Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2007(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0066/2021

Indgivne tekster :

A9-0066/2021

Forhandlinger :

PV 17/05/2021 - 16
CRE 17/05/2021 - 16

Afstemninger :

PV 19/05/2021 - 12
PV 20/05/2021 - 4

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0249

Vedtagne tekster
PDF 169kWORD 62k
Torsdag den 20. maj 2021 - Bruxelles
EU-reglernes indvirkning på den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og færdigheder på arbejdsmarkedet
P9_TA(2021)0249A9-0066/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om EU-reglernes indvirkning på den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser: arbejdskraftens mobilitet inden for EU som et redskab til at matche behov og færdigheder på arbejdsmarkedet (2020/2007(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 45, 56, 153, 154 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Rådet, Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

–  der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD),

–  der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, der er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsadministration og arbejdstilsyn,

–  der henviser til den omfangsrige gældende EU-ret om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(1) og de hertil knyttede særdirektiver og andre relaterede direktiver,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om omskoling og opkvalificering som grundlag for forbedring af bæredygtigheden og beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med støtte til økonomisk genopretning og social samhørighed,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024: "En mere ambitiøs Union - Min dagsorden for Europa", fremlagt af kandidaten til posten som formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013(4),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/170 af 2. februar 2018 om ensartede detaljerede specifikationer for indsamling og analyse af data for at overvåge og evaluere Euresnettets funktionsdygtighed,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 2. april 2019 om Eures' aktiviteter mellem januar 2016 og juni 2018,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85(10),

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter(14),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST)(15), som ændret ved Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(17),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(18),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen" )(19),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012(20),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(21),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde(22),

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(23),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen(24),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(25),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(26),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juli 2020: "Genopretningsplan for Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027",

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 5. maj 2020 om bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (sonderende udtalelse på anmodning af det kroatiske formandskab),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse med titlen "Hjerneflugt i EU: håndtering af udfordringen på alle niveauer" (C 141/34),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0121) og (SWD(2020)0122),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2019 med titlen "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020" (COM(2019)0650),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa" (COM(2016)0381),

–  der henviser til forslag af 17. december 2019 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 25. september 2019 om anvendelsen og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (COM(2019)0426),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport for 2019 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU,

–  der henviser til Cedefops rapport med titlen "Skills forecast trends and challenges to 2030" (Tendensprognoser med hensyn til færdigheder og udfordringer indtil 2030),

–  der henviser til Eurofounds rapport med titlen "Posted workers in the European Union (2010)" (27) (Udstationerede arbejdstagere i Den Europæiske Union (2010)) og de nationale rapporter,

–  der henviser til Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020 af 6. maj 2020,

–  der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) af 24. april 2020 med titlen "COVID-19: back to the workplace – adapting workplaces and protecting workers" (Covid-19: tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne),

–  der henviser til Parlamentets undersøgelse fra 2015 med titlen "EU Social and Labour Rights and EU Internal Market Law" (Sociale og arbejdsmæssige rettigheder i EU og lovgivningen om EU's indre marked),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer af 17. juli 2020 om sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-udbruddet,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9. oktober 2020 om forbedring af arbejds- og levevilkårene for sæsonarbejdere og andre mobile arbejdstagere,

–  der henviser til Rådets henstilling af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien,

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra 2015 med titlen "Study on wage setting systems and minimum rates of pay applicable to posted workers in accordance with Directive 96/71/EC in a selected number of Member States and sectors" (Undersøgelse om lønfastsættelsessystemer og mindsteløn for udstationerede arbejdstagere i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF i et antal udvalgte medlemsstater og sektorer),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer af 30. marts 2020 om udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2020 med titlen "Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – Covid-19" (2020/C 169/03),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse fra 2015 med titlen "Social dimension of intra-EU mobility: Impact on public service" (Social dimension af mobilitet inden for EU: Indvirkning på offentlige tjenesteydelser),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0066/2021),

A.  der henviser til, at ikkeforskelsbehandling er et grundlæggende princip, der er fastsat i traktaterne; der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i Unionen; der henviser til, at princippet om ligebehandling, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2, i TEUF fastsætter, at arbejdstagernes frie bevægelighed forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår;

B.  der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i TEU fastsættes, at Unionen "fremmer social retfærdighed og beskyttelse"; der henviser til, at det i artikel 9 i TEUF fastsættes, at Unionen "ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager [...] hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed";

C.  der henviser til, at den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for det indre marked;

D.  der henviser til, at fri bevægelighed for arbejdstagere bør være i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; der henviser til, at Unionens engagement i FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling, den europæiske grønne pagt samt strategien for ligestilling mellem kønnene, herunder beskyttelse og fremme af rimelige lønninger, ligestilling mellem kønnene og anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår, skal integreres i alle politikker for det indre marked, hvorved der tages behørigt hensyn til sociale og miljømæssige forhold;

E.  der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder for sæsonarbejdere, er afgørende for den europæiske integration; der henviser til, at den kan være til gensidig gavn for både afsender- og modtagermedlemsstater og støtter de økonomiske, sociale og territoriale samhørighedsmål; der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne fuldt ud skal drage fordel af potentialet i mobilitet inden for EU, samtidig med at de effektivt håndhæver overholdelsen af de gældende regler om arbejdskraftmobilitet;

F.  der henviser til, at fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser bidrager til økonomisk vækst og samhørighed i EU og skaber beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at det indre marked kun kan blive bæredygtigt og øge velstanden, hvis det bygger på retfærdige og fælles regler og tager udgangspunkt i princippet om ligebehandling, især med hensyn den frie bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser;

G.  der henviser til, at Unionen fortsat bør spille en nøglerolle i at støtte udvekslingen af god praksis på alle forvaltningsniveauer og i at udvikle vejledning og henstillinger i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til sikring af anstændige arbejds- og beskæftigelsesvilkår for alle, herunder for sårbare grupper af arbejdstagere;

H.  der henviser til, at de sociale konsekvenser af den frie bevægelighed for tjenesteydelser kan påvirke oprindelsesregionerne og de regioner, der er værter for mobile arbejdstagere, både positivt og/eller negativt; der henviser til, at manglen på arbejdskraft og hjerneflugten, der er udløst af de nuværende økonomiske og sociale ubalancer mellem Unionens regioner, navnlig efter finanskrisen, har nået et kritisk niveau i nogle medlemsstater, hvilket har ført til yderligere problemer såsom demografiske ubalancer, mangel på plejetilbud og sundhedspersonale og generelt øget ulighed mellem regionerne; der henviser til, at landdistrikter og fjerntliggende områder er særlig berørt af disse fænomener; der henviser til, at der er behov for en bæredygtig industripolitik og en robust samhørighedspolitik for at opretholde og skabe kvalitetsbeskæftigelse i sektorer og regioner under forandring for at forhindre hjerneflugt og ufrivillig mobilitet;

I.  der henviser til, at konkurrence om arbejdskraftomkostninger skader medlemsstaternes samhørighed; der henviser til, at en koordineret tilgang på EU-plan er nødvendig for at undgå illoyal konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle; der henviser til, at en effektiv regulering og kollektive overenskomster er afgørende for at sikre anstændige ansættelses- og arbejdsvilkår, tjenesteydelser af høj kvalitet og fair konkurrence;

J.  der henviser til, at grænsearbejdere er værdiskabende for de økonomiske og sociale strukturer i visse regioner;

K.  der henviser til, at for at beskytte mobile arbejdstageres rettigheder, styrke overholdelsen af gældende regler og fremme lige vilkår og fair konkurrence mellem alle virksomheder, er det af afgørende betydning at forbedre, tilpasse og koordinere den grænseoverskridende håndhævelse af EU-regler vedrørende arbejdskraftmobilitet og at tackle misbrug, herunder sort arbejde;

L.  der henviser til, at størstedelen af arbejdstagerne i Unionen er ansat i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og selvstændige er de mest sårbare over for overtrædelser af EU-lovgivningen; der henviser til, at modstridende national lovgivning, unødvendige administrative byrder og illoyal konkurrence er en stor kilde til vanskeligheder for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og virksomheder, der er i god tro, på det indre marked; der henviser til, at initiativer rettet mod mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder bør hjælpe virksomhederne med at overholde de gældende regler og ikke bør resultere i unødvendige administrative byrder, dobbeltstandarder eller lavere beskyttelsesstandarder for arbejdstagere;

M.  der henviser til, at digitalisering giver en hidtil uset mulighed for at lette mobiliteten og samtidig bidrage til at kontrollere, at Unionens regler om arbejdskraftmobilitet overholdes nøje;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet for at bidrage til at styrke retfærdigheden i og tilliden til det indre marked, styrke arbejdskraftens frie bevægelighed, udstationering af arbejdstagere og meget mobile tjenesteydelser, at overvåge overholdelsen af EU-reglerne om arbejdskraftmobilitet samt for at styrke udveksling af bedste praksis samt samarbejdet mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at sikre fair mobilitet på arbejdsmarkedet og imødegå sort arbejde; der henviser til, at fremme af en fair løn, ligestilling mellem kønnene og anstændige arbejds- og beskæftigelsesforhold spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe et velfungerende, retfærdigt og bæredygtigt indre marked;

O.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er et nyetableret organ, der forventes at nå sin fulde operationelle kapacitet senest i 2024;

P.  der henviser til, at udstationering af arbejdstagere, vikararbejde og sæsonarbejde i kraft af deres karakter og juridiske definition er midlertidige;

Q.  der henviser til, at manglen på passende retlig beskyttelse og adgang til sociale sikringsordninger for arbejdstagere ofte skyldes misbrug af ikkestandardmæssige ansættelsesformer, kunstige arrangementer såsom proformaselvstændig beskæftigelse, ulønnede og/eller kun dårligt aflønnede tilkaldevagtordninger, ansættelser uden fast timetal, misbrug af midlertidige kontrakter og praktikophold som erstatning for almindelige ansættelseskontrakter, herunder i den offentlige sektor, og anvendelse af skuffeselskaber; der henviser til, at disse problemer derfor bør løses; der henviser til, at den stigende brug af forskellige underentrepriseordninger også kan føre til misbrug, hvilket nødvendiggør modforanstaltninger; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU, der direkte er baseret på artikel 45 i TEUF, naturligvis kan bidrage til at opfylde langsigtede arbejdskraftbehov gennem standardmæssige former for ansættelse, der står åbne for unionsborgere uden forskelsbehandling på grund af nationalitet;

R.  der henviser til, at social samhørighed er et af Unionens hovedprincipper; der henviser til, at der ikke desto mindre fortsat er betydelige forskelle i leve- og arbejdsvilkårene i Unionen; der henviser til, at højere lønninger og BNP, solid social sikring, lettere adgang til arbejdsmarkedet og højere beskæftigelsesfrekvenser er blandt de mest relevante pullfaktorer for mobilitet inden for EU(28); der henviser til, at fattigdom, social udstødelse, dårlige leve- og arbejdsvilkår og mangel på social bistand samtidig er pushfaktorer for mobiliteten inden for EU; der henviser til, at den vedvarende mangel på arbejdskraft i nogle af de kritiske sektorer i nogle medlemsstater også i vid udstrækning kan forklares ved dårlige arbejdsvilkår og lave lønniveauer; der henviser til, at denne mangel bør afhjælpes ved at forbedre arbejdsvilkårene i disse sektorer, navnlig gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger, i stedet for at overlade dårlige arbejdspladser til vandrende og mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere og/eller arbejdstagere, der arbejder sort;

S.  der henviser til, at det at vælge at benytte sin ret til fri bevægelighed altid bør være frivilligt og ikke påtvunget af manglende muligheder i bopælsmedlemsstaten; der henviser til, at fair mobilitet på grundlag af solide sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder er en forudsætning for bæredygtig europæisk integration, social samhørighed og retfærdig omstilling;

T.  der henviser til, at misbrug såsom social og miljømæssig dumping svækker støtten til Unionen og yderligere europæisk integration, skader det indre markeds funktion og virksomhedernes, navnlig mikrovirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders samt selvstændige erhvervsdrivendes, konkurrenceevne og undergraver arbejdstagernes rettigheder; der henviser til, at overvågningen af overholdelsen af den gældende lovgivning derfor bør styrkes; der henviser til, at "tænk småt først"-princippet bør tages behørigt i betragtning på EU-plan, når der udarbejdes lovforslag; der henviser til, at modstridende bestemmelser i national ret skaber hindringer for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og bør undgås;

U.  der henviser til, at princippet om ligebehandling er en forudsætning for den sociale markedsøkonomi og opadgående sociale konvergens og kræver overholdelse af gældende ret og kollektive aftaler i bestemmelseslandet, så der derved sikres lige vilkår mellem lokale og mobile arbejdstagere samt mellem lokale og udenlandske tjenesteudbydere;

V.  der henviser til, at mere end 8 % af de mobile arbejdstagere er beskæftiget inden for sundheds- og socialsektoren, over 7 % i sektoren for transporttjenester og over 10 % i hotel‑, restaurations‑ og cateringsektoren; der henviser til, at mobile arbejdstagere og sæsonarbejdere ofte er vigtige for medlemsstaterne, f.eks. inden for sektorer som sundhedspleje og pleje af ældre eller handicappede eller inden for bygge- og anlægssektoren;

W.  der henviser til, at mindst 80 millioner arbejdstagere i Europa ikke har de rette kvalifikationer, og at mere end 5 ud af 10 stillinger, der er svære at få besat, findes i højt kvalificerede erhverv(29);

X.  der henviser til, at covid-19-pandemien endnu en gang har vist, at meget mobile arbejdstagere, der ofte flytter inden for Unionen, er af afgørende betydning; der henviser til, at pandemien også har vist, at sæsonarbejdere, udstationerede, vandrende og mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere, har bidraget enormt til overlevelsen af Unionens økonomi samt Unionens internationale handel under pandemien; der henviser til, at de som arbejdstagere, der befinder sig i frontlinjen, har gjort dette med en enorm sundhedsrisiko for dem selv og deres familier; der henviser til, at sæsonarbejdere har vist sig at være afgørende for at holde mange europæiske landbrug i drift; der henviser til, at de samme meget mobile arbejdstagere også fortsat er de mest sårbare og ringest beskyttede; der henviser til, at disse arbejdstagere i den første fase af covid-19-pandemien var blandt dem, der var mest berørt af ukoordinerede foranstaltninger i forbindelse med grænseforvaltningen;

Y.  der henviser til, at sæsonarbejdere og udstationerede arbejdstagere under covid-19-pandemien ofte manglede grundlæggende sundhedsydelser, anstændig indkvartering, personlige værnemidler og tilstrækkelig information; der henviser til, at de ofte kun havde utilstrækkelig eller ingen adgang til sociale beskyttelsesordninger i værtsmedlemsstaten, herunder ordninger for sygedagpenge og korttidsledighed; der henviser til, at de i nogle tilfælde endda blev udvist; der henviser til, at arbejdstagernes mobilitet i høj grad afhænger af de tilgængelige transportmidler, og at arbejdstagere fra øer og regionerne i Unionens yderste periferi er særligt berørt; der henviser til, at grænselukninger også påvirkede grænsegængere og grænsearbejdere ved at gøre det vanskeligere for dem at komme til deres arbejdspladser og vende tilbage til deres familier og ved at begrænse deres adgang til sociale ydelser og sundhedsydelser; der henviser til, at mobile arbejdstagere i nogle tilfælde var udsat for forskelsbehandling og usikre arbejds- og levevilkår, hvilket førte til udbrud af covid-19-infektion;

Z.  der henviser til, at covid-19-udbruddet har blotlagt og forværret de vanskelige og ofte elendige arbejds- og levevilkår for hundredtusinder af sæsonarbejdere, hvoraf de fleste er mobile arbejdstagere, og for mere end en million udstationerede arbejdstagere i EU; der henviser til, at deres i forvejen usikre vilkår yderligere undergraves af tilfælde af strukturel forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, udnyttelse og mangel på ordentlig håndhævelse af gældende love og regler;

AA.  der henviser til, at covid-19-pandemien afslørede adskillige strukturelle mangler i de europæiske og nationale retlige rammer; der henviser til, at mange af disse mangler ikke kun skyldtes pandemien; der henviser til, at disse mangler hurtigst muligt skal løses på EU-plan og på medlemsstatsniveau for at sikre fair konkurrence og ligebehandling i det indre marked; der henviser til, at covid-19-pandemien har en grundlæggende og varig virkning på de europæiske arbejdsmarkeder;

AB.  der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet og navnlig udstationering af arbejdstagere ikke må føre til konkurrence baseret på usikre arbejdsvilkår og til, at arbejdsgiverne undviger deres forpligtelser, og/eller til omgåelse af gældende national lovgivning og kollektive aftaler i værtsmedlemsstaterne, da et sådan misbrug blot resulterer i spændinger mellem medlemsstaterne, illoyal konkurrence mellem virksomheder og mistillid blandt arbejdstagerne; der henviser til, at disse negative virkninger, herunder hjerneflugt og illoyal konkurrence, også kan skyldes manglende opadgående social konvergens; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet bør betragtes som en mulighed, lette udvekslingen af færdigheder og erhvervserfaring og skulle fremme opadgående sociale konvergens; der henviser til, at reglerne om arbejdskraftmobilitet og udstationering af arbejdstagere ikke bør medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde; der henviser til, at udstationeringsreglerne også finder anvendelse på statsborgere, der er udstationeret fra en medlemsstat til en anden, og som er særligt sårbare over for udnyttelse, og derfor har behov for særlig opmærksomhed fra de nationale arbejdstilsyn og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

AC.  der henviser til, at den manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og manglen på færdigheder er en vigtig udfordring for EU's arbejdsmarked og uddannelsessystemer; der henviser til, at dette afslører et væsentligt behov for forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for at gøre dem mere fremtidssikrede og fremadrettede samt for forbedring af systemet for omskoling og opkvalificering af arbejdstagere; der henviser til, at der imidlertid stadig ikke findes nogen officielle statistikker eller indikatorer til måling af manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer på de europæiske arbejdsmarkeder;

AD.  der henviser til, at jobpolarisering forventes at stige yderligere, og at der vil være flere job i de højere og lavere ender af færdighedsspektret;

AE.  der henviser til, at den digitale kløft mellem by og land og virkningen af socioøkonomiske faktorer på den digitale kløft fortsat er store udfordringer, der skal løses hurtigst muligt; der henviser til, at der er en enorm mangel på digitale og grønne færdigheder blandt arbejdsstyrken, der bl.a. skal gøres noget ved gennem livslang læring;

AF.  der henviser til, at virksomhedernes investeringer i uddannelse samt i arbejds- og ansættelsesvilkår er et vigtigt instrument til at tiltrække kvalificerede arbejdstagere; der henviser til, at gensidig anerkendelse og gennemsigtighed af kvalifikationer spiller en central rolle med hensyn til at opnå konvergens mellem erhverv, frihed til at levere tjenesteydelser og fair mobilitet for arbejdstagere;

AG.  der henviser til, at udviklingen af systemet til anerkendelse af uformelt erhvervet viden og erhvervede færdigheder, f.eks. for uformelle plejere, bør tages under overvejelse i denne forbindelse; der henviser til, at denne udvikling er yderst vigtig i lyset af de aktuelle demografiske udfordringer og tendenser i forbindelse med de aldrende samfund i medlemsstaterne;

AH.  der henviser til, at en effektiv trepartsdialog og den sociale dialog kan være et godt supplement til regeringernes og institutionernes bestræbelser på at overvinde de nuværende spændinger og splittelser i EU; der henviser til, at inddragelse af arbejdsmarkedets parter har potentiale til at forbedre den politiske beslutningsproces, gennemførelsen og håndhævelsen og skal styrkes yderligere på alle politiske planer;

AI.  der henviser til, at der ikke findes en EU-dækkende systematisk indsamling af data, som har til formål at tilvejebringe tilstrækkelige data om mobile arbejdstagere eller gøre det muligt for dem at etablere deres status for socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige optjente rettigheder; der henviser til, at adgang til oplysninger om gældende regler og effektiv overholdelse, overvågning og håndhævelse er nødvendige forudsætninger for fair mobilitet og kampen mod misbrug af systemet; der henviser til, at digital teknologi, som kan lette tilsynet med og håndhævelsen af lovgivning, der sikrer mobile arbejdstageres rettigheder, derfor bør fremmes og anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne;

1.  bemærker, at oprindelseslandbestemmelsen er det ledende princip for servicedirektivet, og mener, at denne bestemmelse ikke bør ændres; mener, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser skal opnås under overholdelse af arbejdstagernes rettigheder og de sociale rettigheder; minder om, at principperne om ligebehandling og fri bevægelighed ikke kun gælder for udbydere af tjenesteydelser, men også for arbejdstagere; mener, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser går hånd i hånd med fri og fair mobilitet for de arbejdstagere, der leverer disse tjenesteydelser, og at det indre marked indebærer fordele, når reglerne om arbejdsvilkår overholdes, og mobile arbejdstageres sundhed og sikkerhed beskyttes; understreger, at gennemførelsen af de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder som en minimumsstandard kan bidrage til at styrke rettighederne for og beskyttelsen af europæiske arbejdstagere;

2.  understreger, at EU-lovgivningen om den frie bevægelighed for tjenesteydelser på ingen måde må påvirke udøvelsen af grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder strejkeretten eller retten til at tage andre skridt, som er omfattet af de særlige systemer til regulering af arbejdsmarkedsrelationerne i medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret og/eller praksis, og at den heller ikke kan påvirke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og/eller praksis; understreger, at kyndig lovgivning og en effektiv gennemførelse heraf er en langsigtet investering;

3.  minder om, at beskyttelsen af mobile arbejdstageres arbejds- og levevilkår baseret på princippet om ligebehandling skal omfatte arbejdstagernes frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser; er bekymret over de vedvarende mangler i beskyttelsen af mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere, som er blevet tydeliggjort af covid-19-pandemien; understreger, at arbejdstagerne ikke må opleve ulemper som følge af, at de har udøvet deres ret til fri bevægelighed, eller på grund af EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; fremhæver behovet for at afhjælpe eventuelle mangler i lovgivningen på EU-plan og nationalt plan uden unødig forsinkelse; understreger endvidere, at gældende lovgivning om adgang til sociale rettigheder og social sikring, herunder mulighed for at overføre dem, anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder samt adgang til uddannelse, skal respekteres med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser; minder om, at alle grænserestriktioner inden for EU, selv om de er iværksat som reaktion på en alvorlig folkesundhedskrise, bør tage hensyn til de følger, de har for mobile arbejdstagere, og bør tage højde for deres særlige situation;

4.  er bekymret over den nuværende mangel på en harmoniseret fortolkning af EU-retten i medlemsstaterne, f.eks. af det nyligt reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere(30), hvilket fører til manglende juridisk klarhed og administrative byrder for virksomheder, der leverer tjenesteydelser i mere end en medlemsstat; opfordrer Kommissionen til direkte at bistå medlemsstaterne under hele processen med gennemførelse i national ret, således at det sikres, at EU-retten fortolkes ens;

5.  understreger i den henseende nødvendigheden af at rette særlig opmærksomhed mod arbejdstagere, som lever i EU's yderste periferi, og af at støtte disse arbejdstageres mobilitet til og fra kontinentet og mellem regionerne i den yderste periferi;

6.  beklager, at kun 4,2 % af EU-borgere i den erhvervsaktive alder i 2019 boede i et andet EU-land end det land, hvor de havde statsborgerskab(31); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at mindske mobilitetshindringerne for arbejdstagere og virksomheder;

7.  påpeger, at arbejdstagernes frie bevægelighed skal sikres for at bevare beskæftigelsen og økonomien i visse regioner og opretholde en række aktiviteter såsom landbrugsaktiviteter;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og overvåge det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere på korrekt og rettidig vis for at beskytte udstationerede arbejdstagere og deres ret til frit at udveksle tjenesteydelser under deres udstationering ved at fastlægge obligatoriske bestemmelser om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af muligheden for at anvende bestemmelserne om løn og arbejdsvilkår, der er indeholdt i alle kollektive overenskomster, på udstationerede arbejdstagere i EU, og til at sikre lige løn for lige arbejde på samme sted for arbejdstagere og lige konkurrencevilkår for virksomheder som led i gennemførelsen af det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere;

10.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de tendenser, der påvirker arbejdsvilkårene for udstationerede tredjelandsstatsborgere; understreger, at der vil være behov for mulige politiske foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan baseret på resultaterne af denne undersøgelse; er dybt bekymret over den nuværende stigning i andelen af tredjelandsstatsborgere i sektorer med omdømme for usikre arbejdsvilkår og tilfælde af misbrug; understreger, at tredjelandsstatsborgere ofte er mere sårbare over for udnyttelse og derfor har behov for beskyttelse; påpeger, at der bl.a. er tale om misbrug i form af falsk udstationering, falsk status som selvstændig erhvervsdrivende, svigagtig underentreprise, svigagtige rekrutteringsbureauer, skuffeselskaber og sort arbejde; understreger, at arbejdstagere, som er statsborgere i tredjelande, kan arbejde med arbejdstilladelser i EU under forudsætning af, at alle sikkerhedsforanstaltninger i national og i EU's arbejdsret effektivt sikrer beskyttelse og ordentlige arbejdsforhold også for tredjelandsstatsborgere, og at dette ikke vil resultere i forvridninger på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overholdelse af gældende love og regler om ansættelsesvilkår i forbindelse med tredjelandsstatsborgere med henblik på at bekæmpe misbrug; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre beskyttelsesbestemmelserne i direktiv 2009/52/EF og sikre tilgængelige og effektive klagemekanismer, der gør det muligt effektivt at gøre krav gældende om forfalden løn og socialsikringsbidrag;

11.  minder om arten af EU-dækkende forsyningskæder i strategiske industrisektorer, der er en central kilde til beskæftigelse og aktivitet for mobile arbejdstagere og servicevirksomheder, og som er stærkt påvirket af ukoordinerede foranstaltninger, f.eks. forskellige regler for covid-19-testning og -karantæne, som medlemsstaterne har indført i deres bestræbelser på at tackle pandemien; opfordrer Kommissionen til at lægge samme vægt på at sikre sikre vilkår for arbejdstagere for så vidt angår genoprettelse af den frie bevægelighed og varestrømmene;

12.  minder om, at manglen på harmoniserede karantæneperioder, testkrav og rejseregler inden for EU udgør en betydelig udfordring for mange virksomheder og mange mobile arbejdstagere og deres familier, navnlig i sektorer med stor mobilitet; tilskynder medlemsstaterne til at koordinere indsatsen for at udvide socialsikringsdækningen, adgangen til sygedagpenge og midlertidige arbejdsløshedsordninger til også at beskytte grænsearbejdere, grænsegængere og mobile arbejdstagere, navnlig dem, der er ramt af krisen og derfor lider under fattigdom, arbejdsløshed, social udstødelse og dårlige levevilkår;

13.  gentager, at det er af afgørende betydning for folks hverdag, at leverancerne af fornødenheder såsom fødevarer, medicinsk udstyr og værnemidler til enhver tid opretholdes i hele EU; opfordrer Kommissionen til at sikre fortsat fri bevægelighed for nødvendige varer og tjenesteydelser i det indre marked i krisetider som f.eks. under en pandemi;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende mobile arbejdstagere i strategiske forsyningskæder, hvor der f.eks. produceres medicinsk udstyr, som væsentlige eller kritiske, og derfor til at gennemgå gældende karantænekrav, hvis der ikke er nogen risiko for befolkningens sundhed og sikkerhed, og dette er dokumenteret ved relevant testning i overensstemmelse med Rådets henstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien;

15.  opfordrer Kommissionen til at undersøge huller i beskyttelsen med henblik på at sikre anstændige arbejds- og levevilkår for mobile arbejdstagere og forebygge misbrug og til at håndhæve EU-lovgivningen om underentreprise korrekt; opfordrer Kommissionen til at sikre en generel og solidarisk hæftelse i hele underleverandørkæden med henblik på at beskytte arbejdstagernes rettigheder; understreger, at et sådant initiativ bør øge gennemsigtigheden og styrke hovedkontrahenternes ansvar i underkontrahentkæder ved retligt at garantere betaling af alle socialsikringsbidrag og andet, som arbejdstagerne er berettigede til, og ved at opfordre de nationale myndigheder indtrængende til effektivt at pålægge afskrækkende sanktioner, når det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at fremme og medlemsstaterne til at sikre fagforeningernes adgang til alle arbejdspladser, herunder arbejdspladser uden for beskæftigelseslandet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at styrke og fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedets parters uafhængighed og til at tilskynde arbejdstagere til at organisere sig som et centralt redskab til at opnå høje standarder for beskæftigelse;

16.  anmoder Kommissionen om at analysere negative udviklingstendenser i arbejdstageres mobilitet og især fænomenet med hjerneflugt i visse sektorer og regioner; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af hjerneflugt skal gå hånd i hånd med foranstaltninger til fremme af opadgående social konvergens; insisterer på, at medlemsstaterne på trods af covid-19-pandemien bør tillade og gøre det nemmere at krydse grænser i erhvervsøjemed, for så vidt erhvervsmæssig aktivitet i de pågældende sektorer er tilladt i værtsmedlemsstaten, for at sikre ligebehandling af lokale og mobile arbejdstagere; anmoder Kommissionen om at udarbejde klare kvantitative og kvalitative indikatorer til brug i forbindelse med det europæiske semester og offentliggørelsen af landespecifikke henstillinger for at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger om at sikre retfærdige, rimelige og anstændige leve- og arbejdsvilkår for mobile arbejdstagere;

17.  understreger, at målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, den europæiske grønne pagt og strategien for ligestilling mellem kønnene også bør afspejles i tilgangen til det indre marked, idet høje sociale og miljømæssige standarder fremmes som en forudsætning for produktivitetsforøgelser; fremhæver betydningen af offentlige udbud for at nå disse mål;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere at gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed operationel med henblik på at overvåge og fremme anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten om arbejdskraftens mobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte og styrke kapaciteten hos og samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter med henblik på at sikre fair rettighedsbaseret mobilitet, passende information til arbejdstagere og arbejdsgivere om deres rettigheder og pligter og effektiv håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder på tværs af grænserne, herunder mulighed for overførsel af rettigheder og ydelser, og til effektivt at bekæmpe socialt bedrageri og misbrug; mener, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør fokusere på bedre håndhævelse og gennemførelse af gældende EU-lovgivning, så konkurrencen på det indre marked er fair og retfærdig; understreger, at hvis Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal kunne bekæmpe ulovlig praksis effektivt, bør den prioritere udvikling af en realtidsdatabase til validering af oplysninger fra udenlandske udbydere af tjenesteydelser; påpeger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal have tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver; understreger, at den delvise integration af Eures i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør styrke forbindelsen mellem fremme af den frie bevægelighed og formidling af oplysninger og overholdelse af den relevante lovgivning til beskyttelse af mobile arbejdstagere og borgere;

19.  opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-rammelovgivning til at bekæmpe illoyal konkurrence om arbejdskraftomkostninger for at sikre fuld overholdelse af princippet om lige behandling og lige løn for lige arbejde og lige arbejdskraftomkostninger på samme sted;

20.  minder om, at Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet Kommissionen om at trække sine forslag om et europæisk e-tjenesteydelseskort og om en revision af meddelelsesproceduren for tjenesteydelser tilbage; glæder sig over, at dette endelig blev gjort i Kommissionens arbejdsprogram for 2021;

21.  understreger, at indførelse af et digitalt system til udveksling af data mellem medlemsstaterne kan fremme rimelig og fair fri bevægelighed for arbejdstagere såvel som håndhævelse af de relevante EU-regler; opfordrer Kommissionen til, efter at der er foretaget en konsekvensanalyse, hurtigst muligt at fremsætte et forslag om et digitalt europæisk socialsikringsnummer (ESSN) og i den forbindelse sikre, at ESSN underlægges strenge databeskyttelsesregler, hvilket er nødvendigt for at sikre retssikkerhed for arbejdstagere og virksomheder, fair mobilitet og effektiv beskyttelse, overførbarhed, sporbarhed og håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder, samt til at støtte fair konkurrence og således sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne; mener, at ESSN bør være et supplement til de nationale socialsikringsnumre og socialsikringsbestemmelser og lette elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende social sikring (EESSI) med henblik på at forbedre koordinering og udveksling af oplysninger mellem kompetente nationale myndigheder; påpeger, at EESSI bør gøre det muligt hurtigt og nøjagtigt at verificere status i en socialsikringsordning, hvilket vil give både den enkelte person og myndighederne en kontrolforanstaltning, der gør det let at verificere dækning og bidrag;

22.  understreger behovet for yderligere tilpasning og koordinering af lovgivningen om arbejdskraftens mobilitet og kontrolprocedurer, herunder ensartede kontrolstandarder, fælles inspektioner og udveksling af oplysninger under vejledning af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og i samarbejde med de nationale kompetente myndigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis mellem kompetente nationale myndigheder; opfordrer til, at Arbejdsmarkedsmyndigheden får reel arbejdstilsynsbeføjelse i grænseoverskridende sager, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder; opfordrer Arbejdsmarkedsmyndigheden til at forbedre indsamlingen af data og etablere realtidsdatabaser om arbejdskraftmobilitet med henblik på kunne analysere og udarbejde risikovurderinger herfor samt til at forberede oplysningskampagner og målrettede tilsyn; minder om, at ILO anbefaler fastsættelse af et benchmark på én arbejdstilsynsinspektør for hver 10 000 medarbejdere;

23.  understreger, at EU-finansiering og -støtte skal bidrage til anstændige arbejdsforhold med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og sociale fremskridt;

24.  minder om, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er af stor betydning, og opfordrer hvad det angår til stærkere inddragelse af arbejdsmarkedets parter hos Unionens agenturer, offentlige myndigheder, udvalg og institutioner for at sikre praksisorienterede initiativer og praksisorienteret lovgivning, der tager hensyn til de forskellige europæiske arbejdsmarkedsmodeller; gør opmærksom på behovet for at styrke trepartsdialog på EU-niveau vedrørende udformningen og gennemførelsen af bestemmelserne om levering af tjenesteydelser og arbejdstagernes mobilitet såvel som vedrørende gensidig anerkendelse af erhverv, eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder i tråd med de principper, der er forankrede i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter for at udforme og gennemføre nødvendige støttestrukturer til opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og således også gennemføre relevante offentlige politikker og tilvejebringe job af ordentlig kvalitet;

25.  fremhæver behovet for at gøre beskyttelse af arbejdstagerne og inddragelse af arbejdsmarkedets parter til centrale elementer i EU-retten på dette område, så en demokratisk funktionsmåde, økonomisk vækst og høje sociale og miljømæssige standarder sikres;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny strategisk ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020 snarest muligt og til at forpligte sig til helt at udrydde arbejdsrelaterede dødsfald senest i 2030; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge forslag til et direktiv om arbejdsrelateret stress og muskel- og knoglelidelser, og til et direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen og en EU-strategi for mental sundhed med henblik på at beskytte alle arbejdstagere på arbejdspladsen; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge en mere ambitiøs revision af direktivet om kræftfremkaldende og mutagene stoffer og til at medtage grænseværdier for mindst 50 stoffer i direktivet om udsættelse for kræftfremkaldende og mutagene stoffer på arbejdspladsen; opfordrer til, at stoffer med skadelige effekter på forplantningssystemet medtages i direktivet;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på behovet for sikre og sunde arbejdsforhold for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder rette særligt fokus på arbejdstagernes frie bevægelighed, og til at garantere dem anstændige arbejds- og levevilkår, navnlig i forbindelse med den forestående revision af EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre noget ved problemet med sort arbejde, herunder sort sæsonarbejde, via et forstærket samarbejde med den europæiske platform for imødegåelse af sort arbejde, herunder ved at skabe større bevidsthed blandt arbejdstagere og arbejdsgivere om deres rettigheder og forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger på en ensartet måde og uden forskelsbehandling;

28.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at undersøge de mange tilfælde af afslag på adgang til arbejdsmarkedet samt misbrug og forskelsbehandling i tilknytning til arbejdsvilkår, på grund af nationalitet, hvilket er blevet særdeles synligt under covid-19-krisen; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at sikre såvel tilgængelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer for nationale arbejdsmarkedsparters indgivelse af sager til Arbejdsmarkedsmyndigheden som garantier for effektiv opfølgning på dem i tråd med forordning (EU) 2019/1149;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at følge alle Kommissionens henstillinger om vedtagelse, koordinering og ophævelse af foranstaltninger vedrørende covid-19-pandemien; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde en fælles sundhedsprotokol for mobile arbejdstagere, herunder grænsegængere og grænsearbejdere, og i den forbindelse tage retningslinjerne fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i betragtning; understreger, at de ledende principper for enhver foranstaltning, der træffes med henblik på krisen og på vejen til genopretning, bør være alle arbejdstageres sundhed og sikkerhed, respekt for grundlæggende rettigheder, herunder lige behandling af lokale og mobile arbejdstagere, samtidig med at den særlig sårbare situation, som grænsearbejdere, udstationerede arbejdstagere, sæsonarbejdere, grænsegængere og andre mobile arbejdstagere befinder sig i under covid-19-pandemien og i dens kølvand, anerkendes; minder om medlemsstaternes forfatningsmæssige ret til at gå videre end de minimumsniveauer, der er fastsat i EU-direktiverne, som en del af deres nationale demokratiske lovgivningsprocesser med henblik på at nå politiske mål såsom sikring af offentlige tjenester af god kvalitet og beskyttelse på et højt niveau af arbejdstagere, forbrugere og miljøet;

30.  understreger, at den frie bevægelighed er blevet alvorligt påvirket af medlemsstaternes fuldstændige eller delvise lukning af grænserne under covid-19-pandemien; beklager, at den forhastede, ukoordinerede og pludselige lukning af grænser og indførelsen af ledsageforanstaltninger resulterede i, at personer, der var i transit, strandede, og har ramt dem, der bor i grænseområder, ved at begrænse deres mulighed for at krydse grænsen for at arbejde, levere og modtage tjenesteydelser eller besøge venner eller familiemedlemmer; fremhæver den skadelige virkning, som lukningen af de indre og ydre grænser har haft for de internationale erhvervs-, videnskabs- og turismesektorer; understreger, at medlemsstaterne i stedet for at indføre grænsekontrol bør bestræbe sig på at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at gøre det muligt for personer at krydse grænserne, og samtidig sikre den størst mulige sikkerhed og sundhedsbeskyttelse;

31.  anerkender den helt afgørende rolle, som omsorgspersoner spiller, især under pandemien; opfordrer Kommissionen til at sikre deres mobilitet for at opfylde forskellige medlemsstaters og regioners behov i lyset af de demografiske udfordringer og eventuelle fremtidige pandemi- eller sundhedsudfordringer; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og lokale myndigheder under den almindelige lovgivningsprocedure at indføre en fælles, EU-dækkende, videnskabeligt baseret protokol for fri bevægelighed under sundhedskriser og andre krisesituationer og til nøje at overveje Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds rolle i denne henseende; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret og gennemført ILO-konvention nr. 189 om husarbejdere, til at ratificere og gennemføre den straks; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte lovrammer, der letter lovlig ansættelse af husarbejdere og omsorgspersoner;

32.  understreger behovet for yderligere anvendelse af instrumenter til harmonisering og gensidig anerkendelse for så vidt angår anerkendelse af eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder overalt i Unionen, idet man undgår bureaukrati og fremmer handel og transport, samtidig med at det grundlæggende princip om lige behandling respekteres, og uden at medlemsstaternes uddannelsesmæssige standarder og valideringsmekanismer forringes; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme og forbedre de nuværende mekanismer for gensidig anerkendelse og de nuværende portaler for jobmobilitet, der letter og fremmer gennemsigtig mobilitet, såsom den europæiske portal for jobmobilitet (Eures), onlineplatformen Europass og klassifikationssystemet for europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO); opfordrer i særdeleshed medlemsstaterne til at etablere grænseoverskridende partnerskaber til støtte for mobile arbejdstagere i grænseregioner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme den frie bevægelighed for personer med handicap i EU og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre dels vedtagelse af en fælles europæisk definition af handicapstatus i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, dels gensidig anerkendelse af handicapstatus medlemsstaterne imellem;

33.  mener, at nationale bestemmelser, praksisser og love om adgang til og udøvelse af visse erhverv og adgang til og levering af tjenesteydelser til beskyttelse af offentlighedens interesser og beskyttelse af arbejdstagere og/eller forbrugere ikke udgør en hindring for uddybningen af det indre marked;

34.  anmoder medlemsstaterne om at sikre mobile arbejdstagere adgang til uddannelse og omskoling for at afhjælpe manglen på arbejdskraft i visse sektorer og om at støtte den digitale omstilling og foranstaltninger til opnåelse af en klimaneutral økonomi;

35.  minder om medlemsstaternes grundlæggende ret til at gå videre end de minimumsniveauer, der er fastsat i EU-direktiver, uden at skabe unødige og uforholdsmæssigt store hindringer;

36.  bemærker med bekymring vanskelighederne i forbindelse med og manglen på passende adgang til sociale beskyttelsessystemer for mobile arbejdstagene og navnlig for grænsegængere og grænsearbejdere; understreger betydningen af en koordineret indsats på EU-plan, men anerkender og glæder sig over de vellykkede bilaterale aftaler, der er indgået mellem medlemsstater for at garantere alle arbejdstageres socialsikringsrettigheder som fastsat i Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre mobile arbejdstageres sociale rettigheder i tilfælde af en sundhedskrise og andre krisesituationer;

37.  minder om, at gode arbejds- og ansættelsesvilkår er en konkurrencemæssig fordel for virksomheder med hensyn til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft; understreger betydningen af virksomheders investeringer i formel og uformel uddannelse og livslang læring for at understøtte den retfærdige omstilling til den digitale og cirkulære økonomi; fremhæver, at virksomheder, der anvender kunstig intelligens, robotteknologi og tilsvarende teknologier, har ansvaret for at sikre passende omskoling og opkvalificering af alle berørte ansatte, således at de kan lære at anvende digitale værktøjer og arbejde med kollaborative robotter og andre nye teknologier og dermed tilpasse sig arbejdsmarkedets skiftende behov og forblive i beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering; minder om, at ovennævnte aftale i store træk angiver arbejdsgivernes ansvar for at sikre omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne, navnlig i lyset af digitaliseringen af job;

38.  understreger behovet for en fuldstændig digitalisering af procedurerne vedrørende arbejdskraftmobilitet og udstationering af arbejdstagere med henblik på at forbedre tilvejebringelsen og udvekslingen af information mellem de nationale myndigheder og for at give mulighed for en effektiv håndhævelse, herunder via etablering af et enkelt kontaktpunkt, der fungerer som helpdesk for arbejdstagere og kommende arbejdsgivere for så vidt angår de gældende EU-regler, og der både digitalt og fysisk er baseret hos Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sætte alt ind på at digitalisere offentlige tjenester, navnlig socialsikringsinstitutioner, med henblik på at fremme mobilitetsprocedurerne for europæiske arbejdstagere og til samtidig at sikre, at rettigheder kan overføres, og at forpligtelserne i tilknytning til fri bevægelighed overholdes; fremhæver behovet for at skabe bedre statistiske værktøjer til måling af manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på de europæiske arbejdsmarkeder og til vurdering af behovene på arbejdsmarkederne og forskellene mellem dem; understreger vigtigheden af Eures og henleder især opmærksomheden på koblingen af Euresaktiviteter til arbejdsmarkedets behov med henblik på at opfylde prioriterede sektorspecifikke og færdighedsmæssige behov og støtte arbejdssøgende i deres søgen efter ny beskæftigelse;

39.  opfordrer Kommissionen til, inden for en rimelig tidshorisont, at evaluere Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat, efter at myndigheden har været i fuld drift i mindst to år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at involvere interessenter med en indgående viden om forskellige arbejdsmarkedsmodeller i arbejdet med og evalueringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

40.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at regulere vilkårene ved telearbejde i hele EU og til at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår;

41.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed om at formulere sektorspecifikke strategier for ikke blot at fremme og lette arbejdstagernes frivillige mobilitet men også for at udforme og gennemføre nødvendige støttestrukturer til opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, at gennemføre de relevante offentlige politikker samt at skabe jobmuligheder af høj kvalitet, som matcher arbejdstagernes kvalifikationer; fremhæver merværdien af den gensidige anerkendelse af forenelighed med hensyn til færdigheder og kvalifikationer, der understøttes af nuværende mekanismer for anerkendelse såsom den europæiske portal for jobmobilitet, Eures, onlineplatformen Europass og klassifikationssystemet ESCO;

42.  er bekymret over, at arbejdstageres og arbejdsgiveres adgang til information om arbejdskraftens og tjenesteydelsernes mobilitet stadig er en udfordring; bemærker, at information om ansættelsesforhold og kollektive overenskomster, som stilles til rådighed på enkelte officielle nationale hjemmesider, meget ofte er af begrænset karakter og kun er tilgængelig på nogle få sprog; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre adgangen til information ved at udarbejde en fælles skabelon til brug på officielle nationale hjemmesider;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig koordinering af de sociale sikringsordninger, herunder gennem den igangværende revision af forordning (EF) nr. 883/2004, og ved at styrke rettigheders overførbarhed, idet der lægges særligt vægt på overførbarheden af sociale ydelser til personer med handicap; understreger, at digitaliseringen udgør en hidtil uset mulighed for at gøre det nemmere for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder at drive virksomhed på tværs af grænserne, samtidig med at den sikrer fuld overholdelse af reglerne om fair mobilitet; understreger betydningen af forudgående underretning og anvendelse af A1-attester, før arbejdstagerens grænseoverskridende opgave påbegyndes;

44.  understreger, at håndhævelsen af EU's regler om arbejdskraftens mobilitet skal sikre princippet om ligebehandling, princippet om ikke-forskelsbehandling og beskyttelsen af arbejdstagere og mindske unødvendige administrative byrder;

45.  opfordrer Kommissionen til at undersøge huller i beskyttelsen og overveje behovet for en revision af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde for at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesvilkår for vikarer;

46.  understreger, at arbejdstagere med handicap fortsat må leve med mange hindringer, der gør det vanskeligt eller umuligt for dem fuldt ud at drage fordel af den frie bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre direktiv (EU) 2019/882 (den europæiske retsakt om tilgængelighed) for effektivt at fjerne hindringer for arbejdstagere med handicap og til at sikre, at der er adgang til tilgængelige tjenesteydelser, samt at de betingelser, der gælder for levering af tjenesteydelser, er hensigtsmæssige; fremhæver, at det er af altafgørende betydning at opnå et fuldt tilgængeligt indre marked, der sikrer lige behandling og økonomisk og social integration af arbejdstagere med handicap;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(2) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.
(3) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.
(4) EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1.
(5) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
(6) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.
(7) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51.
(8) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72.
(9) EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.
(10) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
(11) EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7.
(12) EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8.
(13) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
(14) EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.
(15) EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33.
(16) EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30.
(17) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(18) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.
(19) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
(20) EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49.
(21) EUT L 185 af 11.7.2019, s. 44.
(22) EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12.
(23) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.
(24) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.
(25) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.
(26) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 31.
(27) http://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2010/working-conditions-industrial-relations/posted-workers-in-the-european-union
(28) Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, "Annual Report on intra-EU Labour Mobility" (Årsrapport 2017 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU), Endelig rapport januar 2018, Kommissionen, "Study on the movement of skilled labour," (Undersøgelse af den kvalificerede arbejdskrafts bevægelighed), endelig rapport (udarbejdet af ICF) 2018, Malmström, Cecilia, forord til "Rethinking the attractiveness of EU Labour Immigration Policies: Comparative perspectives on the EU, the US, Canada and beyond" (Nytænkning af EU-indvandringspolitikkernes tiltrækningskraft: Sammenlignende syn på EU, USA, Canada og andre lande), redigeret af S. Carrera, E. Guild og K. Eisele, CEPS, 2018.
(29) OECD's database over kvalifikationer til job, https://www.oecdskillsforjobsdatabase.org/#FR/_.
(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16).
(31) Kommissionen, årsrapport 2019 om arbejdskraftens mobilitet inden for EU, januar 2020.

Seneste opdatering: 9. september 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik