Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Armenien og Aserbajdsjan,

–  der henviser til mødet i Partnerskabsrådet EU-Armenien den 17. december 2020 og mødet i Samarbejdsrådet EU-Aserbajdsjan den 18. december 2020 og deres respektive konklusioner,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt, FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, den europæiske menneskerettighedskonvention og Genèvekonventionen (III) om behandling af krigsfanger,

–  der henviser til trepartserklæringen om våbenhvile fra Armenien, Aserbajdsjan og Rusland af 9. november 2020, som trådte i kraft den 10. november 2020,

–  der henviser til Human Rights Watchs rapport af 19. marts 2021 med titlen "Azerbaijan: Armenian POWs Abused in Custody" (Aserbajdsjan: armenske krigsfanger er blevet udsat for mishandling under varetægtsfængslingen),

–  der henviser til EU's erklæring af 28. april 2021 om fanger fra den nylige konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan,

–  der henviser til erklæringerne fra medformændene for OSCE's Minskgruppe af 25. oktober 2020, 30. oktober 2020, 14. december 2020, 13. april 2021 og 5. maj 2021,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols meddelelse til Europarådets Ministerkomité af 9. marts 2021 i henhold til artikel 39 i Domstolens Reglement om foreløbige retsmidler i forbindelse med den seneste væbnede konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at det internationale samfund siden den første krig om Nagorno-Karabakh mellem 1988 og 1994 har forsøgt at mægle en varig og omfattende fredsløsning på Nagorno-Karabakh-konflikten, ledet af medformændene for OSCE's Minskgruppe;

B.  der henviser til, at den seneste væbnede konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan fra den 27. september til den 10. november 2020 kostede mere end 5 000 soldater livet, sårede og dræbte hundredvis og fordrev tusindvis af civile; der henviser til, at den fortsat rammer befolkningen på grund af manglende oplysninger om, hvor slægtninge befinder sig, tilbagesendelse af kun nogle krigsfanger og andre tilfangetagne, problemer med hjemsendelse af afdøde, vanskelig adgang til humanitær bistand og ødelagt basisinfrastruktur;

C.  der henviser til, at de mennesker, der er blevet berørt af denne langvarige konflikt, allerede har oplevet uforholdsmæssigt store lidelser; der henviser til, at konflikten generelt har medført uacceptabelt mange civile ofre;

D.  der henviser til, at fjendtlighederne efter 44 dage ophørte som følge af en aftale om en fuldstændig våbenhvile i og omkring Nagorno-Karabakh mellem Armenien, Aserbajdsjan og Rusland, som blev undertegnet den 9. november 2020 og trådte i kraft den 10. november 2020;

E.  der henviser til, at det i punkt 8 i trepartserklæringen om våbenhvile hedder, at der skal ske udveksling af krigsfanger, gidsler og andre tilbageholdte samt de jordiske rester af de omkomne; der henviser til, at disse udvekslinger skal gennemføres på grundlag af "alle for alle"-princippet;

F.  der henviser til, at både Armenien og Aserbajdsjan er parter i Genèvekonventionen (III) om behandling af krigsfanger, som i artikel 118 fastsætter, at krigsfanger ved de aktive fjendtligheders ophør ufortøvet skal frigives og hjemsendes; der henviser til, at det i artikel 13 i Genèvekonventionen (III) fastsættes, at krigsfanger til enhver tid skal behandles humant, og enhver uretmæssig handling eller undladelse fra tilbageholdelsesmagtens side, der medfører, at en krigsfange i dens varetægt afgår ved døden, eller at vedkommendes helbred udsættes for alvorlig fare, forbydes og vil blive betragtet som et groft brud på nærværende konvention; der henviser til, at konventionen desuden beskytter krigsfanger mod voldshandlinger, skræmmeforanstaltninger, fornærmelser og offentlighedens nyfigenhed;

G.  der henviser til, at tilbageholdte militærpersoner og civilpersoner før og efter våbenhvilen har forskellig status i henhold til folkeretten; der henviser til, at militærpersoner, der tages til fange før og efter våbenhvilen på den ene side skal anerkendes som krigsfanger og nyde godt af beskyttelsen i henhold til Genèvekonventionerne; der henviser til, at civile, der tilbageholdes under konflikten, på den anden side skal anerkendes som beskyttede personer og også er beskyttet i henhold til Genèvekonventionerne; der henviser til, at civile, der tilbageholdes efter våbenhvilen, derimod er beskyttet i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning;

H.  der henviser til, at der efter fjendtlighedernes ophør er gennemført flere udvekslinger af fanger, både af militærpersoner og civilpersoner, idet den seneste fandt sted den 4. maj 2021;

I.  der henviser til, at der har været foruroligende rapporter om, at Aserbajdsjan tilbageholder omkring 200 armenske fanger; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) har meddelt, at den har modtaget klager vedrørende 249 armeniere, der er taget til fange af Aserbajdsjan; der henviser til, at ECHR har iværksat foreløbige retsmidler vedrørende 229 armeniere, og 183 er stadig i kraft; der henviser til, at ECHR den 9. marts 2021 konkluderede, at Aserbajdsjan ikke havde overholdt forholdsreglerne, idet den vurderede, at de fremlagte oplysninger var for generelle og begrænsede; der henviser til, at de aserbajdsjanske myndigheder erkendte, at 72 armeniere befinder sig i deres fangenskab; der henviser til, at Aserbajdsjan ikke har forelagt ECHR nogen oplysninger om 112 andre personer; der henviser til, at de andre armenske krigsfangers skæbne er ukendt; der henviser til, at siden fjendtlighedernes ophør er 73 armenske krigsfanger og civile blevet sendt tilbage til Armenien;

J.  der henviser til, at ECHR også har modtaget klager vedrørende 16 aserbajdsjanere, som angiveligt er taget til fange af Armenien, hvoraf 12 blev hjemsendt i december 2020; der henviser til, at ECHR suspenderede sagsbehandlingen i henhold til artikel 39 vedrørende de fire andre personer på grund af arten af de oplysninger, den modtog fra Armeniens regering;

K.  der henviser til, at det fremgår af troværdige rapporter, at armensk tjenstgørende personel og civile også er blevet taget til fange efter fjendtlighedernes ophør den 10. november 2020; der henviser til, at de aserbajdsjanske myndigheder hævder, at disse gidsler og fanger er terrorister og ikke fortjener status som krigsfanger i henhold til Genèvekonventionen;

L.  der henviser til, at Human Rights Watch den 19. marts 2021 rapporterede, at aserbajdsjanske sikkerhedsstyrker og væbnede styrker havde mishandlet armenske krigsfanger og udsat dem for grusom og nedværdigende behandling og tortur, enten da de blev taget til fange, under deres overførsel eller under varetægtsfængslingen i forskellige tilbageholdelsesfaciliteter; der henviser til, at de aserbajdsjanske styrker har anvendt vold i forbindelse med tilbageholdelsen af civile og har udsat dem for tortur og umenneskelige og nedværdigende fængselsforhold, hvilket har ført til, at mindst to tilbageholdte er døde i aserbajdsjansk fangenskab; der henviser til, at de aserbajdsjanske styrker tilbageholdt disse civile, selv om der ikke var beviser for, at de udgjorde en sikkerhedstrussel, der kunne retfærdiggøre deres tilbageholdelse i henhold til den humanitære folkeret; der henviser til, at Aserbajdsjan afviser beskyldningerne om, at armenske krigsfanger har været udsat for en behandling, der er i strid med Genèvekonventionerne;

M.  der henviser til, at videoer spredt på internettet og på de sociale medier angiveligt viser misbrug og mishandling af fanger begået af medlemmer af begge parters væbnede styrker; der henviser til, at der ikke er tegn på, at de aserbajdsjanske eller armenske myndigheder har foretaget hurtige, offentlige og effektive efterforskninger af disse hændelser, eller at efterforskningen – hvis en sådan har fundet sted – har ført til strafferetlig forfølgning; der henviser til, at der er påstande om, at krigsfanger og andre beskyttede personer har været udsat for udenretslige drab,

N.  der henviser til, at Kommissionen den 17. maj 2021 meddelte, at der ville blive afsat yderligere 10 mio. EUR i humanitær bistand til civile, der er berørt af den nylige konflikt i og omkring Nagorno-Karabakh, hvilket bringer EU's bistand til mennesker i nød siden fjendtlighedernes begyndelse i september 2020 op på over 17 mio. EUR;

O.  der henviser til, at alle parter bør fremlægge ajourførte kort over minefelter for at gøre det muligt for civile at vende tilbage til tidligere konfliktområder;

P.  der henviser til, at "De militære trofæers park", der blev indviet i Baku den 12. april 2021, angiveligt udstiller armensk militærudstyr, voksmannequiner, der forestiller døde og døende armenske soldater, og modeller af armenske krigsfanger, der sidder lænket i en celle, hvilket kan opfattes som en forherligelse af vold og risikerer at anspore til yderligere fjendtlige følelser, hadefuld tale eller endog umenneskelig behandling af tilbageværende krigsfanger og andre armenske tilbageholdte civile og dermed bevare en atmosfære af had og stå i modstrid til alle officielle erklæringer om forsoning;

Q.  der henviser til, at tropper fra Aserbajdsjan den 12. maj 2021 midlertidigt gik ind på Armeniens territorium, hvilket udgør en krænkelse af Armeniens territoriale integritet og folkeretten; der henviser til, at denne krænkelse af armensk suverænt territorium følger i kølvandet på bekymrende udtalelser fra repræsentanter for Aserbajdsjan, herunder landets præsident, som syntes at rejse territoriale krav og true med magtanvendelse og dermed undergrave bestræbelserne på at opnå sikkerhed og stabilitet i regionen;

R.  der henviser til, at der i løbet af de seneste måneder er blevet foretaget hjemsendelser af menneskers jordiske rester og ydet humanitær bistand til befolkningsgrupper, der er alvorligt berørt af konflikten;

S.  der henviser til, at der er behov for en fornyet indsats for at opbygge tillid mellem de to lande og gøre fremskridt hen imod en varig fred;

1.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle armenske fanger, både militære og civile, der er blevet tilbageholdt under og efter konflikten, og kræver at Aserbajdsjan afstår fra at foretage vilkårlige tilbageholdelser i fremtiden; opfordrer indtrængende parterne til fuldt ud at gennemføre trepartserklæringen om våbenhvile af 9. november 2020, hvori det hedder, at der skal ske udveksling af krigsfanger, gidsler og andre tilbageholdte samt de jordiske rester af personer, der er omkommet under fjendtlighederne;

2.  beklager den vold, der fandt sted under den seneste krig mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh; udtrykker solidaritet med ofrene og deres familier; beklager krænkelsen af våbenhvilen, som førte til yderligere menneskelig lidelse, tab af menneskeliv og ødelæggelse; fordømmer alle angreb på civile og minder om staternes forpligtelse i henhold til den humanitære folkeret til at beskytte civile liv;

3.  opfordrer indtrængende Aserbajdsjans regering til at fremlægge udtømmende lister over alle personer, der holdes i fangenskab i landet i forbindelse med den væbnede konflikt, og til at komme med oplysninger om deres opholdssted og sundhedstilstand, herunder oplysninger om personer, der er døde i fangenskab;

4.  minder om, at manglende offentliggørelse af oplysninger om forsvundne personers skæbne og opholdssted kan dække over tvungen forsvinding, som både Aserbajdsjan og Armenien har forpligtet sig til at forhindre; opfordrer alle parter til at klarlægge forsvundne personers skæbne og opholdssted og til at behandle døde med værdighed;

5.  kræver, at Aserbajdsjans regering respekterer retsgarantierne, giver advokater, læger og menneskerettighedsforkæmpere adgang til de armenske fanger og letter deres kommunikation med pårørende;

6.  udtrykker sin dybe bekymring over troværdige rapporter, ifølge hvilke armenske krigsfanger og andre personer i fangenskab er blevet og bliver tilbageholdt under nedværdigende forhold og har været udsat for umenneskelig behandling og tortur, da de blev pågrebet eller under deres tilbageholdelse; fordømmer alle tilfælde af tortur og tvungne forsvindinger, herunder dem, der bliver begået under væbnede konflikter, samt mishandling og vanhelligelse af lig;

7.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre, at personer, der stadig tilbageholdes, får alle de former for beskyttelse, der kræves i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder at de ikke udsættes for tortur og umenneskelig behandling; opfordrer de armenske og aserbajdsjanske myndigheder til at gennemføre uafhængige, hurtige, offentlige og effektive efterforskninger og retsforfølge alle troværdige påstande om alvorlige overtrædelser af Genèvekonventionerne og andre krænkelser af folkeretten og krigsforbrydelser for at sikre, at de ansvarlige drages til ansvar, og at ofrene kan få oprejsning, eventuelt med bistand fra en særlig international mission; opfordrer Aserbajdsjans regering til at samarbejde fuldt ud med ECHR om at undersøge validiteten af rapporter om umenneskeliggørelse af armenske fanger og til at drage de ansvarlige til ansvar;

8.  minder om, at der i øjeblikket ikke findes nogen offentligt tilgængelige troværdige oplysninger om aserbajdsjanske krigsfanger og tilbageholdte i armensk fangenskab;

9.  minder alle konfliktens parter om deres forpligtelse til at overholde den humanitære folkeret, som forbyder tortur og anden nedværdigende eller umenneskelig behandling, og gentager, at tortur og mishandling af krigsfanger udgør krigsforbrydelser;

10.  fordømmer på det kraftigste den hændelse, der fandt sted den 9. april 2021, hvor de aserbajdsjanske myndigheder sendte et tomt fly, da de formodedes at hjemsende armenske fanger; anser dette for en yderst ufølsom handling, som desuden er udtryk for en generelt nedværdigende holdning fra Aserbajdsjan over for armenske fanger og deres familier;

11.  insisterer på det presserende behov for at afstå fra fjendtlig retorik eller handlinger, der kan opfattes som tilskyndelse til had eller direkte vold eller som støtte til straffrihed, eller som risikerer at underminere bestræbelserne på at etablere og befordre en atmosfære, der fremmer tillid og forsoning, samarbejde og varig fred;

12.  opfordrer Aserbajdsjans regering til at samarbejde fuldt ud med ECHR om spørgsmålet om armenske fanger og til at overholde de foreløbige forholdsregler fra domstolen, som pålagde Aserbajdsjan at fremlægge detaljerede oplysninger om fængselsforholdene for de indsatte, deres helbredstilstand og de foranstaltninger, der er truffet for at sende dem tilbage;

13.  udtrykker sin overbevisning om, at en fuldstændig udveksling af fanger og jordiske rester af afdøde og en endelig løsning af dette problem er en humanitær nødsituation, navnlig for familierne til de berørte, og at det vil være en første desperat nødvendig tillidsskabende foranstaltning for at skabe rudimentær stabilitet i regionen;

14.  opfordrer Aserbajdsjans regering til at sikre fri og uhindret adgang til fanger for relevante internationale organisationer såsom Den Internationale Røde Kors Komité og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf;

15.  fremhæver det presserende behov for at sikre, at humanitær bistand kan nå ud til dem, der har behov for det, at sikkerheden for den armenske befolkning og dens kulturarv i Nagorno-Karabakh garanteres, og at internt fordrevne og flygtninge kan vende tilbage til deres tidligere bopæl;

16.  insisterer kraftigt på, at begge parter afholder sig fra enhver handling, der ødelægger armensk kulturarv i Aserbajdsjan og aserbajdsjansk kulturarv i Armenien; opfordrer til en fuldstændig restaurering af nedrevne steder og til større inddragelse af det internationale samfund i beskyttelsen af verdens kulturarv i regionen;

17.  minder om det internationale samfunds indsats under ledelse af formændene for OSCE's Minskgruppe for at finde en fredelig, varig, samlet og bæredygtig løsning på grundlag af OSCE's grundlæggende principper fra 2009 (afståelse fra magtanvendelse, staters territoriale integritet, lige rettigheder og selvbestemmelse for folk) med det formål at fastlægge Nagorno-Karabakh-regionens fremtidige status; minder om, at dette kun kan opnås gennem en forhandlet politisk løsning med ægte engagement fra alle berørte parter; opfordrer parterne til hurtigst muligt at genoptage den politiske dialog på højt plan under ledelse af formændene for OSCE's Minskgruppe; opfordrer de armenske og aserbajdsjanske regeringer samt internationale mæglere til systematisk at inddrage kvinder i fredsprocessen og konsultere kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

18.  beklager, at de EU-medlemsstater, der deltog i OSCE's Minskgruppe, ikke var til stede, da våbenhvileaftalen blev formidlet, og at EU ikke udviste lederskab ved at bringe to af sine højt værdsatte østlige partnere til forhandlingsbordet;

19.  beklager åbningen af den såkaldte Trofæpark i Baku, som har været åben for offentligheden siden den 14. april 2021, da den yderligere forstærker langvarige fjendtlige holdninger og undergraver den gensidige tillid mellem Armenien og Aserbajdsjan; opfordrer derfor indtrængende til, at den lukkes hurtigst muligt;

20.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionen til at tilbyde al nødvendig bistand til både Armenien og Aserbajdsjan med henblik på at konsolidere våbenhvilen og støtte enhver indsats, der fører til stabilitet, genopbygning, tillidsskabelse og rehabilitering efter krigen, samt til nøje at følge gennemførelsen af bestemmelserne i våbenhvilen, navnlig med hensyn til dens overvågningsmekanisme; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til og samarbejde med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig i forbindelse med begrænsninger i deres arbejde; mener, at EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus har en vigtig rolle at spille i denne henseende;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte tilvejebringelsen af akut humanitær bistand og det arbejde, der udføres af internationale organisationer på dette område, og beskyttelsen af den kulturelle og religiøse arv samt til at støtte civilsamfundsorganisationer i Armenien og Aserbajdsjan, som reelt bidrager til forsoning;

22.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til sammen med medlemsstaterne også at drøfte sikkerhed, stabilitet og regionalt samarbejde i Sydkaukasus på det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab i efteråret 2021;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers generalsekretær, OSCE's generalsekretær, formændene for Minskgruppen, Armeniens præsident, regering og parlament og Aserbajdsjan præsident, regering og parlament.