerne, og til nødvendigheden af, at Tyrkiet normaliserer sine forbindelser med alle medlemsstater og i fuldt omfang gennemfører tillægsprotokollen til Ankaraaftalen, så den gælder for alle medlemsstater, ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed for varer, herunder begrænsninger for transportmidler, uden fordomme og forskelsbehandling,

–  der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvori det hedder, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR's) endelige dom i enhver sag, som de er part i, og dermed til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle europæiske domstoles, herunder ECHR's, domme,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. juni 2018 og 18. juni 2019 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen, til Rådets konklusioner af 15. juli og 14. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boringer i det østlige Middelhavsområde, til Rådets konklusioner af 12. december 2019, 1. og -2. samt 15. og 16. oktober 2020, til EU's udenrigsministre erklæring af 15. maj 2020 og deres videokonference af 14. august 2020 om situationen i det østlige Middelhavsområde, til resultatet af det uformelle møde mellem EU's udenrigsministre i Gymnich den 27.-28. august 2020 og til alle tidligere relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd,

–  der henviser til UNESCO's erklæring af 10. juli 2020 vedrørende Hagia Sophia i Istanbul,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 22. marts 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den aktuelle status i EU's og Tyrkiets politiske, økonomiske og handelsmæssige forbindelser (JOIN(2021)0008),

–  der henviser til rapport af 19. februar 2020 fra Europarådets menneskerettighedskommissær fra hendes besøg i Tyrkiet den 1.-5. juli 2019,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om Cypern, herunder resolution 550 (1984) og resolution 789 (1992),

–  der henviser til EU's og Tyrkiets erklæring af 18. marts 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. april 2020 om den fjerde årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (COM(2020)0162),

–  der henviser til "World Press Freedom Index" fra 2020 fra Journalister uden Grænser, der klassificer Tyrkiet som nr. 154 ud af 180 lande, og til Bertelsmann Transformation Index' landerapport 2020 om Tyrkiet,

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(1),

–   der henviser til udtalelser fra Europarådets Venedigkommission, navnlig udtalelserne af 10.-11. marts 2017 om de forfatningsændringer vedtaget af Den Store Nationalforsamling den 21. januar 2017, der skulle lægges ud til national folkeafstemning den 16. april 2017, om foranstaltningerne i de nylige nødlovsdekreter med hensyn til mediefrihed og de strafferetlige fredsdommerembeders opgaver, beføjelser og funktion, af 6.-7. oktober 2017 om bestemmelserne i nødlovsdekret nr. 674 af 1. september 2016 om udøvelse af lokalt demokrati i Tyrkiet, af 9.-10. december 2016 om nødlovsdekreterne nr. 667-676, som var vedtaget efter det fejlslagne kupforsøg den 15. juli 2016, og af 14.-15. oktober 2016 om suspensionen af artikel 83, stk. 2, i forfatningen (parlamentarisk ukrænkelighed),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig beslutning af 13. marts 2019 om Kommissionens 2018-rapport om Tyrkiet(2), af 19. september 2019 om situationen i Tyrkiet, navnlig for så vidt angår fjernelsen af folkevalgte borgmestre(3), af 24. oktober 2019 om den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf(4), af 17. september 2020 om forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd med fokus på den farlige eskalering og Tyrkiets rolle i det østlige Middelhavsområde(5) og af 26. november 2020 om voksende spændinger i Varosha efter Tyrkiets ulovlige handlinger og det presserende behov for at genoptage forhandlingerne(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget for Andragender,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0153/2021),

A.  der henviser til, at Tyrkiet har været knyttet til EU gennem en associeringsaftale siden 1964(7), at der blev oprettet en toldunion i 1995; der henviser til, at Det Europæiske Råd i december 1999 tildelte Tyrkiet status af kandidatland, og at der i 2005 blev indledt tiltrædelsesforhandlinger; der henviser til, at Tyrkiet dermed siden 1999 har nydt godt af den mest ambitiøse og gensidigt krævende form for forbindelse, som EU kan tilbyde et land, nemlig status som kandidat til at blive EU-medlem; der henviser til, at Tyrkiet som kandidatland og som en vigtig partner for EU forventes at respektere og opretholde Københavnskriterierne og opretholde de højeste standarder for demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, herunder overholdelse af de internationale konventioner, som EU har tiltrådt; der henviser til, at dette kræver en konkret forpligtelse til, som led i en fremadskridende tiltrædelsesproces, at gennemføre de nødvendige reformer inden for de forskellige kapitler, der åbnes, og til gradvis at tilpasse sig gældende EU-ret og i alle henseender tilnærme sig EU's værdier, interesser, standarder og politikker; der henviser til, at det at være et kandidatland gør det nødvendigt, at man tilstræber og opretholder gode naboskabsforbindelser med EU og dets medlemsstater uden forskel; der henviser til, at Tyrkiet som kandidatland og inden for rammerne af tiltrædelsesprocessen gennemførte en række vigtige reformer, som i en periode bragte håb om fremskridt hen imod opnåelsen af medlemskab; der henviser til, at tiltrædelsesprocessen i alle disse år blev kraftigt støttet af EU såvel politisk som økonomisk;

B.  der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet og folkeretten, herunder navnlig magtens tredeling og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, retten til at forsamles og demonstrere fredeligt, ytringsfrihed og rettigheder for etniske og andre mindretal og samfund, er et væsentligt element i et godt forhold mellem EU og Tyrkiet;

C.  der henviser til, at en analyse af Kommissionens rapporter om Tyrkiet siden 2014, navnlig dens rapporter for 2019 og 2020, afslører, at Tyrkiets regering desværre i stigende grad og tempo har distanceret sig fra EU's værdier og normative rammer i modsætning til, hvad der forventes af et kandidatland, ikke blot gennem demokratiske tilbageskridt på indenlandsk plan, men også gennem aggressive udenrigspolitiske tiltag, herunder ulovlige handlinger mod EU's medlemsstater; bemærker, at det af disse rapporter fremgår, at Tyrkiet ikke gennemførte anbefalingerne fra de foregående rapporter, hvilket tyder på manglende engagement fra Tyrkiets side og sår tvivl om dets ønske om at medlemskab; der henviser til, at bekymringen over og den kritiske vurdering af de generelle tilbageskridt i Tyrkiet også er udtrykt af andre relevante internationale institutioner såsom Europarådet og af internationale menneskerettighedsorganisationer; der henviser til, at dette også afspejles i det stigende antal sager ved og kritiske afgørelser fra ECHR; der henviser til, at der er konstateret sådanne tilbageskridt på tre hovedområder: forringelse af situationen for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, de institutionelle rammer og relaterede reformer samt en udenrigspolitik, der er stadig mere konfliktsøgende og baseret på militære løsninger frem for dialog og diplomati; der henviser til, at der på alle disse tre områder er en klar afvigelse fra EU's standarder, principper og interesser;

D.  der henviser til, at Parlamentet i sin foregående årlige betænkning understregede sin bekymring over udviklingen og de alvorlige tilbageskridt i Tyrkiet og opfordrede Tyrkiet til at afstå fra enhver handling, der ville krænke EU-medlemsstaters suverænitet og suveræne rettigheder, samt enhver provokation, der ville svække udsigten til en konstruktiv og oprigtig dialog, og opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til formelt at suspendere tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet i overensstemmelse med forhandlingsrammen; der henviser til, at Parlamentet fortsat ønsker en demokratisk og politisk dialog med Tyrkiet; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til at åbne kapitel 23 om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og kapitel 24 om retfærdighed, frihed og sikkerhed på et tidspunkt, hvor den tyrkiske regering havde tilkendegivet vilje til at gennemføre seriøse reformer; der henviser til, at Parlamentet har reduceret førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet markant på baggrund af landets demokratiske tilbageskridt og manglende overholdelse af retsstatsprincippet; der henviser til, at EU ifølge Kommissionens oplysninger med hensyn til finansielle ressourcer til programmer i Tyrkiet nu kun tilbyder det absolutte minimum af støtte til civilsamfundet og relevante interessenter såsom journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

E.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på trods af denne principbaserede holdning fra Parlamentets side og alle de nuværende omstændigheder i sine konklusioner af 1.-2. oktober 2020 tilbød Tyrkiet en ny og vidtfavnende positiv dagsorden, forudsat at de konstruktive bestræbelser på at stoppe de ulovlige aktiviteter over for Grækenland og Cypern fastholdes, at der gøres gensidige indrømmelser, at spændingerne mindskes og at den aggressive adfærd indstilles i et nyt forsøg på at genoprette vores forbindelser; der henviser til, at Det Europæiske Råd i de samme konklusioner fremhævede, at EU i tilfælde af nye ensidige handlinger eller provokationer i strid med folkeretten fra Tyrkiets side vil bruge alle de instrumenter og de muligheder, som det råder over, herunder i overensstemmelse med artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på at forsvare sine og sine medlemsstaters interesser og træffe afgørelser, hvor det er relevant; der henviser til, at Tyrkiet for nylig har indvilliget i at genoptage sonderende drøftelser med Grækenland for at forsøge at løse de udestående spørgsmål, der berører forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland og vedrører Grækenlands suveræne rettigheder; der anser dette for at være en positiv udvikling, der kan markere begyndelsen på en ny periode med dialog og samarbejde mellem Tyrkiet og EU og dets medlemsstater; der påpeger, at flere positive skridt og initiativer og frem for alt konkrete tiltag, der går videre end erklæringer, fra Tyrkiets side i høj grad ville bidrage til en fornyet fælles forståelse af fremtiden for de bilaterale forbindelser; der henviser til, at det under disse omstændigheder er vigtigt at fremme tillidsopbygningen og en bredere vifte af overvejelser om fremtiden for forbindelserne mellem Tyrkiet og EU og give diplomatiet mulighed for at skabe resultater, der kan opfylde ambitionerne og forventningerne for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, samtidig med at der opretholdes en høj grad af årvågenhed og dialog omkring menneskerettighedssituationen i Tyrkiet;

Generel vurdering af tiltrædelsesprocessen

1.  konstaterer med alvorlig bekymring, at den tyrkiske regering i de seneste år, til trods for landets kandidatstatus, til stadighed og i stigende grad har distanceret sig fra EU's værdier og standarder; bemærker endvidere, at ensidige foranstaltninger i det østlige Middelhavsområde samt stærke og til tider provokerende udtalelser rettet mod EU og dets medlemsstater har bragt forbindelserne mellem EU og Tyrkiet til et historisk lavpunkt, hvor de er blevet forværret i en sådan grad, at begge parter vil skulle foretage en grundig revurdering af det nuværende forhold og rammerne herfor med henblik på at genoprette dialogen i en ånd af gensidig tillid og samarbejde og finde en effektiv løsning på de tilgrundliggende årsager til de nuværende konflikter;

2.  bemærker, at Tyrkiets manglende politiske vilje til at gennemføre de reformer, der kræves i forbindelse med tiltrædelsesprocessen, og dets undladelse af at adressere EU's alvorlige bekymringer for retsstatssituationen og de grundlæggende rettigheder har haft en alvorlig og negativ indvirkning på tiltrædelsesprocessen og dens fremtidsudsigter og ført til, at forholdet mellem EU og Tyrkiet gradvist er blevet mere transaktionsbaseret og drevet af omstændigheder, der i meget ringe grad afspejler det oprindelige tilsigtede model med gradvis og fremadskridende tilpasning til forud fastsatte benchmarks; bemærker, at kun 16 af de 35 kapitler er blevet åbnet under tiltrædelsesforhandlingerne, og at kun ét kapitel er blevet foreløbigt afsluttet; understreger derfor med beklagelse, at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger under de nuværende omstændigheder reelt er gået i stå;

3.  er dybt bekymret over, at de manglende fremskridt i Tyrkiets konvergensproces i årenes løb har ændret sig til direkte tilbagegang, navnlig på tre hovedområder: i) tilbageskridt i retsstatssituationen og med hensyn til de grundlæggende rettigheder, ii) vedtagelse af regressive institutionelle reformer og iii) forfølgelse af en konfrontationssøgende og fjendtlig udenrigspolitik, herunder over for EU og dets medlemsstater, navnlig Grækenland og Cypern; er endvidere bekymret over, at denne tilbagegang i stigende grad har været ledsaget af en eksplicit, og til tider aggressiv, EU-fjendtlig narrativ, som højtstående regeringsembedsmænd, herunder præsidenten, har fremført med landets regeringsvenlige medier som talerør; opfordrer i den forbindelse Tyrkiet til at revurdere og på troværdig vis demonstrere sit seriøse engagement i tættere forbindelser og tilpasning til Den Europæiske Union og EU-vejen, da dette er en absolut forudsætning for hele tiltrædelsesprocessens levedygtighed;

4.  understreger, at intet incitament, som EU kan tilbyde, nogensinde kan træde i stedet for den uundværlige forudsætning, at der i Tyrkiet er politisk vilje til at sikre respekten for demokrati, retsstatsprincip og grundlæggende rettigheder og til i sidste instans at blive medlem af EU; minder om, at tiltrædelsesprocessen er en meritbaseret proces, der er betinget af objektive fremskridt og et konkret engagement i Københavnskriterierne, i gode naboskabsforbindelser med EU's medlemsstater og i EU's værdier; anerkender den konsekvente strategi for åbenhed og velvilje, som er fastlagt af EU og som senest blev udmøntet i den fornyede positive dagsorden, som Det Europæiske Råd fremlagde i oktober 2020; anerkender endvidere EU's vedvarende diplomatiske bestræbelser på at genoplive en reel og effektiv dialog med Tyrkiet;

5.  bemærker, at de manglende resultater i en stadigt mere stillestående tiltrædelsesproces har medvirket til en mærkbar træthed hos begge parter og en stadigt større mangel på engagement og ligegyldighed hos de tyrkiske myndigheder over for konklusionerne fra Kommissionens statusovervågningsprocedure og Parlamentets beslutninger; minder i denne forbindelse om, at Rådet fastholdt sin blokering af åbningen af kapitel 23 om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og kapitel 24 om retfærdighed, frihed og sikkerhed på et tidspunkt, hvor Tyrkiets regering havde afgivet løfter om gennemførelse af seriøse reformer (som ganske vist aldrig blev indfriet) og havde brug for klare benchmarks; understreger imidlertid, at Rådets blokering ikke kan være en undskyldning for de seneste års tilbageskridt; mener, at tiltrædelsesprocessen er blevet et mål i sig selv;

6.   beklager, at situationen siden Parlamentets sidste betænkning ikke er blevet bedre, men tværtimod yderligere forværret med hensyn til indenrigspolitik, institutionel politik og udenrigspolitik; insisterer derfor kraftigt på, at Kommissionen, hvis den nuværende negative tendens ikke hurtigt og konsekvent vendes, i overensstemmelse med forhandlingsrammen fra oktober 2005 bør anbefale en formel suspension af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, således at begge parter på en realistisk måde og gennem en struktureret og omfattende dialog på højt plan kan revidere den nuværende rammes hensigtsmæssighed og funktionsevne eller om nødvendigt overveje mulige nye modeller for fremtidige forbindelser; påpeger, at forhandlingerne under alle omstændigheder bør føres i god tro og ikke bør kunne afspores eller afbrydes ud fra rent kulturelt eller religiøst betingede motiver;

7.  beklager den nuværende mangel på forståelse mellem EU og Tyrkiet, men udtrykker på ny sin faste overbevisning om, at Tyrkiet er et land af strategisk relevans i politisk, økonomisk og udenrigspolitisk henseende, en partner af afgørende betydning for stabiliteten i regionen som helhed, og en allieret, som EU ønsker at have det bedst mulige forhold til, herunder i NATO-regi, med henblik på at skabe et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde baseret på god dialog, engagement, respekt og gensidig tillid; bekræfter sin interesse i en strategisk tilpasning og et konstruktivt samarbejde baseret på fælles værdier og interesser på områder som udenrigspolitik og sikkerhed, økonomi, handel, migration, klimaændringer og digitalisering; finder det skuffende, at alle disse perspektiver for et positivt forhold modarbejdes af den tyrkiske ledelses nuværende politik, herunder Tyrkiets destabiliserende holdning i regionen og dets ensidige handlinger i strid med folkeretten;

8.  udtrykker sin vilje til at styrke og uddybe den gensidige viden om og forståelse af de tyrkiske og EU-medlemsstaternes samfund ved at fremme kulturel vækst og sociokulturel udveksling og bekæmpe alle udtryk for social, religiøs, etnisk og kulturel forudindtagethed og intolerance; understreger på ny, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater først og fremmest er venner af og partnere med Tyrkiet og det tyrkiske folk, som EU har tætte handelsmæssige, kulturelle og historiske forbindelser med; vil fortsat være fuldt engageret i at støtte Tyrkiets uafhængige civilsamfund, uanset hvilke omstændigheder og rammer for forbindelser, fremtiden måtte bringe; mener ikke desto mindre, at tiltrædelsesprocessen stadig er det mest effektive redskab til at udøve normativt pres på og føre en konstruktiv dialog med Tyrkiets regering, og at det også er den bedste ramme til at give næring til det tyrkiske samfunds demokratiske og proeuropæiske forhåbninger og fremme konvergens med EU og dets medlemsstater om politikker og standarder, herunder om grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier; understreger, at et rent transaktionsbaseret forhold næppe vil bidrage til Tyrkiets fremskridt hen imod en mere demokratisk model, idet sidstnævnte vil kræve politisk vilje på højeste politiske niveau;

9.  understreger i den forbindelse betydningen af, at man sideløbende med en dialogkapacitet på institutionelt plan opretholder tætte fungerende forbindelser med det tyrkiske samfund; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at prioritere det aktive civilsamfund i Tyrkiet og dets bestræbelser på at fremme demokratiet og til fortsat at støtte tyrkiske civilsamfundsorganisationer gennem relevante finansielle instrumenter, herunder instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), da disse organisationer kan bidrage til at skabe den politiske vilje, der er nødvendig for at opbygge et solidt grundlag for EU's integrationsproces; gentager i denne forbindelse sit krav om, at IPA-midlerne til politiske reformer i Tyrkiet forvaltes af EU og fortsat fokuserer på at fremme dialog og yde støtte til civilsamfundet, ikkestatslige aktører og mellemfolkelige kontakter, så længe landet ikke gør fremskridt med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; opfordrer til umiddelbar iværksættelse af en ny konstruktiv dialogmekanisme med det tyrkiske civilsamfund med henblik på at opbygge gensidig tillid og fastholde det tyrkiske samfunds demokratiske og proeuropæiske forhåbninger ved at støtte udvekslinger, navnlig om demokratisering, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bæredygtig udvikling og grøn og digital omstilling og i den forbindelse afsætte tilstrækkelig EU-finansiering til effektive resultater; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om fortsat at støtte unge i Tyrkiet gennem relevante finansielle instrumenter og ved at udvide deltagelsen i Erasmus+- programmet og Jean Monnet-stipendier med henblik på bl.a. at støtte forskningssamarbejde og den fælles kamp mod klimaændringer samt miljøbeskyttelse og styrkelse af kvinders stilling i samfundet og erhvervslivet;

Retsstatssituationen og de grundlæggende rettigheder

10.  er dybt bekymret over de alvorlige tilbageskridt for de grundlæggende frihedsrettigheder, der vidner om den alvorlige menneskerettighedssituation i Tyrkiet, og den fortsatte nedbrydning af demokratiet og retsstaten, hvilket er i strid med Københavnskriterierne;

11.  mener, at det afgørende spørgsmål om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som er centralt for tiltrædelsesprocessen, ikke kan adskilles eller isoleres fra de overordnede forbindelser og fortsat er den største hindring for fremskridt på enhver positiv dagsorden, der kan tilbydes Tyrkiet og som også bør være betinget af fuld respekt for folkeretten og det grundlæggende princip om gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde;

12.   understreger, at forværringen af situationen for de grundlæggende frihedsrettigheder i Tyrkiet tog sin begyndelse allerede før indførelsen af undtagelsestilstand efter kupforsøget i 2016, som det på ny udtrykker sin stærke fordømmelse af; er af den opfattelse, at ekstraordinære foranstaltninger kan være berettigede under ekstraordinære omstændigheder, som f.eks. et kupforsøg, men at de skal være forholdsmæssige og være begrænsede i tid og omfang; konstaterer med dyb bekymring, at en lang række af de retlige bestemmelser og restriktive elementer fra undtagelsestilstanden, der formelt blev ophævet i juli 2018, er blevet indarbejdet i lovgivningen, hvorfor undtagelsestilstandens indvirkning på demokratiet og de grundlæggende rettigheder i høj grad stadig lader sig mærke, selv om den eksistentielle trussel for længst og heldigvis er forsvundet;

13.  beklager dybt, at denne undertrykkende styreform nu er blevet en overlagt, ubarmhjertig og systematisk statspolitik, der udstrækker sig til alle kritiske aktiviteter såsom fredelig politisk aktivisme omkring problemstillinger for kurdere og alevitter, fredelige demonstrationer arrangeret af tidligere offentligt ansatte, forkæmpere for kvinde- og LGBTI-rettigheder og ofre for undtagelsestilstanden, og endog til begivenheder, der fandt sted forud for kupforsøget, såsom demonstrationerne i Gezi-parken;

14.  beklager, at de nuværende, alt for generelle terrorbekæmpelsesbestemmelser og misbruget af antiterrorforanstaltningerne er blevet rygraden i denne statslige politik rettet imod at undertrykke menneskerettigheder og kritiske røster i landet med bistand fra et føjeligt retsvæsen, der ikke kan eller vil begrænse overgreb på den forfatningsmæssige orden; beklager, at den brede terrordefinition, der danner grundlag for kollektive generiske anklager, tilsidesætter det grundlæggende princip om personligt ansvar; bemærker med stor bekymring, at der fortsat sker massefængslinger af personer, herunder journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politiske modstandere, der er dømt eller varetægtsfængslet på grundlag af terrorismerelaterede anklager, navnlig for påstået medlemskab af en terrororganisation, baseret på sparsomme beviser; er dybt bekymret over, at de tyrkiske myndigheder, som anført i forbindelse med vedtagelsen af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR), ikke har planer om yderligere revidering af antiterrorloven; opfordrer derfor indtrængende Tyrkiet til at bringe sin antiterrorlovgivning på linje med internationale normer for at sikre effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt proportionalitet og lighed for loven; anerkender, at Tyrkiet har legitime sikkerhedsudfordringer og ret til at bekæmpe terrorisme; understreger imidlertid, at dette skal ske i fuld respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; gentager sin stærke og utvetydige fordømmelse af de voldelige terrorangreb begået af Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), der har været på EU's liste over terrororganisationer siden 2002; udtrykker sin dybeste medfølelse med den tyrkiske befolkning og navnlig med familierne til de 13 tyrkiske statsborgere, der blev dræbt under terrorangrebet i Gara i Irak i februar 2021;

15.  beklager dybt, at terrorbekæmpelsesbestemmelserne og -foranstaltningerne fortsat indeholder en række restriktioner fra undtagelsestilstanden, så de fortsat gør skade på menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ved at begrænse garantierne for en retfærdig rettergang, forlænge varigheden af varetægtsfængsling og tillade afskedigelser af offentligt ansatte på grund af angivelige forbindelser til terrororganisationer;

16.  er dybt bekymret over, at den racistiske og ekstremistiske højrefløjsbevægelse Ülkücü, kendt som "De Grå Ulve" der er tæt knyttet til partiet MHP, der er medlem af koalitionsregeringen, spreder sig – ikke alene i selve Tyrkiet, men også i EU's medlemsstater; opfordrer EU og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at sætte De Grå Ulve på EU's terrorliste, forbyde deres foreninger og organisationer i EU-lande, overvåge deres aktiviteter og modvirke deres indflydelse, som navnlig udgør en trussel for borgere med kurdisk, armensk eller græsk baggrund og enhver anden, de betragter som deres modstander;

17.  mener, at eroderingen af retsstaten og retsvæsenets systemiske mangel på uafhængighed fortsat er to af de mest presserende og bekymrende spørgsmål; fordømmer regeringens øgede overvågning og det politiske pres, der påvirker dommeres, anklageres, advokaters og advokatforeningers arbejde; er dybt bekymret over de stadig mere alvorlige strukturelle problemer med hensyn til domstolenes manglende institutionelle uafhængighed i forhold til regeringen; påpeger, at domstolenes manglende uafhængighed i kombination med den afskrækkende effekt af de masseafskedigelser, som regeringen har foretaget i de senere år, udgør en alvorlig trussel mod retsstaten og undergraver det samlede retsvæsens evne til at fungere som et effektivt bolværk mod krænkelser af menneskerettigheder, både med hensyn til foranstaltninger truffet under undtagelsestilstanden og generelt; konstaterer med beklagelse, at strategien for reform af retsvæsenet og de tre efterfølgende lovgivningspakker i denne forbindelse ikke vil gøre det muligt at nå de erklærede mål, navnlig hvis de ikke udmønter sig i reelle adfærdsændringer fra de offentlige anklageres side, og hvis domstolene fortsætter med at træffe afgørelser, der er i strid med internationale standarder; understreger, at der er behov for en seriøs reform af den lovgivende og den dømmende magt for at forbedre adgangen til retssystemet, øge dets effektivitet og give bedre beskyttelse af retten til en retfærdig rettergang inden for rimelig tid;

18.  fordømmer afskedigelserne, de omfattende overflytninger og tvangsfjernelserne af ca. 30 % af de tyrkiske dommere og anklagere, der har resulteret i en bekymrende grad af intimidering, selvcensur og en forringelse af den generelle kvalitet af domstolenes afgørelser; minder om, at afskedigelser og udnævnelser inden for retsvæsenet bør være underlagt streng kontrol, at det skal være forbudt for regeringen at blande sig i eller forsøge at udøve indflydelse på domstolenes arbejde, og at udnævnelsen af dommere skal overholde principperne om uafhængighed og upartiskhed; beklager dybt, at Tyrkiet i forbindelse med vedtagelsen af konklusionerne fra den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) i oktober 2020 afviste at efterkomme rekommandationerne om at indføre en forfatningsændring, der skulle gøre rådet for dommere og anklagere (Hâkimler ve Savcılar Kurulu – HSK) uafhængigt af regeringen; opfordrer til, at manglerne i strukturen og processen for udnævnelse af medlemmer til dette råd adresseres med henblik på at sikre dets uafhængighed og sætte en stopper for dets arbitrære afgørelser;

19.  er dybt bekymret over situationen for advokater i Tyrkiet, hvor hundredvis i de seneste år har været (og fortsat bliver) udsat for chikane, arrestation, retsforfølgning og domfældelse i forbindelse med deres arbejde og repræsentation af klienter; deler de bekymringer, der blev fremhævet i udtalelsen fra Venedigkommissionen, som blev vedtaget i oktober 2020 om ændringerne i juli 2020 til advokatloven fra 1969, navnlig om oprettelse af flere advokatforeninger i samme by; understreger, at dette vil føre til yderligere politisering af advokaterhvervet, hvilket er uforeneligt med kravet om upartiskhed i erhvervet og vil bringe advokaternes uafhængighed i fare; er af den opfattelse, at denne retlige reform kan være endnu et anslag mod retsvæsenets funktionsmåde og et forsøg på at fratage eksisterende advokatforeninger indflydelse og udrydde de tilbageværende kritiske røster; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at respektere advokaters uafhængighed og at lade dem udføre deres arbejde uhindret i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer til omgående og betingelsesløs løsladelse af alle advokater, som udelukkende er frihedsberøvet, fordi de har udøvet deres advokatgerning;

20.  beklager dybt, at advokat Ebru Timtik døde efter at have sultestrejket i 238 dage for at opnå en retfærdig rettergang, efter at hun var blevet dømt for påstået medlemskab af en terrororganisation, og mens hun afventede sin appelsag; minder om, at hun er den fjerde fængselsindsatte, efter Helin Bölek og Ibrahim Gökçek, to musikere fra bandet Grup Yorum, og Mustafa Koçak, som døde efter at have sultestrejket for at få en retfærdig rettergang i 2020; forventer, at den igangværende retssag mod tre politibetjente, som er anklaget for at have dræbt den kurdiske menneskerettighedsadvokat Tahir Elçi, endeligt vil klarlægge alle omstændighederne omkring hans død og lade retten ske fyldest i hans sag;

21.  er dybt bekymret over, at Tyrkiets retsvæsen og regering lader hånt om ECHR's afgørelser, og over, at de lavere retsinstanser i stigende grad undlader at efterkomme forfatningsdomstolens domme; anerkender, at der har været tilfælde, hvor det tyrkiske retsvæsen har ladet indsattes sager gå om efter en afgørelse fra ECHR; bemærker imidlertid med beklagelse, at disse fornyede prøvelser ofte ikke lever op til internationalt anerkendte standarder for en retfærdig rettergang, som f.eks. har været tilfældet i İlhan Sami Çomak-sagen; opfordrer Tyrkiet til at sikre fuld overholdelse af den europæiske menneskerettighedskonvention og overholdelse af ECHR's relevante domme og afgørelser og til at samarbejde med Europarådet med henblik på at styrke retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; håber, at ECHR vil være i stand til at prioritere og fremskynde sine domsafsigelser i de talrige tyrkiske sager, som den har under behandling, herunder sagen mod journalisten Hanım Büşra Erdal; glæder sig over ECHR's nylige dom i sagen om den kendte forfatter Ahmet Altan, som havde verseret siden 2017, og hvori det blev fastslået, at der bl.a. var sket krænkelser af hans ret til frihed og sikkerhed samt ytringsfriheden; glæder sig over hans efterfølgende løsladelse fra fængslet, efter at den tyrkiske kassationsret havde omstødt dommen mod ham, og opfordrer endnu en gang de relevante tyrkiske myndigheder til hurtigt at anvende alle ECHR's øvrige domme; bemærker, at det tyrkiske retsvæsen også ser bort fra afgørelser, der er vedtaget af FN-mekanismer såsom FN's Menneskerettighedskomité og Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling;

22.  beklager de fængselsforhold, hvorunder Fabien Azoulay, en fransk statsborger, der er arresteret og dømt i Tyrkiet, har været tilbageholdt i mere end fire år, senest i Giresun-fængslet, hvor han har været udsat for fysisk vold og gentagen mishandling samt forsøg på at tvinge ham til at konvertere til islam; fordømmer på det kraftigste de homofobiske og antisemitiske motiver bag den gentagne mishandling af ham; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til straks at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre hans beskyttelse og overførsel til sit hjemland;

23.  beklager manglen på effektive retsmidler i forbindelse med de omfattende afskedigelser af mange enkeltpersoner, heriblandt over 152 000 offentligt ansatte, herunder lærere, læger, akademikere, advokater, dommere og anklagere, som blev afskediget og permanent udelukket fra at arbejde i den offentlige sektor eller endda inden for deres fag i det hele taget; understreger, at mange af disse afskedigelser fortsat har katastrofale følger for de pågældende og deres familier, herunder en varig social og erhvervsmæssig stigmatisering; er stærkt i tvivl om, hvorvidt undersøgelseskommissionen om undtagelsestilstanden fungerer effektivt som internt retsmiddel i lyset af dens manglende uafhængighed og uvildighed; bemærker, at vilkårlige annulleringer af pas trods visse gradvise forbedringer fortsat udgør en væsentlig uberettiget begrænsning af de berørte personers bevægelsesfrihed; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at respektere retten til forsvar for de afskedigede og til at sikre en bedømmelsesprocedure i overensstemmelse med internationale normer;

24.  er forfærdet over udtalelserne fra ledende repræsentanter for regeringskoalitionen om den mulige genindførelse af dødsstraf, som Tyrkiet afskaffede i 2004; advarer om, at et sådant beklageligt skridt ikke blot vil være i strid med Tyrkiets nuværende internationale forpligtelser, men også være uforeneligt med EU-medlemskab;

25.  understreger på ny vigtigheden af mediefrihed og -uafhængighed som en af EU's kerneværdier og en hjørnesten i ethvert demokrati; udtrykker alvorlig bekymring over de uforholdsmæssige og vilkårlige foranstaltninger til begrænsning af ytringsfriheden, mediefriheden og adgangen til information i Tyrkiet, hvor antiterrorlovgivningen ofte misbruges til at lukke munden på kritikere, samtidig med at der er en kvælende mangel på pluralisme i medierne; opfordrer indtrængende Tyrkiet til hurtigst muligt at garantere for medie- og ytringsfriheden på sociale medieplatforme, herunder ved at reformere artikel 299 i landets straffelov (om fornærmelse af præsidenten), som konsekvent misbruges til at forfølge forfattere, journalister, skribenter og redaktører, og til omgående at løslade og frikende alle ulovligt frihedsberøvede journalister, forfattere, mediemedarbejdere og brugere af sociale medier for at udøve deres erhverv og borgerlige rettigheder; påpeger, at selv om antallet af fængslede journalister i det seneste år er faldet fra 160 til over 70, er der fortsat tale om et meget højt tal, som fortsat giver anledning til alvorlig bekymring, og at folk alt for ofte fængsles på et udokumenteret grundlag; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at udvise nultolerance over for alle tilfælde af fysiske og verbale overgreb eller trusler mod journalister samt give medieforetagender, der er blevet arbitrært lukket, lov til at genåbne; er dybt bekymret over, at provinsdomstolen i Istanbul den 20. oktober 2020 besluttede at omstøde de tidligere frifindelser af Erol Önderoğlu, repræsentant for Reporters Without Borders Turkey, Şebnem Korur Fincancı, menneskerettighedsaktivist, og Ahmet Nesin, forfatter og journalist, og genoptage deres sager, hvor de er anklaget for en række forbrydelser, herunder spredning af terrorpropaganda, på grund af deres deltagelse i en kampagne for solidaritet med en avis, og risikerer op til 14,5 års fængsel;

26.  er alvorligt bekymret over den negative indvirkning, som loven om ordningen for internetpublikationer og bekæmpelse af forbrydelser begået gennem disse publikationer fra juli 2020 vil få på ytringsfriheden, da den pålægger udbydere af sociale medietjenester nye drakoniske forpligtelser, giver regeringen vidtrækkende beføjelser til at censurere onlineindhold og giver yderligere grunde til retsforfølgelse af brugere af sociale medier; noterer sig ophævelsen af forbuddet mod Wikipedia, men understreger, at mere end 400 000 websteder fortsat er spærret, og at flere begrænsninger på anvendelsen af sociale medier stadig er i kraft;

27.  er dybt bekymret over offentlige institutioners manglende uafhængighed og upartiskhed, f.eks. radio- og tv-rådet RTÜK og mediereklamebureauet BİK, der bruges som redskab til vilkårligt at suspendere, forbyde, idømme bøder eller økonomisk kvæle medieforetagender, som anses for at være regeringskritiske, hvilket giver mulighed for en næsten total kontrol med massemedierne; konstaterer med beklagelse, at præsidentens kommunikationsdirektorat i 2019 inddrog mere end 700 pressekort, og beklager endvidere de hindringer, som lokale og internationale journalister støder på i deres job;

28.   konstaterer med tilfredshed, at der på trods af den massive politiske undertrykkelse findes et dynamisk, pluralistisk, engageret og heterogent civilsamfund i Tyrkiet, som repræsenterer en af de få tilbageværende aktører, der kan føre kontrol med den tyrkiske regering, og har potentiale til at hjælpe landet med at konfrontere sine store politiske og sociale udfordringer; er dybt bekymret over de yderligere tilbageskridt, der påvirker forsamlings- og foreningsfriheden, og fordømmer den arbitrære lukning af civilsamfundsorganisationer, herunder fremtrædende ikkestatslige menneskerettighedsorganisationer og medier; fordømmer i denne forbindelse den nye lov om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben fra december 2020, som giver det tyrkiske indenrigsministerium og præsidenten vide beføjelser til at begrænse ikkestatslige organisationers, erhvervspartnerskabers, uafhængige gruppers og sammenslutningers aktiviteter og synes at have til formål yderligere at begrænse, hæmme og kontrollere civilsamfundet; støtter kraftigt opfordringen fra flere af FN's særlige repræsentanter til Tyrkiets regering om at revidere denne lovgivning for at sikre landets overholdelse af sine internationale menneskerettighedsforpligtelser; opfordrer Tyrkiet til at betragte kritiske eller afvigende røster, herunder fra menneskerettighedsforkæmpere, akademikere og journalister, som værdifulde bidrag til samfundsdialogen snarere end som destabiliserende kræfter;

29.  beklager den massive forringelse af den akademiske frihed i Tyrkiet, især de konstante krænkelser af rettighederne for foreningen Akademikere for Fred (BAK) på trods af forfatningsdomstolens afgørelse fra juli 2019, og ændringerne af loven om Det Tyrkiske Råd for Højere Uddannelse, der føjer yderligere restriktioner til dem, der allerede fandtes;

30.  fordømmer de tyrkiske myndigheders voldelige undertrykkelse af demonstrationerne i anledning af regeringens udnævnelse af rektoren for Boğaziçi-universitetet; er forfærdet over massetilbageholdelsen af studerende, politiets overdrevne magtanvendelse ved fredelige demonstrationer, Istanbulguvernørens beslutning om selektivt at forbyde alle former for møder og demonstrationer i området omkring universitetet, fremstillingen af demonstranter — navnlig studerende, alumni og akademikere — som terrorister og de målrettede angreb på LGBTI-grupper; opfordrer Tyrkiet til at frafalde anklagerne og løslade alle, der vilkårligt er frihedsberøvet for at udøve deres ret til at deltage i fredelige forsamlinger;

31.  opfordrer indtrængende Tyrkiet til at afholde sig fra at frihedsberøve og retsforfølge journalister og menneskerettighedsforkæmpere som middel til at intimidere dem eller afskrække dem fra at rapportere frit om menneskerettighedsspørgsmål; opfordrer indtrængende Tyrkiet til straks at foretage en uafhængig undersøgelse af indberettede tilfælde af intimidering og chikane af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, akademikere og civilsamfundsaktivister samt at stille de ansvarlige for sådanne overgreb til ansvar;

32.  er dybt bekymret over de konstante angreb og pressionstiltag over for oppositionspartier i Tyrkiet, herunder domfældelse af medlemmer af oppositionen eller den siddende regerings misbrug af finansielle ressourcer og af statens administrative beføjelser, hvilket undergraver et demokratisk systems funktionsdygtighed; opfordrer de største tyrkiske partier til at fortsætte deres demokratiske og parlamentariske indsats for at promovere den europæiske vej inden for rammerne af Tyrkiets lovgivning og forfatning;

33.  bemærker med stor bekymring den måde, hvorpå Folkets Demokratiske Parti (HDP), herunder dets ungdomsorganisationer, specifikt og vedvarende er gjort til mål for angreb fra de tyrkiske myndigheders side; fordømmer på det kraftigste det anklageskrift, som anklageren ved Tyrkiets kassationsdomstol har indgivet til forfatningsdomstolen med henblik på opløsning af HDP og forbuddet mod udøvelse af politisk virksomhed rettet mod mere end 600 HDP-medlemmer; understreger, at dette ud over at være en alvorlig politisk fejl på mellemlang sigt vil udgøre et uigenkaldeligt slag mod pluralisme og demokratiske principper, som vil efterlade millioner af vælgere i Tyrkiet uden repræsentation; fordømmer på det kraftigste den fortsatte tilbageholdelse siden november 2016 af de tidligere HDP-formænd Figen Yüksekdağ og Selahattin Demirtaş, oppositionsleder og tidligere præsidentkandidat, og af den tidligere borgmester i Diyarbakır, Gülten Kışanak; minder om ECHR's afgørelse af 20. november 2018 i Demirtaş’ sag, som blev stadfæstet ved afgørelsen fra dens Store Afdeling den 22. december 2020, hvori de tyrkiske myndigheder opfordres til omgående at løslade ham; finder det forkasteligt, at denne bindende afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen stadig ikke er efterkommet; fordømmer den nylige afgørelse fra Istanbuls 46. førsteinstansstraffedomstol i Bakırköy, hvor Selahattin Demirtaş blev idømt tre et halvt års fængsel for angiveligt at have fornærmet præsidenten, en af de længste fængselsdomme, der nogensinde er afsagt for denne type lovovertrædelse; beklager, at Ankara 22. nævningeret den 7. januar 2021 accepterede endnu et anklageskrift mod i alt 108 politikere, herunder Demirtaş og Yüksekdağ, for deres påståede rolle i Kobane-demonstrationerne i oktober 2014, selv om det var baseret på de samme faktiske omstændigheder og hændelser, som Den Store Afdeling allerede havde vurderet var et utilstrækkeligt grundlag for at frihedsberøve ham; fordømmer også den gentagne anvendelse af fratagelse af oppositionsparlamentarikeres parlamentariske status, hvilket i alvorlig grad skader parlamentets image som en demokratisk institution; er bekymret over, at den offentlige anklager i Ankara er i færd med at forberede undersøgelser med henblik på at ophæve den parlamentariske immunitet for ni yderligere HDP-deputerede – herunder nuværende HDP-medformand Pervin Buldan, Meral Danış Beştaş, Hakkı Saruhan Oluç, Garo Paylan, Hüda Kaya, Sezai Temelli, Serpil Kemalbay Pekgözegü, Pero Dündar og Fatma Kurtulan – så de kan retsforfølges for deres påståede rolle i Kobane-demonstrationerne i 2014; fremhæver sagen om Cihan Erdal, medlem af ungdomsfløjen af det tyrkiske grønne/røde parti, der under et besøg hos sin familie i Tyrkiet den 25. september 2020 blev anholdt og frihedsberøvet alene for at have været medlem af HDP seks år tidligere; fordømmer beslutningen om at fratage HDP's parlamentsmedlem Ömer Faruk Gergerlioğlu hans plads i parlamentet og parlamentariske immunitet og hans efterfølgende anholdelse i Tyrkiets Store Nationalforsamling; mener, at denne beslutning var en gengældelse for hans menneskerettighedsaktivisme, herunder for den omstændighed, at han fra parlamentets talerstol havde fremført udbredte påstande om kropsvisitationer uden tøj og chikane i fængsler og i politiets varetægt og indledt en kampagne på de sociale medier mod dette;

34.  er dybt bekymret over det gradvist stigende pres på det største oppositionsparti (CHP) og dets leder Kemal Kılıçdaroğlu, herunder beslaglæggelsen af partibrochurer ved retskendelse, anmodningen om ophævelse af lederens immunitet på grundlag af hans politiske erklæringer, offentlige trusler mod ham og endog fysiske angreb; gentager sin alvorlige bekymring over den fortsatte politiske og retslige chikane af Canan Kaftancıoğlu, der i september 2019 blev idømt knap 10 års fængsel i en politisk motiveret sag, som for tiden verserer ved højesteret, og som i december 2020 blev anklaget i en ny politisk sag, der også berører fire journalister fra dagbladet Cumhuriyet, og hvor han risikerer yderligere 10 års fængsel; glæder sig over, at CHP-medlem Enis Berberoğlu har fået sin plads i parlamentet og parlamentariske immunitet tilbage i henhold til en ny dom fra forfatningsdomstolen den 21. januar 2021, efter at dens første dom var blevet ignoreret af lavere domstole;

35.  opfordrer Tyrkiets relevante myndigheder til at løslade alle fængslede menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater, akademikere og andre, der er frihedsberøvet på grundlag af udokumenterede anklager, og sætte dem i stand til at udføre deres arbejde uden trusler eller hindringer under alle omstændigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i Tyrkiet, herunder gennem nødtilskud; fordømmer Istanbuls regionale appeldomstols beslutning om at stadfæste de lange fængselsdomme over fire menneskerettighedsforkæmpere, der var anklaget for terrorisme i Büyükadasagen, på trods af manglende beviser for kriminel aktivitet og det faktum, at beskyldningerne mod de anklagede gentagne gange var blevet modbevist, herunder af statens eget bevismateriale; mener, at denne sag er endnu et eksempel på det fjendtlige miljø, som omgiver civilsamfundsorganisationer, og det forhold, at fjendtligsindet politisk diskurs igen og igen udmønter sig i partiske domstolsafgørelser; fordømmer den fornyede anholdelse af forfatteren Ahmet Altan i november 2019 blot en uge efter hans løsladelse oven på mere end tre års varetægtsfængsling; er dybt bekymret over chikanen mod Öztürk Türkdoğan, en anerkendt menneskerettighedsfigur og medformand for menneskerettighedsorganisationen IHD (İnsan Hakları Derneği), som for nylig blev arresteret under et husrazzia forbindelse med en hemmeligstemplet efterforskning og senere løsladt;

36.  fordømmer på det kraftigste, at Osman Kavala, en fremtrædende og respekteret førende civilsamfundsaktør, på ny blev anholdt kun få timer efter at være blevet frikendt i februar 2020 og efter at have være frihedsberøvet i mere end tre år på grundlag af falske anklager, hvilket udgør en skamløs nægtelse af at rette sig efter ECHR's endelige dom og de efterfølgende appeller fra Europarådets Ministerkomité; mener, at den nye sag og tiltale mod ham og den amerikanske akademiker Henri Barkey – for angiveligt at have udført spionage og forsøgt at omstyrte Tyrkiets forfatningsorden – er ubegrundet og udokumenteret og dermed politisk motiveret; er dybt chokeret over nylige retsafgørelser, såsom afgørelsen af 22. januar 2021 fra appeldomstolen i Istanbul, der omstødte den tidligere frifindelsesdom og kendelse i den fornyede prøvelse af sagen fra Gezi Park, og Istanbulrettens afgørelse af 5. februar 2021 om at sammenlægge denne nyligt genåbnede sag med den anden sag om spionage i direkte tilsidesættelse af ECHR's dom; fremhæver, at ECHR allerede har afsagt en dom i Gezi-sagen, og at sammenlægningen af begge sager derfor gør opretholdelsen af varetægtsfængslingen endnu mere absurd og ulovlig; er forfærdet over, at Rådet af Dommere og Anklagere (HSK) har besluttet at indlede en undersøgelse mod de tre dommere fra Istanbuls 30. straffedomstol, der i februar 2020 frikendte Kavala og de andre anklagede i Gezi Park-sagen på grund af manglende bevis; er samtidig forfærdet over at se, hvordan den tidligere stedfortrædende offentlige anklager i Istanbul, Hasan Yılmaz, der er ansvarlig for den nye tiltale mod Kavala, efterfølgende er blevet udpeget som vicejustitsminister;

37.  er dybt bekymret over de fortsatte anklager om voldelige anholdelser, tæsk, tortur, mishandling og ondsindet, umenneskelig eller nedværdigende behandling i politiets og militærets varetægt og i fængsler, samt over sagerne om tvungne forsvindinger i løbet af de seneste fire år, over anklageres undladelse af at udføre relevante efterforskninger af disse beskyldninger og over den udbredte kultur med straffrihed for medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og implicerede offentligt ansatte; opfordrer den tyrkiske regering til at kaste lys over, hvad der er sket med de hundredvis af forsvundne personer, og endelig give et svar til Cumartesi Anneleri (lørdagsmødre), som nu har forsamlet sig mere end 800 gange for at anmode om retfærdighed; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at undersøge vedvarende og troværdige rapporter om tortur og mishandling under forvaring og til at stille de ansvarlige til regnskab; opfordrer Tyrkiet til at føre en nultolerancepolitik over for tortur; opfordrer Tyrkiet til at bringe al isolationsfængsling og frihedsberøvelse på uofficielle detentionslokaliteter til ophør; er forfærdet over den rapporterede praksis med at arrestere gravide kvinder og kvinder, der lige har født, og opfordrer Tyrkiet til at løslade dem og bringe praksissen med at arrestere dem lige før eller lige efter, at de har født, til ophør; påpeger, at den tidligere offentligt ansatte, Yusuf Bilge Tunç, har været forsvundet siden august 2019, hvor han blev meldt savnet; er meget bekymret over det stigende antal rapporter om systematisk og overdreven brug af ydmygende kropsvisitationer uden tøj i detentionscentre og fængsler, navnlig af kvindelige mistænkte og indsatte;

38.  er bekymret over den nye lovgivning, i henhold til hvilken det tyrkiske politi vil få lov til at anvende militært udstyr, herunder tunge våben og efterretningstjenesteudstyr, til at håndtere offentlige begivenheder og hændelser, der truer den nationale sikkerhed, uden yderligere procedurekrav;

39.  noterer sig, at der i lyset af covid-19-pandemien blev vedtaget en lovpakke om prøveløsladelse af op til 90 000 indsatte, hvilket imidlertid på diskriminerende vis ikke omfattede personer, der var varetægtsfængslede på grund af formodede terrorrelaterede overtrædelser, herunder advokater, journalister, politikere og menneskerettighedsforkæmpere, som i henhold til denne pakke ikke er berettigede til løsladelse før tiden;

40.  fordømmer alle politisk motiverede tvangsudleveringer, kidnapninger eller bortførelser af tyrkiske statsborgere, der opholder sig uden for Tyrkiet, i strid med retsstatsprincippet og menneskerettighederne; udtrykker alvorlig bekymring over den tyrkiske regerings brug af sin indflydelse til at sikre tvangstilbagesendelser af sine borgere i strid med folkeretten, i nogle tilfælde ved at undergrave de nationale retlige procedurer for udlevering, og opfordrer indtrængende EU til at tage dette spørgsmål op; fordømmer ethvert forsøg på at anvende vold mod, chikanere eller lægge pres på oppositionsmedlemmer og politikere af tyrkisk oprindelse samt intellektuelle, politikere og aktivister generelt i Europa;

41.  er bekymret over, at ombudsmandsinstitutionen og kontoret for menneskerettigheder og ligestilling i Tyrkiet ikke opfylder Parisprincippernes kriterier og ECRI's generelle politiske anbefalinger nr. 2 og 7 med hensyn til vedtægter, struktur, funktion, aktiviteter, økonomisk og operationel uafhængighed, bestyrelsesmedlemmers uafhængighed og valgberettigelse og medlemskab;

42.  noterer sig den nyligt vedtagne handlingsplan for menneskerettigheder, der efter planen skal gennemføres over en toårig periode, og som bebuder en række retlige reformer og ni hovedmål, 50 delmål og næsten 400 foranstaltninger, der varierer fra specifikke og tekniske forpligtelser til erklæringer, som i vid udstrækning er generelle og tvetydige; fremhæver, at selv om handlingsplanen angiveligt skal tage fat på centrale spørgsmål såsom retsvæsenets uafhængighed, ytrings- og foreningsfriheden og beskyttelsen af sårbare grupper, er den ikke i stand til at afhjælpe centrale mangler med hensyn til menneskerettigheds- og retsstatssituationen i Tyrkiet, da den ikke omfatter foranstaltninger, der sigter på at forhindre misbrug af terrorrelaterede anklager, sætte en stopper for vilkårlige frihedsberøvelser eller sikre overholdelsen af ECHR's afgørelser, blandt andre centrale bekymringer; mener, at enhver handlingsplan kun vil give mulighed for at forbedre den generelle situation, hvis den omsættes til reelle og troværdige løsninger, der tackler hele spektret af udfordringer på menneskerettigheds- og retsstatsområdet; opfordrer Tyrkiets regering til at fremlægge en klarere tidsplan for dens effektive gennemførelse og til at inddrage civilsamfundsorganisationer og relevante interessenter i udformningen af enhver relevant politik på dette område;

43.  er bekymret over den udbredte korruption i Tyrkiet; understreger, at Kommissionen i sine rapporter giver udtryk for, at der ikke er tegn på fremskridt inden for håndteringen af de mange mangler i den tyrkiske ramme for bekæmpelse af korruption og opfordrer Tyrkiet til at præsentere en effektiv strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption; noterer sig, at ansvarliggørelsen og gennemsigtigheden af offentlige institutioner skal forbedres; bemærker, at Tyrkiet har gjort begrænsede fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet; opfordrer Tyrkiet til at tilpasse sin databeskyttelseslovgivning til EU's standarder for at kunne samarbejde med Europol og forbedre lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og cyberkriminalitet;

44.  er fortsat dybt bekymret over situationen i det sydøstlige Tyrkiet og det kurdiske spørgsmål, som får mindre opmærksomhed, end de fortjener, navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder, politisk deltagelse, ytringsfrihed og trosfrihed; er bekymret over begrænsningerne af rettighederne for journalister og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med det kurdiske spørgsmål, og over det fortsatte pres på kurdiske medier, kultur- og sproginstitutioner og -udtryk i hele landet, der fører til yderligere reduktion i de kulturelle rettigheder; er bekymret over, at hadefuld tale og trusler rettet mod borgere af kurdisk oprindelse fortsat er et alvorligt problem; understreger, at det haster med at genoptage en troværdig politisk proces, der involverer alle relevante parter og demokratiske kræfter og kan føre til en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål; er navnlig bekymret over kurdiske kvinders vedvarende dårlige situation, der er blevet forværret af fordomme omkring deres etniske og sproglige identitet, hvilket har ført til yderligere marginalisering med hensyn til deres civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; opfordrer Tyrkiet til at sikre fuld adgang til lige rettigheder og muligheder for kurdiske kvinder; opfordrer Tyrkiet til straks at undersøge alvorlige påstande om menneskerettighedskrænkelser, drab og tvungne forsvindinger og til at give internationale observatører mulighed for at foretage uafhængige kontroller; er bekymret over de seneste masserazziaer og -arrestationer i Diyarbakır, der omfatter advokater, politikere og borgerrettighedsaktivister, og over den fortsatte fængsling af fem civilsamfundspersonligheder, herunder Dr. Şeyhmus Gökalp, højtstående æresmedlem af den tyrkiske lægeforenings bestyrelse (TTB); opfordrer indtrængende Tyrkiet til at sikre, at der gennemføres en hurtig, uafhængig og upartisk undersøgelse af påstandene om torturering af to landsbyboere i Van, Servet Turgut og Osman Şıban, efter at de blev tilbageholdt af gendarmeriet den 11. september 2020, hvilket kostede førstnævnte livet, mens sidstnævnte fik alvorlige kvæstelser;

45.  opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at beskytte rettighederne for mindretal og sårbare grupper, herunder kvinder og børn, LGBTI-personer, flygtninge, etniske mindretal såsom romaer, tyrkiske statsborgere af græsk og armensk afstamning og religiøse mindretal såsom kristne, jøder eller alevitter; opfordrer derfor Tyrkiet til hurtigst muligt at indføre omfattende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder et forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, religion, sprog, statsborgerskab, seksuel orientering og kønsidentitet, og foranstaltninger mod racisme, homofobi og transfobi;

46.  fordømmer på det kraftigste den tyrkiske regerings beslutning om at trække sig ud af Istanbulkonventionen, der bringer Tyrkiet længere væk fra EU's og internationale standarder og sætter alvorligt spørgsmålstegn ved landets engagement i bekæmpelsen af vold mod kvinder og fremme af kvinders rettigheder, hvilket er et klart tegn på den alvorlige forværring af menneskerettighedssituationen i landet; finder denne beslutning uforståelig, da konventionen ikke har ændret sig, siden Tyrkiet som det allerførste land undertegnede og ratificerede den, og desuden farlig i en tid med stigende vold mod kvinder under pandemien og i betragtning af den høje kvindemordsrate i landet; opfordrer Tyrkiets regering til hurtigst muligt at omgøre sin beslutning; opfordrer til, at ethvert nyt forhold til Tyrkiet baseres på grundlæggende demokratiske værdier, herunder respekt for kvinders rettigheder; er fortsat bekymret over udbredelsen og den grove karakter af vold mod kvinder i det tyrkiske samfund, herunder såkaldte æresdrab, børneægteskaber, som ikke har hjemmel i lovgivningen, og seksuelt misbrug, og over de tyrkiske myndigheders utilbøjelighed til at straffe gerningsmændene bag kønsbaseret vold; forkaster enhver lovbestemmelse, der i fremtiden kan give voldtægtsforbrydere mulighed for at slippe med en betinget dom for sex med mindreårige, når blot de gifter sig med deres offer; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at forstærke deres indsats for at bekæmpe børnearbejde, som er faldet i de seneste år, men stadig er udbredt i Tyrkiet, og mod enhver form for børnemishandling; beklager den fortsat meget lave repræsentation af kvinder i regeringen og parlamentet, hvor de kun udgør 17,3 %, samt på lokalt plan og generelt i alle lederstillinger;

47.  udtrykker dyb bekymring over krænkelserne af menneskerettighederne for LGBTI-personer, navnlig fysiske angreb, det langvarige forbud mod pride-marcher i hele landet og begrænsningerne af forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden; minder om, at Tyrkiet er et af de lande, der har den højeste rate for mord på transpersoner; fordømmer homofobisk sprogbrug og hadtale fra højtstående regeringsembedsmænds side, herunder fra formanden for direktoratet for religiøse anliggender (Diyanet), ombudsmandsinstitutionen og formanden for Tyrkiets Røde Halvmåne-selskab; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at styrke deres bestræbelser på at forhindre hadforbrydelser, fordomme og sociale kønsbetingede uligheder; minder om, at den tyrkiske lovgivning om hadtale ikke er i overensstemmelse med ECHR's retspraksis;

48.  er dybt bekymret over, at det historisk-religiøse monument Hagia Sophia er ombygget til moské uden forudgående dialog, hvilket kan være i strid med UNESCO-konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, som Tyrkiet har undertegnet; opfordrer Tyrkiets regering til at genoverveje og omgøre denne beslutning for fuldt ud at respektere den kulturhistoriske karakter af kulturelle og religiøse monumenter og symboler, navnlig UNESCO's verdensarvssteder; minder om, at Hagia Sophia er et sted, der er åbent for alle samfund og religioner, og opfordrer UNESCO til at træffe passende foranstaltninger for at sikre dette verdensarvssted; understreger, at beslutningen om Hagia Sophia undergraver bestræbelserne på dialog og samarbejde mellem religiøse samfund samt Tyrkiets pluralistiske og multikulturelle sociale struktur; beklager, at også Moni tis Choras (Chora-kirken) er blevet omdannet fra museum til moské i de seneste måneder;

49.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til at fremme positive og effektive reformer på området for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ved at gøre det muligt for religiøse samfund at opnå status som juridisk person og ved at anvende Venedigkommissionens henstillinger om religiøse samfunds status, alle relevante afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen og Europarådets resolutioner, herunder om den græsk-ortodokse befolkning på øerne Gökçeada (Imbros) og Bozcaada (Tenedos); beklager foranstaltningerne mod beboerne i Mor Gabriel-klostret og andre klostre i det sydøstlige Tyrkiet og gentager sin opfordring til Tyrkiet om at respektere betydningen af det økumeniske patriarkat for ortodokse kristne over hele verden og anerkende dets status som juridisk person og den offentlige brug af den kirkelige titel af økumenisk patriark; understreger behovet for at fjerne restriktionerne på uddannelse, udnævnelse og succession af gejstlige, lade Halki-præsteseminaret genåbne og fjerne alle hindringer for, at det kan fungere korrekt;

50.  opfordrer Tyrkiet til at samarbejde med relevante internationale organisationer, navnlig Europarådet, vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med og ødelæggelse af kulturarv; understreger betydningen af at fortsætte dialogen med relevante internationale organisationer og EU om bevarelse af den kulturelle og religiøse arv;

51.  udtrykker bekymring over, at uighurer, der bor i Tyrkiet, i stigende grad risikerer at blive tilbageholdt og udvist til andre lande, som så potentielt kan overdrage dem til Kina, hvor de sandsynligvis vil blive udsat for alvorlig forfølgelse;

52.  opfordrer til en effektiv gennemførelse af den anden handlingsplan og den nationale strategi for romaer, med en mere inkluderende tilgang til civilsamfundet, et styrket kønsaspekt, øget samarbejde med lokale myndigheder og tildeling af de nødvendige ressourcer;

53.  påpeger, at fagforeningsfrihed og social dialog er afgørende for udviklingen af et pluralistisk samfund; beklager i den henseende de lovgivningsmæssige mangler vedrørende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder og understreger, at retten til at organisere sig, retten til at indgå i kollektive forhandlinger og strejkeretten er grundlæggende rettigheder for arbejdstagere; er bekymret over arbejdsgivernes fortsatte stærke forskelsbehandling mod fagforeninger og over afskedigelser, chikane og fængsling, som ledere og medlemmer af nogle foreninger fortsat udsættes for; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at overholde Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdsstandarder, som landet har forpligtet sig til;

54.  opfordrer Tyrkiet til fortsat at gøre fremskridt med hensyn til tilpasningen til EU-direktiverne og gældende EU-ret vedrørende miljø- og klimaindsatsen og til at ratificere Parisaftalen om klimaændringer; udtrykker sin påskønnelse af miljørettighedsforkæmperes arbejde i Tyrkiet og advarer mod den alvorlige konsekvens for miljøet af de store offentlige infrastrukturprojekter, der er gennemført over de seneste år, herunder Istanbuls tredje og største lufthavn og den tredje Bosporus-bro; er især bekymret over de potentielle økologiske ødelæggelser, som det planlagte Istanbul-kanalprojekt kan forårsage; fremhæver, at der er blevet anlagt adskillige retssager mod den positive miljøkonsekvensvurdering (VVM) af dette projekt, og opfordrer til, at der gennemføres uafhængige VVM-undersøgelser sammen med gennemsigtige procedurer for offentlige indkøb og behørige, inklusive offentlige høringsprocesser; opfordrer Tyrkiet til at fuldføre sin tilpasning til EU's VVM-direktiv(8), herunder de bestemmelser, der vil kræve, at det foretager konsultationer med sine nabolande; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at standse sine planer for Akkuyu-atomkraftværket, som vil blive placeret i en region, der er udsat for alvorlige jordskælv, og som derfor udgør en alvorlig trussel ikke blot for Tyrkiet, men for hele Middelhavsområdet; anmoder derfor den tyrkiske regering om at tilslutte sig konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen), som forpligter sine kontraherende parter til at underrette og høre hinanden om store projekter, der er under overvejelse, og som kan forventes at have en betydelig negativ indvirkning på miljøet hen over grænserne; anmoder i dette øjemed den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolandene i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet;

Institutionelle rammer

55.  er foruroliget over, at en autoritær fortolkning af præsidentsystemet bliver stadig mere fasttømret; er dybt bekymret over den fortsatte hypercentralisering af magten hos præsidenten, der er til skade ikke blot for det tyrkiske parlament, men også for ministerrådet i sig selv, under den reformerede forfatningsordning, som ikke sikrer en sund og effektiv tredeling af magten mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt; bemærker i den henseende, at Venedigkommissionen har udtrykt bekymring over situationen for magtdelingsprincippet i sin udtalelse om ændringerne af Tyrkiets forfatning; beklager de nuværende begrænsninger af de "checks and balances", der er nødvendige for at kunne stille den udøvende magt effektivt til ansvar, og især den manglende ansvarliggørelse af præsidenten; er bekymret over præsidentens voksende indflydelse på statsinstitutioner og tilsynsmyndigheder, der bør forblive uafhængige; udtrykker især bekymring over marginaliseringen af parlamentet, som har oplevet, at dets lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige funktioner i vidt omfang er blevet undermineret, og at dets prærogativer gentagne gange er blevet tilsidesat gennem præsidentielle dekreter; opfordrer til en gennemgang af det nuværende præsidentielle design og gennemførelsen heraf i overensstemmelse med de demokratiske principper som henvist til i anbefalingerne i Europarådets Venedigkommission fra 2017;

56.  minder om, at spærregrænsen på 10 % er den højeste blandt medlemmerne af Europarådet, ikke er i overensstemmelse med ECHR's praksis og reducerer store vælgergruppers mulighed for at blive repræsenteret; er bekymret for de offentlige udtalelser om mulige valgreformer, som yderligere kan hæmme politiske partiers adgang til og deltagelse i parlamentet og muligheden for at danne parlamentariske flertal; opfordrer Tyrkiet til at forbedre det mere generelle valgmiljø på alle niveauer i landet ved at sikre retfærdige og frie vilkår for alle kandidater og partier og rette sig ind efter anbefalingerne fra Venedigkonventionen og Organisationen for Fred og sikkerhed i Europa (OSCE) om at adressere manglerne i valgrammen og deres opfordring til at omgøre beslutninger, der ikke er i overensstemmelse med internationale normer og standarder;

57.  bemærker med bekymring, at den offentlige sektor fortsat er præget af partiskhed og politisering, og at det sammen med præsidentens overdrevne kontrol på alle niveauer af statsapparatet har resulteret i en generel nedgang i den offentlige forvaltnings effektivitet, kapacitet og kvalitet; opfordrer Tyrkiet til at træffe foranstaltninger til at gendanne et meritbaseret konkurrencedygtigt forfremmelsessystem og at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen;

58.  er dybt bekymret over den stadig hyppigere brug af en ultranationalistisk og inflammatorisk narrativ blandt den regerende elite – som er vidt udbredt i hele landets politiske spektrum– da dette i stigende grad giver anledning til antagonistiske tilgange til EU, dets medlemsstater og andre nabolande; er bekymret over den dybe polarisering af tyrkisk politik, der forstærkes af det nye præsidentsystem og den stigende brug af polariserende populistiske narrativer, som yderligere splitter det tyrkiske samfund og hæmmer dialogen og forsoningen mellem parterne; er bekymret over den religiøse konservatismes voksende indflydelse på det politiske liv, der er i modstrid med landets mangeårige sekulære tradition; er i denne henseende bekymret over, at Direktoratet for Religiøse Anliggender (Diyanet) spiller en voksende rolle og disponerer over stadig flere ressourcer inden for alle sfærer af det tyrkiske offentlige liv, herunder uddannelse, og også har en betragtelig tilstedeværelse i udlandet;

59.  er dybt bekymret over de alvorlige konsekvenser, som nylige beslutninger, der er truffet af de tyrkiske myndigheder, har på lokale politikker og lokalt demokrati; fordømmer på det kraftigste afsættelsen og fængslingen af mindst 47 demokratisk valgte borgmestre (herunder borgmestrene i Diyarbakir, Van, Mardin og senest Kars) på grundlag af tvivlsomme beviser og navnlig den arbitrære indsættelse af håndgangne personer, der ikke er folkevalgte, men udpeget af centralregeringen, i deres sted; er af den faste overbevisning, at disse ulovlige beslutninger udgør et direkte angreb på de mest grundlæggende demokratiske principper, som fratager millioner af vælgere deres demokratisk valgte repræsentation; opfordrer Tyrkiet til at genindsætte de afsatte borgmestre i deres embeder;

60.  bemærker de politiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og administrative foranstaltninger, der er truffet af regeringen for at lamme kommuner ledet af borgmestre fra oppositionspartierne i İstanbul, Ankara, İzmir og sydøst; fordømmer på det kraftigste det øverste valgråds (YSK's) beslutning om at lade borgmestervalget i Istanbul gå om og afvisning af at give borgmestermandater til vindende kandidater fra HDP for i stedet at lade dem gå til kandidater fra AKP, der havde fået næst flest stemmer, hvilket undergraver respekten for valgprocessens legalitet og integritet og rådets uafhængighed af politisk indblanding;

De bredere forbindelser mellem EU og Tyrkiet og den tyrkiske udenrigspolitik

61.  minder om den vigtige rolle, som Tyrkiet har spillet og stadig spiller ved at huse næsten fire millioner flygtninge – hvoraf ca. 3,6 millioner er syriske flygtninge, og ca. 360 000 er registrerede flygtninge og asylansøgere fra andre lande ifølge data fra FN's Højkommissariat for Flygtninge – og minder om, at dette er det største flygtningesamfund i verden; noterer sig, at udfordringerne med hensyn til at håndtere denne krise er vokset som følge af covid-19-pandemien; bifalder den indsats, som alle involverede myndigheder, især kommunerne, har gjort for at forbedre integrationen af flygtningebefolkningerne; er af den opfattelse, at EU fortsat bør yde den nødvendige støtte til syriske flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet, herunder gennem fortsat støtte til relevante FN-programmer for flygtningesamfund i Tyrkiet; støtter en objektiv vurdering, herunder en menneskerettighedskonsekvensanalyse, af EU's og Tyrkiets erklæring og samarbejde om flygtninge, asylansøgere og migration, og understreger behovet for, at begge parter overholder deres respektive forpligtelser og de grundlæggende rettigheder som led i gennemførelsesprocessen; understreger, at det ikke er acceptabelt at benytte migranter og flygtninge som politisk løftestang og afpresningsmiddel; fordømmer i denne henseende på det kraftigste Tyrkiets brug af migrationspresset til politiske formål i marts 2020, hvor de tyrkiske myndigheder med vildledende information aktivt opfordrede migranter, flygtninge og asylsøgere til at tage landruten til Europa via Grækenland; bemærker, at i afventning af en fuldstændig og effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet(9) over for alle medlemsstater bør de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og -bestemmelser i lignende aftaler og ordninger med EU-medlemsstaterne gennemføres på passende vis; minder om, at syriske flygtninge kun bør sendes tilbage til Syrien, hvis de vælger at rejse frivilligt og kan vende tilbage til deres oprindelige samfund;

62.  bekræfter på ny sin opfordring som udtrykt i beslutningen af 15. april 2015 og opfordrer igen Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab, så der kan banes vej for en ægte forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk; opfordrer i denne henseende Tyrkiet til at undlade at bruge anti-armensk propaganda og hadefuld tale og til fuldt ud at leve op til sin forpligtelse til at beskytte armensk og anden kulturarv;

63.  er overbevist om, at covid-19-pandemien kun kan tackles gennem et globalt samarbejde; mener, at samarbejdet mellem EU og Tyrkiet kan uddybes yderligere i denne henseende, herunder med hensyn til etableringen af bæredygtige forsyningskæder; påskønner Tyrkiets positive rolle med hensyn til at levere værnemidler til en række medlemsstater og andre lande; er bekymret over misbruget af præsidentdekreter og ministerielle afgørelser, der yderligere undergraver legalitetsprincippet i de beslutninger, der træffes for at håndtere covid-19-pandemien; kritiserer de tyrkiske myndigheders angreb på den tyrkiske lægeforening med det formål at bringe kritiske spørgsmål vedrørende regeringens håndtering af covid-19-pandemien til tavshed; fordømmer stærkt misbruget af retssystemet, ulovlige tilbageholdelser, chikane og grundløs strafferetlig efterforskning af journalister, der har rapporteret om manglerne ved Tyrkiets håndtering af covid-19-pandemien; konstaterer, at covid-19-pandemien hurtigt har øget antallet af arbejdsløse og fattige i Tyrkiet;

64.  understreger, at en modernisering af toldunionen vil være til gavn for begge parter og holde Tyrkiet økonomisk og normativt forankret i EU ud over at skabe en fornyet mulighed for positiv dialog og samarbejde, skabe bedre lovgivningsmæssige rammer for EU's investeringer i Tyrkiet, herunder en tvistbilæggelsesmekanisme, og fungere som katalysator for skabelsen af flere arbejdspladser i både EU og Tyrkiet og for projekter vedrørende samarbejde om den europæiske grønne pagt; fremhæver, at det under de nuværende omstændigheder – herunder den stadig længere liste over Tyrkiets fravigelser af sine gældende forpligtelser, det forhold, at EU og Tyrkiet i øjeblikket er involveret i en tvist ved Verdenshandelsorganisationen, eller uacceptable opfordringer til at boykotte EU-medlemsstater – lader til, at en modernisering af toldunionen vil være særlig vanskelig, men mener, at man bør lade en dør stå åben for at fremme konstruktive bestræbelser og fornyet dialog om alle udestående spørgsmål og undersøge betingelserne for en modernisering af toldunionen; gentager, at denne modernisering skal baseres på strenge betingelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som foreskrevet i Københavnskriterierne om gode naboskabsforbindelser med EU og alle dets medlemsstater og på en ikke-diskriminerende gennemførelse heraf; minder i denne forbindelse om, at den nuværende toldunion ikke vil nå sit fulde potentiale, før Tyrkiet fuldt ud gennemfører tillægsprotokollen om udvidelse af Ankaraaftalen til at omfatte alle medlemsstater uden forbehold og på en ikke-diskriminerende måde i forhold til alle medlemsstater, og indtil alle eksisterende handelsgnidninger er afviklet;

65.  støtter fortsat visumliberaliseringsprocessen, når de fastsatte betingelser er opfyldt; påpeger, at visumliberaliseringen vil være et vigtigt skridt i retning af at lette mellemfolkelige kontakter, og at den er af stor betydning, navnlig for studerende, akademikere, repræsentanter for erhvervslivet og personer med familiemæssig tilknytning i EU's medlemsstater; påskønner det præsidentielle cirkulære af maj 2019, der opfordrer til at fremskynde foranstaltninger, men understreger, at der har været ganske få reelle fremskridt i forbindelse med de seks udestående benchmarks, som Tyrkiet stadig mangler at opfylde; opfordrer Tyrkiets regering til fuldt ud at opfylde disse benchmarks på en ikkediskriminerende måde, herunder med hensyn til alle EU-medlemsstater, og til navnlig at fokusere på antiterrorloven og databeskyttelsesloven;

66.  bemærker, at det er vigtigt for både Tyrkiet, EU og medlemsstaterne at opretholde en tæt dialog og et tæt samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål; anerkender, at Tyrkiet som ethvert andet selvstændigt land har ret til at føre sin egen udenrigspolitik i overensstemmelse med sine interesser og mål; mener imidlertid, at Tyrkiet som kandidatland til EU-medlemskab bør sigte mod i stigende grad at afpasse sin udenrigspolitik efter EU's inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); beklager dybt, at Tyrkiet tværtimod gentagne gange har valgt at handle ensidigt og konsekvent kollidere med EU's prioriteter på en lang række udenrigspolitiske områder, og at de områder, hvor Tyrkiet er på linje med FUSP, som følge heraf på nuværende tidspunkt begrænser sig til blot 14 %; opfordrer Tyrkiet til at sigte på et tæt samarbejde med og yderligere tilpasning til EU om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, herunder samarbejde om terrorbekæmpelse; minder om, at Tyrkiet længe har været medlem af NATO-alliancen og har en beliggenhed af central geostrategisk betydning for bevarelsen af den regionale sikkerhed og styrkelsen af den europæiske sikkerhed; understreger, at Tyrkiet som NATO-allieret bør tilskyndes til at handle i overensstemmelse med NATO-traktaten, som fastslår, at medlemmerne i deres internationale relationer bør afstå fra at true eller anvende magt på måder, der ikke er forenelige med FN's formål; bemærker endvidere, at EU's medlemsstater og Tyrkiet fortsat samarbejder om spørgsmål af (militær)strategisk betydning i NATO-regi; minder endvidere om, at EU og NATO fortsat er Tyrkiets mest pålidelige langsigtede partnere i det internationale sikkerhedssamarbejde, og opfordrer Tyrkiet til at fastholde politisk kohærens i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i betragtning af sin rolle som både NATO-medlem og EU-kandidatland og til på ny at bekræfte sit fulde engagement i NATO som sit eneste sikkerhedsanker; opfordrer til en transatlantisk dialog med den nye amerikanske regering om forbindelserne med Tyrkiet med henblik på at vedtage en fælles politik over for og med Tyrkiet og styrke vores samarbejde og konvergens i værdier og interesser;

67.  understreger, at uanset hvilke krav Tyrkiet måtte have, så bør disse gøres gældende gennem diplomati og dialog baseret på international lovgivning, og at ethvert forsøg på at lægge pres på andre lande gennem magtanvendelse, trusler eller fjendtlig og fornærmende retorik, navnlig over for EU og dets medlemsstater, er uacceptabelt og upassende for et EU-kandidatland; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at indtage en fast holdning over for enhver utilbørlig sprogbrug fra tyrkiske regeringsrepræsentanters side mod EU og dets medlemsstater;

68.  er dybt bekymret over Tyrkiets uhørt ulovlige adfærd i det østlige Middelhavsområde, udvist af et EU-kandidatland over for EU-medlemsstater, og over de dermed forbundne sikkerheds- og stabilitetsrisici; udtrykker sin stærke fordømmelse af Tyrkiets ulovlige aktiviteter i græsk og cypriotisk farvand samt dets krænkelser af græsk luftrum, herunder overflyvninger af beboede områder, og græsk territorialfarvand, hvilket er en krænkelse af såvel en EU-medlemsstats suveræne rettigheder og af folkeretten; udtrykker sin fulde solidaritet med Grækenland og Cypern; bekræfter på ny Republikken Cyperns ret til at indgå bilaterale aftaler om sin eksklusive økonomiske zone og til at udforske og udnytte sine naturressourcer i fuld overensstemmelse med den relevante folkeret; udtrykker alvorlig bekymring over de ulovlige tyrkiske fiskeriaktiviteter i græsk territorialfarvand i Det Ægæiske Hav og den tyrkiske fiskeriflådes uregulerede og urapporterede fiskeriaktiviteter i internationalt farvand i Det Ægæiske Hav og det østlige Middelhavsområde; opfordrer indtrængende Tyrkiet og alle involverede interessenter til at engagere sig i god tro i en fredelig tvistbilæggelse og til at afholde sig fra enhver ensidig og illegal handling eller trussel; understreger, at en bæredygtig konfliktløsning kun kan findes gennem dialog, diplomati og forhandlinger i en ånd af velvilje og i overensstemmelse med folkeretten; opfordrer alle parter til med ægte kollektivt engagement at indgå i forhandlinger om afgrænsning af eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsoklen i god tro og under fuld overholdelse af folkeretten og princippet om gode naboskabsforbindelser; konstaterer med beklagelse, at den "casus belli", som Tyrkiets Store Nationalforsamling erklærede over for Grækenland i 1995, stadig ikke er blevet trukket tilbage; glæder sig over den nye runde af sonderende drøftelser mellem Grækenland og Tyrkiet efter fem års stilstand, der bl.a. har til formål at behandle afgrænsningen af kontinentalsoklen og den eksklusive økonomiske zone i overensstemmelse med folkeretten; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere De Forenede Nationers havretskonvention, som er en del af gældende EU-ret; glæder sig over og støtter fuldt ud Det Europæiske Råds forslag om en multilateral konference om det østlige Middelhavsområde med henblik på at skabe en platform for bilæggelse af tvister gennem dialog, og opfordrer NF/HR til at iværksætte den snarest muligt; gentager sin opfordring til Rådet om at holde sig parat til at udarbejde en liste med yderligere sektorspecifikke og målrettede sanktioner i fravær af væsentlige fremskridt eller nye perspektiver i engagementet med Tyrkiet; bemærker, at Rådets konklusioner af 15. juli 2019 om – på baggrund af Tyrkiets fortsatte og nye ulovlige boreaktiviteter – indtil videre ikke at afholde møder i associeringsrådet eller yderligere møder som led i dialogen på højt plan mellem EU og Tyrkiet – sammen med Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1894 af 11. november 2019 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav(10) – er første gang, hvor sådanne reaktioner er blevet vurderet at være nødvendige i betragtning af et kandidatlands adfærd; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at engagere sig i en fredelig bilæggelse af tvister og til at afstå fra ensidige og ulovlige handlinger eller trusler, da dette har en negativ indvirkning på de gode naboskabsforbindelser med EU og dets medlemsstater; opfordrer NF/HR til at overveje at udnævne en særlig EU-udsending for det østlige Middelhavsområde med henblik på at lette de diplomatiske outreachaktiviteter over for Tyrkiet;

69.  fordømmer på det kraftigste erklæringen fra formanden for den tyrkiske nationalforsamling om, at Tyrkiet ved et simpelt præsidentdekret kunne trække sig ud af Montreuxkonventionen, en vigtig international aftale om fri international sejlads i Dardanelles- og Bosphorusstrædet; bemærker, at denne erklæring følger efter Tyrkiets tidligere bestræbelser på at anfægte gyldigheden af Lausanne-fredstraktaten og dermed undergrave den internationale fred og stabilitet i et bredere område, herunder navnlig Tyrkiets nabolande;

70.  udtrykker sin stærke fordømmelse af den delvise, ulovlige genåbning af Varosha-kvarteret i byen Famagusta, der undergraver den gensidige tillid og dermed udsigten til genoptagelse af de direkte forhandlinger om en samlet løsning på Cypern-spørgsmålet ved at forværre situationen på stedet, skabe øget splittelse og konsolidere den permanente deling af Cypern; advarer mod enhver ændring af status quo i Varosha i strid med FN's Sikkerhedsråds resolutioner; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at omgøre denne beslutning og undgå enhver ensidig handling, der kan skabe yderligere spændinger på øen, i overensstemmelse med den nylige opfordring fra FN's Sikkerhedsråd; opfordrer Tyrkiet til at trække sine tropper ud af Cypern, overdrage Varosha-området til dets retmæssige indbyggere under FN's midlertidige administration i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984) og afholde sig fra handlinger, der søger at ændre øens demografiske balance gennem en politik med ulovlige bosættelser; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at forpligte sig på og bidrage til en samlet løsning i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder om tilbagelevering af ejendom og bevarelse af religiøse steder; beklager, at de øverste tyrkiske myndigheder har bakket op om tostatsløsningen ud fra politiske og nationalistiske motiver, og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til konkret at forpligte sig på FN's generalsekretærs opfordring til at genoptage forhandlingerne; opfordrer indtrængende de berørte parter til at genoptage forhandlingerne om genforening af Cypern under FN's generalsekretærs auspicier så hurtigt som muligt og fra det punkt, de var kommet til, og bygge videre på de aftaler, der allerede blev indgået som led i Crans-Montana-processen i 2017; opfordrer EU og medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle i at bringe disse forhandlinger til en vellykket afslutning; gentager sin støtte til en retfærdig, omfattende og holdbar løsning på grundlag af en føderation bestående af to zoner og to samfund med fælles juridisk personlighed på internationalt plan, fælles suverænitet og fælles statsborgerskab og med politisk ligestilling af de to befolkningsgrupper som defineret i de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, i overensstemmelse med folkeretten, EU-retten og på grundlag af respekt for de principper, som Unionen er bygget på; er fast overbevist om, at en bæredygtig konfliktløsning kun kan findes gennem dialog, diplomati og forhandlinger i en ånd af velvilje og i overensstemmelse med folkeretten; er ikke i tvivl om, at en holdbar løsning på Cypern-problemet vil være til gavn for alle lande i regionen; understreger behovet for, at EU-lovgivningen gennemføres på hele øen, når Cypern-problemet er løst; understreger desuden vigtigheden af at engagere de demokratiske kræfter i den tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe; bifalder det vigtige arbejde, der udføres af topartskomitéen for forsvundne personer, som beskæftiger sig med både tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske savnede personer, og gentager sin påskønnelse af, at der allerede i nogle år er blevet givet forbedret adgang til relevante steder, herunder militære områder; opfordrer Tyrkiet til at bistå komitéen for forsvundne personer ved at fremskaffe oplysninger fra sine militære arkiver; beklager Tyrkiets fortsatte afvisning af at overholde luftfartslovgivningen og etablere en kommunikationskanal mellem flyvekontrolcentrene i Tyrkiet og Republikken Cypern, hvilket medfører reelle sikkerhedsrisici og farer som påpeget af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og International Federation of Air Line Pilots Associations; mener, at dette kunne være et område, hvor Tyrkiet kunne bevise sit engagement i tillidsskabende foranstaltninger, og opfordrer Tyrkiet til at samarbejde ved fuldt ud at gennemføre EU's luftfartslovgivning; minder om sin holdning som udtrykt i tidligere beslutninger om indførelse af et initiativ i Rådet for alle EU-medlemsstater til at standse udstedelsen af tilladelser til våbeneksport til Tyrkiet i overensstemmelse med Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP;

71.  udtrykker sin stærke fordømmelse af de tyrkiske militære interventioner i Syrien, som udgør grove krænkelser af folkeretten og risikerer at underminere stabiliteten og sikkerheden i regionen som helhed; opfordrer Tyrkiets regering til at bringe sin ulovlige besættelse af det nordlige Syrien og Afrin til ophør og til at trække sine militære og paramilitære stedfortræderstyrker tilbage; gentager, at sikkerhedsmæssige bekymringer ikke kan retfærdiggøre ensidige militære aktioner i et fremmed land; minder om, at der ikke findes nogen holdbar militær løsning på Idlib-spørgsmålet – kun en politisk; udtrykker sin store bekymring over og stærke fordømmelse af overførslerne af krigere og lejesoldater fra jihadistgrupper i det nordlige Syrien til Libyen og til konflikten i Nagorno-Karabakh; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at skabe de rette betingelser for, at fordrevne befolkningsgrupper i Syrien kan vende tilbage til deres hjem og give dem lov til at gøre det;

72.  opfordrer Tyrkiet til fortsat at engagere sig i en fredelig løsning af konflikten i Libyen under FN's auspicier og til fuldt ud at tilslutte sig den våbenembargo, som UNSC har indført; roser det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI), og dens bestræbelser på at opretholde den pålagte våbenembargo og forebygge menneske- og narkotikahandel; beklager, at Tyrkiet i mindst to tilfælde har nægtet at lade personel fra EUNAVFOR MED IRINI inspicere skibe, der var på vej fra Tyrkiet til Libyen; opfordrer derfor Tyrkiet til at samarbejde fuldt ud med EUNAVFOR MED IRINI, der opererer i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2292 og 2526, som er bindende for alle FN's medlemsstater, herunder Republikken Tyrkiet; opfordrer i samme forbindelse Rådet til at igangsætte et samarbejde mellem EUNAVFOR MED IRINI og NATO's Operation Sea Guardian for at sikre, at operation IRINI råder over det nødvendige udstyr og personel til effektivt at udføre kerneopgaverne med at overvåge bevægelser og aktiviteter på land, til søs og i luften og bidrage til fuld gennemførelse af den våbenembargo, som FN's Sikkerhedsråd har indført; understreger nødvendigheden af at opretholde våbenhvilen og for en øjeblikkelig og betingelsesløs tilbagetrækning af alle udenlandske styrker og lejesoldater fra hele Libyens territorium i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolutioner; udtrykker sin stærke fordømmelse af undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om omfattende sikkerhedsmæssigt og militært samarbejde og om afgrænsning af havområder, der er indbyrdes forbundne og i klar strid med både folkeretten og relevante UNSC-resolutioner;

73.  finder det forkasteligt, at Tyrkiet i stedet for at opfordre parterne til at indstille voldshandlingerne og genoptage de fredelige forhandlinger til støtte for den indsats, der gøres af formændene for OSCE's Minskgruppe, betingelsesløst støtter Aserbajdsjans militære aktioner i den nylige konflikt i Nagorno-Karabakh ved at anvende provokerende retorik og dermed give næring til spændingerne i stedet for at mindske dem; fordømmer overførslen af fremmedkrigere fra Syrien og andre steder til Nagorno-Karabakh, som bekræftet af de lande, der er medformænd i OSCE's Minskgruppe, og opfordrer Tyrkiet til at afstå fra enhver aktivitet og retorik, der yderligere kan forværre spændingerne i det sydlige Kaukasus, og til at støtte den internationale dialog og fredsprocessen under ledelse af OSCE's Minskgruppe;

74.  opfordrer StratCom-afdelingen i EU-Udenrigstjenesten til at dokumentere mistanker om tyrkisk misinformation over for EU, navnlig i Afrika og i MENA-regionen, og at rapportere resultaterne til Europa-Parlamentet;

Vejen frem for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

75.  anser det for at være på høje tid at reflektere seriøst over status i EU's forbindelser med Tyrkiet og fastlægge en omfattende, samlet og sammenhængende strategi på mellemlang til lang sigt for alle EU's institutioner og medlemsstater; opfordrer Tyrkiet til at indgå i en konstruktiv, bona fide-baseret dialog – herunder om udenrigspolitiske spørgsmål, hvor Tyrkiet og EU har været på modsatrettet kurs – med henblik på endnu en gang at finde et fælles grundlag og en fælles forståelse med EU, genoptage dialogen og samarbejdet om gode naboskabsforbindelser og genoptage reformprocessen i Tyrkiet med særligt henblik på spørgsmålet om grundlæggende rettigheder; mener, at EU fortsat bør forfølge alle muligheder for dialog, fælles forståelse og holdningsmæssig konvergens med Tyrkiet, men gentager, at EU i modsat fald og i tilfælde af fornyede ensidige skridt eller provokationer i strid med folkeretten bør anvende alle de instrumenter og muligheder, det har til rådighed, herunder målrettede sanktioner som en sidste udvej, som ikke bør have en negativ indvirkning på det tyrkiske folk eller civilsamfund eller på flygtninge i Tyrkiet;

76.  mener, at EU ikke bør forveksle Tyrkiet med dets nuværende regerings politikker, og understreger derfor, at EU fortsat bør være engageret i at støtte Tyrkiets civilsamfund med sigte på at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet under hensyntagen til det stærke proeuropæiske engagement og den stærke europæiske identitet i det tyrkiske samfund som helhed; opfordrer i den forbindelse alle EU-institutioner, navnlig Rådet, til at sætte menneskerettighedsdimensionen og situationen for de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet i centrum for deres indsats over for landet; noterer sig den nylige fælles meddelelse om status for de politiske, økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet (JOIN(2021)0008) som en koncis opsummering af den nuværende situation; beklager, at tilbagegangen for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet ikke i tilstrækkelig grad blev adresseret i Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2021; understreger, at retsstats- og menneskerettighedsdimensionen bør stå i centrum for vurderingen af vores politik over for Tyrkiet; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at benytte menneskerettigheds- og retsstatsdimensionen som et af de centrale kriterier ved udformningen af de næste mulige skridt i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; fremhæver, at dette kan bidrage til at vende den tilbagegang for de grundlæggende frihedsrettigheder, der på det seneste er observeret i Tyrkiet, og vil sende et opmuntrende budskab til den store proeuropæiske og prodemokratiske del af det tyrkiske samfund;

77.  er af den opfattelse, at både EU og Tyrkiet er opmærksomme på behovet for og vigtigheden af at søge en konstruktiv og respektfuld holdning i deres forbindelser, og at en styrkelse af kommunikationen og dialogen på alle niveauer er afgørende for at genskabe et tillidsfuldt forhold mellem EU og Tyrkiet som et solidt og varigt fundament for en konstruktiv udvikling og konstant forbedring af borgernes liv og bevarelse af freden; mener, at andre kommunikationskanaler bør styrkes, herunder blandt kommuner – til støtte for det relevante arbejde, som udføres af Regionsudvalget – og inden for universitetsverdenen, kultur og journalistik; opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstater til at gøre en fælles indsats for at tage konkrete skridt i denne henseende og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om sådanne skridt i sin næste rapport om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; bemærker, at det seneste Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet afholdt sit 78. møde i Ankara den 19.-20. december 2018; beklager denne periode med ubegrundet passivitet i Det Blandede Udvalg og udtrykker derfor håb om en hurtig genoptagelse af møderne mellem Tyrkiets Store Nationalforsamling og Europa-Parlamentet i dette regi som en vigtig ramme for drøftelser og deeskalering;

78.  opfordrer til et møde mellem EU's og Tyrkiets ledere efter en reel proces med deeskalering af spændingerne, med henblik på en revision af de nuværende rammer eller en undersøgelse af nye, mere effektive modeller for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet;

79.  mener, at begge parter som et nødvendigt skridt for at forbedre den overordnede tilstand i relationerne er nødt til anvende en respektfuld sprogbrug, gøre en indsats for at bekæmpe eksisterende fordomme og fejlopfattelser og åbne for en mere objektiv og helhedsorienteret hensyntagen til den anden parts image i de respektive offentlige opinioner, således at den stadige forværring af de gensidige opfattelser kan vendes til noget bedre; opfordrer i den henseende Kommissionen til at lancere en kommunikationspolitik over det tyrkiske samfund med sigte på at højne bevidstheden omkring EU, levere objektiv information om EU's politikker og genskabe de tyrkiske borgere opfattelse af EU; understreger, at en krigerisk og aggressiv retorik kun bestyrker de yderliggående holdninger på begge sider, og at en rent konfrontatorisk tilgang er en gave til de kræfter, der sigter på at skabe splittelse mellem Tyrkiet og EU;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, formanden for Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Republikken Tyrkiets præsident, regering og parlament og anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at oversætte Kommissionens 2020-rapport om Tyrkiet og denne beslutning til tyrkisk og sende en kopi til Parlamentet.

(1) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 2.
(2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 58.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0017.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0049.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0230.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0332.
(7) Aftale af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (EFT L 361 af 31.12.1977, s. 29).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).
(9) Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Tyrkiet om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (EUT L 134 af 7.5.2014, s. 3).
(10) EUT L 291 af 12.11.2019, s. 4.

Seneste opdatering: 9. september 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik